eva petterson og thomas ryberg aalborg universitet ep...
TRANSCRIPT
Program
• 15.00 – 15.10: Introduktion til dagen –
Steen Grønbæk (Mercantec)
• 15.10 – 15.40: Oplæg – muligheder med
sociale medier i undervisningen
• 15.40 – 16.30: Gruppearbejde – der
arbejdes med konkrete ideer til sociale
medier i undervisningen
• 16.30 – 16.50: Præsentation af
grupperne ideer
• 16.50 – 17.00: Opsamling og evaluering
Kort om mig
• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)
Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation,
læring og design
• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT
i gymnasiet
• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)
• Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye
muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning,
web 2.0, social networking og sociale medier
• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte
underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for
learning og empowerment/bemyndiggørelse)
Kort om jer
• Hvor mange:
Er på et socialt neværk (Facebook, Google+,
LinkedIn?)
Besøger ofte YouTube?
• Har uploadet til youtube?
Besøger ofte Wikipedia
• Har redigeret på wikipedia?
Abonnerer på RSS-feeds?
Bruger Google Docs (online dokumenter)
Bruger Dropbox eller lignende
Bruger ’social bookmarking’
Bruger Twitter?
Program for oplæg
• Problematisering af myter om
teknologier, ungdom og læring –
digital natives
• Inspirationsoplæg – bred introduktion
til sociale medier og læring
Sociale medier i undervisningen –
hvorfor?
• Eksempler på værktøjer og medier
Myten om de digitale
indfødte
• Problematisering af myten:
De unge er digitale indfødte som
automatisk ved, hvordan de skal bruge it
ifht egen læring
Digital natives vs. Digital
immigrants - Prensky
• Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det
digitale sprog og praksisformer fra computere,
computerspil og internettet som modersmål og
habitus
• Tænker og behandler information helt anderledes -
deres hjerner har fysisk forandret sig
De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker
Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle
Fungerer bedst i netværk,
Kræver hurtig feedback samt belønning,
Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’
De digitale immigranter
• Digitale immigranter er ikke opvokset med
teknologiens sprog som modersmål - har
erhvervet det som andetsprog.
• Kan erhverve sig det digitale sprog og
væremåder, men ’taler med accent’
De printer deres mails
Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en
webside (frem for at sende et link)
Ringer for at høre om folk har modtaget deres e-
Problemet med uddannelse
•
• Skolen keder de unge
• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’
uddannelse
• Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik
og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’
• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som
ressourcer – men også en række problematikker…
Meeeen
• Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier
• Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)
• Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest
socialt og underholdning
• Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre
• Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem
kan vi lære meget af) – eller kan se, nytten af det ifht læring
• Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og
analytiske medie og it-kompetencer
Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde
med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David
Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse?
• Vi skal ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget –
og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til
materialer og hvordan man finder viden!
• Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!
Opsummerende
• Forskellige elever med forskellige
grader af it-kompetence – og ikke
mindst interesse
Fra ”kun facebook” til vifte af systemer
• Teknologi-brug ikke interessant i sig
selv – der skal være en mening
• Brug for pædagogisk hjælp – hvordan,
hvorfor, samt klare mål for aktiviteten
Sociale medier i
undervisningen – hvorfor?
• Et par bud:
Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af
læring fremfor konsumenter
Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab –
synliggøre at de kan være ressourcer for hinanden
At spille på andre registre og kompetencer – lyd, video,
billeder, spil – læringsstile om I vil...
At medvirke til at ændre lærerrollen fra ‘sage on the stage
to guide on side’ – vi er i mindre og mindre grad
specialister i alt
At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter
(problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt
for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende
Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og
større gennemsigtighed mellem parterne
Tre overordnede funktioner
• Netværk og synliggørelse
Strømme der synliggør relationer mellem folk og
mellem folk og materialer
• Dialog og interaktion
Kommunikation og feedback
• Producere og dele
Skabe og udveksle
• Baseret på Dalsgaard og Sorensen
Individ i centrum af strømme
Hjemmebase
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers
indhold
‘kollektivets’
indhold
Interessefællesskabers
indhold
Limet sammen af RSS, Widgets,
‘open standards’, open APIs –
stømme der hele tiden udvikler
sig
Sociale konstellationer – nye
arkitekturer for læring •
Medlemskab, stærke bånd, tæt
samarbejde
Team, projektgruppe
• Flydende medlemskab, mere løse
bånd, inspiration og udveksling
Vidensnetværk, interessegrupper
• Eks. Tag-clouds, Google Search
Rank - Ikke bevidst medlemskab –
ingen bånd, aggregering af
ukoordinerede individuelle
handlinger, twitter-tags?
• Lærende i centrum: Skabelse af
transparens ml. niveauerne
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-
higher-education/
Det udvidede klasserum
• Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og
udveksling mellem klasser, på tværs af
årgange (f.eks. bygge videre på
ressourcebanke) – kollektiv
• Tænke både i den enkeltes samt den
kollektive ressource-opsamling og verificering
• Ressourcer gøres til genstand for debat og
meningsforhandling
• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler,
men som facilitator og igangsætter (designer)
af og/eller
Personaliserede ressource
centre - dashboards
• Web-desktop
• Individualisering, privatisering
• Individuel tilrettelæggelse af strømme og
applikationer
Online videoer
• Undervisnings-
videoer og
præsentationer
• Lave små video-
opgaver – præsentere
et emne, projekt,
fremgangsmåde
• Videoer fra praksis
(hvordan støber man
beton, laver en
bearnaise)
Delicious.com eller Diigo
• Online repræsentation af
bookmarks
• Del, forbind og udforsk
andres bogmærker
• Følg med i hvad dit netværk
bookmarker eller se hvad
der er populært (tags)
• Brug: del med verden, en
gruppe, måske et semester –
det udvidede klasserum –
trække på et kollektiv
• Generere strømme af
potentielt relevant materiale
• App - findes
Google Docs
• Web-baseret kollaborativ skrivning
• Foregår synkront (samtidigt)
• Online/offline lager af dokumenter (tekst,
regneark m.m)
• Til at lave små spørgeskemaer
• Arbejde sammen om en opgave
• Man kan også oprette ‘åbne’
dokumenter, hvor alle med linket kan
redigere
Alle I klassen kan indføje små opgaver
• App findes
Dropbox.com
• Synkronisere filer mellem
computere
• Lave gruppe-foldere
• Desktop-klient og web-
adgang
• Gruppe projekter,
aflevering, deling af
materiale
• Fleksibelt, nemt at bruge
• App findes
Lifestreaming –
microblogging - Twitter.com
• Microblogging værktøj til 140
chars tweets (status updates)
• Følge folk (ikke nødv.
gensidigt) – Lance Armstrong,
Howard Rheingold etc.
• Lave fokuserede strømme (e.g.
#huminf #iranelection)
• Brug: Holde sig opdateret
gennem skabelse af
professionelt netværk – udvidet
klasserum der spænder over –
klasse, semester mellem
uddannelser
• Fokuserede strømme til events
#ThisorThatEvent?
• App findes
Tricider.com – brainstorm og
diskussion
• Vælg et
overordnet emne
• Smid en ide eller
argument op
• Andre kan tilføje
argumenter
for/imod
• Folk kan stemme
(f.eks. For at
prioritere)
Lokation, tid og aktivitet
• Data og information kobles til
specifikke steder via geodata
(længde/bredde-grader) – gps i
flere mobile devices
• Billeder, video, tweets etc.
kobles automatisk med tid og
sted – repræsenteres på f.eks.
google maps
• Eller kobles til f.eks. egen
lokation:
Sms ved stoppesteder
SNS – hvem af dine venner er i
nærheden
• Information i relation til lokation
Museer
Geo-caching
Info-standere med bluetooth etc.
Pædagogisk brug af
medierne
• Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden
– fra konsumenter til producenter
eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af
viden
• Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem
baseret læring, elev-centreret læring
Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion
Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis)
Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på
tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-
personer og netværk
• Boganbefalinger, bookmarks, videoer
Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub),
der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden
• Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om
f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat
Design-opgave
• Hvordan kan sociale og mobile medier bruges i
undervisningen?
• Tænk over og bliv i fællesskab enige om et eksempel på
hvordan forskellige typer af medier kan bruges i en
læringssituation
I kan fokusere på ét værktøj/medie, men meget gerne
inddrage flere
I må gerne tænke på andre værktøjer/medier end de
præsenterede
Tænk evt i pædagogisk aktiviteter (er det at samle op,
præsentere, dele med andre, lave en ressourcebank, skrive
sammen, diskutere, formidle, projektuge)
• Lav en plakat der illustrerer jeres ide og bliv enige om
hvem der kort præsenterer ideen