Etienne Wenger: Supporting communities of practice.Referat: Jennie Mathiasen

Indledning

En guide for valg af og samling af en teknologisk platform til støtte for praksis fællesskaber på tværs af store organisationer. 4 hovedspørgsmål stilles:

1. Hvad gør at praksis fællesskaber afviger fra havefest lignende online fællesskaber2. Hvilke kategorier af fællesskabs orienterede systemer findes og hvilke behov forsøger de at

tilgodese3. Hvilke karakteristika indenfor praksisfællesskaberne kan påpege en teknologisk support4. Hvordan kan svarende på spørgsmålene anvendes til at udvikle en strategi for en platform

for praksis fællesskaber

1. Praksisfællesskaber

Praksisfællesskaber kan variere på mange måder. De kan bestå af små og tætte grupperinger eller store og løst sammenknyttede forbindelser. Betegnelsen "praksisfællesskab" er forholdsvis ny, men det fænomen, som den beskriver, er gammelt, og er beskrevet af mange samfundsforskere under forskellige betegnelser. Grundlæggende er et praksisfællesskab en gruppe mennesker, som deler engagementet i et område med fælles behov og interesser og en gruppe, som engagerer sig i en proces af fælles læring, som skaber bånd mellem medlemmerne.

Der er tre væsentlige karakteristika:1. Domænet – fællesskabets lokalitet. Praksisfællesskabet har fokus på et område med fælles

interesser, og består ikke blot af en kreds af venner eller et netværk, som forbinder forskellige personer.Medlemskab af praksisfællesskabet fordrer et minimum af viden om fællesskabets fælles interesser – en delt kompetence, som adskiller medlemmerne fra andre mennesker.

2. Fællesskabet – medlemmer forfølger deres interesser indenfor fællesskabet og engagerer sig derfor i fælles aktiviteter og diskussioner, hjælper hinanden og deler viden og information.

3. Praksissen – et praksisfællesskab udgøres ikke nødvendigvis af personer, som deler en bestemt interesse, som f.eks. en bestemt filmgenre. Praksisfællesskabets medlemmer deler et antal ressourcer: viden, historie, værktøjer, arbejdsmetoder – eller altså fælles måder at udføre praksis.

Alle mennesker tilhører praksisfællesskaber. Praksisfællesskaberne har været at finde lige så længe, som at mennesker har givet viden videre til andre, eller har lært i fællesskab. De fællesskaber, som vi tilhører, ændrer sig i forhold til livet, men fællesskaberne findes overalt.

Praksisfællesskaberne kan findes indenfor det professionelle liv, organisatorisk struktur, uddannelse og privatlivet.

Professionelle liv:Konceptet er i høj grad blevet taget til hjertet indenfor det professionelle liv, fordi nødvendigheden af at eksplicit at sætte fokus på viden er kontinuert stigende.

Bevidstheden om praksisfællesskaber er en forholdsvis ny måde at anskue læring og formidling på. Teorien har fokus på den sociale strukturer, som bedst muligt kan foreslå ejerskab for komples og dynamisk viden, indeholdende taktiske komponenter. Et antal karakteristika, som gør at der tale om praksisfællesskaber, gør sig gældende:

Praksisfællesskaber er ikke isolerede rum, men fællesskaber, som eksisterer på tværs af organisationens afdelinger eller teams.

Uformelle konstellationer, som inkluderer den taktiske og andre aspekter af videns opståen og deling.

Tætte forbindelser mellem læring og praksis med support af en struktur, som til stadighed kan akkumulere læring.

Praksisfællesskaberne skaber forbindelser på tværs af globen og på tværs af organisationelle grænser.

Set i dette perspektiv, lever fællesskaberne i en organisation i en kombination af de kompetencer, som organisationen har behov for. De karakteristika, som gør at praksisfællesskaberne er gode til at formidle viden – autonomi, praksis bevågenhed, uformelle forbindelser, på tværs af grænser, karakteriserer også det, som gør dem til en udfordring for den traditionelle, hieaktiske organisation.

Uddannelse:Bevidstheden om praksisfællesskaberne tilføjer et komplekst lag til organisationsstrukturen –en form for ortogonal struktur, som har fokus på viden, mens den formelle struktur stadig har fokus på forretnings processer og resultater. Indenfor uddannelses øjemed, er det forhåbningen, at erfaringerne med læring kan bringes tættere til hverdagens opgaver indenfor tre dimensioner:

Internallitet: Hvordan kan det lade sig gøre at internere lærings erfaringer i praksisfællesskaber omkring emnerne?

Eksternallitet: Kan studerendes erfaringer fra perifere, grænseplacerede fællesskaber forbindes med læringen?

De studerendes livstid: Hvordan er det muligt at forbinde den livslange nødvendige læring med organiseringen af studietidens praksisfællesskaber?

Set i dette perspektiv er uddannelsesstedet ikke et privilegeret sted for læring. Det vigtigste læringssted er selve livet, som kontinuert er uddannelsesstedet.

Konceptet om praksisfællesskaber, rummer mulighed for at skabe fællesskaber omkring delemner og funktioner.

Væksten i informationsflow fjerner ikke behovet for fællesskaber. Tværtimod forøger det mulighederne for fællesskaber og appellerer til en ny form for fællesskaber, som baseres på fælles praksis.

2. Markedet af fællesskabs orienterede teknologier.

Der findes ikke mange teknologiske systemer, som eksplicit er orienterede mod praksis-fællesskaber. Her og nu er rummet som sådan tomt og en overordnet praksis-fællesskaber platform eksisterer ikke. For øjeblikket er det mere produktivt at antage, at det ideelle system ikke endnu er udviklet, men at det vil opstå udfra de fordringer, som markedet stiller i forhold til udviklingen.

Brugbare facilitatorer indenfor et praksisfællesskab:De mest anvendelige online faciliteter, for et praksisfællesskab:

en hjemmeside som kan hævde fællesskabets eksistens og kan beskrive dets domæne og aktiviteter

et konversations rum, hvor fællesskabets deltagere kan møde hinanden online og diskuttere forskellige emner

en facilitet, som gør det muligt at stille spørgsmål til fællesskabets medlemmer, eller en udvalgt gruppe af fællesskabets medlemmer

en oversigt over medlemmerne og disses ekspertice i nogle tilfælde, et fælles synkront arbejdsrum, hvori der kan kollaboreres, diskutteres eller

blot mødes et bibliotek, hvori viden kan gemmes en søgefunktion, som kan finde viden i vidensdatabasen værktøjer for fællesskabet, først og fremmest for koordinatoren, men også for fællesskabet i

al almindelighed. Værktøjerne skal inkludere mulighed for at se, hvem der er online, hvilke dokumenter, der er blevet downloadet, hvor megen trafik der er, hvilke dokumenter, der bør opdateres mv..

muligheden for at oprette under-praksisfællesskaber, under-praksisgrupper og under-projektgrupper

En platform for praksisfællesskaber skulle ideelt set indeholde følgende faciliteter: Let at lære at anvende og bruge, fordi opgaver indenfor praksisfællesskaber ikke udgør

hovedopgaven i jobbet Let at integrere med den øvrige software, som medlemmerne af praksisfællesskabet

anvender til deres regulære arbejdsopgaver, så deltagelsen i praksisfællesskabet fordrer så få ekstra skridt som muligt

Ikke for omkostningsfuldt – Mange praksisfællesskaber begynder med simple opgaver, og er ikke bevidste om, hvor stort et udbytte der vil blive af fællesskabet.

System kravFor øjeblikket tilbyder markedet nogle få systemer, som fra begyndelsen var defineret til at varetage praksisfællesskabernes interesser.

De systemer, de er til rådighed kan defineres i fire dele- en beskrivelse – en vurdering af fordele –og – en vurdering af ulemper, og endeligt en vurdering udmøntet i bemærkninger.

Dette eksemplificeres ved en beskrivelse af Communispace, som er det system, der opfylder flest af de krav, der kan stilles til et system, som honorerer praksisfællesskabernes krav.

Communispace

BeskrivelseCommunispace er et browserbaseret område, som tilbyder et virtuelt rum for deltagelse. Deltagelse betyder, at der er mulighed for at relatere emner i diskussioner, brainstorm, beslutningstagning, spørgeskemaer, analyse af fællesskabets klima, asynkrone diskussioner, chat, kalender, dokumenter i fællesskab og brugerprofiler.

Ved at sætte fokus på aktivitets struktur og sociale dimensioner anvender Communispace teknologien til at opmuntre medlemmerne til at deltage i fællesskabelige aktiviteter. Dette involverer Communispace i at opmuntre deltagerne til at engagere sig i fællesskabsprægede aktiviteter. Dette inkluderer også refleksion på kvaliteten af fællesskabets relationer, tillidsniveau og deltagere, konversationernes indhold og art mv…

Fordele:Fællesskabsorienteret design, baseret på en sofistikeret model om fællesskabs aktiviteter.Promoverer fællesskabsbaseret opførsel.Et antal udvidede faciliteter.Grundlagt på at understøtte opbygning af fællesskaber.

Ulemper:Ganske omkostelig.Ikke et selvbetjenings system.Systemet er designet til tætte fællesskaber.Mangler en dokument delings infrastruktur.Muligheden for involvering i sporadiske fællesskaber er beskeden.Det er ikke tydeligt, hvordan perifere deltagere skal håndteres.Systemet er "sit eget", det er svært at se, hvordan det skal integreres men eksiterende entreprise systemer.

Bemærkninger:Communispace er en god kandidat for et praksisfællesskab, selvom det mangler nogle grundlæggende faciliteter.Prisen på at anvende Communispace er høj og appellerer ikke til at anvende systemet i et åbent fællesskab. Communispace har fortrinsvis blevet anvendt af store virksomheder, med et stort distributionsnetværk og stringente arbejdsopgaver, hvor den umiddelbare benefit kunne beskrives og måles i forhold til udgangspunktet.

Et kort over muligheder og faktiske systemerMarkedet tilbyder forskellige software systemer. Disse kan kategoriseres i forhold til deres anvendelighed i praksisfællesskaberne. I alt kan der taler om otte forskellige systemkategorier, som har relevans for praksisfælleskabernes teknologier. Praksis fællesskaberne placeres derfor i centrum af modellen.

De otte relaterede produkt kategorier kan skitseres som:1. Desktop som indeholder mulighederne for vidensarbejderens deltagelse i flere grupper2. Online projekt rum for team work3. Internet baserede fællesskaber, som for eksempel brugerfællesskaber, hvorunder styringen

af medlemskabet er væsentlig.4. Diskussionsgrupper, som typisk er emnebaserede uden en egentlig reference til

praksisfællesskaber.5. Synkrone mødefaciliter, online auditorier, konferencerum og chat.6. Fællesskabsorienterede e-learning systemer.7. Adgang til ekspertice, enten vha. spørgsmål eller ekspert profiler.8. Videns baser/samlinger/bibliotek/respositorium

Etienne Wenger eksemplificerer de forskellige rum i modellen med eksisterende systemer. Systemnavnene er i denne forbindelse ikke væsentlige, det er selve figuren og tankegangen omkring de forskellige dele af praksis fællesskaberne.

1. De systemer, der vurderes, placeres i det rum, hvori de overordnede strategiske overvejelser bag systemet matcher bedst muligt.

2. Hvordan det samarbejder med andre systemer.3. Nærheden til kanterne af rummet indikerer, om systemet er typisk for rummet eller om det

er en hybrid.4. Placeringen i forhold til figurens centrum angiver hvor tæt systemet kommer på at

understøtte praksis fællesskaber i sammenligning med andre systemer indenfor samme kategori.

En pil angiver, at systemet tilnærmer sig understøttelse af praksis fællesskaber.

Placeringen i figuren angiver ikke at:

et system er bedre end et andet på absolut vis, placeringer tæt mod midten angiver kun, at systemet har potentiale for at støtte praksis fællesskaber specifikt.

et system angives kun i forhold til dets hoved faciliteter i rummet, men kan sagtens stille andre faciliteter til rådighed.

Markedsanalyse

Afsnittet indeholder en gennemgang af nogle forskellige systemer, som er karakteristiske indenfor netop den kategori, som de bliver placeret under. Gennemgangen af de enkelte systemerskarakteristika er ikke væsentlig i denne sammenhæng. Det væsentlige i dette afsnit er derfor:

1. En generel beskrivelse af kategorierne.2. De forskellige perspektiver og tilnærmelser, som repræsenteres af systemerne under den

pågældende kategori.3. En liste over faciliteter, som forefindes i alle systemerne.4. En dyberegående beskrivelse af et eller to repræsentative systemer.5. En liste over andre systemer med angivelse af URL for yderligere information.6. Pris strukturer sat i relation til udbyttet af det pågældende system

Endelig beskrives det overordnet hvordan figurens akser skal forstås:

Vidensdeling versus sociale strukturer Konversation versus repositorier Instruktion versus arbejde Fortløbende interaktion versus kontinuer integration af arbejde og viden.

Denne uddybning af figuren vil vise, hvordan markedets søgen efter det ideele system beror på konvergensen af de kategorier, som figuren indeholder. Samtidig vil evalueringen afsløre interessante betragtninger omkring problemet med praksis baserede tilgange til viden.

Videns portaler – videns arbejderens desktop

Disse systemer ønsker at stille en fuldstændig portal til rådighed for videns arbejderens udvidede entrepriser. Systemerne har til formål at være videns arbejdernes indgang til deres arbejde, deresprojekter, deres teams, deres praksis fællesskaber og andre former for informations kilder, for endelig at sammenkæde arbejde og vidensdeling. Systemerne er omfattende og inkorporerer mange af de øvrige systemers faciliteter.

Systemerne er baseret på en opfattelse af, at videns arbejdere deltager i mange grupper, projekter og fællesskaber, og at de skal kunne håndtere multiple medlemskaber. Opmærksomheds styring er et centralt tema i deres design. Det andet tema er gruppe hukommelses styring, hvor der skal laves en kompleks arkivering af information og viden, gjort tilgængelig gennem sofistikerede søge maskiner.

Opsummerende om systemkrav: At systemet kan kombinere vidensdeling og arbejde gennem en samlet, fuldstændig portal. Styring af videns arbejderens multiple medlemskaber af projektteams og fællesskaber. Opmærksomheds styring – at koordinere et centralt fokus på ens eget arbejde og perifer

opmærksomhed på andre dele af organisationen.

Disse systemer forventes at være opgave-kritiske for virksomheden. Forstået således, at anvendelsen forventes at gennemtrænge organisationen og at deltagernes anvendelse af systemerne er intensiv, og som oftest brugernes primære desktop. Derfor vil organisationerne som oftest være rede til at betale en høj pris for denne type af systemer.

PerspektiverGrupperinger af hukommelse og information og opmærksomheds styring.Sociale grupper som basis for at organisere dokumenter og arbejde.Desktop portal, som repræsenterer og eksemplificerer den eksisterende organisation.Fysisk metafor for en virtuel opbygning.

Typiske faciliteterDesktop, som kan personliggøres / tilpasses.Styring af multiple opslag/adgange til relevante informations ressourcer.Fuld-tekst og fuld-indeks søgemaskiner.Abonnementer og bekendtgørelse/underretning.Konversations rum.Projekt styrings faciliteter.Bagvedliggende ontologi1

Disse systemer vil som oftest blive for dyre for mange praksis fællesskaber, men de har (potentiale) de faciliteter, der er nødvendige for at støtte udvikling af og arbejde i praksis fællesskaber, og kan fuldstændigt integrere disse fællesskaber i organisationens arbejdsgange.

1 I datalogi er en ontologi et forsøg på at formulere et udtømmende og strengt konceptuelt skema indenfor et givent domæne, typisk en hierarkisk datastruktur indeholdende alle de relevante entiteter og deres slægtskab og regler(teoremer...) i domænet.

Team work: online projekt rum

Systemerne tilbyder et online rum, hvor projekt teamet kan udføre sit arbejde. Der sættes fokus på projekt styring og ledelse, opgave fordeling og arkivering af projektrelaterede dokumenter.

Disse systemer er som oftest ikke designede med praksis fællesskaber for øje, men indeholder trods alt mange af de faciliteter, der er nødvendige for at praksis fællesskaber kan fungere. Nogle af disse systemer kan derfor anvendes af praksis fællesskaber. Men, da teknologien er orientere mod opgaver, opgavestyring og opgaveplanlægning, kan anvendelsen skabe relationer blandt deltagerne, som ligner team relationer frem for praksis fællesskaber.

PerspektiverGenerelle, delte arbejdsrum for projekter.Indlejring af en bestemt teamproces.Åbne, netbaserede, offentlige projekt rum.

Typiske faciliteterStyring af arbejdsrummet: medlemskab, adgangs rettigheder og tilpasning.Team kalender.Team styrings faciliteter: tilføjelse af medlemmer, adgangs kontrol.Projekt styrings/ledelses faciliteter: status, milestene.Opgave styrings/ledelses faciliteter: anvisning, planlægning, overvågning.Mappe struktur til deling af projekt relaterede dokumenter.Søgemaskine/søgemulighed.Tjek-ud og versions kontrol for arbejde med fælles dokumenter.Underretning om begivenheder, deadlines og ændringer.Nyheds tavle/opslagstavle.Diskussions tavleUmiddelbar melding om meddelelser.Rapportering om tilstedeværelse.Opsætning af afstemning og stemmeafgivelse.

Fællesskabs styring/ledelse: website fællesskaber

Systemerne kan defineres på halvvejen mellem interesse grupper og mere sofistikerede videns arbejder desktop systemer. De understøtter mere eller mindre fast forbundne fællesskaber på tværs af organisationerne og deres grænser, inklusiv kunder, leverandører, partnere og ansatte i organisationen.

Systemerne har særligt fokus på fællesskaber, ofte af løsere karakter, som f.eks. leverandører eller kundegrupper. Særlig fokus sættes der på interaktive muligheder, og ofte mangler mere sofistikerede repositorier (biblioteker eller mappestrukturer)for dokument arkivering. De anvendes ikke nødvendigvis med en intention om at skabe tætte relationer, og henvender sig ofte til store grupper af interessenter.

En del af denne kategoris systemer, har potentiale for at understøtte online delen af praksis fællesskabernes opgaver. Nogle af udbyderne ønsker at deres systemer bliver opfattet som dem, der understøtter standart infrastrukturen for online fællesskabers udvikling.

PerspektiverTilbyder en overordnet værktøjskasse, som understøtter opbygning og styring af websites med online fællesskaber.

Skaber et "operativ system", for online fællesskaber, som integrerer grundlæggende faciliteter til at opbygge succesfulde fællesskaber.

Styring og ledelse af fællesskabs orienterede websites.

Skræddersyede løsninger for styring af online relationer indenfor fællesskaber.

Typiske faciliteterMedlems identifikation, biblioteker/lister og medlemsprofiler.Asynkrone diskussions faciliteter/ opslagstavler.Chat/synkrone diskussions faciliteter.Rapport om tilstedeværelse.Øjeblikkelige meddelelser.Dokument mapper/biblioteksstruktur.Feedback og afstemnings faciliteter.Tilpasning af fællesskabernes rum.Mulighed for subsidiære fællesskaber.e-handels faciliteter.Event kalender.Administrations konsol.Aktivitets analyse og styrings/ledelses værktøjer.

Online konversation: diskussions grupper

Systemer indenfor denne kategori har til hensigt at understøtte konversationer indenfor løse fællesskaber – interessefællesskaber, eller diskussionsgrupper. Fokus for denne type af systemer er næsten kende konversationelle interaktiviteter, ofte gennem asynktone diskussions faciliteter, dog i de fleste tilfælde kombineret med chat muligheder, tilstedeværelses indikation og umiddelbare meddelelser.

De fleste af disse systemer mangler muligheden for at arkivere dokumenter og anvende søgning indenfor uploadede filer, men de er som oftest relativt billige.

Nogle af systemerne er begyndt at tilføje forskellige faciliteter til systemets værktøjer, for at tilgodese flere fællesskabs behov, inkluderende medlems profilering og forbindelser til videns baser. Når en virksomheds strategi bevæger sig i denne retning, kan systemerne umiddelbart anvendes til at understøtte generelle fællesskaber og praksis fællesskaber.

PerspektiverInstallationer, som kan håndtere store interessegruppe diskussioner.Offentlige diskussions rum, hvor deltagerne kan diskutere emner af fælles interesse.Et fælles rum og boards/opslagstavler til overførsel af materialer.Grafiske komplekse simulerede rum/worlds.

Typiske faciliteterBruger orienterede faciliteterAsynkrone konversations rumTrådede eller liniere diskussionerIndikation af nye indlægBogmærkning af meddelelserSubsidiære fællesskaber til diskussion af underemnerOffentlige bruger profilerBruger præferencer for overblik og valg af indlægNavigations muligheder indenfor indlægUpload af filer og indlægSøge muligheder indenfor diskussions indlæg, men ikke indenfor uploadede filere-mail support (begrænset)

Administrator orienterede faciliteterSimple værktøjer til godtgørelse af "ægthed"/authenticationStyring af indlæg – redigering, arkivering, sletning…Filter til håndtering af indlægKontrol og administrations faciliteter, så som trafik analyse og tildeling af privilegierMuligheden for at tilpasse privileger, f.eks. i forhold til at åbne for nye emnerTilpasning af udseende og opbygning (feel)

Synkrone interaktioner: on-line møde rum

Systemerne tilbyder synkrone interaktioner/interaktiviteter over afstand, både for mindre interaktive grupper og for store grupper af tilhørere. Der anvendes ofte en kombination af medier, inklusiv audio og video, så der opnås en fornemmelse af fælles tilstedeværelse. Nogle af systemerne refererer til fysiske analogier, som f.eks. auditorium, konference center eller bygning.

Disse systemer er formentlig dem, der er længst fra at tilbyde komplette fællesskabs faciliteter i sig selv. Men – en del distribuerede praksis fællesskaber anvender telekonferencer til at afholde tilbagevendende møder, og muligheden for at anvende præsentationer, web ture og applikations deling, gør møderne mere produktive.

Mange af de synkrone faciliteter, så som chat og tilstedeværelses tilkendegivelse er inkluderet i andre systemer.De fleste konference systemer kan leases for et enkelt møde, nogle tilbyder endda afholdelse af små møder gratis.

PerspektiverIndenfor denne kategori findes tre basale metaforer/opsætninger:

Det virtuelle auditorium – 1-∞Moderated meeting – mådeholdne møde – dvs. primært 1-∞

Uformelle møder – mindre grupper – få – få

Synkrone konversationer – enhver – enhver dvs. ∞ - ∞

Chat orienterede virtuelle fællesskabs rum – mange – mange dvs. ∞ - ∞

Typiske faciliteterFaciliteterne varierer noget, men de mest almindelige inkluderer:Præsentations faciliteterApplikations delingWeb toursAudio strøm (lyd)Video strøm (levende billede)Whiteboard/opslagstavleChatBruger reaktions indikatorer (emotionelle tilkendegivelser/anvendelse af emoctions)Statistik og meningstilkendegivelseDeltager lister/indikation af tilstedeværelseAutomatiserede invitationerKontrol med møde deltagelse (bruger password)Tids og aktivitets styrings faciliteterOptagelse og arkiveringDeltagelses statistik

Omstående figur skildrer produktkategoriernes dimensioner.

On-line instruktion: Fællesskabs orienterede e-lærings rum

Denne type af systemer er eksplicit designet til lærings aktiviteter. Nogle af systemerne kan være fordelagtige at anvende i forbindelse med praksis fællesskaber. Især, hvis fællesskabet har en veletableret videns base og påtager sig ansvaret for at oplære nye deltagere.

I skrivende stund repræsenterer systemet Pensare betegnelsen fællesskaber om dets centrale lærings metode. Systemet omfatter en strategi, som kan etablere varierende fællesskaber omkring forretnings emner blandt deltagerne. Men også flere af de mere traditionelle lærings platforme vier opmærksomhed til at skabe fællesskaber blandt de studerende og blandt fakulteterne.

Markedet for e-læring systemer boomer, mens indeværende artikel fokuserer på et mindre antal systemer.

PerspektiverFællesskabsbaserede tilgangeStyrkede muligheder for at spørge og svareVirtuelle, asynkrone lærings rumVirtuelle, synkrone "live" klasseværelser

Typiske faciliteterFaciliteterne for de forskellige perspektiver i systemerne har stor varians og spændviddeArkivering af indholdÅbne og styrede muligheder for de studerendes diskussioner af indholdSynkron og/eller asynkron afleverings procesMultimedie præsentationerOptagelse og transmission af klasseværelses sessioner

Vidensdeling/udveksling: Adgang til ekspertiseMange af de tilgængelige systemer inkluderer faciliteter for arkivering af medlems profiler og "gule sider" hvor medlemmerne kan beskrive deres ekspertise områder, og for nogle systemers vedkommende, kan den foretrukne kontakt form også angives.

Her sættes der fokus på at kunne tilbyde mere sofistikerede adgange til ekspertise. Typisk vil der være tale om, at spørgsmål og svar arkiveres i en vidensbank/repositum, hvori den lærende har adgang, inden en ekspert kontaktes. Når den lærende skal have kontakt med en ekspert, anvendes der ofte kriterier, f.eks. en generel rangorden, en historik over svar på spørgsmål indenfor området/beslægtede områder og analyse af relationerne, for at afdække, hvem der sandsynligvis kan give det mest relevante svar. Almindeligvis vil systemerne også indeholde en mulighed for at den lærings søgende giver feedback til den rådgivende ekspert.

Disse systemer kan anvendes til at opbygge fællesskaber, både i forhold til kunder/eksterne forbindelser og i forhold til eksperter indenfor en organisation. Der vil ofte være tale om løsere fællesskaber, som dog kan medføre opbygning af fællesskaber omkring bestemte emner. Endelig er denne type af systemer oplagte i forhold til "help desk" funktionaliteten indenfor fællesskaberne.

PerspektiverEksplicitte spørgsmål og svarVidens marked/vidensdelingStøtte til mentor-mentee relationerBaggrunds analyse af e-mailBaggrund analyse af relationerAdgang til "Best practise" viden

Typiske faciliteterMuligheder for at stille spørgsmålEkspert profilerFeedback mekanismer/mulighederOpbygning af "omdømme" profilAutomatisk rangordning af eksperterAutomatisk rangordning af svarAutomatisk adgang til en FAQ-database (frequently asked questions)

Videns repositorie: arkivering og dokumentering/dokument håndteringGrundpillen i traditionelle videns-styrings systemer er arkiverings- og dokumentbiblioteks opbygningen. Når praksis fællesskaberne anskues som omdrejningspunkt for videns strategien, flyttes det primære fokus fra informations styring til sociale strukturer, men det betyder ikke, at de traditionelle informationsorienterede bestræbelser er forældede. Praksis fællesskaber producerer og deler dokumenter og andre videns artifakter, som kan digitaliseres, og som det er nødvendigt at styre effektivt.

Der findes et stort antal systemer indenfor dette område, lige fra simple faciliteter til dokument deling, til totale entreprise informations portaler og komplekse fuld-tekst søgemaskiner.

PerspektiverAt dele og styre dokumenterDatabase systemerSøgesystemer

Typiske faciliteterAntal og type af faciliteter varierer i høj grad, alt sat i forhold til forskellige perspektiver.Lagrings faciliteterSikkerheds og adgangs kontrolTyper videns objekterOrganisering af objekter i forhold til en taksonomi omfattende indholdselementerDokument chedk-outVersions kontrolSøgemuligheder uafhængige af dokumenttyperIndekseringKatalogiseringAuto resume af dokumenterOpbygning og anvendelse af meta-dataGenskabelse af slettede informationerIntegration af forskellige data kilderDokument konverteringAbonnement funktionAdministrations faciliteter, som f.eks. konto-styring, bruger rapportering

Dimensionernes fællesskab: konvergens i markedet

Produktkategorierne i den første figur afspejler et empirisk studie af markedet, og reflekterer dem primære hensigt med systemerne. Kategorierne repræsenterer også dimensionerne af fællesskabs baseret videns strategi, hvilket designerne har fundet væsentlige og har forsøgt at imødegå.

Dimensionerne i fællesskab påpeger nogle af de problemer, der kan være ved at anvende praksis fællesskaber til videns formidling. Der er derfor brug for mere end blot en kategorisering af systemerne. Under den fortolkning, som ses i omstående diagram, repræsenterer hver af akserne en dimension af vidensdelingens sociale sfære. Hver af akserne symboliserer spændingsfeltet mellem de to fordringer, som praksis fællesskabet skal integrere på unik vis.

Sociale strukturer i vidensdeling: gruppe versus markedNødvendigheden af at danne specifikke, sociale strukturer for kontinuert at kunne tillade deltagelse i videns opbygnings- og delingsprocesser, sat i forhold til nødvendigheden af at tilbyde og anvende generaliserede mekanismer for adgange og vidensdeling på tværs af grænser, og skabe et marked for ekspertise, som kan evaluere, genkende og belønne bidragene fra forskellige individuelle personer. En fortolkning af figuren kan være at anskue den højre side som et antal varierende processer for at grundlægge og sammenkitte videns orienterede sociale grupper, mens den venstre side repræsenterer processer til at udføre vidensdeling/udveksling med eller uden eksistensen af fællesskaber.

Vidensdelings processer: interaktion/interaktivitet versus dokumenterNødvendigheden af at interagere og udveksle synspunkter indenfor en konversations kontekst, som samtidig med at den skal skabe et repositorie, der opsummerer den udviklede viden, samtidig med at det afspejler den interaktivitet, som har skab viden.

Lærings kontekst: Instruktion versus fælles projektKunsten i at holde balance i dimensionen er at finde den optimale kombination af instruktions læring og arbejdsbetinget læring.

Styring/ledelse af opmærksomhedVidens medarbejderens opmærksomhed indeholder på den ene side, den løbende opmærksomhed i forhold til kontinuere processer og de heraf følgende multiple forespørgsler. Den anden side indeholder koncentreret, synkron support, som periodisk kræver deltagernes fulde og udelte opmærksomhed.

Praksis fællesskaber befinder sig i centrum for alle dimensionerne, i dimensionernes skæringspunkt. Da alle dimensionerne er kendetegnet af videns sociale liv, er det nødvendigt at integrere dem, for at opnå et fuldstændigt videns system. Læring afhænger af, hvor godt dimensionerne arbejder i fællesskab (concert) og af, hvor godt dimensionernes to poler er integreret.

Flere og flere systemer omfatter flertallige dimensioner. Systemer, der traditionelt har befindet sig i højre side af figuren, begynder at smelte sammen med andre systemer og snart vil systemer, der eksklusivt arbejder indenfor en dimension, være sjældne.

Produkt-kategori figuren var velegnet til at skitsere markedets tidlige systemer. Efterhånden som markedet modnes, vil det imidlertid være mere opportunt at anskue systemerne i forhold til dimensionerne. Intensionen er at kortlægge systemets grad af funktionalitet indenfor hver af dimensionerne. Denne anvendelse af figuren vil udføre en "spindelvævs" evaluering af produktet, således som skitseret i omstående figur.

3. Om at forstå teknologiens rolleErfaringen har vist, at det der skaber et succesfuld praksis fællesskab, først og fremmest har at gøre med de sociale, kulturelle og organisatoriske elementer, mens de teknologiske muligheder spiller en sekundær rolle. Derfor er det vigtigere at koncentrere sig om praksis fællesskabernes sociale, kulturelle og organisationelle elementer, frem for kontinuert at søge efter den perfekte, teknologiske platform. Mange praksis fællesskaber er spredt geografisk og må derfor betjene sig at teknologiske hjælpemidler for at holde kontakt. Det er derfor relevant at undersøge, hvilke dele af fælleskaberne, der kan understøttes teknologisk.

Foregående afsnits beskrivelser omfattede faciliteterne. Dyberegående kræves der en forståelse for, hvordan en fælles platform for fællesskaber kan understøtte eller hindre fællesskaberne.

I denne sektion skildres tretten fundamentale elementer for succes i praksis fællesskaber, somteknologien kan have effekt på.

Tid og rum1. Nærvær og synlighed

Fællesskabet skal være tilstede i medlemmernes hverdag og gøre sig synligt for medlemmerne.

2. RytmeFællesskabet eksistere i tiden og har indbyggede rytmer for hændelser og ritualer, som konfirmerer deres bånd og værdier.

Deltagelse3. Interaktivitetens varians

Fællesskabets deltagere skal have mulighed for at interagere, for at opbygge deres fælles rum

4. Involveringens effektivitetDeltagelse skal være nem, da fællesskaberne konkurrerer med områder, som deltagerne også prioriterer.

Skabelse af værdier5. Korttids værdier

Al interaktivitet skal være værdifuld6. Langtids værdier

Deltagerne identificerer sig med fællesskabet og har derfor langtids ansvar for dets udvikling

Forbindelser7. Forbindelser til omverden

Praksis fællesskabet kan skabe forbindelse til flere parter og flere fællesskaber, end de enkelte medlemmer af praksis fællesskabet har mulighed for

Identitet8. Personlig identitet

Det at deltage i fællesskabet udgør en del af deltagernes selvforståelse som kompetente medlemmer af fællesskabet

9. Fælles identitet

Indenfor stærke fællesskaber har deltagerne et stort tilhørsforhold til fællesskabet og integrerer fællesskabet som en del af deres egen identitet

Medlemskab af fællesskabet10. Tilhørsforhold og relationer

Tilhørsforhold er ikke et spørgsmål om muligheden for medvirken, men er i høj grad et spørgsmål om personlig interaktivitet med kolleger, udvikling af venskaber og opbygning af tillid

11. Komplekse grænsefladerPraksis fællesskaber indeholder mange former for deltagelse på mangfoldige niveauer. Det væsentlige er at deltage på en eller anden facon. Under fællesskaberne vil deltagerne også¨opbygge subgrupperinger omkring forskellige interesser

Udvikling af fællesskaber12. Udvikling: Opvækst og integration

Praksis fællesskaber udvikler sig/bliver voksne, mens de gennemgår forskellige udviklings stadier og etablerer nye forbindelser med omverden

13. Aktiv opbygning af fællesskaberSuccesfulde praksis fællesskaber har som oftest en person eller en kernegruppe, som

tager ansvar for at drive fællesskabet fremad

De tretten punkter uddybes i en tabel, hvori fællesskab principperne kortlægges og det overvejes, hvordan teknologiske faktorer kan have indvirkning på fællesskabernes succes.

Indenfor hver succes faktor indeholder den første kolonne en generel beskrivelse, den anden kolonne indeholder et antal problematikker omkring teknologisk understøttelse og den tredje kolonne indeholder nogle illustrative eksemplificeringer.

4. Udviklings- og evalueringsstrategierDe kategoriseringer og faktorer, som denne artikel har gennemgået, foreslår nogle baale tilnærmelser og et antal basale spørgsmål, der bør overvejes, når en platform for praksis fællesskaber udvikles.

Fire potentiale tilnærmelserDe fire tilgange, som listes herefter er organiseet i stigende orden i forhold til kompleksitet og investering.

1. Brug hvad du harPraksis fællesskaber har fungeret i organisationerne længe før end teknologien og ledelsen forsøgte at udvikle specielle faciliteter for dem. De basale kommunikations teknologier, som de fleste organisationer har til rådighed, kan være nok til at opfylde nogle fællesskabers behov. e-mail, distributions lister og dokument arkiver eksisterer i de fleste organisationer. Telekonference faciliteter er nærmest allesteds tilstedeværende.

2. Begynd med en simpel facilitetI denne tilnærmelse opbygges en platform ved at stille en anvendelig men simpel facilitet til rådighed for at påbegynde processen.Analyser indenfor hvilken af system kategorierne hovedaktiviteterne for virksomhedens fællesskaber passer bedst.Tilbyd et basis system, baseret på de basale behov i fællesskaberne.Opbyg med tiden en udvidet platform, hvorunder de primære behov i fællesskabet imødekommes og faciliteterne udvides.

En hvilken som helst system kategori kan fornuftsmæssigt danne grundlag for en strategi til udvikling af en grundlæggende platform.

3. Anvend et fællesskabs orienteret systemEt antal af de fællesskabs orienterede systemer kandiderer til at integrere faciliteter og applikationer, som udvider de basale fællesskabs rammer, som de tilbyder. Dette gøres gennem partnerskaber og ved at bygge kompatibilitet og tilpasnings muligheder ind i deres systemer.

Hvis organisationen selv ønsker at opbygge sit system, og tilpasse en samling af overkommelige fællesskabs understøttende systemer, vil der som oftest kræves mere arbejde af organisationen selv, men til gengæld giver det mulighed for at vælge det optimale indenfor de enkelte kategorier.

4. Tag udgangspunkt i et kollaborativt entreprise systemHvis prisen ikke var et problem, ville en videns arbejders desktop være attraktiv, fordi mange af de mere komplekse faciliteter er på plads og til rådighed. Denne type systemer vil ofte ikke have de specialiserede fællesskabs rum til rådighed, som fællesskabs orienterede systemer har. Som resultat vil disse systemer ikke være så velegnede til at understøtte et fællesskabs identitet og specielle stil. Men med de komplekse faciliteter, som der stilles til rådighed, fil det være relativt let at tilføje et fællesskabs rum med en distinkt identitet.

I forhold til praksis fællesskaber vil disse systemer generelt skyde over målet. Denne tilgang ville kun kunne være profitabel, hvis systemet blev anvendt som en kollaborativ platform gennem hele entreprisen.

Punkter til overvejelseLigegyldigt hvilken en tilgang, der vælges, er der et par punkter, som bør overvejes.

1. Hvilken en type fællesskaber ønskes understøttet?Det er væsentligt at gøre sig klart, hvilken en type fællesskab, hvilke aktiviteter og hvilke relationer, der ønskes understøttet of udviklet:

Hvor veldefineret er videns domænet/basen?Hvor tæt knyttet er fællesskabet?Kender deltagerne hinanden og er der etableret profiler/omdømme?Hvad er fællesskabets hoved målsætning?Hvor meget arbejde udfører deltagerne sammen?Hvor megen fælles viden opbygger deltagerne?Har interaktiviteten primært form af diskussioner/meningsudvekslinger?Hvor betydende er dokumenter, værktøjer og andre artifakter?

Overvejelser omkring disse spørgsmål kan bruges til at vejlede om, hvilken en af system kategorierne, der er bedst egnet til at understøtte det påtænkte praksis fællesskab.

2. Hvad ønskes opnået vha. teknologi?Det bør kortlægges, hvilke succes kriterier, fællesskabet skal opnå. Valget af teknologi evalueres i forhold til disse.

Hvilke aspekter af fællesskabets virke ønskes understøttet af teknologi?Hvad er fællesskabets praksis, og hvordan kan anvendelse af teknologi understøtte denne?Imødekommer systemets design fællesskabets succes kriterier tilpas?Hvor godt samarbejder de enkelte system elementer?Hvor tilgængeligt er det at integrere potentielle nye elementer?

3. Er det ønskeligt, at teknologien ændrer på fællesskabets opførsel/arbejdsgange/organisering?Det skal overvejes/besluttes hvor meget systemet vil påvirke fællesskaberne i organisationen, og hvor mange ændringer der promoveres. Alle teknologier vil til en vis grad have indflydelse på arbejdsgange og procedurer ved at fremme eller facilitere visse processer, mens nogle organisationer bevist anvender teknologien reflektere nogle principper eller processer og dermed kan ændre arbejdsgange/opgaveløsninger.

Nogle systemer er designet som generelle værktøjer, mens andre er designet til at understøtte definerede arbejdsgange/opgaveløsninger. Intensionen med andre systemer er at integrere dem "usynligt"/seamlessly i den måde, som deltagerne allerede agerer på, mens andre ønskes anvendt til af fremme bestemte anvendelsesmønstre, som f.eks. logon på et bestemt fællesskabs rum eller at reflektere på, hvordan organisationen er opbygget.

Hvor godt er systemet integreret i de arbejdsmetoder, som brugerne har?Hvilken en kollaborativ model reflekterer systemet?Hvor meget arbejde vil det fordre at gennemføre ændringer i arbejdsmetoder?Kan det betale sig?Hvor godt er de fællesskabs orienterede faciliteter integreret i eksisterende systemer, som allerede anvendes til at understøtte den ønskede funktionalitet?

4. Hvilken effekt har pris strukturerne?Overvejelser omkring pris strukturerne har betydning for systemets anvendelighed som en generel platform for praksis fællesskaber, både i forhold til udvikling af fællesskaber og i forhold til individuel deltagelse:

Nogle praksis fællesskaber er formelle fra begyndelsen, mens andre begynder som uformelle fællesskaber, men ingen eller en lille understøttelse fra den organisation, som de tilhører.Nogle praksis fællesskaber har en præcis ide om, hvilke værdier de vil tilføre organisationen, mens andre er mere sporadiske og forsøgs baserede.De fleste fællesskaber har brug for at fleksible grænser, så forskellige niveauer af deltagelse kan understøttes. Således også meget perifere medlemskaber.

Hvad enten systemet er hostet/placeret hos en vært som ASP (Application Service Provider) eller der er tale om licens/køb, tilbyder markedet fire typer af pris strukturer.

1. Pris pr fællesskab – fornuftigt, når fællesskaber har en tydelig værdisætning, og ikke er særligt åbne.

2. Pris pr arbejdsstation – fornuftigt, når hele organisationen besidder og anvender systemet, så fællesskaber kan opstå hvor som helst og alle kan deltage på det nødvendige, personlige niveau.

3. Vægtet pris i forhold til aktivitet – fornuftigt i forhold til generelle platforme, især i det forhold, hvor fællesskaber opstår uden at en decideret værdi-vurdering fra ledelsens side skal imødekommes. Denne type tillader også perifere deltagere deltagelse uden at de optager en arbejdsstation. Fornuftig i forhold til organisationens interne fællesskaber.

4. Fuldstændigt indkøb uden begrænsning på anvendelsen – fornuftigt i forhold til generelle platforme. Typiske systemer af denne art, vil være små, prisbillige systemer "direkte fra hylden" eller kostbare licenser uden begrænsninger i anvendelsen. Begge typer kræver, at der internt findes kapacitet til at vedligeholde systemet og yde teknisk support.

Spørgsmål til overvejelse i forhold til systemets pris struktur?Hvor mange fællesskaber forventes der?Hvor formel ønskes fællesskabernes opstart udformet?Hvor megen perifer deltagelse skal systemet understøtte?Hvem vil betale for teknologien?

5. Hvilke fordringer har de teknologiske løsninger?Support – hvilke typer af lokal support er nødvendig? – Nogle systemer anvender en lokal thick-client installation, som fordrer, at der eksisterer en IT afdeling i organisationen, mens andre systemer er webbaserede, eller blot fordrer en thin-client installation, som ikke fordrer en lokal IT administration.Programmering – skal der findes programmerings kyndige i organisationen? er der fordringer fra leverandør side?Systems requirements – fordrer systemet bestemte typer af hardware og software, både i forhold til styresystemer og database kompabilitet. Overvejelserne er væsentlige, men da trenden peger mod ASP løsninger og anvendelse af Java og XML, vil vigtigheden af disse overvejelser være i aftagende.

Hvilken en rolle kan teknologien spille?

Teknologien som sådan udgør kun en lille del af parametrene for succes i fællesskaberne. Kulturelle, organisatoriske, personlige og kognitive faktorer har langt større betydning og indflydelse.

Organisationerne må lære at understøtte fællesskaber og at integrere dem på den måde, som de fungerer.Fællesskaberne må udvikle den praksis for fælles forespørgsler, som gør dem i stand til at lære og skabe viden.Individuelle deltagere må lære at deltage på produktiov vis i disse processer.

Organisationer, som anvender en systematisk fælllesskabs baseret tilgang til deres videns strategi, bygger ikke strategien på at anvendelse af teknologi understøtter den. Der er typisk sammensat et "support team" af interne konsulenter, som kan hjælpe fællesskaberne gennem deres opstart og coach/rådgive fællesskabs koordinatorere. Teknologi kan derfor kun være en del af den organisatoriske transformation, som gør at deltagelse i fælllesskaber, udgør en central del af deltagelse i hele organisationen.