SKATTELYER ET SYSTEM,IKKE EN PALMEØ

This project is funded by the European Union

Alene i udviklingslandene er 12 billioner dollars placeret i skattely – det svarer til to tredjedele af USA’s årlige bruttonationalprodukt.

Udviklingslandene mister hvert år omkring 700 milliarder kroner på grund af virksomheders aggressive skatteplanlægning.

De 64 rigeste mennesker i verden ejer det samme som de 3,5 milliarder fattigste.

Det skønnes, at mere end 50.000.000.000.000 kroner er gemt af vejen i skattely.

Afrikanske lande har siden 1970’erne mistet over 4 billioner kroner i skatteindtægter – et beløb, som er over fem gange større end det beløb, de samme lande skylder væk i dag.

Kild

er: 1. Oxfam

2016: An E

conomy for the 1%

· 2. Oxfam

2015: For Richer or P

oorer · 3. The Tax Justice Netw

ork 2016 · 4. FN’s K

onference for H

andel og U

dvikling 2015: S

tudy on corp

orate tax in develop

ing countries · 5. Oxfam

2016 og Verdensb

anken 2014

5 FRYGTELIGE FACTS OM SKAT

45

s. 3

32

1Egentligt er det utroligt, at man bliver nødt til at sige det. For allerede i børnehavens sandkasser ved de små ret hurtigt, at man er flink, når man deles om skovlene, spandene og riverne – og tar-velig, når man vil have det hele for sig selv.

Men der er åbenbart stadig grund til at sige det meget klart. Det er godt at dele – også når man er voksen. Og det bliver ikke sværere at dele, når man bliver rig. Tværtimod.

Det er desværre, som om denne forståelse fra barndommen forsvinder for mange mennesker i takt med, at de får flere år på bagen og flere og flere penge på bankkontoen. Ulysten til at dele vender tilbage i en grad, så mennesker er villige til at betale rådgivere, skatteadvokater og politikere for at undgå at skulle betale en retfærdig skat til det fællesskab, der har gjort dem rige ved fx at give dem uddannelser og købe deres produkter. Nogle bryder loven. Andre laver akrobatiske øvel-ser for at gemme deres penge af vejen i skattely, der er oprettet med det ene formål at undgå at dele. Andre igen bruger deres pengemagt til at påvirke politikere, så de indhenter mindst muligt i skat fra rige mennesker.

Det er ikke bare tarveligt, som de vil sige henne i sandkassen. Det er et globalt samfundsproblem af helt uhyrlige dimensioner.

Når rige mennesker og selskaber ikke betaler skat, er det økonomisk misbrug af de samfund, hvor pengene er tjent. De penge, som verdens fat-tigste lande går glip af på grund af manglende skat fra bl.a. multinationale selskaber, overgår mange, mange gange de beløb, landene modtager i ud-viklingsbistand. Hver gang, nogle få fifler med de-res skat, er der andre mennesker, der betaler en

høj pris. Det kan være den lille dreng, der ikke får lægehjælp til at overleve en banal diarré. Det kan være kvinden, der dør under fødslen, fordi der ikke var råd til en sundhedsklinik i hendes by. Eller pi-gen, der ikke får en uddannelse, fordi der ikke var penge til at bygge den planlagte skole. Og troen på og tilliden til, at beslutninger er noget, vi træf-fer i demokratiske fællesskaber, får sig et gevaldigt knæk!

Vi kan ikke blive ved med blot at tale om skat-ten, der ikke bliver betalt, mens vi venter på den næste afsløring som Luxleaks eller Panama Pa-pers. Der må handling til nu. Og handlingen skal være international.

Vi skal kræve, at det internationale samfund straffer de lande, der beredvilligt agerer skattely for mennesker, der ikke vil dele. Vi skal kræve fuld gennemsigtighed fra multinationale selskaber, så de ikke kan fifle med deres indtjening og undgå at betale skat af de penge, de tjener – fx ved at bruge løs af fattige landes råstoffer og infrastruktur. Her i Danmark kan vi passende starte med at kræve, at vores store virksomheder går forrest.

Mellemfolkeligt Samvirke kæmper mod den voldsomme globale ulighed, der betyder, at få bli-ver rigere og bruger deres pengemagt til også at opnå politisk indflydelse, mens fattigdommen fort-sat låser hundrede millioner af mennesker fast i et liv uden handlemuligheder. Og intet er så vigtigt i kampen mod ulighed som en retfærdig skat.

Vi vil derfor rigtig gerne have dig med i denne vigtige kamp. Her i magasinet kan du få indsigt, viden og inspiration. Og har du lyst til at blive en del af kampen for retfærdig skat, er du mere end velkommen.

ELSK DIN SKAT

Af Helle Munk Ravnborg

Redaktion: Mikkel Gottlieb, Thomas Hundsbæk, Maja Andersen, Hannah Brejnholt Tranberg og Troels Børrild | Ansv: Vibeke Vinther

Layout: Laura Johanne G. Danielsen | Forside- og bagsideillustration: Laura Johanne G. Danielsen

Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | mgo@ms.dk | www.ms.dk

Tryk: KLS PurePrint | Oplag: 27.000

This publication has been produced with the financial assistance of the European Union. The contents of this publication are the sole responsibility

of Mellemfolkeligt Samvirke ActionAid and can in no way be taken to reflect the views of the European Union.

s. 5s. 4

SKATTEFUSKERENS VÆRKTØJSKASSE

EN SCHWEIZERKNIVLav forretninger med dig selvEt af skattefuskerens berømte kneb er at handle vare- og tje-nesteydelser mellem sine egne virksomheder. Skatteteknisk er formålet at flytte overskud fra lande med høj skat til lande med lav skat. Konkret udføres det ved, at koncernens produk-tionsselskaber rundt om i verden betaler dyre afgifter for fx at anvende et brand eller patent til et søsterselskab, der belejligt nok ligger i et skattelyland.

EN RENTEOPPUSTERLån dyrt af dig selv, og bliv rig Det kan synes ulogisk, men store virksomheder kan være hårde i filten, når de skal låne ud til sig selv. Produktionssel-skaber kan fx betale høje renter, afdrag og gebyrer til belejligt placerede kapitalselskaber. Den entreprenante skatteplanlæg-ger sørger for at tænke skat ind i investeringspolitikken, så han undgår overskud i lande med høj skat og overfører overskud til skattely.

EN VIRKSOMHEDSOPDELERUgennemsigtig virksomhedsstruktur og ejerskabDe største globale koncerner består af hundredvis – nogle gange tusindvis – af datterselskaber, der er ejet via sindrige konstruktioner og er placeret over hele verden – heraf utallige i skattely. Skattefuskerens store kunst er at udnytte og udbygge den myriade af underselskaber til skattespekulation. Eksem-pelvis lader han ofte administration og ledelse udføre af dat-terselskaber utroligt langt væk fra selve produktionen – i hvert fald på papiret.

EN RETSHAMMERGennemstrømningsselskaber og traktatshoppingSkattefuskeren er god til jura. Det skal han være for at kunne jonglere med adskillige sæt nationale skattelovgivninger. Han shopper rundt og placerer virksomheder, så de tjener hans interesser bedst muligt. Han udnytter eksempelvis bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler. Og han udnytter, at mange lande tillader ham at oprette selskaber uden egentlig substans: firmaer uden ansatte, der alligevel modtager betaling for admi-nistration og rentebetalinger for fx intern gæld.

EN REGNSKABSFILUforståelige regnskaberEt stort samlet globalt koncernregnskab er et af skattefuske-rens yndlingsredskaber. Det kan han bruge til at file mellem-regninger og transaktioner mellem datterselskaberne helt væk. Skattefuskerens firma udgiver gerne nationale tal for enkelte af sine virksomheder, men ikke for dem i skattely. Skattefu-skeren vil gerne have os til at tro på, at et underskud i ét land selvfølgelig ikke er modsvaret af et tilsvarende overskud i et af koncernens selskaber i et andet land.

VORES VÆRKTØJSKASSESådan høvler vi skatteknasterne væk

EN LYGTEVi har ret til indsigt – Light on, pleaseStore virksomheder skal aflægge fyldestgørende offentlige regnskaber for hvert selskab og hvert af de lande, de har ak-tiviteter i, også udviklingslande og skattely. Det skal fremgå, hvem der er de egentlige ejere, antallet af ansatte, og hvad der laves. Det er af demokratiske og forebyggende hensyn helt afgørende, at regnskaberne er offentligt tilgængelige for civilsamfund og medier.

EN SKRUETVINGESkattelylande skal mærke konsekvenserVerdens fattige, vores velfærdssystemer, fælleskab og tillid til fairness i systemet kalder på et globalt opgør med skattely. Fx ved at indføre sanktioner mod skattelylande. Danmark bør gå forrest i dette opgør, også med skattelyene i hjertet af EU. Og med de banker og rådgivere, der lever af at facilitere brugen af skattely.

EN STOPKLODSRæset mod bunden skal standsesSkattefuskeren er med sin aggressive stil med til at sætte fart på den globale skattekonkurrence mellem lande. Det er et ræs mod bunden, som måske hjælper de store selskaber på kort sigt, men er ødelæggende for de samfund, de lever af, på længere sigt. Vi skal have et opgør med årtiers deregulering af store virksomheder og finanssektoren og en global nedre grænse for selskabsskatten. Læs mere side 11-12.

EN SKAMMELSkattehelte skal træde fremAlle firmaer er selvsagt ikke lige aggressive. Men vi mangler at se store virksomheder, der træder op på skamlen som globale Tax Heroes. Virksomheder, der viser verden, at åbenhed om skat og en samfundsansvarlig skattepraksis er vejen frem. Ja, store virksomheder – det er en invitation!

Dyk ned i konkrete cases om store virksomheders skattefinter på ms.dk/skat/rapporter

Det er et helt vildt tal: 60–70 pct. af verdens-handelen foregår mellem koncernforbundne selskaber i et globalt virvar af datter-selskaber. De interne handler giver rige muligheder for aggressiv skatteplanlægning.Lad os se, hvad der gemmer sig i skattefuskerens værktøjskasse.

SKATTEFUSKERENS VÆRKTØJSKASSE

Illustration: Mette Ehlers

s. 7s. 6

WORLD WIDESKATTELYDer er ikke bare tale om nogle eksotiske øer i Stillehavet. Skattely udgør skelettet i et omfattende system, der gennemsyrer hele den globale økonomi. Et system, der fungerer ved hjælp af magtfulde banker, profithungrende kæmpevirksomheder og politikere med manglende moral eller modsvar.

TYSKLAND § Har medium åbenhed – til gen-

gæld er den finansielle sektor enorm. Det betyder, at seks pro-cent af verdens skattelyaktivitet går gennem Tyskland.

LIBANON § Har en ekstremt lukket finansiel

sektor. Tegner sig dog kun for 0,4 procent af verdens samlede skattelyaktivitet.

§ Bankerne ejer, hvad der svarer til 400 procent af landets BNP.

LUXEMBURG § Står bag næsten 12 procent af

verdens skattelyaktivitet. § Blev indtil for nylig kaldt ‘Døds-

stjernen’ inden for skattepolitik, fordi landet så hårdnakket kæm-pede imod gennemsigtighed på skatteområdet. Men skatteskan-daler og Jean-Claude Junckers fratrædelse som premierminister (en af hovedarkitekterne bag skattelovgivningen) har med-ført en markant forbedring af skatteområdet. Luxemburg er dog stadig et af verdens mest markante skattely.

CAYMAN ISLANDS § Højt niveau af hemmeligholdelse,

lav skattesats, meget lidt regule-ring. Over 95.000 virksomheder er registreret på øerne, der teg-ner sig for næsten fem procent af verdens skattelyaktivitet.

§ En lov gør det strafbart blot at efterspørge finansiel information.

SINGAPORE § Højt niveau af hemmeligholdelse,

ingen regulering og en voksende del af den globale skattelysektor – for øjeblikket over fire procent.

§ IMF-rapport i 2014 estimerer, at over 95 procent af Singapores banker er ‘grene’ af udenlandske banker.

USA § Står for 20 procent af verdens

skattelyaktiviteter. Tilbyder et højt niveau af hemmeligholdelse.

§ Høj tolerance over for skjulte skuffeselskaber i stater som Delaware og Nevada skyldes et ‘race to the bottom’ staterne imellem – altså en kamp om at tiltrække udenlandske virksom-heder.

HONGKONG § Verdens mest hastigt voksende

skattely. Har en meget høj grad af hemmeligholdelse omkring finansielle overførsler og en voksende del (fire procent) af verdens skattelyaktiviteter.

§ Fungerer som hele verdens engelsktalende og politisk stabile offshore-indgang til det enorme kinesiske marked.

SCHWEIZ § Et meget højt niveau af hemme-

ligholdelse omkring finansielle transaktioner og fem procent af den globale skattelysektor.

§ Specielt banksektoren er lukket land, hvor det stort set er umuligt at få adgang til informationer.

§ Det ældste og største skattely i verden: Har 6,5 trillioner dollars i aktiver, hvoraf 51 procent stam-mer fra udenlandske investorer.

7

6

5 4 3 2 1

8

OG DEN EGENTLIGE 1’ER: STORBRITANNIEN

Storbritannien indtager en relativt beskeden 15.-plads på det såkaldte financial secrecy index, som lister verdens værste skattely. Men der gemmer sig en langt større historie bag den placering. Storbritannien må anses for at være verdens største og vigtigste skattely – af to grunde:

For det første er Storbritannien tæt knyttet til 14 oversøiske territorier og især til “the three Crown Dependencies” – Jersey, Guernsey og Isle og Man. Storbri-tannien står også for den ikke-eksisterende regulering og lovgivning på skatte-området for disse territorier.

For det andet bliver “The City” i London anset for at være verdens største finansielle centrum. Og det bærer mange af de samme karakteristika som off-shore skattely – blandt andet en meget slap finansiel regulering. Tilsammen udgør City of London og offshore-satellitterne en vigtig del af grund-strukturen i den globale skattelyverden.

VORES VÅBEN MOD SKATTELY1. Det skal være lovpligtigt for

alle multinationale selskaber at fremlægge offentligt tilgængelige regnskaber, der viser, hvilke lande de driver forretning i, og hvor de betaler skat, land for land. Åbne regnskaber løser ikke alt, men med større gennemsigtighed kan borgere og medier være med til at lægge pres på dem, der ikke bidrager til det fælles bedste.

2. Vi kræver sanktioner mod skat-telylande, også inden for EU.

3. Der skal indføres en effektiv global minimums-selskabsskat med EU som frontløber. Lokale virksomheder skal ikke opleve unfair konkurrence fra multinatio-nale selskaber i skattely.

SÅDAN ER LANDENES SKATTELYPLACERING BESTEMT § Listen er baseret på Financial

Secrecy Index, som bliver udar-bejdet af Tax Justice Network.

§ 15 ‘hemmeligholdelse-indikato-rer’ bestemmer, i hvilke lande det er nemmest at gemme penge og undgå skattebetaling.

§ Herefter bliver landene inddelt efter, hvor store deres finan-sielle serviceindustrier er. Det er vigtigt, fordi et land med et lille antal tvivlsomme finansielle transaktioner ikke er et nær så stort problem som et land med millioner af hemmelige udenland-ske transaktioner dagligt.

§ Sammenholdt giver dette landene en score (FSI – Value).

FAKTA: HVAD ER ET SKATTELY? Skattely er et land eller område, hvor skatten er væsentligt lavere end i det land, hvor en virksomhed oprindeligt hører til. Samtidig tilbyder skattely ofte meget lave rapporteringskrav og stor diskretion, hvorfor selskaber og velha-vende personer kan skjule identitet og formuer.

s. 9s. 8

Britiske virksomheder, der arbejder i Malawi, betaler stort set ingen skat i det fattige sydøstafri-kanske land. De har ellers hårdt brug for skatteind-tægter i Malawi, hvor levealderen er lav, børnedøde-lighed høj og fattigdommen dyb.

Men briterne kan sno sig udenom ved at frem-vise en gammel skatteaftale. Aftalen er underskre-vet af den koloniale guvernør i 1955 på vegne af Nyasaland, Sydrhodesia og Nordrhodesia – lande, der ikke engang eksisterer længere. Den betyder, at Malawi går glip af beskatningsmuligheder, der kunne være med til at finansiere offentlige ydelser som skoler og hospitaler.

Skatteaftalen mellem Malawi og den tidligere, europæiske kolonistormagt er ganske vist særlig, fordi den er så gammel. Men den er ikke desto min-dre et godt billede på det ulige skatteforhold mellem fattige lande i Syd og rige lande i Nord.

De såkaldte dobbeltbeskatnings-overenskom-ster (DBO’er) falder nemlig ofte ud til de rige landes fordel. DBO’er sætter grænser for, hvornår og hvor

meget et land kan beskatte en udenlandsk virksom-hed. Det er altså en aftale om, hvordan man deler “skatte-kagen” mellem de to parter. Og det er i reg-len de rige lande, der får den største del af kagen.

Men hvorfor er det sådan? Hvordan formår de rige lande at hive betingelserne for beskatning over i deres favør?

Først og fremmest har de rige lande nogle helt andre forhandlingsmuskler at spille med. Og så bli-ver mange skatteregler lavet i OECD, hvis medlem-mer er rige lande og derfor i sagens natur fortrinsvis tjener de rige landes interesser. Det gælder også den model, som mange DBO’er indgås efter.

Så selv hvis det lykkes Malawi at forhandle en ny overenskomst på plads med Storbritannien, vil for-handlingen have karakter af et ulige tovtrækkeri. ●

ER KOLONIALISMENS TID FORBI?

HVAD ER EN DOBBELTBESKATNINGS-OVERENSKOMST?

§ En DBO er en politisk aftale, der fordeler beskat-ningsrettighederne mellem de to lande, der indgår aftalen. En DBO er til for at sikre, at der ikke betales skat af den samme indkomst to gange, men det er også hensigten, at den skal sikre, at der betales skat.

§ En DBO regulerer, hvornår et land enten kan eller ikke kan beskatte en udenlandsk virksomhed. I nogle tilfælde fratages et land fuldstændig mulig-heden for at opkræve en særlig skat.

§ Der er ingen udløbsdato på en DBO. Det betyder, at den binder fremtidige regeringer til specifikke skat-tepolitiske beslutninger og skattesatser. Når først en DBO er underskrevet, gælder den; den skal altså enten aktivt ophæves eller genforhandles, hvis en af parterne ønsker at ændre den.

§ Der findes over 3000 dobbeltbeskatnings-over-enskomster i verden. Omkring halvdelen af dem er indgået mellem udviklingslande og rige lande. Alligevel indgår udviklingsaspekter ikke som en del af selve aftalerne, og det synes heller ikke at være et særskilt tema under forhandlingerne af aftalerne.

TRE SLAG MOD UNFAIR AFTALER1. Fakta på bordet: Når DBO’er bliver forhandlet på

plads, bør rige lande som Danmark sikre, at der laves grundige impact-analyser af såvel potentielle posi-tive som negative effekter af en DBO, og at analyser-ne offentliggøres. Herefter bør analyserne gentages med jævne mellemrum, eksempelvis hvert 5. år.

2. Sammenhængende politik: Danmark skal sikre, at DBO’en ikke kommer til at underm dviklingspolitik-ken. Ny research viser, at DBO’er, indgået mellem rige og lavindkomstlande i stigende grad begrænser lavindkomstlandenes beskatningsrettigheder.

3. Åbne forhandlinger: Forhandlingen af DBO’er fore-går bag lukkede døre. Først når aftalen er under-skrevet, har interesserede, herunder civilsamfunds-organisationer, mulighed for at nærlæse den. Det er for sent.

Illustration: Mette Ehlers

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

SELSKABSSKAT

50%

40%

30%

20%

s. 10 s. 11

Forestil dig en verden, hvor ingen samarbej-dede om at lave regler og standarder.

Det ville gå rivende galt. Ingen ville kunne stille noget op mod klimaforandringerne, fordi det ville være helt umuligt at arbejde frem mod globale klimamål eller forhindre lande i at tillade meget mere CO2-udledning end nabolandet. Og ver-denshavene ville stort set blive tømt for fisk, fordi alle lande ville kunne fiske, nøjagtigt som det passede dem – uden at regler eller kvoter ville stoppe dem.

Det er desværre, lige præcis sådan det er, når der skal sættes grænser for usund konkur-rence på skatteområdet. Reglerne mangler. Som de mange grafer her på siden viser, er selskabsskatten over hele verden i frit fald. Lan-dende konkurrerer om at tiltrække virksomheder – og lokkemaden er stort set altid lave skatter. Når politikere i et land sænker skatten, for at

virksomheder skal investere netop i deres land – så bliver nabolandet presset til at følge trop. Det er en farlig og syg konkurrence. For det betyder, at verdens største virksomheder slipper billigere og billigere i skat – og betaler en mindre og min-dre andel af regningen for, at børn kan komme i skole, syge kan få lægehjælp og veje blive byg-get og vedligeholdt.

Der er brug for at få stoppet den syge kon-kurrence nu. Og der er kun én vej. Landene bliver nødt til at samarbejde om en rimelig in-ternational bundgrænse for, hvad virksomheder skal betale i skat. Nøjagtigt som man forsøger at finde rimelige grænser for, hvor meget der må fiskes og forurenes.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for et de-mokratisk internationalt skatteorgan, der vil sæt-te en grænse for skatten og det usunde kapløb mod bunden. ●

NORDAMERIKA

EUROPA

OCEANIEN

SYDAMERIKA

AFRIKA

ASIEN KAPLØBET MOD BUNDEN

PAS PÅ VORES FÆLLES VÆRDIER

KÆMP FOR ET GLOBALT RETFÆRDIGT SKATTESYSTEMMS.DK/SKAT