EnderækkehusFuresølund3520 Farum

Energitjekket er udført af:

Energitjenesten Sjælland

Energivejleder: Lars Kristensen

7. december 2012

Energitjenesten's Energitjek

Hvad er et Energitjek

Indhold side

Hvad er Energitjek 2

Konklusion 3

Forbrugsoversigt 4

Gennemgang af hus 5

Termografi 8

Indsatsliste 9

Det med småt 10

Overblik og idéer til husets energiforbedringer Du kan få gennemgået din bolig og familiens energiforbrug sammen med en energirådgiver fra Energitjenesten. Vi giver dig praktiske råd til hvordan netop din bolig kan forbedres energimæssigt, med udgangspunkt i husets alder, byggeteknik og varmesystem. Udover varme vejleder vi samtidig om elforbrug, vandbesparelser, indeklima og god komfort. Vi kommer hele vejen rundt og mener at miljøvenligt energiforbrug fint kan gå hånd i hånd med almindelige krav om at huset er behageligt at være i sommer og vinter. Inden vi kommer på besøg beder vi dig forberede dig. Ved besøget spørger vi til din boligs størrelse, hvor mange I er, de sidste par års forbrug til opvarmning, elektricitet og vand. Hvis I har interesse herfor, vil vi også gerne diskutere f.eks. transportvaner. Vi tænker i hele rum Et energitjek begynder oftest med at vi lige sætter os ned og ser forbrugstallene igennem og hører om særlige problemer og udfordringer. Derefter gennemgår vi sammen huset, rum for rum. På turen rundt undersøger vi klimaskærmens mange bygningsdele, vi ser på varmeanlægget og vi kobler tingene sammen, så når vi er på f.eks. badeværelset, kigger vi både på ventilation, gulvkomfort, varmeforsyning, sorte pletter på vindueskarmen, utæt cisterne og energieffektive alternativer til halogenbelysningen over spejlet. Et energitjek tager typisk 1½ time og vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en kort rapport – og her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for konkret at komme videre i forløbet. Resultatet bliver at du er langt mere afklaret end før og har et overblik over i hvilken rækkefølge du skal sætte tingene i gang. Når du et par dage – eller et halvt år senere – får brug for at få uddybet noget, kan du altid ringe til vores telefonlinje 70 333 777 og få yderligere vejledning. Energitjenestens telefon og mailvejledning er gratis. Energitjek, ikke et energimærke Vi foretager gennemgang af dit hjem. Har du et energimærke vil vi gerne se det ved vores besøg. Vi laver ikke energimærkning. Gennem den direkte dialog bliver du klædt på til at selv at forstå dit hus og derfra umiddelbart sætte forbedringerne i gang. Vi er vejledere, ikke projekterende. Hvis det er et byggeprojekt du søger rådgivning til - eller anden konkret byggeteknisk vejledning, så skal du henvende dig til en praktiserende ingeniør eller arkitekt i stedet. De energimæssige aspekter af om- og tilbygning, vil vi hellere end gerne give input til.

Vi tilbyder: • Overskuelighed til dit forbrug, forsyning, besparelsesmuligheder og miljøprofil. • En dialog i dit hjem der hjælper dig med at forstå huset set ud fra et energisynspunkt. • Vi udpeger de mest relevante indsatsområder til reduktion af forbruget. • Vi leverer en kort skriftlig sammenfatning fra besøget. • Efterfølgende kan du altid kontakte os igen for uddybning og yderligere spørgsmål. • Termografering tilbydes efter aftale i perioden november til marts, og mod en merpris. Vi tilbyder ikke: • Energimærkning, tæthedstest og egentlig bygningsprojektering. Men vi hjælper dig det at prioritere hvor du skal sætte ind.

2/10

Konklusioner

Energitjek 2012

36.200 kr.

18.200 kr.

11.600 kr.

6.600 kr.

Energitjekkets konklusioner

Opfølgning

Med venlig hilsen Lars Kristensen 10-02-2013

tlf 2857 5117

For konkrete spørgsmål til rapporten kan I kontakte Lars Kristensen, som har gennemført besøget. Se telefonnummer og mail

nedenfor.

mail: lk@energitjenesten.dk

På de følgende sider kan I læse mere om vores vurdering af både forbrug og muligheder for at reducere energiforbrug, og

forbedre komfort. I indsatslisten, side 9, står vores konkrete anbefalinger.

● Ventilation i vaskekælder

● Evt. efterisolering af let facade.

● Udskiftning af radiatorventiler

Vi har den 7/12-2012 udført et Energitjek på jeres bolig.

Energitjekket er fortaget ved en grundig gennemgang af boligens el- og varmeforbrugende anlæg og udstyr samt husets

klimaskærm. Der er også foretaget termografering af udvalgte bygningselementer. Vi har desuden gennemgået husstandens

vandforbrug.

Energitjekket giver et samlet billede af husstandens klimapåvirkning. Den samlede CO₂ udledning fremgår af

forbrugsoversigten på næste side.

Vores opgørelse viser, at jeres husstand bruger i alt: kroner på energi og vand, heraf ca.

(50%) på varme,

(32%) på el,

(18%) på vand.

Erfaringer viser, at alene interesse for forbruget kan føre til, at man reducerer spild, og kan spare 10-20%.

● Energirenovering af vinduer

3/10

Forbrugsoversigt

Oplysninger

Navn: Enderækkehus Varme: 20.235 kWh Farum Fjernvarme =

Adresse: Furesølund

Postnummer: 3520 Farum

Bolig areal: 165 m2 (opvarmet)

Grundareal: (klimakorrigeret) Varme i alt

Byggeår: 1971

El: 4.832 kWh pr. år

Husstand: 4 pers. Vand: 110 m3 pr år; svarende til 75 liter pr. person pr. dag

Oversigt over forbrug

Periode: (årsgennemsnit for perioden)

6.2010 - 6.2012

4,83 tons

Kommentarer til forbrug

Kilde normalforbrug el og varme: Kirsten Gram-Hanssen, 2005. Husholdningers elforbrug. SBI 2005:12. Normalforbrug vand: DANVA

Måltal varme og vand på baggrund af Energitjenestens generelle anbefalinger. Måltal el: Center for Energibesparelser

20.127 kWh

20.127 kWh varme

Herunder ses en oversigt over husstandens energi- og ressourceforbrug. Den øverste del af figuren viser dit forbrug af varme, el og vand sammenlignet med

normalforbrug og foreslåede mål. Den nederste del af figuren viser hvordan CO₂-udledning en er fordelt på de forskellige kategorier: Varme, el og vand .

Oversigten er lavet på baggrund af de oplysninger om forbrug, som vi har modtaget i forbindelse med Energitjekket. Ved elvarme eller varmepumpe er

husets direkte elforbrug til elvarme/varmepumpe angivet i øverste linje i skemaet. I beregningen af varme til højre i skemaet er en vurderet virkningsgrad

for evt. varmepumpe indregnet. Det anbefales at følge forbruget, også over flere år. Forsyningsselskaberne leverer også forbrugsoversigter i forbindelse

med årsopgørelser.

Vand:

Varmeforbruget er under gennemsnit for en tilsvarende husstand. Der er dog stadig et stykke til at nå et mål omkring 100 kWh/m² om

året som er et opnåeligt mål for et ældre hus. Man skal her tænke på, at det er et enderækkehus (normalforbrug ansat til 134

kWh/m2). Midterhus (normalforbrug ansat til 119 kWh/m2).

Elforbruget er også under normal for en tilsvarende husstand. Pga. familiens arbejdsmønster vil jeg dog vurdere det reelle forbrug til

højere. Er det evt. kombination af arbejdssituation og anvendelse af loftsetage, der er grundlag for faldet i forbrug fra 11 til 12?

Vandforbruget er lavt. Meget flot! Dog er en del af forklaringen formentlig familiens arbejdsmønster, ligesom det er tilfældet med

elforbruget.

Direkte CO₂-udledning udgør i alt:

Varme:

El:

53%

45%

2% Fordeling af CO2 udledning

Varme

El

Vand

0

20

40

60

80

100

120

140

160

kWh/m2 år

0

400

800

1200

kWh/ pers. år

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

m3/ pers. år

Dit hus

Normal

Mål

Vand El Varme

Forbruget er beregnet som kiloWatt-timer pr. m2 boligareal. Forbruget er sammenholdt med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse, og med et mål efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering. Forbruget er udregnet pr. person, og sammenlignet med et normalforbrug for en bolig og en husstand af samme størrelse. Mål efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering eller efter Center for Energibesparelsers mål på max. 1.000 kWh pr. person pr. år. Forbruget i m3 pr. person pr. år er sammenlignet med dansk normalforbrug på 42 m3 pr. person pr. år (= 116 liter pr. person pr. dag). Målet er sat efter Energitjenestens og rådgiverens vurdering

4/10

Gennemgang af hus

Baggrund:

Ønsket om Energitjek er begrundet i et ønske om at få input i forhold til husets energimæssige stand. Huset

er en af 353 boliger i Furesølund. Derfor er der ønske om at få lavet en gennemgang, der peger på nogle

generelle ting omkring i dette tilfælde rækkehusene. Dette hus adskiller sig fra hovedparten ved at være et

enderækkehus, med kælder, hvilket ikke gælder alle rækkehuse. Desuden er der udnyttet tagetage, hvilket

heller ikke gælder alle huse.

Bebyggelsens fremtræden er reguleret i lokalplanen, og der er derfor grænser for hvad den individuelle

boligejer kan gøre med hensyn til ændringer af klimaskærmen, som ændrer bygningens udseende. Som jeg

læser bestemmelserne i lokalplanen, må der ikke ændres, således at det udsende, den samlede bebyggelse

har, fraviges. Det er muligvis et fortolkningsspørgsmål, om det eksempelvis umuliggør facaderenovering og

energiforbedring af en enkelt række huse. Det må undersøges i kommunens planafdeling

Hus og varmeforbrug:

Ifølge det oplyste er det opvarmede areal på 165 m2. Hvilket også er i overensstemmelse med

fjernvarmeværkets opgivelser. Ifølge BBR er der 144 m2 beboelse, eks. kælder. Grunden til at hæfte sig ved

forskellen er, at det betyder noget for forbrugsopgørelsen. Der er varmeapparat i kælder, (og kælderen er i

øvrigt dårligt isoleret), så på den måde er det regulært nok at det indgår i det opvarmede areal. Men

varmeapparat og kælderrum benyttes ikke eller kun ganske lidt. Hvis det opvarmede areal derfor reelt kun

er 144 m 2, er varmeforbruget pr. arealenhed større (141 i stedet for 123kWh/ m2)

Generel anbefaling: Jeg vil foreslå at foreningen skaber sig et overblik over forbruget i de forskellige huse. Når

der er tale om ensartede huse kan alene spredningen i forbrug være en inspirationskilde til at fokusere på

forbruget, første skridt i forhold til at opnå besparelser. Der kan være meget store individuelle forskelle mellem

ens boliger, se http://energiwiki.dk/index.php/Varmeforbrug_og_adfærd. Overblikket kan skabes på 2 måder.

Man kan forsøge en henvendelse til forsyningsselskaberne ,men de vil nok ikke umiddelbart udlevere oplysninger

generelt. Alternativt kan bestyrelsen lave en lille undersøgelse, f.eks. i forbindelse med indkaldelse til

generalforsamling. Ved hjælp af google forms er det meget hurtigt og simpelt at lave et elektronisk

spørgeskema. Resultater ville kunne vises på generalforsamling og hjemmeside.

Varmeanlæg:

Der er en indirekte fjernvarmeinstallation og et to-strengsvarmeanlæg i huset. Der betales afgift pga. for lille

afkøling. For lille afkøling er et symptom på ikke optimalt fungerende varmeanlæg. En forklaring kan være,

at radiatorerne ikke bruges tilstrækkelig jævnt, nogle er slukkede men andre er tændt. I de rum, som

hænger sammen, eller hvor der ikke er lukket imellem, bør radiatorerne bruges jævnt.

Det kan også være en idé at skifte radiatortermostater. I givet fald vælges radiatorventiler med

forindstilling. Se løsning i Videnscenter for energibesparelser i bygninger: Udskiftning af radiatorventiler.

Der kan evt. suppleres med elektroniske termostater i f.eks. soveværelse, som kan lukke ned automatisk ved

udluftning, og som kan programmeres til et særligt temperaturforløb. Der kan dog være problemer med at

få ”udluftningsfunktion” til at fungere, og termostat skal formentlig sidde lige under åbent vindue for

optimal funktion.

Generel anbefaling: Fjernvarmen tilbyder gratis rådgivning til sine kunder. Jeg vil anbefale at bestyrelsen

aktiverer den mulighed, f.eks. ved at invitere Fjernvarmen til at holde oplæg ved generalforsamling, temamøde

e.lign. Muligheden kan også omtales på hjemmeside. Trimning og tilpasning af varmeanlæg er typisk en billigog

god måde at opnå besparelser på. Og mange af installationerne i Furesølund er sandsynligvis ikke optimeret i

mange år.

5/10

Gennemgang af hus

Klimaskærm

Ifølge tegninger er den lette facadekonstruktion isoleret med 100 mm, Som det kan ses på termografibilleder

er der desuden kuldebroer og utætheder mellem facade og gavl/skillevæg . På grund af begrænsninger i

lokalplanen er muligheden for forbedringer begrænset til særlige isoleringstyper, som ikke fylder f.eks.

vakuumisolering, se eksempelvis http://www.barsmark.com/dk/produkter/isoleringsmaterialer/vacupor .

Denne form for isolering er også betydeligt mere bekostelig end almindelig isolering med eksempelvis

mineraluld. Ved indvendig renovering (køkken, maling etc.)i enderækkehus som dette, kan der etableres en

varmvægsløsning på ydervæggen. Det vil give både besparelse og komfortforbedring, se. f.eks.

http://www.knaufdanogips.dk/Produkter/Gipsbyggesystemer/Pladetyper/Efterisolering/Varmvæg . Dog ikke

aktuelt i dette tilfælde, da der for nylig er renoveret køkken.

Generel anbefaling: Der er stor interesse for energiforbedringer for tiden, og derfor er der givetvis også

mange boligejer i Furesølund som går med overvejelser i den retning. Jeg vil anbefale, at bestyrelsen går i

dialog med både medlemmer og kommune om, hvordan det kan gøres i Furesølund. Problemet kan blive, at

boligejere over de kommende år energirenoverer individuelt, hvilket kan gøre det både dyrere, og mere

besværligt at få vedtaget, hvis der senere ønskes en samlet renovering. Om så resultatet af dialogen bliver

fokus på fælles eller individuelle løsninger må tiden vise. Det første skridt kan være at tage emnet op på

generalforsamling, hjemmeside og evt. nyhedsbreve. Se løsninger for let ydervæg hos Videnscenter for

energibesparelse i bygninger, www.byggeriogenergi.dk

Vinduer og døre

Huset er udstyret med termoruder fra omkring 1990/91. Der er store

besparelser og komfortforbedringer knyttet til udskiftning af ruder. Når træ i

vinduer er godt og sundt, som det umiddelbart ser ud i dette hus, er det

økonomisk fordelagtigt at skifte ruder frem for vinduer. Under hensyntagen til

de generelle betragtninger, vil jeg anbefale rudeudskiftning. Ved samme

lejlighed bør der skiftes tætningslister. Se f.eks. www.dafa.dk for udvalg i

tætningslister og lokale forhandlere. I kælder, og i toilet i stueplan, er der enkeltlagsglas. Da kælderen

opvarmes bør der skiftes til energirude, eller laves en forsatsløsning med en 2-lags-energirude. Til døre

bruges q-lonlister, som kan tilpasses ældre døres evt. skævheder – se illustration.

Generel anbefaling: Man kan undersøge om man har termoruder eller

energiruder vha. en flamme fra stearinlys eller lighter. En2-lagsrude vil give fire

spejlbilleder, nr. 2 spejlbillede set indefra vil have en afvigende farve, hvis det er

en energirude. Tætheden kan testes vha. en papirstrimmel. Åbn vindue, placer

strimmel i falsen, luk vindue. Der skal være god modstand når man forsøger at

trække strimlen ud igen.

Loft og gulv

I dette hus er der udnyttet tagetage, så her er isoleret op til standard og inkl. nye energivinduer.

Gulv mod kælder er isoleret med 50 mm ifølge tegning

Generel anbefaling: Ifølge tegning er der oprindelig 100mm isolering mod loftsrum. Der vil være gode

besparelser at hente. Afhængig af loft på 1.sal, skal man være opmærksom på tæthed og risiko for

fugtoptrængning fra bolig til konstruktion, hvis man efterisolerer. Der henvises til Videnscenter for

energibesparelse i bygninger, se under løsninger: Loft, skunk og tagrem. Se også bygerfa erfaringsblad om

tæthed, damspærre og alternative isoleringsmaterialer

6/10

Gennemgang af hus

Ventilation

I kælder er der ventilationskanal i opholdsrum, men ingenting i vaskekælder/tørrerum. Under alle

omstændigheder, men specielt fordi der er lavet en indvendig efterisolering i kælder opholdsrum, vil jeg

anbefale, at der etableres mekanisk udsugning i vaskekælder. Det vil sikre at luftbevægelsen går den rigtige

vej, at fugt trækkes ud af huset. Hvis fugt bevægelsen er fra vaskekælder ind i opholdsrum, er der risiko for

kondensering på kolde overflader, og efterfølgende fugtproblemer.

På besøgsdagen var der trækvindue i badeværelse der stod på klem.

Generel anbefaling vedr. udluftning: Den bedste udluftningspraksis er kort og kraftig udluftning, frem forlidt

åbenstående vinduer

El

Det anbefales at bruge sparOmeter til at måle forbrug på forskellige

steder: TV og PC opstillinger, fryser mv.

Generel anbefaling: Grundejerforeningen kunne investere i noget simpelt

måleudstyr, eksempelvis sparOmeter eller energimåler, IR-termometer,og

datalogger til måling af temperatur og luftfugtighed, som kan udlånes til

medlemmer. Alle apparater kan købes for få hundrede kroner.

Andet:

Vandforbruget var ikke i fokus i forbindelse med besøget. Generelt er der god grund til at se på

vandforbruget. Her er typisk gode økonomiske besparelser på små investeringer.

7/10

Termografi

Billede 4: Overgangen mellem gavl/skillevæg og let konstruktion udgør en kuldebro/imråde med varmetab.

Billede 1: Kuldebro i overgang mellem væg og gavl i køkken.

Billede 2: Let konstruktion er generelt ikke godt isoleret i forhold til dagens standard.

Billede 3: Utæthed ived stikkontakt i dørkarm ved hoveddør.

Om billederne: Billederne hænger sammen to og to. Det almindelige billede viser område i fokus. Termografibilledet viser et lidt

mindre udsnit fra det samme område. De organgegule farver repræsenterer de varmeste områder, mens de blåsorte repræsenterer

de kolde områder. Temperaturskalaen er forskellig fra billede til billede, og viser ikke nødvendigvis den korrekte temperatur, men

den er medtaget for at vise hvilket det spænd der er mellem varm og kold overflade.

8/10

Indsatsliste

IndsatsNr Kom

fort

Bes

pare

lse

Kat

egor

i

kWh

besp

arel

se

Handling Til

sku

d

No

te

Indsats

Udskift termo til energiruder, 25 m2, 162 kWh/m21 x x v 4.050 Indhent tilbud x1, 2

2 x x v 536 Indhent tilbud x1,3

3 x x v 595 Eksempel x1,4

4 x Indhent tilbud

5 x x v 1.409 Indhent tilbud x5, 6

6.590

Kategori: v = varme; e = el hus1Forbrug

brutto Tab (a) Besparelse i procent af nettoforbrug

Mit varmeforbrug (kWh) 20.127 0 6.590 33%

Mit elforbrug (kWh) 4.832 0 0 0%

Noter

BE

MÆ

RK

Ud over de nævnte indsatser, er der eksempelvis også besparelser at hente ved at sænke temperaturen. I har oplyst en indendørstemperatur på

21 grader Celcius. Ved at nedsætte bare 1 grad, kan man spare 5% på varmeregningen.

1

2

3

4

5

6

Afhængig af varmeanlæggets virkningsgrad, vil der være et tab, der ikke bliver nyttiggjort i huset. Ud fra varmeanlæggets alder og type har vi

vurderet en virkningsgrad i forbindelse med besøget.

(a)

Tilskud: I nogle tilfælde er det muligt at opnå tilskud, ved salg af den gennemførte kWh-besparelse. Spørg håndværker eller forsyningsselskab.

Tilskuddets størrelse er typisk 0,25 kr/kWh.

Samlet besparelse

Udskift termo til energiruder, 25 m2, 162 kWh/m2

Forsatsruder kælder, 2 m2,268 kWh/m2

Isolering let konstruktion, 100-250, 35 m2, 17 kWh/m2

Mekanisk ventilation i vaskekælder

Radiatortermostater

Forbrug

netto

Mulig

besparelse

20.127

4.832

Økonomisk besparelse afhænger af prisen på de kwh der spares, og på de kwh der erstatter tidligere forbrug.

Kwh besparelser beregnet på grundlag af Energistyrelsens standardværdikatalog, med mindre andet er anført

Areal vurderet, besparelsen er pr. m2 rudeareal.

Inklusive udskiftning af tætningslister. Besparelsen ved tætning afhænger meget af utæthedens størrelse. Ved en sprække på 1 mm regnes

med besparelse på 10-20 kWh/m/år - se www.byggeriogenergi.dk

Her er regnet med en forsatsløsning, inkl toilet i stueplan

Er medtaget som eksempel. Besparelsesværdien tager udgangspunkt i indvendig isolering med 150 mm. se diskussion tidligere.

Forudsætter udskiftning af alle ventiler i huset, 7 stk, samt etablering af elektroniske termostater jf. videnscenter en besparelse på 7 %.

Herudover kan der opnås yderligere ved "natsænkning", se www.byggeriogenergi.dk

Hertil kommer den økonomiske besparelse ved at undgå strafafgift pga manglende afkøling.

9/10

Bilag: Det med småt

Økonomi

De priser der er anvendt til opgørelse af husstandens udgifter i forbindelse med aktuelt forbrug, er senest opdateret den 13/2-

2012. Priserne er baseret på Energitjenestens generelle informationer. For fjernvarme er der anvendt den gennemsnitlige

pris fra Farum Fjernvarme på 0,9 kr/kWh inklusive fast afgift og moms. Der er tale om en ca. pris, baseret på opgivelser på

fjernvarmeselskabets hjemmeside. Beregningen tager udgangspunkt i boligareal, nuværende forbrug, m²-afgift, målerleje

og MWh-pris. For præcis beregning henvises til fjernvarmeselskabet. Elprisen på 2,17 kr/kWh er en ca. gennemsnitspris.

Herfra skal trækkes 14,50 øre pr. kWh af forbrug over 4.000 kWh, såfremt huset er registreret i BBR og hos elselskabet med

el som hovedvarmekilde. Derudover er lokale og individuelle prisforhold er kun med i den udstrækning de er oplyst ved

besøget.

Generelt

Vurdering af besparelsesmuligheder er foretaget på grundlag af gennemgangen i huset, kombineret med standardværdier

for energibesparende tiltag. De anførte besparelsesmuligheder er kun retningsvisende, og kan ikke bruges som

beslutningsgrundlag for iværksættelse af renoveringprojekter. En præcis vurdering, herunder de økonomiske

omkostninger, skal udføres af håndværker eller anden fagperson i forbindelse med udarbejdelse af projekt eller tilbud.

Energirenovering skal altid udføres i henhold til bygningsreglementets krav og anden relevant lovgivning. Generelt henvises

til Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger og deres løsninger, www.byggeriogenergi.dk

Huset (klimaskærm)

Besparelsespotentiale ved forbedringer af klimaskærm er beregnet på grundlag af værdier fra Energistyrelsens katalog

over standardværdier (onlineversion).

Varmeforbrug

Varmeforbruget er opgjort på baggrund af oplysninger i forbindelse med gennemgangen. Varmeforbrug kan variere

meget afhængig bl.a. af adfærd og forbrugsmønster. Varmeforbruget siger derfor noget og både husets og

varmeanlæggets tilstand, samt om husets benyttelse. På grundlag af denne opgørelse kan disse forhold ikke adskilles.

Elforbrug

Beslutning om udskiftning af elektriske apparater bør ske under hensyntagen til de aktuelle apparats

vedligeholdelsesstand, funktion og energiforbrug. Værdier der ligger til grund for besparelsespotentiale kommer fra

Energistyrelsens katalog over standardværdier (2010 udgave). Besparelsespotentiale kan også være vurderet ud fra

gennemgangen af huset. Eksempelvis ved at vurdere forbruget ved en nuværende løsning, f.eks. 10 halogen 30 Watts

loftspot med en gennemsnitlig brugstid på 4 timer i døgnet, med en tilsvarende LED-løsning på 5 Watt.

Energiklasse

I forbrugsoversigeten er angivet husets energiklasse. Energiklassen er alene beregnet på grundlag af det oplyste faktiske

varmeforbrug. Energiklasse er derfor ikke det samme som Energimærke. Et Energimærke beregnes på baggrund af husets

tekniske specifikationer (isoleringsgrad, vinduestype m.v.), og angiver derfor husets teoretiske energiforbrug i en

standardsituation.

Tilskud

I indsatslisten er med "x" markeret mulighed for tilskud. Denne tilskudsmulighed består i, at en faktisk gennemført

besparelse kan sælges, enten til en håndværker eller til energiforsyning. Typisk kan tilskuddet udløse en rabat i forbindelse

med installationen/renoveringen. VIGTIGT! Der kan være andre tilskudsmuligheder end denne. Eksempelvis fungerer

BoligJob-ordningen frem til 31/12-2012.

10/10