energiledelse i en produktionsvirksomhed
TRANSCRIPT
RBS - DEIF A/S - 2014
Århus Maskinmesterskole
Energiledelse i en produktionsvirksomhed Hvilke konsekvenser har den nye lovgivning om energisyn for en produktions virksomhed?
Rolf Bundgaard Sørensen, M12263 15. december 2014
S i d e 1 | 38
Titelblad
Forfatternes navne: Rolf Bundgaard Sørensen, M12263
Rapportens titel: Energiledelse i en produktionsvirksomhed.
Uddybende undertitel: Hvilke konsekvenser har den nye lovgivning om energisyn for en produktions
virksomhed?
Projekttype: Bachelor
Fagområde: Management og Energi
Placering i uddannelsesforløbet: 9. semester - afsluttende bachelorprojekt.
Uddannelsesinstitutionens navn: Århus Maskinmesterskole
Vejleder: Niels Ole Birkelund – [email protected]
Dato for aflevering: mandag den 15. december 2014
Antal normal sider: 30,8 normal sider
Forside illustration: Ejet arkiv - 2014
Underskrift:
S i d e 2 | 38
Abstract This rapport deals with Energy management in a production company.
The case started when a new law, becomes a reality in Denmark on the 1´st of July 2014. The intention of
this new law is to reduce the pollution of CO2 by 20 percent by the year 2020 by demanding large
companies must have made an energy review carried out within 1´st of March 2016. This has resulted in a
great deal of confusion and frustrations among some of the large companies. Through this rapport the law
and international standards is analyzed to reveal the most appropriated way for a company to meet this
demand.
The company in which this rapport is dealing whit is a company called DEIF A/S. This company produced,
develop and servicing electronic product for controlling generator, instrumentation for marine and offshore
but also controls devices for wind turbines.
The company already practicing the ISO 9001 and the ISO 14001 standard in a combined way, and thereby
an environmental policy is already a part of daily life in the organization. The environmental focus group is
already performing supervisory whit energy consumption in the building. But this is not enough to comply
with this new law.
The Danish energy Agency www.ens.dk is the authority who has to approve for the documentation meet
the legal requirements. They recommend use of either the appropriate ISO 50001, an external audits or
expanding the ISO 14001 environmental manage system by the energy review according to chapter 4.4.3 in
the recent ISO 50001 standard.
Questions as; What is a large firm? What is required? How could the firm manage to handle the implement
in its organizations? is being processed in this rapport.
Furthermore this rapport intend to show how data if they are analyzed and visualized in the right way can
by use to visualize energy efficiency and performance. This is done in fact by using already existing energy
meters, to reveal energy inefficiency.
In one of the last chapter an example of an energy review I carried out on a part of the energy
consumption. To help getting a better understanding of potential energy improvements a recently installed
tool is put into operation. This tool is called Netbiter.net and is a webserver that continuously record
consumption data from sixteen different meters placed around the building. By using this tool more
exciting graphs is visualized.
Finally advantages and dis advantages is discussed and a recommendation is made.
S i d e 3 | 38
Indholdsfortegnelse Titelblad ............................................................................................................................................................. 1
Abstract ............................................................................................................................................................. 2
Ordliste .............................................................................................................................................................. 5
Forord ................................................................................................................................................................ 6
1 Indledning ....................................................................................................................................................... 7
1.1 Baggrund .................................................................................................................................................. 7
1.2 Formål ...................................................................................................................................................... 8
1.3 Min rolle i projektet ................................................................................................................................. 8
1.4 Synsvinkel ................................................................................................................................................ 8
2 Problemformulering ....................................................................................................................................... 9
3 Afgrænsning .................................................................................................................................................. 10
4 Metode ......................................................................................................................................................... 10
5 Lovgivningen om obligatorisk energisyn for store virksomheder ................................................................ 11
5.1 Lovgivningen .......................................................................................................................................... 11
5.2 Undtagelser fra kravet om energisyn .................................................................................................... 13
5.3 Konklusion på lovgivningen ................................................................................................................... 13
6 ISO 14001 ...................................................................................................................................................... 14
6.1 Baggrund ................................................................................................................................................ 14
6.2 Standarten ............................................................................................................................................. 14
7 Observation og analyse af miljøledelsessystemet på DEIF........................................................................... 16
7.4.1 Generelle krav .................................................................................................................................... 16
7.4.2 Miljøpolitik .......................................................................................................................................... 17
7.4.3 Planlægning ........................................................................................................................................ 17
7.4.4 Implementering og drift ..................................................................................................................... 18
7.4.5 Kontrol ................................................................................................................................................ 18
7.4.6 Ledelsesevaluering ............................................................................................................................. 19
7.5 Overholdelse af kravet om energisyn fra Energistyrelsen..................................................................... 20
7.6 Konklusion og status på implementeringen af ISO 14001 .................................................................... 20
8 ISO 50001 ...................................................................................................................................................... 21
8.1 Baggrund ................................................................................................................................................ 21
8.2 Krav til Energiledelsessystemet ............................................................................................................. 21
8.4.1 Gennerelle krav .............................................................................................................................. 21
8.4.2 Ledelses ansvar ............................................................................................................................... 21
S i d e 4 | 38
8.4.3 Energi politik ................................................................................................................................... 22
8.4.4 Energi planlægning ......................................................................................................................... 22
8.4.5 Implementering og drift ................................................................................................................. 23
8.4.6 Kontrol resultater ........................................................................................................................... 23
8.4.7 Ledelses evalueringsmøde.............................................................................................................. 24
8.5 Konklusion på Energiledelsessystem ISO 50001 ................................................................................... 24
9 Energisyn på DEIF (kapitel 4.4.3) .................................................................................................................. 25
9a Analysere energiforbruget ud fra målte data ......................................................................................... 25
Identificere nuværende energikilder ....................................................................................................... 25
Evaluere historiske, nuværende samt estimere fremtidige energi brug og forbrug ............................... 26
Konklusion på nuværende energikilder og evaluering af historiske og nuværende forbrug .................. 30
9b Energi forbrugsanalyse – Identifikation af signifikante steder hvor energien bliver brugt ................... 31
Konklusion på energiforbrugsanalyse ..................................................................................................... 33
9c Prioritere muligheder for forbedringer i energi præstationer ............................................................... 34
10 Implementering og valg – fordele / ulemper ............................................................................................. 35
11 Konklusion .................................................................................................................................................. 36
12 Perspektivering - Kravene til 2030 .............................................................................................................. 37
13 Litteraturhenvisninger ................................................................................................................................ 37
Bilag A+B+C+D+E+F+G+H+I+J+K Vedlagt CD ............................................................................................. 38
S i d e 5 | 38
Ordliste
EMS - Environmental Management System
ISO - International Standardization Organization
IEC - International Electro technical Commission
PDCA - Plan Do Check Act
BAT – Best Available Technology
ESR - Environmental Status Rapport
CHP - Combined Heat and Power
LRQA - Lloyd's Register Quality Assurance
EnMS – Energy Management System
EnPI – Energy Performance Indicator
ATES - Aquifer Thermal Energy Storage
S i d e 6 | 38
Forord Siden januar 2012 har jeg været i gang med uddannelsen som maskinmester på Århus maskinmesterskole.
Her har jeg kunnet udbygge min tekniske nysgerrighed og min baggrund som elektriker med en teoretisk
tilgang til naturvidenskab. Det er mit håb og mål, at denne rapport afspejler min passion og mine opnåede
kompetencer inden for analyse af tekniske problemstiller.
Desuden ønsker jeg at leve op til rammerne for bachelorprojekt modul 31, beskrevet i Århus
maskinmesterskoles kvalitetssystem dokument 1092:
Identificere maskinmesterprofessionenrelevante problemstillinger.
Udforme relevante begrundede problemformuleringer eller hypoteser med baggrund i udvalgte
problemstillinger.
Udvælge og anvende egnede projektstyringsteorier samt metoder og videnskabsteorier til
gennemførelse af professionsrelevante projekter.
Formidle problemstillinger, metoder og teorier, relevante data, projektanalyser, diskuterede
løsningsforslag og perspektivering i egnede dokumenter.
Jeg vil håbe at det for læseren står klart at dette har været mit mål gennem hele bachelorprojektet.
Baggrunden for valg af dette emne er udsprunget at en helt konkret problemstilling under mit
praktikforløb. På baggrund heraf vil jeg gerne rette en stor tak til maskinmester og energi koordinator på
DEIF, Jan B. Lemming. Hans tillidsfulde måde at vise mig helt praktiske opgaver og måde hvorpå han
involverede mig i alle hans projekter har været spændende og lærerige.
Der skal lige ledes lyde en stor tak til afdelingen ”Operation Premises” for at have tage godt imod mig
hvilket har betydet at de 50 arbejdsdage er gået hurtigt og med store smil i hverdagen. Tak til Svend
Morrison for tillidsfuldt at have tage imod mig i miljøarbejdsgruppen. Tak til Carsten S. Hansen for altid at
give sig tid til og svare på alle mine spørgsmål angående virksomhedens kvalitets og miljø – ledelsessystem.
Generelt stor tak til hele organisationen, alle medarbejdere på DEIF og Direktør Toke Foss for at havde
taget godt imod mig.
Til sidst en stor tak til min bachelorvejleder fra Århus maskinmesterskole, Niels Ole Birkelund for hjælp til
emnevalg, struktur og sparring.
Du ønskes god læselyst - Rolf Bundgaard Sørensen
S i d e 7 | 38
1 Indledning Selve problemstillingen i denne rapport er udsprunget af en arbejdsopgave i en arbejdsgruppe, som jeg har
deltaget i under min praktikperiode. For at sætte rammerne og casen for læseren vil der indledningsvis
være en kort præsentation af virksomheden.
1.1 Baggrund Virksomheden DEIF a/s er en virksomhed der blev startet af Erling Foss i 1933érnes arbejderkvarter på
Nørrebro i København. Med sig under opstarten havde Erling Foss to dygtige medarbejdere Richard Dahl
(civilingeniør) og Alex Juel-Hyllested (urmager). Dengang var virksomheden primære produktion
koncentreret omkring elementære måleinstrumenter, amperemetre, voltmetre ol.
I 1973 flyttede DEIF´s produktion til Skive, hvor der var billig at bygge nye produktionslokaler med plads til
senere udvidelser. Dette blev også året hvor markedet for generatorstyringer for alvor åbnede sig for
virksomheden. Siden er der udvidet og bygget til mange gange, senest i 2008, så virksomheden i dag
omfatter 10.500 m2.
Antallet af medarbejdere i virksomheden er støt steget gennem årene til i 2014 at beskæftige ca. 500
ansatte på verdensplan, hvoraf langt de fleste er ansatte på virksomhedens hovedadresse i Skive. I takt
med DEIF A/S voksede, voksede virksomhedens energiforbrug også, selvom dette er et område DEIF A/S i
mange år har haft stort fokus på.
En af årsagerne til virksomheden succes, er af virksomheden igennem alle årene, har været god til at
tilpasse sig kravene fra kunderne og samfundet omkring sig. Gennem de sidste par år har kravene fra
kunder og myndigheder, haft fokus på at nedbringe virksomhedens energiforbrug og dermed CO2
udledningen.
2014 er ikke en undtagelse og samfundet og kunderne stiller stadigt større krav til dette. Senest har dansk
lovgivning fremsat krav om at store virksomheder skal have lavet energieftersyn.
Dette har medført stor usikkerhed omkring hvilke krav dette energisyn indeholder, ikke kun hos DEIF A/S
men hos mange af de store virksomheder i branchen.
DEIF er opmærksom på denne nye lovgivning, men hvordan skal virksomheden agere? Gøre noget? Gøre
mindst muligt? Gøre ingenting?
Er dette en trussel for virksomheden eller en mulighed?
S i d e 8 | 38
1.2 Formål Formålet med denne rapport er at afdække konsekvenserne af en ny lovgivning, der introducerer lovpligtig
energisyn i en stor virksomhed. Rapporten skulle gerne afdække om og i så fald hvordan virksomheden er
omfattet af denne lovgivning. Det vil også blive nødvendigt med en analyse af den nuværende
energiledelse i produktionsvirksomheden. Kapitel 9 Energisyn på DEIF (kapitel 4.4.3) vil indeholde helt
konkrete forslag til energisyn med efterfølgende konklusion på implementering og eventuelt en anbefaling
om valg af energisyn metode. Sluttelig vil fordele og ulemper ved valg af de forskellige løsninger, blive
opvejet og diskuteret.
1.3 Min rolle i projektet DEIF markedsfører sig på en grønne profil og har siden 2012 derfor også været ISO 14001 certificeret.
Det er mit ønske at dette projekt kan være med til at tilegne min viden inden for området ledelsessystemer
samt give mig kompetencer til at vurderer indholdet ud fra en analytisk tilgang. Jeg håber ligeledes at
rapporten kan bruges af miljøarbejdsgruppen som beslutningsgrundlag for valg af metode til fremtidige
krav om energisyn på DEIF A/S.
1.4 Synsvinkel Denne rapport vil antage synsvinkel ud fra en aktuel virksomhed, DEIF og der vil derfor være mange
generelle betragtninger som direkte kan overføres til andre virksomheder. Men der vil også være områder
og valg der ikke umiddelbart kan overførers til alle virksomheder. Det anbefales derfor læseren kun at
overføre generelle betragtninger direkte til anden virksomhed. Generelt kan det der er muligt at overføres
eventuelt være lovgivningen og mange af teorierne i ISO standarderne.
S i d e 9 | 38
2 Problemformulering DEIF har et ønske om, at tage den nye udfordring seriøst og iværksætte energi sparende foranstaltninger til
gavn for miljøet. Jeg har påtaget mig opgaven med at afdække mulighederne for virksomheden, og dermed
give virksomheden et analytisk og gennemtænkt grundlag til at træffe beslutningen på. Dette stiller mig
over for en række problemstillinger, da jeg ikke kender lovgivningen, virksomhedens miljøledelse og ej har
det fulde overblik over energisystemet og andre fysiske rammer på DEIF.
Dette leder mig til følgende spørgsmål:
Hvilke konsekvenser har den nye lovgivning om energisyn for en produktions virksomhed?
og
Hvordan kan energiledelse og energisyn implementeres på DEIF?
S i d e 10 | 38
3 Afgrænsning
I denne rapport vil der udelukkende blive gjort brug af ISO standarder, som løsningsforslag, selv om disse
kun er eksempler på hvordan opgaven kunne løses. Lovgivningen og Energistyrelsen må kun give eksempler
på hvilke principper der vil imødekomme lovgivningen. Alt andet ville være konkurrence forvridende. Så I
princippet ville organisationen selv kunne udvikle et system der ville kunne udgøre det for en ISO standard,
og måske bedre. I mange professionelle sammenhænge benyttes ISO standarden som et fælles
referencepunkt til gensidig forståelse. Det gælder også myndigheder der ofte eksemplificerer overholdelse
af lovkrav ved hjælp af ISO standarder. Derfor benyttes ISO standarderne i denne rapport.
Under analyse af miljøledelsessystemer vil eksemplerne udtaget i denne rapport være et energi område
selv om andre miljøområder er tilgængelige. Dette skyldes at denne rapport har fokus på energiledelse.
I denne rapport behandles emnet energitilskudsordninger og fradragsordninger ikke, da det vil udvide
rapportens omfang væsentligt uden at give mere entydige svar på problemformuleringen.
Økonomiske konsekvenser ved implementering og drift af ISO standarderne vil ikke blive behandlet i denne
rapport, da dette ligger ud over spørgsmålene i problemformuleringen.
For at gøre rapporten så aktuel som muligt er data til analysen, forsøgt brugt fra indeværende år 2014 og
sammenlignet med data fra 2013. Eftersom der ikke er data for hele 2014 endnu, omregnet energiforbrug
til akkumulerede forbrug de 10 første måneder – januar til oktober, for sammenligningens skyld.
4 Metode Undervejs i rapporten vil det løbende bliver forklaret hvilke empiri målinger/data der er tilgængelige, samt
hvor disse er brugt som databehandling og analyser. Alle data brugt til beregninger er vedlagt som Excel ark
oprettet af forfatteren, så verificering er muligt. Excel ark og andre data fra virksomheden er ikke vedlagt
som bilag, da disse betragtes og derfor behandles som fortroligt, men kan hvis der opstår tvivlspørgsmål,
kunne rekvireres hos DEIF A/S eller forfatteren.
Teorier der findes nødvendige som begrundelse for valg, vil først blive gennemgået i et kapitel, inden de
anvendes. Det vil ikke være en komplet gennemgang af teorierne, men det der af forfatteren findes
relevant at arbejde videre med.
S i d e 11 | 38
5 Lovgivningen om obligatorisk energisyn for store virksomheder Formålet med dette kapitel, er at analysere hvilke konsekvenser lovgivningen får for virksomheden og om
den er omfattet. Bagefter ønskes mulighederne for en eventuel fritagelse afdækket.
En ny målsætning om en reduktion i CO2 udledningen er blevet vedtaget i EU. Reduktionen skal opnås ved
delmål og for øjeblikket er ambitionen 20 % CO2 reduktion inden år 2020. Da Danmark er en del af EU, og
har været forkæmper for denne CO2 reduktion, er dette mundet ud i en ny lov (nr. 345 af 8. april 2014 ) ”…
lov om fremme af besparelser i energiforbruget…” der ændrer bekendtgørelse af lov ( nr. 1065 af 12.
november 2012 ) " Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget". Til håndhævelse af
lovgivningen er bekendtgørelse (BEK nr. 846 af 01/07/2014) "Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i
store virksomheder".
5.1 Lovgivningen Ifølge BEK nr. 846 skal alle store virksomheder have lavet et energisyn, ud fra størrelsesdefinitionerne i
"Årsregnskabslovnens" §7, stk. 1, nr. 3. En virksomhed er pr. definition en stor virksomhed hvis den ikke er
en lille eller en mellemstor virksomhed. En mellemstor virksomhed må ikke overskride to ud af tre krav, på
hinanden følgende regnskabsår:
a) En balancesum på 143 mio. kr.
b) En nettoomsætning på 286 mio. kr.
c) Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250
Nettoomsætningen var for DEIF A/S i 2013 og 2014(akkumuleret) henholdsvis 505 mio.kr. og 414
mio.(akkumuleret) kr. På dette område overskrider virksomheden kravet i ”b)” på 286 mio.kr.
Efter som DEIF A/S i 2012 og 2013 havde henholdsvis 499 og 540 heltidsbeskæftigede overskrider
virksomheden også kravet i ”c)” til en mellemstor virksomhed og placere sig derfor som en stor virksomhed
der er omfattet af loven om obligatorisk energieftersyn.
Kravet i loven §3, at store virksomheder og datterselskaber af store virksomheder i Danmark, skal senest
den 5. december 2015 foretage et energisyn, som herefter skal udføres minimum hver 4. år fra sidste
eftersynsdato.
Et energisyn skal overholde følgende krav:
1. Bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug herunder belastningsprofiler for
elektricitet.
2. Omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af
bygninger...
3. Bygge på livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simpel tilbagebetalingsperiode...
S i d e 12 | 38
4. Være forholdsmæssige tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt
billede af den samlede energipræstation og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for
besparelse.
5. Give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de forestående foranstaltninger,
således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser.
6. De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden med henblik på historisk
analyse og udvikling i energipræstation.
Energistyrelsen skal ifølge lovgivningen offentliggøre en liste over standarder, der er godkendt for
energisyn på sin hjemmeside www.ens.dk . Listen ser dagsdato 27. oktober 2014 ud som følgende:
Energisyn:
Certificeret energiledelsessystem ISO 50001 (del 4.4.3)
Energisyn DS/EN 16247 - (1-4)
Energi- og miljøledelsessystemer:
ISO 50001
ISO 14001 (energiforbrug og energitab skal inddrages i den planlægning og prioritering, der
foretages efter ISO 14001 miljøledelsesstandardens kapitel A.3 Planlægning (A.3.1 miljøforhold)
Virksomheden har i dag allerede et etableret ISO 14001 miljøledelsessystem samt metoder og procedurer,
hvor virksomhedens energiforbrug bliver opsamlet og analyseret med henblik på forbedringer og
besparelser.
S i d e 13 | 38
5.2 Undtagelser fra kravet om energisyn Det er i §5 muligt for denne store virksomhed at undtage dele under et energisyn, nemlig:
Mindre eller ubetydelige energiforbrugende enheder eller systemer, hvor summen af disse
enheders forbrug udgør højst 10 % af virksomhedens samlede energiforbrug.
Bekendtgørelsen lukker i §7 op for at virksomheden overholder kravet om obligatorisk energisyn hvis de
benytter sig af og vedligeholder et energi- eller miljøledelsessystem, der indeholder energisyn, og som er
certificeret af et akkrediteret organ i overensstemmelse med relevante europæiske eller internationale
standarder.
Energistyrelsen udarbejder en vejledning med forslag til indholdet i rapporten. Ud over anbefalingerne fra
energistyrelsen er der krav i selve lovgivningen §10 til indholdet i energisynsrapporten:
1. Indholdet i rapporten skal følge de formater, som fremgår af de af energistyrelsen opgivne
standarder.
2. Det skal fremgå, hvilke ekspert eller gruppe af eksperter, der har ud arbejdet rapporten.
3. Rapporten skal være på dansk eller engelsk.
4. Rapporten skal være underskrevet af en repræsentant fra ledelsen.
§11 er også interessant for virksomheden, da den kan vælge at videreføre og udvikle miljøledelses
systemet. Hvis valget falder på denne løsning, skal der indsendes dokumentation for certificeret energi-
eller miljøledelse i elektronisk format til Energistyrelsen senest den 5. december 2015 og derefter hver 4.
år.
5.3 Konklusion på lovgivningen Det kan konkluderes at DEIF A/S allerede er at betragte som en stor virksomhed og derfor er omfattet af
lovkravet om obligatorisk energieftersyn. Til at imødekomme dette krav er det forskellige løsninger. En af
disse løsninger indebærer brug og eventuelt udvidelse af det eksisterende miljøledelses system. Derfor
gennemgås og analyseres virksomhedens eksisterende miljøledelse system med baggrund i ISO
14001:2004.
S i d e 14 | 38
6 ISO 14001 Formålet med dette kapitel er at afdække hvad ISO 14001:2004 standarden består af og hvordan den er
opbygget og sammensat. Baggrunde herfor er er at det er en af metoderne til at overholde lovgivningen,
udformet af Energistyrelsen. Se 5.1 Lovgivningen. Bagefter ønskes det analyseret om og hvordan DEIF
benytter denne standard.
6.1 Baggrund ISO “International Standardization Organization” er en sammenslutning af standardiseringsorganisationer
som kaldes ”ISOs medlemslande” og er fordelt over hele verden. ISO arbejder tæt sammen med IEC der
står for ”International Electrotechnical Commision” på alle områder der indeholder elektronik tekniske
områder.
ISO landene samarbejder herom og alle får mulighed for at komme med ændrings ønsker og eller foreslag
til nye standarder. Når mindst 75 % af medlemsorganisationerne er enige og godkender en standard, kan
denne efterfølgende offentliggøres og tages i brug.
6.2 Standarten Formålet med et miljøledelsessystem er, at sikre at en
virksomheds kortlagte miljøpolitikker effektivt
integreres i de samlede ledelses aktiviteter. ISO
aktiviteterne gør organisationen i stand til at opnå et
overblik over miljø og økonomiske mål. De krav ISO
standarden stiller til miljøledelsessystemet, sætter
under hensyn til lovgivning og væsentlige miljøforhold,
organisationer i stand til at udvikle og implementere
politikker og målsætninger. Det er formålet med
standarden at den skal kunne implementeres og
anvendes ligegyldigt organisationens størrelse,
kulturelle og sociale forhold, og på alle niveauer, særligt
hos topledelsen. Grundlaget for systemet kan se på
Figur 1 fra standarden.
Hvis et sådant system implementeres i en organisation,
sætter det organisationen i stand til at udarbejde en miljøpolitik samt at fastlægge målsætninger og
processer til opfyldelse af politikkerne, ved at i værksætte de nødvendige handlinger. Dette forbedrer
organisationens miljøpræstationer og demonstrerer at ISO standarten er blevet fuldt implementeret. En
organisation der har demonstreret dette, kan efterfølgende bruge dette til at overbevise eventuelle
interessenter.
ISO 14001 er baseret på den metodik der er kendt som PDCA ”Plan Do Check Act”, som er anerkendt
metode inden for manegement. Det kan ses på Figur 1 - Den international standard model for et
miljøledelsessystem at den indeholder denne metodik.
I ”Plan” fasen opstiller organisationen målsætninger og processer der findes nødvendigt for at kunne levere
resultater i overensstemmelse med dennes miljøpolitikker. Fasen ”Do” indeholder en gennemførelse af det
Figur 1 - Den international standard model for et miljøledelsessystem
S i d e 15 | 38
planlagte, samt opstilling af målbare resultater i relation til miljøpolitikken. I ”Check” fasen overvåges og
måles processer i forhold til miljøpolitikken, målsætninger og krav fra lovgivningen. Og til sidst ”Act” fasen,
hvor der iværksættes eventuelle korrigerende handlinger, hvis miljøledelsessystemets præstationer ikke er
opnået. Ellers iværksætte nye målsætninger.
ISO standarden stiller ingen absolutte krav til miljøpræstationer, eftersom to organisationers
forudsætninger og miljømål ikke er ens, vil deres miljøpræstationer og dermed også deres
miljøforbedringer være forskellige, til trods for at de begge er ISO 14001 certificeret. Det er at bemærke at
ordet organisation benyttes i stedet for virksomhed, da det er metoder og holdninger som menneskerne
benytter, der kan bliver til PDCA og ikke en virksomhed i form af bygninger, maskiner og produkter.
Det at benytte ISO standarden som værktøj, er ikke i sig selv garanti for succes inden for nedbringelse af
forureningen. For at nå i mål med miljømålsætningerne bør miljøledelsessystemet motivere og engagere
hele organisationen. Den bør også overveje indførelse af BAT - (Best Available Technology), hvor dette er
formålstjenstligt og økonomisk forsvarligt.
Efter som miljøledelsessystemet er bygget op omkring PDCA giver dette stor mulighed for at implementere
dette i andre ledelsessystemer der også benytter PDCA som f.eks. ISO 9001, ISO 18001 og ISO 50001.
Der er ingen krav til hvordan miljøledelsessystemet dokumentation ser ud, antallet af ressourcer,
detaljeniveau og kompleksitet, da dette i høj grad afhænger af anvendelses område, størrelse på
organisationen, aktivitets arter, produktet og serviceydelserne.
Det bliver derfor nødvendigt at se på kompleksiteten samt hvordan og i hvor vellykket grad organisationen
er integreret i med ISO standarden på DEIF.
S i d e 16 | 38
7 Observation og analyse af miljøledelsessystemet på DEIF De efterfølgende underafsnit 7.4.1 til 7.4.6 referere til kravene beskrevet i ISO 14001:2004, henholdsvis
afsnit 4.1 til 4.6.
Som et led i virksomhedens grønne visioner blev det i 2012 beslutte at udbygge virksomheden grønne
miljøledelsessystem "Green DEIF" til et officielt miljøledelsessystem. Valget faldt på ISO 14001:2004, da
DEIF´s kvalitetsledelsessystemet siden 1994 har været ISO 9001, de to standarder kan som før nævnt,
forholdsvis nemt bygges sammen til et system, da de begge bygger på PDCA princippet. Alt sammen med
det mål at holdet et højt fokus på at nedbringe forurening og skabe konstant løbende miljøforbedringer og
sidst men ikke mindst, at imødekomme nye love, regler og krav.
Kravene i ISO standarden indeholder; Gennerelle krav, Miljøpolitik, Planlægning, Implementering, Kontrol
og Ledelsesevaluering. Det efterfølgende underkapitel vil analysere hvordan miljøledelsessystemet på DEIF
håndtere disse emner.
7.4.1 Generelle krav Organisationen skal for at overholde kravene i et ISO 14001 etablere om dokumentet, implementere,
vedligeholde et miljøledelse system. På DEIF eksistere miljøledelsessystemet elektronisk som en del af
intranettet. På den måde er alle manualer, formular og blanketter der vedrøre miljøledelsessystemet,
tilgængelig for hele virksomhedens medarbejdere. På intranettet under ”Environmental” er det
dokumenteret at et sådant miljøledelsessystem i høj grad er implementere og dermed overholdes kravene.
Meningen med figuren er at vise et oversigts billede og dette skal blot fungere som hjælp for indtrykkets
skyld. Se Figur 2 - DEIF miljøledelsessystem. Mulighed for at se større figur – se (Bilag A).
Figur 2 - DEIF miljøledelsessystem.
S i d e 17 | 38
Der bliver fra tid til anden ændret opsætning og indhold på denne side. Dette passer godt i
overensstemmelse, med faktiske observationer. Dette betyder at organisationen i høj grad tilstræber
løbende at forbedre systemet, som også er et krav.
7.4.2 Miljøpolitik Det er et krav at virksomhedens topledelse skal definere organisationens miljøpolitik. Politikken kan ses på
virksomhedens hemmeside1, og her kan det ses at miljøpolitikken for virksomheden er delt op i 4 punkter:
Lov og kunde –krav:
DEIF ønsker at overholde eller overstige gældende lovkrav, kundernes krav og andre krav, som
vores organisation har tilsluttet i forhold til de miljømæssige aspekter.
Miljø mind-set:
DEIF ønsker at forebygge forurening og reducere negativ miljøpåvirkning ved at tilskynde alle
medarbejdere til at have en høj miljøbevidsthed i enhver relevant beslutning, der træffes i
virksomheden, især i vores processer og produktion. Vi ønsker at have en fælles grøn tankegang.
Løbende forbedringer:
DEIF ønsker at gennemgå og evaluere miljøledelse kontinuerligt og at identificere muligheder og
forbedre vores miljøindsats. Vi ønsker at gøre det endnu bedre i morgen.
En grøn DEIF identitet:
Baseret på vores værdier, ønsker vi at bidrage til en "grøn DEIF 'identitet. Vi ønsker at handle grønt
i vores samarbejde med forretningspartnere og bruge nuværende DEIF processer og faciliteter som
en "grøn udstillingsvindue".
Heraf fremgår det tydeligt at virksomheden overholder kravet om en miljøpolitik, men også kravet om
tilgængelighed for offentligheden ved placeringen på virksomhedens hjemmeside.
7.4.3 Planlægning Under planlægning skal organisationen implementere procedurer til at identificere de miljøforhold som
virksomheds miljøprofil indeholder, som de skal benytte til at styre
efter.
Procedurerne i DEIF´s miljøsystem opbygget i tre niveau. Første
niveau, miljø manualen, omfatter gennerelle beskrivelser af
miljøledelsessystemet og en præsentation af ISO standarden. Disse
fungere som overordnede mål for niveau to og tre. Dette niveau
kan også benytte i forbindelse med markedsføring.
Andet niveau er gennerelle retningslinjer til intern brug for hele
organisationen, der er nødvendigt for at gennemføre en proces.
Disse retningslinjer er ofte sådan opbygget at de kan benyttes på
tværs af hele organisationen, der kan synonymt tænkes
samarbejdsgrundlag.
1 http://www.deif.com/About_DEIF/Green_DEIF_-_what_it_means.aspx
Miljø
Manual
Miljø
Procedure
Miljø
instruktioner & anvisninger
Figur 3 – Opbygning af DEIF´s miljøledelsessystems.
S i d e 18 | 38
Niveau tre er det specifikke niveau, og er som niveau to til intern brug. Disse indeholder detaljerede
anvisninger, specifikationer og instruktioner, i det nødvendige omfang for at løse en enkelt persons
arbejdsopgave eller funktion, så miljøpolitikkens mål opnås. Se Figur 3.
7.4.4 Implementering og drift Under implementering og drift skal organisationen uddelegere
ressourcer, funktioner, ansvar og beføjelser. Det er også
herunder vurdering af kompetencerne til at løfte disse opgaver
skal klarlægges og udvælges og opgaverne med
dokumentstyring og vedligeholdelse heraf skal tilrettelægges
hensigtsmæssigt.
Til at løfte opgaven har DEIF valgt at sammensætte en
miljøledelsesgruppe bestående af top ledelses repræsentant, en
miljøansvarlig og en system ansvarlig. Se Figur 4.
Miljøledelsessystemet er forankret i top ledelsen ved hjælp af
en repræsentant. Dette sikrer at ansvar og hermed beføjelsen er tilstede i miljøgruppen, og endnu mere
vigtigt at der er velvilje og engagement fra topledelsen.
For at sikre at det er de rette kompetencer der løfter
opgaverne, samt at de ligger i tæt sammenhæng med
arbejdsfunktions beskrivelsen, er miljøansvaret uddelegeret i
underansvars grupper, kaldet ”fokus grupper”. Fokus
grupperne som miljøledelsessystemet for øjeblikket er opdelt i
er, kemikaliehåndtering, affaldshåndtering og energi, samt en
4. gruppe lov krav. Denne fokus gruppe tager sig af nye og/eller
ændringer i lovgivning og krav der kommer til at omhandlende
de tre andre grupper. Det er denne fokusgruppe der i
miljøledelsessystemet har fundet frem til den nye lovgivning
om lovpligtigt energisyn af store virksomheder. Se Figur 5.
Med relation til arbejdsfunktions beskrivelsen og arbejdsområder,
har den systemansvarlige, Figur 4, ansvaret for at manualer,
procedurer, instruktioner og anvisninger altid er opdateret og i overensstemmelse med virksomhedens
miljøpolitik og miljømål. Også den interne audit ligger under den systemansvarliges ansvarsområde.
7.4.5 Kontrol Kontrolinstansen som bliver brugt til evaluering af miljøpolitik, planlægningen, implementering og drift, i
relation til PDCA cirklen Figur 1, ligger fordelt i respektive afdelinger og områder. Området Energi bliver
således kontrolleret af maskinmester Jan B. Lemming hvis titel er ”Energy Coordinator”. Dette er beskrevet
i dokument ”(Bilag B) - QI794 Handling of energy”. Her er det tydligt at denne opgave er valgt på baggrund
af 7.4.4 Implementering og drift, der bliver udført af en person med de rette kompetencer og indholdet er
relevant i forhold til dennes arbejdsfunktions beskrivelse. Det er således hans ansvar at føre overvågning og
kontrol med energiforbruget i huset, samt at indberette signifikante udsving. Alle målinger bliver skrevet
ind i et Excel ark og gemt, hvis der senere opstår behov for at se historiske data til sammenligning.
Top ledelsen
repræsentant
System ansvarlig
Miljø ansvarlig
Figur 4 – DEIF´s ISO 14001:2004 organisation.
Lovkrav
Energi
Affald
håndtering
Kemikalie
håntering
Figur 5 - DEIF - Focus og Ansvars -områder.
S i d e 19 | 38
I (Bilag B) kan det ses at arbejdsbeskrivelserne, under punkt 4.1 – ”måling af energi forbrug”, er opdelt i fire
kategorier; elektricitet, gas, vand og opvarmning.
DEIF forsynes med elektricitet dels af ekstern forsyning fra kraftværk, men også at virksomhedens eget mini
kraftvarmeværk kaldet CHP, “Combined Heat and Power”. Denne CHP generere en mindre del af den
samlede forbrug. Summen fra de to målere, henholdsvis indkøbt el og det producerede el, er
virksomhedens totale elforbrug. Dette aflæses på måneds basis og enheden er [kWh].
Kraftvarmeværket, supplerende gasfyr og kantinen forbruger alle gas. Disse tre gasforbrugssteders forbrug
aflæses i [mn3] på måneds basis. Efterfølgende bliver forbrugs tallene omregnet til [kWh] for
sammenligningens skyld. Dette bliver gjort fordi en del af gasforbruget erstatter elforbruget, produceret af
generatoren på CHP´en.
Der er på DEIF i alt otte vandmålere, to hovedvandmålere og seks bi-vandmålere. De to hovedvandmålere
benævnes; kældervandmåler samt køkkenvandmåler. De seks bi-vandmålere benævnes; plenum søen,
markedsting søen, ”Garder søen”, indgangs fontænen, luft befugtningsanlæg og vandingsanlæg ved
hovedindgangen. Vandforbruget skal aflæses på måneds basis, enheden er [m3].
Opvarmning på DEIF sker med gas der allerede er registreret under gasforbrug, men for at kunne se udsving
i forbruget er der nødvendigt at koordinering med hensyn til graddage [Gd]. Månedens graddage findes hos
DMI - (Danmarks Meteorologiske Institut), og omregningen ser ud som følgende:
𝐾𝑜𝑟𝑟𝑖𝑔𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 =𝑁𝑢𝑣æ𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 ∗[𝐺𝑑] 𝑁𝑜𝑟𝑚𝑎𝑙 å𝑟
[𝐺𝑑] 𝐷𝑒𝑛𝑛𝑒 𝑚å𝑛𝑒𝑑
Aflæsninger og omregninger aflæses hver måned og enhederne er[𝑘𝑊ℎ
𝑚2 ].
Hvad angår kontrollen er det ligeledes en meget vigtigt del af denne ISO standard, at organisationen er i
stand til at kontrollere egne præstationer, eller mangel på samme, kaldet ”intern audit”. Denne ”feed back”
skal dokumenteres i den årlige ESR - (Environmental Status Rapport). Rapporten bruges under ledelses
evalueringen til at vurdere egne præstationer og om der er der rette ressourcer til opgaverne.
7.4.6 Ledelsesevaluering Ledelsesgruppen har ansvaret en gang om året at tjekke om visionerne og strategierne stadig passer med
organisationens mål og ambitioner.
For at overholde dette krav om ledelsesevaluering bliver der hvert år afholdt et ledelsesevalueringsmøde
på baggrund af en ESR. I 2013 hed dokumentet ”ESR0004” (Bilag C) og med fortløbende nummerering og
var placeret på DEIF´s intranet. Med baggrund i denne ESR, skal ledelsen evaluerer organisationens evne og
resultater i relation til miljøpolitikken, miljømålene eller andre dele af miljøledelsessystemet.
Output af denne evaluering skal omfatte beslutning og handlinger om eventuelle ændringer i resurser i
forhold til at løfte opgaverne. Dette gælder ligegyldigt om ressourcerne er lokaler, udstyr, værktøjer, regler,
procedure eller mandetimer. Det er derfor vigtigt at styregruppen er forankret i topledelsen, da
beføjelserne til at fordele ressourcer ligger her. Dette er også tilfældet på DEIF, da miljøledelses
repræsentanten er Chanette Nyrup Oksborg hvis titel er ”Senior VP, Operation & Supply chain”.
Styregruppen kommer hvert år med et udkast til den vision og med de strategi er der skal gælde for de
næste 3 år, samt overordnede succeskriterier for disse. Miljømålene bliver herefter konverteret til konkrete
delmål og handleplaner og udelt i fokus grupper. Disse handleplaner bliver til i samarbejde mellem den
miljøansvarlige og hver enkel fokus gruppe.
S i d e 20 | 38
Det ville ikke være hensigtsmæssigt hvis virksomheden alene kontrollerede sig selv ved hjælp af de interne
auditer. Derfor bliver ledelsessystemet en gang om året eksternt auditeret af en certificeret ISO auditør.
DEIF har valgt LRQA – (Lloyd's Register Quality Assurance) som auditerings virksomhed til både ISO 9001,
ISO 14001 og ISO 50001 med flere. LRQA fungere både som sparing og hjælp, men fornyer også ISO
certifikaterne, hver 3. år. En vigtig del af denne audit er at kontrollere at den interne audit fungere efter
hensigten og at systemet rent faktisk skaber løbende forbedringer.
7.5 Overholdelse af kravet om energisyn fra Energistyrelsen Virksomheden har i deres miljøledelsesstandard valg at tage energi med. Dette stammer Anneks A fra ISO
14001 - A.3.1 miljøforhold. Men uden at de overholder kravene til et energisyn. Se 5.1 Lovgivningen.
Under kapitel A 3.1 findes punkterne:
a) udledning til luft…
e) forbrug af energi
f) energitab, fx i form af varme, stråling…
Fordi Energistyrelsen ikke må stille konkurrence forvrængende krav til et energisyn, er det kun eksempler
på hvad et energisyn indeholde som Energistyrelsen må specificere i deres krav. Det er derefter op til
Energistyrelsen at godkende eller afvise om energisynet ud fra disse rammer lever op til lovkravet.
Derfor er det nødvendigt med en fortolkning af hvad energistyrelsen vil vurderer som tilstrækkeligt.
Benét Hermind ([email protected]) cand. jur. ENERGI Styrelsen, gav i et telefon interview, den 28/10-2014, svar
på hvad et energisyn i en virksomhed der er certificeret ISO 14001, skulle indeholde. Benét Hermind udtalte
at energisynet ville matche kravene til energisyn, hvis ISO 50001 afsnit 4.4.3 (Energisyn) blev inddraget som
energisyn.
Det er energistyrelsen der skal modtage dokumentation for at virksomheden har lavet et energisyn.
Kravene til dokumentation bliver derfor også stillet af energistyrelsen og forventes færdige ultimo
november 2014 beretter Benét Hermind. Hun beretter endvidere at energistyrelsen er åben over for forslag
til denne dokumentation.
Det er af forfatterens opfattelse, at det for DEIF´s vedkommende, ville være hensigtsmæssigt at inddrage
de eksterne auditer som dokumentation. Dette kunne måske blive i form at en ”tro og love erklæring” fra
LRQA side at om at ISO 14001 – A.3.1 indeholder energi samt punkterne i ISO 50001 afsnit 4.4.3 energisyn.
Denne information er videregivet til Benét Hermind, som forslag til dokumentation.
Da det bliver nødvendigt at inddrage ISO 50001 afsnit 4.4.3 i virksomhedens miljøledelsessystemet, vil
standarden i det efterfølgende afsnit blive gennemgået.
7.6 Konklusion og status på implementeringen af ISO 14001 Det kan konkluderes at DEIF, succesfuldt har implementeret ISO 14001:2004, i organisationens daglige
arbejdsrutiner og bevidsthed. Dette bekræftes ved udstedelsen at certifikat fra LRQA (Bilag D). Det er
ligeledes lykkedes at forene arbejdsbeskrivelser og ansvar med ISO 14001:2004, på en sådan måde at
systemet også er solidt repræsenteret i top ledelsen. Hvad angår løbende forbedringer er der allerede stor
fokus på og kontrol med energiområdet. Det er muligt med udgangspunkt i virksomhedens ISO 14001
miljøledelsessystem at overholde lovgivningen om energisyn efter ISO 50001 afsnit 4.4.3 energisyn.
S i d e 21 | 38
8 ISO 50001 Formålet med dette kapitel er at afdække ISO standarden ISO 5001 - en anden metode til at overholde
lovgivningen, udformet af Energistyrelsen og dermed afdækkes indholdet af kapitel 4.4.3 (Energisyn) der
skal benyttes sammen med ISO 14001 som et energisyn, hvis denne kombination vælges. Se 5.1
Lovgivningen.
ISO 50001 – Energiledelse er til forskel fra ISO 14001 – Miljøledelse, lavet alene med henblik på at skulle
løfte energi mål. De løbende forbedringer der bliver produktet i denne standart er derfor kun inden for
området energi, i modsætning til ISO 14001 der har produkter for hele miljøområdet, herunder også
holdninger til kemikalier, udslip og sikkerhed m.f.
8.1 Baggrund I 2011 så en energiledelsesstandarden første gang dagens lys og blev kaldt ISO 50001:2011-(DRAFT). Denne
standard havde til formål at sætte særlig fokus på løbende forbedringer af energiforbruget i en virksomhed
og dermed en reduktion af CO2 udledningen i atmosfæren, til gavn for miljøet. Ydermere kunne denne iso
certificering være med til at fremhæve en grøn profil i en virksomhed. Dette er i dag en stigende
konkurrencefaktor i en verden, hvor kravene til leverandørens udledning af CO2, konstant påvirkes af
kunderne.
Denne ISO standart har lige siden 2011 blot været et udkast, da Dansk standard har ventet på dansk
lovgivning, som så igen har ventet på beslutningsprocesser i EU. Som nævnt i 6.1 Baggrund, skal 75 % af ISO
landede godkende standarden, inden den kan oversættes og udgives. Christine Weibøl Bertelsen
([email protected]) ”konsulent og projektleder på ISO 50001” hos Dansk standard, fortalte på gå-hjem-møde den
23/10-2014, afholdt hos ALECTIA Teknikerbyen 34 Virum, at standarden var ved at blive oversat til dansk
for herefter at blive gjort endelig sidst på året 2014. Hun tænker at udkastet, ISO 50001:2011-(DRAFT), er
rimeligt at benytte, da hun ikke regner med de helt store ændringer. I hver fald ikke indholdsmæssigt.
8.2 Krav til Energiledelsessystemet De efterfølgende underafsnit 8.4.1 til 8.4.7 referere til kapitlet hvori kravene beskrevet i ISO
50001:20011:DRAFT, henholdsvis afsnit 4.1 til 4.7.
8.4.1 Gennerelle krav Organisationen skal opbygge, implementere og vedligeholde et energiledelsessystem, i overensstemmelse
med denne standard. Den skal definere anvendelsesområder og grænser for energiledelsessystemet, samt
beslutte og dokumentere hvordan kravene til standarden samt løbende forbedringer imødekommes.
8.4.2 Ledelses ansvar Topledelsen skal engagere sig i og udvise sin støtte til Energiledelsessystemet og dets løbende forbedringer,
ved at udforme en energipolitik og have en repræsentant med rette uddannelse, til at deltage
energiteamet. Den skal ligeledes udforme energi målsætninger og akkolere de ressourcer der er
nødvendigt, for at kunne nå mål og målsætninger. Det er også meget vigtigt at topledelsen sikrer sig at
EnMS – (Energy Manegement System) er tilpasset organisationen. Alle resultater opmåles og
dokumenteres i en rapport der skal evalueres af topledelsen med passende intervaller.
S i d e 22 | 38
8.4.3 Energi politik Energipolitikken skal udtrykke organisationens engagement i at opnå og forbedre energi præstationerne.
Dette gøres ved at dokumentere og udvise engagement og vilje, samt at sikre at den nødvendige
information er tilgængeligt for EnMS. Der skal også opsættes rammerne der muliggør opstilling af mål og
målsætninger.
8.4.4 Energi planlægning Organisationen skal udføre og dokumentere, at den planlægger sit energiforbrug, inklusivt bevågenhed på
kommende ændringer i lovgivning inden for energi som organisationen har tilsluttet sine; Energisyn, energi
Baseline, EnPI – (Energi Præstations Indikatorer), Målsætninger, Mål og handleplaner. Denne planlægning
skal føre til aktiviteter, der forbedre organisationens energiforbrug.
Energi planlægning indebærer et eftersyn af alle organisationens aktiviteter, der giver en bredere forståelse
af, og påvirker måden energien bliver brugt på, og derefter forbruget. Dataene og informationerne fra
energieftersynet skal tilsammen ved hjælp af en række værktøjer og teknikker være med til at udvikle
fremtidig energi planlægning.
8.4.4.3 Energisyn
Ifølge standarten skal virksomheden opbygge, implementere, vedligeholde et energisyn. Metoderne og
kriterierne der bliver brugt til at afvikle energisynet på skal dokumenteres efter princippet, PDCA (løbende
forbedringer) og energisynet af en virksomhed skal indeholde:
a. Analyserer energiforbruget ud fra målte data og andre data.
Identificerer nuværende energi kilder
Evaluere historiske og nuværende energi brug og forbrug
Estimere fremtidige energi brugssteder og deres forbrug
b. Baseret på energi forbrugsanalyse, at identificere områder med de signifikante steder hvor
energien bliver brugt og forbruget heraf.
Identificerer bygninger, udstyr, systemer, processer og arbejdsgange for eller på vegne af
organisationen, der signifikant har indflydelse på energi brug og forbrug.
Identificere andre relevante udsving som har signifikant indflydelse på energi brug of forbrug.
Afgøre de nuværende præstationer i bygninger, udstyr, systemer og processer relaterede til
signifikante identificerede energi brug.
c. Identificere, prioritere og dokumentere muligheder for forbedringer i energi præstationer,
inkluderende, hvor der er eventuelt potentielle energikilder, brug af vedvarende energikilder,
alternative energikilder.
Energisynet skal opdateres efter de definerede intervaller og som konsekvens af store ændringer i
bygningen, udstyr, systemer og processer.
S i d e 23 | 38
På baggrund af dette energisyn skal organisationen etablere en energi Baseline, som skal være opdelt i
passende tidsintervaller. Ændringer i virksomhedens energipræstationer skal holdes op imod denne
Baseline. Når Baselinen ikke længere afspejler virksomhedens energiforbrug eller når der er sket ændringer
i produktionen, bygninger eller energisystemet, skal et nyt energisyn iværksættes.
Organisationen skal identificere EnPI i et passende omfang til at overvåge og måle energipræstationer.
Disse EnPI skal med jævne mellemrum holdes op imod den definerede Baseline.
Målsætninger, mål skal stemme overens med virksomhedens energi politik. Og målene skal stemme
overens med målsætningerne. Ved opstilling og gennemsyn at mål og målsætninger skal organisationen
tage, ændringer i lovgivningen med i sine betragtninger, hvor der er et signifikant energiforbrug, samt
muligheder for forbedringer, belyst i energisynet.
Handleplaner skal indeholde; navn på den ansvarlige for opgaven, midler og tidsramme, metoden til
afgørelse af succeskriterierne og metoden til verificering heraf.
8.4.5 Implementering og drift Implementering i driften skal ske på baggrund af de handleplaner der udarbejdes i planlægning processen.
Hele organisationen skal informeres og orienteres i en grad der er passende i forhold til deres
arbejdsopgaver. Det er derfor muligt at medarbejderne skal uddannes, oplæres eller undervises, så de kan
arbejde på at imødegå politikken i EnMS. Det er vigtigt at hver enkelt medarbejder, forstår hvilken
indflydelse aktuelle eller kommende aktiviteter, får på hele organisationens energimål.
Dokumentationen kan opbevares på papir eller i elektronisk form, men skal indeholde:
a) Omfang og afgrænsning
b) Energipolitikken
c) Energi - Målsætninger, Mål og Handleplaner
d) Planer om hvordan energimålsætninger og mål opnås
e) Dokument med nødvendigheder om hvordan organisationen sikre sig PDCA
Organisationen skal overveje mulige energi besparende forbedringer i relation til; ny design, modificeringer
og renoveringer af bygninger, udstyr, systemer og processer.
Ved ekstern indkøb af energi -service, -produkter og -udstyr der har eller kan havde signifikant indflydelse
på energiforbruget skal dette oplyses leverandøren, med henblik på at reducere dette.
8.4.6 Kontrol resultater Overvågning, målinger og analyse skal sikre at nøgleforbrugstal med jævne mellemrum gennemgås og skal
minimum indeholde; resultaterne fra energisyn, signifikante forbrug og variabler sammenhænge med
indflydelse, EnPI og effektiviteten af handleplanerne i forhold til målsætningen. Der skal opsættes
procedure til afvigelser, korrektion samt korrigerende og forebyggende -handlinger.
Der skal på samme måde, med jævne mellemrum kontrolleres for ændringer i lovgivningen og andre krav
og der skal dokumenteres at der føres intern audit med EnMS.
S i d e 24 | 38
8.4.7 Ledelses evalueringsmøde Ledelsen skal med jævne mellemrum evaluere EnMS for at sikre at systemet fungerer effektivt og efter
hensigten. En sådan ledelsesevaluering skal indeholde:
a) Opfølgning på sidste ledelsesevaluering
b) Gennemgang af organisationens energi politik
c) Gennemgang af energi præstationer i relation til EnPI
d) Evaluering af overholdelse af lovkrav om lovmæssige ændringer som organisationen har tilslutte sig
e) Evaluering af i hvilken omfang de energipolitiske mål er imødekommet
f) Evaluering af resultaterne af de interne auditer
g) Status på korrigerende og forebyggende handlinger
h) Forventede energipræstationer for den kommende peripode, i relation til;
i) Anbefalede forbedringer der må igangsættes
Formålet med evalueringsmødet er at tage beslutninger om eventuelle ændringer i; organisationens
energipræstationer, energipolitikken, ændringer i EnPI, ændringer i energimål og målsætninger, samt
ressource fordelingen.
8.5 Konklusion på Energiledelsessystem ISO 50001 Det kan konkluderes at energiledelsessystemet minder meget om Miljøledelsessystemet, både i opbygning
og funktion. Der er dog forskelle på hvor dybt specifikationerne til kravene er beskrevet inden for energi.
Fordi de minder så meget i deres metodik om det ISO 9001 og ISO 14001 der allerede er implementere i
organisationen vil det forholdsvis nemt også kunne implementeres. Hvad angår kapitlet 4.4.3 i ISO 50001 -
Energisyn, skal dette indgå for at overholde lovkravene, og dermed kunne undlade eksterne energisyn.
Derfor bliver det nødvendigt at se på hvordan et energisyn kan implementeres i organisationen og
virksomheden DEIF. Eventuel ved at gøre brug af den eksisterende energifokusgruppe.
S i d e 25 | 38
9 Energisyn på DEIF (kapitel 4.4.3) Formålet med dette kapitel er at se på hvad og hvordan indholdet af et energisyn vil se ud DEIF. Ikke et
fuldt energisyn men, ved eksempler at vise metodikken til en sådan. De efterfølgende kapitler 9a, 9b og 9c
refererer til kravene til et energisyn 8.4.4.3 Energisyn. Det er ligeledes et mål at vise om et energisyn rent
praktisk kan bruges som værktøj til at nedbringe virksomhedens energiforbrug.
9a Analysere energiforbruget ud fra målte data Formålet med dette afsnit et at identificere hvordan de nuværende energikilder og drift heraf er opbygget.
Mulige ny installationer og besparende foranstaltninger behandles ikke i dette afsnit, men vurderes i stedet
i 9c Prioritere muligheder for forbedringer i energi præstationer.
Identificere nuværende energikilder DEIF´s energi system er bygget op omkring en CHP enhed fra MAN, et ATES anlæg, fire Danfoss DHP-R-42
varmepumper og fire Milton Ecomline HR60 gaskedler. Disse fire systemer forsynes enten via elektricitet
fra Helia Energisalg A/S eller med gas fra HMN naturgas I/S. For at kunne lave en analyse på energi
forbrugsstederne vil de fire energikilder der alle bidrager til virksomhedens samlede energiforbrug blive
gennemgået.
CHP enheden er virksomheden mini kraft varmeværk og op bygget omkring er MAN E 0836 LE202 gasmotor
med skes cylindere, med en aksel effekt på 110 kW (Bilag E). Akslen er forbundet til en Stamford 200kVA
generator og et anlæg til køling af motoren. Når denne gasmotor kører fuldlast, producerer den 105 kW
elektricitet samt 140 kW varmeeffekt til opvarmning i bygningen. Den elektricitet der bliver produceret
benyttes alene til supplement af elforbruget i bygningen. Da det ikke er mulig at få nettoafregningsordning
som virksomhed og salgsprisen på el er mindre end prisen på den gas der skal indkøbes til motoren. Varme
der bliver produceret bliver lagret i en akkumuleringstank på 10 m3, placeret ved siden af CHP enheden.
Totalvirkningsgraden er under drift i fuldlaste 86.9 %.
ATES anlægget er bygget op omkring 2 boringer, henholdsvis en indvindingsboring og en
returledningsboring . Grundvandet har normalt en gennemsnits temperatur på 9⁰C. Vandet pumpes om
sommeren op og benyttes til afkøling af bygningen. Vandet er nu blevet opvarmet til, i gennemsnit 20⁰C og
sendes retur til grundvandslaget igen. Vandet fungerer som bære middel for energien, da varmen lagres i
sandlaget. Hele denne proces kan vendes om i vinterperioderne, med det resultat at kulde sendes tilbage
og lageres. Den maksimale årlig køleeffekt er 1.000 MWh (bilag F) og denne opnås ved at tilføre 2 pumper
en årlig elektrisk effekt på 30.000 kWh /år.
Dette giver en COP faktor på:
𝐶𝑂𝑃 =𝑃 𝑛𝑦𝑡𝑡𝑒
𝑃 𝑜𝑝𝑡𝑎𝑔𝑒𝑡=
1.000.000
30.000= 33
ATES anlægget producere ikke selv varme, da det i tilladelsen fra Skive kommune, er stillet som krav at
netto tilføjelsen af varme årligt er lig nul. Fordelen ved dette system er, at det giver mulighed for at lagre
varmen og kulde til senere brug. Da det er om sommeren man har for meget varme og om vinteren
mangler varmen. Dette er med til at øge COP virkningsgraderne betydeligt i andre dele af energi systemet.
S i d e 26 | 38
Varme og køl til brug i huset bliver produceret af fire Danfoss DHP-R-42 varmepumper på hver 42 kW
varme effekt. Disse varmepumper er til forskel fra mange andre varme pumper forbundet på en sådan
måde, at både den varme og den kolde side benyttes. Den varme side benyttes til opvarmning i
bygningerne og den kolde side benyttes til regenereringen af kulden i ATES anlægget. Som det fremgår af
(Bilag G) optager hver varmepumpe 9,6 kW, og har en COP varmevirkningsgrad på 4,312. Varme effekten
bliver da:
𝑃𝑟𝑜𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 = 𝑃 𝑒𝑙[𝑘𝑊] ∗ 𝐶𝑂𝑃 = 9,6 𝑘𝑊 ∗ 4,31 = 41,4 𝑘𝑊
Da effektforøgelsen i varmen kommer fra kulde siden kan det sige at kulden er:
𝑃𝑟𝑜𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑘𝑢𝑙𝑑𝑒 = 𝑃𝑟𝑜𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 − 𝑃 𝑒𝑙[𝑘𝑊] = 41,4[𝑘𝑊] − 9,6[𝑘𝑊] = 31,8 𝑘𝑊
Det er derfor rimeligt at beregne en samlet COP ud fra de samlede nytteeffekten, der er summen af den
producerede kulde og varme:
𝐶𝑂𝑃 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 =𝑃 𝑛𝑦𝑡𝑡𝑒
𝑃 𝑜𝑝𝑡𝑎𝑔𝑒𝑡=
41,4[𝑘𝑊] + 31,8[𝑘𝑊]
9,6[𝑘𝑊]= 7,6
Milton Ecomline HR60 er valgt til supplements varme. De har til formål at opvarme brugsvand samt
bygningens centralvarme, de sidste par grader i de drifts situationer, hvor det ikke er nok med CHP´en og
varmepumperne. Som det fremgår af (bilag H) har denne type gasfyr en virkning grad på 97,5 %.
Formålet med denne gennemgang var at skabe et overblik over de nuværende energikilder. De skal i
relation til energisynet bruges i en analyse sammen med deres energiforbrug og brug til evaluering af
dennes energipræstationer.
Evaluere historiske, nuværende samt estimere fremtidige energi brug og forbrug For at kunne evaluere historiske og nuværende forbrug samt efterfølgende at kunne estimere fremtidige
forbrug, er det ofte en fordel at visualisere dem ved hjælp af et grafisk overblik. Som det fremgår at af
analysen i 7.4.5 Kontrol er energiforbruget registreret både 2013 samt de ti første måneder af 2014. Disse
opstilles som eksempler på et grafisk overblik. Første afbilledes den energi i form af el, der er brugt i
produktion, kontor m.m. i søjlediagrammer. Ligeledes vises søjlediagrammer der giver et overblik over den
energi brugt til opvarmning der delvist stammer fra el + gas. Afsluttende vil det sidste diagram vise
totalenergiforbruget med fordelinger ud på energikilder.
2 B0/W35, According to EN14511 incl. circ.pump
S i d e 27 | 38
Elforbrug til produktion, kontor m.m.
Det der gør det muligt at evaluere på nuværende og historiske energiforbrug er, at der i virksomhedens
energisystem er opsat en række målere. Når der gælder energi i form af strøm er alle forbrug allerede
registreret i 7.4.5 Kontrol. Det er summen af den indkøbte el og den el der er poducertet med CHP´en,
minus den el der bliver brugt af varmepumperne i opvarmning der her er interrassat. Varmepumpernes
energiforbrug bliver behandlet i næste afsnit Opvarmning. For data se (Bilag I).
Søjlerne viser energiforbruget for en kvardratmeter i hele virsomheden i kWh, fordel på månederne i året.
Bemærk baseline linien på 8,0 med enheden [𝑘𝑊ℎ
𝑚2 ]. Se Figur 6 - El forbrug: Produktion, kontor m.m.
Figur 6 - El forbrug: Produktion, kontor m.m.
Som det ses på Figur 6 - El forbrug: Produktion, kontor m.m. er forbruget af elektricitet væsentligt under
baseline, i hvert fald de 10 første måneder. Grunden til at forbruget i januar, februar og marts 2013 ligger
over baseline er at på det tidspunkt, var varmepumperne ikke forsynet med selvstændige energimålere, og
derfor ikke undladt her. Udsvingene ser tilfældige ud, fordelt over månederne. Det kan blandt andet
forklares med udsvingene i omsætning månederne imellem, da energiforbruget må forventes at følge
produktion tempoet i nogen grad. Men også faktorer som medarbejder antallet og forskellen i dagslyset
hen over året har indflydelse.
Meget tyder på at en ny Baseline til 2015 eventuelt kunne sættes til 7,5 [𝑘𝑊ℎ
𝑚2 ].
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
kWh
/ m
2
El forbrug: Produktion, kontor m.m.
2013 kWh / m2 2014 kWh / m2 2014 baseline 8,0
S i d e 28 | 38
Opvarmning
Virksomhedens varmeforbrug bliver også registreret af energisystemets målere under den eksisterende
energi kontrol, se kapitel 7.4.5 Kontrol. Det målere registrere er bygningens samlede energioptag til
opvarmning, der også kan kaldes begningens varmetab.
Eftersom temperaturen og dermed den nødvendige varme til opvarmning, svinger meget de forskellige
dage, uger og måneder hen over året, er det for sammenligningens skyld nødvendigt at omregnet
forbrugstallene, til en fælles reference kaldet Normal år. Det er DMI, Dansk Metrologiske Institut der har
beregnet graddagene på baggrund af statistik for årene 1941 til 1980, og er per definition 2906 graddage.
Måden man omregner er forklaret i 7.4.5 Kontrol.
Det der bliver resultatet er et forbrug der fortæller hvor meget energi der ville være brugt i et normal år.
Alle tal omregnes derfor til normalår for sammenligningens skyld, men deles med antallet af kvadratmeter i
virksomheden. Se Figur 7 - Energi brugt til opvarmning.
Figur 7 - Energi brugt til opvarmning.
Som det fremgår af søjlerne er forbruget af varme størst i de kolde måneder og tæt på ikke eksisterende
juni, juli og august. Dette må siges at være som forventet. Det ser dog ud til at forbrugstallene for 2013
eller 2014 januar og februar ikke er aflæst helt på samme tid, da disse måneders forbrug tilsammen er
uændret. Baseline er årsgennemsnittet, baseret på årsforbruget 2013 omregnet til forbrug normalår. Dette
er dog svær at sammenligne, derfor er der lavet beregninger på de akkumulerede 10 første måneder af
2013 og 2014. Disse viser akkumulerede forbrug pr kvadratmeter i 2013 og 2014 på henholdsvis 5,31[𝑘𝑊ℎ
𝑚2 ]
og 5,32[𝑘𝑊ℎ
𝑚2 ].
Dette viser et tilnærmelsesvis uændret energiforbrug brugt til opvarmning, 10 første måneder af 2014. Det
bliver særligt spændene at følge varme forbruget de sidste 2 måneder af 2014, men som det ser ud nu er
der ingen grund til at planlægge signifikant besparelse i 2015 uden at sådanne først vil kræve ændringer i
bygninger, processer eller energikilderne.
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
kWh
/ m
2 o
mre
gnet
til
no
rmal
år
Energi brugt til opvarmning
2013 kWh / m2 2014 kWh / m2 baseline normal år
S i d e 29 | 38
Total energiforbrug
Sluttelig ønskes den månedlige energi fordelingen vist for at få et overblik. Gasforbruget er målt i
normalkubikmeter og skal derfor omregnes til kWh, for at kunne sammenlignes. Det er energinet.dk der
årligt bestemmer og offentliggøre energiindholdet i naturgassen i Danmark ud fra data fra deres kvalitets-
målestation ved Egtved. Energinet.dk skriver i deres opgørelse3 at i 2013 indeholdt en normalkubikmeter
naturgas i gennemsnit 10,83 𝑘𝑊ℎ
𝑚𝑛2 .
Efter som der af naturlige grunde ikke er kommet gennemsnit for 2014, benyttes 10,83 𝑘𝑊ℎ
𝑚𝑛2 også til
omregning af 2014 energier. Gasenergien til CHP´en er fordelt i henholdsvis varme og elproduktion ud fra
målingerne af de i generatoren producerede kWh, der er registreret i dennes måler. Se Figur 8 - Total
energiforbrug – Blåsøjler. Den resterende energi fra gassen er sat som varmeproduktion fra CHP´en –
Orange søjler. Gasfyrenes energioptag er repræsenteret med den gule farve, imens el indkøbt fra Helia
Energisalg A/S er de grå søjler.
Figur 8 - Total energiforbrug
Som det ses på figuren producerer CHP kraftvarmeværke meget få mængder el og varme i sommerhalvåret
– Blå og orange søjler. Dette er i overensstemmelse med det faktum at CHP´en kun i ringe grad kan køles i
denne periode, da der ikke som før nævnt er et signifikant varmeforbrug i sommermånederne. På graferne
er det imidlertid svært at sammenligne årsforbrug. Men ved at beregne akkumuleret forbrug de 10 første
måneder af 2013 og 2014, ses et faldende total forbrug henholdsvis Akk.2013 på 1302 MWh og Akk.2014
på 1155 MWh. Det er ved udgangen af oktober svarende til mere end 11 %, hvilket må siges at tyde
lovende for det årlige energiforbrug 2014.
3 http://energinet.dk/DA/GAS/Gasdata-og-kvalitet/Gaskvalitet/Sider/Vis-gaskvalitet.aspx?Visning=aarsgennemsnit
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
2013 2014
Ener
gifo
rbru
g i k
Wh
Total energi
El energi fra CHP Varme energi fra CHP El energi indkøbt Varme energi gasfyr
S i d e 30 | 38
For at forstå hvor besparelsen af energi er opnået kontureres et diagram der viser forbruget fra hver
energikilde for 2013 og 2014, de første 10 måneder.
Figur 9 - Forbruget fra energikilder
Her kan det ses at de 11 procent, akkumulerede besparelse i energiforbruget ligger fordelt med ca. 60.000
kWh for CHP´en og ca. 102.000 kWh for gasfyrene. Det kan også ses at den indkøbte el er stort set
uændret. For at kunne estimere forbruget i 2015 bliver det nødvendigt at se om de 11 procent holder året
ud. Selv om årsbesparelsen skulle ende på 11 procent, er det langt fra sikkert det er en tendens. Måske
skulle ambitionen i 2015 i virkeligheden være at fastfryse total energiforbruget eller højst et par procent
yderligere. Resultaterne skulle gerne være realistiske.
Konklusion på nuværende energikilder og evaluering af historiske og nuværende forbrug Ud fra gennemgangen af virksomhedens energikilder kan det konkluderes at systemet er meget komplekst
opbygget. Generelt er der meget gode virkningsgrader og COP værdier på forbrugsstederne i
energisystemet. Særlig er der værd at bemærke ATES og varmepumpernes COP værdier på henholdsvis 33
og 7,6. Det er derfor meget hensigtsmæssig at benytte sig mest muligt af disse to energikilder.
Det kan konkluderes at baseline for elforbruget brugt til produktion og kontor m.m. kan sænkes til 7,5
[𝑘𝑊ℎ
𝑚2 ], men forbruget for 2014 målt op i mod 2013 ser uforandret ud. Hvad angår den energi der er brug til
opvarmning, kunne der efter de første 10 måneder, ses et fald på 162.000 kWh. Hvis denne tendens holder
året ud, vil det betyde en sænkning af energiforbruget brugt til opvarmning på over 11 procent.
Efter gennemgangen af de nuværende energikilder i foregående kapitel og en evaluering af deres forbrug,
er det interessant at se på hvordan og hvornår energikilderne bliver brugt.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
800.000
Energi til CHP El energi indkøbt Energi til gasfyr
Ener
gifo
rbru
g i k
Wh
Forbruget fra energikilder
2013 2014
S i d e 31 | 38
9b Energi forbrugsanalyse – Identifikation af signifikante steder hvor energien bliver brugt Formålet med dette afsnit er yderligere at analysere på hvor energien bliver brugt i huset. For at lette
denne analyse opgave har DEIF netop installeret yderligere 16 energimålere, fordelt i zoner i huset. Disse
kommunikerer internt via modbus RTU og eksternt via modbus TCP, som bliver opsamlet af en webserver
kaldet Netbiter.net se Figur 10 - Netbiter.net
Forbrugsdata bliver logget hver time i de forskelige zoner året rund. Det er muligt at logge på webserveren,
fra alle steder i verden, blot der er en internet forbindelse og se de forskellige energi forbrug. Det er fra
webservere også muligt at eksportere Excel filer med disse data. Denne metode anvendes til at skaffe
yderligere informationer om energiforbruget. Disse data bliver opstillet i et lagkage diagram for at
visualisere fordelingen i energiforbruget ud i energizoner.
Dataene fra de enkelte energizoner er summeret for hele uge. Energimålere som gas og vand er fjernet,
samt en af hovedmålerne E100, da denne ikke siger noget om hvor forbruget ligger. Hovedmåler F100 er
også fjernet af samme årsag, men brugt til at beregne produktionens forbrug på følgende måde:
𝑃𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒 = F100 − A100 − B100 − C100 − F200
De følgende data der er brugt til lagkagediagrammet kan ses i Tabel 1 - Energizoners forbrug uge 45 - 2014.:
Tabel 1 - Energizoners forbrug uge 45 - 2014.
Uge 45
A100 (kWh) 1062 kWh F200 (kWh) 436 kWh
B100 (kWh) 315 kWh HR tavle (kWh) 940 kWh
C100 (kWh) 556 kWh Marketing rum tavle (kWh) 1395 kWh
C200 (kWh) 1373 kWh Sektion Typetest (kWh) 1448 kWh
CEE Garage LAB (kWh) 11 kWh Server / E900 (kWh) 1628 kWh
E200 (kWh) 1952 kWh
E500 (kWh) 1288 kWh Produktion F100-A100-B100-C100-F200 6124 kWh
Figur 10 - Netbiter.net
S i d e 32 | 38
Som det ses af lagkagediagrammet, se Figur 11 - El forbrug uge 45, er de signifikante energiforbrug i mest
betydende rækkefølge A100 - Produktionen, E200 – Varmepumper og E900 – Serverrum. Disse 3
energizoner står til samme for 53 procent af virksomhedens samlede el energiforbrug uge 45, med et
samlet energiforbrug på over 4,6 MWh. I et energisyn er det rimeligt at undlade energiforbrug under 10
procent af det samlede forbrug. Se Figur 11 - El forbrug uge 45. Derfor vil DEIF i fremtiden kunne undlade
B100, C100, CEE Garage LAB og F200 af energisynene, da de tilsammen udgør 8 procent af det totale el
energiforbrug. Men disse så tages til genovervejelse ved ændringer i bygninger, arbejdsgang eller andet der
vil kunne få betydning for disse energizoner. For data se (bilag J)
Figur 11 - El forbrug uge 45
Ydermere vil det være interessant at se på om energiforbruget i 3 mest signifikante zoners bruge relevant
for bygninger, udstyr, systemer og processer. Dette gøres ved at se på fordeling af energiforbruget time for
time, for eventuel at kunne komme med forslag til besparende foranstaltninger. Efter næremere analyse
ligger forbruget i Server / E900 zonen, tilnærmelsesvis konstant på 10 kW. Det bliver også svært at spare i
denne zone da serverene altid skal stå tændt, men under udskiftning af hardware i server zonen kunne der
ligges ekstra pres på leverandøren, med krav om at ny hardware har lave energipræstationer.
I produktionszonen ser dette anderledes ud. Data brug til grafen er fra F100, men energizonerne A100,
B100, C100 og F200 stadigt undladt, da disse forsyner undertavler som ikke ønskes visualiseret her.
6%2%3%
7%0%
11%
7%
2%5%
7%8%
9%
33%
El forbrug Uge 45A100 (kWh)
B100 (kWh)
C100 (kWh)
C200 (kWh)
CEE Garage LAB (kWh)
E200 (kWh)
E500 (kWh)
F200 (kWh)
HR tavle (kWh)
Marketing rum tavle (kWh)
Sektion Typetest (kWh)
Server / E900 (kWh)
Produktion F100-A100-B100-C100-F200 (kwh)
S i d e 33 | 38
Figur 12 - Fordeling af energiforbrug i produktionen uge 45.
Som det ses på grafen Figur 12 - Fordeling af energiforbrug i produktionen uge 45., ligger det meste af
energi forbruget i dag og aftentimerne. Dette var også forventeligt, eftersom der er flextid og både dag og
aften hold. Noget overraskende er forbruget i nattetimerne på hverdagene aldrig under 20 kW, her er der
ingen produktion. Det kan også ses at det mindste forbrug lørdag og søndag er omkring 10 kW. Forbruget
lørdag og søndag udgør mere end 14 procent af det samlede energiforbrug i produktionen, i hvert fald i uge
45.
Konklusion på energiforbrugsanalyse Det er eftervist at energiforbrugsanalyse i høj grad kan være en metode til at synliggøre energi
effektiviteten i bygninger, udstyr, systemer og processer og skabe overblik. Selvom DEIF A/S i forvejen har
meget stor fokus på dette område, kan denne metode være med til at finde områder med mangler i
energieffektivitet, og endda i en størrelse på 14 procent. For at analysen skal fungere effektivt skal alle
energizoner, indeholdende mere end 10 procent af totalenergiforbruget gennemgås på samme måde.
0
10
20
30
40
50
60
70
Man
dag
Tirs
dag
On
sdag
Tors
dag
Fred
ag
Lørd
ag
Søn
dag
Ener
gifo
rbru
g i k
Wh
Fordeling af energiforbrug uge 45 i produktionen: F100-A100-B100-C100-F200
S i d e 34 | 38
Analysen er ikke i sig selv energiforbedrende, men giver mulighederne for forbedringer, hvis dette ønskes.
Det er et krav, at et energisyn forholder sig til disse mulige forbedringer og prioritere dem. Prioriteringen
kan foregå med forskellige argumenter, så som; besparelsens størrelse, pris for implementering, mulig tid
for udførelse og ”lavt hængende frugter først” m.m.
9c Prioritere muligheder for forbedringer i energi præstationer En endelig prioritering af disse ville naturligvis kræve en fuldstendig analyse af resten af energiforbruget. På
trods af dette, har gennemgangen af energisystemet på DEIF A/S, på de områder den har beskæftiget sig
med vist, at et af de områder der bør prioriteres højt bør være energianalyser. Disse kræver kun
begrænsede ressourcer, formodentligt også i forhold til implementering og drift. Derimod bør eksempel vis
ombygning af energisystemet prioriteres lavere.
Vedvarende energikilder har også været undersøgt af fokusgruppen for Energi, i form af installation af
solceller og en vindmølle, men begge er blevet forkastet på grund af manglende nettoafregningsordning for
virksomheder, og derfor med uoverskuelige lang tilbagebetalingstider.
Alternative energi i form af en absorptionsvarmepumpe har også været undersøgt, men da beregninger på
installation af sådanne har viste sig kun at vil kun give meget begrænsede besparelser på driften og meget
dyre etableringsomkostninger med tilbagebetalingstiden på omkring 100 år, er dette også fjernet som
mulighed. Som en yderligere torn i øjet på dette projekt, har den CO2 reduktion der opnås kun ringe
indflydelse på CO2 udledningen, da dette også vil betyde at CHP´en skal kører mere for at drive denne
proces. Dette vil også være modstridende med denne rapports konklusion af; Konklusion på nuværende
energikilder og evaluering af historiske og nuværende forbrug; at det derfor er meget hensigtsmæssigt at
benytte sig af varmepumperne og ATES systemet. Årsagen til den ringe reduktion i CO2 udledningen skyldes
at kraft-varme-værkerne som elektriciteten indkøbes hos også reducerer deres CO2 udledning, fra i 2007 at
udlede 5094 𝑔
𝑘𝑊ℎ til i 2013 kun 377
𝑔
𝑘𝑊ℎ. Dette skærper betingelserne for decentrale besparelser, hvis en af
formålene er CO2 reduktion.
4 Miljødeklarationer_2004-2013.xlsx fra ww.energinet.dk
S i d e 35 | 38
10 Implementering og valg – fordele / ulemper Første mulighed er en ekstern uafhængig energisynsrapport, der i sin konklusion skal prioritere muligheder
for forbedringer i energi præstationer. Virksomheden vil så stå med en liste over potentielle forbedringer,
der nemt kan hentes tilbud ind på. Det bliver således op til virksomheden at vælge om fordelene ved
installationen overstiger udgifterne. Det svære ved at vælge denne metode bliver at placere ejerskabet i
denne rapport et sted i organisationen. For uden ejerskab i organisationen er der risiko for at udbyttet af
energisynet ikke implementeres og med den konsekvens af energireduktionen udebliver.
Anden mulighed er at oprette et nyt og parallelt system til det eksisterende kvalitets- og miljø
ledelsessystem, i form af energiledelsessystem ISO 50001, til at håndtere energiledelsen. Dette vil kræve
energifokus gruppen flyttes til sin eget ISO 50001. Denne løsning sikrer at ejerskabet forbliver i
organisationen og at ressourcerne til opfølgning og evaluering også er tilstede. Dette vil betyde at løbende
forbedringer vil være effektiviseret og økonomiske besparelse vil kunne være med til at dække
omkostningerne til etablering og vedligehold af energiledelsessystemet. Denne rapport har valgt at
afgrænse sig fra den økonomiske prissætning af konsekvenserne, men ekstern auditering af et
energiledelsessystem ISO 50001 vil koste en del at vedligeholde, ikke mindst i honorer til LRQA. En af
fordelene ved dette valg er muligheden for at kunne benytte sig af ISO 5001 certificeringen i PR-
sammenhænge.
Tredje mulighed er at tilføje energisyn fra ISO 50001 kapitel 4.4.3 som en fast del af arbejdet i energifokus
gruppen. Dette kunne gøres ved at indskrive det som mål og formål i organisations miljøpolitik. Det bliver
også nødvendigt at ændre i dokument ”QI794 Handling of energy”. Se (bilag C). Under kapitel 4.1
”Measuring of energy consumption” skal der implementeres EnPI, Baseline og Energisyn for at holde
termonologien i ISO 50001 og kravet i lovgivningen. Efter som energisynet skal evalueres af ledelsen, og
opdateres efter de definerede intervaller og som konsekvens af store ændringer i bygningen, udstyr,
systemer og processer, kunne denne også tilføjes miljøstatusrapporterne – ”ESR” i fremtiden, til evaluering
af ledelsen. Se 8.4.4.3 Energisyn. De energisyn som virksomheden har udført efter evalueringen og
underskrift af ledelsen, skal indsendes til energistyrelsen på [email protected] senest 1.marts 2016 og
derefter senest den 1. marts hvert fjerde år sammen med rapporten for certificering eller re-certificering af
energi eller miljø –ledelsessystemet. Det kunne derfor være en bedre løsning at ledelsesevaluering af
energisynene eller en opsummering indsendes som et særskilt dokument.
S i d e 36 | 38
11 Konklusion Det kan konkluderes at for DEIF A/S får den nye lovgivning konsekvenser. Virksomheden skal reagere på
kravet, og dermed have udført et energisyn senest 5.december 2015. Som det fremgår af denne rapport er
der flere forskellige måder og metoder til at imødegå lovgivningen. Beslutningsgrundlaget som valg af
metode bliver truffet på baggrund af, handler i høj grad af virksomhedens ambitioner på energiområdet.
Der er ingen krav om realisering af besparelserne fundet i en ekstern uafhængig energisynsrapport. I
modsætning til hvis virksomheden vælger at udbygge ISO 14001 eller indføre ISO 50001, påtager
virksomheden sig hensigten om at skabe løbende forbedringer i energiforbruget. Dette forpligter så at sige.
Beslutningen og valget må derfor ligge hos ledelsen i form af energipolitikker og energiambitioner.
Der er ingen tvivl om at ligegyldigt hvilken form for energisyn virksomheden vælger, vil dette koste penge
at imødekomme kravet i lovgivningen, men som denne rapport også har vist er kan et løbende energisyn
også være med til at fremhæve potentielle besparelser. Der er ingen tvivl om at nogle af disse besparelser
kan være med til at finansiere den valgte energisyns metode.
Rapportens gennemgang af virksomhedens miljøledelsessystem, har vis at virksomheden har et
velfungerende ISO 14001 certifikat der følger terminologien i PDCA. Det kan derfor konkluderes at
overholdelse af kravet i lovgivningen, i form af helt eller delvist implementering af ISO 50001 nemt kan
sammenflettes med organisationen øvrige ledelsessystemer. Hvad angår arbejdsbeskrivelser og procedure
ligger organisationen i dag tæt op af at overholde kravene til ISO 50001.
Den endelige konklusion skal i denne rapport skal være at anbefale en iværksættelse af en implementering
ISO 50001 – 4.4.3 Energisyn i virksomheden miljøledelsessystem.
S i d e 37 | 38
12 Perspektivering - Kravene til 2030 Nu er tiden ved at være så fremskredet mod år 2020, at danske og udenlandske politikker mødes i EU for at
drøfte nye mål om reduktion af CO2 for år 2030. Der er mange der har ventet på at se hvad kompromiset
ville ende på og en note5 fra Det europæiske råd (den 23.-24. oktober) fortæller at, ”… Det Europæiske Råd i
dag nået til enighed om 2030-rammen for…”og CO2 aftalen ” … EU-mål for reduktion af EU's egne
drivhusgasemissioner på mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990”.
En af dem der har fuldt møderne tæt og ventet spændt på resultatet, er Søren Dyck-Madsen fra ”Det
Økologiske Råd”. Ham har i gennem mange år repræsenteret en organisation, hvis tilgang til CO2
udledninger er ud fra et miljømæssigt synspunkt. Og her ser det skidt ud, konkludere Søren Dyck-Madsen
på ”gå hjemmøde” hos Alectia 23. oktober 2014. Hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader
må den menneskelige CO2 udledning ikke overstige 1000 gigaton. Siden industrialiseringen og til år 2011
har vi allerede udledt over halvdelen, nemlig 531 gigaton. Dette betyder at vi skal arbejde meget hurtigere
end vi allerede gør, konkludere han. Hvis vi skal nå at forhindre alvorlige hændelser i form af skybrud,
orkaner, is afsmeltning, nye innovative arter m.v.
Politisk kunne denne ny lovgivning også være bedre serveret berede for industrien og erhvervslivet.
Lovgivningen blev hurtigt vedtaget og der er i branchen store frustration omkring hvordan virksomhederne
skal leve op til kravet i lovgivningen. For mange af de ledere i industrien, som jeg har talt med, kan ikke
overskue opgavens omfang, ej heller de økonomiske konsekvenser. Dette gælder i særlig grad hvis en
virksomhed har mange afdelinger og filialer fordelt over store geografiske områder. Mange af dem, vil når
man går dem på klingen, tilslutte sig synspunktet omkring at reduktion af CO2 udledning er til fordel for
miljøet. Mange af dem vil måske alligevel spørge hvorfor ”kun” de store virksomheder?
I forhold til en definition af en stor virksomhed, kunne man spørge; er en virksomhed med mere end 250
heltidsansattes udledning af CO2 nødvendigvis værre end, to virksomheder med 125 heltidsansattes?
Hvis det politisk har været et meget stor ønske at realisere CO2 besparelse, er det også underligt at ikke alle
virksomheder er inkluderet under denne lovgivning, eller måske være klar med den omtalte formodentligt
reduktion i PSO-afgiften dokumentation af ISO 50001. Ydermere kan det undre at der ikke er stille nogle
krav til implementering af energibesparende foranstaltninger, uddraget i konklusionen under eksterne
uvildige energisyn…
13 Litteraturhenvisninger DS/EN ISO 14001 2.udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer
DSF/ISO/DIS 50001 DRAFT 2010-08-26 Energy management System
ISBN: 87-90580-24-9 knuths forlag København 2008 DEIF 75 år – mod udvikling
5 http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/da/ec/145378.pdf (Bilag K)
S i d e 38 | 38
Bilag A+B+C+D+E+F+G+H+I+J+K Vedlagt CD