energi - aau.dkgrundlæggende mekanik og termodyna-mik og calculus. 3. semester dette semester tager...
TRANSCRIPT
E N E R G I3 - Å R I G B A C H E L O R U D D A N N E L S E
2 - Å R I G C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E3 ½ - Å R I G D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E
F LY T V E R D E NF R A F O S S I L
T I L F R E M T I DEnergiuddannelsen handler om at værne om miljø og klima - om at fremtidssikre verden. Som
studerende på Energi kan du være med til at opdage og definere fremtidens energikilder. Du
kan være med til at holde samfundet kørende, flyvende og i bevægelse, og være med til at løse
fundamentale problemstillinger, der påvirker mennesker på tværs af landegrænser og kontinenter.
På uddannelserne i Energi går du i dybden med forskellige områder inden for fx nye
energiproduktionssystemer og anvendelse og effektivisering af energi. Du lærer om
energiplanlægning og energiøkonomi. Med denne viden bliver du i stand til at forstå de
energiprocesser, der ligger til grund for produktion, fordeling og forbrug af energi.
Som energiingeniør kan du finde beskæftigelse i alle former for virksomheder og erhverv i
Danmark og i udlandet, der vedrører energi – lige fra planlægning til produktion og forbrug. Det
kan eksempelvis være inden for projektering, udvikling og ledelse.
”Danmark har som det første land i verden udfærdiget en plan for, hvordan energiforsyningen
skal gøres fossilfri inden år 2050. Førend denne plan bliver vedtaget og ført ud i livet, kan du
være færdig som energiingeniør, og du kan være med til intet mindre end at revolutionere den
danske energiforsyning eller være hjernen, der hjælper omverdenen på vej. Disse udfordringer
er enestående for energiuddannelsen! Som energiingeniør skal du være innovativ – ingen ved
præcis, hvad fremtidens biler kører på, måske gør du?”
Claus Uhrenholdt Jensen
Studerende på Energi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
3
BACHELOR 3 ÅR
DIPLOMINGENIØR 3½ ÅR
KANDIDAT 2 ÅR
S T U D I E T S O P B Y G N I N G
BACHELORUDDANNELSEN
En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på
3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre
på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.
KANDIDATUDDANNELSEN
En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en
bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en
kandidatgrad efter bestået eksamen.
En kandidatuddannelse i Energiteknik giver titlen civilingeniør i
Energiteknik (cand. polyt.)
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
En diplomingeniøruddannelse varer 3½ år. De første fem semestre af
uddannelsen foregår på universitetet som en kombination af kurser
og projektarbejde, mens 6. og 7. semester, der er det afsluttende
år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af
kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Med
en diplomingeniøruddannelse kan du vælge enten at søge ud på
arbejdsmarkedet eller læse videre på en kandidatuddannelse og derved
få en kandidatgrad.
TÆT KONTAKT TIL ERHVERVSLIVET
På både bachelor-, kandidat- og diplomingeniøruddannelsen er
der en god kontakt til virksomhederne inden for det energitekniske
område, og mange af projekterne bliver udarbejdet i samarbejde med
virksomhederne.
”Det, der i høj grad tiltaler mig, er at opleve,
hvordan det teoretiske, man lærer igennem
forelæsningerne, anvendes i praksis. Der
er desuden mange muligheder for at skrive
projekt i samarbejde med virksomheder, hvilket
jeg har fundet meget udbytterigt.
Projektet fordrer samtidig et stort sammenhold i gruppen,
og man kommer til at lære sine gruppemedlemmer rigtigt
godt at kende. Samtidig byder projektarbejdet også på mange
udfordringer både fagligt og i forhold til at samarbejde i en
gruppe, men også i forhold til at kunne arbejde selvstændigt og
selv tage initiativ med hensyn til projektet – begge dele har jeg
lært utroligt meget af igennem mine studier.
Kristine Husballe Munk
Studerende på Energi
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
4
B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I E N E R G I
4. SEMESTER
På 4. semester er der fokus på modellering og regulering. Du arbejder
med en termomekanisk eller en elektrisk maskine, der skal reguleres
med hensyn til energiomsætningen. I laboratoriet laver du undersøgelser
på hele systemet eller på dele af det. Du kan fx arbejde med modellering
og regulering af et servosystem, karakterisering og styring af
varmtvandsforsyningen til et hus eller med simulering og styring af en
forbrændingsmotor.
5. SEMESTER
Fra 5. semester skal du vælge imellem tre forskellige specialiseringer:
• Elektrisk Energiteknik, hvor du arbejder med effektelektroniske
apparater og deres styringer baseret på mikrodatamater.
• Termisk Energiteknik, som handler om design af et termomekanisk
energisystem.
• Mekatronisk Reguleringsteknik, som giver dig en forståelse for,
hvordan mekatroniske systemer modeldannes og styres vha.
computere.
På alle specialiseringerne foregår undervisningen på engelsk, og der
anvendes derfor også fortrinsvist engelsksproget litteratur på 5. og 6.
semester. Ligesom de foregående semestre byder 5. semester, uanset
valg af specialisering, på både projektarbejde, laboratoriearbejde og
kurser inden for det valgte fagområde.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for din valgte
specialisering, hvor du fordyber dig i et udvalgt område.
• Elektrisk Energiteknik tager udgangspunkt i en elektrisk maskine,
som er tilsluttet et elektrisk net. Maskinen kan enten producere eller
optage energi. Studerende har fx undersøgt spændingskvaliteten i
distributionsnettet ved tilslutning af vindmøller.
• Termisk Energiteknik har fokus på opbygningen af flowmaskiner
og andre komponenter, som anvendes i termiske energisystemer.
Studerende har arbejdet med fx design af vindturbine som vertikal
akse.
• Mekatronisk Reguleringsteknik tager udgangspunkt i design af
mekatroniske komponenter eller systemer. Studerende arbejder fx
med udvikling af servo subwoofer.
Du følger også en række kurser på 6. semester, som alle understøtter
udarbejdelsen af dit bachelorprojekt.
På bacheloruddannelsen i Energi får du en grundlæggende viden inden
for termisk og elektrisk energiteknik og mekatronisk reguleringsteknik.
Du bliver i stand til at forstå de forskellige energitekniske processer, der
ligger til grund for produktion, distribution og forbrug af energi, og du
får et godt indblik i de udfordringer, som fremtidens energisystemer står
overfor. Du kommer til at gå i dybden med forskellige områder, fx nye
energiproduktionssystemer og anvendelse og effektivisering af energi.
På 5. og 6. semester undervises der på engelsk, og der er på disse
semestre mange internationale studerende. Ud over et højt fagligt
niveau opbygger du derfor også en stærk international profil inden for
fagområdet.
1. SEMESTER
På det første semester lærer du om, hvordan energisystemet ser
ud og hvilke forventninger, vi har til fremtidens energisystem. De
problemstillinger, som du kommer til at arbejde med på dette semester,
er små kontra store produktionsenheder, hvordan man kan matche last
og produktion fx ved anvendelse af energilagre, og hvordan der kan
laves intelligente elektriske net, der styrer forbruget efter eksempelvis
elprisen.
Semesteret byder på kurser inden for energisystemer, lineær algebra og
problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med udvikling af
produkter: Hvordan kan vi konstruere en
komponent eller en maskine, så den både
kan afsættes på markedet, løse et pro-
blem, tilgodese et behov eller forbedre
et livsvilkår? Og kan vi lave den
på en måde, så vi opnår en bedre
energieffektivitet? For at klæde dig
på til at arbejde med disse problem-
stillinger følger du i løbet af semes-
teret grundlæggende teoretiske
kurser inden for energiområdet, bl.a.
grundlæggende mekanik og termodyna-
mik og calculus.
3. SEMESTER
Dette semester tager udgangspunkt i et system, hvor energi skal
konverteres fra en form til en anden. Det kan være et elektroteknisk, et
fluidmekanisk eller et termisk system. Det vigtigste på dette semester
er at lære den grundlæggende teori om denne form for energisystemer
og om konverteringen mellem forskellige energiformer. Samtidig lærer
du nogle af de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes
på simple systemer af denne art. Du afprøver din teori ved praktiske
forsøg i laboratoriet.
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI B Æ R E D Y G T I G E N E R G I T E K N I K
Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik følger
bacheloruddannelsen i Energis første fem semestre. Uddannelsens
6. og 7. semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen,
foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og
et afgangsprojekt. Du følger således de samme kurser som bachelorerne
på 6. semester, hvorefter du starter i praktik.
Gennem praktikopholdet får du mulighed for at arbejde praktisk med de
færdigheder, som du har erhvervet dig gennem din uddannelse. Du lærer
om arbejdsgangen og arbejdsopgaverne i en virksomhed og bliver på
den måde klædt på til din karriere på arbejdsmarkedet. Praktikopholdet
afsluttes med en praktikrapport. Praktikopholdet dækker således
halvdelen af 6. semester og halvdelen af 7. semester. I løbet af den sidste
halvdel af 7. semester udarbejder du dit afgangsprojekt.
Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde
med den virksomhed, hvor de har været i praktik. Eksempler på
afgangsprojekter er:
• Udnyttelse af røggaskondensering med varmepumper
• Undersøgelse af elektriske felter omkring strømskinnerne for at
nedsætte risiko for overslag i Valhal UPS
• Beskyttelse af højspændingslinjer
• Analyse af Delta SD4 og trykopbygninger i Novo Nordisk
A/S’ produktionslinje
Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik
er også adgangsgivende til civilingeniøruddannelsen
i Energy Engineering (Energiteknik).
”Beslutningen om at studere Energi var affødt af hele debatten
om klimaet, men her to år efter, ved jeg, at Energi er meget
mere end drivhusgasser. Det er alt fra teoretiske beregninger
på varmepumper til bygninger til test af køretøjer
nede i laboratoriet. Studiet er en blanding af
teoretisk viden og efterprøvningen af denne
viden i praksis. Dette gør, at man får lavet
mange sjove ting. Jeg har blandt andet lavet
en fjernbetjening, hvis energikilde var en
solcelle og ikke et batteri.”
Katrine Arnoldsen Juhl
Studerende på Energi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
5
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
6
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
6
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI E N E R G Y E N G I N E E R I N G
( E N E R G I T E K N I K )
Civilingeniøruddannelsen i Energy Engineering (Energiteknik) udbydes med følgende
specialiseringer:
• Fuel Cells and Hydrogen Technology
(Brændselsceller og Brintteknologi)
• Power Electronics and Drives
(Effektelektronik og Elektriske Drivsystemer)
• Electrical Power Systems and High Voltage Engineering
(Elektriske Anlæg og Højspændingsteknik)
• Mechatronic Control Engineering
(Mekatronisk Reguleringsteknik)
• Thermal Energy and Process Engineering
(Termisk Energi og Procesteknik)
• Wind Power Systems
(Vindmølleteknologi)
Uanset hvilken specialisering, du vælger, kommer du i projekterne til at gå i dybden
med komplekse, ofte tværfaglige problemstillinger. Projektarbejdet udføres som
oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. På kandidatuddannelsens
3. semester kan du også vælge mellem et virksomhedsophold i enten Danmark eller udlandet eller
et studieophold, hvor du tager semesteret på et dansk eller udenlandsk universitet.
KANDIDATSPECIALET
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet skal omhandle løsning af et
industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden
for netop det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er
små (1-3 personer), og arbejdssituationen minder meget om den, som man har i industrien.
Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller
egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på
3. semester.
LÆS MERE OM
DE FORSKELLIGE
SPECIALISERINGER
PÅ SIDE 7-12
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
7
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
F U E L C E L L S A N D H Y D R O G E N T E C H N O L O G Y( B R Æ N D S E L S C E L L E R O G B R I N T T E K N O L O G I )
Brintteknologi bliver meget væsentlig i den fremtidige energisektor inden
for energiforsyningssystemer, men også i transportsektoren samt til
energilagring. På civilingeniørspecialiseringen i Fuel Cells and Hydrogen
Technology får du en dybdegående forståelse for brændselscellesystemer
og brintproduktion og -opbevaring. Specialiseringen er multidisciplinær
og integrerer generelle ingeniørdiscipliner som termiske systemer, fluid
dynamik, reguleringsteknik og elektrisk energiteknik. Specialiseringen
har fokus på energisystemer baseret på brint- og brændselscellesystemer,
og du lærer om produktion af brint, anvendelse af brint i brændselsceller
og samspillet med andre energisystemer.
På specialiseringen kommer du til at arbejde med spørgsmål som:
• Skal fremtidens biler være baseret på brintfremdriftssystemer?
• Hvordan udvikles de mest energioptimale brint- og brændselscelle-
systemer?
• Kan vi erstatte vores nuværende olieforsyningsinfrastruktur med en
brintforsyningsinfrastruktur?
• Hvordan kan brint- og brændselscellebaserede systemer indgå i
og stabilisere en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende
energikilder?
• Hvilke brændselscelletyper er mest velegnede til de forskellige
anvendelsesområder?
Du får en solid baggrund inden for modellering og optimering af de
termiske, elektriske og kemiske delsystemer, og du vil bl.a. kunne få
ansættelse i flere større danske virksomheder, som udvikler og anvender
brintteknologi i produkter allerede i dag.
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
8
P O W E R E L E C T R O N I C S A N D D R I V E S( E F F E K T E L E K T R O N I K O G E L E K T R I S K E D R I V S Y S T E M E R )
På civilingeniørspecialiseringen i Power Electronics and Drives bliver
du klædt på til at arbejde med effektelektroniske konvertere, elektriske
maskiner og reguleringsteknik. Du får indgående indsigt i modeldannelse,
analyse, syntese og udvikling af effektelektroniske og elektriske
drivsystemer og dybdegående viden om, hvordan de effektelektroniske
systemer interagerer med eksternt tilsluttede komponenter og systemer.
Du kommer til at beskæftige dig med spørgsmål som:
• Hvordan udformes og styres den mest effektive konverter til et
solcellesystem?
• Skal fremtidens elbiler drives ved permanent magnetmotorer eller
asynkronmotorer?
• Hvordan udformes en effektforsyning til en satellit?
• Med hvilken type generator og konverter opnås der højest effektivitet?
• Hvordan kan drivsystemet i en produktionsproces påvirke kvaliteten
af en produktion?
Specialiseringen fokuserer primært på effektelektroniske konvertere
og drivsystemer og giver dig mulighed for fordybelse i fagområder
såsom generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik, integration af
drivsystemer i transport- og industriapplikationer og effektelektroniske
enheder til fx forsyninger af apparater eller omformning af energien fra
solceller m.m.
Med en specialisering i Power Electronics and Drives kan du finde
ansættelse i virksomheder, hvor elektrisk energi omformes til mekanisk
energi og omvendt, eller hvor effektelektronik anvendes til styring,
omformning og energioptimering.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
9
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
E L E C T R I C A L P O W E R S Y S T E M SA N D H I G H V O LT A G E E N G I N E E R I N G
( E L E K T R I S K E A N L Æ G O G H Ø J S PÆ N D I N G S T E K N I K )
På civilingeniørspecialiseringen i Electrical Power Systems and High
Voltage Engineering kommer du til at arbejde med fremtidens elforsyning
og strukturen for det fremtidige elsystem. Du kommer til at beskæftige
dig med spørgsmål som:
• Skal hele højspændingsnettet i Danmark kabellægges, og hvordan
kan dette i så fald gøres?
• Hvordan ser fremtidens distributionsnet ud med decentrale
forsyninger, og hvilken regulering skal der til?
• Skal vi have et elforbrug hos den private forbruger med tidsafhængige
priser, så kunden regulerer sit forbrug i henhold hertil?
• Skal fremtidens distributionsnet kunne køre i ø-drift (afkoblet
transmissionsnettet)?
• Hvordan styres balancen mellem produktion og forbrug i fremtidens
elnet, som forsynes med vedvarende energikilder med fluktuerende
produktion?
På specialiseringen behandles emner som højspændingsteknik,
netplanlægning, simuleringsmodeller til analyse af stationære og
transiente forhold, kompenseringssystemer, anvendelse af avancerede
styrings- og overvågningsstrategier, stabilitetsforhold, pålidelighed,
spændingskvalitet og relæbeskyttelse.
”Som ingeniørstuderende på Aalborg Universitet består min
hverdag af en kombination af projektarbejde og
indlæring gennem forelæsning i teoretiske fag,
som man kender det fra de forberedende
uddannelser. I studieprojekterne, som fylder
mest på studiet, anvender vi teorien, som
vi lærer, sideløbende, og vi arbejder med
aktuelle problemstillinger, hvilket motiverer
indlæringen. Jeg er vild med idéen om
gruppebaseret projektarbejde, hvor flere kan
drage nytte af den enkeltes kompetencer og på
den måde hver især stå stærkere. Desuden udvikles
den enkeltes faglige såvel som sociale kompetencer, når der
eksempelvis fremlægges nytilegnet viden for andre. Jeg er
overbevist, når jeg hører virksomheder sige, at Aalborg-modellen
er et kvalitetsstempel på ingeniørens CV.”
Claus Uhrenholdt Jensen
Studerende på Energi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 0
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
M E C H A T R O N I C C O N T R O L E N G I N E E R I N G( M E K A T R O N I S K R E G U L E R I N G S T E K N I K )
Denne civilingeniørspecialisering kombinerer mekanik, elektroteknik,
styring og computerteknologi. Specialiseringen i Mechatronic Control
Engineering dækker således de fundamentale, videnskabelige principper
og teknologier, som anvendes til moderne, computerstyrede maskiner
og processer.
I de fleste moderne energisystemer indgår der en stor del styring og
regulering for at få systemerne til at køre optimalt. Specialiseringen
giver dig en solid multidisciplinær profil, som gør dig i stand til at
analysere, modellere, designe og regulere alle typer af energisystemer
og avancerede mekatroniske (elektromekaniske) produkter.
Specialiseringen er bred, men du kan eksempelvis komme til at arbejde
med områder som:
• Design og regulering af systemer til vindmøller
• Udvikling og regulering af systemer til bølgeenergianlæg
• Udvikling af nye mekatroniske produkter og systemer, fx robotter og
segways
• Avanceret regulering af alle typer energisystemer
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 1
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
T H E R M A L E N E R G YA N D P R O C E S S E N G I N E E R I N G
( T E R M I S K E N E R G I O G P R O C E S T E K N I K )
På denne civilingeniørspecialisering er der fokus på termiske
energiteknikker og -systemer. Du lærer om avancerede aspekter inden
for energisystemmodellering, varme- og massetransport, regulering
og eksperimentelt arbejde med fokus på forskellige komponenter og
energisystemer. Du beskæftiger dig med de avancerede processer og
systemer, der i fremtiden skal medvirke til at sikre tilgængelighed af
energi fra vedvarende kilder som sol, vind, biomasse og biobrændstoffer.
Du kan arbejde med emner som fx:
• Effektive metoder til produktion af biobrændstoffer og -materialer
• Udvikling af energieffektive processer til produktion af el og varme
• Energy harvesting systemer, der udnytter termisk eller mekanisk
energi til at drive fx sensorer og overvågningssystemer
• Design af små, effektive vertikalakslede vindmøller til opstilling i
bynært miljø
• Udvikling af effektive metoder til energilagring og -udnyttelse i
forbindelse med person- og godstransport
• Udvikling af modeller til simulering af vind over komplekse landskaber
som fx skove til vurdering af energipotentiale for vindmøller
• Design af kredsprocesser til udnyttelse af koncentreret solenergi til
produktion af elektricitet m.m.
På specialiseringen lærer du desuden om emner som systemdesign
og -optimering, termiske og kemiske processer, aerodynamik og
computational fluid dynamics.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 2
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 2
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
W I N D P O W E R S Y S T E M S( V I N D M Ø L L E T E K N O L O G I )
Denne civilingeniørspecialisering fokuserer primært på de elektriske
forhold i vindmøllesystemerne. Du får specialiseret viden inden for
generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik, elektriske anlæg
og integration af vindmøller i elnettet. På specialiseringen
arbejder du med spørgsmål som:
• Hvordan sikres stabiliteten i elnettet ved stor
vindmølleintegration?
• Skal fremtidens havvindmølleparker til-
sluttes via DC eller AC forbindelser?
• Med hvilken type generator opnås der
højest effektivitet?
• Hvordan kan en vindmølle lynbeskyt-
tes?
• Hvordan kan der laves et mikro
elnet med vindmølle, energilager og
belastninger?
Med en specialisering i Wind Power Systems
er der gode ansættelsesmuligheder i
vindmøllebranchen.
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 3
U D L A N D S - O GV I R K S O M H E D S O P H O L D
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N
På kandidatuddannelsens 3. semester har du en række forskellige muligheder. Du kan vælge imellem:
• Et virksomhedsophold, hvor du tager del i virksomhedens dagligdag. I løbet af opholdet
udarbejder du et projekt, som tager udgangspunkt i en eller flere de arbejdsopgaver, som du
tager del i. Virksomhedsopholdet kan være i en virksomhed i enten Danmark eller udlandet.
• Et studieophold, hvor du tager et semester på et dansk eller udenlandsk universitet.
• Et projektarbejde, som udarbejdes på Aalborg Universitet, og som enten strækker sig over et
eller to semestre (langt afgangsprojekt).
Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, ligesom
fagmiljøet bag uddannelserne også har en lang række internationale kontakter i forbindelse
med virksomhedsaftaler.
E N E R G I T E K N I K P Å G R U N D F O S
”Grundfos indtager en førende position på det globale pumpemarked og sætter dagsordenen inden
for energieffektive pumpe- og motorløsninger. Det er en essentiel del af Grundfos’ værdigrundlag
at bidrage aktivt til løsning af klimaudfordringerne, og udvikling af højteknologiske produkter
og systemer er blandt midlerne til at nå vore målsætninger. Det seneste eksempel herpå er
vores A-mærkede cirkulationspumpe – Alpha2 – der er udnævnt til verdens mest energieffektive
cirkulationspumpe. Dette er bl.a. opnået ved anvendelse af den mest moderne energiteknik inden
for motordesign og avanceret frekvensomformerteknologi – udviklet af et tværfagligt team af
ingeniører, der tør dele visionen om at være verdens bedste på deres felt.
For at kunne fortsætte udviklingen af produkter, der gør en forskel, har Grundfos brug for
ingeniører, der ikke blot besidder en dyb, faglig viden inden for det energitekniske område, men
som samtidig kan indgå i tværfaglige projekter med kolleger fra hele verden.”
Henrik Ørskov Pedersen
Manager of Technology Development, Grundfos
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 4
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
J O B O G K A R R I E R ESom færdiguddannet energiingeniør kan du finde arbejde inden for områder med projektering,
udvikling og rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner.
Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter energiingeniører er:
• Energiforsyningsselskaber
• Vindmølleindustrien
• Maskin- og procesindustrien
• Elektronikindustrien
• Rådgivende virksomheder
Tidligere studerende arbejder i dag bl.a. med integration af og styringer til vindmøller,
brændselscellesystemer, effektelektroniske apparater, kabellægning af højspændingsnettet,
biobrændsler, hydrauliske bølgeenergisystemer, energioptimering af apparater og systemer og
fremtidens bolig.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 5
AT L Æ S E I A A L B O R G
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på
byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af
kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig
kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange
kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante
sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus - lidt af en påstand, men
ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en
beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et
væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted,
når studierne skal glemmes for en stund.
BO GODT I AALBORG
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer.
Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke
mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger
i Aalborg) administrerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger
i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K
P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K
du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din
kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende
samarbejder med private virksomheder og
offentlige institutioner i forbindelse med
projektskrivningen. Du får dermed mulighed
for at høste erhvervserfaringer og arbejde
med problemer fra den ’virkelige verden’
allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år
opbygget et tæt samarbejde med industrien,
der betyder, at projekter ofte skrives for og i
samarbejde med virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning.
Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde,
som de underviser i. Du får derfor adgang til den nyeste viden
og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i.
Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger, men kan fx
også være aktuelle artikler fra tidsskrifter.
har desuden en ”Tag-over-hovedet”- garanti. Det betyder, at hvis du ikke
selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart,
så sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig
til dig.
KONTAKT AKU-AALBORG
aku-aalborg.dk
Fyrkildevej 7, 1. 1
9220 Aalborg Øst
Mail: [email protected]
Tlf. 99 31 42 98
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform,
der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det
problemorienterede projektarbejde dækker over en
studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning
selv er med til at definere de problemstillinger,
som du vil undersøge. Du får med andre ord
ikke serveret en færdig problemstilling, men du
skal selv definere den opgave, som du synes
er interessant at løse. Helt frie hænder har du
dog ikke. På hvert semester er der en given,
men ofte bred temaramme, der skal sikre,
at du som studerende opnår de nødvendige
kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med
projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for
gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere
komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden
har gruppearbejdet en social funktion, som er med til, at du hurtigt lærer
dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det
vil indimellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når
du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige,
eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får
E N E R G ISES.AAU.DK
Vi l du v ide mere?
FLYTVERDEN.DK/UDDANNELSE/ENERGI
ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN
• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus
eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
Samt ét af følgende sæt krav:
1. Fysik B og Kemi C
2. Fysik B og Bioteknologi A
3. Geovidenskab A og Kemi C
ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx,
adgangskursus) eller tilsvarende
• Matematik A
• Fysik B eller Geovidenskab A
• Kemi C eller Bioteknologi A
ADGANGSKRAV TIL KANDIDATUDDANNELSEN
• Energi (bachelor)
• Bæredygtig Energiteknik (diplomingeniør)
Studerende med en sammenlignelig uddannelsesbaggrund kan optages
efter individuel vurdering.
Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau.
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.
På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1½ år få en
adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en
studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de
specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til
din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,
dansk og/eller engelsk som enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.
KONTAKT
Den centrale Studievejledning
Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne
på Aalborg Universitet og besvare spørgsmål om blandt andet SU,
studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: [email protected]
Studiets egne vejledere
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,
studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Email: [email protected]
O P T A G E L S E