1

Indhold 1 Forord ................................................................................................................................. 3

2 Resumé ............................................................................................................................... 3

3 Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde ............................ 4

3.1 Afdelingernes beboersammensætning......................................................................... 4

3.2 Opsamling og perspektiver.......................................................................................... 6

4 Vision og overordnede mål ................................................................................................ 7

4.1 Vision .......................................................................................................................... 7

4.2 Mål .............................................................................................................................. 7

4.3 Succeskriterier ............................................................................................................. 8

5 Indsatserne ......................................................................................................................... 8

5.1 Introduktion til indsatserne.......................................................................................... 8

Medarbejderressourcer og fysiske faciliteter ..................................................................... 9

Tværgående tematikker ...................................................................................................... 9

5.2 Børn, unge og familier .............................................................................................. 10

Problemkompleks ............................................................................................................ 10

Mål ................................................................................................................................... 10

Succeskriterier.................................................................................................................. 11

Aktiviteter ........................................................................................................................ 11

En god start - familieindsats ............................................................................................ 11

Fra lommepenge til løn .................................................................................................... 14

Gang i den ........................................................................................................................ 18

5.3 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv ...................................................................... 22

Problemkompleks ............................................................................................................ 22

Mål ................................................................................................................................... 22

Succeskriterier.................................................................................................................. 23

Aktiviteter ........................................................................................................................ 23

Studiegruppe .................................................................................................................... 23

Kompetencer til livet........................................................................................................ 26

5.4 Udsatte beboere ......................................................................................................... 29

Problemkompleks ............................................................................................................ 29

Mål ................................................................................................................................... 29

Succeskriterier.................................................................................................................. 29

Aktiviteter ........................................................................................................................ 30

2

Beboercaféen.................................................................................................................... 30

Opsøgende rådgivning og mægling ................................................................................. 32

6 Organisering og evaluering .............................................................................................. 33

6.1 Organisation .............................................................................................................. 33

Styregruppe: ..................................................................................................................... 33

Følgegruppe ..................................................................................................................... 34

Fællessekretariatet for Lolland og Guldborgsund............................................................ 34

7 Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen .............................................. 35

3

Helhedsplan for Nørrevænget og Birkevænget

1 Forord Lejerbo Lolland og Nakskov Almene Boligselskab indgik i april 2015 et samarbejde om en

fælles helhedsplan for afdelingerne Birkevænget og Nørrevænget i Nakskov. Denne

helhedsplan bygger ovenpå den omskrevne helhedsplan, der blev skrevet i forbindelse med

Riddersborgparkens udtræden og Birkevængets indtræden.

Helhedsplanen er en kort overgangshelhedsplan, der løber fra 1. januar 2016 til 30/6 2017.

Med den løsning udløber alle helhedsplaner i Lolland Kommune samtidig, hvilket giver basis

for en fælles helhedsplan på tværs af de udsatte boligområder i Lolland Kommune i årene

fremover.

2 Resumé Afdelingerne Nørrevænget og Birkevænget er begge afdelinger, som oplever en række

udfordringer i det daglige. Problematikkerne i afdelingerne drejer sig bl.a. om familier med

ressourcesvage forældre med lav eller ingen uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning, og

hvor børnene mangler rollemodeller og tilknytning til det omkringliggende skole- og

fritidsliv. Samtidig opleves problemer med mislighold af både lejemål og fællesarealer, samt

et udfordret naboskab, der flere steder er præget af mistillid og konflikter.

Målet med helhedsplanen er at styrke de svage beboere, således at både børn og voksne

bliver styrket i deres dagligdag i form af en øget ansvarsfølelse og engagement i eget liv

såvel som i fælleskabet i boligafdelingerne. Håbet er at arbejdet med afdelingens beboere vil

resultere i en lavere fraflytningsprocent, en reduktion i mængden af hærværk og mislighold i

afdelingerne og ikke mindst en øget trivsel for beboerne.

Der er på baggrund af ovenstående problematikker udvalgt tre indsatsområder; 1) Udsatte

beboere, 2) Børn, unge og familier samt 3) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. På tværs af

disse er desuden vedtaget to tværgående temaer, som vil præge måden, hvorpå arbejdet

udføres i praksis. Temaerne er: 1) Mental og fysisk sundhed og 2) Frivillighed, fællesskab og

demokrati.

Boligkontoret Danmark fungerer som administrator for helhedsplanen i Nørrevænget og

Birkevænget, og varetager ledelsesansvaret for helhedsplanens medarbejdere, herunder den

daglige fremdrift. Helhedsplanens overordnede fremdrift sikres af styregruppen, der samtidig

har ansvaret for helhedsplanens økonomi.

Udover styregruppen nedsættes en følgegruppe bestående af lokale driftsfolk og

afdelingsbestyrelserne. Formålet med følgegruppen er at sikre, at aktiviteternes gennemførsel

er afstemt med behovene i afdelingerne.

Endvidere indtræder helhedsplanen delvist i Fællessekretariatet for Lolland og

Guldborgssund, med henblik på at styrke det tværgående samarbejde og indlede drøftelser

om en fremtidig fælles helhedsplan for Lolland.

4

3 Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde

Genhusningen af en stor andel af beboerne fra Riddersborgparken har betydet, at

Nørrevænget og naboafdelingen Birkevænget har aftaget en væsentlig andel af de udsatte

familier, der før var huset i Riddersborgparken. Konsekvensen af det er, at koncentrationen

og dermed også problematikkerne er blevet væsentlig større i Nørrevænget og Birkevænget.

De mærkbare udfordringer er koncentreret om en større gruppe udsatte familier, hvis børn og

unge medvirker til uro og utryghed. Helhedsplanens medarbejdere oplever, at der er mange

børn i boligområdet som vokser op i familier, med meget få ressourcer både økonomisk,

kulturelt, kognitivt og socialt. Forældrene formår ikke at udgøre rolle modeller for deres børn

og rollemodellerne er heller ikke i stort omfang til stede i boligområdet generelt. Relationen

til det omkringliggende skole og fritidsliv er vag og tilliden til det offentlige system lille.

Boligområderne er samtidig præget af, at de udsatte beboere har svært ved at vedligeholde

deres lejemål samt tilpasse sig de skrevne såvel som uskrevne regler og normer. Det giver sig

blandt andet udslag i nabokonflikter, som bidrager negativt til bomiljøet og trivslen og

samtidig sluger tid i administrationerne , som kunne være brugt mere konstruktivt.

Samtidig er boligområderne præget af ligegyldighed overfor de fælles faciliteter og det

trækker mange ressourcer for driften, der bruger mange timer og penge på oprydning og

opbedring.

I Nørrevænget har det også betydet, at engagementet i beboerdemokratiet og fælles

arrangementer har været meget lavt i en årrække, og det er fortsat en udfordring i afdelingen.

I Birkevænget derimod er der god opbakning til fællesarrangementerne og beboerdemokratiet

fungerer også fint. Her er opgaven derfor at støtte op om, at det bevares i en situation med

mange nye – og udsatte – beboere.

3.1 Afdelingernes beboersammensætning Beskrivelsen af afdelingernes beboersammensætning er baseret på KÅS tal hentet i

sommeren 2015.

Børn, familier og alderssammensætning

I Nørrevænget og Birkevænget er beboersammensætningen kendetegnet ved, at have en

højere andel af børn og unge i alderen 0-17 år end Lolland Kommune som helhed hvor

andelen af børn og unge er 17%. I Nørrevænget udgør aldersgruppen 34% af beboerne, og i

Birkevænget udgør samme aldersgruppe 27%.Af disse børn og unge har 58% af dem der bor

i Birkevænget en enlig forsørger og for dem der bor i Nørrevænget er det 61%. Hvis man

sammenligner med Lolland kommune(24%), er antallet af børn med enlig forsørgere således

mere end det dobbelte i disse boligområder.

Afdelingerne er lidt forskellige, hvis man ser på den ældre beboergruppe. Her er der i

Nørrevænget 14% i aldersgruppen 65 år eller derover, og i Birkevænget er andelen 31%. I

Lolland Kommunes om helhed er der 27% som er 65 år eller derover.

Hvis man ser på andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, er der 47% med

anden etnisk baggrund i Nørrevænget og 33% i Birkevænget. Tallet for Lolland Kommune er

5

7,1%. Hvis man deler gruppen beboere med anden etnisk baggrund op (se diagram

nedenunder), ser man at næsten alle er indvandrere og efterkomme fra ikke-vestlige lande.

96% i Nørrevænget og 93% i Birkevænget. For Lolland Kommune er andelen indvandrere og

efterkommere fra ikke-vestlige lande 65%.

Dette behøver ikke udgøre et problem i sig selv, men hvis en stor del af indvandrerne

kommer som flygtninge fra regioner i krig kan familierne være plaget af traumer af

forskellige slags, som gør det svært at opretholde et fungerende familieliv.

Uddannelse

Afdelingernes uddannelsesniveau ligger markant lavere end Lolland Kommunes. I 2014 var

der i Nørrevænget 39 % og Birkevænget 37% i alderen 15-64 som havde grundskole som den

højeste fuldførte uddannelse. For Lolland Kommune som helhed er tallet 28 procent.

Samtidig kan man se, at det er færre som har en erhvervs- og kort videregående uddannelse i

Nørrevænget (28%) og Birkevænget (25 %) end i Kommunen (41 %) i aldersgruppen 15-64.

Andelen erhvervs- og kort videregående uddannelse er stigende i Nørrevænget (19% i 2010)

og faldende i Birkevænget (27% i 2010), men om dette er et resultat af indflytning eller af det

arbejde som helhedsplanen har været i gang med i Nørrevænget kan ikke udlæses af

statistikken. Samme trend kan man se for mellemlang og lang videregående uddannelse, altså

stigende i Nørrevænget og faldende i Birkevænget, her er det dog på en lavere niveau:

Nørrevænget (5,4% i 2014 og 3,1 i 2010) og Birkevænget (3,8% i 2014 og 6,1 i 2010).

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

120,0

Ind

van

dre

re o

gef

terk

om

me

re f

rave

stlig

e la

nd

e

Ind

van

dre

re/e

fter

kom

me

re f

ra ik

ke-

vest

lige

lan

de

Ind

van

dre

re f

ra ik

ke-

vest

lige

lan

de

Efte

rko

mm

ere

fra

ikke

-ve

stlig

e la

nd

e

Indvandrere og efterkommere opdelt, 2014

Birkevænget

Nørrevænget

Lollands Kommune

6

Beskæftigelse og ledighed

Ser man på beskæftigelsen i afdelingerne, er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet

(de der ikke er i beskæftigelse eller ledige, fx barsel, pensionister og passive

kontanthjælpsmodtagere) 56% i Nørrevænget, og 70% i Birkevænget. Færre beboere er i

arbejde i afdelingerne end i Lolland Kommune som helhed, hvor 33% står uden for

arbejdsmarkedet. Gruppen Ledige (aktivt arbejdssøgende) er lavest i Birkevænget på kun

4,5%, hvilket er lavere end Lolland Kommune som er på 5%, Nørrevænget er dog væsentligt

højere på 8,7%.

I gruppen Uden for arbejdsmarkedet, er den største andel passive kontanthjælpsmodtager og

førtidspensionister, hvilket betyder at ganske få indenfor gruppen står til rådighed for

arbejdsmarkedet og samtidig vurderes til heller ikke at komme til det.

Kriminalitet Kriminaliteten i Nørrevænget er ikke udpræget høj, på nær i 2015 hvor andelen af sigtede er

dobbelt så højt pr. 1000 beboere end i Lolland Kommune (hhv. 26,8 i Nørrevænget og 13,3 i

Lolland Kommune). I Birkevænget ligger kriminaliteten væsentligt højere end gennemsnittet

i Lolland Kommune, fx er Antal kriminalretslige afgørelser pr. 1.000 beboere i Birkevænget

23,4 imens der var 11,3 i Lolland Kommune i 2015.

3.2 Opsamling og perspektiver De boligsociale nøgletal underbygger det billede medarbejdere i helhedsplanen og driften har

af boligområdet og dets beboere og er med til at forklare de udfordringer der opleves i

boligområdet.

Området er præget af en stor andel børn og unge, hvoraf mange vokser op hos en forælder,

der er enlig forsørger. Mange af de husstande har samtidig anden etnisk baggrund end dansk

og potentielt kommer en væsentlig andel af dem fra lande præget af krig, uroligheder og

politisk undertrykkelse. Sammenholdes det med det samlede uddannelsesniveau og

beskæftigelsesniveau tegner det et billede af en række familier, der er sårbare og som har

brug for støtte til at få en bedre hverdag, samt en stor gruppe børn, der har brug for en hjælp

til skolegang, uddannelse, fritidsliv og ikke mindst opøvning af basale sociale kompetencer,

01020304050607080

Be

skæ

ftig

ed

e

Led

ige

(Arb

ejd

ssø

gen

de

)

Ud

en

fo

rar

bej

dsm

arke

de

t

Igan

gvæ

ren

de

ud

dan

nel

se

Beskæftigelse i afdelingerne, 2014

Birkevængete

Nørrevænget

Lolland Kommune

7

der ruster dem til at begå sig i samfundet generelt og på uddannelses- og arbejdsmarkedet i

særdeleshed.

I afdelingerne bor der ligeledes mange enlige uden børn. En del af dem er alderspensionister,

men en stor andel af den gruppe vurderes at være socialt sårbare borgere på enten

førtidspension eller passiv kontanthjælp, som der er mange af i boligområdet generelt. Det

betyder erfaringsmæssigt at der er en større gruppe af beboere der har behov for særlig støtte

i hverdagen, for at kunne fungere og leve op til de normer og regler der er i et boligområde.

Det kalder samlet set på en indsats rettet mod de sårbare børn, unge og familier samt en

indsats for de udsatte grupper, hvor det særligt er de sårbare enlige beboere, der tænkes på.

4 Vision og overordnede mål Visionen er formuleret som et langsigtet mål som rækker ud over helhedsplanens 1½årige

levetid, hvorimod mål, såvel som succeskriterier er formuleret med udgangspunkt i

helhedsplanens levetid.

4.1 Vision

Helhedsplanens vision er, at Nørrevænget og Birkevænget udvikler sig til boligområder,

hvor:

forskellighed betragtes som en styrke og fællesskab som noget alle arbejder for

ejerskab og ansvar for det fælles sørger for trivsel og tryghed for alle beboere

beboerne er stolte af deres boligområde og fungerer som ambassadør for et bedre

image i resten af Nakskov

der er skabt et stærk socialt net under de udsatte beboere, så også de indgår aktivt i

afdelingernes fællesskab

4.2 Mål

Forudsætningen for, at denne vision kan opnås er, at der arbejdes med de sociale udfordringer

der i dag præger en mærkbar andel af beboerne. De udfordringer er nemlig baggrunden for de

problemer boligområdet oplever i form af uro, hærværk, høje fraflytningsprocenter og

misligeholdte lejemål. Samtidig er de udfordringer grundlaget for, at den nye generation af

børn i boligområdet vokser op og ender uden for job og uddannelse og med sociale

udfordringer, der ligner deres forældres.

Målet for helhedsplanen er derfor:

At ruste de sårbare familier og beboere til at kunne begå sig såvel i boligafdelingerne som i

samfundet generelt, og dermed forbedre grundlaget for socialt og økonomisk velfungerende

boligafdelinger, hvor der er trygt og rart at bo.

8

4.3 Succeskriterier

Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Overordnet

mål

- at mængden af

hærværk på

fællesområderne

er mindsket

Det nuværende

niveau opgøres

som et gennemsnit

af antallet af

episoder for

november og

december 2015.

Indsættes i

målopfyldelsesske

maet i januar 2016

Driftsfolkene i de to afdelinger registrerer

hærværksepisoder på en særskilt konto i

kontoplanen.

- at fraflytnings-

procenten er

under 15%

Fraflytningsprocen

ten i Birkevænget i

2014 er 17,4 og i

Nørrevænget

16,33

Opgøres årligt af hhv. NAB og Lejerbo

Lolland

5 Indsatserne

5.1 Introduktion til indsatserne

For at opnå det overordnede mål vil helhedsplanen sætte ind på 3 indsatsområder, nemlig;

Udsatte beboere, Børn, unge og familier samt Uddannelse, beskæftigelse og erhverv.

9

Medarbejderressourcer og fysiske faciliteter

Bemanding

Det prioriteres i helhedsplanen at have ressourcer til det opsøgende relationsarbejde ud fra

den erfaring, at det er det, der rykker boligområdet.

Det ønskes derfor at fortsætte med en projektleder på 37 timer, én boligsocial medarbejder

på 37 timer og én på 30 timer. Derudover finansierer Lolland Kommune ansættelsen af to

fleksjobbere på henholdsvis 12 og 25 timer.

Fleksjobberne forventes dels at skulle varetage praktiske og driftsmæssige opgaver i

forbindelse med helhedsplanens forskellige cafétilbud, og dels lettere socialfaglige opgaver.

Fysiske platforme

Helhedsplanens medarbejdere får kontor i en lejlighed i Birkevænget, hvor der også vil kunne

afholdes møder med samarbejdspartnere, én-én samtaler med beboere og arrangementer for

mindre grupper.

Derudover har helhedsplanen adgang til beboerhuset i både Nørrevænget og Birkevænget,

som begge skal bruges til caféaktiviteter og øvrige faste aktiviteter.

Tværgående tematikker

Helhedsplanen vil foruden de definerede indsatsområder have to tværgående tematikker, der

kommer til at præge måden aktiviteterne planlægges og gennemføres på i praksis.

Tematikkerne er:

Udsatte beboere

Uddannelse, beskæftigelse

og erhverv

Børn, unge og familier

10

Mental og fysisk sundhed.

Beboernes mentale og fysiske sundhed har stor indflydelse på det overskud de har til at gå i

skole, gå på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter, tage sig af deres børn, og i det hele taget på,

at få hverdagslivet til at hænge sammen. Når det ikke indgår som et indsatsområde for sig

selv, er det fordi isolerede sundhedsindsatser ofte kommer til at handle om KRAM faktorer,

der kan virke afskrækkende på målgruppen, fordi det opleves som en løftet pegefinger. I

stedet vil sundhedsperspektivet tænkes ind hver gang der planlægges en aktivitet under de

enkelte indsatsområder. Det kan være i form af den mad der laves i studiegruppen, de oplæg

der holdes for familierne i morgenmadscaféen og i den rådgivning og de tilbud, der gives til

de udsatte beboere.

Frivillighed, fællesskab og demokrati

Afdelingerne er i dag præget af, at beboerudskiftningen er stor, og at kendskabet til hinanden

er lavt. Det er en lille fast kerne, der deltager i de arrangementer der afholdes og ønsket er, at

helhedsplanen er med til at understøtte et bredere fællesskab i afdelingerne. Kendskabet til

hinanden er en væsentlig faktor for at forebygge nabokonflikter og oplevet utryghed, og det

er også et væsentligt element i, at øge ansvarligheden for det fælles.

Derfor vil helhedsplanen samarbejde tæt med afdelingsbestyrelserne og andre frivillige i

afdelingerne omkring arrangementer i afdelingerne. Her bliver helhedsplanens rolle at yde

sparring og praktisk hjælp, men også at skabe forbindelse til de målgrupper, der i dag ikke

deltager i fælles arrangementer, og som ofte er de målgrupper helhedsplanen arbejder med.

Ligeledes skal frivillighed og demokrati tænkes ind som element på tværs af

indsatsområdernes aktiviteter, så det også for helhedsplanens målgrupper bliver en naturlig

del af det at bo i en almen boligafdeling.

5.2 Børn, unge og familier

Problemkompleks

Både Nørrevænget og Birkevænget har en del udsatte familier boende, hvilket giver sig

udslag i uro og utryghed samt hærværk , skrald og urin og andet i kældrene.

Mange af familierne lever hele deres liv i boligområdet. De har ofte en svag tilknytning til

både det organiserede fritidsliv og til jobmarkedet, og har ofte heller ikke mange sociale

relationer udenfor boligområdet. Det gør, at børnenes mulighed for at knytte relationer til

positive rollemodeller er meget små, hvilket yderligere begrænser deres chance for at bryde

med deres sociale arv.

Mål

Formålet er, at familierne får øget deres handlekompetencer i forhold til at sikre deres børn

det bedste fundament for skolegang og uddannelse. Det være sig både kognitivt,

sundhedsmæssigt og socialt. Samtidig er formålet, at de børn og unge, der i dag ikke kan få

den fornødne støtte hjemmefra, hjælpes på vej, og at der brobygges til relevante tilbud

udenfor boligområdet. Det være sig fritidsjob, foreningsliv, ungdomsskoletilbud eller særlige

kommunale forløb for familierne.

Det skal bidrage til, at der i højere grad bliver ro i boligområderne og forebygge, at unge

kommer ud i en kriminel løbebane.

Målet er, at udsatte børn og unge i boligområdet får forbedret deres betingelser for at få en

god skolegang og et sundt fritidsliv, der ruster dem til videre uddannelse og job.

11

Succeskriterier

Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Børn, unge og

familier

- Børnene i hhv. 5.

klasse og 8.

klasse trives

bedre i skolen

end ved

indsatsen start

Nulpunktet kendes

først når første

måling laves i

foråret 2016

Der laves årligt en

skolesundhedsundersøgelse på alle

kommunens skoler på 5. og 8. klassetrin, som

afdækker elevens trivsel, sundhed og

læringsparathed. Det er aftalt at børnegruppen

fra Nørrevænget og Birkevænget monitoreres

særskilt

- Helhedsplanen

har

henvist/bygget

bro mellem

minimum 10

unikke familier

og et eller flere

tilbud udenfor

boligområdet

Antallet registreres af medarbejderne i

helhedsplanen og af de kommunale

fremskudte børn og unge medarbejdere

Aktiviteter

I den kommende helhedsplan skal der arbejdes med 3 aktiviteter:

En god start - familieindsats

Fra lommepenge til løn

Gang i den - fritidsformidling

En god start - familieindsats

PROBLEMKOMPLEKS

En del af børnenes skolegang er mangelfuld, og der er problemer med at børnene kommer i

skole uforberedt, uden at have fået morgenmad og uden madpakke. En dårlig skolegang er et

dårligt fundament for deres voksenliv, og øger risikoen for, at de ender på offentlig

forsørgelse. Den mangelfulde skolegang bunder i, at børnene i målgruppen vokser op i

familier med meget få ressourcer til at støtte op om deres børns skolegang, og det er en

væsentlig del af problemkomplekset, der er nødt til at blive adresseret, hvis ikke problemerne

skal fortsætte efter helhedsplanens udløb.

MÅLGRUPPE

Målgruppen er de 10 – 12 udsatte familier og deres ca. 25 børn i folkeskolealderen, der i

varierende omfang har brug for støtte til at sørge for, at deres børn er læringsparate når de

møder i skole. I efteråret 2015 laves en kortlægning, der definerer målgruppen nærmere.

Kortlægningen laves i samarbejde med SSP og Fjordskolen.

MÅL

Målet er, at familiernes handlekompetence øges i forhold til at kunne støtte op om deres

børns skolegang, og familiernes generelle trivsel.

SUCCESKRITERIER

Succeskriteriet i helhedsplanens første år er:

12

Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

En god start at 8 ud af de 12

familier har været i

morgenmadscaféen

minimum 4 gange

om måneden i

gennemsnit

- Registrering

at en eller begge

forældre er blevet i

caféen efter børnene

er sendt afsted

minimum 2 gange

om måneden i

gennemsnit

- Registrering

at der er gennemført

minimum 3 oplæg

for familierne i

caféen og/eller

boligområdet

- Leverance

at der er gennemført

minimum 5

aktiviteter for og med

familierne i caféen

og/eller boligområdet

- Leverance

at minimum én

forælder fra hver

familie har deltaget i

samtlige

forældremøder og

skole-hjemsamtaler i

2016

- Det registreres i et samarbejde mellem

skolen, forældrene og helhedsplanen.

at fraværsprocenten

for børnene i

Nørrevænget og

Birkevænget er på

niveau med

Fjordskolens

gennemsnit

Nulpunktsmåling

for 2015 laves

primo 2016

Målingen foretages én gang årligt af

Fjordskolen

INDHOLD OG PRAKSIS

Aktiviteten blev startet op i foråret 2015 og udgangspunktet er en morgenordning for de

familier, hvor der er problemer med at få børnene op og i skole til tiden. Der kommer i dag

mellem 15 og 25 børn hver gang om mellem 5 og 10 forældre. I den kommende

helhedsplanperiode vil aktiviteten blive udvidet til også at omfatte oplæg og aktiviteter for

familierne ligesom samarbejdet med skolen vil blive styrket. Herudover vil den opsøgende

indsats blive styrket for at sikre at de familier med mest behov indgår i aktiviteterne.

Morgenmadscafé og madpakkeværksted

To gange om ugen kan børn og forældre komme i morgenmadscaféen og få morgenmad,

inden børnene sendes af sted i skole.

13

Samtidig fungerer caféen som madpakkeværksted, hvor børnene i samarbejde med de

medarbejderne i caféen og gerne mor eller far får smurt en madpakke, som de kan tage med i

skole.

Det registreres med et ”medlemskort” hvem der kommer i morgenmadscaféen.

Caféen drives i et samarbejde mellem helhedsplanens medarbejdere og en af de kommunalt

ansatte fleksjobbere. Allerede nu er der forældre der tilbyder deres hjælp til opstart og

oprydning, og det skal der bygges videre på i den kommende helhedsplan, med henblik på at

kunne forankre tilbuddet efter helhedsplanens ophør.

Inspiration til familielivet

Morgenmadstilbuddet er allerede i dag begyndt at fungere som en uformel platform, hvor

forældrene mødes med hinanden, når børnene er sendt af sted. Det tænkes i den kommende

helhedsplanperiode yderligere udviklet så det også kommer til at fungere som en platform for

brobygning mellem forældrene og kommunale og frivillige organisationers tilbud. Særligt

skal der arbejdes på at opbygge et samarbejde med skolerne omkring et styrket skole-hjem

samarbejde i de udsatte familier.

Det skal ske gennem at invitere kommunale medarbejdere fra sundhedsplejen,

familierådgivningen og skolerne til at komme og give uformel rådgivning og inspiration til

familierne. Temaerne kan eksempelvis være mad og sundhed, fritidsliv, skolegang,

teenagekonflikter osv. Det skal samtidig bidrage til at engagere forældrene i aktiviteterne

under ”gang i den – fritidsformidling” og ”Fra lommepenge til løn” og dermed øge

sandsynligheden for forankringen af ansvaret hos forældrene efter helhedsplanens afslutning.

Oplæggene kan både foregå i den lille kreds af forældre, der kommer i caféen, men kan også

åbnes op for alle familier i boligområdet og afholdes på et andet tidspunkt.

Oplæggene planlægges af helhedsplanen men med udgangspunkt i målgruppens behov og

interesser.

Familieaktiviteter

Der afsættes også midler til ture og aktiviteter for familierne, der kan styrke dels familierne

internt og dels netværket mellem familierne. Også her kan aktiviteterne afholdes både for

den snævre målgruppe og for en bredere kreds af familier.

Aktiviteterne skal bidrage til at give familierne nogle positive oplevelser sammen, som de

ofte ikke har råd til eller som de ikke har ressourcer til at planlægge.

Aktiviteterne kan foregå både i og uden for boligområdet, men fokus vil gennemgående være

på at aktiviteterne skal kombinere sjov med læring og bidrage til familiernes integration i det

omkringliggende samfund. Det kunne være gennem et besøg på Christiansborg, besøg på

museer, fællesspisninger, hvor maden laves i fællesskab eller andre ting.

Aktiviteterne planlægges og gennemføres af helhedsplanen i samarbejde med familierne.

Der foregår allerede nu en række aktiviteter i området i regi af projekt HUB-UD for familier

og børn, som der pt. arbejdes på forlænge i hele helhedsplanens løbetid. Herunder bl.a. et

billedværksted og en kostgruppe.

MEDARBEJDERRESSOURCER

14

Aktiviteten forventes at trække 10 timer ugentligt fra såvel en projektmedarbejder og

fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 1 time ugentlig på

aktiviteten.

Tidsforbruget dækker dels over driften af morgenmadscaféen og dels planlægning og

gennemførelse af ture og aktiviteter for familierne. Hertil kommer den tid der bruges på

dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og løbende justering

af samarbejdet med de kommunale parter.

SAMARBEJDSRELATIONER

Der er allerede nu startet et samarbejde op med kommunens Børn og Ungesektor, hvor to

sagsbehandlere kommer i boligområdet hver 14 dag i to timer og yder ”åben rådgivning” i

helhedsplanens kontor eller i morgenmadscaféen. Rådgiverne vil som udgangspunkt ikke

være fast i morgenmadscaféen, men tanken er, at caféen kan bruges som platform for at

helhedsplanens medarbejdere kan lave aftaler med familierne om at komme til et møde med

rådgiverne.

FORANKRING

Det er målet at gøre en forankring af tilbuddet overflødigt ved at forældrene selv tager

ansvaret og opgaven på sig. Hvis familierne imidlertid ønsker at bevare tilbuddene efter

helhedsplanens ophør, skal helhedsplanen understøtte etablering af en frivilliggruppe der kan

overtage driften af dels morgenmadscaféen og dels planlægningen af familieaktiviteterne.

Arbejdet med etablering af frivilliggrupperne afhænger af, om aktiviteterne skal fortsættes i

en kommende helhedsplan, og startes derfor tidligst op primo 2017.

Fra lommepenge til løn

PROBLEMKOMPLEKS

Erfaringer viser at mange af de helt unge i de udsatte boligområder ikke har de færdigheder

der skal til for at kunne tage et ordinært fritidsjob. Det er også erfaringen fra arbejdet i den

nuværende helhedsplan for Nørrevænget og Birkevænget.

Samtidig viser undersøgelser at et fritidsjob i den tidlige ungdom er en kraftig medvirkende

faktor til at komme på arbejdsmarkedet senere i livet. Derfor er det et problem hvis de unge

ikke har de grundlæggende færdigheder der skal til, for at kunne varetage et fritidsjob.

MÅLGRUPPE

Der arbejdes med to aldersgrupper på hhv. lommepenge og fritidsjobdelen. Samlet set er der

mellem 100 og 120 børn i målgruppen, hvoraf nogle har mere behov for støtte end andre.

De 10 – 13 årige der inddrages i mindre opgaver med oprydning i boligområdet,

omdeling af materiale osv. Her er det primære fokus at få en relation til de unge, der

gør, at medarbejderne kan begynde at arbejde med deres adfærd og deres forståelse

for, at bo og indgå i et fællesskab.

De 13 – 17 årige der udpeges enten som opgangsambassadører eller hjælpes i lønnede

ordinære fritidsjob udenfor boligområdet. For den målgruppe er der stadig fokus på

relationer og adfærd, men mere målrettet i forhold til, at kunne indgå på en

arbejdsplads. De vil desuden blive hjulpet med ansøgninger, nem-ID,

bankkontooprettelse osv.

MÅL

Målet er at vi fanger de unge så tidligt, at vi kan nå at forberede dem til at kunne tage et

15

ordinært fritidsjob, så succesraten for deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet øges.

SUCCESKRITERIER

Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Fra

Lommepenge

til løn

- Der er minimum

40 forskellige

børn, der har

indgået i

turnusordningen

med småopgaver

- Registrering

- Minimum 35 af

børnene bestod

alle deres

opgaver og

deltog i

belønningsaktivit

eten

- Registrering

- Ambassadørteam

et har

gennemført

minimum 3

fælles

opgangsindsatser

- Registrering

- Der er en

gennemsnitlig

beboertilfredshed

i opgangene på 8

i december 2016

- Beboertilfredsheden måles på et

tilfredshedsbarometer der hænges op i

opgangene. Se nærmere beskrivelse under

aktiviteten ”Blokambassadører”.

- Der er formidlet

minimum 10

fritidsjobs

- Registrering

- Minimum 8 af de

unge har fået

ordinær

ansættelse efter

de tre ugers

introforløb

- Registrering

INDHOLD OG PRAKSIS

Lommepengeaktiviteten og fritidsjobindsatsen har i den tidligere helhedsplan kørt som to

separate aktiviteter. I denne helhedsplan slås de sammen, for at underbygge den progression,

der er for børnene i at indgå i et lommepengejob og derfra blive gjort klar til at tage et

egentligt lønnet fritidsjob.

Aktiviteten vil blive bygget op omkring tre hovedaktiviteter, som børnene kan indgå i,

efterhånden som de bliver dygtigere og mere ansvarsfulde. Aktiviteterne er:

- Småopgaver

- Blokambassadører

- Fritidsjobs

16

Småopgaver

Helhedsplanen har løbende praktiske opgaver, der skal løses i forbindelse med uddeling af

info fra helhedsplanen, opgaver fra driften, hjælp ved arrangementer m.v.

For at sikre at opgaverne ikke blot løses, men at der også er ressourcer til at arbejde

pædagogisk med de børn der deltager, vil aktiviteten organiseres som en turnusordning.

Børnene vil indgå ca. 4 ad gangen i en måned hver ud fra en vurdering af, hvem der er parat

til det. Børnene vil i perioden skulle løse mellem 2 og 5 opgaver alt efter omfang, men

udgangspunktet er at de skal møde en gang ugentligt.

Hver gang der startes et nyt hold afholdes et opstartsmøde, hvor børnene får forklaret

rammerne for opgaverne og forventningerne til dem.

Børnene lønnes ikke for opgaveløsningen, men belønnes med en aktivitet eller tur når deres

turnus er overstået. For at gøre sig fortjent til det skal hver opgave ”bestås”. Medarbejderen

vurderer det enkelte barns præstation efter hver gang ud fra fire kriterier:

- Opførte de sig hensigtsmæssigt under udførelsen (hvordan taler man til hinanden og til

”chefen”, hvordan opfører man sig overfor beboerne osv.)

- Mødte de til tiden

- Mødte de veloplagte og i tøj, der passede til opgaven

- Tog de ansvar for den opgave de blev stillet og fik den løst tilfredsstillende

Aktiviteterne og turene vil på samme måde som under familieindsatsen tage udgangspunkt i

en kobling af sjov og læring. Der lægges vægt på at det er nogle aktiviteter, der giver

mulighed for at arbejde pædagogisk med børnene, samtidig med at det opleves som en

belønning for børnene.

Blokambassadører

Der bruges i dag uforholdsmæssig mange ressourcer i driften på rengøring og oprydning af

opgange og fællesområder, og det er oplagt at bruge de unge som ambassadører for en indsats

på det område.

Tanken er, at der udpeges en ambassadør for hver blok, der er ”ansvarlig” for at opgangene i

deres blok, er rene, pæne og hyggelige. Dels kan de være med til at påvirke adfærden hos

deres venner, men også blandt de voksne i opgangene. Det, at det er børn, forventes at betyde

at de voksne i opgangene vil være mere tilbøjelige til at støtte op om indsatsen, da det er

sværere at sige nej til initiativer, der kommer fra et barn.

Der er i alt 66 opgange i boligområdet fordelt på 22 blokke, så der skal i alt rekrutteres 22

ambassadører. Dette skal ske i helhedsplanens første måneder, og det forventes at der er

udpeget en ambassadør for hver blok ved udgangen af februar.

Ambassadørernes første opgave herefter bliver at de i samarbejde med helhedsplanens

medarbejdere skal sørge for at opgangene informeres om ambassadøren og idéen med

tiltaget.

Hvert barn vil blive tilknyttet en ejendomsfunktionær til praktisk hjælp og støtte til de

konkrete opgaver i opgangene. Ligedan vil projektmedarbejderen hjælpe dem med at

planlægge og gennemføre aktiviteter i opgangene.

17

Børnene kommer til at indgå i et ambassadørteam, der skal understøttes af fælles aktiviteter

for børnene. Der kan yderligere bygges ovenpå gennem indkøb af fælles jakker/bluser/caps,

der markerer et fællesskab om opgaven som ambassadør. I teamet kan aftales fælles indsatser

– eksempelvis en ”blomster-ved opgangsdøren” indsats, udarbejdelse af præsentationsopslag

til opgangene, invitation til opgangskaffemøder, velkomst til nye beboere osv.

Ønsket er på sigt, at ambassadørteamet også skal inddrages i idéudvikling og gennemførelse

af små projekter på fællesområderne. På den måde vil de opleve at få indflydelse på hele

boligområdet, og vil bidrage til at de på sigt føler et bredere ansvar og et øget engagement i

det sted de bor.

Ligesom småjobbene, er ambassadørhvervet ikke lønnet, men ambassadørerne belønnes

gennem ture og aktiviteter. Her vurderes opgangene og ambassadørens indsats hver måned af

ejendomsfunktionæren og projektmedarbejderen ud fra følgende kriterier:

- opgangens udseende

- beboernes tilfredshed (der indføres et ”tilfredshedsbarometer” i hver opgang, hvor

beboerne kan markere hvor tilfredse de er med opgangen på en skala fra 1 - 10)

- ambassadørens indsats i fælles tiltag

For hver måned, der opnås en gennemsnitlig beboertilfredshed på 6 eller derover i deres blok

optjenes 10 point, og når børnene har opnået 30 point udløser det deltagelse i den næste

aktivitet.

Lønnede fritidsjobs

I praksis foregår det sådan, at helhedsplanens medarbejdere opsøger en potentiel arbejdsgiver

med en ung, og spørger om de kunne være interesseret i at tilbyde den unge et job.

Helhedsplanen betaler op til 50% af de første tre ugers løn, og derefter er det op til

arbejdsgiveren, om de vil beholde den unge på ordinære vilkår. Helhedsplanens medarbejdere

følger den unge og arbejdspladsen tæt i opstartsfasen for at kunne tage hånd om evt.

uoverensstemmelser eller brudte forventninger.

18

MEDARBEJDERRESSOURCER

Fra helhedsplanen forventes aktiviteten at trække 12 timer ugentligt fra projektmedarbejderen

og 7 timer ugentligt fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i

gennemsnit 5 timer ugentlig på aktiviteten.

Tidsforbruget dækker dels over ”ansættelser” til småjob og ambassadørhvervet, støtte til og

planlægning af jobbenes gennemførsel og ambassadørernes aktiviteter, og formidling af unge

til fritidsjob, opsøgende arbejde hos potentielle arbejdsgivere. Herudover kommer tid til

planlægning af ture og aktiviteter samt individuel støtte til børnene og de unge. Endelig

kommer den tid der bruges på dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og

milepæle og løbende justering af samarbejdet med fritidsjobvirksomheder og driftspersonale.

SAMARBEJDSRELATIONER

Aktiviteten gennemføres i et tæt samarbejde med de to boligorganisationers

ejendomsfunktionærer, der forventes at yde 1½ time ugentligt fra hhv. NAB og Lejerbo.

Opgaven består dels i, at støtte op om blokambassadørerne og dels i at levere småjobs til de

yngre børn.

FORANKRING

Aktiviteterne forventes ikke forankret ved overgangshelhedsplanens udløb. Det forventes at

der stadig vil være et behov for aktiviteten i en evt. kommende helhedsplan, hvor det med

fordel ville kunne indarbejdes. Hvis der ikke kan opnås enighed om det kan

blokambassadøraktiviteten evt. forankres blandt voksne beboere i bebyggelsen, for at

fastholde engagementet omkring vedligeholdelse af de fælles omgivelser. Det vurderes ikke

at det er muligt at forankre i børnegruppen, fordi der er behov for medarbejderstøtte, for at

det kan fungere.

Fritidsjobindsatsen kan med fordel forankres i kommunen som en tværgående indsats på

tværs af helhedsplanerne.

Gang i den

PROBLEMKOMPLEKS

Barn ansættes til småjob

• Børn fra 10 år løser konkrete opgaver i boligområdet

• Jobbene er ulønnede, men hvis opgaverne løses belønnes de med en tur eller aktivitet

Barn udpeges som

blokambassadør

• Børn som er fyldt 13 år, og som vurderes at være klar til et større ansvar, "ansættes" som blokambassadører

• Jobbet er ulønnet, men der optjenes "point" til ture o.l.

• Børnene kommer til at indgå i et særligt ambassadørteam

Barn hjælpes i ordinært fritidsjob

• Børn der er fyldt 13 år, og som vurderes at være klar hjælpes til ordinært fritidsjob

• De første tre uges giver helhedsplanen støtte til lønnen

• Børnene støttes i at fastholde jobbet.

19

En stor del af de udsatte børn i boligområdet har i dag ingen tilknytning til det etablerede

fritidsliv. Det gælder ikke mindst for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Det giver udfordringer på flere måder. For det første øger det tendensen til at børnene isolerer

sig i boligområdet og dermed ikke danner relationer til mere ressourcestærke børn og unge.

Dernæst betyder det at de går glip af muligheden for at indgå i relationer med

ressourcestærke voksne rollemodeller. Endelig har det også den betydning, at børnene og de

unge opholder sig mere i boligområdet, med øget slid og potentielt også hærværk til følge.

MÅLGRUPPE

Der er 145 børn i aldersgruppen 7-17 år i boligområdet, heraf har knap halvdelen anden

etnisk oprindelse end dansk. Aktiviteteterne retter sig primært mod de 7 – 14 årige, der i dag

ikke har nogen tilknytning til det etablerede fritids- og foreningsliv. Målgruppen vurderes at

omfatte ca. 60 børn i alt.

MÅL

Målet er dels at en større andel af børnene bliver aktive i en klub eller forening i

lokalområdet. Målet er desuden at forældrene bliver klædt på til at kunne overtage ansvaret

for deres børns fritidsliv både økonomisk og praktisk.

20

SUCCESKRITERIER

INDHOLDET OG PRAKSIS

Helhedsplanen har siden 2014 samarbejdet med projekt HUB-UD, DIF, Broen Lolland og

udvalgte foreninger om en indsats for at få flere børn ud i de etablerede fritidstilbud.

Samarbejdet fortsættes i den kommende helhedsplan. Dog vil helhedsplanen ikke fremover

være involveret i planlægning og gennemførsel af fritidsfestivallen for Nakskov by, som den

var i 2014 og 2015, fordi den nu er forankret hos lokale aktører. Aktiviteten kommer

fremover til at bestå af tre delaktiviteter, som beskrives nærmere nedenfor.

Foreningskarrusel

Hen over vinteren og foråret 2015 har der været kørt 4 sportsgrene i ”karrusel” i

boligområdet, hvor børnene i en periode kunne afprøve en bestemt aktivitet i boligområdet og

derefter få hjælp og støtte til at melde sig ind. Herefter skiftede aktiviteten.

Foreningskarrusellen gentages i 2016 i samarbejde med ca. 5 -7 foreninger, hvilket lige nu er

ved at blive planlagt. De skiftende aktiviteter vil finde sted én gang ugentligt i boligområdet,

hvor helhedsplanens medarbejdere vil stå for den praktiske gennemførsel, sammen med

foreningens træner og de to mentorer (se nedenfor).

Der er afsat midler i budgettet til kontingent. Som udgangspunkt vil medarbejderne dog altid

starte med at hjælpe familien med at søge den kommunale fritidspasordning. Hvis de får

afslag hér fordi puljen er tom, vil helhedsplanen gå ind og dække udgiften i de første 3

måneder.

Uddannelse af foreningsmentorer og brobyggere

I starten af 2016 skal der uddannes en række mentorer, der kan være med til at sikre, at der

bygges bro mellem børn, forældre og foreninger. Uddannelsen bliver et kursus over to hele

dage, der planlægges og gennemføres af DIF og Sportsrådet på Lolland. Uddannelsen skal

fokusere på grundlæggende pædagogiske værktøjer til at arbejde med målgruppen i forhold

til at introducere til fritids- og foreningslivet.

Udgifterne til kurset, udover planlægning og gennemførsel betales af DIF, for så vidt angår

foreningsmentorerne og af helhedsplanen for så vidt angår brobyggerne.

Der uddannes to forskellige mentorer:

1) Foreningsmentorer. Hver deltagende forening skal udpege en mentor, der har til opgave

at støtte sine trænere og være en slags sparring til, hvordan de træner når de er i boligområdet

og senere når de unge fra boligområdet kommer i klubberne . De skal sikre at foreningen er

Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Gang i den

- Minimum 30

børn, der ved

indsatsen start

ikke var medlem

af en forening er

blevet selvbetalte

medlemmer af en

forening eller

klub

- De børn der møder frem til

karruselaktiviteterne registreres. Herunder

noteres det om de ved aktivitetens start er

medlem af en forening.

21

klar til at tage imod også de udsatte børn og unge, der i nogle tilfælde kræver mere støtte

under træningen end ”normale” børn og unge.

Foreningsmentorerne vil være tilstede under aktivitetsforløbet i boligområdet og vil desuden

fungere som kontaktperson mellem helhedsplanen og foreningen.

Der forventes at blive uddannet 5-7 foreningsmentorer afhængigt af antal foreninger, der

deltager.

2) Brobyggere. Brobyggerne er unge mellem 16 og 20 der rekrutteres både fra boligområdet

og fra gymnasiet i Nakskov for at sikre en blanding af unge med forskellige erfaringer og

input. Brobyggerhvervet er frivilligt, men der skal udvikles et brobyggerbevis, som giver de

unge mulighed for at dokumentere deres frivillige arbejde, der kan give point i

uddannelsessystemet.

Brobyggerne bliver efter endt uddannelse koblet til en bestemt aktivitet/forening i

”karrusellen”, og har ansvar for at de børn og unge, der indgår i den aktivitet. I første omgang

skal de være til stede under aktivitetsforløbet i boligområdet så de på denne måde får

etableret et samarbejde/kendskab til den pågældende forening og deres trænere. Herefter

bliver brobyggerne ansvarlige for at følge de børn, der fortsætter i aktiviteten på foreningens

matrikel, hvis forældrene ikke kan det. De hjælper også børnene med at sørge for, at de har

det rigtige udstyr med, og med at opmuntre dem og fastholde deres interesse.

Håbet er, at der kan rekrutteres mellem 12 og 16 brobyggere.

Fastholdelse og forældreforankring

Brobyggerne skal støttes af helhedsplanens medarbejdere, der skal varetage det

grundlæggende pædagogiske arbejde i familien i forhold til på sigt at forankre ansvaret for

børnenes fritidsliv hos forældrene. Arbejdet kan illustreres i nedenstående tre-trins-model,

hvor formålet i sidste ende er, at forældrene selv overtager ansvaret for børnenes deltagelse i

deres fritidsaktivitet. Brobyggerne varetager det primære ansvar i fase 1, med hjælp fra

helhedsplanens medarbejdere i forhold til ansøgninger om fritidspas og indmeldelse. I fase 2

og 3 er det primært helhedsplanens medarbejdere, der støtter op om familien.

SAMARBEJDSRELATIONER

Barn hjælpes til

fritidsaktivitet

• Evt. ansøgning om fripas

• Indmeldelse

• Køb af udstyr

• Fastholdelse gennem at følge barnet til og fra

Forældre overtager ansvaret

• Forældre sørger for at sende børnene afsted

• Forældrene betaler kontingentet

• Forældrene kan søge råd hos helhedsplanens medarbejder.

Forældre involverer sig

• Forældrene er med i arrangementer i aktiviteten

• Forældrene deltager som frivillige i arrangementer eller som ledere/trænere

22

”Gang” i den gennemføres i samarbejde med Sportsrådet på Lolland og DIF, der står for at

udvikle og gennemføre uddannelsen for fritidsmentorer og brobyggere. Rekrutteringen og

opfølgningen på såvel brobyggerne og børnene gennemføres i samarbejde med HUB-UD.

MEDARBEJDERRESSOURCER

Aktiviteten forventes at trække 8 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og 6 timer

ugentligt fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 5 timer

ugentlig på aktiviteten.

Tidsforbruget dækker dels over planlægning og gennemførsel af ”karruselaktiviteterne”,

sparring til brobyggerne i forhold til at hjælpe de unge afsted til fritidsaktiviteter, formidling

af fritidspas og opfølgning og støtte til forældrene i forankringsfasen. Hertil kommer den tid

der bruges på dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og

løbende justering af samarbejdet med HUB-UD, DIF og Sportsrådet.

FORANKRING

Aktiviteten kan forankres dels i foreningerne i form af fastholdelsen af en mentorfunktion,

der også fremadrettet kan sikre en god integration af udsatte børn og unge i foreningslivet.

Lolland Kommune har allerede i dag en fritidspas ordning, hvor ressourcerne knap står mål

med behovet. Det kan overvejes om ordningen skal udvides både i form af større beløb til

fritidspas, men også i form af fortsættelse af brobyggerfunktionen.

5.3 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

Problemkompleks

Der er i såvel Nørrevænget som Birkevænget et ”uddannelses- og beskæftigelsesunderskud” i

forældregenerationen. Det ”smitter af” på gruppen af unge, der for en stor dels vedkommende

har det vanskeligt både i de sidste år i folkeskolen og det kommende 10-år efter.

Det betyder, at der er en risiko for, at de ikke kommer videre i job og uddannelse, og at de

ender på passiv forsørgelse . Det er væsentligt at undgå – ikke kun for de unge, men også for

boligområdet, fordi tilknytning til arbejdsmarkedet hænger sammen med øget overskud både

økonomisk og socialt. Det gavner fællesskabet, og er samtidig med til at forebygge restancer

og udsættelser.

Det kan også betyde, at risikoen for at blive fristet til hurtige penge og anseelse i de

kriminelle miljøer potentielt forøges. At nogle af de unge allerede er gået den vej bekræftes

af de problemstillinger boligområdet oplever i form af uro, uhensigtsmæssig adfærd og

manglende hensyntagen til det fælles samt af kriminalstatistikken for boligområdet.

Mål

Formålet er at sikre, at så mange som muligt af boligområdets unge dels består folkeskolens

afgangsprøve og dels kommer videre i uddannelse og job.

Indsatsen skal bidrage til, at bryde den sociale arv i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

og bidrage til et roligere boligområde.

23

Succeskriterier

Aktiviteter

Aktiviteten under uddannelse beskæftigelse og erhverv retter sig mod at hjælpe unge fra 7.

klasse og opefter til, i første omgang at bestå folkeskolens afgangsprøve og dernæst at

komme videre i enten ordinær uddannelse eller i særligt tilrettelagte forløb. Aktiviteterne skal

gennemføres i tæt samarbejde med Lolland Kommune, der har uddannelsesparathed og

fastholdelse som hovedtemaer i ungeindsatsen i beskæftigelsesplanen for 2016.

Indsatsen kommer til at indeholde følgende elementer

- Studiegruppe for 7. – 10. klasse

- Håndholdt opfølgning på uddannelsesplaner og STU forløb 17 – 25 årige

Studiegruppe

Helhedsplanen skal fra 2016 tilbyde et målrettet studiegruppeforløb for unge fra 7. klasse, der

har det svært i folkeskolen.

PROBLEMKOMPLEKS

Et mindre udsnit af de unge fra 7. klasse og opefter har så store vanskeligheder i skolen, at

der er en risiko for, at de ikke består dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen,

hvilket i dag er en forudsætning for, at komme videre i uddannelsessystemet. De har ofte ikke

hverken ro eller støtte til lektielæsningen hjemme og er ofte præget af et meget lille selvværd,

som følge af de mange nederlag i løbet af deres skolegang. De har derfor brug for massiv

støtte både fagligt og mentalt for at komme på omgangshøjde med deres klassekammerater.

MÅLGRUPPE

Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Uddannelse,

beskæftigelse

og erhverv

- 75 % af

boligområdets 16

- 20 årige er i

gang med eller

har afsluttet en

ungdoms- eller

erhvervsuddanne

lse

I dag er 27 ud af

42 unge i

aldersgruppen i

gang med eller har

afsluttet en

ungdoms- eller

erhvervsuddannels

e. Det svarer til

64%

Tallet opgøres ved udgangen af 2016 af UU-

vejledningen

- 40% af de 20 –

25 årige har

afsluttet eller er i

gang med en

kompetencegiven

de uddannelse.

I dag har 11 ud af

de 41 i

aldersgruppen

afsluttet eller er i

gang med en

kompetence-

givende

uddannelse. Det

svarer til 27 %

Tallet opgøres ved udgangen af 2016 af UU-

vejledningen.

24

Målgruppen er de 13 – 17 årige, der er i fare for ikke kunne bestå folkeskolens afgangsprøve

i dansk og matematik og for ikke at blive vurderet uddannelsesparate. Målgruppens størrelse

kan først afklares i forbindelse med den forestående karaktergivning, hvor det samtidig

vurderes om børnene er uddannelsesparate eller ej. Antallet oplyses af UU-vejledningen i

februar 2016.

MÅL

Målet er at de unge fra målgruppen, der skal op til afgangsprøve i hhv. 2016 og 2017 består

prøven. Samtidig er målet at de unge, der skal op i de kommende år, dømmes uden for

risikozonen, når helhedsplanen afsluttes medio 2017.

SUCCESKRITERIER

Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Studiegruppe - alle unge i

studiegruppen

består deres

årsprøve 2016 i

dansk og

matematik.

- Registrering i samarbejde med Byskolen og

de unge

- alle unge i

studiegruppen,

der skal til

afgangseksamen

i 2016 består

med minimum

karakteren 4

- Registrering i samarbejde med Byskolen og

de unge

- Alle unge i

studiegruppen

vurderes at være

uddannelsesparat

e ved opgørelsen

primo 2017

- UU leverer data

- Deltagernes

samlede

skolefravær for

2016 er lig eller

mindre end det

gennemsnitlige

fraværsniveau på

skolen for 2016

Nulpunktsmålinge

n kan først laves

når studiegruppens

deltagere er

udpeget.

Fraværsprocenten opgøres af Byskolen

INDHOLD OG PRAKSIS

Studiegruppen skal fungere som et trygt rum for de unge til at udvikle dels deres faglige

kundskaber og dels deres motivation og lyst til at gå i skole. Det skal ske gennem dels to

ugentlige ”studiegruppeaftner” og dels gennem besøg på uddannelsesinstitutioner og

arbejdspladser. Samtidig skal studiegruppen bidrage til at give de unge nogle gode oplevelser

sammen, som opbygger deres fællesskab og deres selvværd og hvor de får lov til at bruge

andre intelligenser end de rent boglige.

Sammensætning og opstart af studiegruppen

Studiegruppens unge udpeges til at deltage af en gruppe bestående af SSP, en repræsentant

25

fra de to primære skolers udskolingsteam og projektlederen for helhedsplanen, der vurderer

hvilke unge, der kunne have gavn af tilbuddet. Skolen formidler til forældrene at den unge

skal deltage i studiegruppen, som støtte til deres skolegang. Helhedsplanen og SSP afholder

herefter et møde med den unge og forældrene, hvor studiegruppens formål og aktiviteter

snakkes igennem og hvor forældrenes rolle fastlægges.

Studiegruppen kan løbende udvides efter behov ligesom unge, der ikke længere vurderes til

at være i risikozonen kan vælge at træde ud.

Studiegruppeaftener

Der afholdes studiegruppeaftner to gange ugentligt, hvor de unge starter med at lave mad og

spise sammen og derefter laver lektier eller særlige opgaver aftalt med deres lærer.

Studieaftnerne vil altid være bemandet af en medarbejder fra helhedsplanen. Derudover skal

der skaffes 1 – 2 frivillige voksne ”vejledere” enten fra boligområdet eller udefra, der

kommer fast i studiegruppen og hjælper de unge med madlavningen og opgaverne

Studiegruppeaftenerne kommer til at foregå på helhedsplanens kontor.

Motivationsfremme

For at kunne følge de unges progression og for at motivere dem skal deres afleveringer og

prøver på skolen følges tæt. Det betyder at de unge skal vise deres resultater i studiegruppen

og at der skal udvikles et fælles point-system, så de unge i fællesskab kan optjene point til

gode oplevelser. Det betyder at de unge ikke blot står til ansvar for sig selv og for

studiegruppens ”vejledere”, men også for deres kammerater i gruppen.

Der afsættes penge i budgettet til sjove oplevelser for de unge, som belønning for opnåede

resultater.

Opbygning af selvværd

Sideløbende med at opbygge de unges faglige kompetencer skal der også arbejdes på at

bygge de unges selvværd og samarbejdsevner op. Dette skal ske gennem aktiviteter, hvor de

får lov til at vise at de kan noget på andre områder end det boglige. Det kan være gennem

sport, madlavning, teater, musik, håndværk eller andet afhængig af gruppens

sammensætning. Kodeordet for aktiviteterne er samarbejde og udfordringer. De unge skal

yde noget for hinanden og udfordre sig selv.

Introduktion til uddannelse- og jobmuligheder

Som led i at motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse tager medarbejderen og

vejlederne de unge med til besøgsdage på de forskellige uddannelsesinstitutioner enten

individuelt eller med hele gruppen. Der skal også arrangeres besøg fra studievejledere

og/eller studerende fra uddannelsesinstitutionerne i studiegruppen, så de unge i mindre og

mere trygge rammer kan stille spørgsmål til uddannelsernes indhold og de krav der stilles.

Endelig skal der arrangeres virksomhedsbesøg, så de unge får en fornemmelse for hvilke

muligheder de har efter en ungdomsuddannelse. Også her skal der arbejdes på, at få

arbejdsgivere eller faglærte medarbejdere ud til studiegruppen og fortælle om deres fag og

deres hverdag. Besøgene i og udenfor boligområdet skal arrangeres med udgangspunkt i de

unges interesser. Dette kan også bruges som led i at opbygge en relation til virksomhederne i

forhold til ansættelse i fritidsjob, som er beskrevet nærmere under Børn, Unge og

Familieindsatsen.

MEDARBEJDERRESSOURCER

Aktiviteten forventes at trække 14 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og 6 timer

ugentligt fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 8

timer ugentlig på aktiviteten.

26

Tidsforbruget dækker dels over driften af studiegruppen samt planlægning og gennemførsel

af ture og aktiviteter. Hertil kommer tid til individuel opfølgning og støtte imellem

studiegruppeaftenerne. Endelig anvendes tiden til dokumentation af aktiviteten, opfølgning

på succeskriterier og milepæle og løbende justering af samarbejdet med SSP og skolerne.

SAMARBEJDSRELATIONER

Indsatsen skal ske i et tæt samarbejde med Fjordskolen, UU og SSP. Helt konkret i form af

den indledende ”visitering” til studiegruppen. Samarbejdet er beskrevet nærmere i den

vedlagte samarbejdsaftaler med hhv. Fjordskolen og SSP.

FORANKRING

Studiegruppemetoden kan alt efter dens resultater forankres som et af Lolland Kommunes

tilbud til de unge, der er i risiko for, at gå ud af folkeskolen uden en adgangsgivende karakter

i dansk og matematik. Det skal alt efter resultaterne vurderes, hvor stor betydning det lokale

perspektiv har for metodens succes – altså hvor meget det betyder, at det er foregået i

boligområdet.

Kompetencer til livet

PROBLEMKOMPLEKS

Både i boligområdet og i Lolland Kommune generelt er der en udfordring både omkring at få

de unge videre fra folkeskolen og over i en ungdomsuddannelse, men også omkring at få

unge videre fra en gymnasiel uddannelse og over i en kompetencegivende uddannelse, der

bliver mere og mere nødvendig, for at komme i betragtning til et job.

Særligt de udsatte unge, der slås med flere udfordringer end bare at vælge retning i livet har

brug for ekstraordinær støtte til at følge den uddannelsesplan, UU laver sammen med den

unge.

Nogle af de unge ender med at droppe helt fra deres uddannelsesplan og ender som ”sofa-

liggere”. Det vil sige at de ikke er i gang med hverken job eller uddannelse og ikke modtager

nogle ydelser fra det offentlige, men forsørges af deres forældre.

Problemet for boligområdet med disse unge på den korte bane er, at nogle af dem konverterer

deres manglende tilknytning til job og uddannelse til uhensigtsmæssigt tidsfordriv i

boligområdet og fastholder hinanden i den hverdag. På den lange bane er den manglende

tilknytning til job og uddannelse med til at reproducere den sociale arv og fastholde

boligområdet som et sted hvor normen er, ikke at være på arbejdsmarkedet.

MÅLGRUPPE

Målgruppen er de 15 – 25 årige, der har afsluttet grundskolen, og som har behov for støtte til

at påbegynde eller fastholdes i videre uddannelse eller job. Samlet udgør målgruppen 76

unge, inddelt i 3 undermålgrupper:

1. Unge på uddannelseshjælp eller anden offentlig forsørgelse, der har brug for støtte til at

komme i gang med en uddannelse eller job eller at blive klar til at påbegynde uddannelse

eller job. Den målgruppe udgør 15 personer. Tallet er oplyst af Jobcenteret i Lolland

Kommune og rummer unge på uddannelseshjælp, der er enten aktivitetsparate (7 i alt) eller

uddannelsesparate (5 i alt) samt unge på anden offentlig forsørgelse (3).

2. Unge der er tilmeldt og/eller påbegyndt en uddannelse, og som har behov for hjælp til at

fastholdes i sin uddannelsesplan. Den samlede målgruppe udgør 36 unge, fordelt på

27

erhvervsuddannelser , gymnasiale uddannelser og øvrige kursusforløb, herunder STU. Der er

behov for en nærmere kortlægning af hvor mange af dem, der har behov for støtte.

Kortlægningen laves i samarbejde med UU og vil ske i løbet af efteråret 2015, så målgruppen

er indkredset ved indsatsens start i 2016.

3. Unge, der har afsluttet enten grundskole eller ungdomsuddannelse, og som ikke er kommet

videre med hverken uddannelse eller job, men er selvforsørgende. Den målgruppe udgør 25

unge. Tallet er oplyst af UU Lolland-Falster.

MÅL

Målet med aktiviteten er, at støtte og motivere særligt de udsatte unge til at følge deres

uddannelsesplan, og støtte dem i, at kunne fungere og trives i et uddannelsesmiljø.

SUCCESKRITERIER

Aktivitet Succeskriterier Nulpunkts

måling

Målemetode

Kompetencer

til livet Minimum 5 af de 7

målgruppe 1 unge, der

er vurderet

aktivitetsparate

vurderes ved udgangen

af 2016 til at være

uddannelsesparate

7

aktivitetspar

ate (Med

forbehold

for at tallet

kan ændres

pr. 1/1.

Tallet opgøres af Jobcenteret

28

INDHOLDET OG PRAKSIS

Individuel rådgivning

Rådgivningen skal ske som en vekselvirkning mellem at de unge selv kan opsøge hjælpen, og

at helhedsplanens medarbejder opsøger den unge. Støtten kan bestå i samtaler om motivation,

faglige og sociale udfordringer på studiet eller udfordringer derhjemme. Den kan også bestå i,

at tage med den unge til samtaler med UU eller studievejledere og på besøg på

uddannelsesinstitutioner. Endelig kan støtten handle om helt praktisk hjælp til ansøgninger,

blanketter osv. i forbindelse med de unges optagelse på uddannelse, ansøgning om SU osv.

Rådgivningen kan også omfatte samtaler med forældrene, for at sikre at de også inddrages og

støttes i at tage ansvar for den unges uddannelse.

Styrkelse af læringsparathed

Der afsættes penge i helhedsplanen til at lave fælles aktiviteter med de unge, der har til

formål at styrke deres motivation, koncentrationsevne, sociale kompetencer og

samarbejdsevner. Aktiviteterne kan også have til formål at styrke de unges kendskab til

samfundets opbygning. Udgangspunktet skal altid være, at aktiviteten er med til at øge

sandsynligheden for at de unge fastholdes i deres uddannelse.

Aktiviteterne kan foregå både i og udenfor boligområdet, som enkeltstående arrangementer

eller forløb og kan også arrangeres i samarbejde med eksterne foreninger eller virksomheder.

MEDARBEJDERRESSOURCER

Aktiviteten forventes at trække 15 timer ugentligt projektlederen.

Tidsforbruget dækker dels over den opsøgende individuelle rådgivning til de unge samt

planlægning og gennemførsel af ture og aktiviteter. Hertil kommer den tid der bruges på

dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og løbende justering

af samarbejdet med UU og jobcenteret.

SAMARBEJDSRELATIONER

Indsatsen gennemføres i samarbejde med jobcenterets mentorteam, der er tilknyttet de unge

der er på uddannelseshjælp. Samarbejdet er nærmere beskrevet i den vedlagte

samarbejdsaftale.

Der samarbejdes desuden med UU omkring fastholdelsen af de unge, der er i uddannelse.

Udover det konkrete samarbejde om de unge, deltager helhedsplanens projektleder i

Minimum 3 af de 5

målgruppe 1 unge, der

vurderedes

uddannelsesparate er

påbegyndt en

uddannelse

5

uddannelses

parate (Med

forbehold

for at tallet

kan ændres

pr. 1/1.)

Tallet opgøres af Jobcenteret

Alle unge i målgruppe

2 er fortsat studieaktive

ved udgangen af 2016

36 Tallet opgøres af UU

Minimum 5 unge i

målgruppe 3 er kommet

i gang med job eller

uddannelse

0 Tallet opgøres af UU

29

Ungenetværket, som UU Lolland-Falster er tovholder for. Netværket består af aktører fra

forskellige sektorer i Lolland Kommune, samarbejdspartnere fra

ungdomsuddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra forskellige indsatser, som rækker ind

i det fælles samarbejde om de unge i Lolland Kommune. Netværket mødes ca. 3 gange årligt.

FORANKRING

Hvis resultaterne af det håndholdte opfølgningsarbejde viser sig at være gode vil aktiviteten

med fordel kunne bæres med videre i en ny helhedsplan, eller alternativt forankres som en del

af den kommunale drift.

5.4 Udsatte beboere

Problemkompleks

Medarbejderne oplever i dag, at mange beboere kommer til dem med behov for hjælp til at

forstå breve fra offentlige myndigheder, hjælp til at komme i gang med NEM-ID, hjælp til

dialogen med de kommunale sagsbehandlere osv. Der er behov for at systematisere

beboerrådgivningen og arbejde med opbygningen af nogle strukturer, der gør, at beboerne

også efter helhedsplanens udløb, ved hvor de kan få hjælp til den slags spørgsmål.

Samtidig oplever, særligt Birkevænget, en del konflikter beboerne imellem. Det bunder i

mange tilfælde i, at nogle beboere har svært ved at begå sig socialt, og ikke formår at tage de

hensyn det kræver at bo i et fællesskab. Det er problematisk i forhold til det generelle

ejerskab for afdelingen, der sygner hen, hvis det opleves, at der ikke er et fælles normsæt for

adfærd. Det udtrykker sig, foruden i konflikter, også i lavere grad af vedligehold og

påpasselighed over for de fælles faciliteter.

Mål

Formålet er, at øge selvhjulpenhed og trivsel blandt de udsatte beboere. Formålet er samtidig

at øge forståelsen for det fælles normsæt i afdelingerne, så tilliden mellem beboerne øges og

konflikterne mindskes.

Målet er at nedbringe antallet af beboerklager og mængden af uhensigtsmæssig adfærd og

misligehold af lejemål i afdelingen. På lang sigt er det målet at bidrage til at øge målgruppens

handlekompetence i forhold til at begå sig i det offentlige system og i fællesskabet i

afdelingen.

Succeskriterier

Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Udsatte

beboere De månedlige

udgifter til

udbedring af

skader i

lejlighederne

relateret til

misligehold er

faldet

Det nuværende

niveau opgøres som

et gennemsnit af

udgifterne for

november og

december 2015.

Indsættes i

målopfyldelsesskema

et i januar 2016

Udgifterne registreres og opgøres

månedligt af driften i Lejerbo og NAB

30

Mandetimer brugt

til håndtering af

uhensigtsmæssig

brug af

skraldeskurene er

faldet

Det nuværende

niveau opgøres som

et gennemsnit af

udgifterne for

november og

december 2015.

Indsættes i

målopfyldelsesskema

et i januar 2016

Timerne registreres og opgøres månedligt

af driften i Lejerbo og NAB

Antallet af

naboklager er

faldet

Det nuværende

niveau opgøres som

et gennemsnit af

udgifterne for

november og

december 2015.

Indsættes i

målopfyldelsesskema

et i januar 2016

Sagerne registreres og opgøres månedligt

af administrationen i Lejerbo og NAB

Aktiviteter

Ønsket er at fortsætte de nuværende to aktiviteter, nemlig:

Beboercaféen

Opsøgende rådgivning og mægling

Beboercaféen

PROBLEMKOMPLEKS

Der er en del af beboerne i boligområder, der isolerer sig og som har et svagt socialt netværk

i boligområdet og som måske kun har kontakt til det omkringliggende samfund via deres

kommunale støtte-kontakt-person eller bostøtte. Udfordringen for boligområdet er, at de

udsatte beboere ikke indgår i afdelingens fællesskab og dermed heller ikke indgår i sociale

relationer, der kan være med til at forme forståelsen for de fælles normer og uskrevne regler i

afdelingen. Samtidig gør de svage relationer, at det bliver vanskeligere at bede om hjælp og

at tolerancen den anden vej bliver mindre.

MÅLGRUPPE

Den primære målgruppe er de ca. 30 beboere, der enten er tilknyttet SKP, som har en

kommunal bostøtte tilknyttet eller som helhedsplanen er i kontakt med eller er bekendt med.

Størstedelen af dem bosat i Birkevænget. Vurderingen er dog at målgruppen potentielt er

større, da mange af dem lever meget isoleret, og først bemærkes, hvis der er problemer med

lejemålet.

MÅL

Målet med aktiviteten er dels at få et bedre overblik over målgruppens størrelse og dels at

etablere et tillidsforhold til de sårbare beboere, der gør det muligt at arbejde målrettet på at

styrke deres mestringsevne i hverdagen. Det gælder både i forhold til at øge forudsætningerne

for egen trivsel, men også deres forudsætninger for at indgå i afdelingens fællesskab. Målet

er samtidig at etablere en tryg platform for at indgå i sociale relationer både i og udenfor

boligområdet.

31

SUCCESKRITERIER

INDHOLD OG PRAKSIS

Cafeen skal være åben 1 gang ugentligt i to timer.

Caféen er åben for alle beboere, men er særlig målrettet de udsatte beboere. Caféen skal

fungere som en tryg platform for de første små skridt i retning af at indgå i det fælles i

boligområdet.

Caféen vil blive ramme om mindre oplæg og aktiviteter, som der er interesse for blandt

beboerne. Erfaringer viser nemlig, at nogle er mest trygge ved at komme første gang, hvis der

er noget konkret at komme til. Det mindsker ”risikoen” for at føle sig alene og udenfor, hvis

der ikke kommer nogle, man kender i forvejen.

Caféen vil også fungere som platform for brobygning til kommunens mange øvrige tilbud til

målgruppen, som helhedsplanens medarbejdere skal fungere som bindeled til. Blandt andet

ved konkret at følge beboerne afsted, hvis de ikke selv kan komme afsted.

Borgerservice vil komme fast i caféen hver 14. dag, hvor de står til rådighed for beboerne

med hjælp til alt fra nem-ID til andre spørgsmål om beboernes situation.

Det forventes at der i helhedsplanens første fase skal bruges lang tid på det opsøgende

relationsdannende arbejde, før målgruppen er klar til at komme i caféen. Dette vil ske i tæt

samarbejde med SKP og de kommunale bostøtter, i forhold til de beboere, som de har en

relation til.

SAMARBEJDSRELATIONER

Der samarbejdes med borgerservice jf. beskrivelsen ovenfor og i den vedlagte

samarbejdsaftale. Desuden samarbejdes med Socialpsykiatriens udkørende medarbejdere i

SKP og bostøtte-teamet om at formidle tilbuddet til den del af målgruppen, de er tilknyttet,

hvilket er nærmere beskrevet i den vedlagte samarbejdsaftale.

Endelig arbejdes der allerede nu på at etablere samarbejder med de foreninger og kommunale

institutioner, der har tilbud til målgruppen, som helhedsplanen skal bidrage med at bygge bro

til. Det er pt. Frelsens Hær, Den boligsociale fond, Socialpsykiatriens tilbud ”Teglgården” og

Frivilligcentret.

MEDARBEJDERRESSOURCER

Aktiviteten forventes at trække 8 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og 8 timer

ugentlig fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 2 timer

ugentligt på aktiviteten.

Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Beboercaféen - Der er skabt

kontakt til

minimum 20 af

de 30 kendte

beboere i

målgruppen

Der er i dag

kontakt til 7 i

målgruppen.

Registrering

- 15 af dem har

deltaget

minimum 2

gange i

beboercaféen

Opgøres ved optælling af hhv. antal

forskellige deltagere fra målgruppen i

beboercafeen og antal gengangere fra

målgruppen

32

Tidsforbruget dækker over det opsøgende arbejde, der skal til for at bringe målgruppen til

beboercaféen, drift af caféen samt planlægning af oplæg og aktiviteter. Hertil kommer den tid

der bruges på dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og

løbende koordinering og justering af samarbejdet med Borgerservice og Socialpsykiatrien.

FORANKRING

Driften af beboercaféen skal forsøges forankret på frivillige hænder enten i eller udenfor

boligområdet, hvis der er tilslutning til tilbuddet. Borgerservices fremskudte indsats i caféen

kan ligeledes overvejes forankret som et fast tilbud for fortsat at sikre brobygningen til de

kommunale tilbud for målgruppen.

Det kan også overvejes at fortsætte tilbuddet som en del af en evt. kommende helhedsplan.

Opsøgende rådgivning og mægling

PROBLEMKOMPLEKS

Boligområdet er præget af mange nabokonflikter og af en stor beboerudskiftning. Det kan

delvis føres tilbage til de mest udsatte som er målgruppen for beboercaféen, men knytter sig

også til en bredere gruppe af beboere, der ikke kan betragtes som meget udsatte men som

generelt har få ressourcer både økonomisk og socialt. De manglende ressourcer fører i mange

tilfælde til en ligegyldighed over for det fælles, fordi beboerne ikke har overskud til at sætte

sig i de øvrige beboeres sted, men kæmper for at klare egne problemer.

MÅLGRUPPE

Målgruppen skal primært findes blandt de ca. 300 beboere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Det er ofte her ressourcerne er små og hvor udfordringer omkring at få hverdagen til at

hænge sammen opstår. Det er dog ikke muligt at indkredse målgruppen nærmere fordi det er

meget personafhængigt.

MÅL

Målet er, at der bliver færre konflikter og en øget trivsel i boligområdet som følge af, at

områdets ressourcesvage beboere har fået hjælp til at klare deres hverdag både økonomisk og

socialt.

SUCCESKRITERIER

Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode

Opsøgende

rådgivning og

mægling

- Der er givet

rådgivning til

minimum 50

forskellige

borgere

- Registrering

- Der er bygget

bro til et

kommunalt eller

privat

hjælpetilbud i

mindst 20 sager

- Registrering

- Der er opnået

mæglingsmøde i

minimum 5 sager

i Birkevænget

- Registrering

33

INDHOLD OG PRAKSIS

For at imødekomme udfordringerne omkring nabokonflikter og manglende forståelse for det

at bo alment fortsættes den opsøgende rådgivning og mæglingsindsats i afdelingerne.

Rådgivningen skal imødekomme behovet for hjælp til kontakten til myndighederne og

generel forståelse for det offentlige system. Der vil også blive ydet økonomisk rådgivning til

udsættelsestruede beboere i Birkevænget, hvilket skal bidrage til at nedsætte

fraflytningsprocenten og dermed øge stabiliteten i beboermassen. Nørrevænget er omfattet af

det centrale tilbud i Boligkontoret Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke brug for

den lokale økonomiske rådgivning.

Helhedsplanens medarbejdere bliver i helhedsplanperioden den opsøgende part overfor de

beboere, som drift og administration oplever, at der klages over, eller som på anden måde er

genstand for bekymring.

Rådgivningen kommer til at foregå i tæt samarbejde med Socialpsykiatrien, der kobles på de

enkelte sager, hvis der er behov for det. Derudover skal helhedsplanens medarbejdere fungere

som brobyggere ind i de øvrige sektorer i kommunen og til øvrige sociale tilbud i kommunen.

MEDARBEJDERRESSOURCER

Aktiviteten forventes at trække 15 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og projektlederen

forventes at bruge i gennemsnit 3 timer ugentlig på aktiviteten.

Tidsforbruget dækker dels over det opsøgende arbejde og mægling i konfliktsager, den

individuelle økonomiske og sociale rådgivningsindsats og brobygning til kommunale

instanser og tilbud. Hertil kommer den tid der bruges på dokumentation af aktiviteten,

opfølgning på succeskriterier og milepæle og løbende koordinering og justering af

samarbejdet med SKP, driftspersonalet og administrationen på NAB og Lejerbos

afdelingskontorer.

SAMARBEJDSRELATIONER

Indsatsen vil ske i et tæt samarbejde med driftspersonalet i de tre afdelinger samt

Boligkontoret og Lejerbos afdelingskontorer i Nakskov og Næstved og SKP.

FORANKRING

Aktiviteten forankres gennem opbygningen af en samarbejdsstruktur mellem administration,

driften og kommunen, der tydeliggør arbejdsgangene og ansvarsfordelingen mellem parterne

i håndteringen af udsatte beboere.

6 Organisering og evaluering

6.1 Organisation Helhedsplanen styres formelt af en nedsat styregruppe hvis opgave er, at sikre at

helhedsplanens indsatser udføres i tråd med den måde, de er beskrevet på i helhedsplanen.

Styregruppen sammensættes på følgende måde:

Styregruppe:

1 beboerdemokratisk repræsentant fra Lejerbo Lolland

1 administrativ repræsentant for Lejerbo Lolland

1 beboerdemokratisk repræsentant fra NAB

1 administrativ repræsentant for NAB

34

1 boligsocial konsulent fra Boligkontoret Danmark

1 repræsentant for Udvikling og erhverv, Lolland Kommune

1 repræsentant for Social og Arbejdsmarked, Lolland Kommune

1 repræsentant for Børn og Unge, Lolland Kommune

1 repræsentant for Fællessekretariatet Lolland-Falster

Der kan inviteres fagpersoner eller lokale ressourcepersoner med i styregruppen efter ønske

fra den faste styregruppe.

Styregruppen mødes 4 gange årligt, hvor de tager stilling til økonomien og fremdriften i

helhedsplanen, ud fra det opstillede budget og de opstillede milepæle og succeskriterier.

Det er styregruppens ansvar at sikre, at helhedsplanen gennemføres som beskrevet. Det er

desuden styregruppens ansvar at sikre de nødvendige omprioriteringer i budgettet og

indsatserne, hvis der viser sig behov for det.

Helhedsplanens projektleder er sekretær for styregruppen og er i samarbejde med den

boligsociale gruppeleder fra Boligkontoret Danmark ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden,

statusrapporter, beslutningsoplæg og referater. Projektlederen er desuden ansvarlig for, at

referaterne fra styregruppemøderne tilgår følgegruppens medlemmer.

Følgegruppe

For at sikre at aktiviteterne hele tiden er afstemt med behovene i afdelingerne, nedsættes en

følgegruppe, der har til opgave at drøfte aktiviteternes konkrete gennemførsel. Følgegruppen

mødes én gang månedligt.

Følgegruppens faste medlemmer består af afdelingsbestyrelserne i de tre afdelinger samt 1

repræsentant for driftspersonalet for hver af de tre afdelinger. Løst tilkoblet følgegruppen er

afdelingernes aktive frivillige, der efter ønske kan indtræde i følgegruppen.

Følgegruppen har ikke nogen formel beslutningskompetence i forhold til økonomien eller den

overordnede retning i projektet, men kan i samarbejde med projektlederen komme med

forslag til nye eller justerede aktiviteter inden for helhedsplanens rammer.

Projektlederen i helhedsplanen er sekretær for følgegruppen og er ansvarlig for udarbejdelse

af dagsorden, debatoplæg og referat fra møderne. Projektlederen er desuden ansvarlig for at

bringe følgegruppens input videre til styregruppen i form af statusrapporter og

beslutningsoplæg.

Fællessekretariatet for Lolland og Guldborgsund

Det nuværende samarbejde med Fællessekretariatet for Lolland og Guldborgsund skal i

overgangshelhedsplanen styrkes, med henblik på at indlede drøftelserne omkring en evt.

fælles helhedsplan for Lolland for 2017 og frem.

I praksis kommer samarbejdet til at bestå af følgende:

Gensidig styregrupperepræsentation

Forretningsføreren for Lejerbo Lolland og den boligsociale gruppeleder for Boligkontoret

Danmark får sæde i fællessekretariatets styregruppe ligesom lederen for fællessekretariatet

får sæde i styregruppen for helhedsplanen for Nørrevænget og Birkevænget.

Sparring om lokale forhold

35

Lederen for fællessekretariatet står til rådighed for projektlederen af helhedsplanen for

sparring på:

- strategiske beslutninger hvor lokale politiske forhold kan have indflydelse

- konkrete gennemførsel af aktiviteter i helhedsplanen, hvor lokale forhold kan have

indflydelse på den

- mulige samarbejdspartnere lokalt

Tværgående koordinatormøde

Én gang månedligt er fællessekretariatet vært for et møde for koordinatorerne for

helhedsplanerne. Her har projektlederen for helhedsplanen i Nakskov hidtil deltaget og den

praksis fortsættes i den kommende helhedsplan. Mødet er et forum for erfaringsudveksling

mellem koordinatorerne og er også platform for opdyrkning af nye samarbejdsprojekter på

tværs af helhedsplanerne.

Temaseminar

Hvert halve år samles alle medarbejderne under fællessekretariatet til et heldagsseminar, hvor

der drøftes et eller flere temaer med relevans for helhedsplanerne. Det vil typisk have faglig-

metodisk karakter, men kan også have fokus på organisering og samarbejde, eller på de

politiske vinde henholdsvis i kommunerne og i Landsbyggefonden på områder der berører

det boligsociale felt.

Her vil medarbejderne fra helhedsplanen for Nørrevænget og Birkevænget fremadrettet

deltage.

Afdelingsbestyrelsesseminar

Fællessekretariatet afholder halvårligt et halvdagsseminar for bestyrelserne i de afdelinger,

der er omfattet af en helhedsplan i Lolland og Guldborgsund Kommune. Seminaret skal

bruges til at drøfte hvordan bestyrelserne og helhedsplanerne kan få mest udbytte af hinanden

og som forum for erfaringsudveksling omkring hvad der virker og ikke virker lokalt.

Her vil bestyrelserne i den kommende helhedsplanperiode inviteres med.

7 Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen Se bilag