endelig helhedsplan nørrevænget og birkevænget 2016 - 2017 ... · 5 7,1%. hvis man deler gruppen...
TRANSCRIPT
1
Indhold 1 Forord ................................................................................................................................. 3
2 Resumé ............................................................................................................................... 3
3 Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde ............................ 4
3.1 Afdelingernes beboersammensætning......................................................................... 4
3.2 Opsamling og perspektiver.......................................................................................... 6
4 Vision og overordnede mål ................................................................................................ 7
4.1 Vision .......................................................................................................................... 7
4.2 Mål .............................................................................................................................. 7
4.3 Succeskriterier ............................................................................................................. 8
5 Indsatserne ......................................................................................................................... 8
5.1 Introduktion til indsatserne.......................................................................................... 8
Medarbejderressourcer og fysiske faciliteter ..................................................................... 9
Tværgående tematikker ...................................................................................................... 9
5.2 Børn, unge og familier .............................................................................................. 10
Problemkompleks ............................................................................................................ 10
Mål ................................................................................................................................... 10
Succeskriterier.................................................................................................................. 11
Aktiviteter ........................................................................................................................ 11
En god start - familieindsats ............................................................................................ 11
Fra lommepenge til løn .................................................................................................... 14
Gang i den ........................................................................................................................ 18
5.3 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv ...................................................................... 22
Problemkompleks ............................................................................................................ 22
Mål ................................................................................................................................... 22
Succeskriterier.................................................................................................................. 23
Aktiviteter ........................................................................................................................ 23
Studiegruppe .................................................................................................................... 23
Kompetencer til livet........................................................................................................ 26
5.4 Udsatte beboere ......................................................................................................... 29
Problemkompleks ............................................................................................................ 29
Mål ................................................................................................................................... 29
Succeskriterier.................................................................................................................. 29
Aktiviteter ........................................................................................................................ 30
2
Beboercaféen.................................................................................................................... 30
Opsøgende rådgivning og mægling ................................................................................. 32
6 Organisering og evaluering .............................................................................................. 33
6.1 Organisation .............................................................................................................. 33
Styregruppe: ..................................................................................................................... 33
Følgegruppe ..................................................................................................................... 34
Fællessekretariatet for Lolland og Guldborgsund............................................................ 34
7 Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen .............................................. 35
3
Helhedsplan for Nørrevænget og Birkevænget
1 Forord Lejerbo Lolland og Nakskov Almene Boligselskab indgik i april 2015 et samarbejde om en
fælles helhedsplan for afdelingerne Birkevænget og Nørrevænget i Nakskov. Denne
helhedsplan bygger ovenpå den omskrevne helhedsplan, der blev skrevet i forbindelse med
Riddersborgparkens udtræden og Birkevængets indtræden.
Helhedsplanen er en kort overgangshelhedsplan, der løber fra 1. januar 2016 til 30/6 2017.
Med den løsning udløber alle helhedsplaner i Lolland Kommune samtidig, hvilket giver basis
for en fælles helhedsplan på tværs af de udsatte boligområder i Lolland Kommune i årene
fremover.
2 Resumé Afdelingerne Nørrevænget og Birkevænget er begge afdelinger, som oplever en række
udfordringer i det daglige. Problematikkerne i afdelingerne drejer sig bl.a. om familier med
ressourcesvage forældre med lav eller ingen uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning, og
hvor børnene mangler rollemodeller og tilknytning til det omkringliggende skole- og
fritidsliv. Samtidig opleves problemer med mislighold af både lejemål og fællesarealer, samt
et udfordret naboskab, der flere steder er præget af mistillid og konflikter.
Målet med helhedsplanen er at styrke de svage beboere, således at både børn og voksne
bliver styrket i deres dagligdag i form af en øget ansvarsfølelse og engagement i eget liv
såvel som i fælleskabet i boligafdelingerne. Håbet er at arbejdet med afdelingens beboere vil
resultere i en lavere fraflytningsprocent, en reduktion i mængden af hærværk og mislighold i
afdelingerne og ikke mindst en øget trivsel for beboerne.
Der er på baggrund af ovenstående problematikker udvalgt tre indsatsområder; 1) Udsatte
beboere, 2) Børn, unge og familier samt 3) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv. På tværs af
disse er desuden vedtaget to tværgående temaer, som vil præge måden, hvorpå arbejdet
udføres i praksis. Temaerne er: 1) Mental og fysisk sundhed og 2) Frivillighed, fællesskab og
demokrati.
Boligkontoret Danmark fungerer som administrator for helhedsplanen i Nørrevænget og
Birkevænget, og varetager ledelsesansvaret for helhedsplanens medarbejdere, herunder den
daglige fremdrift. Helhedsplanens overordnede fremdrift sikres af styregruppen, der samtidig
har ansvaret for helhedsplanens økonomi.
Udover styregruppen nedsættes en følgegruppe bestående af lokale driftsfolk og
afdelingsbestyrelserne. Formålet med følgegruppen er at sikre, at aktiviteternes gennemførsel
er afstemt med behovene i afdelingerne.
Endvidere indtræder helhedsplanen delvist i Fællessekretariatet for Lolland og
Guldborgssund, med henblik på at styrke det tværgående samarbejde og indlede drøftelser
om en fremtidig fælles helhedsplan for Lolland.
4
3 Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde
Genhusningen af en stor andel af beboerne fra Riddersborgparken har betydet, at
Nørrevænget og naboafdelingen Birkevænget har aftaget en væsentlig andel af de udsatte
familier, der før var huset i Riddersborgparken. Konsekvensen af det er, at koncentrationen
og dermed også problematikkerne er blevet væsentlig større i Nørrevænget og Birkevænget.
De mærkbare udfordringer er koncentreret om en større gruppe udsatte familier, hvis børn og
unge medvirker til uro og utryghed. Helhedsplanens medarbejdere oplever, at der er mange
børn i boligområdet som vokser op i familier, med meget få ressourcer både økonomisk,
kulturelt, kognitivt og socialt. Forældrene formår ikke at udgøre rolle modeller for deres børn
og rollemodellerne er heller ikke i stort omfang til stede i boligområdet generelt. Relationen
til det omkringliggende skole og fritidsliv er vag og tilliden til det offentlige system lille.
Boligområderne er samtidig præget af, at de udsatte beboere har svært ved at vedligeholde
deres lejemål samt tilpasse sig de skrevne såvel som uskrevne regler og normer. Det giver sig
blandt andet udslag i nabokonflikter, som bidrager negativt til bomiljøet og trivslen og
samtidig sluger tid i administrationerne , som kunne være brugt mere konstruktivt.
Samtidig er boligområderne præget af ligegyldighed overfor de fælles faciliteter og det
trækker mange ressourcer for driften, der bruger mange timer og penge på oprydning og
opbedring.
I Nørrevænget har det også betydet, at engagementet i beboerdemokratiet og fælles
arrangementer har været meget lavt i en årrække, og det er fortsat en udfordring i afdelingen.
I Birkevænget derimod er der god opbakning til fællesarrangementerne og beboerdemokratiet
fungerer også fint. Her er opgaven derfor at støtte op om, at det bevares i en situation med
mange nye – og udsatte – beboere.
3.1 Afdelingernes beboersammensætning Beskrivelsen af afdelingernes beboersammensætning er baseret på KÅS tal hentet i
sommeren 2015.
Børn, familier og alderssammensætning
I Nørrevænget og Birkevænget er beboersammensætningen kendetegnet ved, at have en
højere andel af børn og unge i alderen 0-17 år end Lolland Kommune som helhed hvor
andelen af børn og unge er 17%. I Nørrevænget udgør aldersgruppen 34% af beboerne, og i
Birkevænget udgør samme aldersgruppe 27%.Af disse børn og unge har 58% af dem der bor
i Birkevænget en enlig forsørger og for dem der bor i Nørrevænget er det 61%. Hvis man
sammenligner med Lolland kommune(24%), er antallet af børn med enlig forsørgere således
mere end det dobbelte i disse boligområder.
Afdelingerne er lidt forskellige, hvis man ser på den ældre beboergruppe. Her er der i
Nørrevænget 14% i aldersgruppen 65 år eller derover, og i Birkevænget er andelen 31%. I
Lolland Kommunes om helhed er der 27% som er 65 år eller derover.
Hvis man ser på andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, er der 47% med
anden etnisk baggrund i Nørrevænget og 33% i Birkevænget. Tallet for Lolland Kommune er
5
7,1%. Hvis man deler gruppen beboere med anden etnisk baggrund op (se diagram
nedenunder), ser man at næsten alle er indvandrere og efterkomme fra ikke-vestlige lande.
96% i Nørrevænget og 93% i Birkevænget. For Lolland Kommune er andelen indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande 65%.
Dette behøver ikke udgøre et problem i sig selv, men hvis en stor del af indvandrerne
kommer som flygtninge fra regioner i krig kan familierne være plaget af traumer af
forskellige slags, som gør det svært at opretholde et fungerende familieliv.
Uddannelse
Afdelingernes uddannelsesniveau ligger markant lavere end Lolland Kommunes. I 2014 var
der i Nørrevænget 39 % og Birkevænget 37% i alderen 15-64 som havde grundskole som den
højeste fuldførte uddannelse. For Lolland Kommune som helhed er tallet 28 procent.
Samtidig kan man se, at det er færre som har en erhvervs- og kort videregående uddannelse i
Nørrevænget (28%) og Birkevænget (25 %) end i Kommunen (41 %) i aldersgruppen 15-64.
Andelen erhvervs- og kort videregående uddannelse er stigende i Nørrevænget (19% i 2010)
og faldende i Birkevænget (27% i 2010), men om dette er et resultat af indflytning eller af det
arbejde som helhedsplanen har været i gang med i Nørrevænget kan ikke udlæses af
statistikken. Samme trend kan man se for mellemlang og lang videregående uddannelse, altså
stigende i Nørrevænget og faldende i Birkevænget, her er det dog på en lavere niveau:
Nørrevænget (5,4% i 2014 og 3,1 i 2010) og Birkevænget (3,8% i 2014 og 6,1 i 2010).
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
100,0
120,0
Ind
van
dre
re o
gef
terk
om
me
re f
rave
stlig
e la
nd
e
Ind
van
dre
re/e
fter
kom
me
re f
ra ik
ke-
vest
lige
lan
de
Ind
van
dre
re f
ra ik
ke-
vest
lige
lan
de
Efte
rko
mm
ere
fra
ikke
-ve
stlig
e la
nd
e
Indvandrere og efterkommere opdelt, 2014
Birkevænget
Nørrevænget
Lollands Kommune
6
Beskæftigelse og ledighed
Ser man på beskæftigelsen i afdelingerne, er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet
(de der ikke er i beskæftigelse eller ledige, fx barsel, pensionister og passive
kontanthjælpsmodtagere) 56% i Nørrevænget, og 70% i Birkevænget. Færre beboere er i
arbejde i afdelingerne end i Lolland Kommune som helhed, hvor 33% står uden for
arbejdsmarkedet. Gruppen Ledige (aktivt arbejdssøgende) er lavest i Birkevænget på kun
4,5%, hvilket er lavere end Lolland Kommune som er på 5%, Nørrevænget er dog væsentligt
højere på 8,7%.
I gruppen Uden for arbejdsmarkedet, er den største andel passive kontanthjælpsmodtager og
førtidspensionister, hvilket betyder at ganske få indenfor gruppen står til rådighed for
arbejdsmarkedet og samtidig vurderes til heller ikke at komme til det.
Kriminalitet Kriminaliteten i Nørrevænget er ikke udpræget høj, på nær i 2015 hvor andelen af sigtede er
dobbelt så højt pr. 1000 beboere end i Lolland Kommune (hhv. 26,8 i Nørrevænget og 13,3 i
Lolland Kommune). I Birkevænget ligger kriminaliteten væsentligt højere end gennemsnittet
i Lolland Kommune, fx er Antal kriminalretslige afgørelser pr. 1.000 beboere i Birkevænget
23,4 imens der var 11,3 i Lolland Kommune i 2015.
3.2 Opsamling og perspektiver De boligsociale nøgletal underbygger det billede medarbejdere i helhedsplanen og driften har
af boligområdet og dets beboere og er med til at forklare de udfordringer der opleves i
boligområdet.
Området er præget af en stor andel børn og unge, hvoraf mange vokser op hos en forælder,
der er enlig forsørger. Mange af de husstande har samtidig anden etnisk baggrund end dansk
og potentielt kommer en væsentlig andel af dem fra lande præget af krig, uroligheder og
politisk undertrykkelse. Sammenholdes det med det samlede uddannelsesniveau og
beskæftigelsesniveau tegner det et billede af en række familier, der er sårbare og som har
brug for støtte til at få en bedre hverdag, samt en stor gruppe børn, der har brug for en hjælp
til skolegang, uddannelse, fritidsliv og ikke mindst opøvning af basale sociale kompetencer,
01020304050607080
Be
skæ
ftig
ed
e
Led
ige
(Arb
ejd
ssø
gen
de
)
Ud
en
fo
rar
bej
dsm
arke
de
t
Igan
gvæ
ren
de
ud
dan
nel
se
Beskæftigelse i afdelingerne, 2014
Birkevængete
Nørrevænget
Lolland Kommune
7
der ruster dem til at begå sig i samfundet generelt og på uddannelses- og arbejdsmarkedet i
særdeleshed.
I afdelingerne bor der ligeledes mange enlige uden børn. En del af dem er alderspensionister,
men en stor andel af den gruppe vurderes at være socialt sårbare borgere på enten
førtidspension eller passiv kontanthjælp, som der er mange af i boligområdet generelt. Det
betyder erfaringsmæssigt at der er en større gruppe af beboere der har behov for særlig støtte
i hverdagen, for at kunne fungere og leve op til de normer og regler der er i et boligområde.
Det kalder samlet set på en indsats rettet mod de sårbare børn, unge og familier samt en
indsats for de udsatte grupper, hvor det særligt er de sårbare enlige beboere, der tænkes på.
4 Vision og overordnede mål Visionen er formuleret som et langsigtet mål som rækker ud over helhedsplanens 1½årige
levetid, hvorimod mål, såvel som succeskriterier er formuleret med udgangspunkt i
helhedsplanens levetid.
4.1 Vision
Helhedsplanens vision er, at Nørrevænget og Birkevænget udvikler sig til boligområder,
hvor:
forskellighed betragtes som en styrke og fællesskab som noget alle arbejder for
ejerskab og ansvar for det fælles sørger for trivsel og tryghed for alle beboere
beboerne er stolte af deres boligområde og fungerer som ambassadør for et bedre
image i resten af Nakskov
der er skabt et stærk socialt net under de udsatte beboere, så også de indgår aktivt i
afdelingernes fællesskab
4.2 Mål
Forudsætningen for, at denne vision kan opnås er, at der arbejdes med de sociale udfordringer
der i dag præger en mærkbar andel af beboerne. De udfordringer er nemlig baggrunden for de
problemer boligområdet oplever i form af uro, hærværk, høje fraflytningsprocenter og
misligeholdte lejemål. Samtidig er de udfordringer grundlaget for, at den nye generation af
børn i boligområdet vokser op og ender uden for job og uddannelse og med sociale
udfordringer, der ligner deres forældres.
Målet for helhedsplanen er derfor:
At ruste de sårbare familier og beboere til at kunne begå sig såvel i boligafdelingerne som i
samfundet generelt, og dermed forbedre grundlaget for socialt og økonomisk velfungerende
boligafdelinger, hvor der er trygt og rart at bo.
8
4.3 Succeskriterier
Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Overordnet
mål
- at mængden af
hærværk på
fællesområderne
er mindsket
Det nuværende
niveau opgøres
som et gennemsnit
af antallet af
episoder for
november og
december 2015.
Indsættes i
målopfyldelsesske
maet i januar 2016
Driftsfolkene i de to afdelinger registrerer
hærværksepisoder på en særskilt konto i
kontoplanen.
- at fraflytnings-
procenten er
under 15%
Fraflytningsprocen
ten i Birkevænget i
2014 er 17,4 og i
Nørrevænget
16,33
Opgøres årligt af hhv. NAB og Lejerbo
Lolland
5 Indsatserne
5.1 Introduktion til indsatserne
For at opnå det overordnede mål vil helhedsplanen sætte ind på 3 indsatsområder, nemlig;
Udsatte beboere, Børn, unge og familier samt Uddannelse, beskæftigelse og erhverv.
9
Medarbejderressourcer og fysiske faciliteter
Bemanding
Det prioriteres i helhedsplanen at have ressourcer til det opsøgende relationsarbejde ud fra
den erfaring, at det er det, der rykker boligområdet.
Det ønskes derfor at fortsætte med en projektleder på 37 timer, én boligsocial medarbejder
på 37 timer og én på 30 timer. Derudover finansierer Lolland Kommune ansættelsen af to
fleksjobbere på henholdsvis 12 og 25 timer.
Fleksjobberne forventes dels at skulle varetage praktiske og driftsmæssige opgaver i
forbindelse med helhedsplanens forskellige cafétilbud, og dels lettere socialfaglige opgaver.
Fysiske platforme
Helhedsplanens medarbejdere får kontor i en lejlighed i Birkevænget, hvor der også vil kunne
afholdes møder med samarbejdspartnere, én-én samtaler med beboere og arrangementer for
mindre grupper.
Derudover har helhedsplanen adgang til beboerhuset i både Nørrevænget og Birkevænget,
som begge skal bruges til caféaktiviteter og øvrige faste aktiviteter.
Tværgående tematikker
Helhedsplanen vil foruden de definerede indsatsområder have to tværgående tematikker, der
kommer til at præge måden aktiviteterne planlægges og gennemføres på i praksis.
Tematikkerne er:
Udsatte beboere
Uddannelse, beskæftigelse
og erhverv
Børn, unge og familier
10
Mental og fysisk sundhed.
Beboernes mentale og fysiske sundhed har stor indflydelse på det overskud de har til at gå i
skole, gå på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter, tage sig af deres børn, og i det hele taget på,
at få hverdagslivet til at hænge sammen. Når det ikke indgår som et indsatsområde for sig
selv, er det fordi isolerede sundhedsindsatser ofte kommer til at handle om KRAM faktorer,
der kan virke afskrækkende på målgruppen, fordi det opleves som en løftet pegefinger. I
stedet vil sundhedsperspektivet tænkes ind hver gang der planlægges en aktivitet under de
enkelte indsatsområder. Det kan være i form af den mad der laves i studiegruppen, de oplæg
der holdes for familierne i morgenmadscaféen og i den rådgivning og de tilbud, der gives til
de udsatte beboere.
Frivillighed, fællesskab og demokrati
Afdelingerne er i dag præget af, at beboerudskiftningen er stor, og at kendskabet til hinanden
er lavt. Det er en lille fast kerne, der deltager i de arrangementer der afholdes og ønsket er, at
helhedsplanen er med til at understøtte et bredere fællesskab i afdelingerne. Kendskabet til
hinanden er en væsentlig faktor for at forebygge nabokonflikter og oplevet utryghed, og det
er også et væsentligt element i, at øge ansvarligheden for det fælles.
Derfor vil helhedsplanen samarbejde tæt med afdelingsbestyrelserne og andre frivillige i
afdelingerne omkring arrangementer i afdelingerne. Her bliver helhedsplanens rolle at yde
sparring og praktisk hjælp, men også at skabe forbindelse til de målgrupper, der i dag ikke
deltager i fælles arrangementer, og som ofte er de målgrupper helhedsplanen arbejder med.
Ligeledes skal frivillighed og demokrati tænkes ind som element på tværs af
indsatsområdernes aktiviteter, så det også for helhedsplanens målgrupper bliver en naturlig
del af det at bo i en almen boligafdeling.
5.2 Børn, unge og familier
Problemkompleks
Både Nørrevænget og Birkevænget har en del udsatte familier boende, hvilket giver sig
udslag i uro og utryghed samt hærværk , skrald og urin og andet i kældrene.
Mange af familierne lever hele deres liv i boligområdet. De har ofte en svag tilknytning til
både det organiserede fritidsliv og til jobmarkedet, og har ofte heller ikke mange sociale
relationer udenfor boligområdet. Det gør, at børnenes mulighed for at knytte relationer til
positive rollemodeller er meget små, hvilket yderligere begrænser deres chance for at bryde
med deres sociale arv.
Mål
Formålet er, at familierne får øget deres handlekompetencer i forhold til at sikre deres børn
det bedste fundament for skolegang og uddannelse. Det være sig både kognitivt,
sundhedsmæssigt og socialt. Samtidig er formålet, at de børn og unge, der i dag ikke kan få
den fornødne støtte hjemmefra, hjælpes på vej, og at der brobygges til relevante tilbud
udenfor boligområdet. Det være sig fritidsjob, foreningsliv, ungdomsskoletilbud eller særlige
kommunale forløb for familierne.
Det skal bidrage til, at der i højere grad bliver ro i boligområderne og forebygge, at unge
kommer ud i en kriminel løbebane.
Målet er, at udsatte børn og unge i boligområdet får forbedret deres betingelser for at få en
god skolegang og et sundt fritidsliv, der ruster dem til videre uddannelse og job.
11
Succeskriterier
Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Børn, unge og
familier
- Børnene i hhv. 5.
klasse og 8.
klasse trives
bedre i skolen
end ved
indsatsen start
Nulpunktet kendes
først når første
måling laves i
foråret 2016
Der laves årligt en
skolesundhedsundersøgelse på alle
kommunens skoler på 5. og 8. klassetrin, som
afdækker elevens trivsel, sundhed og
læringsparathed. Det er aftalt at børnegruppen
fra Nørrevænget og Birkevænget monitoreres
særskilt
- Helhedsplanen
har
henvist/bygget
bro mellem
minimum 10
unikke familier
og et eller flere
tilbud udenfor
boligområdet
Antallet registreres af medarbejderne i
helhedsplanen og af de kommunale
fremskudte børn og unge medarbejdere
Aktiviteter
I den kommende helhedsplan skal der arbejdes med 3 aktiviteter:
En god start - familieindsats
Fra lommepenge til løn
Gang i den - fritidsformidling
En god start - familieindsats
PROBLEMKOMPLEKS
En del af børnenes skolegang er mangelfuld, og der er problemer med at børnene kommer i
skole uforberedt, uden at have fået morgenmad og uden madpakke. En dårlig skolegang er et
dårligt fundament for deres voksenliv, og øger risikoen for, at de ender på offentlig
forsørgelse. Den mangelfulde skolegang bunder i, at børnene i målgruppen vokser op i
familier med meget få ressourcer til at støtte op om deres børns skolegang, og det er en
væsentlig del af problemkomplekset, der er nødt til at blive adresseret, hvis ikke problemerne
skal fortsætte efter helhedsplanens udløb.
MÅLGRUPPE
Målgruppen er de 10 – 12 udsatte familier og deres ca. 25 børn i folkeskolealderen, der i
varierende omfang har brug for støtte til at sørge for, at deres børn er læringsparate når de
møder i skole. I efteråret 2015 laves en kortlægning, der definerer målgruppen nærmere.
Kortlægningen laves i samarbejde med SSP og Fjordskolen.
MÅL
Målet er, at familiernes handlekompetence øges i forhold til at kunne støtte op om deres
børns skolegang, og familiernes generelle trivsel.
SUCCESKRITERIER
Succeskriteriet i helhedsplanens første år er:
12
Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
En god start at 8 ud af de 12
familier har været i
morgenmadscaféen
minimum 4 gange
om måneden i
gennemsnit
- Registrering
at en eller begge
forældre er blevet i
caféen efter børnene
er sendt afsted
minimum 2 gange
om måneden i
gennemsnit
- Registrering
at der er gennemført
minimum 3 oplæg
for familierne i
caféen og/eller
boligområdet
- Leverance
at der er gennemført
minimum 5
aktiviteter for og med
familierne i caféen
og/eller boligområdet
- Leverance
at minimum én
forælder fra hver
familie har deltaget i
samtlige
forældremøder og
skole-hjemsamtaler i
2016
- Det registreres i et samarbejde mellem
skolen, forældrene og helhedsplanen.
at fraværsprocenten
for børnene i
Nørrevænget og
Birkevænget er på
niveau med
Fjordskolens
gennemsnit
Nulpunktsmåling
for 2015 laves
primo 2016
Målingen foretages én gang årligt af
Fjordskolen
INDHOLD OG PRAKSIS
Aktiviteten blev startet op i foråret 2015 og udgangspunktet er en morgenordning for de
familier, hvor der er problemer med at få børnene op og i skole til tiden. Der kommer i dag
mellem 15 og 25 børn hver gang om mellem 5 og 10 forældre. I den kommende
helhedsplanperiode vil aktiviteten blive udvidet til også at omfatte oplæg og aktiviteter for
familierne ligesom samarbejdet med skolen vil blive styrket. Herudover vil den opsøgende
indsats blive styrket for at sikre at de familier med mest behov indgår i aktiviteterne.
Morgenmadscafé og madpakkeværksted
To gange om ugen kan børn og forældre komme i morgenmadscaféen og få morgenmad,
inden børnene sendes af sted i skole.
13
Samtidig fungerer caféen som madpakkeværksted, hvor børnene i samarbejde med de
medarbejderne i caféen og gerne mor eller far får smurt en madpakke, som de kan tage med i
skole.
Det registreres med et ”medlemskort” hvem der kommer i morgenmadscaféen.
Caféen drives i et samarbejde mellem helhedsplanens medarbejdere og en af de kommunalt
ansatte fleksjobbere. Allerede nu er der forældre der tilbyder deres hjælp til opstart og
oprydning, og det skal der bygges videre på i den kommende helhedsplan, med henblik på at
kunne forankre tilbuddet efter helhedsplanens ophør.
Inspiration til familielivet
Morgenmadstilbuddet er allerede i dag begyndt at fungere som en uformel platform, hvor
forældrene mødes med hinanden, når børnene er sendt af sted. Det tænkes i den kommende
helhedsplanperiode yderligere udviklet så det også kommer til at fungere som en platform for
brobygning mellem forældrene og kommunale og frivillige organisationers tilbud. Særligt
skal der arbejdes på at opbygge et samarbejde med skolerne omkring et styrket skole-hjem
samarbejde i de udsatte familier.
Det skal ske gennem at invitere kommunale medarbejdere fra sundhedsplejen,
familierådgivningen og skolerne til at komme og give uformel rådgivning og inspiration til
familierne. Temaerne kan eksempelvis være mad og sundhed, fritidsliv, skolegang,
teenagekonflikter osv. Det skal samtidig bidrage til at engagere forældrene i aktiviteterne
under ”gang i den – fritidsformidling” og ”Fra lommepenge til løn” og dermed øge
sandsynligheden for forankringen af ansvaret hos forældrene efter helhedsplanens afslutning.
Oplæggene kan både foregå i den lille kreds af forældre, der kommer i caféen, men kan også
åbnes op for alle familier i boligområdet og afholdes på et andet tidspunkt.
Oplæggene planlægges af helhedsplanen men med udgangspunkt i målgruppens behov og
interesser.
Familieaktiviteter
Der afsættes også midler til ture og aktiviteter for familierne, der kan styrke dels familierne
internt og dels netværket mellem familierne. Også her kan aktiviteterne afholdes både for
den snævre målgruppe og for en bredere kreds af familier.
Aktiviteterne skal bidrage til at give familierne nogle positive oplevelser sammen, som de
ofte ikke har råd til eller som de ikke har ressourcer til at planlægge.
Aktiviteterne kan foregå både i og uden for boligområdet, men fokus vil gennemgående være
på at aktiviteterne skal kombinere sjov med læring og bidrage til familiernes integration i det
omkringliggende samfund. Det kunne være gennem et besøg på Christiansborg, besøg på
museer, fællesspisninger, hvor maden laves i fællesskab eller andre ting.
Aktiviteterne planlægges og gennemføres af helhedsplanen i samarbejde med familierne.
Der foregår allerede nu en række aktiviteter i området i regi af projekt HUB-UD for familier
og børn, som der pt. arbejdes på forlænge i hele helhedsplanens løbetid. Herunder bl.a. et
billedværksted og en kostgruppe.
MEDARBEJDERRESSOURCER
14
Aktiviteten forventes at trække 10 timer ugentligt fra såvel en projektmedarbejder og
fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 1 time ugentlig på
aktiviteten.
Tidsforbruget dækker dels over driften af morgenmadscaféen og dels planlægning og
gennemførelse af ture og aktiviteter for familierne. Hertil kommer den tid der bruges på
dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og løbende justering
af samarbejdet med de kommunale parter.
SAMARBEJDSRELATIONER
Der er allerede nu startet et samarbejde op med kommunens Børn og Ungesektor, hvor to
sagsbehandlere kommer i boligområdet hver 14 dag i to timer og yder ”åben rådgivning” i
helhedsplanens kontor eller i morgenmadscaféen. Rådgiverne vil som udgangspunkt ikke
være fast i morgenmadscaféen, men tanken er, at caféen kan bruges som platform for at
helhedsplanens medarbejdere kan lave aftaler med familierne om at komme til et møde med
rådgiverne.
FORANKRING
Det er målet at gøre en forankring af tilbuddet overflødigt ved at forældrene selv tager
ansvaret og opgaven på sig. Hvis familierne imidlertid ønsker at bevare tilbuddene efter
helhedsplanens ophør, skal helhedsplanen understøtte etablering af en frivilliggruppe der kan
overtage driften af dels morgenmadscaféen og dels planlægningen af familieaktiviteterne.
Arbejdet med etablering af frivilliggrupperne afhænger af, om aktiviteterne skal fortsættes i
en kommende helhedsplan, og startes derfor tidligst op primo 2017.
Fra lommepenge til løn
PROBLEMKOMPLEKS
Erfaringer viser at mange af de helt unge i de udsatte boligområder ikke har de færdigheder
der skal til for at kunne tage et ordinært fritidsjob. Det er også erfaringen fra arbejdet i den
nuværende helhedsplan for Nørrevænget og Birkevænget.
Samtidig viser undersøgelser at et fritidsjob i den tidlige ungdom er en kraftig medvirkende
faktor til at komme på arbejdsmarkedet senere i livet. Derfor er det et problem hvis de unge
ikke har de grundlæggende færdigheder der skal til, for at kunne varetage et fritidsjob.
MÅLGRUPPE
Der arbejdes med to aldersgrupper på hhv. lommepenge og fritidsjobdelen. Samlet set er der
mellem 100 og 120 børn i målgruppen, hvoraf nogle har mere behov for støtte end andre.
De 10 – 13 årige der inddrages i mindre opgaver med oprydning i boligområdet,
omdeling af materiale osv. Her er det primære fokus at få en relation til de unge, der
gør, at medarbejderne kan begynde at arbejde med deres adfærd og deres forståelse
for, at bo og indgå i et fællesskab.
De 13 – 17 årige der udpeges enten som opgangsambassadører eller hjælpes i lønnede
ordinære fritidsjob udenfor boligområdet. For den målgruppe er der stadig fokus på
relationer og adfærd, men mere målrettet i forhold til, at kunne indgå på en
arbejdsplads. De vil desuden blive hjulpet med ansøgninger, nem-ID,
bankkontooprettelse osv.
MÅL
Målet er at vi fanger de unge så tidligt, at vi kan nå at forberede dem til at kunne tage et
15
ordinært fritidsjob, så succesraten for deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet øges.
SUCCESKRITERIER
Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Fra
Lommepenge
til løn
- Der er minimum
40 forskellige
børn, der har
indgået i
turnusordningen
med småopgaver
- Registrering
- Minimum 35 af
børnene bestod
alle deres
opgaver og
deltog i
belønningsaktivit
eten
- Registrering
- Ambassadørteam
et har
gennemført
minimum 3
fælles
opgangsindsatser
- Registrering
- Der er en
gennemsnitlig
beboertilfredshed
i opgangene på 8
i december 2016
- Beboertilfredsheden måles på et
tilfredshedsbarometer der hænges op i
opgangene. Se nærmere beskrivelse under
aktiviteten ”Blokambassadører”.
- Der er formidlet
minimum 10
fritidsjobs
- Registrering
- Minimum 8 af de
unge har fået
ordinær
ansættelse efter
de tre ugers
introforløb
- Registrering
INDHOLD OG PRAKSIS
Lommepengeaktiviteten og fritidsjobindsatsen har i den tidligere helhedsplan kørt som to
separate aktiviteter. I denne helhedsplan slås de sammen, for at underbygge den progression,
der er for børnene i at indgå i et lommepengejob og derfra blive gjort klar til at tage et
egentligt lønnet fritidsjob.
Aktiviteten vil blive bygget op omkring tre hovedaktiviteter, som børnene kan indgå i,
efterhånden som de bliver dygtigere og mere ansvarsfulde. Aktiviteterne er:
- Småopgaver
- Blokambassadører
- Fritidsjobs
16
Småopgaver
Helhedsplanen har løbende praktiske opgaver, der skal løses i forbindelse med uddeling af
info fra helhedsplanen, opgaver fra driften, hjælp ved arrangementer m.v.
For at sikre at opgaverne ikke blot løses, men at der også er ressourcer til at arbejde
pædagogisk med de børn der deltager, vil aktiviteten organiseres som en turnusordning.
Børnene vil indgå ca. 4 ad gangen i en måned hver ud fra en vurdering af, hvem der er parat
til det. Børnene vil i perioden skulle løse mellem 2 og 5 opgaver alt efter omfang, men
udgangspunktet er at de skal møde en gang ugentligt.
Hver gang der startes et nyt hold afholdes et opstartsmøde, hvor børnene får forklaret
rammerne for opgaverne og forventningerne til dem.
Børnene lønnes ikke for opgaveløsningen, men belønnes med en aktivitet eller tur når deres
turnus er overstået. For at gøre sig fortjent til det skal hver opgave ”bestås”. Medarbejderen
vurderer det enkelte barns præstation efter hver gang ud fra fire kriterier:
- Opførte de sig hensigtsmæssigt under udførelsen (hvordan taler man til hinanden og til
”chefen”, hvordan opfører man sig overfor beboerne osv.)
- Mødte de til tiden
- Mødte de veloplagte og i tøj, der passede til opgaven
- Tog de ansvar for den opgave de blev stillet og fik den løst tilfredsstillende
Aktiviteterne og turene vil på samme måde som under familieindsatsen tage udgangspunkt i
en kobling af sjov og læring. Der lægges vægt på at det er nogle aktiviteter, der giver
mulighed for at arbejde pædagogisk med børnene, samtidig med at det opleves som en
belønning for børnene.
Blokambassadører
Der bruges i dag uforholdsmæssig mange ressourcer i driften på rengøring og oprydning af
opgange og fællesområder, og det er oplagt at bruge de unge som ambassadører for en indsats
på det område.
Tanken er, at der udpeges en ambassadør for hver blok, der er ”ansvarlig” for at opgangene i
deres blok, er rene, pæne og hyggelige. Dels kan de være med til at påvirke adfærden hos
deres venner, men også blandt de voksne i opgangene. Det, at det er børn, forventes at betyde
at de voksne i opgangene vil være mere tilbøjelige til at støtte op om indsatsen, da det er
sværere at sige nej til initiativer, der kommer fra et barn.
Der er i alt 66 opgange i boligområdet fordelt på 22 blokke, så der skal i alt rekrutteres 22
ambassadører. Dette skal ske i helhedsplanens første måneder, og det forventes at der er
udpeget en ambassadør for hver blok ved udgangen af februar.
Ambassadørernes første opgave herefter bliver at de i samarbejde med helhedsplanens
medarbejdere skal sørge for at opgangene informeres om ambassadøren og idéen med
tiltaget.
Hvert barn vil blive tilknyttet en ejendomsfunktionær til praktisk hjælp og støtte til de
konkrete opgaver i opgangene. Ligedan vil projektmedarbejderen hjælpe dem med at
planlægge og gennemføre aktiviteter i opgangene.
17
Børnene kommer til at indgå i et ambassadørteam, der skal understøttes af fælles aktiviteter
for børnene. Der kan yderligere bygges ovenpå gennem indkøb af fælles jakker/bluser/caps,
der markerer et fællesskab om opgaven som ambassadør. I teamet kan aftales fælles indsatser
– eksempelvis en ”blomster-ved opgangsdøren” indsats, udarbejdelse af præsentationsopslag
til opgangene, invitation til opgangskaffemøder, velkomst til nye beboere osv.
Ønsket er på sigt, at ambassadørteamet også skal inddrages i idéudvikling og gennemførelse
af små projekter på fællesområderne. På den måde vil de opleve at få indflydelse på hele
boligområdet, og vil bidrage til at de på sigt føler et bredere ansvar og et øget engagement i
det sted de bor.
Ligesom småjobbene, er ambassadørhvervet ikke lønnet, men ambassadørerne belønnes
gennem ture og aktiviteter. Her vurderes opgangene og ambassadørens indsats hver måned af
ejendomsfunktionæren og projektmedarbejderen ud fra følgende kriterier:
- opgangens udseende
- beboernes tilfredshed (der indføres et ”tilfredshedsbarometer” i hver opgang, hvor
beboerne kan markere hvor tilfredse de er med opgangen på en skala fra 1 - 10)
- ambassadørens indsats i fælles tiltag
For hver måned, der opnås en gennemsnitlig beboertilfredshed på 6 eller derover i deres blok
optjenes 10 point, og når børnene har opnået 30 point udløser det deltagelse i den næste
aktivitet.
Lønnede fritidsjobs
I praksis foregår det sådan, at helhedsplanens medarbejdere opsøger en potentiel arbejdsgiver
med en ung, og spørger om de kunne være interesseret i at tilbyde den unge et job.
Helhedsplanen betaler op til 50% af de første tre ugers løn, og derefter er det op til
arbejdsgiveren, om de vil beholde den unge på ordinære vilkår. Helhedsplanens medarbejdere
følger den unge og arbejdspladsen tæt i opstartsfasen for at kunne tage hånd om evt.
uoverensstemmelser eller brudte forventninger.
18
MEDARBEJDERRESSOURCER
Fra helhedsplanen forventes aktiviteten at trække 12 timer ugentligt fra projektmedarbejderen
og 7 timer ugentligt fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i
gennemsnit 5 timer ugentlig på aktiviteten.
Tidsforbruget dækker dels over ”ansættelser” til småjob og ambassadørhvervet, støtte til og
planlægning af jobbenes gennemførsel og ambassadørernes aktiviteter, og formidling af unge
til fritidsjob, opsøgende arbejde hos potentielle arbejdsgivere. Herudover kommer tid til
planlægning af ture og aktiviteter samt individuel støtte til børnene og de unge. Endelig
kommer den tid der bruges på dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og
milepæle og løbende justering af samarbejdet med fritidsjobvirksomheder og driftspersonale.
SAMARBEJDSRELATIONER
Aktiviteten gennemføres i et tæt samarbejde med de to boligorganisationers
ejendomsfunktionærer, der forventes at yde 1½ time ugentligt fra hhv. NAB og Lejerbo.
Opgaven består dels i, at støtte op om blokambassadørerne og dels i at levere småjobs til de
yngre børn.
FORANKRING
Aktiviteterne forventes ikke forankret ved overgangshelhedsplanens udløb. Det forventes at
der stadig vil være et behov for aktiviteten i en evt. kommende helhedsplan, hvor det med
fordel ville kunne indarbejdes. Hvis der ikke kan opnås enighed om det kan
blokambassadøraktiviteten evt. forankres blandt voksne beboere i bebyggelsen, for at
fastholde engagementet omkring vedligeholdelse af de fælles omgivelser. Det vurderes ikke
at det er muligt at forankre i børnegruppen, fordi der er behov for medarbejderstøtte, for at
det kan fungere.
Fritidsjobindsatsen kan med fordel forankres i kommunen som en tværgående indsats på
tværs af helhedsplanerne.
Gang i den
PROBLEMKOMPLEKS
Barn ansættes til småjob
• Børn fra 10 år løser konkrete opgaver i boligområdet
• Jobbene er ulønnede, men hvis opgaverne løses belønnes de med en tur eller aktivitet
Barn udpeges som
blokambassadør
• Børn som er fyldt 13 år, og som vurderes at være klar til et større ansvar, "ansættes" som blokambassadører
• Jobbet er ulønnet, men der optjenes "point" til ture o.l.
• Børnene kommer til at indgå i et særligt ambassadørteam
Barn hjælpes i ordinært fritidsjob
• Børn der er fyldt 13 år, og som vurderes at være klar hjælpes til ordinært fritidsjob
• De første tre uges giver helhedsplanen støtte til lønnen
• Børnene støttes i at fastholde jobbet.
19
En stor del af de udsatte børn i boligområdet har i dag ingen tilknytning til det etablerede
fritidsliv. Det gælder ikke mindst for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Det giver udfordringer på flere måder. For det første øger det tendensen til at børnene isolerer
sig i boligområdet og dermed ikke danner relationer til mere ressourcestærke børn og unge.
Dernæst betyder det at de går glip af muligheden for at indgå i relationer med
ressourcestærke voksne rollemodeller. Endelig har det også den betydning, at børnene og de
unge opholder sig mere i boligområdet, med øget slid og potentielt også hærværk til følge.
MÅLGRUPPE
Der er 145 børn i aldersgruppen 7-17 år i boligområdet, heraf har knap halvdelen anden
etnisk oprindelse end dansk. Aktiviteteterne retter sig primært mod de 7 – 14 årige, der i dag
ikke har nogen tilknytning til det etablerede fritids- og foreningsliv. Målgruppen vurderes at
omfatte ca. 60 børn i alt.
MÅL
Målet er dels at en større andel af børnene bliver aktive i en klub eller forening i
lokalområdet. Målet er desuden at forældrene bliver klædt på til at kunne overtage ansvaret
for deres børns fritidsliv både økonomisk og praktisk.
20
SUCCESKRITERIER
INDHOLDET OG PRAKSIS
Helhedsplanen har siden 2014 samarbejdet med projekt HUB-UD, DIF, Broen Lolland og
udvalgte foreninger om en indsats for at få flere børn ud i de etablerede fritidstilbud.
Samarbejdet fortsættes i den kommende helhedsplan. Dog vil helhedsplanen ikke fremover
være involveret i planlægning og gennemførsel af fritidsfestivallen for Nakskov by, som den
var i 2014 og 2015, fordi den nu er forankret hos lokale aktører. Aktiviteten kommer
fremover til at bestå af tre delaktiviteter, som beskrives nærmere nedenfor.
Foreningskarrusel
Hen over vinteren og foråret 2015 har der været kørt 4 sportsgrene i ”karrusel” i
boligområdet, hvor børnene i en periode kunne afprøve en bestemt aktivitet i boligområdet og
derefter få hjælp og støtte til at melde sig ind. Herefter skiftede aktiviteten.
Foreningskarrusellen gentages i 2016 i samarbejde med ca. 5 -7 foreninger, hvilket lige nu er
ved at blive planlagt. De skiftende aktiviteter vil finde sted én gang ugentligt i boligområdet,
hvor helhedsplanens medarbejdere vil stå for den praktiske gennemførsel, sammen med
foreningens træner og de to mentorer (se nedenfor).
Der er afsat midler i budgettet til kontingent. Som udgangspunkt vil medarbejderne dog altid
starte med at hjælpe familien med at søge den kommunale fritidspasordning. Hvis de får
afslag hér fordi puljen er tom, vil helhedsplanen gå ind og dække udgiften i de første 3
måneder.
Uddannelse af foreningsmentorer og brobyggere
I starten af 2016 skal der uddannes en række mentorer, der kan være med til at sikre, at der
bygges bro mellem børn, forældre og foreninger. Uddannelsen bliver et kursus over to hele
dage, der planlægges og gennemføres af DIF og Sportsrådet på Lolland. Uddannelsen skal
fokusere på grundlæggende pædagogiske værktøjer til at arbejde med målgruppen i forhold
til at introducere til fritids- og foreningslivet.
Udgifterne til kurset, udover planlægning og gennemførsel betales af DIF, for så vidt angår
foreningsmentorerne og af helhedsplanen for så vidt angår brobyggerne.
Der uddannes to forskellige mentorer:
1) Foreningsmentorer. Hver deltagende forening skal udpege en mentor, der har til opgave
at støtte sine trænere og være en slags sparring til, hvordan de træner når de er i boligområdet
og senere når de unge fra boligområdet kommer i klubberne . De skal sikre at foreningen er
Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Gang i den
- Minimum 30
børn, der ved
indsatsen start
ikke var medlem
af en forening er
blevet selvbetalte
medlemmer af en
forening eller
klub
- De børn der møder frem til
karruselaktiviteterne registreres. Herunder
noteres det om de ved aktivitetens start er
medlem af en forening.
21
klar til at tage imod også de udsatte børn og unge, der i nogle tilfælde kræver mere støtte
under træningen end ”normale” børn og unge.
Foreningsmentorerne vil være tilstede under aktivitetsforløbet i boligområdet og vil desuden
fungere som kontaktperson mellem helhedsplanen og foreningen.
Der forventes at blive uddannet 5-7 foreningsmentorer afhængigt af antal foreninger, der
deltager.
2) Brobyggere. Brobyggerne er unge mellem 16 og 20 der rekrutteres både fra boligområdet
og fra gymnasiet i Nakskov for at sikre en blanding af unge med forskellige erfaringer og
input. Brobyggerhvervet er frivilligt, men der skal udvikles et brobyggerbevis, som giver de
unge mulighed for at dokumentere deres frivillige arbejde, der kan give point i
uddannelsessystemet.
Brobyggerne bliver efter endt uddannelse koblet til en bestemt aktivitet/forening i
”karrusellen”, og har ansvar for at de børn og unge, der indgår i den aktivitet. I første omgang
skal de være til stede under aktivitetsforløbet i boligområdet så de på denne måde får
etableret et samarbejde/kendskab til den pågældende forening og deres trænere. Herefter
bliver brobyggerne ansvarlige for at følge de børn, der fortsætter i aktiviteten på foreningens
matrikel, hvis forældrene ikke kan det. De hjælper også børnene med at sørge for, at de har
det rigtige udstyr med, og med at opmuntre dem og fastholde deres interesse.
Håbet er, at der kan rekrutteres mellem 12 og 16 brobyggere.
Fastholdelse og forældreforankring
Brobyggerne skal støttes af helhedsplanens medarbejdere, der skal varetage det
grundlæggende pædagogiske arbejde i familien i forhold til på sigt at forankre ansvaret for
børnenes fritidsliv hos forældrene. Arbejdet kan illustreres i nedenstående tre-trins-model,
hvor formålet i sidste ende er, at forældrene selv overtager ansvaret for børnenes deltagelse i
deres fritidsaktivitet. Brobyggerne varetager det primære ansvar i fase 1, med hjælp fra
helhedsplanens medarbejdere i forhold til ansøgninger om fritidspas og indmeldelse. I fase 2
og 3 er det primært helhedsplanens medarbejdere, der støtter op om familien.
SAMARBEJDSRELATIONER
Barn hjælpes til
fritidsaktivitet
• Evt. ansøgning om fripas
• Indmeldelse
• Køb af udstyr
• Fastholdelse gennem at følge barnet til og fra
Forældre overtager ansvaret
• Forældre sørger for at sende børnene afsted
• Forældrene betaler kontingentet
• Forældrene kan søge råd hos helhedsplanens medarbejder.
Forældre involverer sig
• Forældrene er med i arrangementer i aktiviteten
• Forældrene deltager som frivillige i arrangementer eller som ledere/trænere
22
”Gang” i den gennemføres i samarbejde med Sportsrådet på Lolland og DIF, der står for at
udvikle og gennemføre uddannelsen for fritidsmentorer og brobyggere. Rekrutteringen og
opfølgningen på såvel brobyggerne og børnene gennemføres i samarbejde med HUB-UD.
MEDARBEJDERRESSOURCER
Aktiviteten forventes at trække 8 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og 6 timer
ugentligt fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 5 timer
ugentlig på aktiviteten.
Tidsforbruget dækker dels over planlægning og gennemførsel af ”karruselaktiviteterne”,
sparring til brobyggerne i forhold til at hjælpe de unge afsted til fritidsaktiviteter, formidling
af fritidspas og opfølgning og støtte til forældrene i forankringsfasen. Hertil kommer den tid
der bruges på dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og
løbende justering af samarbejdet med HUB-UD, DIF og Sportsrådet.
FORANKRING
Aktiviteten kan forankres dels i foreningerne i form af fastholdelsen af en mentorfunktion,
der også fremadrettet kan sikre en god integration af udsatte børn og unge i foreningslivet.
Lolland Kommune har allerede i dag en fritidspas ordning, hvor ressourcerne knap står mål
med behovet. Det kan overvejes om ordningen skal udvides både i form af større beløb til
fritidspas, men også i form af fortsættelse af brobyggerfunktionen.
5.3 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
Problemkompleks
Der er i såvel Nørrevænget som Birkevænget et ”uddannelses- og beskæftigelsesunderskud” i
forældregenerationen. Det ”smitter af” på gruppen af unge, der for en stor dels vedkommende
har det vanskeligt både i de sidste år i folkeskolen og det kommende 10-år efter.
Det betyder, at der er en risiko for, at de ikke kommer videre i job og uddannelse, og at de
ender på passiv forsørgelse . Det er væsentligt at undgå – ikke kun for de unge, men også for
boligområdet, fordi tilknytning til arbejdsmarkedet hænger sammen med øget overskud både
økonomisk og socialt. Det gavner fællesskabet, og er samtidig med til at forebygge restancer
og udsættelser.
Det kan også betyde, at risikoen for at blive fristet til hurtige penge og anseelse i de
kriminelle miljøer potentielt forøges. At nogle af de unge allerede er gået den vej bekræftes
af de problemstillinger boligområdet oplever i form af uro, uhensigtsmæssig adfærd og
manglende hensyntagen til det fælles samt af kriminalstatistikken for boligområdet.
Mål
Formålet er at sikre, at så mange som muligt af boligområdets unge dels består folkeskolens
afgangsprøve og dels kommer videre i uddannelse og job.
Indsatsen skal bidrage til, at bryde den sociale arv i forhold til uddannelse og beskæftigelse,
og bidrage til et roligere boligområde.
23
Succeskriterier
Aktiviteter
Aktiviteten under uddannelse beskæftigelse og erhverv retter sig mod at hjælpe unge fra 7.
klasse og opefter til, i første omgang at bestå folkeskolens afgangsprøve og dernæst at
komme videre i enten ordinær uddannelse eller i særligt tilrettelagte forløb. Aktiviteterne skal
gennemføres i tæt samarbejde med Lolland Kommune, der har uddannelsesparathed og
fastholdelse som hovedtemaer i ungeindsatsen i beskæftigelsesplanen for 2016.
Indsatsen kommer til at indeholde følgende elementer
- Studiegruppe for 7. – 10. klasse
- Håndholdt opfølgning på uddannelsesplaner og STU forløb 17 – 25 årige
Studiegruppe
Helhedsplanen skal fra 2016 tilbyde et målrettet studiegruppeforløb for unge fra 7. klasse, der
har det svært i folkeskolen.
PROBLEMKOMPLEKS
Et mindre udsnit af de unge fra 7. klasse og opefter har så store vanskeligheder i skolen, at
der er en risiko for, at de ikke består dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen,
hvilket i dag er en forudsætning for, at komme videre i uddannelsessystemet. De har ofte ikke
hverken ro eller støtte til lektielæsningen hjemme og er ofte præget af et meget lille selvværd,
som følge af de mange nederlag i løbet af deres skolegang. De har derfor brug for massiv
støtte både fagligt og mentalt for at komme på omgangshøjde med deres klassekammerater.
MÅLGRUPPE
Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Uddannelse,
beskæftigelse
og erhverv
- 75 % af
boligområdets 16
- 20 årige er i
gang med eller
har afsluttet en
ungdoms- eller
erhvervsuddanne
lse
I dag er 27 ud af
42 unge i
aldersgruppen i
gang med eller har
afsluttet en
ungdoms- eller
erhvervsuddannels
e. Det svarer til
64%
Tallet opgøres ved udgangen af 2016 af UU-
vejledningen
- 40% af de 20 –
25 årige har
afsluttet eller er i
gang med en
kompetencegiven
de uddannelse.
I dag har 11 ud af
de 41 i
aldersgruppen
afsluttet eller er i
gang med en
kompetence-
givende
uddannelse. Det
svarer til 27 %
Tallet opgøres ved udgangen af 2016 af UU-
vejledningen.
24
Målgruppen er de 13 – 17 årige, der er i fare for ikke kunne bestå folkeskolens afgangsprøve
i dansk og matematik og for ikke at blive vurderet uddannelsesparate. Målgruppens størrelse
kan først afklares i forbindelse med den forestående karaktergivning, hvor det samtidig
vurderes om børnene er uddannelsesparate eller ej. Antallet oplyses af UU-vejledningen i
februar 2016.
MÅL
Målet er at de unge fra målgruppen, der skal op til afgangsprøve i hhv. 2016 og 2017 består
prøven. Samtidig er målet at de unge, der skal op i de kommende år, dømmes uden for
risikozonen, når helhedsplanen afsluttes medio 2017.
SUCCESKRITERIER
Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Studiegruppe - alle unge i
studiegruppen
består deres
årsprøve 2016 i
dansk og
matematik.
- Registrering i samarbejde med Byskolen og
de unge
- alle unge i
studiegruppen,
der skal til
afgangseksamen
i 2016 består
med minimum
karakteren 4
- Registrering i samarbejde med Byskolen og
de unge
- Alle unge i
studiegruppen
vurderes at være
uddannelsesparat
e ved opgørelsen
primo 2017
- UU leverer data
- Deltagernes
samlede
skolefravær for
2016 er lig eller
mindre end det
gennemsnitlige
fraværsniveau på
skolen for 2016
Nulpunktsmålinge
n kan først laves
når studiegruppens
deltagere er
udpeget.
Fraværsprocenten opgøres af Byskolen
INDHOLD OG PRAKSIS
Studiegruppen skal fungere som et trygt rum for de unge til at udvikle dels deres faglige
kundskaber og dels deres motivation og lyst til at gå i skole. Det skal ske gennem dels to
ugentlige ”studiegruppeaftner” og dels gennem besøg på uddannelsesinstitutioner og
arbejdspladser. Samtidig skal studiegruppen bidrage til at give de unge nogle gode oplevelser
sammen, som opbygger deres fællesskab og deres selvværd og hvor de får lov til at bruge
andre intelligenser end de rent boglige.
Sammensætning og opstart af studiegruppen
Studiegruppens unge udpeges til at deltage af en gruppe bestående af SSP, en repræsentant
25
fra de to primære skolers udskolingsteam og projektlederen for helhedsplanen, der vurderer
hvilke unge, der kunne have gavn af tilbuddet. Skolen formidler til forældrene at den unge
skal deltage i studiegruppen, som støtte til deres skolegang. Helhedsplanen og SSP afholder
herefter et møde med den unge og forældrene, hvor studiegruppens formål og aktiviteter
snakkes igennem og hvor forældrenes rolle fastlægges.
Studiegruppen kan løbende udvides efter behov ligesom unge, der ikke længere vurderes til
at være i risikozonen kan vælge at træde ud.
Studiegruppeaftener
Der afholdes studiegruppeaftner to gange ugentligt, hvor de unge starter med at lave mad og
spise sammen og derefter laver lektier eller særlige opgaver aftalt med deres lærer.
Studieaftnerne vil altid være bemandet af en medarbejder fra helhedsplanen. Derudover skal
der skaffes 1 – 2 frivillige voksne ”vejledere” enten fra boligområdet eller udefra, der
kommer fast i studiegruppen og hjælper de unge med madlavningen og opgaverne
Studiegruppeaftenerne kommer til at foregå på helhedsplanens kontor.
Motivationsfremme
For at kunne følge de unges progression og for at motivere dem skal deres afleveringer og
prøver på skolen følges tæt. Det betyder at de unge skal vise deres resultater i studiegruppen
og at der skal udvikles et fælles point-system, så de unge i fællesskab kan optjene point til
gode oplevelser. Det betyder at de unge ikke blot står til ansvar for sig selv og for
studiegruppens ”vejledere”, men også for deres kammerater i gruppen.
Der afsættes penge i budgettet til sjove oplevelser for de unge, som belønning for opnåede
resultater.
Opbygning af selvværd
Sideløbende med at opbygge de unges faglige kompetencer skal der også arbejdes på at
bygge de unges selvværd og samarbejdsevner op. Dette skal ske gennem aktiviteter, hvor de
får lov til at vise at de kan noget på andre områder end det boglige. Det kan være gennem
sport, madlavning, teater, musik, håndværk eller andet afhængig af gruppens
sammensætning. Kodeordet for aktiviteterne er samarbejde og udfordringer. De unge skal
yde noget for hinanden og udfordre sig selv.
Introduktion til uddannelse- og jobmuligheder
Som led i at motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse tager medarbejderen og
vejlederne de unge med til besøgsdage på de forskellige uddannelsesinstitutioner enten
individuelt eller med hele gruppen. Der skal også arrangeres besøg fra studievejledere
og/eller studerende fra uddannelsesinstitutionerne i studiegruppen, så de unge i mindre og
mere trygge rammer kan stille spørgsmål til uddannelsernes indhold og de krav der stilles.
Endelig skal der arrangeres virksomhedsbesøg, så de unge får en fornemmelse for hvilke
muligheder de har efter en ungdomsuddannelse. Også her skal der arbejdes på, at få
arbejdsgivere eller faglærte medarbejdere ud til studiegruppen og fortælle om deres fag og
deres hverdag. Besøgene i og udenfor boligområdet skal arrangeres med udgangspunkt i de
unges interesser. Dette kan også bruges som led i at opbygge en relation til virksomhederne i
forhold til ansættelse i fritidsjob, som er beskrevet nærmere under Børn, Unge og
Familieindsatsen.
MEDARBEJDERRESSOURCER
Aktiviteten forventes at trække 14 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og 6 timer
ugentligt fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 8
timer ugentlig på aktiviteten.
26
Tidsforbruget dækker dels over driften af studiegruppen samt planlægning og gennemførsel
af ture og aktiviteter. Hertil kommer tid til individuel opfølgning og støtte imellem
studiegruppeaftenerne. Endelig anvendes tiden til dokumentation af aktiviteten, opfølgning
på succeskriterier og milepæle og løbende justering af samarbejdet med SSP og skolerne.
SAMARBEJDSRELATIONER
Indsatsen skal ske i et tæt samarbejde med Fjordskolen, UU og SSP. Helt konkret i form af
den indledende ”visitering” til studiegruppen. Samarbejdet er beskrevet nærmere i den
vedlagte samarbejdsaftaler med hhv. Fjordskolen og SSP.
FORANKRING
Studiegruppemetoden kan alt efter dens resultater forankres som et af Lolland Kommunes
tilbud til de unge, der er i risiko for, at gå ud af folkeskolen uden en adgangsgivende karakter
i dansk og matematik. Det skal alt efter resultaterne vurderes, hvor stor betydning det lokale
perspektiv har for metodens succes – altså hvor meget det betyder, at det er foregået i
boligområdet.
Kompetencer til livet
PROBLEMKOMPLEKS
Både i boligområdet og i Lolland Kommune generelt er der en udfordring både omkring at få
de unge videre fra folkeskolen og over i en ungdomsuddannelse, men også omkring at få
unge videre fra en gymnasiel uddannelse og over i en kompetencegivende uddannelse, der
bliver mere og mere nødvendig, for at komme i betragtning til et job.
Særligt de udsatte unge, der slås med flere udfordringer end bare at vælge retning i livet har
brug for ekstraordinær støtte til at følge den uddannelsesplan, UU laver sammen med den
unge.
Nogle af de unge ender med at droppe helt fra deres uddannelsesplan og ender som ”sofa-
liggere”. Det vil sige at de ikke er i gang med hverken job eller uddannelse og ikke modtager
nogle ydelser fra det offentlige, men forsørges af deres forældre.
Problemet for boligområdet med disse unge på den korte bane er, at nogle af dem konverterer
deres manglende tilknytning til job og uddannelse til uhensigtsmæssigt tidsfordriv i
boligområdet og fastholder hinanden i den hverdag. På den lange bane er den manglende
tilknytning til job og uddannelse med til at reproducere den sociale arv og fastholde
boligområdet som et sted hvor normen er, ikke at være på arbejdsmarkedet.
MÅLGRUPPE
Målgruppen er de 15 – 25 årige, der har afsluttet grundskolen, og som har behov for støtte til
at påbegynde eller fastholdes i videre uddannelse eller job. Samlet udgør målgruppen 76
unge, inddelt i 3 undermålgrupper:
1. Unge på uddannelseshjælp eller anden offentlig forsørgelse, der har brug for støtte til at
komme i gang med en uddannelse eller job eller at blive klar til at påbegynde uddannelse
eller job. Den målgruppe udgør 15 personer. Tallet er oplyst af Jobcenteret i Lolland
Kommune og rummer unge på uddannelseshjælp, der er enten aktivitetsparate (7 i alt) eller
uddannelsesparate (5 i alt) samt unge på anden offentlig forsørgelse (3).
2. Unge der er tilmeldt og/eller påbegyndt en uddannelse, og som har behov for hjælp til at
fastholdes i sin uddannelsesplan. Den samlede målgruppe udgør 36 unge, fordelt på
27
erhvervsuddannelser , gymnasiale uddannelser og øvrige kursusforløb, herunder STU. Der er
behov for en nærmere kortlægning af hvor mange af dem, der har behov for støtte.
Kortlægningen laves i samarbejde med UU og vil ske i løbet af efteråret 2015, så målgruppen
er indkredset ved indsatsens start i 2016.
3. Unge, der har afsluttet enten grundskole eller ungdomsuddannelse, og som ikke er kommet
videre med hverken uddannelse eller job, men er selvforsørgende. Den målgruppe udgør 25
unge. Tallet er oplyst af UU Lolland-Falster.
MÅL
Målet med aktiviteten er, at støtte og motivere særligt de udsatte unge til at følge deres
uddannelsesplan, og støtte dem i, at kunne fungere og trives i et uddannelsesmiljø.
SUCCESKRITERIER
Aktivitet Succeskriterier Nulpunkts
måling
Målemetode
Kompetencer
til livet Minimum 5 af de 7
målgruppe 1 unge, der
er vurderet
aktivitetsparate
vurderes ved udgangen
af 2016 til at være
uddannelsesparate
7
aktivitetspar
ate (Med
forbehold
for at tallet
kan ændres
pr. 1/1.
Tallet opgøres af Jobcenteret
28
INDHOLDET OG PRAKSIS
Individuel rådgivning
Rådgivningen skal ske som en vekselvirkning mellem at de unge selv kan opsøge hjælpen, og
at helhedsplanens medarbejder opsøger den unge. Støtten kan bestå i samtaler om motivation,
faglige og sociale udfordringer på studiet eller udfordringer derhjemme. Den kan også bestå i,
at tage med den unge til samtaler med UU eller studievejledere og på besøg på
uddannelsesinstitutioner. Endelig kan støtten handle om helt praktisk hjælp til ansøgninger,
blanketter osv. i forbindelse med de unges optagelse på uddannelse, ansøgning om SU osv.
Rådgivningen kan også omfatte samtaler med forældrene, for at sikre at de også inddrages og
støttes i at tage ansvar for den unges uddannelse.
Styrkelse af læringsparathed
Der afsættes penge i helhedsplanen til at lave fælles aktiviteter med de unge, der har til
formål at styrke deres motivation, koncentrationsevne, sociale kompetencer og
samarbejdsevner. Aktiviteterne kan også have til formål at styrke de unges kendskab til
samfundets opbygning. Udgangspunktet skal altid være, at aktiviteten er med til at øge
sandsynligheden for at de unge fastholdes i deres uddannelse.
Aktiviteterne kan foregå både i og udenfor boligområdet, som enkeltstående arrangementer
eller forløb og kan også arrangeres i samarbejde med eksterne foreninger eller virksomheder.
MEDARBEJDERRESSOURCER
Aktiviteten forventes at trække 15 timer ugentligt projektlederen.
Tidsforbruget dækker dels over den opsøgende individuelle rådgivning til de unge samt
planlægning og gennemførsel af ture og aktiviteter. Hertil kommer den tid der bruges på
dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og løbende justering
af samarbejdet med UU og jobcenteret.
SAMARBEJDSRELATIONER
Indsatsen gennemføres i samarbejde med jobcenterets mentorteam, der er tilknyttet de unge
der er på uddannelseshjælp. Samarbejdet er nærmere beskrevet i den vedlagte
samarbejdsaftale.
Der samarbejdes desuden med UU omkring fastholdelsen af de unge, der er i uddannelse.
Udover det konkrete samarbejde om de unge, deltager helhedsplanens projektleder i
Minimum 3 af de 5
målgruppe 1 unge, der
vurderedes
uddannelsesparate er
påbegyndt en
uddannelse
5
uddannelses
parate (Med
forbehold
for at tallet
kan ændres
pr. 1/1.)
Tallet opgøres af Jobcenteret
Alle unge i målgruppe
2 er fortsat studieaktive
ved udgangen af 2016
36 Tallet opgøres af UU
Minimum 5 unge i
målgruppe 3 er kommet
i gang med job eller
uddannelse
0 Tallet opgøres af UU
29
Ungenetværket, som UU Lolland-Falster er tovholder for. Netværket består af aktører fra
forskellige sektorer i Lolland Kommune, samarbejdspartnere fra
ungdomsuddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra forskellige indsatser, som rækker ind
i det fælles samarbejde om de unge i Lolland Kommune. Netværket mødes ca. 3 gange årligt.
FORANKRING
Hvis resultaterne af det håndholdte opfølgningsarbejde viser sig at være gode vil aktiviteten
med fordel kunne bæres med videre i en ny helhedsplan, eller alternativt forankres som en del
af den kommunale drift.
5.4 Udsatte beboere
Problemkompleks
Medarbejderne oplever i dag, at mange beboere kommer til dem med behov for hjælp til at
forstå breve fra offentlige myndigheder, hjælp til at komme i gang med NEM-ID, hjælp til
dialogen med de kommunale sagsbehandlere osv. Der er behov for at systematisere
beboerrådgivningen og arbejde med opbygningen af nogle strukturer, der gør, at beboerne
også efter helhedsplanens udløb, ved hvor de kan få hjælp til den slags spørgsmål.
Samtidig oplever, særligt Birkevænget, en del konflikter beboerne imellem. Det bunder i
mange tilfælde i, at nogle beboere har svært ved at begå sig socialt, og ikke formår at tage de
hensyn det kræver at bo i et fællesskab. Det er problematisk i forhold til det generelle
ejerskab for afdelingen, der sygner hen, hvis det opleves, at der ikke er et fælles normsæt for
adfærd. Det udtrykker sig, foruden i konflikter, også i lavere grad af vedligehold og
påpasselighed over for de fælles faciliteter.
Mål
Formålet er, at øge selvhjulpenhed og trivsel blandt de udsatte beboere. Formålet er samtidig
at øge forståelsen for det fælles normsæt i afdelingerne, så tilliden mellem beboerne øges og
konflikterne mindskes.
Målet er at nedbringe antallet af beboerklager og mængden af uhensigtsmæssig adfærd og
misligehold af lejemål i afdelingen. På lang sigt er det målet at bidrage til at øge målgruppens
handlekompetence i forhold til at begå sig i det offentlige system og i fællesskabet i
afdelingen.
Succeskriterier
Indsatsområde Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Udsatte
beboere De månedlige
udgifter til
udbedring af
skader i
lejlighederne
relateret til
misligehold er
faldet
Det nuværende
niveau opgøres som
et gennemsnit af
udgifterne for
november og
december 2015.
Indsættes i
målopfyldelsesskema
et i januar 2016
Udgifterne registreres og opgøres
månedligt af driften i Lejerbo og NAB
30
Mandetimer brugt
til håndtering af
uhensigtsmæssig
brug af
skraldeskurene er
faldet
Det nuværende
niveau opgøres som
et gennemsnit af
udgifterne for
november og
december 2015.
Indsættes i
målopfyldelsesskema
et i januar 2016
Timerne registreres og opgøres månedligt
af driften i Lejerbo og NAB
Antallet af
naboklager er
faldet
Det nuværende
niveau opgøres som
et gennemsnit af
udgifterne for
november og
december 2015.
Indsættes i
målopfyldelsesskema
et i januar 2016
Sagerne registreres og opgøres månedligt
af administrationen i Lejerbo og NAB
Aktiviteter
Ønsket er at fortsætte de nuværende to aktiviteter, nemlig:
Beboercaféen
Opsøgende rådgivning og mægling
Beboercaféen
PROBLEMKOMPLEKS
Der er en del af beboerne i boligområder, der isolerer sig og som har et svagt socialt netværk
i boligområdet og som måske kun har kontakt til det omkringliggende samfund via deres
kommunale støtte-kontakt-person eller bostøtte. Udfordringen for boligområdet er, at de
udsatte beboere ikke indgår i afdelingens fællesskab og dermed heller ikke indgår i sociale
relationer, der kan være med til at forme forståelsen for de fælles normer og uskrevne regler i
afdelingen. Samtidig gør de svage relationer, at det bliver vanskeligere at bede om hjælp og
at tolerancen den anden vej bliver mindre.
MÅLGRUPPE
Den primære målgruppe er de ca. 30 beboere, der enten er tilknyttet SKP, som har en
kommunal bostøtte tilknyttet eller som helhedsplanen er i kontakt med eller er bekendt med.
Størstedelen af dem bosat i Birkevænget. Vurderingen er dog at målgruppen potentielt er
større, da mange af dem lever meget isoleret, og først bemærkes, hvis der er problemer med
lejemålet.
MÅL
Målet med aktiviteten er dels at få et bedre overblik over målgruppens størrelse og dels at
etablere et tillidsforhold til de sårbare beboere, der gør det muligt at arbejde målrettet på at
styrke deres mestringsevne i hverdagen. Det gælder både i forhold til at øge forudsætningerne
for egen trivsel, men også deres forudsætninger for at indgå i afdelingens fællesskab. Målet
er samtidig at etablere en tryg platform for at indgå i sociale relationer både i og udenfor
boligområdet.
31
SUCCESKRITERIER
INDHOLD OG PRAKSIS
Cafeen skal være åben 1 gang ugentligt i to timer.
Caféen er åben for alle beboere, men er særlig målrettet de udsatte beboere. Caféen skal
fungere som en tryg platform for de første små skridt i retning af at indgå i det fælles i
boligområdet.
Caféen vil blive ramme om mindre oplæg og aktiviteter, som der er interesse for blandt
beboerne. Erfaringer viser nemlig, at nogle er mest trygge ved at komme første gang, hvis der
er noget konkret at komme til. Det mindsker ”risikoen” for at føle sig alene og udenfor, hvis
der ikke kommer nogle, man kender i forvejen.
Caféen vil også fungere som platform for brobygning til kommunens mange øvrige tilbud til
målgruppen, som helhedsplanens medarbejdere skal fungere som bindeled til. Blandt andet
ved konkret at følge beboerne afsted, hvis de ikke selv kan komme afsted.
Borgerservice vil komme fast i caféen hver 14. dag, hvor de står til rådighed for beboerne
med hjælp til alt fra nem-ID til andre spørgsmål om beboernes situation.
Det forventes at der i helhedsplanens første fase skal bruges lang tid på det opsøgende
relationsdannende arbejde, før målgruppen er klar til at komme i caféen. Dette vil ske i tæt
samarbejde med SKP og de kommunale bostøtter, i forhold til de beboere, som de har en
relation til.
SAMARBEJDSRELATIONER
Der samarbejdes med borgerservice jf. beskrivelsen ovenfor og i den vedlagte
samarbejdsaftale. Desuden samarbejdes med Socialpsykiatriens udkørende medarbejdere i
SKP og bostøtte-teamet om at formidle tilbuddet til den del af målgruppen, de er tilknyttet,
hvilket er nærmere beskrevet i den vedlagte samarbejdsaftale.
Endelig arbejdes der allerede nu på at etablere samarbejder med de foreninger og kommunale
institutioner, der har tilbud til målgruppen, som helhedsplanen skal bidrage med at bygge bro
til. Det er pt. Frelsens Hær, Den boligsociale fond, Socialpsykiatriens tilbud ”Teglgården” og
Frivilligcentret.
MEDARBEJDERRESSOURCER
Aktiviteten forventes at trække 8 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og 8 timer
ugentlig fra fleksjobberne. Herudover forventes projektlederen af bruge i gennemsnit 2 timer
ugentligt på aktiviteten.
Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Beboercaféen - Der er skabt
kontakt til
minimum 20 af
de 30 kendte
beboere i
målgruppen
Der er i dag
kontakt til 7 i
målgruppen.
Registrering
- 15 af dem har
deltaget
minimum 2
gange i
beboercaféen
Opgøres ved optælling af hhv. antal
forskellige deltagere fra målgruppen i
beboercafeen og antal gengangere fra
målgruppen
32
Tidsforbruget dækker over det opsøgende arbejde, der skal til for at bringe målgruppen til
beboercaféen, drift af caféen samt planlægning af oplæg og aktiviteter. Hertil kommer den tid
der bruges på dokumentation af aktiviteten, opfølgning på succeskriterier og milepæle og
løbende koordinering og justering af samarbejdet med Borgerservice og Socialpsykiatrien.
FORANKRING
Driften af beboercaféen skal forsøges forankret på frivillige hænder enten i eller udenfor
boligområdet, hvis der er tilslutning til tilbuddet. Borgerservices fremskudte indsats i caféen
kan ligeledes overvejes forankret som et fast tilbud for fortsat at sikre brobygningen til de
kommunale tilbud for målgruppen.
Det kan også overvejes at fortsætte tilbuddet som en del af en evt. kommende helhedsplan.
Opsøgende rådgivning og mægling
PROBLEMKOMPLEKS
Boligområdet er præget af mange nabokonflikter og af en stor beboerudskiftning. Det kan
delvis føres tilbage til de mest udsatte som er målgruppen for beboercaféen, men knytter sig
også til en bredere gruppe af beboere, der ikke kan betragtes som meget udsatte men som
generelt har få ressourcer både økonomisk og socialt. De manglende ressourcer fører i mange
tilfælde til en ligegyldighed over for det fælles, fordi beboerne ikke har overskud til at sætte
sig i de øvrige beboeres sted, men kæmper for at klare egne problemer.
MÅLGRUPPE
Målgruppen skal primært findes blandt de ca. 300 beboere, der står uden for arbejdsmarkedet.
Det er ofte her ressourcerne er små og hvor udfordringer omkring at få hverdagen til at
hænge sammen opstår. Det er dog ikke muligt at indkredse målgruppen nærmere fordi det er
meget personafhængigt.
MÅL
Målet er, at der bliver færre konflikter og en øget trivsel i boligområdet som følge af, at
områdets ressourcesvage beboere har fået hjælp til at klare deres hverdag både økonomisk og
socialt.
SUCCESKRITERIER
Aktivitet Succeskriterier Nulpunktsmåling Målemetode
Opsøgende
rådgivning og
mægling
- Der er givet
rådgivning til
minimum 50
forskellige
borgere
- Registrering
- Der er bygget
bro til et
kommunalt eller
privat
hjælpetilbud i
mindst 20 sager
- Registrering
- Der er opnået
mæglingsmøde i
minimum 5 sager
i Birkevænget
- Registrering
33
INDHOLD OG PRAKSIS
For at imødekomme udfordringerne omkring nabokonflikter og manglende forståelse for det
at bo alment fortsættes den opsøgende rådgivning og mæglingsindsats i afdelingerne.
Rådgivningen skal imødekomme behovet for hjælp til kontakten til myndighederne og
generel forståelse for det offentlige system. Der vil også blive ydet økonomisk rådgivning til
udsættelsestruede beboere i Birkevænget, hvilket skal bidrage til at nedsætte
fraflytningsprocenten og dermed øge stabiliteten i beboermassen. Nørrevænget er omfattet af
det centrale tilbud i Boligkontoret Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke brug for
den lokale økonomiske rådgivning.
Helhedsplanens medarbejdere bliver i helhedsplanperioden den opsøgende part overfor de
beboere, som drift og administration oplever, at der klages over, eller som på anden måde er
genstand for bekymring.
Rådgivningen kommer til at foregå i tæt samarbejde med Socialpsykiatrien, der kobles på de
enkelte sager, hvis der er behov for det. Derudover skal helhedsplanens medarbejdere fungere
som brobyggere ind i de øvrige sektorer i kommunen og til øvrige sociale tilbud i kommunen.
MEDARBEJDERRESSOURCER
Aktiviteten forventes at trække 15 timer ugentligt fra projektmedarbejderen og projektlederen
forventes at bruge i gennemsnit 3 timer ugentlig på aktiviteten.
Tidsforbruget dækker dels over det opsøgende arbejde og mægling i konfliktsager, den
individuelle økonomiske og sociale rådgivningsindsats og brobygning til kommunale
instanser og tilbud. Hertil kommer den tid der bruges på dokumentation af aktiviteten,
opfølgning på succeskriterier og milepæle og løbende koordinering og justering af
samarbejdet med SKP, driftspersonalet og administrationen på NAB og Lejerbos
afdelingskontorer.
SAMARBEJDSRELATIONER
Indsatsen vil ske i et tæt samarbejde med driftspersonalet i de tre afdelinger samt
Boligkontoret og Lejerbos afdelingskontorer i Nakskov og Næstved og SKP.
FORANKRING
Aktiviteten forankres gennem opbygningen af en samarbejdsstruktur mellem administration,
driften og kommunen, der tydeliggør arbejdsgangene og ansvarsfordelingen mellem parterne
i håndteringen af udsatte beboere.
6 Organisering og evaluering
6.1 Organisation Helhedsplanen styres formelt af en nedsat styregruppe hvis opgave er, at sikre at
helhedsplanens indsatser udføres i tråd med den måde, de er beskrevet på i helhedsplanen.
Styregruppen sammensættes på følgende måde:
Styregruppe:
1 beboerdemokratisk repræsentant fra Lejerbo Lolland
1 administrativ repræsentant for Lejerbo Lolland
1 beboerdemokratisk repræsentant fra NAB
1 administrativ repræsentant for NAB
34
1 boligsocial konsulent fra Boligkontoret Danmark
1 repræsentant for Udvikling og erhverv, Lolland Kommune
1 repræsentant for Social og Arbejdsmarked, Lolland Kommune
1 repræsentant for Børn og Unge, Lolland Kommune
1 repræsentant for Fællessekretariatet Lolland-Falster
Der kan inviteres fagpersoner eller lokale ressourcepersoner med i styregruppen efter ønske
fra den faste styregruppe.
Styregruppen mødes 4 gange årligt, hvor de tager stilling til økonomien og fremdriften i
helhedsplanen, ud fra det opstillede budget og de opstillede milepæle og succeskriterier.
Det er styregruppens ansvar at sikre, at helhedsplanen gennemføres som beskrevet. Det er
desuden styregruppens ansvar at sikre de nødvendige omprioriteringer i budgettet og
indsatserne, hvis der viser sig behov for det.
Helhedsplanens projektleder er sekretær for styregruppen og er i samarbejde med den
boligsociale gruppeleder fra Boligkontoret Danmark ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden,
statusrapporter, beslutningsoplæg og referater. Projektlederen er desuden ansvarlig for, at
referaterne fra styregruppemøderne tilgår følgegruppens medlemmer.
Følgegruppe
For at sikre at aktiviteterne hele tiden er afstemt med behovene i afdelingerne, nedsættes en
følgegruppe, der har til opgave at drøfte aktiviteternes konkrete gennemførsel. Følgegruppen
mødes én gang månedligt.
Følgegruppens faste medlemmer består af afdelingsbestyrelserne i de tre afdelinger samt 1
repræsentant for driftspersonalet for hver af de tre afdelinger. Løst tilkoblet følgegruppen er
afdelingernes aktive frivillige, der efter ønske kan indtræde i følgegruppen.
Følgegruppen har ikke nogen formel beslutningskompetence i forhold til økonomien eller den
overordnede retning i projektet, men kan i samarbejde med projektlederen komme med
forslag til nye eller justerede aktiviteter inden for helhedsplanens rammer.
Projektlederen i helhedsplanen er sekretær for følgegruppen og er ansvarlig for udarbejdelse
af dagsorden, debatoplæg og referat fra møderne. Projektlederen er desuden ansvarlig for at
bringe følgegruppens input videre til styregruppen i form af statusrapporter og
beslutningsoplæg.
Fællessekretariatet for Lolland og Guldborgsund
Det nuværende samarbejde med Fællessekretariatet for Lolland og Guldborgsund skal i
overgangshelhedsplanen styrkes, med henblik på at indlede drøftelserne omkring en evt.
fælles helhedsplan for Lolland for 2017 og frem.
I praksis kommer samarbejdet til at bestå af følgende:
Gensidig styregrupperepræsentation
Forretningsføreren for Lejerbo Lolland og den boligsociale gruppeleder for Boligkontoret
Danmark får sæde i fællessekretariatets styregruppe ligesom lederen for fællessekretariatet
får sæde i styregruppen for helhedsplanen for Nørrevænget og Birkevænget.
Sparring om lokale forhold
35
Lederen for fællessekretariatet står til rådighed for projektlederen af helhedsplanen for
sparring på:
- strategiske beslutninger hvor lokale politiske forhold kan have indflydelse
- konkrete gennemførsel af aktiviteter i helhedsplanen, hvor lokale forhold kan have
indflydelse på den
- mulige samarbejdspartnere lokalt
Tværgående koordinatormøde
Én gang månedligt er fællessekretariatet vært for et møde for koordinatorerne for
helhedsplanerne. Her har projektlederen for helhedsplanen i Nakskov hidtil deltaget og den
praksis fortsættes i den kommende helhedsplan. Mødet er et forum for erfaringsudveksling
mellem koordinatorerne og er også platform for opdyrkning af nye samarbejdsprojekter på
tværs af helhedsplanerne.
Temaseminar
Hvert halve år samles alle medarbejderne under fællessekretariatet til et heldagsseminar, hvor
der drøftes et eller flere temaer med relevans for helhedsplanerne. Det vil typisk have faglig-
metodisk karakter, men kan også have fokus på organisering og samarbejde, eller på de
politiske vinde henholdsvis i kommunerne og i Landsbyggefonden på områder der berører
det boligsociale felt.
Her vil medarbejderne fra helhedsplanen for Nørrevænget og Birkevænget fremadrettet
deltage.
Afdelingsbestyrelsesseminar
Fællessekretariatet afholder halvårligt et halvdagsseminar for bestyrelserne i de afdelinger,
der er omfattet af en helhedsplan i Lolland og Guldborgsund Kommune. Seminaret skal
bruges til at drøfte hvordan bestyrelserne og helhedsplanerne kan få mest udbytte af hinanden
og som forum for erfaringsudveksling omkring hvad der virker og ikke virker lokalt.
Her vil bestyrelserne i den kommende helhedsplanperiode inviteres med.
7 Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen Se bilag