en vejledning i pop-rock sammenspil for...

En vejledning i pop-rock sammenspil

for begyndere

2

AA’s spillebog - ©2009

AA’s spillebog - en vejledning i pop-rock sammenspil for begyndere

Indhold

Forord ................................................................................................................................................................ 3

El-bassen ............................................................................................................................................................ 4

Spilleteknik .................................................................................................................................................... 4

Bassen i pop-rock sammenspil ...................................................................................................................... 5

Bassen i ”Midt om natten” ............................................................................................................................ 5

Guitaren ............................................................................................................................................................. 6

Spilleteknik .................................................................................................................................................... 6

Akkorddiagrammer – akustisk guitar ............................................................................................................ 7

Akkorddiagrammer – elektrisk guitar ............................................................................................................ 8

Guitaren i pop-rock sammenspil ................................................................................................................... 9

Guitaren i ”Midt om natten” ......................................................................................................................... 9

Klaver og keyboards ........................................................................................................................................ 11

Spilleteknik .................................................................................................................................................. 11

Klaver og keyboards i pop-rock sammenspil ............................................................................................... 12

Keyboards i ”Midt om natten” .................................................................................................................... 12

Akkordlægning på klaver og keyboards ...................................................................................................... 13

Akkordlægning i ”Midt om natten” ............................................................................................................. 13

Trommesættet ................................................................................................................................................. 14

Spilleteknik .................................................................................................................................................. 14

Trommesættet i pop-rock sammenspil ....................................................................................................... 15

Trommer i ”Midt om natten” ...................................................................................................................... 15

Percussion ........................................................................................................................................................ 16

Spilleteknikker ............................................................................................................................................. 16

Form og arrangement ...................................................................................................................................... 17

Arrangement og indstudering ..................................................................................................................... 17

Nodemateriale ............................................................................................................................................. 18

”Midt om natten” ........................................................................................................................................ 19

Partitur til ”Midt om natten” ....................................................................................................................... 20

3


Forord

Dette hæfte er tænkt til inspiration og støtte for deltagere og instruktører i sammenspil for begyndere.

For at forstå bogens råd og forklaringer må man have et vist kendskab til elementær node- og akkordteori.

De enkelte afsnit gennemgår rockens basisinstrumenter – bas, guitar, keyboards og trommer/percussion –

og demonstrerer deres figurspil og funktion i et kendt poprocknummer: Kim Larsens ”Midt om natten”.

Der gives kortfattede anvisninger på tonernes placering på gribebræt og tastatur, enkelte spilletekniske

anvisninger samt oversigter over akkordlægning og guitargreb. Anvisningerne er tænkt som påmindelser i

sammenspilssituationen og kan ikke erstatte egentlig instrumentalundervisning. Her må henvises til de

mange instrumentskoler og undervisningstilbud på markedet.

Bogen afsluttes med en række gode råd til udformning af sammenspilsarrangementer på begynderniveau

samt et komplet partitur til ”Midt om natten”.

Materialet kan bruges i forbindelse med undervisning i sammenspil på begynderniveau og i et vist omfang

til selvstudium. Afsnittene er udformet, så de kan kopieres enkeltvis som handouts.

God spillelyst!

Anders Aare,

Århus juli 2009

4


El-bassen

Tonerne på gribebrædtet

Spilleteknik

Bassen spiller normalt en tone ad gangen og anslås med plekter eller med fingrene. Plektret giver en

skarpere anslagslyd, som foretrækkes i visse sammenhænge. Fingerspillet kan minde om den klassiske

guitars højrehåndsteknik, dog primært med vekslen mellem 1. og 2. finger og uden brug af negle. Der spilles

konsekvent med støtteslag, dvs. strengen anslås med retning mod strengen ovenover og fingeren hviler her

indtil næste anslag.

Dæmpning er en væsentlig teknisk udfordring, idet medsving af løse strenge er meget forstyrrende for de

enkelte toners klang. Venstre hånds ”ubrugte” fingre kan lægges let henover de andre strenge, og højre

hånds tommel kan evt. støtte på 4. streng, når den ikke bruges. Fingerspillets støtteslag fungerer også som

dæmpning. Tonernes varighed kan også styres med dæmpningsteknikker, f.eks. ved at lette fingrenes tryk

mod gribebrættet eller ved efter hver tone at lade næste højrehåndsfinger bevæge sig hen og hvile på

strengen før næste anslag (teknikken bruges f.eks. i den såkaldte ”pumpebas”).

Slagbassen er et funky, men lidt krævende alternativ til de beskrevne anslagsteknikker.

Remmens længde har betydning for arme og hænders bevægelsesfrihed. Sørg for, at bassen ikke hænger

eller holdes for lavt og at halsen peger skråt opad.

Selvom der er langt mellem båndene, bevares positionen så vidt muligt – at spille i femte position vil f.eks.

sige, at 1. finger som udgangspunkt tager sig af tonerne i femte bånd, 2. finger prioriterer sjette bånd etc.

Det er som regel en fordel for dæmpningsarbejdet at undgå løse strenge.

G

F

B

C

E

E A G

F

A

B

A D

D

G C

B

C

E

F

A D

I

III

V

VII

4 3 2 1

Figuren viser tonernes placering på et

udsnit af bassens gribebræt.

Som hjælp for utrænede nodelæsere

kan man foreslå en positions-angivelse

til den enkelte node (3.VII henviser

f.eks. til tonen e i A-strengens syvende

bånd).

Bemærk, at hver tone findes flere

steder, og at bassen noteres en oktav

højere, end den klinger. Tonen på G-

strengens V. bånd (evt. i A-strengens

X. bånd) klinger en oktav under

nøglehuls-c.

Når en af strengene er afstemt i

forhold til f. eks. et keyboard,

stemmes de andre strenge sådan, at

tonen i femte bånd svarer til næste

løse streng.

Gamle, slidte eller beskidte strenge

gør svingningerne ujævne og

vanskeliggør stemningen (se efter

båndmærker, evt. rensning ved

kogning).

5


Bassen i pop-rock sammenspil

Bassen tydeliggør det harmoniske fundament ved at spille akkordernes grundtoner ved hvert akkordskift og

så ofte det er nødvendigt for at bevare grundtonefornemmelsen. Som tendens spilles derfor grundtonen på

1-slaget i takten, medens der kan vælges andre akkordtoner, gennemgangsbevægelser, fills etc. senere i

takten. Som mere avancerede muligheder kan bassen bevæge sig trinvist ved ind i mellem at vælge andre

akkordtoner, eller endda gentage en bestemt tone trods akkordskift over en længere periode (såkaldt

”orgelpunkt”).

Bassen er forpligtet i forhold til groovet til at holde samme grundrytme i hele formleddet, evt. med enkelte

variationer. I rigtig mange tilfælde støtter bas og stortromme hinanden ved at spille nogenlunde samme

rytmemønstre, overvejende orienteret mod 1. og 3-slaget. Rytmiske og melodiske variationer og fills bruges

mest i periodeslutninger (f.eks. i slutningen af fjerde takt i en 4-taktsperiode) og ved formovergange.

Gentagelser af et bestemt tonevalg i en fast grundrytme kaldes ”ostinatfigurer”. Ostinatfigurer

transponeres ved akkordskift, dvs. samme figur med udgangspunkt i den nye grundtone, således at

fingersætningen bevares. Ved grundtoneskift er det oplagt at bruge trinvise gennemgange. I pop-rock skal

variationer helst være diskrete og bruges med måde for ikke at skabe uro i groovet eller true

grundtonefornemmelsen.

I sjældnere tilfælde bruges bassen som melodiinstrument i forbindelse med f.eks. intro-temaer, mellemspil

og fælles-riffs i hele bandet (tutti).

Bassen i ”Midt om natten”

I dette arrangement spiller bassen følgende simple grundtoneostinat i A-stykker og mellemspil (uvarieret):

I B-stykket spilles den såkaldte standard-basfigur (her med en enkelt overgangsvariation i sidste takt):

Der kan naturligvis varieres yderligere efter smag og behag. Bemærk at A-figuren skal dæmpes på 2 og 4,

mens B-figuren klinger mere konstant. Undgå løse strenge af hensyn til dæmpning.

4.V 4.I

3.V 4.III

3.III 4.III 3.V 4.VII 4.V

6


Guitaren

Tonerne på gribebrættet

Spilleteknik

Den akustiske guitar (western eller klassisk) bruges typisk til akkordspil (evt. brudte akkorder) og anslås

med plekter eller fingre (evt. negle). Fingerspillet findes især som folkelige stiltræk eller som

stemningsprægede lån fra den klassiske guitarmusik. Både plekter- og fingerspilsteknik bruges til melodispil

med hver deres tekniske udfordringer (f.eks. plektrets vekslen mellem op- og nedslag).

Dæmpning af de strenge, som ikke skal klinge, er en krævende, men meget væsentlig ting at lære sig.

Ved akkordspil med plekter er det for eksempel vigtigt, at de strenge, som ligger under akkordens dybeste

grundtone, ikke klinger med. Man kan enten ”styre udenom” med plektret eller dæmpe med venstre hånds

fingre (prøv f.eks. at lade de to dybeste strenge klinge løst sammen med en akustisk D-dur-akkord! - se

diagram). Især ved brug af forvrængning på el-guitaren er det vigtigt, at de løse strenge til stadighed dæmpes,

enten med venstre hånd eller med håndryggen på højre hånd.

Tonernes varighed kan også styres med dæmpningsteknikker, f.eks. ved at lette fingrenes tryk mod

gribebrættet (jf. de korte efterslag i reggae mm).

Remmens længde og evt. siddestilling har betydning for arme og hænders bevægelsesfrihed. Sørg for, at

guitaren ikke hænger eller holdes for lavt og at halsen peger skråt opad.

Fingersætning er et kapitel for sig, og man må indstille sig på konstant at vælge om afhængig af

sammenhængen (hvilke toner/akkorder, der kommer før/efter). I akkorddiagrammerne er vist

hensigtsmæssige forslag (1=pegefinger etc.). Ved melodispil bevares positionen så vidt muligt – at spille i

femte position vil f.eks. sige, at 1. finger som udgangspunkt tager sig af tonerne i femte bånd, 2. finger

prioriterer sjette bånd etc.

G

F

B

C

E A G

F

B

D

6 5 4 3

E A

A D G C

B

C

E

F

A D

I

III

V

VII

B E

2 1

C

D

E

F

G

F

G

A

B

C

Figuren viser tonernes placering på

et udsnit af guitarens gribebræt.

Når en af strengene er afstemt i

forhold til f. eks. et keyboard,

stemmes de andre strenge sådan, at

tonen i femte bånd (3.-stren-

gen dog fjerde) svarer til næste løse

streng (se pilene)

Det er ikke så nemt at stemme en

guitar præcist, hvorfor mange

anskaffer en stemmemaskine.

Gamle, slidte eller beskidte strenge

gør svingningerne ujævne og

vanskeliggør stemningen (se efter

båndmærker, evt. rensning ved

kogning).

Bemærk, at hver tone findes flere

steder, og at guitaren noteres en

oktav højere, end den klinger.

Nøglehuls-c skal derfor findes i B-

strengens I. bånd eller i G-strengens

V. bånd (evt. D-strengens X. bånd).

7


Akkorddiagrammer – akustisk guitar

8


Akkorddiagrammer – elektrisk guitar

9


Guitaren i pop-rock sammenspil

Guitaren fungerer både som melodi- og akkordinstrument.

Melodispil kan være temaer eller fills, ligesom solospil jo også er en form for spontant komponeret

melodispil. Temaer findes typisk i intro og mellemspil, medens fills spilles ved pauser i melodistemmen, evt.

som call-response.

Akkordspil kan have mange forskellige rytmiske udformninger, som regel i et bestemt mønster som er

afstemt i forhold til groovet. Rytmeguitaren har en vis tendens til at orientere sig mod afterbeat (2 og 4-

slag) og off-beat, eller mod systematisk modrytmik (f.eks. claves-figurer). Som en slags mellemvej mellem

melodi- og akkordspil bruges melodiske ostinater, dvs. en- eller totaktsfigurer af pentatont tilsnit.

Især i mere hårdtslående genrer spiller bas og guitar gerne det samme (unisont), evt. med lidt flere

underdelinger i guitaren. Der spilles i det dybe leje, og guitaren fungerer da som en slags klanglig

forstærkning af basstemmen.

Endelig kan guitaren også melde sig helt ud af groovet ved at spille brede akkorder på 1-slagene, som regel

med masser af tilføjet effekt (chorus, distortion etc.).

Valg af sound og effekter er et kapitel for sig, som ikke skal behandles her, men som er et vigtigt aspekt i

udviklingen af den gode guitarist.

Guitaren i ”Midt om natten”

I dette arrangement spiller guitaren (elektrisk eller evt. western) nedenstående grundtoneostinat i A-

stykket (udfyldt variant af basstemmen). Figuren spilles med plekter og ”muted”, f.eks. ved at lade højre

håndrod hvile på strengen tæt ved stolen:

I løbet af A-stykket optræder følgende riffs i melodipauser (spilles med distortion, bemærk vridning af

strengen i t. 15):

Som overgang til B-stykket spiller guitaren unisont med keyboards følgende tema (m. distortion, undlad

evt. tertsen i akkorden):

10


I B-stykket spilles følgende akkompagnementsfigur (let varieret), delvist med funktion som fills i forhold til

korstemmen. Den kan efter behag spilles på el- eller western guitar:

Det er også en mulighed at tilføje akkorder i lange nodeværdier, dvs. på 1-slaget ved hvert akkordskift –

med chorus-effekt eller som power-chords med distortion. Der kan improviseres guitarfills under de sidste

gentagelser, og endelig er det oplagt at spille akkorderne på akustisk guitar, f.eks. i følgende grundrytme

(se grebene i akkorddiagrammerne):

Western og klassisk guitar

11


Klaver og keyboards

Tonernes placering på tastaturet

Spilleteknik

Foruden de mere traditionelle klaverer og orgler findes der et utal af forskellige typer keyboards med hver

sine spilletekniske udfordringer. På et akustisk klaver har man en umiddelbar fornemmelse af forholdet

mellem anslagets styrke og den tilsvarende tones klang og volumen. På de elektroniske instrumenter er

dette forhold enten fraværende eller man skal vænne sig til det i hvert enkelt tilfælde. Under alle

omstændigheder er idealet et præcist og kontrolleret anslag, således at f.eks. tonerne i en akkord kan få

samme starttidspunkt og volumen.

På de elektroniske keyboards er spilleteknikken desuden afhængig af, hvilken af de instrumentets mange

lyde, man aktuelt spiller med, ligesom der er mulighed for at modificere anslag, modulation, pitch mm. ved

hjælp af instrumentets forskellige knapper og håndtag.

Tonerne klinger normalt kun i det tidsrum, tangenterne holdes nede, men ved hjælp af dæmperpedalen

kan klangen forlænges, indtil pedalen slippes (sustain). Det er for eksempel praktisk ved vanskelige

akkordskift eller hvis man vil opbygge en ”stor klang” ved at lægge mange toner oven i hinanden. På

klaverer er der som regel en piano-pedal, som dæmper anslag og volumen til brug i stille passager.

Det er vigtigt at overveje fingersætningen både ved akkord og melodispil. Ved akkordskift er det både af

praktiske og klanglige grunde vigtigt at bruge ”nærmeste vej-princippet”, dvs. blive i nogenlunde samme

position og lade fælletoner mellem akkorderne anslås af den samme finger. Især i melodispil må man dog

regne med mange positionsskift, f.eks. ved at lade fingrene krydse over eller under hinanden.

Figuren viser tonernes placering i en

enkelt oktav på tastaturet.

De syv stamtoner er normalt hvide og

de andre fem sorte. De enkelte toner

kan have forskelligt navn afhængig af

den tonale sammenhæng (Gb og F# er

således samme tangent).

Man må lære sig den enkelte tones

placering i forhold til grupperne med

henh. to og tre sorte tangenter.

Det midterste C på tastaturet kaldes

ofte ”nøglehuls-c”.

Af klanglige grunde er det langtfra

ligegyldigt, hvilken oktav der spilles i,

og der er tendens til størst aktivitet

omkring nøglehuls-c, f.eks. ved

akkordspil (bortset fra evt.

basstemme, naturligvis)

12


Klaver og keyboards i pop-rock sammenspil

Klaver og keyboards kan fungere som både melodi-og akkordinstrumenter.

Melodispil kan være temaer eller fills, ligesom solospil jo også er en form for spontant komponeret

melodispil. Temaer findes typisk i intro og mellemspil, medens fills optræder ved pauser i melodistemmen,

evt. som call-response. I princippet kan moderne synthesizers sige som et hvilket som helst andet

instrument, og kan derved erstatte f.eks. en hel blæsergruppe eller tilføje eksotiske eller surrealistiske

klangelementer med gimmick-virkning.

Akkordspil kan have mange forskellige rytmiske udformninger, som regel i et bestemt mønster som er

afstemt i forhold til groovet. Når klaveret bruges som eneste akkompagnement til f.eks. sang vælges typisk

en gennemgående figur bestående af basstemme + akkord, en såkaldt ”strum”. Strums bruges også i band-

sammenhæng, men her skal man passe på med basstemmen, som let kan komme til at forstyrre elbassen.

Det kan dog undgås ved at spille helt unisont med bassen (klanglig forstærkning). Som på guitaren bruges

også melodiske ostinater, dvs. en- eller totaktsfigurer af pentatont tilsnit.

En hel familie af keyboard-lyde, kaldet ”strings” eller” pads”, er beregnet til flydestemmer, dvs. akkorder i

lange nodeværdier, som fungerer som et slags fyldigt harmonisk ”bagtæppe”. Brugt sparsomt

akkompagneret f.eks. i intro- eller kontraststykker er de ganske stemningsskabende med forskellig virkning

i dybe og høje registre.

Keyboards i ”Midt om natten”

I dette arrangement spilles den vigtigste akkompagnementsostinat på keyboards (centralmotiv / hook). Fra

andet A-stykke tilføjes en variant af figuren i hurtigere nodeværdier med funktion som en slags

modstemme. De to stemmer er A-stykkets rytmisk og melodisk mest interessante og er fint disponeret i

forhold til melodistemmen:

Lad smag og behag afgøre valget af lyde til de to stemmer. For den sags skyld kan modstemmen spilles af et

helt andet instrument – f.eks. et blæse- eller strengeinstrument. Lad det ene keyboards spille med på

mellemspilstemaet. Vælg en god stringer-lyd eller pad til flydestemme i B-stykket og/eller brug en enkel

klaverstrum, som f.eks. følger rytmen i stortromme/bas + lilletromme:

13


Akkordlægning på klaver og keyboards

Figuren viser, hvor de enkelte noder i bas- og diskantnøglen skal findes på tastaturet.

De almindeligste akkorder er i princippet tertsopbyggede udfra grundtonen, men både af

stemmeføringsmæssige og spilletekniske grunde bruges i praksis alle omvendinger (terts, kvint eller septim

nederst). Medens højre hånd spiller akkorden, kan venstre evt. tilføje akkordens grundtone eller en basfigur

(som i klaver-strums). Under alle omstændigheder sørger bassen for grundtonefornemmelsen.

Almindeligvis vælges omvendinger i nærheden af nøglehuls-c, selvom man naturligvis kan vælge at

anbringe f.eks. en stringerstemme i et højere leje for at udnytte hele frekvensområdet.

Akkordlægning i ”Midt om natten”

I A-stykkerne spilles kun melodiske ostinater. Herunder vises, hvordan de tre akkorder i B-stykket kan

lægges under overholdelse af ”nærmeste vej”-princippet:

D og C omlægges, medens C spilles i grundform:

Efter omlægning spilles fællestoner af samme finger (se pilene):

I partituret s. 18 spiller strings andre omlægninger i et højere register.

X X

X

X X

X

X X X

D

G

C

14


Trommesættet

Spilleteknik

Det er et betydeligt stykke motorisk koordinationsarbejde at spille på trommesæt. Medens fødderne

betjener henholdsvis hi-hat og stortrommepedal, spiller hænderne med stikker på lilletromme, toms, hi-hat

og bækkener. De enkelte trommer/bækkener spiller rytmefigurer, som på en måde skal kunne afvikles og

opleves uafhængigt af hinanden, om end de naturligvis er integrerede elementer i det samlede groove.

Når venstre fod løftes, åbnes hi-hatten – en effekt, der kan minde om sustain-pedalens. Stikkerne holdes

afslappet vippende mellem især tommel, pege- og langefinger (håndryggen opad) og selve slaget er en

koncentreret impuls, som kan sammenlignes med et slag med en fluesmækker. Hvis ikke skuldre, arme og

håndled er afslappede under spillet, går det ud over præcision og hurtighed. Både på skind og bækkener

ændres klangen af, om slaget rammer nær midten eller i kanten. I stille passager er kantslag på

lilletrommen en mulighed (bagenden af stikken fast midt på skindet, slå på reifen).

Nedenstående simple, men meget brugte trommerytme kan som koordinationsøvelse trænes uden

trommesæt – højre fod vipper på 1 og 3, venstre hånd slår på låret på 2 og 4, højre hånd klapper 8-dele

f.eks. på venstre skulder. Når bevægelsesmønstret er indlært, er det let at overføre til trommesættet.

Meget rocktrommespil er afledt/udbygget ud fra denne figur – prøv f.eks. at løfte venstre fod på 4-og og

sænke den igen på 1, tilføje stortrommeslaget i parentes og/eller skifte til 4-dele eller 16-dele i hi-hatten.

Figuren viser opbygningen af et

traditionelt trommesæt med

lilletromme (snare), stortromme (bass

drum), toms og diverse typer

bækkener (ride, crash og hihat).

Trommelyde klassificeres som ”støj”,

selvom de enkelte trommer godt kan

siges at have en bestemt tonehøjde.

Der er ikke faste regler for deres

stemning, men mange stemmer f.eks. i

kvarter eller kvinter. Det er vigtigt, at

stemningen af det enkelte skind er i

nogenlunde overensstemmelse med

skindtypen, og at det er lige stramt

hele vejen rundt langs reifen (uden

buler og bølger). Desuden er det

vigtigt med stabile og velsmurte

stativer og pedaler.

15


Trommesættet i pop-rock sammenspil

Trommesættets vigtigste opgaver er at fastholde grundrytmen i hvert formled og at signalere overgange fra

et formled til det næste. Dernæst bør trommesættet understøtte eventuelle fælles markeringer og motiver

i rytmegruppen og generelt stimulere det rytmiske sammenspil med små variationer og fills.

Der er ofte ganske stor forskel på grundrytmen i for eksempel vers og omkvæd med en tendens til stigende

dynamik og aktivitetsniveau i omkvædet, specielt mod slutningen af nummeret. Kontrastvirkninger i

eventuelle C-stykker er gerne baseret på eller understøttet af radikale skift i trommerytmikken.

Trommesættets forskellige dele har hver deres funktion i sammenspillet. I rock spiller hi-hat og ride-

bækkener normalt ret beat-orienteret, gerne med underdeling i 8-dele eller 16-dele. Stortrommen

orienterer sig mod 1- og 3-slaget, medens lilletrommen markerer afterbeat (2 og 4). Ikke så sjældent høres

stortrommeslag på alle grundslag. Især med hensyn til stortrommen er der dog mange muligheder for at

synkopere og udfylde på underdelinger. Især under indflydelse af stilarter som reggae, latin og funk vil der

være mange off-beats/synkoper. Toms bruges især til fills og overgangssignaler. Overgangssignaler afsluttes

typisk med et crash-bækken på næste 1-slag (evt. synkoperet), og markerer derved samtidig starten på det

nye formled.

Desuden kan der tilføjes diverse percussionrytmer mere eller mindre tydeligt inspireret af den

latinamerikanske musik. De oprindelige percussionfigurer er tit for rytmisk komplekse til almindelig pop-

rock – se nogle gængse og ”ufarlige” figurer i afsnittet om percussion.

Trommer i ”Midt om natten”

I A-stykker og mellemspil spilles skiftevis stor- og lilletromme, og hi-hatten er erstattet af en lettere

synkoperet percussionrytme (f.eks. håndklap):

I B-stykket tilføjes et stortrommeslag i overensstemmelse med den nye basrytme, og hi-hatten spiller nu 8-

dele:

I de sidste gentagelser kan man evt. skifte til ride-bækken. Fills og signaler tilføjes efter behag.

16


Percussion

Figuren viser nogle af de almindeligst brugte percussion-instrumenter. Til hvert instrument er foreslået en

standardrytme, som kan bruges i enkel pop-rock stil.

Spilleteknikker

Shaker/tamburin 2 og 4 markeres ved ekstra impuls (tamburinen ved slag mod venstre håndflade)

Guiro holdes lodret i venstre hånd, 4-dele trækkes langsomt, 8-dele korte ned/ op

Cabasa perlebåndene hviler i venstre håndflade, højre drejer håndtaget som pilene viser

Claves den ene hviler over krummet venstre håndflade, den anden slår på dens midte

Koklokke hviler i venstre håndflade med åbning opad, højre slår nær åbning med stik (i figur 2 spilles 8-delene med spidsen af stikken midt på klokkens side)

Bongos spilles med fingerspidserne, slap-slag (s) med ekstra impuls, åbne slag (o) nær kanten uden dæmpning, lukkede slag (x) dæmpet midt på skindet, venstre skifter på off-beats mellem tommel og pegefinger

Congas lukkede slag (x) spilles dæmpet midt på skindet og skifter mellem håndrod og fingerspidser (håndrod på beat), åbne slag (o) nær kanten uden dæmpning, slap-

slag med impuls og let griben om skindet (gerne dæmpning i venstre hånd)

17


Form og arrangement

Begrebet ”form” minder lidt om en histories fortællestruktur med indledning, midte (hovedhandling) og

afslutning. En typisk formtype i pop-rock-sammenspil er:

Pop-form med kontraststykke:

Som i historien udgøres rammen af indledning (Intro) og afslutning (Koda), medens midten udgøres af et

antal vers og omkvæd. Tekstmæssigt svarer versene (A-stykkerne) til historiens handling, medens

omkvædene (B-stykkerne) fungerer som en slags tilbagevendende opsummering/konklusion. Medens tekst

(og melodi) i omkvædene typisk er ens, en den forskellig i versene (ligesom melodien her kan varieres). Hvis

nummeret har et C-stykke, har det ofte kontrasterende karakter og tilfredsstiller dermed et ”behov” for

variation i hovedforløbet (melodisk, harmonisk, instrumentalt etc.). En lignende virkning kan opnås ved at

indsætte en instrumental solo.

Pop-formen varierer fra indspilning til indspilning, ligesom der findes andre formtyper. Som arrangør styrer

man selv det formmæssige forløb i spændingsfeltet mellem gentagelse og variation. Under indstudering

kan det være rart at nøjes med et par formled i starten (f.eks. vers + omkvæd), så det grundlæggende

groove kommer på plads, inden man skal forholde sig til flere og evt. kontrasterende forløb. Især i

begyndersammenspil er det af samme grund fornuftigt at forme overgangene mellem formleddene ens –

man kan altid tilføje variationsaspekter i takt med fortrolighed med nummeret. Det er i øvrigt typisk i

forbindelse med koncertopførelser/indspilninger af et nummer, at en forfinelse af formen kommer på tale.

Arrangement og indstudering

En begyndersats i pop-rock-sammenspil skal primært være overskuelig, dvs. ofte forenklet i forhold til en

evt. originalindspilning. Foruden et begrænset antal formled er det en fordel for den enkelte

(begynder)musiker, at der ikke er for mange forskellige temaer, akkompagnementsfigurer etc.. Variationer

og overgange kan altid indføres undervejs, når overskuddet tillader det.

Omvendt skal man som arrangør passe på med at forenkle på en sådan måde, at nummeret/groovet mister

sin særlige identitet. Det kræver i virkeligheden et godt kendskab til de enkelte instrumenters spilleteknik

m.m. at bevare de enkelte figurers særlige udtryk i forbindelse med forenkling eller transponering. Prøv så

vidt muligt at forenkle på en sådan måde, at figuren senere kan udvides med enkelttoner, når/hvis det

tekniske overskud tillader det. Hvis det kan lade sig gøre at tilføje spændende ekstrastemmer, fills eller

overgangsvariationer (f.eks. stiknoder, volter etc.), uden at spolere overskueligheden, kan det være til nytte

ved koncertindstuderinger eller udvidelse af besætningen.

Både musikforlag og musikpædagoger har tidligere været tilbøjelige til at udforme arrangementer som en

slags udvidede klaversatser, som kun medtog de elementer i sammenspillet, som let kunne overføres til

”klaverudtoget”. Til gengæld for fordelen i at kunne ”styre” processen fra lærerklaveret reduceres de

andre rytmegruppestemmer til klicheer og forståelsen af især det rytmiske sammenspils muligheder

(groovet) begrænses.

Intro A B A B C A B (evt. gent.) (evt. gent.) Koda

18


Ved udformningen af partitur og enkeltstemmer skal overskueligheden prioriteres højt. For eksempel kan

man med fordel prøve at undgå, at nodematerialet fylder mere end to A4-sider (jf. nodestativet). Hvis

arrangementet er så enkelt, at alle deltagere kan spille direkte efter partituret, har de mulighed for at læse

med i de andres stemmer og f.eks. time indsatser i forhold hertil. Længere og mere komplicerede

arrangementer må skrives ud i stemmer, idet man så må være omhyggelig med, at formledsbetegnelser og

takttal stemmer.

En del af de nævnte råd og anvisninger forudsætter, at deltagerne har så meget nodekendskab, at de kan

”stave” sig til stemmerne på egen hånd. For instruktøren er der i det hele taget mange praktiske og

pædagogiske grunde til at ”tvinge” deltagerne til at være selvhjulpne med indstuderingen, frem for at suse

rundt og vise alle, hvor fingrene skal placeres på tangenter og gribebræt.

Ovenstående råd og anvisninger kan sammenfattes i følgende principper:

Sats på en høj grad af forenkling, så arrangementet hurtigt kan overskues, læres og huskes.

Som udgangspunkt afvikles det enkelte formled ens hver gang. Enkelte stemmer kan tilføjes eller

fjernes efter løbende aftaler, ligesom der altid kan udvikles avancerede overgange, breaks m.m.,

når først nummeret er indstuderet i sin basisform.

Variationer af akkompagnementsfigurer kan ligeledes indføres senere eller udvikles på stedet af

den enkelte musiker.

Tag på forhånd stilling til mulige forenklinger af teknisk krævende figurer. Udeladelse af

enkelttoner må ikke ændre figurens karakter afgørende.

Arrangementet må i partiturform ikke fylde mere end to A4-sider. Det er en fordel for begyndere,

at have det visuelle overblik over hele nummeret aht indsatser, formledslændger, fills m.m..

Længere arrangementer bør udskrives i stemmer og forbeholdes øvede instrumentalister /

nodelæsere.

Det kan være pædagogisk nødvendigt at ”tvinge” folk til at bruge viden om rytmer, toner og

akkorder fra teoriundervisning til at indstudere egne stemmer og til at opdage enkeltheder i

samspillet med de andre stemmer.

Til andre tider kan det være oplagt at skyde genvej til præcis indlæring af f.eks. grooves ved at

indstudere akkompagnementsfigurer og temastumper uden noder, eller SDS-agtigt uden

instrumenter ved brug af periodetrin, stamp, klap og stemmer.

Lad deltagerne spille deres stemmer i forskellige kombinationer, f.eks. to og to, så de gradvist

anspores til at lytte efter alle medspillere. Først når alle hører alle på en gang, kan musikken

begynde at svinge!

Nodemateriale

Nodematerialets udformning afhænger af, hvilket niveau der skrives til, og af arrangementets

længde/kompleksitet. Her følger en liste over oplagte muligheder:

Melodiark med tekst og tilføjelse af f.eks. becifringer, guitargreb, fingersætninger etc.

Melodi (som ovenfor) + tilføjelse af 1-2 gennemskrevne enkeltstemmer

Melodi + rytmegruppepartitur for hvert formled (2-4 takters grooveskema)

Partitur (evt. + ekstrastemmer og forslag til variation)

Partitur + udskrevne enkeltstemmer

19


”Midt om natten”

Besætning: 1 lead-vokal (M/K)

3 korsangere (2K, 1M, overstemme t. 9-13 synges af M)

2-3 guitarister

2-3 keyboardspillere

1 bassist

1 trommeslager (+ evt. percussionist, håndpercussion kan spilles af korsangere)

Byg A-stykket op som en lagkage i flg. rækkefølge:

Håndklap og lilletromme (evt. først som klap)

Stortromme og bas

Guitar og evt. percussion (tamburin, shaker, koklokke etc.)

Lead-vokal (først nu følges nummerets form – tag en pause for at gøre opmærksom

på placeringen af de to G-dur-takter)

Guitar-fills

Synthesizer (fra 2. vers)

20


Partitur til ”Midt om natten”

21


en vejledning i pop-rock sammenspil for...

Documents