en vej til flere og billigere energibesparelser · aftaleordningen og energibesparelsen, dvs....

En vej til flere og billigere

energibesparelser

En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag B8:

Aftaleordningen og energieffektivisering og reduktion af CO2

afgiften

December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact

Kontakt:

Ea Energianalyse A/S

Frederiksholms Kanal 1

1220 København K, Danmark

www.eaea.dk

December 2008

Teknisk bilag

Forord

Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energisty-

relsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den frem-

tidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA

om den danske energipolitik i årene 2008-2011.

I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den dan-

ske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er til-

strækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiafta-

len fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsat-

sen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i afta-

len senest 1. februar 2009.

Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af

Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at

gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af

21. april 2008.

Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for ener-

gibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I

styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson,

Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og

Renato Ezban, Energistyrelsen.

Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som

tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens ho-

vedrapport og bilagsrapport.

Teknisk bilag

En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Indhold

1 Kort beskrivelse af virkemidlet og kritiske forhold ............................................... 5

2 Ressourcer og organisering .................................................................................. 6

3 Historisk udvikling ................................................................................................ 7

4 Seneste evalueringer ............................................................................................ 8

4.1 Evaluering af aftaleordningen om energieffektiviseringen 1998-2003 (COWI, 2005) /8/ 8 4.2 Evaluation of the Danish Voluntary agreements on energy efficiency in trade and industry (Karin

Erichsson, 2006) /7/ ........................................................................................... 9 4.3 Opfølgning af aftaleordningen - erfaringer fra 20 virksomheder (Energistyrelsen, 2002) /11/

10 4.4 Ældre evalueringer ........................................................................................... 11

5 Overlappende aktiviteter ................................................................................... 11

6 Konklusioner ...................................................................................................... 11

7 Kildeliste ............................................................................................................ 12

Bilag. Tung proceslisten fra Skats hjemmeside: www.skat.dk .................................. 14

Teknisk bilag

En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Aftaleordningen giver energiintensive virksomheder mulighed for at få refunderet en del af

CO2-afgiften mod at de indgår en energispareaftale. Refusionen udgør pt. årligt ca. 120 mio.

kr. Energistyrelsens beskrivelser af ordningen samt evalueringer af ordningen ligger til bag-

grund for denne beskrivelse.

1 Kort beskrivelse af virkemidlet og kritiske forhold Tankegangen bag aftaleordningen er, at erhvervslivet skal bidrage med at nedbringe CO2-

udledningen og være energieffektive uden at CO2-afgiften har ødelæggende konsekvenser for

virksomhedernes internationale konkurrence evne. Hvis alene de danske virksomheder er

pålagt en CO2-afgift, vil det true deres konkurrenceevne internationalt og måske føre til at

virksomhederne flyttes til udlandet, uden at det gavner det fælles miljø. Udvalgte virksomhe-

der har med aftaleordningen mulighed for at få refunderet en del af afgiften mod at de indgår

en frivillig aftale om realisering af energibesparelser. Energispareaftalen er beskrevet i ”Be-

kendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kul-

dioxidafgift i visse virksomheder” /16/. Virksomheder kan ansøge om at indgå aftale om ener-

gieffektivisering, hvis de er på tung proces listen eller opfylder promskriteriet. Endvidere er

der mulighed for refusion for rumvarmeafgift ved at indgå aftale om rumvarme i tillæg til en

procesaftaleeller en promsaftale./5/

Skatteministeriet administrerer tung proces listen. Virksomheder, der er meget energiintensi-

ve, kan få deres proces karakteriseret som tung proces. Energistyrelsen administrerer

promskriteriet. Aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet, henvender sig til virksom-

heder med et stort energiforbrug til proces, der ikke optræder på proceslisten (let proces

virksomheder).

Aftaleordningen omfattede i april 2008 i alt 282 virksomheder. Den overvejende del af energi-

forbruget i tung proces virksomheder er omfattet af ordningen /3/. Energistyrelsen admini-

strerer ordningen, og kan enten indgå brancheaftaler eller aftaler med individuelle virksom-

heder. Brancheaftaler er relevante for brancher med meget ensartede besparelsesmulighe-

der. Aftalerne er fordelt på følgende måde /2/:

Tung proces:

Energiintensiv proces optaget på proceslisten, se bilag

Promskriteriet:

Virksomhedens nettoafgiftsbetaling skal udgøre over 4 % af virk-

somhedens værditilvækst.

Teknisk bilag

6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Tabel 1: Fordeling af aftaler.

1999 2002 2003 2004 2006 2007

Individuelle 94 114 154 124 125 96

Branche, i alt 244 227 243 250 209 199

- Gartnerier 220 200 213 194 174 170

- Mælkekonden-

seringsfabrikker

6 5 5 4 2 2

-Teglværker 18 18 20 42 18 19

-

Kartoffelmelsfabrikker

0 4 4 4 4 4

- Hotal, camping,

feriecenter

0 0 0 12 15 17

-Dambrug, fiskeri 0 0 0 0 0 6

Total 338 341 397 374 334 295

Man kan stille spørgsmålstegn ved omkostningseffektiviteten for ordningen i betragtning af,

at man giver tilskud til virksomheder for at indføre energibesparelser som burde være rentab-

le at indføre under alle omstændigheder. Man kan dog modsat argumentere for, at man af

konkurrencehensyn alligevel ønsker at kompensere afgiftstyngede virksomheder og derfor får

energibesparelserne som en ekstra bonusa. Det afhænger helt af hvad hvilket hovedformål,

man evaluerer ordningen efter. I nærværende evaluering ses ordningen som et energibespa-

relsestiltag og ordningen evalueres derfor på disse præmisser.

2 Ressourcer og organisering Aftaleordningen fungerer sådan, at virksomheder, som indgår aftale om energieffektivisering

med Energistyrelsen, kan reducere deres CO2-afgiftsbetaling betydeligt gennem refusion af

afgiften fra Energistyrelsen. Til gengæld forpligter virksomhederne sig til, at gennemføre

energibesparelser, som har en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år; virksomhederne skal

udarbejde og implementere et energiledelsessystem, gennemføre særlige undersøgelser mv.

Særlige undersøgelser afdækker f.eks. besparelsespotentialet i virksomhedens kerneproces-

ser. Aftaler indgås for en treårig periode. Virksomheder med en aftale skal årligt indberette til

Energistyrelsen, hvordan det går med energibesparelserne. Energistyrelsen kan ophæve afta-

len og kræve refusionen tilbagebetalt, hvis virksomheden ikke opfylder aftalekravene, hvilket

er sket få gange. Energiledelsessystemet afprøves årligt af certificeringsselskabet og auditrap-

porten sendes til Energistyrelsen. Aftalevirksomhederne kan få refusionen allerede ved tilsagn

om indgåelse af aftale, og den udbetales i forbindelse med momsregnskabet. Auditrapporten

skal dokumentere at aftalen overholdes.

a Endvidere kan aftaleordningen, især energiledelsessystemet, have en række afledte positive konse-

kvenser på forbedret driftssikkerhed, arbejdsmiljø produktkvalitet, vedligeholdelsesomkostninger

Teknisk bilag


Afgiftsrefusionen for tung proces har historisk dækket både elektricitet og brændselsforbrug

til tunge processer, men ordningen er under revision. Det samlede CO2-afgiftslettelse efter

aftaleordningen udgør ca. 120 mio. kr. årligt, heraf udgør tilskud til brændsler i den kvoteom-

fattede del ca. 40 % /2/.

3 Historisk udvikling Aftaleordningen blev indført i 1995. Aftaleordningen blev justeret i 1996 på samme tid, som

en række energiafgifter og CO2-afgifter blev hævet. Ordningen havde til formål, at begrænse

omkostningerne for en række virksomheder ved de nye energiafgifter, da det ellers kunne

svække virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidig var tanken at industrien skulle bidrage

til at nå målet om energibesparelser. Sammenhængen mellem afgifter og konkurrenceevne er

nærmere beskrevet i WP3.

Siden 2000 har CO2-afgiften udgjort ca. 90 kr. pr. ton, dog kun 25 kr. pr. ton for tung proces.

Virksomheder kan få reduceret deres afgiftsbetaling med 22 kr. pr. ton, hvis de indgår aftale

om energieffektivisering, således at tung proces virksomheder, som indgår aftale, kun betaler

3 kr. i CO2 afgift på energiforbruget til den tunge proces og let proces virksomheder kan få

reduceret deres CO2-afgift til 68 kr. pr. ton.

Ordningen er gradvist introduceret og ændret løbende. Ordningen blev på baggrund af resul-

taterne fra en regeringsrapport justeret med virkning fra 2000, dels for at nedbringe admini-

strations-omkostningerne og dels så der blev lagt større vægt på virksomhedernes energile-

delsessystem.

Folketinget har både i 2004 og 2008 vedtaget ændringer der har betydning for aftaleordnin-

gen, herunder bortfald af CO2-afgiften for brændsler i den kvoteomfattede sektor, hvilket

også betyder bortfald af aftaleordningen for brændsler. Ændringer er dog endnu ikke god-

kendt af EU og er dermed ikke trådt i kraft. Det vides ikke hvornår dette sker.

Aftalekrav:

Virksomheden skal etablere, benytte og vedligeholde et energiledelses-

system i overensstemmelse med DS 2403 Energiledelse – Kravbeskrivelse

og opfylde ”Energistyrelsens krav til energiledelse i relation til 2403,

marts 2006”. Herunder

o Krav til beskrivelse af system

o Krav vedr. særlige undersøgelser og projekter

o Krav vedr. projekter med under fire års tilbagebetalingstid

o Krav vedr. nøgletal

o Krav vedr. indberetning

Energiledelsessystemet skal være certificeret

Teknisk bilag


4 Seneste evalueringer

4.1 Evaluering af aftaleordningen om energieffektiviseringen 1998-

2003 (COWI, 2005) /8/

Der er foretaget en effektevaluering:

- udviklingen i virksomheden energiforbrug, CO2-udledning samt energieffektiviserings-

indsats 1998-2003

og en forklarende procesevaluering:

- virksomhedernes vurdering af det administrative arbejde og hvordan det kan reduce-

res.

Gartnerier, som udgør 180 af de i alt ca. 280 virksomheder, er efter aftale med Energistyrel-

sen udeladt. Dette skyldes i flg. Energistyrelsen, at gartneriernes samlede refusion kun udgør

ca. 8 % af det totale refusionsbeløb. Samtidig udarbejder gartnerierne en årsrapport.

Udgangspunktet for Cowis analyse var oprindeligt data fra aftalevirksomhedernes faktaindbe-

retninger for perioden 1998 til 2003, som er samlet i Energistyrelsens Access database ”Indu-

striAftale”. Cowi vurderede imidlertid, at databasen ikke havde en kvalitet og fremstillings-

form, som gjorde den anvendelig til kvantitative analyser. Dels manglede data fra årene 1998

og 1999, dels var der ufuldstændige indberetninger fra ca. 1/3 af virksomheder (manglende

samtidige indberetninger af både omsætning og energiforbrug) og generelt mange fejlbehæf-

tede indberetninger.

Samtidig blev det vurderet problematisk at identificere et troværdigt referenceforløb, da det

ikke var muligt at opstille en kontrolgruppe bestående af tilstrækkeligt mange sammenligneli-

ge virksomheder.

Endelig diskuteres i evalueringen generelt vanskeligheden ved måle sammenhængen mellem

aftaleordningen og energibesparelsen, dvs. identifikation af den additionelle effekt.

Det blev derfor besluttet at redefinere evalueringen til i højere grad at have et kvalitativt fo-

kus. Der blev foretaget en begrænset effektevaluering baseret på 14 personlige interviews og

14 telefoninterviews, med udgangspunkt i virksomhedernes egne vurderinger af deres ener-

gibesparelser.

Disse interviews har efterfølgende dannet baggrund for at skønne effekten af hele ordningen.

Dette må siges at være et væsentligt svagere metodisk udgangspunkt end den oprindeligt

planlagte kvantitative evaluering. Cowi anfører dog også, at effektvurderingen kun kan bruges

til en identifikation af tendenser.

Teknisk bilag


Det vil være relevant at undersøge om databasen i dag har en kvalitet, der gør den velegnet til

en kvantitativ analyse, da dette vil kunne give et væsentligt stærkere metodisk resultat. Der er

dog stadig de påpegede vanskeligheder med at fastlægge et referenceforløb/kontrolgruppe,

som skal overvejes.

Cowi konkluderede på baggrund af de 28 interviews med virksomheder, at ”aftaleordningen i

stor udstrækning har haft en effekt i forhold til aftalevirksomheders energiforbrug, samt at

effekten er aftagende”.

Langt de fleste af virksomhederne i ordningen har rent faktisk været aktive i forhold til energi-

ledelse allerede i 1990’erne, hvilket bør give anledning til at stille spørgsmålstegn ved additio-

naliteten i de vurderede energibesparelser. Virksomhederne vurderer selv, at ca. 40 % af de

gennemførte energibesparelser i perioden kan tilskrives aftaleordningen. (Den samlede årlige

energibesparelse i perioden var ca. 5 %.) Cowi anfører den generelle betragtning, at aftale-

ordningen har haft en stor betydning for indsatsen i virksomhederne, men underbygger dog

ikke dette på nogen måde.

Det kunne være relevant at fokusere en kommende evaluering på additionaliteten i energibe-

sparelser, så der kunne fås et mere sikkert resultat i forhold til hvor meget af den besparelse,

der er foretaget, rent faktisk kan henføres til aftaleordningen.

Der er ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk vurdering af ordningen, herunder om

den er hensigtsmæssig i forhold til øvrige energispareaktiviteter. Cowi har forsøgt snævert at

opgøre den økonomiske effekt af aftaleordningen, dels som administrationsomkostninger,

investeringsomfang og driftsbesparelser.

De administrative omkostninger for virksomhederne vurderes at være relativt store og den

generelle konklusion er at virksomhederne skal modtage over 300.000 kr. i refusion, før det er

”besværet værd”.

Energistyrelsens årlige administrationsomkostninger vurderes at være på 4 årsværk, hvilket er

en halvering efter justeringen i 2000 (når der tages højde for ændringerne af ordningen).

4.2 Evaluation of the Danish Voluntary agreements on energy effi-

ciency in trade and industry (Karin Erichsson, 2006) /7/

Der er ikke tale om en egentlig evaluering, men en gennemgang af de eksisterende evaluerin-

ger samt interview med to embedsmænd i Energistyrelsen.

Problemet med at opgøre den additionelle effekt diskuteres i rapporten og resultaterne fra

Cowi rapporten vurderes som værende meget usikre pga. af det lave antal interviewede virk-

somheder.

Teknisk bilag


Energistyrelsen vurderer det sandsynligt at målet om at reducere CO2-emissionerne med 1,8

% for aftale- og tilskudsordningen mellem 1996-2005 er nået under henvisning til /15/.

Det nævnes, at der ikke er gennemført omkostningseffektivitetsanalyser i de eksisterende

evalueringer.

Det kritiseres, at kvaliteten af den eksisterende database har været for dårlig, herunder råd-

givning i indberetninger mv. Energistyrelsen nævner, at de vil gennemgå og kvalitetssikre

databasen i 2006.

4.3 Opfølgning af aftaleordningen - erfaringer fra 20 virksomheder

(Energistyrelsen, 2002) /11/ Der er gennemført telefoninterviews med energiansvarlige fra 20 virksomheder efter en spør-

geguide. Gartnerier indgår ikke i opfølgningen.

Der er spurgt indenfor emnerne:

- Særlige undersøgelser – vurdering af virksomhedernes kerneprocesser

- Energiledelse

- Kortlægning

- Administrative omkostninger

- Overordnet vurdering

Ca. 84 % af virksomhederne har gennemført eller planlægger at gennemføre energibesparel-

ser som følge af særlige undersøgelser. Der angives ikke, hvor store energibesparelser der er

tale om.

Virksomhederne vurderer energiledelsessystemet som meget positivt og 85 % har registeret

energibesparelser, som følge heraf. Heraf har ca. halvdelen svaret at det har ført til betydeli-

ge/store besparelser og halvdelen at det har ført til ubetydelige/små besparelser. Det angives

ikke, hvad disse betegnelser dækker over.

Virksomhederne er blevet spurgt om energikortlægningen har ført til ny viden og gennemsnit-

tet i besvarelserne lå på 2,5, hvor 1 var ”slet ikke” og 5 var ”i høj grad”. Dette er kun marginalt

lavere end en tidligere undersøgelse af det daværende energisyn, som var væsentligt mere

omfattende.

Der er ikke en gennemgående trend i forhold til udviklingen i de administrative omkostninger,

fem vurderer, at de er blevet dyrere, syv at det er blevet billigere og én at omkostningerne er

uændrede.

Undersøgelsen er udelukkende kvalitativ og siger intet om hvor store energibesparelser afta-

leordningen har medført og dermed heller intet om omkostningseffektiviteten i ordningen.

Teknisk bilag


4.4 Ældre evalueringer Regeringen evaluerede i 1999 aftale ordningen (Evaluering af grønne afgifter og erhvervene)

/15/.

I publikationen henvises til en evaluering foretaget af AKF, m.fl. i 1998. Det vurderes her, at

aftalevirksomhederne samlet har haft en CO2-reduktion på 6 %, hvoraf 40 % vurderes at være

en direkte følge af aftaleordningen. Det vurderes ligeledes at indførelse af energiledelsessy-

stemer vil kunne forbedre energieffektiviteten med 0,4 -0,5 % årligt.

Konklusionen var, at man ved fornyelsen af aftalerne skulle lægge større vægt på energiledel-

seselementet i aftalerne.

Energistyrelsen beregner i /13/ på baggrund af denne evaluering en CO2-skyggepris på 150

kr./tons og med de store usikkerheder på beregningerne vurderes et interval på 50 – 250

kr./tons.

Særlige undersøgelser: Resultater og udbytte. (Sandvig & Weel & procesinnovation, 2004) /9/

Voluntary approaches: Two Danish cases (Krarup, 2003) /10/

Evaluations of the Danish CO2 agreement scheme (Johannsen og Togeby, 1999) /14/

Effekten af energiafgifter, frivillige aftaler og tilskud til energibesparelser på industrivirksom-

heders energiforbrug (Bjørner og Jensen, 2000) /12/

5 Overlappende aktiviteter De virksomheder, der er omfattet af aftaleordningen vil også kunne være omfattet af energi-

selskabernes spareindsats, hvor de vil kunne få rådgivning til energibesparende foranstaltnin-

ger. Dette vil potentielt kunne betyde, at effekten af at indføre energiledelse vil være mindre.

Samtidig har indførelsen af CO2-kvotesystemet betydet et øget incitamentet til at nedbringe

energiforbruget, hvilket kan betyde at virksomhederne har større fokus på energibesparelser -

også uden aftaleordningen. Spørgsmålet er om aftaleordningen er tilstrækkelig målrettet de

barrierer, der trods kvotesystemet stadig måtte være i virksomhederne.

6 Konklusioner Aftaleordningen er i modsætning til en række af de øvrige energispareaktiviteter kendetegnet

ved at virksomhederne får et direkte tilskud i form af refusion af en del af CO2-afgift. For at få

refusionen skal virksomhederne opfylde en række krav, herunder indføre certificeret energi-

ledelse. Virksomhederne forpligter sig til at gennemføre energibesparende foranstaltninger,

der har en tilbagebetalingstid på mindre end 4 år. Det kritiske aspekt i ordningen er, at man

giver virksomhederne tilskud til at gennemføre foranstaltninger, som ud fra et driftsøkono-

misk synspunkt er rentable og derfor teoretisk set burde være gennemført under alle om-

stændigheder særligt efter indførelsen af CO2-kvotesystemet. Der er dog formentlig stadig

visse barrierer der gør at virksomhederne ikke gennemfører disse besparelser uden tilskud-

Teknisk bilag


det, f.eks. usikkerhed omkring fremtidig produktion og energipriser. Spørgsmålet er om afta-

leordningen i tilstrækkelig grad er målrettet disse barrierer.

Der er foretaget en del evalueringer af aftaleordningen, men fælles for dem er, at de hoved-

sageligt er kvalitative i deres tilgang og generelt savner en god dokumentation af den additio-

nelle effekt i ordningen. Dette betyder også, at omkostningseffektiviteten ikke er belyst. Der

er dog foretaget en vurdering af brugeromkostningerne. Cowi har deres rapport estimeret

følgende tal.

Tabel 2: Fordeling af aftaler.

Besparelse pr. år i

MWh*

Heraf nettoeffekt

pr. år i MWh*

Investering i

perioden 2000-

2003 i mio. kr.*

Driftsbesparelse

pr. år i mio. kr.*

Virkemiddelom-

kostning pr. år i

mio. kr.

780.000 312.000 468 156 120

* undtaget gartnerier

Den eksisterende database, hvor virksomhederne indberetter bl.a. omsætning, produktion og

energiforbrug har været mangelfuld og ikke egnet som grundlag til at gennemføre kvantitati-

ve analyser. Men dette er forhåbentlig forbedret med Energistyrelsens kvalitetssikring i 2006.

Det skal derfor undersøges om databasen kan danne grundlag for en evaluering suppleret

med interviews, der fokuserer på at afdække additionaliteten. Det ville også være en mulig-

hed at sammenligne virksomhedernes energieffektivitet med lignende virksomheder i andre

lande.

Det er ligeledes relevant at vurdere, hvordan udviklingen i energibesparelser har været og vil

være, da det må antages, at potentialet for energibesparelser er aftagende, forudsat at pro-

duktionsprocesserne ikke ændres løbende.

7 Kildeliste

/1/: Energistyrelsen hjemmeside om aftaleordningen: http://search.ens.dk/cgi-

bin/MsmGo.exe?grab_id=258&page_id=5832704&query=aftaleordningen&hiword=aftaleord

ningen+

/2/: Personlig meddelelse; Maj Nielsen, Energistyrelsen.

/3/: Personlig meddelelse; Christian Stege, Energistyrelsen.

/4/ Skatteministeriet ( 2007) Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økono-

mi med CO2-kvoter. Arbejdsgruppen om CO2- og energiafgifter.

Teknisk bilag


/5/ Energistyrelsen (2006): Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering.

/6/ Energistyrelsen (2006): Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering.

/7/ Erichsen, K. (2006): Evaluation of the Danish Voluntary agreements on energy efficiency in

trade and industry.

/8/ COWI(2005): Evaluering af aftaleordningen om energieffektivitet. Energistyrelsen.

/9/ Sandvig & Weel & procesinnovation (2005): Særlige undersøgelser. Resultater og udbytte

/10/ Krarup (2003): Voluntary approaches: Two Danish cases. OECD working paper.

/11/ Energistyrelsen (2002): Opfølgning på aftaleordningen - erfaringer fra 20 virksomheder.

/12/ Bjørner, T.B, og Jensen, H.H.(2000): Effekten af energiafgifter, frivillige aftaler og tilskud

til energibesparelser på industrivirksomheders energiforbrug. AKF forlaget.

/13/ Energistyrelsem (2000): Energistyrelsens tilskudsordninger. Beskrivelser og vurderinger.

/14/ Johannsen, K. og Togeby, M. (1999): Evaluations of the Danish CO2-agreement scheme.

CAVA working paper no 98/11/7.

/15/ Finansministeriet m. fl.(1999): Evaluering af grønne afgifter og erhvervene.

/16/ Bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter

til kuldioxidafgift i visse virksomheder. LBK 846 17/77/1997.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=86089

Teknisk bilag


Bilag. Tung proceslisten fra Skats hjemmeside: www.skat.dk

F.6.5.3 Proceslisten

Nedennævnte indeholder en præcis gengivelse af ordlyden i procesli-

sten for det enkelte punkt. Der er derudover knyttet enkelte bemærk-

ninger til visse af punkterne:

Punkt 1. "Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal

på mindst 200 m2 i gartneriet og vækstlys i disse, dog bortset fra

væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg."

Punkt 2. "Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst na-

triumklorid."

Punk

t 3. "Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et

tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både

elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der di-

rekte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og

som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvide-

re omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog

højst for 0,1 kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tør-

stofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel

pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et

tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ

brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tør-

stofindhold på mindst 90 pct." Bestemmelsen, der har haft virkning fra 1.

januar 2000, blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999 som erstat-

ning for følgende bestemmelse:

"Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homo-

genisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter

med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofind-

hold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring

samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsproces-

sen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfat-

tet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede

produkter er omfattet, uanset om de foregår i virksomheden, som fremstiller

disse produkter, eller i andre virksomheder."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963:

Der blev ved lovændringen tilstræbt en simplere og billigere administrati-on samt enklere måling for virksomhederne.

Efter de dagældende regler kunne virksomheder, som fremstiller mælkeba-

serede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. (tørmælk, ostepul-

ver mv.), opnå godtgørelse efter reglerne for tung proces af forbruget af

brændsler. Derimod var kun en mindre del af forbruget af elektricitet omfat-

Teknisk bilag


tet af reglerne for tung proces.

Med lovændringene kan der ydes forhøjet godtgørelse (tung proces) for både

brændsler og elektricitet, der er anvendt direkte til fremstillingen af produk-terne.

Derudover kan der ydes forhøjet godtgørelse af rumvarme og varmt vand,

som anvendes i de lokaler, hvor selve fremstillingen finder sted. Forbrug af

brændsler og elektricitet til øvrige formål i virksomheden er derimod ikke omfattet af den tunge proces.

Den forhøjede godtgørelse er begrænset til et maksimalt forbrug af elektrici-

tet og brændsler pr. kilo af de fremstillede mælkebaserede produkter med et

tørstofindhold på mindst 90 pct. Den resterende del af det omfattede energi-forbrug kan godtgøres efter reglerne for let proces.

Energiforbrug omfattet af den tunge proces fremgår af nedenstående skema:

Maksimal tung proces

pr. kilo færdigvare

Maksimal tung proces

pr. kilo færdigvare

Færdigt produkt tørstofind-

hold mindst 90 pct.

Elektricitet Brændsler

Ostepulver 0,1 kWh 7 MJ

Kaseiner og kaseinater 0,7 kWh 14 MJ

Vallebaserede mælkepro-

dukter

0,7 kWh 14 MJ

Andre mælkebaserede pro-

dukter

0,35 kWh 7 MJ

Det bemærkes endvidere, at den ny bestemmelse ikke - som den hidtidige -

giver adgang til, at virksomheder, der koncentrerer mælk med henblik på

fremstilling af tørmælk, men ikke i sig selv fremstiller den færdige tørmælk,

kan opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift. Sådanne virksomheder kan med

den nye bestemmelse kun opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne for let pro-

ces.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af

F.6.5.6.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=111175&chk=201714#pos

Teknisk bilag


Punkt 4. "Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning,

herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning

af vinasse, mask, roepiller o.l. varer bestemt til dyrefoder. Dette gæl-

der dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af

varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."

Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20.

december 1999, § 1, nr. 4.


Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne

for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af foderstoffer.

Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af

elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmebehandlet og pillete-

ret foderstof. Baggrunden for ændringen er bl.a., at der som et led i salmonellabekæmpelsen sker varmebehandling af foderstofferne.

Det er en forudsætning for at opnå forhøjet godtgørelse for afgiften af elektricitet, at foderstofferne både varmebehandles og pilleteres.

Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til selve varmebe-

handlingen eller pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun

opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering af varmebehandlet foderstof.

Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til

fremstilling af andre varer end varmebehandlet og pilleteret foderstof,

uanset at proceslistens pkt. 4 også omfatter anvendelsen af brænds-

ler til fremstilling af andre varer.

Til den tunge proces kan højst henregnes op til 15 kWh pr. ton fær-

digt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes forhøjet godtgørelse for det faktiske forbrug.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning frem-

går af F.6.5.6.

Punkt 5. "Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød

eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under positi-

on 2301.10 i EU''s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever

egnet til menneskeføde."

Punkt 6. "Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og an-

det kunsttørret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes

dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15

kWh pr. t færdigt foderstof."

Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20.


Teknisk bilag


december 1999, § 1, nr. 5.


Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne

for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.

Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af

elektricitet, som anvendes til fremstilling af pilleteret grøntfoder. Der

kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af afgiften af elektricitet, som an-

vendes til fremstillingen af andre varer omfattet af proceslistens pkt. 6.

Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til pilleteringen,

men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering.

Til den tunge proces kan henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt fo-

derstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der ale-ne ydes tung proces for det faktiske forbrug.


går af F.6.5.6.

Punkt 7. "Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og

pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede,

udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302. 20

til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur og modi-

ficeret stivelse henhørende under position 3505 i EU's kombinerede

nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til

fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller

animalske fedt- og oliestoffer."

Punkt 8. "Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination

hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær."

Punkt 9. "Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- eller

papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet

vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstof-

indhold på mindst 90 pct. efter tørring."

Punkt 10. "Der anvendes direkte ved fremstilling af glas."

Punkt 11. "Der anvendes direkte ved fremstilling af

a. slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, ekspanderet vermiculit,

ekspanderet ler, skumslagger o.l. ekspanderede mineralske

stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende

eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under po-

sition 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,

b. glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i

EU's kombinerede nomenklatur,

c. spånplader, træfiberplader og krydsfiner mv. henhørende un-

der position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomen-


Teknisk bilag


klatur og preskorkplader eller d. plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d

nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten ude-

lukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter

samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 3, er efter sidste pkt. (2.pkt.)

indsat følgende ny bestemmelse: "Ud over de i 2. pkt. nævnte anven-

delser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt di-

rekte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld samt de

under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isole-

ringsmateriale."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393:

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af

elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d

nævnte varer i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til

opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemproduk-

ter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af loka-ler, hvori disse processer foregår.

Med lovændringen ydes der - udover de i 2. pkt. nævnte anvendelser

- endvidere forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt

direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, samt til

de under litra b nævnte varer (glasfibre, herunder glasuld, henhøren-

de under position 7019 i EU´s kombinerede nomenklatur) - for et for-brug på op til 150 kWh elektricitet pr. ton isoleringsmateriale.


går af F.6.5.6.

Punkt 12. "Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tør-

ring af varer bestemt hertil."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 4, er bestemmelsen udvidet

til også at omfatte fremstilling af porebton. Bestemmelsen har heref-

ter fået følgende ordlyd: "Der anvendes direkte til keramisk brænding

samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling

af porebeton."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393:


brændsler anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående

tørring af varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til fremstilling af teglsten.

Med lovændringen sker en udvidelse af vareområdet i punkt 12 med


Teknisk bilag


porebeton, hvorefter fremstilling af porebeton bliver omfattet af ad-

gangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift på samme måde som

teglsten.


går af F.6.5.6.

Punkt 13. "Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller

brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonat-

produkter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat,

kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofind-

hold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elek-

tricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter

dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige an-

læg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncen-

tration af calciumcarbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bort-

set fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 5, er efter sidste pkt. (2.pkt.)

indsat følgende ny bestemmelse: "Desuden omfattes elektricitet an-

vendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af for-bruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale."



varer, undtaget elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning, tør-

ring mv. af blandt andet moler og betonitprodukter.

Med lovændringen ydes der endvidere forhøjet godtgørelse af CO2-

afgift af elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og beto-

nit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh elektricitet pr. ton færdigmateriale.


går af F.6.5.6.

Punkt 14. "Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukker-

stoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter.

Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er

også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af

olie fra frugter og nødder mv. samt ved ekstraktion eller presning af

proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet."

Punkt 15. "Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat."

Punkt 16. Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel hen-

hørende under position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur på

baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr

samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til

fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt

fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles

i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet



Teknisk bilag


til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra

solubles."

Punkt 17. "Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhøren-

de under position 1701 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund

af sukkerroer og sukkerrør."

Punkt 18. "Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under

position 1108 i EU''s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet

er på mindst 80 pct."

Punkt 19. "Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt."

Punkt 20. "Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under po-

sition 2201 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning,

at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige afta-

gere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er

forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere di-

rekte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virk-

somhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en

eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i person-

skattelovens § 19 a, stk. 3, anses for én og samme person."

Punkt 21. "Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur-

og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes

til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter

på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til

fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der

anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende

fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på ba-

sis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elek-

tricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end rul-

ler eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre

former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til frem-

stilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet."

Punkt 22. "Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og

affaldspapir og pap."

Punkt 23. "Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive

gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder på-

fyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne an-

vendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller

gasserne afsættes."

Punkt 24. "Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske

gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt

anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat

henhørende under henholdsvis position 2834.21 og position 2833.21 i

EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpe-

tersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse

ved gødningsfremstilling."

Punkt 25. "Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under

position 2936 i EU's kombinerede nomenklatur."

Punkt 26. "Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under


Teknisk bilag


Punkt 27. "Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroi-

der, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under


Punkt 28. "Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolie-

produkter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter

udvundet heraf."

Punkt 29. "Der anvendes direkte til fremstilling af cement."

Punkt 30. "Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdel-

se af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede

eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af

slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger o.l. varer

af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning

mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor

smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over

300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet her-

over i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt

varmholdelse af smeltet glas."

Punkt 31. Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter,

når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhø-

rende under position 3808 i EU's kombinerede nomenklatur."

Punkt 32. "Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af

pellets, pulver eller granulat på baggrund af plastikaffald mv. eller

direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk

(gummiaffald)."

Punkt 33. "Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under punkt 1-16 nævnte

varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg,

hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på un-

der 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4

kWh pr. tons bortdampet væske."

Punkt 34. "Der anvendes direkte til blanding mv. af forskellige gummiarter med

henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af

ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrere-

de transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end

vulkaniseret."

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 6, er "blanding" æn-

dret til "blanding mv.

Punkt 35. "Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmen-

ter og fremstilling af præparater i forbindelse hermed."

Punkt 36. Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 1, nr. 21, er som et helt nyt punkt

36 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte til fremstilling

af katalysatorer under position 38.15 i EU´s kombinerede nomenkla-

tur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang:

Op til 4.000 kWh pr. ton produceret ammoniakkatalysator, op til

2.000 kWh pr. ton produceret røgrensningskatalysator, op til 2.500

kWh pr. ton produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til

1.500 kWh pr. ton produceret øvrig katalysator.

Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer

Teknisk bilag


udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag.

Energiforbrug til at fremstille katalysatorer har hidtil været omfattet af op til 6 forskellige punkter i proceslisten.

Nærmere om bestemmelsens ikrafttræden fremgår af F.6.5.6.

Punk 37. Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 1, nr. 21, er som et helt nyt punkt

37 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte til fremstilling

af aminosyrer ved en aerob fermenteringsproces, dog højst 2 kWh

elektricitet pr. kg aminosyrer."

Følgende afsnit er et uddrag af lovbemærkningerne (ændringsforslag)

til bestemmelsen: "Der er en ny virksomhed, der vil få fordel af æn-

dringen. Virksomheden planlægger at producere lysin, der er en ami-

nosyre. Produktionen foregår ved en aerob fermenteringsproces,

hvorved fremkommer især aminosyren lysin, men også i en vis ud-

strækning andre aminosyrer. Produktionen af aminosyren lysin opgø-

res som målestandard, der benævnes lysin 98,5 pct. HCL, men også

de andre aminosyrer, der fremkommer i kombination med lysin, er omfattet af fradraget på 2 kWh el pr. kg aminosyre."

Nærmere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af

F.6.5.6.

Retningslinier

for optagelse

på procesli-

sten

Udgangspunktet for, at en produktionsproces kan komme i betragt-

ning til at blive optaget på proceslisten er, at produktionsprocessen

er energiintensiv. Energiintensiteten vurderes ved at betragte den

økonomiske belastning af en virksomhed og/eller branche som følge

af CO2-afgiften. Denne vurdering foretages på baggrund af virknin-

gen af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en

CO2-afgift på 50 kr. pr. ton skal således udgøre mindst 3 pct. af

værditilvæksten i en relevant produktionsenhed og mindst 1 pct. af

omsætningen.


http://dap.ccta.dk/obj.asp?o_id=111175

en vej til flere og billigere energibesparelser · aftaleordningen og energibesparelsen, dvs....

Documents