HáskóliÍslands

Hugvísindasvið

Danska

Menhvemerduselv?–EnundersøgelseafHenrikPontoppidansromanLykke-Perogdens

hovedpersonilysetafværketsåndshistoriskebaggrund

FraPolitiken,19.december1905,s.1.

AldísUnnurGuðmundsdóttir

LokaverkefnitilBA-prófsídönsku

Leiðbeinandi:GísliMagnússon

Hugvísindasvið–Mála-ogmenningardeild2018

Ágrip..............................................................................................................................................i

Resumé........................................................................................................................................ii

Indledning....................................................................................................................................1

Romanensopbygningoggenereltommetodik...........................................................................6

Omromanensopbygning........................................................................................................6Pontoppidansmetodik.............................................................................................................9Opgavensmetode..................................................................................................................10

Åndshistoriskbaggrund.............................................................................................................12

Naturalismenoggennembruddetsidéer...............................................................................13VitalistisketrækiLykke-Per...................................................................................................14Etpareksistentielleovervejelser–NietzscheogSchopenhauer...........................................16

Analyseogfortolkningafværket...............................................................................................20

Fortælleforholdogskrivestil..................................................................................................21Fortællerenerbådemyndigogalvidende.........................................................................22Tvesynellerdobbeltsind—etafdemidlersomtrækker..................................................24Skrivestilen–marvfuldtoggammeldagssprog.................................................................26

Betragtningeromhovedtema,budskabogledemotiver.......................................................28Romanenshovedtema–ellererdertaleomenromansymfoni?.....................................29Derfindesmangeledemotiver..........................................................................................31Omatværesigselv............................................................................................................37

Diskussionogkonklusion...........................................................................................................42

Kildefortegnelse.........................................................................................................................49

i

Ágrip

SkáldsaganLykke-PereftirHenrikPontoppidankomútíDanmörkuáárabilinu1898til

1918,íþremurmismunandiútgáfum.Meginmarkmiðrannsóknarinnarvaraðkanna

hvaðaaðferðirPontoppidannotarviðaðlýsabaráttuaðalpersónunnaríleitsinniaðeigin

sjálfi.Nánartiltekiðvarrannsóknarspurningin:HvaðaaðferðirnotarHenrikPontoppidan

ískáldsögunni„Lykke-Per“tilaðlýsaþroskaferliPersogsjálfsmyndarkreppuáðurenhann

finnursittsannasjálf.Rannsóknarsviðiðvarþóvíðaraogtókm.a.tilþesshvaðþaðmerkir

íraunaðveramaðursjálfur.Nauðsynlegtvaraðkannahugmyndasöguleganbakgrunn

verksinstilaðvarpaljósiámeginefniritgerðarinnar.

SkáldsaganvarskrifuðíkjölfarnútímavakningarinnaríDanmörkuogerundiráhrifumfrá

natúralismanum.Þaðbirtistm.a.ítrúámáttvísindannaogámikilvægitækniframfara.

Þarmáeinnigsjámerkilífhyggjunnar,svosemhinnóslökkvandilífskraftogáhersluá

karlmennskuaðalpersónunnar.Mikilvægusteruþóáhrifinsemrekjamátilverkaþýsku

heimspekingannaNietzscheogSchopenhauer,þ.e.hugmyndirnarumofurmenniðannars

vegarogafneitunlífsviljanshinsvegar.Trúarlegarefasemdirskipaeinnigtöluverðansess

ísögunni.

Írannsókninnivarnotastviðhefðbundnatextagreininguásamtnákvæmritúlkuná

innihalditextans(„hermeneutisknærlæsing“)tilaðkomastaðaðalþemabókarinnar.Í

þessusamhengikom„leiðarstefs-líkan“BørgeKristiansens(2006)aðgóðumnotum.Það

erumörgleiðarstefíbókinnisemauðveldlegayfirsjástviðfyrstalestur.Máþarnefna

„vegaumsjónarmanns-stefið“semeinnigerdæmiumhvernighöfundurnotarfyrirboðatil

aðaukaspennu.Skilninguráfrásagnartæknierlykilatriðiítúlkunsögunnar.

AukfyrirboðabeitirPontoppidanýmsumbrögðumtilaðviðhaldaáhugalesandans.Sem

dæmimánefnamótsagnirogtvísýniífariPers,myndlíkingarogævintýraminni,ásamt

íróníu.Alltgeturþettatalistaðalsmerkisögunnar.Einstökmannþekkingogfrásagnarlist

erþóþaðsemumframallteinkennirPontoppidanoggerirhannað„sögumanniafguðs

náð“.

ii

Resumé

HenrikPontoppidansromanLykke-Perudkomiforskelligeudgaveriperiodenfra1898til

1918.UndersøgelsenshovedformålvaratudforskehvilkemidlerPontoppidanbrugertil

atskildrehovedpersonensbestræbelserpåatfindesinsandeidentitet.Opgavens

problemformuleringvarfølgende:HvilkemidlerbrugerHenrikPontoppidaniromanen

Lykke-PertilatbeskrivePersudviklingsforløbogidentitetskomplekserindenhanfindersit

sandejeg?Selveproblemstillingenvarbredereogindeholdtbl.a.spørgsmåletomhvaddet

betyderatværesigselv.Foratkunnekastelysoveropgavenshovedanliggendevardet

nødvendigtatgranskeiværketsåndshistoriskebaggrund.

RomanenblevskrevetligeikølvandetafdetmodernegennembrudiDanmarkogbærer

prægafnaturalismen.Detkommerfxtiludtrykitropåvidenskabenogdeteknologiske

fremskridt.Vitalistisketrækfindesogså,bådemht.tildenuudslukkeligelivskraftog

fremhævelsenafPersmaskulineskikkelse.Mendevigtigsteåndshistoriske

inspirationskildermåansesatværeNietzscheogSchopenhauer,medidéerneom

magtmennesketpådenenesideogomfornægtelsenafviljentillivetpådenanden.For

ikkeatglemmePersreligiøsegrublerier.

Undersøgelsenbyggerpåtraditioneltekstanalyse,samtmedenhermeneutisk

nærlæsningsombeggehartilhensigtatfindefremtilromanensgrundlæggendetema.

SomledidetforsøgharBørgeKristiansens(2006)ledemotiv-modelfungeretudmærket

godt.Derfindesmangeledemotiveriromanensommankangåglipafiførsteomgang.

„Vejassistent-motivet“eretrelevanteksempel.Minkonklusioneratforatopnåendyb

forståelseafhvadLykke-Peregentlighandlerom,erdetvigtigtatlæggemærketil

romanensledemotivstruktur.

AndremidlersomPontoppidanbrugertilattiltrækkelæserenermodsigelserogtvesyni

forholdtilPerskarakter,metaforiskeudtrykogeventyrmotiver,samtironien.Altdette

kankaldesromanenskendemærker.FremforaltgørPontoppidansenestående

menneskekundskabogikkemindsthansfortællekunsthamtil„engudsbenådet

fortæller“.

1

Indledning

HenrikPontoppidansromanLykke-Pertagerospåenrejsesombeskriver

hovedpersonenssøgenefteratfindesit„sandejeg“ellernaturligeselv.Derfindesmange

ogforskelligeledemotiveriromanen,somBørgeKristiansen(2006)bl.a.gørredefor,

menderessamtligefunktioneratbelysePersudviklingsproces.1Romanensoverordnede

motivererfxfredløshedoverforrodfæstethed,forholdetmellemfarogsøn,landogby,

asketismeognøjsomhedkontralivsglædeogselskabsliv,troellerreligionkontraateisme

ellertroløshed,ogtilsidstkannævnesdeterminismeoverforfrivilje.Iefterfølgende

fokuseresderførstogfremmestpådeledemotiversomvedrørerhovedpersonens

bestræbelserpåatfindesigselvogsinpladsitilværelsen.

Stikmodsatteorienomtabularasa,somgårudfraatmennesketfødessometubeskrevet

blad,findesifortællingendenbetragtning,iforholdtilPersidentitetsdannelse,atenslags

biologiskog/ellersocialdeterminismedannergrundlagetforhansskæbneog

udviklingsforløb.DennegrundtankeminderomSchopenhauersforestillingeromat

mennesketsliverstyretafubændigenaturkræfterhvorvoregenviljeikkeharstortat

skullehavesagt.2Dennegrund-„teori“realiseresiPerslivsforløbpåforskelligemåder,

isærnårhannærmersigslutningenafsitlivogernåetfremtilenforsoningmedsigselv.I

romanenbrugerPontoppidanfxordet„selvvirkendestyreapparat“omdenindremagt

derharstyretPers„livsbåd“(LP,780).3IetbrevtilsinkoneudtrykkerPerogsåathan

ikketrorpåathansskæbneharværetunderkastetdetblindetilfælde,tværtimodathvis

han„blotvedblivendeladerdetteselvvirkendestyreapparatbestemmekursen“(ibid.),så

vilhannoktilsidstnåderhenhvorhanskal.4Dahanenandengangbliverspurgt

hvordanmankanfindesitnaturligevoksestedsvarerhan„atheromkunnedetene

menneskeikkemeddeledetandetråd,hermåtteenhverfrygtløstgivesigdet

selvudfoldelsensinstinktivold,dervarnedlagtialtdetskabte“(LP,806–807).

PontoppidanerklartoptagetafdetdeterministiskelivssynisinskildringafPer.

1Romanenerbådeblevetkaldtendannelsesromanogenudviklingsroman.Dettebliverikkenærmerediskuterether,menderhenvisestilKamillaJensen(2008)foretoverblikoversagen.2DetteernogetsomPoulPaludan(2008)kommernærmereindpåisinanmeldelseafBørgeKristiansensbogfra2006.3Nogetsomtroendevilkaldegud,jf.Lings(2007,136).4DettekanvidneomatPerførstogfremmest,nårdetkommertilstykket,harenreligiøsbevidsthed,nogetsomLebowitz(2006)ogandreharogsånævnt.

2

HenrikPontoppidan(1857–1943)erudentvivletafdestorenavneindenfordansk

litteratur.HanerenaftredanskeforfatteresomharmodtagetNobelprisenilitteratur.

ForsåvidtangårLykke-Per,fremgårderimodietinterviewiPolitikenfra1905at

Pontoppidanhavdebeskæftigetsigmedromanenica.20år(Pontoppidan,1971).

Romanensudgivelseshistorieerensagforsigselvsomblivernærmereomhandletidet

efterkommende.MedhensyntildettitstilledespørgsmålomhvorvidtLykke-Perkan

ansessomenmaskeretselvbiografi,sigerPontoppidaniinterviewetatdeterganskeheni

vejret.Derfindes,fortsætterhan,ikkemereafhansegneoplevelseribogenendiandreaf

hansbøger.DetlydermåskeikkeheltsandsynligtfordiPontoppidanoghovedpersoneni

Lykke-Perharfaktiskmegettilfælles.Deterdogåbenbartatromanenerenopdigtet

historie,ogerhverkenenselvbiografiellernogenslagsautofiktion.Ikkedestomindre

slutterhanspørgsmåletomsitpersonligeforholdtilromanenvedatsige:„EnandenTing

er,atmanikkekanskildre,hvadmanikkehargennemlevet“(ibid.,61).Dermedfårvi

kabalentilatgåop.

GeorgBrandeskommerogsåindpådetteforholdhvorhanskriveratdermåvelvære„en

SmuleSelvbiografiiRomanen“(Brandes,1971,133).Herkannævnesatbeggeto,dvs.

PontoppidanogPer,erpræstesønnerienstorbørneflokogerpolyteknikereaf

uddannelse.Beggegjordeoprørmodderesfædresreligiøsitet,ogbrødmedderes

familiersflerehundredårigegejstligetraditionervedatgåpåDenPolytekniske

Læreanstalt.VilhelmAndersen(1917,125),sombl.a.skrevenmonografiom

Pontoppidan,erafsammeopfattelseogkalderLykke-Perforetpersonligtværkhvor

heltenerdigterensbroder.Mendetselvbiografiskeellerpersonligeerefterhansmening

næppeuforarbejdet,„deterkunopløsttilStedederi“(ibid.).Detpasserogsågodtmed

Pontoppidansegenerklæringfraomkring1914hvorvedhanharsagtat„[o]mdet

religiøsehandlerallemineBøger“(herciteretfraThomsen,1957,175).Sompræstesøn

harhankunnetbehandlereligiøseanfægtelseraffornuft,ogudfrasineegneerfaringeri

barndomshjemmet.BeskrivelsenafPersfarminderunægteligomhvordanPontoppidan

(1962)oplevedesinegenfar,ogatmosfærenafmørkogsyndsbetonetkristendomer

karakteriserendefordenbidendekritikafkristendommenihansværker(jf.fxFibiger&

Lütken,2012),ikkemindstiLykke-Per.

3

LitteraturhistoriskerPontoppidanblevetplaceretsomrealistognaturalist(Thomsen,

1957,151),menhanbefriedesigdoghurtigtfraskolerettenaturalistisketendenserefter

hvadThomsenogsåskriver.Tilslutningentildetmodernegennembrudertydeligihans

novellersomudkomførdetrestoreromaner,DetforjættedeLand,Lykke-PerogDeDødes

Rige(senærmerefxiHovedsporet,2005).Novellerneerhovedsageligtsåkaldt

indignationslitteratur,hvorforfatterenbeskriver(kritiserer)deelendigevilkårsom

mangefattigemenneskerleverunder.Mensmangeafdissenovellerharnaturalistiske

præg(Fibiger&Lütken,2012),blevderenforskydningiforfatterskabethvordetsfokus

flyttedefranaturalismenogdensocialeindignationtileksistensproblemerog

identitetssøgen.HistorienomPererskrevetdirekteindidennefase,hvorhans

identitetskompleksererisøgelyset.DererogsånogetsompegerpåatPontoppidanvar

svagformandigepersoneriGoethesånd(Pontoppidan,1962,141).Ikkemindrevigtigti

voressammenhængerathanlodsiginspirereafdentyskefilosofFriedrichNietzsche

somenafdeførsteidansklitteratur(Fibiger&Lütken,2012,232).

PræstesønnenPeterAndreasSidenius,Perforkorthedsskyld,erromanenshovedperson

oghansudviklingsforløbdannerdenrødetrådsomfortællingenhovedsageligtdrejersig

om.5Fortællerenfølgerhamfrabarndommenomkring1860’ernetilhansdødi40-års

alderen.Sitbibelskedøbenavnfårhanafsineforældre,mendeterhansvelgørere,enHr.

NeergaardogvennenIvanSalomon,somgiverhantilnavnet„Lykke-Per“.Den

sidstnævntekommertilatspilleenstørrerolleforPersskæbneforløb,hvorimod

NeergaardtestamentererenlilleformuetilPereftersindød(ogdereskorte

bekendtskab)somgørdetmuligtforPeratdykkenedisinestorhedsplaneruden

pengemæssigebekymringer.Tilnavnetbliverførstbrugtiromanenstredjekapitel,pådet

tidspunkthvorPererkommettilKøbenhavnogstræberforatblivemedtagetidehøjere

kredse.Herharhanalleredestartetkampenforatfortrængesitsideniuskeselv.Påtrods

afathanbliverlidtoverrasketogmisfornøjetmeddennenyetitulering,fordihanikkeer

heltsikkerhvordandenskalforstås,såbestemmerhansigforatbetragtedensomen

slagshyldest.Hanssejrsgangerjoalleredevedatstarteog„dameningenaltsådogvar

denathyldehamsomsejrherre,villehanikkevisesigfornærmet“(LP,83).

5NavnetSideniushenterPontoppidantilsinegenslægt.Hansoldefar,DinesBørgesenPontoppidanvargiftmedBirtheMarieSidenius(senærmerehosVilhelmAndersen,1917,70ogLings,2007,111).

4

Lykke-Persstorhedsdrømmeersåledesblevetvækket,oghanhigerefteratbliveen

verdenserobrer.Foratdetkanrealiseres,måhantilegnesigetnytogmereudadvendt

selv.IromanenerPontoppidanoptagetaftemaetomarvogmiljø,ogderkommertilat

opståensplittelseiPersnyeselvbestræbelserpågrundafhansforkrøblendebarndompå

enfattigpræstegårdiJylland,ligemegethvorihærdigthanprøveratgøresigfriafden.

HanslivudviklersigtilgengældudfravalgsprogettrahimursomAugustinuskirkefader

gjordetilsitogbetyder„viføres“eller„mantrækkes“.Isineerindringerforklarer

Pontoppidanbegrebetmeddisseord:„StikimodvoreegneØnskerogForhaabninger,ja

mangenGangpaaTrodsafdensejgeste,denselvherligsteVilje,narresellernødesvi

SkridtforSkridttilatopfyldevortLivsBestemmelse,sommaaskeførstbliveros

aabenbarvedVejensEnde“(Pontoppidan,1962,53).KortsagtmåttePer,ifølge

forfatterensberetning,isidsteendebøjesigforsinlivsbestemmelse.Jegvilidet

efterfølgendeførstogfremmestbeskæftigemigmedhvordandettekommertilatske,og

hvilkevirkemidlerPontoppidanbrugertilatfastholdelæserensopmærksomhedog

spænding.

Metodensomjegvilbruge,lignerdensomBørgeKristiansen(2006,22)anvenderisin

undersøgelseafromanensidentitetsfilosofiogkalderfor„enhermeneutiskreflekteret

close-reading“.Detbetyder,ihvertfaldivoressammenhæng,atopgavensprimære

formålikkeerentraditioneltekstanalyseellerlitterærfortolkningafværket.Istedeter

dertaleomennærlæsningsomhartilhensigtatkastelysoverromanensgrundlæggende

temaomhvordanetmenneskekanfindefremtilsigselv.Dettetemaliggertætopad

psykologien,menderfindesogsåbådeetiskeogfilosofiskeelementeridet.

Identitetskonfliktenerdetsomromanenigrundenhandlerom,ogdendannerogså

grundlagetfordenneopgavesproblemformulering.Påtrodsafatromanensættervigtige

psykologiskeogfilosofiske,såvelsomsamfundsmæssige,problemerunderdebat,bliver

omdrejningspunktetherhvordanPontoppidansomdigterbehandlerdisseemner.

Udgangspunktetbliverunderingenomstændighederpsykologisk,selvomforståelseaf

bådepsykologiskeogfilosofisketemaerervigtigforhelhedsoverblikket.Nåraltdetteer

sagt,skaldetogsåbetonesatdenmestfrugtbarefortolkningafetlitterærtværker

afhængigafatmanbrugerlitteraturvidenskabeligemetoderiforbindelsemedindlevelse

oglivserfaring.Ikkenokmeddet,tilspillereglernehørerogså„atdergivesen

5

tilfredsstillendebegrundelseforhvertenkeltskridt,dertagesifortolkningsprocessen“

(Kristiansen,2006,22).

SomKristiansen(2006)ogsåomtalertilhørerLykke-PerdendelafPontoppidans

forfatterskabhvorhanharvendtryggentildensocialeindignationsomprægerhans

tidligereværker.DeterikkemindstpågrundafhansbekendtskabmedNietzsches

værkersomhansætterdealmenmenneskeligeogeksistensfilosofiskeproblemerunder

debat.Deterogsåvigtigtidennesammenhængatudsagnet„Guderdød“forbindesmed

Nietzsche,etpåstandsomnokogsåkanbeskrivehovedpersonenPers,ogikkemindstden

kvindeligehovedpersonJakobes,forholdtilGud,dvs.atdeikkeharbrugforham.Per

skriverfxisindagbog,somfindesefterhansdød,„[d]ersomdervirkeligskullevære

nogenGudtil,måviseatglemmeham,ogdetteikkeaffrygtforvoreondegerningerog

deresstraf,menforatopelskemennesker,dervilgøredetgodefordetgodesegenskyld“

(LP,816).6 Desudenmærkermanenslagsbeundringforstorepersonlighederiromanen,

ellerdetsomNietzschekaldteforÜbermensch.Dettekommertiludtrykiforskellige

sammenhængeunderPersudviklingsforløb.Hanbrugerforeksempelordsom„sejrherre“

og„verdenserobrer“omsigselv,skøntdetogsåkanforståssomhånellerironi.

Andrevæsentligeteoretiskehensynsombliverundersøgtiforholdtilselvanalysenog

hvaddetbetyderatværesigselv,erSchopenhauers,KantsogHøffdingsidéer.Iøvrigt

findesderutalligeafledteogsubsidiærekilderomkringLykke-Per,ogmangeafdembliver

brugthertilatstøtteargumentationeniopgaven.ForudenBørgeKristiansens(2006)

nævntebog,„Atblivesigselv“og„Atværesigselv“,findesderengammelartikelafJakob

Knudsen,„Atværesigselv“fra1907somogsåheltrammerdetsammeemne.Hertil

kommertalrigeandreforskningsprojektersombliverbrugtogcitereteftersom

lejlighedenvisersig.EtgodteksempelherpåerbogenOmkringLykke-Persomblev

udgivetafKnutAhnlundi1971.ViderenævneværdigekildererPontoppidans

Erindringer,udgivetisinhelhed1962,oghansbrevesomfindesiettobindsværkfra1997

(Pontoppidan,1997a&b).

6DetteharmonerergodtmedKantsidéeromfornuftensvigtighediforbindelsemedmoralskesager,hvorhansigerat„enhverselv[må]bæreansvaretfor,hvadhangørogikkegør“(Kant,2015,121).JegvilkommenærmereindpåKantsomenmuliginspirationskildesenereiopgaven.

6

Medaltdetteinmenteogmedhensyntilopgavenstitel,lyderproblemformuleringensom

denneundersøgelsehovedsageligtdrejersigom:

HvilkemidlerbrugerHenrikPontoppidaniromanenLykke-PertilatbeskrivePers

udviklingsforløbogidentitetskomplekserindenhanfindersitsandejeg?

Detterejserogsåspørgsmåletomhvaddetbetyderatværesigselvogfindesitsandejeg.

Detmåviogsåprøveatfindesvarpå.Fremgangsmådenforundersøgelsen,ogdermed

opgavensopbygning,erefterfølgende:Indledningenerefterfulgtafetafsnitomromanens

opbygningoggenereltommetodik(bådehvadangårromanenogselveopgaven).

Dernæstbliverværketsåndshistoriskebaggrundbeskrevetikortetrækmedhensyntil

problemstillingen.Selveanalysenafværketudgørderimodhovedafsnittetsomogså

bestårafenrækkeunderafsnit.Delvishandlerdeomdetsomialmindelighed

kendetegnerromanen,menikkemindsthardetilformålatgivebegrundelsefor

argumentationen.Afslutningsvisfølgeretafsnitmeddiskussionogkonklusion.

Romanensopbygningoggenereltommetodik

Nuskalromanensopbygning,demesttypiskemetoderellervirkemidlersomforfatteren

bruger,samtandrepraktiskeoplysningeromkringværketdiskuteresikortetræk.

Desudenbliverderkortfattetgjortredeformetodensomopgavensegenanalyseog

fortolkningbyggerpå.DaLykke-Perstilblivelseeller„genesis“varlidtusædvanlig,erdisse

metodiskeaspekterikkeheltirrelevante.

Omromanensopbygning

IgrundenerLykke-Perførstogfremmestendigteriskskildringafhovedpersonenslivs-

ogudviklingsforløb.Denrødetrådsombinderalleværketsforskelligeafkrogesammener

hanssøgenefteratfindesitautentiskejegellertrædeikaraktersomsigselv.Detteer

ikkenogetsomforfatterenellerfortællerenoplyserlæsernedirekteomførendmannår

heltfremtilslutningen.DerbliverdetogsååbenlystatPererunderkastetsinskæbne

hvorhansegenviljeharikkehaftsåmegetatsigeomhvordanhanslivharudvikletsig,

dervaren„indremagt“somharstyretoverhans„livsbåd“(LP,780).Hanharhidtilværet

etmenneskeudenfastidentitet.Detforklarermåsketildelshvordanromanener

7

forfattet,denstvetydighedogmangfoldighedsomersamtidigdensstørste

tiltrækningskraft.Tvivlenomhvemhanvirkeliger,gørdetsværtforPeratlandesinbåd

etsikkertsted.

Daromanenskildrerenudviklingsproces,idettetilfældeheltfrabarnsbenaftil

hovedpersonensdød,7kunnemannæstenregnemedatdensmestnaturligeudfoldelse

varatfølgehvertalderstrin,ikronologiskrækkefølge.Detgørdenogsåienvisgrad,men

deterikkeheltsåsimpeltsomdetserudtil,ogsomKristiansen(2006)beskriver:„Pers

udviklings-ogselvvalgsforløbudfoldersignemligikkeifaser,hvordeteneklart

afgrænsedestadiumafløserdetnæste.DetertværtimodkarakteristiskforPersudvikling,

atdenforløbersomenuafbrudtskiftenmellemalmagts-ogafmagtsfølelse[…]“(s.104).

Detteforklarerromanens„op-og-ned“og„frem-og-tilbage“struktur,foratbruge

Kristiansensudtryk.LogisksetdannerPersungdomromanensførstedel,hvorvifår

indsigtibarndomshjemmetogdebetydningsfuldeindflydelserhantagermedsigderfra.

Dernæstkandetreprojektersomdominererhansliv,nemtansessomdevigtigste

midterdele,dvs.kanalprojektet,kærlighedsforholdettilJakobeogendeligIngerog

børnene.8Hanssidstekampmedsigselvdanneretnaturligtslutkapitelpåhelehistorien.9

Denneopdelingerforbundetmedværketshovedanliggendesomgårudpåatvise

hvorledesmankanfindefremtilsit„sandejeg“.

ForPontoppidanselvvarderogsåandrehensigtermedbogen,hanharnemligsøgtat

rejseen„omfangsrigbygning“somhartilformålatskildrefemforskelligedanskehjem.

Detteskriverhanietbrevfra1898,ogmankanfornemmeathanerherstadigunder

indflydelseafdetmodernegennembrudogharmåskesamfundskritiskebeskrivelseri

tankernesomerislægtmedhansegentidligereindignationslitteratur.Dehjemsomhan

harisigtepådettetidspunkt,erpræstehjemmet,Nyhavnsfamilien,detjødiskehjem,et

jyskherregårdshjemogtilsidstendnuetpræstehjem.Herigennemvilhangiveetbillede

afdetdanskefolkidetnittendeårhundrede(Pontoppidan,1997a,184).10Hanharogså

7Pererantageligtfødti1857(VilhelmAndersen,1917,114)ogdørifyrrerneelleromkringårhundredeskiftet1900.Sedogfodnote44s.43.8MathildeWalterClark(2014)kalderdisseprojekterPers„skiftendelykke-projekter“.9Idenneopgavegårjegudfraatlæserennogenlundeerbekendtmedromanenshandling,ogderforerdethverkennødvendigtellerhensigtsmæssigtatofrepladspåetresumé.10JegerikkeheltsikkerpåhvilkethjemhanhenvisertilnårhantaleromNyhavnsfamilien,deterformodentligNybodershjemmetsomhanharisindeher.DesudensavnerjegPersegethjemsomhanstiftersammenmedInger,hvormanfårforholdsvisdetaljeredebeskrivelserafdetsinteriør.

8

sagtatdetsomhanførstogfremmestharvilletmedbogen,varatgiveetbilledeafen

rækkelevendemenneskerogderesskæbner(jf.Thomsen,1957,167).

Lykke-Perstilblivelses-ogudgivelseshistorieerogsåensagforsigselv.Oprindeligt

udkomdeniottebindiårenefra1898–1904.DetførstehandleromPersungdom,de

næsteseksbinddrejersigomforskelligeaspekterafhansstorhedsdrømme,op-og

nedtureidensammenhæng,oghanskærlighedsforhold.Hanskærlighedsforholdpræges

ogsåafhansmanglendeidentitetogevigesøgeneftersitnaturligeselv,nogetsom

læserenbliverunderrettetomførPerselverbevidstomdet.Detsidstebindhandlerså

omhanskampmodsinedæmonerogjagtenefterdetrigtigevoksestedforhanssandejeg.

Derfindesdesudentoandreudgaversombeggetoerforkortedeogomskrevne.Denene

erfra1905ogdenanden,somerPontoppidansegensidstegennemgangafværket,erfra

1918.Efteralsandsynlighedatdømmeerdetdenmestalmindeligeogtilgængelige

udgavenuomstunder.Derforblevdenlagttilgrundfordenneheranalyse(sefxDLH,

2009,245ogDiderichsen,2002,11).11

Tidsmæssigtforbindeshandlingenmedperiodenfraca.1864tilomkring1900.Dereret

stortpersongalleriifortællingen,ogPontoppidanfortælleriførnævntinterviewi

Politikenfra1905,somfandtstedianledningafdenomarbejdedeandenudgave,athan

ansåLykke-Persomsithovedværk.Desudenfremgårdetafinterviewetathanharpå

dettetidspunktbeskæftigetsigmedromanenica.20år.Dertilkanvitilføjedetrettenår

tilbogenssidsteudgavei1918.Omforholdetmellemdenførsteogdenforkortedeudgave

sigerhan:

DenældreUdgaveforholdersigtildennenyeomtrentsomenMalersNaturstudiertildet

færdigeMaleri.Hvilkenmanvilforetrække,erenSmagssag.Skitsenbesidderjogerneen

Farvefriskhed,somikkeletbevaresunderenomhyggeligereUdarbejdelse;mentilGengæld

ersaadetfærdigeMaleriletteretilgængeligt,mereanskueligtogdertilstærkereprægetaf

FrembringerensGrundstemning(Pontoppidan,1971,60).

11Behrendt(1971,120)kalderdenneudgaveogsåfor„detautoriseredetekstgrundlag“.Faktiskbrugerjegbådeudgavenfra1918ogdenfra1905(sommangesynesatmåskeerdenbedsteforlæse-ogtolkningsgrundlag,jffxibid.).Efterminmeningerforskellenmellemdissetodogikkenogetsomharenstorbetydningforminfortolkning.

9

Pontoppidansmetodik

MangeerafdenmeningatPontoppidanerenafDanmarksallerstørsteromanforfattere

(sefxKofoed,2007).DesudenerdermangesomanserLykke-Per,bådemedhensyntil

„eksistensfilosofiskdybdeogkunstneriskoriginalitet“,sometafhovedværkernei

verdenslitteraturen(Kristiansen,2006,32).Uansethvilkenpladshanindtageriden

litterærekanon,herskerderingentvivlhosdemsomharlærthamrigtigtatkende,at

Pontoppidanerenfortællingensmester.Hvadgørhamtilennæstenuimodståelig

forfattererikkenemtatbeskriveifåord.12Menherskalgivesnoglebudpåhvaddeter

sommuligvistiltrækkerlæseren.Selvefortællestilenmåspilleenrolle,detgørogså

ledemotivstrukturen,tvesynetifortællingen,brugafmetaforiskeudtrykog

eventyrmotiver,samtironiensomSkov-Hansen(2001)ansersomenfastkomponenti

Pontoppidansværker,foratnævnenogleeksempler.

Lykke-Pererskrevetiklassiskfortællestil.Fortællingeneryderststilfærdig,ogi

modsætningtilnogleandrestoreforfattereisintidvarhansstilmereneutral.Georg

BrandessagdeietforedragomLykke-Perfra191013atPontoppidanhavdealdriggjort

nogetforsøgpå„atskriveimpressionistisk,dramatisksomJonasLieellerHermanBang

[...]HansBillederersimple,slaaende,aldrigsparkende[…]“(Brandes,1971,133).Disse

stilkarakteristikkerharudentvivlbidragettilværketspopularitetogoverlevelsesevne.

SelvharPontoppidansagtathansevneroghansdannelsevaraffolkeligart,ogathan

„aspirererikketilOptagelseideliteræreRangklasser“(Pontoppidan,1971,61).Altpeger

detteisammeretning,hererdertaleomensærdelesvelskrivendeforfattersom

imidlertidgørsigumageforatnærmesigalmenheden.

Hovedanliggendetiværket,enmandsbestræbelserpåatfindesigselv,kanalligevel

næppekaldesnogetlettilgængeligtemne.HvormegetLykke-Perblevlæstafdet

almindeligepublikumisintiderdetsværtatgættepå,menidenselvbiografisom

PontoppidanskrevianledningafathanmodtogNobelprisenilitteratur1917,fremgårat

hanvalgteromanformenfordideemnersomtiltrakham„krævedeenrummeligereform,

ogsåenbrederestil“(Pontoppidan,2002b,167).

12Lykke-Perkannemtbetegnessomen„unputdownable“roman,somenglændernekalderdet.13SomblevtryktiPolitiken18.,19.og20.april1911.

10

BørgeKristiansen(2006)harintroducereten(næstenhelt)nysynsvinkeliforskningenaf

Lykke-Per.Hanlæggerhovedvægtenpåetkomplekssystemafledemotiversomervævet

indifortællingensstrukturoggiverværketenekstradybde.Someksempelherpånævner

hanhvordanPontoppidanbrugerordet„vejassistent“somledemotiv.Førstegangdet

dukkerop,erdetatblivevejassistentforPernæstendetsammesomsletikkeatduetil

noget(LP,54).Ordetbliversåbrugtfireyderligeregangeidensidstehalvdelafromanen,

mensombekendterdetnetopPersskæbneatendesomvejassistentidetvestjyske.Der

findesfaktiskmangeandreledemotiveriromanen.Ledemotivstrukturengøratlæseren

ernødttilatlæseværketgentagnegangeforatopnåengrundigforståelseafhvaddet

egentlighandlerom.Kristiansen(2006,35)brugerogsåenmusikalsksammenligningi

dennesammenhænghvorhanfremhæverattilethovedtemaaltidkanhøremange

„kontrapunktiske“sidetemaersomtilsammendannerenslags„romansymfoni“.

Fortællestilenblivernærmereforklaretsenereidenneopgave,menforatgiveetlidt

bedreindblikihvadgørromanenlæservenlig,kanmanyderligerefremhæveheretpar

stilistisketræk,fx.brugafmetaforerogandrefasteudtryk.Brugaffastevendingerkan

bestemtgøreentekst,litterærellerej,merelevendeogfarverig.14Desudengør

Pontoppidantitbrugafskarpemodstillinger,isærnårhanbeskriverPerskampemedsig

selvogomverdenen.Idennesammenhængkanmannævneland/by,mørk/lys,

kristendom/grundtvigianisme,tradition/nyskabelse,stilstand/teknologiensfremdrift

osv.Romanenstvesyneretandetvigtigtvirkemiddel,evnentilatoverraskelæserenmed

uventededrejningeroglistenerlængereendnu.Sidstmenikkemindsterværdatnævne

hansbrugafparabler,eventyrmotiverogsymbolskeforudsigelsersomgernegåri

opfyldelse.15Allersidstkanmanogsånævnetidløshedensomgøratnutidens

generationerkanlæseLykke-Permedligesåstorinteressesomældregenerationer.

Opgavensmetode

Opgavenhartilhovedformål,somderblevlagtoptilovenfor,atundersøgehvilkemidler

PontoppidanbrugertilatbeskrivePersudviklingsforløbogidentitetskomplekser.

Argumentationenindebæreratidentitetsdannelsen,ellersøgenefterdetsandejeg,er14NogetsomjegselvharundersøgtienopgaveunderdanskstudietvedIslandsUniversitetikursetDAN601G(GrammatikIII,forår2018)underoverskriften„Levendeogfarverigtsprog–dansketalemåderogandre„faste“udtryk“hvorjegbl.a.brugtedeleafLykke-Performinanalyse.15EtstiltræksomtitfindesiIslændingesagaerne,fxLaxdælasagaogNjálssaga.

11

romanenshovedtema.Medmeremoderneordvalgkunneformåletogsåbeskrivespåden

mådeatderergjortforsøgpåatforklarehvordanPertræderikaraktersomPeter

AndreasSidenius.Dermedmåandrefelterendenheltalmindeliglitterærfortolkning

ogsåinddragesforatfåetklarerebilledeafhvadderlurerunderoverfladen.Dettebliver

nærmereforklaretikapitletomdenåndshistoriskebaggrund.Underalle

omstændighedererfokussendogpåPontoppidanstagpåemnet.Forfatterenslitterære

behandlingafmaterialetdannersåledesgrundlagetforfortolkningen.

Undersøgelsesmetodenerenblandingafdenklassisketekstanalyseogden

hermeneutiskereflekteredenærlæsningsomblevnævntiIndledningen.Tekstanalysen

hartilformålatfindeudafhvadentekstsigeroghvordandengørdet.ErikSvendsen

(1994)harbl.a.udtryktattekstanalytikerensopgaveeratsepåtekstensdetaljerog

komposition,samtfortælleteknikogsprog.Alligevelbliverdenhermeneutiske

nærlæsningfremhævet,denerenddamereiharmonimedopgavenstilgang.Iengrundig

nærlæsningspillerselvetekstenhovedrollensomKristiansen(2006,22)kommerbl.a.

indpå.Mendethermeneutiskesynspunktkræverogsåatfortolkerenikkekunerfortrolig

medenkeltelementeriteksten,hanmåværefortroligmedtekstenshelhedogselve

forfatterskabet.Dettestillermegetstorekravsomdenneopgavekundelviskanleveop

til.Dererdesudenfareforatdenne„ideellevidenshorisont“,somKristiansen(ibid.,23)

kalderden,endermedatmanovervældesafemnet.

TilgengældbliverhovedvægtenlagtpåatundersøgedevirkemidlersomPontoppidan

selvbrugeriværket,samtmedatbeskrivedeomgivelser,ellerdentidsånd,somherskede

dadetblevforfattet.Hvadopgavensteoretiskegrundlagangår,findesderikkenogenén

teorisombliversatibrændpunktet.Kristiansens„teori“omledemotivstrukturenbliver

brugtsålangtsomdenrækker,ogkunidetomfangsomdenforholdersigtilopgavens

hovedtema.Deellersforskelligeogmangfoldigefilosofiskeidéersomerblevetinddrageti

diskussionenomLykke-Per,kommerikketilatspilleenafgørenderolleher,dadetville

muligvisledeargumentationenpåvildspor.Derimodbliverenkeltecentralefilosofiske

tanker,somdererenighedomatharpåvirketPontoppidan,tagetoptilovervejelsesamt

etparandremuligeinspirationskilder.

12

ForeksempelkanKantsteoriom„jegheden“eventueltkastelysoveremnet.Måskehar

PontoppidanogsåladetsiginspirereafdendanskepsykologHaraldHøffding.Debatten

omfriviljeoverfordeterminisme,ogomforholdetmellemarvogmiljø,erogsåafgørende

herogharenlanghistorieindenforpsykologien.16Imidlertidtjenerdetikkehensigtenat

fordybesigialledisseteorierogteoretiskehensyn,mendetkanværeformålstjenligtat

havedemitankerne.DerimoderdetenudbredtopfattelseatPontoppidantrakpåtanker

somblevformuleretafdetostore,tyskefilosofferFriedrichNietzscheogArthur

Schopenhauersomalleredenævnt.IsineerindringernævnerPontoppidan(1962,221)

selvathanharværetoptagetafNietzsche,mendeterikkelykkedesmigatfindenoget

tilsvarendederomhansinteresseforSchopenhauer.Derbliversatfokuspåatfinde

eksemplerpådissefilosofferstankeribeskrivelsenafPersidentitetsudvikling.

Åndshistoriskbaggrund

EngrundignærlæsningafLykke-Perforudsætteratmanharkendskabtildevigtigste

strømningerindenforPontoppidanssamtid,samttiltidensmarkantekulturelleog

filosofisketanker.Bortsetfradettekanromanendesudengodtlæsesoganalyseressomet

selvstændigtkunstværk.Hensigtenhererdogatstuderedenudfradecentraleidéerfra

perioden,densidstedelaf1800-tallet,samtidigmedatovervejeværketsegne

karakteristisketræk.Deernemligpåmangemådereneståendeogharmedvirkettilat

Lykke-Perstadigvækkerinteresse.17Daidentitetsudviklingeneropgavenshovedtema

bliverderopmærksomhedpådetaspekt,forsåvidtsommuligt.

Medhensyntillitteraturhistorienplaceresromanensfortælletidogtilblivelseindenfor,

ellerligeikølvandetaf,naturalismenogdetmodernegennembrudiDanmark.

Gennembruddetsophavkendetegnesvedat3.november1871holdtGeorgBrandes

(1872)sinførsteforelæsningiforelæsningsrækken„Hovedstrømningeridet19de

AarhundredesLitteratur“vedKøbenhavnsUniversitet.Derkritiseredehandanske

forfattereforatdeikkehavdeværetmodtageligefornyeideerudefra,ogforatderes

16ForenalmenoversigthenviseshertilAldísUnnurGuðmundsdóttir&JörgenL.Pind(2003/2005)ogAldísUnnurGuðmundsdóttir(2007/2013).17Someksemplerherpåkannævnesatderernui2018enTVserieomLykke-PerundervejspåTV2iDanmarksomdenkendtefilminstruktørBilleAugustinstruerer.Samtidigkandetnævnesatromanenligenu(februar–maj2018)erblevetlæstpåRadio24syvafKarstenPharao(programmet„PharaosCigarer“).

13

værkerikkeforholdtsigtildensamtidsomdevarskreveti.Nuskullevirkeligheden

erstattedetromantiskeideal.Lykke-Pereretiøjnefaldendesvarpådennekritik.

Foratgiveetoverblikoverromanensprimæreindflydelseskilderogberøringsflader,skal

hovedtrækkeneidissetoovennævntestrømninger,somdogernæstenetogdetsammei

dansklitteraturhistorie,analyseres.Detvilogsåtjeneformåletatkommelidtindpå

vitalismenogværketsmuligeslægtskabmeddensgrundtanker.Sidst,menikkemindst,

bliverNietzschesogSchopenhauersindflydelserinddraget.

Naturalismenoggennembruddetsidéer

SkildringenafhovedpersonenPeribogenharprægafnaturalismen.Hanerbegejstretfor

fremtiden,teknologiensmuligheder,oghvordanhanslivsprojektkangavnehans

medmenneskerogforbedrekommunikationenilandet.Hansersigselvsomensejrherre

ogvilgerneerobreheleverden.MensamtidigblunderSideniuskaraktereniham.Disseto

kræftermodarbejderuafladeligthinanden,ogdetskaberdensplittelseihans

personlighedsomhankæmpermedhelesitvoksenliv.Detteerogsåetafdevirkemidler

somyderenstortiltrækningpålæseren.

Indenforlitteraturenernaturalismenenretningsomopstodiandenhalvdelaf1800-

tallet.INordenblevdettilendelafbådedetmodernegennembrudogrealismen.Ifølge

naturalismenskalmennesketopfattessombådearvebestemtogmiljøbestemt.Iden

forstandernaturalismeniogforsigdeterministisk.Mennesketeretproduktafbådesit

socialemiljøognaturomgivelserne.Tilligemedbidragerarveligeegenskabertil

hans/hendesskæbne.AlledissevirkemidlererpåspiliPersudviklingoghans

identitetssplittelse,udenatlæserendirekteeroplystomhvordantingenehænger

sammen.Detmålæserenselvfindeudaf.

SomnævntovenforvarBrandesgennembruddetsbannerfører.Indenforlitteraturen,

somvarforankretiromantikkenpådettetidspunkt,varhansbudskabatdetvarpåtide

atdanskernegjordeopmedden,ogskrevlitteraturhvormansatteproblemerunder

debat.Hanvillesimpelthenrevolutionerelitteraturen,oghanpræcisererendvidere

hvilkeproblemerdenskaltagestillingtil.Hernævnerhanfxforholdetmellemdetokøn,

14

religionenogforskelligesamfundsproblemer(Fibiger&Lütken,2012).Forholdetmellem

kønneneogforskelligesamfundsklasserspillerenstorrolleiLykke-Per.Desuden

genspejlerPerskærlighedsforholdimangehenseenderhanssindstilstandideforskellige

stadierafhansliv.

Utalligeandreideerblevfremlagtiforbindelsemedgennembruddetognaturalismen.18

Naturalismenerkendetegnetvedenklippefasttropåvidenskaben.Herunderfalderpositivismensommantitforbindermedvidenskabeligeogerfaringsmæssigemetoder.

DarwinsteorieromArternesoprindelsefra1859ogFølelsesudtrykhosmenneskerogdyr

fra1872faldersmuktihakmeddennestrømning.19Darwinsteoriervariklar

modsætningtilbibelensskabelsesfortælling,ogBrandesbetragtedehamsomen

forbundsfælle(Hovedsporet,2005,417).Detkommerderforikkesomnogenoverraskelse

atkritikafbibelenogreligionenblevenuadskilleligdelafdissestrømninger.Utilitarisme

samtlykkemoralvarogsånogetsomprægedebevægelsen.Filosofiskvardenshøjeste

formålatvirkesomensporefornyttigereformerderkunnebringemenneskeheden

lykke.AltdettespillerenvæsentligrolleiberetningenomLykke-Persidentitetssøgen.

TilsidstkanvikommeindpåNietzschesmottoomat„Guderdød“—somogsåbleven

delafdenmodernevidenskabeligetankegang.HvadangårgenklanghosPer,erdet

nærliggendeatnævnehansovervejelseromGudidennesammenhæng,jf.detsomblev

citeretfør,athvisderfindesenGud„måviseatglemmeham“(LP,816).

VitalistisketrækiLykke-Per

DetermåskeikkeheltsandsynligtatPontoppidanselvhavdevitalismen,ogdens

grundlæggendeidéer,itankernedahanoprindeligtskrevsinromanomLykke-Per.Deter

dogikkeudelukketathanvarblevetbevidstombudskabetefterathanhavdepåbegyndt

sinomskrivningfordenandenudgavei1905.Manregnernemligmedatdenvitalistiske

strømningbegyndteatprægeeuropæiskogdansklitteraturfraomkringår1900ogfrem

over(Dam,2010).Kortfattetervitalismenteorienom„atmanikkeudtømmendekan

forklareorganisklivpåbaggrundaffysisk-kemiskelovmæssigheder,menatenikke-

materiel,åndeliglivskraftmåinddragesiforståelsen“(Bengt-Pedersen,2017).18Ennærmereognogetkritiskoversigtfindesbl.a.iHovedsporet(2005,414–419).19SeDarwin(1859)ogDarwin(1872/1998).

15

IsithovedværkomdenvitalistiskestrømningidansklitteraturforklarerDam(2010)

nærmerehvadstrømningenindebærer,bl.a.vedatcitereogsammenligneegneidéermed

CarlNielsensudlægningafsinfjerdesymfoni,DetUudslukkelige.Betegnelsenellernavnet

påsymfonien,omdetertilfældigtellerej,henviserienvisforstandtilkerneni

vitalismen.Herharvienforestillingomatderfindesialvores„virkelighed“eller

„tilværelse“engrundlæggendelivskraftellerenviljetillivsomnetoper„uudslukkelig“.

ForCarlNielsenerdetpræcisdennelivsvilje,ellervitalitet,sommusikkenskaludtrykke.

Livskraftenfindesiselvestoffetoger„enselvskabende,blinddriftderertilstedeialting“

(Dam,2010,9).

Forestillingenomenuudslukkeliglivskraftstårsåledesicentrumidenvitalistiske

strømningogdeterikke,efterminmening,heltudeihampenatpåståatdeternetop

denneuudslukkeligelivskraftsomdriverPerfrempåtrodsafhansmange

betænkeligheder.Athanoverleverallesinenederlag,kanmuligvisskyldeslivskrafteni

hansindre,nogetsomhanopdagerførstlangtomlænge.Ogdeterdensomkommertil

synedahantilsidstfindersitsandejegislutningenaffortællingen.

Mendeterikkekunidenmetafysiske,ellerikkemateriale,livskraftsomvifindertrækfra

vitalismeniskildringenafPer.Etandetkendetegnvedvitalismenernemlig,som

PræstgaardAndersen(2007)ogsåharnævnt,dyrkelseafogglædeoverdenmandlige

krop.DettevisersiggentagnegangevedfremhævelseafPersmaskulineogtitsundog

raskafudseendeskikkelse,sombl.a.dissetoeksemplerfraforlovelsesfestenmedJakobe

viser:„Hansstøtte,solbrunedeskikkelsevarnuogsåafgodvirkningherimellemde

mangekontor-ogstuemenneskersvinterblegeansigter“(LP,472–473)og„forhøjedehos

adskilligedenrespekt,haniforvejenhavdevaktvedsinmandigeskikkelse“(LP,478).For

ikkeatglemmeepisodenmedPers„tåbeligedrengestreg“hvorhanløberifuldfartved

sidenafhestevognenforatimponereJakobe(ogdentilkommendesvigerfar).Ogpåfundet

havdedentilsigtedevirkningfordidahanspurgteJakobe,omhunvilleværehans,kom

svaret:„„Ja,ja,“hviskedehun,gjortvildafsvedlugtenfrahansendnuophededelegeme,

oghendeshovedsanknedpåhansskulder“(LP,259).

16

MankandesudenforbindevitalismenmedSchopenhauersogNietzschesforestillingerom

etgudsforladtunivers„hvisinderstekerneerdenabsoluttelivsvilje“somDam(2010,23)

ogsåkalderdet.

Etpareksistentielleovervejelser–NietzscheogSchopenhauer

DetkommerklarttiludtrykiLykke-PeratPontoppidanhavdebekendtskabmeddetyske

filosofferFriedrichNietzscheogArthurSchopenhauer.20HvordybtPontoppidanhar

dykketnedideresværkerersværtatsige,menderfindesihvertfaldnoglekonkrete

antydningertilathanhargivetsignogetsystematiskiatstudereNietzsche.Isine

erindringerskriverPontoppidanatindenhanblevrigtiglandboer—omsommereni

RørvigogomvinterenetellerandetstedpåSjælland—havdehankun„etoverfladisk

Kendskab“til„denstorefremmedeBogverden“(Pontoppidan,1962,221).Nuefterat

væreflyttetudpålandetkunnehanderimodkastesigudiatlæseNietzschesværker,

bindforbind.OgforhvertbindhanlæstevoksedeNietzscheihansøjne(ibid.).

IfølgeMoestrup(1971)kanlæsningenfikserestilperiodenfra1896til1902.Han

understøtterdettemedoplysningerfralåneprotokollernefrabåde

UniversitetsbiblioteketogfraDetkgl.Bibliotek.Fradetførstnævntehjemlånte

Pontoppidanimånedernemarts1900tilseptember1901densamledeNietzsche-udgave

(ibid.,292).21DettestemmerheltmedLykke-Pers„fødselsår“,dadenførsteudgaveaf

romanenudkomihæfteriårenefra1898til1904.Atgåidybdenmedalledemangfoldige

trådeiværketsommuligviskansporestildissetoforbilleder,dvs.Nietzscheog

Schopenhauer,kanikkeladesiggøre.Hervilkunnævnesnoglefåeksemplerpåhvordan

Persbestræbelserpåatfindefremtilsitsandejegbærerprægafdissefilosoffersidéer.

DerfindesfaktiskendybsplittelseiPerspersonlighedsomgørdetsværtforhamat

etablereethelhedsbilledeafsigselv,enurokkeligidentitet.Pådenenesideerdertaleom

identitetsommagt-ogviljesmenneske,ioverensstemmelsemedNietzschesideologi.På

denandensideharvidetsideniuskeselvsomhanharfåetiarvfrasineforfædre,oger

kendetegnetvedkristendommensasketiskemoral.Perstræberforatfrigøresigafden20Mangeafminekilderkommerindpådette.HerkanmannævneKristiansen(2006),Dam(2010),Haarder(2002),Moestrup(1971),WalterClark(2014)ogWittendorff(2002).21MigbekendtharmanikkesammenlignendeoplysningeromihvilkengradellepåhvilkettidspunktPontoppidanbeskæftigedesigmedSchopenhaueroghansværker.

17

sidstnævntefordihanviljoerobreverden.Menshaneridennefasebetvivlerhanfordet

mesteikkesinegenstyrke,oghangørCæsarsbudskabtilsit:„Jegkommer,ser,sejrer!“

(LP,64).Dettestadium,somdogkendetegnesafop-ognedsving,ermereellermindre

dominerendeheltindihansægteskabmedIngerhvortvivlenbegynderførstforalvorat

hæftesigvedhanssindogsvækkehansovermod.

PåtrodsafPersviljetilmagt,bryderdetandetjegsomerforankretidetkristnelivssyn,

sommetiderfremunderdenformentligefrigørelsesproces.Dermedlykkesdet

Pontoppidanatvævedissetoelementerihanssindindihandlingenpåensærligkreativ

måde.DeternetopmodsætningerneiPersomerhovedsagenifortællingenogfastholder

læseren.Kampenmellemdissetosiderihamkommertilsynegentagnegange,

undertidenheltkonkret,somdetteeksempelviser:„Ogdetteblevikkedenenestegang,

Perfiketsådantoverraskendeindblikidisse„uafhængiges"indreogskimtedeenvrange,

ennatside,enuovervundenrestafetgammeltjeg,deriubefæstedeøjeblikkedrevet

uhyggeligtabespilmedderesnye“(LP,63).Kortefterbryderhanudmedordene„[d]et

gjaldtblotomatville,hensynsløstogudenanfægtelseratbegære—ogallelivets

herlighederskulleblivehamtildel!“(LP,64)eller„[h]anskulleblotfrygtløsstolepåsin

pagtmedlykken.Ogsåblivesitvalgsprogtro:Jegvil!“(LP,303–304).Igenerviindepå

sporetafbådeSchopenhauerogNietzsche.SomKristiansen(2006)ogsåpåpegererPers

sætning„Jegvil“,somhangentagerfleregange,etafledemotiverneiromanen.

IfølgeKristiansen(2006)erderfaktiskforskellige,bemærkelsesværdigetræksom

forbinderPermedNietzsche.Viharalleredenævntto,viljemotivetogidentifikationen

medCæsaroghansvalgsprog,veni,vidi,vicisomblivertil„jegkommer,ser,sejrer“.Per

bærerprægafbådeoprørerenogkrigerensombeggespillerenstorrollehosNietzsche.

EtandettræksomPerhar„arvet“fraNietzscheeratdetserudtilathansynesatmålettit

helligermidlerne.Dettekommernogetkomisktiludtryknårhanmødergehejmerådens

datter,enafJakobesslægtninge,iBerlinogopdagerathunvillemåskeværeetendnu

gunstigeregiftermålforhamendJakobepågrundafhendesfarsstørreformue.Kunne

hanforsvareatgiveafkaldpåensåbekvemfremtid?HanmåjotænkepåJakobe,„[m]en

allepersonligefølelsermåtteunderordnesighensynettildetalmenevel,—detville

Jakobesikkertselvforståogbillige.Halvtredsindstyvemillioner!Ensådansumvilleiet

lillelandsomDanmarkskaffesinmandensandkongeligmagt“LP,303).Detteer

18

selvfølgeligogsåetafledemotiverneiromanen,athankanfremmesineplanerogsin

magtmedetrigtgiftermål.Hansnietzscheanskeimmoralismeskinnertitigennemi

forbindelsemedhansforsøgidetteområde.

IdetheletagetkanmangodtkonstatereatPersudviklingsforløb,ihvertfaldidetførste

stadiumognæstenheltoptilhansbryllupmedInger,ergennemsyretafNietzsches

doktrinomatdenegoistiskeviljetilmagtliggerbagmennesketsadfærd.Herkæmperhan

forsinedrømmeogskyrikkenogetmiddelforatopnåsitmålaterobreverden.Med

andreordkanmaninogenforstandsigeatNietzschesfilosofiermeredominerendei

førstehalvleg,mensSchopenhauerskinnermereigennemidenanden.Schopenhauers

læreomfornægtelsenafviljentillivetkommergradvistilsyneiandenhalvleg,ogdermed

erkendelsenafdennesgrundlagforkristendommenssandeetiskeindhold(Kristiansen,

2006).DetteberørerselvfølgeligetafkerneelementerneiPersidentitetsdannelse,som

munderudihansasketiskelevemådeogsjæleligeselvanalyse.

AtPontoppidanselvvaroptagetafsøgenefterdetindreogsandejegogmeningenmed

livet,viserfxhans„Enetale“iPolitikenfra12.marts1897,hvorhanskriverbl.a.:„Indtil

manenDagstandsesafenStemmefraDybetafsitIndre,enStemme,derspørger:Men

hvemerDuselv?FradenDagkendermanintetandetSpørgsmaalendnetopdetteene“

(Pontoppidan,1897a,1).DettebliverogsåPersinderligstelivsopgave,ogdensomhan

helligerdensidstehalvdelafsitvoksenlivtil.Læserenfårdogikkeatfølgemedihans

udviklingidenneperiodeisammegradsomdahanvarung,hanforsvinderfaktiskvæk

frascenenfordetmesteafdesidstegodttiårihansliv.Menistedetpræsentereslæseren

medetpardagbogsbladesomudfylderinogengradtomrummet,oghergenbruger

PontoppidansinegenartikelfraPolitiken.22

LigesomderkansporestrådetilNietzscheiromanen,gælderdetsammeom

Schopenhauer.Denkendtesteaforismeiromanenstammerfxfraham(Moestrup,1971,

313).DenfindesblandtPerssidsteoptegnelserogerenomskrivningafenpassagei

Schopenhauers„OmmoralensGrundlag“ifølgeDLH(s.246).Denerligeislutningenaf

romanenoglydersådan:„Æreværeminungdomsstoredrømme!Såblevjegdogen

22SeLPside813–814.Tekstenindenforcitationstegneneernæstenidentiskmedtekstensomfindesi„Enetalen“fra12.marts1897.Dettegiverosogsået(dognogetbegrænset)billedeafhvordanPontoppidanarbejdede,hangenbrugtetitsitstof.

19

verdenserobreralligevel!Hvertmenneskessjæleretselvstændigtuniversum,hansdød

enverdensundergangidetsmå“(LP,816).DisseordlæggesiPersmund,ogdeskal

forståssådanathanertilfredsmedhvordanhanslivharudvikletsig–ellerhvad?

Somantydetovenfor,ogDam(2010)kommerogsåindpå,enderPersitlivi

schopenhauerskresignation.Hvaddetnøjagtigbetyderkanmanhaveforskellige

meningerom.PrimafaciebetyderdetatPerhartrukketsigtilbagefradetydreverdslige

livogsinjagtefterden„ydre“lykkeoghvilertilsyneladendehelttilfredsisitegetindre

selv.Vedatfraskrivesigbådekærlighedogkarriere,serdetudtilathanharopnået

frihed.Dennetilstandminderlidtomdenlykkeligetomhedsomfindesivisse

buddhistisketraditioner,ogSchopenhauermenteathavdegenklangmedhansegen

doktrin.23HerkandetogsånævnesatforSchopenhauererlivdetprimære.IfølgeDam

(2010,25)fungererbegrebet„liv“hosham„sometradikaltimmanent,metafysisk

totalitetsbegreb“ogafløserandrebegreber,somfx„ånd“,„natur“,„fornuft“,„historie“

eller„Gud“,fordetgrundlæggendeitilværelsen.Detblivermedandreordet

altoverdækkendebegrebidennesammenhæng.Ogsomerendnubedrekendt,erviljetil

liv„detenestesandeudtryk“forverdensinderstevæsenhosSchopenhauer(ibid.).

ForatafrundeomSchopenhauerspåvirkningpåPontoppidan,skaldetogsåbetonesat

ifølgeromanenfødesmennesketikkesomentabularasa,menharistedetdet

„selvvirkendestyreapparat“(LP,780)derbidragertilathan/hunkanfindesigselv.Deter

enslagsprædestination,ogPererfaktiskforudbestemttilatværeasket,ligei

Schopenhauersånd.DenafviklingsstruktursomkarakterisererPersudviklingsforløbhar

sammestruktursomSchopenhauersmodelomfornægtelsenafviljentillivet.

OverensstemmelserneerfaktiskiøjnefaldendesomKristiansengørredeforisinanalyse

aflivsfornægterenhosSchopenhauerogfremstillingenafPerssidsteår.Hannævnerfxat

fornægterentvingersigselvtilikkeatgørenogetafdethangernevil,atdererenanden

somgørhamuret,athanhilserlidelserudefravelkommen,ogathanladerikkeverdenog

begæretsildblusseopisig(senærmereredegørelsehosKristiansen,2006,270–271).

DissepunktersvarertildetsomPergørunderogefterathanharafvikletsigfradenydre

verden,bl.a.vedatfraskrivesigfrasinegenfamilie,oghvordanhanreagererdahan

høreromSteinerssuccesmedPersprojektsomdenførstnævnteharstjåletfraham.23DettekomJohanRosdahl,somarbejdernupåenbogomLykke-Perogdenfilmsomerbaseretpåromanen,bl.a.indpåienradioudsendelsepåRadio24syviprogrammet„PharaosCigarer“medKarstenPharao.Opgaveskriverenlyttedetiloptagelsenpånettetd.20.maj2018.

20

Afslutningsviskandetkonstateresatdissetofilosoffersteorierdannerenvigtigdelaf

romanensåndshistoriskebaggrund.Kundetatromanenhandleromeksistentielle

problemerstøtteriogforsigdennekonklusion,menatderfindesnæstenheltkonkrete

trådetilbådeNietzschesogSchopenhauersværker,gøratmankanfastslådettemed

nogensikkerhed.Kofoed(2007,38)påstårdesuden,ogrefererderogsåtilKnutAhnlund

(1956),atdeterpågrundafNietzschesogSchopenhauersindflydelseatPontoppidan

begyndteatfordybesigitemaetsomerdominerendeiLykke-Per,nemligindividets

„hensynsløseselvudfoldelse“ogviljensforgævesstræben.

Analyseogfortolkningafværket

Nuvenderviblikketmodselveromanenmedhenblikpåatbeskrivebl.a.dens

komposition,fortælleforholdogskrivestil,personskildring,hovedtemaerogledemotiver.

Traditioneltfalderaltdette,måskepånærafledemotiverne,underdenegentlige

tekstanalyse,mensombeskrevetovenforblivernærlæsningenogsåanvendttilat

udforskeopgavensproblemformulering.Herunderhøreratundersøgehvilkemidler

PontoppidanbrugertilatbeskrivePersbestræbelserpåatfindesigselv.Menførsterdet

vigtigtatkortlæggeromanensmestkarakteristisketræk.Dermederdetogsåvigtigtat

perspektiveredenilitteraturhistorisksammenhæng.Ikkemedhensyntilperiodensom

værketerskreveti,deterderalleredegjortredeforiafsnittetomåndshistorisk

baggrund,derimodomdenkankategoriseressomklassikerellerej.Detskalvinu

overveje.

IkkenokmedatforfatterenfiktildeltNobelprisenisintid,såblevLykke-Perkåretaf

Politikenslæserei1999somårhundredetsnæstbedsteroman,medJohannesV.Jensens

KongensFaldpåførstepladsen.24Menhvadgørenromantilenklassiker,ermåskeikke

heltnemtatsættefingerpå.NustårdetsådantilatPontoppidanselvrammerhovedetpå

sømmet,hvismanvilprøveatdefinerehvilkeegenskaberenklassikerindenforlitteratur

skalhave.Hanskrivernemligisin„Enetale“iPolitiken:

ErdernemligenTing,viivorbevægedeTid,dervilreformereogrestavrereAlt,jaopbygge

enhelnyoglykkeligereFremtidforMenneskeheden[...]erderNoget,somAlletrængertil,

24Dettekanmanfxlæseompådr.dk’shjemmeside.Oplysningerblevhentetd.25.maj2018fra:https://www.dr.dk/nyheder/indland/kongens-fald-blev-aarhundredets-bog.

21

Statsmænd,Politikere,SkolemændogPræster,saaerdetMenneskekundskab[...]

(Pontoppidan,1897b,1).

Oghankonkluderermedatsigeatdeternetopdensomlitteraturenkangiveos.

Enklassikerindenforlitteraturenmåhavevarigværdi,væretidløsogdenskalkunnetale

tilforskelligegenerationer.Dettegørderussiskeklassikere,25menogsåværkersom

Laxness’Friemennesker,destoreIslændingesagaerNjalssaga,Laxdælasagaog

selvfølgeligmangeandre.Detsomdisseværkerhartilfælles,eratdeigrundenbærer

vidnesbyrdommenneskekundskab.Dehandlerommenneskeligefølelserog

sindsbevægelseribredforstandogdetgørdemtidløse.26Isærgrundfølelserne,sombl.a.

Darwin(1872/1998)forklaredeietafsinehovedværker,forandrersigikkepånogen

bemærkelsesværdigmådefradenenegenerationtildenanden.Derforkanvikonstatere

atLykke-Pererenklassiker,denhandlerigrundenomPersfølelseslivogsindstilstand,

samtsøgeneftersitindreogsandejegefterathanhavdesmagt„pålivetsforskellige

retter“.27Detteernogetsomtalertilosmenneskerpåtværsafgenerationer.Derudover

rammerværketheltnedinervenafhvaddetbetyderatværemenneske.

IfølgePontoppidanselv(sefx1962,161–162)erdermangesammenspillendefaktorer

somskaberlødiglitteratur.Blandtdevigtigstenævnerhanmagtfuldudformningaf

emnet,sådetdanneren„organiskHelhed“.Desudenspillerfortællemådenefterhans

meningenstorrolle,selvomstilistiskefinesserogsprogligakrobatikikkeer

altafgørende,ogtilsidstnævnerhandetaljeredebeskrivelserognøjeudarbejdede

personer„medfasteFormerogaandfuldeTræk“.Hanleversandeligselvoptilsineegne

krav,ogderforerdetnærliggendeiførsteomgangatkasteetblikpåromanens

fortælleforholdogstilistisketræk.

Fortælleforholdogskrivestil

Vedførsteøjekastkandetseudsomomdissetoaspekterikkeharmegenrelevansi

forholdtilopgavensproblemformulering.Mendeteraltsåikkeheltkorrektfordideter25Pontoppidan(1962,161)nævnerselvhvilkenbetydningden„værdifuldemodernerussiskeLitteratur“harhaftfordanskdigtning.26SelvharjegundersøgthvordanfølelserogsindsbevægelserkommertiludtrykinogleIslændingesagaer(AldísGuðmundsdóttir,1999).27OrdvalgstammerfraKofoed(2007,39).

22

netopdemidlersomPontoppidanbrugertilatbeskrivePersudviklingsforløbog

identitetskomplekser.Dermedmådetværeåbenlystatbådefortælleforholdogskrivestil

spillerenvæsentligrolleivoressammenhæng,ogerafcentralvigtighedfor

problemstillingen.

Fortællerenerbådemyndigogalvidende

IsineerindringerviserPontoppidanenvisbeundringforGoethesordat„dethøjeste

Maal“forensanddigtervaratskriveenmandigstærkogklarprosa.Mendetkrævede

også„atmanhavdeetBudskabatbringeMenneskeheden,atmanmedandreOrdvaren

Forkynder“(Pontoppidan,1962,141).Dettekravopfylderhanselvbl.a.pågrundafsin

beretterkunst,ogathangerneoperermedenmyndigfortæller.Fortællerensrollevirker

lidtsomenbygmesters,hantilrettelæggerberetningensmateriale,oghvishanfungerer

optimaltsåskabesderordenoggerneoverblik,sålæserenerikkeitvivlomhandlingens

fremgang.DettekanhaveafgørendebetydningforforståelsenafPersselvfordybelsei

romanenLykke-Per.

IdenberømtesamtaleiPolitiken1905sigerPontoppidanomsinberetterkunstatbåde

hansevneroghansdannelseeraffolkeligart.Hantilføjerudoverdette„minLystog

TranggaariRetningafatskrivefordebredeLag“,forudenathanudtrykkerdetønske„at

Bogenmaasynesunderholdende.Gørdenblotdet,skaldennokvirkeefterHensigten“

(Pontoppidan,1971,61–62).Medandreordharhantilhensigtatskrivefordenbrede

masse,ogmankangodtantage,selvomhanikkenævnerdetdirekte,athanskraftige

fortællereeretafmidlernesomhanbrugeridetteøjemed.Enmyndigfortællergørdet

nemlignemmereforlæserenatfølgemedidetsomsker.

DenalvidendefortælleriromanenfølgerisærPeroghansselvgrubleritætogertit

olympiskskuendesomdetteeksempelviser:„Underparasollernesadtodamer,afhvilke

denene—denyngste—strakstogPersblikfangen.Hanhavdeforrestensethende

engangførmenundermaskeogudenatvide,hvemhunvar“(LP,151).Hersesverden

medPersøjne,elleromvendtiandretilfælde,hvorrampelysetrettesmodham,oghan

skuesmedandrepersoners(herJakobes)øjne:„Idethunnufikøjepåhamihansnye

dragt,krøbhunuvilkårliglidtsammen.Detviljespændte,forskendeblik,hvormedhan

straksiagttoghende,vakteenanelsehoshendeomdenbeslutning,hvormedhanvar

23

kommen“(LP,241).DerfindesogsåeksemplerhvorPerikkeerselvtilstede,iegentlig

forstand,menfortællingendrejersigalligevelomham.DetteskerfxdahansvenIvan,og

dennesonkelHr.Delft,prøveratfåforskelligepengestærkemagtmændtilatstøttePers

kanalprojekt(14.kap.).Herrettessøgelysetmoddepersonersomkommertilatspilleen

rolleforprojektetsfremgang,hvorPerserobringsviljeerogsåpåspil.

SomLings(2007)ogsånævner,bryderfortællerenengangimellemfremiberetningen

udoverathankanoptrædesomvarselmager.Beggedelevirkerspændingsskabendeog

hartilformålatskabeforståelseafogsympatiforPer.Derfindesfxkommentarersom

kanforståssomenslagsforklaringpåhvorforPerudviklersigsomhangør.Detteher

eksempelfindesheltibegyndelsenafromanen:„Udenatnogenihjemmetvidstedet,

voksedehanopsomenlillevild.Detvarførst,dahanblevældre,ognavnlig,dahani

niårs-alderenvarkommenindibyenslatinskole,atdrengensfarligetilbøjelighederblev

rigtigåbenbare;ogforældreoglærerefiknutravltmedatrådebodpå,hvaddervar

forsømt.Mendavardetforsilde“(LP,16).LæserenoplysesheromatPervarforsømti

opvæksten,mendeansvarligeopdagededetforsent.Dettelydernæstensomenlidt

barskpåstandomenlilleknægt,mendetinteressanteerfortællerenskonklusion.Deter

joforsentatreddedrengen,menvieradvaretathanikkeerheltansvarligforsine

gøremålfordihanikkeharfåetdennødvendigevejledningihjemmet.28Dettebidragertil

atmansomlæserfølersigbedreistandtilatforståhansopførsel.Derfindesmangeflere

eksemplerhvorfortællerenoptrædersomvarselmager.Lings(2007)nævneridenne

sammenhængatmanfårtidligtiromanenforvarselomatmåskebliverdetPersskæbne

atværeenvejassistent.Detteermandogikkesærligopmærksompåiførsteomgang,

manmåfåoversigtoverheleudviklingenforatfornemmedevarslersomdukkerophen

advejen.

Fortællereneraltsåiallevigtigehenseenderfastbundettilhovedpersonenogden

udviklingsprocessomhangennemgår.Synsvinklenmådogforandresnogetiromanens

slutninghvordenalvidendefortællerikkelængerekanfølgemedPer,dahanerblevet

bortkaldt.DettekommerWalter-Clark(2014)ogsåindpå.Persesfordetmestepå

afstand,dogfindesetsidstenærbilledefradødslejet:„Korteftermidnatsankhanshoved

28Udfraudviklingspsykologiskstandpunktlyderdetteforvarsellidtgrænseoverskridendeogprovokerendemht.hvortidligtdetfinderstediPersudviklingsforløb.

24

tilsiden.Dehørtekunetlillesuk,oghanvardød“(LP,808).Derefterviseshan,ellerhans

kiste,påafstand,hvorhanugedagenefterblev„sænketnedikirkegårdenssand“(ibid.).

MenPererikkeheltforsvundetfrascenenfordidergivesogsåoplysningeromham

igennemskolelærerMikkelsenogPersefterladtenoterogdagbog,hvorihvertfaldienaf

demindholdetkomdirektefraSchopenhauer,somførnævnt.Blandthanssagerfindes

ogsåetbrevfrahanskoneIngerhvorhuntilgiverhamathaveforladthendeogderes

børn,samtidigsomlæsereneroplystomfamiliens(børnenes)vilkår.Hvorvidtdisse

oplysninger,hvoromderkungivesetpareksemplerpåher,kanbidragetilatvifåret

helhedsbilledeafhvemPeregentliger,ersværtatafgøre.Mendettesynsvinkelskift,atse

Per„udefra“iforskelligesammenhæng,erbestemteteffektivtvirkemiddel,somWalter-

Clark(2014)ogsånævner,udenatdetgivernogetheltkonkretsvartilspørgsmåletom

hansindrenatur.Læserenmåselvsamlebrikkernesammenforatkunneforståpersonen.

EfterGeorgBrandes’meninggravedePontoppidan„dybtiKarakteristikenafPersoner

somafKaar“iromanenLykke-Per,ogomhansfortællekunstskrevhan:„Hanfortæller

paagammeldagsMaade,kunathanikkeselvertilStedesomFortæller“(Brandes,1971,

130;133).Meddisseorditankernekandetværeoplagtatkiggelidtnærmerepå

Pontoppidansskrivestil,menførsterdetnærliggendeatbetragtePontoppidans

„varemærke“,hanstvesyn,sominogengradkanopfattessometbindeledmellem

fortælleforholdetogskrivestilen.

Tvesynellerdobbeltsind—etafdemidlersomtrækker

Betegnelsen„tvesyn“—ogsåordenedobbeltsindogdobbeltseer—stammeroprindeligt

fraVilhelmAndersen(1917,94,103)ogerundertidenbetragtetsometvaremærkefor

Pontoppidansfortællemåde.Detbetyderkortsagtatfortællerenafslørerikkesin

holdningengangforalle.Læserenmåselvlæggesinegentolkningidetsomfremgår

baseretpåsinegensympatiellerantipatiforpersonerne.

ForvoresvedkommendeerpersonskildringenafPeretkardinaleksempelpåhvordan

Pontoppidanladersittvesynkommetiludtryk,ikkemindstiromanensvigtigste

ledemotiv,hvemerjegoghvordanfindermansitsandejeg.Helhedsbilledetviserosbåde

Persbristerogstyrker,hansovermodoghansmagtesløshed,hansseksuellebegærog

aseksualitet(asketiskelivsstil)gennemdenalvidendefortællersafsløringer.Visvinger

25

framedlidenhedtilantipati,frabeundringtilafvisning.Hanersletikkenogenrendyrket

helt,ejhellerenudprægetslyngel.

AltdettenuanceresiPersegnereplikker,noter,breveogopførselidetheletaget.Per

repræsenterertitmodsatrettedesynspunkter,ogselvomdetikkealtidindgyderlæserens

velvilje,såskaberdennefremstillingenvisforståelse.Personskildringen,bådeafPerog

deandrepersoner,erlevendeogkarakterfuld.Almentgælderdetatfolkivirkeligheden

viserforskelligeaspekterafsigselvunderforskelligeomstændigheder.29Mendeterikke

heltdetsammesomhererpåspil,fordiPersudfoldelsererdybtankretihanssindog

genspejlerdestadierhangennemgårisinselvfordybelse.Deerikkesituationsbestemte,

deerlagretihansudviklingsforløb.Hanvekslerfxfraatvilleværeenverdenserobrertil

atbliveenasket,enensomvejassistent„hvorhanalenevillekunnelæredenhøjeste

menneskelykkeatkende:atblivesigsitegetselvfuldtogklartbevidst“(LP,806).

Derherskeringentvivlatdettedobbeltsind,ellertvesyn,eretmegetvellykket

virkemiddelhosPontoppidan.Denneteknikermedtilatfangelæserensopmærksomhed,

ogdenbrugesikkekunmedhensyntilPer.Detostorekvindeligepersoner,Ingerogikke

mindstJakobe,viserdettekendemærke,dogganskevistimindregrad.Ingerbevægersig

fraatværeenforholdsvisuselvstændigognæstenunderkuetdatterogsidenhen

ægtekvinde,tilatbliveenforholdsvismodenogforståendekvinde,dogudendestore

springsomPerkastersigudi.Jakobespersonskildringerderimodlangtmereindgående,

ogdenuancersomfindesihendessindsbevægelserogopførsel,gøretstærktindtryk.

Hunrepræsentererfxdenmoderneoplystekvinde,denhengivneelskerindeogen

børnevelgører.

PersonskildringenafJakobegørhendetilenafdestorekvindeligehovedpersoneridansk

litteratur.Etvigtigttrækihendeskarakter,somogsåunderstøtterdennepåstand,er

hendesseksuellebegærsomkommerisærtiludtryknårhunbesøgerPeriAlperne.

Hvorimodhunførvarnærmestbeskrevetsomomhunvarheltbegærløs,viserhunnu

pludseligstærkseksuellyst.Detteeriskarpmodsætningtilderesførstemødefordida

„[v]irkedehunalleredevedsitydreubehageligtpåham,forbedredesindtrykketikkeved

denoverlegenhed,hvormedhun—tavsogpåafstand—besvaredehanshilsen“(LP,29Nogetsompsykologienharundersøgtividtomfang,mendeterenandensag.

26

169).Nogetandetsomprægerhendesompersonerathunerintellektuel.30Detteviser

sigfxihendesforholdtildenandenbejler,Eybert,hvorhun„forsitvedkommendesatte

storprispåattalemedham.Såforskelligedeendvar,besaddemangefællesinteresser

—politiskeoglitterære—oghavdeomtrentdetsammemistrøstigesynpådetmesteaf,

hvadderforegikherhjemmeogrundtiverden“(LP,191).Herharvienusædvanlig

synsvinkelpåenkvindeligromanpersonfradennetidsperiode.Tvesynetkommertil

udtrykiathunbådeerdeteneogdetandet,fxmedogudenbegærihendesforholdtil

mænd,ogathunerdragettilPer,menogsåparattilatgiveslippåham.

Skrivestilen–marvfuldtoggammeldagssprog

ManharkaldtPontoppidanen„gudbenådetfortæller“og„Danmarksstørste

romanforfatter“(Kofoed,2007,5–6),hvorhans„næstenrendyrkedeberetterkunst“også

erblevetfremhævet(Thomsen,1957,171).Pontoppidanerkortsagtanerkendtsomen

udmærketstilist.Hansstilkanogsåsigesatværeklassiskoggammeldagsudenatdeter

mentsomnogetnedsættende.IdaJessen(2017,7)skriverisitforordtildenudgaveaf

bogensomherblevbrugt:„Pontoppidanercentralperspektivetsforfatter.Dennavnløse,

alvidendefortællererdetordnendepunktiheledenvidtforgrenedehistorie.Siden

modernismenerdenneformforfortællerinstansblevetregnetforgammeldags“.

Gammeldagsellerej,hererdertaleomstilistisketræksomstadigvæktiltrækkernutidens

læsere,ligesomdegjordedabogenførstudkom.Detsammegælderomde„værdifulde

moderne“russeresombl.a.åbnedePontoppidansøjneforat„lødigekunstværk“kunne

skabesmedganskeukunstletsprogogfolkeligfortællemåde(Pontoppidan1962,161).

Jessen(2017,7)gårvidereogsiger„atPontoppidanikkebehøveretopløstsprogforat

skriveometsindiopløsning“,ogefterhendesmeningerhanrentstilistiskoverraskende

ognærmestsomnyatlæse.Hunkalderhamogsåforengenerøsfortæller,ogderrammer

hunmåskehovedetpåsømmet.MenhvisvivendertilbagetilBrandes,såsagdehanud

overdetsomerciteretovenfor,at„[h]ansSprogermarvfuldt,ikkesøgendenyeOrdog

skyendedefremmede“ogsomførnævnt,at„[h]ansBillederersimple,slaaende,aldrig

sparkende[…]“(Brandes,1971,133).Dettekræverlidtnærmereforklaringsamten

opfriskningafhvorilitteraturhistorienvibefinderos.

30LæserenfornemmerogsåstærktatPeropleverhendesomenslags„soulmate“.OrdsomdendanskekronprinsFrederikharbrugtomsinkoneMaryDonaldson,ogertitciteretidedanskemedierifm.hans50årsfødselsdagnud.26.maj2018!

27

SomalleredebeskrevettogPontoppidanudgangspunktinaturalismensomdannede

baggrundenfordetmodernegennembrudiDanmark.Dettemærkesbådeibogens

indholdogiselveskrivestilen.Stilistiskbemærkermannaturalistiskepåvirkningervedat

skildringerbådeerobjektiveognøjagtige.Desudenernaturalismenbl.a.kendetegnetved

enurokkeligtropåvidenskabenogderspilledeDarwinoghansteorierenstorrollesom

førnævnt.Hanforkastedefxdenkristneskabelsesberetning,oghansforskningvisteosat

mennesketmåtteværenærslægtetmedaberoghavesammeophavsomallelevendedyr.

Etvigtigtledihansforskningvarathansammenlignedeudtrykforsindsbevægelserhos

forskelligedyrearter(Darwin1872/1998).AntageligtharPontoppidankendskabtil

Darwinsteorier.DettekommerfxtiludtrykiromanenietbrevfraJakobetilPerhvorhun

beskriverenoplevelseiettyskmuseum.Dersåhunnoglegibsafstøbningerafligudgravet

fraPompeji,hvorderbådevarenherreoghansslave:„Menhvilkenforskeliansigts-

udtrykkene!Påslavensansigtlæstesdenmestforvirrederædsel[…]Øjenbrynenevar

løftetheltoptilhåret,dentykkemundstodåben,mankunneligefremhørehamskrige

somengris,nårdenbliverstukket“(LP,387).DetteerfaktisksomkopieretfraDarwin!

Skøntstilenikkeerfremtrædende,ogPontoppidangørsigumageatskrivesåfolkeligt

sommuligt,betyderdetikkeathanskyersammenligninger,metaforerellerbilledligt

sprogidetheletaget(jf.fxcitatetfraBrandesherovenfor).Hankrydrerogsåsine

romanermedeventyrmotiver,somderfindesnogleeksemplerpåiLykke-Per,ogdeertit

forudsigelserderkommeriopfyldelse,ogminderdermedomIslændingesagaerne.Hvad

billedsprogetangår,brugerhanfxtemmeligmegettalemåderogandrefasteudtryk.31Et

relevanteksempelerdenironiskesammenligningangåendeMaxBernhardt,enaf

pengemændenesomvarinvolveretifinansieringenafPersprojekt,hvorhansvenner

indrømmede„athanvartomsomenormædtnødpådetsted,hvorsamvittighedenskulle

haftplads[…]“(LP,375).

Selvomderfindesmangeeksemplerpåtalemådermedmundretteogenklebilledereller

metaforeriromanen,erderingengrundtilatgåidybdenmeddemher.Dogkannævnes

udtryksom„han[…]trådteoftemedstorlidenskabiskrankenforham“(s.240);„[…]og

Per,derhavdefåetblodpåtanden[…]“(s.281);„Ogsomskudtudafenkanontumlede

Ivanindmedsinstoredokumentmappeunderarmen“(s.437);„Deflesteafdemvarikke31Somnævntifodnote14s.10harjegbl.a.undersøgtdetteienopgavevedIslandsUniversitetiforåret2018.

28

langtfraatansePerforenbevidstplattenslager,derhavdehaftdeteneståendeheldat

stikkeMaxBernhardtblåriøjnene“(s.440);„Deterjosærdelesuheldigt,atoberstenog

De,efterhvadvihører,engangharværetitotternepåhinanden[…]“(s.442)ogmange

flere.

TilsidstkandetnævnesatdeterogsåkendetegnendeforPontoppidansfortælleteknikat

densammenstårafmangeforskelligefortælleformer,såsomdirekteogalmindelig

beretning,replikkerogsamtaler,breve,dagbøgerogandreslagsnoter.Etkunstnerisk

særprægsomerværdatkommelidtnærmereindpå,erPontoppidansbrugafindlagte

eventyrmotiverogparabler.DetmestiøjefaldendeidennesammenhængerNeergaards

henvisningtilSvinedrengensomerfaktiskenfabelsomsvæveroverhelefortællingen.

Manbehøvernæstenikkeatnævneatdensforudsigelseistoretrækgåriopfyldelsenår

Perendeligfinderfremtilsinidentitet.Altdettehørermedtilderedskabersom

Pontoppidanbrugertilatbeskriveværketscentralehovedanliggende.

AlligevelerdetetfaktumatPontoppidanikkeladerstilenoverskyggeemnetmed

„stilistiskeFinesser“eller„sprogligAkrobatik“.Atopnåden„organiskehelhed“visersigat

væredetvigtigste,ogmedhensyntilPerslivsbanegælderdetforlæserenatfåetklart

billedeafhansudviklingsforløbogselvanalyseudenatblivedistraheretafstilistiske

øvelser.Ikkedestomindreerdet„hansfineFormsansoghanslysendeKlarhed“somgør

hamtilenstorkunstner(Knudsen,1971,129).

Betragtningeromhovedtema,budskabogledemotiver

Nunærmerviosdevigtigsteelementerianalysenafværket.Herskalvinemligprøveat

kommetilbundsihvadromanenhandleribundoggrundom,hvaderdenshovedtema,

hvilkeledemotiverfindesidenoghvilketbudskabharden.Determåskeikkeenselvfølge

atderfindesnogetbestemtbudskabietfiktivtværk,menbådemedhensyntilhvor

kompliceretstoffeter,oghvordybentænkerPontoppidanselver,måmanformodedet.

Disseemnerbliverførstogfremmestbetragtetmedhensyntilopgavens

problemformulering.Førstskalværketshovedtemaundersøges.

29

Romanenshovedtema–ellererdertaleomenromansymfoni?

Dereksistererudentvivlforskelligemeningeromhvadmanskalregnesomromanens

hovedtema.Menførdetbliverklarlagther,kandetværehensigtsmæssigtatgenopfriske

etparting.FørstlidtomhvilkenslagsromanLykke-Peregentliger.Somførnævnt,ogsom

ClausJensen(2001)ogsågørnærmereredefor,erhertaleomenbredudviklingsroman

somfølgersinhovedpersonfraopvækstenienjyskpræstegårdtilhansdødsomen

ensomvejassistentiVestjylland.Mankannæstenkonstatereataltsomromanenhandler

om,harnogetmeddennepersonsidentitetssøgenatgøre.Hvordandethængeralt

sammen,ermanikkealtidsikkerpåundervejs,endnumindresikkerermanhvordan

dennesøgenvilende.Førhovedpersonennårsinvejsende,måhangøreopmedsin

familiesværdier,fortilsidstathavneienellerandenforstandisinegen„andegård“.

HvadangårtidsbilledeterdetifølgeKofoed(2007,39)1890’erne,ogmotiveter

ørneflugten.Efterhansmeningerderogsåetandetkulturelthovedtema,dvs.Pers

tekniskekæmpeprojekt,somgårbl.a.udpåatbyggeetsammenhængendenetafkanaleri

Jylland,somskalfåjyskhandelogindustritilatblomstre,samtudnyttelseafvind-og

bølgekraften.32Dettemedørneflugtmotivetkræverlidtafenforklaring.Motivetbyggerpå

PontoppidansnovelleØrneflugt,skreveti1894.Novellensnøglesætningminder

unægteligomH.C.AndersenshovedbudskabiDengrimmeÆlling.Denførstnævntelyder:

„Fordethjælperalligevelikke,atmanharliggetietØrneæg,naarmanervoksetopi

Andegaarden“(Pontoppidan,2002a,346).HvorimodmoralenhosH.C.Andersenerden

modsatte,menmedlignendeordvalg:„DetgjørikkenogetatværefødtiAndegaarden,

naarmankunharliggetietSvaneæg“(Andersen,H.C.,2003,291).IfølgeH.C.Andersen

gørdetmedandreordikkenogetatmanerfødtiandegården(præstegården),blotman

harliggetietsvaneæg,dvs.detarveligeermereværdendmiljøet.HosPontoppidan

hedderdettværtimodatmiljøetspåvirkningervigtigereendarveanlæggene.Somkendt

blevørneungeninovellenskudtvedenfejltagelsedadenvendtetilbagetilhjemstavnen.

DetteerheltkonkretikkebelysendeforPersskæbneiromanenselvommankanfortolke

hansasketiskenøjsomhed,ogtilsidsthansdød,somnogetidenneretning.Bortsetfra

det,findesdertegnpåathanikkeertilfredsmedsigselvellersinstillingsomdisseord

32Dettelyderutroligmoderne!

30

viser:„Hanføltesigsomdetubrugeligstemenneskepåjorden,enulykkelighalvmand,der

elskedelivetudenatturdehengivesigtildet,ogsomforagtededet,udenatvilleslippe

det“(LP,794).Derforerdetmåskeikkeheltpassendeatkaldeørneflugtsmotivetfor

romanenshovedtema,somKofoedbl.a.hargjort.Derimodkanfriviljekontra

determinismeopfattessometafromanenshovedtemaer,ogdeternaturligviset

spørgsmålsomkanansesforatværeknyttettilørneflugtsmotivet.

Omderfindesetegentligtbudskabellermoraliromanenerdetmåskeoptildenenkelte

læseratvurdere.DetændrerdogikkedetfaktumatPontoppidan(1997a,186)harselv

tydeligtudtryktietbrevtilOttoBorchsenius,dateretden3.juli1898,atmoralenibogen

erdensammesomihansforrigeroman,33nemlig:„atLykkenheriLivetbeståriatfæste

RodiegenJordbundogvokseiLysetafdenhjemligeHimmel“,oghantilføjer:„hvorsort

dennesåer!“DetteerikkeheltogholdentdetsomPeterAndreasgjordeisitliv,mendet

lykkedeshamalligeveltilsidstatfindesiteget„voksested“ognåfremtilenforsoning

meddensideniuskedelafsinpersonlighed.Derforkunnemannæstenhævdeatforsoning

medsinsociale(ogbiologiske?)arverromanenshovedtema.

Hvisvivendertilbagetilromanensgrundtema,såerdeteftermitskønmenneskets

eksistentielleovervejelseromsinegentilværelseogmeningenmedlivet.Detindebærer

ogsådetvigtigstespørgsmålafdemalle:Atfindeudafhvemmanegentligeroghvilken

betydningmantillæggersitegetliv.Atdetteeretaktuelttemairomanenkommermest

markanttiludtrykidagbogensomskolelærerMikkelsenfinderblandtPersejendele:

[…]Nårvibliverlidtældre,kasterviivorutålmodighedblikketudovermenneskeneog

menneskehedenshistorieforidetmindsteheratfindesammenhængen,lovene,

udviklingen,kortsagtforheratsøgemeningenmedlivet,formåletforvorkampogliden.

Indtilviendagstandsesafenstemmefradybetafvortindre,enspøgelsestemme,der

spørger:Menhvemerduselv?Fradendagkenderviintetandetspørgsmålenddetteene.

Fradendagervorteget,sandejegblevetdenstoresfinks,hvisgådevistræberatløse(LP,

813).34

Dettetemadannerdenrødetrådsomgårigennemhelefortællingen.Derforblevdetogså

valgttilatindgåidenneopgavesproblemformuleringsomhandleromhvilkemidler

33HerrefererhantilDetforjættedeLand.34DettetekststykkestammerogsålidtforandretfraPontoppidansklummeiPolitikenfra12.marts1897.Sefodnote22s.18.

31

PontoppidanbrugertilatbeskrivePersudviklingsforløbogidentitetskomplekserinden

hanfindersitsandejeg.Pådenandensidekanmanogsånemtkonstatereatderbagved

hovedtemaetliggermangeandretrådeellermåskeethavafledemotiver,somgøratman

kanbrugeordet„romansymfoni“derogsåminderomdensmusikalskeopbygning(jf.

Kristiansen,2006,35).Medhensyntilaltdettekandetværepassendeathenvende

opmærksomhedenpåromanensmesttypiskeledemotiver.

Derfindesmangeledemotiver

DeterisærBørgeKristiansensomharlagtopmedledemotiv-modellenifortolkningenaf

Lykke-Per.Samtidigharhankritiseretandreforskereforikkeatinddragedenideres

analyse(Kristiansen,2006,33).Hvismanbegynderatfokuserepåanvendelsenaf

ledemotiver,bliverdethurtigtåbenbartatderfindes„ennæstenuoverskuelig

kompleksitetafledemotiver“(ibid.)derhartilformålatpræsentereromanens

hovedtemaforlæseren.IfølgeKristiansenerallemotiverneunderordnetdetcentrale

hovedanliggendesommedhansorder„atvise,hvorledesmanfinderogvælgersigselv“

(ibid.,34).Herersamklangenmeddenneopgaveshovedargumentnæstenfuldkommen.

Dabegrebet„ledemotiv“måskeikkeergodtkendthosallelitteraturforskere,skaldet

forklareslidtnærmere.IfølgeFibiger&Lütken(2012,552)erledemotiv„enfigureller

detalje,somoftegentagesogangiveretvæsentligtaspektafværketstema“.ElinAndersen

(2007)nævnerogsåatdeter„ettilbagevendendeelement(motiv)iintrigenellerden

sceniskehandlingietdrama,derkanledepåsporetaftemaet,somfx[…]pistolernei

IbsensHeddaGabler1890[...]“og„erpåsammetidetbilledligt/poetiskogfortællende

element“.Detvæsentligsteermåskeatledemotivernegradvisafslørerhvorfortællingen

lederhen,sålæserenmåværeopmærksompådemogselvvurderederesbetydning.

DerfindesmangekandidaterforledemotiveriLykke-Per.Deterheltforståeligtmed

hensyntilværketsdybde,kunstneriskeoriginalitetogstilistiskevirkemidler.Herbliver

dogkunfokuseretpånoglefåeksempler,valgtmedtankepåopgavensproblemstilling.

Ledemotivernekanentenværeiøjnefaldendeogvidtløftige,elleromvendtikkeså

fremtrædende,fxnogetsommanikkelæggermærketilvedførsteøjekast.Som

eksemplerpådeomfattendeledemotiverkannævnesfar-sønforholdetelleropgøret;

fredløshedoverforrodfæstethed;livsviljeoverforasketisme;muligvisogsåovermod

32

kontramagtløshed;ogtilsidstkanbrugenafeventyretomSvinedrengennævnesidenne

sammenhæng.Dettekanogsåkaldes„bondeknold-malkepige“-motivet.Modsatdisseer

anekdotenomvejassistentposten;motivetomkirkeklokkerne;brugenafmotivetom

farensskyggeogsidstmenikkemindst„detkummerligeværelse“,muligvisnogetsom

manførstlæggermærketilvedgenlæsning,ellerihvertfaldikkeerheltsåopmærksom

påiførsteomgangsompådeførstnævnte.

Iretrospektbliverdetåbenbartat„lys“ogikkemindst„skygge“eretledemotivi

romanen.Perstvesindgørathanpådenenesidesøgerilysetoghvorfremskridtetligger,

ogpådenandensideharhantendenstilatholdesigiskyggen.Hanstekniskeprojekterfx

etlediatforøgelivskvalitetenfordanskerne,oghanforloversigmedrigmandsdatteren

JakobeSalomon,bl.a.meddenhensigtatfinansiereprojektet.Salomonfamilien

repræsentererogsålivsglæde,åbenhedogselskabelighed.Menhanfølersigaldrighelt

tilpasideresselskab,ogdeterfordihanerprædestinerettilatbliveiskyggen.Ligemeget

hvorihærdigthanvilsejreverdenkanhanikkeundgåsinsideniuskearv.Efterfaderens

dødkunnedetforventesathantilsidstmagtedeatløsrivesig.„Menfaderensskygge

fulgteham“(LP,336)somdenalvidendefortælleroplyserlæserenom.

SkøntaltpegerpåatPererdestinerettilatleveiskyggen,holderhanfastisinedrømme,i

hvertfaldietgodtstykketid,eftersomhanhellerikkeerbevidstomsinskæbne.35Selv

omhanlængeharhaftisigteatforlovesigmedJakobe,somledihansplanaterobre

verden,såanserhanhendeogsåsomenslagsSantaLucia,densombærerlyset.Dette

opdagerhandahunbesøgerhamiAlperne,ogdefårsammensyvgyldne(Halcyon)dage.

Hanfølersigsomgenfødtog:„Hanelskedehendenusomdenkvinde,derhavdeskænket

hamnytliv,derhavdeudvidethansverdensgrænser,ogihvisfavnhanhavdefundetden

besværgelse,dermanededødensskyggefrahansvej“(LP,356).MendetbliverumuligtforPeratopholdesigforlængeilysetsland,barndomserindringerneogbyrden

hjemmefravejersimpelthenformeget.

Vedmoderensdød,somerbetragtetsometafdebetydeligevendepunkteriPers

udviklingsforløb,kommerhanogsåitankerombarndomshjemmet.Hanbesluttersigat

35DetteeretafdemidlersomgørlæsningenafLykke-Pertiltrækkende.Læserenerundertidenmerebevidstomhovedpersonenstilstandendhanselver.

33

følgemoderenskiste„somenhemmeligæresvagt“(LP,541)påsejladsenoverKattegattil

gravstedethjemmeiJylland.Menshansidderderombordiskibetogserpåmoderens

kistekanhansletikkefaldeisøvnfordi:

[…][s]åmangebillederfrabarndomshjemmetgledhamforbiidennenat,menshansadder

ogstirredeudoverdenselvlysendehavflade.Hanhavdeegentligaldrigførdannetsigen

samletogordnetforestillingomsinmoder.Somhunilivetvarblevenstilletiskyggeafden

myndigefader,varhanserindringomhendeblevenformørketafdetabsoluteubehag,

hvormedhanendnustadigmindedesdenne(LP,547–548).

FarensmyndigeskyggepåvirkersåledesdetbilledesomPerharafsinmor.

Selveordet„vejassistent“måbetragtessometledemotiv.Detdukkerførstopi

begyndelsenafromanen,nærmerefortalti2.kapitel.Pådettetidspunkterlæserenhelt

uvidendeomatdeterenvarselomdetsomkommertilatskeiPersliv.Iromanenssidste

trekapitlerbliverordetbrugtfiregange,ogdeterførsthenadslutningenatmanfår

videnomhvorskæbnebestemtdetegentliger.Nårordetvisersigibegyndelsenlyderdet

somenheltalmindeligbemærkninghvordenungestudentelleringeniør,somerblevet

mismodigoverforsinemulighederidetdanskesamfund,måfindeenundskyldningforat

giveop:„Førdublivergammeloggrå,kanduikkegøredignogenforhåbningomatfå

tilladelsetilatgennemførenogetsomhelstidetteland,[…]oghvoreningeniør,[…]idet

højestetørgøresighåbomatopnåenstillingsomvejassistentmedkongeligudnævnelse“

(LP,54).

Vedførstegennemlæsningafbogenharmanselvfølgeligingenanelseomatnetopdette

bliverPersskæbne,nemligathanendersomenvejassistent„ietafdeyderste

vestkystdistrikteroppevedAggertangen“i„etfattigt,vejrpisketland,hvorfåreneselvved

midsommertidharondtvedatbjergeføden“(LP,782,805).Ognuharordetdesudenfået

enheltandenbetydning,istedetforatværenogetsomPerbestemtikkekunnetænkesig

atvære,harhannuiromanensslutningfundetbådesit„voksested“ogsinindrekaldelse.

IfølgeKristiansen(2006,38)kanmanfortolke„vejassistent-motivetsomPersegentlige

bestemmelse“samtmed„atPermedhelesinstræbenefteratbliveverdenserobrerener

påvejvækfrasigselvogindiselvfortabelsenshelvede“.

34

AlledeovennævnteledemotivermedvirkertilatklarlæggePersudviklingsproces.Det

somydermerekendetegnerhamerhansfredløshedellermangelpå„rodfæstethed“som

manisærforbindermeddetsåkaldtefolkeligegennembrudiDanmark(FibigerogLütken,

2012).Ordet„fredløs“kanbestemtoplevessometafromanensledemotiver.Selveordet

popperregelmæssigtopigennemheleromanen,ogfredløshedenhvilersomen

forbandelseoverPersliv.Dettefremgåralleredeiførstekapitelhvorhanbeskrives„som

enlillevild“(LP,16)somførerbl.a.tilathansfarudtaleratforældrenetrodsalthåberat

han„ikkeskalendesomhinondebroder,overhvemHerrenudtaltesinfrygtelige

forbandelse:fredløsogflygtigskalduværeoveraltpåJorden“(LP,19).

Detteeretafvarslernesomdelvisgåriopfyldelse.Perersigbevidstomforbandelsenog

underhansopholdhoshofjægermesterindenogbaronessenpåKærsholmtænktehanfx

påBibelensord:„Rævehavehulerogfuglenereder—.Selvvidstehanikkedenplet,

hvortilhanføltesigknyttetvedetgodtellerstærktminde“(LP,576).Derforsynteshan

detvarligegyldigthvoriverdenhanbefandtsig.Hansrodløshedkannæppebeskrives

nøjere.DeternetopdetteKainsmotiv,ellerfrygtensomdetmedfører,somkommertilat

styrePersopførselpåafgørendemådeiforskelligesituationer.Determestmarkantda

hanbesluttersigforatforladesinfamilie,somhænderietafdesidstekapitler:„Den

faderligeforbandelse,derhviledeoverhansliv,ogsomhavdegjorthamfremmedog

fredløsherpåjorden,måtteikkegåiarvtilhansbørn“ogsønnensHagbarths„klare

pandemåtteintetkainsmærkeformørke“(LP,784).

Derforkommerdethellerikkesomnogenoverraskelseataltsomminderomkirken,

farenogtroenblivertilnogeturovækkendeforham.Detmesthåndgribeligeeksempel

herpåernokkirkeklokkerne.Deresslagvækkeruroogangstihamsom„etbudskabfra

underverdenen“oghvor„hanhadededenlyd“(LP,32).Dettefortællesalleredeiførste

kapitel,mensenerebliverdetoplystathandesudenharetskarptøreforderesklang.

OppeiAlperne„ieventyretsrige“forfølgerdette„spøgelsesglam“ham,hvorimodJakobe

sletikkelæggermærketildet(LP,357).

LidtlængerehenifortællingenskyderPersåmodetkrucifikssomselvfølgeligmåforstås

symbolsksomangrebbådepåGudoghansfarogmåskeikkemindsttroen.Selvom

JakobekanansesforatværeateistbebrejderhunPerforhansopførselmedglimtiøjetog

35

råber„såvildduer“(LP,359).Hertilkommerogsåenkoblingtilbeskrivelsenafhamsom

barn.VigtigsterdogatPervaklerimellemdentilstandatværetroendeogikketroende

ellerateist.DetlykkeshamfxikkeheltatrammeKristus-figurenihjertet,derrøgkun

„nogletræsplinterudiluften“(ibid.).Deterselvfølgeligetvigtigtledihansselvsøgenat

afgørehvorhanstårmedhensyntilhansfarsoghelehansfamiliestroogreligion.Førkan

hanikkeværehelthanselv.Kristiansen(2006,153)opfatterdettehalvtmislykkedeskud

sometudtrykforhansidentitetsspaltning,hvorhanerplagetafdemodsatvirkende

kræfterihanssind,dvs.livsudfoldelsenoglivsfornægtelsen.

DerfindesetandetrelateretledemotivsomvidneromPersasketiskenatur.Dettehar

Kristiansen(2006,296)kaldt„detkummerligeværelse“.Deterisærvigtigtiforbindelse

medatmotivetviservejenfremtilPerslivsfornægtendelevemådeogkansættesi

sammenhængmedSchopenhauerslivsfornægtelsesteorisomomtaltovenfor.Livsviljen

ogasketismenkæmperimodhindandeniPerstvesindedenatur,ogvierledettilattroet

langtstykkehenadvejenatdenførstnævntevilovervindekampen.Mensombekendter

detnetopdetmodsatte,asketismenendermedatblivedominerendeihansindersteselv.

Derkommerenforudsigelseeftermorensdødhvorhanbegyndte„atfølesinstormende

jagtefterlykkensomenskam“(LP,574).DetersåledesikketilfældigtatPontoppidan

bruger„detkummerligeværelse“sometgennemgåendeledemotiviromanen.Manskal

forstådetsomenmetaforforPersindrevæsen.

SomeksempelkannævnesathvergangPerflytterfradeneneboligtildenandengør

fortællerenopmærksompåhvordanhansbolig,ellerisærhansarbejdsværelse,er

udstyret.IHjertensfrydgadeiNyboderhavdehan„tosmå,mørkeogfugtigerum,såre

fattigtudstyredemedenlillevoksdugspufogetklapbord[…]“(LP,48).Enlignende

skildringfindesafhansopholdsstediDresackideøstrigskeAlperhvordetbemærkesat

hanmanglede„ganskeevnentilselvatskabehjemlighedomkringsig,—detvar,somom

hansindrefredløshedstraksprægedederum,hanflyttedeindi“(LP,337).Hansfattige

vilkårskyldesnemligførstogfremmesthansnatur,ogilangtmindregradhans

pengemangel.PåKærsholmsvaredehansværelses„grønligehalvskumring[…]tilnogeti

hansegenforventningsfyldtestemning,—detvarjustetsådantlønkammer,etsådant

klosterligtenebo,hannuentidtrængtetil“(LP,561).

36

YdermereerviledettilattroatdetteindgroedeelementiPermuligviserarveligtelleri

hvertfaldprægetafhansopdragelsesvilkår.Hjemmeipræstegårdenvarhansfars

arbejdsværelseogsåsandsynligvisafdenusletype„hvorgardinernegernevarrullethalvt

ned“(LP,10).PersbroderEberhardgårhellerikkeopihusligheden,hvisviskalstolepå

Jakobesbeskrivelseafhans„uhyggelige,koldeognøgnekontor“(LP,526).Ogtilsidstkan

nævnesatPersstueihansRimalthjem,hvorhanboedemeddenellershusligeInger,var

„ettemmeligindsnevretogmørktrum“(LP,761).

FortællerendølgerhellerikkehvorforPerersomhaneridennehenseende.Dette

afslørerhanforholdsvissentifortællingennårPererigangmedatindrettesinbolig,

hvorhanogIngersenereskalstiftehjem,idenlillevillaiudkantenafRimalt.Atdetbliver

udtryktsåklartogsåsildeifortællingen,gøratlæserenmåindtilnuhavedannetsinegen

meningomPersnøjsomhed.Menherkommerforklaringen:„Denmangelpåevnetilat

skabehyggeomsig,dervarhamegen,ogsomhavdesatsitprægpåallehansboligerbåde

herhjemmeogiudlandet,mærkedesogsåher“ogdenertilkommet„fordihansomden

Sidenius,hanvar,inderstindehusederesterafenmiddelalderligklosterbroder,somnu

blevmereogmerelevendehosham,såasketisklevevisoghårdførevanerfiknogetskjult

tillokkendeforham“(LP,723).

Detersåledespåfaldendeatledemotiverneikkeskalafsløresaltfortidligt.Udoverdette,

erdetbilledesomvifårafPerhelleraldrigheltensidigt.Viharnemligmereellermindre

påsammetidspunkter,ihvertfaldiromanensførstefase,fåetetbilledeafenspradebasse

sombrugermangepengepåtøjoglignendeforatgøresåpositivtindtryksommuligtpå

sinemedborgere.Hanernemligenafdem„dertagerforsigafretterne“(LP,263)efter

hvadNanny,Jakobessøster,siger.Hanhungrereftermagt,rigdom,kvinderogdet

luksuriøselividetheletagetoglæggersigtitiselenforatcharmerekvinderneog

imponeremagthaverne.IsåhenseendelignerhansletikkedeandreSideniusser.Det

fornemmermanikkemindstdabrorenEberharderfangetiatundersøgePersudseende:

„Medsmå,skævesideblikkemønstredehanhanssilkeforedefrakke,hanshandsker,hans

langnæsedepariserfodtøjogdiamantknapperneihansskjortebryst“(LP,533).Endnuen

gangeteksempelpåidentitetssplittelseniPer.

37

Mankunnenemtfordybesigendnumereiledemotiv-modellenoghvorvigtigdenerfor

forståelsenafPersselvanalyseogafromanensopbygningperse.Detbliver,mestaf

praktiskegrunde,ikkegjorther.36Derimodfindesderenpassageomkringmidtenaf

romanensomkananses,eftermitskøn,somennøglesceneforforståelsenafPersnatur

samtmedatdenhartrådetiletparledemotiver.Denneepisodefinderstedmidtihansog

Jakobesforlovelsesfest,hvorhanfaktiskharopnåetsinevigtigstemål,atblivemedlemaf

engladrigmandsfamiliesomkanstøttehanshjertenskæreprojekt,samtmedatanskaffe

hamadgangtilbådekultur-ogmagtfolketisamfundet.Hanerknapnoknåettiltopsisine

bestræbelserførhanbegynderattvivleomhanbefindersigidetteselskab:

IdetnuPerrejstesigformedglassetihåndenatmodtageselskabetslykønskninger,og

mensluftenomkringhampludseligligesomfyldtesogsvulmedeafhansnavn,kunnehan

ikkeladeværemedattænkepå,atdetikkevarforhansegenskyld,manhyldedeham,men

alenesomJakobestilkommendeogsomPhilipSalomonsvordendesvigersøn.Dennetanke

knugedehanssideniuskeselvfølelseogstemtehamikkeblidereoverfordenhele

forsamling.Skøntdetikkeblevhamheltbevidst,havdehanaldrigsåstærktsomidisse

øjeblikkefornummetsinslægtsnedarvedeuviljemoddetteverdensglade,frimodigt

nydendeselskab,derkaldtesigselvdetgode(LP,476).

Dennesceneerefterminmeningligesåvigtigsomdenderhandleromhansfars,og

muligvisogsåhansmors,dødsomgerneopfattessomdevigtigstevendepunkteriPers

udviklingsforløb.HerbliverdetogsåklartatPerikkemindstmåkæmpeimodsineindre

spøgelser.Deterdemsnarereenddeydreomstændighederderforhindrerbådehans

egen„lykke“oghansprojektsvidereudvikling.

Omatværesigselv

Somnævntovenforanseseksistentielleovervejelseromtilværelsenforatværeromanens

hovedtema.Dertilhørerspørgsmåletomhvaddetbetyderatværesigselv.SomKant

(2015,33)harbl.a.gjortredeforerdenomstændighedatmennesketkanhaveen

forestillingomjeget,elleromsigselv,nogetsomadskillerosmenneskernefraandredyr

påjorden.37Desudenhævderhanatdetindebærerathverenkeltafoserenperson,„og

takketværebevidsthedensenhedforbliverdeténogsammepersontiltrodsforallede

36FordemsomvilfåennærmereforståelseafdenneindfaldsvinkelkanBørgeKristiansens(2006)bogstærktanbefales.37Vikanselvfølgeligikkeudelukkeatandredyrearterkanhaveenslagsbevidsthedomsigselv,mendeterendiskussionsomikkeerrelevantivoressammenhæng.

38

omskiftelser,dermåttetilstødedet“(ibid.).Perovervejerderimodomderfindeslige

mangesjæleiossomdererbrikkeriengnavpose:„Hvergangposenrystes,kommeren

nytilsyne:ennar,enhugaf,ennatugle[…]“(LP,814).ForatvendetilbagetilKant(2015,

33),såfortsætterhanmedatkaldeandredyrtingdererudenfornuft,hvorimod

mennesketharforstandentilattænkeom„jegheden“.Atkunnetænkesigselverefter

Kantsmeningtemmeligsværtatforklare.Hvorbevidsthedenomselvetkommerfra,er

måskehellerikkeheltnemtatgøreredefor,menKant(ogmangeandre)antageratdet

medføreratkunneerkendesansegenstandeoginddragedemierfaringen.Derforhar

nyfødteogpurungebørn,efterhansmening,helleringenbevidsthedomsigselv.

MendetharPer,selvomdetmåskehellerikkeernemtforhamatforklarenøjagtighvor

bevidsthedenkommerfra,ellerhvadkanansessomhansmestægtejeg.Derfindes

eksemplerpåathanovervejerhvemhanselvegentliger.Dettekommerklaresttilsynei

dagbogenhvorhanharopsamletsinlivserfaring,ogsomfindesefterhansdød.Her

spørgerhanomhaner:

[d]enmand,derimorgeskørteudidenstrideregn,forstemt,bitter,såuendeligledved

livetogdetsbesvær,vardetmitsandejeg?Ellerden,somiskumringensadderhenneved

kakkelovnenogafildensbuldrenlodsiglulleindilykkeligemindedrømmeomhusoghjem

oglegendebørn,vardetmitsande,mitegentligejeg?Ellerden,somnusidderheraleneved

lampen,hverkengladellerbedrøvet,hverkengammelellerung,meddenstille,ophøjede

fredisitindre,somkunnattenogensomhedenskænkermig,erdetmig,migselv,sådan

somjegudgikfranaturenshånd,uforvansket,ubesmittet.Ellererdetaltsammenligemeget

migselv?(LP,814).

Hertilknytterhansågnavposesammenligningen.

YdermereharKant(2015,122)gjortforsøgpåatforklarehvordandenmenneskelige

fornuft,somdannergrundlagetforbevidstheden/sjælen,udviklersig.Hangårudfraat

detførstervedtyveårsalderenhvormennesketkanfuldtududnyttedenogtilegnesig

evnentilatopnåetmålsommanharsatsigselv.Vedfyrreårsalderenbliverdetmuligtfor

mennesketatbrugeandremenneskersommidlertilsitegetformål,ogendeligopnår

mennesketenslagsvisdom—ellerpraktiskbrugaffornuften—vedtresårsalderen.

HvorvidtPerpasserindidennemodelersværtatbliveklogpå,menderherskerikke

megentvivlomathansfornuftervedatudviklesigiperiodenfrahaneromkring16år

39

gammel,dahanfiklovtilat„rejsetilhovedstadenforatstudereveddetpolytekniske

institut“(LP,37),ogtilhanerblevet21årgammel„ogtiltrækningentildetandetkønvar

ifærdmedattageherredømmetoverhansfantasioggivedenennyhorisont“(LP,55).

Deterogsåidisseårsomhanarbejdermestihærdigtpåsitkanal-ogfjordregulerings-

projekt.Detgørhanogsåfordetmesteaftyveårsalderen,menallehansprojekterendte

medatløbeudisandet.Vimisterhamudafsyneitrediveårsalderen,ogsombekendt

dødehaniforholdsvisungalder,langtindentresårsalderen.

AtPerkanbrugeandremenneskertilegnehensigter,harviderimodmangeeksemplerpå

indenhannårfyrreårsalderen.Hanudnytterkvinderneisitlivtilsinegenfordel,ogselv

omhanbildersigindatdeterkærlighedenhansøger,såerdetaltiddetfordelagtigefor

hamselvsomisidsteendeerdetvigtigste.Delvisbrugerhankvinderforattilfredsstille

sineseksuellebehov,somfxertilfældetihansforholdtilfruEngelhardt,ellerforatopnå

enmerefordelagtigpositioniverden.Idennekategoriharvihofjægermesterindenog

baronessenpåKærsholm,ogsidstmenikkemindstJakobe.HansfølelsertilJakobeog

hendesrolleiromanenvilleværeværdenselvstændigundersøgelsesomikkekan

foretagesher.38Mankandogikkeundværeatnævneatdetersomomhanvilgiftesig

medhendeoghendespenge!Ingererselvfølgeligromanens„Maren-malkepige“,oghan

giftersigmedhendeihansforsøgatfindesitnaturligejeg.Hansforholdtil,ellervalgaf,

kvindererendnueteksempelpåsplittelsenihanskarakter.Allersidstmåmannævne

vennenIvansomutrætteligkæmperforatfremmePerssagudentilsyneladendeatfå

nogetforbesværet.HansvenskaboggodhedudnytterPerrundhåndettilsinegenfordel.

Kantssidstestadium,visdommen,opnårPerderimodeftersinegenopfattelsei

ensomhedenogdenasketiskenøjsomhedoppeiVestjylland.Måskekunnehanpådette

tidspunktgodtistemmemedKants(2015,122)udsagnat:„Deterenstorskam,atvier

nødttilatdø,netopsomviforførstegangharlært,hvordanviskullehavelevet“.Selvom

derikkeermangesomopleverdennefølelse,eftersomtilknytningentilliveterblevetfor

stærk,måviforventeatdetharPergjort.

38DetharLillianMunkRösing(2012)gjortietkortmeninteressantuddraghvorhunbl.a.hævderatJakobeerdenenestepersoniLykke-Persomharfortællerensuforbeholdnesympati.Detteerogsåetgodteksempelpågennembruddetsindflydelse.Diderichsen(2002,139–177)kommerogsåindpåPersforholdtilbådeJakobeogIngerogmodsigelserneihanssind,oghvorsværthanharvedatforståsigselv.Nogetsomogsåkommertiludtrykihansforholdtilkvinder.

40

Omdetkrævesatmanskalbedragesinekæreognæreforatfindesitsandejeg,eller

naturligeselv,somdetnæstenserudtiliPerstilfælde,kanmanikkeafgøreudfra

fortællingen.DerernemligsåmangeogkompliceredeelementerpåspiliPerssjæleliv.

Bortsetfradetkanvinæstenikkeundlade,foratfånogensomhelstforståelseafhvad

bogenegentlighandlerom,atforklarehvadmondetbetyderatværesigselvudoverdet

somalleredeerblevetomtaltovenfor.Faktiskerdetikkenogenletsagatdefinereen

gangforallehvadbegrebet„selv“indebærer.Derfindesmangeforskelligemeninger

heromipsykologien,mensden„officielle“definitionikkeengangerheltskudsikker.39

Såtidligtsomi1907skrevforfatterenJakobKnudsen(1971)enbetragtningfor

tidsskriftetTilskuerenhvorhanpåenforholdsvishøfligmådepåstodatdermåskeikke

varsåmegetholdiPontoppidans„teori“omselvet.EfterKnudsensmeninger

udgangspunktethosPontoppidanatmennesketsselvogmennesketsnatureretogdet

samme.DettebegrunderKnudsenmedatfortællingenisinskarpestetilstandskildreren

personslivsbanesomkendetegnesvedathanhadersinegennatur,menblivernødttilat

accepteredenhvishanikkeskaludslettesitselv.Detatværenaturlig,ellerværesigselv,

skulleifølgedenneopfattelseindebære„atgivesigsinmedfødteEjendommelighediVold,

sineMinder,sineVaner,atlevesaaledes,atensheleOptrædenbliverenUdfoldelseafens

egenNatur“(Knudsen,1971,125).MendetteudsagnerKnudsenikkeheltdusmed,og

hanargumentererforatvornaturogvortselvikkeerdetsamme.Herbrugerhanen

lignelse,ellermetafor,hvorhanlignersnogensevnetilatdannesinhammedmenneskets

tilbøjelighedtilatdannesinnaturellersitvæsenudafdetendnuuprægedelivsomselvet

inuetlever.Meddennefortolkninggårhanudfraatmennesketermegetmereaktivtiat

udformesinegenskæbne,somhanogsåkalder„Livs-Hammen“,endPontoppidanregner

mediromanen.

Knudsen(ibid.)gårsåvidtatkonstatereatdennebetragtning,atmennesketsselvog

mennesketsnatureretogdetsamme,fremtræderifortællingensomen„udførligudviklet

ogbegrundetTeori“.HererKnudsenefterminmeningpåvildsporfordiPontoppidangør

ingenfordringpåathansovervejelseromkringPersskæbneskalforståssomen

39DennedefinitionafselvetfindesiAPA’sDictionaryofPsychology:„[…]thetotalityoftheindividual,consistingofallcharacteristicattributes,consciousandunconscious,mentalandphysical.Apartfromitsbasicreferencetopersonalidentity,beingandexperience,theterm’suseinpsychologyisextremelywide-rangingandlacksuniformity“(APA,2007,827).

41

begrundetteori.Detargumentererhanpåingenmådefor.Derertværtimodtit

usikkerhediPontoppidans„teorier“ogmangelpåbegrundelse,ligemegetomderertale

ompsykologiellerfilosofi,ogdetgælderbestemthansidéeromselvet.Fortællerenvakler

lidtisinemotiver,ogderfindesikkealtidlogiskeforklaringerpåhændelserne.40Detmå

ansesforatværeheltacceptabeltfordidetteikkeernogenakademiskafhandling,

tværtimoderhertaleomendigteriskfortælletekniksomsimpelthenfølgerandrelove.41

AfslutningsviskandetnævnesatmåskeharPontoppidanladetsiginspirereafdendanske

psykologHaraldHøffding(1843–1931)somvarhanssamtidige.42Iforbindelsemedselv-

begrebetskelnerHøffdingmellemerindringogerindren,hvordensidstnævntefalderi

nærværendeøjeblikogdenførstnævnteiettidligereøjeblik.Idenenhedsom

sammenkoblerdem,oggørvekselvirkningmellemdemmulig,„liggerSpirentilJegets

ellerSelvetsBegreb“(Høffding,1882,165).Ogifølgehamerdetjegetsomeransvarligt

foratvekselvirkningmellembevidsthedenselementerkanfindested.Hansteorierom

selveterfaktiskretkomplicerede,ogdetersikkertbådeunyttigtoguberettigetatgåi

dybdenmeddemher,ikkemindstdahanselvskriver„atviherstaa[r]vedet

Grændsepunkt,hvorForstaaelsenglipper“(ibid.,171).Derimoderhanheltforståeligi

følgendeafsnit:

MennesketsegentligeJegharsitUdtrykideTankerogFølelser,derunderLivetsGanghave

slaaetmestRodhosham[…]OgførstnaarHandlingenerblevenbestemtveddennefaste

Kærne,kanMennesketsigesathavevilletsinHandling,athavebestemtsigselv.Villiener

forsaavidtbestemtveddenherskendeLidenskabsomUdtrykketfordetResultat,

MennesketsUdviklingharafsatindtilHandlingensØjeblik(ibid.,383–384).

Detersåledesviljensmagtsomgørudslagetforjegetshandlinger.Ogdeternetopdet

somsketeiPerstilfælde,detvarsomomhanshandlingsviljeefterhåndenblevlammet,og

dervedblevdetumuligtforhamatudføresitprojekt,elleridetheletagetatdeltagei

livet.43Grundenkunneogsåværeat„AlReflexionogTvivllammer,ogindlederihvert

40Persopførselogbeslutningerertituforudsete.Detteeretafromanenskendetegnogbidragersikkerttilatvedligeholdelæserensspænding.41HerkandetnævnesatKristiansen(2006,226–231)menerogsåatKnudsensopfattelseafselvet,somdetkommertiludtrykiromanen,indeholderkritisableaspekter.Dennesbetragtningerkanstærktanbefales.Bemærkherbl.a.hanspåstandomatPerselvaktivtogilidenskabvælgersinnatur,menerikkekunnødtvungettilataffindesigmedden.DererflerepunkterhosKristiansensomerværdatlæggemærketil,fxangående„naturligheden“.42Jegviltakkeminmand,JörgenL.Pind,professoripsykologi,forathenvisemigtilHøffdingsidéeridennesammenhæng.43Determåskeikkeheltupassendeatnævneheridenneforbindelseatdette„symptom“,viljenslammelse,ermåskedetmestkendetegnendefordepressionifølgemodernepsykiatri.

42

TilfældeenPeriode,hvorEnergienopløsesogdeles“(ibid.,392).Kortsagterdetogså

muligtatPertabtehandlekraftenfordihanisinåndeligekriseideøstrigskeAlper

begyndteatreflektereogkastesigudien„kundskabstilegnelse,derlåhansfagstudium

fjern“,ogdetvarfordihanhavdeen„virkelig,dybtfornummettrangtilenmere

indgåendeviden,engrundigerebefæstetlivsanskuelse“.Hertilfikhanmasserafbøger

sendtfraenboghandleriKøbenhavn,„ogdetvarefterhåndenetheltbibliotekaf

filosofiske,æstetiskeogteologiskeskrifter,derstabledesoppåhansarbejdsbord“

(LP,339–340).

IfølgeHøffdingsteorikunnedennegrublenmegetgernemedvirketilhansforsvindingud

afvirkelighedensogdenerhvervsagtigeverden.Hanvarogså,somførnævnt,begyndtat

følehans„stormendejagtefterlykken“somenskam.Ikkedestomindreføltehansiggodt

tilpashoshofjægermesterindenogbaronessenpåKærsholmhvorhanmåtte

„gennemstridedenåndeligekrise“(LP,560)eftermorensdød.Derfikhantildeltetroligt

værelsehvordervarenboghyldefuldafbøger,oghanserudtilatfindetrøstogstøtte

blandtde„opbyggelsesskrifterogandreteologiskeværker“(LP,561)somhanfårfati

der.Hanermedandreordsunketnediselvgrubleriernesverden.

Diskussionogkonklusion

HenrikPontoppidanstodmeddetenebenidet19.århundredeogdetandetidettyvende.

Hanblevfødti1857ogdødei1943,såledesathanlevedehalvdelenafsitlivihvert

århundrede.Førårhundredeskiftetskrevhanisærnovellerogsmåromaner,alenei

1880’erneudkomsekssamlingermedhansværker(DLH).Deindeholdtstærkkritikafde

socialeforholdudepålandetogklasseforskellenisamfundet,tilhørtedensåkaldte

indignationslitteratur.Herertilslutningentildetmodernegennembrudmesttydeligi

Pontoppidansværker.Tiltrodsfordetmanglerdegennembruddetsfremskridtstrosom

tilgengældkarakterisererromanenLykke-Per,dogikkeudenforbeholdder.Alleredei

1880’ernesmidteblevderdenforskydningiforfatterskabetsomflyttedefokussenfrade

ydreforholdtilindreforholdogbevidstheden(Hovedsporet,2005).Dettefokusskifteer

indlysendeiLykke-Persomdenneopgavesproblemstillingerettalendeeksempelpå.

SelverhovedpersonenPerogsåsplittetmellemtoverdener.Pådenenesideharhansine

rødderindenforkirkenogdenreligiøseverden,hansforfædreharværetpræsteri

43

generationer.Pådenandensideerhanenfremskridtstroendemodernist,uddannettilat

bliveingeniør.Hanfærdiggørdogikkesinestudier,delvisfordihanharstoredrømmefor

Danmarksomskaliværksætteshurtigstmuligt.Pontoppidanmagtersåledesattegneet

billedeafdetmodernemenneskesomerfrigjortogrationelt,menvisersignårdet

kommertilstykketatværebundettilsitophavogbarndommenstro.Disseto

modsætningsfuldeverdenerkæmpermodhinanden,ikkekuniPerssind,menogsåi

dansksamfundpådettetidspunkt.Romanenerskrevetligeførogefter

århundredeskiftet,mensdenfortaltetiderperiodennogetførmenmestefter1864,ikke

mindstiårhundredetssidsteårtierhvormanregnermedatPersmanddomsårstårpå.44

KortsagterLykke-Perenudviklingsromanomenungmandsomerfødtpåenpræstegård

hvorhanfølersigsomfremmedogforkrøblet.Hangøroprørmodbarndomshjemmetstro

ogskik,forladerhjemmetforatskabesinegenverdenogfindesitegetselv.Hanrejsertil

hovestadenoggribesafmodernitetensidéer.Detkunneværenærliggendeatkaldedette

for„ørneflugtsmotivet“sommangeansersomromanenshovedmotiv.Menderermange

andremotiverogkonfliktersomerindvikletiPersselvsøgenogmedtilatudformeden

„romansymfoni“somLykke-Perunægteliger.

Blandtdeteoretiskeovervejelsersomblevgennemgåetherovenfor,varKristiansens

(2006)ledemotiv-modelisærnyttigmedhensyntilopgavensproblemstilling,dvs.

hovedpersonensidentitetssøgen.Romanenindeholdermangeledemotiver,ogdeeralle

sammenifølgeKristiansenpåenellerandenmådeknyttettildetcentrale

hovedanliggende,nemlig„atvise,hvorledesmanfinderogvælgersigselv“(ibid.,34).Det

vistesigatværeumuligtatgåidybdenmedhelekomplekset,ogderforblevde

ledemotivervalgtsomefterminvurderingvarmedtilatkasteetklartlysoveropgavens

formål.

Someksemplerherpåkannævnestreledemotiversompåtrodsafsinnøglefunktioni

fortællingen,ikkeersåiøjnefaldendevedromanensførstegennemlæsning.Herrefereres

til„skygge“-motivet,„vejassistent“-motivetogtilsidstdetsomKristiansenharkaldt„det

44DerherskerlidtafentvivlomhvornårpersonenPeterAndreasblevfødt.VilhelmAndersen(1917,114)konstatererathanblevfødti1857(jf.fodnote7,s.7),sammeårsomPontoppidan,mensBehrendt(1971,106)redegørfornogetintervalidennesammenhæng,dvs.perioden1857–1867,pågrundafhvilkenudgivelseerblevetbrugt.UansetdetmåmanregnemedatdevigtigstebegivenhederiPerslivfinderstedidensidstefjerdedelafårhundredet.

44

kummerligeværelse“.Jegvilgåsåvidtatpåståathvismanikkelæggermærketildem,får

manetmegetfattigerebilledeafPersudviklingsforløb.Somblevforklaretovenfor,så

fulgtefaderensskyggehamuafbrudt,ligemegethanforsøgteatfrigøresigfrahans

indflydelser.DetteerPersskæbneiennøddeskal,ogdetsombøjerhamtilsidst,ellerhvis

manskaltageværketsbudskabalvorlig,bidragertilathanfindersitsandejeg.

„Vejassistent“-motivetermerekonkretogharmåskemeremedPontoppidans

fortællemådeatgøre.Detnævnesførstforholdsvistidligtiromanenhvormanikkehar

nogenanelseomatdetteerenforudsigelsesomvilkommetilatgåiopfyldelseforPer.

VarslerogforudsigelserernemlignogetsomkendetegnerfortællingeniLykke-Per.

Detsidstnævnte,„detkummerligeværelse“,harførstogfremmestensymbolsk

betydning.DerfindesutalligeeksemplerpåatPerforetrækkerdunkleellerhalvdunkle

boligersomserudtilatgenspejlehanssindefterathankomudafsit„nietzscheianske

overmod“.45„Overmod“eller„overmodig“kunneogsånemtværeennykandidatfor

ledemotivdadeteretordsomtiterbrugtiforbindelsemedPeroghanssjæletilstand.

Hanerentenovermodigellerunderdanig.DahanskødpåKristusfiguren,somblevnævnt

herovenfor,fortællesderat„[h]ansprangovermodigop“ogendtemedatudråbe:„Nu

skyderjegdetnyeårhundredeind!“(LP,359).Detteerdogikkesærligbelysendeforhans

egensindsstemningpådettetidspunktfordihanssindsskiftefaktiskbegynderi

kølvandet.Detstemmermåskeogsågodtmedatskuddetfaktiskmislykkedesham.

Detaugustinskevalgsprog„trahimur“erderimodrelevantherfordiLykke-Perkananses

foratværestruktureretefterdetsbudskab.Kærnenidenneopfattelseeratmennesket

trækkes,førellersenere,imodsinbestemmelseellermågivesig„selvudfoldelsens

instinkt“ivold(LP,807).IPerstilfældebetyderdetathanmåbøjesigundersit

„selvvirkendestyreapparat“(LP,780),væredenhanvarprædestinerettilatvære.

Ydermereserdetudtilathanendermedatomfavnesinskæbne—ogderharviigen

tilknytningtilNietzschesAmorfati.

Formåletmeddenneopgavevaratudforskeromanensgrundlæggendetemaomhvordan

etmenneskefinderfremtilsigselv.Problemformuleringensomundersøgelsennavnlig

45Selveordene„nietzscheianskeovermod“stammerfraDLH(s.243).

45

drejedesigom,varfølgende:HvilkemidlerbrugerHenrikPontoppidaniromanenLykke-

PertilatbeskrivePersudviklingsforløbogidentitetskomplekserindenhanfindersitsande

jeg?Etandetspørgsmålblevknyttettildette,nemlighvaddetbetyderatværesigselvog

findesitsandejeg.Undersøgelsenbestodafenblandingaftraditioneltekstanalyse,eller

litterærfortolkningafværket,ogdensåkaldte„hermeneutiskreflekteretclose-reading“,

ellernærlæsning,etbegrebsomstammerfraKristiansen(2006,22).Fordelenvedat

brugedensidstnævntemetodeerbl.a.atman„kangåindogbesvarespørgsmål,som

selvetekstenstillersinlæser“(ibid.).Dettebetyderblandtforskelligeandretingatman

måkunnetolkebillederogmetaforer,ledemotiverogromanensopbygning.Manskalogså

kunneforbindetekstensenkeltelementermedhelhedsbilledet.

Efterminopfattelseharmetoden,ellermetoderne,tjenthensigten,nemligatbelyse

hvilkemidlerPontoppidanharbrugttilatgivesinelæsereetmangfoldigtogfarverigt

billedeafhovedpersonensidentitetssøgen.Menforatfåethelhedsbilledeafhvaddet

indebærer,iPerstilfælde,atlæresigselvatkende,vardetnødvendigtatgravelidtnedi

romanensåndshistoriskebaggrundogandremuligeinspirationskilder.Romanenblev

placeretindenfornaturalismenogdetmodernegennembrudiDanmarkselvomdet

måskeikkeerdenheltrigtigebetegnelse.Hvordandethængersammenblevforklaret

ovenfor.Herkanviyderligerenævneatgennembruddetsbannerfører,GeorgBrandes,

optrædersomenpersonibogen,dvs.dr.Nathan.Hanseftermæleerbådebeundrendeog

kritisk,såledesblevenskålfxdrukketforhamiPerogJakobesforlovelsesfest„medstor

begejstring“oghanomtalesogsåsomden„dermereenergiskogmeremålbevidstend

nogenandenhavderyddetgrundforetfremtidensDanmark“(LP,479).Fortællerenkan

dogikkeundladeatgiveetnogetkomiskogambivalentbilledeafham:

Hanvarlilleafvækst,ogfolkfandtialmindelighedhansansigtuskønt.Detvarihvertfald

megeturegelmæssigt;menforrestenhavdedetsinvanskelighedatbedømmedet,fordidet

aldrigvarihvilemenuafbrudtskiftedeudtrykogafspejledeindrebevægelsermedet

ubehersket,krampagtigtminespil[…]Smukkestvardet,nårhanlyttede[…]sådanne

øjeblikke[var]dogikkehyppigehosham,hanholdtabsolutmestafattaleselv(LP,479–

480).

IenandenanledningførerPeroghanskommendesvigerfar,pastorBlomberg,ogsåen

passiaromNathansindflydelsepåungdommenogpåPerselv.Hersomsåofte,erPer

tvetydigisinindstilling.Hanmåttegøreindvendingermodpræstenspåstandog

46

erklæredekunatNathanmuligvisvarmedtilatryddegrundentilennytid,somhan,dvs.

Nathan,ivirkelighedikkeforstod.„Nathanvarsletogretæstetiker“og„[h]anafsluttede

enkulturperiode“(LP,598).Nårpastorenvedligeholdersamtalenogbebrejderbl.a.

Nathanforatbekæmpekristendommenfraetvidenskabeligtstandpunktogbestyrke

„ungdommenitroenpå,atGudskirkeeretforfaldenthus“(LP,599)erPertavs.Han

svarerhelleringentingnårBlomberggørsigtiltalerørforromantikkensdogme„at

naturenerbesjælet“(ibid.),enddavarderflerepunkterihanstale,hvistoneirriterede

Perlidt,der„gavudtrykfornoget,hanidenseneretidundersitfornyedesamlivmed

naturenselvdunkelthavdefølt“(LP,601).Herharvietyderligereeksempelpåde

forandringersomervedatudspillesigiPerssind.

EndnumerebelysendeivoressammenhængerdenvedtagneopfattelseatPontoppidan

lodsiginspirereafdetyskefilosofferNietzscheogSchopenhauer.Deresholdningerer

medtilatskabedenindrekampsomfinderstediPerssindheltigennemhans

udviklingsforløb.IhansyngreårservivelkendteprægfraNietzschehvorPerstræber

efteratbliveenverdenserobrer.Schopenhauersindflydelseerderimodmeresynligiden

sidstedelafhanslivhvorhantilegnersigSchopenhauerslæreomfornægtelsenafviljen

tillivet.HanslivsforløbkanmedandreordpræsenteressomenkurvemedomvendtU-

form,hvorhanslivibarndommenerlidtkuetafdenasketiskelivsmådeihjemmetsom

absolutikkepassertilhansnaturpådettidspunkt.Dernæstkommerdenfasehvorhan

selvflyverhøjtog„tagerforsigafretterne“,hvoromhantilsyvendeogsidstmisterflyet

ogfalder(død)ned.Sammenligningenmedørneflugtsmotiveterherenddaiøjnefaldende.

Sidstmenikkemindsthardetværetinteressantatfindefremtilhvilkeyderligerekilder

Pontoppidanmuligvislodsiginspirereafiforbindelsemedhansovervejelserom

selvheden.DerblevKantsspekulationeromhvaddetbetyderatværesigselvbevidstog

om„jegheden“inddraget.Hanforbinderdetmedevnentilatbetragtesigselvogtilat

brugesinegenfornuft.Kantforeslårogsåatmankanhavedunkleforestillingeromsig

selv,dvs.vikanindirektehaveenforestillingomosselvudenatvidirekteerbevidstom

den(Kant,2015,42).DetermåskelidtbanaltathævdeatdetserudtilatPerharværeti

dennetilstandnæstenheltfremtilslutningenafsitliv.Det„selvvirkendestyreapparat“

harluretihanssindudenathanvidstehelthvorhendetvilleføreham.Hvad„jegheden“

angår,serdetderimodudtilatPervarsigbevidstomdemange„jeger“hansperson

47

muligvisvarsammensataf,efterhvadhansdagbogviser.Dermederdetklartathanhar

evnentilatbetragtesigselvtiltrodsforathanikkealtiderklaroverhvilketselverdet

mestægte.OmPontoppidanhavdeKantsindstillingeritankernemenshanskrevLykke-

Perkanikkefastslås,mendeternærliggendeatgåudfraathanvarbekendtmeddem.

DetvistesigogsåatværeværdatdukkenediJakobKnudsensgamleartikelfra1907hvor

hankonstateredeatmennesketsselvogmennesketsnaturvaretogdetsammeiLykke-

Per.Hansovervejelserstemmerdogikkeheltsammenmedminesomførforklaret,men

detgørpsykologenHaraldHøffdingsbetragtningerderimodhvorhandrøftersineidéer

omviljensmagt.DerfårvietandetsynpåPersmangelpåhandlekraftidensidstefaseaf

hansliv.46Hvisvibrugerdenne„teori“tilattolkePersopførseliforbindelsemedhans

kæmpeprojektsåvilleforklaringenværeathansviljetilatudføredetvarsimpelthen

lammet.Ogmuligvisgjaldtdet,ifølgeteoriensforudsætninger,derefleksionersomhan

vardukketnedi.

OmPontoppidanvarbekendtmedHøffdingsforestillingeridennehenseendeerumuligt

atsige,mendeterutroligtathanikkehavdehørtnogetomhansteorierdadeikkevar

langtfrahinandenialderogHøffdings(1882)Psykologivandthøjanerkendelseisintid.

Foratkonkludereogsammenfatte,kanmanmednogensikkerhedsigeatformåletmed

opgavenernåetidenforstandatdenbenyttedenærlæsninghargjortdetmuligtatkaste

nogetlyspåhvilkemidlerPontoppidanbrugertilatskildreromanensgrundlæggende

temaomhvordanetmenneskekanfindeogværesigselv.Førjegkommernærmereind

pådette,kandetværehensigtsmæssigtatrekapitulerehvordanundersøgelsenblev

byggetop.Iindledningenblevnogleafdevigtigsteteoretiskeindstillingernævnt,

samtidigmedatPontoppidansstatusogplaceringindenfordansklitteraturblevforklaret

ikortetræk.Dereftergjordejegredeforromanensopbygningogdensmetodikhvorder

ogsåfandtesenbeskrivelseafopgavensmetode,efterfulgtafenoversigtoverværkets

åndshistoriskebaggrund.Sidstmenikkemindst,foretogjegenproblemorienteretanalyse

afværketividestmuligtomfangindenforopgavensrammer.

46Determåskeikkeheltkorrektattaleomtotalmangelpåhandlekraftfordilæserenfåratvideat„aldrighavdedistriktetsvejeværetisågodstandsomihanstid“somvejassistent(LP,806).

48

Mentilbagetilhovedspørgsmålet,langtdevigtigstemidlersomPontoppidanbrugerisin

romanfortællingerdeforskelligeledemotiversamtalslagsparabler,eventyrmotiverog

symbolskeforudsigelsersomgernegåriopfyldelse.Ledemotivstrukturengøratlæseren

måselvfindesinvejigennemfortællingen,ellerdenrejsesomromanenbyderpå,ogdens

skjultemeninghvorledemotiverneersommilepælehenadvejen.Forskelligefabler,

lignelserogvarslersomseneregåriopfyldelse,harenlignendefunktion.Detsamme

gælderPerstvetydighedsomderermangeeksemplerpå.Tvetydighedenmåansesforat

væreetafværketskendemærker.Denermedtilatskabespændingogforventningerog

læserenertitoverrasketoverPerspåfund.Altdettebetyderatlæserenmåværeoppepå

tæerneogaktivtopmærksompåhvadderergangiogbidragemedsinegenfortolkning.

Deanvendtemidlervækkermedandreordlæserensopsigtsåhan/hunikkekanundvære

attagestillingtildetsomserudtilatforegåiPerssind.

Foratafrundeminegenargumentation,såharalledeteoretiskeindfaldsvinklersomjeg

haranvendt,gjortnogettilatforøgeminforståelseafromanenogbidragettilmitsvarpå

problemformuleringen.Dererselvfølgeligdenusikkerhedimitargumentationsgrundlag

atdetikkeernogennemsagatdefinerehvaddetsandejegindberetter,ellerhvad

nøjagtigvimenermedtankenatbliveellerværesigselv.Dettekanmangivemangebud

påsomjegbeskreviafsnittetmedsammenavn.Ingenafdeteoretiskeindstillingersom

herblevgransketi,vardognærsåinteressantogoplysendesomKristiansens(2006)ofte

citeretboghvorPontoppidansidentitetsfilosofiharencentralplacering.Denerhermeget

varmtanbefaletfordemsomvilfåenendnudybereognærmereforståelseafdetemne

somPontoppidanpræsentererforosibogen.Menikkedestomindreharjegbyggetop

minegenargumentationsomerkundelvisbaseretpåovennævntebog,oghvorjegogså

inddragerutalligeandresynsvinkler.Emneterdoglangtifratømt,detkannæstenikke

ladesiggørenårderertaleometsåmangfoldigtværksomLykke-Per.

TilallersidstviljegsigeatdetsomfåraltdettetilathængesammenerPontoppidans

menneskekundskabogikkemindsthansfortællekunst.Imidlertidkandetværelidtsvært

atsættefingerenpåhvadmerespecifiktkarakterisererden—etforsøgblevdoggjort

ovenforiafsnittetomskrivestilen.Detvigtigsteernokathansimpelthener„en

gudsbenådetfortæller“.

49

Kildefortegnelse

Ahnlund,Knut.(1956).HenrikPontoppidan:Femhuvudlinjeriförfattarskapet.

Stockholm:Kungl.boktryckerietP.A.Norstedt&Söner.Hentetd.26.maj2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secboeger/ahnlund/huvudlinjer0.html.

AldísGuðmundsdóttir.(1999).„Þvíertuþásvofölur?“Umtilfinningarínokkrum

Íslendingasögum.ÓprentuðMA-ritgerðííslenskumfræðum.Reykjavík:HáskóliÍslands.

AldísUnnurGuðmundsdóttirogJörgenL.Pind.(2003/2005).Almennsálfræði:Hugur,

heili,hátterni.Reykjavík:Málogmenning.

AldísUnnurGuðmundsdóttir.(2007/2013).Þroskasálfræði:Lengibýraðfyrstugerð.

Reykjavík:Málogmenning.

Andersen,Elin.(2007).LedemotiviGyldendalsTeaterleksikon,AletteScavenius(red.),

Gyldendal.Hentet7.juni2018fra:http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428923.

Andersen,H.C.(2003).Dengrimmeælling.IH.C.Andersenssamledeværker:Eventyrog

HistorierI1830–1850(s.284–291).[København]:DetDanskeSprogogLitteraturselskab

&Gyldendal.

Andersen,Vilhelm.(1917).HenrikPontoppidan:EtnydanskForfatterskab.Københavnog

Kristiania:Gyldendal.

APADictionaryofPsychology.(2007).GaryR.VandenBos(red.).Washington:American

PsychologicalAssociation.

Behrendt,Flemming.(1971).Fraledefigurtilhovedperson:OmLykke-Perstilblivelse.I

OmkringLykke-Per.UdgivetafKnutAhnlund(s.103–124).København:HansReitzel.

Bengt-Pedersen,Carsten.(2017).VitalismeiDenStoreDanske,Gyldendal.Hentet17.maj

2018fra:http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180738.

Brandes,Georg.(1872).Hovedstrømningeridet19deaarhundredeslitteratur:

ForelæsningerholdtevedKjøbenhavnsUniversitetiEfteraarshalvaaret1871.

Emigrantslitteraturen.København:Gyldendal.

Brandes,Georg.(1971).HenrikPontoppidan.IOmkringLykke-Per.UdgivetafKnut

Ahnlund(s.130–136).København:HansReitzel.[OprindeligtiPolitiken20.4.1911,s.7–

8.]

50

Dam,AndersEhlers.(2010).Denvitalistiskestrømningidansklitteraturomkringår1900.

Aarhus:AarhusUniversitetsforlag.

Darwin,Charles(1859).TheOriginofSpecies.London:JohnMurray.

Darwin,Charles(1872/1998).Theexpressionoftheemotionsinmanandanimals.

Introduction,AfterwordandCommentariesbyPaulEkman(3.udg.).NewYork:Oxford

UniversityPress.[Førsteudgave1872.]

Diderichsen,Elsebeth.(2002).Denumuligekærlighedsnødvendighed—hosHenrik

Pontoppidan.[København]:Forum.

DLH=DanskLitteratursHistorie,Bind3,1870–1920.(2009).KlausP.MortensenogMay

Schack(red.).BindetsforfattereLiseBusk-Jensen,HenrikWivel,JohannesNørregaard

Frandsen,AnneBirgitteRichard,KnudBjarneGjesing&LarsHandesten.København:

Gyldendal.

Fibiger,Johannes&GerdLütken.(2012).Litteraturensveje(3.udg.).Aarhus:Systime.

Haarder,JonHelt.(2002).HenrikPontoppidan.IDanskedigtereidet20.århundrede.Bind

1(s.11–30).Anne-MarieMai(red.).København:GadsForlag.

Hovedsporet:Dansklitteraturshistorie.(2005).JensAnkerJørgensenogKnudWentzel

(red.).[København]:Gyldendal.

Høffding,Harald.(1882).PsykologiiOmridspaaGrundlagafErfaring.København:P.G.

PhilipsensForlag.

Jensen,Claus.(2001).Etumagepar:KarlGjellerupogHenrikPontoppidan(Litteratur

1917).INabotilNobel:HistorienomtrettendanskeNobelpriser(s.124–171).Aarhus:

AarhusUniversitetsforlag.

Jensen,Kamilla.(2008).Dannelsesromanellerudviklingsroman?—engenrediskussion

udfra„Lykke-Per“og„JørgenStein“.Synsvinkler,17(37),135–154.

Jessen,Ida.(2017).ForordiHenrikPontoppidansLykke-Per.København:Gyldendal.

[Optryktioverensstemmelsemed4.udgave1918,senestgennemgåetafEstherog

ThorkildSkjerbæk1984.]

Kant,Immanuel.(2015).Hvadermennesket?Antropologiipragmatiskperspektiv.Oversat,

kommenteretogmedforordafClausBrattØstergaard.København:InformationsForlag.

[Førsteudgave1798.]

51

Knudsen,Jakob.(1971).Atværesigselv:Enbetragtning.IOmkringLykke-Per.Udgivetaf

KnutAhnlund(s.125–129).København:HansReitzel.[OprindeligtudgivetiTilskueren

marts1907.]

Kofoed,Niels.(2007).Fortællingensmester:HenrikPontoppidan150år.København:ABC

Publishing.

Kristiansen,Børge.(2006).„Atblivesigselv“og„Atværesigselv“:Enundersøgelseaf

identitetsfilosofieniHenrikPontoppidansromanLykke-PerilysetafLuthersteologi,

SchopenhauersogNietzschesfilosofi.Etbidragtilidentitetsfilosofi.København:Multivers.

Lebowitz,Naomi.(2006).TheWorld’sPontoppidanandhisLykkePer.Scandinavian

Studies,78(1),43–70.

Lings,JensKristian.(2007).Ørneflugten:LæsningeriHenrikPontoppidansforfatterskab.

S.l.:Attika.

LP=Pontoppidan,Henrik.(2017).Lykke-Per.ForordvedIdaJessen.København:

Gyldendal.[Optryktioverensstemmelsemed4.udgave1918,senestgennemgåetaf

EstherogThorkildSkjerbæk1984.]

Moestrup,Jørgen.(1971).Lykke-PerogNietzsche.IOmkringLykke-Per.UdgivetafKnut

Ahnlund(s.292–322).København:HansReitzel.

OmkringLykke-Per.(1971).UdgivetafKnutAhnlund.København:HansReitzel.

Paludan,Paul.(2008).Blivdigselv.EnanmeldelseafBørgeKristiansensbog:

Atblivesigselvogatværesigselv.EnundersøgelseafidentitetsfilosofieniHenrik

PontoppidansromanLykke-PerilysetafLuthersteologi,SchopenhauersogNietzsches

filosofi.Etbidragtilidentitetsfilosofi.Hentetd.8.maj2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/paludan_poul/kristiansen.ht

ml.

Pontoppidan,Henrik.(1897a).Enetale.Politiken12.marts(s.1).

Pontoppidan,Henrik.(1897b).Enetale.Politiken19.marts(s.1).

Pontoppidan,Henrik.(1962).Erindringer:SamletudgaveafDrengeaar,Hamskifte,Arvog

Gæld,Familjeliv.København:Gyldendal.

52

Pontoppidan,Henrik.(1971).HenrikPontoppidanomLykke-Per.IOmkringLykke-Per.

UdgivetafKnutAhnlund(s.60–62).København:HansReitzel.[OprindeligtiPolitiken19.

12.1905,s.4.]

Pontoppidan,Henrik.(1997a).HenrikPontoppidansbreve.1.1880–1913.Udvalgtog

kommenteretafCarlErikBayogEliasBredsdorff.[København]:Aschehoug.

Pontoppidan,Henrik.(1997b).HenrikPontoppidansbreve.2.1914–1943.Udvalgtog

kommenteretafCarlErikBayogEliasBredsdorff.[København]:Aschehoug.

Pontoppidan,Henrik.(2002a).Ørneflugt.ISandingemenighedogandrenovellerogskitser

(s.343–346).[København]:Gyldendal.

Pontoppidan,Henrik.(2002b).UndervejstilPontoppidan:Ettekstudvalg.JohanRosdahl

(red.).S.l.:Dansklærerforeningen.

PræstgaardAndersen,Lise.(2007).HenrikPontoppidansforfatterskabogdentyske

vitalisme—specieltmedhenblikpåLebensreformbewegung.Hentetd.26.april2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/praestgaard_lise/hp_og_vitali

smen.html.

Rösing,LilianMunk.(2012).Jakobe.IDenstorekarakterbog.151portrætteraffiktive

personer.Aarhus:AarhusUniversitetsforlag.Tekstenblevhentetd.25.april2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/roesing_lilian_munk/jakobe.h

tml.

Skov-Hansen,Annette.(2001).PontoppidansLykke-Per.Hentetd.8.maj2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/undervisning/opgaver/eksempler/skov.html.

Svendsen,Erik.(1994).Hvordandet?–Omglædenvedtekstanalyse.

[København]:Gyldendal.Hentetd.26.januar2018fra:

https://faktalink.dk/titelliste/tekstanalyse.

Thomsen,Ejnar.(1957).IfølgemedPontoppidan.IDigterenogKaldet:EfterladteStudier

(s.134–179).København:Gyldendal.

WalterClark,Mathilde.(2014).Atskydegudengennemhjertet.DetstoreNejogdetstore

Ja:SelvudfoldelsenstovejeiPontoppidansLykke-Per.Hentetd.5.april2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/clark_mathilde_walter/at_sky

de_guden.html.MathildeWalterClarkholdtdetteforedragiPontoppidanSelskabet

53

13.11.2014.[ForedragetblevtryktsomartikelitidsskriftetKritikÅrgang48,nr.214,

2015.]

Wittendorff,Thomas.(2002).Selvforholdetsomerstatningforgudsforholdet—Lykke-

PerogNietzsche.Hentetd.5.april2018fra:

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/wittendorff.html.

Kilderbrugtmenikkeciteret:

GadsLitteraturleksikon.(2012).HenrikRasmussen(red.),KamillaHygumJakobsen&

JeanneBerman.[København]:GadsForlag.

Jørgensen,PeterStray.(2014).Klartsprogiopgaverpåvideregåendeuddannelser.

Frederiksberg:Samfundslitteratur.

Rienecker,Lotte&PeterStrayJørgensen.(2012).Dengodeopgave—håndbogi

opgaveskrivningpåvideregåendeuddannelser.MedbidragafSigneSkov.(4.udg.).

Frederiksberg:Samfundslitteratur.