en forskningsmÆssig belysning1.der henvises til jackson & thomas (1999) for en...
TRANSCRIPT
Tine Egelund06:01
SAM
ME
NB
RU
D I A
NB
RIN
GE
LSER
Tine Egelund
06:01
SAMMENBRUD I ANBRINGELSER
EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING
SAMMENBRUD I ANBRINGELSEREN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING
Et stort antal anbragte unge oplever, at deres anbringelse bryder sammen, enten på anbringelsesstedets eller deres eget initiativ. De unge er ofte blevet anbragt på grund af adfærdsvanskeligheder, og det er også deres adfærd, der får anbrin-gelsen til at bryde sammen. Der findes altså tilsyneladende ikke noget passende anbringelsestilbud til mange unge fra denne gruppe. Sammenbrud i anbringelsen er særligt problematisk, fordi mange af disse unge har haft en barndom præget af brudte relationer, mange flytninger og skoleskift og netop har brug for mere stabile vilkår.
Denne forskningsgennemgang sammenfatter resultaterne fra international forsk-ning om sammenbrud i anbringelser. Rapporten indgår som en del af forberedel-sen til Socialforskningsinstituttets undersøgelse om sammenbrud i teenageanbrin-gelser, der har opnået tilskud fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning.
Socialforskningsinstituttet
06:01
65,00 kr. inkl. moms
ISSN: 1396-1810
ISBN: 87-7487-802-6
Rapport06_01.indd 1 10.01.2006 11:08:37
JOBNAME: No Job Name PAGE: 1 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
06:01
SAMMENBRUD IANBRINGELSER
EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING
Tine Egelund
KØBENHAVN 2006SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET
JOBNAME: No Job Name PAGE: 2 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
SAMMENBRUD I ANBRINGELSER
Afdelingsleder: Ivan ThaulowAfdelingen for børn, integration og ligestilling
ISSN: 1396-1810ISBN: 87-7487-802-6
Layout: Hedda BankOplag: 600Tryk: BookPartnerMedia A/S
© 2006 Socialforskningsinstituttet
SocialforskningsinstituttetHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 [email protected]
Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydeligangivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til ellergengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.
JOBNAME: No Job Name PAGE: 3 SESS: 10 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
INDHOLD
FORORD 5
RESUMÉ 7
1 INDLEDNING 9Det ustabile anbringelsesfelt 9Definition af sammenbrud i anbringelser 12Er sammenbrud et godt udfaldsmål ved bedømmelse af
anbringelsers effekter? 15Problemer ved sammenligning af undersøgelser om
sammenbrud 16Inklusionskriterier for studier i denne forskningsoversigt 19Undersøgelser om sammenbrud 20
2 SAMMENBRUDSFREKVENSER 21
I N D H O L D 3
JOBNAME: No Job Name PAGE: 4 SESS: 10 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
3 FAKTORER, DER HAR SAMMENHÆNGMED SAMMENBRUD 31Faktorer knyttet til barnet 32Faktorer knyttet til de biologiske forældre 41Faktorer knyttet til anbringelsesstedet 43Faktorer knyttet til sagsbehandlingen 47
4 TIDSPUNKTET FOR SAMMENBRUD 51
5 KONSEKVENSERNE AF SAMMENBRUD 53Konsekvenserne for barnet/den unge 53Konsekvenser for anbringelsessteder 55Konsekvenser for andre 55
6 SAMMENFATNING 57Slutord 59
BILAG 61
REFERENCER 71
4 I N D H O L D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 5 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
FORORD
Denne gennemgang af forskning om sammenbrud i anbringelser indgårsom en del af forberedelsen af Socialforskningsinstituttets undersøgelse omsammenbrud i teenageanbringelser, der har opnået tilskud fra det Strate-giske Program for Velfærdsforskning.
Foruroligende mange anbringelser af børn og unge bryder sam-men ret kort tid efter, at beslutningen om anbringelse er taget. Det erhensigten med denne oversigt at skabe et overblik over, hvad man påforskningsmæssig grund ved eller ikke ved om sammenbrudsfænomenet.
Forskningsoversigten sammenfatter resultaterne fra internationalforskning om:
v Sammenbrudsfrekvensen for anbringelse af børn i forskellige aldre.v Faktorer hos barnet selv, dets forældre, anbringelsesstedet og i sagsbe-
handlingen, der har sammenhæng med sammenbrud.v Tidspunktet i anbringelsesforløbet for sammenbrud.v Konsekvenserne af sammenbrud i anbringelser for de implicerede ak-
tører.
F O R O R D 5
JOBNAME: No Job Name PAGE: 6 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Instituttet takker adjungeret professor Bo Vinnerbjerg og docent MarieSallnäs, Stockholms Universitet, for værdifulde kommentarer til manu-skriptet.
København, januar 2006
Jørgen Søndergaard
6 F O R O R D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 7 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
RESUMÉ
Denne gennemgang af forskning om sammenbrud i anbringelser indgårsom en del af forberedelsen af Socialforskningsinstituttets undersøgelse omsammenbrud i teenageanbringelser.
Forskningen om sammenbrud i anbringelser er i metodologiskdesign og kvalitet varieret, og det er relativt få konsistente resultater, denfrembringer. De vigtigste skal kort resumeres her:
Der kan ikke herske tvivl om, at sammenbrud er et hyppigt fore-kommende fænomen og ikke en enkeltstående undtagelse i anbringelses-praksis. Til trods for, at der er en stor spredning i de dokumenteredesammenbrudsfrekvenser, oplever en stor gruppe af anbragte børn – oftekort tid efter placeringen – at deres anbringelse ikke kan gennemføres. Serman på alle aldersgrupper af anbragte børn under ét, er der tale om, at20-40 pct. af anbringelserne bryder sammen.
Specielt er sammenbrud et alvorligt problem, når det er teenagere,der anbringes. Blandt unge er det op imod halvdelen, hvis anbringelseender uplanlagt med et sammenbrud.
De aktører, der hyppigst bringer en anbringelse til uplanlagt sam-menbrud, er anbringelsesstederne og børnene selv. Nogle få undersøgelsertyder på, at når unge anbringes, er det ofte eller oftest dem, der er initi-ativtagere til det uplanlagte ophør af anbringelsen. Biologiske forældrespiller en helt marginal rolle som aktører i sammenbrud.
Børnenes eller de unges adfærdsvanskeligheder eller antisociale adfærd
R E S U M É 7
JOBNAME: No Job Name PAGE: 8 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
er ud fra næsten samtlige undersøgelser den stærkeste prædiktor for sand-synligheden for sammenbrud i anbringelsen. Børns antisocialitet er en afbørneforsorgens kardinalopgaver. Sammenbrudsforskningen tyder imid-lertid på, at man i vid udstrækning kommer til kort over for børn og ungesadfærdsvanskeligheder, idet de eksisterende anbringelsesforanstaltninger tilafhjælpning heraf ofte ikke kan gennemføres.
Anbringelsesformen ser også ud til at have sammenhæng med sand-synligheden for sammenbrud. Det er således dokumenteret i flere under-søgelser, at slægtsanbringelser reducerer sammenbrudsrisikoen. Andre an-bringelsesformers sammenhæng med sammenbrud er indtil nu sporadiskbelyst. Enkelte undersøgelser dokumenterer imidlertid så klart, at anbrin-gelsesformen kan have betydning for sammenbrudsfrekvensen, at behovetfor mere forskning om dette tema synes åbenbart.
Der er belæg for at mene, at sammenbrud kan have betydeligenegative konsekvenser for børnene og de unge, fordi de i sig selv både er entraumatisk oplevelse og skaber risiko for en usikker og potentielt farligsituation, hvor den unge befinder sig helt uden støtte fra voksenmiljøer.Der er dog indtil nu begrænset forskning om konsekvenserne af sammen-brud.
Sammenbrudsforskningens resultater er en betydelig udfordringfor de anbringende myndigheder, specielt når det er unge, der skal anbrin-ges. Når man har op imod 50 pct. sandsynlighed for, at anbringelsenbryder hurtigt sammen, hver gang man anbringer en ung, er der grundlagfor at stille sig selv en række spørgsmål.
Det overordnede spørgsmål er, om de anbringelsesforanstaltnin-ger, der er til rådighed, besidder en kvalitet og kompetence, der modsvarerbørnenes og de unges konflikter og situation. Meget kan tyde på, at detteikke er tilfældet, specielt hvad angår unge med en antisocial adfærd. Disseunge ser ud til at have så ekstraordinære behov, at det i dag eksisterendeanbringelseslandskab i mange tilfælde ikke kan håndtere og imødekommedem. Dette må anses for et alvorligt problem, idet en af hovedårsagerne tilanbringelse af større børn og unge ofte netop er antisocialitet. Når denstærkeste prædiktor for sammenbrud er antisocial adfærd, betyder det irealiteten dels, at anbringelsen ikke skaber den chance for en højere gradaf integration af denne kernegruppe af antisociale unge, som anbringelsentilsigter, dels at anbringelsen har en sandsynlighed for at give en endnumere ugunstig udvikling for de unge, fordi sammenbrud i sig selv kanforøge de antisociale symptomer.
8 R E S U M É
JOBNAME: No Job Name PAGE: 9 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
KAPITEL 1
INDLEDNING
DET USTABILE ANBRINGELSESFELT
Det er et helt gennemgående træk i forskningen om anbringelse af børn ogunge, at anbringelsesforløbenes ustabilitet springer i øjnene. Mange børnanbringes på grund af ustabilitet i deres opvækst: brudte relationer tilvoksne, der kommer og går; ustabil organisering af hverdagen; manglendesikkerhed for, hvad morgendagen bringer; de voksnes turbulente liv ellermentale svingninger; mange flytninger og skoleskift m.m. Det er én blandtflere hensigter med anbringelsen at bringe så megen stabilitet og forudsi-gelighed ind i barnets liv, at det får kræfter til at udvikle sig gunstigt.
Alligevel bliver dette for en del af de anbragte børn ikke en rea-litet.1 Det er dokumenteret i en række lande, at høje andele af de anbragtebørn oplever flere skift i deres placering, en mindre gruppe kan direktesiges at “drive rundt” i anbringelseslandskabet og undervejs opleve at stortantal skiftende placeringer. Der er entydig dokumentation for ustabiliteteni nordiske2 og i engelske,3 amerikanske4 og australske5 undersøgelser. Uan-
1. Der henvises til Jackson & Thomas (1999) for en forskningsoversigt om ustabilitet i anbringelser.2. For eksempel Backe-Hansen (1982), Bonnier & Kälvesten (1990) og Egelund, Hestbæk & An-
dersen (2004).3. For eksempel Rowe, Hundleby & Garnett (1989).4. For eksempel Festinger (1983), James (2004) og Staff & Fein (1995).
I N D L E D N I N G 9
JOBNAME: No Job Name PAGE: 10 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
set geografisk placering ser børneforsorgen således ud til at have betydeligevanskeligheder med at skabe den stabilitet, der er tilsigtet, når staten over-tager forældreskabet.
Til dette billede skal føjes, at hjemgivelse fra anbringelse hellerikke garanterer barnet en stabil fremtid. Flere undersøgelser dokumente-rer, at mange hjemgivne børn kommer hjem til forhold, der har en højsandsynlighed for at medføre genanbringelser (Barth & Berry, 1987; Bie-hal, 1995; Courtney, 1995; Farmer, 1993, 1996; Farmer & Parker, 1991;Wells & Guo, 1999; Wulczyn, 2004). For unges vedkommende kan hjem-komst til uforandret problematiske forhold betyde, at de i en ung alder irealiteten tvinges til at flytte for sig selv og havner i en yderst sårbarsituation uden støtte fra noget voksenmiljø (Lindén, 1998).
Man kan konstatere, at hensigten om at skabe stabilitet og kon-tinuitet for børn og unge, hvis opvækstforhold er så undergennemsnitlige,at de ikke kan forblive hjemme, for mange børns vedkommende ikkerealiseres. Et turbulent anbringelsesforløb er ikke en beklagelig undtagelse,det er et massefænomen i anbringelsespraksis, der tilsyneladende forekom-mer uanset den geografiske kontekst. Risikoen for ustabilitet ser ud til atvære et grundvilkår for børn, hvis forældrehjem ikke anses for stabilt noktil at kunne støtte deres udvikling. Dette understreges også i nogle af derelativt få undersøgelser, hvor børnene selv gives en stemme og kan beretteom deres magtesløshed over for at blive flyttet ofte og uden at blive spurgttil råds (Sinclair, Wilson & Gibbs, 2001).
Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) peger i forbin-delse med ustabiliteten på det mytiske i den udbredte forestilling (eller detnormative krav til praksis) om, at socialt arbejde agerer systematisk efterformlen: grundig undersøgelse, der fører til vurdering/diagnose, der igenfører til præcisering af mål for indsatsen, der endelig fører til valg af enindsats/metode, der har verificeret sandsynlighed for at realisere målene.Forestillingen om det systematiske arbejde ligger også indlejret i nogle afbørneforsorgens arbejdsredskaber, for eksempel i handleplanen, som haren sådan rationalitet i arbejdsgangen som formål. Ustabiliteten i anbrin-gelserne vidner imidlertid om, at det kan være mindre rationelle processer,der kendetegner anbringelsesområdet. James (2004) har i en amerikanskundersøgelse fulgt de mange skift i 580 anbragte børns placeringer ogkommer til det resultat, at 70 pct. af alle skiftene har, hvad hun kalder
5. Delfabbro, Barber & Cooper (2001).
10 I N D L E D N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 11 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
“system- eller politikrelaterede” årsager. Sådanne årsager kan være lukningaf anbringelsessteder; finansieringsproblemer, der fører til politisk fokus påambulante indgreb frem for på anbringelse; mangel på anbringelsesstedermed den følge, at børn først placeres på et ikke hensigtsmæssigt sted ogsenere flyttes m.v. Næsten samtlige børn (94 pct.) i undersøgelsen havdeoplevet mindst ét skift, der var begrundet i systemiske og politiske forhold.Indlejret i systemet foregår altså politiske og administrative processer, derkan bidrage til relativt turbulente anbringelsesforløb. 8 pct. af de reste-rende skift var begrundet i forhold i plejefamilierne (skilsmisser, sygdomm.v.), 2 pct. i de biologiske forældres forhold (for eksempel ønske om etgeografisk nærmere anbringelsessted) og 20 pct. i børnenes adfærdsvan-skeligheder, der havde en så alvorlig karakter, at de ikke kunne håndterespå de steder, børnene blev placeret.
At ustabilitet i børns anbringelsesforløb er et hyppigt forekom-mende fænomen, svækker virksomhedens legitimitet. I nogle tilfælde kanskift i anbringelsessteder naturligvis være både velbegrundede og planlagte.Et oplagt eksempel herpå kan være anbringelse af små, skadede børn tilobservation på en specialiseret institution med henblik på identificering afdet egnede, permanente anbringelsessted til barnet. Også i andre tilfældekan skift være velbegrundede, om end måske mindre planlagte, for eks-empel når man tager konsekvensen af, at et barn var fejlplaceret i førsteomgang. Der er grund til at være opmærksom på, at ikke alle skift kankarakteriseres som negative. Den høje grad af ustabilitet for store grupperaf anbragte børn kan imidlertid ikke alene forklares med velbegrundedeog/eller planlagte skift.
Mest problematisk for legitimiteten i det generelt ustabile billedeforekommer egentlige sammenbrud i anbringelserne. Der er her tale om,at anbringelsen – som regel kort tid efter, at den er besluttet og effektueret– ophører uplanlagt, enten fordi barnet/den unge ikke vil forblive på detanviste anbringelsessted, eller fordi anbringelsesstedet ikke vil beholde etbarn/en ung med pågældendes problemprofil eller af andre grunde må giveop. I disse tilfælde er der tale om, at forsorgen simpelthen ikke kan gen-nemføres, til trods for at beslutningen om nødvendigheden heraf er frisk.Barn eller anbringelsessted har enten ikke vidst, hvad de gik ind til, elleranbringelsesstedet har ikke haft den kompetence, som barnets konflikterhar krævet. Ikke blot har man i disse tilfælde truffet en myndighedsbe-slutning, som er uigennemførlig, men sammenbruddet i sig selv har ne-gative konsekvenser for barnet/den unge (Baxter, 1988; Berridge, 1997;Berridge & Cleaver, 1987; Festinger, 1983), for plejeforældrene (Aldgate
I N D L E D N I N G 11
JOBNAME: No Job Name PAGE: 12 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
& Hawley, 1986a; Farmer, Lipscombe & Moyers, 2005; Fisher, Gibbs,Sinclair & Wilson, 2000; Wilson, Sinclair & Gibbs, 2000), der finder dettraumatisk ikke at kunne gennemføre plejen og på det grundlag eventueltovervejer at ophøre som plejeforældre, og for forvaltningen, der skal prøveat råde bod på skaden med et sværere udgangspunkt end oprindeligt.
DEFINITION AF SAMMENBRUD IANBRINGELSER
Selve den betegnelse, der anvendes for sammenbrud, varierer i forskelligestudier (Minty, 1999; Rowe, 1987). I engelsksprogede undersøgelser an-vendes betegnelsen sammenbrud (“breakdown”) hyppigst, men ofte fore-kommende alternativer er afslutning (“termination”), fallit (“failure”) ellerafbrydelse (“disruption”) (Rowe, 1987). Diskussionen om, hvilken beteg-nelse der er mest hensigtsmæssig, har været drevet af den negative klang,de fleste af disse betegnelser har. Forsøget på at finde betegnelser med mereneutral klang skyldes konstateringen af, at ikke alle skift i et anbringelses-forløb kan opfattes som negative. Her anvendes imidlertid betegnelsensammenbrud, idet der oftest vil være tale om, at anbringelserne havarererpå en måde, som i det mindste nogle af aktørerne ikke opfatter somønskværdig.
Definitionen i Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermarks (2001)svenske undersøgelse danner udgangspunkt for definitionen af sammen-brud i denne forskningsgennemgang, idet undersøgelsen er den indtil nustørste i de nordiske lande om sammenbrud i anbringelser. Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermark (ibid.: 65) opererer med en overkategori:skift af omsorgsmiljø, der omfatter alle flytninger mellem voksne omsorgs-personer, uanset om det er flytninger mellem anbringelsessteder, hjemgi-velser eller flytning til selvstændig bolig fra en anbringelse. Skift af om-sorgsmiljøer angiver den samlede grad af stabilitet eller ustabilitet i et barnsforløb, herunder anbringelsesforløb.
Omplaceringer vedrører alle skift inden for anbringelsessystemet,for eksempel det før nævnte skift mellem et observationshjem for små børnog en familiepleje. Sammenbrud udgør en delmængde af skift i omsorgs-miljøer. Sammenbrud kan både betyde, at barnet skifter til et omsorgs-miljø uden for anbringelsessystemet ved for eksempel reelt at udgå afforsorg, flytte hjem, til kammerater, til egen bolig eller til hjemløshed.Sammenbrud kan også betyde omplacering til et andet anbringelsessted
12 I N D L E D N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 13 SESS: 11 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
inden for anbringelsessystemet og har derfor en klar overlappende flade tilomplaceringer.
Sallnäs, Vinnerljung & Kyhle-Westermark (2004) og Vinnerl-jung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001: 67, min oversættelse) fastlæg-ger tre definitioner på sammenbrud: tydelige sammenbrud, de definitions-mæssigt tvivlsomme sammenbrud og mistænkte sammenbrud.
Definitionen på tydelige sammenbrud er, “at en placering i døgn-pleje afsluttes pludseligt og uplanlagt.” Det uplanlagte refererer til, at detikke indgik i den besluttende myndigheds handleplan, at anbringelsenskulle afbrydes. Initiativtagere til et sådant pludseligt og uplanlagt sam-menbrud kan være børnene/de unge. Det er ofte barnet/den unge, der gårsin vej – så at sige stemmer med fødderne – og ikke mere vil være påanbringelsesstedet (ibid.; Courtney & Barth, 1996; James, 2004; Wade,Biehal, Clayden & Stein, 1998). Det kan også være anbringelsesstedet –hyppigst er plejeforældre undersøgt – der ikke finder, at de kan magtebarnets/den unges eventuelt destruktive adfærdsmønstre. Og det kan væreforvaltningen, der ser i øjnene, at placeringen var fejlagtig, og beslutter sigfor at afbryde den. I alle disse tilfælde er der tale om sammenbrud; hvemder er initiativtager er ikke centralt for definitionen.
De definitionsmæssigt tvivlsomme sammenbrud udgøres af de til-fælde, hvor et barn eller en ung anbringes med samtykke, men forældre-myndighedsindehaveren tilbagekalder samtykket ude af trit med forvalt-
Figur 1.
Skift af omsorgsmiljø
Sammenbrud
Omplaceringer
I N D L E D N I N G 13
JOBNAME: No Job Name PAGE: 14 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
ningens forventninger og planlægning. Det samme kunne gælde en ung på15 år eller derover, der som part i sagen selv tilbagekalder et samtykke.
De mistænkte sammenbrud er dem, hvor man ser tydelige tegn på,at der er tale om en havareret placering, selvom det af journalen fremtræ-der, som om forvaltning og anbringelsessted blot i mindelighed er blevetenige om at forsøge en anden placering, som måske kunne tjene barnetbedre.
Her anvendes en definition, der ligner den ovennævnte definitionpå tydelige sammenbrud:
Ved sammenbrud af en anbringelse forstås, at placeringen idøgnanbringelse af et barn eller en ung afsluttes uplanlagt påenten barnets/den unges, forældrenes, anbringelsesstedets eller for-valtningens foranledning.
Uplanlagt refererer også her til forvaltningens planforestillinger, som deofte vil være nedfældet i en handleplan. Ordet “pludseligt” i Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermarks (ibid.) definition er udeladt af denne defi-nition. Det skyldes, at sammenbruddet måske nok manifesterer sig plud-seligt, men ikke nødvendigvis er en proces uden forløbere eller tidligerefaresignaler. En række undersøgelser dokumenterer, at sammenbrud sand-synligvis er et slutresultat af komplekse processer over tid (Aldgate &Hawley, 1886a og b; Berridge 1997; Berridge & Cleaver, 1987; Proch &Taber, 1987).
Det medtages i definitionen, at sammenbrud kan finde sted påforældrenes foranledning, idet de ved deres interventioner i og holdningertil plejeforholdet kan gøre situationen så problematisk, at enten barneteller anbringelsesstedet opgiver at gennemføre plejen. Der er ifølge en delundersøgelser dog sjældent tale om dette (Backe-Hansen, 1982; Berridge& Cleaver, 1987; Cliffe & Berridge, 1991; Jackson & Thomas, 1999;James, 2004; Lowe, 1995; Stone & Stone, 1983).6 Det betragtes imidler-tid ikke som et sammenbrud på forældrenes foranledning, hvis plejefor-holdet ophører, alene fordi de tilbagetrækker samtykket til en frivilliganbringelse.
6. Nogle undersøgelser dokumenterer endog, at kontakt med biologiske forældre er sammenbruds-forebyggende (for eksempel Berridge & Cleaver, 1987; Millham, Bullock & Haak, 1986), hvilketdog ifølge andre forskere ikke er tilstrækkelig entydigt dokumenteret (Quinton, Rushton, Dance& Mayes, 1997).
14 I N D L E D N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 15 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Vi udelader i vor definition de “definitionsmæssigt tvivlsommesammenbrud” med den begrundelse, at en frivillig anbringelse efter lovennetop er frivillig, både for forældre og for børn på 15 år og derover. Selvomen tilbagetrækning af et samtykke ikke altid er til barnets bedste, og til-bagetrækningen af samtykket ikke følger forvaltningens planer, er det afformelle og etiske grunde problematisk at karakterisere en sådan situationsom et sammenbrud. Man ville højst kunne opfatte situationen som etsammenbrud i forvaltningens forestillinger om, at samtykket havde enstørre permanens, end det viste sig at være tilfældet.7
ER SAMMENBRUD ET GODT UDFALDSMÅLVED BEDØMMELSE AF ANBRINGELSERSEFFEKTER?
En del forskere8 diskuterer, at sammenbrud er et tyndt eller groft udfalds-mål, når anbringelse uden for hjemmet er på tale. Sammenbrud omtalesofte i engelsksproget forskning som et “service outcome”, hvilket lidt fritkan oversættes til et administrativt udfaldsmål. I sig selv siger det ikke såmeget om, hvorvidt anbringelsen har været udviklingsfremmende for bar-net eller den unge. Man kan paradoksalt forestille sig, at en sammenbrudtanbringelse alligevel har kunnet yde bidrag til en positiv udvikling forbarnet før sammenbruddet, og endog at sammenbruddet i sig selv kanhave haft positive momenter for barnet. Ofte vælges sammenbrud somudfaldsmål, selvom det kun repræsenterer ét blandt mulige relevante ud-faldsmål, af delvist pragmatiske og ressourcemæssige grunde. Det er etganske andet og mere omfattende dataindsamlingsbatteri, herunder noglegange egentlig kliniske test og bedømmelser, der skal til, hvis man præcistskal skønne over de unges udviklingsmæssige udfald.
I nogle undersøgelser søger forskerne dog også at indkredse meresubstantielle udfaldsmål, der specifikt handler om børnenes udvikling påen række vigtige variable. Af og til gøres dette lidt mere overordnet ved atlade aktørerne (for eksempel sagsbehandlerne) vurdere, om de nødvendigemål for anbringelsen var opnået, da sammenbruddet fandt sted (for eks-empel Rowe, Hundleby & Garnett, 1989). I andre undersøgelser bedøm-
7. Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) diskuterer også denne problemstilling.8. For eksempel Minty (1999), Rowe (1987) og Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle Westermark (2001).
I N D L E D N I N G 15
JOBNAME: No Job Name PAGE: 16 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
mes det, om barnets konflikter er reduceret (for eksempel Rushton &Dance, 2004). I atter andre undersøgelser foretages der mere eller mindresofistikerede kliniske test med henblik på at vurdere barnets psykologiske,sociale eller kognitive udvikling (for eksempel Fanshel & Shinn, 1978;Newton, Litrownik & Landswerk, 2000; Quinton, Rushton, Dance &Mayes, 1998; Rushton, 2004; Selwyn & Quinton, 2004).
I denne forskningsgennemgang er det dog det administrative ud-faldsmål, sammenbrud, der er i fokus. I sig selv er det et væsentligt pro-blem, at anbringelser, der har været anset for nødvendige, ikke kan gen-nemføres. Det er også et havari i den forstand, at sammenbrud som nævntkan få alvorlige konsekvenser for alle parter, som gør det sværere at findenye holdbare løsninger for de i forvejen udsatte børn og unge.
PROBLEMER VED SAMMENLIGNING AFUNDERSØGELSER OM SAMMENBRUD
Der knytter sig en række problemer til sammenligning af resultaterne ieksisterende empiriske undersøgelser om sammenbrud i anbringelser, sommå tages i betragtning ved vurdering og sammenligning af resultaterne.
v Der er en stor tidsmæssig spredning i undersøgelser, der på den ene elleranden måde har sammenbrud som tema, fra en første bølge i 60’erneog begyndelsen af 70’erne (George, 1970; Parker, 1966; Trasler, 1960)til nyere undersøgelser fra 80’ernes slutning og derefter (Barner, Del-fabbro & Cooper, 2001; Berridge & Cleaver, 1987; Fenyo, Knapp, &Baines, 1989; Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn, 1991; Jönsson,1995; Lipscombe, Moyers & Farmer, 2004; Millham, Bullock, Rosie& Haak, 1986; Quinton, Rushton, Dance & Mayes, 1998; Rowe,Hundleby & Garnett, 1989; Rushton & Dance, 2004; Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001). I denne lange periode har bådeanbringelseslandskabet og børnenes problemprofil forandret sig. I dentidlige fase var anbringelseslandskabet mindre varieret, anbringelseforegik overvejende i almindelig familiepleje, og der var en del anbrin-gelser, som havde karakter af pseudoadoptioner i lange plejeforhold, afsmå børn uden åbenbare selvstændige vanskeligheder (Rowe, 1987). Idag er anbringelseslandskabet uhyre varieret. Der er store og små in-stitutioner for stærkt varierende målgrupper og aldre. Plejefamilier erikke mere en entydig foranstaltning. Slægtspleje vinder frem, nogle
16 I N D L E D N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 17 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
plejefamilier er “almindelige familier”, mens andre er højt specialise-rede og professionaliserede, atter andre udgør en hybrid mellem an-bringelse og forebyggende foranstaltning i form af aflastningsfamilier.Også opholdsstedslandskabet er mangfoldigt med større og små en-heder, der også er specialiserede i vidt forskellige aldre og målgrupper.Klientellet er i vidt omfang også et andet. Anbringelser er i højere gradved at blive et teenagefænomen, og der er ofte tale om unge medantisociale adfærdsformer, der ligger langt fra fortidens “almindeligebørn”.
v Rowe (1987) peger desuden på samme sprogbrug for forskellige fænome-ner på tværs af landegrænser. Som eksempel nævnes, at amerikanskeforskere ofte bruger “foster care” som et overbegreb for al anbringelse,mens det i andre engelsktalende lande er forbeholdt familiepleje.
v Langt de fleste undersøgelser omhandler familiepleje, få drejer sig udeluk-kende om institutionsanbringelse. Nogle omfatter både anbringelse ifamiliepleje og på institution.9 Undersøgelser af familiepleje, som do-minerer, vedrører først og fremmest langtidsanbringelser, og der er pådenne baggrund betydeligt mindre viden om sammenbrudsfrekvenserog -årsager i korttidsanbringelser, som udgør en stor del af anbringel-seslandskabet. I undersøgelser, der både omfatter familiepleje og insti-tution, skelnes der ikke altid distinkt mellem disse to anbringelsesfor-mer. Resultaterne gengives under ét, selvom både sammenbrudsfre-kvenserne og årsagerne til sammenbrud kan være forskellige.
v Der er også betydelig forskel på forskellige undersøgelsers definition afsammenbrud.10 Nogle fokuserer på, hvilke aktører der bidrager til sam-menbruddet. I en del definitioner indgår for eksempel ikke de sam-menbrud, der er forårsaget af forvaltningens beslutning. Andre11 in-kluderer i deres definition, at anbringelsen skal have haft en vis varig-hed, for at man overhovedet kan tale om sammenbrud, hvilket favo-riserer en kortlægning af sammenbrud i de længerevarendeanbringelser. Mange inddrager det uplanmæssige i sammenbrudsdefi-
9. Det gælder for eksempel Thorpe (1988) og Vinnerljung, Salnäss & Kyhle Westermark (2001).10. For en skematisk oversigt over uensartetheden i definitioner, se Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-
Westermark (2001:69).11. Courtney & Barth (1996), George, (1966); Parker (1966), Rubin, Alessandri, Feudtner, Mandell,
Localio & Hadley (2004), Stone & Stone (1983), Strijker, Zandberg & van der Meulen (2005),Taussig, Clyman & Landsverk (2001).
I N D L E D N I N G 17
JOBNAME: No Job Name PAGE: 18 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
nitionen, således at sammenbrud knyttes til, at den anbringende myn-dighed ikke har planlagt, at anbringelsen skal ophøre.12 Det er klart, atman med forskellige definitioner af sammenbrud i realiteten målerforskellige fænomener.
v Til dette kommer, at en del studier overhovedet ikke klart definerer,hvad de beskæftiger sig med. Det kan af og til være vanskeligt at iden-tificere, om en undersøgelse har fokus på fænomenet ustabilitet i an-bringelsen eller sammenbrud i anbringelsen.
v Ydermere er der store metodologiske variationer i de gennemførte un-dersøgelser og metodologiske problemer i en del af undersøgelserne, li-gesom udvalgsstørrelserne spænder fra få individer til hele kohorter.Blandt de metodologiske problemer er udvalgenes repræsentativitet.Tværsnitsstudier, der retrospektivt undersøger anbringelsesforløb forden population af børn, der er anbragt for eksempel på en given dagi året, har en tendens til at overrapportere sammenbrudsfrekvensen,fordi børn, der har været anbragt længerevarende, har en højere sand-synlighed for at indgå i sådanne undersøgelser. Dette får som konse-kvens, at børn, der har oplevet flest placeringer, bliver overrepræsen-terede i tværsnitsstudier, simpelthen fordi antallet af placeringer har enpositiv sammenhæng med anbringelsens varighed (Usher, Randolph& Gogan, 1999:24). Repræsentativiteten i studier, der forfølger enlongitudinel strategi, kan også være tvivlsom, fordi udvalgene begræn-ses ved, at forskerne vælger at udelukke korte placeringer.13 Dervedskabes i højere grad et billede af, at ustabilitet i placeringerne er nor-men, end det ville have været tilfældet, hvis kortvarige anbringelser varblevet inkluderet i undersøgelsen.14 Det samme kan være tilfældet iundersøgelser, der fokuserer på højrisikogrupper blandt de anbragte,herunder børn der tidligere har oplevet sammenbrud i anbringelserne.En yderligere metodologisk svaghed i nogle studier er den manglendestatistiske sofistikation. I en del undersøgelser foretages således kunsimple bivariate analyser af data (Fenyo, Knapp & Baines, 1989:320).
12. Backe-Hansen (1982), Proch & Taber (1985), Sallnäs, Vinnerljung & Kyhle-Westermark, (2004),Stone & Stone (1983), Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001).
13. Thorpe (1988), der følger nyanbragtes forløb gennem 1 år, dokumenterer, at 48 pct. af børnene eranbragt under 6 uger, mens anbringelsen for 19 pct. af børnenes vedkommende ophører mellem17 og 52 uger efter, at barnet er anbragt. 33 pct. er anbragt ud over 1 år.
14. Betydningen af at sondre mellem korte og lange anbringelser belyses eksemplarisk i Berridge &Cleavers (1987) klassiske undersøgelse, der dokumenterer, at såvel sammenbrudsfrekvenser somårsager til sammenbrud er forskellige, når man analyserer korte og lange anbringelser hver for sig.
18 I N D L E D N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 19 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
v Der er både sammenbrudsstudier, der vedrører anbringelse, og studier,der omhandler adoption. I nogle undersøgelser studeres sammenbrudfor begge grupper af børn, der er placeret gennem samme myndighed.I de angelsaksiske lande anvendes adoption i vid udstrækning som etmiddel til at skabe permanens for børn, om hvem man forventer, at deskal være anbragt en stor del af deres barndom. I sammenbrudsun-dersøgelser vedrørende adoption studeres sammenbrudsfrekvenser og-årsager i perioden mellem barnets placering i den kommende adop-tivfamilie og adoptionens legalisering. Det er ikke uden videre sikkert,at resultater fra adoptionsstudier kan kaste lys over sammenbrud ianbringelser, fordi de to grupper af børn og plejemiljøer fra starten kanhave forskellige karakteristika. Alligevel kan det have en interesse atanalysere resultaterne af adoptionsstudier, fordi børn, der adopteresrespektive anbringes langvarigt gennem børneforsorgen, har det lig-hedstræk, at de rekrutteres fra forældrehjem, der psykosocialt er sådårligt stillede, at barnet i realiteten forventes at være anbragt barn-dommen ud.
Ovenstående forhold betyder, at det er vanskeligt at sammenligne forskel-lige undersøgelsers resultater, hvilket man må have in mente ved gennem-gangen af undersøgelsernes resultater nedenfor.
INKLUSIONSKRITERIER FOR STUDIER IDENNE FORSKNINGSOVERSIGT
Som grundlag for denne forskningsgennemgang er der foretaget en litte-ratursøgning ved hjælp af kombinationer af søgeordene breakdown, dis-ruption, care, placements, children og youth på baserne CSA, Ebsco, GoogleScholar og SwetsWise samt ved gennemgang af referencer i alle publika-tioner, der er fundet.15
Alle fundne undersøgelser om sammenbrud i anbringelser er med-taget, uanset anbringelsernes varighed, anbringelsesformen og de anbragtebørns alder og problembillede. Der er også medtaget undersøgelser, der i
15. De fundne hits er desuden checket mod alle titler registreret under nøgleordet stabilitet/ustabiliteti anbringelser i en tidligere systematisk litteratursøgning til en forskningsoversigt om anbringelseruden for hjemmet (Egelund & Hestbæk, 2003).
I N D L E D N I N G 19
JOBNAME: No Job Name PAGE: 20 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
samme undersøgelse belyser sammenbrud i både anbringelser og adopti-oner. Der er ikke helt få af disse undersøgelser, idet man i de lande, hvortvangsadoption er almindelig, har studeret børnepopulationer, der forven-tes at skulle være permanent anbragt, hvoraf nogle er endt med at bliveadopteret, andre er blevet langvarigt anbragt uden for hjemmet. Derimodhar vi udeladt de undersøgelser, der alene omhandler sammenbrud i adop-tioner i perioden før adoptionens endelige legalisering. Disse undersøgel-ser medtages kun for oversigtens skyld i bilag 1, men deres resultaterindgår ikke i denne forskningsgennemgang.
Der er i udskillelsen af undersøgelser ikke indgået metodologiskekriterier, dvs. at alle undersøgelser er medtaget uanset anvendt metodologi.Dog vil der i præsentationen af sammenbrudsforskningens resultater blivelagt særlig vægt på resultaterne fra longitudinelle undersøgelser, idet deanses for bedst egnede til at analysere sammenbrudsfænomenet.
UNDERSØGELSER OM SAMMENBRUD
Nedenfor præsenteres internationale resultater om:
v Sammenbrudsfrekvenser for forskellige aldersgrupper og typer af an-bringelser
v Faktorer, der øger eller mindsker risikoen for sammenbrudv Tidspunktet for sammenbrud i anbringelsernev Konsekvenser af sammenbrud for de involverede parter.
En samlet oversigt over de undersøgelser og forskningsoversigter, der påforskellig vis omhandler sammenbrud i anbringelser, fremgår af bilag 1.16
16. I dette bilag er ikke medtaget kvalitative studier. Der er i bilaget kun angivet undersøgelser, derenten udelukkende eller delvis bearbejder data statistisk. I litteratursøgningen er imidlertid ogsåidentificeret kvalitative undersøgelser, der vil blive omtalt, hvor dette er relevant.
20 I N D L E D N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 21 SESS: 8 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
KAPITEL 2
SAMMENBRUDSFREKVENSER
Ved præsentationen af sammenbrudsfrekvenser medtages kun longitudi-nelle studier, der følger børnene fra anbringelsestidspunktet og prospektivtfremad i deres anbringelsesforløb. Som nævnt tenderer tværsnitsstudier tilat underrepræsentere korttidsanbringelser og dermed at overrapporteresammenbrudsfrekvenser. For at eliminere denne metodologiske forskelpræsenteres således kun resultater baseret på longitudinelle data. Det skaldog bemærkes, at de medtagne longitudinelle studier er forskellige i andrehenseender, som kan påvirke sammenbrudsfrekvensen. De er forskellige ideres definition af sammenbrud, de har forskellige opfølgningstider, ognogle af undersøgelserne begrænser deres udvalg (for eksempel til anbrin-gelser af børn med særlige behov) på en måde, der også må formodes atforøge sammenbrudsfrekvensen.
Skemaet giver et kaleidoskopisk indtryk af forekomsten af sam-menbrud i anbringelser af børn i forskellige aldre. Der er en spredning isammenbrudsraten fra 60 pct. (George, 1970) til 5 pct. (Quinton,Rushton, Dance & Mayes, 1998).
Ser man på den undersøgelse, hvor sammenbrudsfrekvensen er lav(5 pct.), er der tale om et mindre studie af adoption og langvarig familie-pleje (Quinton, Rushton, Dance & Mayes, 1998), der har en relativt kortopfølgningsperiode (1 år), og forfatterne gør det klart, at der ud over de 5pct. er 23 pct. af børnene, hvis plejeforældre mener, at plejeforholdet gårdårligt.
S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R 21
JOBNAME: No Job Name PAGE: 22 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a1.
Ove
rsig
tov
ersa
mm
enbr
udsf
rekv
ense
ril
ongi
tudi
nelle
stud
ier
–bø
rnif
orsk
ellig
eal
dre.
Und
ersø
gel
seU
dva
lgss
tørr
else
Anb
ring
else
sfo
rmO
pfø
lgni
ngs-
vari
ghe
dS
amm
enb
rud
s-fr
ekve
nser
Dat
agru
ndla
g
Bar
ber
,D
elfa
bb
ro&
Co
op
er,
20
01
;B
arb
er&
Del
fab
bro
,2
00
2;
Del
fab
bro
&B
arb
er,
20
04
;D
elfa
bb
ro,
Bar
-b
er&
Co
op
er,
20
00
og
20
01
.A
ustr
alie
n
23
5(4
-17
år)
Fam
iliep
leje
3år
Ikke
rele
vant
1R
egis
tre
og
inte
rvie
wm
edso
cial
arb
ejd
ere.
Test
ning
afb
ørn
ene.
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
.U
K3
72
(alle
ald
re)
Fors
kelli
ge
typ
erfa
mi-
liep
leje
:1
)la
ngva
rig
e,2
2)
kort
vari
ge,
3
3)
mid
terg
rup
pen
4
Op
til5
årLa
ngva
rig
ean
bri
ngel
-se
r:4
0p
ct.
Ko
rtva
rig
ean
bri
ngel
-se
r:1
0p
ct.5
Mid
terg
rup
pen
:2
1p
ct.
Jour
nale
r.In
terv
iew
med
enm
ind
reg
rup
pe
afud
valg
et.
Cau
tley,
19
80
.U
SA
115
(6-1
2år
)Fa
mili
eple
je1
8m
åned
er3
4p
ct.
Sp
ørg
eske
ma
tilo
gin
terv
iew
med
ple
jefo
ræld
reo
gsa
gs-
beh
and
lere
Clif
fe&
Ber
rid
ge,
19
91
.U
K2
56
6(5
åro
gd
ero
ver)
Inst
itutio
nsan
bri
ngel
se1
5m
åned
er3
8p
ct.
Sp
ørg
eske
mae
rtil
sag
sbeh
and
-le
re
Fein
&M
aluc
cio
,1
98
4.
US
A1
87
7(u
nder
14
år)
Lang
vari
gfa
mili
eple
je6
mån
eder
22
pct
.In
terv
iew
med
foræ
ldre
og
ple
jefo
ræld
reo
gjo
urna
ler.
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
s-fo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1.
UK
1.1
65
(alle
ald
re)
Ad
op
tion
og
lang
vari
gfa
mili
eple
je6
½år
21
pct
.S
pø
rges
kem
aer
Geo
rge,
19
70
.U
K1
28
(und
er1
3år
)La
ngva
rig
fam
iliep
leje
5år
60
pct
.Jo
urna
ler
Jöns
son,
19
95
.S
veri
ge
14
1(y
ngre
end
17
år)
Fam
iliep
leje
5år
44
pct
.Jo
urna
ler
22 S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 23 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Kal
land
&S
inkk
one
n,2
00
1.
Finl
and
24
3(a
lleal
dre
)La
ngva
rig
fam
iliep
leje
Gen
nem
snitl
igt
4år
og
2m
åned
er11
pct
.S
pø
rges
kem
aer
tilsa
gsb
ehan
d-
lere
og
jour
nale
r
Kel
ly,
19
95
.N
ord
irla
nd1
9(4
-11
år)
Lang
vari
gfa
mili
eple
je2
år2
6p
ct.
Inte
rvie
wm
edp
leje
mø
dre
Ken
dri
ck,
20
00
.S
kot-
land
20
1b
ørn
og
41
2p
la-
ceri
nger
(alle
ald
re)
Fam
iliep
leje
Inst
itutio
nsan
bri
ngel
se1
årFa
mili
eple
je:
19
pct
.In
stitu
tion:
20
pct
.In
terv
iew
med
sag
sbeh
and
lere
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
-si
e&
Haa
k,1
98
6.
UK
45
0(0
-16
år)
Fam
iliep
leje
Inst
itutio
nsan
bri
ngel
se“I
ndep
end
ent
livin
g”8
2år
Fam
iliep
leje
(ikke
slæ
gt)
:3
4p
ct.
Slæ
gts
anb
ring
else
:6
pct
.In
stitu
tion:
16
pct
.“I
ndep
end
ent
livin
g”:
28
pct
.
Inte
rvie
wm
edsa
gsb
ehan
dle
re
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
.U
SA
41
5(2
-17
år)
Fam
iliep
leje
18
mån
eder
Ikke
rele
vant
9In
terv
iew
(her
und
erC
BC
L)m
edfo
ræld
reel
ler
ple
jefo
ræld
re.
Jour
nale
r
Par
ker,
19
66
.U
K2
09
(und
er1
3år
)La
ngva
rig
fam
iliep
leje
5år
48
pct
.10
Jour
nale
r
Qui
nto
n,R
usht
on,
Dan
ce&
May
es,
19
98
.U
K
61
(4-9
år)
Ad
op
tion
og
lang
vari
gfa
mili
eple
jeaf
“sp
ecia
lne
eds”
-bø
rn
1år
5p
ct.1
1In
terv
iew
med
foræ
ldre
,p
leje
-fo
ræld
reo
gsa
gsb
ehan
dle
re.
Test
ning
afb
ørn
ene.
Sp
ørg
e-sk
emae
rtil
foræ
ldre
og
lære
re
Rus
hto
n&
Dan
ce,
20
04
.U
K1
33
(5-1
1år
)La
ngva
rig
fam
iliep
leje
og
ado
ptio
n5
år2
5p
ct.1
2In
terv
iew
med
og
spø
rges
ke-
mae
rtil
ple
je-/
ado
ptiv
foræ
ldre
Sin
clai
r&
Wils
on,
20
03
.U
K3
85
(4år
og
der
ove
r)Fa
mili
eple
je1
4m
åned
er2
1p
ct.
Sp
ørg
eske
mae
r(h
erun
der
SD
Q)
tilp
leje
foræ
ldre
,sa
gsb
ehan
d-
lere
og
kura
tore
r
S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R 23
JOBNAME: No Job Name PAGE: 24 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Sku
se,
Mac
do
nald
&W
ard
,2
00
1.
UK
20
8(a
lleal
dre
)Fa
mili
eple
jeo
gin
stitu
-tio
nsan
bri
ngel
se3
åro
g5
mån
e-d
er(u
nder
søg
el-
sen
erig
ang
væ-
rend
e)
15
pct
.Jo
urna
lop
lysn
ing
ero
gin
terv
iew
med
bø
rn,
hvis
anb
ring
else
eraf
slut
tet
Sto
ne&
Sto
ne,
19
83
.U
SA
64
(3½
åro
gd
ero
ver)
Fam
iliep
leje
1½
år4
9p
ct.
Jour
nale
r
Str
ijker
,Z
and
ber
g&
van
der
Meu
len,
20
05
.H
olla
nd
91
(alle
ald
re)
Fam
iliep
leje
1½
år1
2p
ct.1
3In
terv
iew
(inkl
usiv
eC
BC
L)m
edp
leje
foræ
ldre
og
jour
nale
r
1.Id
enne
unde
rsøg
else
defin
eres
sam
men
brud
ande
rlede
sen
dia
ndre
stud
ier.
Ove
rbeg
rebe
ter“
stab
ilitet
”ia
nbrin
gels
er,h
vilk
etde
finer
esso
m,a
tbar
netk
unha
rhaf
tét
anbr
inge
lses
sted
inde
nfo
rde
førs
te4
mån
eder
afan
brin
gels
en.D
etgæ
lder
47pc
t.53
pct.
afbø
rnen
eha
rhaf
ten
“ust
abil”
anbr
inge
lse,
dvs.
atde
ianb
ringe
lsen
sfø
rste
4m
åned
erha
rge
nnem
løbe
tto
elle
rfle
repl
acer
inge
r.S
kifte
nefo
rdi
sse
53pc
t.af
børn
ene
kan
være
forå
rsag
etaf
både
sam
men
brud
ivor
fors
tand
elle
raf
flytn
inge
r,fo
rdid
etfo
rudg
åend
ean
brin
gels
esst
edik
kevi
ste
sig
hens
igts
mæ
ssig
t.2.
Forv
ente
tva
righe
d3
årog
dero
ver.
3.Fo
rven
tet
varig
hed
højs
t18
uger
.4.
Forv
ente
tvar
ighe
dm
elle
m18
mån
eder
og3
år.D
enne
type
anbr
inge
lser
har
ofte
kara
kter
af“s
peci
alfa
mily
plac
emen
ts”,
dvs.
mer
eel
ler
min
dre
prof
essi
onal
iser
etfa
milie
plej
efo
rst
ørre
ogst
ore
børn
med
særli
gepr
oble
mpr
ofile
r,de
rkr
æve
ren
mer
epr
ofes
sion
elbe
hand
ling.
5.D
e10
pct.
vedr
ører
kun
dean
brin
gels
er,
der
var
brud
tsa
mm
enin
den
for
defo
rven
tede
førs
te18
uger
.Im
idle
rtid
var
ende
lafb
ørne
nepl
acer
etlæ
nger
etid
end
forv
ente
t,hv
ilket
med
føre
r,at
for
sam
tlige
børn
,som
forv
ente
des
anbr
agt
kort
varig
t,er
sam
men
brud
sfre
kven
sen
19pc
t.6.
Afd
isse
erde
tku
n18
4op
hørt
epl
acer
inge
r,de
rin
dgår
iber
egni
ngen
afsa
mm
enbr
udsf
rekv
ense
n.7.
Afd
isse
187
børn
erde
rdo
gku
nsi
kre
oply
snin
ger
for
138
børn
sve
dkom
men
deom
dere
san
brin
gels
esst
atus
,som
give
rgr
undl
agfo
rat
udre
gne
sam
men
brud
s-fre
kven
sve
dop
følg
ning
sper
iode
nssl
utni
ng.
8.Fo
rek
sem
pela
nbrin
gels
epå
eget
være
lse.
9.U
nder
søge
lsen
mål
ersk
iftia
nbrin
gels
esst
eder
ogsk
iften
essa
mm
enhæ
ngm
edfo
reko
mst
enaf
psyk
iske
prob
lem
er,m
åltv
iaC
BC
L.B
ørn,
ders
core
rhøj
tpå
CB
CL,
har
stør
resa
ndsy
nlig
hed
for
skift
(gen
nem
snitl
ig4,
6sk
iftid
en18
mån
eder
spe
riode
)end
børn
,der
scor
erla
vere
(gen
nem
snitl
ig3,
9sk
ift).
10.
Sam
men
brud
srat
ener
sand
synl
igvi
shø
jere
,for
diP
arke
r(1
966)
kun
har
med
tage
tbør
n,de
rha
rge
nnem
ført
5år
san
brin
gels
e.H
vis
deer
hjem
give
tind
ende
5år
,m
edta
ges
deik
keiu
dval
get,
helle
rik
kehv
ishj
emgi
vels
ener
forå
rsag
etaf
etsa
mm
enbr
ud.
11.
Ud
over
de5
pct.
sam
men
brud
tepl
ejef
orho
ldop
lyse
sde
t,at
23pc
t.af
plej
efor
hold
ene
går
dårli
gt.
12.
Des
uden
var
plej
e-/a
dopt
ivfo
ræld
rene
utilf
reds
em
edpl
ejef
orho
ldet
for
34pc
t.af
børn
enes
vedk
omm
ende
.13
.D
isse
sam
men
brud
fand
tst
ed,f
øran
brin
gels
enha
vde
vare
t6
mån
eder
.Sam
men
brud
sfre
kven
ser
ikke
opgj
ort
for
hele
unde
rsøg
else
sper
iode
n.
24 S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 25 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
I de to andre undersøgelser (Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn,1991; Rushton & Dance, 2004), der både omhandler adoption og lang-varige familieplejeanbringelser og har lange opfølgningstider (6½ og 5 år),er sammenbrudsfrekvenserne næsten identiske (21 pct. og 25 pct.).
I andre undersøgelser, der vedrører langvarige anbringelser i fami-liepleje, er spredningen stor: fra 11 pct. i Kalland & Sinkonens (2001)finske studie til 60 pct. i Georges (1970) britiske. I de fleste af studierneom langvarig familiepleje ligger sammenbrudsfrekvenserne dog mellem 20og 40 pct.
I de undersøgelser, der ikke skelner mellem forskellige varighederaf anbringelsen, er der en spredning i sammenbrudsfrekvenser fra 21 pct.(Sinclair & Wilson, 2003) til 49 pct. (Stone & Stone, 1983).1
Der er kun opgjort en sammenbrudsfrekvens specifikt for kortva-rige anbringelser på 10 pct. i Berridge & Cleavers (1987) undersøgelse.
Til trods for det brogede billede, disse undersøgelser tegner, kander ikke herske tvivl om, at sammenbrud i anbringelser er et ganske om-fattende fænomen, der vedrører mange anbragte børn. Det skønnes mednogen forsigtighed, at sammenbrudsfrekvensen, når man ser på familie-pleje for forskellige aldersgrupper, udgør mellem 20 pct. og 40 pct. Hvisder kun er tale om korttidsanbringelser, er sammenbrudsfrekvensen medstor sandsynlighed lavere. Det skal her erindres, at sammenbrud blot er endelmængde af den ustabilitet, der generelt præger anbringelser uden forhjemmet.
Der er, som det fremgår af skemaet, relativt få undersøgelser, dergiver oplysninger om sammenbrudsfrekvenser alene for unge/teenagere.De vedrører alle familiepleje, selvom enkelte undersøgelser medtager etbredere spektrum af anbringelsesformer. Spredningen i sammenbrudsfre-kvenser er betydeligt mindre for de unges vedkommende, end hvis man serpå anbringelser for børn i alle aldersgrupper. Der er en spredning fra 30-37pct. (Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001) til 52-54 pct.(Jönsson, 1995). Mere interessant end spredningen er her, at der i alleundersøgelserne er tale om særdeles høje sammenbrudsfrekvenser.
1. Strijker, Zandberg & van der Meulens (2005) undersøgelse medtages ikke her, idet der kunopgøres en sammenbrudsfrekvens for de første 6 måneder af børnenes anbringelse. Barber, Del-fabbro & Coopers (2001) australske undersøgelse medtages heller ikke, idet dens måde at opgøresammenbrud på adskiller sig markant fra andre undersøgelsers.
S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R 25
JOBNAME: No Job Name PAGE: 26 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a2.
Ove
rsig
tov
ersa
mm
enbr
udsf
rekv
ense
r–
unge
(teen
ager
e).
Und
ersø
gel
seU
dva
lgs-
stø
rrel
seA
nbri
ngel
sesf
orm
Op
følg
ning
s-va
rig
hed
Sam
men
bru
ds-
frek
vens
erD
atag
rund
lag
Bar
ber
&D
elfa
bb
ro,
20
02
.A
ustr
alie
n4
0(1
0-1
7år
,g
nst.
12
,6år
)1
Fam
iliep
leje
1år
45
pct
.R
egis
tre
og
inte
rvie
wm
edso
cial
arb
ejd
ere.
Test
ning
afd
eun
ge.
Farm
er,
Lib
sco
mb
e&
Mo
yers
,2
00
5;
Lip
sco
mb
e,M
oye
rs&
Farm
er,
20
04
.U
K
68
(11
-17
år)
Fam
iliep
leje
1år
40
pct
.Jo
urna
ler
og
inte
rvie
wm
edd
eun
ge,
ple
jefo
r-æ
ldre
og
soci
alar
bej
-d
ere.
Feny
o,
Kna
pp
&B
ai-
nes,
19
89
.U
K1
41
(12
åro
gd
ero
ver)
Fam
iliep
leje
afte
enag
ere
Med
svæ
rep
syko
soci
ale
pro
ble
mer
1½
år3
8p
ct.
Reg
iste
rop
lysn
ing
er
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
s-fo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1.
UK
1.1
65
(alle
ald
re)
Ad
op
tion
og
lang
vari
gfa
mi-
liep
leje
6½
år4
0p
ct.
Sp
ørg
eske
mae
r
Jöns
son,
19
95
.S
ve-
rig
e1
41
(yng
reen
d1
7år
)Fa
mili
eple
je5
år5
2-5
4p
ct.
Jour
nale
r
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
.U
K
45
0(0
-16
år)
Fam
iliep
leje
Inst
itutio
nsan
bri
ngel
se“I
ndep
end
ent
livin
g”2
2år
48
pct
.In
terv
iew
med
sag
s-b
ehan
dle
re
Sto
ne&
Sto
ne,
19
83
.U
SA
64
(3½
åro
gd
ero
ver)
Fam
iliep
leje
1½
år4
9p
ct.
Jour
nale
r
26 S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 27 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1.
Sve
rig
e
77
6(1
3-1
6år
)Fa
mili
eple
jeo
gin
stitu
tions
-an
bri
ngel
seO
ptil
5år
Alle
:3
0-3
7p
ct.3
Fam
iliep
leje
:4
1p
ct.
Slæ
gts
ple
je:
17
pct
.H
VB
4(o
ffent
lig):
26
pct
.H
VB
(pri
vat)
:5
2p
ct.
Lukk
ede
inst
itutio
ner:
18
pct
.
Reg
iste
rdat
a(m
edhe
n-b
likp
åud
valg
).Jo
urna
ler
1.D
eter
kun
unge
med
adfæ
rdsp
robl
emer
ved
indg
ange
ntil
anbr
inge
lsen
,der
unde
rsøg
es.S
amm
enbr
udsf
rekv
ense
nop
gøre
sde
sude
nku
nfo
rde
29un
ge,d
erst
adig
vara
nbra
gt1
åref
terp
åbeg
ynde
lsen
.Der
rede
gøre
sik
kefo
r,hv
orm
ange
sam
men
brud
derh
arfu
ndet
sted
ford
e11
unge
,der
harf
orla
dtan
brin
gels
enfø
retå
r.D
etvi
lsig
e,at
sam
men
brud
sfre
kven
sen
sand
synl
igvi
ser
høje
reen
dde
45pc
t.E
ndel
igsk
alde
tnæ
vnes
,at
sam
men
brud
iden
neop
gøre
lse
opgø
res
ande
rlede
sen
di
andr
eun
ders
øgel
ser.
Der
skel
nes
mel
lem
“sta
bile
”an
brin
gels
er,
der
defin
eres
ved
deun
ge,
der
inde
nfo
rde
fire
sids
tem
åned
erfø
r12
-mån
eder
s-op
følg
ning
ener
forb
leve
tpå
dets
amm
ean
brin
gels
esst
ed,o
g“u
stab
ile”
anbr
inge
lser
,som
defin
eres
ved
deun
ge,d
erid
ensa
mm
e4-
mån
eder
s-pe
riode
har
“dre
vetr
undt
”m
elle
mfle
refo
rske
llige
anbr
inge
lses
sted
er.
2.Fo
rek
sem
pela
nbrin
gels
epå
eget
være
lse.
3.A
fhæ
ngig
taf
omde
ran
vend
esen
snæ
ver
elle
rvi
dde
finiti
onpå
sam
men
brud
.4.
Hem
förv
ård
och
boen
de,d
erbe
dstk
ansa
mm
enlig
nes
med
døgn
inst
itutio
nero
gso
cial
pæda
gogi
ske
opho
ldss
tede
raff
orsk
ellig
art,
dog
ikke
lukk
ede
inst
itutio
ner.
S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R 27
JOBNAME: No Job Name PAGE: 28 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
I tre af undersøgelserne (Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn,1991; Jönsson, 1995; Millham, Bullock, Hosie & Haak, 1986) anvendesder relativt vide definitioner på sammenbrud, hvilket skulle tale for, atsammenbrudsfrekvenserne bliver lidt højere. Stone & Stone (1983), der-imod, benytter en snæver definition, mens Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) opererer med to definitioner, hvoraf den videste giveren sammenbrudsfrekvens på 37 pct. Med forbehold for disse definitoriskeforskelligheder er det for de unges vedkommende et begrundet skøn, at40-50 pct. af samtlige teenageanbringelser bryder sammen med den kon-sekvens, at forsorgen for de unge simpelthen ikke kan gennemføres.
Sammenfattende kan man skønsmæssigt konkludere, at sammen-brud vedrører 20-40 pct. anbringelser, når alle aldersgrupper af børn/ungeer i fokus, og 40-50 pct., når der specifikt fokuseres på anbringelser afunge.
Disse tal taler for, at det ikke er frugtbart i sammenhæng medsammenbrud i anbringelser (og i øvrigt med mange andre aspekter afanbringelser) at se den anbragte population af børn og unge som en ho-mogen gruppe. Farmer (1992) har fremsat den hypotese, at der er todistinkte grupper blandt anbragte børn: „Protected children“ og „disaf-fected children“. Den første gruppe er typisk mindre børn, som anbringespå grund af forældres inkapacitet, mens den anden gruppe er ældre og førstog fremmest kendetegnet ved, at de er anbragt eller fastholdt i anbringelsepå grund af adfærdsmæssige problemer. Delfabbro, Barber & Cooper(2001) har testet denne hypotese på deres australske materiale og kommerfrem til, at der faktisk kan udskilles sådanne to grupper, der adskiller sigvæsentligt fra hinanden. Der er de mindre børn, der overvejende anbringespå grund af ikke mindst forskellige grader af vanrøgt og ikke nødvendigvisselv som udgangspunkt har markante antisociale alle andre symptomer.Og der er de større børn (som i det australske materiale overvejende erdrenge), der har svære antisociale adfærdsformer. Et mindretal af gruppenaf de mindre børn tiltrækker sig særlig opmærksomhed i anbringelsesland-skabet, fordi deres anbringelser bliver langvarige eller grænsende til detpermanente. Dette skaber særlige problemer dels i lyset af, at ustabilitet ianbringelsesforløbet stiger med anbringelsens varighed, dels af den gene-relle forskningsmæssige observation, at selv lange anbringelser ikke formårat kompensere gruppen af anbragte børn for de dårlige opvækstvilkår, dergav anledning til anbringelsen. Den unge antosicale gruppe tiltrækker sigogså særlig opmærksomhed, dels fordi man faktisk ikke formår at gen-nemføre forsorgen for dem i op imod halvdelen af tilfældene, dels også
28 S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 29 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
fordi forskningen peger på, at nogle af de anbringelsesformer, der er skræd-dersyet til denne gruppe (de lukkede institutioner), sandsynligvis har ne-gative effekter for de unges udviklingsudfald (Levin, 1998).
S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R 29
JOBNAME: No Job Name PAGE: 30 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
JOBNAME: No Job Name PAGE: 31 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
KAPITEL 3
FAKTORER, DER HARSAMMENHÆNG MEDSAMMENBRUD
Der er en tradition i forskningen om sammenbrud i anbringelser for atundersøge sammenhænge mellem fire sæt af faktorer på den ene side ogsammenbrud på den anden:
v Faktorer knyttet til barnet og dets adfærdv Faktorer knyttet til de biologiske forældrev Faktorer knyttet til anbringelsesstedet1
v Faktorer knyttet til sagsbehandlingen og dens forløb.
Denne systematik vil også blive opretholdt her, om end det af og til ervanskeligt entydigt at bestemme, hvilken af de fire kategorier en givenfaktor mest relaterer sig til.
I de nedenstående skematiske oversigter inddrages også kun re-sultater fra longitudinelle undersøgelser.
1. I realiteten er der her tale om faktorer knyttet til familiepleje og plejeforældre, idet det altoverve-jende er deres forhold, der er undersøgt.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 31
JOBNAME: No Job Name PAGE: 32 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
FAKTORER KNYTTET TIL BARNET
Faktorer knyttet til barnet har tiltrukket sig interesse i de fleste undersø-gelser om sammenbrud, og det er i konsekvens heraf de faktorer, der erbedst forskningsmæssigt belyst. Det er i sig selv interessant, at børneneskarakteristika er dominerende i forskningen om sammenbrud. Det tyderpå, at forskere anser faktorer knyttet til barnet for afgørende for, om dereksisterer en sammenbrudsrisiko, til trods for at anbringelse er et multi-faktorielt felt præget af samspil mellem mange aktører.
Nedenstående oversigter sammenfatter resultaterne om faktorerknyttet til barnet/den unge. Først vil faktorerne blive præsenteret for børni alle aldre (skema 3), siden for unge (skema 4).
(Nogenlunde) entydige resultaterBarnets specielle behov (“special needs”), for eksempel handicap, indlæ-ringsvanskeligheder, sygdom eller behov for at blive anbragt sammen meden søskendegruppe, er efter ovennævnte undersøgelser ikke relevante isammenbrudssammenhæng.
De fleste studier finder ikke sammenhænge mellem børnenes et-niske minoritetsbaggrund og sammenbrud i deres anbringelser. En enkeltundersøgelse (Berridge & Cleaver, 1987) finder dog en negativ sammen-hæng mellem etnisk minoritetsstatus og sammenbrud, for så vidt angår debørn, der forventes at være anbragt langvarigt. Det skal dog bemærkes, atnogle forskere tager forbehold for deres generelle resultater i forhold tilbørn med etnisk blandet baggrund. Etnisk blandede børn har en svagtforøget (Berridge & Cleaver, 1987) sandsynlighed for at opleve sammen-brud i deres anbringelse. Det samme påpeges af forskere, der har gennem-ført ikke longitudinelle studier om sammenbrud (Moffatt & Thoburn,2001; Thoburn, 1991). Der kan således være grunde til at have opmærk-somhed på en højere sammenbrudsrisiko, hvad børn af etnisk blandetherkomst angår.
Den faktor, som går igen i næsten samtlige undersøgelser, er bar-nets adfærdsvanskeligheder. Kun ét mindre amerikansk studie (Cautley,1980), som bygger på bivariate analyser, finder ingen eller ringe sammen-hæng. Forekomsten af antisocial adfærd øger dramatisk sandsynlighedenfor sammenbrud. Som det fremgår nedenfor, kommer de fleste undersø-gelser til det resultat, at der eksisterer en sammenhæng mellem stigendealder og risiko for sammenbrud, om end der ikke er enighed om, hvorvidtdet er den ældste gruppe eller midtergruppen af børn, der er mest udsat.
32 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 33 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a3.
Fakt
orer
knyt
tet
tilba
rnet
ogde
res
sam
men
hæng
med
sam
men
brud
–bø
rnia
lleal
dre.
Und
ersø
gte
fakt
ore
rFa
kto
rer,
der
øg
ersa
ndsy
nlig
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erik
keha
rsa
mm
enhæ
ngm
edsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erm
ind
sker
sand
synl
ighe
den
for
sam
men
bru
d
Bar
nets
køn
Jöns
son,
19
95
1
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
2
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
Cau
tley,
19
80
Clif
fe&
Ber
rid
ge,
19
91
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9Fr
atte
r,R
ow
e,S
apsf
ord
&T
hob
urn,
19
91
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
Par
ker,
19
66
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Stig
end
eal
der
hos
bar
net
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
3
Clif
fe&
Ber
rid
ge,
19
91
Bar
ber
,D
elfa
bb
ro&
Co
op
er,
20
01
;B
arb
er&
Del
fab
bro
,2
00
2;
Del
fab
bro
&B
arb
er,
20
04
;D
elfa
bb
ro,
Bar
ber
&C
oo
per
,2
00
0o
g2
00
1.
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
sfo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1G
eorg
e,1
97
0Jö
nsso
n,1
99
5P
arke
r,1
96
6
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
4
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9M
illha
m,
Bul
lock
,H
osi
e&
Haa
k,1
98
65
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
Sku
se,
Mac
do
nald
&W
ard
,2
00
1V
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-Wes
term
ark,
20
01
Cau
tley,
19
80
Bar
net
har
“sp
ecia
lne
eds”
6
Cau
tley,
19
80
Kal
land
&S
inkk
one
n,2
00
1P
arke
r,1
96
67
Sku
se,
Mac
do
nald
&W
ard
,2
00
1V
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-Wes
term
ark,
20
01
8
Ant
alle
taf
pro
ble
mer
hos
bar
net
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 33
JOBNAME: No Job Name PAGE: 34 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Bar
net
har
adfæ
rds-
pro
ble
mer
9
Bar
ber
,D
elfa
bb
ro&
Co
op
er,
20
01
;B
arb
er&
Del
fab
bro
,2
00
2;
Del
fab
bro
&B
arb
er,
20
04
;D
elfa
bb
ro,
Bar
ber
&C
oo
per
,2
00
0o
g2
00
1.
Farm
er,
Lip
sco
mb
e&
Mo
yers
,2
00
5Fe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
sfo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1G
eorg
e,1
97
0Jö
nsso
n,1
99
5K
elly
,1
99
5K
end
rik,
20
00
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
Rus
hto
n&
Dan
ce,
20
04
Sin
clai
r&
Wils
on,
20
03
10
Sku
se,
Mac
do
nald
&W
ard
,2
00
1S
trijk
er,
Zan
db
erg
,va
nd
erM
eule
n,2
00
5V
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-Wes
term
ark,
20
01
Cau
tley,
19
80
Bar
net
har
psy
kisk
ep
rob
lem
erS
trijk
er,
Zan
db
erg
,va
nd
erM
eule
n,2
00
5V
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-Wes
term
ark,
20
01
Bar
net
tilhø
rer
enet
nisk
min
ori
tets
gru
pp
eC
liffe
&B
erri
dg
e,1
99
1B
erri
dg
e&
Cle
aver
,1
98
7Fr
atte
r,R
ow
e,S
apsf
ord
&T
hob
urn,
19
91
11
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
-
34 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 35 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Bar
net
har
op
leve
tm
is-
hand
ling
og
vanr
øg
tFr
atte
r,R
ow
e,S
apsf
ord
&T
hob
urn,
19
91
12
Geo
rge,
19
70
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Kal
land
&S
inkk
one
n,2
00
1P
arke
r,1
96
6
1.S
amm
enbr
udsf
rekv
ense
ner
høje
refo
rpi
ger
end
for
dren
ge.
2.P
iger
erm
ere
udsa
tte
for
sam
men
brud
end
dren
ge.
3.G
æld
erku
nfo
rde
ngr
uppe
,der
erpl
acer
etm
eden
forv
ente
tva
righe
dpå
mel
lem
18m
åned
erog
3år
.4.
Gæ
lder
kun
for
den
grup
pe,d
erer
plac
eret
med
enfo
rven
tet
varig
hed
på3
årog
dero
ver.
Iden
negr
uppe
erde
tbø
rnpå
6-11
år,d
erha
rde
nhø
jest
esa
mm
en-
brud
sfre
kven
spå
næst
enha
lvde
len
afal
lepl
acer
inge
r.5.
Tvet
ydig
ere
sulta
ter,
idet
børn
,pla
cere
tund
er2
årga
mle
,opl
ever
37pc
t.sa
mm
enbr
ud,b
ørn
mel
lem
2og
5år
ople
ver
50pc
t.,bø
rnm
elle
m6
og8
år18
pct.,
ogbø
rnpå
12år
ogde
rove
rop
leve
r48
pct.
6.“S
peci
alne
eds”
refe
rere
rtil
syge
elle
rha
ndic
appe
debø
rn,
etni
ske
min
orite
tsbø
rn,
børn
udsa
tfo
ral
vorli
geov
ergr
eb,
børn
,de
rsk
alan
brin
ges
sam
men
med
ensø
sken
deflo
km
.m.
7.D
erer
tale
omlid
ttv
etyd
ige
resu
ltate
r.D
erer
ikke
sam
men
hæng
mel
lem
fysi
skha
ndic
apog
sam
men
brud
,m
ende
rer
posi
tivsa
mm
enhæ
ngm
elle
mud
vikl
ings
-hæ
mni
ngog
sam
men
brud
.8.
Her
refe
rere
sku
ntil
skol
epro
blem
er.
9.B
errid
ge(1
997)
gør
dog
isin
fors
knin
gsov
ersi
gtop
mæ
rkso
mpå
,at
“adf
ærd
svan
skel
ighe
der
defin
eres
fors
kellig
tif
orsk
ellig
eun
ders
øgel
ser.
10.
Forfa
tter
nefin
der
dog,
athv
ism
anko
rrig
erer
for
plej
efor
æld
rene
s“p
aren
ting
capa
city
”og
sam
spil
med
barn
et,
såha
rba
rnet
sad
færd
svan
skel
ighe
der
ikke
sam
-m
enhæ
ngm
edsa
mm
enbr
ud.
Dvs
.at
adfæ
rdsv
ansk
elig
hede
rne
førs
tfå
rse
lvst
ænd
igbe
tydn
ing,
hvis
plej
efor
æld
reik
keha
ren
god
foræ
ldre
kapa
cite
tog
etgo
dtsa
msp
ilm
edba
rnet
.11
.G
æld
erdo
gik
kebø
rnm
edet
nisk
blan
det
bagg
rund
.Ide
tte
tilfæ
lde
erde
ren
stæ
rkt
forø
get
sand
synl
ighe
dfo
rsa
mm
enbr
ud.
12.
Res
ulta
tet
gæld
erku
nfo
rbø
rnpå
9år
ogde
rove
r.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 35
JOBNAME: No Job Name PAGE: 36 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Man må formode, at aldersvariablen og variablen adfærdsvanskelighederhænger tæt sammen, idet større børn også har en højere forekomst afantisocial adfærd. Der er også en formodning om, at den begrebsmæssigtrelevante og interessante variabel er adfærdsvanskeligheder frem for alder.For denne formodning kunne resultaterne fra Vinnerljung, Sallnäs &Kyhle-Westermarks (2001) undersøgelse tale. De fandt i et relativt alders-homogent (13-16 år), stort svensk materiale en over dobbelt så høj sand-synlighed for at opleve sammenbrud, når den unge var antisocial, som nårder ikke forekom adfærdsvanskeligheder. Newton, Litrownik og Lands-verk (2001) bekræfter denne formodning. Når de korrigerer for adfærds-problemer, finder de ikke sammenhæng mellem børnenes alder og sam-menbrud.
Man kan diskutere, i hvor høj grad de gentagne konstateringer af,at adfærdsvanskeligheder har signifikant sammenhæng med sammenbrud,forklarer noget væsentligt om sammenbrudsfænomenet. Unges adfærd ud-spiller sig ikke i et tomrum. Forskningen tilskriver de unge adfærdsvan-skelighederne, men yder i almindelighed ikke en dybere forståelse af desamspil med omgivelserne, der provokerer eller dæmper adfærdsvanskeligadfærd. Der er dog undtagelser. Lipscombe, Moyers & Farmer (2004)illustrerer et komplekst samspil mellem unge anbragtes antisociale adfærdog plejeforældres opdragelsesstil, i hvilket det kan se ud, som om de ungesadfærdsproblemer provokerer en mere ligegyldig eller restriktiv opdragel-sesstil hos plejeforældrene, hvilket igen kan føre til optrapning af denantisociale adfærd. Newton, Litrownik & Landsverk (2000) dokumente-rer, at ikke blot fører adfærdsvanskeligheder til øget ustabilitet i anbrin-gelserne, men ustabiliteten skaber desuden øgede adfærdsvanskelighederog andre psykiske problemer. Hukkanen, Sourander, Bergroth & Piha(1999) dokumenterer, at anbringelsen som sådan – i dette tilfælde insti-tutionsanbringelse – ikke formindsker, men snarere forøger børnenes psy-kiske konflikter, herunder først og fremmest deres antisociale og hyperak-tive adfærdsformer.
Til trods for kompleksiteten i diskussionen hersker der dog ikkeforskningsmæssig tvivl om, at den stærkeste prædiktor for sammenbrud erbørnenes/de unges antisociale adfærd. I nogle af de seneste og bedst gen-nemførte undersøgelser (Barber, Delfabbro & Cooper, 2001; Barber &Delfabbro, 2002; Delfabbro & Barber, 2004; Delfabbro, Barber &Cooper, 2000; Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001) gøresdet ganske klart, at børnenes/de unges antisocialitet er den akse, hvoromsammenbrud drejer. Man kan næsten sige, at sammenbrud bliver en dum-
36 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 37 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
my-variabel for, at de unge har et så alvorligt problembillede, at børnefor-sorgen ikke formår at gøre noget ved det og derved forbedre de ungesudviklingschancer, som i forvejen må anses for truede, når svære antiso-ciale konflikter er dominerende i deres problembillede. Sagt enklere kanman ud fra disse undersøgelser sige, at sammenbrud ser ud til at kunnetolkes som et symptom på, at barnet/den unge har helt ekstraordinærebehov og dårlige udviklingschancer.
Et af de kardinalproblemer, anbringelse uden for hjemmet altidhar skullet løse, er netop børn og unges normbrydende, socialt uacceptablehandlinger. Det er på denne baggrund tankevækkende, at det kardinal-problem, der skal løses via anbringelsesindgrebet, i mange tilfælde ser udtil ikke blot ikke at blive løst, men i tilgift at bidrage til, at løsningen ikkekan effektueres. Det taler for en vis systemafmagt over for løsningen af enaf børneforsorgens mest centrale opgaver. Det får da også nogle forskere(Barner & Delfabbro, 2002; Rushton, 2004) til at mene, at fiasko erindbygget i de gængse anbringelsesformer (for eksempel familieplejen), nårbarnet har ekstraordinære behov.
Emotionelle problemer har i langt ringere grad end adfærdsproble-mer haft forskningens bevågenhed. Hertil kommer, at selve begrebet emo-tionelle vanskeligheder i nogle undersøgelser ikke defineres klart, ligesomdefinitionen varierer fra undersøgelse til undersøgelse. I nogle undersøgel-ser tales der mindre uspecifikt om indadvendt eller tilbagetrukken adfærd.I andre undersøgelser bygger definitionen på, at der foreligger psykiater/psykologerklæringer med en tydelig diagnose, eller på egentlige testresul-tater. Selvom der til dato er få undersøgelser, der fokuserer på sammen-hængen mellem emotionelle problemer og sammenbrud, er der det enty-dige resultat, at denne type af psykiske konflikter forøger sandsynlighedenfor sammenbrud.
Tvetydige resultaterDe fleste undersøgelser konkluderer, at barnets køn har ingen eller ringesammenhæng med sammenbrud i anbringelserne. Helt entydigt er resul-tatet dog ikke. To undersøgelser dokumenterer, at der er en tendens til, atpiger er mere sårbare over for sammenbrud.
Mange undersøgelser dokumenterer en sammenhæng mellem bar-nets alder og sammenbrud i den forstand, at ældre børn har større sand-synlighed for sammenbrud end yngre. Der er imidlertid også undersøgel-ser, der peger på, at alder ikke har markant sammenhæng med sammen-brud, eller at den aldersmæssige midtergruppe af børn (ca. 6-10 år) er mere
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 37
JOBNAME: No Job Name PAGE: 38 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a4.
Fakt
orer
knyt
tet
tilba
rnet
ogde
res
sam
men
hæng
med
sam
men
brud
–de
unge
(teen
ager
e).
Und
ersø
gte
fakt
ore
rFa
kto
rer,
der
øg
ersa
ndsy
nlig
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erik
keha
rsa
mm
enhæ
ngm
edsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erm
ind
sker
sand
-sy
nlig
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Bar
nets
køn
Jöns
son,
19
95
1
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
2
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9Fr
atte
r,R
ow
e,S
apsf
ord
&T
hob
urn,
19
91
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Stig
end
eal
der
hos
bar
net
Clif
fe&
Ber
rid
ge,
19
91
Bar
ber
,D
elfa
bb
ro&
Co
op
er,
20
01
;B
arb
er&
Del
fab
-b
ro,
20
02
;D
elfa
bb
ro&
Bar
ber
,2
00
4;
Del
fab
bro
,B
ar-
ber
&C
oo
per
,2
00
0o
g2
00
1Fr
atte
r,R
ow
e,S
apsf
ord
&T
hob
urn,
19
91
Jöns
son,
19
95
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9M
illha
m,
Bul
lock
,H
osi
e&
Haa
k,1
98
63
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Bar
net
har
“sp
e-ci
alne
eds”
4
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
15
Ant
alle
taf
pro
ble
-m
erho
sb
arne
tV
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-Wes
term
ark,
20
01
Bar
net
har
ad-
færd
spro
ble
mer
6
Bar
ber
,D
elfa
bb
ro&
Co
op
er,
20
01
;B
arb
er&
Del
-fa
bb
ro,
20
02
;D
elfa
bb
ro&
Bar
ber
,2
00
4;
Del
fab
bro
,B
arb
er&
Co
op
er,
20
00
og
20
01
.Fa
rmer
,Li
psc
om
be
&M
oye
rs,
20
05
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9Fr
atte
r,R
ow
e,S
apsf
ord
&T
hob
urn,
19
91
Jöns
son,
19
95
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
-
38 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 39 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Bar
net
har
emo
-tio
nelle
pro
ble
mer
(her
und
erin
dad
-ve
ndt
og
tilb
age-
truk
ken
adfæ
rd)
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Bar
net
tilhø
rer
enet
nisk
min
ori
tets
-g
rup
pe
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
sfo
rd&
Tho
bur
n,1
99
17
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Bar
net
har
op
le-
vet
mis
hand
ling
og
vanr
øg
t
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
sfo
rd&
Tho
bur
n,1
99
18
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
1.S
amm
enbr
udsf
rekv
ense
ner
høje
refo
rpi
ger
end
for
dren
ge.
2.P
iger
erm
ere
udsa
tte
for
sam
men
brud
end
dren
ge.
3.Tv
etyd
ige
resu
ltate
r,id
etbø
rn,p
lace
retu
nder
2år
gam
le,o
plev
er37
pct.
sam
men
brud
,bør
nm
elle
m2
og5
årop
leve
r50
pct.,
børn
mel
lem
6og
8år
18pc
t.,og
børn
på12
årog
dero
ver
ople
ver
48pc
t.4.
“Spe
cial
need
s”re
fere
rer
tilsy
geel
ler
hand
icap
pede
børn
,et
nisk
em
inor
itets
børn
,bø
rnud
sat
for
alvo
rlige
over
greb
,bø
rn,
der
skal
anbr
inge
ssa
mm
enm
eden
søsk
ende
flok
m.m
.5.
Her
refe
rere
sku
ntil
skol
epro
blem
er.
6.B
errid
ge(1
997)
gør
dog
isin
fors
knin
gsov
ersi
gtop
mæ
rkso
mpå
,at
“adf
ærd
svan
skel
ighe
der”
defin
eres
fors
kellig
tif
orsk
ellig
eun
ders
øgel
ser.
7.G
æld
erdo
gik
kebø
rnm
edet
nisk
blan
det
bagg
rund
.Ide
tte
tilfæ
lde
erde
ren
stæ
rkt
forø
get
sand
synl
ighe
dfo
rsa
mm
enbr
ud.
8.R
esul
tate
tgæ
lder
kun
for
børn
på9
årog
dero
ver.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 39
JOBNAME: No Job Name PAGE: 40 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
udsatte for sammenbrud end de børn, der er ældre. Det er dog værd athæfte sig ved den pointe fra Berridge & Cleavers (1987) undersøgelse, atnår man alene ser på langvarige anbringelser, så er forskellene i sammen-brudsrater mellem forskellige aldersgrupper mindre markant. Alle alders-grupper oplever i dette tilfælde høje sammenbrudsfrekvenser. Det vil sige,at børn i en langvarig anbringelseskarriere uanset alder har en høj sand-synlighed for at opleve sammenbrud.2
Der er endelig usikkerhed om, hvorvidt mishandling og vanrøgt afbarnet forud for anbringelsen forøger sandsynligheden for sammenbrud.En række undersøgelser dokumenterer, at overgreb mod barnet enten idets hjem eller under en tidligere anbringelse er en faktor, der skaber størresandsynlighed for sammenbrud. Men der er også undersøgelser, herunderKalland & Sinkkonens (2001) nyere finske undersøgelse, der ikke finderdenne sammenhæng.
Ser man alene på undersøgelser om sammenbrud i anbringelserfor de unge, er det nøjagtig de samme faktorer, der gør sig gældende, somnår man analyserer sammenbrud i anbringelserne for børn i alle aldre.Kommentarerne til dette skema bliver således identiske med kommenta-rerne til skema 3, bortset fra at det er et entydigt resultat i undersøgelserom den ældre gruppe, at børn, som har været udsat for overgreb, har enhøjere sandsynlighed for at opleve, at deres anbringelse bryder sammen.Specielt er der i alle undersøgelser om de unge en konsensus om, at antiso-cial adfærd er en stærk prædiktor for sammenbrud i anbringelsen.
De faktorer, der medvirker til sammenbrud, ser således ikke ud tilat være forskellige for de forskellige aldersgrupper. Når sammenbrudsfre-kvenserne er forskellige for mindre og større børn, må konklusionen derforvære, at det er et resultat af, at forekomsten af adfærdsvanskeligheder erhøjere hos de store børn/de unge end hos de mindre.
2. Den samme pointe fremhæver Backe-Hansen (1982) i sin undersøgelse om ustabilitet i anbrin-gelser.
40 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 41 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
FAKTORER KNYTTET TIL DE BIOLOGISKEFORÆLDRE
Forældres forhold er langt mere uudforskede end børnenes i forhold tilsammenbrud. Af nedenstående skema 5 fremgår resultaterne om sammen-hæng mellem forældrefaktorer og sammenbrud i anbringelserne.
Som det fremgår af skema 4, er der både tale om få undersøgtevariable, om relativt få undersøgelser, der har studeret disse variable, og omspredning i resultaterne.
Tvetydige resultaterDen variabel, der fortjener flest kommentarer, er forældres kontakt medbørnene under anbringelsen. Forældres kontakt med deres anbragte børnhar været genstand for en både teoretisk og ideologisk kontrovers. Teore-tisk har det drejet sig om kontroversen mellem behovsteoretikere (Gold-stein, Freud & Solnit, 1973), der mener, at de primære omsorgspersoner(de biologiske forældre) kan erstattes af andre psykologiske forældre,selvom barnet har etableret en tilknytning til de biologiske forældre, ogobjektrelationsteoretikere (Mahler, Pine & Bergman, 1975), som ikke me-ner, at det kan lade sig gøre. Disse modsatte standpunkter fører til diame-tralt modsatte konklusioner i diskussionen om anbragte børns kontaktmed biologisk familie, med behovsteoretikere som modstandere af at be-vare kontakten og objektrelationsteoretikere som forkæmpere for dette.
Som det fremgår af skema 5, er der flest undersøgelser, der ikkefinder sammenhæng mellem kontakt med forældre og sammenbrudsfre-kvens. Men der er også vægtige undersøgelser, der peger på, at kontaktmed forældre mindsker risikoen for sammenbrud.
Quinton, Rushton, Dance & Mayes (1997) har ud fra en meta-analyse af eksisterende undersøgelser om effekterne af kontakt mellemforældre og anbragte børn3 konstateret, at der i dag ikke foreligger meto-dologisk tilstrækkeligt solid viden til, at man generelt kan udtale sig om,hvorvidt forældrekontakt er et gode, et onde eller neutral for barnet. Dognævner de eksplicit, at Berridge & Cleavers (1987) resultat om, at foræl-drekontakt reducerer risikoen for sammenbrud, når der er tale om størrebørn, holder. På denne baggrund udtaler forfatterne, at kontakt mellem
3. Effekterne er bredere end sammenbrud og omfatter for eksempel også barnets tilpasning til an-bringelsesstedet, sandsynligheden for hjemgivelse m.v.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 41
JOBNAME: No Job Name PAGE: 42 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a5.
Foræ
ldre
fakt
orer
ssa
mm
enhæ
ngm
edsa
mm
enbr
udia
nbrin
gels
en–
børn
ialle
aldr
e.
Und
ersø
gte
fakt
ore
rFa
kto
rer,
der
øg
ersa
ndsy
nlig
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erik
keha
rsa
mm
enhæ
ngm
edsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erm
ind
sker
sand
synl
ig-
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Bar
net
har
kont
akt
med
bio
log
iske
foræ
ldre
und
eran
bri
ngel
sen
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
1
Clif
fe&
Ber
rid
ge,
19
91
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9G
eorg
e,1
97
0S
incl
air,
Gib
bs
&W
ilso
n,2
00
42
Str
ijker
,Z
and
ber
g,
van
der
Meu
len,
20
05
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
3
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
sfo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1Jö
nsso
n,1
99
5M
illha
m,
Bul
lock
,H
osi
e&
Haa
k,1
98
6
Stø
rre
sam
let
pro
ble
mty
ngd
eC
autle
y,1
98
0
Foræ
ldre
sp
syki
ske
pro
ble
mer
/si
ndsl
idel
seV
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-We-
ster
mar
k,2
00
1
Foræ
ldre
sm
isb
rug
spro
ble
mer
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
e-st
erm
ark,
20
01
Foræ
ldre
skr
imin
alite
tG
eorg
e,1
97
0
Bio
log
iske
foræ
ldre
sho
ldni
ngtil
an-
bri
ngel
sen/
ado
ptio
nen
Jöns
son,
19
95
4Fe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
En
elle
rb
egg
eaf
foræ
ldre
neer
dø
dP
arke
r,1
96
6G
eorg
e,1
97
0
1.G
æld
erku
nfo
rde
ngr
uppe
,der
erpl
acer
etm
eden
forv
ente
tva
righe
dpå
3år
elle
rde
rove
r.2.
Gæ
lder
dog
ikke
børn
unde
r5
år,i
det
der
for
denn
egr
uppe
eren
sam
men
hæng
mel
lem
hypp
ige
besø
gfra
foræ
ldre
ogrin
gesu
cces
iple
jefo
rhol
det.
3.G
æld
erku
nfo
rde
ngr
uppe
,der
anbr
inge
sm
eden
forv
ente
tva
righe
daf
18m
åned
er–
3år
.4.
Foræ
ldre
har
ambi
vale
ntho
ldni
ng.
42 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 43 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
forældre og anbragte børn i dag mere må opfattes som et socialt eksperi-ment end en evidensbaseret adfærd.
Entydige resultaterForældres misbrug, sindslidelse og kriminalitet har været genstand for inter-esse i så få undersøgelser, at resultaterne må vurderes med forsigtighed.Endelig skal det nævnes, at en del undersøgelser (også ud over de longi-tudinelle) gør op, hvem der tager initiativet til sammenbrud, og entydigtdokumenterer, at det uhyre sjældent er forældrene. Naturligvis kan foræl-drene tilbagekalde et samtykke til en frivillig anbringelse, men de er sjæl-dent eller aldrig derudover de direkte initiativtagere til anbringelsens op-hør (Backe-Hansen, 1982; Baxter, 1988; Berridge & Cleaver, 1987; Cliffe& Berridge, 1991; James, 2004; Lowe, 1995; Stone & Stone, 1983; Vin-nerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001). Det er enten anbringelses-stedet (oftest plejeforældrene) eller barnet/den unge, der er de domine-rende aktører i aktualiseringen af et sammenbrud.
FAKTORER KNYTTET TILANBRINGELSESSTEDET
Der har været forsket ekstensivt om sammenhængen mellem forskelligekarakteristika ved anbringelsesstedet og anbringelsernes sammenbrud.Langt de fleste undersøgelser refererer dog til anbringelse i familiepleje, såi realiteten er det karakteristika ved plejefamilier, der har stået på denforskningsmæssige dagsorden. Nedenfor gennemgås resultaterne i skema6.
(Nogenlunde) entydige resultaterDer hersker ret stor konsensus i forskningen om, at anbringelse i slægts-pleje i væsentlig grad reducerer sandsynligheden for sammenbrud. En ny,hollandsk undersøgelse (Strijker, Zandberg, van der Meulen, 2005) fandtdog ingen sammenhæng mellem slægtspleje og sammenbrud. Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) dokumenterer overraskende, at denbilligste anbringelsesform, slægtsplejen, og den dyreste, anbringelse på luk-ket institution, var næsten lige effektive til at forhindre sammenbrud. Forde lukkede institutioners vedkommende beror denne effektivitet af godegrunde på, at det er sværere for de unge selv at forårsage sammenbrud vedat løbe væk. Der er som nævnt tidligere naturligvis andre udfaldsmål end
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 43
JOBNAME: No Job Name PAGE: 44 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a6
Fakt
orer
knyt
tet
tilan
brin
gels
esst
edet
–bø
rnia
lleal
dre.
Und
ersø
gte
fakt
ore
rFa
kto
rer,
der
øg
ersa
ndsy
nlig
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erik
keha
rsa
mm
enhæ
ngm
edsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erm
ind
sker
sand
synl
ig-
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Anb
ring
else
sfo
rmen
ersl
æg
tsp
leje
Str
ijker
,Z
and
ber
g,
van
der
Meu
len,
20
05
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
Jöns
son,
19
95
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-
Wes
term
ark,
20
01
Anb
ring
else
sfo
rmen
erlu
kket
inst
itutio
nV
inne
rlju
ng,
Sal
lnäs
&K
yhle
-W
este
rmar
k,2
00
1
Ple
jefo
ræld
reha
rhø
jere
soci
alst
atus
Par
ker,
19
66
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
1
Geo
rge,
19
70
Ple
jem
ore
ner
æld
reFe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
Geo
rge,
19
70
2
Par
ker,
19
66
Str
ijker
,Z
and
ber
g,
van
der
Meu
len,
20
05
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
3
Jöns
son,
19
95
Ple
jefo
ræld
rene
har
stø
rre
erfa
ring
med
ple
jefo
rho
ldFe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
Geo
rge,
19
70
Jöns
son,
19
95
4
Par
ker,
19
66
Str
ijker
,Z
and
ber
g,
van
der
Meu
len,
20
05
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
5
Ple
jefo
ræld
reha
ren
go
dfo
ræld
reka
pa-
cite
to
get
go
dt
sam
spil
med
bar
net
Sin
clai
r&
Wils
on,
20
03
Lip
sco
mb
e,M
oye
rs&
Farm
er,
20
04
Pla
ceri
ngsa
mm
enm
edsø
sken
de
Geo
rge,
19
70
Par
ker,
19
66
Jöns
son,
19
95
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
44 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 45 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Der
erb
iolo
gis
keb
ørn
ihje
mm
etG
eorg
e,1
97
0Jö
nsso
n,1
99
5K
alla
nd&
Sin
kko
nen,
20
01
Par
ker,
19
66
Der
erb
iolo
gis
keb
ørn
ihje
mm
etp
åun
der
5år
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
Jöns
son,
19
95
Par
ker,
19
66
Cau
tley,
19
80
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9G
eorg
e,1
97
0
Bio
log
iske
bø
rnm
edm
ind
reen
d5
års
ald
ersf
ors
kelt
ilp
leje
bar
net
Jöns
son,
19
95
Par
ker,
19
66
Lip
sco
mb
e,M
oye
rs&
Farm
er,
20
04
Der
erjæ
vnal
dre
nde
bio
log
iske
bø
rni
hjem
met
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
Cau
tley,
19
80
Geo
rge,
19
70
Der
erjæ
vnal
dre
nde
ple
je-/
ado
ptiv
bø
rnih
jem
met
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9B
erri
dg
e&
Cle
aver
,1
98
76
Hø
jere
sam
let
anta
lbø
rnip
leje
fam
ilien
Par
ker,
19
66
Cau
tley,
19
80
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
9
1.M
ålt
påpl
ejef
oræ
ldre
sso
cial
ekl
asse
.2.
Res
ulta
tern
eer
tvet
ydig
e,id
etun
gal
der(
unde
r25
år)h
arst
ærk
sam
men
hæng
med
sam
men
brud
,høj
alde
r(35
årel
lerd
erov
er)h
arde
togs
å,m
enim
indr
em
arka
ntgr
ad.M
idte
rgru
ppen
ople
ver
færr
est
sam
men
brud
.3.
Gæ
lder
kun
for
den
grup
pe,d
erer
plac
eret
med
enfo
rven
tet
varig
hed
på3
årel
ler
dero
ver.
4.R
esul
tate
rne
here
rpar
adok
sale
.Der
erfæ
rres
tsam
men
brud
,når
plej
efor
æld
resl
etin
gen
erfa
ring
har,
flest
,hvi
sde
hark
orte
rfarin
g(u
nder
1år
),m
ens
grup
pen
med
erfa
ring
over
1år
plac
erer
sig
derim
elle
m.
5.D
ette
resu
ltat
gæld
erbå
deko
rttid
s-og
lang
tidsa
nbra
gte
børn
.Det
gæld
erde
rimod
ikke
mid
terg
rupp
enaf
børn
,anb
ragt
imer
epr
ofes
sion
alis
ered
epl
ejef
orho
ld.
6.G
æld
erku
nko
rttid
sanb
ringe
lser
.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 45
JOBNAME: No Job Name PAGE: 46 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
sammenbrud, der er vigtige, hvis en anbringelsesforms kvalitet skal vur-deres. Hvad muligheden for overhovedet at gennemføre forsorgen angår,viser slægtsplejen sig imidlertid effektiv på grund af en lav sammenbruds-frekvens sammenlignet med andre anbringelsesformer.
Tvetydige resultaterI nogle undersøgelser har man fokuseret på plejeforældrenes sociale status,alder (specielt plejemorens) og forudgående erfaring med plejeopgaver. Alledisse tre variable kommer ud med uklare resultater. Med hensyn til socialstatus dokumenterer en del undersøgelser, at jo højere social status pleje-familien har, jo større er sandsynligheden for sammenbrud. Men andreundersøgelser finder ikke den sammenhæng. En del undersøgelser konsta-terer, at højere alder hos plejemoren reducerer sandsynligheden for sammen-brud, mens andre undersøgelser finder en svag eller ingen sammenhængmellem alder og sammenbrud. Resultaterne om plejeforældres tidligereerfaring er helt uklare. Enkelte undersøgelser dokumenterer den kontrain-tuitive sammenhæng, at plejeforældre uden erfaring oplever færrest sam-menbrud. Andre undersøgelser finder det modsatte, og atter andre finderingen klar sammenhæng.
Sammenfattende er der ringe hjælp at hente fra forskningen omplejeforældres sociale, demografiske og erfaringsmæssige karakteristika,hvis man i praksis vil opspore plejeforældre, der minimerer risikoen forsammenbrud.
Der har også været forsket ekstensivt i, hvad tilstedeværelsen afandre børn (både biologiske børn, adoptivbørn og plejebørn) i hjemmetbetyder for sammenbrudsfrekvensen. Også her er resultaterne delvist ukla-re. Der er en række undersøgelser, der kunne tyde på, at tilstedeværelsen afplejeforældrenes biologiske børn i plejehjemmet forøger sandsynligheden forsammenbrud, specielt hvis der ikke er stor aldersforskel mellem dem og detanbragte barn. Men der er ikke ganske entydige resultater om betydningenaf tilstedeværelsen af biologiske børn i plejefamilien.
Kun to undersøgelser beskæftiger sig med tilstedeværelsen af andreend biologiske børn (pleje- eller adoptivbørn) i hjemmet og kommer tilmodsatrettede konklusioner.
Sammenfattende er der kun få entydige resultater om sammen-hængen mellem anbringelsesstedernes karakteristika og sandsynlighedenfor sammenbrud. Det eneste bemærkelsesværdige resultat er, at slægtsplejemindsker risikoen for sammenbrud.
46 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 47 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
FAKTORER KNYTTET TILSAGSBEHANDLINGEN
Der har ikke været en tradition for inden for dette forskningsemne atgenundersøge de samme variable, som andre forskere tidligere har stude-ret. Det kan blandt andet i skema 7 ses af, at der er undersøgt en mængdevariable, men ofte er det kun et eller et par studier, der har haft sammekundskabsinteresse. Dette betyder, at der må herske tvivl om resultater, derikke nogenlunde konsistent går igen i flere undersøgelser. Det brogedebillede af forskningsresultater vedrørende sammenhænge mellem sagsbe-handlingens karakteristika og sammenbrud præsenteres nedenfor i skema7.
Tvetydige resultaterSamtlige ovenstående resultater kan enten karakteriseres som tvetydigeeller som for usikre endnu, idet for få studier har beskæftiget sig medpågældende fænomen. Det vil sige, at ingen faktorer, der knytter sig tilsagsbehandlingen, giver klare forskningsmæssige svar.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 47
JOBNAME: No Job Name PAGE: 48 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Skem
a7.
Sam
men
hæng
em
elle
msa
gsbe
hand
lings
kara
kter
istik
aog
sam
men
brud
.
Und
ersø
gte
fakt
ore
rFa
kto
rer,
der
øg
ersa
ndsy
n-lig
hed
enfo
rsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erik
keha
rsa
mm
enhæ
ngm
edsa
mm
enb
rud
Fakt
ore
r,d
erm
ind
sker
sand
synl
ighe
den
for
sam
men
bru
d
Der
erta
leo
men
førs
teg
ang
sanb
ring
else
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
1
Bar
net
erp
lace
ret
hos
ple
jefo
ræld
re,
det
kend
erfr
atid
liger
eB
erri
dg
e&
Cle
aver
,1
98
72
Bar
net
har
være
tp
lace
ret
lang
tidis
amm
ep
leje
fam
ilie
Par
ker,
19
66
Bar
net
har
sam
let
være
tp
lace
ret
lang
tidFe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
Bar
net
har
tidlig
ere
op
leve
ten
mis
lykk
etp
lace
ring
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
3
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-
Wes
term
ark,
20
01
4
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
5
Cau
tley,
19
80
Geo
rge,
19
70
Kal
land
&S
inkk
one
n,2
00
1
Bar
net
har
op
leve
tus
tab
ilite
tia
nbri
ngel
sen
Jöns
son,
19
95
Kal
land
&S
inkk
one
n,2
00
1P
arke
r,1
96
6
Bar
net
eran
bra
gt
hast
igt
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
6
Bar
net
eran
bra
gt
mer
een
d1
00
km.
fra
hjem
met
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1
Bar
net
eran
bra
gt
uden
søsk
end
eB
erri
dg
e&
Cle
aver
,1
98
77
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
sfo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1Jö
nsso
n,1
99
5
Par
ker,
19
66
Geo
rge,
19
70
Bar
net
har
måt
tet
skift
esk
ole
ifo
rbin
del
sem
edan
bri
ngel
sen
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
8
Del
fab
bro
,B
arb
er&
Co
op
er,
20
00
So
cial
arb
ejd
eren
sfo
rber
edel
seaf
ple
jefo
rho
l-d
etC
autle
y,1
98
0
48 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 49 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
So
cial
arb
ejd
eren
har
kont
akt
med
ple
jefo
ræld
reS
tone
&S
tone
,1
98
3
Forv
altn
ing
ens
beg
rund
else
for/
årsa
ger
tilan
bri
ngel
sen
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
9
Bar
net
eran
bra
gt
med
tvan
gB
erri
dg
e&
Cle
aver
,1
98
71
0
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
sie
&H
aak,
19
86
Cau
tley,
19
88
Sam
værs
beg
ræns
ning
/-fo
rbud
som
følg
eaf
ove
rgre
bm
od
bar
net
Sin
clai
r,G
ibb
s&
Wils
on,
20
04
Anb
ring
esfr
ain
stitu
tion
frem
for
fra
fam
ilie-
ple
jeel
ler
egen
fam
ilie
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
11
Feny
o,
Kna
pp
&B
aine
s,1
98
91
2
Bar
net
har
tidlig
ere
være
tan
bra
gt
på
inst
itutio
nFe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
Par
ker,
19
66
Alle
tidlig
ere
anb
ring
else
rha
rvæ
ret
på
inst
itutio
nFe
nyo
,K
nap
p&
Bai
nes,
19
89
1.G
æld
erku
nde
kort
tidsa
nbra
gte
børn
.2.
Gæ
lder
kun
Ber
ridge
&C
leav
ers
resu
ltate
rif
orbi
ndel
sem
edan
brin
gels
eraf
forv
ente
tla
ngva
righe
d.3.
Gæ
lder
kun
for
den
grup
pe,d
erer
plac
eret
med
enfo
rven
tet
varig
hed
på3
årel
ler
dero
ver.
4.G
æld
erdo
gku
n,hv
isde
ter
plac
erin
gen
umid
delb
art
foru
dfo
rnu
være
nde
plac
erin
g.5.
Gæ
lder
kun
for
den
grup
pe,d
erer
plac
eret
med
enfo
rven
tet
varig
hed
påm
elle
m18
mån
eder
og3
år.
6.G
æld
erku
nfo
rde
ngr
uppe
,der
erpl
acer
etm
eden
forv
ente
tva
righe
dpå
3år
elle
rde
rove
r.7.
Gæ
lder
kun
for
den
grup
pe,d
erer
plac
eret
med
enfo
rven
tet
varig
hed
på3
årel
ler
dero
ver.
8.G
æld
erku
nfo
rde
ngr
uppe
,der
erpl
acer
etm
eden
forv
ente
tva
righe
dpå
3år
elle
rde
rove
r.9.
Dog
med
undt
agel
seaf
,at
barn
eter
anbr
agt
pågr
und
afeg
nead
færd
spro
blem
er.
10.
Gæ
lder
kun
for
den
grup
pe,
der
erpl
acer
etm
eden
forv
ente
tva
righe
dpå
3år
elle
rde
rove
r.E
llers
erde
rin
gen
sam
men
hæng
mel
lem
anbr
inge
lse
ved
tvan
gog
plac
erin
gens
sam
men
brud
.11
.G
æld
erku
nfo
rde
ngr
uppe
,der
erpl
acer
etm
eden
forv
ente
tva
righe
dpå
3år
elle
rde
rove
r.12
.G
æld
erdo
gku
n,hv
isan
brin
gels
enpå
inst
itutio
nfo
rløb
plan
mæ
ssig
t.
F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 49
JOBNAME: No Job Name PAGE: 50 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
JOBNAME: No Job Name PAGE: 51 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
KAPITEL 4
TIDSPUNKTET FORSAMMENBRUD
I alle undersøgelser, der beskæftiger sig med tidspunktet for sammenbrudi anbringelsen, er der konsensus om, at sammenbrud hovedsageligt skerkort tid efter, at placeringen er etableret. Dette illustreres i skema 8.
Skema 8.Tidspunktet for sammenbrud.
Undersøgelse Tidspunkt for sammenbrud
Barber & Delfabbro, 2002 Næsten alle skift i placeringer sker indenfor de første 4 måneder
Berridge & Cleaver, 1987 40 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år. Heraf halvdeleninden for de første 3 måneder
Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn, 1991 56 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år
Jönsson, 1995 43 pct. bryder sammen inden for detførste år
Kelly, 1995 21 pct. af sammenbruddene fandt steddet første år
Parker, 1966 44 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år
Rushton & Dance, 2004 39 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år
Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark,2001
65 pct. bryder sammen inden for det før-ste år. 26 pct. bryder sammen inden forde første 3 måneder.
T I D S P U N K T E T F O R S A M M E N B R U D 51
JOBNAME: No Job Name PAGE: 52 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Det fremgår af ovenstående tal, at parterne ofte hurtigt gør op med sig selv,at de ikke vil/kan gennemføre placeringen. I de undersøgelser, der med-tager oplysninger om tidligt sammenbrud, er det almindeligt, at en fem-tedel til en fjerdedel af placeringerne bryder endog særdeles hurtigt sam-men, nemlig inden for anbringelsens første kvartal.1
Det kan undre, at så mange sammenbrud sker hurtigt efter anbringelsen,hvor forvaltningerne nyligt har lagt arbejde i at finde det mest egnedeanbringelsessted i forhold til barnets/den unges problemprofil, og hvor alleparter ideelt set skulle være forberedt på, hvad de går ind til. Det ville væremindre overraskende, hvis sammenbruddene skete senere, fordi der un-dervejs kan opstå komplikationer og ændringer både hos barnet og påanbringelsesstedet.
Specielt hvad de unge angår, dokumenterer Vinnerljung, Sallnäs& Kyhle-Westermark (2001), at de unge tager initiativ til de fleste sam-menbrud, idet de i 44 pct. af anbringelserne udvirker sammenbruddet vedenten at løbe væk eller undlade at returnere til anbringelsesstedet efterbesøg hjemme (i 36 pct. af tilfældene tager anbringelsesstedet initiativet tilophør).
De tidlige sammenbrud udpeger starten af en placering som ensårbar periode, hvor både barnet/den unge og anbringelsesstederne kanhave behov for hjælp til at håndtere optrækkende kriser. Man må formode,at det i nogle tilfælde kunne forebygge sammenbrud, hvis de anbringendemyndigheder udviklede programmer for støtte med henblik på at forhin-dre sammenbrud. Behovet for støtte til anbringelsesstederne (plejeforæl-drene) er bemærket i flere undersøgelser (Aldgate & Hawley, 1986 a og b;Butler & Charles, 1999; Farmer, Lipscombe & Moyers, 2005; Gilbertson& Barber, 2004; O’Neill, 1997; Rød & Havik, 1996; Wilson, Sinclair &Gibbs, 2000). Det er mere upåagtet, at børnene/de unge kan have behovfor særskilte støtteprogrammer for at forhindre, at de reagerer på stress ogkonflikter i plejeforholdet ved at løbe væk. En stabil “livline” i form af enkvalificeret person, med hvem de kan tage de problemer, de oplever, op,kunne måske forhindre, at større eller mindre konflikter kulminerer i etsammenbrud.
1. Barber & Delfabbros (2002) resultater om, at næsten alle sammenbrud sker inden for de første 4måneder, må sandsynligvis ses i lyset af, at de beskæftiger sig med særligt adfærdsvanskelige børn.
52 T I D S P U N K T E T F O R S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 53 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
KAPITEL 5
KONSEKVENSERNE AFSAMMENBRUD
Forskningen om sammenbruddenes konsekvenser for forskellige parter erdisparat og relativt sparsom. Det har optaget forskningen mere at kort-lægge sammenbrudsfrekvenser og analysere årsager til sammenbrud end atkortlægge konsekvenserne for de involverede parter.
KONSEKVENSERNE FOR BARNET/DEN UNGE
Cliffe & Berridge (1991) konstaterer overordnet, at sammenbrud oftefører til, at de mål, der er opstillet med anbrigelsen til gavn for barnet, sim-pelthen ikke bliver opnået. Det gjaldt for 60 pct. af de sammenbrudteplaceringer, der indgik i deres undersøgelse af institutionsanbringelser(mod 20 pct. af de placeringer, hvor sammenbrud ikke fandt sted).
Nogle undersøgelser påviser, at børnene opfatter et sammenbrudsom en yderst traumatisk hændelse, der enten afstedkommer stærke udtrykfor sorg, ulykkelighed og utryghed eller fører til tilbagetrækning og tilluk-ning af følelser (Berridge, 1997; Berridge & Cleaver, 1987; Baxter, 1989;Festinger, 1983).
Ryan & Testa (2005) dokumenterer med udgangspunkt i et stortamerikansk materiale, at ustabilitet i anbringelserne øger store drenges(men ikke pigers) kriminalitet. Nogle få undersøgelser måler via standar-diserede skalaer og kliniske test mere præcist udviklingen af problemer for
K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D 53
JOBNAME: No Job Name PAGE: 54 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
børn, der har oplevet sammenbrud. Det gælder Newton, Litrownik &Landsverk (2000), der konkluderer, at barnets emotionelle og adfærdsmæssigeproblemer ikke blot skaber sammenbrud, problemerne forårsages også af sam-menbrud. De kan se en klar udvikling af den type af problemer hos børn,der ikke tidligere har haft dem, i kølvandet på et sammenbrud. OgsåRuhston & Dance (2004) finder, at børn, der har oplevet sammenbrud,begynder at score højt i test, der måler adfærdsmæssige problemer.
Flere forskere har peget på, at det specielt for store børn, der entensmides ud af et anbringelsessted eller selv bringer et anbringelsesforløb tilophør ved at løbe væk, kan forårsage en både ussel og farlig situation. Detdokumenteres massivt i den britiske “after care”-forskning, at unge bådeofte er meget unge, når de kommer til at stå på egne ben og reelt tit havneri en kummerlig situation uden netværk og ofte uden fast bolig (for eks-empel Biehal, 1995; Garnett, 1992; Stein & Carey, 1986). Wade, Biehal,Clayden & Stein (1999), der specielt har fokuseret på de børn og unge, derer “run-aways”, dokumenterer risikoen for at havne i kriminalitet, mis-brug, prostitution og at blive ofre for seksuelle overgreb. Lindén (1998)finder, at unge efter et sammenbrud enten er tilbøjelige til at rykke hjemtil et uforandret uacceptabelt forældremiljø eller må etablere sig alene udenkontakt til støttende voksne. Den sidstnævnte gruppe har en særlig dårligudviklingsprognose. Taussig, Clyman & Landsverk (2001) opregner kon-sekvenserne af hjemgivelser til utilstrækkelige hjemmeforhold til at væreflere selvdestruktive handlinger og højere risikoadfærd, større misbrug,mere kriminalitet, flere afbrydelser af skolegang, dårligere præstation iskolen, højere grad af både emotionelle og adfærdsmæssige problemer forden hjemgivne gruppe sammenlignet med dem, der fortsat er anbragt.Bonnier & Kälvesten (1990) konstaterer i en undersøgelse, der mere be-lyser stabilitet i anbringelser end sammenbrud, at unge, der havde væretplaceret fem eller flere steder, havde den allerdårligste prognose som ungevoksne. Farmer & Parker (1991) oplyser yderligere, at antallet af brud,barnet oplever i anbringelsen, også påvirker sandsynligheden for, at enhjemgivelse bliver vellykket, Jo flere brud i det hele taget, jo flere mislyk-kede hjemgivelser, hvilket i sig selv kan betyde, at den unge tidligt ståruden kontakt med støttende voksenmiljøer.
Nogle undersøgelser påpeger, at der er en tendens til, at børn, derhar oplevet sammenbrud, oftere anbringes i institutioner efterfølgende. Detvil i flere lande sige, at børnene anbringes i mere restriktive anbringelses-miljøer (for eksempel lukkede institutioner), end deres problemer nød-vendigvis lægger op til (Barber & Delfabbro, 2002; Baxter, 1988; Harris &
54 K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 55 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Timms, 1993, Kendrick, 2000; Proch & Taber, 1983). I Harris & Timms’(1993) britiske studie af 399 unge, anbragt i lukkede institutioner, var endel af anbringelsesgrundene for de 360, at de var stukket af fra tidligereanbringelser. Ikke alle af disse var anbragt i sikrede enheder, fordi de havdeandre alvorlige problemer, men på grund af en kombination af, at sags-behandlerne var bekymrede for den unges “run-away”-adfærd, og at deikke vidste, hvad de ellers skulle gøre. Det vil sige, at sammenbrud kan føretil anbringelse i mere restriktive anbringelsesmiljøer, som ser ud til at havenegative effekter for de unges udvikling.
KONSEKVENSER FOR ANBRINGELSESSTEDER
Igen er det familieplejen, der har stået i centrum for forskningsinteressen.Flere af de undersøgelser, der her refereres til, er kvalitative.
Wilson, Sinclair & Gibbs (2000) konstaterer i et britisk kvanti-tativt studie af 1.528 plejeforældre, at 47 pct. af dem havde oplevet sam-menbrud, og at dette signifikant forøgede deres overvejelser om at ophøresom plejeforældre. Baxter (1988) finder, at 40 pct. af plejeforældrene faktiskstopper, når de har været involveret i et sammenbrud.
I O’Neills (1997) australske, kvalitative undersøgelse oplever ple-jeforældre sammenbrud som traumatisk for dem, og de efterspørger tilgæn-gelig krisehjælp, mere korrekt information om plejeopgaven og mere re-spekt for deres egne eventuelle forbehold over for, om de kan magte op-gaven, forud for plejeforholdets etablering. Lignende resultater kommerAldgate & Hawley (1986 a), Gilbertson & Barber (2004) og Rød & Havik(1996) til.
Butler & Charles (1999) har i deres kvalitative undersøgelse et lidtandet perspektiv, idet de belyser de (fejlagtige eller forenklede) indre bil-leder, børn og plejeforældre skaber sig af hinanden (og af de biologiskeforældre), når konflikter opstår. Deres iagttagelser er interessante, fordi delægger op til, at en kriseindsats også må have som mål at identificere,nuancere og realitetsteste disse indre billeder, hvis konflikten skal bilægges.
KONSEKVENSER FOR ANDRE
Konsekvenser for forældre og for sagsbehandlere/forvaltninger og anbrin-gelsesmyndigheden er næsten ikke belyst forskningsmæssigt.
K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D 55
JOBNAME: No Job Name PAGE: 56 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Et enkelt, australsk studie (O’Neill, 1997) udarbejder et konser-vativt skøn over, hvad et sammenbrud koster i møder, forberedelse af en nyanbringelse, kontorarbejde m.m., og kommer til ca. 25.000 $1 pr. sam-menbrud. Herudover er der næsten ingen resultater om konsekvensernefor de anbringende myndigheder, men common sense taler for, at det bådemå være demoraliserende, at godt forberedte anbringelser ikke kan gen-nemføres, og være ressourcekrævende i form af udarbejdelse af alternativeplaner for barnet/den unge.
1. En AUD er i dag ca. 4,5 DKK værd.
56 K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D
JOBNAME: No Job Name PAGE: 57 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
KAPITEL 5
SAMMENFATNING
Forskningen om sammenbrud i anbringelser er i metodologisk design ogkvalitet varieret, og det er relativt få konsistente resultater, den frembrin-ger. De vigtigste skal kort resumeres her:
v Der kan ikke herske tvivl om, at sammenbrud er et hyppigt forekom-mende fænomen og ikke en enkeltstående undtagelse i anbringelses-praksis. Til trods for, at der er en stor spredning i de dokumenteredesammenbrudsfrekvenser, oplever en stor gruppe af anbragte børn –ofte kort tid efter placeringen – at deres anbringelse ikke kan gennem-føres.
v Specielt er sammenbrud et alvorligt problem, når det er teenagere, deranbringes. Blandt unge er det op imod halvdelen, hvis anbringelseender uplanlagt med et sammenbrud.
v De aktører, der hyppigst bringer en anbringelse til uplanlagt sammen-brud, er anbringelsesstederne og børnene selv. Nogle få undersøgelsertyder på, at når unge anbringes, er det ofte dem, der er initiativtageretil det uplanlagte ophør af anbringelsen. Biologiske forældre spiller enhelt marginal rolle som aktører i sammenbrud.
v Børnenes eller de unges adfærdsvanskeligheder eller antisociale adfærd erud fra næsten samtlige undersøgelser den stærkeste prædiktor for sand-synligheden for sammenbrud i anbringelsen. Børns antisocialitet er enaf børneforsorgens kardinalopgaver. Sammenbrudsforskningen tyder
S A M M E N F A T N I N G 57
JOBNAME: No Job Name PAGE: 58 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
imidlertid på, at man i vid udstrækning kommer til kort over for børnog unges adfærdsvanskeligheder, idet de eksisterende anbringelsesfor-anstaltninger til afhjælpning heraf ofte ikke kan gennemføres.
v Anbringelsesformen ser også ud til at have sammenhæng med sandsyn-ligheden for sammenbrud. Det er således dokumenteret i flere under-søgelser, at slægtsanbringelser reducerer sammenbrudsrisikoen. Andreanbringelsesformers sammenhæng med sammenbrud er indtil nu spo-radisk belyst. Enkelte undersøgelser dokumenterer imidlertid så klart,at anbringelsesformen kan have betydning for sammenbrudsfrekven-sen, at behovet for mere forskning om dette tema synes åbenbart.
v Der er belæg for at mene, at sammenbrud kan have betydelige negativekonsekvenser for børnene og de unge, fordi de i sig selv både er en trau-matisk oplevelse og skaber risiko for en usikker og potentielt farligsituation, hvor den unge befinder sig helt uden støtte fra voksenmil-jøer. Der er indtil nu dog begrænset forskning om konsekvenserne afsammenbrud.
Sammenbrudsforskningens resultater er en betydelig udfordring for deanbringende myndigheder, specielt når det er unge, der skal anbringes.Når man har op imod 50 pct.’s sandsynlighed for, at anbringelsen bryderhurtigt sammen, hver gang man anbringer en ung, er der grundlag for atstille sig selv en række spørgsmål.
Det overordnede spørgsmål er, om de anbringelsesforanstaltnin-ger, der er til rådighed, besidder en kvalitet og kompetence, der modsvarerbørnenes og de unges konflikter og situation. Meget kan tyde på, at detteikke er tilfældet, specielt hvad angår unge med en antisocial adfærd. Disseunge ser ud til at have så ekstraordinære behov, at det i dag eksisterendeanbringelseslandskab i mange tilfælde ikke kan håndtere og imødekommedem. Dette må anses for et alvorligt problem, idet en af hovedårsagerne tilanbringelse af større børn og unge ofte netop er antisocialitet. Når denstærkeste prædiktor for sammenbrud er antisocial adfærd, betyder det irealiteten, at anbringelsen dels ikke skaber den chance for en højere gradaf integration af denne kernegruppe af antisociale unge, som anbringelsentilsigter, dels at anbringelsen har en sandsynlighed for at skubbe til enendnu mere ugunstig udvikling blandt de unge, fordi sammenbrud i sigselv kan forøge de antisociale symptomer.
Et spørgsmål, som Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark(2001) peger på, er, hvad der skal til, for at både den unge og anbringel-sesstedet er forberedt så grundigt på, hvad anbringelsen indebærer, at de
58 S A M M E N F A T N I N G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 59 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
ved, hvad de går ind til, og ikke tidligt i anbringelsesforløbet overraskeseller skuffes i så høj grad, at forsorgen ikke kan gennemføres. Det er ogsået spørgsmål, om man i forberedelsen af anbringelser skal oplyse både denunge og anbringelsesstedet om, at risikoen for sammenbrud eksisterer.Endnu et spørgsmål er, om der kan udvikles programmer til støtte for bådeanbringelsessted og ung i anbringelsens første forløb med henblik på atopfange tidlige konflikter og krisetegn og bidrage til eventuel konfliktløs-ning. Endelig kunne et spørgsmål være, om der skal etableres rutiner foraltid at have en plan B parat, hvis anbringelsen af den unge bryder sam-men. Hvis det faktisk er op imod halvdelen af anbringelserne, der ikke kangennemføres på grund af sammenbrud, forekommer det ikke overdrevet,at en alternativ plan bør foreligge, hvis plan A ikke er gennemførlig.
SLUTORD
Den her gennemgåede forskning om sammenbrud i anbringelser er em-piritung og relativt ateoretisk. Det betyder, at forskningen ikke yder megenvejledning om, hvordan sammenbrudsfænomenet som sådan skal forstås.Det er komplekse samspil mellem et socialt disfavoriseret barn, dets tid-ligere og nuværende omsorgspersoner og de organisationer, der håndtererdet anbragte barns barndom, som tilsammen ender med at give sig udtryki et sammenbrud. Denne kompleksitet opfanger og forklarer den eksiste-rende forskning sjældent. Den eksisterende forskning kan pege på en rækkefaktorer, der mere eller mindre entydigt har sammenhæng med sammen-brud i anbringelser, ikke mindst børns og unges adfærdsvanskeligheder.Gennem hvilke processer disse faktorer påvirker udfaldet af anbringelsen,står imidlertid tilbage som et centralt forskningsspørgsmål.
S A M M E N F A T N I N G 59
JOBNAME: No Job Name PAGE: 60 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
JOBNAME: No Job Name PAGE: 61 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
BILAG
B I L A G 61
JOBNAME: No Job Name PAGE: 62 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Bil
ag1.
Ove
rsig
tov
erun
ders
øgel
ser
ogfo
rskn
ings
over
sigt
erom
sam
men
brud
.
Und
ersø
gel
ser
Ud
valg
sstø
rrel
seA
nbri
ngel
ses-
form
Op
følg
ning
s-va
rig
hed
Sam
men
bru
ds-
frek
vens
erD
atag
rund
lag
Und
ersø
gel
sest
ype
Und
ersø
gels
erom
an-
brin
gels
e
Ald
gat
e&
Haw
ley,
19
86
a11
(ple
jefa
mili
er)
Fam
iliep
leje
Ikke
rele
vant
Inte
rvie
wT
værs
nits
stud
ie
Ald
gat
e&
Haw
ley,
19
86
b11
(ple
jefa
mili
er)
Fam
iliep
leje
Ikke
rele
vant
Inte
rvie
wT
værs
nits
stud
ie
Am
bin
der
,1
96
5.
US
A4
10
(8-1
5år
)Fa
mili
eple
jeIk
kere
leva
ntJo
urna
ler
Tvæ
rsni
tsst
udie
Bar
ber
,D
elfa
bb
ro&
Co
op
er,
20
01
;B
arb
er&
Del
fab
bro
,2
00
2;
Del
fab
bro
&B
arb
er,
20
04
;D
elfa
bb
ro,
Bar
-b
er&
Co
op
er,
20
00
og
20
01
.A
ustr
alie
n
23
5(4
-17
år)
Fam
iliep
leje
3år
Ikke
rele
vant
for
mat
e-ri
alet
som
helh
ed.
45
pct
.fo
rd
eun
ge
(40
ung
em
elle
m1
0-1
7år
).
Reg
istr
eo
gin
terv
iew
med
soci
alar
bej
der
e.Te
stni
ngaf
bø
rnen
e.
Long
itud
inel
tst
udie
Bax
ter,
19
88
.N
ord
ir-
land
14
8(a
lleal
dre
)Fa
mili
eple
jeIk
kere
leva
nt<
2år
:2
pct
.2
-5år
:1
7p
ct.
6-1
1år
:2
6p
ct.
12
-17
år:
71
pct
.
Sp
ørg
eske
ma
tilsa
gs-
beh
and
lere
(sup
ple
ret
med
mun
dtli
ge
op
lys-
ning
er)
Tvæ
rsni
tsst
udie
Ber
rid
ge
&C
leav
er,
19
87
.U
K3
72
(alle
ald
re)
Fors
kelli
ge
typ
erfa
mili
e-p
leje
:1
)la
ngva
rig
e,2
)ko
rtva
rig
e,3
)m
idte
rgru
p-
pen
Op
til5
årLa
ngva
rig
ean
bri
ngel
-se
r:4
0p
ct.
Ko
rtva
rig
ean
bri
ngel
-se
r:1
0p
ct.
Mid
terg
rup
pen
:2
1p
ct.
Long
itud
inel
tst
udie
62 B I L A G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 63 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Bo
rlan
d,
O’H
ara
&Tr
isel
iotis
,1
99
1.
UK
10
0(a
lleal
dre
)La
ngva
rig
an-
bri
ngel
seel
ler
ado
ptio
naf
bø
rnm
ed“s
pec
ial
need
s”
Ikke
rele
vant
20
pct
.Jo
urna
ler
og
spø
rge-
skem
aer
tilsa
gsb
e-ha
ndle
re
Tvæ
rsni
tsst
udie
Cau
tley,
19
80
.U
SA
115
(6-1
2år
)Fa
mili
eple
je1
8m
åned
er3
4p
ct.
Sp
ørg
eske
ma
tilo
gin
terv
iew
med
ple
jefo
r-æ
ldre
og
sag
sbeh
and
-le
re
Long
itud
inel
tst
udie
Clif
fe&
Ber
rid
ge,
19
91
.U
K2
56
(pla
ceri
nger
afb
ørn
på
5år
og
der
ove
r)
Inst
itutio
nsan
-b
ring
else
15
mån
eder
38
pct
.S
pø
rges
kem
aer
tilsa
gsb
ehan
dle
reLo
ngitu
din
elt
stud
ie
Co
op
er,
Pet
erso
n&
Mei
er,
19
87
.U
SA
17
2(2
-14
år)
Inst
itutio
nsan
-b
ring
else
afm
isha
ndle
de
og
vanr
øg
-te
de
bø
rn
Ikke
rele
vant
Jour
nale
rT
værs
nits
stud
ie
Co
urtn
ey&
Bar
th,
19
96
.U
SA
2.6
53
(17
årel
ler
der
ove
r)Fa
mili
eple
jeIk
kere
leva
nt2
3p
ct.
Reg
iste
rdat
aT
værs
nits
stud
ie
Farm
er,
Lib
sco
mb
e&
Mo
yers
,2
00
5;
Lip
sco
mb
e,M
oye
rs&
Farm
er,
20
04
.U
K
68
(11
-17
år)
Fam
iliep
leje
1år
40
pct
.Jo
urna
ler
og
inte
rvie
wm
edd
eun
ge,
ple
jefo
r-æ
ldre
og
soci
alar
bej
-d
ere.
Long
itud
inel
tst
udie
Fein
&M
aluc
cio
,1
98
4.
US
A1
87
(und
er1
4år
)La
ngva
rig
fa-
mili
eple
je6
mån
eder
22
pct
.In
terv
iew
med
foræ
ldre
og
ple
jefo
ræld
reo
gjo
urna
ler.
Long
itud
inel
tst
udie
B I L A G 63
JOBNAME: No Job Name PAGE: 64 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Feny
o,
Kna
pp
&B
ai-
nes,
19
89
.U
K1
41
(12
åro
gd
er-
ove
r)Fa
mili
eple
jeaf
teen
ager
em
edsv
ære
psy
koso
cial
ep
rob
lem
er
18
mån
eder
38
pct
.R
egis
terd
ata
Long
itud
inel
tst
udie
Fitz
ger
ald
,1
98
4.
UK
47
7(p
lace
ring
eraf
bø
rnia
lleal
dre
)A
do
ptio
no
gla
ngva
rig
fam
iliep
leje
Ikke
rele
vant
0-2
år:
5p
ct.
3-5
år:
7p
ct.
6-9
år:
13
pct
.1
0år
elle
rd
ero
ver:
14
pct
.
Reg
iste
rdat
aT
værs
nits
stud
ie
Frat
ter,
Ro
we,
Sap
s-fo
rd&
Tho
bur
n,1
99
1.
UK
1.1
65
(alle
ald
re)
Ad
op
tion
og
lang
vari
gfa
mili
eple
je
6½
år2
1p
ct.
Sp
ørg
eske
mae
rLo
ngitu
din
elt
stud
ie
Geo
rge,
19
70
.U
K1
28
(und
er1
3år
)La
ngva
rig
fam
iliep
leje
5år
60
pct
.Jo
urna
ler
Long
itud
inel
tst
udie
Ho
llow
ay,
19
97
.U
K2
34
(alle
ald
re)
Ad
op
tion
og
lang
vari
gfa
mili
eple
je
Ikke
rele
vant
Alle
:2
0p
ct.
Ad
op
tion:
2p
ct.
Lang
vari
gan
bri
ngel
se:
51
pct
.
Jour
nale
rT
værs
nits
stud
ie
Jöns
son,
19
95
.S
veri
ge
14
1(y
ngre
end
17
år)
Fam
iliep
leje
5år
44
pct
.Jo
urna
ler
Long
itud
inel
tst
udie
Kal
land
&S
inkk
one
n,2
00
1.
Finl
and
24
3(a
lleal
dre
)La
ngva
rig
fam
iliep
leje
Gen
nem
snitl
igt
4år
og
2m
å-ne
der
11p
ct.
Sp
ørg
eske
mae
rtil
sag
sbeh
and
lere
og
jour
nale
r
Long
itud
inel
tst
udie
Kel
ly,
19
95
.N
ord
irla
nd1
9(4
-11
år)
Lang
vari
gfa
-m
iliep
leje
2år
26
pct
.In
terv
iew
med
ple
je-
mø
dre
Long
itud
inel
tst
udie
Ken
dri
ck,
20
00
.S
kotla
nd2
01
bø
rno
g4
12
pla
ceri
nger
(alle
ald
re)
Fam
iliep
leje
Inst
itutio
ns-
anb
ring
else
1år
Fam
iliep
leje
:1
9p
ct.
Inst
itutio
n:2
0p
ct.
Inte
rvie
wm
edsa
gsb
e-ha
ndle
reLo
ngitu
din
elt
stud
ie
64 B I L A G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 65 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Mill
ham
,B
ullo
ck,
Ho
-si
e&
Haa
k,1
98
6.
UK
45
0(0
-16
år)
Fam
iliep
leje
Inst
itutio
nsan
-b
ring
else
“Ind
epen
den
tliv
ing
”
2år
Fam
iliep
leje
(ikke
slæ
gt)
:3
4p
ct.
Slæ
gts
anb
ring
else
:6
pct
.In
stitu
tion:
16
pct
.“I
ndep
end
ent
livin
g”:
28
pct
.1
2år
og
der
ove
r:4
8p
ct.
Inte
rvie
wm
edsa
gsb
e-ha
ndle
reLo
ngitu
din
elt
stud
ie
Mo
ffatt
&T
hob
urn,
20
01
.U
K2
54
(alle
ald
re)
Lang
vari
gfa
-m
iliep
leje
for/
ado
ptio
naf
etni
ske
min
o-
rite
tsb
ørn
Ikke
rele
vant
28
pct
.Jo
urna
ler
Tvæ
rsni
tsst
udie
New
ton,
Litr
ow
nik
&La
ndsv
erk,
20
00
.U
SA
41
5(2
åro
gd
er-
ove
r)Fa
mili
eple
je1
8m
åned
erIk
kere
leva
ntIn
terv
iew
(her
und
erC
BC
L)m
edfo
ræld
reel
ler
ple
jefo
ræld
re.
Jour
nale
r
Long
itud
inel
tst
udie
Par
dec
k,1
98
4.
US
A4
.28
8(a
lleal
dre
)Fa
mili
eple
jeIk
kere
leva
nt2
2p
ct.
Reg
iste
rdat
aT
værs
nits
stud
ie
Par
ker,
19
66
.U
K2
09
(und
er1
3år
)La
ngva
rig
fa-
mili
eple
je5
år4
8p
ct.
Jour
nale
rLo
ngitu
din
elt
stud
ie
Pro
ch&
Tab
er,
19
87
.U
SA
87
(alle
ald
re,
der
har
op
leve
tm
ind
st2
sam
men
bru
d)
Fam
iliep
leje
Ikke
rele
vant
Reg
iste
rdat
aT
værs
nits
stud
ie
Qui
nto
n,R
usht
on,
Dan
ce&
May
es,
19
98
.U
K
61
(4-9
år)
Ad
op
tion
og
lang
vari
gfa
mili
eple
jeaf
“sp
ecia
lne
eds”
bø
rn
1år
5p
ct.
Inte
rvie
wm
edfo
ræl-
dre
,p
leje
foræ
ldre
og
sag
sbeh
and
lere
.Te
st-
ning
afb
ørn
ene.
Sp
ør-
ges
kem
aer
tilfo
ræld
reo
glæ
rere
Long
itud
inel
tst
udie
B I L A G 65
JOBNAME: No Job Name PAGE: 66 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Ro
we,
Hun
dle
by
&G
arne
tt,
19
89
.U
K2
.01
0(a
lleal
dre
)Fa
mili
eple
jeo
gin
stitu
-tio
nsan
bri
n-g
else
r
Ikke
rele
vant
36
pct
.S
pø
rges
kem
aer
tilsa
gsb
ehan
dle
reT
værs
nits
stud
ie
Rus
hto
n&
Dan
ce,
20
04
.U
K1
33
(5-1
1år
)La
ngva
rig
fa-
mili
eple
jeo
gad
op
tion
5år
25
pct
.In
terv
iew
med
og
spø
rges
kem
aer
tilp
le-
je-/
ado
ptiv
foræ
ldre
Long
itud
inel
tst
udie
Rus
sell,
Bro
wnl
ie,
Ed
-w
ard
s&
Free
man
,1
98
8.
Sko
tland
99
(alle
ald
re)
Lang
vari
gfa
mili
eple
jeo
gad
op
tion
Ikke
rele
vant
20
pct
.Jo
urna
ler
og
inte
rvie
wm
edsa
gsb
ehan
dle
re,
ple
jefo
ræld
reo
gb
iolo
-g
iske
foræ
ldre
Tvæ
rsni
tsst
udie
Sin
clai
r&
Wils
on,
20
03
.U
K3
85
(4år
og
der
-o
ver)
Fam
iliep
leje
14
mån
eder
21
pct
.S
pø
rges
kem
aer
(her
-un
der
SD
Q)
tilp
leje
for-
æld
re,
sag
sbeh
and
lere
og
kura
tore
r
Long
itud
inel
tst
udie
Sin
clai
r,G
ibb
s&
Wil-
son,
20
04
.U
K5
50
ple
jefo
ræld
re1
50
bø
rnFa
mili
eple
je1
4m
åned
erS
pø
rges
kem
aer
tilp
le-
jefo
ræld
reo
gb
ørn
Long
itud
inel
tst
udie
Sku
se,
Mac
do
nald
&W
ard
,2
00
1.
UK
20
8(a
lleal
dre
)Fa
mili
eple
jeo
gin
stitu
-tio
nsan
bri
n-g
else
3år
og
5m
å-ne
der
(und
ersø
-g
else
ner
fort
-sa
tig
ang
væ-
rend
e)
15
pct
.Jo
urna
lop
lysn
ing
ero
gin
terv
iew
med
bø
rn,
hvis
anb
ring
else
eraf
slut
tet
Long
itud
inel
tst
udie
Sto
ne&
Sto
ne,
19
83
.U
SA
64
(3½
åro
gd
er-
ove
r)Fa
mili
eple
je1
½år
49
pct
.Jo
urna
ler
Long
itud
inel
tst
udie
Str
ijker
,Z
and
ber
g,
van
der
Meu
len,
20
05
.H
olla
nd
91
(alle
ald
re)
Fam
iliep
leje
1½
år1
2p
ct.
Inte
rvie
w(in
klus
ive
CB
CL)
med
ple
jefo
ræl-
dre
og
jour
nale
r
Long
itud
inel
tst
udie
66 B I L A G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 67 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Tho
bur
n,N
orf
ord
&R
ashi
d,
20
00
.U
K2
97
anb
ring
else
r2
68
bø
rn(3
åro
gd
ero
ver)
Lang
vari
gfa
-m
iliep
leje
elle
rad
op
tion
afet
nisk
em
ino
-ri
tets
bø
rn
Ikke
rele
vant
24
pct
.S
pø
rges
kem
aer
tilsa
gsb
ehan
dle
reT
værs
nits
stud
ie
Tras
ler,
19
65
.U
K5
7(a
lleal
dre
,d
erha
ro
ple
vet
min
dst
1sa
mm
enb
rud
)
Lang
vari
gfa
mili
eple
jeIk
kere
leva
ntJo
urna
ler
og
sup
ple
-re
nde
op
lysn
ing
erfr
afo
ræld
reo
gsa
gsb
e-ha
ndle
re
Tvæ
rsni
tsst
udie
Vin
nerl
jung
,S
alln
äs&
Kyh
le-W
este
rmar
k,2
00
1.
Sve
rig
e
77
6(1
3-1
6år
)Fa
mili
eple
jeo
gin
stitu
-tio
nsan
bri
n-g
else
Op
til5
årA
lle:
30
pct
.Fa
mili
eple
je:
41
pct
.S
læg
tsp
leje
:1
7p
ct.
HV
B(o
ffent
lig):
26
pct
.H
VB
(pri
vat)
:5
2p
ct.
Lukk
ede
inst
itutio
ner:
18
pct
.
Reg
iste
rdat
a(m
edhe
nblik
på
udva
lg).
Jour
nale
r
Long
itud
inel
tp
er-
spek
tiv
Wal
sh&
Wal
sh,
19
90
.U
SA
51
(alle
ald
re)
Fam
iliep
leje
Ikke
rele
vant
Sag
sbeh
and
lere
svu
r-d
erin
ger
Tvæ
rsni
tsst
udie
Wed
ge
&M
antle
,1
99
1.
UK
16
0(a
lleal
der
,an
-b
rag
tsa
mm
enm
edsø
sken
de)
Fam
iliep
leje
for
bø
rnm
ed“s
pec
ial
need
s”
Ikke
rele
vant
21
pct
.Jo
urna
ler
og
sup
ple
-re
nde
op
lysn
ing
erfr
asa
gsb
ehan
dle
re
Tvæ
rsni
tsst
udie
Wils
on,
Sin
clai
r&
Gib
bs,
20
00
.U
K1
.52
8(p
leje
foræ
l-d
re)
Fam
iliep
leje
Ikke
rele
vant
47
pct
.S
pø
rges
kem
atil
ple
je-
foræ
ldre
Tvæ
rsni
tsst
udie
B I L A G 67
JOBNAME: No Job Name PAGE: 68 SESS: 13 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Und
ersø
gels
erom
adop
tion
Bar
th&
Ber
ry,
19
88
.U
SA
115
5(o
ver
3år
ved
pla
ceri
ngen
)A
do
ptio
nIk
kere
leva
nt1
0p
ct.
Jour
nale
r.In
terv
iew
med
ple
jefo
ræld
reo
gsa
gsb
ehan
dle
re)
Tvæ
rsni
tsst
udie
Ber
ry&
Bar
th,
19
90
.U
SA
99
(12
årel
ler
der
-o
ver)
Ad
op
tion
Tilb
ørn
ene
bli-
ver
voks
ne2
4p
ct.
Jour
nale
ro
gsp
ørg
e-sk
emae
rtil
sag
s-b
ehan
dle
re
Long
itud
inel
tst
udie
Bo
yne,
Den
by,
Ket
ten-
ring
&W
heel
er,
19
88
.U
SA
30
9(a
lleal
dre
)A
do
ptio
naf
svæ
rtp
lace
r-b
are
bø
rn
Ikke
rele
vant
21
pct
.Jo
urna
ler
og
spø
rge-
skem
aer
tilsa
gs-
beh
and
lere
Tvæ
rsni
tsst
udie
Dan
ce&
Rus
hto
n,2
00
5.
UK
99
(5-1
1år
)A
do
ptio
n6
år2
3p
ct.
Inte
rvie
wm
edso
cial
-ar
bej
der
eo
gad
op
tiv-
foræ
ldre
Long
itud
inel
tst
udie
Fest
ing
er,
19
86
og
19
90
.U
SA
89
7(6
årel
ler
der
-o
ver)
Ad
op
tion
12
mån
eder
8p
ct.
Reg
iste
rdat
ao
gte
le-
foni
nter
view
Long
itud
inel
tst
udie
Gro
ze,
19
86
.U
SA
91
(alle
ald
re)
Ad
op
tion
Ikke
rele
vant
14
pct
.Jo
urna
ler
Tvæ
rsni
tsst
udie
Kad
ushi
n&
Sei
dl,
19
71
.U
SA
2.9
45
(alle
ald
re)
Ad
op
tion
Ikke
rele
vant
3p
ct.
Jour
nale
rT
værs
nits
stud
ie
Par
trid
ge,
Ho
rnb
y&
McD
ona
ld,
19
86
;M
cDo
nald
,Li
eber
man
,P
artr
idg
e&
Ho
rnb
y,1
99
1.
US
A
21
2(3
årel
ler
der
-o
ver)
Ad
op
tion
af“s
pec
ialn
e-ed
s”b
ørn
Ikke
rele
vant
25
pct
.S
pø
rges
kem
aer
tilsa
gsb
ehan
dle
reo
gle
der
e
Tvæ
rsni
tsst
udie
68 B I L A G
JOBNAME: No Job Name PAGE: 69 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Forskningsoversigter Emne
Forskningsoversigter om anbringelseBarth, 2002. USA Forskningsoversigt, der sammenligner
familiepleje og institutionsanbringelseBerridge, 1997. UK Forskningsoversigt om familieplejeCuddeback, 2004. USA Forskningsoversigt om slægtsplejeFlynn, 2002. UK Forskningsoversigt om anbringelse i
slægtsplejeHavik & Backe-Hansen, 1998 Forskningsoversigt om familieplejeJackson & Thomas, 2000. UK Forskningsoversigt om stabilitet/ustabi-
litet i anbringelserMinty, 1999. UK Forskningsoversigt om langvarig fami-
lieplejeProch & Taber, 1985. USA Forskningsoversigt om sammenbrud i
anbringelserRedding, Fried & Britner, 2000. USA Forskningsoversigt om “treatment fos-
ter care”Rowe, 1983. UK Forskningsoversigt om familieplejeTriseliotis, 1989. UK Forskningsoversigt om effekter af
familieplejeWolkind & Rushton, 1994. UK Forskningsoversigt om familiepleje og
institutionsanbringelseForskningsoversigter om adoptionRushton, 2004. UK Forskningsoversigt om adoption
B I L A G 69
JOBNAME: No Job Name PAGE: 70 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
JOBNAME: No Job Name PAGE: 71 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
REFERENCER
Aldgate, J. & Hawley, D. (1986a): Helping foster families through dis-ruption. Adoption & Fostering; 10, 2, p. 44-49.
Aldgate, J. & Hawley, D. (1986b): Preventing disruption in long-termfoster care. Adoption & Fostering, 10, 3, p. 23-30.
Ambinder, W.J. (1965): The Extent of Successive Placements Among Boysin Foster Family Homes. Child Welfare, p. 397-398.
Backe-Hansen, E. (1982): Når fosterhjemsplasseringer ender med utilsiktetflytting: Hvorfor skjer de, og hvordan kunne de vært undgått? Oslo:NAVF’s Senter for Klinisk Psykologisk Forskning, Monografi 1.
Barber, J.G. & Delfabbro, P.H. (2002): The Plight of Disruptive Childrenin Out-of-Home Care. Children’s Services: Social Policy, Research,and Practice, 5, 3, p. 201-212.
Barber, J.G., Delfabbro, P.H. & Cooper. L.L. (2001): The Predictors ofUnsuccessful Transition to Foster Care. Journal Child PsychologyPsychiat., 42, 6. p. 785-790.
Barth, R.P. (2002): Institutions vs. Foster Homes: The Empirical Base for theSecond Century of Debate. Chapel Hill: NC, UNC, School ofSocial Work, Jordan Institute for Families.
Barth, R.P. & Berry, M. (1988): Adoption and Disruption: Rates, risks andresponses. New York: Aldine de Gruyter.
Baxter, S. (1988): Fostering Breakdown. Belfast: Department of Health andSocial Services.
R E F E R E N C E R 71
JOBNAME: No Job Name PAGE: 72 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Berridge, D. (1997): Foster Care. A Research Review. London: HMSO.Berridge, D. & Cleaver, H. (1987): Foster Home Breakdown. Oxford: Basil
Blackwell.Berry, M. & Barth, R.P. (1990): A study of disrupted adoptive placements
of adolescents. Child Welfare; 69, 3, p. 209-225.Biehal, N. (1995): Moving on. young people and leaving care schemes. Lon-
don: H.M.S.O.Bonnier, L. & Kälvesten, A-L. (1990): För sommaren – eller for hela livet:
barn och ungdomar i Stockholm placerade i fosterhem 1960. Stock-holm: Socialförvaltningen.
Borland, M., O’Hara, G. & Triseliotis, J. (1991): Placement outcomes forchildren with special needs. Adoption & Fostering, 15, p. 18-28.
Boyne, J., Denby, L., Kettenring, J.R. & Wheeler, W. (1988): The Shadowof Succes. A Statistical Analysis of the Outcomes of Adoptions of Hard-to-Place Children. New Jersey: Spaulding for Children.
Butler, S. & Charles, M. (1999): ’The past, the present, but never thefuture’: thematic representations of fostering disruptions. Child &Family Social Work, 4, p. 9-19.
Cautley. P.W. (1980): New Foster Parents. The First Experience. New Yorkog London: Human Sciences Press.
Cliffe, D. & Berridge, D. (1991): Closing Children’s Homes. An End toResidential Childcare? London: National Children’s Bureau.
Cooper, C.S., Peterson, N.L. & Meier, J.H. (1987): Variables associatedwith disrupted placement in a select sample of abused and neg-lected children. Child Abuse & Neglect, 11, p. 75-86.
Courtney, M. (1995): Reentry to foster care of children returned to theirfamilies. Social Servive Review, 69, p. 228-241.
Courtney, M.E. & Barth, R.P. (1996): Pathways of Older Adolescents outof Foster Care: Implications for Independent Living Services. So-cial Work, 41, 1, p. 75-83.
Cuddeback, G.S. (2004): Kinship family foster care: a methodological andsubstantive synthesis of research. Children and Youth Services Re-view, 26, p. 623-639.
Dance, C. & Rushton, A. (2005): Predictors of outcome for unrelatedadoptive placements made during middle childhood. Child andFamily Social Work, 19, 4, p. 269-280.
Delfabbro, P.H. & Barber, J.G. (2004): The Economic cost of behaviouraldisorders in substitute care. Journal of Socio-Economics, 33, p. 189-200.
72 R E F E R E N C E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 73 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Delfabbro, P.H., Barber, J.G. & Cooper, L. (2000): Placement disruptionand dislocation in South Australian substitue care. ChildrenAustralia, 25, 2, p. 16-20.
Delfabbro, P.H., Barber, J.G. & Cooper, L. (2001): Children EnteringOut-of-Home Care in South Australia: Baseline Analyses for a3-year Longitudinal Study. Children and Youth Services Review, 23,11, p. 865-891.
Egelund, T. & Hestbæk, A-D. (2003/04): Anbringelse af børn og ungeuden for hjemmet. En forskningsoversigt. 2003. København, So-cialforskningsinstituttet.
Egelund, T., Hestbæk, A-D. & Andersen, D. (2004): Små børn anbragtuden for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn fødti 1995. København: Socialforskningsinstituttet, 04/17.
Fanshel, D. & Shinn, E.B. (1978): Children in foster care. a longitudinalinvestigation. New York: University Press.
Farmer, E. (1992): Restoring children on court orders to their families:lessons for practice. Adoption and Fostering, 16, p. 7-15.
Farmer, E. (1993): Going Home – what makes reunification work? In:Prevention and Reunification in Child Care. London: Batsford, p.147-166.
Farmer, E. & Owen, M. (1995): Child protection practice: Private risks andpublic remedies. a study of decisionmaking, intervention and outcomein child protection work. London: H.M.S.O.
Farmer, E., Lipscombe, J. & Moyers, S. (2005): Foster Carer Strain and itsImpact on Parenting and Placement Outcomes for Adolescents.British Journal of Social Work, 35, p. 237-253.
Farmer, E. & Parker, R. (1991): Trials and Tribulations: Returning Childrenfrom Local Authority Care to their Families. London: HMSO.
Fein, E. & Maluccio, A. (1984): Children Leaving Foster Care: Outcomesof Permanency Planning. Child Abuse & Neglect, 8, p. 425-431.
Fenyo, A., Knapp, M. & Baines, B. (1989): Foster Care Breakdown: A studyof a Special Teenager Fostering Scheme. In: The State as Parent.International Research Perspectives on Interventions with YoungPersons. (Eds. Hudson, J. & Galaway, B.). Dordrecht, Boston ogLondon: Kluwer Academic Publishers, p. 315-329.
Festinger, T. (1990): Adoption Disruption: Rates and Correlates. In: ThePsychology of Adoption. (Eds. Brodzinsky, D.M. & Schechter,M.D.). Oxford: Oxford University Press, p. 201-2.
R E F E R E N C E R 73
JOBNAME: No Job Name PAGE: 74 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Festinger, T. (1986): Necessary Risk. A Study of Adoptions and DisruptedAdoptive Placements. Washington D.C.: Child Welfare League ofAmerica.
Festinger, T. (1983): No one ever asked us. a postscript to foster care. NewYork: Columbia University Press.
Fisher, T., Gibbs, I., Sinclair, I. & Wilson, K. (2000): Sharing the care: thequalities sought of social workers by foster carers. Child and Fa-mily Social Work, 5, 3, p. 225-233.
Fitzgerald, J. (1984): Understanding disruption. London: British Agenciesfor Adoption & Fostering.
Flynn, R. (2002): Research Review: kinship foster care. Child & FamilySocial Work, 7, p. 311-321.
Fratter, J., Rowe, J., Sapsford, D. & Thoburn, J. (1991): Permanent familyplacement: a decade of experience. London: British Agencies forAdoption & Fostering.
Garnett, L. (1992): Leaving care and after. London: National Children’sBureau.
George, V. (1970): Foster Care. Theory and Practice. London: Routledge &Kegan Paul.
Gilbertson, R. & Barber, J.G. (2004): Breakdown of foster care placement:carer perspectives and system factors. Australian Social Work, 56,4, p. 329-340.
Goldstein, J., Freud, A. & Solnit, A.J. (1973): Beyond the best interest of thechild. 1973. New York: Free Press.
Groze, V. (1986): Special-Needs Adoption. Children and Youth ServicesReview, 8, p. 363-373.
Harris, R. & Timms, N. (1993): Secure Accomodation in Child Care: Bet-ween Hospital and Prison or Thereabouts. London: Routledge.
Havik, T. & Backe-Hansen, E. (1998): Kunnskapsstatus for fosterhjems-arbeidet. Bergen: Barnevernets utviklingscenter.
Holloway, J.S. (1997): Outcome in placements for adoption and longterm fostering. Arch Dis Child, 76, p. 227-230.
Hukkanen, R., Sourander, A., Bergroth, L. & Piha, J. (1999): Follow-upof children and adolescents in residential care in children’s homes.Nordic Journal of Psychiatry, 53, 3, p. 185-189.
Jackson, S. & Thomas, N. (2000): What works in creating stability forlooked after children? Barnardo’s, Barkingside.
74 R E F E R E N C E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 75 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
James, S. (2004): Why Do Foster Care Disrupt? An Investigation of Re-asons for Placement Change in Foster Care. Social Service Review,p. 601-627.
Jönsson, H. (1995): Sammenbrott i familjehem. Stockholm: Socialstyrel-sen, SoS-rapport 9.
Kadushin, A. & Seidl, F.W. (1971): Adoption Failure: A Social WorkPostmortem. Social Work, 16, p. 32-38.
Kalland, M. & Sinkkonen, J. (2001): Finnish Children in Foster Care:Evaluating the Breakdown of Long-Term Placements. Child Wel-fare, LXXX, 5, p. 513-527.
Kelly, G. (1995): Foster Parents and Long-Term Placements: Key Findingsfrom a Nothern Ireland Study. Children & Society, 9:2, p. 19-29.
Kendrick, A. (2000): Use and outcomes of Residential Placements. In: Glas-gow: The Centre for Residential Child Care and the Departmentof Social Work, University of Stratchclyde, p. 11-19.
Levin, C. (1998): Uppfostringsanstalten. Om tvång i föräldrars ställe. Lund:Arkiv.
Libscombe, J., Moyers, S. & Farmer, E. (2004): What changes in ‘paren-ting’ approaches occur over the courser of adolescent foster careplacements? Child and Family Social Work, 9, p. 347-357.
Lindén, G. (1998): Att bli fosterbarn i tonåren: om frigörelsen från interna-liserade föräldraobjekt. Stockholm: Almqvist & Wiksell Interna-tional.
Mahler, M., Pine, F. & Bergman, A. (1975): The psychological birth of thehuman infant. New York: Basic Books.
McDonald, I., Lieberman, A.A., Partridge, S. & Hornby, H. (1991): As-sessing the Role of Agency Services in Reducing Adoption Dis-ruptions. Children and Youth Services Review, 13, p. 425-438.
Millham, S., Bullock, R., Hosie, K. & Haak, M. (1986): Lost in care. Theproblems of maintaining links between children in care and theirfamilies. Aldershot: Gower Publishing Company.
Minty, B. (1999): Annotation: Outcomes in Long-Term Foster FamilyCare. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 40, 7, p. 991-999.
Moffatt, P.G. & Thoburn, J. (2001): Outcomes of permanent familyplacement for children of minority ethnic origin. Child & FamilySocial Work, 6, p. 13-21.
R E F E R E N C E R 75
JOBNAME: No Job Name PAGE: 76 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Newton, R.R., Litrownik, A.J. & Landsverk, J.A. (2000): Children andyouth in foster care: Disentangling the relationsship between pro-blem behaviors and number of placements. Child Abuse & Neglect,24, 10, p. 1363-1374.
O’Neill, C. (1997): Policy and practice implications of permanent place-ment dsiruption. Australian Social Work, 50, 2, p. 41-47.
Pardeck, J.T. (1984): Multiple Placement of Children in Foster familyCare: An Enpirical Analysis. Social Work, 29, 6, p. 506-509.
Parker, R.A. (1966): Decision in Child Care. A Study of Prediction in Fo-stering. London: George Alle & Unwin Ltd.
Partridge, S., Hornby, H. & McDonald, T. (1986): Legacies of Loss, Visionsof Gain: An Inside Look at Adoption Disruption. Portland: Univer-sity of Southern Maine.
Proch, K. & Taber, M.A. (1987): Alienated adolescents in foster care.Social Work Research and Abstracts, 23, p. 9-13.
Proch, K. & Taber, M.A. (1985): Placement Disruption: A Review ofResearch. Children and Youth Services Review, 7, p. 309-320.
Quinton, D., Rushton, A., Dance, C. & Mayes, D. (1997): Contactbetween children placed away from home and their birth parents:research issues and evidence. Clinical Child Psychology and Psychi-atry, 2, p. 393-414.
Quinton, D., Rushton, A., Dance, C. & Mayes, D. (1998): Joining NewFamilies. A Study of Adoption and Fostering in Middle Childhood.Chichester: John Wiley & Sons Ltd.
Redding, R.E., Fried, C. & Britner, P.A. (2000): Predictors of PlacementOutcomes in Treatment Foster Care: Implications for Foster Pa-rent Selection and Service Delivery. Journal of Child and FamilyStudies, 9, 4. p. 425-447.
Rowe, J. (1983): Fostering in the Eighties. London: British Agencies forAdoption & Fostering.
Rowe, J. (1987): Fostering outcomes: interpreting breakdown rates. Adop-tion & Fostering, 11, 1, p. 32-34.
Rowe, J., Hundleby, M. & Garnett, L. (1989): Child care now – a surveyof placements patterns. London: British Agencies for Adoption &Fostering.
Rowe, J., Hundleby, M. & Garnett, L. (1989): Child care placements,patterns and outcomes. London: British Agencies for adoption andFostering.
76 R E F E R E N C E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 77 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Rubin, D.M., Alessandrini E A, Feudtner C, Mandell D S, Localio R, &Hadley, T. (2004): Placement Stability and Mental Health Costsfor Children in Foster Care. Pediatrics, 113, p. 1336-1341.
Rushton, A. & Dance, C. (2004): The outcomes of late permanent pla-cements. Adoption & Fostering, 28, 1, p. 49-58.
Rushton, A.A. (2004): Scoping and Scanning Review of Research on theAdoption of Children Placed from Public Care. Clinical ChildPsychology and Psychiatry, 9, 1, p. 89-106.
Russell, J., Brownlie, H., Edwards, F.E. & Freeman, I. (1988): Fosteringand adoption disruption research project. the temporary placements.Edinburgh: Social Work Services Group, Scottish Education De-partment.
Ryan, J.P. & Testa, M.F. (2005): Child maltreatment and juvenile de-linquecy: Ivestigating the role of placement and placement insat-bility. Children and Youth Services Review, 27, p. 227-249.
Rød, P.A. & Havik, T. (1996): Kunne egentlig noe vært gjort?: En rapport omutilsiktede flyttinger fra fosterhjem – fosterforeldres og saksbehandleresopplevelser og forståelser av forløpet. Bergen: BVK.
Sallnäs, M., Vinnerljung, B. & Kyhle-Westermark, P. (2004): Breakdownof teenage placements in Swedish foster and residential care. Child& Family Social Work, 9, 2, p. 141-152.
Selwyn, J. & Quinton, D. (2004): Stability, permanence, outcomes andsupport. Foster care and adoption compared. Adoption and For-stering, 28, 4, p. 6-15.
Sinclair, I., Wilson, K. & Gibbs, I. (2001): A life more ordinary’: Whatchildren want from foster placements. Adoption & Fostering, 25, 4.
Sinclair, I. & Wilson, K. (2003): Matches and Mismatches: The Contri-bution of Carers and Children to the Succes of Foster Placements.British Journal of Social Work, 33, p. 871-884.
Sinclair, I., Gibbs, I. & Wilson, K. (2004): Contacts between birth fami-lies and foster children. Some evidence on their effects. Childrenand Youth Services Review.
Skuse, T., Macdonald, I. & Ward, H. (2001): Outcomes of Looked AfterChildren. The longitudinal study at the third data collection point(30.9.99). Loughborough: Centre for Child and Family Research.
Staff, I. & Fein, E. (1995): Stability and Change: Initial Findings in aStudy of Treatment Foster Care Placements. Children and YouthServices Review, 17, 3, p. 379-389.
Stein, M. & Carey, K. (1986): Leaving care. Blackwell, Oxford 1986.
R E F E R E N C E R 77
JOBNAME: No Job Name PAGE: 78 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Stone, N.M. & Stone, S.F. (1983): The Prediction of Succesful FosterPlacement. Social Casework: The Journal of Comtemporary SocialWork, 64, p. 11-17.
Strijker, J., Zandberg, T., & van der Meulen, B.F. (2005): Typologies andOutcomes for Foster Children. Child & Youth Care Forum, 34, 1,p. 43-55.
Taussig, H.N., Clyman, R.B. & Landsverk, J.A. (2001): Children WhoReturn From Foster Care: A 6-Year Prospective Study of Beha-vioral Outcomes in Adolescence. Pediatrics, 108, p. 10-16.
Thoburn, J. (1991): Evaluating placements: an overview of 1,165 placementsand some methodological Issues. In: Permanent family placement –a decade of experience. (Eds. Fratter, J., Rowe, J., Sapsford, D. &Thoburn, J.). London: British Agency for Adoption & Fostering,1991; 18-32.
Thoburn, J., Norford, L. & Rashid, S.P. (2000): Permanent Family Pla-cement for Children of Minority Ethnic Origin. London: JessicaKingsley Publishers.
Thorpe, D. (1988): Career Patterns in Child Care – Implications forService. British Journal of Social Work, 18, 2, p. 137-153.
Trasler, G. (1965): In Place of Parents. A Study of Foster Care. London:Routledge & Kegan Paul.
Triseliotis, J. (1989): Foster care outcomes: A review of key research fin-dings. Adoption & Fostering, 13, 3, p. 5-17.
Usher, C.L., Randolph, K.A. & Gogan, H.C. (1999): Placement Patternsin Foster Care. Social Service Review, p. 22-36.
Vinnerljung, B., Sallnäs, M. & Kyhle-Westermark, P. (2001): Samman-brott vid tonårsplaceringar – om ungdomar i fosterhem och på insti-tution. Stockholm: Socialstyrelsen. Centrum för utvärdering avsocialt arbete.
Wade, J., Biehal, N., Clayden, J. & Stein, M. (1998): Going Missing. YoungPeople Absent from Care. Chichester: John Wiley & Sons.
Walsh, J.A. & Walsh, R.A. (1990): Quality Care for Tough Kids. Studies onthe Maintenance of Subsidized Foster Placements in The Casey Fa-mily Program. Washington D-C: Child Welfare League of Ame-rica.
Wedge, P. & Mantle, G. (1991): Sibling Groups and Social Work. Alders-hot: Avebury.
Wells, K. & Guo, S. (1999): Reunification and Reentry of Foster Children.Children and Youth Services Review, 21, 4, p. 273-294.
78 R E F E R E N C E R
JOBNAME: No Job Name PAGE: 79 SESS: 12 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst
Wilson, K., Sinclair, I. & Gibbs, I. (2000): The Trouble with Foster Care:The Impact of Stressful ’Events’ on Foster Carers. British Journalof Social Work, 30, p. 193-209.
Wolkind, S. & Rushton, A. (1994): Residental and foster family care. In:Child and adolescent psyciahtry. Modern Approaches. Third edi-tion. Oxford: Blackwell Science.
Wulczyn, F. (2004): Family reunion. The Future of Childen, 14, 1, p.95-113.\ .
R E F E R E N C E R 79
Tine Egelund06:01
SAM
ME
NB
RU
D I A
NB
RIN
GE
LSER
Tine Egelund
06:01
SAMMENBRUD I ANBRINGELSER
EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING
SAMMENBRUD I ANBRINGELSEREN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING
Et stort antal anbragte unge oplever, at deres anbringelse bryder sammen, enten på anbringelsesstedets eller deres eget initiativ. De unge er ofte blevet anbragt på grund af adfærdsvanskeligheder, og det er også deres adfærd, der får anbrin-gelsen til at bryde sammen. Der findes altså tilsyneladende ikke noget passende anbringelsestilbud til mange unge fra denne gruppe. Sammenbrud i anbringelsen er særligt problematisk, fordi mange af disse unge har haft en barndom præget af brudte relationer, mange flytninger og skoleskift og netop har brug for mere stabile vilkår.
Denne forskningsgennemgang sammenfatter resultaterne fra international forsk-ning om sammenbrud i anbringelser. Rapporten indgår som en del af forberedel-sen til Socialforskningsinstituttets undersøgelse om sammenbrud i teenageanbrin-gelser, der har opnået tilskud fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning.
Socialforskningsinstituttet
06:01
65,00 kr. inkl. moms
ISSN: 1396-1810
ISBN: 87-7487-802-6
Rapport06_01.indd 1 10.01.2006 11:08:37