elf magasin januar 2009

GODT KØBMANDSKAB HAR SKABT LANDSDELENS STØRSTE VOGNMANDSFORRETNING

RETRÆDE:BISKOP VIL GIVE ERHVERVSFOLK STILHED OG FORDYBELSE PÅ LOLLAND-FALSTER

RÅHAVEGÅRD ET VIDENCENTER I VÆKST

ERHVERV LOLLAND-FALSTER

01 | februar 2009

ERHVERVSRÅDLOL LAND - FALS T ER

På LoLLand-FaLster hiLser vi myndighedernes besLutning om at indFøre LægeheLikoP-tere i det danske rednings-beredskab veLkommen! Fra erhvervsrådets side viL vi arbejde For, at PLaceringen aF disse tiLgodeser LoLLand-FaLsterDer kan ikke være nogen tvivl om, at Lolland-Falster Airport er en oplagt placering for lægehelikoptere. For akut-lidelser med behov for hurtig behandling, kan afstanden være af afgørende betydning for Fejø, Femø og øvrige øer i Smålandshavet.

En lægehelikopter placeret på Lolland Falster Airport vil operativt kunne nå både Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Universitets-hospitalet i Kiel. På Lolland Falster Airport er der mulighed for at starte og lande dag og nat. Pladsen kan hurtigt opgraderes til også at omfatte instrument-landinger. Der kan nemt etableres faciliteter for både helikop-

ter, mandskab og eftersyn/vedligehold på pladsen.

Dertil er det umuligt at forestille sig et kommende broberedskab på Femern-projektet uden helikopterdæ-kning. Lolland Falster Airport ligger meget tæt på de kommende landanlæg og tilkørsler til såvel byggepladsen, motorvejstilkørslerne, den faste forbindelse, den kommende jernban-estation og øvrige faste landanlæg. Flyvepladsens nærhed til den kom-mende byggeplads er ideel for placer-ing af det samlede broberedskab såvel i byggefasen som i den kommende driftsfase, hvor der også vil være ba-sis for et dansk-tysk samarbejde.

I modsætning til byggerierne af Storebæltsbroen og Øresundsbroen er der ikke korte afstande fra bygge-pladser til specialsygehusene. Sam-mentænkes lægehelikopteren med det øvrige redningsberedskab og det kom-mende broberedskab, og placeres det i en samlet enhed på Lolland Falster Airport, vil det give yderligere synergi.

Indholdsfortegnelse

LægEhELIKOPtER tIL LOLLAnD-FALStER tAK!

4 Fornuftigt købmandskab

har skabt landsdelens største vognmandsforretning

6 Videncenter Råhavegard i vækst

8 Refugie på Lolland-Falster

- Biskop vil styrke erhvervsfolk på krop og sjæl

10 Opfinder og iværksætter med succes søger kunder

12 næste stop erhvervslivet

14 MBA til ledere på Lolland-Falster

15 KLUMMEn

Michael højlund Larsen om “Værdier på arbejdspladsen”

ErhvervsrådLolland-Falsterskerneydelser:

• Profilering af området • Bindeled mellem offentlige og private • Større udviklingsprojekter • tiltrækning af nye virksomheder • tiltrækning af investeringer og kapital • Erhvervsservice • Virksomhedsrådgivning og sparring • Iværksætteri • netværk • Eksportvejledning • EU-programmer/tilskudsordninger • Fundraising • gå-hjem-møder/kurser • Informationsformidling

erhverv Lolland-Falsterudgives af :

Erhvervsråd Lolland-FalsterRåhavegårdMaribovej 94960 holeby

telefon 70 22 89 [email protected]

Ansvarshavende:tina Charlotte Koeffoed

Redaktion:Marjun DalsgaardBjarne Winther

Design/produktion: Celcius360 / Kim L. Svendsen+ Martin Ørsted

Forside foto:hans Søndergaard

tryk:grafikom

| MAgASInEt ERhVERV 01 februar 2009 ERhVERVSRÅD LOLLAnD-FALStER | ��

Direktør tina Charlotte Koeffoed

12

6

10

4

VOGNMANDSFORRETNINGEN SAX-TRANS I SAKSKØBING HAR VOKSET SIG STOR OG STÆRK VED SYSTEMATISK AT OPKØBE MINDRE VOGNMÆND Det er en blanding af fornuftigt køb-mandskab, held og tilfældigheder, der ligger bag den succes, som Sax-Trans er vokset til over en periode på 30 år. Sådan beskriver virksomhedens direktør, Flemming Werner Jensen, årsagen til sin succes – og tilføjer, at den også skyldes, at han er overfor-sigtig og gammeldags, fordi han ikke foretager sig noget forretningsmæs-sigt, uden at være sikker på at kunne betale. Han har nemlig i tidens løb set mange i branchen slå sig stort op – og så pludselig klappe sammen. Og i de tilfælde kan man roligt konstatere, at det har været den enes død og den andens brød. Når kollegaer og konkur-renter i transporterhvervet har tabt pusten og smidt håndklædet i ringen, har Flemming Werner Jensen ofte stået klar til at købe materiellet eller i nogle tilfælde hele forretningen. Og

sådan har han trin for trin bygget sit transport-imperium op.

Det begyndte i 1977, hvor Flem-ming Werner Jensen købte en enkelt lastbil til eksportkørsel. Det blev han træt af efter et par år. Derfor købte han I 1979 sin første fragtrute på Lolland Falster.

- Dengang var der 17 fragtmænd på Lolland Falster, som dækkede hele området. Dengang kunne man leve af at køre mellem Nykøbing F, Maribo og Sakskøbing med en enkelt lille bil. Dem gik jeg målrettet efter at købe i takt med at tiden løb fra dem, fortæller Flemming Werner Jensen. Han tilføjer, at han på et tidligt tidspunkt kunne se muligheder ved at samle alle de små ruter i et større og mere rationelt netværk.

KONSTANT VÆKST Sax-Trans er medejer af Danske Fragtmænd, og står i dag for al fin-distribution på Lolland, Falster og Møn i det regi. Hver dag bringes pak-ker og paller ud til 7-800 kunder, og

hen over natten kører lastbilerne gods mellem terminalerne i Sakskøbing, Tåstrup, Odense og Århus. Sax-Trans har omkring 100 registrerede enheder, hvoraf de 50-60 er last- og varebi-ler – resten er anhængere og trailere. Dertil skal lægges 100-150 contai-nere og åbne ladvogne, opbevarings- og skibscontainere, 4-5 gaffeltrucks og et par kranbiler. Sax-Trans er en virksomhed, der har været i konstant vækst, og det er heller ikke gået ubemærket hen. Sax-Trans modtog for kort tid siden DI Lolland-Falsters Initiativpris, og er derfor den ene af to virksomheder med tilknytning til transport- og logistikområder, der er indstillet som kandidat til at modtage Dansk Industris Initiativpris på lands-plan for 2008.

RUSTER SIG TIL FREMTIDENFlemming Werner Jensen er iværk-sætteren og købmanden med blikket rettet fremad.

- Beslutningen om den faste forbin-delse over Femern Bælt stiller os over

FORNUFTIGT KØBMANDSKAB HAR SKABT LANDSDELENS STØRSTE VOGNMANDSFORRETNING

| MAGASINET ERHVERV 01 februar 20094

for en række interessante udfor-or en række interessante udfor-dringer. Vi har meget af det grej, der skal bruges i byggefasen. Lastbiler, containere, kran og grab og så videre. Vi har også købt ejendomme, som står parate til udlejning i forbindelse med byggeriet. Vi er vant til at gribe en chance, når den er der. Det gælder også de udfordringer, der må komme i forbindelse med byggeriet af forbin-delsen til Tyskland, siger han.

Bedste eksempel på at Flemming Werner Jensen er en iværksætter, der er tidligt ude, er placeringen af en terminal ved motorvejens afkørsel 46. Sax-Trans købte i 2004 en 25.000 m2 stor industrigrund i Sakskøbing med 300 meter facade direkte ud til motorvejen, og få hundrede meter til nærmeste afkørsel, med det formål at opføre ”Lolland Falsters Distributions- og Logistikcenter”. Første fase, 1100 m2 moderne godsterminal har været i brug siden 2005. I 2008 erhvervede man også nabogrunden på 3000 m2,

og netop i disse dage er man ved at flytte kontoret hertil, i en nyindrettet administrationsbygning på 500 m2, med mandskabsfaciliteter som fitness og massagerum m.v.

- Herfra vil vi også fremover inte-ressere os for gods til og fra resten af EU i et neutralt samarbejde med forskellige speditører, siger Flemming Werner Jensen.

- Når vi tog dette spring, var det fordi vi tror på fremtiden, og vi er sik-re på at den kommende faste Femern-forbindelse vil give os den helt rigtige placering ved porten til Europa. Der er jo igangsat et forsøg med modulvogn-tog på motorvejsnettet i Danmark, og vi ser også frem til, at vi snart får lov til at køre med modulvogntog direkte til terminalen. Så bliver beliggenheden rigtig god, siger han.

KRISEN KRADSER OVERFLADISKFlemming Werner Jensen lægger ikke skjul på en forventning om, at den

endelige beslutning om en fast forbin-delse over Femern Bælt vil blive et løft for Sax-Trans, selv om finanskrisen også har sat sine spor i virksomhe-den. Sax-Trans har ikke tidligere fyret medarbejdere, men krisen har betydet, at medarbejderstaben er blevet redu-ceret fra 70 til 60 – og lastbiler og andet er der også blevet færre af.

- Vi benytter lejligheden til at skille os af med noget materiel, som det er rart at få ryddet op i. Vi skal lande på omkring 50 trækkende enheder. Men jeg er optimistisk. Jeg synes vi er heldige. Nu hvor krisen kan mærkes overalt, kan vi her på Lolland Falster glæde os over at skulle i gang med et kæmpe byggeprojekt, der kan betyde mange spændende opgaver mange år frem, siger Flemming Werner Jensen.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 5

”NU HVOR KRISEN KAN MÆRKES OVERALT, KAN VI HER PÅ LOLLAND FALSTERglæde os over at skulle i gang med et kæmpe byggeprojekt, der kan betyde mange spændende opgaver mange år frem, siger direktør Flemming Werner Jensen.”

Øresundsregionen. Øresundsmodellen vil danne grundlag for tætte samar-bejdsrelationer med Lübeck, hamborg og Berlin. her ønsker vi samarbejde på fødevareområdet. Vi er sekretariat for Fødevareplatform Sjælland – derfor er det oplagt med tættere samarbejde sydpå, siger Birgit hartvig.

Fremtiden tegner LysDet var optimismen og lyse frem-tidsudsigter, der prægede indvielses-dagen på Råhavegård. Finanskrise og dystre fremtidsscenarier fik ikke et ben til jorden. I sin velkomst sagde formand for grønt Center, henrik høegh MF:

- Vi vil nok se lidt recession nu, men optimisme, beslutningen om en fast Femern Bælt forbindelse og dette centers vilje til at se muligheder i energi- fødevare- og industriudvikling vil tilsammen fortsætte en positiv udvikling i vores landsdel og i Region Sjælland.

Og formand for Råhavegård Rå-det, fhv. minister Svend Erik hovmand sluttede indvielsen med ordene:

- Jeg er sikker på, at vi i fæl-lesskab i de kommende år vil kunne udvikle det sted til et betydnings-fuldt videncenter på den kommende nordeuropæiske vækstakse mellem hamborg og Ørestaden.

ERhVERVSRÅD LOLLAnD-FALStER | ��

Finanskrisen Formår ikke at bremse den hastige udvik-Ling På LoLLand FaLster, hvor oPtimisme, stigende vækst og besLutning om en Fast Femern bæLt ForbindeLse har skabt grundLag For udbygning aF råhavegård-virksomheden grønt centerDet kunne ikke være bedre. Solen stod højt på en blå og frostklar himmel, og jorden var dækket at et tyndt lag sne. Flagene – Dannebrog, EU og grønt Center - blafrede i vinden, og bil efter bil med gæsterne kom kørende op ad alleen mod Råhavegård på årets første egentlige arbejdsdag, den 5. januar. Dagen, hvor grønt Centers nye facili-teter skulle indvies.

Den smukke gamle lade er blevet indrettet med mødelokaler, kontorer og kantine, der er bygget nye facili-teter til grønt Centers arbejde med planter – og bygget ny landbrugshal til erstatning af den tidligre ladebygn-ing. Ombygningen er sket med støtte fra EU, Vækstforum Sjælland, Plan Danmark og Fonden grønt Center, der ejer Råhavegård.

De knap 200 indbudte gæster blev modtaget i de nye og smukke lokaler til tonerne fra harpe og cello, spillet af medlemmer af Storstrøms Amt Kam-merensemble. Den første hovedtaler var EU Kommissær, Mariann Fischer Boel, der ikke oplever Lolland som værende en ydre region, men derimod som en historisk og kulturel smelte-digel med relationer til Europa. Men

en god geografisk beliggenhed er ikke nok, understregede Mariann Fischer Boel, der skal vilje og innovation til - og folk, der brænder for sagen. Og det har Lolland, mener EU Kommissæren, der rundede af med det velkendte mundheld, at man kan, hvad man vil – den der intet vover, intet vinder.

kronen På værket Og på grønt Center både kan, vil og vover man – og vundet har man gjort for længst. Indvielsen af de nye facili-teter er den foreløbige krone på vær-ket grønt Center, der er et erhvervs-fremmecenter inden for jordbruget og dets følgeindustrier, agroindustrien og den miljøteknologiske industri (virk-somhederne). grønt Centers formål er at inspirere til udvikling og fornyelse af jordbruget og de tilknyttede er-hverv, samt at bidrage til udvikling i landdistrikterne. grønt Center er en del af Videncenter Råhavegård, der består af en række virksomheder med kapaciteter inden for vidt forskellige brancher. hovedparten af virksomhed-erne har til formål at bidrage til vækst og erhvervsudvikling i landsdelen. Et andet fællestræk for Råhavegård-virk-somhederne er store kontaktflader til erhvervslivet, forsknings- og ud-viklingsinstitutioner.

eu-midLer og tidsPresDen gamle lade er blevet sat i stand og indrettet på rekordtid – og under stærkt tidspres. Betingelsen for at få bevilliget EU-midler Mål II var, at

byggeriet skulle stå færdigt senest 1. oktober 2008. Og det lykkedes. Under ombygningen er der lagt vægt på fleksibilitet, kvalitet og avanceret teknik. Mødelokalerne har varierende størrelse og er udstyret med mod-erne AV teknik og klimastyring. Der er videokonferencerum og interak-tiv whiteboardtavle, projektorer og lydanlæg. Der er opført et nyt gMP laboratorium (gMP = good Manu-facturing Praktice) på Råhavegård. Det er en naturlig forlængelse af det forsknings- og udviklingsarbejde, der gennemføres inden for planteråstoffer på grønt Center.

et Frisk Pust- Indflytningen i den nye bygning styr-ker arbejdsglæden, fortæller direktør for grønt Center, Birgit hartvig Larsen.

- Det giver et frisk pust at rykke ind i nye omgivelser. Vi skal have ansat 3 nye medarbejdere i år på grund af nye interessante opgaver. Opgaver, som vi måske ikke havde kastet os så hur-tigt ud i, hvis ikke vi havde fået nye omgivelser. Vi vil opruste på fødevare-området, samt på generel erhvervs-fremme, siger hun.

Udbygningen af grønt Center, der følger i kølvandet på den endelige aftale om fast forbindelse over Femern Bælt, styrker grønt Centers tro på fremtiden, siger Birgit hartvig Larsen.

- Beslutningen om Femern forbin-delsen påvirker vores planlægning og prioritering. naturligvis skeler vi til det grænseoverskridende samarbejde i

VIDEnCEntER RÅhAVEgÅRD I VæKSt

| MAgASInEt ERhVERV 01 februar 2009

videncenter råhavegård består aF:gRØnt CEntER – ERhVERVSRÅD LOLLAnD-FALStERFOnDEn FEMERn BæLt FORUM – FEMERn BæLt SEKREtARIAtLAnDLIV A/S – gROntMIJ CARL BRO – BP-U A/S – JKSWORLD nEtWORK tOPOLOgy 2000

RÅhAVEgÅRD VIL I DE KOMMEnDE ÅR UDVIKLE SIg tIL Et

BEtyDnIngSFULDt VIDEnCEntER PÅ DEn KOMMEnDE nORDEUROPæISKE VæKStAKSE MELLEM hAMBORg Og

ØREStADEn


REFUGIE PÅ LOLLAND-FALSTER-BISKOP VIL STYRKE ERHVERVS-FOLK PÅ KROP OG SJÆL

forandring og personlig udvikling, er det nødvendigt, at virksomhederne har fokus på medarbejdernes trivsel. Samfundet omkring er også i foran-dring. Og det er i den erkendelse, at medarbejdernes trivsel i virksomheden involverer den personlige trivsel, siger biskop Steen Skovsgaard.

- Midt i tidens højhastighedskul-tur er ønsket om fokusering, fordy-belse og livsorientering støt stigende. Det medfører behov for tilbagetræ-kning og stilhed. Retræteformen er derfor et naturligt tilbud til styrkelse af medarbejderne, idet det hele men-neske tilgodeses: krop, psyke og ånd, tilføjer Steen Skovsgaard.

KLOSTERLIVET ER MODELLEN Retræten vil løbe over 3-4 dage. Dagene vil være præget af medita-tion, herunder vandremeditation, undervisning, samtaler, musik og stilhed. Elementer, som er hentet fra klosterlivets måde at skabe struktur og indhold for stilheden på. Der vil blive undervist i stilhedsbegrebet. Et sociologisk perspektiv på den megen larm vi laver og er en del af. Et teolo-gisk perspektiv på hvad stilheden er.

sigt arbejder man på at etablere et selvstændigt refugium, hvor bl.a. travle erhvervsfolk og offentligt ansatte vil blive styrket fysisk, psykisk og åndeligt gennem retrætens tilbud om stilhed og samtale. Det enkelte menneskes livssyn og værdier vil blive respekteret, hvorfor også mennesker, der ikke deler det kristne livs- og menneskesyn kan deltage. Centret skal betjene både Folkekirken, kirkelige organisationer, offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder.

FOKUSERING OG FORDYBELSE Arbejdsgruppen omkring Lolland-Fal-sters Stifts Retræte- og Kursuscenter, som ledes af biskop Steen Skovs-gaard, forventer at kunne tilbyde den første retræte i 2009. Gruppen har kontakt med flere HR-chefer, som har vist interesse for sagen. Forskellige ledere og medarbejdere, hvis hverdag er præget af store udfordringer og højt tempo, vil indgå i et pilotprojekt med efterfølgende evaluering, der skal danne grundlag for det endelige retræte-koncept.

- I en tid hvor virksomhederne har forventninger om fleksibilitet, tempo,

REFUGIUM PÅ LOLLAND FALSTER TILBYDER STRESSEDE LEDERE OG MEDARBEJDERE RETRÆTE BAG KLOSTRETS TYKKE MURE.Ingen virksomhed har i længden glæde af medarbejdere, der er plaget af stress på grund af arbejdspres og for højt tempo i dagligdagen. Virksomheder foretrækker sunde og livsglade medarbejdere. Men hvordan får de det, når de samtidig skal tage hensyn til høj produktivitet og god omsætning?

Biskop Steen Skovsgaard, Lolland Falster Stift, har noget af løsningen. Medarbejderne skal have mulighed for en ”time out” – eller en retræte. Steen Skovsgaard har planer om at etablere et refugium på Lolland Falster. Et re-fugium, hvor virksomhedernes ansatte kan komme på retræte bag klostrets tykke mure og over nogle dage få tid til stilhed og fordybelse – for derefter at vende tilbage til virksomheden som hele, sunde og livsglade mennesker. Maribo Kloster, som er et katolsk Birgittiner-kloster med plads til kursus- og retrætecenter, er udset til at danne ramme om de første forsøg med sådanne retræter. På længere


Et psykologisk perspektiv på hvordan man finder stilheden. Og endelig – tid til stilhed. Desuden undervisning i for-skellige meditationsformer som f.eks. vandremeditation. Der vil blive tilbudt morgen-, middag - og aftenmedita-tion i Klostrets Kirke – og mulighed for individuelle samtaler med en af retrætelederne. Deltagerne vælger selv tema for samtalerne, der både kan være eksistentielle, afklarende og vejledende.

BRUG FOR NYE VÆRKTØJER Samtaler med HR-chefer og medar-bejdere har vist, at der er behov for retræter, der er målrettet erhvervs-livet, fortæller biskop Steen Skovs-gaard.

- Vi lever i en måle- og evaluering-skultur. Vi har mange års erfaring med brug af psykologer i erhvervslivet, og vi har stor viden om stresshåndtering. Men alligevel må vi erkende, at flere og flere bukker under for stress. Der

er altså brug for andre ”værktøjer” – og her mener jeg, at retræten er en mulighed. Retræten er stilhed, fordy-belse og refleksion. I retræten lytter man til sig selv og finder den indre ro der gør, at man kan vende styrket tilbage til hverdagens udfordringer, siger Steen Skovsgaard.

RETRÆTERetræte er en gammel kirkelig tradition, et gammelt udtryk for en ”time out”. I retræten trædes ud af tiden for at erkende de livsforhold, der giver oplevelsen af mening. En sådan erkendelse skaber afklaring og prioriteringer, som motiverer dagligdagens familie- og arbejdsliv fremover.

ERhVERVSRÅD LOLLAnD-FALStER | 1110

internationaL anerkendeLse er enhver oPFinders drøm. og har man Først Fået den, Forventer man at resten går aF sig seLv. men det gør det ikke aLtid Opfinderen og iværksætteren Elo West Larsen var sikker på succes og solid indtjening, da han for et år siden modtog priser for sine opfindelser på den årlige landbrugsudstilling, Agromek. han blev overvældet over at være nomineret til Agromek 2008. Men da han blev udråbt som vinder af den fornemme og prestigefyldte pris, ville euforien ingen ende tage. han var overbevist om, at han inden for et år ville blive ”millionær”. Det kunne umuligt gå anderledes, mente han, for når så mange syntes godt om hans produkter, så måtte de jo også kunne sælges. På et tidspunkt blev han nervøs for, om han overhovedet ville kunne følge med ordrerne.

Men hverdagen indfandt sig hurtigt

for Elo West Larsen. Efter nogen tid måtte han erkende, at fornemme pris-er og international anerkendelse ikke er ensbetydende med salgssucces. Der kom ikke for alvor gang i ordrebogen – og efter nogle måneder måtte han fyre sin softwareudvikler. nu sidder han alene i firmaet på torvet i Stub-bekøbing og overvejer sin fremtid.

oPFindeLserne oPstår eFter behovElo West Larsen er opvokset på landet. han har en landbrugsfaglig ud-dannelse, cand. Agro, og har i mange år været beskæftiget med undervis-ning, undervisningsplanlægning og udvikling af undervisningsmaterialer. han har altid været god til at få ideer og få øje på muligheder for udvikling. han er lidt af en ”Ole-opfinder”. Det er helt naturligt for ham at tænke in-novativt. Ideerne til hans opfindelser opstår ofte i situationer, hvor han står

og savner noget helt konkret. Sådan var det også med de to opfindelser – AgroLearn og AgroPhone - der ud-løste priserne på Agromek 2008.

Læring skaL være sjovAgroLearn er et sproglæringspro-gram med fokus på landbrugsfaglige udtryk på op til 10 forskellige sprog. Ideen til AgroLearn opstod netop i en undervisningssituation, hvor Elo West Larsen underviste i engelsk på en landbrugsskole. Eleverne var interesseret i at lære landbrugsfaglige udtryk på engelsk. Men de stod ikke i lærebøgerne. Så blev Elo West Larsens innovations-talent vakt. hans motto ”no learning without fun” var grund-laget for ideen til et billedlotteri med

MED AgROPhOnE PÅ DIn MOBILtELE-FOn KAn DU IDEntIFICERE MERE EnD 130 SKADEgØRERE I MARKEn. PROgRAMMEt DOWnLOADES DIREKtE FRA DEnnE hJEMMESIDEWWW.AgROLEARn.DK

OPFInDER Og IVæRKSættER MED SUCCES SØgER KUnDER


Fakta om: ProdukterAgROPhOnE® DIgItALt OPSLAgSVæRK PÅ MOBILtELEFOn MED MERE EnD 400 BILLEDER, gRAFIK Og tEKStSIDER MED BESKRIVELSER AF CA. 140 SKA-DEgØRERE I LAnDBRUgSAFgRØDER.

AgROLEARn® IntERnEtBASEREt SPROgLæRIngSVæRKtØJ MED UnIK KOMBInAtIOn AF tEKSt, BILLEDER Og LyD. PROgRAMMEt ER UDVIKLEt tIL AgROSEKtOREn, MEn hAR StORE PER-SPEKtIVER FOR At BLIVE VIDEREUD-VIKLEt tIL AnDRE BRAnChER.

Fakta om: serviceydeLserKOMMUnIKAtIOn Og RÅDgIVnIng – VIRKSOMhEDEn ARBEJDER MED FOR-MIDLIng, MARKEtIng Og FIRMAPROFI-LERIng. KERnEKOMPEtEnCER ER tEKSt Og FOtOgRAFI SAMt MARKEDSFØRIng gRAFISK DESIgn WEBDESIng SAMt PRODUKtIOn AF BØgER Og VIDEO.

de engelske fagudtryk. Men han havde set sine børn spille computer. Derfor valgte han at kombinere elementer fra det spille-univers, som de unge på forhånd havde kendskab til, med un-dervisning i landbrugets fagudtryk på flere sprog – ligeledes på computer. Alle har adgang til nettet – det ville være lettere end at skulle distribuere et billedlotteri på pap.

Derfor udviklede han AgroLearn på nettet. En individuel sprogtræn-ing, hvor det er muligt på flere sprog at opnå et bredt kendskab til ord og landbrugsfaglige udtryk, som an-vendes i dansk landbrug. Omkring 1.500 ord er tilgængelige i fjorten faglige kategorier i kombinationer med tekst, billede og lyd.

- Det er sjovt at arbejde med - og det var jo også det, der var meningen. Men først og fremmest er det brug-bart. Og det er vigtigt. For misfor-ståelser og halvt forståede beskeder i landbruget kan påvirke produktiv-iteten negativt, nu hvor tusinder af udenlandsk arbejdskraft tager arbejde i dansk landbrug.

Selvom læringsspillet er udviklet til agrosektoren ligger det naturligvis lige for, at videreudvikle konceptet til stort set alle mulig brancher – byggebranche samt service- og

sundhedssektoren, blot for at nævne nogle, siger Elo West Larsen, og viser herefter en anden opfindelse frem.

digitaL håndbog tiL mobiLteLeFonenAgroPhone – et opslagsværk på mo-biltelefon med praktiske oplysninger om ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder. Desuden er der mulighed for at benytte udgivelsens dansk/engelsk/danske ordbog. Med AgroPhone ved hånden er der adgang til information, uanset hvor man befinder sig. Der er nemlig tale om en off line applikation, som downloades til mobiltelefonen og altså afvikles direkte fra denne.

- Brugervenlighed er til enhver tid et must for mine produkter, siger Elo West Larsen. Adgangen til informa-tionerne skal være som at knipse med fingrene, og det ville være dårlig kvalitet, hvis man først skulle logge på nettet – og måske opdage, at der ikke var netadgang i den del af marken, som man skulle bestemme sit ukrudt, siger han.

kontrakt med verdens største kemikaLieFirma Elo West Larsen var overbevist om, at både AgroLearn og AgroPhone straks

ville blive succeser. Derfor sendte han produkterne til den årlige landbrugs-udstilling Agromek i januar 2008. Der var 570 udstillere. AgroPhone fik 2 nyhedsstjerner – og AgroLearn mod-tog 3 nyhedsstjerner, og blev tilmed vinder af Agromekprisen 2008.

AgroLearn er solgt til flere land-brugsskoler – hvorimod salget til primærlandbrugene ikke har levet op til forventningerne. Flere kemikaliefir-maer har vist interesse for AgroPhone – og der er på det seneste kommet seriøse henvendelser fra udlandet.

- Men et sikkert stik er taget hjem. Der er skrevet kontrakt med ver-dens største kemikaliefirma BASF. Men det er stadig for lidt, siger Elo West Larsen, der fortsat tror på sine produkter. han ved, at han er god til at få ideer og udvikle dem. Men han erkender også, at han ikke har været helt så god til at få dem solgt.

- Så man skulle måske linke op med en dygtig manager eller en erfaren salgsperson, slutter iværksætteren fra Falsters nordøstlige hjørne.

InDEhAVER ELO WESt LARSEn MODtOg AgROMEKPRISEn 2008, MEn SIDEn hAR DEt KnEBEt LIDt MED At FÅ LAnDBRUgEt tIL At ADOPtERE DE nyUDVIKLEDE PRODUKtER.

AgROCOM KOMMUnIKAtIOn & RÅDgIVnIng APStORVEt 6, 4850 StUBBEKØBIng, t: 54 49 00 10 / 24 80 13 26WWW.AgROCOM-APS.DK / WWW..AgROLEARn.DK


NÆSTE STOP – ERHVERVSLIVET

opfyldende, sympatisk og møder til tiden, men måske ikke er så stærk til det boglige. I de tilfælde kan vi med EGU give den unge en uddannelse, der er skræddersyet til ham eller hende, ligesom virksomheden, der giver ham eller hende en praktikplads, er med til at forme uddannelsesforløbet, så det passer til virksomhedens behov, forklarer Kristian Hjorth.

Med EGU’en er eleverne afhængige af at finde en virksomhed, der vil tage dem ind, og der er mange succés-historier fra skolen.

- De unge oplever det ofte som, at de får en chance mere her i livet, og de er meget taknemlige for det. Det gør, at de bliver meget engagerede og loyale medarbejdere, siger Kristian Hjorth og tilføjer, at det for mange virksomheder også betyder noget, at få lov til at give disse unge en chance for at skabe et bedre fundament for deres fremtid. Skolens rolle er delvist at forberede de unge til arbejdsli-vet, og de sender ikke nogen videre, som ikke er klar til det, siger Kristian Hjorth.

- Vi sender kun elever ud i er-hvervslivet, som vi kan stå inde for, og som vi mener, kan leve op til de krav, der måtte være, ude i virksomhederne, siger han.

forløbet sammen i samarbejde med en virksomhed, der forpligter sig til at beholde eleven gennem forløbet.

I modsætning til andre elevuddan-nelser, betaler virksomheden kun for den tid, hvor eleven er i virksomheden. Under skoleforløbene, som kan foregå på eksempelvis Teknisk Skole, er det Produktionsskolen, der betaler for eleven.

Virksomheden bestemmer også, hvornår skoleperioderne skal ligge, og det er en stor fordel for mange virk-somheder, der arbejder sæsonpræget. Endvidere oplever mange det som en fordel, at eleven kan komme ud i en 4-ugers praktikperiode, der er helt uforpligtende og ikke koster virksom-heden noget i løn. I denne periode har elev og virksomhed mulighed for at se hinanden an, og finde ud af om kemien passer, forklarer Kristian Hjorth, for-stander på Lolland Produktionsskole.

Der er mange forskellige årsager til, at eleverne på Produktionsskolen ikke kan tage en almindelig ungdomsud-dannelse. I praksis betyder det, at den kan tage længere tid, eller at den bliver sat sammen af andre elementer end de gængse uddannelser, fordi ele-ven er god til nogle ting, men mindre god til andre.

- Det kan være en elev, der er utrolig dygtig til at udføre nogle håndværksmæssige opgaver, er pligt-

FOR VIRKSOMHEDERNE KAN ET SAMARBEJDE MED PRODUKTIONS-SKOLERNE BETYDE EN GOD OG LOYAL MEDARBEJDER SAMTIDIG MED, AT DE KAN VÆRE MED TIL AT HJÆLPE UNGE TIL AT SKABE ET BEDRE FUNDAMENT FOR DERES LIVPå Lolland Produktionsskole får de unge mellem 16 og 25 en chance mere her i livet – en chance for at få en uddannelse eller en elevplads, selv om de af en eller anden grund ikke kan gennemføre et uddannelsesforløb på samme vilkår som andre unge. For virksomhederne kan et samarbejde med produktionsskolerne betyde en god mulighed for at få en elev og en god og loyal fremtidig medarbejder samtidig med, at de kan være med til at hjælpe unge til at skabe et bedre fundament for deres liv.

Produktionsskolen forbereder de unge til en uddannelse eller elevplads.

Med uddannelsestilbud EGU – Er-hvervsgrunduddannelsen, som Lolland Produktionsskole udbyder i samar-bejde med Multicenter Syd og UU Lolland-Falster, er det muligt at skabe et perfekt match mellem virksomheder og elever, fordi virksomheden er med til at forme elevens forløb.

EGU er en 2-årig praktisk uddannel-se, som består af kurser på relevante uddannelsessteder kombineret med praktikperioder. Eleven sætter selv

Kristian Hjort sammen med en af eleverne, Morten Mathiesen, 18. Morten har fået en praktikplads i køkkenet på Hotel Falster og er spændt på at komme i gang.

På Lolland Produktionsskole deltager eleverne i forskellige værksteder som Træ, Metal, Køkken, Gartner samt de kreative og forberedende til social og sundhedshjælper. Her står der bl.a. sygesenge, så eleverne kan lære at løfte rigtigt.


EGUErhvervsgrunduddannelsen eller EGU’en er en 2-årig praktisk uddannelse, som eleven selv sætter sammen i fælles-skab med en virksomhed. Udover praktikforløbet er eleven på skolebænken i perioder, og skoleperioden bliver fastlagt i samarbejde med virksomheden. Virksomheden behøver ikke at være godkendt for at få en EGU elev.

Læs mere på www.ug.dk Forsiden > Uddannelse > Ungdomsuddannelser m.v. > Individuelle forløb > Erhvervs-grunduddannelse (EGU)

ERhVERVSRÅD LOLLAnD-FALStER | 1514

Langt de fleste arbejdspladser har i dag et skriftligt værdigrundlag. Værdigrundlaget er for det meste et velment forsøg på at formulere hvilken adfærd og hvilke holdninger, der er ønskelige på netop denne arbejdsp-lads. Værdigrundlaget er ofte skabt i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et håb om ”mede-jerskab” til netop disse værdier og dermed en forventning om, at værdi-erne bliver styrende for den konkrete adfærd på arbejdspladsen. Men ser man nærmere på de forskellige værdi-grundlag er det bemærkelsesværdigt, hvor ens de er. Der er i mange tilfælde ikke den store forskel på værdierne i en bank, en produktionsvirksomhed og en børnehave. Er det sådan, at vi i Danmark stort set er enige om, hvilke værdier der bør være gældende, når vi er på arbejde? Eller er et værdi-grundlag mere et udtryk for, hvad vi kunne blive enige om, og dermed ”den mindste fællesnævner”?

Man kunne også spørge både me-darbejdere og ledere om, hvilken for-skel værdierne gør i hverdagen på ar-bejdspladsen. når jeg har stillet dette spørgsmål i forskellige sammenhænge, er det typiske svar, at værdierne er

”pæne ord på glittet papir” uden den store betydning ift. hverdagens beslutninger og handlinger. På mange arbejdspladser har man haft gode og konstruktive samtaler, da man skulle finde frem til værdierne. Men herefter er det som om, værdierne nærmest er blevet glemt i takt med, at de blev lagt ud på internettet og skrevet ind i en pæn brochure.

Der er dog nogle få arbejdspladser, hvor værdier har en betydning – eller måske nærmere får en betydning. For værdier skal bruges, hvis de skal være noget værd. Det har de dygtige ledere og medarbejdere indset. Derfor bruger de tid på arbejdspladsen til at disku-tere og vurdere konkrete beslutninger og handlinger ift. værdierne. På disse arbejdspladser er værdier ikke varm luft. her er værdierne derimod sund fornuft. Og er det ikke det værdi-arbejdet handler om – at vi hjælper hinanden til bedre at kunne bruge vores sunde fornuft, så vi kan gøre vores arbejde bedst muligt. hvad viLLe der ske, hvis vi På vores arbejdsPLadser kun havde en enkeLt værdi: at du i aLLe situationer skaL bruge din sunde FornuFt?

VæRDIER PÅ ARBEJDSPLADSEn: VARM LUFt ELLER SUnD FORnUFt?

gode råd

MBA tIL LEDERE PÅ LOLLAnD-FALStER

Femern bæLt sekretariatet og erhvervsråd LoLLand-FaLster viL sikre erhvervsLedere På LoLLand-FaLster muLighed For en akademisk uddanneLseEfter en tid med trusler om lukning af en række uddannelser på Lolland Falster, blæser der nye vinde på ud-dannelsesområdet. Erhvervsledere på Lolland-Falster skal kunne tage en international MBA-uddannelse (Master Business Administration) til erhvervsledere på Lolland-Falster.

- En international MBA -uddan-nelse vil kunne højne de ledelsesmæs-sige kompetencer i vores område og dermed sikre, at vores erhvervsliv er forberedt på at få aktiv del i byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt, siger tina Charlotte Koeffoed, direktør i Erhvervsråd Lolland-Falster.

uddanneLse tiL erhvervsLedereDen kommende MBA-uddannelse på Lolland Falster udbydes af henley Business School, der er en af de største udbydere af uddannelsen i Danmark. MBA-uddannelsen hen-vender sig til den erfarne leder, og er en videreudvikling og en opgradering af eksisterende kompetencer med vægt på personlig udvikling.

- Med beslutningen om broen over

Femern Bælt er der skabt grobund for vækst på Lolland Falster – og dermed et godt grundlag for etablering af en MBA-uddannelse. Erhvervsledere i området vil få brug for at opgradere sig til at kunne deltage i internation-alt samarbejde. Lolland Falster vil de kommende år blive stedet, hvor der vil blive opbygget kompetencer og samlet viden, siger direktør Leif Bergmannn, henley Business School.

WorkshoPs og FjernuddanneLsehenley Business School’s Lolland Falster-afdeling vil blive drevet som henley’s 43 andre afdelinger over hele kloden. Der samles et hold i lokalom-rådet – og undervisningen vil have fokus på udvikling af den enkeltes kompetencer i forhold til lokalområ-dets udfordringer og problemstillinger. Der er ikke tale om et traditionelt ud-dannelsesforløb med faste mødetider. henleys professorer vil besøge holdet og afholde workshops men jævne mellemrum, og holdet har endvidere adgang til henley’s server i England, hvorigennem materialer leveres, sup-port ydes, opgaver fremsendes og der anvendes undervisningsvideoer.

MBA-uddannelsen er en 3-årig uddannelse og henvender sig til alle over 30 år med mindst 3 års

ledelseserfaring. Der stilles ingen øvrige optagelseskrav, udover at man selvfølgelig skal kunne engelsk, idet uddannelsen foregår på engelsk. De engelske professorer/undervisere har alle en baggrund i det praktiske erh-vervsliv kombineret med en MBA, phd eller en doktorgrad inden for business.

mini mbaInden den tre-årige uddannelse vil blive udbudt, vil erhvervsledere i vores region blive tilbudt en mini-MBA-uddannelse af en uges varighed. Mini-MBA-uddannelsen vil blive udbudt i foråret, og kan tages som en selvstændig uddannelse, der giver en masse nyttige værktøjer for ledere. Derudover kan den også virke som en appetitvækker til den 3-årige MBA uddannelse, siger tina Charlotte Koef-foed.

Direktør i Femern Bælt Sekretari-atet, Stig Rømer Winther mener, at etablering af en international MBA er et gazellespring for vores område.

- MBA-uddannelsen er udtryk for en ambition om at styrke vores ledere i at opnå et internationalt niveau. Vores erhvervsledere får nu mulighed for at blive klædt på til bedre at kunne håndtere de lokale, regionale og glo-bale udfordringer – herunder Femern-byggeriet, siger han.

Fakta:Det bliver Råhavegård i holeby, der bliver hjemsted for uddannelsen, som Erhvervsråd Lolland-Falster og Femern Bælt Fonden har taget initiativ til i samarbejde med henley Business School i London.

Læs mere om henLey i danmark På WWW.henLey.dk

Michael højlund Larsen

om ForFatteren:Michael højlund Larsen er uddannet civilingeniør fra DtU og master fra DPU med speciale i filosofi og ledelse. Michael højlund Larsen er studieleder på CELF og har siden 1991 arbejdet med udvikling af ledelse og ledere i private og of-fentlige virksomheder. Forfatter til bogen ”Praktisk filosofi og ledelse” (Børsens Forlag) og medforfatter til ”Samtalebogen” (gyldendal).E-mail: [email protected] | tlf: 24405020

michaeL højLund Larsen om Praktisk FiLosoFi og LedeLse


”Vi etablerer os, der, hvor der er vækst. Med beslutningen om den faste forbindelse over Femern Bælt, er der skabt grobund for vækst på Lolland-Falster,” siger direktør Leif Bergmann, henley Business School.

Arrangementer 2009Der kan forekomme ændringer

10. marts 2009Infomøde – MBA uddannelsenArrangør Erhvervsråd Lolland-Falster og Fonden Femern Bælt Forum Sted: Råhavegård, Maribovej 9, 4960 Holeby kl. 15.30 til 17.00

20. marts 2009Opfølgning på Business BrunchArrangør: Erhvervsråd Lolland-FalsterSted: Hotel Falster, 4800 Nykøbing Fkl. 10.00 til 14.30

Tid 23. april 2009Generalforsamling og Gå-hjem-mødeArrangør: Erhvervsråd Lolland-Falster kl. 15.00 til 19.00

Tid 29. april 2009 IBIZ bussen. E-business for små og mellemstore virksomhederArrangør: Erhvervsråd Lolland-Falster i samarbejde med XL Byg Sted: XL Byg Nakskov

Faste arrangementer hver måned:

IværksættervagtenHver tredje torsdag i måneden kl. 16.00 - 17.00

Dan RevisionDanagade 11, Nakskov

Øernes RevisionHavnepladsen 8, Nykøbing F.

Iværksættervagten er en åben konsultation, hvor man kan komme direkte ind fra gaden og få vejledning fra konsulenterne. Gratis deltagelse for alle Ingen tilmelding, men ring gerne i forvejen

Vindstyrke.netHver anden mandag kl. 19.00-21.00

Erhvervsråd Lolland-Falster, Råhavegård, Holeby

- Et netværk for iværksættereGratis deltagelse Tilmeldingsfrist Ingen Yderligere information Vindstyrke.net

elf magasin januar 2009

Documents