el dokumentation efter standarter

El-dokumentation efterstandarder

EVU

INDHOLDSFORTEGNELSE

2 - 193Rekv. 18 Prod. 25-04-2007-11:52 Ordre 13828 EVU

Lidt om bogen, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Direktiver, el-dokumentation og standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Ansvar, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Generelt om standarder, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Teknisk dokumentation, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Informationsblad , el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Skematyper, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Styk- og reservedelslister, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59Teknisk tegning, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61Symboler, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73Design af symboler, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85Mrkning og identifikation, el-dokumentation efter standarder, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91Referencebetegnelser, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111Bogstavkoder, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131Installationer, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151Standardoversigt, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169Litteraturhenvisning, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187

EVU

LIDT OM BOGEN, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER

3 - 193Emne BH Rev. 21-06-2006 Hft-0614 Rekv. 18 Prod. 25-04-2007-11:52 Ordre 13828 EVU

Vr altid p den sikre side!Bogen er skrevet for maskinbyggere, tavlebyggere og in-stallatrer eller for andre teknikere og tekniske assistenter,der skal udfre el-dokumentation. Den fortller dog ikkealtid alt, hvad du br gre i en bestemt situation. Udgave 2indeholder endnu flere eksempler og anvisninger, som dukan tage udgangspunkt i. Men brugeren af standarderskal selv afgre, hvad en rigtig udfrelse er ud fra de reg-ler, henvisninger, anbefalinger og krav, som standardernestiller. Er du alligevel i tvivl, br du henvende sig til DanskStandard eller anden ekspert. Det er din afgrelse - og efterMaskindirektivet er det dit ansvar.

Hvem str bag bogens udgivelse?Bogen er udgivet af DpS CAD-center ApS p opfordringaf og i samarbejde med Elfagets Uddannelsesnvn repr-senteret ved Per Vilbrandt. Bogen er forfattet af JrgenSommer, der arbejder med salg og marketing af PCsche-matic CAD-programmer til el-dokumentation ved DpS.Udgiverne har aftale med Dansk Standard om retten tilbrug og gengivelse af illustrationer og tekster fra forskelli-ge standarder.

Flgende har bidraget med eksperthjlp: Per Holmstrm,Elteknisk konsulent og specialist i blandt andet Maskin-direktivet, Karl-Anker Thorn ved Dansk Standard, projekt-leder af standardiseringsudvalget S-503 (Standarder tildokumentation), Flemming Larsen ved ELFO under TEK-NIQ, medlem i standardiseringsudvalg S-503, og tekniskkonsulent Leif Steffensen ved Arbejdstilsynet. Desudenhar forfatteren vret i kontakt med flere virksomheder ogtekniske skoler.

Viden og gode ideerDette er den anden udgave af El-dokumentation efterstandarder revideret af Jrgen Sommer, som gerne modta-ger gode rd, ideer og korrektioner, der even-tuelt kunneindg i nste udgave. Benyt e-mail adressen: [email protected] til alle, der har bidraget.

Forord

EVU



Bogen er en opslagsbog, som kan lses i den rkke-flge, du har brug for. Det kan dog vre en god ideat lse de frste indledende afsnit. Udgave 2 er udvi-det grundet sprgsml, som er stillet siden udgave 1.Der er tilfjelser og ndringer som flge af revidere-de standarder.

Hvert afsnit indledes kort med eventuelle bemrk-ninger om be-grnsninger, henvisninger eller andetom det pgldende emne. Der kan vre oplysninger,som har betydning i en given situation vedrrendedin maskine, tavle eller installation. Du kan s flgeanbefalingerne i hvert afsnits Guide, der er visther under:

Ls i bogen om:Her beskrives de emner i bogen, som det kan vrenyttigt at friske op. Emner, som har tilknytning tildet afsnit, du har slet op p.

Anskaf og ls om:Der er mange situationer, hvor det kan vre nd-vendigt at anskaffe mere viden. Her nvnes stan-darder og hndbger, hvor du kan f uddybet etgivent emne for at sikre korrekt el-dokumentation.

Note: I forbindelse med standarder og andet, hvortil der er srlige bemrk-ninger om ndringer, ny udgave eller revision angives det i en note somdenne.

EVU



Liste over standarder

Bagest i bogen finder du en grupperet standardover-sigt. Oversigten viser en liste med de standarder, derhrer til eller som er beslgtede med udarbejdelse afeldokumentation. Vr dog opmrksom p, isr hvisdu arbejder inden for et srligt eller sjldnere tekniskomrde, at der kan mangle nogle standarder.

Alle standarder, som er understreget er ndret i eneller anden form siden bogens sidste udgivelse. Detkan vre en god ide at gennemg listen med henblikp til at f opdateret virksomhedens standarder.

EVU



EVU

DIREKTIVER, EL-DOKUMENTATION OG STANDARDER


I forbindelse med fremstilling af maskiner og styrin-ger p maskiner eller anlg skal du, som minimum-krav, opfylde de direktiver, den danske regering haromsat til dansk lov. Dette sker ved, at ministerierneudarbejder forskellige bekendtgrelser.

Hfterne omhandler eldokumentation i forbindelsemed elektrisk materiel p maskiner. Det er derforMaskindirektivet med standarden, DS/EN 60204-1,der delvist er omhandlet ihfterne. Hvis du fremstil-ler eller arbejder med maskiner, br du ogs vreopmrksom p andre direktiver end Maskindirekti-vet.

L Ls om:Alle hfterne er baseret p Maskindirektivets stan-dard, IEC/EN 60204-1, der henviser til en rkkeunder-standarder.

L Anskaf og ls om:Standarden IEC/EN 60204-1 om elektrisk materielp maskiner.Maskindirektivet og Bekendtgrelse nr. 561 fraArbejdstilsynet.Lavspndingsdirektivet, IEC/EN 60439-1 og be-kendtgrelse nr. 797/1994EMC-direktivet, IEC/EN 50081 og bekendtgrelsenr. 796:1991 fra Telestyrelsen.Hndbogen: Elektrisk Materiel p Maskiner ud-givet af EFU

Note: Bemrk, at standarden IEC/EN 60204-1 er revideret i 2005 og udgi-vet i ny engelsk version som udgave 5. Hndbogen Elektrisk Materiel pMaskiner udgivet af EFU er under revision.

EVU



Loven om arbejdsmilj er arbejdsministerens ansvars-omrde, herunder hrer Maskindirektivet. Standarden,IEC/EN 60204-1, under Maskindirektivet har titlen:Elektrisk materiel p maskiner. Denne standard glderfor alt elektrisk udstyr, komponenter og materiel ispndingsomrdet: 0 til 1000 V AC og 0 til 1500 V DC. Nr det drejer sig om maskiner, skal du som fabrikantopfylde Maskindirektivet. Der er her tale om bde tek-niske og administrative krav. Nr de er udfrt, sikrerdu dig at flge gldende lovgivning p omrdet.Maskindirektivet glder ikke kun for industrimaski-ner. Standarden benyttes ogs for elmateriel p maski-ner til materialehndtering, montage og test. Direkti-vet angiver kort - men klart - hvilke krav, der stilles tilteknisk dokumentation og dokumentation i det heletaget. Dokumentation i Maskindirektivets forstand eret meget bredt omrde, hvor eldokumentation kun eren lille del.Under Maskindirektivet finder du som nvnt hoved-normen IEC/EN 60204-1 eller Strkstrmsbekendt-grelsen's afsnit 204-1(den lille grnne er udget), deromhandler elektrisk materiel p maskiner. Standar-dens hovedforml er at beskrive krav og anbefalingerfor, at fabrikanten kan fremme:

Sikkerhed for personer og ejendom, driftsikkerhedog nem vedligeholdelse af maskinen.

Det materiel og de komponenter, der er omfattet afIEC/EN 60204-1 begynder fra det sted, hvor forsynin-gen er tilsluttet det elektriske materiel p maskinen.Det er sledes materiel eller dele af materiel, der ikkeoverskrider 1.000 V AC med frekvenser mindre end200 Hz eller 1.500 V DC.

IEC/EN 60204-1 glder for det materiel, der benyttes

Maskindirektivet

EVU



p et bredt udsnit af maskiner eller grupper af maski-ner, som arbejder sammen p en koordineret mde.Det er dog ikke selve materiellet, disse hfter behand-ler, men udelukkende de krav og anbefalinger, som dui egen interesse br flge i forbindelse med udfringaf kredsskemaer mv. hvori det elektriske materiel erdokumenteret. Der findes en hndbog Elektrisk Ma-teriel p Maskiner udgivet af EFU, der bl.a. omhand-ler selve materiellet. L Se hftet Standardoversigtog litteraturliste.Vr opmrksom p, at der findes maskiner og pro-dukter, som bde er dkket af Lavspndings- og Ma-skindirektivet. Der findes maskiner og produkter, somkun skal opfyldes af Maskindirektivet. Alle maskinermed mindst 1 bevgelig del - f.eks. en kugleventil -betragtes som en maskine og skal opfylde Maskin-direktivet. Hvad skal ellers opfylde Maskindirektivet? Det skalalle maskiner, der leveres og bruges inden for flles-skabslandene. Eller alle maskiner, der er fremstilletefter den 1.1. 1995 dog med visse undtagelser.

Bekendtgrelse At 561/1994

I forbindelse med Maskindirektivet, er der i hj gradogs tale om sikkerhed og sundhed for de mennesker,der beskftiger sig p eller ved maskinen. At kontrol-lere og informere om personers sikkerhed og sundhedhrer under Arbejdstilsynets funktioner. Herfra kan duf udleveret Bekendtgrelse At561, der omhandlerovenstende personsikkerhed i forbindelse medelektrisk materiel p maskiner.Bekendtgrelsens bilag I-VIII er opbyggede p sammemde og med samme nummerering som IEC/EN60204-1. Det er i vrigt isr bilag I, der har interesse,nr der tales om elektrisk materiel p maskiner.

EVU



Som maskinbygger eller med anden teknisk funktionbr du ogs lse de vrige bilag. De kan vre aktuellefor din situation. Hvis du f.eks. fremstiller styringer iforbindelse med elevatorer eller styringer til entrepre-nr maskiner, s er dette eksempler p krav, der afvi-ger fra det bekendtgrelsen kalder normale maski-ner.Krav til dokumentation og hvad den skal best af erogs omhandlet i bekendtgrelsen At561 forudenmrkning af materiel.De tilhrende harmoniserede standarder, der giverdetaljer om f.eks.: Akustisk stj, ndstop, fejl i styre-systemer osv. kommer ikke inden for disse hftersrammer.

Loven om strkstrmsanlg og elektrisk materielhrer under boligministerens ansvarsomrde. Det erElektricitetsrdet, der tager sig af kontrol og informa-tion om disse regler. Fra Elektricitetsrdet kan du re-kvirere bekendtgrelse nr. 797/1994 eller andet ma-teriale efter behov. De tilhrende harmoniserede stan-darder og harmoniseringsdokumenter for konstruktionaf materiel udsendes som en del af Strkstrmsbe-kendtgrelsen. De tavler, der bliver benyttet i forbindelse med en ma-skine skal vre udfrt og opfylde de relevante krav oganbefalinger, som er specificeret i standarden: IEC/EN60439-1. Hvis der finder en handel sted mellem tavle-byggeren og maskinbyggeren, skal disse tavler p ligefod med andet elektrisk materiel og udstyr, der mar-kedsfres, opfylde Lavspndingsdirektivet med stan-darden, IEC/EN 60439-1. P dette grundlag skal devre CE-mrkede.

Lavspndingsdirektivet

EVU



IEC/EN 60439-1 glder for lavspndingstavler (type-prvede tavler (TTA) og delvist typeprvede tavler(PTTA)), hvis mrkespnding ikke overstiger 1.000VAC ved frekvenser, der ikke overstiger 1000 Hz,eller 1.500 VDC. Dette glder koblingsudstyr, lav-spndingsudstyr, kapslede fordelingsanlg, typepr-vede tavler og delvist typeprvede tavler. Sdannetavler kaldes koblingsanlg og skal ud over tavlebe-stemmelserne opfylde de relevante tavlekrav, der erangivet i IEC/EN 60204-1.Elektriske produkter, der hrer under Sikkerheds-styrelsen, og som skal opfylde Lavspndingsdirekti-vet er for eksempel: Brdristere, cirkulationspumper,kom-furer, kapslede motorkompressorer, rengrings-maskiner og lign.Fabrikanten skal udarbejde teknisk dokumentation,der gr det muligt at vurdere det elektriske materielsoverensstemmelse med kravene i Lavspndings-direktivet. Dokumentationen skal dkke det elektriskemateriels konstruktion, fremstilling og funktion i etomfang det er ndvendigt for at vurdere materiellet.Fabrikanten skal opbevare dokumentationen i mindst10 r fra seneste produktionstidspunkt. De nationalemyndigheder skal kunne benytte den til inspek-tions-forml.Fabrikanten skal ogs udfrdige en skriftlig overens-stemmelseserklring fr produktet markedsfres. Fa-brikanten og hans reprsentant i Fllesskabet er deeneste som m gre det.

EVU



Loven om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyr-relser hrer under kommunikationsministerens an-svarsomrde. Det er Telestyrelsen, der varetager opga-verne i det daglige. Under EMC-direktivet hrer standarden IEC/EN50082 EMC-Europanorm, der er en generisk emis-sionsstandard. Afsnit 1 omhandler bolig-, forretnings-og letindustri omrderne. Afsnit 2 omhandler indu-striomrderne. Telestyrelsen har udarbejdet bekendt-grelsen nr. 796:1991, som du kan rekvirere ved Tele-styrelsen.De tilhrende harmoniserede standarder giver bl.a.detaljer om, hvor meget stj et apparat og en maskinem udsende. De oplyser, hvor meget den skal kunnetle, afhngig af om placeringen eller brugen er p enfabrik eller p et vrksted. Du kan begrnse udbredelsen af elektrisk stj p for-skellig mde. Det kan vre ved at kortslutte eller fjer-ne stjen ved kilden, f.eks. med et RC-filter til atdmpe en kontaktors gniststj. Men dette emne liggeruden for hfternes forml, selvom sdanne kredslbjo ogs skal dokumenteres. Elfagets Efteruddannelsesnvn har udgivet en hnd-bog: Elektrisk Materiel p Maskiner, der behandleremnet grundigt. L Se hftet Standardoversigt og lit-teraturliste.

EMC-direktivet

EVU

ANSVAR, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Maskiner med tilhrende dokumentation er oftekomplekse og fejl-mulighederne er store. Typisk erbde maskinfabrikanter, elinstallatrer og ejere in-volveret. Og der bliver beget fejl, selvom de flestekunne vre undget. Hvem har ansvaret? Kontaktaltid myndighe-derne i tvivlstilflde. Indholdet erbaseret p artikler og oplysninger fra Sikkerheds-styrelsen. Se evt. www.sik.dk Er installatren fabrikant, nr han/hun ndrer pmaskinen?

Elinstallatrens information - eventuelt fra en mangel-fuld dokumentation - er mske blot, at maskinen harnogle ledige klemmer, og der skal bare lige trk-keset kabel. Skal elinstallatren tilslutte maskinen, er der normaltingen problemer, men bestr maskinen af flere enhe-der eller enkeltdele, skal installatren tnke sig om. Ved at udfre tilslutningen og sammenkoblingen af deenkelte dele risikerer elinstallatren at blive fabrikantaf maskinen, fordi han/hun ndrer p maski-nen. Elin-stallatren er helt utilsigtet p vej ind i nogle proble-mer med langtrkkende konsekvenser. - Installatrenbr overveje flgende:

Hvad er det jeg skal? - Hvilken rolle har jeg? -Er jeg maskinfabrikant eller er jeg elinstalla-tr? Et sprgsml om ansvar!

Den faste grundregel er, at der ikke m tilkoblesnoget som helst, fr elinstallatren har under-sgt de tekniske data, og om der findes overens-stemmelseserklring for den konkrete maskineog dermed tilhrende dokumentation.

EVU



Det drejer sig med andre ord om, at finde ud af, omder er andre, der allerede har taget ansvaret for, at ma-skinen overholder gldende krav. Og ikke mindsthvor langt dette ansvar rkker ved den konkrete ma-skine, fordi der kan vre store forskelle.

Findes en overensstemmelses-erklring eller,er der kun fremstillet en komponent-erklring

En del maskinfabrikanter udarbejder en overensstem-melseserklring og dokumentation, som glder hvormaskinen skal anvendes. I sdanne tilflde kan elin-stallatren tilslutte maskinen uden problemer, nr blothan flger fabrikantens anvisninger, fordi maskinfa-brikanten har ptaget sig ansvaret. Men tit og ofte erder kun lavet en komponenterklring, hvori der str:

Denne maskine m frst tilsluttes eller indg i enmaskine, sfremt der udfrdiges en overensstem-melseserklring, af en fabrikant, som ptagersig det endelige ansvar.

Her falder mange i vandet. De tilslutter bare maski-nen. Men papirarbejdet er ikke i orden, og en sdanmaskine er ulovlig.I mange tilflde mangler en forsyningsadskiller, somskal vre foran maskinen og som burde vre tydelig-gjort i installationsvejledning og skemaer, der skalflge med maskinen. Fabrikanten har blot skrevet en komponenterklring,og i monteringsanvisningen noteret, at forsyningsad-skilleren ikke leveres med. I stedet skal elinstallatrenlevere forsyningsadskilleren, og hvis elinstallatrentilslutter maskinen uden at se i dokumentationen, erhan/hun godt p vej til at blive maskinbygger medansvar for overensstemmelseserklringen.

EVU



Skillepunktet er tilgangsklemmerne p forsy-ningsadskilleren

Fra og med forsyningsadskilleren udgr maskininstal-lationen, og her er det maskinbyggerens ansvar, atmaskinen overholder de lovmssige krav. Derfor skalelinstallatren altid huske at sprge sig selv, om hannu er p vej til at blive maskinbygger. Forsyningsadskilleren skal sikre, at maskinen kan af-brydes (med anvendelse af hngels), sledes servi-ceringen kan foreg, mens maskinen er ude af drift.

Disse samt andre forhold br eksistere i en fabrikant-bruger aftale, som kan gennemfres efter en formulari standarden IEC/EN 60204-1 anneks B.

Opstr der en ulykke, hvor en maskine er tilkobletuden forsyningsadskiller, vil der ud over de menne-skelige skader ogs blive gennemfrt en sag om, hvemder rent faktisk har ansvaret for maskinen, dokumenta-tion og ulykken.

Nogle elinstallatrer vlger at blive maskinfabrikantereller mske blot delfabrikanter, og begge roller kanman kan man jo sagtens have. Blot skal man srge forat udfre de teknisk rigtige lsninger og ajourfre do-kumentationen. Sikkerhedsstyrelsen oplever, at pro-blemerne i hj grad handler om manglende ledningsi-dentifikation. Reglerne i maskinsikkerhedsstandarden siger, at en-hver ledning p en maskine umiddelbart skal kunneidentificeres. I nogle tilflde kan en ledning faktiskumiddelbart identificeres i hele dens udstrkning, ogs er denne metode fuldt lovlig. Men der kan vreflere hundrede ledninger i en maskine. S er mrkningaf samtlige ledninger den bedste lsning.

Ledningsidentifikationen

EVU



Endelig skal den ansvarlige med sit navnetrk poverensstemmelseserklringen st inde for, at der fin-des dokumentation i form af kredsskemategninger,betjeningsvejledninger, vedligeholdsanvisninger mv.til maskinen, og at alt overholder de gldende krav.

Der findes en del eksempler p udenlandske maskinfa-brikanter, som hvder, at ledningsidentifikation ikkeer et krav i for eksempel Tyskland eller Frankrig.

Det er de samme regler, der glder i hele Europa.

Det er klart, at det kan volde problemer at f uden-landske fabrikanter til forst, at de skal lave ledningsi-dentifikation p maskiner, som opstilles i Danmark Ja, i hele Europa. Derfor er det vigtigt, at installatrer,maskinfabrikanter samt ejere er grundige og altid sr-ger for at f placeret ansvaret for maskinen i tide.

En maskine m ikke markedsfres og tages i brug, frden over for myndighederne er erklret i overens-stemmelse med de vsentlige sikkerheds- og sund-hedskrav samt alle andre relevante krav i Maskin-direktivet og andre relevante CE-mrkningsdirektiver,som Lavspndingsdirektivet og EMC-direktivet. CE-mrket er fabrikantens tilkendegivelse over for myn-dighederne af, at kravene i CE-mrkningsdirektiverneoverholdes.

Europiske krav

Fakta om CE-mrkning

EVU



Maskiner m frst CE-mrkes efter overens-stemmelseserklringen er underskrevet, ogoverensstemmelseserklringen m frst under-skrives, nr maskinen er udfrt i overensstem-melse med direktiverne, herunder at dokumen-tationen er frdiggjort.

Du skal vre opmrksom p, at det er sjldent, at deter tilstrkkeligt blot at liste de direktiver og standar-der op som dit produkt skal opfylde for at overholdede relevante direktiver. Der er flere standardregler,hvor du skal trffe et valg. For eksempel standardenIEC/ 60204-1 i forbindelse med lederidentifikation.Her skal du vlge, om du nummererer, giver bogstav-koder eller farvemrker ledere. I overensstemmelseserklringen skal du derfor henvi-se til et bilag, hvor sdanne emner for eksempel le-deridentifikation er specificeret. Bilaget kan vre ske-ma Anneks B i IEC/EN 60204-1 eller, hvor det er rele-vant, kan det vre et informationsblad i eldokumenta-tionen. Der er normalt andre rsager til, at du i er-klringen skal henvise til et givent bilag.

Overensstemmelses- erklringen og bilag

EVU



EVU

GENERELT OM STANDARDER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Maskindirektivet er loven, og den skal du overholde.Standarderne er til for, at du kan f hjlp til at over-holde loven. Det kan mske i frste omgang vre lidtuoverskueligt at komme i gang med de gldendestandarder, men denne bog hjlper et stykke ad ve-jen. Ved henvendelse til myndighederne kan du f engod og effektiv vejled-ning og dermed indsigt i, hvadder er aktuelt for dig. Bogens indhold er koncen-treret om eldokumentation og de standarder, som dubr bruge for at udfre korrekt dokumentation.

Ls i bogen om:Standard oversigt side 1151

Anskaf og ls om:Standardoversigt i Hndbog: Elektrisk Materiel PMaskiner fra EFU.Standardoversigt fra Sikkerhedsstyrelsenwww.sik.dkDS katalog fra Dansk Standard og hjemmesiden:www.ds.dkP IEC's hjemmesider kan du sge standarder:www.iec.chISO standarder findes p hjemmesiden: www.i-so.chArbejdstilsynet giver en oversigt p siden:www.at.dk

EVU



Hvad er med i bogen?

Groft set kan standarderne opdeles i tre grupper somvist neden for. Bemrk, at kun den ene gruppe af stan-darder er omhandlet i bogen:

Flgende to grupper standarder er ikke uddybetbogen:Standarder, der behandler risici og sikkerhed pog ved maskiner.Standarder for brug og montering af elektrisk ma-teriel p maskiner.

Denne gruppe behandles i bogen:Standarder om udfrelse af el-dokumentation oghvad den skal indeholde, s du opfylder minimum-skravene i Maskindirektivet.

Betegnelsen dokumentation er meget bred og omfat-tende og eldokumentation er kun en lille del af helhe-den. I flge Maskindirektivet bestr dokumentationtil maskinen af: Teknisk dossier, brugsanvisninger,erklringer, afprvningsrapporter og beskrivelser. Den del, vi her kalder eldokumentation, er blandt an-det kredsskemaer, betegnelser, navngivning, mrk-ning, nummerering, styklister, reservedelslister, pla-ner og tavletegninger. En af de vigtige standarder tilel-dokumentation er standardserien, IEC/EN61082med titlen: Eldokumentation Regler for udar-bejdel-se af dokumenter til elektroteknisk brug. De tilhren-de standarder kan groft deles op i fire kategorier. Note: Standarden IEC/EN 61082 udgave 2 er frdig revideret og findes pengelsk. Den oversttes til dansk i 2006.

Eldokumentation og dokumentation generelt

EVU



1. Standarder, der angiver og beskriver regler forteknisk tegning med blandt andet streger ogstregtyper, tekster, regler for design af symbo-ler, papirformater og andre lignende regler.

2. Standarder, der indeholder symboloversigtersamt pictogrammer til brug i skemaer og p ma-skiner, udstyr og elektrisk materiel.

3. Standarder, der angiver regler og krav til mrk-ning og identifikation af for eksempel, ledereeller ledninger, klemmer, terminaler, referencerog farvekodning mv.

4. Standarder, der angiver regler for brug og ud-formning af skematyper, forbindelses- og andrelister samt planer.

Hvis du tegner eldokumentation til for eksempel enmaskinstyring eller bygningsinstallation uden et CAD-program, skal du kende alle fire nvnte kategorier -alts, vsentlig flere standarder, end hvis du benytteret CAD-program som for eksempel PCschematicELautomation. Med et CAD-program, der alleredeindeholder standardsymboler, skal du ikke tnke pregler for symboler.Med et CAD-program, der indeholder funktioner ogsttte til brugeren med henblik p at overholde gl-dende regler, er det stort set kun standarderne i kate-gori 3 og 4, som du br kende reglerne fra. Det er isr dem, bogen beskriver grundigere. Regler-ne fra kategori 1 og 2 kender programmet, PCsche-matic ELautomation.

El-dokumentation med eller uden CAD-program

EVU



For at kunne udfre eldokumentationen til en maskine,anlg eller installation korrekt er det vigtigt at arbejdemed standarderne eller tilsvarende litteratur, der om-handler givne standarder og situationer. Det kan vreen god ide, at angribe opgaven p for eksempel fl-gende mde:

1. Ls og lr reglerne, som den aktuelle stan-dard angiver.

2. Stil kritiske sprgsml og analysr den aktu-elle opgave Hvad er formlet? Hvad skal jeg opn? Kandet misforsts?

3. Brug de regler, som svarene peger p og udfropgaven.

Uddyb kendskabet til et bestemt emne ved at flge dehenvisninger til andre standarder, som bogens guideviser. Du br ikke kun udelukkende holde dig til bo-gen. Selvom den er ajourfrt i udgave 2, omhandlerden ikke alt. Der kan ofte opst en speciel situation, hvortil svaretikke findes i bogen. Du m s tage fat i selve standar-den eller egnet litteratur. Det kan mske ogs i vissetilflde vre en god ide at tage kontakt til myndighe-derne, fr du selv gr i gang.

Hvordan kan du arbejde med standarderne?

Flg henvisninger til andre standarder

EVU



Paragraf 10 i den kommende udgave af standardenIEC/EN61082-1 Ed.2 inde-holder en liste over stan-darder, som man skal flge for at udfre eldokumen-tation korrekt. Paragraf 10, som forventes at blive vedtaget i 2006, erprimrt formuleret til producenter af CAD-program-mer. Hvis producenten reklamerer med, at pro-gram-met kan benyttes i overensstemmelse med den interna-tionale standard IEC/EN61082 br producenten vedudvikling af CAD-programmer sikre sig, at det kanbenyttes, s regler, anbefalinger, valgmuligheder ogandet relevant i flgende standarder kan overholdesved brug af CAD-programmet:

IEC/EN60617Grafiske symboler til kredsskemaerIEC/EN60848GRAFCET-specifikationssprog til se-kvensfunktionsdiagrammer

IEC/EN61175Betegnelser for signalerIEC/EN61346Reference betegnelser

IEC/EN61355Klassifikation og betegnelse af doku-menterIEC/EN61666Identifikation af terminaler inden for etanlg

IEC/EN62023Strukturering af informationIEC/EN62027Fremstilling af styk-/materiale lister

IEC/EN62079Fremstilling af instruktionerIEC/EN81714Design af grafiske symboler

IEC/EN82045Styring af administrative data i relationtil dokumenter

Din sikkerhed ved valg af CAD-program

EVU



EVU

TEKNISK DOKUMENTATION, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Den tekniske dokumentation skal ledsage maskinen,udstyret, installationen eller systemet gennem helelevetiden: Fra installation til skrotning. Dokumenta-tionen er vsentlig for management, idriftstning,brug og vedligehold. Dokumenterne har srlig be-tydning i forbindelse med sikkerhed i konstruktionenaf en maskine eller installation. I den tekniske doku-mentation, der kort gennemgs her, udgr eldoku-mentationen kun en mindre, men en vigtig del.

Ls i bogen om:Referencebetegnelsessystemet, IEC/EN 61346-1fra side 99.

Anskaf og ls om:Om dokumentation efter IEC/EN 60204-1 - Afsnit18.0Teknisk tegning efter IEC/EN 61082Referencebetegnelse af materiel efter IEC/EN61346Referencebetegnelse af dokumentation efterIEC/EN 61355Organisering af dokumentation efter IEC/EN62023Udformning af hoveddokumenter efter IEC/EN62023Udfrelse af effektive vejledninger efter IEC/EN62079

Note: Flgende standarder er eller bliver revideret i lbet af 2006: IEC/EN60204-1 Ed.5 2005, IEC/EN 61082 og IEC/EN 61346. Kontakt Dansk Stan-dard for nrmere information: www.ds.dk

EVU



Du skal srge for, at eldokumentationen er letlseligog ensartet. Dens tekster, skemaer og illustrationerskal vre klare. Der skal vre et referencesystem tilhurtig identifikation af hvert emne eller komponent iudstyret. Udfr dokumentationen, s den kan opda-teres i takt med, at systemet udvikles.De dokumenter, der indgr i en samlet dokumentationskal vre struktureret efter IEC/EN62023 og udfrtefter de relevante regler og anbefalinger i IEC/EN61082. Referencebetegnelser skal udfres i overens-stemmelse med IEC/EN61346 og styk-/materialelisterskal flge IEC/EN62027.Hvor det er ndvendigt, skal der udfres indre forbin-delsesskemaer eller tabeller, der giver fuld informa-tion om alle eksterne tilslutninger.

For at opn ovenstende skal den eltekniske dokumen-tation udfres efter bestemte standarder. I flge stan-darden IEC/EN 60204-1 under Maskindirektivet skal dokumentationen udfres efter de aktuelle dele iIEC/EN 61082 og referencebetegnelser skal flge deaktuelle dele i standarden IEC/EN 61346. Bemrk, at referencerne mellem de enkelte dokumen-ter skal vre udfrt i overensstemmelse med IEC/EN61346-1. Se referencebetegnelse.Et hvert dokument skal kunne identificeres entydigt.Derfor skal alle dokumenter have dokumentnumre ogtitler, som findes i en tegning eller i en dokumentfor-tegnelse. Hvert dokument skal indeholde reference-numre til alle andre dokumenter, som tilhrer detelektriske materiel.

Generelle krav til el-dokumentation

Tre vsentlige standarder

EVU



Identifikation af et dokument kan udfres med etaf flgende:

- Tegningsnummer, dokumentnummer- Internationalt system som ISBN og ISSN- International artikel nummer system som EAN

eller UPC

For at du kan sikre, at dit produkt bliver benyttet kor-rekt, skal du udarbejde en vejledning som en integ-reret del af produktet. Vejledningen skal dkke alle brugerens forventedeopgaver. Indholdet afhnger derfor af leveringstype.Hvis du for eksempel leverer, opstiller og idriftsttermaskinen skal vejledningen kun indeholde oplysnin-ger om betjening og vedligeholdelse.

I den kommende standard IEC/EN 60204-1 Ed.5:2005er teknisk dokumenta-tion beskrevet i afsnit 17. Fabri-kanten skal srge for, at den tekniske dokumentationleveres med hver enkelt maskine, udstyr eller anlg.Nedenfor er nvnt nogle af de vigtigste dokumenter,som den tekniske dokumentation skal indeholde:

Note: IEC/EN 60204-1: Ed.5:2005 bliver behandlet i Elektrisk Materiel pMaskiner udgivet af EFU. Hndbogen er skrevet af fagfolk til fagfolk meden rkke praktiske eksempler.

1. Aftale mellem fabrikant og bruger:Inden fabrikanten indgr en kontrakt, skal det aftaleshvilken form eller medie og sprog dokumentationenskal udarbejdes p. Dette dokument skal altid leveres.

Hvad indeholder teknisk dokumentation?

EVU



I standarden IEC/EN 60204-1 Anneks B findes eks-empel p en aftaleformular, som det anbefales atlevere med maskinen, anlgget, installationen ellerud-styret. Formularen danner baggrund for enegentlig fabrikantbruger aftale, der skal sikre parter-ne, at maskinen p alle mder fungerer som tilsigtet.

Ved hjlp af aftaleformularen i Anneks B sikrer par-terne sig, at vigtige informationer om de fysiske for-hold mv. er til stede: Forsyning, belysning, vibratio-ner, stjniveau, atmosfrisk indhold og andet relevanti den givne situation.2. Installationsskema:Fabrikanten skal altid levere et installationsskemamed al information til opstilling af maskine eller ud-styr: Tilslutning til forsyningsinstallation, data for si-kringer, maksimalafbrydere, motorvrn og detaljeredeml. Forml og anbringelse af ledningskanaler mv., derskal monteres af brugeren skal vre beskrevet. Ydreforbindelsesskemaer eller tabeller skal ligeledes le-veres med.3. Ydre forhold p opstillingssted:En beskrivelse af de ydre forhold p det sted, hvormaskinen skal opstilles, skal leveres, hvis det er rele-vant. Dokumentet skal indeholde information om fysi-ske omgivelser for maskinen: Belysning, vibrationosv.4. Oversigtsskema:Hvis det er relevant, skal der leveres oversigtsskema-er, som letter forstelsen af driftsprincipperne. Det kanvre i form af blokskemaer, der typisk angiver detelektriske materiel med dets funktionelle sammenhn-ge.

EVU



5. Kredsskemaer:Effekt- og styrekredsskemaer skal altid leveres sam-men med maskinen. Hvis det er relevant, skal der ud-fres funktionsskema for klemmerne til interfacefor-bindelser og styresystemets funktioner. Se eksempelFig. 5 og fig. 6

Kredsskemaerne skal tegnes med alt elforbrug ifrakoblet tilstand, og med maskinen i normalstartbetingelse.

Ledere skal kunne identificeres ved hver tilslutningmed farve, cifre, bogstaver eller kombinationer heraf.Der skal p kredsskemaerne informeres om belastnin-gernes strrelse, startstrmme og tilladte spndings-fald. Ligesom mlepunkter skal vre angivet pkredsskemaer.

6. Programmering: Vejledninger og informationer om programmeringskal leveres, hvis brugeren selv skal kunne udfre det-te.

7. Operations-rkkeflge: Sfremt rkkeflgen ikke er indlysende, skal maskin-leverandren levere en beskrivelse af operationsrk-keflgen i dokumentationen.

8. Inspektions-hyppighed: Nr det er relevant, skal der forelgge en vejledning,der klart orienterer om, hvor tit produktet eller maski-nen skal efterses.

9. Funktionstest: Der skal vre oplysninger om hyppighed og metode,hvor det vil vre relevant.

EVU



10. Vedligeholdelses-vejledning: Detaljerede angivelser af procedurer for justering,eftersyn og forebyggende inspektion og reparation.Vedligeholdelsesvejledningen br indeholde anbefa-linger til vedligeholdelses- og driftsprotokol samt op-lysninger om metoder til verificering af korrekt drift,som for eksempel software eller testprogrammer. Somminimum skal den indeholde information for at kunnerekvirere reservedele, udskiftelige dele, software,komponenter og testudstyr samt dokumentation.

11. Stykliste: Der skal altid leveres en stykliste med oplysninger omkomponenter og mate-riel, samt hvilke dele det anbe-fales brugeren at have p lager. Listen skal mindstindeholde oplysninger, som gr det muligt at genan-skaffe materiel i hele maskinens levetid.

12. Betjeningsvejledning: Der skal udarbejdes og leveres en detaljeret betje-ningsvejledning for korrekte og sikre procedurer tiltransport, opstilling, opbevaring og anvendelse af ma-teriellet.

13. Brugsanvisning:Den skal skrives p mindst et fllesskabssprog - dogaltid brugerlandets - og den skal blandt andet indehol-de ndvendige planer og diagrammer for maskinensibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, funktioner ogreparation.

14. Beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger: Dette er fabrikantens dokumentation af, hvilke sikker-hedsforanstaltninger, der er udfrt. Den skal beskriveforanstaltningernes indbyrdes koblede funktioner ogtvangskoblinger af afskrmninger ved farlige bev-gelser eller af forudseelige fejlagtige driftsmetoder.

EVU



Endvidere skal der leveres en srlig beskrivelse af desituationer, hvor de primre sikkerhedsforanstaltnin-ger er sat ud af drift.

Dokumenter skal udfres og have et indhold som be-skrevet i de 14 punkter ovenfor. Systemet for udfrel-sen af referencebetegnelser skal vre i overens-stem-melse med IEC/EN 61346-1.Til reference mellem forskellige dokumenter skal le-verandren vlge n af flgende metoder:

1. Med op til ca. fem dokumenter skal hvert doku-ment for kredsreference indeholde referencenum-re for alle vrige dokumenter tilhrende det elek-triske materiel.

2. Alle dokumenter skal vre angivet med doku-mentnumre og titler p en tegning eller i en do-kumentfortegnelse.

Som grundlggende information skal den tekniskedokumentation mindst indeholde informationer om:Fabrikantens navn og adresse, normale driftsbetingel-ser for elektrisk materiel, hndtering, transport, lag-ring, uhensigtsmssig anvendelse af materiellet, CE-mrkningen, specifikation af serie- eller type-beteg-nelse samt eventuelle oplysninger om anvendelse afmaskinen i Ex-milj (Eksplosionsfarlige omrder).

Det tekniske dossier, som skal forefindes, skal udar-bejdes p et af fllesskabets officielle sprog. Det skalopbevares i mindst 10 r efter maskinens fremstil-lingsdato eller fremstillingsdatoen for det sidste eks-emplar af den pgldende type. Det skal kunne visestil myndighederne, hvis de krver det. En kunde kanderimod ikke forlange det udleveret.

Flleskrav til hele dokumentationen

Teknisk dossier

EVU



Som fabrikant skal du vurdere risici og eliminere ellerreducere dem. Du skal gennemfre de ndvendigesikkerhedsanordninger og eventuelt beskrive de re-sterende risici, der herefter alligevel er til stede i for-bindelse med brug af maskinen. Herefter kan det tek-niske dossier udarbejdes. Det tekniske dossier skal indeholde:

En beskrivelse af maskinen, udvlgelse af direk-tiver, liste af benyttede standarder samt overens-stemmelseserklring. Desuden skal det indehol-de effekt- og styrekredsskemaer, detaljerede ogkomplette tegninger, der gr det muligt at kon-statere om maskinen er i overensstemmelse medde vsentlige sikkerheds- og sundhedskrav(VSK) som er detaljeret, specificeret i Arbejdstil-synets bekendtgrelse At561.

Dokumentation af risikovurdering:Denne del i det tekniske dossier skal informereom, hvordan forskellige risici er vurderet og skaldokumenteres i form af detail- og komplette teg-ninger, beregningsbilag og forsgsresultater, be-skrivelse af lsning samt sikkerhed og sund-hedfor personer.

Note: IEC/EN 1050:1997 Maskinsikkerhed. Principper for risikovurdering.Denne stan-dard fastlgger generelle principper for den procedure, sombenvnes risikovurdering, hvorved viden og erfaring om konstruktion, brug,hndelser, uheld og skader, der er knyttet til maskiner, samles med henblikp at vurdere risici i alle faser af maskinens levetid.

Standarden giver vejledning om de oplysninger, som er ndvendige for atkunne udfre risikovurdering. Procedurerne beskrives til identificering affarer, skn og bedmmelse af risici. Formlet med standarden er at give rdi forbindelse med de valg, som skal trffes vedrrende maskiners sikkerhed.

EVU

INFORMATIONSBLAD , EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


El-dokumentation skal vre ensartet, letlselig ogforstelig at bruge. Derfor er det ndvendigt at greopmrksom p, hvordan dokumentationen er ud-frt. Dette kan ske p det aktuelle sted i dokumenta-tionen eller p et informationsblad, der indgr somen eller flere separate sider placeret forrest i doku-mentationen. Som hovedregel kan du g ud fra, at hvis du holderdig til standar-derne, hvor bestemte forhold er for-klaret, skal du ikke forklare det en gang til. Du skalforklare betydningen af et symbol, du selv desig-ner.Et standardsymbol er allerede forklaret i standarden,s det behver du ikke at forklare p et informa-tionsblad.

Ls i bogen om:Teknisk tegning, symboler og kredsskemaer.Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346.

Anskaf og ls om:Srligt om teknisk tegning efter IEC/EN 61082samlet i hndbog DS117.1

Ledningsnummerering vises med cifre placeret i fir-kantet ramme ved forbindelseslinier. Referencebetegnelser er oplyst i tegningshovedet forde symboler, der er placeret p siden. Bogstavskoder, der ikke indgr i IEC/EN 61346-2skal beskrives.

Nogle eksempler p forklaringer

EVU



Bogstavunderklasse koder, skal forklares hvis du be-nytter de brugerdefinerede.

Oplys, hvis du benytter referenceramme med grnseli-nie efter IEC/EN 61082.

Alle dokumenter, som kredsskemaer mv., hvor der eranvendt referencebetegnelser, skal som hovedregelforsynes med skemaer over bogstavkoder.

Du skal give oplysning om den konkrete betydning afde valgte koder. Hvis de enkelte dokumenter ikkeindeholder selve skemaerne, skal der p disse doku-menter henvises til de krvede skemaer. Se afsnittetBogstavkoder.

Forklar, hvordan du bruger sidestrmvejs-henvisning.For eksempel : -K1105 (Side 11 strmvej 05). Hvis dubenytter sidestrmvejs-henvisning placeret i parentesunder symbolets referencebetegnelse, skal du oplysedette.

Forklaring til egne symboler, for eksempel: Der erbenyttet egne PLC-symboler designet efter IEC/EN60617 og IEC/EN 61082. Hvis det ndvendige symbolikke er indlysende for lseren, skal du forklare denkorrekte betydning.

Oplys srlig mrkning eller betegnelse af terminaler.For eksempel, hvis der ikke er tildelt nogen betegnelsefra fabrikanten, skal du tildele terminalbetegnelser.Disse skal s forklares. Det samme glder, hvis fabri-kantens betegnelse er utilstrkkelig.

Det er tilladt at udelade gentagen information for atgre skemaet mere overskueligt. Hvis du benytter den-

EVU



ne regel, skal du forklare den metode, du benytter.

Hvis der er komponenter - i for eksempel en installa-tionstegning - som skal monteres p en speciel mde,skal det angives med bogstaver placeret ved siden afdet tilhrende grafiske symbol. Se eksempel fig. 44b.i afsnittet Installationer.

I mange tilflde kan du komme ud for at skulle givenogle informationer - som ovenstende eksempler -der glder for en serie af dokumenter. Der kan foreksempel vre flere styretavler med hver sin doku-mentation med styrekreds-skemaer mv. I sdanne til-flde kan du benytte informationsbladet for hele seri-en af dokumenter.

Nr du er i tvivl, om en given situation om den for-klares, br du gre det. Idet brugerne af dokumentatio-nen sandsynligvis ogs vil vre i tvivl.

Nr du udfylder overensstemmelseserklringen medhenvisninger til bilag, kan det vre relevant at hen-vise til informationsbladet i dokumentationen. Imange tilflde, hvor produktets totale dokumenta-tion ikke er srlig stor, kan det ogs vre relevantat indstte fabrikantbruger aftale skemaet underinformation i eldokumentationen.

EVU



EVU

SKEMATYPER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Forskellige skemaer kan benyttes til forskellige for-ml efter nr-mere angivne regler. I dette afsnit be-skrives hovedsageligt skematyper til eldokumenta-tion. De skemaeksempler, der gengives og forklaresi dette afsnit er udfrt i overensstemmelse med teg-netekniske regler og dermed de standarder, derblandt andet refereres til i bogen. Se andre skematy-per for andre tekniske omrder efter behov.

Ls i bogen om:Afsnittet Referencebetegnelser efter IEC/EN61346-1.

Anskaf og ls om:Kredsskemaer til ikke-elektriske processer, indu-strianlg og lignende samt elektronikkredsskema-er. Hndbog DS117.1 (IEC/EN 61082)

Note: IEC/EN 61082-1 Ed.2:2005 er den reviderede udgave som oversttestil dansk i 2006.

Et oversigtsskema skal give overblik over ethvertslags system, undersystem, installation, udstyr, soft-ware osv. For eksempel en kraftstation. Det skal visede vigtigste sammenhnge mellem hovedfunktionerneog/eller -komponenterne. Det br gengives i et funk-tionelt layout, hvor du kan tilfje placeringsinforma-tioner og henvisninger til dokumenter, som beskriverlavere niveauer. Desuden skal hvert enkelt symbol have referencebe-tegnelse. Oversigtsskemaet kan benyttes som grundlagfor mere detaljerede skemaer som funktions- og kreds-skemaer. Det kan udfres som et blokskema eller somvist i eksemplet p fig. 2 p side 33 - oversigtsskematil koblingsudstyr for hjspnding.

Oversigtsskemaer

EVU



Hvis et oversigtsskema viser forsyningskredse medflere faser, skal disse udfres som nstreg tegning

Alle detaljerne ved den funktionelle virkemde forethvert system skal vises i et funktionsskema (kviva-lentskema) se fig. 1. Funktionsskemaer skal reprsen-tere en enhed ud fra et rent funktionelt synspunkt.Dette glder for eksempel undersystem, installation,udstyr, software, systemer med automatisk regule-ring, systemer med rellogik osv. Funktionsskemaetkan du benytte ved udvikling af systemer eller til atforklare princip-virkemde. Funktionsskemaet dannergrundlaget for udarbejdelsen af et kredsskema, derindeholder alle detaljerne.

Note: IEC/EN 60617 indeholder bde rene funktionelle symboler og symbo-ler som skal benyttes til reprsentation af komponenter.

Signalflow i et funktionsskema br vises fra venstremod hjre og fra top til bund p skemasiden.

Du tegner et kvivalent funktionsskema, nr du harbrug for et hjlpemiddel til at analysere og beregnekarakteristika eller virkemde for givne enheder. Detteviser du i form af kvivalente kredse. Det er isr nyt-tigt til elektriske og magnetiske kredslb og er yderli-gere specificeret i standarden IEC/EN 60375 (Kon-ventioner vedrrende elektriske og magnetiskekredse).

Funktionsskemaer

kvivalent funktionsskema

EVU



Fig. 1. Eksempel p et funktionsdiagram (eqvivalent diagram) derviser en transformator og dens belastning.

Fig. 2. Eksempel p et oversigtsskema med placeringsoplysning til et koblingsudstyrfor hjspnding

EVU



Du skal tegne et installationsskema, der viser forbin-delserne mellem de forskellige enheder. Installations-skema skal altid leveres med maskinen. Her skal dervre oplysninger om dimensionering og valg af ma-skinens forsyningsledning med det udstyr, du benyttertil beskyttelse mod overstrmme. Maskindirektivetanbefaler, at du udformer en brugerfabrikant aftale,som oplysningerne skal gives ud fra.Installationsskemaet skal danne ndvendigt grundlagfor at kunne udfre arbejdet med opstilling af maski-nen eller udstyret. Det glder, hvilke typer forsy-ningsledninger, der skal benyttes p opstillingsstedettil forsyning af maskinen. Du skal oplyse data til dekomponenter, du bruger til overstrmsbeskyttelse.Dette glder: Sikringer, maksimalafbrydere, motor-vrn og lignende. Ligeledes skal skemaet oplyse ml,forml og anbringelse af ledingskanaler, kabelbakkereller kabelundersttninger, der skal udfres af bru-gerenHvor det er relevant, skal du levere et ydre forbindel-sesskema eller tilsvarende tabel. Dette skema ellertabel skal give fuld information om alle ydre forbin-delser. Der skal vre angivelse af de ndringer ellerforbindelser, der eventuelt skal gennemfres, sfremtder er tale om alternativ forsyning som for eksempelndstrmsanlg.

Kredsskemaet et funktionsorienteret dokument med engrafisk prsentation af elektriske kredse, komponen-ter og systemdele med deres indbyrdes forbindelser.Skemaernes vigtigste opgave er at give forstelse forkredslbenes virkemde herunder ved afprvning ogfejlfinding. Dette glder ethvert system, undersystem,installation, udstyr osv.

Installationsskema

Kredsskemaer

EVU



Foruden symboler, der gengiver kredslbets kompo-nenter eller funktioner, skal kredsskemaerne ogsindeholde terminal- samt referencebetegnelser,signalbe-tegnelser og placeringsreferencer. Ligeledesbr du angive mlepunkter p kredsskemaerne. Dissebruges til kontrolmling under drift eller service. Det-te glder bde effektkredsskema (tidligere hed det ho-vedstrmskema) og styrekredsskema (tidligere, ngle-skema).Du skal vre opmrksom p, at der er srlige forholdog regler i forbindelse med effektkredsskemaer. Detteer for eksempel forhold vedrrende PELV-kredse,som de rdgivende ingenirer beregner, fr de tegnereffektkredsskemaet. Disse regler er ikke med i bogen.Se eventuelt i Hndbog, Elektrisk Materiel p Maski-ner fra EFU - IT-net, TN-net osv.Kredsskemaer er ofte grundlaget for, at du kan udar-bejde forbindelsesdoku-menter. Herunder udarbejdel-sen af forbindelsesskemaer. Under alle omstn-dighe-der skal kredsskemaer suppleres med ydre forbindel-sesskemaer. Dette glder selv for den mest simplemaskine. De udfres ofte ud fra oversigts- og eventu-elt funktionsskemaer. I enkelte CAD-programmer somPCschematic ELautomation udfrer programmetsdanne lister, nr kredsskemasiderne er tegnet. Her-med opnr du optimal sikkerhed for, at de bliver iden-tiske med kredsskemaerne uden, at bruge ekstra tid pdem.Du br gre forstelsen af et styrekredsskema lettereved ogs at vise effekt-kredsene eller dele af dem, somdu kan tegne i enstreg tegnemde. I visse tilflde kandet vre ndvendigt, at du tegner i flerstreg tegnem-de. Det kan for eksempel vre at du skal vise, hvordanmletransformatorer er forbundet. Som eksempler kannvnes styresystem til et kraftvrk eller et industrian-lg.

EVU



Bemrk!Sfremt du tegner et kredsskema, hvor du brugerdet grafiske symbol, T-samling med klat (efterIEC/EN 60617, symbol nr.: 03-02-05) m skema-et, hvor du har anvendt T-samling med klat ikkebruges som ydre forbindelsesskema. Se fig. 5 ogfig. 6. Kredsskemaer, der ikke ubetinget kan be-nyttes til forbindelsessituationer, skal ikke vreforsynet med lederidentifikation.

Note: Standarden IEC/EN 60617 med symboler findes nu kun som databaseved IEC, som du fr adgang til, hvis du kber standarden. Symbolernefindes i PCschematic@ ELautomation. Se i vrigt afsntittet Symboler i bo-gen.

Fig. 3 og fig. 9 i dette afsnit er eksempeler p el-doku-mentation med informa-tionsblad, skemasider og li-ster. Effekt- og styrekredsskema er vist p fig. 5 og 6ogs i dette afsnit.

Eksempel pdokumentation

EVU



EVU



Fig.

5

Pro

jekt

ekse

mpe

l: Ef

fekt

kred

sske

ma

tegn

et i

PCsc

hem

atic

. B

emr

k te

rmin

erin

gen

i ven

stre

side

hvo

r led

erne

L1,

L2,

L3

og N

er

forb

unde

t til

1U1,

1V1

, 1W

1 O

G 1

N1 e

fter I

EC/E

N 61

666.

Des

uden

er d

er b

enyt

tet r

efer

ence

bete

gnel

se e

fter I

EC/E

N 61

346.

EVU



Fig.

6

Pro

jekt

ekse

mpe

l: St

yrek

reds

skem

a te

gnet

i PC

sche

mat

ic. R

efer

ence

bete

gnel

ser e

fter I

EC/E

N 61

346

er b

enyt

tet v

edde

enk

elte

sym

bole

r, m

en o

gs

for s

iden

(se

vens

tre h

jrn

e).

EVU



Fig.

7 P

roje

ktek

sem

pel:

Gra

fisk t

avle

plan

tegn

et i P

Csch

emat

ic

. Pro

gram

met

gene

rere

r aut

omat

isk en

sda

n pla

n efte

r effe

kt- o

g sty

rekr

eds-

skem

a. P

rogr

amm

et g

ener

erer

ogs

au

tom

atisk

en

kabe

lpla

n. S

e fig

. 5 o

g 6.

EVU



Fig.

8

Pro

jekt

ekse

mpe

l: G

rafis

k ta

vlep

lan

tegn

et i

PCsc

hem

atic

. P

rogr

amm

et in

dst

ter

auto

mat

isk m

ekan

iske

sym

bole

r so

m b

ruge

ren

here

fter p

lace

rer d

ette

rette

sted

. Pro

gram

met

stt

ter b

ruge

ren

i at p

lace

re d

e enk

elte

mek

anis

ke sy

mbo

ler t

il he

nsig

tsm

ss

ig le

dnin

gsl

ngde

r.

EVU



Fig.

9

Pro

jekt

ekse

mpe

l: Ko

mpo

nent

liste

n er

aut

omat

isk

gene

rere

t efte

r teg

ning

af

kred

sske

mas

ider

i PC

sche

mat

ic. S

e fig

. 5 o

g fig

. 6.

EVU



I de forskellige skema- og plantegninger skal du visefysiske forbindelser mellem for eksempel komponen-ter, anordninger, sammenbygninger og installationer.Dette skal du ogs oplyse i forbindelsesdokumenterefter IEC/EN 61082.Oplysningerne skal identificere de enkelte tilslut-ningspunkter for hver enkelt forbindelse. Dette glderlederne eller kablerne, der udgr forbindelserne. I til-flde af, at du benytter forbindelsesskemaer til termi-naler, er det kun den ene ende, der skal vises. I vrigtbehver forbindelsesskemaer ikke vre vist i m-lestok. Andre oplysninger kan tages med, hvis det er ndven-digt. Du kan for eksempel overveje at oplyse om:Lednings- eller kabeltype, leder-, kabel- eller referen-cebetegnelser, signalbetegnelser (signalnavn) ellerandet. Oplysningerne kan vises i skema- eller tabel-form eller i en kombination af disse, forudsat at klar-heden bevares.

BEMRK:Fig. 10. Du skal vre opmrk-som p, at symbolerne efter I-EC/EN 60617 til samling af le-dere - T-samling - m ikke benyt-tes, med-mindre der er en fysisksamling

Forbindelsesskema

EVU



Tabeller kan du udfre i terminalorinteret form. Detbetyder, at hver komponent, som skal forbindes, skalgengives n ad gangen sammen med dens terminaler.For hver terminal skal tilsluttede forbindelser vises.I den forbindelses-orienterede form skal hver forbin-delse - leder, kabel, kabel-leder osv. - gengives n adgangen. Hver leder eller hver individuel kabelledergrupperes sammen med de andre ledere i kablet. Forhver leder skal de tilsluttede terminaler eller ende-punkter vises.

Forbindelseslister og -tabeller skal du udfre ententerminalorienteret eller forbindelsesorienteret efter I-EC/EN 61082-3.I den terminalorienterede liste skal du gengive hverkomponent n ad gangen sammen med dens termina-ler. De tilsluttede forbindelser skal vises for hver ter-minal.I den forbindelsesorienterede liste skal leder, kabel ogkabelleder gengives n ad gangen. Det vil sige, hverleder eller hver individuel kabelleder skal du grupperei listen sammen med de andre ledere i kablet. De til-sluttede terminaler eller endepunkter skal vises forhver enkelt leder. Komponenter skal du gengive og identificere vedhjlp af referencebetegnelser IEC/EN 61346. Termi-naler skal identificeres ved de terminalbetegnelser,der str p komponenten, eller betegnelser givet afproducenten. Hvis komponentproducenten ikke harangivet betegnelser, skal du angive en vilkrlig beteg-nelse. Se i vrigt afsnittet i bogen om mrkning. Ledere eller ledninger skal kunne identificeres med enreferencebetegnelse, en entydig mrkning eller farvep selve den fysiske forbindelse, et vilkrligt identifi-kationsnummer (ledningsnummer) eller det terminal-st, der er forbun-det til forbindelsen. Se i bogen om

Forbindelsestabeller ogforbindelseslister

Forbindelseslister

EVU



Fig 11a Fig. 11b

lederidentifikation i afsnittet Mrkning og identifika-tion.

Det er tilladt, iflge IEC/EN 60204-1 atkombinere kredsskemaer med andre ske-maer for at opn en forenkling af doku-mentationen. Du kan for eksempel kom-binere et styrekredsskema (Fig. 11a) og etforbindelsesskema. Hermed opnr du,hvad vi i daglig tale kalder en mon-teringskorrekt tegning, som vist.

Ved indre forbindelsesskemaer forstr man et skema,der viser de indre forbin-delser i en enkelt konstruk-tionsenhed - for eksempel en klemme - eller en sam-ling af enheder. Disse indre forbindelsers ndvendigeoplysninger skal vre nvnt i de indre forbindelses-skemaer eller -tabeller. Forbindelsesskemaer skal ikketegnes i mlestok.Der skal vre oplysninger, som identificerer tilslut-ningspunkterne for hver enkelt forbindelse. Dette gl-der ledningerne eller kablerne, som udgr forbindel-serne. I tilflde af at du leverer skemaer med terminal-forbindelser, skal kun den ene ende vises. Se eks-emplet i fig. 12 efter IEC/EN 61082-3.

Kombinerede kreds- ogforbindelsesskemaer

Indre forbindelsesskemaer og tabeller

EVU



Fig. 12

Du skal overveje om dine forbindelsesskemaer eller -tabeller skal indeholde oplysninger som: Ledning,kabeltype, lednings-, kabelnummer eller reference-betegnelse, vejledning i montering, lngde ml ogsignalbetegnelse (-navn).

EVU



Fig. 13

Ndvendige oplysninger om forbindelserne imellemforskellige konstruktions-enheder, udstyr eller instal-lationer skal vre oplyst i skaldte ydre forbindelses-skemaer eller -tabeller. Det betyder, at oplysning omde interne forbindelser i enhederne ikke behver atvre med. Men du kan angive passende henvisninger- for eksempel reference til indre forbindelsesskema,-tabel eller henvise til referencebetegnelserne p deinterne komponenter. Se eksemplet i fig. 13.

Oplysninger, der er ndvendige for, at man kan udfrede eksterne forbindelser til en konstruktionsenhed el-ler et udstyr skal findes i terminalforbindelsesskemaeller i en terminalforbindelsestabel. Oplysningerneskal vre angivet p samme form, som ved et ydreforbindelsesskema eller en -tabel.

Ydre forbindelsesskemaerog -tabeller

Terminalforbindelses- skemaer og -tabeller

EVU



Fig. 14 Eksemplet viser en del af et kabelskema, hvor bundter af kablerer blevet gengivet i nstreg tegnemde efter IEC/EN 61082-3.

Fig. 15 Eksempel p et kabelskema efter IEC/EN 61082-3.

Her er der tale om al ndvendig information om lg-ning og placering af kablerne mellem konstruktions-enheder i udstyr eller installationer. Hvis det er nd-vendigt, skal du ogs srge for at informere om kabel-vejene i installationen. Kabelbundter kan du vise instreg tegnemde med kabelreferencebetegnelsersom eksemplet i fig. 14 viser. Et eksempel med kabel-skema ser du p fig. 15. Se ogs projekt eksemplet-fig.3. P fig. 7 vises et eksempel p en klemmeplan ogp fig. 8 vises et eksempel p kabelplan.

Kabelskemaer, -tabeller og -lister

EVU



Der er tale om flere typer af planer og skemaer defi-neret under placerings- og installations-dokumenterefter IEC/EN 61082 afsnit 1 og afsnit 4. Disse nvneskort her under.Situationsplaner tegnes typisk af bygningsingeniren,rdgivere eller arkitekt i CAD-program for konstruk-tionstegning. I tilflde, hvor det er ndvendigt, kan dui et program som PCschematic ELautomation tegnesituationsplaner eller indlse planer fra andre CAD-programmer. For eksempel AutoCAD, ELPROCADog ePLAN. P en situationsplan skal du vise placering i forhold tilfaste punkter af dele i en bygning, servicenet og vej-net. Herudover skal situationsplanerne eventuelt giveoplysninger om landskabet, adgangsforholdene ogdesuden et generelt layout af hele omrdet.En samlingstegning er en tegning, som viser den rum-lige placering og form af en gruppe af sammenhn-gende dele som oftest tegnet i mlestoksforhold. Du kan forenkle en samlingstegning, eller supplereden med information til nogle bestemte forml og skalder standarden den for en arrangementstegning.Dette kan for eksempel vre en tavletegning eller tav-leforside som den ogs benvnes.

Ofte kan der vre brug for at dokumentere placerin-gen af en installationskomponenter i form af en instal-lationstegning eller -plan. Det kan vre i form af enel- eller IBI-installation i en bygning, i en del af enfabrik med maskiner og reoler, eller i et rum med kob-lingsudstyr og styreskabe.Du skal tegne et installationsskema, der viser forbin-delserne mellem emner og komponenter som for eks-empel i en el-, TV/Telefon-, AIA- eller IBI-installa-tion.

Placerings- oginstallationsdokumenter

Installationstegning og -skema

EVU



I fig. 47, 48 og 49 er der vist projekteksempeler meden el-, TV/Telefon- og AIA-installation. De nvnteinstallationstegninger er tegnet oven i den viste grund-plantegning af selve bygningen.

Som hovedregel kan du g ud fra, at de samme reglerfor teknisk tegning ogs glder de forskellige typerkredsskemaer og planer, der kort er blevet omtalt idette afsnit. Du br dog vre opmrksom p, at der kan vre sr-lige regler inden for visse fagomrder, i forbindelsemed srlige dokumentationsopgaver. En del af destandarder, der kan vre relevante, findes nvnt bag-est i bogen. Ligeledes br du overveje at lse yderligere i standar-den IEC/EN 61082 afsnit 1 og 4. Den findes med alleafsnit samlet i en hndbog DS117.1 fra Dansk Stan-dard. Se i vrigt litteraturhenvisninger bagest i bogen.

Note: Bemrk at IEC/EN 61082 kommer i revideret udgave.

Struktureret opdeling af CAD-data p rette lag er enaf de bedste mder til at forebygge fejltagelser vedudveksling af CAD-data mellem flere brugere. Sledes str der i publikation 1: ibb Lagstruktur2005. Dette er blevet en benyttet standard ikke blotfor ibb (IT brugere i byggesektoren), men i store deleaf byggebranchen. Hvis du bruger et moderne CAD-program til dine teg-ninger, br du vre opmrksom p, at de forskelligeanlg eller installationstegninger br holdes adskilt.Dette kan gres ved, at de placeres i hvert sit lag, menmed mulighed for at kombinere de forskellige lag.

Generelt om skema- og plantegning

Brug af lag i CAD-systemer til installationsskemaer

EVU



Som eksempel p et sdant projekt kan du se fra side145. Dette projekt er tegnet med CAD-programmetPCschematic. Grundplanen er placeret/tegnet i etlag, elinstallation, AIA og tele/edb i hver sit lag. Deenkelte installationer er udskrevet separat medgrundplan-laget som vist. Detaljer i elektriske installationer br ikke blandessammen med detaljer fra andre anlg eller installatio-ner. Du br dog overveje placering af ikke-elektriskmateriel som for eksempel vandrr og lignende.

EVU

STYK- OG RESERVEDELSLISTER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Som en vigtig liste i eldokumentationen nvnes styk-og reservedelslisten efter IEC/EN 60204-1 underMaskindirektivet. Listerne skal indeholde den infor-mation, der er ndvendig for at kunne rekvirere re-servedele eller udskiftelige dele. I dette afsnitgennemgs kort de vigtigste krav til styk- og reserve-delslister.

Ls i bogen om:Teknisk dokumentation.Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346-1.

Anskaf og ls om:Styklister efter standarden IEC/EN 62027

I flge IEC/EN 62027 er en stykliste en liste, som spe-cificerer alle de emner, dele, komponenter, software,udstyr osv., der udgr en samling eller undersamlingog referencedokumenter, hvis det er ndvendigt.

En stykliste er en tabellignende listning, der kan ud-fres som et dokument eller som en del i et andet do-kument. En deltailtegning i PCschematic@ er en sty-kliste indsat i en tegning. Detailtegningen har egetvarenummer og den indsatte fungerer som understy-kliste med de komponenter og materiel som tegningenfremstiller. Se eksempel i demo-projektet INSTDE-MO.pro med PCschematic@ Elautomation 40En reservedelsliste specificerer de emner, dele, kom-ponenter, software, lagervarer osv., der er beregnet tilforebyggende eller udbedrende vedligeholdelse. Dettebetyder, at der ogs skal vre oplysning om den tekni-ske dokumentation, som hrer til udstyret eller maski-nen.

Styk-/komponent- og reservedels lister

EVU

STYK- OG RESERVEDELSLISTER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Tekniske data - mrkevrdier - for enkelte kompo-nenter skal normalt anfres i komponent- eller reser-vedelslister. For klarheds skyld kan en karakteristiskvrdi vises ved siden af symbolet og referencebeteg-nelsen p dokumentet.Komponent-, styk- eller reservedelslister skal indehol-de oplysning om de dele, fabrikanten anbefaler bru-geren at have p lager (IEC/EN 62027). Listerne skalfor hvert emne eller komponent angive:

Positionsnummer for hver komponent p listenReferencebetegnelsen som benyttes i dokumentatio-nen.Typebetegnelsen for den enkelte komponent.Leverandr og evt. alternative kilder.Materiellets generelle egenskaber, hvor det er rele-vant.Antal komponenter med samme referencebetegnel-seskode (navn).

Ud fra de leverede lister skal det vre muligt for bru-geren at identificere alle komponenter og dele, somdet er ndvendigt at referere til i forbindelse med be-tjening eller vedligeholdelse af maskinen eller produk-tet. Sfremt en bestemt reservedel kan benyttes for-skellige steder p maskinen eller produktet, br dissesteder betegnes i overensstemmelse med referencebe-tegnelse systemet efter IEC/EN 61346-1.

EVU

TEKNISK TEGNING, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Standarden IEC/EN 61082 omhandler almindeligeregler og krav til el-teknisk dokumentation. Den el-tekniske dokumentation til for eksempel en maskineskal udfres efter ensartede, anerkendte regler. Der-med kan alle involverede parter - uden misforstel-ser - lse og forst de aktuelle informationer ptvrs af for eksempel landegrnser og firmatradi-tioner. I dette afsnit bliver de vigtigste regler og kravtil udfrelse af eldokumentation gennemget. Derkan dog vre srlige grunde i din maskine til, at duselv gr i dybden med visse emner.

Ls i bogen om:Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346-1.

Anskaf og ls om:Teknisk tegning og generelle retningslinier efterIEC/EN 61082-1 eller hndbog, DS 117.1 fraDansk Standard.Se listen over ISO-standarder vedr. teknisk teg-ning i afsnittet Standardoversigt

Dokumenter p papir eller tilsvarende br overholdestandardformaterne: A0 - A1 - A2 - A3 - A4 til lang- eller hjformat. Stan-dard IEC/EN61082-1 anbefaler at benytte A3-formatisr til skemategning.

Standarden anbefaler at benytte modulstrrelsen2,5 mm, idet alle symboler efter IEC/EN60617 flgerdenne modulstrrelse. Dette er standard i pro-grammetPcschematic@.

Tegningsformater

EVU



I projekteksemplet, du kan se fra side 36, er der eks-empler p tegningshoveder med titelfelt og relevanteoplysninger. Placering og strrelse af det omrde i titelfeltet, sombruges til at identificere dokumentet, br flge stan-darden IEC/EN 61082-1. Tilsvarende glder for mar-gener, rammer, centrerings- og orienteringsmrkersamt metrisk reference-mlestok. Se projekt-eks-emplet fig. 3.Hver tegning skal have et identifikations-nummer ellertegningsnummer placeret i tegningshovedets titelfelt.Alle blade eller sider i dokumentationen skal num-mereres sledes, at de kan sttes i forbindelse medhinanden. Titelfeltet skal placeres inde i tegnefeltet og m vremax. 170 mm. Den del af titelfeltet, som indeholdertegningsnummer, -titel, oprindelse osv. skal vre pla-ceret i nederste hjre hjrne af tegnefeltet for lodret ogvandret format. Firmalogo og andre oplysninger kanplaceres i felter udover de 170 mm.

Skemaer skal have strmveje med vandrette og even-tuelt lodrette strmveje. Det kalder standardenreference-koordinatnet. Se eksempel i projektet pfig. 5 og fig. 6. Det benyttede antal strmveje brvre delelig med 2. Ttheden br vlges i forholdtil, hvor kompliceret tegningen er. Standarden anbefa-ler en strmvejsafstand, som er M16 eller M20. MedM=2,5mm svarer det til 40 mm eller 50 mm. Nr dubruger strmveje bde lodret og vandret, br der vrestore bogstaver p den ene led og tal p den anden.Strmvejsnettet kan begynde i verste venstre hjrne.

Tegningshoved og titelfelt

Strmveje og referencenet

EVU



Ledere symboliseres med en streg i el-tekniske-,pneumatiske- og hydraulisk kredsskemaer samtinstallations- og arrangements skemaer. En leder kanvre: Ledning, kabel med flere ledere, strmskinne ifordelingstavle eller p vg samt rr eller slange p enpneumatisk eller hydraulisk maskine.Ved interne ledere betegner standarderne forbindelsermellem to punkter inde i et produkt, som for eksempelforbindelsen mellem to terminaler i en rkkeklemme.Den interne leder skal ikke monteres og ikke kunneidentificeres, som eksterne ledere skal.Ved eksterne ledere betegner standarderne som led-ninger eller rr mv., der forbinder forskellige kompo-nenter eller udstyr. Alle el-ledninger i en tavle er sle-des eksterne ledere.Standarderne betegner ledere til og fra en enhed, foreksempel en tavle, som indgende og udgende ellersom tilgang og afgang p en komponent eller et kreds-lb For eksempel et motorkredslb. For en klemmefor eksempel br man sledes betegne terminalerne:tilgang og afgang.

Ledere

EVU



Stregtykkelser br vre mindst 0,18 mm, og du brvlge blandt de tykkelser, der findes i standardenIEC/EN 61082-1: 0,18 - 0,25 - 0,35 - 0,5 - 0,7 - 1 -1,4 - 2 mm. Vr opmrksom p, at en streg kan syneforkert afhngig af skrm- og printeroplsning.Du kan benytte tykke streger for at fremhve ellerskelne mellem vigtige kredslb. Det kan for eksempelvre effektkredse. Nr to eller flere stregtykkelser benyttes i samme ske-ma br forholdet mellem to tykkelser vre mindst 2:1.Afstanden mellem to streger br vre mindst 2 gangeden strste stregtykkelse. Hvis to nabostreger er ligetykke, br afstan-den vre mindst 3 gange stregtyk-kelsen. Det anbefales dog, at afstanden ikke er mindreend 0,7 mm.

Forbindelseslinier skal tegnes som lige linier ellerstreger med et minimum af knk og overkrydsninger.De skal vre vandrette eller lodrette undtagen i tilfl-de, hvor skr streger eller linier kan gre skemaetklarere. Dette kan for eksempel vre ved symmetrisklayout af komponenter eller ved ndring af faseflge.Det kan vre ndvendigt, at forbindelseslinier forsy-nes med betegnelser, for eksempel betegnelser for sig-naler (signalnavne) - specielt hvis linierne eller stre-gerne er afbrudte. Betegnelsen skal skrives over van-drette forbindelseslinier og til venstre for lodrette for-bindelseslinier - hen langs linien eller stregen eller ien afbrydelse af linien. Se fig. 17a.

Streger og stregtykkelser

Forbindelseslinier

EVU



EVU



Hvis en forbindelseslinie skal krydse en stor del elleret overfyldt omrde p et skema, kan linien afbrydes.I dette tilflde - og ogs hvor en forbindelseslinie erafbrudt for at fortstte p et andet blad - skal beggeender af den afbrudte linie mrkes med gensidige be-tegnelser (henvisninger).

Enderne af den afbrudte linie skal tegnes sledes, atden let kan genkendes og ikke misforsts. Betegnelsenskal best af en signalbetegnelse (signalnavn) elleranden identifikation for eksempel med et symbol forjord-forbindelse, chassis eller ethvert andet fllespunkt. Eller p anden mde, der ikke kan misforsts.Det kan sledes vre sidehenvisninger placeret vedstregens ende. Se fig. 17a og fig.5 og 6.

Hvis der er seks eller flere parallelle forbindelseslini-er, br de arrangeres i grupper efter forbindelsernesfunktion. Eller er det ikke muligt br stregerne arran-geres i grupper p hjst fem. Se fig. 17b.Flere parallelle forbindelsesstreger kan sammenfattesi n linie - en bundtlinie. Se eksemplet i fig. 14.

Krydsende og afbrudteforbindelseslinier

Parallelle forbindelseslinier og gruppering

EVU



Samlinger af forbindelseslinier br vises som T-For-bindelser med eller uden klat, ved brug af symbolerne03-02-05 og 03-02-04 efter IEC/EN 60617. Se symbo-lerne p fig. 18 her under.

En grnselinie (stregsymbol 02-01-06) eren stiplet streg, der omgiver eller indram-mer en funktionel enhed, gruppe ellerkonstruktionsenhed. Se fig. 19. Den mikke krydse noget komponentsymbol.Den tegnes om en samling komponentereller udstyr, et reludstyr eller en tavle.

Ved indramning af symboler (for eksempel en re-ferenceramme eller et vindue) skal grnselinien, derdanner rammen, ligeledes tegnes med stregsymbolet02-01-06 efter IEC/EN 60617 eller som angivet ifig.19. Se projekteksemplet fig.6. Her ser du en re-ferenceramme - tegnet med grnselinie - i projektetsstyrekredsskema.Nr du placerer klemmesymboler i en ramme, skal deplaceres lige inden for grnselinien. Hvis der er stik-forbindelser, skal de placeres, s man kan se, hvilkendel af de sammenkoblede stik, der hrer til rammeneller den enhed, som er dannet af rammen. De skalbegge vises indenfor rammen, hvis begge halvdele afstikforbindelsen hrer til i rammen.

Samlinger eller T-forbindelser

Grnselinier og rammer

EVU



Fig.20

Normalt br et skema tegnes fra venstre mod hjreeller alternativt oppefra og ned. Dette glderoversigts-, funktions- og styrekredsskemaer. Hvis signalretningen ikke er indlysende for brugeren,der skal kunne lse og forst skemaerne, skal duplacere pile p de forbindelseslinier, hvor der kanvre tvivl. Dette skal for eksempel ske med pilespids-symbol, 02-05-01 efter IEC/EN 60617. Se fig. 20 herunder.

I flge IEC/EN 60617 skal du benytte de former forpilespidser, der er angivet til forskellige forml. Foreksempel kan du benytte pilespidssymboler til at viseen lige eller cirkulr bevgelsesretning eller kraft.

Efter reglerne og anbefalingerne i standarden IEC/EN61082 br du benytte skrifttype B til elektroteknisketegninger og skemaer. Det er den skrifttype, som dukan se benyttet p kredsskemaerne fig 5 og 6. Skrift-hjden skal vre mindst 10 gange strre end tekstensstregtykkelse, og den m ikke vre mindre end 2,5mm. Tegner du elektronisk, kan en streg syne forkertafhngig af skrm- og printeroplsning.

Standardhjder: 2,5 - 3,5 - 5 - 7 - 10 - 14 - 20 mm.

Teksterne p kreds-skemaer skal brugeren kunne lseretvendt fra kun to retninger, der er vinkelret p hinan-den. Teksterne skal dermed kunne lses fra neden ogfra hjre side p skemaet - fra nederste hjre hjrne.

Signalersudbredelsesretning

Pilespidser

Skrift og skriftorientering

EVU



Det er tilladt at benytte forskellige Windowsfonte pforsider, i tegningshoveder og lignende, men ikke iselve tegnefeltet og dermed kredsskemaet. Her skal dubruge skrifttype B. Se eksempler i projektet p fig. 5og 6.

Du kan f brug for at skulle oplyse en rkke af tal,betegnelser eller andet der skal forsts i en orden-sammenhng og som vil fylde meget, hvis man ikkekan udelukke noget. Hvis du skal beskrive talrkken fra 12 til og med 24skulle du skrive: 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24. I ste-det er det tilladt at skrive: 12, , 24 som beskriver etst tal i rkken fra 12 til og med 24, hvor 12 er denlave og 24 er den hje enhed i rkken af tal. Enheden i et st kan i ogs vre terminalnavn mv. ogmeget andet. Se regel og eksempel i nedenstende ske-ma. Bemrk space efter kommaerne.

Eksempler p beskrivelse af et st enhederENHEDL, , ENHEDH Beskriver et st enheder fra lav til hj vrdi

1, , 61, 8, ..., 12, 14

Et st tal fra 1 til og med 6 (1, 2, 3, 4, 5, 6)Et st tal fra 1 og 8 til 12 og 14 (1, 8, 9, 10, 11, 12, 14)

C, , G1U1, , 5U1-R3, , -R6

Et st bogstaver fra C til G (C, D, E, F, G)Et st terminalnavne 1U1, 1U2, 1U3, 1U4, 1U5Et st referencebetegnelser (-R3, -R4, -R5, -R6)

ENHEDL, Beskriver et st enheder fra lav vrdi og opefter30,

-K12, Et st tal fra 30 og opefter (30, 31, 32, )Et st referencebetegnelser fra K12 og opefter

ENHEDH Et st enheder fra hj vrdi og nedefter

, 30, -K10

Et st tal fra 30 og nedefter (, 20, 21, , 29, 30)Et st referencebetegnelser fra K10 og nedefter

Windowsfonte

Beskriv et st enheder i en oplysningsrkke

EVU



Hvis du har brug for at forklare et eller andet, som duikke kan ved normal tegning, br du placere et notatp skemasiden. Notatet br anbringes nr ved det, derskal forklares. Standarden anbefaler at placere et no-tat, hvis forstelsen ikke er tydelig p anden mde. Dukan ogs anbringe en henvisning til et notat, som s erplaceret ved tegningens ramme. I de tilflde, hvor dokumentationen bestr af flereblade, br alle notater af almen karakter for hele doku-mentationen anfres p et informations blad forrest idokumentationen eller projektet. Se eksempel fig. 3 og4.Standarden IEC/EN61082 anbefaler ogs at du kanplacere informative mrkninger, hvor det kan vrendvendigt. Der kan vre tale om en mrkning, derfindes p en maskine, for eksempel et advarselssym-bol, som tilsvarende placeres i kredsskemaet, hvor detgiver den ndvendige infor-mation.

Det er tilladt at udelade gentagen information for atgre skemaet mere overskueligt. Hvis du bruger enmetode, som ikke er nvnt i IEC/EN 61082, skal dup informationsblad i dokumentationen forklare denmetode, du anvender.nstregstegning er en tegnemde, hvor flere ledere ervist med n streg. Eller hvor flere terminaler p enkomponent kan vises som n enkelt terminal med nforbindelseslinie. Tegnemden er god til blandt andetoversigtsskemaer samt effektkredsskemaer til forde-lingstavler. Flerstregstegnemde er en tegnemde, hvor hver en-kelt streg i skemaet er vist med sin egen streg. Se eks-empel p flerstregstegnemde i projektet med effekt-kredsskemaet fig.5.

Forklarende noter og mrkninger

nstregs- ogflerstregstegnemde

EVU



Fig. 22 Bundlinie i nstreg tegnemde

Det er dig som bruger, der afgr om et skema skal teg-nes med nstreg- eller med flerstreg tegnemde. Hvisdu for eksempel har valgt nstreg tegnemde, m duikke ogs tegne flerstreg i samme skema. Det kan dogtillades, hvis det fremmer forstelsen af skemaet, ogdet derfor kan vre ndvendigt.

Betegnelserne p terminaler og ledere kandu angive adskilt med kommaer som vistp fig. 21. Hvis terminalerne er num-mereret fortlbende, er det kun ndven-digt at vise frste og sidste terminalbeteg-nelse i rkken.

I eksemplet p fig. 21 ses, at der er 4 ter-minaler p kontaktst -Q1, som er for-bundet til L1, L2, L3 og N. Kontaktsttet-Q2 er kun forbundet til L3 og N. Der eralts to sluttekontak-ter med navnet -Q2.

Som eksempel p nstreg tegnemde ses en bundtliniei fig. 22, hvor antallet af forbindelser er angivet medskr streg og det aktuelle tal for antallet af forbindel-ser er vist ved de skr streger. Antallet br angives,hvor det er ndvendigt.

EVU



EVU

SYMBOLER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


De grafiske symboler, du bruger p kredsskemaerskal flge IEC/EN 60617-serien. I dette afsnit er dermedtaget de forhold og regler, som normalt benyttesi forbindelse med eldokumentation. Flgende er dogikke omtalt i bogen: Elektroniske kontakttilstande,logik, bev-gelsesretning for komponenter med be-vgelige dele og lignende.

Ls i bogen om:Design af symboler.Referencebetegnelse og bogstavkoder efterIEC/EN 61346.Regler for teknisk tegning mv. efter IEC/EN61082-1.Se listen med symbolstandarder til forskellige fa-gomrder i afsnittet standardoversigt.

Anskaf og ls om:Symbolbiblioteker i PCschematic ELautomationdemoprogram.Se alle grafiske symboler efter IEC/EN 60617 -Hndbog DS117.2Brug af grafiske symboler efter IEC/EN 61082 -Hndbog DS117.1.

Note: IEC/EN 60617 findes nu som database p IEC's hjemmeside som manfr password til ved kb af standarden. Hndbog DS117.2 udgr mske fraDansk Standard. IEC/EN 61082-1 er ny revideret.

Et skema er en grafisk fremstilling. Det viser funktio-nen og samspillet mellem komponenterne inklusive deindbyrdes forbindelser. Det samme glder de enkeltedele af et system, udstyr eller installation. Dele ogkomponenter reprsenteres i skemaet ved hjlp afgrafiske symboler.

Grafiske symbolersbetydning

EVU

SYMBOLER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER


Nr grafiske symboler bliver benyttet i CAD-program-mer skal de vre designet efter regler specificeret iIEC/EN81714-2, som det er tilfldet for [email protected] grafiske symbols betydning er at vis

el dokumentation efter standarter

Documents