TEMADAG 26. OKTOBER 2010: /EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER -

PÅVIRKER DET SKADEGØRERE ?PÅVIRKER DET SKADEGØRERE ?

Ghita Cordsen Nielsen Videncentret PlanteproduktionGhita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion

EFTERAFGRØDER SOM OMTALES:EFTERAFGRØDER SOM OMTALES:• Olieræddike• Olieræddike• Sennep• Sennep• GræsserGræsser• Rug/havreRug/havre

KORSBLOMSTREDEKORSBLOMSTREDEEFTERAFGRØDER KAN OPFORMERE:EFTERAFGRØDER KAN OPFORMERE:

• Kålbrok.• Roecyste-nematoder. y

Kålbrok vinterraps efterår

Kålbrok på sennep i oktoberKålbrok på sennep i oktober

UDVIKLING AF KÅLBROK I KORSBLOMSTREDEAFGRØDER I MARKEN 2002AFGRØDER I MARKEN 2002

100

(%)

80

d kå

lbro

k

60

lant

er m

e

40

P

20

Kinakål Olieræddike Sennep Turnips0 (DJF, 2006)

MODTAGELIGHED FOR KÅLBROKPlanteart Kålbrok sygdomsindexMODTAGELIGHED FOR KÅLBROKPlanteart Kålbrok, sygdomsindex(0-100)

Gul sennep (9) 85,3 (var. 76,7-93,8)Olieræddike (25) 3,1 (var. 0,1-17,9)( ) , ( , , )Sarepta sennep (1) 100H id (2) 93 9 ( 90 4 97 3)Hvid sennep (2) 93,9 (var. 90,4-97,3)Vinterraps ( NB 3 10,8 (var. 5,2-15,4)resistente sorter)( )= antal testede sorter

(Kilde: Dienstleistungszentrum Ländlicher Raum, RBZ nr. 25/2008)

KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDERKORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER

• Opformering af kålbrok er væsentlig mindre• Opformering af kålbrok er væsentlig mindre ved korsblomstrede efterafgrøder end ved en rapsafgrødeen rapsafgrøde.

• I sædskifter med raps anbefales kun polieræddike.

TYSK SORTSLISTEDATA FOR MODTAGELIGHED MODROECYSTENEMATODERROECYSTENEMATODER

Karakter Pf/Pi-værdi• Betydning1 Under 0 1 Resistent1 Under 0,1 Resistent2 0,1 - 0,3 Resistent3 0 31 0 5 R i t t3 0,31 - 0,5 Resistent4 0,51 - 1,0 Ikke resistent5 1,10 - 2,0 Ikke resistent6 2,1 - 3,0 Ikke resistent7 3,1 - 5,0 Ikke resistent8 5,1 - 8,0 Ikke resistent9 Over 8 gange Ikke resistent

• =Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning

RaketbladRaketblad• Sanerer mod

kartoffelcyste-nematoder.

• Rod-exudater er årsag til klækning af nematoderne.

• Samme mekanismeSamme mekanisme som resistens mod roecystenematoder.y

SVAMPESYGDOMME I RAPSSvampesygdom Hæmmes eller øges ved KommentarerSvampesygdom Hæmmes eller øges ved

korsbl. efterafgrøderKommentarer

R dh l åd d t S itt f hø t dRodhalsråd uændret Smitte fra høstede rapsmarker vigtig smittekilde

Knoldbægersvamp uændret Ingen sammenfald mellem spirede frugtlegemer ogfrugtlegemer ognedfaldne kronblade

Skulpesvamp uændret Vindsmitte og megetSkulpesvamp uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig

Gråskimmel uændret Vindsmitte og megetGråskimmel uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig

SKADEDYR I RAPSSkadegører Hæmmes eller øges KommentarerSkadegører Hæmmes eller øges

ved korsblomstrede efterafgrøder

Kommentarer

Rapsjordlopper uændret Nogle larver kan nok fuldføre udviklingen. Optræder meget i p gcycler, så et øget areal med korsbl. har nok mindre betydningmindre betydning

Glimmerbøsser,skulpe-galmyg/-snudebiller

uændret

Kålfluer øges måske lidtAgersnegle fremmes Kun et mindre problem

i vårafgrøder men tili vårafgrøder, men til tider et problem i roer, spinat og vårsæd

Snegle

G /GRÆS OG RUG/HAVRE SOMEFTERAFGRØDEREFTERAFGRØDER• Korn giver ingen problemer.• Græs kan give lidt hyppigere angreb

af nogle ”græsskadedyr” i denaf nogle græsskadedyr i den efterfølgende afgrøde.

Æglægningstider for ” k d d ””græsskadedyr”

”BIOFUMIGATION”BIOFUMIGATION

• Ved nedbrydning af plantemateriale i jorden• Ved nedbrydning af plantemateriale i jorden udskilles stoffer, som kan have en hæmmende effekt på skadegørere og frø i jordeneffekt på skadegørere og frø i jorden.

• Først og fremmest korsblomstrede indeholder sådanne stoffer men også andre planteartersådanne stoffer, men også andre plantearter.

• Processen kaldes ”biofumigation”. ”Fumigation” b t d if l db ”d i f kti ” ” i ”betyder ifølge ordbogen ”desinfektion”, ”rygning”.

• Kan måske kaldes ”bio-desinfektion” på dansk.p

Ved ”biofumigation” af korsblomstredeVed biofumigation af korsblomstrede planter omdannes glucosinolater til isothiocyanaterisothiocyanater

R N C S Isothiocyanat

NitrileS

GlucoseSH

+ Glucose

R N C S

R C N

Isothiocyanat

R NOSO

S

C R NOSO3-

C+ Glucose

R S C S Thiocyanat

R NOSO3-

Andre hydrolyse produkter

GLUCOSINOLATGLUCOSINOLAT USTABILEGLUCOSINOLATGLUCOSINOLAT USTABILE MELLEMPRODUKTER

FordampningLUFT

Glucosinolatholdigplantemateriale

LUFT

Mineralisering

Mineralisering

12

10

Mikrobiologisk nedbrydning

g

Mikrobiologisk nedbrydning

Glucosinolat Isothiocyanat34 9

MyrosinaseOptagelse i

organisk stof5

76

8

JORD

Reaktion med andre kemiske

grupper

Udvaskning

7

HVORFOR MEGET VARIABEL EFFEKT AFBIOFUMIGATION ?• Forskel på potteforsøg og markforsøgForskel på potteforsøg og markforsøg. • Biomasse varierer.• Indhold af glucosinolater varierer. • Grad af findeling og indarbejdning af plante-Grad af findeling og indarbejdning af plante

materiale i jorden samt ”timing” varierer.• Jordbundsforhold varierer (fordampning• Jordbundsforhold varierer (fordampning,

nedbrydning etc. af isothiocyanat). Kli f h ld i f t h j t t• Klimaforhold varierer - fugt og høj temperatur øger effekten.

BIOFUMIGATION EFFEKT MOD:BIOFUMIGATION EFFEKT MOD:• Ærterodråd• Ærterodråd.• Goldfodsyge.• Gråskimmel.• Flere Fusarium-arterFlere Fusarium arter.• Rodfiltsvamp.• Kartoffel- og pulverskurv.• Nematoder.

NEMATODERNEMATODER

• Der tilbydes mange sorter af olieræddike og• Der tilbydes mange sorter af olieræddike og sennep.V ikk tilf d d t få t id ” t t• Vær ikke tilfreds med at få at vide, ”at sorten er resistent mod nematoder”.

• Der findes over 100 planteskadelige nematoder i verden. Spørg derfor, om det er resistens mod en

t d t f k i D k hnematod-art, som forekommer i Danmark og har økonomisk betydning i de afgrøder, som du d kdyrker.

OVERSIGT OVER NEMATODER – PRIORITERET EFTER BETYDNING I DKOVERSIGT OVER NEMATODER – PRIORITERET EFTER BETYDNING I DK

Nematoder Latinske navne Betydning i Danmark1 Cystenematoder Roecystenematoder Et problem i roer korn hhv kartofler1. Cystenematoder Roecystenematoder

(Heterodera schachtii)-Havrecystenematoder(H.avenae),

Et problem i roer, korn hhv. kartofler.

(H.avenae), Kartoffelcystenematoder(Globodera rostochiensis)

2 Fritlevende nematoder Trichodorus og Er polyfage Især på let jord Nedbør2. Fritlevende nematoder Trichodorus og Paratrichodorus (”stubbyroot” nematoder), Pratylenchus

Er polyfage. Især på let jord. Nedbør fremmer. Især i kartofler (kan overføre rattlevirus) og også i vårbyg og andre afgrøder Behov forPratylenchus

(rodsårsnematoder), Longidorus, Xiphinema, Tylenchorynchus

og andre afgrøder. Behov for monitering af udbredelse i DK.

y e c o y c us3. Stængelnematoder Ditylenchus dipsaci Er specialiserede. Ses sporadisk i

korn, lucerne og roer.4 R d ll t d M l id t E l f S d i4. Rodgallenematoder Meloidogyne-arter Er polyfage. Ses nu og da i

grønsager bl.a. gulerødder, men meget sjældent i landbrugsafgrøder.

Fritlevende nematoder i kartoflerFritlevende nematoder i kartofler

F itl d t dFritlevende nematoderFoto: Lars Møller

Efteraf- Tricho. + Praty- Index Index Rust, Udbytte Udbytte grøde Paratri-

chodo-rus.

lenchus nematod-er(0-100)

rodfilt-svamp(0-100)

pct. knolde

og merudb. Hkg

og merudb. Hkg

knolde stivelse

Sort jord 223 130 10 3,7 18,3 557 118

Olie-ræd-

244 71 7 4,1 15,3 15 0

dike

Gul sennep

230 112 9 5,8 29,3 4 ÷3sennep

LSD ns 46 ns ns

9 landsforsøg 2008-2009 i kartofler

Pct rattle Rattlevirus i kartofler

25

30Pct. rattle Rattlevirus i kartofler

15

20

5

10

0

ædd

ike

Lupin

erraps

Brak

enne

p

ædd

ike

enne

p

Olieræ

Vinte

Gul se

Olieræ

Gul se

Gns 3 sorter 2 lok 1974 Gns 3 sorter 4Gns. 3 sorter, 2 lok. 1974 Gns. 3 sorter, 4 lok. 1975

(Heinicke, Der Kartoffelbau 34 (9) 1983)

Efterafgrøder 2007, kvalitetg ,

SpildBehandling % deforme knolde % Knolde 0 skl. % Knolde lidt skl. %Kn. mange skl

Spild-korn 7,8 (100) 27,5 (100) 42,5 (100) 27,5 (100)

Gul Sennep 11,4 (146) 22,5 (82) 42,5 (100) 35,0 (127)

OlieræddikeSiletta N

7,7 (99) 27,5 (100) 52,5 (124) 20,0 (73)NovaOlie ræddike 4 5 (58) 45 0 (164) 45 0 (106) 10 0 (36)ræddikeDefender

4,5 (58) 45,0 (164) 45,0 (106) 10,0 (36)

(BJAgro)

KONKLUSION SENNEP/OLIERÆDDIKE OGKONKLUSION SENNEP/OLIERÆDDIKE OGKARTOFLER• Olieræddike har i flere forsøg hæmmet fritlevende

nematoder, rattle og rodfiltsvamp, men effekten isvinger.

• Sennep har ikke vist samme gode effekt og har i p g gnogle forsøg øget angrebet af rodfiltsvamp.

• I sædskifter med kartofler er det derfor en god ideI sædskifter med kartofler er det derfor en god ide at vælge olieræddike. Sennep anbefales indtil videre ikke.de e e

OVERORDNET KONK USIONOVERORDNET KONKLUSION• Gul sennep anbefales ikke i sædskifter med raps hhv. sædskifter med

kartofler, da kålbrok hhv. rodfiltsvamp/fritlev. nematoder opformeres.• Olierædikke opformerer kålbrok så lidt, at afgrøden kan dyrkes i

sædskifter med rapssædskifter med raps.• Olieræddike har i nogle forsøg reduceret fritlevende nematoder i

kartofler.• På ejendomme med problemer med fritlevende nematoder i andre

afgrøder kan vælges olieræddike.• I sædskifter med roer vælges nematodresistente efterafgrøder og• I sædskifter med roer vælges nematodresistente efterafgrøder og

gerne olieræddike for at sanere mod roecystenematoder.• På lerjord kan mellemafgrøder/efterafgrøder fremme snegle.• Ved efterafgrøde af græs lidt flere tilfælde af ”græsskadedyr”.

UKRUDTSMIDLER OG EFTERAFGRØDERUKRUDTSMIDLER OG EFTERAFGRØDER

• Tjek i korn om rødsvingel/rajgræs kan tåle de• Tjek i korn om rødsvingel/rajgræs kan tåle de gængse ukrudtsmidler.Tj k k bl t d k tål d dt• Tjek om korsblomstrede kan tåle de anvendte ukrudtsmidler. Monitor forår i vintersæd giver kraftig væksthæmning i efterfølgende korsblomstredevæksthæmning i efterfølgende korsblomstrede.

• Isåning af rajgræs i majs må først ske en 1 uge ft jt i d C lli t 10 14 d ftefter sprøjtning med Callisto og 10-14 dage efter

sprøjtning med MaisTer.