e-bog skrevet af daytrading · drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om tom hougaard og...

41
Copyright daytrading.dk Side 1 Vejen mod succes som daytrader e-bog skrevet af daytrading.dk

Upload: others

Post on 18-Sep-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 1

Vejen mod succes som daytrader

e-bog skrevet af daytrading.dk

Page 2: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 2

Drømmen om at blive daytrader er for mange forbundet med et liv på første klasse – røde Ferrarier, dyre

cocktails og eksotiske rejser. Hvad de færreste tænker over er, at vejen til succes ikke altid er en lige vej,

som kun er brolagt med succeser. Og at der ofte ligger hårdt arbejde bag at blive en succesfuld trader, da

det er et fag, der skal tages seriøst på linje med andre alle andre fag.

Daytrading har i løbet af de seneste år vundet frem i Danmark, og i medierne hører man jævnligt historier

om tradere, som på et enkelt år tjener lige så meget som andre mennesker får udbetalt over et helt liv. I

programmet Millionærklubben på Radio24Syv konkurrerer en række aktiehandlere og daytradere om,

hvem der klarer sig bedst, og her indledte traderen Tom Hougaard 2014 med 250.000 kr. på kontoen.

Da året var slut, havde han 40-doblet pengene til 10 mio kr.

Hvis nogen var i tvivl, blev det her slået helt fast, at daytrading kan være en indtægtskilde lidt ud over det

sædvanlige. På samme tid kunne man måske også få indtrykket af, at det er en let og ukompliceret levevej

og en hurtig vej til rigdom.

Når det ikke er tilfældet, så skyldes det selvfølgelig, at daytrading kræver meget arbejde og en ihærdig

indsats, ligesom alle andre områder i livet, som man gerne vil mestre. Drømmen om hurtige penge er stor,

og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver,

at man selv er klar til at arbejde for det og ikke bare forventer, at millionerne kommer rullende af sig selv.

Inden du går i gang, er det klogt at læse denne bog grundigt. Hvis du – derimod – ikke kan vente med lige at

teste daytrading af i praksis, kan du gå til vores guide: Sådan kommer du hurtigt i gang med at handle.

Daytrading.dk har ophavsretten til denne guide, men du er velkommen til at dele den med andre, så længe

kildeangivelse er tydelig.

Teamet bag Daytrading.dk har arbejdet med

daytrading i flere år. Vi har studeret og

handlet på markederne og interviewet de

bedste tradere i Danmark. I denne e-bog giver

vi dig den komprimerede version af, hvad der

skal til for at få succes som daytrader. Du får

blandt andet indsigt i, hvordan man kan

analysere markederne, hvordan du helt

konkret kan komme i gang, og det supplerer vi

med en lang række gode råd, som vil være

med til at sikre, at du ikke begår de fejl, som

andre har begået.

Vi giver dig også indsigt i nogle af de

mekanismer, teknikker og indikatorer, som de

førende daytradere bruger til at nå deres

resultater.

Daytraderen Tom Hougaard i Jyllands-Posten, 18. jan. 2015 i sin suite på Marriott Hotel i København

Page 3: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 3

Nogle gode råd

Inden du kaster der ud i daytrading, er der en række ting, du bør være bevidst om. Først og fremmest er

det vigtigt, at du ikke investerer penge, som du ikke kan tåle at tabe. For med chancen for at vinde følger

naturligvis også risikoen for at tabe. Det betyder ikke, at man skal indlede sit trading-eventyr med at

forvente at miste sine penge, men det er vigtigt ikke at være bange for at tabe, når man trader, for hvis

man er det, vil det have en negativ effekt på de beslutninger, som man tager undervejs.

Teknisk analyse fremfor fundamental analyse

Mange opfatter daytrading som en disciplin, hvor det drejer sig om at tolke verdenssituationen og placere

sine handler ud fra en dyb økonomisk analyse af de underliggende økonomiske faktorer. Måske har du

hørt, at din bedstefar mener, vindenergi er på vej frem, og at det derfor er tid til at købe Vestas-aktier. Eller

måske fortæller pølsemanden dig, at kineserne og inderne køber mere guld, og at prisen derfor vil stige.

Den kendte spekulant Jesse Livermore sagde, at når din taxi-chauffør begynder at anbefale en aktie, så er

det tid til at sælge den! På samme måde bør man også være skeptisk over for tips og rygter – og i hvert fald

være meget påpasselig med at bruge det som grundlag for en handel. Hvis kineserne eller inderne er

begyndt at købe mere guld, så er det et faktum, som af professionelle investorer allerede forlængst er

indregnet i prisen. Så medmindre man ligger inde med en helt unik viden eller en særlig evne til at

analysere guld-markedet, så bør man ikke basere sine handler på den slags historier.

Heldigvis behøver man ikke at have en doktorgrad i økonomi for at daytrade, for i de kortsigtede handler,

er det ofte nogle helt andre faktorer, der spiller ind. En daytrader er ofte kun inde i markedet i 5-15

minutter, og somme tider helt ned til 10-20 sekunder, og når man ser på disse hurtigere bevægelser, er det

sjældent de langsigtede økonomiske faktorer, som spiller ind. Derfor sætter langt de fleste daytradere

Dernæst er det vigtigt, at man er engageret i

projektet og er klar til at bruge nogle timer,

dage og uger på at lære mere om emnet.

Denne bog kan være en god begyndelse på din

trading-karriere, men enhver dygtig trader

ved, at han konstant er nødt til at lære noget

nyt og blive ved med at analysere markederne

for at forstå, hvordan de ændrer sig over tid.

Den proces stopper aldrig. Vi vil på

Daytrading.dk løbende udsende et

nyhedsbrev, som giver ideer til, hvordan du

kan komme videre som trader og uddanne dig

til at forstå markederne bedre.

Daytrader-drømmen om et liv i sus og dus lever i bedste velgående i medierne. Her et billede fra Hollywood -filmen ”The Wolf of Wall Street” om spekulanten Jordan Belfort.

Page 4: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 4

deres lid til en disciplin, som kaldes teknisk analyse, og det er en form for grafanalyse, som giver en bedre

forståelse af markedets udvikling. Vi vender tilbage til teknisk analyse senere i denne e-bog.

Mange mennesker tror, at daytradere – og aktiehandlere for så vidt – kun tjener penge, når markedet går

opad. Men det er meget langt fra sandheden. På alle professionelle platforme er det muligt både at købe

og at ”sælge” markedet, altså at satse på, at markedet går ned, og det betyder, at man kan tjene penge,

ligegyldigt hvilken vej markedet går. For en daytrader er det værst, hvis markedet kører sidelæns, for det er

det eneste tidspunkt, hvor han har svært ved at tjene penge.

Ud over daytradere findes der også såkaldt swingtradere. Det er tradere, som har en lidt længere horisont

og gerne holder deres positioner over flere dage.

Du skal i denne proces også tage stilling til, hvor mange penge du vil sætte ind. Hvis du sætter et beløb ind,

som er højere end 1000 euro., dvs. ca. 7450 kr., så får du en ekstra bonus på 30 pct. oven i, og dermed har

du nogle ekstra penge, du kan investere. I alt kan du få helt op til 6000 euro i ekstra bonus, men denne

bonus gælder kun på det første indskud, du laver. Herunder kan du se en oversigt over, hvor meget du får i

bonus på dine indbetalinger.

Bogen ”Reminiscences of a Stock Operator” om traderen Jesse Livermore er en klassiker og angives som en vigtig reference af mange daytradere. Du kan finde flere bog-anbefalinger på daytrading.dk/boeger

Sådan kommer du i gang

Selve tilmeldingsprocessen er simpel. Du går ind på Daytrading.dk og

klikker på ”Tilmeld dig her”. Derefter kommer du ind på selve

handelsplatformen, hvor du igen skal klikke ”Tilmeldig dig online nu”.

Herefter kommer du ind på ind side, hvor du får beskrevet den bonus, du

kan få på dit første indskud. Her skal du igen klikke ”Tilmeld dig online

nu”, og så kommer du ind på en side, hvor du skal udfylde nogle få

oplysninger som navn, telefonnummer, ønsket brugernavn etc.

Platformen, som man handler på, er en London-baseret handelsplatform,

udviklet af det anerkendte britiske selskab Monecor, og denne platform

giver dig mulighed for at handle 5000 globale markeder med meget små

handelsudgifter.

balb

Page 5: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 5

For at få udbetalt bonussen, skal du lukke handler (undtaget aktier) for 300% af bonusbeløbet inden for 90

dage efter, at du har modtaget din bonus.

Når du tilmelder dig handelsplatformen, vil du blive tilbudt uddannelse, blandt andet webinarer, og der er

kundeservice på dansk. Systemet er relativt let at gå til, og det eksisterer både på desktop og i app-format –

både til Android og iOS (iPhone og iPad)

Hvad kan man handle?

Daytrading.dk tilbyder en handelsplatform, der bruges af professionelle spekulanter verden over. På denne

platform kan man handle op til 5000 globale markeder, men det giver god mening at begrænse sig lidt og

fokusere på nogle få.

Måske har du allerede dine favoritter. Hvis ikke, har du her en gennemgang af de mest almindelige

markeder for daytradere i Danmark og Europa. I parentes har vi angivet, hvad de enkelte markeder kaldes

på handelsplatformen:

Guld (Gold – Rolling Daily): Kan handles døgnet rundt, dog ikke i weekenden: Markedet åbner klokken 0.00

dansk tid, natten mellem søndag og mandag, og bortset fra den korte periode mellem 23.15 og 0.00

mandag-torsdag, kan det handles døgnet rundt. Guldet er aktivt og i bevægelse det meste af døgnet, og i

forhold til danskere – og europæere – kan det godt handles fra morgenstunden, ved 8.00-9.00-tiden, og der

er som regel en vis bevægelse i markedet om formiddagen. Mest aktivitet er der dog i perioden fra 13.00-

17.00, da det er her, de amerikanske tradere møder på arbejde og begynder at handle. Så skal man kun

handle guld i få timer, er dette det bedste tidspunkt. Det mest døde tidspunkt plejer at være omkring

22.00-0.00, mens der om natten dansk tid kommer udmærket gang i markederne igen, når de asiatiske

tradere møder på arbejde.

Råolie (Nymex Crude Oil – Mar Daily Future – her erstattes ”Mar” løbende af andre måneder). Kan

handles døgnet rundt, dog ikke i weekenden: Markedet åbner klokken 0.00 dansk tid, natten mellem

søndag og mandag, og bortset fra den korte periode mellem 23.15 og 0.00 mandag-torsdag, kan det

handles døgnet rundt. Dog lukker det fredag allerede kl. 20.30. Oliemarkedet kan ligesom guldet handles

fra morgenstunden dansk tid, ved 8.00-9.00, og der er som regel en vis bevægelse i markedet om

formiddagen. Ligesom guld er det dog mest aktivt i perioden fra 13.00-17.00.

Det tyske DAX-indeks (German 30 –Daily Rolling): Det tyske DAX-indeks handles primært mellem 9.00 og

17.30 dansk tid. Det er den periode, hvor det tyske aktiemarked er åbent. I princippet kan man også handle

Page 6: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 6

indekset både før og efter lukketid, men dette vil vi som udgangspunkt ikke anbefale, da indekset her

udelukkende er styret af, hvad der sker på andre markeder, primært det amerikanske aktiemarked. DAX-

indekset er blandt de mest populære markeder blandt danske og europæiske tradere og er blandt andet

den kendte danske daytrader Tom Hougaards favorit-marked. Årsagen til, at DAX-indekset er så populært

er, at det er det stærkeste og mest likvide i Europa, og at det ofte har en stor volatilitet. En del tradere, inkl.

Tom Hougaard, undlader at handle de første 5 minutter efter åbningen, hvor markedet af og til kan være

kaotisk, men derefter er DAX godt at handle fra 9.05-11.30, og igen efter frokost fra 12.30 og frem til

lukningen 17.30.

Et aktieindeks måler udviklingen af et udvalgt antal aktier, og DAX dækker de 30 mest handlede aktier på

børsen i Frankfurt.

.

FTSE 100 (UK 100 Daily Rolling): Det engelske FTSE 100-indeks er DAX’ens mere rolige fætter. Den handles

ligesom DAX primært mens det engelske aktiemarked er åbent, altså mellem 9.00-17.30. FTSE bevæger sig

ofte i de samme bølger som DAX, men ofte med mindre udsving, og derfor kan den være et godt alternativ

eller supplement til DAX for dem, der har et mere roligt sind. Udsvingene og gevinstpotentialet er til tider

lidt mindre, men det vil tabene til gengæld også være.

SP 500 – (SP 500 Daily Rolling): SP 500-indekset er et amerikansk aktieindeks baseret på 500 store

amerikanske virksomheder. Det åbner klokken 15.30 sammen med det amerikanske aktiemarked, og det

handles frem til 22.00. SP 500 kan i princippet også handles uden for disse perioder, men her vil likviditeten

være mindre, og derfor kan det som regel bedre betale sig at handle noget andet. Har man et fuldtidsjob

Det tyske DAX-indeks er blandt de mest aktive, hvilket gør det til en drøm for daytradere i Danmark og Europa. Herover ses et kanalbrud i DAX, et klassisk salgs-signal.

Page 7: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 7

om dagen, kan SP 500 eller et af de andre amerikanske aktieindekser være en god løsning, da aktiviteten

her er stor i de sene eftermiddags- og aftentimer.

Dow Jones (Wall Street – Daily Rolling): Dow Jones er et indeks, som består af de 30 største amerikanske

virksomheder. Det handles på samme tidspunkter som SP 500 og bevægelserne i de to indekser er ofte

meget ens.

Russell-indekset (Russell 2000 – 20 mar 15). Russell-indekset er den vilde og lidt uregerlige fætter iblandt

de amerikanske indekser. Ofte vil den følge de samme overordnede svingninger som de andre amerikanske

indekser, men udsvingene er ofte større. Den fungerer derfor bedst til de tradere, som har lidt

temperament, kan klare presset under udsvingene, og som kan tøjle dens vildskab.

Valutakryds: Mange daytradere handler også de såkaldte valutakryds, også kaldet forex. Her handler man

to valutaer over for hinanden. De to mest populære er EURUSD (EURUSD Rolling Daily), som er Euro over

for dollar, eller GBPUSD (GBPUSD Rolling daily), som er det britiske pund over for dollar. Andre populære

valutakryds er: USDCHF (dollar over for schweizerfranc), AUDUSD (australske dollars over for amerikanske

dollars), USDJPY (amerikanske dollars over for japanske yen) og USDCAD (amerikanske dollar over for

canadiske dollar). En af fordelene ved disse valutakryds er, at de kan handles døgnet rundt, og der er

mange eksempler på danske tradere, som handler USDJPY kl. 23 om aftenen, fordi det er der, de har tid, og

der hvor der begynder at komme aktivitet på de asiatiske markeder. Mange valutakryds har en tendens til

at bevæge sig lidt mindre end f.eks. DAX og guld, og dermed passer de bedre til tradere med et mere roligt

temperament. Og evt. til handler af lidt længere varighed.

Aktier: Via handelsplatformen, som hører til Daytrading.dk, er det også muligt at handle aktier. Daytradere

vil ofte have fokus på de aktier, der har mest aktivitet i løbet af dagen. Blandt de amerikanske aktier kan

det være aktier som Google, Tesla, Amazon, Facebook eller Apple, og blandt de danske aktier er det i de

seneste år særligt en aktie som Vestas, der har kunnet producere gode udsving, men dette vil variere over

tid.

Page 8: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 8

For en dansk daytrader er det ikke ualmindeligt, at der er primetime mellem 9-11, hvor de europæiske

markeder åbner, og så igen fra 15.30-17.30, hvor det amerikanske marked åbner. Indimellem - og efter -

disse perioder kan man så handle nogle af alle de andre markeder, som er angivet ovenfor.

Teknisk analyse

Teknisk analyse er en form for analyse af finansmarkederne, som har til formål at forudsige den

kommende prisudvikling i et bestemt marked. Man tager her primært udgangspunkt i den tidligere

prisudvikling, og somme tider også volumen, hvilket vil sige antallet af købs- og salgsordrer.

Som nævnt tidligere bruges teknisk analyse ofte som et supplement til – eller erstatning for – fundamental

analyse, hvor det er de økonomiske faktorer, som danner basis for forudsigelserne.

Årsagen til, at det kan give mening at benytte teknisk analyse er, at markedet allerede har vurderet alle de

grundlæggende økonomiske faktorer og taget højde for dem i kursen. Det gælder både de rapporterede og

de forventede nyheder og deres markedspsykologiske påvirkning.

For dem, som handler ud fra tekniske signaler, kan det nærmest være nødvendigt at se bort fra

fundamental information. De fundamentale oplysninger, den enkelte investor får adgang til, er kun en

Tesla Motors har været igennem vilde opture og nedture. De store svingninger og den høje volatilitet, gør den til et oplagt marked for day- og swingtradere.

Page 9: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 9

brøkdel af, hvad markedet kender og handler ud fra, og derfor kan den begrænsende viden ofte være mere

til skade end til gavn.

I praksis bruger langt de fleste daytradere teknisk analyse fremfor fundamental analyse.

Tilhængere af teknisk analyse mener grundlæggende, at tradere kollektivt udviser og gentager den

adfærd, som investorer før dem har haft. For en teknisk analytiker er følelserne i markedet irrationelle,

men de eksisterer, og da deres adfærd ofte gentager sig i faste mønstre, så mener analytikerne, at

genkendelige og forudsigelige prismønstre udvikler sig på charten. Genkender man disse mønstre, vil man

efter deres opfattelse have en højere chance for succes.

Teknisk analyse kan bruges både på hurtige grafer som 1-10 minutters grafer og længere grafer, som 1-

timesgrafer, dagsgrafer eller ugegrafer. Bruger man teknisk analyse på de helt korte grafer som 1-3

minutter, må man forvente en vis ”støj”. Det vil sige, at prisen på helt kort sigt kan være lidt ”vildere” og

sværere at forudsige, og man bør derfor benytte analysemetoden både på korte og lang grafer, før man

tager sine beslutninger.

Glidende gennemsnit

Når man benytter teknisk analyse, begynder man ofte med at se, hvilken trend et bestemt marked har, for

at få et billede af, om markedet går op, ned eller sidelæns over en længere periode. Til det kan man bruge

glidende gennemsnit.

19-årige Anders Egsvang Rasmussen har haft succes som daytrader på det volatile oliemarked.Her ses han i forbindelse med et interview i Berlingske Tidende, januar 2015.

Page 10: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 10

Hvis man f.eks. ser på de sidste 50 timers glidende gennemsnit, så har man for en daytrader et langt

perspektiv. Ved at bruge det langsigtede glidende gennemsnit forsvinder de kortsigtede svingninger, og

man har et billede af markedets overordnede bevægelser.

Et glidende gennemsnit på 50 timer vil sige, at man tager lukkekursen hver time over de sidste 50 timer og

lægger tallene sammen, hvorefter man dividerer med 50. Det gør man hver time, og det vil så i et længere

perspektiv vise, om det glidende gennemsnit er stigende eller faldende.

Alt dette bliver regnet ud automatisk nutildags, og i handelsplatformen, som er knyttet til Daytrading.dk,

kan de glidende gennemsnit sættes op ved at gå ind under ”Simple moving average”.

Nogle daytradere og investorer bruger med fordel mere end ét gildende gennemsnit, et kort og et langt.

Det korte glidende gennemsnit bevæger sig hurtigere end det lange, da det tager udgangspunkt i færre

datapunkter.

Hvis det korte glidende gennemsnit i en graf ligger under det lange glidende gennemsnit, men pludselig

bryder igennem nedefra, så opstår der et såkaldt "Golden Cross". Det ses ofte som et tegn på, at markedet

skal opad og kan derfor være et købssignal.

Det omvendte signal, når det korte glidende gennemsnit bryder ned gennem det lange oppefra, kaldes et

"Death Cross" Det opfattes som et signal om, at markedet skal ned.

Her over ses et eksempel på et ”death cross” i råolien (crude oil), d. 24 nov. 2014. Det korte glidende

gennemsnit (med rød), krydser det lange glidende gennemsnit (med grøn) oppefra, hvilket kan ses som et

salgssignal, og i timerne derefter falder olieprisen markant. 4 dage senere endte det i en pris, som var 12

dollar lavere end da ”Death crosset” indtrådte. Daytradere kan både vinde, når markedet går op og ned, og

Når det korte glidende gennemsnit, den røde linje, krydser det lange glidende gennemsnit, den grønne linje, så er det et såkaldt ”death cross”, et salgssignal.

Page 11: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 11

der er ganske givet mange tradere, som på dette tidspunkt så chancen til at satse på, at olieprisen skulle

ned, hvilket gav prisen et stærkt momentum nedad.

Som trader er der ikke nogen ”magiske” værdier for glidende gennemsnit, som er de rigtige at bruge for at

få de korrekte signaler. Man bør prøve sig lidt frem. Mange tradere bruger værdier som 20, 50 og 200 som

grundværdier for de glidende gennemsnit, men det smarteste er, at man selv at eksperimenterer med

værdierne, og ser hvordan de passer, hvis man kigger længere tilbage på grafen – om de konkrete værdier

ville give nogle gode købs- og salgssignaler.

Accepter tabene, og lad gevinsterne løbe

I bogen ”Børshandelens psykologi” skriver den tidligere hedgefund-manager Lars Tvede, at en trend ofte

har en tendens til at vare længere, end man tror. Denne grundlæggende forståelse af, hvordan markedet

opfører sig, kunne mange amatør-investorer nyde godt af at kende, inden de investerede deres

sparepenge.

Når man ser på en aktie, som længe er gået nedad, har man en tendens til at tænke: ”Nu kan den snart

ikke gå længere ned, nu må det vende”. Så køber man aktien og ser markedet fortsætte nedad. Da man tror

på, at man har købt en aktie i et godt firma, så holder man aktieposten alt for længe og finder det urimeligt,

at markedet ikke har den samme opfattelse, som man selv har. Dermed kan tabene ende med at blive

meget store.

Rent menneskeligt har vi sommetider en tendens til at gøre det modsatte af, hvad der optimerer vores

chancer på markedet, fordi vi som udgangspunkt gerne vil tage vores gevinster hurtigt, mens vi lader

tabene løbe, fordi vi håber på, at markedet vinder.

Som daytraderen Tom Hougaard forklarede det til Finans.dk i et interview:

»Du har to positioner i markedet. Den ene tjener dig 1.000 kr., den anden taber dig 1.000 kr. Du skal nu

lukke en af dine positioner. Hvilken vil du lukke?«.

I samme interview med Finans.dk vurderede Hougaard desuden, at 95 pct. af alle mennesker er tilbøjelige

til at tage gevinsten på de 1.000 kr. i profit og så håbe på, at den tabende position vender omkring. For når

folk har tjent penge på en position, bliver de bange for at miste, hvad de har tjent. Taber de derimod

penge, bliver de i stedet håbefulde og beholder positionen.

De dygtigste gør det modsatte.

Når Tom Hougaard har købt op i et aktieindeks som for eksempel DAX, og det efterfølgende stiger, så

køber han mere. Jo mere det stiger, jo mere aggressivt køber han. Når han omvendt taber på en position,

så tager han tabet hurtigst muligt.

Page 12: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 12

Hougaard arbejdede i knap 10 år som børsmægler i London og her havde han en mulighed for at studere

firmaets kunder. I alle disse år analyserede han, hvordan de bedste og de dårligste kunder agerede, og han

opdagede flere fællestræk hos de bedste. Dels var de gode til hurtigt at tage et tab, mens de lod deres

vindere løbe, dels var de vindende tradere altid dem, som handlede med den overordnede trend, i stedet

for at satse på, at trenden ville vende.

Det er meget menneskeligt gerne at ville satse på vendingerne i markedet – for eksempel at købe en aktie,

når man mener, den har ramt bunden – men i praksis kan det være meget svært at forudsige, hvor bunden

er, mens det ofte er lettere at koble sig på en trend, som bare ruller.

Trend following

Der er igennem tiden blevet udviklet tusindvis af teknikker til, hvordan man følger trenden, også kaldet

trend following. Vi vil i det følgende gennemgå nogle af de teknikker, som kan bruges til at finde ud af,

hvordan man kan gå ind og følge en trend.

Når en trend bevæger sig i en bestemt retning, vil den som regel gøre det med nogle udsving. I en trend,

som går opad, vil der ofte være nogle mindre ryk nedad, og det er her, at man som trader har mulighed for

at gå ind og få en god pris. Tilsvarende forholder det sig når trenden går ned, og her kan man bruge de

glidende gennemsnit til at finde et godt punkt at gå ind og satse på, at markedet bevæger sig nedad. Som

trader har man også mulighed for at ”sælge” eller – på engelsk – ”shorte” markedet, dvs. at man satser på,

at det går nedad, og vi vinder tilbage til, hvordan man konkret gør det senere i denne e-bog.

I nedenstående eksempel bruges tre glidende gennemsnit. Det er et langt glidende gennemsnit vist i rødt,

og to korte glidende gennemsnit, markeret med blå og sort. Trenden er opad, og vi skal forsøge at finde et

godt sted at komme med ind i trenden opad. I nogle perioder går prisen meget opad, og det drejer sig om

ikke at komme ind og købe lige efter at dette er sket. Man venter derfor til at prisen går lidt ned igen, og

derefter er man klar til at købe. En teknik kan være at danne en ligevægts-zone mellem de to korte,

glidende gennemsnit (her glidende gennemsnit på 10 og 20). Når prisen kommer ind i denne zone,

markeret med gult i illustrationen herunder, er trenden stadig opad, men prisen har trukket sig lidt tilbage,

Den danske daytrader Tom Hougaard bliver interviewet på CNN i perioden, da han arbejdede for City Index. Senere sagde han sit job op for at handle for sine egne penge i stedet for.

Page 13: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 13

og dermed kunne det være tid til at købe. Det vil sige, at den gule zone markerer en mulig købszone i en

opadgående trend.

Denne teknik giver mulighed for at købe i en opadgående trend - dog på et tidspunkt, hvor prisen har

trukket sig en lille smule tilbage og gør klar til det næste ryk opad. Vil man gerne have en større sikkerhed i

sine handler, kan man evt. vælge at bekræfte denne udvikling med én eller flere af de indikatorer, som vi

omtaler senere her i e-bogen.

Man skal også være opmærksom på, at der kan være forskelle på retningen på den langsigtede og

kortsigtede trend. Ser man på en 1-dags-graf, kan den langsigtede trend på dagsniveau godt være

opadgående, men slår man grafen om i en 5-minutters-graf, eller en 1-minutters graf, så er den kortsigtede

trend måske nedadgående. Man bør derfor gøre sig klart, hvilken tidshorisont man handler på og placere

sine handler derefter.

Mange daytradere handler på relativt hurtige grafer, som er på 1-10 minutter, men det betyder ikke, at de

ignorerer de længere tidsperspektiver. En god daytrader ved altid, hvad trenden er, både på kort og lange

tidshorisonter, og det giver ham et samlet billede af, hvordan prisen kan udvikle sig fremover.

Trendkanaler

Grafen viser, hvordan de glidende gennemsnit kan danne en ligevægtszone, som kan bruges til at finde købsmuligheder i en opadgående trend, eller salgsmuligheder i en nedadgående trend. Købsmuligheden opstår, når prisen kommer ind i den gule ligevægtszone.

Page 14: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 14

Trendkanalen tegnes altså ved at forbinde toppene med toppene, og bundene med bundene i en kanal.

Skal man handle med trenden, kan man altså købe op der, hvor prisen støder mod bunden af kanalen, og

på denne måde følger man trenden og får en god indgangspris. Kanalen fungerer som støttepunkt for

prisen og giver derfor gode muligheder for at gå med i den rigtige retning og gøre det på et prisniveau, som

er fornuftigt.

Man ser på grafen, at det vil være meget vanskeligt at tjene penge på at handle mod trenden, da rykkene

opad er langt kraftigere end rykkene nedad. Trendkanaler er et vigtigt redskab for daytradere og andre

investorer og kan være med til at give en forståelse for, hvilken type marked man er i.

Brud på trendkanaler

Trendkanaler kan også give et billede af, hvornår en trend er ovre. Så længe grafen viser højere toppe og

højere bunde og holder sig inden for kanalen, så er trenden intakt.

Men på et tidspunkt sker det, at prisen bryder ned igennem trendkanalen, og det er et tegn på et

stemningen er vendt, og det nu er tid til at skifte retning. Nogle daytradere bruger disse kanalbrud til at

handle på, se eksempelvis grafen herunder.

En anden metode, som bruges i

forbindelse med at evaluere en trend

er de såkaldte trendkanaler. En

opadgående trend er defineret ved, at

grafen viser højere og højere toppe ved

hver vending og også højere og højere

bunde ved hver vending. På samme

måde er en nedadgående trend

defineret ved, at man på grafen ser

lavere toppe og lavere bunde.

På grafen til højre ses en opadgående

trend, hvor der højere toppe og højere

bunde. Prisen ”bouncer” – eller støder

mod - bunden af kanalen, og trenden

fortsætter.

I en intakt trendkanal repræsenterer bounces mod bunden af kanalen købsmuligheder. Her markeret med grønne pile.

Page 15: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 15

Her ses den samme kanal, som vi kiggede på før. Den opadgående trend har varet et stykke tid, men på et

tidspunkt bryder prisen ned igennem kanalen, og dette vil være et tegn på, at prisen skal nedad, og mange

vil her gå ind i markedet med forventningen om, at det skal nedad. Når prisen krydser ned gennem

trendkanalen, vil det kunne opfattes som et salgssignal.

Kiler

Somme tider kan kanalerne have nogle lidt andre former, for eksempel hvis en graf viser stigende bunde,

mens toppene ikke er stigende, men enten er faldende eller ligger nogenlunde på samme niveau. I dette

setup får kanalen en mere kile-agtigt form, som kan ses i nedenstående graf, der viser råoliens udvikling i

2012-2014 og frem til begyndelsen af 2015.

Page 16: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 16

Som man kan se, bevæger olien sig i en kile over de 2,5 år og støder løbende mod bundene i

kanalen, indtil midt i august 2014, hvor den bryder igennem bunden af kanalen. Dette brud på

kanalen – eller kilen – vil mange tekniske analytikere opfatte som et stærkt signal til, at olien har

”givet op”, og at køberne i markedet ikke har nok kraft – og at markedet derfor skal længere ned.

Det er altså et salgssignal. I den konkrete situation faldt olien som forventet yderligere og prisen

gik fra ca. 95 dollars og 50 dollars ned under 45 dollars, før den vendte. Altså en halvering af

prisen.

Kiler bruges af daytradere på alle mulige tidshorisonter, også de helt korte. De kan fungere ret

effektivt som købs- og salgssignaler, særligt hvis de er understøttet af andre indikatorer.

Støtte og modstand

Støtte- og modstandsniveauer er et af de mest velunderbyggede koncepter inden for teknisk analyse.

Begge niveauer er steder på grafen, hvor prisen har en tendens til at stoppe op og i nogle tilfælde vende.

Herunder et eksempel fra guldprisen i d. 14. januar 2015, hvor prisniveauet 1225,5 fungerede som

støtteniveau for prisen og et niveau, som var svært for prisen at bryde under.

Page 17: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 17

Da støtteniveauer findes overalt på alle grafer – både korte og lange – kan de repræsentere

købsmuligheder i situationer, hvor det kan være svært at finde det rigtige sted at gå ind i markedet. Og da

der er mange, der ser på disse niveauer, kan et støtteniveau ofte være selvforstærkende. Det er dog vigtigt

at sige, at et sådant niveau sjældent i sig selv er nok til at købe op i et marked. Det bør optimalt set

kombineres med andre indikatorer, sådan at man opnår større sikkerhed i sine handler.

Modstandsniveauer fungerer på samme måde, blot med modsat fortegn. Her er der tale om niveauer, som

prisen har stødt imod mange gange før, uden at være i stand til at bryde igennem. Hvis man gerne vil købe

op i et marked, bør man derfor være opmærksom på, om der er et ”loft”, som prisen støder imod, for det

kan være med til at gøre det mindre sandsynligt at afslutte handlen med succes.

Fibonacci-tal og –niveauer

De såkaldte Fibonacci-retracements er et af de meget populære, og meget omdiskuterede redskaber i

værktøjskassen for en teknisk analytiker. De såkaldte ”retracements” baserer sig på Fibonacci-tallene, som

blev identificeret af matematikeren Leonardo Fibonacci i det trettende århundrede. Fibonnaci-tallene er en

uendelig talrække, som starten således: : 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144 osv. Hvert tal i denne

sekvens er ganske enkelt summen af de to foregående tal.

Fibonacci-tallene kan genfindes mange steder i naturen, både i sin rene form og i afspejlinger af tallenes

indbyrdes relationer. Eksempelvis er det mest kendte Fibonacci-forhold 61,8 pct., der også refereres til som

”det gyldne snit”, og dette tal findes ved at dividere et tal i talserien med det tal, som følger efter det. For

eksempel er 55/89=0,6178. Andre vigtige Fibonacci-forhold er 23,6%, 38,2%, 50% og 100%.

I teknisk analyse bruges Fibonacci ved at tage det højeste og det laveste punkt i en prisudvikling og tage

f.eks. 61,8 pct. af den samlede distance. Når dette og evt. andre Fibonacci-niveauer er defineret, så tegnes

der horisontale linjer, der kan bruges til at vise mulige støtte- og modstandsniveauer.

Page 18: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 18

Det kan være svært at forstå, hvorfor disse niveauer skulle have betydning i forhold til prisudviklingen på

finansmarkederne. Følger man markederne til dagligt, er der dog ikke nogen tvivl om, at de har betydning,

blandt andet fordi så mange tradere og investorer ser på disse niveauer, bruger dem i deres analyser, og

dermed får de en selvforstærkende effekt som mulige vendepunkter på en graf. Når man taler om en

retracement, er der tale om at prisen ”trækker sig tilbage”. Det vil for eksempel sige, at efter et langt ryk

nedad, vil der være en tendens til, at prisen trækker sig lidt opad igen, hvor den kom fra, og derefter rykker

videre nedad. Her er det almindeligt at se særligt nøje på niveauerne 61,8 pct. og 50 pct., og i tilfælde af, at

trenden er meget stærk kan 38,2 pct. også være et muligt vendepunkt.

Selv om Fibonnaci-tal og -forhold ser ud til at ofte at kunne bruges i analyse af prisudviklingen, er det

vigtigt af sige, at de ikke kan stå alene. De bør benyttes sammen med andre elementer i teknisk analyse,

f.eks. trendkanaler eller nogle af de indikatorer, som nævnes senere her i bogen.

Runde tal

Et andet typisk støtte- og modstandniveau, som prisen møder, er runde tal. Mange finansmarkeder har

svært ved at rykke sig forbi bestemte runde prisniveauer, f.eks. 50 dollars for olie, og de kan synes at have

en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på prisen. Mange uerfarne tradere har en tendens til at sælge

eller købe, når prisen når til et rundt tal, fordi de mener, at dette niveau er en fair vurdering af, hvad prisen

bør være.

Her ses et helt klassisk Fibonacci-retracement i guldprisen. Den 3. februar 2015 tager guldprisen et dyk på 30 dollars, hvorefter den over den næste halve døgn trækker sig tilbage opad, så den genvinder 61,8 pct. af tabte. Og derefter fortsætter den nedad. Disse setups opstår ofte i likvide markeder som guld og olie, men skal bekræftes af andre indikatorer.

Page 19: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 19

Mange store investorer eller investeringsbanker lægger også ofte deres ordrer tæt ved disse niveauer,

f.eks. 50,04 dollars, og da mange ordrer er placeret på det samme niveau, så suger disse runde tal prisen til

sig. Det tager derfor ofte et meget stort antal ordrer at absorbere dette, og dermed skabes et støtteniveau

eller et modstandsniveau.

Dobbelttoppe og dobbeltbunde

Dobbeltbunde og -toppe er en anden slags velkendte mønstre, som ofte forekommer i finansmarkeder.

Ofte kan de forekomme i slutningen af en trend og dermed være med til at signalere, at trenden er slut.

Disse mønstre vil ofte forme sig på en sådan måde, at dobbeltbunden ligner et stort ”W” og dobbelttoppen

ligner et stort M.

I dette eksempel ser vi en dobbeltbund. Det kan somme tider ses i slutningen af en nedadgående trend.

Det er et klart tegn på, at sælgerne er ved at miste interessen, og at det er tid til at køberne tager over. Når

den anden bund er bekræftet, og prisen er på vej op, kan det ses som et tegn på, at prisen skal endnu

højere op.

Man ser på ovenstående eksempel, at dobbeltbunde ofte kan antage en form af et udstrakt W, hvor man så

kan handle det andet ben i W’et, så snart at bevægelsen er bekræftet.

Dobbeltoppe følger det samme mønster som i ovenstående eksempel, bare med modsat fortegn. Begge

mønstre kan bruges som et tegn på, at trenden kan være ved at vende, men det er vigtigt at lægge vægt på,

at man ikke bare kan handle dobbelttoppe og –bunde helt alene. Man bør kombinere det med andre

elementer i teknisk analyse, for eksempel nogle af de indikatorer, som omtales senere her i e-bogen.

Page 20: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 20

Indikatorer

Indikatorer er beregninger, som er baseret på prisudviklingen og volumen og bruges til at måle elementer

som penge-flow, trends, volatilitet og momentum. Indikatorer bruges som et supplement til den egentlige

prisudvkling samt til at bekræfte udviklingen og kvaliteten af mønstrene på grafen og til at forme købs- og

salgssignaler. Som regel bruges indikatorer ikke alene, men skal derimod ses i sammenhæng med

prisudvikling, mønstrene på grafen og andre indikatorer.

Vi vil i det følgende gennemgå tre af de mest brugte indikatorer: Den stokastiske oscillator, MACD og RSI.

Alle disse indikatorer er en del af den graf-pakke, man bruger på almindelige handelsplatforme, og det er

også en del af den platform, der bruges på Daytrading.dk. Du kan finde dem alle – og flere andre – ved at

klikke på ”Studies”, inde på den enkelte graf. Her anbefaler vi dig bare at bruge standardværdierne for

indikatorerne – dvs. ikke at ændre på tallene, når du tilføjer en ny indikator.

Du behøver altså ikke selv at være i stand til at beregne indikatorerne. Softwaren gør det hele for dig.

Noget af matematikken bag indikatorerne kan somme tider være lidt vanskelig at forstå, så derfor vil vi i

det følgende forsøge at forklare det på en måde, som er så let at forstå, som det er muligt. Samtidig vil vi

dog også gerne tilføje, at man godt kan bruge indikatorerne til at handle efter, uden at man nødvendigvis

kan forklare matematikken bag dem – så længe man har en idé om, hvad deres bevægelser signalerer, og

hvordan man skal tolke dem.

Den stokastiske oscillator

Trods det lidt kryptiske navn er den stokastiske oscillator en af de mest anerkendte indikatorer til at

vurdere momentum inden for teknisk analyse. Ideen bag denne indikator er, at i en uptrend bør prisen i

hver periode lukke tæt på det højeste punkt af det område, som prisen bevæger sig i. Dette signalerer, at

markedet vil have en tendens til at fortsætte opad. I nedadgående trends, bør prisen tilsvarende lukke tæt

på bunden af det område, som prisen bevæger sig i.

Den stokastiske oscillator bevæger sig inden for et område mellem 0 og 100, og den indeholder normalt to

linjer. Den første linje kaldes %K, som er grundelementet i indikatoren, og den udregnes med udgangspunkt

i beskrivelsen ovenfor. Den anden linje kaldes %D, og det er helt enkelt et glidende gennemsnit af %K, og

denne linje betragtes som den vigtigste af de to, og som den af linjerne, der giver de bedste signaler. Af

denne grund udelades linjen %K derfor ofte. Hvis den stokastiske oscillator bruger for eksempel de sidste

seks trading-perioder til beregningen, så vil det sige, at man på en 1-times-graf bruger lukkekursen over de

sidste 6 timer til at udregne værdierne.

Oscillatoren kan bruges på mange forskellige måder. Mest almindeligt er det at se på, om den divergerer i

forhold til prisen. Se grafen herunder.

Page 21: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 21

Her ses der en bund i prisen ca. kl. 8.45, og prisen nærmer sig senere den samme bund omkring klokken

11.30. Her ses det, at den stokastiske oscillator former en højere bund, og det opfattes som et signal til, at

momentum er opadgående og er et købssignal. De fleste tradere vil her vente på, at bund-formationen er

bekræftet og derefter gå med ind i rykket opad, så snart det ser ud til, at bundformationen har stabiliseret

sig.

MACD

Nogle vil måske tænke på MacDonalds, når de hører om indikatoren MACD, men inden for teknisk analyse

er MACD noget helt andet. Det står for det lidt mindre mundrette Moving Average Convergence

Divergence, og navnet siger ikke i sig selv så meget om, hvad det handler om, men som du måske har

gættet, har det noget at gøre med de glidende gennemsnit (moving averages), og deres indbyrdes forhold.

MACD-indikatoren baserer sig på tre tidsparametre, nemlig tidskonstanter for tre glidende gennemsnit. På

en lang graf vil disse parametre være målt i dage, men MACD kan lige så godt bruges på kortere grafer,

f.eks. en 1-minuts-graf. De mest almindeligt brugte værdier er 12, 26, og 9 minutter. Dette er også

standardværdierne i den handelsplatform, som benyttes af Daytrading.dk, og der er som udgangspunkt

ingen grund til at ændre på dette.

Page 22: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 22

Det er naturligvis muligt at bruge andre værdier for MACD, men man kan godt argumentere for, at det er

en god idé at bruge standard-værdierne, som bruges af de fleste traders, da deres købs- og

salgsbeslutninger, som er baseret på disse værdier, skubber priserne yderligere i den rigtige retning.

På en 1-minut-graf udregnes MACD ved at at fratrække et 26-minutters glidende gennemsnit fra et fra et

12-minutters glidende gennemsnit. Hertil tilføjes et 9-minutters glidende gennemsnit, som kaldes ”signal-

linjen”, og når signallinjen krydser den anden linje, kan det opfattes som købs- eller salgssignaler.

MACD bygger på det faktum, at et hurtigt glidende gennemsnit reagerer hurtigere end et langsomt

glidende gennemsnit. Og ved at sammenligne disse gennemsnit, kan MACD indikere trend-vendinger i et

marked. Indikatoren svinger mellem 1 og -1, og med 0 som middelværdien.

MACD bruges primært på tre måder.

1) Når MACD-linjen krydser signallinjen nedefra, så opfattes det som et signal til, at markedet skal

opad. Hvis MACD omvendt krydser signallinjen oppefra, så vil det være et signal til, at markedet

skal nedad. I diagrammet ovenfor ses en candlestick-chart, som er en 3-minutters-graf, der viser

udviklingen i guldprisen om formiddagen d. 28. januar 2015. Nedenunder ses MACD (den sorte

linje), og signallinjen, som er den røde linje. Med den grønne cirkel har vi markeret det tidspunkt,

hvor MACD krydser signallinjen, hvilket er et tegn på, at markedet har et opadgående momentum.

Og som det kan ses, bevæger prisen sig i den næste time kraftigt opad. Omtrent en time senere,

Her et eksempel på, hvordan MACD-indikatoren kan generere købs- og salgssignaler. Øverst ses prisen og nedenunder MACD. Når den sorte MACD-linje krydser den røde signallinjn, så skabes der købs- og salgssignaler.

Page 23: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 23

krydser MACD igen signallinjen, men denne gang oppefra, hvilket signalerer et nedadgående

momentum. Mange tradere venter på, at krydset er bekræftet, så de undgår at komme for tidligt

ind i markedet og ind i et forkert ryk.

2) Nogle tradere ser det også som et signal, at MACD bevæger sig over eller under 0-linjen, fordi det

giver en indikation af, hvordan det korte glidende gennemsnit relaterer sig til de lange. Når MACD

er over 0, så er det korte glidende gennemsnit over det lange, hvilket er et signal om opadgående

momentum. Det modsatte er tilfældet, når MACD er under 0. I eksemplet ovenfor kan man se, at

MACD krydser 0-linjen lidt efter, at MACD krydsede signallinjen. Det ville i dette tilfælde stadig have

fungeret fint som købssignal, men man var kommet lidt senere ind i markedet, end hvis man havde

brugt krydset mellem de to linjer som signal.

3) Man kan også bruge MACD på samme måde som den stokastiske oscillator. Det vil sige, at man ser

på, hvornår MACD bevæger sig andeledes end prisen. Det fungerer på samme måde som i

eksemplet med den stokastiske oscillator. Ser man eksempelvis, at der er en dobbeltbund i prisen,

mens MACD har en stigende bund, så viser det, at momentum er opadgående, hvilket kan tolkes

som et købssignal.

RSI

Relative Strength Index eller RSI er endnu en momentum-indikator, som sammenligner størrelsen af de

seneste gevinster med de største tab i en periode. RSI bruges som regel til at vurdere, om et marked er

overkøbt eller oversolgt. Udregner man RSI på en dagsgraf, sker ud fra følgende formel:

RSI = 100 - 100/(1 + RS*)

Og her er RS=Gennemsnittet af x antal positive dage/gennemsnittet af x antal negative dage.

Page 24: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 24

Som man kan se på grafen ovenfor, så ligger RSI i spændet mellem 0 og 100. Et marked anses af nogle for at

være overkøbt, når RSI kommer op omkring 80, hvilket betyder, at markedet kan være kommet lidt for højt

op, og at der er øget sandsynlighed for, at markedet vil trække sig tilbage. Tilsvarende taler man om at

markedet er underkøbt, hvis RSI ligger under ca. 20, og det kan være en indikation af, at markedet kan

være undervurderet, og at en stigning er mulig.

Bruger man RSI som trader, skal man være opmærksom på, at store stigninger og drop i prisen kan påvirke

RSI og skabe falske salgs- og købssignaler. Det er derfor bedst at bruge RSI som et supplement til andre

indikatorer eller andre elementer i teknisk analyse, og man bør ikke handle efter RSI uden at se på andre

faktorer også.

Typer af grafer

Der er flere forskellige typer grafer, som bruges af professionelle investorer. Hvilken man bruger, afhænger

af, hvilke informationer man gerne vil have tilgængelige i grafen. Den mest almindelige type graf er en

såkaldt ”line chart”. Line-charten er den mest simple type graf, da den kun angiver lukkeprisen i en given

tidsperiode. Hvis der for eksempel er tale om en graf på dagsniveau, vil datapunkterne på linjen kun bygge

på lukkeprisen på den givne dag. Line-charten giver derimod ikke noget visuelt billede af, hvordan prisen

har bevæget sig inden for den givne dag – f.eks. åbningsprisen og det laveste og højeste punkt på dagen.

Page 25: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 25

Mange mener dog, at lukkeprisen er den vigtigste stykke information, når man analyserer et marked,

sammenlignet med dagens højeste og laveste punkter, og det er derfor, at lukkeprisen er den eneste værdi,

som bruges i line-charts.

Her ses en line-chart, som giver et billede af råoliens udvikling d. 28. januar 2015. Screendumpet er baseret

på den trading-platform, der bruges af Daytrading.dk

Mange tradere benytter sig dog af en lidt mere avanceret graf, som kaldes en candlestick-graf eller bare en

candle-graf. Grafen er opkaldt efter den enkelte søjler, som kaldes ”candles”.

Candlestick-grafen indeholder mere information end line-charten og giver et mere visuelt detaljeret

billede af, hvad prisen foretager sig inden for den enkelte tidsperiode. Se f.eks. den samme oliegraf som

ovenfor, nu slået om til candlestick-format.

Det kan godt tage lidt tid at vænne sig til candlestick-grafer, men når man først har gjort det, har man et

meget bedre billede af, hvad prisen rent faktisk har foretaget sig. Ovenstående er ligesom den foregående

Page 26: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 26

graf en 10-minutters-graf, som viser, hvordan prisen på råolie udviklede sig d. 25. januar 2015. I

modsætning til den foregående graf, som kun baserede sig på lukkeprisen, kan man dog her også se, hvad

prisen foretog inden for disse 10-minutters-intervaller.

Candlestick-grafen har en tynd lodret linje, som viser den ”price range”, som prisen bevægede inden for i

et bestemt 10-minutters interval. Ud over det suppleres grafen med en tykkere bar, som er enten grøn eller

rød, og denne bar illustrerer forskellen mellem åbnings- og lukkeprisen. Hvis baren er grøn, så var

lukkeprisen højere end åbningsprisen, og markedet har en opgående retning. Hvis baren er rød, så var

lukkeprisen lavere end åbningsprisen, og markedet har en nedadgående retning.

Herover ses to eksempler på, hvordan candlestick-bars kan se ud. Til venstre ses en grøn bar, som

signalerer, at lukkeprisen var højere end åbningsprisen i den givne periode. Til højre ses en rød bar, som

signalerer, at lukkeprisen var lavere end åbningsprisen. De to haler i opadgående og nedadgående retning

betyder, at prisen i denne periode – f.eks. 10 minutter på en 10-minutters-graf – har været både højere og

lavere end åbnings- og lukkeprisen.

Et grønt candle kaldes et ”bullish candle”, fordi prisen er opadgående, mens et rødt candle kaldes et

bearish candle, fordi prisen er nedadgående.

Daytradere og investorer bruger de forskellige typer candles til at tolke prisens udvikling. Et eksempel er

det såkaldte ”doji”-candle, som er et candle, der har haler i begge ender, men en meget lille – eller ingen -

”krop”. Det ligner mest af alt et kors. Et eksempel på en doji kan ses herunder:

Page 27: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 27

En doji ses af tradere som et tegn på, at markedet kan stå foran en vending, eller som et tegn på

ubeslutsomhed.

Ser man på det foregående eksempel med råolien d. 28. januar, så vil man kunne se, at der i forbindelse

med, at markedet vender, opstår dojis på 10-minutters-grafen.

Markedet har aftenen før bevæget sig nedad, men kl. 2.20 opstår der en doji på 10-minutters-grafen og

derefter begynder markedet at bevæge sig opad. Den næste vending kommer kl. 8.10, hvor der igen ses en

doji på 10-minutters-grafen, og derefter begynder grafen at bevæge sig nedad.

Hvad angår candlesticks er der også flere andre typer candles, som kan være med til at give en trader en

indikation af, hvor prisen er på vej hen. Oplever man eksempelvis, at grafen viser ét eller flere lange, røde

candles, så er markedet på vej nedad med stor fart, og så kan det være meget risikabelt at købe op, før

markedet har konsolideret en smule og indikeret, at det kunne være klar til en vending. Den kendte

amerikanske day- og swingtrader Larry Pesavento sammenligner denne situation med at prøve at gribe en

faldende kniv. Det kan være meget farligt at forsøge at købe op i et marked, som bevæger sig nedad med

stor fart. Her er det bedre at vente på, at det stopper, f.eks. ved at der opstår en doji.

Page 28: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 28

Dygtige daytradere bruger ikke formen på candles eller formationer af flere candles som et signal, der kan

stå alene, men derimod som et indikation, der kan være med til at understøtte en vurdering af, hvor

markedet skal hen. Man kan f.eks. forestille sig at kombinere aflæsningen af candles sammen med andre

elementer i teknisk analyse, f.eks. støtte- og modstandpunkter.

Sådan handler du

Når du logger ind på platformen, som benyttes af Daytrading.dk, så er det første man ser nedenstående

billede.

Til venstre kan man søge efter forskellige markeder ved hjælp af søgeboksen, eller man kan navigerere sig

frem til dem ved hjælp af menuen derunder. Punkterne i menuen er FX, som står for Forex , det vil sige de

forskellige valutakryds, som man kan handle. Nedenunder er menupunktet ”indices”, som dækker over de

forskellige store aktieindekser – det kan være amerikanske indekser som Dow Jones og SP 500, eller

europæiske indekser som tyske DAX eller franske CAC 40. Under dette ses punktet ”Equities”, som dækker

over aktier, opdelt i forskellige lande, og derunder ses ”Commodities” som står for råvarer, og her kan man

blandt andet finde guld og olie. Nederste punkt er Bonds/interest rates, som er forskellige typer af

obligationer, både statsobligationer og virksomhedsobligationer.

I midten af skærmbilledet ses det konkrete marked, og ude til højre kan man følge prisen. Der er både en

købs- og en salgspris, og der er en lille forskel på priserne, på samme måde som når man handler valuta

nede i banken.

Som nævnt tidligere har markederne ikke altid helt præcist de samme navne, som de markeder, de dækker

over. For at gøre det lidt lettere at finde frem til de rigtige markeder, så har vi udformet en kort oversigt

her, hvor markedets rigtige navn er efterfulgt af markedets navne på handelsplatformen:

Guld kaldes ”Gold – Rolling Daily”.

Råolie kaldes ”Nymex Crude Oil – Mar Daily Future” – her erstattes ”Mar” løbende af andre måneder.

Det tyske DAX-indeks kaldes ”German 30 –Daily Rolling”.

Det engelske FTSE 100-indeks kaldes ”UK 100 Daily Rolling”

Det amerikanske SP 500 kaldes ”SP 500 Daily Rolling”.

Det amerikanske Dow Jones-indeks kaldes ”Wall Street – Daily Rolling”.

Russell-indekset kaldes ”Russell 2000 – 20 mar 15”

Page 29: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 29

De forskellige valutakryds går under deres normale navne, efterfulgt af ”Rolling daily”. De mest

almindelige er EURUSD (EURUSD Rolling Daily), som er euro over for dollar, eller GBPUSD (GBPUSD Rolling

daily), som er det britiske pund over for dollar. Andre populære valutakryds er: USDCHF (dollar over for

schweizerfranc), AUDUSD (australske Dollars over for amerikanske dollars), USDJPY (dollars over for

japanske yen) og USDCAD (amerikanske dollar over for canadiske dollar).

Ud for hvert marked er der, ud over priserne, også en række andre funktioner, og vi vil gennemgå nogle af

dem her. Hvis du holder musen hen over hvert enkelt af de små ikoner, vil du kunne se, hvilken funktion de

dækker over. Ikonet ”i” giver dig flere informationer om det specifikke marked, for eksempel hvornår

markedet åbner og lukker. Dernæst er der to ”chart”-ikoner, som åbner en 10-minutters graf af markedet.

Man kan både bruge en ”normal” graf (eller chart) og en ”avanceret” graf, og vi anbefaler at benytte den

avancerede graf, da den indeholder lidt flere muligheder. Derudover ser man knappen ”Handel”, som giver

mulighed for hurtigt at handle på det konkrete marked, og knappen ”ordre”, som giver adgang til at ændre

en ordre på et marked, hvor man allerede har en position.

Klikker man på ikonet for den avancerede chart, kommer følgende billede frem:

Page 30: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 30

Dette er et billede af prisen på råolie d. 2. februar 2015. Grafen er en 10-minutters graf, og det er en

candlestick-graf, hvilket vil sige, at det tager 10-minutter at forme hver bar. Som det kan ses, er prisen

steget relativt meget denne morgen, fra ca 47 dollars til 49,31 dollars.

Ude i venstre side kan man se en lang række tegneredskaber, som giver dig mulighed for at tegne f.eks.

modstandsniveauer, trendkanaler, Fibonacci-niveauer eller andet ind på grafen.

Øverst oppe under ”Studies”, finder du en lang række af de indikatorer, som vi har omtalt her i e-bogen.

Det er for eksempel de glidende gennemsnit kaldet ”Simple Moving Average”, den stokastiske oscillator

kaldet ” Stochastics”, RSI er navngivet som ”Relative Strength Index” og MACD, der også her bare er angivet

som MACD.

Øverst til højre ser man de to knapper som giver mulighed for at handle. Den røde ”Salg”-knap og den blå

”Køb”-knap.

Som det kan ses her på billedet ovenfor, kan man her få lov til at købe råolie til kursen 49,28 ved at klikke

på den blå knap, og at ”sælge” – dvs. at satse på at olieprisen skal ned – til kursen 49,23. Man siger somme

tider ”go long” om at købe, og ”go short”, når man satser på, at prisen skal ned. Forskellen på købs- og

Page 31: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 31

salgspris kaldes ”spreadet”, og det er med disse få cents i prisforskel, at handelsplatformen tjener penge

nok til at holde systemet kørende.

Ved siden af købs- og salgsknapperne ses feltet ”quantity”, og det er her, man vælger, hvor meget man vil

risikere per ”tick”. En tick er den mindste bevægelse, man kan have i et marked, og det er i dette tilfælde,

når prisen bevæger sig fra 49,28 til 49,29. Sker det, har prisen bevæget sig en tick opad. Det følger altså

heraf, at prisen ikke behøver at bevæge sig særlig meget, før man vinder eller taber noget. Så i modsætning

til mere langsigtede aktiehandlere, kan daytradere altså tjene nok til en dagsløn, hvis prisen bare bevæger

sig nogle få ticks, eller promiller, i den rigtige retning. Heraf følger det selvfølgelig også, at man kan tabe

tilsvarende meget, og det er derfor, man benytter sig af et såkaldt ”stop loss”, som angiver det prisniveau,

hvor man lukker sin ordre, fordi markedet er gået i en anden retning, end man forestillede sig.

Professionelle daytradere lægger altid straks et stop loss ind på deres ordrer, da det er utroligt vigtigt at

kontrollere sin risiko og på forhånd at have taget stilling til, hvor meget man vil tabe.

Når man har indstillet ”quantity” og er gået ind i en handel ved at klikke ”Køb” eller ”Salg”, så vil handlen

komme op ude på forsiden nede i bunden under ”Åbne positioner”. Her kan man til enhver tid lukke ordren

ved bare at klikke på ”luk”. Ønsker man nu at indstille stop loss, kan man klikke på ordre, og så kommer

følgende boks op:

Som det kan ses her, har vi købt råolien i prisen 49,64 dollars (kan ses i feltet ”niveau”), og prisen er siden

da faldet, sådan at vi nu kun vil kunne sælge i prisen 49,50. Hvis vi sælger her, har vi tabt 14 ticks. Vi har

valgt kun at bruge 1 krone som indskud i dette eksempel, så det giver et tab på 14 kroner, hvis ordren

lukkes nu. Men lad os sige, at vi tror på, at markedet stadig skal videre op. Vi vælger nu at lægge et stop

Page 32: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 32

loss ind – i boksen angivet som ”Stop”. Vi beslutter os for, at hvis prisen går i alt 30 ticks ned i forhold til

udgangspunktet, det vil sige yderligere 16 ticks ned, så vil vi lukke ordren med et tab på i alt 30 kroner. Det

er vigtigt, at man er i stand til at erkende, når man har taget fejl og tabe sine tab, og det skal stop losset

sikre. Vi taster altså -30 i feltet stop, og dermed vil vores ordre blive lukket, hvis markedet når dette

prisniveau. Der kan være situationer, hvor markedet rykker så hurtigt, at stop losset ikke bliver effektueret.

Dette sker relativt sjældent, men der findes dog eksempler på det. Hvis man er bange for det, kan man

eventuelt bruge funktionen ”Garanteret”, som står for et garanteret stop loss, og det koster 4 kr. at

benytte denne funktion.

Når man indsætter et stop loss, vælger man også ofte at indsætte en ”limit”, det vil sige et prisniveau, hvor

man vælger at tage gevinsten. I ovenstående eksempel har vi valgt at tage gevinsten, hvis prisen går 36

ticks op i forhold til udgangspunktet. Vi anbefaler både at indstille stop loss og limit på alle ordrer, som man

går ind i.

Når man er færdig med at indstille stop loss og limit, så kan man klikke ”opdater”, og derefter vil ordren

automatisk blive lukket, når et af de to prisniveauer bliver lukket.

Risikostyring

Risikostyring lyder måske ikke som det mest spændende emne, men det er til gengæld utrolig vigtigt for at

få succes som daytrader, så derfor vil vi skrive nogle linjer om det herunder.

I ovenstående eksempel havde vi brugt 1 DKK som ”indskud”, det vil sige, at vi tjente eller tabte 1 krone

hver gang prisen rykkede sig én tick op eller ned. Det ville derfor give mulighed for enten at tjene 36 kroner

eller at tabe 30 kroner, og det er klart, at dette er en indsats, som er meget lavere end den, de fleste

daytradere normalt har.

Har man en handelskonto med 20.000 kroner, kan man maksimalt risikere 1.000 kroner på en handel, hvis

man har besluttet sig for ikke at risikere mere end 5 pct. Har man et stop los på 30 ticks, vil man maksimalt

kunne sætte 1000/30=33,33 kr. per tick for at holde risikoen i den enkelte handel på 1000 kr. Så hvis man

indstiller indskuddet (quantity) til 33 kr, vil man altså maksimalt kunne tabe 1000 kr. på handlen.

På Daytrading.dk anbefaler vi, at man kører med

en lav indsats, indtil man er blevet fortrolig med,

hvordan handelsboksen virker, og hvordan man

indstiller niveauerne for stop loss og limit. Når

man er fortrolig med dette, kan man bruge

nedenstående metode til at vurdere, hvad den

korrekte indsats vil være.

De dygtigste daytradere har alle det til fælles, at

de aldrig satser mere end 2-5 pct. af de midler, de

har til rådighed på en enkelt handel. Lad os tage

et eksempel på dette:

Page 33: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 33

I eksemplet ovenfor var vores ”limit” 36 tick, og hvis vi satsede 33 kr. per tick, ville vi altså kunne vinde

36*33=1188 kr., hvis markedet gik i den retning, vi regnede med.

Der er en grænse for, hvor store beløb man kan satse, og dette beløb er styret af, hvor mange penge man

har på sin konto. Har man en konto med 5 mio. DKK, så kan man godt satse 1000 DKK per tick, men det kan

man ikke med en konto, hvor man har 20.000 DKK.

Når man handler som daytrader, foregår det ikke på samme måde, som når man handler aktier. Ved

aktiehandel køber man et andel af en virksomhed, og så betaler man den fulde pris for andelen. Daytradere

handler i modsætning til dette med gearing, som giver mulighed for at tjene penge på meget små udsving.

Når man gearer, skal man kun deponere et mindre beløb for at kunne handle med en meget større

position. Dette depositum bliver også kaldet margin. Og hver eneste gang man foretager en handel, bliver

der deponeret et beløb som margin, og det beløb frigøres igen, så snart handlen er afsluttet.

Forskellige typer marked

Overordnet set er der to forskellige typer marked. Et marked, som kører i en trend, op eller ned, eller et

marked som kører sidelæns. Som nævnt tidligere er et marked, der kører sidelæns, som regel det mest

problematiske for en daytrader, fordi det er meget svært at tjene penge i et sådant marked. I den type

marked, som f.eks. kan ses nedenfor, gør man som regel klogest i at holde sig uden for markedet, da det

kan være svært at opnå en stor nok bevægelse i markedet til, at man kan tjene på det.

Denne form for sidelæns marked refererer man ofte til som “konsolidering”, og så snart man er klar over,

at markedet er inde i denne fase, bør man vente til, at en ny trend starter.

Man kan dog godt være ude for, at der er stor volatilitet – det vil sige store svingninger – i et marked, som

overordnet set går sidelæns. Et eksempel på det ses herunder. Her er der tale om en mere bølgende

Page 34: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 34

bevægelse, op og ned, og dette marked kan handles i begge retninger, da der er tilstrækkeligt med

profitpotentiale til, at det kan lade sig gøre.

I et marked, som har en trend, bør man som hovedregel handle med trenden, særligt hvis bevægelsen i en

bestemt retning er særligt stærk og hurtig. I et stærkt trending marked, hvordan der kun er små ryk i den

modsatte retning, er der næsten intet potentiale i at handle mod trenden, og derfor bør man holde sig til at

gå med trenden. Nedenfor ses et eksempel på en 10-minutters graf i guld-markedet, som har en klar trend

nedad.

Page 35: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 35

Et af de få tidspunkter, hvor det kan give mening at handle mod en trenden, mens den er i gang, er hvis

svingene mod trenden er store, sådan at man ser nogle store cykliske sving i modsat retning af trenden.

Som hovedregel er det dog en god ide ikke at eksperimentere for meget med dette, før man har fået noget

mere erfaring som trader.

Psykologi i trading

Hvis man skal pege på en af de vigtigste grunde til, at daytradere fejler, så er det afgjort negative

menneskelige følelser og det kaos, de skaber. Når man sidder og følger markederne virker det djævelsk

simpelt. Man skal bare købe og sælge på de rigtige tidspunkter – hvor svært kan det være?

I virkelighedens verden oplever selv gode tradere, at de taber somme tider, og det er ikke ualmindeligt, at

en toptrader vil tabe 1 ud af 5 dage, altså 20 pct. af dagene. Har man et stort ego, er det disse tabsdage,

som man skal bruge ekstra meget tid på at håndtere. Nogle tradere kender sig selv godt nok til, at de bør

stoppe med at handle, hvis de starter dagen med 2-3 tabende handler. Andre lærer at håndtere tabene,

men det kræver, at man er meget bevidst om, hvordan man bliver påvirket af dem.

Der findes en skole af tradere, som forsøger at gøres deres trading nærmest helt mekanisk, og f.eks. lave

faste regler for, præcis hvordan de trader, hvor meget deres indsats skal være og så videre. Som

udgangspunkt ser det ud til at være disse tradere, som har mest succes. Eksempelvis kan man – som

tidligere nævnt – besluttede sig for, at man aldrig vil satse mere end 3 pct. af den samlede kapital, man har

til rådighed til at handle for. På denne måde sikrer man sig, at man ikke lige pludselig tager en uovervejet

beslutning efter et stort tab.

Page 36: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 36

At trade med succes kræver en god del tålmodighed, fokus og en positiv attitude. Negative følelser kan

være destruktive i forhold til at handle med succes, og derfor bør man forstå disse følelser fuldt ud, så man

kan håndtere dem. De mest almindelige negative følelser er:

-Frygt og grådighed

- Utålmodighed

- Ligegyldighed

-Negativ indstilling

- Perfektionisme

Ligegyldighed kan føre til, at vindende handler bliver til tabende på grund af, at handlen ikke blev udført

korrekt, og negativ indstilling er en af de værste modstandere overhovedet. Man bør aldrig handle, hvis

man er vred, frustreret eller af andre årsager ikke er i stand til at fokusere.

Måske er det overraskende for nogle, at perfektionisme er med på denne liste, men hvis man søger det

perfekte inden for trading, kan man komme i store problemer, da trading aldrig har været – og aldrig vil

blive – en disciplin, som er perfekt. Tab forekommer for alle, men uden at kunne håndtere tabene, vil man

aldrig kunne få en løbende, profitabel indkomst som daytrader. De, som stræber efter perfektion, ændrer

konstant deres strategi og leder konstant efter nye systemer i deres søgen efter det perfekte, og det er

derfor, at perfektionistiske personligheder ikke er gode tradere, medmindre de kan identificere denne

udfordring og overvinde den.

At trade vil – særligt i begyndelsen – være lidt af en følelsesmæssig rutsjebane, og selv positive følelser

efter at have vundet flere gange i træk, kan have negative konsekvenser i form af overdreven tro på egne

evner.

Frygt medfører, at vi føler os paralyserede og

gør os ude af stand til at gå ind i handler, når vi

burde gør det. Grådighed vil i visse tilfælde

føre til, at vi bliver for lang tid inde i trades,

hvor vi burde have taget gevinsten.

Utålmodighed kan gøre, at vi handler for

meget, eller handler før vi burde gøre det.

Hvis man efter nogle vindende handler tror, at man

kan forudse alt, så gør man klogt i at få etableret

jordforbindelsen hurtigst muligt og komme tilbage til

en situation, hvor man mere nøgternt kan vurdere

markederne. Der findes mange daytradere, som også

tager en ganske kort pause efter deres vindende

handler, simpelthen for ikke at lade rusen over

gevinsten få indflydelse på deres handler i de

kommende minutter.

Page 37: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 37

Trading handler i høj grad om at lære. Ikke kun om hvordan handelsplatformen virker, eller hvad

indikatorerne fortæller, men også om at lære disciplin, fokus og at have styr på sine følelsers indflydelse på

de beslutninger, man tager. Det betyder også, at man skal lære af sine fejl – de fejl, som helt sikkert vil blive

begået. Og det handler om aldrig at stoppe med at lære, fordi der altid er noget nyt at lære om

markederne. Hver eneste gang, man taber en handel, bør man stoppe op og analysere, hvad der gik galt.

Om markederne ændrede sig, om man handlede for aggressivt, eller om man brød sine egne regler.

Fortsætter man denne læreproces gennem hele sin trading-karriere, har man en langt bedre chance for

succes.

Vejen til at blive professionel trader

Formålet med denne e-bog er at give dig mulighed for at komme i gang med daytrading, uden at gøre de

fejl, som mange andre har gjort, samt give dig muilghed for at tage de første skridt på vejen til at blive

professionel trader. Måske har du allerede overskud på din trading, men vil gerne forbedre dine evner og

viden på området.

Ligegyldigt om du er begynder eller mere erfaren, vil vi gerne opfordre dig til at skrive dig op til vores

nyhedsbrev på Daytrading.dk, da du så har mulighed for at deltage f.eks. i uddannelsesforløb eller

lignende, som vi løbende vil tilbyde. På den måde kan du forbedre dine chancer for at få succes på

markedet.

Selv om e-bogen er en god start, vil din bedste form for uddannelse være den, du får ved at følge

markederne live. Vi vil derfor opfordre dig til at tilmelde dig handelsplatformen under Daytrading.dk og

prøve at følge markederne, og evt. tage nogle handler med en meget lille indsats, for at få en fornemmelse

af, hvordan det fungerer. Der er intet, som kan slå reel erfaring på markederne, men det skal kombineres

med, at du fortsat søger viden om indikatorer og systemer. Du kan være sikker på, at du vil lave fejl, og

derfor er det vigtigt, at du i begyndelsen prøver nogle trades af med minimale indsatser.

Som daytrader bør man aldrig

stoppe med at lære, men man bør

samtidig være på vagt over for de

mange ”Get rich quick”-artikler og -

seminarer, som findes på nettet.

Der er rigtigt mange trading-

systemer, som ikke virker, og det er

vigtigt at forstå, at der ikke findes

en magisk indikator, som kan

forudsige fremtiden. Dog kan du

med kombinationer af nogle af de

metoder, som er nævnt i denne e-

bog, forbedre dine chancer

væsentligt for at tage et godt og

vindende trade.

Vær på vagt over for de mange tilbud på nettet om, at du kan vinde hurtige penge på daytrading med et nyt, smart trading-system.

Page 38: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 38

Din mulighed for at få succes er afhængig af den indsats, som du lægger i arbejdet med at blive en god

daytrader. Der er masser af faldgruber undervejs, og derfor er man nødt til at arbejde fokuseret for at opnå

sine mål, og bruge meget tid på at tilegne sig viden og at ”træne” med små indsatser på live-markedet. På

Daytrading.dk kan man starte læreprocessen med at se på de links og ressourcer og eventuelt læse nogle

af de bøger, som vi henviser til.

Historierne om Tom Hougaard og Flemming Kozok, der har tjent millioner på daytrading, kan give et billede

af, at det kan være realistisk at opnå en meget profitabel forretning som trader, hvis man arbejder hårdt

nok, men selv de bedste tradere har også dage, hvor de taber, og det skal man være klar til, hvis man vil

gøre alvor af at være daytrader. Der findes næppe mange andre jobs, hvor man ikke kan være sikker på, at

man har tjent penge, når dagen er omme, og det skaber nogle helt særlige udfordringer, som man skal

være klar til at håndtere.

Hvis man er en type, som ikke kan lide risiko, så skal man ikke trade.

Men hvis man omvendt kan se fordelene ved et højt potentiale, kombineret med en høj, men dog

kontrolleret risiko, så har daytrading et indtjeningspotentiale, som ligger langt ud over, hvad de fleste

”normale” jobs kan tilbyde.

Held og lykke på markederne!

Med venlig hilsen

Teamet bag Daytrading.dk

Videre læsning:

”DAYTRADER – Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier” på forlaget Peoples’Press 2015.

”Aktiehandel og aktieanalyse – få mest ud af dine investeringer” af Peter Arendt på forlaget Gjellerup

2007/2016

Page 39: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 39

Utålmodig? Sådan kommer du hurtigt i gang med at handle.

1. Gå ind på Daytrading.dk og klik på knappen ”Tilmeld dig her”. Udfylde dernæst nogle få

oplysninger såsom navn, telefonnummer, ønsket brugernavn etc.

2. Sæt penge ind på din nye konto under ”Din konto”. Jo flere penge du sætter ind, desto mere får du

i bonus. Sæt kun det beløb ind, du ønsker at handle for.

3. Tryk på knappen ”handel” under ”Din konto”. Du åbner nu handelsvinduet ”TraderPro”

4. I dit handelsvindue ser du nu en liste over alle de produkter, du kan spekulere i. Tryk på feltet

”Popular markets” til venstre.

5. Find for eksempel ”gold” og åbn den avancerede graf.

6. Øverst til højre i den ”avancerede graf” vælger du det beløb, du ønsker at investere for i feltet

”Quantity”. Vælg for eksempel ”1.0” for et sats på 1 kroner per tic. Så risikerer du ikke for meget

som nybegynder. Vælg ”køb”, hvis du tror, at prisen på guld vil stige inden for de næste par

minutter. Tryk ”Sælg”, hvis du tror, at prisen vil falde.

Page 40: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 40

7. Du er nu inde i en spekulation om prisen på guld. Et rødt tal betyder, at du er i minus. Et gråt tal

betyder, at du er i plus. Med 1 krone i indsats vil det beløb, du kan vinde/tabe i løbet af nogle

minutter sjældent overstige 20 kroner. Når du er klar til at lukke din position, går du ned i

fanebladet ”åbne positioner”. Find din handel og tryk ”luk”.

8. Tillykke! Du har nu foretaget din første investering i prisen på guld.

9. Når du ønsker at foretage større indsatser, er det klogt at vælge et ”stop” og et ”target”. Det vil

sige, at du på forhånd definerer, hvornår din position automatisk skal lukke. På den måde risikerer

du ikke at tabe mere, end du kan tåle. Tryk på knappen ”Ordre” ud for det produkt, du ønsker at

investere i. Et nyt vindue åbnes, hvor du kan definere detaljerne i din position.

10. Du er nu godt i gang som daytrader. Husk, at du ikke bør investere for mere, end du kan tåle at

tabe.

Page 41: e-bog skrevet af daytrading · Drømmen om hurtige penge er stor, og historierne om Tom Hougaard og andre daytradere viser, at mulighederne er til stede. Men det kræver, at man selv

Copyright daytrading.dk Side 41

Disclaimer

Enhver brug af oplysninger i denne e-bog, eksempelvis konkrete investeringer eller trades som følge af

indholdet i e-bogen, er på egen risiko. Daytrading.dk fralægger sig ethvert ansvar for de resultater, der kan

være forårsaget af, at en læser eller bruger på forskellige måde anvender den information, som

præsenteres her. Daytrading.dk er dermed på ingen måde ansvarlig, hvis indhold, der præsenteres i e-

bogen, direkte eller indirekte medfører skade eller tab, tabt fortjeneste eller indkomst for brugeren eller

enhver anden person bekendt med indholdet i e-bogen.

E-bogens læsere opfordres til selvstændigt at analysere og kritisk undersøge materialet her i bogen.

Investering i aktie- og kapitalmarkederne og finansmarkederne indebærer altid en risiko. Værdi og afkast

kan øges eller mindskes, og investorer kan tabe den investerede kapital. Tidligere afkast og resultater er

ikke en garanti for fremtidige resultater.

Copyright:

Daytrading.dk