dsr midt nr. 2, 2016
DESCRIPTION
Medlemsmagasinet 'DSR midt' fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds MidtjyllandTRANSCRIPT
Kreds MidtjyllandNR. 2 · 2016
Udviklingssygeplejerske Birthe Husted Nielsen, Intensiv Terapi Afsnit, Herning har fokus på at højne den sygeplejefaglige kvalitet.
Side 8-10
HOLDER ØJEMED FAGLIG UDVIKLING
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 2, 2016
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14
8600 Silkeborg• Stationsvej 8a
7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.
8000 Aarhus C
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland
RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
FotosJonna Fuglsang KeldsenTina Aagaard Bach (s. 5)Marie Adelstorp (s. 6)Lotte Sloth Lave (s. 7)
Oplag19.350
DSR midtudkommer 4 gange årligt
Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications
MENINGER I MIDT3 sygeplejersker: En god sygeplejefaglig historie fra MIN arbejdsplads
AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer
Biografforestillinger for medlemmerLæs mere s. 5
Bliv meningsdannerLæs mere s. 7
Temadag om sygepleje og frivillige Læs mere s. 11
Midtjyder på kongresLæs mere s. 3 og 6
FIND OMTALE AF UDVALGTE
INDHOLD
20
12
MIDT NYTBrænder du for at være ’meningsdanner’?
6MIN VEJ I FAGETInterview med afdelingssygeplejerske Lil Kirkegård Olesen, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby
22
BAGGRUNDReportage om psykiatriklinikken og hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersøs opsøgende arbejde i Odder Kommune
16
ØJEBLIKKE Fotoreportage fra Geriatrisk Sengeafsnit, G1, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade – og afdelingens nye rammer på Det Nye Universitetshospital i Aarhus
2
Kredsen tilbyder ny uddannelse
Sammen med hele kredsbesty-
relsen og ikke mindre end 21
midtjyske gæster og tilhørere
var DSR-kongressen i Tivoli Con-
gress Center min arbejdsplads i
fire varme majdage.
Og hvilke dage: Debatterne kom rundt
om mange temaer af stor relevans for
sygeplejen og sygeplejerskers hverdag. Og
at vi som sygeplejersker er en engageret
faggruppe; ja, det skinnede så tydeligt
igennem og lover godt også for de kom-
mende års arbejde.
Jeg hæfter mig ikke mindst ved, at
debatoplægget ’Et bæredygtigt sundheds-
væsen’ og de nye måder, vi debatterede
på, gav anledning til gode politiske diskus-
sioner om temaer, der i den grad forbinder
sig med udfordringerne for sygeplejersker
i den komplicerede verden, sundhedsvæ-
senet er. ’Ledelse og organisering’, ’Kom-
petencer og udvikling’ og ’Fagligt fælles-
skab’ var temaerne, som vi nu skal arbejde
videre med også i kredsens arbejde de
kommende to år. (Find debatoplægget på
dsr.dk)
Midtjyske forslag vedtagetOp til kongressen havde vores kreds-
bestyrelse stillet to kongresforslag,
som er blandt de ti, kongressen vedtog.
Forslagene drejer sig om en forstærket
indsats dels i forhold til sygeplejerskers
arbejdsmiljø og dels i forhold til fokus på
sygeplejefaglig kvalitet. (Læs nærmere om
forslagene på s. 6-7.)
Vi er klart af den overbevisning, at
netop disse områder er afgørende for den
indsats, vi som sygeplejerskernes faglige
organisation – i samarbejde med alle
medlemmer – kan og skal yde. Vi ser der-
for frem til arbejdet med at konkretisere
indsatsen.
LEDER
Nye muligheder efter kongressen
Gode sygeplejefaglige historierForslaget om en intensiveret indsats i
forhold til den sygplejefaglige kvalitet
hænger nøje sammen med hele den ind-
sats, vi i øjeblikket arbejder med i kredsen:
de gode sygeplejefaglige historier. I dette
magasin kan du bl.a. læse om, hvordan
hjemmesygeplejen i Odder Kommune
har højnet den sygeplejefaglige kvalitet
i tilbuddet til borgere med psykiatriske
sygdomme (s. 16). Du kan også møde en
udviklingssygeplejerske, som hele tiden
holder snor i den faglig kvalitet (s. 8) – samt
læse tre sygeplejerskers bud på en god
sygeplejefaglig historie på deres arbejds-
plads (s. 20).
På kongressen havde de sygepleje-
studerende stillet forslag om, at vi i DSR-
arbejdet netop skal have fokus på gode
sygeplejefaglige historier. Det er glædeligt,
at også de kommende sygeplejersker har
den tilgang, og vi stemte sammen med
hele kongressen for forslaget og ser frem
til samarbejdet med de studerende og alle
andre i organisationen herom.
Kongressen besluttede også et organi-
sationsudviklingsprojekt, der skal forløbe
frem til sommeren 2017. Her er et element
ikke mindst, hvordan vi sikrer at udvikle
DSR som en organisation med et aktivt
medlemsdemokrati. Også på dette område
ser vi frem til at bidrage til indsatsen.
Tak for indsatsenDet er ingen hemmelighed: Vi var en flok
trætte midtjyder, der efter fire intense
dage vendte tilbage til det jyske. Men vi er
opmuntrede over de nye muligheder, som
kongressens diskussioner og beslutninger
giver for det kommende arbejde – på kryds
og tværs i hele organisationen og ikke
mindst i samarbejdet med sygeplejersker
på arbejdspladserne.
Jeg vil gerne udtrykke min tak til hele
bestyrelsen, gæster og tilhørere og de
medarbejdere, der deltog. Alle bidrog på
bedste vis – tak for det.
Anja LaursenKredsformand
3
Netop sygeplejerskers arbejds-miljø og sygeplejefaglig kvalitet er afgørende områder for den indsats, vi som sygeplejerskernes faglig organisation – i samarbejde med alle medlemmer – kan og skal yde.”
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN
13. september 2016 kl. 12.00Udflugt til Oplevelsescenter Kongernes
Jelling.
Pris: Gratis. Man skal selv sørge for
transport til og fra Jelling.
Kontaktudvalget betaler rundvisning,
frokost og kaffe med lagkage.
Drikkevarer er for egen regning.
TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale seniorsammenslutninger:
Onsdag den 26. oktober kl. 14.00-16.00Jesper Hjøllund fortæller om vejen ud af
psykisk sygdom og "ind i sjælens rige"
– om at finde sig selv i de mørkeste tider.
Sted: Oplyses ved tilmelding.
Pris: 50 kr.
Tilmelding senest hhv. 29. august og
19. oktober til 9741 4345 eller
VIBORG/SKIVE OG OMEGN
7. juni 2016Sommerudflugt til Nationalpark Thy, frokost
på Stenbjerg Kro og besøg på Kirsten Kjærs
museum inkl. kaffe m. kringle.
Busopsamling – se dsr.dk/midtjylland
Pris: 300 kr. Bindende tilmelding.
21. september 2016Cand. mag i musikterapi Annette Majlund
fortæller om musik som behandlingsform
for demente og alvorligt syge.
Sted: Mønsted kro, Holstebrovej 205,
8800 Viborg fra kl. 14.00 - 16.30.
Pris: 60 kroner.
Tilmelding senest 2. juni vedr. udflugten til
tlf. 8688 0084, [email protected] eller
tlf. 8664 7332,[email protected]
AARHUS OG OMEGN
6. september 2016Kostvejleder og ernæringsterapeut Anette
Blume Møller fortæller om Mirakelkost til
krop og hjerne.
4. oktober 2016Kredsnæstformand Susanne Lindberg
fortæller om, hvad der rører sig i DSR, og
vi drøfter etiske dilemmaer i frivilligt arbejde.
Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i
Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.
Til/afmelding: 2398 1009 eller 8619 1708
senest fredag før mødet.
Kom til en aften med faglige indspark,
nyttig viden om sygeplejerskernes over-
enskomst og arbejdsmiljø samt musiker
Rasmus Nøhr.
Rasmus Nøhr medbringer sin guitar, når han tager turen fra København og til DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus for at underholde de nyuddannede sygeplejer-sker, der takker ja til at deltage i et særligt arrangement, kredsen har tilrettelagt for
nye sygeplejersker i september. Undervejs er det muligt at få input til, hvordan man kan håndtere sygeplejerskerollen i et forander-ligt sundhedsvæsen.
Fagligt indspark fra en pårørendeAftenen foregår den 7. september, og inden
deltagerne bliver budt et let traktement, kan
de opleve John Madsen, der vil berette om
sin bog: ’Danser med Døden’, hvor man føl-
ger Johns kone Solvejg fra diagnose til død.
John vil komme med sit bud på, hvordan
man tackler døende og deres pårørende
som sundhedsfagligt personale.
Det er også samme aften, at du vil kunne
få svar på spørgsmål om din overenskomst
og dit arbejdsmiljø, inden Rasmus Nøhr
runder aftenen af.
Læs mere på kredsens hjemmeside
dsr.dk/midtjylland
ER DU NYUDDANNET? BLIV KLÆDT PÅ – OG MØD RASMUS NØHR
4
’VEJE TIL AT KOMME SIG’
”Sygeplejefaglighed er et særligt fokus i vores indsats
i Kreds Midtjylland, og derfor er vi meget glade for og
stolte over nu at kunne udgive en bog, der helt konkret
giver en viden videre, som sygeplejersker med mange
års erfaring har opsamlet, reflekteret over og gjort
eksplicit,” siger kredsformand Anja Laursen.
Fra tavs viden til bogI løbet af sommeren udgiver kredsen bogen ”Veje til at
komme sig – refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje”.
Bogen beskriver en samarbejdsmodel, ’Veje til at
komme sig’, udviklet af sygeplejersker i Psykiatrisk Mobil-
team i Herning. Modellen har siden 2001 været rygraden
i mobilteamets kliniske arbejde, men i høj grad eksisteret
som tavs viden. I forbindelse med kredsens projekt ’Sy-
geplejefaglig udvikling i psykiatrien’ i 2015 i samarbejde
med Psykiatri og Social, Region Midtjylland er modellens
indhold imidlertid blevet identificeret og beskrevet.
”Det er vores håb, at bogen kan blive til inspiration
for sygeplejersker i hele landet, der arbejder i eller med
psykiatrisk sygepleje,” siger bogens redaktør, projektleder
og faglig konsulent i Kreds Midtjylland, Hanne Jakobsen.
Bogen udgives i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag.
Kredsen udgiver ny bog med refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje.
SE ’DEN DANSKE PIGE’ OG MØD BODIL, DER ENGANG HED BO Fire steder i Midtjylland inviterer DSR, Kreds Midtjylland til
gratis biografforestillinger dette efterår. Denne gang med
filmen ’Den danske pige’ og en personlig beretning fra Bodil
Jensen, der blev født som dreng.
Kom og hør hendes fortælling om, hvordan hun har
oplevet at føle sig fanget i den forkerte krop. Om reaktionerne
Bodil fik fra sin ægtefælle, børn, familie, venner og kolleger. Og
om sit møde med sundhedsvæsenet. Der er mulighed for at
stille spørgsmål undervejs.
Oscarnomineret drama’Den danske pige’ fortæller den
sandfærdige historie om en af
verdens første transpersoner,
der fik foretaget en kønskor-
rigerende operation. Dramaet
foregår i København i 1926. Da
kunstneren Einar Wegener sid-
der model iført kjole til hustruen
Gerdas maleri, dukker hans
sande identitet, kvinden Lili Elbe,
op. En transformation, der ikke
kun indebærer metamorfosen fra mand til kvinde – men også
en radikal ændring af ægteskabet – tager sin begyndelse.
Svenske Alicia Vikander vandt en Oscar for sin rolle i filmen.
Biografforestillingerne foregår den 12/9 i Viborg, 14/9 i
Aarhus, 21/9 i Herning og den 28/9 i Silkeborg.
Læs mere og tilmeld dig online via kredsens aktivitets-
kalender.
5
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
Kredsbestyrelsen har besluttet at bevillige
midler til at igangsætte en Meningsdanner-
uddannelse for 24 fagligt og politisk enga-
gerede midtjyske medlemmer i perioden
november 2016 – april 2017. Formålet er at
give deltagerne redskaber, så de kan bidrage
aktivt til at sætte sygeplejen på dagsordenen
i den offentlige debat – både i pressen, på
arbejdspladserne og i Dansk Sygeplejeråd.
Redskaber for at kunne ytre sigKredsens organisationskonsulent, Tina
Aagard Bach, er tovholder for initiativet.
”Uddannelsen retter sig mod sygeplejer-
sker med interesse for det politiske arbejde
i Kreds Midtjylland, organisationsvalgte og
kredsbestyrelsesmedlemmer, der gerne vil
ytre sig om deres erfaringer fra virkeligheden,
har noget på hjerte og modet til at gøre en
forskel,” understreger Tina.
”Vi ser meget frem til i samarbejde med
’Cevea’, der står for undervisningen, at give
medlemmer dette tilbud. Der er ingen tvivl om,
at sygeplejersker meget gerne vil bidrage og
faktisk allerede nu bidrager til at sætte syge-
plejen på dagsordenen i flere sammenhænge.
BRÆNDER DU FOR AT VÆRE ’MENINGSDANNER’?
Men mange efterlyser også redskaber i
forhold til både mundtligt, skriftligt og digitalt
at blive bedre til at ytre sig. Det skal vores
Meningsdanneruddannelse derfor have
fokus på.”
Kredsen har hentet inspiration til uddan-
nelsen bl.a. gennem de aktiviteter, Kreds
Hovedstaden har iværksat, samt gennem
den ’talentuddannelse’, FTF har udviklet.
”Det giver mening at bygge videre på
andres erfaringer,” siger Tina, som også
understreger, at uddannelsen tilrettes midt-
jyske ønsker.
AKTIVE MIDTJYDER PÅ KONGRESAirconditionanlægget arbejdede på højtryk
under Dansk Sygeplejeråds kongres i maj,
hvor 170 delegerede benyttede Tivoli Hotel og
Congress Center i København til fire intensive
arbejdsdage inden døre, mens solen sørgede
for, at naturen sprang ud i de flotteste farver
landet rundt.
Også Kreds Midtjyllands bestyrelse arbej-
dede effektivt under kongressen, hvor besty-
relsens to indsendte kongresforslag undervejs
blev vedtaget. Forslagene fra Midtjylland
omhandlede henholdsvis sygeplejerskers ar-
bejdsmiljø og sygeplejefaglig kvalitet. Med ved-
tagelse af forslagene har Dansk Sygeplejeråd
forpligtet sig på at iværksætte en indsats ’for
at diskutere og beskrive Dansk Sygeplejeråds
6
Midt i hverdagenes travlhed åbnede en række midtjyske arbejdspladser i sundhedsvæsenet dørene for besøg af medlemmer fra Kreds Midtjyllands bestyrelse, der i april og maj har været på arbejdspladsbesøg over tre dage.
Intentionen med besøgene er at møde medlemmer på deres arbejds-pladser til en snak om, hvad der rører sig på arbejdspladserne og i sygeple-jerskernes arbejdsliv. Repræsentanter fra bestyrelsen efterspurgte også gode sygeplejefaglige historier, der kan være til inspiration og læring for sygeple-jersker og beslutningstagere og samtidig sætte fokus på sygeplejerskers arbejdsvilkår.
BESØG PÅ ARBEJDS- PLADSER GIVER INDSIGT
Kredsnæstformand Susanne Lindberg og bestyrelsesmedlem Lotte Sloth Lave gæstede hjemmesygeplejersker i Randers Kommune 17. maj 2016.
Kredsen tilbyder ny uddannelse
overordnede holdninger til sygeplejerskers
arbejdsmiljø med henblik på udarbejdelse af et
holdningspapir om arbejdsmiljø’.
Fokus på sygeplejefaglig kvalitetDSR har også vedtaget, at ’Dansk Sygeplejeråd
– sammen med medlemmerne – iværksætter
en målrettet indsats for at diskutere, beskrive
og synliggøre betydningen og vigtigheden af
sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og
sundhedsvæsen’ i løbet af den kommende
toårige kongresperiode.
Se fotos og læs meget mere om kongres-
sens diskussioner og beslutninger fra forsiden
af dsr.dk/midtjylland. Se efter temasiden ’Midtjy-
der på kongres’
Læs også kredsformand Anja Laursens
leder side 3.
Aktive deltagereUddannelsen vil strække sig over 6 moduler
– i alt 7 uddannelsesdage. Deltagerne vil blive
frikøbt til at deltage.
”Det er vigtigt at understrege, at delta-
gerne skal være aktive ikke alene i forbindelse
med undervisningen, men mindst lige så
meget mellem undervisningsdagene og her
producere forskellige typer indlæg,” siger Tina.
Er du interesseret, så send en motiveret
ansøgning senest 19. september til Tina
Aagaard Bach på [email protected].
På www.dsr.dk/midtjylland kan du læse mere
om uddannelsen.
Har du spørgsmål til uddannelsen, kan
du kontakte Tina Aagaard Bach på Tina.
[email protected] eller 4695 4607.
7
8 Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
’Udviklingssygeplejerske’ står
der i sygeplejerske Birthe
Husted Nielsens mailsig-
natur. Denne titel har hun haft siden
2006, hvor hun blev ansat til at have
fokus på udviklingen af sygeplejefa-
get på Intensiv Terapi Afsnit (ITA) på
Regionshospitalet i Herning.
”Jeg går altid med en seddel i lom-
men, så jeg er parat til at notere ned,
hvis mine kolleger kommer til mig for
at drøfte noget, de ønsker ændret eller
få fokus på,” fortæller Birthe og klapper
sig selv på højre forlomme af sin hvide
uniformskittel, hvor sedlen ligger. Når
hun trækker i uniformen, er 20 pro-
VORES MIDT
’FAGET FORTJENER
UDVIKLING’
8
Sygeplejerske Birthe Husted Nielsen
fra Intensiv Terapi Afsnit (ITA) i Herning gør brug af viden fra
sin masterafhandling, når hun som udviklingssygeplejerske står i spidsen
for at implementere udviklingsprojekter.
9
cent af hendes ugenorm dedikeret til
udviklingsarbejde. Det forsøger hun at
løse ved at samle arbejdet på skiftevis
én eller to arbejdsdage om ugen.
Løser problemstillinger løbendeITA i Herning er bygget op om et stort
åbent kontorlandskab, hvor man
fornemmer stille summen og dyb
koncentration blandt den tværfaglige
gruppe af hospitalsansatte, der tager
sig af de alvorligt syge patienter.
”Jeg gør en dyd ud af at lytte og
forsøge at løse de problemstillinger,
der løbende opstår. Det er mig, der, i et
samspil med kolleger, samler bolden
op,” siger Birthe og fortæller, at hun
som udviklingssygeplejerske har
fokus på de erfarne sygeplejerskers
faglige trivsel.
”Her på afsnittet har vi seks sygeple-
jersker, der med hver 40 års ansæt-
telse på stedet i teorien alle kunne
’FAGET FORTJENER
UDVIKLING’
9
bære dronningens fortjenstmedalje.
Det siger lidt om, at ITA er et sted,
man gerne vil arbejde, men derfor må
vi ikke glemme at holde øje med de
erfarne medarbejderes faglige trivsel,”
mener Birthe og giver et eksempel:
”Det betyder meget for vores triv-
sel, at vi ikke skal irritere os over de
samme ting igen og igen. Arbejdsgan-
gene skal fungere, og selv om det kan
være småjusteringer, der skal til, så
skal det løses.”
Hvad har afsnittet brug for?Hvert halve år mødes Birthe med
afsnitsledelsen og øvrige med spe-
cialfunktioner til strategimøder, hvor
de beslutter hvilke indsatsområder,
afdelingen skal arbejde med de næ-
ste seks måneder.
”Det er klart, at vi må lave en ben-
hård prioritering. Det kan være, at vi
går ind til mødet med ønsker til i alt 15
udviklingsprojekter, men at vi ender
ud med at have tre projekter som
fokusområde de næste måneder. Mit
job kræver derfor, at jeg er i stand til at
prioritere. Er det realistisk lige nu, at
vi skal arbejde med dette område? Er
ressourcerne til det? Eller er afsnittet
et andet sted og derfor har brug for et
andet fokus? Eller måske ro?,” spørger
Birthe retorisk.
Som eksempel havde ITA i april og
maj 2016 fokus på basal stimulation
af patienterne, hvoraf mange er
bevidsthedssvækkede.
”Det handler jo i den grad
om sygeplejefaglighed, og gen-
nem de seneste to måneder har vi
dermed højnet den sygeplejefaglige
kvalitet på området,” fortæller Birthe.
Høj sygeplejefaglig kvalitetEn høj faglighed står Birthes hjerte
nært. Hun fortæller, at afdelingens pa-
tienter er dybt afhængige af sygeple-
jerskernes sygeplejefaglige kunnen.
”Hvis en patient eksempelvis er
småtspisende, bruger vi vores sygeple-
jefaglighed til at komme omkring det
hele menneske og se på årsagerne til,
patienten ikke indtager meget mad.
Dermed har vi også bedre mulighed
for at finde mulige løsninger på pro-
blemet.”
Den 43-årige sygeplejerske, der
i 2003 afsluttede en specialuddan-
nelse i intensiv sygepleje, er selvvalgt
deltidsansat. Ud over udviklingsarbej-
det fungerer Birthe også som enten
opvågningssygeplejerske, koordinator
eller intensivsygeplejerske i løbet af
en arbejdsuge.
Notesblokken er et vigtigt arbejdsredskab for Birthe Husted Nielsen.
10 VORES MIDT 10
Det er tydeligt, at alle funktioner
indebærer hver deres faglige udfor-
dringer for Birthe, som gestikulerer
ivrigt, når hun fortæller om sine
arbejdsopgaver. Men det er også tyde-
ligt, at udviklingsdelen fylder meget og
er en skattet del af hendes ugenorm.
’Dansk Sygeplejeråd skal – sammen med med-lemmerne – iværksætte en målrettet indsats for at diskutere, beskrive og synliggøre betydningen og vigtigheden af sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og sundhedsvæsen’.
Sådan lød indstillingen i et kongresforslag fra DSR, Kreds Midtjylland, som blev vedtaget under Dansk Sygeplejeråds kongres, maj 2016. Find kongres forslaget på dsr.dk/midtjylland
SYGEPLEJEFAGLIG KVALITET – EN OVERSET GRUNDSTEN I SUNDHEDS VÆSENET?
understreger, at det ’med flid og slid,
vilje og stædighed’ er muligt at gen-
nemføre studiet.
”Det var en meget teksttung master,
men jeg og en af mine kolleger beslut-
tede os for, at vi ville læse ALLE tekster
i pensum,” fortæller hun og tager en
tænkepause.
”Det var min mand, der pyntede
til jul de to år,” konstaterer Birthe og
griner hjerteligt.
De små tingBirthes masterspeciale konkluderer
blandt andet, at ”læringen fremmes
ved hensyntagen til miljømæssige,
følelsesmæssige, sociologiske, fysio-
logiske og psykologiske elementer, og
at implementeringen fremmes ved
kendskab og anvendelse af sociale
relationer”.
Og hvordan oversætter Birthe så
den konklusion til en arbejdsdag i det
midtjyske?
”Når vi på afsnittet skal implemen-
tere udviklingsprojekter, så er det min
opgave at tage højde for, at omstændig-
hederne er de bedst mulige. Eksempel-
vis sørge for, at der er andre, der tager
sig af patienterne, så medarbejderne
kan holde koncentrationen på den
undervisning, de skal igennem. Det
kan også være noget så basalt som
at sørge for, at der er vand og kaffe på
kanden. At rummet er behageligt at
være i, og at ingen alarmer forstyr-
rer undervejs. Det er nogle gange de
små ting, der gør forskellen,” forklarer
Birthe.
”Det er et udfordrende og spæn-
dende speciale, jeg arbejder i, og jeg
synes, det er vigtigt at have fokus på at
udvikle sygeplejefaget. Det fortjener
det,” mener Birthe.
Flid og slidI foråret 2011 havde Birthe taget hul på
et grundmodul til den sundhedsfag-
lige diplomuddannelse, da en samtale
med hendes afdelingssygeplejerske
tog en uventet drejning.
”I stedet for at fortsætte med flere
moduler til diplomuddannelsen sad
vi og talte om, at jeg i stedet kunne tage
en master,” beretter Birthe.
”Vigtigst for mig var, at jeg skulle
kunne bruge min master helt konkret
i mit daglige arbejde,” fortæller hun.
I 2011 startede Birthe en master på
humanistisk samfundsvidenskab og
praksisudvikling på Aarhus Univer-
sitet. Masterafhandlingen havde
hovedfokus på ligheder og forskelle
ved undervisning, læring og imple-
mentering af udviklingsprojekter. Hun
Det åbne skrivebordslandskab danner hjertet af ITA i Herning, hvor udviklingssygeplejerske Birthe Husted Nielsen (th) arbejder.
MIDTNYT
KREDSEN TAGER BLADET FRA MUNDEN Syv forskere står bag hver deres kapitel i
antologien ’Tag bladet fra munden – mod
og vilje til et godt arbejdsliv,” som Dansk
Sygeplejeråd udgav i november 2015. Ambi-
tionen er at skærpe den samfundsmæssige
opmærksomhed på samspillet mellem sam-
fundsmæssige beslutninger på den ene side
- og vilkårene for arbejdet i den offentlige
sektor på den anden side.
Få mere viden ”I Kreds Midtjylland har vi ønsket og fundet
det meget vigtigt at arbejde med antologien
på forskellige måder,” forklarer kredsformand
Anja Laursen.
”På et møde for vores fællestillidsre-
præsentanter i maj præsenterede bogens
redaktør Janne Gleerup antologien for de
tillidsvalgte, som ligeledes, under et FTR-
seminar i starten af juni, fik oplæg af professor
Betina Dybbroe fra Roskilde Universitet og
professor Kristian Larsen fra Aalborg Univer-
sitet, der også har bidraget til antologien. Den
14. juni vender Janne Gleerup tilbage for at
tale om anerkendelsesbehov og krænkelses-
erfaringer i sygeplejerskers arbejdsliv på en
temadag for kredsens arbejdsmiljørepræsen-
tanter, tillidsrepræsentanter og ledere. Den 10.
november kan deltagere under en fagdag om
arbejdsmiljø se frem til at lytte til bl.a. profes-
sor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet,
der også er medforfatter på antologien. Jeg
kan absolut kun anbefale alle medlemmer at
læse og diskutere bogen,” siger Anja Laursen.
FRIVILLIGE OG UFRIVILLIGT FRIVILLIGE– NYE UDFORDRINGER I SYGEPLEJEN
I en tid hvor frivilliges rolle i sundhedsvæsenet
er til debat, inviterer DSR, Kreds Midtjylland
til temadag herom. Du får som deltager rig
lejlighed for at blive klogere og få nuanceret
fordele og ulemper ved de frivilliges og
de ufrivilligt frivilliges indsats – og de nye
udfordringer, det medfører for sygeplejen.
Kredsen har inviteret en perlerække af
oplægs holdere og debattører, der alle vil give
deres besyv på området.
Temadagen foregår i Silkeborg Sportscenter
den 26. september 2016. Du kan tilmelde dig
via kredsens aktivitetskalender:
dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer
KOM TIL TEMADAG OM:
Antologien kan hentes gratis fra dsr.dk eller
bestilles som bog fra Dansk Sygeplejeråds
webshop.
Oplev faglige oplæg, paneldebat og foredragsholder Lotte Heise til en temadag for alle medlemmer, hvor frivillige og frivillighed kommer under lup.
11
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen12 ØJEBLIKKE
Geriatrisk Sengeafsnit G1 på Aarhus Univer-
sitetshospital, Tage Hansens Gade er en af
mange afdelinger, der den kommende tid skal
flytte fra kendte omgivelser til Det Nye Univer-
sitetshospital i Aarhus, DNU. På samme måde
som afsnit og afdelinger i det vestlige Jylland til sin tid skal
flytte til Det Nye Hospital i Vest, DNV-Gødstrup.
FLYTTEDAG FORUDEDagligdagen i dag på Geriatrisk Sengeafsnit, G1 er præget af 2-3 sengsstuer og trang gang.
13
FLYTTEDAG FORUDEDSR midt har besøgt G1 for at høre, hvad arbejds-
miljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og afde-
lingssygeplejersken har af forventninger og bekymrin-
ger i forbindelse med flytningen. Og hvad der er vigtigt
for dem at få til at leve videre i de nye omgivelser.
Vi har også kigget indenfor i den kommende afdeling
i byggeriet i Skejby.
Den nye geriatriske afdeling i Skejby indrettes med enestuer med plads til opredning og eget toilet.
14
Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver på den nye afdeling. Men vi øver os i at kunne møde det usikre. Logistikken bliver helt sikre bedre, og vi afprøver den lige nu fx i forhold til servicetavler og telefoner.
Enestuerne kommer til at betyde, at vi som personale på en anden måde vil træde ind i patienternes privatsfære på stuen; der bliver tale om nye samarbejdsrelationer. Og der bliver nye udfordringer med at motivere patienterne til træning og til at deltage i det fælles liv i afdelingen, når de har alt, hvad de har brug for, på enestuerne. Men der er ingen tvivl om, at enestuer betyder et fremskridt i forhold til diskretion for de indlagte og også bedre vilkår for fx at arbejde med patientinddragelse, som vi har gjort i mange år.
Det er klart, at i en travl hverdag er en flytning til noget, der på mange måder er ukendt, en stor ekstra udfordring. Men vi har en høj risikovillighed i personalegruppen og siger til hinanden: ’Det prøver vi bare’.”
Birgit Poulsen, tillidsrepræsentant
Det lille hospitals fordel er bl.a., at vi kender andre afdelinger og personale godt – der er kort vej til at inddrage og hjælpe hinanden fx i forhold til at rekvirere hjælpemidler, som betyder meget i vores afdeling. Det bliver vigtigt at få nærheden flyttet med – både indbyrdes personalemæssigt, men selvfølgelig først og fremmest i forhold til patienterne.
Det bliver en stor fordel på DNU, at vores søsterafdeling, G2, der nu ligger på en anden matrikel, kommer helt tæt på. Til gengæld ligger mit kontor bag hele to døre, så det bliver en udfordring at praktisere synlig og kliniknær ledelse, da en del af min tid jo er bundet til administrative opgaver. Her må findes kreative løsninger.
Som en del af forberedelserne er forskellige i personalet ansvarlige som superbrugere i forhold til forskellige opgaver, lige som vi også nu udbygger det at arbejde i teams. Det bliver virkeligheden på DNU, da vi skal arbejde i to ’stænger’ med hver 8 patienter i stedet for nu med 16 patienter på samme gang.”
Ann Valsted, afdelingssygeplejerske
14 ØJEBLIKKE
15
Vi taler meget om, at vi gerne vil bevare den gode stemning, som vores lille afsnit med 16 senge har. At her er småt og trangt kræver hjælpsomhed fra alle, og den skal gerne flytte med, selv om rammerne bliver så meget bedre det nye sted.
Det bliver også vigtigt at bevare værdierne og kerneydelserne i vores geriatriske arbejde, som er arbejdet frem gennem mange år – fx at patienterne skal have så meget hverdag og træning som muligt under indlæggelsen. De kommende enestuer og en mindre dagligstue bliver en udfordring, vi skal arbejde aktivt med i vores sygeplejefaglige indsats.
Der er en positiv stemning op til flytningen, selv om det også er hårdt, at vi tidligere faktisk flere gange har fået stillet flytning i udsigt og næsten pakket, hvorefter planerne er blevet ændret. Vi er selvfølgelig også meget optaget af personalefaciliteter, som der endnu ikke er svar på: Hvordan bliver det med parkering og omklædningsrum fx?”
Hanne Jensen, arbejdsmiljørepræsentant
15
16 Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen16
Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø
står for opsøgende og kontinuerlig
kontakt med borgere med psykiatriske
sygdomme og/eller misbrugsproblemer.
Lisbeth og Anja fortsætter samta-
len, og Anja fortæller stolt, at hun nu
på Lisbeths råd lykkes med indimel-
lem at erstatte de mange daglige kop-
per kaffe med koldt vand, og at det gør
hende godt.
En forandret tilværelseLisbeth har som hjemmesygeplejerske
med psykiatri som sit særlige arbejds-
område dagligt fokus på omkring 35
borgere med psykiatriske sygdomme.
Det foregår både gennem udekørende
og opsøgende kontakt som i Anjas
tilfælde og gennem borgernes besøg i
den lille ’psykiatriklinik’, hun bestyrer
på Ålykkecenteret i Odder.
Døren til lejligheden står på klem,
og der er kaffe på kanden hos
42-årige Anja Lassen i Odder.
Det er tydeligt, at sygeplejerske Lisbeth
Vedersø, og denne dag også DSR midt,
er ventet. I dag skal Anja have NADA
(National Acupuncture detoxfication
Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø på besøg hos Anja Lassen – med akupunktur og samtale på dagsordenen.
HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI
Psykiatrisk sygepleje i Odder Kommune:
TILVÆRELSER I FORANDRINGAssociation) – en beroligende øreaku-
punktur, som Lisbeth er uddannet til
at give. Andre gange er det medicindo-
sering og –justering, der er i spil.
Efter en indledende snak om de
nymalede vægge i lejligheden, som
er Anjas eget værk som oprindelig
uddannet maler, og Anjas hverdag i
det hele taget, samler hun det lange
kastanjebrune hår i en hestetale, og
Lisbeth placerer hurtigt og kyndigt
nålene i begge Anjas ører. Imens har
hunden Tika vimset ivrigt omkring
for så nu at falde til ro på skødet af
Anja, der med behandlingen også kan
se frem til, at roen breder sig i krop
og sind.
1717
Lisbeth haft kontakt med Anja
gennem tre år. I den periode er Anja
i samarbejde med Misbrugscenteret
blevet stoffri efter mange års hårdt
stofmisbrug, der også resulterede
i flere blodpropper. Efter hjælp og
oplæring fra en bostøtte står Anja
nu også helt selv for daglige indkøb,
rengøring og madlavning. Et stort
skridt efter, som hun siger, ’at have
levet af morgenmadsprodukter i 17
år’. Begyndt på fitness er hun også. At
male lejligheden er hendes seneste
skridt på vej tilbage til en ny tilvæ-
relse, som hun værdsætter. Drømmen
om fremtiden er en bolig med lille
have til.
Sygeplejersken gør en forskel”Jeg har mødt så mange løftede pege-
fingre så mange steder i systemerne,”
siger Anja. ”Men ikke fra Lisbeth. Hun
støtter mig og er altid den samme, og
samtalerne med hende ville jeg ikke
have været foruden, for de giver mig
ro på. Det var også Lisbeth, der fik
mig til helt at forstå, at afvænning var
nødvendig, hvis ikke jeg til sidst skulle
dø af en prop.” Også egen læge og
misbrugsbehandler bliver fremhævet
som gode samarbejdspartnere i en
krævende proces.
Lisbeth lytter smilende og roligt
til Anjas meget insisterende ros. Der
bliver en lille pause, inden Lisbeth
pointerer: ”Det største arbejde har du
selv gjort.”
De to hilser muntert og varmt far-
vel – besøget er slut. Flere venter.
Psykiatriklinik også et tilbudDSR midt følger med Lisbeth tilbage
til den lille psykiatriklinik på Ålykke-
centeret, der både er base for en række
borgere med psykiatriske sygdomme
og Lisbeths daglige arbejdsplads.
Her holder hun åbent mellem kl.
7.15-7.45 og kl. 11.00-12.00, så borgere,
der i stand til det, kan komme og få
depotmedicin og/eller –injektioner.
Og samtidig med de udekørende og
Psykiatrisk sygepleje i Odder Kommune:
TILVÆRELSER I FORANDRING
18
opsøgende besøg er Lisbeths mobil
åben i hele perioden 7.00-15.00 som
’en ekstra tryghed for borgerne’.
Et øje på hver fingerMens DSR midt er på besøg i klinikken
dukker tidligere håndværker, 67-årige
Ole Christensen som aftalt op. Han er
kommet i klinikken siden dens start
i 2002 og skal i dag hente medicin og
have injektion. Lisbeth og Ole kender
derfor hinanden godt, men det kræ-
ver lidt ekstra indsats at få snakket sig
ind på hinanden, for Ole er en herre,
der ved lige, hvad han vil og ikke vil.
I dag har Lisbeth forberedt at
snakke med ham om kost og ernæ-
ring, for hjemmehjælperen er bekym-
ret for hans vægttab, og Ole er nu
indkaldt til undersøgelse på Regions-
hospitalet Horsens. Lisbeth spørger til
eventuelle smerter og kvalme, men
det er der ikke noget af. Blodsukke-
ret? ’Ja, det svinger’. Lisbeth fortæller
derefter, at det vil være muligt for Ole
at få leveret mad, hvis han ikke bryder
sig om maden på det ældrecenter,
hvor han dagligt går hen og spiser. Det
vil Ole lige tænke lidt over …
Siden ringer to andre borgere og
har brug for råd – og for at tale med
Lisbeth. Hun svarer imødekom-
mende, opmærksomt og bestemt,
mens hun gør klar til sin næste
arbejdsopgave: at få dagens forelø-
bige indsatser dokumenteret. Efter
frokostpausen venter flere besøg …
KONTINUITET GIVER RESULTATERDen fokuserede ind-
sats over for borge-
re med psykiatriske
sygdomme lønner
sig i det lange løb,
fremhæver Louise
Nyholm, leder af
hjemmesygeplejen,
Odder Kommune
’Psyk-ruten’. Sådan karakte-
riserer kollegerne en del
af hjemmesygeplejerske
Lisbeth Vedersøs arbejde. Det
drejer sig om Lisbeths daglige
opsøgende og fokuserede arbejde
blandt borgere i Odder Kommune
med psykiatriske sygdomme. Her-
til kommer ’Psykiatriklinikken’,
der er hendes faste arbejdssted
på Ålykkecenteret. Klinikken er
åben to gange dagligt morgen og
middag, hvor Lisbeth får besøg af
borgere, der er i stand til at møde
frem for at få udleveret depotme-
dicin og/eller få depotinjektioner,
ligesom deres situation i det hele
taget løbende vurderes.
”Ofte falder borgere med psy-
kiatriske sygdomme ned mellem
to stole,” siger Lisbeth Vedersø.
”Vores ordning sikrer kontinui-
tet i forhold til borgerne, og den
betyder alt for den tryghed og
tillid, der skal til for at opbygge
de nødvendige relationer.”
Verdens bedste jobLisbeth har arbejdet i jobbet
siden 2008. Hun begyndte i
hjemmesygeplejen i Odder i
2001 og var forinden fem år på
Odder Sygehus.
”I dag har jeg verdens bedste
job,” siger Lisbeth. ”I stedet for at
se en sygdom møder jeg menne-
sket bag – ofte som gæst i deres
hjem. Det trives jeg langt bedre
med end stressende sengeafde-
linger med klokker, der i korte
øjeblik kalder én ind til patien-
terne.”
Blandt de borgere, Lisbeth
møder, har en del misbrugspro-
blemer. ”Her gælder det om ikke
at være for påtrængende men
derimod signalere, at det er det
enkelte menneske, der bestem-
mer. Man skal møde misbrugere,
dér hvor de er.”
Når en borger er inde i et sta-
bilt forløb, uddelegerer Lisbeth
opgaver til assistenter, som hun
oplever, er meget engagerede.
Hendes to afløsere er henholds-
vis en assistent og en sygeple-
jerske.
Kontinuitet og effektivitetOrdningen i Odder med en
særskilt indsats over for borgere
07.00
07.15
08.00
07.45
Arbejdsdagen starter. Mobiltelefonen tændes og er åben for borgere.
HJEMMESYGEPLEJERSKE LISBETH VEDERSØS
ARBEJDSDAG:
Åbent i Psykiatriklinikken.
Kører ud til borgere.
Dokumenterer.
18 HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI
1919
med psykiatriske sygdomme tog
sin begyndelse i 2002.
Leder af hjemmesygeplejen,
Louise Nyholm, fremhæver sær-
ligt to grunde til, at ordningen
blev etableret – og at den fortsat
fungerer:
”Psykiatriklinikken og ’psy-
kruten’ sikrer kontinuitet for
borgerne, hvilket er altafgørende
både for deres livskvalitet og
for at modvirke den overdøde-
lighed, vi ved, gør sig gældende
blandt psykiatriske borgere. Ofte
bliver deres fysiske sygdomme
overset, men vores faste syge-
plejerske kan jo netop holde øje
med symptomer og forandrin-
ger, og på grund af deres trygge
relation til hende er de mere
lydhøre end ellers i forhold til
at gå til læge og møde frem til
undersøgelser.
Kontinuiteten i indsatsen
sikrer desuden langt større
effektivitet, hvilket så også gav-
ner økonomien.”
Louise fremhæver et tilsva-
rende eksempel inden for sår-
pleje, hvor de i kommunen har
gode resultater i forhold til sår-
heling ved at have en uddannet,
fast sårsygeplejerske, der vare-
tager opgaverne – understøttet
af telemedicinske løsninger.
”Man kan måske umiddel-
bart i trængte tider synes, der er
penge at hente ved at lukke den
slags funktioner ned – men man
sparer ikke noget på den lange
bane; tværtimod,” understreger
Louise.
En vellykket indsatsKoordineringen af de mange
forskellige enheders støtte om-
kring borgere med psykiatriske
sygdomme er helt afgørende for
en vellykket indsats, fremhæver
Louise.
”Én gang om ugen mødes
vores ’psykiatrisygeplejerske’ med
repræsentanter fra hjemmesy-
geplejen, den regionale distrikts-
psykiatri, misbrugscenteret og
bostøtteenheden, og her aftales
fordeling af opgaver i tilknytning
til de enkelte borgere. Dén tid
kommer der virkelig udbytte ud
af, for ellers løser flere den samme
opgave – eller ingen gør.”
Endelig lægger Louise
Nyholm stor vægt på, hvordan
den fokuserede psykiatriindsats
højner fagligheden blandt alle
sygeplejersker:
”Der er tale om både daglig,
faglig sparring samt om mere
organiseret undervisning af
og til.
Og så sikrer kontinuiteten i
vores arbejde, at vi hele tiden
er på forkant med vurderinger
af borgernes situation, så vi kan
foretage ændringer i forhold til
ressourcer, hvis en borger får det
særligt dårligt i en periode – fx
kan en løsning være at opnor-
mere fra en til to personer under
besøg. Det er til gavn for borge-
ren, men sikrer også tryghed for
personalet.”
15.0011.00
12.00
12.30
• Psykiatriklinikken i Odder Kommune åbnede i 2002. Har til huse i Ålykkecenteret.
• Klinikken har åbent to gange dagligt. Den ansvarlige hjemmesygeplejerske står desuden for opsøgende besøg.
• Der er løbende kontakt med omkring 35 borgere.
PSYKIATRINDSATS I ODDER KOMMUNE
Arbejdsdagen slutter. Mobiltelefonen slukkes. Den har været åben for borgere siden kl. 07.00.
Frokost
Åbent i Psykiatri klinikken.
Dokumenterer og har tværfaglige kontakter. Kører evt. ud til borgere igen.
20
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MENINGER I MIDT
Hos os er det dejligt at opleve, at uddannelse stadig prioriteres trods sparerunder. Jeg er uddannelsesansvarlig for de sygeplejersker, der tager specialuddannelse i intensiv sygepleje, og gennem de sidste fem år har det været mit ansvar at sørge for den overordnede logistik og planlægning af uddannelsen. Vores arbejdsplads er spredt ud over matrikler i både Herning og Holstebro, og sygeplejerskerne skal undervejs i praktik på begge hospitaler, da vi har hver vores patientkategorier.
Det er min vurdering, at uddannelsens opbygning er med til at styrke sammenlægningen af afsnittene, før vi
skal flytte sammen i DNV-Gødstrup. Samarbejdet på tværs af afsnittene bliver styrket, og sygeplejerskerne er med specialuddannelsen og praktikkerne
godt forberedt på de forskellige typer af patienter, vi alle skal kunne behandle i Gødstrup, for specialet stiller store krav til sygeplejersker
nes faglighed, som de får styrket gennem uddannelsen.”
Monica Thybo Cavazzi, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Anæstesio
logisk – Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest
20
En god sygeplejefaglig
historie fra MIN ARBEJDPLADS
Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen
27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og
syge plejefaglige historier”. Kredsen har derfor fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger
og beslutningstagere”.
Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside
dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag.
21
For mit vedkommende finder jeg den gode sygeplejefaglige historie i mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med kroniske patienter, der ofte har langstrakte forløb hos os. Vi lærer både patienterne og deres familier godt at kende.
Jeg har i ialt 18 år arbejdet med patienter, der har nefrologiske diagnoser, og jeg kan virkelig godt lide specialet. Samtidig føler jeg mig ansvarlig i forhold til at hjælpe nye sygeplejersker med at prioritere og skabe overblik. På vores sengeafdeling skal vi yde sygepleje til en gruppe af patienter med en kompleks sygehistorie. Det giver mening for mig at spore mig ind på,
hvad der er vigtigt for den enkelte, og min vigtigste opgave er at give patienterne tryghed i en
hektisk hospitalsverden og samtidig rumme deres forskelligheder. Enkelte patienter har dobbeltdiagnoser, og jeg synes, det er en
enorm stor og spændende udfordring at vinde disse patienters tillid.”
Pernille Kjær, sygeplejerske, Nyremedicinsk Sengeafde
ling, Aarhus Universitetshospital, Skejby
Hos os er den gode sygeplejefaglige historie, at hvor man i kommunen tidligere sparede halvdelen af sygeplejerskerne væk, er det nu en ny kurs, hvor vi som hjemmesygeplejersker har fokus på den komplekse sygepleje. Det er os, der igangsætter fx forløb med nyudskrevne patienter og borgere henvist af praksislægerne. Når situationen er stabiliseret, uddelegerer vi mange opgaver til social og sundhedsassistenter, som forinden er oplært i opgaverne og procedurerne. Hvis der opstår en ustabil situation, kan vi for en periode overtage opgaverne.
Jeg oplever samarbejdet med social og sundhedsassistenterne som en stor styrke. De er virkelig dygtige, og vi har et godt samarbejde og et ligeværdigt forhold mellem
vores faggrupper. Vi deler lokale og har samme koordinator, og det betyder også meget for samarbejdet.
Kompleksiteten i hjemmesygeplejen er stigende, og derfor er mit eneste men, at vi sygeplejersker
på grund af manglende prioritering og besparelser ikke har tilstrækkelige muligheder
for kurser og herunder at kvalificere os yderligere i den komplekse sygepleje og
det ledende aspekt, som også fylder meget på min arbejdsplads.”
Maria Storvik, hjemmesygeplejerske, Odder
Kommune
21
Omstruktureringer i sundheds-væsenet og en opfordring fra en kollega har haft afgørende indflydelse på den 54-årige afdelingssygeplejerske Lil Kirkegaard Olesens vej i faget.
"M in mand kiggede en dag på mit
CV og sagde, at det egentlig så
ret målrettet ud. Men virkelig-
heden er, at flere tilfældigheder har spillet ind
på mit valg af karriere,” fortæller Lil Kirkega-
ard Olesen, der er afdelingssygeplejerske på
Nyremedicinsk Afdeling på Aarhus Universi-
tetshospital i Skejby, hvor hun siden 1. februar
har været leder for omkring 37 ansatte – 30
sygeplejersker og 7 social- og sundheds-
assistenter.
Et fængende fagSpoler vi tiden 29 år tilbage, står den dengang
25-årige Lil som nyuddannet sygeplejerske i
Aarhus og ser sig om efter et job.
”Jeg ønskede slet ikke at arbejde med
kræftpatienter, da jeg selv har oplevet at
miste mennesker tæt på mig af kræft,” forkla-
rer Lil. Alligevel blev hendes afsluttende prak-
tik som sygeplejeelev på en kræftafdeling
også udslagsgivende for det første job – nem-
lig fastansættelse på selvsamme afdeling på
det daværende kommunehospital i Aarhus.
”JEG TROEDE ALDRIG, JEG SKULLE VÆRE LEDER” ”Jeg har aldrig fortrudt min uddannelse,
der har givet mig et fantastisk spændende
arbejdsliv på mange måder,” fastlår Lil, inden
hun fortæller, hvorfor netop kræftafdelingen
vendte op og ned på hendes forventninger,
da sygeplejen og arbejdet viste sig hurtigt at
gribe den unge sygeplejerske.
”På afdelingen havde vi et virkeligt godt
arbejdsmiljø, som var under ledelse af en god,
visionær og fremsynet overlæge. Vi havde
fælles konference hver morgen, og hierarki
var der intet af. Han tog os sygeplejersker med
ud og undervise i alternative tilgange til at
klare behandlingen mod kræft på en tid, hvor
det langtfra var normalt. At undervise havde
jeg i øvrigt aldrig troet var noget for mig, men
da blev min daværende afdelingssygeplejer-
skes ord afgørende, for hun sagde ’Selvfølgelig
kan du undervise’, og så kastede jeg mig ud i
det.” Efterfølgende fik Lil arbejdede på en bør-
neafdeling for kræftsyge børn.
Palliation som fokus11 år efter Lils første arbejdsdag som nyud-
dannet åbnede Hospice Søholm som et
kommunalt tilbud.
”Det var det, jeg gik og ventede på! Jeg
fik mulighed for at være med til at starte et
hospice op, og det var en meget spændende
proces. Arbejdet var den naturlige fortsæt-
telse af det arbejde, jeg i mine tidligere
ansættelser allerede havde taget hul på. Dog
var rammerne bedre til at arbejde med pal-
liation og pårørende,” fortæller Lil.
Palliationsarbejdet var også i fokus, da Lil
fra 2001 til 2003 skiftede job til palliations-
sygeplejerske på smerteklinikken på Odder
Sygehus. Lidt af et drømmejob, Lil desværre
MIN VEJ I FAGET Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang22
Lil tog fra 2014 til begyndelsen af 2016 en
afstikker til et job som uddannelseskoordi-
nator, men som tiden gik, begyndte hun at
savne klinikken, og derfor tog hun i starten af
2016 springet til et nyt speciale, da en stilling
som afdelingssygeplejerske på Nyremedi-
cinsk Afdeling var ledig.
”Her er simpelthen så mange kanondyg-
tige læger, sygeplejersker og social- og sund-
hedsassistenter på afdelingen,” fortæller Lil
og smiler stort ved tanken om de mange nye
kolleger.
Hun håber, at de med hende ved roret
mærker, at de har en leder, der er parat som
sparringspartner i stort og småt og som altid
har ’lyttelapperne’ ude, hvor hun bevæger sig
rundt, hvis hun da ikke er på sit kontor, hvor
døren altid er åbent for personalet.
”Det er vigtigt for mig at være tæt på perso-
nalet, og det er nok i virkeligheden udvikling
og det relationelle, jeg holder allermest af.”
måtte opgive, da sygehuset som en del af
omstruktureringerne i sundhedsvæsenet
skulle lukke. Men så førte karrierevejen i
2003 tilbage til Hospice Søholm – denne
gang som udviklingssygeplejerske. Et job
hun mere eller mindre blev opfordret til at
søge. ”Det var jeg ret beæret over,” fortæller
Lil med et forsigtigt smil.
Tilbage på Hospice Søholm fik Lil for
alvor øjnene op for udviklingsarbejdet med
sygeplejefaget. Hun stod bl.a. i spidsen for
at oprette en ny ’nøglepersonuddannelse’
for hjemmesygeplejersker og hospitalsper-
sonale i den palliative tilgang, så de kunne
være bedre klædt på til arbejdet med
døende mennesker og deres pårørende.
Lil erindrer arbejdet som nogle ’virkelig
spændende år’, hvor hovedfokus var forbed-
ret samarbejde på tværs af fagligheder og
sektorer til gavn for de terminale borgere.
Fra udviklingssygeplejerske til leder Tilfældigheder spillede igen Lil lidt af et
puds, da Hospice Søholm i 2009 skulle
drives regionalt. I samme periode søgte man
to afdelingssygeplejersker til et dagafsnit og
ambulatorium på en kræftafdeling i Aarhus.
”Jeg troede aldrig, jeg skulle være leder.
Og jeg havde aldrig tænkt i de baner. Men
jeg husker tydeligt, at en kollega en dag i
forbifarten opfordrede mig og en kollega
til at søge lederstillingerne med ordene: ’Er
det ikke lige noget for jer?’ Og så tænkte jeg:
’Hvorfor ikke?’,” fortæller Lil.
Ansøgningen gav pote, og i 2009 vendte
Lil tilbage til kræftafdelingen i Aarhus, hvor
hun også startede sin karriere – denne gang
som afdelingssygeplejerske på dagafsnit og
ambulatoriet.
Nyt speciale”Jeg holder ret meget af personaleledelse,”
fremhæver Lil som det første, når hun skal
forklare, hvorfor hun er endt som afdelings-
sygeplejeske. Men lederjobbet har også givet
hende mulighed for at arbejde med udvikling
af faget, hvilket hun selv fremhæver som
vigtigt, da hun altid har været optaget af, hvor-
dan man kan gøre tingene bedre og smartere.
MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.
1987: Kræftafdeling på Aarhus Kommunehospital
1998-1999: Børneafdeling for kræftsyge børn, AUH
1999-2001: Sygeplejerske, Hospice Søholm
2001: Palliationssygeplejerske, Smerteklinikken, Odder Sygehus
2003: Udviklingssygeplejerske, Hospice Søholm
2009: Afdelingssygeplejerske, Kræftafdelingen, AUH
2014: Uddannelseskoordinater, AUH
2016: Afdelingssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, AUH
CVCVCV
23
Vind en biografoplevelse for to personerHvilken musiker underholder, når kredsen den 7. september 2016 inviterer nyuddannede sygeplejersker til medlemshuset?
• Steffen Brandt?• Thomas Buttenschøn?• Rasmus Nøhr?
Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 4. juli 2016. (Svaret findes i DSR midt).
TILBAGEBLIK SYGEPLEJE I PRAKSIS
Sygeplejeskolens skelet "Jacob" repareres under stor opmærk
somhed fra to sygeplejeelever i Randers. Fotoet er fra Randers Centralsygehus, 1964. Anvendt
som forside i Tidsskrift for sygeplejersker nr. 4/1964.
Foto: Aage Østergaard.