drug rehab danish opt

8/8/2019 Drug Rehab Danish Opt

http://slidepdf.com/reader/full/drug-rehab-danish-opt 1/24

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

REHABILITERINGSSVINDEPsykiatriens lægemiddelmisbrug

Rapport med anbefalinger vedrørendemetadon og andre katastrofalt ringe psykiatriske”rehabiliterings”-programmer for stofmisbrugere



VIGTIG BEMÆRKNINtil læseren

I nden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedømme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der må betegnes som ”sygdomme” isindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE ”FORSTYRRELSER” ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME:I lægevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornår en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og årsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forståelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastslås ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersøgelser. På trods af det,findes der ingen lægevidenskablige beviser foren eneste psykisk ”sygdom”.2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE ”FORSTYRRELSER” IKKE FASTSLÅEDESYGDOMME.Medens den etablerede somatiskelægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen af legemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sigudelukkende med ”forstyrrelser”. Da årsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælderdet, at ”alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhæng, det er ikkesygdomme,” siger Joseph Glenmullen fra Harvardslægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmærksom på: ”Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedeværelsen eller fraværet af ensindssygdom, sådan som det gælder for de flestekropslige sygdomme.”3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE.De førende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres”behandlinger” specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, når det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnskabelige grundlag for disse. Som den forhenværendepræsident for Verdens Psykiatriforening erklærede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel- brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lære at leve med deres sygdom.4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, AT PSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN”KEMISK UBALANCE” I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIDET ER IKKE ET FAKTUM.En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgør dette. Som et eksempel på en af mangelægelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen ’Det erHjernens Skyld’: ”Der findes ingen undersøgelser,som kan fastslå den kemiske status i en levende

persons hjerne.”5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER.Mennesker kan fåproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiskeproblemer – endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forår-saget af uhelbredelige ”hjernesygdomme”, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drive brugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige årsag til livets problemer og gør etmenneske endnu svagere. Man fratages på denmåde muligheden for helbredelse og et håbfor fremtiden.



ille en behandling mod stofmisbrug, der beviseligt virkede for alle, være en godting? Og er det muligt? Tilsyneladende ja, antallet af danskere i behandling forstofmisbrug er steget næsten tre gangede seneste otte år fra 4.407 i 1996 til

12.317 i 2003.Lad os dog først definere, hvad der menes med ”hel-

bredelse” før vi antager, at alt er under kontrol. For denenkelte vil en helbredelse betyde fuldstændigt og perma-nent fravær af enhver formfor overvældende fysiskeller psykisk ønske, behoveller tvangsmæssigt trangtil at tage stoffer. For sam-fundet betyder det rehabilitering af misbrugeren,så personen derefter er enærlig, etisk, produktiv ogsuccesfuld borger.

For femogtyve år

siden ville det første af deovenstående spørgsmålhave været temmelig under-ligt, om ikke direkte absurd. ”Selvfølgelig ville det væreen god ting!” eller ”Gør du nar?” ville have været enalmindelig reaktion.

Svarene i dag er derimod ganske anderledes. Enstofmisbruger vil måske svare: ”Hør her, du behøverikke snakke med mig om behandling, jeg har prøvethvert eneste program, der findes, og det mislykkedes.Der er ingen af dem, der virker.” Eller: ”Du kan ikke hel- brede noget, der er arveligt betinget; min far var alkoho-liker.” En lægmand ville måske sige: ”Det har de alleredekureret. Er det ikke metadon, det hedder?” Eller: ”De harfundet ud af, at det er en uhelbredelig hjernesygdom;

altså, ligesom sukkersyge. Det kan ikke helbredes.” Ellertilmed: ”Videnskaben har fundet ud af, at der intet kangøres; det er noget med en kemisk ubalance i hjernen.”

Bemærkelsesværdigt nok ville der ikke være eteneste ord, eller bare en idé om reel helbredelse, hverken blandt misbrugerne, narkomanernes familier, embeds-mændene, medierne eller noget som helst andet sted. Istedet vil der optræde ord som sygdom, lidelse, kronisk,styring, vedligeholdelse, reduktion og tilbagefald.Misbrugere i rehabilitering får at vide, at de skal omtale

sig selv som, at de er ”i bedring”, aldrig som ”hel- bredte”. Selvom det bliversagt på forskellige måder,er den almindelige, under-liggende mening, at stof-misbrug er uhelbredeligt,og noget en misbruger bliver nødt til at lære atleve – eller dø med.

Er alt håb ude?

Før man tager stillingtil det spørgsmål, er detmeget vigtigt at forstå en

ting vedrørende narkobehandling i dag. Vores håb om enkur mod stofmisbrug forsvandt aldrig; det blev bare be-gravet i en lavine af falske informationer og falske løsninger.

Tag for eksempel den psykiatriske idé om, at farligestoffer er ”harmløse”:

❚ I 1960’erne gjorde psykiatere ikke blot LSD accepta- belt, men til et ”eventyr” for titusinder af studerende,ved at sprede ideen om, at man kan forbedre livet gennemstoffer, der forandrer ens sind og personlighed, ”for sjov”.

❚ I 1967 mødtes amerikanske psykiatere for atdiskutere stoffernes rolle i år 2000. Den indflydelsesrigepsykiater Nathan Kline fra New York, som havde sit virke

I N D L E D N I N G :E r d e r n o g e t h å b ?

2

”Det er meget vigtigt at forstå en ting vedrørende narkobehandlingsområdeti dag. Vores håb om at kunne helbredestofmisbrug er ikke forsvundet, det er

blevet begravet under en syndflod af falsk information og forkerte løsninger. Afhæn-

gighed af stoffer er ikke en sygdom.Der eksisterer virkelige løsninger.”

– Jan Eastgate

INDLEDNINGVEr der noget håb?



ved komitéen for Det amerikanske Nationale institutfor Mental Sundhed og Verdenssundhedsorganisationen,udtalte: ”I princippet kan jeg ikke se, at brug af stoffer ermere unormalt end at læse, spille musik, beskæftige sig medkunst, dyrke yoga, eller tyve andre ting – hvis man ser pådet i et bredere perspektiv.” 1

❚ I 1973 skrev psykiateren Louis J. West fra Universityof California: ”En debat vil i sandhed meget snart kunnerase blandt visse kliniske forskere, om hvorvidt det at klyn-ge sig til den stoffri sindstilstand ikke er en forældet hold-ning for såvel læger som for patienter.”2

❚ I 1980’erne fremkom den californiske psykofarmakaspecialist Ronald K. Siegel med en oprørende påstand om, atdet at være påvirket af stoffer er et grundlæggende men-neskeligt ”behov”, en ”fjerde drivkraft” af samme størrelses-orden som sex, sult og tørst.3

❚Det blev påstået i ’Comprehensive Textbook of Psy-chiatry’der blev udgivet i 1980, at ”kokain ikke skaber nogenalvorlige problemer, når det ikke indtages mere end to tiltre gange om ugen.”4 Ifølge lederen for den amerikanskenarkotikabekæmpelsesmyndighed (DEA) i Connecticut, USA,

bidrog den falske antagelse om, at kokain ikke er vanedan-nende, til den dramatiske stigning i dets misbrug i 1980’erne.5

❚Lederen af børne- og ungdomspsykiatrien ved Harborlægecenteret for University of California, Charles Grobudtalte i 2003, at det potentielt hallucinationsfremkaldendestof Ecstacy muligvis var en ”god medicin” til behandling af alkoholisme og stofmisbrug.6

Fiaskoen i krigen mod stoffer skyldes hovedsageligtfejlslagne anstrengelser i at stoppe en af alle tiders farligstestofpushere: psykiateren. Det er derfor en tragikomisk ironi,at netop psykiatere fik sat sig tungt i den stol, som giver demmulighed for at kontrollere området for stofafvænning.Det er netop, fordi de stort set har været ude af stand tilat fremvise nogen resultater selv efter mange års forsøg ogmilliardbevillinger fra staten. Regeringer, borgergrupper,

familier og enkeltpersoner, der fortsat accepterer psykia-triens falske information og afvænningsteknikker, gør detpå egen risiko. Sandsynligheden for, at de vil fejle på ethvertområde, er overvældende.

Afhængighed af stoffer er ikke ensygdom.Der eksisterervirkeligeløsninger.At rydde psykiatriens falske information vedrørende

stoffer og afhængighed af vejen, er ikke kun en grundlæg-gende del af processen med at genoprette håbet, det er detførste trin i retning af virkelig afvænning.

Med venlig hilsen

Jan Eastgatepræsident for MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

I N D L E D N I N G :E r d e r n o g e t h å b ?

3



Målet for psykiatriens metadon-behandling var tilsyneladendealdrig helbredelse, men at gørenarkomanen ”funktionel”.

At kalde metadon en medicinskjuler den kendsgerning, atdet er et vanedannende stof,mindst ligeså vanedannendesom heroin. På trods af at derfindes mange flere heroinmis-brugere, dræber metadon flestmennesker.

Andre ”terapeutiske” stoffer

som buprenorfin kan forårsageen nedsættelse af åndedræts-funktionerne.7

Psykiateren Joseph Glenmullenfra Harvards lægeskole udtaler,at stærke receptpligtige stofferblot ”lammer følelser, ligesomafhængighedsfølelsen enganggjorde det”, og de vil ikkegøre personen i stand til atovervinde sit misbrug.8

4

2

VIGTIGEKENDSGERNINGER

1

3

Metadon, som i sig selvnarkotikum, kan ikke sta

trangen til narkotika perma



K A P I T E L E TS a l g s a r g u m e n t e t o m , a t ” d e t e r u h e l b r e d e l i g t ”

5

En grundig gennemgang af vor tids afvænningspro-grammer viser, at det er et område, hvor psykiaterneog psykologerne næsten har fuldstændigt monopol.

I en artikel, der blev offentliggjort i National Journal of Justice i 1998, udtalte professor i psykolo-

gi dr. Alan I. Leshner, som på det tidspunkt var leder af detamerikanske Nationale institut for stofmisbrug (NIDA):”Afhængighed er sjældent en akut sygdom. For de fleste, er deten kronisk forstyrrelse med tilbagefald.” En af tidens førende”autoriteter” indenfor misbrugsafvænning docerer, hvordanafhængighed for de fleste misbrugere er en ”sygdom”, som denenkelte aldrig vil overvinde.

I samme artikel define-rede dr. Leshner også positivefremskridt indenfor områdetmisbrugsafvænning med ud-talelsen: ”... et resultat af engod behandling – og det mestfornuftige resultat – er en betydelig nedsættelse af stof-

misbruget, kendetegnet vedlange perioder med abstinens-symptomer, med kun få tilbagefald.” Ud fra denneteorileverer lederne af afvænnings-programmer et godt stykke arbejde, hvis den afhængige blotmisbruger stoffer mindre hyppigt.

Dr. Leshners yderst afslørende udtalelse fortæller os præcist,hvor det at kurere afhængighed passer ind i psykiatrisk rehabili-tering. Han siger, at ”... en rimelig standard for behandlingssuc-ces er ikke at kurere sygdommen, men at kontrollere den, ligesomdet er tilfældet med andre kroniske sygdomme.” Rent faktisk,kommer en helbredelse af stofmisbrug ikke i betragtning.

Ikke overraskende er stofmisbrug blevet meget udbredt. I2001 misbrugte 5 pct. af verdens befolkning over 15 år stoffer.

Metadonprogrammet – et smart svindelnummer Psykiatriens paradenummer indenfor afvænningspro-

grammer er metadonvedligeholdelse for heroinmisbrugere.Så hvor effektivt har det egentlig været?

Ifølge tilgængelig litteratur involverer programmet brugen af en ”medicin” kaldet metadon, for at bringe hjernenskemi i balance, blokere virkningerne af heroin og reduceretrangen. Men der er andre mindre velkendte kendsgerninger,som bør undersøges, når man evaluerer dette program.

Målet for metadonbehandling var aldrig helbredelse. Enaf de første forskere, der undersøgte metadon, udtalte: ”Målet

er IKKE afholdenhed, målet erat kunne fungere.”9

At kalde metadon en me-dicin skjuler den kendsgerning,at det er et vanedannende stof,mindst ligeså vanedannendesom heroin.10 Hvad værre er –det er endnu sværere at kommeaf metadon end heroin, idet

symptomerne varer i seks ugereller længere. Det har væretkendt så tidligt som i 1971, at børn, der bliver født af meta-donbrugende mødre, lider af

abstinenssymptomer, herunder krampetrækninger.11

Metadon, som i sig selv er et narkotikum, kan ikkestandse trangen til narkotika permanent, ej heller kan det fjerneden grundliggende årsag til, at misbrugeren tager stoffer.

Som en heroin- og metadonmisbruger gennem 17 år bevidnede: ”Jeg er ikke fortaler for metadon, af den enklegrund, at jeg mener (det) var med til at forlænge min aktiveafhængighed. Lang tids brug af metadon holdt mig fanget i etmisbrug, jeg var nærmest bundet til klinikken … hvis du er påmetadon, har du ikke noget ’liv’, du er snarere en slave

”At kalde det (metadon) en medicinskjuler den kendsgerning, at deter et vanedannende stof; faktisk er metadon mindst ligeså vane-

dannende som heroin.”

– Dr. Miriam Stoppard,National Drugs Helpline,Storbritannien

KAPITEL ETSalgsargumentet om,at ”det er uhelbredeligt”



af dette stof, og din eksistens hver eneste dag afhænge jeg kunne ikke rejse på ferier, jeg ønskede det heller jeg blev holdt som gidsel af dette stof …” Efter at hanmetadonmisbruget, sagde han: ”Jeg er begyndt at levegang i mit liv,” og taler nu for et liv uden stoffer.12

Det bliver anført i faglitteraturen, at metadon kalivstruende risici, inklusive hjertestop, forringelse af åfunktionen og kredsløbet samt chok. ”Overdosering ogkan forekomme.”13

Mellem 1982 og 1992 steg metadonrelaterede dEngland med over 710 pct. fra 16 til 131 dødsfald.14I New SouthWales i Australien var der 242 dødsfald i forbindelse mdon mellem 1990 og 1995.15aHvert år dør omkring 250 narmaner af deres misbrug i Danmark, mange er på meNorge viser forskning, at én narkoman ud af 60 i m behandling dør hvert år.15b

Efter at have taget heroin i tre uger, lod Patricia38-årige mand sig indlægge i september 2002 til metadling på et familierådgivningscenter for psykisk sundheen uge senere reagerede voldsomt på metadonen, badat få doseringen sat ned, men der var ingen læger til på det tidspunkt til at justere doseringen. To dage sehan død. Retsmedicineren fandt, at dødsårsagen vametadonforgiftning”.

Foruden metadon bruges også buprenorfin til behaf heroinmisbrugere.16Det kan ligesom morfin forårsage nåndedrætsaktivitet. Når det bruges af personer, der allafhængige af stoffer, kan det resultere i abstinenssymp17

Psykiateren Joseph Glenmullen fra Harvard udt

stærke receptpligtige stoffer blot ”lammer følelser, afhængighedsfølelsen engang gjorde”, og de vil ikke gnen i stand til at overvinde sit misbrug.18

Det er interessant at genkalde sig dr. Leshners udtaat metadon-vedligeholdelse fører til ”en betragtelig formi brug af stoffer samt lange perioder med abstinenssympRent faktisk er alt, hvad metadonprogrammet opnår,en reduktion ibrugen af heroin, og det opnår det gennem en forøget brug af meMetadon er et lovligt, men i sig selv et yderst vanedann– i forskønnet omskrivning kaldet medicin – og det blistedet for et ulovligt, yderst vanedannende stof.

Det samme bedrag afspejler sig i en rapport frudgivet af den Amerikanske Stofmisbrugs og PSundhedsstyrelse (SAMHSA), som beretter, at misbgrammerne ”virkede”. Men undersøgelsen, der var u

Rent faktisk er alt, hvad metadon-programmetopnår, en reducering i brugen af heroin,

og det opnår det gennem en forøgetbrug af metadon.



mindre end 1 pct. af landets brugere, viste, at 79 pct. af de adspurgte ikke havde reduceret deres forbrug af ulovligestoffer, og at 86 pct. af heroinbrugerne ikke havde reduceretderes misbrug. I Danmark har 60 pct. af metadonbrugerne et blandingsmisbrug.

I Belgien blev metadonudskrivningen tidoblet mellem1990 og 1994.19aI dag får omkring 4.000 metadon igennem enlængere periode i Danmark.19bI Holland uddeles over halvdelenaf metadonen ambulant gennem lokale privatpraktiserende”metadonbusser”, der forsyner 100 patienter eller flere medstoffet. Den lette adgang til stoffer samt landets liberalenarkotikapolitik har gjort landet til ”narko-handlernes paradis”.En fransk narkobetjent beskrev Holland som ”Europasnarkotika-supermarked”.

I 1987 iværksatte det Amerikanske Nationale Institut forStofmisbrug (NIDA) en kampagne med brug af ”videnskabensfulde styrke for at stoppe en bekymrende stigning af heroin-misbrug blandt nationens unge”. Alligevel blev det i 1995anslået, at der var omkring 500.000 heroin-misbrugere i USA.

Efter yderligere forskning for milliarder af dollars i stofmisbrugog psykiatrisk behandling, var antallet af heroinmisbrugeresteget til 810.000 i 2000.

En narkoman på metadon koster som minimum samfundetomkring 100.000 kroner hvert år i bistandshjælp og behandling.”Narkomaner hører til blandt de dyreste individer i det danskevelfærdssystem. Man må formode, at de mest afhængige ogkriminelle hvert år belaster samfundsøkonomien med mere enden million kroner per person,” siger Mads Pedersen, der er lederpå Center for Rusmiddelforskning i Århus.19c

Selvom stofmisbrug kan være overvældende, er det vigtigtat vide, at psykiatrien, dens diagnoser og medicin, reelt ikkevirker. Psykiatriens stoffer og metoder slører kun problemer ogsymptomer kemisk; de kan faktisk ikke og vil aldrig være istand til virkeligt at løse afhængighedsproblemet.

De følgende er udtalelser fra narkomaner, der har gennemgåetet metadonprogram:

”Metadon-vedligeholdelse er institutionaliseret elendighed.Det behandler ikke den følelsesmæssige og åndelige lidelse, somstofmisbrug er. Heroinnarkomanen, som har fundet metadon-programmet, og som ikke gør andet, sætter sig bare på et andetsæde på Titanic.”

–Sam, tidligere heroinmisbruger

”Metadon er formentlig det værste, man kan give til nogen,fordi man siger, det er i orden at blive høj.”

–Scott, heroinmisbruger, som var på metadon i to år

”Jeg blev ført bag lyset af metadon-vedligeholdelse i 6 år. Jeg ville have mit liv tilbage. Så jeg begyndte at nedtrappe mindosis betydeligt, sprang dage over, og tog kun så lidt som muligt.Nu er jeg på min 10. dag uden noget. Jeg er simpelthen for gam-mel til at have det så dårligt ret meget længere. Jeg kan droppeheroin i løbet af 5-7 dage og klare mig igennem. Men dette?Hvem der end fandt på at give metadon for at slippe af medheroin, må have været en ond, sadistisk person … Jeg har hørt,at det kan stå på i op til 6 måneder. Jeg bliver sindssyg inden da.”

– Nanci, på aftrapning fra metadon

”Jeg gennemgik alle de forskellige (psykiatriske) rehabilite-ringsmetoder, som er tilgængelige i Australien, i et forsøg på at

slippe fri af stofferne og få mit liv tilbage; metadon, tolv-trinsprogrammer, rådgivning – hvis det findes, har jeg prøvet det.Nogle af behandlingerne har jeg prøvet to eller flere gange.Resultatet var altid – tilbagefald efter tilbagefald.”

– G.C., tidligere heroinmisbruger

”Jeg var på metadon i fem år, og det var meget hårdereat kvitte end heroin. Du kan ikke springe en enkelt dag over, dubliver nødt til at tage til metadonklinikken, ellers bliver du rigtigtsyg. Det er virkelig en fælde.”

– J.J., tidligere heroinmisbruger

Selvom psykiatere lovpriser metadonprogrammet som eneksemplarisk succes, er sandheden, at det er en laden stå til ogfiasko for den enkelte narkoman og for samfundet.

MISLYKKETRESOCIALISERINSom at bytte sæde på Titanic



Metadonbehandling er et bedrag oggenerelt en fiasko. Det at redefinereafhængighed af stoffer som en ”syg-dom”, der kan behandles, er en del af bedraget.

Ifølge den kendte professor emeritus i psykiatriThomas Szasz er ”der ikke det ringeste bevis for”, atafhængigheder en sygdomi hjernen.Szaszmener, at vedat definerebrugeneller misbruget afulovlige stoffer som

en ”sygdom”,placeres behandlingenaf det indenfor denpsykiatriske læges domæne. Psykiatere beskrev, efter athave opnået dette, forløbet af denne ”ubehandlede syg-dom” – ”stadig forværring,der leder direkte til sinds-sygeanstalten”. Dr. Szasz beskriver psykiatriens ”be-handling” som ”psykia-trisk tvang med eller uden brugen af yderligere, ’tera-peutiske’ stoffer (heroin istedet for morfin; metadoni stedet for heroin…).”20

Den AmerikanskePsykiatriforenings ’Dia-gnostiske og Sta tistiskehåndbog for psykiske for-styrre lse r’ (DSM-IV) ogWHO’s ’Internationale Syg-domsklassifikation’, kapit-let for Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyr-relser (ICD) er altomfattende lister, der slår alt sammenlige fra alkohol, amfetamin, hash, kokain, hallucinoge-ner, stoffer der kan sniffes, nikotin, sovemidler og hyp-notiske stoffer til koffein. Den ’Diagnostiske ogStatistiske håndbog for psykiske forstyrrelser’ DSM-IVopfører ”stofafhængighed”, ”stofmisbrug”, samt ”for-

giftninger forårsaget af stoffer” til at dække de forskelli-ge typer forstyrrelser, der er forbundet med disse sub-stanser. Der er sågar ”stof-forårsaget angstforstyrrelse.”

Den generaliserede klassifikation befordrer visseuhyrlige falske påstande fra psykiatrien, f.eks. at ”24pct. af de amerikanske mænd har en livslang diagnose:alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed”, og ”24,1pct. af befolkningen, eller 48,2 millioner amerikanerehar en eller anden form for psykisk forstyrrelse.”Medierneciterer disseerklæringer som kendsgerninger.Imidlertid advarer forfatterne til bogen ’De gør os gale’,professorerne HerbKutchins og StuartA. Kirk. os om, at

”disse statistiker stammer fra undersøgelser, der er baserede på DSM’s mangelfulde definitioner af psyki-ske forstyrrelser ... DSM bliver brugt til direkte at påvir-

ke den nationale sund-hedspolitik og dens priori-teringer ved at pustemængden af ’psykisk for-styrrede’ personer i befolk-ningen op.” Tallene bliverogså brugt til at ”formepolitikken indenfor detpsykiske sundhedsområdeog tildelingen af statsligeog amtslige tilskud.”21

Michael First, en af dem, der udviklede denfjerde reviderede udgaveaf DSM, bliver citeret for atsige, at DSM ”leverer enrar og nem måde at føle, at

man har kontrol over psykiske forstyrrelser,” men til-kendegav alligevel, at det er ”en illusion.”

I 2001 udtaltedencanadiskepsykolog TanaDineen,forfatter til bogen ’Fabrikationen af ofre’, at ”Misbrugs- behandling er en pengemaskine for den psykologiskeindustri, der argumenterer for, og i de fleste tilfældemed succes, at behandling af ’sygdommen’ burde være

dækket af sygesikringen.”22

Professor Szasz diskuterede Leshners påstandom, at afhængighed er en ”hjernelidelse” i sin bog

KAPITEL TOSkadelige diagnostiskebedrag

”Der findes ikke det ringeste bevis for”,at afhængighed er en hjernesygdom.

”Psykiatere fastholder, at vores orståelse af psykiske sygdomme som hjernelidelser er …

muliggjort på grund af hjerneskannings-teknikker foretaget i forbindelse med

diagnosticering og farmakologisk behandling. Dette er ikke sandt.”

– Professor emeritus i psykiatri,dr. Thomas Szasz, forfatter til ’Pharmocracy’

K A P I T E L T OS k a d e l i g e d i a g n o s t i s k e b e d r a g

9



’Pharmocracy’ fra 2001, og konkluderede: ”Psykiaterefastholder, at vores forståelse af psykiske sygdommesom hjernelidelser er baseret på nylige opdagelser ineurovidenskaben. De fremfører, at det har væretmuligt på grund af hjerneskanningsteknikker foreta-

get i forbindelse med diagnosticering og farmakolo-gisk behandling. Dette er ikke sandt.”Børneneurologen Fred Baughman jr. siger, at

”biologisk psykiatri” endnu ikke har ”valideret eneneste psykiatrisk tilstand/diagnose som en anorma-litet/sygdom, eller som noget andet ’neurologisk’,’biologisk’, ’kemisk ubalanceret’ eller ’genetisk’.”23

I 1998 skrev dr. med. Loren Mosher, en psykia-trisk speciallæge, som i 30 år havde været medlem af den AmerikanskePsykiatriforening, at der ikke findesnoget bevis, der bekræfter ”hjernesygdoms-årsagen.”Elliot S. Valenstein, ph.d., der skrev bogen ’Det er hjer-nens skyld’, beskrev utvetydigt, at ”Teorierne fasthol-des, ikke blot fordi der intet andet er at sætte i deressted, men også fordi de er nyttige til at promovere denmedicinske behandling.”

Peter Ege socialoverlæge i Socialdirektoratet,Københavns Kommune,fra 1994, og tidligere medlemaf det nu nedlagte Narkotikaråd siger, ”at stofmisbrughar karakter af et kronisk problem, en kronisk lidelseom man vil, hvor udsigten til hurtig helbredelse – tra-ditionelt forstået som stoffrihed – har ganske ringeudsigter.” 23b Lægeforeningen anførte ligefrem i deresredegørelse om narkotikapolitik fra 1994, at ”stofmisbrug er således en tilstand præget af kronicitet og storrecidivhyppighed. Hvis målsætningen for indsatsener helbredelse, forstået som stoffrihed, er den som

regel dømt til at mislykkes. Det er en problematik, derer velkendt for læger. En lang række somatiske ogpsykiske sygdomme kan ikke helbredes, men tilstan-den kan kontrolleres, symptomer kan afhjælpes … Detgælder også for stofmisbrug.” 23c

Den indlysende konklusion er, at som følge af deres fiaskoer i afvænningen af stofmisbrugere, harpsykiatere omdefineret stofmisbrug som en ”behand-lelig hjernesygdom”, og meget passende gjort den tilen ”uhelbredelig” tilstand. De kræver derefter enormeekstrabevillinger til ”forskning” og for at kunne vedli-geholde behandlingen af stofmisbruget.

Flere kendte fiaskoer Psykiatrien har siden 1950’erne monopoliseret

misbrugsforskningen og i stigende grad behandlin-

Hvad siger eksperterne?BIOLOGISK PSYKIATRI

“Den ‘biologiske psykiatri’ mangler stadigvæk atpåvise, at blot en eneste psykiatrisk tilstand ellerdiagnose er udtryk for en abnormitet/sygdomeller noget som helst ’neurologisk’, ’biologisk’,’en kemisk ubalance’ eller noget ’genetisk’.”– Børneneurolog

dr. Fred Baughman, jr.

Psykologiens og psykiatriens misbrugsbehandling”kan klassificeres som en forretning, der ignorerersine fejlslag. Rent faktisk fører dens fiaskoer til mereforretning. Dens teknologi, der er baseret på fortsatbedring, forudsætter tilbagefald. Tilbagefald brugessom argument for yderligere finansiering nærmereend til at forklare en ineffektiv behandling.”– Dr. Tana Dineen, ph.d., forfatter til

’Fabrikationen af ofre’

“Teorierne fastholdes, ikke blot fordi der intet andeter at sætte i deres sted, men også fordi de er nyttigetil at promovere den medicinske behandling.”– Elliot S. Valenstein, ph.d.,

Forfatter til ’Det er hjernens skyld’

”Der er intet bevis for, at det skulle være enhjernesygdom.”

– Dr.med. Loren Mosher, 1998



gen. De fejlslagne tiltag omfatter det hvide snit, insu-linchok, psykoanalyse samt LSD.

I et af de nyere tiltag, Ultrahurtig Opiat Afgiftning, benyttes stoffer til at holde narkomanen bevidstløs i ca.fem timer, under hvilke abstinenssymptomerne angi-

veligt skulle forekomme. En af dem, der fik denne behandling, fortalte , at hun i opvågningsfasen opleve-de, at hendes mund og hals var fyldt med blod, hunhavde sprængte hårkar i ansigtet, voldsomme kram-per, kvalme og krampetrækninger. 24

Der blev udført 100 psykokirurgiske operationermellem 1997 og 1999 på russiske teenage-narkomaner iSkt. Petersborg.25 ”De borede i mit hoved, uden at jegvar bedøvet”, sagdeAlexander Lusikian. ”De blev vedmed at bore og brændte blotlagte områder af min hjer-ne … der var blod overalt … i de følgende tre til firedage … var smerten i mithoved frygtelig, som omdet var blevet smadret

med et baseballbat. Og dasmerten gik en smule over,følte jeg stadig trangen tilat tage stoffer.” Alexandervar igen på stoffer efter blot to måneder. 26

I 2001 blev russiskenarkomaner også spændtfasttil sengeog slået,mensde kun fik vand og brød,under abstinensfasen. Påde t regionale narkobe-handlingscenter i Lenin-grad, får alkoholikere ogheroinmisbrugere keta-min, et bedøvelsesmiddelmed stærke hallucine-rende egenskaber underden ”samtaleterapi”, derer del af behandlingen. 27

Detlyder bizart,men iRusland, Schweiz og USAhar der også været foreta-get forsøg med LSD somen ”løsning” i behand-lingen af stofmisbrugere.

I 1992 forlangte

australske psykiatere, atheroin, kokain og mari-huana blev frigivet til salg

hos vinhandlere. I stedet for det blev heroin ”fixerum”lovliggjort i Australien. De er blevet kendt som ”sky-detelte”.

Faktisk rehabilitering er det mindst sandsynlige,psykiatrisk behandling opnår.

En undersøgelse af effektiviteten af ”stofmisbrugs”-programmer for medarbejdere ved forskelligeamerikanske firmaer fandt i 2001, at ”det overvælden-de flertal så få resultater af disse programmer. I under-søgelsen oplyste 87 pct., at der kun var lidt eller ingenændring i jobfravære t efter at programmerne variværksat, og 90 pct. så få eller ingen ændringer i pro-duktivitetsniveauet.” 28

”Skadesreduktion” forvolder skadeUanfægtet af deres fiasko fører psykiatrien sig

frem med en anden retfær-diggørelse – ”skades-reduktion” – idéen om, at

”stofmisbrug er en men-neskerettighed, og at deneneste humane reaktionherpå er, at gøre det meresikkert at være narkoman.”Det har ført til så skændigetiltag som Australiens”Skydetelte”, Schweiz’ ogTysklands ”nåle-parker”,gratis kanyler og sprøjteri Danmark og Hollands

I slutningen af 1990’erne fik snesevis af russiske

teenager misbrugere fore-taget hjernekirurgi i et bar-

barisk og forfejlet forsøg på athåndtere deres misbrug.

”Der findes rigtig mange måder atudføre dårlig videnskab på, og den

ubrugelige videnskab, der udgør denstore ’vidensamling’ i klinisk psykologi,

illustrerer alle disse måder ...”– Dr. Margaret Hagen, ph.d.



programmer for ombytning af kanyler. 29a

Det nu nedlagte Narkotikaråd foretog i 2001 enforespørgse l i samtlige amter og Københavns ogFrederiksbergs kommuner om, hvorvidt der er etable-ret sprøjtebytteordninger og udleveringsordninger(Narkotikarådet 2001). På denne baggrund vurderedeNarkotikarådet, at der årligt udleveres ca. 1 mio. sprøj-ter i Danmark (Indenrigs- og Sundhedsministeriet2002).29b

Socialoverlæge Peter Ege der var medlem af det nunedlagte Narkotikaråd siger, at ”tanken om skadesre-duktion har en relativ lang historie i Danmark, og fik sit

officielle udtryk i behandlingsrapporten fra Alkohol-og Narkotikarådet, ’At møde mennesket hvor deter...’”29c Selvom psykiatere nogle gange anfører atskadesreduktion ikke kun er sådanne foranstaltnin-ger, der sigter mod fortsat stofbrug, er det et resultatfor mange brugere.

I midten af 1990’erne proklamerede den ameri-kanske stat Baltimore, at skadesreduktion ville væremere effektivt end den udøvendemagt. Resultatetvartragisk. Antallet af dødsfald ved overdoser steg iBaltimore og blev fem gange højere end i New YorkCity. Antallet af drabssager var seks gange højere.30

Psykiateren Sally Satel siger at: ”Skadesbegræns-ningskonceptet baserer sig på, at narkomisbrug eruundgåeligt, så samfundet må søge at minimere ska-derne på narkomanerne (sygdomme, overdoser) og

den skade narkomanerne udøver på samfundet (kri-minalitet, sundhedsomkostninger) ... Men siden ska-desreduktion ikke stiller nogen krav til misbrugere,overlader det dem til deres misbrug, målet er kun, atde ødelægger sig selv under relativt ’sikre forhold’ –og på skatteydernes regning. 31

Selvom det amerikanske Nationale Institut forStofmisbrug (NIDA) påstår, at afhængighed er en”kronisk, tilbagevendende hjernesygdom,” kalder dr.Satel dette ”pessimistisk.” Hun siger ligefrem: ”Når behandlingssystemet ikke udfører et godt job, falderman bare tilbage på den begrundelse.” Hun insistererpå, at misbrug grundlæggende set er et adfærdspro- blem, som narkomaner kan få kontrol over, det erunderkastet viljens kraft.

Dr. Tana Dineen, ph.d., udtaler: ”Det synes, uan-set resultaterne”, som om al misbrugsbehandling ipsykologiens og psykiatrienshænder, ”kan klassifice-

res som en forretning, der ignorerer sine fejlslag. Rentfaktisk fører dens fiaskoer til mere forretning. Dens tek-nologi, der er baseret på fortsat bedring,forudsætter tilbagefald. Tilbagefald bruges som argument for yderli-gere finansiering nærmere end til en forklaring af at behandlingen var ineffektiv.” 32

Skadesreduktion og psykiatriske eller psykologi-ske afvænningsprogrammer overser de virkelige ofre –moderen, der mister et barn, som følge af en overdosis;

familien, der ikke kan gå ud om aftenen på grund af narkobander i nabolaget og de mange andre, derlever ifrygt for narkorelateret vold.

K A P I T E L T OS k a d e l i g e d i a g n o s t i s k e b e d r a g

12



Professorerne Herb Kutchins og Stuart A. Kirk,forfattere til bogen ’De gør os gale’, advaredeom, at folk ”kan få en falsk tryghedsfølelse fra en

diagnostisk psykiatrisk håndbog, som støtter troen påen illusion om, at grovheden, brutaliteten og smerteni deres liv og samfund kan forklares med en psykiatrisk etikette og udryddes med en pille.”

I juni 2004, sagde John Read, foredragsholder ipsykologi på Aucklands Universitet, i New Zealand,det på denne måde:”Flere og flere problemerer blevet omdøbt som’forstyrrelser’ eller ’syg-domme’ antagelig forår-saget af genetiske anlægog biokemiske ubalan-cer. Hændelser i livet erdegraderet til en simpeludløsning af en under-liggende biologisk bom-be ... At bekymre sig formeget er en ’angsttil-stand’. Umådeholdentspil, druk, brug af stoffereller spisning er også syg-domme... At fremstille lis-ter over adfærd, anvendemedicinsk klingende eti-

ketter til mennesker, somgiver sig af med denslags, for derefter atbruge tilstedeværelsen af sådanne former for ad-færd til at bevise, at dehar en sygdom, er viden-skabeligt set meningsløst.Det fortæller os intet om årsager eller løsninger.Imidlertid skaber det en beroligende følelse af, at derforegår et eller andet lægeligt.”33

Dr. Margarat Hagen, ph.d., pointerer: ”Derfindes rigtig mange måder at udføre dårlig videnskabpå, og den ubrugelige videnskab, der udgør den store’vidensamling’ i klinisk psykologi, illustrerer alle dissemåder ...”34

Professorerne Kutchins og Kirk udtalte ogsåat, ”der findes virkelig mange illusioner om DSMog meget stærke behov blandt dens udviklere forat tro på, at deres drømme om videnskabelig for-træffelighed og nytteværdi er blevet til virkelighed,dvs., at dens diagnosekriterier har understøttetgyldigheden, troværdigheden og nøjagtigheden af psykiaternes diagnoser.”35

Bruce Levine, ph.d., psykolog og forfatter tilbogen ’Den sunde fornuft gør oprør’, siger, at ”vi måhuske på, at der ikke er blevet fundet nogenbiokemiske, neurologiske eller genetiske markører for ...tvangsmæssigt alkohol- og stofmisbrug, trøstespisning,spillelidenskab eller nogen anden såkaldt sindslidelse,sygdom eller forstyrrelse.”36

Professor i distriktspsykiatri ved Imperial Universitet iLondon, Peter Tyre latterliggjorde DSM: ”Jeg siger altid, at

DSM står for Diagnosen af Simple Sind (Diagnosis of SimpleMinds); den leverer, hvad amerikanske (psykiatere) kalder’operationelle kriterier’ for diagnostisering af tilstande.Grundlæggende set, hvis du har et vist antal af disse, såhar du tilstanden. Det har ledt til en afkrydsningsmentali-tet. Man er en dårlig læge, hvis det er måden, man gør detpå. Læger bør undersøge personen.” 37

J. Allan Hobson og Jonathan A. Leonard, forfat-tere til ’For langt ude, psykiatrien i krise, et opråbom reform’ siger, at DSM-IV’s ”autoritative status ogmange detaljer har tendens til at fremme ideen om, atstandarddiagnoser og systematiske pilleudskrivninger,er en acceptabel fremgangsmåde.” 38

Psykiatriens bedrag med opfundne diagnoserindenfor narkoafvænningsområdet forhindrer reeltafvænning og fastholder misbruget.

SKÆBNESVANGRE FØLGERPsykiatriens manglende videnskabelige redelighed



Psykiatere har forrådt deres løfteom at hjælpe patienter ved at fådem til at tage skadelige stoffersom psykofarmaka.

Selvom regeringen og diversemyndigheder bruger milliarder af skattekroner hvert år til at bekæmpestofmisbrug, har psykiatere, deresinstitutioner og foreninger helligetmegen energi og ressourcer til at gåi en anden retning. De udbrederdestruktive, vanedannende sinds- ogpersonlighedsændrene stoffer som”løsningen” på trods af, at de ingenreelle resultater har at fremvise.

Effektive afvænningsmetoder eksis-terer, men udenfor psykiatriens virkefelt. Sådanne programmer børmåles på, hvordan de forbedrerog styrker den enkelte, dennes an-svarlighed, åndelige velbefindendeog derigennem samfundet.

I 1986 blev den franske justitsminister M. Chalandonchokeret over ”holdningen hos visse psykiatere, som havde opnåetet monopol på behandlingen af narkomaner, og som praktiseredeen slags intellektuel terrorismepå det område.”

34

VIGTIGEKENDSGERNINGER

12



Psykiatere er generelt fallerede læger, der harforrådt deres løfte om at hjælpe patienter, for at fåfolk til at tage psykiatriske stoffer. Selvomregeringen og diverse myndigheder bruger mil-liarder af skattekroner hvert år til at bekæmpe

stofmisbrug, har psykiatere, deres institutioner og foreningerhelliget megen energi og ressourcer til at gå i en andenretning. De udbreder destruktive, vanedannende sinds- ogpersonlighedsændrende stof-fer som ”løsningen”.

Heldigvis er ikke allerehabiliteringsprogrammer baseret på påstanden omkroniske hjernelidelser elleridéen om, at misbrug ikkekan kureres. Som en eks-pert udtaler: ”Selvom vissemåtte føle, at alkohol ogstofmisbrug primært er etlægeligt problem, så under-

støttes dette ikke af enomhyggelig undersøgelse.”Således blev stoffri alter-nativer anbefalet. I Spanienudførte en uafhængig socio-logigruppe ’Tecnicos Aso-ciados de Investigacion yMarketing’ en undersøgelseaf et sådant program, som er tilgængeligt i mangelande, ikke kun i Europa men også i Australien,Sydafrika og USA. Før de var begyndt på rehabiliterings-programmet, havde over 62 pct. af deltagerne begåetrøveri og 73 pct. havde solgt stoffer for at dækkeudgifterne til deres eget forbrug. Succesraten fra detstoffrie rehabiliteringsprogram var signifikant: 78 pct. af

dem, der færdiggjorde programmet forblev stoffrieår efter færdiggørelsen, uden efterfølgende krimi-nelle akiviteter.39

Bemærk denne udtalelse fra en person, der gen-nemgik et sådant program: ”Da jeg var 27, havde jeg i15 år brugt alle stoffer, man kunne forestille sig, og vardybest set i apati med hensyn til, om der kunne ellerikke kunne gøres noget for at hjælpe mig. Det var mit

tredje afvænningsforsøg pået år ... Uanset hvor meget jeg prøvede … så kunne jeg ikke finde noget galtved det. Her var et pro-gram, der ikke fik mig til atindrømme, at jeg var mag-tesløs og sygelig, og somikke ville have jeg skullegennemleve min frygteligefortid 90 gange på 90 dage(resten af mit liv) eller som

ønskede, at jeg skulle tage’medicin’ for min ’maniskedepression’ ... Dette pro-gram viste mig ikke alene,hvordan jeg skal holde migfra stoffer, det gjorde præ-cis, hvad det havde lovet,det gav mig et nyt liv.”40

Helbredelsesteknologi til det psykiske område, behandlinger og afvænningsmetoder måles på, hvordande forbedrer og styrker den enkelte, dennes ansvarlig-hed, åndelige velbefindende og derigennem samfundet.Helbredende behandling bør gives i en rolig atmosfærekendetegnet ved tolerance, tryghed, sikkerhed ogrespekt for folks rettigheder.

KAPITEL TREHåbet om reelhelbredelse

Ikke alle rehabiliteringsprogrammer erbaserede på psykiaternes påstand omkroniske hjernelidelser eller idéen om,

at misbrug ikke kan kureres. ”Her var etprogram, der ikke fik mig til at indrømme,

at jeg var magtesløs og sygelig … eller somønskede, at jeg skulle tage ’medicin’ for min’maniske depression’ ... Dette program viste

mig ikke kun, hvordan jeg skal holde migfra stoffer, det gjorde præcis, hvad dethavde lovet, det gav mig et nyt liv.”

– Forhenværende misbruger

K A P I T E L T R EH å b e t o m r e e l h e l b r e d e l s e

15



Afvænningsprogrammer bør baseres på faktiske resultater, der kan efterprøves,og som får narkomanen tilbage til samfundet, stoffri og produktiv. Accepter ikkeprogrammer, der tilbyder et nyt stof, såsom metadon, som erstatning for et andet.

Sørg for at psykiatere og psykologer ikke virker som rådgivere eller konsulenter

for politiet, i fængslerne, kriminalforsorgen eller på afvænningsinstitutioner.Tillad dem ikke at rådgive om eller behandle stofmisbrug, kriminel adfærdeller ungdomskriminalitet.

Hvis en psykiater insisterer på, at du skal tage psykofarmaka, eller du har fået en behandlingsdom, så kræv at psykiateren skriver og underskriver en erklæring,der klart beskriver den tilstand, du beviseligt lider af, hvori beviset består, hvaddet sandsynlige resultat af ”behandlingen” vil være, og at han eller hun vil stå tilregnskab for dette.

Søg juridisk rådgivning om muligheden for at anlægge en civil erstatningssag modenhver psykiater eller psykolog, der overtræder dette eller forser sig mod reglerneeller dine rettigheder. Det bør også overvejes, om hans eller hendes hospital,foreninger og læreanstalt bør inddrages.

Tag ansvar for at skatteborgernes penge kun bruges på afprøvet og fungerendeundervisning om stoffer og behandlingspraksisser, som ikke anvender psykiatriskestoffer eller uvirksom psykiatrisk behandling.

Ingen bør nogensinde kunne blive tvunget til elektrochok, psykokirurgi eller tvangs-

behandling, herunder tvangsmedicinering med sinds- og personlighedsændrendestoffer. Regeringen bør sikre sig, at sådanne overgreb bliver forbudt ved lov.

R E H A B I L I T E R I N G S S V I N D L E NA n b e f a l i n g e r

16

ANBEFALINGER Anbefalinger

12345

6



Dennis D. BauerVicestatsadvokatOrange County, Californien (USA)

”Det var mit indtryk, at alle jeres med-arbejdere var meget positive, motiverede ogusædvanlig velinformerede om emner,som flertallet af befolkningen ikke kendertil … Jeg har den største respekt for Kom-missionen og dens medarbejdere for deres

uudtømmelige energi og uselviske arbejdefor at løse et af samfundets oversete ogskjulte problemer – ’eksperimentalpsykia-trien’.”

Robert ButcherAdvokat, Vestaustralien, 2004

”Jeg har arbejdet med MMK siden1980, og jeg kender dem som en dedikeretorganisation, der arbejder for at forbedreretssikkerheden for mennesker med psykiskeforstyrrelser. MMK har udarbejdet skriftlige

indlæg til regeringer ved reformering af lov-givningen på det psykiske sundhedsområde,forøget den offentlige opmærksomhed om-kring psykisk sundhed, og har opfordret oghjulpet andre i deres bestræbelser på at eta- blere et bedre, mere retfærdigt og virksomtsystem.”

Beverly Eakman

Forfatter, administrerende direktør for detAmerikanske Pædagogiske Institut”MMK’s vigtigste bidrag har været at få

det internationale samfund og lægestandengjort bevidst om, at det med brugen af psy-kiatriske stoffer virkelig er gået over stregenfor etisk acceptabel opførsel. Nu bliver deten stor sag, og mange lovgivere og det natio-nale og internationale samfund har tagetsagen op og kører videre med den. De harindset, at dette er blevet uacceptabelt, og detager MMK meget alvorligt.”

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersøger og belyser psykiatriske overtrædelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etfælles mål om at få renset op indenfor det psykiske sundhedsområde. Vi vil fortsætte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmæssig praksis er ophørt,og menneskerettighederne og værdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrønshøjTlf.: 39 62 90 39 • E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLÆRING



edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der påengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 af Scientologi Kirken for at under-

søge og afsløre overtrædelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-området for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130afdelinger i mere end 31 lande. MMK’s rådgivende komité,der udgøres af kommissionsmedlemmer, omfatter læger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogrepræsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lægelig eller juridiskassistance, arbejder vi tæt sammen med og støtter lægerog lægegerningen. Et af hovedområderne for MMK’sarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektive”diagnoser”, der mangler ethvert videnskabeligt oglægeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnåoffentlige bevillinger i milliardstørrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne ødelæg-gende behandlinger, herunder personlighedsændrendemedicin der skjuler den berørtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller henhelbredelse.

MMK’s arbejde skal ses i forlængelse af Verderklæringen om Menneskerettighederne, i særdeleshefølgende forskrifter, som dagligt krænkes af psykiater

Artikel 3: ”Enhver har ret til liv, frihed og personlisikkerhed.”

Artikel 5: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom

umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”Artikel 7: ”Alle er lige for loven og har uden forske behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse

Som en følge af psykiatriens falske diagnosstigmatiserende etiketter, love, der giver ubesværet adtil frihedsberøvelser, brutal og personlighedsændre”behandling”, bliver mange tusinder skadet og næderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og støttet mange hundrereformer ved at få foretræde for parlamentsudvalghar selv gennemført offentlige høringer om psykiatrovergreb, og udført generelle og specielle informatkampagner, ligesom MMK samarbejder med mediepolitiet og offentligt ansatte over hele verden.

M E D B O R G E R N E SM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

1 8

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M



Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pågældende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits del’Homme – CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrækenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrækenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

Israel Citizens Commission onHuman Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani – CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico(Monterrey)Comisión de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL MéxicoTlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

Nepal CCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorgeE-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz(Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de l’Homme– CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz(Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti dell’uomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerlandTlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisión de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittén för Mänskliga

Rättigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710 Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcanská komise za lidskáprávaVáclavské námestí 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 15E-mail:

[email protected]

TysklandKommission für Verstößeder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. –KVPM(Citizens Commission onHuman Rights Germany –National Office)Amalienstraße 49a80799 MünchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

UngarnÁllampolgári Bizottság azEmberi JogokértAlapítvány(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

ØstrigBürgerkommission fürMenschenrechte Österreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 WienØstrigTlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]



REFERENCERReferencer

1. Richard Hughs and Robert Brewin, ’The Tranquilizing of America’ (Harcourt Brace Jovanovich, Inc., New York, 1979),s. 291.

2. Louis J. West, ’Lysergic Acid Diethylamide: Its Effects on aMale Asiatic Elephant’, Science, Vol. 138, No. 3545, 7. dec. 1962,s. 1100-1102.3. Lee Dembard, review of ’Intoxication, Life in Pursuit of Artificial Paradise by Ronald K. Siegel’, Los Angeles Times,23. juli 1989.

4. ’Rise in Senseless Violence’, Citizens Commission on HumanRights, 1991, s. 20, citat: L. Grinspoon og J.B. Bakalar, ’DrugDependence Non-Narcotic agents’, Comprehensive Textbook of Psychiatry, Third edition, (Williams and Wilkins, Baltimore,Maryland, 1980); Frank H. Gawin og Hebert Kleber,”EvolvingConceptulizations of Concaine Dependence,” Yale Journal of Biology and Medicine, Vol. 61, No. 2, marts-april 1988, s. 123-136.5. Rise in Senseless Violence, Citizens Commission on HumanRights, 1991, p. 20, citing: Paul Bass, ’Companies Act to AidCocaine Addicts,’ The New York Times, 10. nov. 1985.6. Mark Ehrman, ’The Heretical Dr. X; The Persistent Voice of Harbor-UCLAPsychiatrist Charles Grob Is Rising Against theChorus That Has Made Ecstasy One of the Most DemonizedDrugs in America. Have Its Potential Benefits Been Lost inthe Din?,’ Los Angeles Times, 2. mar. 2003.

7. Physician’s Desk Reference-1991, (Medical Economics Co.,New Jersey, 1991), s. 1567.

8. Dr.med. Joseph Glenmullen, ’Prozac Backlash’, (Simon &Schuster, New York, 2000), s. 310.

9. Dr. Miriam Stoppard, ’National Drugs Helpline’, (UnitedKingdom), Internet URL: http://www.methadone.html.

10. Sammesteds.11. Dorothy Nelkin, ’Methadone Maintenance, A TechnologicalFix’, (Cornell University, New York, 1973), s. 40.

12. ’Methadone Addiction (And You Thought He Was YourFriend….’, Recovery Zone, Narcotics Anonymous website,accessed 23. juni 2004.

13. Sammesteds.

14. Lucy Johnson, ’Lethal Medicine: Why Methadone is KillingMore People Than Heroin’, Issue, 15-21 april 1996.

15a. ’Methadone-Related Deaths in NSW, Australia, 1990-1995’,Deaths-Australia, 1990-1995.

15b. www.berlingske.dk, af Kirsten Nilsson – Urban, ’Kritik af

metadon-forslag’, 3. august 200416. ’Magic Bullets for Addiction?’, Science, Vol. 245, 29 Sept.1989, p. 1443; Sammesteds., PDR 1991, s. 1358.

17. Sammesteds., PDR 1991, s. 1567.

18. Op. cit., Dr.med. Joseph Glenmullen, ’Prozac Backlash’, s. 310.

19a. Dr.med. Marc Reisinger, ’Methadone as Normal Medicine’,Presented at the European Methadone Association Forum,AMTA Methadone Conference, Phoenix, Arizona, 31. okt. 1995.

19b. Politiken, af Lise Bondesen, ’Junkier får fix udleveret’,14. december 2000.

19c. Jyllands-Posten, af John Albertsen, ’Nordiske narkomanersøger til Danmark’, 19. februar 2004.

20. Thomas Szasz, ’Ceremonial Chemistry’, (Learning

Publications, Inc., Florida, 1985) s. 54, 55.

21. Herb Kutchins og Stuart A. Kirk, Making ’Us Crazy:The Psychiatric Bible and the Creation of Mental Disorders’,(The Free Press, New York, 1997), s. 242.

22. Tana Dineen, ph.d., ’Manufacturing Victims’, (Robert DaviesMultimedia Publishing, Montreal, 2001), s. 214.

23. Fred A. Baughman, Internet URL:http://www.adhdfraud.com.

23b. ’Harm reduction – skadesreduktion’, af Peter Egesocialoverlæge i Socialdirektoratet, Københavns Kommune,http://www.benneke.dk/Harmreduction.htm

23c. Sammesteds.

24. Terry Martinez, ’UROD Hell—Beware’, Methadone Today,Vol IV, No XI, nov., 1999.

25. ’Cutting Out Addiction’, The Observer, World Press Review, juni 1999.

26. Eugenia Rubtsova, ’They Drilled My Head Without AnyAnesthetic’, Novie Izvestia, 19. juni 2002.

27. Sandra Blakeslee, ’Scientist Test Hallucinogens for MentalIlls’, New York Times, 13. mar., 2001.

28. Op. cit., Tana Dineen, ph.d.

29a. Sally Satel, ’Opiates For the Masses’, The Wall Street Journal, 8. jun., 1998.

29b. Sundhedsstyrelsen, ’Focalpoint – Narkotikasituationen iDanmark – Kapitel 8 Skadesreduktion’,http://www.sst.dk/publ/Publ2002/focalpoint02/html/kap08.29c. ’Harm reduction – skadesreduktion’, af Peter Egesocialoverlæge i Socialdirektoratet, Københavns Kommune,http://www.benneke.dk/Harmreduction.htm

30. Thomas A. Constantine, ’Begging for a Crime Wave’, NewYork Post, 5. juni, 2001.

31. Sammesteds.

32. Op. cit., Tana Dineen, ph.d., s. 215.

33. John Read, ’Feeling Sad? It Doesn’t Mean You’re Sick’, NewZealand Herald, 23. juni 2004.

34. Margaret Hagen, ph.d., ’Whores of the Court, The Fraud of Psychiatric Testimony and the Rape of American Justice’(Harper Collins Publishers, Inc., New York, 1997), s. 20.

35. Op. cit. Kutchins & Kirk, s. 260, 263.36. Bruce D. Levine, ph.d., ’Commonsense Rebellion: DebunkingPsychiatry, Confronting Society’ (Continuum, New York, 2001),s. 277.

37.Anjana Ahuja, ’It’s Time to Stop Taking the Tablets—YNot Ill, You’re Just Alive’, The Times, (London), 19. febr38. J. Allan Hobson og Jonathan A. Leonard, ’Out of Its Mind,Psychiatry in Crisis, ACall for Reform’, (Perseus Publishing,Cambridge, Massachusetts, 2001) s. 125.

39. Narconon International, Internet URL:http://www.narconon.com/narconon_results.htm.

40. Sammesteds.



Psykiatriens og psykologiens misbrugsbehandling ”kan klassificeres som en forretning, der ignorerer sine

fejlslag. Rent faktisk fører dens fiaskoer til mere forretning. Dens teknologi, der er

baseret på fortsat bedring, forudsætter tilbagefald. Tilbagefald bruges som

argument for yderligere finansiering nærmere end til at forklare en

ineffektiv behandling.”

— Dr. Tana Dineen, ph.d., forfatter til bogen ’Fabrikationen af ofre’

drug rehab danish opt

Documents