Virker kost- og diætvejledning?Evidens og metoder –
Ankerhus’ 110 års jubilæumWorkshop• Dorthe Wiuf Nielsen
• Dimittend Ankerhus Seminarium, januar 1989
Baggrund:
Husholdningslærer, Ankerhus Seminarium
NHH-kandidat i Klinisk Ernæring,
Universitetet i Oslo og Göteborgs Universitet
Autoriseret Klinisk Diætist
DWN 270912
Klinisk Diætist ved Rigshospitalet,
Børne ErnæringsEnheden
DWN 270912
Sygdomsspecifikke specialer:
Børn med medfødte misdannelser og sjældne handicap, der
behøver kirurgisk behandling.
Rigshospitalet har i mange sammenhænge landsfunktion
Betyder, at mange børn m. sjældne tilstande ses og opereres her
DWN 270912
Ernæringsmæssige og diætetiske udfordringer:
-Børnene kan have svært ved at spise tilstrækkeligt grundet:
sygdom, behandling, medicin, psykologisk
-Ernæringsbehov dækkes vanskeligere, svært at
tilgodese normal vækst og udvikling, herunder pubertet,
mundmotorik, sprog
-Mange må ikke altid spise selv gr. sygdommen
behøver hjælp gennem sondeernæring og intravenøs
ernæring, som supplement el. fuldstændigt
DWN 270912
Hvad er der af dokumentation for disse
børns ernæring?
Hvad skal vi give børnene at spise?
DWN 270912
Basis: - Anbefalinger for spædbørn og børns ernæring WHO og Sundhedsstyrelsen
- Nordiske Næringsrekommendationer og lign. Rrkommendationer fra England og USA
- Fødevarestyrelsen: Konkrete kostråd, diverse kostmodeller og vejledende mængder
DWN 270912
Ny forskning:
Der tilstøder hele tiden forskning vedr. raske
børns ernæringsbehov, herunder protein og fedt
til forskellige aldersgrupper, herunder mature el.
præmature børn
Dette ses i sammensætningen af
modermælkserstatninger, diskussioner om
præmatur ernæring: amnionvæske, colostrum,
det metaboliske syndrom
DWN 270912
Syge børn’s ernæring:
Udgangspunkt i ”basis” og ny forskning, men svær problematik:
-Syge børn forskellige fra raske børn og sværere forhold
-Meget forskning er foretaget på voksne, men børn kommer til
-Ofte lille patientpopulation
-Heterogen gruppe
-Behov for individuelle hensyn og tilstand
-Tidligere gode erfaringer kan have betydning for valg af
diæt- og kostbehandling
DWN 270912
Evidensbaseret forskning:
-Cochrane database
-Metaanalyser
-Randomiserede kontrol studier
-Oversigtsartikler
-Case report
-Gode lærebøger
-Udenlandsk sparring med kollegaer fra England, Norden
-Danske kollegaer
-Tæt tværfagligt samarbejde på afdelingen
-Tæt monofagligt samarbejde i enheden
DWN 270912
Svært syge børn:
-Hvilke diætprincipper skal følges?
-Hvilken ernæringssammensætning vil være det bedste for
barnet?
-Vurdering og individuel stillingtagen i hvert enkelt tilfælde
-Hele tiden, fra dag til dag, hyppigere afhængig af situation
-Biokemiske data, urin/fæces data
-Undersøgelser
Kommer til udtryk i valg af modermælkserstatning, barnekost, sondeernæring og/eller intravenøs ernæring, tilskud, berigelser
DWN 270912
Følgende spørgsmål melder sig:
- Hvor meget mad?
- Hvilken type mad/ernæring?
- Madens konsistens?
- Hvordan, administrationsform?
Mad peroralt
Sonde: nasal, mave, tarm
IV: perifer, centralt
Hvordan afvænning fra sondemad?
Hvordan meddeler barnet, det er sulten?
DWN 270912
Spørgsmål vedr. Energibehov:
sygdom, feber, behandling, respirator, indlagt, hjemme, fysisk aktivitet, kørestol, spasticitet, er der catch up, skal catch up tilstræbes, præmature, mature?
DWN 270912
Spørgsmål vedr. makronæringsstoffer:Behov, E%, type, alder?
DWN 270912
Protein: vækst, kropssammensætning, fysisk aktivitet, diagnose, behandling, medicin, mælkeprotein, valle, kasein, peptider, aminosyrer, forgrenede aminosyrer, glutamin, nukleotider, oralt, IV?
Fedt: LCT, MCT, essentielle fedtsyrer, fiskeolie: EPA, DHA, olivenolie, sojaolie?
Kulhydrat: mono-, di-, polysaccharider, saccharoseholdige madvarer/grøntsager/frugt, fiber, fuldkorn, lactose, gluten, prebiotika: FOS, GOS?
Spørgsmål vedr. mikronæringsstoffer:Hvilke, hvor meget, til hvem, diagnose?
DWN 270912
Vitaminer, mineraler, sporstoffer: multivitamin/mineral pille til alle børn, vitamin D, fedtopløselige vitaminer A, E, K, B-vitaminer, zink, jern?
Probiotika: alder, stammer, mængder, hvilken måde, ikke immunsvage børn, får allerede gennem ”almindelige” madvarer hjemme. Hvad betyder det?
Nye spørgsmål drøftes ved:
Mono- og tværfaglige møder og samarbejde
Stuegang
Journalclubs
Kritisk stillingtagen til litteratur – evidens hierarki, statistik, metode
Kurser og europæiske møder/konferencer
I samråd m. konsulenter fra ernæringsfirmaer
Erfaringer og velkendte virkninger
Med forældre og pårørende, barnet og den unge
DWN 270912
BørneErnæringsenheden -
Strategi 2020
Udarbejdelse af vejledninger, instrukser og politikker (VIP):
-Sikre vejledning og anbefaling af syge børn, unge og familier samt
sundhedspersonale af høj faglig kvalitet,
herunder kritisk individuel stillingtagen og dokumentation for valg af
og gennemført handling og evt. fravalg
-Dokumentation
-Kvalitetssikring
-Det diætetiske og ernæringsmæssigt faglige
-Pædagogisk faglige,herunder:
-Kommunikation, formidling, samtale med og vejledning af barn, den unge og familier og pårørende, telefonvejledning, skriftligt materiale, mad i praksis
DWN 270912
Daglig inspiration og udfordringer:
Forældre søger oplysninger og viden på internettet
Forældre kan iværksætte egne selvforanstaltede diæter
Case - veganforældre:
Spædbørn kommer ind fejlernærede og væksthæmmede og med begyndende hjerneskade grundet svær vitamin B12 mangel
Den kliniske diætists rolle at være med til at sortere i stoffet, aflive myter og informere på et sagligt veldokumenteret grundlag
DWN 270912
Hvad skal diæt- og kostvejledningen i Danmark have fokus på i fremtiden?
DWN 270912