Download - Til Tro #5 2015 - Bevægelse
20 15 Kristeligt Forbund for Studerende
Tema: Bevægelse
Løssalg : 25 ,-
World Assembly » 4-5
Ny konference for videregående studerende » 5
Festlig fejring af LTC » 8
KFS'eren: "Jeg sprang ud som aktivist" » 9
herstår
du 3
13
En dag på World
Assembly
KFS'eren
Bøger
30 31
TEMA:Bevægelse
Bestandigbevægelse
Kronologisksnobberi
Guds Ånd og
Tidens Ånd
Gud bevæger
sig
Kirken i bevægelse
- mod nåden
GeneralensMedier
27
herstår
du
5
1816
24
8Minder fra Mission-Net
Jesus-holdetfra
Frederiksberg
I det missionshus, jeg voksede op i som barn, var der tit besøg af
missionærer for at fortælle om deres arbejde og derigennem skabe
medleven og forbøn for missionen.
En af de tanker, som fyldte meget dengang, var en undren over,
hvorfor de ville rejse ud og bruge store dele af deres liv på at leve
under ringere vilkår end det, som var muligt i Danmark.
I dag tænker jeg anderledes om det at være missionær. I dag
er det anfægtende spørgsmål ikke, hvorfor de rejste, men hvorfor
der er så mange af os, som bliver hjemme? En tanke, som jeg blev
yderligere udfordret af denne sommer i Mexico, hvor jeg deltog i
det internationale studenterarbejdes generalforsamling, World As-
sembly, hvor jeg mødte rigtig mange unge studerende, som havde
hørt Jesu kald om at gå til verdens ende, og som gjorde det.
De var ikke kun internationaliserede i deres tankegang, men
også i deres hverdag. De havde forstået, at nok flytter troen bjerge,
men det er kærligheden, som forvandler et menneskes hjerte.
Derfor var de flyttet til et andet kontinent og havde lært sig
nye – til tider vanskelige – sprog, for at kunne dele evangeliet med
de studerende i en kontekst og på et sprog, som giver mening for
dem.
Mødet med disse missionærer gav mig, udover en betydelig be-
undring for dem, en fornyet vision for, at vi i KFS skal styrke kaldet
blandt vores studerende til efter studierne at blive missionærer en-
ten som fuldtidslønnede gennem en missionsbevægelse eller som
teltmagere.
Erfaringer fra vores satsning på Grønland, hvor jeg har oplevet,
at mange har fået kærlighed til landet og menneskene, som bor
der, giver mig optimisme omkring en fornyet missionsbevidsthed
hos vores studerende.
Min drøm er, at når der om fire år igen er generalforsamling i
det internationale studenterarbejde, så er det med danske studen-
termissionærer tilstede.
Skal det lykkes starter det med bøn. At vi beder Gud om at give
os nød for dem, som endnu ikke kender ham og villighed til at
bringe fredens evangelium, selv hvis det fordrer, vi skal skifte tids-
zone og kulturkreds. Fordi vi ønsker at se studerende forvandlede
af evangeliet over hele verden.
At være en bevægelse med stærkt fokus på international mis-
sion er ikke noget, som automatisk nedarves, men er noget, som
altid må tilkæmpes. Og mit møde med dem, som allerede er en-
gageret, har kun forøget min kampgejst, for at flere fremover må
kunne sige, at det var i KFS, jeg hørte kaldet til at rejse ud og være
missionær.
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 9544-0004054954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Medlemskab koster 100 kroner.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenSygeplejestuderende Rasmus DysagerMedicinstuderende Janus Rønn LindStud.theol. Louise Høgild PedersenStud.mag. i dansk og religion Mathias Anker KureStud.mag. i retorik Malene Iversen
LayoutHenrik Elias Kristensen
TrykØko-Tryk
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller [email protected]
Til verdens ende
Leder
Af Peter Rask,
formand for KFS, [email protected]
4 TIL TRO · # 5 · 2015 · nyheder
En dag på World AssemblyLæs Ann Østermarks beretning om en dag på IFES’ World Assembly, det internationale KFS’ konference for studenterorganisationer fra hele verden, der afholdes hvert fjerde år. Læs hele beretningen på kfs.dk
Mødesalen på World Assembly (WA) er det
sted, hvor mange af de kulturelle forskelle
kommer til syne. Der er eksempelvis ikke
særligt mange mennesker i mødesalen, når
man tænker på, at mødet snart skal begynde
og lovsangen allerede er gået i gang. Vi syn-
ger en lovsang, på engelsk, spansk og fransk,
som er de tre officielle sprog på WA – og så
bliver der også smidt lidt koreansk og rus-
sisk ind.
Dagens morgentaler er Munther Issac fra
Palæstina. Han skal tale over Daniels bog
kapitel 3. Han har nogle fantastiske pointer.
De løfter virkelig mit perspektiv på livet som
kristen studerende i en kultur, jeg ikke er
enig med. Men han har også – som mange af
de andre talere på WA – en mærkbar auten-
ticitet. Det mærkes tydeligt, at han står i de
udfordringer, han taler over. Han er fuldt ud
klar over, at i mødet mellem at brænde eller
bukke, ville han brænde. Han har fuldt ud til-
lid til Jesus.
Efter talen er mange berørte, og da jeg kom-
mer ud i min smågruppe, er det første, der
bliver sagt: ”Jeg har bare lyst til at græde
nu.” Alle er rørt af den stærke tale, og vi
deler med hinanden. Jeg føler mig sinds-
sygt privilegeret over at få lov til at lytte til
en ansat fra Kenya og generalsekretæren fra
Nigeria, hvor spørgsmålet om at bukke el-
ler brænde til tider er virkelighed. Jeg føler
mig enormt beriget af den visdom, som de
og alle andre i gruppen deler. Tænk at sidde
på en græsplæne på plastikstole i Mexico og
dele liv og tro med mennesker fra hele ver-
den! Det rører mig virkelig.
Så er der frokost i det store telt, og min efter-
middag bruger jeg på at læse og forberede
et seminar, jeg skal holde senere på konfe-
rencen. Resortet summer af mennesker, som
lærer af hinanden og vil hinanden.
Efter aftensmaden, som går med at møde
nye mennesker, er det tid til aftenmødet.
Der er to talere, hvilket ikke er usædvanligt
på WA. Den første, Glenn Smith, holder nær-
mest et akademisk foredrag, hvilket egentlig
er meget i IFES' ånd, men jeg er for træt til at
følge med. Den næste taler, Ruth López Tur-
ley, gør til gengæld stort indtryk på mig. Igen
er det det levede liv bag ordene og fortællin-
gen, som går ind. Hun fortæller om, hvordan
hun opdagede, at det ikke er hendes egne el-
ler denne verdens ressourcer, hun skal regne
med og læne sig op ad. Det er Guds.
I slutningen af aftenen har vi tid til reflek-
sion. Det bliver ledt af generalsekretæren
fra Malaysia, Kim Cheng Loh. Ud fra hendes
navn skriver jeg ”mega nice dame”. Mine
refleksioner er fyldt af de mennesker, som
har delt deres liv og tanker med mig i dag.
Inklusiv min medrejsende Camilla, som efter
morgenmødet summerede op for mig: ”Det
er bedre at stå med Jesus i flammerne end at
stå uden for uden Jesus”. Word.
Ann er nr. 3 fra venstre, Robert er nr. 2 fra højre
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2015 · # 5 · TIL TRO 5
Ny konference for videregående studerende
World Assembly fra generalens perspektiv
Hvad betyder det for KFS at få inspi-ration fra fx afrikanske og asiatiske studenterbevægelser?Mange kristne i andre lande forfølges for
deres tro. De lærer mig, at jeg må være vil-
lig til at lide for evangeliet. Samtidig vokser
kirken enormt i lande som Nigeria, Etiopien
og Kina. Det perspektiv, som det giver over
min dagligdag i et land, hvor kristentroen
mister terræn, er uvurderligt.
Er der noget i KFS, du har ændret dit syn på, efter du har været på World Assembly?Jeg har opdaget, at vi i KFS er rigt velsig-
net, fordi Gud har ladet os udvikle en sund
organisation med en god økonomi og stærk
strategi. Men jeg har også lært, at bønnen
og Guds kraft er vigtigere faktorer i at drive
mission blandt studerende i Danmark.
Hvad kan en studenterbevægelse fra et lille land som Danmark bidrage med på sådan en stor konference?Vi har erfaring for, hvordan man bygger et
demokrati uden korruption. Mange – også
kristne – er desillusionerede omkring det i
deres eget land, så her kan vi give dem ny
frimodighed til at kæmpe for bedre vilkår.
Så har vi en stærk teologisk tradition og en
mentalitet, som fremmer god organisation
og ledelse, hvilket også kan være en hjælp
for unge studenterbevægelser med mindre
dybe rødder
”Alt for mange oplever at der opstår to
separate rum i deres studietid” siger lejran-
svarlig Kristian Kappel.
”Det ene rummer fagligheden, karrieren og
studielivet. Det andet rummer troen og det
kristne fællesskab. Studielivskonference er
først og fremmet sat i verden for at modar-
bejde den tendens”.
ProgrammetUdover muligheden for at møde studerende
fra andre byer og studier byder program-
met på fire forskellige undervisninger.
Fredag aften underviser Uffe Steen lektor
på Aalborg Katedralskole under overskrif-
ten ”Overbevisning idag – om tidsånd og
tro”. Lørdag formiddag følger Lars Mollerup
fra Aeropagos op med oplægget ”Sprog
for tro – hvor skal vi mødes”. Begge oplæg
handler om studieliv og tro, og samspillet
mellem dem. Hvad der ellers sker kan du se
på www.kfs.dk/studieliv
God mad og intens hyggeDet hele omsluttes naturligvis af god mad
fra et dedikeret køkkenteam. Udover under-
visningen er studielivskonference nemlig
tænkt som et pusterum i en ofte hektisk
studiehverdag. Derfor er der også god tid til
fællesskab og mulighed for at sove længe.
Lørdag aften er der ”ild og dans” på pro-
grammet. Hvad det indebærer må man tage
med for at finde ud af.
Om konferencenStudielivskonference afholdes på KFS´
Ledertræningscenter (LTC), fra fredag den
16. oktober til aftensmad og slutter søndag
den 18. efter frokost. Der er 40 pladser i alt,
og prisen er beskedne 200 kroner inklusiv
alt undtagen transport.
Til oktober inviterer KFS for første gang videregående studerende til Studielivs-konference på LTC.
Robert Bladt fortæller om nogle af de ting, han har taget med hjem fra IFES’ verdenskon-ference, World Assembly. Læs hele artiklen på kfs.dk
Ann er nr. 3 fra venstre, Robert er nr. 2 fra højre
Følg med på:
www.facebook.com/
studielivskonference
STUDIELIVSKONFERENCE2015TROFORDYBELSEENGAGEMENT
studielivskonference-postkort.indd 1 17/08/15 11.39
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 5 · 2015 · nyheder
Kaldet af Gud til liv
Mere end blot tal
”Du er kaldet af Gud til liv. Det kald skal stå
stærkt i din tros hvilepunkter og i dit liv som
kristen i en hverdag fyldt med skole, venner,
forpligtelser mm.
Det er stort og befriende at være kaldet af Gud,
så kom med på Discipeltræf og bliv sat fri og
i gang til et frimodigt liv og tjeneste via Guds
konkrete, levende og kaldende ord!”
Sådan introducerer komitéen for Disci-
peltræf 2015 temaet, der har overskriften
”Kaldet. Af Gud. Til liv.”
Discipeltræf er KFS’ store efterårslejr, hvor
studerende på ungdomsuddannelser strøm-
mer til fra hele landet.
Igen i år er der et spækket program med
sjov, dybde og fællesskab.
Fra den store scene kommer du blandt an-
det til at lytte til Michael Agerbo Mørch, der
læser teologi og er timelærer på Luthersk
Missions Højskole. KFS’ egen højskole, LTC,
bidrager også med to forkyndere og under-
visere i form af forstander Jakob Højlund og
lærer Frank Kristensen. Den sidste højskole-
lærer er Margunn Serigstad Dahle, som med
det nordisk klingende navn afslører, at hun
har sin gang på Mediehøgskolen Gimlekol-
len i Norge. Derudover kommer du også
til at lytte til KFS’ generalsekretær Robert
Bladt, der holder bibelundervisningen om
formiddagen.
Og selvom det er et ret solidt line-up, stop-
per det ikke der. For der er også en række
seminarer og andre tilbud, som rammer lige
ind i mange af de spørgsmål, som studieli-
vet byder på.
Alt det kan du læse mere om på:
discipeltraef.dk
Du kan nu gå ind og tilmelde dig KFS’ store efterårslejr for gymnasiale studerende Discipeltræf 2015.
Så langt er vi nået i dette skoleår...90 af 93
130 af 142
1257 af 1311
4 af 11
20 af 275
4 af 9
5 af 5
96,8 procent
91,5 procent
95,9 procent
36,4 procent
7,3 procent
44,4 procent
100 procent
studiestedsgrupper
kontaktpersoner
aktive deltagere
åbne bibelstudiegrupper
apologetiske events
tværkulturelle events
tværkulturelle fællesskaber
2014 - 2015 - 2016 - 2017
Det er nu første gang i dette skoleår, vi gør
tallene op for arbejdet med vores målsæt-
ning. Som du kan se i grafikken, er der over
sommeren forsvundet nogle grupper og
kontaktpersoner, og antallet af aktive stude-
rende er også faldet lidt. Det er naturligt, da
afslutningen af et skoleår for nogle, betyder
afslutningen på studiet. Det er blot et ud-
tryk for den naturlige afgang, der er i KFS.
Samtidigt er der en god flok af nye
studerende på gymnasiale og videregående
uddannelser, som vi er godt i gang med at
hjælpe i gang med at starte grupper og an-
dre ting. Blandt andet ved at sende LTC’ere
rundt i landet på deres anden teamperiode,
som vi gør i skrivende stund.
Vi har stadig en masse apologetiske
events til gode, men LTC’erne er også i
gang med at holde oplæg i religionstimer.
Samtidigt holder Veritas Forum Denmark
tre arrangementer i København, Aarhus og
Aarhus i denne uge.
Et tværkulturelt fællesskab i København
er stoppet, men til gengæld er en ny startet
op i Aarhus. Vi er derfor stadig
på samme antal som sidste år.
Men målsætningen hand-
ler langt fra kun om tal. Som
du kan læse på disse sider,
sker der mange ting på det
tværkulturelle område, hvor
KFS er engageret. Blandt an-
det har KFS sendt en delega-
tion til Mexico for at deltage
i IFES World Assembly, og en
anden gruppe til Bulgarien for
at lære at kommunikere.
Og på side 10 kan du læse om KFS’eren
Anna, som engagerer sig i studenterpolitik.
Selvom hendes engagement ikke tæller
med i nogen af de tal, vi måler på, er det
alligevel i kernen af, hvad vores målsætning
går ud på.
Vi ønsker nemlig at se studerende, som
er engageret i Bibelen, og som derigennem
engagerer sig i studieverdenen.
KFS har sat sig nogle målba-re pejlemærker for arbejdet, men der sker mange andre vigtige i KFS, som vi ikke kan tælle.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2015 · # 5 · TIL TRO 7
Konferencen Mission-Net forløb som en an-
den veltilrettelagt KFS-lejr (det var tyskerne,
der stod for de praktiske ting), og bibelstu-
diegrupper, møder med lovsang og dygtige
talere så vel som lange madkøer skabte alt
sammen en hel særlig stemning.
En stor oplevelse var den aften, hvor vi skulle
spise i vores bedegruppe, og vi fik tildelt et
brød. Skiverne skulle fordeles mellem os som
verdens ressourcer er fordelt i verden. Der
var derfor én, der sad med over halvdelen
af brødet, mens der var flere, der måtte dele
en halv brødskive. Det åbnede for alvor mine
øjne for verdens uretfærdighed, og hvor ondt
det gør at være den rige, der blot ser på ”de
sultne”.
Tag på Mission-Net, fordi det er sjovt at være
sammen med unge fra hele verden, og fordi
det er en kæmpe oplevelse at opleve det
fællesskab, der opstår på tværs af forskel-
ligheder, fordi vi alle er Guds børn. Tag på
Mission-Net, fordi det er for fedt at danse og
feste med tusinder andre, når klokken slår
tolv, og fordi Gud er stor, og han for alvor
viser os det, når vi giver af vores tid til ham.
Læs mere på mission-net.org
Formålet med projektet var, at vi kunne
knytte bånd mellem landene, men også at
knytte bånd mellem kristne og deres med-
studerende. Der var ikke lagt bibeltimer ind
i programmet, men for dem, som havde lyst,
var der dagligt morgenandagt.
Vi blev undervist i kommunikation, og her
lærte vi om kulturforskelle, personlighed,
lytning, konflikthåndtering og meget mere.
Ud over at vi havde undervisning i kommu-
nikation, var vi også på to dagsture. Vi havde
kulturaftner, arrangeret af de respektive
lande, som bød velkommen til deres lands
normer, stoltheder og traditioner. I de sidste
dage kunne vi hjælpe i et socialt projekt,
hvor vi blev kørt ned i byen til et social-
center, hvor vi hjalp med til at passe børn,
snakke med ældre og bygge bogkasser til et
bibliotek.
Det, jeg synes, var det bedste ved projektet,
var, at jeg fik lov at møde de andre kulturer
og danne venskaber på tværs af disse. Her fik
jeg især et par rigtig gode venner i Holland,
som jeg håber, jeg kommer til at besøge.
Minder fra Mission-Net
Sommerprojekt 2015
Learn to communicate
KFS inviterer sammen med Dansk Missionråd, DMR, til Mission-Net. Det er en konference i Tyskland for 16-25 årige europæiske kristne fra 28. december til 2. januar. De første 75 danskere der tilmelder sig inden 13. oktober, får automa-tisk en rabat på 100 Euro af DMR.
I sommer var jeg og ni andre glade KFS’ere i Bulgarien i 11 dage for at deltage i dette års sommerprojekt, Learn to communicate. Artiklen er et uddrag, læs det hele på kfs.dk
Af Dinna Swartz
Af Esther Bay Jensen
Læs om
Dinna en tidligere
deltagers oplevelser
(læs hele beretningen
på kfs.dk).
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 5 · 2015 · nyheder
Festlig fejring af LTCLørdag den 29. august kom 250 mennesker for at fejre 25-året for KFS’ Ledertræningscenter.
Da KFS’ Ledertræningscenter, LTC, havde
inviteret til jubilæum den 29. august, var
det med Brunmosehallen fuld af menne-
sker, som ønskede at fejre højskolens 25 års
historie.
I et kvart århundrede har LTC sendt
elever ud på studiesteder i hele landet for at
møde mennesker med evangeliet med solid
åndelig og menneskelig ballast i rygsækken
fra centret i Ødsted nær Vejle. Og utallige
af disse elever har efter opholdet taget
erfaringerne og læringen med ud i frivillige
eller lønnede lederopgaver.
250 deltog i festlighederne, og heri-
blandt var de tidligere LTC-ansatte, mange
nuværende og tidligere ansatte i KFS, et hav
af tidligere elever og mange andre.
Festen startede med gudstjeneste, som
også fungerede som udsendelsesgudstjene-
ste for det nuværende hold af LTC’ere. De
tre teams blev sendt af sted på teamperiode
i den efterfølgende uge med bøn og hånds-
pålæggelse.
På den måde var festens fokus ikke kun
på det, der var engang, men fra begyn-
delsen var blikket rettet fremad mod den
tjeneste LTC og eleverne stadig har.
Efter gudstjenesten fik nostalgien dog
frit løb. Blandt andet med alle tre tidligere
forstandere, der hver havde fået ti minutter
til at reflektere over deres tid på højskolen.
De ti minutter strakte sig flere gange lidt
længere, da de gode anekdoter pressede
sig på.
Herudover havde flere organisationer
sendt videohilsner, hvor de ønskede tillykke
og fortalte om hvordan de oplevede LTC’s
betydning gennem årene.
Mellem indslagene og turene til det
fyldte bord med festbuffeten var der flere
forskellige muligheder.
For det første var der god tid til at opfri-
ske relationerne, som for manges vedkom-
mende gik adskillige år tilbage.
En anden mulighed, som mange
benyttede sig af, var at gå en tur over på
ledertræningscentret og se de nyrenove-
rede faciliteter. Resultatet af jubilæums-
renoveringen er blandt andet et helt nyt
køkken, nye baderum og toiletter, nye gulve
flere steder og udskiftede vinduer. Under
rundvisningerne kunne gæsterne kigge på
billeder fra alle årene, som var hængt op
rundt omkring på skolen.
Endeligt var der forskellige muligheder
for at bidrage til renoveringen økonomisk.
Det var blandt andet muligt at købe sig en
souvenir fra det gamle køkken, som indtil
maj i år havde været prydet med meget
karakteristiske brune vægfliser. Fliserne
må have frembragt gode minder, da en del
valgte at købe dem med hjem. De forskel-
lige indsamlingstiltag gav LTC omkring
52.000 til renoveringen.
Jubilæumsfejringen var en god dag med
god mad, god stemning, gode minder og en
god fornemmelse for fremtidens LTC.
25 årsJUBILÆUM
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2015 · # 5 · TIL TRO 9
Hvis du deltog i aftensamlingen tirsdag på
årets påskelejr, husker du måske Solveig og
Søren Eriksen. Ægteparret fortalte om deres
kald til Grønland. De fortalte også om de
mange omveje, de måtte omkring, før kal-
det i foråret 2015 endelig så ud til at kunne
blive virkeliggjort. Det gjorde indtryk. På-
skelejrdeltagerne bad for deres rejse og om,
at de måtte få en god begyndelse i landet.
”De første måneder har været rige på
oplevelser, og vi er faldet godt til, men er
stadig i opstartsfasen,” siger Solveig og
Søren.
”Sømandshjemmet er en god platform
med mange muligheder for mission. Vi har
en stor berøringsflade med vore cafeterie-
gæster og logerende. På Sømandshjem-
met inviterer vi til andagter, bibeltimer og
bibelstudie. Vi besøger skibe og fængslet og
vil forsøge opstart af børnearbejde i et blo-
kområde i Nuuk. Vi møder en langt større
åbenhed omkring fx åndelige spørgsmål
end blandt den almindelige dansker, og det
åbner mange døre.
Noget af det, der har gjort os virkelig
godt, er, at vi ikke er alene som kristne
i byen. Der er andre, der har nød for, at
mennesker skal lære Jesus at kende. Der
er andre, der har et bagland, der beder for
Grønland og grønlænderne og arbejder mål-
rettet med at nå ud med evangeliet. Selvom
vi er forskellige og har forskellig tilgang
til arbejdet, oplever vi det alligevel som et
legeme, hvor vi sammen forsøger at være
lys og salt og formidle evangeliet til frelse
for grønlænderne ud fra den platform, vi
hver især har fået.”
Kaldet blev virkeliggjort
Jubilæumsindsamling
Søren og Solveig Eriksen er udsendt af Sømandsmissionen og har det sidste halve års tid boet i Grønland. Søren arbejder som evangelist og administrativ medarbejder på sømandshjemmet i Nuuk, og Solveig har fået arbejde i byen på et hjem for autister. Vil du gerne følge med i arbejdet, kan du skrive dig op til Solveig og Sørens nyheds-mails på [email protected]
Update
408.637 kroner
1.000.000 kroner
600.000 kroner
200.000 kroner
800.000 kroner
400.000 kroner
Vi er godt på vej, men vi mangler stadig næsten 600.000 kroner for at nå den million det koster at re-novere KFS Ledertrænings-center, LTC.Det går stødt fremad med indsamlingen til
renoveringen af KFS' Ledertræningscenter,
LTC der nu igennem 25 år har dannet ram-
merne for mere end 250 unge mennesker,
der har fået ledertræning og prøvet kræfter
med den viden, de har fået på gennem
teamarbejde.
Vi oplever en stor interesse for LTC'er-
nes oplæg i religionsundervisning, og det er
en stor velsignelse for KFS'ere at få besøg af
et af de tre teams på deres studiested.
Renoveringen har været tiltrængt i ef-
terhånden mange år, og det var på høje tid
at stedet fik en kærlig hånd. Der har
været mange kærlige hænder fra
blandt andet ansatte og frivillige,
som har hjulpet, så udgifterne har
været på et minimum.
Vi har fået meget for pen-
gene, men vi mangler stadig små
600.000 for at nå den million, der
har kostet.
Vi håber, du vil være med til at
sikre, at LTC kan virke mange år
frem.
Sådan kan du støtte:Konto: 9544-0004054954
MobilePay: 61 27 14 97
www.kfs.dk
(tryk på den blå knap i højre side)
Hvis du vil have fradrag, skal vi
bruge dit CPR-nummer.
STØT
KFS
KFS’eren
TIL TRO · # 5 · 2015 · KFS’eren10
”Jeg sprang ud som aktivist”KFS’eren Anna Kiel Rughave er engageret i det studenterpolitiske arbejde Et Andet Uni-versitet, som er kritiske over for blandt andet fremdriftsreformen. Det minder lidt om det kristne fællesskab.
En torsdag i unibaren, efter KFS, mødte jeg nogle studerende, som
snakkede om universitetsreformerne og en aktion, som de var ved
at stable på benene. Jeg lyttede, for jeg var selv frustreret over re-
formerne. Politik har altid interesseret mig, men jeg har aldrig været
aktivist.
En dag dukkede jeg op til blokaden af rektoratet på Aarhus Uni-
versitet. Dér sad der en masse forskellige folk fra forskellige studier,
med forskellig baggrund – politisk som religiøs. Vi havde dog
noget til fælles: Vi ønskede, at frem-
driftsreformen og dimen-
sioneringsplanerne skulle
trækkes tilbage, og at uni-
versiteterne skulle styres
indefra, og ikke topstyres.
Vi troede på et rummeligt,
fleksibelt og alsidigt uni-
versitet, hvor studerende
ikke knækker under pres-
set, og hvor man stræber
efter den højest mulige
viden, og ikke kun den
viden, der klirrer i kassen. Jeg
sprang ud som aktivist!
Siden oktober 2014 har jeg været aktiv i den studenterpolitiske
bevægelse Et Andet Universitet, og jeg synes virkelig, der er noget
at kæmpe for. Vi har blokeret, informeret, og demonstreret for at
gøre opmærksom på problemerne med kvalitetsudvalgets rapport,
universitetsloven fra 2003 – og selvfølgelig reformerne.
Mange af mine studiekammerater og venner fra KFS knokler med
studierne, samtidig med at de er engageret i meget andet. Stress,
depression og følelsen af ikke at slå til fylder mig selv og mange om-
kring mig. Fremdriftsreformen kommer til at lægge et endnu større
pres på de studerende. Kampen imod reformerne handler altså også
om at passe på en masse hårdt slidende studerende, som kører på
pumperne.
Desuden mener jeg, at der har været et overdrevet fokus den
kemisk/biologiske side af mennesket de seneste år. Dimensione-
ringsplanerne rammer humaniora hårdest. Jeg er helt med på, at det
er vigtigt, at vi har dygtige naturvidenskabsfolk, men mennesket er
mere end kemi – det er også ånd. Vi har brug for at forstå mennesket
som et socialt og kulturelt væsen, hvordan det tænker, hvad det tror
på, det sprog det taler, hvad vi kommer fra, og hvor
vi er på vej hen.
Igennem bevæ-
gelsen har jeg mødt
en masse fantastiske
mennesker. På mange
måder ligner det det
kristne fællesskab. Vi
kæmper for den samme
sag, men er også vidt
forskellige. Det har været
spændende og lærerigt. I
det ene øjeblik råber vi
det samme kampråb, og i
det næste sidder vi i ophedede diskussioner
og gode snakke om kønskvoter, kapitalisme, kristendom, Kierkega-
ard eller kvantemekanik. Meninger brydes, men respekteres. Der er
åbenhed i forståelsen. Måske er det fordi, vi har noget fælles at sam-
les om og kæmpe for.
At studere er mere end at kunne pensum. Derfor kan jeg kun
opfordre til at komme ud dér, hvor meninger brydes. Det er ikke kun
bag skrivebordet eller i forelæsningsalen, vi lærer noget. Prøv det, du
læser, af på andre, og bliv klogere på mennesker og din tro.
Af Anna Kiel Rughave, idéhistorie- og historiestuderende
Tema: BevægelseNogle ting forandrer sig aldrig. Andre ting bliver aldrig de samme igen. Årstiderne skifter, men efter vinter kommer altid forår. Forandring og bestandighed
er sammenvævet i tilværelsen på en parakdoksal måde.
I dette Til Tro kan du reflektere over, om Gud egentlig forandrer sig, om udvikling altid er til det bedre, og hvorfor Paulus blev ved med at bevæge sig
videre til den næste by. Du kan læse om, hvorfor vi er afhængige af at være en del af en stor bevægelse og ikke kun kan have nok i os selv, hvordan du kan
kombinere tro og fodbold, og du kan dykke ned i forholdet mellem tidsånden og den kristne tro. Med andre ord kan du dvæle ved bevægelsen og bevæge
dig ind i det bestandige.
God fornøjelse!
12 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
Gud bevæger sigDet er en grundlæggende forudsætning, at ting i denne verden bevæger sig - i særdeleshed os mennesker. Vi kender til opture og nedture, til at bevæge os og blive bevæget. Gud bevæger sig også, men ikke ligesom os.
Af Flemming Baatz Kristensen, sognepræst, Sct. Pauls kirke i Aarhus C, [email protected]
Bevægelse hører livet tilKender du som kristen til at føle Guds nær-
vær? Det er en glæde at være kristen. Det
indebærer en tryghed. Måske kender du
også til at opleve det modsatte. Gud vir-
ker fraværende. Freden og glæden er væk,
det er kedeligt og tomt at være kristen. Du
svæver rundt og har vanskeligt ved at finde
fodfæste.
Så er det, du måske griber dig selv i at tæn-
ke: ”Er det mig, der er mærkelig? Er der no-
get galt med min tro? Eller er det Gud, der
ændrer sig og flytter sig, eller er Gud ander-
ledes, end jeg troede? Jeg troede, han var
sådan og sådan og det er han øjensynligt
slet ikke. Hvem bevæger sig? Han eller mig?
Eller både han og mig? Hvad er op og ned?”
Den slags erfaringer gør alle kristne.
Nogle mere end andre. Det gælder ikke kun
nye og erfarne kristne, også mere erfarne
troende. Det er ganske normalt – dog delvis
afhængig af hvilke typer vi er, og hvordan
vort trosliv former sig. Der er ikke noget
mærkeligt i det, men det kan opleves gan-
ske frustrerende.
På den anden side gælder det for alle
forhold i livet, at hvor der er liv, er der be-
vægelse. Til al udvikling hører bevægelse.
Stilstand kan være udtryk for manglende liv.
Det ville også være kedeligt, hvis livet hele
tiden er det samme og det samme.
Udvikling har både noget positivt og no-
get negativt over sig. Den kan gå galt, og
den kan være kompliceret. Tænk på over-
gangene i livet fx pubertetstiden, når man
flytter hjemmefra, når man går fra studium
til arbejde, eller når man går fra at leve som
single til at leve i parforhold, eller hvis man
er blevet alene efter skilsmisse eller døds-
fald. Sådanne overgange er ofte skræmmen-
de, men også udviklende. Det er vigtigt at
komme sundt igennem den, ellers kan man
stagnere og hæmmes i sin udvikling.
Det samme gælder det at være kristen
og vandre med Gud. Skal vores trosliv ud-
vikle sig og blive levende, forudsætter det
en form for bevægelse.
Gud fatter vi ikkeDet er vigtigt, at vi er varsomme her. For
ingen af os kender Gud og kan derfor ikke
kloge i, hvordan han er.
”Jeres planer er ikke mine planer, og je-
res veje er ikke mine veje, siger Herren; for
så højt som himlen er over jorden, er mine
veje højt over jeres veje og mine planer over
jeres planer” (Esajas’ Bog kapitel 55, vers
8-9).
Vi kan ikke tænke os frem til, hvordan
Gud er. Han er altid større end vore billeder
af ham.
I det er der egentlig et godt og stærkt
budskab. Som det hedder i en bøn:
”Når jeg har tænkt mig træt til døde, sig
så hvad du har tænkt, o Gud.”
Når vore tanker er udtømt, og vores
forståelse ikke strækker til, er Gud allige-
vel ikke færdig med historien. Gud er altid
større.
Altid den samme…Når det er sagt, er Bibelen og den kristne tro
tydelig om, at Gud altid er den samme.
”Jesus Kristus er den samme i går og i
dag og til evig tid” (Hebræerbrevet kapitel
13, vers 8).
Han ændrer sig ikke. Hans væsen, vilje
og mål er det samme. Gud er urokkelig som
klippen. Han er konsistent og ændrer ikke
karakter. Han er trofastheden selv i sin le-
vende kærlighed. Gud hænger altid sam-
men. Han ændrer sig ikke.
…og så alligevelGuds bevæger sig til jorden, og der sker den
ændring, et flyt i Gud, at han antager sig
Skal vores trosliv udvikle sig og blive levende, forudsætter det en form for bevægelse
artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO 13
menneskenatur og bliver menneske samti-
dig med, at han fortsat er Gud. Gud flyttede
sig, da han i sin søn gav sit liv for verden og
gik gennem døden til opstandelsen, og nu
er Guds menneskelighed en side af ham og
med ved Guds højre hånd. Og Gud flyttede
sig, da han sendte sin Ånd og slap ham løs
på apostlene og de døbte pinsedag.
Der anvendes i Det Nye Testamente et
ord, der bruges om Jesus, og som betyder
at få medynk, egentlig betyder det, at ind-
voldene kommer i bevægelse. Og da de er
i færd med at stene Stefanus til døde uden
for Jerusalem, er der sket det, at Jesus, der
normalt sidder ved Guds højre hånd, står
op!
Jesus er hyrden, der går ud og leder efter
os, lige til han finder os.
Og stadig er han den samme i sit væsen,
sin sandhed og evige kærlighed, sin vilje, sit
sind, sin ambition og længsel efter at finde
sit menneske og forme det efter Kristi bil-
lede, modne os og føre os frem mod målet
hos Gud.
Vi kan opleve det som, at Gud vakler og
ændrer sig på den forkerte måde, men så-
dan er det ikke. For Gud er altid i færd med
at bevæge sig efter os for at bevæge os. På
en måde indretter han sig efter os. Han til-
lader, han lader os løbe linen ud, han venter,
han følger os, han løber efter os, han favner
os, han liner op til fest, han går ud for at
hente os ind… (læs lignelsen om den fortab-
te søn under det perspektiv i Lukasevange-
liet kapitel 15).
EksemplerNår vi erfarer, at Gud siger os noget, og vi
får lyst til at foretage et opbrud og følge Je-
sus, så er det Gud, der bevæger os, rører ved
os og kalder på os. Når vi oplever, at bønnen
keder os, og vi finder ud af, at det onde sid-
der dybt i os, er Gud i færd med at vise os
noget vigtigt: hvad der er galt med os.
Når vi bliver glade for Jesus på korset og
den opstandne og tør betro os til ham og
lade ham være basis under os på trods af,
at ikke er, som vi skal være, så er Gud i færd
med at lære os at tro på Kristus.
Når vi oplever, at vi ikke føler Guds nær-
vær og ikke mærker trygheden ved at være
kristen, er Gud i færd med at tage vore støt-
tepiller væk, så vi søger ham selv og ikke
kun hans gaver. Vore billeder af ham skal
ændres, så vi begynder at elske ham selv
mere for det, han er, end det han giver.
Hvis vi er alt for optaget af os selv og
lukker af for ham, kan han være nødt til at
afvente situationen, vente på, at vi bliver
stille og tørstige nok, så vi på ny søger ham.
Alle vore erfaringer og oplevelser er en an-
ledning for ham til, at vi lærer ham bedre og
bedre at kende og til, at vores trosrelation
fordybes og udvikles.
Og hvad gør man da?Vi skal gennem alt det øves i at bygge mere
på, hvad ordet siger om Gud, end hvad vi
føler og erfarer. Guds tilsagn og løfter er det
eneste stabile og holdbare. Nogle gange er
det det eneste, vi har at holde os til, og det
er også nok! Gud udfordrer os til at insiste-
re på at forankre vor tro uden for os selv i
Kristus og ikke inde i os selv.
Som det er blevet sagt af forskellige:
”Jeg så på troen og troen svandt. Jeg så
på Jesus og troen vandt.”
”Herre, jeg beder om, at du vil hjælpe
mig, men selv om du ikke hjælper mig, bli-
ver jeg hos dig.”
”Jeg føler ikke altid, at Jesus er i nadve-
ren, men jeg ved, at han er der.”
”Jeg tror nok, jeg tør sige, jeg elsker Je-
sus.”
Det kan de kun sige, fordi Gud har bevæget
dem.
For Gud er altid i færd med at bevæge sig efter
os for at bevæge os
Charles Bunyan: Pilgrimsvandringen,
1977. En klassiker om den kristne
vandring.
Bo Giertz: Stengrunden, 1992. En
sjælesorgsroman som har hjulpet
tusindvis af mennesker til at finde
hvilen i Gud. Bogen skildrer Guds vej
med mennesker.
Flemming Baatz Kristensen: På vej
– et foredrag noter hvor Bibelens og
den kristne troserfaring med nogle af
de råd og den vejledning man har gi-
vet gennem tiden beskrives. Kan fås
ved henvendelse til [email protected]
Owe Wikström: Det blændende mør-
ke, Anis, 2002, andet oplag.
Læs mere:
14 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
Hvis man tager et view over verdensøkono-
mien de sidste hundrede år, er det temme-
lig tydeligt, at perioder med vækst løbende
er blevet afløst af perioder med økonomisk
tilbagegang. Det er ikke overraskende. Det
overraskende er den måde, vi taler om det
på. Perioder med manglende vækst omtales
konsekvent som ’kriser’, som ’vi skal ud af’.
Økonomisk vækst opleves som det naturlige,
rigtige og almindelige, så når væksten ude-
bliver, må det dreje sig om en afvigelse fra
det normale.
VidenskabsgudenOmtalen af økonomisk tilbagegang som
krise er imidlertid kun et enkelt udtryk for
en langt mere omfattende tankegang i vo-
res kultur: forestillingen om udvikling, frem-
skridt og vækst som det naturlige og rigtige.
Middleton og Walsh beskriver i deres
bog Truth is Stranger Than It Used To Be det
moderne som karakteriseret ved tre typi-
ske forestillinger. For det første tanken om
videnskaben som en absolut autoritet. Med
det vil de naturligvis ikke afvise videnska-
bens resultater. De fleste af os vil hellere bru-
ge en computer end en fjerpen, når vi skal
skrive en længere opgave, og vi er også gla-
de for videnskabens resultater, når vi sætter
os i tandlægestolen for at afvente en større
behandling. Det, der imidlertid er sket i den
moderne verden, den verden der langsomt
er vokset fra 1500-tallet til i dag, er, at vi-
denskaben ofte er blevet set som den eneste
sikre kilde til viden og sandhed. Videnskaben
har afløst Gud som absolut autoritet.
Grunden til, at videnskaben i lange perio-
der har fået en så omfattende autoritet, er
den meget enkle, at den har virket. Det fører
til den anden store autoritet i den moderne
verden, som Middleton og Walsh peger på,
nemlig teknologi. Moderniteten er præget af
en tiltro til, at der findes teknologiske løsnin-
ger på alle problemer, hvad der hænger sam-
men med den tredje centrale forestilling,
forestillingen om udvikling og fremskridt
som næsten en naturlov, der styrer den men-
neskelige historie i en konstant bevægelse
mod det bedre.
FremskridtFremskridtstanken trængte for alvor igen-
nem i løbet af 1800-tallet og på en række
forskellige områder, som ellers ikke havde
meget med hinanden at gøre.
I 1857 udgav den engelske filosof, Her-
bert Spencer: Progress: Its Law and Cause,
hvor han giver udtryk for sin overbevisning
om, at loven om fremskridt hersker både i
naturen og i samfundslivet. Det var Spencer,
der først formulerede tanken om ”survival of
the fittest.”
Den franske filosof Auguste Comte holdt
i perioden 1830-42 en række forelæsninger,
Kronologisk snobberiUdvikling er i nogles ører uløseligt forbundet med fremgang og bevægelse mod noget bedre. Troen på, at noget fra gamle dage er bedre, er tilnærmelsesvis ab-surd. Det er det, man kalder kronologisk snobberi.
Af Bent Bjerring-Nielsen, præst i Amagerbro Frikirke og lektor på 3K-uddannelsen i København, [email protected]
Lewis’ opgør med det kronologiskesnobberi et element i hans åndelige
rejse frem mod mødet med Gud
15artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO
hvori han formulerede den filosofi og viden-
skabsteori, der er blevet kendt som positivis-
men.
Comte inddeler menneskehedens hi-
storie i tre perioder. I den første lange pe-
riode troede menneskene på guder og andre
overnaturlige væsener. Derefter var der en
mellemperiode, hvor mennesket troede på
abstrakte kræfter, inden den endelig nåede
ind i den tredje periode, den positive, hvor
videnskaben havde taget over. Det er den
periode, Comte mener, han repræsenterer,
og pointen er, at der ikke venter en fjerde
periode; menneskeheden havde nået målet,
hvor videnskaben sætter dagsordenen. Her
smelter videnskabstanken og fremskridt-
troen altså helt sammen.
Det viser et andet træk ved fremskridt-
stroen: at den ofte også er religionskritik.
Særligt fra midten af 1800-tallet og frem
har der været en udbredt forestilling om, at
menneskedens udvikling og fremskridt ville
overflødiggøre religionen. Det har vist sig
ikke at være tilfældet. Fremskridtstanken
trængte imidlertid også igennem på det reli-
giøse område. Det bedste eksempel på det er
den nyfortolkning af reinkarnationstanken,
man har set i Vesteuropa inden for de sid-
ste 150 år. I hinduismen og buddhismen er
tanken om reinkarnation noget negativt. Det
er det af den simple grund, at livet på denne
jord ses som lidelsesfuldt, hvad der særligt
understreges i buddhismen. Hvis livet på
denne jord er en lidelse, er det en temmelig
grum tanke, at man skal gentage dette lidel-
sesfulde liv igen og igen. Det er baggrunden
for, at megen østlig religiøsitet netop er et
forsøg på at undslippe kredsløbet af evig død
og genfødsel. Da man i løbet af 1800-tallet
begyndte at introducere reinkarnationstan-
ken i Vesteuropa, skete det i en væsentlig
omfortolket udgave. Forestillingen om re-
inkarnation smeltede sammen med frem-
skridttanken, således at genfødslerne blev
en udviklingsmulighed.
C.S. Lewis kritik af ”det kronologiske snobberi”Troen på, at menneskeheden af sig selv ville
bevæge sig frem mod ”bedre”, er naturligvis
blevet både diskuteret og kritiseret. En af de
mest markante kritikere er den engelske for-
fatter C.S. Lewis. Han er mest kendt for fan-
tasybøgerne om landet Narnia, men havde
faktisk et meget omfattende forfatterskab:
Science-fiktion, essays, litteraturhistoriske
værker, bøger der præsenterede og forsva-
rede kristendommen etc.
Lewis brugte ofte begrebet ”kronologisk
snobberi”, når han kritiserede fremskridt-
tanken. I bogen Surprised by Joy, som er en
slags åndelig selvbiografi, fortæller Lewis,
at det var noget, han havde lært af vennen
Owen Barfield. Det kronologiske snobberi er
forestillingen om, at alt, hvad der er gam-
melt, nødvendigvis er forkert, og at alt nyt
nødvendigvis er bedre. Det er en temmelig
meningsløs forestilling, ville Lewis mene.
Det kronologiske snobberi har en ten-
dens til at skjule det forhold, at enhver tid og
kultur har sine blinde punkter. Der vil være
ting, man ser meget tydeligt på bekostning
af ting, man ikke kan se. Indledningskapitlet
til hans Oxford History of English Literature in
the Sixteenth Century hedder således ”New
Learning and New Ignorance”. 1600-tallet i
England var en periode, hvor man blev klo-
gere på visse felter på bekostning af andre,
som man ikke kunne se så tydeligt længere.
Det gælder enhver periode, ville Lewis mene.
I Surprised by Joy er Lewis’ opgør med det
kronologiske snobberi et element i hans ån-
delige rejse frem mod mødet med Gud. Le-
wis mener, at vi er skabt med en længsel ef-
ter Gud; det er det, han i bogen kalder ’Joy’.
Denne gudslængsel kan komme til udtryk på
mange måder: i musik, kunst, myter og me-
get andet, og vi kan forsøge at undertrykke
den. Det var det, Lewis forsøgte at gøre, ind-
til han til sidst ikke kunne modstå Gud. Le-
wis beskriver det, som om han nærmest blev
slæbt ind i Guds Rige, selv om han prøvede
at kæmpe imod.
I den moderne verden har gudslængslen
imidlertid ofte haft trange kår, hvad der ikke
mindst skyldes indflydelsen fra det kronolo-
giske snobberi. Kristendommen er gammel,
hvorfor den per definition ofte ses som ir-
relevant og ligegyldig. Men er det ikke en
tåbelig fordom? Moderniteten har gjort
meget reelle fremskridt på det videnskabe-
lige område, men har vi i den proces også
mistet noget? Har vi gjort verden mindre
ved systematisk at lukke af for tilværelsens
åndelige dimensioner? Det ville Lewis mene,
at vi havde gjort, hvad jeg vil give ham ret
i. Så skal vi ikke genoverveje den selvfølge-
lighed, hvormed vi praktiserer vores krono-
logiske snobberi og give plads til længslen
efter Gud?
Så skal vi ikke genoverveje den selvfølgelighed, hvormed vi praktiserer vores kronologiske
snobberi og give plads til længslen efter Gud?
16 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
Hvordan mon Paulus tænkte, når han skulle
beslutte sig for, hvor han skulle bevæge sig
hen i sit missionsarbejde? Hvad bevægede
ham?
Man kunne være fræk og svare: Paulus
tænkte ikke noget, men det gjorde Helligån-
den! Når man læser i Apostlenes Gerninger
om Paulus’ missionsrejser, så er det påfal-
dende, hvor stor rolle Helligånden spiller.
Prøv bare at følge lidt med her: Det er Hel-
ligånden, som udvælger og kalder Paulus og
Barnabas. Helligånden hindrer dem i at tale
i provinsen Asien og Bitynien, og Helligån-
den kalder dem i stedet til Makedonien. Han
forlader Efesos og drager til Jerusalem ”bun-
det af Ånden”. Han indsætter tilsynsmænd
vejledt af Helligånden i menighederne, han
forlader. Strategien for Paulus virker i høj
grad til at være, at han lytter til Helligånden
og vejledes skridt for skridt af Ånden.
Ånden bevæger i dagJeg vil forsøge at trække nogle linjer til, hvad
det så kan lære os i dag om missionsarbej-
de. Det indlysende svar er, at vi må lytte til
Helligåndens vejledning. Det lyder simpelt
og alligevel er det lidt fremmed for mange
danske kristne. Hvis man kigger nærmere
efter i teksterne, så ser man ofte, at Hel-
ligåndens vejledning bliver givet under bøn
(og af og til faste). Vi kan helt sikkert lære
noget af Paulus og den tidligste kirke, når
det handler om at lytte til Helligånden, nem-
lig at vi skal bruge tid på bøn – sikkert også
meget mere, end den gennemsnitlige dan-
ske kristne. Missionen er nemlig ikke først
Med Ånden som rejseleder
De første kristne missionærer bevægede sig med jævne mellemrum ud på nye rejser for at møde mennesker med evangeliet. Det var hårdt og ofte livsfarligt, men de var aldrig alene. De havde nemlig Gud med som rejseleder.
Af Per Ladekjær, bibelskolelærer på Børkop Højskole, [email protected]
17artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO 17
og fremmest vores mission, hvor vi skal være
snedige og strategiske nok, men missionen
er Guds mission, som vi får lov til at deltage
i. Det er Gud, der bevæger os, og ikke os, der
skal bevæge Guds mission.
Jeg har været en del i Etiopien i de se-
neste år, hvor kirken vokser eksplosivt. Det
kendetegner Mekane Yesus-kirken i Etio-
pien, at de bruger utrolig meget tid i bøn, og
de er altid på vej til nye landsbyer og områ-
der med evangeliet. Når man spørger dem
til, hvordan de udvælger, hvor de skal hen, så
får man ofte svaret, at det har Helligånden
vejledt dem til under bøn. Åndens drivkraft
bag missionsbevægelse er altså den samme
i dag. Derfor er der brug for i dag, at der er
studerende i Danmark, der bruger tid i bøn
og lytter til, hvor Ånden vil bevæge os hen.
Bevæget af forsoningenKære læser: Mens du sidder og læser, så er
der kristne, der dør som martyrer rundt om-
kring i verden. Hvad får alle disse mennesker
til at sætte deres liv til? Hvad har fået kristne
igennem hele kirkens historie til at miste li-
vet for troens skyld?
Det skyldes alene, at de er blevet dybt
afhængige af at have fred med Gud. De er
blevet afhængige af det, Jesus gjorde for
dem på korset. Det kan være svært at forstå,
at det kan blive så vigtigt, når man sidder
og læser om bevægelse på et stykke papir.
Men vi forstår slet ikke apostlenes rejseakti-
vitet, hvis ikke vi ser, at de er dybt bevægede
af korset! Paulus var en mand, der havde
viet sit liv til at kvæle kristendommen, men
endte med ivrigt at udbrede den og dø for
evangeliets skyld.
Den afgørende faktor for ham var tyde-
ligvis, at han selv fik et møde med Jesus uden
for Damaskus. For Paulus betød det, at hans
liv nu ikke længere drejede sig om ham selv,
men han ønskede blot at ”fuldføre mit løb og
den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at
vidne om evangeliet om Guds nåde” (Apost-
lenes Gerninger kapitel 20, vers 24).
Bevæget af evangeliets kerneHan forstår evangeliet på den måde, at det
ikke blot handler om, at vi er en masse in-
divider, som kunne få lov til at få tilgivelse
og frelse. Nej, Jesus kom for at forene alle
mennesker med Gud. Det var gode nyheder
som et universelt budskab for alle folkeslag.
Guds plan har altid været, som det blev sagt
til Abraham, at bringe velsignelse gennem
Israel til alle verdens folkeslag.
Men hvordan? Hedningerne var jo uden
for Guds familie. Paulus beskriver Jesu ger-
ning sådan her: ”Han satte loven med dens
bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at
skabe ét nyt menneske af de to….For gennem
ham har både vi og I i én ånd adgang til Fa-
deren.” (Efeserbrevet kapitel 2, vers 15 til 18;
min fremhævelse).
Det er vigtigt at se, at forsoningen mel-
lem jøder og hedninger ikke er et biprodukt
ved evangeliet, men noget helt centralt i sel-
ve evangeliet. Gud har kun én familie, ét nyt
menneske, og Paulus er nødt til at praktisere,
at evangeliet tilhører hele menneskeheden.
I Romerbrevet træder det tydeligt frem,
at Paulus betragter sig selv som sendt til
hedninger, men det skal også skabe tro hos
jøderne. Og når han taler om at gå til hednin-
gerne, så har han en meget radikal tilgang.
Han er klar over, at ”både grækere og barba-
rer, både vise og uforstandige er jeg forplig-
tet over for” (Romerbrevet kapitel 1, vers 14).
I praksis sætter Paulus sig for at rejse
rundt i hele den kendte civiliserede verden
for at forkynde for de civiliserede grækere.
Men ud over det vil han altså også forkynde
for barbarerne, det vil sige de uciviliserede.
I slutningen af Romerbrevet hører vi, at han
har konkrete planer om at tage til Spanien,
som ikke tilhørte den civiliserede del af ver-
den (Romerbrevet kapitel 15, vers 24 til 28).
Evangeliets grænsebrydende krafti dagJeg hæfter mig særligt ved, at det i dag er
så svært at få kristne til at forpligte sig i in-
ternational mission. Dem, der arbejder med
international mission, kan vise sort på hvidt,
at gaveindtægterne til international mission
er faldende, og de kan fortælle, at det bliver
sværere at finde missionærer. Er det mon,
fordi vi i dag kommer til at tage evangeliet
som en selvfølge i vores eget liv og ikke helt
kan se, hvilken radikal forskel Jesus kan gøre
i menneskers liv?
Hvordan bringer Paulus evangeliet til resten af verden?Paulus har altså gang i først at forkynde for
den civiliserede verden. Han går til de steder,
hvor evangeliet ikke er forkyndt endnu, og
han påstår også at nå hele den civiliserede
verden: ”Så har jeg da fuldført forkyndelsen
af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og ve-
jen rundt helt til Illyrien. Blot har jeg sat en
ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor
Kristi navn ikke tidligere har lydt” (Romer-
brevet kapitel 15, vers 19 til 20).
Apostlene rejste i alle retninger på for-
skellige missioner. Først og fremmest var
modermenigheden i Jerusalem centrum for
kristendommens udbredelse. Deres forkyn-
delse kombineret med deres åndelige fæl-
lesskab og menneskelige og økonomiske
indbyrdes omsorg førte til en enorm vækst.
Det er denne slags menighed, der bliver ska-
belon for alle Paulus’ menigheder. Mission
er altså ikke blot forkyndelse, men hele det
kristne budskab praktiseres i lydighed mod
troen.
På et tidspunkt sættes der en indsamling
i gang til de fattige i Jerusalem. Paulus ud-
sætter ligefrem sin plan om en evangelise-
rende indsats for at prioritere at tage til Je-
En teltmager bruger sit håndværk og uddannelse til at rejse ud i verden – særligt i områder, hvor
evangeliet ikke må forkyndes offentligt – med et meget klart missionalt sigte
18 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
rusalem med gaven. Så central er omsorgen
for missionsarbejdet.
Vælg de store byer – for at nå hele pro-vinsenPaulus strategi var, at han ikke var nødt til
at forkynde i alle områder selv, men ved at
etablere et centrum i de vigtige byer ville
evangeliet sprede sig til provinserne. Byerne
han valgte var centrum for romersk admini-
stration, græsk kultur, jødisk indflydelse og
vigtige handelsbyer. Et eksempel på dette er,
at han bruger to år i Efesos, hvor han først
talte i synagogen i tre måneder. Derefter gik
han til hedningerne og førte daglige samta-
ler med deres filosofiske lærere. Konklusio-
nen i Apostlenes Gerninger kapitel 19, vers
10 er: ” Det fortsatte i to år, så at alle i provin-
sen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder
og grækere.”
Læg mærke til, at vi ikke hører, at Pau-
lus rejste rundt i hele provinsen Asien, men
fordi Efesos var så vigtig for provinsen, så fik
hele provinsen Herrens ord at høre.
I praksis i dag så kunne det godt betyde,
at kirken særligt skal koncentrere sig om
storbyer, der har stor indflydelse på admi-
nistration, kultur, religiøst liv og økonomi.
Det er faktisk af utrolig stor vigtighed, at der
findes stærke grupper af kristne studerende
i de store byer. Der er nogle, der af og til jam-
rer lidt over, at de unge tager til storbyerne,
men strategisk betragtet er det faktisk en
gevinst. For nogle år siden hørte jeg en leder
i det internationale kristne studenterarbejde
udfordre os i Danmark på, at det er vigtigt,
at vi har kristne universitetslærere, bibeltro
præster og menigheder i storbyerne, højt
uddannede kristne, der har høje stillinger i
samfundslivet og så videre. Den udfordring
er hermed givet videre til de studerende og
færdiguddannede, der overvejer at vælge en
karriere. Husk blot at have vidnesbyrdet om
Kristus med i det, du gør.
For jøde førstPaulus fulgte princippet ”for jøde først.” Han
forkynder altid først for jøderne i synagogen.
Det var almindelig praksis at invitere en be-
søgende rabbiner til at give en udlægning
eller formaning. Paulus var oplært hos rab-
bineren Gamaliel og bruger klassisk rabbinsk
skriftudlægning. I synagogen var der tre
særlige grupper tilstede: Jøder, proselytter
og hedninger, der var interesserede i at høre
om Gud. Først når han blev udvist af syna-
gogen gik han videre, og så brugte han ikke
mere tid på dem. Han blev som regel afvist,
men der var også altid nogle få, som fulgte
med ham, og de blev grundlaget for en ny
menighed.
Det kunne udfordre os på i dag til at kigge
efter dem, der særligt er søgende i forvejen.
Erfaringen fra Alpha og andre kristendoms-
kurser viser, at der er mange, som i forvejen
har en perifær tilknytning til kirken, der me-
get gerne vil lære Jesus bedre at kende.
Teltmageren PaulusPaulus bor i 18 måneder i Korinth, hvor han
slår sig ned som teltmager sammen med to
medarbejdere. Korinth var først og frem-
mest en central handelsby og havneby i det
romerske rige. Hvis folk i Korinth skulle nås
med evangeliet, så var det ikke ved hjælp af
lange filosofiske og religiøse taler, men sam-
taler.
Denne praksis har vundet stor indpas i
missionsarbejdet siden. En teltmager bruger
sit håndværk og uddannelse til at rejse ud
i verden – særligt i områder, hvor evange-
liet ikke må forkyndes offentligt – med et
meget klart missionalt sigte. Man kan altså
bruge sin uddannelse til mission også i dag.
Det er meget vigtigt, at disse missionærer er
lige så godt uddannet, udrustet og oplært til
missionærlivet som alle andre missionærer,
hvis missionen skal lykkes – fx ved at tage
på missionsskole og have en sendende me-
nighed bag sig.
Paulus demonstrer altså for os, at Gud er
både kreativ og strategisk i sin måde at få
evangeliet forkyndt i verden. Lyt til Ånden.
Hvad vil han med dig, der hvor du er? Kunne
Gud have en mere strategisk smart måde at
række ud?
Men vi forstår slet ikke apostlenes rejseaktivitet,hvis ikke vi ser, at de er dybt bevægede af korset!
19artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO
Bestandig bevægelseAf Kathrine Kofod-Frederiksen, cand. mag. i religion og gymnasielærer, [email protected]
Efteråret er landet. Dagene er blevet mærk-
bart kortere siden sommerens lyse latter. Jo
flere gange jeg gennemlever det, jo mere
fylder det mig. Årets rytme akkompagne-
rer livet. De gule blade får mørkere toner i
skumringen. Den mørkeblå himmel bliver
lilla i adventstiden, men i de mørkeste måne-
der lyser den hvide sne i julens røde farver.
Og langsomt, langsomt vågner livet igen.
Først forsigtigt i vintergækker og erantis, så
efterhånden myldrende i krokus, påskeliljer
og anemoner. Lysets intensitet og farvernes
overdådighed giver tro og håb til livet og
kærligheden. Højsommerens varme og lyse
nætter styrker længslen og giver os glimt af
den evige sommer, der gryr, når Jesus kom-
mer.
Rytmerne og mønstrene har ligget i verden
fra tidens begyndelse. Arbejde og hvile. Fest-
tid og hverdagstid. Barndom, ungdom, vok-
sendom og alderdom. Den velkendte veksel-
virkning forandrer det faste fundament.
Jeg er måske midt i livet. I hvert fald i slut-
ningen af 30’erne og rytmernes nødvendig-
hed, livspotentiale og forgængelighed er i
meget stærk grad vokset ind i mig. Det er på
en særlig måde bygget ind i kvindens krop
at leve i cyklus. Den afbrydes i lykkelige (og
krævende) omstændigheder, hvor man får
lov at trække vejret for to. Når barnet kom-
mer til verden centreres rytmen i den andens
behov. De behov forandres hele tiden, men
barnet lever godt i kendte rytmer. Nattens
søvn og hvile er byggesten for dagens krea-
tivitet og vækst, og selvom babyens propor-
tioner hurtigt forandres, kender forældrene
fortsat gløden i det større barns øjne.
De øjne lærer mig meget om rytmernes slid-
styrke. Børneøjne suger verden til sig. På
godt og ondt tager børn imod den verden,
de ser og mærker, men deres tryghed vok-
ser i takt med genkendelsen. De kan læse de
samme historier igen og igen og bliver ikke
trætte af at synge de samme sange. Jo flere
gange de har været med til at forberede og
fejre årets højtider, jo større bliver både for-
ventningen og glæden ved gentagelsen.
Men tradition og forankring kan miste sin
fortryllelse. Måske fordi man oplever, at ind-
holdet forandres eller smuldrer, når øjnene
ser mere af verden og stiller nye spørgsmål.
Det kan både være smerteligt og befriende,
men skal hverken tvinges eller forceres frem
i os. Når vi erfarer det tab, efterlades vi med
den voksnes udfordring: Igen at finde eller
lade sig finde af Uforanderligheden. Og det
er ofte langt vanskeligere for voksne end for
børn. Det betyder ikke, at det er umuligt,
men at det er spørgsmål, der skal tages al-
vorligt.
Der er en tid til at græde,
en tid til at le.
En tid til at holde klage,
en tid til at danse
Der er en tid til at udforske spørgsmålene og
en tid til at øve sig i barnets tillidsfulde mod-
tagen. Bevægelsen går ikke lineært fremad,
men formes af vores livshistorier.
Bevægelsen, forandringen og fornyelsen kan
altså også karakterisere menneskets mulige
relation til Gud. Min erfaring af hans kærlig-
hed og nåde kan godt variere. Måske lidt på
samme måde som min erfaring af kærlighed
i menneskelige relationer kan det, uanset
det om det gælder familie, venner, kæreste
eller ægtefælle.
Det siger bare ikke noget om Ham. Han er
altid den samme. Hans kærlighed gælder i
går, i dag og i morgen. Hans nåde er ny hver
dag, uanset hvad jeg tror og erfarer, men jeg
bliver inviteret til at tage imod kærligheden
igen og igen. Det minder det ugentlige søn-
dagsmåltid i kirken mig om. Og hans kærlig-
hed kan vokse ind i mig på en måde, så det
former min måde at se naturens rytmer og
farver på. Hver gentaget årstid har sine glimt
af Guds kærlighed til en verden i nød.
20 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
Kirken i bevægelse – mod nåden I en proces, hvor der dannes nye menigheder, eller hvor eksisterende menighe-der er i opbrud, kommer der let – både hos dem, der tager initiativ til noget nyt og hos dem, der bliver ved det eksisterende – et fokus på sekundære kendetegn ved kirken. Det kan være form/liturgi, mødested, sangstil, antal deltagere og så videre. Er det et tegn på, at forståelsen af, hvad evangeliet og kirken er, ikke står klart for os?
Tre tænkte eksemplerI en provinsby i Danmark blev der etable-
ret en ny menighed. Initiativtagerne gjorde
grundigt rede for den nye menigheds be-
rettigelse ved at kritisere de eksisterende
kirker for manglende entusiasme, tvivlsom
teologi og dårligt lederskab. De eksisterende
kirker reagerede med afstandtagen, foruret-
telse og tavshed.
I en anden provinsby blev der valgt ny præst
i en sognekirke. Præsten havde en klassisk
kristen teologi, og en anden sognepræst i
området med samme teologiske position
ønskede sin nye kollega velkommen med
invitation til samarbejde og fællesskab – for,
som han sagde, ”det er rart, at vi i det mind-
ste er to, som arbejder for evangeliet.”
I hovedstaden opstod en satellitkirke, en ud-
plantning fra en frikirke med en karismatisk
profil og fokus på åndserfaringer. I moder-
menigheden talte man meget om den nye
satellit som verdens håb for lokalområdet,
og man bad og fastede, for at områdets dæ-
moner måtte blive drevet på flugt ved hjælp
af den nye satellitmenigheds virke. Man un-
dersøgte dog ikke, om der var kristne eller
menigheder i området i forvejen.
En misforståelse af evangelietDisse tre eksempler er fiktive, men enhver
lighed med virkeligheden er tilsigtet. Hver
på deres måde afslører de en svaghed i vores
forståelse af, hvad det vil sige at være sendt
med evangeliet til verden. En svaghed, som
kan hænge sammen med en misforståelse
af selve evangeliet og en misforståelse af,
hvad det vil sige at være kirke.
For det første kan de tre eksempler være et
udtryk for, at vi er kommet til at se evan-
geliet som en medicin, vi kan tage for at
fjernekonsekvenserne af synden og verdens
ondskab. I det første eksempel var fokus på
manglerne ved de eksisterende kirker. I det
andet eksempel mente man at være en eks-
klusiv klub, som arbejdede for evangeliet.
Og i det tredje eksempel så man eksklusivt
sig selv som Guds redskab til at række evan-
geliet til mennesker i et lokalområde. I alle
tilfælde er det som om, evangeliet afhænger
af, om det bæres frem af en kirke og nogle
kristne, som er blevet helbredt for syndens
konsekvenser og verdens ondskab.
Det forholder sig modsat. Det er evangeliet,
der må bære kirken og de kristne. Og både
kirker og kristne vil altid være ufuldkomne
og præget af synd og ondskab. Evangeliet er
et løfte om, at det ender godt – trods synden
og ondskaben omkring mig og i mig – og at
jeg ikke er alene, men Gud følger mig, ja,
bor i mig ved sin Ånd. Vi kalder det retfær-
diggørelse. Det ord udtrykker, at jeg får en
ny relation til Gud, så jeg ikke behøver fryg-
te hans vrede og retfærdige straf, men kan
have fred og god samvittighed i min relation
til ham. Alt sammen på grund af det Kristus
gjorde, da han døde og opstod, og som jeg
trådte ind i gennem den kristne dåb og gen-
nem troen.
Jeg tror på, at evangeliet rummer en kraft til
at ændre min naturlige trang til at tilfreds-
stille mine egne behov på andres bekost-
ning, og at det hjælper mig til at vokse i tro
på Gud, i kærlighed til mine medmennesker
og i ansvarlighed i forvaltningen af mine ev-
ner og ressourcer. Men det er ikke evangeli-
ets forvandling af mig, som gør mig i stand
til at række evangeliet videre. Den vigtigste
forudsætning er, at jeg har erfaret mit be-
hov for Jesus, og at jeg har erfaret hans liv-
givende nåde.
En misforståelse af kirkenFor det andet kan misforståelsen af evange-
liet hænge sammen med en misforståelse af,
hvad det vil sige at være kirke. Kirken er jo
ikke andet end fællesskabet af kristne, fæl-
lesskabet af dem, der tilhører Herren. Ordet
kirke kommer af det græske ord ’kyriakos’,
som netop betyder, ’dem der hører Herren
til’. En af de bedste definitioner på en kri-
sten, som jeg har mødt, tilskrives Martin Lu-
ther. Den lyder: ”En kristen er en tigger, som
Det er evangeliet, der må bære kirken
og de kristne
Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS, [email protected]
21artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO 21
kan vise andre tiggere, hvor der er brød.”
Den definition rummer både selvindsigt og
indsigt i, hvad evangeliet er og giver. Samti-
dig siger den noget vigtigt om, hvad det er
at være kirke.
Kirken er nemlig først og fremmest fælles-
skabet af mennesker, der har erkendt deres
behov for det, Jesus kalder ”Livets brød” (se
Johannesevangeliet kapitel 6, vers 47-51),
som selv har smagt det, og som inviterer
andre til at komme og spise sig mætte i det
brød, som giver kraft til at leve og mod til
at dø.
En generøs tiggerkirkeJeg vil gerne anerkende den smerte, som
kirkeplantninger, præsteansættelser og kir-
kesplittelser kan føre med sig. Der ligger
bag denne smerte ofte et godt ønske om at
bygge sunde, kristne fællesskaber, som kan
ære Gud og være livskraftige i mission og
diakoni. Der ligger også ofte en god portion
personlig sårethed, hovmod og ærgrelse hos
ledere og præster, som menneskeligt set er
fuldt forståelig.
Samtidig må vi åbne øjnene for, at mange
nybrud og nye bevægelser flytter fokus fra
evangeliet og kirken og deres indbyrdes
relation til sekundære ting som form, byg-
ninger, kultur, stil og så videre. Fokus flyttes
fra evangeliet, og kirken kommer til at lide
under vægten af at skulle retfærdiggøre sin
eksistensberettigelse ud fra succes, omdøm-
me og antallet af ’likes’ på de sociale medier.
Lad os i stedet bevæge os i en anden ret-
ning. Lad os bevæge os i retning af at define-
re kirken ud fra nåden. Hvilke konsekvenser
får det, hvis vi ser os selv som tiggere, som
kan vise andre tiggere, hvor der er brød?
Først og fremmest vil vi få en ydmyghed i
forhold til de institutioner, vi bygger op om-
kring vores kristne fællesskaber. De er ikke
mål i sig selv, men midler til at række invita-
tioner fra tigger til tigger, og steder, hvor vi
kan spise os mætte i Livets Brød. Må vi ikke
grundlæggende glæde os over hvert eneste
sted, hvor det sker? Må vi ikke være yderst
forsigtige i vores bedømmelse af de svaghe-
der, som kendetegner de andre ”måltidsfæl-
22 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
lesskaber”, både når det gælder motivation,
evner og former?
Fælles afsenderJeg tror, at når vi har evangeliet helt inde i
hjertet og selvforståelsen, vil vi være meget
overbærende og generøse i vores bedøm-
melse af kristne fællesskaber, både de nye
og de gamle, både de eksisterende og de ny-
etablerede. Jeg tror, nåden gør generøs.
Paulus brugte det billede på kirken, at den
er som et legeme, hvor Kristus er hovedet,
der bevæger lemmerne. Tænk, hvis det bil-
lede ikke kun er en beskrivelse af et lokalt,
kristent fællesskab i Korinth (se Første Ko-
rintherbrev kapitel 12, vers 12-13), men også
beskrivelsen af Kristi kirke ud over Danmark
og verden. Så betyder det, at vi må se os selv
som en del af et stort fællesskab, der er fæl-
les om at sende invitationer ud til nådens
bord. Og som i øvrigt også er fælles om at
nyde nådens retter.
To vidunderlige virkningerHver gang nådens arm rækkes ud, udvirkes
to vidunderlige ting: 1) En uværdig tigger
bliver brugt af Gud, 2) og en anden uværdig
tigger får hjælp. Det er i virkeligheden Gud,
der udvirker disse to vidunderlige ting. Gud,
som både er fuld af nåde over for den, der
rækker, og den, der rækkes til.
Lærer vi at se på kirken og på dens budskab
på denne måde, vil det give os et andet blik
på kristne fællesskaber. Det vil også hjælpe
os med at forstå os selv som dele af en be-
vægelse, Gud gør mod verden gennem os.
Det betyder ikke, at alle kristne fællesskaber
og lokale kirker bør forenes i én institution
eller gøre flere ting sammen. Teologiske,
kulturelle og menneskelige forskelle er for
store. Måske er også det en del af Guds plan
for at nå flere med Livets brød.
Tre levestederNår Gud sætter nåden i bevægelse, kommer
den til at leve tre steder. 1) I vores personlig-
heder, hvor vi trøstes af, opmuntres ved og
mættes af nåden i erkendelse af vores be-
hov for nåde. 2) I relationen mellem kristne,
hvor vi lærer at bære over med hinanden og
tilgive hinanden, inden vi bedømmer og for-
maner hinanden. 3) I relationen til dem, der
endnu ikke kender Jesus, hvor både lighe-
den i behovet for nåden og viden om nådens
spisesteder spiller en afgørende rolle.
Kristeligt Forbund for Studerende er ikke en
kirke, og vores fællesskaber er ikke menig-
hedsfællesskaber. Men vi ser stadig os selv
som en del af den nådens bevægelse, som
Gud har sat i gang i verden. Vores rolle er
at være den hånd, som på legemets vegne
rækker ud i studieverdenen. Vi skal få nåden
til at leve blandt de studerende, som endnu
ikke kender Jesus. KFS kan være med til at
rydde misforståelser af vejen og måske ska-
be en nysgerrighed for nådens spisesteder.
Men skal Gud nå sit mål med studerende, er
der behov for kristne fællesskaber, menig-
heder og kirker, som er inviterende over for
de åndeligt sultne studerende.
KFS er afhængige af kristne fællesskaber,
menigheder og kirker, der vil se sig selv som
en del af en fælles bevægelse. Vi er over-
bevist om, at vi kan noget i studieverdenen,
som de færreste menigheder kan. Vi er sam-
tidig bevidste om vores begrænsning. Da vi
engagerer studerende fra mange forskel-
lige menighedssammenhænge, er vi også
afhængige af, at den fælles forståelse af at
være en del af nådens bevægelse lever i de
forskellige kristne fællesskaber, hvor de stu-
derende kommer.
KFS er afhængige af kristne fællesskaber, menigheder og kirker, der vil se sig selv
som en del af en fælles bevægelse
Jesus-holdet fra FrederiksbergBevægelse kan også have med idræt at gøre. Det har det hos fodboldholdet FA2000, hvor fodbold, venskab og troen på Jesus er fællesnævnere.
23artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO
Uret viser 21.00, der blæser en kølig vind, og
mørket har sænket sig over Frederiksberg.
For mange er dette tidspunktet, hvor fødder
og skammel mødes, og roen melder sin an-
komst. For FA2000’s 9. senior er træningen
dog først lige gået i gang. 16-18 mand i alde-
ren 20-32 år er mødt op, og efter velkomsten
startes der på opvarmningen. Det ligner et
helt normalt serie-hold i København, men
sponsoren JesusNet, der pryder brystet af
træningstøjet, afslører, at holdet her rum-
mer andet end jagten på 3 point, survival of
the fittest samt lummer stemning i omklæd-
ningsrummet.
Dette foretagende har jeg æren af at være
med i – og jeg føler mig privilegeret! Privi-
legeret, fordi jeg både som spiller og træner
får lov at opleve, at holdets primære vi-
sion kan lade sig gøre: at være et ambitiøst
sportsligt fællesskab, som Jesus også får lov
at være en aktiv del af. Det er han blandt an-
det til kampene, hvor der altid bliver holdt
andagt og brugt tid på bøn, inden vi holder
det taktiske oplæg. At kunne bede til Gud
om, at han vil være med os, modstanderen
og dommeren og så endda i fællesskab med
alle sine holdkammerater – det er bare virke-
lig trygt og rart. Det giver et godt fundament
for den sportslige præstation, som med ti-
den er blevet bedre og bedre, hvilket har
resulteret i et par oprykninger siden starten
for 4½ år siden.
Holdet er derved blevet mere interessant
for spillere med højere niveau. Kigger man
tilbage, også før FA-tiden, hvor en del af spil-
lerne spillede på et lignende kristent hold i
Boldklubben Stefan, vil mange nok give mig
ret i, at det er blevet et mere seriøst foreta-
gende. Fx er der ikke længere bare plads til
alle – man skal nu have et vist niveau for at
være med til træning. Vi må altså erkende,
at vi er blevet mere ambitiøse, hvilket godt
kan crashe lidt med den kristne tankegang
og bestemt er en svær balancegang.
Vi har dog også gjort os klart, at holdet ikke
er det samme som en kristen ungdomsfor-
ening – det er et fodboldhold med et kri-
stent twist. De fleste af spillerne får derfor
deres primære åndelige tilskud et andet sted
– sommetider på bekostning af træning,
hvilket vi dog ser som den helt rigtige prio-
ritering. For Jesus skal være vigtigst for den
enkelte af os, og han skal også være tydelig
i holdets profil. Måden vi er på over for hin-
anden, taler til hinanden, ser på hinanden og
ser på Jesus – selve rammen for det kristne
fællesskab – det har vi derfor meget fokus
på, såvel til træning som til kamp. Vi går
naturligvis 110 % til stålet og giver den fuld
pedal, men Jesus skal også være med på ba-
nen, så deciderede svinestreger mod mod-
standeren og mundhuggeri med dommeren
undgås. ”Jesusholdet fra FA” skal altså være
en god oplevelse at spille imod – også selv-
om modstanderen måske må gå fra opgøret
uden point.
Vigtigere er det dog, at det ikke kun er godt
at spille mod os, men også fedt at spille med
os – særlig også for ikketroende spillere,
som vi har et par stykker af. En af dem udtal-
te forleden, at han ”er glad for at spille med
"kristen-dreng'ne" og godt kan lide ”den
gode blanding af venskaber, sjov og ambi-
tioner – et fedt afbræk med mulighed for at
støde på emner som tro, mangfoldighed og
fællesskab”.
Fed melding at få, for vi vil meget gerne,
at der også er plads til disse spillere i vores
fællesskab. Herved får de muligheden for at
opleve, at kristne slet ikke er så farlige, og
at man godt kan være et godt fodboldhold,
selvom man tror på mere end det, øjet kan
se – for det kan lade sig gøre at kombinere
tro med sport, såvel på Frederiksberg som
alle andre steder i hele det danske sports-
rige.
”Jesusholdet fra FA” skal altså være en god
oplevelse at spille imod
Karikaturtegneren Stuart Carlson bragte
fornylig en tegning under overskriften: ”Je
suis having second thoughts”. Naturligvis en
reference til kampråbet ”Je suis Charlie He-
bdo”. Tegningen viser ham selv siddende ved
sit tegnebord med tankeboblen: ”Is this car-
toon really worth my life?” (find tegningen
her: www.carlsontoons.com/uncategorized/
je-suis-having-second-thoughts/)
I dag sidder kunstnere og redaktører helt
seriøst og vejer en reel risiko for at blive
dræbt op imod retten til at trykke en plat
karikatur. Ganske som Luther afvejede risi-
koen i Worms: Nu gælder det evangeliet og
mit eget liv.
En uvelkommen tanke melder sig: Med
50 statsledere i march i den største støttede-
monstration i Frankrigs historie kunne man
egentlig godt have ønsket sig en ædlere sag
end retten til latterliggørelse. Hvor meget
federe havde det været, hvis de havde vovet
livet for ”sandheden” eller ”evangeliet” eller
”kærligheden”!
Det er lidt ærgerligt at brænde så meget
mod, trods og solidaritet af på så plat en sag.
De dræbte tegnere hyldes som frihedskæm-
pere for Vestens ædleste værdier – som om
vi ikke har højere mål end grinet!
Men så enkelt er det ikke. Der er gode
grunde til at forsvare grinet. Imod under-
trykkende magtsprog er latteren et af de
bedste våben. Jeg forsvarer ikke latterliggø-
relse af mennesker. Men latterliggørelsen af
absolutistisk magtsprog er nødvendig, om så
det truer os med bomber eller med under-
trykkelse.
Verden har i dag glimrende grunde til at
afsky forestillingen om absolut, universel
sandhed. Det var den forestilling, der flåede
verden i stykker i Anden Verdenskrig. Det
var den forestilling, der holdt den kolde krig
ved lige og holdt verden som gidsel under
truslen om total udslettelse. Og det er den,
der lurer bag religionskrigene.
Derfor står kampen i dag ikke mellem de
forskellige bud på ”sandheden”, men mel-
lem SANDHEDEN og grinet. SANDHEDEN er
nemlig ikke længere noget, vi stræber efter
eller søger; den er per definition et under-
trykkende ”sandhedsregime”: Michel Fou-
cault omformulerede den gamle tese ”Viden
er magt” til ”Viden er vold”, for man kan kun
hævde sin egen fortolkning som universel
sandhed ved at dømme andre som onde el-
ler som idioter.
Ganske vist: Ugennemtænkt relativisme
og bevidstløs tolerance er trættende fæno-
mener. De er store i slaget og bæres af en
tankeløs retorik, der alligevel ikke holder,
når det virkelig brænder på. Ikke mindst er
de irriterende for enhver, der prøver at for-
midle en universel sandhed. Deriblandt jo
den kristne kirke.
24 TIL TRO · # 5 · 2015 · Bevægelse · artikel
Guds Ånd og Tidens ÅndMan kan ikke nå verden med evangeliet, hvis ikke man elsker verden: elsker den med en flig af Guds kærlighed. Men det indebærer, at man til dels indoptager dens famlen og dens prøvelser. At man netop er et medmenneske. Ellers bliver man et modmenneske.
Af Leif Andersen, lektor på Menighedsfakultetet, [email protected]
Hvis man prøver at udfordre relativismensog tolerancens tidsånd, viser det sig, at den
er vanskeligere at vælte end som så
25
Men hvis man prøver at udfordre relativis-
mens og tolerancens tidsånd, viser det sig,
at den er vanskeligere at vælte end som så.
Den har gode kort på hånden, både episte-
mologiske, hermeneutiske og – ikke mindst
– historiske, med referencer til absolutis-
mens ødelæggende magt.
Man kan blive så inderligt træt af tidens
tolerancereligion! Den svigter grusomt, når
de vigtigste værdier bliver truet. Men til to-
lerancereligionens fødelinjer hører trods alt
et kristent syn på mennesket og på evange-
liet. Som Grundtvig sagde det i digtet Tvang
til Tro er Snak i Taaget:
Kun til Helved kan Man tvinges,
Mens til Himlen blot der ringes,
Frihed følger Sandheds Aand!
”Man skal lide af det, man bekæmper”,
påstod den gamle rebel Poul Henningsen
(ham med PH-lamperne).
Man kan vanskeligt bekæmpe tidsånden
uden selv at være ramt af den. Den er nødt
til i et vist omfang at have såret og mær-
ket en, for at man kan sætte et kærligt og
uimodståeligt modangreb ind. Ellers ser man
kun ”tidsånden” som en eksternaliseret, dia-
bolsk åndsmagt. Man ser ikke, hvad der er
bag den: medmenneskene og deres famlen,
deres prøvelser og deres gudbilledlige værd.
Man kan ikke nå verden med evangeliet,
hvis ikke man elsker verden: elsker den med
en flig af Guds kærlighed. Men det indebæ-
rer, at man til dels indoptager dens famlen
og dens prøvelser. At man netop er et med-
menneske. Ellers bliver man et modmenne-
ske.
Til den øvelse hører anfægtelsen: at jeg
forlader mit tårn af absolut sikkerhed med
de sort-hvide felter og går ud i tågen. Ud i
gråzonen af usikkerheder. Men med frygt og
ikke med lettelse! – for til anfægtelsen hører
en ubodelig længsel efter vished og et inder-
ligt had til løgnen.
Guds Ånds sandhed er absolut. Men jeg
er ikke Gud. Al den sandhed, jeg tror på og
formidler, er en tilnærmet, en approksimativ
sandhed. – Det betyder imidlertid ikke, at alt
er underordnet og alt er til forhandling, så-
dan som tolerancereligionen hævder. Guds
Ånds sandhed er åbenbaret os og er ikke til
afstemning. Men det betyder, at jeg kom-
mer til at skelne mellem det, der definerer
kristendommen, og det, hvori uenigheder og
fejltagelser godt kan tåles! Og jeg kommer
til at skelne mellem det, der er universelt og
uforanderligt, og det, der er kontekstafhæn-
gigt og foranderligt.
Her kommer så problemet: Vi véd, at en
sådan skelnen er afgørende. Vi véd, at kri-
stendommen ikke kan bære uenighed og
fejltagelser omkring fx Kristi opstandelse el-
ler Guds væsen og eksistens. Og vi véd, at
den kan bære uenighed og fejltagelser om-
kring øl eller søndagsarbejde. Inde mellem
disse to yderligheder ligger et helt spektrum
af skadelige fejltagelser og dybe uenigheder,
der måske deler os i kirkesamfund, men som
alligevel ikke er fortabelse.
Hvis man ikke vil leve med sådan en skel-
nen, bliver man enten absolutist og udnæv-
ner den rette mening om alle emner til at
være betingelse for frelse; eller også bliver
man relativist, overlegen og sorgløs over for
alt. Begge ekstremer er absurde.
Men vi har aldrig fået en liste over, hvad der
er hvad. Der er i kristendommen ingen lære
om, hvordan man skelner imellem det uni-
verselle og det kontekstafhængige! Hvilket
er dybt frustrerende og anfægtende: Hvad
definerer kristendommen, så at afvigelse
derfra ødelægger den? Og hvad kan bære en
vis uenighed, så at uenige kristne stadig kan
betragte hinanden som brødre og søstre?
Man kan møde den formulering, at det
må være som at ”skelne mellem skal og
kerne”: Kernen i kristendommen er det uop-
givelige, det universelle; og skallen er det
foranderlige, det kontekstafhængige, der
hverken gør fra eller til.
Det tror jeg ikke. For selv om vi skelner, så
kan vi ikke skille det ad kirurgisk, sådan som
man skiller en valnød ad. Det er snarere som
at skelne mellem sjæl og krop: Vi véd, der er
forskel; men vi vil aldrig kunne skille dem ad
eller sige præcis, hvor grænsen går. Kroppen
gør noget ved sjælen; og sjælen gør noget
ved kroppen.
Men denne skelnen er noget, hver ge-
neration er nødt til at genopdage møjsom-
meligt, i en skræmmende dialog mellem tra-
ditionen og tidsånden. Det arbejde er aldrig
færdiggjort, så det kan overdrages uforan-
dret til næste generation. Og i det arbejde
kan man risikere, at kristendommen dør og
forvrides til ukendelighed! Det er sket mere
end en gang i kirkens historie.
– Gisp! Er det virkelig så skræmmende og
anfægtende at være kristen og være kirke i
verden?!
– Nej. Sådan er det simpelt hen at være
menneske. Der er ingen, for hvem noget som
helst overhovedet betyder noget som helst,
som ikke må leve med den udfordring.
artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO 25
Hvad definerer kristendommen, så at afvigelse derfra ødelægger den? Og hvad kan bære envis uenighed, så at uenige kristne stadig kan
betragte hinanden som brødre og søstre?
26
Glem dig selv - frihed fra selvbedømmelse
Timothy Keller48 sider49,95 kronerCREDO 2015
BØGER
26
Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, [email protected]
Når Tim Keller udgiver noget, plejer det at
sprede sig som en steppebrand. Han er en
af vor tids mest toneangivende teologer, og
dét med god grund. Denne gang er der ikke
tale om et stort værk som 'Gud for skepti-
kere', men en lille sag på lidt over 30 siders
brødtekst, som er opstået i forlængelse af
en prædikenrække, han har holdt.
Tætpakket med substansIkke desto mindre er det et fyldigt værk,
når det kommer til substansen. Det drejer
sig om intet mindre end det postmoderne
menneskes ego, som må siges at være et
fyldigt emne. Temaer som selvværd, selv-
opfattelse og selvforglemmelse er aktuelle
og vedkommende. Sidstnævnte, altså selv-
forglemmelse, er bogens hovedtema, og jeg
kunne sådan have ønsket, at forlaget havde
været mere direkte i oversættelsen af
originaltitlen: The Freedom of Self-Forget-
fulness. For den indkredser bogens ærinde
– problemet, Keller påpeger, og løsningen,
han giver – helt enkelt. Der er en enorm fri-
hed gemt i at glemme sig selv, og hvis ikke
du tror mig, skal du læse denne bog.
Det konkrete indholdBogens udgangspunkt er en passage fra
Første Korintherbrev kapitel 3, vers 21 til ka-
pitel 4, vers 7, hvor Paulus forklarer, at det
er ham ligegyldigt, om han bliver bedømt af
menigheden eller en menneskelig domstol
– at han ikke engang bedømmer sig selv.
Keller udlægger disse vers på en måde,
hvor jeg har kunnet se mig selv genkendt,
endda afsløret. Bogen leder ud i en pointe
om, hvordan jeg kan blive befriet og for-
vandlet fra min forvrængede og egoistiske
selvopfattelse. Det lyder jo næsten som en
selvhjælpsbog, men nu kommer det fanta-
stiske: Det handler om, hvad Jesus kan gøre
i mit liv, og ikke hvad jeg selv kan gøre.
Styrker og svaghederKeller er en sublim menneskekender. Han
forstår den vestlige kultur mere end de
fleste og formår at tale på en måde, der
stemmer overens med den virkelighed,
jeg ser omkring mig og i mig. Bogen kan
læses på en eftermiddag, og det kan være
en stor styrke. Hvis det kniber med tiden
og overskuddet til at få læst en kristen
bog, er Glem dig selv en oplagt mulighed.
Små bøger er også oplagte til at blive læst i
fællesskab med andre, og jeg er sikker på,
denne bog vil kunne danne grundlag for
nogle spændende snakke i en cellegruppe,
bibelstudiegruppe, basisgruppe, eller hvad
de hedder nu til dags. Netop størrelsen er
i et vist omfang også bogens svaghed, for
flere steder bærer den præg af simpelthen
ikke at være ligeså gennemarbejdet, som
en Keller-bog plejer at være. Bogens sam-
lede budskab er der ikke noget i vejen med,
men undervejs er der et par ufuldkomne
tankerækker og tekstanalyser.
Keller til debat?I skrivende stund har bevægelsen Nyt Liv
skrevet om Timothy Keller i deres seneste
udgivelse (august 2015). Når Nyt Liv skriver
en større artikel om noget, er det gerne for
at advare mod det, og det er da også tilfæl-
det denne gang. Jeg har ikke fået nærlæst
deres kritik af Keller, men den går netop på,
at han henvender sig personligt, direkte og
med udgangspunkt i kulturen til det post-
moderne menneske. I det, hævder Nyt Liv,
omformer han evangeliet, og selvom jeg er
flintrendes uenig, er debatten fin at tage.
Hvor ukritiske kan vi tillade os at være over
for præster fra andre kristnes trosretnin-
ger? Jeg håber, vi kan få talt om alt dette på
en ordentlig måde, og jeg ved godt, hvor
jeg stiller mig, når det kommer til Keller.
Ved siden af ham, taknemmelig for de
mange gange, han har forkyndt budskabet
om friheden i Jesus Kristus for mig.
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2015 · # 5 · TIL TRO 27
Min elskede er min og jeg er hans
Henrik Nymann Eriksen120 sider149,95 kronerCREDO 2015
Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, [email protected]
Jeg havde aldrig rigtig forstået den der med
”Læg dig som en seglring om mit hjerte” og
da slet ikke ”Jeg er sort, men yndig”.
Begge citater stammer fra det lange kær-
lighedsdigt, vi i vores 1992-autoriserede
bibeloversættelse kalder Højsangen. Henrik
Nymann Eriksen har skrevet en lille bog,
der primært består af små refleksioner over
Højsangen.
Giver Højsangen mening?Jeg tror ikke, jeg er den eneste, som indi-
mellem har siddet med min bibel og undret
mig over, hvad det er, lige præcis Højsan-
gen kunne have at sige til mig. Nymann
Eriksen er ret ligefrem i sit udgangspunkt
for at arbejde med Højsangen: "En af
bøgerne i Guds udvalgte bogsamling til os
er Højsangen. Derfor mangler der noget i
vores kristendom, hvis vi begrænser den
kun til at bygge på de 65 andre bøger" (side
5). En klar udmelding, som ret instinktivt
gav mig mod på både at genlæse Højsan-
gen og efterfølgende Min elskede er min
og jeg er hans. Bogen er opbygget af små
refleksioner over Højsangen, kapitel for
kapitel og vers for vers. Bogen starter dog
med at retfærdiggøre sit ærinde og ud fra
et helbibelsk perspektiv argumentere for, at
det giver mening at læse Højsangen. Den
slutter med et lille efterskrift (som i øvrigt
er det bedste i hele bogen), hvor Nymann
Eriksen belyser Højsangen teologisk og
giver en glimrende forståelse for, hvad den
kan lære os.
Hvem er målgruppen?Ovenstående overskrift er faktisk et helt
reelt spørgsmål, for i min læsning af Min
elskede er min og jeg er hans har jeg
flere gange undret mig over, hvem bogen
egentlig henvender sig til. Da jeg langt om
længe nåede til at læse bogens omslag, så
jeg, at ”både nye og erfarne ægtepar kan
hente slidstærk inspiration til at vise deres
kærlighed over for hinanden.” Mig bekendt
er det ikke noget, Nymann selv siger, og
derfor synes jeg ikke, det er en rimelig ting
at skrive. Jeg vil netop sige, at en af bogens
egne pointer er, at Højsangen giver mening
for enhver kristen at læse. Men at det ikke
fremstår helt klart, hvem bogen henvender
sig til, var af flere omgange et frustrations-
moment for mig, da jeg læste bogen.
Hvad vil bogen? Denne overskrift er imidlertid ikke i lige
så høj grad et spørgsmål. Bogen ønsker at
give læseren mod på at læse eller genlæse
Højsangen og give en ny forståelse af det
bibelske skrift. Den del virkede på mig, og
nu forstår jeg for eksempel den med ”jeg er
sort, men yndig.” At udnytte genren 'små
refleksioner' fandt jeg til gengæld mere
besværligt. Til at starte med forsøgte jeg
at bruge Min elskede er min og jeg er hans
som en andagtsbog, men det fungerede
ikke. Dels hænger refleksionerne ret meget
sammen, dels har den ikke et ligeså højt
åndeligt indhold som en normal andagts-
bog (NB: ikke at have det, er ikke et kritik-
punkt i sig selv - den fungerede bare ikke
til den daglige andagt). Imidlertid virker det
også forkert at læse 4 kapitler i streg, så
hvordan man får mest muligt ud af bogen,
ved jeg stadigvæk ikke.
Betyder udseende noget?At udseende betyder noget er ikke en
pointe fra bogen – og altså ikke noget, der
skal gælde i mellemmenneskelige relatio-
ner. Det, jeg hentyder til, er bogens grafiske
design. Generelt er det noget, jeg prøver
ikke at kommentere på, men i dette til-
fælde har det været svært at komme uden
om. Omslaget og samtlige billeder i bogen
er pladderromantiske og banale. Skrift-
typernes størrelse er indbyrdes ulogiske
og passer dårligt sammen. Det havde en
direkte negativ påvirkning på min læseop-
levelse, og det er en skam.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
Der lyder en summen af mennesker alle
vegne. Oppe foran er bandet ved at gøre
klar, guitaren bliver stemt. Omkring mig
vrimler det med travle mennesker, målret-
tede mennesker. Det er søndag, og der er
gudstjeneste. Jeg kigger ud over forsamlin-
gen. De fleste ligner hinanden, de er pæne,
velfriserede og veluddannede. De ser ud
til at have styr på sig selv – på livet. Jeg
kan ikke leve op til dem, så simpelt er det.
Måske lige ham ovre i hjørnet.
Jeg er ikke stolt af det, men inden for 5
minutter, har jeg bedømt mig selv i forhold
til resten af lokalet, vinder eller taber jeg.
Ofte tænker jeg for lavt om selv, nedgør
mig selv. Andre gange tænker jeg for me-
get, vurderer mig selv for højt. Fælles er, at
min tanke er urealistisk.
Selvbedømmelsens fældeUanset dommen, så taber jeg!
Er mit selvbillede urealistisk højt, er min
frygt, at jeg ikke møder mennesker med
kærlig omsorg. Jeg frygter, at jeg mister ev-
nen til at forholde mig til mennesker. De er
ikke mig værd, derfor holder jeg mig væk.
Jeg frygter den dag, jeg ikke lever op til
mit selvbillede, den dag jeg får øje på mit
uperfekte spejlbillede.
Er mit selvbillede urealistisk højt, fryg-
ter jeg, at mit forhold til Gud tager skade.
Jeg ser ikke, at jeg har brug for Jesus. Jeg
kan klare mig selv.
Er mit selvbillede urealistisk lavt, er min
frygt, at jeg ikke møder mennesker med
kærlig omsorg. Jeg frygter, at jeg mister ev-
nen til at forholde mig til mennesker. Jeg er
ikke dem værd, derfor holder jeg mig væk.
Jeg frygter den dag, jeg opdager mit
uperfekte spejlbillede. Opdager, at det
forbliver uperfekt.
Er mit selvbillede urealistisk lavt, fryg-
ter jeg, at mit forhold til Gud tager skade.
Jeg ser ikke, at jeg har brug for Jesus. Jeg
lever i en evig kamp for at blive god nok,
jeg må klare mig selv.
Lever jeg først den dag, jeg er sikker på
mit spejlbillede, begynder mit liv aldrig.
Udfaldet af mit urealistiske selvbillede
er det samme, jeg taber.
Ikke migJeg er fortrolig med tanken om, at lavt
selvværd er usundt. Det er ødelæggende
for mig, for andre. Men høje tanker om sig
selv… Er det ikke en god ting? Mit individu-
alistisk prægede sind hvisker til mig: “høje
tanker om dig er målet.”
Pointen er ikke, hvad jeg skal tænke om
mig selv. Derimod må jeg søge fortrolighed
med tanken om, at jeg skal tænke mindre
på mig selv.
Den befriende pointe er, at det ikke hand-
ler om mig. Jeg skal ikke søge en bestemt
følelse eller tanke omkring mig for at
lykkedes. Jeg er fri fra at bedømme mig
selv. I troen, bliver det muligt for mig at se
realistisk på mig selv, og samtidig bevare
bevidstheden om mit værd. Mit værd, min
identitet er ikke afhængig af mig. Den er
afhængig af Gud, det handler om Gud.
Hvem Gud er, hvad Gud har gjort.
Jeg har en dybtliggende trang til, at alt
skal handle om mig. Men vover jeg, bare
for en stund, at glemme mig selv, løftes en
enorm vægt af mine skuldre. Pludselig kan
jeg se op. Jeg ser de mennesker, som vrim-
ler omkring mig. Jeg ser, at det heller ikke
handler om dem, bedømmelsen af dem. Jeg
kan endelig begynde mit liv, ikke vurdere
mit spejlbillede og tage til gudstjeneste.
Af Louise Høgild Pedersen, stud.theol., [email protected]
REFLEKSIONER
28
Ikke mig
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
Jeg bruger meget tid på overspringshand-
linger. Rigtig, rigtig meget tid. En af mine
faste overspringshandlinger er at løbe
min news feed igennem på Facebook. Her
dukker de mest fantastiske ting op. Videoer
af katte og sjove børn, opdateringer fra
komikere og andre sjove mennesker samt
ikke mindst underlige artikler om mærke-
lige emner fra nyhedshjemmesider, der har
ligeså meget reel journalistisk kvalitet som
et Anders And blad.
Et af de elementer jeg altid stopper
op for, er opdateringer fra og nyheder om
politikere, jeg er uenige med. Jeg elsker at
læse deres udtalelser, grine af deres dum-
hed eller blive forarget over deres umen-
neskelighed, imens jeg klapper mig selv på
skulderen, for jeg har jo mit på det tørre.
Midt i denne proces har jeg en tendens til
at glemme, at der bag hver udtalelse og
opdatering befinder sig et menneske. Et
unikt, fantastisk og intelligent menneske,
der brænder for sin sag, og som er elsket
af Gud, også selvom de ikke står for de
samme holdninger som jeg. Det må jeg til
stadighed minde mig selv om igen og igen.
Og igen.
Den samme tendens kan jeg desværre
også tage med mig, når jeg støder på ar-
tikler og opdateringer fra kristne brødre og
søstre, der har andre holdninger og kom-
munikerer anderledes, end jeg selv gør. Det
er alt for let at smide dem ned i en kasse,
skrive ”forstokket idiot” eller ”karismati-
ske nar” uden på den og smide den ud til
storskrald, imens jeg glædes over, at jeg har
mit på det tørre. Så kan jeg passende slutte
af med at grine lidt af ham eller hende,
eller måske græmmes lidt over det billede
af kristne, som de giver videre til venner og
bekendte. Men sammen med denne kasse
af kloge og rare børn af Gud smider jeg
også enhver chance væk for at få udfordret
mine holdninger og mit liv med Gud.
Det er dejligt nemt at sidde bag skær-
men og tænke dårlige tanker om de kristne,
som jeg er uenig med, og danne fjende-
billeder af andre kristne organisationer.
Det er bare usandsynligt vigtigt at huske,
at der bag hvert navn, facebookprofil og
organisation gemmer sig mennesker, der
er uendeligt meget værd, og som brænder
for sine holdninger, sin tro og ikke mindst
Jesus i mindst lige så høj grad, som jeg selv
gør det. Det er let at glemme i en ophedet
debat på Facebook, eller når jeg læser det
nyeste indlæg eller opslag fra et menneske
eller en organisation, jeg ikke altid er lige
enig med.
Med dette i mente kan det en dag
måske endda lykkes for mig at begynde at
tage deres budskab seriøst, glædes over de-
res passion for Jesus og lade dem udfordre
mine egne holdninger og mit eget liv. Det
er mit håb. For jeg har uendelig meget brug
for inputs og udfordringer fra andre kristne
for at holde min tro i live – ikke mindst fra
dem, jeg ikke altid er enige med. Engang
imellem er det sundeste måske også at
møde mennesker med andre holdninger i
levende live. Det gør det trods alt sværere
at smide dem ud i en skraldespand. For
eksempel i KFS.
Af Morten Birkmose, medievidenskabsstuderende, [email protected]
29
MEDIER
Plads til forskellighed – også på Facebook
TT # 5 - 2015
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00Apoteker Troels Ingemann
www.frederiksborg-apotek.dk
Apoteket har døgnvagt
Din annonce her? [email protected], 35 43 82 82
TT # 5 - 2015
GRATIS app til bibellæsning Vælg et tema du vil fordybe dig i Læs selv eller sammen med dine venner ...og bliv fortrolig med Bibelen
5
10100
50
BibelTidEn ressource til dig, der vil læse i Bibelen
Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv
DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · [email protected] · www.lmh.dk
luthersk missions højskole
Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Martyrernes kirke
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
I sommers deltog jeg i World Assembly, generalfor-
samling og konference for det internationale studen-
terarbejde, IFES. Vi var omkring 1.000 deltagere fra
mere end 150 lande. En af de oplevelser, der gjorde
stort indtryk på mig, var mødet med de kristne, som
lever under forfølgelse.
Jeg mødte vicegeneralsekretæren fra Kenya. Her
blev et universitet i Garissa i april angrebet af bevæb-
nede islamister, som skød og dræbte over 150 stude-
rende. De kristne var særligt mål for angrebet. Derfor
blev mange kristne studerende fristet til at begynde
at studere koranen og ændre livsstil, så de lignede
muslimer. Men mange kristne studerende har beslut-
tet at fastholde deres offentlige bekendelse. De siger
til hinanden, at de må være villige til at dø fremfor at
leve hemmeligt med deres tro.
Vi hørte om fire studerende fra et land i Central-
asien, som kun med nød og næppe bestod deres eksa-
miner, fordi de nægtede at betale bestikkelse til deres
lærere. Som de eneste af 700 studerende.
Og så hørte vi om Schweitz, hvor en kristen or-
ganisation var blevet frataget offentligt tilskud til
afholdelse af arrangementer for unge under 18 år.
Begrundelse: De stod for et klassisk, kristent syn på
homoseksualitet, hvilket af myndighederne blev an-
set for at være indoktrinerende. Omfordelingen af de
offentlige midler, som gives til ledertræningsaktivite-
ter i ungdomsarbejde, betyder, at en LGBT-gruppe i
fremtiden vil modtage et langt større tilskud - selv om
de strengt taget ikke bruger penge på ledertræning,
men primært på lobbyarbejde.
Der er langt fra Garissa til Schweitz. Men der er
også ligheder. Dietrich Bonhoeffer har sagt: ”Når
Kristus kalder et menneske, byder han ham komme
og dø.” Den, der følger efter Kristus, følger efter ham,
som gav afkald på sit liv.
Kristne i Vesteuropa sætter ikke livet til i bogsta-
velig forstand. Men vi er kaldet til at give vores liv til
Kristus. Vi kan fristes til at tilpasse os en sekulær livs-
stil eller nedtone vores budskab af frygt for vrede, dis-
krimination og uretfærdig behandling. Men så glem-
mer vi, hvem vi følger efter.
Og: Vi forsømmer at vedkende os fællesskabet
med martyrernes kirke. Vi svigter kristne, som lever
under forfølgelse. Det kan vi ikke!
Af Robert Bladt
generalsekretær i KFS,