Videnscenter Sølund Skanderborg- viden i fællesskab
Naturen -fra nytteværdi til egenværdiPrincippet om nytteværdi har historisk set været gennemgående i menneskets brug af naturen.
Nummer 31 maj 2018 12. årgang
Tegn-Til-Tale Klangmassage Musik som meningsfulde fællesskaber Efteruddannelser Grundlæggende medicinkursus
S. 26-29
Et naturligt pædagogisk rumAt være i pagt med naturen, at komme tæt på naturen, at leve bæredygtigt fremhæves i dag som positive afsæt for et godt liv.
SanseintegrationKommunikation og musikNeuropædagogisk introduktion
Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap De seneste års forskning har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem vores helbred og det at have adgang til grønne områder.
S. 8-11
MinikonferenceUDDANNELSE I 2018
TEMA Naturen som pædagogisk rum
S. 4-7
Nummer 31 maj 2018 12. årgang
INDHOLDSFORTEGNELSELeder
Naturen - fra nytteværdi til egenværdi
Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap - Naturens betydning i sundhedsfremme
Et naturligt pædagogisk rum
UDDANNELSER 2018VISS tilbyder
Indhold
Arbejdspladskurser
Aktuelle uddannelser
Kommunikation og musik
Pædagogiske tilgange og metoder
Neuropædagogik
Professionskompetencer
Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser
Efteruddannelser
Minikonference: Musik som pædagogisk invitation
Konsulentydelser hos VISS
Udbud sommer-efterår 2018
03
04
08
26
13
13
14
18
19
20
22
23
23
24
25
30
Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff NielsenSpecialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne DalsgaardSpecialpædagogisk konsulent, Marlene Theager
Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, srpgdk Tryk CS Grafisk A/S
Deadline næste nr.: Den 01-06-2018 / Nr. 32 2018 Årgang 12Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 SkanderborgTelefon 8794 8030 / [email protected] / www.viss.dk
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3
Når vinteren gør sine sidste krum-spring, suger vi sultne solens første forårsstråler til os, og vi glemmer hur-tigt den lange periode med frost, sne og sjap, grå og mørke dage. Foråret er kom-met, og sommer står for døren. Naturen kalder os ud under åben himmel. Men hvad bruger vi naturen til, og hvad kan den bruges til i vores arbejde med men-nesker med fysiske og psykiske funk- tionsnedsættelser?
I dette VISS blad sætter vi fokus på na-turen som pædagogisk rum. Vi indleder med en artikel af Søren Lytzau, som sætter spørgsmålstegn ved, om naturen kan være mere end noget, vi taler om eller benytter som kulisse for gåture og snobrødsbagning. Nye studier viser så-ledes, at sker der en målbar fysiologisk og psykologisk påvirkning i positiv ret-ning ved ophold i naturen.
Dette underbygges af den efterfølgen-de artikel ”Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap” af Dorthe Varning Poulsen, som har forsket i sam-menhængen mellem naturen og men-neskers sundhed. Det viser sig, at der er en tæt sammenhæng mellem men-neskers helbred og adgang til grønne områder. I artiklen præsenteres nogle af de muligheder og barriere, der er for mennesker med bevægelseshandicap ift. at bruge naturen. Som pædagoger har vi en særlig rolle i at gøre borgerne aktivt deltagende i tilrettelæggelsen af aktiviteterne.
Det er netop det, den sidste artikel skre-vet af Jette Lorenzen, illustrerer. Her inviteres du til et kig ind i, hvordan man i den daglige pædagogiske praksis i Landsbyen Sølund anvender naturen som et naturligt rum. Her er hverken psykisk eller fysisk udviklingshæmning en hindring for at være i eller bruge na-turen som et rum for aktivitet eller til fordybelse og ro.
Artiklerne inspirerer forhåbentlig til at mærke efter og undersøge, om vi kan bruge naturen på nye måder i vores daglige praksis.
Til slut vil jeg opfordre til at se nærmere på VISS’ Minikonference den 20. sep-tember, hvor vi har inviteret en række fagligt kompetente oplægsholdere, som vil tale ud fra temaet Musik som invita-tion.
Vi har fx følgende hovedoplægsholdere: Peter Vuust, som kombinerer hjerne-forskning med musik, Aase Marie Otte-sen, som forsker i musik som kommu-nikativ interventionsform og endelig Sigurd Barret, som både er orkesterle-der og foredragsholder, og som har lavet diverse tv-programmer. Derudover kan man vælge mellem fire fængende op-læg, hvoraf et par stykker har karakter af workshop. Se mere på www.viss.dk.
God læselyst!
Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS
Naturen kalder os ud under åben himmel. Men hvad bruger vi naturen til, og hvad kan den bruges til i vores arbejde med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser?
FOKUS PÅ NATUREN
Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab
Læs mere om VISS’ tilbud s. 13
Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på
www.viss.dk - her kan du bl.a. også til-
melde dig nyhedsmailen VISS – viden i
fællesskab.
Følg os på LinkedIn
www.linkedin.com/company/viss
Følg os på Facebook
www.facebook.com/viss.dk
Af Søren Lytzau, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk sociologi
NATUREN -fra nytteværdi til egenværdi
Sneen dækker jorden som et blødt hvidt tæppe, og foran os falder bakken stejlt ned mod søen. Pludseligt brydes stilheden af vild jubel, da den første med god fart og sneen flyvende om ørerne drøner ned ad bakken på en blå bobslæde. Snart følger flere efter,
og tiden forsvinder hurtigt, mens sneen efterhånden slides af den stejle bakke.
[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 5
positiv effekt af aktiviteter i naturskab-
te omgivelser. Således konkluderer fle-
re empiriske studier, at mennesker, der
færdes gennem længere tid i naturen,
vil føle afslappethed og ro, men også at
den generelle effekt af fysisk træning
er større, når den foregår i naturen
end for eksempel i et træningscenter.
Disse studier beskæftiger sig med tera-
pi og træning, men spørgsmålet er, om
man også kan opnå en større effekt af
pædagogiske interventioner, når disse
henlægges til naturen.
Det er endnu begrænset, hvor meget
der er forsket i betydningen af naturen
som ramme for pædagogisk arbejde,
og af samme grund henvises ofte til de
sundhedsfremmende effekter af op-
hold og træning i naturen.
Dette kan synes bemærkelsesværdigt
med tanke på, at den schweiziske filosof
Jean-Jacques Rousseau allerede i 1762 i
opdragelsesromanen ”Émile”, fremsat-
te synspunkter om blandt andet natu-
ren som grundlæggende element i det
pædagogiske arbejde, hvilket gjorde, at
han måtte flygte fra Frankrig, hvor han
boede, for at undgå at blive arresteret
og fængslet. Rousseau advokerede ikke
for, at mennesket skulle vende tilbage
til tidligere tiders barske liv i naturen,
men for den værdi et liv tæt på natu-
ren repræsenterede som modsætning
til det civiliserede liv i byerne. Dermed
kan Rousseau betragtes som den første,
der beskrev naturen som pædagogisk
rum.
Naturen som pædagogisk rum
Siden har mange af hans ideer og syns-
punkter fundet anvendelse i både pæ-
dagogisk filosofi, men også helt ud i
den pædagogiske praksis, og ideen om
naturen som grundlæggende element
i det pædagogiske arbejde udgør fun-
damentet for de natur- og skovbørne-
haver, som siden 1990’erne er blevet
etableret i Danmark efter inspiration
fra blandt andet Norge, Sverige og
Tyskland. Empiriske undersøgelser af
børn fra henholdsvis normale børne-
haver og skovbørnehaver viser, at bør-
nene i sidstnævnte ofte er mere selv-
stændige og selvhjulpne, hvilket til dels
forklares med de rammer og udfor-
dringer, som naturen kan tilbyde, men
også med den form for pædagogik som
udøves i denne form for institutioner.
Der er tale om en pædagogik, der ofte
er inspireret af Rousseau, men også af
blandt andet Friedrich Fröbel og Sofie
Rifbjerg, der begge kan betegnes som
reformpædagoger med fokus på plads
til naturlig udvikling og ikke den tidli-
gere omtalte nytteværdi.
På det pædagogiske specialområde
benyttes naturen ofte som ramme for
aktiviteter, og med udgangspunkt i
teorien om det fælles tredje kan natu-
ren naturligvis anvendes på linje med
andre objekter ved at fungere som
middel til at opnå et mål, for eksempel
relationsdannelse, gennem samtale om
et fælles emne. Dette er udtryk for en
klassisk tænkning i det pædagogiske
felt, men spørgsmålet er, om naturen
kan være mere end noget, vi taler om
eller benytter som kulisse for gåture
og snobrødsbagning. Som nye studier
viser, sker der en målbar fysiologisk
og psykologisk påvirkning i positiv ret-
ning ved ophold i naturen. I Japan an-
vendes ” Shinrin-yoku”, der er oversat
til ”forest bathing” på engelsk, og som
på mange måder minder om det old-
nordiske begreb udesidning, hvor læn-
gerevarende ophold i naturen benyttes
til fordybelse og genfindelse af fysisk
og mental ro.
Indledende beskrivelse er blot ét af
utallige eksempler på, hvordan natu-
ren dagligt benyttes som ramme og
rum for mangfoldige pædagogiske ak-
tiviteter. Ofte er det aktiviteten, som
driver os ud i de grønne, hvide eller
blå omgivelser, og naturen beskrives
også ofte som et rekreativt miljø med
fokus på fritid og fornøjelse, og således
har de fleste pædagoger nok mødt for-
dommen om, at en tur i skoven eller
ved stranden reelt set ikke kan betrag-
tes som et stykke pædagogiske arbejde.
Medmindre der er koblet en aktivitet
på, og gerne en aktivitet som indgår i
pædagogiske læreplaner eller hand-
leplaner, og brugen af naturen skal
dermed forsvares ud fra princippet om
nytteværdi.
Princippet om nytteværdi har historisk
set været gennemgående i menneskets
brug af naturen, og er fortsat udpræ-
get i den angelsaksiske tradition for
det, man kan kalde moderne frilufts-
liv. Traditionelt har naturen været et
sted, hvor mennesker arbejdede for at
skaffe mad og byggematerialer, og helt
frem til 1800-tallet var naturen noget,
som skulle betvinges og skabe nytte. I
løbet af 1800-tallet begyndte en mere
romantisk forståelse for naturen at
tage form, og naturen begyndte at blive
brugt til nogle af de rekreative formål,
som vi også ser i dag.
Naturen begyndte med andre ord at få
en egenværdi, som dog fortsat i mange
sammenhænge blev knyttet til nytte-
værdi også, hvilket etableringen af for-
skellige kursteder og anstalter i natur-
skønne omgivelser afspejler. Naturen
blev et rum for terapi og behandling, og
de seneste årtiers forskning i brugen af
natur i relation til både generel sund-
hedsfremme og specifikke diagnoser
som ADHD og PTSD, påviser da også en
I Japan anvendes ” Shinrin-yoku”, der er oversat til ”forest bathing” på engelsk, og som på mange måder minder om det oldnordiske begreb udesidning, hvor længerevarende ophold i naturen benyttes
til fordybelse og genfindelse af fysisk og mental ro.
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5
Naturen - fra nytteværdi til egenværdi fortsat
Noget tyder altså på, at effekten af na-
tur ligger i den egenværdi, den repræ-
senterer, og dermed ikke nødvendigvis
i, hvilke forskellige pædagogiske og
didaktiske overvejelser vi tager med
ud i den, selvom disse naturligvis kan
fungere understøttende og skabe for-
udsætningen for, at vi kommer derud.
Selvom vi har opholdt os i og benyttet
naturen, siden vi rejste os på to ben,
så er vores viden om effekten af natur
fysiologisk og psykologisk fortsat spar-
som.
Når det kommer til den pædagogiske
anvendelse af natur, er vores viden
endnu mindre, men med en stigende
interesse for brugen af natur som an-
det end et rum for udøvelse af fritids-
interesser, vil kommende empiriske
studier forhåbentligt gøre os klogere og
føre til udviklingen af nye pædagogiske
teorier med udgangspunkt i naturens
egenværdi. n
Litteratur: Hug, S. M., Hartig, T., Hansmann, R., Seeland, K. & Hornung, R. (2009). Restorative qualities of indoor and
outdoor exercise enviroments as predictors of exercise frequency. Health & Place, 15, 971-980. Nilsson, K., Sangster, M.,
Gallis, C., Hartig, T., de Vries, S., Seeland, K. & Schipperijin, J. (2011). Forests, trees and human health. Springer, Dordrecht.
Park, B., Tsunetsugu, Y., Kasetani, T., Kagawa, T. & Miyazaki, Y. (2010). The physiological effects of Shinrin-yoku (taking in
the forest atmosphere or forest bathing): evidence from field experiments in 24 forests across Japan. Enviromental Health
and Preventive Medicine. 2010; 15(1):109-23. Stigsdotter, U. K., Ekholm, O., Schipperijin, J., Toftager, M., Kamper-Jørgen-
sen, F. & Randrup T. B. (2010). Health promoting outdoor enviroments – Associations between green space, and health,
health-related quality of life stress based on a Danish national representative survey. Scandinavian Journal of Public
Health, årgang 38, nummer 4, s. 411-417.
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7
Naturen blev et rum for terapi og behandling, og de seneste årtiers forskning i brugen af natur i relation til både generel sundhedsfremme og specifikke diagnoser som ADHD og PTSD påviser
da også en positiv effekt af aktiviteter i naturskabte omgivelser.
MERE NATUR FOR MENNESKER MED BEVÆGELSESHANDICAPAf Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master i idræt og velfærd, Ph.d.
- Naturens betydning i sundhedsfremme
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9
Undersøgelser af den generelle befolk-
ning viser, at de, der bor tættere på
grønne områder, er bedre til at komme
ud, ligesom der også er en sammen-
hæng mellem afstanden til grønne
områder, og hvor fysisk aktive vi er: Vi
bruger de grønne områder til at dyrke
motion i det fri.
Men en ting er, hvordan det generelle
billede af befolkningen ser ud. Hvad er
status for de mennesker, der har fysi-
ske begrænsninger, som gør, at de kan
være afhængige af hjælpere for at kom-
me ud, eller at adgangen til de grønne
områder er tilpasset hjælpemidler?
Hvordan bruges naturen?
Undersøgelsen består af to dele: Først
analyseres data fra SUSY-undersø-
gelserne, som er Statens Institut for
Folkesundheds undersøgelser af be-
folkningens sundhed. Den anden del
af undersøgelsen består af interviews
med 24 personer af begge køn i alderen
12 til 68 år. Der var både deltagere, som
var født med handicap, deltagere med
erhvervet handicap og deltagere, som
langsomt blev svækket af aldersrelate-
rede sygdomme.
”Følelse af frihed i naturen”
Alle deltagerne i undersøgelsen bruger
naturen i en eller anden grad. Det, der
er fælles for alle deltagere i undersø-
gelsen, er nærheden til naturen. Man
skal kunne komme så tæt på, at man
kan sanse naturens elementer og få
oplevelser. Derfor har den mere frie
og uspolerede natur som skov og hav
en særlig tiltrækning. For både unge og
ældre er det at kunne interagere med
naturen og være aktivt deltagende,
som fx at plukke eller samle naturting,
mærke en træstamme eller få fødder-
ne i vand, noget helt særligt. Også det
sociale samvær i naturen fremhæves
både med familie og venner, men også
for dem, der havde faste hjælpere. Den
fælles oplevelse i naturen gav delta-
gerne en oplevelse af at være ’lige’ på
tværs af fysisk formåen.
Barrierer for at komme ud i naturen
For en del af deltagerne var det ikke
blot et spørgsmål om at have lyst til at
komme ud i naturen. At være afhængig
af andres hjælp kan kræve mere tilret-
telæggelse og resultere i mindre sponta-
nitet. Et gennemgående tema i relation
til barrierer er de fysiske barrierer i
miljøet. Det er forhold som manglende
adgang til handicapparkering og toilet-
ter (som ofte lykkes i vintersæsonen),
trapper, stiernes belægning og hæld-
ning, som kan ødelægge en planlagt tur.
I undersøgelsens første del viser tallene
en tydelig sammenhæng mellem hyp-
pigheden af besøg i naturmiljøer og
helbredsrelateret livskvalitet både for
personer med bevægelseshandicap og
for den generelle befolkning. De, der
besøger naturmiljøer mest, har også
bedre livskvalitet, end dem der besø-
ger disse områder sjældnere. Desværre
viser tallene også, at mennesker med
bevægelseshandicap har væsentligt
ringere livskvalitet i forhold til den ge-
nerelle befolkning.
I den generelle befolkning udgør den
andel, der bor længere end 1 km fra
naturområder og sjældent eller aldrig
bruger naturen, 6,9%, mens andelen
for mennesker med bevægelseshandi-
cap udgør 30,6 %. Der kan være mange
årsager til dette, og her kan den kvalita-
tive del af undersøgelsen pege på nogle
forklaringer.
De seneste års forskning har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem vores helbred og det at have adgang til grønne områder. Ophold i naturen kan virke stressreducerende; vores blodtryk og niveau af stresshormoner falder, når vi mærker roen i naturen og fascination over det, vi sanser. Lydene fra bladene i vinden, bølgerne mod stranden, en fugl der flyver over himlen eller duften af muld påvirker vores fysiske og mentale velvære.
... har i mange år har arbejdet som fysioterapeut og underviser på Fysioterapeut-
uddannelsen; har en master i Idræt og Velfærd og har arbejdet med træning og
rehabilitering i naturen for en række målgrupper; blev efter sin Ph.d., som
undersøgte betydningen af naturbaseret terapi til soldater med PTSD, ansat
på Københavns Universitet som forsker i sammenhænge mellem naturen og
menneskers sundhed og fungerer som studieleder på masteruddannelsen i Na-
turbaseret terapi og sundhedsfremme.
DORTHE VARNING POULSEN
MED BEVÆGELSESHANDICAP
Området, man skal ud i, skal helst være
kendt af hjælperne og undersøgt på
nettet, så man ved, at der er p-plads, to-
iletforhold mv. Samtalen om, hvad der
gør det til en god naturoplevelse, kan
være vigtig; og her spiller de professi-
onelles egne erfaringer og brug af na-
turen en rolle. De interviewede frem-
hævede vigtigheden af selv at have
interesse for at bruge naturen. Men det
er ikke nok: Genoptræning, naturople-
velser eller pædagogiske aktiviteter i
naturen kræver særlige kompetencer
af de professionelle. Der findes gene-
relt for få uddannelsestilbud inden for
dette felt. Det sidste punkt, de professi-
onelle trækker frem, er borgernes mo-
tivation. De fremhæver, at de bevægel-
seshandicappede (særligt den gruppe,
der er født med et handicap) har været
”pakket ind i vat” og kan være svære
at motivere for lidt mere vilde natur-
oplevelser.
Professionelle tilgange til brug af
naturen
Formålet med at tage ud i naturen er
selvsagt afhængigt af det faglige per-
spektiv. For fysioterapeuten udgør
naturen et særligt træningsmiljø, der
konstant er foranderligt. Samtidig kan
der være en stor overførselsværdi for
borgeren; når der trænes i et udfor-
drende miljø med fysioterapeuten, er
det lettere at gå ud på egen hånd i det
nærliggende grønne område.
Samme overførselsværdi kan erhver-
ves gennem ergoterapeutiske aktivite-
ter, der knytter an til borgerens liv, og
som kan udvides ved at bruge have- og
naturaktiviteter. Pædagoger har en
særlig rolle, fordi de ofte bruger meget
tid med den del af borgerne, der har
et større behov for hjælp. Her kan en
særlig udfordring ligge i at gøre bevæ-
gelseshandicappede aktivt deltagende
i de tilrettelagte aktiviteter, frem for at
de blot er til stede og betragter andre
være aktive. Her spiller balancen mel-
lem tryghed og udfordring i brugen af
naturen en stor rolle.
Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap fortsat
For de yngre deltagere i undersøgelsen
var det at ”blive gloet på” også en barri-
ere, mens de ældre er optaget af risiko-
situationer: Er der bænke, så man kan
hvile sig? Er området vedligeholdt, så
man kan komme rundt og ikke sidder
fast i mudder?
Deltagerne søger både adgang til fri,
uberørt natur med sikre fysiske for-
hold som sikkert underlag, og ikke
mindst balance mellem lysten til den
uspolerede natur og trygheden i at
kunne overskue området og vide, at det
er trygt at færdes i naturen.
Præferencer for naturmiljøer afhæn-
ger af graden af bevægelseshandicap
Vi fandt en forskel i, hvilke naturmil-
jøer man foretrækker blandt de af
deltagerne, der fra fødslen har siddet i
kørestol, og de, der senere i livet eller
over tid har oplevet bevægelsesind-
skrænkninger. Den første gruppe del-
tagere beskrev en glæde ved at bruge
de grønne områder, der var omkring
deres bolig. Den anden gruppe beskrev
et stort savn efter frit at kunne bevæge
sig rundt i ”rigtig natur” og efter de po-
sitive værdier, der var forbundet med
naturoplevelserne.
Fagpersonernes brug af naturen
sammen med borgerne
Borgere med bevægelseshandicap har
ofte kontakt med en række fagprofes-
sionelle i deres dagligdag: Pædagoger,
handicaphjælpere, Social- og sundheds-
hjælpere, ergo- og fysioterapeuter og
naturvejledere. I interviews med disse
kommer især 3 temaer op:
1. Mangel på tid til at organisere
og gennemføre ture i naturen
2. Mangel på egne færdigheder og
erfaring med naturen
3. Mangel på motivation hos borgerne
Mangel på tid kan måske imødekom-
mes gennem struktur og planlægning.
Det nødvendige udstyr skal være klart,
så man ikke bruger tid på at finde det
frem.
Et godt kendskab til borgerens ressour-
cer og begrænsninger har stor betyd-
ning for at undgå negative oplevelser.
De sanseoplevelser, naturen kan byde
på, kan skabe glæde og sammenhængs-
kraft. At lytte til og lære bestemte fugle-
stemmer at kende om foråret. At være
med til at bygge fuglekasser og sætte
dem op og se blåmejserne flytte ind
og få unger. At lave fuglekugler om ef-
teråret og hænge op på grene. Dette
er eksempler på naturaktiviteter, der
vækker ens omsorg og positive følelser.
At samle kastanjer, grene med efterårs-
farver og mos og arrangere det i fade
eller vaser, at så grønsagsfrø og se det
komme op, plukke tomater fra planten
og lave salat kan vække kreativiteten og
glæden ved at skabe.
Det kan synes banalt, men det er velun-
derbygget videnskabeligt, at det at skabe
relationer med naturen bidrager til vo-
res fysiske og mentale sundhed. Vores
hjerne påvirkes, så stresshormonerne
falder, og immunforsvaret styrkes.
Rapporten ”Sundhedsfremmende natur
for mennesker med bevægelseshandi-
cap” er udarbejdet på baggrund af en
interviewundersøgelse af fagprofessio-
nelle og brugeres oplevelse af naturens
betydning. Undersøgelsen viser, hvilke
barrierer og motiver mennesker med
bevægelseshandicap har i forhold til at
bruge naturen, hvor mange og hvem
med bevægelseshandicap der bruger
naturmiljøer, ligesom der ses på sam-
menhæng mellem brug af naturen og
fysisk, mentalt og social sundhed.
Visioner for fremtiden
Naturen kan få stor betydning for vo-
res fysiske, sociale og mentale sund-
hed, hvis vi giver den plads. Derfor må
tilgængeligheden til naturoplevelser
sikres for alle. For bevægelseshandi-
cappede, der i større og mindre grad er
afhængig af andres hjælp for at komme
ud i naturen, kommer fagpersoners vi-
den, interesse og prioritering til at spille
en stor rolle. n
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 11
Rapporten: ”Sundhedsfremmende natur for mennesker med
bevægelseshandicap” kan bidrage med viden og forhåbentligt
også et politisk incitament til at igangsætte initiativer, som kan
give borgere med bevægelseshandicap bedre muligheder for
at bruge naturen.
INDHOLDSFORTEGNELSEVISS tilbyder
Arbejdspladskurser
AKTUELLE UDDANNELSER 2018Kommunikation og musik
Pædagogiske tilgange og metoder
Neuropædagogik
Professionskompetencer
Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser
Efteruddannelser
Minikonference
Konsulentydelser
13
14
18
19
20
22
23
23
24
25
VISS TILBYDER
Har du ønsker eller idéer, hører vi me-
get gerne fra dig.
Er du blevet nysgerrig, og vil du have
mere at vide om, hvem VISS er?
Klik dig ind på www.viss.dk - her kan
du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen:
VISS – viden i fællesskab
Arbejdspladskurser
VISS kommer gerne ud og afholder
kurser på din arbejdsplads, det kalder
vi et arbejdspladskursus. Vi skrædder-
syer kurset eller fyraftensmødet, så det
passer til jeres behov både i vore eller
jeres egne lokaler.
Bliv inspireret s. 14-17.
Supervision, faglig sparring
eller rådgivning
Har I mere behov for supervision, fag-
lig sparring eller rådgivning, så ring
eller send en mail. Vi har konsulenter,
der kan hjælpe, se mere s. 25.
Vi tilbyder efteruddannelse inden for
6 temaer:
Udviklingsforstyrrelser
Kommunikation
Pædagogiske tilgange og metoder
Problemskabende adfærd
Neuropædagogik
Professionskompetencer
Når du deltager på VISS’ kurser, tema-
dage og efteruddannelser, inkluderer
prisen altid morgenkaffe med brød,
frokost og eftermiddagskaffe med kage.
I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2018 i form af kurser, efteruddannelser og en minikonference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13
ARBEJDSPLADSKURSER
Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen
Fælles fagligt fodslag
Bedre muligheder for implementering
Mulighed for sparring mellem kollegaer
Unik kobling mellem teori og praksis
Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads
Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på
jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op
til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid.
Har I spørgsmål, eller ønsker I at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på
[email protected] eller på tlf. 8794 8030.
Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk
Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jerVi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.
Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fæl-les forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15
Se hvilke temaer vi tilbyder
NeuropædagogikI neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejel-
ser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens
funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses
som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions-
psykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang
bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte spe-
cialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og
relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udvik-
lingshæmning eller demens.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Neuropædagogisk introduktion eller
Sanseintegration
UdviklingsforstyrrelserUdviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde,
vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle men-
nesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere
af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professio-
nelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med
disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå,
hvorfor borgerne agerer, som de gør.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige ud-
fordringer hos mennesker med autisme (ASF)
Pædagogiske tilgange og metoderI den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pæda-
goger med børn, unge og voksne med komplekse problem-
stillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være
mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussi-
onen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgs-
mål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er
derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-
byggelse
Kommunikation og musikI arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættel-
ser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde,
vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad
som udad for at finde en kommunikationsmåde, der frem-
mer et frugtbart samvær med borgerne.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som
meningsfulde fællesskaber
Problemskabende adfærdMennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-
gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-
denen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan
være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig
hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår bag-
grunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter
udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvik-
le egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som
indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-
byggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning
ProfessionskompetencerKvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale
udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets
kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer,
såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumen-
tation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer,
som gør den professionelle robust i forhold til at rumme
de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med
funktionsnedsættelser byder på.
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende
medicin, Forflytningskursus
ARBEJDSPLADSKURSER:HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?
17[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser
VI ANBEFALER VISS
Eksempler på arbejdspladskurserNedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser.
Søger du noget andet, kan du finde flere på www.viss.dk
Demens og udviklingshæmning
Når mennesker, der i udgangspunkt har nedsatte kognitive
funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles krav til en lø-
bende justering af den pædagogiske indsats.
På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt
på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder
og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og
trivsel på trods af demensens regredierende karakter.
Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS
Introduktion til Gentle Teaching
Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gent-
le Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan be-
nytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de
mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi,
hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder.
Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som
skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op.
Ved Anna Marie Langhoff Nielsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse
Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-
gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-
denen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan
være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde
sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en
neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at
forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der
kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens
udfordringer.
Ved Marianne Kirk Jepsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Tegn-Til-Tale, begynder
På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-
pædagogisk perspektiv.
Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-
lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og
forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel
læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte
til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøt-
tes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger
kernen i informationen.
Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for
hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag
kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træ-
ning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat
sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre
afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet
for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle ele-
menter fra Tegn-Til-Tale.
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
”Der er begyndt at dukke borgere op hist og pist med
demens, og vi manglede simpelthen viden om området.
Vi kontaktede derfor VISS og bestilte et arbejdsplads-
kursus. Kurset var super godt bygget op, med en tydelig
kobling til praksis. Ved selv at være med til at designe
kurset får man et langt større udbytte og slipper for alt
det irrelevante. Alt i alt var det et hammer godt kursus!”
(Aktivitetscentret Bøgeskovgård)
”Vi ringede til VISS for at få en opfølgning på et tidligere
kursus i Neuropædagogik. Vi snakkede med VISS’ kon-
sulenter og fik skræddersyet kurset, så det fik det helt
rigtige fokus for os. Vi fik et meget inspirerende kursus,
som blev formidlet på en god måde”.
(Skærvebo)
”Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og
fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt styr
på det der med hjernen. Det første modul var meget
teoretisk og faktaorienteret, men efterfølgende fik vi
via spørgeskemaer koblet det til vores egne borgere og
vores hverdag, og det var super godt. Vi fik noget, vi
kunne tage med hjem og bruge direkte i dagligdagen.
Alt i alt et rigtig godt kursus”.
(Mariager)
KOMMUNIKATION OG MUSIKAktuelle uddannelser 2018
Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-
pædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt
om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er
let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af
tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som
kommunikationsstøtte til borgere med kommunikations-
vanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn,
hvormed vi understreger kernen i informationen.
Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-
kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige
udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte
kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale.
Kr. 1.550,-
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
18-15-SSkanderborg 28. august 2018
Frist 24. juli 2018
Tegn-Til-Tale, øvedePå dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du al-
lerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning
foregår i et neuropædagogisk perspektiv.
Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-
lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og
forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel
læres.
Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til bor-
gere med kommunikationsvanskeligheder understøttes be-
tydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen
i informationen.
Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-
kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige
udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn-
Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær
– og dermed øget livskvalitet for borgeren.
Kr. 1.780,-
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
Hvidovre 25. september 2018
Frist 21. august 2018
18-18-H
Jeg-støttende samtalerPå dette kursus får du indsigt i brugen af jeg-støttende sam-
taler som en metode til understøttelse af borgeren i at finde
egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne fø-
lelser og få øget selvforståelse. Mange borgere har nemlig
behov for støtte til dette.
I den jeg-støttende samtale er det også nødvendigt, at du ar-
bejder med din egen kommunikation og personlighed, så du
kan levere høj faglighed under en jeg-støttende samtale eller
i nærvær med borgeren. Der vil således være lige så meget
fokus på, hvordan du tackler dine egne som borgerens ud-
fordringer.
Vil du udvikle dig selv og din faglighed – og tør du – så er
dette kursus lige noget for dig!
Kr. 1.550,-
Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS
18-25-SSkanderborg 9. oktober 2018
Frist 4. september 2018
KOMMUNIKATION OG MUSIK[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19
PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER18-27-SSkanderborg 27. september 2018
Frist 23. august 2018
Ved Marianne Kirk Jepsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 1.550,-
Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelsePå dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge
og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker
med funktionsnedsættelser.
Du får hjælp til at forstå konfliktudvikling og håndtere kon-
flikter, der kan opstå i det pædagogiske arbejde på grund
af begrænset viden om eller forståelse for de udfordringer,
som mennesker med funktionsnedsættelser møder i hver-
dagen. Det er nemlig som oftest, når vi ikke forstår baggrun-
den for adfærden, at problemerne opstår, og konflikter ud-
vikles, og her har du som pædagogisk medarbejder nøglen
til forandring!
18-41-SSkanderborg 25. oktober 2018
Frist 20. september 2018
Ved Birte Norlyk,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 1.550,-
Livshistorier og udviklingshæmningPå dette kursus får du mulighed for at blive fortrolig med
nogle af de metoder og værktøjer, du kan bruge for at ar-
bejde aktivt med livshistorier som et pædagogisk redskab i
forhold til fx borgere med kommunikations- og hukommel-
sesvanskeligheder. Vi har alle en livshistorie, det er vores
essens, vores identitet og vores livsnerve. Livshistoriefortæl-
ling handler om at finde sin egen stemme og blive ejer af
egen historie og dermed eget liv. Livshistorier kan bidrage
til en øget selvforståelse, bevidsthed og sansning af, hvem
er jeg. Derudover beriger borgernes livshistorier også or-
ganisationer, personaler, pårørende og frivillige, der netop
via livsfortællingerne kan opnår samme øgede indsigt i og
forståelse af borgeren, og dermed måske forandre forståelse
for borgeren og af borgerens adfærd?
Introduktion til neuropædagogikPå dette kursus får du en overordnet introduktion til neu-
ropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelses-
ramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi.
Kognitionspsykologien belyser mentale processer som per-
ception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neu-
ropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse
mentale eller kognitive processer.
Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i
pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være
en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pæ-
dagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med
mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
18-12-SSkanderborg 6.-7. november 2018
Frist 2. oktober 2018
Ved Trine Lilliendahl Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Ved Trine Lilliendahl Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 2.995,- Kr. 3.200,-
Skanderborg
Hvidovre
18-11-HHvidovre 4.-5. september 2018
Frist 31. juli 2018
NEUROPÆDAGOGIKAktuelle uddannelser 2018
Introduktion til sanseintegrationPå dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder
og integrerer sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og
hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indika-
tioner på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser
sammenhænge mellem sansning og perception, den kogniti-
ve proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske
påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler
og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan
problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres
og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til
sensoriske profiler og snoezelen.
Ved Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 2.995,- Skanderborg
18-20-SSkanderborg 28.-29. august 2018
Frist 24. juli 2018
NEUROPÆDAGOGIK[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21
Selvregulering og eksekutive funktionerPå dette kursus får du indsigt i betydningen af velfunge-
rende eksekutive funktioner for selvregulering hos borgere
med nedsat funktionsevne. Vores samfund er i dag præget af
stor kompleksitet, og dette øger nødvendigheden af at have
velfungerende eksekutive funktioner. Eksekutive vanskelig-
heder kan være både generelle og mere specifikke. Uanset
graden af vanskeligheder kan det påvirke en borgers hver-
dag markant.
Eksekutive vanskeligheder er svære at få øje på. Ofte mis-
forstås symptomerne og kategoriseres som andre tilstande,
som fx nedsat kognitivt funktionsniveau, angst, depression,
tvangspræget adfærd og misbrug. På kurset får du redskaber
til at identificere symptomer på eksekutive vanskeligheder.
18-32-SSkanderborg 23. oktober 2018
Frist 18. september 2018
Ved Trine Lilliendahl Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 1.550,-
Demens og udviklingshæmningPå dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både ge-
nerelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at ob-
servere og opdage symptomer hos mennesker med udvik-
lingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse
mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsni-
veau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og
ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der
er tale om demens.
Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuro-
psykologiske konsekvenser, forskellige observationsmeto-
der samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende
kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde
borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.
18-34-HHvidovre 14. november 2018
Frist 10. oktober 2018
Kr. 1.780,-
Ved Marlene Theager,
specialpædagogisk konsulent, VISS
PROFESSIONSKOMPETENCERAktuelle uddannelser 2018
Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede
uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i
medicindispensering og medicinadministration. På kurset
gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker
kroppens funktioner samt vigtigheden af og ansvarligheden
i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirk-
ninger.
Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål
til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem be-
svaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe me-
dicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er
med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgan-
gen på kurset.
18-23-SSkanderborg 12.-13. november 2018
Frist 8. oktober 2018
Kr. 3.410,-
Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske
Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri,
Landsbyen Sølund
Seksualitet og udviklingshæmning På dette kursus får du råd og vejledning om, hvordan du kan
håndtere og kommunikere med mennesker med kognitive
og psykiske udfordringer, der også har en seksualitet og sek-
suelle behov, som de måske ikke selv kan forløse, eller som
kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Noget af
det, der forventes af dig er, at du viser respekt, tolerance,
empati og omsorg i samspilsrelationer.
Men hvordan gør man så lige det, når det drejer som om
andre menneskers seksualitet?
Hvilke udfordringer skaber det fagligt og personligt?
Hvad har du pligt til, hvad er forbudt, hvad er dine rettig-
heder?
Og sidst, men ikke mindst, hvordan griber du det an i praksis?
Det er nogle af de spørgsmål vi vil søge svar på – så du er
bedre klædt på til at håndtere borgernes seksualitet på en
måde, der tager vare på både dem og dig.
Ved Asgerbo Persson, professionsbachelor i
sundhedskommunikation, certificeret sexolog.
Kr. 1.550,-
18-39-SSkanderborg 23. august 2018
Frist 9. juli 2018
Robusthed og sensitivitetPå dette kursus får du redskaber til at arbejde med robust-
hed og sensitivitet. Robusthed skal ikke betragtes som det
modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed.
Sensitiv kontakt og nærvær i relationen er derimod en for-
udsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk rela-
tionsarbejde. På kurset lærer du om, hvordan sensitivitet og
robusthed bevidst kan opøves og trænes.
Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard,
specialpædagogiske konsulenter, VISS
Kr. 1.780,-
18-29-HHvidovre 11. oktober 2018
Frist 6. september 2018
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23
Efteruddannelse i neuropædagogikUddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesy-
stemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuro-
psykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle sy-
stemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du
for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem
arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik ana-
lyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en
lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanse-
integration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en
bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation.
Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt,
hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.
Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed.
EFTERUDDANNELSER
Kr. 17.900,- Skanderborg
Ved Neuroteamet, VISS
Opstart: 21. august 2018 kl. 9.00 – 15.00
Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2018
Frist 22. juni 2018
Opstart: 15. januar 2019 kl. 9.00 – 15.00
Moduler i uge: 3, 6 , 9, 12, 15, 21 , 41 i 2019
Frist 1. december 2018
18-03-S
EFTERÅR 2018, HOLD 3 SKANDERBORG
FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE
19-02-H
Kr. 20.550,- Hvidovre, inkl. grundbog
UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER
Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)På dette kursus får du en teoretisk og praksisnær viden om
de sansemæssige udfordringer, mennesker med autisme op-
lever. Arbejder du med mennesker med autisme, der ofte
oplever verden omkring sig som usammenhængende, for-
virrende, frustrerende og uden mening, giver dette kursus
en grundig kobling mellem teori og praksis. Endvidere in-
troduceres du til anvendelige redskaber i hverdagen i din
pædagogiske kontekst.
Ved Trine Lilliendahl Hansen,
specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 2.995,-
18-13-SSkanderborg 20.-21. november 2018
Frist 16. oktober 2018
Relationsforstyrrelser og udviklingshæmningPå dette kursus får du en teoretisk indføring i området neu-
roaffektiv udvikling. Samtidig får du praktiske anvisninger
til, hvordan det er muligt at støtte en borger med udvik-
lingshæmning og relationsforstyrrelser, og hvordan du kan
håndtere de konflikter og dilemmaer, der kan opstå i arbej-
det. Mange mennesker med udviklingshæmning viser tegn
på relationsforstyrrelser, der kan komme til udtryk gennem
et ureguleret følelsessystem og problemskabende adfærd af
forskellig art. Dette kan skyldes forskellige former for svigt
tidligere i livet. De tidlige erfaringer præger udviklingen
både på et psykologisk og neurofysiologisk niveau, hvilket
er med til at skabe fundamentet for de senere mellemmen-
neskelige relationer.
Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard,
specialpædagogiske konsulenter, VISS
Kr. 1.550,-
18-36-SSkanderborg 1. november 2018
Frist 27. september 2018
Vi har altid haft musik. Musikken er en del af vores iden-
titet – og en vej til at påvirke og harmonere vores følelser.
Men hvad er det egentlig, musik giver os, siden det er så
vigtigt for os? Hvordan påvirker musikken vores hjerner?
Hvorfor har vi opfundet musik? Meget tyder på, at vi sim-
pelthen ikke ville kunne overleve uden musik!
Opmærksomheden på musik som pædagogisk og terapeu-
tisk tilgang og effektivt redskab er kommet i fokus de se-
nere år. Men hvordan kan musik anvendes som redskab
og metode i forhold til mennesker med nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne?
For mennesker med demens, (sen)hjerneskade eller vidt-
gående funktionsnedsættelser spiller musik både en pæ-
dagogisk og terapeutisk rolle og kan i samspil med andre
metoder medvirke til at forbedre vilkårene samt øge livs-
kvalitet og trivsel hos disse mennesker. Musik handler
bl.a. om minder, sammenhold og sociale relationer. Som
terapiform skaber musik et trygt rum, hvor aktiviteterne
opleves som meningsfulde. Dette gælder også klangmassa-
ge, en terapiform med rødder i musikken, som er en sær-
deles virksom, sansestimulerende behandlingsform med
stor afspændende effekt.
MINIKONFERENCE
Endelig er musik en metode til facilitering af læring ved
at blande indlæringsstoffet med musik og humor i en
balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver be-
handlet overfladisk.
Glæd dig til oplæg ved Peter Vuust, musiker og hjernefor-
sker ved Aarhus Universitet, Aase Marie Ottesen, Postdoc
ved Aalborg Universitet og Sigurd Barret, pianist, enter-
tainer, komponist og forfatter. Du vil også få mulighed for
at vælge workshops ved bl.a. Birgitte Christensen Gam-
meltoft, ergoterapeut, Anne Steen, musikpædagog, Tove
Stenderup, lektor, ph.d.-studerende ved VIA, Lone Engsig
Hvam og Mick Mandal, lærere ved STU.
MUSIK SOM PÆDAGOGISK INVITATIONMinikonferencen sætter musikken ind i et videnskabeligt perspektiv med fokus på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.Konferencen tager afsæt i følgende områder: Musik som overlevelsesmekanismeMusik som etnografisk tilgangMusik som læringsfacilitator
Musik som drivkraftMusik som sansestimulerende vibrationerMusik som terapeutisk redskab
Skanderborg 20. september 2018
Frist 16. august 2018
18-30-S
Til og med den 18. juni 2018:
kr. 2.095,- – derefter: kr. 2.295,-
[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25
KONSULENTYDELSERHOS VISSVISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsyko-logiske kompetencer, som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på [email protected] , tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer.I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS:
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25
Præsentation af VISS konsulent
Mit navn er Christina Gundgaard Pedersen. Jeg er auto-
riseret psykolog med en ph.d. i sundhedspsykologi. Jeg
har endvidere en 3-årig terapeutisk efteruddannelse i so-
matisk psykologi (herunder kropsterapi) og afslutter den
3-årige kliniske specialistgrad som sundhedspsykolog i
efteråret 2018. Jeg blev ansat som psykologisk konsulent
i VISS og Landsbyen Sølund i marts 2017.
Hvad er din faglige baggrund?
Mit arbejdsområde dækker psykologiens hovedfagfelter
– klinisk psykologi, organisationspsykologi og pædago-
gisk psykologi – med speciale i sundhedspsykologi. Sund-
hedspsykologien er en disciplin, der beskæftiger sig med
fremmelse og bevarelse af fysisk og psykisk sundhed, og
som praktiseres både i forhold til den enkelte og på or-
ganisationsniveau. Sundhedspsykologien beskæftiger sig
endvidere med betydningen af psykosociale faktorer for
sundhed og sygdom samt psykosociale følgevirkninger af
sygdom.
Inden for det kliniske område beskæftiger jeg mig med
terapi og neuropsykologiske udredninger af unge og
voksne, herunder ofte mennesker med forskellig grad af
intellektuel funktionsnedsættelse, psykiske lidelser og ad-
færdsmæssige forstyrrelser. Organisationspsykologisk og
pædagogisk psykologisk beskæftiger jeg mig med super-
vision, rådgivning, forandringsprocesser og undervisning.
Herudover arbejder jeg med forskningsrelaterede opga-
ver samt formidling af forskningsbaseret viden. Jeg søger
i mit arbejde at skabe stemninger, der bidrager til nærvær
og trygge forandringsprocesser samt et grundigt og tillids-
fuldt udrednings-, supervisions- og terapiarbejde.
Hvilke opgaver løser du i VISS?
Som VISO-specialist udfører jeg neuropsykologiske udred-
ningsopgaver inden for kognition, personlighed, psykiatri
og sundhed. Derudover udfører jeg supervision og samta-
ler både individuelt og i grupper, blandet andet med fokus
på stressforebyggelse og håndtering.
Jeg underviser aktuelt i, hvordan man som fagperson
tager vare på sig selv i relationsarbejdet, samt på Gentle
Teaching (GT) mentoruddannelsen i Landsbyen Sølund.
Jeg arbejder desuden med praksisnær evaluering samt
skriftlig og mundtlig formidling, herunder aktuelt bog-
skrivning.
Hvad er dine specialer eller kernekompetencer?
Mine kernekompetencer ligger inden for helhedsorien-
terede neuropsykologiske udredninger i forhold til kom-
plekse problemstillinger samt rådgivning og supervision
i den forbindelse. Klinisk arbejder jeg primært ud fra en
eklektisk tilgang med inddragelse af relevante redskaber
og teknikker fra mange psykoterapeutiske retninger, men
jeg har speciale i en kropsterapeutisk tilgang. Herudover
ligger mine kernekompetencer inden for praksisnær eva-
luering og forskning samt formidling på forskellige ni-
veauer heraf.
Det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS?
Der er mange interessante, udfordrende og afvekslende
aspekter ved arbejdet på VISS, fx de yderst specialiserede
problemstillinger, der opstår på et bosted som Sølund, og
som jeg endvidere møder rundt om i landet som VISO-kon-
sulent – samt udvikling og implementering af nye tiltag,
der kan fremme trivsel blandt medarbejdere og beboere
og bidrage til øget faglighed. Jeg har stor glæde af at arbej-
de sammen med så mange dygtige, varme og opfindsom-
me fagpersoner, som jeg møder i min dagligdag, både som
kollega og som supervisor. n
Af Jette Lorenzen, leder af VISS
ET NATURLIGT PÆDAGOGISK
RUM
Jeg er taget på en tur rundt i Landsbyen
Sølund for at snakke med borgere og
medarbejdere om det at bruge naturen
som et naturligt og pædagogisk rum.
Landsbyen Sølund ligger placeret i et
smukt naturområde med skove, stier,
søer og et rigt dyreliv, hvorfor der er rig
mulighed for at benytte den natur, der
ligger lige uden for vinduerne.
Samling om bålet
Mit første stop er ved Beboernes hus,
som er et aktivitetstilbud til borgerne.
Huset summer af liv med mange spæn-
dende kreative aktiviteter som musik,
leg, hygge, fællesspisning og meget
mere.
Men vi skal ikke være inde, for hver
tirsdag bliver der kaldt til samling om
bålet. Bålet repræsenterer historisk set
et samlingspunkt, hvor husets beboere
samledes efter en lang dag til spisning,
hygge og fortællinger om dagens be-
drifter fx på jagtmarken. Denne for-
middag er det således også den gode
historie, fællessang og lidt koldt eller
varmt til ganen, der er omdrejnings-
punktet for os, der sidder rundt om bå-
let på havestole beklædt med fåreskind
og tilbud om et varmt tæppe.
Når vi sidder der, er vi ligeværdige, vi
byder hver især ind med det, vi kan, og
bidrager derfor til det fællesskab, vi er
en del af. Bålet bliver det fælles tredje,
vi kan mødes om, sangene og fortæl-
lingerne bliver det, der binder det hele
sammen.
Lene Bay, der er kulturmedarbejder,
gør bålfadet klar, rundt om fadet op-
stilles stole, som beklædes med lamme-
skind og et tilhørende tæppe pr. stol.
Sanne Dudoret, som også arbejder med
udeaktiviteter, henter sin ukulele, og
snart dukker beboerne op: Solveig, Da-
niel, Gitte, Amanda og Ole.
Mens vi finder vores pladser, går snak-
ken livligt. Solveig er tydeligt tilfreds
med at komme ud og fortæller glad om
sin papegøje, som er blå, og at hun har
fået nye støvler. Hun kan lide at kom-
me ud og lave bål og samle fjer, selvom
de kan være giftige, fortæller hun. Fle-
re har lyst til pandekager med is eller
æbleskiver med syltemøg, det kan vi
alle blive enige om, da vi har fået sat os
til rette rundt om bålet, vi kan næsten
fornemme, hvordan pandekagerne vil-
le syde på panden over flammerne.
Solveigs støvler får sin helt egen histo-
rie denne formiddag, men det finder vi
først ud af lidt senere. Daniel fortæller,
at han har været på weekend hos sin
mor og far, og derfor kigger han efter-
tænksomt med et glimt i øjet, og så for-
nemmer vi alle, at han er fyldt op med
gode oplevelser. Gitte sidder og klapper
med en fin sommerfugl i håret, mens vi
sanser røgen og varmen fra flammer-
ne og hyggen omkring bålet. Amanda
og Ole er mere stille i dag, men de lader
til at hygge sig. Når man sidder der, kan
man godt føle et fællesskab med vore
forfædre, som også fortalte historier
rundt om bålet. …
Vi hjælper med at varme den lille uku-
lele op, som er blevet lidt kold. Godt
varmet op af små klap, kan den spille,
og så kan vi synge, 1, 2, 3. ”En vej går
i himlen, hvor jeg bor, der står en lille
hest og spiser ... la la la ...”, vi klapper
i hænderne, tramper med fødderne og
rækker armene ud i luften, som om vi
flyver, og hvis vi lukker øjnene, så kan
det næsten være sandt.
Efter et par sange er det tid til historie,
som efter opfordring fra Solveig kom-
mer til at handle om Solveigs store
støvler, der ville løbe bort helt over til
Daniels mor og far, som bød på kaffe
og kage ... Historien, bliver til ved, at
vi, der sidder rundt om bålet, bidrager
godt hjulpet på vej af en god portion
humor og fantasi. Samtidig tager vi sti-
muli fra omgivelserne med i historien,
som kommer naturligt til os, der hvor
vi er. Denne formiddag kommer der
en ambulance, og så handler historien
pludselig om det at få taget en blodprø-
ve, for det har flere også prøvet og kan
fortælle om. Fantasien løfter os op og
ender med, at vi alle flyver gennem luf-
ten og lander lige ved siden af bålet ved
slottet Sølund.
Nu er vi vidst også ved at være lidt tør-
stige, og så er det godt at få en kop saft
eller te, mens vi drømmer og taler om
de pandekager, der ville dufte og sma-
ge så dejligt her ved bålet.
Jeg takker for besøget omkring bålet,
det var hyggeligt, men jeg må videre,
for jeg skal jo også hen til Peter, som
har fundet en helt ny glæde ved at
være ude i naturen.
På besøg i en shelter
Peter, som er en frisk ung mand, har
været på STU og derefter et smut i
byen, da jeg møder ham i boenheden.
Jeg får en kop kaffe og får også snak-
ket lidt med de andre beboere, inden
vi går udenfor. Vi skal lige rundt om
bygningen og igennem en hæk, hvor
Peter har bygget en shelter sammen
med Johnny.
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27
At være i pagt med naturen, at komme tæt på naturen, at leve bæredygtigt fremhæves i dag som positive afsæt for et godt liv. I medierne præsenteres vi for et utal af eksempler på, hvordan man kan overleve i fri natur eller eksempelvis tilberede mad i naturen. Men hvilke muligheder har borgere med handicap for at bruge naturen som et naturligt rum i hverdagen?
Skovhandi
På vej hjem går jeg forbi søerne og glæ-
der mig til, når solen igen står lavt, og
sensommerens lune breder sig, for net-
op på det tidspunkt danner Landsbyen
Sølund igen rammen for Skovhandi.
Skovhandi 2018 er et tilbud til men-
nesker med handicap i Skanderborg
Kommune om at prøve kanosejlads,
bueskydning, forhindringsbane, slack-
line, tovbane, skovgynger eller klatring
i træerne. Det lyder vildt og ikke sær-
lig handicapvenligt, men det er en helt
fantastisk oplevelse, som er tilpasset
den enkeltes funktionsniveau, så alle
kan være med.
Ingen går sultne omkring, for der laves
mad over bål, og pandekager vendes.
En dejlig dag under åben himmel med
et væld af aktiviteter - det må om noget
kunne betegnes som anvendelsen af
naturen som pædagogiske rum.
Måske har andre kommuner i Dan-
mark et tilsvarende tilbud? Mindre kan
gøre det, når blot vi ser på muligheder
frem for begrænsninger. n
Interessen for naturen betyder også,
at Peter har købt en god sovepose, som
kan klare helt ned til -14 grader, for
udstyret er vigtigt. Man skal have et
liggeunderlag, og noget til at koge vand
i, det kan enten være en primus eller
et trangia-sæt, men Peter har købt en
jetboiler, som er en gasbrænder, hvor
man kan koge vand i. Peter har tjek på,
hvad man skal have styr på, inden man
overnatter uden for. Noget af sin viden
har han fået via youtube film, men også
Johnny er en stor vidensbank for Peter.
Jeg takker Peter for fremvisningen og
den hyggelige snak om udelivet. Jeg er
blevet en del klogere på, hvad der skal
til for at overnatte i det fri.
Johnny Juhl, som arbejder i boenhe-
den, er tydeligvis en stor inspiration
for Peter. Johnny opdagede sidste år, at
de to kunne dele interessen for at være
ude og bygge noget sammen.
Der er lidt mandehørm over det at
skulle bygge et bål, anrette en lejrplads
og selv tilberede maden over bålet. Det
giver en ligeværdighed i at sidde om-
kring bålet, når lejren er etableret, eller
når man går side om side gennem sko-
ven. Johnny har selv opholdt sig meget
i og sætter naturen højt både professio-
nelt og i sin fritid. Naturen kan medvir-
ke til at skabe ro, dannelse, balance og
mening for alle mennesker, fortæller
han. Inden Johnny begyndte i boenhe-
den i 2009 har han brugt størstedelen
af sit liv udendørs, i første omgang som
soldat, senere som turleder i 3. verdens
lande, og han har i en længere årrække
fungeret som uddannet friluftsvejle-
der.
Et naturligt pædagogisk rum fortsat
Shelteren er ret imponerende, den lig-
ger i sin egen lille have med bålplads
og udsigt, så beliggenheden er helt i
top. Det er kvaliteten af shelteren også.
Peter fortæller, at haven er fælles for
alle i boenheden, og shelteren, som er
bygget af gamle europa-paller supple-
ret med lidt restmaterialer, er derfor
også til fælles brug, men det er helt ok
for Peter.
Byggeprocessen begyndte med at hen-
te pallerne på trailer, derefter skulle de
skilles af. Peter var fra starten af selv
med til at lave en tegning over, hvor-
dan shelteren skulle se ud, så den er
blevet, som han ville have den! Shel-
teren skulle være så stor, at Peter og en
mere skulle kunne sove i den, fortæller
Peter. Da de var kommet rigtig godt i
gang, kunne det godt blive nogle lange
dage, inden de var færdige med dagens
arbejde, men det var bare fedt at være
i gang og se shelteren langsomt blev til.
Nu er den bygget, og når vi sidder der,
er det ikke svært at forestille sig, at det
bliver godt at overnatte, når det bliver
lidt mere forår. Der er ellers gjort klar
til overnatning, for der er både en hyl-
de og en krog til tøjet i hver ende, lige-
som der er sat et beslag op til en lygte,
som skal lyse shelteren op, når solen
går ned. Peter glæder sig helt tydeligt
til at sove ude, især når der er uro i hu-
set, vil han gerne sove ude i ro og mag.
Peter og jeg snakker om, hvordan han
har det med naturen. Han fortæller, at
han nyder at være ude, at gå ture og
opholde sig uden for. Han kan lide den
friske luft og at lave mad over bål. Han
har før været på tur med Johnny, hvor
de har sovet ude i soveposer og stegt en
kylling over bål, det glæder han sig til,
at de gøre igen til foråret.
[ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29
Efteruddannelse i neuropædagogik -Skanderborg
Neuroteam 1.gang21-08-2018
22-06-2017 18-03-S
Seksualitet og udviklingshæmning Asgerbo Persson 23-08-2018 09-07-2018 18-39-S
Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk 28-08-2018 24-07-2018 18-15-S
Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen
28-08-201829-08-2018
24-07-2018 18-20-S
Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 04-09-201805-09-2018
31-07-2018 18-11-H
Minikonference: Musik som pædagogisk invitation
Se invitation s. 24 20-09-2018 16-08-2018 18-30-S
Tegn-Til-Tale – øvede Birte Norlyk 25-09-2018 21-08-2018 18-18-H
Pædagogiske redskaber til konflikt-forebyggelse
Marianne Kirk Jepsen 27-09-2018 23-08-2018 18-27-S
Jeg-støttende samtaler Marianne Dalsgaard 09-10-2018 04-09-2018 18-25-S
Robusthed og sensitivitet Marianne Kirk Jepsen 11-10-2018 06-09-2018 18-29-H
Selvregulering og eksekutive funktioner Trine Lilliendahl Hansen 23-10-2018 18-09-2018 18-32-S
Livshistorie Birte Norlyk 25-10-2018 20-09-2018 18-41-S
Relationsforstyrrelser og udviklingshæmning
Marianne DalsgaardMarianne Kirk Jepsen
01-11-2018 27-09-2018 18-36-S
Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 06-11-201807-11-2018
02-10-2018 18-12-S
Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen Grethe Nim
12-11-201813-11-2018
08-10-2018 18-23-S
Demens og udviklingshæmning Marlene Theager 14-11-2018 10-10-2018 18-34-H
Sansemæssige udfordringer og autisme (ASF)
Trine Lilliendahl Hansen 20-11-201821-11-2018
16-10-2018 18-13-S
Efteruddannelse i neuropædagogik iHvidovre
Neuroteam 1.gang15-01-2019
01-12-2018 19-02-H
UDBUD 2018Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr.
RESERVÉR VISS’ BOG Integrativ Neuropædagogik
– Udkommer i 2018 –
Bestil via mail: [email protected] eller på viss.dk > Viden > Nye fagbøger
LEDIG ANNONCEPLADS! Køb ledig annonceplads på denne side i næste blad!
VISS udgives fire gange årligt
Oplag: 7.000
Distribueres gratis til lidt over 3.000 adresser i hele landet
Kontakt VISS for mere information
Som annoncør kan du forvente, at din annonce bliver set af beslutningstagere, ledere, fagfolk
og videnspersoner i hele landet.
SPÆNDENDE FREMTIDI september 2018 udkommer næste blad; glæd dig til
temaet kompetenceudvikling.
Modtag VISS bladet gratis med posten fire gange om året,
send din adresse til [email protected]. Du kan som sæd-
vanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan
få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din ar-
bejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.
Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på
www.viss.dk
VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg
Telefon 8794 8030 [email protected]
Følg os på LinkedInwww.linkedin.com/company/viss
Annoncér i VISS bladet
VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller
produkter, der er målrettet VISS’ målgruppe. Interesserede
kan rette henvendelse til VISS.
VISS – viden i fællesskab
Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med
mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så
tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk.
Følg os på Facebookwww.facebook.com/viss.dk