Download - Srp
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
Indholdsfortegnelse
Resume.............................................................................................................................................................2
Indledning.........................................................................................................................................................3
2. faseindustrialiseringen.................................................................................................................................4
Industriens opsving i Danmark.........................................................................................................................5
Arbejdsdeling...................................................................................................................................................6
Mekanisering....................................................................................................................................................7
Energikilders udvikling......................................................................................................................................8
Dieselmotorens udvikling.................................................................................................................................8
Dieselmotorens virkemåde.............................................................................................................................10
Dieselmotorens virkningsgrad........................................................................................................................12
Elektrificering af Danmark..............................................................................................................................14
Elektrificeringens betydning for Danmark......................................................................................................15
Konklusion......................................................................................................................................................18
Kildeliste.........................................................................................................................................................19
1
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
Resume
This report describes the 2nd phase of the industrialization. How it arose and
evolved up through the 1800 and 1900s. The report also describes how society
changed through the industrialization, how work was organized and
implemented in industry. Through the development, many new technologies
came up. Due to the increase of population, there were growing demands for
energy. Furthermore the report describes the distribution of energy
development in the Danish industrial companies. I have chosen to focus on
diesel engine genesis and development and also its efficiency. This
development has been an important part of the industrialization in Denmark.
Also the electrification has been an important part of the progress in Danish
industry. The development also makes us sensitive, if/when the technology
fails, both human and animal are in big, big trouble.
2
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
Indledning
I løbet af verdens lange historie har der været mange store og små
revolutioner. 12 tusinde år før Kristi fødsel, var Danmark et jæger- og
samlersamfund. Dette ændrede sig i år 300 efter Kristi fødsel til at være et
landbrugssamfund, dette paradigmeskift har betydet at vi stadig dyrker jorden
i dag. Vi mennesker har altid udviklet nye teknologier og gør det stadig. Denne
opgave handler om hvordan paradigme skiftet udvikler sig fra
landbrugssamfund til industrisamfund i 1800 og 1900-tallet.
2. faseindustrialiseringen
I 1700-tallet steg væksten kraftigt i England, dette forstærkedes i takt med
industrialiseringen. Den første branche der blev industrialiseret var tekstil og
3
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
beklædning. Europa og USA var ikke kommet med i udviklingen af nye
teknologier og effektivisering af de forskellige arbejdsprocesser. Her blev der
fortsat arbejdet med traditionel produktion, hvor husmændene sad på hver
deres gård og fremstillede produkterne. Købmanden rejste rundt fra gård til
gård og handlede om prisen på produkterne, som husmændene havde
fremstillet. Der var ikke nogen arbejdsdeling, alt blev lavet helt fra bunden og
til det færdige produkt af den samme person. Manufakturen vandt frem, her
var husmændene samlet i en lade eller en hal og fremstillede produkterne der,
i stedet for hjemme på gården. Fremstillingsmetoderne var fortsat simple og
manuelle. 1
I 1800-tallet begyndte Englands nye arbejdsstruktur at smitte af i Europa og
USA. Man gik fra manufaktur virksomheder til små fabrikker, som var placeret
tæt på vandløb, da disse fabrikker var afhængige af vandkraft, som gav energi
til de primitive maskiner. Produktionen ændredes fra håndværk til industri,
hvor man iværksatte mekanisering som supplement til det manuelle arbejde2. I
Danmark blev der etableret mange virksomheder i og omkring København, det
var i dette område industrien først vandt frem. Jernstøberierne blev etableret
sammen med maskinfabrikker, da der var behov for jern til fremstilling af de
nye teknologier samt redskaber til landbruget. Under denne store udvikling af
industrielle processer, kom der også større maskiner og nye teknologier. En af
de allermest banebrydende teknologier var dampmaskinen, som erstattede
energikilder som f.eks. vand- og vindmøller. Dampmaskinen blev brugt som
drivkraft til de primitive maskiner. Selve maskinerne var med til at øge
effektiviteten i produktionen, og nu var man heller ikke længere afhængig af
vinden3.
Industriens opsving i Danmark
Masseproduktion var vigtig, idet Danmark var i en tilstand af demografisk
transition, hvor dødeligheden faldt og fertiliteten ændredes fra høj til lav.
1 Notater fra Gert Andersens undervisning2 Notater fra Gert Andersens undervisning3 Bogen ”Produktion og mennesker”
4
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
Endvidere forbedredes levevilkårene ved at man fik bedre
sygdomsbekæmpelse og – forebyggelse samt bedre boligforhold4. Alle disse
faktorer var stærkt medvirkende til, at befolkningstallet steg fra ca. 929.000 i
år 1800, til ca. 2,3 millioner i år 1900. I 1855 var arbejdsstyrken indenfor
industrien kun på ca. 20.000, dette tal eksploderede fra 1870’erne, hvor mere
end en kvart million tog rejsen fra landet og ind til byerne. I 1897 var tallet helt
oppe på ca. 90.000 der arbejdede indenfor industrien. Denne folkevandring var
medvirkende til, at industrien kunne udvikle sig yderligere, da der var rigelig
arbejdskraft. Arbejderne behøvede ikke at have nogen særlig uddannelse for at
kunne arbejde på fabrikkerne, da industrielt arbejde var meget monotomt5.
Trækplasteret for fabrikkernes udvikling i 2. faseindustrialiseringen var dels
udvikling af maskiner, dels de nye teknologier. 2. faseindustrialiseringen var
mere mekanisering af de forskellige processer. I modsætning til den 1. fase
hvor det startede med tekstilproduktionen, var det her alle former for
produktion der blev industrialiseret. I starten af industrialiseringen var
maskinerne kopieret fra England, teknikerne rejste herover og hjalp med at
fremstille maskinerne. Dette ændrede sig ved, at Danmark selv begyndte at
uddanne teknikere.
Arbejdsdeling
Arbejdsformen ændrede sig betydeligt under industrialiseringen, man gik fra
det klassiske håndværk over til effektiv masseproduktion. Ikke nok med at
arbejdsformen ændrede sig, der kom også en stor arbejdsdeling hvor hver
enkelt medarbejder lavede deloperationer, man gik således helt væk fra den
traditionelle arbejdsform hvor man lavede det hele fra bunden; f.eks. smeden
der lavede en
økse fra start til
4 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/demografisk_transition5 Bogen ”Produktion og mennesker” (side 35)
5
Figur 1 Billed fra http://www.domstol.dk viser en industrielproduktion
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
slut. Arbejderne blev introduceret til de maskiner, som de skulle betjene og
arbejdstempoet fik stor betydning. Nu hvor alle havde hver deres del af
produktionen, manglede der struktur på arbejdspladsen, så der blev indført
faste mødetimer. Der blev også fastlagt overenskomster, hvor alle fik den
samme løn for deres arbejde. Arbejdsdelingen var vigtig for effektiviseringen,
da tingene gik hurtigere, nu hvor personerne kun havde en del af produktionen
at tænke på. Personerne blev rigtig gode til hver deres del af produktionen og
efter noget tid steg effektiviteten. Det var ikke kun arbejderklassen, som
arbejdede på fabrikkerne, nu blev der ansat værkførere. Deres opgave var at
lede og fordele arbejdet, samt overvåge om arbejdet gik efter planen.
Værkføreren var organisatorisk placeret under direktøren, som fik rapporteret
hvordan produktionen klarede sig. Arbejdsdelingen resulterede i at varerne
kom til at være mere ens og der kunne laves flere produkter på den samme tid.
En af idemændene bag arbejdsdeling var Adam Smith, som udgav sit
hovedværk i 1776 ”Nationernes velstand” hvor han kom med to hovedfaktorer.
Den ene var arbejdsdeling og den anden var den frie konkurrence. Adams
teorier fik stor betydning, da det gik godt i de forskellige lande ved at lave
arbejdsdeling og ved at have et frit marked6. Effektiviseringen var vigtig, for jo
mere effektiv produktionen var, jo flere penge tjente virksomheden. Lønnen var
ikke speciel god, dog blev der indført akkord, det vil sige at lønnen blev betalt
efter arbejdsindsatsen. Akkordsystemet havde store konsekvenser senere i
arbejdernes liv, da det ofte var gentagelsesarbejde og det kunne kroppen ikke
holde til i længden, det gik værst ud over ryg og skuldre, det har vi sidenhen
lært af i nutidens industri.
Et af de bedste eksempler på arbejdsdeling er Henry Fords fabrikker7. En af de
mænd der hjalp Henry Ford til at øge produktionen var Frederick Winslow
Taylor, han gik rundt på fabrikken med et stopur og tog tid på de forskellige
deloperationer. Taylors ide om at tage tid og finde på nye måder at arbejde på
6 http://www.leksikon.org/art.php?n=23447 http://www.leksikon.org/art.php?n=1687
6
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
effektiviserede produktion yderligere, hans metode blev kendt over hele
verden som taylorisme8.
Mekanisering
Der skete også en kraftig mekanisering af fabrikkerne, som gjorde dem mere
effektive. Antallet af arbejdere pr. fabrik ændrede sig dog ikke, der var fortsat
kun ca. 25 i gennemsnit, men der kom derimod mange nye fabrikker9. Det var
højkonjunktur og der var et stort marked10. Ved at gas- og oliemotoren vandt
frem, havde de mindre fabrikker også mulighed for at mekanisere yderligere. I
denne periode var det ikke kun i København og Nordsjælland der kom
fabrikker, men også i Jylland tog tingene fart. Grunden til at de nye fabrikker
kunne komme ind på markedet var, at de kom med nye og bedre produkter,
samtidig var der også stigende velstand i Danmark. Det var ikke kun indenfor
en eller to brancher, at der var stor efterspørgsel, men indenfor mange
forskellige f.eks. margarine, cement og tøj. Kapitalen kom fra de mange nye
aktieselskaber, der var blevet oprettet i 1890’erne. Kapitalen hjalp til at oprette
nye fabrikker, men også til at udvikle nye teknologier. Teknologien havde en
betydelig rolle i den industrielle udvikling, for at forstå og få installeret disse
maskiner havde man uddannede ingeniører11.
Energikilders udvikling
Udviklingen af energikilder til at drive maskinerne, som var blevet lavet op
gennem 1800-tallet, havde varieret meget. Helt tilbage startede det med at
maskinerne blev trukket af mennesker, dyr eller hvis fabrikken lagde op ad en
å, blev de trukket af en vandmølle. Disse former for energikilder var ikke særlig
effektive, men da der var rigeligt med hænder var der altid nok til at trække de
forskellige maskiner. Energiproblemet blev løst da dampmaskinen kom frem,
ikke nok med at den var en bedre energikilde, men den gjorde også at
8 http://www.leksikon.org/art.php?n=25289 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 51-52)10 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 51)11 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 58-60)
7
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
fabrikkerne ikke længere skulle ligge op ad et vandløb. Dampmaskinen hjalp til,
at fabrikkerne ikke længere skulle tænke på energikilden og de kunne få større
maskiner i deres produktion. Dampmaskinen hjalp også med til udviklingen af
flere fabrikker, da det var en nem energikilde. Den var dog dyr i drift, fordi den
krævede at der hele tiden var en mand til at fylde træ på, så den ikke gik ud. I
1880’erne begyndte der at komme gasmotorer ind i industrien, de var billigere
i drift og gassen var nem og billig at komme til12. Det var dog ikke alle
virksomheder der havde adgang til gas, så oliemotoren afløste gasmotoren.
Oliemotoren var dyrere end gasmotoren i drift, men den kunne bruges på de
fabrikker der ikke havde adgang til et gasværk.
Dieselmotorens udvikling
Tyskeren Rudolf Diesel (født 1858) var en af opfinderne der havde været med
til at udvikle forbrændingsmotoren. Han havde en plan om at fremstille en
motor, som skulle bygges op efter Carnots13 kredsproces, og den skulle have
en høj virkningsgrad. Rudolf ønskede også at komme af med både gløderør
(Daimler) og tændingsanlæg (Benz). Rudolf Diesel begyndte at arbejde
sammen med Augsburg maskinfabrik, om at udvikle en motor der kunne
opfylde hans krav. For at de kunne antænde brændstoffet, var de tvunget til at
lave lufttrykket så højt at brændstoffet ville antænde sig selv. Deres første
forsøg lykkedes ikke, de havde forsøgt med en blanding af råolie og spildgas.
Efter det mislykkede forsøg prøvede man med benzin, det endte helt galt, da
motoren eksploderede. Efter flere års forsøg fik man endelig lavet en motor i
1897, den kørte på petroleum og energiudledningen var 18HK ved 154r.p.m.14
Virkningsgraden på denne motor var 26%15, men Rudolf Diesel var ikke tilfreds,
selvom hans motor havde dobbelt så stor effekt , som andre motorer på det
tidspunkt16. Der var brug for mere kapital, så der blev lavet flere licenser. Her
kom Burmeister & Wain ind i billedet, de var et af de første firmaer der købte
12 Bogen ” Produktion og mennesker” (side 58-60)13 Forbrændingsmotorer - Et kompendium til maskinmesteruddannelsen - Henrik Kerstens - December 200714 R.p.m Rounds per minute15 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf16 Fra industrialisering til globalisering – undervisningsmateriale til DieselHouse
8
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
en licens. Deres forventning var, at de skulle tjene mange penge på Diesels
opfindelse, men sådan gik det ikke, da motoren langt fra var færdigudviklet17.
B&W havde kun købt rettighederne til at arbejde videre med Diesels ide. Efter
at B&W havde forsøgt at lave en motor efter de originale tegninger fra Diesels
forsøgsmotor, måtte de erkende at den ikke virkede. B&W gik så i gang med at
lave deres egen tegning, dels ud fra de originale tegninger, men også ud fra
den erfaring man havde fået under det første forsøg. B&W var de første der
lavede en luftpumpe som et A-stativ. Dette stativ blev monteret på
bundrammen og drevet af krumtapakslen. Endelig var det lykkedes for dem at
lave en motor der fungerede. De startede deres produktion i begyndelsen af
1903, der blev lavet to motorer med én cylinder på 40HK, og to motorer med to
cylindre på 80HK18.
Dieselmotorens virkemåde
Motoren virker på den måde at et stempel kører op og ned i en cylinder. Når
den trykker stemplet op, bliver luften komprimeret, så trykket stiger. Når
stemplet er helt oppe, bliver dieselen sprøjtet ind ved højt tryk så det
selvantænder og
udløser en eksplosion.
Eksplosionen trykker
stemplet ned, denne
bevægelse bliver
gentaget ved høj
hastighed. Kredsløbet
er bygget op omkring
firetaktprocessen,
også kendt som
ottoprocessen. Forskellen på dieselmotoren og ottomotoren er, at
dieselmotoren ikke antænder brændstoffet med det samme det bliver sprøjtet
ind, men først når der er en vis mængde. På billedet ses forskellen på de to
17 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf18 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf
9
Figur 2 Billed fra Kompendium til maskinmesteruddannelsen
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
motore . Inden antændingen er der en isobarproces i modsætning til
ottomotoren, hvor der er en isokorproces inden antænding19. En dieselmotor
har en kredsløbsproces hvor stemplet kører op og laver en kompression, det
kaldes en isentrop, dvs. at trykket stiger når volumen bliver mindre. Efter
isentropprocessen, er der en isobarproces, hvor brændstoffet bliver sprøjtet
ind, og udsat for højt tryk. Varmen stiger og den antændes. Efter
isobarprocessen kommer der en isentropproces igen, hvor stemplet bliver
trykket ned af eksplosionen. Til sidst er der en isokor proces hvor trykket bliver
taget af ved at nedkøle luften, og derefter bliver det trykket ud af stemplet,
dog med hjælp af udsugning fra en luftpumpe og cylinderen bliver fyldt op med
ny luft.
Fra 1-2 er det en isentropproces
Fra 2-3 er det en isobarproces
Fra 3-4 er det en isentropproces
Fra 4-1 er det en isokorproces
Dette er et pV-diagram.
19 Forbrændingsmotorer - Et kompendium til maskinmesteruddannelsen - Henrik Kerstens - December 2007
10
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
Figur 3 Her ser vi de forskellige isoprocesser for en
dieselmotor i et pV-diagram 20
Kompressionen bliver defineret ved
kompressionsforholdet, der er forholdet mellem
den største og den mindste volumen.
Kompressionsforholdet for en dieselmotor er ca.
75% større end en ottomotor21.
Forbrændingsprocessen sker så hurtigt at
trykket holdes konstant, imens stemplet bliver
trykket ned i bunden af cylinderen. Processen
bliver derfor isobar pga. at trykket er konstant
og volumen bliver større. Det der sker under
forbrændingen er en reaktion mellem ilt og
brændstoffet der bliver tilført, som reagerer
sammen under varmeudvikling21.
Ekspansion er det modsatte af kompression, i denne proces bliver volumen
større21.
Udstødning er en isokor proces hvor trykket og temperaturen falder til start
temperaturen. Under denne proces kommer der ny luft ind, og kredsprocessen
starter forfra21.
Dieselmotorens virkningsgrad
Dieselmotoren er en termodynamisk proces, som gælder for størstedelen af
dieselmotorerne. Når der regnes på en termodynamisk proces, anses den for at
være et lukket system, hvor der ikke afgives varme til omgivelserne. Det er
dog ikke sådan i virkeligheden, da der altid vil være noget energi der går ud i
omgivelserne. Fundamentet for den termodynamiske teori er: ” Hvis A og B
20 Billedet er hentet fra bogen: Termodynamik skrevet af Aage Birkkjær Lauritsen og Søren Gundtoft21 Forbrændingsmotorer - Et kompendium til maskinmesteruddannelsen - Henrik Kerstens - December 2007
11
Figur 4 Billede af en kompression fra hjemmesiden www.hjemmesider.eucsyd.dk
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
befinder sig ved den samme temperatur, og B og C befinder sig ved den
samme temperatur, så befinder A og C sig ved den samme temperatur22”.
Dette er 0. loven, grunden til at den hedder 0 er, at denne lov blev udledt efter
de andre love var blevet formuleret. Lov nummer 1, også kaldet 1.
hovedsætning, er loven om at der altid vil være energi bevarelse, så hvis du
tilføjer 1000 J til et system vil der også komme 1000 J ud igen, fordi det ikke
bare kan forsvinde. Desværre er det ikke sådan i virkeligheden, da der altid vil
gå noget energi tabt til varme i systemets omgivelser f.eks. cylinderrøret. For
at få termodynamikkens teori til at passe, blev 2. hovedsætning udledt, da den
lyder: ” at spontane processer altid foregår i en bestemt retning23”. Dette er
termodynamikkens uorden. Den sidste lov hedder 3. lov, den omhandler det
absolutte nulpunkt, når temperaturen nærmer sig nulpunktet bliver entropien
tæt på konstant. En proces kan ikke køre medmindre den opfylder 1. og 2.
hovedsætning24.
Den høje virkningsgrad for en dieselmotor skyldes det høje
kompressionsforhold. Ved den kraftige luftbevægelse der sker under det høje
tryk, blander brændstoffet sig optimalt med luften. Moderne dieselmotorer i
f.eks. biler kan køre flere km/l i forhold til benzinmotorer, det skyldes at
udnyttelsen af dieselbrændstoffet er bedre. En dieselmotor bruger ca. 35% af
den energi der bliver tilsat, i modsætning til en benzinmotor der ligger på
omkring 25%25. Grunden til dette enorme energitab er en følge af
termodynamikkens 2. hovedsætning. Men måden det sker på i en
forbrændingsmotor, er ved forbrænding af en gasblanding der afgiver enorme
mængder energi i form af varme. Kvaliteten af varmeenergi er lav, da det kun
er muligt at omdanne en lille del af varmeenergien til mekanisk energi.
Begrænsningen i nytteværdien. Ved at sætte termodynamikkens 1.
hovedsætning op overfor Canots nyttevirkningssætning26, viser det sig, at jo
højere nyttevirkningen der er i brændstoffet, jo mere mekanisk energi vil der
22 Citat fra http://www.leksikon.org23 Citat fra http://www.leksikon.org24 http://www.leksikon.org25http://www.fiskericirklen.dk/files/Fiskericirklen/Fagboger/PDFer/Motorl%C3%A6re/Motorl%C3%A6re%20kap_3.pdf
26 Orbit A htx. Skrevet af Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund. Forlag Systime (side 143-159)
12
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
komme ud. For alle processer gælder det, at temperaturændringen bestemmer
ændringen i molekylernes kinetiske energi, det medfører ændring af gassens
indre energi. Formlen for den indre energi er: ∆ E i=n∗cmV∗∆T . For at beregne
hvor meget energi der bliver tilføjet eller afgivet, er der blevet udledt formler
for de forskellige processer. Isokorprocessen har den samme formel som den
indre energi, da der ikke bliver lavet noget arbejde på gassen fra omgivelserne,
pga. volumen er konstant. I en isobarproces er der også en faktor der er
konstant, her er det trykket. Der er igen udledt en formel for beregningen af
hvilket arbejde det bliver lavet på gassen, denne lyder A=−p∗∆V . I en
isotermproces er det temperaturen der er konstant. I en dieselmotor bliver den
isotermproces kaldes også adiabatisk, da det går så hurtigt at der ikke når at
blive afgivet noget varm, til hverken stemplet eller cylinderen27. Ved at
temperaturen er konstant, medfører det at gassens indre energi også er
konstant, derved fremkommer formlen; A=−n∗R∗T∗ln (V slutV start
). Dette viser at der
altid er en konstant faktor i en af processerne28.
Elektrificering af Danmark
Efter industrien for alvor var vundet frem i Danmark, begyndte fabrikkerne at
mangle arbejdskraft, for at kunne følge med efterspørgslen. Med det stigende
befolkningstal blev efterspørgslen enorm på mange forskellige produkter. Dette
medførte at udviklingen af nye teknologier stadig var høj. Der opstod en
efterspørgsel på elektricitet, som ikke kun blev brugt til belysning, men også til
den nye generation af motorer, nemlig elmotoren.
Elmotoren fyldte ikke meget og kunne med ledninger kobles direkte til
dynamoen. Det var dog kun få virksomheder der havde adgang til elektricitet,
f.eks. anskaffede B&W en Gramme vekselstrømsmaskine med tilhørende
dynamo29. Elektriciteten blev brugt til 8 Jablochkoff lamper, som lyste
produktionen op. Der blev etableret små elværker rundt omkring på
27 Orbit A htx. Skrevet af Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund. Forlag Systime (side 153)28 Orbit A htx. Skrevet af Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund. Forlag Systime (side 149-159)29 Bogen ”Det industrielle Danmark 1840-1914” (side 133-135)
13
Figur 5 Dette billede viser hvordan og hvornår jernbanenettet blev udbygget (billede fra Det industrielle Danmark 1840-1914 side 62)
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
virksomhederne, der var begyndt at komme en stor interesse i at få elektrisk
belysning, og maskiner som kørte på elektricitet. Efter glødelampen kom frem
og flere virksomheder fik installeret elektricitet i deres fabrikker, kom det første
elektricitetsværk i Danmark. Det blev anlagt i 189124 i København, og det var
dampmaskiner som skulle trække dynamoerne. B&W fik kontrakt på at levere
dampmaskiner til elværkerne i Danmark24. Efter opførelsen af det første elværk
gik det stærkt og i 1897 var der allerede 1324 elværker rundt omkring i landet,
dette tal steg til 41224 i 1914. Der begyndte at blive problemer med at levere
nok strøm fra kraftværkerne, så man var tvunget til at investere i kraftigere
maskiner. Eftersom dieselmotoren var kommet frem under udviklingen af
elektricitet, blev der nu købt dieselmotorer som var dobbelt så stærke som
dampmaskinerne. B&W lavede den største dieselmotor i 1932, den var
dobbeltvirkende med 8 cylindre. Den blev lavet for at kunne levere strøm til
København på de tidspunkter hvor belastningen var højest. Det var den største
motor i 30 år, den havde 22.500 HK30. Dieselmotorerne på elværkerne gjorde,
at alle nu fik adgang til elektricitet, både virksomheder og private.
Elektrificeringens betydning for Danmark
Elektrificering har været et af de største teknologiske fremskidt, ikke kun for
industrien, men for hele
samfundet.
Elektrificeringen har især
udviklet infrastrukturen i
Danmark, herunder
kommunikationen med
telegrafen og telefonen.
Udviklingen af
infrastrukturen startede
helt tilbage med
telegrafen, der blev
30 http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf
14
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
etableret i 185331 og i de efterfølgende år blev et stort telegrafnet udviklet. Det
var meget banebrydende, idet man hurtigt kunne komme i kontakt med andre
dele af landet, hvor man tidligere skrev breve som var længe undervejs.
Postomdelingen var ikke så effektiv som i dag, og det kunne tage flere dage at
sende et brev fra København til Nordjylland. Senere kom telefonen som
muliggjorde at fabrikkerne kunne ringe til udlandet og skaffe nye ordrer, frem
for at rejse fra sted til sted. Denne udvikling var starten på globaliseringen.
Den første jernbane var blevet etableret i 184732, den gik fra København til
Roskilde. Det endte med at der blev lavet jernbaner over hele Danmark,
jernbanenettet kom til at se ud som på billedet. De første lokomotiver var
drevet af dampmaskiner, det ændrede sig dog i 1940 hvor det første store
diesellokomotiv blev taget i brug33. Grunden til at denne udvikling skete så sent
var, at dampmaskinerne kørte fint, og størrelsen ikke var afgørende. I 1934
blev den første S-togs bane mellem Frederiksberg og Klampenborg indviet,
disse toge blev trukket af elektricitet som de fik fra ledninger der hang over
banerne. S-togsnettet endte med at have 430 km. spor og 80 stationer. S-
togene blev brugt af 66%34 af DSB’s passagerer. S-togene gjorde det meget
nemmere at komme rundt i København. Dette var bare en ting som
elektrificeringen førte med sig.
I dag kan vi ikke undvære elektricitet, vi bruger det overalt. Faktisk kan man
sige at vores samfund er bygget op omkring elektricitet. Se bare togenes
udvikling, de startede med at blive trukket af dampmaskiner, i nutiden kører
størstedelen af togene på strøm. Strøm bliver brugt over hele Danmark, selv
den mindste ting, som f.eks. lyskryds, her er det elektriciteten der bestemmer
hvem der kan køre og hvornår. Vi ved alle hvor galt det går, hvis et lyskryds
holder op med at fungere, der bliver kaos og det kan resultere i ulykker.
Elektrificeringen har medført et utal af nye teknologier, en af dem der har gjort
globaliseringen mulig er internettet. Virksomheder og private handler direkte
på nettet, det tager ingen tid at tage kontakt til en person fra f.eks. Kina via.
31 Bogen ”Produktion og mennesket” (side 39)32 Bogen ”Produktion og mennesket” (side 39)33 http://www.dsb.dk/Om-DSB/Skole-og-studiemateriale/Milepaele-i-jernbanens-historie/34 Tal fra http://www.dsb.dk/Om-DSB/Skole-og-studiemateriale/Milepaele-i-jernbanens-historie/
15
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
mail eller onlinechat. Denne form for kommunikation kom først frem i
1990’erne, men er blevet en stor og vigtig del af vores hverdag. Internettet har
også muliggjort at virksomhederne kan være på markeder over hele verden.
Elektricitet bliver også brugt i stort set alle maskiner indenfor industrien, det
bruges til at effektivisere arbejdsprocesserne, idet næsten alle moderne
maskiner er fuldautomatiske, der skal kun tilføres enkelte elementer til
maskinen, for at fremstille produkterne. Disse elektriske maskiner styres af en
computer, som bliver programmeret af medarbejderne. Der er oftest kun en
enkelt operatør pr. maskine. Det er svært at effektivere mere. Maskinerne kan
køre døgnet rundt og laver det meste af arbejdet. Hvis vi ikke havde elektricitet
var industrien blevet på det samme niveau, som i 1900-tallet. Vi er nødt til at
have en effektiv industri for at kunne konkurrere med lavkostområder som f.
eks. Asien.
Når elektriciteten svigter, ændres vores hverdag med et slag. F.eks. i vinteren
197535, en snestorm hærgede landet. El-ledningerne var belagt med et tykt lag
is, ledningerne blev så tunge at de bristede. Det tog flere dage før ledningerne
var repareret, samfundet var tæt ved at gå i stå. Min morfar kunne ikke malke
sine køer, fordi der ingen strøm var. Efter to dage var køerne i stærke smerter,
fordi de ikke kunne blive malket. I stalden var der så mange køer, at det var en
håbløs opgave at malke manuelt. Min morfar gik flere km. for at låne en motor
fra en havefræser. Denne motor fik han koblet til malkemaskinen, og køerne
blev malket. Vores samfund tåler ikke sådanne katastrofer, derfor er el-kabler
nu gravet i jorden langt de fleste steder. I vores huse er alt baseret på
elektricitet; vand, varme, lys og kommunikation. Den 28-12-2002 skete der et
stort strømsvigt i Jylland, en million jyder der stod uden strøm. Idet el-nettet
satte ud stod man uden vand, da pumperne stoppede med at fungerer.
Togdriften gik i stå da signalerne ikke virkede, dog var der kun 40 minutters
forsinkelse. Det var lidt som om folk gik i panik, der var 80 opkald til 112 der
35 Berettende historie fra min morfar
16
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
omhandlede at folk ikke havde strøm, selvom det ikke er deres anliggende36.
Dette eksempel viser bare igen, hvor afhængige vi er af elektricitet.
Konklusion
Den industrielle udvikling har ændret samfundet markant. Vi er gået fra at
være et landbrugsland, hvor vi ikke har haft mange ressourcer, til at være et i-
land med overproduktion og høj levestandard. De nye teknologier har hjulpet
os meget, og vi er blevet afhængige af dem. Mekaniseringen har betydet, at
industrien har udviklet sig i Danmark. Denne udvikling har ikke kun gjort det
muligt at lave en hurtig produktion, men har også resulteret i at vores
infrastruktur har udviklet sig. Grunden til denne udvikling er, at industrien
havde brug for at kunne fragte varer rundt over hele Danmark. I dag kan
infrastrukturen ikke undværes i vores samfund. Energikilderne har også spillet
en stor faktor i udviklingen af industrien, da det er energikilderne der har gjort
det muligt at udvikle nye store maskiner, til forskellige produktionsformål.
Dieselmotoren har været den mest banebrydende udvikling, idet at
effektiviteten i denne motortype overstiger alle tidligere teknologier. Det var
denne energikilde der blev brugt til at trække dynamoerne, så vi fik elektricitet
i Danmark. Hvis energikilderne ikke havde udviklet sig til elektricitet, havde
verden ikke set ud som i dag. Det er ikke kun mekaniseringen alene der har
udviklet vores samfund, men også elektrificeringen har spillet en stor rolle.
Efter Danmark fik etableret el-nettet, har de fleste nye teknologier på en eller
anden måde tilknytning eller forbindelse til elektricitet. Den industrielle
revolution har betydet at Europa og USA har været førende inden for nye
teknologier. Industrialiseringen har også medført at mange af de lande der
startede industrialisering tidlig, er nogen af verdens rigeste lande i dag.
36 http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Y4095385
17
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
KildelisteBøger:
Nicolaisen, Sten: Produktion og mennesker. 1. udg. Industrirådet, 1987. (Bog) Buhl, Hans og Henry Nielsen: Made in Danmark. 1. udg. Klim, 1994. (Bog) Hyldtoft, Ole m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. 2. udg. Systime, 1981. (Bog) Nielsen, Keld m.fl.: Skruen uden ende. 2. udg. Teknisk Forlag, 1996. (Bog) Schroeder, Peter: Danmarkshistorie. 1. udg. Forlaget Columbus, 2007. (Bog) Lauritsen, Aage Birkkjær m.fl.: Termodynamik. 2. udg. Nyt Teknisk Forlag, 2007. (Bog) Meyhoff, Peder og Peter Mouritsen: Teknologihistorie. Side 211-215. 1. udg. Systime, 2005.(Bog) Holck, Per m.fl.: Orbit A htx. 1. udg. Systime, 2001. (Bog)
Artikel:
Ukendt, Hee: Tre strømsvigt på fem måneder. I: Dagbladet Roskilde, 23.06.2009, s. 2-2 (Artikel) http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=Y4095385
Hjemmesider:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Forbr%C3%A6ndingsmotorer,_damp-_og_vandkraft/dieselmotor: Diesel motor. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: www.denstoredanske.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.dieselhouse.dk/2Aktiviteter/BW_No%20_1_DK.pdf: B&W Nr. 1 kommer til live igen. Udgivet af Skoletjenesten. Internetadresse: www.dieselhouse.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.manbw.com/files/news/filesof5467/6510-0002.pdf: MAN B&W Diesel. Udgivet af MAN. Internetadresse:www.manbw.com - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=78997: I røg og damp. Udgivet af Poul Thestrup. Internetadresse: tidsskrift.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=77868: KØBENHAVNS INDUSTRIALISERING 1840-1914. Udgivet af Ole Hyldtoft. Internetadresse: tidsskrift.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.leksikon.org/art.php?n=4783: Termodynamik. Udgivet af K.Han.. Sidst opdateret: 13.5.2003. Internetadresse: www.leksikon.org - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.leksikon.org/art.php?n=1687: Masseproduktion. Udgivet af J. Gu.. Internetadresse: www.leksikon.org - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://hjemmesider.eucsyd.dk/peb/Materialer/Benzin%20og%20diesel%20anl%C3%A6g/Diesel.pdf: Dieselmotoren. Udgivet af Industriens Forlag. Internetadresse: hjemmesider.eucsyd.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.leksikon.org/art.php?n=2344: Smith, Adam. Udgivet af T.Ha.. Internetadresse: www.leksikon.org - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/demografisk_transition: Demografisk transition. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: www.denstoredanske.dk - Besøgt d. 20.12.2009 (Internet)
http://www.dsb.dk/Om-DSB/Skole-og-studiemateriale/Milepaele-i-jernbanens-historie/
Andre kilder:
18
Daniel Thomsen Studieretningsprojekt December 2009
Skoletjenesten: Brochure. Bymuseet, Diesel House, 01.01.2009 Århus maskinmesterskole: Et kompendium til maskinmesteruddannelsen. Henrik Kerstens, Århus,
01.12.2007 Notater fra Idehistorie timerne, underviser Gert Andersen.
19