Sensitive Børn
Hvem er jeg?
• Anja Sigvard Nielsen
• Socialrådgiver, familiekonsulent, mediedesigner,
frivillig rådgiver, selvstændig
• Mor til tre sensitive børn
• Sensitiv og nyhedssøgende, enkelte signalstærke træk
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 2
Hvad vil det sige at være sensitiv?
Sensitive børn:
• Opfatter meget
• Føler stærkt
• Bearbejder kraftigt og længe
Sensitive børn er ofte:
• Tilbageholdende
• Opmærksomme
• Fantasifulde
• Kvikke
• Lavt talende og forsigtige
• Regel-orienterede
• Empatiske
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 3
Hvad gør et barn signalstærkt?
• Sensitivitet(Opfatter meget – Føler stærkt – Bearbejder kraftigt)
• Psykomotorisk hypersensitivitet(Barnet reagerer med kroppen)
• Højt arousalniveau(Let adgang til vrede og glæde)
• Uregelmæssigt temperament
( spiser og sover uden rytme)
• Nyhedssøgende
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 4
SensitivNysgerrig og aktiv
Reagerer med
kroppen
Eksplosiv adfærd
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 5
Kendetegn sensitive Børn
• Opmærksomme
• Tænksomme
• Stille og tilbageholdende uden for hjemmet
• Leger helst en til en
• Bryder sig ikke om at være i centrum
• Forsigtige
• Holder af alenetid
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 6
Kendetegn Signalstærke Børn
• Intense og nysgerrige
• Vedholdende og viljestærke
• Fysisk aktive
• Anspændte
• Spiser og sover ustabilt
• Store følelsesudsving
• Krævende og formår ikke selv at stoppe op for at holde pauser
• Sensitive
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 7
De fleste sensitive børn er lidt af hvert
Typisk sensitive trækSignalstærke/Nyhedssøgende
træk
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 8
SensitivitetHøj
SensitivitetLav
Barnet forandrer sig med alderenBABY BARN TEENAGER
Over-opmærksomIntensDrænendeKrævendeGræder højt og kraftigtHøjlydtSvær at beroligeSuper sensitivStort behov for kropskontaktAnspændteBange for fremmedeKorte søvnperioderReagerer på overstimulering ved at grædeSkal bevæges konstantVil måske ikke berøres
Konstant aktivAnspændtFysisk stærkUdmattendeSpøjs og frækDominerendeEnergiskStædigUtålmodig’Flagrende’ViljestærkVedholdendeOfte kræsenUdfordrendeTydeligFår hidsighedsanfaldReagerer på overstimulering ved at geare op eller få vredesanfaldEr spændende at observereKærligKan krammes og nussesSocialNysgerrigHumoristisk
EntusiastiskDybt tænkendePassioneretViljestærkDominerendeStærke meningerBeslutsomInsisterendeVidendeRetfærdigSocialEmpatiskKærlig og hjælpsomPåvirkeligReagerer på overstimulering ved at få vredesanfald eller blive depressivFlagrende ImpulsivFølsom overfor kritikDiskuterendeSøgende og nysgerrigTil tider, ensomHumoristisk
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 9
Sensitive børn, er børn
der oplever og føler intenst,
og reagerer kraftigt
med en tydelig bremse
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 10
Signalstærke børn, er børn
der oplever og føler intenst,
og reagerer kraftigt med tydelige fysiske
eller verbale reaktioner
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 11
Sensitive og signalstærke børn er ikke typiske børn!• Bliver hurtigt overstimulerede
• Anderledes søvnmønstre
• Opmærksomme på egne behov
• Mere vedholdende og tydelige
• Bliver meget påvirkede af oplevelser
- og husker dem godt
• Måske et andet udviklingsmønster
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 12
At være forælder til et sensitivt barn
• Tvivl
• Ensomhed
• Sorg
• Bemærkninger fra andre
• Glæde
• Ny viden
• Styrke
• Stærkere bånd
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 13
Det er lidt af en kunst at være forælder til et sensitivt barn
Der skal hele tiden findes balancepunkter mellem:
Aktivitet og Ro
Afprøvning af nye ting og Fastholdelse af rutiner
Skabelse af overskud til dig selv og Tage dig af barnets behov
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 14
At forstå det signalstærke og sensitive barn
Børn vil så gerne samarbejde
Men nogle gange kan det være
svært for dem
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 15
Store følelser
Spændende oplevelser
Alt for mange tanker
Træthed
Utydelige voksne
Over-stimulering
Sygdom
Usikkerhed
Skam og skyld
EnsomhedKropslig uro
Udviklings-trin
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 16
Signe snakker og snakker fordi hun er over-
opstemt
Andre bliver irriterede og afviser eller
bagatelliserer
Signe mærker at andre bliver
irriterede men forstår ikke
hvorfor
Hun snakker endnu mere
fordi hun bliver usikker og
endnu mere over-opstemt
Andre reagerer med yderligere
irritation og afvisning
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 17
Mariehønen
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 18
Mathias bliver spurgt om hvad han har tegnet
Han ved ikke hvad han skal sige, så han svarer ikke
De andre spørger igen – Nu lidt
højere og mere krævende
Mathias bliver usikker for han
mærker de andres forventninger,
men ved ikke hvad de vil have
Andre reagerer med irritation og
afvisning når Mathias virker
fraværende
Dragen
Overstimulering
• Hjernen er på overarbejde
• Lys, lyde, dufte
• Egne følelser
• Stemning i lokalet og andres følelser
• Oplevelser
• Moralske dilemmaer
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 19
Kvalme Madlede Hyper-sensitivitet Uro Hjertebanken Klump i halsen Svimmelhed Hovedpine Smerter i ryg/nakke
Tegn på overstimulering
De mindste:• Gråd, nægter øjenkontakt • Uro i kroppen / stivnen / passivitet• Svært ved at falde til ro
De større:• Flagren og uro i kroppen / fraværende / sløve• Svært ved at sove • Fortvivlelsesanfald • Svært ved at håndtere egne følelser
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 20
Kortvarig
Langvarig
Forebyg overstimulering
• Hold øje med klokken
• Vær opmærksom på dig selv
• Lad være med at lade andre holde dit lille barn
• Vent med besøg til barnet er klar
• Tag hjem inden barnet bliver opkørt
• Rolige eftermiddage og weekender
• Lær barnet at holde pauser
• Giv tid – Barnet bliver stærkere
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 21
Hvis barnet alligevel bliver overstimuleret
• Dæmp langsomt ned, med dig selv som rollemodel
• Lad være med at forsøge at få barnet til at sove, før det er blevet roligt
• Afled, men roligt
• Sæt ord på - Men ikke for mange - og ikke nogen der kræver svar
• Træd gerne et skridt tilbage
• Pres ikke
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 22
Stimulering eller overstimulering?
• Lær barnet at kende
• Følg med barnets udvikling
• Se i helheder
• Sæt ord på oplevelser
• Inddrag, inddrag og inddrag
• Forbered
• Pauser
• Oplevelser der stimulerer, uden at overstimulere
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 23
Mestringens grænser
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 24
Afslapning Mestring Overlevelse
RoTryghedUdviklingGenopladning
TryghedUdviklingNy mestringAnspændthed
AnspændthedKaosUtryghedAngst
Forberedelse til læring og udvikling
Læring og udvikling
Læring og udvikling går i stå – Kroppen og hjernen er stresset
Pause
Lyttende tilgang
• Tryg base er forudsætning for tillid og indre ro
Selvstændighed, mod og overskud
• At SE barnet
Jeg behøver ikke være en anden. Jeg er elsket.
• At prioritere sit barn
Der er brug for mig. Jeg er vigtig.
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 26
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 27
Vagus(Parasympatiske system)
Den følende og motoriske mellemhjerne(Angst, Vrede, Stresshormoner, Motorisk uro, generaliseringer, sult, søvn - Ubevidst)
Den tænkende storhjerne og Præfrontale Cortex(Logik, ord og følelser sættes sammen, Valg af handling - Bevidst)
Den sansende Hjernestamme og lillehjerne(Basale funktioner –Sansning, grundlæggende hormondannelse)
Konsekvens
Konsekvens
Faste Rutiner
Mange Nej’er
Konsistens og fleksibilitet
Rullende Rutiner
Nej-hierarkiet
Eller
Eller
Eller
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 28
Nej-hierarkiet
1. Det kraftige NEJ
Når noget er farligt eller meget vigtigt
2. Mellem NEJ
Hverdagsting som ikke er til diskussion
3. Det lille NEJ
De mange små hverdagsting som er foranderlige
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 29
En tydelig voksen
• Har klar stemmeføring
• Ser på barnet når der tales
• Korte præcise sætninger
• Tager udgangspunkt i sig selv • Gentager om nødvendigt det vigtigste
• Formår at vente på barnets signal
• Ved hvad han/hun selv mener og føler
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 30
Jeg vil have lidt
ro nu. Jeg er
træt i dag, så jeg bliver
irriteret når du larmer
Jeg vil have
voksentid om
aftenen
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 31
Bruger du for mange ord?
Engang imellem må du altså også hjælpe til herhjemme. Vi
skal jo alle sammen kunne være her og jeg er altså ikke din
personlige tjener
Det kan altså ikke være rigtigt at du gør det her hver eneste gang. Du må da kunne regne ud at det ikke nytter noget
Det er da utroligt at jeg skal sige det samme hele tiden. Hører du slet ikke efter? Det er som om du bare ikke gider at forstå
hvad jeg ber dig om
Nu skal vi vel ikke til det der igen. Jeg er så træt
af alt det pjat hver eneste dag. Hvis ikke du stopper så må du gå et
andet sted hen
Jeg kan godt se at du er træt nu. Det har da også været en lang dag. Har Trine igen været lidt for sur? Eller er det Mads der
driller dig igen?
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 32
Jeg henter en tår saftevand til dig. Du kan lige sidde her
imens
Her er et tæppe. Lad os finde noget godt i fjernsynet
Du synes vist det hele er for meget lige nu. Jeg skal nok
hjælpe dig med at få det tøj af.
Lær barnet at mestre
• Sæt ord på (Det du tror barnet oplever - ikke det du oplever)
• Vis barnet nogle ‘tilladte’ måder at vise sin vrede/usikkerhed på
• Lad være med at hænge fast i konflikterne
• Respektér et nej (Også et nej der vises med kroppen)
• Lav sjov
• Stil aldersvarende forventninger
• Forbered barnet
• Hjælp barnet med at lære sine egne grænser at kende
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 33
Asta på 20 måneder kommer hjem fra vuggestue og begynder straks at kravle op på storebror, som sidder og ser tv. Storebror bliver sur og skubber hende ned. Asta begynder at græde og hun skubber med vilje til storebrors ben, så han bliver endnu mere irriteret. Da han giver hende et lille skub græder Asta endnu mere og løber hen og slår storebror.
Se bag om handlingen
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 34
Se bag om handlingen
Linus på 7 bliver bedt om at samle tusserne sammen inden klassen skal over i sløjd. Linus begynder at græde og sætter sig hen i et hjørne med hovedet gemt bag knæene.
Lærerne forsøger at fortælle at der ikke er grund til at græde for det er jo bare lige nogle få tusser. Linus græder videre og nægter at flytte sig fra sit hjørne. Til sidst må lærerne opgive at få kontakt og trække ham med hen til sløjd.
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 35
Signalstærke børn og søvn
• Anderledes søvnmønster
• Kropslig uro
• Over – opmærksom
• Sensitivitet
• Overstimulering
• Træthed
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 36
Der findes ikke søvn som er rigtig eller forkert.
Der findes bare børn som er forskellige.
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 37
At få en bedre søvn
• Skab gode søvnassociationer
• Lav blide overgange
• Hav faste (rullende) rutiner
• Vær fleksibel
• Vær tydelig
• Tal med barnet
• Lad dig ikke slå ud af ‘dårlige’ perioder
• Undgå overstimulering
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 38
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 39
Hvis det går helt skævt
Så stop op og lav noget helt andet!
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 40
At rumme gråd og vrede
• Pas på dig selv
• Undgå overstimulering
• Tal med nogen
• Husk at du ikke er alene
• Øv dig i at tænke positivt
• Lav et mantra
• Forlad lokalet
• Gå en tur
• Kæl med hunden
• Tænd for tv
• Ring til nogen
• Brug dit mantra
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 41
Det er barnets vrede
• Det er barnet der er vredt – ikke mig!
• Jeg kan godt rumme barnets følelser uden selv at blive vred/trist
• Det er helt i orden at barnet er vredt/trist
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 42
At rumme barnets følelser
• At magte at stå overfor vreden uden selv at blive vred eller trist
• At kunne være til stede sammen med barnet, uden at irettesætte og nogle gange uden at tale
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 43
Ulvetimekonflikten
I er netop kommet hjem fra arbejde og børnehave.
I samme øjeblik I træder ind ad døren smider barnet sig på gulvet og tager hverken støvler eller jakke af.
Lidt efter laver du aftensmad mens dit barn hele tiden går omkring dig og brokker sig og kræver alt muligt.
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 44
Farvel og tak for i dag
26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 45