Debat 9POLITIKEN FREDAG 28. AUGUST 2009

Politikenmodtog igår 76

læserbreveog debat-indlæg 8

læserbreve og debatindlæg handlede om burka debatten

Selvfølgelig taler vi dansk

OVEN PÅ DEN SENESTE tids debat om-kring særkontrol af muslimske frisko-ler er vi som tidligere elever på denmuslimske friskole DIA Privatskole i Kø-benhavn simpelthen målløse over deudmeldinger, som Lene Espersen (K)og Naser Khader (K) er kommet med.

At eleverne på de muslimske frisko-ler uddannes til at hade Danmark, at deikke kan tale dansk og lige så godt kun-ne bo i Saudi-Arabien. Dels fordi reto-rikken minder om en decideret skræm-mekampagne, men især fordi sand-hedsværdien i udsagnene i høj gradsvarer til Naser Khaders politiske tro-værdighed!

DIA Privatskole har gennem tidernealtid været et forbillede, hvor moral,værdier og substans har gået hånd ihånd, både når det gjaldt undervisningog den almene dannelse og forberedel-se af eleverne på tiden efter folkesko-len.

VI MINDES en skoletid, der blandt an-det var præget af emneuger om miljø-et, klasseture til Nationalmuseet, oglejrture til Bornholm, Skagen og Fyn. Vitog på udlandsrejser til Paris og Lon-don og forberedte os til gentagne eksa-mener i dansk, fysik og engelsk.

På trods af at skolen underviser i ara-bisk få timer om ugen, talte lærerne ogisær eleverne indbyrdes dansk medhinanden. Alt i alt en skoletid forankreti det samfund, vi lever i, og som ikke sersærligt meget anderledes ud end voresjævnaldrende etnisk danske kammera-ters.

Som ung teenager er det ingen hem-melighed, at man på sin vej mod vok-senlivet konfronteres med det omgi-vende samfunds forventninger, og nårman samtidig har en anden baggrund,så er det ikke til at komme uden om, atforventningerne er endnu højere i inte-grationens hellige navn!

Vores skolegang har præget os posi-tivt, og bidraget til at fjerne enhverform for identitetskrise, der må haveeksisteret. Vi deltager på lige fod medjævnaldrende etnisk danske studie-kammerater i både undervisning ogstudiemiljø, og vi har samtidig sørget

for at være engagerede samfundsbor-gere, der er med til at skabe en udvik-ling og fremgang i et samfund og i etland, som vi er stolte af.

FOR IKKE AT VIRKE naive eller forherli-gende, så er vi aldeles ikke ude af tritmed den realitet, at nogle elever ikkeformår at klare sig i skolen, gymnasieteller i samfundet. Hvis problemet lig-ger i skolernes standard, så er løsnin-gen absolut ikke at dæmonisere og mis-tænkeliggøre; man vil komme længereved at sørge for ressource, og dele erfa-ringer, hvor succesfulde skoler kan bru-ges som mentorer og eksempler til atforbedre eventuelle mangler!

Som det også har fremgået af forskel-lige medier, så ligger DIA Privatskole itoppen af friskolerne og sender årligtelever med et højere gennemsnit igymnasiet.

Vi har samtidig selv erfaret med åre-ne, og som en naturlig respons på detomgivende samfund, at skolen er i enkonstant udvikling og dermed er med

til at øge samfunds- og selvbevidsthe-den hos sine elever.

Vi står til ansvar for os selv og over forsamfundet, og vi er også bevidste om,at uddannelse og arbejde er en essenti-el faktor i individets identitet og livs-glæde.

Samtidig afspejler vores individuelleforskelligheder også vores valg af ud-dannelse såsom lærere, fysik, farma-ceuter, lægevidenskab, journalistik oghistorie. Derudover er en del af os akti-ve deltagere i både studenterorganisa-tioner, ungdomsforeninger og menne-skerettighedsorganisationer, og man-ge af os har et arbejde ved siden afSU’en!

Lad os for en gangs skyld slå fast, at viikke anser os som små solstrålehistori-er eller beviser på vellykket integration.For selv om vi sikkert ville opfylde krite-rierne for dette, så er det ikke ønsketom at havne på en forside, der driver os,men ønsket om at deltage og bidrage,om at yde og nyde, og om at være medtil at præge vores samfund og fortsætte

med at være aktive samfundsborgerepå lige fod med alle andre.

Vi er stolte over at være danskere oganser vores forskellige baggrunde somen berigelse og en ressource i et moder-ne samfund i konstant forandring.Men vi føler også, at det er vigtigt at ta-ge bladet fra munden, når falske ankla-ger hagler ned over os og vores tidlige-re skole.

Vi ønsker ingen særbehandling, dogønsker vi heller ikke at blive frataget ba-sale rettigheder, som et civiliseret sam-fund giver sine borgere, såsom religi-onsfrihed, ytringsfrihed og tankefri-hed. Regeringen ønsker et inklude-rende demokrati – vi håber i hvert fald,at politikerne vil inkludere vores stem-mer i deres politiske agenda.

Og for en god ordens skyld bør detunderstreges, at dette indlæg ikke erblevet skrevet på arabisk for derefter atblive sendt til en oversætter. Selvfølge-lig taler vi dansk!

Denne kommentar er underskrevet af

yderligere tyve tidligere og nuværendeelever på DIA Privatskole: Rachid Ghiyati,tidligere elev, Iskandar Chebil, tidligereelev, Fatima Z. El-Ahmadi, tidligere elev,Shayma Yassen, tidligere elev, Hafed AminSaidane, tidligere elev, Osama Salame,tidligere elev, Hajar Azzouz, tidligere elev,Khadija Khairoun, tidligere elev, ImanBadr Ibrahim, tidligere elev, Hanane El-Ghiouane, tidligere elev, Houdaifa Azz-ouz, tidligere elev, Manal Azzouz, tidligereelev, Zainab Khairoun, tidligere elev, Na-dia Elharouzi, tidligere elev, Fatima Aa-rab, tidligere elev, Diana Al-Farra, tidlige-re elev, Manal Tafni, tidligere elev, AminAddouche, tidligere elev, Bouchra Chakiri,tidligere elev, Asmae Badr Ibrahim, tidli-gere elev, Elhoussaine Elghiouane, tidli-gere bestyrelsesformand, Elias HadouTemsamani, nuværende elev, Chaima Taf-ni, nuværende elev og Ayman Elghiouane,nuværende elev, Raneem Benkraiam, nu-værende elev, Osama Ibrahim, nuværen-de elev, Soumia Senhaji, nuværende elev,Lujain Albarazi, nuværende elev og Fat-ma Kahdm, nuværende elev.

MUSLIMSKE FRISKOLERLAMAA AL-FARRA, BANAN AZZOUZ OGASEM ELGHIOUANE M. FL. TIDLIGERE ELEVER PÅ DIA PRIVATSKOLE

Eleverne på en mus-limsk friskole i Køben-havn husker turene tilNationalmuseet, Born-holm, Skagen og Fyn.Samt de hyppige eksa-mener i dansk, fysik ogengelsk. Altså en skole-tid, der ligner tilværel-sen på en danskkommuneskole.

Tegning: Jørn Villumsen

om at støtte op om skolen. For os er detnaturligt at tage udgangspunkt i en om-skrivning af Kennedys berømte ord, og si-ge:

Spørg ikke, hvad folkeskolen kan gørefor dig og dine børn. Men hvad du kangøre for folkeskolen! Det er på tide at fo-kusere på engagement og opbakning tilfolkeskolen. At gøre din og min skole til’vores skole’ – en skole, som udfordrer, be-gejstrer og løfter hver enkelt elev.

FOLKESKOLEN ER EN af de allervigtigsteforudsætninger for fortsat vækst, velfærdog demokratisk udvikling i Danmark. Vo-res vigtigste råstof er de unge generatio-ner, der skal løfte samfundets mange op-gaver.

Mange af dem bliver medarbejdere ilandets virksomheder og borgere i frem-tidens Danmark. Det er medarbejderne,der skaber viden og produkter af storværdi, som virksomhederne sælger overhele verden. Og det er fremtidens demo-kratiske borgere, der sikrer et velfunge-rende civilsamfund. Sat på spidsen kanman sige, at en nation som Danmark –der lever af viden og knowhow – aldrigbliver stærkere end vores folkeskole. Ellersagt på en anden måde: Det er folkesko-len, der afgør, om Danmark skal være en

TASKEN ER PAKKET, madpakken er smurt,og blyanterne er spidset. Det kilder lidt imaven. Det er allerførste skoledag. Det erbegyndelsen på noget helt nyt. På sådanen dag er luften præget af forventninger.Første skoledag er en særlig dag og medgod grund.

Skolen har stor betydning for resten aflivet. Det er her, fundamentet, skabes, ogvores fremtid etableres.

Skal fundamentet forblive stærkt ogruste børnene til de udfordringer, somopstår med tiden, er det nødvendigt, at visom lærere, ledere, elever, forældre og er-hvervsliv samarbejder og støtter op omskolen.

VI SKAL STYRKE et konstruktivt samarbej-de mellem forskellige parter omkringskolen. Det er afgørende, at det hele tidenudvikles. Folkeskolens fundament skalbygge på, at samfundet anerkender sko-lens betydning og er med til at tage an-svar for skolens udvikling.

Derfor har vi igangsat et tæt og gensi-digt samarbejde, som samler mange for-skellige interesser, men hvor alle er enige

fremtidig vindernation.Vi er mange, der er med i debatten om

folkeskolen. Folkeskolen er noget der harstor betydning for os alle, den ligger os al-le sammen på sinde, og den knytter ossammen.

Netop denne betydning stiller storekrav til ledelsen, lærerne, eleverne – jafaktisk os alle. Og vi skal ikke være blindefor, at vi står over for en række udfordrin-ger. Hvordan håndterer vi de nye krav,som globaliseringen skaber dag for dag?

Hvordan bruger vi bedst muligt dekompetencer, der er til rådighed i skoler-ne i dag? Og hvordan sikrer vi os, at visender elever af sted med de bedst muli-ge vilkår og forudsætninger for at kunnebegå sig på arbejdsmarkedet og tage etansvar for den globale udvikling?

ALLEREDE NU SYNES verden mindre, ogbåde vi som enkeltpersoner og instituti-oner og virksomheder møder større ogstørre krav. Der er et stort behov for at re-kruttere arbejdskraft, der er orienteretmod det globale samfund, og behovetvokser dag for dag.

Det globale skal derfor gøres merenærværende i folkeskolen og gøre elever-ne til verdensborgere, der sikrer, at vi kanklare os i en globaliseret virkelighed og

er parate til at tage et globalt ansvar. Der-for er der også et behov for, at vi hele ti-

den er åbne over for at tilpasse skolen tilden virkelighed, som vi befinder os i.

Der er brug for moderne undervis-nings- og prøveformer, der udfordrerden enkelte elev, og som har et internati-onalt perspektiv for øje.

Når den næste generation skal på ar-bejdsmarkedet, er det ikke tilstrækkeligtat kunne klare sig godt i en dansk sam-menhæng. De skal også kunne klare siggodt i internationale sammenhænge.

Evnen til at lære nyt, interkulturelkompetence, global ansvarlighed ogmenneskelig mobilitet er kvalifikationer,der bliver stadig vigtigere. Vi skal sam-men hjælpe til, så folkeskolen har over-skuddet til at åbne sig for de store udfor-dringer og sætte det lokale i globalt per-spektiv.

Et sådant overskud kræver også, at le-delsen på skolerne har mulighed for atfolde sig ud. Vi skal styrke ledelsens mu-

ligheder for at fokusere på kvalitet i un-dervisningen. Og den lokale skole skalkunne indgå i strategiske alliancer medandre skoler, virksomheder, omgivelser-ne i lokalsamfundet og verden.

Lederne skal med andre ord lede ogudvikle skolerne på baggrund af spar-ring, dialog og samarbejde med deresmedarbejdere, lærerne, eleverne og for-ældrene. En stærk ledelse, som forstår atudnytte og udvikle den enkelte lærersressourcer, er også afgørende, når vi skalsikre os, at eleverne kommer ud med debedst mulige forudsætninger.

LÆRERNES KVALIFIKATIONER er grundla-get for elevernes personlige og fagligeudvikling. At være en god lærer handlerogså om motivation og glæde ved selvejobbet. Og glæden ved at se eleverne ud-vikle sig fra børn til kompetente og dygti-ge unge mennesker er enorm.

Lærerne har en uvurderlig betydningfor eleverne, og skolen har gjort en kæm-pe forskel i mange menneskers liv og kar-rieremuligheder. Men for mange ungeforlader stadig folkeskolen uden den fag-lige og personlige ballast, som er nødven-dig at have med sig.

Vi skal have viljen til konstruktivt atunderstøtte vores skole, så alle elever

uanset social og etnisk baggrund får denødvendige faglige og personlige kvalifi-kationer. Det er altafgørende for, at ele-verne forlader folkeskolen med en moti-vation for at gennemføre en ungdoms-uddannelse.

Positive forandringer i folkeskolen for-udsætter et godt og konstruktivt samar-bejde mellem alle parter – det kræver dia-log og en fælles forståelse af, at når manstiller krav, så tager man også et medan-svar!

Derfor er vi gået sammen om VoresSkole. Her vil vi sammen over det næsteår arbejde med konkrete forslag, somkan bruges nu og her af skolerne, foræl-drene, ledere, erhvervslivet og ikkemindst af eleverne. Vi har taget førsteskridt på vejen til et nyt, langvarigt sam-arbejde. Og vi håber, at du vil være med –opbakningen til Vores Skole er nemlig afstor betydning – ja, en af forudsætninger-ne for – at Vores Skole også i fremtidenbliver verdens bedste skole.

Indlægget er skrevet sammen med: AndersBalle, formand for Skolelederne, AndersBondo Christensen, formand for DanmarksLærerforening, Benedikte Ask Skotte, for-mand for Skole & Samfund, Troels Boldt Rø-mer, formand for Danske Skoleelever

Spørg ikke hvad folkeskolen kan gøre for dig og dine børn. Men hvad du ...VORES SKOLELARS GOLDSCHMIDT M.FL. DIREKTØR I DI

Det er folkeskolen, derafgør, om Danmarkskal være en fremtidig

vindernation

Miljøministersvigter indsats for bedre natur

DEN DANSKE NATUR og vandmiljøet lider vold-somt under påvirkninger fra samfundsudviklin-gen og fra landbruget.

Mange arter er forsvundet eller er blevet sjæld-ne som eksempelvis stork, brushøne, vibe ogmange andre. Danmark har over for EU forpligtetsig til at standse tilbagegangen og skal fremoversikre en god tilstand i natur og vandmiljø.

Miljøministeren fik i 2007 engageret tusindvisaf danskere i processen omkring de vand- og na-turplaner, som skal udstikke retningslinjerne forden fremtidige beskyttelse af vandområderne ogde 246 vigtigste naturområder i Danmark – de så-kaldte Natura 2000-områder. Der indkom 1.646høringssvar med kommentarer og forslag.

Miljøministeren skulle 22. december 2008 haveoffentliggjort sine forslagtil naturplaner og vandpla-ner. Det står i paragraf 29og paragraf 43 i miljømåls-loven og i vandrammedi-rektivet fra EU. Det er bareikke sket.

Undskyldningen var istarten, at regeringen villevente på resultatet af sinegen forsinkede »grønvækst-vision, der forener ethøjt niveau for natur- ogmiljøbeskyttelse med enmoderne og konkurrence-dygtig landbrugsproduk-tion«.

Regeringens udspil om’Grøn Vækst’ blev som be-kendt primært til en planom statsstøtte for 13,5 milli-

arder kroner til et konkurstruet landbrug og der-med en lang næse til Danmarks natur, som i ste-det skal delvis tilplantes med energipil.

DER ER NU GÅET yderligere fire måneder. Ingenkender fortsat de fremtidige krav til naturtilstan-den og miljøtilstanden i Danmark.

Miljøministeren har derfor reelt standset denmålrettede indsats for at beskytte vores vandmil-jø og natur.

Hvordan kan miljøministeren overtræde en lov,som han selv har underskrevet?

Gælder loven om ministres ansvarlighed ikkefor Troels Lund Poulsen (V)?

Miljøministeren har 19.8. i år skrevet til Folke-tingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at »udkasttil vand- og naturplaner forventes sendt i forhø-ring hos myndigheder – særligt kommunerne – iefteråret 2009«.

Miljøministeren vil altså kun løfte lidt af sløretover for kommunerne, mens resten af befolknin-gen stadig skal holdes hen i uvidenhed om ind-holdet af de nye planer.

Det betyder, at miljøministeren fortsat og heltbevidst overtræder miljømålsloven, mens natur-en lider, og de mange aktive borgere, som har en-gageret sig i processen, fortsat er til grin.

Dansk Ornitologisk Forening kræver, at vand-og naturplanerne bliver offentliggjort i forbindel-se med den bebudede forhøring.

For at sikre, at dette vil ske, vil vi søge aktindsigti planernes indhold.

NATUREN PÅ SKRUMP NIELS RIIS NÆSTFORMAND, P.V.A. HOVEDBESTYRELSEN FOR DANSK ORNI-TOLOGISK FORENING

Regeringensudspil om ’GrønVækst’ blevsom bekendtprimært til enplan om stats-støtte for 13,5milliarder kro-ner til et kon-kurstruetlandbrug ogdermed en langnæse til Dan-marks natur