Download - Kongsholm folder
Tofthøjs-åsen 36 | Udsholt | 3230 Græsted | Tlf. 48 71 66 80
ET FAMILIELIGNENDE OPHOLDSSTED
FOR
6 BØRN OG UNGE I ALDEREN 7-18 ÅR
Empati Omsorg Forudsigelighed Dialog
KongsholmKongsholm er et lille familielignende opholdssted, der bygger på de
familiære rytmer og traditioner i hverdagen og året igennem. Her tilbyder
vi gode og trygge rammer, hvor vi sammen med børnene/de unge skaber
et hyggeligt hjem.
Stedet er en firelænget gård med et dejligt hoved hus i 2 plan. I
udlængerne er diverse rum til indendørs fritidsaktiviteter. Her er plads til
både værksted, musikrum, aktivitets-rum og afholdelse af
familiearrangementer.
Til ejendommen hører en parklignende have på 4066 m2 med dejlige
frugttræer og en lille sø. Her er der masser af plads til fysiske udfoldelser,
leg, kaniner, ponyfold, høns, med mere.
På Kongsholm er der en daglig leder.Derudover er der 6 omsorgsfuldepædagoger, der er med til at skabe entryg ramme for børnene/de unge ihverdagen. Vi lægger stor vægt på, athverdagen fungerer som i en almindelig familie. Vi prioriterer daglige
gøremål og traditioner højt, såsom fælles madlavning, spisning,
afholdelse af fødselsdage og højtider.
Vores værdigrundlagOpholdsstedet Kongsholms værdigrundlag bygger på
medmenneskelighed og respekt for barnet og den unge.Vi arbejder ud fra den overbevisning, at alle har ressourcer og potentiale
for at lære nyt og udvikle særlige kompetencer. At fungere som en familie er kimen i vores pædagogiske arbejde, en
væsentlig værdi, der giver vores valgte målgruppe de bedst mulige
opvækstbetingelser.
Vores værdier er:
Empati, omsorg,forudsigelighed, og dialog.
Vores vision:
Vores vision på Kongsholm er,at vi ønsker at give barnet/denunge en harmonisk opvækst iet trygt familielignende miljøpræget af struktur og forudsigelighed.
For os er det vigtigt, at opholdsstedet Kongsholm, så vidt det er muligt
fremtræder som en familie med de samme gennemgående, omsorgsfulde
og støttende voksne, da vi ser det som en væsentlig værdi, for at give
vores børn/unge de bedst mulige opvækstmuligheder.Vi ønsker igennem et socialpædagogisk behandlingsarbejde, at skabe
gode forudsætninger for personlig og følelsesmæssig udvikling, for at
barnet/ den unge bliver i stand til at begå sig selvstændigt i samfundet
med en god moral og sunde værdier.
Din rolle som forælderSom forælder er du den mest betydningsfulde person i dit barns liv. Du
besidder en stor viden, som vi kan drage nytte af i det daglige arbejde. På Kongsholm ønsker vi et positivt og åbent samarbejde, hvor Vi
respekterer og møder dig ligeværdigt i det fælles ansvar for dit barn. Vores erfaring er, at et godt forældresamarbejde er afgørende for at dit barn kan trives og udvikle sig i hverdagen.
Som forælder:
Ÿ er du, efter aftale, altid velkommen til at lægge vejen forbi Kongsholm
og hilse på.
Ÿ er vi jævnligt i telefonisk kontakt, for at informere om dit barns
dagligdag.
Ÿ modtager du nyhedsbreve fra Kongsholm.
Ÿ bliver du efter eget ønske inddraget i, hvordan dit barns fødselsdag
skal fejres.
Ÿ har du mulighed for at komme til forældrearrangementer med de andre
børn/unge, deres familier og os voksne på Kongsholm.
På Kongsholm er vi gode til:Ÿ at støtte op om omkring barnets/ den unges skolegang. Vi prioriterer,
at barnet/ den unge er velforberedt til timerne, og vi er motiverende,
støttende og opfølgende ved lektielæsning. Vi har et velfungerende
og tæt skole-hjem samarbejde.
Ÿ at etablere et åbent og imødekommende forældresamarbejde med
respekt og inddragelse. Derudover støtter vi barnet/ den unge i at
have kontakt til dets øvrige biologiske netværk.
Ÿ at motivere barnet/ den
unge i at deltage i et aktivt
forenings- og idrætsliv, for at
støtte op om etablering af sociale
relationer.
Ÿ at give barnet/ den
unge forståelse og
indsigt i omgang med
dyr på en værdig og
anstændig måde, hvor vi især bruger hesten som et bevidst
pædagogisk redskab i bla. etablering af kontakt og relation mellem
barn/ ung og voksen samt i udviklingen af selvværd og selvtillid.
Ÿ med stor faglig ekspertise i at omsætte teoretisk viden i arbejdet med
børn og unge, der har tilknytnings-, relations- og identitetsproblemer.
Med udgangspunkt i handle- og udviklingssplaner arbejder vi
individuelt med den unge for at tilgodese den enkeltes behov for
udvikling.
Ridning og omgang med hesteRidning og omgang med heste er en del af hverdagen, hvis interessen er
der fra barnet/den unges side.
Blot 5 minutter fra Kongsholm har vi, på Bakkebjergvej 38, vores egne hesteog ponyer. Vi kan tilbyde kvalificeret rideundervisning og socialt samvær med andre hesteinteresserede på stedet.
Vi bruger hesten som bevidst pædagogisk redskab, da vi mener, at
samværet med hesten giver mulighed for at skabe nye erfaringer i
forhold til tilknytning. Derudover mener vi, at barnet/den unge ved at
bruge hesten som læremester, kan skabe grobund for anerkendelse af
egne evner og følelser.Vores heste/ponyer har alle en afbalanceret adfærd, hvilket har enafsmittende effekt på børnene/de unge der omgås dem.
Det er vores opfattelse, at dyrene vil kunne fungere som ”mellemmand”
til etablering af en kontakt og relation mellem barn/ung og voksen. Den
voksne får mulighed for en dybere kontakt til barnet/den unge, uden at
denne føler sig trængt, idet dyret er en levende, men anderledes tredje
part, som opmærksomheden rettes imod. På Kongsholm har vi blandt andet kaniner, høns og katte. Der er mulighed
for udvidelse med andre kæledyr.
Fritid, dagligdag og skoleVi finder det af stor betydning, at børnene/ de unge sammen med deres
kammerater deltager i et aktivt foreningsliv, hvilket er med til at fremme
integrationen i lokalmiljøet. Vi støtter dem i at deltage i fritidsaktiviteter
inden for deres eget interessefelt. Vi har forventning om, at barnet/den
unge går til minimum en sportsgren. I forhold til børnenes/ de unges liv
med kammerater uden for opholdsstedet, støtter vi op om aftaler med
venner, da det er vigtigt at børnene/ de unge lærer at indgå i et socialt liv
med kammeraterne. Gribskov kommune har en velfungerende
ungdomsskole med adskillige spændende tilbud.
Børnene/ de unge har hver en ugentlig maddag, hvor de sammen med en
voksen tilbereder dagens måltid. Maddagen er et godt udgangspunkt for
en tæt, nærværende og individuel aktivitet. Vi lægger stor vægt på det
fælles/sociale aftensmåltid. En hyggestund for alle med sund kost og en
god bordkultur.Efter skoletid tilbyder vi kvalificeret lektiehjælp. Vi har stor
opmærksomhed på, at alle børn og unge er velforberedte og har pakket
taske til næste skoledag. På Kongsholm lærer vi børnene/ de unge at
indgå aftaler, og vigtigheden i at aftalerne overholdes. Vi fører en åben
dialog og træner børnene/ de unge i at være en del af fællesskabet. Vi
motiverer børnene/ de unge til at sætte ord på tanker og ønsker og
omsætte dem til handling.
Opholdsstedet Kongsholm ligger tæt ved Udsholt med gode offentlige transportmuligheder.
Blandt andet buslinjerne 360R, 361…
Se desuden vores hjemmeside påwww.opholdsstedetkongsholm.dk
Scan QR-koden med din smartphone,
og ga direkte til vores hjemmeside.o
Harmonisk opvækst i et trygt familielignende miljø præget af struktur og forudsigelighed.
Tofthøjs-åsen 36 | Udsholt | 3230 Græsted | Tlf. 48 71 66 80