Vandhandleplan (2010-2015)
Kalundborg Kommune
Revideret August 2015
Kolofon
Vandhandleplanen er udarbejdet i perioden fra 2. januar 2012 til 15. april 2012 af Kalundborg
Kommune og revideret 15. november 2014 til 10. januar 2015. Planlægningen er sket i
samarbejde med Kalundborg Forsyning A/S, Holbæk og Sorø Kommuner.
Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner.
Kortmaterialet er udarbejdet på grundlag af vandplanernes datagrundlag. Det er muligt via
Naturstyrelsens hjemmeside (www.nst.dk) at indhente informationer om vandplanernes
indsatser på et mere detaljeret niveau.
Vandhandleplanens indhold
Dette dokument indeholder en beskrivelse af Kalundborg Kommunes planer for realiseringen af
de statslige vandplaners indsatsprogram.
Kalundborg Kommune er omfattet af vandplaner for 3 hovedvandoplande. Det drejer sig om
hovedvandopland 2.1 Kalundborg, hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord og
hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.
Størstedelen af Kalundborg Kommune er beliggende i hovedvandopland 2.1 Kalundborg, mens
de to øvrige kun udgør mindre andele.
Vandplanerne for Kalundborg Kommune beskriver en række foranstaltninger, som udgør
indsatsen efter miljømålsloven, der skal sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen
af 2015.
Indhold 1. Indledning ........................................................................................................... 5
2. Resumé af statslige vandplaner ............................................................................... 7
3. Baggrund ........................................................................................................... 10
3.1 Miljømål .......................................................................................................... 11
3.2 Virkemidler ...................................................................................................... 12
3.3 Ansvar ............................................................................................................ 12
4. Vandplanernes indsatsprogram .............................................................................. 13
4.1 Vandløb ........................................................................................................... 13
4.2 Søer ............................................................................................................... 13
4.3 Grundvand ....................................................................................................... 14
4.4 Punktkilder ...................................................................................................... 14
4.5 Kvælstof-vådområder ........................................................................................ 14
4.6 Fosfor-ådale ..................................................................................................... 15
4.7 Kystvande ....................................................................................................... 15
5. Prioritering og tidsplan for indsatser ....................................................................... 15
6. Uddybende om indsatser ....................................................................................... 18
6.1 Vandløb ........................................................................................................... 18
6.1.1 Fjernelse af faunaspærringer ......................................................................... 18
6.1.2 Vandløbsrestaurering ................................................................................... 20
6.1.3 Genåbning af rørlagte strækninger ................................................................. 21
6.2 Søer ............................................................................................................... 22
6.3 Kvælstof-vådområder ........................................................................................ 24
6.4 Spildevand ....................................................................................................... 24
6.4.1 Regnbetingede udledninger ........................................................................... 25
6.4.2 Renseanlæg ................................................................................................ 25
6.4.3 Spredt bebyggelse ....................................................................................... 26
7. Forhold til anden relevant planlægning .................................................................... 27
7.1 Forhold til kommuneplan .................................................................................... 27
7.2 Forhold til spildevandsplan ................................................................................. 28
7.3 Forhold til råstofplan ......................................................................................... 28
7.4 Forhold til Natura 2000-handleplan ...................................................................... 29
7.5 Forhold til vandforsyningsplan ............................................................................. 31
7.6 Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ................................................ 31
8. Bilag .................................................................................................................. 33
Side 5
1. Indledning
I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for
hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5
Smålandsfarvandet og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Kalundborg
Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.
Hovedvandoplandenes geografiske afgrænsning er vist på bilag V (kort 1).
Kalundborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en
handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og
staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med
en seksårig planperiode. De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på
vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste
planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.
Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Kalundborg Kommunes indsats er derfor
afklaret med nabokommunerne, hvor det er relevant.
Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens
vandhandleplaner (bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i
medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen skal vandhandleplanen
indeholde:
1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder
realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats
(bekendtgørelsens §§ 4 og 5)
2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)
3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter
(bekendtgørelsens § 4. stk. 2)
Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.
Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes
offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen
tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres
inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse.
Side 6
Figur 1. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans
vedtagelse.
Miljøvurdering
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om
miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer
alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen
på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på
miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er
der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i
vandhandleplanen i forhold til de statslige vandplaner, er planen omfattet af lov om
miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse
om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er
opfyldt.
Kalundborg Kommune vurderer, at nærværende vandhandleplan ikke omfatter
foranstaltninger, der går ud over vandplanerne, og som kan tænkes at påvirke miljøet
negativt. Derfor skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering
af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013).
Offentlighedsfase
Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det
følger af miljømålslovens § 3, stk. 2. Kalundborg Kommunes råderum er begrænset i forhold til
udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at
inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette
for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår,
at indsatsen skal gennemføres. Kalundborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog
og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse
med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den
kommunale vandhandleplan.
Forslag til Kalundborg Kommunes vandhandleplan vil blive fremlagt i offentlig høring i otte
uger efter vedtagelsen af forslaget. Kommunalbestyrelsen har godkendt planforslaget forud for
offentliggørelsen.
Bemærkninger og indsigelser kan fremsendes til Kalundborg Kommune elektronisk til
Alternativt skal bemærkninger og indsigelser sendes til:
Kalundborg Kommune
Plan, Byg & Miljø
Mrk.: Vandhandleplan
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Side 7
2. Resumé af statslige vandplaner
Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder.
Kalundborg Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandopland 2.1 Kalundborg,
hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet.
Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven hvorigennem EUs
Vandrammedirektiv er implementeret i Danmark. Regeringen vedtog planerne ultimo 2011.
Vandplanerne blev påklaget og hjemvist til fornyet behandling, og med ændringer vedtaget
den 30. oktober 2014. Den væsentligste ændring er, at virkemidlet "Ændret
vandløbsvedligeholdelse" er udgået. Derudover er der reduceret i indsatsen på
vandløbsrestaureringer og spildevandsindsatsen.
Vandplanerne skal i udgangspunktet sikre, at vandområderne dvs. vandløb, søer, kystvande og
grundvandsforekomster opfylder miljømålet ”god tilstand” senest i 2015. Endvidere skal
planerne sikre, at forringelse af tilstanden i vandområderne forebygges.
Vandplanerne er opdelt i en plan- og en redegørelsesdel.
Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt
retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende
ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.
Redegørelsesdelen indeholder overordnet vandområdebeskrivelser og –afgrænsninger samt en
beskrivelse af påvirkninger og tilstand i vandområderne. På baggrund af en analyse af de
enkelte vandområder, er der udarbejdet et indsatsprogram for opnåelse af miljømålene.
Indsatsen er opdelt i basislinjeforanstaltninger (Baseline 2015) og supplerende indsats.
Basislinjeforanstaltningerne udgør de tiltag, som allerede gældende direktiver, love og planer
m.v. foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende
foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanernes indsatsprogram, skal sikre
målopfyldelse senest i 2015.
I første planperiode (2010-2015) skal der i særlig høj grad fokuseres på målopfyldelse i
vandløbene. Det samlede indsatsprogram for de tre vandplaner, som Kalundborg Kommune er
omfattet af består derfor af tiltag overfor tre typer påvirkninger, som influerer på
vandløbstilstanden. Påvirkningerne og virkemidlerne til reduktion heraf er sammenstillet i tabel
1 på følgende side.
Side 8
Tabel 1. Påvirkninger og virkemidler i vandplanernes indsatsprogram for hovedvandoplandene: 2.1
Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5 Smålandsfarvandet.
Påvirkninger der skal reduceres Virkemidler
Diffus påvirkning fra næringsstoffer og
pesticider – landbrug m.v.
Etablering af randzoner
Forbud mod pløjning af
fodergræsmarker i visse perioder
Forbud mod visse former for
jordbearbejdning i efteråret
Etablering af vådområder til kvælstof-
fjernelse
Yderligere brug af efterafgrøder i
sædskifte
Fysisk påvirkning af vandløb og søer
Fjernelse af faunaspærringer
Vandløbsrestaurering
Genåbning af rørlagte vandløb
Sørestaurering
Påvirkninger fra punktkilder
Renseanlæg - forbedret rensning
Forbedret spildevandsrensning i spredt
bebyggelse
Indsats ved regnbetingede udløb
Indsatsen der skal gennemføres i Kalundborg Kommune i første planperiode er ekstraheret fra
vandplanerne, som dækker Kalundborg Kommune og er beskrevet i det følgende.
Udover de konkrete indsatsprogrammer for de forskellige vandområder så indeholder
vandplanerne en række retningslinjer, hvis formål er at understøtte indsatsprogrammerne med
henblik på opnåelse af god tilstand i alle vandområder.
Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og
administration, og er gældende ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre
aktiviteter, der kan tænkes at påvirke vandområdernes tilstand.
Indsats i Kalundborg Kommune
De generelle virkemidler mod diffus belastning af vandområderne med næringsstoffer,
pesticider m.v. gennemføres ikke via tiltag i vandhandleplanen, men derimod via den generel le
regulering, som varetages af Fødevareministeriet.
Der er ikke udpeget områder til fosfor-ådale i Kalundborg Kommune. Der er udpeget ét enkelt
område til etablering af kvælstof-vådområde i kommunen. Projektet gennemføres i henhold til
Vandoplandsplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg.
Side 9
Indsatsen for at reducere den fysiske påvirkning af vandløbene omfatter i Kalundborg
Kommune fjernelse af 7 faunaspærringer, restaurering af ca. 4,3 km vandløb samt genåbning
af ca. 1,5 km rørlagt vandløb.
For søernes vedkommende er Avnsø udpeget til sørestaurering. Her skal gennemføres
fosforfældning til reduktion af den interne belastning af søen med fosfor.
Spildevandsindsatsen omfatter forbedret spildevandsrensning på i alt ca. 950 ejendomme i det
åbne land, udbygning af et renseanlæg samt indsats ved 4 regnbetingede udløb.
Staten har med denne indsats hovedsageligt valgt at sætte fokus på vandløbene i første
planperiode. Der er således ingen konkret indsats i grundvandsforekomsterne og i flertallet af
søerne i kommunen. Indsatsen her er udskudt til kommende planperioder pga. manglende
viden.
Links til vandplaner:
Vandplan for hovedvandopland 2.1 Kalundborg:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12501323/2.1_kalundborg__med_forside.pdf
Vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12501326/2.2_isefjord_roskilde_fjord_med_forside.pdf
Vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12506868/2.5_sm_landsfarvandet_med_forside.pdf
Side 10
3. Baggrund
Den 22. december 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit
overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene
gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den
kystnære del af havet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en
sammenhængende indsats.
Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med
miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandområder fastlagt som
retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning
og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse
målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var
gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med
vandplanerne efter miljømålsloven.
Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for
gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram.
Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf.
miljømålslovens § 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale
handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale
handleplan”.
For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle
vandområder i Danmark.
Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for
dansk vandforvaltning.
Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte
forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige
vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal
gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne.
Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og
vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen
blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens
den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det
enkelte vandområde skal have og har opstillet et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke
det allerede er opfyldt.
Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan
Kalundborg Kommune vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.
Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der
nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive
realiseret inden for kommunernes geografiske områder.
Side 11
3.1 Miljømål
Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand,
vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt
potentiale” i år 2015. Godt økologisk potentiale” benyttes for vandområder, som er vurderet
ikke at kunne nå målet ”god økologisk tilstand” som følge af menneskelig aktivitet, der har
medført en væsentlig ændring af vandområdets karakter (kunstige og stærkt modificerede
vandområder).
For at opnå ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” kræves en tilstand, som
kun svagt afviger fra en uforstyrret tilstand i vandområderne (se figur 2).
Vandløb
Vandløb skal mindst opnå ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”, svarende
til nedenstående faunaklasser iflg. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) jf. figur 3.
Vandløb
Miljømål
Økologisk
tilstand
Mål for
faunaklasse
Normale
Høj tilstand 7
God tilstand 6
5
’Blødbund’ God tilstand
Stærkt modificerede Godt potentiale 5
Kunstige Godt potentiale
6
5
4 Figur 3. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI.
Søer Søer opnår miljømålet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” ved et
maksimalt indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand), som i vandplanerne er fastsat
individuelt for hver sø.
Afvigelser i forhold til
uforstyrret tilstand
Økologisk kvalitetsklasse
Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt
modificerede vandområder
Ingen eller kun ubetydelig
afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale
Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale
Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand
Moderat økologisk
potentiale
Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale
Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale
Figur 2. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR)
Side 12
Kystvande
Kystvande opnår miljømålet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale” ved
at opfylde den fastsatte dybdegrænse for ålegræssets udbredelse i hver enkelt kystområde.
Grundvand
Grundvand skal opfylde mål for både kvantitativ og kemisk tilstand, som fremgår af
vandplanerne på baggrund af Vandrammedirektivet og udbygget i Grundvandsdirektivet, jf.
bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og
grundvand. Fastlæggelse af konkrete mål for den kvantitative tilstand skal ske således, at de
tilknyttede vand- og naturområder kan opfylde deres miljømål. Som udgangspunkt kan den
udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Derudover skal
der tages særlige hensyn til vandløb med høj og god økologisk tilstand.
3.2 Virkemidler
Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens
virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede
virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For
hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger,
effekt, økonomi samt gennemførelse.
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i
virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke
erstattes af andre virkemidler. Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste
tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det
konkrete problem med manglende passage i vandløbet.
For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og
sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsning. Kommunen skal dog
dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler,
de skal erstatte.
3.3 Ansvar
Staten har overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for at implementere
Vandrammedirektivet, så direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for at
vandplanernes indsatser realiseres. Det sikres ved kommunernes udarbejdelse af
vandhandleplaner.
Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at
Vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne
ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.
Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode.
Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.
Side 13
4. Vandplanernes indsatsprogram
Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram for
hovedvandoplandene: Kalundborg 2.1, Isefjord og Roskilde Fjord 2.2. og Smålandsfarvandet
2.5. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1.
planperiode. Indsatsprogrammet udgør de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et
vandområde. I det følgende beskrives vandplanernes indsatsprogram for de forskellige typer af
vandområder.
4.1 Vandløb
I vandløbene skal gennemføres en indsats for reduktion af påvirkningen af disse vandområder.
Anvendelige virkemidler og omfanget af indsatsen i første planperiode er vist i tabel 2.
Tiltagene skal skabe bedre fysiske forhold i vandløbene, herunder skabe sammenhæng og
derved sikre vandløbsfaunaens mulighed for uhindret vandring og spredning i vandløbene.
Tabel 2. Vandløbsindsats i første planperiode (2010-2015).
Virkemiddel Omfang
Fjernelse af faunaspærringer 7 stk.
Vandløbsrestaurering 4,3 km
Genåbning af rørlagte strækninger 1,5 km
Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres.
Projekter forudsætter tilladelse efter jf. § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om
vandløbsregulering og -restaurering og som regel kraves også en tilladelse efter
naturbeskyttelseslovens § 3.
Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -
restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007).
4.2 Søer
I søerne skal der i første planperiode kun gennemføres en indsats overfor fosfor, da det faglige
grundlag for at vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. En række af
virkemidlerne overfor fosfor vil dog samtidig reducere kvælstoftilførslen. En generel indsats
overfor tilførslen af fosfor (den eksterne belastning), vil ikke nødvendigvis medføre at søen
opfylder miljømålet umiddelbart, da den interne belastning og biologiske træghed, kan forsinke
udviklingen.
Den eksterne belastning er sammensat af et punktkildebidrag og et diffust bidrag
(markbidraget). Bidraget fra punktkilder håndteres ved spildevandsindsatsen i det åbne land,
hvorimod der sættes ind overfor det markbidraget i forbindelse med vådområdeindsatsen,
etablering af randzoner m.v. Den interne belastning kan reduceres gennem sørestaurering.
Avnsø er udvalgt til restaurering. Her skal gennemføres fosforbinding i søbunden for at
reducere den interne belastning af søen.
Side 14
4.3 Grundvand
På grundvandsområdet skal der ikke gennemføres indsatser i første planperiode.
Af tabel 1.3.1 i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg (se bilag I), fremgår to
relevante indsatser på grundvand: I) Flytning af kildepladser og II) kompenserende
udpumpning. Se desuden bilag V (kort 9: Kortlægningsområder).
Indsatsen på grundvandsområdet er udskudt, begrundet i manglende viden.
Det fremgår af vandplanerne, at der i stedet frem mod næste planperiode, skal tilvejebringes
et forbedret vidensgrundlag mht. bl.a. vandindvindings påvirkning af vandløb og natur, og
betydningen af forurenende stoffer i grundvandet. Naturstyrelsen vil undersøge mulighederne
for at tilvejebringe et praktisk værktøj til kommunerne, som kan anvendes ved udarbejdelse af
tilladelser til vandindvinding.
4.4 Punktkilder
På spildevandsområdet (punktkilder) skal der gennemføres indsatser for reduktion af
påvirkningen af recipienterne. Omfanget af indsatserne i første planperiode er vist i tabel 3.
Tiltagene skal bidrage til at sikre målopfyldelse i både vandløb, søer og kystvande.
Tabel 3. Spildevandsindsats i første planperiode (2010-2015).
Indsats Omfang
Renseanlæg – udbygning af anlæg 1 anlæg
Spredt bebyggelse – forbedret
spildevandsrensning Ca. 950 ejendomme
Regnbetingede udløb - bassiner 4 udløb
4.5 Kvælstof-vådområder
Der skal ifølge vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg etableres vådområde på op til
33 ha til reduktion af kvælstofbelastningen af Kalundborg Fjord med 3,7 tons pr. år. Der er i
vandplanen kun udpeget ét potentielt område, hvor vådområdet kan etableres. Dette er
beliggende i oplandet til Kalundborg Fjord, nærmere bestemt ved Kærby Å. Staten har i
vandplanerne fastlagt krav til vådområdeprojekternes reduktionspotentiale.
For de to øvrige vandplaner, som berører Kalundborg Kommune, er der i vandplanerne
fastlagt, at der skal etableres op til hhv. 335 ha (oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord) og
1.202 ha (oplandet til Smålandsfarvandet).
Der er ingen planlagte indsatser i Kalundborg Kommune for disse to oplande.
Side 15
4.6 Fosfor-ådale
Der er i vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg ikke udpeget potentielle områder til
fosfor-fjernelse. I de to øvrige hovedvandoplande skal etableres hhv. 67 ha vådområde
(Isefjord og Roskilde Fjord) og 317 ha vådområde (Smålandsfarvandet) i ådale beliggende
umiddelbart ovenfor søer.
4.7 Kystvande
Indsatsen for reduktion af påvirkning af kystvandene med næringsstoffer gennemføres ved de
hhv. generelle og målrettede virkemidler. Derudover kommer indsatsen på punktkildeområdet.
Da kystvandene er slutrecipient, vil tilstanden forbedres efterhånden som de generelle og
målrettede virkemidler udmøntes i konkrete indsatser i oplandene.
5. Prioritering og tidsplan for indsatser
I dette kapitel beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens
mål. Endvidere beskrives de generelle retningslinjer, som danner grundlag for Kalundborg
Kommunes fysiske planlægning og administration på vandområdet.
Kalundborg Kommunes prioritering af indsatsen er foretaget efter en række sideordnede
kriterier:
Fremkommelighed
Samarbejde med nabokommuner
Arbejdsbyrde
Miljømæssigt potentiale i vandområder
Vandområders tilstand
Foruden ovennævnte prioriteringskriterier skal indsatsen på spildevandsområdet tage særligt
hensyn til vandløb med den højeste DVFI-målsætning, søer og beskyttede områder (badevand
og Natura 2000 områder) jf. vandplanernes retningslinje nr. 15.
Kalundborg Kommunes prioritering af indsatsen til forbedring af spildvandsrensningen på
enkeltejendomme beliggende i Landzone er i overensstemmelse med denne retningslinje.
Kalundborg Kommune har på baggrund af de opstillede overordnede kriterier for prioritering af
indsatsen til forbedring af miljøtilstanden i vandområderne foretaget en prioritering samt
angivet en rækkefølge (tidsplan) for de dele af statens indsatsplaner, som berører Kalundborg
Kommune.
Tidsplanen fremgår af tabel 4 på side 18. Det er vigtigt at påpege, at årstallet for de enkelte
projekter markerer deres igangsættelse med projektbeskrivelse, lodsejerinddragelse,
ansøgning om økonomiske midler m.v. inden egentlig realisering af projektet.
Side 16
Generelle retningslinjer
Foruden indsatsprogrammet som er prioriteret ovenfor rummer planerne også en række
generelle retningslinjer. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske
planlægning og administration.
Vandplanerne som dækker Kalundborg Kommune omfatter i alt 54 retningslinjer (se bilag IV).
Disse er inddelt i følgende emner:
Generelle retningslinjer
Spildevand
Vandløb
Søer
Grundvand
Kystvande
Blandings- og aktivitetszoner
Miljøfarlige forurenende stoffer
Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer
Vandplanernes retningslinjer er for de flestes vedkommende en videreførelse af de tidligere
regionplaners retningslinjer suppleret med enkelte nye. Kalundborg Kommune har gennemgået
både nye og gamle retningslinjer og har vurderet, at de nye retningslinjer i vandplanen er
dækkende for samtlige områder med undtagelse af grundvands- og spildevandsområdet.
På grundvands- og spildevandsområdet suppleres vandplanernes retningslinjer med følgende
retningslinjer fra den tidligere regionplan, som ligeledes vil være bindende for kommunens
planlægning og administration (se bilag IV):
Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m3 pr. år, heraf
højest 3 mio. m3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10.
Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme
indvindingsområder.
Indvindingstilladelse til markvanding tillades normalt kun, såfremt afgrødevalg og
jordtype kan begrunde et vandbehov.
Side 17
Tabel 4. Samlet tidsplan for realisering af vandplanernes indsatsprogram i første planperiode. Årstal markerer igangsættelsesåret for projekterne, som kan
strække sig over flere år.
Virkemiddel 2013 2014 2015
Fjernelse af
faunaspærringer
Regstrup Å*
31-40
26-8
Nedre Åmose Å*Nr. 24-9
Nr. 24-9-2 (to stk.)
Vandløbsrestaurering -
Nr. 26-8*
Dejvad Å
Genåbning af rørlagte
strækninger -
Nr. 34-8
Kællingerenden
Nr. 24-9
Egemarkeløbet
Sørestaurering - Avnsø
Renseanlæg – udbygning
af anlæg -
Ubberup Højskole renseanlæg (udskudt til senest 30. oktober 2016, jf.
vandplanens tabeltekst 1.3.1 pkt. 6)
Spredt bebyggelse –
forbedret
spildevandsrensning
Påbud om forbedret spildvandsrensning meddeles i overensstemmelse
med den i vandplanerne fastsatte frekvens på 5 påbud pr. 1000
indbyggere pr. år
(baselineindsats)
Regnbetingede udløb -
bassiner
4 udløb -
ZA0025F, 2.1A, U2.2 og U2.1
*Grænsevandløb til nabokommune.
Side 18
6. Uddybende om indsatser
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til
nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås
ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af
randzoner. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved
etablering af kvælstof- og fosfor-vådområder. Disse vådområder skal etableres af
kommunerne, der også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen,
spildvandsindsatsen, indsatsen på grundvandsområdet og sørestaurering.
I det følgende uddybes vandplanernes indsatser (kapitel 4) og prioriteringen heraf (kapitel 5)
gældende for de områder som henregnes under de supplerende foranstaltninger
(vandplanernes indsatsprogrammer, se bilag I-III).
For hvert indsatsområde redegøres der desuden overordnet for, særlovgivningens regler, der
relevant for de forskellige indsatser og som skal følges for at kunne udmønte vandplanernes
indsatsprogram.
6.1 Vandløb
I det følgende redegøres uddybende for vandløbsindsatsen herunder de anvendte virkemidler.
For overskuelighedens skyld præsenteres tiltagene, som skal gennemføres i første planperiode
både på kort- og tabelform. Herved kan indsatserne stedfæstes geografisk samtidig med at det
er muligt at identificere indsatserne på vandløbs-/strækningsniveau.
6.1.1 Fjernelse af faunaspærringer
Fjernelse af faunaspærringer skal sikre kontinuiteten i vandløbene. Fjernelse skal ske de
steder, hvor der er fysiske barrierer for spredning af fisk og smådyr. Spærringer findes typisk i
sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. Fjernelsen af spærringerne kan enten ske ved
fjernelse af selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en
faunapassage udenom spærringen. Valg af løsning vil afhænge af de konkrete forhold.
Vandløbslokaliteter hvor der skal fjernes faunaspærringer i første planperiode er vist i tabel 6.
Se desuden bilag V (Kort 3: Fjernelse af faunaspærringer).
Side 19
Tabel 6. Vandløb hvor der fjernes faunaspærringer i første planperiode (2010-2015).
Prioritering
(år)
Vandløb Lokalitet Spærringstype
2015 Nedre Åmose Å Strids Mølle* Vandmølle
(omløbsstryg fungerer ikke optimalt)
2015 Regstrup Å Kongens Mølle* Sø dannet ved menneskeskabt
opstuvning
2015 Nr. 31-40 (privat) Eskemose Rørlægning (<20 m) med styrt
2015 Nr. 26-8 (privat) Bjergsted Skov
Vejunderføring med styrt eller høj
vandhastighed
2015 Nr. 24-9 (privat) Skimmelskov
(nord for Nøragervej)
Vejunderføring med styrt eller høj
vandhastighed
2015 Nr. 24-9-2 (privat) Skimmelskov
(v. Nøragervej)
Vejunderføring med styrt eller høj
vandhastighed
2015 Nr. 24-9-2 Skimmelskov
(syd for Nøragervej)
Vejunderføring med styrt eller høj
vandhastighed
*Fælles projekt med Holbæk Kommune.
I Kalundborg Kommune skal der fjernes 7 faunaspærringer. Spærringstyperne spænder vidt fra
spærringer ved større kulturtekniske anlæg med kulturhistorisk værdi til mindre spærringer i
forbindelse infrastruktur som vejanlæg af forskellig størrelse. De to største spærringer findes
ved Strids Mølle i Nedre Åmose Å og ved Kongens Mølle i Regstrup Å. For disse kulturtekniske
anlæg er det væsentligt på et tidligt tidspunkt at afklare, om det er muligt at forene fjernelsen
af faunaspærringerne med bevarelsen af kulturhistorien. I de tilfælde hvor det er muligt at
tilgodese begge hensyn, vil det ofte få afgørende betydning for valget af teknisk løsning til
fjernelse af spærringerne. Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det
miljømæssige potentiale ved prioriteringen af indsatsen for fjernelse af faunaspærringer. Den
miljømæssige gevinst vurderes at være størst ved fjernelse af spærringerne ved de to største
tekniske anlæg først. Herved skabes passagemulighed for smådyr og fisk. For fiskene giver
fjernelse af faunaspærringerne mulighed for adgang til nye gyde-, yngelopvækst- og
opholdsområder for især ørred og andre laksefisk. Eftersom der er størst arbejdsbyrde
forbundet med at fjerne disse spærringer, herunder en række udfordringer ift. deres
kulturhistoriske betydning, så har Kalundborg Kommune valgt at lægge indsatsen tidligt i
planperioden, fordi planlægning, projektering og myndighedsarbejde forventes at tage længere
tid end for de øvrige projekters vedkommende.
Side 20
I forbindelse med fjernelse af spærringer er der udgifter til projektering, anlæg, erstatninger
m.v. Omkostningerne varierer meget fra projekt til projekt. De mindste spærringer vil kunne
fjernes ved lavpraktiske metoder og ikke kræve nogen videre projektering. Fælles for projekter
er, at der skal søges midler af puljen under Grøn Vækst.
Fjernelse af spærringer reguleres af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering
og –restaurering m.v. De gennemførte projekter skal for offentlige vandløb indarbejdes i
vandløbsregulativerne ved en efterfølgende revision. Projekterne kræver som oftest også
dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3.
6.1.2 Vandløbsrestaurering
Vandløbsrestaurering har til formål at forbedre tilstanden i vandløb med manglende
målopfyldelse pga. meget ringe fysiske forhold.
Forbedring af tilstanden er på landsplan allerede opnået i et stort antal vandløb ved
restaureringsindgreb uden egentlig genslyngning, men ved at skabe fysisk variation med
udlægning af gydegrus og sten, samt evt. bearbejdning af brinker og vandløbsprofil på egnede
steder, men uden at vandløbet forlægges til et nyt profil. Metoderne er beskrevet i statens
virkemiddelkatalog. Disse lettere restaureringsformer vil i de fleste vandløb være tilstrækkelige
til at skabe det fysiske grundlag for målopfyldelse.
I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendig, eksempelvis ved fjernelse af
en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb. I sidstnævnte tilfælde indgår
genslyngningen som en del af virkemidlet ”Genåbning af rørlagte vandløb”. Dette virkemiddel
beskrives i afsnit 6.1.4.
Vandløb hvor der skal foretages restaureringstiltag i første planperiode er vist i tabel 7. Se
desuden bilag V (Kort 4: Vandløbsrestaurering).
Tabel 7. Vandløb hvor der skal foretages vandløbsrestaurering i første
planperiode (2010-2015).
Prioritering
(år) Vandløb
Strækning
(m)
2015 Nr. 26-8 (privat)* 1.352
2015 Dejvad Å (privat) 551
2015 Nr. 31-40 (privat) 1.029
*Grænsevandløb til Holbæk Kommune.
Vandløbene hvor der skal gennemføres restaurering er fra statens side hovedsageligt udvalgt
på baggrund af en teoretisk analyse. Et væsentligt element i denne analyse er de fysiske
forhold. Ekspertskøn ligger i nogle tilfælde også til grund for denne indsats.
I Kalundborg Kommune er der udpeget 4 vandløbsstrækninger, hvor der skal gennemføres
vandløbsrestaurering.
Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved
prioriteringen af indsatsen, Således er indsatsen prioriteret først i vandløb hvor de nuværende
fysiske forhold har en beskaffenhed, som er egnet til de gængse restaureringsmetoder
Side 21
beskrevet tidligere i afsnittet. For vandløb nr. 31-40 og Brændemose Bæk, som er prioriteret
sidst i tidsrækkefølgen er det kommunens vurdering, at de naturgivne forhold har en fysisk
beskaffenhed, så det er tvivlsomt om miljøtilstanden kan forbedres med de gængse
restaureringsmetoder. Både vandløb nr. 31-40 og Brændemose Bæk har meget ringe
faldforhold og præges af ringe strømforhold og blød bund. Begge vandløb har svingende
vandføring hen over året. Vandløb nr. 31-40 præges derudover af stor materialetransport
(sandvandring). Brændemose Bæk har på store dele af strækningen karakter af en
stillestående skovgrøft med stort bladnedfald.
Restaureringsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om
midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Restaurering
reguleres i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v.
De gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision heraf.
Projekterne kræver derudover typisk dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
6.1.3 Genåbning af rørlagte strækninger
Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger har til formål at sikre kontinuitet og dermed god
økologisk tilstand i vandløbene. I forbindelse med genåbning skal det altid s ikres, at der bliver
tilstrækkelig varierende fysiske forhold i det frilagte vandløb. Derfor omfatter genåbninger
normalt udlægning af sten og grus og i visse tilfælde også genslygning.
Virkemidlet anvendes i første planperiode kun for rørlagte vandløb (> 20 m), hvor der skal
sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Rørlagte vandløbsspidser åbnes
således ikke i første planperiode.
Kalundborg Kommune har hovedsageligt lagt vægt på det miljømæssige potentiale ved
prioriteringen af indsatsen. Særligt i relation til vandløbenes potentiale som gyde- og
yngelopvækst- og opholdsområde for især ørred og andre laksefisk. Både vandløb nr. 34-8 og
Kællingerenden vil være egnet i det henseende, idet der årligt registreres gydeaktivitet af
ørred i førstnævnte vandløb. Der er også konstateret naturlig ørredyngel (ikke-udsat) i
vandløbet. Gydeaktiviteten i vandløbet varierer fra år til år med vandstanden i Tissø, da der
kan være problemer med adgang til vandløbet ved lav vandstand i Tissø.
Side 22
Kalundborg Kommune vurderer også Kællingerenden og opstrømsliggende dele af
vandløbssystemet til at have potentiale som gyde-, yngelopvækst- og opholdsområde for især
ørred eftersom der årligt registreres pæn gydeaktivitet i Reerslev Møllerende, som
Kællingerenden udmunder i.
Vandløb der åbnes i første planperiode er vist i tabel 7. Se desuden bilag V (Kort 5: Genåbning
af rørlagte strækninger).
Tabel 7. Vandløbstrækninger der skal genåbnes i første planperiode
(2009-2015).
Prioritering
(år) Vandløb
Samlet strækning
(m)
2015 Kællingerenden 1.176
2015 24-9 (privat) 513
Genåbningsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om
midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Genåbning af
rørlagte vandløb reguleres i vandløbsloven samt i bekendtgørelse om vandløbsregulering og –
restaurering m.v. De gennemførte projekter skal indarbejdes i vandløbsregulativerne ved
efterfølgende revision heraf. Projekterne kræver desuden dispensation fra
naturbeskyttelsesloven § 3.
6.2 Søer
Samlet set er tilstanden i søerne i hovedvandopland 2.1 Kalundborg moderat eller dårlig.
Kalundborg Kommune har ingen søer beliggende i hhv. hovedvandopland 2.2 Isefjord og
Roskilde Fjord samt hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Højest 4 af de 15 søer i
kommunen, som er omfattet af førstnævnte vandplan forventes at opfylde miljømålene i 2015
uden at der iværksættes supplerende tiltag.
I første planperiode gennemføres kun en indsats overfor fosfor, da det faglige grundlag for at
vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. Indsatsen overfor fosfor er
opdelt i ekstern belastning og intern belastning.
Den eksterne belastning omfatter en indsats mod tilførsel af fosfor til søer fra landbrug og
spildevand. Den interne belastning skyldes frigivelse af fosforpuljen i søbunden. Belastningen
fra denne pulje kan reduceres ved sørestaurering. En række af virkemidlerne overfor fosfor vil
dog samtidig reducere kvælstoftilførslen.
En gennemførsel af indsats overfor tilførslen af fosfor til søerne (eksterne belastning), vil ikke
nødvendigvis medføre at søerne opfylder miljømålet umiddelbart, da den interne belastning og
biologisk træghed, kan forsinke udviklingen.
Side 23
En arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøministeriet og KL har gennemført en teknisk og
økonomisk analyse af, hvornår der bør gennemføres sørestaurering. Bl.a. skal fosfor-
belastningen være nedbragt til et niveau, hvor målopfyldelse kan opnås, og det skal vurderes,
at søen ikke ”af sig selv” får målopfyldelse i løbet af 1-2 planperioder. Avnsø i Kalundborg
Kommune er udvalgt ved denne analyse. Der skal således gennemføres fosforbinding i
søbunden for at reducere den interne belastning. Søens nuværende tilstand, den fremskrevne
tilstand (Baseline 2015) samt målsætningskravet m.v. er vist i tabel 8.
Tabel 8. Avnsøs nuværende og fremskrevne tilstand udtrykt som hhv. klorofyl a
mængde (Chl a) og tilstandsklasse. Ydermere fremgår krav til målopfyldelse og det
anviste virkemiddel til indfrielse af miljømålet.
Sø
Indhold af
Chl a
Sommermiddel (µg/l)
Tilstandsklasse Krav
Målopfyldelse
Nuværende 2015 Nuværende 2015 Chl a
µg/l
Avnsø 18,4 11,3 Moderat God 12
Avnsø er den eneste målsatte, dybe sø i hovedvandoplandet, dvs. at middeldybden er større
end 3 m, og der er længerevarende lagdeling af vandmassen i sommerperioden.
Punktkildebidraget til søen reduceres efterhånden som spildevandsrensningen forbedres på
ejendommene beliggende i oplandet. Oplandet til Avnsø er prioriteret i første planperiode. Når
denne indsats er gennemført vurderer staten, at søen har et næringsstofniveau, der opfylder
kriterierne for gennemførelse af sørestaurering i form af fosforbinding i søbunden.
Fosforfældning anvendes hvor målsætningsopfyldelse hindres af intern belastning fra et
fosforberiget søbund. Fældningskemikalier spredes direkte i vandmassen, hvor de bundfældes
og herved opfanger fosfor fra både vandfasen og søbunden.
Der findes et antal brugbare fældningsmidler. Valg af fældningsmiddel og metode kan bl.a.
afhænge af søens morformetri, hydrologi og kemi.
Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Derfor
må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste
søer er desuden omfattet af vandløbsloven.
Før fosforfældning iværksættes i en sø, skal projektet gennem en godkendelsesprocedure i
Naturstyrelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
Side 24
6.3 Kvælstof-vådområder
Vådområder kan primært anvendes til at reducere udvaskningen af kvælstof til de
nedstrømsliggende sårbare kystvande samt give en mere mangfoldig natur. Ved etablering af
vådområder på lavbundsarealer kan tidligere tiders naturlige hydrologi genskabes. Det kan ske
ved at afbryde dræn og grøfter, standse pumper, genslynge vandløb eller hæve bunden i
vandløbene, ændre vandløbsvedligeholdelsen, fjerne dæmninger/diger og andre fysiske tiltag,
som begrænser den naturlige hydrologi.
Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse i Kalundborg Kommune reguleres i
Vandoplandsplanerne (VOP) for hovedvandoplandene, som Kalundborg Kommune er beliggende
i. Der er iflg. VOP´erne for hovedvandoplandene: 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5
Smålandsfarvandet ikke prioriteret vådområdeprojekter i Kalundborg Kommune. Dette hænger
hovedsageligt sammen med, at Kalundborg Kommunes andele i disse hovedvandoplande
arealmæssigt er særdeles beskedne, og er beliggende langt væk fra de sårbare slutrecipienter
Isefjord/Roskilde Fjord og Musholm Bugt. Kvælstofreduktionspotentialet er derfor ganske
beskedent ift. placering af vådområder tættere på slutrecipienterne.
I Hovedvandopland 2.1. Kalundborg findes kun ét potentielt vådområde beliggende i oplandet
til de typer af kystområder (de forholdsvis lukkede kystområder), som er kvalificeret til indsats
i første planperiode. Vandoplandsplanen for hovedvandoplandet består derfor kun af ét projekt
lokaliseret ved Kærby Å. Projektets forundersøgelse er afsluttet ultimo juni 2011 og peger på,
at der kan skabes et vådområde ved Kærby Å på 29 ha, som omfatter 7 ejendomme og har et
kvælstofreduktionspotentiale på 204 kg pr. ha pr. år.
Kalundborg Kommune arbejder pt. på en ansøgning om tilsagn til realisering af
vådområdeprojektet. Detailplan for projektets gennemførelse herunder tidsplan foreligger
derfor endnu ikke.
Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og realisering hos Miljøministeriet.
Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om
tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. Af aftalegrundlaget for
vådområdeindsatsen fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er indsatsens administration,
økonomi og rollefordeling mellem involverede parter fastlagt. Indsatsen er igangsat i 2010.
Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den
forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af
offentligheden. Bestemmelserne vedrørende inddragelse fremgår af bekendtgørelse om
offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse nr. 349 af
11. december 2006).
6.4 Spildevand
Spildevandsindsatsen i første planperiode har til formål at reducere det samlede
punktkildebidrag af iltforbrugende stoffer og næringsstoffer til søer og vandløb.
For Kalundborg Kommune begrænser indsatsen sig til 3 typer af punktkilder, der omfatter
regnbetingede udledninger, renseanlæg og spredt bebyggelse. Indsatsen er en væsentlig
forudsætning for målopfyldelse, ved gennemførelse af de øvrige indsatser på hhv. søer og
vandløb.
Side 25
6.4.1 Regnbetingede udledninger
I Kalundborg Kommune er der i vandplanen udpeget 4 regnbetingede udledninger hvorfra
udledningen af iltforbrugende stoffer skal reduceres. I tabel 9 herunder er de regnbetingede
udledninger oplistet i vilkårlig rækkefølge. Se desuden bilag V (Kort 6: Regnbetingede
udledning).
Tabel 9. Regnbetingede udløb i Kalundborg Kommune, der er omfattet af vandplanen for
hovedvandopland 2.1 Kalundborg.
Udløbsnummer Bygværkstype
ZA0025F OV
2.1A OV
U2.1/U2.2 OV
I vandplanerne fremgår det at indsatsen umiddelbart skal gennemføres i form af etablering af
”first-flush”-bassiner på de enkelte udløb. Det fremgår dog af retningslinje 7 for spildevand i
vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg, at der kan tages andre tiltag i brug såfremt
disse kan reducere udledningen af iltforbrugende stoffer i samme grad eller bedre end et
egentligt bassin. Kalundborg Forsyning A/S vil undersøgelser mulighederne for reduktion af
iltforbrugende stoffer fra de respektive udløb. Herefter tages de nødvendige skridt til
opfyldelse af vandplanernes krav om reduktion af iltforbrugende stoffer.
I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de
gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de
berørte lodsejere i det enkelte projekt.
6.4.2 Renseanlæg
Vandplanens indsats overfor renseanlæg begrænser sig i Kalundborg Kommune til et privat
renseanlæg. Renseanlægget er et mindre mekanisk anlæg, der består af en bundfældningstank
med udledning til recipient. Se desuden bilag V (Kort 7: Renseanlæg med indsats).
Tabel 10. Renseanlæg i Kalundborg Kommune, der er omfattet af vandplanen for
hovedvandopland 2.1 Kalundborg.
Renseanlæg Type PE Indsats
Ubberup Højskole Mekanisk 100
Udbygning af anlæg til sikring af
forbedret rensning svarende til de
gældende krav til anlæg af den
pågældende størrelse
PE - Personækvivalenter
Det fremgår af vandplanen, at det omfattede renseanlæg skal forbedres ved en udbygning af
anlægget. Kalundborg Kommune vil gennemføre indsatsen ved at foretage en vurdering af
anlægget, og på den baggrund kræve anlægget forbedret i henhold til gældende krav. Dialogen
med Ubberup Højskole er igangsat.
I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de
gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de
berørte parter i projektet.
Side 26
6.4.3 Spredt bebyggelse
Det fremgår af vandplanens bilag 2, at Kalundborg Kommune mangler at sikre forbedret
spildevandsrensning på 736 ejendomme. Tiltaget skal gennemføres ved at meddele påbud om
forbedret rensning til de pågældende ejendomme. Der er fastsat en påbudsfrekvens på 5
påbud pr. 1000 indbyggere pr. år indtil den samlede indsats er gennemført.
Kalundborg Kommune har gennemført en samlet registrering af afløbsforholdene i det åbne
land i perioden 2010-2011. Det vurderes at der er ca. 950 ejendomme i Kalundborg Kommune,
der skal have forbedret rensning. Ved gennemførelse af vandplanens fastsatte påbudsfrekvens
skal den samlede indsats være afsluttet i 2018.
Kalundborg Kommunes plan for indsatsen overfor den spredte bebyggelse er vist I bilag V (kort
8: Plan for spredt bebyggelse). Indsatsen er prioriteret på oplandsniveau og vurderes at være i
overensstemmelse med vandplanens retningslinje 15.
I forbindelse med gennemførelse af indsatsen inddrages offentligheden i henhold til de
gældende regler i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret inddrages de
berørte grundejere i indsatsen. Der planlægges inddragelse i gennemførelsen af indsatsen
forud for meddelelse af påbud.
Side 27
7. Forhold til anden relevant planlægning
I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse nr.
1219 af 15. december 2011 med senere ændringer) skal vandhandleplanen indeholde en
redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning og skal som minimum redegøre for
forholdet til følgende planer:
Kommuneplanen
Spildevandsplanen
Råstofplanen
Natura 2000-handleplanerne
Natura 2000-skovhandleplaner
Vandforsyningsplanen
Foruden de nævnte planer finder Kalundborg Kommune det relevante at redegøre for forholdet
til kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og klimatilpasningsplan.
Planhierarki
I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold de oven for nævnte planer.
Efter planlovens § 11, stk. 4, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:
Vandplanen, Natura 2000-planer, Natura 2000-skovplaner, og handleplaner herfor.
Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)
7.1 Forhold til kommuneplan
Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens
overordnede udvikling ved et antal tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt
rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at indsatsen for
forbedring at tilstanden i vandområderne kommer til at ske i samspil med andre områder i det
åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende
Side 28
for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan
foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som
fremmer målene i vandplanerne. Kommuneplanen må hverken stride mod de statslige
vandplaner eller den kommunale vandhandleplan.
Vandplanerne for hovedvandoplandene: 2.1 Kalundborg, 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord og 2.5
Smålandsfarvandet giver ikke Kalundborg Kommune anledning til ændring af kommunens
eksisterende kommuneplan.
Vandplanernes retningslinjer er videreført fra Regionplan 2005 og suppleret med enkelte nye.
Regionplan 2005 var bindende for Kommuneplan 2009 og retningslinjerne er derfor allerede
indarbejdet i en gældende kommuneplan. Vandplanernes retningslinjer vil derfor ikke kræve
ændringer af kommuneplanen.
De to supplerende retningslinjer Kalundborg Kommune har valgt at tilføje vil ikke have
betydning for kommuneplanen, da de omhandler emner, der ikke er en del af
kommuneplankataloget, men omhandler indvindingstilladelser og nedsivning af spildevand. I
den kommende revision af kommuneplanen inddrages retningslinjerne fra vandplanerne, hvor
det er relevant, da de er bindende for kommuneplanlægningen jf. planhierarkiet beskrevet
ovenfor.
I Kalundborg Kommune skal der fjernes syv faunaspærringer. De to er placeret i et udpeget
kulturmiljø, hvor opdæmmede mølledamme er en væsentlig del af kulturmiljøet men samtidig
fungerer som faunaspærringer. Vandhandleplanen medfører ikke en ændring i den nuværende
udpegning, men det vil være nødvendigt at kombinere hensynene i den videre planlægning.
7.2 Forhold til spildevandsplan
Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanerne angivne indsats for den
spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive
tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.
Kalundborg Kommune vil efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen indarbejde
vandhandleplanens indsatser på regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og renseanlæg
i den kommende spildevandsplan, der udarbejdes i 2016.
7.3 Forhold til råstofplan
Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den
overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen.
Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den
kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for
råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. Regionsrådet skal hvert fjerde
år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.
Råstofgravene i Kalundborg Kommune ligger alle i Bjergsted Graveområde, som er beliggende i
området mellem Svebølle, Kaldred og Bjergsted. Tværs igennem graveområdet løber Bregninge
Å, der er en del af habitatområde nr. 137, som omfatter Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge
Å.
I de råstoftilladelser der er givet siden 2007, har Kalundborg Kommune pga. af nærheden til
habitatområdet, og de deraf følgende krav til at områdets udpegningsgrundlag ikke må
påvirkes, indført vilkår om systematisk overvågning af grundvand og i visse tilfælde også
Side 29
overfladevand. Dette gøres fordi tidligere VVM-redegørelser har vist, at beregninger af
påvirkninger fra grusindvinding under grundvandspejlet er behæftet med meget store
usikkerheder.
Regionen forventes at fastsætte vilkår i de enkelte råstoftilladelser således:
Intensiv monitering af det sekundære grundvandspejl,
hvis moniteringen viser en påvirkning skal indvindingen under grundvandsspejlet
indstilles,
indledningsvist at etablere en så stor sø som muligt, længst væk fra habitatområdet
som muligt,
indvinding i etaper,
i nogle tilfælde pejling af vandspejlet i de søer, der opstår.
Flere af ovennævnte tiltag anbefaler Miljøstyrelsen (i Miljøprojekt nr. 526, 2000) i forbindelse
med vådgravning af råstoffer.
Moniteringsprogrammet skal sikre så hyppig datatilgang til kommunen, at der kan gribes ind
hvis moniteringen viser uacceptabelt store påvirkninger i perioder. I så fald kan indvinderne i
området blive pålagt at reducere eller helt indstille indvindingsmængden i en periode indtil
grundvandsspejlet er retableret i forhold til referencesituationen.
I de særlige tilfælde hvor nedbørsmængden er ringe og/eller graveintensiteten er stor vil
moniteringen af vandføringen sikre at kommunen evt. kan give påbud om midlertidigt
gravestop eller reduceret graveaktivitet, der kan medvirke til opfyldelse af kravet til
mindstevandføring.
De data der indtil videre er indkommet har vist, at der sandsynligvis ikke er en sammenhæng
mellem gravning af grus under grundvandspejlet og vandstanden i området.
Det er således Kalundborg Kommunes opfattelse, at den planlagte operationelle overvågning af
ovennævnte forhold, fremadrettet kan sikre mod uønskede påvirkninger af grundvandsspejl og
vandføringen i Bregninge Å.
7.4 Forhold til Natura 2000-handleplan
Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-
handleplanerne. Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens
vandhandleplaner” (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale
Natura 2000-handleplaner” fremgår:
Ӥ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura
2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet
af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte
afhængig af et vandøkosystem.”
Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene
snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige
vandplaners indsats for vådområder. Skovhandleplaner skal i den forbindelse forstås som de
indsatser der gennemføres på skovdækkede, fredskovpligtige arealer. Naturstyrelsen er med
baggrund i skovloven handleplanmyndighed på dette felt, og planperioden forløber i 12-årige
intervaller modsat de 6-årige planperiode for de øvrige dele af Natura 2000-handleplanen.
Side 30
Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK nr 1117 af
25/11/2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:
Ӥ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner
til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår
vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.
Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og
kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de
kommunale Natura 2000-handleplaner.”
Det er med andre ord et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den
kommunale vandhandleplan mhp. at realisere den indsats efter Natura 2000-planen, der angår
vandbehov (dvs sikring af hydrologi) i visse våde naturtyper Af stk. 2 følger, at der ikke i
denne planperiode sker nogen indsats efter Natura 2000-handleplanerne for at fremme de
naturtyper der måtte findes i større søer, vandløb og fjorde, og heller ingen indsats for de
marine naturtyper. Disse naturtyper fremmes alene gennem tiltag ifølge vandhandleplanen.
I Kalundborg Kommune skal vandplanindsatsen i de 3 hovedvandoplande, som dækker
kommunen altså koordineres indsatsen i Natura 2000-planerne nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk
Vig , Bjergene og Bollinge Bakke, nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, nr. 157
Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken og nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Målet med handleplanerne er i første planperiode, at standse tilbagegangen for arterne og
naturtyperne, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Først i de følgende planperioder er
det målet at opnå gunstig bevaringsstatus, dvs. sikre blivende gunstige og stabile for hold.
De 4 handleplaner skal kun i overordnede træk beskrive den indsats, som forventes i
planperioden. Konkrete projekter på ejendomsniveau vil først blive vurderet og beskrevet efter
handleplanens endelige vedtagelse. Alle projekter skal gennemføres via frivillige aftaler mellem
lodsejere og relevante myndigheder. De konkrete projekter kan omfatte kreaturgræsning,
kratrydning, restaurering af vandhuller m.v.
I Natura 2000-planerne er der en række krav til en specifik indsats for at sikre hydrologien på
arealer i Kalundborg Kommune med naturtyperne rigkær, tidvis våd eng (i områderne 154, 156
og 157), strandeng, klitlavning og tørvelavning (i område 154), avneknippemose (i område
156), og kilder (i område 166), og desuden for en række skovnaturtyper. Hydrologien skal
generelt føres tilbage mod mindre afdrænede forhold for at sikre en mere våd tilstand på
arealerne. Typisk kan dette ske ved at lukke dræn og grøftninger på arealerne, altså tiltag der
helt lokalt vil medføre en højere vandmætning af jorden, evt. kun i dele af sæsonen. Ændret
vandløbsvedligeholdelse i medfør af vandhandleplanen forstået som ekstensivering og dermed
en større grad af tilbageholdelse af vandet i åerne, vil ligeledes medføre en højere, lokal
grundvandstand og dermed som udgangspunkt være i fint samspil med naturhandleplanerne,
dog må effekten naturligvis vurderes i de enkelte tilfælde.
For arter er der i Natura 2000-planen nr. 157 stillet krav til indsats for at sikre brushane m.fl.
engfugle og odder ved at retablere naturlig hydrologi på et større areal, optil 35 ha. For at
gavne engfuglene skal der skabes en (eller flere) tilpas fugtig(-e) eng(-e) med en ekstensiv
græsningsdrift og sen udbinding, evt. i kombination med sent høslæt. Om den konkrete indsats
forhandlet med lodsejere resultere i at arealer langs Øvre Halleby Å anvendes til formålet,
kunne dette ske i samspil med vandplanens krav om at ændre vandløbsvedligeholdelsen på
denne vandløbsstrækning.
Side 31
7.5 Forhold til vandforsyningsplan
Af vandforsyningsloven § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer
tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke
forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre kommunens borgere
adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere
sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker
vandløb, søer og terrestriske naturtyper, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand.
Hvis ressourceopgørelsen i vandplanerne viser, at der sker en overudnyttelse af
grundvandsressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af
kildepladser eller kompensationsudpumpning til påvirkede vandløb, har dette betydning for
vandforsyningsplanen.
Kalundborg Kommune er i gang med at udarbejde et udkast til vandforsyningsplan for
perioden 2012-2021. Planen beskriver hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige
vandforsyning skal bygge på, samt hvordan forbrugerne fremover sikres rent og godt
drikkevand og en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. Planlægningen er foretaget på
grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg,
samt vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. Vandplanerne giver, i denne
planperiode, ikke anledning til ændring af indvinding af grundvand i Kalundborg
Kommune, og får derfor ikke indflydelse på vandforsyningsplanen.
7.6 Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den
eksisterende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning.
Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af
vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.
Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanerne, som er udpeget som
indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i
bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 1430 af 13. december 2006) om indsatsplaner. Det
omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som
er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en
nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de
pågældende vandressourcer.
En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for
at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis
hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde.
Kalundborg Kommune er beliggende i og berørt af 6 kortlægningsområder kaldet
Bjergsted, Hvidebæk, Sejerø, Slagelse Nordøst, Tude å. De tre førstnævnte områder
ligger udelukkende inden for Kalundborg Kommune.
For Bjergsted har det første udkast til indsatsplanen været i høring i efteråret 2011. For
Sejerø ligger der et udkast til en indsatsplan, men da forudsætningerne for planen er
ændret siden, skal både kortlægning og indsatsplan revideres. Hovedparten af Tude å
kortlægningsområde ligger i nabokommuner, og der foreligger vedtagne indsatsplaner
(Slagelse Nordøst og Ruds Vedby. Herudover er der i Kalundborg Kommune ca. 41
Side 32
indvindingsoplande til private vandværker beliggende uden for OSD, hvor der skal laves
kortlægning og indsatsplan.
I indsatsplanerne beskrives den aktuelle status for grundvandskvaliteten, samt de
indsatser som vandforsyningerne og andre aktører forventes at udføre inden for
planperioderne, for at beskytte grundvandsressourcen. I de indsatsplaner som
foreligger, er fokus bl.a. på at nedsætte brugen af pesticider, opsporing og sløjfning af
ubenyttede boringer og brønde, indvindingsstrategier med henblik på at undgå
ændringer i grundvandskemien samt at indarbejde grundvandsbeskyttelse i forbindelse
med kommunale tilsyn, planer og tilladelser.
Side 33
8. Bilag
Bilag I. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.1 Kalundborg
Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Kalundborg. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. 1 Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet
kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer
m.v. 2 Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra
april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold
Side 34
til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen
har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes
Bilag II. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde
Fjord
Side 35
Note 1 ) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v.. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande inkl. retention/tilbageholdelse i søer m.v.
Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostningsog arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar • Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel 2.5.2. • Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2. • Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Naturstyrelsen er opmærksom på, at der i oplandet kan være naturgivne forhold, der vanskeliggør gennemførelsen af visse fosfor-ådalsindsatser som forudsat i vandplanen. Naturstyrelsen er i dialog med en række berørte kommuner om løsningsmuligheder. Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den her i tabel 1.3.1 angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. Indsatserne skal dog ses i sammenhæng med retningslinje 38a. Kommunerne vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelsen af vandindvindingstilladelser. Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen.
Side 36
Note 6) På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have
konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra 2010. I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Note 7) Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af firstflush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Antallet af udløb er ikke korrigeret for, at Hillerød Kommune har fået udsat indsatsen på 32 konkrete udløb til anden planperiode. Da 3/5 af indsatsen i forvejen ligger i anden planperiode, betyder det reelt, at indsatsen på 13 udløb af hovedvandoplandets i alt 34 udløb flyttes fra første til anden planperiode. Note 9) De samlede omkostninger i tabel 1.3.1. er opgjort som årlige omkostninger med henblik på at underbygge sammenligning på tværs af de enkelte indsatser. For de virkemidler, der indebærer investeringer, er der hermed tale om en annuiseret årlig omkostning, og ikke den faktiske udgift forbundet med anskaffelsen. Virkemiddelpriserne er i overensstemmelse med ”Virkemiddelkatalog – til brug for indsatsprogrammer” hovedsageligt angivet i 2011-priser.
Side 37
Bilag III. Indsatsprogram - vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet
Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 3) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer Note 4) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Note 5) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet
behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene.
Side 38
Bilag IV. Vandplanernes retningslinjer
NB. Supplerende retningslinjer tilføjet af Kalundborg Kommune er *markeret.
1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal
forebygges.
2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand,
med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse
ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlig samfundsmæssige forhold.
3) Tilstanden i vandløb og søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de
fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af
kortbilag 3, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der
ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse
områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til
aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet.
4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser til etablering,
udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være
til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens
krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet.
Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og
andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder
baseline-forudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand,
overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og
revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet
og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt.
Dette indebærer,
at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som
udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en
forringelse af tilstanden.
at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt,
som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset
tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag.
5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til
vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den
menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Side 39
Spildevand
6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt
undgås.
7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede
kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et
first-flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250
m3 pr red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan
betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse
af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig
ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal
nedsivning af overfladevand mm.
8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som
udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på
tilbageholdelse af bundfældelige stoffer.
9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som
udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig
afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker
skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højest sker overløb fra
bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat
regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal
rensning af regnvand.
10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til
nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i
vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder:
a. Spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede
oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser el ler
nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som
angivet i WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes
ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor
foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med
denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger.
b. Inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af
tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder
spildevand til sådanne søer eller mosermed et areal større end 100 m2, hvor det
er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er
meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af
supplerende krav til rensning for fosfor.
12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt
omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og
vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden.
Side 40
13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer1 (miljøfarlige stoffer) kan der
accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i
umiddelbar nærhed af udledningsstedet.
14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning
af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne
for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes.
15) I kommunens planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede
prioriteringer indgå:
a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning,
b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde
miljømålet om god tilstand,
c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer
forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 Undtagelser for vandløb i henhold
til miljømålslovens §§ 16 og 19,
d. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000
områder).
Vandløb
16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at
de fastlagte miljømål for vandløbet kan opfyldes.
17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der
foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den
påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og
naturlig varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye
tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandsområder. De særlige tilfælde
er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og
afvandingskanaler.
18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang,
at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er
nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid
under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af
vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf.
vandløbslovens bestemmelser.
19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke
forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.
20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i
så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse
steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.
1 Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende
stoffer til vandløb, søer eller havet.
Side 41
21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der
fjernes aldrig sten/grus fra bunden.
22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så videt muligt blive
liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte
spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre
samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af
´naturlignende stryg´i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig
vandgennemstrømning.
24) Forbedring af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan
måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag
skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske
forhold. Vandløbsrestaurering herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres
efter vandløbslovens bestemmelser.
25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb.
26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt
og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen.
27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb,
graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så ´naturlignende´som muligt.
Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en
vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de
nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturlig høj transport
af sand og finere materiale modvirkes.
28) Hvor der i forvejen findes en unaturlig høj materialetransport i vandløbene, søges
denne begrænset ved ´kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbene
optræder. Hvor dette ikke er mulig, kan der i stedet etableres sandfang.
29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette
så ´naturlignende´som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten.
Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne
bliver udstabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.
30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under
hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst muligt sammenhæng
mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer.
31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og
restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af
okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør
tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse.
Side 42
Søer
32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes.
33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås.
34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektor-
lovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelsesloven mm.). For alle
søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for
regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende
målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud
over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være
behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer.
35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets
krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved
udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil
sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt.
Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats somfølge af
badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i
de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.
36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører,
at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større
eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og
vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i
specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.
37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte
miljømål.
Grundvand
38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af
vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i
vandløb og søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper.
a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes
vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for
vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere
fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i
forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.
b. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor
miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for
påvirkninger, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det
ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold
vurderes, at miljømålene kan opnås.
Side 43
c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til
vandindvinding, jf. bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder
mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade
på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis våde enge på mager eller
kalkrig bund”, ”kilder” og ”rigkær” er relevante i den forbindelse.
d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35
% af grundvandsdannelsen.
e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene
vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan
opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske
ved flytning af indvinding eller tilledning af vand.
39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for
vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske
naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således:
a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og
institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om
drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen
om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb
samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske
naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger
c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og
regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende
industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af
spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende
fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af
råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig
helhedsvurdering.
40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte
erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan
indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet
jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede
grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor
indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter
må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om
drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende
aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder,hvor der
forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder
organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.
Side 44
41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til
byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at
der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig
risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor idsse
skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan
grundvandsinteresserne beskyttes.
42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med
god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden
indvinding med krav om drikkevandskvalitet.
43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for
nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter
vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven indenfor nitratfølsomme
indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke
sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i
efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme
indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand
overholdes.
Kystvande
44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for
kystnære områder opfyldes.
45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets
krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved
udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil
sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt.
46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af
badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i
de kommunale handleplaner og revidere spildevandsplaner.
47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver
anledning til forurening af havet.
48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører,
at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større
eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og
vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i
specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.
Side 45
49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal
der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at
a. den nuværende tilstand ikke forringes
b. fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en
konkret vurdering
c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse.
50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres
a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige
dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens må om
god tilstand)
b. i områder med gode strømforhold
Blandings- og aktivitetszoner
51) Den relevante tilladelsesmyndighed kan udlægge aktivitetszoner, jf. kapitel 1.2,
omkring havne, sejlrender og klappladser. Det kan accepteres, at vandplanens miljømål
om god økologisk og kemisk tilstand ikke bliver opfyldt inden for en aktivitetszone,
a. hvis aktiviteterne ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af
miljømålet i den øvrige del af vandområdet.
b. hvis den samlede udstrækning af aktivitetszone inden for et vandområde kun
udgør en mindre del af vandområdets udstrækning.
c. hvis den manglende målopfyldelse inden for aktivitetszonen alene skyldes
påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning
af aktivitetszonen, fx oprensningsaktiviteter eller påvirkning fra dybdegående
skibes sejlads.
Side 46
Miljøfarlige forurenende stoffer
52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af , om der i de
enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så
vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier,
jf. kapitel 2.4 Disse er:
1. vandområder uden problem
2. vandområder under observation
3. vandområder med behov for stofbestemt indsats
4. vandområder med ukendt tilstand/belastning
For vandområder i alle 4 kategorier gælder:
Udledning fra punktkilder og tilslutning til offentlig kloak reguleres efter gældende
regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik og med henblik på
opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet.
Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende
stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres.
53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at
a. miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for
forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller
punktkilder,
b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med
koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og
tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler,
herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige
teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer
54) I forbindelse med tilladelser, godkendelser mv., som kan påvirke et Natura 2000-
område, foretages en koordinering af den samlede indsats, jf. bekendtgørelse om
kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og det vurderes, om der skal udarbejdes en
konsekvensvurdering efter reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationael naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Side 47
Kalundborg Kommunes supplerende retningslinjer
55) Indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m3 pr. år, heraf
højest 3 mio. m3 i halvåret fra den 1/4 til den 1/10.
56) Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme
indvindingsområder.
57) Indvindingstilladelse til markvanding tillades normalt kun, såfremt afgrødevalg og
jordtype kan begrunde et vandbehov.
Side 48
Bilag V. Kortbilag
Kort 1: Oversigtskort over kommunen med afgrænsning af vandoplandene.
Side 49
Kort 2: Sørestaurering
Side 50
Side 51
Kort 3: Fjernelse af faunaspærringer
Side 52
Kort 4: Vandløbsrestaurering
Side 53
Kort 5: Genåbning af rørlagte strækninger
Side 54
Kort 6: Regnbetingede udledninger
Side 55
Kort 7: Renseanlæg med indsats
Side 56
Kort 8: Plan for spredt bebyggelse
Side 57
Kort 9: Kortlægningsområder for grundvand