Download - At gå fra projekt til program…
![Page 1: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/1.jpg)
1
At gå fra projekt til program…
Fyraftensmøde,
København 9. oktober 2008
Medarbejdere fra Sierra Leones lærerforening. 2007.
Prøv lige at se denne sms fra vores nord-
partner…
Endnu en fiks ide…
PROGRAM-AFTALE? Sende
oplæg inden 14 dage!
![Page 2: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/2.jpg)
2
At gå fra projekt til program 17:00 – 17:30 Introduktion og baggrund:
Hvorfor er ”program-tænkning” på aktuelle dagsorden lige nu?
De norske erfaringer
Projektrådgivningens erfaringer hidtil
17:30 – 17:45 Erfaringer fra Nepenthes
Hvorfor søge Programaftale? Hvilket fokus har
programmet?
Hvor ser I de største konkrete udfordringer?
17:45 – 18:30 HUM oplæg
Visionen med programaftaler
Processer og retningslinier
Konkret status på aftaler og igangværende drøftelser
18:30 – 19:00 PAUSE
19:00 – 19:30 Spørgsmål og debat
19:30 – 20:00 Opsamling
![Page 3: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/3.jpg)
3
Hvad er en programaftale?
Lettere tilrettet definition fra opdaterede civilsamfundsstrategi:
”… samlede indsatser, der sikrer større tyngde, mere kontinuitet og bedre dialog med samarbejdspartnere i udviklingslandene…[og] …der i deres virke har et tydeligt strategisk fokus (geografisk, sektor- eller temamæssigt)…”
![Page 4: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/4.jpg)
4
Hvorfor program-tænkning?
Effektiviserings begrundelser
Faglige begrundelser
Mindre donor-adminstration: Hvis bevillinger til NGOerne samles i større ”klumper” kan donors administrative omkostninger nedbringes.
NGOerne vil få lov til at tænke mere strategisk, og mindre projektteknisk
Paris erklæringens resultat-orientering:
Programmer kan effektivisere indsamling af resultater.
Mere kvalitet: Der kan opnås synergi mellem ”projekt øer”
Bedre mulighed for mere langsigtede indsatser og inddragelse af syd partnere
![Page 5: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/5.jpg)
5
Kunsten i overgangen til program-tænkning er …
…at det ikke kun bliver effektivisering der bliver resultatet, men at de faglige begrundelser for programaftaler
![Page 6: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/6.jpg)
6
Hvad står der i civilsamfundsstrategien?”Programaftaler:
Sigtet med programaftaler er at tilvejebringe grundlag for samlede indsatser, der sikrer større tyngde, mere kontinuitet og bedre dialog med samarbejdspartnere i udviklingslandene.
Større tyngde (synergi)Mere kontinuitetBedre dialog med partnere
Støtte til programaftaler vil kunne søges af organisationer, der i deres virke har et tydeligt strategisk fokus (geografisk, sektor- eller temamæssigt), som gør det relevant at samle organisationens aktiviteter eller dele heraf i et samlet program frem for at gennemføre enkeltstående projekter.
FokusGeografisk, sektor eller temaSamle aktiviteter
Indgåelse af programaftaler vil ske på baggrund af kapacitetsvurderinger.”(fra opdaterede civilsamfundsstrategi pp. 30)
Kapacitetsvurderinger
![Page 7: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/7.jpg)
7
Konklusion:
Der er således fokus på faglige begrundelser.
Men man kan få den tanke af effektiviserings hensynet spiller en væsentlig rolle når der under afsnittet om enkeltbevillingen:
” Hovedparten af støtten til de danske organisationer, der gennemfører mere omfattende udviklingsarbejde, vil dog på sigt blive søgt kanaliseret gennem ramme- og programaftaler.” (pp. 30)
![Page 8: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/8.jpg)
8
Status efterår 2008
Der er ikke decideret retningslinier endnu Der er en række organisationer der er
realitetsforhandlinger med HUM om programaftale
HUM meget interesseret i at få gang i programaftaler, men der er budgettekniske udfordringer (tilsagnsbudgettering) for HUM ift. at indfase programaftaler.
![Page 9: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/9.jpg)
9
Erfaringer fra Norad / bistandstorget
Bearbejdet version af konsulent Annette P. Simonsens oplæg på kursus i Oslo d. 8.-9. april 2008
![Page 10: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/10.jpg)
10
Baggrund - Norad
Støtte til ca. 100 norske org. Heraf har 28 i 2007 haft
samarbejdsaftale Både enkeltorganisationer
og ”paraplyer” Overgang til program
tænkning fra 2006
Avtalepartner Tilskudd 2006
Afghanistankomiteen 4.500.000
Atlas-alliansen 75.000.000
Bistandsnemnda 140.000.000
CARE Norge 48.000.000
Caritas Norge 19.000.000
Flyktninghjelpen 17.000.000
FOKUS 18.000.000
Forum for utvikling og miljø** 5.450.000
FORUT 26.500.000
Kirkens Nødhjelp 151.200.000
Landsorganisasjonen 25.000.000
Namibiaforeningen 5.500.000
NHO 8.500.000
Norges Idrettsforbund 8.000.000
Norges Røde Kors 55.000.000
Norsk Folkehjelp 112.000.000
Norsk Sykepleierforbund 6.000.000
Plan Norge 28.000.000
Redd Barna 105.700.000
Regnskogsfondet 25.000.000
SAIH 17.500.000
SOS Barnebyer 8.000.000
Strømmestiftelsen 34.000.000
Tørrlandskoordineringsgr. 5.800.000
Utdanningsforbundet 6.000.000
WWF-Norge*** 15.500.000
![Page 11: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/11.jpg)
11
Norad – overgang til programtilgang
Program tilnærmning: Før 2007 tog NORAD alle afgørelser om støtte helt ned på
projektniveau Efter 2007 er det de norske organisationer som må følge op
og reagere hvis resultaterne i projektet udebliver NORAD delegerer ”reaktionsansvaret” til projektniveau NORAD indgår kun aftaler på programniveau NORAD sikre sig ved at indføre:
Ansøgningsskema med fokus på strategisk tænkning og kompetence i den norske organisation
En organisationsvurdering skal være gennemført Krav om øget professionalisering ved overgang til
programtilgang – strategisk tænkning!
![Page 12: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/12.jpg)
12
NORAD – overgang til programtilgang
NORADs brev til organisationerne – juni 2006:
” I den nye praksis ligger det at Norad i større grad forholder sig til organisationer med samarbejdsaftale på et overordnet niveau snarere end at fokusere på enkeltprojekter. I stedet vil NORAD fokusere og vurdere organisationernes mål, strategi, merværdi, kapacitet og evne til at opnå resultater.”
Læs mellem linierne: Det er organisationen som nu skal overtage ansvar for kvalitetssikringen og opfølgningen af enkeltprojekter
![Page 13: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/13.jpg)
13
Hvorfor NORAD overgang til programtænkning?
Ønske om en mere strategisk tilgang – er projekttilgangen måske ikke så effektiv?
Pres fra pressen, politikerne og analytikere om at kunne fremvise resultater
”styrke modtageransvar” Administrative hensyn – et lille antal sagsbehandlere i Norad forsøger
at forvalte store summer med få ressourcer Norad kan ikke vide alt om ca. 1500 projekter – det er hensigtsmæssigt at
uddelegere ansvar og kompetence til de rigtige niveau Ligger i tråd med Paris Deklarationen: alignment, harmonisation,
managing for results and mutual accountability
![Page 14: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/14.jpg)
14
NORAD - Programmer
Der er mange måder at binde et program sammen på:- Samme land / region- Fælles målgruppe- Fælles metodisk tilgang i projekterne eller et- Fælles tematisk fokus
- Der kræves faglig sammenhæng og konsistens og at programmet indgår i en overordnet strategi
- De enkelte projekter skal bidrage til et fælles mål og dette mål skal kunne måles
- Det er ikke tilstrækkeligt at gruppere spredte enkeltprojekter og derefter kalde det et lande / temaprogram
- Sådanne ”falske programmer” kan blive meget arbejdskrævende og vil ikke sikre koncentration og professionalisering
![Page 15: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/15.jpg)
15
Norad - Nyt ansøgningsskema
Del 1 – ORGANISATION OG STRATEGI
- Forstærket fokus på organisationen- Stærkt fokus på information om systemer
- Kvalitetssikring ift. programmerne, ansøgninger, rapporter og reviews / evalueringer og videreudvikling af systemerne
- Systemer for resultatopfølgning og evaluering af eget indsats
![Page 16: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/16.jpg)
16
Norad - Nyt ansøgningsskema
Del 2 – Programmet /programmerne- Der er nu krav om information på
programniveau- Programmerne skal passe ind i
organisationens overordnede strategi- Helst geografisk program – men også tematisk
program og ”metode”-program baseret på fælles ”metode” / tilgang
![Page 17: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/17.jpg)
17
Nogle udfordringer fra norske erfaringer
Modtagerinvolvering- Konsekvenser for partnere:
Hvis en norsk NGO skal bede en partners projekter om at ”tilpasse” sig et program; hvad har det for konsekvenser for ejerskab og modtageransvaret?
- Syd ejerskab #1:Hvordan kan det sikres at et program bliver baseret på modtagernes prioriteringer og behov?
- Syd ejerskab #2:Er programdokumentet og målet en strategisk indretning forankret i den norske NGO – eller er det tilpasset og forankret hos modtagerne
![Page 18: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/18.jpg)
18
Nogle udfordringer fra norske erfaringer Krav om synergi:
NORAD ønsker ikke ”falske” programmer
Strategi baseret:Programmer skal udspringe af en strategi for land / tema – baseret på behov – der hvor synergi effekterne er størst
Fokus og faglighed:Husk koncentration og professionalisering for at sikre fremtidig støtte
Resultat opsamling:Sikre mulig indsamling af fælles indikatorer fra projekter indenfor rammen af et program
Kan betyder udfasninger:Husk at grupperingen af projekter i programmer er begyndelsen på en overgangsperiode som må raffineres over tid – dvs. udfasning af uønskede projekter og indfasning af ønskede og passende projekter i forhold til egen strategi.
![Page 19: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/19.jpg)
19
Projektrådgivningens erfaringer
Programaftale er en god mulighed for en række erfarne organisationer
Men: Ikke relevant for alle erfarne organisationer lige
nu. Derfor: Vigtigt at enkeltbevilling fortsættes Der er klare signaler fra HUM om at muligheden for
programaftaler er kommet for at blive, således at organisationer kan koncentrere sig om god forberedelse af programmer, og ikke fokusere på at ”komme på toget”
![Page 20: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/20.jpg)
20
Syd involvering
Projektrådgivningen har især oplevet spørgsmål ift. syd partneren involvering.
Især: God forberedelse:
Forberedelse af program er meget tids- og koordinerings krævende, hvis syd partnere skal have reel indflydelse
Syd i førersædet?Hvordan skal program i praksis være drevet af syd partnere?
![Page 21: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/21.jpg)
21
Synergi koster på de indre linier… Hvis målet om at et program skal bidrage med mere end summen af
enkelte projekter, er det vigtigt at anerkende at koordinering, faglig fokusering, og forvaltningssystemer koster flere ressourcer
Partner/projekt B
Partner/projekt D
Partner/projekt A
Partner/projekt C
PROGRAM
-Faglig fokus
-Koordinering
-Aggregering af resultater
![Page 22: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/22.jpg)
22
Udfordring til Projektrådgivningen
Programtænkning betyder endnu mere fokus på organisationernes evne til: strategisk tænkning, udvikling af specifik faglig viden/kapacitet, egne M&E systemer, forvaltningsansvar.
Forhold der vil være udfordringer for de fleste potentielle programorganisationer.
PR bør opgradere sine ydelser på disse områder.
![Page 23: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/23.jpg)
23
Projektrådgivningen vil arbejde for
Program tænkning bliver ikke ensidig effektiviserings proces, men også fokus på faglig kvalitet
Udvikle faglige tilbud med relevans for organisationer der er i proces hen mod programaftale
Arbejde for HUM melder klart ud om betingelserne for programaftale muligheden. Derfor har vi stillet HUM en række konkrete spørgsmål (næste slide)
![Page 24: At gå fra projekt til program…](https://reader036.vdocuments.site/reader036/viewer/2022062422/56813fd7550346895daabbc4/html5/thumbnails/24.jpg)
24
Konkrete spørgsmål til udmøntningen af programaftalerPrincipielle emner: Hvorfor er programaftaler en god måde at styrke civilsamfundet i syd? Vision med finansieringskanaler: Kort forklaring af CCSs vision med henh.
Rammeaftaler, programaftaler og enkeltbevillinger. Hvad står der i CSS, og hvad menes der (f.eks. at enkeltbevillinger ”…på sigt kanaliseret gennem ramme- og programaftaler”).
Kriterier: Hvilke kriterier vil blive anvendt i vurdering (og hvornår vil de være klar). Fokus på hvor de vil adskille sig fra vurderingsprincipper for enkeltbevillinger.
Processer: Ansøgningsfrister og konkret tidslinie for typisk forløb (konceptnote, feedback, ansøgning,
kapacitetsvurdering, revideret ansøgning, endelig aftale) Format for ansøgning (kan NORADs format inspirere?) Budgetformat (vil der være plads til flere omkostninger til faglig udvikling, M/E, koordinering i syd,
identifikation af nye relevante partner, innovative projekter indenfor fokusområdet mv.) Aftalegrundlag og længde af programaftale (2,3, 4 år?)
Adgang til andre puljer: hvordan vil programaftaleorganisation kunne søge yderligere finansiering (i f.eks. minipulje, alliance, miniprogram)?
Kan paraply organisationer søge programaftale?
Konkret: Hvordan er budgetmæssige rammer for ”ind-fasningen” af programaftaler? Hvilke organisationer er konkret i spil 2009/2010? Hvor mange vil der realistisk være plads til i 2011/2012?