domino marts 2014

Tema:Ikke for sjovside 4-33

På job medhospitalsklovnen Filop side 14-19

God loves me, yeah, yeah, yeahside 34-41

TRO - ÅND - LIV Nr. 2 Marts 2014ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Latter åbner for troJørn Hyldgaard - prædikant med humorside 26-31

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Hvad er en FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab

Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge,

hvad der foregår, og det koster ikke noget at del-tage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædike-nens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordrin-ger.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslap-pede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Dereromkring325frikirkeriDanmark,somtilsammenharflereend 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Due-Christensen - [email protected] Elkjær Larsen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: Martin GravgaardTrykning: Jørn Thomsen ElboOplag: 4.700 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 2 Marts 2014

TEMA: Ikke for sjovside 4-33

Humor mod hulhedside 6-13

Med klovnen som vidneside 14-19

Med latter som terapeutside 20-25

Latter åbner for troenside 26-31

Er Gud til grin? side 32-33

God loves me, yeah, yeah, yeahside 34-41

Bøger side 42-44

Leder: Tag det ikke så tungt side 47

Bagside: All inclusive! side 48

26-31

34-41

6-13 14-19

20-25


TEMAIK

KE F

OR

SJO

V

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4


Side 6-33 >>domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5

Jens [email protected]

INTRO:

Foto: pirotehnik/Fotolia

Temaet i dette nummer af domino handler om humor brugt til seriøse formål. Derfor den i forhold til humor lidt paradoksale tematitel: Ikke for sjov.

En af dem, som i sit kunstneriske virke i høj grad gørbrugafhumor,erMaxPinlig-filminstruktørLotteSvendsen, der som en anden hofnar udstiller og udle-verer noget af det hykleri og den hulhed, hun spotter rundt omkring i samfundet. For eksempel når det gælder forældre, der gerne vil give indtryk af, at de er nærværende over for deres børn.

Humor er også et primært virkemiddel for den omrej-sendeprædikantJørnHyldgaard,somgennemflereend 30 år har tyndslidt den danske asfalt for at for-tælle om troen på Jesus i stort set alle hjørner og ud-kanter af Danmark. Standup-prædikanten bliver han kaldt, og selv om han ikke altid planlægger det sjove, så siger han heller ikke nej til det, når muligheden opstår. For humor og latter hjælper mennesker til at sænke paraderne, så de åbner op og lytter – også til budskaber om tro.

Når det gælder humor til seriøse formål, er det van-skeligt at komme uden om Danske Hospitalsklovne. Det er heller ikke lykkedes os – vi har mødt hospi-talsklovnen Filop, hvis fornemste opgave ikke er at lave sjov og ballade, men med empati på højt plan at fornemme, hvordan hun kan skabe et møde, hvor barnet, dets forældre og sygehuspersonalet alle bliver løftet op og støttet på den ene eller anden måde.

Derudover har vi kigget nærmere på latter som sådan – hvordan indvirker den rent fysiologisk på kroppen? Og kan man bare begynde at grine på kommando? Det får man svaret på i artiklen med Søren Kjær Jensen, dererpræsidentiAarhusLatterklub.

Endelig spørger præst i Aabenraa Frikirke, om Gud monertilgrin?Ogja,deterGudidengrad.Ligesomhan er til sjov, glæde og kærlighed.

Ud over temaartiklerne kan man også læse om Per Bo-elskifte, der under en tandlægerejse til Tyrkiet havde en overnaturlig oplevelse af Guds kærlighed – hvilket fikhamtilatopgive30årshadogutilgivelighedmodkristne og derefter opsøge den kirke, som i sin tid havde såret ham så dybt.

God læselyst!


Det meste af det, vi griner af, udspringer af noget tragisk. Dybest set griner vi af vores egen elendighed, siger filminstruktør Lotte

Svendsen, der bruger humor og parodi som sit foretrukne værktøj, når hun skal spidde

sine landsmænd og udstille vores blinde vinkler

Humor mod

hulhed


T E M A : I K K E F O R S J O V

Side 7domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 7

>>

I virkeligheden har mine film samme funktion som narren, der slap af sted med at sige nogle ret heftige sandheder om hoffet uden at få hugget hovedet af, fordi ordene var pakket ind i sjovLotte Svendsen

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix


Vi begynder med en historie. Et lille stykke hverdagsdrama, der kort og præcistindfangerLotteSvendsensforhold til humor. Vi skal tilbage til 70’erne, hvor instruktøren voksede op som livligt barn i et lille hus på Bornholm. Om eftermiddagen, når hendes lillebror kom hjem fra børne-have, gik han ind i stuen, hvor deres far sad bag sit skrivebord og læste dagens avis. Og hver gang udspillede detsammescenariosig.Lillebrorenklagede over smerter i ryggen, og hvergangløftedeLottesfarblikket

fra avisen, kiggede roligt på sin søn og sagde: Så smut ud og skid!- Det gjorde han så, og på mirakuløs visforsvandtsmerterne,sigerLotteSvendsen og undertrykker et grin.- Jeg var ikke ret gammel, men jeg husker tydeligt, hvordan jeg grinede, når jeg hørte min far sige det. Den-gang handlede det selvfølgelig også om, at ordet skid er et sjovt ord, men der var også noget komisk i genta-gelsen. I dag ville det være en sjov karakter i en komedieserie: Manden uden korttidshukommelse.

Hvorfor er det sjovt?- Fordi det er tragisk. Vi lærer af erfa-ring. Vi vokser fra baby til alderdom, og det er sjovt at tage erfaringen ud afetmenneskeoglaveenfigur,derikke lærer af sine fejl, fordi tingene ikke lagrer sig.Det meste af det, vi griner af, ud-springer af noget tragisk. Dybest set griner vi af vores egen elendighed, sigerden45-årigefilminstruktør,deri årevis har brugt humoren som sit foretrukne værktøj, når hun har skul-let spidde sine landsmænd og udstille

>>

>>

Humor er et godt våben i kampen mod alt det, der undertrykker én, som gør én bange eller bekymrer énLotte Svendsen

vores blinde vinkler.- I virkeligheden er det bekymrende, at en dreng hver dag kommer hjem og fortæller sin far, at han har ondt i ryggen i stedet for at gå på toilettet og ordne sagerne selv. I dag ville man nok sætte en børnepsykolog på ham. Men det er et meget godt billede på, hvad humor er for mig. Alt, hvad der interesserer mig omkring humor, er noget, der bekymrer mig. Jeg beskæf-


Når man griner af noget, er det ikke så farligt. Humor trækker alvoren ud af ting og gør dem lettere at fordøje og forholde sig tilLotte Svendsen

Foto: Simon Jeppesen/SF Film

Unikke oplevelser med Felix Rejser

7592 [email protected]

Bibelske rejserIsrael – Påskerejse 13. - 21.4.Østtyrkiet i GT’s lys 23.4. - 3.5.Israel – klassisk rundrejse 25.5. - 2.6.Østtyrkiet i GT’s lys 10. - 20.9.Israel med Samaria 14. - 24.9.Rom og Assisi 18. - 26.9.Tyrkiet – i apostlenes fodspor 22.9. - 1.10.Grækenland – i Paulus’ fodspor 25.9. - 4.10.Israel og Jordan 27.9. - 8.10.Cypern – under kors og halvmåne 3. - 10.10.Israel – rundrejse under løvhyttefesten 10. - 19.10.Israel – klassisk rundrejse 27.10. - 5.11.Israel – cykeltur 2. - 11.11.

Bestil katalog eller læs mere på vores hjemmeside

Ferie med indhold, omsorg og fællesskab på et kristent grundlag

Vi tilbyder ogsåHolland 5. - 10.5.Rumænien 18. - 28.5.Berlin og Potsdam 19. - 24.5.Nordjylland, natur/kultursafari 8. - 11.6.Le Mans 12. - 16.6.Øland-Gotland 13. - 19.6.Grønland 19. - 26.6.Wien og Bratislava 29.6. - 8.7.

Side 10 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 10

tiger mig stort set ikke med noget, som ikke bekymrer mig, og lige så snart ting holder op med at bekymre mig, mister jeg interessen for dem, forklarerLotteSvendsen.

Hun voksede op i et kærligt, men også kaotisk hjem. Forældrene blev skilt,daLotteoghendeslillebrorvarsmå, og helt i tråd med tidens trang til ligestilling delte forældrene søs-kendeparret over på midten. Moren fiklillebroren,mensLotteflyttedeind hos sin far, en kraftig mand med fuldskæg, runde briller og en glu-bende appetit på verden omkring sig. Og fuld af humor.

>> - Begge mine forældre var sjove, men min far dyrkede humoren på sin helt egen måde, og han havde alle Hasse og Tages monologer på bånd (svensk komikerpar, red.). Det var intellektuel humor,sådetklodsede,sigerLotteSvendsen og fortæller om kaninen, der blev skudt af en Remington og døde,fordidenfiketxiøjetogetyi nakken.Remington lavede både skrivemaski-ner og jagtgeværer.- Det var stilen, og jeg kunne teks-terne udenad, længe før jeg forstod indholdet. Min far kørte dem nonstop på anlægget, og så sad han og jeg og grinede sammen. Det var en kæmpe gave at få med hjemmefra.Men der var også den anden side. LotteSvendsensfarvaralkoholiker.

En overgang kun i fritiden, men da han som 40-årig blev førtidspensione-ret fra jobbet som dansklærer på det lokale gymnasium, begyndte han at drikke på fuld tid.- Det var ikke specielt muntert. Han røg og drak fra han stod op om mor-genen. Gardinerne var gule af nikotin,

og ofte var der kun æg og havregryn i køleskabet.Det er ikke alle, der styrer gennem denslagsudenatkæntre,menLotteSvendsen fandt tidligt et våben at forsvare sig med.- Jeg blev mester i at kigge andre ud. Vi stikker jo alle sammen ud på

Der er ofte et stort spænd mellem, hvad vi siger, og

hvad vi gør… Den slags skriger på at blive udstillet

og gjort grin medLotte Svendsen


>>

den ene eller den anden måde, og allerede i de små klasser rottede jeg mig sammen med andre udsatte børn og lavede parodier på alle de tilsyne-ladende perfekte mennesker, vi var omgivet af.Pigerne lavede radiosatirisk ugeavis over Rønne Privatskole og alle dens kreative børn, som malede med akryl og spillede violin. På afstand lignede detperfekteliv,menLotteoghendesveninder havde ikke svært ved at finderevnerneiglansbilledet.- Det så jo fuldstændig åndssvagt ud, når far og mor pressede deres lille datter til at sprede benene henover en kæmpe cello, selv om hun kun var seks år.Når man parodierer andre, trykker man luften ud af sine egne frustra-

tioner,sigerLotteSvendsen.Oggørelendigheden udholdelig.-Vifiksagt:Determuligt,atIslåros andre i hovederne med al jeres succes, men vi har gennemskuet, at I også har jeres at slås med. Det er det, parodien kan. Humor er et godt våben i kampen mod alt det, der un-dertrykker én, som gør én bange eller bekymrer én.

Siden blev parodierne og det skarpe blik på verden de bærende søjler i LotteSvendsenssatiriskeuniverser.Fra teaterforestillingerne med venin-derne i Emmas Dilemma over rækken afkortfilmtiltv-serienogbiograf-trilogien om Max Pinlig, der nåede sin afslutning med Max Pinlig på Roskilde-enfilm,derføjernyelagtil

instruktørens velkendte afvisning af hulheden, løgnen, hykleriet og fore-stillingen om det perfekte liv.- Der er ofte et stort spænd mellem, hvad vi siger, og hvad vi gør. Vi køber økologisk frugt og grønt med den ene hånd, og slæber materielt skrammel til huse med den anden. Vi fortæller omverdenen, hvor godt ægteskabet kører, men lever som hund og kat, når døren lukker bag os. Vi køber fairtrade, men accepterer at Danmark skærer i ulandsbistanden. Den slags skriger på at blive udstillet og gjort grin med.Derfor slutter den sidste Max Pinlig filmogsåmed,atdensuccesfuldenaboSteenCold(spilletafLarsBom,red.) får en Oscar og skal i Aften-showet. Den selvglade skilsmissefar

har netop fået tvillinger med sin nye kone, og nu sidder han på tv og sælger glansbilleder til en nation af frustrerede middelklasseforældre, der bakser med at få deres perfekte liv til at hænge sammen.- Til sidst spørger værten, hvad der er vigtigst i forhold til børn, og så kigger Steen Cold ind i kameraet og siger: Nærvær, nærvær og nærvær, hvorefter vi klipper til hans kæmpe villaiNordsjælland,hvorenfilippinskau pair går rundt med tvillingerne og snakkerfilippinskmeddem.Ethvert valg har en pris. Det er en gammel sang. Og nærvær med andre

Min del af branchen har et stort ansvar for ikke at formidle forlorne lykkebilleder

til folk, men desværre er det ikke alle, der deler min holdning

Lotte Svendsen

Foto: Simon Jeppesen/SF Film


Når samfundet udvikler sig overfladisk i disse år, er det også fordi, humoristerne har været med til at fremdyrke en mobbekultur af mennesker, der ikke rider med på forbrugsbølgenLotte Svendsen

mennesker er en af de værdier, man kan smide i puljen, når rouletten rul-ler,menerLotteSvendsen.- Det skønne ved Max’ mor er hendes tilstedevær. Huset ligner et bombet lokum, hun går aldrig i mærketøj, hun har ikke mange penge at rutte med, men hun kan noget, som de færreste forældre evner: Hun kan være nærværende med sin søn.DetsidstekenderLotteSvendsenfrasin egen barndom. Hver gang hun stillede sin far et spørgsmål, var han tæt på at få tårer i øjnene.-Såfløjhanhenibogreolenforatfindesvarpå,hvadforskellenpå

en rørhat og en karljohan var. Og bagefter var det op på cyklen og ud iskovenforatfindesvampe.Sådaner Max’ mor også. Modsætningen til hende og Max er Steen Cold og hans smukke curlingbarn Esther, der har alt og alligevel føler sig underligt utilfreds og tom indeni.

Den sidste sætning falder naturligt ind i rækken af værdipolitiske mel-lemregninger, der er en fast del af LotteSvendsenssignatur.Hunfestermed Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen, hylder kollegaen Erik Clau-sen og er på fornavn med det halve Christiania, som hun selv siger. Og så kunne hun i øvrigt ikke drømme om atlavereklamefilm.- Min del af branchen har et stort ansvar for ikke at formidle forlorne lykkebilleder til folk, men desværre er det ikke alle, der deler min holdning.Detlyderfrelst,menLotteSvendsenudsteder sjældent checks, hun ikke kan indløse, og hun tog tidligt en

principbeslutning om ikke at lave reklamer.- Når samfundet udvikler sig over-fladiskidisseår,erdetogsåfordi,humoristerne har været med til at fremdyrke en mobbekultur af men-nesker, der ikke rider med på for-brugsbølgen. Vi udstiller fedterøve somLuffe(L’easy-reklamerne,red.)ogde afdankede og usexede hippier, der udviser omsorg for miljøet og nægter at købe nye hvidevarer som Diana i de gamle Punkt 1-reklamer. Det er en ansvarsløshed, jeg slet ikke fatter, sigerLotteSvendsen.I stedet laver hun Max Pinlig, og for-

håbentligtrængerfilmensbudskaberind på de børn og voksne, der kigger med, siger hun.- Jeg håber, de mærker en stemning af noget rart og rigtigt og får lyst til at skubbe deres liv i dén retning. Jeg tror meget på stemningers smittende energi. Da jeg blev bz’er i 80’erne, var det fordi, jeg sad på Bornholm og så nogle unge i en tv-diskussion med Egon Weidekamp (Københavns tidli-gere overborgmester, red.). De brugte ord som borgerrepræsentation, sane-ringslovgivning og byplanlægning. Jeg fattede ikke en lyd. De kunne lige så godt have talt kinesisk, men jeg mærkede stemningen. Her var nogle mennesker, som ikke skammede sig, som var frie, og som ikke løj. Der vil jeg hen, tænkte jeg. Senere gled po-litikken ind, men i første omgang var det stemningen af en ærlig fortæl-ling, der tiltrak mig.Ogdeterhelepointen.LotteSvend-sen tror på fortællingens kraft. Hun er overbevist om, at man kan ændre

andre menneskers liv med fortællin-ger. Alt, hvad man siger og gør, på-virker andre. Det er aldrig ligegyldigt, menerfilminstruktøren.Hunfortællerom en oplevelse, hun havde med sine børn aftenen inden interviewet. For nylighængtefilminstruktørennogletræsnit fra en gammel bog op på væggen hjemme i andelslejligheden i København.- Vi lå og kiggede på billederne, og jeg gav dem lov til hver at pege på et billede, og ud fra det skulle jeg for-tælle en historie fra mit liv. Min søn valgte et billede fra Nyhavn, hvor jeg engang serverede på en bar, der hed

Sunnyside. Stedet havde to etager, og hvis man faldt ned ad trapperne og knaldede to tallerkner, skrev chefen minus to tallerkner ud for ens navn, og de blev så trukket fra ens løn næste gang. Det var døduretfærdigt, syntesmineunger,ogsåfikvienlang snak om retfærdighed.

Alt, hvad vi gør med vores børn, van-drer videre i dem. Den sandhed er for længstgåetopLotteSvendsen,hvisegne børn har nået en alder, hvor det ikke længere er nok at hælde omsorg og tryghed på dem.- Efterhånden som ens børn bliver større, skal man i gang med at hælde livserfaringer på dem, og jeg føler en stor forpligtelse over for de ting, jeg giver videre, for det er dem, der formulerer mine børns værdier, deres selvværd og deres forståelse af ver-den.Men udfordringen er ikke blevet nem-mere med årene. Nettet, mobiltelefo-ner og computerspil truer konstant

med at spænde ben for nærværet.- Tre gange om dagen spørger min søn, om han må købe et eller andet ligegyldigt spil til min iPhone, som han kan underholde sig med. Og når jeg hiver mobilen ud af hånden på ham, kører fjernsynet, computeren eller Nintendo’en. Nogle gange får jeg lyst til at hive i hovedafbryderen og skrige: Sluk så alt det lort! Det er ikke noget liv! Nu går vi ned på havnen og ser, om der er nogle russiske sømænd, vi kan kigge på. Kom så, ud i verden!Deterderfor,LotteSvendsenlaverfilmomfamilieliv.Foratmindesigselv og andre om, hvad der er op og

ned i tilværelsen. Rigtigt og forkert. Vigtigt og mindre vigtigt. Og budska-berne står ofte klarere, når de vokser ud af en fortælling. Ikke mindst når man bruger humor.- Hvis jeg stillede mig op i Aften-showet og galpede op om alle de her ting, ville jeg hurtigt komme til at virke frelst, skinger eller selvgod. I virkelighedenharminefilmsammefunktion som narren, der slap af sted med at sige nogle ret heftige sandhe-der om hoffet uden at få hugget ho-vedet af, fordi ordene var pakket ind i sjov. Når man griner af noget, er det ikke så farligt. Humor trækker alvo-ren ud af ting og gør dem lettere at fordøje og forholde sig til. Hvad enten det handler om ens egen uformåen som forælder, eller når ens lillebror ikkekanfindeudaf,hvorforhanharså forbandet ondt i ryggen, hver gang han kommer hjem fra børnehave.

Marcus [email protected]

>>


Hvis jeg stillede mig op i Aftenshowet og galpede op om alle de her ting, ville jeg hurtigt komme til at virke frelst, skinger eller selvgodLotte Svendsen

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix


Med klovnen som vidne



En af de vigtigste opgaver for de 21 hospitalsklovne i Danmark er at skabe et møde, hvor barnet, dets forældre og sygehuspersonalet alle bliver løftet op og støttet på den eller anden måde. Derudover har det stor betydning, at klovnen kan være vidne til børns oplevelser på landets sygehuse, fortæller hospitals- og kirkeklovnen Marianne Leer


>>

Fotos: Palle Skov

Børnene skal gerne opfatte os som deres talsmænd, og vi vil gerne give dem noget magt tilbage, ved at de kan bestemme over os Marianne Leer


Min opgave er at skabe et møde, hvor barnet, dets forældre og personalet alle bliver løftet op og støttet på den ene eller anden mådeMarianne Leer

2014eråret,hvorMarianneLeerkanfejre10-års-jubilæum som hospitalsklovn. Oprindeligt er hun uddannet pædagog, men i 2004 afsluttede hun uddannelsen til hospitalsklovn, og på nær en kort periode som selvstændig har hun spredt smil og latter på danske hospitalers børneafdelinger lige si-den. Glæde – og en lille smule utryghed, for nogle børn er decideret bange for hospitalsklovnene.- Børn, som er indlagt på et hospital, er på mange

måder magtesløse. Der sker en masse ting med dem, som de ikke selv er herrer over. Børnene skal gerne opfatte os som deres talsmænd, og vi vil gerne give dem noget magt tilbage, ved at de kan bestemme over os. De kan sige nej til at få besøg af os.- Derfor er vi også meget opmærksomme på, om der er et barn, som er bange for os. Og hvis de er bange, er det helt ok – det skal de have lov til. Så trækker vi os lige så stille tilbage, forklarer Mari-anneLeer.- På et tidspunkt sad der for eksempel en 12-årig pige og ventede på en stue, og idet jeg trådte ind over dørtærsklen til lokalet, sagde hendes far: Så, nu er der en, der bliver bange. Pigen forklarede, at hun ikke så godt kunne lide klovne, og jeg sagde, at det kunne jeg godt forstå, for med klovne ved man aldrig, hvad der kommer til at ske. Og derefter lagde jeg en medalje med en klovn på lige inden for døren og gik min vej – så kunne hun selv tage den senere.

Klovnen er barnets vidneI øjeblikket er der 21 hospitalsklovne i Danmark ogseksflereunderuddannelse.Uddannelsentilhospitalsklovn varer et år, og til maj begynder seks nye klovneaspiranter på uddannelsen. Marianne LeersfigurerklovnenFilop,sommankanmødepåbørneafdelingerne på Roskilde Sygehus og Sydvest-jysk Sygehus i Esbjerg.En hospitalsklovn er ikke et omvandrende festfyr-

værkeri, som sætter afdelingen på den anden ende. Enafklovnensvigtigsterollererataflæsebørneneog tage udgangspunkt i, hvad klovnen fornemmer, de kunne have lyst til. Mange gange gør klovnen ikke en masse, men er bare. Og så er det op til børnene, om der skal ske mere.- Vi fungerer også som barnets vidner. På et tids-punkt var der en dreng, som skulle have taget en rygmarvsbiopsi, og han var meget bange. Min kol-lega Fiola og jeg listede ind i lokalet og stillede os bare op langs væggen og var til stede. En masse voksne holdt drengen fast, fordi det var vigtigt, at han lå helt stille, og vi kunne næsten ikke se ham for alle de mennesker. Han havde ikke kommunike-ret til os, at han havde set os, og jeg spurgte Fiola, om hun kunne se ham, og hun svarede, at hun et kort øjeblik havde haft øjenkontakt med ham.- Da det hele var overstået blev vi alene tilbage på stuen med drengen, mens vi spillede en sang for ham, hvorefter vi sagde farvel. Normalt er børn helt smadrede af træthed efter en biopsi og kan

ikke mere, men han vidste godt, at vi havde været der for ham. Vi var hans vidner i den voldsomme oplevelse. Han var ikke alene.

Liv på kræftafdelingenAlle hospitalsklovne i Danmark er professionelle og certificeredeafforeningenDanskeHospitalsklovne.Arbejdet støttes af fonde, virksomheder og private, ligesomderogsåharværetofficiellemidlerind

over i form af såkaldte Satspuljemidler.ForMarianneLeerbegynderentypiskarbejdsdagmed, at hun tager kostumet på og træder ind i sin klovnekarakter for derefter at gå ud på sygehus-gangene og begynde at hilse på dem, hun møder.- Måske er der et barn, som skal have taget blod-prøve, og så går jeg måske med derind. Hvis det gør ondt, kan jeg tilbyde barnet at klemme min hånd. Eller jeg kan spørge, hvad det værste ord, barnet kender, er – og så kan jeg måske synge fuck-sangen sammen med barnet. Det handler om at gå ud af det, der gør ondt, og ind i noget af det sjove. Senere møder jeg måske barnet igen, og så bliver jeg måske bedt om at synge den der sang igen.I begyndelsen af sin tid som hospitalsklovn arbej-dedeMarianneLeerpåenafdelingforkræftramtebørn, og der trådte livets farver på en eller anden måde tydeligere frem.- Jeg har aldrig været et sted med så meget liv som der. Når døden kommer tæt på, bliver livet lige

>>

>>


Når døden kommer tæt på, bliver livet lige pludselig vigtigtMarianne Leer

Klovnen kan gøre det med Gud mere levendeMarianne Leer


pludselig vigtigt. Personalet var også på en måde, som var sjovere. - Ind imellem var det så helt vildt sørgeligt, fordi der var et barn, som ikke var blandt os længere. Langtdeflestebørnfradenafdelingblevdogra-ske igen. Det var ret fantastisk at møde børnene gentagnegangeoveretforløbpåflereår–flereafdemfikjegskabtdecideredevenskabermed.

Mere end en sygdom – et menneskeNår det gælder feedback på klovnens rolle, kommer den ofte lang tid efter og som regel via børnenes forældre.

- Der var dog også en sygeplejerske, som engang sagde: Jeg glæder mig altid til, at klovnen kommer på arbejde, for jeg går altid glad hjem bagefter. Nogle af børnene står også og venter på mig, når de ved, at jeg er på vej. Det er min ven, der kom-mer, kan de så sige. Der var også en pige, som ikke kunne lide at komme på sygehuset og egentlig også var bange for mig som klovn, men vi nåede alligevel at møde hinanden – og da hun næste gang skulle på sygehuset, sagde hun til sin mor: Jeg skal op og besøge Filop. På den måde kan klov-nenværemedtilatflyttefokusfradetsygetillivog glæde.

>>

For mig er det en utrolig glæde at kunne give noget, som nogen bliver glad for – om det så bare er en medalje med

en klovn påMarianne Leer

ForMarianneLeererklovnensfornemsteopgaveatgive børnene lov til at have det, som de har det. Klovnen skal ikke sige om for eksempel blodprøver: Det skal jo gøres.- I stedet kan jeg måske give barnet en klovne-maske og sige, at man godt må skælde sådan én rigtig meget ud. På den måde får barnet et rum til at give udtryk for de følelser og frustrationer, som barnet oplever. - Min opgave er at skabe et møde, hvor barnet, dets forældre og personalet alle bliver løftet op og støttet på den ene eller anden måde. Men jeg skalheletidenaflæsesituationenogrespekterede

grænser, som børnene sætter op for mig. - For mig er det en utrolig glæde at kunne give noget, som nogen bliver glad for – om det så bare er en medalje med en klovn på. Som regel ser jeg kun barnet og ikke sygdommen, og det gør mit liv indholdsrigt at kunne give dét til et sygt barn – at det også på hospitalet er mere end et sygdomstil-fælde. Det er et menneske.

Klovnen gør Gud mere levendeFørsintidsomklovnharMarianneLeerblandtandet arbejdet som sognemedhjælper ved Den Danske Kirke i Jerusalem, ligesom hun også har

været ungdomskonsulent i KFUM&K. I øjeblikket er hun engageret i Byens Valgmenighed i Køben-havn, og hun drømmer om at kunne indføre nogle af klovnens funktioner i det kirkelige miljø. Derfor har hun sammen med kollegaen Fiola oprettet Facebook-siden Kirke Klovn.- Klovnen kan gøre det med Gud mere levende. Hvis man for eksempel har den med til en gudstje-neste, kan den stille spørgsmålstegn ved det, der foregår. Jeg synes, at klovnen har noget magisk over sig. Den tager tingene lidt, som de er, og kan være med til at få tingene ned på jorden. Klovnen kan være formidler af det, der er svært, for den

kan tage alle tæskene for at stille dumme spørgs-mål, som tvinger præsten og andre til at forklare tingene, så alle – også børn – kan forstå dem.- Klovnen har noget naivt over sig og nogle træk, som er meget Jesusagtige. Den ser alle mennesker som lige og er helt uden fordomme, og den kan formidle, at Gud ser, at den enkelte er mere end det, som andre mennesker kan se.



FAKTA• Danske Hospitalsklovne er en landsdæk-

kende forening, som har eksisteret siden 2003 ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse.

• Når mennesker smiler eller ler, udløses der stoffer i hjernen, som bidrager til at styrke den indre ’helbredelseskraft’ og immunforsvaret.

• Danske Hospitalsklovnes primære formål er at sprede glæde blandt børn på danske hospitaler. Med humor, fantasi og nærvær vil vi gøre barnets ophold på hospitalet mere overkommeligt og øge barnets selv-værd og styrke til at håndtere sin egen situation bedre.

Kilde: danskehospitalsklovne.dk

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 19

Klovnen har noget naivt over sig og nogle træk, som er meget Jesusagtige. Den ser alle mennesker som lige og er helt uden fordommeMarianne Leer


Med latter som terapeut


>>

Fotos: Martin Gravgaard

Jævnlige latterbrøl kan forebygge og opløse bekymring og stress og medvirke til, at man ikke tager sig selv og livet generelt så højtideligt, lyder præsident i Aarhus Latterklub, Søren Kjær Jensens, erfaring

Side 22 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 22

>>

- Haaar, haaar, haaar. Ho ho ho ho ho ho. Detgørgodtatgrine.Latterfrigørendorfinerogserotonin–signalstof-fer i hjernen, som øger følelsen af velvære. Serotonin er et af de aktive stofferiflereantidepressivemidler,ogendorfinererkroppensnaturligesmertelindring, som samtidig kan producere følelser af lyst, succes og energi.Latterenspositiveeffekterharførttil oprettelsen af såkaldte latterklub-ber, hvor man samles for at grine på kommando. Måske forceret og kun-stigt til at begynde med, men snart tager den ægte latter over.LatterklubbernebegyndteiIndieni 1995, men har nu spredt sig til store dele af verden. Også i Danmark

har bevægelsen fundet fodfæste, og for 14 år siden var man i stand til at samle 8.200 personer på Rådhus-pladsen i København for at deltage i Danmarks største latterbrøl. Siden er antallet af danske deltagere på denårligeLatterensverdensdagdaletstøt og roligt, men latterklubber findesderstadigmangestederrundtomkring i landet.I Aarhus hedder præsidenten for den lokale latterklub Søren Kjær Jensen. Han har været med siden år 2000, og hver 14. dag mødes han med omkring 20 ligesindede for at grine stress, bekymring og selvhøjtidelig-hed ud af kroppen.- For mig begyndte det lidt tilfældigt med, at der på et kursus, som jeg var på i forbindelse med mit job, var

en session med bevidst grineri. Man havde hyret en latterkonsulent til at styre løjerne, og jeg syntes, det varheltvildtsjovt.Vifikkollektivtgrineflip,oghalvdelenafkursusdel-tagerne meldte sig efterfølgende ind i en latterklub, fortæller han.

Forløsende latterUndersøgelser har vist, at latter styrker immunforsvaret og reducerer mængden af stress. Og selv om det først var i 1995, grineklubberne med et latterbrøl kom til verden, har man i åndelige traditioner længe vidst, at latter kan have en terapeutisk og sundhedsfremmende effekt. Dele af den indiske del af latterbe-vægelsen knytter således an til en åndelig tradition inden for yoga, og

fleredrømmerom,atlatterkangøreverden til et bedre sted at leve – og i yderste konsekvens føre til en para-disisk verdensfred – ved at latterens positive effekter spreder sig som ringe i vandet fra person til person. Og når alle mennesker i verden er blevet en del af bevægelsen, vil men-neskehedens lykke være gjort. Så optimistisk er Søren Kjær Jensen dog langtfra.-Jegharflereend500gangeværetude som latterkonsulent for at grine sammen med mennesker i meget forskellige sammenhænge. Blandt andet i fængsler, i krigsveteranklub-ber og på psykiatriske afdelinger. Og det er ikke noget, der ændrer en psykiatrisk patiens hverdag – ofte vil de som følge af sygdommen have så

Et af vores nye medlemmer undrede sig over, at folk altid smilede til ham, når han var på vej hjem i bussen. Han var ikke klar over, at han sad med et saligt smil på ansigtet efter en aften i klubbenSøren Kjær Jensen


mange blokeringer, at jeg slet ikke kan nå ind til dem.På det personlige plan har han dog oplevet latterens forløsende effekt.- Jeg er blevet mere glad og åben i min hverdag, og jeg har meget let-tere ved at grine sammen med andre. Før var jeg en relativt tilbagehol-dende edb-mand, hvorimod jeg nu er mere åbenhjertig og også gerne stil-ler mig frem i forskellige forsamling-er. Og hvis jeg laver fejl, så griner jeg bare ad det i stedet for at synes, det er pinligt. - I det hele taget tager jeg livet lidt lettere og ser lysere på tingene. Jeg tager tingene mindre tungt og tænker, at vi ligeså godt kan tage tingene fra den sjove side i stedet for fra den triste side. Så på mange

Før var jeg en relativt tilbageholdende edb-mand, hvorimod jeg nu er mere åbenhjertig og også gerne stiller mig frem i forskellige forsamlingerSøren Kjær Jensen

måder er jeg blevet påvirket positivt, erklærer han.

Smil smitterEntypiskafteniAarhusLatterklubhar et meget enkelt program: Man mødes, og man griner.- Først griner vi forskellige slags grin. Vi begynder måske med ju-lemandsgrin: Ho ho ho ho hooo. Efterfulgt af en lang række grin, som lyder fuldstændig fjollede. Gris: Hahaha-grynt-hahaha-grynt-hahaha.

>>


>>

M A R I A G E R

FERIE MED FORMÅL

www.sommercamp.dk I facebook.com/sommercampmariager

Michael McNamee Nordirland

EgilSvartdahlNorge

CharlotteGambillEngland

GÆSTETALERE:TEMA:

FAKTA om latter• Immunforsvaret styrkes:

Latter bidrager til at øge immunforsvarets aktivitet. Latter gør krop-pen mindre udsat for nye infektioner og søger kroppens chancer for at bekæmpe sygdomme.

• Naturlig smertestiller: Latter øger niveauet af endorfiner, som er kroppens naturlige smert-estillere.

• Lungekapaciteten bliver bedre: Latterudbrud øger lungekapaciteten og oxygenniveauet i blodet. Mennesker med astma eller bronkitis har særligt godt af latterterapi.

• De indre organer motioneres: Latter giver massage til de indre organer og øger blodtilførslen til muskler og organer. Den øgede blodgennemstrømning og massa-gen regulerer fordøjelsen på en virkelig effektiv og sundhedsgavnlig måde.

• Indlæringsevnen forbedres: Flere undersøgelser har vist, at latter øger indlæringsevnen. Latter virker afspændende på krop og sind. Latter gør os udadvendte og ressourcefyldte, hvilket gør os i stand til at koncentrere os om undervisningen.

• Stress opløser: Latter får os til at slappe af, latteren udvider vores evne til at rumme hændelser i hverdagen, som vi ikke har kontrol over. Latter er den bedste medicin mod stress.

• Velværet øges: Latter gør dig mere positiv over for omgivelserne og mindre irriteret over småting. Latter er godt mod angst, depression og søvnløshed. Kilde: aarhuslatterklub.dk


I Aalborg er det gået knap så godt for latterbevægelsen som i Aarhus. Den lokale latterklub eksisterede i 10 år fra 1999 til 2009, men så var det slut. Tilslutningen blev simpelthen for lav, oplyser den tidligere for-mand, Nan Hoffmann.- Til at begynde med kunne Gam-meltorv i byen fyldes på den årlige latterdag, men efterhånden opdagede folk, at latter alene ikke kan redde verden. I begyndelsen blev bevæ-gelsen ellers blæst op til netop at kunne dette, men så megen kraft er der ikke i selvfrembragt latter. Der er kun én, der kan redde verden, siger den dybt troende Nan Hoffmann med reference til Gud.Nan Hoffmann er en del af Apostolsk Kirke i Aalborg, og hun er uddan-net latterkonsulent hos bevægelsens indiske stifter, Madan Kataria. Selv om hun ikke længere har en klub

Latterkonsulent:

Latter er sjov motionat være formand for, så tager hun stadig på bestilling rundt og afholder latterevents til polterabends, alle slags fester, møder, konferencer og kirkelige arrangementer med mere.- For mig er latter i høj grad en sjov motionsform, for latter træner virke-lig mave – og ansigtsmuskler, lige-sompulsenogendorfinproduktionenstiger kraftigt. Dertil kommer, at jeg oplever,atdetharmonerfintmedmin kristne tro, fordi Gud ønsker, at vi skal være glade, nyde livet og blive som børn på ny.- Hvis man kommer til en latterevent uden at være glad, så går der kun få minutter, før man har leet den første gang. De komiske, fjollede og barn-lige latterlege gør, at man virkelig får kontakt til det indre, fjollede, pjattede og nysgerrige barn. Det er vigtigt, at man ikke taler sammen undervejs, fordi den energi, der op-

bygges, skal forløses i latter og ikke i snak. Taler man sammen, går ener-gien uhensigtsmæssigt den vej ud, forklarer hun.- Det er oplagt at begynde en fest med et latterevent, fordi folk hurtigt åbner sig for fællesskabet og slap-per af, når de først har leet sammen. Man behøver slet ikke alkohol til det formål – latter er meget bedre og forløsende, konstaterer Nan Hoff-mann.

Synd for dig-latter: Nååååårhåhå, nååååårhåhå, nååååårhåhå. Mod-satte grøft – skadefro: Har, har, har, haaaar. Eller: Hæ hæ hæ hæ hæ hæ hæ hæ.-Dereruendeligtmange–flereend200 forskellige typer at vælge imel-lem. Når vi har grinet på den måde i en tre kvarters tid, så afslutter vi med en halv times fri latter. Og så går vi glade hjem. Et af vores nye medlemmer undrede sig over, at folk altid smilede til ham, når han var på vej hjem i bussen. Han var ikke klar over, at han sad med et saligt smil på ansigtet efter en aften i klubben. Deflestesmilbegyndermedetandetsmil.


Privatfoto


Latter åbner for troenJørn Hyldgaard rejser Danmark rundt for at fortælle om troen på Jesus. Humor er et af hans foretrukne virkemidler, og hans prædikener minder til tider om regulære standupshows. Men de indeholder også en overnaturlig dimension




>>



Ikke mange danskere har et job som Jørn Hyldgaards. Med base i Åbenkirke i Herning sliderhanflittigtpåde danske lande- og motorveje i sin iver for at fortælle om troen på Jesus til mennesker overalt i Danmark. Selv om han indimellem har suppleret rakkerlivet med præsteansvar for

et par frikirker, har han været omrejsende prædi-kantiflereend30år.En af grundene til, at han aldrig mangler invitatio-ner til at komme og tale i en kirke, er måske, at det sjældent er kedeligt at lytte til Jørn Hyldgaard, når han prædiker. Faktisk kan man i nogle tilfælde være i tvivl om, hvorvidt man er kommet til et standup-show og ikke til en samling i en kirke.- Det er ikke sådan, at jeg nødvendigvis planlæg-ger at være sjov. Nogle gange er det bare noget, der opstår og overrasker endog mig selv, forklarer han. - Men det at være sjov er måske nok noget, som ligger lidt til min natur. Og i hvert fald er det noget, som jeg vælger til, når muligheden opstår

>>

Grundlæggende er det jo også det glade budskab, jeg rejser rundt med – evangeliet om troen på Jesus. Evangelium betyder netop glad budskab eller gode nyhederJørn Hyldgaard


www.prorex.dk Telefon 74563343

joni & KenMedrivende beretning om den kendte forfat-ter joni earecksons ægteskab med Ken Tada. Deres ægteskab er et stærkt eksempel på, hvad det vil sige at elske hinanden … i medgang og ikke mindst i modgang.

Vidste Ken, hvad han gik ind til, da han friede til joni? ikke engang bryllups rejsen blev en dans på roser. Samlivet med en ægtefælle, der er lammet, stiller store krav til Ken. efter nogle år er han på sammenbruddets rand.

Læs med og oplev jonis og Kens kamp for deres ægteskab – og hvordan de erfarer, at der er hjælp at få fra Gud, selv i de allervanskeligste perioder i livet.

Flot indbundet gavebog 199,95

inD

i Ly

Se

T –

bin

D 2

An

dag

tsb

og

af H

ans

jørn

Øst

erb

y

nu foreligger bind 2 i Hans jørn Østerbysandagtsserie – her med andagter til 2. kvartal. 149,95

ProRex Domino 14mar.indd 1 06-03-2014 15:27:48

frem for at vælge det fra. Grundlæggende er det jo også det glade budskab, jeg rejser rundt med – evangeliet om troen på Jesus. Evangelium betyder netop glad budskab eller gode nyheder.- Dertil kommer, at budskabet om troen på Jesus for nogle mennesker kan opleves som konfronte-rende, og i de tilfælde har jeg oplevet, at humor kan virke som sukker på noget, der ellers ville give sure opstød.

Latter sænker paraderneIfølge Jørn Hyldgaard bruger standupkomikere blandt andet humor til at få mennesker til at er-kende nogle sandheder om sig selv og om andre,

fordi latteren får folk til at sænke paraderne og tage imod. Det, som overdrives og udstilles, griner man ad, samtidig med at man genkender sig selv eller andre i det.Den samme mekanisme er på spil, når Hyldgaard står med mikrofonen.- Nogle mennesker mener, at sagligheden forsvin-der, når man laver sjov og bruger humor, men jeg mener tværtimod, at man kan bruge humor til at få sandheder ind i menneskers liv med.

Det er ikke sådan, at jeg nødvendigvis planlægger at være sjov. Nogle gange er det bare noget, der opstår og overrasker endog mig selvJørn Hyldgaard

>>


- Jo mere folk slapper af og har barrikaderne nede, des større mulighed er der for, at mine tilhørere overvejer det, jeg siger. Alle udsagn skal igennem overvejelser – uanset om de er sande eller forkerte – og hvis det virker charmerende, tror jeg, at man har lettere ved at tænke: Ok, måske skal jeg lytte til det her.- Derudover har jeg lagt mærke til, at humor har den virkning på os, at vi bedre kan huske ting. Humor sætter sig. Hvis man griner sammen ad en historie, vil man have let ved at mindes den historie fremover. Og når man kommer til at tænke på historien, dukker den prædiken, som historien var en del af, måske også op igen.- Og det er vel enhver prædikants drøm – at forkyndelsen dukker op igen hos folk.

Humor kræver forberedelseIndimellem har Jørn Hyldgaard oplevet, at kommunikationen med tilhørerne er så god, og latteren ruller så kraftigt, at grænsen for, hvad der får folk til at le bliver rykket nedad.- Så begynder folk at grine ad ting, der ikke skulle være morsomme. Der er åbnet så meget for fanta-sien, at det næsten er lige gyldigt, hvad jeg siger, så griner folk. Jeg har dog aldrig følt, at det er kommet helt ud af kontrol. Nogle gange slår det mig midt under en prædiken, at den, der har invi-teret mig, måske synes, det er for meget - eller at nogen blandt tilhørerne oplever det som for useri-øst, og så prøver jeg at reducere det lidt undervejs.

Min erfaring er dog, at det som regel kun er i mine tanker, at det er sådan – for det meste bliver jeg opmuntret til at bruge netop den humoristiske facon i mine prædikener.- Til mit forsvar vil jeg også sige, at jeg faktisk arbejder rigtig meget med mine pointer, så budska-bet kan gå rent igennem til folk. Nogle af de sjove ting opstår som nævnt, mens jeg står og prædiker, men hvis nogen tror, det er lettere at lave noget humoristisk end noget, der er dybt alvorligt, så

kan jeg oplyse om, at det ikke er tilfældet! Jeg bruger rigtig mange timer på at forberede de ting, jeg laver.- Jeg prøver at forudse, hvordan de enkelte ting i prædikenen vil opleves af folk, og hvis noget bliver sjovt uden at have et formål, sletter jeg det allerede ved skrivebordet. Det er dog ikke altid, at tingene udvikler sig, som jeg har forudsat, og hvis budskabet bliver latteren og ikke budskabet selv, så er det galt.- Hvis jeg i begyndelsen af min prædiken bruger noget af tiden på at pjatte lidt, så er det af den simple grund, at jeg ønsker at charme mig lidt ind hos de mennesker, som lytter til mig, men jeg pjatter mig ikke gennem en hel tale på 35 minut-ter – jeg har et mål, som jeg gerne vil nå frem til. De sjove eksempler fra mit eget liv er velovervejede og har et formål.

En overnaturlig dimensionUd over at humoren er et virkemiddel, som Jørn Hyldgaardflittigtgørbrugaf,såerderogsåenovernaturlig dimension i hans virke som prædi-kant. Ikke kun bliver en del mennesker helbredt, når han beder for dem efter sine prædikener – mange oplever også, at en tro på Gud bliver født

i dem, mens de lytter til Hyldgaards prædikener. Selv dem, som ikke helt kan følge alt, hvad han siger.- Selv om folk ikke altid forstår alt det, jeg siger, så fornemmer de alligevel instinktivt, at der er no-get her – at det er sandt, hvad jeg siger om troen på Jesus og Gud, og de ønsker at tage det til sig på en eller anden måde. - Gennem årene har jeg mange gange oplevet, at folk er kommet hen til mig efter en prædiken og

har sagt: Vi kom, fordi vi ikke kun-ne lide dig og ville finde noget at fælde dig på. Eller: Vi var slet ikke interesserede i det kristne budskab, vi ville bare bekræftes i, at det ikke var noget for os. På trods af dette havde disse personer oplevet, at de i løbet af prædikenen sænkede pa-raderne og åbnede sig for budska-bet – fordi jeg brugte humor, varme og selvironi. Og derefter var de åbne for, at Gud kunne gøre noget i

dem. En tro - et nyt liv - blev født i dem.

Når humor afløses af grådAt humor og gråd ikke er langt fra hinanden, er en anden af Jørn Hyldgaards observationer. Ofte begynder mennesker med at grine og le under en prædiken, hvorefter de pludselig slår helt om og ender med at græde.- Det kan for eksempel ske, hvis det pludselig går op for dem, hvordan Gud tænker om dem – hvor højt elskede de er. Først griner de ad det, de hører, men senere i prædikenen går det op for dem, at: Det her gælder jo mig. Jeg har brug for Gud; for hans tilgivelse, for hans kærlighed og for hans hjælp til at kunne tilgive andre. Jeg er ikke i tvivl om, at humor på den måde baner en vej for Helligånden, så han kan vise og åbenbare noget for mennesker, som de slet ikke havde forestillet sig. Og for mig er det største her på jorden – at få lov til at stå sammen med et menneske, som kommer tættere på Gud og oplever de bibelske sandheder og Guds kraft i sit liv. Der kommer tilgivelse ind, mens min-dreværd, had og utilgivelighed ryger ud.


Humor sætter sig. Hvis man griner sammen ad en historie, vil man have let ved at mindes den historie fremoverJørn Hyldgaard

>>

… det er vel enhver prædikants drøm – at forkyndelsen dukker

op igen hos folkJørn Hyldgaard


Jo mere folk slapper af og har barrikaderne nede, des større mulighed er der for, at mine tilhørere overvejer det, jeg sigerJørn Hyldgaard


Mon Gud er til grin? Ja! Jeg tror, han sidder lige nu i skrivende stund og trækker gevaldigt på smilebåndet over at se mig sidde og svede over denne klumme. At skrive sjovt om noget så alvorligt som humor er ikke let, men Guds hjertelige latter er det modsatte af ondskabsfuld. Jeg synes at kunne høre Guds lattermilde grin. Men til grin (og sjov og glæde) - det er han helt sikkert. Omvendt er der dem, der griner ad Gud. De slår måske en latter op over Gud samtidig med, at de påstår, han ikkefindes.Deterdalidtsjovt.Herfristes man til at nævne citatet: Den der ler sidst, ler bedst… Men det vil jeg nu undlade. Og da jeg som kristen naturligvis ikke går ind for ”burd’disme”, vil jeg her undtagelsesvis undlade at løfte pegefingeren,menimitstillesindtænke, at man ”burde” undervise mere om humor på de teologiske studiesteder. Er der noget, kirken har brug for, så er det frisættende humor. Humor, der bygger bro over det adskilte. Humor, der bygger bro ind til det vanskelige i vores liv, og humor, der italesætter det unævnelige. Sådan en kirke gad jeg godt komme i. Der er også lavet undersøgelser, der viser, at det ville være efterspurgt, for statistisk er du og jeg nemlig tiltrukket af humor – også midt i alvoren.

Ikke noget at grine adHvis man spørger danskerne, så menerdeflesteathaveensansforhumor, der ligger over gennemsnittet af befolkningen. Det er da humor! Men hvad er humor egentlig? Tja, det

er ikke sådan helt at få has på, men det hænger sammen med det gode danske ord humør. Vi forholder os alle nærmest dagligt til humor og lever med hvert vort omskiftelige humør, men at kunne forklare detkræverstorfilosofiskindsigt og næsten akademisk tilgang. Skal vi først mestre at kunne trække på idéhistorien, den latinske etymologi eller forholde os videnskabeligt til for eksempel humoralpatologi, så er vores humoristiske sans nok drattet så betragteligt, at der ikke bliver noget at grine ad foreløbig…

Humor itrygge rammerI den kirke, hvor jeg er præst, har vi et slogan: Budskabet er udfordrende, men rammerne skal være trygge. Teologi leder os ofte ind i en ny virkelighedsopfattelse. Derfor skal gudstjenesterammerne være trygge for os alle. Vi har valgt at være et kirkeligt fæl-lesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden, og vi prøver at opbygge en struktur af tryghed i vores fæl-lesskab, så vi tør se ærligt på vores eget liv i et kristent perspektiv. Det samme gør sig gældende for humor. Du kender det måske fra en revy, hvor skarpe sætninger sprutter rundt i rummet og rammer både tilskuer og tidens kendisser. Vi ved, at rammen om det sjove er der, og derfor sænkes paraderne, og der grines ad andre og os selv. Blev det samme sagt uden for

Er Gud til grin?Dette er den anden af seks klummer, hvori præst Rasmus Elkjær Larsen funderer over stort og småt fra et lidt andet perspektiv end normalt. Denne gang om Gud og humor


DET OMVENDTE PERSPEKTIV:


Er der noget, kirken har brug for, så er det frisættende humor… Rasmus Elkjær Larsen


teatret, i skolen, på arbejdspladsen eller på torvet uden en fælles ram-meforståelse, ville det let blive til mobning, fornærmelser og injurier. Humor uden en ramme af tryghed, kan altså let misbruges til at latter-liggøre andre mennesker, så de bliver mere forknytte og indelukkede. Her er ironien allerede blevet til sar-kasme og manipulation. Det ”burde” alle mennesker holde sig for gode til. Humoren skal hellere hjælpe os ud af vores indelukkethed, så vi sænker paraderne og oplever, at et liv i tillid til Guds kærlighed er det mål, vi har søgt efter. Når vi sættes fri fra vores eget fængsel, er der ikke noget som en frigørende latter undervejs.

Humor med alvorHumoren er bedst i alvoren. Måske har du set standupshows, hvor man gik efter det billige grin eller brugte vulgære udtryk og tænkte situation-er som grundstof. For mig er det ikke sjovt ret længe. Standup har også skiftet karakter. Nu er der ofte et tema - et alvorligt budskab, der behandles på en sjov måde. Det kunne kirken godt lære lidt af, set fra det omvendte pers-pektiv, uden at det blev til gøgl og underholdende ligegyldigheder.

Foto: Colourbox



God loves me, yeah, yeah, yeah

For et år siden havde Per Boelskifte fra Aabenraa en overnaturlig oplevelse på et hotelværelse i Tyrkiet. Efter i 30 år at have hadet kristne, måtte han selv på knæ,

da han blev ramt af en bølge af kærlighed


>>

Jeg var paralyseret. Jeg følte, at jeg allerede havde mistet et barn, og det var skrækkeligt. Derfor så jeg ingen anden udvej end at bede til GudPer Boelskifte



Per Boelskifte fra Aabenraa er noget så sjældent som en musiker med en bombesprængt hånd. En ulykke vedmilitæretødelagdeforflereend40årsidendenunge musiker og mekanikers karrieredrømme.- Begge mine trommehinder blev sprængt, og blodet løb ud ad mine ører. På højre hånd var der kun to brugbarefingretilbage-ogsådanvardetienår-række derefter, forklarer han. Pådettidspunktvardrømmenatbliveflymekanikerkombineret med en tilværelse som fritidsmusiker, hvor harmonikaen og elorglet var de foretrukne in-strumenter.Istedetfikhantilbudtenrevalidering,hvor han kunne uddanne sig til teknisk assistent.

- Men det var umuligt for mig at tegne med kun to fingre,ogjeglykkedeshellerikkeiattrænevenstrehånd op til det. Jeg følte, at alt var slut. En cykel-mekaniker tilbød mig dog at arbejde for ham med at reparere gamle knallerter og cykler – et job, jeg havde de næste otte-ti år.Utroligt nok lykkedes det i løbet af nogle år at få stykket Pers højre hånd nogenlunde sammen igen, såhanfikfirenogenlundebrugbarefingreatgøregodt med. Og så genoptog han orgelspillet – med en helt ny teknik.- Jeg spiller kun på de sorte tangenter, fordi de lig-ger tættere på hinanden end de hvide. Og så kan jeg nåmedminekunfirefingrepåhøjrehånd,forklarerhan.

30 års depression begynderEn halv snes år efter sprængningsulykken indhen-tede en depression Per. På det tidspunkt var han blevet gift og havde fået en datter, og familien var flyttettilVojens,fordikonenhavdefåetarbejdesom radaroperatør på Flyvestation Skrydstrup. - Her begyndte min store depression, som kom til at vare de næste 30 år, forklarer Per.-Jegfikmasserafpillerogskidtogmøg,ogjegbegyndte at spille med et orkester i Aabenraa. Jeg kunne på grund af depressionen ikke passe et almindeligt job, men jeg kunne godt spille musik – musikken åbnede mig op på en eller anden måde og

tog noget af trykket af den depression, jeg ellers sad med. For mig er det meget følelsesladet at spille mu-sik, og derfor kunne jeg til trods for depressionen sidde og spille i mange timer. Hver fredag og lørdag var vi ude og spille, og mange kommenterede på, at jeg var i stand til det, når jeg ikke kunne passe et almindeligt arbejde, men sådan var det.På et tidspunkt blev det for meget for Pers kone med depressionen og weekendmusikken, så hun tog deres datter med sig og rejste sin vej. - Vi skiltes i fordragelighed. Vi var vokset fra hinan-den. Følelserne stoppede bare, konstaterer Per.

Et løfte til GudPerblevdoggiftigen–medLis-ogsammenfik

de sønnen Peter. Familien levede en fem-seks år en nomadetilværelse i en campingvogn, mens Per rejste land og rige rundt og spillede. Men da Peter skulle begynde i skole, var det slut med det liv, og familien slog sig ned i Aabenraa. Som seks-syvårig blev Peter pludselig alvorligt syg medmegethøjfeberoglungebetændelse.DetfikPer Boelskifte ned på knæ for at råbe til Gud. Han er opvokset i et præstehjem og havde gennem alle årene bevaret en tro på Gud, selv om han ikke altid vardenflittigstekirkegænger.- Jeg var paralyseret. Jeg følte, at jeg allerede havde mistet et barn, og det var skrækkeligt. Der-

for så jeg ingen anden udvej end at bede til Gud. Jeg lovede ham, at hvis han hørte min bøn og gjorde Peter rask, så ville jeg tage mit forhold til ham op igen og begynde på en frisk. Så da Peter kom sig, begyndte vi alle tre at komme i Frikirken i Aabenraa, hvor jeg også blev døbt. Jeg var aldrig tidligere blevet døbt.Per fortsatte med at spille til fester fredag og lør-dag nat, selv om det ikke var lige velset af alle i kirken. Man havde det generelt lidt svært med den rytmiske musik, som var skyllet ind over landet

>>

I kirken mente de ikke, at det var alt for heldigt, at jeg spillede til diverse fester fredag og lørdag, samtidig med at jeg spillede til gudstjenesten i kirken om søndagenPer Boelskifte

>>

Så er Kilifi-GAF ledertilmeldingen åben. Er du klar på at bruge lidt over en uge af din sommerferie på den fedeste lejr, hvor du med garanti får lov at investere ind i Kilifi’ernes liv og samtidig vokser som person. Kilifi-GAF har et stærkt lederteam der ved Guds nåde hvert år får lov til at gå foran og rykke grænserne for hvad vi troede var muligt med aldersgruppen på bare en uge. Vi lover dig en uge fyldt med udfordringer, formål, fest og søvnmangel.

10 - 19 JULI 2014 PÅ FRYDENSBERG EFTERSKOLE

BLIV LEDER PÅ KILIFI-GAFLÆS MERE OG

TILMELD DIG PÅ:

WWW.G.A.F.DK/LEDER-PA-KILIFI


Jeg var meget begejstret for The Beatles’ She loves you, yeah, yeah, yeah, og det var blandt andet den, som for alvor havde fået mig i gang med musikkenPer Boelskifte


årtier forinden, og som blandt andre Per Boelskifte satte stor pris på.- Jeg var for eksempel meget begejstret for The Beatles’ She loves you, yeah, yeah, yeah, og det var blandt andet den, som for alvor havde fået mig i gang med musikken. Men i kirken mente de ikke, at det var alt for heldigt, at jeg spillede til diverse fester fredag og lørdag, samtidig med at jeg spillede til gudstjenesten i kirken om søndagen. Jeg forsøgte at forklare, at det var den eneste måde, jeg kunne tjene penge på – det var et spørgsmål om overlevel-se, men det var der ikke rigtig lydhørhed over for.

>>

Som barn gik jeg nogle gange ud i skoven bare for at stå og sige alle de bandeord, jeg kunne komme i tanker omPer Boelskifte


Du hamrer Jesus op på korset igenHoldningen i kirken kunne Per Boelskifte nemt genkende hjemmefra. Der opererede man om muligt med endnu snævrere rammer for, hvad der var ac-ceptabel opførsel. Primært begrundet i en ret hånd-fast forståelse af kristen etik, men tilføjet et for præstefamilien ubehageligt twist, idet familien var afhængig af kirkemedlemmernes penge for at kunne få deres løn, og hvis præstens børn ikke opførte sig somforventet,risikeredeman,atdetkunneaflæsespå lønchecken, forklarer Per Boelskifte.- Som barn gik jeg nogle gange ud i skoven bare for at stå og sige alle de bandeord, jeg kunne komme i

tanker om. Jeg følte, at der hele tiden var en eller anden form, jeg skulle presses ind i, og det kunne være svært, når man var en livlig dreng som mig. Derfor vendte jeg til dels det med Gud og kirke ryg-gen og begyndte at opsøge og spille den nye musik, som der blev danset til på byens hotel. I Pers forældres forståelse var verden fuldstændig sort-hvid uden sprækker af tvivl: Der var Guds rige, og så var der ’verden’ – det vil sige livet uden en tro på Gud. Og der var ingen slinger i valsen, når det gjaldt om at holde sig væk fra verden – det var evigheden i himlen hos Gud, der var på spil og så var der ikke råd til at gå på kompromis.


>>

Hver gang jeg ikke var 100 procent rettet mod det åndelige liv, kunne det udløse kommentarer fra min mor som: Jesus græder over digPer Boelskifte


- Hver gang jeg ikke var 100 procent rettet mod det åndelige liv, kunne det udløse kommentarer fra min mor som: Jesus græder over dig. Eller hvis jeg havde gjort noget forkert som ikke at sidde stille under et møde eller at rykke en søster i håret, kunne jeg få denne sætning at tænke over: Du hamrer Jesus op på korset igen.- Men lille Per tænkte ikke altid på åndelighed og gjorde i stedet, hvad der passede ham. Og det var mor meget opmærksom på at holde nede. Hvilket med tiden førte til en trodsreaktion fra min side – som at råbe bandeord i skoven eller at gå ned og købe 10 smøger.

Begyndte at hade alle kristnePå en eller anden måde lykkedes det Per Boelskifte at skelne mellem forældrenes opdragelse og Guds egenskaber. Han satte ikke lighedstegn mellem de to ting.- Jeg troede på Gud, og jeg forbandt det med glæde. Men alt det med selvdisciplin var jeg ikke ret god til. Jeg protesterede vildt, når man forsøgte at tage min frihed fra mig.Med denne opvækst i bagagen var det et ømt punkt, som kirken i Aabenraa ramte ind i hos Per, da man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hans livs-stil som både festmusiker og organist i kirken. Og

dahanblevsepareretfraLisogflyttedeindisincampingvogn, slap Per håndbremsen endnu mere, hvilket kun gjorde det vanskeligere for kirkens med-lemmer at lade Per udfylde rollen som organist ved gudstjenesterne. Hans livsstil var på det tidspunkt ikke forenelig med den, som kirkens tro og lære lagde op til, og derfor bad de ham til sidst om at holde op med at spille til gudstjenesterne i kirken.- Jeg ville ønske, at de havde inviteret mig til en


Fra da af hadede jeg de kristne, og jeg satte ikke længere mine ben i kirken. Overhovedet. Jeg blev ved med at bede til Gud hver aften, men i forhold til kristne og kirke havde jeg det sådan: Nu stopper det!Per Boelskifte

samtale. For selv om jeg måske var moden til, at de bad mig om at stoppe som organist, så var jeg også moden til at blive indkaldt til et kærlighedsmøde med omsorg og bøn for mig. Men jeg opsøgte heller ikke selv en samtale. Pers reaktion på kirkens melding om, at han var uønsket som organist, kom prompte. Det løfte om at leve med en relation til Gud, som han gav i forbin-delse med Peters sygdom, led fuldstændig skibbrud.- Fra da af hadede jeg de kristne, og jeg satte ikke

længere mine ben i kirken. Overhovedet. Jeg blev ved med at bede til Gud hver aften, men i forhold til kristne og kirke havde jeg det sådan: Nu stopper det! Jeg vil ikke have mere med det at gøre! Jeg var så gal.

30 års depression lettedePerogLisfandtsammenigen,oghanspilledetilfester stort set hver weekend, mens han bar på et intenst had til kristne. Hvilket han højlydt gav udtryk for. Sådan var det næste par årtier. Depres-sionenvaredevedindtilforfireethalvtårsiden,hvor den lige så stille lettede. Da var Per 62 år.-EndagsagdejegtilLis:Nu holder jeg op med at tage Imiprex. Og jeg har ikke taget det siden. Den rundmølle, jeg havde haft i hovedet med bebrejdel-ser og alt mulig andet fra mig selv, og jeg ved ikke hvor ellers fra, var åbenbart noget, jeg skulle igen-nem. Men alle disse ting lettede bare og forsvandt.Hvad der derimod ikke forsvandt, var tandsmerter. Med Pers fars præsteløn havde der ikke været råd til tandlæge i barndommen, så Per skulle igennem den helt store tur med implantater og kroner. En beko-stelig affære, men Per havde fundet en god tand-læge i Tyrkiet, som kunne klare opgaven væsentligt billigere end danske tandlæger.-Førstfikjegsattitaniumimplantateri–detvari 2012, og sidste forår skulle jeg så derned igen for at få sat kroner på. Jeg skulle alene af sted og tog en kriminalroman samt en bibel med derned. Sidstnævnte kom sig måske af, at en kvinde fra den kirke, som jeg i mange år ikke havde sat mine ben i, kort før turen til Tyrkiet havde ringet på min dør og

spurgt, om jeg ville spille til en fest. Jeg var meget kold og afvisende over for hende, men hendes korte visit havde alligevel sat noget i gang i mig, og der-for havde jeg Bibelen med til Tyrkiet. Jeg havde jo lovet Gud noget engang for mange år siden.

En uge med bibelhulkPerfiklæstsinkriminalromaniløbetafdetoførstedage, og så havde han ikke ret meget andet at give sig til mellem tandlægebesøgene end at læse i den

medbragte bibel.- Det var en fantastisk oplevelse, lige fra jeg lukkede den op. Jeg begyndte i Det Nye Testamente. Det var, som om alle ordene var skrevet specielt til mig. Jeg hulkede mig igennem en uge med Bibelen, kun af-brudt af besøgene hos tandlægen. Jeg var helt alene og talte ikke med nogen. På et splitsekund havde Gud ændret alt mit had og min trods til kærlighed. Ren kærlighed. Jeg hørte ikke nogen budskaber fra Gud, det var bare Bibelen, der ligesom lukkede sig op for mig. Hele mit billede af, hvem jeg hadede og ikke hadede, blev bare ændret. Det skete hen over ugen. Jeg læste i Bibelen hele tiden. Det var det eneste, der duede, og jeg oplevede, at jeg kunne tilgive alle, som havde gjort mig ondt.DaPerkomhjemigen,ogLisskulletilatforholdesig til en noget anden Per end ham, der var taget af sted til Tyrkiet, var det til at begynde med med en god portion skepsis.- Hun har været igennem lidt af hvert med mig, og vi havde også været fra hinanden et års tid. Så hun var lidt forbeholden: Nå, skal vi nu på dén igen. Men jeg blev ved med at læse i min bibel, og jeg be-gyndte at skrive breve til mine søstre og andre om, at jeg havde mødt Jesus igen. Der var sket noget vidunderlig nyt.

Spiller i kirken igenPå et tidspunkt begyndte en tanke at bundfælde sig hos Per: Du skal rejse dig, hvor du faldt. Efter han var kommet hjem fra Tyrkiet, kom han til at begynde med i en frikirke i Haderslev, fordi han ikke magtede at opsøge den kirke, hvor han havde følt

sig kasseret. Men en dag tog han beslutningen: Nu skulle det være – nu ville han rejse sig i den kirke, hvor han var faldet.- Jeg havde måske også været i tvivl om, hvorvidt det varede ved. Var det kun en stemning, eller ville det også holde, når jeg stod over for de personer, som havde gjort mig ondt. Havde jeg virkelig tilgi-vet dem?- Men jeg mødte en helt anden kirke, end den jeg havde forladt. Man har taget livtag med nogle af

de gamle mønstre, og mange af dem, som var der dengang, er der ikke længere. Første gang, jeg var der, var prædikanten den selv samme mand, som overbragte mig budskabet om, at kirken ikke læn-gere ønskede, at jeg skulle spille ved deres gudstje-nester. Men jeg oplevede ingen bitterhed imod ham, og jeg deltog i nadveren, mens jeg sitrede over det hele som et espeløv. Efter gudstjenesten gik jeg lige hjem. Jeg havde ikke noget ønske om at smalltalke – jeg skulle lige hjem og absorbere det og tænke over, hvilke følelser jeg havde. Jeg var helt åben og sårbar og med alle paraderne nede. - Jeg har siden fundet ud af, at der har været folk i kirken, som har bedt for mig gennem alle årene – og det er jeg dem og Gud meget taknemlig for.Siden dette første besøg, som fandt sted i efteråret 2013,harPerogLisværetfastinventariFrikirkeni Aabenraa – og Per er en af de tre i kirken, som spiller ved gudstjenesterne. Og i dag er der ingen problemer med rytmisk musik, som er en fast del af deflestegudstjenester.


>>

Fri til at leve...Martin Rygaard Lassenwww.fritilatleve.dk - 4073 1551

Oplever du angst, st�ess, depression, eller problemer i dit parforhold?Så anbefaler jeg, at du taler med nogen.


Jeg hulkede mig igennem en uge med Bibelen... På et splitsekund havde Gud ændret alt mit had og min trods til kærlighed. Ren kærlighedPer Boelskifte

HVEM:ALLE DER HAR AFSLUTTET

7. KLASSE OG IKKE ERFYLDT 18 ÅR

HVOR:MARIAGER EFTERSKOLE

HVORNÅR:HVORNÅR:5. - 18. JULI

GAF2014


B Ø G E R

Det endelige valgDette er tredje bind i Joel C. Rosenbergs politiske thriller-serie,somiflereomgangeharvist sig at foregribe den vir-kelige verdens politiske gang. Derfor har Rosenberg også fået tilnavnet den moderne Nostra-damus. I dette bind har Israel og pa-læstinenserne underskrevet en fredsaftale, volden er faldende, og økonomien er blomstrende. Men i Rusland lurer pludselig et po-litisk kaos – en diktator rejser sig og bereder Rus-land på krig. Samtidig udvikler Iran masseødelæg-gelsesvåben. Er verden på vej mod dommedag, som forudsagtafenprofetforflereend2.500årsiden?• Scandinavia• 448 sider• 199 kroner

JL

Trosforsvar for teenagereDenne lille bogs ho-vedærinde er at tage den tvivl alvorligt, som mange teenagere, der er opvoksede i et kristent miljø, kan have i forhold til den kristne tro. Forfatteren, Henrik Gren Hansen, er cand.theol. og udgav i 2013 bogen Troslære for teenagere, som blev så stor en succes, at han er gået videre med denne opfølger. Bogen er delt op i tre hovedafsnit med titlerne Kan man regne med Bibelen?, Bibelen, Big Bang og bio-logien samt En god Gud – et dårligt liv. Kort sagt – hvordan hænger Bibelen og virkeligheden sammen?• Lohse/LogosMedia• 232 sider• 99,95 kroner

JL

Skabt til at gøre en forskelDen amerikanske præst og bestsellerforfatterMaxLucadogiver sig i denne bog i kast med spørgsmålet: Hvad skal jeg med mit liv? Bogen tager et meget praktisk afsæt i de første 12 kapitler af Apostlenes Gerninger og viser, hvordan man kan gøre en forskel i sit eget og – i særlig grad - i andres liv.SomLucadosiger:Kristendommen begyndte så kraftfuldt, kontroversielt og sindsforvandlende, at vi to tusind år senere spørger os selv: Kan det ske igen?• Lohse• 216 sider• 199,95 kroner

JL

Matthæus-evangeliet ISiden 1977 har forlaget Credo udgivet vers for vers-kommen-tarer til forskellige bibelske skrifter, og denne er den 24. i rækken. Den behandler de første 13 kapitler af Matthæus-evangeliet og er skrevet af lektor i Det Nye Testamente ved Dansk Bibel Institut Torben Kjær.Som alle bind i kommentarserien har denne som sit udgangspunkt, at Bibelen er Guds ord, og ud fra grundteksten forsøger forfatterne at formidle indholdet på en måde, så det ikke kun er teologer, der kan få udbytte af bøgerne. Alle bind er i øvrigt blevet vurderet af redaktionsuafhængige fagfolk, inden de udgives.• Credo• 400 sider• 299,95 kroner

JLFædrenes troDette er fjerde bind i bestseller-forfatterenLynnAustinsKonge Krønikerne, der omhandler forskellige regenter fra konge-riget Juda i Det Gamle Testa-mente. I romanen optræder to unge mænd, kong Manasse og hofchefens søn Josva. Begge er opdraget i fædrenes tro, men Manasse vender sig heftigt og bittert væk fra Gud for i stedet at ty til trold-dom. Vold og blodsudgydelse følger i kølvandet på Manasse, og også barndomsvennen Josva bliver ramt af frygtelige tab. Derfor søger han hævn over Manasse – men kæmper samtidig med, om han skal løbe bort fra fædrenes Gud eller hen til ham.• Lohse• 368 sider• 299,95 kroner

JL

Joni & KenI medgang og modgangSom teenager i 1970’erne blev Joni Eareckson lammet fra halsen og ned i forbindelse med en badeulykke. Denne bog er den meget ærlige beretning om hendes ægteskab med Ken Tada. Allerede på bryllupsrejsen opstod der vanskeligheder, for samlivet med en ægtefælle, der er lammet, stillede store krav til Ken - døgnet rundt. Efter nogle år var han på sammenbruddets rand, og deres æg-teskabvarikrise.SidenfikJonikonstateretbrystkræft,ogdekroniskesmer-ter og daglige udfordringer bliver uoverskuelige. Men hele tiden kæmper de for deres ægteskab og oplever, at de får hjælp fra Gud – også til de allermest vanskelige ting.• ProRex• 224 sider • 199,95 kroner JL

Ind i lyset – bind 2Detteerandetbindudaffire,som tilsammen kommer til at udgøre en andagtsserie til hele året. Nærværende bind dækker månederne april-juni. Serien er skrevet af multikunstneren Hans Jørn Østerby, og en af årsagerne til, at han har kastet sig over andagtsboggenren, er, at han ofte har mødt mennesker, som har fået hjælp gen-nem hans sangtekster. Dette tager han nu et skridt videregennemsmådagligerefleksioneroverhver-dagen set i lyset af evigheden.• ProRex• 196 sider• 149,95 kroner

JL


B Ø G E R

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.

Styrk dit barns karakter- et forsvar for børn, barndom og karakterdan-nelseMed Styrk dit barns karakter vil professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerå-det Per Schultz Jørgensen sætte en ny dagsorden for opdragelsen ved at udfordre forældre, pæda-goger og lærere til at løfte blikket fra de voksnes ønsker og behov og i stedet sætte barnets karak-terdannelse i centrum.Schultz Jørgensen er en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv, opdragelse og børne-psykologi. Med denne bog samler han sin mange-årige erfaring i et konkret og kompetent forsvar for børns karakterdannelse.• Kristeligt Dagblads Forlag• 236 sider• 249,95 kroner JL

Spot onOm Gud, os og verden – og vejen til den nye jordI Spot on forsøger ingeniør Kim Hjermind på en enkel og ligetil måde at beskrive, hvem Gud er, og hvad hans plan for men-neskeheden er. Baggrunden for bogen er en form for åbenba-ring,somHjermindfikeftergennem 30 år at have gået til kristne møder. Hans opfattelse af troen mindede om et puslespil med 1.000 brikker, hvor han hele tiden manglede forsidebilledet. Men en dag kunne han pludselig se det hele ovenfra og i sammen-hæng – det er den forståelse, han giver videre i denne bog.• LogosMedia• 116 sider• 149,95 kroner

JL

100 kærlige hilsnerInspiration fra Bibelen til parForfatteren til denne bog, Gary Chapman, er mest kendt for bogen Kærlighedens fem sprog, som alene i Danmark har solgt i 25.000 eksemplarer. Denne bog bygger på nogle af de samme principper. Bogen er inddelt i 100 tosiders afsnit, hvor den ene side består af tre nøje udvalgte bibel-citater,mensdenandensideerenkortrefleksionover bibelteksterne i forhold til, hvordan man på en meget konkret og enkel måde kan gøre noget godt for sin partner og sit parforhold.• Fokal• 208 sider• 199,95 kroner

JL

TidligerefrikirkepræstLeifMunkskrevforom-kring 20 år siden denne bog, som i 1995 udkom pånorsk.Nufindesdenforførstegangpådansk.Bogens hovedærinde er at lede læseren ind i den frihed, som er Guds ønske for alle mennesker. Den viser, at kristendommen ikke handler om regler og krav, men om kærlighedsrelationer. Selv om retfær-diggørelse ved tro er et hovedtema, er bogen ikke

Bliv en bedre far – i dag!10 værktøjer enhver far har brug forForfatteren til denne bog er fartilfire,oghanlæggerikkefingreneimellem,nårhanop-ruller perspektivet ved at være far: Det handler om vores civilisations fremtid. Der-for bør alle fædre stræbe efter at blive den bedst mulige af slagsen. Slayton giver enkle og praktiske anvisninger til, hvordan dette kan lykkes, og han introducerer en vejledning til at skabe en såkaldt familievision, som kan hjælpe en som far og mor på både kort og lang sigt.• Scandinavia• 183 sider• 199 kroner

JL

Den sejrende taberEn guide til et gudsforhold i frihed fra al religiøsitet

en dogmatik, men – anfører Munk i forordet – en forkyn-delse til erfaring af den rigdom, frihed og glæde, som Jesus gav sine disciple løfte om.• Scandinavia• 183 sider• 199 kroner JL


B Ø G E R

SKO

VB

O E

FT

ER

SKO

LEK

RIS

TE

N E

FT

ER

SKO

LE P

Å S

JÆLL

AN

D M

ED

STO

RE

MU

SISK

E O

G K

RE

AT

IVE

AM

BIT

ION

ER

Til vores ældste barn valgte vi SKOVBO Eftersko-le, fordi det er en kristen efterskole og vi havde hørt meget godt om skolen. Til vores næste barn valgte vi skolen, fordi vi havde erfaret, at det vi havde hørt, var sandt.

Vi har oplevet at sende et barn afsted som var bange for livet, og ikke turde tro på at hun kunne bruges til noget, og vi så, hvordan dette grad-vist ændrede sig. Vores datter fi k mod på livet igen, turde knytte venskaber og udfordre sig selv med nye ting. Selv fl ere år efter kan vi stadig se de positive aftryk.

Vi har oplevet en øget selvstændighed og be-vidstgørelse om egen tro og holdninger hos vo-res børn, både fordi SKOVBO tør vise, hvad den står for, men samtidig giver plads til andre. Dejligt som teenager i trygge, faste rammer at kunne vise en levende tro til jævnaldrende kam-merater, som intet kender til tro og kristendom

Stor frihed i tydelige og faste rammer, kærlig konsekvens, stærkt fællesskab med plads til at vokse som individ, opmuntring, udfordring, en-gagerede og dygtige lærere, som er gode forbil-leder. Glad, åben og udfordrende kristendom/tro, teaterkoncert, spændende og vedkommen-de oplevelser og rejser, inspirerende og givende sang- og musikliv.

SKOVBO Efterskole er den bedste gave, man kan give sine børn, fordi det er godt for unge at opleve andre unge med samme (kristne) bag-grund, men også at blive udfordret af andre.....fordi skolen gi´r noget som vi forældre ikke selv kan give, hvor gerne vi end ville..

(Henriette og Michael Jensen, Osted)

Ringstedvej 614 - 4140 Ringsted tlf: 56879909 www.skovboefterskole.dk

DERFOR VALGTE VI SKOVBORevideret genoptryk af Frank Perettis nyklassikereDen amerikanske forfatter Frank Peretti fiksighurtigteninternationalfanskare,da han i 1980’erne skrev romanerne I dette mørke og Ud af mørket. Begge romaner veksler mellem den naturlige og overnaturlige verden, hvor man anskuer romanernes begivenheder fra begge vinkler. Menneskers handlinger har betydning for, hvad der sker i den åndelige verden, hvor dæmoner og engle er i konstant aktivitet for at fremskynde eller bremse begivenheder på jorden.Romanerne kan læses uafhængigt af hinanden, selv om dele af persongalleriet går igen i de to romaner. Begge romaner er elementært spændende.• Scandinavia• 550/479 sider• 199 kroner JL

Kom til jubilæumsfest lørdag den 5. april kl. 10.30 i Jacobskirken i Odense, hvor det hele startede i 1989.

MAF’s stifter Stuart King medvirker ved jubilæumsfesten, hvor hans bog ”Hope has Wings” præsenteres i en dansk

oversættelse. Køb et eksemplar på årsmødet og få det signeret.

STUART KING rejste i 1948 i retning af Afrika på et pionereventyr, som kom til at vare resten af livet, og hvis virke spredte sig til hele verden.

Program10:30 Festgudstjeneste 11:30 Frokostpause 13:00 Jubilæumsfest 14:30 Ka� epause15:30 Generalforsamling16:30 Slut

TilmeldingDa der er begrænset plads, er tilmelding nød-vendig. Sæt derfor X i kalenderen og tilmeld dig på www.maf.dk eller på landskontoret.

”En forrygende beretning om nødhjælp og mission, som når frem til de mest isolerede og utilgængelige områder i verden. Takket være skrøbelige letvægtsfl y og modige piloter har MAF fl øjet for livet i mere end én forstand med fornødenheder af så mange slags og evange-liet om Guds kærlighed. På én og samme tid et missionsselskab og en fl yveorganisation. Man taber næsten pusten undervejs gennem uvej-somme landskaber, voldsomme vejrlig, blodige borgerkrige og fatale fl ystyrt. MAF-folkene lever og arbejder efter Oliver Cromwells devise: Stol på Gud, og hold krudtet tørt”.

Erik Norman SvendsenKgl. Konfessionarius, biskop

Flymission i 25 år

[email protected] · Tlf. 3042 9658 · Indsamlingskonto: 1551-10964083

MAF er en fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper missionsselskaber, kirker og nødhjælpsorganisationer i mere end 30 u-lande.

Flymission i 25 årFlymission i 25 årMAF Danmark inviterer til jubilæumsfest

Stuart King i et Miles Gemini fly i 1947

domino

110x148

Bestil her: www.mediacellen.dk eller 4615 0188

Ægteskabet i Guds billede af Gary ThomasAlt vedrørende dit ægteskab - lige fra dét at praktisere tilgivelse til elskovens ekstase, til den historie, du og din ægtefælle skaber sammen - er fyldt med muligheder for at opdage og åbenbare Kristi karakter.322 sider 195,-

Livsvigtige Spørgsmål af Nicky Gumbel Ny, revideret udgave februar 2014. En praktisk indføring i den kristne tro. Indeholder alle talerne til Alpha kurset, en til hver kursusaften og tre til weekend’en. Udgør, sammen med Deltagermanual, Ledermanual og Giv det Videre ”startpakken” til Alpha kurset. 235 sider

IMAGINE CHURCHAt være discipel 24/7af Niel Hudson”Smukt engagerende, elegant enkel, herligt praktisk. Dette er ikke et syv-trins program, men en rejsendes guide til en fantastisk rejse – forvandlingen af kirke-kultur til at skabe disciple i alle livets faser. Jeg håber og beder om, at mange vil bruge den.”James Lawrence, Leadership Principale CPAS Arrow England160 sider 175,-

195,-

www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

SKO

VB

O E

FT

ER

SKO

LEK

RIS

TE

N E

FT

ER

SKO

LE P

Å S

JÆLL

AN

D M

ED

STO

RE

MU

SISK

E O

G K

RE

AT

IVE

AM

BIT

ION

ER

Til vores ældste barn valgte vi SKOVBO Eftersko-le, fordi det er en kristen efterskole og vi havde hørt meget godt om skolen. Til vores næste barn valgte vi skolen, fordi vi havde erfaret, at det vi havde hørt, var sandt.

Vi har oplevet at sende et barn afsted som var bange for livet, og ikke turde tro på at hun kunne bruges til noget, og vi så, hvordan dette grad-vist ændrede sig. Vores datter fi k mod på livet igen, turde knytte venskaber og udfordre sig selv med nye ting. Selv fl ere år efter kan vi stadig se de positive aftryk.

Vi har oplevet en øget selvstændighed og be-vidstgørelse om egen tro og holdninger hos vo-res børn, både fordi SKOVBO tør vise, hvad den står for, men samtidig giver plads til andre. Dejligt som teenager i trygge, faste rammer at kunne vise en levende tro til jævnaldrende kam-merater, som intet kender til tro og kristendom

Stor frihed i tydelige og faste rammer, kærlig konsekvens, stærkt fællesskab med plads til at vokse som individ, opmuntring, udfordring, en-gagerede og dygtige lærere, som er gode forbil-leder. Glad, åben og udfordrende kristendom/tro, teaterkoncert, spændende og vedkommen-de oplevelser og rejser, inspirerende og givende sang- og musikliv.

SKOVBO Efterskole er den bedste gave, man kan give sine børn, fordi det er godt for unge at opleve andre unge med samme (kristne) bag-grund, men også at blive udfordret af andre.....fordi skolen gi´r noget som vi forældre ikke selv kan give, hvor gerne vi end ville..

(Henriette og Michael Jensen, Osted)

Ringstedvej 614 - 4140 Ringsted tlf: 56879909 www.skovboefterskole.dk

DERFOR VALGTE VI SKOVBO


IPSICC

International Psychotherapeutic School in Christian Culture

Den certificerede psykoterapeutiske uddannelse IPSICC baseret på det kristne menneskesyn starter nyt hold i Kolding d. 2. - 9. august 2014. Uddannelsen foregår på engelsk og tages over 4 år, opdelt i 11 moduler.

Se nærmere på www.ipsicc.org for yderligere information og tilmelding.

Eventuelle spørgsmål til:

International leder for IPSICC: Vibeke Møller, læge og psykoterapeut MPF: [email protected]

Telefon:+45 29891431

HVEM: for dig mellem ��-��år

HVOR: Efterskolen KildevældHVORNÅR: �/��-��/��

Følg med på www.facebook.com/LandslejrenTilmeld dig på www.landslejren.dk

Glæd dig til LL ��, det bliver VILDT!

BibelSkolenNORDSJÆLLAND

TEOLOGI | LEDERTRÆNINGM E N I G H E D S P R A K T I K

VIL DU VIDE MERE?

SEP 2014 - MAJ 2015

WWW.BIBELSKOLEN-NS.DK

IPSICC

International Psychotherapeutic School in Christian Culture

Den certificerede psykoterapeutiske uddannelse IPSICC baseret på det kristne menneskesyn starter nyt hold i Kolding d. 2. - 9. august 2014. Uddannelsen foregår på engelsk og tages over 4 år, opdelt i 11 moduler.

Se nærmere på www.ipsicc.org for yderligere information og tilmelding.

Eventuelle spørgsmål til:

International leder for IPSICC: Vibeke Møller, læge og psykoterapeut MPF: [email protected]

Telefon:+45 29891431


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

D A N M AA R K

N O R G E

Kristiansand

Bachelor og Master I PRAKTISK TEOLOGI Vi har også bacheloruddannelser i psykologi, kristendom og musik. Vores smukke campus er placeret 100 meter

fra havet og 10 minutter med bus til Kristiansand - med båd direkte til Danmark.

Du kan finde os i Kristiansand – og på ansgarskolen.no

Studier tæt på livet!

– mer end skole!

FAMILIERÅDGIVNINGpå et kristent grundlag

parsamtaler, børneopdragelse, børne-grupper, tvillinger, forældregrupper,

særligt sensitive m.m.At søge hjælp er et sundhedstegn - det er ingen fallit-erkl¾ring. Langt de ßeste som s¿ger hj¾lp, er helt almindelige mennesker, som er blevet overv¾ldede af hverdagens udfordringer.

Jeg tager udgangspunkt i jeres situation. MŒske har I brug for at fŒ genoprettet jeres relationen Ð fŒ brudt negative m¿nstre. MŒske har I brug for hj¾lp til at s¾tte gr¾nser, eller for rŒdgivning ift. b¿rneopdragelse.

Gratis opstartssamtaletelefon: 31 13 22 14 // // [email protected]

Berit Jochimsen, familieterapeutwww.BeritJochimsen.dk

Et tema om humor midt i krise, krig og debat om kolde kontanter?

Ja for kristendom er ”gode nyheder”, er lys i mørket, er glæde i sorgen, fred i stormen og Guds medvirken i både medgang og modgang.

Den sidste tid er det som om naturens vinter har sat sit præg på samfundets livogså.Nyhederomkonflikter,beregnendestorpolitik,menneskerdersvig-tes og lider og stadig økonomisk krise hober sig op og kunne nok næsten uden vejret give vinterdepressioner. Dertil kommer alle de nære udfordringer i relationer, personlig økonomi eller mening og formål med livet og det vi bru-ger det til, som vi alle jævnligt må forholde os til. Ikke meget humor i det…

Menderfindesenindreglædeogstyrkesomkanbæreigennemselvdetsvæ-reste i livet. Rigtigt mange mennesker lever med sig selv som ballasten i deres liv, eller måske er det familien, hjemmet eller jobbet. Men alle disse ting er skrøbelige.Etenkeltuheld,sygdom,konfliktellerulægtsårpåsjælenkansåpludselig trække tæppet væk under én.

LivetmedGudgiverenandentyngde,enballastsomikkeerafhængigafustabile forhold, men som er forankret i universets skaber.

Derfor kan en Paulus skrive ”glæd jer” og ”sig tak under alle forhold” mens han selv sidder i fængsel. Derfor kan Jesus tilgive sine fjender og have omsorg for sin mor, selv da han hænger på korset.

Der er nok i vores hverdag som kan tynge os ned og medierne er fulde af nyheder som kan bekymre, stresse og give frygt. Jesu ord ”kom til mig alle i som er trætte og tyngede af byrder” har nok aldrig været mere aktuelle. Vi behøver ikke tage livet så tungt, hos og i Gud er der en hvile og et overskud som kan klare selv det værste stormvejr.

Og så er det i øvrigt forår, som måske er Guds måde at fortælle os på at uan-set hvor dødt og koldt tingene omkring os ser ud, så er der en skaberkraft ogetlivunderoverfladen,somikkekanholdestilbageogsomVILtageovermed sin friskhed og nye energi.

Tag det ikke så tungt


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Illus

trat

ion:

Pet

er N

iels

en

Det lader sig på ingen måder skjule, at jeg er og altid har været ret vild med min svigermor – ikke mindst fordi hun har født og opdraget (eller i hvert fald har hun gjort et hæderligt forsøg derpå) min langt bedre halvdel. Men hun røg da helt oven ud af skalaen, da hun kom og inviterede hele den nærmeste familie med på juleferie på Gran Canaria.Kort sagt: Glade jul blev til glade pool!

Farvel til grønlangkål, kogt og stegt medister, sild, andesteg, brunkager, ris-alamande og det obligatoriske gaveorgie. Belønningen for dette afsavn var en uges sol og sommervejr samt ikke at forglemme et blåt, all inclusive- plasti-karmbånd,der,somnavnetsiger,gavadgangtilALT:Kæmpebuffetermor-gen, middag og aften fyldt med alle slags overlækre retter; drikkevarer i linde strømme; pommes frites; kaffe og nybagt kage, når man kedede sig ved pool-kanten;entrétilflotteaftenshows;adgangtilfitnesscenterogsåvidere…hørte jeg nogen sige himmelsk?

Sådan et liv kan man faktisk forbavsende hurtigt vænne sig til, og derfor var det også rendyrket nedtur at vende hjem til kulde, sne og den obligatoriske ostemad i madpakken.Som altid når vemod og tristhed banker på, fandt jeg nok engang trøst i min bibel, hvor jeg blev mindet om, at når mit livs rejse når til den sidste og en-delige destination, er der igen all inclusive. Vi bliver også her lovet, at ingen kommer til at mangle noget som helst - hverken fysisk eller åndeligt.Armbåndet er allerede betalt - både for mig, dig og min fantastiske svigermor.

Hav et godt forår.

All inclusive!

Peter Wü[email protected]

rejs

med

kirk

en

Rejser med kirkenstyrker fælleskabog sammenhold

Læ

s m

ere

på w

ww

.sog

nere

jser

.dk

Tlf. 8723 1240Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Rejs med kirken til NordcypernMed blåt hav, smukke sandstrande og masser af solskins-timer er Cypern en perle i Middelhavet, men øens religiøse historie er i sig selv et besøg værd. Gennem tiden har øen tilhørt blandt andre romere, byzantinere, kristne korsfarere og osmannerne. Der er derfor et rigt udbud af både kirker, klostre og moskéer at finde på øen.

Få mere inspiration på www.sognerejser.dk

Sdr. Bork EfterskoleSkolen for hele mennesket

www.sdrborkefterskole.dk

www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

domino marts 2014

Documents