Nr. 4 · Maj · 2002

i Gammel RyeAktuelt

Aage Augustinus, sognepræst, ansv. redBjarne Jensen, Journalist

Kirsten Madsen, BorgerforeningenSusanne Bohøj, Grif

Lars Bitsch, FDFLayout: Peer Thøgersen, pt·grafisk

Gymnastik afslutning i Gl. Rye HallenTraditionen tro holdt Gl. Rye Indrætsforenings gymnaster forårsopvisning i Gl Rye Hallen.Se side 13

Han startede med fire høns...I dette nummer af Aktuelt i Gl. Rye bringer vi et portræt handelsmanden med mereCarl Hull.

Læs artiklen side 16

Kom til MølledagSide 5

Bakkerne pakket udSide 6

Kirken netop nuSide 21

Ny bålhytteSide 9

Nyt fra VandværketSide 19

Redaktionsgruppen:

Gl. Rye portræt

2

Af Bjarne Jensen

Amalie vil gerne drille. Hun sidder på sin trip-trap stol, og når hun ser sit snit til det, snupper hun min blok og smi-der den på gulvet. Hun gør det igen og igen og griner hver gang det lykkes.Normalt er det børn på omkring et år, der er begejstrede for den gode gamle leg med at smide på gulvet og lade de andre samle op. Amalie fylder syv år til juli, men hendes hjernes udvikling er ikke nået længere end til omkring 10 måneder.Hvorfor det er sådan, ved hverken hen-des forældre, lægerne eller de andre specialister, der har undersøgt Amalie. Hun er født med en hjerneskade, og længere er den historie indtil videre ikke.Nu har hendes forældre, Karin Berg og Michael Ingemann, besluttet sig for at gøre et forsøg på at sætte skub i udvik-lingen af datterens hjerne ved hjælp af det såkaldte Doman system, hvor man træner intensivt med barnet hver dag.

Lukket hjernekirurgiJeg er en papegøje fra Amerika..Min far papegøjefiskepakker…

I takt til børnesagens rytme kører Amalies krop som en maskine. Hun ligger på en madras på køkkenbordet. Mor drejer hovedet fra side til side, far cykler med benene, storebror Emil og en af hans kammerater har fat i hver sin arm. Sammen bevæger de Amalies krop i et mønster, der svarer til et barn, der kravler.Amalie kan ikke selv kravle. Hendes forældre håber, at de ved at øve det igen og igen og igen til sidst kan få lagret kravlebevægelsen i hendes hjer-ne, så hun en gang selv kan begynde at udføre den.- Grundfilosofien i Doman systemet er, at en hjerneskade skal behandles i hjernen. Vi kan ikke få hendes hjerne til at gøre noget, før det ligger der. Derfor skal hendes hjerne tilføres ople-velser, forklarer Michael.

Kravleøvelsen hedder patterning, og den kalder amerikaneren Glen Doman, der har lagt navn til Doman systemet, for "lukket hjernekirurgi". Øvelsen er et af de grundlæggende elementer i programmet, men den har det problem, at den kræver fire voksne menneskers indsats.

Hjælpere søgesKarin har taget orlov fra sit arbejde for i periode helt at gå ind træningen af Amalie på fuld tid. Ry Kommune har bevilget en ung pige i huset, som også hjælper med. Når de ikke er i skole giver Amalies to større søskende også meget gerne en hånd med, men skal træningen for alvor være effektiv, har Amalie brug for nogle frivillige hjæl-pere.- Vi har haft opslag oppe forskellige steder i Gl. Rye, og vi har på den måde allerede fået en del hjælpere, men vi kan bruge flere endnu, siger Karin.Træningen foregår alle hverdage, tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. - Melder man sig som hjælper, må man være indstillet på, at man skal være her tre timer, siger Karin.

Træner alle sanserHjælperne har dog mulighed for at slappe af i den tid, hvor Amalie er i gang med andre øvelser end patter-ning. I de andre øvelser bliver Amalie fyldt med indtryk, der skal stimulere hendes forskellige sanser.- Når vi for eksempel arbejder med høresansen bliver hun præsenteret for forskellige lyde fra hverdagen. Det kan være støvsugeren, et elastik eller en stikkontakt, der klikker, fortæller Karin.Til stimulering af synssansen bruger forældrene kort, hvor der er skrevet ord på. Også her handler det om ting fra dagligdagen: "The", "Æg" og så videre.Karin er ikke i tvivl om, at Amalie kan kende nogle af ordene.- Holder man to kort op med ord hun kender og spørger: "Hvor står der the", vil hun langt de fleste gange vælge det rigtige.

Forældrene vil hjælpe Amalies hjerne i gang

Karin Berg har taget orlov for at kunne træne med Amalie seks timer dagligt

3

Amalies forældre blev opmærksomme på Doman systemet, da de læste en artikel i Ugebladet for Skanderborg, hvor et forældrepar fra Mesing fortalte om, hvordan de træner deres søn efter systemet. - De havde også brug for hjælpere, og jeg meldte mig, blandt andet for at få et indtryk af, hvad Doman systemet gik ud på, fortæller Karin.Hun og Michael var på det tidspunkt ved at undersøge, om der var andre muligheder for at hjælpe Amalie, end de tilbud, som det offentlige stillede til rådighed. Amalie blev dengang passet i specialbørnehave i Skanderborg.- Hun var altid så dejligt udhvilet, når hun kom hjem derfra, siger Michael med et ironisk smil.Han er ikke i tvivl om, at Amalies dag i børnehaven mere gik med søvn og hvile end med træ-ning og stimulering.- Amalie skal stimu-leres meget for ikke at falde i søvn, siger Karin, der mener, at det offentliges tilbud til hjerneskadede lider af en alvorlig mangel.- Grundholdningen er, at man ikke kan behandle en med-født hjerneskade.

Hver fjerde bli-ver raskDet tiltalte hende og Michael, at Doman systemet tager et helt andet udgangs-punkt: En medfødt skade i hjernen kan efter Domans mening behandles og i nogle tilfælde helt afhjælpes. Samtidig lægger systemet ansvaret for behandlingen hos forældrene. "The mother knows best" – "mor ved bedst", lyder en af Domans læresætninger.Karin og Michael satte sig ind i den amerikanske metode, og sammensatte

selv et program, som de begyndte at træne Amalie efter i januar. I februar deltog de i et kursus, som Glen Domans "Institutes for Achievement of Human Potential" arrangerede i Oslo.- I løbet af kurset fik vi lavet et pro-gram, som passede specifikt til Amalies udviklingstrin, fortæller Michael.Med Amalies eget program som grundlag gik træningen for alvor i gang hjemme i Gl. Rye. Allerede nu kan Karin og Michael se fremskridt hos datteren.- Hun har for eksempel lært at trille, det kunne hun ikke før. Hendes balan-ce er blevet bedre. Hun har fået mere vilje, er blevet mere målrettet. Vi ople-

ver også, at andre siger, der er kommet mere liv i hendes øjne. Man bemærker ikke alle fremskridt selv, når man er sammen med hende hver dag, men folk der kommer her med et par ugers mellemrum, siger de kan mærke en

tydelig forandring, fortæller Karin.Doman institutternes egne statistikker siger, at der sker markante fremskridt hos 93 procent af de hjerneskadede børn, der bliver trænet efter program-met. Hver fjerde bliver helt rask.Hvor Amalie kommer til at ligge i sta-tistikken, tør hendes forældre ikke gætte på endnu. De tager et fremskridt ad gangen og nøjes med at håbe.- Vi tror ikke, at Amalie får et helt nor-malt liv med et arbejde ude i samfun-det, siger Michael og Karin tilføjer:- Vi håber, hun får et liv, hvor hun kan klare sig selv – selvfølgelig med støtte, frem for at hun skal leve på en institu-tion hele sit liv.

Amalie søger hjælpereSkal træningen af Amalie være effektiv har Karin Berg og Michael Ingemann brug for flere hjælpere, som gerne må bo i lokalsamfundet.- Vi vil gerne have nogle faste hjælpe-re, der kan afse tre timer enten en for-middag eller en eftermiddag om ugen. Desuden har vi brug for nogle afløse-re, der kan komme en gang i mellem, når der er behov, siger Karin.Interesserede kan ringe til Karin og Michael på telefon 86 89 83 65. Man kan også komme forbi på Rimmersvej 28 og se, hvordan trænin-gen foregår.

Amalie på slisken, som også skal hjæl-pe hende til at lære at kravle. Tyngdekraften hjælpen hende nedad, men efterhånden som hun selv lærer at komme frem, kan vinklen gøres mindre

Øvelsen "patterning" kræver fire voksne eller halv-voksne menneskers medvirken. Ved benene står far Michael, ved hovedet mor Karin. Til højre er det store-bror Emil og til venstre en af hans kammerater. Formålet med øvelsen er at få kravlebevægelsen lagret i Amalies hjerne

4

Borgerforeningens både er nu i vandet ved havnen ved Emborgbroen.Det er endnu ikke lykkedes os at finde den forsvundne robåd, så vi har købt en anden brugt.Som led i at passe bedre på bådene, prøver vi i år, at holde dem alle aflåst. Reservation og afhentning af nøgler, pagajer og redningsveste foregår på Galgebakkens Pensionat (Galgebakken 10. Tlf. 86898975). Årene skal forblive

i bådene mens resten af udstyret skal leveres tilbage inden solnedgang.Håber alle vil være med til at holde øje med bådene og meddele, hvis de er uaflåste eller der er andre uregelmæs-sigheder.

Det er nu muligt for andre end med-lemmer af Borgerforeningen at leje vores både og kano (fortsat gratis for medlemmer naturligvis).

Bådene vil komme til at koste kr. 200 og kanoen kr. 100 om dagen.Vi vil dog hele tiden holde mindst én båd tilbage til Borgerforeningens med-lemmer og følge udviklingen.

Med håbet om en god sommer.Borgerforeningen

Fiskesæsonen er allerede godt i gang og der er livlig aktivitet langs Gudenåen. For borgerforeningens medlemmer er det igen muligt at få fornøjelse af robådene og benytte dem til fiskeri eller fornøjelsesture. Der er indkøbt en jolle til erstatning for den bortkomne og for at undgå flere for-svindingsnumre har Borgerforeningen valgt, i fremtiden at forsyne jollerne med låse. Det betyder at medlemmerne er nødt til at afhente nøglerne på Pension Galgebakken. Her kan du også få at vide om bådene er ledige på

tlf. 86 89 89 75. Fremover er den ene af jollerne til rådighed for udlejning til ikke med-lemmer, først og fremmest i forbindel-se med salget af "det store" fiskekort der gælder fra Julsø til Mossø. Der vil dog altid være én jolle der er reserve-ret til medlemmerne af borgerforenin-gen.I forbindelse med salget af fiskekortet der foregår i samarbejde med Rye Nørskov Gods og Ry Fiskeriforening, har vi indgået et samarbejde med kajakklubben i Gl. Rye, om at hjælpe

os med at kontrollere fiskekortene på stækningen mellem Gudensø og Mossø. I forbindelse med begge typer fiske-kort, skal vi gøre opmærksom på at der er fiskeri forbudt i en zone, 70 m på hver side af bådebroen ved "Loftbjerggård".

God fornøjelse på vandet !

I år bliver byens Sct. Hans bål placeret ved Møllen. Borgerforeningen har lånt marken ved siden af møllen, så vi i betryggende afstand fra Møllen kan nyde bålet samt udsigten over byen og bakkerne.I år vælger vi at starte festen allerede kl. 18.30, hvor vi tænder op i den store grill. Så tag venner og naboer under armen og pak madkurven. Kød m.v. til grillen medbringer I selv. Bagerlauet tænder op i ovnen og bager brød til maden samt lidt sødt til aftenskaffen.Musikken sørger Optimisterne for, som også spiller til fællessangene.Der er mulighed for at købe drikkeva-rer: øl, sodavand og vin i boderne. Desuden laver vi kaffe og the.

Programmet

18.30 Festpladsen åbner, grillen tændes op, brødbagning, boder 19.00 Fællesspisning og musik: Optimisterne20.45 Båltalen v. Museumsinspektør på Øm Kloster: Bo Gregersen21.00 Bålet tændes, fællessang og musik: Optimisterne

På gensyn

Mølledag i Gl. Rye – 16. JuniSøndag den 16.juni holder Møllelauget og Borgerforeningen Mølledag.Der er levende museum, marked og folkemusik. Som noget særligt er der i år udstilling af trælegetøj fra Galten legetøjsmuseum.

Søren og Per står for det spidstegte lam

Bådene er kommet i vandet

Invitation til Sankt Hans aften med fællesspisning ved MøllenSøndag den 23/6 kl. 18.30

Nyt om Borgerforeningens joller og fiskekort

5

6

Af Bjarne Jensen

Henrik Brunsø er i mere end en for-stand på toppen, når han står øverst på Musebakken og kigger ud over de fre-dede lyngbakker.Han er tydeligt tilfreds med de vold-somme forandringer, der er sket på arealet, siden han tidligere på året købte området af Rye Nørreskov Gods.Dengang var Musebakken pakket ind i høje fyrretræer, nu ligger den nøgen og synlig i landskabet.Også udsigten fra bakkens top har ændret sig. Nu er der frie kig til Mossø på den ene side og møllen på den anden. Ved bakkens fod er der dukket små bakketoppe op, som man tidligere ikke kunne se for bare træer.Hedeselskabet har stået for den prakti-ske del af arbejdet med at rydde ud i trævæksten, og selskabets folk har fæl-det næsten 8.000 kubikmeter træ. Den generelle regel har været, at alt er ble-vet fældet, undtagen eg, som er det mest oprindelige træ i landskabet.- Vi har også bevaret enkelte maje-stæ-ter blandt skovfyr og enkelte birke-træer. Det har faktisk overrasket os, hvor mange egetræer, der var, siger Henrik Brunsø.De spredte egetræer vil give plads til bundvegetation. Ikke mindst blåbærre-ne forventes at ville brede sig.- Dem, der har mere forstand på det

end mig, siger, at om to år vil der være dækket med blåbær, siger Henrik Brunsø og peger op ad Musebakken, som i dag er arret af Hedeselskabets maskiner.

ØrnebregnebakkerneNår de tunge køretøjer har gjort deres arbejde færdigt, er det planen, at lette maskiner skal kunne klare naturplejen sammen med de tolv stykker skotsk højlandskvæg, derfor nylig blev slup-pet løs i bakkerne.Et enkelt problem kan hverken maski-ner eller køer få bugt med. Henrik Brunsø peger på nogle krøllede, lysegrønne spirer, som er på vej op mange steder på den bare bakkeskrænt.- Hvis vi ikke gør noget, vil vi om 30-40 år kunne kalde området for "Ørnebregnebakkerne", siger han.De livskraftige bregner vil brede sig med cirka en tønde land om året, hvis der ikke bliver gjort noget drastisk. For Henrik Brunsø er det en meget fjern tanke at bruge gift i forbindelse med naturpleje, men efter samråd med folk, som véd noget om bregner, er han begyndt at tænke tanken.- Vi vil nok prøve at sprøjte et areal på cirka 10 gange 20 meter med round-up for at se, hvordan det virker. Hvis det virker, vil vi også bruge det andre ste-der. Bregnerne har rødder ned i en meters dybde, og de er næsten umulige

at få bugt med, siger han.

Maskingeværreder dukkede fremHenrik Brunsø erkender, at han fik en del kritiske bemærkninger, da arbejdet

i bakkerne gik i gang.- Mange var negative. Det var synd for træerne, og de spurgte, hvor fuglene skulle sidde og den slags. Efter man er begyndt at kunne se, hvordan det bli-ver, har jeg dog kun fået positive kom-mentarer, siger Henrik Brunsø.Efter hans mening er en af projektets kvaliteter, at man nu kan se mange detaljer i landskabet, både naturlige og menneskeskabte. Blandt andet er der dukket nogle cirkelrunde huller op. - Under krigen var de antiluftskytsstil-linger og maskingeværreder, fortæller Henrik Brunsø.

Bakkerne er blevet pakket udHenrik Brunsø glæder sig over udsigten fra Musebakken

Maskingeværreder og antiluftskytsstil-linger dukkede frem, da træerne for-svandt

7

At tyskerne lagde antiluftskytsstillin-ger i bakkerne fortæller efter hans mening, at bakkerne heller ikke den-gang var dækket af træer.For 70 år siden var bakkerne i hvert fald mindst lige så træløse, som de er i dag. Det viser et billede, som er taget fra kirketårnet 1932.

Fristed for rådyrTræerne vil dog ikke blive lige kraftigt tyndet ud alle steder. Det store areal, Henrik Brunsø har købt, omfatter ikke Galgebakken, som er en parcel for sig. Indtil videre har ejeren ikke valgt at følge eksemplet med at tynde ud i træ-erne. Også på et stykke af sit eget område vil Henrik Brunsø lade træerne stå. Det drejer sig om en slugt lige øst for Musebakken.- Af hensyn til rådyrene vil der blive en lomme på 50 gange 200 meter med tæt bevoksning, som bliver hegnet ind. Her kan dyrene få fred. Henrik Brunsø er ivrig jæger, men han

afviser, at det er for selv at få mere jagtbytte, han vil give rådyrene fred.- Det kan da godt være, at jeg skyder en buk om året, hvis jeg kan se, at der er en ny på vej. Hvis jeg ser et stykke dårligt vildt, der ikke vil kunne overle-ve, vil jeg også skyde det. Det er bedre, at et dårligt dyr ender som en bøf end bare går til grunde, siger han.

Turisme på hesterygMange har spurgt ham, om de kan få lov at gå inde i den indhegnede skov, men det afviser han. Det skal være rådyrenes fristed. Til gengæld bliver der fri adgang i resten af arealerne. Og der vil blive nye muligheder for at fær-des på området.- Sammen med Søhøjlandets Økomuseum arbejder jeg på at lave en sti, som går fra Ry op ad Bormlundvej, forbi Møllen, gennem bakkerne og

videre på den anden side af Emborgvej, helt ned til Klostermølle. Vi snakker om at finde en plet, hvor vi kan lave en primitiv rasteplads. Og så vil jeg

lave en riderute med spring i terrænet. I mindst 1000 år har man her på egnen bragt sig frem på hesteryg. Personligt håber jeg, at hele landet bliver genåbnet for den form for turisme.

Gl. Ryes bakkerHenrik Brunsø er forretningsmand. Sammen med sin bror ejer han Akva

Waterbeds i Ry. Da det kom frem, at han havde planer om at købe bakkerne, spurgte mange i Gl. Rye sig selv og hinanden om, hvad meningen var. Hvilken forretning havde han set i at købe arealet?- Jeg har udelukkende købt bakkerne, fordi jeg elsker at være her. Med den nuværende fredningsdeklaration, kan man faktisk plante juletræer på hele arealet. Jeg købte blandt andet ud fra en frygt for, at området blev solgt til en, der ville gøre det. Efter min mening bør der være en allemandsret til et område, som det her.For at understrege, at han ikke går med skumle planer om at tjene mange penge på sin investering, fortæller Henrik Brunsø om en mulighed, han har overvejet.- Hvis vi flytter fra byen, og hvis vores børn ikke har interesse i området, så håber jeg, at det kan komme til at til-høre Gl. Rye by. Jeg er ved at få undersøgt, hvordan man rent juridisk ville kunne overdrage bakkerne til Borgerforeningen. Det skal selvfølge-lig være med en række klausuler, for eksempel om, at de ikke må belånes og så videre, siger Henrik Brunsø, der dog håber, at han i mange år endnu skal være nærmeste nabo til Musebakken og have mulighed for at gå op og glæde sig over det frie kig fra bakkens top.

Bakkerne set fra kirketårnet i 1932. Heller ikke dengang var der mange træer at se.

Alene bjerget af flis siger noget om trærydningens omfang

Galgebakke-fredningen set fra Emborgvej i januar 2002

Borgerforeningen

Anne Møller Madsen, Galgebakken 10, 8680 RyTlf. 8689 8975 Email: Matmadsen@mail.tele.dk

Ebbe Munk, Møllestien 12, 8680 RyTlf. 8689 8439 Email: ebbe.munk@capgemini.dk

Lars Lihme, Ryesgade 27, 8680 RyTlf. 8689 8101 Email: l-lihme@get2net.dk

Jees B. Hausgaard, Gyden 6, 8680 RyTlf. 8689 8654 Email: jees@mil.dk

Anne L. Vinther, Ryesgade 36, 8680 RyTlf. 8788 3008 Email: Vinther1@image.dk

Jesper Schrøder,Rimmersvej 52Tlf. 8689 8477 Email: js@datakey.dk

Kirsten Madsen,Nyvej 15, 8680 RyTlf. 8689 8996 Email: Kirsten.Madsen@Ry.mail.telia.dk

Susanne Munk Matthiesen, Sandagervej 21 8240 Risskov (Jægergårdsvej 7, 8680 Ry)Tlf. 8617 1710 Email: Susane Matthiesen@mail.tele.dk

Ove Krogsøe, Lyngdal 15, 8680 RyTlf. 8689 8301 Email: krogsoe@post8.tele.dk

Anne Lue Abrahamsen, Nørreskovvej 9 8680 RyTlf. 8689 8489 Email: Ryrejser@post7.tele.dk

88

Tolv stykker skotsk højlandskvæg er blevet sendt på arbejde i bakkerne ved Gl. Rye. Deres opgave er at hjælpe med at holde træer og anden vegetati-on nede, så området bevarer det udse-ende, det har nu.Bakkernes ejer, Henrik Brunsø, opfor-drer til, at man lader kreaturerne selv sørge for føden.- Man skal ikke fodre dem. Bliver de først vant til, at man giver dem noget, vil vi have 12 tiggende stykker høj-landskvæg i hælene på os, hver gang vi går tur. Lad dem i det hele taget passe sig selv. Kig på dem, men lad være med at gå helt hen til dem, siger Henrik Brunsø.Den første tid, kreaturerne er i folden, vil folk blive opfordret til at holde deres hunde i snor.- Når de på et tidspunkt har vænnet sig til hunde, kan man godt lade sin hund løbe frit omkring, bare man holder øje

med den. Hunden må selvfølgelig ikke begynde at jage kreaturerne, siger Henrik Brunsø, der håber, at folks færdsel i området vil være præget af en høj grad af selvjustits.Arealet, som kreaturerne skal naturple-je, er delt op i tre indhegninger. Kvæget vil altid være i den samme fold, så der er muligheder for at gå tur i bakkerne også for folk, der ikke bry-der sig om at komme tæt på kreaturer.I øvrigt skal man være opmærksom på, at hegnet rundt om indhegningerne er elektrisk.Hvis man har spørgsmål vedrørende kvæget, kan man ringe til Henrik Brunsø på 86 89 86 89 eller 40 18 65 65.Man kan også kontakte kreaturernes ejer, Preben Andersen, på 75 75 43 89.

Hippiekøer er kælenavnet på den charmerende langhårede kvægrace, som nu befolker bakkerne

Hippiekøer holder træerne nede

Teatergruppe søger nye talenterHar du lyst til at spille amatørteater, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi hedder Gl. Rye/Ry Amatørteater. Som regel opfører vi en forestilling hvert år. Vi er mest til det sjove. De seneste forestillinger er Den Grønne Elevator, En maler kommer sjældent alene (Dario Fo), Marcolfa (Fo) og En køn familie.Har du lyst til at være med, så kontakt os og hør nærmere. Melder du dig allerede nu kan du være med til at bestemme, hvad vi skal spille næste år.Ring til Bjarne Jensen 86 89 89 96/28 94 01 77

99

På initiativ af Gl. Rye Skoleklub og med hjælp af økonomiske midler fra Borgerforeningen, BG-bank i Ry og "Initiativgruppen af 99´" - lykkedes det i januar måned at få opstillet en bål-hytte i det sydøstlige hjørne af idræts-foreningens håndboldbane. Bålhytten giver Skoleklubben gode muligheder for at komme noget mere ud i naturen – vi har fået en base – et samlingssted for spændende udeaktivi-teter og naturoplevelser.Vi håber, at mange andre borgere i Gl. Rye vil se mulighederne i dette natur-skønne sted – og bruge bålhytten sam-men med familie og venner.Sammen med bålhytten er der lavet en brændehæk, hvor man er velkommen til at forsyne sig med brænde til bålste-det.Hvis der er nogle borgere, der ligger inde med noget tørt brænde, som de har lyst til at sponsorere til bålhytten, vil vi være overordentligt glade! Henvendelse til afdelingsleder af Skoleklubben, Lene Gotthard Mortensen på tlf: 86898434.Hvis man har bål, er det vigtigt at følge Ry kommunes regler for afbræn-ding. Med afsæt i disse har Skoleklubben opstillet følgende regel-sæt i forbindelse med brug af stedet:

● VÆRN OM STEDET!

● SMID IKKE AFFALD I NATUREN

● PAS PÅ BRANDFAREN!

● AFBRÆNDING SKAL SKE

UNDER OPSYN AF EN VOKSEN

● KUN BÅL INDEN FOR ILD-

STEDET

● BÅL FORBUDT I STÆRK

BLÆST & I TØRRE PERIODER

● BÅLET SKAL VÆRE AFSLUT-

TET SENEST EN TIME EFTER

SOLNEDGANG

● HUSK AT SLUKKE BÅLET

INDEN DU/I FORLADER

STEDET

Desværre har der allerede været lidt hærværk ved den nye bålhytte.Det er sket i forbindelse med en week-end, hvor der har været unge menne-sker, der har brugt stedet til at samles.Det er meget ærgerligt fordi bålhyttens fremtidige eksistens afhænger af hvor gode vi er til at passe på den.Vi vil meget gerne have at bålhytten bliver brugt – men lad være med at ødelægge noget!Vi vil gerne opfordre jer forældre, hvis børn/unge bruger bålhytten, til at tage en snak om hvilke regler, der gælder.Husk at det er forældrene, der har ansvaret for deres børn i fritiden – også når de opholder sig ved bålhytten.

Ny bålhytte i Gl. Rye!

Vellykket indvielse af Gl. Rye´s nye bålhytte:Torsdag den 2. maj afholdte Borgerfor-eningen og Skoleklubben officiel indvi-else af Gl. Rye´s nye bålhytte.Det blev en dag med masser af solskin og dejlig stemning! Der blev holdt tale af afdelingslederen i Skoleklubben. Bagefter var der grillede pølser og brød - og en sodavand til hver. Kampklædte børn fra Skoleklubben lavede en formi-dabel opvisning – en "Ridderturnering" for alle de fremmødte.De over 100 fremmødte børn og voksne hyggede sig med underholdning, bål og grillmad, fodbold og andre sommerakti-viteter.Alt i alt en dejlig dag!

Af Lene Gotthard Mortensen

I anledning af fødselsdagen bringer vi historien om hvordan det hele startede. En ikke helt almindelig søndagsskole

Af Kaj Kjeldsen

Engang lige efter det forrige århundre-deskifte var der på Frederiksberg (som jo rent faktisk er en del af København med egen selvstændighed og person-lighed) en søndagsskolelærer, der også var arkitekt, eller i hvert fald på vej til at blive det. Han havde den sorg, at hans søndagsskoledrenge – og vel at mærke de "raskeste" af dem, forsvandt fra hans søndagsskole efterhånden som de kom op i den "rigtige" drengealder.

Og så hørte de ikke mere om Gud og hans søn, som man jo gør det i søn-dagsskolen, men var overladt til det voksende industrisamfunds fritidspro-blemer, hvilket ikke var så godt.

Kunne man ikke gøre noget for de drenge? Sagde søndagsskolelæreren.Og arkitekten i ham begyndte at lægge planer. I England fandt han et drenge-korps af et vist militaristisk tilsnit, sådan noget med marchøvelser og

eksercits, men samtidig var det et kir-kens drengearbejde med et afgjort kri-stent sigte.På arkitektens papir blev søndagssko-lens tanker og ideer til et tilsvarende dansk drengeforbund med hvide matrosbluser og dannebrogsskjold på ærmet.Frivilligt Drenge-Forbund blev det døbt.

Holger Tornøe hed stifteren, der nu havde uniformeret sin søndagsskole og ført den ud i livet som et korps med gymnastik, øvelser og kristen forkyn-delse som program.Ludvig Valentiner hed den teologiske student (senere provst) og akademiske skytte, som Tornøe allierede sig med,

og sammen førte de planen ud i livet – på Frederiksberg.

Ikke alene var ideen god, men passede også ind i tiden. Der var behov for sådan noget. For ikke blot voksede FDF, som forbundet hed i forkortelse, men det fik også efterlignere af for-skellig art og med forskelligt formål.På nær ét (DUI) forsvandt alle disse forbund snart igen.

Men FDF voksede ud over Frederiksberg og ind i København. Og gnister med ideen føg mod Fyn og Jylland – og fængede.Det hele var jo begyndt i 1902 i okto-ber, men allerede i 1905 gjorde man forbundet til et landsforbund i erken-delse af, at sådan ville det ende.I 1905 indviedes også noget, man kaldte en landkoloni. I dag hedder det sommerlejr med faste bygninger, hvor drenge ( og nu også piger) tilbringer 8-14 dage i et liv, der gennem årene må betegnes som kulminationen af den livsform, der særlig er dyrket i FDF.Ideen var god – tiden var god. Flere bevægelser fulgte efter i århundredets første tiår. Snart så man spejdere med bluser og tørklæder og helt nye aktivi-

10

FDF Gammel Rye

FDF fylder 100 år

Holger Tornøe og Ludvig Valentiner

11

teter. Og så kunne man ikke i FDF klare sig med gymnastik, marchøvelser, foredragsmøder, sommerlejre og alt det andet. Spejdersporten havde ting, som man formede lidt om og kaldte væbne-ridræt – det var i 1919 – fordi en digter i forbundet, Rudolf Bruhn, havde fun-det på at kalde de store drenge for væb-nere. Det hedder de endnu.Og væbnerne gik efter kort og kompas, lå i telt, søgte ensomhed og spænding i naturen samtidig med, at de fortsatte med gymnastik og alt det andet.Det hele voksede og i 1926 kunne man holde den første landslejr med godt 2000 væbnere i Marselisborgskovene syd for Århus.

Året forinden havde man oplevet kul-minationen af et andet arbejdsmiddel, nemlig orkestermusikken, altså rigtige hornorkestre til marchture og koncerter. Samtlige orkestre dannede et stort 300-mands orkester i Århus til det første orkesterstævne, hvor kronprinsen (Frederik), der senere som konge var FDFs protektor, besøgte stævnet.

Næste år på Marselisborglejren kikkede hans far, Kong Christian den Tiende, indenfor i lejrgaderne på "De glade smils boplads" , som stedet hvert femte år blev kaldt. For hvert femte år holdt man disse landslejre. Og da man blev for mange til pladsen i Marselisborgskovene, opdagede man, at der var god plads på de mange hundre-de tønder land, forbundet efterhånden havde købt til ledertræningscenter syd for Julsø ved Himmelbjerget.

Og årene gik. To verdenskrige satte sit præg på verden og også Danmark. Men FDF fandt sin plads gennem de skiften-de tider og betød meningsfyldt fritid, eventyr og oplevelser for livet for tusin-der af drenge og unge. Omkring de 33000 medlemmer nåede man, og i spidsen stod gennem de mange år de to, der satte det hele i gang, arkitekten Holger Tornøe og provsten Ludvig Valentiner. Mange jubilæer fik de lov til at opleve, inden de døde, og kunne rundt om i landet besøge adskillige

sommerlejr-bygninger og hytter, samt efterhånden flere kredshuse i byerne, hvor drengene nu i egne klublokaler og mødesale kunne samles om de mange aktiviteter.

Et stort hus på Hjalmar Brantings Plads i København var forbundets hovedsæde. Her var kontorerne, og i kælderen FDF-depotet med alle de forskellige sports-artikler og FDF-ting, som de mange drenge havde brug for.

Og man udgav bøger, også sangbøger, oven i købet en lille en med march- og vandresange hvert år (March-og-Lejr) . Og man udgav blade, "Danske Drenge" og "Førerbladet", der senere blev til "Glimt" og "Lederen".Det blev ikke en helt almindelig søn-dagsskole, arkitekten fik planlagt og ført ud i livet dengang for 100 år siden.Du kan læse mere om FDFs 100 års fødselsdag på www.FDF.dk

Marked med manér

Forårsfest i FDFVejret var pragtfuldt da FDF traditionen tro holdt forårsmar-ked. Mange frivillige hænder havde travlt med at sælge effekter som var indsamlet over et helt år. Udbuddet var stort og fremmødet godt, hvilket resulterede i et flot overskud på 34.000 kr. Hurra!!På pladsen kunne man deltage i forskellige aktiviteter. Der var bollebagning i primiovn, snobrød og popcorn over bål samt mulighed for at få en svingom i en raftekarrusel bygget at væbnere fra kredsen. Alt i alt en skøn dag med smagsprø-ver på bålmad og FDF.

FDF optræder i Tivoli.I anledningen af FDFs 100 års fødselsdag er alle FDFere i Danmark inviteret i Tivoli d. 5. juni – Grundlovsdag. Blot man har forbundsskjorte på kommer man gratis ind. Her skal FDFere fra Gl. Rye optræde i ca.1/2 time med "STOMP". Stomp er en musikgenre hvor man spiller på næsten alt hvad man kan komme i nærheden af – samtidig!!"Rytmegruppen" fra Gl. Rye skal blandt andet spille på soveposelynlåse og toilettønder. Forhåbentlig er tønderne tomme…… så de rigtig kan buldre.

Væbnere og seniorer øver rytmer til koncerten.Der var fuld gang i karrusellen.

12

Kontaktpersoner FDF Gl. Rye 2001/02Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 8689 8231

Tumlinge:

(1. og 2. klas.) tirsdage kl. 16.30-18

Torben Agergaard Kastaniealle 5, 86898981

1. Pilte:

(3. klasse) onsdage kl. 18.30 -20.00

Signe Langkjær Rimmersvej 27, 86898676

2. Pilte:

(4. klasse) onsdage kl. 16.30 - 18.00

Lene Sørensen Ryesgade 46 b kld.

1. væbnere:

(5. klasse) torsdage kl. 19.00 -20.30

Allan Jakobsen, Lillevangsvej 8, 8680 Ry, tlf. 86898105

2.væbnere.

(6. klasse) onsdage kl. 19.00 - 20.30

Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10B, 86898671

Seniorvæbnere/1. senior:

(8. og 9.klasse)

Lars Vognsen Jensen Vestrebrogade 24 1 8000 Århus 86120668

Kredsbestyrelses formand:

Henning Kjærskov, Lillevangsvej 18, 8689 8552

Kasserer / Mini FDF butikken

(køb af forbundsskjorte m.m.):

Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5, 8689 8540

Udlån af Kræshuset

Susanne Jakobsen, Lillevangsvej 8, 8689 8105

Loppemarkeds-indsamling:

Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86898609

Kræshuset, Horsensvej 33

86898246

Vandretur, rundt om Salten langsø.Emil, Signe, Abeline, Ann Katrine, Kjeld og Birgit mødtes ved kredshuset kl. 9.00, med vandrestøvler og højt humør. Vi startede med at gå op i Lyngbakkerne og videre op til Skt. Sørens kilde. Derfra gik vi ud til Højkold og videre rundt om Salten langsø. Vi kom forbi et hus hvor Steen og Charlotte boede, der holdt vi en

pause og spiste en kiks. Da vi kom til-bage til kredshuset havde vi gået 30 km på 6 timer.Skrevet af Emil og Signe.

Ny FDF sæson Efter sommerferien starter FDF igen i uge 33.Program og mødetidspunkt uddeles på Gl. Rye skole samt bringes i Annoncebladet i uge 32

Kreds Sommerlejr på Møgelø

Underholdning ved Rask Mølle Borgerband, som er et blæserorkester på 11 medlemmer.Vi håber selvfølgelig på godt vejr, så der kan spilles i det fri. Det er jo et stort orkester at have inde i stuen.Der vil være mulighed for at købe varme pølser og kartoffelsalat samt kaffe og kage.Af hensyn til køkkenet, tilmelding senest fredag den 14.juni,

tlf. 86 89 80 54 eller ved henvendelse på Centret på Dalbogård.

Der stoppes for tilmelding ved 50 per-soner.

Daglige aktiviteter i aktivitets-

afdelingen på Dalbogård

Tirsdage:

Kl.10.00: Musik og bevægelseKl.14.00: Hyggeeftermiddag for beboereOnsdage:

Kl.13.00: AktiviteterTorsdage:

Kl.13.00: AktiviteterFredage:

Kl.14.00: Fredagscafé

Brugerrådet

En af de vigtigste oplevelser i et FDF år er sommerlejren. Derfor håber vi, at rig-tig mange kan deltage i en forrygende sommerlejr på Møgelø som ligger i Julsø.I anledningen af FDFs 100 års fødsels-dag vil deltagerne komme til at opleve FDF igennem de sidste 100 år. Være med til eksercits, og opleve FDF som det var i hippitiden. Lejrliv, lejrbål og meget mere.For Tumlinge og Pilte er lejren fra den 27. juli til 30. juli

For Væbnere og Seniorer er lejren fra den 27. juli til 1. august

Der er forældreaften tirsdag den 30. juli.TILMELDINGSFRIST I UGE 21.(se i øvrigt indbydelse)

Vi glæder os til en historisk fødsels-dagsfest

Vi ses

Lederne i FDF Gl. Rye

Midsommerfest på Dalbogård, den 20. juni, kl.18.30

Idrætsforeningen

13

Gl.Rye’s lilleputpiger spillede i marts om kredsmesterskabet i håndbold i Fredriks. De havde haft en god sæson, hvor de var blevet nummer 2 i deres pulje, hvorpå vi overraskende blev rin-get op, og inviteret til at spille om metal. Forventningerne var store, tænk om vi vandt! Nogle var dog også realistiske, og mente, at det var altså flot, bare det at have kommet så langt.Vi kom da også ned på jorden - Knudsø bankede os 6-1 i den første

kamp – alle var enige om at de var gode. Det blev også et knebent tab til Bording, men da vi i den sidste kamp slog Stillings piger, viste det sig, at vores målscore var nok til sølvmedal-jer. Det var bare sådan, at der var gymna-stikopvisning i Gl.Rye den samme dag, så da det blev klart at vi var num-mer 2. var vi allerede taget til gymna-stik. Så medaljerne kom i posten, og uddeles den 18. juni, hvor vi for første gang prøver at spille håndbold på

græs.Gl.Rye’s lilleputpiger er et dejligt hold, positive, og med en vilje til at spille for hinanden. Det gør at alle tør give sig, og knokle løs. Går det godt, vanker der ros, går det ikke helt så godt, opmuntres man til at prøve igen. Sådan skal det være, og mon der ikke høstes mere metal i årene som kom-mer?

Fra trænere, Torben Madsen og Jeanett Bjønness

Bagved fra venstre: Andrea, Sofie, Julie, Conni, Martine og Anne. Foran fra venstre: Janni, Marie-Louise og Helene. Rikke, Mette og Pernille var der ikke da billedet blev taget.

Forårsopvisning og "Storcken " Traditionen tro stod gymnaster og ledere til parade bag fanen mens formanden holdt en lille velkomsttale. Lederne blev takket for deres store indsats og fik en gave , en flot platte fra den lokale keramiker. En god gammel dansk fællessang run-dede denne afdeling af . Fra rækkerne ledte Kirsten Nielsen os ud i en festlig fælles opvarmning hvor alle fik sved på panden og blev klar til at gå i gang.Speaker og DJ Bjarne guidede os sikkert igennem opvisnin-gen. Første halvleg af opvisningen bød på masser af glade børn, som nød at bruge deres krop og vise nogle af de kreati-ve og fantasifulde ting der er blevet arbejdet med i hallen i løbet af vinteren.Så kom "Storcken "til Gl. Rye. Lars Storck, underviser på Rytmisk Konservatorium og percussionist i Zididada, var årets "gæstehold". Han fik hele hallen i kog - alle ud på gul-vet til klap, tramp, sang og "rytme ludo". Tilskuere og gym-

naster blev en stor kropsmusikalsk oplevelse rigere.Tilbage på tilskuerpladserne ventede flere gode gymnastik oplevelser. Nyt i Gl. Rye er showdance. Det har været en stor succes blandt pigerne og de lavede en flot opvisning. Der barsles med en udvidelse til to hold i næste sæson . Aerobic var på gulvet selvom de var få – godt gået. Motionsholdet vandt i konkurrencen "bedste udklædning" og lavede tilmed en fin opvisning. Dette var dagen set i bakspejlet, en dag hvor alle fik gode oplevelser med hjem.

Piger af sølv

14

GRIFFormand :

Anders Pilgaard

Rimmersvej 17 tlf. 86898681

email abp@kamstrup.dk

Næstformand:

Torben Madsen

Galgebakken 10 86898975

email konsulentkreds6@mail.tele.

dk

Kasser:

Jimmy Lemming

Himmelbjergvej 67 86841220

mail jl@hoerningkom.dk

Sekretær:

Susanne Fischer

Gerstedvej 12 86898423

mail suf.@ry.dk

Formand gymnastik:

Susanne Bohøj

Gyden 13 86898649

mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Håndbold:

Hanne Voss

Galgebakken 10 86898910

mail hanne.voss@vestergårdssko-

len.dk

Formand fodbold:

Max Hvarregaard

Kastaniealle 17 86898917

mail: maxhvar@wanadoo.dk

Formand badminton:

Knud Mikkelsen

Rodelundvej7 86893977

knud.mikkelsem@12mail.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen

Rimmersvej 7 86898446 .

mail: jaa@dmu.dk

Formand Volleybold:

Peter Rasmussen

Rimmersvej 22 86898085

mail: Rimmers@worldonline.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer

Gerstedvej 12 86898423

Som tidligere omtalt i Gl. Rye Aktuelt har vi de seneste måneder arbejdetmed planerne om et nyt klubhus, spe-cielt udformningen og udseende af huset

Dette er på plads nu og vi får et klub-hus på ca 130 m3. Klubhuset kommer til at bestå af et stort klublokale på 80-100 m2, et fast mødelokale med foldedøre der giver mulighedfor at lave et større mødelokale eller 2 seperate. Dertil kommer et køkken/kiosk samt 2 toiletter.Fra klublokalet og køkken er der udsyn ud over banerne.I bestyrelsen har vi prioteret at få en god ramme for klubhuset og hvis det betyder at vi skal udskyde nogle af de ting der skal være i lokalerne så som foldevægge osv. vil vi gøre dette. Bl a skal skolen alli-gevel ikke bruge pladsen under klub-huset og derfor har vi besluttet at bygge så vi får kælder under klubhu-set.Dette giver os mulighed for at få depotrum tæt på klubhuset, hallen og banerne.I første omgang vil det blot blive et "råt" lokale idet vi senere kan beslutte en mere præcis indretning.

I starten af Juni vil vi sende ansøgning om bygge-tilladelse til kommunen

ligesom selve projektet skal godken-des af Børn og Unge Udvalget. Vi for-venter ingen problemer i den retning og vil derfor efter sommerferien kunne starte selve byggeriet.

Finansiering:For at få en del af finansieringen på plads vil vi derfor samle de penge indsom vi fik tilsagn om fra borgerne i Gl Rye. Dette vil ske i løbet af Juni.Herom vil der komme særskilt infor-mation.For tilflyttere eller Gl. Rye borgere der ikke var hjemme den lørdag i december 1999 vil der naturligvis være mulighed for at støtte byggeriet.

Sommerfest:Da vi forventer at byggeriet vil starte i løbet af august har vi besluttet at den traditionelle sommerfest i år vil blive anderledes idet der vil blive behov for mange kræfter i forbindelse med byg-geriet.Der vil sledes blive afholdt "Store Legedag" istedet. Yderligere informa-tion om denne dagkan ses andet steds i bladet.

Anders Pilgaard

Nyt klubhus til GRIF - så er vi næsten klar

15

I sensommeren søsættes en ny hæsblæsende, sønderrivende, altomstyrtende, uundgåelig

AKTIVITeTSDAGfor barnlige sjæle fra 12 2/5 til 97 7/9 år.

Lørdag d. 17. august 2002 kl. 10.00-20.00

GRIF - Sportsfestudvalget

“10 timers tummel”

Dagen indeholder bl.a.

● "Træk lastbilen væk fra døren"

● "Slå din nabo hjem"

● "Radiobilræs for kendere"

● "Sæbeklatring"

og de årlige træffere såsom;

● børnedyrskue

● børnekræmmermarked

● volleyballkampe

● hoppeborg

● etc.

16

Af Bjarne Jensen

Da Carl Hull var 11-12 år gammel for-ærede hans mor ham fire høns. De blev grundlaget for et lille hønseri. Carl solgte æggene og fik en indtægt, som gjorde, at han ikke behøvede at komme ud og tjene.Handlen med æg blev også begyndel-sen på et langt liv som handels- og for-retningsmand, og selvom Carl Hull lige er fyldt 89 år er han stadig aktiv i det gamle mejeri, hvor han har Gl. Rye Antik.Historien om Carl Hull begynder lige syd for byen.- Min far, Chresten Hull, kom i 1912 hjem fra Canada, hvor han havde været pelsjæger i syv år. Han havde egentlig planer om at tage afsted igen, men så traf han min mor, og hun ville ikke med til Canada, fortæller Carl Hull.I stedet købte hans far en landejendom ved Vissing Kloster.Her voksede Carl op som den ældste af fire brødre.- Vi havde 100 tdr. land sandjord i tre-kanten, hvor Salten Å og Gudenåen løber sammen. Naboerne var to andre gårde på 100 tdr. land og en på 165 tdr. land, så det var da noget ensomt derude.

For 25 øre autohjælpBørnene havde tre-fire kilometer til Højlund på den anden side af Sukkertoppen, hvor de gik i skole. - Dengang var der ingen veje derude,

men kun nogle hjulspor. Biler så vi næsten aldrig, men når der kom en skete det tit, at den kørte fast på et bestemt sted i noget sand. Jeg har flere gange tjent 25 øre ved at hjælpe med at få en bil fri.Carl Hull fortæller, hvordan i grunden vejen mellem Rye og Sønder Vissing blev lagt. Bønderne rejste nogle seks til otte meter høje granstammer, som blev bundet sammen to og to i et kryds i toppen. De stod som porte og marke-rede hvilket hjulspor, man skulle følge. På de blødeste steder kørte bønderne murbrokker og andet affald på, så vejen efterhånden blev mere stabil.Efter nogle år som hønseriejer slog Carl Hull sig på en ny forretning.- Prisen på æg faldt så meget, at det ikke kunne svare sig. Omkring 1932-33 begyndte jeg at grave tørv i en mose, der lå lige nedenfor gården. Vi samlede dyndet op på en flydebro, sej-lede i land og kom det i en æltemaski-ne, som blev trukket af en hest. Derefter blev det kørt ud på marken og hældt i forme. Jeg kan huske, at vi fik 5 kroner og 75 øre for 1000 tørv. Der var ikke mange penge mellem folk dengang.

Nej til Jorns maleriCarl Hull hev også andet op ad mosen. Rødder af eg, der var blevet mørke, efter at have ligget længe i mosevan-det, ville hans far gerne have.- Han snittede figurer af dem, siger Carl og viser indenfor i sin stue, hvor

han har et skab med glaslåge. Her står nogle af de ting, hans far lavede. Flere af dem har bjørne som motiv. De er inspireret af tiden som pelsjæger.Carl Hull fortæller, at den unge maler, Asger Jorn, ind i mellem besøgte hans barndomshjem og købte figurer af hans far.- En dag havde han fundet nogle figu-rer, han gerne ville have, men han havde ingen penge. Hans gamle Ford holdt ude på gårdspladsen og inde bag i den, havde han et helt bundt malerier. Så spurgte han min far: "Chresten Hull, ku’ vi ikke bytte med nogle malerier?". Far kiggede på et par af malerierne, og så sagde han: "Nej, dem vil jeg ikke ha’. Så må du hellere skylde mig pengene."Carl Hulls far interesserede sig også levende for oldtiden. På sine marker fandt han jævnligt redskaber af sten, og han indrettede en lille samling, som man kunne se i en stue på gården. I dag huser Carl Hulls barndomshjem Gudenåmuseet.

80 timers arbejdsugeEn af Carl Hulls brødre fik arbejde på Klostermølle, der dengang var papirfa-brik. Desuden lå der et landbrug på ejendommen. - Jeg spurgte min bror, om han ikke kunne finde noget til mig og lave der-nede. Han skaffede mig en plads som havemand, hvor jeg fik 20 kroner om ugen. En dag spurgte ejeren mig, om jeg ville være bestyrer på gården. Det

Carl Hull har handlet hele livet

Carl Hull i midt i sit lille rige Gl. Rye Antik, som han startede, da mejeriet lukkede i 1978

Gl. Rye portræt

ville jeg godt, og vi blev enige om 27 kroner og 50 øre om ugen. Der var ikke noget med 37 timer om ugen. Det var fuldt ud 80 timer. Jeg skulle op og malke, så der var klar, når mælkeku-sken kom klokken halv syv. Og så gik det ellers til klokken 9-10 stykker om aftenen, fortæller Carl Hull.Arbejdet på papirmøllen var også hårdt og dårligt betalt.- De fik 30 øre i timen og kørte i tre-holdsskift. Natskiftet var fra klokken 10 om aftenen til 6 om morgenen. De gik delvist i vand og arbejdede. Om

vinteren var det isnende koldt, og så fik de kun 2 kroner og 40 øre for en hel nats arbejde.I 1935 blev Carl Hull gift med en dat-ter af en træskomand fra Glarbo. De fik deres første barn af i alt fire, mens han arbejdede på Klostermølle. De to næste er født i Århus, som familien rejste til, da Carl Hull måtte opgive arbejdet som bestyrer på grund af sygdom.- Jeg fik det, man dengang kaldte mavekatar. Jeg kunne ikke tåle nogen ting, og når man lever af tvebakker, kniber det med kræfterne.

Forretning i ÅrhusHan købte et mejeriudsalg i Eckersbergsgade i Århus.- Det var dengang et rundstykke koste-de 4 øre, men der var stadig ingen penge mellem folk. Det var vel kun 20 procent af kunderne, der havde råd til 4 rundstykker og et kvart pund smør søndag morgen.

Det kneb for Carl Hull og hans familie at leve af den lille forretning og for at supplere indtægten, fik han plads som medhjælper i Voldens Koloniallager, mens konen passede butikken i Eckersbergsgade.- Vi solgte varerne lidt billigere end andre steder, så der kom en del kunder udenfor midtbyen. Jeg kørte ud med varer på en budcykel, og en gang om ugen havde jeg for eksempel en stor tur til Risskov.Arbejdet bestod også i at veje varer af fra sække i baglokalet og komme det i

poser. Enkelte kunder kom også ind i bagbutikken. Carl Hull husker blandt andet en spritter, der kom næsten hver dag.- Han købte en øl, som kostede 11 øre. Den hældte jeg lidt af, og så fyldte jeg op med almindelig kogesprit. Sådan en flaskefuld kostede 15 øre.

Krig og varemangelSidst i 1930’erne købte Carl Hull en frugt og grøntforretning i Vestergade 25 i Århus. Sammen med sin familie flyttede han ind i en lejlighed i ejen-dommen. - Så kom krigen. Den 9. april var vi på indkøb i Gartnernes Auktionshal ved sekstiden om morgenen, da vi hørte store, tunge flyvemaskiner, der var på vej hen over byen.Med krigen fulgte mangel på en række forskellige varer, blandt andet brænd-sel. Carl Hull genoptog sin tidligere profession som producent af tørv.- Jeg holdt op i Koloniallagret og leje-de en tørvemose i Thorsager på

Djursland. Vi lejede grøntforretningen ud og solgte den senere. Så flyttede vi hen i Vestergade 39, hvor jeg blev vicevært. I stueetagen lå en stor triko-tage- og kjoleforretning med 5 udstil-lingsvinduer. På grund af krigen var det svært at få tøj, så butikken var ledig, fortæller Carl Hull, der lejede butikken.- Jeg fyldte udstillingsvinduerne op med tørv og brænde. Det var noget folk lagde mærke til, at der i stedet for fine kjoler blev fyldt op med brændsel.Senere begyndte han også at fremstille tørv i Stenhule mellem Glarbo og Virklund og i Rye Langmose. Desuden fik han efterhånden 25 mand beskæftiget omkring Glarbo med at grave trærødder op til brænde. Det blev kaldt stødbrænde.- Jeg byggede et lille hus i Glarbo, og vi flyttede derud. Så længe krigen varede, lavede vi tørv, som vi solgte til brændselshandlere i Århus.

SavværksejerEn del af stødbrændet blev savet op, så det passede til bilernes generatorer.- Det fik jeg gjort på Glarbo Savværk. Jeg kunne ikke blive helt enig med eje-ren om, hvad han skulle have for det. En dag sad vi på en stak bøgekævler og forhandlede om prisen, da han pludselig sagde: "Du kan købe savvær-ket, så kan du selv sørge for at få det savet".Carl Hull slog til og købte i efteråret 1944 savværket for 68.000 kroner. I begyndelsen var træet rationeret som alt muligt andet.- Hidtil havde savværket mest kørt med savning af stort tømmer. For at udnytte træet gik jeg over til at lave mindre ting. Vi begyndte at lave mist-bænkevinduer, drivhuse, træ til koste, trillebørkasser, rullepølsepressere, stry-gebrætter og meget andet. Vi fremstil-lede også hegnsmaterialer af småtræ, fortæller Carl Hull.Efterhånden blev der lukket op for, at man kunne begynde at bygge mindre huse. – Jeg kom i forbindelse med en køben-havnsk grosserer. Han brugte at lave garager af hegnsmateriale med en pressening som tag.Man måtte godt bygge af brugt træ. Da

17

Carl Hull, hans far, mor, de tre brødre og bedstefar foran hans barndomshjem. Det er Carl nummer tre fra højre

flygtningelejren syd for Gl. Rye blev nedlagt, købte Carl Hull nogle af huse-ne og brugte træet til at bygge af. Efterhånden blev reglerne lempet mere og mere.- Først fik vi lov til at bygge små huse på 10 kvadratmeter, men så blev der lempet, så vi måtte bygge både som-merhuse og helårshuse.

Carl Hull har fundet et orange omslag frem. På forsiden er der et billede af et typisk parcelhus fra 60’erne. Oven over billedet står der "Danmarks billigste typehuse" , mens en tekst under bille-det fortæller, at det er Glarbo Savværk, der kommer med det gode tilbud. Inden i omslaget ligger tegninger til forskelli-ge typer af huse.- Alt i alt har vi bygget cirka 1000 huse over hele landet. I begyndelsen var det træhuse, men senere byggede vi også almindelige murstenshuse. En over-gang havde jeg 70 mand i arbejde.

Nye forretninger og nedturSelvom byggeriet gik godt, var Carl Hull aldrig bleg for at kaste sig ud i nye forretninger.- Ude på Odderholm lå en ejendom, hvor udhusene på et tidspunkt brændte. Det var en dame fra København, der ejede det, og hun havde fået 3500 kro-ner af sin brandforsikring. Vi kunne jo ikke bygge udhusene op for 3500 kro-ner, og det klagede hun sig noget over. Det var som om, at hun helst ville af med ejendommen, så jeg sagde, at jeg godt ville købe den. Hun spurgte, hvad jeg ville give og for at sige noget, til-bød jeg hende vurderingsprisen.Carl Hull fik ejendommen for 17.700 kroner, som vurderingen lød på. Han så flere muligheder i stedet. Med sin beliggenhed ned til Gudenåen ville området være et attraktivt sted at få sommerhus, og han gik derfor i gang med at udstykke 28 grunde.- Men tiden trak en del ud, fordi jeg havde problemer med at få vejret, for-tæller Carl Hull.Han gik også i gang med at etablere et dambrug på ejendommen, men også det projekt blev ramt af problemer.- Da jeg begyndte at anlægge dambru-get kostede ørrederne 6 kroner kiloet,

men de var faldet helt ned til 3 kroner og 60, da jeg skulle til at sælge mine ørreder.Trods de faldende priser kom der gang i ørredproduktionen, selvom det aldrig blev den forretning Carl Hull havde håbet på.- Et år lavede vi da 43 tons ørreder, fortæller han.I 1976 blev Hotel Himmelbjerget sat til salg for 900.000 kroner.- Jeg mente, det var en billig pris og tænkte, at det kunne være sjovt at købe en ejendom, der lå på Danmarks bedste plads. Jeg købte det af en dame, som boede i Italien. Hotellet havde i flere år været forpagtet ud, og det trængte til en stærk renovering.Regningen for at sætte hotellet i stand blev næsten det dobbelte af købsprisen, 1,7 millioner kroner.Sammenlagt med problemerne på Odderholm og en generel nedtur i byg-geriet, blev det mere end Carl Hull kunne klare økonomisk.- I 1978 gik jeg så fallit med det hele, siger han nøgternt.

Bilen blev købt tilbageI garagen holder Carl Hulls stolthed. En gyldengul Buick Rivera model 1963. Den er fejlfri i lakken, chromen skinner og indvendigt lugter den af læder og rigtig bil.Han købte bilen i 1970. Det var før nedturen, og den røg med i faldet. - Den gik ind i boet, så jeg mistede den, da det hele røg.Mens han havde Hotel Himmelbjerget,

var Carl Hull begyndt at handle med tæpper, malerier og forskellige andre ting i hotellets kælder.Carl Hull fortsatte ad den vej og gjorde handel med ting og sager til sit nye levebrød.- I efteråret 1978 var mejeriet i Gl. Rye holdt op. Naboen købte ejendommen, og jeg lejede den af ham.Det blev begyndelsen på den forret-ning, som alle kender Carl Hull for i dag. Gl. Rye Antik fik efterhånden pæn succes, og han kom så meget på fode, at han en dag kunne købe sin bil tilba-ge.- Den havde haft en lidt omtumlet til-værelse og var i temmelig dårlig stand, da jeg fik fat i den igen, men det var rart at redde lidt af stumperne, siger Carl Hull, der stadig kører i den store amerikanerbil.- Når jeg skal ud og prale, siger han og griner lidt ad sig selv.Carl Hulls kone døde i 1980 som 65-årig.- Så kom jeg til at kende en anden, men hun døde sidste år, som 66 årig.Nu lever Carl Hull alene i lejligheden over butikken. Datteren Kirsten, der er den sidste af de fire børn kommer hver dag og arbejder sammen med sin far i forretningen. De er de eneste ansatte, og det passer Carl Hull fint.- Det er næsten det bedste. Nu er vi kun to. Det er til at overskue, siger den 89-årige handelsmand.

Buick’en er Carl Hulls stolthed, som han mistede, da han gik fallit. For nogle år siden kunne han så købe den tilbage igen

18

Bestyrelsen

Efter generalforsamlingen den 4.april 2002 konstituerede bestyrelsen sig således: Formand: Willy Larsen,

Ryesgade 22 – tlf. 86 89 80 92 Næstformand & sekretær:

Henning Buus, Præstegårdsvej 5 – tlf. 86 89 82 97 Kasserer:

Hjalmar Jensen, Lyngdal 7 – tlf. 86 89 82 74 Best.medl.:

Kaj Fugl, Lillevangsvej 4 – tlf. 86 89 82 10 (ledningsregistrering) Best.medl.:

Hanne Pilgaard, Rimmersvej 17 – tlf. 86 89 86 81 (målerkontrol)

Tilsyn med Gl.Rye vandværk:

Vandværkspasser:

Hjalmar Jensen, Horsensvej 38A - tlf. 86 89 89 30Teknisk tilsyn:

KEMIC A/S, 7330 Brande

Vandanalyse:

Jysk Miljølaboratorium

Økonomi:

Vandværket har en sund økonomi efter at vi har bygget nyt vandværk. Vi har i forbindelse med byggeriet optaget et lån på kr. 800.000,-. Byggeriet kostede kr. 2,5 mill.Vi har igen i år kunnet holde den samme pris for vand: kr. 5,75 pr. m3 og faste afgifter kr. 500,- / år + afgif-ter og moms til staten.

Levnedsmiddelkontrollen:

Levnedsmiddelkontrollen aflagde besøg den 8.april 2002. Der var intet at

bemærke. Ph-værdi: 7,4; jern: 0,01; hårdhed: 5,6.

Overgang fra gammelt til nyt vandværk:Overgangen fra gammelt til nyt vand-værk gav lidt problemer med rødt vand. Det skulle være i orden nu. Rødt vand kan dog forekomme ved gamle stikledninger af jern, hvor jern kan slås løs ved højt forbrug og ledningsbrud.

Målerkontrol:

Ifølge ny lov skal vandværket afmon-tere gamle målere hos forbrugerne og opsætte nye. De gamle målere skal indsendes til kalibrering. Vandværket må i den forbindelse påregne en udgift på ca. kr. 30.000,-

Fortsættes næste side!

Orienteringsbrev

19

Gl. Rye Vandværk i/s

20

Ifølge nedenstående drikkevandsanalyse har vi godt og rent drikkevand:

Kirken netop nu...

Sct. Sørens Kirke

Juni2/6 kl.10.00

1.søndag efter Trinitatis, Luk.12,13-21/Den rige bonde

9/6 kl.10.00

2.søndag efter Trinitatis, Luk.14,25-35/ Kristi efterfølgelse

16/6 kl.10.00

3.søndag efter Trinitatis, Luk.15,11-32/ Den fortabte søn

23/6 kl.10.00

4.søndag efter Trinitatis, Matt.5,43-48/Elsk jeres fjender

30/6

Ingen

Juli7/7 kl. 9.00

6.søndag efter Trinitatis, Matt.19,16-26/Den rige yngling (Bredmose)

14// kl. 9.00

7.søndag efter Trinitatis, Matt.10,24-31/Bekendelse uden frygt (Bredmose)21/7 kl.10.00

8.søndag efter Trinitatis, Matt.7,22-29/At høre og gøre

28/7 kl.10.00

9.søndag efter Trinitatis, Luk.18,1-8/At vente på Herren

August4/8 kl.10.00

10.søndag efter Trinitatis, Matt.11,16-24/Dom over denne slægt

11/8 kl.10.00

11.søndag efter Trinitatis, Luk.7,36-50/ Jesus og synderinden

18/8 kl.10.00

12.søndag efter Trinitatis, Matt.12,31-42/Bespottelse mod ånden

25/8 kl.10.00

13.søndag efter Trinitatis, Matt.20,20-28/Zebedæussønnerne

September1/9 kl.10.00

14.søndag efter Trinitatis, Joh.5,1-15/Vil du være rask?

8/9 kl.14.00

15.søndag efter Trinitatis, Luk,10, 38-42/Jesus hos Martha og Maria(Bredmose)

Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke:

21

22

Navne og adresser:Præst: Aage Augustinus,Gyden 7, tlf.86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen, Rodelundvej 48, tlf. 86 89 88 45

Kirkesanger: Indtil 1. juliJørgen LarsenSilkeborgvej 37, 8680 Rytlf. 86 89 14 62 Fra 1. juliKristian Skårhøj, Valdemarsgade 21,1.tv Silkeborg, tlf 87 98 98 78

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 8689 8637

Menighedsrådet:Formand: Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, tlf 8689 8105

Næstformand: Ragnhild Jeppesen, Møllestien 2G, tlf. 86 89 25 27

Kasserer: Helle Pedersen, Rimmersvej 6, tlf. 8689 8478

Sekretær: Hans Christian Christensen, Rimmersvej 58, tlf. 86 89 88 00

Kirkeværge: Karin Thomsen, Lille Vangs Vej 2, tlf 8689 8394

Menighedsrådsmedlem: Erna Jøhnk, Rodelundvej 33, tlf 8689 8068

Menighedsrådsmedlem:Lene Skifter Nielsen, Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

Sognepræsten holder ferieJeg holder ferie i perioden 24.juni – 14.juli (begge dage incl.)Embedet passet i denne periode af sognepræst Erik Bredmose Simonsen, Tulstrup, tlf. 86 89 14 17.Med venlig hilsen, Aage Augustinus

GranKirken søger ny leverandør af granNorman og Nobilis til grandækningog dækning ved begravelserHenvendelse til graver Torkild Jensen,Kirkegårdskontoret,tlf. 86 89 87 12

Nyt fra menighedsrådetMenighedsrådets formand gennem 5 1/2 år Eva Jensen og næstformand Inger Brønholt har ønsket at udtræde af rådet. I den anledning er indkaldt de 2 supplean-ter, Hans Christian Christensen og Lene Skifter Nielsen.På et møde den 3.maj konstituerede Menighedsrådet sig med Susanne Jakobsen som formand, Ragnhild Jeppesen næstformand og Karin Thomsen, kirkeværge. Helle Pedersen genvalgtes til kasserer.

SOMMeRKONCeRTSøndag den 9. juni kl.19.30 i Sct.Sørens Kirke med ensemblet OKTETTEN

OKTETTEN blev dannet i 1995 af 8 sangere ud fra ønsket om at arbejde med og opføre musik, der egner sig for en mindre besætning.Ved koncerten i Gl.Rye vil ensemblet synge danske sommer- og aftensange og engelsk renæssancemusik.Fri entré

Aftenudflugt til Kongernes Jelling, onsdag den 12.juni.

Gl.Rye Menighedsråd arrangerer sommerudflugt til Jelling, hvor vi bl.a. skal se det nye museum "Kongernes Jelling", der fortæller om Gorm den Gamles og Harald Blåtands Jelling.Vi skal desuden se den nyrestaurerede Jelling kirkeDer vil være mulighed for at købe en kop kaffe på museet.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Sankt Sørens Kirke, kl.18.00. Forventet hjemkomst ca. kl.22.00.Alle er velkomne.

Tilmelding, senest den 8.juni på tlf. 86 89 86 12

KirkebilEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.

Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39

Kirkebilen betales af menighedsrådet

Aage Augustinus

"Se, vi drager op til Jerusalem", sådan siger Jesus til sine disciple et sted i Lukasevangeliet. På dette tidspunkt befinder Jesus og disciplene sig i Kæsaræa Filippi, en by i det nordlige Palæstina. Her befandt de sig i sikker-hed på samme måde som man under krigen var i sikkerhed, når man var kommet til Sverige.Men herfra vandrer Jesus og disciplene til Jerusalem, det farligste sted for ham at opholde sig, for at fejre påske der, men de gør det alligevel.Som evangelierne beskriver det, er der ingen tvivl om, at Jesus med beslutnin-gen om at drage op til Jerusalem frivil-ligt gik lidelse og død i møde. Disciplene kan ikke forstå det. Tre gange forudsiger Jesus i evangelierne, hvad der skal ske, og tre gange står disciplene uforstående: hvorfor dette meningsløse offer?Og vi andre er vel ikke klogere end disciplene. For ærlig talt: har offeret nogen mening? Er det ikke mere opløftende at se et menneske kæmpe for sit liv, end at se et menneske, der frivilligt lader sig slå ihjel?

Vi skal faktisk ikke så langt tilbage i tiden for at finde en slags parallel. Jødernes land var besat af romerne. Det var Danmark også fra 1940 til 1945, og dengang ofrede Kaj Munk sig, måske fordi han ville gøre noget lignende dét, der skete i Ny Testamente.Kaj Munk havde i 30’erne hyldet den stærke mand til fordel for demokratiet. Italiens fascistiske diktator Mussolini var hans absolutte helt:"Jeg betragter oplevelsen af nutidens diktatorer som en af Guds gaver til mig, fordi det er dé skikkelser, som får noget til at ske, hvor det går i stampe for andre," skrev Kaj Munk i en arti-kel, hvor han stolt kundgjorde, at han aldrig havde stemt ved noget demokra-tisk valg. Der flød en lind strøm af antidemo-

kratiske artikler fra præstegården i Vedersø. Navnlig Jyllands-Posten lagde spalteplads til. I bogen "Vedersø-Jerusalem retur" fra 1934 (der i virke-ligheden er én lang hyldest til Mussolini), skriver Kaj Munk bl.a.: "Parlamentarismens frihed med dens ret til offentlig at overtisse hinanden slipper vi gerne ... Danmark! mit fæd-reland, forstår du det ikke? Ikke endnu? Men også til dig skal manden komme ... løfte dig op, samle dig om

en idé, en tro på ånd, en forståelse af, at så dyrebart er livet".Eksemplerne på Kaj Munks hyldest af den stærke mand og reducering af demokratiet på den anden side til en uduelig snakkeklub er utallige. Kaj Munk stod ikke alene med sit syns-punkt, som de fleste i dag forekommer uhyrligt og ekstremt, men som ikke desto mindre var bredt forankret i sam-tiden. Det er let nok for os at moralise-re over, men det er ikke det samme som at forstå historien og tage ved lære af den.Mange, såkaldt almindelige menne-sker, delte Kaj Munks og andres kritik af demokratiet. Og væsentligt er det, at man ikke dengang var lukket ude af

det gode selskab, selvom man havde sådanne synspunkter. Debatten om demokratiets manglende duelighed, skal i høj grad ses på bag-grund af 30’ernes økonomiske krise, der betød utrolig stor arbejdsløshed og ringe levevilkår for store dele af befolkningen ikke blot i Danmark, men overalt i Europa.

Kaj Munk blev aldrig demokratiets mand. Men han bliver anti-nazist og

ser førend så mange, hvor det bar hen med nazis-men. Vendepunktet kommer i 1936. Kaj Munk møder på en af sine rejser for Jyllands-Posten til Tyskland jøde-forfølgelserne. Og dét vender han sig prompte imod. Resultatet bliver, at en tysk avis stemp-ler hans forfatter-skab som jødisk asfalt-litteratur.Den afgørende afstandtagen kom-mer i 1938, da Kaj Munk besøger Berlin. Han havde

været der i 1933, - var blevet begej-stret. Denne gang forfærdes han. På et anden klasses hotel i Berlin´s hjerte søger Kaj Munk at beskrive dét bål, der, efter hans mening, syder i tysker-nes hjerte. På to nætter skrev han skue-spillet, "Smeltediglen". Skuespillet er ikke kun en frygtløs anklage mod nazismens uhyrlige jødeforfølgelser, men også et kristent menneskes selv-anklage for dådløshed. Stykket skildrer et kærlighedsforhold mellem to arkæologer, han aktiv og overbevist nazist; hun jøde; men dét ved han blot ikke. Mens deres kærlig-hedsforhold udvikler sig, finder de i Mellemøsten nogle sensationelle potte-skår, som ved nærmere efterforskning

"Se,vi drager op til Jerusalem."

Kaj Munk

23

24

viser sig at bære et motiv forestillende Kristus. Til sidst går den kvindelige part til bekendelse, og manden (nazi-sten) fastholder deres kærlighed, på trods af de nazistiske trossætninger. Dét stykke skrev Munk altså i 1938, umiddelbart før nazisternes monstrøse vanvid brød ud i lys lue. Kaj Munk er faktisk den første, der offentlig tager til orde mod nazisternes jødeforfølgel-ser. Det kom i øvrigt til offentlig pole-mik, da den danske regering forbød opførelsen af Kaj Munks skuespil i Sønderjylland.

I slutningen af 1938 tilkendegav pres-sen, at nu ville også Italien fare hårdt frem mod jøderne. Europas pest. Kaj Munk er rystet. Nu også Mussolini. Helten. Kaj Munk appellerer direkte i et åbent brev til Benito Mussolini om, at netop han skal sætte ind mod gal-skaben: præsten fra Vedersø og Italiens diktator! I det åbne brev til Mussolini skriver Munk bl.a.:"Når jeg just henvender mig til Dem, er det først og fremmest, fordi jeg engang som ungt menneske har beun-dret Dem indtil, ja, jeg kan næsten sige kærlighed. Så meget af, hvad jeg som ... purungt menneske drømte om ....., virkeliggjorde De. Midt i kaos og skrål, hæslighed og elendighed steg pludselig Cæsar op over ruinerne. .... De var den nye mand, selve Europas fremtid." Og efter at have udtrykt frygten for, at Mussolini nu er blevet tyskernes lær-ling, appellerer Kaj Munk direkte:"Deres excellence! Nu må De træde til. De hader kaos, og De er sund. De er snart det eneste sunde mandfolk i Europa, der kan handle. Har De plads til jøderne i Abessinien, så giv Dem et Gosen dér! Eller skal vi starte en ver-densindsamling til at købe dem et land for, så læg selv for og tag Dem af sagen, som kun De kan gøre det. Og sig til Deres ven, Hitler, at nu må det være nok."Det åbne brev vakte en storm af forar-gelse. Hvem troede han egentlig han var, klovnen, idioten, fra Vedersø? Det væltede ind med breve til Jyllands-Postens redaktion, og posten i Vedersø slæbte sig en pukkel til.Kaj Munk’s svar var kort:

"Ringe er magten i dét bly, der blev til kugler, over for magten i dét bly, der blev til skrift.."Det var dét, Munk ville sige, at tøm-rersvenden fra Nazareth havde talt Roma midt imod, hvorfor skulle præ-sten fra Vedersø så ikke kunne gøre det samme?

Klagerne over Munk går fra den tyske ledelse i Danmark direkte til Berlin. Berlin sendte klager til den danske regering over den politiserende præst fra Vedersø.Da krigen for alvor bryder ud i efter-året 1939 går Munk direkte til angreb mod Hitler (ham, der kaldte sig freds-apostlen). Nu viser han, hvem han er:"Menneskehedens lykke, dén er det, der i dag ligger kastet til jorden med masken forskubbende sig over det for-løjede fjæs!" skriver Kaj Munk, og understreger, at nu må Jesus Kristus sættes ind mod dødsmagten, ikke bare i ord, men i handling. Og i november måned samme år gør Kaj Munk situationen op i en tale i Studenterforeningen i København: Norden står i Getsemane Have. Og han rejser spørgsmålet, om Golgatha kan

undgås? Kaj Munk tvivler. Den 9.april om morgenen, da nyheden om tyskernes besættelse af Danmark nåede til Vedersø, skrev Munk i sin dagbog: "De tusind år - så blev de væk i morges kl.5 af skræk..."Det plagede Kaj Munk, at Danmark så godt som ingen modstand havde ydet.

Havde vi da ingen ære? Besættelsen af Danmark tog 75 minutter. Fra de første tyske civilklædte tyskere havde sneget sig over grænsen kl.4.00 om morgenen til den danske regering kapitulerede.Og statsminister Stauning vedkendte sig da også i folketingets møde den 9.april om aftenen regeringens ansvar for beslutningen om kapitulationen og i hans formulering lå allerede det før-ste forsvar af det passerede: "Vi føler", sagde Stauning, "at vi har handlet ud fra en ærlig overbevisning om, at vi ved afgørelsen fritog land og folk fra en tungere skæbne".

Begivenhederne den 9.april 1940 endte med en såkaldt fredsbesættelse af Danmark. Dette indebar, at Danmark og Tyskland ikke var i krig, og man forsikrede gen-

Kaj Munk i sit arbejdsværelse kaldet “Stærekassen”.

sidigt hinanden om sine fredelige hen-sigter. Det egentlige grundlag for fredsbesæt-telsen var et tysk løfte om ikke at ind-lemme Danmark eller dele deraf i Tyskland. Desuden lovede tyskerne ikke at blande sig i landets indre styre. Den tyske værnemagts tilstædeværelse skulle blot (som det hed) sikre ro og orden i landet.En sådan ordning indebar umiddelbart indlysende fordele for tyskerne, efter-som besættelsen kunne opretholdes med et minimum af tropper og materi-el. Ydermere kunne fredsbesættelsen af Danmark bruges som propaganda. Ulempen for tyskerne var på den anden side, at det var nødvendigt for roen i Danmark at opretholde fiktio-nen, at Danmark var et selvstændigt, suverænt land. Det indebar nemlig, at tyske krav altid skulle følges af for-handling.Fra dansk side var der umiddelbare fordele ved sådan fredsbesættelse: - man skånede soldater og civilbefolk-ning; - man kunne fastholde retshånd-hævelsen på danske hænde ; - man undgik hensynsløs udplyndring af lan-det; - sikring af eksporten af land-brugsprodukter og fisk; - rimelig sik-ring af industriproduktionen; - opret-holdelse af den danske folkeforsyning; - sikring af råvarer, navnlig kul og benzin.Samarbejdspolitikken havde dog også sine omkostninger: - regeringen måtte skærpe den danske straffelov; - rege-ringen måtte indvillige i en aktiv dansk bekæmpelse af modstandsbevæ-gelsen; man måtte acceptere, at freds-besættelsen var ensbetydende med dansk støtte til den nazistiske ero-bringskrig; - man tvang danske arbej-dere til Tyskland.På kort form handler dét her med 'fredsbesættelsen' om, at Danmark fun-gerede videre stort set som om intet var hændt. Danske love gælder i Danmark, og de administreres af dansk politi. Den danske hær forbliver intakt. Det danske politiske liv fortsætter som hidtil med Folketing, Landsting og administration. Dog var der dén klau-sul på, at regeringen så at sige havde en censor siddende, nemlig den tyske øverstbefuldmægtigede i Danmark.

En måneds tid efter besættelsen gør Kaj Munk i en kronik situationen op. Kampen kan vindes. I nederlaget. Det er sandt, at det danske folk kan ydmy-ges til det yderste; men sejren skal nok komme, hvis vi vil det selv. Kaj Munk skriver:"Dét, der gør et folk til et folk, er ikke grænser, ikke landområde, ikke frihed, ikke selvstændighed. Alt dét, kan de tage fra det, og folket forbliver dog. For dét, der gør et folk til et folk, er folkets sind, noget usynligt, noget ufravristeligt, som kun dét selv kan sætte til. ‘Og aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.’" Kaj Munk maner til eftertanke. Vi er fanget i bombekælderens blinde rum og kan ingen steder gå. Nu kræves der to ting: tro og udholdenhed.

Censuren fik hurtigt et ekstra-øje på Vedersø-præsten. Avisartiklerne fra den skrappe præst blev færre og færre og fra maj 1944 og frem til hans død var de strenge censurbestemmelser skyld i, at den store offentlighed ikke hørte meget til ham.

I marts 1943 skriver Kaj Munk sit vel kendteste digt, "Den blå Anemone". Den blå anemone var én, som Munk tog med fra sin fødeø Lolland, da han i 1924 drog til Vedersø ved den jyske vestkyst.

Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jordog gav den med sit sølvblå flor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg plantes' dér i fjor.

På Lolland jeg den hented' et kærtegn fra min fødeø. Så gik jeg her og vented' og tænkte, den må dø; den savner jo sit skovkvarter, sin lune luft, sit fede ler; i denne fjendske zoneforgår mine anemone,jeg ser den aldrig mer:

Og tredie vers passer på Munk selv:

Nu står den der og nikker så sejersæl i Jyllands grus, ukuelig og sikker trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd, en lille amazone og dog mine anemone som søens bølge skær

Den blå anemone får her i marts 1943, hvor Munk glæder sig over modstan-dens tiltagende manifestation, sym-bolsk betydning:

For denne rene farve den er mig som en vårens dåb, den la´r mig nyfødt arve en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor, en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er din skaber stor!

Forholdet mellem Danmark og det nazistiske Tyskland forværres den 29.august 1943, da samlingsregeringen træder tilbage. Det sker i virkeligheden ikke af egen fri vilje, men efter folke-ligt pres. Det var strejker, begyndende i Odense og senere Esbjerg og Ålborg, der fik regeringen til at kaste håndklæ-det i ringen.Resultatet bliver, at Danmark den 29.august 1943 erklæres i undtagelsestil-stand. Danmark er herefter i egentlig forstand besat. Først fra da af giver det i virkeligheden mening at sige, at Danmark er på krigsfod med tyskerne. Undtagelsestilstanden betød selvsagt, at tyskerne nu strammede grebet.

Vi springer nu frem til nytårsdag 1944 i Vedersø. Det er en mærkedag for Kaj Munk. Det er nøjagtig 20 år siden, han tiltrådte som sognepræst i Vedersø.Aftenen i forvejen havde han givet rin-geren Viggo besked om, at der ikke skulle tændes lys på alteret, og at orgelspillet måtte aflyses.

25

26

Kl. lidt i 10 kommer Kaj Munk til kirkelågen. Viggo kan fra kirketårnet se Kaj Munk, der ludende, langsomt går hen mod kirken. Han er alene. I gummistøvler, den gamle overfrakke og rødt halstørklæde.Der bliver sunget 2 salmer. Flere numre var sat op på tavlen. Da den sidste salme er sunget, træder Munk frem fra det røde forhæng. Han er

ikke i præstekjole. Står stadig i over-frakken og med det røde halstørklæ-de. Stiller sig ved foden af prædike-stolen. Går ikke op på den:"I undrer jer over, at jeg står her ved siden af juletræet neden for prædike-stolen i min overfrakke med mit røde tørklæde om halsen ...I går, da jeg forberedte mig .. til denne Gudstjeneste, fik jeg det sådan, at jeg vidste, at jeg ikke kunne gå på prædikestolen eller for alteret i dag. En dyb sorg har opfyldt mit sind ..."Stilheden i det propfyldte kirkerum er mættet til bristepunktet. Kaj Munk fortsætter:"En dyb sorg og smerte har opfyldt mit sind. I den senere tid er der begyndt at gå skred i det gode natio-nale sammenhold i vort sogn. Folk, der ikke har det behov, går i tyskernes tjeneste. Dette må i sandhedens navn påtales i denne kirke, der er bygget for at være sandhedens tempel. Nogle

mener, at slig tale har ikke hjemme i Guds hus. Det er forkert. Når menne-sker synder i sognet, har sognet sit Guds-hus for dér at få påtalt det. Guds ord holder sig ikke inden for visse skranker. Det har at gøre med hele vort liv i alle forhold.Danmark er i krig med Tyskland. Indtil den 29.august kunne vi sige, at vores stilling var uklar. Dén dag

begrundede den tyske general her i landet selv sin optræden med prin-cipper, der kun gælder mellem krigsførende stater. Når en dansker godvillig hjælper tysker-ne nu, er det altså lands-forræderisk færd.Jeg står ikke her for at prædike had mod nogen. Det er mig plat umuligt. Ikke engang Adolf Hitler hader jeg. Jeg ved, hvad rædsel og elendighed verden er kastet ud i; jeg ved, hvad forsmædelse mit eget land har måttet opleve. Jeg ved, at jeg nu i måneder ikke har lagt mig til ro nogen aften uden at tænke:

"Kommer de efter dig i nat?" Og dén tanke er ikke morsom for én, der elsker livet, har nok at gøre i sin ger-ning og er glad for sin kone og sine børn. Og dog kan jeg ikke hade. For mennesker er så mange slags og besættes af alle slags ånder, og frelse-ren har lært os bønnen: For lad dem, thi de vide ikke hvad de gør".Og så sætter Kaj Munk hammeren ind:"Men derfor bliver det aldrig kristen gerning at hjælpe tyskerne med at bygge fæstningsværker mod englæn-derne, for at vort eget land så længe som muligt kan holdes i trældom og underkuelse. Og det bliver ikke kri-sten gerning for dyre penge at sælge til tyskerne dé æg og dét flæsk, som vore egne stakkels arbejdsfolk i byer-ne har så hårdt brug for. Det bliver aldrig kristen gerning at stille sig til rådighed for uretten, enten det sker af fejghed, griskhed eller tossegod føje-

lighed."Kaj Munk er herefter inde på Jesus og hans apostle, der gik i døden for deres samvittighed, og spørger om vi danske da slet ikke har noget at kæmpe for. Er der slet ikke noget, der hedder ære? Er det magelighed det hele? Herefter understreger han, at det kun er dém, der går til aktiv mod-stand, altså frihedskæmperne, der gør deres pligt.Herefter henvender han sig til slut direkte til Vejseboerne. Udtaler sin sørgmodighed over, at han netop på sin 20 års jubilæumsdag må tale så hårdt til dem. Desuden opfordrer han endnu engang de Vejseboere, der er i tyskernes tjeneste, til at holde op med det. Efter at have bedt Fadervor går Kaj Munk ud af kirken, hvor han hil-ser på enhver, der har overværet den noget specielle nytårsgudstjeneste.

Det skortede ikke på advarsler til Kaj Munk. Han kunne blive skudt for sin åbenmundethed. Han blev tilbudt flugt til Sverige, hvor han kunne være i sikkerhed, han havde jo dog kone og børn, men han ville ikke rejse til det sikre Sverige. Han blev, hvor han var: "Se, vi drager op til Jerusalem".3 dage senere, den 4.januar ved 19-tiden kører en Opel Six ind i Vedersø præstegård. Kaj Munk sidder i soveværelset og taler i telefon, da en tjenestepige kommer styrtende ind. Hun siger: "Tyskerne er her!" - Munk rejser sig og går ind i stuen, hvor én af de fire SS-officerer siger til ham: "Det er kriminalpolitiet, de er anholdt". Børnene bliver gennet ind i soveværelset, og Kaj Munk får lov at sige farvel til sin kone med ordene: "Stol på Gud, Lise!"Vi ved ikke meget om den sidste rejse. Blot dette, at han kort efter at have forladt præstegården får en beroligende sprøjte. Omkring mid-nat, natten til den 5.jamuar 1944, gør bilen med Kaj Munk og de 4 Gestapofolk holdt ved Hørbylunde Krat få kilometer vest for Silkeborg. Her føres Munk ud af vognen og bli-ver likvideret. Kaj Munk blev 45 år gammel.

Kaj Munk blev myrdet af en gruppe

‘elite-drabsmænd’, der havde taget turen fra Berlin udelukkende med dét formål. Meningen fra tysk side var, at Kaj Munk skulle myrdes, fordi det skulle være en hårdtslående advarsel til det danske folk om at vende sig mod mod-standsbevægelsens stigende aktiviteter imod besættelsesmagten. Men det modsatte skete. Det danske folk fik for

alvor øjnene op for den dødsmagt, nazismen var.Nu – på så mange års afstand, kan man jo godt kalde Kaj Munks handling for meningsløst hysteri. Men det skyl-des måske netop de mange års afstand, begivenhederne er for fjerne. Under alle omstændigheder betød det, at mange meldte sig i modstandsbevæ-gelsen.I det illegale blad "Dansk Månedspost" var januar-nummeret helliget mordet på Kaj Munk.Heri hedder det bl.a.: "Kaj Munk har i lang tid ventet en skæbne, som dén, han fik. Klarøjet så han døden i øjnene.... I sit sogn og ud over landet talte han tyskerne og især de slappe danske kredse midt imod i Guds og Kristi navn. ... Han satte al sin kraft, alle sine evner, sin stilling, sit hjem, sit liv ind for at yde sit bidrag til dén Danmarks befrielse og redning, som han frygtede ikke mere kunne opnås, og dog håbede ville komme."Kaj Munks handling greb altså ind i andre menneskers skæbneforløb, og

det kan ikke nægtes, at ofret fik vidt-rækkende betydning. Man kan så stille det spørgsmål, om det var det værd: havde det ikke været bedre for hans børn og kone, om han var kommet i sikkerhed i Sverige? Men man kan ikke nægte betydningen af den frivilli-ge handling. I en tid, hvor de fleste ville hytte deres eget skind for ikke at komme noget til, da sagde kaj Munks

handling mere end mange ord.Det var for Kaj Munk og for alle de tusinder af navnløse, der gjorde mod-stand med livet som indsats, alle de, der ofrede livet for at livet skulle være til at leve for os, der kom efter dem – noget der var sandt og noget, der var løgn. De døde for det, de fandt var sandheden i en tid, hvor mennesker var vurderet så lavt, at koncentrationslejr-læger eksperimenterede med fanger. De var sandheden tro, selvom det kostede livet. Tro! Tro mod sandheden. De kendte omkostningerne, men de handlede alligevel: "Se, vi drager op til Jerusalem"."Sandheden kan ikke lægges i lage", siger Kaj Munk et sted. Da han først havde valgt at bekæmpe nazismen var der ingen anden vej, end den, han i virkeligheden altid havde gået: at kæmpe for sin sag. For Kaj Munk var det dyrebareste Kristus selv, men det næstdyrebareste var de første kristnes martyrsind. Med det kom kristendom-men ind i verden, hævdede han, og uden det ville den forsvinde igen. Bag

hans overbevisning lå kærligheden, den var den styrende kraft. Martyriet var for Kaj Munk en mulig konsekvens af det religiøst-eksistentielle valg, men bestemt ikke dets formål, og derfor heller ikke formålet med hans engage-ment. Et engagement, der på et andet historisk plan har haft betydning. Kaj Munks indsats under besættelsen og hans død har givetvis været med til at sikre Danmark et bedre eftermæle end vi ellers havde haft og gjort det lettere for verden og for os selv at se os på de allieredes hold efter krigen.

Litteratur.Litteraturen omkring Kaj Munk er omfattende. Umiddelbart efter krigen blev han kørt ud på et sidespor. Han passede ligesom ikke ind i det billede, samarbejdspolitikerne efter krigen ønskede at tegne. Skønt det var den vedholdende, kompromisløse agitation fra prædikestol og talerstol over det ganske land mod nazismen og den tyske besættelse, der kostede ham livet, har politikere og historikere haft travlt med at benægte hans betydning og reduceret ham til en politisk fantast, utilregnelig nationalistisk fanatiker og i grunden nazist. Senest er han hentet frem som ideologisk bagmand for sin ældste søns indædte korstog mod den danske abortlovgivning. Hvorfor det er gået sådan er et godt spørgsmål, for manden var jo langt mere og langt betydeligere. Det er selvfølgelig ikke hans egen skyld, men på den anden side er han heller ikke uskyldig. Han var ilter, impulsiv og til tider særdeles rabiat i sine udtalelser.Synet på Kaj Munk har ændret sig de seneste år. Han er så at sige blevet rehabiliteret uden at man glemmer hans svagheder. Bjarne Nielsen Brovst har i en række bøger beskæftiget sig med ham, bl.a. "Kaj Munk. Liv og død."(1984), "Kaj Munk. Retsopgør og eftermæle"(1997). Senest har Per Stig Møller biograferet den kontroversielle Vedersø-præst i bogen "Munk" (2000).

Kaj Munk leger med sine børn.

27

AKTIVITeTSKALeNDeR for Gl.RyeDato Aktivitet Sted Arrangør Juni 3. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet 9. Sommerkoncert med "Oktetten" (kl.19.30) Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet12. Bladmøde (kl.13.00) Dalbogård Brugerrådet12. Sommerudflugt, afgang fra kirken (kl.18.00) Menighedsrådet16. Mølledag i Gl.Rye Gl.Rye Mølle Møllelauget & Borgerforeningen18. Gudstjeneste m.m. (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet20. Midsommerfest (kl.18.30) Dalbogård Brugerrådet23. Sct.Hans bål Ved Møllen Borgerforeningen

Juli 1. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård 23. Gudstjeneste m.m. (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet

August 5. Bankospil (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet12. FDF starter i denne uge efter sommerferien FDF Gl.Rye17. Aktivitetsdag Stadion GRIF23. Tur til Varde Miniby (afgang kl.10.00) Brugerrådet27. Gudstjeneste m.m. (kl.14.00) Dalbogård Brugerrådet

_

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer i September 2002. Deadline for indlevering af materiale er 10/8.Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12.

Kirketårnet bygges i 1912

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________