dm i alrid 2012

2 DM i alrid 2012

Magasinet er udgivet i anledning af DM i Alrid 2012, arrangeret af Nøkkvi.Arrangementet løber over 2 dage 15-16. september 2012. Lørdag afvikles konkurren-cerne i terrænet i og omkring Ulvedal plantage. Mellem Skræ og Karup. Her rides der Udholdenhed og Terrænlydighed. Der vil væremulighed for at komme helt tæt på de naturlige forhindringer som rytterne skal forcere. Søndag afvikles bane discipliner-ne på Nøkkvis oval- og dressurbaner ved Havredal Gl. Skole. Her kan disciplinerne følges hele søndagen, ligesom der vil være spændende stande og mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Se mere om de enkelte dages program på s 16 og 17 i dette magasin, og på www.dm-alrid.dk . På hjemmesiden vil detaljerne om ruter og baner kunne ses i dagene op til stævnet.

Tak til vore annoncører og sponsorer der yder en uvurderlig støtte til arrangementet.

Kort er gengivet med nedenstående tilladelseKort & Matrikelstyrelsen (648)Tak til Kari Baklund for udlån af fotosØvrige fotos er fra Nøkkvis galleri på hjemmesiden

Oplag: 15.000 eksemplarerGrafisk design: Jan ThomassenTryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors

InDholD

Butik Hasselgren, Dollerupvej 178, 8800 Viborg, Tlf. 40470531 / 86638562Åbent: tors. kl. 17.00-19.00, fre. kl. 13.00 - 18.00, lør. kl. 10.00 - 13.00

Webshop: www.hasselgren.dk Mail: [email protected]

Stutteri Torsbjerg

Bent Melvej Stutteri Torsbjerg Røverdal 10, Dollerup, 8800 Viborg mail: [email protected] hjemmeside: www.stutteritorsbjerg.dk tlf.: 40 27 65 66

Salg af rideheste og ungheste Opstaldning Træning Undervisning Kurser Transport/kørsel med heste

VelkoMMen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3hVaD er alrID? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4norDIsk fulDbloD I Mange farVer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6hestens naVn fortæller noget oM hesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7De IslanDske heste I DanMark før 1960 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Den norDIske Myte oM hesten slejpnIr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9oVersIgt oVer alrIDs DIscIplIner og poIntberegnIng . . . . . . . . . . . . . . .10første Dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11unDer et alrID kræVer konDItIon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11spænDenDe terrænrIDt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12aquIla Verus saDDel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13hestene på uDholDenheDsprøVe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14lørDag 15 . septeMber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16sønDag 16 . septeMber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17foDrIng af en nøjsoM topatlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18haVreDal gl . skole lægger jorD tIl nøkkVIs rIDebaneanlæg . . . .19VIlD MeD alrID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20Danske Mestre i aLriD 1980 - 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21ellen hVIDt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22aLriD-træningen er uhyre vigtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23hVorfor rIDe alrID på DIn IslanDske ganger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24lIlle hest Meget stor fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26et herlIgt alrID stæVne 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26plantagerne oMkrIng haVreDal geMMer Mange hIstorIer . . . . . . .27gIV DIn IslænDer en aktIV hVerDag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

DM i alrid 2012 3

Lokalrideklubben Nökkvi, der blev stif-tet 1977, har i dag omkring 200 medlem-mer. Klubbens formål er at samle folk med en interesse for den islandske hest og aktiviteterne omkring den. Det har været arrangementer af forskellige art, men de fleste har været med hovedvægt på naturridning. I 2011 afviklede man så for første gang et ALRID stævne. Det var ”kun” på 1 dag, og dermed var der kun 4 discipliner på programmet. Stævnet var en stor succes, og stævne-arrangørerne fik stor ros!

Da den nye bestyrelse i januar 2012 sad og skulle planlægge årets program blev ALRID selvfølgelig vendt – skulle vi have det med igen i år? Samtidigt var det nødvendigt at få taget hul på en renovering af klubbens bane anlæg, og financieringen af dette blev også diskuteret.

Løsningen blev at tænke stort – for en lille klub som Nökkvi, rigtig stort! ”vi søger om at afholde Danmarksmester-skabet – og derigennem tjene til renove-ringen”.

Bestyrelsen holdt vejret, og de indle-dende undersøgelser gik i gang. Dansk Islandshesteforening sagde ja til at over-lade os arrangementet, lodsejerne om-kring banen sagde ja til at lægge jord til, Havredal Landbrugsskole hvor banerne ligger synes det var spændende og ville hjælpe, skovridderen i Ulvedal Plantage gav grønt lys – og så var det pludseligt en realitet!

Rygtet nåede hurtigt en stor del af vore medlemmer – og det var lutter positive tilbagemeldinger herfra! – hvad kan vi hjælpe med – sig til – sig til! En glad bestyrelse gik i gang, og her i skrivende stund kan jeg kun melde at arbejdet har været hårdt og omfattende – men også spændende og givende!

VelkoMMen

Alt peger i retning af et helt fantastisk DM 2012 – vi har fået enorm støtte fra annoncører, både her i avisen og på hjemmesiden og vi har fået bevilliget et større beløb fra Viborg Kommune til renovering af banen i Havredal. Tilmel-dingen åbnede 1. juni, og allerede efter en uge var samtlige pladser udsolgt, og masser af skuffede ryttere henvendte sig for at komme på venteliste. Det fik os til at regne lidt på tiderne, og der vil nu blive givet plads til 10 ekstra ryttere ved stævnet – det lyder ikke af så meget, men når samtlige ryttere skal konkur-rere i 5 discipliner er det desværre tiden, der bestemmer deltagerantallet.

Jeg håber at rigtig mange mennesker vil lægge vejen forbi vores stævne i weekenden 15.-16. september, vi gør os umage for at lave stævnet så publi-kumsvenligt som muligt. Der vil under hele stævnet være speaker, så man kan følge lidt med, og der vil være forskellige stande med foder, rideudstyr, løsdrifts stalde og lignende.

Desuden vil det være muligt at købe en kop kaffe m. kage eller en lækker frokost på stævnepladsen.

Vel mødt 15-16 september. Se mere om programmet og hvor det foregår på midtersiderne her i magasinet og på hjemmesiden www.dm-alrid.dk der løbende bliver opdateret med nyheder og anden information.

Mette Helberg

4 DM i alrid 2012

Det helt specielle ved den islandske hest, er at den kan gå 5 forskellige gangarter, den er hårdfør og har lige siden vikinge-tiden kunnet klare sig under endog me-get barske forhold i Island. I Island har unge såvel som gamle, mænd og kvin-der brugt hesten som transportmiddel. Og hestene har ufortrødent gået over lavamarker, op og ned, forceret rivende vandløb og kravlet højt op i fjeldene.

Når hverdagens dont har været overstået og man er mødtes i festligt lag, har mæn-dene ofte væddet om hvilken af deres heste der har været den hurtigste, den smidigste, den modigste og så har man kastet sig ud i kappestrid på hesteryg.

Det er den kæmpestore alsidighed – de helt unikke gangarter, udholdenhe-den, modigheden og hurtigheden det handler om at vise ved et Alrid stævne. Ordet ALRID er en kombination af de to ord alsidighed og ridelighed, forkor-tet til ALRID.

Under et Alrid stævne skal hest og rytter vise hestens alsidige gangarter, udhol-denhed ved at tilbagelægge en anseelig distance, modighed ved terrænspring-ning og hurtighed ved væddeløb.

gangarts DIscIplInI gangartsdisciplinen skal man fremvise 4 gangarter, hvoraf den ene skal være tölt. Efterhånden er det altid på oval-bane, men reglerne giver mulighed for at vise gangarter på en lige strækning.Der rides enkeltvis og man vælger selv i hvilken rækkefølge gangarterne skal vises. Sværhedsgraden til fremvisning af gangarterne stiger i takt med højere AL-klasser.

uDholDenheDI Udholdenhedsdisciplinen skal hest og rytter tilbagelægge en distance indenfor en given tid.Man rider 1-4 etaper af 4-7 km. med 5 minutters pause imellem hver. Udholdenhedsdisciplinen rides i forbin-delse med terrænlydighedsdisciplinen.Antal af etaper, længden på distancerne og ridehastigheden, hele disciplinen skal gennemføres på, afhænger af terrænets sværhedsgrad samt hvilken alridklasse (lettere eller mere krævende klasser) man deltager i.

Udholdenhedsdisciplinen rides på skov-vej, markvej, landevej, stier eller andre anlagte veje. Ruten er afmærket og in-den man begiver sig af sted har rytterne mulighed for at danne sig et overblik over ruten via et kort, således man kan planlægge sit tempo korrekt.

Efter gennemførslen af de to discipliner skal hesten gennemgå et dyrlægetjek og have målt puls. Det kendetegner heste med god kondi, at den forholdsvis hur-tigt kommer ned i puls.

hVaD er alrID?

terrænsprIngnIngDen islandske heste skal være modig, robust og terrængående og som alle an-dre rideheste skal den lytte til - og stole på sin rytter.

Terrænlydighedsdisciplinen er ikke en springtest, men en udfordring til at hest og rytter sammen kan og tør forcere forskellige typer forhindringer og kan færdes sikkert sammen i svært terræn.Der rides en rute på 2-7 km alt efter hvilke sværhedsgrad ekvipagen er tilmeldt og der vil være 10-20 for-hindringer også efter hvilken klasse. Danmarksmesterskabet er det absolut sværeste klasse.

Forhindringerne kan være spring, men det kan også sagtens være andre for-hindringer naturen byder på: vandløb, skrænter, broer, slugter, grøfter og lignende. Højde og bredde på forhin-dringer, der skal springes afhænger af hvilken alridklasse man deltager i.Det er ikke så meget størrelsen på springene, der er udfordringen, men nærmere det at kunne navigere med sin hest imellem dem.

Terrænridtet skal også foregå indenfor en bestemt tid, for at undgå strafpoint.Efter gennemførslen af udholdenheds-ridt og terrrænspringning, kontrolleres hesten igen af en dyrlæge og den får målt puls. Det er for at sikre, at hesten er i form til at gennemføre et alrid. Heste der ikke godkendes af dyrlægen eller ikke kommer hurtigt nok ned i puls, udgår.

rIDnIng på baneDen islandske hest har lige så meget brug for at være velredet, som alle andre heste. Den skal være smidig og bruge sin krop rigtig. Den skal være lydig og reagere på milde hjælpere. I lydighedsdisciplinen rider ekvipagerne en efter en et dressur-program, hvor rytterne ofte kan med-bringe et stykke musik som de rider til.

Programmets sværhedsgrad afhænger af hvilken Alrid-klasse man deltager i. Dommerne bedømmer så: Gangarternes renhed, Hestens spændstighed, Hestens lydighed, samt det man i skøjteverdenen vil kalde kunstnerisk indtryk, altså hvor-dan rytteren sidder på hesten, hvordan rytteren giver signaler til hesten under-vejs og hvordan hestens krop er formet under ridningen.

hurtIg soM VInDen Den islandske hest skal have masser af lyst og vilje til at bevæge sig. Den må altså ikke være doven men skal yde sit bedste når den bliver bedt om det. Den villighed bliver målt ved at ekvipagerne – en efter en tilbagelægger en strækning på 200 til 350 meter (alt efter klasse-sværhed) hurtigst muligt. enkeltvis. De fleste tager strækningen i fuld galop, andre flyver af sted i pas, det handler bare om at være hurtigst.

Der vil være plads efter selv væddeløbs-strækningen til at komme ned i fart igen.Den her disciplin har altid haft stor pub-likums tække, for selv om den islandske hest ikke er så stor, så kan farten blive meget høj. Efter to dages konkurrencer kan.vinderen kåres. Hver disciplin giver et vist antal point og det er det samlede antal point efter alle discipliner, som afgør hvilken placering rytteren får i Alrid-konkurrencen.

kilde: www.alrid.dk

DM i alrid 2012 5

H O V E D S P O N S O R F O R

dansk-hesteforsikring.dk · Tlf. 63 57 11 22

ER DIN HEST FORSIKRET?

Læs mere om vores forsikringer på

dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os og få et tilbud, som passer dig og din hest

DEN

BED

STE SERV

ICE – FØ

R O

G EFT

ER SK

AD

EN ER

SKET

6 DM i alrid 2012

De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne ene-stående hesterace, som er Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.

Naturen, som hestene har levet i gen-nem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålide-lig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.

Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.

en farVerIg hestDen islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for rid-ning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.

Idealhøjden er mellem 137 og 145 cm i stang, men noget egentligt stan-dardeksteriør tilstræbes ikke. Der findes derfor heste som både er under 137 cm og over 145 cm.

Det avlerne går efter er en velpropor-tioneret, let rektangulær hest med et karakterfuldt hoved og frem for alt med stærke ben med godt markerede led og sener. Alle farver, aftegninger og farve-kombinationer er tilladt, ja endog vel-komne. Under DM i Alrid vil publikum kunne se et væld af forskelligt farvede heste, nyd det og prøv at find netop din yndlingsfarve.

Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika. Foruden de tre grund-gangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

flyVenDe pasHestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.

Hvis en hest også mestre pas kaldes den en 5-gænger, kan den ”kun” tølte er det en 4-gænger. Der findes også heste, som har et udtalt talent for pas. De kaldes pashe-ste og har ofte stor løbeglæde.

Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side sam-tidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden.

Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides kun over korte stræk. Det går så stærkt at det næsten ser ud som om hesten har 8 ben.

Mange heste går også pas i langsomt tempo, men det kaldes ofte for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i ryggen, og den er derfor ikke så behagelig at sidde på. Rytterne undgår derfor helst langsomt pas.

norDIsk fulDbloD I Mange farVer

Kilde: www.islandshest.dk

töltTölt er en firtaks bevægelse lige som skridt, men hesten flytter bare benene hurtigere. Hesten har hele tiden et eller to ben i jorden, og det betyder at hestens ryg ligger meget stille hvilket gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.

Tölt defineres i som regel i tre tempi: Arbejdstölt, der er det langsomste, middeltempo og frit tempo. Frit tempo kan være meget hurtig, op mod 25 til 30 kilometer i timen er ikke noget særsyn.

DM i alrid 2012 7

Kommer man til DM i Alrid vil man hurtigt opdage, at islandske heste har islandske navne. Det er en gammel smuk tradition, som kommer af den store betydning hesten har haft gennem tiderne for det islandske folk. Her har de islandske bønder med omhu valgt navnet til sin hest det forår hesten fyldte et år. På det tids-punkt havde de haft tid til at kigge føllene ud og få øje på nogle af deres særpræg.

Der var de hidsige, de lidt mere rolige, de billedsmukke, dem med aftegninger, de stærke, de modige, den gyldne, den brune og den sorte, den der blev født i morgendiset, den der blev født i regn-vejr, den der pludselig bare stod på mar-ken, eller den man ville opkalde efter en af guderne eller en af vennerne.

Islændingene har alle dage gået meget op at give det rigtige navn til sin hest, navnet som lige præsist siger noget om den ene hest. Efterhånden som avl af is-landske heste foregår over hele Europa og i USA er denne tradition blevet båret videre. Nu om stunder er hestene mere i hænder og føllene skal ifølge stambogs-reglerne navngives inden 30 dage.

På det tidspunkt kan man ikke altid se hvilken farve føllet vil få eller hvilke temperamentsmæssige karakteristika det har, så man gætter sig lidt frem. Hvis man læser programmet for DM i Alrid vil man meget ofte kunne se hvil-ket køn hesten har udfra navnet. Ender fornavnet på ”i” der tale om en hingst eller en vallak (kastreret hingst), ender navnet på a er det en hoppe. Raudblæsa er en rød hoppe med blis, Raudblæsi en rød hingst/vallak med blis.

efternaVnAlle islandske heste har også et ef-ternavn, for eksempel Hrimfaxi fra Hraukbæ eller Næpa vom Kronshof. Det er også en tusindårig tradition fra Island.Føllene får efternavn efter de ejendom-me, de er født på. Så ved alle, hvilken ejendom (avler) eller stutteri, som har avlet hesten.

Der er ret godt styr på avlen af islands-heste, og næsten alle de heste man ser rundt omkring har stamtavler og er registeret.

I al fald har alle islandske heste, som man ser ved stævner og store ridetræf, uanset hvilket land de er født i, stamtav-ler, der går generationer tilbage, og læser man dem, kan man for det første se, at de alle sammen stammer fra Island og man kan tilmed se præsist, hvor på øen hestens forfædrer stammer fra.

hestens naVn fortæller noget oM hesten

8 DM i alrid 2012

Den islandske hest kommer allerede til Danmark i slutningen af 1500-tallet, hvor der blev importeret et stod hopper samt en hingst. Derefter blev der ind i blandt bragt heste til Danmark, men om disse heste vides intet.

I slutningen af 1800-tallet bliver der imidlertid brug for billige, små og nøj-somme heste. Ved grundlovens indfø-relse i 1849 blev hoveri og fæstearbejde forbudt ved lov, men de store bønder-gårde havde stadig brug for landarbej-derne. Der blev derfor udstykket små jordlodder på de magreste jorder, de såkaldte husmandsbrug, til dem. Det var her husmandshesten eller fattigmands-hesten fik sin betydning.

Den første forening for den islandske hest i Danmark så dagens lys i 1898. Det var dyrlæge Svend Larsen, som stiftede ”Foreningen til Anskaffelse af Hus-mandsheste fra Island”.

Der var opstået problemer med impor-ten af hestene. For islændingene sendte ofte deres ringeste heste, udskudsheste-ne, ud af landet, mente Svend Larsen.Svend Larsen skrev i 1909 et lille hæfte Den islandske hest, hvor han fortalte begejstret, men også nøgternt, om he-sten. Vigtigst var at hesten var overmåde stærk, udholdende og nøjsom, at den var lærevillig og godmodig, om end han advarer mod dens noget ”bestemte karakter”. Værst stod det imidlertid til med hestens udseende, for ”skønheden er ikke islænderens stærke side”.

Svend Larsen havde en række interes-sante anbefalinger til selve hesteholdet. For det første skulle hesten klippes, hvis den skulle stå på stald. Han under-streger, at hesten så vidt muligt burde opholde sig i det fri, da en islandsk hest ikke tåler den dårlige og varme luft, der som oftest var i staldene. Et andet råd var, at det var vigtigt, at vænne hesten gradvist til kernefoder og at den godt kunne lide salte sild.

I september måned 1909 ankom hen imod 1.000 islandske heste til Køben-havns havn. De skulle fordeles mellem landets mange husmandsbrug. Hestene var mellem 3–8 år gamle og ikke under 8 kvarter i størrelse. Dvs. ikke under 125,6 cm i stang. Prisen var 150 kr.

Importen fra Island aftog gradvist. ”For-eningen til Anskaffelse af Husmandshe-ste fra Island” blev opløst i slutningen af 1920’erne. Den lille hest var blevet udkonkurreret af den norske fjordhest. De mange islandske heste levede deres tid ud som mælke- og børneheste.De næste heste blev importeret i 1960 og det er en ganske anden historie.

De IslanDske heste I DanMark før 1960Rita Geertz

DM i alrid 2012 9

Da guderne var færdige med at skabe Midgård (der hvor menneskene bor) og Asgård (der hvor guderne bor), kom en mand og tilbød dem at bygge en mur omkring Asgaard, der kunne holde alle de onde magter ude, og han tilbød desuden, at arbejdet kunne være færdigt i løbet af tre vintre.

Det syntes Aserne lød godt og spurgte, hvad han skulle have for arbejdet, og han svarede at han ville have Freja til kone og desuden ville han have Sol og Måne. Det tyggede Aserne lidt på og enedes om at tilbyde ham, hvad han forlangte, hvis han kunne gøre arbejdet færdig på en vinter, men på betingelse af, ingen andre måtte hjælpe ham. Man-den bad alligevel om, at få sin hingst Svadilfari til at hjælpe sig, og på Lokes anbefaling fik han lov til det.

Den første vinterdag tog han fat på arbej-det. Om natten slæbte han og hingsten sten sammen, og det viste sig, at hingsten kunne slæbe dobbelt så meget som man-den, og arbejdet skred raskt fremad.Da der kun var tre dage tilbage af vinte-ren, så det ud til, at manden ville nå sit mål, og aserne blev nu betænkelige.De var ikke meget for at betale manden den løn han skulle have ifølge aftalen, og de gav Loke skylden for dette, fordi han havde rådet dem til, at lade manden få sin hingst til hjælp, og de truede ham nu med al landsens ulykker, hvis han ikke fandt på råd. Loke lovede, at han nok skulle finde på noget. Og så forvandlede han sig til en hoppe. Samme aften da manden og hingsten kørte ud for at samle sten, mødte de en brunstig hoppe der sendte lokkende vrinsk efter Svadilfari.

Det kunne hingsten ikke stå for. Den løb efter hoppen for at parre sig med den, og både hoppen og hingsten forsvandt ind i skoven og manden løb bagefter for at få fat på hingsten.

Jagten stod på hele natten, så den nat fik manden ikke udrettet noget og da han så, at han nu ikke kunne blive færdig til tiden, blev han grebet af raseri. Aserne så nu, at manden i virkeligheden var en jætte, og de skyndte sig at kalde på Thor, der kom, og gav jætten en på panden med Mjølner (Thors hammer), så han sprang i tusind stykker.

Lokes eventyr med Svadilfare førte til, at han blev med føl og fødte den ottebe-nede hest Slejpnir.

Slejpnir blev Odins hest og hvilken hest!Slejpner var hurtig som vinden og kun-ne færdes nemt og frit både på jorden og i dødsriget, og han var den eneste, der kunne springe over muren til Asgård.

På DM i Alrid vil publikum kunne opleve heste, som er næsten så hurtige som vinden, og som kan forcerende næsten alle forhindringer, ligesom Sleipnir og alle er de lige så udholdende som Svadilfari. For den islandske hest er gudernes hest, bare se selv, når de løber pas – så har de otte ben!

Den norDIske Myte oM hesten slejpnIrLæs mere: www.netspirit.dk

10 DM i alrid 2012

ALRID omfatter fem discipliner:A UdholdenhedB Terrænlydighed inklusiv terræn-

springningC LydighedD GangarterE Hurtighed

Disciplinerne rides som konkurrence, individuelt eller i hold i en af følgende sværhedsgrader. AL1 og hermed Dan-marksmester skabet rides dog kun som individuel konkurrence.• SværAL1• MiddelAL2• LetAL3• BegynderAL4

oVersIgt oVer alrIDs DIscIplIner og poIntberegnIng

poIntberegnIngAlle discipliner tæller lige meget, idet pointberegningen foretages således, at hver hest starter med at have 100 point i hver disciplin svarende til idealet. Hvis en disci-plin bliver redet fejlfrit, bevarer hesten de 100 point.

Hvis der begås fejl i en disciplin, fradrages point som anført i beskrivelsen af hver disciplin. Hvis en hest får 100 strafpoint i en disciplin, er disciplinen ikke bestået. For samlet at bestå ALRID kræves, at alle discipliner hver for sig er bestået. En ikke bestået disciplin udelukker ikke deltagelse i efterfølgende discipliner. Der gives 100 strafpoint i en disciplin, hvis rytteren/holdet:

• ikkemødertilstartpådetangivnetidspunkt• ikkepassererenmållinietilhest• undervejsgennemførerendelafetapentilfods• modtagerhjælpfraandremeddetformålatletteopgaven.Dogtilladeshjælpi

tilfælde af styrt, ved indfangning af hest, til at gøre sadeltøj i orden og ved opsid-ning efter styrt. Der startes igen der, hvor styrtet skete.

Skive Trav - det er sport, spil

og spænding! www.skive-trav.dk

Facebook.com/[email protected]

Tlf. 97 52 08 99

23.6. Skt. Hans bål kl. 20.00

Aktiviteter for børn og voksne

fra kl. 16.00

Poul Erik Christensen holder

båltalen. Fri entré

27.6. EM semifi nale på

storskærm

VIP Loungen på Skive Trav

Dørene åbnes kl. 19.00

Fri entré

28.6. EM semifi nale på

storskærm



Fri entré

1.7. EM FINALE på storskærm



Fri entré

Fri entré

30.7. LØBSDAG

Skive Trav kl. 18.00

Entré, kr. 20,-

Fri entré

16.7. LØBSDAG


Entré, kr. 20,-

båltalen.

2.7. LØBSDAG


Entré, kr. 20,-

DM i alrid 2012 11

Det kræver god kondition og udholden-hed af både hest og rytter at gennemføre et alridstævne, uanset om det er den lette klasse eller den svære, vi taler om.

Det er derfor en disciplin som alene kan rides af øvede ryttere og garvede heste.Forarbejdet går i gang mindst et halvt år i forvejen og kræver grundig tilrette-læggelse. Flere lokale islandshesteklub-ber holder løbende kurser i hvordan et Alrid-stævne skal gribes an.

Alridstævnet rides over to dage og de to første discipliner udholdenhed og ter-rænlydighed rides i forlængelse af hin-anden den første dag. Men resultaterne af de to discipliner tæller hver for sig.

Antal af etaper og ridehastighed skal afpasses efter terrænets sværhedsgrad, således at hver sværhedsgrad kan øges med op til 0,5 min/km.

Rytterne kan tilmelde sig Alrid som et hold eller som individuel rytter.Når stævnet går i gang første dag rider ekvipagerne ud på ruterne med 3 til 5 minutters mellemrum.

Der rides med 5 min. obligatorisk pause imellem hver disciplin og hver etape.

Af hensyn til forandringer i vejret bliver idealtiden fastlagt så sent som muligt.Der bliver sat afstandsmærker opfor hver km å ruten, så rytterne undervejs kan beregne sit tempo.

Et oversigtskort over de afmærkede ruter (etaper) med angivelse af længde, idealtider og starttider for de forskellige sværhedsgrader skal være opslået på et centralt sted senest 12 timer før start.

Oplysninger om starttider, ruternes længde og idealtider udleveres skriftligt til de enkelte ryttere umiddelbart før start. Under afvikling af disciplinerne skal der i start- og målområdet være et ur, som angiver den officielle tid.

Efter gennemført ALRID offentliggøres resultaterne, så rytterne kan se, hvor mange point der er opnået i hver disci-plin og samlet.

rID hensynsfulDtNår man rider ude på ruterne skal der altid gives plads for en bagfra kom-mende hurtigere rytter.

En overhalet rytter skal lade sig falde tilbage og holde en rimelig afstand (ca. 30 m), indtil en ny overhaling bliver aktuel, således, at ryttere hverken er til gene eller hjælp for hinanden.

Ryttere skal tydeligt og på god afstand gøre opmærksom på, at de vil overhale.

første Dag unDer et alrID kræVer konDItIon

De forskellIge klasser rIDes såleDes:AL1 svær a1+B+a2+a3+a4 = i alt 20 - 25km Tempo 4 – 5 AL 2 middel a1+B+a2+a3 = i alt 16 - 20km Tempo 4,5 - 5,5AL 3 let a1+B+a2 = i alt 12 - 16km Tempo 5 - 6AL 4 begynder a1+B = i alt 8 - 11km Tempo 5,5 - 6,5

Der anVenDes følgenDe betegnelser for rIDehastIgheD:Tempo 4: 4,0 min/km = 250 m/min = 15,0 km/timeTempo 4,5: 4,5 min/km = 222 m/min = 13,3 km/timeTempo 5: 5,0 min/km = 200 m/min. = 12,0 km/timeTempo 5,5: 5,5 min/km = 182 m/min. = 10,9 km/timeTempo 6: 6,0 min/km = 167 m/min = 10,0 km/timeTempo 6,5: 6,5 min/km = 154 m/min = 9,2 km/time

12 DM i alrid 2012

Terræn-diciplinen under DM i Alrid 2012 skal rides i Ulvedal og Stendal plantager tæt ved Havredal og Frederiks lige vest for den jyske højderyg, ikke langt fra Karup.

Det er et par meget flotte kuperede skovområder, med småsøer og masser af ridemuligheder generelt. Plantagerne ligger op til både den gamle jernbane med ridestid som løber fra Viborg til herning og det store grussti system som er en del af hærvejen, samt op dambrug, enge og til større landbrugsarealer.

Generelt kan et Alrid rides i skov, på strand, hede, i bakker, bjerge, grusgrave eller andet naturterræn, og det rides på idealtid. Rutens længde afpasses efter terrænets sværhedsgrad. Længde 2 - 7 km. Tempo afpasses efter konkurrence- og terrænsværheden.

Som forhindringer kan anvendes alle mulige naturlige forhindringer i ter-rænet såsom grøfter, vandløb, broer, skrænter, slugter m.m., ligesom der kan bygges faste, “naturlige” forhindringer. Forhindringerne kan fordeles jævnt over etapen, eller nogle af dem kan samles på et eller flere afgrænsede områder for at tilgodese publikum.

Antal forhindringer:AL 1: ca. 20 (DM Klassen)AL 2: 15 - 20AL 3: 10 - 15AL 4: ca. 10

Forhindringernes sværhedsgrad afpasses efter klassen. En eller flere forhindringer kan dog være fælles for to eller flere klas-ser. Max. højde for forhindringerne er:AL 1: 80 cmAL 2: 70 cmAL 3: 50 cmAL 4: 40 cm

spænDenDe terrænrIDt

Forhindringer, der skal springes, må have max. bredde (i rideretningen) 150 cm for svær, 130 cm for middel og 100 cm for let og 70 cm for begyndere, idet forholdet mellem højde og bredde afpasses efter springets og terrænets sværhedsgrad.

Det er ikke tiltænkt, at samme forhin-dring skal have max. mål i både højde og bredde. Højden måles ved skønnet af-sæt. Breddebegrænsningen gælder ikke forhindringer, som ikke springes, men som blot skal gennemrides for eksempel skrænter, vandløb mv..

jolnerDen geniale løsdrift - flot, funktionel og flytbar

Jolner er skabt til heste – og hestene elsker Jolner

Jolner er utrolig let at ændre indretningen i, og let at flytte rundt på

Jolner er stærk, stabil og vedligeholdelsesfri

se jolner tIl DM i alrID – få et stærkt tilbud på udstillingsmodellen!

Jolner er mønsterbeskyttet i hele eu

kontakt:[email protected](+45)22 43 75 60hanne ravn, Jyderupvej 26, 4560 vig

www.jolner.dk – shelter for life

Bruder jeep med hestetrailer og 1 hest 359,-

Lego belville ridestævne 199,95

sliksten heste & kreaturer 10kg 61,25

graveskovl 179,-

kig ind og se vores sortiment af legetøj,

hegnsudstyr og meget meget mere

alle priser er inkl moms

DM i alrid 2012 13

hoVeDpræMIe DM alrID 2012Viking Horse Equipment sponserer hovedpræmien til DM i Alrid 2012, en lækker Aquila Verus saddel.

Annemette Grønbæk fra Unicorn Ridesport i Holstebro, fortæller at der findes flere modeller i Aquila sadler, Verus, Vigoris, Venti og Mentis. Alle undtagen Vigoris har latex stopning der er utrolig formstabilt så sadlen aldrig skal omstoppes. Vigoris kan på bestilling fås med latex frem for den nuværende uldstopnng.

Det vigtigste, når man skal vælge en ny saddel er at starte med hesten, sadlen skal passe til den type hest man har, og her har Aquila gjort et godt stykke arbejde for at lave sadler der passer til alle heste, både de lidt kraftige typer og de mere smalle. Men det er også vigtigt at sadlen kan tilpasses hesten henover sæsonen, det er jo et faktum at vores heste ændrer ”volumen” henover året.

Annemette fremhæver også Aquilas forgjordophæng, der sikrer at sadlen ikke glider frem eller tilbage på hesten (igen afhængig af faconen) Gjorden er ophængt i et V formet ophæng der sikrer god stabilitet.. Bommene i Aquilasad-lerne er gennem 2 år testet af Rasmus Møller Jensen, for at sikre at de fungerer optimalt.

Udover Aquila sadlerne forhandler Vi-king Horse Equipment og Unicorn Ride-sport også tilbehørs-serien Fákur, med blandt andet hovedtøjer, næseremme, stigremme og tøjler i et nyt vedligehol-delsesfrit materiale, Biothane.

Ingen læderfedt og olie, det skal blot skylles med vand og holder sig lækkert og blødt uden at krakelere. Desuden fås produkterne i nye smarte farver og med lidt ”bling bling” dekorationer når der skal imponeres til stævnerne.

aquIla Verus saDDel

Hos UNICORN RIDESPORT har vi alt til den Islandske hest, se bl.a. alle vores flotte trenser

fra FÁKUR.

VINDEREN AF DM ALRID 2012 FÅR DEN NYE SPÆNDENDE

VERUS SADDEL FRA AQUILA!

Hos Unicorn Ridesport har vi alle 4 modeller fra AQUILA.

VI SES PÅ STÆVNEPLADSEN TIL DM ALRID 2012

300 M2 BUTIK: LÆGÅRDVEJ 91 7500 HOLSTEBRO

WWW.UNICORN-RIDESPORT .DK


fra FÁKUR.








fra FÁKUR.








fra FÁKUR.








fra FÁKUR.







Har du/din virksomhed brug for hjælp? til at få pressen i tale

at lave årsrapporter

at skrive journalistiske tekster

research m.v.

Kontakt::

Vibeke Rask Grøn, Journalist, kommunikationsrådgiver

Dollerupvej 154, Dollerup, 8800 Viborg

tlf +45 2173 3332 www.vibekeraskgron.dk

14 DM i alrid 2012

Distanceridtet, under et Alrid stævne rides på landevej, skovvej, markvej, stier eller andre anlagte veje og stier.Deltagerne skal overholde en ideal-tid, når de rider etaperne af 4 - 7 km’s længde og med 5 minutters obligatorisk pause mellem hver etape.

På udholdenhedsetaperne skal såkaldte ledemærker på hver rute have sin egen farve, og afmærkningerne skal følges. I modsat fald gives 100 strafpoint. Hvis disciplinen rides fejlfrit, gives ingen strafpoint. Hvis en etape rides hurtigere end det foreskrevne tempo, lægges den indvundne tid til den obligatoriske pause.

Hvis der rides langsommere, skal der sta-dig holdes 5 minutters obligatorisk pause, men så gives der sStrafpoint for hvert påbegyndt minuts overskridelse, således:

1. minuts overskridelse 10 strafpoint2. minuts – 30 strafpoint3. minuts – 60 strafpoint4. minuts – 100 strafpoint

Straks efter afslutningen af sidste etape er der dyrlægetjek og hestens puls måles. Hvis frekvensen er højere end 72 slag/min, måles der igen efter 10 minutter. Hvis frekvensen efter de 10 minutter ikke er nået ned på 72, foreta-ges ekstramålinger hvert 5. minut (max. 3 ekstramålinger), indtil frekvensen er nede på 72. Der gives strafpoint for ekstramålinger som følger:

1. ekstramåling 10 strafpoint2. ekstramåling 30 strafpoint3. ekstramåling 60 strafpoint

Er frekvensen ved 3.ekstramåling ikke 72 eller derunder, gives der 100 strafpoint.

Efter pulsmåling skal hesten gennemgå en almindelig dyrlægeundersøgelse og mønstring i skridt og trav/tölt. Hvis en hest ikke er i fysisk form til at fortsætte, skal dyrlægen diskvalificere ekvipagen.

hestene på uDholDenheDsprøVe

DM i alrid 2012 15

Vi ses i butikken!

Hestefoder af højeste kvalitet til en fornuftig pris!

Se mere på www.vja.dk/horselux

Alt i tilbehør til din hest

- vi tilbyder gratis Horselux foderplan tilpasset lige til din hest. Ring for nærmere information til Mille på tlf.: 2267 8053

5 x 9 m hytte med port, 45 m2På solid bundramme med 2 delt port 2,44 x 2,44 mVelegnet til garage eller redskabsskur.Kan udvides med sektioner af 1,5 m.Leveres præfabrikeret som byggesæt.Mål: B:L:H: 5 x 9 x 3,15 mFarve: RAL 6009 Mørk grøn.

Flytbar hytte 5 x 6 x 3,15 m. Velegnet til garage, kalvehytte, læskur for kreaturer, heste, får o.lign. Den kan flyttes med alm. frontlæsser. Leveres præfabrike-ret som byggesæt. Vægt 900 kg.

PRIS KR. 14.500,-Vi har også andre modeller med spændvidder fra 8 til 16 m samt faconbøjede stålplader til alle former

for rundbuehaller, der leveres til billige priser. Alle priser er ekskl. moms og levering.

E-mail: [email protected] • Tlf. 75 34 31 48 • www.rundbuehaller.dk

LAGERHAL PÅ BUNDRAMME

FLYTBAR HYTTE

PRIS KR. 22.500,-

Hestestald 12 x 18 m. Komplet, byggesæt med 2 gavle og 1 port. Leveres med 12 lysvinduer og 15 m, topventilation.

HESTESTALD

PRIS KR. 89.950,-

Premium exclusiveExcellent exclusiveRoyal XT exclusiveDiamant exclusive

NYHED

Fleigur Classic Prestige exclusive

Se mere om produkter og priser på brenderup.dk

Maksimal sikkerhed under transporten

Kinnegrip:Værktøjsfri panikudløsning af

forbommen

Airvent:Unikt ventilationssystem

sikrer optimal luftcirkulation

Justerbart skillerum:Easylock bagbomme indstilles i

den bredde man ønsker

Brenderup ENESTE hestetrailer med: Airvent, Kinnegrip, Easylock og justerbart skillerum

www.brenderup.dk

Frihed til at køre lige derhen hvor du har lyst...Vælg mellem 7 forskellige modeller.

Priser fra kr. 39.995,-

16 DM i alrid 2012

Disciplinerne Udholden-hed og Terrænlydighed vil blive afviklet i Ulvedal Plantage mellem Skræ og Karup. Der forventes start kl. 10 og deltagerne sendes af sted med 5 min. Mellemrum, så der vil være fuld aktivitet på alle ruter dagen igennem.

Nærmeste “GPS-søgbare” adresse er skovfodeboli-gen på Årestrupvej 178, 7470 Karup.

Der vil være opsat skilte der viser til publikums are-aler i området. Ligeledes vil der være kort hvor for-hindringer er indtegnet.

lørDag 15 . septeMber

Så der er alle muligheder for at kombinere en dejlig tur i det flotte område med spændende indtryk af de 70 ekvipagers udfor-dringer i et afvekslende terræn med både opsatte og naturlige forhindringer der skal forceres. Der vil også være mulighed for at

komme tæt på start/mål område hvor dyrlægekon-trol foretages.

Husk at se ruter og nær-mere beskrivelse på www.dm-alrid.dk i da-gene op til stævnet, her kan nærmer tidsplaner og rutebeskrivelser findes.

DM i alrid 2012 17

sønDag 16 . septeMber

Afholdes på Nøkkvis baneanlæg ved Havredal Gl. Skole, Ulvedalsvej 32 Havredal, 7470 Karup J.

Søndag fra kl 8 afvikles de 3 banedicipliner i DM i alrid:

Lydighedsdiciplin (dres-surbane), gangartsdicipli-ner (ovalbane) og hurtig-hed (væddeløbsbane)

Der vil hele dagen være fuld aktivitet på de 3 baner med 210 starter, så det er et stramt program der skal afvikles denne søndag.

På stævnepladsen vil der desuden være udstil-linger og stadepladser, ligesom der vil være mulighed for at købe for-plejning.

I løbet af dagen vil der være opvisning med bl.a. kvadrille ridning, hvor rytterne vil vise forskel-lige formationer og is-landshestens gangarter, og en dansende hest!

Sidst på dagen vil der være præmieoverrækkel-ser og parade.

Nökkvis baneanlæg

18 DM i alrid 2012

Hvordan giver man sin ekstremt nøj-somme konkurrencehest alt hvad den har brug for, for at kunne yde optimalt, når den bliver for tyk bare den ser på et græsstrå?

Min 20 år gamle distance-islænder, Gnýr fra Kokholm, hører til i denne kategori. Selv når han har gået stævner 2-3 gange om måneden eller da han gennemførte 120 km på én dag, har jeg skullet passe på, at han ikke blev for tyk.Der findes masser af litteratur og viden om, hvordan man skal fodre sin hest og specielt om, hvad en hårdtarbejdende konkurrencehest har brug for. Men nogle gange er det som om, vores kære islændere ikke har læst den bog. Det kan være meget frustrerende at stå med en islænder, som man gerne vil give alt, hvad den har brug for, men når man gør det, så bliver den alt for tyk.

Gennem de mere end 10 år hvor jeg har redet distanceridning på Gnýr, har vi af-prøvet en hel del, og mine 5 bedste råd, når det kommer til fodring af en nøjsom præstationshest, er:

gIV nok groVfoDerDet vigtigste for såvel en præstationshest som for alle andre heste er grovfoderet. Det skal være af en god kvalitet og så skal der være nok af det. En islænder har brug for minimum 5½-6 kg om dagen. Om vinteren får Gnýr 6 kg wrap om dagen fordelt på 2 fodringer. Det havde været mere optimalt at dele det på flere fodrin-ger, men det er desværre ikke en mulig-hed, der hvor han står. Til gengæld får han så lidt frøgræshalm ved siden af, så der er noget at tygge på det meste af dagen.

Om sommeren bliver wrappen skiftet ud med græs. Men ikke fri adgang til græs, for så ville Gnýr kunne trille i løbet af en uge. Vi bruger stribegræsning og giver hestene nyt græs hver dag svarende til, hvad de kan spise på et par timer. Re-sten af dagen må de nøjes med at nippe i det nedbidte græs og det frøgræshalm, de altid har adgang til.

gIV et passenDe tIlskuDsfoDerUd over Grovfoderet sørger jeg for, at Gnýr får alt, hvad han har brug for af næringsstoffer ved, at bruge et godt til-skudsfoder. Her er det vigtigt at finde et tilskudsfoder, hvor energiindholdet sva-rer til det, hesten har brug for. Man skal bruge et tilskudsfoder, hvor man kan give den anbefalede daglige mængde uden at hesten bliver for tyk.

Det kan ikke nytte noget at man tager et foder med et for højt energiindhold og så kun giver halvdelen af de anbefalede mængde, for at hesten ikke skal blive for tyk. For hvis man kun giver halvdelen af kalorierne får hesten også kun halvde-len af alle de andre vigtige ting såsom vitaminer og mineraler.

sørg for nok MotIonI perioder kan de ske at Gnýr bliver for tyk selvom han kun får 6 kg wrap og et tilskudsfoder med meget lavt energiindhold og så er løsningen mere motion! Som for mennesker, der vil tabe sig og hvor kostomlægning ikke er nok, gælder det, at motion er den bedste vej til et vægttab.

foDrIng af en nøjsoM topatletøg hestens uDholDenheDEn ting som jeg har afprøvet i flere forskellige former er tildeling af olie. Tildelingen af olie kan være med til at øge hestens udholdenhed, men det giver også en del kalorier og det har den nøjsomme hest jo ikke brug for. Med Gnýr er jeg kommet frem til at risklid er det ultimative vidundermiddel. Jeg var selv meget skeptisk i starten, men nu har jeg i tre sæsoner oplevet, hvordan han er blevet mere udholdende, får mere overskud og hvordan hans puls er lavere under arbejde, når han får 300 gram stabiliseret risklid (Equi-Jewel) om dagen. De ekstra kalorier han får ved at få Equi-Jewel er det hele værd når han selv efter 40 km stadig tilbyder at tage en 5 km galop!

Vær opMærksoM på VanD og ekstra energI tIl stæVnerTil stævner hvor hesten er af sted i lang tid, yder meget og måske også trans-porteres langt er det vigtigt at sørge for at den får nok vand undervejs. Den bed-ste måde at få Gnýr til at drikke på er ved at give ham vand med mash (Har-tog Urte Mash) i. Jeg laver en blanding

af ca. 5 liter vand og 1 liter mash og det kan altid få Gnýr til at drikke. Jeg skal bare huske at holde på spanden, så han ikke vælter den for at få fat på det mash, der ligger i bunden. Det kan også hjælpe at putte små stykker af gulerødder eller æble ned i vandspanden.

Mash indeholder en del stivelse så ved at putte det i vandet, får hesten samtidig et ekstra energi-boost, som kan være gavnligt, hvis hesten skal holdes i gang i mange timer i træk.

Fodring vil altid være individuelt og skal tilpasses den enkelte hest. Man må prøve sig frem og se hvad der passer til ens hest og den måde man holder den på. Men generelt kan man sige, at en nøjsom hest har brug for alle de samme ting som en mindre nøjsom hest, men man skal finde en måde at give den det på, hvor kalorieindholdet holdes på et minimum.

DM i alrid 2012 19

I slutningen af 1990’erne blev ønsket om en ridebane i Nøkkvi-regi større og større. Det var derfor med stor taknem-melighed, at man sagde ja tak, da be-styrelsen på Havredal gl. Skole foreslog Nøkkvi at leje sig ind på skolens arealer.

Nøkkvis ovalbane, dressurbane, skur-vogn/sekretariat og parkeringsområde ligger derfor omme bag ved Havredal gl. Skoles bygninger.

lIge VærDUdgangspunktet i samarbejdet mel-lem skolen og Nøkkvi er mødet mellem mennesker på lige fod, uanset hvem man er og hvilken bagage man har med.

Havredal gl. Skole er en skole for unge med særlige behov, som blev oprettet af Lokalforeningen Ligeværd Midtjylland i 1991. I starten foregik der mødeaktivitet for foreningens medlemmer og mindre fritidstilbud såsom aften og weekend/ sommerferiekurser m.v. for de unge.Men meget hurtigt fandt man ud af der var behov for noget mere og man rettede blikket mod . jobtræning og ud-dannelse af de unge.

Dengang var mulighederne for unge med særlige behov ikke særlig gode efter de var fyldt 18 år, og det mest almindelige var at de derfor endte på førtidspension. Det ville forældregrup-pen bag Havredal gl. Skole lave om på.

Formålet var ikke at få de ordinære uddannelser til at interessere sig for de unge med særlige behov, det vidste man ville være en håbløs opgave.

Nej, man ville derimod vise, at man kunne målrette kvalificerede uddan-nelser præsist til den gruppe unge og på den måde give dem en fremtid på det danske arbejdsmarked.

haVreDal gl . skole lægger jorD tIl nøkkVIs rIDebaneanlæg

grøn serVIceMeDhjælperSkolen opfandt en ”uddannelse”, som mange af skolens unge var interesseret i, nemlig Grøn Servicemedhjælper, og skolen skabte uddannelsen helt fra bun-den. Uddannelsen er blevet videreudvik-let og finpudset så skolen i dag tilbyder uddannelse via værkstedspraktik, på det grønne område, med bygningsved-ligehold, havebrug, service/rengøring, køkkenlære og IT-lære. Indenfor alle områder arbejder en faglærer tæt sam-men med eleverne.I dag går der 20 elever på uddannelsen.

Langt de fleste elever får samtidig mu-lighed for at få enten et traktorkørekort eller et kørekort til personbil i forbin-delse med uddannelsen. Også her er en lærer tilknyttet kørekortundervisningen gennem hele forløbet. Med et kørekort i baglommen har de unge langt større chancer på arbejdsmarkedet.

succeshIstorIeAlt i alt kører skolen med stor succes i dag.Ca. 9 ud af 10 elever, der forlader Havre-dal gl. Skole kommer videre i fleks- el-ler skånejob, sådan har det været siden skolens start i 1997.

I løbet af de seneste års tid er Havredal gl. Skole gået i tæt samarbejde med Havredal praktiske Landbrugsskole som ligger på den anden side af vejen.Det er en landbrugsskole som tilbyder uddannelser til samme gruppe unge. Her er plads til 45 elever og udannel-sen er rettet direkte mod landbruget, og også en egentlig hesteuddannelse. Eleverne kan medbringen egen hest og skolen holder også selv blandt andre også islandske heste.

Under DM i Alrid vil det, som altid, når Nøkkvi holder stævner, være unge fra begge skoler, der står for mange af de praktiske gøremål omkring ridebanean-lægget, foldene og parkeringsforholdene.

Benyt derfor lejligheden under DM, til at få en snak med de unge fra Havredal gl. Skole og Havredal praktiske Land-brugsskole.

Læs mere: http://hgs.dk og www.havredal.dk

20 DM i alrid 2012

Mathilde Landt og Beth Kongensgård er vilde med Alrid. Af flere grunde, men bl.a. fordi Alrid er så alsidigt, man arbej-der med hestens mange egenskaber. Og fordi Alrid er for alle!

Når man nu selv elsker at springe – og hesten også gør det rigtig godt – og når man ikke er vild med kun at ride på bane, men godt kan gå gangarterne og lære et dressurprogram – og man godt kan lide at løbe stærkt – og gerne ride langt, ja hvad er så mere oplagt, end at vælge Alrid?

Mathilde red Alrid første gang for omkring 10 år siden, da hun var elev på Himmelbjergegnens Efterskole. Her træ-nede hun til et Alrid-stævne i Godthåb og fandt herved ud af hvad Alrid var fornoget. Hun stillede op i AL 2 mod sin ridelærer og vandt!!

Siden er der gået lang tid uden Alrid, men med distanceridning og masser af skovtursridning.

For ca. 2 år siden deltog Mathilde i et træningsstævne hos Tvistur og syntes det var fedt. Hun og hesten er i form til at ride de svære klasser og for hende er der i Alrid ingen begrænsninger, kunudfordringer.

Mathilde var klar til DM i 2010, men blev indlagt med en blindtarmsbetændelse lige inden det startede.

Det var en stor skuffelse, og da der ikke lige var udsigt til lignende arran-gementer, talte Mathilde og veninden Beth Kongensgård om at de måske selv kunne forsøge at arrangere et Alrid, selv om de ikke har stået som arrangører for noget som helst før.

For Beth har et stort ønske om at komme til at ride Alrid været drivkraf-ten i at blive medarrangør af Alrid. Hun red ikke med sidste år ved Alrid, men var stævneleder og havde meget travl. I år har hun en drøm om at ride, men er ikke helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Hesten vil være klar, hvis det bliver muligt, fortæller hun.

Efterspørgslen på at ride Alrid er nemlig blevet større, fortæller Mathilde, efter at DI for et par års tid siden lavede en meget nem klasse, som man godt kunne kalde for begynderklassen.

Der kan alle virkelig være med. Sprin-gene er kun 40 cm høje og det er tilladt at skridte hen over dem alle. Desuden er dressurprogrammet i de lette klasser meget enkelt, og det er tilladt at haveen hjælper til at læse dressurprogram-met op mens man rider, hvis man er bange for ikke at kunne huske det. Man kan vælge at ride dressuren i enten tølt eller trav.

Da Tvistur sidste år afholdt Alrid blev de 30 pladser udsolgt på kun en times tid. Mathilde deltog i stævnet, men var ikke helt tilfreds med sin indsats. Hun blev nr. 7 i AL2.

Også sidste år afholdt Nøkkvi så et en-dags Alrid, som Mathilde og Beth tog initiativet til. Her var tilmeldingen åben kun for Nøkkvi-medlemmer de første 14 dage og først derefter blev der åbnet for

tilmelding for andre, og alle pladser til stævnet blev revet væk. Ved dette stævne deltog Mathilde både som rytter og som arrangør, så hun havde meget travlt, fortæller hun. Men det lykkedes hende alligevel at blive nr. 2 i AL2.

Nøkkvis Alrid stævne i år åbner for 60 ryttere og der rides DM, så der bliver meget arbejde til de frivillige, som der er brug for rigtig mange af. Mathilde er med til at arrangere og vil formentligvære at finde i sekretariatet under stæv-net, da hun til den tid er for gravid til at deltage på hesteryg –men hun glæder sig!!

VIlD MeD alrID

Saga Spirit 25Saga Trailer introducerer nu, Saga Spirit 25 - en helt ny, håndlavet hestetrailer, i højeste kvalitet.Hestetraileren har som standard en alu-bund, og kraftige skridsikre gummimåtter. Rammen er fuldsvejst, og solidt konstrueret i kraftigt galvaniseret stål.

Model

Spirit 25

Aksler

2

IndvendigLængde 3,5m

IndvendigBredde1,79m

Egenvægt 1000Kg

Totalvægt

2700Kg Ovenstående speci�kationer er vejledende idet vores trailere er under kontinuerlig udvikling, hvorfor der kan forekomme ændringer, og justeringer. Alle priser er Ab lager Viborg

STANDARDUDSTYR Næsehjul Lås på kobling Reservehjul Inspektionsdør Frontudgang Bagrampe

Pris

58.900kr. + moms

Saga TrailerLundborgvej 1, 8800 Viborg, Tlf. 86 61 31 01

IndvendigHøjde2,3m

Lastevne

1700kg

Saga Spirit 25Saga Trailer introducerer nu, Saga Spirit 25 - en helt ny, håndlavet hestetrailer, i højeste kvalitet.Hestetraileren har som standard en alu-bund, og kraftige skridsikre gummimåtter. Rammen er fuldsvejst, og solidt konstrueret i kraftigt galvaniseret stål.

Model

Spirit 25

Aksler

2

IndvendigLængde 3,5m

IndvendigBredde1,79m

Egenvægt 1000Kg

Totalvægt

2700Kg Ovenstående speci�kationer er vejledende idet vores trailere er under kontinuerlig udvikling, hvorfor der kan forekomme ændringer, og justeringer. Alle priser er Ab lager Viborg

STANDARDUDSTYR Næsehjul Lås på kobling Reservehjul Inspektionsdør Frontudgang Bagrampe

Pris

58.900kr. + moms

Saga TrailerLundborgvej 1, 8800 Viborg, Tlf. 86 61 31 01

IndvendigHøjde2,3m

Lastevne

1700kg

Saga Trailer leverer nu en stærk kvalitets hestetrailer med en flot klassisk linjeføring , en rummelig og velkørende vogn med indbygget sikkerhed og holdbarhed.Spirit 25 er med frontudgang, aluminumsbund med kraftig gummimåtte, en stærk undervogn med bladfjedre og ikke mindst beslag og hængsler i rustfrit stål.

læs mere om traileren på www.sagatrailer.dkSaga Spirit 25

DM i alrid 2012 21

I perioder har der kun været afholdt Danmarksmesterskab i Alrid hvert andet eller tredje år da antallet af deltagere var faldende eller ingen lokalklubber har kunne overskue arbejdet med at arragere et Danmarksmesterskab. Interessen for at ride disciplinen Alrid er i de her år igen ved at være stigende, det viser de lokale Alrid stævner, som er afholdt rundt omkring i landet de senere år.

Her nedenfor kommer navnene på de vindende ekvipager siden 1980. I parentes står, hvor mesterskabet blev afholdt det pågældende år:

2011 Ingen DM afholdt.

2010 Ellen Hvidt / Hárekur fra Isafold (Nordjysk ridecenter)


2008 Ellen Hvidt / Hárekur fra Isafold (Fogedgården i Tisvilde)


2006 Ingen DM klasse afholdt. Ellen Hvidt / Hárekur fra Isafold vin-der AL2. (Nordjysk ridecenter)


2004 Ingen DM klasse afholdt. Tea Fenger-Cederborg / Rodi fra Palme Vænge vinder AL2. (Fo-gedgården i Tisvilde)

2003 Intet DM

2002 Sanne Thiemke / Frosti fra Øland (Vilhemsborg/ Moesgård Skove)

2001 Iben Jensen / Mani fra Hjnukun (Tisvilde Hegn)

2000 Iben Jensen / Mani Fra Hjnukun (Skullerupholm Avlsgård)

1999 Intet DM

1998 Peter Thiemke / Mimir fra Stet-tekær (Tisvilde Hegn)

1997 Linda Bondesen / Vinur (Ledre-borg, Sjælland)

1996 Intet DM

Danske Mestre i aLriD 1980 - 2010

1995 Marit T. Johansen / Frosti fra Miðsitju(Ledreborg, Sjælland)

1994 Poul Rask / Prins fra Hjallanes (Hoverdal Plantage/Nørre Wos-borg)

1993 Caroline Rewers / Heimay fra Næppehus (Fyn)

1992 Tine Gabs (ikke DM) (Hoverdal Plantage/Nørre Wosborg)

1991 Caroline Rewers / Heimaey fra Næppehus (Linå Vesterskov)

1990 Caroline Rewers / Heimaey fra Næbbehus (Hoverdal Pl./Nørre Wosborg)

1989 Niels Jakobsen / Kylja (Langesø, Fyn)

1988 Jan Brock / Sørli fra Hemla (Ho-verdal Pl./Nørre Wosborg)

1987 Poul Rask / Sølvi (Ledreborg, Sjælland)

1986 Nanna Madsen / Bragi (Hoverdal Plantage/ Nørre Wosborg)

1985 Poul Rask / Skari (Fyn)

1984 Nanna Madsen / Bragi (Mols)

1983 –1982 –1981 –

1980 Alrid afprøves for første gang. Ingen DM klasse Langesø. Fyn

Dorte Rasmussen vinder mid-delsvær

22 DM i alrid 2012

En sand mester giver gode tip fra sigEllen Hvidt har vundet DM i alrid op til flere gange, senest i 2010 og sidder derfor som dansk mester indtil stævnet i Havredal.

Hun er bestemt ikke kommet sovende til medaljerne, der ligger målrettet og benhård træning bag mesterskaberne. Ellen Hvidt giver her sine tips om, hvor-dan man træner sin hest og sig selv til et Alrid fra sig – for som hun siger – næ-sten ALLE kan ride alrid. Det er bare om at komme i gang.

Let alrid er ikke spor svær. Alle, der rider regelmæssigt, og dermed har en hest i fornuftig kondition, kan ride en let alrid. Det er vigtigt at have en god balance og så er det selvfølgelig skønt, hvis hesten synes det er sjovt at samarbejde med rytteren om opgaven.

Ellen hører ofte ryttere sige at alrid ikke er noget for dem, det er for farligt, det tør de ikke. Men det er der ingen grund til. Det er bare at gå i gang. Og skulle man få overtalt sig selv, er der tid endnu til at blive klar til Nökkvis alrid i midten af september. Det handler om at ride nogle gode lange ture tre til fire gange om ugen, gerne i et godt tempo, øve sig i at springe lidt, evt. deltage i Nökkvi og Glettas springtræning hos Arne Graversen den 24. juni.

Satser man på at ride nogle af de svæ-rere klasser, skal der naturligvis trænes mere målrettet, og satser man på DM i alrid er det et større arbejde.

Først og fremmest er det vigtigt at have en hest, der har evnerne, er modig, samarbejdsvillig, og skal kunne og ville springe. Ellen Hvidt’s DM vinderhest Hárekur har de evner og han kan lide at springe. I sin avl er Ellen altid opmærk-som på heste med alridspotentiale.

Opbygningen af hesten til et DM er vigtig. Ellen har deltaget i dressurundervisning med en dygtig underviser for at lære, hvordan man rider korrekt, så hesten får de bedste muligheder for at vise sig frem. Hesten skal være i balance for at kunne gå på en bane, den skal kunne stilles på en cirkelvolte og opgaverne skal løses præcist, så f.eks. en parade ud for A, virkelig er ud for A og en cirkelvolt er rund og de 20 m i diameter, der står den skal være.. Den skal være smidig, vige for schenklen og har den glæden ved sam-arbejde så bliver udtrykket også flottere. Når man træner til dressuren, er det bedre at træne enkeltelementer og så sætte dem sammen hen ad vejen. Og til sidst træne det samlede program, dog stadig med træning af enkeltelementer ind imellem.

Ellen træner meget i naturen og har, efter en tur på Island, brugt meget at udnytte et varieret terræn, ved at tølte op og nedad bakker, så bruger hesten sig bedre end ved at gå i jævnt ter-ræn. Ride – også i slangegang - i tuet og ujævnt terræn, har lært hesten at gå gennem mudder og vand, gennem krat mv. Muskeltræning op ad bakke giver en stærk bagpart. I det hele taget skal alle gangarter trænes undervejs.

ellen hVIDtFor at være bedst muligt rustet til springdelen har Ellen gået til pony-springnig på en rideskole sammen med datteren Astrid. Man opnår bedre gangarter gennem springarbejde, god balance og smidighed – også for rytte-ren, der derved kan lette hestens arbejde bedst muligt.

Desuden har Ellen trænet på en mili-tarybane med en militarytræner. Her lærte hun bl.a. at lære hesten at søge springene, at få glæden ved at springe, så den synes det er sjovt, og glæder sig til belønning, når arbejdet er godt gjort. Desuden arbejdede hun med at springe op og ned ad skråninger og at holde ba-lancen i de situationer. – Også distance-ryttere kan give inspiration til træningen.

Generelt er det vigtigt at bygge hesten op til DM, så den ikke bliver for træt. Den skal være i rigtig god form, da der rides i højt tempo. De sværeste af sprin-gene skal der bruges en del kræfter på. Og der er mange spring i DM klassen.Lange rideture med gode galopper, intervaltræning, med skridt ind imellem i godt tempo. Det er en god ide at måle den strækning ud, der skal rides, og så øve sig i at ride i det tempo, der skal rides ved konkurrencen. Det er vigtigt at ride i rette tempo for at se, om man får trænet nok. Føl efter, hvordan hesten har det, hvor går den bedst. I træningen er det bedst at variere gangarterne afhæn-gig af, hvad der er naturligt for den. En ren firgænger som hendes hingst Háre-kur ride hun kun i skridt, trav og galop.

Der skal trænes hurtighed. Hesten skal trænes i at løbe hurtig galop. Der skal arbejdes med sprintmusklerne, og med lydighed for at kunne samarbejde, den skal gerne løbe ligeud og fremad i galop-delen, ellers taber man tid.

Det er en god ide at måle de 250 – 300 meter op, så man ved hvor langt der skal galoperes, og træne på distancen og der skal naturligvis roses, når hesten har arbejdet.

I træningsfasen er det en god ide at fodre med muskelopbyggende foder ved siden af et rigtig godt grovfoder. Desuden er det godt for hesten at få olie i foderet. Olien skal man starte med i god tid, da det tager tid for hestens krop at vænne sig til at udnytte det.

Et DM i alrid er krævende for hesten, og den skal gerne være stærk for at kunne holde til det.

Når så det hele er overstået, og man går og venter på at få målt hestens puls, har Ellen erfaring for, at det er godt at lade hesten græsse lidt, eller få lidt foder at tygge på, det ser ud til at slappe hesten af, og dermed sænke pulsen.

Alrid er en konkurrence, men for Ellen er det lige så vigtigt med den gode stem-ning, normalt er ved stævnerne, hvor man, selvom man konkurrerer, også gerne hjælper hinanden. Og, så er det skønt at have en hel weekend i samar-bejde med sin hest i dejlig natur og med dejlige mennesker.

DM i alrid 2012 23

Der er flere grunde til at ride Alrid. For det første er det den disciplin, jeg syntes passer bedst til vores heste. Vi kan vælge, at tage det som en skovtur med udfordringer eller, at ville vinde en konkurrence. Hvad enten grunden er den ene eller anden, er det nødvendigt at træne hesten.

Enhver Islænder burde kunne gennem-fører et Let Alrid. Nogle er måske ikke så hurtige. Andre er måske ikke helt så gode i gangarter eller også kniber det med rytterens mod på terrænbanen eller med lydigheden. Men med en fornuftig planlagt træning kan I gennemfører Alrid med et acceptabelt pointtal.

Ilt ta´r trætheDenInden træningen er det vigtigt at forstå noget af det mere teoretiske - hvad foregår der i hestens muskler når den arbejder?

Hesten har tre type muskelfibre: Den hurtige, den hurtige og udholdende og endelig den langsomme type. Det der sker under træningen er, at hesten op-bygger flere af de hurtige og udholdende muskelfibre.

Ligesom hos mennesker ophobes der også mælkesyrer i hestens muskler, når den løber og anstrenger sig, og når en hest puster og sveder, er det også fordi den har brug for ekstra ilt til at komme af med mælkesyren. Det sker for ek-sempel når hesten igen skridter eller den får en pause.

trænIng skal Der tIlFormålet med træningen er derfor, at vænne hestens muskler til mælkesyren og gøre den bedre i stand til at ned-bryde den. Ilt skal der til og omsat til anatomi betyder det flere blodkar og flere muskelfibre.

Her gælder at træning altid er meget vigtig, uanset hvad man bruger sin hest til og også hvis man er såkaldt skovturs-rytter og ikke detager i konkurrencer. Grundprincippet i træningen op mod et Alrid-stævne kan (og bør) derfor bruges af alle som rider. På den måde undgår man mange skader på hesten.

Træning er ligesom at skulle op ad en trappestige. Start nedefra og tag et trin ad gangen. Sådan skal træningen tilrette-lægges, og træn så hesten mest i det, den er svagest i. Starter du på en ung eller ny hest, så rid sammen med en mere erfa-ren hest, når i starter terrænridningen.

Et træningsforløb kan varierer mellem 4 - 6 måneder afhængig af om du starter på en hest, der var i træning sidste sæ-son, eller du starter en ny hest op. ( en ny hest er ikke en 5-års, da hestene skal være 6 år for at starte et Alrid)

aLriD-træningen er uhyre VIgtIg

et trænIngsprograM1. - 2. Måned rides der 2 gange om ugen med ture på 4 - 5 km. Men langsom øges distancerne til 8 - 10 km.

Læg altid ud med en god skridt tur til op-varmning. På turen rides mest skridt, tölt og trav. Indlæg enkelte galop intervaller og lad hesten puste godt ud bagefter.

3 - 4. Måned rides der tre gange om ugen. En lang tur på 10 - 15 km., en kort tur på 5 - 8 km., og en tur på banen (el-ler en kort tur) Tempoet på turene skal ligge under let alrid ( ca. 10 km. I timen)Den lange tur skal foregå på nogen-lunde fast underlag i skridt, tölt, trav og enkelte galop intervaller. Der skal være mindst en pause under vejs på 5 -10 min. afhængig af hestens respiration.Den korte tur kan rides i mere bakket terræn, hvor der er mulighed for at for-cerer grøfter, spring og vandløb.

På banen trænes gangarter, gerne med temposkift, og lydighed med vægten lagt på parader, slangegang, schenkelvignin-ger og forpartsvendinger.

Baneridningen er vigtig, fordi det her er nemmere, for nogle ryttere, at få samlet hesten. Der er intet til hindre for, at det også kan gøres i terrænet - og det bør gøres. På banen kan evt. opbygges et par spring til afslutning, inden der skridtes af.

5 - 6 måned øges distance og tempo på den lange tur, så tempoet bliver mindst 12 km. i timen. Længden af galopinter-vallerne kan også øges. Der skal holdes mindst 5 min. pause for hver 30 - 40 min. ridning.

På de korte ture øges tempoet, og der lægges vægt på korrekt passage af for-hindringerne.

lyDIgheD skal læresLydighedstræningen er nødvendig igen-nem hele forløbet både for terrænrid-ningen og for gangartstræningen. Kan det også ske på bane, skærper det både rytterens og hestens opmærksomhed, og udførelsen af de enkelte discipliner bliver bedre.

I udholdenhed og terræntræningen er det en god ide, at udmåle ruter på et kort og udregne idealtider. Den største “kunst” er, at finde det rette tempo, hvor også hestens muskler og respiration skulle være i “balance”.

Hvis en rytter satser på middel eller svær Alrid er træningsforløbet i prin-cippet det samme, men distancerne og tempoet må gradvis øges yderligere fra 3.måned. Evt. kan der til Svær Alrid ind-lægges en ugentlig træningsdag mere. Ligeledes vil det være nødvendigt at øge kravene i gangartstræningen og lydig-hedsdisciplinen så de passer til kravene i reglementet.

holD øje MeD hestenHvis et træningsforløb gøres kortere, f.eks. 4 måneder, kan man ikke bare springe de beskrevne 1.-2. Måned over, men i stedet gradvis øge kravene yder-ligere, evt. indlægge en ekstra trænings-dag om ugen. Dette kan dog øge risikoen for at hesten går “død” eller får skader. Altså også et større krav til rytterens opmærksomhed.

I det lange træningsforløb kan he-sten, konditionsmæssig, godt klare at springe en træningsdag over en gang imellem, eller indlægge en pause. Det kan endda virke positivt på nogle he-stes humør og villighed.

Vigtigt i hele forløbet er det selvfølgelig at være opmærksom på hvordan hesten har det. Bliver den træt - har den brug for flere små pauser - check benene ef-ter hver ridetur - er der hævelser ( koldt omslag med det samme) - skader - er skoningen i orden.

Lene Schou

24 DM i alrid 2012

Det spørgsmål stiller den enthusiastiske terrænrytter Jan Brock, som gennem ti-derne selv har deltaget i en hel del Alrid-stævner og været med til at arrangere DM som terrænbanebygger.

Spørgsmålet er retorisk, for Jan Brock er svaret nemlig helt enkelt: - terrænrid-ning er jo det, langt de fleste islandshe-steryttere rider i forvejen – og terræn-ridning er i bund og grund nøjagtig det samme som Alrid. Derfor er der al mulig grund til at begynde at sige ”ja selvfølge-lig rider vi Alrid”.

Hermed giver vi ordet til Jan Brock:

forbereDelse tIl alrIDMange har den opfattelse at det er farligt at ride Alrid.

I princippet kan alting være farligt, hvis man ikke forbereder sig ordentligt på den opgave man skal udføre!Jeg vil vove den påstand at enhver islandshesterytter kan gennemføre et Alrid, hvis man starter i de lettesteklasser. Der er 4 Alrid klasser man kan deltage i, begynder, let, middel og svær alrid. På nettet på Dansk Islandsheste-forening kan man finde Alrid klasserne beskrevet. Du finder Alrid beskrevet i ridereglementet på hjemmesiden.

rIDnIng I skoVen og sprIngtrænIngAlle der elsker at ride ude skoven kan gennemføre en begynder eller let klasse i Alrid. Når du rider ude i skoven, hvor du måske forcerer et væltet træ på ridestien, et lille vandløb, kravler op eller nedad en bakke osv, hvor hesten netop viser sin alsidighed, kan du uden problemer gennemføre de førnævnte Alrid klasser.

Et spring i disse Alridklasser er aldrig højere end at man i princippet kan skridte hen over det. Det er jo selvfølge-lig ikke helt meningen med opgaven at nøjes med at skridte over springene, så det kan være en god ide at deltage i et springkursus, som mange lokalklubber arrangerer. Ved et sådant kursus vil du opdage hvor let det rent faktisk er.

har alle heste lyst tIl at sprInge?Jeg vil igen vove den påstand at svaret er ja! Jeg har personligt ikke redet en hest der ikke vil springe!Selvfølgelig skal rytteren have lyst til at springe, så hesten fornemmer at det ikke er farligt.

hestens konDItIonDer kræves en god kondition på hesten, især i de svære klasser, for at gennem-føre, men hvis man regelmæssigt rider sin hest under forskellige forhold, vil det ikke være noget problem i begynder el-ler i den lette klasse. I de øvrige klasser, kræver det lidt mere målrettet træning. Deltager man i de svære klasser viljeg anbefale at man et år før et stævne lægger en træningsplan for de enkelte discipliner, ikke mindst for at være helt sikker på at hesten har tilstrækkelig kondition til at gennemføre.

hVaD er MotIVatIonen tIl at rIDe et alrIDsstæVne?Når man som undertegnede elsker at færdes ude i naturen på hesteryg, hvor der bag hvert sving på ridestien gem-mer sig nye spændende oplevelser, ikke mindst når man også kan mærke he-stens lyst til at bevæge sig i det ukendte terræn. En forhindring! Yes vi springer. En vandpyt, vi rider bare igennem. En sø som ikke er bundløs! Hesten går bare ud i vandet.

Alrid er bare en konkurrence, hvor alle de elementer, som man bruger på sine rideture, er sat i system.

Det er netop det element der gør det spændende at deltage i Alrid, hvor man afprøver sig selv og hesten. Man må så afgøre med sig selv om det for at vinde en konkurrence eller det er for at afprøve sig selv og hesten for at få en fornemmelse for hvad man er i stand til at gennemføre. Det sidste punkt er nok i grunden det bedste udgangspunkt, ikke mindst fordi enhver konkurrence skal altid være baseret hestens præmisser.

Som gammel Alridsrytter vil håbe der er mange der vil deltage i det kommende Alridsstævne i lokalklubben Nøkkvi – og husk for dem der har lyst, så er den sværeste klasse den her gang en DM-konkurrence.

MVHJan Broch

hVorfor rIDe alrID på DIn IslanDske ganger?

DM i alrid 2012 25

Müslifoder til den islandske konkurrence-hest. Giver langsom energi fra fibre og olie og indeholder ingen havrestivelse. Koncentreret på vitaminer og mineraler bl.a. med højt indhold af E-vitamin og selen.

IcElandIc PowEr

Fodervejledning 350 kg. hest:800 gram Icelandic Power pr. dag Hø/Wrap = 5-6 kg pr. dag.1 stk. 20 kg sæk = 25 dages fodringFoderpris pr. dag kr. 7,80

IcElandIc PowEr

Gnýr oG chrIstIna dIstancErIdnInG

Nyrupvej 2A, Frederiks, tlf. 86 66 20 02, www.cmmaskincenter.dkÅbningstider: man.-tors. 8-16.30 - fre. 8.00-16.00 - lørdag 9-12

AUTOMOWER® 220ACHusqvarna Automower® er en unik robotplæneklipper, som giver dig en perfekt klippet græsplæne – hele tiden, uden at du behøver at røre en finger. Kapacitet 1800 m².

14.995,-www.husqvarna.dkCopyright © 2010 Husqvarna AB (publ).

All rights reserved.

Jeg kører gerne ud for at se

om lige din have kan bruges.

Ring direkte til Jørgen: 2845 3490

Jeg tilbyder også at montere det hele,

hvis du vil være fri.

• Rideferie• Weekendophold• Ridekurser• Rideture• Hestevognsture• Salgafheste

RideferiepåLæsøHeste,HavogHimmelskmad

Krogbækgaard Kursus- & Feriecenter Storhavevej 8, 9940 Læsø

Tlf. +45 9849 1505 • www.rideferie.dk

Scanindogtjekhjemmesiden

26 DM i alrid 2012

Idealet for hurtighedsprøven under Alrid er lavet ud fra galoprekorden i Island, hvor en hest løb de 350m på 25 sek. svarende til 50 km/t.

Det er altså de hastigheder vi tænker på, når vi snakker om væddeløb i islands-hestekredsen.

Hurtighedsprøven under Alrid rides på en jævn og lige bane på 200 - 350 m’s længde med enkeltstart.

En personlig beretning af Jens Peter Johansen, som deltog på hesten Odin i en af de lettere Alrid-klasser under DM i 2010. En stor tak til arrangørerne og hjælperne for et meget veltilrettelagt og velfungerende Alridstævne her i week-enden d. 2.-3. oktober.

Et kæmpe arbejde har især Jørgen og Helene lagt i planlægningen, men også de øvrige fra bestyrelse og medlem-mer i Tvistur (Lokal islandshesteklub i Ålborg-området) har bidraget til det store praktiske arbejde.

Det blev et par spændende dage. Og vejret artede sig rigtig flot. Ikke mindst springbanen var vi nogen der var spændte på og måske også lidt nervøse for. Men det er mit indtryk, at alle alrid-klasserne fandt springbanen og terræn-ruten både spændende og udfordrende.

beDøMMelsenHvis disciplinen rides på idealtiden eller hurtigere, gives der ingen strafpoint. For langsommere tider gives strafpoint.

Inden start skal hestene opholde sig bag målet. Ekvipagerne starter enkeltvis. Når startflaget løftes skal ekvipagen starte i valgfri gangart. Når ekvipagen passerer startmarkeringen starter tidtagningen.

Der må ikke rides med pisk. Mindst 2 dommere skal overvære disciplinen og kan diskvalificere en ekvipage for brug af hårde hjælpere. Mindst 2 dommere skal være enige om en diskvalifikation for at ekvipagen er diskvalificeret.

Jeg tror også hestene fandt dagene rigtig spændende. Odin – min hest - klarede AL4 uden problemer. Jeg tror nok han synes, at springene var lidt lave og lette. Han ville gerne have vist, at han kunne klare AL1-springene, men det ville jeg ikke være med til. Jeg vil dog godt give ham ret i, at vi kunne have klaret AL2 og AL3 springene.

Efter terræn-turen, var vi nogle der var ret trætte, men ikke Odin. Han kom alt for tidligt hjem fra 2.terræntur (han havde glemt stopuret), men trods dette var hans puls kun 75 og efter 5 minutter nede på 60. Så hans kondition er noget bedre end min. Dyrlægen var også godt tilfreds. Anden dagen var der så lydig-hed, gangarter og hurtighed.

lIlle hestMeget stor fart

et herlIgt alrID stæVne 2010Odin klarede lydigheden til min fulde tilfredshed. Jeg tror ikke dommerne fandt ham helt så artig, som jeg. Men det gør ikke noget, bare han er lydig over for mig. Gangarterne klarede han også fint. Især var jeg godt tilfreds med vores tyske gæstedommer og hendes sekretær Anni. De smilede så sødt til mig, da jeg tøltede forbi, og jeg smilte naturligvis tilbage, hver gang jeg kom forbi i trav og galop.

Til sidst skulle vi så have hastighed. Det var dog mere end Odin ville være med til, så han luntede de 200 meter i sit helt eget 2.dags tempo. Jeg tror det kostede mig 1.pladsen. Den gik til Betina (det havde hun nu også fortjent med den flotte hest).

Så Odin og jeg måtte nøjes med 2.plad-sen. Det var vi nu også godt tilfreds med. Det var næsten som at få en sølvmedalje ved et danmarksmesterskab. Så vi kom hjem med en flot blå rosette.(kilde www.alrid.dk)Odin og Jens Peter

Længde Idealtid Strafpoint pr. sek. overskri-delsem. sek. AL 4 AL 3 AL 2 AL 1350 25 1,5 1,5 2 3300 22 2 2 3 4250 18 3 3 4 5200 14 4 4 5 7

DM i alrid 2012 27

Der er masser af spændende kulturhi-storie knyttet til Havredal, Steendal og Ulvedal plantager, hvor DM i Alrid 2012 skal foregå. Hermed er der endnu en grund til lokke publikum en tur i skoven sammen med rytterne. For når man går ud for at se rytterne springe, forcere vandløb eller andre forhindringer, kan man samtidig nyde historiens vingesus i det smukke kuperede område.

en kongelIg affæreI 1788 gav kongen ordre til de første tilplantninger af heden, og de beplant-ninger er med tiden blevet til Stendal, Havredal og Ulvedal plantager. Målet var dengang både at producere træ og at skabe læ til den opdyrkning af Alheden, som man havde haft gang i siden 1759. De første, som forsøgte at opdyrke he-den, var familier fra Frankfurt området. De blev lovet skattefrihed og anden hjælp, hvis de bare bille slå sig ned i Jylland. Familierne blev indkvarteret i midlertidige jordhytter i de første kolo-nibyer: Grønhøj og Havredal.

Året efter begyndte de at bryde heden op, og de såede korn og lagde kartof-ler, som de havde indkøbt i Slesvig og Hamborg.

kartoffeltyskereKartoffeldyrkning var ukendt i Midtjyl-land dengang, og kolonisterne fik straks tilnavnet ”kartoffeltyskere”. Men kartof-feludbyttet var magert, og i 1786 havde mange af tyskerne givet op og var rejst.Man vidste at der skulle læ-planter til hvis agerbruget skulle lykkes. og den 4. juni 1788 underskrev Christian VII en re-solution om at plante skov på forskellige strækninger af Alheden.

Den første plantage på 40 tdr. land, blev anlagt knap 1 km vest for Stendalgård. Her blev sået granfrø fra Norge og lokalt indsamlet birkefrø. I 1790 blev et areal ved Davrehøj inddiget, så bøndernes dyr ikke kunne komme ind i området og herefter tilsået med skovfyr og birk fra Nordtyskland.

I løbet af 40 år var hele området inddi-get og tilsået. Diget omkring Stendalgård er af sten og markererede skovriderens tjenestejord. Kalvekrogen i den nordlige del af Stendal Plantage har måske været et område, hvor hedebøndernes kalve kunne få læ.

plantagerne oMkrIng haVreDal geMMer Mange hIstorIer

IstIDslanDskabDet kuperede terræn kommer fordi plantagerne ligger på overgangen mellem istidens morænelandskab og hedesletten, som er gennemskåret af smeltevandsdale.

De er i dag nogle velfungerende skove med et godt skovklima, og plantagerne drives først og fremmest med produk-tion for øje i dag, men man har plantet et bøg og eg i og omkring skoven for at skabe mere variation i skovbilledet.

ulVegrøftenI plantagerne kan man også finde et gammelt vejnet bestående af spor, hul-veje og vad, der kan sættes i forbindelse med Hærvejen.

Midt i Stendal Plantage findes to lange faldgruber, også kaldet ulvegrøften. Man mener navnet har forbindelse med de klapjagter, der blev holdt på ulve i 1700-tallet. Læg også mærke til navnet Ulvedal, det er heller ikke opstået uden grund.

graVhøjene og langDyssenI Havredal Plantage ligger mere end 50 stenaldergravhøje af meget forskel-lige størrelser og udseende; de mindste opdager man knap, og den største, Store Ståhøj, er 3½ meter høj. Toppen af den er det højeste punkt i hele skoven.

Gravene er 3/4 x 2 meter og den døde lå på siden med benene trukket op til brystet. Var det en mand lå hovedet mod vest, var det en kvinde lå hovedet mod øst; blikket var altid rettet mod syd. Med sig i graven havde manden ofte en flint- eller stenøkse, kvinden nogle ravperler. (Kilde: www.naturstyrelsen.dk)

28 DM i alrid 2012

Hotel • Camping • Wellness- & Beautycenter • Rømø Islændercenter • Restaurant • Bar • Fri adgang til pool • Fri adgang til Rømø Lege- og Hestland med badeland og 30 familieforlystelser

Se vores hjemmeside for flere tilbud www.kommandoergaarden.dkHavnebyvej 201 • 6792 Rømø • Tlf.: 74 75 51 22 • [email protected]

Rideweekend• 2 overnatninger i dobbeltværelse• Fiskebuffet• 2 x 2 t. ridning • Sønderjysk kaffebord• Musik, dans, festmiddag & kaffe• Guidet vadehavstur Pr. person KUN...... kr. 2.195,- Ankomst fredag hele året, dog ikke uge 51

RØMØ koMMandØRgåRden

Tag dIn egen HeST Med

Bo på Danmarks mindste vadehavsø Mandø• Plads til op til 24 personer• Panoramaterrasse mod syd• Brændeovn og udendørs spa• Rid ud til den 24 km2 store sandbanke Koresand • Sightseeing på hesteryg i Mandø by• Traktor med ladvogn• Masser af fred og ro & plads til hestene

Pr. pers./dag fra KUN .......... kr. 215,-

Pr. hest./dag på mark inkl. hø..kr 85,-Pr. hest./dag i boks inkl. hø.....kr 150,-

Overnatning - 2 pers. på Hotel Kommandørgården inkl. morgenmad og fri adgang til pool og dampbadPr. pers./dag fra KUN.........kr 39750

eller

Overnat på campingpladsen

Rid i danmaRks støRste & nYe ”nationalpaRk vadehavet”

Rømø, mandø & koresand

www.kommandoergaarden.dk • Tlf.: +45 74 75 51 22

mandogarden.kommandoergaarden.dk

MandØ-gåRden

Vi sælger også

super testede & tøltende

familieheste!

Vadehavshytte/BjælkehyttePr. pers./dag fra KUN......kr. 89,-*

* ved min. 7 overnatninger og 4 personer

Miljøfoder Hobbymandens grovvarebutik

www.miljoefoder.dk - www.miljøfoder.dk Rømersvej 3, 7430 Ikast - Tlf. 97155055

Farvervej 23b, 8800 Viborg - Tlf. 87254450

Hestefoder af højeste kvalitet til en fornuftig pris

KENTAUR

ISLÆNDER-SADELFRA KENTAUR

Sadlen ”Iceland” har Sadelma-geriet Kentaur specielt udviklet til Islænder hesten. Elastisk stål-fjederbom med formbar stålko-pjern. Sadlen er fremstillet af det bedste europæiske læder. Fås også dob-belt fransk kalvelæder, der er fan-tastisk blød og gribefast. ”Iceland” sadlen fra Kentaur er med kilepuder i syntetisk uld, der kan stoppes så de passer til den individuelle hesteryg. 3-punkts Y-gjordsystem holder sadlen på plads. Sadlen fås i farve sort, mørkeb-run og tobacco, i sædestørrel-se 16,5”-18” og i bomvidde 1-5.

Nærmeste forhandler se www.riderbyhorse.dk Læs mere: www.kentaur.cz

Vejlende pris: 8595,- dkk

Søndergade 3 · Frederiks · Tlf. 86 66 10 04

Åben 8.00-21.00

Alle ugens dAge

DM i alrid 2012 29

HILBAR MasterBootsThe special ergonomic fit and the high-quality elastic material distinguish our Masterboots.The extremely stable, replaceable straps complete this product.

Masterboots are available in 160g - 180g - 200g - 220g und 240g.

More information about our service and our products can be found at www.hilbar.de

AZ 1-2 quer 246x145 MB-UK.indd 1 12.06.2012 08:39:42

stutteri amhøj

Fantastisk rideterrænOpstaldningridehalundervisningkurserFerielejligheder

Bo, Birgitte og kirstinewww.amhoj.dktlf . 2029 3567

vi avler nemme skovtursheste

med godt tølt

trygheD

freMfor

alt

søndergade 11, Frederikswww.guldbagerenfrederiks.dk

30 DM i alrid 2012

Horsemanship betyder, at have føling med hesten – med andre ord, at kunne forstå dens adfærd, have fornemmelse for dens behov og ikke mindst - handle derefter.

Det er den indsigt i hestens natur, der fik firmaet BoPil A/S til at udvikle ideen til ActiveHorsestald.

Meningen med det nye system er, at rideheste på en dansk mark og i et dansk staldsystem skal bruge sig selv på samme måde som vildhestene i naturen.Naturlig adfærd.

Vildtlevende heste med en naturlig adfærd følger deres instinkter og bruger det meste af dagen på at vandre rundt og søge efter føde, vand og mineraler. Ofte går vildheste op mod 20-30 km om dagen, da det de har behov for er spredt over store områder.

Vildheste vil æde lidt ad gangen, og flok-ken vil hele tiden holde sig i bevægelse.

En vild hesteflok har etableret et sind-rigt stisystem rundt i hele deres territo-rium: stierne snor sig gennem forskel-lige områder, steder med læ, skygge, urter, vand, sand at rulle sig i, trygge sovepladser, græsarealer og så videre.Den tamme ridehest lukker vi til gen-gæld bare ud på en traditionel firkantet græsmark, her vil hestene, næsten uan-set størrelsen på marken, æde løs, sove lidt, lege lidt og ellers ikke lave ret meget andet. Hestene risikerer at blive fede og syge, derfor trækker vi dem på jordfold en stor del af tiden, selv om vi ved, at heste bør have adgang til noget at æde døgnet rundt.

AktiveHorsestald fra BoPil A/S gen-skaber naturens alsidige muligheder i optimale løsninger på ejendommen.I første omgang er der tale om såkaldte Vandrefolde, der bygges op, så hestene opmuntres til at følge deres instinkter, og vandre rundt for at søge føde og for at få dækket de øvrige behov.

Hermed får vi en sundere hest, som brænder flere kalorier af, har et velfun-gerende fordøjelsessystem, og stærke hove, og en hest, som i det hele taget virker mere harmonisk fordi den får lov til at opføre sig, som det var meningen fra naturens side.

– Adfærdsforstyrrelser hos heste opstår, fordi vi spærrer vores heste inde, fast-slår Jan Bonde, stifter og indehaver af BoPil A/S, der har leveret staldløsningen ”ActiveHorse” til blandt andet Thom-mysminde Ridecenter ved Jelling (jvf link nedenfor).

-Hestenes stress over indespærring og deres manglende muligheder for natur-lig beskæftigelse skaber disse adfærds-forstyrrelser, påpeger Jan Bonde og mener, man som hesteejer er nødt til at have meget bedre øje for hestenes natur.Naturlig flokadfærd kan samtidig skabe en tillid til mennesker, der gør ungheste lettere at tilride, er Jans overbevisning.Vandrefolde

I praksis består vandrefolden af flere forskellige ”stationer”, hver med en ting hesten har behov for. Et sted er der vand, et andet sted mineralbokse, et tredje sted hø, et fjerde sted kraftfoder, et femte sted kan hestene ligge osv. I mellem ”stationerne” er der løbegange,

gIV DIn IslænDer en aktIV hVerDag

som tvinger hestene til at gå bestemte - og i praksis længere -ruter fra ”station” til ”station”, derved opstår den ønskede vandre-adfærd, som i naturen.

På løbegangene vil der altid være lidt græs at nippe til, men pga. udformnin-gen og de mange andre ting hestene har adgang til, vil de aldrig stå det samme sted og græsse løs, men være ”tvunget” til at holde sig i bevægelse, af nødven-dighed og af nysgerrighed.

Jan Bonde, BoPil A/S har udover de nye marksystemer også udviklet staldløs-ninger med fokus på dyrevelfærd. Han anser det ikke blot for at være etisk korrekt, men mener også det er en mulighed for at være et skridt foran lovgivningen .

Tænk altid på dyrevelfærd i planlægning af en ny stald eller et nyt marksystem, for lovgivningen vil alligevel følge dyrevelfærdsetikken i fremtiden – med andre ord ”de naturlige krav”, slutter Jan Bonde fra BoPil A/S.

1233

4

5

6

789

10

10

11

12

14

ActiveHorsefeeding, comfort and performance

R

Aktivitets stald fra

BoPil Horse

1. Indslusningsboks med udeareal�� 6. Returgang til basis-område � � 10. Returlåge (envejs) fra andre folde2. Hvile-, skygge og læhus� � � � � � � 7. Grovfoder- og sorteringsfold � 11. Drikkested (frostsikret)3. Grovfoderautomat (restriktiv)�� 8. Grovfoderhæk (ad-lib) � � � � 12. Strigle-, vaske- og saddelrum4. ActiveHorse basis-område �� 9. Græsfold � � � � � � � � � � 14. Nyt ridehus (20 x 60 m)5. Kraft- og tilskuds-foderautomat (restriktiv)

3D billede fra ThommysmindeHesteCenter, Jelling, DK

www.bopil.dk

BoPil Horse

Læs også: Jaime Jacksons bog Paddock Paradise, (den er oversat til dansk). Her beskriver Jackson hvordan vi kan skabe et naturligt, sundt miljø for vores heste, baseret på hans studier af vilde mustanger i USA.

Gode links: http://www.bopil.dkhttp://www.bopil.dk/documents/00288.pdf http://islaenderhuset.blogspot.com/2011/05/paddock-paradise-fremtidens-hesteliv.html

DM i alrid 2012 31

Vi brænder for god kaffe!

Tom Petersen A/S · Grønhøj Skivevej 7 · 7470 Karup J · Tlf. 8666 2486 · [email protected] · www.coffeezone.dk

Handl lokalt- dit lokale kaffefi rma i Grønhøj

tlf. 86 66 24 86

viP anlægVi udfører bl.a.:Havetegning og rådgivning i forbindelse med nyanlæg eller omlægningRådgivning om plejeUdarbejdelse af plejeplanUdførelse af nyanlæg ogomlægningGræssåningVandmiljøer

BeplantningBeskæringFældning af træer

Ring til os for en uforpligtende samtale.

Tlf. 9717 [email protected]

VIP Anlæg

Lars Hvid

Bregnevej 50, 7470 KarupTelefon 97 17 19 [email protected]

www.vipanlaeg.dk

Michael Pedersen . Lyngvej 15 . 6920 VidebækTlf. 97171980 . Fax 97 1719 89 . CVR-nr. 2583 1020

Tjørnevænget 7 · Hald Ege · 8800 Viborg · Tlf. 86 63 86 11www.haldegehestepraksis.dk · Telefontid kl. 7-9 på hverdage

Dyrlæge

Frank Kastbjerg PedersenFagdyrlæge i sygdomme hos hesteCertificeret hestekiropraktor


Dyrlæge



Dyrlæge



Dyrlæge



Dyrlæge



Dyrlæge


stutterI legInD tIlbyDer

• Professionel træning og tilridning • uddannelse/undervisning af heste og ryttere • salg af Drømmeheste i alle kategorier

se nærmere på nedenstående Web, skriv eller ring til Mette og Bo

tlf . 2423 [email protected]

VelkoMMen til en spændende weekend

havredal gl. skole • ulvedalsvej 32 • havredalkom og se den islandske hests alsidighed og styrke

se programmet på side 16 og 17 og yderligere på www.dm-alrid.dk

dm i alrid 2012

Documents