djs ophavsretsstrategi

Grafik og illustrationer placeres efter hjælpelinjer

DMJX - Ophavsret - 2012

DJs ophavsretsstrategi

Det skal være let at være lovlig

DJ indgår kollektive aftaler om alle nye

udnyttelser mod betaling

Både for fastansatte og freelancere

Gerne i form af aftalelicenser

DJ forfølger ophavsretskrænkelser når visse

betingelser er opfyldt

2


Hvorfor er ophavsretten så vigtig?

Den journalistiske integritet, uafhængighed, troværdighed

Ca. 32 mio. kr. til DJs medlemmer årligt pga. aftaler og Copydan-vederlag

Beskyttelse mod krænkende ændringer og krænkende sammenhæng

Kamp om kontrollen – modsætninger:

udgivere ctr. ophavsmænd, brugere ctr. rettighedshavere,

samfundsinteresser ctr. rettighedshavere, individets økonomi ctr.

industriens

Når ophavsretten gør det muligt at tjene penge er det et incitament for

ophavsmændene til at skabe flere værker, til gavn for samfundet – nøglen

til viden kunst og underholdning

DMJX - Ophavsret - 2012 3



Ophavsretslovens § 1

Hvad er ophavsret? Råderet - samtykke

−Den som frembringer et tv-program, en tekst eller et fotografi

(litterært eller kunstnerisk værk) har ophavsret til værket.

−Værkshøjde –kravet til en kunstnerisk frembringelse for at

det kan anses som et beskyttet værk

4



Ophavsretslovens § 2 – eneret

Økonomiske rettigheder

−Tilrettelæggeren, journalisten eller fotografen har eneret til

at fremstille eksemplarer af sit værk og til at gøre det

tilgængeligt for almenheden.

−Kopiering, salg, udlejning, udlån, offentlig visning, offentlig

fremførelse – radio, tv, internet, on-demand

5



Ophavsretslovens § 3, stk. 1 og 2

Droit moral – respektret - navngivningsret

Ideelle rettigheder (droit moral)

Tilrettelæggeren, journalisten eller fotografen har krav på at

blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver

(navngivningsretten).

Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden

på en krænkende måde eller i en krænkende sammenhæng

(respektretten).

De ideelle rettigheder kan ikke overdrages ved aftale –

medmindre efter art og omfang afgrænset brug

Tætte bånd til presseetik og medieansvar

6



Tilrettelæggeren, journalisten, tegneren,

teksteren eller fotografen har ret til ……….

− at blive spurgt – og ret til at sige nej!

− at blive krediteret

− at blive honoreret, og

− at blive respekteret

7


Indskrænkninger i ophavsretten og

forvaltning af rettigheder ved aftalelicens

− Fribrugsregler: privat brug, citatret

− Aftalelicens (bruge et beskyttet værk uden at spørge om lov, hvis

man indgår aftale om det med en forvaltningsorganisation/

ophavsretsorganisation – Copydan-foreningerne – Erhvervskopier,

Undervisningskopier, Verdens TV, Billedkunst, Arkiv)

− Tvangslicens (bruge et beskyttet værk uden tilladelse men mod

betaling)




Ophavsretslovens § 22 (citatretten)

− Det er tilladt af citere fra et værk når følgende betingelser er

opfyldt:

− I overensstemmelse med god skik

− I det omfang, som betinges af formålet

− Affotografering eller udtræk af enkeltbilleder fra en sekvens af

levende billeder er ikke tilladt.

9


Ophavsretslovens § 63

− Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er

forløbet efter ophavsmandens dødsår.



Overdragelse af rettigheder

freelancere og fastansatte

− Udnyttelsesrettigheder overdrages ved aftale

− Ved varig og fast ansættelsesforhold indgås ved udtrykkelig eller

(stiltiende) aftale – i det omfang, der var nødvendigt for arbejdsgiverens

sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor værket blev skabt.

− Muligvis mere omfattende rettighedsoverdragelse inden for

reklamebranchen (og kunstindustrien – tegnerne)

− Freelancere indgår også udtrykkeligt eller (stiltiende) aftaler –

forudsætninger og kutyme på området. Specialitetsgrundsætningen –

overdragelse på én måde giver ikke erhververen ret på andre måder.

− Udfyldning af aftalerne ved fortolkning sker forskelligt



Straf, erstatning og godtgørelse

− Bøde (forsæt/grov uagtsomhed) og fængsel (skærpende

omstændigheder)

− Forbud – pålæg om undladelse af udnyttelse

− Erstatning – skattepligtigt vederlag

− Godtgørelse (for ikke-økonomisk skade – krænkende ændring og

manglende kreditering) – som udgangspunkt ikke skattepligtig. Kan

dog ikke garantere at SKAT accepterer dette - dog endnu ikke sket.



Hvilke kontrakter vil I blive mødt med i den

virkelige verden?

Det kommer an på, om I kommer til at arbejde freelance, som TBA´er eller

bliver fastansat – men kontrakterne ligner hinanden!

Ved varig og fast ansættelsesforhold overdrages rettighederne i det

omfang, det er nødvendigt for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på

det tidspunkt, hvor værket blev skabt.

Muligvis mere omfattende rettighedsoverdragelse inden for tv-området.

Pas på med de meget vidtgående overdragelser

Specialitetsgrundsætningen – overdragelse på én måde giver ikke

erhververen ret på andre måder.




Hvilke områder kan I ansættes på?

• DR-freelance overenskomst - Her skal I gå efter en bilag 2

kontrakt – selvstændig rettighedsbærende indsats

• Producenter omfattet af ok med DJ – Her skal I gå efter

bestemmelsen ”hovedophavsmænd”

• TV2 – svært

• Individuelle producenter, der ikke er omfattet af overenskomst

med DJ – Mastiff, Blu, Metronome, Monday Media

14


Det er svært, og I bør altid tjekke med DJ, før I

underskriver en kontrakt

− Prøv at få begrænset omfanget af jeres

rettighedsoverdragelse til et vist antal visninger

eller ubegrænset visning i xx år.

− Hvis alt kræves overdraget, så få som minimum

Copydan-bestemmelsen ind i kontrakten:

”Medarbejderen/freelanceren bevarer retten til

vederlag og rettigheder, der forvaltes gennem de til

enhver tid værende Copydan-foreninger, herunder

retten til vederlag i henhold til §§ 13, 14, 17, 35 og

39”



Copydan fortsat

− ”Medarbejderen/freelanceren bevarer sine rettigheder til

fornyet offentlig fremførelse, eksempelvis offentlig visning

af TV, uden for private hjem (biblioteker, restaurationer,

butikker, erhvervsvirksomheder, offentlige kontorer, det

offentlige rum, transportmidler etc.). Parterne tilstræber at

rettighederne hertil forvaltes i samarbejde med mellem

rettighedshaverne og Copydan.

Medarbejderen/freelanceren kan ikke modsætte sig

udnyttelsen af disse rettigheder og denne kan således

finde sted under forhandling og eventuel tvist om

vederlagets størrelse”



Bestseller-klausul

− ”Hvis værket viser sig at kunne udnyttes på en

måde og i et helt andet omfang end forventet, har

tilrettelæggeren ret til en genforhandling af

vilkårene i den oprindelige aftale”



Eksempel 1

IMMATERIELLE RETTIGHEDER M.V. Samtlige immaterielle rettigheder – herunder ophavs-, foto-, patent-, mønster- og

varemærkerettigheder – til frembringelser af enhver art, det være sig tekster, edb-

programmer eller marketingsprincipper og lign., der er blevet til som led i det

almindelige ansættelsesforhold eller er resultatet af en Medarbejderen pålagt

opgave, tilhører Selskabet, dog med respekt af ufravigelige lovregler.

Selskabet har således den fulde adgang til udnyttelsen af de nævnte rettigheder

og frembringelser, og Selskabet har også fuld adgang til at overdrage

rettighederne og frembringelserne til tredjemand.

Rettighedsovergangen er endelig og bortfalder ikke ved ansættelsesforholdets

ophør.



Realistisk ændring – eksempel 1

Samtlige immaterielle rettigheder – herunder ophavs-, foto-, patent-, mønster- og

varemærkerettigheder – til frembringelser af enhver art, det være sig tekster, edb-

programmer eller marketingsprincipper og lign., der er blevet til som led i det

almindelige ansættelsesforhold eller er resultatet af en Medarbejderen pålagt opgave,

tilhører Selskabet, dog med respekt af ufravigelige lovregler.

Selskabet har således den fulde adgang til udnyttelsen af de nævnte rettigheder og

frembringelser. Ophavsretligt beskyttede handlinger, som foretages af andre end

Selskabet er ikke omfattet af aftalen (fx retransmission og brug efter §§ 13, 17 og

39 i den gældende ophavsretslov eller sådanne, som senere måtte supplere eller

afløse disse om rettigheder herunder vederlag herfor).

Rettighedsovergangen er endelig og bortfalder ikke ved ansættelsesforholdets ophør.



Idé-beskyttelse

− Ideer er ikke ophavsretligt beskyttede

− Det er et værks konkrete udformning, der kan være

beskyttet

− Hvordan kan I så præsentere jeres idé for andre?

− Sende jeres idé i en forseglet kuvert til DJ

− Samtidig med præsentationen gøre opmærksom

på, at den også er sendt til DJ

− Primært en præventiv virkning

− http://tvgruppen.dk/Beskyt-din-ide/Hvordan-

beskytter-jeg-en-god-ide/



Links

− Hovedside/ links der henviser til dette kaldes referencelinks - lovligt

− Undersider/Links der henviser hertil kaldes dybe links – tvivlsomt

evt. offentlig fremførelse, der kræver tilladelse, fx Newsbooster, hvor det

fandtes i strid med ophl. § 71, at en internettjeneste/Newsbooster

udsendte nyhedsbreve med overskrifter fra avisartikler og deeplinkede til

artiklerne. Kan også være

respektkrænkende/reklamesammenhæng



Copydan-midler

− Vær opmærksom på TVGRUPPEN i DJ og

FreelanceGruppen i DJ

− De fordeler rettighedspenge til de rettighedshavere,

der har produceret og fået vist deres produktioner

på tv, i undervisning, i erhvervsvirksomheder etc.

− Hvis rettighedshaverne har bevaret sine rettigheder



Husk altid DJ – brug os

− Vi vil meget gerne bruges

− Så ring, før I forhandler løn

− Send jeres kontrakt ind til tjek, før I skriver under

− Ring til enten:

− Claus Iwersen (DR)

− Henrik Bruun (TV2)

− Anders Sevel Johnsen – kontrakter og ophavsret

− Lone Amtrup (tv-produktionsområdet og Copydan)

− Det tilbyder DJ: Kontraktrådgivning,

Karriererådgivning, stress-og konflikthåndtering,

trivselskurser, sager om ophavsretskrænkelser og

inkassosager



ACTA

− Anti-Counterfeiting Trade Agreement

− Handelstraktat Counterfeiting dækker over

handlinger, der indebærer krænkelse af

immaterielle rettigheder

− Underskrevet af bl.a. EU – først efter sommer

besluttes om den kan tiltrædes – skal forelægges

for EU-domstolen.

− Formål: effektiv beskyttelse af ophavsret, forbedre

den internationale håndhævelse af ophavsret –

først og fremmest organiseret ulovlig kopiering i

stor målestok



ACTA fortsat

− I Danmark og EU kan vi allerede følge disse

overtrædelser

− Globalt marked vil kalde på mulighed for

håndhævelse ved krænkelse af danske film, tv-

produktioner etc. også uden for EU.

− Tiltrædelsen vil betyde mere effektivt samarbejde

globalt



Kritik af ACTA

− Processen har været temmelig lukket

− Artikel 27 – bestemmelsen om håndhævelse i det

digitale miljø

− Slår bl.a. fast, at landene kan indføre regler, der

pålægger en internetudbyder at udlevere navne på

folk, der har krænket ophavsrettigheder.

− Slår fast, at håndhævelsesreglerne ikke må skabe

hindringer for e-handel (den lovlige

samhandel), ytringsfrihed og beskyttelsen af

privatlivets fred – retfærdig rettergang

− Dette er væsentligt set med DJ-briller!



FAQ om ACTA

− Kan sociale medier (fx Facebook, Youtube og

Twitter) gøres ansvarlig for brugernes ulovlige

handlinger?

Ja disse regler findes allerede i dag – ACTA

ændrer intet her. Her tænkes primært på e-

handelsloven. Udbyderen kan blive ansvarlig, hvis

materialet ikke fjernes efter at udbyderen

udtrykkeligt er blevet gjort opmærksom på

krænkelsen.

−

− .



FAQ om ACTA

− Kan internetudbydere pålægges at udlevere

oplysninger om deres kunders

ophavsretskrænkelser?

Ja disse regler findes allerede i dag - med eller

uden ACTA. Udleveringen sker efter pålæg fra

domstolene (editionsbegæring).



FAQ om ACTA

− Kan teleudbydere og søgemaskiner pålægges

at blokere for ulovligt indhold?

Ja disse regler findes allerede i dag – ACTA

ændrer intet her. Dette sker i dag ved fogedforbud

− Blev netop anvendt i Grooveshark-dommen, hvor

teleselskabet 3 blev pålagt at blokere for det

ulovlige indhold



Grooveshark

−1) ok at lukke for hjemmesider – men det kræver en

retssag og en domstolsafgørelse.

−2) er der overhovedet brug for ACTA aftalen, når man

alligevel kan blokere for hjemmesider som

Grooveshark?

−Ja ACTA har et internationalt sigte, og derfor er

ACTA vigtig for international håndhævelse.



FAQ om ACTA

− Kan teleudbydere og søgemaskiner pålægges

at overvåge/kontrollere folk?

Nej, der er ikke noget i ACTA, der pålægger

teleselskaberne at lave sit eget politi. I artikel 27

står der, at myndighederne kan pålægge

udbyderne og internettjenester at udlevere

tilstrækkelige oplysninger til at identificere en

abonnent. Dette sker i Danmark i dag via

domstolene (se spm. ovenfor)



FAQ om ACTA – overvågning fortsat

− Der er i ordlyden af ACTA ikke belæg for, at der

skulle være pligt til overvågning.

− EU-retten har fornylig afsagt dom i en sag hvor

generel overvågning blev anset for værende i strid

med EU-retten.



DJs holdning til ACTA

− DJ forholder sig kritisk til, at der har været meget

lidt åbenhed i processen, at DJ tager det hidtidige

forløb til efterretning. DJ har som organisation ikke

grund til at indtage et særligt overordnet

standpunkt i forhold til ACTA

− DJ skal fortsætte med at sikre ophavsretten og

ytringsfriheden i det digitale

informationssamfund uden at låse viden-

strømmen. Sikre et frit vidensflow på internettet

i fremtidens samfund



DJs holdning til ACTA og

− På den ene side er der de store internetgiganter,

der angiveligt er med til at trække og styre

debatten om ACTA – og som ønsker fuld frihed på

Internettet. På den anden side er ophavsretten,

som skal håndteres i et samfund, hvor alle kan

dele alt digitalt.

−

− Det er vigtigt, at vi sikrer et frit viden flow på

internettet i fremtidens samfund.



Det mener DJ om Ophavsret og Ytringsfrihed

− For DJ er det evident, at ytringsfriheden og

informationsfriheden naturligvis har højeste

prioritet, men at det ikke behøver at have nogen

indflydelse på den ophavsret, som ACTA især

beskæftiger sig med. Hvor ytrings- og

informationsfriheden handler om adgangen til

informationer og materiale i det hele taget, så

handler ophavsretten om anvendelse af

materialet. Derfor behøver de to områder ikke at

komme i konflikt med hinanden.

−


djs ophavsretsstrategi

Documents