diuretika - manan.dkmanan.dk/wp-content/uploads/2014/03/au_farmakologi_forlaesninger_2_3.pdf ·...
TRANSCRIPT
7/13/2009
1
Diuretika
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Diuretika
• På medicinlisten hos ældre mennesker findes diuretika og paracetamol blandt de hyppigst anvendte farmaka.
• Derfor er det vigtigt at have et overblik over de hyppigst anvendte diuretika.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Basal fysiologi
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Væskebalancen
• Kroppens væskefaser udgøres af intracellulærfasen (ICV) og ekstracellulærfasen (ECV).
• Vand bevæger sig frit imellem ICV og ECV.
• Na-K-pumpen pumper natrium ud af cellen og kalium ind i cellen.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Væskebalancen
• Natrium er den kvantitativt mest betydende ekstracellulære kation.
• Natrium har afgørende betydning for væskebalancen.
• Udskillelsen af natrium reguleres via nyrerne.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Væskebalancen
Regulation:• ADH/vasopressin
• Renin-Angiotensin-Aldosteron systemet• Natriuretiske peptider
• Prostaglandiner• Sympaticus
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Dopaminerg farmakologi v/ Michael Mulvany, Farmakologisk Institut
- CNS
- periferi
- blodkar- nyre- koronar, mesenteriale, cerebrale
- nyre
- øjet
- mave
- binyren
dopamin receptorer/nerver
Noradrenaline
Adrenaline
syntese afdopamin
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
CNS
Ach, peptider, aminosyrer ... (GABA, glutamat)
PNS
Sensoriske(SP,neurokininer)
Parasympatiske (Ach, VIP)
Sympatiske (NA, NPY)
Cellers Kommunikation
Endokrine
ACTH, thyroxin, insulin ...
Lokale (parakrine, autokrine)
Eicosanoider
Kininer, renin-angiotensin
Endothelin
Histamin, serotonin
Cytokiner, chemokiner
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Farmakokinetik
Den matematiske beskrivelse af farmakons skæbne i organismen
Vigtige formler
Vd= F=
C= C0*e-k*t
t½= F*Dosis =Cl*Css
t½=
A
C
ln2
k
ln2*Vd
Cl
AUCpo
AUCiv
ΔT
Farmakokinetik
Vd: Fordelings- volumen Farmakon-
ClRE ekskretion
Farmakon på Farmakon ke: eliminations- absorptions i kroppen hastighedskonstant stedet
ClHE Metabolitter
ka : Absorptions- hastighedskonstant
ClTOTAL = ClRE + ClHE + - + -F: Absorptions- fraktion
0 10 20 30 40 50 60 70 800
10
20
30
40
Dose
ΔT = Cl * Css = 33 ml/min * 15 mg/l = 30 mg/time
Infusion
T½ = 8 timer
720 mgpr 24 tmer
240 mgpr 8 timer
Timer
Kon
cent
ratio
n,m
g/L
Theophyllin
Primære farmakokinetiske parametre:
• Fordelingsvolumen: Vd = => C=
Vd : En proportionalitetsfaktor, der relaterer mængden i kroppen A til plasmakoncentrationen C
Vd er altså det volumen plasma med koncentrationen C,der skal til, for at rumme hele mængden A
• Clearance (Cl): eliminationshastigheden=Cl*C
• Cl er en proportionalitetsfaktor der relaterer eliminationshastigheden, -dA/dt, med koncentration C
A
C
A
Vd
s. 415 medicin.dk 2007
AU Farmakologi Forelæsning 04 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
1
Either ?!
Fedme: Gener & Miljø
Optimeret energiudnyttelse
Nedsat energiforbrug/behov
Optimeret energiudnyttelse
Nedsat energiforbrug/behov
Men spiser vi mindre?
Fysiologi 1Fedtforbrænding
Hormonel kontrol
Appetitkontrol
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Forelæsning i Farmakologi
7. Semester
Medikamenter med virkning påknoglemarven
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
KoagulationskaskadenKoagulationskaskaden Virchovs triade og risiko for trombose
Karvægslæsion koagulations
faktorer
StaseGraviditetKirurgiImmobiliseringmm
InflammationKirurgiTraumermm
GraviditetHormonerKoagulationsforstyrrelsermm
Hvid trombeDelvis okklusion af blodkar
Hvid trombeTrombocyt-aggregater
MJ Davies
Hvid trombeDelvis okklusion af blodkar
Hvid trombeTrombocyt-aggregater
Embolier:Trombocyt-aggregaterdannet fra den hvide
trombe
MJ Davies
Rød trombeTotalt okkluderet blodkar
MJ Davies
Rød trombe:Erytrocytter i tætmasket fibrinnetdannet på underliggende hvid trombe
Venøse tromber
• Skyldes oftest stase og hyperkoagulabilitet• Karvæggen er intakt• Består af fibrin + erytrocytter• Lokaliseret mellem klap og karvæg• RØD TROMBE• DVT, lungeemboli
AU Farmakologi Forelæsning 07 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
–1
Histaminerg farmakologi
• Histamin– lokalhormon
• Anti-histaminer med virkning på H1-receptorer– allergi
• Anti-histaminer med virkning på H2-receptorer– ulcusmidler
Histamin
• Stoffet:– Biogen amin (serotonin og catecholaminer) – Lokalhormon– CNS-transmitter
• Lokalisation:– Mastceller og basofile leukocytter
• Mastceller: Højeste koncentrationer i luftveje, hud og GI-systemet
• Basofile leukocytter: Cirkulerende “mastceller” – Histaminerge neuroner
Frigørelsen af histamin – Energikrævende:
• degranulering/exocytosis er calcium afhængig og kræverhydrolyse af ATP
• fosforylering af proteiner og dannelse af lipid-budbringere er involveret
• ekstracellulært Na+ byttes ud med histamin på den negativt ladet heparin
– Udløsende faktorer:• IgE aktiveret release - type 1 allergisk reaktion • complement faktorer C3a C5a (genetisk disponerede)• peptider med basiske amino grupper (somatostatin, VIP,
substance P, NPY)• compound 48/80
Frigørelsen af histamin • Ikke energikrævende frigørelse:
– Uspecifik cellelysis
• Mekanisk påvirknng (tryk)• Varme / kulde • UV- lys• Kemisk påvirkning
Mastcellen
Fcε R1 IgE
Mastcellen
Fcε R1 IgE Allergen
HistaminLTC4PGD2PAF
tryptasechymase
AU Farmakologi Forelæsning 08 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Histamin og antihistaminer
Histamin syntese
Histamin metabolisme Histamin
Mastceller og basofile granulocytter (depoter)Andre celler
Mastcelle
Histamin
Virkninger
Inflammatorisk mediator (H1)
- stimulation af sensoriske nerver- kardilatation og øget permeabilitet- glat muskelkontraktion i bronkier ogmave-tarm kanal
Sekretion - ventrikel (H2)- næse (H1, H2)
Signalsubstans - CNS (H3)
Antihistaminer - klassifikation
Normalt forstås herved H1-antihistaminer !
Inddeling
Sederende - mepyramin, difenhydramin, prometazinvirker på H1-, muskarin (kolinerg)-, serotonin- og dopaminreceptor
Non-sederende - terfenadin, feksofenadin, cetirizin, loratadin, astemizolvirker selektivt på H1-receptor
Lokalt virkende - azelastin, levocabastinvirker selektivt på H1-receptor
AU Farmakologi Forelæsning 09 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Lægemidler med virkning påhjerteinsufficiens I
Ulf SimonsenFarmakologisk Institut
Aarhus Universitet
Hjerteinsufficiens
• Hjertet ikke i stand til at opretholde et minutvolumen med bevaret fyldningstryk, der er tilstrækkelig til at honorere de iltbehov, som metaboliseringen kræver
• Definition indebærer minutvolumen kan være normalt, men med øget fyldningstryk
Inddeling
• Anatomisk - højresidig/venstresidig• Patofysiologisk - systolisk/diastolisk
dysfunktion• Forløbsrelateret - akut/kronisk• Symptomrelateret (New York Heart
Ass. = NYHA I-IV)
Hjerteinsufficiens
• Diastolisk hjerteinsufficiens
Hæmmet afslapningsfase– Hypertension– Aortastenose– Hypertrofisk
kardiomyopati
• Systolisk hjerteinsufficiens
Nedsat kontraktilitet(inotropi)– Iskæmisk
kardiomyopati– Idiopatisk dilateret
kardiomyopati
Systolisk versus diastolisk hjerteinsufficiens
(Aurigemma et al., Ciculation, 2006)
Spektrum af hjerteinsufficiens
AU Farmakologi Forelæsning 10 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Lægemidler med virkning påhjerteinsufficiens II
Ulf SimonsenFarmakologisk Institut
Aarhus Universitet
Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens
1. Diuretika + kaliumtilskud2. ACE-hæmmer/AT1 behandling3. ß-adrenoceptor antagonist4. Aldosteron receptor antagonist5. Digoxin6. Nitrovasodilator7. Statiner/antikoagulantia/anti-
hypertensiva/antiarrytmika etc
Aldosteron receptor antagonister til farmakologisk behandling af kronisk hjerteinsufficiens
Spironolakton Eplerenonogså antagonist påprogesteron + androgenreceptorer
Diuretiske effekt af spironolakton
Nefron-lumen Interstitium/blod
Na+
H+
Na+
K+ 3Na+
2K+
ATP
ADP
AIP
mRNA
MR AldosteronSpironolakton
kanrenon
Non-renale effekter af aldosteron
• Aldosteron produceres lokalt i karvæggenog hjertet
• Aldosteron producerer fibrose og ventrikel hypertrofi
• Non-genomisk receptor øger oxidativstress ?
Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens
1. ACE-hæmmer behandling2. Diuretika + kaliumtilskud3. ß-adrenoceptor antagonist4. Spironolakton, eplerenon5. Digoxin6. Nitrovasodilator7. Statiner/antikoagulantia/anti-
hypertensiva/antiarrytmika etc
AU Farmakologi Forelæsning 11 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Farmakologisk behandling afsygdomme i
hypofyse / hypothalamus
Torben Laursen, lektor, dr.med., ph.d., Speciallæge i klinisk farmakologi, Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital
Sammenhæng mellem hypothalamus og hypofyse
nucleus supraopticusnucleus paraventricularis
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
IMMUNFARMAKOLOGI
Dorthe Mørck Mortensen
Nyremedicinsk afdeling, Skejby sygehus
IMMUNFARMAKOLOGIkap. 61
• Immundæmpning (ciklosporin, takrolimus, azathioprin, mykofenolat)
• Immunstimulation (Interferon, interleukiner)
IMMUNDÆMPENDE MEDIKAMENTERFormål
• Svække kroppens immunrespons ved:
– Organtransplantation– Inflammatoriske sygdomme med immunologisk
baggrund• Hudlidelser• Visse tarmsygdomme • Reumatiske lidelser• Vaskulit sygdomme• Allergiske lidelser
IMMUNDÆMPENDE MEDIKAMENTER
• Glukokortikoider:– prednisolon
• Calcineurin inhibitorer:– ciklosporin, takrolimus
• Antiproliferativa:– azatioprin, mykofenolat (MMF)
• Antistoffer:– basiliximab, OKT3,
IMMUNDÆMPENDE MEDIKAMENTER
• Hæmning af antigen genkendelse:• glukokortikoider
• Hæmning af T-celle aktivering:• Ciklosporin, tacrolimus
• Hæmning af T og B celle proliferation (S-fase):
• azatioprin, mykofenolat
IMMUNDÆMPENDE MEDIKAMENTERkombinationer
• Organtransplantation:– prednisolon+ciklosporin+azathioprin+basiliximab– prednisolon+ciklosporin+MMF+basiliximab– prednisolon+takrolimus+MMF+basiliximab
• F.eks svær reumatologisk lidelse:– prednisolon+ciklosporin– ciklosporin som monoterapi– azathioprin som monoterapi
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Kolinerg farmakologi v/ Michael Mulvany, Farmakologisk Institut
truncus sympaticus
medulla spinalis
Ach, N
Ach, N
Ach, N
Ach, N
Ach, NAch, M
Ach, M
Ach, N
D (D1)
NA (α,β)
binyre marven
adrenaline, NA
parasympatiskhjerte- og glatmuskelkirtler
sympatisksvedkirtler
sympatiskhjerte- og glatmuskelkirtler
sympatiskrenal vaskulær glatmuskel
somatiskskeletmuskel
auto
nom
t
Ach: acetylkolninN: nikotinM: muskarinNA: noradrenalinD: dopamin
Nervesystemet
autonomtnerve-system
sympatisk stimulation:- takykardi- kardilatation i muskler- karkontraktion i viscera- dilatation af bronkier- kontraktion af sfinktere- mydriasis
”fight or flight”
parasympatisk stimulation- bradykardi- kardilatation i viscera- kontraktion af bronkier- afslapning af sfinktere- miosis
”rest and digest”
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Farmakolgisk Institut Michael Mulvany, forelæsning om kolinerg farmakologi, 27. aug. 2002
autonomt nervesystem
- grundlæggende system
- basis for nogle vigtige behandlinger- hypertension- astma
- gode eksempler på farmakologiske principper- receptor klassifikation, subtyper og lokalisation- rationelle virkninger og bivirkninger
... rationel farmakoterapi
i dag
1. autonomt nervesystem kap. 6
kolinerg farmakologi kap. 7, 8
2. adrenerg farmakologi kap. 9, 10
4. sept.
3. dopaminerg farmakologi kap. 11
holdundervisning indenfor kolinerg og adrenerg farmakologi
http://www.pharmacology.au.dk/education
autonom farmakologi
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Lægemiddelbivirkninger
Torben Laursen, lektor, dr.med., ph.d.
speciallæge i klinisk farmakologi
Agenda
• Epidemiologi• Mekanismer?• Definitioner• Eksempler• Forebyggelse
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
● 3% af indlæggelser relateres til “adverse drug reactions” (ADR).
● 6.6% af indlagte patienter havde betydende ADR.
● 5-9% af hospitalsudgifter relateret til ADR.
● Relation mellem ADR og farmakologiske egenskaber ved lægemidlerne (77%) .
Frequency and cost of serious adverse drug reactions in a department of general medicine. Nicholas Moore, Dominique Lecointre, Catherine Noblet & Michel MabilleBritish Journal of Clinical Pharmacology 45 (3): 301, 1998
Epidemiologi:Retrospektiv opgørelse:
1999 indlæggelser på 6 medicinske afd., OUH:
● 168 lægemiddelrelateret bivirkning, non compliance etc.
● 3 interaktionsbetinget.
Hallas J. Dan Med Bull 1996 Apr;43(2):141-55
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Tværsnitsundersøgelse:
48 interviews af 67 akutte intern medicinske patienter, Viborg:
● 71 år; 6,4 lægemidler; 309 medicinordinationer
● 85 medicineringsfejl
● 33 patienter berørt
● 6 vurderedes at have været udsat for en potentielt alvorlig fejl.
U.f.L. 168/35 (28/8-2006): 2887-90, leder: 2885
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER Lægemiddelbivirkning - forekomst
Lægemiddel Salg Indlæggelser/mill.DDD(DDD/1000/døgn)
NSAID 18 71ASA 43 27Opioider 12 63Benzodiazepiner 93 7Antipsykotika 8 45Kortikosteroider 9 69Insulin 7 182Diuretika 137 10Digoxin 8 61
Nitrofurantoin 0,4 617
Hallas et al, Br J Clin Pharm 1992;33:61-8.
AU Farmakologi Forelæsning 17 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Lægemiddelinteraktioner
Torben Laursen, lektor, dr.med., ph.d.
speciallæge i klinisk farmakologi
Definition: Organismens indvirkning på et lægemiddel eller lægemidlets indvirkning på organismen påvirkes ved samtidig indtagelse af et andet lægemiddel
Resultat: Øgede eller reducerede effekter af lægemidlet
Lægemiddelinteraktioner er ikke nødvendigvis uønskede- og har ikke nødvendigvis klinisk betydning!
Forekomst: US 3-5 % ved 4-10 lægemidler20 % ved > 10 lægemidler
LÆGEMIDDELINTERAKTIONER
1999 indlæggelser på 6 medicinske afd., OUH:
Retrospektivt opgørelse
Reference:Hallas J. Dan Med Bull 1996 Apr;43(2):141-55 Department of Clinical Pharmacology, University of Odense.
● 168 lægemiddelrelateret bivirkning, non compliance etc.
● 3 interaktionsbetinget.
Reference: Rosholm JU, Bjerrum L, Hallas J, Worm J, Gram LF. Dan Med Bull 1998 Apr;45(2):210-3, Department of Clinical Pharmacology,Odense University Hospital.
< 70 år: 67,9 %: ingen medicin 16,5 %: et præparat 15,6 %: flere præparater
> 70 år: 35,7 % : ingen medicin 15,9 %: et præparat 48,4 %: flere præparater
ofte: diuretika, NSAID, α-/β-/Ca-blokkere, digoxin, ACE-I, AK, antidiabetika
Retrospektivt studie
CYP 3A4 tubulær sekretion Chelatdannelse
compliance clearence dosis-respons kurve
fordelingsvolumen metabolisme
aktive metabolitter farmakodynamik halveringstid
P-glycoprotein induktion
terapeutisk interval oral biotilgængelighed AUC
proteinbinding CYP 2D6 oxidation
konjugering first pass elimination absorptionsfraktion
højclearence stoffer TDM affinitet
substratfællesskab biliær sekretion
LÆGEMIDDELINTERAKTIONER
Farmakokinetisk:- absorption- fordeling- elimination (hepatisk metabolisme,
renal ekskretion)
Farmakodynamisk:- synergisme eller antagonisme- receptor eller homeostase
Andet:- uforligelighed- fødemidler
LÆGEMIDDELINTERAKTIONER
AU Farmakologi Forelæsning 18 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Lægemidlers metabolisering. Farmakogenetik.
26. august 2009
Yvonne Eskildsen-Helmond, Adjunkt ([email protected])
Lægemidlers skæbne i organismen
Lægemiddel elimination
Udskillelse i uændret form (ekskretion).
Biotransformation eller kemisk omdannelse af lægemidlet (metabolisme).
Involverede organer:Lever/galde-vejeNyrerLunger (Inhalationsanæstesi)
BiotransformationBiotransformation
De fleste lægemidler er lipofilereabsorbtion i nyrens tubuli meget langsom elimination
Ved biotransformation dannes metabolitter, der som regel er mindre aktive og mere polære end modersubstansen udskilt i nyrene
Vigtigste eliminationsmekanisme for lipofilelægemidler
Hepatiske mikrosomale enzymer(oxidation, konjugation)
EkstrahepatiskeEkstrahepatiske mikrosomalemikrosomale enzymerenzymer(oxidation, (oxidation, konjugationkonjugation))
HepatiskeHepatiske nonnon--mikrosomalemikrosomale enzymerenzymer((acetyleringacetylering, , sulfateringsulfatering, , hydrolysehydrolyse,,oxidation/oxidation/reduktionreduktion))
BiotransformationBiotransformation
Fase-1 (omdannelse) Fase-2 (syntese)Oxidation (cytokrom P450) -kobling med glucuronsyre-Hydroxylering -kobling med sulfat-Dealkylering -kobling med aminosyre-Deaminering -acetylering-N-S oxidation -metylering
HydrolyseReduktion (cytosol, SER)
Fase-1 Fase-2
Lægemiddel Derivat Konjugat
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
1
Lægemidlers skæbne i organismen
26. august 2009
Yvonne Eskildsen-Helmond, Adjunkt ([email protected])
Mål
*At give en oversigt over lægemidlers skæbe i organismen
*At gøre klar hvad der er pensum og eksamensrelevant, sammen med det der bliver behandlet i holdtimerne
2 vigtige definitioner
Farmakodynamik
Hvad gør lægemidlet ved organismen? Lægemidlers virkemåde i kroppen.
Farmakokinetik
Hvad gør organismen ved lægemidlet?
Lægemidlers skæbne i organismen
Farmakokinetik
Den matematiske beskrivelse af farmakasskæbne i organismen
**
*
bundet
fritPLASMA
Virkningsstedfrit bundet
Nyrerekskretion
Blære
Væv (depot)bundet
frit
i.v. injektion
Parenteraltabsorb.sted
i.m. og s.c.injektion
Peroral indgift
Galde
Levermetabolisme
Lunger
Respir. luften
Gastro.int-kanal
Absorption:
Den proces hvorved et stof transporteres i uændretform fra applikationsstedet til blodbanen
Afhængig af:Fysiske/kemiske forholdAdministrationsmåde (lokal, systemisk), injektion, oral, inhalation
Lægemidlers absorption
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
Lægemidlers absorption
Fysiske/kemiske forhold:
Passage af membranerLægemidlers lipidopløselighedGennemblødningStørrelse af absorptionsfladen
-Uioniserede stoffer-KoncentrationsgradientPassiv
-Aktiv transport *-Begrænset kapacitet-Mod gradient,Energikrævende
-Vandig diffusion igenneminaktive kanaler (porer) imembranen. (vandopløselige,ioniserede stoffer)-Koncentrationsgradient, passiv
Lægemidlers absorption
Lægemiddel absorption
Administrationsmåder:
OralSublingualRektalLokalInhalationSubkutanIntramuskulærSpinal
Oral administration
Sikker, let, mest økonomiskPatient kooperation kræves
Afhænger af maveindhold-gastrisk tømningshastighed, ventrikel-pH,blodgennemstrømningkomplexdannelse
Gastrisk irritationLavt pH kan inaktivere lægemidler (penicillin)
Ventrikel: Tyk mucos membran, lille overfladearealTyndtarm: Meget stor overflade, kraftig blodforsyning
First-pass-metabolisme
Bioavailability-Biotilgængelighed
Den fraktion af oralt administreret lægemiddel, der er tilgængelig for fremkaldelse af farmakologisk effekt
AUCoralF =
AUCiv
AUC
AUC
SublingualGod for ujoniserede og lipidopløselige farmaka
(Nitroglycerin, Nicotin)Ingen first-pass-metabolisme
RektalBevidsløse, børn, til pt. m. kvalme og opkastning
Ingen first-pass- metabolismeLokal
SlimhinderHud
Dermal (lokal virkning)Transdermal (systemisk virkning)
Stabile plasmakoncentrationerIngen first-pass- metabolismeKun potente lægemidlerskopolamin, estradiol, nitroglycerin
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
InhalationGasarter-letfordampelige stoffer-aerosoler
hurtig virkningstor overfladetynd membran separerer alveoler og blodbanehøj blodgennemstrømning
Subkutan (2)Langsom og konstant absorption,begrænset af blodgennemstrømningensamtidig adm. af vasokonstriktor vil nedsætte abs.
Intramuskulær (1)Meget hurtig abs. af farmaka i vandig opløsningDepot- og slow release- præparaterOgså højmolekylære stoffer (via lymfekar)Smerte
Intravenøs (3)Absorptionsfasen undgås
Intrakutan (4)
Plasmakoncentrations-tidskurve
0 1 2 3 40
10
20
30
40intravenøsintramuskulæroral
minimal effektiv koncentration
Tid (time)
Plas
mak
once
ntra
tion
(µg/
ml)
Fordeling (distribution):Den reversibele overførsel af et lægemiddelfra blod til andre steder i organismen.
Informationer om et lægemiddels fordeling:Måling af lægemiddel-koncentration i alle væv og legemsvæsker Måling af lægemiddel-koncentrationen i blodplasma
Lægemidlers fordeling
Faktorer bestemmende for et lægemiddels fordeling:
LipidopløselighedBlodtilførselBinding til vævskomponenter eller plasmaproteiner
Fordelingshastigheden bestemmes af:Vævets blodperfusionLægemidlets evne til at passere vævsmembraner
Perfusions-limiteret fordeling
Perfusionshastighed ml/min/ml væv________________________________
Lunger 10Nyrer 4Lever 0,8Hjerne 0,5Fedtvæv 0,03Muskelmasse 0,025________________________________
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Tiomebumal, 25 mg/kg i.v.
0 1 2 3
100
10
50
20
Plasma
Lever
Muskel
Fedtvæv
Tid, timer
Konc
entra
tion
mg/
kg
(kortvirkende anæstesi pga. redistribution)
Tiomebumal, 25 mg/kg i.v.
0 5 10 15 20 25
100
10
50
20
Plasma
Fedtvæv
1
5
Tid, timer
Konc
entra
tion
mg/
kg
Virkningsvarighed og doseringved intravenøs indgift aftiomebumal
Tiomebumal 0,5mg / 20min
0 1 2 3 4 5
Dose no 1
Virkningsvarighed
7
10
20
5
30
1
Tid, timer
Kon
cent
ratio
n,μ
g/m
l
A
ntal
dos
er
Tiomebumal 0,5mg / 20min
0 1 2 3 4 5
Dose no 2
Dose no 1
Virkningsvarighed
7
10
20
5
30
12
Tid, timer
Kon
cent
ratio
n,μ
g/m
l
A
ntal
dos
er
Tiomebumal 0,5mg / 20min
0 1 2 3 4 5
Dose no 2Dose no 3
Dose no 1
Virkningsvarighed
7
10
20
5
30
123
Tid, timer
Kon
cent
ratio
n,μ
g/m
l
A
ntal
dos
er
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Tiomebumal 0,5mg / 20min
0 1 2 3 4 5
Dose no 2Dose no 3
Dose no 4
Dose no 1
Virkningsvarighed
7
10
20
5
30
1234
Tid, timer
Kon
cent
ratio
n,μ
g/m
l
A
ntal
dos
er i.v.
oral
Plasmakoncentration-tids kurve
AUC
AUC
Diffusionslimiteret fordeling
Passage af ”tætte” membraner:•Placenta•Blod-hjerne barrieren
Lipidopløselige stoffer kan passere:PentobarbitalTiomebumal
Polære stoffer ikke:SalicylsyrePenicillin
Et mål for et lægemiddels fordeling er
Fordelingsvolumen (Vd)
En farmakokinetisk parameter,
der tilhører lægemidlet
Fordelingsvolumen (Volume of distribution, Vd)
Definition:mængde i kroppen (A) mængde
Vd = =Cplasmakoncentrationen (cpl) Vd
Vd: Det volumen plasma en person skulle rumme, såfremt hele stofmængden var jævnt fordelt i plasma.
Tilsyneladende fordelingsvolumina:
Eks. Warfarin 7,7 liter/70 kgTolbutamid 11 "Fenemal 62 "Digoxin 645 "Imipramin 1.050 "Quinacrin 50.000 "
Reelle fordelingsvolumina:
Inulin 13-16 L Extracellulært vandEvans blue 3 L Plasma (ca 4 L)Coffein, Alkohol 40-46 L Total vandfase
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
6
plasma
3 l
plasma
”6” l
plasmaplasma
3 l”15” l
plasma
Plasmaproteinbinding
Albumin og alfa-1-acid glycoproteinBindingsgrad: op til 99,9%
Reversible bindinger
Mulighed for lægemiddelinteraktioner
Stof A displacerer stof B fra bindingspladser i plasmaØget fri konc. af BØget Vd for A, (lavere total plasmakonc.)Øget metabolismeØget ekskretionØget virkning ????
Plasmaproteinbinding Elimination
Definition: Alle de processer, hvormed organismen skiller sig af med lægemidler.
•EkskretionNyrer LungerGaldeveje
•Metabolisme
Blod
Glomerulus
Aktiv transport
Passiv transportLipidopløselige stoffer
Lipiduopløselige stoffer
Tubulus
CLR=CLfilt+CLsekr-CLreabs
RenalRenal udskillelse af ludskillelse af læægemidlergemidler
Glomulær filtration.Mw<104 Da filtreres frit. Fri lægemiddel filtreres.
Aktiv tubulær sekretion.Mod konc. gradient.Ikke begrænset af proteinbinding.Mætbar/kan hæmmes.
Passiv tubulær reabsorption.Lipofile lægemidler, passiv reabs.pH og pKa afhængig. Øget flow, nedsat reabs. 1-2 ml/min
125 ml/min
1.2 l/min
Urin (pH=4,6-8,2)
Definition af syre og base
HA H+ + A- Stoffet er en syre, da HA er uladet
HB+ H+ + B Stoffet er en base, da HB+ er ladet
Syre/Basestyrke angives ved Ka eller pKa[ H+ ] [ A- ]
Syre: Ka = [ HA ]
[ H+ ] [ B ]Base: Ka =
[ HB+ ]
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7
Et mål for et lægemiddels elimination er
Clearance
En farmakokinetisk parameter,
der tilhører lægemidlet
Plasma, pH = 7,4 Urin, pH = 5,4
Svag syre HA HApKa =4,4
H+ + A- A- + H+
[ A- ]pH = pKa + log
[ HA ]
[ A- ]= 1000
[ HA ]
Membran
[ A- ]= 10
[ HA ]
7,4 4,4
[ A- ]pH = pKa + log
[ HA ]5,4 4,4
Altså: Conc. 100 gange så stor på plasmasiden
Plasma, pH = 7,4 Urin, pH = 8,4
Svag syre HA HApKa =4,4
H+ + A- A- + H+
[ A- ]pH = pKa + log
[ HA ]
[ A- ]= 1000
[ HA ]
Membran
[ A- ]= 10000
[ HA ]
7,4 4,4
[ A- ]pH = pKa + log
[ HA 8,4 4,4
Ved alkalinisering urinen:
Altså: Conc. 10 gange så stor på urinsiden, udskillelse
Svag syre,
Udskillelseafhængig afurin pH
Spørgsmål? Plasma, pH = 7,4 Urin, pH = 7,4
Svag base HB+ HB+
pKa =8,4H+ + B B + H+
[ B ]pH = pKa + log
[ HB+ ]
[ B ] 1=
[ HB+ ] 10
Membran
[ B ] 1=
[ HB+ ] 10
7,4 8,4
[ B ]pH = pKa + log
[HB+ ]7,4 8,4
Altså: Conc. lige stor på hver side
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
8
Plasma, pH = 7,4 Urin, pH = 5,4
Svag base HB+ HB+
pKa =8,4H+ + B B + H+
[ B ]pH = pKa + log
[ HB+ ]
[ B ] 1=
[ HB+ ] 10
Membran
[ B ] 1=
[ HB+ ] 1000
7,4 8,4
[ B ]pH = pKa + log
[HB+ ]5,4 8,4
Altså: Conc. 100 gange så stor på urin-siden
Acidificering af urinen
Plasma, pH = 7,4 Urin, pH = 8,4
Svag base HB+ HB+
pKa =8,4H+ + B B + H+
[ B ]pH = pKa + log
[ HB+ ]
[ B ] 1=
[ HB+ ] 10
Membran
[ B ] 1=
[ HB+ ] 1
7,4 8,4
[ B ]pH = pKa + log
[HB+ ]8,4 8,4
Altså: Conc. 10 gange så stor på plasma-siden, reabsorption
Alkalinisering af urinen
AU Farmakologi Forelæsning 20 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
FARMAKON
Konjugation (fase2)
Metabolisme (fase1)
Ekskretion
Definition: Det irreversible nettotab af lægemidlet i den molekyleform, hvori det blev tilført organismen.
FASE 1Cytokrom P450 monooxygenase systemet bidrager til den oxidative metabolisering af mere end 90% af den nuværende klinisk anvendte farmaka
CYP1A2CYP2C9**CYP2C19*CYP2D6*CYP2E1CYP3A4
Membran-associerede proteiner lokaliseret i glat ER (SER) og er hovedsageligt udtrykt i leveren.
OTHER36%
CYP2D62%
CYP2E17%
CYP 2C17%
CYP 1A212%
CYP 3A4-526%
forekomst af P450iso-enzymer i leveren (%)
% af kliniske vigtige lægemidler metaboliseret af P450 iso-enzymer i leveren
Forekomst af CYP enzymer i leveren
CYP 1A214%
CYP 2C914%
CYP 2C1911%
CYP2D623%
CYP2E5%CYP 3A4-5
33%
O2
e-
2H+
H2O
Druge-CYP
ReduktaseNADPH
NADP+
OHDrug
CYP Fe+3
Drug
CYP Fe+2
Drug
CYP Fe+2
Drug
O2
CYP Fe+3
OHDrug
Oxidation af lOxidation af læægemidler, gemidler, cytokromcytokromP450 systemetP450 systemet
Oxidation:Addition af oxygen el. dehydroge-nering
Rød: især vigtige i lægemidlers metabolisering
Faktorer der påvirker aktivitet ognivo af CYP enzymer
Føde 1A1;1A2; 1B1, 2A6, 2B6, 2C8,9,19; 2D6, 3A4,5
Rygning 1A1;1A2, 2E1
Alkohol 2E1
Drugs 1A1,1A2; 2A6; 2B6; 2C; 2D6; 3A3, 3A4,5
Miljø 1A1,1A2; 2A6; 1B; 2E1; 3A3, 3A4,5
Genetisk Polymorfisme 1A; 2A6; 2C9,19; 2D6; 2E1
CYP1A2CYP1A2
FluvoxaminMetoxalen
p-piller
Hæmmere:Tobaksrygning
Grillet kød; prokarcinogenerOmeprazol
Polycykliske aromatiske kulbrinter
Induktorer:
15%
ikke udtrykt ved fødselen
indiv. variationer,
mænd kvinder
Warfarin, mirtazapin
Antipyrin
ImipraminKlomipramin
KoffeinTeofyllin
Propranolol
KlozapinOlanzapin
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
CYP2E1CYP2E1
Enfluran
CH3CH2OH
Paracetamol
Teofyllin
Halotan
Klorzoxazon
Disulfiram
Hæmmer:
CH3CH2OH Isoniazid
Induktor:
Oxidererprokarcinogener:
Benzenfenoler
styren etc.
5-10%
begrænset betydning for oxidationen
CYP3A4CYP3A4
Hæmmere:Ketokonazol, Erytromycin
Grapefrugtjuice, NefazodonItrakonazol, Proteasehæmmere
KarbamazepinRifampicin
Induktorer:
Dominerende enzym
Alle lægemidler der oxideres af enzymet, hæmmer det også
Udtalt-første passage metabolisme.
Warfarin, losartan, cipralex, mirtazapin, donepezil
Ciklosporin
Antiarytmika Kinidin, lidokain Erytromycin
StatinerSimvastatin, lovastatin
Calcium-AntagonisterVerapamil, Diltiazem
Cytostatika Tamoxifen,docetaxel
Benzodiazepiner Midazolam, Triazolam
Protease hæmmereIdinavir og lopinavir
Karbamazepin
Substancer som kan påvirkelægemidlers metabolisering
Grapefrugt juice - CYP 3A4 hæmmer; furanocoumariner
Bailey, D.G et al.; Am J Cardiovasc Drugs 2004, 4:281-97.
St John’s Wort (perikum) - CYP3A4 inducerTirona, R.G and Bailey, D.G. ; Br J ClinPharmacol. 2006,61: 677-81
St Johns wort: urte behandling af mild depression
(Iso)SafrolCYP1A1, CYP1A2 hæmmer; æterisk olie, for eks. brugt i sæbe/ parfume og til reumatiske lidelser, nu forbudt pga. giftighed.
5mg tablet +ca. 3 glas grapefrugtjuice om dagen
Uden juice
Review- D.G. Bailey, et al.; Br J Clin Pharmacol 1998, 46:101-110
N
CO 2 CH 3CH 3 O 2 C
CH 3 CH 3H
H
Cl
Cl3A4
N
CO 2 CH 3CH 3 O 2 C
CH 3 CH 3
Cl
Cl
Grapefrugt juice, eksempelBehandling med Felodipin (Ca-antagonist, antihypertensiv), og gentagen
konsumption af grapefrugt juice (hæmning CYP3A4)
Wilkinson G. N Engl J Med 2005;352:2211-2221
Mekanisme for CYP3A4-medieret metabolisering af lægemiddel (A) og lave plasmakoncentrationer af Felodipin (B).
FFøørsterste--passagepassage metabolisme. metabolisme. Metabolisering af peroralt indgivet farmaka ved første passage af tarmslimhinden og leveren.
F =AUCoral/AUCiv=bioavailability/biotilgængelighed
Prodrug: Et farmakologisk inaktivt lægemiddel som først ved metabolisering omdannes til en aktiv metabolit.
CYP CYPCYPCYP
CYP CYP
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
P-glykoproteins struktur og lokalisering
Wilkinson G. N Engl J Med 2005;352:2211-2221
First-Pass Metabolismeefter po. indgift afFelodipin oginteraktion med grapefrugtjuice
Felodipin "Actavis" Calciumantagonist (gruppe I) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.
ActavisATC-kodeC08CA02
IndikationerArteriel hypertension.
DoseringsforslagVoksne. Initialt. 5 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis. 5-10 mg én gang dgl. om morgenen.Ældre. Initialt 2,5 mg dgl.Bemærk: Depottabletterne skal synkes hele.
FarmakokinetikAbsorberes fuldstændigt fra mave-tarmkanalen, men undergår betydelig førstepassage-metabolisme i leveren via CYP3A4 til inaktive metabolitter. Biotilgængelighed af en peroralt indgiven dosis ca. 15%. Plasmahalveringstid ca. 24 timer.Depottabletterne (monodepot) er fremstillet således, at kontinuerlig afgift finder sted. Maksimal plasmakoncentration nås efter 3-5 timer.
InteraktionerFelodipin kan øge koncentrationen af tacrolimus. Felodipin hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50%. Samtidig indtagelse af grapefrugtjuice bør undgås.En øgning i Cmax for ciclosporin kan ses, og omvendt kan ciclosporin hæmme nedbrydningen af felodipin. Felodipin metaboliseres via CYP3A4, og der er mulige interaktioner med inhibitorer og induktorer. Inhibitorer af CYP3A4, fx cimetidin, ketoconazol, erythromycin og HIV-proteasehæmmere, kan øge plasmakoncentrationen af felodipin. Induktorer, fx carbamazepin, phenytoin og rifampicin, kan tilsvarende nedsætte plasmakoncentrationen af felodipin, se tabel 2 elimination og cytokrom P450-systemet.
www.medicin.dk
FASEFASE--2 2 biotransformationbiotransformationDe fleste farmaka oxideres (fase-1), og angribes derefter af fase-2.
De to vigtigste fase-2 reaktioner: glucoronidering og N-acetylering(genetisk variation).
Andre konjugations-reaktioner: kobling med glycin, sulfat, methylering og gluthathion
Paracetamols biotransformationParacetamols biotransformationO
NHCCH3
=
OH
CYP1A2CYP2E1
Paracetamol-sulfat(leveren)
Paracetamol-glukoronid (leveren)
NAPQI (kun få %, vævstoksisk)
Paracetamol-merkapturat
glutation
N-acetyl-p-benzoquinonimin
Ændring af lægemidlers virkning efterbiotransformation
FexofenadinTerfenadin
N-acetyl-isoniazid
IsoniazidN-acetylering
8-hydroksy-klomipramin
Klomipramin
N-acetylsulfa-metoxazol
Sulfametoxazol
Morfin-6-glukoronid
Morfin
Oxazepam-glukuronid
OxazepamGlukoronidering
Reduceret haloperidol
HaloperidolReduktion
SalicylsyreAcetylsalicyl-syre
Hydrolyse
NAPQIParacetamol
NorfluoxetinFluoxetin
PrednisolonPrednisonOxidation
ToksiskInaktivAktivToksiskInaktivAktiv
MetabolitModer-substans
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Forhold der pForhold der pååvirker lvirker læægemidlers gemidlers metaboliseringmetabolisering
Kemiske egenskaber
Dosis og administrationsmåde
Indtagelse af andre fremmede stoffer, lægemidler, føde
Individuelle variationer (og miljø).
Alder
Genetiske variationer.
KemiskeKemiske egenskaberegenskaberLipidopløselighed:
diffusion over membranenMolekylstørrelse og -form:
høj molekylvægt -> svært at absorbere intaktKemisk stabilitet:
ustabile midler (påvirkning af syre)Ioniseringsgrad:
apolær, lipidopløseligpolær, lipiduopløselig
AdministrationsmAdministrationsmåådede
Peroral:‘first pass’ metabolisme i leveren(F = bioavailability < 1.0)
Intravenøs:ingen ‘first pass’ metabolisme(F = 1.0)
AlderAlderNyfødte
Nedsat aktivitet fase I, fase II enzymer(-> øget virkning af barbiturater, kloramfenikol, morfin….) Glomerulære/tubulære sekretionshastighed lavere
ÆldreGlomerulære/tubulære sekretionshastighed aftagerNedsat enzymaktivitetCompliance
Indtagelse af fremmedstoffer/ Indtagelse af fremmedstoffer/ llæægemidler/fgemidler/føødede
Enzymhæmning-> øget virkning andet farmakon
Enzyminduktion-> nedsat virkning andet farmakon
F. eks. hurtige og langsomme metaboliserendeindivider -> farmakogenetik
Genetiske variationerGenetiske variationer
Mere end 90 procent af den Mere end 90 procent af den receptpligtige medicin virker kun preceptpligtige medicin virker kun påå
3030--50 procent af befolkningen!!50 procent af befolkningen!!
Citat: Allen Roses, Vicepræsident i Storbritanniens største medicinalvirksomhed, Glaxo SmithKline
(The Independent, 2003)
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
6
Medicin mod Alzheimers sygdom virker på færre end 1 ud af 3 patienter.
Medicin mod kræft har effekt i 1 ud af 4 tilfælde.
Fleste lægemidler virker på under halvdelen afpatienterne, og hovedårsagen er at patienternesgener indvirker på medicinen
Inter-individuel genetisk variation.
FarmakogenetikFarmakogenetikVidenskaben om, hvordan genetiske faktorer påvirker lægemidlers virkning
Det humane genom er kortlagt, ca. 25.000 gener.
Omkring 10 millioner steder hvor DNA viser variation i form af Single Nucleotide Polymorphism (SNP).
Farmakodynamisk variation: Genetisk ændring som påvirker lægemidlets virkning på organismen.
Farmakokinetisk variation: Genetisk ændring som påvirker organismens metabolisme af lægemidlet.
FarmakogenetiskFarmakogenetisk variationvariationLægemidlers ønskede og uønskede virkninger er aldrig
bestemt af et enkelt gen alene
Lægemidlers ønskede og uønskede virkninger er aldrig bestemt af en gruppe af gener alene.
Mèn: det er et samspil imellem arvelige faktorer, miljøfaktorer, andre forhold (alder, køn, race etc.)
Genotypebestemmelse for valg af behandling og dosis af lægemiddel er kun relevant for de lægemidler, hvor det præcise samspil imellem arv, miljø og konstitution er kendt ógkan bestemmes hos den enkelte patient før og under behandlingen.
Gen A Gen A med polymorfismeCelle patient 1
Celle patient 2Kromosom
Enzym A aktivmetabolisme
Enzym A inaktivingen metabolisering
lægemiddel
Lægemiddelstadig aktiv
Lægemiddelmetabolisering
Bimodale fordeling af 6-timers plasma-isoniazid-koncentration hos 483 individer, N-acetyleringspolymorfi
Population:A) Langsomt metaboliserende, (øgede cpl, måske toksisk)B) Hurtigt metaboliserende (lave cpl, måske subterapeutisk)
Ant
al p
erso
ner
BA
isoniazid
Etniske variationer i frekvensen af Etniske variationer i frekvensen af NN--acetyleringspolymorfienacetyleringspolymorfien
Hvid befolkning: 50% langsomt, 50% hurtigt metaboliserende
Eskimoer: 5-10% langsomt
Nordafrika: 80-90% langsomt
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7
CYP2C9CYP2C9
≈20%
Hovedenzym
oxidation NSAID’s
Fluconazol,tranebær
Hæmmere:Fornyligt vist: Enkeltnukleotidepolymorfi, 2% afbefolkningen, nedsat aktivitet
IbuprofenNaproxenTenoxicam(NSAID)
Antipyrin
Fenytoin
PiroxicamDiclofenac
warfarinTolbutamid
Losartan
CYP2D6CYP2D6 Hæmmere:FlekainidFluoxetinKinidin
ParoxetinTioridazinCipralex
DextrometorfanKodein
Tramadol
Antipsykotika
SSRI
Beta-blokkeremetoprolol
Antiarytmika
(Tricykliske)AntidepressivaCipralex, mirtazapin
2-5% af leverens totale cytokrom, men hovedenzymfor mere end 30 lægemidler
Oxidationspolymorfi
Poor metabolizerAutosomal recessiv>20 mutationer
Genduplikation hos 0,5%danskere
1% afrikanere1% asiater7% hvide
Arvegang
Donepezil,
CYP2C19CYP2C19Proguanil
ImipraminAmitriptylin
MoklobemidOmeprazol
Diazepam
Citalopram
Hæmmere:
FluvoxaminFluoxetin
KetokonazolMoklobemid
Autosomal recessiv2 hyppige mutationer
4% afrikanere20% asiater10% østgrønlændere2-3% hvide
Poor metabolizerArvegang
Oxidationspolymorfi
Cipralex
Sir. William Osler1849-1919Kanadisk læge, John Hopkins University
”If it were not for thegreat variability amongindividuals, medicinemight as well be ascience and not an art.”
Case beskrivelse :
Psykiatrisk overlæge ønsker at behandle patient med Alzheimer og depression med Cipralex 5 mg . Patienten har kunstig hjerteklap og får Marevan (warfarin, antikoag.) . Harhidtil fået kontrolleret INR hver anden måned . Patienten får udover Marevan flg . medicin/kosttilskud :
Selo-Zok (metoprolol, beta-blokker)) Cozaar (losartan, anti-hypertensiv)) Mirtazapin (anti-depressiv) Aricept (donepezil, beh. Alzheimers)C - vitamin og Vitabutin tranebær
Der spørges til , hvorvidt der er interaktioner mellem Marevan og Cipralex , og hvilke forholdsregler der i givet fald er .
Lokale 347, Farmakologisk Institut
Husk :
”A wise man can learn more from a foolish question than a fool can learnfrom a wise answer."
Bruce Lee
AU Farmakologi Forelæsning 19 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
Receptor:
AntagonismeDirekte ß-agonist / ß-blokkerindirekte insulin / ß-blokkere
Synergismedirekte antimuskarin effekt (antihistaminer og tricykliske antidep.)indirekte adrenalin / tricykliske antidepressiva
Væske- / elektrolyt homeostase:
Hypokaliæmi øger effekt af digoxinHyperkaliæmi ved ACE-I + K-besparende diuretika
Effekt:Antagonisme haloperidol / biperidinSynergisme ß-blokker / Ca-antagonister
Farmakodynamiske interaktioner Farmakodynamiske lægemiddelinteraktioner
Eksempler:
Glukokortikoider og antidiabetikaAntihypertensiv flerstofsbehandlingDiuretika og digoxinDiuretika og NSAIDIbuprofen og lavdosis magnylBakteriostatiske og bakteriocide antibiotikaAlkohol og sedativa
Gastrointestinal absorption
Binding: ● adsorption: aktivt kul● kelering: jern / tetracyklin
Motilitet: ● øget: metoklopramid / paracetamol● nedsat: opioider / paracetamol
pH: ● antacida / ketokonazol
Tarmflora: ● ændret metabolisme (antibiotika / p-piller)
Mukosa (P-glykoprotein): ● induktion (rifampicin / p-piller)● hæmning (konazoler / kinidin)
Farmakokinetiske interaktioner I
Fordeling:
Ændret proteinbinding: sjældent klinisk betydning
● Fri fraktion øges resulterende i øget clearance→ nettoeffekt stort set uændret
● Problemet størst ved samtidig ændring af metabolisme
Farmakokinetiske interaktioner II
Renal ekskretion
● Glomerulær filtration ▪ nefrotoksika (aminoglykosider): digoxin▪ nedsat filtrationstryk (antihypertensiva): digoxin
● Tubulær sekretion ▪ nedsat:probenicid / penicillinkinidin / digoxin
● Tubulær reabsorption ▪ forøget▪ nedsat
● pH i tubuluslumen: ▪ behandling af ASA forgiftning
Farmakokinetiske interaktioner IIIElimination
Fase I: oxidation (CYP)reduktion (N)hydrolysering (ASA)
Fase II: konjugering: paracetamol
Øget metabolisering: ▪ enzyminduktion
Nedat metabolisering: ▪ enzyminhibition
Farmakokinetiske interaktioner IV
Hepatisk metabolisme
AU Farmakologi Forelæsning 18 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
Cytokrom P450 isoformer
CYP enzym forekomst polymorfisme
2D6 2% +2C19 4% +2E1 7% –1A2 13% ?2C9 15% +3A4 29% * –
* findes også i mavetarmkanalen
Farmakokinetiske interaktioner
Metabolisk inhibition▪ indtræder og ophører hurtigt▪ direkte kemisk effekt
Metabolisk induktion▪ indtræder og ophører langsomt▪ signalerer proteinsyntese▪ ofte mindre enzymspecifikt end inhibitorer
Farmakokinetiske interaktioner
Enzyminduktion
Ofte antikonvulsiva:- barbiturater 3A4 benzodiazepiner- karbamazepin 3A4 benzodiazepiner- primidon 3A4 benzodiazepiner- fenytoin 1A2 tricykliske antidepressiva
Desuden:- Omeprazol 1A2 paracetamol, teofyllin, dextropropoxyfen- Rifampicin 3A4 P-piller- Alkohol 2E1 paracetamol- Tobak 1A2 paracetamol, teofyllin, dextropropoxyfen
Farmakokinetiske interaktioner V
Enzyminhibition
Antiarytmika - kinidin 2D6 ß-blokkere, propafenon- Ca-antagonister 3A4 statiner
Antibiotika - proteasehæmmere 3A4- konazoler 3A4, 2C19- makrolider 3A4- kinoloner 3A4
Antipsykotika - SSRI 3A4, 2C19 imipramin- flufenazin 2D6 haloperidol- meklobemid 2C19, 2D6 tricykliske antidep.(RIMA)(MAO)
Ulcusmidler - omeprazol 3A4, 2C9, 2C19- cimitidin 1A2, 2C9
Disulfiram 2E1 paracetamol
Farmakokinetiske interaktioner VI
CYP1A2Karakteristika: Aktiverer bestemte pro-carcinogener
Substrater Inhibitorer InduktorerImipramin Fluvoxamin RygningClomipramin MethoxsalenClozapin CimetidinCaffeinPropranololTeofyllinTrimipramin
Vigtigste lægemiddelmetaboliserende P450 isozymer
CYP2C9Fenytoin FlukonazolFluvastatinNSAIDTolbutamidWarfarin
Vigtigste lægemiddelmetaboliserende P450 isozymer
CYP2C19
Karakteristika: genetisk polymorfisme; autosomal recessiv arv
Substrater InhibitorerAmitriptylin FluvoxaminCitalopram FluoxetinDiazepam KetokonazolImipramin MoklobemidClomipramin CimetidinMoklobemidOmeprazolProguanil
AU Farmakologi Forelæsning 18 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Vigtigste lægemiddelmetaboliserende P450 isozymer
CYP2D6
Karakteristika: genetisk polymorfisme
Substrater InhibitorerTricykliske antidepressiva FluoxetinMange antipsykotika ParoxetinNogle antiarytmika KinidinNogle β-blokkere LevomepromazinKodein PerfenazinTramadol Cimetidin
Vigtigste lægemiddelmetaboliserende P450 isozymer
CYP3A4
Karakteristika: ▪ Udtrykkes i tarmmukosa.▪ Resulterer i betydelig firstpass metabolisme under
absorption af nogle lægemidler
P-glykoprotein:
▪ Transport protein (i CNS, enterocytter, hepatocytter m.v.)▪ Virker som en pumpe, der aktivt returnerer f.eks. lægemidler til tarmlumen.▪ P-glykoprotein deler mange substrater og inhibitorer med CYP3A4.▪ Væsentlig betydning for biotilgængeligheden af flere substrater.
Vigtigste lægemiddelmetaboliserende P450 isozymer
CYP3A4
Substrater: Inhibitorer Induktorer
Mange calcium antagonister Protease inhibitorer KarbamazepinMange statiner Itrakonazol RifampicinMakrolid antibiotika KetokonazolNogle benzodiazepiner Nefazodon (SSRI / NA)Karbamazepin ErythromycinPrimozid CimetidinTerfenadin Grapefrugt juiceKinidinCyklosporinTakrolimusTamoxifen
Eks. 1Amiodaron
Fluoxetin (CYP2D6) → norfluoxetin (CYP3A4) → ↓Desetylamiodaron
Eks. 2NSAID hæmmer kompetitivt tubulær sekretion af metotrexat.
Eks. 3Hypericin (= St. John’s Wort, perikum) inducerer CYP3A4
Eks. 4Cabergolin (CYP3A4 substrat)
Vigtigste lægemiddelmetaboliserende P450 isozymer
-AK-midler
-QTc-forlængende stoffer
-Digoxin
-NSAID
-Perorale antidiabetika
-Antidepressiva
-Antikonvulsiva
-Erythromycin
-Naturlægemidler
-Grapefrugt
Risikolægemidler Risikolægemidler: AK-midler
Potenseret AK effekt:
Nedsat K-vitamin absorption: fibraterCYP inhibition: flukonazol, cimetidinPD interaktion på hæmostase: ASA, NSAID, fibrinolytikaNedsat K-vitamin syntese i tarm: antibiotikaAndet: paracetamol, propranolol, simvastatin
Mindsket AK effekt:
Nedsat absorption af AK: kolestyraminK-vitamintilskud: kål, broccoliCYP induktion: rifampicin, barbituraterØget udskillelse: diuretika
AU Farmakologi Forelæsning 18 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Risikolægemidler: AK-midlerClopidogrel I
• CYP3A4 omdanner clopidogrel til aktiv metabolit.• Lægemidler der influerer på CYP3A4 kan resultere i interaktioner.• Atorvastin hæmmer clopidogrels trombocythæmmende evne.• Evt. klasseeffekt• Fluvastatin hæmmer ikke CYP3A4.
Eneste potentielt problematiske interaktioner med clopidogrel:• Bupropion:
• Dosisjustering af bupropion afhængig af effekt / bivirkninger
• Clarithromycin:• Dosis af clopidogrel øges
Risikolægemidler: AK-midlerClopidogrel II
Da clopidogrel øger risikoen for maveblødninger, anvendes ofte samtidig PPI’er.
EMEA:Interaktion mellem PPI og clopidogrel kan øge forekomsten af blodpropper.● Sandsynlig mekanisme: PPI hæmmer clopidogrels omdannelse til aktiv form.● Behov for undersøgelser af genetiske forskelle i aktivering (poor metabolisers).
Endnu en potentielt alvorlig interaktion med clopidogrel:• Lægemiddelstyrelsen:
Patienter fortsætter behandling med clopidogrel og PPI, men kontakter læge mhpf.x. skift til anden behandling.
SSRI og blødning
• Trombocythæmmende virkning– Indeholder 99% af serotonin i fuldblod– Serotonin secerneres, når trombocytten aktiveres:
medfører yderligere aktivering og aggregation– Ikke i stand til selv at syntetisere serotonin– Serotonin niveau i trombocytter på ned til 10 % af
normalt ved brug af SSRI– Lab-studier har vist let øget blødningstid
de Abajo FJ et al. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2006 Mar;98(3):304-10. Review.
Risikolægemidler: QT-påvirkning
• Forlænget QT-interval (QTi) er forbundet med risiko for ventrikulær takyarytmi (torsade de pointes) og død.
• Patienter med hjertesygdom, medfødt langt QTi, hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, og kvinder er især udsatte.
• Evt. også et problem med CYP induktion, hvis det er en metabolit, der forlænger QTi.
Overvurderet problem? Interaktion ≠ kontraindikationEvt. men ikke altid interaktion trods omsætning via samme CYP
Overveje mulighed for hyppigere kontrol, evt. terapi styring
RisikolægemidlerSnævert terapeutisk index
RisikobehandlingLangtidsbehandlingSjældent interaktionsproblemer ved akut behandlingPolyfarmaci (NB: kost, naturlægemidler, P-piller)
RisikopatienterÆldrePatienter med organdysfunktionPatienter med særlige genotyper
Interaktion overvejes ved uventet behandlingsrespons – anmeld!
Håndtering af lægemiddelinteraktioner
AU Farmakologi Forelæsning 18 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Kvantitet:
● Én indlæggelse pr. 300 års behandling med diuretika
● Ét tilfælde af DVT pr. 6-10.000 års brug af 2. generations P-piller
● Ét tilfælde af pulmonal hypertension pr. 42.000 patienter behandlet
med appetitnedsættende farmaka (f.eks. Fenfluramin).
Epidemiologi:
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Klassifikation (kausalitet):
● Dosis overdosisakkumulationkompromitteret ekskretion / metabolisme
● Sidevirkninger relateret til primær virkningsmådeandre virkemådersekundære / indirekte virkninger
● Intolerans vs tolerans● Idiosynkrasi● Teratogene effekter● Hypersensitivitet Type I-IV● Lægemiddelinteraktioner
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Definition: WHO: en uønsket, potentielt skadelig effekt, som optræder veddoser, der bruges til terapi, profylakse eller diagnostik.
Inddeling: ● type A reaktioner● type B reaktioner● efter afficerede organsystemer
Præklinik: fase I-III: afprøvning på 2000-4000 patienter inden markedsføring
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Type A reaktioner:
● Følger af lægemidlers farmakologiske effekt på kendte virkningssteder
● Oftest dosisafhængige
● Hyppige
● Oftest kendte inden markedsføring
● evt. uønsket, forstærket effekt kvalitativt identitisk med hovedvirkning:Sjældent alvorlige
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Type B reaktioner:
● Ingen relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber
● Særlige egenskaber hos patienten
● Sjældent prædikterede fra dyreforsøg
● Uforudsigelige
● Uafhængige af dosis
● Ofte alvorlige
Journaler påføres: CAVE
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Flecainid: klasse IC antiarrytmikum (supraventrikulære arrytmier)
CAST: langtids, multicenter, randomiseret, dobbelt-blindet studie i patienter medasymptomatisk ikke livstruende ventrikulære arrythmier
Flecainid øgede mortaliteten og frekvensen af non-fatale hjertestop
Flecainid kontraindiceret ved hjerteinsufficiens og svære ledningsforstyrrelser.Ventrikulære arrytmier: indlæggelse.
AU Farmakologi Forelæsning 17 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Livstruende bivirkninger ved behandling med metadon.
• Alvorlige arytmier, kramper og hjertestop efter metadon behandling.
• Elektrofysiologi: metadon kan påvirke hjerterytmen og føre til alvorligforstyrrelse i hjertefunktionen.
Ref: Al-Shakarshi JSH, Hansen LB, Jensen GB. Livstruende repetitiv arytmihos patienter i højdosis metadonbehandling: torsade de pointes.Ugeskr Læger 2004; 166/36: 3104-3105.
Vær opmærksom på problemet og indberet alvorlige kardielle bivirkninger.
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Alvorlige overfølsomhedsreaktioner og hudreaktioner efter behandling medvaldecoxib.
Nogle reaktioner er set hos patienter med overfølsomhed over for sulfonamider.
Lægemiddelstyrelsen:
Parecoxib kontraindiceret til patienter med kendt sulfonamid overfølsomhed.
Selektive COX-2 inhibitorer (2002)
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
● Øget risiko for alvorlige, evt. dødelige, hjerte-kar (AMI, apopleksi) bivirkninger.
● Nye kontraindikationer: kendt iskæmisk hjertesygdom, tidligere apopleksi,ukontrolleret hypertension.
● Forsigtighed: hypertension, dyslipidæmi, DM, rygning, åreforkalkning.Erstatter ikke lavdosis ASA som tromboseprofylakse.
● COX-2 hæmmer + lavdosis ASA ikke mere sikkert (GI) end NSAID + lavdosis ASA.Forsigtighed ved øget risiko for GI bivirkninger.
● Indikationer sammenholdes med risici.Anvend lavest mulige dosis i kortest mulig tid.
Skærpede advarsler vedrørende brug af COX-2 hæmmere i 2005
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERParacetamol – risiko for gastrointestinale bivirkninger?
Konklusion:Artiklen sætter spørgsmålstegn ved gængs opfattelse, at paracetamol er helt fri forgastrointestinale bivirkninger, men bør pt ikke føre til ændrede behandlingsstrategier.
Referencer:1. LA Garcia Rodriguez and S Hernandez-Diaz: Relative Risk of Upper Gastrointestinal Complications among Users ofAcetaminophen and Nonsteroidal Anti-Inflammatory Drugs. Epidemiology 2001; 12: 570-6
Institut for Rationel Farmakoterapi og overlæge Jesper Hallas - Medicinsk afd. C - Odense Universitetshospital
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Erythromycin 1. valg ved:● penicillinallergi● luftvejsinfektion / pneumoni: Mycoplasma, Chlamydia● visse urin- og underlivsinfektioner
Svensk registerundersøgelse:1844 kvinder fik erythromycin i 1. trimesterFødte 31 børn (forventet 17) med hjertekarmisdannelserKontrol: ikke øget antal misdannelser efter behandling med penicillin
Källén BA, Otterblad-Olausson P, Danielsson B: Is erythromycin therapy teratogenic in humans?Reprod Toxicol 2005; 20(2): 209-214
Erythromycin og graviditet
Lægemiddelstyrelsen (2005):
● Vær tilbageholdende med medicin til gravide.Nytte af lægemidlet afvejes over for mulig risiko, den gravide informeres herom.
● Penicillin 1. valg ved penicillinfølsomme infektioner.
● Verificer mistanke om penicillinallergi.
● Andre makrolider anbefales ikke til gravide.
Tekst i produktresumé / indlægssedler opdateres
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERErythromycin bør undgås i den tidlige graviditet
AU Farmakologi Forelæsning 17 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERLetigen sagen
Letigen® (efedrin + koffein):
Suspenderet p.g.a. mistanke om alvorlige bivirkninger: hjerte og kar
Adrenalin relaterede bivirkninger
Amfetamin relaterede bivirkninger
Koffein relaterede bivirkninger
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Letigen®:
• USA: kosttilskud: vægttab, fysisk udholdenhed• Letigen: 20 mg / tbl
• Follow-up epidemiologi:
– 259.326 brugere af lægeordineret efedrin / koffein– End-point: død udenfor hospital, AMI, stroke– Kontrol for hhv. kronisk eksposition og nye brugere– 2.316 cases, 282 aktuelle brugere– OR: 0.84 (95%-CI: 0.71; 1.00), 0.95 (CI 0.79; 1.16)
Hallas et al. Use of a Prescribed Ephedrine/Caffeine Combination and the Risk of Serious Cardiovascular Events:A Registry-based Case-Crossover Study. Am J Epidemiol 2008, Aug 27.
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERHormone replacement therapy (HRT) til kvinder
Hjerte-kredsløbslidelser og HRT?
Virkning af HRT til forebyggelse af hjerte-karsygdom?
Virkning af HRT til forebyggelse og behandling af knogleskørhed?
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERHormone replacement therapy (HRT) til kvinder
• P.g.a. risiko for alvorlige bivirkninger anbefales HRT ikke mere som 1. valgtil forebyggelse og behandling af osteoporose.
• Kvinder uden betydende postmenopausale gener bør ikke hormonbehandles.
• Kortvarig hormonbehandling af væsentlige postmenopausale generer stadig velbegrundet.
• Risikofaktorer hos kvinden overvejes, og mindst mulig dosis skal anvendes.
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER
Problemets uundgåelighed:
· Det er ikke muligt at forestille sig et lægemiddel med kun én virkning- én proces, der påvirkes
Bivirkning = andre observerbare virkninger end den ønskede
· Individuel variation:Det der har helbredt én, kan være uden den ønskede effekt hos entilsyneladende identisk patient, der måske i stedet oplever en markantuønsket effekt.
Undgå behandling p.g.a. risici?
Nej, men sikre:
– fortsat indikation for behandlingen– rigtigt præparatvalg– geriatriske doser– ønsket effekt af behandlingen– ingen uacceptable bivirkninger– ingen dobbeltmedicineringer– ingen uønskede interaktioner!!
Husk - Det er ofte lettere at ordinere end at seponere !
AU Farmakologi Forelæsning 17 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Nye bivirkninger til kendte stoffer
• Levothyroxin (T4)– Andre, men kendte hjælpestoffer– Flere bivirkninger indberettes
• Ændret biotilgængelighed af T4?; symptomer hos nogle patienter• Evt søge om udlevering af alternativt præparat
• Orlistat– Håndkøb 2009– Leverskader– Relation?– FDA: fortsæt brug, men vær opmærksom på symptomer
• Træthed, feber, gulsot, brun urin (og mavesmerter, kvalme, opkastning, lys afføring, klør, nedsat appetit)
Behandling af influenza A?• Hyppigste bivirkninger af Tamiflu® (oseltamivir):
• Voksne: opkastning, kvalme og hovedpine • Børn: kvalme.
• Efter markedsføring:• Overfølsomhedsreaktioner • Psykiske forstyrrelser • Neurologiske forstyrrelser
• Bivirkninger ved Relenza® (zanamivir):• Akut bronkospasme• Forbigående fald i lungefunktionen • Allergiske reaktioner
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERForebyggelse
Kend dine bivirkninger - lægemidler- speciale
Vær konservativ
Terapeutisk rationale
Karakteristik - patient- lægemiddel
Kausalitet - evt. seponering/reeksposition
Dokumentation
LÆGEMIDDELBIVIRKNINGERIndberetning til Lægemiddelstyrelsen
• Livstruende eller dødeligt forløb
• Medfødte misdannelser ved årsagssammenhæng med medicinindtag
• Indlæggelser / forlænget hospitalsophold
• Uarbejdsdygtighed / varigt mén
• Lægemiddelinteraktion
• Afhængighed af ikke-kopipligtig medicin
• Nye lægemidler (markedsført < 2 år)
• Ikke-registrerede lægemidler (klinisk afprøvning, dispensation)
Lægens pligt: alvorlige / uventede, ny medicin (2 år)http://www.meldenbivirkning.dk/
AU Farmakologi Forelæsning 17 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
nervesystemet
thorokale-lumbarkranio-sakraleP
P
S
somatisk autonomt
"fight or flight""rest and digest"
noradrenalinadrenenalindopamin
acetylkolin
parasympatisk sympatisk
kolinoceptor:muskarin, M
adrenoceptorα, β
acetylkolin
nikotin, NM
skelet-muskler
gangliernikotin, NN
truncus sympaticus
medulla spinalis
Ack, NNAck,M
sympatisksvedkirtler
Ack, NN
NA (α,β)sympatisk
hjerte- og glatmuskelkirtler
Ack, NN D (D1, ...)sympatisk
renal vaskulær glatmuskel
Ack: acetylkolinN: nikotinM: muskarinNA: noradrenalinD: dopamin
Autonomt nervesystem impulstransmission ... transmitter ... receptor
Ack, NNsympatisk, binyre
adrenalin, NA
Ack, NNAck,M parasympatisk
hjerte- og glatmuskelkirtler
Ack,NN
parasympatisknedre glatmuskel
Ack,M
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
autonomtnerve-system
sympatisk stimulation:- takykardi- kardilatation i muskler- karkontraktion i viscera- dilatation af bronkier- kontraktion af sfinktere- mydriasis
”fight or flight”
parasympatisk stimulation- bradykardi- kardilatation i viscera- kontraktion af bronkier- afslapning af sfinktere- miosis
”rest and digest”
Enterisk nervesystem
NANC: non-adrenergic, non-cholinergic- ATP- vasoaktiv peptid (VIP)- substans P- calcitonin gene related peptide (CGRP)- neuropeptid Y (NPY)- nitrogenoxid- ...
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
hurtigt respons
intermediærtrespons
langsomtrespons
acetylkolinnitrogenoxidvasoaktiv intestinal peptid
adenosin trifosfatnoradrenalinneuropeptid Y
Co-transmission i det autonome nervesystem
parasympatisk sympatisk
kolinerg farmakologi
- lidt fysiologi
- parasympatomimetika
- parasympatolytika
Outline
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
vesamicol
botulinus toxin
parasympatolytika
indirekte:acetylkolinesterase-hæmmere
Ack acetylkolinM mitokondrierAcCoA acetyl-CoAKact kolinacetylaseP neuropeptid
hemikolinium
inhibitorer
direkte:agonister
aktivatorer
kolinerge transmissionsprocessor
(M-type)
acetylkolin
acetylkolinesterase
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Kolinoceptor-subtyper
muskarinreceptorer
nikotinreceptorer
Na-kanal
7 transmembran (7TM)
M1, M3, M5 Gq fosfolipase Ccalcium frigørelse
M2, M4 Gi inhibition afadenyl cyklase
NN, NM
Hjerte M2 negativ ino-, krono-, batmotropi
Kar M3 vasodilatation (endothel-medierede NO-frigivelse)
funktion af kolinoceptor subtyper
Furchgott & Zwadzki, Nature 1980; 288: 373-376
kanin aorta
+ endothelium
- endothelium
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Hjerte M2 negativ ino-, krono-, batmotropi
Kar M3 vasodilatation (endothel-medierede NO-frigivelse)M3 kontraktion (coronarkar)
funktion af kolinoceptor subtyper
Lunge M3 kontraktion af luftvejene
Mavesæk, tarm, blære- væg M3 øget tonus- sfinktere M3 afslapning
Uterus M3 kontraktion
Øjet M3 miosis (aktivering af m. sphinct. pupil.)M3 akkomodation
agonister
direkte:(acetylkolin) NN, NM, M1-5nikotin NN, NMmuskarin M1-5pilokarpin M1-5
indirekte (acetylkolinesterase hæmmere):neostigminfysostigmindonepezilmalation (langsomt reversibel)
antagonister
direkte:atropintropicamidipratropiumscopolamin
indirekte:obidoxim
vigtige kolinoceptor farmaka
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
acetylkolin
kolinerge agonister
acetate kolin kvarternært ammonium gruppe.... lav lipidopløselighed
hydroliseres hurtigt... msek.... ringe systemisk virkning
andre kolinestere:
karbakolin (karbamat-kolin H3C erstattes med H2N)- hydroliseres ikke af acetylkolinesterase
betametanokol (som karbakolin med β-metylgruppe)- selektiv over for muskarinreceptorer
muskarin
nikotin
absorberes delvist
absorberes nemt
acetylkolin
acetate kolin kvarternært ammonium gruppe.... lav lipidopløselighed
hydroliseres hurtigt... msek.... ringe systemisk virkning
andre kolinestere:
karbakolin (karbamat-kolin H3C erstattes med H2N)- hydroliseres ikke af acetylkolinesterase
betametanokol (som karbakolin med β-metylgruppe)- selektiv over for muskarinreceptorer
muskarin
nikotin
absorberes delvist
absorberes nemt
pilokarpin
tertiære amin- lipidopløselig- absorberes nemt
elimineres renalt
kolinerge agonister
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
acetylkolin
neostigmin
fysostigmin
N+
acetylkolinesterase hæmmere
k
tertiær amin... lipidopløselig
karbaminsyreesterkvarternærtkvælstofatom... hydrofil
blæreatoni betanakol kontrahere blærenneostigmin
glaukom pilokarpin kontrahere m. sfinkter pupillae og m. cilarisneostigmin ... miosis, akkomodationfysostigmin ... forbedret afløb for kammervæsken
tør mund pilokarpin sekretion
myasthenia gravis neostigmin øget Ack ved NM-receptor
revertering af neuro- neostigmin indirekte fordrivelse af NM-receptor muskulær blokade antagonister, f.eks. pancuronium
neuromuskulær blokade suxameton inaktivering af nikotinreceptorer
betanokol: kolinesterneostigmin: Ack-esterase hæmmerbetanokol: kolinesterneostigmin: Ack-esterase hæmmerfysostigmin: Ack-esterase hæmmerpilokarpin: kolinoceptor agonistsuxameton: kolinoceptor agonist
anvendelse af parasympatomimetika
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
det kolinerge syndrom
muskarinvirkninger- svedudbrud- spytflod- bradykardi- bronkospasmer- tarmspasmer, diaré, urinafgang- pupilkonstriktion
nikotinvirkninger- stimulation af autonome ganglier
... BT stigning- stimulation af motoriske endeplader
... kramper
- senere- blokering af ganglier og endeplader
... BT fald, pareser
CNS-virkninger- stimulation ... angst, mareridt- derefter, depression ... koma, respirationsdepression
behandling- symptomatisk- atropin
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
scopolamin
atropin
ipratropium
tropicamid
kolinerge antagonister
d,l-hyoscyaminabsorberes lett½: 2 timervirksomt i øjet i mange dage
l-hyoscinvirksomt i øjet i mange dage
kort virkningstid
kvarternær ammonium forbindelsehydrofil... absorberes ikke... anvendes mod astma og KOL
parasympatolytika
perifere virkninger
øje inhibition af m. sphincter pupillae og m. cilaris... pupildilatation og akkommodationsparese... inhibition af afløb for kammervæsken
kirtler antisekretorisk
glatmuskel spasmolyse (luftvejene, tarm)ringe virkning på blodkar
hjerte vagolyse ... takykardi
blære miktionen kan hæmmes ved større doser
central virkninger
mindre doser- atropin mindre stimulation- skopolamin søvnighed
høje doser CNS depression
behanding- symptomatisk- neostigmin- (fysostigmin)
obs! krampetærskel nedsat
anvendelse- præmedicinering (skopolamin)- mydriatika
- oftalmoskopi (tropikamid)- iritis (atropin)
cave glaukom- transportsyge (skoplamin - plast)- astma og især KOL (ipratropium)- spasmolyse af tarm- Parkinsonisme- organofosfat forgiftning
bivirkningermundtørhedakkommodationsparesetakykardiobstipationvandladningsbesvær
forgiftning- hyperpyreksi- excitation ... koma- motorisk uro ... kramper - respirationsdepression
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
reaktivatorer
organofosfater (irreversible Ack-esterasehæmmere)
AU Farmakologi Forelæsning 16 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
vesamicol
botulinus toxin
parasympatolytika
indirekte:acetylkolinesterase-hæmmere
hemikolinium
inhibitorer
direkte:parasympatomimetika
aktivatorer
kolinerge transmissionsprocessor
(M-type)
Ack acetylkolinM mitokondrierAcCoA acetyl-CoAKact kolinacetylaseP neuropeptid
Enterisk nervesystem
NANC: non-adrenergic, non-cholinergic- ATP- vasoaktiv peptid (VIP)- substans P- calcitonin gene related peptide (CGRP)- neuropeptid Y (NPY)- nitrogenoxid- ...
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
hurtigt respons
intermediærtrespons
langsomtrespons
acetylkolinnitrogenoxidvasoaktiv intestinal peptid
adenosin trifosfatnoradrenalinneuropeptid Y
Co-transmission i det autonome nervesystem
parasympatisk sympatisk
kolinerge transmissionsprocessor
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Hjerte M2 negativ β1 positiv ino-, krono-, batmotropi ino-, krono-batmotropi α2 (præsynaptisk) mindsket
frigørelse af noradrenalin fra nerveterminaler
Kar M3 vasodilatation α1, α2 karkontraktion(endothel- α2 (præsynaptisk) mindsket medierede NO-) frigørelse af noradrenalin frigivelse) fra nerve terminaler
M3 kontraktion β2 kardilatation (mest muskel- og (coronarkar) hjertekar)
Lunge M3 kontraktion af β2 afslapning af luftvejene luftvejene
Mavesæk tarm, blære
- væg M3 øget tonus α1, α2, β2 afslapning- sfinktere M3 afslapning α1 kontraktion
funktion af kolino- og adrenoceptor subtyper
Uterus M3 kontraktion α1 kontraktion (kun hos gravide)β2 afslapning
Øjet M3 kontraktion α1 mydriasis (aktivering af m.dil.pup.) (miosis)
M3 kontration α2 hæmning af kammevæske dannelseβ1 stimulation af kammervæske dan.
CNS α2 inhibition af sympatikus
Pankreas α2 nedsat insulin sekretion(β -celler) β2 øget insulin sekretion
Fedtceller β3 lipolyse
Lever α1, β2 glycogenolyse, glucogenese
Skelet β2 øget kontraktilitet muskulatur (igennem øget transmitter-frigørelse)
kirtler M3 sekretion α, β sekretion
nerveterminaler M1 inhibition af NA α inhibition af Ack frigivelse frafrigivelse fra parasympatiske nerversympatiske nerver
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
acetylkolin
kolinerge agonister
acetate kolin kvarternært ammonium gruppe.... lav lipidopløselighed
hydroliseres hurtigt... msek.... ringe systemisk virkning
andre kolinestere:
karbakolin (karbamat-kolin H3C erstattes med H2N)- hydroliseres ikke af acetylkolinesterase
betametanokol (som karbakolin med β-metylgruppe)- hydroliseres ikke af acetylkolinesterase- selektiv over for muskarinreceptorer
acetylkolin
kolinerge agonister
acetate kolin kvarternært ammonium gruppe.... lav lipidopløselighed
hydroliseres hurtigt... msek.... ringe systemisk virkning
andre kolinestere:
karbakolin (karbamat-kolin H3C erstattes med H2N)- hydroliseres ikke af acetylkolinesterase
betametanokol (som karbakolin med β-metylgruppe)- selektiv over for muskarinreceptorer
muskarin
nikotin
absorberes delvist
absorberes nemt
pilokarpintertiære amin
- lipidopløselig- absorberes nemt
elimineres renalt
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
acetylkolin
neostigmin
fysostigmin
N+
acetylkolinesterase hæmmere
k
tertiær amin... lipidoløselig
karbaminsyreesterkvarternærtkvælstofatom... hydrofil
anvendelse af parasympatomimetika
blæreatoni betanakol kontrahere blærenneostigmin
glaukom pilokarpin kontrahere m. sfinkter pupillae og m. cilarisneostigmin ... miosis, akkomodationfysostigmin ... forbedret afløb for kammervæsken
tør mund pilokarpin sekretion
myasthenia gravis neostigmin øget Ack ved NM-receptor
revertering af neuro- neostigmin indirekte fordrivelse af NM-receptor muskulær blokade antagonister, f.eks. pancuronium
neuromuskulær blokade suxameton inaktivering af nikotinreceptorer
betanokol: kolinesterneostigmin: Ack-esterase hæmmerbetanokol: kolinesterneostigmin: Ack-esterase hæmmerfysostigmin: ---pilokarpin: kolinoceptor agonistsuxameton: kolinoceptor agonist
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
det kolinerge syndrom
muskarinvirkninger- svedudbrud- spytflod- bradykardi- bronkospasmer- tarmspasmer, diaré, urinafgang- pupilkonstriktion
nikotinvirkninger- stimulation af autonome ganglier
... BT stigning- stimulation af motoriske endeplader
... kramper
- senere- blokering af ganglier og endeplader
... BT fald, pareser
CNS-virkninger- stimulation ... angst, mareridt- derefter, depression ... koma, respirationsdepression
behandling- symptomatisk- atropin
scopolamin
atropin
ipratropium
tropicamid
kolinerge antagonister
d,l-hyoscyaminabsorberes lett½: 2 timervirksomt i øjet i mange dage
l-hyoscinvirksomt i øjet i mange dage
kort virkningstid
kvarternær ammonium forbindelsehydrofil... absorberes ikke
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
parasympatolytika
perifere virkninger
øje inhibition af m. sphincter pupillae og m. cilaris... pupildilatation og akkommodationsparese... inhibition af afløb for kammervæsken
kirtler antisekretorisk
glatmuskel spasmolyse (luftvejene, tarm)ringe virkning på blodkar
hjerte vagolyse ... takykardi
blære miktionen kan hæmmes ved større doser
central virkninger
mindre doser- atropin mindre stimulation- skopolamin søvnighed
høje doser CNS depression
behanding- symptomatisk- neostigmin- (fysostigmin)
obs! krampetærskel nedsat
anvendelse- præmedicinering (skopolamin)- mydriatika
- oftalmoskopi (tropikamid)- iritis (atropin)
obs! ikke glaukom- transportsyge (skoplamin - plast)- astma og især KOL (ipratropium)- spasmolyse af tarm- Parkinsonisme- organofosfat forgiftning
bivirkningermundtørhedakkommodationsparesetakykardiobstipationvandladningsbesvær
forgiftning- hyperpyreksi- excitation ... koma- motorisk uro ... kramper - respirationsdepression
reaktivatorer
organofosfater (irreversible Ack-esterasehæmmere)
AU Farmakologi Forelæsning 14 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
IMMUNDÆMPENDE MEDIKAMENTER
• Disse medikamenter gives så længe det transplanterede organ fungerer. Dosis nedtrappes gradvis:– Ciklosporin / Takrolimus– Mykofenolat / Azatioprin – Prednisolon
• Basiliximab (monoklonalt antistof) gives dag 0 og dag 4 efter transplantation
Generelle komplikationer ved immundæmpende behandling
• Øget infektionsrisiko. • Patienter i immundæmpende behandling har øget
risiko for diverse infektioner:• Cytomegalovirus (CMV) infektion• Herpes virus• Polyoma virus• Pneumocystis carinii pneumoni • Bakterielle infektioner (fx TB, legionella)• Svampe infektioner (fx candida, aspergillus)
• Infektionerne kan være dødelige
Generelle komplikationer ved immundæmpende behandling
• Udvikling af maligne sygdomme – hudcancer og lymfomer– andre cancerformer
• Cancer incidens 3-4 gange højere hos organtransplanterede patienter.
• Risiko for cancer tiltager med varighed af immundæmpning.
GLUKOKORTIKOIDER indikationer
• Organtransplantation
• Led-, bindevævs- og tarmsygdomme
• Allergiske sygdomme
• Immunologiske nyresygdomme
• Hæmatologiske sygdomme.
GLUKOKORTIKOIDERvirkningsmekanisme
• Antiinflammatoriske og Immundæmpende effekter:
– ↓ karvægspermeabilitet, ↓granulocytmigration
– ↓ granulocytfunktion
– ↓ cirkulerende lymfocytter
– ↓ cytokinproduktion af IL-1, IL-6, TNF-α
– ↓ hæmning af antigen genkendelse
Celle medantigen MHCII T-hjælpe celle
TCR
CD4
CD3Calcineurin
IL-2 transkription
IL-2
mTOR
Tc
Tc Tc
Tc
Tc
IL-2 R CD25
Cytotoksisk T-celle proliferation
translation
CD8
Aktiveret cytotoksisk T-celle
Prednisolon
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
GLUKOKORTIKOIDERmetaboliske bivirkninger
• Kulhydratomsætning:– ↑glukoneogenese, ↑ glykogenolyse – ↓ glucoseoptagelse i perifert væv
• Proteinomsætning:– ↑ proteinnedbrydning, ↓proteinsyntese
• Fedtomsætning:– ↑ lipolyse, ↑ frie fedtsyrer i blod
• Knoglevævsomsætning: ↓ Knogleformation
GLUKOKORTIKOIDERbivirkninger
• vægtstigning, måneansigt, muskelatrofi
• akne, hirsutisme, atrofi af hud
• hypertension, hyperglykæmi, osteoporose
• nedsat infektionsforsvar, mavesår
• psykiske ændringer
• væksthæmning hos børn
Hæmning af T-celle aktivering
Calcineurin inhibitorer
• Ciklosporin
– svampen Tolypocladium Inflatum Gams påHardangervidda i Norge
– Ciklosporin og takrolimus er kemisk helt forskellige stoffer
• Takrolimus
– svampen Streptomyces tsukubaensis i Japan
Hæmning af T-celle aktivering
Calcineurin inhibitorer
• Ciklosporin (sandimmun®) (1980’erne)
• Takrolimus (prograf®) (1990’erne)
• Virker specifikt på T-lymfocytter.
• Hæmmer calcineurin fosfatasen– Et enzym i T-cellens cytoplasma
Hæmning af T-celle aktivering
Ciklosporin og Takrolimus
• Calcineurin fosfatasen
– et intracellulært enzym som har en nøgleposition i T-lymfocytten når den aktiveres ved immunologisk påvirkning.
Ciklosporin og Takrolimus
• Hæmning af calcineurin fosfatasen↓
• Hæmning af T-cellens syntese af– Interleukin 2 (IL-2) (T-cellevækstfaktor)
↓
• Det celle-medierede immunforsvar hæmmes.
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Ciklosporin og Takrolimus
• Kobling til et intracellulært bindingsprotein før calcineurin fosfatasen kan hæmmes:
– Ciklosporin kobles til cyklofilin A
– Takrolimus kobles til FKBP12
A n t i g e n p r e s e n t in g c e ll
M H C - I I C las s
P e p t i deT C R / C D 3
H e lp e r T - c e llZ A P 7 0
P L C 1
I P 3
C a 2 +
C a l c in e u r i n
N F - A T c / p N F - A T c / p
P P P
N u c le u sN F - A T c / p
N F - A T I L - 2
I m m u n o p h y l l i n
In h ib i t io n
D R U G
Celle medantigen MHCII T-hjælpe celle
TCR
CD4
CD3Calcineurin
IL-2 transkription
IL-2
TOR
Tc
Tc Tc
Tc
Tc
IL-2 R CD25
Cytotoksisk T-celle proliferation
translation
CD8
Aktiveret cytotoksisk T-celle
Ciklosporin, Takrolimus
Ciklosporin TakrolimusFarmakokinetik
• Biotilgængelighed 15 – 35%.– Tarmmotilitet afhængig
• Stor variation for Cmax og AUC.
• Tmax er 1-2 timer.
• Metaboliseres via CYP3A4 i tarmvæg og lever.
• T1/2 er 4-16 timer.
• Steady state i løbet af 2- 5 dage.
• <1% udskilles uomdannet i urinen.
• Mere end 30 forskellige metabolitter i plasma.
• Biotilgængelighed 15 – 35%. – Tarmmotilitet afhængig
• Stor variation for Cmax og AUC.
• Tmax er 1- 3 timer.
• Metaboliseres via CYP3A4 i tarmvæg og lever.
• T1/2 er 15 timer - 40 timer
• Steady state i løbet af 3- 8 dage.
• < 1% udskilles uomdannet i urinen.
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin Takrolimus
• Det er vanskeligt at styre behandling med ciklosporin / takrolimus:
– Hvis der gives en for høj dosis medfører det bivirkninger.
– Hvis der gives en for lav dosis kan det medføre afstødning af det transplanterede organ
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin Takrolimus
• Rutinemæssig blod koncentrations måling af ciklosporin / takrolimus.
• Snævert terapeutisk interval.
• Individuel dosering.
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin Takrolimus
• måling af blodkoncentration 2 timer efter ciklosporin indtagelse – (C2)-måling
• Måling af blodkoncentration 12 timer efter ciklosporin indtagelse – dalværdi (Cmin)-måling
• C2 korrelerer bedre til AUC end dalværdi.
AUC = areal under koncentrations-kurven
• Måling af blodkoncentration 12 timer efter takrolimus indtagelse – dalværdi (Cmin)-måling
• Dalværdi korrelerer til AUC
• C2-værdi er ikke en bedre prediktor for AUC end dalværdi
Ciklosporin AUC0-12 timer for 12 personer
Timer0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Cik
losp
orin
ng
/ mL
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
C0C2Jørgensen KA et al.
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin Takrolimus
• Måling af medicin koncentration i blodet er kun vejledende for dosering.
• Man skal sammenholde blodkoncentrations målingen med kliniske og andre laboratoriemæssige parametre.
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin Takrolimus
• Organ transplanterede:– Blod koncentrations måling af medicin 1-2 gange
ugentlig i de første uger efter transplantation. Siden hen hver 3. – 6. uge.
• Ikke-transplanterede: – Blod koncentrations måling anvendes ikke.– Terapeutisk interval kendes ikke.– Nyttigere at måle nyrefunktion og monitorerer
patienten for bivirkninger.
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin Takrolimus
• Ved transplantation:– 8 mg/kg per dag
• Måneder senere:– reduktion til 2-4 mg/kg
per dag
• Ved inflammatorisk lidelse:– 2-6 mg/kg per dag
• Doseres 2 gange dagligt
• Ved transplantation:– 0,2 mg/kg per dag
• Måneder senere:– reduktion til 0,05-0,1
mg/kg per dag
• Doseres 2 gange dagligt
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Ciklosporin
Måned post-Tx C-2 niveau (ug/L)Med MMF
C-2 niveau (ug/L)Uden MMF
Måned 1-3 (900-1200) (1100-1500)
Måned 4-6 (750-950) (800-1100)
Måned 7-12 (600-750) (650-800)
Måned 13-24 ca. 500 (500-700)
Efter måned 24 ca. 300 (500-700)
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
THERAPEUTIC DRUG MONITORING (TDM)Takrolimus
Måned post-Tx dalværdi (ug/L)Med MMF
dalværdi (ug/L)Uden MMF
Måned 1 8-12 10-15
Måned 2-3 8-12 10-12
Måned 4-6 6-10 8-12
Måned 6-12 4-8 6-10
Efter måned 12 3-5 5-8
Ciklosporin Takrolimus
• Ved nedsat nyrefunktion: – Ingen dosisjustering.
• Ved nedsat leverfunktion:– Dosisreduktion kan være nødvendig for at
blod koncentrationen holdes indenfor de anbefalede grænser.
Ciklosporin og Takrolimus Bivirkninger
• Akut nefrotoksicitet – akut nedsættelse af nyrefunktionen
• betinget af renal vasokonstriktion• reversibel ved nedsættelse af dosis
• Kronisk nefrotoksicitet – stribet interstitiel fibrose → irreversibel
nedsættelse af nyrefunktionen
Ciklosporin TakrolimusBivirkninger
• Hirsutisme• Gingival hyperplasi• Hypertension• Gastrointestinale gener• Muskelkramper• Tremor og paræstesier• Levertoksicitet • Hyperglykæmi• Hyperkaliæmi• Hyperlipidæmi• HUS• Knoglemarvspåvirkning
sjælden
• Der ses ikke hirsutisme og gingival hyperplasi ved takrolimus
• Neurotoksicitet med tremor og parastesier er hyppigere ved takrolimus
• Diabetes er hyppigere ved takrolimus
• Bedre lipidprofil ved takrolimus
Ciklosporin TakrolimusBivirkninger
• Bivirkninger er dosisafhængige og kan mindskes ved dosisreduktion.
• Bivirkninger er hyppigere og mere alvorlige hos organtransplanterede end hos andre patienter som behandles med medicinen:
– højere dosis og langvarig behandling.
Ciklosporin TakrolimusInteraktioner
• Ciklosporin / takrolimus metaboliseres via CYP3A4 enzym i lever og tarmvæg.
• Ciklosporin / takrolimus kan have interaktion med andre lægemidler som ligeledes metaboliseres via CYP3A4.
• Hos transplanterede tilrådes tilbageholdenhed med andre lægemidler som nedbrydes via CYP3A4.
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Ciklosporin TakrolimusInteraktioner
• Lægemidler, som stimulerer CYP3A4, øger ciklosporins / takrolimus’ metabolisme og medfører et fald i blod-koncentrationen. – Tab af terapeutisk effekt.
• Lægemidler, som hæmmer CYP3A4, hæmmer ciklosporins / takrolimus’ metabolisme og medfører en stigning i blod-koncentrationen. – Toksisk effekt.
Medikamenter, der påvirker ciklosporin og takrolimus omsætningen via CYP3A4
• Inducerer CYP3A4:• Fenytoin• Karbamazepin• Barbiturater• Rifampicin• Perikum (naturmedicin)
• Hæmmer CYP3A4:• Makrolidantibiotika• Keto/flukonazol• Verapamil, diltiazem• Grapefruit juice• Metoclopramid• p-piller• allopurinol
Ciklosporin TakrolimusFarmakodynamiske Interaktioner
• Ciklosporin / takrolimus har kraftigt binding til plasmaproteiner.
– Interaktion med andre lægemidler, som har høj affinitet til plasmaproteiner
• (perorale antikoagulantia, perorale antidiabetika)
Ciklosporin TakrolimusFarmakodynamiske Interaktioner
• Der bør udvises forsigtighed når calcineurin inhibitor anvendes sammen med andre nefrotoksiske lægemidler: – NSAID, aminoglykosider, amphotericin B.
• Nefrotoksisk synergi:– Den akutte nefrotoksiske effekt forstærkes.
IMMUNDÆMPNING
Hæmning af T og B celle proliferation (S-fase)
Anti-proliferative medikamenter:
• Mykofenolat mofetil (MMF) (CellCept®)
• Azatioprin (AZA) (Imurel®)
Celle medantigen MHCII T-hjælpe celle
TCR
CD4
CD3Calcineurin
IL-2 transkription
IL-2
Tc
Tc Tc
Tc
Tc
IL-2 R CD25
Cytotoksisk T-celle proliferation
CD8
Aktiveret cytotoksisk T-celle
Nukleotid dannelse
MMF, Azatioprin
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Mykofenolat mofetil (MMF) (CellCept®)Metabolisme
• MMF er et pro-drug af mykofenolsyre (MPA)
• MMF omdannes til MPA efter tarmabsorption.
• MPA :– Biotilgængelighed 90%.– Cmax 1 time efter oral indgift.– T½ 16 timer.– metaboliseres af glukuronyl-transferase til inaktiv
metabolit, som udskilles i urinen.
Mykofenolat mofetil (MMF) (CellCept®)Virkningsmekanisme
• MPA er potent hæmmer af inosin monofosfat dehydrogenasen (IMPDH).
– Hæmning af ”de novo pathway” nukleotid syntesen.– Det er guanosin (purin) nukleotid syntesen som hæmmes.
• Herved hæmmes DNA-syntesen i lymfocytter.
Mykofenolat mofetil (MMF) (CellCept®)Virkningsmekanisme
Guanin → guanosinmonofosfat → GTP(alternativ pathway)
IMPDH
Ribose → Fosforibosylpyrofosfat → Inosinmonofosfat → AMP → ATP(de novo pathway)
Farmakokinetik af Mykofenolat
Farmakokinetisk profil efter oral indgift af MMF
Pla
sma
MP
A c
once
ntra
tion
(mg/
ml)
0.1
1.0
10.0
100.0
0 5 10 15 20 25
Time (h)
AUC0-12 Pre-dose (trough)concentration
Enterohepatic recirculation
Mykofenolat Interaktioner
• Ciklosporin hæmmer udskillelsen af MPAG i galden hvilket fører til nedsat enterohepatisk recirculation.
• Takrolimus har ingen indvirkning påMPAG’s enterohepatiske recirculation.
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
MPA Exposure with CsA vs Tac
Time (hours)
MMF + TacMMF + CsA
Con
cent
ratio
n (m
g/l)
0 12
The trough is higher with tacrolimus than with cyclosporinewith equal AUC
Trough
Mykofenolat mofetil (MMF) (CellCept®)Dosering
• Fast dosering af MMF:– 1 gram x 2 daglig ved samtidig ciklosporin terapi– 0,75 g x 2 daglig ved samtidig takrolimus terapi
• TDM anvendes ikke rutinemæssigt for MMF.– TDM resultater fra pågående studier afventes
Mykofenolat mofetil (MMF) (CellCept®)Bivirkninger
• Gastroíntestinale gener – diarré– mavesmerter– oppustethed– tarmulcerationer
• Knoglemarvspåvirkning (leukopeni)
Hæmning af T og B celle proliferation (S-fase)
Azatioprin (AZA) (Imurel®)Metabolisme
• AZA er et pro-drug af 6-merkaptopurin (6-MP).
• 6-MP er et aktivt stof og frigøres i leveren.
• 6-MP omdannes til andre aktive metabolitter
• De aktive metabolitter er ansvarlige for Aza’s immundæmpende effekt og myelotoksiske bivirkning.
Azatioprin (AZA) (Imurel®)Virkningsmekanisme
• Guanin → guanosinmonofosfat → GTP
↑
• Ribose → Fosforibosylpyrofosfat → Inosinmonofosfat → AMP,
• Bivirkning: Knoglemarvsundertrykkelse
6-TGN6-TGN
Azatioprin (AZA) (Imurel®)
• Hæmning af flere veje i nucleotidsyntesen, og dermed hæmmes celledelingen.
• Bivirkning: Knoglemarvspåvirkning, leverpåvirkning, pancreatitis, feber, hududslæt, hudpapillomatose
• Aza inaktiveres af xantinoxidase, hvorfor samtidig anvendelse af allopurinol (xantinoxidasehæmmer) skal medføre en reduktion af aza-dosis til ca. 25%.
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Monoklonale CD25 antistoffer
Basiliximab (Simulect®)• Antistof rettet mod α-kæden (CD25) på
IL-2 receptoren på T-lymfocytten.– Hæmmer T celle aktivering
• Dag 1 og dag 4 post-transplantation.• Meget lange halveringstider.• Ingen bivirkninger.
Celle medantigen MHCII T-hjælpe celle
TCR
CD4
CD3Calcineurin
IL-2 transkription
IL-2
TOR
Tc
Tc Tc
Tc
Tc
IL-2 R CD25
Cytotoksisk T-celle proliferation
translation
CD8Aktiveret cytotoksisk T-celle
Anti-CD25 antistoffer (basiliximab)
Hæmning af T-celle aktivering
Ortoklone OKT3
• Monoklonalt antistof mod T-cellers CD3 receptor.
• OKT3 anvendes til behandling af svær afstødning af det transplanterede organ.
• Feber, hovedpine, muskelsmerter, diarre (cytokin-flush-syndrom)
Celle medantigen MHCII T-hjælpe celle
TCR
CD4
CD3
IL-2 transkription
IL-2
TOR
Tc
Tc Tc
Tc
Tc
IL-2 R CD25
Cytotoksisk T-celle proliferation
translation
CD8
Aktiveret cytotoksisk T-celle
Calcineurin
Ortoklone OKT3
Sirolimus (Rapamycin) (Rapamune®)Nyt Immundæmpende Præparat
• Sirolimus binder sig til FKBP12 i T-cellen og hæmmer mTOR i T-cellen
• mTOR er en kinase med en nøgleposition i den aktiverede T-celle.
• Hæmning af mTOR stopper T-celle- opbygningen i G1 fasen.
• Bivirkninger: proteinuri, dårlig sårheling, hyperlipidæmi, knoglemarvspåvirkning
Celle medantigen MHCII T-hjælpe celle
TCR
CD4
CD3Calcineurin
IL-2 transkription
IL-2
mTOR
Tc
Tc Tc
Tc
Tc
IL-2 R CD25
Cytotoksisk T-celle proliferation
translation
CD8
Aktiveret cytotoksisk T-celle
Sirolimus
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Fremtiden?
• Steroid?Ophør?
• Calcineurin hæmmere?Ophør?
• Nye midler1. Betalacept hæmmer co-stimulering2. Sotrastaurin hæmmer Protein kinase C3. JAK-3 hæmmer Janus Kinase 3
IMMUNSTIMULERENDE MEDIKAMENTER
Kroppens immunologiske signalmolekyler (cytokiner) fremstillet til terapeutisk brug.
• Modulere kroppens svar på:– maligne tilstande– knoglemarvstransplantation– dissemineret sklerose– infektioner
IMMUNSTIMULERENDE MEDIKAMENTER
• Interferoner– interferon-α, interferon-β, interferon-γ
• Interleukiner– Interleukin-2 (IL-2)
• Kolonistimulerende cytokiner– filgrastim
ImmunstimulationInterferoner
• Interferon-α (IntronA®)– Kronisk aktiv hepatitis B og C, visse leukæmier
og lymfomer, malignt melanom.• Interferon-β
– Reduktion af hyppighed og sværhedsgrads af relaps af dissemineret sklerose.
• Interferon-γ– Kronisk granulomatøs sygdom
• Gives subkutant / intramuskulært
ImmunstimulationInterferoner
• Bivirkninger– Influenzalign symptomer– Hududslæt, hårtab– Leverpåvirkning, hæmning af CYP– Autoimmune reaktioner fx reumatoid artrit,
Sjøgren, thyreoiditis
Immunstimulation
• InterLeukin-2 (IL-2) (Proleukin®)
– metastaserende renalcellekarcinom– Malignt melanom
• Filgrastim (Neupogen®)
– granulocyt-kolonistimulerende faktor.– Idiopatisk neutropeni.– Autolog stamcelletransplantation
AU Farmakologi Forelæsning 13 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
Hypofyseinsufficiens
Underlying cause of hypopituitarism No of patients
Non-functioning adenoma 573 (57%)Craniopharyngioma 118 (12%)Prolactinoma 93 (9%)Idiopathic hypopituitarism 92 (9%)Empty sella syndrome 21 (2%)Gonadotropinoma 14 (1%)Sheehan's syndrome 7 (<1%)Thyrotropin-secreting tumour 5 (<1%)Pituitary haemorrhage 2 (<1%)Arachnoid cyst 2 (<1%)Lymphocytic hypophysitis 1 (<1%)Parasellar lesions 26 (3%)Unknown/unclear 60 (6%)Total 1014Lancet 357:425; 2001
Hypofysetumorer
Udfald af et enkelt hormon er ofte hypothalamisk betinget: GHRH, LHRH
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
Hypofyseinsufficiens
Øget total og kardiovaskulær mortalitet
Rosen, Lancet 1990
Tynd, fint rynket, gulligbleg hud, træthed, nedsat muskelkraft, testisatrofi, nedsat libido.
Kortikotropin deficiens:
Akut: udmattelse, svaghedsfølelse, svimmelhed, kvalme, opkastning, kredsløbssvigt
Thyrotropin deficiens:
børn: væksthæmningvoksne: træthed, kuldskærhed, obstipation, tør hud, øget vægt
Hypofyseinsufficiens
Kliniske symptomer I
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Hypofyseinsufficiens
Gonadotropin deficiens:Børn: forsinket pubertetKvinder: amenorrhoea, infertilitet, nedsat libido, osteoporose,
prematur atheroscleroseMænd: nedsat fertilitet
Androgen deficiens:Tab af libido, nedsat seksualfunktion; hudforandringerNedsat muskelmasse /-styrke, knoglemasse, erythropoiese og hårvækst
Væksthormon (GH) deficiens:Børn: vækstretardation
Kliniske symptomer II
Lancet 352:127;1998
Hypothalamus - neuroendokrine funktioner
Fødeintagelse og spisemønstre
Temperatur regulation
Søvn-vågen cyklus
Hukommelse og adfærd
Tørst
Funktion af autonomt nervesystem
Symptomer evt. relateret til patientens grundsygdom
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Hypofyseinsufficiens
Central diabetes insipidus
Årsag: mangel på antidiuretisk hormon (ADH) / vasopressin
traume, tumortryk, neurokirurgi
Symptomer: tørst, hypotonisk polyuri, polydipsi, træthed
Undersøgelser: differentialdiagnostik
tørsteprøve, respons på ADH?
Hypofyseinsufficiens
Central diabetes insipidus
Behandling: Desmopressin:
tabletter 2-3 x dagl.,
(næsespray 1-2 x dagl.)
Individuel dosering.
Alternativt carbamazepin.
Observation for bivirkninger!
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
6
Hypothalamus – hypofyse – prolaktin - akse
Symptomer:Kvinder:• Menstruationsforstyrrelser, infertilitet• Galaktoré• Skægvækst• Nedsat seksualdriftMænd:• Nedsat seksualdrift, impotens• Nedsat skægvækst og kønsbehåring• Små testikler• GalaktoréMænd og kvinder:• Påvirkning af synsnerve + hypofysefunktion
Hyperprolaktinæmi
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7
Behandling:Dopaminagonister:bromokriptin, cabergolin, pergolid, lisurid, metergolin
Bromokriptin:virkningsvarighed: 8-12 timer
Cabergolin:t½ 60-90 timer, virker 2-3 uger
Hyperprolaktinæmi
HypofyseinsufficiensUndersøgelse af hypofysefunktion: ACTH
Symptomer på nedsat ACTH produktion:
træthed, vægttab, kvalme og opkastninger.
En potentielt livstruende tilstand, kræver øjeblikkelig behandling.
Pituitært koma:
nedsat bevidsthed, hypoglykæmi, hyponatriæmi, hypotermi, oliguri, hypotension
Undersøgelser:
blodprøver før og 30 minutter efter injektion af ACTH agonisten Synachten.
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
8
Dosis: individuel, voksne 15-30 (10-20) mg/dag, 2 doser, mest morgen.
Symptomer på insufficient behandling:
Træthed, svimmelhed, kvalme, opkastninger, forstyrret elektrolytbalance.
Fysisk stress eller infektioner:
Midlertidig øgning af hydrokortison dosis (x 2-6) er ofte nødvendig.
Patienterne bør bære kort med information om aktuel kortisol behandling.
Hypofyseinsufficiens
Behandling af sekundær binyreinsufficiens (-ACTH)
glukokortikoid (tabl. Hydrokortison, Addison krise: stor iv dosis (100 mg)).
Hypofyseinsufficiens
Undersøgelse af hypofysefunktion: TSH
Symptomer på nedsat TSH produktion:f.x. træthed, vægtøgning, tør hud, forstoppelse.
Undersøgelser:
Blodprøver m.h.p. måling af stofskiftehormon:
T4 + T3-test eller frit T4.
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
9
Hypofyseinsufficiens
Behandling af sekundær hypothyreoidisme (-TSH)
Stofskiftehormon: thyroxin (T4).
Tabl. Eltroxin én gang dagligt.
Daglig dosis: 0.05-0.2 mg; forsigtig start ved f.eks. ældre.
Behandlingen er livslang.
Hypofyseinsufficiens
Undersøgelse af hypofysefunktion: FSH / LH
FSH/LH: stimulerer kønskirtlernes produktion af kønshormoner
Symptomer på nedsat produktion af FSH og LH:
Kvinder: menstruationsforstyrrelser, infertilitet.
Mænd: Nedsat muskelmasse, skægvækst, kønsdrift og spermiogenese.
Undersøgelser:
Blodprøver: kønshormoner, FSH og LH, prolaktin
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
10
Hypofyseinsufficiens
Behandling af sekundær hypogonadisme (-FSH / LH)
Behandling:
Kvinder: østrogen og progesteron.
ofte sekvensbehandling sv.t. normal cyklus.
Mænd: i.m. inj. testosteron (135-250 mg hver 2-4 uge).
i.m. inj. testosteronundecanoat (1000 mg hver 10-14. uge)
Fertilitet: FSH/HMG + pulsatil GnRH/LHRH
Kontinuerlig tilførsel supprimerer FSH / LH.
Syntetiske GnRH-analoger: buserelin, goserelin, leuprorelin, triptorelin
Virkemåde:Initialt: ↑ FSH / LH1-2 uger: ↓ FSH / LH, sekundært nedsat kønshormon / gonadefunktion
Administration:sc, im,depot, intranasalt (efter dag 21 eller først i cyklus)
Anvendelse:c. prostata, c. mamma, fibromyoma uteri, endometriose, pubertas præcox,stimulationsbehandling ved infertilitet (IVF) i kombination med gonadotropiner
Hypofyse / hypothalamus lægemidler
GnRH-agonister
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
11
Hypofyseinsufficiens
Væksthormon (GH)
GH sekretion varierer med alder, køn, faste, sygdom,kropssammensætning.
GH stimulerer produktion af vækstfaktorer (f.x. IGF-I) i lever.Selvstændige effekter af GH.
GH stimulerer højdevækst hos børn, regulerer omsætningen af næringsstoffer og har betydning for bl.a. kropssammensætning.
GH secretory patterns
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
12
Mangelsymptomer hos børn:
Væksthæmning.
Mangelsymptomer hos voksne:
træthed, nedsat fysisk kondition, nedsat muskelstyrke og -masse,
overvægt - især abdominalt.
Undersøgelser:
Vækst, GH stimulationstest (f.x.: ITT, GHRH + pyridostigmin).
HypofyseinsufficiensVæksthormon (GH)
Conceicao-F et al: Frontiers in Neuroendocrinology 22: 213-246; 2001.
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
13
Indikationer for GH behandling
Stimulation af vækst hos børn:GH-deficiensTurner SyndromKronisk nyreinsufficiensPrader Willi SyndromNyfødte Small for Gestational Age (SGA)
Normalisering af metabolisme og kropssammensætning:Børn / unge med ovennævnte tilstandeVoksne med svær GH-deficiensUSA: patienter med AIDS
Administration: subkutan injektion
Dosis individuel, typisk 25-50 µg/kg/dag
Børn: eks.: 20 kg: 0,5-1 mg (1,5-3 IE)/dag
Voksne: dosis øges langsomt fra 0,5-0,9 op til 3 IE/dag
Evt. højere dosis til kvinder; ved pubertet; lavere dosis til ældre
Hypofyseinsufficiens
Behandling af væksthormonmangel (GH-deficiens)
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
14
Akromegali
Medicinsk behandling I:dagl. sc injektion af somatostatinanalog: octreotid, lanreotidmdl. im injektion af depot (LAR)
Virkemåde:hæmmer sekretion af GH, insulin, glukagon, vaso-aktivt intestinalt peptid.
Bivirkninger: GI (anoreksi, emesis, mavesmerter, meteorisme, løs afføring), galdesten, nedsat glukosetolerance
Hypofyse / hypothalamus lægemidler
Akromegali
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
15
Medicinsk behandling II:
GH receptor antagonist (pegvisomant)primært ved insufficient effekt / bivirkninger af analoger
Evt. dopaminagonister: cabergolin, bromokriptin (↓ effekt)
Hypofyse / hypothalamus lægemidler
Akromegali
AU Farmakologi Forelæsning 12 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
CH3
CH3
OH
OH
O O
OH
O O
O
H3C
OH
O
O
H3C
Digoxin (digitalisglykosider)• Struktur:
Lacton ring
Steroid ring
Sukkerrester
Digoxin (digitalisglykosider)
• Virkningsmekanisme:– Hæmning af Na/K-
ATPase (alfa-subunit)
• Positiv inotrop (direkte)• Neurohumoral
(kompleks)• Elektrofysiologisk
(direkte + indirekte)
[Na+]i, mmol/l
Tension
3 Na+2 K+
Digoxin
Ca2+
2H+
Ca2+
Ca2+
cAMP2H+
SR
3 Na+
5´AMP
PDE
Digoxin bevirker positiv inotropi ved hæmningaf Na-K-ATPasen og øget intracellulært calciuum
Forwardfailure
Backward failure
Car
diac
outp
ut
Venstre ventrikels slutdiastoliske tryk
Normal
Hjerteinsuff.
Effekt af positive inotrope stoffer- Digitalisglykosider- ß1-adrenoceptor agonister
Nyt setpoint
pos. inotropi
Digoxin -elektrofysiologisk effekt(hjertets ledningssystem)
• Øget vagal tonus/nedsat sympaticustonus til hjertet:
• Hjertefrekvens• Atrioventrikulærknudens overledningstid+refraktærperiode
•
• Direkte effekt + øget sympaticustonus (højere konc.)
• Forsinkede efterdepolariseringer medfører ventrikulærearrytmier
IIP
Q
R
S
TP
Q
R
TS
Cohn effekt
inverteret
Digoxin-intoksikation
72-årig kvindeNærsynkopeTræthedMedicinanamnese ukendtNu somnolentSystolisk BT 85 mmHgBradykardi 30 min-1
AU Farmakologi Forelæsning 11 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
Digoxin - farmakokinetik
• Absorption:– 75% ved peroral,– Nedsat
(malabsorption, eubacterium lentum)
• Fordelingsvolumen:– 25% proteinbinding– Bindes kraftig i
muskler, lever, nyre, hjerte
– Vd = 5-7 l/kg
• Udskillelse:– 60-80% uomdannet ved
GF og tubulær sekretion i nyrer
– t½ = 40 timer (afhængig af nyrefunktion !)
– Cl svt. creatinin clearance– 15-20% metaboliseres
• Administration (peroral):– Mætningsdosis (vægt)– Vedligeholdelsesdosis
(Jefliffes formel)
Digoxin - bivirkninger/forgiftning
• Bivirkninger:– Arrytmier - VES,
ventrikulær takykardi, SA- og AV-blok
– Gastrointestinalt -madlede, diaré
– CNS - gulsyn, konfusion, træthed
• Forgiftning:– Arrytmier - VES, AV-blok,
ventrikelflimren– Gastrointestinalt - kvalme,
opkastning, diaré
• Behandling:– Kardiel monitorering– Kaliumtilførsel– Antiarytmikum (ß-blokker,
amiodaron)– Fab fragment
Digoxin - interaktioner
• Amiodaron: ½digoxindosis
• Kinidin: nedsætter udskillelse - ½ dosis
• Verapamil - hæmmer renal udskillelse
• Spironolakton - hæmmer tubulære sekretion
• Hypokaliæmi pga. diuretika - øger følsomhed for digoxin
Kronisk diastolisk hjerteinsufficiens
Langsom isovolumetriskafslapningsfase-SERCA2a nedreguleret-altered ADP:ATP
SERCA
Diastolisk hjerteinsufficiens
Titin
Nedsat eftergivelighedaf myokardium (fibrose)
Kollagen
RASβARTGFβIGF
NOANPGlucokorticoider
Diastolisk hjerteinsufficiens
• Behandel årsag (hypertension/diabetes/iskæmi)• Øge diastolevarigheden:
• β-adrenoceptor-antagonister• Calcium-kanalblokkere (fx verapamil, diltiazem) – obs. neg.
inotrope virkning• Regression af venstre ventrikelhypertrofi
• ACE-hæmmere/angiotensin-II-antagonisterIngen effekt på overlevelse!-Candesartan-Perindopril-Digoxin
•Diuretika/nitrater ved lungestase/øget højresidig fyldningstryk
AU Farmakologi Forelæsning 11 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Pulmonal hypertension (kap. 22)
Karakter: Tryk ofte > 40 mmHg i hvile
SymptomerFunktionsdyspnøe,OrtopnøeNærsynkoperSynkoperTegn på højresidig hjertesvigt
Ubehandlet: median overlevelse 2-3 år
Pulmonal hypertension (se kap. 22)
• Calciumkanalblokker fx nifedipin, amlodipin virker ved 10-15%
• Prostacyklinanaloger fx iloprost• Bosentan – endothelinreceptor-antagonist• Sildenafil – fosfodiesterase type 5
hæmmer• Antikoagulantia
Akut hjerteinsufficiens
• Akut opståede symptomer sekundært til kardiel dysfunktion:– Hypertensivt lungeødem– Kardiogent shock– Dekompenseret kronisk hjerteinsufficiens
Farmakologisk behandling
Systolisk BT>100 mmHg Systolisk BT 85-100 mmHg Systolisk BT<85 mmHg
Ilt, loop diuretika i.v. fx furosemid
Nitroglycerin/nitroprussid
Oral furosemid/ACE hæmmer
Vasodilatation fx NTGPos. inotropi-Dobutamin
-Milrinon-Levosimendan
-Evt. digoxin
Pos. inotropi-Dopamin i.v.
-V. septisk shocknoradrenalin
3 Na+2 K+
Digoxin
Ca2+
2H+
Virkningsmekanismer for lægemidler med positiv inotropi- hjertemuskelfiber
Ca2+DHPR
Ca2+
ATP2H+
SR
3 Na+
β1Dopamindobutamin
AMP
Milrininon PDE
Levosimendan
PLN
Troponin IPKA
β-adrenoceptor agonister kun til akut hjerteinsufficiens (i.v. infusion)
• Dopamin• Aktiverer D1 receptorer i nyrerne (vasodilatation)• β-adrenoceptorer (positiv inotropi)• I højere konc. α-adrenoceptorer (vasokonstriktion)
• Dobutamin• β-adrenoceptor agonist (positiv inotropi)
AU Farmakologi Forelæsning 11 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Levosimendan
• Øger troponin C følsomhed for intracellulærtcalcium og bevirker øget kontraktion i kardiomyocytterne (positiv inotropi).
• Dilaterende i arterier ved hæmning af fosfodiesterase III/IV.
• Øget minutvolumen, nedsat preload/afterload• I placebo kontrolleret studie bedre virkning af
levosimendan sammenlignet med dobutamin
Hjerteinsufficiens og farlig polyfarmaci (1)
• Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)• Na+- og væskeretension• Nedsat respons til diuretika• Øget systemisk vaskulær modstand• ASA 75-150 mg er uproblematisk• Cox2-hæmmere er ikke bedre end ældre NSAID
• Kortikosteroider• Na+- og væskeretension
Hjerteinsufficiens og farlig polyfarmaci (2)
• Antiarytmika (klasse I og III)• Procainamid (1a), lidocain (1b), flecainid (1c), • Sotalol (III)
• Amiodaron er uproblematisk (III)
• Calciumkanalblokkere (fx verapamil, diltiazem)• Negativ inotropi• Neurohormonal feedback – sympatikusaktivering, renin-,
angiotensin-, aldosteron-systemer• Amlodipin (Norvasc) synes uproblematisk
Hjerteinsufficiens og farlig polyfarmaci (3)
• Visse perorale antidiabetika• Metformin (laktat-acidose) • Thiazolidinedioner (væskeretention)
• Sekalealkaloider (migræne)• Vasokonstriktion
• Lakrids• Hæmmer aldosteron-metabolisme• Hypertension• Væskeretension
AU Farmakologi Forelæsning 11 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
Normal tryk-volumen relation i hjerteventrikel Parametre af betydning for hjertets minutvolumen
Preload Afterload Hjertets kontraktilitet
Frank-Starling
SV
Ventriklens uddrivningsfraktionEjection fraction (EF)
EFSlagvolumen
Slutdiastolisk volumen
EFEDV ESV
EDV
=
=−
•
.
100%
Overlevelseskurver for diastolisk versus systolisk hjerteinsufficiens
Diastolisk HIdefineret somEF>50% Owan et al., NEJM, 2006
Bhatia et al., NEJM, 2006
Hjertets kompensationsmekanismer
Forwardfailure
Backward failure
Car
diac
outp
ut
Venstre ventrikels slutdiastolisk tryk
Normal
Hjerteinsuff.
Ventrikeldilatation + hypertrofi [T=(Pxr)/w]
ANP
CardiacCardiac output output
Blodtryk
Renal blodflow
Sympaticus
Renin
Ang. I
VasokonstriktionVasokonstriktion
12
Neurohumorale kompensationsmekanismer
Ang. II
Aldosteron
ADH
2
NaNa+ + + H+ H2200retentionretention
ACEACE
afterloadpreload
hypokalæmi
Ang.
ßß11
ADH
AU Farmakologi Forelæsning 10 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
Kliniske symptomer
• Dyspnø, natlig orthopnoe• Træthed i hvile eller under arbejde• Ankelødemer (lungeødem, kardiogent
shock)• Vægtøgning
New York Heart Association (NYHA) klassifikation af funktionskapacitet ved hjerteinsufficiens
Organisk hjertesygdom uden begrænsningaf den fysiske kapacitet
NYHA I
Organisk hjertesygdom med en let begrænsning af den fysiske kapacitet: Sværere grader af normal fysisk aktivitet resulterer idyspnoe, træthed, palpitationer, men der er ingen symptomerI ro eller ved let legemlig anstrengelse
NYHA II
Organisk hjertesygdom med svær begrænsing af den fysiskekapacitet: Selv let legemlig aktivitet udløser dyspnoe, træthedog eller palpitationer, men ingen symptomer i ro
NYHA III
Hjertesygdom medfører symptomer alleredei hvile, som forværres ved enhver form for aktivitet
NYHA IV
Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens
1. Diuretika + kaliumtilskud2. ACE-hæmmer/AT1 receptor
antagonist3. ß-adrenoceptor antagonist4. Spironolakton, eplerenon5. Digoxin6. Nitrovasodilator7. Statiner/antikoagulantia/anti-
hypertensiva/antiarrytmika etc
CardiacCardiac output output
Blodtryk
Renal blodflow
Sympaticus
Renin
Ang. I
VasokonstriktionVasokonstriktion
12
Ang. II
Aldosteron
ADH
2
NaNa+ + + H+ H2200retentionretention
ACEACE
afterloadpreload
hypokalæmi
Ang.
ßß11
losartan
captopril
spironolakton
metoprolol
HydralazinNitrat
Diuretika
Diuretika anvendes til fjernelse af væske Svigt af diuretisk behandling ved hjerteinsufficiens
• Manglende compliance• Ændrede absorptionsforhold• Nedsat nyrefunktion ved hypovolæmi• Progression af hjerteinsufficiens• Kompensatorisk øgning af natriumresorption i
andre tubulussegmenter• Aktivering af renin-angiotensin systemet, hvilket
er antidiuretisk• Hyponatriæmi
AU Farmakologi Forelæsning 10 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Vasopressin antagonister
TolvaptanConivaptan
Tolvaptan
• Lagt oven i standard behandling af kronisk hjerteinsufficiens (ACE hæmmer, diuretika, β-adrenoceptor antagonist og evt. digoxin) fandtes:
• Betydeligt vægttab• Hjertefrekvens + BT uændret• Tendens til nedsat mortalitet
Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens
1. Diuretika + kaliumtilskud2. ACE-hæmmer/AT1 receptor
antagonist3. ß-adrenoceptor antagonist4. Spironolakton, eplerenon5. Digoxin6. Nitrovasodilator7. Statiner/antikoagulantia/anti-
hypertensiva/antiarrytmika etc
Hæmning af angiotensin II farmakodynamiske virkninger
• ACE hæmmere– Kaptopril– Enalapril– Ramipril– Trandolapril
ACE
• AT1
receptor antagonister
– Losartan–Candesartan–Valsartan
AT1
Kaptopril Enalapril• Indikation
– Hypertension– Hjerteinsufficiens
• Farmakokinetik– God absorption– Elimineres renal + hepatisk
(t½=4h)• Bivirkninger
– Hypotension– Hoste (20% af patienter)– Hyperkaliæmi– Sj. Angioneurotisk ødem– Sj.Toksisk hepatitis
• Indikation– Hypertension– Hjerteinsufficiens
• Farmakokinetik– God absorption– Elimineres renal +
hepatisk (t½=30-35h)• Bivirkninger
– Samme som captopril
Losartan• Indikation
• Hypertension• Hjerteinsufficiens (ved intolerans for ACE hæmmere)
• Farmakokinetik• Metaboliseres (CYP3A4, CYP2C) i lever til aktive metabolit• t½=2h og for aktive metabolit t½=6-9h, renal udskillelse
• Bivirkninger• Svimmelhed• Hyperkaliæmi• Hoste og angioødem sj. end hos ACE hæmmere• Forhøjede levertal
AU Farmakologi Forelæsning 10 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens
1. Diuretika + kaliumtilskud2. ACE-hæmmer/AT1 behandling3. ß-adrenoceptor antagonist4. Spironolakton, eplerenon5. Digoxin6. Nitrovasodilator7. Statiner/antikoagulantia/anti-
hypertensiva/antiarrytmika etc
β-Adrenoceptor antagonister (kun disse) til behandling af kronisk hjerteinsufficiens
CarvedilolMetoprolol
Bisoprolol
β1-selektive receptorantagonister
β-og α-adrenoceptorantagonistAntioxidant egenskaber
Total MortalityTotal Mortality
Months of follow-up
Per cent
0 3 6 9 12 15 18 21
20
15
10
5
0
Placebo
Metoprolol CR/XL
Risk reduction = 34%
The MERIT-HF Study Group, Lancet 1999;353:2001-07
ß-Adrenoceptor-antagonist oven idiuretika +ACE hæmmer
Virkningsmekanisme for beta-adrenoceptorantagonister ved hjerteinsufficiens
• Hjerteinsufficiens
Sympatisk aktivering (NA):– Hypertrofi af
myokardiemyocytter– Apoptose (død) af
myocytter– Iskæmi– Øget tendens til arytmier
og pludselig død
• Forslåede mekanismer af ß-adrenoceptorantagonister
• Hæmning af sympatisk aktivitet på hjertet:• Bedre fyldning under
diastole• Antioxidant effekt
?+Adjuverende ..…Coenz. Q10
AtrieflimmerTakykardi
??
++++++
Antiarytmika…..Digoxin…..Amiodaron
Ved stabil hjerteinsufficiens
++++
++++
ß-blokkere…….Metroprolol+α-blokade…….Carvedilol
v. sinusrytmeKun indlæggelse
-?
++++++
Inotropbehandling……Digoxin
…….Dobutamin
VeldokumenteretVeldokumenteretVeldokumenteretEvt. amlodipin
+++++++-
++++++++-
Vasodilatation……ACE-hæmmere……AT II antagonister……Hydralazin/nitrat……Ca2+ kanal blokkere
Veletableret
Post AMI
++++++?
+++++++
Diuretika…….Spironolakton…….Eplerenon
Livsfor-længende
Symptom lindring
Behandlingsprincip
AU Farmakologi Forelæsning 10 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
Azelastin
Clemastin Cetirizin
Klorpheniramin
Fexofenadin
Antihistaminer - farmakokinetik
Absorption
~ 100% (lokale 0 %)
Påvirkes ikke af fødeindtag
Varierende first-pass effekt
Antihistaminer - farmakokinetik
Transport
Proteinbinding 50-100%
Penetrerer BBB
Antihistaminer - farmakokinetik
Metabolisme
Overvejende hepatisk metabolisering (CYP3A4 og 2D6)
Ikke cetirizin
T½ = 2-10 timer (astemizol 2-3 uger)
Antihistaminer - farmakodynamik
Kompetitive antagonister (astemizol non-kompetitiv)
PIP2
IP3
DAGPLC
Gq
H1-receptor
PKC
Ca2+H1- antihistamin ÷
Antihistaminer - virkningsmekanisme
AU Farmakologi Forelæsning 09 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
Antihistaminer - farmakodynamik
Kompetitive antagonister (astemizol non-kompetitiv)
Heterogen gruppe
terfenadin - prodrug
astemizol - aktive metabolitter
cetirizin - metaboliseres ikke
Antihistaminer - farmakodynamik
Ingen takyphylaxi
Virkning indsætter indenfor 1 time (- astemizol)
Varighed - 4-6 timer (sederende)- 8-24 timer (non-sederende)- 3-4 timer (lokale)
Antihistaminer - bivirkninger
Sedation
Arrytmi (terfenadin, astemizol)
Antikolinerge symptomer (sederende)- især sløret syn og mundtørhed
Vægtøgning (astemizol)
Lokale obs. kontaktlinser
Forgiftning som ovenfor i svær grad
Antihistaminer - interaktioner
Farmakodynamiske
sederende - andre sedativa og alkohol
acrivastin - alkohol
Metaboliske
terfenadin, astemizol - stoffer der metaboliseres via CYP3A4 (konazoler, makrolider)
Antihistaminer - indikationer
Sederende - transportsyge- mb.Meniere
Non-sederende - allergisk rhinoconjunctivit- urticaria- insektstik- (anafylaxi)
Lokale - allergisk rhinoconjunctivit
Antihistaminer - kontraindikationer
Sederende - ubehandlet glaukom- hypertrofia prostata
Non-sederende - nedsat leverfunktion- forlænget QTC-interval
(terfenadin, astemizol)
AU Farmakologi Forelæsning 09 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Antihistaminer - dispenseringsformer
Injektion
Tabletter (+mixtur, dråber o.l.)
Øjendråber
Næsespray
AU Farmakologi Forelæsning 09 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
–2
Histamins biologiske effekter (I)• Påvirker 3 receptorer på
targetcellemembranen – H1, H2, og H3
– H1 og H2 er 7TM receptorer (G-protein koblet)– H3 receptorens struktur er ikke karakteriseret
• Stimulus-respons koblingen – [Ca2+]I, via ændring af membran-permeabilitet– H1-stimulering: ↑ fosfolipase C → IP3/DAG– H2 -stimulering: ↑ adenylat cyklase → cAMP– H3- stimulering : ? ( ↓ adenylat cyklase)
Histamins biologiske effekter (II)
• Hud: “Wheal and flare”, Lewis triple response – dilation af arterier
• H2 muskelceller• H1 endotelceller
– separation af endothelceller (væskelækage)• forårsaget af kontraktion af endotelceller på post-
kapilære vener (H1)– stimulering af nerver (H1, H2?)
Histamins biologiske effekter (III)• Luftveje:
– hoste, konstriktion af bronkier (H1)• GI-systemet:
– diaré, krampe & forøget syre-sekretion (H2 receptorer på parietalcellerne)
• Kredsløbet:– hypotension, takykardi (indirekte), hovedpine, øget
perifer gennemblødning (anafylaksi). – direkte hjerteeffekter: Positiv inotropi og kronotropi
• Sensoriske nerver– Smerte, kløen, nysen og sekretion
H1-antagonister
• Indikationsområder:
– Allergisk rinokonjunktivit– Urtikaria– Insektstikreaktioner– Transportsyge (sederende anti-histaminer)– Mb. Meniere (sederende anti-histaminer)– Kun visse typer af astma
Allergi• Årsag:
– en genetisk komponent– associeret med vestlig livsstil– forøget eksponering overfor senitiverende allergener (ophold
indendørs)– reduceret stimulation af af immunsystemet i kritiske perioder
af udviklingen (hygiejnehypotesen)– forøget forurening (diesel, partikelforurening)
• Epidemi:– For 200 år siden: Allergi forekommer sjældent og
forekomsten er begrænset til overklassen– I år 2000: 10 til 20% af alle indbyggere i den vestlige verden
har allergi (rhinit).
Cellulære mekanismer for allergi
Nature 1999;402:suppl.
AU Farmakologi Forelæsning 08 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
–3
Allergi Anti-histaminer
• Fysiologiske anti-histaminer– Catecholaminer (især adrenalin)
• Hæmmer af histamin-frigørelse– Natrium chromoglicat
• Kompetetive antagonister for H1 og H2 receptorene (med undtagelse af H1antagonisten astmizol)
H1-antagonister
• Stofferne har lighed med histamin og kandeles op i følgende grupper:
• Ætanolaminer • Alkylaminer• Piperazin-derivater• Fentiaziner• Piperidin-derivater• andre (cyproheptadiener)
Virkningen af H1-antagonister
• Kompetetiv blokade af H1-receptoren
• For en person med urtikaria eller anden allergisk manifestation– symptomlindring (H1-blokaden)– CNS, sedation
Andre virkninger af H1-antagonister• CNS, sedation:
– Cave trafik, farlige maskiner, etc.• Hæmmer kvalme og opkastning• Antikolinerg virkning
– antiparkinson effekt– atropin-lignende effekt: tørhed i næse og mund
• Anti-adrenoceptor virkning (svag blokade)• Anti-serotonerg virkning (cyproheptadin)• Lokalanæstetisk effekt (blokade af Na+ kanaler)
H1-antagonisterne
Generisk navn Anti-histamineffekt
Anti-emetiskeffekt
Effekt påtransport-syge
Anti-meniereeffekt
Anti-kolinergeffekt
Sedativeffekt
Astemizol + + + (+)
Cetirizin + + + (+)
Difenhydramin + + + + + + + + + + + + + +
Mepyramin + + + + + + +
Prometazin + + + + + + + + + + + + + + + + +
Cyproheptadin + + + + + + + +
Loratadin + + + (+)
Terfenadin(Feksofenadin)
+ + + (+)
AU Farmakologi Forelæsning 08 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
–4
H1-antagonisterne
• Skæbne i organismen– optages fuldstændig fra mave-tarmkanalen i løbet
af ca. 4 timer– systemisk effekt efter ½-1 time – maksimal effekt 4-6 timer– metaboliseres i leveren:
• hydroxilering (CYP2D6, CYP3A4)• kan stimulere levermikrosomale enzymer• T½ fra 1 time (ebastin) til 11-15 timer (feksofenadin)
H1-antagonisterne
• Bivirkninger og forgiftning:– CNS, sedation (farlig)
• dosisafhængig• sederende antihistaminer potentierer andre sedativer• acrivastin virker potentierende på den sederende effekt
af alkohol – Terfenadin og astmizol (afreg.)
• forårsager hjertearytmier (forlænget Q-T interval)• interaktion med ketokonazol, grapefrugtjuice, o.a.
– Forgiftning:• exitation, koma, motorisk uro, takykardi, postural
hypotension, mundtørhed,... (i mindre grad ved de ikke-sederende). (Allergisk reaktion forekommer)
Behandling af allergisk rhinitis med steroider eller antihistaminer ?
Kløe Vandig Sekret Nedsatfarmaka Nysen sekretion stagnation lugtesans
Lokalt virk.steroider +++ +++ ++ +
Antihist.(Oral admin.) +++ ++ +/- -
Lokalt virk. antihist. + + +/- -
Adrenerge næsemidler - - +++ -
Natrium kromoglicate + + +/- -
Antikolinerge stoffer - ++ +/- -
Behandling af rhinitis (internationale anbefalinger):
(se Rationel Farmakoterapi # 3, www.irf.dk)
• Let høfeber/rhinit med lejlighedsvise symptomer:– Antihistamin (p.o. eller lokalt i næse eller øjne) idet
denne behandling virker hurtigere end nasal steroid
• Moderat svær høfeber/rhinit med daglige symptomer:– Nasal steroid. Især for helårsrinit, hvor
tilstoppethed er et væsentligt symptom.
Behandling af rhinitis (internationale anbefalinger):
(se Rationel Farmakoterapi # 3, www.irf.dk)
• Svær høfeber/rinit med daglige symptomer:– Hvis enkeltbehandling ikke er tilstrækkeligt,
tilrådes kombineret brug af antihistamin (lokalt eller systemisk) og nasal steroid
• Meget svær høfeber/rinit:– Virker ovenstående kombinationsbehandling ikke
anbefales systemisk steroid, fortrinsvist givet peroralt. Henvisning til specialist med henblik på hyposensibilisering
H2-antagonisterne
• Indikatioer:– ventrikel ulcus (stress ulcus)– Zollinger-Ellison syndrom (gastrin tumor)– mastocytose, basofil leukemi (høj histamin konc.)
• Virkemekanismer:– kompetetiv blokade af H2-receptorene,
parietalceller. – hæmning af H+ og pepsin produktion – (andre virkninger som følge af H2-blokade er
minimale)
AU Farmakologi Forelæsning 08 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
–5
en-celle vs. to-celle teori H2-antagonisterne
• Andre virkninger – hæmning af cytokrom P-450 (især cimetidin, i
mindre grad ranitidin) – gynækomasti (især cimetidin i mindre grad
ranitidin)• Forgiftningssymptomer (generelt ingen ved
rekomanderede doser)– CNS, sløret tale, konfusion– lever - reversibel hepatitis - reversibel abnormalitet
i leverenzymer– granulocytopeni, thrombocytomi
H2-antagonister
• Farmakokinetik – bliver administreret p.o. (1 eller 2 gange/dag) men
andre formuleringer til anden administration findes– bliver absorberet godt fra GI-systemet (40-98 %)– maksimal plasmakoncentration opnås efter 1-3
timer – t½ er på ca. 2 timer – omkring halvdelen af dosis udskilles uomdannet
gennem nyrene
Resumé (1)
• Histamin– Lagret i mastceller og basofile leukocytter– Frigives ved receptor interaktion med IgE specifikt
for allergenet– Histamin er involveret i den allergiske type I
reaktion og reguleringen af syre-produktion i maven
Resumé (2)
• H1-antagonister:– Indikation: Allergi, urtikaria, transportsyge...– Klassiske stoffer (mepyramin) virker sederende – Nye stoffer (loratadin) har ikke denne bivirkning
ved rekomanderede doser– Behandling af allergien med steroider kan
overvejes på baggrund af allergiens sværhedsgrad
Resumé (3)
• H2-antagonister:– Har nogenlunde ens virkning på H2 -receptoren
men har forskellige bivirkningsprofiler– Indikation: Ulcussygdom, reflukssygdom,
erosioner i ventrikelslimhinden– De klassiske stoffer (cimetidin) har bivirkninger
som hæmning af P-450 og gynækomasti– For de nye stoffer (ranitidin) er disse bivirkninger
minimale
AU Farmakologi Forelæsning 08 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
2
• Adhæsion til stedet med karskade• Aggregation med andre trombocytter• Aktivering af koagulationsfaktorer• Frigørelse af prokoagulante / inflammatoriske
mediatorer• Trombe “fastholdelse”
Trombocyttens funktion vedhæmostase/trombose
Virkningsmekanisme afclopidogrel og ASA
CollagenThrombin
TxA2
ASA
(Fibrinogen(Fibrinogenreceptor)receptor)
Clopidogrel
TxA2
ADPADP
GP GP IIb/IIIaIIb/IIIa ActivationActivation
COX=COX=cyclooxygenasecyclooxygenase, ADP=adenosine , ADP=adenosine diphosphatediphosphate, TxA, TxA22==thromboxanethromboxane AA2 2
Schafer AI Am J Med 1996;101:199–209
COXCOX
ADPADP
Quelle: Gravito, M.R., Spektrum der Wissenschaft, Oct. 1999, 124
Virkningsmekanisme af Acetylsalicylsyre
COX-1
Arachidonsyre
Katalytisk sted
ASA – dosis og bivirkninger
• Loadingdosis 250 – 500 mg• Vedligeholdelsesdosis 75 mg
• Bivirkninger er dosisafhængige– Giv lavest mulige effektive dosis
• Blødning • Forlængelse af blødningstid ca x 1.7• Allergi• Mavegener
– Ulcus, maveblødning (risiko øget x 2-4 ved 75-150 mg)
– gastritis
ThienopyridinerClopidogrel (og ticlopidin)
– Pro-drug – Hepatisk transformation til aktiv metabolit via
cytochrome P450 3A4/5 – T ½ 8 timer – Irreversibel selektiv hæmning af ADP receptor
(P2Y12) – BV: blødning, allergiske reaktioner, diarre, udslæt,
meget sjældent neutropeni– Trombocytfunktion normaliseres 5 til 7 dage efter
seponering– Loadingdosis 300 mg efterfulgt af 75mg daglig
Indikationer for clopidogrel
• AMI – non-ST elevations (+ ASA)• Efter stent i koronarkar (+ASA)• Ved allergi/intolerans overfor ASA ved
aterosklerose (monoterapi)• Ved allergi/intolerans overfor ASA eller
dipyridamol ved apopleksia cerebri (monoterapi)• Ved aterosklerotiske manifestationer i flere
kargebeter
AU Farmakologi Forelæsning 07 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
3
Dipyridamol - Persantin• Antitrombotisk
• Blokerer adenosin optagelseHæmmer nedbydning af cAMP via hæmning af fosfodiesterase
• Medfører ophobning af cAMP, somvirker trombocythæmmende
• Øger dannelse af prostaglandiner• Hæmmer dannelse af trombin /
noradrenalin / ADP
• Vasodilaterende• Direkte stimulation af PGI2 syntese
og hæmning af nedbrydning
ATP
cAMP
AMP
AdenylateAdenylateCyclaseCyclase
PDEPDE
+
_
Patrono et Al, Chest. 2001;119:39S-63S
G+_
• Bivirkninger– Relateret til den vasodilaterende effekt– Hovedpine, svimmelhed, hypotension– Kvalme, opkastning, diarre
• Indikationer (+ASA)– Sekundær profylakse ved apopleksia cerebri
evt TCI• OBS – må ikke bruges som monoterapi som
tromboseprofylakse!!
Dipyridamol - Persantin
Glycoprotein IIb/IIIa hæmmereAbciximab (tirofiban, eptifibatide)
• Murint antistof• Bindes stærkt til receptor• Hæmmer krydsbinding med
fibrinogen og hæmmer aggregation, men ikke aktivering
• Indikation ved PCI + stent. Evt tilstabilisering af AMI-pt’er førintervention
• Kun iv-administration og i forbindelse med heparin
• Bolus efterfulgt afvedligeholdelsesdosis
• BV: blødning, allergiske reaktioner
Hepariner - generelt
• Skal gives parenteralt, optages ikke fra GI• Afhængig af tilstedeværelse af antitrombin• Hæmmer IIa, IXa, Xa, XIa og XIIa, men i
varierende grad• Metaboliseres i leveren og metabolitter udskilles
renalt – OBS nedsat dosis ved lever-/nyreinsufficiens
• Antidot: Protaminsulfat 1 mg neutraliserer 100 IE heparin
UFH:UFH:Mean, 50 saccharide unitsMean, 50 saccharide units
LMWH:LMWH:Mean, 18 saccharide unitsMean, 18 saccharide units
PentasaccharidePentasaccharide::5 saccharide units5 saccharide units
Udvikling fra UFH til LMWH tilFondaparinux Hepariner
-++++Risiko for ostoeporose
-(+)+++Inaktiveres af PF4
-++++Risiko for HIT
99% s.c.90% s.c.30% s.c.Biotilgængelighed
samme dosis Vægtbaseret APTT-kontrolleretDosis
20003500 - 60003000 - 35000Vægt16-214 - 61 - 4T 1/2 (t)Ren Xa1 :2 – 1 : 41 :1Anti-Xa/IIaFondaparinuxLMWHUFH
AU Farmakologi Forelæsning 07 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
4
Indikationer• UFH (aPTT x 1,5 – 2,5)
– Sammen med trombolyse ved lungeemboli
– Ved primær PCI– Sjældent som
profylakse
• LMH (check doser for de enkelte LMH)– Tromboseprofylakse– UAP / AMI– DVT, lungeemboli– Antikoagulerende
behandling under graviditet
Kontraindikationer for heparin(dog ikke for profylaksedoser)
• Hæmorrhagisk diatese• Svær hypertension (oftest >180/110)• Pågående blødning, ulcus ventriculi/duodeni• Bakteriel endokarditis• Svær lever-/nyreinsufficiens• Aktuel eller nylig hæmorrhagia cerebri• Tidligere allergisk reaktion
Bivirkninger
• Generelt færre bv ved LMH end ved UFH
• Blødning• Osteoporose ved langvarig behandling• Sjældent alopeci, hypersensitivitetsreaktion• Trombocytopeni
– Type 1: 10%, reversibel, benign– Type 2: 1-3% ved UFH. Immunmedieret, livstruende
Direkte trombin hæmmere
F XF X
F IxaF IxaF VIIIaF VIIIa
ProthrombinProthrombin
F XaF Xa
ThrombinThrombin
Direct thrombin inhibitor
Prothrombinase complexProthrombinase complexF XaF XaF VaF Va
F VIIaF VIIaTissue factorTissue factor
• Kræver ikke tilstedeværelse af antitrombin
• Hirudin skal gives parenteralt
• Monitoreres ved aPTT• Klinisk brug begrænset til
heparininducerettrombocytopeni (HIT)
Perorale antikoagulatia
Vitamin K antagonister:
• Warfarin (Marevan)• Phenprocoumon (Marcoumar)
HHææmmer dannelse af reduceret mmer dannelse af reduceret vitvit--KK og dermed og dermed syntese af biologisk aktiv faktor II, VII, IX, X samt syntese af biologisk aktiv faktor II, VII, IX, X samt protein C og S. protein C og S.
TT½½ VIIVII 6 timer6 timerIXIX 24 24 --XX 36 36 --IIII 50 50 --Pr C/S Pr C/S 8 8 -- Antikoagulationsprotein Antikoagulationsprotein
Virkningsmekanisme
AU Farmakologi Forelæsning 07 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
5
Farmakokinetik
• Fuldstændig absorption efter PO indgift• Stærkt bundet til plasmaproteiner• Metaboliseres i leveren • T½ 6-8 døgn for phenprocoumon• 1-2 døgn for warfarin• Fuld AK effekt opnås først efter flere dage• Da T½ for Prot C/S er kort kan der være en
overgang med hyperkoagulabilitet.
Bivirkninger• Blødninger• Sjældent alopeci, dermatitis
• Ved overdosering +/- pågående blødning kan der gives vit-K (phytomenadion) enten i.v. eller p.o.. OBS aldrig i.m. injektioner grundet blødningsrisiko!
• Ved svær overdosering og blødning endvidere friskfrossen plasma.
Kontraindikationer• Hæmorrhagisk diatese• Svær hypertension (oftest >180/110)• Pågående blødning, ulcus ventriculi/duodeni• Bakteriel endokarditis• Svær lever-/nyreinsufficiens• Aktuel eller nylig hæmorrhagia cerebri• Tidligere allergisk reaktion• Dårlig kompliance• 1. trimester graviditet
Interaktioner (1)
• Øget antikoagulerende virkning (INR ↑)– Nedsat absorbtion af vit K i tarmen– Hæmmet metabolisme af antikoagulantia
• S-warfarin metaboliseres af CYP2C9• Andre mekanismer for hæmning af metabolismen
– Andre medikamina med blodfortyndende virkning– Nedsat syntese af vit K i tarmen– Øget omsætning af naturlige koagulationsfaktorer– Hæmmet syntese af naturlige koagulationsfaktorer– Andre (eks anabole steroider)
Interaktioner (2)
• Nedsat antikoagulerende virkning (INR ↓)– Nedsat absorbtion af antikoagulantia– Øget metabolisme/udskillelse af antikoagulantia– Øget indtag af vit K (både medicin og fødevarer)– Øget syntese af naturlige koagulationsfaktorer
Forskellige faktorer, som påvirker INR
Feber HjerteinsufficinsLever-/galdevejssygdom Nedsat fødeindtagelse DiarréThyreotoksikoseHypothyreoidismeStort alkoholforbrug (>3 genstande dgl.)
Store doser C-vitamin Store doser E-vitamin Forskellige urteteer Salvia miltiorrhiza (kinesisk urtemedicin: Danshen) Hypericum perforatum (findes i bl.a. naturlægemidlerne Calmigen, Esbericum, Kira og Movina)
AU Farmakologi Forelæsning 07 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
6
Monitorering af AK-behandling
• Laboratoriet måler koagulationstid
ProtrombinratioProtrombinratio = INR == INR = ProtrombintidProtrombintid (patient)(patient)protrombintidprotrombintid (reference)(reference)
Normalområde for INR: 0,9 – 1,2
Terapeutisk niveau: 2-3
INR
Koagulationstid
Streptokinase• Non-enzymatisk trombolytikum• Proteinet dannes af beta-hæm. Streptokokker• Danner komplekser med plasmin og
plasminogen, aktiverer plasminogen• Ikke fibrin-selektivt• Fremmed protein – antigent, antistoffer• AMI: Infusion over 60 min (+ ASA)• T½ 50-80 minutter
Tranexamsyre• Antifibrinolytika• Danner komplekser med plasmin• T ½ 2 timer• Udskilles overvejende via nyrerne, obs nedsat
nyrefunktion• Indikationer: postoperative blødninger, evt traumer,
menorrhagi, tandkirurgi• Bv: GI-gener, synsforstyrrelser. Dosisafhængige, obs
trombosetendens hos disponerede• Dosis: systemisk behandling oftest 0,5-1 g iv eller 1-1.5
g po x 2-4• Mulighed for mundskyllevæske 5% opløsning 10 ml x 4
Sygdomme og indikationer
(X)
(X)
X
Trom-bolyse
XProfylakse
XXXXPCI
XKunst. klap
XX
X
Vit-Kantago
XX
X
heparin
Lungeemboli
DVT
(X)Atrieflimren
X(X)XApopleksi
XXStent mm
XXAMI (akut)
GP-anta
Dipyri-damol
Clopi-dogrelASA
Behandling af blødninger
• Tranexamsyre– Hæmmer aktivering af plasminogen
• Frisk frossen plasma– Ved mangel på koagulationsfaktorer, trombolyse
• Trombocytkoncentrat– Ved trombocytopeni, trombocythæmmende stoffer
• Novoseven– Aktiveret faktor 7-koncentrat
AU Farmakologi Forelæsning 07 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Oversigt:
1) Behandling med hæmatopoietiske vækstfaktorer
2) Behandling med jernpræparater
3) Behandling med B12 vitamin
4) Behandling med folsyre
5) Medikamentel påvirkning af hæmatopoiesen
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Behandling med vækstfaktorer
Stamcelle factor (SCF)
Interleukin 3
Granulocyt-makrofag-coloni-stimulerende faktor G-M-CSF
Granulocyt-coloni-stimulerende faktor G-CSF
Erythropoietin
Trombopoietin
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Virkningen af vækstfaktorer på hæmatopoiesen
Hematology in Clinical Practice ed. S Hillman 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
ErytropoietinmolekyletAU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Signaltransduktion via EPO receptoren
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Klinisk anvendelse af EPO
Præparater: Epoetin α (Eprex®) t 1/2 = 6-8 timerEpoietin β (NeoRecormon®) t 1/2 = 6-8 timerDarbepoietin α (Aranesp®) t 1/2 = 25 timer
Indikationer: Anæmi ved kronisk nyreinsufficiens Myelodysplastiske syndromer Anæmi ved kronisk sygdom/ Anæmi ved cancersygdom
Dosering: Afhængig af indikationen, gives s.c. eller i.v.
Bivirkninger: Meget sjældene: influencasymptomer, hypertension,trombose, trombocytose, hyperkaliæmi, pure red cell aplasia, potentierer cyclosporins bivirkninger
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Klinisk anvendelse af G-CSF
Klinisk effekt: Stimulation af granulopoiese medførende
kraftig ekspansion af granulopoieseudsivning af stamceller til perifert blod
Indikationer: 1) Behandling af neutropeni:
Behandling af kompliceret neutropen feberAfkortning af neutropenifase efter kemoterapi
2) Mobilisering og efterfølgende høst af blodstamceller ifm.:
Allogen knoglemarvstransplantationAutolog knoglemarvstransplantation
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Baggrunden for anvendelse af perifere blodstamceller(PBS) ved autolog knoglemarvstransplantationVirkningen af kemoterapi på maligne blodsygdomme er dosisafhængig
Opnåelse af komplet remission kræver ofte anvendelse af høj-dosiskemoterapi (HDT)
HDT medfører langvarig (30-40 dage) knoglemarvssuppression/aplasi
PBS høstet før HDT og infunderet umiddelbart efter HDT afkorterregenerationsfasen af knoglemarven til 15-20 dage
Den kortere penifase reducerer den behandlingsrelaterede mortalitet
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Mobilisering af perifere CD34+ blodstamceller med G-CSF
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Klinisk anvendelse af G-CSF (stimulation af granulopoiese)
Præparater: Lenograstim (Granocyte®) t 1/2 = 90 minFilgrastim (Neupogen®) t 1/2 = 210 min
Pegfilgrastim (Neulasta®) t 1/2 = 30 timer
Bivirkninger: Feber, knogle-muskelsmerter (paracetamolfølsom) capillary leak syndrom (sjælden)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Behandling med jernpræparater
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Jern Facts
Kemiske egnskaber:
To stabile oxidationsniveauer (Fe2+, Fe3+) Evne til komplexdannelse Uopløseligt ved neutral pHToxisk
Mængder: 50/40 mg/kg (M/K)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Jernabsorption i enterocyten
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Faktorer med virkning på jernabsorption fra tarmenKost faktorer :
Indholdet af hæm jern, Fe2+ /Fe3+ jernsalte, animalsk føde
Luminal factor:
Syreproduktion,Opløslige komplexdannere (vitamin c, sukker, aminosyrer)Uopløselige komlexdannere (phytater, tannater i te)
Systemiske faktorer:
JernstatusAktivitet af erythropoieseGraviditetHypoxiInflammation
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Jernabsorption mængder
Indhold i normal vestlig føde cirka 15 mg Fe
Cirka halvdelen er i en absorberbar form
Cirka 3 mg optages i tarmepiteliet
Cirka 1 mg (5-10%) optages i portal blodet
Optagelsen øges maksimalt til 3-4 mg ved svær jernmangel
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Konsekvenser af negativ jernbalance:
Normale jerndepoter Latent jernmangel Jernmangelanæmi
Ingen symptomer +/- symptomer + symptomer
Normal Hb, og MCV Normal Hb, lav MCV Lav Hb og MCV
Fe-depot: 1000 - 800 mg ---> 300 mg ---> 200 mg ---> 0 mg
S-ferritin: 200-50 µg/L ---> 20 µg/L ---> <12 µg/L
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Jernmangel
Jernfarvning af knoglemarv Perifert blod
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Symptomer på jernmangel
Træthed
Anæmi symptomer
Glossitis
Cheilitis
Synkebesvær
Skenegle
Pica
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Årsager til jernmangel
Gynækologisk: Menorrhagi, postmenopausal blødning, fødsel
Gastrointestinalt: Ulcus, øsophagusvaricer, hiatus hernie, inflammatorisk tarmsygdom, ventikelcancer,angiodysplasier, Meckels divertikel, diverticulosis, hæmorider, Aspirin, A-K behandling, hageorm, etc.
Nyre/ urinveje: Nyre/blære læioner, PNH
Lunger: Lungercancer
Hæmostasis: Hæmofili, Glanzman, etc
Malabsorption: Cøliaci, gastrektomi, atrofisk gastrit
Dietary: Vegetar
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Kurativ behandling af jernmangel/jernmangelanæmi:
Optimal dosis 200 mg daglig til voksne fordelt på 2 doser
Retikulocytose efter 5-10 dage
Stigning i Hb cirka med 0.5 mmol/uge
Normalisering af Hb efter 4-8 uger
Behandlingsvarighed 3 mdr. efter normalisering af Hb
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Profylaktisk jernbehandling
Kun til personer med et kronisk øget behov (>15 mg jern dgl):
Øget behov: Børn, graviditet, bloddonor
Øget tab: Menstruation, angiodysplasier, magnyl, AK-beh
Kompromitteret absorption: ventrikel- tarmlidelser, medikamina
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Dagligt jernbehov optimalt indtag (mg)
Mænd og ikke menstruerende kvinder 10
Menstruerende kvinder (30 ml blod = 15 mg jern) 20
Gravide 40-50
Diegivende 20-40
Småbørn indtil 12 år 5-10
Børn i pubertet (12-20 år) 10-20
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Profylaktisk jernbehandling
SST anbefaling (marts 2007):
Børn: Behandles med ferroglycindråber (Glycifer® 30mg/ml)
Børn (6-12 mdr): 8 mg jern (5 dr) dagligt medmindre > 400 mlmodermælkerstatning dgl
Præmature børn (gestationsalder < 37 uge): 4-12 mdr: 8 mg jern dagligt
Voksne: Gravide: 40-50 mg ferrojern fra 10. fosteruge (senest 18. uge)
Ved påvist sideropeni: max. 100 mg ferrojern fordelt på to daglige doser
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Peroral jernbehandling farmakokinetik
Absorptionen er variabel (1-20%) og er afhængig af:
Dosis
Jerndepoternes størrelse
Størst i starten af behandlingen
Størst imellem måltiderne (profylaktiske doser)
Størst ved konstant tilførsel (x4 daglig eller depotpræparat)
Kosten (gælder ikke hæmojern):
Fremmer: Vitamin C, kød, fisk
Hæmmer: Fytat i brød og garvesyre i te og kaffe
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Perorale jernpræparater:Depotpræparat (Ferroduretter®) 100 mg FeMatriksen udskilles uomdannet
Jernpræparat tilsat laksans (Ferroplex Frangula ®) 56 mg Fe
Jernpræparat i flydende form (Glycifer®) 30 mg/ml
Jernpræparat tilsat C-vitamin i enterokapsel (Niferex®) 100 mg Fe
Brusetablet opløst i et glas vand (Fexin®) 80.5 mg Fe
Håndkøbspræparater 15-27 mg Fe
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Håndkøbspræparater:Gravijern 27 mg jern/tabl 100 tbl 85 kr x4
Aminojern 25 mg jern/tbl 100 tbl 169 kr x4-8
Hæmojern 9 mg jern/tbl 100 tbl 70 kr x10
Kräuterblut 1 mg jern/ml 500 ml 185 kr x37
Ferroduretter 100 mg/tbl 100 tbl 80 kr x1
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Bivirkinger til jernbehandling:
Kvalme, diare, obstipation (dosisreduktion, gradvisøgning af dosis)
Sortfarvning af afføring
Sortfarvning af tænder
Hæmokromatose
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Interaktioner:Jernbehandling nedsætter absorption af:
Fluoquinoloner (ciprofloxacin 50%)MycophenolsyreLevodopa MethyldopaLevothyroxin Penicillinamin
Jernabsorption nedsættes af: Antacida Alendronat CaptoprilTetracyclin
Mindst to timer mellem jernindtagelse ogforoven anførte stoffer
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Akut jernforgiftning
Farlig dosis: 200-250 mg ferrisalt per kg hos voksne
20 mg pr kg hos børn
Symptomer : Mavesmerte, kvalme, blodig diare
Biokemi: Metabolisk acidose. Hyperglykæmi,elektrolytforskydninger
I svære tilfælde: Akut multiorgansvigt
Behandling: Indlæggelse til ventrikeltøming, antidotbehandling(desferrioxamin)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Parenteral jernbehandling:
Indikation: Når peroral behandling ikke kan gennemføres Kroniske tarmsygdomme Malabsorption
Præparater: Ferri-dextran (Cosmofer®); Ferri-sacharose (Venofer®) Ferri-carboxymaltose (Ferinject®)
Bivirkninger: Gastrointestinalt (kvalme)
Hud: Kløe misfarvning
Cirkulatorisk (hypotension)
Anafylaktoide reaktioner (sjældent)
Forsinkede reaktioner (efter 2-4 dage): feber artralgi, myalgi
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Behandling med B12 vitamin
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
B12 vitamin (cobalamin)
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Facta om B12
Syntetiseres udelukkende i mikroorganismer
Optages med føden
Forekomst i kød, æg, mælk, men ikke i frugt eller grønt
Er resistent mod kogning
Dagligt behov 5 µg
Normal nordisk kost indeholder 5-10 µg
B12 depot indeholder 4-5 mg (nok til 3-4 år)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
B12 Absorption
Hvas et al Haematologica 2006, 91: 1507
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
B12 mangel
Tidskr Nor Legeforen 2008: 6: 128
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Postgraduate Haematology ed. A.V. Hoffbrand 2005
Megaloblastære forandringer i udstrygning afperifert blod og knoglemarv
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Årsager til cobalaminmangel medførende megaloblastær anæmi
Ernæringsbetinget: Veganer, vegetar
Autoantistofdannelse: Anæmia perniciosa
Gastrisk årsag: Medfødt mangel, gastrectomi
Intestinal årsag: Intestinal stagnant loop syndrome:
diverticulose i jejunum, ileocøcal fistelanatomisk blind loop
Ileal resection
Crohns sygdom
Transcobalaminmangel
Fiskebændelorm
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Årsager til cobalaminmalabsorption som ikke normaltgiver anledning til megaloblastær anæmi:
Gastrisk. simpel atrofisk gastritisgastrisk bypass op protonpumpehæmmer
Intestinal gluten intolerancesvær pancreatitisHIV infektion radioterapi af ileumgraft-versus-host disease cobalamin-, folinsyremangel alkohol
Medikamina phenytoinH2 blokkere metformin
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
B12 mangel følgetilstande
Spænder fra fatal sygdom til biokemisk abnormitet
Makrocytær anæmi, og evt. trombo- og leukopeni
Depigmentering af huden
Slimhindepåvirking: Glossitis, diaré
Neuropati: Parestesier, nedsat vibrationssans og stillingssans,demens
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Udredning af B12 mangel
Biokemisk: Hb nedsatMCV forhøjetp-cobalamin nedsatp-homocystein forhøjetp-methylmalonat forhøjet
Antistoffer us: Parietalcelleantistoffer Intrinsic faktor antistoffer
Absorptionstest: Schillingtest
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Behandling af B12 mangel
Behov for depotpræparater (cyanocobalamin) pga. hurtig udskillelse
Intramuskulær behandling: Anbefales fortsat 1000 µg cyanocobalamin ugentlig (4 uger) efterfølgende hver 3. måned
Peroral behandling: 1000 µg cyanokobalamin daglig (Sverige)tilstrækkelig ved hæmatologiske manifestionerved neurologiske manifestationer uafklaret kan anvendes til vedligeholdelsesbehandlingVeganer: 5 µg cyanokobalamin daglig
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Behandling med folsyre
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Folsyre (folinsyre)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Folinsyre optagelse og fordeling
Forekomst i frugt og grønsager som polyglutamater
Omsættes til og absorberes som monoglutamater i tyndtarmen vedaktiv transport
Hepar og erytrocytter har depotfunktion (10 mg, nok til 3-4 mdr)
Udskilles renalt og bilært (enterohepatisk kredsløb)
Tab med tarmepithel (diaré)
Højeste koncentrationer findes i lever, gær, spinat og andet grønt.Vestlig kost indeholder 250µg. Folat nedbrydes under kogning.
Dagligt behov for voksen person 100 µg
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Folatmangel Årsager
Kost: Høj alder, barndom, psykisk sygdom, alkoholisme
Malabsorption: Glutenintolerance, Mb Crohn, hjerteinsufficiens
Øget tab eller forbrug:
Fysiologisk: Graviditet, laktation
Hæmatologisk sygdom: Kronisk hæmolyse
Malign sygdom: Karcinom, lymfom, leukæmi
Inflammatorisk sygdom: Mb. Crohn, psoriasis, kronisk infektion
Kraftigt tab: Incomp cordis, aktiv leversygdom
Medikamentelt: Antiepileptica (ukendt mekanisme) Metotrexat (hæmmer dihydrofolat reduktase) Trimetoprim (sammen med sulfamethoxazol)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Behandling af folinsyremangel
Manifest folinsyremangel: Opstart efter årsag er erkendt5 mg dgl i 4 mdr
Vedligeholdelsesbehandling: Såfremt årsagen ikke kan korrigeres0.1-0.5 mg dgl
Profylakse:0.5 mg dgl Ved konstatering af graviditet5 mg dgl Ved brug af antiepileptika
Folsyreantagonistbehandling: 24 timer efter afsluttet højdosis MTX(Folininsyre 5-10 mg/kg i.v)
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Medikamentel påvirkning af hæmatopoiesen
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Medikamentel påvirkning af hæmopoiesen
Påvirkning af KM: Megaloblastære forandringerAplasi (2-5 /år i DK)
Påvirkning af PB: Leukocytose Neutropeni (agraulocytose <0.5 mia/L)Trombocytopeni Hæmolyse
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Medikamentel påvirkning af hæmopoieseAplasi: NSAID præparater
SulfonamiderAntiepileptikaGuldpræparater
Agranulocytose: Antithyroide stoffer Psychofarmaka NSAID præparaterSulfonamider, DapsonAntiepileptikaGuldpræparater
Trombocytopeni: NSAID præparaterSulfonamiderAntiepileptika Diuretica Guldpræparater
Hæmolyse: Methyldopa Sulfonamider, Dapson
AU Farmakologi Forelæsning 06 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
2
Fysiologi 2
Fysiologi 3 eller hvorfor fedt er farligt
↑ Lipoprotein lipaseHypertension
↑ IL-6
↑ Leptin
↑ TNFα
↑ Adipsin(Complement D)
↑ Resistin
↑ FFA↑ Insulin
↑ Angiotensinogen
↑ Lactate
Inflammation Atherogenicdyslipidaemia
↓ Adiponectin
( p )
↑ Plasminogenactivator inhibitor-1
(PAI-1)
↑Type
2 diabetes
ThrombosisAtherosclerosis
BMI (k / ²) Ri k f biditi
Classification of overweight in adults according to BMI. Obesity is classified as BMI >30 kg/m²
Fedme - Definition
CLASSIFICATION BMI (kg/m²) Risk of comorbidities
Underweight <18.5 Low (but risk of other clinical problems increased)
Normal range 18.5-24.9 Average
Overweight >25
Pre-obese 25.0-29.9 Increased
Obese class I 30.0-34.9 Moderate
Obese Class II 35.0-39.9 Severe
Obese Class III >40.0 Very severe
Fedt er ikke fedt
og alt fedt er ikke ens
Increased Substantially increased
Men >94 cm (37 inches) >102 cm (40 inches)
Risk of obesity associated metabolic complications
Men >94 cm (37 inches) >102 cm (40 inches)
Women >80 cm (32 inches) >88 cm (35 inches)
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
3
Relative risk of health problems associated withobesity in developed countries.
Er fedme farligt, ikke altid, men........
Diabetes Gall bladder diseaseHypertensionDyslipidaemiaInsulin resistance
Greatly increased(relative risk >>3)
Coronary heart diseaseOsteoarthritis (knees)Hyperuricaemia and gout
Moderately increased(relative risk
ca 2-3)
Cancer (breast cancer in postmenopausal women, endometrial cancer, colon cancer)Reproductive hormone abnormalities
Slightly increased(relative risk
ca 1-2)
Insulin resistanceBreathlessnessSleep apnoea
Polycystic ovary syndromeImpaired fertilityLow back painIncreased anaesthetic riskFoetal defects arising from maternal obesity
The risk of diabetes in relation to weight and weight change.
21.1
BMI at 21 years
10
15
20
25
2.1 3 6
5.3
6.3
9.1
Weight change since age 21
0
5
<5 kg 5-10 kg 11+ kg<22
22-2324+
1.0
1.02.5
3.6 6.3
From: Chan et al. 1994, Diabetes Care, 17: 961.
Der er differentialdiagnoser!
Epidemiologyof
Obesity
Epidemiologyof
Obesity
> 300.000 I DK har BMI > 30> 300.000 I DK har BMI > 30
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
4
BENEFITS OF WEIGHT LOSS
Obesity co-morbidity Weight loss Benefit of weight loss
Effekten af vægttab, farmakologisk induceret eller ej:
Mortality
Diabetes
Blood pressure
Blood lipids
10 kg
10 kg
10 kg
10 kg
>20% fall in total morality>30% fall in diabetes-related deathsfall in obesity-related cancer deaths
fall in 50% fasting glucose
fall of 10 mmHg systolicfall of 20 mmHg diastolic
fall of 10 % total cholesterolfall of 15% LDLfall of 30% triglyceridesincrease of 8% HDL
Blood clotting indices
Physical complications
Ovarian function
5-10 kg
>5% wt loss
reduced red cell aggregabilityimproved fibrinolytic capacity
improved back and joint painimproved lung functiondecreased breathlessnessreduced frequency of sleep apnoea
improved ovarian function
Possible indicators of success in obesity treatment programmes
Body weight
1. Sustained weight, no increase.
2. Minor weight loss with dietary change to reduce risk of complications.
3. Modest weight loss with clear risk factor reduction, e.g. B.P.
Obese
N l
Overweight
Successes
Adapted from Rössner, 1992 by U.S. Institute of Medicine, 1995.
4. Weight normalisation: rare Normal
Years of management or intermittent monitoring
Treatment strategies
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
5
Pharmacological Treatment of Obesity and Prevention ofObesity and Prevention of
Diabetes
Prevention is easy?
US: Soft drinks > 20% of total cal intake in many populations
50g of sugar 100% of a woman’s recommended daily intake
50 spoons of sugar50 spoons of sugar
Epidemiological Background: ExerciseEpidemiological Background: ExerciseIncidence of Type 2 DM per 100.000 PersonIncidence of Type 2 DM per 100.000 Person--
YearsYears
DPS: Cumulative Incidence of T2DM
1.01.01.01.0
LifestyleLifestyleProbability Probability of not of not havinghavingdiabetesdiabetes
0.60.6
0.70.7
0.80.8
0.90.9
0.60.6
0.70.7
0.80.8
0.90.9 LifestyleLifestyleinterventionintervention
ControlControl
Risk Reduction 58%
Tuomilehto et al. N Engl J Med 2001; 344: 1343-9
0.50.500 11 22 33 44 55 66
YearYear
0.50.500 11 22 33 44 55 66
YearYear
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
6
Fedme & Farmakologi, kap 32Stofliste:
OrlistatSibutramin
RimonabantLetigen
2
0
350.000
400.000
450.000
Number of patients
Metabolic Syndrome: DK pharma
11 011
101.616
87.395
81910.033
135.161
69.349
87413.209
186.489
59 529
1.0289.316
246.726
200.000
250.000
300.000LetigenStatinsXenical + ReductilThiazolinediones (Glitazones)MetforminSulfonamides, urea derivativesInsulins and analogues
44.467
57.866
35.056726
11.011
47.092
58.931
41.691819
50.056
61.371
49.897
53.349
63.030
59.529
0
50.000
100.000
150.000
2001 2002 2003 2004
OrlistatReducerer fedt optagelse ca 30% (ved fedt E% = 30)
Hvad ligner det?
Orlistat
Reducerer fedt optagelse ca 30%
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
7
Sibutramine
1. Appetit↓, lokal effekt CNS
2. Energi forbrug ↑, lokal CNS? – systemisk?
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
8
Bivirkninger, orlistat
Bivirkninger, sibutramin
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
9
Are these weight losses clinically meaningful end-points?
The Xendos study, N=3305, BMI>30 or IGT
Diabetes Care 27:155-161, 2004
RESUMÉ
Pharmacological Treatment of Obesity
•Orlistat, sibutramine and rimonabant promote weight loss when added to lifestyle counseling
•Both improve a number of surrogate parameters, eg lipids
•Long-term orlistat and rimonabant reduce the risk of developing diabetes
•Both improve HbA1c in type 2 diabetes when added to conventional treatment
•Rimonabant may have clinically relevant effects on components of the metabolic syndrome apart from those related to weight loss
Der er alternativer, kirurgi
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
06-02-2009
10
Der er alternativer, kirurgi
Der er alternativer, indikationer og principper for kirurgi
AU Farmakologi Forelæsning 05 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
0 1 2 3 4 50
50
100
Tid
Mæ
ngde
i or
gani
smen
A, %
Nogle betegnelse og definitioner:A: Mængde farmakon i organismen på et eller andet tidspunkt
dA- Eliminationshastigheden, den lille del
dt dA, der fjernes i tidsintervallet dt
k : Eliminations-hastighedskonstant
1. Ordens elimination:
dA
= - k A1
dt
0.orden
1.orden
Fordelingsvolumen:Indføjes Vd i formlen for 1. Ordens elimination
= - k C
C = C0 e -k t
= -k A dA
dt
dC
dt
dA
dt Vd=
-k A
Vd
0 5 100
100
200
Tid
Kon
cent
ratio
n
0 5 101
10
100
1000
200
Tid
Kon
cent
ratio
n
1. Ordens eliminationLineær skala Semilogaritmisk skala
C = C0 e -k t
t½ : Halveringstiden
½ C0 = C0 e -k t½
½ = e -k t½ 2 = e k t½ ln2 = k t½
ln2 0.693
k kt½ = =
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
5
20
t1/2
Tid
Kon
cent
ratio
n
t½ er konstant
C = C0 e -k t
Clearance:Cl er en proportionalitetsfaktor der relaterer Eliminationshastigheden, dA/dt, med koncentration C
dA
dt
dA
dt
0.693 Vd Vd og Cl er uafhængige parametre
= Cl C
= k A = k Vd C Cl = k Vd
t½ =Cl
Clearance:Cl er en proportionalitetsfaktor der relaterer Rate of
elimination, dA/dt, med koncentration C
dA
dt
dA
dt
0.693 Vd Vd og Cl er uafhængige parametre
Eks: Kreatinin: Vd=42 L (total vandfase) og Cl = 7.2 L/timet½ = 0.693 42 / 7.2 = 4 timer
Inulin: Vd=16 L (extracel. vand) og Cl = 7.2 L/timet½ = 0.693 16 / 7.2 = 1.5 timer
= Cl C
= k A = k Vd C Cl = k Vd
t½ =Cl
AU Farmakologi Forelæsning 04 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Hvordan måler vi sådanne farmakokinetiske parametre for et lægemiddel ?
Intravenøs bolus-injektion:C = C0 e -k t
C0
t½Vd = Dosis / C0
t½=ln2/k
t½=ln2 Vd/Cl
Cl = ln2 Vd / t½
0 1 2 3 4 5 61
10
100
C0
50
5
20
t1/2
Tid
Kon
cent
ratio
n
Areal under Curve (AUC)Rate of elimination = Cl C (pr. definition)
eller dA
dt
dA = Cl C dt
Summeres alle små rektangler fås AUC
DVS Dosis = Cl AUCdt
Tid
Kon
cent
ratio
n
C
= Cl C
0,693 Vdt½ =
Cl
0 10 20 300
50
100
150
Oral administration
Tid, timer
Kon
cent
ratio
n, m
g/l
tmax
Cmax
dAdt = ka Aa - ke A F ka Dosis
Vd (ka - ke)C = ( e-ke t - e-ka t)
F =AUCpo
AUC iv
(Ændrings-
hastigheden)
0 5 10 15 200
100
200
300
400
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
Css
dadt = B - ke A B : Infusionshastighed
Indsætning af Vd BVd ke
C(t) = (1 - e - ke t )
Ved t = ∞ C (∞) = BVd ke
= BCl Css
Infusion med konstant hastighed
= Cl Css(F) Dosis
T
=
B = Cl CssΔ
Ændrings-
hastigheden
0 10 20 30 40 50 60 70 800
10
20
30
40
Dose
ΔT = Cl * Css = 33 ml/min * 15 mg/l = 30 mg/time
Infusion
T½ = 8 timer
Timer
Kon
cent
ratio
n,m
g/L
Theophyllin
AU Farmakologi Forelæsning 04 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
0 10 20 30 40 50 60 70 800
10
20
30
40
Dose
ΔT = Cl * Css = 33 ml/min * 15 mg/l = 30 mg/time
Infusion
T½ = 8 timer
720 mgpr 24 timer
Timer
Kon
cent
ratio
n,m
g/L
0 10 20 30 40 50 60 70 800
10
20
30
40
Dose
ΔT = Cl * Css = 33 ml/min * 15 mg/l = 30 mg/time
Infusion
T½ = 8 timer
720 mgpr 24 timer
240 mgpr 8 timer
Timer
Kon
cent
ratio
n,m
g/L
Kompartment modellerEt-kompartment model
iv
ke
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
C = C0 e –ke t
Vd
Kompartment modellerTo-kompartment model
iv
ke
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
Centraltkomp.
Perifertkomp.
Kompartment modellerTo-kompartment model
iv
ke
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
Centraltkomp.
Perifertkomp.
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
0 1 2 3 4 5 61
10
100
50
500
Tid
Kon
cent
ratio
n
αβ
C = A e -α t + B e -β t
Vigtige formlerVd= F=
C= C0*e-k*t
t½= F*Dosis =Cl*Css
t½=
A
C
ln2
k
ln2*Vd
Cl
AUCpo
AUCiv
ΔT
AU Farmakologi Forelæsning 04 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
HUSK:
Pensum
Reklame
HUSK:
Reklame
Diabetes forskning: [email protected] eller [email protected]
Definitioner• A= Mængede farmakon i organismen på et eller andet
tidspunkt• C=Plasmakoncentration • Vd= Fordelingsvolumen (En proportionalitetsfaktor der
relaterer det volumen plasma med koncentrationen C, der skal til for at rumme hele stofmængden A)
• Cl= Clerance, elimination (En proportionalitetsfaktor, der relaterer Rate of elimination, dA/dt, med koncentration C)
• Ke= eliminationshastighedskonstanten• Ka= absorptionshastighedskonstanten• t½=Halveringstiden• F=Den del (fraktion) af farmakon, som er tilgængeligt og
kommer ind i plasma• R0=(B)= infusionshastigheden• Css=Steady State koncentration• τ=(ΔT)=doseringsinterval
AU Farmakologi Forelæsning 04 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
NSAID
- acetylsalicylsyre (18)- celecoxib (2)- dexibuprofen- diclofenac (19)- etodolac- etoricoxib- flurbiprofen- ibuprofen (7)- indometacin- ketoprofen (4)
Markedsførte NSAID midler (DK 2008)
- ketorolac- lornoxicam (2)- meloxicam (4)- nabumeton- naproxen (2)- parecoxib- phenylbutazon- piroxicam (5)- tenoxicam (2)- tiaprofensyre
I alt 75
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Derivater af polyumættede fedtsyrer (arachidonsyre) med 20 kulstofatomer-carbon (eicosa=20)
- Prostaglandiner
- Tromboxaner
- Leukotriener
- Lipoxiner
- Epoxider (P450 monooxygenase derivater)
- Isoprostaner (peroxidering vha frie radikaler)
- (PAF)
EicosanoiderAU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Fosfolipid
Arachidonsyre
COX I og II 5-LO
PGG2, PGH2
Isomeraser Tx syntaseProstacyclin syntase
PGI2 (prostacyclin)
PGD2PGE2 PGF2α
TxA2
5-HPETE
LTA4 LTB4
LTC4LTD4LTE4
(cysteinyl-LT)
PAF
LipoxinerChemotaxinEpoxiderIsoprostaner
Fosfolipase A2
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Bogstavering refererer til oprindelige separationsprocedurer(indirekte til substitutioner i ringstruktur (A – I))
Subskript angiver antallet af umættede bindinger i sidekæder
Prostaglandiner ogTromboxaner
O
O
COOH
OH PGH2
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Prostaglandiner/tromboxaner -farmakodynamik
IP3/DAG/Ca2+
cAMP ↑
cAMP ↑
IP3/DAG/Ca2+
cAMP ↓
cAMP ↑
IP3/DAG/Ca2+
cAMP ↑
Secondmessenger
Uterus, duodenum, nyrePGE2-EP2
Uterus, tarm, nyrePGE2++/-EP3
Tarm, bronkier, nyre, karPGE2 (PGF2α)+EP1
Lokalisation (eksempler)AgonistGl. muskel tonus
Trombocytaggr.
Receptor subtype
Kar, bronkier, trombocytTXA2 (PGD2)++TP
Kar, bronkier PGI2(PGE1)--IP
Kar, bronkier
Kar, bronkier, uterus
PGE2
PGF2α
-
+
EP4
FP
Tarm, kar, hjernePGD2--DP
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
COX-1
Konstitutiv form
Fysiologiske funktioner
Gastroprotektion
Nyrefunktion
Trombocytaggregation
Lymfocyt og makrofagdifferentiering
Cyklooxygenaser
COX-2
Inducerbar form
Patofysiol. funktioner
Inflammation
PG øget lokalt ⇓vaskulære og proliferative
forandringer
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Cardiovaskulært
PGE - holder ductus arteriosus åben
PGE2/PGI2/PGD - kardilaterendePGF2α/TxA2 - karkontraherende
PGE2 - hæmmer frisætning af noradrenalin fra sympatiske nerveender
Hæmostase
PGI2 - hæmmer trombocytaggregation (karendotel) TxA2 - fremmer trombocytaggregation (trombocytter)
Prostaglandiner/Tromboxaner - virkninger 1)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Respirationsveje
PGD/PGF2α/TxA2 - bronchokonstriktionPGI2 - bronchodilatation
PGE2 - bronchokonstriktion (EP1)- bronchodilatation (EP2)
Inflammation
PGD (mastceller) og PGE2 (monocytter/makrofager) øger virkning af histamin og bradykinin (rødme, varme, smerte, ødem)
Bakterier → IL-1 ↑ → dannelse af PGE2 i hypothalamus → feber
Prostaglandiner/Tromboxaner - virkninger 2)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Mave-tarmkanalen
PGE2 (EP3) - hæmmer syreproduktion øger mucinsekretion
PGE2 /PGF2α - øger kontraktilitet af glat muskulatur(kolik og diarre)
Uterus
PGE2 (EP3) og PGF2α - kontraherer gravide uterus- ”modner” cervix
Prostaglandiner/Tromboxaner - virkninger 3)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Generelt
LTB4 - neutrofil chemotaxi
CysLT - øget karpermeabilitet- kontraktion af glat muskulatur (- hudkar)
12-HETE ~ LTB4
15-HETE, LX - antiinflammatoriske, modvirker LTB4
Leukotriener/Lipoxiner - virkninger 1)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Respirationsveje
CysLT - bronchokonstriktion- øget karpermeabilitet (= slimhindeødem)- øget sekret
SRS-A (LTC4 + LTD4) er en obsolet betegnelse !
Cardiovaskulært
LT/(LX) - konstriktion af coronarkar (angina pectoris ?)
Leukotriener/Lipoxiner - virkninger 2)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Hud
CysLT - vasodilatation, øget karpermeabilitet
LTB4 - neutrofil inflammationinflammatoriske sygdomme (atopisk dermatit,
psoriasis)?
Tarm
LTB4 - neutrofil inflammation inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa,
mb.Crohn)?
Leukotriener/Lipoxiner - virkninger 3)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Potent inflammatorisk mediator
Dannes i inflammatoriske celler
Medfører vasodilatation, øget permeabilitet, trombocytaggregation, hyperalgesi, celleinfiltration (eosinofile) og bronchokonstriktion.
Antagonister hidtil uden klinisk effekt (astma)
PAF (= plade aktiverende faktor)AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Præparat Type Indikation(er)
Dinoproston PGE2-analog Provokeret abortGemeprost PGE1-analog Fødsel - “modning”/igangsætningCarboprost PGF2"-analog Slap livmoder efter fødsel (carboprost)
Alprostadil PGE1 Erektil dysfunktionHindre lukning af ductus arteriosus
Misoprostol PGE1-analog Ulcusprofylakse ved NSAID-behandlingMedicinsk abort (komb. med antiprogestin)
Epoprostenol PGI2 Pulmonal hypertension
Iloprost PGI2-analog Svær perifer karsygdom
Latanoprost PGF2"-analoger Åbenvinklet glaukomTravoprost
ProstaglandinanalogerAU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Misoprostol
Peroral, syntetisk PGE1-analogAbsorberes godt gastrointestinalt (~ 80%)T½ ~ 30-45 min (plasma)
Gastrointestinalt stimuleres mucus- og HCO3- sekretion
(i høje doser hæmmes ventriklens syresekretion)
Indikationer - profylaktisk mod ulcus ved NSAID behandling- ab.pro. (komb. med antiprogestin)- astma ??
Bivirkninger - dyspepsi (kvalme, mavesmerter, diarre)- sj. blødningsforstyrrelser, hypotension, feber
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Fosfolipid
Arachidonsyre
COX I og II 5-LO
PGG2, PGH2
Isomeraser Tx syntaseProstacyclin syntase
PGI2 (prostacyclin)
PGD2PGE2 PGF2α
TxA2
5-HPETE
LTA4 LTB4
LTC4LTD4LTE4
(cysteinyl-LT)
PAF
LipoxinerChemotaxinEpoxiderIsoprostaner
Fosfolipase A2
⊗
⊗
⊗
⊗
⊗
⊗
⊗
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Corticosteroider - stimulerer annexinsyntese
- hæmmer cyclooxygenase
NSAID - hæmmer COX (selektivitet ?)
Leukotrienantagonister - hæmmer syntese (5-LO eller FLAP)
- blokerer receptor (Cys-LT1)
Blokade af Eicosanoiders virkningAU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Leukotrien antagonisme
5-LO inhibitorer (ex.Zileuton)FLAP inhibitorer
÷
CysLT1-receptor antagonister(eg Zafir-, Pran-, Montelukast)
÷
BLTR - chemotaxi (neutrofil)"respiratory burst"
Arachidonsyre
5-HPETE
LTA4
LTB4
LTC4
LTD4
LTE4
CysLT2-receptor
CysLT1-receptor - eosinofil chemotaxibronchokonstriktion
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Cardiovaskulært
Ductus arteriosus - for tidlig lukning PGE1 (alprostadil)- forsinket lukning NSAID
Antitrombotisk (AMI) - ASA inaktiverer COX I+II(TXA2 og PGI2 9 (dosis !!))
Diætetisk påvirkning af arachidonsyre-metabolismen vha polyumættede fedtsyrer (ex. linolensyre) ?
Nyrer
PG betydning for autoregulation - obs behandling med NSAID
TXA2 produceres ved inflammation (ex. glomerulonefrit)- reduceret nyrefunktion
Eicosanoider- klinisk/terapeutiske relationer 1)
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Respirationsveje (astma)
Corticosteroider - hæmmer al syntese af eicosanoider
PAF-antagonister - ???
LT-hæmning - 5-LO inhibitorer (zileuton)- CysLT1 R-antagonister (montelukast)
Mave-tarm
PGE - reducerer syreproduktion i ventriklen- cytoprotektivt
Misoprostol (PGE1-analog), COX-II hæmmere (rofecoxib)
Eicosanoider- klinisk/terapeutiske relationer 2)
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Gyn-obs
Abort - PGE2 (dinoproston) og PGF2"(carboprost) fremkalder uteruskontraktion og abort i hele graviditetenAdministreres hhv intravag./intrauterintPGE1-analoger (misoprostol) indgår i visse "abortpiller"
Veforstærkende - PGE2 og PGF2" (i.v.) lige effektive som oxytocin
Primær dysmenorré - antagelig uterinkontraktion pga PGbeh: NSAID
Impotens
PGE1 (alprostadil) effektiv ved intrauretral applikation
Eicosanoider- klinisk/terapeutiske relationer 3)
AU Farmakologi Forelæsning 03 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
dopaminreceptorer
D1-like Gs stimulation af adenylcyklaseD1D5
D2-like Gi inhibition af adenylcyklaseD2D3D4
Aktivering af både D1 og D2 inhibition af Na,K-ATPase
7- transmembran (7TM)G-protein-koblede
dopamin metabolisering
B B
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
dopaminerg nerveterminale
Na+
tyrosinedopa
dopamine (DA)
DA
DAuptake 1D2
- DA
D1-5
Ca2+
MAOB
reserpine
kokain
MAO-inhibitorer
amfetamin
DA1 DA2
- CNS mange
- periferi
- blodkar vasodilatation hæmning af NA-frigørelse- nyre ... vasodilatation- koronar- mesenteriale- cerebrale
- nyre natriurese diurese hæmning af Na.K-ATPase(sammen med DA1)
- øjet forøgelse af okulært tryk
- mave formindsket sekretion, pH↑ øget sekretion, pH↓
- binyren hæmning af aldosteron hæmning af aldosteron
- ganglia hæmning af transmission
- hypofysen prolactin frigørelse hæmmes (stimuleres)
dopamin funktioner
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
D1, D2 lave doser (< 2 µg/kg)
β mellem doser (2-5 µg/kg)
α høje doser (5-15 µg/kg)
Uspecifikke systemiske virkninger af dopamin
dopamin: klinisk anvendelse (systemisk)
bivirkninger øger hjertefrekvens
indikation kardiogent shockintermitterende behandling af svær hjerteinsufficiens
farmako- - øjeblikkelig indtræden ved i.v., varighed få minutterkinetik - metaboliseres hurtigt til noradrenalin, delvis hepatisk
eller til homovannillinsyre via MAOB og COMT- krydser ikke blod-hjerne barrieren
dopamin
kontra- hypovolæmiindikation ubehandlede takyarytmier
ventrikelflimren, fæokromocytombehandling med cykliske depressiva
anvendelse infunderes i central vene. cave nekrose ved perifer infusion
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
På horizonten: anvendelse af D1 agonist som antihypertensivum
Fenoldopam - a selective peripheral peripheral dopamine-receptor agonist for the treatment of severe hyhpertension.
Murphy MB et al.
N. Engl. J. Med. 2001; 345: 1548-1557.
infusion
dopamin og behandling af Parkinsonism
symptomer hviletremor, hypokinesi, rigiditet, balanceforstyrelse
behandlinger øgning af CNS dopamin- levo-dopa
årsag tab af dopaminproducerende nerveceller
D2-agonister- bromocriptin
MAOB inhibitorer- selegilin
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
farmakokinetik - krydser tarmvæggen og blod-hjerne barrieren (carrier)
- metaboliseres til dopamin
bivirkninger - systemisk virkninger (f.eks. arytmier) hæmmes ved anvendelse af dopa decarboxylasehæmmer(benserazid, carbidopa)
- psykoser- kvalme, opkastninger
kontra- - nyligt overstået myokardieinfarktindikationer - arytmier
- psykoser
dopamin og behandling af Parkinsonism
levodopa
carbidopa
levodopa
dopamin
dopamin og behandling af Parkinsonism
bromocriptin
farmakokinetik bromocriptin absorberes hurtigt fra mave-tarmkanalen, metaboliseres i leverenudskilles som ikke-biologisk aktive metabolitter gennem
nyrerneog med fæces.
indikationer Parkinsons sygdomLaktationshæmning Akromegali.Prolaktinbetingede menstruationsforstyrrelser
virkning dopamin D2-agonist
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
dopamin og behandling af Parkinsonism
selegilin
indikation ikke-medikamentelt betinget parkinsonisme som monoterapi hosnydiagnosticerede patienter eller som adjuverende behandling i kombination med levodopa.
virkning antiparkinsonmiddel. Selektiv hæmmer af enzymet monoaminooxidase-B (MAO-B) i hjernen.
bivirkninger bl.a. konfusion, søvnforstyrrelser og ortostatisk hypotension.
Ten-year follow-up of three different initial treatments in de-novo PD: a randomized trial
Arm 1: levodopa + benserazide; Arm 2: levodopa + benserazide and selegilineArm 3: bromocriptine.
Lees AJ et al., Neurology 2001; 57: 1687-1694
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
Ten-year follow-up of three different initial treatments in de-novo PD: a randomized trial
Arm 1: levodopa + benserazide; Arm 2: levodopa + benserazide and selegilineArm 3: bromocriptine.
Lees AJ et al., Neurology 2001; 57: 1687-1694
arm 2
arm 1
arm 3
Resultater, der tyder på, at forøget dopamin er årsag til skizofreni
Seeman P, Nature 1976; 261: 717
skizofreni kontrolleres af- dopamin antagonister- reserpin- affinitet for D 2 receptors
korrolerer med klinisk effekt
"skizofreni" induceres af- amfetamin- bromocriptin
øget dopamin frigørelse istriatum af pt. med skizofreni(Laruelle et al, 1996)
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
dopamin antagonister som antipsykotika
skizofreni
symptomer hallucinationer og vrangforstillinger
behandlinger D2-antagonister- haloperidol- resperidon, (sertindol) (også 5HT2 - og α-antagonister)
årsag "dopamin teori": forhøjet dopamin
haloperidol
- dopamin er en neurotransmitter og substrat for noradrenalin
- to receptorfamilier: D1-like og D2-likeD1 øger og D2 inhiberer adenyl cyklase
- anvendes for kardiogent shockgives i.v. i central vene, nedbrydes hurtig, kort halveringstidcave hypovolæmisk shock
- nedbrydningsprodukter (DOPAC og HVA) udskilles i urinen
- dopamin hæmmer prolaktin frigivelse
- dopamin medfører kvalme og opkastninger
- Parkinsonism skyldes nedsat dopamin- behandles med levodopa eller bromokriptin
- skizofreni "skyldes forøgede dopamin"- behandles med haloperidol
Sammenfatning
AU Farmakologi Forelæsning 02 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7/13/2009
2
Urinens dannelse
• Sker i nefronet.• Ultrafiltrat fra glomeruli
ca. 180 liter/døgn. • Vand reabsorberes via
osmotisk sug.• Ioner reabsorberes via
luminale transport systemer.
• Urinen (1-2 liter/døgn) forlader nyrerne.
300
600
800
1200
600
100 300
600400
1200
800
H2O
H2O
H2O
NaCl
NaCl
NaCl
NaCl H2OH2O
NaCl
H2O
NaCl
H2O
H2O
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Urinens dannelse
• Diuretika hæmmer natriumreabsorbtionen forskellige steder i nefronet, hvorved vand også holdes i filtratet.
• Resultatet er øget diurese. H2O
NaCl
NaCl
NaCl
H2O
H2O
H2O
NaCl NaCl
H2O
H2O
Loopdiuretika
ThiaziderAldosteron-antagonister
Amilorid
H2O
NaCl H2O
H2O
NaCl
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Inddeling af diuretika
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
InddelingLoop diuretika Kaliumtilskud• Furosemid Kaliumchlorid• Bumetanid
Thiazider• Bendroflumethiazid• Hydrochlorthiazid (kombinationspræparater)• Metolazon (thiazidlignende, kræver særlig tilladelse)
Kaliumbesparende diuretika Andre• Spironolacton Indapamid (thiazidlignende) • Eplerenon• Amilorid
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Indikationer for anvendelse af diuretika
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Indikationer
Behandling af symptomgivende ødemer oghypertension eller fjernelse af toksiskeforbindelser.• Hjerteinsufficiens• Hypertension• Ascites• Venøsinsufficiens• Nyreinsufficiens• Forceret diurese
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7/13/2009
3
Hjerteinsufficiens
• Loop diuretika
• Thiazider (synergistisk effekt med loop diuretika)
• Aldosteronantagonister (spironolacton og eplerenon)
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Hypertension
• Thiazider
• Indapamid
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Ascites
• Spironolacton
• Loop diuretika
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Venøs insufficiens
• Thiazider
• Loop diuretika
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Nyreinsufficiens
• Loop diuretika
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Forceret diurese
• Loop diuretika
Eksempel:Salicylat forgiftning, hvor urinen alkaliniseres
med bikarbonat og diureserne forceres.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7/13/2009
4
Diuretikas virkningsmekanismer
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Virkningsmekanismer
• Loop diuretika og thiazider secerneres til filtratet i proksimale tubuli. Angrebspunkter er luminale del af tubulusepithelet.
• Aldosteronantagonisterne (spironolacton og eplerenon) binder til hormonreceptoren i konkurrence med aldosteron.
OBS! Thiazider har ringe diuretisk effekt ved
nyrefunktionsnedsættelse.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Virkningsmekanismer
• Ved opstart af diuretisk behandling vil kroppens væskevolumen falde. Efter nogen tid opnås steady state. Ved ophør med diuretisk behandling kan ses reboundfænomen med øget væskevolumen til over niveauet før start på diuretisk behandling. Dette er med til at vanskeliggøre seponering af diuretisk behandling.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Virkningsmekanismer
Tykke ascenderendeben i Henles slynge
Lumen Blod
Na+
K+
2 Cl-
K+
ATP-ase
Na+
K+
Loop diuretika
2 Cl-
+ -Ca2+
Mg2+
Ca2+
Mg2+
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
VirkningsmekanismerDistale tubulus
Lumen Blod
ATP-ase
Cl- Cl-
Cl- Cl-
K+
Na+ Na+
Ca2+
Thiazider
Ca2+
Na+
K+
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
VirkningsmekanismerSamlerør
Lumen Blod
ATP-ase
Cellekerne
Aldosteron
mRNAAmilorid
Na+ Na+
K+
Na+
K+
+
SpironolactonEplerenon
Aldosteron-receptor
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7/13/2009
5
FarmakokinetikPeroral bioti lgængelighed (%)
Maximal natrium udskillelse (%)
Tid til virkning efter p.o. indgift (timer)
Virkningsvarighed (timer)
Furosemid 50 - 70 25 ½ - 1 4 - 6
Bumetanid 80 - 95 25 ½ 4 - 6
Bendroflumetiazid 100 8 1 - 2 12 - 18
Spironolacton 60 - 70 3 24 - 48 48 - 72
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Bivirkninger og Interaktioner
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Bivirkninger generelt
• Hypokaliæmi, filtreret kalium reabsorberes i proksimale tubuli og kalium udskilles til filtratet i distale tubuli. Denne udskillelse af kalium er afhængig af det tubulære flow og natriumtilbud. Ved højt flow og højt natriumtilbud (diuretika med virkning proksimalt for distale tubuli) tabes kalium.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Bivirkninger generelt
• Metabolisk alkalose. Loop diuretika og thiazider kan udløse metabolisk alkalose. Årsagerne er:�Stor leverance af Na+ til samlerørene vil føde en
Na+/H+ exchanger som udskiller brintioner i filtratet. �Hypokaliæmi vil forværre en metaboliske alkalose,
fordi lavt K+ stimulerer en K+ /H+ ATPase i samlerørene som udskiller brintioner i filtratet i forsøget på at reabsorbere kalium. Desuden vil K+
sendes ekstracellulært i bytte for H+ .Derfor skal hypokaliæmien rettes for at fjerne den metaboliske alkalose.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Bivirkninger generelt
• Hypovolæmi, med blodtryksfald og prærenal nyrefunktionsnedsættelse.
• Allergi: Eksanthem, kløe og urticaria.
• Sjældne: Vasculit, agranulocytose, aplastisk anæmi og trombocytopeni.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Loop diuretika
Biv irkninger:• Hypokaliæmi (doseres oftest sammen med
kaliumtilskud)• Metabolisk alkalose• Hypomagnesiæmi• Hyponatriæmi• Hypocalcæmi (øget udskillelse)• Hyperuricæmi (nedsat udskillelse)• Øresusen og hørenedsættelse• Lyssensibilitet• Muskelkramper• Pancreatit Diuretika Forelæsning Efterår
2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7/13/2009
6
Loop diuretika
Interaktioner:• Glukocorticoider kan øge tendensen til hypokaliæmi.• Digoxin , hypokaliæmi øger følsomheden for digoxin og
dermed risikoen for arytmi.• NSAID nedsætter prostaglandinsyntesen i nyrererne,
hvilket resulterer i nedsat effekt af loop diuretika og risiko for nyrefunktionsnedsættelse.
• Aminoglykosider, nefro- og ototoksiske effekt øges.• Cisplatin, nefro- og ototoksiske effekt øges.• Sulfonylurinstoffer, virkningen hæmmes af loop
diuretika.• Thiazider, synergistisk diuretisk effekt.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Thiazider
Bivirkninger:• Hypokaliæmi (findes som kombinationspræparat med
kaliumtilskud)• Metabolisk alkalose• Hypomagnesiæmi• Hyponatriæmi• Hypercalcæmi (øget reabsorption)• Hyperurikæmi (nedsat udskillelse)• Hyperlipidæmi (oftest forbigående)• Hyperglykæmi• Lyssensibilisering• Erektil dysfunktion
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Thiazider
Interaktioner:• Glukocorticoider kan øge tendensen til
hypokaliæmi.• Digoxin, hypokaliæmi øger følsomheden for
digoxin og dermed risikoen for arytmi.• Sulfonylurinstoffer, virkningen hæmmes af
thiazider.• Lithium, reabsorptionen øges med risiko for
forgiftning.• Loop diuretika, synergistisk diuretisk effekt.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Aldosteronantagonister
Bivirkninger:• Hyponatriæmi
• Hyperkaliæmi• Gynækomasti (kun spironolacton,
interaktion med androgenreceptorer)• Svimmelhed (kun eplerenon)
• Gastrointestinale gener (kun eplerenon)
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Aldosteronantagonister
Interaktioner:• ACE-hæmmere, øget risiko for
hyperkaliæmi.• Digoxin, sekretion af digoxin nedsættes
og dermed øges risikoen for forgiftning.• Kaliumtilskud, øger risiko for
hyperkaliæmi.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
Opsummering
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk
7/13/2009
7
Opsummering
• Inddeling på baggrund af angrebspunkt i nefronet.• Effekt via øget natriumudskillelse og dermed også
vandudskillelse.• Vigtigste indikationer: Hypertension, Hjerteinsufficiens,
Nyreinsufficiens og Ascites.• Aldosteronantagonister har meget svag diuretisk effekt.• Thiazider har ringe diuretisk effekt ved
nyrefunktionsnedsættelse.• Ved akut behov for diuretisk behandling anvendes loop
diuretika i.v.• Giver elektrolytforstyrrelser, derfor kontrol af væsketal.• Diuretika er hyppigt anvendt, derfor opmærksomhed på
interaktioner.
Diuretika Forelæsning Efterår 2009
AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 20 (Del 2/3)
manan.dk