Digitale installationer i udstillinger ‐fra koncept til intern organisering

v. Martin Brandt Djupdræt & Kitt Boding‐Jensen

Koncept• Hvilken oplevelse skal gæsterne have? 

Målgruppe

• Hvilke historier skal med? Indhold

• Hvordan fortælles historierne, så den ønskede oplevelse nås?Greb og udvælgelse

Aarhus Fortæller

Vikingernes by 800-1100

Bispernes by 1100-1550

Købstadsfolk 1550-1850

Vokseværk 1850-1950

Besat 1940-1945

Storby? 1950 -

Aarhus Fortæller film

Den sociale oplevelseEt besøg i Aarhus Story skal som udgangspunkt kunne være en social begivenhed. I udstillingen skal de besøgende kunne være sammen om udstillingens elementer eller have lyst til at fortælle andre om udstillingen og oplevelsen. 

Informationsgivende oplevelserI Aarhus Story skelnes der ikke mellem oplevelse og information forstået ved, at der i oplevelserne skal viderebringes information og at udstillingens informationer skal præsenteres på en facon, hvor oplevelsesmuligheder er indtænkt.

Aarhus Fortæller konceptplan

Stemning, Den Fjerne Krig, Tøjhusmuseet Aktivitet, Popsenteret, Oslo

Personlig identifikation, Søfartsmuseet, Amsterdam

Overblik, STAM, Gent

Erindring, Museum of LiverpoolFokus, Historiska Museet, Stockholm

Overblik

Fokus

AktivitetStemning

Personlig identifikation Erindring

Udstillingen som et socialt rum

• Stemning• Erindring•Aktivitet

Stemninger noget vi deler

Erindringerer noget du gerne vilfortæller til andre

Aktiviteter

er sociale nårmere end énperson kandeltage eller nårflere kan følgemed i aktiviteten

Lydzoner i Aarhus Fortæller

At gøre Aarhus Fortæller til en social oplevelse

Elementer:

Stemning(at føle sammen)

Erindring(at huske og dele sammen)

Aktiviteter(at gøre og dele sammen)

Muligheder for:

Se genstande og film sammen

Høre lyde og audiotivinformation sammen

Læse plancher sammen og gøre teksterne nemme at læse op for hinanden

Social interaktion i Aarhus Fortæller

0

20

40

60

80

100

120

140

160

Yes No

Talte du med nogen?

0

20

40

60

80

100

120

140

160

Those I came with Others I meet

Hvem talte du med?

91 % 9 % 91 % 9 %

N = 153 N = 149

Fokus

Overblik

• (film om rutenettet fra afsnittet Storby? i Aahrus Fortæller

Besættelsesmuseet, åbner april 2020

KonceptplanPersonlig identifikationI hele udstillingen fortælles historier gennem mennesker/personhistorier. Når der fortælles om modstandsbevægelsen er det vha. de personer, der f.eks. udførte sabotage eller stikkerlikvideringer. Det samme gælder for historierne om Gestapo, dagligdagen osv. Gæsterne vil rundt om i udstillingen møde mennesker både digitalt og analogt og få en personlig vinkel på udstillingens overordnede temaer. Det samme gør sig gældende i persona‐elementet, hvor gæsterne konfronteres med besættelsestidens dilemmaer ud fra en konkret persons problemer og overvejelser. 

AktivitetDer lægges op til at gæsterne går på opdagelse i udstillingen i stedet for at modtage al formidlingen passivt. Det er derfor muligt visse steder at åbne skabe, skuffer og låger. I afsnittet Modstand og Samarbejde arbejdes der med en idé om, at gæsterne skal tage stilling til eksempelvis spørgsmålet om stikkerlikvideringer, hvorefter de kan afgive en stemme og se, hvordan andre har stemt. Der anvendes desuden digitale og analoge installationer, hvor man selv kan være aktiv. 

StemningDe enkelte afsnit formgives således, at de påvirker gæsterne gennem sanserne til understøttelse af det tema, som afsnittet ønsker at formidle. Det planlægges, at flere hovedafsnit forsynes med lydkulisser som væsentlige stemningsskabende virkemidler.  

FordybelseVisse steder bliver der mulighed for at fordybe sig og få en mere detaljeret viden om besættelsen i Aarhus. Eksempelvis fremstilles der i afsnittet Tyskerne i Aarhus og Modstand og Samarbejde nogle udstillingselementer, hvor det er muligt at dykke ned i detaljer omkring tyske anlæg i Aarhus, tyske styrker og enheder, sabotager/schalburgtager, ligesom der i afsnittet Tyskerne i Aarhus planlægges en station med oplysninger om tyske anlæg i byen.

OverblikFor at sætte temaerne ind i en sammenhæng og give faktuel information som supplement til de mange personfortalte historier, gives visse steder et overblik. Primært i afsnittet med det kronologiske overblik over besættelsesårene, men også gennem elementer andre steder i udstillingen, fx statistik om KZ‐fanger i en af cellerne samt brug af kort i både Tyskerne i Aarhus og i Modstand og Samarbejde.

FascinationPga. emnets karakter vil mange af genstandene have en særlig fascinationskraft, som bruges aktivt udstillingsmæssigt. Samtidig har museet et anseligt publikum af særligt fagligt interesserede, som vil værdsætte mange af disse. Selve bygningen, in situ‐historien, samt de mange relativt ukendte voldsomme begivenheder, der er sket i bygningen vil have en stærk fascinationskraft ikke bare på i forvejen fagligt interesserede, men nok så meget på det brede publikum. 

Principper ift. det digitale2.4 Elementer og teknologimuligheder

Besættelsesmuseet bliver en fortællende udstilling, som vil benytte et bredt spektrum af virkemidler (genstande, film, billeder, rekonstruktioner, tekst mv), der ikke vises for virkemidlernes egen skyld, men for at styrke udstillingens fortællinger.I Besættelsesmuseet skal IT bruges som et middel, men ikke som et mål. IT skal kun vælges, når det kan give den besøgende noget mere. Det er gammeldags at bruge IT til at få noget til at virke moderne.Den valgte digitale teknologi skal understøtte og udfolde de enkelte afsnits tema eller oplevelse og må ikke stjæle fokus fra vigtige genstande og fortællinger. Stabil drift af IT løsninger har en høj prioritet og som udgangspunkt vil der blive valgt IT løsninger der allerede er afprøvet andre steder. Museet har derfor ingen ønske om af være first mover i valg af hardware og software.  

Konceptets anvendelse i processenDigitalt element: Scrapbogen

På spisebordet i dagliglivsudstillingen ser gæsten en bog. Indholdet er projekteret på de blanke sider. Omkring bogen er scenograferet blyanter o.l., som skal give indtrykket af, at husets datter netop har forladt arbejdet med at lave sin scrapbog. Bogen er placeret på spisebordet, så en til flere gæst(er) kan sidde ned til elementet. Det er således også muligt for at kørestolsbrugere kan få adgang.

Idé og oplevelse (herunder målgruppe)

• Bogen fungerer som et personfortalt narrativ til interiørudstillingen. Præsentation af familien. 

• Når gæsten fysisk bladrer i bogen skifter tema og greb.

• Skal kunne skabe indlevelsen i datiden og de præmisser, de levede under og skabe refleksion ift. eget liv. 

Teknik og funktionalitet

Benspænd

Konceptets anvendelse i processen1. Idé og oplevelse ‐ fordybelsesdatamat

• Kortet er tænkt som et fordybelseselement, der viser hvor der skete voldsomme begivenheder i Aarhus under besættelsen.

2. Idé og oplevelse ‐ kort

• Animationen skal give overblik og vise, hvordan ødelæggelser og vold langsomt tog til. Hvordan den accelerer og kulminerer i foråret 1945 med daglige eksplosioner og drab. 

3. Idé og oplevelse – afhøring i celle

• Gæsten underkastes en kort afhøring, der skal give ham/hun et indblik i, hvordan det kunne foregå, når man havnede i Gestapos kløer. (dog ingen interaktion).

4. Idé og oplevelse ‐ scrapbog

• Bogen fungerer som et personfortalt narrativ til interiørudstillingen. 

• Skal kunne skabe indlevelsen i datiden og de præmisser, de levede under og skabe refleksion ift. eget liv.

Scrapbogen – proof of concept• Film – proof of concept

Koordinering og organisering

Koordinering 

Organisering digital koordineringsgruppe

• Teknik & drift• IT & Sikring• Grafik og multimedier• Mekanik & hardware & • Lys & drift & styringssystem• Formidling & indhold• Ledelse ‐ beslutningstager

Fælles retningslinjer

Tidsplan ‐ timeforbrugDATO Beskrivelse HVAD Ansvarlig FPN

feb‐19Aflevering af materiale til kortanimation Indhold SIE

feb‐19 Udvikling af koncept Indhold+grafisk SIE+FPN 156. marts 2019 Koncept præsenteres FPN1. marts 2019 Udvikling af animation FPN+‐SIE 3020. marts 2019 Færdig film præsenteres FPN

Godkendelse af film  SIE+STROversættelse? SIEOversættelse godkendes SIE+STR

Primo april 2019 animation med oversættelse FPNPrimo april Justeringer af film FPN 7,5Primo april Aflevering af film FPN

Valg af hardware SIE+FPN+KIT+NDS

Medio marts 2019 Aflevering af data til fordybelsesdatamat SIEPrimo april Udvikling af koncept FPN 15Medio april  Koncept præsenteres og godkendes FPN

april/maj 2019 Udvikling af datamat, inkl. programmering FPN 44,5Test af betaudgave SIEOversættelse SIE+Godkendelse af oversættelse SIE+STRUnderteksning på film til datamat FPN/oneliner

maj/juni 2019 Aflevering af datamat FPNGodkendelse af datamat SIE+STR

Installation på BesættelsesmuseetNDS+FPN

Test på stedet af kort og datamat FPN+SIE+STR 7,5Tilpasninger 7,5Endelig aflevering

Samarbejde med leverandører• Valg af leverandør: 

• Pris, organisation/kemi, projekt• Geografi• Afprøvet teknologi• Gennemsigtighed • Drift • Krav til hardware – Den Gamle Bys ”standard”• Betaling følger milepæle. Mulighed for afbrydelse af samarbejde • Afleveringsforretning inkl. dokumentation

Proces • Koncept & idéudvikling• Valg af leverandør. Prioriterer tæt dialog med leverandør. • Test hos leverandør og internt• Tidsplan og fakturering følger milepæle• Tilretninger efter åbning af udstilling• Evaluering/Endelig aflevering efter tre måneders drift (regnskabet lukker derfor først 3‐6 mdr efter åbning)

Opsummering• Koncept som styrende for proces • Forarbejde kan betale sig• Koordinering 

Tak for opmærksomheden!Martin Brandt Djupdræt & Kitt Boding‐Jensenmbd@dengamleby.dk & kit@dengamleby.dk