1  

DET DIGITALE LÆRINGSCENTER

Af Merethe Skjødt Jørgensen og Christian J.S.Jensen

 2  

Indholdsfortegnelse:

1. Visioner 2. Lovgrundlag og nye rammer

Folkeskolereformen herunder Ny Nordisk skole Den nye bekendtgørelse for læringscentret Skolebestyrelsen og ledelsens rolle

3. Læringscentrets ny rolle og funktioner Læringsvejlederen Vejledning Medialisering Multimodalitet Inklusion Kultur

4. Læringscenterteam og samarbejde med faglige vejledere 5. Læringscentrets fysiske rammer/indretning 6. Afvikling 7. Videndeling og netværk 8. Udfordringer 9. Konkrete planer

  3  

1. Visioner 2. Læringscentret kan fungere som skolens medie, lærings- og kulturcenter. Det er

samtidig det sted hvor skolens aktører udviklingstendensen og udfordringer. Skolebiblioteket som medie, lærings- og kulturcenter skal være medspiller i udviklingen af en almen medieforståelse i skolen, der sætter fokus på kultur, medier og læring – og ikke mindst på hvorledes medier i dag udfordrer den pædagogiske praksis.

3. Lovgrundlag og nye rammer Mens vi venter på …. Folkeskolereformen herunder implementering af tankerne om Ny Nordisk skole og den nye bekendtgørelse for læringscentret, der skal gælde fra skoleåret 2013-1014. Når bekendtgørelsen er vedtaget, ønsker Danmarks Skolebibliotekarer at oprette en task-force sammen med Danmarks IT-vejlederforeningen og Skolelederne, som kan rådgive og vejlede rundt om i landet. Vi har i Svendborg sat et kursus i Den Ny Bekendtgørelse på kursus/kompetence-kataloget (Ole Christensen/Meretes Skjødt Jørgensen). Ministeriets nye fagkonsulent for skolebiblioteker, Thomas Jensen, iværksætter desuden en introduktion og udlægning af Bekendtgørelsen.

4. Læringscentrets ny rolle og funktioner Læringsvejlederen: Læringscentermedarbejdere er tæt på beslutningerne omkring brugen af skolens ressourcer til indkøb af IT, AV, digitale læremidler, materialer mv. Læringsvejlederne kender skolens database og materialebestand, de kender alternativer, CFU´s materialebestand, remedieringsmuligheder og kompleksiteten i digitale erstatninger for kendte materialer (webbaserede/digitale læremidler til erstatning for engangsmaterialer). Ifølge C. C. Rasmussen/Formand for Danmarks Skolebibliotekarer, er udgangspunkterne:

• Elevernes læring i centrum • Fokus på didaktisk vejledning • Læringscentret fungerer som kulturformidlende og kulturskabende • Læringscenter på hver matrikel • Læringscentret hører under skolens ledelse • Der skal ansættes lærere, som er uddannede og fungerer som

skolebibliotekarer/læringsvejledere. • Læringscentret er et fysisk og virtuelt rum, en samling af analoge og digitale

læremidler. • Et team af forskellige vejledere med skolebibliotekaren, som leder. • Rådgive, vejlede og informere på et didaktisk grundlag

Læringscentret giver rum til oplevelser, fordybelse, informationssøgning, bearbejdning og formidling.

Vejledning: Læringsvejlederen indtager en vejlederrolle; det stod i den gl. bekendtgørelse, og det vil antageligt markeres endnu tydeligere i den nye. I skolebiblioteksuddannelsen, revideret i 2005, var dette tydeligt. Vejlederroller i en

 4  

digitaliseret og medialiseret skole vil undergå forandringer. Der skal arbejdes sammen med endnu flere nye fagfaglige vejledere. Medialisering: Medialisering skal ikke forveksles med begrebet mediering. Mediering betegner kommunikationen gennem et medie, hvorved både budskabet og relationen mellem afsender og modtager kan blive påvirket af mediets mellemkomst. Mediering vedrører den konkrete kommunikationshandling gennem et medie i en specifik, social kontekst. Medialiseringen er en længerevarende proces, hvorigennem institutioner og interaktionsmåder ændres i kultur og samfund som følge af mediernes øgede betydning. Medialiseringsteorien tager sit udgangspunkt i det klassiske mediesociologiske spørgsmål om, hvad medierne gør ved kultur og samfund. Spørgsmålet søges imidlertid besvaret i en ny kontekst, hvis kendetegn er kulturens og samfundets medialisering. Det klassiske spørgsmål tog afsæt i, at medierne kunne tænkes adskilt fra kultur og samfund, og drejede sig derfor typisk om, hvilken effekt det enkelte mediebudskab havde på individer eller institutioner. I en politisk valgkamp kunne pressen således tænkes at øve indflydelse på vælgerens stemmeafgivning, reklamen kunne påvirke forbrugerens vareindkøb, og filmen kunne påvirke tilskuerens moral eller bortlede opmærksomheden fra vigtigere anliggender. Det aktuelle samfund er gennemsyret af medier i en sådan grad, at medierne ikke længere kan tænkes adskilt fra kulturens og samfundets øvrige institutioner. I lyset af dette drejer det sig i stedet om at forstå, hvordan samfundets institutioner og de kulturelle kredsløb selv har ændret karakter, funktion og struktur som følge af mediernes allestedsnærværende karakter. Denne ændrede forståelse af mediernes betydning indebærer ikke, at de gamle spørgsmål om eksempelvis mediebudskabers påvirkning af publikum, eller hvad modtageren bruger medierne til, er irrelevante. Men en forståelse af mediernes betydning i det moderne samfund kan ikke længere forlade sig på en model, hvor medierne opfattes som adskilte fra den øvrige kultur og samfund. Medier er ikke blot teknologier, som virksomheder, partier eller individer selv kan vælge at bruge – eller ikke bruge – efter eget forgodtbefindende. En væsentlig del af mediernes betydning består i, at de er blevet en integreret del af andre institutioners virke, samtidig med at de har opnået en selvstændighed, så andre institutioner i et vist omfang må underordne sig mediernes logik. Medierne er på en og samme tid inden i kulturen og samfundet og en selvstændig institution, der står imellem de øvrige kultur- og samfundsinstitutioner og koordinerer disse institutioners indbyrdes interaktion. Dette strukturelle forhold sætter en række præmisser for, hvordan mediebudskaber i konkrete situationer anvendes og opfattes af afsendere og modtagere og derigennem påvirker interaktionen mellem mennesker. De gamle spørgsmål om mediebrug og påvirkning må således medreflektere, at kultur og samfund er blevet medialiserede.1 Medialisering vil være et naturligt vilkår i det nye læringscenter.

                                                                                                               1  Stig  Hjarvad:   "En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg", 2008

  5  

Kommunikation på flere platforme Flere og flere historier og præsentationer bærer i dag præg af multimodalitet. Tiden, hvor tekster var den eneste formidlings form ( modale ) er slut. Levende billeder, stills, lyd og selvfølgelig tekst (herunder hypertekst) på samme platform, bliver, dag for dag, mere og mere almindeligt. De forskellige modaler kan sammen styrke afsenders budskab i langt større udstrækning end blot tekst eller for den sags skyld en film. Derfor er det skolens, herunder læringscenteret opgave at støtte denne udvikling, så både lærere og elever kan blive klædt på til at administrere den multimodale fortælling. “Eftersom kommunikation i dag er bygget op om mange forskellige slag tegnverdner, udtryksmåder og medier, vil det være vanskeligt ikke også at tage dem alvorligt, når vi taler om kommunikation og læring.”2 Multimodalitet er summen af delene som tilsammen er større end de enkelte dele hver for sig. 1+1=3 = multimodalitet. Elevene får med rette vejledning mere ud af tre-fire forskellige mediers fælles tilgang til det samme emne, end de får ud af et enkelt medies ( modal ) egen tilgang til emnet. I det første tilfælde giver 1+1 = 3, mens det i det sidste tilfælde vil betyde, at 1+0 kun giver 1. Man kan sammenligne det med at læse en historie i avisen, høre den i radionyhederne, derefter se den i en tv-avis og sluttelig se/høre den i en web-udgave . Hvis det er ”nøjagtig” den samme historie, der fortælles overalt bliver der på bundlinjen kun tale om en historie uden de mulige facetter, der kunne være opstået med flere mediers og deres særegen forcer i et samlet hele. For at skabe den rette forståelse for multimodalitet, bør det tænkes ind så tidligt i skoleforløbet som overhovedet muligt.3

                                                                                                               2 “Gunther Kres, fra: “Læringsdesign - i et multimodalt perspektiv” 3 Bodo Thielmann og Michael Dowling, efterredigeret af Steen K.Rasmussne i artiklen: “hvorfor konveregere medierne”. Fra” “Mediekonvergens i et gammelt medielandskab” Rapport af undertegnede

 6  

Nedenunder se de enkelte modalers styrker. Modellen er udformet af Ebbe Grundwald Lektor, mag.art, SDU.

fig. 1

Sammen kan de ovenstående forskellige modaler styrkes, som det anskueliggøres i nedenstående skema, udformet af Lektor Anja Bechmann Petersen, (“Tværmedialitet som kommunikationsform”. Ejour 2007)

fig. 2

  7  

Læringscenter set i et multimodale perspektiv, bør med ovenstående in mente arbejde med følgende: 1. Løbende vejledning i forhold til it og medier og multimodalitet 2. Design i årsplanen – hvordan hjælper Læringscenteret lærerene mht. at

implementere multimodalitet i deres årsplaner 3. Synliggøres læringscentret gennem hands-on aktiviteter for kollegaer, der vedr.

multimodalitet. Eksempelvis, blogs, Gloster, Ibooks, o.lign. 4. At ændre det fysiske rum på skolebiblioteket , så det er tidssvarende mht. at kunne

vise og benytte digital formidling på tværs af platforme. 5. Løbende efteruddannelse af læringscenterets stab. 6. Mini festival, hvor multimodale historier bliver vist og bedømt, i stil med

Skolefilmfestivalen i Svendborg kommune. Festivaler er et godt udgangspunkt for at synliggøre og på en alternativ måde at sætte fokus nye tanker og produktioner.

 8  

Inklusion: Inklusion vedrører alle aktører i skolen. Det er derfor også læringscentrets opgave at understøtte skolens inklusions-og læringssyn. I læringscentret gøres dette dels gennem holdning til, og anskaffelse og implementering af kompenserende it-værktøjer. Holdninger drejer sig om såvel respekt for og omgang med elever med behov for anderledes ressourcer og læremidler. Læringscentret understøtter alle elever med behov for anderledes ressourcer og læremidler ved at kvalificere indkøb af kompensatorisk it-værktøjer og vejlede i disse. Læringscentrets personale skal kunne betjene og instruere i brugen af såvel oplæsningsprogrammer som tale-til-skriveApps mv. Databaser og lignende skal organiseres så der er ”adgang for alle”. Igen er der snitflader i samarbejde, videndeling, netværksmøder-og kompetenceudvikling for læringsvejlederne, læsevejlederne, pædagogiske it-vejledere, inklusionsvejledere, de tidligere specialundervisningslærere, dansklærere m.fl. Kultur: skolebiblioteket som kulturformidler: Fra Emu.dk: ”Skolebiblioteket har en væsentlig rolle at udfylde i forbindelse med formidlingen af kultur - for, med og af børn. Kulturbegrebet har mange definitioner og diskussionen om, hvad kultur er. Men alle børn skal have en mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige kulturformer og have kulturelle oplevelser, som de ikke selv opsøger i deres dagligdag. De skal have mulighed for at vælge. Desuden skal børn have mulighed for at opleve at deres egne kulturelle udtryksformer bliver set, diskuteret og værdsat af andre - såvel kammerater som voksne. Folkeskoleloven og bekendtgørelsen. Fra Lov om folkeskolen kapitel 1 § 1 stk. 3:”Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer ….” og fra Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen nr.174 § 1 stk. 2: ”Skolebiblioteket skal understøtte folkeskolens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres lære- og læselyst”. Temahæfte 15 I temahæfte15 ”Skolebiblioteket som kulturformidler” er angivet en lang række ”traditionelle”, men stadig meget værdifulde eksempler på kulturelle aktiviteter: forfatterbesøg på bestemte klassetrin, foredrag, fx i forbindelse med temadag for de ældste klassetrin, oplæsningstimer, fortælling, film, emneudstillinger med fagligt indhold, kunstudstillinger, elevernes egne produktioner og professionelle kunstneres værker, arbejdende værksteder, fx med lokale kunstnere dukketeater skriveværksteder, lej-en-forfatter-arrangementer, skoleradio, ”Avisen i Undervisningen”, teater, tegnefilm-festival. Skolens billedsamling etableres på skolebiblioteket med eksempler på forskellige billedkategorier, fotografier, reproduktioner, grafiske blade m.v., science-værksted, kom og afprøv, fx et forsøg med strøm, luft, vand eller lign., historiske værksteder, i samarbejde med lokalt museum, historisk arkiv eller lign. fotoprojekt med dokumentation af skolens hverdag og omgivende samfund skolekommunikation fra elev til elev, fra skole til skole, fra Danmark til andre lande”4

                                                                                                               4                        http://www.emu.dk/gsk/skolebib/vkasse/psc/kultur.html  

  9  

I Svendborg er det vigtigt at have Børnekulturelt netværks aktiviteter med i overvejelserne. Der arrangeres mini-kulturel rygsæk for skolebørn fra 2.-6.klasse.5

5. Læringscenterteamet Sammensætning af teamet: Det må være afgørende hvordan konteksten ser ud. Matrikler-ikke-matrikler, overbygnings-ikke-overbygningsskole, vejlederkultur, procesdidaktikere, inklusionsvejledere, læringssyn, øvrige ressourcer og muligheder. Samarbejde med: faglige vejledere Skolebestyrelsen (afhængig af ny bekendtgørelse og skolereform) skoleledelsen Eksterne partnere, regionalt, nationalt, internationalt. Her tænkes: Folkebiblioteket, CFU, regionale konsulenter … Læringscentret har pt. i den eksisterende bekendtgørelse den veldefinerede opgave at samarbejde med fx Folkebiblioteket , men også med de lokale kultur-institutioner.

6. Læringscentrets fysiske rammer/indretning Med nye funktioner og arbejdsopgaver må der ses på stedets fysiske rammer. Selvom digitalisering og medialisering ofte knyttes til virtuelle og nomadiske rum, vil et læringscenter fremover også have en forpligtelse til at servicere elever mht. skønlitteratur, evt. faglitteratur og værkstedsområder. Der arbejdes stadig med at kvalificere elever i bibliotekskundskab hvilket kræver fysiske rammer, der fungerer på tværs af hold og klasseopdeling og er fleksible.6

7. Afvikling Læringsvejledere skal ikke varetage administrative opgaver som ikke kræver pædagogiske og didaktiske forudsætninger. Der skal ikke ”bippes”, sættes bøger op, kopieres, gøres rent, ryddes op, føres tilsyn med Av-maskineri – eller computere osv. af et pædagogisk personale. Mange skoler har ikke-læreruddannet-personale, der kan varetage disse funktioner. Tid til arbejde med bibliotekssystemets forskellige funktioner outsources så vidt muligt, dog vil der være få funktioner hvor der skal en skolebiblioteksfaglig til at designe opsætningen (men ikke pasningen). Overbygningsskoler anvender i høj grad bogopsættere, mens dette er problematisk pga. 13-år-grænsen for fritidsjob.

8. Videndeling og netværk At vidensdele og netværke er væsentlige kvaliteter i en læringsvejleders arbejde. Set i lyset af hyperkompleksitet og omfordeling af arbejdsopgaver vil netværk som indebærer informations- og workshopsmøder opdatere læringsvejlederens færdigheder og kompetencer. Desuden vil disse netværksmøder indebære mulighed for at reducere det arbejde der ellers er fordelt ud på skolerne. Her kan nævnes solebibliotekarernes netværksmøder med bl.a. materialeanmeldelser, der kræver umiddelbar megen tid, men på den lange bane skaber indsigt og besparelse af læsetid for mange skolebibliotekarer.

                                                                                                               5                        http://www.kulturborn.dk/b%C3%B8rnekulturelt+netv%C3%A6rk/mini+kulturel+rygs%C3%A6k  6                      http://www.godtskolebyggeri.dk/inspiration/tema_skolebibliotek/skolens_hjerte.aspx    

 10  

Netværksmøderne er redesignede så pædagogiske temaer og videndeling er i fokus. Fremover vil der være flere snitflader mellem de tidligere pædagogiske IT-vejleder og skolebibliotekarer. Der vil ligeledes være snitflader mellem læsevejledere og de to anførte grupper. I skoleåret 2012/13 eksperimenteres med fællesmøder for de tre netværk og erfaringer fra disse kunne pege på ændret struktur. Netværksmøder for netop disse tre grupper vil have karakter af arbejde med forberedelse af fælles definerede opgaver (indgår i funktionsbeskrivelser). Internt vil opgaver med implementering og dermed sidemandsoplæring være en opgave der naturligt ligger i et læringscenter. 7Udviklingsprojekt ”Ord til billede” har erfaringer og beskrevne eksempler på dette.

9. Udfordringer/opmærksomhedspunkter Digitalisere-medialisere: At flytte opmærksomheden fra analoge arbejdsmetoder til digitale. At fokusere på det, der skal til for at forandre uden at smide guldkorn og gode erfaringer ud med badevandet. Mange skolebibliotekarer er gode til at kvalificere og udfordre elever ud fra intentionerne i bekendtgørelsen fra 1995. Nu er kompleksiteten mht. flere indsatsområder bl.a. kendskab til og færdigheder i det mediehåndværksmæssige område herunder indsigt i værktøjer og arbejdsmetoder f.eks. fra udviklingsprojekt ”ord til billede” med til at sætte ny dagsorden. En læringsvejleder skal dog stadig kunne finde den rigtige bog til den rigtige elev på det rigtige tidspunkt, - og kunne provokere, forstyrre og give plads for det anderledes, kreative og være innovative. Udfordringen er at få tiltag til at brede sig som ringe i vandet. Sidemandsoplæring, kollegavejledning og workshops er gode måder at eksperimentere, gerne på pædagogiske dage. Samarbejde med ledelsen: Læringscentervejledere er udviklings-agenter der refererer direkte til skolens ledelse og understøtter skolens læringssyn. Udfordringen er at afsætte tid til møder, der aftaltes som formelle, planlagte møder med dagsorden. Samarbejde med andre vejleder: Der ses væsentlige snitflader mellem de tre vejledergrupper: pædagogiske It-vejledere, læsevejledere og andre vejledere ad hoc. Grundstammen i læringscentret er ofte skolebibliotekarer og it-vejledere. På læringscenterbeskrivelser indgår disse funktionsgrupper i begrebet læringsvejledere. Læringscentrets opgave er at understøtte læring, derfor er samarbejde med alle vejledergrupper, kolleger, ledelse, stolebestyrelse og andre af skolens interessenter, essentielt. Vejledning og undervisning: Se ”Vejlederkultur”, men også at læringscentrets vejledning er en anden og har et andet ærinde end fagfaglige vejleder (matematik,- natur & teknik- håndværk & design-osv. vejledere). Læringsvejledere har et bredere sigte og varetager opgaver

                                                                                                               7  http://ordtilbillede.blogspot.dk/    

  11  

af ”multikarakter”. Nogle kalder det generalister, men i så fald er læringsvejledere specialister på flere områder end fagfaglige vejledere. Derfor har en læringsvejleder også en uddannelse og et kontinuerligt behov for opkvalificering. De fysiske rammer: Opmærksomhed på at læringscentrene, efter skolestruktur i Svendborg, skal rumme flere elever, oftest på samme plads, og pladsen opnås ikke ved blot at kassere bøger! Rummet må være fleksibelt og kunne understøtte visionen. Rammerne for funktion/roller: ”Selvtyre”, økonomi og vejlednings-og undervisningsopgaver. Der er gode erfaringer med at uddeligere ansvar for indkøb til læringscentret til funktionslærere på området. Læringscentrets personale har erfaring og indsigt i udskiftning og ny-indkøb. Ingen faglærer kan varetage beslutningen om hvilken faglitteratur der skal stå på et læringscenters hylder, da faglærerens ærinde er et andet. Der er forskel på taskebøger, klassesæt, undervisningsmidler og læremidler på læringscentret. Det er ressourcebesparende at læringscentret varetager indkøbsopgaver for disse typer materialer. Åbningstid: nok tid til at personalet (læringsvejledere m.fl.) kan fordybe sig /være tilstede i sammenhængende tid, og at det er læringsvejlederarbejde, og ikke et bijob. Ofte kræver dette at én person minimum har ca. halvdelen af sin lærerarbejdstid på læringscentret (de administrative opgaver inkl.). Det giver en fleksibilitet at have sammenhængende arbejdstid med mange kernetimer. Matrikelskoler har her en særlig udfordring pga. tid til basisopgaver tæller 2x, 3x Efter/videreuddannelse: Flere skolebibliotekarer har deres uddannelse fra før 1995 uden at have været på efteruddannelse. De nyuddannede har moduler af eller en hel en Pd i Medier og kommunikation. I følge C.C. Rasmussen (formand for Danmarks Skolebibliotekarer) skal uddannelsen “sætte skolebibliotekaren i stand til at tænke og handle innovativt i forhold til skolens udvikling”.

De pædagogiske It-vejledere er enten autodidakte, eller har været igennem et tilsvarende forløb med Pd-moduler. Eller har en it-vejlederuddannelse af ældre dato? For It-vejledere er fokus skiftet fra teknik til fokus på det i medie-pædagogiske. Den ny bekendtgørelse må pege på væsentlige efteruddannelsesfelter for begge tidligere faggrupper. Tiltag: Lektiecafe: uanset ny skolereform vil en lektiecafé placeret i skolens læringscenter, være velplaceret af hensyn til elevernes arbejde såvel med informationssøgning, mediehåndværk og faglige opgaver. Alt kan ikke løses på denne måde, men dér er oftest arbejdspladser, velfungerende net- og trådløs adgang samt ressourcepersoner. Understøttelse af nomadiske rum ved at organisere og indkøbe medier og udstyr til dette. E-læringsressourcer, såvel indsigt i, udvælgelse af, implementering af og videndeling omkring vil være på dagsorden på fremtidige netværksmøder. E-

 12  

reoler/bøge o.lign. ressourcer skal være søgbare og til rådighed for skolens personale og elever.

9. Konkrete planer: Den ny bekendtgørelse for læringscentre vil udmønte en ny læringsvejlederuddannelse. Den vil blive beskrevet af uddannelsesstederne (UCL m.fl.) snarest efter at bekendtgørelse er frigivet. Læringsvejledere uddannes/opnår kompetencer indenfor:

• videndeling, netværk • udviklingsprocesser • mediepædagogik, mediedidaktik, mediehåndværk, • medier forstået bredt, såvel analoge, digitale, bøger såvel som internet,

digitale læremidler, film mv. • vejledning • skolebiblioteksteknisk overblik • kultur for-med- af børn • indblik i børns læseprocesser

Læringscentrets fysiske rammer indrettes til at rumme flere elever der arbejder kulturelt, digitalt og medialiseret. Der kasseres flere bøger og indrettes flere arbejdspladser og formidlings-og udstillingsområder. Læringscentrets videndeling foregår digitalt og platformen udvikles til at rumme intuitiv og kvalificeret adgang, oversigter til aktiviteter, læremidler, hjælpemidler, links mv. for såvel elever, kolleger, ledelse som forældre o.a. Læringscentrets personale arbejder med en medieguide/ også kaldet mediekatalog der tilgodeser ikke-lineære medieforløb og tiltag for de forskellige teams/faser. Læringscentrets fokus og radar er indstillet på web 3.0 Læringscentrets personale kvalificeres snarest indenfor digitale læremidler (se disse). Læringscentrets kulturforpligtelse redefineres. Der ses på et bredt kulturbegreb.

5 vigtige skolebiblioteks-sentenser / udviklingspunkter8:

• from information to knowledge • evidence-based practice • building teams and partnerships, • engaging web 2.0-tools to devolpe deep inguiry digitale læremidler, film mv. • Re-imaging school libraries

                                                                                                               8  Kilde  Ross  Todd