dausgaard & forvandlingen

1DAUSGAARD & FORVANDLINGEN

Dausgaard& forvandlingen

2 DAUSGAARD & FORVANDLINGEN

Torsdagskoncerten sendes

direkte i P2 Koncerten og

genudsendes søndag kl. 12.15

DR SymfoniorkestretKoncertmester: Christina Åstrand

Thomas DausgaardDirigent

Torsdag 9. september 2021 kl. 19.30

MØD MUSIKKENkl. 18.30 i koncertsalen

v. Celine Haastrup


Program

Bent Sørensen (f. 1958)Enchantress – 5 intermezzi for orkester (2019)

I – II – III – IV – V

ca. 13’

Béla Bartók (1881-1945)Suite nr. 2 for orkester, opus 4 (1905/07, rev. 1920 & 1943)

I – ComodoII – Allegro scherzando

III – Andante IV – Comodo

ca. 30’

Pause (30’) ca. kl. 20.15

Johannes Brahms (1833-97) Klaverkvartet nr. 1, opus 25 (1861), orkestreret af Arnold Schönberg

I – AllegroII – Intermezzo. Allegro ma non troppo

III – Andante con motoIV – Rondo alla Zingarese. Presto

ca. 40´

De oprindeligt programsatte værker af Per Nørgård og Line Tjørnhøj er udsat til en senere lejlighed.

VIS HENSYN I DR KONCERTSALEN· Dæk mund og næse, hvis du er nødt til at hoste eller nyse

· Host eller nys ikke i hænderne, men i albuebøjningen eller brug et engangslommetørklæde

Pssst… Ved at hoste lydløst medvirker du også til at give den bedste lydoplevelse for både publikum og radiolyttere


Thomas Dausgaard& DR Symfoniorkestret

Thomas Dausgaard var chefdirigent for DR Symfoniorkestret fra 2004 til 2011, og ved denne koncert dirigerer han for første gang i fem år sit ’gamle’ orkester her i DR Koncerthuset. Det var planen, at Dausgaard skulle have dirigeret en koncertopførelse af Langgaards Antikrist i sidste sæson, men koncerten blev ramt af corona-nedlukningen.

I dag er Dausgaard chefdirigent for to internationale orkestre: Seattle Symfoniorkester i USA og BBC’s Skotske Symfoniorkester i Glasgow. Han er også æresdirigent for Det Svenske Kammerorkester, som han i mere end 20 år var chefdirigent for og førte frem til højeste internationale niveau.

Med sine to orkestre i Seattle og Glasgow fortsætter Thomas Dausgaard sin karakteristisk kreative programlægning, der bringer musik frem, som fortjener større opmærksomhed. Det gælder både danske komponister som Carl Nielsen, Rued Langgaard og Bent Sørensen, men også oversete værker af Béla Bartók, som han for tiden indspiller sammen med BBC’s Skotske Symfoniorkester.

DR Symfoniorkestret har været en del af DR siden grundlæggelsen i 1925.I selskab med orkestrets 106 musikere kan alle opleve den store, symfoniske musik – enten ‘live’ i DR Koncerthuset eller transmitteret på radio, TV og inter-net. De klassiske Torsdagskoncerter følges hver sæson af 500.000 lyttere og seere på radio, TV og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt via EBU. DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den internationalt anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som foreløbig har forlænget sin kontrakt frem til 2026.

DR Symfoniorkestret har for nyligskrevet kontrakt med det tyske plade-selskab Deutsche Grammophon om at indspille alle Carl Nielsens symfonier på tre album, som kommer på markedet fra foråret 2022. For nylig har orkestret udgivet værker af Bent Sørensen og Thomas Agerfeldt Olesen, og i 2022 udkommer premiereindspilningen afC.F.E. Hornemans opera Aladdin.

FOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN FOTO: KIM LELAND


Bent Sørensen: Enchantress

Bent Sørensens stykke Enchantress (Fortryllende kvinde eller Fortryllerske) er komponeret i 2019 på bestilling af Thomas Dausgaard til opførelse af BBC’s Skotske Symfoniorkester. Stykket blev særdeles godt modtaget ved uropførelsen i Glasgow januar 2020, og siden er det blevet opført af Odense Symfoniorkester, da Bent Sørensen blev præsenteret som Årets P2-kunstner, og af Aalborg Symfoniorkester. I aften kan man for første gang høre Enchantress i DR Koncerthuset.

Stykket er i fem korte satser og varer ca. et kvarter. Bent Sørensen kalder satserne for ’intermezzi’, altså mellem-spil. Men hvad er stykkerne mellemspil til? Noget af forklaringen kommer Bent

Sørensen selv med: ”For første gang nogensinde har jeg fulgt et bestillings-ønske på et bestemt emne, en bestemt inspiration for musikken. Stykket skulle relatere sig til noget skotsk, og det gør det også. Titlen kommer fra det smukke digt Enchantress, farewell af den skotske forfatter Walter Scott”.

Digtets tre strofer beskriver en følelsesfuld og fortumlet afsked med en usædvanlig kvinde, men Bent Sørensens musik er ikke helt synkron med digtet. ”Jeg har ladet ”farewell” forsvinde, for nu er det min musik,” forklarer Bent Sørensen. ”Og hvorfor sige farvel til det fortryllende, når den fortryllende kvindes fortryllelser er evige?”

Man kan gå på opdagelse i musikken efter både elskovsmagi og skotske stemninger. Og der er endnu en påvirkning i musikken, fortæller Bent Sørensen: ”I 2. og 4. intermezzo er der spor efter Beethoven – som i øvrigt selv satte musik til Walter Scotts digt. Mens jeg skrev Enchantress, planlagde jeg nemlig at skrive en solokadence til Beethovens 4. klaverkoncert, og den situation kan høres i 4. intermezzo. Det er ganske vist ikke særlig skotsk, men Beethoven glider over i et ekko af min egen skotske jig [en skotsk folkedans]. En jig, som udgør 2. sats af stykket og er blevet så skotsk, som det nu er muligt for en dansker.”

Sørensen, Bartók & Brahms

FOTO: METTE JOHNSEN


Béla Bartók: Suite nr. 2

Dirigenten Thomas Dausgaard er sammen med BBC’s Skotske Symfoni-orkester ved at indspille Bartóks orkesterværker, og på de to første albums i serien finder man bl.a. de tidlige værker Suite nr. 1 og Suite nr. 2. Det er musik, som spilles meget sjældent. Aftenens værk, Suite nr. 2, har tilsyneladende aldrig nogensinde været spillet af DR Symfoniorkestret!

Suiten er i fire satser ligesom en klas-sisk symfoni, men satserne er løsere forbundet med hinanden og giver musikken en lettere karakter. Man kan høre værket som fire farverige scener, der kontrasterer med hinanden og danner en kavalkade af billeder for lytteren.

Det udtryksfulde og veloplagte værk tager udgangspunkt i ungarsk folke-musik. Nogle få år tidligere var Bartók begyndt at udforske landbefolkningens musik, der ikke lød som de ’kompone-rede’ folkemusikefterligninger, man kunne høre i storbyen Budapest. Ude på landet brugte spillemændene sære skalaer og uregelmæssige rytmer, og den opdagelse fik livsforandrede betydning for Bartók. Med årene blev hans tonesprog en stram fusion af folkemusik og modernisme, men her i det tidligere værk bruger han folkemusikken til at føje nye farver til den klassiske stil.

Førstesatsen er en fantasi over temaer, der virker improviserede. Bartók ud-folder orkestret med stor pragt, f.eks. flotter han sig med to harper, og han underdeler strygerne for at skabe fylde og intensitet. I 2. sats tager han udgangspunkt i folkedansernes rytmiske drive, som med balstyrisk energi bruges til at blæse loftet helt af!

3. sats er suitens langsomme del, der begynder med en lang, fri solo for bas-klarinet. Basklarinetten høres sjældent som soloinstrument, og her skal den nok symbolisere en ensom spillemand og hans skalmeje. Med gåsehuds-fremkaldende virkning forvandler Bartók den indadvendte solo og løfter den til en højere sfære – som i det berømte maleri af Marc Chagall, hvor et forelsket par svæver op over deres lille østeuropæiske landsby.

Suiten slutter med en fast landing og med rytmer, der stamper ny energi op af den ungarske jord. Her havde Bartók fundet den kilde, han kunne tappe direkte fra resten af sit liv.

Bartók glemte aldrig sit tidlige værk Suite nr. 2,

og så sent som i 1943 puslede han nye detaljer

på plads i partituret.


Brahms/Schönberg: Klaverkvartet

Skaberen af den moderne tolvtone-musik, Arnold Schönberg, var historisk meget bevidst. Han anså sin revolu-tionerende musik som en logisk videre-førelse af arven fra forgængerne. Den ældre musik dyrkede han bl.a. ved at lave arrangementer af værker, han beundrede særligt højt.

Schönbergs mest omfattende arrange-ment er en orkesterversion af Brahms’ Klaverkvartet nr. 1 fra 1861, som i Schönbergs orkesterudgave fra 1937 blev til et stort symfonisk værk.

Schönberg var opvokset op i Wien, hvor Brahms også havde boet, og alders-mæssigt kunne de have været far og søn. Til en avis gav Schönberg en manifest-lignende forklaring på sit Brahms-arrangement, der bl.a. frem-hævede deres fælles rødder:

”Min foranledning: Jeg kan godt lide stykket. Det spilles sjældent. Det spilles altid dårligt, for jo bedre pianisten er, desto kraftigere spiller han, og så kan man ikke høre strygerne. Jeg har ønsket for en gangs skyld at kunne høre alt, og det har jeg opnået.”

”Mit mål: At holde mig strengt til Brahms’ stil og ikke gå længere end han selv ville have gjort, hvis han havde levet i dag. At overholde alle de regler, Brahms fulgte, og ikke overtræde dem.

Dette kan kun gøres af en musiker, der er uddannet i samme miljø som ham.”

Schönberg bruger alle Brahms’ toner og tilføjer ingen yderligere selv. Kammerværkets fire stemmer fra klaver, violin, bratsch og cello fordeler han på et symfoniorkester, så det klinger som stiltro Brahms, selv om der er små elementer, der ikke har fortilfælde. F.eks. slagtøjsinstrumenterne xylofon og klokkespil, som Brahms aldrig brugte. Brahms lod heller aldrig en basun spille glissando, altså glide på tonerne. Schönbergs argument var, at det ville Brahms have gjort, ”hvis han havde levet i dag”. Og det kan da bestemt ikke udelukkes – selv om Brahms i 1937 ville have været 104 år gammel og måske ikke så eventyrlysten.

Skal man komme lidt malurt i bægeret, må man desværre sige, at Schönbergs orkesterudgave spilles endnu sjældnere end Brahms’ oprindelige version. På det punkt kunne Schönberg ikke bære sin gamle kollegas musik længere frem, end Brahms selv kunne klare.

Sidste sats af klaverkvartetten er i ’ungarsk

stil’, som man dengang i Wien også kaldte

’sigøjnerstil’.

Jens Cornelius


De fleste af DR Symfoniorkestrets koncerter kan opleves på radio, TV eller web. Forud for den færdige lytte-oplevelse ved højttalerne går mange timers minutiøst forarbejde af koncer-tens lydproducer og musiktekniker, som koncertgængeren i salen kun sjældent ser, for de sidder skjult bag panelerne i koncertsalens ’dameside’, i det store lydkontrolrum. Men for de tusindvis af lyttere, der hver uge lægger øre til orkestret via f.eks. Torsdagskoncerten, er deres store, men diskrete, arbejde altafgørende.

Lydproducerens opgave er at sikre, at man kan høre alt det, man skal kunne høre – at ’mixe lyden’ i forhold til parti-turet og salens akustik. Musikteknike-rens speciale er at omsætte produce-rens ønsker til lyden i praksis, så plan-lægning og samarbejde er alfa og omega.

Fra koncertsal til højttalere


Hver koncert er en unik begivenhed med sin egen sceneopstilling og teknik, alt tilpasset orkestrets størrelse, instrumentkombination, solister, kor og måske endda det store orgel. Det kræver masser af mikrofoner, der hver især skal hænges op, kobles til og fin-justeres; ofte over 50, nogle gange langt over 100 – i forskellige størrelser og med uendelige klangmuligheder.

DR Symfoniorkestrets koncerter produceres af bl.a. Bernhard Güttler, Thore Brinkmann, Preben Iwan & Morten Mogensen (lydproducere) samt Mikkel Nymand, Lars C Bruun & Ossian Ryner (musikteknikere).

Fotoserien er taget af Kim Kruse Petersen til

artiklen Høj lydkvalitet fra Torsdagskoncerter

(www.nerds.dk)

Processen – fra første orkesterprøve til koncert med radiotransmission –tager som regel 3-4 dage. Der justeres løbende undervejs, og koncertens dirigent og solister er også vigtige medspillere.


Violin 1Christina ÅstrandAnders Fog-NielsenHelle Hanskov PalmPer FrimanSarah Jillian McClellandSabine Bretschneider-JochumsenSophia BækTrine Yang MøllerRuni BækPatricia Mia AndersenAnja ZelianodjevoJohanna QvammeKern WesterbergJohan Amandus LindAustin Lee HansenØssur BækAlexander Brian ChiuMalin Nyström

Violin 2Gunvor SihmVladimir YosifovJulie MeileLine Marie MostMarianne BindelAnne Marie KjærulffAndrea Rebekka AlstedHedvig Oftedahl VivancoStanislav Igorevich ZakrjevskiJonida Luisa TafilajChristian EllegaardIda BalslevPeter Andreas NielsenMorten Brøndal Lyngs

BratschMichael Andreas GrolidClaus MyrupGunnar LychouCarina Andersson

Astrid ChristensenKatrine Reinhold BundgaardLilion Anne SorenStine Hasbirk BrandtKatarzyna BugalaAlexander ButzMagda StevenssonBenedikte Artved

CelloHenrik Dam ThomsenCarsten TagmoseVanja Maria LouroBirgitte ØlandJohan KrarupLouisa SchwabRichard KrugChul-Geun ParkCansin KaraJacob La Cour

KontrabasJoel GonzalezEinars EverssHenrik Schou KristensenMichael Rossander DabelsteenDitlev DamkjærMads Lundahl KristensenMathilde QvistAstor Cortabarria Adde

FløjteUlla MiilmannMikael BeierMarie Holzegel

OboEva SteinaaTheophile Pierre Florent HartzUlrich Trier Ortmann

KlarinetJohnny TeyssierKlaus TönshoffSøren Elbo

FagotAudun HalvorsenDorte BennikeAksel Kaae Trige

HornLasse Luckow MauritzenOskar LejonkloDominika PiwkowskaJakob Arnholtz

TrompetMichael Frank MøllerLászló MolnárKarl HusumAndreas Jul Nielsen

BasunMarek Adam StolarczykBrian BindnerThomas Dahlkvist

TubaThomas Andre Røisland

HarpeZachary James HatcherEmma Prieur-Blanc

SlagtøjGert Skød SørensenNicola CarraraKlaes Breiner NielsenDaniel Rahbek JonesGert Mortensen

DR Symfoniorkestret

Med forbehold for ændringer. Se opdateret musikerliste i foyeren på koncertdagen.

20212022

SÆ S O N & A B O N N E M E NT

VELKOMMEN TIL EN NY SÆSON MED DR SYMFONIORKESTRET & CHEFDIRIGENT FABIO LUISIGå på opdagelse i DR Symfoniorkestrets abonnementsserier, hvor sæsonens koncerter er sammensat på en måde, som giver dig nyt perspektiv på musikken.

Glæd dig til at opleve DR Symfoniorkestret, chefdirigent Fabio Luisi og en række internationale stjerner som violinisten Anne-Sophie Mutter, dirigent- legenden Herbert Blomstedt og fænomenet Barbara Hannigan.

Læs mere i sæsonbrochuren og tegn abonnement på drkoncerthuset.dk


20212022

SÆ S O N & A B O N N E M E NT

VELKOMMEN TIL EN NY SÆSON MED DR SYMFONIORKESTRET & CHEFDIRIGENT FABIO LUISIGå på opdagelse i DR Symfoniorkestrets abonnementsserier, hvor sæsonens koncerter er sammensat på en måde, som giver dig nyt perspektiv på musikken.

Glæd dig til at opleve DR Symfoniorkestret, chefdirigent Fabio Luisi og en række internationale stjerner som violinisten Anne-Sophie Mutter, dirigent- legenden Herbert Blomstedt og fænomenet Barbara Hannigan.

Læs mere i sæsonbrochuren og tegn abonnement på drkoncerthuset.dk


Chef for DR Koncerthuset, Den levende musik og P2, P5 & P8 — Kim Bohr

Chef for DR Symfoniorkestret udvikling og drift — Jakob Holtze

Repertoirechef — Tatjana Kandel

Ansvh. producent — Gordon Alsing

Produktionsleder — Jakob Helmer Mørck

Lydproducer — Preben Iwan

Musiktekniker — Mikkel Nymand

Redaktør — Helle Kristensen

Design — DR Design

Foto — Christian Rahbek Olsen, Niels Rinder

Tryk — Bording Danmark A/Sdrkoncerthuset.dk

DR’s KONCERTVIRKSOMHED STØTTES AF BLANDT ANDRE

A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL

DEN A.P. MØLLERSKE STØTTEFOND

AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND

AUGUSTINUS FONDEN

CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT

KNUD HØJGAARDS FOND

WILHELM HANSEN FONDEN

BECKETT-FONDEN

KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK’S FOND

WILLIAM DEMANT FONDEN

NORDEA-FONDEN

STATENS KUNSTFOND

dausgaard & forvandlingen

Documents