dansk politi 06 2012

PO

LITIE

T KOMMER OG GÅR

PO

LITIE

T KOMMER OG GÅR

CHRISTIANIA BESTÅRCHRISTIANIA BESTÅRn

r. 0

6

201

2

Fristaden – Rockerland og farlig for politiet

side side side

Litauen – kriminalitet som eksportvare

POLVAGT – møgungen er en god sladrehank

Hvis det her fortsætter, så kom-mer politiet til at bestå af ti procent forkromede task forces til de store

indsatser og 90 procent møg-politi!”Citatet stammer fra en frustreret kol-lega. Udsagnet dækker over voksende frustrationer, hvor alt skæres ned til sokkeholderne ude i kredsene.

Og lad det stå klart: Jeg deler efter-hånden også frygten. Jeg vil dog vælge ordet discount-politi eller b-politi.Det lyder mindre graverende – men kun lidt.

For sandheden er, at mens toppen ikke kan få armene ned over de store linier – så drukner det almindelige politi.Vi har succes på rocker/bande-områ-det, og en række task forces hiver store sager hjem på tværs af kredsgrænser.

Det er godt. Det er endda afsindigt flot. Jeg synes, task forces er en fremragende og god løsning på den virkelighed, vi lever i. Vi kan ikke løse udfordringerne uden at tænke i større sammenhænge.

Men prisen er en konstant udsultning af det almindelige politi.Rigspolitiet har sat fuld turbo på udvik-lingsturbinerne, og de kan åbenbart kun køre, hvis der samtidigt støvsuges i alle kredse. Eller sagt på en anden måde: I den almindelige drift.Overalt mangler lokalpolitiet og bered-skabet biler og timer. De er fanget i en ond spiral af indskrænkning. Alle afde-linger sponserer alle afdelinger, som en slags gaffetape, der kun lige nøj-agtigt holder politiet sammen. Ledere skoles i at tænke økonomisk – ikke bare for at strække pengene længere - men også for at spare og skære ned. Arbejdsglæden siver langsomt bort.

På den baggrund synes jeg, at de øver-ste personer i politi og ministerier skul-le være mere påpasselige med at hæve armene. Og bag dem retspolitikerne, som i sidste instans vil få ansvaret.Taget er pænt og skinnede, mens fun-damentet er ved at smuldre.

Det ville måske være acceptabelt, hvis

indhold

Er udgivet af Politiforbundet

ForsideFoto: Thomas Rynkeby Knudsen

redaktion Nicolai Scharling, redaktørKarina N. Bjørnholdt, journalistTania Kejser, journalist

redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm

Ansvarlig i henhold til MedieansvarslovenPeter Ibsen

LayoutThomas Rynkeby Knudsen, UncleGrey, Aarhus

TrykScanprint A|S

Bladet udkommer10 gange årligt. Oplag 15.000 stk.ISSN 0905-7498

Medlem afDansk Fagpresse og Klubben for Fagbladsredaktører inden for FTF

næste materiale deadline 15. august 2012

redaktion og ekspeditionH.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København VTelefon: 33 45 59 00Fax: 33 45 59 01E-mail: [email protected]

Indlæg til DAnsk PoLITI Skriv et kort indslag til

Debatten. Højst 2.000 anslag. Indlæg modtages kun

pr. e-mail på adressen: [email protected]

Undgå forkortelser. Medsend gerne fotos

– digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.

Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer, tjenestested og privatadresse.

Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.

Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

SladrehankKan POLVAGT blive politiets nye bedste ven? Måske – hvis systemet bliver brugt rigtigt. POLVAGT beviser nemlig, at der er for få folk i dansk politi.

side 18-21

2008 truer i kulissen

LÆs oGsÅ:

Debatten Udlandsnyt

Historisk Hjørne Profilen

Boghjørnet Fagligt nyt

Debat Værd at vide

2 Dansk PoLITI nr. 06 2012

DAnsk PoLITI

Af Peter ibsen, forbundsformAnd

lederen

Humlebien fra solskinsøen

De kriminelle flygter fra Litauen

Sygefraværet og gennemsnitsal-deren hører til landets højeste på Bornholm. Alligevel flyver politi og politiforening videre som humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve.

I Midt- og Vestjyllands politikreds sidder 30 fængslede litauere. DANSK POLITI tog til deres hjemby, Kaunas, for at se nærmere, på hvilke forhold der gør, at såvel kriminelle som almindelige litauere flygter mod vest.

side 32-37side 24-29

der var tale om en overgang. Men des-værre tyder det på, at udsultningen ikke er midlertidig.Forklaringen lyder, at vi er i permanent omstilling. Lige rundt om hjørnet ven-ter en plan, en ny strategi. Det er faktisk sådan, politikerne lulles ind i samme glædesrus over politiets drift som den absolutte top i Rigspolitiet.

Det betyder desværre også, at vi nær-mer os et brag af en opvågnen til rea-liteterne, hvis det fortsætter. Et brag, ligesom i politiets rædselsår i 2008, hvor skeletterne væltede ud af skabet. Herunder dundrende underskud og heftig og ødelæggende debat om politi-svigt. Sidstnævnte er et spørgsmål om ordvalg, men i dag henlægges der sta-dig sager i stort omfang, samtidig med at politiet bliver færre og færre.

Skal det virkelig være konsekvensen af forsøget på at skabe et moderne politi? Kan det kun gøres ved at fjerne nær-vær, faglighed og opruste på produk-tionsplaner og økonomisk tankegods

hentet fra verdensomspændende kon-sulentbureauer? Er det den rette måde at bruge skatteydernes penge på?Engang handlede det om indlevelse og dygtighed samt om at være tilstede og hjælpe.Det var faktisk en styrke, som sik-rede, at det danske politi blev rekrut-teret bredt og i flere samfundslag - og alle med et udgangspunkt om at være udadvendt og borgernær.

Nu handler det om at passe sit arbejde. Lade være med at blive frustreret over ikke at kunne hjælpe. Og lade være med at undre sig højlydt over, at der ikke er penge til drift, fordi alle midler går til udvikling og strategi.

I 2008 havde Politiforbundet allerede advaret om de kaotiske tilstande under overfladen i månedsvis – men alle kig-gede væk. Det gik helt galt. Nu advarer vi igen. Der findes en mid-delvej, som også tager hensyn til fag-lighed og arbejdsmiljø. Hvor drift og fornuft også hænger sammen. Den skal

politiet slå ind på hurtigst muligt, hvis huset ikke skal vælte.

Vi vil ikke acceptere et a- og et b-politi. Vi vil ikke acceptere, at udviklingen går så ensporet bort fra fagligheden i øko-nomiens navn.Vi genopfinder gerne arbejdskampen for at undgå det.Men allerhelst indgår vi i et tæt, for-pligtende samarbejde om at sikre mest og fagligt bedst politi for midlerne. Det kan nås endnu. Der skal bare ændres kurs – drastisk.

Med denne noget dystre udsigt, vil jeg ønske alle medlemmer en god sommer.Tak fordi I kæmper, er så dygtige og holder fanen højt i svære tider.Nyd nu en velfortjent sommer med familie og venner.

På den anden side venter – sandsyn-ligvis – et afgørende efterår for politiet og jer alle.

Vi får brug for jer.

2008 truer i kulissen

Dansk PoLITI nr. 06 2012 3

fAgligt

Det vidste du (måske) ikke om besøget fra kinas præsidentPrÆsidentbesøg Besøget fra Kinas præsident, Hu Jintau, var et to dages studie ud i forskelle på dansk og kinesisk sikkerheds-kultur. DANSK POLITI har samlet nogle eksempler:

Bødesager vælter ind til domstolenebetAL VenLigst Landets domstole oplevede tæt på en fordobling af bødesager i første kvartal af 2012. Det sker efter at politiet sidste år, som følge af en lovændring, droppede den rykker, som normalt husker folk på at betale en bøde. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at hvor der i første kvartal 2011 blev behandlet 22.601 bødesager hos landets domstole, var tallet i samme periode i 2012 vokset til 42.453 sager.Domstolsstyrelsen efterlyser nu en løsning, hvor de fleste sager afsluttes af politiet. Her mener man, at mange mennesker sim-pelt hen ikke når at reagere på bødeforlægget, før det bliver sendt videre til domstolene.

5.4805.480- Så mange personer syntes midt i juni godt om politiets side på Facebook. Det er kun godt en tredjedel af, hvad målsætningen var, da Rigspolitiet kastede sig selv ud på de sociale medier for fire måneder siden. Alligevel er Rigspolitiet positivt over mødet med det forholds-vis ukontrollerbare medie. Formålet er nemlig at samle erfaringer at blive klo-gere på.


De 45 kinesiske sikkerhedsfolk, som præsidenten medbragte i sit følge, havde en del samtaler

med københavns Politi før besøget. For eksempel blev det diskuteret, hvorfor man i Danmark

ikke havde lov til at forbyde eventuelle anmeldte demonstrationer.

kinesiske ressourcer er næsten uanede i forhold til antallet af mennesker. Her kom

københavns Politis ressourcer hvad angår mandskab til kort. De kinesiske sikkerhedsfolk havde

svært ved at forstå, at dansk politi ikke kunne stille med bare ti gange så mange mand, som

tilfældet var.

Den Hu Jintau er det værre at blive fornærmet end at blive skudt på. Derfor havde de 45 kine-

siske sikkerhedsfolk travlt med at forklare, hvordan ruten burde lægges, så eventuelle fornær-

melser ikke ville blive opdaget fra limousinen.

Et par dage før besøget modtog københavns politi et ønske om, at man installerede en scanner

ved indgangen til præsidentens hotel, a la de scannere som findes i lufthavnen. Diplomatiet

måtte i brug for at forklare, at det ikke gav meget mening, da hotellet havde en masse andre

indgange.

Iss skadeservice fik travlt med at fjerne graffiti, rettet mod præsidenten, fra amalienborg

slotsplads, før Hu Jintaus følge nåede hertil.

På Radisson Hotel, hvor Hu Jintau boede, var bygget en hvid pavillon op til den indgang, hvor

præsidenten blev sat af. Her spilledes kinesisk musik. Årsag: Hvis der stod demonstranter, ville

præsidenten ikke kunne høre dem.

Det er okay at gribe ind - også uden først at identificere sigAfgøreLse Ankestyrelsen slog i juni fast, at man som politiansat stadigvæk er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, selv om man i sin fritid griber ind i en situation, uden at man først får identi-ficeret sig som værende fra politiet. Det er en vigtig og principiel afgørelse for alle politiansatte.Afgørelsen udspringer af en konkret sag fra maj 2010, som Politiforbundets advokat har fulgt til dørs. En politiassi-stent er på vej hjem fra byen med et par venner. Ved en pølsevogn hører han to mænd verbalt overfalde en sydlandsk udseende mand. Politiassistenten beder dem stille og roligt om at holde op, men inden han når at tale ud, har den ene slået ham så hårdt i ansig-tet, at hans øjenlåg flækker, og hans kindben trykkes ind. Han får desuden vredet bicepsmusklen på venstre arm af. Politiassistentens ene kammerat er også politimand, og han råber, at de er politifolk. Det får dog ikke de to mænd til at stoppe. De uddeler slag og spark til

begge, mens den tredje kammerat rin-ger efter politiet.Såvel Rigspolitiet som Arbejdsskade-styrelsen mener ikke, at politias-sistenten er omfattet af Arbejds-skadesikringsloven, fordi han greb ind uden for tjeneste og uden at identificere sig. Men Ankestyrelsen er af anden opfattelse. Den slår fast, at politiassi-stenten var i tjeneste, fordi han - som følge af sin stilling - har en større for-pligtelse til at gribe ind, under ellers private forhold, hvor en lovovertrædelse finder sted – eller hvor der er risiko for, at der bliver begået én. Og det er ikke en forudsætning, for at være omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, at man får identificeret sig som politi, inden man griber ind. Med andre ord har politiassistenten nu mulighed for at søge godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tabt erhvervsevne. Hvorvidt han tilkendes det, afgør Arbejdsskadestyrelsen.

Dagbøder og erstatning efter bagvaskelse af politimandbAgVAsKeLse Ti dagbøder á 500 kroner og en samlet fæl-les erstatning på 20.000 kroner. Således blev en dom fra ret-ten i Næstved udmøntet, da to mænd var tiltalt for at have kaldt en politimand for svin og morder på en Facebook-side.De ankede dommen til Østre Landsret.Mændene er henholdsvis bro-ren og en kammerat til en skud-dræbt biltyv fra Kalundborg. Ifølge dommen skal de betale erstatning til den politimand fra Kalundborg, som natten til den 1. december 2009, i forbindelse med et biltyveri, affyrede fire skud mod biltyven, da denne var i færd med at køre ind i betjenten og hans kollega. Det ene af de fire skud ramte i bry-stet og var dræbende. Betjenten blev efterfølgende til-talt for grov vold med døden til følge, men i 2010 blev han frifundet, da Retten i Holbæk

fandt, at han havde handlet i nødværge.


Politifolkene:

Christianiaer livsfarligtDet er rockerne, der bestemmer på Christiania. Politiet skal spørge om lov for at komme ind og lave deres arbejde – og til gengæld love at lukke øjnene for hashhandlen imens. Danmark har fået sit første totale helle for kriminelle. DANSK POLITI har spurgt en række politifolk om deres oplevelser i forhold til Fristaden.


Politifolkene:

Christianiaer livsfarligt

AF TAnIA kejser oG nIcoLAI scHArLInG

Torsdag den 7. juni klokken 15.45 blev en journa-list overfaldet, banket, strippet, fik stjålet sin ID, blev truet og måtte derefter flygte - kun iført sko - ud af Christiania.Han havde forsøgt at filme Pusher Street med

skjult kamera kort efter, at Folketingets Retsudvalg havde forladt deres rundvisning på Fristaden.Forsøget på at vise det virkelige Christiania endte brutalt.

Hos politiet i København hørte man også om episoden.Ikke at man kunne bekræfte den, for der skal en større ind-sats til, før politiet kommer på Christiania.Proceduren i sådanne tilfælde er, at man ringer til udvalgte christianitter, der så giver politiet de informationer, de synes er nødvendige. Først benægtede disse kontaktpersoner dog, at der skulle være sket noget med en journalist.Senere bekræftede de, at et eller andet var sket – men ikke hvad.Københavns Politi begyndte derfor at kalde folk ind fra det daglige beredskab på stationerne for det tilfælde, at

den forkomne journalist stadig skulle ligge blødende inde på området. Man lagde kort sagt Station City, Amager og Bellahøj ned – for at gøre klar til at rykke ind i Staden, hvis det blev nødvendigt. Da de første delinger var rykket ind på Christiania fik man fra forskellige sider bekræftet, at der var sket noget med en journalist, men at han var i god behold. Den historie blev efterfølgende bekræftet fra TV2.

Historiens pointe er, at politiet ikke kan rykke ind i Fristaden uden mindst et par delinger i ryggen.Det er for farligt, med mindre vagterne ved indgangen til området, som er hyret af rockerne, giver lov. Det er eksem-pelvis efter aftale med vagterne – og deres tilladelse – at man rykker ind til særlige forbrydelser, men kun hvis man samti-dig holder blikket fra hashhandlen.

POLiTieT hAr kAPiTuLereTAf en eller anden grund kom Fristadens brutale side bag på mange.Det gjorde den dog ikke på de politifolk, som dagligt arbej-der i beredskabet omkring området.For dem er Christiania no go - og en frustrerende plet på landkortet uden for lov og orden. Fjender er ordet, der,

Hvis en kollega blev ladt tilbage i en indsats, så tror jeg, at han ville blive slået ihjel."


ifølge politifolkene selv, kendetegner den måde, de bliver opfattet på i bydelen.Københavns Politi fremlagde godt nok en ny strategi – måske presset af det nye fokus på Fristadens lovløshed – men som det fremgår, er der ikke meget nyt under solen. (se side 14.) Lidt mere patruljering, lidt oftere indsats. Men det er meget svært at få øje på andet end en redningskrans til de politikere, som følte sig klemte. Groft sagt. I strategien står intet nyt.Det skulle da lige være, at politiet vil begynde at komme på Christiania igen. I det sidste år har tilstedeværelsen på Staden været nærmest ikkeeksisterende. Det er for dyrt, det er for farligt og gevin-sten for lille.Faktisk har politiet i større flok kun været fire gange i Pusher

Street siden sidste sommer. Én gang til en større aktion i august. Og tre gange i forbindelse med Retsudvalgets besøg – hvor de to første var for at forberede besøget, fordi man ikke havde været der så længe, og lige skulle sondere.Med den nye strategi med mere patruljering kommer de lidt oftere – måske – men ressourcerne er de samme. Og hvor-dan en ny strategi skal skaffe flere politifolk og undgå, at samtlige politistationer bliver lagt ned i København, melder historien intet om.Indtil andet er bevist, er Christiania således lovløst område. Det siger politifolkene i området selv. Christiania får lov til at være i fred. De kriminelle grupper har vundet, fordi de har sat hårdt mod hårdt. Og Københavns Politi har måttet kapitulere. - Gør man ingenting, gør man heller ikke noget forkert, lyder meldingen fra en af de frustrerede medlemmer af patrulje-tjenesten.- Vi bliver holdt væk på grund af økonomi. Konfrontation koster. Hvis man vil noget med Christiania, er det en øko-nomisk ruin. Som det er nu, er vi symbolpoliti, som kommer, når vi giver besked om det, siger de.

FryGTer FOr eGeT LiVDANSK POLITI har sat syv yngre politifolk stævne,

som alle arbejder i beredskabet i lokalområdet. De har alle krævet anonymitet. De har fami-

lier og skal selv kunne færdes i København. Desuden bringer ledelsens udmeldinger om

indsatsen kun latter med på vejen. Det er ikke karrierefremmende at sige, hvad der reelt sker, fastslår en.Målet er sådan set at høre med deres ord, hvordan de almindelige politifolk oplever udviklingen på Christiania. Det er deres oplevelser, som af en eller anden grund aldrig bliver hørt. Flere af dem har selv tidligere haft deres gang privat på Christiania, enten

Hvordan forholder du dig til, at politiet ikke kan komme ind på Christiania, medmindre de spørger rockerne om lov – eller er i fuld kampuniform og i overtal?- Jeg må indrømme, at jeg lige er kommet tilbage fra barsel og har levet i lykkelig uvidenhed om problemstillingen. Hvis det, du beskri-ver, er korrekt, er det ikke acceptabelt. Men Christiania er et langtids-projekt, og jeg har fuld respekt for, at Københavns Politi nu har lagt en ny strategi, hvor de går efter bagmændene. Men naturligvis skal Christiania med tiden blive et sted, hvor politiet kan komme.

Kristina Lorentzen, formanden for Folketingets Retsudvalg


til koncerter, med venner, eller fordi voldene kan være et rart sted, når solen skinner. Den side af Christiania kender de fleste, og sætter pris på.De har ikke noget imod, at Danmark har et åndehul, hvor tingene er anderledes, og hvor indbyggerne ønsker et andet liv, end hvad et dansk parcelhuskvarter kan give.Det, der støder de politifolk, som DANSK POLITI har talt med, er, at Danmark har et område, hvor lovløsheden her-sker, og hvor politiet reelt ikke tør komme, hvis ikke de er i overtal. At politiet faktisk har resigneret, fordi de alligevel hverken har politikere eller meningsdannere i ryggen. - Hvis en kollega blev ladt tilbage i en indsats, så tror jeg, at han ville blive slået ihjel. I dagslys er det én ting. Men ved mørkets frembrud kan du intet se. Der står høje projektø-rer, som sender lys ud, så du bliver blændet, og du ved ikke hvornår eller hvorfra, der bliver kastet en sten. Christiania er bygget til at føre deres form for krig, og som politimand er det meget svært at slippe ud, hvis du først bliver omringet, lyder det samstemmende.Flere tør ikke komme på Christiania i civil af frygt for repres-salierne - de er nemlig allerede affotograferet på Christiania, så de er til at genkende. Og stemningen mod politiet er så hadsk, at flere er nervøse for eget liv, hvis de bliver opdaget i civil.

rOckerne sTyrerDet er ikke de fredelige christianitter eller Regnbuehæren, der bestemmer på Christiania. Det gør rockerne. At chri-stianitterne intet gør for at hjælpe politiet er en anden sag, som er svær at blive helt klog på. Der er mange penge på spil, og der er garanteret også mange, som er bange. Om en del af pengene så ligefrem drypper videre, fra de kriminelle til Fristadens fælleskasser, er uvist. Men et afhængigheds-forhold på den ene eller anden måde må der være tale om.- Rockerne er af naturlige årsager ikke interesseret i politiet, christianitterne tilsyneladende heller ikke. Dér er de i hvert fald enige. Men jeg tror faktisk også, at christianitterne er bange. De skal i hvert fald ikke ses sammen med os, og hvis

det alligevel sker, får de besked på at stoppe straks af rock-ernes vagter, fortæller en politimand.Den hashhandel, der begyndte som et kagesalg, er altså i tidens løb krøbet i ly af parolen om frihed og kærlighed. Og groft sagt kan man sige, at rockenes indbringende krimina-litet laves i ly af Regnbuehærens beskyttende favn.

De krimineLLes FrisTeDEn kilde til ekstra vrede hos de mange politifolk er, at krimi-nelle bruger Staden som tilflugtssted.

For mig at se handler det ikke om det oprindelige Christiania. De må gøre, hvad de vil for min skyld. Men kunne man ikke begynde at tale om at befri Christiania fra banderne."

det siger toPPen

der er vidt forskellige opfattelser af politiets forhold og strategi på Christiania, alt afhængig af hvem man spørger. har ledelsen i Københavns Politi en strategi, er den ikke sivet ned til de menige politifolk. her er udmeldingen, at de har fået besked på ikke at komme på Christiania, med mindre det er strengt nød-vendigt. det er for dyrt og for farligt at lave egentlige indsatser mod den organiserede kriminalitet.

Politidirektør Johan Reimann siger følgende til TV2 news:

- Der er ikke områder i Danmark, hvor politiet ikke kan komme – heller ikke i Christiania – sådan som enhver kan forvisse sig om ved selvsyn. Christiania er ikke et fristed for forbrydere eller andre, som politiet vil i forbindelse med. Men politiet kan bekræfte, at det er normal praksis at sende en lidt større enhed af politifolk til opgaver i Christiania.

Og justitsminister Morten Bødskov (s) siger følgende:

- Københavns Politi er i gang med et langt sejt træk her, og jeg har fuld tillid til, at politiet rent operationelt angriber problemerne på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Fra politisk hold har vi på det overordnede niveau udstukket en linje, hvor vi ønsker at ramme de kriminelle bagmænd. Derfor har vi blandt andet oprettet særlige task forces, som går målrettet efter rocker- og bandekrimi-nalitet. Jeg mener, at denne arbejdsdeling mellem politik og opera-tionelt politiarbejde er hensigtsmæssig.


- Vi oplever i stigende grad, hvordan kriminelle bare flygter ind på Christiania. De kan være gaderøvere eller andet. Vi kan ikke – og må ikke - følge efter dem. Christiania er blevet et helle for kriminelle. Når de til porten, er de i sikkerhed, og det ved de, fastslår politifolkene.Ledelsen i Københavns Politi har meldt ud, at de menige betjente ikke skal bevæge sig ind på området, medmindre de er minimum to delinger.

- Det er dybt frustrerende. Vi kan endda stå to delinger udenfor og bare kigge på. Vi får ikke lov at gå ind. Ledelsen har også givet op, fortæller de. Igen enigt.

Sådan opleves det fra menig ansat. Dertil kommer de tilsvi-ninger, som den enkelte skal finde sig i, når han eller hun kommer for at gøre sit arbejde.- Når vi rykker ind på Christiania, så mødes vi af had. Helt ubeskriveligt had. Vi bliver kaldt alle skældsord og svinet til i ekstrem personlig grad. Men vi må og kan intet gøre. De regler, som gælder alle andre steder i Danmark, gælder ikke her. To politifolk kunne aldrig gå alene på Christiania. Jeg tror, at vi ville blive slået ihjel. Men det er selvfølgelig aldrig blevet testet, fortæller de.

Perker OG OsTe- Jeg bliver kaldt perker, siger en politiassistent med indvan-drerbaggrund, der også oplevede at få en tegning af sig selv med en bombe i en polititurban.Kvinder bliver tilsvinet med deres fysiske fremtoning, alle får grimme ord med på vejen. Det almindelige kaldeord er i øvrigt ost. ”Osten kommer”, lyder advarslen, når politiet nærmer sig.Dertil kommer, at politifolkene bliver filmet og forsøgt iden-tificeret.En kvindelig politiassistent oplevede for eksempel at få til-sendt et billede af sig selv på hjemadressen, taget af krimi-nelle på Christiania.- Det slider på folkene i uhørt grad at gå rundt på Christiania.

Det var dag ud og dag ind i de perioder, vi var meget derude, fortæller en politimand fra Københavns Politi.

BeFri chrisTiAniA FrA BAnDerne- Jeg forstår ikke, at politikere og pressen bare vender det blinde øje til. De vil kun se de sider, som er myten eller glansbilledet. Jeg har aldrig set en tv-udsendelse eller en artikel, som faktisk viste sandheden. Alle har bare bestemt sig for, at det er godt, vi har Christiania, men det er faktisk organiserede kriminelle, som får lov til at holde til derude. Og det er alle mulige former for kriminalitet, de beskæftiger sig med, ikke bare hashhandel, fortæller en politiansat.- For mig at se handler det ikke om det oprindelige Christiania. De må gøre, hvad de vil for min skyld. Men kunne man ikke begynde at tale om at befri Christiania fra banderne, spørger en anden.

FjenDeLAnDSet fra den almindelige politiansattes perspektiv, er Christiania langt hen ad vejen historien om, hvordan det åbenbart kan betale sig at angribe politiet. Det seneste år er politiet gået passivt rundt uden for mure-ne. Det skyldes tre episoder sidste år, hvor civile politifolk blev så pressede på deres sikkerhed, at de blev tvunget til at trække våben. Ledelsen i Københavns Politi blev bange for, at enten en kollega eller en person fra Christiania ville blive skudt. For så kunne det gå helt amok.Ved at lægge et ekstremt pres på politiet har de kriminelle på Christiania altså fået det, som de vil have det. Fred til at begå organiseret kriminalitet og hashsalg for anslået en milliard kroner om året – godt tre millioner om dagen.Når politiet angribes i Folkets Park, Vollsmose eller Gjellerup er historien en anden. Når man taler om parallelsamfund og bander andre steder, så laver man "ghettoplaner" og særlige indsatser, og politikerne tør tage afstand og banke hårdt i bordet.På Christiania er samme rettigheder, ifølge politifolkene, sat ud af spil.

Når vi rykker ind på Christiania, så mødes vi af had. Helt ubeskriveligt had. Vi bliver kaldt alle skældsord og svinet til i ekstrem personlig grad."


- Vi aner ikke, hvad der foregår. Vi kan ikke komme til. Vi brugte syv delinger bare på at fjerne et ulov-ligt bygget tårn efter krav fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Syv delinger - det er pænt over 200 politifolk. Og det accepterer folk. Vi skal lægge gas ud over hele området i samme forbindelse, fordi vi bliver angrebet fra alle kanter. Fordi vi skal fjerne et ulovligt bygget tårn, som chri-stianitterne endda ikke engang selv kan lide. Men vi må bare ikke komme. Det er budskabet. Det er fjendeland. Og så får vi at vide, at vi farer hårdt frem. Vi kan for helvede ikke komme der på anden måde, så bliver vi slået ihjel. De civile anholdelsespatruljer har måttet skyde sig fri. Sker der kriminalitet, knivstikkeri eller overfald må vi vente, til ofrene bliver afleveret ved porten, med mindre vi stiller med adskillige delinger, lyder det fra politifolkene.

hVOr er Pressen?Forargelsen er generelt stor. Bitterheden også. - De kriminelle har helle på Christiania. Stort set alt, hvad vi stopper af bagmænd i byen, har en eller anden forbindelse til Staden, lyder det.- Jeg gider ikke længere diskutere mit arbejde på Christiania til familiefester. De tror jo, at vi tager ind for at banke chri-stianitter og ødelægge dét, som de stadig ser som Fristaden. Men dét, vi egentlig gør, er at gå efter nogle af Danmarks allerstørste kriminelle. Vi bekæmper bander.Christiania som lovløst område betyder også, at rockerne uden problemer kan uddanne unge til bandelivet.- Det er sådan set hér, at en stor del af alle kriminelle og hangarounds uddannes og oplæres. Her kan de tjene så mange lommepenge, som de aldrig har fået før, og risikoen for at blive taget er temmelig lille. Det er et sted, hvor de bli-ver uddannet i at hade politiet, siger en politimand.

Som politimand vil jeg bare gå efter de kriminelle. Det er derfor, jeg bevæger mig ind på Christiania. Men når jeg hører det omtalt bagefter, så lyder det, som om vi har angre-bet Staden. Gu har vi ej. Men det er dét, man hører fra alle. At det altid lykkes dem at male det billede, forstår jeg ikke. Jeg føler simpelthen, at vi er til grin. Politikerne og ledelsen gør grin med os og vores arbejde. Og hvor er pressen henne? De har også et ansvar for at beskrive sandheden. Ekstra Bladets indgang til TV2-journalisten, der fik bank, var jo, at de nærmest gjorde grin med ham. Jeg synes, at de udvan-der voldsbegrebet. Og det siger generelt meget om pressens håndtering af Christiania.

Et af de mest brugte argumenter for ikke at fjerne hashhand-len på Pusher Street er, at man så spreder den til andre dele af byen. Men det ville være en fordel, mener de politifolk, der arbejder med området.- Og så bortforklaringen med, at hvis man fjerner ulovlighe-derne fra Christiania, så spreder det sig bare. Ja tak, så kan vi komme til at anholde bagmændene. Det ville være en fordel. Så kan vi faktisk være politi. Det kan vi ikke på Christiania, konstaterer de.

Tom Behnke, næstformand i Folketingets Retsudvalg

- Jeg vidste ikke, at den politimæssige indsats har været så lille det sene-ste år. Jeg har fuld forståelse for, at politiet må prioritere og vil ikke kritisere prioriteringen. Men jeg ville ønske, at der var kræfter til en større indsats i området – ikke mindst i gaderne omkring Christiania, så folk, der bor hér, kan leve i fred. I dag bliver Christiania brugt som tilflugtssted for kriminel-le, og det kan ikke være meningen.- Det er helt uacceptabelt, at der er et område i Danmark, hvor politiet ikke uhindret har adgang til. Christianitterne holder i deres naivitet hånden over den kriminalitet, der foregår. Og det er helt uhørt, at de får lov til at leve efter egne spilleregler.- Jeg håber på, at den normalisering, som er i gang, vil føre til, at christia-nitterne går ind og tager ansvar for deres eget område. Det har vi ikke set ske endnu, og efter Retsudvalgets besøg på Christiania er jeg heller ikke sikker på, at det kommer til at ske. I hvert fald må vi lægge et konstant pres på dem for at arbejde sammen med politiet.


Politikerne opfører sig som strudseDe kriminelle grupperinger har fået deres egen ambassade på Christiania. De har sejret med hårde metoder, frygt og lokale, som ikke tør sige fra. Ny strategi fra politiet ligner gammelt ressourcespild på nye flasker.- Politiet er blevet brugt som kastebold på Christiania uden nogen plan eller fornuft, siger formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, og efterlyser klare holdninger fra politikerne.

AF nIcoLAI scHArLInG oG TAnIA kejser

Det er fuldstændigt absurd, at der skal trækkes mindst 200 politifolk ud af beredskabet, hvis bare de simple-ste opgaver skal løses på Christiania.

Det er uhørt, at parkeringsvagter skal have politibeskyttelse for at gå på Christianshavn. Og det er vanvittigt, at politifolk skal se passivt til, når kriminelle flygter ind gennem porten til Christiania uden at kunne følge efter.Sådan er vilkårene i dag, og den udvikling forarger Politiforbundet.- Politikerne vender det blinde øje til og har overladt deres værdipolitiske skraldespand til politiet. Vi står faktisk med et område midt i København, som ikke lader favelaer eller amerikanske bandeområder noget efter. Christiania er ble-vet lukket land for myndighederne, med mindre vi rykker voldsomt ind og er i indsatsdragt, fastslår Peter Ibsen, for-mand for Politiforbundet.Han er ikke imponeret over den nye strategi fra politiets ledelse omkring Fristaden.- I et år har man intet gjort. De ansatte kender ikke til nogen strategi. Nu har man så meldt en ny ”strategi” ud, som bare handler om igen at komme på Christiania, uden grundlæg-gende at gøre omgivelserne opmærksomme på, at byrden og indsatser er så bekostelige, at de kun kan ske på skrømt og

ved at årelade resten af København. Fint, at man hiver Task Force Øst ind som en hjælpende hånd. Men jeg savner en ledelse, der ærligt melder ud, at den her indsats koster – og koster dyrt. Der er brug for nogen i toppen, som fortæller politikerne, at der er ting, politiet ikke kan tage sig af, når vi skal gå i gang med så stor en indsats, som Christiania kræver. Ellers kommer Københavns Politi igen til at agere skraldespand sammen med nærliggende kredse. Hvor er politikerne? De har stadig ikke meldt sig på banen eller taget stilling til noget, fastslår han.- Men det kan selvfølgelig være, der er noget, jeg ikke har hørt, og at der er politisk opbakning, prioriteringer og res-sourcer med strategien, siger Peter Ibsen.

reTssAmFunDeT hAr TABTForbundsformanden efterlyser handlekraft, som rækker ud over symbolpolitik og paradeindsatser.- Sandheden er jo, at politikerne, med deres mangel på handlekraft og vilje til at se realiteterne i øjnene, har tvun-get politiet ud i en stillingskrig og skabt et fjendeland af had, siger Peter Ibsen.- De har brugt politiet værdipolitisk og sat os til at føre en halv krig som symbolpolitik. Det koster, det virker ikke, og vi har ikke råd. Vi kan simpelthen ikke tilbyde hr. og fru Danmark at fjerne så mange ressourcer fra det almindelige


Politikerne opfører sig som strudse

politiarbejde, derfor har vi uofficielt ikke gjort noget. Så gør vi nemlig heller ikke noget galt. Politiet og retssamfundet har tabt. Det er læren. Også selv om vi nu gør noget med en ny strategi. Vi rydder i virkeligheden bare op efter mangel på politisk mod til at forholde sig til Christiania, og dertil bru-gen af ressourcer, fastslår han.

skrALDemænDPeter Ibsen tilslutter sig dermed formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, som, på vegne af de ansatte i politikredsen, flere gange har været ude at kritisere rocker-vældet og den manglende politiske konsekvens af tilstan-dene på Christiania.Blandt andet gik han ud med følgende citat i pressen efter overfaldet på TV2-journalisten i begyndelsen af juni:”Christiania er en varm politisk kartoffel, som ingen har vil-let røre ved, og derfor er den kastet i armene på politiet med et halvt mandat. Vi skal troppe op i indsatsdragt og i ren konfrontations-øjemed. Så river vi ned, så bygges der op. År ud og år ind. Til ingen verdens nytte. Rockerne og banderne er bare blevet dygtigere og dygtigere og har strammet gre-bet om området og beboerne. Hvor er planen? Hvor er modet til at tage en beslutning? Vi er trætte af at blive brugt som skraldemænd i en uendelig og planløs kamp. Vi har spildt - og spilder - så mange ressourcer på en udsigtsløs skytte-gravskrig.”

AmBAssADe FOr krimineLLeHvad der skal ske med Christiania er en politisk beslutning – og som det ser ud nu, findes den beslutning ikke, ifølge Peter Ibsen.- Det er synd for Christiania, for det her handler ikke om Christiania som sådan. Deres eksistens og fremtid blander jeg mig ikke i, det er en politisk afgørelse. Problemet er, at Staden huser et organiseret og dybt kriminelt miljø, som bliver stadig mere forrået og professionelt, som reelt styrer tingene, og som

politiet ikke kan komme til. De har deres egen ambassade på dansk jord, og, for mig at se, er Christiania og christianitterne blevet gidsler i samme forbindelse, siger han.- Det kan åbenbart betale sig at angribe politiet og give fløjten i retsstaten. Den signalværdi er farlig. Er det virkelig accepteret af samfundet, at politiet ikke må og kan færdes et sted uden at blive angrebet med livsfarlige midler? Hvad er det helt præcist, som gør, at vi accepterer et samfund, hvor politiet ikke må gå på patrulje og udføre det arbejde, som skal være til gavn for alle og gøre dem trygge, fastslår han.Peter Ibsen henviser til, at politifolk selv taler om at risikere at blive slået ihjel, hvis de bliver genkendt på Christiania i civilt tøj, eller kommer uden massiv rygdækning.- Hvad er det for et samfund? Det kan vi da ikke acceptere? Jeg har ikke hørt den voldsomme politiske forargelse, som den slags ellers burde afstedkomme. Selv om det er alt, hvad vi har kæmpet imod siden demokratiets indførsel. Lighed og lige vilkår for alle. Tryghed uanset, hvor du bor, siger han.

TAG en BesLuTninGMest forarget er forbundsformanden dog over, at politiet er blevet brugt værdipolitisk - endda uden opbakning.- Jeg synes, politikerne skulle tage sig sammen. Skal vi bekæmpe den organiserede kriminalitet, så tag en beslut-ning. Betal prisen. Før det i mål. Eller skal vi bare lade være? Lige nu gør vi ingenting, må ingenting - og derfor skal vi heller ikke have ansvaret for tilstandene. Det ændrer den ny strategi ikke på, fastslår han.Det ærgrer forbundsformanden, at man tilsyneladende har spillet fallit, og at den eneste politiske udmelding i lange tider om Christiania er fra Københavns Kommune, som ønsker hashen frigivet i hovedstaden.- Det er jeg personligt ikke tilhænger af, men det er en poli-tisk afgørelse. Så kan vi legalisere hård narko senere og ind-brud også, efterhånden som vi giver op på de områder - eller hvad, spørger han.

Københavns Politi kommer igen til at agere skraldespand, nu sammen med Task Force Øst og de nærliggende kredse."


Ny Christiania-strategi:

Efterforskning, dialog og direkte indsatsKøbenhavns Politi lancerede sidst i juni en ny strategi på Christiania. Efterforskning kombineret med direkte indsats i randområderne og Pusher Street skal få bugt med kriminaliteten.

AF nIcoLAI scHArLInG oG TAnIA kejser

Det massive hashsalg på Christiania, med rocker- og ban-degrupperinger samt andre orga-

niserede kriminelle som bagmænd, skal bekæmpes gennem en strategi på flere ben. Direkte indsats og kon-trol, samt målrettet efterforskning af de kriminelle, skal kombineres med et samarbejde med christianitterne selv. Det fortæller chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørn Aabye.- Vi har været i gang i et halvt år med at gennemtænke strategien. Det bliver

et langt sejt træk, som jeg håber på at se resultater af i løbet af det næste år, fortæller Jørn Aabye.Den 1. juli overtog Christiania nøg-lerne til eget hjem. Fristaden købte sig selv, og med det køb blev oprettet en fondsbestyrelse, som Københavns Politi har indledt såkaldte dialogmø-der med.- Det er et lille håndtag i det store spil. Hvis vi kan få vendt stemningen blandt nogle af beboerne til ikke at være mod os, som vi hidtil har oplevet, er det for-søget værd. Men vi er ikke så naive at tro, at dialog alene løser problemet, siger Jørn Aabye.

en DeL AF BAnDeinDsATsenHvor det tidligere mest har været

beredskabet i Københavns Politi, der har måttet stå for indsatsen,

inddrages nu en mere mål-rettet efterforskning, lige-som bandeenheden og Task Force Øst trækkes ind.- Efterforskningen er jeg ikke meget for at sige mere om, men det er klart, der er en række udfordrin-ger, når det kommer til

efterforskning i et så lukket

miljø. Det vil tage tid, men der er brug for at re-tænke den samlede indsats i og omkring Christiania. Sigtet er selv-følgelig også, at vi på den lange kan få et lavere ressourceforbrug, når vi skal løse opgaver på Christiania, siger Jørn Aabye.Det er ikke en billig opgave, som Københavns Politi har kastet sig over. Hvordan ressourcerne findes, bliver afklaret i løbet af sommeren.- Der skal prioriteres og afsættes med-arbejdere til det. Hvordan det kommer til at ske, ved vi mere om til august, siger Jørn Aabye.Københavns Politi vil – som en del af den nye indsats – styrke lokalpoli-tiindsatsen og anvende ”Din Betjent” ordningen i et afgrænset distrikt på Christianshavn, men før det kan lade sig gøre, skal der andre politiindsat-ser til.- Christiania og randområderne skal være klar til at sætte ind med ”Din Betjent,” og der skal være mulighed for at arbejde efter den metode, uden det bliver farligt for politifolkene. Vi starter med periodisk og systematisk kontrol - kombineret med aktioner i området.

Det bliver et langt sejt træk, som jeg håber på at se resultater af i løbet af det næste år."

Italien har givet opHundredevis af somaliere lander for tiden i Københavns Lufthavn med fly fra Milano. Italien er ikke længere et sikkert land, og flygtninge kan ikke sendes retur. Ingen har overblik over, hvad der sker med somalierne efter ankomst.

AF TAnIA kejser oG nIcoLAI scHArLInG

Politiet må i princippet ikke under-søge folk, som indrejser fra Schengen-lande, med mindre der

er rimelig grund til det. Eksempelvis tip om trusler eller narkokurerer. Derfor har ingen overblik over, hvor mange - med primært somalisk bag-grund - som i løbet af sommeren er ankommet til København fra Milano.Men det er mange.Og mange, mange flere end normalt.Det bekræfter kilder i lufthavnen, som selv er overraskede over den store til-strømning.Større bliver overblikket ikke af, at flere lavprisselskaber ikke samarbejder med politiet, når det handler om mistænke-lige forhold eller falske papirer.Pas tjekkes ikke for, om foto og ejer-mand er identiske - pasnumre er til-strækkeligt til at ordne alt omkring bil-letter og bagage. Og så er terrorvinklen ikke engang tænkt ind. Derfor er informationerne uklare.Fra DANSK POLITI's kilder lyder det, at den generelle forklaring fra de somaliere, man har spurgt, er, at

man skal besøge venner eller familie i Sandholmlejren.Hvorvidt det faktisk er tilfældet, vides ikke.- Italien har givet op. Det er heller ikke noget rart sted at være for de her stak-ler, lyder forklaringen.

AFTALer GæLDer ikkeFormodningen er, at størstedelen rejser videre til Sverige som illegale eller for at søge asyl.Den nye strøm af folk med somalisk baggrund passer godt ind i den gene-relle tendens, som eksperter forventer omkring menneskesmugling. På grund af krisen i Sydeuropa søger stadig flere mod nord, og i den forbin-delse benyttes Italien og Grækenland som transitlande. Blandt andet fordi man ikke kan retur-nere flygtninge efter gældende aftaler med de to lande. Forholdende er elen-dige, og præget af kaos, som følge af den økonomiske krise.

GrOV uDnyTTeLseMenneskesmuglerne anslås at omsætte for lige så meget som narkosmuglere.

Der er tale om dygtig og meget brutal udnyttelse af folk i nød, samt et velfun-gerende netværk til at finde hullerne i kontrollen.Det formodes, at netop krisen bety-der gyldne tider for de kriminelle bag-mænd.- Desværre betyder det, at flertallet af dem, som virkelig har brug for hjælp og asyl, aldrig når frem. De har nemlig ikke råd. Men dem, som har overskud og kan betale tusindevis af euro, bliver sendt rundt i EU af kyniske bagmænd, som flår dem for alle værdier. De får en klar guide til, hvordan man får ophold, og hvordan man snyder bureaukratiet. En del af dem kun for at blive udnyttet af andre bagmænd, som illegal arbejds-kraft under elendige og retsløse forhold, fortæller en kilde centralt i den danske udlændingeindsats.

flertallet af dem, som virkelig har brug for hjælp og asyl, når aldrig frem. de har nemlig ikke råd. men dem, som har over-skud og kan betale tusindevis af euro, bliver sendt rundt i eu af kyniske bagmænd.”

Dansk POLITI

sætter efter sommerferien

fokus på menneskesmugling

– samt de mange ulykkelige

skæbner, som jagter drømmen

om et bedre liv - men i stedet

udnyttes groft.


fAgligt

92.36292.362Så mange gange har danskerne anmeldt en forbrydelse til landets politikredse i første kvartal af 2012. Flest anmeldelser står københavnerne for, med i alt 19.164, mens bornholmerne bare 183 gange har kontaktet politiet med en anmeldelse. Omkring en femtedel af alle anmeldelser førte til en afgørelse.

kILDe: www.PoLITIsTATIsTIk.Dk

Overvejende tilfredshed med etik-spilstudieKreds På dette års studie-kredse var det obligatorisk at spille brætspillet ”Etik på spil”. At dømme ud fra studiekredsdeltagernes evalue-ring af spillet, er det en god og brugbar

måde at arbejde med etik på.- Mange er blevet positivt over-raskede over, hvad spillet har kunnet gøre. Også selv dem, der gik ind til det med forbe-

holden mine. Når man sidder over for hinanden og ser hinan-

den i øjnene, medfører det simpelthen nogle dybere diskussioner, siger Jørgen Jensen, formand for Politiforbundets studiekredsudvalg.

Over 2.000 ansatte i politiet har spillet "Etik på spil" på studiekredsene landet over. Efterfølgende er de blevet bedt om at evaluere spillet på en skala fra et til fem, hvor fem var bedst. 10 procent har givet spillet topkarakte-ren fem point, 57 procent har givet det fire, 29 procent vurderer spillet til et tretal, mens tre procent har givet spillet karakteren to, og en procent har vurde-ret, at spillet kun fortjener et ettal.I begyndelsen af 2013 udkommer ver-sion 2.0 af etik-spillet. Også denne gang vil spillet blive til i et partnerskab mellem Rigspolitiet, Politiforbundet og politikredsene.

Politifolk på 80 år og opefter søges af forfatterfOrtÆLLinger Journalist og forfatter Ulla Dahlerup er i gang med et større værk, hvor hun gennem interviews beskri-ver Danmark i gamle dage, specielt med fokus på arbejds-livet. Hun har indtil nu udgivet tre bind af, hvad hun kalder for ”Folkets Danmarkshistorie”, og er nu i gang med nummer fire.Derfor søger hun efter perso-ner, som enten har været poli-tibetjent, arrestforvalter, fæng-selsbetjent eller politimester i gamle dage, og som har lyst til at fortælle om deres arbejdsliv. Ulla Dahlerup kommer selv ud til folks bopæl og optager sam-talerne på bånd.Kender du nogen, som er inte-resseret i at medvirke, kan Ulla Dahlerup kontaktes på:Telefon 39 64 35 38 Mobil 26 79 49 26. Mail: [email protected]æs mere om de tidligere udgi-velser på hendes hjemmeside:

www.ULLADAHLerUP.Dk.

det har skadet den samlede fagbevægelse, og ikke mindst den danske model, at treparts-forhandlingerne løb ud i sandet. desværre får vi nok konsekvenserne at mærke ved de kommende aftaleforhandlinger."

Peter Ibsen, formand i Politiforbundet


Priserne stiger mere end lønnenøV Din løn strækker korte-re end for 18 måneder siden. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som hovedorga-nisationen FTF har regnet videre på. Når prisniveauet stiger mere end lønnen, bør skatten lettes for den store gruppe af danskere med mellemindkomster. Sådan sagde formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, midt i juni.FTF fik sit ønske opfyldt. Skattereformen imødekom nemlig lige præcist folk med mellemindkomster. Dog ikke uden malurt i bægeret hos FTF.– Det er godt med skatte-lettelser for lav- og mellem-indkomstgrupperne, men trist at FTF-medlemmer i forsvaret og bankerne skal betale. Vi havde hellere set, at nedsættelsen af ren-tefradraget, som regerin-gen foreslog, var en del af skatteaftalen”, siger Bente Sorgenfrey.

Rigspolitiet har indgået forlig med CsC om POLsaGfOrLig 136 millioner kroner. Det er værdien af den forligsaftale, som Rigspolitiet i juni indgik med CSC i for-bindelse med, at POLSAG aldrig kom til at fungere efter hensigten og helt måtte droppes.Rigspolitiet får en økonomisk kompen-sation på 40 millioner kroner, hvoraf CSC betaler 25 millioner kroner kon-tant. Herudover har andre elementer i aftalen – særligt bortfald af betalings-frister – en værdi af potentielt 96 mil-lioner kroner. Det oplyser Rigspolitiet.Regeringen valgte at trække stikket til POLVAGT ud den 3. februar i år. Det

kuldsejlede sagsbehandlingssystem har kostet staten omkring en halv milli-ard kroner. Men med en samlet kom-pensation på 136 millioner kroner har staten fået langt flere penge retur, end man normalt kan håbe på. Det vur-derer lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Erik Frøkjær.Han siger til it-sitet Version2:- Det er et beløb, der gør indtryk på mig. Man får måske en fjerdedel tilbage af det samlede beløb på en halv milliard kroner. Det skal vi være glade for som skatteborgere, for det er helt usædvan-ligt.

at du altid kan læse den seneste udgave af dit fagblad på www.dansk-politi.dk


POLVAGT- politiets nye bedste ven?

Dansk politi har for få ansatte. Derfor bryder POLVAGT sammen, når vagterne skal planlægges – systemet kommer simpelt hen til kort, fordi der ikke er nok folk til at sætte ud til tjeneste. POLVAGT er den budbrin-ger, der fortæller, hvad de ansatte har forsøgt at råbe op om i årevis.

AF TAnIA kejser

Manglen på politifolk i landets kredse gør, at POLVAGT melder pas. Faktum er, at der ikke er tilstrækkelig med folk at

sætte på vagterne. De få bliver endnu færre, fordi de lokale ledelser i landets politikredse har skarpt fokus på ikke at hive folk ind, som herefter skal kom-penseres økonomisk for eksempelvis for korte fridage og andet.Sådan lyder det fra de forskellige poli-tikredse, DANSK POLITI har talt med.- I Aalborg oplever vi i stigende grad, at POLVAGT må give op i forhold til at finde folk til at dække vagterne, fordi der mangler personale. Her må per-sonalelederne så ind og bruge mange timer på at få vagtplanerne til at gå op, fortæller Thomas Klok, tillidsrepræsen-tant i beredskabet i Nordjyllands Politi.Nogenlunde samme melding kommer fra Midt- og Vestsjællands Politi:- POLVAGT udstiller, hvis der ikke er folk nok. Det gør det vanskeligt for

personalelederne at få vagtplanerne til at hænge sammen. Vi ville ikke have de samme problemer, hvis vi havde de folk til rådighed, der er brug for, siger Allan Kronvold, vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi.

kreATiV PLAnLæGninGPersonalelederne i landets kredse har nok at gøre med at få POLVAGT til at hænge sammen. De kritiserer syste-met for at være tungt at arbejde med og for at have en dårlig brugerflade. Når beredskabet tilmed er dimensioneret med for få mand, sættes tjenesteplan-lægningen på en umulig opgave. Det kræver kreativitet fra den enkelte per-sonaleleder, når der skal planlægges vagter.Sat op i punktform er der tre udfor-dringer:- Arbejdstidsreglerne.- Ledelsens strategi om ikke at udbetale

dyre kompensationer til kollegerne.- POLVAGTs funktionalitet, der beskri-

ves som langsommelig og tung. Mange personaleledere gør tilmed

deres yderste for at få hverdagen til at hænge sammen for kollegerne. Allan Kronvold har i det seneste år arbejdet 80 procent af sin tid med syste-met og har ansvaret for, at vagtplanerne går op i den sidste ende.- Funktionaliteten er ikke god nok. Fint nok, at man har fået nogle stude-rende til at udvikle et program, men der er alt for mange irritationsmomenter, hvor systemet ikke forstår kollegaens motiv – og hvor det for eksempel ikke kan lykkes at sætte sig ud til afspadse-ring. Desuden skal kulturen på arbejds-pladsen tilpasses, så den enkelte kollega sætter sig solidarisk ud til vagter og ikke snupper alle de gode vagter til sig selv, siger han.

LOyALiTeTen er unDer PresOplevelsen for langt de fleste politifolk i beredskabet er, at POLVAGT skaber en usmidig arbejdsplads, hvor det bli-ver umuligt at få fri til vigtige og akut opståede begivenheder. Det tærer på loyaliteten over for arbejdspladsen og kollegerne, og man risikerer at skabe en


kultur, hvor hver hytter sine egne inte-resser. Som det ser ud nu, oplever rigtig mange tillidsfolk, som DANSK POLITI har talt med, at deres kolleger lægger skylden over på arbejdstidsreglerne og POLVAGT.Men hvis systemet rent faktisk illustre-rer, at der ikke er nok politifolk, til at udføre arbejdet kan det så betyde, at POLVAGT med tiden kan blive politiets nye bedste ven?Ikke sådan som systemet bruges nu, mener Carsten Weber, næstformand i Sydøstjyllands Politiforening.- Det handler om at få nogle arbejds-forhold, hvor folk bliver glade for at komme på arbejde. Hos os er vi så få på vagterne, at alt skrider, hvis én mel-der sig syg. Der er rigelig af anmeldel-ser hver dag, som vi afviser, fordi vi ikke har ressourcer nok til at tage os af dem. Derfor tror jeg, at man får valuta for lønkronerne ved at sætte en ekstra patrulje på vagt, så der er en buffer på holdet. Det giver tilfredse medarbejde-re, et bedre arbejdsmiljø, og man slip-per for dyre tilkald, siger han.

Det går ud over både arbejdsmiljø og politiets pengepung, hvis man base-rer vagtplanerne på for få folk, mener Carsten Weber. Det er dyrt at kalde ekstra folk på arbejde – og når det er svært at få fri på grund af et presset hold, begynder folk at finde andre løs-ninger.Loyaliteten er under stort pres. Jo mere

nærhed, der er i enhederne, desto stør-re loyalitet – og desto færre sygedage. Hvis man for eksempel oplever, at man skal hjælpe et familiemedlem i en akut situation, men ikke kan få fri – og man får nej for fjerde gang – så fordufter fornemmelsen af ejerskab og indfly-delse på ens arbejdsplads. Det betyder, at kollegerne i sidste ende ikke har

PolVAgt Kort

POLVaGT er på en umulig opgave i de kredse, hvor der er for få folk i beredskabet.

Tjenesteplanlægningssystemet kommer til kort, når der ikke er folk nok til at sætte på vagterne.

arbejdstidsreglerne får ofte skylden for at tjenesteplanlægningen ikke tilgodeser folks ønsker til fleksibilitet. Men arbejdstidsreglerne er til for at beskytte politifolk mod for meget arbejde – og sikrer økonomisk kompensation for skæve vagter, der går ud over fritiden.

POLVaGT kan ikke finde folk nok til vagtplanerne. Det skyldes både, at der er for få folk i beredskabet, og at systemet sørger for, at der skal spares på de økonomiske kompensationer - for eksempelvis for korte fridage. POLVaGT har simpelt hen for mange dagsordner, som ikke kan hænge sammen i virkeligheden.

POLVaGT har stadig ikke en god nok brugerflade. systemet er langsomt og tungt. I Midt- og Vestjyllands Politi, hvor man nu dimensionerer med et tilstrækkeligt antal folk i beredskabet, er oplevelsen dog, at POLVaGT fungerer rimeligt.

ArKiVfoto: JAKob boseruP


lyst til at hjælpe arbejdspladsen, når der er brug for eksempelvis ekstra tilkald, siger Carsten Weber.Han ser det som et problem, at kolle-gerne skyder skylden på arbejdstids-reglerne og POLVAGT. I stedet burde kritikken rettes mod den ledelse, der er imod at betale kompensationer, og som ikke vil sætte det korrekte antal folk på et vagthold.- Folk beder om at få en rød knap at trykke på, så de ikke er bundet af arbejdstidsreglerne. Den udvikling, synes jeg, er farlig. Reglerne er til for at beskytte folk og ikke for at hjælpe arbejdsgiveren med at få vagterne til at hænge sammen, siger Carsten Weber.

nu FunGerer DeTMidt- og Vestjyllands Politi var de før-ste til at indføre POLVAGT. Også her har man været igennem frustrationer over at opleve nedbrud i systemet, når beredskabet var dimensioneret med for få folk. Men nu har man fundet frem til en løsning, som viser sig at funge-re. Løsningen ligner meget den, som Carsten Weber efterlyser.Henrik Glintborg, leder af patruljeaf-delingen i Holstebro, mener, at der er tale om en erkendelsesproces, når det handler om POLVAGT. Man skal igen-nem forskellige faser, før man finder den bedste måde at arbejde med syste-met på.Tidligere opererede vi med så få som muligt i beredskabet, men det betød, at vi blev meget pressede ved for eksempel en sygemelding. Man kan sige, at vi har lært det på den hårde måde, og at det er en erkendelsesproces, når man arbejder med POLVAGT. Det er ikke længere muligt at snyde på vægten. Og som det er nu, går det faktisk glimrende. Da der er rigeligt med folk i beredskabet, går de ind og assisterer med lokalstationens øvrige sagsbehandling i dagtimerne. Vi kalder det ”modspons”, siger Henrik Glintborg.Et velfungerende POLVAGT handler altså i høj grad om at dimensionere beredskabet til det faktiske antal vag-

PolVAgt undersøges

I juni måned holdt Politiforbundet og Rigspolitiet et møde i det Centrale samarbejdsudvalg,

hvor blandt andre rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg sidder. Her blev man enige om at sætte en undersøgelse i gang, som, gennem interviews af ansatte i tre kredse, skulle lokalisere, hvilke problemer, der er med POLVaGT.

Politiforbundet har været tvunget til at skræve over vidt forskellige holdninger fra medlemmerne, da der er stor forskel på, hvilke problemer kredsene oplever alt efter, hvor i indkøringen af POLVaGT, man er.

Ved redaktionens deadline var sidste kreds interviewet, og selv om der endnu ikke var truffet en samlet konklusion, kunne følgende uddrages: Jo længere tid man har arbejdet med POLVaGT, jo bedre går det – i Midt- og Vestjylland,

der har haft systemet længst, er man også bedst til at bruge det.

De steder, hvor lederne har gjort et godt stykke arbejde for at sætte sig ind i systemet, fungerer POLVaGT fornuftigt.

De steder, hvor beredskabet er dimensioneret med nok folk, fungerer POLVaGT fornuftigt. Det er, når beredskabet er skåret ind til benet, at det for alvor går galt.

Ledelserne rundt omkring har et klart ønske om at få ændret i arbejdstidsreglerne. Det er stadig Politiforbundets holdning, at reglerne er til for at beskytte den enkelte medar-bejder. Dog viste interviewene, at der kan være brug for en måde at gøre visse ting mere smidige. For eksempel opstår der mange steder problemer, når den enkelte kollega skal afvikle 26 ordinære fridage på et kvartal. Den grænse kunne måske gøres mere flydende – uden at give køb på antallet af ordinære fridage over en periode.

ArKiVfoto: JAKob boseruP


København trækker opbakningen til POLVAGTDen 20. juni var københavnerne så trætte af POLVAGT, at politiforeningen valgte at trække støtten til tjenesteplanlægningssystemet.

AF TAnIA kejser

Formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, ærgrer sig over, at det kom så

langt ud, at Politiforeningen så sig tvunget til at trække støtten til POLVAGT. Ikke desto min-dre var det, hvad der skete efter et møde i bestyrelsen den 20. juni. Ergo står politiforeningen i Danmarks største politikreds ikke længere bag POLVAGT.- Udmeldingen kommer efter lang tids frustration over lang-sommelighed og mange tilfæl-de af, at systemet overskrider arbejdstidsreglerne. - Det kan kollegerne ikke leve med, og hovedet på sømmet for mig var, da jeg fik besked om kolleger i skifteholdstjeneste, der bliver sat stolen for døren af ægtefæller, som truer med skils-misse. Jeg forstår til fulde kol-legernes frustrationer. Men det er ærgerligt, at vi er kommet så langt ud, siger Claus Oxfeldt.Den forsvundne støtte til POL-

vagt kom bare en uge før, at Rigspolitiet og Politiforbundet i samarbejde startede en undersø-gelse i tre kredse – blandt andet København – af, hvor proble-merne med POLVAGT skal fin-des.- Vi opfordrer stadig kollegerne til at gå til tillidsmanden, hvis de oplever, at POLVAGT over-træder arbejdstidsreglerne, og vi er også med i undersøgelsen. Vi ønsker blot at illustrere, at nu er tjenesteplanlægningen så øde-læggende for arbejdsmiljøet, at vi er nødt til at rykke på det i politiforeningen. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde fun-det frem til en løsning, før det gik så galt, men det er altså ikke sket. Til gengæld håber jeg, at man med den igangsatte under-søgelser kommer nærmere en løsning, siger Claus Oxfeldt.

KomPensAtioner

når det handler om POLVaGT, er målet

om at spare 68 millioner kroner gennem en bedre tjenesteplanlægning. kort fortalt handler det om, at POLVaGT skal hjælpe tjenesteplanlæggerne til at kalde folk ind på en måde, så de ikke skal kompenseres økonomisk for det.

I alt er målet at spare 182 årsværk. 107 af dem skal spares ved et fald i overarbejde, tilkald og andre kompensa-tionstimer. 75 årsværk skal findes ved en reduktion af den tid, der bruges på tjenesteplanlægning.

Målet for 2011 var at udbetale kompen-sationer for 798.000 timer. Det nåede man næsten, idet der blev udbetalt for 800.000 timer. Lidt værre ser det ud for 2012, hvor målet er kun at udbe-tale for 736.000 kompensationstimer, mens den foreløbige prognose ligger på 781.000 timer.

ter og opgaver – og ikke mindst lægge det an på at have folk i baghånden i situationer, hvor der opstår sygdom og andre former for frafald. Man skal blot huske, at når beredskabet sluger flere folk, mangler de et andet sted, forkla-rer Jørgen Fisker, formand for politifor-eningen i Midt- og Vestjyllands politi-kreds.- Efter min mening er vi nået til et sted, hvor POLVAGT fungerer, om end der fortsat er klare mangler i brugervenlig-hed og overblik, samt behov for mere administrativ understøttelse af lederne. Koblingen for nylig til HR-portalen var desværre et skridt baglæns – både for personalelederen og medarbejderen i forhold til funktionalitet og overblik. Men der er brug for en stadig dis-kussion af, hvor mange folk vi er. De ”ekstra” folk, vi dimensionerer med i beredskabet, mangler af naturlige årsa-ger et andet sted. Her er det ledelsens opgave at tage hånd om prioriteringer og bedre arbejdstilrettelæggelse, siger Jørgen Fisker.


ting som er gode at vide om Hr-portalen

Med HR-portalen bliver håndteringen af personalesager 100 procent elektronisk.

Læs her hvad det betyder for dig.

Hvordan virker den?

Med HR-portalen er sagsgangen i en HR-ydelse blevet 100 procent elektronisk. Den største forskel er altså, at du ikke længere påbegynder en sag hos en person i din egen personaleafdeling, men selv starter den op via portalen. systemet er ret enkelt opbygget, og sagen sendes automatisk videre til næste rette instans – for eksempel din lokale HR-partner, som er afløseren for kredsens personaleafdeling.

Fordele og ulemper

Fordelen er, at alt omkring HR er samlet ét sted. Tidligere lå HR-delen i POLnET-regi, hvilket betød, at det var svært at finde relevant information når man havde brug for det, fordi POLnET er svær at søge på. En udfordring for HR-administration – ifølge leder Torben Jakobsen – er, at Rigspolitiet overtager en opgave fra kredsene, som indtil nu er blevet løst rigtig godt. Dét, at man skal præsentere endnu et it-system, hvilket man udmærket ved, der i forvejen er en vis metaltræthed i forhold til, er en udfordring. Derfor har man valgt at rulle HR-ydelserne ud i løbet af året, ligesom de lokale HR-partnere i kredsene er sparringspartnere i forhold til at få indkøringen af portalen til at glide så let som muligt.

Derfor skal du bruge den

HR-portalen er indført som et led i effektiviseringen af dansk politi. Der er kort sagt penge at spare ved at strømline forskel-lige HR-processer. Opgaven er at spare cirka 50 årsværk ved at skære ned på de enkelte kredses personaleafdelinger og lægge den praktiske del af opgaven over til HR-administration i Rigspolitiet. Den gode nyhed er, at de penge, som kan spares på HR, ikke skal spares på politiarbejdet i marken.

Hvorfor skal jeg bruge Hr- portalen til tidsregistrering?

Det skal du, fordi HR-administration hos Rigspolitiet gerne vil have alle ansatte til at blive fortrolig med portalen. Det kan sagtens være, at du gennem flere år udelukkende bruger por-talen til registrering af din arbejdstid. Men den dag du pludselig skal have sat en anden proces i gang, ved du, hvor du skal hen, fordi du er vant til at logge ind her. På den måde vedligeholdes dit kendskab til portalen af sig selv, ligesom du automatisk kan følge med i hvilke nyheder, kund-gørelser og opgaver, som løses her.


ting som er gode at vide om Hr-portalen

Hvordan får jeg overblik over mine igangsatte sager?

På ”Min side” i portalen ligger en oversigt over de sager, som er i gang. Under hver sag kan du se, hvor i systemet den ligger – det vil sige, at du kan få overblik over, om HR-administration er i gang med at behandle sagen. Der er klare mål for, hvor lang tid en sag må være undervejs.

Har der været opstartsproblemer?

Ja. Og hvis du i begyndelsen ople-vede, at systemet var langsomt, når du skulle tidsregistrere dig, skyldes det, at man ikke havde taget højde for, at de indkøbte servere skulle dimensioneres til at samle informationer i POLPaI. Problemet er delvist løst nu, og der arbejdes løbende på konstant at tilpasse kapaciteten til det arbejdsflow, systemet skal kapere.

Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det?

så ringer du til HR-administrations helpdesk på telefon 154515 (poli-tiets interne nummersystem). Her sidder personale klar til at guide dig igennem systemet.

Har man erfaring med Hr-portaler på andre arbejdspladser?

Ja. Rigspolitiet er blandt andet blevet inspireret af skaT og DsB. skaT´s medarbejdere har haft en HR-portal i fem år, og bruger den flittigt, ligesom de har udviklet på, hvilke muligheder portalen har. Er pæren gået på kontoret, skal medarbejderne hos skaT bestille en ny gennem deres HR-portal. så langt har Rigspolitiet dog ikke tænkt sig at gå med politiets udgave af portalen.

Hvem tager beslutningerne om en Hr-ydelse?

Der er ikke ændret noget i forhold til, hvem der har kompetence til at beslutte, at en HR-ydelse sættes i værk. Det er altså stadig den enkel-te kreds, som beslutter, om der skal ske en omplacering, en ændring i løn, og hvad der ellers er aktuelt. Det betyder også, at du som altid laver en aftale med for eksempel nærmeste leder, før du sætter en proces i gang. nu sætter du bare processen i gang på HR-portalen i stedet for at bede dit personale-kontor om det. Leder, HR-partneren i din kreds og HR-administration i Rigspolitiet bliver så involveret undervejs.HR-administration i Rigspolitiet står for det praktiske arbejde i den forbindelse.

Hvad ligger på Hr-portalen?

Lige nu er det tidsregistrering og ændring heraf samt ugentlig arbejdstid, du skal bruge HR-portalen til. Men i løbet af året flytter al den administra-tion, der har med dit arbejdsliv at gøre, herover. Rent praktisk betyder det, at du inden årets udgang selv skal ind og sætte en proces i gang, når du for eksempel skal ændre på din barsel eller søge orlov.


Byende kriminelle flygter fraI Litauens næststørste by, Kaunas, falder krimina-liteten, fordi de kriminelle søger mod Skandinavien og Vesteuropa. Her er det nemt og indbringende at begå kriminalitet, og en tur i fængsel opfattes nærmest som et ferieophold. Dansk politi møder for tiden mange kriminelle fra netop Kaunas. Vi rejste til byen for at prøve at finde ud af, hvorfor så mange ender i Danmark.

AF kArInA BjørnHoLDT

Der bor rent faktisk mennesker hér, konstaterer en betjent fra poli-tiet i Kaunas, som sammen med sin kollega viser DANSK POLITI rundt i byen med cirka 350.000 indbyggere.Betjenten peger på en træbygning, der er hærget af vind og vejr

og menneskehånd. Hvor knuste ruder er erstattet af en træplade, og en skelettynd kvinde vakler forbi i sin alkoholrus. Andre steder er bygge-riet i beton eller mursten med rustne altaner og rådne vinduesrammer. Trøsteløsheden er den samme. Historierne de samme. Om arbejdsløs-hed, druk og misrøgtede børn.I Litauen er arbejdsløsheden omkring 14 procent – og stigende. Arbejdsløsheden blandt unge er langt højere. Cirka 30 procent. Som følge af den økonomiske krise skærer regeringen i lønningerne, pensio-nerne - og troen på fremtiden.Kaunas – Litauens næststørste by - er ingen undtagelse. Den historiske bymidte vidner om en tid som midlertidig hovedstad med monumentale bygninger, store pladser, caféer og turister. Men byen rummer også


Byende kriminelle flygter fra

LitauenLitauen

Europa

Vilniuskaunas


det ene nedslidte kvarter efter det andet, hvor drømmen om et liv i overhalingsbanen for længst er kørt i garage. Litauen er kontrasternes land, og forskellen mellem rig og fattig er enorm.

sTOre VærDier – miLDe FænGsLerFør bilturen rundt i Kaunas med de to lokale politifolk, sidder vi sammen i et lille tekøkken på hovedpolitistationen. Her er også en tredje kollega til stede, som til dagligt arbejder med præventivt politiarbejde. Alle tre politifolk ønsker at være anonyme. Det føler de sig sikrest ved. Vi befinder os i et land, hvor tilliden til myndighedspersoner og politikere er lav, og hvor korruption er et vilkår. Politifolkene bekræfter, at flere af byens kriminelle søger mod Skandinavien og Vesteuropa. Eksempelvis sidder der i øjeblikket 30 litauere fængslet for berigelseskriminalitet i Midt- og Vestsjællands politikreds. Forklaringen er simpel ifølge de lokale politifolk: I Danmark er der flere værdier at stjæle, danskerne er naive i forhold til at sikre sig mod at få stjålet deres ting, og skulle man blive taget af politiet i Danmark, skræmmer de danske fængsler ikke. Der er mad, vand, varme, træningscentre, mulighed for uddannelse og for at tjene penge.- Danmark burde sende litauerne tilbage til litauiske fængs-ler. Vores fængsler er meget hårdere, og det ville afholde folk fra at begå ny kriminalitet i Danmark, mener de kauniske politifolk.Faktisk findes der i EU-lovgivningen mulighed for, at dom-fældte udlændinge kan afsone i deres eget hjemland, men ordningen fungerer langtfra optimalt. Det er nemlig ikke alle EU-lande, som har implementeret den endnu og modta-ger derfor ikke egne statsborgere til afsoning. P.t. er Litauen iblandt disse lande.Men det er ikke kun større værdier og milde fængsler i Skandinavien og Vesteuropa, der får de kriminelle i Kaunas til at drage vestpå, ifølge det lokale politi.- Vi kender vores kriminelle her i Kaunas. De har svært ved at gemme sig. Der er tale om småkriminelle. Jeg tror ikke, at det drejer sig om organiseret kriminalitet. Det er de ikke kloge

Forfaldne træhuse og nedslidte boligblokke udgør

boligen for mange fattige og socialbelastede familier

i Kaunas. Alkoholmisbrug er et stort problem. En del

af de lokale kriminelle søger vestpå – blandt andet

til Danmark – for at begå berigelseskriminalitet. Her

er værdierne større, og der bliver ikke passet særligt

godt på dem.


om litAuen

Landet ligger langs Østersøens bred og grænser op til Letland i

nord, Hviderusland i øst og sydøst samt Polen og den russiske enklave kaliningrad mod sydvest.

Der bor cirka 3,3 millioner indbyggere. Hovedstaden er Vilnius med omkring 700.000 indbyggere.

Landet erklærede sig uafhængigt i 1990, men blev først aner-kendt af Rusland under Jeltsins styre i 1991. I 2004 blev Litauen medlem af EU.

som andetsprog taler litauerne russisk. Det er primært kun den yngre generation, som taler engelsk.

Over 80 procent af indbyggerne i Litauen er etniske litauere. andre etniske grupper er blandt andre russere, polakker, hvide-russere og ukrainere.

katolicismen er den mest udbredte religion.

På en liste over ”den opfattede korruption” lå Litauen i 2009 som nummer 52 i verden - hvor de højst placerede lande er mindst korrupte. Danmark lå nummer to.

Gennemsnitslønnen for en nyuddannet politimand ligger på omkring 3.900 danske kroner (efter skat) og 5.000 danske kro-ner (efter skat) for en politiansat, der har været 20 år i tjenesten.

Bic Mac Index 2012 (købekraft): En Big Mac i Litauen koster 7,80 litas, hvilket svarer til 16,80 danske kroner. Til sammenligning koster en Big Mac i Danmark 31,50 kroner.

nok til. Men det er også som om, at motivationen forandrer sig, når de kommer væk hjemmefra. I Kaunas er de omgivet af familie og venner, og de skammer sig lidt over, at de begår småkriminalitet. Men i Danmark er der ingen, som kender dem, og derfor bliver de måske rodet ud i noget større, mener den kriminalpræventive politimand.Faktisk kan ”eksporten” af kriminelle fra Kaunas mærkes på statistikken. I 2011 blev der i Kaunas politidistrikt begået 3,1 procent færre overtrædelser af straffeloven end året før, og det lokale politi mener, at det hænger sammen med, at mange af distriktets kriminelle rejser udenlands.

uTåLmODiGe unGeI det lille tekøkken er politifolkene ikke optimistiske i for-hold til, at unge litauere på sigt lader være med at jage hur-tige penge i udlandet.- De unge ser ingen fremtidsmuligheder i Litauen. Når vi møder dem, siger vi, at de skal få sig en uddannelse og et arbejde. Men det har de ikke tålmodighed til. De vil have det hele med det samme, fortæller den kriminalpræventive poli-timand, der heller ikke føler, at hans arbejde nytter meget i forhold til de unge. - Vi mangler finansiering. Vores præventive projekter varer ikke særligt længe ad gangen. De er små nedslag og mang-ler kontinuitet for at rykke noget. Der er ikke længere nok fokus på det præventive politiarbejde fra politikernes side, siger han frustreret.I det hele taget er politiets arbejdsforhold i Litauen langt fra optimale. Også her kradser krisen, og den kradser hårdt. Siden 2009 er politistyrken reduceret fra cirka 13.000 til 10.000 politifolk, og patruljevognene står stille, når benzin-budgettet er opbrugt. Lønningerne er skåret med 30 procent og pensionerne for-ringet. I forvejen er politijobbet et lavtlønsområde, og der er ingen prestige i at være lovens lange arm. Faktisk er lønnen nu så lav, at de færreste kan leve for deres politiløn alene. Nogle arbejder sort ved siden af, og andre falder for fristelsen og tager imod bestikkelse. Højere oppe i systemet er det også et problem. Ifølge uofficielle tal er 70 procent af Litauens

dommere korrupte. Med andre ord kan de kriminelle slippe for straf, hvis de kan betale sig fra det. Det er ikke særligt befordrende for politiets motivation til at opklare forbrydel-ser. I det hele taget er arbejdsglæden svær at finde hos det litaui-ske politi. Også hos politiet i Kaunas.- Jeg vil gerne have et andet job, men det er svært at finde noget, siger den ene betjent. Også han drømmer om et bedre liv. Ligesom de mange litauere, der tager mod vest.


danmark burde sende litauerne tilbage til litauiske fængsler. Vores fængsler er meget hårdere, og det ville afholde folk fra at begå ny kriminalitet i danmark.”

- litauisk, anonym politimand

Den økonomiske krise har ramt Litauen hårdt. Afmagtsfølelsen er stor, og tilliden til politikerne kan ligge på et meget lille sted. Der ”flygter” så mange litauere ud af landet, at det er et demografisk problem.


I begyndelsen af årtusindskiftet var Litauen det land i EU, som havde de største økonomiske fremskridt. I dag er skellet mellem rig og fattig kolos-

sal. Middelklassen er nærmest ikke-eksisterende. Den økonomiske krise har sat en stopper for byggeboom, inve-steringer og jobfest. Tilbage er en øko-nomiske elite, som tjener deres penge på mere eller mindre reelle forretnin-ger. Meget af lovgivningen kan grad-bøjes i Litauen, og det bliver udnyttet. - De fattige litauere er dem, vi ser i Danmark. Man kan sige, at vi oplever en eksport af litauiske problemer, siger ekspert i litauiske forhold, Ida Harboe, postdoc. i antropologi og etnografi ved Aarhus Universitet.

i skyGGen AF ViLniusHun har et bud på, hvorfor det lige er byen Kaunas, der i øjeblikket ”ekspor-terer” flest kriminelle til Danmark.- Mens der gennem årene er blevet postet rigtig mange penge i hovedsta-den Vilnius, der skulle være postkort-skøn og en ny kulturel storby i Europa, så har Kaunas - og andre af Litauens større byer - stort set måttet passe sig selv, og store industriområder er luk-ket ned.Desuden tiltrækker Kaunas unge fra oplandet, fordi der ingen fremtid er i landområderne. Litauen mistede sit

eksportmarked af landbrugsvarer til Rusland, da landet erklærede sig uaf-hængigt i 1990, og de kollektive land-brug blev lukket ned. Men landbrugs-varerne var svære at afsætte til vestlige lande, fordi kvaliteten ikke var god nok. - De unge, der kommer til byen, er typisk uuddannede og taler ikke engelsk. De kan ikke få arbejde. De for-søger sig så med sort arbejde – som er et virkeligt stort problem i Litauen – og de er nok nemme at lokke, hvis de hører, at man eksempelvis kan tjene gode penge i Danmark. De kender måske nogen, der kender nogen, som kan skaffe dem til Danmark, eller som bor i Danmark. Litauere lever gennem deres netværk. Det er de nødt til. Det er nød-vendigt for dem at være i grupper, hvor nogle måske kan en lille smule engelsk. Muligvis har de gode intentioner, når de drager af sted - men ender med at stjæle eller begå anden kriminalitet i Danmark, fordi de mangler penge, for-tæller Ida Harboe.

mAFiA-ByKaunas har desuden været præget af problemer med mafiaen. Hér holdt landets største mafiaboss, Henrikas Daktaras, til og styrede hele området via afpresning, beskyttelsespenge og bestikkelse gennem årtier, fortæller Ida Harboe og fortsætter:- Først da der blev iværksat en under-

søgelse af mafiabossens forretninger fra Vilnius – uden om centrale myndig-heder i Kaunas, fordi der var mistanke om korruption - begyndte det at bræn-de under ham for alvor, og han er nu i fængsel. Efter Henrikas Daktaras er væk, er der opstået et slags magtvaku-um, som andre bander forsøger at fylde op – men det sker slet ikke i samme målestok, siger hun.

DemOGrAFisk PrOBLemTendensen, med at litauere rejser væk fra deres hjemland og søger mod vest – uanset om de er kriminelle eller ej - er faktisk ved at blive et demografisk problem for landet. Uofficielle tal viser, at mindst en halv million litauere, pri-mært unge, er emigreret fra Litauen, siden landet genvandt sin uafhængig-hed i 1990. - En halv million - det kan mærkes. Emigrationen er i høj grad en implicit kritik af regeringen og de sociale for-hold, men regeringen tager ikke kritik-ken til sig, siger Ida Harboe.Hun mener, at Litauen på mange områder er ved at undergrave sig selv. Eksempelvis arbejdes der sort og smug-les (især cigaretter) i stort omfang. - Litauerne har ikke noget problem med at undergrave deres eget system. Opfattelsen i befolkningen er, at de mest korrupte og utroværdige i landet er politikerne, og derfor gider de ikke

- Litauen er i færd med

at undergrave sig selv


betale penge til staten. De vil hellere arbej-de sort og klare sig selv end støtte staten, som derfor taber millioner af euro i skatte-penge, fortæller hun.

en BjørneTjenesTeDa Litauen blev medlem af EU i 2004 var det måske lidt en bjørnetjeneste fra de andre EU-landes side, fordi optagelsen skete så hurtigt efter, at Litauen erklærede sig uafhængigt i 1990, mener Ida Harboe.- Folk havde store forventninger om, at levestandarden vil blive meget bedre, men de blev skuffede. Vesten havde lidt for travlt med at presse demokrati og kapitalisme ned over landet, der stadigvæk var meget præget i sin tankegang og handlemåder af socialismen under Sovjet. Det tager lang tid at demokratisere et land, men Litauen skulle klare det hele på 10 år, siger Ida Harboe.Hun har svært ved at se en lys fremtid for landet i øjeblikket.- I Litauen findes der ikke en integreret idé om, hvad man skal arbejde frem mod. Der er stadig en tendens fra Sovjet-tiden til ikke at kalde trolden ved sit navn. Man taler helst ikke om problemerne, man pynter på statistikkerne, og politikerne tænker kun på, at de skal genvælges. Så længe der ikke tages hånd om de sociale problemer, bliver kløften mellem stat og borgere større og større, og begge anklager den anden part for landets dårligdomme, siger Ida Harboe.

Omkring en halv million litauere er emigre-

ret vestpå, siden landet blev uafhængigt i

1990. Emigrationen er i høj grad en implicit

kritik af regeringen og af de sociale forhold

i Litauen, men regeringen tager ikke kritik-

ken til sig, og derved bliver kløften mellem

stat og borgere større og større.

de fattige litauere er dem, vi ser i danmark. man kan sige, at vi oplever en eks-port af litauiske problemer.”

Ida Harboe, ekspert i litauiske forhold

- Litauen er i færd med

at undergrave sig selv


udland

En omvendt Hans og GretesLiKMunde Et tydeligt spor af slik-papir, chips og andre snacks ledte politiet i La Mesa i Californien direkte til de fire personer, som havde røvet en slikbutik. Da politiet ankom til stedet, hvor røveriet var anmeldt, var røverne flygtet. De kunne åbenbart ikke vente med at kaste sig over udbyttet – og

afslørede dermed sig selv. I hvert fald var det nemt for politiet at følge spo-ret af tomt kage-, chips- og slikpapir et par boligblokke væk. Det førte til anholdelsen af en mand, to kvinder og en pige, som alle blev arresteret og sigtet for røveri.

trAnsitLAnd Litauisk grænsepo-liti bruger rigtig mange kræfter og res-sourcer på at håndtere illegale migran-ter, som søger mod vest. Det fortæller det litauiske center, FRC, der registre-rer udlændinge til DANSK POLITI. Årsagen er, at Litauen er et af EU's østligste medlemslande samt yderste Schengen-grænse. Mens det tidligere var primært russiske statsborgere, der krydsede grænsen til Litauen, er det nu i høj grad borgere fra Georgien, som vil ind i landet. Georgien slås med høj og stigende arbejdsløshed, hvil-ket blandt andet skyldes krigen mel-lem Rusland og Georgien i 2008, der førte til, at Rusland droppede al import fra Georgien. I 2011 udgjorde geor-gierne over halvdelen (50,7 procent) af alle udlændinge, der krydsede den litauiske grænse fra et tredjeland. På ”andenpladsen” var Rusland med 16,3 procent og dernæst Afghanistan med otte procent.- De fleste georgiere – og andre bor-

gere fra tredjelande - forsøger at bruge Litauen som transitland. De ønsker ikke at blive. Litauen er blot en vej ind i Europa via Polen.- Kun når migranterne bliver opdaget af vores grænsevagter, ansøger de om asyl, for så får de beskikket en advokat og sidder i åbent fængsel, mens deres sag behandles, fortæller efterforsker Zygimantas Kalpokas fra FRC.Langt de fleste illegale migranter kryd-ser grænsen mellem Hviderusland og Litauen. Færre forsøger at komme ind via lufthavnene i Vilnius og Kaunas. - Georgierne er økonomiske flygtnin-ge, der søger et bedre liv. De kommer

i grupper af mænd – ikke som familier – og er ofte kriminelle. Langt de fle-ste får afslag, hvis de søger asyl, siger Zygimantas Kalpokas.FRC anslår, at de fanger omkring en fjerdedel af alle de udlændinge, der forsøger at komme illegalt ind i landet. Resten fanges typisk ved enten den polske eller letlandske grænse.Grænsepolitiet i Litauen har det svært under den økonomiske krise. Som ydre Schengen-grænse er presset stort, og politiet mangler ressourcer og folk. Eksempelvis har de politifolk, der patruljerer ved grænserne, ikke fået nye uniformer i fire år.

Litauen

Georgien

Sverige

Polen

Kaliningrad

Hviderusland

Ukraine

Estland

LetlandRusland

DanmarkLitauen er vejen indi Europa


Mexicanske politifolk dræbt i narkokrigsKudt i tjenesten I slutningen af juni blev tre mexicanske betjente dræbt, i en skudveksling med for-modede narkogangstere i en travl terminal i den inter-nationale lufthavn i Mexico City. To af betjentene døde på stedet, mens den tredje døde af sine kvæstelser på hospitalet.Mindst 14 skud blev affy-ret, men ingen civile kom til skade.Mexico har været vidne til en brutal narkokrig, der har krævet over 50.000 menne-skeliv i de seneste seks år. Men det er usædvanligt, at krigen udkæmpes i en luft-havn.

kILDe: eksTrA BLADeT oG TV2

norsk politi i strejkeLøn Det var bestemt ikke uden kon-sekvenser, da politiet i Norge indledte sommeren med en 15 dages strejke. Formålet var at få mere i løn, og strej-ken foregik i et samarbejde med 10.000 andre statslige ansatte. Lidt mere end 1.100 politifolk nedlagde arbej-det, en tredjedel af dem kom fra Oslo Politidistrikt. Strejken betød blandt andet, at der ikke blev foretaget trafikkontrol i samme omfang som normalt, ligesom en del

efterforskning blev udsat. Desuden blev 46 afviste asylansøgere, heraf en del kri-minelle, løsladt, og er nu forsvundet. Strejken sluttede efter ni dage, på trods af at det norske politiforbund ikke havde opnået en lovning på mere i løn. Vurderingen var, at man gennem strej-ken havde statueret et eksempel, og ikke ville få mere ud af at fortsætte. De nor-ske politiansatte må dog vente til efter sommerferien med at finde ud af, hvilket resultat der kommer ud af strejken.

foto: eriK inderhAug

Så meget kokain lykkedes det for nyligt tjekkisk politi – med støtte fra Europol og den franske flåde – at beslaglægge. Den

store mængde kokain befandt sig på to både, der sejlede under britisk og spansk flag ud for kysten ved Martinique.

Kokainen var beregnet til det europæiske marked. Syv personer af forskellig nationalitet blev anholdt ved aktionen.

Dit fagmagasin på mobilen

Gør som 6.000 andre har gjort – download

DANSK POLITI som app - enten via App Store eller Android Market.


Den bornholmske

humlebi

BornholmsPolitiforening

TÆT PÅ tillidsarbejdet

Den bornholmske

humlebi

Ubesatte stillinger, landets højeste sygefravær, et beredskab afhængigt af PGII’ere samt en rolle som prøveklud for mere

eller mindre brugbare it-systemer. Udfordringer er der nok af for Bornholms Politi - og dermed også for politiforeningen.


Bornholms politikreds er lidt lige som myten om humlebien. Den kan ikke flyve. Den ved det bare ikke selv, og derfor gør den det alligevel.- Bornholms Politi fortsætter også med at flyve, selv om alt taler for, at vi ikke burde kunne holde

os på vingerne mere, siger Henrik Wraae Schwarz, formand for Bornholms Politiforening.DANSK POLITI har sat ham og hans næstformand, Michael Per Mortensen, stævne på politigården i Rønne.

en isOLereT LiLLeBrOrDet er nemlig ikke altid nemt at være lillebror blandt meget større politikredse. Slet ikke når lillebror har til huse på en ø langt ude i Østersøen, fortæller formand og næstformand.Det er vanskeligt at rekruttere folk. Det er nemlig ikke nok at kunne tiltrække en politimand eller -kvinde til den smuk-ke klippeø. Også ægtefællen - og måske nogle børn - skal kunne se ideen i at blive øboere. Desuden kan det være rig-tigt svært at finde job på Bornholm til ægtefællen.- Vi burde være 61 politiansatte, men vi er kun 50. Dels har vi vakante stillinger, og dels har vi i øjeblikket fem kolleger, der er langtidssygemeldte, beretter Henrik Wraae Schwarz og Michael Per Mortensen.

Faktisk har Bornholms Politi landets højeste sygefravær. Hver kollega har i gennemsnit 17 sygedage om året. I resten af landets politikredse ligger gennemsnittet på 10. Billedet har været det sammen gennem fem-seks år.

æLDre meDArBejDere OG skiFTenDe LeDeLseMen hvorfor har trivslen det så svært på Bornholm? Udefra set skulle man tro, at det var en loppetjans at være politi-mand på solskinsøen.- Jeg havde også svært ved at forstå det høje sygefravær, da jeg kom hertil fra Glostrup Politi i 2007, siger Michael Per Mortensen, der til dagligt arbejder som politianklager i poli-tikredsen.- Jeg oplevede en positiv hverdag og stor hjælpsomhed, men jeg kom selvfølgelig også til Bornholm, inden vi var prøve-klud for POLSAG, og inden manglen på folk var så udtalt, som den er i dag. Alligevel tror jeg, at det i nogle tilfælde handler om en selvforstærkende effekt, når brokkeriet først tager fart, siger næstformanden.En anden del af forklaringen er alderssammensætningen i politikredsen.- Vi er gamle på Bornholm. Gennemsnitsalderen i dansk politi er omkring 44 år. Hos os er den 50,4. Og vi skal alle have mange kasketter på, fordi vi er en lille kreds. Kun de allersidste år, inden man fylder 63, kan man blive frita-


get for nattevagter, men man kører stadig toholdsskift. Vi har ingen små, skånsomme nichejob at tilbyde folk. Desuden er mange af os fra en tid, hvor vi ikke talte om barske oplevel-ser, men gemte dem væk i rygsækken. Men på et tidspunkt er den fyldt, og så knækker man, siger Henrik Wraae Schwarz.Han nævner også, at Bornholms Politi ofte skifter ud i den øverste ledelse. Sådan cirka hvert andet år. Det er politifor-eningens indtryk, at politikredsen er prøveklud for leder-emner, som lige skal vise deres værd, inden de begiver sig videre til større kredse.- Når der kommer nye ledere, afprøver de meget naturligt deres ideer og tanker af herover, men medarbejderne mangler kontinuitet, mener foreningsformanden.

BehOV FOr AssisTAnceSygefraværet forbedres naturligvis heller ikke af, at der mangler folk, og at der derfor trækkes store veksler på de ansatte.- Vi har ingen problemer med at dække hverdagen, men så snart sommeren kommer med byfester hver weekend, ung-domskoncert, folkemøde, dyrskue, blomsterfest og så videre, er vi ikke folk nok. Det seneste års tid har desuden været historisk hårdt. Vi har tre store sager kørende vedrørende narkotika, misbrug af børn og en grov voldssag, ligesom en større indbrudsdag netop er afsluttet – og sideløbende var vi forsøgskaniner på POLSAG, som voldte mange kvaler, beret-ter Henrik Wraae Schwarz.Politiforeningen har taget medlemmernes frustrationer vide-re til ledelsen, som foreningen har et fornuftigt samarbejde

med, ifølge formand og næstformand.- Vi har vedvarende presset på over for ledelsen og sagt, at de må skaffe assistance fra andre kredse. Med sommerens mange arrangementer er der ellers fare for, at vi ikke kan holde fri de 26 weekender om året, som vi har krav på, for-tæller de.Dagen inden, DANSK POLITI besøger politiforeningen, har ledelsen heldigvis meldt ud, at tre ekstra mand assisterer pr. 1. juni. Men om det er tilstrækkeligt til at få vagtplanerne til at hænge sammen, har politiforeningen ikke overblik over i skrivende stund.

TæTTere På køBenhAVnske sTOreBrOr?Politiforeningen priser sig lykkelig for en relativ ny ordning, hvor Københavns Politi udlåner PGII-elever til Bornholm tre måneder ad gangen. Uden dem ville vagtplanerne slet ikke hænge sammen. De udgør i øjeblikket cirka en tredjedel af beredskabet! Desuden er PGII’erne et frisk og engageret pust i hverdagen. Desværre slutter ordningen med udgangen af i år på grund af den nye professionsuddannelse. Men så har Københavns Politi lovet at assistere med fem uddannede politifolk tre måneder ad gangen.En løsning på de bornholmske udfordringer kunne være et

bestyrelsen

ud over formand henrik Wraae schwarz og næstformand michael Per mortensen tæller bestyrelsen:

Jan kofoed Hansen, kasserer.

Jan kragbæk.

nicolai Bebe Jensen.

niels-Erik Baadsgaard.

Tim Toxværd Haugsted, suppleant.

Jan søegaard nielsen, suppleant.

miChAel Per mortensen

55 år.

1980: Begyndte på Politiskolen.

Fra 1985: Var on/off medlem af bestyrelsen for politiforenin-gen i Glostrup og var blandt andet tillidsrepræsentant for beredskabet gennem to år.

2007: kom til Bornholms Politi.

2009: Valgt til bestyrelsen i Bornholms Politiforening.

2011, november: Valgt til næstformand.


henriK WrAAe sChWArz

50 år.

1982: Begyndte på Politiskolen.

1993: kom til Bornholms Politi og blev så småt involveret i for-eningsarbejdet i forbindelse med sociale arrangementer.

1995-1996: I foreningsbestyrelsen som holdrepræsentant for beredskabet.

2005, cirka: Valgt ind i bestyrelsen igen. næstformand et års tid.

2007: atter valgt til bestyrelsen. Denne gang som menigt medlem.

2008: Valgt som næstformand.

2011, november: Valgt som formand.

Politiforening gennem 100 årDen 7. august fylder Bornholms Politiforening 100 år. Foreningen kan bryste sig af at være Danmarks næstældste politiforening – og samtidigt den mindste med sine knap 60 medlemmer.


Danske politifolk var de første i verden til at organisere sig. I 1902 lagde de store byer ud, og drypvist fulgte resten efter. I 1912 kom turen til Bornholm, med stiftelsen af Bornholms Politiforening. Her 100 år efter er bare Københavns Politiforening (1902) og politifor-eningen på Bornholm tilbage i deres oprindelige form på grund af politikredsreformen i 2007.I anledning af 100-års jubilæet den 7. august holder Bornholms Politiforening en reception på politigården i Rønne, og 1. september fejres jubilæet med en fest for medlemmerne og deres ægtefæller.Politiforeningen udgiver desuden et jubilæums-skrift – med hjælp fra Søren Holm Nielsen og Ole Brandt Andersen fra Bornholms Politihistoriske Selskab.Bornholms Politiforening har indtil videre haft 31 formænd. De mest fremtrædende var Jens Nielsen fra Svaneke og Ole Skræddergaard Jensen fra Rønne. De bestred posten i henholds-vis 15 og 17 år. Dog med pauser ind imellem.

Dette skilt hang i mange år over indgangsdøren til

Rønne Politistation på Store Torv. Teksten lyder: ”Segl

nr. II for Rønne Købstad på øen Bornholm – Godkendt

1584 ad Frederik Den II.” Den afbillede person med

hyrdestav er biskop Niels Hvid, som var biskop i Lund

fra 1579-1589.

tættere samarbejde med Københavns Politi, eksempelvis omkring økonomi, administrative opgaver og OPA.- Vi bør stadig være en selvstændig politikreds på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for Bornholm, men vi har i nogle tilfælde behov for lynhurtigt at kunne trække på assistance fra en anden kreds for at dække os ind i bered-skabet, når vi står med en større sag eller begivenhed, mener Henrik Wraae Schwarz.Også foreningsarbejdet har sine helt særlige udfordringer, når basen er en ø langt ude i Østersøen. - Jobbet som foreningsformand er forbundet med utroligt mange rejser til København og andre dele af landet for at deltage i møder. Jeg kan godt mærke, at det slider på mig – og trækker veksler på dem, der er tilbage. Jeg er jo kun frikøbt til foreningsarbejde cirka halvdelen af min arbejdstid. Resten af tiden er jeg en del af beredskabet, fortæller Henrik Wraae Schwarz.Hans næstformand passer sit 37-timers job som politiankla-ger ved siden af næstformandsposten.- Uanset hvad fremtiden byder på, vil jeg dog holde fast på, at vi altid bør have en plads i Politiforbundets hovedbestyrel-se på grund af vores helt specielle forhold her på Bornholm, siger foreningsformanden.


Ansatte på Bornholm får kompensation for POLSAG-trængslerPOLSAG trak virkelig tænder ud på de ansatte i Bornholms Politi. Derfor har rigspolitichefen lovet samtlige ansatte lønkompensation. Men i realiteten er det Politiforbundets medlemmer, som kollektivt betaler regningen.


7000 kroner før skat. Sådan lød løftet i maj fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til de omkring

80 medarbejdere i Bornholms Politi. Kompensationen ville blive udbetalt for den ekstra indsats, de har ydet i forbin-delse med, at kredsen har været pilot-kreds for POLSAG. Alle var glade. Men i juni blev det så meldt ud fra Rigspolitiet, at pengene til kompensationerne skal tages fra lokal-lønsmidlerne for 2012-2013. I alt skal der bruges 371.000 kroner. Der lægges 200.000 kroner ekstra i puljen, som tages fra den centrale lokalønspul-je, mens de resterende 171.000 kroner tages fra kredsens lokallønsmidler. Det er lige smart nok, ifølge Politiforbundet.- Det er jo nemt at have store armbe-vægelser som rigspolitichef, hvis man

betaler med fællesskabets penge, siger forbundsformand Peter Ibsen med hen-visning til, at lokallønspuljen er afta-lebaserede midler – til aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet.Peter Ibsen fortsætter:- Et eller andet sted kan det selvfølgelig være fair nok, at nogle af medlemmer-nes lokallønsmidler går til kollegerne på Bornholm, fordi de har haft en svær tid, mens de afprøvede et system på vegne af alle i dansk politi, men det giver ikke rigspolitichefen ret til at gå ud og disponere over aftalebaserede midler.Ikke desto mindre har Politiforbundets Hovedbestyrelse nikket ja til at finan-siere de 200.000 kroner til de born-holmske politifolk af lokallønsmidler-ne - ud fra den betragtning, at det ikke skal gå ud over de medlemmer, som har gjort en ekstraordinær ind-sats i forbindelse med POLSAG, at

Rigspolitiet gør regning uden vært.- Men lad os sige det på denne måde: Jens Henrik Højbjerg skylder os en tje-neste, siger Peter Ibsen.Rigspolitiet oplyser, at man er ved at forhandle en tilsvarende løsning på plads for de medarbejdere i Bornholms Politi, som ikke er politiansatte.

PrøVekLuD Gennem mAnGe årBornholms Politi har været pilotkreds for it-systemerne POLPLAN, POLPAI, POLVAGT og POLSAG inden for de seneste 10-15 år. Senest var det altså POLSAG, som de ansatte i politikred-sen prøvede kræfter med – og det var hård kost, for som bekendt var systemet fyldt med fejl og mangler.- Det er det værste, vi nogen sinde har været udsat for. Det har kostet mange ressourcer – både mentalt og timemæs-sigt. POLSAG påvirkede klart kredsen i negativ retning, beskriver formand


for Bornholms Politiforening, Henrik Wraae Schwarz.Næstformand Michael Per Mortensen supplerer:- Det var faktisk først efter, at vi var gået tilbage til POLSAS, det gik op for mig, hvor hårdt det havde været at arbejde i POLSAG. Nu virkede det hele pludselig, og de sager, jeg havde opret-tet, var der stadigvæk, når jeg kom på arbejde dagen efter.

uAnsTænDiG BehAnDLinGPOLSAG fik dødsstødet af regeringen i februar i år – til stor lettelse for de ansatte på Bornholm. Men lysten til nogensinde at agere prøveklud igen for politiets it-systemer kunne ligge på et meget lille sted.- Det værste har næsten været den uan-stændige måde, som vi blev behand-let på i begyndelsen af afprøvningen af POLSAG. Ingen troede på os, når

vi sagde, at systemet var fyldt med fejl og mangler. Tværtimod fik vi skudt i skoene, at vi ikke var it-kyndige nok på Bornholm, husker foreningsforman-den.Sammen med ledelsen lagde Bornholms Politiforening efterfølgende pres på Rigspolitiet, for at der faldt en eller anden form for kompensation til de bornholmske medarbejdere, som havde trukket læsset under POLSAG. Og det er altså lykkedes.- En anden god ting, der også er kom-met ud af POLSAG, er, at vores samar-bejde med ledelsen er blevet stærkere. Under prøveperioden lærte vi at stå sammen, og når vi i dag render ind i nogle interessekonflikter med ledelsen, har vi den holdning her i foreningen, at kunne vi klare POLSAG sammen, så kan vi også klare den nye udfordring, vi står overfor, siger formand og næst-formand i Bornholms Politiforening.

ArKiVering endelig slut

siden stikket til POLsaG blev truk-

ket i februar 2012, har en skare på 13-14 mand fra Rigspolitiets nationalt Uddannelsesteam (nUT) tilbragt de fleste af deres arbejdsdage på politi-gården i Rønne. Her har de ”ryddet op” efter POLsaG. De omkring 13.500 sager, som Bornholms Politi nåede at oprette i systemet, mens de var pilotkreds, har nemlig skulle oprettes på ny og arkive-res i POLsas. Det er sket via manuel ind-tastning og en hulens masse udprintede sider – omkring 135.000.

Målet var at blive færdig med den store arkiveringsopgave inden sommerferien, og det blev nået. Ved udgangen af uge 25 kunne nUT’erne printe den sidste side og drage tilbage til deres respektive kredse.

det er jo nemt at have store arm-bevægelser som rigspolitichef, hvis man betaler med fællesskabets penge.

Peter Ibsen, formand for Politiforbundet


Dramatisk historie om dansk topterrorist Baseret på hemmelige dokumenter og unikke efterretningskilder afslører bogen ”allahs dan-ske krigere”, hvordan Danmark under nyrup-regeringen i 1990’erne blev et helle for inter-nationale terrorister. Forfatter og journalist Matias seidelin fortæller en dramatisk historie om den ”danske” topterrorist abu Talal, som forsvandt på Balkan i 1995 og aldrig siden er set i live.som ung studerende i Egypten stiftede abu Talal den egyptiske terrororganisation al Gamaa al-Islamya, som stod bag drabet på præsident anwar sadat. Bogen beskriver hans tætte samarbejde med Osama Bin Ladens nærmeste mænd, længe før verden lærte al-Qaeda at kende, ligesom man hører om abu Talals flugt til Danmark, hvor han fik politisk asyl.Matias seidelin er journalist i TV2’s under-søgende nyhedsgruppe. Han er uddannet historiker og har tidligere arbejdet som krimi-nalredaktør og politisk redaktør på dagbladet Politiken. Matias seidelin har modtaget Hørup-prisen for sine artikler om den irakiske hær-chef, nizar al-khazraji.

”ALLAHs DAnske krIGere”

sKreVet Af mAthiAs seidelin

PolitiKens forlAg (udKommer i August)

240 sider, CirKA 220 Kroner

ny kriminalroman fra Frode Z. olsenForfatter og politimand, Frode Z. Olsen, har begået en ny kriminalroman om kriminal-inspektør arne Bellmann og hans hold fra store kongensgade Politistation. I ”når dragen løfter hovedet” bortføres et barn i Beijing. Få dage efter finder en blodig forbrydelse med rituelle undertoner sted i en stilfærdig beboelsesejendom på Østerbro i københavn. En mand er dræbt, og hans kone ligger i koma. Ægteparret er netop vendt hjem fra kina. Dagen efter bliver underboen påkørt af en varebil, og en kinesisk studerende forlader i al hast københavn. Hænger de tre forbrydelser sammen, og hvem er den kinesi-ske student?kina-vinklen bringer arne Bellmann til Beijing med mange spørgsmål, og et politisk maskespil går i gang.Frode Z. Olsen har været politimand siden 1975. De første år som gadebetjent, siden i kriminalpolitiet. Fra 1991 til 1994 var han stationeret i Wien som politiforbindelsesofficer med Balkan som arbejdsområde. siden har han blandt andet arbejdet i Bagmandspolitiet og blev i 2000 chef for kriminalpolitiet på Frederiksberg.I 2002 blev Frode Z. Olsen efterforskningsle-der i statsadvokaturen for særlig international kriminalitet, herunder krigsforbrydelser. Han er aktuelt bosat i Beijing, hvor han arbejder som forbindelsesofficer i kina for politiet i de nordiske lande.

”nÅr DrAGen LøFTer HoVeDeT”

sKreVet Af frode z. olsen

forlAg: ries

318 sider, CirKA 250 Kroner

står politiet bag drab?En mand, der er klædt som en autonom, findes dræbt på assistens kirkegård på nørrebro nat-ten efter rydningen af Ungdomshuset i 2007. Politiet har holdt kirkegården under skarp bevogtning under urolighederne, og mistanken falder på ordenmagten. Er en af betjentene gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud?Vicepolitikommissær axel steen – fraskilt far med dødsangst og hang til hash – skal lede efterforskningen. Den trækker tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og politifolk i PET.”Uro” er Jesper steins skønlitterære debut. Han er til dagligt journalist på Jyllands-Posten og har arbejdet i ti år som rets- og kriminalrepor-ter i københavn. I 2008 skrev han bestselleren ”Man jager et bæst og fanger et menneske” i samarbejde med Bent Isager-nielsen.

”Uro”

sKreVet Af JesPer stein

PolitiKens forlAg

416 sider, 300 Kroner

bøger


AF MUseUMsLeDer FreDerIk sTrAnD, PoLITIMUseeT

i juni 1931 nedsatte Justitsministeriet en kommission, der skulle diskutere et udvidet samarbejde mellem politi-

kredsene. Nedsættelsen af denne kom-mission bundede i efterforskningen af en enkelt sag, hvilket fremgik af udval-gets indledende møde, hvor det frem-hævedes: ”[at] den direkte anledning til udvalgets nedsættelse var pågribelsen af Det Borende X.” En så konkret henvisning til en enkelt sag, der så at sige kom til at danne udgangspunkt for nedsættelsen af en kommission, forekommer bemærkel-sesværdig – og det er derfor ikke uden politihistorisk interesse at se lidt nær-mere på denne helt specielle sag, der i en årrække udfordrede politiets arbej-de.KÆde Af indbrudSagens bundede i 62 indbrud, begået i perioden fra 1909 til 1931. I alt blev der under indbruddene stjålet for 163.000 kroner, hvilket i dag svarer til omkring 25 millioner kroner. Indbruddene fore-

gik over hele Sjælland og var typisk udført med den største dygtighed – i et enkelt tilfælde forsøgte tyven sågar at plyndre et politikontor. Der var som udgangspunkt altid tale om penge-skabstyverier, og ofte var de udført med et særligt forarbejdet bor. Politiet stod magtesløse over for disse indbrud, og en af efterforskerne udtalte lettere opgi-vende: ”Den fyr er ikke til at have med at gøre. Der er ikke spor af spor.”

PressenPolitiets vanskeligheder med at opkla-re indbruddene betød naturligvis, at aviserne begyndte at beskæftige sig intenst med sagen. Fra tyveriet i Grønlandsstyrelsen, i oktober 1917, var pressen således opmærksom på, at én mand stod bag de til tider meget kunstfærdigt udførte tyverier. Aviserne døbte ham derfor også i første omgang Boretyven – det der senere skulle blive Det Borende X. Fascinationen af Det Borende X var nærmest uden side-stykke i samtiden – og den var som udgangspunkt positivt indstillet over for indbrudstyven. Man forestillede

sig ham som en gentlemantyv, der lavede disse tyverier for at opretholde en meget høj livsstil i København – eller som Kalundborg Avis skrev den 2. december 1929: ”Mellem indbruddene lever han antageligen som en agtet og vel anset rentier et eller andet sted på Sjælland.”

en dårLig fOrretningsMAndHvilken mand gemte der sig så bag det herostratisk berømte tilnavn Det Borende X? Der er næppe tvivl om, at såvel pressen som befolkningen blev både overraskede som skuffede, da man ved tilfangetagelsen af Det Borende X, den 1. maj 1931, fandt ud af, at gentlemantyvens navn var Julius Alfred Thorvald Framlev, og at han i virkelig-heden ernærede sig som grønthandler. Arbejdet som grønthandler havde han dog kun haft i en periode. Oprindeligt var han udlært maskinarbejder, men måtte stoppe inden for dette fag grun-det en mavelidelse – gennem arbejdet som maskinarbejder havde han i øvrigt erhvervet sig evnen til at forarbejde de bor, han benyttede i forbindelse med

Det Borende X – indbrudstyven der udfordrede dansk politiFor godt 81 år siden blev Danmarkshistoriens mest kendte indbrudstyv – Det Borende X – pågrebet. Sagen vakte voldsom opmærksomhed og udfordrede i en årrække politiets efterforskningsmetoder. En efterfølgende undersøgelse viste, at det ikke kun var ind-brudstyvens dygtighed, men også politiets mangelfulde organisering, der var årsag til, at de mange kup kunne foregå uhindret igennem en længere periode.


sine kup. Efterfølgende ernærede han sig på forskellig vis; han solgte musik-instrumenter, Japan-varer, og i en peri-ode drev han også en frugtplantage, inden han endelig købte en grønthan-del. I alle forhold var han dog en usæd-vanlig dårlig forretningsmand, og han satte derfor alt, hvad han stjal, til på sine forretninger. stOr dristighedPressen gjorde meget ud af Framlevs organisationsevner og dristighed. Går man de enkelte kup igennem, er der dog ikke tvivl om, at de var præget af mange tilfældigheder og ikke altid var særligt grundigt forberedt. Tolv af indbruddene indbragte således under tolv kroner, og i tre tilfælde måtte han opgive at bryde pengeskabet op. Indbruddene var dog, som aviserne skrev, præget af stor dri-stighed, og ofte var Framlev derfor tæt på at blive pågrebet. Hvorfor blev han så ikke det? Svaret på dette spørgsmål er ikke helt simpelt, men lå så at sige i politiets organisering. Framlevs tyverier foregik over hele Sjælland, og efterforskningen krævede derfor et hidtil uset samarbejde mel-lem politikredsene. Dette samarbejde var imidlertid ikke altid lige nemt, idet politiet på dette tidspunkt var opdelt i et statspoliti og et kommunalt poli-ti. Denne opdeling indebar betydelige spændinger - for ikke at sige decideret krigeriske forhold – og dette kulmine-

rede på mange måder under efterforsk-ningen af Det Borende X.

sAbOterede efterfOrsKningenDet kommunale politi, der var organi-seret i de enkelte politikredse, var såle-des ikke meget for at udlevere infor-mationer til Statspolitiet og dets leder, Valdemar Mensen, der mange steder var lagt for had. Som Mensen frem-hævede i den senere kommissionsrap-port, havde Statspolitiet derfor heller ikke fået udleveret registreringsnum-meret på den bil, Framlev benyttede ved sit sidste kup. Dette nummer havde Københavns Politi derimod tilbage-holdt og brugt i en efterforskning, der kørte Statspolitiet ud på et sidespor, og tvang de enkelt politikredse til at arbej-de tættere sammen med Københavns Politi. Håbet var derigennem at mis-kreditere Statspolitiet, så der kunne skabes et mere enhedsorienteret politi, der netop kunne håndtere kredsover-skridende kriminalitet.Efterforskningen af Det Borende X understregede dermed de væsent-lige mangler og modsætninger, som herskede inden for dansk politi før Enhedspolitiets gennemførsel i 1938. Opklaringen blev derfor også en af de store enkeltsager, som gennemtvang vidtgående reformer, hvis betydning rækker helt op til i dag – og det på trods af at der faktisk næppe var tale om den mest udspekulerede mestertyv.

Julius Alfred Framlevs grønthandel.

Hans navn ses nederst i vinduet.

De to politibetjente, der pågreb Julius Alfred

Framlev – alias Det Borende X.

Julius Alfred Framlev (yderst th.) under retssagen. Framlev var på det tidspunkt en

syg mand, der var meget præget af sin mavelidelse.


debAt

Alle skal være tryggeDer er altså ingen form for udvælgelse eller casting fra vores side. Og det er i øvrigt slet ikke nødvendig for programmet – for præmissen er, at de medvirkende netop optræder som sig selv, og selv fortæller om deres arbejde. Sådan skriver martin dalgaard, programdirektør på produktionsselskabet Monday.

”Vi ville ikke gøre det igen.”

Konklusionen var skarp og nådesløs i det seneste nummer af Politiforbundets medlemsorgan. Det, som et par med-lemmer af Politiforbundet ”ikke ville gøre igen”, var at deltage i reportage-serien ”Politistationen” på TV3+.

Jeg blev ramt både på min faglige stolt-hed og min retfærdighedsfølelse, da jeg læste artiklen.

Vi mennesker er jo ikke de bedste til at håndtere kritik, og når man samtidig, som jeg, står som producent og afsen-der på "Politistationen", er der altid en risiko for, at man går i forsvarsposition. På den anden side er der også noget at forsvare: "Politistationen" er en af de største succeser i dansk tv, programmet er anmelderrost, prisnomineret og af seerne vurderet blandt de bedste af alle danske tv-programmer.

Påstanden i artiklen var, at Monday (selskabet bag serien), caster de med-virkende.

Med andre ord skulle vi vælge perso-ner med specielle træk for at få dem til at bære klart definerede roller i serien. Disse typer skulle vi så angiveligt være klar til at modellere, alt efter hvad der passede ind i vores drejebog for at skabe en tv-succes. Uden at tage hensyn til disse personer, deres dagligdag og det miljø, betjentene måtte færdes i.

Det er – hvis jeg må være så fri - noget sludder.

Processen med at finde medvirkende til "Politistationen" har alle steder været den samme: Vi har præsenteret projek-tet for dem, der var interesseret i at høre på det. Herefter har de medvirkende enten selv meldt sig, eller er blevet spurgt af kredsledelsen eller politifor-eningen. Og alle, som gerne ville være med, har medvirket. Uden undtagelse. Vi har ikke tvunget nogen ind i serien. Vi har ikke valgt nogen fra. Vi har ikke haft nogen ambition om at lave om på folk.

Der er altså ingen form for udvælgelse

eller casting fra vores side. Og det er i øvrigt slet ikke nødvendig for program-met – for præmissen er, at de medvir-kende netop optræder som sig selv, og selv fortæller om deres arbejde, og det gør de aldeles glimrende og troværdigt.

Ammunitionen mod "Politistationen" blev leveret af politiassistent Martin Frants Rasmussen, og han blev bak-ket op af Mogens Heggelund, for-mand for politiforeningen i Midt- og Vestsjællands Politi. Også indsatsleder Michael From var på banen med kritik.

Jeg skal være den første til at beklage, at Martin og Michael har haft en dår-lig oplevelse, og jeg kan kun sige på Mondays vegne, at vi havde et fint samarbejde med både Martin og Michael under optagelserne. De var begge flinke og imødekommende, og vi havde en god og åben dialog hele vejen igennem. Hele serien bygger jo på åbenhed og tillid. Og vi vinder intet ved, at Politiforbundets medlem-mer ikke føler sig trygge under vores optagelser.

Timevis af politi-tvEn castet virkelighedVielser i DKEn billet til EU-ophold

Danske politifolki røg og stank

NR

. 05

2

012


Jeg har intet ønske om at bagatelli-sere Martin og Michaels kritik. Det er en påmindelse om, at vi som produk-tionsselskab skal være dygtige til at ”mærke efter”, om der i organisationen er medvirkende, der ikke trives med deltagelsen, selv om de måtte sige det modsatte.

Men jeg føler også trang til at under-strege, at vi har et helt andet og langt mere positivt helhedsindtryk af vores samarbejde med politiforeningerne og landets politikredse, når jeg ser til-bage på de tre år, vi har produceret "Politistationen". Vi har efter hver sæson afholdt evalu-eringsmøder med alle medvirkende, og i den forbindelse har vi også lavet inter-views, hvor vi har spurgt til politifolke-nes oplevelse af at medvirke i program-met. Her et udpluk af deres udtalelser:

Peter, udeleder, København:- Jeg har været positivt overrasket – det har været fantastisk sjovt at have jer med ude, for her var nogle mennesker,

som synes, det var interessant, hvad vi laver.

Per, indsatsleder, Nordjylland:- Det har været objektivt, hvor vi kunne få lov at forklare, hvorfor vi har handlet, som vi har. Og det er blevet vist, som det var ment. Det har været en rigtig god oplevelse.

Peter, politiassistent, København:- Samarbejdet mellem os og journali-sten og kameramanden har været fan-tastisk godt, og vi føler, at vi er blevet fremstillet, som vi er.

Rasmus, politiassistent, København:- Vi kunne være os selv – der er ikke nogen, der har castet os til at være spe-cielle typer. Vi er blevet spurgt, om vi ville deltage, og derefter har vi bare lavet vores politiarbejde, som vi plejer.

Allan, politiassistent, København:- Da serien blev vist, fik vi kun positive tilbagemeldinger fra vores kolleger. Eddie, politiassistent, Nordjylland:

- Det har været meget mere positivt, end jeg havde regnet med. Jeg ville gøre det igen.

Det er nogle af de ting, der efter pro-duktionerne er sagt til kameraet. Efter artiklen i DANSK POLITI har vi talt med alle, og de har alle bekræftet, at de står ved deres udsagn og har givet tilla-delse til at blive citeret. Og de siger alle det samme: "Jeg ville gøre det igen".

Jeg håber, at dette kan bidrage til at nuancere billedet – måske endda så meget, at Politiforbundets medlemmer også fremover kan se formålet i at med-virke i "Politistationen".

Oplevelsen af at medvirke i reality-serien "Politistationen" præger stadig politiarbejdet i Roskilde. Man har indført stop for medvirken i alt andet end Station 2, eller pause, som det hedder. Fællestillidsmand Mogens Heggelund mener, at reality-optræden skader mere end den gavner.

AF NICOLAI SCHARLING

M artin Frants Rasmussen blev kendt som ”Sheriffen fra Roskilde”, da TV3-serien ”Politistationen” præsenterede hverdagen i reality-form i Midt- og Vestsjællands Politi.Gennem 42 vagter havde Martin tv-holdet med på vagt.Det blev til mange, mange timers rå-optagelser.Hvad, Martin ikke vidste, var, at han på forhånd var blevet castet som den aggressive, ofte voldsomme politimand. I udsendelserne skulle han agere gadebetjenten, som var klar til konfrontation.

Det betød, at hver gang han tonede frem på skærmen, var det i konfrontationer, med rå stil, med hårde udsagn og klip-pet sammen som et vildt adrenalin-kick.Først efter en fem-seks udsendelser stod det helt klart for ham, at det var et meget ensidigt billede, som serien tegnede af hans arbejde og person. Serien ”Politistationens” natur er konstant at have indlagte cliffhangere, hvor der lægges op til et senere indslag. Gang

på gang i løbet af en udsendelse blev der lagt op til, at Martin – igen – var i tæt konfrontation med en kriminel, ofte uden at sammenhængen eller optakten var med. - Jeg kunne nok ikke overskue, hvad dårlige journalister og gode fotografer kan få ud af min arbejdsdag. Eller at der var en skjult dagsorden. Med det jeg ved i dag, vil jeg råde poli-tifolk til ikke medvirke i den slags serier. Det kan virke fedt i starten, men man bliver castet på en måde, som bare ikke er til at overskue. Måske er der mange, som synes, det er fedt at være på og at være kendis-betjent, men de bliver samtidig sat i bås mange år frem, fortæller han.VI BRÆNDER BROERKonsekvensen af ”Politistationen” var faktisk, at Martin Frants Rasmussen for sin egen skyld blev fjernet fra gaden. I klippene så man også flere fra den kriminelle underverden i byen, som kunne genkendes, eller ikke brød sig om at blive filmet. Dermed led en skrøbelig tillid i et hårdt miljø også skade.

- Martin blev ramt af, at han er den ligefremme type, meget direkte og handlingsorienteret. Men også en fantastisk og

god politimand. Det kunne han ikke gennem-skue. Det kunne vi heller ikke, fortæller Mogens Heggelund, formand for politiforeningen i Midt- og Vestsjælland.- Det er måske om noget problemet med reality-serier fra politihverdagen. Vi kan ikke overskue konsekvenserne. Det kan umiddelbart virke fedt for den enkelte at blive eksponeret. Men vi brænder mange af vores broer, vi udstiller politiarbejdet, vi afslører vores metoder, og vi bringer forbindelser i fare. Og med hvilket for-mål? For et koncept som er rendyrket action og drama, fortsætter han.

Mogens Heggelund mener derfor, at politiet helt skulle takke nej til at medvirke i udsendelser som ”Politistationen”.- Jeg er nok uenig med en del hér. Men jeg synes, at vores medvirken skader politiet mere, end det gavner. Jeg er også blevet klogere af skade. Jeg bakkede op om det i sin tid og tro-ede, at hvis bare vores forening og ledelsen kunne se udsen-delserne på forhånd, så var det i orden. Men det har altså haft personlige konsekvenser for de medvirkende, som vi ikke kunne gennemskue, siger han.Derfor har han og ledelsen hos Midt- og Vestsjællands Politi valgt at indføre midlertidigt stop for at medvirke i reality-udsendelser. Også over for "Politistationen", som gerne ville optage endnu en sæson på stationen.- Vi holder pause. Vi vurderer selvfølgelig alle henvendelser, men har en aftale med ledelsen om pause. Vi samarbejder dog med Station 2, fordi konceptet og forståelsen for politi-arbejdet, og skrøbeligheden som følger, er større. Politiet har ikke brug for kendis-betjente. Igen er der delte meninger,

Vi ville ikke gøre det igen

6 DANSK POLITI nr. 05 2012

DANSK POLITI nr. 05 2012 7

MODELFOTOS: JAKOB BOSERUP

53 timers politi-reality på 14 dage- så meget kan seerne følge politiet på bare 14 dage. (29. maj til 13. juni)

Programmerne – som tv-stationerne selv omtaler dem: STATION 2: Det længst kørende kriminal- magasin, som startede helt tilbage i 1993 og indtil videre har vist mere end 500 programmer. STATION 2 EFTERLYST: Direkte tv fra brænd-punkter i Danmark, der omtaler nye og aktuelle kriminalsager, som politiet har brug for hjælp til at opklare. POLITISTATIONEN: Viser den spændende og hektiske hverdag på tætteste hold i Danmarks politikredse. POLITISTATIONEN SPECIAL: Sætter fokus på særlige indsatsområder på tværs af politi-kredsene. POLITIJAGT: Jagten på fartsyndere og sprit- bilister når nye højdepunkter, når vi følger Vlado og de andre færdselsbetjente fjerne farlige trafikanter. HUNDEPATRULJEN: Giver indblik i hundefører-nes arbejde og det særlige makkerskab, der opstår mellem hunden og dens ejer. KRIMI5: Bringer seerne tæt på den kriminelle virkelighed i nogle af Danmarks store og små kriminalsager.

TV2

Program Min. pr. afsnitStation2 ..........................................50Station 2 - Efterlyst ..................20

TV3+

Program Min. pr. afsnitPolitistationen ............................60Politistationen - Special ..........60

KANAL 5

Program Min. pr. afsnitPolitijagt ..........................................60Hundepatruljen ...........................30Krimi5 - Special ............................55Krimi5 - Tema ...............................60

Det er for mænd… i provinsenReality-tv med politifolk henvender sig næsten udelukkende til mænd. Typisk faglærte, ufaglærte eller med korte uddan-nelser. De tror på, at det de ser, er fakta, og de bor primært i Nordjylland, Midt og Vestjylland og på Sydfyn.

AF NICOLAI SCHARLING

K aren Klitgaard Povelsen, lektor på Aarhus Universitet, undersøgte for to år siden, hvilke danskere, der i særlig grad sætter sig til rette, når "Station 2" og lignende pro-grammer løber over skærmen.- De er programmer, der næsten udelukkende henvender sig til mænd. Enten helt unge eller lidt ældre. Gruppen af mænd, som har stiftet familie og stadig har mindre børn, er derimod ikke så hyppige seere, fortæller hun.Kvinderne derimod zapper helst væk, når Niels Brinck eller "Politistationen" er på programmet.- Kvinder ser "Paradise Hotel", "Familien på Bryggen" og den slags, når de ser reality-tv. Ikke faktabaseret. Og så ser de fiktion. Vi undersøgte det faktisk i forbindelse med "Anna Pihl", som var fiktion. Den slags appellerer typisk til kvinder, og her så de ganske rigtigt serien sammen med deres mænd, men når "Station 2" kom umiddelbart i forlængelse af serien, rejste de sig og lod manden sidde alene tilbage, siger Karen Klitgaard Povelsen.

Hvor vidt det betyder, at politiarbejdet – sådan som det typisk fremstilles på tv i reality pro-grammer ikke appellerer til kvinder og dermed jager potentielle ansøgere til politiet væk, tør hun ikke udtale sig om.- Det er 100 dollars spørgsmålet. Meget inte-ressant, men det vil kræve en omfattende forskning at finde ud af, og den er mig bekendt ikke lavet, siger hun.

LAVKRIMINELLE OMRÅDERHendes forskning kan derimod sige en del om kerneseerens geografiske bopæl, alder og uddannelse.- Det er typisk i områder som Nordjylland, Sønderjylland, Midt- og Vestjylland og Sydfyn, at de store seertal hentes blandt mændene. Områder, som faktisk ikke er præget af krimi-nalitet, men af mange faglærte, ufaglærte og kortuddannede. Det er de primære seere. De tror på det, de ser, de er ikke så meget for fik-tion eller læsning, fortæller lektoren.

SAMLET POLITI-TID PÅ 14 DAGE:Station 2 og Krimi 5 (følger delvist livet på politistationer) = 10 timer Politijagten, Hundepatruljen og Politistationen (Reality) = 43 timer I alt

53 timer

10 DANSK POLITI nr. 05 2012

DANSK POLITI nr. 05 2012 11

Timevis af politi-tvEn castet virkelighedVielser i DKEn billet til EU-ophold

Danske politifolki røg og stank

NR

. 05

2

012

Læs også Jens

Harder Højbjergs

og Claus Oxfeldts

kommentarer

på næste side


Under overskriften ”Vi ville ikke gøre det igen” behandler DANSK POLITI i det seneste nummer politiets samar-bejde med forskellige tv-producenter.

Københavns Politi har medvirket i ”Politistationen” og i en række andre tv-udsendelser, blandt andre ”Station 2”. Udsendelserne illustrerer politi-ets arbejde og udfordringer, og viser de mennesker/politifolk, der hver dag knokler for at skabe en tryg og sikker tilværelse for borgerne i København.

I Københavns Politi er vi meget bevidste om, at der generelt blandt ledelse og medarbejdere har indsneget sig en markant træthedsfornemmelse over for medvirken i diverse program-mer – især dem, der har underholdning som det primære drivmiddel. Vi er også helt opmærksomme på, at tv-stationer-ne ikke nødvendigvis har lyst til at vise den virkelighed, som vi oplever.

Derfor er vi også selektive. Vi vurderer alle henvendelser, men indleder kun et samarbejde i meget få tilfælde, nemlig når ledelse og medarbejdere tydeligt kan se et formål med indsatsen. Faktisk sker det endda, at vi selv initierer et tv-samarbejde på et område, vi mener, for-tjener et særligt fokus.

Vi har ikke oplevet nogen nævnevær-dig negativ feedback fra de medvirken-de eller ledelsen. Tværtimod.

Nøglen til et godt samarbejde hedder forventningsafstemning, rådgivning og tæt opfølgning. Vi har endnu ikke mødt problemer, som en tillidsfuld dialog og drøftelse ikke har kunnet løse. Og så har vi jo altid den uomgængelige ”stan-dardkontrakt” at falde tilbage på, skulle det blive nødvendigt. Vores køben-

havnske udgave af denne kontrakt, der regulerer samarbejdet med medierne, indeholder i øvrigt en bestemmelse, der sikrer mod uhensigtsmæssige gen-udsendelser.

Med andre ord: Vi kan ikke helt gen-kende det billede, der bliver tegnet i DANSK POLITI. Vi har med fuldt over-læg og udbytte indledt og afsluttet flere tv-samarbejder … og vi gør det igen.

Vi gør det igen!Vi kan ikke helt genkende det billede, der bliver tegnet i DANSK POLITI. Vi har med fuldt overlæg og udbytte indledt og afsluttet flere tv-samarbejder – og vi gør det igen. Sådan skriver Jens harder højbjerg, kommunikationschef, Københavns Politi og Claus oxfeldt, formand for Københavns Politiforening.

sVaR på IndlægKÆre MArtin, jens Og CLAus

Redaktionen står til fulde bag artiklerne omkring kollegernes oplevelser i Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med deres medvirken i "Politistationen". Vi har ikke haft til hensigt hverken at skræmme eller føre partsindlæg. Spørgsmålet er simpelt: Skal politiet være lutter underholdning i prime time i konceptprogrammer? Det er en debat værd.Kan politiet og de medvirkende selv på den lange bane overskue konsekven-serne? Og er der – uheldige – erfaringer, som andre måske kan lære af fremadrettet?

Det er der, viser oplevelser i Midt- og Vestsjællands Politi, og det er vigtigt at have i baghovedet for de politifolk, som fremover melder sig til at medvirke. Samt for deres ledelse.Den del forholder Martin Dalgaard sig forståeligt nok ikke til. I forhold til debatten om politiets rolle som underholdning, gælder det samme vel replikken fra København. Men det er positivt med gode erfaringer.

Gode hilsnerNicolai Scharling, redaktør


Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Fællesklubbens side mener, at der på sigt ikke bliver sparet nogen penge i dansk politi med udlicitering af service-opgaverne, tværtimod. På trods af det meget store og grundige arbejde med materialet til brug for udbuddet mener vi, at politiet ikke er egnet til denne for-andring.

Vores frygt er, at der stadig er masser af opgaver, hvor man vil bruge andre og dyrere personalegrupper, som for eksempel politiuddannede med videre, i stedet for servicemedarbejdere/tekni-kere til at udføre disse opgaver.

Som faglige repræsentanter for de op mod 200 medarbejdere, som skal virk-somhedsoverdrages, har det for os været afgørende at sikre de medar-bejdere så gode vilkår som muligt. Rigspolitiet har ladet os følge processen tæt, og det har for os været muligt at få indført en række konkrete krav til den kommende partner, Coor, som vil være til gavn for de kollegaer, som skal virk-somhedsoverdrages.

Det har indtil nu været en lang proces, og det er gået hårdt ud over vores kol-legaer. Processen har også båret præg

af, at det er første gang dansk politi har været igennem en udlicitering af denne størrelse.

Det er trist at se så mange af vores kol-legaer være så mærkede af usikkerhed som følge af udliciteringen, og vi gør alt, vi kan, for at hjælpe dem. Det kan nok desværre ikke undgås i sådanne processer, at der er kollegaer, som bli-ver hårdt pressede, og der er lavet tiltag, som skal sikre, at der undervejs bliver taget hånd om de værste tilfælde (kolle-gastøtteordning og Psykologtjenesten). Disse tiltag har vi allerede brugt - og gør det stadig. Vi vil under den fortsatte proces gøre vores yderste for vores kol-legaer samt forsøge at gøre overdragel-sen så smidig som mulig.

Vi kunne med tilfredshed se, at der i udbudsmatrialet blev lagt stor vægt på de personalemæssige værdier, som vi har været med til at udarbejde. Med valget af Coor, til leverandør på facili-ty management-området, er forudsæt-ningerne for det bedst mulige resultat skabt. Vi vil dog, indtil implemente-ringsperioden er afsluttet i slutningen af 2013, følge tæt med i hele overdragel-sesprocessen for at sikre, at de fastlagte krav efterleves.

Virksomhedsoverdragelseaf op mod 200 medarbejdere

Få din egen blogpå www.dansk-politi.dk

Processen har også båret præg af, at det er første gang dansk politi har været igennem en udlicitering af denne størrelse."

Politiet er slet ikke egnet til at udlicitere sine serviceopgaver. På sigt vil der ikke blive sparet nogen penge. Det skriver fællestillidsrepræsentant henning lind på vegne af Fællesklubben, der er en landssammenslutning af servicemedarbej-dere og teknikere i dansk politi.


al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. andersens Boulevard 38, 1553 københavn V.

De gamle mænd skal lytte til de unge

Magasinpost UMMID 42 300

Fremtidsforsker og cand. scient. pol., Marianne Levinsen, har stor indsigt og erfaring med politisk ledede organisationer på alle planer. Her giver hun sit bud på fagbevægelsens fremtidige udfordringer.

Trepartsforhandlingerne blev en fuser, medlemmerne i LO-familien strides indbyrdes, og medlemstallet falder i de fleste faglige organisationer. Har fagbevægelsen sejret ad helvede til?- Nej, men den står i et vadested og ved ikke helt, hvor den skal hen. Fagbevægelsen har en kæmpe ud-fordring a la folkekirkens. De udgør begge systemer, som man for et par generationer tilbage automatisk var medlem af. Det hørte med til forståel-se af den måde, man forhandlede løn på, og den måde ens rettigheder blev varetaget på. Men den forståelse er lige så stille forsvundet, og i dag tæn-ker den enkelte på, hvor han eller hun kan få mest for pengene. Fagbevægelsens styrke er aftagende. Dels på grund af et faldende med-lemstal, og dels fordi der er kommet mange flere spillere og elementer på banen. Tidligere sad man blot og for-handlede danske overenskomstbe-stemmelser, men i dag er arbejdsmar-

kedet konstant udfordret af, hvad der sker i andre lande og i EU.

Hvad skal fagbevægelsen så gøre?- De skal opbygge en ny identitet. Have gang i en strategiproces, hvor de reformulerer, hvilke værdier man står for, og hvad der er vigtigt for med-lemmerne? Og man skal ikke gætte! Det skal undersøges, og så skal man agere derefter og løbende følge op med nye undersøgelser. Medlemmerne skal tages alvorligt, og man skal turde træffe ubehagelige beslutnin-ger. Eksempelvis se på sig selv med røntgenbriller. Er organisationen for tung, og er det de gamle mænds klub? Gamle mandlige koryfæer er der vir-kelig dårlig signalværdi i. Det er vigtigt for de faglige organisationer at få dyg-tige, yngre kolleger med på holdet og lytte til deres tanker og idéer for frem-tiden. Hvis fagbevægelsen stadig vil være en magtfuld med- og modspiller, ligger mange af svarene hér.

dansk politi 06 2012

Documents