dansk pelsdyravl, sep. 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#6 sePtember 2009

sjællandsprojektet / avlsresultat 2009 / regnskabsresultater sidste haMMerslag / landbrugsloven leMpes / harMonikrav stiger

Jagten På smittekilDer

er gået inD

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

bestyrelse

FormanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

næstFormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenhagen Fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirektør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202

økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsForeninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549

Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504

Dansk lanDbrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalget For PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]

miDtJyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]

Fyn og syDJyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

sJællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]

Konsulent Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]

FoDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]

Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]

anDre

ræveavlerForeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDJyllanDs chinchillaForeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

miDtJyllanDs chinchillaForeningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sJællanDs chinchillaForeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laboratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det Politiske FoDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerhvervets Forsøgs– og Forskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

nr. 6 septeMber 2009 3

koPenhagen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og tryk

Datagraf A/S

ForsiDeFoto

Dyrlæge Søren Selsing på besøg hos Jacob

Jørgensen. Sammen gik de farmen igennem på

jagt efter smittekilder til plasmacytose.

ISSN 0011-6424

inDholDsFortegnelse

leder: høj kvalitet giver Merværdi 5

sjælland skal ud af det røde felt 6

prisen og kreditværdigheden stiger

Med kvaliteten 13

pelsdyravl er optur for danMarks velstand 14

avlsresultat for 2009 16

hitlisten – nu i ny og forbedret udgave 20

harMonikrav op Med 47 % 24

landbrugsloven leMpes 25

harMonikravet straMMes kraftigt

for Minkbrug 27

salgsdirektørens sidste haMMerslag 28

Med dyrlægen på sMittejagt 36

spf for sMittebeskyttelse 42

saMMenhæng MelleM avlsMål og sortering 46

soMMersysler ud og hjeMMe på farMen 48

saMarbejde Med konsulent vendte

produktionen 50

avlerservice 52

regnskabsresultater for MinkfarMe i 2008 55

swakara er kilde til stolthed i naMibia 56

når drøMMen sejrer 58

læserbrev: en dyr løsning 60

rekorddeltagelse i pelsgolf 2009 61

vindere af dansk pelsdyravls soMMerkryds 66

Er vores sikringskrav for skrappe?

Vi ved godt, at vores krav til opbevaring af skind er temmelig omfattende. Men vi ved på den anden side også, at de virker.

For nok er tyve irriterende, men ikke dumme. Så hvis det både er besværligt og risikofyldt at bryde ind hos dig, forsøger de sig hellere et andet sted.

På den måde er sikringskrav ligesom cykelhjelme, sikkerhedsseler og den slags: Der går lidt tid, før man vænner sig til dem – men de virker. Vil du vide mere om landets (trods alt) mest populære pelsdyrforsikring eller bestille et tilbud?

Ring til os på 44 74 58 80

514

39

08

.09


Mon ikke alle kender maleren Otto

Baches billede, der viser marsk Stig

Andersen og otte medsammensvorne

brynjeklædte krigere på hesteryg, der

ved skumringstid vender blikket mod

en brændende bygning? Bygningen er

Finderup Lade, og de ni mænd har netop

myrdet Erik Klipping. Året er 1286. Stig

Andersen bliver erklæret fredløs, og

søger beskyttelse på øen Hjelm nær

Ebeltoft. I parentes bemærket sværger

Stig Andersen troskab til den norske

konge, så i nogle få år var Hjelm en del af

den norske konges herredømme.

Stig Andersen ernærede sig som falsk-

møntner – han slog mønt med et lavere

sølvindhold end de ægte. Det er sket før

i verdenshistorien. Det var ikke nogen

ny ide. Derfor talen, at det altid er den

ringeste mønt, der erobrer markedet.

Sagen er, at mønterne med det store

sølvindhold bliver smeltet om og sølvet

brugt til at producere nye mønter med

lavt sølvindhold, og langsomt, men sik-

kert, vil de mindre værdifulde mønter

totalt dominere markedet. Slutresultatet

er, at der skal flere og flere mønter til

for at opnå samme sølvvægt. Mønterne

devalueres, og inflationen raser.

Hvad har Stig Andersen og hans falsk-

neri med pelsbranchen at gøre? Ikke så

meget, men alligevel en del. Det hele

drejer sig nemlig om tillid. Hvis man ikke

har grundlæggende tillid til en mønt eller

en pengeseddel, vil værdien af pengene

blive mindre. Tilsvarende; hvis man ikke

har tillid til en label, f.eks. en kvalitetsla-

bel i en pelskåbe, vil værdien af labelen

blive stærkt reduceret. Desværre har

vi i de seneste år oplevet, at antallet af

falske labels er stærkt stigende. Kopi-

varer og falske labels er i dag en større

kriminel aktivitet end narkohandel. Det

har ramt alle de berømte mærkevarer,

og det har ramt Kopenhagen Fur og de

øvrige auktionshuse.

De kostbare mærkevarefabrikanter,

Prada, Fendi, Armani med mange flere

har taget konsekvensen og omsætter i

dag varerne i egne butikker. Her har de

kontrol over mærkerne, og forbrugerne

kan være sikre på, at de køber den ægte

vare. Vi tog ligeledes konsekvensen og

oprettede Purple Club. Desværre må vi

i dag konstatere, at mærkesnydet er så

massivt i pelsbranchen, at labelen ikke

fik den værdi, som vi håbede, til trods

for at vi søgte at begrænse brugen af

labelen til særligt udvalgte butikker, der

alle har så at sige har rent mel i posen.

Vi har derfor besluttet at ophøre med

Purple Club og give labelen fri. Det har

længe været et stærkt ønske fra opkø-

berne.

Skal vi være kede af de mange kopivarer

og det udbredte snyd? Både ja og nej.

Nej, fordi det ville være skrækkeligt, hvis

markedet ikke har lyst til at kopiere, det

vi laver. Omvendt må vi erkende, at det

er uendeligt vanskeligt i et ukontrolleret

marked at opnå en merværdi på et skind,

blot fordi det kommer fra Kopenhagen

Fur. Vi opnår en merpris, fordi vi produ-

cerer den bedste kvalitet, og de typer,

farver og størrelser markedet efterspør-

ger. Vi er ikke i samme gunstige position

som f. eks Prada, hvor forbrugerne er

villige til at give flere tusind kroner for

et par solbriller, bare fordi der stå Prada

på dem.

Vi er tvunget til at producere de bedste

skind for at få en pris og en indtjening,

der gør det muligt at overleve i en

verden præget af hård konkurrence, og

hvor de nationaløkonomiske realiteter

betyder, at der så at sige ikke længere

er efterspørgsel på skind af mindre god

kvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat

gør vort yderste for at forbedre kvalite-

ten af den danske produktion. Der er sat

mange initiativer i gang for at sikre dette.

Senest har de sjællandske avlere opbyg-

get en form for ”nabohjælp” under mot-

toet, ”hvorfor pelse dine gode mink, når

din nabo kan bruge dem som avlsdyr?”.

Læs mere om det spændende initiativ

inde i bladet. Alle har en interesse i, at så

mange danske avlere som muligt driver

deres farm lønsomt, således at den

danske minkproduktion kan holde sig på

et stabilt eller helst stigende niveau. Det

er nødvendigt for at sikre vor struktur

og dermed vor evne til fortsat at være

verdens førende pelsdyravlere.

leDer

af torben [email protected]

høJ kvalitet giver merværDi


På flere måder var det en nedslående

oplevelse, da Rune Skovgaard indledte

sin avlerkarriere med at blive ramt af

en ødelæggende omgang hvalpesyge i

2006. For det første havde Sjælland på

det tidspunkt ikke været ramt af hval-

pesyge i årevis. For det andet stod den

dugfriske minkavler nu med en besæt-

ning, hvis avlspotentiale pegede direkte

hen imod en fremtid i det røde felt i

statistikprogrammet FurStat – populært

kendt som Trafiklyset.

Og sådan gik det. På trods af markante

avlsforbedringer siden 2006 har de to

farme i Viby Sjælland og Gadstrup al-

ligevel ligget med et lavere prisindeks

i FurStat end gennemsnittet. Og det er

den direkte årsag til, at Rune Skovgaard

og faderen Jens-Erik Larsen sammen

med 34 andre sjællandske minkavlere er

blevet udpeget som avlere, hvis farme

kan drage stor nytte af at få tilført nye

dyr med højere kvalitet i det såkaldte

Sjællandsprojekt.

Kilden til projektet er den kolde kends-

gerning, at gennemsnitsprisen for

sjællandske skind ligger knap 20 kroner

under gennemsnittet for Fyn og Sydjyl-

lands Pelsdyravlerforening, som holder

landets højeste skindpriser. I forvejen

betaler sjællandske avlere en højere

pris for foder, og derfor bliver forskel-

len i skindpriser mellem de to landsdele

nemt 25 kroner pr. skind. I årsregnska-

bet betyder det i realiteten en forskel

på flere hundrede tusinde kroner for

de sjællandske farme i gennemsnits-

størrelse, der ligger i den tunge ende af

prisindekset. I de værste tilfælde ligger

prisindekset på omkring 75, hvilket kan

betyde tab på op mod 40 kroner pr.

skind.

Fokus På bunDen

Udgangspunktet er derfor, at bundni-

veauet for kvalitet på Sjælland skal hæ-

ves, og modellen til at forbedre prisin-

dekset for Sjælland tager udgangspunkt

i fællesskabstankegangen og minder i

øvrigt om saneringsmodellen fra Nord-

jylland. 24 ud af 26 farme med grønne

og gule tal i Trafiklyset har sagt ja til at

levere mink til de foreløbig 16 ud af 34

avlere med rød statistik, der indtil videre

har takket ja. Syv farme, heriblandt Rune

Skovgaard og Jens-Erik Larsens, var i

forvejen i gang med kvalitetsforbedrin-

ger, men kvalitetsbakken er lang og stejl,

så hjælpen fra pelsdyravlerkollegaerne

falder under alle omstændigheder som

en appelsin i deres turban:

sJællanD skal uD aF Det røDe Felt

af Mick [email protected]: pelle rink

kvalitet

En del sjællandske minkavlere har en rød farve i deres skindstatistikker, og de får for lidt for deres skind i forhold til resten af landet. Et nyt kvalitetsprojekt skal hæve bundniveauet på Sjælland, og folkene bag håber, at ”Sjællandsprojektet” kan blive et forbillede for lignende projekter.

sjællandsprojektet

• Alle81sjællandskeavlereblevefter

udtræk i Trafiklyset delt op i tre grupper:

potentielle sælgere (grønt prisindeks),

potentielle købere (rødt prisindeks) samt

en midtergruppe (gult og orange prisin-

deks), der ikke blev berørt af projektet.

• Underjuni-auktionensagde24udaf

26 potentielle sælgere ja til at støtte de

potentielle købere.

• Depotentiellekøberefikherefterbesøg

af Iwan Santin og Martin Fogtmann, der

forklarede projektet. 16 ud af 36 poten-

tielle købere har sagt ja til at købe nye

dyr. To tænker stadig.

• Købsprisenbliveriførsteomgangbereg-

net efter en gennemsnitspris af sæsonen

2008/9 + 40 kr. for tæver og 60 kr. for

hanner.

Første betaling skal falde samtidig med

afhentning af puljedyr senest 15. decem-

ber 2009.

• Betalingen15.decemberergennem-

snitsprisen for denne sæson, men prisen

reguleres efter februar-auktionen 2010,

hvor prisen regnes ud efter et gennem-

snit af auktionerne i december og februar

+ de 40 kr. for tæver og 60 kr. for hanner.

• Avlerserviceoplyser,atavlereifor

eksempel lokalforeningerne er velkomne

til at kontakte afdelingen for at hente

inspiration fra Sjællandsprojektet.


– Vi kan desværre ikke kun tage gode

avlsdyr fra. Min forventning er, at vi kan

få dyr ind til at supplere midtergruppen

og topgruppen, siger Rune Skovgaard,

som helt i overensstemmelse med

Sjællandsprojektets filosofi vil fokusere

på bunden og få de ringeste dyr ud af

produktionen til den kommende sæson.

Målet er selvsagt at nærme sig de gule

og grønne farver i Trafiklyset.

– Jeg ser projektet som en god mulighed

for at rykke det sidste stykke, siger Rune

Skovgaard, der er helt med på, at køber-

farmene ikke skal regne med at få top-

pen af poppen fra sælgerfarmene, der til

gengæld sælger dyrene til kollegiale pri-

ser (se boks). Dels afsætter nogle af de

”grønne” avlere en del af produktionen

som avlsdyr, og dels prioriterer de natur-

ligvis deres eget videre avlsarbejde. De

såkaldte ”puljedyr” skal dog leve op til

nogle klare kriterier for eksempelvis stør-

relse, kvalitet og avlsresultat for at kunne

blive solgt via Sjællandsprojektet.

Seniorkonsulent Iwan Santin, Kopen-

hagen Fur, nægter da også at kalde

Sjællandsprojektet for et avlsprojekt,

fordi ordet avlsprojekt har en klang af

Purple-kvalitet og skindudstilling. For

Iwan Santin og salgschef Martin Fogt-

mann fra Avlerservice, som sammen har

drevet Sjællandsprojektet fremad, er der

snarere tale om en formidlingsaktion,

der skal sikre, at farme med rød farve i

prisindekset ikke ”bliver tabt på gulvet”.

Særligt i en tid, hvor skindpriserne ønsk-

værdigt kunne være højere.

32-årige Rune Skovgaard har en klar forventning om, at han kan klatre opad i statistikkerne, når resultaterne af Sjællandsprojektet viser sig.


– Der må være nogle derude, som har

virkelig ondt i økonomien, siger Martin

Fogtmann, der ligesom Iwan Santin

mener, at visse sjællandske farme har så

ringe et avlsmateriale, at det simpelthen

ikke kan lade sig gøre at avle sig frem

til et fornuftigt prisindeks, og så er det

også et spørgsmål om faglighed for hele

landsdelen.

– Det nytter ikke noget at tabe nogle

farme, slet ikke når det er så let, at

løse et væsentligt problem. De dårlige

skal løftes, så de gode kan blive endnu

bedre, siger Iwan Santin. Ingen af de to

kvalitetsspecialister er det mindste i tvivl

om, at resultatet af indsatsen vil kunne

ses om halvandet års tid, når frugterne

fra Sjællandsprojektet skal høstes:

– Vi er sikre på, at de, der er med, vil

opleve en kæmpemæssig fremgang,

lyder det.

Flere burDe være meD

Rune Skovgaard og Jens-Erik-Larsens

to farme i det midtsjællandske får

tilført mindst 1.400 mink, hvilket sva-

rer til, at de udskifter en tredjedel af

Sammen med sin far driver Rune Skovgaard to farme i Gadstrup og Viby Sjælland. Til december skifter de cirka en tredjedel af produktionen ud med nye dyr.


Pelsdyrbranchen er tæt og

sammentømret, og det er en

grundlæggende årsag til, at

Sjællandsprojektet er lykkedes.

Forudsætningen har naturligvis

været, at et tilstrækkeligt antal dyr

kunne flyttes fra gode til mindre

gode farme, men det blev aldrig

noget problem. Faktisk var der

mange flere dyr i ”puljen”, end det

viste sig, der var brug for.

– Opbakningen fra sælgerfarmene

har været utrolig stor, siger se-

niorkonsulent Iwan Santin.

En af de avlere, som har leve-

ret dyr til ”puljen” er minkavler

Anders Tønning. Han havde ingen

betænkeligheder ved at deltage

i projektet, for, som han siger,

avlerne betragter ikke hinanden

som konkurrenter, men derimod

som gode kollegaer.

– Det er rigtig rart at være i en

branche, hvor man kan hjælpe

hinanden på den måde, siger han

og peger på, at der samtidig er

tale om en slags hjælp til selv-

hjælp.

– Vi er ikke så mange avlere

tilbage på Sjælland, og vores

fodercentral skal producere et

vist antal kilo, hvis den fortsat

skal være rentabel, siger Anders

Tønning.

sJællanDsProJektet er hJælP til selvhJælP

produktione n. Ifølge Santin og Fogt-

mann er det mere ambitiøst end de

fleste, og de ærgrer sig en smule over,

at for mange har købt for få dyr, når nu

muligheden er der. Hvis bundniveauet

på Sjælland skal have et rigtigt løft, skal

der byttes dyr ud, så der kan krydsavles

i stort omfang eller laves helt nye stam-

mer.

Succeskriteriet var at formidle 15.000

mink fra gode til mindre gode farme,

men indtil nu er der bare lavet aftaler

om, at 7.200 tæver og knap 1.500 hanner

skifter adresse inden 15. december, som

er den aftalte deadline for afhentning

af puljedyrene. Desuden har kun 16 ud

af de 34 avlere med rød farve i statistik-

ken sagt ja, mens et par stykker stadig

overvejer muligheden. Og det er for

lidt, mener Santin og Fogtmann. Men

trods alt har det i det store hele været et

positivt projekt, og de værdsætter især

pionerånden fra sælgerfarmene.

Udfordringen for de, der allerede har tak-

ket ja, bliver nu at fastholde de ventede

resultater og kravle højere op i Trafikly-

set. Siden Sjællandsprojektet er en slags

pilotprojekt, har Kopenhagen Fur tilbudt

køberfarmene – i hvert fald de, der har

købt ambitiøst nok ind – to rådgivnings-

besøg fra Skejby og et pelsningsbesøg

fra auktionshuset. Ifølge formand for

Sjællands Pelsdyravlerforening Knud

Vest er netop rådgivning utrolig vigtig.

– Det, vi håber, er at forbedre den

øjeblikkelige situation, men også at få

avlerne til at tage imod rådgivningen og

bruge det i deres hverdag. Landscentret

Pelsdyrs rådgivning har vist sig at være

meget værdifuld, siger Knud Vest.

en muligheD anDre steDer

Både Iwan Santin og Martin Fogtmann

vil følge med i udviklingen på køberfar-

mene for at se, hvordan forbedringerne

slår igennem, men i princippet er deres

opgave slut.

– Nu har vi sat købere og sælgere sam-

men. Projektet er faktisk færdigt nu og

kører videre uden os, siger Iwan Santin,

som mener, at andre kan lære noget af

de sjællandske erfaringer:

– Det, der bliver spændende nu, er, om

der er nogle lokalforeninger eller andre

landsdele, som vil prøve det samme,

siger Iwan Santin og understreger

samtidigt, at sådanne projekter ikke er

venstrehåndsarbejde – det er for eksem-

pel en tidskrævende proces at få lavet

fornuftige aftaler, som alle kan leve med.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at det

kan lade sig gøre. I Jylland findes der

for eksempel kæmpestore farme, som

ikke sælger avlsdyr. Så dyrene er der,

konstaterer han.

På farmen i Viby Sjælland går Rune

Skovgaard en spændende sæson i

møde. For første gang i sit avlerliv vil

han have et omfattende avlsmateriale til

rådighed, og det er netop avlsarbejdet,

som er noget af det mest spændende

for ham. Også Rune Skovgaard kan se

perspektivet i, at andre tager tråden fra

Sjælland op:

– Hvorfor ikke lave et projekt på Fyn eller

i Sønderjylland, eller hvor der nu kunne

være brug for at forbedre avlsarbejdet?

siger han.


Danske avlsdyr ryger over græn-

serne i et tempo, som aldrig er

set før. Dansk Pelsdyr Laboratori-

um har siden maj registreret salg

til Holland af i alt 5.900 avlsdyr,

mens Polen har modtaget godt

19.500 avlsdyr i samme periode.

Registreringen af modtagerlande

er først blevet indført i år, men

generelt har der været en stigning

i salget af avlsdyr de senere år.

Dermed er det til at forudse, at

konkurrencen fra både Polen og

Holland vil blive skærpet.

– Vi har en høj kvalitet i Danmark,

men i udlandet bliver de også

hele tiden bedre. Derfor må vi

hele tiden forbedre værdien af

vores produktioner, siger for-

mand for Sjællands Pelsdyravler-

forening Knud Vest og peger på,

at rådgivning bliver den næste

nøgle til at sikre fremtiden for

dansk pelsdyravl i den forstær-

kede konkurrence med udlandet.

Polen og hollanD hamstrer Danske avlsDyr i stor stil

Rune Skovgaard er agrarøkonom og

landmand med planteavl og mink

som hovedområder. Han startede

som pelsdyravler i 2006.


Prisen og kreDitværDigheDen stiger meD kvaliteten

Alt fra kartoffelavlere til mælkeprodu-

center har holdt stormøder, for mens

verdensøkonomien kysser bunden, er

dansk landbrug hårdt trængt. Der er brug

for kreditter, men bankerne er blevet

sværere at danse med, og kreditskruerne

er strammet til. Indtil videre er danske

pelsdyravlere dog sluppet mere nådigt

igennem den økonomiske nedtur end

andre grene af landbruget.

Det skyldes ikke mindst Danmarks føre-

nde position som leverandør af kvalitets-

skind, som i høj grad er båret af kvalitets-

styringsprogrammet FurStat. I foråret

drog adm. direktør Torben Nielsen,

Kopenhagen Fur, og chef for avlerservice

Ole B. Larsen på en turné med det formål

at overbevise en række banker om, at

det er værd fortsat at satse på pelsdyr-

virksomhederne trods finanskrisen. På

turen demonstrerede de, hvordan FurStat

fungerer, og hvordan den enkelte avler

har et meget komplekst overblik over sin

produktion.

kvalitet og Pris i tæt samsPil

Samtidig var det en lejlighed til at for-

tælle pengeinstitutterne om de særlige

forhold, der gælder for branchen. Ingen

andre grene af landbruget er nemlig

så prisfølsomme over for kvalitet som

pelsdyrindustrien, hvor et løft i kvaliteten

øjeblikkeligt afspejles på en stejl opadgå-

ende priskurve. Denne prisfølsomhed kan

hverken planteavlere eller mælkeprodu-

center hamle op med, og kombinationen

af prisfølsomhed og FurStats præcise

oplysninger om, på hvilke områder den

enkelte avler bør sætte ind for at hæve

prisen på sine skind, gjorde bankerne

begejstrede.

– Vi tog derover for at formidle budskabet

om, at vi er i stand til at påvirke priserne

via kvaliteten i vores egen produktion,

og jeg tror faktisk, vi gjorde et temmelig

godt indtryk. I øjeblikket er der ikke noget

bankerne ønsker mere end sikkerhed for

deres investeringer, og det kan FurStat

hjælpe dem med at give, forudsat, selv-

følgelig, at avleren har en sund produk-

tion og de rigtige farver i Trafiklyset,

siger Ole B. Larsen, der ligesom Torben

Nielsen har en fortid i bankverdenen. Et

andet vægtigt argument, de havde med

på turen, var al den viden og ekspertise

omkring pelsdyravl, som findes inden for

organisationen – og som alle avlere har

adgang til.

bankerne bruger Furstat

En af de banker, der fik besøg af duoen

fra Kopenhagen Fur, var Skjern Bank,

hvor erhvervs– og landbrugschef Jens

Møller kun har lovord til overs for FurStat.

– Den måde man kan få overblik over,

hvordan det ser ud med for eksempel

størrelse og kvalitet, er en kæmpe,

kæmpe fordel. Det styrker os i troen på,

at det er de rigtige mennesker, vi har med

at gøre, siger Jens Møller, der i enkelte

situationer har brugt FurStat til kredit-

vurdering, men i øvrigt mener, at Skjern

Banks kunder i pelsdyrsektoren er sunde

virksomheder.

Også Morsø Bank vender tommelfinge-

ren op for FurStat, som bliver flittigt be-

nyttet i kreditgivningen til pelsdyravlere:

– Vi er interesserede i de produktionsre-

sultater, der bliver lavet, men det drejer

sig også om de bagvedliggende tal. Det

er vældig godt materiale, siger erhvervs-

rådgiver Per Nørgaard Nielsen, og det

giver Ole B. Larsen ham helt ret i:

– Det er en win win-situation. Avlerne

er glade, fordi de har et værktøj, der kan

bruges til at forbedre deres produktio-

ner nøjagtigt der, hvor produktionerne

trænger til det. Bankerne er glade, fordi

de godt kan lide den vished, som FurStat

giver dem omkring produktionerne, siger

han.

Muligheden for at analysere og påvirke egen produktion i den rigtige retning kan betyde forskellen mellem at få kredit og få kreditten lukket. FurStat kan hjælpe med at overbevise bankerne.

af Mick [email protected]

kvalitet


Danske minkskind indtager tredjeplad-

sen på Økonomi– og Erhvervsministeri-

ets liste over danske kvalitetsprodukter,

der kan afsættes til en højere pris på ver-

densmarkedet end tilsvarende produkter

fra konkurrerende lande. De såkaldte

upmarket-produkter udgør godt 40

procent af den samlede danske eksport,

hvilket gør upmarket-produkterne til den

vigtigste og økonomisk tungeste del af

dansk eksport og placerer Danmark højt

i det europæiske kvalitetshierarki lige

efter Irland.

Ministeriets rapport ’Danmark på de

globale markeder’ analyserer upmarket-

produkter i dansk vareeksport over en

femårig periode, og analysen viser, at

der står danske minkskind på 2 procent

af upmarket-eksporten, kun overgået

af kød fra tamsvin samt lægemidler til

detailsalg med henholdsvis 5 og 4,5 pro-

cent af den danske upmarket-eksport.

Værdien af minkskindeksporten er i

samme periode opgjort til 19 milliarder

kroner.

kvalitet eFtersPørges

internationalt

– Vi har jo konstant fokus på kvalitet i

avlsarbejdet, og vi har hele tiden vidst,

at danske skind opnår højere priser end

skind fra udlandet. Men en topplacering

blandt alle danske kvalitetsprodukter er

en stor cadeau til avlerne, siger Kopen-

hagen Furs administrerende direktør

Torben Nielsen. Og netop kvalitetsdi-

mensionen er en afgørende faktor for

fremtidens danske eksport, fordi en ræk-

ke nye vækstlande er stormet frem og

har været i stand til at erobre markeds-

andele, fordi de har kunnet producere på

et betydeligt lavere omkostningsniveau

end eksempelvis danske producenter:

– Netop det relativt høje omkostnings-

niveau i Danmark har gjort det nød-

vendigt for virksomhederne at satse

på produkter, der adskiller sig, således

at den højere verdensmarkedspris kan

opnås. Det har mange danske virksom-

heder gjort ved at satse på innovation

og fornyelse, som er kommet til udtryk i

form af design og kvalitet som efterspør-

af Mick [email protected]: Maersk group

kvalitet


PelsDyravl er oPtur For Danmarks velstanDAnalyser viser, at danske produkter af høj kvalitet – de såkaldte upmarket-produkter – gør sig bedst på de fjerne eksportmarkeder, som i de kommende år vil opleve den største vækst, og dermed også er markederne, som skal gøre Danmark og danskerne rigere. Danske minkskind viser vejen fordi kvaliteten er en bærende faktor.

eksportfakta

• DanmarksvareeksporttilBRIK-landene

(Brasilien, Rusland, Indien, Kina) udgør

kun cirka 5 procent af den samlede vare-

eksport fra Danmark.

• Kinaerdethurtigstvoksendemarked,

og Goldmann Sachs vurderer, at Kina har

verdens største økonomi i 2030.

• KopenhagenFursandelafdensamlede

danske vareeksport til Kina har de sidste

fem år været på 27 procent i gennemsnit

(tal fra Danmarks Statistik).

• Andelentoppedei2006med32procent,

mens den var lavest i 2007 med 20 procent.

• Danskeminkskindudgørcirka1procent

af den samlede danske eksport.

Dansk velfærd bliver mere

og mere afhængig af den

indtjening, som hentes til landet

fra eksportmarkederne

ges internationalt, siger chefkonsulent i

Dansk Industri Morten Granzau Nielsen.

Fast FoDFæste På FremtiDens markeD

På længere sigt er der også særlige

perspektiver ved eksporten af kvalitets-

produkter, der kan holde et højt prisni-

veau. Økonomi- og Erhvervsministeriets

analyse viser nemlig, at de lande, der

importerer flest upmarket-produkter

i forhold til deres samlede import fra

Danmark, er nogle andre lande end

Danmarks traditionelle eksportmarkeder

som Tyskland, Sverige, Storbritannien

og USA.

Langt den største del af Danmarks

eksport fragtes stadig til disse lande,

men Økonomi- og Erhvervsministeriet

er på linje med en stribe økonomiske

eksperter enige i, at lande som Brasilien,

Rusland, Indien og især Kina har klart

størst vækstpotentiale i de kommende

år. Det er således på disse markeder, at

Danmark skal hente penge til at holde

velfærdsstaten kørende.

– Eksporten har igennem de seneste

mange årtier fået stadigt større be-

tydning. I 1970 udgjorde eksporten 28

procent af den samlede produktion i

Danmark. Andelen var knap 55 procent i

2008, og direkte og indirekte giver dansk

eksport anledning til omkring 730.000

jobs, siger Morten Granzau Nielsen.


avlsresultat For 2009

tabel 1avlsresultat og golDProcent Pr. Parret tæve 2005-2009

2005 2006 2007 2008 2009

tyPeravls-

resultatgolD-

Procentavls-

resultatgolD-

Procentavls-

resultatgolD-

Procentavls-

resultatgolD-

Procentavls-

resultatgolD-

Procent

black 4,92 10,68 4,80 11,45 4,84 11,35 4,82 11,92 4,98 10,66

brown/-glow 5,78 7,31 5,69 8,14 5,64 8,16 5,87 7,61 5,90 7,18

Mahogany 5,57 8,27 5,53 8,71 5,46 8,68 5,59 8,47 5,64 8,10

pastel 4,90 11,65 5,04 10,64 5,03 10,48 5,17 10,38 5,23 8,57

pearl beige 5,24 10,29 5,16 10,40 5,28 9,85 5,37 9,98 5,42 9,60

silverblue 5,41 9,41 5,35 9,91 5,45 9,10 5,61 9,09 5,73 8,70

safir 4,53 14,97 4,48 14,68 4,56 13,53 4,71 14,38 4,77 14,32

hvide 4,97 9,95 4,98 10,29 4,90 10,41 5,05 9,78 5,12 9,17

violet 4,10 19,46 4,31 15,54 4,32 14,28 3,94 16,23 4,43 15,59

blue iris 4,12 12,13 4,06 8,23 4,21 7,92 4,55 14,14 4,77 13,14

jaguar 4,86 11,43 4,87 11,84 4,58 11,36 4,97 11,45 5,30 9,45

div cross 5,52 8,76 5,38 8,85 5,36 9,19 5,36 9,67 5,55 8,72

andre typer 4,80 11,58 5,15 10,84 4,98 11,53 5,28 9,98 5,24 8,41

total opdelt i typer - - - - - - 5,49 9,19 5,57 8,52

total ikke opdelt i typer - - - - - - 5,37 9,51 5,47 9,07

total antal Mink på landsplan 5,45 8,79 5,36 9,39 5,34 9,28 5,42 9,36 5,52 8,80

tabel 2Procentvis ForDeling aF ParreDe avlstæver På FarvetyPer 2005-2009

tyPer 2005 2006 2007 2008 2009

black 11 11 11 6,5 7

brown/-glow 46 42 42 17,7 20,6

Mahogany 16 14 13 7,3 8,3

pastel 1 1 1 0,5 0,5

pearl beige 8 9 9 3,1 3,2

silverblue 3 3 4 1,7 2,2

safir 4 3 3 1,3 1,3

hvide 7 10 10 3,4 3,6

violet 0,2 0,3 0,3 0,2 0,1

blue iris 0,4 0,4 0,4 0,1 0,2

jaguar 0,2 0,2 0,1 - -

div cross 1 5 4 1,1 1,1

andre Mink 1 1 0,5 0,2 0,3

ikke opdelte typer - - - 56,2 51

Årets avlsresultat på 5,52 er igen en

stigning. Inden for de seneste to år er

avlsresultatet steget med 0,18, og antal-

let af tæver, som ikke har fået hvalpe,

altså goldprocenten, er faldet med 0,52.

Fremgangen i hvalperesultatet har med-

ført, at der i denne sæson er født næsten

lige så mange hvalpe som for to år siden

på et mindre antal avlstæver.

Igen i denne sæson har kun ca. 80 % af

avlerne indberettet avlsresultatet, da op-

gørelsen blev foretaget. Erfaringen siger

dog, at når de sidste tal bliver indberet-

tet, ændrer det ikke væsentligt i resul-

tatet. Der skal dog gøres opmærksom

på at ved manglende indberetning af

hvalpeantallet, er besætningen ikke om-

fattet af retten til katastrofehjælp ifølge

reglerne i katastrofehjælpsordningen.

For de 51 % af avlerne som har valgt at

opdele indberetningen af hvalpe i typer,

fremgår det af tabel 1 at både hvalpere-

sultat og goldprocent er bedre, end

gruppen som har indberettet et samlet

resultat.

af jørgen østergaard, dansk pelsdyr [email protected]

ProDuktion

Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være misvisende, da opdelingen af tæverne kun er på de farme som har indberet-

tet til hitlisten, som det fremgår af opgørelsen er 51 % af de indberettede avlstæver ikke opdelt.


5,1

5,2

5,3

5,4

5,5

5,6

5,7

1-599

Avlsresultat 2008

600-1499 1500-2499 2500-4999 5000

Avlsresultat 2009

tabel 4avlsresultat ForDelt På Farmstørrelse

tabel 3avlsresultater ForDelt På lanDsDele 2005-2009

golDProcent. avlsresultat hvalPe Pr. Parret tæve

lanDsDele 2005 2006 2007 2008 2009 2005 2006 2007 2008 2009

sjælland/bornholM 9,60 11,08 10,75 11,03 9,65 5,35 5,15 5,10 5,29 5,45

nordjylland 8,50 9,02 9,24 9,23 8,87 5,44 5,37 5,26 5,33 5,43

Midtjylland 9,90 10,29 9,85 9,99 9,25 5,21 5,16 5,23 5,25 5,41

fyn/sydjylland 7,60 8,24 8,24 8,33 7,97 5,80 5,66 5,64 5,75 5,76

For alle landsdele er avlsresultatet bedre i denne sæson og ligeså er goldprocenten. Den største fremgang i avlsresultat har

Sjælland/Bornholm og Midtjylland, og den største nedgang i goldprocent har Sjælland/Bornholm.


Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:

TransportbåndTransportbånd tilaflivningsvogn eller andet.Båndlængde 2400 mm eller 3000 mm

AflivningsvognAflivningsvogn med

hydrostat gearkasse.

Selvkørendemed bak.

Med tip foraflæsning

af dyr.Kapacitet: ca. 125 dyr.

Multipumpen_halv-side_Sep_2009 25/08/09 11:00 Side 1


tabel 5avlsresultat ForDelt På lanDsDele i FarvetyPer 2008-2009

sJællanD / bornholm norDJyllanD miDtJyllanD Fyn & syDJyllanD

FarvetyPer 2008 2009 2008 2009 2008 2009 2008 2009

black 4,82 5,08 4,76 4,85 4,75 4,94 5,01 5,14

brown/glow 5,64 5,78 5,81 5,79 5,60 5,77 6,13 6,10

Mahogany 5,46 5,55 5,53 5,54 5,38 5,58 5,83 5,77

pastel 5,14 5,31 5,25 5,17 5,04 5,22 5,43 5,38

pearl beige 5,49 5,51 5,34 5,33 5,34 5,37 5,41 5,56

silverblue 5,51 5,77 5,66 5,99 5,43 5,55 6,09 5,82

safir 4,77 4,67 4,79 4,53 4,63 4,92 4,85 4,73

hvide 5,30 5,58 5,13 5,00 4,90 5,02 5,17 5,24

violet 2,67 4,92 4,49 4,24 4,15 4,37 3,98 4,34

blue iris 4,50 4,48 4,79 4,47 4,51 5,27 4,10 4,86

jaguar 5,33 5,00 4,15 5,00 4,76 5,24 5,36 5,47

div cross 5,53 5,76 5,01 5,27 5,32 5,56 5,67 5,69

andre Mink 6,12 6,71 4,51 5,37 5,01 5,30 5,75 5,60

ikke opdelte typer 5,29 5,36 5,25 5,39 5,27 5,40 5,68 5,68

tabel 7avlsresultater og golDProcenter For ræve 2005-2009

golDProcent. avlsresultat hvalPe Pr. Parret tæve

lanDsDele 2005 2006 2007 2008 2009 2005 2006 2007 2008 2009

blå / shadow ræve 16,43 22,43 19,48 - - 4,47 4,73 3,97 - -

sølvræve 14,87 17,75 24,88 14,76 18,79 2,81 2,83 2,69 3,10 3,42

andre ræve 12,22 20,88 17,87 53,15 17,39 3,96 4,14 3,44 1,63 2,91

ikke opdelt i typer - - - 16,54 12,95 - - - 3,67 5,47

tabel 6avlsresultater ForDelt På FoDercentraler 2008-2009

2008 2009

FoDercentraler golDProcentavlsresultat Pr.

Parret tæve golDProcentavlsresultat Pr.

Parret tæve

101 sjællands pelsdyrfoder 11,18 5,26 9,78 5,43

107 bornholMs Minkfoderfabrik 10,95 5,41 8,48 5,67

207 nordjysk Minkfoder 6,38 5,40 8,17 5,49

213 fodercentralen liMfjorden 9,85 5,24 8,75 5,50

214 fodercentralen vendsyssel 9,13 5,49 9,33 5,35

215 Minkfodercentralen ”vildsund” 9,92 5,28 9,48 5,19

301 bording Minkfodercentral 11,20 5,09 10,26 5,23

302 Minkfodercentralen leMvig 8,85 5,38 9,05 5,47

303 holstebro fodercentral 10,35 5,15 9,28 5,38

304 hvide sande Minkfodercentral 8,29 5,65 8,48 5,72

310 hvalpsund og oMegns Minkfodercentral 9,45 5,26 8,56 5,42

312 Minkfodercentralen tværMosen 8,52 5,58 8,19 5,64

401 sole Minkfoder 8,46 5,75 8,31 5,72

406 sydvestjysk pelsdyrfoder 8,56 5,64 7,84 5,73

Tabellen indeholder kun de hvalpe, som er indberettet fra avlere, som ønsker at deltage på hitlisten.

Stigningen i avlsresultatet er ikke slået igennem på alle fodercentraler. Tre centraler har i denne sæson et ringere resultat end

sidste sæson. Den største tilbagegang har fodercentralen Vendsyssel, medens den største fremgang er på fodercentralerne

Bornholm og Limfjorden. Tabellen er opgjort på alle indberettede hvalperesultater.


hitlisten – nu i ny og ForbeDret uDgave

Det er flere årtier siden, at så mange

skindegenskaber har haft indflydelse på

den høje skindpris. Korthårede hanskind

af Platinum-kvalitet i minimum størrelse

30 opnår en markant højere skindpris.

Det samme gælder tæveskind med

samme hårtype, hvis de er mindst stør-

relse 1.

Hvis vores konkurrenceevne skal beva-

res og helst udbygges, skal skindstati-

stikkerne kunne vise farmens niveau,

styrker og svagheder samt udpege de

gode sælgerfarme. Derfor er Hitlisten

2009 blevet forbedret på en række

områder:

ForbeDringer

• Farver,derviseregetogandres

niveau

• Nyoplysning:ProcentStoreGode

(PSG)

• SummenafKorthåret1ogkorthåret2

vises med trafiklys

• Størrelsespointeneertilpassetmar-

kedsprisen

• KunenHitliste

En række af de tidligere betingelser for

at blive optaget på Hitlisten er fjernet.

Det betyder, at flere kan blive vist på Hit-

listen, men også at man selv skal være

mere selektiv. Heldigvis er der nu stor

hjælp at hente til at læse Hitlisten.

traFiklys På hitlisten

Hitlisten er i år blevet farverig, idet der,

hvor det er fagligt muligt, er kommet

trafiklysfarver bag tallene, som gør den

nemmere at læse. Farverne på Hitlisten

følger de samme definitioner, som vi

kender det fra ”Oversigt Prisindeks/

værdital”.

Grøn: De 16 procent bedste

Gul: Over gennemsnit, men ikke helt

i top

Orange: Under gennemsnit, men ikke

helt i bund

Rød: De 16 procent dårligste

Er dine tal gule og grønne, ser det for-

nuftigt ud. Er de orange, skal du over-

veje dine muligheder kraftigt. Endelig,

hvis tallene er røde ved egenskaber med

økonomisk betydning, skal der hurtigst

muligt ske forbedringer, hvis du i fremti-

den skal kunne klare dig i branchen.

Psg

Et avlsdyr bør være både stort og have

en god pelskvalitet. PSG betyder Procent

Store Gode. Hensigten er at vise, hvor

mange procent mulige avlsdyr avleren

har solgt som skind. PSG er fastlagt som

hanskind af Platinum-kvalitet af mindst

størrelse 30. Tæveskindene skal være

Platinum eller Purple-kvalitet og mindst

størrelse 1. Bemærk, at der inden for

omtrent samme værdital i kvalitet kan

være stor forskel på avlerens PSG. Hos

Black hanner 2009 varierer andelen af

store gode fra syv til 32 procent hos de,

der har en kvalitet på 109 eller 110. Beder

man om store dyr fra disse farme, vil der

derfor være risiko for, at kvaliteten på

dyrene kan variere meget afhængig af

procentandelen, der er store gode.

Farmens eget PSG kan ses på Hitlisten.

Er både farmens PSG og andelen af

korthårede, KH1+KH2 lavt, kan det med

de nuværende skindpriser være optimalt

at udskifte hele bestanden. Forbedringer

ved indkøb kan tage for lang tid.

velvet – kh1_kh2

Velvet 1 (KH1) og Velvet (2) er lagt sam-

men og vises i en selvstændig kolonne,

KH1_KH2. Derved er det blevet muligt at

vise farmens niveau ved hjælp af farver.

ænDreDe størrelsesPoint

Ændringen i pointtildeling for stør-

relse er justeret, så den stemmer bedre

overens med skindpriserne. Størrelse

00 får nu to point mindre end størrelse

30, hvor det før kun var et point mindre.

Ændringen medfører, at der bliver endnu

større forskel mellem store og små skind

(se figur 1).

Hitlisten er også for dig, der ikke vidste, at du burde købe nye avlsdyr

af jesper [email protected] Michael sø[email protected]

hitliste

figur 1konsekvensen aF ænDreDe størrelsesPoints På værDital For skinDstørrelse

2008 92 94 96 98 100 102 104 106 108

2009 ca. 90 ca. 92 ca. 94 ca. 97 100 ca. 103 ca. 106 ca. 109 ca. 112

Oversigten viser konsekvensen af ændringerne. F.eks. vil et værdital for skindstørrelse på 94 sidste år

svare til 92 i år, mens 108 sidste år vil være steget til 111-112.


nu kun en hitliste

Den danske konkurrenceevne bliver

styrket, når der omsættes flest mulige af

de bedste avlsdyr. Derfor er det uheldigt

at have to Hitlister med vidt forskel-

lig udseende. Den ene var den trykte

udgave i sorthvid med få informationer

og hjælpemidler. Den anden er versio-

nen på Kopenhagen Furs hjemmeside i

FurStat. Denne udgave er blevet udviklet

gennem en årrække, senest med de

ovenfor omtalte forbedringer.

Print fra hjemmesider er ofte proble-

matisk. Layout og farver er beregnet til

visning på skærmen og ikke på papir.

Dette gælder også Hitlisten. Derfor har

vi i år tilføjet endnu en funktion: PDF-

Print, som gør det muligt at printe en

læsevenlig udgave af Hitlisten.

Husk, inden du begynder at printe, at

den som udgangspunkt kun viser de før-

ste 100 avlere. Hvis du vil se flere, skal

du klikke på ’Vis alle’ i øverste venstre

hjørne. Du kan også reducere antallet

ved at anvende funktionen ’Afgræns’ (se

afsnittet ’Afgræns’).

Har du ikke har adgang til Internettet og

FurStat og skal ud at købe avlsdyr, kan

du rette henvendelse til Avlerservice hos

Kopenhagen Fur, som vil være behjælpe-

lig med at printe relevante sider.

rangering

Der rangeres, som hidtil, efter prisin-

deks. Dog kan man selv ændre range-

ringen ved at klikke på den sorte pil, der

vender nedad i den kolonneoverskrift,

man ønsker rangeret. Hvis man f.eks.

klikker på pilen til højre for ’kvalitet’, ran-

gerer man fra højeste til laveste kvalitet.

Beregningerne af de øvrige egenskaber

er uændrede.

ekstra inFormation om sælgerFarm

Klikker man på et avlernavn, kan man

se en række oplysninger om avleren og

dennes skind. Neden under knapperne

’Pris’, ’Avl’, ’Værdital’ og ’Tillæg’ er der

en tabel, der viser fordelingen i stør-

relse og kvalitet i procent. Kan du ikke se

tabellen, kommer den frem ved at bruge

scrollbaren helt til højre i skærmen. Man

kan genfinde tallene bag PSG øverst til

venstre i tabellen. Man kan bl.a. se, at

Husk at bruge nogle af alle de muligheder den elektroniske Hitliste giver.

Et eksempel på, hvorledes man kan afgrænse

Hitlisten ud fra egne ønsker.


Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApSAggersundvej 16 · DK-9600 Aars

Tlf. +45 98 65 89 00www.danpels.dk

Vi har installeret en ekstra tanemaskine på vores Mono-rail

anlæg - her tanes alle grænseskind om

- Større kapacitet

- Forbedret drift ved høj udetemperatur og

spidsbelastning

- Kombinerer det bedste fra 2 tørreprincipper

- Service venligt design

• Service og vedligehold på alle typer tørreanlæg

Ring og hør nærmere

Ny forbedret klimastyring til tørrestuen

AK/JK informerer...

Nyhed!


avlere med store skind har en større mu-

lighed for at have en høj andel PSG.

aFgræns

I stedet for at kigge på hele Hitlisten er

det en rigtig god ide at afgrænse den til

de avlere, som opfylder dine krav. Ved

hjælp af knappen ’Afgræns’ kan du stille

krav til alle søjlerne på Hitlisten. Hvis

du f.eks. ikke vil køre alt for langt for at

hente nye avlsdyr, kan du afgrænse på

’Postnummer’.

Klik på ’Afgræns’ øverst i skærmbilledet.

Her kan man indtaste minimumskrav og

eventuelt maksimumskrav hos de farme,

der skal vises. Hos ’Avlsresultat’ skal

man indtaste minimum 5.0 (punktum i

stedet for komma), hvis man kun vil se

farme med mindst fem hvalpe pr. parret

tæve. Husk at klikke på ’ok’ eller ’slet alt’

under valglisten.

sammenlign avlere

Sæt et flueben i den firkantede ramme til

venstre for avlernavnet og klik derefter

på ’Sammenlign Avlere’ øverst midtfor.

Klik på den ønskede graf og opdater. Nu

kan man se udviklingen siden 2001. Flere

avlere kan sammenlignes ved at sætte

flueben ud for dem og derefter gentage

proceduren. Ved køb af avlsdyr er det

vigtigt at sikre sig, at avleren holder

et stabilt, højt niveau eller et stigende.

Overvejer du at købe avlsdyr fra en farm

hvor niveauet er faldet, bør du kontakte

farmen for at få en mulig forklaring.

layout

Klik på ’Layout’ i øverste højre hjørne.

Her kan du ved at til- eller fravælge flue-

ben vælge, hvordan Hitlisten skal se ud.

Husk at klikke på ’ok’ under valglisten.

Det er i alles interesse, at gøre dansk

minkproduktionen så stærk som muligt,

og vi håber derfor, at forbedringerne vil

blive positivt modtaget.

Ved at bruge ”Sammenlign avlere” er det nemt at få et overblik over relevante avleres udvikling,

eventuelt sammenlignet med din egen.


Dansk Pelsdyravlerforening agter ikke

at lade den meget voldsomme skær-

pelse af harmonikravet til mink passere

uden sværdslag. Vi har gentagne gange

forsøgt at råbe miljøministeren op for at

gøre ham bekendt med de meget alvor-

lige konsekvenser, den netop vedtagne

stramning får for minkproduktionen. Og

ministeren er nu åbenbart indstillet på at

lytte. Som svar på vort seneste brev om

sagen har Troels Lund Poulsen indkaldt

DP’s formandskab og ledelse til et nyt

møde den 16. september. Her står de

skærpede dyreenheder og harmonikrav

øverst på dagsordenen, og fra DP’s side

vil vi insistere på at ministeren forholder

sig konkret til alvoren i den situation,

som den alt for korte overgangsfrist har

bragt avlerne i.

Stigningen er som bekendt udløst af den

seneste revision af dyreenhedsberegnin-

gen. For minks vedkommende fører den

nye beregning til en stigning på 47 % i

det gødningsareal, der skal være til rå-

dighed. Der er fastsat en frist på ét år til

at skaffe den ekstra gødningsjord, hvilket

både praktisk og økonomisk vil være

en nærmest uløselig opgave på mange

farme. Dels er det erfaringsmæssigt

vanskeligt at finde nye gødningsarealer i

husdyrtætte områder, hvor mange farme

befinder sig, og dels skal de nødvendige

tilladelser – og økonomien – være på

plads. Set i det lys er overgangsfristen

pr. 1. august 2010 ganske enkelt ureali-

stisk, og den vil i sidste ende kunne føre

til, at en række farme må reducere deres

besætning for at kunne opfylde harmoni-

kravet – og dermed står til at tabe en del

af deres hidtidige produktionsret.

Med de nye krav forudsætter de næsten

2,7 mio. årstæver i Danmark et øget har-

moniareal på ca. 20.500 ha. Jorden skal

enten købes eller skaffes til veje via nye

gødningsaftaler, og i visse tilfælde skal

der derfor indhentes godkendelser/til-

ladelser fra kommunerne og/eller af jord-

brugskommissionerne. I den forbindelse

er visse avlere yderligere ramt af, at ca.

25 % af farmene ikke har landbrugspligt

og derfor ikke kan gøre fortrinsstilling

gældende ved køb af jord.

På en gennemsnitsfarm med 2.000 tæ-

ver skal man på ét år skaffe ca.15 ha eks-

tra harmoniareal. Hvis halvdelen af dette

areal skaffes via nye gødningsaftaler og

den anden halvdel købes, er den direkte

omkostning til køb af ekstra jord 1,5 mio.

kr. for at opretholde den nuværende

produktion (ved en skønnet jordpris på

200.000 kr./ha). Og det er dobbelt op,

hvis al jorden skal erhverves ved køb. Til

sammenligning er årsomsætningen på

en sådan gennemsnitsfarm i størrelses-

ordenen 2,3 mio. kr.

Det er derfor fristende at spørge miljø-

ministeren, om han tilsvarende agter at

pålægge en typisk parcelhusfamilie, der

pendler på arbejde, at købe to nye, miljø-

rigtige biler til en samlet pris på 1,5 mio.

kr. – hvis begge voksne fortsat ønsker at

kunne komme på arbejde hver dag? Og

bilerne skal altså vel at mærke anskaffes

i løbet af ét år.

Regnestykkerne er ikke nye hverken

for miljøministeriet eller DP, men der

er tydeligvis behov for at genopfriske

ministerens hukommelse på centrale

punkter. DP åbnede som bekendt selv

drøftelserne med ministeren og miljø-

ministeriet i god tid i juli sidste år for

at finde en rimelig løsning, og efterføl-

gende virkede ministeriet indstillet på at

komme erhvervet i møde ved hjælp af

en trinvis indfasning. Men da bekendt-

gørelsen blev skrevet under lige før

sommerferien, var det åbenbart gået i

glemmebogen, og vi måtte derfor på ny

opfordre ministeren til gå personligt ind i

sagen – hvilket altså sker nu.

Som avler har det naturligvis topprioritet

at sikre sig, at man kan efterleve de nye

krav i praksis og dermed opretholde sin

produktion på det ønskede niveau. Både

i bladet og på nettet vil vi løbende infor-

mere om, hvordan sagen udvikler sig.

På de følgende sider kan man læse mere

om de nye harmonikrav og beregningen

af dyreenheder, sådan som de ser ud i

den nugældende bekendtgørelse. Der er

således ikke taget højde for en forhå-

bentlig forlængelse af tidsfristen, men

den har ikke som sådan indflydelse på

de konkrete krav til gødningsjord. På et

givet tidspunkt skal de nye krav jo være

opfyldt, og det gælder derfor om at

komme i gang så hurtigt som muligt.

Baggrunden for den ændrede beregning

af dyreenheder for mink er nærmere

omtalt i juni 2009 og oktober 2008 i

Dansk Pelsdyravl. Hvis bladet ikke lige er

ved hånden, kan disse og andre artikler

ses på hjemmesiden på http://www.

kopenhagenfur.dk/avler/forening/med-

lemsblad.

Se også side 27

harmonikrav oP meD 47 % – milJøministeren går inD i sagen igen

af pernille [email protected]

erhvervsPolitik


Med udsigt til den drastiske stigning

i harmonikravet vil man naturligt

nok bekymre sig om den tilsvarende

stigning i arealkravet – altså den del

af harmoniarealet, som man skal eje

(også kaldet ejerkravet) inden for

bedriften. I henhold til de nuværende

regler skal man eje 25 % af harmoni-

arealet for bedrifter under 120 dyre-

enheder og 30 % for bedrifter over

120 dyreenheder. Ejerkravet afhænger

altså direkte af harmonikravet.

Men her er landbruget dog i det

mindste blevet én bekymring mindre.

Ejerkravet vil nemlig blive afskaffet

som led i den kommende ændring

af landbrugsloven, der er resultatet

af den aftale om ”Grøn Vækst”, som

regeringen indgik med Dansk Folke-

parti i juni. Ophævelsen af ejerkravet

samt en række andre meget væsent-

lige ændringer i landbrugsloven er

udtryk for en markant liberalisering

af landbrugets hovedlov. Det gælder

især reglerne om erhvervelse af land-

brugsjord, bopælspligt, forpagtning

og brugsstørrelser.

Det hedder bl.a. om formålet med de

betydelige lempelser, at der er tale

om en modernisering af landbrugslo-

ven, ”som skal sikre, at et højt niveau

af miljø-, natur– og klimabeskyttelse

går hånd i hånd med en moderne og

konkurrencedygtig landbrugs– og

fødevareproduktion. Formålet med

at ændre landbrugsloven er at skabe

bedre rammer for et selvbærende

landbrugserhverv”.

Netop ophævelse af ejerkravet er et

nøglepunkt, idet man derved afkobler

mark– og stalddriften og fjerner den

hidtidige binding mellem mark og

stald. Det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at dette ”er den eneste

mulige løsning, der åbner for såvel

en forbedret indsats for vandmiljøet

som for en fortsat konkurrencedygtig

husdyrproduktion”. Det vil ”ligeledes

mindske strukturpresset i retning af

meget store jordbesiddelser drevet af

behovet for harmoniareal”. Samtidig

vil ”det mindske kapitalkravet”, ”og på

sigt reducere gældsbyrden og der-

med forbedre landbrugets konkurren-

ceevne”. Endelig fremhæves det, at

”husdyrproduktionen, og her særligt

svineproduktionen, vil kunne samles i

egentlige produktionsenheder i klyn-

ger omkring fælles biogasanlæg eller

lign. anlæg… Disse vil til gengæld

kunne placeres mere frit i forhold til

jorden, hvilket vil bidrage til at undgå

miljø– og nabokonflikter ”. Mange af

de nuværende gyllearealer ”vil på den

måde kunne frigøres til andre formål,

f. eks. specialafgrøder, økologi m.v”.

Set fra pelsvinklen kan man med

interesse notere sig, at der nu over én

kam også åbnes for etablering af så-

kaldt jordløse brug. Det vil sige, at der

på ikke-landbrugspligtige ejendomme

kan etableres husdyrproduktion –

hvilket med en vis fordel har været

muligt for pelsdyrfarme ved hjælp af

en særregel i landbrugsloven. Denne

mulighed udstrækkes nu altså til alle

typer af husdyrhold. Det foreslås

desuden også at ophæve det nuvæ-

rende krav om bolig på nye, jordløse

husdyrbrug

Ligeledes kan man bemærke, at

reglerne om fortrinsstilling, der ofte

giver problemer for de mange ikke-

landbrugspligtige pelsdyrfarme, skal

tages op til overvejelse allerede her i

efteråret – og meget tyder på, at også

denne bastion i landbrugsloven står

for fald.

Forslaget om ændring af landbrugs-

loven har været i høring hen over

sommeren, og der er bl.a. foreslået

følgende væsentligste ændringer:

lanDbrugsloven lemPes – slut meD eJerkrav


faktaboks

Bopælspligten:

• bopælspligtenændres,sådetfremover

bliver muligt at lade denne opfylde af en

anden (eks. en lejer), uanset arealstørrelse.

Hidtil har dette kun været muligt, hvis man

ikke ved erhvervelsen blev ejer eller med-

ejer af mere end 30 ha

• bopælspligtenforlængesfra8til10år

• dentidsubegrænsedebopælspligtveddrift

af en bedrift på mere end 30 ha, ophæves

Erhvervelsesregler – personligt eje:

• kravenetilbopælogfortrinsstillingopret-

holdes

• kravtilalderpå18årophæves

• kravtiluddannelseophæves

• kravomegendriftophæves

• afstandskravophæves

• destørrelsesmæssigebegrænsningerpå

4 ejendomme/400 ha ophæves

• sondringenpåover/under30haophæves

• reglerneomfortrinsstillingvilbliveevalu-

eret i løbet af efteråret

Erhvervelsesregler – sameje:

• reglernelempes,såderikkefremoverson-

dres mellem, hvorvidt overdragelse af

andele sker indenfor eller udenfor familien

• fremoveralenekravom,atenankermand

opfylder de personlige erhvervelsesbetin-

gelser

• afstandskravforøvrigemedejere,derikke

er i familie med ankermanden, ophæves

Erhvervelsesregler – selskaber:

• ”landmanden”skalfortsatejemindst10%

af selskabskapitalen

• ”landmanden”skalhavedenbestemmende

indflydelse i selskabet

• ”landmanden”skalvaretagedendaglige

ledelse af ejendommens drift for selskabet,

hvis det samlede areal overstiger

30 ha

• kravom,atøvrigeaktionærer/anpartshave-

re skal være familiemedlemmer, ophæves

Erhvervelsesregler – øvrige:

• denugældenderegleromfondeserhver-

velse til naturformål udvides til også at om-

fatte foreninger og andre juridiske personer

• lempelseafreglernefor,ihvilkeområder

der kan ske opkøb af arealer

Forpagtningsregler:

• kravtilalder,bopæloguddannelse

ophæves

• destørrelsesmæssigebegrænsningerpå

5 ejendomme/500 ha m.v. ophæves

• afstandskravvedforpagtningafvedvaren-

de græsarealer og naturarealer ophæves

Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav

ophæves, hvilket betyder, at:

• grænsenfordetmaksimaleantaldyreenhe-

der på 750 DE pr. bedrift ophæves

• kravetomenbestemtejerandelafudspred-

ningsarealet (arealkravet) ophæves

• detblivermuligtatetablerehusdyrproduk-

tion på ikke-landbrugsnoterede ejendomme

(jordløse ejendomme)

• fødevareministerenkanfastsættebestem-

melser om uddannelseskrav i forbindelse

med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold

Der lægges op til, at ændringerne af loven

træder i kraft 1. juli 2010.

Kilde: Plan & Miljø, Landscentret


Fra den 1. august 2010 strammes harmo-

nikravet til minkfarme ret betydeligt. Det

betyder, at en minkfarm ved uændret

drift skal have rådighed over et 47 pct.

større areal til udbringning af husdyr-

gødningen. De ændrede krav er anført i

en ændring til Husdyrgødningsbekendt-

gørelsen (bkg. nr. 717 af 2. juli 2009).

For mink betyder ændringen konkret, at

hvor der tidligere gik 44 minktæver på

en dyreenhed, går der fremover kun 30

minktæver til en dyreenhed. På samme

farm bliver der altså med ændringen

pludselig 47 pct. flere dyreenheder, og

der bliver behov for 47 pct. større har-

moniareal.

For en typisk minkfarm med 2.000

årstæver bliver der behov for ca. 15 ha

mere harmoniareal. I tabel 1 kan man se

det øgede behov for harmoniareal for

forskellige brugsstørrelser.

Harmonikravene ændres for alle brugs-

typer, men ikke lige meget, og ikke på

samme tid. F.eks. er der sket en stram-

ning for kvægbrug og en lempelse for

visse svinebrug allerede nu fra 1. august

2009. I tabel 2 er der en oversigt over

ændringerne for de vigtigste brugstyper.

Det fremgår, at de kraftigste stramninger

(udover for mink) sker for kvæg– og kyl-

lingebesætninger, medens der sker lem-

pelser for besætninger med smågrise

og slagtesvin. Stramningen for kvægbe-

sætninger trådte i kraft den 1. august i år,

medens stramningen for kyllinger sker

samtidig med stramningen for mink fra

1. august næste år. Lempelserne for svin

er gennemført fra 1. august i år.

Lempelserne på bedrifter med smågrise

og slagtesvin betyder altså, at på disse

brug er knap 10 pct. af det hidtidige

harmoniareal blevet ”ledigt” fra 1. august

i år.

Det skærpede harmonikrav på mink-

brugene kan altså f.eks. løses ved at

”overtage” ledige overførselsaftaler på

bedrifter med smågrise og slagtesvin.

Men skynd dig: Mælkeproducenterne er

allerede på jagt efter mere harmoniareal,

og kyllingeproducenterne skal også på

jagt i 2010!

Kontakt eventuelt din planteavlskonsu-

lent. Han eller hun har måske overblik

over mulighederne i dit område. Der kan

du også høre om mulighederne for tek-

nologiske løsninger som f.eks. biogasan-

læg og anlæg til gylleseparering.

harmonikravet strammes kraFtigt For minkbrug – har Du JorD nok?

af specialkonsulent torkild birkMose, landscentret [email protected]

råDgivning

tabel 1. behovet For ekstra harmoniareal aFhængig aF brugsstørrelse

antal årstæver 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000

ekstra arealbehov, ha 3,8 7,6 11,4 15,2 18,9 22,7 26,5 30,3 34,1 37,9

tabel 2. ænDring i arealbehov For Forskellige brugstyPer

brugstype ekstra arealbehov ikrafttræden

MinkfarMe + 47 pct. 1. august 2010

Malkekøer Med opdræt + 17 pct. 1. august 2009

sobesætninger 0 pct. 1. august 2009

sobesætninger M. sMågrise ÷ 8 pct. 1. august 2009

slagtesvin ÷ 9 pct. 1. august 2009

slagtekyllinger + 22-41 pct. 1. august 2010

høns + 1 pct. 1. august 2010

Fra den 1. august 2010 skal gødningen fra ham her

spredes over et areal, som er 47 pct. større end

hidtil. Foto: Torkild Birkmose, Landscentret


salgsDirektørens siDste hammerslagHan har set det meste af verden, snuset til minkavl, og så kan han stadig mærke, hvordan adrenalinen ræser rundt i kroppen, lige inden han går på podiet som auktionarius under Kopenhagen Furs auktioner. Efter 44 år går den 62-årige salgsdirektør og familiemennesket Erik Neergaard på pension.


Der arbejdes på at klargøre sejlbådene,

inden de lægges i vandet til sommeren.

Majsolen er skarp, og Erik Neergaard

lader roligt blikket vandre ud over Val-

lensbæk lystbådehavn, der træder frem

bag plastiksiderne i den lille udestue på

restaurant Krabben. Han har hørt, de

skulle have friske asparges og fjordrejer.

Men tjeneren må desværre skuffe. Ingen

friske asparges og fjordrejer i dag. Det er

snart juni, og Erik Neergaard kan se frem

til en lang sommer, der bliver den sidste

som salgsdirektør hos Kopenhagen Fur.

Til september går han på pension efter

44 år i firmaet.

– Jeg sad derhjemme og øvede mig ved

at indtale sætninger på en båndoptager,

husker han om dengang i 1970’erne,

hvor han fik den mest markante plads i

auktionssalen. For den lidt generte Erik

Neergaard var det en stor udfordring at

blive auktionarius, og dermed herre over

forløbet i salen. Han styrede hammeren

og fik tildelt den magiske magt, der er

auktionariussens lod. Og netop dette har

været forbundet med en af de bedste

opgaver i hans arbejdsliv. I dag, mange

år efter, kan han stadig mærke adrena-

linen cirkulere i kroppen lige inden, han

træder op på podiet i en fyldt auktions-

sal:

– Hver eneste gang er det en performan-

ce, der giver et lille kick, afslører han.

Senere på måneden, under juni-auk-

tionen i Glostrup, står Erik Neergaard

der igen. ”Onehundredandfiftyfiiiive…

onesix-tyyy…” Duk! duk! duk! ”Next.

Onehundredandfifty…”, messer han

med monoton stemmeføring. Højlydte

kunderåb og korte spotterudbrud danner

et tykt lydtæppe over salen. Erik Neerga-

ards krop er spændt. Højre arm arbejder

i lynhurtige rykvise bevægelser i luften.

I venstre hånd understreger hammeren

hans ord.

Han må have benyttet den røde REC-

knap på båndoptageren flittigt og fyldt

metervis af båndsalat. For en dygtig auk-

tionarius blev han, og i dag er han den,

der har solgt flest skind på verdensplan.

Efter 44 år i firmaet skiftes hammer, kon-

tor og kundekontakt ud med tilværelsen

som pensionist, og for Erik Neergaard

har det helt perfekte tidspunkt at gå på

pension længe været planlagt. Til sit og

Søren Gersløvs 40 års jubilæum i 2005

sagde han i Pelsdyrbladet: ”Min plan er

at trække mig tilbage om fire år. Der er

jeg 62 år, og selvom der er nye udfor-

dringer hele tiden, tror jeg, det er det

rigtige tidspunkt at stoppe”. Erik Neer-

gaard har holdt sig til planlægningen og

nu, hvor han har nået sit 62. år, er tiden

inde til at stoppe en lang arbejdsæra:

– Enten er jeg der fuld tid, eller også er

jeg der slet ikke, lyder det kompromis-

løst.

veJen til Pelsbranchen

Som dreng holdt Erik Neergaard af at

sidde i sin fars baglokale i købmands-

forretningen på Østerbro. Dengang

i halvtredserne lå der ismejerier og

købmandsforretninger på hvert gade-

hjørne. I dag er de afløst af kiosker og

7-11’er. Erik Neergaards far var gammel-

dags købmand. Sådan én, der ikke fulgte

med udviklingen af de store moderne

supermarkeder med selvbetjening og

kassedame. Måske var det her i køb-

mandsforretningens baglokale, interes-

sen for handel opstod, der siden skulle

gøre ham til en af de mest kendte og

anerkendte personligheder i den interna-

tionale pelsbranche:

– På det tidspunkt havde jeg ikke som

sådan gjort mig tanker om, hvad jeg

ville, men det skulle være indenfor

handel. At det blev med minkskind var

et rent tilfælde, fortæller Erik Neergaard,

der ikke havde nogen anden tilknyt-

ning til landbrug, end at hans farfar var

af bolette frydendal [email protected]: jesper clausen

auktion


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk


landmand. Ikke desto mindre skulle han

siden komme til at brænde for skind.

Erik Neergaard var 18 år, da han fik en

læreplads hos Danske Pelsauktioner, der

søgte fire drenge til en skinduddannelse

i firmaet. To af de andre drenge, der blev

antaget var Søren Gersløv, som i dag

er afdelingsleder i Avlerservice og Jørn

Højlund, der var produktionschef. Sam-

tidig med at Erik Neergaard begyndte i

produktionen, blev en ung dame ansat

som kontorelev. Hun lagde mærke til Erik

Neergaard og omvendt. Fem år senere,

i 1970, blev Jessie til Fru Neergaard.

Siden fulgte to børn – en dreng og en

pige – et hjem i Ballerup, og en pelskar-

riere for Erik Neergaard. Voksenlivet var

begyndt, og i dag kan salgsdirektøren se

tilbage på et langt arbejdsliv i en bran-

che, han selv har været med til at skabe.

Pelsallergi og FattigFirsere

På et tidspunkt, da Erik Neergaard havde

været mere end 10 år i produktionen,

begyndte hans krop pludselig at klø over

det hele. Hans øjne løb i vand, det kilde-

de og kradsede og nysene flød. Diverse

indsprøjtninger hos lægen holdt kun de

værste symptomer nede for en tid. Han

vidste, den var gal. En allergi overfor

skindene og den støvede savsmuld i

produktionen havde sat sig i hans krop.

Selvom han var blevet forfremmet til

sorteringsinspektør, var der ingen vej

udenom – han måtte have skindene på

afstand:

– Jeg overvejede at skifte job, men til mit

held manglede salgsdirektøren en assi-

stent, og sådan gik det til, at jeg startede

på kontoret, fortæller han.

Kontormiljøet tvang Erik Neergaards al-

lergi på afstand og som salgsdirektørens

højre hånd, og senere som salgschef,

åbnede en ny verden sig for handels-

eleven. Han var med til planlægning og

på rejser, og han opbyggede langsomt

et bredt kendskab til de mange kunder

i hele verden, indtil han i 1988 overtog

posten som salgsdirektør efter Kaj Due:

– Jeg er opdraget i firmaet, siger Erik

Neergaard, ”Det var learning by doing”.

Sideløbende med at arbejdsopgaverne

hos Kopenhagen Fur udviklede sig,

etablerede Erik Neergaard og hans fæt-

ter, der havde et landsted i Gilleleje, en

minkfarm. Fætteren tog sig af den dag-

lige drift, mens Erik Neergaard bidrog

med sin store erfaring i skindsortering

og kvalitet. Men i slutfirsernes trange

tider endte det med at projektet løb

skævt. Som det skete for mange andre,

gik farmen konkurs, og det betød efter-

følgende et stort skattesmæk for Erik

Neergaard. Økonomisk blev det en hård

tid for familien, men i dag gør episoden

salgsdirektøren en erfaring rigere:

– Heldigvis fik vi redet stormen af, for-

tæller han.

Danske avlere og internationale

kunDer

Erik Neergaards arbejdsliv har været

præget af kontakt og kommunikation

Erik Neergaard vært ved kundearrangement


med et bredt netværk af alle sider af

pelsbranchen. Hele fundamentet for

kundekontakten har dog været kendska-

bet til de danske avlere, der tegner dansk

pelsdyravl:

– Det er jo avlerne, der er de vigtigste,

fordi de står bag dansk pelsdyravl og

Kopenhagen Fur, siger han.

Ved utallige sorteringskurser i årenes

løb har han øst af sin store erfaring i

skindkvalitet og sparret med avlerne

om videreudvikling. Han har været aktiv

under avlermøder, farmerdage og de

årlige sæsonorienteringsmøder, hvor

han har turet rundt om i landet for at

møde avlerne. Der er ikke noget at sige

til, at Erik Neergaard efter mere end et

halvt menneskeliv i branchen kender

de danske avlere og lokalforeningerne

særdeles godt.

usa, kina, hong kong, ruslanD,

euroPa, syDamerika

Udover sine mange avlerbesøg rundt om

i Danmark, har Erik Neergaard rejst over-

alt i verden. Et af yndlingsrejsemålene er

Hong Kong, fordi ”det er et spændende

sted”. Han har lært mange af kunderne

personligt at kende:

– Jeg har været glad for kontakten med

kunderne. I dag har markedet ændret

sig, og det er præget af store pelsfabrik-

ker frem for mindre brokere og buntma-

gere. Det betyder, at der ikke længere er

den samme kundekontakt, fortæller Erik

Neergaard, der har oplevet hvordan hele

branchen og Kopenhagen Furs marke-

der har ændret sig fra Nordamerika og

Europa som de største til i dag, hvor

Kina og Rusland er hovedmarkederne.

Kontakten med kunderne betød også, at

Erik Neergaard hurtigt nåede til et punkt

i sin karriere, hvor det krævede, at han

lærte at sige nej. Kundereklamationer og

andre konfrontationer måtte indimellem

afføde det lille, men svære, ord:

– Det er jo lettest at sige ja, indrømmer

Erik Neergaard.

Han tillærte sig dog egenskaben at sige

nej, selvom det krævede tilvænning:

– Efterhånden lærte jeg, hvor der skulle

siges nej. Men jeg har nok ofte undskyldt

det med, at jeg holdt mig til reglerne,

afslører Erik Neergaard.

Det tyder på at den venlige, men be-

stemte mand, med tiden lærte at mestre

det lille ord. Siden fik han kærligt tilnav-

net ”Mister No” i branchen.

en aFholDt ensPænDer

Nok holder Erik Neergaard af kontakten

med kunderne, men privat han har ikke

noget stort socialt behov:

– Jeg holder for eksempel af at gå alene i

haven en dag. Jeg behøver ikke være sam-

men med nogen hele tiden, fortæller han.

Professionalismen skinner igennem i

hele salgsdirektørens væsen og den un-

derspillede, men varme venlighed. Erik

Neergaard hviler i sig selv og indrøm-

mer, at han ikke kan følge trit med sin

kone Jessie, når det kommer til sociale

arrangementer. Til gengæld holder han

af at spille badminton i en fast double i

den lokale badmintonklub, hvor han er

kommet i mange år.

Den rolige tilgang til tilværelsen betyder

dog ikke, at Erik Neergaard foretrækker,

at tingene står stille. Han er tværtimod

drevet af udfordringer, og det er netop

en af de ting, han kommer til at savne,

når han forlader Kopenhagen Fur:

– Firmaet har ekspanderet kraftigt gen-

nem årene, og det har betydet, at mit

arbejde hele tiden har budt på nyt. Ti-

mingen har været god, og i tidens løb er

jeg vokset med opgaven, fortæller han.

Et af de projekter, han husker som stort,

var en joint venture i Kina i 1980’erne,

mens landet endnu var et fremmed mar-

ked for dansk pelsdyravl:

– China Animal By Products bad os om

hjælp til at stable en pelsauktion på

benene. To gange om året rejste jeg og

nogle kolleger til Hong Kong for at lede

og organisere auktionen, fortæller han.

Efter en femårig periode måtte auktions-

projektet dog lukke ovenpå en økono-

misk krise for Kina. Men allerede der

stod det klart for Erik Neergaard, at Kina

kunne blive et stort marked i fremtiden.

I juni i år var Erik Neergaard inviteret til

afskedsreception i England hos British

Fur Association, hvis kunder ønskede at

hylde hans mangeårige indsats. En aner-

kendelse for hans arbejde for Kopenha-

gen Fur, der ikke er til at overse. Salgsdi-

rektøren er afholdt i hele branchen.

eFter storm Følger stilheD

Da Erik Neergaard startede som ung

handelselev i firmaet, havde han ikke

forestillet sig, at virksomheden skulle

blive hans arbejdsplads i et halvt men-


neskeliv. Og skal han selv sige det, så

har han aldrig bevidst stræbet efter en

stor karriere:

– Tingene er sket hen ad vejen, konsta-

terer han.

Salgsdirektøren har altid været glad for

at gå på arbejde og de lange travle vintre

med meget overarbejde kombineret med

lange rolige somre, der kendetegner

branchen, har passet hans temperament

godt. Der kun én ting, hans arbejde ikke

har efterladt tid til:

– Jeg ville gerne have lært at stå på ski,

smiler Erik Neergaard og fortsætter:

– Men nu synes jeg, det er for sent.

I de varme og stille måneder om somme-

ren har han flere gange startet bilen og

med sin familie sat kursen mod Sydeuro-

pa, hvor de har lejet sig ind på pensiona-

ter. I dag er børnene for længst voksne

og har selv stiftet familie. Erik Neer-

gaard nyder godt af sine fire børnebørns

selskab og glæder sig til at kunne tage

mere aktiv del i deres hverdag. Når de el-

lers så travle vintermåneder bliver afløst

af en tilværelse som pensionist vil Erik

og Jessie Neergaard drage til Madeira

for en stund. Somrene vil de tilbringe i

deres sommerhus ved Sjællands Odde.

Erik Neergaard startede som sorterings-

elev i Kopenhagen Fur, da han var 18 år.

I dag 44 år senere, kan han lade sig pen-

sionere fra sin stilling som salgsdirektør.

På trods af en lang og succesfuld karriere

i Kopenhagen Fur, kalder Erik Neergaard

ikke sig selv for karrieremenneske. Nej,

han er familiemenneske! Mere sandt er

måske, at han har som de få har formået

at mestre begge sider af livet.


Her kan du bestille CO2 til din minkfarm

Yara Praxair A/SRøde Banke 1207000 FredericiaTlf. 7620 8800 www.yarapraxair.com

Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt uskadte skind.

CO2 fra Yara Praxair indfrier alle dine krav

• CO2 får minken til hurtigt at miste bevidstheden – og kort herefter livet. • CO2 sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med afl ivningen. • CO2 er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair

forhandler i 20 kg stålfl asker eller 160 kg batteri.

Vores landsdækkende forhandlernet er vores forlængede arm i dit nærområde.Kontakt din lokale forhandler for at få råd og vejledning eller for at bestille CO2 til din minkfarm.

Jylland

BM Maskin Service ApSAalborgvej 4099352 DybvadTlf. 9886 4111

BP Gascenterv/Per Nørby ApSIndkildevej 2-49210 Aalborg SØTlf. 9814 9966

BP Gascenter Østjyllandv/Guldager Energi ApSGrønlandsvej 28D8700 HorsensTlf. 7562 8008

Brande Ilt og Gas A/SJyllandsvej 197330 BrandeTlf. 9718 1580

Danco Oil A/SØlstrupvej 6, Hee6950 RingkøbingTlf. 9734 6140

Haderslev Ilt og Gasdepot ApSHirsevej 146100 HaderslevTlf. 7452 3872

Herluf Støvring Houmøller Harrehøjvej 32, Lødderup7900 Nykøbing MorsTlf. 9772 1883

Herning Industrigasv/Mogens JakobsenHesselbjergvej 77400 HerningTlf. 4051 6772

Holstebro GasdepotHerningvej 126, Tvis7500 HolstebroTlf. 9743 5411

IJ RengøringBindslevvej 579881 BindslevTlf. 9893 8466

Kolding Ilt & Gas A/SNordager 196000 KoldingTlf. 7550 7577

Lemvigh-Müller A/SLerbakken 2a8410 RøndeTlf. 8637 3366

P. Conradsen A/SKnivholtvej 49900 FrederikshavnTlf. 9620 2020

Skive Ilt og GasOve JepsenVæselvej 1067800 SkiveTlf. 9752 5612

Special-Butikkenv/Arne Bredahl A/SEngdahlsvej 12, Birk7400 HerningTlf. 9712 2599

Special-Butikken A/SIndustrivej 66760 RibeTlf. 7542 3288

Svejsecenter SydBygaden 4, Asserballe6440 AugustenborgTlf. 7447 3545

Sydvestjydsk Indkøb A/STarp Hovedvej 586715 Esbjerg NTlf. 7516 7666

Transmotor ApSLemtorpvej 13-177620 LemvigTlf. 9664 0977

VærktøjssalgetEventyrvej 269700 BrønderslevTlf. 9880 1990

XL Byg Horneman A/SSvendgaardsvej 96980 TimTlf. 9674 7576

Fyn

Fyns Svejseteknik ApSSmedeløkken 10-125330 MunkeboTlf. 6311 5600

Sjælland

BP Gascenterv/Keld Høiberg A/SNorgesvej 84200 SlagelseTlf. 5852 0550

Ebbes Udlejning - IndustrigasNdr. Ringvej 54800 Nykøbing F.Tlf. 5482 1074

Electroma ApSSvejsemaskinerFormervangen 222600 GlostrupTlf. 4342 2100

Tage E. OlsenValdemarsgade 924760 VordingborgTlf. 5537 1105

CO2 fra Yara Praxair

Afl ivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit

Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører CO2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fl este industrier i Danmark. Vores målsætning er at tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedlige-hold af gas relateret udstyr monteret hos kunderne.


meD Dyrlægen På smitteJagt

Søren Selsing er trukket i engangstøjet klar til at gå farmen rundt sammen med Jacob Jørgensen.


En rigtig dyrlægebil er kendetegnet ved

en vis størrelse, firehjulstræk og god

plads på bagsmækken til husapoteket

sammen med det fornødne udstyr til at

forløse en fødselsbesværet ko, hvis en

sådan veterinærfaglig udfordring skulle

opstå. Søren Selsings Land Rover er

ingen undtagelse. Der er ingen tvivl om,

at dyrlægen er ankommet, da den sorte,

terrængående bil svinger ind ad ind-

kørslen til Jacob Jørgensens farm. Der

skal samles data om farmrutiner og tales

smittebeskyttelse i forhold til at holde

plasmacytosevirus – og andre uvel-

komne fætre for den sags skyld – ude af

farmen.

Efter et venligt goddag går Søren

Selsing til sagen; han spørger efter

overtrækssko og -kedeldragt. Allerede

dér viser det sig, at Jacob Jørgensen er

en af de avlere, der faktisk tænker over

smittebeskyttelse. Der skal ikke ledes

efter dragten, den ligger klar. Men at der

er huller i beskyttelsen, viser sig alligevel

på den indledende farmvandring, hvor

indretningen gennemgås med skarpe

dyrlægeøjne. Først ridser Søren Selsing

lige op, hvorfor han er på farmen: – Jeg

er her for at hjælpe jer med at hjælpe

jer selv. Mange føler sig presset. De

har saneret et utal af gange og er ved

at have fået nok. De opgiver sanering

og vil teste sig ud af problemerne. I må

gøre lige, hvad I vil, jeg er skideligeglad,

men jeg vil prøve at råbe jer op, for det

er til erhvervets bedste, for hvis vi ikke

får standset udbredelsen af plasmacy-

tose risikerer vi at gå fra at producere en

primavare til en sekundavare, lyder den

indledende salve. Jacob Jørgensen er

helt indforstået – dyrlægen og pelsdyr-

avleren er på bølgelængde.

beviDst om Farmstatus

Jacob Jørgensens farm ligger øst for

Brønderslev. Den har været ramt af plas-

macytose og blev saneret i 2004. I marts

2005 fik den igen status af A-farm, og

den status har Jacob Jørgensen en klar

ambition om at fastholde. Han overtog

farmen i 2006, men er altså meget be-

vidst om farmens sygdomshistorie.

Dyrlægebesøget starter med en runde

om farmen uden for hegnet. Det første

Søren Selsing falder over, er fodersiloen,

hvor der kun er én stige op. Det betyder,

at foderchaufføren og Jacob Jørgensen

krydser fodspor, og det giver risiko for

indslæb af virus på farmen. Det kan ske,

hvis chaufføren har jord under skoene

med virus i, som Jacob Jørgensen deref-

ter træder oven på og bærer med rundt

på farmen. Løsningen er to stiger op til

siloen og klar adskillelse af platformen,

som giver adgang til siloen, så chauf-

før og avler ikke træder samme sted.

Derudover er det en god idé at udsprede

hydratkalk, hvor foderbilen kører og

holder. Det gør jorden basisk, og slår

smitstoffer ihjel.

Videre rundt om farmen bemærker

Søren Selsing, at beplantningen er holdt

væk, så der er en 4 meter bred bræmme

fra ydersiden af hegnet til beplantning

starter. Beplantning, der hænger ind

over hegnet, er en invitation til katte,

ræve, ildere, mår og andre nattevandrere

til at komme ind på farmen, hvor der er

gode fødemuligheder. De er alle sam-

men mulige kilder til smitte. Katte kan for

eksempel gå rundt med plasmacytosevi-

rus i tarmen, som derefter bliver dumpet

rundt omkring med afføringen. Katten

selv har ingen symptomer. For at hindre

adgang for katte og andre firbenede dyr

mangler Jacob Jørgensen et el-hegn

rundt om farmen. Søren Selsing forkla-

rer, at det relativt nemt kan etableres, så

kræene holdes ude.

kluDDer veD tanken

Videre går det langs hegnet og ned bag

ved farmen. ”Det er noget kludder”,

lyder det ret hurtigt. Kludderet er en gyl-

lefortank, som med jævne mellemrum

bliver tømt af en tankvogn, der kommer,

når fortanken er ved at være fuld. For-

tanken er placeret mellem bagindgangen

til farmen og en bygning med halmlager.

Derfor er der massiv krydstrafik, og det

er ikke godt.

– Ingen ved, hvor tankbilen kommer

fra, og den kan medbringe jord, som er

inficeret med plasmacytose, forklarer

Søren Selsing.

Jacob Jørgensen ved sådan set godt, at

det er problematisk, men farmen er nu

engang indrettet, som den er. Dyrlægen

lægger ikke skjul på, at den optimale

løsning er at lave helt om på farmind-

retningen, så gyllebilen får sin helt egen

adgang til farmen. Det kan ikke umiddel-

bart lade sig gøre på Jacob Jørgensens

farm. Den mest farbare vej er derfor

at holde græs og anden beplantning

omkring fortanken og på tilkørselsvejen

nede og sprede hydratkalk med jævne

af søren [email protected]

smittebeskyttelse


mellemrum for at desinficere området.

En lidt bedre løsning vil være udlægning

af betonunderlag, som kan holdes rent

meget mere effektivt end en jordover-

flade. Men der er lige det med omkost-

ningerne, nævner Jacob Jørgensen.

Et gennemgående godt råd er at holde

vegetationen nede overalt på farmen og

sprede hydratkalk. Der må gerne være

hvidt.

På gåturen rundt om farmen er der

både fuglesang og mågeskrig. Den

slags luftbårent kræ skal man også så

vidt muligt holde ude af farmen. Søren

Selsing understreger, at man skal holde

foderspildet på et minimum og undgå

enhver form for tab af foder på jorden.

Den nemme adgang til føde tiltrækker

fuglene. Udspredning af kaustisk soda

på farmen kan være med til at begrænse

fuglene, som ikke bryder sig om det

kradse stof, og samtidig er det med til at

desinficere farmen.

Turen rundt om farmen er slut, og nu

gælder det selve farmen. Ved indgan-

gen er placeret et rødt stop-skilt. Det er

lige, som det skal være. Indgangen til

farmen går gennem pelseriet. Der er ikke

en egentlig markering af ren/uren zone,

men Jacob Jørgensen er opmærksom

på, at folk ikke bare vader ud og ind.

Der hænger et gammelt skilt med en

opfordring til at skylle støvlerne, men

det er fra den tidligere ejer. Dagen før

var en reparatør forbi, som skulle kigge

på gylleanlægget. Og der haltede smit-

tebeskyttelsen, for reparatøren kom ind

uden at få overtrækssko og engangske-

deldragt på. Dér bør man stå fast på, at

reparatøren skal skifte, for det udgør en

kæmpe risiko, når man farter fra den ene

farm til den anden.

– Det kan være svært at sige til leveran-

dører, at de skal tage overtrækstøj på.

De har deres egne meninger. Mange

der kommer her er sælgere, og de kan

være vanskelige at overbevise om noget

andet. Det er vi jo i modsætning til dem

ikke uddannet til, siger Jacob Jørgensen

med et smil

Det må Søren Selsing give ham ret i,

men han kan så til gengæld fortælle, at

der som en del af kampagnen for bedre

smittebeskyttelse vil blive sendt brev til

samtlige leverandører til erhvervet, for

at sikre at sælgere, reparatører og hvem,

der ellers kommer på farmene, tænker

sig om, inden de bare vader ind.

– Mit besøg her skulle også gerne be-

tyde, at du føler dig bedre i stand til at

stille de rigtige krav, til de folk, der kom-

mer på din farm, siger Søren Selsing.

klatter i vanDet

Inde på selve farmområdet hæfter

Søren Selsing sig ved nedløbsrørene

på hallerne. På nogle af hallerne er der

ingen, og på andre bliver vandet ledt ned

på jorden. Helt optimalt bør der være

nedløbsrender på alle haller, og vandet

bør ledes væk fra farmen. Der kan være

en risiko for smitte i forhold til fugleklat-

ter, som regnvandet skyller ned og som

lander lige ved burene. Søren Selsing

inspicerer også vandingsanlægget, som

han anbefaler jævnligt kontrolleres for

utætheder. Utætheder kan nemlig med-

føre, at der kommer jord ind i systemet,

og der kan ligge plasmacytosevirus i

jorden. Man risikerer altså, at samtlige

mink på en farm ikke bare får slukket

tørsten, men oven i købet bliver inficeret

med plasmacytose.

Efter farmrundgangen er det tid til at

til at udfylde et langt spørgeskema om

farmrutiner, indretning af farmen med

meget mere. Fra samtlige farme, som får

et dyrlægebesøg, udfyldes et tilsvarende

skema. De mange data registreres, og

skal behandles af en talknuser for at fin-

de sammenhænge mellem plasmacyto-

seudbrud og farmrutiner. Første punkt er

udfyldelse af logbogen, som tidligere på

året blev sendt til samtlige farme. Jacob

Jørgensen udfylder delvis logbogen,

men besøgsloggen er ikke ført. Søren

Selsing starter med at føre sig selv ind.

Et farmbesøg dagen før afslører, hvorfor

det er vigtigt, for på den måde kan man

spore folks færden fra farm til farm og

finde mulige indslæbere af virus. – Det

kan du bruge til at klynge folk op på,

lyder det bramfrit fra dyrlægen.

Syv sider senere og omkring 150 af-

krydsninger på skemaet er besøget forbi.

To timer har det taget at gå farmen igen-

nem med dyrlægen, og det har været

tiden værd, synes Jacob Jørgensen.

lys For enDen

– Meget ved man i forvejen, men det er

godt, at få det opfrisket og få nogle gode

råd med på vejen, siger han.

Jacob Jørgensen giver klart udtryk for,

hvor vigtig han synes, de nye tiltag er i

forhold til bekæmpelse af plasmacytose.

– Jeg synes, at vi har fået mere gejst til

at gøre vores bedste for at minimere


smittekilderne. Det er særdeles vigtigt,

at vi som minkavlere gør vores yderste

for fortsat at kunne være de førende

pelsproducenter i verden. Det vil helt sik-

kert gavne hele den danske branche at

kunne gå og prale med sunde og raske

danske dyr, siger han.

Tidligere tvivlede Jacob Jørgensen på,

om der nogensinde ville ske fremskridt.

Men med de nye tiltag, har han set lidt

lys for enden af tunnelen. Det kræver

selvfølgelig en kæmpe indsats. Derfor

er han rigtig glad for, at der er blevet

udvalgt en gruppe til at hjælpe, og han

håber på opbakning fra alle i branchen,

siger han.

Søren Selsings farmrunde stopper

ikke der, for 10 kilometer væk bor Finn

Jørgensen – det fædrene ophav til Jacob

Jørgensen. Ejerforholdene går på kryds

og tværs, og omfatter desuden en tredje

farm ved Sæby. Finn Jørgensens farm

har været inficeret med plasmacytose,

men er efter en sanering igen på vej

mod status som A-farm, hvis testningen

i oktober ikke viser reagenter. På grund

af de to farmes forskellige status færdes

Jacob Jørgensen ikke på Finn Jørgen-

sens domæne og omvendt. Der skal ikke

gambles med smitte den vej.

Besøget hos Finn Jørgensen indledes

igen med Søren Selsings forespørgsel

om overtrækssko og -dragt. Det findes

på farmen, men er ikke standard ved

besøg. I stedet undgår Finn Jørgensen

helst enhver form for adgang af frem-

mede til farmen. Den yngste søn Henrik

Jørgensen er med rundt. Han er også

godt på vej ind i faget og har gået på

minklinjen på Asmildkloster Landbrugs-

skole.

kryDssPor veD FoDersiloen

Første emne er fodersiloen. Der er

en stige til foderchaufføren, og under

afsatsen, der er inden for hegnet, er der

sat en skråplade op, så eventuel jord

fra chaufførens sko ikke falder ind på

farmen. Der er altså tænkt i smittebekyt-

Finn og Henrik Jørgensen samt Søren Selsing hænger over hegnet for at tage beplantningen uden for farmen i øjesyn. Beplantningen må ikke være

så tæt på hegnet, at vilde dyr kan komme ind på farmen. En bræmme på op imod 4 meter mellem hegnet og den i øvrigt lovpligtige beplantning

udenom hegnet er løsningen.


telsesbaner, men her, som på så mange

andre farme, er der krydsspor med

chaufføren, idet afsatsen bruges af både

farmpersonalet og chaufføren.

– Det er klart et risikoområde. I har

saneret og saneret, men der er stadig

plasmacytose i Vendsyssel, så det er ef-

fektiv og gennemført smittebeskyttelse,

der mangler, siger Søren Selsing.

Inden for farmen falder øjnene ret hurtigt

på beplantningen, der hælder godt ind

over hegnet.

– I har rigtig mange besøgende om

natten, når I ikke er her, siger Søren

Selsing. Finn og Henrik Jørgensen nikker

og kan godt se pointen i dyrlægens be-

mærkning til det ellers pæne og meget

frodige pilehegn, der er plantet omkring

farmhegnet. De bliver samtidig rådet til

at installere el-tråd oven på hegnet for at

være helt sikker på at holde nattens dyr

ude fra farmen.

Vandanlægget får også en bemærkning

med på vejen. Igen skal man sørge for

at holde anlægget tæt, så man ikke

risikerer, at der kommer virusinficeret

jord med rundt. Der er egen boring på

farmen, og det kan være problematisk,

hvis der ligger gammel virus gemt i jor-

den ved boringen. Lidt foderspild bliver

også kommenteret – det er ren lokkemad

for fugle.

omvenDt transPort

Op til farmen ligger pelseriet. Det er

en del af en kæmpelade, hvor der først

er en større maskinpark og inde bag-

ved selve pelseriet. Minkene fra Jacob

Jørgensens farm bliver pelset her. Der er

altså en mulig risiko for at overføre virus

mellem de to farme. I dag afhenter Finn

Jørgensen de aflivede dyr hos Jacob

Jørgensen. Det er altså en bil fra en uren

Krydsspor ved fodersiloen skal undgås for at få optimal smittebeskyttelse.

”Skyl fodtøjet” står der på skiltet ved farmindgangen – det er fra en tidligere ejer af farmen.


farm, der kører til en ren farm. Søren

Selsing foreslår at gøre det omvendt, så

transporten foregår med trailer fra Jacob

Jørgensens farm. Samtidig understreger

Søren Selsing nødvendigheden af, at

dækkene på Jacob Jørgensens bil og

trailer højtrykrenses og desinficeres før

bilen igen forlader faderens farm.

Gennem laden og ind til pelseriet samt

fra halmlageret er der en del krydsspor

mellem trafik internt på farmen og trafik

til farmen. Disse krydsspor udgør en risi-

ko. Farmen har tidligere pelset for andre,

men Finn og Henrik Jørgensen fortæller,

at det ikke længere er tilfældet. Belært

af erfaringen spørger Søren Selsing

lidt nærmere ind til det her med ikke at

pelse for andre. Og det er da i princippet

rigtigt, men så er der lige de situationer,

hvor kollegaer bliver syge eller kommer

bagefter, og så kommer der fremmede

mink i pelseriet. De udgør en risiko, og

det skal man være meget opmærksom

på. Finn Jørgensen fortæller, at han sør-

ger for kun at hjælpe pressede kollegaer,

der har farme med A-status, netop med

henblik på at undgå plasmacytose.

Efter rundgangen foregår resten af

besøget omkring køkkenbordet, hvor der

igen skal udfyldes et skema. Der snakkes

til den store guldmedalje om rutiner og

dyrlægens syn på måder at gøre ting og

Finn Jørgensens syn. De er måske ikke

hele tiden øje til øje, men mulige proble-

mer og risici bliver vendt og drejet. Et

par timers snak bliver det til inden kaffen

er drukket, og dyrlægen skal videre. En

nordjysk avler har indlevet et par mink til

obduktion på Bindslev Dyrehospital, så

Land Roveren gasses op og forsvinder

i en støvsky på de vendsysselske bi-

veje.

Fortanken som tømmes af en maskinstation er et af de svage punkter i Jacob Jørgensens smitte-

beskyttelse. Dyrlægen anbefaler at holde græsset nede og sprede hydratkalk med jævne mellemrum.

Brønden til farmens vandforsyning tjekkes. Utætheder i systemet giver risiko for at der kommer

virusinficeret jord rundt til minkene.


Månedlige kontroller, venten på svar på

blodprøver, tøjskift flere gange dagligt,

karantæne. Det er alt sammen en del af

at have den højeste SPF-sundhedssta-

tus.

Men ifølge svineavler Jørgen Dalsgaard

er det besværet værd; ellers havde der

ikke været dansk svineavl i dag.

I begyndelsen af 1960’erne kom der en

ny dagsorden på Slagteriernes Forsk-

ningsinstitut: Sygdomsbekæmpelse.

Baggrunden var stigende problemer i

svinebesætningerne. 10-15 procent af

slagtesvinene havde sygdomsanmærk-

ninger. Noget måtte gøres. Resultatet

blev det såkaldte SPF-system, der blev

etableret i 1971.

SPF betyder ’Specific Pathogen Free’

eller ’Fri for specifikke smitstoffer’. Det

er et deklarationssystem for svineprodu-

center, hvor smittebeskyttelse er i fokus.

SPF dækker overordnet over 18 syg-

domme, der alle er tabsvoldende. Der

findes flere niveauer for sundhedsstatus.

Rød er det højeste og dækker typisk over

avls– og opformeringsbesætningerne.

Derefter kommer blå, hvor produktionen

typisk består af smågrise eller slagte-

svin.

– Det var en sej kamp, at få svineprodu-

centerne overbevist om systemet. Det

betød jo blandt andet farvel til dyrsku-

erne, siger dyrlæge i SPF-Sundhedssty-

ringen Poul Moesgaard Jensen.

Tidligere var der vurderingsinspektører,

som skulle vurdere avlsdyrene. Og hvis

konen for eksempel havde lavet en god

frokost, kunne det have indflydelse på

vurderingen. Sådan foregik det helt frem

til 1980’erne, hvor man i stedet fik en

eksakt videnskab at vurdere svinene ud

fra. Her foregik det i it-systemet BLUP,

der samler al data og laver beregninger

for at finde frem til de bedste avlsdyr.

et eFFektivt system

SPF-systemet medfører en masse for-

holdsregler. Især hvad angår hygiejne.

Staldene er lukkede, hvilket vil sige, at

man skal igennem et forrum, hvor man

skifter tøj, fodtøj og vasker hænder.

Desuden er der regler for transport, fre-

kvens af kontrol, afstand til nabogården

med meget mere. Dette virker måske

besværligt, men for svineavler Jørgen

Dalsgaard er det ligeså naturligt som at

blinke. Han har en rød SPF-status på sin

besætning, Avlscenter Dalsgaard A/S

i Midtjylland, hvor han har 1.300 søer,

laver 35.000 grise og sælger omkring

12.000 avlsdyr om året:

– Jeg synes overhovedet ikke, at det er

besværligt. I min verden er det helt na-

turligt og kan ikke være anderledes. SPF

er jo forudsætningen for dansk svineavl

overhovedet. Uden det var vi blevet ud-

konkurreret af udlandet, der blandt andet

har meget lavere lønninger, siger Jørgen

Dalsgaard.

De danske svin opnår en meget højere

pris end mange af de udenlandske.

DanAvl-dyrenes produktionsværdi er

cirka 60 kroner højere. På trods af udgif-

ter i forbindelse med opretholdelse af en

høj sundhedsstatus, kan det betale sig at

holde sygdommene fra døren:

– Den daglige tilvækst hos raske svin er

24-25 gram mere, end hvis dyret har for

eksempel Mycoplasma-lungesyge. Og

jo færre sygdomme dyret har, jo mere af

sPF For smittebeskyttelse– ForuDsætningen For Dansk svineavl

af heidi cecilie [email protected]

smittebeskyttelse


fakta oM spf:

•Derercirka3.600besætningermed

i SPF ud af 7.500. Dog bruger svine-

producenter uden for SPF samme

principper.

•70procentafsøerneog37procentaf

slagtesvinene i Danmark er SPF-svin.

•Over40procentafderødesamt18

procent af de blå besætninger er helt

fri for SPF-sygdomme.

•Danmarkerdetenestelandiverden,

der har fået et sådan system etableret.

USA har prøvet, men uden held.

Krav til rød SPF-besætning:

•Afstandtilnabobesætningerskalvære

500 meter

•KuntransportmedSPF-transportøreres

vogne

•Kunindkøbfraandrerødebesætninger

•Avlssvintilsupplementskalikaran-

tænerum

•Sundhedskontrolengangommåneden.

Krav til blå SPF-besætning:

•Afstandskravpå100meter

•KuntransportmedSPF-transportøreres

eller egne SPF-vogne

•Kunindkøbfrarødeellerblåbesæt-

ninger

•Sundhedskontrolminimumhver

15. uge.


foderet bliver udnyttet direkte som kød

på kroppen, siger dyrlæge i SPF-Sund-

hedsstyringen Poul Moesgaard Jensen.

Det vil altså sige, at udgifterne til foder

og medicin er lavere, og dyrene vokser

hurtigere. Desuden har man ifølge svine-

avler Jørgen Dalsgaard ikke en chance

for at sælge avlsdyr, hvis ikke man har

en rød SPF-status, som i sig selv også

hæver prisen. Han oplever generelt hel-

ler ikke soholdere brokke sig over hver-

ken pris eller kvalitet. SPF har en stor

troværdighed og er et stærkt system.

Et eksempel på SPF’s effektivitet er

sygdommen Aujeszky, også kaldet falsk

hundegalskab. Her satte danske svine-

avlere sig for, at den skulle udryddes.

Man fik ved lov indført, at der ikke måtte

handles med svin, uden at de var dekla-

reret fri. Ved en indsats over fem år fik

branchen helt udryddet sygdommen. Til

sammenligning er der stadig problemer

med sygdommen i for eksempel Hol-

land.

Dyrlæge Poul Moesgaard Jensen mener,

at hvis SPF blev lukket ned i morgen,

ville sygdommene blive spredt, og i

løbet af måske fem år ville for eksempel

nysesyge være spredt til mange besæt-

ninger.

– Hvis der er en dyreart i Danmark, som

er nemmest at overføre et lignende

system på, så er det mink, siger Poul

Moesgaard Jensen.

Svineavler Jørgen Dalsgaard er enig:

– Det er bare om at komme i gang. Især

hvis man kan kontrollere en sygdom

forholdsvis simpelt. SPF er i hvert fald

hele livsnerven i dansk svineproduktion,

siger han.

Der er helt faste regler for transport af SPF-svin. Svinene kommer blandt andet ikke i kontakt med jorden ved

transporten, og lastbilen er indrettet, så den er nem at rengøre efter hver transport.

HyldevogneHyldevogneHyldevogneHyldevogne To modeller. Kontakt os og få et rigtig godt tilbud.

Senco Clips Model G08. Æske m/22.000 stk

Spotpris kr. 188,-

Trio FodervognTrio FodervognTrio FodervognTrio Fodervogn

Kun kr. 2.595,-

Aflivningsvogne Tre modeller

10% rabat

TræmelTræmelTræmelTræmel Husk at vi altid har kvalitetstræmel på lager til konkurrence-dygtige priser

Er du klar til pelstid?Er du klar til pelstid?Er du klar til pelstid?Er du klar til pelstid?

I september sætter vi fokus på gode varer, som du får brug for til pelsningssæsonen.

DortheDortheDortheDorthe Telefon 98475006 [email protected] Butik/salg

Lars Lars Lars Lars Mobil 20311456 [email protected] Salgskonsulent Sjælland, Fyn, Syd- og Midtjylland

KnudKnudKnudKnud----Erik Erik Erik Erik Mobil 40363055 [email protected] Ekstern konsulent Maskiner og service Nordjylland

Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder i september 2009 eller så længe lager haves

RRRR2222 FFFFaaaarrrrmmmm PPPPaaaarrrrttttnnnneeeerrrr lager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn. T.+45 98 93 30 55 F. +45 98 93 31 03 [email protected] Administration: Odinsvej 25, 8722 Hedensted. T.+45 76 75 21 00 F. +45 75 89 08 28

Åbent Hus Fredag d. 2 oktober 2009 kl. 11:00-16:00 holder vi åbent hus på Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn.

Vi vil byde på en lille forfriskning og en bid mad. Kom til en hyggelig dag med masser af gode tilbud. Alle er velkomne.


Klaveret spiller harmonisk i dansk

pelsdyravl. Der er god overensstem-

melse mellem avlsmål, topbundterne på

skindudstillingerne og Kopenhagen Furs

skindsortering. Sorteringen tilrettelæg-

ges i samspil mellem avlere og auktions-

hus med henblik på at skaffe den bedst

mulige pris på et attraktivt vareudbud.

Og når klaveret spiller hele vejen rundt,

så kan der rykkes.

Kvalitetsgruppen var samlet i forbindelse

med juni-auktionen med det formål at gå

i skindene og se showlots igennem for at

vurdere linjen, og se overensstemmelse

mellem de skind som præsenteres på

skindudstillinger, sorteringskurser og

opsorteringen af skind til salg. Kon-

klusionen var klar: Der er rigtig god

overensstemmelse mellem de forskellige

elementer, som driver dansk pelsdyravl

frem.

Ved skindgennemgangen blev gruppen

delt op i hold med to og to, som af kva-

litetschef Bjarne Rasmussen fik i opdrag

at gennemgå forskellige minktyper.

Grupperne skulle forholde sig til om snit-

tet mellem kvaliteter og hårlængder var

i orden efter gruppens opfattelse. Sor-

teringen blev samstemmende beskrevet

som god, og især i de gode kvaliteter var

sorteringen og grænser mellem kvalite-

ter meget præcis og i orden. Det har den

forklaring, at jo dårligere kvalitet, jo mere

bliver der slået sammen, og grænserne

bliver derfor mindre præcise.

ekstremer

Kvalitetsgruppen var især optaget af hår-

længderne V1, V2 og V3 og grænserne

imellem dem, og om skindene kan blive

for korthårede. Der ses en udvikling mod

flere V2 skind. Det skyldes avlsarbejde

og ikke ændrede sorteringsgrænser, var

den klare vurdering. Gruppen har et stort

forbehold i forhold til de meget korthå-

rede V3, men erfaringen og skindgen-

nemgangen viser, at der er meget lang

vej inden V3 overhovedet kommer til at

fylde i landskabet. At satse på V3 er for

farligt for lagt de fleste avlere. Erfaringen

viser, at skindene hurtigt ender i Kvalitet

II, fordi der mangler uld og dækhår. V3

med mange dækhår og masser af uld

kan dog bruges i avlen til at flytte pro-

duktionen mod V1 og V2, men man skal

være 100 procent sikker på at man har

fat i den helt rigtige V3, det vil sige med

meget uld og mange og rette dækhår. Få

eventuelt udefrakommende eksperter til

at kigge med.

Gruppen diskuterede hvorvidt man skal

tage ekstremer i avlsarbejdet. Det vil i

dette tilfælde sige V3. Ekstremerne kan

være med til at flytte ganske meget i

avlsarbejdet, men man skal være meget

omhyggelig med udvælgelsen af ekstre-

merne.

Medlemmerne af Kvalitetsgruppen var

helt enige om, at Kvalitet og hårlængde

unægteligt hører sammen. I de kort-

hårede skin blev sorteringen bedre og

bedre og dermed også mere attraktiv

for kunderne, som det har vist sig i de

senere års prisudvikling. Og så gruppens

faste rettesnor: Husk silketheden, de

gode, tynde og rette dækhår i rigelige

mængder og masser af uld. Eller som

et medlem udtrykker det: Korthårede

skind, med uld, uld, uld og hår, hår, hår.

Det vigtigste budskab fra Kvalitetsgrup-

pen fra dette seneste møde er der er

god sammenhæng mellem fikspunk-

terne i dansk pelsdyravl: De udvalgte

topbundter på Landsudstillingen,

livdyrsorteringen på farmene, sorte-

ringskurserne på Kopenhagen Fur og

sorteringen af skindene til salg. Der er

vældig god overensstemmelse mellem

avlsmål, skindpriserne og de skind, som

får topkvalitetsbetegnelserne. Derfor

er opfodringen også helt klar: Deltag i

sorteringskurserne og skindudstillinger

og tag tid ud af kalenderen til at kigge på

skind på Landsudstillingen.

Kvalitetsgruppens medlemmer er:

Steen Steiner Petersen

Jens-Arne Kristiansen

Eskild D. Nielsen

Jørgen Sandø Lund

Poul Bent Kristensen

Peter Christensen

Kim Feldborg

Derudover deltager Lars Eilertsen,

DP’s bestyrelse, Bjarne Rasmussen,

Kopenhagen Fur, og Michael Sønderup,

Landscenter | Pelsdyr, i møderne.

sammenhæng mellem avlsmål og sortering

af søren [email protected]: jespersen clausen

kvalitet


Langhåret

V1

V3

Classic

V2

Der ses tydelig forskel på hårlængderne fra langhåret til V3.

lanDsuDstilling

koPenhagen Furssorteringskurser

livDyr-sortering

sortering tilauktionssalg


sommersysler uDe og hJemme På Farmen

Så er sommeren ved at være gået, og

der er sket en masse siden sidst. På

farmen blev tæverne fravænnet og fra-

flyttet kuldet med en af deres egne han-

hvalpe. Tævehvalpe, der på den måde

blev for mange af, blev sat ud to og to i

seks-rumsbure. Eller de blev sat ud fire

og fire i fire-rumsbure med pladeskil-

levægge monteret på otte-rums kasser.

Dette er den billigste måde at lovliggøre

sine otte-rumshaller på, og så må der gå

16 dyr pr. blok. Dette er også lovligt efter

år 2010.

Den første tid får de fire tævehvalpe kun

lov at bruge den ene kasse for bedre at

holde varmen, og for at undgå at de be-

sørger i kassen. Senere, når de er blevet

større, får de så adgang til den anden

kasse, så de kan blive fri for at sove sam-

men, hvis de ikke kan lide hinanden. Jeg

har gode erfaringer med dette indhus-

ningssystem, og jeg mener, at det er at

foretrække frem for etagebure.

Minkene var nu på plads, men der var

stadig oprydning, halmudkøring og

græsslåning inden vores oplevelses-

rige ferie med familien til Tyrkiet kunne

påbegyndes.

FoDer

Som tidligere fortalt har jeg i år valgt at

fodre på kassen til midt i august. Dette

synes jeg har været en succes. Fordelen

er, at de små hvalpe har let adgang til

foderet, så længe de endnu ikke kan stå

på bundtråden og spise. Det giver et

væsentligt reduceret foderspild, fordi

hvalpene ikke henter foder ned i buret,

hvor de nemt kan spilde en del, når de

spiser.

Halmen, som minkene jo skal have ad

libitum, har vi så givet ned i kassen en

gang om ugen. Samtidig har de fået et

legerør at beskæftige sig med.

Vi fodrer to gange om dagen helt

indtil pelstid, og vi fodrer den største

mængde ud om aftenen og fodrer efter

om morgenen til dem, der har spist op.

Foderoptagelsen har været god i vækst-

perioden, lidt over sidste års niveau, og

når så ellers maverne har været i orden,

er jeg sikker på, at tilvæksten har været

ok. To gange har jeg dog haft bud efter

dyrlægen for at få behandlet blodtilblan-

det diarré med antibiotika. Her mener

jeg, det er vigtigt, at være hurtig på

aftrækkeren med en behandling, for man

mister tilvækst, når minkene har diarré.

I den kommende tid vil jeg øge tom-

gangstiden lidt for at bibeholde æde-

lysten helt til pelstid. 4 til 6 timers

tomgang tror jeg er passende. Dog må

minkene ikke ”snakke” for meget om

foderet, når der fodres. I øvrigt er jeg

meget tilfreds med foderet fra Bording

Minkfodercentral, der i år lader til at lave

landets bedste fodercentralstatistik.

Fodercentralens bestyrelse har da også

valgt ikke at gå på kompromis med

foderkvaliteten, og det er jeg som avler

godt tilfreds med, for der er for mig

ingen tvivl om, at godt ensartet foder

fra år til år er en betingelse for at lave en

god skindproduktion og for at lave en

optimal udvælgelse af avlsdyr.

lune reDer giver kvalitet

Fra først i september og indtil pelsning

er den vigtigste opgave på farmen at

sørge for rene bure og tørre lune reder.

Det er utrolig vigtigt, at minkene ligger

af Mie og hans ø[email protected]

hJemme På Farmen

Fire tævehvalpe deler et dobbeltbur. Halm ad libitum deles ud til minkene


sommersysler uDe og hJemme På Farmenlunt under pelsskiftet, ellers risikerer

man, at hårene bliver lange og grove,

samtidig med at ulden bliver løs. Tænk

blot på andre husdyrarter der bliver

langhårede, når de fryser. Ydermere spa-

res der vedligeholdelsesfoder, når min-

kene ligger lunt. Så vi giver et godt lag

halm og monterer sluser foran hullerne i

de haller, der er mest udsat for træk, og i

uniq kasserne reducerer vi pladsen med

den dertil indrettede plastplade.

Faglige aktiviteter

Vores årlige sommer-skindudvalgsmøde

i det midtjyske skindudvalg blev i juni

holdt hos Peder Brøndum. På dette

møde evaluerer og planlægger vi vores

skindfaglige aktiviteter og debatterer,

hvad der ellers sker i branchen. Det

varmeste emne på mødet var absolut

Hitlisten. Der var stort set enighed om,

at vi er mange, der kommer til at mangle

den i bladform til godnatlæsning,

diskussion ved køkkenbordet eller som

opslagsværk.

Efter mødet var Ally og Peter værter ved

en udsøgt fem retters gourmetmiddag

med rigtig gode vine, udvalgt specielt til

hver ret. Det var klasse, lige til Michelin-

guiden!

FarmerDag

Så lykkedes det! Et stort og flot fremmø-

de til den kombinerede farmer/temadag,

hvor der var god mad, stemning og hyg-

geligt samvær samt nogle interessante

nyheder. Blandt andet XL fælder, rør–

vejning og sortering, samt lasersigte til

opskæringsmaskinen og tanemaskinen.

Med hensyn til XL fælde– og rør-sorte-

ring tror jeg nu nok, at jeg venter et par

år og ser andres resultater først, men

lasersigte til opskærer og tanemaskine

kunne jeg godt finde på at købe.

Ellers er der ikke behov for investeringer

i pelseriet i år.

auktion

I juni besøgte jeg auktionen i Glostrup.

Jeg var særlig interesseret i de sam-

sorterede udstillingsbundter fra Lands-

udstillingen samt Velvet 2 kollektionen.

Begge grupper var særdeles velsorte-

rede.

Jeg mener, de samsorterede udstillings-

bundter er det kvalitetsmæssigt højeste

niveau, der nogensinde er set i Auktions-

huset, og jeg synes, at hanskind af den

kaliber bør have Purple-betegnelse. Vi

ville dermed også få et kvalitetsmæssigt

flagskib på hansiden. Det undrer mig

dog, at disse udstillingslots kun opnår en

beskeden merpris.

Måske kunne det være en ide, at invi-

tere kunderne/opkøberne til et åbent

kvalitetskursus under eftersynet inden

auktionerne for derved at præge dem

til at sætte mere pris på de allerbedste

kvaliteter.

En af sommerperiodens pligter: Græsslåning.

Det midtjyske skindudvalg samlet til først faglig

diskussion og dernæst god mad.


samarbeJDe meD konsulent venDte ProDuktionen

I 2003 havde minkavler Morten Daug-

berg en produktion godt under middel,

men på få år formåede han at vende den

i samarbejde med en konsulent. Det har

givet ham en bedre økonomi og ikke

mindst glæden ved arbejdet tilbage.

Morten Daugberg er minkavler i Vadum i

Nordjylland. Han er vokset op med mink

på sin fars minkfarm. Han er også vokset

op med, at kvantitet har været vigtigere

end kvalitet.

I 1995 var han ejer af to minkfarme. Men

produktionen var ikke nær så god, som

den kunne være. Vendepunktet blev

en artikel om, hvordan en konsulent

havde været guld værd for en minkavler

i Nordjylland. Den inspirerede ham til at

tage tyren ved hornene. I 2003 fandt han

en god revisor, der kunne hjælpe med

økonomioverblikket, og han ringede

samtidig til Michael Sønderup, lands-

konsulent ved Landscentret Pelsdyr, for

at få hvalpegennemsnittet op. De blev

enige om at lave et eksperiment, hvor

hans ene farm fortsatte som hidtil, mens

den anden fortsatte med rådgivning fra

Michael Sønderup. Morten Daugberg fik

hurtigt en bedre huldstyring og flushing

på farmen med rådgivning:

– Jeg kunne se, at det gav markant bedre

resultater, og det gav blod på tanden,

siger han.

FarmDriFt i FremDriFt

Farmen, der fortsatte som hidtil, vedblev

med at have et hvalpegennemsnit på 5,0

og blev solgt året efter. Den anden farm

havde efter blot et år en stigning på 0,5.

Tallet ligger i dag på 6,2 pr. parret tæve.

Det var ikke kun hvalpegennemsnit-

tet, der udviklede sig positivt. Tidligere

sorterede Morten Daugberg ikke sine

dyr med det resultat, at de var blevet

langhårede og dårlige i kvalitet. Nu bliver

dyrene både grov- og finsorteret.

Senest er han blev introduceret for rør i

stedet for fælder. I dag synes han, at det

at sortere er sjovt, og det er blevet en

fast del af avlsarbejdet. Der bliver livligt

diskuteret ideer med konsulent Michael

Sønderup og staldpasser Kalle over

sorteringen, som Michael Sønderup har

været med til siden 2006.

– Morten har været i dialog med både

mig og sine medarbejdere og været

åben for nye tiltag. Hans mål var at

forbedre sin farmdrift, så det lavede

vi en plan ud fra. Den har han været

vedholdende og konsekvent omkring,

og det har skabt resultater, siger Michael

Sønderup.

høJere kvalitet, Flere Penge

Forbedringerne havde ikke kunnet lade

sig gøre uden indkøb af store kvalitets-

dyr. Desuden har Landscentret de se-

neste tre år udført kvalitetskontrol. Hele

processen har givet Morten Daugberg

mink af højere kvalitet, og andelen af

Velvet er vokset ganske betydeligt.

– Hvis ikke jeg havde læst den artikel

og ringet til Michael, havde jeg ikke lig-

get, hvor jeg gør i dag. Jeg bruger ham

ufatteligt meget, og vi er heldige, at vi

af heidi cecilie [email protected]

råDgivning

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200980

100

90

110

SÆSON

VÆRDITAL

Kvalitet Renhed Størrelse

figur 1 værDital ForDelt På sæson

Brown Hanner


2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090

30

20

10

40

SÆSON

VELVET (KH1)

figur 2 Procentvise anDel aF valgte tillægsoPlysninger – ForDelt På sæson

Brown Hanner

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090

20

10

30

SÆSON

LANGHÅRET (LH1)

figur 3 Procentvise anDel aF valgte tillægsoPlysninger – ForDelt På sæson

Brown Hanner

i Danmark har mulighed for at tale med

en konsulent, så vi kan blive bedre. Det

er her, udlandet sagtner bagud, siger

Morten Daugberg.

Den markant forbedrede produktion kan

ikke blot ses på dyrenes kvalitet. Den

kan også ses på bankkontoen. Morten

Daugberg tjener ca. 17 kroner mere pr.

skind i forhold til sin tidligere produktion.

Med et salg på ca. 12.000 skind svarer

forskellen til omkring 204.000 kroner.

Hertil skal lægges værdien af et bedre

avlsresultat.

sJovt at være minkavler

På trods af et skuffende prisniveau til

december-auktionen blev Morten Daug-

berg rådet til at bestille nye avlshanner

af både Michael Sønderup og sin revisor.

De mente, at han blev nødt til at fortsæt-

te med at udvikle kvaliteten, nu hvor han

var nået så langt.

Morten Daugberg besluttede sig

desuden for i år at få pelset ude. På

den måde kan han koncentrere sig om

farmdriften, som også er blevet ekstra

omfattende, idet han valgte at købe

nabogården i foråret. Alle disse beslut-

ninger fortryder han ikke, for han ved,

at det betaler sig i sidste ende. Og det

er fremskridtene, der gør det sjovt for

Morten Daugberg at være minkavler:

– Jeg er blevet utroligt glad for at gå på

arbejde hver eneste dag. Der er kommet

spænding til, fordi jeg hele tiden vil blive

bedre og have flere dyr op i den grønne

ende. Jeg jagter guldet, siger han.

Morten Daugberg (tv.) har

fået vendt sin produktion.


kalenDer 25. sePtember til 23. oktober 2009

tidspunkt

Medio oktober kalender og sæsonorientering sendes til alle aktive MedleMMer tilMelding til sæsonorienteringsMøder

fredag 9. oktober kulturnat på axelborg

fredag 23. oktober oktober nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

e-arkivet en stor succes

Fra starten af 2009 har Kopenha-

gen Fur lagt stort set alle generelle

informationer i e-Arkivet hos hver

avlerkonto og dermed afskaffet

den store mængde breve. Samtidig

kunne de avlere, der ikke har mulig-

hed for at benytte internettet, fortsat

bestille post. I dag er det således

kun ca. 14% eller ca. 200 avlere, der

har ønsket fortsat at modtage post,

mens hele 86% udelukkende benyt-

ter e-Arkivet ved Login på avler-

kontoen. Ordningen betyder rigtig

store besparelser i papir, kuverter

og porto, og der skal lyde en stor tak

til alle avlere, der benytter e-Arkivet.

Avlerservice står altid til rådighed

for nærmere vejledning til brugen

af såvel e-Arkiv som de mange

funktioner på internettet, ligesom

der arrangeres gratis IT-kurser efter

behov.

avlerservice

norDJyllanDs PelsDyravlerForening

Mandag 26. oktober kl. 16.30 vejgaard-hallen, aalborg

tirsdag 27. oktober kl. 10.00 hotel phønix, hjørring

tirsdag 27. oktober kl. 16.30 hotel vildsund strand, thisted

miDtJyllanDs PelsDyravlerForening

Mandag 26. oktober kl. 10.00 Mejdal hallen, holstebro

onsdag 28. oktober kl. 16.30 scandic hotel, silkeborg

Fyn og syDJyllanDs PelsDyravlerForening

tirsdag 27. oktober kl. 10.00 coMwell, kolding

tirsdag 27. oktober kl. 16.30 hotel arnbjerg, varde

sJællanD/bornholms PelsDyravlerForening

onsdag 28. oktober kl. 10.00 kopenhagen fur, glostrup

liste over sæsonorienteringsmøDer:

sæsonorienteringsmøDer 2009

Som optakt til den kommende sæson

vil Kopenhagen Fur gerne indbyde dig

til at deltage i vores årlige sæsonori-

entering. Møderne har i år ændret ka-

rakter, således at der vil blive kortere

men flere indlæg, som dækker flere

områder end tidligere.

Samtidig har vi effektiviseret indsat-

sen, så der afholdes møder inden for

en kortere periode end tidligere men

således, at det kan ske omkring fro-

kost eller omkring aften. I alle tilfælde

byder vi på et måltid mad efter indlæg

og spørgetid.

Der vil i oktober blive åbnet for

tilmelding til møderne på hjemmesi-

den eller ved telefonisk tilmelding til

Avlerservice på 43 26 12 55.

Møderne bliver afholdt efter neden-

stående plan.

uDsenDelse aF taloner, inDleveringsseDler og kasser

til sæsonen 2009/2010

Du vil sidst i oktober eller først i november modtage dine taloner, indleve-

ringssedler og kasser til brug ved indlevering af skind i sæsonen 2009/2010.

Materialerne udleveres via Kopenhagen Furs indleveringscentraler. Hvis du har

bestilt materialer til brug ved pelsningsarbejdet eller tænger til påsætning af

taloner, vil disse blive leveret i samme forsendelse som talonerne.

kvotakort i e-arkivet

Kvotakortet, hvor du kan se dine

tildelte indleveringer, vil blive lagt i

dit e-Arkiv medio oktober. Avlere,

der har ønsket post, vil modtage et

kvotakort pr. brev. Der er til denne

sæson kvota på skindtyperne Black,

Brown, Mahogany og White. Øvrige

skindtyper er ikke omfattet af kvota-

ordningen.

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

koPenhagen Fur


deceMber februar april juni septeMber total

black • • • • • 1.460.000

Mahogany • • • • • 2.330.000

brown • • • • • 4.740.000

glow • • • • • 5.210.000

pearl • • • • 790.000

golden pearl • • 80.000

white • • • • 1.000.000

sapphire • • • 325.000

silverblue • • • • 1.125.000

black cross • • 245.000

øvrige cross typer • • 165.000

pastel • • 130.000

violet • 20.000

blue iris • 20.000

jaguar • 20.000

paloMino • • 200.000

stardust • 20.000

div. Mutationer • 20.000

total 17.900.000

ræve • • • • 70.000

chinchilla • • • • • 75.000

rex kaniner • • 8.000

swakara • • 140.000

inDlevering aF skinD

• = Skindtypen kan indleveres til pågældende auktion. Korthåret 2 i alle typer udbydes til juni-auktionen. Dog vil februar-auktionen søge at opsortere et udbud i Black H. str. 00 og Black T str. 2.Se indleveringsfristerne til de enkelte auktioner på vægkalenderen og i sæsoninformationen, som udsendes i oktober.

liste over koPenhagen Fur kontrollereDe Pelserier 2009/2010

lene kragskov / henrik siMonsen 4300 holbæk 59462710 – 61759211

carl edvard akselsen 9800 hjørring 98925509 – 40535479

brandborg Mink / Martin sinkjær 6990 ulfborg 97496393 – 21296393

Morten clausen 4520 svinninge 59463640 – 40823640

karin v. kristensen 7490 auluM 97476250 – 40966250

preben jakobsen 8990 fårup 86451904 – 22620705

benny berge 9240 nibe 98669239 – 25851061

a.j. pelsdyr / anders jensen 9293 kongerslev 98316390 – 40543319

franz strunze/danpels 9600 års 98658900 – 29450088

niels & poul riis i/s 7970 redsted 97762486 – 20319787

allan tronsen 9900 frederikshavn 98485310 – 51885352

secher & vinther i/s 9240 nibe 98669933 – 20346308

herMan kristen jensen 9530 støvring 96867651 – 24451986

MinkfarM dyr aps / erik ugilt hansen 9500 hobro 98557144 – 40737144

priMdahl Mink / birger priMdahl 7560 hjerM 97461142 – 21402142

Midtjysk vildtfarM / john papsø 8620 kjellerup 86883213 – 40183213

nyholM Mink i/s / brian jensen 7500 holstebro 97428626 – 40282021

gindeskovgård Mink aps / bo larsen 7540 haderup 97454462 – 21914462

kent troldtoft pedersen 6973 ørnhøj 97386451 – 40466689

pelscenter vestjylland a.M.b.a 7620 leMvig 97887705

jørgen schou 5500 Middelfart 64401819 – 24251394

tradsborg MinkfarM aps / kaj kristensen 6731 tjæreborg 75170183 – 40730183

henning sandager sørensen 6950 ringkøbing 97330260 – 24619224

p.n. Mink / per nielsen 9300 sæby 98429930 – 23953099

thoMas østergaard pedersen 8700 horsens 75683605 – 23720857

stigshøj MinkfarM i/s / jens erik thoMsen 4572 nr. asMinderup 20822225


M

NY 2009 Halmudlægger: Strawfeeder 700 F

Vi har udviklet på vores kend-te udlægger. Den er blevet mere støjsvag og nyudviklede rivefingre sørger for perfekt udlægning af halmen.

Ny forbedret Halmside rive med Pat. Pending systemHer er en god løsning til at rive halmen sammen under f.eks. minkbure. Riven er udstyret med betjeningsnem højdejustering, der gør, at riven altid følger gulvniveau.

SidebåndskostNyudviklet sidebåndskost for rengøring under minkbure. Mo-derat hastighed for at minimere ophvirvling af støv.

Ny forbedret Halmopsamler med Pat. Pending System

Parallel styring af rivearme. Kan leveres med separat styring af en fast og en bevægelig rivearm.

Fremstilling og reparation af cylindre, marine og industrihydraulik, transmissioner, pumper og oliemotorer.

Der henvises til

nærmeste forhandler

på tlf. 9838 1844

Aalborg Maskinfabrik.indd 1 09/09/09 13.58

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

n Kvikrensern Fedtafskrabern Skindaftrækker- eller køb en ny SA 100 skrabemaskine

SERVICE - bestil nu og kom først i køen

Følg med tiden - opgrader din gamle skrabemaskine med

Originalt Ekstra Udstyr

Ring og få en seriøs snak


I kalenderåret 2008 viste ejendomme

med mink som hovedproduktion et

driftsresultat på minus 31.000 kr. En

væsentlig årsag til det negative resultat

er en nedskrivning af beholdningerne

med 500.000 kr., svarende til 34 kr. pr.

produceret skind.

Forudsætningerne og resultaterne i

Tabel 1 er en opgørelse af 143 regn-

skaber indberettet til Landscentrets

regnskabsdatabase. Går man lidt tættere

på tallene, er der nogle poster som

falder i øjnene. For det første er der

diskussionen om, hvorledes ændringer i

værdien af skind på lager skal håndteres.

Her er der en relativ stor nedskrivning i

2008, hvor besætning og beholdninger

alene udgør de 500 tkr. af konjunkturen

på 535 tkr. Hvis man fremover fastholder

en produk tionspris for beholdningerne

i regnskabet, vil konjunkturen blive et

mindre beløb. Med konjunkturen forstås

ændringer i værdiansættelsen af besæt-

ning og skindbeholdning.

Produktionen er udvidet med 230 tæver

og 2 ha fra 2007 til 2008, og gælden er

steget med 1 mio. kr. Går man videre

bag tallene ses, at der er investeret 240

tkr. i bygninger, 400 tkr. i inventar og 370

tkr. i fast ejendom. Gæld skal som ho-

vedregel forrentes, og alt peger i retning

af en finansiering med variabel rente,

hvilket ses af, at renteudgiften er steget

med 233 tkr. fra 2007 til 2008. Heraf

kommer alene de 150 tkr. fra en stigning

i posten ”indeksering og kursregule-

ringer”. Omregnet er renten på gælden

steget fra 4,2 pct. til 5,9 pct. Alt i alt er

pelsdyravlere helt almindelige menne-

sker, der finansierer som alle andre, og

med de risici som det indebærer.

Bag resultaterne i Tabel 1 ligger en ræk-

ke data, som giver mulighed for yderlige-

re analyser. Ved at analysere disse data

kan man få et bud på, hvilke indtægter

og omkostninger der kan henføres til

selve minkproduktionen. Tallene i Tabel

2 er opdeling pr. produceret skind og

skal tages med forbehold, idet f.eks.

udgifterne til pelsning er et gennemsnit

af alt fra farme med eget pelseri til farme,

der får pelset det hele ude. Kolonnen

med pelsning er en vurdering af, hvor

stor en del af den samlede omkostning,

der kan henføres til pelsningen.

Som sagt, er Tabel 2 et forsøg på at

give et bud på omkostningerne til at

producere et skind. Praksis viser også,

at tallene kan se meget forskellige ud fra

regnskab til regnskab. Fra andre analyser

er erfaringen, at de store forskelle ses

i posterne løn, renter og afskrivninger.

Medens for eksempel foderudgiften for

langt de fleste ligger indenfor +/- 5 kr.

fra gennemsnittet.

Det vigtigste er at kende egne tal, egen

produktionspris og nulpunktet for den

samlede virksomhed. Dette kan man

som avler ofte finde i de supplerende

oplysninger til Ø90 regnskabet. Hvis

ikke det er angivet i regnskabet, kan

man spørge sin revisor eller kontakte

Landscentret Pelsdyr.

regnskabsresultater For minkFarme i 2008

af rådgivningschef hans henrik Møller, landscentret [email protected]

økonomi

tabel 1 ProDuktionsgrunDlag og resultat For eJenDomme meD mink

2008 2007

antal Minktæver 3.025 2.795

antal producerede skind 14.843 14.504

landbrugsareal, ha 46 44

1.000 kr.

aktiver i alt 20.760 18.987

gæld i alt 10.870 9.780

egenkapital 9.890 9.207

bruttoudbytte 3.987 3.846

stykoMkostninger -1.983 -1.809

dækningsbidrag 2.024 2.036

kapacitetsoMkostninger -1.529 -1.431

resultat af priMær drift 495 605

afkoblet eu støtte 114 106

finansieringsoMkostninger i alt -641 -408

driftsresultat -31 304

heraf konjunktur -535 -163

tabel 2: resultat aF 2008 regnskaber Pr. ProDuceret skinD.

kr. skind

i alt heraf pelsning koMMentar

skindsalg 254 beløbet er efter salgsoMk. og inkl. overskudsandel

konjunktur -34 nedskrivning af værdien på beholdning og besætning

bruttouDbytte 220

foder -92

veterinær -4

diverse -5

direkte pelsningsudgifter -6 -6 oMfatter kun de direkte pelsningsudgifter

stykomkostninger -107 -6

Db 113

energi -3 -1

Maskinstation -1 udkørsel af husdyrgødning

vedligehold -8 -1 -2

afskrivning bygning -8 -3 -5

afskrivning inventar -18

løn -57 -8 -10 inkluderer ejerløn

forsikringer -2

regnskab og rådgivning -3

diverse -4

kaPacitetesomkostninger -104 -13 -18

renter -25 -2 -3 renteuDgiFt ForDelt i ForholD til aktiver

resultat -16

ProDuktionsomkostning -236 -21 -27 excl. salgsomkostninger


Namibias landbrugsminister John

Mutorwa var gæst hos Kopenhagen Fur

under september-auktionen. Ministe-

ren tilbragte fire dage i Danmark, hvor

et højdepunkt naturligvis var salget af

Namibias kronjuveler, de hvide Swakara-

skind, som er vanskeligere at avle end

andre karakul-typer, og som Kopenha-

gen Fur for første gang i 20 år havde

med i salgskataloget.

De hvide Swakara blev da også en af

auktionens højdespringere med en

gennemsnitspris på 308 kroner pr. styk.

Prisen var mere end 100 kroner højere

end både sort og grå Swakara, der nå-

ede gennemsnitspriser på henholdsvis

186 og 199 kroner pr. styk. Men uanset

prisen er Swakara en kilde til national

stolthed i Namibia:

– Som landbrugsminister, og det gælder

også mine landsmænd og landskvin-

der, er vi naturligvis meget stolte. I det

mindste har vi her noget, som vi kan

tage med til andre dele af verden, siger

John Mutorwa.

karakul er strategisk

Karakulavlen er da også blevet erklæret

en strategisk vigtig industri af regerin-

gen i Namibia, og Mutorwa vil gerne

udvikle karakul-området yderligere, fordi

det er vejen til udvikling for et tredjever-

densland som Namibia. I den forbindelse

roste John Mutorwa samarbejdet mel-

lem Karakul Board of Namibia og Ko-

penhagen Fur, fordi interaktion mellem

mennesker og mellem organisationer er

vejen til udvikling.

– Samarbejder, som det der foregår

mellem Karakul Board of Namibia og Ko-

penhagen Fur, er noget, vi som regering

opfordrer til mere af. Det er den bedste

måde at skabe udvikling på, siger John

Mutorwa.

Under besøget i Danmark holdt ministe-

ren møde med Danida og medlemmer

af Afrika-kommissionen. Under mødet

blev det diskuteret, om det er muligt at

oprette et projekt, hvor de namibiske

fåreavlere skal lære bønder i andre tred-

jeverdenslande at opdrætte karakulfår.

Karakulfårene trives glimrende i golde

ørkenlandskaber, som ellers er uegnede

til landbrug, og det er blandt andet hå-

bet, at Afghanistan, der før krigen havde

en omfattende karakulproduktion, igen

kan komme til at generere indkomster

fra karakulavl.

swakara er en kilDe til stoltheD i namibia

af Mick MadsenMiM@kopenhagenfur

auktion


Fra Venstre Namibias landbrugsminister John Mutorwa, Kobus van Wyk, Karakul Board of

Namibia, og ministersekretær Kintinu Sageus i Kopenhagen Furs auktionssalen.


når Drømmen seJrer19-årige Jens Jacobsen fra Filskov kunne næsten ikke vente med at komme i gang som selvstændig minkavler. Efter sæsonarbejde på en farm og en læreplads som tømrer, tog han skridtet, og har nu lejet sin egen farm med 420 tæver.


I en finanskrisetid med ringe vækst

vil mange måske holde sig fra at blive

selvstændige. Men ikke Jens Jacobsen.

Den 19-årige jyde har ikke ladet sig

afskrække af tiden:

– Jeg har faktisk ikke rigtigt tænkt over

det, jeg ville bare gerne videre, og jeg er

sikker på, det nok skal gå, siger han.

Det er sen eftermiddag og lyden af en

bilmotor nærmer sig. Jens Jacobsen

svinger den røde bil ind i indkørsel ved

huset i Filskov, hvor han bor med sin

far og mor. Han er arbejdsmand hos en

tømrermester og har været i gang siden

kl. 07.00 i morges. Men når arbejdsda-

gen slutter for de fleste, fortsætter den

unge avler arbejdet på den nylejede

minkfarm:

– Jo før man kommer i gang, jo bedre,

for jo mere erfaring, får man, mener

Jens Jakobsen, der ikke synes, han er

for ung til at starte for sig selv – slet ikke.

Når lysten driver værket, gør det ikke

noget, det er hårdt arbejde.

Efter halvandet år som tømrerlærling

sprang Jens Jacobsen fra for at forfølge

sin drøm, og i marts begyndte han så

på den fremtid, han længe har planlagt.

Godt 10 kilometer fra hjemmet i Filskov

har han lejet den lille farm.

øvelse gør mester

– Jeg har lejet farmen af min kammerats

bedstefar, fortæller Jens Jacobsen.

Om tre år udløber kontrakten på leje-

målet, og så vil Jens Jacobsen for alvor

springe ud som selvstændig og købe sin

egen farm. De næste par år betragter

han derfor som en øvelse, der ikke er

forbundet med den samme risiko, som

ved at investere i sit helt eget:

– Lige nu vil jeg bare forsøge at køre

gældfri så længe som muligt, siger han,

og forhåbentlig bliver det ikke noget

problem for den unge minkavler.

Jens Jacobsen havde længe været på

udkig efter et passende sted at starte

op, og sammen med sin kammerat kørte

han rundt i området og så på farme.

Vennens bedstefader var dog ikke på

daværende tidspunkt ude efter en lejer.

Men et stykke tid efter blev den unge

avler ringet op og spurgt, om han stadig

var interesseret:

– Vi har lavet en aftale, så det ikke har

været nødvendigt med en stor startka-

pital. Jeg betaler leje i skind, så er det

gode tider for mig, er det også gode

tider for ejeren, forklarer Jens Jacobsen,

der er glad for ordningen, der har givet

ham mulighed for at starte blidt op.

minkFascination

– Når jeg får fyraften i tømrerfirmaet og

skal ud til minkene, kan det godt begyn-

de at krible lidt i kroppen, især her under

hvalpetiden, fortæller Jens Jacobsen.

Han er ikke ud af en minkavlerfamilie,

men allerede som 12-årig, da han var

ude efter sit første fritidsjob, søgte han

ind på en farm som sæsonarbejder. Og

her blev han så fascineret af arbejdet

med mink, at han blev hængende:

– Jeg har lært alt det, jeg kan hos brød-

rene Junge (Flemming og John Junge,

red.) Med hver deres farme med 4.000

tæver er de er mit store forbillede, siger

han.

Jens Jacobsen har både Black, Black

Cross, wildmink, Pearl og Silverblue i

hallen udenfor Filskov, og har han behov

for råd og vejledning om avlsarbejdet,

finder han det hos de ældre og mere

erfarne avlere. Men indtil videre er det

gået godt. Han har fået et højt hvalpe-

gennemsnit og er meget tilfreds med

opstarten:

– Det er en spændende tid, og det er gået

over al forventning. Jeg ville have mit

eget og det er lykkes, konkluderer han.

Jens Jacobsen har fået positive reaktio-

ner på, at han allerede har slået sig ned

med sine egne mink, men han indrøm-

mer, at der også er ulemper ved ikke at

have så meget fritid, som sine jævnald-

rende:

– Indimellem kan mine kammerater da

godt blive lidt sure over, jeg bruger så

meget tid på at arbejde, men sådan er

det, fortæller den unge avler, der for

det meste bruger de få timer, han har fri

sammen med sin kæreste.

af bolette frydendal [email protected]

minkavl


en Dyr løsning

Prima PelsningsarbeJDe tilbyDes På verDens største Pelseri

læserbrev:

eneste pelseri hvor kunderne frit kan vælge:• Traditionelpåtrætaner

• FIX2

Pelsningsarbejdet inkluderer:• Afhentningafkroppeellerskind.

• TransportiegenkølevogntilPolen.

• Flåning,skrabning&tørring.

• Destruktionafkroppe.

• Påsætningaftalonerogindleveringtilsalg.

• Dokumenterm.v.vedrørendedeveterinæremyndigheder.

• Alleforsikringsmæssigeaspekterfraafhentningpå

farm til salgsstedet.

Løbende orientering om antal der modtages og afsendes

til salg. Løbende kontrol af pelsningsarbejdet og samar-

bejde med auktionshusene.

Kunder kan altid besøge Norpol og se egne skind i pels-

ningsperioden. Norpol har stor international erfaring, med

pelsningskunder fra 10 lande.

Nærmere information ved henvendelse til Norpols DK–

agent, Hans Pedersen,

E-mail:[email protected]&Telefon:40369730.

Når man nærmer sig pensionsalderen,

vil man gerne gøre det lidt nemmere at

være pelsdyravler. Men vær forsigtig. Vi

har fået pelset på et stort, godkendt og

kontrolleret pelseri, Franz Strunze/Dan-

pels. Jeg har aldrig set noget lignende.

Jeg har aldrig set så mange skadede

skind. Små størrelser og 3 bøjler kun

med hoveder. Forårshannerne var 14

dage om at blive ordnet. De var sure og

løshårede, da vi endelig kunne få dem

hjem. Ydermere har vi ikke fået alle skind

tilbage, som vi har indleveret til pels-

ning. Så tænk jer om

Fra en medarbejder af en minkfarm, hvor

vi troede, det ville lette os for det hårde

arbejde, det er at pelse.

Metha Madsen

Gl. Kjellerupsvej 1 - Gjøl

9440 Aabybro

Vi støtter Pelsgolf 2009

–professionel til skindet

Årets Pelsgolfmatch blev i år holdt i

Holstebro Golfklub onsdag den 26.

august på en flot golfbane og i dejligt

sommervejr. Det var i år 13. gang, at

der blev spillet Pelsgolf og første gang

var netop i Holstebro i 1997, hvor 16 av-

lere havde aftalt at spille golf sammen.

Derefter har matcherne været afholdt

på mange forskellige baner i Jylland

og med et stigende antal deltagere år

for år. Der var således i år 87 spillere

til start, og det er rekord.

Efter fælles morgenbord i klubhuset var

der kanonstart kl. 9.15 og med en fælles

afslutning samt frokost i klubhuset ca. 5

timer efter. Under matchen blev der ud-

delt kolde drikke sponsoreret af Heden-

sted Gruppen og i en golfbuggy med

køleskab, som Mogens Arentoft havde

lånt os til matchen. Under frokosten

blev vinderne hyldet og fik overrakt

mange fine præmier fra sponsorerne.

beDste holD meD et gennemsnit

På 32,3 stableForD Point blev:

Ingrid Thomsen, Bent Jensen og

Jacob Gersløv

årets samleDe match og

PokalvinDer (alle rækker) blev:

Ingrid Thomsen, Jammerbugtens

Golfklub

Der var desuden udsat en række præ-

mier for at komme nærmest flaget på

to par 3 huller, samt for længste drive

på et par 4 hul.

Medvirkende til at gøre dagen festlig

var støtten fra de mange sponsorer,

som havde givet nogle flotte præmier

til vinderne, og fra matchkomiteen lød

der en stor tak til alle firmaerne.

har Du lyst til at være meD i

næste års PelsgolF?

Den finder sted fredag den 20. august

2010 i Hjørring Golfklub.

Nærmere oplysninger med tilmelding

m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni

2010, samt på hjemmesiden:

www.kopenhagenfur.com.

rekorDDeltagelse i PelsgolF 2009

Rækkevinderne blev:

række vinDer og klub resultat

a ole thoMassen, kaj lykke golfklub 35 point

b harry thoMsen, holstebro golfklub 37 point

c ingrid thoMsen, jaMMerbugtens golfklub 38 point

d finn nørMølle, jaMMerbugtens golfklub 37 point

Der var i hver række også præmier til nr. 2, 3 og 4.

af søren gersløv [email protected]

golF

61nr. 6 septeMber 2009


Dansk PelsDyravl

annoncePriser gælDenDe Fra 1. Januar 2009. alle Priser er ekskl. moms

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik oFFset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalg

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser På Faste Formater

størrelse høJDe x breDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side til kant 297x210 MMplus 3MM til beskæring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbeltside til kant

253x400 MM plus 3MM til beskæring

25.500

bagside specielt forMat

14.300

ovennævnte priser er for trykklart Materiale

Farvetillæg

Alle priser er inkl. farver

gentagelsesrabat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder fra

bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-

ling af hele ordren efter første indryk-

ning opnås yderligere rabat på 5 pct.

rubrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.com

på avlersiden.


HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf. 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211

Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. 7565 0211

KØB -SALG – VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.

Tlf. 2047 8822 – 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

avlsDyr

UdsættertæverI Black-Mh. og Wildmink sælges. Store kvalitetsdyr med høj velvet %. Afhent-ning i december.Kim Jensen.Tlf. 7534 4191 / 4119 5168

Top avlsdyr sælgesEfter sortering vil jeg have Brovn/Glow, Pearl, Hvide, Mahogany og Amerikansk-sorte. Alle dyr er velvet 99%, velvet 2 39%. Kan levere sane-ringsdyr. Uur-Mink-IkastIb J. Nielsen Tlf. 4041 8002

Avlsdyr/SaneringsdyrStore dyr med høj kvalitet samt høj korthårsprocent sælges i typerne: Wildmink, mahogany, black, hvide, silver, pearl+div. mutationer.Naabjerg Mink V. Flemming MadsenTlf. 5127 3733

SælgesStore saneringsdyr. Volbæk mink. Tlf. 9865 8900 / 29450 088

KvalitetsminkAvlsdyr sælges i typerne, kv. ,str., v%: Black 119 109 68, Mah. 120 108 81, Wild 122 108 87, Hvide 120 107 86, Pearl 119 103 86, Palomino 112 110 90 og div. cross. Jan Rasmussen tlf. 2763 6204 el. Brian Vemmelund tlf. 5056 2372

Avlsdyr sælgesFølgende typer Black, Mahogany, Wildmink, Silverblue, Hvide og Palo-mino. Se Hitlisten og læg mærke til Velvet procenten.Kurt Nielsen Tlf. 4025 2849

Avlsdyr/saneringsdyr sælgeskva., str., velvet %: Brown/glow 111 108 83, Mahogany 112 107 84. Se hitliste. Steffen TherkelsenTlf. 2164 8324

Topavlsdyr sælgesEfter endt sortering kan jeg tilbyde avlsdyr i følgende typer. Black, Brown, Safir, Silverblue, Hvide, Violet, Pearl. Alle dyr indgår i min finsortering og får påskrevet kva. og str. karakter. Alle typer ligger top 6 på hitlisten.MVH. LUND MINK APSKontaktperson. Jørgen S Lund. Tlf. 2099 3903

Velvet kvalitetsminkAvlsdyr sælges. Type, kvalitet, stør-relse, velvet%. Black 107 106 90, Ma-hogany 108 103 84, Glow/Brown 109 105 90, Silverblue 99 105 78, Palomino 106 103 57.Niels Peter KnudeTlf. 9747 2882 / 4059 2883

Gode avlsdyrSælges i typerne: Brown/Glow, Maho-gany, Safir, Silver, Pearl, Hvide.Erik Rolands efterfølger Karl Åge Hansen, SkelundTlf. 2498 7954 / 6261 9731 / 5329 2612

Avlsdyr sælgesBlack, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl, Safir, BlueIris.Erling SkytteTlf. 9741 / 2158

køb og salg

Sælges:3 stk. fedtpumper, Gjøl talonmaskine, 4 stk. BS flåbænke, BS rygkrog, Rote-rende skrabemaskine, HG gennem-løbstromle 120 cm, BS fedttransportør Danpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088

Sælges:Hg Combi-Cut årg. 2005, med laser-markering for snit. Kr 119.000.Hedensted GruppenTlf. 7589 1244

Sælges:BS T3 med trekantsnit årg. 2007. Kørt 26.000, stk. Kr. 65.000.Hedensted GruppenTlf. 7589 1244

SælgesMinkgården har 2 stk. Flårobot der skal sælges. 1 stk. Flårobot model 2004 med opgradering 2008 pris kr 160.000. 1 stk flårobot model 2005 med opgra-dering 2008 pris 172.000 kr.Mobil nr 4088 2344 / 6176 2970

Fra ophørt A-farm sælges: Gjøl tanemaskine med bevægelig klammehoved. Pejs/Hedensted klamme-/ skindaftager. B12 hegnspla-der ca. 50 m.Tlf. 9884 3492 / 2122 9448

Pelsningsudstyr sælgesBånd til opskærer, BS Flåbord, BS Flåmaskine, XL Flåtårn, Luftkniv, BS Skindtromle 120 cm, WRAP Tanemaskine ,WRAP Taner ca. 2600 stk., BS Taneaftager , WRAP Quick Softer 4M automatik Skindrenser, T3 Q-vex Tørreanlæg incl. tørrekasser (computerstyret), BS Strygemaskine, Bøjler, 2 stk. kropscontainere(vipbare) Kompressor 10 hk. 500 L.Morten Daugberg, 9430 VadumTlf. 2011 0981

SælgesPå grund af ophør: Fremtræder som ny med nyeste opdatering Combi Cut (2År) med laser for snit. Esay Skind (2 År), 2,5 m Transportbånd (2 år), 4 Stk. pigvogne til oph. af våde skind, 1 stk, B.S. Plumbemaskine ældre dato, 1 stk. BS Flåbænk, 2. stk, drejeborde, 1 stk, scenco pistol til e ringe. Alt fra A-farm i 15 år. Anders SøgaardTlf. 9786 1130 / 2015 7286

Sælges8000l slamsuger m. omrører 25000, minkomatic 409sla 18hk kohler magnum 5000, gøl kroptromle m stop motor og opsamling 2500, gøl 80cm kombi tromle 1500, Q.stock tørrean-læg 1000 studse +div 5000.Tlf. 9826 9096 / [email protected]

Sælges pga. ophør9 stk. han og 5 stk. tævevogne til fix 2, taner ny model. BS selvtømmende kropstromle, BS opskærer, BS rygkrog ny, BS flåbænk, luftkniv, klimaanlæg til 2000skind/døgn, nettromle, MC fodermaskine 6oo med portionering, aflivningsvogn, twinca halmudlægger til minibig, skruekompressor 2000 L /minut, skindbøjler, vægt, kuvøse, vogne til minibig i minkfarm, palleløf-ter 60 cm løft. Alt sælges i velholdt stand til fornuftige priser.Anders StrømTlf. 2048 8190

Købes:BS talonmaskine, FIX 2 tanemaskine, BS skrabeautomat, HG combi-cut, Frysecontainer/frysehusDanpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

Typerigtige avlsdyrSælges i typerne Black, Mahogany, Wild, Hvid, Pearl samt Safir. Alle typerne med i toppen af Hitlisten samt skindudstillingerne. Begrænsning i antallet af solgte dyr, så det høje niveau afspejler sig i de levende dyr.

Henry D. Nielsen A/SEskild Dam Nielsen4018 4125

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

&Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-


SælgesBillig stoker brændsel.Danpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088

Brugte BS skrabe-maskiner sælges.PamutecTlf. 4095 3135 / 9613 3030

SælgesWRAP-T4 tanemaskine med spindel årgang 2008. 1000 stk. Maxi Taner og en taneaftager med magasin.Kim Vennevold Tlf. 4051 2086

Brugte Hyldevognemed 10 hylder til ca. 400 mink sælges. Fast pris afhentet kr. 2.500Pelscenter Vestjylland, Moeskærvej 2, port 13Tlf. 2330 0825

SælgesBS 16 stk, tørrekasse 209 plast-studs er på hjul ,billig giv et bud. Pelsrobot 06 opgraderet med soffi 2008 175 000 kr. Tlf. 4041 8002

Købes til sanering5.000 tæver, 900 hanner glow/brown ca. 25/2-10. Tlf. 9893 0481

SælgesFix 2 Tail tanemaskine og B-S skind-tromle m. automatisk tømning.Ib Huus Tlf. 2172 7560

Fra nedlagt pelseri sælges:BS Skrabeautomat (kort model) med fedtsug og afskubber, gennem-løbstromle og savsmuldstransp., savsmuldstransport-rørsystem, 5 hyldevogne (agin), 5 pigvogne, savsmuldsvarmer, skindvender (kornblæser), plastsvejser til fryse-skind, 2 stk. BS skindtromler 120 cm.(autotømning), BS tanemaskine type 2, BS skindaftrækker, opbeva-ringsanlæg (næsten nyt), stryge-maskine dobbelt skruekompressor, 15 hk., diverse vogne til pelseriet: handyvogne, tanevogne mm., 8.000 trætaner, transportbånd 2,75 m.i/s gåskær minkfarm, Vamdrup.Tlf.: 3082 8231.

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 – 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

Diverse

Montering af minkhal-ler v/finn jensen & søn over 40 års erfaring, når kvalitet foretrækkes men stadig til de billige penge, kører overalt i landet! Nybyggeri & re-staurering.

Chefmontør 61 54 54 00Kontor 22 21 56 52Fax 76 90 50 01

Brugte drivhuse til minkFor muligheder og priser kontakt:Jos Verstappen handelsonderneming B.V., HollandE-mail: [email protected] eller tlf. +31(0)653795081 / +31(0)493494738

Skrabe-valser 2009Opskæring (maskinel afretning), af 160mm skraberuller til Granly, BSog Esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller.

SPAR over 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning. 20 års erfaring.

Lassesen s SnolderenoveringH. Thorningsvej 15, 6000 KoldingTlf. 7550 9077 / Mob 2176 6164Email: [email protected]

Rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

Pelsning

PelsningPelsning af mink i moderne pelseriHenv. Vester Stenbjerggaard Pelseri I/S. Tlf. 2462 0487 / 2127 6387

Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvalitet i moderne pelseri på fix 2 anlæg.Børstning af skind inden indsendelse til Kopenhagen Fur.Kontrolleret pelseri.Stigshøj Minkfarm Jens Erik ThomsenTlf. 2082 2225

Kvalitetspelsning tilbydespå topmoderne Kopenhagen Fur kon-trolleret pelseri ved Års. Helpelsning før jul kr. 20. Mange års erfaring.Benny Berge Tlf. 2585 1061

Valsted PelseriValsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrol-leretpelseri.Secher&Vinther,Nymøl-levej 9, 9240 Nibe. Kontakt Michael Secher, tlf. 2034 6308.

Pelsning af minkHel– eller delvis udføres i moderne pelseri. kontrol af Kopenhagen Fur.Ib Nielsen Tlf. 4041 8002

Pelsning af minkPå Kopenhagen Fur kontrolleret pel-seri alt i moderne udstyr.Strib mink tlf. 6440 1694 Jørgen Schou mobil 2425 1394Brian Schou mobil 2537 2813

Pelsning af minkVi tilbyder pelsning af mink på moderne pelseri. Vi anvender Fix 2 systemet. Mange års erfaring haves. Kontakt Jan B. Madsen, Innima Mink Aps, Volstruphedevej 35, 9300 Sæby.Tlf. 4016 6151 eller 9846 6151

Kopenhagen Fur kontrol-leret pelsning af mink•4.sæsonmedFix2system•Helpelsning–ellerafrykningog

skrabning•Afhenterogbringerefterønske

Ring og hør nærmere Fårup Minkfarm & PelseriHviddingevej 43, 8990 FårupTlf. 8645 1904 / 22 62 07 05

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456


Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring.Udhede minkfarm V/ Vagn og Søren VandborgParadisvej 3, 6990 UlfborgTlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel– eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235

Hel– el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 – 5946 2710

PelsDyrFarme

Farm For SaleAD Free Mink Farm For Sale in Central Newfoundland, Canada. A Clean Farm that is 3 years old. Items included in sale are Two 250 feet mink sheds with 6 aisles of breeder cages and 63 inch

manure aisles, 1560 pens and next boxes, 24 by 30 foot storage/feed kitchen, 30 by 32 foot building with 600 square feet of living space, 1999 HP Kubato Tractor with bucket and rotating forks, 2006 1299 lb capacity wet feed cart, two feed mixers, 11/5 inch grinder with 7.5hp electric motor, a hydraulic flashing machine with 100 female/male drying boards, 2000 4 by 4 Ford Truck with 150K, freezers, 3 year old artesian well and more. The mink sheds are controlled by a reser-voir and circulating water pump.Financial Assistance programs may be available to farmers from various sour-ces. Please contact Deanna Boyde at Exit Realty On The Rock for informa-tion package or to view.709-541-3792 or [email protected]

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 – Fax. 9725 2144

Tvis Mink ApS 9743 5659

Vi tilbyder at flå, skrabe, tane, tørre eller helpelse dine mink.

Ring og få et godt tilbud

Tvis Mink I Pelseri

Professionelt håndværk siden 1980

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

AIR-FIXSortervogn

1. Skåner hænder og fødder2. Halverer sorteringstid

3. Ensartet sortering

Henvendelse til: Jens Erik Pedersen, Uglbjergvej 8, Dejbjerg, 6900 Skjern – Tlf.: 97 34 11 71 – Mob.: 61 75 65 34

Peder Larsen, Mob.: 26 20 89 00


Vinderne af Dansk Pelsdyravls sommer-krydsogtværs er blevet udtrukket. Antallet af besvarelser var som altid meget højt.

Kodeordet var: Nu blunder den lyse nat

1. præmie: Kopenhagen Fur rygsæk af Mahogany mink:

Ellinor Andersen, Skagen

2. præmie: Charlotte Sparre tørklæde med minktørklædeholder:

Alf Jensen, Neksø

3: præmie: Kopenhagen Furs hjertenøglering i rødfarvet mink:

Astrid Vistisen, Lemvig

Vinderne har fået tilsendt præmierne

vinDere aF Dansk PelsDyravls sommerkryDs

Dansk PelsDyravl

næste nuMMer af bladet udkoMMer FreDag Den 23. oktober 2009

vinderne er:


Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Se mere INFO på www.multipumpen.dk samt rekvirer brochurer og prislister hos producent & forhandler:

MultipumpenDen slidstærke Multi-pumpe er konstrueretud fra de særlige for-

udsætninger til ydelseog holdbarhed, som

stilles af netoppelsdyravlere. Den erderfor alfa og omega

for alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy -

Flex - Twinca - Vaudi, MaachMatic, H.G. Feeder samt

Staldkat m.fl.

HyldevognKapacitet 150 - 200 skind

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Silo skraber tilrund / firkantet siloLængde 220 cm

eller 320 cm

Gødningsspade i rustfri stål.Gødningsspade til udmugning i buret.

MP motor5,5 hk benzinTil aflivning af mink.

Fangstfælde i aluminium med nytlukkesystem.

Fordele:1: Stort volumen som giver

plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,

som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.

Postkasse tilaflivning af mink

Med postkassen vilman hurtigt og effektivt

kunne aflive mink.

Krybbe tilpakning af råskind iplastposer.Krybben kan vendesså skindene automatisk bliver pakket udstrakt i plastposer.En nem og effektivt måde til pakning af fryseskind.

Røgrenser til aflivningsvognRustfri røgrenser med røgrør til rensningaf udstødningsgas.• Røgrenseren placeres udenpå aflivnings-

kassen og røret føres ind i aflivningskassen.• Filtret er nemt af udskifte.• Passer til alle aflivningskasser.Let og handy fældevogn

XL SorteringsfældeHanLængde 620 x bredde 145 mmExcl. fikseringsklemmer

Pigvogntil afkøling af skind underflåning.

TanerondelTil påsætning af skind til taning

samt taneholder før taning.

Kapacitet 45 stk. taner

BøjlevognSkindbøjler

Løftevogn tilskindbakkerLøftehøjde 920 mm.Kap. 3-6 bakker.

Multipumpen_1side_Sep_2009 25/08/09 10:51 Side 1


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

Oktober tilbud 2009

Skraberulle spids/buet 155 mm 7 tands Før pris DKK. 988,00 Nu pris DKK. 850,00

Skraberulle spids 155 mm 8 tands Før pris DKK. 988,00 Nu pris DKK. 850,00

Kniv til Pelsningsrobot/ Opskærermaskine Ø50 Før pris DKK. 309,00 Nu pris DKK. 231,75

Kniv til Pelsningsrobot/ Opskærermaskine Ø80 Før pris DKK. 360,50 Nu pris DKK. 270,38

Rustfri fodertråd 3/4”x1”, 9”x77”. Før Pris DKK. 77,00 Nu pris DKK. 35,00

Jasopels – når kvaliteten skal være i top til den rigtige pris

Med den nye originale BS skraberulle til Skrabe Automaten, lavet i vores sædvanlige gode kvalitet, holder bagskæret bedre og skindene skrabes flot og skånsomt med en væsentlig reducering i støjniveauet.

NYHED

SÆSONTILBUD

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl, sep. 2009

Documents