DANSK OG HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM

Klasse: 1g

Navn: NN

Fag og vejledere:

Historie Rudi Lauridsen

Dansk Maria Louise Worning Jensen

Emneområde/ faglig problemstilling:

Hvordan har de danske kvinders samfundsmæssige indflydelse ændret sig de sidste

200 år?

Opgaveformulering:

Hvad kendetegnede den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallets Danmark med fokus

på kvindernes position?

Hvordan argumenterede Johanne Meyer i talen ved Kvindesagsmødet i København

1888 for at fremme kvindernes position i det danske politiske system?

I hvilken grad er der ligestilling mellem kønnene ifølge ligestillingsminister Lykke Friis

i år 2010 i Danmark?

Dato Vejlederens underskrift

Dato Vejlederens underskrift

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 2 af 19

Indholdsfortegnelse

Indledning og problemformulering………………………………………………………...........Side 3

Danmark i 1800-tallet med fokus på kvindernes position……………………………..Side 4

Johanne Meyers tale om kvindernes position i det politiske system…………...…Side 6

Vurdering af ligestillingen mellem kønnene ifølge Lykke Friis i 2010………...Side 10

Konklusion…………………………………………………………………………………………………..Side 12

Litteraturliste………………………………………………………………………………………………Side 13

Bilag 1: Johanne Meyers tale…………………………………………………………..……………Side 14

Bilag 2: Kommentar af Lykke Friis…………………………………………………….…………Side 16

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 3 af 19

Indledning Junigrundloven, Dannmarks første grundlov var en markør for overgangen fra enevælde

til konstitutionelt monarki, som var en mere demokratisk styreform. Baggrunden og

inspirationen for Grundloven kom fra Montesquieu1 i henhold til magtens tredeling. Det-

te var dog et demokrati for de få. Kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med

egen husstand havde stemmeret og var valgbare; over halvdelen af befolkningen var

ekskluderet fra det politiske medborgerskab. Op gennem 1800-tallet blev debatten om

rettigheder til kvinder intens, da friheds- og kvinderetsforkæmpere verden over gjorde

krav på, at menneskerettighederne skulle gælde alle uanset køn og sociale status. Efter

mange års debat og afviste lovforslag om stemmeret til kvinder, fik kvinderne stemme-

ret i 1915 og endelig havde kvindeforkæmperne nået deres mål.2

Ovenstående danner grundlaget for min undren, hvormed opgaven vil have fokus på de

forandringer, der skete i 1800-tallet i Danmark med fokus på kvindernes position.

Indledningsvis redegøres der for 1800-tallet med fokus på kvindernes position. I for-

længelse af redegørelsen foretages der en analyse af Johanne Meyers tale ved anvendel-

se af historiefagets metode, kildekritisk, til at analysere og vurdere afsenderens argu-

menter, påstande, formål med kilden m.m.. I analysen anvendes også danskfagets analy-

semetoder i form af retoriske og stilistiske virkemidler, samt appelformerne logos, etos

og patos. Afslutningsvis foretages der en vurdering af, i hvilken grad der er ligestilling

mellem kønnene i nutidens Danmark, hvortil der inddrages en kommentar om ligestil-

ling fra tidligere ligestillingsminister, Lykke Friis.

Ud fra ovenstående er følgende problemformulering og problemstillinger formuleret: Hvordan har de danske kvinders samfundsmæssige indflydelse ændret sig de sid-

ste 200 år?

-Hvad kendetegnede den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallets Danmark med fokus

på kvindernes position?

-Hvordan argumenterede Johanne Meyers i talen ved Kvindesagsmødet i København

1888 for at fremme kvindernes position i det danske politiske system?

-I hvilken grad er der ligestilling mellem kønnene ifølge ligestillingsminister Lykke Friis i

år 2010 i Danmark?

1 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1600-1700/Charles-Louis_de_Secondat_Montesquieu Besøgt d.20/5-2015 2 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/ Besøgt d.1/6-2015

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 4 af 19

Danmark i 1800-tallet med fokus på kvindernes position

I Danmark skete der store forandringer i 1800-tallet. Landets økonomi var god, og antal-

let af indbyggere var stærkt stigende. Dette gav helt nye muligheder for de fleste sam-

fundsgrupper, udover de fem F´er; fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige.

Samfundsstrukturen var patriarkalsk: Mændene var på arbejdsmarkedet, og sørgede for

familiens indkomst, mens vedligeholdelse af husholdningen og opdragelse var kvindens

arbejde.3

Danmarks første grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849. Ved Grundlovens indfø-

relse fik cirka 15% af befolkningen stemmeret, hvilket var en forbedring i forhold til tid-

ligere, men kvinderne havde stadig ingen plads i det politiske. I årene før Grundloven

blev indført var der en voksende mistillid til befolkningens politiske dømmekraft, men

alligevel accepterede højrefløjen en forfatning, som var meget svagt konservativ, hvilket

vil sige, at forfatningen var fuld af ændringer. Ifølge Grundlovens paragraf § 744 skulle

alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som var ubegrundet, stoppes

ved håndhævning af loven. Foregående står i Grundloven, men i 1800-tallet gjaldt valg-

retten kun mænd, der var ustraffede, var velhavende og var fyldt 30, og ikke kvinder.5

Kvinderne begyndte i 1800-tallet at komme på arbejdsmarkedet, især i slutningen af

1800-tallet kom mange kvinder i arbejde i forbindelse med industrialiseringen. Statisti-

ker Marcus Rubin6 offentliggjorde i 1886 en undersøgelse om kvinders adgang til er-

hverv i København. Heri konstaterede Rubin at 29.000 af 126.000 kvinder var selvfor-

sørgende, men at kvindernes løn i 1882 i gennemsnit lå 42% under arbejdermændenes

og 55% under svendenes løn. Inde for retsstilling skete der et gennembrud i 1857, hvor

ugifte kvinder blev myndige og fik ret til at drive eget erhverv. Gifte kvinder var dog sta-

dig umyndige, og manden var betragtet som hustruens værge i alt, der vedrørte hjem-

met og økonomiske henseender. Først i 1899 fik gifte kvinder formueretlig myndighed

og rådighed over selverhvervede penge. Hen mod slutningen af 1800-tallet begyndte

erkendelsen af kvindernes dårlige kår retsligt, politisk og uddannelsesmæssigt både i

3 http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/ Besøgt d.21/5-2015 4http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2008%20Borgernes%20rettigheder.aspx Besøgt d.20/5-2015 5 http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/grundloven-1849/ Besøgt d.21/5-2015 6http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Statistiker/Marcus_Rubin Besøgt d.21/5-2015

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 5 af 19

Danmark og udlandet. Dette førte til organisationer, som havde til formål at forbedre

kvindernes kår og rettigheder. Inde for erhvervet, hvor kvinderne var undertrykt, blev

der oprettet kvindelige fagforeninger, som kæmpede for lønforhøjelser og lige arbejds-

vilkår til kvinderne. I 1871 blev Dansk kvindesamfund, som har fokus på at forbedre

kvindernes erhvervsmuligheder, dannet. Dansk kvindesamfund tog del i den store of-

fentlige debat omkring kvinders rettigheder. Dansk kvindesamfund var en bourgeoisi-

forening, hvilket vil sige at det var en forening for de velstillede, som var en del af bor-

gerskabet. 7

Litteraturen og kunsten fra slutningen af 1800-tallet beskæftigede sig med de nye

strømninger om kvinder. Forfattere og kunstnere ønskede at sætte problemerne under

debat og bryde romantikkens harmoniske tankegang, og beskrive virkeligheden som

den var. Disse strømninger inde for litteratur og kunst kaldes også det moderne gen-

nembrud, som var en periode fra 1870-1890. Georg Brandes(1842-1927)8 var hoved-

manden bag disse strømninger, som gjorde op med normerne og satte samfundspro-

blemer, som kvinders rettigheder, ægteskab og romantikken, under debat.9

Kendetegnene ved den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallet er altså, at kvinderne

var meget undertrykte i hele århundredet, men kvinderne ønskede indflydelse og lige-

stilling i samfundet. Hen mod slutningen af 1800-tallet begyndte både kvinder og få

kvindefortalende mænd, at gøre oprør med det system, som kvinderne ikke havde en

retfærdig andel i. Kvindebevægelserne ønskede ligestilling og de samme rettigheder

som mændene. Litteraturen og kunsten gjorde oprør mod romantikken, og bragte emnet

om kvinders ligestilling under debat.

Redegørelsen åbner op for viden om kvinders position i 1800-tallet, og den baggrunds-

viden vil der gøres brug af i den kommende analyse.

7 Haue, Harry m.fl.: ”Det nye Danmark. 1890-1980” Munksgaard. Viborg, 1983. 2. Udgave. s.58-61 8http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Kritikere/Georg_Morris_Cohen_Brandes Besøgt d.21/5-2015 9 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/det_moderne_gennembrud Besøgt d.21/5-2015

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 6 af 19

Johanne Meyers tale om kvindernes position i det politiske system

Kildens, ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed”, oprindelige afsender er Johanne

Meyer (1838-1915)10, en dansk kvindesagsforkæmper, pacifist11, og fra 1880´erne en

aktiv socialdemokrat. Kilden er en tale, som Johanne Meyer holdt ved Nordisk Kvinde-

sagsmøde i København i 1888. Talen er efterfølgende blevet trykt i ´Hvad vi vil´. Kildens

oprindelige modtagere er tilhængere af Kvindelig Fremskridtsforening, og deltagere ved

Nordisk Kvindesagsmøde i 1888 fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De

sekundære modtagere er folk, som vil kende foreningens synspunkter og ideologier.

Kildens overordnede hovedpunkt er, at valgret skal gælde både gifte og ugifte kvinder og

omhandler både den kommunale og politiske valgret. Johanne Meyer hævder, at hvis

kvinderne udelades fra deltagelse i politik, så udelades halvdelen af befolkningens delta-

gelse.

Johanne Meyer argumenterer for kvinders position i det politiske system, ved at hun

mener at samfundet holder kvinderne nede og ikke lader dem bidrage til systemet. Dette

argumenterer Johanne Meyer for i følgende: Systematisk holdt nede ved religiøse og hus-

lige Følelser er Kvinden opdraget, men Sandheden er stærk i vore Dage, og Lyset falder

tydeligt over alle officielle Løgne, hvoraf ingen er saa stor som Kvindens Opdragelse og

Stilling i Samfundet, thi den omfatter over Halvdelen af Menneskeslægten, og jeg vil ønske,

at jeg i dette Øjeblik ikke maa staa som en, der klager, men som en virkelig Anklager over

for det Samfund, der som en Daare holder de Kræfter nede, som skulde bygge dets egen

Lykke op.12 Det centrale i dette citat er Johanne Meyers påstand om, at systemet burde

lade kvinderne bidrage til samfundet, i stedet for at holde kræfterne, altså kvinderne,

nede, mens hun samtidig nævner, at halvdelen af menneskeslægten udelukkes. Siden

mennesket blev til, har kvinder og mænd altid levet side om side. Indtil midten af 1800-

tallet var det meget opdelt med kønsrollerne i et patriarkalsk samfund med manden som

overhovedet og kvinden underlagt manden. Det er først efter midten af 1800-tallet, at

kvinderne begyndte at søge efter rettigheder og ligestilling. Når det kom til politik var

10 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Johanne_Meyer Besøgt 22/5-2015 11 Pacifist betyder en person der er tilhænger af fred 12 Bilag 1, S.1, linje 10-15 (markeret med gråt)

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 7 af 19

kvinderne helt ude af billedet; kvinderne var altså underlagt manden både politisk, ar-

bejdsmæssigt og socialt. Ordet ”Daare” bruger Johanne Meyer om de mennesker, som

holder kvinderne ude fra samfundet; en Daare er en person, som udfører dumme hand-

linger. Johanne Meyer argumenterer altså med dette ord for, at de, der ikke ønsker kvin-

der med i det politiske, er af lav intelligens. Derudover henviser citatet også til, at der,

ifølge Johanne Meyer, endelig bliver sat fokus på kvindens vigtighed i samfundet og

fremadrettet bør være mere fokus på det. I argumentationen for dette, bruger Johanne

Meyer et malende sprog, i og med hun skriver; Sandheden er stærk i vore Dage, og Lyset

falder tydeligt over alle officielle Løgne, hvilket gør sætningskonstruktionen spændende

og indholdet mere forståeligt. Johanne Meyer har et ønske om at modernisere samfun-

det og bryde traditionerne, så kvinderne også får rettigheder. Johanne Meyer omtaler sig

selv med et emotiv, anklager, som er et negativt ladet ord, som får hende til at fremstå

som en slags dommer, hvilket bevirker at hun fremstiller sig selv dårligt og samtidig som

en autoritet, i og med hun hæver sig over de tidligere omtalte daare.

Til at understøtte pointen om, at der bør sættes mere fokus på kvindens vigtighed i sam-

fundet, udtaler Johanne Meyer: Samfundet har ikke Raad til at undvære Halvdelen af Fol-

kets Deltagelse i det almene Vel. Digteren Ploug sagde i Landstinget i Vinter, da han var

Ordfører for Flertallet i Folketinget, der ikke ønskede Kvinderne ind i det offentlige Liv:

”Kvinden bør ikke komme ind, thi det er hendes Sag at tage sig af Hjærteanliggender”. Han

burde have sagt: Derfor bør Kvinden komme ind, thi Ordningen af vort Samfund er et Hjær-

teanliggende.13 Dette citat understøtter en pointe fra det forrige citat, om at samfundet

udelader halvdelen af befolkningen ved at udelade kvinderne, og det har samfundet,

ifølge Johanne Meyer, ikke råd til. I dette citat omtaler kildens afsender en digter ved

navn Ploug, hvis fulde navn er Carl Ploug(1813-1894)14; en dansk journalist og højreori-

enteret politiker. Carl Ploug var, som det fremgår af citatet, imod at kvinder fik indfly-

delse i samfundet. Højreorienterede politikere, som Carl Ploug, frygtede i 1800-tallet at

miste magt og indflydelse, hvis en større del af den danske befolkning fik stemmeret,

eftersom en stor del af kvinderne med stor sandsynlighed ville stemme på socialdemo-

kratiet, som var venstreorienterede. Hvis socialdemokratiet overtog magten, ville der

ske en magtforskydning. Det er interessant, at Carl Ploug i 1888 holdt et oplæg, hvori

han afviste lovforslaget om kommunal valgret til kvinder ved bl.a. at henvise til at kvin-

13 Bilag 1, s.2, linje 15-19 (markeret med gråt) 14 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Carl_Ploug Besøgt d.1/6-2015

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 8 af 19

der ikke er egnede til lovgivning og politik. Der kan derfor argumenteres for at Johanne

Meyers tale ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” var en reaktion på det lov-

forslag, der handlede om valgret til ugifte kvinder og enker , og en kritik af Carl Plougs

oplæg tidligere i år 1888.15 Johanne Meyer gør i citatet brug af en omformulering til

modsatte betydning af Carl Plougs udtalelse, ´Kvinden bør ikke komme ind, thi det er hen-

des Sag at tage sig af Hjærteanliggender´, for at tage en eksperts ord og vende dem til

hendes egen mening, ´Derfor bør Kvinden komme ind, thi Ordningen af vort Samfund er et

Hjærteanliggende´, hvilket bevirker at hendes argument står endnu stærkere. Denne

brug af argumentation kan også bevirke at Johanne Meyers logos og etos falder, da hun

netop modsiger en ekspert, som flertallet i folketinget holder med, men da hendes pri-

mære modtagere er tilhængere af kvinders stemmeret, så vil førnævnte argument i ste-

det styrke Johanne Meyers logos og etos. Den sekundære modtager er med stor sand-

synlighed de mænd, som sad på magten i den pågældende periode. Johanne Meyer gør

brug af en slags anafor, da hun flere gange gennem talen gentager synonymer for

´Halvdelen af Folkets Deltagelse´. Det kan være hensigtsmæssigt at gentage noget meget

centralt, for at understrege vigtigheden af det. Det understøtter samtidig Johanne Mey-

ers formål med talen; at det er halvdelen af befolkningens indflydelse, anderledes evner

og egenskaber der, ifølge Johanne Meyer, spildes og går tabt.

Formålet med Johanne Meyers tale er blandt andet, at berette om, hvordan kvinden som

individ altid har været ladt ude af betragtning, når det kommer til rettigheder. Johanne

Meyer udtaler hertil følgende i talen: Den væsentligste Anke, der rejses herimod, er, at

Kvinden har andre Evner end Manden. Der siges ikke, at hun er ringere end han; heller ikke

anses hun i kriminelle Sager for mindre Personlighed end han, da hun heri straffes i lighed

med Manden. I Skattepligter og i personlige Pligter dømmes hun ligestillet. Kun naar hun

kræver sin Ret i Ordningen af det offentlige, da bliver man pludselig øm over hende og

nænner ikke at drage hende ind heri.16 Det væsentlige i dette citat er netop Johanne Mey-

ers påstand om, at kvinder i retslige og skattepligtige sager vægtes lige med mænd, men

dette er, ifølge kildens afsender, ikke rimeligt, da kvinderne ikke regnes for lige med

mændene, når det kommer til rettigheder og ligestilling. Johanne Meyer argumenterer

her for, at mænd kun bruger kvinder i de henseender, som gavner mændene mest og

giver dem den størst mulige magt. Der er her tale om en multikausal forklaringsmodel,

15 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/ Besøgt d.1/6-2015 16 Bilag 1, s. 1, linje 27-32(markeret med gråt)

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 9 af 19

da flere forskellige aspekter ligger til grund for utilfredsheden omkring kvinders ret-

tigheder. Kildens afsender latterliggør på sin vis systemet i citatet, hvori hun blandt an-

det siger; Kun naar hun kræver sin Ret i Ordningen af det offentlige, da bliver man pludse-

lig øm over hende og nænner ikke at drage hende ind heri. I dette stykke af citatet bruger

Johanne Meyer ironi, hvilket appellerer til patos, i og med at en latterliggørelse vækker

følelser i modtageren; hvad enten det er gode eller dårlige. Denne latterliggørelse er ef-

fektiv for afsenderens egen argumentation, da Johanne Meyer herved sætter Ordningen

af det offentlige eller staten i et dårligt lys, og får det til at virke som om staten tager fejl.

En af Johanne Meyers hovedsager var kampen om rettigheder til den gifte kvinde. I talen

argumenterer Johanne Meyer for dette i følgende: At Kvindesagens Centrum er den gifte

kvinde, vil let forstaas, naar vi tænke paa, at det er den unge Slægt, til hvem vi knytte vort

Haab; men hvorledes skal dens Opdragelse komme det rette Spor, naar Moderen, den nær-

meste Opdragerinde, ikke har nogen Deltagelse i det offentlige.17 I citatet fremgår det, at

Johanne Meyer argumenterer for rettigheder og ligestilling til den gifte kvinde, men

samtidig kritiserer hun den gifte kvindes evne til at agere i det offentlige. Kildens afsen-

der omtaler her en ond cirkel, hvor hun argumenterer for, at den unge slægt er målgrup-

pen, der er vigtig at ramme, men de kan ikke lære noget om systemet, da moderen ikke

ved meget om det offentlige system. Johanne Meyer argumenterer derfor for, at det er

vigtigt, at den gifte kvinde får lov at deltage i det offentlige, da den gifte kvinde derfor

kan lære sine børn om hvordan systemet fungerer, således at systemet i fremtiden kan

optimeres af netop de mennesker som fra barnsben har kendt systemet. Johanne Meyer

gør i ovenstående citat brug af logik, idet det hun nævner vil være naturligt for enhver,

at opdragelse på specifikke områder, såsom det offentlige, er af stor betydning.

Formålet med analysen var at besvare, hvordan Johanne Meyer argumenterer for at

fremme kvindernes position i det danske politiske system. Kildens afsender argumente-

rer for dette ved at nævne de kvaliteter kvinder har, som mænd ikke har. Johanne Meyer

gør brug af retoriske virkemidler, regulerende sproghandlinger og stiller sine holdnin-

ger meget klart, samtidig med at hun forsøger at overtale modtagerne om vigtigheden af

ligestilling mellem mænd og kvinder.

I forlængelse af denne tværfaglige analyse vil der i kommende del af opgaven blive fore-

taget en vurdering af ligestillingen mellem kønnene ifølge Lykke Friis i 2010.

17 Bilag 1, s.1, linje 23-26 (markeret med turkis)

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 10 af 19

Vurdering af ligestillingen mellem kønnene ifølge Lykke Friis i 2010

Artiklen, ”Ligestilling- ikke ligelig fordeling”, er skrevet af Lykke Friis(1969-)18; tidligere

klima og energiminister, minister for ligestilling, medlem af venstre og daværende rek-

tor for Københavns Universitet. Lykke Friis var minister for ligestilling fra 2010-2011 og

har desuden fået flere udmærkelser og priser. Kilden er en kommentar, som Lykke Friis

udgav på Berlingskes hjemmeside d. 6. marts 2010. Kildens oprindelige modtagere er

alle, der læser på Berlingskes hjemmeside. Kildens overordnede hovedpunkt er, at i de-

batten om ligestilling er der, ifølge Lykke Friis, næsten kun kvinder inde over. Lykke Fri-

is hævder, at kvinder skal tage lederpositioner, da kvinderne nu er ligestillede med

mændene.

Lykke Friis argumenterer for, at der er brug for kvinderne på nogle af Danmarks

topposter, og hun udtrykker følgende i hendes kommentar: Uden tvivl er det, som allere-

de sagt, et talentspild af dimensioner, at vi ikke har flere kvinder på topposter i Danmark.

Og jeg føler mig ganske overbevist om, at der i en eller anden grad finder uformel diskrimi-

nation sted, ved at 'han-elefanter' selvsupplerer sig i landets bestyrelser. Men når det er

sagt, kan det aldrig være et mål i sig selv, at vi skal være halvt af hver, ligesom det heller

ikke er målet, at drenge skal lege lige så meget med dukker som piger. Eller at alle piger

skal være bidt af en gal fodbold.19 I dette citat påpeges Lykke Friis´ påstand om, at der

stadig er en slags uformel diskrimination i landets bestyrelser, men samtidig så kan det

ikke forventes at fordelingen bliver halvt af hver part. Kildens afsender argumenterer

for den uformelle diskrimination ved, at hun påpeger, at mænd nærmest tager eneret på

positioner i landets bestyrelser; at det kun er for mænd. Lykke Friis omtaler disse mænd

som ’han-elefanter’, hvilket er et emotiv og hvis konnotative betydning kan være be-

stemmende eller magthavende mænd. Lykke Friis fremstiller altså disse ’han-elefanter’,

som noget negativt, men samtidig som noget almægtigt, i og med at en elefant er kendt

som et almægtigt dyr. Lykke Friis omtaler her nogle traditioner, som stadig ligger gemt

fra 1800-tallets patriarkalske samfund, hvor hun som modernist argumenterer for at

man skal gøre op med disse traditioner. Til at argumentere for at det ikke handler om

ligelig fordeling, bruger Lykke Friis en sammenligning, hvilket appellerer til logos, da det

18 http://www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/1168/ Besøgt d.31/5 19 Bilag 2, s. 2, linje 15-20 (markeret med gråt)

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 11 af 19

er almen viden hun sammenligner med, da ethvert menneske godt ved at drenge og pi-

ger ikke er ens. Kildens afsender argumenterer altså for, at det ikke handler om en lige-

lig fordeling, men derimod ligestilling, hvilket også er Lykke Friis´ formål at informere

folk om med kilden.

Formålet med Lykke Friis´ tale er blandt andet, som tidligere skrevet, at det handler om

ligestilling, og ikke ligelig fordeling, da kvinder og mænd er forskellige. Som en tilføjelse

til formålet med kilden og foregående citat, udtaler Lykke Friis i kommentaren følgende:

For det andet kommer vi ikke uden om, at vi også skal arbejde med de normer, der tilsyne-

ladende stadig fylder en del i vort samfund20. Essentielt i dette citat er, at der stadig er

nogle gamle normer som, ifølge Lykke Friis, skal brydes, for at det kan siges, at mænd og

kvinder er helt ligestillet. Her henviser kildens afsender med stor sandsynlighed til for-

delingen af arbejdskraft i forskellige erhverv. F.eks. at mænd ikke kan være sygeplejer-

sker og at lederstilling oftest besættes af mænd og ikke kvinder. Her kritiserer Lykke

Friis, at det er således, da hun mener, at der bare skal arbejde på at bryde disse normer;

også selvom det vil blive en lang proces. Lykke Friis har sin viden fra sit eget erhverv,

hvor hun er rektor på Københavns Universitet og da hun var minister for ligestilling fra

2010-2011. Denne viden om Lykke Friis´ erhverv styrker hendes etos, da hun dermed

har en baggrundsviden om lederpositioner og kvinder i uddannelse, og derfor er en

slags ekspert på området. Det kan dog betvivles, hvorvidt Lykke Friis baserer sin viden

på videnskabelige undersøgelser, eller om det kun er hendes egne holdninger der ind-

drages i kilden. Lykke Friis gør netop ikke brug af nogle henvisninger til statistikker el-

ler andet videnskabeligt materiale, så derfor kan rigtigheden af hendes information

betvivles.

På baggrund af den tværfaglige analyse, kan det vurderes, at der i høj grad er ligestilling

i Danmark i 2010, dog med nogle forbehold, ifølge Lykke Friis. Der er ifølge kildens af-

sender stadig nogle af tidligere tiders normer, der endnu er en smule dominerende, da

mændene stadig har en lille dominans i samfundet, Kvinder skal gå efter at opnå højere

positioner i samfundet, og ikke bare underlægge sig mændene, ifølge Lykke Friis. Det

handler om ligestilling, og ikke om at være ligeligt fordelt.

20 Bilag 2, s.2, linje 31-32(markeret med gråt)

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 12 af 19

Konklusion

Jeg klargjorde i indledningen, at opgaven ville have fokus på, hvordan danske kvinders

samfundsmæssige indflydelse har ændret sig de sidste 200 år. I redegørelsen blev det

tydeliggjort, at kvinderne gennem hele 1800-tallet var meget undertrykte, men at der

var en stigende debat om kvinders rettigheder; selv inde for litteratur og kunst. I 1800-

tallet startede nogle af de kvindebevægelser, som kæmpede for kvinders rettigheder og

ligestilling. Det blev herved synliggjort at udviklingen har været markant, og at kvinde-

forkæmpernes kamp for ligestilling og rettigheder til kvinder, har været meget vigtig for

eftertidens udvikling i samfundet.

I den efterfølgende analyse af Johanne Meyers tale om valgret og valgbarhed for kvinder

blev det synliggjort at kvindefortalere, som Johanne Meyer, gør brug af en meget kraftig

argumentation for at udtrykke deres meninger. I talen gør Johanne Meyer brug af retori-

ske virkemidler og regulerende sproghandlinger til at stille hendes holdninger meget

klart for at overbevise primære og sekundære modtagere om vigtigheden af ligestilling

mellem mænd og kvinder.

I opgavens sidste del, blev der foretaget en vurdering af, i hvilken grad der er ligestilling

i 2010. Jeg valgte hertil at benytte en kommentar skrevet af Danmarks tidligere ligestil-

lingsminister, Lykke Friis, til at se på, i hvilken grad der er ligestilling mellem mænd og

kvinder i nyere tid. Det vurderes, at der i høj grad er ligestilling i Danmark i år 2010, dog

med nogle forbehold. Mændene har stadig en lille dominans i samfundet, men kvinderne

er på vej op. Det kan samtidig vurderes, at for at der skal være fuldkommen ligestilling,

skal kvinder gå efter højere positioner i samfundet, i stedet for at underlægge sig mænd.

Der er endnu et stykke vej til total ligestilling, men det kræver at både mænd og kvinder

deltager i ligestillingsdebatten. Ud fra vurderingen kan det altså udledes, at de kvinde-

forkæmpere fra slutningen af 1800-tallet har haft en kæmpe betydning for ligestillingen

i dag.

Jeg kan på baggrund af ovenstående konkludere, at udviklingen siden Grundlovens ind-

førelse i 1849 til nutiden har været gevaldig. Kvinder er i dag ligestillet med mænd rent

politisk, og har samme rettigheder som mænd. Kvindeforkæmperne fra 1800-tallets

kamp har været medvirkende til den senere indførelse af ligestilling og lovene omkring

ligestilling.

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 13 af 19

Litteraturliste

Bøger:

Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. Viborg, 2006. Side 23,

131-138, 153-169.

Haue, Harry m.fl.: ”Det nye Danmark. 1890-1980” Munksgaard. Viborg, 1983. 2. Udgave. s.58-61 Løkke, Anne m.fl.: ”Familieliv i Danmark” Systime. Viborg, 1990. S.22-27

Hjemmesider: http://www.b.dk/kommentarer/ligestilling-ikke-ligelig-fordeling

http://danmarkshistorien.dk/forside/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-

valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/

http://www.denstoredanske.dk

http://forside.kvinfo.dk

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%

2008%20Borgernes%20rettigheder.aspx

http://gymdansk.weebly.com

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 14 af 19

Bilag 1: Johanne Meyers tale Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed (En Tale, holdt ved Nordisk Kvindesagsmøde i København.) Der tales i vor Tid saa meget om de besiddende og de besiddelsesløse, om den Uret, der øves mod Mennesket i den fjerde Stand, og med Rette; men i Virkeligheden er kun en Del af Folket besiddelsesløs, og det er Kvinderne. Hver Gang en Stand har kæmpet for sine Rettigheder som Menneske - som Borger - Bonde - har det altid været med hende ude af Betragtning; hendes Kaar kunde være me-re eller mindre trykkende under og ved Kampen, men at hun var et Menneske, der lige saa fuldt som Manden trængte til at leve et Liv i Frihed og Ansvar, det tænktes der ikke paa! Folket fortsatte stadig sin Udvikling med den ene Halvdel udenfor Ligestillelse. […] Systematisk holdt nede ved religiøse og huslige Følelser er Kvinden opdraget, men Sandheden er stærk i vore Dage, og Lyset falder tydeligt over alle officielle Løgne, hvoraf ingen er saa stor som Kvindens Opdragelse og Stilling i Samfundet, thi den omfatter over Halvdelen af Menneskeslægten, og jeg vil ønske, at jeg i dette Øjeblik ikke maa staa som en, der klager, men som en virkelig Anklager over for det Samfund, der som en Daare holder de Kræfter nede, som skulde bygge dets egen Lykke op. Der fremkom i vor sidste Rigsdagssamling et Forslag om at give Kvinden kommunal Valgret, et Forslag, som, hvis det var blevet vedtaget, var kommet den ugifte Kvinde til gode. Vi kan saa godt forstaa, at aktive Politikere maa som Sømænd i Modvind krydse og øve forskellig Taktik, alt som Vinden blæser; men Vælgerfolket, vi, som staa bag ved, vi maa holde klare Principper, og vi vil derfor ikke skjule, at det, vi Kvinder vil, det er politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed baade for den gifte og den ugifte Kvinde. At Kvindesagens Centrum er den gifte Kvinde, vil let forstaas, naar vi tænke paa, at det er den unge Slægt, til hvem vi knytte vort Haab; men hvorledes skal dens Opdragelse komme i det rette Spor, naar Moderen, den nærmeste Opdragerinde, ikke har nogen Del-tagelse i det offentlige Liv. Den væsentligste Anke, der rejses herimod, er, at Kvinden har andre Evner end Manden. Der siges ikke, at hun er ringere end han; heller ikke anses hun i kriminelle Sager for mindre Personlighed end han, da hun heri straffes i Lighed med Manden. I Skattepligter og i personlige Pligter dømmes hun ligestillet. Kun naar hun kræver sin Ret i Ordningen af det offentlige, da bliver man pludselig øm over hende og nænner ikke at drage hende ind heri. "Hvis Kvindens Evner er ringere end Mandens", siger Grundtvig etsteds, "hvorfor taler vi da til hende om det højeste og bedste, om Gud og om Kærlighed?" Nej, det er heller ikke det. Hun roses jo stadig for sine dybe Evner, sin Moderlighed, sin Ømhed og Forstaaelse af de lidende, sin Skønhedssans, sin Sympathi for Kunst og Poesi, og til Overflod besid-der hun Husholderiskhed. Alle disse Kræfter og Evner, som skattes saa højt i Hjemmet, hvorledes tror man, at de uden Skade kan undværes i Ordningen af det offentlige Liv? Og er der i det hele taget saa stor Forskel paa Husholdningerne i det smaa og Husholdningerne i det store? Vi tro det ikke. […] "Men Kvinden har intet Kendskab til offentlige Sager", kan der svares. Dog, har alle Mænd det? Eller er det i det hele taget muligt at være sagkyndig i alt? Og det er da heller ikke rimeligt, at Kvinden strax skulde springe ind og blive Formand i alle Statsforeta-gender som Jærnbaneanlæggelser, Sø- og Handelsfart og i Ordning af Hær og Flaade.

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 15 af 19

Hun vil rimeligvis komme til at begynde der, hvor hun særlig har sit Kendskab: Skolevæ-senet, Fattigvæsenet og Omsorgen for de gamle og lidende. […] Netop derfor er det, at vi ønske Kvinden ind i Kommunen, hvor hun kan faa direkte Ind-flydelse paa alle slige Sager; men hvor ønskeligt dette end kan være, vil det dog ikke gø-re nogen væsentlig Forskel i vore bestaaende Tilstande; i al Fald vil det ikke løse vore sociale Spørgsmaal. Ganske vist er det en Ære for et Folk, at det behandler sine gamle og syge humant, sørger for, at der i arbejdsløse Tider gives Hjælp og human Behandling over for dem, der er i Nød; men der er noget, der er meget større end at give Almisse, og det er: at ordne sit Samfund saaledes, at der ingen fattige er. Derfor mener jeg, at det er ind i Statens Styrelse, at Kvinden maa, ind i selve Lovgiv-ningsarbejdet. Det er politisk Valgret og Valgbarhed, Kvinden maa have; thi det er navn-lig i Statens Styrelse, at de kvindelige Elementer mangle. […] Samfundet har ikke Raad til at undvære Halvdelen af Folkets Deltagelse i det almene Vel. Digteren Ploug sagde i Landstinget i Vinter, da han var Ordfører for Flertallet i Landstin-get, der ikke ønskede Kvinderne ind i det offentlige Liv: "Kvinden bør ikke komme ind, thi det er hendes Sag at tage sig af Hjærteanliggender". Han burde have sagt: Derfor bør Kvinden komme ind, thi Ordningen af vort Samfund er et Hjærteanliggende. […] Ind i selve Lovgivningsarbejdet maa Kvinden, hvis det er sandt, at hun har mere Følelse end Manden; thi det er Love, som er gennemtrængte af Humanitetsfølelsen, vi maa have, Love, som kan bestaa, uden at man behøver at frygte for, at de, som kaldes de besidden-de, skal miste ved at gøre, hvad Ret er. Nu ved jeg godt, at mange vil sige, at det, at forlange Valgret og Valgbarhed for den gifte Kvinde for Øjeblikket, er ørkesløs Tale; thi det er upraktisk, vi maa tage Forholdene, som de er, Grundloven maatte ellers helt forandres; og naturligvis maa den forandres, den er dog ikke evig og uforanderlig. Den gifte Kvinde er Centrum i Kvindesagen, saa vist som Ægteskabet er Slægtens Vugge; her er Udgangspunktet, her maa der begyndes. Barnet maa fødes af en fri Moder i et frit Hjem med sin Valgret og Valgbarhed for Øje. […] Lad os derfor sætte alt ind paa at holde klare Principper under hvilken som helst Taktik, vore politiske Kvindesagsvenner maa øve, og højt og lydt udtale, at det, vi Kvinder vil, er politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed baade for den gifte og for den ugifte Kvinde.

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 16 af 19

Bilag 2: Kommentar af Lykke Friis

Ligestilling - ikke ligelig fordeling

Af Lykke Friis, ligestillingsminister (V)

6. marts 2010, 22:30

Lykke Friis: I morgen er det kvindernes internationale kampdag - her præsenterer

Danmarks nye ligestillingsminister sit grundsyn: »Det kan aldrig være et mål i sig selv, at

vi skal være halvt af hver, ligesom det heller ikke er målet, at drenge skal lege lige så

meget med dukker som piger. Eller at alle piger skal være bidt af en gal fodbold«.

»Feminisme vil ikke kunne indfri målet om ligestilling. Derfor skal mændene også delta-

ge i denne debat.«

Citatet bør mildest talt give genlyd, da det stammer fra ingen ringere end Angela Merkel.

Efter en karrierestart som ligestillingsminister kravlede Merkel til tops ved at sætte en

stribe mænd på plads, hvilket i nogle kredse gav hende det lidet flatterende tilnavn 'Die

Männermörderin'. I dag er hun den eneste kvindelige regeringschef i EU.

Desværre er ligestillingsdebatten fortsat en debat som fortrinsvis engagerer kvinder.

Lur mig om jeg ikke i morgen, som nyudnævnt ligestillingsminister, primært kommer til

at møde mange engagerede kvinder. Bevares, nu er det jo kvindernes kampdag, så må-

ske er det forståeligt nok. Og der skal bestemt ikke lyde et ondt ord om de mange kvin-

der, der tager ligestillingsdebatten alvorligt. Men det ændrer alligevel ikke ved, at Angela

Merkel har en pointe. En debat, der kun foregår blandt en afgrænset gruppe i samfundet,

er ikke en samfundsdebat. Det er derimod en debat, hvor de overbeviste diskuterer med

de allerede overbeviste - eller frelste, om man vil.

Nu kunne man naturligvis trække på skuldrene og hvæse 'dem om det'. Overlad da bare

debatten om ligestilling til kvinderne. Det ville imidlertid være en stor fejl. I et viden-

samfund som det danske, har vi simpelthen ikke råd til kun at trække på de mandlige

talenter. Ikke mindst efter at Kina og Indien har meldt deres ankomst, er Danmark ble-

vet deltager i et veritabelt hjernekapløb, hvor vi har brug for hver eneste kompetente

kvinde og mand. Ja, hvis man som jeg er overbevist om, at drenge og piger er født lige

vakse, smider vi ganske enkelt guld på gaden ved, at der er så få kvinder på ledelses-

professor- og bestyrelsesgangen.

Vi skal derfor skabe nogle rammer, hvor alle har mulighed for at yde deres bedste. Og

lad det være sagt med det samme: netop fordi ligestillingsdagsordenen i høj grad er et

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 17 af 19

spørgsmål om talent og kompetence, er det naturligvis også et problem, at vi p.t. tilsyne-

ladende taber mange unge drenge i vores uddannelsessystem. Ja, på visse studieretnin-

ger på universiteterne er den 'truede mand' pludselig blevet et begreb som runger i

ørerne.

Med den netop gennemførte regeringsrokade faldt to markante kønsbastioner. For før-

ste gang har Danmark både en (kompetent) kvindelig udenrigsminister og en ditto for-

svarsminister. Så mangler vi næsten kun, at den næste ligestillingsminister bliver den

første mandlige af slagsen i Danmark. Det ville helt sikkert være med til at brede debat-

ten om ligestilling ud og for alvor cementere, at denne debat altså er for begge køn.

Det gode spørgsmål er naturligvis, hvordan vi når det mål. Som nyslået minister har jeg

bestemt ikke alle svarene i håndtasken. Udover konsekvent at insistere på, at vi ikke har

råd til at miste talenter, er der to ting, der ligger ligefor.

For det første må vi væk fra den megen debat om statistik, hvor ligestilling bliver et

spørgsmål om, hvor mange procent af en eller anden gruppe mennesker, der er kvinder.

Uden tvivl er det, som allerede sagt, et talentspild af dimensioner, at vi ikke har flere

kvinder på topposter i Danmark. Og jeg føler mig ganske overbevist om, at der i en eller

anden grad finder uformel diskrimination sted, ved at 'han-elefanter' selvsupplerer sig i

landets bestyrelser. Men når det er sagt, kan det aldrig være et mål i sig selv, at vi skal

være halvt af hver, ligesom det heller ikke er målet, at drenge skal lege lige så meget

med dukker som piger. Eller at alle piger skal være bidt af en gal fodbold.

Jeg ved godt, at der er nogle, for hvem selve fordelingen er et problem i sig selv. Det er

ikke min holdning. Jeg er minister for ligestilling - ikke for en ligelig fordeling. Og derfor

vil jeg insistere på, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, at der findes så få kvinder,

der kan og vil begå sig på bestyrelses- eller ledelsesposter. I 2010 må de dårlige und-

skyldningers tid ganske enkelt være forbi. Og fra mit tidligere virke på Københavns Uni-

versitet har jeg bevismaterialet i orden. Da bestyrelsen satte det økonomiske incitament

i spil og belønnede de fakulteter, der fandt de kvindelige professortalenter, var det plud-

selig ikke så vanskeligt at finde dem. Fra 2006/07 til 2008/09 er antallet af nyansatte

kvindelige professorer på landets største universitet fordoblet og ordningen er blevet

fremhævet af FN som »best practice«.

For det andet kommer vi ikke uden om, at vi også skal arbejde med de normer, der tilsy-

neladende stadig fylder en del i vort samfund. Tag bare regeringsrokaden, hvor landets

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 18 af 19

første kvindelige udenrigsminister på Slotspladsen ikke blev konfronteret med sit syn på

Afghanistan, FN eller EU-undtagelser, men om hendes muligheder for at kombinere

udenrigsministerposten med »moderrollen« på hjemmefronten. I 2010 bør vi trygt over-

lade sådanne spørgsmål til den enkelte. Respekt for forskellighed bør gennemsyre vor

ageren, samtidig med, at vi bør undlade at gøre os til dommer over hinandens privatliv.

Det er op til den enkelte at organisere sig på hjemmefronten, og der findes ikke nogen

konge- (eller dronningevej) til at være den perfekte forælder.

Og når vi nu er i gang, er der måske god grund til lige at lytte til, hvilke budskab Angela

Merkel også har sendt til kvinderne: Husk nu at hjælpe hinanden frem for at konkurrere

med hinanden. Eller for at citere en anden udenrigspolitisk kæmpe: »Der er en stor

plads i helvede til de kvinder, som ikke hjælper hinanden«.

Rigtigt god kampdag - til os alle!

1y14 Rikke Bolding Jepsen Dansk-historieopgave 03.06.2015

Side 19 af 19

Vurderingsskema til DHO. Elevens navn: Rikke

Punkter til vurdering: Middel

Den officielle forside med elevens underskrift Fin

Indholdsfortegnelsen (kan optimeres en lille smule) X

Indledningen - den omvendte pyramide X

Indledningen - fodnote til ikke almen viden X

Indledning - problemformulering og de tre spørgsmål X

Har omformuleret spørgsmålet til én linjes overskrift med fed (alle tre) YES

Redegørelsen - afsnittenes relevans i forhold til spørgsmålet X

Redegørelsen - fodnoter efter hvert endt afsnit Ja

Redegørelsen - fylder max 2 sider Ja

Analysen - indledende informationer (ca. 8-12 linjer) Sådan

Analysen - intro til citaterne X

Analysen - citaterne i kursiv og fyldestgørende fodnoter Ja

Analysen - bruger begge fag ~ tværfaglig analyse X

Analysen - præciserer afsenders formål X

Analysen - hvor afsenderen har sin viden fra og konteksten X

Analysen - alle analytiske pointer kobles til et citat X

Analysen - fylder max 4 sider Ja

Bedre variation umiddelbart efter citatet

3. spørgsmål - indledende info (ca. 6-9 linjer) X

3. spørgsmål - intro til citaterne, kursiv og fodnoter Ja

3. spørgsmål - bruger begge fag ~ tværfaglig analyse X

3. spørgsmål - afsenderens viden fra, formål og konteksten X

3. spørgsmål - alle analytiske pointer kobles til et citat X

3. spørgsmål - fylder max 2 sider Ja

Konklusionen - fokus på problemformulering Ja meget (men Kongeloven er ikke relevant)

Konklusionen - bruger viden fra de tre opsummeringer Yes

Konklusionen - ingen ny viden eller fodnoter Fin

Sprogligt - ikke ”vi”, ”man”, ”vores”, osv. samt talsprog Flot (drop brugen af ”man”)

Typografi - sideopsætning, overskrifterne, teksttype mm Super

Litteraturlisten - først bøger, så links og alfabetisk Fin

Bilagene - til spørgsmål 2 og 3 (evt. udvalgte citater er markeret med gråt) Sådan