Dansk RumfartNr. 75Maj 201 8

Juno og Jupiters hemmeligheder

ESERO Denmark YGT ved ESA

Et arbejdsl iv med Rumfærgen

Afstanden ti l Mars

Musik og naturvidenskab

Traktater og Rumfart

Danmarks Tekniske Museum i Helsingør har modtagetSoyuz rumkapslen TMA- 18M, der bragte Danmarks førsteastronaut, Andreas Mogensen tilbage på jorden igen den 12.september 2015.Rumkapslen er nu en del af udstilingen "RUMMET TUR-RETUR", der er åben fra maj 2018.Billede: Danmarks Tekniske Museum

Rumkapslen med Andreas Mogensen er landetpå Jorden. Billede: esa

Rumkapslen på vej ned modlanding. Billede: esa

DANSK RUMFART DR75 2018 3

Dansk Selskab forRumfartsforskningDansk Selskab for Rumfartsforskning blev grundlagt i 1949.Selskabets hovedformål er at udbrede kendskabet til rumfart ialmindelighed og danske rumfartsaktiviteter i særdeleshed.Det gør vi ved at afholde offentlige møder, hvor danske ogudenlandske rumfartsprofessionelle fortæller om deres arbejde, udgivebladet Dansk Rumfart med artikler om rumfart og - især danske -rumfartsprojekter, og drive hjemmesiden rumfart.dk, hvor du kanlæse om selskabets aktuelle arrangementer og masser af faktasidermed baggrundsinformaiton om rumfart.

Bliv medlem:Som medlem af selskabet får man tilsendt bladet Dansk Rumfart ogman kan deltage i de arrangmenter, som arrangeres af selskabet.Desuden får man det norske blad Romfart, der udkommer fire gangeårligt.

Årskontingenter: Ordinært medlem: 300 kr, studerende: 175 kr, ungeunder 18 år: 90 kr.Firmaer kan også blive medlem af selskabet.Indmeldelse foretages via menupunktet "Bliv medlem" på selskabetshjemmeside www.rumfart.dk.

Bliv aktiv:Alt arbejde i selskabet foregår på frivillig basis, og alle er velkomne tilat hjælpe til, hvis de har noget at bidrage med.Kontakt info@rumfart.dk , hvis du vil deltage i arbejdet.

RedaktioneltUdgiver: Dansk Selskab forRumfartsforskningDansk Rumfart nr. 75, 2018ISSN 0905-2410

Redaktionen:Finn WilladsenMartin Robert KnudsenLykke Pedersen (ansvarshavende redaktør)

Kontakt redaktioneninfo@rumfart.dk

Tryk: JannerupOplag: 1.250Layout: Lykke Pedersen

Forsidebillede: Opsendelsen af SpaceX-raketten fra Kennedy Space Center i Florida2. april 2018 med det danske rumprojektASIM ombordBillede: NASA Live TV

Bagsidebillede: Taget med nanocam påGomSpaces nanosatellit mission GOMX-4Billede: GomSpace

Foredrag på Geologisk Museum

Vi starter på at arrangere foredrag i auditoriet på Geologisk Museum iforåret 2018 og håber på at kunne byde på nogle spændende foredrag her.

Indhold til Dansk Rumfart:Har du en histore eller en ide til en artikel,som du gerne vil formidle videre til andre,kan du sende en mail til redaktionen.Redaktionen påtager sig dog intet ansvar formateriale, der indsendes uopfordret.

Artikler og indlæg i bladet er udtryk forforfatterens personlige meninger og kan ikkenødvendigvis opfattes som redaktionensholdning og opfattelse.Bruges artikler fra bladet som kildematerieleskal der refereres til Dansk Rumfart medhenvisning til bladets nummer, årstal, udgivetaf Dansk Selskab for Rumfartsforskningsamt artiklens navn og forfatter.

4 www.rumfart.dk

DANSK RUMFART NR 75 2018INDHOLD5 KORT NYT

6 JUNO AFSLØRER JUPITERS HEMMELIGHEDER

1 3 Hvor langt er der ti l Mars?

1 7 UDFORDRINGER VED DEN FREMTIDIGE REGULERING AF RUMMET

20 VINGER I RUMMET

25 DANSKE SKOLER OG VIRKSOMHEDER I RUMMET

28 YOUNG GRADUATE TRAINEE HOS ESA

31 NÅR VIDENSKABEN BLIVER TIL MUSIK - A UNIVERSE FROM NOTHING

34 FORSKELLIGT

s. 20

s. 6

s.31

s. 1 3

s. 1 7

s.25

DANSK RUMFART DR75 2018 5

GomSpaces to nanosatellitter på GOMX-4-missionen blev opsendt med den kinesiske raketLong March 2D fra en affyringsrampe i Gobi-ørkenen i Mongoliet den 2. februar 2018. De tonanosatellitter flyver i kredsløb i en højde af 500kilometer og skyder en fart af 7,5 kilometer pr.sekund. GOMX-4-missionen er blandt andetlavet med henblik på en afprøvning afmulighederne for at overvåge det arktiskeområde. I april 2018 gik missionen officielt fratestfase til demonstrationsfase, og ved etpressemøde 12. april i Aalborg præsenteredeGomSpace live datafangst (signaler fra fly) fra deto nanosatellitter i rummet. Se mere påwww.gomspace.com/gomx-4.aspx

Den 3. april 2018 blev ASIM-missionen opsendt til deninternationale rumstation ISS ombord på en Dragon-kapsel. Deter Danmarks dyreste rumprojekt indtil dato. Projektet er lavet isamarbejde med ESA, hvor DTU Space og Terma har hafthovedroller. ASIM blev monteret på ISS fredag den 13. april.Udstyret skal gøre os meget klogere på lyn, der slår ud i rummet istedet for ned på Jorden. Dette kan få stor betydning for modelleraf Jordens klima, idet skyer og nedbør er ekstra vanskelige at fåstyr på i en klimamodel. Se mere på www.asim.dk

.

Den første kinesiske rumstationTiangong-1 blev opsendt den 29.september 2011. Rumstationenvejede omkring 8,5 tons. Den harhaft besøg af det ubemandederummodul Shenzhou-8. I juni 2012havde den besøg af tre kinesiskeastronauter ombord på Shenzhou-9og igen i juni 2013 - denne gangombord på Shenzhoiu 10. I marts2016 mistede Kina kontrollen overrumstationen Tiangong-1 og denfaldt ned den 2. april 2018 i detsydlige Stillehav.

Kort nyt

Tiangong-1 faldt ned mandag den 2. apri l 201 8

ASIM - Atmosphere-Space Interaction Mission

To nanosatel l itter fra GomSpace indhenter signaler fra fly

Billede: esa

Billede: Tiangong Space Station Institute

6 www.rumfart.dk

Juno’s ti lbl ivelse

Ideen til Juno missionen blev skabtda NASAs to sonder Voyager 1 og 2 i1979 fløj tæt forbi Jupiter på deresstore tur til solsystemets planeter.Voyager sondernes målinger afJupiters magnetfelt og tyngdefeltafslørede nemlig, at Jupiter måttehave en meget kompleks indrestruktur, helt ulig den simple modelsom videnskaben dengang havde afhvordan det indre af en gas-gigantmåtte se ud. Værre blev detimidlertid, da NASAs Galileo fartøjsendte en probe ned i topsiden afJupiters atmosfære, og afslørede atplanetens atmosfæresammensætningheller ikke passede med teorierne.Proben viste en knastør atmosfæremed en misbalance imellemHelium/Brint og tungere stoffer,som viste at Jupiter må have væretdannet en andet sted i solsystemetend hvor den er nu.Så da forskerne skulle pege på dennæste deep-space mission somNASA skulle investere i , pegede defleste på en dedikeret mission tilJupiter, med det formål, i detaljer, atstudere planetens indre struktur ogdens ydre atmosfæressammensætning. Og det var på dettested, at DTU-Space blev involveret iprojektet.I 1995, var forskere fra DTU-Spaceved at afteste verdens første

autonome stjernekamera, som vihavde opfundet til brug på Danmarksførste satellit Ørsted. Denneopfindelse havde vakt stor interessehos NASA, som var henvist til atbruge simple skannere som måltehvornår en stjerne passerede, menikke hvilken stjerne der var tale om,så instrumentet kunne kun giverumfartøjets spin-rate, hvorimodvores stjernekamera var i stand til atgenkende stjernebilleder og dermedangive den absolutte attitude, enteknik der også øgede nøjagtighedenen størrelsesorden. NASA havdederfor inviteret de danske forskere tilat afprøve vores stjernekamera(udover at tilbyde en gratisopsendelse og støtte til Ørstedmissionen) under de mest realistiskeforhold som kan skabes på Jorden: Påtoppen af Mauna Kea på den store øi Hawaii-øgruppen, ligger nogle afverdens største teleskoper fordihimlen dér er uforstyrret af turbulensfra nærtliggende bjerge. Her havdeNASA inviteret os til at aftesteØrsted stjerne-kameraet. Og bedstsom vi var ved at analysere data fraforegående nats test, kom en fraNASA, Dr. Jack Connerney over ogspurgte om vores stjernekamera monikke kunne bruges til en sonde tilJupiter som de var i gang med atdesigne, for så kunne de opnå enlangt bedre nøjagtighed og dermed

videnskabelige resultater. Jeg svaredeat naturligvis kunne det fungere, hvisblot vi kunne få vores udstyr designetså vi ikke blev ristet af denvoldsomme stråling som hersker udeved Jupiter. Galileo fartøjet, havdenemlig vist, at strålingsbælterneomkring Jupiter er de voldsomste isolsystemet, og at stort set al normalelektronik bliver skudt i stykker efterganske få timer i disse bælter.DTU-Space startede herefter etsamarbejde med NASA om atudvikle et stjernekompas til Juno somkunne overleve rejsen derud og denvoldsomme strålingsbelastning i baneom Jupiter.I årene fra 1996 til 2000, arbejdede vimed at sætte det rigtige forskerteamog den rigtige instrument parksammen, men da vi ansøgte NASAom at bevillige missionen, fik vi etafslag, med den begrundelse at nokvar vores mission i verdensklasse, ogden så gennemførlig ud, men NASAhavde altså modtaget et forslag fra enanden gruppe med næsten samme idesom vores. Vi blev derfor”opfordret” til at arbejde sammenmed den anden gruppe og lave etfælles forslag. Den proces varimidlertid ikke den letteste, da denanden gruppe jo havde næsten densamme instrumentpark som vores (viskulle jo løse den samme opgave), såfor hvert instrument var der nu to

Juno afslører Jupiters hemmeligheder

NASA rumsonden, Juno, blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 5.august 2011 med en Atlas 5 løfteraket, og ankom til Jupiter små fem år senere, hvorden gik i bane den 5. jul i efter en rejse på mere end 11 ,4AU (1 ,71 mia km).Ved ankomsten blev Juno accelereret af Jupiters tyngdefelt ti l mere end21 0.000km/t (58,3 km/s) før bremseraketterne sænkede hastigheden med 542 m/shvilket ændrede banen fra hyperbolsk ti l en højt el l iptisk polær bane med enomløbstid på 53,3 dage. Herfter tog den videnskabelige mission sin begyndelse.

TEKST: JOHN LEIF JØRGENSEN, DTU-SPACE ER PROFESSOR I RUMFARTSTEKNOLOGI,OPFINDER AF DET AUTONOME STJERNEKOMPAS, EN TEKNOLOGI DER I DAG BRUGES AFSAMTLIGE RUMFARTØJER I VERDEN, OG CO-INVESTIGATOR PÅ JUNO MISSIONEN

DANSK RUMFART DR75 2018 7

forslag, og kun ét kunne komme til atflyve. Vores instrument var heldigvisunikt, så vi kom automatisk videre,og da processen var overstået var viendt op med den absolut bedsteinstrument konfiguration, og da visendte det forbedredemissionsforslag til NASA fik vibevilliget vores mission med 1.1MiaUSD og projekt start i 2005.Juno missionen

De store spørgsmål om Jupiter, somden begrænsede viden Pioneer 10 ogsenere Voyager 1 og 2 og Galileosonderne havde efterladt os med,omfatter en forklaring påSolsystemets planet dannelse, den

indre struktur og magnetfeltets kilder,men også mange mere specifikkedetaljer som den øvre atmosfæresstruktur (f.eks. hvad er den store rødeplets indre struktur). Vores problemvar derfor at sammensætte en rækkeinstrumenter der med størst muligsandsynlighed kan måle de fysiskeparametre der gør det muligt at givesvar på disse spørgsmål. Og her erder en pointe som ofte overses,nemlig den, at vi faktisk ikke vedhvad vi kommer til at måle når viengang kommer frem, for dér hvor viskal måle, har mennesket aldrig haftinstrumenter før, og, afhængigt afhvordan Jupiter rent faktisk er

struktureret, vil Juno møde megetforskellige forhold som måske kræveren helt anden instrument park.Så meget af designet af et rumfartøjder skal til et ukendt miljø som derhersker tæt på Jupiter, går ud på atsikre sig, at opnå den størst muligesandsynlighed for at få relevante ogtilstrækkeligt data, og ikke så meget atfå de bedste data i det fald at enbestemt videnskabelig model viser sigat være rigtig.Selve Juno er lavet som en ”spinner”,det vil sige at rumfartøjet altidspinner omkring symmetriaksen.Juno får sin energi fra tre gigantiskesolcellepaneler på 60m2, som siddersom egerne i et hjul og peger i

En kollage som viser Juno foran Jupiter. Bemærk de tre solpaneler, hvor vores stjernekompasser sidder yderstpå det panel der slutter i en bom. Billede: NASA

8 www.rumfart.dk

samme retning som rumfartøjetshigh-gain antenne. Herved kanantennen altid pege mod Jorden ogsolcellerne næsten mod Solen når vier i bane om Jupiter. Selvompanelerne er så store, og vi har brugtde absolut bedste celler (tripplejunction) på markedet, leverer de blot600W ude ved Jupiter hvor solenslysstyrke er reduceret til sølle 3-4%på grund af afstanden.Juno er designet som en spinner af toårsager. For det første, har ensnurretop af Junos størrelse med etinertimoment på gigantiske16.000Nm, en fantastiskretningsstabilitet, hvilket gør at manikke hele tiden skal frygte at dentaber kontakten med Jorden, hvisnoget går galt ombord. Man behøverderfor ikke at babysitte den underden lange tur til Jupiter, eller i deuinteressante dele af banen omkringJupiter. Men lige så vigtigt, ved atplacere instrumenterne så de peger ien retning væk fra spin-aksen, vil descanne Jupiter en gang for hverrotation og derved kunne opnå enlangt større dækning, og vel at mærkemed stor opløsning, end hvis depegede på det samme sted hele tiden.Den videnskabelige mission kræver atvi kommer meget tæt på Jupiter, og viville allerhelst have haft en nærcirkulær bane i 4-6000 km overJupiters skytoppe. Men det ville havekrævet en raket af samme størrelse

som en Saturn 5, og sådanne raketterråder menneskeheden jo ikke over førSpace Launch System eller SpaceXBFR engang bliver færdige. Så vi blevnødt til at designe med dennæstbedste bane, en højt elliptiskpolær bane, som kommer ned i denønskede højde når vi er tættest på, ogflyver højt over strålingsbælterne nårvi er længst væk.Instrumenterne

Først og fremmest skal vi haveinstrumenter med, til at måle de toeneste effekter som rækker dybt ind iplaneter, nemlig tyngdefeltet ogmagnetfeltet. Tyngdefeltet når heltind til centrum, og magnetfeltet nårind til det første elektrisk ledende lagi gasgigantens atmosfære, altså dérhvor dynamoen der skabermagnetfeltet hersker.Tyngdefeltsinstrumentet (Gs) på Junoer faktisk meget simpelt. Vi målersimpelthen Doppler-forskydningensom radiosignalerne fra rumfartøjetshigh-gain antenne vil opleve, når viflyver tæt forbi planeten, og afvigelseri planetens massesammensætning fårJuno’s bane til at variere lidt. Men forat opnå den tilstrækkeligenøjagtighed, blev vi nødt til atopdatere de tre 70m Deep SpaceAntenner med en Ka båndssender/modtager.Magnetfeltet måles som på Ørstedsatellitten med et flux-gatemagnetometer (MAG), og det er

dette instrument der kræver denstørste attitude nøjagtighed, hvorforvores stjernekompasser (ASC) ermonteret på en såkaldt optisk bænklige ved siden af magnetometersensorerne. Nu laver alle elektriskestrømme jo magnetfelter, så vi harmåttet placere de to optiske bænke sålangt fra rumfartøjets øvrigeelektronik, og fra solcellerne! Vi harderfor placeret magnetfeltssensorerneog stjernekompasserne hhv. 10 m og12 m fra Junos spin akse på en bomlavet af kulfiber.Jupiters tætte atmosfære stopper stortset al elektromagnetisk stråling iskytoppene, kun mikrobølgestrålingkan trænge op til 500 km ind. Juno erderfor forsynet med et mikrobølgeradiometer (MWR) der kan måle denstråling som udsendes i de øverste lagaf atmosfæren. MWR er forsynetmed 6 antenner der måler forskelligefrekvenser fra 600MHz til 22GHz.Jupiter udsender dobbelt så megetvarme, som den modtager fra Solen.Og da konvektion er denfremherskende transportmekanismefor varmen, laver strømme fraJupiters indre tydelige signaturer påoverfladen. Juno er derfor forsynetmed et termisk kamera (JIRAM) somkan fotografere varmesignaturer iatmosfærens øverste lag.Junos bane vil under hvert enesteomløb flyve igennem demagnetfeltlinjer som holder partiklerfra strålingsbælterne fanget. Dér hvordisse magnetfeltlinjer rammertopsiden af atmosfæren dannes etekstremt kraftigt nordlys. For atkarakterisere disse partikler, og for atmåle på Jupiters nordlysovaler, somkun ses meget dårligt fra Jorden,f.eks. af Hubble teleskopet, er Junoforsynet med fire instrumenter som

Juno har en diameter på 23 m. Påbilledetses et af solpanelerne i udfoldettilstand. Billede: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 9

skal kortlægge Jupiters Aurorafænomener. Disse er et lav energi ionspektrometer (JADE), et høj energiion spektrometer (JEDI), etplasmabølgeinstrument (Waves) og etUV kamera (UVS).Endelig har NASA valgt atmedbringe et såkaldt outreachkamera (JunoCam), altså et kamerasom kan optage oversigts billeder afde fænomener vi flyver over, mensamtidig kan optage billeder som kanbruges til at give nærbilleder afJupiters yderste atmosfærelag tiloffentligheden.Opdagelserne

Allerede på vejen fra Jorden ud tilJupiter, gjorde Juno flere væsentligeopdagelser. Det var lykkedes os atoverbevise NASA om at bruge et afvores fire stjernekompasser ombord,til at undersøge Juno’s nærmesteomgivelser for mindre asteroider. Deasteroider som kan ses fra Jorden erenten meget store (500 m og større)eller tæt på Jorden. De mindre ersimpelthen for lyssvage til at kunne

ses fra Jorden. Vi ved derfor stort setintet om asteroder med størrelsermindre end 50 m. Med Juno, som joskal passere asteroidebæltet på vej tilJupiter, kunne vi måle hvor mangesmå asteroider vi måtte komme forbi(Videnskabelig artikel: Benn et al.Geophysical Research Letters. 2017,44(10). 4701-4708).Vi detekterede ca. 1.3 mio objekter,der ikke er stjerner, på turen, hvorafen del viste en meget underligsignatur. Vores stjernekompas måltedem til at bevæge sig medhyperbolske hastigheder, hvis de blotvar 5 m eller større, hvilket betyder atde ikke tilhører solsystemet. Vi søgteog fandt snart en anden forklaring:Objekterne var lokale og fløj medsamme hastighed som Juno, altså, demåtte stamme fra Juno selv. Rethurtigt blev vi klar over, at der ivirkeligheden var tale om partiklersom blev skabt af interplanetariskstøv som ramte Junos overflade med20-50 km/s og derved skabte mikro-eksplosioner, som slyngede partikler

ud i stjernekompassets synsfelt. Ogvupti, havde vi skabt en metode til atmåle tæthed og fordeling af detinterplanetære støv. Så vi ved nuhvorfra zodiakallyset stammer.Og da vi så kom frem til Jupiter, fikalle vores instrumenter travlt. Stortset alt hvad vi målte, gjorde at vi harværet nødt til at revurdere voresmodeller for gasgiganter.Den første overraskelse var, atJupiters magnetfelt var dobbelt såstærkt som forventet, med megetstore anomalier (totalt uventet)koncentreret på den nordligehalvkugle. Vi ved nu, at magnetfeltetskabes i en dybde der svarer til 80 %af Jupiters radius (Rj=71.500 kmaltså ca. 11 gange større end Jorden).Magnetfeltet skabes af en dynamo iden brint som er hovedbestanddelenaf Jupiter. Ved de tryk der hersker iden dybde, bliver brint stærktelektrisk ledende. Vi kalder detmetallisk brint. Hvordan dennedynamo opstår og drives, er vi ved atstudere og er undervejs med artikler.

Placeringen af instrumenterne på Juno. Bilede: NASA

10 www.rumfart.dk

JIRAM, der måler termisk stråling fra Jupiter, viser her dekomplekse hvirvelstorme som omgiver nordpolen.Bemærk at Jorden let kan passe ned i hver af stormene.Billede: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 11

12 www.rumfart.dk

Den næste overraskelse var, atJupiters tyngdefelt ikke vistesignaturer af en fast kerne. Alleteorier antager at vi skulle havefundet en kerne med en masse påmellem 1 og 20 jordmasser. Men denvar der altså ikke. Vi tror derfor, atkernen er blevet opløst i denmetalliske brint og helium suppe somvi kan måle signaturerne af.Dernæst fulgte vores profilering afden store røde plet, som vi nu vedikke rækker ret meget dybere end 200km, og derfor burde skifte navn til

den store røde pizza. Til gengæld, harvi fundet en massiv magnetisk fluxkoncentration nær ækvator som vi nukalder den store blå plet, og som vikan måle rækker dybt ned i planeten.Alle blev overraskede da de førstebilleder af Jupiters poler viste at denslet ikke ligner hvad vi kendte fraSaturn. Og sådan er det blevet ved ogved med overraskelserne.

Den videre færd

Juno er nu igennem den førstefjerdedel af missionen, og vi regner

med at få lov til at fortsættemissionen til vi løber ud for kontrol-gas. Vi skal nemlig sørge for at Junoaldrig kommer til at ramme ogforurene månen Europa, som vi nuved har et hav med mindst dobbelt såmeget vand som på Jorden, og sommuligvis kan indeholde livsformerskabt udenfor Jorden. Vi kommer iøvrigt meget tæt på Europa(~100.000 km) om et års tid, hvor vivil rette alle instrumenter mod denneismåne.

Juno blev bombarderet af interplanetært støv på rejsen ud til Jupiter. Heldigvis var partiklerne små (0.1-10µm),så de sled kun lidt på overfladen. Billede: NASA

Den store røde plet går ikke ret langt ind i planeten, og burde måskeskifte navn til den store røde pizza. Billede: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 13

Via elementær viden om Solsystemetog Mars kan man finde ud af, atafstanden til Mars varierer mellemomkring 45 millioner kilometer og200 millioner kilometer. Når Mars erlængst væk, så kan den ikke ses fraJorden, fordi Jorden og Mars såbefinder sig på hver sin side af SolenNår den er nærmest siges Mars atvære i opposition.En afstand på 45 millioner kilometerkan også udtrykkes som 117 gangeafstanden mellem Jorden og Månen.De 200 millioner kilometer er cirka520 gange afstanden til Månen. Deter den afstand, som man ville finde,hvis der stod et laserspejl på Mars ogman fra Jorden brugte det til at måleafstanden til Mars i dag.En anden måde at måle denneafstand ville være at målevinkelforskellen mellem to sigtelinierfra forskellige steder på Jorden.Det lykkedes for franske astronomeri 1600-tallet. De målte retningen tilet område på Mars fra Paris iFrankrig og Cayenne i FranskGuyana. Det gav en værdi, der kunafveg 10 % fra det korrekte og gavden første nogenlunde rigtige ide omSolsystemets størrelse.

Hastighedskrav

I Fransk Guyana er der i løbet af1900-tallet opført en opsendelses-facilitet for rumfartøjer, så man kangå videre og spørge: hvad kræves derfor at sende noget til Mars? Det vilvære en anden måde at betragteafstanden til Mars på. Den opgøres i

de nødvendige hastighedsændringerfor et rumfartøj.At rejse til Mars kan dog forstås påflere måder, så det er nødvendigt atlave opgørelser for forskellige rejsescenarier. Ikke blot rejsescenariernekan være forskellige, men denødvendige hastigheds-ændringerafhænger af det konkrete år, somrejsen skal påbegyndes i. Dissebetragtninger kan ende op iforskellige missions scenarier for enrumsonde til Mars:1. Forbiflyvning af Mars:13 kilometer i sekundet2. I bane om Mars:15,5 kilometer i sekundet3. Landing på Mars:19 kilometer i sekundet

4. Rejse til Mars og tilbage:25 kilometer i sekundet.

Til sammenligning kræver en rejse tilMånen og retur omkring 19 kilometeri sekundet. Hastighedskravene eroverslag, og de kan ændres i detomfang man for eksempel vil brugeatmosfæren på Mars til opbremsning.Alle forudsætter de dog en renatmosfæreopbremsning vedankomsten til Jorden.Man kan oversætte dissehastighedsændringer til rakettrin.Her skal man bruge raketligningen,som siger at den ideellehastighedsændring for en raket er:

Hvor langt er der ti l Mars?TEKST: FINN WILLADSEN

Mange har sikkert set Mars på nattehimlen. Nogle gange er den hvid og nogle gangekan man se den røde farve. Om man kan se den røde farve afhænger dels afårstiderne på Mars og dels af iagttagerens nattesyn og himlens klarhed.Har man set Mars, så er det naturl igt at spørge: hvor langt væk er Mars?

Mars set fra en stor afstand. Foto: ESA

vslut - vstart = u · log(Mstart/Mtom)

14 www.rumfart.dk

Her er Mstart massen af rakettenmed fulde brændstoftanke, mensMtom er raketten med tømtebrændstoftanke. En typisk udstød-ningshastighed, u kunne være 3,7kilometer i sekundet svarende til etmeget brugt flydende brændstof.Man skal endvidere brugeflertrinsraktter. Det vil sige en raket,der er nyttelast for en større raket også videre. Den samledehastighedsændring af flertrins-raketten er så summen af hastigheds-ændringerne for de enkelte rakettrin.Med dette kan vi oversætte slut-hastighederne til flertrinsraketter tilstartmasse, der skal sende 1 ton tilMars.

Forbiflyvning af Mars:2 rakettrin - 144 tons

I bane om Mars:2 rakettrin + et halvt - 864 tons

Landing på Mars:3 rakettrin - 1728 tons

Rejse til Mars og tilbage:4 rakettrin - 20736 tons.

Der er naturligvis tale omoverslagsberegninger; men det visermed al ønskelig tydelighed een ting:kravet om nogle få ekstra kilometer isekundet i hastighedsforøgelse kræverstor brændstofforøgelse.

Praksis

Hvordan er det så med den praktiskeudførelse? Det første seriøse forsøgpå at sende en rumsonde til Marsendte i en af rumfartens størstekatastrofer: Den 24. oktober 1960eksploderede en raket på sin rampe iBaikonur kosmodronen. Det var densåkaldte Nedelin-katastrofe, hvor 126mennesker blev dræbt. Derved blevmarssondernes tradition for uheldgrundlagt.Den første vellykkede rumsonde tilMars var Mariner 4, der blev opsendtden 28.november 1964 med en cirka

125 tons tung Atlas-Agena-raket.Den 261 kg tunge rumsondepasserede Mars den 14. juli 1965,hvor den tog de første nærbilleder afMars. Forinden var Mariner 3 og enrække sovjetiske rumsondermislykkedes.Den første rumsonde, der gik i baneom Mars var Mariner 9, der blevopsendt den 30. maj 1971 med en150 tons tung Atlas-Centaur-raket.Den cirka 600 kg tungerumsonde(plus 400 kg brændstof)ankom til Mars 13. november 1971.Mariner 9 gik i bane om Mars ogfungerede indtil 27. oktober 1972.Forinden havde der været fleremislykkede forsøg herunder Mariner8 og nogle sovjetiske forsøg. Hvisman undrer sig over, at forholdetmellem startmasse og massen afrumsonderne ikke passer med

skønnene over hastighedsændringer,så skyldes det at Centaur-rakettrinnetbrugte flydende ilt og flydende brint,der har en højereudstødningshastighed.Rumsonden Viking 1 blev opsendtden 20. august 1975 med en 640 tonstung Titan II/Centaur raket. Det 900kg tons tunge omkredsningmodul(plus 1,4 tons brændstof) gik i baneom Mars den 19. juni 1976. Den 20.juli 1976 landede den cirka 900 kgtunge vikinglander (plus 125 kgbrændstof) på overfladen af Mars.Viking 1 landeren fungerede flere år.Der var også en Viking-2-mission.Det tungeste udstyr, der indtil nu ersuccesfuldt landsat på overfladen afMars er den 1 tons tunge marsroverCuriosity, der landede på Mars den 5.august 2012. Her sluttede den sig tilden marsroveren Opportunity, der

Titanraketten blev brugt til opsendelsen af vikingsonderne, der blev deførste vellykked landinger på overfladen af Mars. Foto: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 15

har fungeret på overfladen af Marssiden 2004 - nu 14 år længere end de90 dage missionen blev designet til.

Den bemandede rejse ti l Mars

Når man tager på en rejse og spørgerom afstanden vil det ofte være i tid.For eksempel kan man sige at nogetligger en times togkørsel frahovedbanegården. Tilsvarendekunne man spørge hvor lang tid dettager at rejse til Mars.Den mest oplagte rejseplan givertiderne:Rejsen fra Jorden til Mars:

260 døgnOphold på Mars:

450 døgnRejsen fra Mars til Jorden:

260 døgnI alt: 970 døgn

Det må understreges, at der er taleom overslag. Udregner manrejsetiderne for et aktuelt tidspunktkan tiderne variere betydeligt. Havdeman valgt at rejse i 2014, så villerejsetiden til Mars være 224 døgn.

Det er dog muligt at afkorterejsetiden en del ved at vælge enreturrejse med gravity-assist-manøvreved Venus. Så kan den samlederejsetid begrænses til en samletrejsetid på 550 døgn. Opholdet påMars bliver så cirka 30 døgn. 550døgn er halvandet år og antallet afastronauter, der har været vægtløse imere end halvandet år kan stadigtælles på en hånd. Allelangtidsophold i vægtløs tilstand erforegået indenfor Jordensbeskyttende van-Allan-strålingsbælter.Rekorden er Gennady Padalka med879 døgn i rummet; men antallet afastronauter, der har været i rummetmere end 2 år er til at overskue.Ophold udenfor Jordensstrålingsbeskyttelse begrænser sig tilophold på 20 døgn - Gene Cernan(1934-2017) og John Young (1930-)var både med på Apollo 10 (8 dage)og en anden Apollo-missonhenholdvis Apollo 16 (12 dage) ogApollo 17 (12 dage).Strålingsbeskyttelse ved rejser væk fra

Jorden er et reelt problem. Selve denlange vægtløshed er ikkeuproblematisk; men ulemperne erkendt. Et væsentlig større problemer opsendelsen af den nødvendigeopsendelseskapacitet. Aleneforsyninger i form af vand, luft ogmad betyder at rumfartøjet mindstskal veje omkring 10 tons.Udregningerne for de nødvendigehastighedsændringer var baseret på 1tons - den nødvendige masse afopsendelsessystemet bliver derforflere gange 200.000 tons - nærmere 2millioner tons. Til sammenligningbetød hele Apollo-programmetopsendelsen af mindre end 40.000tons.Apollo-missionerne omfattede 9bemandede misisoner til Månen,herunder 6 landinger. Een bemandetrejse til Mars vil kræve mindstopsendelsen af 50 gange så stor enmasse. Opsendelserne for Apollo-programmet skete med Saturn5-raketter, der var på størrelse med destørste raketter der nogensinde er

Marsroveren Curiosity kører stadig rundt på overfladen af Mars. Foto: NASA

16 www.rumfart.dk

konstrueret.

Hvornår

Et sidste svar på hvor langt der er tilMars lyder: Hvornår sætter det førstemenneske sin fod på overfladen afMars? Det kan ændres til hvor langtman er fra at kunne sende menneskertil Mars? Der er flere teknologiskekapaciteter der mangler før enbemandet rejse til Mars er mulig.Landing på Mars er et problem. Derer aldrig landsat noget tungt nok til atmuliggøre en tilbagevending tilrummet fra overfladen fra Mars medmennesker ombord. Og at lande påMars er noterisk vanskeligt, idet Marshar en atmosfære, der er for tynd tilen ren atmosfærelanding; men den ertæt nok til at nødvendiggøre etvarmeskjold.Ophold i vægtløs tilstand udenforJordens strålingsbeskyttelse er hellerikke et velkendt område, så her er derabsolut brug for mere viden og mereerfaring. Ophold i isolation er nogetman har forsket i og det ser ud til at

fungere, hvis man udvælger sinbesætning med omhu. Men mereviden på dette felt er ønskeligt.Den helt store forhindring eropsendelseskapacitet. Man kan lavemange optimeringer, der kan bringekravet under de 200.000 tons; mender er lang vej. Den nye store raketSLS, som udvikles i USA kanopsende 70 til 130 tons med fåplanlagte årlige opsendelser. For enbemandet rejse til Mars er den heltutilstrækkelig. Til gengæld er detrigeligt til en række bemandedemissioner til Månen, jordnæreasteroider og Lagrangepunkter forJord-Måne-systemet. SLS åbner foret par meget spændende årtierindenfor bemandet rumfart; menrejsen til Mars vil fortsat væreudskudt til en fjern fremtid.Derfor vil det være forventeligt, atder går 30 år eller mere inden denførste bemandede rejse til Mars.Man kan roligt sige: der er langt tilMars!

Mennesker på Mars har store perspektiver og udfordringer. Foto: NASA

SLS - Space Launch System skalsende astronauter længere ud end lavbane om Jorden.Foto: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 17

I 1960’erne var rumkapløbet i fuldgang. Behovet for retningslinjer forfærden i rummet blev i internationaltregi mere og mere påtrængende.Efter flere diskussioner blev i 1967vedtaget Outer Space Treaty (OST).Dette skete i FN-regi, blandt andetmed tilslutning af USA ogSovjetunionen, som på dettetidspunkt også var de eneste stater,der havde opsendt satellitter og haftmennesker i rummet.OST fastlægger de grundlæggendeprincipper for rummet; udforskningog udnyttelse af det ydre rum skalske til gavn for menneskeheden ogvære i alle landes interesse (art. 1);ingen stat kan gøre krav påsuverænitet i det ydre rum (art. 2);ingen stat må placere atomvåben og

andre masseødelæggelsesvåben i detydre rum (art. 4); alle stater skal væreansvarlige for deres nationalerumaktiviteter, uanset om dissehidrører fra offentlige eller privateaktører (art. 7).OST er den første af fem traktater,som er vedtaget i FN-regi, og somregulerer aktiviteter i det ydre rum.Efterfølgende er vedtaget RescueAgreement (1968), LiabilityConvention (1972), RegistrationConvention (1975) og MoonAgreement (1979). Alle dissetraktater tager afsæt i OST, ogudgangspunktet for en diskussion affremtidig regulering af rummet måderfor ske på baggrund af dennetraktat.

Behov for en ny traktat

OST blev vedtaget for over 50 årsiden. Det politiske landskab såmeget anderledes ud dengang. Denkolde krig var på sit højeste, og USAog Sovjetunionen udfordredekonstant hinanden undervåbenkapløbet. Den kolde krig er nuslut, Sovjetunionen er opløst, ogmange andre stater deltager nu iudforskningen af rummet. Privateaktører er kommet på banen, bakketop af velhavende entreprenører. Dehar sat en ny dagsorden forudforskningen af rummet. Mangestater har vedtaget nationallovgivning vedrørende aktiviteter idet ydre rum. Danmark fik også i2016 en rumlov, efter at AndreasMogensen året forinden, som denførste dansker tilbragte 10 dage irummet.Den øgede interesse for nationallovgivning og udforskningen afrummet må ligeledes afspejle sig påinternationalt niveau. Der kanopstilles forskellige scenarier for denfremtidige regulering af rummet: 1)De eksisterende fem traktaterbeholdes og ændres ikke, 2) Debeholdes, men opdateres og endelig,at 3) en ny samlet traktat erstatterdisse.Traktaterne fastlægger allerede mangegrundlæggende principper foranvendelsen af rummet. Forhandlingaf traktater mellem stater er envanskelig proces, men det lykkedes

Udfordringer ved den fremtidigeregulering af rummet

TEKST: ASGER FRIIS

I de senere år er vi trådt ind i en ny æra i udforskning af rummet. Udvikl ingen indenfor ny rumteknologi foregår i et hæsblæsende tempo. Kolonisering af Mars,rumturisme og space-mining er blot nogle af mange planer for fremtidige aktiviteter idet ydre rum. Ny teknologi skaber nye muligheder, men samtidig også udfordringerfor den fremtidige regulering af rummet.

Underskrivelsen af Outer Space Treaty i 1967. Foto: United Nations

18 www.rumfart.dk

med OST. At denne traktat blevvedtaget i en højspændt periode ognu er ratificeret af mere end 100stater, må i høj grad betragtes som ensucces. Det må anses for vanskeligt ifremtiden at opnå enighed om entraktat med så bred en tilslutning.Meget kan derfor tale for, atfremtidige juridiske problemstillingermå fortolkes på baggrund aftraktaterne. På den anden side harmeget forandret sig gennem de sidste50 år. Mange af de muligheder, der eri dag, havde man ikke fantasi til atforestille sig dengang.Forudsætningerne i dag er megetanderledes. De juridiske regler måfølge med den teknologiskeudvikling. Dette taler for enopdatering af traktaterne. Det mådog siges, at de alle er vedtaget påforskellige tidspunkter og erratificeret af et forskelligt antal stater.En opdatering af samtlige traktatervil være en vanskelig og langvarigproces. I stedet bør forsøges vedtagetén samlet traktat med bred

international opbakning.

Hvad skal en sådan traktat

indeholde?

En ny samlet traktat skal byggevidere på de eksisterende traktater.Samtidig skal den være moderne ogforholde sig til det 21. århundredes

rumteknologi og de mangemuligheder, denne teknologimedfører for udforskning afrummet. En ny traktat skal i høj gradhave den private sektor for øje. I detfølgende drøftes nogle af de emner,der vil kræve en stillingtagen i dennærmere fremtid, og som bør skrives

Minedrift i rummet vil i fremtiden være en mulighed. Her illustreret på Månen. Foto: ESA

Flere og flere satellitter bliver sendt i kredsløb om Jorden. Samtidig ermange udtjente satellitter og små dele fra disse (space-debris) med til atskabe trængsel og fare for kollisioner.Foto: Massachusetts Institute of Technology

DANSK RUMFART DR75 2018 19

ind i en ny traktat:1. Grænsen for, hvor det ydre rumbegynder, er ikke defineret itraktaterne. Enkelte stater har i deresnationale rumlovgivning vedtaget engrænse baseret på den såkaldteKármán-linje, 100 km over havetsoverflade. En ny traktat må tydeligtdefinere grænsen for det ydre rum,og Kármán-linjen vil her være et godtudgangspunkt.2. Rummet er ikke længereforbeholdt nogle få personer. Vi harallerede set de første rumturister.Snart bliver det måske muligt forpassagerer at blive transporteret fraden ene side af jorden til den anden iden øvre atmosfære på kanten afrummet. Den vægtløse tilstand gørdet også ideelt for forskere at laveforsøg i kredsløb om Jorden. Dette erblot nogle af de persongrupper, der ifremtiden vil befinde sig i rummet.En ny traktat må tage sådanne nye

persongrupper i betragtning. Her kanskeles til formålet for ophold irummet, varighed af opholdet ogandre kriterier.3. Mange planeter, måner og andrehimmellegemer indeholder forskelligeressourcer, som er sjældne på Jorden,og som kan anvendes her. Det vilderfor være attraktivt for både privateog statslige aktører at udvinderessourcer i rummet. En ny traktatmå regulere adgangen tilressourceudvinding påhimmellegemer i rummet (space-mining).4. I takt med, at flere og fleresatellitter bliver sendt i kredsløb omJorden, bliver der trængsel i rummet.Mange udtjente satellitter og små delefra satellitter er stadig i kredsløb omJorden (space-debris). Der er risikofor, at satellitter kolliderer medhinanden og bliver beskadiget. En nytraktat må forholde sig til denneudfordring og skabe rammer for

ansvar i forbindelse med kollisionermellem forskellige objekter i rummet.

5. OST forbyder, at stater og privateaktører kan gøre suverænitetskravgældende i rummet. Detteharmonerer dårligt med planer omkolonisering af Mars og andrehimmellegemer. En ny traktat børtage stilling til kolonisering af Marsog andre himmellegemer, herunderikke mindst principper forejendomsret i rummet.

De her diskuterede emner tegner etbillede af de fremtidige retligeproblemstillinger i rummet. Det måvære op til det internationalesamfund at skabe de bedste rammerfor reguleringen af rummet, uansetde mange formål. På denne måde kanvi forsat sikre, som det hedder iførste artikel i OST, at rummet vilvære et sted, der er til gavn for helemenneskeheden.

Elon Musk og SpaceX har planer om at kolonisere Mars. Her er et bud på, hvordan en by på Mars kan se ud.Foto: SpaceX

20 www.rumfart.dk

7. Februar 2018. Solen skinner det eren dejlig dag, pludselig bliver fredenbrudt af Skype, Arthur stryger somen raket ud gennem kattelemmen ogjeg accepterer opkald fra Dave, enU.S. Marine, som jeg har arbejdetsammen med hos NASA.”Har du set videoen med SpaceXHeavy” nej! svarer jeg ” Elon Musksiger at Falcon Heavy har 50-50chance for succes - Ars Technica.Raketten bliver sendt afsted fraKennedy Space Center (KSC) iFlorida om 40 minutter. Ved det vilfå dit rum hjerte til at banke”Jeg fandt lynhurtigt videoen,modellen så fantastisk ud. En Teslasom ballast, i spidsen på den storeraket, på vej ud i vores solsystem,rundt om Solen. Inden længe var derogså direkte transmission afopsendelsen fra NASA og på danskTV, går nedtællingen -3-2-1-lift off.Da den store raket forladeropsendelses rampe 39A, hvor TheSpace Shuttle plejede at blive sendt

op, kunne man fornemme succes.De to booster raketter separerede,blev skudt af nøjagtig som planlagt,det gav følelsen af vi var på vej til enny fremtid indenfor rumfart. Men deto booster raketter havde stadig enopvisning på programmet, at bevisedet kunne lade sig gøre at lande igen,dér hvor de var blevet sendt afsted.Helt synkront vippede de rundt ogfløj tilbage til KSC, hvor de landedeelegant side om side på rampen ogparat til det næste store spring modrummet. Det var tid til at fejre denstørste raketopsendelse siden Apollo.Det er svært at forstå at NASA, somverdens førende rumfarts-organisation ikke i dag er i stand til atsende astronauter i rummet, til LowEarth Orbit (LEO) hvorInternational Space Station (ISS) er iomkreds om Jorden. Siden 2011 harNASA gennem samarbejde medRusland, sendt amerikanskeastronauter op fra BaikonurCosmodrome i Kazakhstan, til ISS

med den Russiske Soyus som ogsåhar bragt dem tilbage til Jorden, meden hård landing.Uden nogen afløser for SpaceShuttle, til at transportere astronautertil ISS, har NASA anmodet privatefirmaer om at opfinde de nyekompetencer indenfor rumflyvningog forestå udviklingen af deteknologier, der skal bruges tilbemandet rumfart. Det har medførtet stort NASA samarbejde med flererepræsentanter fra rumfartsindustrien

Vinger i rummetTEKST: MARIANN ALBJERGMEDLEM AF ADVISORY BOARD FOR DTUSPACE, NASA EMERITA.

Mariann Albjerg arbejdede i mange år med Space Shuttle-program for NASA ogfortæller her om sine oplevelser med rumfart.

SpaceX Heavy sendes afsted fraKennedy Space Center i Florida(nederst) og de to booster raketterlander igen synkront. Billede: SpaceX

DANSK RUMFART DR75 2018 21

i USA. Ud over SpaceX, er Boeingen skarp konkurrent i kapløbet om atlevere bemandet transport til ISS.Udviklingen af ”CST-100 Starlinerspacecraft” er langt fremme ogBoeing planlægger prøveopsendelse i2018. Samtidig er Virgin Galacticfokuseret på videnskabeligrumflyvning, men også rum-turismeer et mål i programmet.NASA astronauter, universiteter ogrumindustriens partnere, arbejderogså på udvikling af nye rumdragter,der skal bruges når vi skal længere udi rummet. Her er vægt, komfort ogfri bevægelighed af stor betydning.Nye rumdragter skal også tilpassesopgaverne, der er forbundet medomgivelserne og kunne modstå dethårde miljø på Månen og andresteder vi har planer for rumrejser.SpaceX’s rumfartøj, ”Dragon” harallerede udvekslet eksperimenter ogdaglige fornødenheder tilInternational Space Station (ISS). Isamarbejde med NASAvidereudvikles de systemer der ernødvendige til at kunne foretagebemandet transport til og frarummet. Det er fordyrende og kræverbetydelig større krav til sikkerheden.SpaceX Heavy har med sinsuccesfulde demonstration af det nyeprogram, taget det første skridt tilvildere rumforskning og kan bliveden kapacitet der bruges til at sendeet bemandet rumfartøj længere vækfra Jorden, til Månen og videre tilMars. Med et industrielt udbud isamarbejde med NASA, vil heleverden kunne drage nytte af de nyetiltag, der vil stå til rådighed forrumforskere i hele verden.ISS er den ideelle platform til at laveobservationer uden for Jordensatmosfære i LEO. Her kan manstudere ændringer på Jorden,observere planeterne omkring os ogse længere ud i verdens rummet.Den fuldt bemandede ISS har især

fokus på menneskets tolerance, bådefysisk og psykisk, ved ophold længeretid i rummet. Det er af storbetydning, når rumflyvninger skaltage os på langvarige flyvninger vækfra vores hjemlige planet.Bemærkelsesværdigt er det fineforhold blandt den internationalebesætning i rummet, hvor den danskeastronaut Andreas Mogensen ogsåhar deltaget. Samarbejdet mellemNASA, ESA, Rusland og andrerumfartsorganisationer om atudveksle astronauter, og levere alle denødvendige leverancer af mad ogreservedele til ISS, fungerer udenpolitisk indblanding og heltprofessionelt ombord på ISS.APOLLO

Mange unge i dag har ikke oplevetUSA’s månelandinger, der foregik i1960-70erne. Det var den 19.december, 1972 at den sidste Apollokapsel med tre astronauter, landede iStillehavet, efter en vellykket Apollo17 ekspedition. Seks af Apolloflyvningerne landede på forskelligeområder på Månen. 12 astronauterudførte opgaver, eksperimenter ogopsamlede materiale, der blev bragtmed tilbage til Jorden. Siden har

forskere kunnet studere månesteneneså vi i dag har en bedre forståelse afdens sammensætning og oprindelse.46 år er gået uden mennesker harværet længere væk end ca. 500 km, iLEO, omkring Jorden. Men det harbestemt også været en spændende delaf rumforskningen.SKYLAB

NASAs første bemandede rumstationvar Skylab, der fungerede fra 1973som forskningslaboratorium, hvorman især kunne studere rummetspåvirkning på mennesker ved opholdi vægtløshed i længere tid. Det varogså en udmærket platform forobservationer af Jorden, Solen oguniverset. I 1979 var missionenfuldført, og Skylab blev styret ind iatmosfæren, tilbage til Jorden, for atundgå at den skulle blive til rumaffald. Det blev min første oplevelseindenfor navigation i forbindelse medrumflyvning. Det vigtigste var atSkylab skulle brænde op underindflyvningen uden at brudstykkernekom til at gøre skade på Jorden ogdet lykkedes.The Space Shuttle, Rumfærgen

eller bare Shuttle

Johnsons Space Center (JSC) i

NASA SpaceX Dragon. Billede: NASA

22 www.rumfart.dk

NASA Earth Rise from Apollo 8.Billede: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 23

Houston, er centeret for bemandetrumfart. Det var to år før den førsteShuttle opsendelse og størstedelen iden gruppe af flyvekontrollører, derblev mine nye kolleger, havde væretansvarlige for Apollo programmet ogtaget del i at lande mænd på Månen.De havde været med fra starten førMercury, optaget af rumfart helederes liv så pensions alderennærmede sig. De kunne dog ikkebetales for at holde op med at arbejdevidere for NASA, det vigtigste fordem var at være med til at se den

første Space Shuttle blive sendt opfra affyringsrampen, flyve i rummetog derefter lande på en landingsbanesom et fly.Det ambitiøse Shuttle program varteknologisk langt foran sin tid.NASA styrede i samarbejde medrumfartsindustrien, programmet tiludvikling af de nye teknologier, hvorder var fokus på genbrug af Shuttlerumskibet, der med sine vingerkunne lande på Jorden efter hverekspedition. Kun brændstof tankenblev ikke genbrugt. De to booster

raketter blev samlet op af ”the CoastGuard” efter de landede i vandet udfor Floridas kyst og renoveret tilefterfølgende opsendelse. Førendeingeniører ved NASA, med erfaring idesign af rumfartøjer helt fraMercury, Gemini og Apollo tilShuttle, havde allerede i 1960erneovervejet booster raketter der skulleflyve retur til opsendelsesrampen,men det blev opgivet som for stor enteknologisk udfordring. Det har tagetmere end et halvt århundrede atudvikle den lille detalje som SpaceXnu har udviklet og bevist kan fungere.

Shuttle programmet var eneståendefor NASA, gennem 30 år, fra 1981 til2011 som et redskab designet tilmange opgaver i rummet. Shuttlekunne løfte store ting som satellittertil LEO, ligesom det var en givetopgave at transportere allemodulerne til ISS, så de kunne blivesamlet af astronauter medens de var ikredsløb om Jorden.Meget tidligt, blev reparation afsatellitter, der behøvede serviceringen opgave og man udvikledeprocedurer, så astronauter som varombord på Shuttle kunne foretageudskiftning af instrumenter der varholdt op med at fungere.I 1984 blev Solar Maximum Satellitenden første i serien af udfordringer.Den var før opsendelsen blevetudstyret til servisering med”håndtag” så astronauter kunnehåndtere den. Med Shuttle kunneman lave rendezvous, mødes medSolar Max, fange den med robotarmen og placere den fastspændt ilastrummet. Her kunneastronauterne udføre de planlagteopdateringer, inden den igen blevparkeret i rummet til at fortsætteobservationerne af Solen.Satellittens forlængede levetid, var enstor besparelse med videnskabeligbonus.

NASA Skylab. Foto: NASA

NASA Space Shuttle landing. Foto: NASA

24 www.rumfart.dk

Da to kommunikationssatellitter,PALAPA og WESTAR efter at væreopsendt med Shuttle til LEO ikkekunne starte raketmotoren, der skulletage dem til geosynkron omkreds,kunne man ni måneder senere bringede defekte satellitter med tilbage ilastrummet. To andre velfungerendesatellitter havde givet plads ombordpå Shuttle til retur flyvningen.Derefter kunne de kunne bliverepareret for senere genopsendelse.Da Hubble Space Telescope (HST)efter opsendelsen i 1990, fikkonstateret en bygningsfejl på etspejl, der gjorde det ude af stand tilat fokusere i rummet, var det Shuttleder kunne flyve op med denødvendige reservedele såastronauter kunne udføre dekorrektioner der skulle til. Medyderligere fire Shuttle service besøgtil HST, hvor instrumenter blevudskiftet og opdateret sidste gang i2009, forventer man at HST kanfortsætte i det videnskabelige arbejdeindtil 2030-40 hvor det ved endttjeneste, skal styres ind gennemJordens atmosfære, hvor det vilbrænde op. Det er et krav for atundgå at det ikke ender som rumaffald, til fare for andre rumfartøjer iLEO.Disse funktioner har ikke væretmulige siden afslutningen af Shuttleprogrammet i 2011, hvor de vingerder fløj i rummet gik på pension ognu er udstillet på museer i USA.Space Shuttle startede med at flyve i1981 med Space Transportation

System (STS)-1 og programmetvarede i 30 år, kun midlertidigtafbrudt af to fatale ulykker, og var etpålidelig værktøj indenfor alleområder af rumforskning.Fremtiden

Den sidste flyvning STS-135 medShuttle Atlantis, blev opsendt den 8.juli, 2011. Med ombord havdebesætningen et amerikansk flag derhavde fløjet ombord på Columbia,STS-1. Flaget blev overdraget tilbesætningen ombord på ISS, hvor detskal blive indtil den næste bemandedeopsendelse fra USA, skal bringe dettilbage til Jorden. Flaget skal derefteropsendes igen fra USA, med denførste bemandede rumrejse hvormålet ligger udenfor Jordensnærmeste omkreds.NASA’s budgetter blev i 2017godkendt af Kongressen i USA,sammen med nye visioner forrumforskning, om at tage tilbage tilMånen og bygge en base, for derefterat sætte kursen videre ud i voressolsystem med bemandet flyvning tilMars. Det åbner nye muligheder forNASA i samarbejdet med industrienog vil samtidig øge interessen foruddannelse og studier, med fokus pårumteknologi og videnskab.Bemandet rumfart er farligt men

fascinerende, fordi det kræverubetinget samarbejde og forståelseindenfor alle discipliner. Når detlykkes er det fordi hver enkelt tageransvar for sit område. Det er en tætintegreret gruppe, hvor man har fuldtillid og ved at alle yder sit bedste.Det skaber verdens omspændendevenskaber og netværk for livet.

SpaceX står for den næsteubemandede opsendelse for NASAtil ISS, planlagt til den 2. april, 2018[red.: vellykket opsendelse - læs merei andre artikler]. Med en Falcon-9raket bliver ”Dragon” rumfartøjetsom en del af Commercial ResupplyServices (CRS-14) opsendt fra CapeCanaveral i Florida. Dragon skaludover at levere forsyninger ogudstyr til ISS også medbringe dendanske instrument platform,Atmosfære-Space InteractionsMonitor (ASIM) der er udviklet afDTU Space i samarbejde medTherma. Den skal placeres udvendigpå ESA modulet, ”Columbus” hvorASIM skal foretage observationer aftordenvejr i Jordens øvre atmosfære.Det er med de bedste ønsker for envellykket opsendelse og en succesfuldvidenskabelig fremtid for ASIM, atjeg afslutter denne historie.

NASA Sidste Shuttle flyvning. Foto: NASA

NASA Satellitter til salg. Foto: NASA

DANSK RUMFART DR75 2018 25

Danske skoler og virksomheder i rummetTEKST: SIMON OLLING REBSDORF, ESERO DENMARK MANAGER,NATURVIDENSKABERNES HUS

Hvis det skal lykkes at øge interessen for de naturvidenskabelige og tekniskeuddannelser, skal der sættes ind i de første led af fødekæden: Grundskolen ogungdomsuddannelserne. ESERO Denmark bygger videre på succesen med dendanske rummission, hvor Andreas Mogensen som den første danske astronautarbejdede på den internationale rumstation, ISS.

Det skolerettede projekt Rumrejsen2015 tog udgangspunkt i AndreasMogensens IRISS-mission til deninternationale rumstation. Projektethar haft stor indflydelse på, at bådedanske lærere og deres elever erblevet interesseret i rumfarten som etspændende afsæt for naturfags-undervisningen - ikke mindst pigernehar vist større interesse for astronomiend for andre science-fag.Projektet har også styrket et netværkmellem de partnere, der har væretinvolveret i at udvikle undervisningenom rumfart, og det er med afsæt i

disse, at der i efteråret 2017 blevskabt et stærkt ESERO (EuropeanSpace Education Resource Office) iDanmark.

Officiel opstart af ESERO

Denmark

Et nyt ESERO-kontor blev officieltsøsat onsdag den 22. november 2017på Mærsk McKinney MøllersVidencenter i Sorø.Her deltog bl.a. Andreas Mogensenog repræsentanter for partner-organisationerne. Bag arrangementetstod ESA, Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Astra ogNaturvidenskabernes Hus, der erdaglig operatør for ESERO Denmarknetværket.

Direktøren for Astra, Mikkel Bohmudtalte på åbningsdagen, at han sergode muligheder for samarbejdemellem organisationer, der arbejdermed uddannelse indenfor teknologiog naturvidenskab, hvilket Astra erglade for at kunne bidrage til.Science-uddannelse med fokus pårummet er en oplagt måde atengagere og motivere eleverne i

Repræsentanter af de finansierende organisationer i ESERO Denmark, samt Andreas Mogensen, ESAastronaut. Foto taget ved ESERO Launch Event hos Science Talenter. Foto: Jakob Vind.

Første række: HugoMarée, Head of ESAEducation Office, NynneAfzelius, Leder af ScienceTalenter, Astra, AndreasMogensen, ESA astronautAnden række: Clara CruzNiggebrugge, ESERO andEuropean STEMEducation ProjectsCoordinator, Simon OllingRebsdorf, ESERODenmark Manager, PeterSloth, Kontorchef IRumkontoret,Uddannelses- ogForskningsministeriet,Kai-Uwe Schrogl, ESAChief Strategy Officer.

26 www.rumfart.dk

spændende og tværfagligproblemløsning.

Med Danmark tæller ESERO-netværket nu 12 kontorer, der dækker14 lande af de i alt 23 ESA-lande, deralle bruger rumkonteksten til atunderstøtte undervisning og læring afvidenskab og teknologi i folkeskolen.

Leder af rumsafdelingen iUddannelses- ogForskningsministeriet, Peter Sloth harfremhævet den store betydning af atoprette en national ESERO iDanmark: Med skabelsen af ESERODenmark er håbet yderligere atkunne lette og inspirere STEM-lærere, der allerede arbejder hårdt forat øge elevernes interesse for detekniske og naturvidenskabelige fag.

Tidl ig indsats er vigtig

ESERO Denmarks udfordring er atøge interessen for de natur- ogteknisk-videnskabelige uddannelsergennem undervisning i rumrelaterede

emner. Folkeskolen er det første led ifødekæden til det videregåendeuddannelsessystem. Det har derforstor betydning, at interessen fornaturvidenskab og teknologi vækkesog styrkes allerede fra starten ifolkeskolen, og at interessen holdesved lige hele vejen op gennemuddannelseskæden.

ESA’s skoleindsats, ESEROudarbejder løbende efteruddannelsetil lærere, undervisningsmaterialer ogkonkurrencer, der styrker lærernesviden om, og undervisning i,astronomi og rumfart. ESERODenmark har bl.a. til opgave atmålrette, tilpasse og supplere dettemateriale, så det harmonerer med dedanske pensumkrav, læreplaner ogundervisningens struktur i øvrigt.

ESERO Denmark støtter ogformidler lærerkurser til grund- oggymnasieskolen, oversætter solideundervisningsforløb fra udenlandskeESERO’er, tilbyder

undervisningsmateriale og-forløb derkan bruges direkte i undervisningensamt formidler ESA’s gratislærerworkshops. I år er der f.eks. 4-dages workshops for lærere både førog efter sommer på ESTEC, ESA’sR&D hovedkvarter.

På det relativt nye websitewww.esero.dk kan lærere finde kurserom astronomi, rumfart,jordobservationer og DenInternationale Rumstation (ISS) - ogblive klædt på til undervisning iastronomi og rumfart. Desuden erder i skrivende stund 46undervisningsmaterialer med fokuspå rummet i undervisningen i ganskebred forstand, og til alle klassetrin.

ESERO Denmark får desuden støttetil at organisere den årlige nationaleCanSat-konkurrence forgymnasieelever, som løb af stabelen18.-20. april i samarbejde mellemNaturvidenskabernes Hus, AalborgUniversitet Space og Astra.

CanSat gav på den europæiske konkurrence finalistholdet af gymnasieelever fra Aarhus Tech indblik ogperspektiv på den internationale, sociale event, hvor de mødte andre unge med samme interesse som demselv, kunne træne præsentation og det engelske sprog. Foto taget ved ESERO Launch Event hos ScienceTalenter. Foto: Jakob Vind

DANSK RUMFART DR75 2018 27

Vinderholdet på max seks elever samtderes lærer får betalt turen til deneuropæiske finale, som i år finder stedpå portugisiske Azorerne. Astro Pi eret andet initiativ, som også finder stedi Danmark. Her programmerer eleveri grundskolen eller gymnasiet enminicomputer, programmet uploadestil den Internationale Rumstation, ogeksekveres af en identiskminicomputer (Raspberry Pi)deroppe, 400 km over jordensoverflade. Et andet landsdækkendearrangement er Mission X formellemtrinselever, som har rod iamerikanske NASA og fokuserer påfysisk bevægelse for børn, igen underet rummissionstema. Tycho BrahePlanetariet koordinerer denne indsats.

Der er mange planer for fremtidigeaktiviteter, og lige nu lokker ESA’sforestående månemission i 2020, ogmed den kommende totalemåneformørkelse 27. juli, udviklesder lige nu forskellige aktiviteter medMånen og månebaser og rummetsudforskning som omdrejningspunkt.

Danske virksomheder i rummet

En national strategi om at øgeDanmarks engagement i rumfart harsom mål, at danske virksomheder kanbyde ind med teknologi, knowhowm.m. ESA har derfor også åbnet opfor skole-virksomhedssamarbejder.Det er meget glædeligt.Naturvidenskabernes Hus har skole-virksomhedssamarbejde som sitvigtigste nicheområde, oginternationalt har ESERO også fokuspå dette område. Det er bevist afuafhængige forskere, at skole-virksomhedssamarbejde og andresamarbejdsaktiviteter mellem skolerog industri er særligt motiverende hosbørn og unge.

Dette er grunden til, at ESERODenmark med rod iNaturvidenskabernes Hus afsøger deknapt 150 danske up- og downstreamrumfartsvirksomheder for at skabemøder mellem elever og ansatterollemodeller i rumfartsindustrien.Upstream betyder genstande, derfragtes ud i rummet, mensdownstream typisk dækker over datafra rummissioner og satellitter. Viforsøger f.eks. i et samarbejde med

DTU Space at arrangere eninspirationsdag om det store ASIM-observatorium, hvor lærere kan høreforskere fortælle om deres erfaringer,og hvor fokus er at tænke aktuellerummissioner som ASIM ind i dennaturvidenskabelige undervisning.

To virksomheder, GOMSpace ogAscend XYZ har allerede meldt sigpå banen som virksomheder, der villøfte tidens storesamfundsudfordring med at tiltrækkeflere unge til jobs inden fornaturvidenskab og teknologi. Særligtpiger er en mangelvare indenfor disseområder, hvorfor det førstearrangement formentlig bliver enGirls’ Day in Science i Aalborg, hvorpiger i gymnasiet trækkes ud afklassen for at arbejde medtelekommunikation, møde kvindeligerollemodeller og lære omuddannelses- og jobmuligheder hosGOMSpace.

ESERO Denmark-netværket

ESERO Denmark er et dansk ressourcecenter for lærerkurser og undervisningsaktiviteter omkring astronomi ogrumfart. Bag initiativet står ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet. ESERO Denmark er forankret hos Astraog koordineres af Naturvidenskabernes Hus. I styregruppen sidder desuden Tycho Brahe Planetariet ogUddannelses- og Forskningsministeriet.

Derudover bidrager en lang række interessenter til netværkets arbejde, heriblandt:Gomspace, Ascend XYZ, Kildeskolen, Geografilærerforeningen, Fysiklærerforeningen, Aalborg Universitet, DTUSpace, Aarhus Universitet, Science Museerne, Brorfelde Observatoriet, Absalon (University College Copenhagen),Center for Undervisningsmidler, Insero, Kroppedal Museum, Dansk Selskab for Rumfartsforskning og Styrelsen forUndervisnings og Kvalitet.

Tjek websitet ud: www.esero.dk.Og del det med din sidemand!

Læs mere om ESERO på ESA’s hjemmeside Teachers’ Corner

Simon Olling Rebsdorf, ESERO Denmark managerEmail: sor@nvhus.dkNaturvidenskabernes HusP.E. Eriksens Vej 18850 Bjerringbro

28 www.rumfart.dk

Young Graduate Trainee hos ESATEKST: CHRISTINA TOLDBO, YOUNGGRADUATE TRAINEE, ESA

Det Europæiske Rumfartsagentur ESA ansætter hvert år omkring 1 00 unge,nyuddannede, såkaldte Young Graduate Trainees (YGT’s) fra hele Europa. Læsmere om nogle af de forskell ige projekter, man kan være involveret i som YGT.

Hvert år omkring december frigives 100 Young Graduate Trainee (YGT) stillinger øremærket nyuddannede, unge europæere.Konkurrencen er hård og ansøgningsprocessen lang, men kommer man igennem nåleøjet, får man lov at arbejde for ESA i ét år.Stillingerne er lønnede og spænder fra fysikere og ingeniører til IT-udviklere, arkitekter, designere, jurister etc. Her er seks historierfra unge, der i øjeblikket arbejder som YGTs hos ESA:

Navn: Christina ToldboNationalitet: DanskKort fortalt: Uddannelse med astronauterHvad jeg laver: Jeg er uddannet fysiker, men nu bruger jeg minviden om rummet og fysikkens love til at uddanne børn og ungeover hele Europa. Jeg er bl.a. involveret i at sendeuddannelsesrelaterede eksperimenter og demonstrationer til denInternationale Rumstation ISS. Vi laver også ‘in-flight calls’, hvorvi etablerer kontakt mellem astronauter ombord på ISS og lærereog elever i Europa, som får en enestående mulighed for at stillespørgsmål live til astronauten. Vi producerer ogsåuddannelsesrelaterede film og undervisningsmateriale, samtorganiserer konkurrencer såsom Cansat og AstroPi.

Det bedste er: At jeg får lov at arbejde med mange forskellige projekter med et hold af dedikerede mennesker og serhvor meget energi, der bliver lagt i at uddanne den næste generation på en spændende og engageret måde.

Hvad er ESA?ESA står for European Space Agency og er en sammenslutning af europæiske lande inden forrumfart. ESA har eget astronautkorps, opsender egne raketter og har omkring 2.200 ansatte.

De europæiske lande er i de flestetilfælde for små til at have et stortrumprogram selv. Derfor har 22europæiske lande samt Canada slåetsig sammen for at opnå ambitiøsemål inden for rumfart og for at gørerummet tilgængeligt for Europa. ESAer et fantastisk eksempel påinternationalt samarbejde. Det nokmest kendte ESA har stået bag for

nylig er Rosetta Missionen, hvor manfor første gang i verdenshistorienlandede på en komet. ESA har dogogså en masse andre projekter atvære stolte af. Fra Columbusmodulet, som er det europæiskemodul på den InternationaleRumstation ISS, til Mars missioner,miljø-overvågende satellitter ogeuropæiske astronauter: ESA er et

eksempel på, hvad man kan opnå, nårmange nationer samarbejder. ESA erogså unik, fordi Europa formår atarbejde sammen med de andrenationale rumfartsagenturer i verden(såsom japanske JAXA, russiskeRoscosmos og amerikanske NASA),men aldrig er involveret i forsvar ellervåbenindustri.

DANSK RUMFART DR75 2018 29

Navn: Rohan RamasamyLand: EnglandKort fortalt: Futuristiske energisystemerHvad jeg laver: Jeg forsker i energisystemer for “the Advanced ConceptsTeam (ACT)” hos ESA. Afdelingen er ESA’s innovative afdeling, hvor viforbereder os på fremtiden. Vi forsker i futuristiske teknologier og minrolle er at forske i avancerede energisystemer, som kan være relevante forrumindustrien: F.eks. trådløs energi transmission og fusion. Ideen bagACT er, at vi begynder tidlig forskning i koncepter, som måske kanforekomme som sci-fi nu, men som kan inspirere og starte nyeforskningsfelter og i sidste ende blive til konkrete teknologier.Det bedste er: Jeg kommer ikke selv fra space industrien og dette år somYGT har virkelig givet mig et perspektiv på hvordan jeg kan bruge minuddannelse inden for rumfart, og hvor meget den menneskelige race harpotentiale til at opnå.

Navn: Denisa DosenovicovaLand: SlovakietKort fortalt: Solceller i rummetHvad jeg laver: Jeg arbejder med solenergi. Jeg har studeretbæredygtig energi med fokus på materialer (Material Science) oghar arbejdet med at udvikle nye materialer til solceller. Jeg har altidværet fascineret af rumfart, og jeg vil gerne kombinerevedvarende energi med udforskning af rummet. Jeg bruger detmeste af min tid i “solar generator” laboratoriet, hvor jeg lavermålinger på solceller og evaluerer, om de er egnede til ESA’sprojekter. I mit arbejde lærer jeg om ingeniørarbejde og design afsolceller generelt, men også en masse om hvordan solpanelerdesignes specifikt til de enkelte rummissioner - f.eks. Rosetta,BepiColombo eller Juice. Hver mission har specifikke krav tilsolcellerne, og derfor er mit arbejde altid afvekslende ogspændende.

Navn: Kristoffer DalbyNationalitet: NorskKort fortalt: ITHvad jeg laver: Mit job som YGT omhandlerautomatisering af infrastruktur og "DevOps" i ESA. Jegarbejder med udvikling af selvbetjeningsløsninger ogbygger platforme, som ansatte kan køre deres kode ogprogrammer på. Samtidig er jeg en del af et størreprojekt, som udvikler den næste version af ESAcloud(sky-tjenesten som ESA tilbyder internt).Det bedste er: Friheden jeg har. Jeg får meget tillid framine ledere, som lader mig arbejde med de teknologierjeg mener er mest relevante, og som jeg synes erspændende. Det sociale miljø er også helt fantastisk.Her er mange kloge og engagerede mennesker, som alleer her for at have et lærerigt år.

Det bedste er: At jeg får en masse hands-on erfaring i et af de bedste laboratorier i Europa, og at jeg er omgivet af såmange specialister.

30 www.rumfart.dk

Navn: Danielle O’DriscollLand: EnglandKort fortalt: Strukturel analyse af rumfartøjerHvad jeg laver: Jeg er interesseret i strukturer, især i udfoldelige strukturer.Disse kan potentielt være lige så modstandsdygtige som konventionellestrukturer, men meget lettere og med mindre volumen. I mit specialedesignede jeg et udfoldeligt solpanel, som brugte ideer fra origami. Hos ESAarbejder jeg også med strukturer, men på en lidt anden måde: Når en raketopsendes, kan vibrationerne fra motorerne gøre skade på lasten, rakettenbærer. Derfor simulerer vi opsendelsen i en test og analyserer udfaldet.Det bedste er: At være omgivet af så mange passionerede mennesker indenfor rumfart og videnskab.

Navn: Adam McSweeneyNationalitet: Svensk/engelskKort fortalt: Fremtidig Mars missionHvad jeg laver: Mit hold er med til at definere Europas næste missiontil den Røde Planet. Vi evaluerer forskellige potentielle missioner ideres tidlige udtænknings- og designfase. Vi laver trade-off analyser forat besvare spørgsmål såsom, hvilken raket er bedst til at opsende voresmission og hvilken bane omkring Mars vil vi ramme. Jeg er involveret iat definere krav og evaluere forslag fra europæisk rumindustri (som isidste ende er dem, der vil bygge den Mars-mission vi ender ud med).Det bedste er: At være midt i en process, som designer en mission,som en dag vil være med til at opdage en ny verden. Det er ogsåfascinerende at lære og se hvordan lande kan arbejde sammen for at fådisse komplekse missioner til at lykkes og lave fantastiske opdagelser.

Lidt om ESA: ESA blev dannet i1975 og består idag af de 22medlemslande Belgien, Danmark,Estland, Finland, Frankrig,Grækenland, Holland, Irland, Italien,Luxembourg, Norge, Polen, Portugal,Rumænien, Schweiz, Spanien,Storbritannien, Sverige, Tjekkiet,Tyskland, Ungarn og Østrig. Canadahar en særlig status somsamarbejdende land.

Alle de ovenstående beskrivelser er fra YGTs, som arbejder ved ESTEC(European Space Research & Technology Centre) i Holland. ESTEC erESAs tekniske hjerte og langt det største: alene ved ESTEC arbejderomkring 70 % af alle YGTs. De resterende 30 % er fordelt mellem otteESA-centre i Europa.

Generelt så giver YGT-programmet nyuddannede mulighed for at få deresførste job inden for rumfart. Men en YGT-stilling er også en fod indenfor irumindustrien. De fleste YGTs forlader ESA efter kontrakten på et årudløber og fortsætter deres arbejde og forskning i den europæiske industri,mens mellem 5-10 % af YGTs forbliver hos ESA. Under alleomstændigheder er en YGT-stilling en fantastisk lærerig oplevelse og ikkemindst en mulighed for at arbejde på rumprojekter, skulder ved skuldermed nogle af europas bedste videnskabsfolk og ingeniører.

DANSK RUMFART DR75 2018 31

Når videnskaben bliver ti l musik

A Universe from NothingTEKST: CHRISTINA BLANGSTRUP DAHL,FORMIDLER, ORIGINS201 7

Musik og naturvidenskab går kun sjældent hånd i hånd – men det var ti lfældet iOrigins201 7-projektet, hvor både himmelrummet og evolutionsbiologien kom ind ikoncertsalen. Her fortæller formidler Christina Blangstrup Dahl mere om, hvordanOrigins201 7 gav astrofysikken en ny stemme.Gentænk videnskaben. Det varudgangspunktet for Origins2017-projektet, og det var ikkenødvendigvis et let udgangspunkt;der er immervæk en del forskererundt omkring, som allerede tænkergrundigt over deres fag.Udfordringen blev både lettere ogsværere af, at folkene bag projektetikke var videnskabsmænd, menmusikere. Lettere, fordi kunstenallerede står udenfor videnskaben ogdermed kan se den med et anderledesblik – og sværere, fordi der selvklartikke var nogen videnskabeligekompetencer blandt hverkenkomponist eller tekstforfattere.

Grundtanken var imidlertid klar.Udgangspunktet for komponist NielsMarthinsen var, at der er enmodsætning mellem videnskabensbetydning for vores samfund og denplads, som den indtager i voresbevidsthed. Vores kultur – ellerdannelse, om man vil – rummer allede store historier fra kunsten. Menselvom videnskaben uomtvisteligt haren enorm betydning for os, fylderden ikke nødvendigvis særlig meget ivores bevidsthed.

Formålet med Origins2017 varsåledes:1. At give videnskaben en plads somen del af vores dannelse2. At give publikum en fagligtfunderet oplevelse af videnskaben

To af værkerne i projektet handledeom astrofysik og to værker omevolutionsbiologi. Her fortæller vimere om A Universe from Nothing(og ja, titlen er naturligvis venligstudlånt af Lawrence Krauss). Tekstentil værket er skrevet af UrsulaAndkjær Olsen med konsulentbistandaf Anja C. Andersen – en finurlig ogmangesidet tekst, som takket væredet usædvanlige samarbejde mellemforsker og forfatter ubesværetforbinder de astrofysiske fakta medmenneskets grundvilkår.

Et kernepunkt i formidlingen af defire værker var, at koncerterne ikkemåtte blive endnu en løs kunstneriskfortolkning af noget vagt”videnskabsagtigt”. Den slags er

allerede gjort i den klassiske musik –måske mest kendt i Gustav Holsts”Planeterne”, hvor komponisten ikkeskelner mellem astronomi ogastrologi. I Origins2017 skulle der imodsætning hertil være envidenskabelig faglighed og enlæringsdimension til alle koncerter –også udover den, som teksten giver.

Den udfordring løste vi på forskelligvis til de tre opførelser af A Universefrom Nothing. For det første var deren billedside til alle tre koncerter, dergengav teksten og fortolkede dengennem en række billeder, både afhimmelrummet og af byrummet iAarhus. Billedsiden blev lavet isamarbejde med Stellar AstrophysicsCentre på Aarhus Universitet, og

Under opførelsen af A Universe from Nothing kunne publikum følge med iUrsula Andkjær Olsens tekst undervejs. Foto: Lærke Sofie Glerup Hansen

32 www.rumfart.dk

billederne af himmelrummet varsåledes autentiske billeder, ikkekunstneriske fortolkninger. På denmåde gav vi publikum en visueloplevelse, der samtidig var fagligtvelfunderet.

I forbindelse med koncerterne havdevi desuden optakter af en rækkeeksperter. Til første koncert togastronom Ole J. Knudsenudgangspunkt i teksten til værket oggav publikum en oversigt overuniversets skabelse – på en halv time.Til den anden koncert fortalte AnjaC. Andersen og Steen Hannestad omde seneste resultater indenforforskningen i astrofysik, og til dentredje koncert stod Anja C. Andersenfor introduktionen.

Kombinationen af de forskellige

elementer gjorde, at koncerten blevmeget mere end en musikalskoplevelse; den del var sikret påforhånd. Udfordringen var at fåhardcore videnskab til at spillesammen med den ”bløde” kunst – ogdet lykkedes i meget høj grad, både ikraft af billedsiden, der bådevideregav teksten og fortolkedemusikkens indhold, og takket værekvaliteten af de deltagendeformidlere.

Kombinationen åbnede samtidig opfor et helt nyt publikum. Der er ikkenødvendigvis et stort overlap mellemklassiske musikelskere ogastronomiinteresserede – men beggepublikumsgrupper fik udvidet dereshorisont til koncerten, og at dømmeefter køen for at komme til at stilleforedragsholderne spørgsmål efter

koncerten blev både den musikalskeog den videnskabelige nysgerrighedvakt af koncerten.

Succesen kom ikke mindst i hus pågrund af samarbejde mellemforskellige partnere. Både AarhusUniversitet, Folkeuniversitetet iAarhus og DOKK1(hovedbiblioteket i Aarhus) bidrog ihøj grad til, at astrofysikken kunne fåen helt ny stemme – en stemme, somikke blot var underholdende, menogså lærerig. Skulle andre have lyst tilat formidle naturvidenskab på en nymåde, må anbefalingen derfor være:Tænk nyt – og find godesamarbejdspartnere, både når detgælder markedsføring og formidling.

Århus Sinfonietta, Vokalensemblet GAIA og dirigent SørenK. Hansen i fuld gang med A Universe from Nothing iAulaen på Aarhus Universitet.Foto: Lærke Sofie Glerup Hansen

Uddrag af teksten til "A Universefrom Nothing" af Ursula AndkjærOlsen, konsulent: Anja C. Andersen

DANSK RUMFART DR75 2018 33

A Universe from Nothing(Origins2017)Komponist: Niels MarthinsenTekst: Ursula Andkjær Olsen – konsulent: Anja C. AndersenOrkester: Århus SinfoniettaKor: Vokalensemblet GAIADirigent: Søren K. HansenForedragsholdere: Ole J. Knudsen, Anja C. Andersen og Steen HannestadSamarbejdspartnere: Folkeuniversitetet Aarhus, DOKK1 og SAC, Aarhus UniversitetOpførelser i Aarhus og København, april 2017

På www.origins2017.com findes der undervisningsmateriale i tilknytning til projektet (folkeskolens 9. klasse samtFysik B i gymnasiet)

Anja C. Andersen fortæller for en fyldt aula på Aarhus Universitet. Foto: Lærke Sofie Glerup Hansen

34 www.rumfart.dk

Forskell igt

DanSTAR (Danish Student Association forRocketry), http://www.danstar.dk/ er den hidtilførste danske studenterorganisation, derbeskæftiger sig med raketvidenskab. Deres missioner at fremme vidensdeling og -skabelse indenforområdet men samtidigt også at få offentlighedensøjne op for et felt, der er voldsomt accelererende.DanSTAR har bosat sig på DTU og harmedlemmer fra adskillige institutter ogMaskinmesterskolen København. Et nøgleprincip iforeningen er, at alle der brænder forraketteknologi skal have lov til at arbejde med det,for det største mål for den halvanden år gamleforening er nemlig at deltage i den amerikanskekonkurrence Spaceport America Cup, med

DanSTAR (Danish Student Association for Rocketry)

IAC 201 8 i Bremen, Tyskland

IAC (International Astronautical Congress) - årets storerumkongres - foregår i 2018 i Bremen i det nordlige Tyskland.Temaet for IAC 2018 er #involvingEveryoneDer var i år indsendt et rekordstort antal abstracts på 4.300.Heraf inviteres en del til at give mundtlige præsentationer iløbet af kongressen eller til at lave en interaktiv præsentation.Vil DU med til Bremen i oktober, så klik ind påwww.facebook.com/rumfart og tilmeld dig underbegivenheden, så bliver du holdt orienteret om mulighederne.

Dansk Selskab for Rumfartsforskning og DanSTAR

delte stand under DSE-messen

Den 21.-22. marts var der DSE-messe på DTU, Lyngby ogDansk Selskab for Rumfartsforskning delte stand medDanSTAR. DSE-messen giver studerende og nyuddanndemulighed for at komme i dialog med virksomheder og der erogså et område på messen, hvor foreninger kan holde til.

studerende og amatører fra alle lande Spaceport America Cuper en konkurrence, der for nyligt er åbnet op for udenlandskestuderende. Det gælder om at ramme tre eller ni kilometer såpræcist som muligt indenfor en selvvalgt fremdriftsmetode.DanSTAR vælger at stille op med en bi-propellant væskemotor.

Buste af Juri Gagarin ude foran DTU Space, Lyngby