danmarks og grØnlands geologiske ...i 1998 mistede geus sin administrerende direktør gennem godt 8...

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSEMILJØ- OG ENERGIMINISTERIET G E U S

ÅRSBERETNING1998

G E U S

ÅRSBERETNING FOR 1998

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljø- og Energiministeriet

2

IN MEMORIAM

I 1998 mistede GEUS sin administrerende direktør gennem godt 8 år, efter kort tids sygdom. Meddelel-sen om hans pludselige død den 14.11.1998 kom som et chok for hele institutionen. Han var en megetafholdt chef. Han var altid venlig, imødekommende og fair. Han har en stor del af æren for, at GEUS harudviklet sig til en stor geologisk forsknings- og rådgivningsinstitution, der internationalt står respekt om.

Ole Winther Christensens målrettede og personaleorienterede ledelsesstil har gjort GEUS til en mo-derne, dansk sektorforskningsinstitution i ordets bedste betydning. GEUS’ forskning og rådgivning harindtaget en central rolle i den politiske beslutningsproces vedrørende spørgsmål på miljø-, energi-,råstof-, og naturområdet, såvel i Danmark som i Grønland.

Ole Winther Christensen har en stor del af æren for den vellykkede fusion af DGU og GGU. På et tidligttidspunkt så han faren for, at dansk geologi kunne miste den forskning, der var opbygget i GGU, som enbrik i de politiske forhandlinger om den fremtidige forvaltning af den grønlandske undergrund. Han ar-bejdede målrettet på at undgå denne situation, uden at Grønland af den grund skulle undvære den nød-vendige geologiske ekspertise på råstofområdet. De seneste års udvikling har vist, at han så rigtigt.

I kølvandet på fusionen mellem DGU og GGU gik han positivt ind i forhandlingerne om etableringen afGeocentret på tværs af ministerielle grænser. Han blev stærkt engageret i en realisering af tanken, selvomder i hans eget bagland var delte meninger om det hensigtsmæssige i denne centerkonstruktion. Hannåede at se projektet blive sat i gang, men virkeliggørelsen af de ambitiøse mål ligger nu i hænderne påhans medarbejdere.

Ole Winther Christensens indsats for dansk geologi har sat sig markante spor. Han har præget DGUsudvikling i 80erne og første del af 90erne. Han har gennemført DGU/GGU fusionen hurtigt, effektivt ogsuccesfyldt. Han har lagt skinnerne ud til det kommende Geocenter.

Han er stærkt savnet på GEUS som leder, som kollega, som menneske. Æret være hans minde.

Martin Ghisler

3

Ole Winther Christensen27.2.1951 – 14.11.1998

4

Udgivet af:Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Miljø- og Energiministeriet, 1999

ISBN: 87-7871-0066-9ISSN: 1396-3317

Omslag: Peter MoorsTegning: Carsten Thuesen & Henrik Klinge PedersenBilledtekster: Knud Binzer Foto: Peter Moors, Jakob Lautrup, Peter Appel,Flemming Getreuer Christiansen, Leif Thorning m.fl..Tilrettelæggelse og teknisk redaktion: Peter MoorsRedaktion: Knud Binzer & Arne DinesenRepro og tryk: From & Co

Beretningsafsnit, regnskabs- og økonomioversigt samt oversigt overGEUS’ produktion er udarbejdet ud fra tekster og oplysningerne iVirksomhedsregnskabet for 1998.De øvrige afsnit bortset fra specialartiklerne er udarbejdet og redigeret på grundlag af oplysninger fra afdelinger og sekretariat.

©Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS)

Thoravej 8DK-2400 København NVTlf: 38 14 20 00Fax: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

5

FORORD

BERETNING:GENERELT OM INSTITUTIONEN OG ARBEJDETARBEJDET PÅ PROGRAMOMRÅDERNEDatabanker, informationsteknologi og generel formidlingVandressourcerEnergiråstofferMineralske råstoffer og GrønlandskortlægningNatur og miljø

GEUS’ ORGANISATIONREGNSKAB FOR 1998ØKONOMI 1998 GEUS’ BESTYRELSEGEUS’ LEDELSE

SPECIALARTIKLER:GEOLOGIEN DER BLEV VÆKNY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTERSØ OG LAND KYSTOVERVÅGNING OG KYSTMORFOLOGI I ØRESUNDSOMRÅDET FORSKNINGSDREVET OLIEEFTERFORSKNING I VESTGRØNLAND I 199OERNEGEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTENGEUS’ FORMIDLINGSVIRKSOMHED (produktion)GEUS’ AFDELINGER (arbejdsområder)

7

8111114192327

3031323436

394959738999

109111

INDHOLD

7

Danmarks og Grønlands Geolo-giske Undersøgelse (GEUS) ud-sender i 1999 tre institutions-redegørelser for virksomhedensaktiviteter i 1998.

Den foreliggende "Årsberetning1998" rummer en kortfattetgennemgang af aktiviteter og re-sultater, regnskabs-, økonomi-og produktionsoversigter samten oversigt over afdelingernesarbejdsområder. Hovedvægtenligger på det faglige arbejde med6 artikler, der belyser et udvalgaf GEUS’ mangesidige opgaver.

GEUS’ tidligere publicerede"Virksomhedsregnskab 1998"indeholder mere detaljeredeoplysninger om sammenhængenmellem økonomiforhold og fag-lig indsats.Virksomhedsregnska-bet tjener samtidig som afrap-portering af fremdriften i GEUS’resultatkontrakt for perioden1997-99.

"Publikationskatalog 1998" eren registrering af årets formid-lingsaktiviteter på de enkelteprogram- og delprogramområ-der og på de strategiske indsats-områder.

Virksomhedsregnskab og Publi-kationskatalog kan læses påGEUS’ internetsted (www.geus.dk). Begge udgivelser kanrekvireres i papirudgave vedhenvendelse til GEUS.

Sidst på året blev institutionensledelsesforhold stærkt påvirketaf adm. direktør Ole WintherChristensens død og af vicedi-rektør Jens Morten Hansensudnævnelse til direktør for dennye Forskningsstyrelse i Forsk-ningsministeriet. I begyndelsenaf 1999 tiltrådte en ny ledelsebestående af adm. direktørMartin Ghisler, vicedirektør Johnny Fredericia og vicedirek-tør Kai Sørensen.

FORORD

Martin GhislerAdministrerende Direktør

Anne Marie NielsenBestyrelsesformand

Forvitret grovkornet granit ved Svenskehavnmellem Årsdale og Neksø på Bornholm.Alle sten fortæller en geologisk historie, bl.a.om hvilke processer, der oprindeligt har førttil deres dannelse; men sten kan også fortæl-le om oprindelsessted og om senere trans-port og ydre påvirkninger enten under trans-port eller på det sted, hvor de findes. Såledeskan stenene fortælle en meget gammel ogen meget ung geologisk historie.

8

1998 var endnu et godt år forGEUS.Aktivitetsniveauet varhøjt, og der blev opnået mangevæsentlige faglige resultater.Tilgengæld var det økonomiske re-sultat ikke tilfredsstillende.

GEUS’ arbejde foregår inden for rammerne af en resultatkon-trakt, der for perioden 1997-99er indgået mellem miljø- ogenergiministeren og GEUS’ be-styrelse. Den faglige indsats erorganiseret i 5 programområ-der, hvor opgaverne løses i stør-re eller mindre projektgrupper,som ofte bemandes på tværs afGEUS’ afdelingsstruktur. Pro-gramområderne vedrører

Databanker, informationstekno-logi og generel formidling

Vandressourcer

Energiråstoffer

Mineralske råstoffer og Grøn-landskortlægning

Natur og miljø

GEUS indgår sammen med enrække andre forskningsinstituti-oner i centerdannelser, som fi-nansieres af Det Strategiske Mil-

jøforskningsprogram. Et af cen-trene arbejder under SMP 96 med "Pesticider og Grundvand".Et andet center (BIOPRO), somer startet under SMP 98, be-skæftiger sig med "Biologiskeprocesser i forurenet jord ogsediment". I begge tilfælde vare-tages centeradministrationen afGEUS.

Dansk Lithosfærecenter (DLC),hvis forskningsfelt angår funda-mentale forhold og processer ijordskorpen, hører i administra-tiv henseende ind under GEUS,men er ikke omfattet af GEUS’resultatkontrakt. Den overord-nede faglige ledelse varetages afDanmarks Grundforsknings-fond, som efter en positiv inter-national evaluering har bevilgetyderligere midler (85 mio. kr.),således at en videreførelse afcenterets aktiviteter er sikretfrem til 31. januar 2004.

Etableringen af GeocenterKøbenhavn, som udover GEUSog DLC omfatter Geologisk In-stitut, Geologisk Museum ogGeografisk Institut ved Køben-havns Universitet, skrider frem.Indflytning i centerbygningernepå Øster Voldgade 10 påregnesfor GEUS’ vedkommende at

kunne finde sted sidst i år 2001.Finansieringsproblemerne, somopstod i 1998, er løst dels vedtilpasning og besparelser i om-bygnings- og indretningsom-kostningerne, dels ved en udvi-delse af budgetrammen.

GEUS’ internationale engage-ment har i de senere år haft etstigende omfang. I 1998 havdeGEUS således over 100 opgaveraf international karakter. Det erhensigten at øge samarbejdetmed lande i især Sydøstasien ogAfrika i de kommende år.

Af "Publikationskatalog 1998"(se www.geus.dk) fremgår, at desamlede aktiviteter på formid-lingsområdet har været særde-les omfattende. På 10 ud af de13 formidlingskategorier, som eropregnet i resultatkontrakten,lever produktmængden i 1998helt op til de opstillede måltal,og i nogle tilfælde ligger pro-duktionen langt over måltallene.Det gælder især for kategorier-ne "Artikler i internationale vi-denskabelige tidsskrifter", "Kon-ferencebidrag" og "Offentligt til-gængelige rapporter".

BERETNINGGenerelt om institutionen og arbejdet

9

GEUS’ økonomiske resultat for1998 har været skuffende. Detskyldes især, at indtægterne fraeksterne finansieringskilder faldtmed ca. 13 mio. kr. fra 92,7 mio.kr. i 1997 til 79,4 mio. kr. i 1998.Indtægtsfaldet må ses i lys af, atsalget af frigivne undergrunds-data var ekstraordinært stort i1997 i forbindelse med oliesel-skabernes forberedelse til 5. ud-budsrunde. En anden årsag er, atGEUS' indtjening af eksternemidler på energiområdet havdesværere vilkår end i de fore-gående år, bl.a. på grund af laveoliepriser. Det samlede resultatfor 1998 blev, at et driftsunder-skud på ca. 8 mio. kr. måttedækkes ved træk på den akku-mulerede reservebeholdning påca. 21,5 mio. kr., som var opbyg-get gennem de 3 foregående år.

Af GEUS’samlede årsværksfor-brug i 1998 på 362 anvendtes98 årsværk på opgaver med

relation til Grønland. Omsæt-ningen i forbindelse med Grøn-landsopgaverne var 67,8 mio. kr.(ca. 84 mio. kr., såfremt DanskLithosfærecenter’s omsætningmedregnes), hvoraf 39,4 mio. kr.stammer fra GEUS’ Finanslovs-bevilling og 18,4 mio. kr. fraGrønlands Hjemmestyres nyop-rettede Råstofdirektorat, somsiden 1.juli 1998 har været an-svarlig for forvaltningen af degrønlandske råstoffer. De reste-rende 10 mio. kr. består af mid-ler fra forskningsfonde og Miljø-og Energiministeriets Energi-forskningsprogram (EFP) samtaf indtægter ved løsning af opga-ver for olieog mineselskaber.

I GEUS' "Virksomhedsregnskab1998" (se www.geus.dk) findesdetaljerede oplysninger omsammenhængen mellem de øko-nomiske rammer og den fagligeindsats. I Virksomhedsregnska-bet gøres samtidig rede for

fremdriften set i forhold til re-sultatkontraktens målsætninger,specielt for status på hvert af de26 udpegede strategiske ind-satsområder. Desuden beskri-ves, i hvilken udstrækning kon-traktens kvantitative resultatmåler opfyldt ved udgangen af1998.

I de efterfølgende beretningsaf-snit om de 5 programområderopridses de faglige aktiviteterog resultater i 1998 i hoved-træk. Detaljerede oplysningerom de enkelte projekter, somvar i gang i 1998, kan findes i"Project Catalogue 1998" (sewww.geus.dk).

11

Den samfundsmæssige afhæn-gighed af geologiske ressourcersom grundvand, olie og natur-gas, mineralske råstoffer og deøverste jordlag medfører enkonstant tilvækst i mængden afrelevante informationer, somindhentes i forbindelse med ef-terforskning, indvinding og ud-nyttelse. GEUS har ansvar for, atdenne ofte dyrt erhvervede er-faringsmasse ikke går til spilde,men står til rådighed, når nyeaktiviteter og forholdsreglerplanlægges.

Hovedopgaven på programom-rådet består i håndtering af destore datamængder, som indbe-rettes i medfør af lovgivning påvandforsynings-, undergrunds-og råstofområdet. Dette inde-bærer bl.a. registrering, opbeva-ring og vedligeholdelse af datasamt udvikling af forbedrede ru-tiner for at gøre informationer-ne tilgængelige i digital form påde elektroniske medier.

I 1998 er der arbejdet på vide-reudvikling af en række elektro-niske informationssystemer. Etaf systemerne (Samba) er fællesfor Energistyrelsen og GEUS, ogdet omfatter rådata og bear-bejdningsresultater, som ved-rører den dybere undergrund,især data og resultater som er

tilvejebragt i forbindelse medolie/gas-efterforskning og -ind-vinding.Arbejdet inkluderer bl.a.overføring af data fra RDB tilOracle og programmering afnye grafiske brugerflader.Andet arbejde er koncentreretom miljøinformationssystemetJupiter, der integrerer eksiste-rende databaser vedr. vandbo-ringer (Zeus), grundvandskemi,drikkevandskemi og pejleresul-tater med databaser vedr. sedi-mentanalyser m.v. Dette arbej-de tilrettelægges i samarbejdemed Miljøstyrelsen, som harmulighed for at trække på syste-met. Jupiter-systemet er underudbygning med en særlig base(Gerda), som skal indeholde resultaterne af de geofysiskeundersøgelser, som lægges til

ARBEJDET PÅ PROGRAMOMRÅDERNE

Databanker, informationsteknologi og generel formidling

74

43,0

37,8

5,2

12%

73

40,8

35,1

5,7

14%

72

37,8

27,5

10,3

27%

81

40,3

35,1

5,2

13%

Ressourceindsats Realiseret 97 Budget 98 Realiseret 98 Budget 99

Årsværksforbrug

Samlet omsætning (mio. kr.)

Heraf basismidler (mio. kr.)

Ekstern finansiering (mio. kr.)

Ekstern finansieringsgrad

Storebæltsbroen set fra Sjælland.Ved planlægningen af større anlægsarbejder bliver GEUS inddraget i arbejdet bl.a. med at tilvejebringeog kvalitetssikre de nødvendige råstoffer og med over-vågning af miljøpåvirkninger i forbindelse med selvebyggeaktiviteterne både til lands og til vands.

12

grund for amternes indsats medat afgrænse beskyttelseszoner ivandindvindingsområder.

I tilknytning til etableringen afdet kommende Geocenter påØster Voldgade 10 og en aftalemed Hjemmestyrets Råstofdi-rektorat, om at malmgeologiskeborekerner fremover skal pla-ceres i Kangerlussuaq (SøndreStrømfjord), er det besluttet atinvestere i en samling af al fysisklagring i Danmark af bore-prøver, kerneprøver m.v. på énlokalitet, som indrettes til for-målet. Udstyret til ekspeditio-ner i Grønland anbringes oghåndteres samme sted.

Publikationsvirksomheden vedr.GEUS’ data var som følge afforberedelserne til 5. udbuds-runde af licenser til olie/gas-ef-terforskning langt større endforudset i GEUS' resultatkon-trakt. I 1997 udsendtes en langrække rapporter, og der varmange indlæg på konferencerfor at gøre olieindustrien op-mærksom på tilgængelighedenaf frigivne borings- og seismik-data vedr. den danske under-grund.Tilsvarende markeds-føringsaktiviteter er fortsat i

1998, men på lavere blus. Oplys-ninger om frigivne data om undergrunden føres løbendeajour på www.geus.dk.

Den generelle informations-virksomhed omfatter dels dedansksprogede "Virksomheds-regnskab 1997" , "Årsberetning1997", der inkluderede 6 artik-ler om nogle af de aktuelle ar-bejdsfelter, og "Arbejdsprogram1998", dels de engelsksprogede"A Review of Greenland Activi-ties", "Catalogue of Greenlandpublications and data" samt en kombineret udgivelse af "Review of Activities 1997 /Publication Catalogue 1997 /Project Catalogue 1998. I detpopulærvidenskabelige tidsskrift"GEOLOGI - Nyt fra GEUS",der udkom med 4 numre, er behandlet så forskelligartedeemner som:Anvendelsen af sekvensstratigrafi ved råstofef-terforskning - Hans Tausen is-kappen på Grønland - Digitali-sering af danske jordartskort -Forekomsten af tungmineraler iVestjylland - Råstoffer på hav-bunden.

GEUS' hjemmested på internet-tet (www.geus.dk) er udvidetkraftigt i løbet af 1998.Årsværksforbruget var i 1998mindre end forudset, men på ni-veau med forbruget i 1997. Densamlede omsætning øgedesmed 3 mio. kr. på grund af inve-steringer i udstyr m.v., der sig-ter mod at opnå effektiviseringsåvel i håndteringen som i til-gængeligheden og udnyttelsen afde stærkt voksende datamæng-der. Den eksterne finansieringreduceredes med ca. 4,6 mio. kr.i forhold til 1997, hvor indtje-ningen på programområdet varså høj som 10,3 mio. kr., pri-mært som følge af en ekstraor-dinær stor afsætning af data tilolieselskaberne.

Faxe Kridt A/S ‘ kridtbrud ved Sigerslev på Stevns.Der opmåles sprækker i forbindelse meddet EU-støttede projekt "Fracflow".Projektet går ud på at undersøge opspræk-ket kridt med hensyn til strømning afgrundvand gennem sprækkerne. I store deleaf Europa er kridt en vigtig reservoirbjerg-art for grundvand; projektet gennemføresbl.a. for at belyse risikoen for forurening afgrundvandet. Foruden GEUS deltager engel-ske, tyske og israelske partnere i projektet.

14

GEUS' hovedopgaver på pro-gramområdet består i at skaffeoverblik over størrelsen og for-delingen af de tilgængeligegrundvandsressourcer og i atøge indsigten i forhold og pro-cesser, som influerer på grund-vandets kvalitet.

Af GEUS-rapporten "Grund-vandsovervågning 1998" frem-går, at der fortsat er problemermed at sikre grundvandets kva-litet. For nitrats vedkommendeer den vejledende grænseværdipå 25 mg/l overskredet i ca.25% af vandprøverne, som i1997 blev udtaget fra de filter-satte intervaller i Vandmiljøpla-nens overvågningsboringer.

Organiske mikroforureninger,d.v.s. klorerede kulbrinter, aro-matiske kulbrinter og fenoler, eri perioden 1989 - 1997 konsta-teret i henholdsvis 13%, 21% og12% af prøverne fra filtersatteintervaller i overvågningsborin-gerne.Antallet af påviste pesti-cidtyper (inkl. nedbrydningspro-dukter) vokser, efterhåndensom analyseprogrammerne ud-vides.Til og med 1997 er derpåvist 46 pesticidtyper i grund-vandet. I 1996 var tallet 35.

Der er i de senere år taget ad-skillige initiativer til at afværgeyderligere forringelser i vand-miljøet, herunder grundvands-ressourcerne. GEUS er engage-

ret i flere af de tilknyttede ud-redningsopgaver. I 1998 er derbl.a. arbejdet med følgende em-ner: 1) Risiko ved pesticidanven-delse på udyrkede arealer;2) Kvantificering af risikofakto-rer for pesticidudvaskning ;3) Pesticiders bionedbrydelig-hed i grundvand; 4) Retningsli-nier for feltskalaforsøg som ledi godkendelsesproceduren forpesticider. Rapportering omudyrkede arealer fandt sted i1998, mens udredningerne vedr.pesticidudvaskning og bioned-brydelighed først afsluttes i1999. Udarbejdelse af merepræcise retningslinier for felt-skalaforsøg må afvente, at erfa-ringer fra det nedennævnte, nye

Vandressourcer


Årsværksforbrug





64

46,9

34,6

12,3

26%

68

37,1

22,7

14,4

39%

61

32,6

17,5

15,2

46%

65

37,5

23,4

14,1

38%

15

varslingssystem kan inddrages.I forbindelse med Bicheludval-gets vurdering af de økonomi-ske konsekvenser ved udfasningaf pesticider var GEUS repræ-senteret i underudvalget vedr."Miljø og sundhed".

I august 1998 forelå en særbe-villing til etablering af et vars-lingssystem, som skal bidrage til,at godkendte pesticider, dermod forventning ikke bindes tileller nedbrydes i de øverstejordlag, kan registreres så tidligtsom muligt, og før de siver nedtil grundvandet. Efterfølgende erder arbejdet intenst med at til-rettelægge varslingsopgaverne,der løses i samarbejde medDanmarks JordbrugsForskning,DMU og Miljøstyrelsen, samtmed udvælgelse af repræsentati-ve lokaliteter. De 3 første måle-stationer, der placeres ved StoreJyndevad i Sønderjylland,Tyl-strup i Vendsyssel og Fårdrup iVestsjælland, ventes sat i drift in-den udgangen af 1999. Bevillin-gen omfattede desuden midler,som sætter GEUS i stand tiltættere end før at følge uden-landske erfaringer med hensyntil pesticidfund i grundvandet.

Opbygningen af en landsdæk-kende vandressourcemodel ervidereført under en projektkon-trakt med Miljø- og Energimini-steriet. Modelopbygningen re-præsenterer et bredt anlagt for-søg på at skaffe overblik overden rumlige fordeling af grund-vandsressourcerne, og modellengiver mulighed for at følge ud-viklingen fra år til år. Svingning-erne i tilførslen af nedsivendevand til grundvandsmagasinerneer et vigtigt element i modellen,som tager højde for bl.a. ned-børsvariation, arealanvendelse,fordampning og afstrømninggennem vandløb. Projektet om-fatter en reorganisering af detdanske net af pejlestationer,som måler variationerne igrundvandsspejlets beliggenhed.

I 1998 er de godt 100 eksiste-rende stationer gennemgåetmed henblik på at finde frem tilde mest oplagte kandidater til"on line" opkobling. Foreløbig ernyudviklet udstyr monteret på 3stationer, som nu fungerer medautomatisk registrering og data-transmission. Modeludform-ningen er bl.a. baseret på DanskHydraulisk Institut's MIKE SHEprogrammel, og DHI deltager iprojektet med udvikling af sup-plerende moduler. Programmel-udviklingen finansieres i vid ud-

strækning via tilskud fra Er-hvervsfremmestyrelsen. Der erdesuden samarbejde med DMU,når det gælder data vedr. areal-anvendelse og afstrømnings-målinger.

Modelindsatsen, der i 1997 varkoncentreret på Fyn, er i 1998lagt på Sjælland, Lolland, Falsterog Møn og i mindre omfang pådet sydlige Jylland. Resultaternefra Sjælland tyder på, at mereend 85% af den nedsivning, dernår frem til de største grund-vandsmagasiner, finder sted in-den for områder, som udgørmindre end 25% af det samledeareal. Det er hensigten, at mo-dellen efterhånden skal detalje-res og udvides til at omfatte op-lysninger om vandkvaliteten,bl.a. ved inddragning af analyse-resultater fra Vandmiljøplanensovervågningsprogram.

GEUS' forskning på pesticidom-rådet udføres som led i Grund-vandsgruppens arbejde med"Pesticider og Grundvand" un-der Det Strategiske Miljøforsk-ningsprogram (SMP 96) og un-der en projektkontrakt medMiljø- og Energiministeriet. Pro-jektkontrakten vedrører isærudvikling af screening-metodertil identifikation af pesticidtyper.Det er lykkedes at finde frem til

16

en metode, der tillader immu-nologisk bestemmelse af BAM,som hyppigt optræder i områ-der, der ligger tæt ved bysam-fund. (BAM er et nedbrydnings-produkt fra dichlobenil, somblev forbudt i 1996).

Grundvandsgruppen består af 8institutioner med centeradmini-stration på GEUS.Arbejdet erorganiseret i 3 projekter. De toførste er rettet mod forhold ogprocesser, som har betydningfor, om pesticider bindes, ned-brydes eller transporteres, delsi jordlagene over grundvands-spejlet, dels i grundvandsmagasi-nerne. Det tredje projekt sigtermod udvikling af modeller, somkan belyse spredningsmulighe-derne. På trods af en rækkeproblemer i forbindelse medudvælgelsen af egnede feltlokali-teter, gennemførelsen af feltun-dersøgelser og laboratorieanaly-ser, fastlæggelsen af modelkon-cepter m.v. er der i alle 3 pro-jekter gjort væsentlige frem-skridt i løbet af 1998. I projekt3 var der særlige problemer,fordi den først udvalgte lokali-tet, hvorfra data til brug i vurde-ringen af en strømningsmodels

holdbarhed skulle indhentes, pået sent tidspunkt viste sig atvære ubrugelig på grund af ufor-udset pesticidbelastning. Sidst pååret blev Grundvandsgruppenshidtidige indsats evalueret af etinternationalt ekspertpanel. Eva-lueringsprocessen var særdeleskonstruktiv, således at største-parten af de udisponerede pro-jektmidler ved årets slutningkunne sættes ind på områder,hvor ekspertpanelet havde gjortopmærksom på mulige svaghe-der.

Samarbejdet med ASIAQ(Grønlands Forundersøgelser)angående mulighederne for ud-nyttelse af vandkraft i Grønlander videreført. I et nedbørsområ-de nordøst for Sisimiut (Hol-steinsborg) er der således i fo-råret 1998 foretaget hydrologi-ske undersøgelser af sneaf-smeltningens betydning for af-strømningsforløbet.

Blandt internationale aktiviteteri 1998 kan nævnes 2 EU-finansi-erede forskningsprojekter. Detene projekt vedrører mulighe-derne for i europæiske kystzo-ner at udnytte grundvandsfore-

komster, som formodes at væredannet så tidligt som i den sid-ste del af istiden. Det andet pro-jekt, som udføres sammen medforskningsinstitutioner i Israel,England og Tyskland, omhandlerforhold omkring transport aforganiske og uorganiske forure-ningsstoffer i opsprækkede kalk-bjergarter.

Ved hjælp af midler fra Miljø-støtteordningen er der i samar-bejde med et russisk forsknings-institut for hydrogeologi og in-geniørgeologi (VSEGINGEO) ogKrüger International Consultstartet et projekt i Noginsk-di-striktet i den østlige del af Mos-kva-regionen. Distriktets grund-vandsressourcer er truet af for-urening fra en meget stor losse-plads, og projektet sigter modat finde frem til egnede afværge-foranstaltninger. Med støtte frahenholdsvis DANIDA og detsvenske SIDA er der løst rådgiv-ningsopgaver i Indien og Zimbabwe.

Formidlingsvirksomheden ervokset betydeligt i forhold til1997, hvor antallet af artikler i

17

internationale tidsskrifter lålangt under resultatkontraktensmåltal. Forøgelsen i 1998 er for-mentligt et tydeligt tegn på, atresultater fra de seneste årskraftige engagement i opbygnin-gen af den landsdækkende vand-ressourcemodel og i pesticid-forskning nu er godt på vej til atnå frem til et internationalt fo-rum.Antallet af konferencebi-drag, offentligt tilgængelige rap-porter, erhvervsrelaterede ar-tikler og notater er som i 1997markant større end de pågæl-dende måltal. Som følge af denstore bevågenhed om vandfor-syningsproblemer har program-området haft talrige henvendel-ser fra de offentlige medier.

Årsværksforbruget har i 1998været større end forudset somfølge af det kraftige engagementi udredningsopgaver. På nu-værende tidspunkt er det uaf-klaret i hvilken udstrækning denvidere opbygning af den lands-dækkende vandressourcemodel,renoveringen af pejlestations-nettet og pesticidforskningen vilkunne finansieres fra år 2000 ogfrem.

Byggegrund på ydre Nørrebro iKøbenhavn. Forurenet jord erblevet fjernet og der fyldes rentmateriale tilbage på grunden.GEUS yder jævnligt ekspertbi-stand ved undersøgelse af degeologiske forhold til sikring afmiljøet ved byggeri og andre an-lægsaktiviteter.

19

GEUS' hovedopgave består i atbidrage til et solidt fagligt grund-lag for en effektiv efterforsk-ningsproces og for at den størstmulige andel af olieog gas-mængderne, som er til stede ide påviste reservoirer, kan ind-vindes.

Ifølge Energistyrelsens årsrap-port om "Danmarks olie- oggasproduktion 98" nåede olie-produktionen op på 13,83 mio.m3 (mod 13.37 mio. m3 i dethidtidige rekordår 1997). Brut-toproduktionen af naturgas lå i1998 på 10,28 mia. Nm3 (mod9,53 mia. Nm3 i 1997). Heraf le-veredes 6,63 mia. Nm3 gas tilforsyningsnettet i 1998 (mod6.96 Nm3 i 1997). Det lille fald igasleverance i 1998 bør ses isammenhæng med, at gasinjekti-onen på Tyra-feltet havde etlangt større omfang end i 1997(2,91 mia. Nm3 i 98 mod kun1,78 mia. Nm3 i 1997). Olie- oggasforekomsterne i Nordsøener den markante hovedårsag til,at energiproduktionen på basisaf indenlandske kilder gennemde seneste 2 år har væretstørre end det samlede energi-forbrug.

Forløbet af 5. udbudsrunde,hvor ansøgningsfristen udløb ijanuar 1998, var en klar manifes-tation af, at den danske Nord-søsokkel fortsat rummer attrak-tive efterforskningsmål. Runden,der vedrørte ledige arealer vestfor 6o15´ østlig længde, frem-kaldte 19 ansøgninger. GEUS varsom rådgiver for Energistyrel-sen stærkt engageret i vurderin-gen af det omfattende ansøg-ningsmateriale. Resultatet afrunden blev, at 17 ud af de 19ansøgergrupper i juni måned fik tildelt licens til efterforskningog evt. indvinding i områder,som enten er placeret i CentralGraven eller i de tilstødendedele af Det Norsk-Danske Bas-sin og Ringkøbing-Fyn Højde-ryggen. De samlede efterforsk-ningsforpligtelser omfatter 13boringer, som skal udføres un-der alle omstændigheder.

Energiråstoffer


Årsværksforbrug





95

55,5

31,6

23,9

43%

108

62,1

38,0

24,1

39%

121

64,1

25,3

38,8

60%

110

59,1

29,0

30,1

51%

Uden Energi går samfundet i stå.En af GEUS’ vægtige opgaver er at sikre detbedst mulige faglige, geologiske grundlag for efterforskning og indvinding af de energires-sourcer, der findes i den danske undergrund.GEUS er derfor også engageret i bestræbelser-ne på at undersøge mulighederne for at udnyt-te alternative energiformer, først og fremmestgeotermisk energi (varmt vand) i undergrun-den, specielt i nærheden af de større danskebyer f. eks. København og Århus.

Dertil kommer 8 boringer, somkun skal udføres, hvis bestemteforudsætninger viser sig at væreopfyldte. I de aftalte arbejdspro-grammer indgår yderligere ind-samling af 3D-seismik samtkortlægning af et samlet areal påca. 3.500 km2.

De geologiske betingelser forolie/gas-forekomster i den del afdet danske område, som liggerøst for 6o15' østlig længde, ergenerelt mindre lovende endlængere mod vest, og risikoenfor negative efterforskningsre-sultater er større. For østområ-dets vedkommende har derderfor siden 1997 været adgangtil at indgive licensansøgningernår som helst i løbet af åretsførste 9 måneder. Som resultataf denne "åben dør"-procedureer der i 1998 udstedt 3 nye li-censer i tilgift til de 5 licenser,som blev udstedt i 1997. GEUShar også været inddraget i vur-deringen af ansøgningerne i øst-området.

GEUS anvendte i 1998 mangeressourcer på at færdiggøreprojekter, som med delfinansie-ring fra Miljø- og Energiministe-riets Energiforskningsprogram(EFP) startede i 1994, 95 og 96.EFP-projekterne med relation til efterforskning på dansk om-

råde har bidraget til at belysevæsentlige spørgsmål om kilde-bjergarter, om migration af kulbrinter fra kildebjergarter til reservoirer, og om mulighe-den for at lokalisere reservoir-bjergarter i den danske del afCentral Graven. De indvindings-relaterede projekter beskæfti-ger sig med forhold og proces-ser, der afgør, i hvilken udstræk-ning de tilstedeværende olie-mængder kan trækkes ud af re-servoirerne. GEUS er engagereti bestræbelserne på at anvendeseismiske data til at kortlæggereservoir-egenskaberne. Resul-taterne fra dette arbejde synesbl.a. at kunne bruges i planlæg-ningen af Dan-feltets videre ud-bygning. Udover i EFP-projek-terne deltager GEUS i flere EU-finansierede projekter medrelation til indvinding samt iNorth Sea Chalk Research Pro-gramme, som gennem de sene-ste 20 år har været finansieretaf en række olieselskaber, der er engageret i olieindvinding frakalkbjergarter.

Under EFP- 99 bevilgedes mid-ler til at videreføre "Priority"-samarbejdet mellem MærskOlie og Gas A/S, GEUS, DTU/Institut for Kemiteknik og Geo-teknisk Institut. I det 5-årigeprojekt undersøges muligheder-

ne for at opnå forbedringer iolieindvindingen fra tætte, nedrekretaciske kalkstensreservoireri Central Truget, f.eks.Valdemar-feltet, hvor de tilstedeværendeoliemængder er store, mens dehidtidige indvindingsmulighederhar været beskedne.

I Grønland er der endnu ikkegjort kommercielle fund, og demyndighedsrelaterede opgaverer derfor anderledes end i Dan-mark. Opgaverne i Grønland gårprimært ud på at tilvejebringeog formidle geologiske, geofysi-ske og geokemiske data og tolk-ninger, som kan fremme den in-ternationale olieindustris mulig-heder for at vurdere kulbrinte-potentialet. Mens der ventes påresultater fra de udstedte licen-ser, ikke mindst resultatet af denkommende boring på Fylla-strukturen i år 2000, bistår GEUS Hjemmestyrets Råstofdi-rektorat i udarbejdelsen af enny strategi, der har til formål atstimulere efterforskningsindsat-sen. GEUS deltager desuden ibestræbelserne på at gøre olie-industrien opmærksom på detgrønlandske potentiale.

Med støtte fra EFP er der gen-nemført og afsluttet 3 projek-ter, som omhandler det grøn-landske kulbrintepotentiale. Det

20

21

ene projekt belyser geologiskeforhold og mulighederne forkulbrinteforekomster i WandelHav Bassinet i det østlige Nord-grønland. De to andre projektervedrører Nuussuaq Bassinet iVestgrønland, og resultaternestøtter formodningen om, at af-lejringsbassinet har et efter-forskningspotentiale.

På Færøerne har GEUS medvir-ket ved tolkning af data og sam-menstilling af den foreliggendegeologiske viden i sammenhængmed sokkelafgrænsningsdrøftel-ser og som led i planlægningenaf en kommende udbudsrunde ibassinet mellem Færøerne ogShetlandsøerne. I farvandeneomkring Færøerne har GEUSdeltaget i maringeologiske un-dersøgelser, som bl.a. har ført tilpåvisningen af, at der visse ste-der på dybere vand optræderstore skredfænomener i hav-bunden. Observationer af denneart er vigtige at tage med i be-tragtning ved planlægningen afkommende boreoperationer.

Det EFP- og DANIDA-støttedesamarbejde med Vietnam Petro-leum Institute og PetroVietnamer fortsat i 1998, og en GEUS-medarbejder har været statio-neret i Hanoi det meste af året.

Mulighederne for kulbrintefundi det store Song Hong Bassin ud for det nordlige Vietnam ervurderet.

Rapportering fra udredningsar-bejde vedr. det danske potentia-le for udnyttelse af geotermiskenergi har fundet sted i samar-bejde med bl.a. Energistyrelsenog Dansk Olie og Naturgas A/S.Mulighederne for geotermiskeressourcer i Øresundsområdeter undersøgt i samarbejde medSveriges Geologiske Under-søgelse.

På olie/gas-området gennemfør-tes i 1998 i overensstemmelsemed resultatkontrakten en interessentanalyse, som omfat-tede et udsnit af GEUS' brugereuden for Miljø- og Energimini-steriet. Resultatet af analysen,der blev forestået af konsulent-firmaet Andersen ManagementInternational A/S, viste, at bru-gerkredsen generelt er tilfredsmed relevans og kvalitet af GEUS' ydelser, som spænder fradistribution af frigivne data ogserviceleverancer (f.eks. labora-torieanalyser) til løsning afforskningsopgaver, herunder påkontraktbasis.

Formidlingsvirksomheden i1998 har indenfor de fleste afresultatkontraktens indikatorka-tegorier været større end deopstillede måltal. GEUS' medvir-ken i myndighedsbehandlingenaf ansøgningsmaterialet ved 5. udbudsrunde kommer til ud-tryk i, at antallet af GEUS-nota-ter er meget højt.

Årsværksforbruget faldt fra 121i 1997 til 108 i 1998. Samtidiggik den samlede omsætning nedmed 2 mio. kr. til 62,1 mio. kr.Den generelle afmatning somfølge af lave oliepriser har bevir-ket, at GEUS' muligheder for atløse forskningsopgaver for olie-industrien og levere service-ydelser på kommerciel basis ikke har været så gode som i deforegående år, hvor GEUS især i1997 havde ekstraordinært sto-re indtægter ved kommercielleopgaver. Resultatet er derfor etmarkant fald i ekstern finansie-ring fra 38,8 mio. kr. i 1997 til24,1 mio. kr. i 1998. Dette falder delvis kompenseret ved atøge trækket på basismidler fra 25,3 mio. kr. i 1997 til 38,0 mio. kr. i 1998.

23

Aktiviteterne på programområ-det vedrører især Grønland ogkun i mindre omfang Danmark.

I Grønland er der sat ind på atvidereføre den systematiskekortlægning af de isfrie landom-råder, hvis samlede areal udgørca. 410.000 km2, og på de til-hørende basale undersøgelser afden geologiske opbygning. Enrække andre aktiviteter er spe-cifikt rettet mod at skaffe redepå det grønlandske mineralpo-tentiale, bl.a. ved at fremmemineindustriens engagement iefterforskning og i vurderingenaf udnyttelsesmulighederne.

Kortlægningen, der tjener til atopklare geologiske forhold, somer af grundlæggende betydning

for råstofefterforskningen, gen-nemføres dels i en oversigtsmå-lestok på 1: 500.000, dels meredetaljeret i målestok 1:100.000.Oversigtskortlægningen, der ud-over selve feltarbejdet omfatterbearbejdningsindsats og kort-bladsfremstilling, nærmer sig nusin afslutning, idet 11 ud af i alt14 kortblade er trykt og udgi-vet. For de resterende 3 kort-blades vedkommende er situati-onen den, at feltarbejdet i dennordøstgrønlandske region mel-lem 78o og 81o N afsluttedes i1995, og bearbejdningen af detindsamlede materiale er langtfremme. Det pågældende kort-blad (Lambert Land) påregnesudgivet i 1999. Det afsluttendefeltarbejde i Østgrønlandsregio-nen mellem 72o og 75o N fore-

gik i sommeren 1998. Materialeter under bearbejdning, og sam-menstillingen af data til kortbla-det (Kong Oscar Fjord) erpåbegyndt. Det sidste kortbladdækker Washington Land iNordgrønland og Inglefield Landi Nordvestgrønland, hvor enomfattende feltindsats skal gen-nemføres i 1999.

I 1998 investeredes i et avance-ret, digitalt fotogrammetrisk ud-styr, som fremover anvendesved kortfremstillingen. Detførste resultat af den nyindførtetrykketeknik foreligger i form af1:100.000 kortbladet LindenowFjord, som dækker et område iSydøstgrønland.Ved hjælp af ensærbevilling fra GrønlandsHjemmestyre er der over en

Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning


Årsværksforbrug





61

43,5

27,5

16,0

37%

67

52,9

29,7

23,2

44%

59

45,8

27,2

18,6

41%

66

49,3

28,4

20,8

42%

Granitbrud på Bornholm. Steneneanvendes ved bygningen af de fasteforbindelser over sund og bælt tilfyldmaterialer ved kystsikring oghavnebyggeri. Geologiske materia-ler og geologiske processer spilleraltid en rolle i den menneskelige foretagsomhed.

24

bred front taget fat på at gøregrønlandske kort og data til-gængelige på digital form. De 11færdiggjorte kortblade i måle-stok 1:500.000 kan nu leverespå cd-rom.

I tilknytning til den systematiskekortlægning udføres en rækkeuddybende, ofte fondsstøttedeforskningsprojekter. Eksempel-vis er undersøgelserne af depladetektoniske processer ogbevægelser, som var årsag tildannelsen af den gamle bjerg-kæde Ketiliderne i Sydøstgrøn-land, videreført i forlængelse af arbejdet med kortbladet Lindenow Fjord.

I Isua-området nordøst for Nuuk findes exceptionelle bjergarter, hvis alder er så højsom 3,8 milliarder år. Her ind-ledtes i 1998 et 3-årigt forsk-ningsprojekt med deltagelse afmange internationale specialis-ter. Projektet vil muligvis kastelys over naturforholdene, somherskede ved fremkomsten afnogle af de første levende orga-nismer på jorden.

GEUS' opgaver på mineralområ-det løses i tæt samarbejde medGrønlands Hjemmestyre / Rå-stofdirektoratet, som i vid ud-strækning finansierer aktivite-

terne. Opgaverne går bl.a. ud på at tilvejebringe og formidledata og undersøgelsesresultater,som har værdi i en efterforsk-ningsmæssig sammenhæng, ogsom kan stimulere den interna-tionale mineindustris interessefor det grønlandske mineral-potentiale.

Kort og digitale data fra de flybårne opmålinger af elektro-magnetiske og magnetiske ano-malier i jordskorpen, som i1997 udførtes i Vestgrønland ogden nordlige del af JamesonLand, er gjort tilgængelige formineindustrien i 1998. Detsamme gælder en række kortmed geokemiske data fra Uum-manaq-regionen i Vestgrønland.Endelig er der i 1998 udgivet en GIS-version af en serie tidli-gere publicerede temakort fraInglefield Land på cd-rom.

Omfattende nye, flybårne geo-fysiske opmålinger er i 1998gennemført i Nordgrønland(Washington Land og J. C.Christensen Land) samt i Vest-grønland mellem Nuuk og Maniitsoq (Sukkertoppen), hvormange af mineselskabernes ef-terforskningsaktiviteter foregåri disse år. I Upernavik-regionener der samlet prøver ind fraelvsedimenter og mineralise-

rede lokaliteter til analyse forgrundstofindhold, som kan indi-kere mineralforekomster.Malmgeologiske undersøgelserindgik desuden som led i som-merens feltarbejde i Østgrøn-lands-regionen mellem 72o og75o N.

Indsatsen på den regionale res-sourceevaluering af Sydgrønlandhar i 1998 været rettet modkvalitetssikring af data fra flereårtiers undersøgelser og modopdatering af det topografiskegrundlag, hvortil en række af destedbestemte informationer eroverført. Der arbejdedes meddatabaser og GIS-kompilationer,som skal lægges til grund forevalueringen.Til brug ved inte-greringen af de omfangsrige da-ta er anskaffet avanceret pro-grammel fra den franske Geolo-giske Undersøgelse (BRGM).Tolkning af resultaterne og rap-portering vil finde sted i 1999.

I 1998 havde mineselskaberneefterforskningsaktiviteter i gangi 56 licensbelagte områder.An-tallet af licenser er færre end i1997, men samtidig er denskønnede værdi af licensforplig-telserne vokset fra ca. 106 mio.kr. i 1997 til ca. 162 mio. kr. i1998. Interessen er især rettetmod diamantforekomster, men

25

desuden mod metaller somguld, zink og nikkel. Nogle af desenere års mineralfund i Grøn-land er fortsat under evalueringmed hensyn til brydningsværdig-hed. Det gælder f.eks. en guldfo-rekomst ved Nanortalik i Syd-grønland og zinkforekomsterved Citronen Fjord og Was-hington Land i Nordgrønland.

Aktiviteterne i Danmark ved-rører råstoffer på land og ma-ringeologiske undersøgelser afråstoffer til havs.Værdien af denårlige danske produktion af mineralske råstoffer som ler,sand, grus og kalk beløber sig tilca. 4 mia. kr., men GEUS har kunrelativt begrænsede mulighederfor at skaffe eksterne midler tilundersøgelser og forskning , derangår råstofforekomsternes pla-cering, størrelse og kvalitet.

Skov- og Naturstyrelsen har fi-nansieret en etapevis evalueringaf sand- og grusressourcerne pådet danske havområde. Sidsteetape, der blev gennemført i1998, omfattede Bæltregionen,det nordlige Kattegat, Jyllandsvestkyst og farvandene omkringBornholm. Efterfølgende erfremstillet en rapport, som sam-menfatter resultaterne fra heledet danske område. Der er des-uden arbejdet med sand- og

grusundersøgelser i flere af-grænsede områder, f.eks. på Adler Grund ved Bornholm ogJyske Rev i Nordsøen.

På baggrund af tungmineralindi-kationer fra målinger i vandbo-ringer foranstaltede GEUS i1996 et større boreprogram forat hente prøver op fra miocænesandaflejringer på Skjern-egnen iVestjylland. De efterfølgendeanalyser gav opmuntrende resul-tater og førte til, at et uden-landsk selskab i 1998 påtog sigat igangsætte en grundig under-søgelse af, om lejringsforholdsamt mængde og art af tungmi-neraler kan danne basis for enkommerciel udnyttelse. GEUS erengageret i denne opgave, somvidereføres i 1999.

Sammen med Dansk Betontek-nik A/S har GEUS deltaget i etEU-finansieret projekt, som erresulteret i udviklingen af en nytype kvalitetsbeton, der er base-ret på tilslag af bestemte lerar-ter. I et andet EU-projekt arbej-des sammen med ungarske,rumænske og græske partnereom udvikling af metoder til ka-rakterisering af diatomitbjerg-arter, der har mange anvendel-sesmuligheder. Moleret fra Limfjordsegnene indgår i under-søgelserne.

Programområdet er præget afhøj formidlingsaktivitet, og indenfor næsten alle kategorier erproduktionen markant størreend i 1997, hvor mængden afpublikationer i flere tilfælde alle-rede var på niveau med eller låhøjere, end resultatkontraktensmåltal angiver.

Årsværksforbruget, hvoraf ca.80% er knyttet til opgaver iGrønland, øgedes fra 59 i 1997til 67 i 1998. Størstedelen af densamlede omsætning, der steg fra45,8 mio. kr. i 1997 til 52,9 mio.kr. i 1998, vedrører også Grøn-land. Ca. 56% af omkostningerneved undersøgelserne, som varrettet mod grønlandske mine-ralforekomster, blev dækket afeksterne finansieringskilder,først og fremmest af Hjemme-styrets Råstofdirektorat. Ca.76% af udgifterne til den syste-matiske Grønlandskortlægningafholdtes via GEUS' finanslovs-bevilling, mens resten fortrinsvisblev dækket af midler fra forsk-ningsfonde. Den eksterne finan-siering af de samlede aktiviteterpå programområdet voksede fra18,6 mio. kr. i 1997 til 23,2 mio.kr. i 1998. Også for de danskeopgavers vedkommende var derfremgang med hensyn til finansi-ering fra eksterne kilder.

27

Natur og miljø


Årsværksforbrug





48

27,4

14,7

12,7

46%

46

25,8

13,8

12,0

46%

38

21,1

11,2

9,8

47%

37

26,4

9,3

17,1

65%

Under programområdet ud-føres et vidt spænd af projekter,hvis fællestræk er, at de med fåundtagelser vedrører geologi-ske lag, som er afsat under isti-den eller senere.Tyngdepunkterfor GEUS-aktiviteterne, hvorpånogle eksempler er nævnt i detfølgende, er emner som: Klima-udvikling – Vekselvirkning mel-lem natur og menneske – Kyst-zonernes tilstand – Jordarts-kortlægning og jordforurening.

Adskillige GEUS-projekter er rettet mod at skaffe oplys-ninger frem om den klimatiskeudvikling, og flere af disse pro-jekter er knyttet til Grønlandog Nordatlanten. I 1998 er derf.eks. foretaget målinger af is-bevægelse og bundafsmeltning af en "flydende" gletscher iNioghalvfjerdsfjorden i Nord-østgrønland. Samtidig indhentesoplysninger om områdets geo-logiske og biologiske udviklinggennem de seneste 10.000 årved undersøgelse af marine aflejringer og søsedimenter fra området.Til brug i under-søgelserne af klimaudvikling og miljøændringer er der des-uden indsamlet prøver af bund-sediment, overfladesediment ogvand fra søer i området vedSøndre Strømfjord og i områ-det mellem Kap Farvel og Fre-

derikshåb Isblink.I Danmarksstrædet mellemGrønland og Island er der ind-samlet havbundsprøver, somfortæller om udviklingen i dedybe havstrømmes forløb. Re-sultaterne fra havbundsprøver-ne vil blive sammenholdt medde klimaoplysninger, som kan af-ledes fra boringer i den grøn-landske indlandsis.

En række søer i Danmark, Sve-rige, Nordirland og Grønlandindgår i studier af den historiskeudvikling i vekselvirkningen mel-lem natur og menneske.Vedhjælp af analyser af bl.a. pollen-indhold og indhold af diatoméer(kiselalger) i aflejringerne påsøernes bund samt dateringeraf lagenes alder skaffes oplys-ninger frem om ændringer i ve-getationstyperne i de tilstøden-

En borekærne fra havbunden bjerges ombord på mil-jøskibet Gunnar Seidenfaden. Fartøjet er på data- ogprøveindsamlingstogt.Ved hjælp af geofysiske måle-metoder bl.a. seismik fås oplysning om lag og lagde-ling i de øverste 50 meter af havbunden . Det kanvise noget om fordelingen af sand, grus og mudder ihavbunden. Derved kan man indkredse, de områder ihavbunden, hvor råstoffer kan indvindes med fordelog mest skånsomt overfor miljøet.

28

de landskaber og dermed ommenneskenes skiftende anven-delse af arealerne. Specielt dia-toméerne er vigtige indikatorerfor tilførslen af næringssalte tilsøerne og for udviklingen isøernes biologiske tilstand.

Andre projekter er rettet modundersøgelser af skovvegetatio-nens udvikling, specielt mod denbiologiske mangfoldighed i na-turskove. Resultaterne af disseundersøgelser i Danmark vilformentlig kunne nyttiggøres iforbindelse med VandmiljøplanII, der bl.a. forudsætter en mar-kant udvidelse af skovarealer ogvådbundsområder i Danmark.

Undersøgelser af havbundssedi-menter i Østersøen, Kattegat,Skagerrak og Nordsøen er vi-dereført, specielt med sigte påat udrede den geologiske histo-rie efter sidste istid og belyseudviklingen i de klimatiske ogmiljømæssige forhold, som af-spejles i aflejringerne. I under-søgelserne indgår forsøg på atskelne mellem naturbetingedeog menneskeskabte tilstande.Sammen med specialister fra debaltiske lande, Finland og DMUog med finansiering fra NordiskMinisterråd er der således gen-nemført en omfattende kort-lægning af bundsedimenterne i

Rigabugten. Formålet har bl.a.været at undersøge bundsedi-menternes, det atmosfæriskenedfalds og flodudløbenes effektpå mængden af uorganiske foru-reningsstoffer (f.eks. tungmetal-ler) i bugten. Resultaterne, somskal indgå i et større projektvedr. opstilling af en økologiskmodel for hele Rigabugten, ty-der på, at den uorganiske foru-rening ikke overskrider niveau-et, der er normalt i de mereåbne dele af Østersøen. Et an-det aktuelt eksempel består i, atGEUS i samarbejde med Nord-jyllands Amt og Århus Amt harkortlagt bundsedimenterne iMariager fjord mellem Hobroog Hadsund. Resultaterne vilbl.a. blive benyttet ved overvåg-ningen af fjordens fremtidigeudvikling.

I Sydgrønland har GEUS sam-men med bl.a. Nationalmuseet iNuuk foretaget maringeologiskeog arkæologiske undersøgelser iTunugliarfik og Igaliko fjordenefor at finde årsager til, at nord-boerne forsvandt fra Østerbyg-den. Udviklingen i det lokalehavmiljø i perioden fra den varme middelalder (ca. 900-1350) frem til "den lille istid"(ca. 1350-1850) søges udredetved studier af borekerner frahavbundssedimenterne.

Anlægget af den faste forbindel-se over Øresund kan medføreændringer i de omkringliggendekystområders morfologi. Siden1996 har GEUS ved årlige op-målinger beskrevet kystudviklin-gen på begge sider af Øresundog på Saltholm. For Kystinspek-toratet startede i 1997 et 6-årigt projekt langs den jyskevestkyst mellem Lodbjerg ogBlåvandshuk. Projektet sigtermod at udvikle en geologiskmodel, der kan øge indsigten iforholdet mellem kysterosionog sandtransport på havbunden,og som kan danne grundlag forvalg af egnede foranstaltningertil sikring af kyststrækningen.Som led i projektet blev førstefase i et seismisk undersøgelses-program udført i 1998. Seismik-undersøgelserne fortsætter i1999, hvor indhentning af hav-bundsprøver også er planlagt.

Den systematiske jordartskort-lægning i Danmark er videre-ført i begrænset omfang, bl.a. iforbindelse med vejanlæg. Detdigitaliserede kortværk i måle-stok 1:25.000, som GEUS udgavpå cd-rom i 1997, er suppleretmed nykortlagte områder i Vi-borg amt og på Lolland.

29

Under Det Strategiske Miljø-forskningsprogram er der i1998 etableret et center (BIO-PRO), som beskæftiger sig medbiologiske processer i forurenetjord. Centerets hovedopgavebestår i at undersøge om natur-ligt forekommende eller provo-keret mikrobiel aktivitet er istand til at rense forurenet jord,herunder også olieforurenedekyststrækninger. Ledelse og ad-ministration af centeret, deromfatter 10 institutioner, vare-tages af GEUS.

Programområdets formidlings-aktiviteter har et stort omfang.Specielt er antallet af artikler iinternationale tidsskrifter, afkonferencebidrag og af offentligttilgængelige rapporter øgetmarkant i forhold til 1997, hvortallene i forvejen lå over resul-tatkontraktens måltal.

Årsværksforbruget, der i 1997var 38, er i 1998 vokset til 46.Merforbruget på 8 årsværkskyldes tilgang af en række helteller delvist eksternt finansiere-de forsknings- og rådgivningsop-gaver, herunder etableringen afdet nye BIOPRO-center. Den

samlede omsætning er stegetfra 21,1 mio. kr. i 1997 til 25,8 mio. kr. i 1998. Indtjeningenfra eksterne kilder i 1998 på 12 mio. kr. var mindre end for-ventet, og for bl.a. at kunne gen-nemføre de maringeologiskeundersøgelser i Nordatlantenog de glaciologiske undersøgel-ser i Grønland har det væretnødvendigt at øge programom-rådets basismidler fra de bud-getterede 9,3 mio. kr. til 13,8mio. kr.

Langesø på Fyn. En borekerne med af-lejringer fra søens bund er ved at blivepresset ud af borerøret.Borekernen bliver derefter undersøgtved hjælp af geologiske metoder, somgør det er muligt bl.a. at beskrive søensforureningstilstand og eutrofieringsgrad;det er også muligt at bestemme hvilkendel af det omgivende land (skov ellerdyrket jord), der har haft afgørende be-tydning for tilstanden.

30

GEUS er organiseret med ti forskningsafdelinger og fireadministrative/serviceafdelinger.Den faglige indsats foregår på 5 programområder,hvor opgaverne løses i større eller mindre projektgrup-per, som ofte bemandes på tværs af GEUS’ afdelings-struktur.

Der kan læses mere om organisationen på GEUS’ in-ternetsted (www.geus.dk) og i beskrivelsen af afdelin-gernes arbejdsopgaver på side 111 i nærværende års-beretning.

F O R S K N I N G S A F D E L I N G E R

Fagligt direktionssekretariat Foto og grafisk enhed

Bestyrelse

Direktion

Sekretariat

DATABANKER OG

FORMIDLING

VAND-RESSOURCER

ENERGI-RÅSTOFFER

NATUR OG MILJØ

MINERALSKERÅSTOFFER OGGRØNLANDS-

KORTLÆGNING

Geologisk kortlægningGeofysik GeokemiHydrologi og

glaciologiKvartær- og

maringeologi

Malm-geologi

Reservoir-geologi Stratigrafi

Dansk Lithosfærecenter

Geologisk informations- og datacenter

A D M I N I S T R A T I O N O G S E R V I C E

Miljøhistorie og klima

EDB

P R O G R A M O M R Å D E R

GEUS’ ORGANISATION

31

Regnskabet viser GEUS’ (inklusive DLCs) økono-miske dispositioner i 1998. Udgifterne var230.3 mio. kr. GEUS’ drift blev dækket dels af finanslovbevillingen og dels af indtægter ved salgaf ydelser og data, forskningsbevillinger m.m.

Omtrent 40% af GEUS’ indtægter i 1998 komfra eksterne kilder.Et mere detaljeret regnskab findes i Virksom-hedsregnskabet for 1998 (se www.geus.dk).

REGNSKAB FOR FINANSÅRET 1998

(mio.kr.)

Udgifter

Lønninger

Øvrige driftsudgifter

I alt udgifter

Indtægter

Nettotal (tilskud)

Driftsindtægter

I alt indtægter

Årets resultat

Beløb overført fra 1997

Opsparing (beløb at overføre til 1999)

124.4

121.9

246.3

141.1

105.2

246.3

-

-

122.0

108.4

230.3

141.1

94.2

235.3

5.0

21.3

26.3

Bevillinger (FL) Regnskab

Regnskab for finansåret 1998

32

ØKONOMI 1998

Indtægter fordelt på indtægtskilder (1998)

Øvrige indtægter2.6 mio. kr.

Finanslovsbevilling141.1 mio. kr.

Program- ogfondsmidler27.4 mio. kr.

Rådgivning, udredningerog datasalg

25.8 mio. kr.

Kontraktmidler23.6 mio. kr.

Figurerne viser oversigtligt de økono-miske ressourcer som GEUS (eksklusi-ve DLC) havde rådighed over i 1998(indtægter), og hvorledes disse blevfordelt på programområder (udgifter),samt det budgetterede forbrug i 1999(udgiftsbudget).

Basisoplysninger er taget fra Virksom-hedsregnskabet for 1998 og alle taler afrundede.I Virksomhedsregnskabet findes en de-taljeret resultatanalyse af GEUS’ sam-lede virksomhed og af de enkelte pro-gramområder (se www.geus.dk).

33

Udgifter fordelt på programområder (1998)

Databanker og formidling40.8 mio. kr.

Vandressourcer37.1 mio. kr.

Energiråstoffer62.1 mio. kr.

Mineralske råstoffer oggrønlandskortlægning

52.9 mio. kr.

Natur og miljø25.8 mio. kr.

Udgiftsbudget fordelt på programområder (1999)

Databanker og formidling43.0 mio. kr.

Vandressourcer46.9 mio. kr.

Energiråstoffer55.5 mio. kr.

Mineralske råstoffer oggrønlandskortlægning

43.5 mio. kr.

Natur og miljø27.4 mio. kr.

34

GEUS’ BESTYRELSE

12 3

45

6 7

35

Anne Marie Nielsen (1), bestyrelsesformand, adm. direktør, cand.polit.Anders Bækgård (7), direktør, civilingeniør Danske Vandværkers ForeningOle Christiansen, vicedirektør, cand.jur.Skov- og NaturstyrelsenElse Marie Friis (5), professor, lic.scient.Naturhistoriska Riksmuseet, StockholmKirsten Friis (3), laboratoriefuldmægtig Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Martin Heinesen, afdelingsleder, cand.scient.Naturhistorisk Museum,TórshavnJesper Hermansen (6), underdirektør, cand.jur. (fra 1.2.1999) MiljøstyrelsenJørgen Høy (4), direktørDansk Olie og Naturgas A/SLeo Larsen, underdirektør, cand.scient. (til 31.1.1999) Miljøstyrelsen

Tallene i parantes henviser til foto på modstående side

Jens Jørgen Møller, seniorrådgiver, cand.scient. (til 28.2.1999)Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Hans Kr. Schønwandt, direktør, mag. scient.Råstofdirektoratet, Nuuk, GrønlandLars Stemmerik, seniorforsker, ph.d. (fra 1.3.1999) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)Peter Helmer Steen, vicedirektør, akademiingeniør EnergistyrelsenFinn Surlyk (2), professor, dr.scient.Københavns UniversitetGert Vigh, forvaltningschef, cand.jur. (til 30.6.1998) Råstofforvaltningen for Grønland

Suppleanter:Hans Kristian Olsen, chefgeolog, cand.scient.(Suppleant for H.K.Schønwandt)Árni Olafsson, konsulent, cand.polit.(Suppleant for Martin Heinesen)

36

123456

7 8 9

1011

12131415161718

37

GEUS’ LEDELSE

DIREKTION:Ole Winther Christensen, administrerende direktør (til 14.11.1998)Jens Morten Hansen, viceadministrerende direktør (til 30.11.1998))Martin Ghisler (1), direktør til 30.11.1998;konstitueret administrerende direktør (fra 1.12.1998);administrerende direktør (fra 15.2.1998)Johnny Fredericia (2), konstitueret vicedirektør (fra 1.12.1998),vicedirektør (fra 19.3.1999) Kai Sørensen (6), vicedirektør (fra 1/3-99)

ADMINISTRATION OG SERVICE:Erik Stenestad (7), chefgeolog, direktionskonsulent John Tychsen (ikke tilstede), sytemeksportkonsulent (fra 1.8.1998) Ole Bjørn Hansen (13), kontorchef , Sekretariatet Arne Dinesen (5), chefgeolog, Fagligt direktionssekretariat

Henrik Klinge Pedersen (9), tegnestueleder Sten Troelstrup (11), EDB-chef

FORSKNINGSAFDELINGER:Richard Bradshaw (15), statsgeolog Miljøhistorie og KlimaNiels Peter Christensen (8), statsgeolog ReservoirgeologiFlemming Getreuer Christiansen (ikke tilstede), statsgeolog StratigrafiJohnny Fredericia (2), statsgeolog Kvartær- og Maringeologi (til 30.11.1998)Peter Gravesen (14), konstitueret statsgeolog Kvartær- og Maringeologi (fra 1.12.1998))Niels Henriksen (4) , statsgeolog Geologisk KortlægningF.N. Kristoffersen (3), databankchef Geologisk Information og DatacenterBjarne Madsen (10), statsgeolog Hydrologi og GlaciologiJens Jørgen Møller (17), konstitueret statsgeolog Geofysik (fra 1.3.1999)Aage Bach Sørensen (18), statsgeologFærøerneKai Sørensen (6), statsgeologGeofysik (til 28.2.1999)Erik Thomsen (16), statsgeolog GeokemiLeif Thorning (12), statsgeolog Malmgeologi

39

Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst.Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede heledet nordvestlige Europa fra Baltikum i øst til Det Irske Hav i vest og fra Shetlandsøerne i nord til detnordlige Frankrig i syd, kommer frem som et mere eller mindre sammenhængende hvidt bånd langs kan-terne af det oprindelige hav; som langs randen af enkæmpemæssig skål.Denne fremtrædelsesform er en følge af geologiskeprocesser, der har virket gennem omtrent 65 millionerår: fjernelse af lagene oven på kridtet ved erosion oglodrette bevægelser (op/ned) af lagene i jordskorpen.Tilsvarende lag kan bl.a. ses på den engelske kanal-kyst ved Dover og på Møns Klint.

Før det Danmark vi kender idag eksisterede, lå området be-gravet under et kilometertyktdæklag. Først da de norske fjel-de rejste sig længe inden isti-den, blev Danmark trukket medop, og dæklaget eroderet bortaf floder og vandløb. Derfortrækker det 65 millioner årgamle Skrivekridt i dag sit hvi-de spor gennem det danskelandskab.

Dette er en ny erkendelse omden danske undergrund. Ikkemange – heller ikke geologer –har spekuleret over, hvorfor deårmillioner gamle kalklag stikkerfrem i et bælte fra Ålborg tilKøbenhavn og Møns Klint. Førsti de seneste år har teorien omdyb erosion før Istiden vundetudbredt accept.

Fra Kridthav til Vesterhav Vesterhavet er den sidste rest afdet vældige Kridthav. Da dino-saurerne endnu dominerede pålandjorden, dækkede Kridthavethele det nordvestlige Europa,fra Den Botniske Bugt til DetIrske hav og fra Shetlandsøernetil det nordlige Frankrig. Dervar langt til høje bjergområder,

og kun få floder førte ler ogsand ud i havet, hvor dyre- ogplantelivet var artsfattigt: Igen-nem millioner af år var det sågodt som udelukkende de mi-kroskopiske rester af kalkalgerder blev aflejret på Kridthavetsbund. I dag er dette kridtslampresset sammen til det Skrive-kridt, der kendes mange steder i Nordvesteuropa, f.eks. fra ’thewhite cliffs of Dover’ og fra Limfjorden og Limhamn – loka-liteter der begge har fået navnefter limsten/kalksten.

Men hvorfor er disse gamlekridtlag overhovedet synlige,når dannelsen af nye bjerge ef-ter kridttiden må have ført tilaflejring af tykke lag af sand ogler over hele området? Fordilandområderne i England, Nor-ge, Sverige og Danmark siden erblevet tørlagt, da bevægelser iden dybe del af jordskorpenførte til landhævning lige præcisder, hvor gamle geologiske lag idag stikker frem over havover-fladen! Derefter er kalkensdæklag blevet eroderet, så degamle geologiske lag er blevetblotlagt. Derfor ses kridtlagenei Danmark og ved Dover.

SPECIALARTIKLERGEOLOGIEN DER BLEV VÆKPeter Japsen

40

Midt i Nordsøen er kridtlagetderimod stadigt begravet undertykke og fortsat voksende ler-og sandlag.

En af metoderne til at afdækkedisse længst passerede hændel-ser baserer sig på måling af ly-

dens hastighed i kalken. Når enmåling af lydhastigheden i kalkensammenlignes med en standard-kurve for hvordan lydhastighed ikalken stiger med dybden, fårman en temmelig robust indika-tion for om kalken har væretdybere begravet og i givet fald

omtrent hvor meget dybere.Da Skrivekridtet er utrolig ens-artet og findes overalt i Nord-søregionen, er det let at få sam-menlignelige data fra et stortområde.

Fig.1 Sådan ser et snit gennem undergrunden ud i store dele af Danmark.Istidsaflejringerne ligger lige oven på de 65 millioner år gamle aflejringer fraKridthavet. Har disse kridtlag altid ligget ved jordens overflade, eller er geologi-ske lag oven på Skrivekridtet fra de mellemliggende millioner af år blevet fjernet?

Når kridtslam, sand eller ler aflejres på havbunden, består det meste af sedimentet af det vand der udfyl-der hulrummet mellem de faste partikler – på samme måde som en badesvamp, der driver af vand. Hvissedimentet begraves stadig dybere under vægten af nye aflejringer, bliver sedimentet trykket stadig tætte-re sammen mens vandet mellem kornene presses ud – fuldstændig som badesvampen, der presses i hånd-en. Jo dybere materialet bliver begravet, jo bedre kontakt bliver der mellem partiklerne. Den bedre kon-takt betyder at lydbølger passerer sedimentet hurtigere. Høj lydhastighed passer derfor til stor dybde(det midterste diagram).Finder man hårdt skrivekridt nær jordoverfladen kan forklaringen være, at skrivekridtet har været begra-vet under et tykt sedimentdække. Disse dæklag må være blevet borteroderet og genaflejret andetsteds.Påstanden om et fjernet dæklag over kalken baseret på lydmålinger kan dog kun accepteres, hvis der sam-tidig kan påvises en tilsvarende afbrydelse i de geologiske aflejringer. På Møns Klint og ved dens engelskesøsterlokalitet, Dover, er kridtet relativt tæt, og begge steder mangler der aflejringer fra de seneste 65millioner år oven på de hvide klinter. Konklusionen er derfor, at på begge sider af Nordsøen har tykke lagaf ler og sand presset det underliggende kridt sammen for derefter at blive eroderet bort. Sammenlignesmålinger af gennemsnitshastighed og dybde for skrivekridtet i en boring med en standardkurve, kan manbestemme lagets ’dybde-anomali’, der er mål for hvor meget dybere laget kan have været begravet (dia-grammet til venstre).Midt i Nordsøen foregår der derimod en meget hurtig afsætning af nye sedimenter på havbunden. Derforøges belastningen af skrivekridtet, men lagene er så tætte, at vandet i skrivekridtet ikke kan komme hur-tigt nok ud. Lydhastigheden bliver derfor lav i forhold til dybden (diagram til højre).

Overtryk

Normalkompaktion

UnderkompaktionOverkompaktion

UdgangspunktEroderede dæklag

Dyb

de

•

Langsom pålejring Hurtig pålejringlav permeabilitet

Landhævning og erosion

Hastighed

Lydhastigheden afslører om kalken har været dybere begravet

Fig.2 Tykkelse af borteroderede lag vurderet ud fra lydhastigheder i Skrivekridtet i 845 boringer i Nordsøbassinet. Erosionen - ellerdybdeanomalien - øges væk fra den centrale del af Nordsøen, og er op til ca. 1 km langs den nuværende grænse for Skrivekridtetsudbredelse. Symmetrien i erosionsmønstret på tværs af Nordsøbassinet svarer til kortet over alderen af de prækvartære lag: jostørre erosion jo større er den manglende lagserie under de kvartære aflejringer (se fig. 3). Det betyder at de geologiske lag måvære blevet fjernet før de kvartære sedimenter blev aflejret, altså i den neogene periode, dvs. mellem 25 og 5 millioner år før vortid. Dybdeprofilet i fig. 4 går fra 'Edb' til 'Kbh'.

Målinger af lydens hastighed ikalken i 850 olieboringer spredtover hele Nordsøområdet kanderfor bruges til at udpege deområder, hvor kalken har væretdybere begravet.

Det samlede billede viser, at kal-ken ikke har været dybere be-gravet midt i Nordsøen, hvorden i dag ligger i kilometerdyb-de (fig. 2). Men nærmer man sigderimod randen af Nordsøen

mod øst eller mod vest visermålingerne, at kalken må haveligget dybere begravet end dengør i dag. Der hvor kalken kom-mer frem under istidsaflejrin-gerne mangler der dæklag på en

?

?

?

Kbh.

100 km

maks. begrav.

0 – -250

-250 – -500

-500 – -750

-750 – -1000

> -1000

ikke kortlagte

boringsdata

Skrivekridtgruppen

Dybdeanomali i meterKonturinterval 250 m

Stevns

Møns

Karl-1

Stenlille

Edb.

4° 0° 4° 8° 12°

0° 4° 8° 12°

58°

56°

54°

58°

56°

54°

43

4 0 4 8 12

0° 4° 8° 12°

58°

54°

56°

58°

54°

56°

Prækvartærgeologi

Edb.Kbh.

Pliocæn

Milocæn

Palæogen ekskl. Dan

Øvre Kridt – Danien

Ældre end Sen Kridt

100 km

Fig.3 Alderen af lagene under istidsaflejringerne i Nordsøbassinet. Kun midt i Nordsøen findes de ca. 5 millioner årgamle lag af pliocæn alder, men jo længere mod øst eller vest man kommer, jo større bliver afbrydelsen i lagserien underdet kvartære dække. Det 65 millioner år gamle Skrivekridt ligger lige ved jordoverfladen i Nordjylland, på Sjælland og idet sydøstlige England. Denne symmetri på tværs af Nordsøbassinet svarer til kortet over erosion i området (se fig. 2).

halv til en hel kilometer. Og hel-digvis passer observationerne:Jo tykkere lag der ser ud til atmangle ovenpå kalken, jo størrehul er der i den geologiske lags-

erie – ligesom på Møns Klinthvor der mangler aflejringer fraikke mindre end 65 millioner år(fig. 3). Derfor bliver konklusio-nen, at kalken må have været

begravet under et tykt dække afsand og ler langs randen afNordsøbassinet. Og det gælderbåde for den britiske og for denskandinaviske side af Nordsøen.

44

Der findes ingen norske fjelde

“Sporet” af Skrivekridtet, derstikker frem fra undergrundenses langs begge sider af Nord-søen: Langs Skotlands og Eng-lands østkyst på den ene side ogpå den anden side langs dennorske kyst med et sving ind-over Limfjorden mod Køben-havn, Limhamn og Møns Klint.Her er gamle geologiske lag ble-vet ført opad og deres dæklagblevet eroderet bort, så stadigældre lag bliver synlige modNordsøens vestlige og østligeafgrænsning. Omvendt har kraf-tig indsynkning midt i Nordsøenog voldsom tilførsel af sedimen-ter ført til at skrivekridtet i olie-felterne Dan og Ekofisk liggerdybt begravet. Resultatet er en

forskel i dybden til kalkoverfla-den på over 3000 meter påtværs af Nordsøen. Og det tiltrods for at kalkoverfladen varvandret da Kridthavet dækkedeområdet. Kalklaget ligger derforsom en rynke i et kæmpemæs-sigt gulvtæppe: Kalken er pres-set ned dér, hvor Nordsøen lig-ger som en "pyt" ovenpå kalkenskilometertykke dæklag (havdyb-den er kun 50 m), mens land-hævning af undergrunden harmedført at kalken er blevet borteroderet, der hvor grund-fjeldet kommer tilsyne i Skandi-navien og på De Britiske Øer.

Hvor langt kalktæppet har dæk-ket mod øst og mod vest kandet være svært at afgøre, mensikkert over et større områdeend der, hvor det findes bevaret

i dag. Ja, måske helt ind over denorske fjelde – i dag er geolo-gerne enige om, at så fladt varNorge ved slutningen af Kridtti-den. Hele Skandinavien - og der-med også Danmark - er førstblevet løftet op og formet efterKridttiden. Det bjerglandskabder findes i Norge i dag erskåret ned i det flade landskabder eksisterede i Kridttiden."Der findes ingen norske fjelde,kun norske dale!" kunne man si-ge for at sætte sagen på spidsen.

At de norske og skotske fjeld-masser er opstået i Tertiær tid,altså før istiden men efter Kridttiden, er ikke nogen nyteori. Faktisk blev denne overra-skende tanke formuleret allere-de omkring det sidste århundre-deskifte.

Kbh.

Edb.

5 mill år før vor tid

nutid

65 mill år før v

200 km

1 km

Kbh.

Edb.


nutid


200 km

1 km

45

For 65 millioner år siden: Et kilometer-tyktdække af Skrivekridt er blevet afsat underKridthavet (selve havet er ikke vist). Storeområder af Norge, Sverige og Storbritanni-en - og hele Danmark - ligger under Kridt-havets overflade.

For ca. 5 millioner år siden: Ler- og sandlager blevet tilført af floder og havstrømmeovenpå Skrivekridtet. Derefter fortsætterindsynkning og udfyldning midt i Nord-søen, mens både det britiske og det skan-dinaviske område hæves. Her graver erosi-on nu dybt ned i dæklagene og yderst fjer-nes også selve kridtet.

Nutidigt profil tværs over Nordsøen: Kridt-laget ligger som bukket sammen langs enakse midt under Nordsøen (havet er ikkedybt nok til at blive vist). Midt i Nordsøener kridtet begravet under 3 km ler ogsand, mens det hvide kridt er blotlagtlangs et spor ud for Storbritannien og udfor Skandinavien samt andre steder iNordvesteuropa.

Yngre end Pliocæn

Pliocæn

Miocæn

Palæogen ekskl. Danien

Øvre Kridt – Danien

Ældre end Sen Kridt

Fig.4

Dengang var kendskabet til dendybe undergrund meget be-grænset, og teorien blev formu-leret ud fra studier af landskabs-former, og udfra den enkle iagt-tagelse at bjergområder nedbry-des hurtigt (i geologisk for-stand), og at højtliggende områ-der som Hardangervidden der-for må have været genstand forhævning i forholdsvis ny tid. Si-den denne teori blev fremsatførste gang er tilsvarende tolk-ninger blevet fremsat af adskilli-ge geovidenskabsfolk. Men teori-en om landhævning før Istidener kun i ringe omfang gået i arvtil den nye generation af geolo-ger, der kastede sig over studietaf Nordsøens sedimenter efterde første oliefund i 1960erne.Først da norske geologer fikskuffende resultater i olieefter-

forskningen i Barentshavet, ogerkendte at dyb erosion var år-sagen til at den forventede olievar forsvundet, fik teorien omlandhævning sin renæssance.Den velkendte geologi udforNorges vest- og sydkyst (ogdermed Danmark) kunne nu sesi det nye lys af den gamle teori:når de geologiske lag er ældreog ældre ind mod det norske ogsvenske grundfjeld, kunne detforklares med et stadig dyberesnit i en nu delvis forsvundetgeologisk lagserie.

Denne forklaring har ikke kunakademisk interesse. De lag derblev fjernet fra randen af Nord-sø-bassinet er nu aflejret ovenpå kalken midt i Nordsøen. Herpumpes millioner af tons olie opfra skrivekridtet i Dan og Eko-

fisk-felterne i to-tre kilometersdybde.Var kalken og de under-liggende oliedannende bjergar-ter ikke blevet presset ned af denye aflejringer, var der ganskeenkelt ikke blevet dannet olie ide mængder vi kender i dag.

Det er altså ikke kun kontinen-ternes vandrette drift hen overjordkloden, der bestemmer degeologiske lags udvikling. Ogsålodrette bevægelser spiller ind.Men i traditionel forstand hand-ler geologi jo ’kun’ om de lagder findes og kan beskrives.Derfor kan man godt komme tilat overse den geologi der mang-ler, men som engang har væretder og derfor stadig præger denjord vi lever på.

46

Fig.5 Billedet fra Hardangervidden i det syd-lige Norge i ca. 1200 meters højde. Dennehøjslette har sandsynligvis ligget nær hav-overfladen efter kridttidens slutning. Lægmærke til de små bjergtoppe der hæver sigsvagt over sletten. Fjeldmasserne må væreblevet løftet op efter kridttiden, men indenkvartærtiden hvor gletchere og floder harskåret sig ned i landskabet - det vil sige itertiærtiden og sandsynligvis i slutningen afdenne epoke - da fjeldene ellers ville værelangt mere nederoderede end de er. Denneteori om de norske fjeldes dannelse går til-bage til begyndelsen af dette århundrede.(Foto K. Bentzen, Biofoto)

49

De ældste bjergarter på Jordenblev opdaget for knap 30 år si-den i det centrale Vestgrønland (fig.1). I området omkring Nuukpåviste den newzealandske geo-log Vic.McGregor, at en del afde gamle gnejser måtte være en en del ældre end resten af bjergarterne i området.

Efter nogle års feltarbejde fikMcGregor overtalt StephenMoorbath fra Oxford Universi-tet til at foretage en aldersbe-stemmelse på disse gnejser.Efter den første analyse var Ste-phen Moorbath overbevist om,at målingerne var forkerte. Sågamle bjergarter kunne man da

ikke finde; men det kunne man.Efter en række analyser af for-skellige prøver indsamlet afMcGregor, kunne resultatet of-fentliggøres, nemlig at de ældstegnejser var ca. 3660 millioner årgamle, eller noget over 200 mil-lioner år ældre end de indtil daældst kendte bjergarter fra Syd-afrika.

På samme tidspunkt gennem-førte Kryolitselskabet ØresundA/S flybårne geofysiske under-søgelser i området. Et af resul-taterne var at selskabet fandten meget stor jernmalmsfore-komst på randen af indlandsiseni Isua området ca. 150 km nord-øst for Nuuk. Det lykkedes isommeren 1971 McGregor ogMoorbath at få flyvelejlighed op

50°Wis

Imarsuaq sø

Isua grønstensbæltet sø

sø

65°10′

5 km

GreenlandGrønland

NY FOKUS PÅ JORDENS

ÆLDSTE BJERGARTERPeter W. U.Appel

Fig. 1

Foto fra Bjørneøen i Godthåbsfjorden.I baggrunden ses fjeldet Qingaq, der sti-ger op til godt 1600 meter over havet.Fjeldet, der rummer meget lovende fore-komster af guld, ligger på flyveruten fraNuuk til Isua.

50

til Isua området, hvor de ind-samlede prøver af jernmalmen.En aldersbestemmelse gav enalder på 3760 millioner år (Mo-orbath et al., 1973).

Med den alder var jernmalmenden ældste jernmalm på Jorden.En kort undersøgelse af de omkringliggende bjergarter vi-ste, at de bestod af vulkanskebjerg-arter samt forskellige ty-per havaflejringer, altså bjergar-ter der kan fortælle os nogetom jordskorpens overfladefor-hold samt måske noget om detældste hav på vores planet.

Hvordan kan vi så sikkert sige,at Isua bjergarterne er de æld-ste overfladebjergarter på jor-den? Er det ikke kun et spørgs-mål om tid, inden videnskabenfinder endnu ældre bjergarter?Nej det er ikke sandsynligt, at vifinder bjergarter dannet på jor-

Fig.2 Isua jernmalmsbjer-get på randen af indlands-isen.Det lille billede viser densmukt båndede jernmalm.

51

dens overflade, der er væsent-ligt ældre end Isua bjergarterne.

Da jordkloden blev dannet forca. 4600 millioner år siden blevden fra starten udsat for et hef-tigt bombardement af meteorer.Der var så mange og så storemeteornedslag, at et hvert tilløbtil dannelse af en jordskorpemeget hurtigt blev ødelagt. Det-te bombardement fortsattefrem til for ca. 3800 millioner årsiden, eller frem til netop dettidspunkt hvor Isua bjergarter-ne blev dannet. Der vil derforkun være ringe sandsynlighedfor at finde rester af bjergarterdannet på jordoverfladen, der erskabt væsentligt før Isua bjer-garterne.

Isua bjergarternes høje alder ogdet faktum, at de antagelig varde ældste aflejringer, der kanfindes på jorden, bragte straksIsua frem på den geologiske ver-densscene. Det resulterede i enstrøm af forskere til området.

Første invasion af forskereI 1970erne gennemførte det da-værende GGU (GrønlandsGeologiske Undersøgelse) enrecognosceringskortlægning afIsua bjergarterne, og dernæstkom der en stribe højt speciali-serede forskere fra mange for-

skellige laboratorier rundt om-kring i verden.

Hovedinteressen var at findespor af liv, og der kom såledesbl.a. forskere inden for kulstofisotopkemi og organisk geoke-mi. Prøverne blev hurtigt under-søgt, men sensationen udeblev.Alle de organisk geokemiskeundersøgelser viste spor af se-nere forurening, medens kulsto-fisotopforholdene var diskutab-le. Det var tydeligt, at den sene-re deformation og metamorfosehavde ændret kulstofisotopfor-holdene i bjergarterne. Side-løbende med invasionen af dissemeget specialiserede forskere,gennemførtes en kortlægning afområdet. Resultaterne blev pub-licerede af A. P. Nutman i 1986.

I det næste ti år blev Isua ned-prioriteret på den geologiskeverdensscene. Der foregik dogstadig spredte geologiske un-dersøgelser i området. Under-søgelserne blev gennemført afsmå grupper fra Danmark,Au-stralien og Japan. På baggrund afdisse undersøgelser blev det ef-terhånden klart, at de tidligeresystematiske undersøgelsertrængte til at blive fulgt op ogrevideret. Der manglede ogsåen del basale geologiske under-søgelser i området. Som eksem-

pel kan nævnes, at der ikke pånoget tidspunkt har været gen-nemført systematiske sedimen-tologiske undersøgelser overstørre dele af området.

Næste invasion af forskereI efteråret 1996 kom Isua så

igen i mediernes søgelys. Engruppe forskere fra Californienoffentliggjorde en artikel i detansete tidsskrift Nature, hvoride påviste, at der med storsandsynlighed var spor af liv istenprøverne fra Isua (Mojzsiset al, 1996). Disse spor var godt200 millioner år ældre end deindtil da ældste spor af liv fun-det i Sydafrika.

Denne sensation satte for alvorfokus på Isua. Det var ikke kunforskere, der kunne se, at detvar interessant at forske i deældgamle sten. Emnet havde og-så direkte appeal til den bredeoffentlighed. Det lykkedes der-for at få rejst fondsmidler fraStatens NaturvidenskabeligeForskningsråd, fra Kommissio-nen for Videnskabelige Under-søgelser i Grønland samt fradet daværende Råstofkontor(nu Råstofdirektorat i Nuuk un-der Grønlands Hjemmestyre) tilet mindre pilotprojekt i 1997 ogdernæst et større forsknings-projekt Isua Multidisciplinary

Research Project (IMRP), derløber over tre år fra foråret1998 til foråret 2001.

IMRP er sammensat af mangeforskellige forskere fra mangeegne af jorden (fig. 3). Detspænder fra strukturgeologi,isotopkemi, geokemi, metamorfpetrologi til mikropalæontologi,

teoretisk biologi og astrofysik.Der er opbygget en mindre ba-selejr i Isua området med trestore permanente telte (fig. 4),der skal danne rammen om treårs feltarbejde

Hovedformålet med IMRP, er atfinde ud af hvordan jordensoverfladeforhold var for ca.

3800 millioner siden. Dette målkan kun nås gennem en multidi-sciplinær undersøgelse af områ-det, hvorved vi forhåbentligt bli-ver i stand til at "se tilbage"gennem de mange omdannelseri form af deformationer og me-tamorfoser, området har væretude for. Hvis det lykkes IMRP atfinde ud af, hvordan jordens

53

overfladeforhold var på dettemeget tidlige tidspunkt af jor-dens historie, kan projektet bi-drage med en brik til det pu-slespil der hedder: Hvordan op-stod livet på vores planet?

I etableringsfasen af IMRP varder en del kritiske røster, derhovedsagelig gik på at Isua om-rådet, der ikke er mere end ca.4 x 30 km stort, og som harværet gennemtravet af talrige

geologer gennem mange år,næppe havde mange hemmelig-heder tilbage. Det blev også an-ført, at området har gennem-gået så meget siden dets dan-nelse i form af deformation ogmetamorfose, at man ikke kun-ne regne med at finde mangeprimære strukturer. Kritikernefik heldigvis ikke ret.

De første resultaterAllerede efter første feltsæsonunder pilotprojektet blev detklart, at der stadig var mangesvar at finde i Isua bjergarterne.Kortlægningen af en mindre delaf området afslørede, at der vardelområder, der ikke var nær sådeformerede som området ge-nerelt, og i disse områder blevder fundet et væld af primærestrukturer.

Fig.3 Et udpluk af deltagerne i Isuaprojektet. Fra venstre til højre: NathalieGrassineau; Royal Holloway University,der arbejder med svovlisotoper.Ali Polat; Max-Planck-Institut, Mainzder arbejder med basaltgeokemi.Stephen Moorbath; Oxford University,der arbejder med aldersbestemmelser.Mike Bickle; Cambridge University, derarbejder med sedimenternes geokemi.Hugh Rollinson; Cheltenham College,der arbejder med metamorf petrologi.

Fig.4 Baselejren i Isua

54

Blandt andet blev der fundetmeget velbevarede pudelavaer(fig. 5). Pudelavaer bliver dannetnår lava flyder ud under vand.Det sker for det meste i havet,hvor undersøiske vulkaner ud-spyr store mængder af lava, derved mødet med det kolde hav-vand, størkner og danner pude-formede strukturer. Pudernebestår af en finkornet rand.Den er finkornet, fordi den erafkølet meget hurtigt ved kon-takten med vand. Den indre delaf puden er i begyndelsen fyldtmed flydende lava. Denne lava

størk-ner langsomt og bliverderfor mere grovkornet endranden (fig. 5). Under afkølingensamler gasser fra lavaen sig indei puderne i små hulrum. Efter-hånden som tiden går sivergasserne ud, hvorefter havvan-det begynder at cirkulere mel-lem puderne og ind i pudernegennem små og store sprækker.Hav-vandet cirkulerer også indi de små hulrum, der tidligerevar fyldt med gas, og her afsæt-tes nu forskellige mineraler of-te kvarts og karbonat.

På fig. 6 ses en ret speciel bjer-gart, som blev fundet i Isua om-rådet i 1997. Det er en såkaldtpudebreccie. Den består af pu-delava, der er brudt op i kante-de stykker. Pilen angiver en restaf en finkornet puderand. I deindre dele af pudefragmenterneses de oprindelige gasfyldte hul-rum nu udfyldt med kvarts. Enaf de mest exceptionelle tingved denne pudebreccie er, atden kun er meget svagt defor-meret.Fig. 7 er et nærbillede af et pu-defragment, billedet viser, at endel af kvartsudfyldningerne ersorte.I fig. 8 er vi kommet endnu tæt-tere på. Det er er tyndslib af etpudefragment. Slibet er 30 µmtykt (1µm = 1 tusindedel af enmillimeter) og gennemskinneligtfor lys. De sorte kvartsudfyld-ninger fra fig. 7 ses her som lysekorn, og det utrolige er, at mi-kroskopiske undersøgelser vi-ser at kvartskornene ikke erbrudt istykker (deformerede)efter deres dannelse for ca.3800 millioner år siden.Fig. 9 viser en stor forstørrelseaf en kvartsudfyldning. Pilen vi-ser en lille indeslutning i kvart-sen.

Fig. 5 Pudelava. Bemærk den mørkeoprindelige finkornede rand omkringet lysere mere grovkornet indre.

55

Fig. 6 Pudebreccie. Den består af søn-derbrudte pudelavaer. Pilen angiverden finkornede rand af en lavapude.

Fig. 9 Nærbillede af 8. Pilen angiveren indeslutning med luftarten me-than (Fot. Jacques Touret,Vrije Uni-versiteit,Amsterdam).

Fig. 8 Nærbillede af 7. De lyse rundepartier er vesikler og de vesikler medkun et enkelt korn i, er dem derfremstår sorte på fig. 7.

Fig. 7 Nærbillede af 6. Her ses etkantet fragment af en pude. Be-mærk de talrige runde indeslutninger(vesikler) af kvarts, hvor en del afdem er sorte.

56

I kvarts og også i mange andremineraler ses ofte mange gan-ske små indeslutninger, der kanindeholde luftarter, vand og an-dre mineraler. Luftarterne ogvandet i sådanne indeslutningerstammer ofte fra de opløsnin-ger, hvorfra kvartsen blev ud-fældet.

De indeslutninger, vi finder ikvartskornene i pudebreccien,kan være rester af 3800 millio-ner gammelt havvand! De småindeslutninger bliver for tidendetaljeret undersøgt, og meden god portion held kan vi fin-de nok indesluttet vand til at fåen analyse af det. Hvis det lyk-kes for os, kan vi muligvis få enforestilling om de tidligste oce-aners sammensætning, og da li-vet efter al sandsynlighed op-stod i havet, kan vi derigennembidrage med en lille brik til for-ståelse af gåden omkring livetsopståen.

Fig. 10 Konglomerat. Et konglomerater en bjergart bestående af afrundedelyse sten i en finkornet oprindelig san-det eller leret grundmasse. Det vistekonglomerat er afsat i vand, antageligtlangs en kyst.

57

Undersøgelserne på Isua harogså fastslået forekomsten afandre primære strukturer.Alle-rede for godt 25 år siden blevder fundet en bjergart beståen-de af runde kvartsrige sten ind-lejrede i en ret finkornet bjer-gart bestående af blandt andetkvarts og karbonat (fig. 10).

I de forgangne 25 år er dennebjergart blevet diskuteret. Erden et sediment aflejret i vand,eller er det en knusningsbjer-gart formet dybt nede i jords-korpen? Undersøgelserne fore-taget indenfor IMRP har nu en-degyldigt bevist, at bjergarten er

et sediment nærmere betegnetet konglomerat med velafrunde-de rullesten hovedsageligkvarts, men også andre bjer-gartstyper, der ligger i en oprin-delige lerholdig sandaflejring.Konglomeratet kan tænkes dan-net f.eks. som en aflejring langsen kyst.

Hvilket overflade sceneri kanman forstille sig, vi har haft den-gang Isua bjergarterne blev dan-nede? Først og fremmest har vihaft et hav, og op af dette havhar der stukket en række megetaktive vulkaner. I bugte og vigelangs disse vulkaner har der

været små sandstrande medvelafrundede rullesten. Underhavet har det sydet og boblet.Der har været talrige vulkanud-brud, der har dannet pudelava-er. Ligeledes har der været man-ge varme opløsninger af vul-kansk oprindelse, der kom udpå havbunden. Disse opløsnin-ger har indeholdt talrige metal-ler såsom jern, kobber, bly ogzink.Alt i alt ikke specielt "miljøvenli-ge" omgivelser set med nuti-dens øjne; men ikke desto min-dre er det i denne "giftige" sup-pe, man må forestille sig, at livetpå vores planet begyndte.

Referencer:Mojzsis, S. J.,Arrhenius, G., MvKeegan,K. D., Harrison, A. P. andFriend, C. R. L. 1996: Evidence for lifeon Earth before 3800 million yearsago. Nature 384, 55-59.

Moorbath, S., O’Nions, R. K. and Pankhurst, R. J. 1973: Early Archaeanage for the Isua Iron Formation,WestGreenland. Nature245, 138-9.

Nutman,A. P. 1986: The Early Archae-an to Proterozoic history of the Isuka-sia area, southern West Greenland.Grønl. Geol. Unders. Bull., 154, 80pp

59

I et kulturlandskab som detdanske er miljøforandringer ivid udstrækning et resultat afmenneskelige handlinger. Sådaner det i dag, og sådan har detværet langt tilbage i historien: IDanmark hænger miljøhistoriennøje sammen med den kultur-historiske udvikling. Paradoksaltnok har miljøets historie doghaft langt mindre bevågenhedend kulturens historie til trodsfor, at det netop er i samspilletmellem menneske og natur, atdet danske kulturlandskab erskabt og stadig skabes. Menhvorfor beskæftige sig med mil-jøets historie? Viden om mil-jøets historiske udvikling kanvel ikke give os et bedre miljø?Nej, næppe direkte, men denkan gøre os klogere, fordi vi kanfå sat de nutidige tilstande i per-spektiv.

Som følge af vor tids miljøpro-blemer er der, udover en øgetgrundvidenskabelig interessefor miljøets historiske udvikling,også opstået et forvaltnings-

mæssigt behov for viden om detidligere (oprindelige) tilstandefor en række af vore belastedenaturtyper. En sådan viden kanbl.a. bidrage til forståelsen af deforhold, der har ledt frem til denuværende miljøtilstande, ogdesuden kan der, i lyset af en historisk udvikling, bedre opstil-les realistiske målsætninger forden fremtidige udvikling.

For hovedparten af de danskenaturtyper findes der kun be-grænsede og spredte oplysnin-ger om deres historiske udvik-ling. Først inden for de sidste20-25 år er der påbegyndt ensystematisk overvågning og da-taindsamling vedrørende mil-jøtilstanden i udvalgte danskenaturtyper. Skal denne begræn-sede tidshorisont udvides, ergeologien en central disciplin,idet tidsperspektivet lader sigudvide ganske betydeligt gen-nem undersøgelser af geologi-ske aflejringer ved hjælp af bl.a.palæoøkologiske metoder. I detfølgende skal der gives et ek-

SØ OG LANDRelationer mellem

arealanvendelse og søudvikling i et langtidsperspektiv

Peter Rasmussen og Emily Bradshaw

Glenstrup Sø syd for Hobro.På steder, hvor der sker en stadig afsætning afnye aflejringer, som f.eks. i vore søer, kan manmed geologiske metoder undersøge miljøforhol-dene tilbage i tid.Søsedimenternes indhold af bl.a. plante- og dyrelevninger kan fortælle om tidsmæssige ændringer i såvel sø- som landmiljøet. Udenoverdrivelse kan man sige, at vore søer rum-mer naturens eget "Rigsarkiv", når vi vil belysedet danske landskabs og de danske søers miljøhistoriske udvikling.

60

sempel på en sådan under-søgelse i form af de første re-sultater fra et igangværendestudie af Dallund Sø på Fyn(fig. 1), hvor målet bl.a. er atbelyse relationen mellem are-alanvendelse og søudvikling iet 2000-årigt perspektiv. Un-dersøgelsen af Dallund Sø ud-føres sammen med to andresølokaliteter (Langesø på Fynog Tåstrup Sø ved Århus) i re-gi af centerdannelsen "Foran-derlige Landskaber" under Det Strategiske Miljøforsk-ningsprogram. I projektet sam-arbejder GEUS med National-museet og Syddansk og AarhusUniversiteter.

Fig.1 Luftfoto af Dallund Sø på Fyn set fra syd. DallundSø ligger på den nordfynske slette i et stærkt landbrugs-udnyttet landskab. Umiddelbart nord for søen ligger Dallund Slot, hvis historie kan føres tilbage til midten af1400-tallet. Søen måler ca. 610 x 310 m og har et areal på 15 ha, en middelvanddybde på 1,9 m, en max.dybde på 2,6 m og et oplandsareal på 1,46 km2.Skoven som omkranser søen er første gang registreretpå målebordsbladet i 1916. (Foto: J. Kofoed Winter)

61

Næringsstoffer i søerVandtilførslen til søerne skerhovedsagelig gennem overfladiskog dybere afstrømning fra detomkringliggende landområde;den menneskelige aktivitet i op-landet kan derfor have stor be-tydning for sammensætningen afsøvandet.

Forhold som jordbund, topogra-fi, hydrologi og nedbør spillerogså en væsentlig rolle, menisær de menneskelige aktiviteterer i dag hovedårsag til, at de fle-ste danske søer er i en dårligmiljøtilstand. Dette skyldes førstog fremmest den menneskebe-tingede næringsstofberigelse(eutrofiering) af vandmiljøetmed fosfor (P) og kvælstof (N).Næringsstofkilderne udgøresprimært af diffuse udledningerfra landbrugsarealer og spredtbebyggelse samt af direkte spil-devandsudledninger fra byer ogindustrivirksomheder. Under na-turlige forhold vil mængden afnæringssalte være begrænsendefor væksten af planteplanktonog andre planter i vandmiljøet,og der vil eksistere en balancemellem plante- og dyresamfun-dene. I forbindelse med den

menneskebetingede øgedetilførsel af især fosfor, sker derstore og velkendte ændringer isøerne: Voldsom opblomstringaf planteplankton med deraf føl-gende uklart vand og tilbage-gang eller forsvinden af bund-planter, perioder med iltsvindnær bunden, tilbagegang blandtbunddyrene, tilfælde af fiskedødog ændret sedimentstruktur.Den øgede tilførsel af nærings-salte bringer med andre ordsøerne ud af deres økologiskebalance og ind i en ofte selvfor-stærkende uheldig udvikling. Detselvforstærkende aspekt hængersammen med en ophobning affosfor i søernes bundsediment,hvorfra det efterhånden kan fri-gives til vandet, og derved fast-holde søerne i en næringsbelas-tet tilstand selvom den eksternetilførsel af fosfor reduceres (Jeppesen 1998).

Hovedkilden til fosforbelastnin-gen af de danske søer er bidra-get fra det åbne land, og herspiller arealernes anvendelse tilmarker, overdrev, skove m.v. enstor rolle: F.eks. kan koncentrati-onen af fosfor i vand somstrømmer fra dyrkede arealer,være op til 5 gange højere end ivand afstrømmet fra skov- ognaturarealer. Der er således ennær sammenhæng mellem areal-anvendelsen og næringsstofind-holdet i vandet, og man taler idag ligefrem om, at den menne-skelige aktivitet i et områdesætter sit "fingeraftryk" på detvand, som forlader området(Kronvang et al. 1997). Nærings-stofbelastningen af de danskesøer anses for at være af for-holdsvis ny dato forbundet medisær de sidste 100 års befolk-nings- og landbrugsmæssige ud-vikling. Men når alt kommer tilalt ved vi forsvindende lidt omden historiske udvikling i søer-nes næringsstofniveau og sam-menhængen med mennesketsaktiviteter. På bunden af voresøer ligger der imidlertid et"arkiv" af data, som kan belyse dette.

Metoder til belysning af den langsigtede udviklingi arealanvendelse og sømiljøEn sø er et af naturens selvak-kumulerende systemer, idet dertil stadighed afsættes sedimentpå søbunden (fig. 2). I sedimen-tet indlejres i tidsmæssig række-følge bl.a. plante- og dyreresterfra både søen selv og dens om-givelser.Ved analyse af indholdetaf plante- og dyrerester i enlagserie ned gennem en søbunder det muligt at få oplysningerom søens og omgivelsernes hi-storiske udvikling. I nærværendeundersøgelse af Dallund sø erder gjort brug af især to palæo-økologiske metoder: Pollenana-lyse og diatoméanalyse.

Pollenanalysen er en velkendtmetode til belysning af hvilkeplanter der har vokset i et om-råde. Forholdet mellem mæng-den af pollen fra træer ogmængden af pollen fra urter af-spejler i grove træk det relativeforhold mellem skovland ogåbent land. Desuden kan mæng-den af pollen fra kulturskabtevegetationstyper (kornmarker,græsgange m.v.) fortælle omarealanvendelsen til forskelligetider.

Diatoméanalysen er ligeledes enveletableret palæoøkologisk me-tode.Ved at analysere søbunde-nes indhold af diatoméer (kisel-alger), kan naturforholdene iselve søerne belyses. I de sene-ste år er der gennem et interna-tionalt samarbejde, med delta-gelse af GEUS ved professor N. J. Anderson, udviklet en nymetode til på basis af indholdetaf kiselalger i et givet søsedi-ment, at beregne fosforkoncen-trationen i søvandet på det tids-punkt sedimentet blev aflejret(Anderson et al. 1993;Anderson1997; Bennion et al. 1996; Birks1995). Metoden er udviklet pågrundlag af analyser af kiselalge-sammensætningen i det øverstenyaflejrede sediment i en langrække nordvesteuropæiskesøer, hvor fosforkoncentratio-nen i søvandet samtidig er målt.Ud fra hyppigheden af forskelli-ge kiselalgearter ved forskelligfosforkoncentration er der vedbrug af statistiske metoder op-stillet kvantitative sammenhæn-ge mellem kiselalgearterneshyppighed og koncentrationenaf fosfor i søvandet. Denne rela-tion kan herefter anvendes til atrekonstruere den historiske ud-

vikling i fosforkoncentrationenud fra analyser af kiselalgeind-holdet ned gennem bundlagenei en sø.

I forbindelse med de nævnte se-dimentundersøgelser er det af-gørende at kende alderen på deundersøgte niveauer i lagserien.I projektet sker dette for sedi-menter ældre end 150 år medAMS kulstof-14 datering af plan-temateriale tilført fra land (somoftest frø og blade) udsorteretfra de samme borekerner, somanalyseres for pollen og kiselal-ger. Kulstof-14 dateringerne ud-føres af AMS Laboratoriet på In-stitut for Fysik og Astronomi,Aarhus Universitet. Lagserieninden for de sidste 150 år vilblive dateret ved hjælp af bly-isotopen 210Pb. Endvidere kansodpartikler, som dannes ved af-brænding af fossilt brændsel, an-vendes til at tidsfæste lagene fradette århundrede.

62

63

Fig.2 GEUS´ nye udstyr til optagning af sediment-kerner fra søbunde med henblik på miljøhistoriskeundersøgelser. I Dallund Sø blev der optaget 22,5msediment, som er aflejret på bunden af søen fra sidste istids afslutning og frem til i dag.

64

Birk

Træer

og bu

skeGræ

sser o

g urte

r

Dværgb

uske

Fyr Hassel

Eg El Elm Lind

Ask

Bøg

Avnb

øgGranGræ

sser

Rødk

næLa

ncet

- Vejbr

ed

Glat - V

ejbred

Vej -

Pileu

rt

Kornb

lomst

Byg t

ype

Rug

Hvede t

ype

Alm. H

ørAlm

. Bog

hved

e

MajsHamp t

ype

Sodp

artik

ler

Middelalder

Nyere tid

Periode

Vikingetid

Jernalder

År e

fter

Krist

i fød

sel

2020202020202020100806040200

500

1000

1500

2000

Fig.3 Pollendiagram fra Dallund Sø tegnet på en aldersskala.Yderst til venstre et oversigtsdiagram som viser detprocentiske forhold mellem pollen fra grupperne:Træer og buske / græsser og urter / dværgbuske. Derefter føl-ger de enkelte pollenkurver for udvalgte plantearter (og sodpartikler). Hyppigheden for de enkelte planter erberegnet i procent af pollen fra samtlige landplanter talt i hvert niveau (ca. 1000) ned gennem søbunden. Defarvede kurver viser de enkelte planters procentuelle hyppighed, og for at lette aflæsningen for de mindre hyp-pige planter er desuden indtegnet procenten ganget med 10 (linier over de farvede kurver).Yderst til højre erangivet de kulturhistoriske perioder som diagrammet dækker.

Landskabsudvikling om-kring Dallund SøI pollendiagrammet fra DallundSø kan vi aflæse udviklingen iområdets vegetationssam-mensætning og arealudnyttelsegennem de sidste ca. 2000 år(fig. 3). Diagrammet afspejler ve-getationen indenfor et område

med en radius på ca. 5 km frasøen (det omtrentlige pollenkil-deområde), men dog således, atjo længere væk man kommerfra søen jo mindre bidrager denderværende vegetation til pol-lennedfaldet på søen.

Omkring Kristi fødsel har land-skabet i Dallund-området væretmeget åbent. I diagrammet ud-gør mængden af træpollen pådette tidspunkt ca. 45%, hvilketifølge de foreløbige resultaterfra et igangværende forsknings-projekt på GEUS (Odgaard ogRasmussen 1999) svarer til, at

65

skove næppe har dækket mereend ca. 15% af arealet indenforsøens pollenkildeområde. Dehøje pollenværdier for Lancet-Vejbred, græsser og Rødknæ vi-ser tilsammen, at græsgange hardækket meget store arealer,men forekomsten af pollen frakorn (Byg og Rug) dokumente-rer desuden tilstedeværelsen afdyrkede marker. Diagrammetsstigende træpollenprocenter fra Kristi fødsel og frem viser, atdet skovbevoksede areal grad-vist øges op gennem jernalde-ren. I 3. og igen i 7. århundredetiltager mængden af kornpollen(Byg og Rug), og diagrammet af-spejler hermed en større vægtpå kornavl. Dette sammenfaldmellem en øget dyrkning afkorn og et ekspanderende skovareal tolkes ofte som enfølge af ændrede driftsformerindenfor landbruget, gåendemod et mere intensivt agerbrugpå permanent dyrkede marker,hvorved tidligere ekstensivt ud-nyttede arealer har fået lov tilat springe i skov (Hedeager1988, 1990).

I vikingetid fortsætter skovtil-groningen på Dallund-egnen, ogpå dette tidspunkt har områdethaft det største skovdække in-den for de sidste 2000 år. Dia-grammets vidnesbyrd om skov-

ekspansion i vikingetid, viser,sammen med nedgangen imængden af kornpollen, at denlandbrugsmæssige udnyttelse aflandskabet mindskes i forhold tiltidligere.

I sen vikingetid/tidlig middelal-der fældes der i løbet af godt100 år store skovarealer inden-for pollenkildeområdet. Umid-delbart herefter, og hele middel-alderen igennem, bliver landska-bet intensivt udnyttet til såvelagerbrug som kvægavl. Specieltagerbruget intensiveres kraftigt,som det tydeligt kan aflæses ipollendiagrammets markantefremgang for korn (Rug og Byg).Den generelle stigning i mæng-den af kornpollen fra sen vikin-getid/tidlig middelalder hængergivetvis også sammen med enøget vægt på dyrkning af Rug,som har en langt bedre pollen-spredning end Byg. Endvidereindgår der i pollenkurven forByg uden tvivl en del Rugpollen,idet krøllede pollen af Rug ikkekan bestemmes til art, og derforpollenanalytisk henføres til Byg-type. Udover korndyrkning do-kumenterer diagrammet dyrk-ning af Almindelig Hør og Alm.Boghvede (fig. 4). Også dyrkningaf Hamp sætter ind i middelal-deren. De meget høje værdierfor Hampepollen afspejler dogikke hampedyrkningen direkte,men derimod at Dallund Sø harværet anvendt til rødning: HeleHampeplanter blev lagt ud isøen for at opbløde stænglerne,så taverne kunne frigøres tilforarbejdning til f.eks. reb og

Fig.4 Pollen af Alm. Boghvede fundeti sedimenter i Dallund Sø dateret tilomkring år 1300. Pollenkornet måler0,048 x 0,029 mm. (Foto: P. Rasmus-sen). Gennem historisk tid har Fynværet kendt for sin avl af boghvede,og fynboen er ofte af jyden blevetdrillet med, at han holdt særlig megetaf boghvedegrød: "Fynboen mimrerom munden, når han går forbi enboghvedmark". Boghveden kaldes daogså "fynboernes mimrekorn".

66

sækkelærred. Fund af frø- ogkapseldele af Hør i søsedimen-terne viser, at også Hørplanterer lagt ud i søen til rødning pådette tidspunkt.Agerbrugetsstore betydning lige fra middel-alderens begyndelse understre-ges af en hyppig forekomst afpollen fra markukrudt såsomGlat Vejbred,Vej-Pileurt ogKornblomst.

Op gennem nyere tid intensive-res landbrugsudnyttelsen aflandskabet omkring Dallund Sø.I 1700- og 1800-årene udvideslandbrugsarealerne på ny, og detskovdækkede areal var på dettetidspunkt det mindste inden forde sidste 2000 år. Specielt ager-bruget optog store arealer, isærtil kornavl, men også til dyrkningaf bl.a. Hør, Boghvede og Hamp.Af matrikelkortene fra omkringår 1800 fremgår det, at agerlan-det udgjorde ikke mindre end63% af arealet inden for søenspollenkildeområde. Set i en nati-onal sammenhæng er Dallund-området på dette tidspunkt ettypisk eksempel på den kultur-historiske bygdetype der be-nævnes en ager- eller slette-bygd, dvs. et område karakteri-seret ved en frugtbar agerjordmed høj opdyrkningsgrad og enensidig satsning på kornavl(Møller og Porsmose 1997).

Næringsstofudvikling i Dallund SøPå basis af det skiftende indholdaf kiselalger i bundlagene i Dal-lund Sø er søvandets total-fos-forkoncentration (TP) til for-skellige tider beregnet. Somnævnt bygger beregningsmeto-den på sammenhænge mellemden nutidige kiselalgesam-mensætning i en lang rækkesøer og den målte totale fosfor-koncentration i søernes vand. Iet studie, hvor fosforkoncentra-tionen søges rekonstrueret2000 år tilbage i tid, vil metodenuvægerligt have visse begræns-ninger. Ikke alle kiselalgearterfundet i bundlagene i DallundSø indgår f.eks. i det modernedatasæt som beregningsmeto-den bygger på. Dette gælder bå-de den danske del af datasættet(27 søer) og det samlede nord-vesteuropæiske datasæt (152søer). Der arbejdes derforløbende på, at finde moderneanaloger til såvel de enkeltesubfossile kiselalgearter som tilde subfossile kiselalgesamfundsom helhed. Jo flere af de sub-fossile kiselalgearter og -sam-fund der er med i det modernedatasæt, jo sikrere bliver de be-regnede fosforværdier tilbage itid. Koncentrationen af fosfor isøvandet kan også tilbage i tidhave været afhængig af fosforfri-

givelse fra søernes bundsedi-ment; denne interne fosforpuljei bundsedimentet er for en stordels vedkommende et resultataf tilførsel fra det omgivendeland, og afspejler således ogsåændringer i næringsstoftabet fradet omgivende landområde.Fosforfrigivelsen fra bundsedi-menterne ser dog ud til at væreaf begrænset omfang i periodermed en høj ekstern tilførsel affosfor.

I fig. 5 er vist de beregnede fos-forværdier i Dallund Sø på basisaf henholdsvis det samledenordvesteuropæiske- og detdanske datasæt. Beregningernepå grundlag af det samledenordvesteuropæiske datasæt måanses for at give de mest sikreresultater, idet der her indgårflest kiselalgearter og -samfund.

Op gennem jernalderen ersøens kiselalgesamfund domine-ret af især bundlevende arter(primært store former), forskel-lige Fragilaria-arter og artenCyclotella radiosa, der lever i defrie vandmasser. Den storemængde af bundlevende artertyder på, at søen i dette tidsrumhar haft en forholdsvis lav vand-stand. Fra Kristi fødsel og fremstiger den beregnede fosforkon-centration, fra 71 µg/l (mikro-

67

gram pr. liter) omkring Kristifødsel til 116 µg/l omkring år600. I midten af 600-tallet øgesmængden af arten Cyclotella cf.unipunctata. Den øgede hyppig-hed af denne art falder sammenmed faldet i den beregnede fos-forkoncentration på dette tids-punkt, og arten anses da også

for at trives bedst under min-dre næringsrige forhold endmange af de andre planktoniskearter, som findes i søens bund-lag. I den sidste del af jernalde-ren stiger koncentrationen affosfor igen, og den når i begyn-delsen af vikingetid op på 140µg/l. I løbet af vikingetiden ænd-

res kiselalgefloraen på ny, fra etFragilaria-domineret til et Cyclo-tella-domineret samfund. Dettefører til et jævnt fald i den be-regnede fosforkoncentration,som ved vikingetidens slutningnår ned på 63 µg/l.

50 100 150 200 ug/l

50 100 150 200 ug/l

2000

1500

1000

500

0

År e

fter

krist

i fød

sel

Nyere tid

Middelalder

Vikingetid

Jernalder

Total fosfor, beregnet (NV-Europa)

Total fosfor, beregnet (Danmark) Periode

Fig.5 Udviklingen i søvandets to-tal fosforkoncentration i DallundSø beregnet på basis af hen-holdsvis det nordvesteuropæiskeog det danske datasæt.

68

Ved middelalderens begyndelseafspejler kiselalgefloraen enpludselig stigning i fosforkon-centrationen i søvandet. Denrelative hyppighed af arterneStephanodiscus parvus og Cyclo-stephanos dubius (fig. 6) tiltagermarkant på dette tidspunkt.Begge arter beskrives i dag oftesom "eutrofi-indikatorer". Denberegnede fosforkoncentrationkommer i tidlig middelalder oppå 156 µg/l, og koncentrationenligger herefter næsten konstantgennem resten af middelalde-ren og det meste af nyere tid.I slutningen af 1800årene/be-gyndelsen af 1900årene skerder et pludseligt fald i den be-regnede fosforkoncentration.Efterfølgende stiger koncentra-tionen og ligger i en årrække påhøje værdier (> 150 µg/l). Heltop mod nutid sker der igen etbrat fald i fosforkoncentratio-

nen. Da kronologien for denyngste del af søens lagserieendnu ikke er fastlagt i detaljer,kan de pludselige ændringer isøens fosforkoncentration kunvanskeligt sættes i relation tilkendte udviklinger i søens be-lastning. Det seneste fald i fos-forniveauet hænger dog for endels vedkommende antageligsammen med, at udledningen afspildevand til søen fra DallundSlot blev stoppet i 1970 (FynsAmt 1995). De seneste års mål-te fosforkoncentrationer i søenstemmer godt overens med deberegnede koncentrationer:F. eks. målte Fyns Amt i 1998total-fosforkoncentrationen til66 µg/l (årsgennemsnit); denberegnede koncentration påbasis af kiselalgeindholdet i denøverste centimeter af søensbundsediment, udtaget i 1998,var 67 µg/l.

Arealanvendelse og næringsstoftabOverordnet viser de palæoøko-logiske data, at landskabet i Dal-lund-området og fosforkoncen-trationen i søen har gennem-gået store ændringer i løbet afde sidste 2000 år. Det er endvi-dere klart, at de skiftende land-brugsaktiviteter gennem dettelange tidsrum har påvirket ta-bet af næringsstoffer til søen.Fra undersøgelser i nutidenslandskab ved vi, at tabet afnæringsstoffer er styret af man-ge forskellige faktorer. En megetbetydende faktor er som nævntomfanget af de dyrkede arealer,idet en bar jordbund i modsæt-ning til en vedvarende plante-dækket jordbund - alt andet lige- vil føre til en større vand- ogvinderosion af fosforrige jord-partikler til vandmiljøet. Menogså markernes topografiske

Fig.6 Scanning elektron billede af kiselal-gen Cyclostephanos dubius. Denne plank-toniske kiselalgeart er i dag almindelig imange næringsrige danske søer.Arten fore-kommer hyppigt i Dallund Sø i bundsedi-menterne fra middelalder og nyere tid. Ki-selalgen har en diameter på ca. 0,015mm. (Foto: N.J.Anderson).

69

beliggenhed og afstanden til en sø eller et vandløb er af-gørende for fosfortabet: Jo stej-lere en markoverflade og jotættere den ligger på vandmil-jøet jo større vil fosfortabetvære (Rebsdorf et al. 1994;Schjønning et al. 1995;Tunneyet al. 1997).

Da det ud fra de pollen-analyti-ske data ikke er muligt at sigehvor markerne, græsgangene,skovene m. v. præcist har liggeti forhold til søen, vil det under-tiden være vanskeligt at identifi-cere den præcise årsagssam-menhæng mellem arealanven-delsen i søens omgivelser ognæringsstofniveauet i søen.

På grundlag af de palæoøkologi-ske data er der i fig. 7 givet enoversigtlig sammenstilling af ud-viklingen i Dallund-områdetsrelative skovareal (~ pollenkur-ven for træer og buske), relati-ve markareal (~ pollenkurvenfor dyrkede planter) og den be-regnede fosforkoncentration isøen.

Arealudnyttelsen omkring Kristi fødsel i form af storegræsgange og forholdsvis be-grænsede markarealer har næp-pe haft nogen stor effekt påsøens næringsstofniveau, idet

Figur 7: Sammenstilling afpollendiagrammets sumkur-ver for træer & buske ogdyrkede planter med denberegnede total-fosforkon-centration.

50 100 150 200 ug/l

20 40 60 %

2000

1500

1000

500

0

År e

fter

krist

i fød

sel

Nyere tid

Middelalder

Vikingetid

Jernalder

%

Træer

og bu

ske

Dyrked

e plan

terTo

tal fo

sfor, b

eregn

et

Periode

70

størstedelen af de åbne arealerhar været permanent plante-dækkede. Samtidig med at markarealet udvides op gennemjernalderen øges fosforniveauet.Den betydelige stigning i mæng-den af pollen fra dyrkede plan-ter i løbet af 600- og 700-årenemodsvares ikke af en øget fos-forkoncentration i søen, tvært-imod. I løbet af ca. 100 år falderkoncentrationen fra 116 til ca.60 µg/l. Denne uoverensstem-melse mellem de pollenanalyti-ske arealdata og den beregnedefosforkoncentration kan hængesammen med, at markerne pådette tidspunkt var placeretlængere væk fra søen end tidligere.

Frem mod og ind i begyndelsenaf vikingetid sker der på ny enstigning i søens fosforniveau. Iløbet af vikingetid aftager denlandbrugsmæssige udnyttelse afområdet og det skovbevoksedeareal øges. Denne ændring i arealanvendelsen modsvares afet fald i søens fosforkoncentra-tion, der omkring år 1000 nårned på ca. 60 µg/l.

De betydelige skovrydninger iDallund-området ved overgan-gen mellem vikingetid og mid-delalder, og den følgende krafti-ge ekspansion af især korndyrk-

ningsarealet, har en meget tyde-lig effekt på søen: I løbet af deca. 100 år hvor agerdyrkningenintensiveres stiger fosforkon-centrationen i søen med om-kring 100 µg/l.Tidspunktet fordisse markante ændringer ilandskabet og søen falder sam-men med begyndelsen af det hi-storikerne benævner "Middelal-derens landbrugsrevolution",hvor bl.a. hjulploven med muld-fjæld og de højryggede agre in-troduceres i Danmark. Med dennye plovtype kunne langt størrearealer opdyrkes, og desudenbetød muldfjælden, at det nu var muligt at vende jorden ogpløje gødning ned.Ved dyrkningpå højryggede agre blev jordenoverfladedrænet, idet der oftevar en halv meter mellem dendyrkede agerryg og dens rener(render) (Porsmose 1999). Såvelde større markarealer somoverfladedræningen af disse mågenerelt have ført til et øget tabaf fosfor til vandmiljøet, og deter givetvis dette vi ser afspejlet iDallund Sø fra middelalderensbegyndelse. Brugen af søen tilrødning af Hamp og Hør harformentlig også ført til en visnæringsberigelse.

Op gennem middelalder og nye-re tid fortsætter den intensivelandbrugsudnyttelse af områdetmed hovedvægten på kornavl.Den vedvarende og høje udnyt-telsesgrad af landskabet gen-spejles i søens fosforværdier,der fra omkring år 1100 ogfrem til begyndelsen af 1900tal-let ligger på et højt og nogen-lunde konstant niveau (mellem130 og 170 µg/l). 1400årenessvage stigning i søens fosforni-veau kan evt. hænge sammenmed anlæggelsen af DallundSlot, og den dermed forbundneudledning af spildevand til søen.

Indenfor de sidste 2000 år fin-des de højeste fosforkoncentra-tioner i søen i vort århundrede.Dette er næppe overraskende,mere overraskende er det der-imod, at fosforniveauet i tidligmiddelalder var mere end dob-belt så højt som i 1998. De pa-læoøkologiske data peger på, atdenne forskel mellem i dag ogfor 900 år siden, tillige med deøvrige variationer i søens fos-forniveau gennem de sidste2000 år, i vid udstrækning harværet styret af menneskets akti-viteter i søens omgivelser.

71

Naturen i et menneske-skabt landskabI vor tids strategier for miljøetstilstand opstilles undertiden begrebet "naturtilstand" som etmiljømål for bl.a. vore søer (Mil-jø- og Energiministeriet 1998).Etableringen af en naturtilstander et besnærende mål, menhvornår har naturen egentligværet i en naturlig tilstand? Medhensyn til søerne kan man oftefå svar som: Den tilstand søernevar i før 2.Verdenskrig, tilstan-den før industrialiseringen ellerhvis munden tages fuld, den til-stand søerne henlå i før Land-boreformerne for 200 år siden.Med undersøgelsen i Dallund Søer det første gang vi får belystlangtidsudviklingen i fosforkon-centrationen i en dansk sø. Re-sultaterne af undersøgelsen rok-ker ved vore almindelige fore-stillinger om søernes udvikling.For det første viser resultater-ne, at det tidsperspektiv vi nor-malt opererer med er alt forbegrænset, når vi vil belysesøernes natur- eller baggrunds-tilstand. For det andet viser un-dersøgelsen, at Dallund Sø sidenKristi fødsel har gennemgåetmange forskellige tilstande og atingen af disse kan betegnes somen naturtilstand i streng for-stand. - Søen har ikke ligget somet stykke isoleret natur i det

omskiftelige kulturlandskab: Deskiftende menneskelige aktivite-ter i søens omgivelser har tilstadighed sat deres tydeligepræg på søens miljø. På dennebaggrund kan man derfor medrette spørge om vi i de moder-ne landskaber, som ændres medhidtil uset hastighed kan forven-te stabile sømiljøer.

ReferencelisteAnderson, N.J. 1997: Reconstructing historicalphosphorous concentrations in rural lakes usingdiatom models. In: H.Tunney, O.T. Carton,P.C. Brookes & A.E. Johnston (eds.), PhosphorousLoss from Soil to Water. CAB International,95-118.

Anderson, N.J., Rippey, B. & Gibson, C.E. 1993:Acomparison of sedimentary and diatom-inferredphosphorus profiles: implications for defining pre-disturbance nutrient conditions. Hydrobiologia253, 357-366.

Bennion, H., Juggins, S. & Anderson, N.J. 1996: Pre-dicting epilimnetic phosphorus concentrations us-ing an improved diatom-based transfer functionand its application to lake eutrophication mana-gement. Environmental Science and Technology30, 2004-2007.

Birks, H.J.B. 1995: Quantitative palaeoenviron-mental reconstructions. In: D. Maddy & J. Brew(eds.), Statistical modelling of Quaternary Research Data, Cambridge,Technical Guide 5,Quaternary Research Association, 161-254.

Fyns Amt 1995: Dallund Sø. Beskrivelse af søenog dens opland. Internt notat.

Hedeager, L. 1988: Jernalderen. I: C. Bjørn, (red.),Det danske landbrugs historie I, 109-203.Odense.

Hedeager, L. 1990: Danmarks jernalder. Mellemstamme og stat.Aarhus Universitetsforl.. 430 pp.

Jeppesen, E. 1998:The Ecology of Shallow Lakes -Trophic Interactions in the Pelagial. Doctor´s Dis-sertation (DSc). National Environmental ResearchInstitute, Silkeborg, Danmark. NERI Technical Re-port No. 247. 420 pp.

Kronvang, B., Svendsen, L.M., Jensen, J.P. & Dørge,J. 1997: Næringsstoffer - arealanvendelse og na-turgenopretning. Danmarks Miljøundersøgelser.TEMA-rapport fra DMU, 13. 38 pp.

Miljø- og Energiministeriet 1998: Natur og Miljø1997 - udvalgte indikatorer. 52 pp.

Møller, P.G. og Porsmose, E. 1997: Kulturhistoriskinddeling af landskabet. Miljø- og Energiministeri-et, Skov- og Naturstyrelsen. 82 pp.

Odgaard, B. og Rasmussen, P. 1999: Kan (for)hi-storisk arealanvendelse rekonstrueres kvantitativt?I tryk.

Porsmose, E. 1999: Landsbyens verden. I: P. Inges-man, U. Kjær, P.K. Madsen & J.Vellev (red.), Mid-delalderens Danmark. Kultur og samfund fra tros-skifte til reformation, 170-187.

Rebsdorf,Aa., Friberg, N., Hoffmann, C.C. & Kron-vang, B. 1994: Ånære arealers samspil med vand-løb. Miljørapport nr. 275, Miljøstyrelsen. 140 pp.

Schjønning, P., Sibbesen, R., Hansen,A.C., Hasholt,B., Heidmann,T., Madsen, M.B. & Nielsen, J.D.1995: Overfladeafstrømning, vanderosion og tabaf fosfor fra to landbrugsjorde i Danmark. SP rap-port no. 14, Statens Planteavlsforsøg. 196 pp.

Tunney, H., Carton, O.T., Brookes, P.C. & Johnston,A.E. (eds.) 1997: Phosphorus loss from Soil to Wa-ter. CAB International.

73

Ethvert indgreb i kystzonen har af-ledte effekter for kystmiljøet, storeeller små, positive eller negative, ogsom med de rette værktøjer altidkan måles. I Øresund er mansnart færdig med at bygge den fa-ste forbindelse mellem Danmarkog Sverige. GEUS har i en årrækkeværet involveret i overvågningen afkystmiljøet i dén region af Øre-sund, hvor effekter af anlægsaktivi-teterne og af selve anlægget kanvise sig at påvirke miljøet. Deværktøjer, der benyttes i overvåg-ningen, er hovedsagelig flyfotogra-feringer, profilopmålinger og ind-samling af sedimentprøver fra ky-sten og havbunden. Resultater afde hidtidige undersøgelser viser, atder i undersøgelsesområdet somhelhed er nogen variation i profi-lerne og sedimentsammensætnin-gen fra år til år, og at det endnuikke kan vurderes med sikkerhed,om, eller i hvilken grad, anlægsar-bejderne i Øresund har forårsagetdisse variationer. Der kan derimodikke herske tvivl om, at akkumula-tionen af meget finkornede mate-rialer og det forøgede kalkindholdpå havbunden mellem Saltholm ogPeberholm er sedimenteret spild-materiale fra gravearbejderne.

I Øresund, midt mellem storby-erne København og Malmø, fin-der vi øen Saltholm, der med si-ne særprægede, næsten uberør-te kyster, vidtstrakte grønnestrandenge og rige fugleliv giverindtryk af en "oprindelig natur",som man efterhånden kun sjæl-dent møder i Danmark.

Øen er lidet tilgængelig for of-fentligheden, i kraft af begræn-sede transportmuligheder ogomfattende fredninger meddertil hørende adgangsrestrik-tioner. Men Saltholm er kendtfra medierne, hvor øen harværet i fokus i flere omgange idebatten om, hvorvidt en stor-lufthavn skulle anlægges på øen.I de seneste årtier i forbindelsemed planerne om at etablere enfast forbindelse mellem Dan-mark og Sverige, hvor debattenprimært har drejet sig om atopretholde en uændret vand-gennemstrømning i Øresund, ogom forbindelsens eventuellepåvirkning af Saltholms dyreliv.

KYSTOVERVÅGNING OG KYSTMORFOLOGI

I ØRESUNDSOMRÅDET

Aflandshage på sydspidsen af Amager, oktober 1997.Barrieren, der ses centralt i billedet er bygget ud fra densydlige del af Aflandshage i retning mod nordøst. Barri-eredannelsen har fundet sted i tidsrummet fra 1993 til1996. I løbet af 1997 og 1998 er den vokset i breddeog højde, og den nye kystlinie forløber i 1998 paralleltmed kystlinien, der fandtes i 1993.

Merete Binderup

74

Fokus har også været rettetmod eventuelle konsekvenserfor kystudviklingen på Saltholmog på andre naturskønne ogforholdsvis uberørte kyst-strækninger i umiddelbarnærhed af forbindelsen. Hértænkes specielt på "Sydstran-den", sydvest for Dragør, og iSverige på kysten mellem Ler-nacken og Klagshamn.

På disse strækninger, og på detilstødende "storbykyster" harGEUS i perioden 1996 – 1998gennemført en overvågning afkysterne og det kystnære mari-ne miljø som en del af myndig-hedernes vurdering af de mil-jømæssige konsekvenser af byg-gerierne af den faste forbindelseover Øresund. Med det formålat skaffe viden om den hidtidigekystudvikling i regionen, dvs. iperioden forud for opstarten afanlægsaktiviteterne, har GEUSdesuden gennemført en "Basis-undersøgelse" af den generellekystudvikling i perioden 1954 til1993. Undersøgelsen er pri-mært baseret på analyser af fly-fotos.

Denne artikel giver et rids afbyggeriets omfang, af kystensudformning, og af de metoder,der er anvendt i kystovervågnin-gen. Endelig præsenteres nogle

af de væsentligste resultater afundersøgelserne.

Den faste forbindelseAftalen om at bygge den fasteforbindelse over Øresund blevgodkendt af det danske Folke-ting og den svenske Riksdag i1991.Anlægsarbejdet på forbin-delsen gik i gang i 1995, og denventes færdig i år 2000. Forbin-delsen omfatter:

En kunstig halvø, der strækkersig 430 m ud fra kysten vedKastrup.

En sænketunnel (3.510 m) mel-lem den kunstige halvø og enkunstig ø (Peberholm).

En kunstig ø, Peberholm (4.055m) syd for Saltholm.

En bro (7.845 m) mellem Peber-holm og Lernacken i Sverige.

En samlet strækning på ca.15.840 meter.

Etableringen af anlægget har be-tydet, at omkring 7 mio. m3 ma-teriale måtte graves væk fra

havbunden for at skabe plads tilsænketunnel og bropiller og forat sikre en uændret vandgen-nemstrømning i Øresund. Detafgravede materiale er anvendttil at bygge den kunstige halvøog Peberholm.

Der er således tale om ret væ-sentlige ændringer af det fysiskemiljø, dels i det eksisterendekystlinjeforløb, især ved denkunstige halvø, dels ved skabel-sen af en række "forhindringer",specielt den kunstige ø, men og-så ved alle bropillerne. Endeliger der ved kompensationsaf-gravningerne sket ændringer afhavbundstopografien.

Det er indlysende, at så mar-kante ændringer har konsekven-ser for miljøet: Det kan fx ikkehelt undgås, at noget af det af-gravede materiale spildes ogpåvirker vandkvalitet, fauna, flo-ra og havbundstopografi. Desu-den må det forventes, at de nyeanlæg og den ændrede bund-topografi påvirker bølge- ogstrømforholdene, og i kraft her-af også kysterne og den kyst-nære del af havbunden.

I følge lovgivningen vedrørendeden faste forbindelse er myndig-hederne da også forpligtet til atopstille en række miljøkriterier

Amager

Amager Strandpark

Kunstig halvø

Prøvestenen

Dragør Nordstrand

Sydstranden

Aflands-hage

Svaneklapperne

Lernachen

Klagshamn

Ribergsborgs-stranden

Sverige

Saltholm

75

Undersøgelsesområde med profil-målinger, sedimentprøveindsamling og flyfototolkninger

Undersøgelsesområde, der udelukkende analyseres vha. flyfotos

Profil

Position for prøveindsamling

Reguleret kyst, sandstrand der fodres (Amager og Sverige)Mindre havne- og broanlæg (Saltholm)

Bebygget, befæstet kyst

Naturlig, ikke særlig aktiv kyst

Aktiv, naturlig kyst

Digekyst

Nærområde; en 500 meter bred zonepå hver side af den faste forbindelse

Påvirkningsområde; en 7 km bred zone på hver side af nærområdet

Område med opfyldning (den kunstige halvø og Peberholm)

Sanddækket havbund med aktivebundformer

Fig. 1

for Øresund og Østersøen. Forat sikre, at miljøkriterierne op-fyldes under og efter byggerietsopførelse, er der forud for an-lægsarbejdernes påbegyndelseopstillet et kontrol- og over-vågningsprogram, som omfattervandkvalitet, bundvegetation og–fauna, fisk, fugle og kystens ud-formning.

I begyndelsen af 1996 blev kon-trol- og overvågningsopgavenlagt ud i EU-licitation. Resulta-tet af licitationen og de efter-følgende forhandlinger blev, atBioConsult A/S, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU),Carl Bro A/S og GEUS dannedeet joint venture, SEMAC JV,som udfører miljømyndigheder-nes kontrol- og overvågnings-program. Indenfor SEMAC JV (Sound Environmental Monito-ring And Control) er program-områderne fordelt således, atBioConsult og DMU er ansvar-lige for de biologiske undersø-gelser, GEUS for de kystmorfo-logiske undersøgelser og CarlBro for kvalitetssikringen.

76

Fig.2 Limhamn (A)Dragør Nordstrand (B) Amager Strandpark(C)Sydstranden (D)

A C

B

B

D

77

Kysterne i undersøgelses-området

På dansk side af Øresundstrækker undersøgelsesområ-det sig fra Prøvestenen i nordtil Aflandshage i syd på Amager,og omfatter desuden hele kys-ten rundt om Saltholm. I Sveri-ge strækker undersøgelsesom-rådet sig fra Malmø i nord tilKlagshamn i syd. Der er tale omen samlet kystlængde på knap50 km, hvoraf Saltholms kystlin-je tæller ca. 20 km. På basis af"beskyttelses-graden" kan ky-sterne overordnet inddeles i 4kategorier:

A Massivt beskyttede kyster

B Digebeskyttede kyster

C Plejede, sandfodrede kyster

D Naturligt udviklede kyster

Kategori A,de massivt beskyttede kyster,udgør ca. halvdelen af kysterneinden for undersøgelsesområ-det på Amager og i Sverige. Deer karakteriseret ved sammen-hængende havne- og kajanlægeller massive stensætninger, derskal beskytte rekreative arealer,veje, bygninger og diverse in-stallationer mod erosion.Kysten ud for Københavns Luft-havn (den kunstige halvø), Dra-gør, Kastrup og Prøvestenen påAmager er massivt beskyttedekyster. Det samme er, med gan-ske få, lokale undtagelser, tilfæl-det for den svenske kyst mel-lem Malmø og Lernacken (fig.2).

Kategori B,digebeskyttede kyster, findes påDragør Nordstrand og rundtom parcelhuskvarteret Søvang,syd for Sydstranden. På DragørNordstrand, som ligger klemtinde mellem Dragør Havn oglufthavnen, er der en ganskesmal stenbræmme nedenfor di-get. Egentlig strandbred eksiste-rer ikke (fig. 2). Ud for diget vedSøvang findes lokalt naturligestrandvolde, men kysten prægesgenerelt af tilgroning.

Af kategori C,de plejede, sandfodrede kyster,er specielt Amager Strandparkog Ribergsborgsstranden sydfor Malmø værd at nævne.VedAmager Strandpark finder sand-fodringen sted indenfor en lavtræspunsvæg, der ved normalvandstand udgør selve kystlin-jen (fig. 2).Ved Ribergsborgs-stranden finder sandfodringensted på bagstranden, samtidigmed at man plejer et kunstigtanlagt klitbælte. Begge "strand-parker" har stor rekreativ vær-di, ikke mindst betinget af deresringe afstand til storbyer.

Kategori D,de naturligt udviklede kyster,udgør knap halvdelen af den to-tale kyststrækning, og kan un-derinddeles i 3 kysttyper:D1 Barrierekysten,D2 Strandvoldskysten og D3 Tilgronings-/strandengsky-sten.

Barrierekysten: Den største sam-menhængende, naturligt udvik-lede barrierekyst er Sydstran-den på Amager, som er en rela-tiv ung dannelse (fig. 2). På basisaf kortblade fra århundredskif-tet og fra 1945 samt analyser af9 serier af flyfotos (optaget i1954, -74, -85, -89, -92, -93, -96,-97 og -98) må det antages, at

78

langt størstedelen af de barrie-redannelser, der eksisterede i1954, er skabt mellem 1945 og -54.Tilsvarende vides det, at demest markante kystændringer idette område har fundet sted i

perioden før 1974. I den efter-følgende periode, fra 1974 til1998 har kysten tydeligvis ogsåværet under forandring, menden udvikling, der har fundetsted, har overvejende været i

form af justeringer af det etable-rede barrieresystem, der fandtesi midten af 1970erne (fig. 3).

1973 1986

Krudttårnsvej

SøndreTansvej

1954

På den sydligste del af under-søgelsesområdet på Amager, vedAflandshage, findes ligeledes enbarrierekyst, hvor der er fore-gået en udvikling i løbet af un-dersøgelsesperioden, selv om

netto tilvæksten i dette områdehar været væsentlig mindre endden, der er registreret ved Syd-stranden. De mest markanteændringer har hér fundet stedforud for 1985 og efter 1996.

Øgruppen Svaneklapperne, derfra den sydlige del af Saltholmstrækker sig mod øst og nord,er en række barriereøer, derhar en længere udviklingshisto-rie end ovennævnte barrieresy-stemer. Den sydlige del af Sva-neklapperne fremtræder allere-de på J. Meyers kort fra 1656,men det kan ikke afgøres, omøgruppen på dette tidspunktblot består af holme udviklet påhøjtliggende partier af kalkgrun-den, eller om der er tale omegentlige barriereøer. Det sam-me er tilfældet for General-stabskortet fra 1890, men pådette kort fremtræder heleøgruppen med det sammeoverordnede kystlinjeforløb,som det, der kendes i dag.Øgruppen har været under æn-dring gennem hele den under-søgte periode 1954-1998. Iløbet af overvågningsperioden1996 til –98 er der lokalt målttilbagerykninger af kystlinjen på7-10 m/år (jvf. fig. 7). I fleretilfælde er barriereøer voksetsammen i løbet af perioden, ogder er samtidig skabt mindst énny ø i gruppen.

79

1989 19931973 1986

Fig.3 Kystudviklingen på Sydstranden, sydvest for Dragør. Gul farve angiversand, der fremstår uden bevoksning på det angivne tidspunkt. De grønnefarver angiver bevoksning; den mørkegrønne angiver sumpbevoksning.

80

I den svenske del af undersøgel-sesområdet findes en barriere-kyst sydøst for Lernacken. Det-te kompleks af tanger, strand-volde og krumoddedannelserer hovedsagelig skabt i perio-den fra ca. 1970 til 1986.I midten af 1950erne eksistere-de komplekset slet ikke, og iperioden efter 1986 har derkun fundet mindre ændringersted (fig. 4). Denne, den mestdynamiske del af den undersøg-te svenske kyststrækning, eksi-sterer formentlig kun i kraft af,at man ved udvidelsen af op-fyldsarealet ved Lernacken, haretableret et kunstigt "forbjerg",der rækker så langt ud påstrandplanet, at zonen for aktivsedimenttransport er nået.Tan-gedannelserne er skabt ved se-dimentation af materiale, der erført rundt om Lernacken, ogsom dels kommer længerenordfra, dels fra lokal erosion afklinten ved Lernacken.

Strandvoldskysten: En størresammenhængende strand-voldskyst, der fremstår udenegentlige træk af barrieredan-nelser, findes kun på den nordli-ge del af Saltholms østkyst, somi modsætning til resten af øenskystlinje fremstår delvis udlig-net. Strandvolde findes lokalt pånordkysten og den sydvestlige

1955

1973 1993

Fig.4 Kystudviklingen på den svenskekyst, sydøst for Lernacken.Gul farveangiver sand, der fremstår uden be-voksning på det angivne tidspunkt.Grønne farver angiver bevoksning.Priksignaturen angiver forløbet afstrandvolde.

81

del af Saltholm, samt enkeltesteder på den sydlige del afAmager.

Tilgronings-/strandengskysten: Til-groningskysten findes især påden svenske kyst mellem Ler-nacken og Klagshamn. I læ afbarrieren sydøst for Lernackenveksler rolige vandflader af vari-erende størrelse med tætte be-voksninger af forskellige rør-skove. Herfra og til Klagshamn,der ligger ca. 3.7 km længeremod syd, bræmmes kystlinjen afen tæt og høj rørskov (fig. 5).Rørskoven har den største ud-bredelse i den sydlige del af re-gionen. Selv ved lavvande findesvandkanten indenfor den ydreafgrænsning af rørskoven, ogdet er vanskeligt at fastlæggekystlinjens eksakte beliggenhed.På denne kyststrækning, der ereksponeret mod vest og modet relativt stort frit stræk, villeman umiddelbart forvente atmøde en kysttype af høj- ellermellem-energitypen, svarendetil fx barrierekysten sydøst forLernacken, og bestemt ikke detætte rørskove. Forklaringen påtilstedeværelsen af denne ud-prægede lav-energikyst er dettilstødende meget brede flak-område, der giver den nødven-dige lævirkning. Bredden af flak-ket indenfor 2 meter vand-

Fig.5 De tre skitser afbilder hver især ca. 50 meter af et profil målt vinkelret på kysten.

Øverst:Tilgroningskyst på den sydlige del af den svenske kyst. Sandbund med blokke. Rørskovepå forland af sand, der er aflejret under oversvømmelse, vekslende med lag af henfaldent, or-ganisk materiale.Midten:Tilgroningskyst på Saltholm. Havbunden: højtliggende kalk med tyndt sanddække, blok-ke, ålegræs og blæretang. Land: højtliggende kalk med residualblokke og sand, der er aflejretunder oversvømmelse, vekslende med lag af henfaldent, organisk materiale. Øverst findes ettyndt muldlag med vegetation af bl.a. engelskgræs og malurt.Vegetationen gror helt ud i vandet,som det også er tilfældet langs den sydlige svenske kyst, men på Saltholm møder man ikke detætte rørskove.Nederst: Strandengskyst på Saltholm. Hér er bølgeenergien lidt større end på tilgroningskysten,og en lav forlandskant er udviklet. Sedimentet på havbunden er en blanding af sand, grus,skarpkantede sten og blokke.

82

dybdekurven er således hele 3.5til 4 km.

Tilgroningskyster findes også påden sydlige del af Amager, delsomkring Søvang-diget, men me-re udbredt umiddelbart nord ogsyd for digestrækningen.

Strandengs- og tilgroningskysterer de dominerende kysttyperpå Saltholm, hvis kyst imidlertider yderst særpræget for danskeforhold. Nord-, vest- og sydkys-ten er meget lav og præges afmange småholme, stenklyngerog tanger, som overvejende eropbygget af kantede flintesten.Vestkysten er forrevet, og kyst-linjen har nærmest form af enskærgårdskyst. Størstedelen afSaltholm er præget af en frodigvegetation helt ud til vandkan-ten. Overalt på øen, i bunden afde utallige små vige og i læ afholme og småøer, støder manpå små strimler af tilgronings-kyst, mens det er strandengs-kysten, der dominerer, hvorenergi-niveauet er blot en anel-se større (fig. 5).Tilstedeværel-sen af disse to lav-energi-kyst-typer er begrundet i den ener-gidæmpende effekt af det megetudstrakte flak, der omgiver øen.Flakket er desuden præget aftalrige store sten og blokke.

Metoder anvendt i overvågningenOvervågningen af kysterne ogdet kystnære, marine miljø erprimært baseret på de 3 data-typer: Flyfotos, profilmålinger ogsedimentprøver.

Flyfotos: Hvert år i maj/junimåned foretager Kampsax/Ge-oplan for GEUS en flyfotografe-ring af hele undersøgelsesområ-det, således at kystzonen dæk-kes af flyfotos fra mindst 100meter indenfor kystlinjen ud til6 meters vanddybde i alle treregioner,Amager, Saltholm ogSverige.Ved den efterfølgendeanalyse af flyfotos identificereselementer, som har betydningfor karakteriseringen af kysten.Det gælder bl.a.: Kystlinje,strandvolde, vegetationsgræn-ser, strandsøer, kystklinter, rev-ler samt andre bundformer påhavbunden. Desuden afgrænsesarealer på strandplanet, der harforskellige morfologiske, vegeta-tions- og/eller sedimentologis-ke karakteristika.

Profilmålinger: Der foretageshvert år opmåling af et antalprofiler, som er orienteret vin-kelret på kysten. Opmålingenfinder sted fra ca. 50 meter in-denfor kystlinjen ud til 6 metersvanddybde for profilerne på

Amager og i Sverige, og til 2meters vanddybde for profiler-ne på Saltholm. Et profil er iprincippet blot en ret linje, påhvilken der i et stort antalpunkter registreres sammen-hørende værdier af afstand ogdybde.Ved at foretage en til-strækkelig tæt punktmåling erdet muligt at opnå et megetpræcist og detaljeret øjebliksbil-lede af topografien i profilet ogaf kystlinjens beliggenhed.Ved atsammenligne profilerne fra år tilår kan det afgøres, om kystlinjener stabil, under tilbagerykningeller i fremvækst, samt hvorstor en eventuel ændring er.Det kan samtidig vurderes, omder er områder af havbunden,der er udsat for erosion ellersedimentation og om eventuellebundformer, fx revler, har be-væget sig fra år til år.Afhængigaf typen og størrelsen af de æn-dringer, der registreres fra år tilår, eller over en længere årræk-ke, vurderes det, hvorvidt æn-dringerne blot er udtryk for na-turlige variationer i kystmiljøet,eller om der kan være tale omeffekter hidrørende fra grave-arbejderne i Øresund, eller fraselve konstruktionerne i den fa-ste forbindelse, jævnfør de før-nævnte ændringer i bølge- ogstrømforholdene.

83

Antallet af profiler har varieretfra år til år. I det første under-søgelsesår, 1996, blev der fore-taget opmåling af 65 profillinjer.Fra 1996 til –97 var antallet afopmålte profiler på Amager og iSverige færre, mens antallet afopmålte profiler på den sydligedel af Saltholm, mellem Saltholmog Peberholm, øgedes. Program-udvidelsen i dette område varen konsekvens af resultaternefra 1996, der gav mistanke om,

at der fandt en sedimentation affinkornede materialer sted. Dervar behov for at foretage enmere intensiv overvågning afdette område, hvor der i følgemiljøkriterierne ikke må ske ensedimentation, der kan føre tillandfæste mellem Saltholm ogPeberholm. I 1997 blev der op-målt i alt 58 profiler.Antallet afprofiler på Amager og i Sverigeblev yderligere reduceret fra1997 til –98 mens antallet og

lokaliseringen af profiler på Salt-holm forblev uændret. I 1998blev der således i alt opmålt 50profiler.

Profilerne opmåles i to tempi.Den indre, lavvandede del afprofilerne måles med elektro-nisk opmålingsudstyr (teodolit)fra land (fig. 6), mens den ydre,dybere del måles med ekkolodfra båd. For at sikre, at lokalise-ringen og orienteringen af

Fig.6 Opmåling af profil på den sydvestlige delaf Saltholm. Opmålingen finder sted med teo-dolit fra land. Bemærk fikspunktet, det gule rør,under teodoliten nederst i billedet(se pilen)

84

profilerne er identisk fra år tilår, er der forud for opmålingenetableret et system af fikspunk-ter indenfor kystlinjen. Koordi-naterne på samtlige fikspunkterer målt ind ved anvendelse afsatellit-baseret positionerings-udstyr (DGPS), mens koordina-terne på den ydre ende af profi-lerne er aflæst på kortblade. Ni-veauet, eller koten, på fikspunk-terne er ved hjælp af teodolit-ten målt ind i forhold til officiel-le fikspunkter, hvorved det erblevet muligt at beregne det absolutte niveau på den del afprofillinjen, der måles op fraland.Tætheden af målepunkter iden "landopmålte" del af pro-filet afpasses efter topografienog eventuelle skift i sedimentty-perne. Hvor bunden er plan ogensartet, er der således længeremellem målepunkterne, end dér,hvor der er revler og andre"ujævnheder".

Ved gennemførelsen af ekko-lodspejlingerne benyttes detsamme system af fikspunkter ogkoordinater, som ved nivelle-menterne. Koordinaterne erforud for sejladsen indlagt i etnavigationsprogram på dencomputer, der anvendes til navi-gation af båd under sejlads. Data

indsamles med et 200 kHz ek-kolod, og der navigeres medDGPS-udstyr.Ved ekkolods-målingerne registreres dybdenautomatisk én gang for hver ca.60 cm.Alle data opsamles oglagres på computer.

Ved at sikre et tilstrækkeligtstort overlap mellem hhv. denteodolit- og den ekkolodsop-målte del af profilet, er det mu-ligt at koble de to profildelesammen, hvorved også den ek-sakte dybde på ekkolodsop-målingen kendes.

I forbindelse med profilopmålin-gen fra land, foretages der sam-tidig en beskrivelse af kysten iog omkring profilet. Denne kystkarakteristik indeholder op-lysninger om stranden, om typeog afgrænsning af vegetation, afkystlinjen og den indre del afstrandplanet, om morfologienog sedimenttyperne, samt speci-elle omstændigheder på kysten inærheden af profilet, der kanvære væsentlige at kende til forden efterfølgende tolkning afeventuelle kystændringer. Be-skrivelserne suppleres med fo-tos af kysten omkring profilet.Fotos optages fra de sammepositioner og viser ens udsnit af

kysten fra år til år, således ateventuelle ændringer kan iagtta-ges.

Kystkarakteristikken er et væ-sentligt supplement til pro-filmålingerne, når omfanget ogtypen af de ændringer, der harfundet sted, skal vurderes.

Sedimentprøver: I udvalgte profi-ler indsamles sedimentprøverfra normalt 3 forskellige prøve-tagningspositioner, i enkelteprofiler syd for Saltholm, dogfra 10 positioner. I 1996 blevder indsamlet prøver fra i alt 63positioner. I 1997 og –98 blevantallet af prøvetagningspositio-ner øget til 93 i forbindelsemed intensiveringen af overvåg-ningen mellem Saltholm og Pe-berholm. Positionerne er iden-tiske fra år til år, hvorved even-tuelle ændringer i sedimenternekan bestemmes. Fra hvert profil,hvori der indsamles prøver, erén af positionerne lokaliseretmeget kystnært, oftest i op-skylszonen. De øvrige prøverindsamles fra båd på strandpla-net på positioner, hvor det fraekkolodspejlingerne vides, atder er aktiv sandbund, såledesofte fra revlerne.

85

På GEUS´ laboratorier foreta-ges bestemmelse af korns-tørrelsesfordeling, og prøverneanalyseres bl.a. for indhold aftotal organisk kulstof (TOC) ogtotal kulstof (TC). Fra korns-tørrelsesanalyserne anvendesmiddelkornstørrelsen og denprocentvise fordeling af fraktio-nen under 63 my (ler+silt ind-holdet) som de væsentligste pa-rametre til belysning af bundse-dimentets sammensætning.

På de lavvandede, eksponeredeområder af Øresund ligger denprocentvise del af fraktionenunder 63 my (ler+silt indhol-det) normalt på under 5%. Påde dybere dele af sundet erprocenten ofte over 50%. Dahovedparten af spildmaterialer-ne fra gravearbejderne ved bro-byggeriet ligger i ler+silt-frakti-onen, anvendes denne del afkornkurven til belysning afspildmateriale aflejret på hav-bunden. Da spildmaterialet fragravearbejderne langt overve-jende består af kalk, må det for-ventes, at der samtidig sker enforøgelse af kalkindholdet, hvisder er tale om, at en eventuelsedimentation af ler og silt erforårsaget af spildmaterialer.Det er derfor også nødvendigt

at have kendskab til kalkindhol-det i sedimentprøverne. Kal-kindholdet (CaCO3) måles ikkedirekte, men kan beregnes som(TC-TOC)*(molvægten forkalk/molvægten for kulstof),idet det antages, at næsten altkarbonat i dette miljø er bun-det i kalk.Forhøjede silt+ler koncentrati-oner i kombination med højeværdier af kalkindholdet er så-ledes væsentlige oplysninger tilbedømmelse af om en akkumu-lation af sediment på havbun-den kommer fra gravearbejdet,altså om der er tale om egentli-ge spildmaterialer.

ResultaterAnalyser af flyfotos kombineretmed feltundersøgelser og sedi-mentanalyser fra den første un-dersøgelseskampagne i 1996har resulteret i en klassifikationaf alle de kyststrækninger medtilstødende strandplan, som erindeholdt i overvågningspro-grammet; det vil sige kystzonenfra ca. 50 meter inden for kyst-linjen og ud til 6 meters vand-dybde.

"Basisundersøgelsen" af kystud-viklingen i perioden 1954 til1993 har resulteret i, at der er

opnået et overblik over hoved-trækkene af kystudviklingenforud for anlægsarbejderne ihele regionen.

Kortlægningen af kysttyperneog kendskabet til den generellekystudvikling, sammenstilletmed detaljerede profilmålingerog sedimentanalyser fra 1996har været af central betydningfor tolkningen af de efterfølgen-de registrerede ændringer afkysten og det kystnære, marinemiljø.

Såvel i 1997 som –98 er der registreret talrige ændringer i kystprofilerne og markante ændringer i sedimentparame-trene.

Den overvejende del af profi-lændringerne kan umiddelbartforklares ved vandring af revle-systemerne eller kystlinjebe-vægelser i forbindelse med denbarriereudvikling, der er i gangflere steder i området af natur-lige årsager (fig. 7). Disse profil-ændringer er derfor foreløbigtolket som værende naturligeprofiljusteringer. Om der er in-deholdt en langtidsudvikling iændringerne, som knytter sig tilanlæggelsen af den faste forbin-

86

delse, vides endnu ikke.Andreprofilændringer, fx på havbun-den mellem Saltholm og Peber-holm og på kysten af den syd-og sydvestlige del af Saltholm, erformentlig forårsaget af ændre-de strøm- og bølgeforhold efterbyggeriet af Peberholm. Da pro-filerne kun er målt 2-3 gange, ogda der altid er en vis naturligvariation i kystprofilerne fra årtil år, er det endnu for tidligt

med sikkerhed at fastslå en di-rekte sammenhæng mellem deregistrerede profilændringer ogetableringen af den kunstige ø,Peberholm.

Større sikkerhed knytter sig tiltolkningen af de markante æn-dringer i sedimentparametrenei de prøver, der er indsamlet påhavbunden mellem Saltholm ogPeberholm.

Middelkornstørrelse: På den syd-vestlige del af Saltholm blev deri 1997 overvejende registreretmiddelkornstørrelser i fraktio-nen fint sand. Bredden af fint-sandsbæltet var øget fra 1997 til–98. Det samme gør sig gælden-de umiddelbart syd for Salt-holm. I 1997 og –98 er der pånordsiden af Peberholm regis-treret områder med middel-kornstørrelse i siltfraktionen.

Fig.7 Barrierevandring, illustreret ved et udsnit af profil 35, som er lokaliseret på densyd-sydøstlige del af Saltholm. Profilet er orienteret nordvest-sydøst. Den hér viste delaf profilet ligger ca. 400 meter udenfor Saltholm. Barriereøen i midten af figuren erSivklap. Den mindre barriereø udenfor Sivklap er ikke navngivet. Nord for profilet erde to barriereøer smeltet sammen. Det viste udsnit af profilet er ca. 400 meter langt.Toppen af Sivklap er godt 1 meter over havspejlsniveauet.Fuldt optrukken linje: Profilopmåling fra 1996. Stiplet linje: Profilopmåling i 1997. Medgult er vist situationen fra opmålingen i 1998.

63my

L 44

L 75L 43

L 74L 73

L 42L 72

L 41L 71

L 40L 70L 39L 69

L 38L 68

L 37

L 36L 35

L 67

L 34

L 66

L 33Saltholm

L 44

L 75L 43

L 74L 73

L 42L 72

L 41L 71

L 40L 70L 39L 69

L 38L 68

L 37

L 36L 35

L 67

L 34

L 66

L 33Saltholm

CaCO3

87

Ler+siltfraktionen: I mellem Salt-holm og Peberholm steg ler+siltindholdet væsentligt mellem1996 og –97. Der blev i 1997registreret 60-70% ler+silt påenkelte positioner i dette områ-de, og fra 1997 til –98 skete deren yderligere tilsiltning af områ-det.Arealerne, der i 1997 frem-stod med forøget ler+silt ind-hold, er blevet større og der erendvidere registreret et mindre

område, hvor andelen afler+siltfraktionen er helt oppepå 70-80% (fig. 8).

Kalkindholdet:Ved Peberholmblev der beregnet kalkindholdpå over 20% i et mindre områ-de i 1996. I 1997 var koncentra-tionerne steget til 50-60% i det-te område. Der er ikke bereg-net højere værdier i 1998, mende arealer, der er karakteriseret

ved forhøjede kalkværdier, ersamlet set større i 1998 (fig. 8).

Sammenfattende viser under-søgelserne af havbundssedimen-terne mellem Saltholm og Pe-berholm, at der ikke kan hersketvivl om, at tilsiltningen og detforøgede kalkindhold på hav-bunden er sket som følge aftilført spildmateriale i forbindel-se med gravearbejderne.

Fig.8 Venstre: Procentvis fordeling af materiale under 63 my i området mellem Saltholmog Peberholm, 1998. Langs Saltholms kyst ligger værdierne på 0-5 %.Ved Peberholm erden højeste, registrerede værdi mellem 70 og 80 %.Højre: Indhold af CaCO3 i bundsedimentet, 1998. Langs Saltholms sydkyst ligger værderne på 0-5 %.Ved Peberholm er de højeste, registrerede værdier mellem 40 og 50 %.

89

I sommeren år 2000 står Vest-grønland overfor den første off-shore efterforskningsboring inæsten 25 år.Til trods for enperiode med historisk lave olie-priser, som spredte panik i storedele af oliebranchen, er der op-timisme hos den gruppe af sel-skaber, der har licens i Fylla ogSisimiut Vest områderne (fig. 3)Også i den øvrige del af indu-strien er der en mærkbar lang-sigtet interesse for Vestgrøn-land, et område der trods 5skuffende boringer i 1970’ernemå betegnes som et stort setuudforsket område, hvor derstadig er chance for at gøre gi-gantfund. Og netop chancen forgigantfund, der næsten altidgøres i den tidlige del af efter-forskningshistorien i de enkeltebassiner, er, hvad der får oliesel-skaberne til at overkomme debetydelige udfordringer og inve-steringer, som er forbundetmed at lede efter olie omkringGrønland.

Myndighederne forbereder sigogså på resultaterne af en før-ste boring i Fylla området ogfremkom i foråret 1999 med enny strategi for kommende olie-efterforskning, der bl.a. skal ud-nytte den positive interesseomkring Fylla til at skabe incita-menter for langsigtede aktivite-ter i Grønland for hele olie-industrien.

Men hvad er der sket i Vest-grønland siden 1970erne, hvorindustrien forlod området efter5 skuffende boringer? Hvorforer Vestgrønland, der denganghøjst blev betragtet som et mu-ligt "gas-land" pludselig så inter-essant? Hvorfor er Fylla områ-det, der engang blev tolket somoceanisk havbund, pludselig ho-vedmålet for ny efterforskning?Svaret er simpelt – og alligevelmeget kompliceret: god forsk-ning, men med en række bemærkelsesværdige og på forhånd ofte uforudsigelige gennembrud; men samtidig

FORSKNINGSDREVET OLIEEFTERFORSKNING

I VESTGRØNLAND I 1990ERNE

Vestenden af den vældige halvø Nuussuaq i det nordli-ge Vestgrønland.Udsigt fra Marraat mod syd over deltaet fra den storeelv, der løber midt i den store dalgang,Aaffarsuaq, pålangs gennem Nuussuaq; til venstre ses fjeldet, NuusapQaqqarssua (ca. 1200 m), der markerer den sydlige si-de af indgangen til dalen og i det fjerne ses plateauba-salter på Disko øen på den anden side af Vaigat,farvandet mellem Disko og Nuussuaq.Det er forekomsten af sedimenterne under plateauba-salterne i regionen, der giver forventning om mulighe-den for tilstedeværelse af olie og gas i det vestgrøn-landske område.(Foto K. Binzer)

Flemming G. Christiansen

Fig.1 To eksempler på olieudsivninger fra Nuussuaq

91

gennembrud, som var interes-sante nok til, at både myndighe-der og industrien har været pa-rate til at gå ind og ofre de sto-re investeringer, der skal til imoderne olieefterforsking.

GEUS (og tidligere GGU) harværet involveret i mange vest-grønlandske forskningsprojekteri den sidste halve snes år medgod støtte fra det statsligt finan-sierede Energiforskningspro-gram (EFP), Carlsbergfondet,Råstofforvaltningen for Grøn-land i Miljø- og Energiministeri-et og Grønlands Hjemmestyre.Disse forskningsbevillinger har"ynglet" i den forstand, at sene-re investeringer fra industrien(Nunaoil, grønArctic Energy,Statoil og Phillips grupperne,seismiske selskaber) snart vilblive 10 gange højere målt i kro-ner. Hvis der hurtigt gøresfund, vil investeringerne i løbetaf få år ryge flere størrelsesor-dener op i forhold til de oprin-delige forskningsbevillinger.

Undersøgelserne i Vestgrønlandhar spændt meget bredt fagligt,men det er især to typer af pro-jekter, der har givet de mestspektakulære gennembrud i ef-

terforskningsmæssig sammen-hæng:

1. Reprocessering og tolkning afgamle seismiske data; nyindsam-ling og yderligere tolkning afseismiske data, offshore det syd-lige Vestgrønland.

2. Studier af overfladegeologienpå land i Nuussuaq bassinet,herunder især de mange olie-udsivninger i de vulkanske bjer-garter (basalter).

Seismik offshore SydvestgrønlandDa olieindustrien forlod Vest-grønland sidst i 1970’erne, vardet den almindelige opfattelse,at der i store dele af områdetikke var chance for at gørekommercielle fund af kulbrinter.Denne negative opfattelseskyldtes især, at der ikke seis--misk kunne påvises lejringsfor-hold i form af strukturer, somkunne danne de nødvendige fæl-der for olieog gasforekomster.Det var desuden den fremher-skende opfattelse, at jordskor-pen udfor Vestgrønland var afrelativt ung "oceanisk" oprindel-se, således at de basale forud-sætninger for olieog gasfore-

komster ikke var til stede.Disse tolkninger stod uimodsag-te indtil sidst i 1980’erne, hvorGGU begyndte sin revurderingaf området.To mindre projekter(EFP-89: Reevaluering af dyb-vandsområder og EFP-90: Re-processering Grønland) med enstøtte på ca. 1.3 mio. kr fik heltafgørende betydning. Reproces-seringen af ældre seismiske lini-er fra 1977 indsamlet af en tyskforskningsinstitution viste nem-lig, at der på dybt vand ud fordet sydlige Vestgrønland findesstore roterede forkastnings-blokke af ældre alder under dedelvist kendte Øvre Kridt–Tert-iære sedimenter. Dette var spe-cielt bemærkelsesværdigt, idetdisse strukturer tidligere vartolket som oceanhavbund ellermagmatiske intrusioner! Dennye tolkning betyder, at udbre-delsen af kontinentalskorpemed sedimenter ovenpå – ogdermed mulighed for dannelseog akkumulering af olie eller na-turgas, var langt større end tidli-gere formodet.

På baggrund af disse nye positi-ve modeller forestod GGU i1990–92 indsamling af ca. 6.600km seismik i Vestgrønland for

offentlige midler, ligesom et geofysisk selskab indsamlede ca.1900 km data med salg for øje.Disse linier repræsenterer et vidmasket regionalt net. Densidste linie, der blev indsamlet i1992, GGU/92-22, var ensåkaldt "tie line" på relativt dybtvand, der skulle danne en kob-ling mellem to geologisk for-skellige områder. Linien krydse-de det område, der senere skul-le blive kendt som Fylla områ-det. Da de seismiske data i

løbet af 1993 var processerede,viste der sig store spektakulæreforkastningsblokke med DirekteHydrokarbon Indikatorer i formaf "flat spots" på netop dennelinie (Fig. 2). Efterfølgende speci-alprocessering har vist, at disse"flat spots" efter al sandsynlig-hed skyldes gas-væske kontak-ter. Men svarer flat spot’en tilden nuværende kontakt – ogfindes der olie nedenunder?Disse i efterforskningsmæssigsammenhæng helt essentielle

spørgsmål kan kun besvares, nårolieselskaberne, som senere harfået licens i området, har udførtden første boring.

Linie GGU 92/22 såvel som an-dre data fra området er sidenvist talrige gange overfor indu-strien, i brochurer og artiklerog har været en meget væsent-lig del af markedsføringen af olieefterforskningsmulighedernei Vestgrønland.

92

NV SØ10 km

Dyb

de (k

m)

Fylla struktur kompleks

Observerede "flat-spot" Andre prospekter med mulighed for gas og/eller olie uden observerede "flat-spots"

Tertiære sills

SS

SS

SS

S

SS

SS

SS

S

SS

SS

S

2

4

6

GGU/92-22

Fig.2 Geologisk profil gennem Fylla området baseret på fortolkning af den seismiske linie GGU/92-22.Fylla strukturkomplekset er opbygget af meget store roterede forkstningsblokke med store “flat-spots”, der sammen med efterfølgende specielle beregninger antyder gas-væske kontakter med et indhold af store mængder gas-og muligvis underliggende olieforekomster.

93

Allerede i 1994 fulgte Nunaoilop på de nye observationer ogindsamlede et noget tættere netaf seismiske data i Fylla områ-det. Markedsføringen af dettedatasæt medførte stor interessei den internationale olieindustri.På baggrund af ansøgninger ind-givet i foråret 1996 blev der se-nere på året tildelt en efter-forsknings- og produktionstilla-delse til én gruppe af olieselska-ber: Statoil (operatør, står fordet praktiske arbejde), Phillips,DOPAS og Nunaoil (båren part-ner i efterforskningen, d.v.s. atde andre selskaber finansiereraktiviteterne). Dermed var enny efterforskningsæra i Grøn-land sat igang..

Siden er der sket tildeling afyderligere én tilladelse (SisimiutVest) til den samme gruppe afselskaber men med Phillips somoperatør, ligesom der er ind-samlet flere seismiske data iVestgrønland (fig. 3).

I-1

K-1

Fyllalicencearea

Sisimiut-Westlicence

area

N-2N-1

Nuuk(Godthåb)

Sisimiut(Holsteinsborg)

SøndreStrømfjord

62°

64°

66°

58° 56° 54° 52° 50°

62°

64°

66°

68°

70°

52°60° 58° 56° 48°

Bor

der

with

Can

ada

Disko

Nuussuaq

200 km

GGU line (1990-95)

HGS line

Site of exploration well

KANUMAS line

Nunaoil line

0-500

Water depth (m)

500-1000

1000-1500

>1500

BGR line

Fugro-Geoteam

500 km

Greenland

H-1

GRO#3

Fig.3 Kort over Vestgrønland med seimiske linier, tilladel-ser m. v. .

94

Fig.4 GRO#3 boringen på det vestligeNuussuaq med Vaigat sundet ogDisko i baggrunden.

95

Olieudsivningerpå NuussuaqStudiet af olieudsivningerne påNuussuaq har i efterforsknings-mæssig sammenhæng været ensucceshistorie, der bygger på enblanding af "gamle mænds"tommelfingerregler, hårdt arbej-de i felten og avancerede orga-nisk geokemiske undersøgelseri laboratoriet. Siden 2. verdens-krig har der været rygter omolie på Nuussuaq, men bortsetfra enkelte prøver med stærktomdannet bitumen, blev prøvermed næsten uomdannet olie –som analytisk kan beskrives istor detalje – først fundet i1992. Dette fund, som blevgjort i forbindelse med kortlæg-ning af vulkanske bjergarter,blev i første omgang kun fulgtnogle få titalsmeter langs kystenved Marraat. Sommeren efter i1993 blev det erkendt, at oliefandtes i et flere km2 stort om-råde, hvorefter der i offentligtregi blev boret en 448 m dybboring i den vulkanske lagserie.Borekernen viste intens olie-imprægnering i især de øverste90 m men med spredte sporhele vejen ned.

Olien i borekernen, såvel somved overfladen, havde en karak-teristisk sammensætning, der vi-ste, at kildebjergarten måtte

være af alleryngste Kridt ellerPaleocæn alder, og at kildebjer-garter må have haft et markantindhold af terrigent materiale,typisk for deltaaflejringer. Samti-dig viste analyserne homogeni-tet over store områder, hvilkettyder på at olien stammer frastørre akkumulationer, og atudsivningen – i hvert fald setmed en geologisk tidsskala – ernutidig.

Dermed var der ikke aleneskabt grundlag for yderligere enrække målrettede forsknings-projekter men også for egentligkommerciel efterforskning påNuussuaq. Et lille canadisk sel-skab, grønArctic Energy, fik tilla-delse til efterforskning, og i1995–96 oplevede Nuussuaq enkort intens efterforskning medadskillige kerneboringer til400–900 m dybde, geofysiskeundersøgelser og endelig en 3km dyb konventionel efter-forskningsboring i sommeren1996 (fig.4). Især i den tidligedel af denne periode fik grøn-Arctic en række bemærkelsvær-digt positive resultater. Da denlangtfra optimalt placerede dy-be boring ikke levede op til ef-terforskningsmodellen, fik grøn-Arctic imidlertid problemermed at skaffe finansiering til defortsatte arbejdsforpligtelser

(onshore seismik). grønArcticmåtte derfor opgive tilladelsen iforåret 1998. Senere under-søgelser ved GEUS i forbindelsemed et EFP projekt tydede på,at der i den øverste del af bo-ringen er tykke sandstensenhe-der med høje kulbrintemæt-ninger, som ikke blev testet iforbindelse med boreprogram-met. Nuussuaq fremstår bl.a.derfor stadig som et område,hvor efterforskningsaktiviteterer påkrævede.

Parallelt med grønArctics efter-forskning har GEUS og sam-arbejdspartnerne ved Køben-havns Universitet og GeologiskMuseum fortsat en lang rækkestudier, der især retter sig modaflejringsmodeller for kilde- ogreservoirbjergarter samt denstrukturelle historie af Nuussu-aq bassinet. Også de systema-tiske studier af olieudsivninger-ne er fortsat.

I visse områder omkring Mar-raat og Sikillinge er der tale omganske spektakulære olieudsiv-ninger (se figur1), I mange andretilfælde skal der en god næse til,for at olieudsivninger kan bliveopdaget i felten. De erfarne felt-geologer udviklede dog hurtigtet sæt tommelfingerregler for,hvor der er størst chance for at

96

NUUSSUAQGANE#1 GANK#1

GANW#1

GRO#3

MARRAAT-1

GANT#1

Svartenhuk Halvø

UbekendtEjland

Schade Øer

Asuk

Hareøen Sikillingi

Illorsuit

KarratIsefjord

Aaffarsuaq

Maligat Vaigat

PaatootKuugannguaq

25 km

Intrusion

Basalt

Sedimenter

Grundfjeld

Forkastning

Mindre olieudtrædning

Boring

Intensiv olieudtrædning og udsivning

finde olie i de vulkanske bjerg-arter som bygger på viden omstratigrafisk position, hoved-strukturer, tilstedeværelse afgange, forkastninger og spræk-ker, omdannelsesmineraler ogfrem for alt en ikke helt objek-tivt defineret fornemmelse.Med hårdt arbejde fra gummi-båd er kysterne langs Disko,Hareøen, Nuussuaq, UbekendtEjland, Schade Øer og den syd-lige del af Svartenhuk Halvøblevet systematisk gennemsøgti 1996–97.

Der er fundet et meget stortantal lokaliteter (mere end100) med olie i analyserbaremængder spredt udover heleregionen, omend de fleste ek-sempler er fra den vestlige delaf Nuussuaq (Fig. 5).

Fig.5 Kort over Disko–Nuussuaq–Svartenhuk Halvø området medangivelse af olieudsivninger (rødepletter).

97

Det efterfølgende analysepro-gram ved GEUS har vist spænd-ende forskelle i sammensætningog fordeling af olierne, som kanklassificeres i fem hovedtypermed kildebjergarter af vidt for-skellig alder og aflejringsmiljø.Mindst to af disse kildebjergar-ter, Itilli typen og Marraat typen,kan vise sig at være regionaltudbredte i store områder offs-hore Vestgrønland. Det drejersig om en marin kildebjergart afCenoman–Turon alder og enmarin/deltaisk kildebjergart afPaleocæn alder. Herudover fin-des der tre andre olietyper, somformentlig er dannet fra kilde-bjergarter med mere lokal ud-bredelse.

Selvom der stadig mangler di-rekte oplysninger om, hvor sto-re mængder kulbrinter depågældende kildebjergarter kangenerere, er der ingen tvivl om,at påvisningen af de aktuelle oli-etyper er stærkt medvirkendetil at tiltrække olieindustrien tilVestgrønland. Netop manglenpå dokumenterede oliekilde-bjergarter har tidligere været enaf de mest kritiske negative pa-rametre, når den samlede efter-forskningsrisiko for Vestgrøn-land skulle vurderes.

Hvor kommer de næstegennembrud?Til trods for, at der har væreten positiv udvikling i Vestgrøn-land i de senere år, er der stadigtale om en ganske uafklaret si-tuation, hvor myndigheder, olie-industri og forskningsverdenenstadig må vente på nye gennem-brud, før der er udsigt til atolieefterforskning og produkti-on kan blive et stabilt og bæren-de erhverv i Grønland.

I et samfundsøkonomisk per-spektiv ser alle frem til, at olie-industrien snart får succes. Bo-ringer i Fylla området kan givedet næste gennembrud, men og-så resultater fra seismiske dataindsamlet af Nunaoil ellerseismiske selskaber kan åbnefor nye efterforskningsmål. Derer allerede på nuværende tids-punkt kendskab til en lang ræk-ke nye muligheder, f.eks. i nær-heden af den gamle Kangamiutboring fra 1970erne og vest forDisko.

GEUS’ igangværende forsknings-projekter i Vestgrønland vil gi-vetvis føre til flere vigtige resul-tater i de kommende år. Detteer vigtigt både for modningen afnye områder og udviklingen afnye efterforskningskoncepter,men også for at give den etable-rede olieindustri i Grønland etkonstruktivt med- og modspil.

Det er dog svært at gætte på,hvor de næste forskningsdrevnegennembrud kommer, idet ka-raktertrækket ved god forsk-ning netop er, at resultaterneikke på forhånd kan forudsiges istor detalje. Hårdt arbejde oggodt arbejde vil dog uvægerligtøge chancen for at opsøge hel-det, og det er der trods alt sta-dig brug for i Vestgrønland! Deter i den sammenhæng specielttankevækkende, hvor vanskeligtdet er at markedsføre et områ-de, som først én gang har fåetet negativt ry i industrien. Ek-semplerne fra Vestgrønland vi-ser, at der skal overbevisendedata og forskningsresultater påbordet for at vende stemningen.Det ser ud som om, det er vedat lykkes; men det har faktisk ta-get 10 år.

99

IndledningAnvendelsen af geofysiskemålinger fra fly har rødder tilba-ge til den anden verdenskrig,hvor metoden blev anvendt tileftersøgning af ubåde. De nu-værende anvendelser i Grøn-land har en mere fredelig, viden-skabelig karakter og de flybårneoperationer er desuden udvik-let til nu at omfatte mange for-skellige metoder med mangeforskellige anvendelser, alle in-teressante i Grønland, som erpræget af udbredte vanskeligttilgængelige områder.Inden for de sidste seks til syvår er der sket en voldsomvækst i antallet af flybårne un-dersøgelser; dels har GEUS gen-nemført et stort antal projekterfinansieret af den danske stat ogisær det grønlandske Hjemme-styre, og dels har flere og fleremineselskaber selv gennemførtflybårne undersøgelser indenfor deres egne koncessionsom-råder. Resultaterne har væretsærdeles gode. Selv i klassiske,geologisk velkendte områdermed stor international aktivitet

i mange år, har f.eks. de senesteregionale aeromagnetiske målin-ger afsløret strukturer og sam-menhænge, som ikke kan forkla-res ud fra den eksisterende vi-den, og som altså peger på enendnu ufuldstændig forståelse afde geologiske forhold.

De første systematiske aero-magnetiske undersøgelser iGrønland blev gennemført afKryolitselskabet Øresund A/S isidste halvdel af tresserne. Deførste offentligt finansieredeluftbårne geofysiske undersøgel-ser blev gennemført i førstehalvdel af halvfjerdserne.Alene ihalvfemserne vil GGU og sidenGEUS ved udgangen af 1999 ha-ve gennemført flybårne målin-ger svarende til ca. 480.000 liniekilometer, en afstand sva-rende til tolv gange rundt omjorden ved ækvator. I det føl-gende omtales hovedsageligt deoffentligt finansierede under-søgelser. Figur 1 viser de op-målinger, der er gennemført i90’erne.

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen

Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland medrenskurede, prækambriske bjergarter. Her er detmuligt at beskrive de geologiske forhold på grund-lag af direkte iagttagelser på jordoverfladen. Fraflyvemaskiner kan man ved hjælp af indirekte må-lemetoder udføre regionale undersøgelser. Selv ivelkendte og velundersøgte områder som på bille-det, har det vist sig at resultater af flybårne geofy-siske målinger giver mulighed for en bedre for-ståelse af de regionale geologiske forhold. Resulta-terne af undersøgelserne er bl.a. med til at øge mi-neselskabernes interesse for efterforskningsli-censer i de mest lovende områder.

500 km

AEM Greenland 1997

AEM Greenland 1998 (2)

Rekognoscerings flyvninger

101

FormålDet overordnede samfunds-mæssige formål med de offent-ligt finansierede, flybårne geofy-siske undersøgelser er at frem-me råstofefterforskningen iGrønland. Både mine- og olie-selskaber inddrager i udstraktgrad geofysiske data i deres ef-terforskning. De har en forvent-ning om, at staten tilvejebringerdisse data på samme måde somgeologiske kort og geokemiskedata, i hvert fald i regional skala.Senere i forløbet vil de ofte selvindsamle flere flybårne data,men da som regel mere detalje-ret i mindre områder. Der vil in-denfor sådanne begrænsedeområder næsten altid væresammenhænge, der kun kan for-stås på baggrund af de offentligtfinansierede, regionale under-søgelser.

Det videnskabelige formål medden geofysiske kortlægning afGrønland, udført af GEUS ogtidligere af GGU, skal ses i sam-menhæng med den øvrige geo-logiske og geokemiske kortlæg-ningsvirksomhed i Grønland.Geofysiske data indeholder in-formation om de geologiskestrukturers udbredelse underoverfladen og deres forløb un-der vand eller isdækkede regio-ner. De flybårne geofysiske

målinger er derfor et vigtigtsupplement til den geologiskekortlægning, der oftest er be-grænset til observationer afbjergarter tilgængelige på over-fladen. Ingen af disse data giveralene hele billedet, men ved in-tegreret fortolkning af samtligegeodata opnås en langt merekomplet forståelse af forholde-ne. Modeller baseret på geofysi-ske data vil ofte give et genereltbillede af de geologiske struktu-rer, og direkte korrelation meddirekte, egentlige geologiske ob-servationer er væsentlig for enoptimal udnyttelse af de geofysi-ske data. Samspillet mellem dengeofysiske og den øvrige geolo-giske kortlægning illustreresmåske bedst gennem den inter-nationalt udbredte anvendelseaf geofysiske kort ved planlæg-ning og udførelse af geologiskekortlægningsopgaver. Det er afsamme årsag efterforskningsin-dustrien værdsætter adgangentil alle typer af geodata. Storegeologiske strukturer kan væreafgørende for det økonomiskgeologiske aspekt af et område.De kan imidlertid ofte kun er-kendes inden for de geografiskbegrænsede koncessionsområ-der, hvis man har adgang til regi-onale datasæt, som viser struk-turernes forløb over måskehundredvis af kilometer.

Forskellige metoderGenerelt udgør tætheden af ge-ofysiske målinger en vigtig para-meter for hvilken geologisk oggeofysisk information man kanopnå fra de målte data. I praksisafgøres det af flyvehøjden og af-standen mellem flyvelinier. En af-vejning af forskellige faktorersom økonomiske begrænsnin-ger, ønsker om undersøgelse afså stort et areal som muligt ogområdets geologiske problem-stillinger medfører som regel etkompromis med hensyn til hvordetaljeret målingerne kan ud-føres. Det modsvares dog af, atdata indsamles i et systematisk,kontinuert net uden hensyn tilterrænets beskaffenhed.

Planlægningen af flybårne geofy-siske undersøgelser omfatterderfor en meget grundig over-vejelse af i hvilken sammenhængde målte data skal og kan an-vendes. Det er en almindeligfremgangsmåde i områder somGrønland at indlede med regio-nalt anlagte målinger, og så ef-terfølgende gennemføre en me-re detaljeret geofysisk kortlæg-ning i mindre, udvalgte områdermed en større måletæthed. Ud-fra målingerne fremstilles ofteanomalikort, der viser hvor demålte fysiske parametre eranomale eller afvigende i for-

102

hold til baggrunden. I de tilfæl-de, hvor der er positive indikati-oner for økonomisk interessan-te anomalier, fortsættes under-søgelserne som regel derefterpå jorden.

Uanset hvilken metode det dre-jer sig om, er det en videnskab isig selv at gennemføre nøjagtigeog korrekte målinger af fysiskeparametre fra luften. De kom-ponenter i målingerne, som harderes oprindelse i geologiskeforhold, er ofte forsvindendesmå, og det er en teknisk og be-regningsmæssigt vanskelig pro-ces udfra målingerne at produ-cere de nødvendige kort og di-gitale data, der danner baggrundfor den efterfølgende fortolk-ning. Men bortset fra de speciel-le betingelser som måling fra flymedfører, adskiller den efterføl-gende tolkning sig ikke megetfra de procedurer som anven-des for tilsvarende geofysiskemålinger direkte på jorden. Detmå dog også understreges, atflybåren geofysik i dag er enhøjteknologisk disciplin, derkræver adgang til kraftige com-putere og omfattende software.

Der eksisterer et antal forskelli-ge geofysiske metoder, der ladersig anvende fra fly. De er alle ba-seret på udnyttelsen af forskelli-

ge petrofysiske egenskaber hosde bjergarter, som danner un-dergrunden. Disse fysiske egen-skaber er et resultat af bjergar-tens sammensætning og geolo-giske historie.Tolkning af for-skellige geofysiske anomalier gårderfor ud på at udnytte og for-stå sammenhængen mellem depetrofysiske parametre, dengeometriske placering af måle-punktet – flyet - i forhold til kil-den for anomalien og endeligselve anomalien, så der opnåsen bedre forståelse af geologieni overfladen og i dybden.

Aeromagnetiske eller flymagneti-ske målinger er en af de mest al-mindeligt benyttede metoder.Her udnyttes det, at tilstede-værelsen af magnetiske minera-ler, hovedsagelig magnetit, i bjer-garter under flyet påvirker Jor-dens naturlige magnetfelt. Mag-netfeltet måles af et instrumentplaceret enten på flyet eller op-hængt under flyet, og målinger-ne korrigeres for påvirkningerfra flyet og for naturligt fore-kommende tidslige variationer iJordens magnetfelt. Magnetiskemålinger er relativt enkle at for-tolke i forhold til andre flybårnemetoder. Flyvehøjden har indfly-delse på hvilke detaljer målin-gerne kan registrere, men min-

dre variationer i flyhøjden harkun en begrænset betydning formålingernes kvalitet.

Tyngdemålinger fra fly udnytter atbjergarterne har forskellig vægt-fylde og derfor lokalt påvirkerJordens naturlige tyngdefelt iforskellig grad. Målinger af tyng-den fra fly sker i specielt stabili-serede gravimetre og stiller sto-re krav til flyets stabilitet i luftenog til en nøjagtig bestemmelseaf flyets acceleration i tre ret-ninger. Denne type af målingerkan på nuværende tidspunkt ik-ke betegnes som rutinemæssige,men må siges stadig at være un-der udvikling. Principperne fortolkning af denne variation ityngdefeltet er de samme somfor tolkning af magnetfeltet,men endnu er opløsningen aftyngdemålingerne langt dårlige-re.

Radiometriske målinger fra fly af-spejler efter passende korrekti-oner udelukkende fordelingen afradioaktive grundstoffer tæt vedjordoverfladen. Korrelation medgeologiske observationer erderfor ofte lettere end ved deøvrige geofysiske metoder, hvordata også indeholder informati-on fra dybere liggende struktu-

103

rer, som ikke kan ses i overfla-den. Målingen sker ved at ob-servere gammastrålingens vek-selvirkning med en bestemt ty-pe af krystaller. De tre mest al-mindelige grundstoffer, somkortlægges med radiometriskemålinger, er visse isotoper afkalium, uran og thorium. Kon-centrationen af disse stoffer be-stemmes ved måling af energienaf den udsendte gammastråling,og kan sættes i forbindelse medforskellige typer af bjergarter iundergrunden.

Flybårne elektromagnetiskemetoder omfatter et antal for-skellige metoder, der alle base-rer sig på den reaktion (sekun-dærfeltet), som undergrundensbjergarter udviser på kunstigtskabte elektromagnetiske felter(primærfeltet). Primærfeltet ud-sendes af spoler på flyet og se-kundærfeltet måles af sensorer,der som regel hænger under ogefter flyet, se fig. 2. De mest al-mindelige mineraler som f.eks.kvarts og feldspat er megetdårlige elektriske ledere og vilderfor ikke medvirke til dannel-sen af sekundærfelter; de ergennemsigtige for metoden.Mange typer af blandt andetmalmmineraler er derimod go-de ledere og viser deres tilste-

Fig.2 Et geofysisk målefly i luften over Constable Pynt, Østgrønland, i august 1997 (AEM Greenland1997). Mange forskellige fly anvendes til flybåren geofysik. Her er det et CASA fly med den elektro-magnetiske sender på flyet og to målesonder (små sorte prikker på billedet) hængende i kabler un-der og efter flyet. Flyet befinder sig i den sædvanlige målehøjde for denne type af opmåling, ca. 120meter over terrænet, mens de to sonder befinder sig ca. 50 – 60 meter over terrænet.

-63°-64°-65°

-63°-64°-65°

Amplitude(ppm)

383.8

312.9

274.8

247.0

221.7

200.3

183.0

164.3

146.2

130.8

115.7

101.3

86.9

72.9

55.4

38.6

21.4

-3.7

-65.3

-177.0

-80°15'

-80°30'

104

deværelse gennem dannelsen afsekundærfelter, som kan detek-teres fra flyet. Elektromagneti-ske metoder er derfor velegne-de til direkte malmprospekte-ring (’anomali-jagt’), men brugesi stigende grad også som kort-lægningsværktøj. Resultater fraelektromagnetiske målingerpræsenteres ofte som kort overden elektriske ledningsevne iden del af jorden som påvirkesaf primærfeltet.

Remote sensing er en fælles be-tegnelse for metoder hvor elek-tromagnetisk stråling, f.eks. iform af reflekteret og refrakte-ret lys eller termisk udsendt in-frarød stråling, registreres vedhjælp af forskellige former forskanner-instrumenter. SådanneLandsat TM og SPOT billederfra satellit har længe været an-vendt i forbindelse med geolo-gisk kortlægning og mineralef-terforskning. Der eksisterer nulignende, men endnu mere nøj-agtige instrumenter baseret pånyudviklet teknologi til anven-delse fra fly, således f. eks. hyper-spektrale målinger, som registre-rer væsentligt flere bånd (512)end Landsat satellitterne derkun registrerer 7 bånd.Dermedopnås betydelige forbedringermed hensyn til opløsning og en

langt større sikkerhed i identifi-ceringen af mineraler og bjerg-arter på jordoverfladen.

Nogle eksempler fra GrønlandI 1998 gennemførtes de sidsteto elektromagnetiske under-søgelser i et projekt finansieretaf Grønlands Hjemmestyre,nemlig projekt AEM Greenland1994–1998. I løbet af de fem årblev der gennemført ret detalje-rede målinger i seks forskelligeregioner af Grønland, med enafstand mellem flyvelinierne på200 – 400 meter.Alle under-søgelserne producerer en kom-bination af magnetiske og elek-tromagnetiske målinger, mensder ét af årene desuden samti-digt blev indsamlet radiometri-ske og VLF målinger (Very LowFrequency). Dette var muligt,fordi der dette ene år blev an-vendt en helikopter som plat-form for de geofysiske målinger,mens der de øvrige fire år blevbrugt fastvingede fly. Formåletvar blandt andet at tiltrækkemineindustriens interesse, ogdet lykkedes. For hvert delpro-jekt svarende til hvert år i den-ne femårsperiode er nye digitaledata og tilhørende geofysiskekort blevet frigivet 1. marts i detefterfølgende år. Figur 3 viser eteksempel på et kort over en

geofysisk parameter, ledningsev-nen af undergrunden, indsamleti 1998 over Washingtonland,Nordgrønland. Industriens in-teresse for disse data har væretstor og frigivelsen af resultaterer i mange tilfælde blevet fulgt afnye koncessioner og forøget ak-tivitet i de undersøgte områder.Selvom aktiviteterne har væretrettet mod regioner, hvor pro-spektering efter malm synes ri-melig, har det samtidigt værettilstræbt at opsøge så mangeforskellige egne af Grønlandsom muligt, med forskellig topo-grafi og geologi for derved atdemonstrere metodens egnet-hed i Grønland. De indsamlededigitale data (ca. 73.500 linie ki-lometer) indgår nu i GEUS vi-denskabelige database og vil ud-gøre et værdifuldt datasæt man-ge år ud i fremtiden. Efterforsk-ningsindustrien har desuden of-te suppleret med mere detalje-rede flybårne geofysiske under-søgelser i de nye koncessions-områder.

Sideløbende hermed er der i of-fentligt regi blevet gennemførtregionale magnetiske undersø-gelser i Aeromag projekterne. Ibegyndelsen finansieret af statenog Hjemmestyret i fællesskab,siden kun af Hjemmestyret. I altca. 406.500 liniekilometer data

1000 m

-62° -61°-63°-64°-65°

-62° -61°-63°-64°-65°

Amplitude(ppm)

383.8

312.9

274.8

247.0

221.7

200.3

183.0

164.3

146.2

130.8

115.7

101.3

86.9

72.9

55.4

38.6

21.4

-3.7

-65.3

-177.0

-80°15'

-80°30'

-80°15'

-80°30'

105

Fig.3 Et anomalikort over undergrundens led-ningsevne. Kortet er baseret på data fra pro-jekt AEM Greenland 1998 i WashingtonLand, Nordgrønland.

2500 m

64°

65°

-52°-53°

-52°-53°

Total field anomaly(nT)

760.0600.0520.0460.0420.0380.0360.0320.0300.0260.0240.0220.0200.0180.0160.0140.0120.0100.080.0.60.040.020.00.0

-20.0-40.0-60.0-80.0

-100.0-120.0-140.0-160.0-180.0-220.0

106

vil være indsamlet ved udgan-gen af 1999, med en indbyrdesafstand mellem flyvelinier på500 meter, i enkelte områder1000 meter. Skønt disse op-målinger har haft et andet sigteend de mere detaljerede elek-tromagnetiske undersøgelse iprojekt AEM Greenland 1994 -1998, nemlig den geofysiskekortlægning af regionale struk-turer, er Aeromag projekterneligeledes blevet fulgt med storinteresse af industrien. De regi-onale aeromagnetiske målingerindeholder information fra helejordskorpen. Intrusioner oggangbjergarter giver ofte megettydelige anomalier, og geologi-ske grænser og strukturer kanidentificeres ved forskelle ianomalimønstrene.Aeromagne-tiske målinger er derfor veleg-nede i forbindelse med regiona-le tektoniske studier. Dette er

glimrende illustreret i den rig-dom af oplysninger, som er tilstede i det aeromagnetiskeanomalikort fra Godthåbsfjor-den, baseret på data indsamlet iprojekt Aeromag 1998, vist i Fi-gur 4.Det forventes at Aeromag un-dersøgelserne vil fortsætte i år2000, hvor den sidste del afVestgrønland vil kunne dækkes,så der vil være opnået kontinu-ert dækning af det vestligeGrønland fra Kap Farvel tilnord for Nuussuaq.

Som noget nyt har GEUS ogsåbestræbelser i gang for at gen-nemføre hyperspektrale målin-ger fra fly i år 2000, rettet modmiljømæssige aspekter af mine-områder i Grønland, idet GEUSdeltager i en fælles projekt-ansøgning til EU sammen medmange andre Geologiske Un-

dersøgelser inden for Euro-GeoSurveys regi. Det er samti-dig tanken at forsøge metodenanvendt til påvisning af kimber-litter i Vestgrønland.

Endelig ser det ud til, at der ermulighed for at flybårne geofy-siske metoder nu også vil findeanvendelse i Danmark; GEUS erinvolveret i en vurdering af an-vendeligheden af flybårne elek-tromagnetiske målemetoder iforbindelse med amternes ar-bejde med zonering i de danskevandindvindingsområder. Hvisdet besluttes at anvende meto-den i Danmark, vil man ogsåher i luften kunne se hvad der iGrønland af lokalbefolkningener blevet døbt ’det flyvendetørrestativ’.

Figur 4: Et aeromagnetisk anomalikort over Godt-håbsfjorden,Vestgrønland, baseret på data fra pro-jekt Aeromag 1998. Selv uden at forstå de geofy-siske enkeltheder illustrerer kortet på overbevisen-de måde, hvordan især regionale strukturer, menogså detaljer i områdets geologiske opbygning, af-sløres af de magnetiske anomalier.

2500 m

64°

65°

64°

65°

-50°-51°-52°-53°

-50°-51°-52°-53°

Total field anomaly(nT)

760.0600.0520.0460.0420.0380.0360.0320.0300.0260.0240.0220.0200.0180.0160.0140.0120.0100.080.0.60.040.020.00.0

-20.0-40.0-60.0-80.0

-100.0-120.0-140.0-160.0-180.0-220.0

107

109

GEUS’ FORMIDLINGSVIRKSOMHED

119

12

13

4

5

270

130

47

44

99

7

49

94

893

45

4

5

2

-

105

33

2

1

7

-

-

-

204

25

6

-

2

5

59

27

3

9

22

-

-

-

158

34

2

4

-

-

71

32

41

16

40

-

-

-

240

15

-

4

-

-

31

30

1

16

23

-

-

-

120

-

-

-

-

-

4

8

-

2

7

7

49

94

171

Langsigtet videnopbyg-ning Antal artikler i internationalevidenskabelige tidsskrifter/publikationer (m. referee) Antal videnskabelige artikleri egne serier (m. referee) Antal videnskabelige publi-kationer i øvrigt (u. referee) Antal publicerede geologi-ske kort Antal tematiske kort Antal konferencebidrag Løbende faglig opgave-løsning, rådgivningog formidling Antal offentligt tilgængeligerapporter Antal fortrolige rapporter Antal erhvervsrelateredeartikler Antal notater, udtalelser,redegørelser m.v.(GEUS notater) Generel formidling

Antal institutionsrapporter(årsberetning, arbejdsprogram, projektkatalog, strategiplan)

Antal populærviden-skabelige artikler Antal avisartikler, foredrag,udstillinger m.v. Samlet formidling

Databankerog for-midling

Vand-ressourcer

Energi-råstoffer

Mineralskeråstoffer

Natur og miljø

1998

ProgramområderResultatindikatorer

Uddrag fra Virksomhedsregnskabets skema med resultatindikatorer.Tallene viser oversigtligt GEUS’ produktion udtrykt som antal "formidlingsenheder" inden for de nævnte "resultatindikatorer"fordelt på programområder.Bortset fra GEUS-notater findes en fuldstændig publikationsliste på GEUS’ internetsted: www.geus.dk.

Vandhul nær Farum Sø. Den ubarm-hjertige natur lader den svage gå tilgrunde; kun den stærke trives ogoverlever. Livsvilkårene, eller miljøet ivideste betydning, ændrer sig uaflade-ligt gennem tiden og det afspejler sigi de dyre- og plantesamfund, somgeologerne finder resterne af i aflej-ringerne på land og i havet.

111

ADMINISTRATION OG SERVICE:

DIREKTION Ole Winther Christensen,Administrerende Direktør (til 14/11-98)Jens Morten Hansen,Viceadministrerende Direktør (til 30/11-98)Martin Ghisler,Direktør; Konstitueret adm. direktør fra 15/12-98;Administrerende Direktør fra 15/2-99.Kai Sørensen,Vicedirektør fra 1/3-99 Johnny Fredericia,Konstitueret Vicedirektør fra 1/12-98;Vicedir. fra 19/3-99.Kirsten Svarrer Nielsen,Kontorfuldmægtig (til 28/2-99)Maj-Britt Liljensøe,KontorfuldmægtigHelle Dybdal Pedersen,KontorfuldmægtigGitte Linder RasmussenKontorfuldmægtig fra 1/3-99Carina Aarfelt Andersen,Kontorfuldmægtig vikar fra 20/7-98 til 7/1-99

ADMINISTRATIVT SEKRETARIATØkonomi- og personalechef Ole Bjørn HansenArbejdsområder:Sekretariatet varetager fælles administrative opgaver for in-stitutionen, herunder sekretariat for bestyrelsen og direktio-nen, udarbejdelse af finanslovsbidrag og virksomhedsregn-skab, styring af interne budgetter, personaleadministration og-udvikling, regnskabs- og kassetjeneste og juridisk rådgivningmv. Under sekretariatet sorterer sikkerhedsorganisationen,betjent- og receptionsfunktion, journal og kantine, samt ad-ministration i forbindelse med elever og jobtilbudsordninger,kurser m.m.

EDBIT-chef Sten TroelstrupArbejdsområder:Afdelingen har ansvar for opbygning, drift og videreudviklingaf de centrale servere, netværk og udbuddet af fælles serviceog faciliteter som printere og plottere, for DBA-funkere ogfor anskaffelse og opsætning af pc’er, i nettet og som hjem-me-arbejdspladser, og afdelingen yder brugerstøtte og afhol-der interne brugerkurser indenfor dette område.Det overordnede formål er at sikre en sammenhængende,tidssvarende og brugervenlig IT-installation der er så robustsom muligt både i drift og i relation til kapacitetudvidelser ogmuligheden for at tilføje nye systemer og anvendelser, hvad-enten det drejer sig om geologiske databaser, GIS-værktøjer,analyse- og tolkningsprogrammer, administrative løsninger ogandet.Afdelingen varetager GEUS’ interesser i udformningen og re-aliseringen af Miljø- og Energiministeriets fælles IT-strategi,herunder PEA-projekter, og er GEUS-ansvarlig for År-2000-projektet.

GEUS’ AFDELINGERI dette afsnit bringes en kort karakteristik af GEUS’ organisatoriske enheder og arbejdsopgaverne i deenkelte enheder. Beskrivelsen er opdelt i to dele; først omtales ADMINISTRATION OG SERVICEENHE-DERNE, og derefter FORSKNINGSAFDELINGERNE. Bortset fra Direktionen der nævnes først, er en-hederne omtalt i alfabetisk rækkefølge. Organisationsdiagrammet findes på side 30.

Ekkodalen på Bornholm er ca. 60 meter bred og 2 km langog er orienteret nordøst-sydvest; det er Bornholms kendtestesprækkedal dvs. en dal i grundfjeldet begrænset af lodrettedalsider. Den stejle granitvæg, der giver det tydelige ekko, eropstået som følge af jordskorpebevægelser; hele dalbundener sænket langs de brudlinier, der begrænser dalen. Dalenkan spores i undergrunden tværs over Bornholm fra Saltunei nord til Lobbæk i syd.

112

FAGLIGT DIREKTIONSSEKRETARIAT Chefgeolog Arne Dinesen Arbejdsområder:Sekretariat for institutionens direktion i faglige anliggender,herunder bistand og redaktionelt arbejde ved udarbejdelseaf arbejdsprogram, årsberetning, publikationskatalog, projekt-katalog og informationsblad. Koordinering af kvalitetsstyringaf GEUS’ produkter, samt varetagelse af udvalgte internatio-nale aktiviteter.

FOTO OG GRAFISK ENHEDTegnestueleder Henrik Klinge PedersenArbejdsområder:Grafisk tjeneste, herunder tegnestuefunktioner med DTP, vi-deo, multimedie og fotolaboratorium.

FORSKNINGSAFDELINGER

GEOFYSIKStatsgeolog Kai Sørensen(til 28/2-99)Konstitueret statsgeolog Jens Jørgen Møller (fra 1/3-99) Arbejdsområder:Afdelingen er primært engageret i løsning af geologiske op-gaver inden for programområdet energiråstoffer. Arbejdetomfatter deltagelse i forskningsprojekter (nationale såvelsom internationale), kortlægning og udredning til brug forstatslige styrelser samt kontraktopgaver især for olieselska-ber. De fleste projekter, hvor afdelingens professionelle stabindgår, er multidisciplinære i angrebsvinkel.Til brug for tolk-ning af 2D & 3D refleksionsseismik råder afdelingen overotte Landmark arbejdsstationer. En række avancerede mo-dellerings- og kortlægningsprogrammeller anvendes i forbin-delse med efterforskningsopgaver og kortlægning af olie-gasfelter m.v., herunder software til basinmodellering,seismisk modellering og processering.

GEOKEMIStatsgeolog Erik ThomsenArbejdsområder:Afdelingens arbejde omfatter undersøgelse af materialer ogkemiske processer mellem jord- og vandfase i den umættedezone og i grundvandszonen, såvel naturlige processer somprocesser forårsaget af menneskelig aktivitet (forureningm.v.). Endvidere organokemiske undersøgelser af kulbrinterog kildebjergarter for olie og gas samt forbrændingsteknolo-giske undersøgelser.Undersøgelserne udføres dels med forskningsformål delssom anvendte undersøgelser af miljø-, energi- og råstoffor-hold for offentlige myndigheder og private.Afdelingen fore-står driften af avancerede laboratorier indenfor vandressour-ceområdet (grundvandsdatering, mikrobiologi, molekylær bio-logi og miljøkemi) og olie/gas området (organisk geokemi, pe-trologi og SEM-EDX).Afdelingen administrerer hydrokemiske og geokemiske data-baser, og der rådgives om geokemiske forhold.

GEOLOGISK INFORMATIONS og DATACENTER Databankchef Finn Nyhuus KristoffersenArbejdsområder:Afdelingen er ansvarlig for institutionens databankvirksom-hed vedrørende geologiske basisdata og har et tæt samar-bejde med institutionens øvrige videnskabelige afdelingersom datamodtager, dataorganisator og dataleverandør. Decentrale arkiver og prøvemagasiner rummer alle gængse da-tatyper fra olie/gas aktiviteter inden for rigsfællesskabet mel-lem Danmark, Grønland og Færøerne, maringeologiske data,samt oplysninger indsendt i henhold til råstof- og vandforsy-ningsloven. Endvidere varetages udstillingsvirksomhed og bibliotekstjeneste (søgning, udlån, udsendelse).Afdelingen for-midler information og data til såvel interne brugere som olie-selskaber, universiteter, amter m.v.Afdelingen har i den sam-menhæng specialiseret sig i reproduktion af data, senest i ef-fektiv overførsel af digitale data imellem forskellige medier.

113

GEOLOGISK KORTLÆGNINGStatsgeolog Niels HenriksenArbejdsområder:Afdelingen udfører geologisk kortlægning med tilhørende geovidenskabelige undersøgelser i Grønland. Der arbejdesmed 1) regionalgeologisk kortlægning i 1:500.000 til over-sigtsformål, 2) basal kortlægning i 1:100.000 over områder,der har særlig interesse for råstofefterforskning eller harspecifik forskningsmæssig relevans, og 3) geologiske special-undersøgelser med bl.a. kort i varierende skala fra1:250.000 til 1:20,000. Emnemæssigt spænder afdelingensarbejde vidt, idet der foretages undersøgelser i prækambri-ske grundfjeldsområder, i proterozoiske til palæozoiske bas-sinområder, i palæozoiske foldebælter og i mesozoiske tiltertiære sediment- og basaltområder. En væsentlig del af ar-bejdet er baseret på et videnskabeligt samarbejde med enrække danske og udenlandske geologiske institutioner, hvismedarbejdere deltager i feltarbejdet og oparbejder materia-le indsamlet i forbindelse hermed.GEUS’ tyndslibslaboratorium samt laboratoriet for bjergarts-kemiske analyser er placeret i afdelingen.Afdelingens flyfo-tolaboratorium foretager udtegning af geologiske og topo-grafiske kort efter flyfotos på fotogrammetrisk grundlag.Af-delingen varetager den overordnede administrative koordi-nering af feltarbejdet på Grønland og forsyner ekspeditio-nerne til Grønland med feltudrustning.

HYDROLOGI OG GLACIOLOGIStatsgeolog Bjarne MadsenArbejdsområder:Afdelingen arbejder med videnopbygning og rådgivning inden for de dele af det hydrologiske kredsløb, der vedrørerforvaltning af vandressourcerne. Hovedvægten er lagt pågrundvandet og dets samspil med overfladevandssystemer-ne, men også isdækkede områder og deres betydning forsmeltevandsafstrømningen og klimaets udvikling indgår i afdelingens arbejde.

En væsentlig del af arbejdet vedrører beskyttelse og udnyt-telse af ferskvandsressourcerne, herunder undersøgelse ogbeskrivelse af de mekanismer og processer, der er af betyd-ning for grundvandets strømningsforhold. Det gælder fore-komst og mængde samt transport og spredning af opløstestoffer. Mere specifikt arbejder afdelingen med opgaver in-den for områderne grundvandsindvinding og ressourcevur-dering, grundvandsbeskyttelse og grundvandsrestaureringsamt overvågning. Dette omfatter bl.a. analyser af grund-vandsressourcens størrelse og kvalitet på regionalt niveaugennem systematiske målinger og modellering. I forbindelsehermed varetager afdelingen GEUS’ fagdatacenter funktionvedrørende det nationale overvågningsprogram på grund-vand. Desuden udvikles og opstilles der i øjeblikket en vand-ressourcemodel for hele landet, hvis formål primært er atberegne variation og udvikling i vandressourcens fordelingpå regionalt og nationalt niveau som følge af ændringer iarealanvendelse, nedbør og vandindvinding.På det glaciologiske område udfører afdelingen forskning in-den for masse- og energibalance for gletschere samtgletscherdynamik og hydrologi.Arbejdet omfatter tillige pa-læoklimatiske undersøgelser og kortlægning af gletscheræn-dringer med henblik på en bedømmelse af havspejlet underændrede klimatiske forhold.Afdelingen driver og udvikler ennational database for indlandsisen i Grønland. Databasenanvendes til udvikling af regionale modelberegninger, bl.a. tilbrug i globale atmosfæremodeller. En væsentlig side af deglaciologiske aktiviteter er knyttet til vandkraftplanlægningog -udnyttelse.På grundlag af den opbyggede viden yder afdelingen rådgiv-ning til offentlige og private rekvirenter i både ind- og ud-land. Det gælder bl.a. danske og internationale bistandsop-gaver i Østeuropa og Den Tredje Verden samt GrønlandsHjemmestyre i vandkraftspørgsmål.Opgaverne løses med anvendelse af en række værktøjer,der til stadighed vedligeholdes og udvikles og omfatter føl-gende: Modelleringsteknikker, aldersbestemmelse og spor-stofmålinger, geofysiske målemetoder (borehulslogs),

114

hydrauliske testmetoder, samt remote sensing teknikker.En væsentlig del af afdelingens aktiviteter er knyttet tilforsknings- og udviklingsprojekter inden for de nævnte områ-der i tæt samarbejde med danske og udenlandske forsk-ningsinstitutioner og ved deltagelse i nationale og internatio-nale forskningsprogrammer inden for klima og miljø.

KVARTÆR- OG MARINGEOLOGIStatsgeolog Johnny Fredericia (til 30/11-98)Konstitueret statsgeolog Peter Gravesen (fra 1/12-98)Arbejdsområder:Afdelingen arbejder med videnskabelige undersøgelser indenfor kvartærgeologi, herunder kvartær stratigrafi og jord-bundsforhold.Afdelingen udfører geologisk, hydrogeologisk ogråstofgeologisk kortlægning, herunder undersøgelse af speci-elle råstoffer f.eks. moler, tungsand og ler, samt praktisk geo-logiske undersøgelser bl.a. for private.Arbejdet omfatter des-uden ingeniørgeologiske undersøgelser i forbindelse medstørre anlægsarbejder, og geologisk rådgivning over for rå-stoferhvervet og offentlige myndigheder i råstof- og fred-ningsspørgsmål.Afdelingen driver Vandressourcearkivet ogDrikkevandsregisteret med bl.a. drikkevandsanalyser.Oplysningerne i afdelingens arkiver og registre indgår i Fag-datacenteret for Boring- og Grundvandsdata – et af de fag-datacentre, som bl.a. står til rådighed for Miljøstyrelsensoverordnede administration af vandhusholdningen.Arkiver ogregistre udgør samtidig det Nationale Referencecenter forGrundvand, der er en del af det danske netværk under DetEuropæiske Miljøagentur. Konsulenttjenesten, som er offent-lighedens indgang til geologisk rådgivning på GEUS, sortererogså under afdelingen.Afdelingen varetager den overordne-de koordinering af institutionens anvendelse af GeografiskeInformations Systemer (GIS) og rummer et "GIS laboratori-um", der virker i samarbejde med ministeriets øvrige styrel-ser.Afdelingen varetager det Nationale Referencecenter forJord og deltager i det Europæiske Temacenter for Jord underDet Europæiske Miljøagentur samt i Dansk F&U Center forJordrensning, der er et samarbejde mellem 5 forskningsinsti-

tutioner og 4 industrielle partnere.Inden for maringeologi udføres, bl.a. som støtte for Skov- ogNaturstyrelsen, kortlægningsopgaver med henblik på lokali-sering af sømaterialer til byggeindustrien og afdelingen del-tager i videnskabelige maringeologiske projekter i danskefarvande og i farvandene omkring Færøerne og Grønland.Endvidere varetager afdelingen arbejdet med overvågning afsedimentforholdene i Øresundsområdet i forbindelse medbygningen af den faste forbindelse over Øresund.

MALMGEOLOGIStatsgeolog Leif ThorningArbejdsområder:Afdelingens hovedopgave er at varetage institutionens ind-sats vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Denne ind-sats har de senere år været præget af et klart politisk ønskeom igen at gøre minedrift til et væsentligt fundament forsamfundsøkonomien og velfærdsudviklingen i Grønland. Stra-tegien for forskning og udvikling inden for mineralområdet iGrønland er tostrenget, idet den dels skal fremme indsam-ling og bearbejdning af geodata med henblik på at opbyggeviden af væsentlig betydning for vurderingen af et områdesmineralpotentiale, og dels skal muliggøre anvendelse af den-ne viden til at afgrænse og karakterisere Grønlands mineral-provinser. Det er målet at indsamle og sammenstille tidssva-rende geologiske, geofysiske, geokemiske data samt flere an-dre typer observationer over udvalgte områder med henblikpå samtidigt at forbedre grundlaget for mineindustriens ef-terforskning i disse områder.Sideløbende hermed gennemføres en målrettet udvikling afrelevante metoder vedrørende bearbejdning, forståelse ogudnyttelse af de forskellige typer data.Tidens generelle ud-viklingstendens mod stadig mere IT-baserede metoder tilsammenstilling, analyse og præsentation af store komplicere-de datamængder har stor indflydelse på de ovennævnte ak-tiviteter.Afdelingen yder bistand til Råstofdirektoratet i Nuuk i forbin-delse med efterforskning og udnyttelse af mineralforekom-

115

ster, herunder bl.a. behandling af ansøgninger samt myndig-hedsbehandling af selskabernes aktiviteter, og er involveret iforskellige informationsaktiviteter rettet mod den internatio-nale mineindustri.Afdelingen driver en række databaser og arkiver af interesse for mineindustrien, herunder et bore-kernearkiv, malmdatabase samt en database for LANDSAT-billeder.

MILJØHISTORIE OG KLIMARichard BradshawArbejdsområder:Afdelingen arbejder med naturlige og menneskeskabte mil-jøændringer i kvartærtiden særlig med hensyn til udviklingeni de sidste 15.000 år. Klimaændringers baggrund og effektpå miljøet undersøges ved analyse af bløde sedimenter frahavbund, søer og moser i hele det nordatlantiske område.Arbejdet omfatter tillige undersøgelse af udvikling af natur-og kulturlandskaber, arealanvendelse, ændringer i vandmil-jøet, naturskovens langtidsdynamik og forureningspåvirkningi søer. Derudover ydes rådgivning vedrørende naturovervåg-ning, klima, kulturmiljø, skovdrift, anlægsarbejder og krimi-naltekniske undersøgelser.

RESERVOIRGEOLOGIStatsgeolog Niels Peter ChristensenArbejdsområder:Afdelingen varetager udredningsarbejde for det danske tilsyn med olieog naturgasbevillinger. I den forbindelse ud-føres rådgivning vedrørende reservoirstørrelse, reservoir-egenskaber og indvindelige olie/gas mængder. Desuden del-tager afdelingen i vurderingen af dybtliggende energilagre isalthorste og sandlag, samt af mulighederne for underjor-disk affaldsdeponering. I afdelingen gennemføres en rækkeforskningsprojekter inden for kalkbjergarternes geologi ogreservoirsimuleringsteknik sat i relation til struktur ogsprækkeudvikling. Desuden forskes der i mulighederne for,at lagre store mængder CO2 fra naturgasproduktion og

kraftværker i porøse dybtliggende sandlag. Under afdelingensorterer et Kerneanalyselaboratorium, som udfører konven-tionelle og specielle analyser for såvel institutionen som eks-terne kunder.

STRATIGRAFIStatsgeolog Flemming Getreuer ChristiansenArbejdsområder:Afdelingens hovedopgave er at analysere og beskrive dengeologiske udvikling af sedimentbassiner i og omkring Danmark, Grønland og Færøerne. Dette udføres ved hjælpaf sedimentologiske, biostratigrafiske og strukturelle analyseraf sedimenter, med det sigte at beskrive deres fordeling irum og tid, samt deres aflejringsmiljø. Frem for alt udføresarbejdet for at klarlægge de geologiske forudsætninger forolie- og gas gasforekomster i Danmark, Grønland og påFærøerne, men afdelingen udfører også projekter i udlandet.I praksis udføres dette arbejde tværfagligt i samarbejdemed andre afdelinger dækkende en bred vifte af metoder,især sedimentologi, mikropalæontologi, palynologi, geokemi,seismik og anden geofysik, som kombineres i udarbejdelseaf større bassinsynteser.Afdelingen deltager i stort omfang i primær dataindsamlingi Grønland i forbindelse med feltarbejde og boringer medhenblik på at vurdere efterforskningsmulighederne for olieog gas.Rådgivning til Råstofdirektoratet i Nuuk vedrører især stra-tegiovervejelser, tilladelsesvilkår, behandling af ansøgningerog myndighedsbehandling af selskabsaktiviteter. Endvideredeltager afdelingen i markedsføringen af olieefterforsknings-mulighederne i Grønland, f.eks. ved udstillingsarrangementeri forbindelse med internationale møder, udsendelse af ny-hedsbreve samt besøg hos olieselskaber.

116

GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, er en forsknings- ogrådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet.

Institutionen har som hovedopgave at varetage kortlægning og dataindsamlingsamt forskning, rådgivning og formidling med det sigte at forbedre kendskabettil materialer, processer og sammenhænge, der har betydning for nyttiggørelseog beskyttelse af geologiske naturværdier.

Blandt institutionens opgaver på miljøområdet kan nævnes forskning og rådgiv-ning vedrørende miljøbeskyttelse, vandforsyning, råstofindvinding og naturbe-skyttelse.

Tilsvarende bistår institutionen myndighederne i administrationen af lovgivnin-gen om udnyttelse af forekomster i Danmarks,Grønlands og Færøernes undergrund, herunder i varetagelsen af statens tilsynmed efterforskning og indvinding af olie og naturgas m.m. Desuden udfører in-stitutionen i vidt omfang opgaver påkontraktvilkår.

I de forløbne år har institutionen publiceret en lang række kort og afhandlingermed resultaterne fra institutionens videnskabelige og praktiske virksomhed.

GEUS blev oprettet i 1995 ved fusion mellem Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU, oprettet 1888) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU, oprettet 1946).

G E U S

Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS)Miljø- og Energiministeriet

Thoravej 82400 København NVDanmark

Telefon: 38 14 20 00Telefax: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

GEUS er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet

ISBN: 87-7871-0066-9ISSN: 1396-3317

danmarks og grØnlands geologiske ...i 1998 mistede geus sin administrerende direktør gennem godt 8...

Documents