danmark har brug for en klima- og kystfond · 2019-06-14 · [2] miljøstyrelsen, april 2017:...

8
Danmark har brug for en Klima- og Kystfond

Upload: others

Post on 27-Jun-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

Danmark har brug for en Klima- og Kystfond

Page 2: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

2 [1] Danmarks Meteorologiske Institut, september 2018: "Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Klimaet ændrer sig. DMI[1] har slået fast, at de seneste 30 år

har været den varmeste periode i 1.400 år på den nordlige

halvkugle. Med opvarmningen følger flere ekstreme vejr-

begivenheder som voldsomme hedebølger, tørkeperioder,

storme, skybrud og oversvømmelser, der også forstærkes

af stigende vandstand i havene. Siden man i Danmark

begyndte at observere klimaet i 1874, er den gennemsnit-

lige nedbørsmængde steget fem pct., temperaturen 1,5 gra-

der og havniveauet er øget med ca. 1,5 mm om året i den

sydlige del af landet.

Alt dette medfører, at en stor del af vores bygninger og

infrastruktur risikerer skader eller ødelæggelser som følge

af erosioner, oversvømmelser og orkaner. Vi har allerede

oplevet stadig flere massive regnskyl, storme og orkaner,

der har fået havet til at æde sig ind på vores kyster og

oversvømme bygninger, boliger, veje og anden infrastruk-

tur.

COWI har beregnet, at omkostningerne til skader på byg-

ninger, infrastruktur m.m. beløber sig til 100 mia. kr. de

næste 100 år, hvis der ikke gøres noget (se afsnit 4). NIRAS

har for Dansk Byggeri beregnet, at alene beredskaberne og

Stormrådet havde udgifter for over 180 mio. kr. i 2017 som

følge af ekstremt vejr (se afsnit 5).

Dansk Byggeri foreslår derfor, at der oprettes en Klima- og

Kystfond, der kan støtte kommunerne med klimasikring og

kystbeskyttelse. Fonden vil de første tre år kunne yde støt-

te hvert år for ca. ½ mia. kr. Samtidig skal der udarbejdes

en landsdækkende plan for klimasikring og kystbeskyttelse,

forsyningsselskaberne skal have mulighed for at finansiere

klimasikring med overfladeløsninger uden kommunal med-

finansiering og omkostninger til klimasikring i byerne og

kystbeskyttelse skal fritages fra det kommunale anlægsloft.

Ved at forstærke indsatsen for klimasikring i byerne og

sikre bedre og mere vedvarende kystbeskyttelse vil det

være muligt at reducere de fremtidige skadesomkostninger

på bl.a. bygninger og infrastruktur. Samtidig vil flere kunne

opleve større tryghed i deres bolig uden oversvømmelse,

når der opstår fx skybrud og stormflod samtidig med, at

færre vil blive tvunget til at flytte pga. klimaforandrin-

gerne. 2

Oversvømmelse i 2011 på Østerport station i KøbenhavnStormen Bodil forårsagde oversvømmelser på bland andet Frederiksværk Gymnasium

Forord

Page 3: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

3

1. Klima- og Kystfond

Kommunerne har brug for finansiel støtte til at kunne løfte

den store opgave med at sikre kyster og landskaber samt

byerne mod oversvømmelse. Grundejerne skal samtidig

have større incitamenter til at betale for kystbeskyttelsen.

Ellers får vi ikke sikret vores værdier tilstrækkeligt. I dag

bruges der mange ressourcer til at tage hånd om skader

efter orkaner, storme og voldsom nedbør. Det gælder fx

oprydning og reparation efter erosion, oversvømmelse og

beredskaberne. I stedet for kan disse ressourcer bruges til

forebyggende foranstaltninger, der sikrer kysterne, ejen-

domme og infrastruktur bedre samt andre arealer mod

oversvømmelse. 2

Løsning

Der skal oprettes en statslig Klima- og Kystfond, der administreres under Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og lån til kommunerne i forbindelse med klima-sikringsprojekter og yde tilskud og lån til kystbeskyt-telsesprojekter. I udgangspunktet skal fonden kunne give 50 pct. tilskud til kystbeskyttelse og klimasikring i kommunerne. Jo mere effektiv og holdbar en metode, der bruges, jo større tilskudsprocent. Betingelsen for at kunne yde tilskud er, at der er udarbejdet en kommunal plan for et kystbeskyttelsesprojekt (fællesprojekter) og en plan for klimasikring, der er udarbejdet sammen med forsyningsselskaberne vedr. infrastrukturprojekter. Der kan ikke gives tilskud direkte til den enkelte grundejer, men kommunen kan via fonden give garanti, hvis der skal optages lån. Bevillingerne til kommunerne skal ske i overensstemmelse med anvisningerne i den landsdæk-kende plan for klimasikring og kystbeskyttelse (se næste afsnit).

Finansiering

En del af stormflodsafgiften, som i dag går til Stormrådet, kanaliseres videre til Klima- og Kystfonden. Samtidig sættes bidraget op fra 60 kr. til 100 kr. pr. police (forsikringer mod brand på fast ejendom eller for løsøre). Dette vil give ca. 200 mio. kr. årligt til Kyst- og Klimafonden. Derudover indskyder staten et engangsbeløb på 1 mia. kr. Den nuværende statsga-ranti til Stormrådet udvides til også at dække Kyst- og Klimafonden, så der sikres de nødvendige udbetalinger.

I dag betales 10 kr. pr. police til stormfaldsordningen (genplantning af skove) og 50 kr. pr. police til storm-flods- og oversvømmelsesordningen (dette bidrag dækker også afviklingen af trækket på statsgarantien). Fremover sættes sidstnævnte beløb op til 90 kr.

I 2017 modtog Stormrådet 265 mio. kr. i afgifter (44 mio. kr. til stormfaldsordningen og 221 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen).

Sættes afgiften samlet op til 100 kr., vil Stormrådet modtage ca. 177 mio. kr. yderligere, som årligt sendes videre til Kyst- og Klimafonden. I og med at Klima- og Kystfondens projekter vil mindske behovet for udbe-taler fra stormflods- og oversvømmelsesordningen, vil en større del af provenuet kunne tilgå Klima- og Kystfonden. Derudover vil statsgarantien til Stormrådet på 400 mio. kr. også omfatte Klima- og Kystfonden (pt. bruges 200 mio. af garantien). Det nuværende træk på statsgarantien forventes at være afviklet i 2020.

Udbetalinger

Klima- og Kystfonden vil de første tre år kunne finan-siere projekter årligt for ca. ½ mia. kr. Med kommunal medfinansiering vil dette betyde yderligere årlige inve-steringer i klima- og kystbeskyttelse for ca. 1 mia. kr. Efter de første tre år evalueres trækket på fonden, her-under størrelsen på stormflodsafgiften og om staten skal komme med yderligere kapitalindskud.

Page 4: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

4

Kommunerne kan hver for sig udarbejde strategier og

handlingsplaner, men klimaforandringerne og konsekven-

serne går på tværs af kommunegrænser. Derfor er der

behov for koordinering og samarbejde for at få de mest

effektive virkemidler. 2

LøsningDer skal udarbejdes en landsdækkende plan for kli-masikring i vores byer og for kyster, der kan beskytte ejendomme, infrastruktur og andre arealer. En over-ordnet plan, som kan skabe sammenhæng i indsatsen, prioritere de kritiske steder og hjælpe kommunerne med at realisere projekterne. Arbejdet skal forankres i Klimaministeriet, som hvert år opdaterer den landsdæk-kende plan. Derudover skal der udarbejdes benchmark med andre lande, når det gælder de mest effektive og holdbare løsninger til kystbeskyttelse og klimasikring. Det skal sikre, at der er opdateret informations- og vej-ledningsmateriale til kommunerne.

2. Landsdækkende plan for klimasikring og kystbeskyttelse

Kommunerne har i september 2018 overtaget myndig-

hedsansvaret for kystbeskyttelse, så kommunerne både

godkender og giver dispensation til kystbeskyttelse.

Kystdirektoratet har nu alene en vejledende rolle over for

kommunerne. Der er samtidig givet mulighed for mere hård

kystsikring og kombinationsmetoder med både blød og

hård kystbeskyttelse, som kan sikre mere længerevarende

og holdbar beskyttelse af kyster og landskaber.

Kommunerne har i forvejen ansvaret for klimasikring i

byerne, hvor kommunerne i kommune- og lokalplaner

bl.a. skal udpege områder, der risikerer at blive oversvøm-

met ved skybrud og stormflod samt stigende vandstand og

grundvandsspejl.

3. Væk med 25 pct.-reglen og et snærende anlægsloft

Klimasikring mod oversvømmelse i byerne, hvor der også

benyttes overfladeløsninger til opsamling af regnvand

kanaler og grønne områder, der kan holde vandet tilbage,

kan være billigere end traditionelle metoder med udskift-

ning til større kloak- og afledningsrør og bassiner under

jorden. Samtidig kan sådanne overfladeløsninger også give

en rekreativ værdi i byområder og parker, hvor løsningerne

kan give grønne byrum og fungere som fx legeområder, når

der ikke opsamles regnvand. En rapport fra Miljøstyrelsen[2]

med evaluering af 104 klimatilpasningsprojekter viser, at

sådanne overfladeløsninger er op til fire gange billigere

end traditionelle løsninger under jorden.

Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal

være med til at finansiere sådanne løsninger med 25 pro-

cent. Tidligere har forsyningsselskaberne over takstfinan-

sieringen selv kunne finansiere projekterne. De 25 pct.

medfinansiering har betydet, at der stort set ikke længere

godkendes overfladeløsninger. Det skyldes bl.a. det kom-

munale anlægsloft, der gør det svært for kommunerne også

at prioritere ressourcer til klimasikring.

Før stramningen blev der godkendt klimasikringsprojekter i

kommunerne for 300-400 mio. kr. om året.[3] Efter stram-

ningen er der kun en håndfuld forhåndsgodkendelser og

planlagte projekter på under en tiendedel af det tidligere

niveau.[4] 2

LøsningForsyningsselskaberne skal uden kommunal medfinan-siering have mulighed for at finansiere klimasikring med overfladeløsninger, så forsyningsselskaberne også kan realisere kombinerede overflade- og rørløsninger, der er blandt de billigste og mest effektive. Samtidig skal klimasikring og kystbeskyttelse undtages fra det kom-munale anlægsloft, så kommunerne får bedre adgang til at medfinansiere klimasikring, hvis kommunerne ønsker kommunal medfinansiering, fx hvis det sker i forbindelse med et større rekreativt byrumsprojekt.

[2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, 2017-2018. [4] Notat fra DANVA, 9. februar 2018, "Undersøgelse af igangsatte og planlagte klimamedfinansieringsprojekter siden 2016".

Page 5: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

5

4. Skader for 100 mia. kr. hvis vi ikke gør noget

COWI har i rapporten "Byernes udfordringer med havvands-

stigning og stormflod"[5] beregnet, hvad skader som følge

af stormflod og havvandsstigninger vil koste for de største

danske byer langs kysterne i næste 100 år, hvis der ikke

gøres noget.

De samfundsøkonomiske konsekvenser for de undersøgte

48 byer er kolossale, hvor næsten halvdelen af den danske

befolkning bor. Samlet vil der kunne ske skader for 93 mia.

kr. i perioden. Tages alle byområder med langs kysterne,

vil skadesomkostningerne beløbe sig til 100 mia. kr. I disse

beregninger er ikke medtaget omkostninger fra voldsomt

vejr i form af fx skybrud, stigende grundvandsspejl og

storm, men udelukkende konsekvenserne fra stigende hav-

vandsniveau og stormflod.

De gennemførte beregninger er dog reelt meget større, da

alle fremtidige omkostninger er "reduceret" som følge af

tilbagediskontering til nutidsværdi (pga. rente vil fremtidi-

ge omkostninger i dag være mindre værd). De faktiske ska-

desomkostninger uden tilbagediskontering til nutidsværdi

er således for de 48 byer 967 mia. kr. I starten af perioden

vil risikoen være under 1 mia. kr. om året, men den stiger

mærkbart gennem årene, og i 2017 vil omkostningen (risi-

koen) være vokset til 43 mia. kr.

Hvis der ses på nutidsværdierne af skaderne (de 93 mia.

kr.), vil de største skader ske i København (7,5 mia. kr.),

Grenå (6,5 mia. kr.), Aarhus (6,2 mia. kr.) og Køge (6 mia.

kr.). I alt 30 byer forventes hver at få skader på over 1

mia. kr. Ses der på skader pr. indbygger, så er Kerteminde

(480.000 kr.), Grenå (440.000 kr.), Jyllinge (300.000 kr.) og

Dragør (220.000 kr.) mest udsatte.

Fordeles skaderne på skadestype, så kan skaderne først og

fremmest relateres til bygninger, forsinkelser i trafik/trans-

port og til skader på infrastrukturen.

[5] COWI, august 2017: "Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod"

SKADER FOR 93 MIA. KR. FORDELT PÅ TYPE

Bygninger

Infrastruktur

Forsinkelser i trafik/transpor

Elsvigt

68,4 %12 %

19,3 %

0,3 %

Helt afgørende for ovenstående beregninger er vand-

standsstigningen frem til 2117, hvor der er taget udgangs-

punkt i en vandstigning på 90 cm. i perioden 2000-2117.

Hvis vandstanden stiger yderligere 50 cm., vil omkostnin-

gerne de næste 100 år blive mere end dobbelt så store og

nå et niveau på 200-250 mia. kr. (i nutidsværdi). 2

Page 6: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

6

5. Omkostninger hos beredskaberne og Stormrådet

Der bruges i dag mange penge hos bl.a. beredskaberne

i kommunerne, Beredskabsstyrelsen og Stormrådet til at

afværge og oprette skader efter skybrud og storme/storm-

flod. Alene stormen Urd i 2016/2017 kostede beredskaberne

og Stormrådet samlet ca. 190 mio. kr. (se case). 2

OMKOSTNINGER HOS BEREDSKABERNE OG UDBETALINGER FRA STORMRÅDET SOM FØLGE AF EKSTREMT VEJR I 2017*

TimerOmkostninger,

mio. kr.**

Kommunalt beredskab 3.944 23,2

Statsligt beredskab 8.632 91,1

Udbetalinger Stormrådet*** 51,1

Administration af ordninger**** 17

I alt 12.576 182,4

* Ekstremt vejr dækker forhøjet vandstand, oversvømmelse/skybrud og storm/orkan.

** Opgjort ud fra andel af timer til ekstremt ud af samlet timeforbrug, hvorefter denne andel er ganget med de samlede udgifter til hhv. kommunal drift (net-todriftsudgifter) og Beredskabsstyrelsens driftsudgifter. Denne metode giver et væsentlig højere udgiftsniveau end blot at gange timeforbrug med en time-sats. Til gengæld antages det, at flere overheadomkostninger og relaterede omkostninger til timeforbruget kommer med.

*** Erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelser. **** Dækker Stormrådets administration af erstatningsordninger. Generelle admi-

nistrationsomkostninger hos Stormrådet er ikke medtaget. Kilde: Udtræk fra ODIN (Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem) foreta-

get af NIRAS for Dansk Byggeri og beregninger foretaget af NIRAS for Dansk Byggeri.

Foto Christian Helledie ©, NIRAS

Page 7: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

7

50-års hændelse

20-års hændelse

STORMFLODEN D. 26-27/12. 2016

THYBORØNKANAL

BLOKHUS

AVEDØRE HOLME

KALUNDBORG

De globale klimaforandringer vil sandsynligvis med-føre flere storme og dermed flere stormfloder med sig. Stormfloder tager hårdt på de danske kyster og kræver en indsats af både statslige og kommunale beredskaber.

NIRAS har for Dansk Byggeri opgjort det danske bered-skabs udgifter i forbindelse med stormen URD, som førte til hele to koblede stormfloder, som ramte de danske kyster i slutningen af december 2016 og starten af januar 2017 i form af den stille stormflod "After-Urd".

Forebyggende og afhjælpende indsatser i forbin-delse med stormfloderne involverede både det kom-munale og det statslige beredskab. Baseret på tal fra Beredskabsstyrelsens ODIN database opgøres det stats-lige beredskabs ressourceforbrug til 6.700 mandtimer og det kommunale beredskabs ressourceforbrug til 2.250 mandtimer.

Case Stormrådet og beredskabernes udgifter i forbindelse med stormen URD

MetodeTal er oplyst fra Beredskabsstyrelsen og er et udtræk fra ODIN databasen for vejrligshændelserne "Storm/orkan", Forhøjet vandstand" og "Oversvømmelser/Skybrud".

NB. På grund af usikkerheder i kategoriseringen af mandetimer, er det muligt at nogle mandetimer er brugt på andre hændelser end stormflod fx væltede træer eller bygninger, for opgørelse af ressourceforbruget i det kommunale beredskab. Det vurderes dog, at langt hovedparten af mandetimeforbruget kan henføres til stormflod.

De Danske Beredskaber har opgjort de samlede kom-munale udgifter til URD til 10 mio. kr. Sat i forhold til de 2.250 mandetimer i forbindelse med udrykninger, giver det en samlet omkostning på ca. 4.450 kr./mandetime. Det antages, at det statslige beredskab har samme omkostningsniveau per mandetime til URD, som det kommunale beredskab.

På kortene ses de berørte områder af de to stormfloder

Samlet set blev der dermed anvendt knap 9.000 mande-timer i forbindelse med udrykninger og beredskabsar-bejder, som alle kan relateres til stormen URD. Det svarer til 5-6 fuldtidsstillinger. Hertil kommer timer til admi-nistrativt personale, samt udgifter og omkostninger til materialer, køretøjer, brug af bygninger mm.

NIRAS skønner, at de samlede udgifter for det dan-ske beredskab, som kan relateres til stormen URD, er i omegnen af 40 mio. Kr.

Stormrådet, som står for at dække skaderne som følge af stormflod, har tidligere skønnet at skadesudbetalingerne i forbindelse med de to stormfloder løber op i omkring 150 mio. Kr.

50-års hændelse

STORMFLODEN D. 4-5/1. 2017

SLIPSHAVN

KARREBÆKSMINDE

LILLEBÆLTSBROEN

KØBENHAVNSNORDHAVN

Page 8: Danmark har brug for en Klima- og Kystfond · 2019-06-14 · [2] Miljøstyrelsen, april 2017: "Evaluering af kommunal klimatilpasning". [3] Svar på udvalgsspørgsmål nr. 72, Energi-,

Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, Telefon 72 16 00 00, www.danskbyggeri.dkRedaktion: Henrik Friis. Foto Christian Helledie ©, NIRAS, CG Jensen, Torben Kaas og Colorbox.

Illustration Jørgen Stamp og Stområdet

Juni 2019

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med knap

5.800 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde

rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn

for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.