da info - dasaim.dk · dosering: epilepsi: voksne og børn over 12 år: initialt højst 600...

D A I N F ODansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

4OKTOBER 200210. ÅRGANG

Årsberetninger 12

Generalforsamling 2002 4

Abstracts til årsmødet 23

Rekommandationer 40

Studierejser til Kina 45

DASAIMDansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv MedicinTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

FORMAND

Overlæge Mogens K. SkadborgÅrhus Amtssygehus, 8000 Århus CTlf. 8949 7575 ps 3050 – Fax 8949 7279E-mail: [email protected]

NÆSTFORMAND

Overlæge Lise KnudsenAalborg Sygehus Syd – 9100 AalborgTlf. 9932 1111 – Fax 9932 3001E-mail: [email protected]

BESTYRELSESSEKRETÆR

1. reservelæge Bjørn MygilOdense Universitetshospital – 5000 OdenseTlf. E-mail: [email protected]

KASSERER

Overlæge Freddy LippertH:S Rigshospitalet, TraumeCentret 3191 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8007 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER

Overlæge Erika F. Christensen (Præhospital)Overlæge Ryan Hansen (Kronisk smerte)Afdelingslæge Reinhold Jensen (Intensiv)Overlæge Klavs Lemholt (Videreuddannelse)Reservelæge Hanne Tanghus Olsen (Yngre læger)Afdelingslæge Susanne Wammen (Anæstesi)Overlæge Stig Yndgaard (IT)

REDAKTØR

Overlæge Stig YndgaardH:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 1710/3545 3044 – Fax 3545 2683E-mail: [email protected]

ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDEJakob Trier Møller (Koordinator)Jørgen B. Dahl (Videnskab)Freddy Lippert (Kasserer)Mogens K. SkadborgStig YndgaardE-mail: [email protected]

SEKRETARIAT

Tina CalundannH:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

OPLAG 1250 stk.

TRYK Svendborgtryk, Tlf. 6221 0105, 5700 SvendborgISSN 0908-5203

FORSIDE Kridttegning af Alice Madsen

Gjorde vi os mon klart at de resterende 1,3 milliarder sad et helt andet stedog under helt andre forhold? Kina er fortsat et meget stort og ukendt om-råde for mange af os, men Martin Smedebøl og Lars W. Andersen løfter enflig af tæppet i dette nummer.

Årsmødet står nu for døren og det endelige program er vedlagt dettenummer af DASINFO. Desuden kan du altid finde programmet på www.dasaim.dk. Programmet er skabt under ledelse af Jakob Trier Møllerog Jørgen B. Dahl. Det er noget af en raket, 100% professionelt og det er dindeltagelse som sender den i luften.

Forskningen synes at have fået vind i sejlene. Der er indkommet en sandstorm af abstracts til foredragskonkurrencen, læs dem her i bladet.

DASAIM består af en række udvalg og varetager kontakten til diverse administrative organer. Funktioner, som er langt fra den anæstesiologiskehverdag. I dette nummer har udvalgene imidlertid fået chancen for atkomme ud i lyset i form af årsrapporter. Se hvad der sker på de støvedegange – er der noget der skal ændres? Husk generalforsamlingen.

Stig Yndgaard

Problemer med elektronisk tilmelding til årsmødetHvis du har tilmeldt dig elektronisk via hjemmesiden inden d. 6. september og endnu ikke har modtaget bekræftelse,

bedes du kontakte sekretariatet på 3545 6602 eller [email protected] for at sikre dig, at din tilmelding er registreret.

2 · DASINFO · Oktober 2002

Tre små kinesere sad på...

DASAIM’s 54. generalforsamling 2002 .................................................... 4Formandsberetning 2002Mogens Skadborg .................................................................................................. 7

Årsberetninger fra DASAIM’s udvalg og repræsentanter ...... 12

DASAIM – bestyrelse, udvalg og repræsentanter 2001/2002................................................................... 21

Videnskabelige bidragForedragskonkurrencen

De 8 udvalgte abstracts til foredragskonkurrencen d. 9. november 2002 ........................................................................................ 23

PosterdiskussionVidenskabelige bidrag til posterdiskussion d. 8. november 2002 ........................................................................................ 26

Årsmøde 2002Program for Årsmøde 2002 ............................................................ VedlagtTilmelding til Årmøde 2002........................................................................ 39

MindeordJørgen Viby Mogensen...................................................................................... 40

Rekommandationer for anæstesi – i anæstesiologisk speciallægepraksis............................................... 40

Kursusstillinger 2002Klavs Lemholt ...................................................................................................... 42

Anæstesiologer og ingeniører – samarbejde mellem klinik og teknikSteen Andreassen og Lise Knudsen .......................................................... 42

Hjerteanæstesi i KinaLars Willy Andersen ......................................................................................... 43

Medicinske studierejser til Kina (del I)Martin Smedebøl ............................................................................................... 45

ATLS, kursus nr. 34Stig Yndgaard ...................................................................................................... 46

TraumeCare 2002 – en kongres med visionerSøren Stagelund.................................................................................................. 47

Legater ......................................................................................................................... 51

KurserDASAIM kurser:

Pædiatrisk anæstesi, november 2002................................................... 53

Visioner for samarbejdet mellem ingeniører og anæstesiologer, januar 2003 ................................................................ 54

Kursustilmelding .............................................................................................. 55

Øvrige kurser:Intensiv symposium, januar 2003............................................................ 56

Traumeradiologisk E-kursus november 2002 ............................... 58

Kongreskalender .................................................................................................. 58

Oktober 2002 · DASINFO · 3

Indholdsfortegnelse

DEADLINES DASINFODASINFO nr. 1, januar 2003, Deadline 1. december 2002DASINFO nr. 2, april 2003, Deadline 1. marts 2003DASINFO nr. 3, juli 2003, Deadline 1. juni 2003DASINFO nr. 4, oktober 2003, Deadline 1. september 2003

Indlæg til DASINFO sendes til Redaktøren:Overlæge Stig Yndgaard, H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142Tlf. 3545 1710 / 3545 3044 – Fax 3545 2683E-mail: [email protected] og indlæg modtages meget gerne elektroniskeller på diskette i Word.

Generalforsamling DAODer indkaldes til generalforsamling i DanskeAnæstesiologers Organisation fredag d. 8. november 2002,kl. 16.00 – 18.00 på Radisson SAS Scandinavia Hotel,København. Dagsorden ifølge vedtægter.

Generalforsamling DASAIMDer indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab forAnæstesiologi og Intensiv Medicin fredag d. 8. november2002, kl. 19.30 – 22.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel,København. Dagsorden ifølge vedtægterne.Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt.

Nogle smerter er svære at beskrive med ord

Som det første lægemiddel har Gabapentin Pfizer fået indikationen til behandling af neurogenesmerter efter helvedesild og smertefuld diabetisk neuropati.

Gabapentin er effektiv neurogen smertebehandling, der giver: Signifikant smerteeffekt allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Signifikant forbedret søvn allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Gabapentin har ingen kontraindikationer og ingen klinisk interaktioner.

Ref 1. Rice et al. Pain, November 2001. 94(2): 215-224.

GABAPENTIN Pfizer (forkortet produktresumé)Indikationer: Supplerende behandling af partielle epileptiske anfald, som ikke er tilfredsstillende kontrolleret med andre antiepileptika. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati.Dosering: Epilepsi: Voksne og børn over 12 år: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser ernået. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser er nået. Enkelte patienter kan have behov for 3600 mg/døgn. Dosis reduktion ved nedsat nyrefunktion hos ældre. Kontraindikationer: Ingen. Særlige advarsler og forsigtighedsreglervedrørende brugen: Dosisreduktion, seponering el. skift til andet antiepileptikum bør foretages gradvis over mindst én uge. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med blandede anfaldslidelser,hvori der indgår absencer. Interaktioner: Antacida nedsætter Gabapentins biotilgængelighed op til 24%. Graviditet: Erfaring savnes. Amning: Gabapentin passerer over i modermælk i så stor en mængde,at det ikke kan udelukkes, at det diende barn påvirkes. Forsigtighed tilrådes. Bivirkninger: Bivirkninger er som regel beskrevet som lette til moderate med en median varighed på to uger. De hyppigstebivirkninger er forstyrrelser i centralnervesystemet, søvnighed, ataksi, svimmelhed, træthed, hovedpine, kvalme og/eller opkastning, vægtøgning, nervøsistet, søvnløshed, nystagmus, parestesi og appetit-løshed. Pakninger og priser pr. 26. november 2001: Vnr. 006520: Kapsler 300 mg – 50 stk. kr. 343,35. Vnr. 007863: Kapsler 300 mg – 100 stk. kr. 664,90. Vnr. 007874: Kapsler 400 mg– 100 stk. kr. 828,60. Vnr. 007885: Tabletter 600 mg – 100 stk. kr. 1.281,70. Vnr. 007896: Tabletter 800 mg – 100 stk. kr. 1.626,00. Udlevering B. Tilskudsberettiget. Trafikfarlighed:Mærkning. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer. Forkortet produktresumé er baseret på det fuldstændige prouktresumé (29. marts 2001), som kan rekvireres hos Pfizer ApS,Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Tlf.: 44 20 11 00.

Pfizer ApS·Lautrupvang 8·DK-2750 Ballerup·Tlf 44 20 11 00·Fax 44 20 11 04·www.pfizer.dk

til neurogene smerterGABAPENTIN PFIZER


1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning3. Beretning fra udvalg og

arbejdsgrupper 4. Beretning og regnskab fra Dansk

Anæstesiologisk Selskabs Fond 5. Indkomne forslag 6. Regnskab og budget, herunder

fastsættelse af kontingent7. Valg af formand8. Valg af formænd for udvalgene

vedrørende anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling, præhospitalbehandling, videreuddannelse, efteruddannelse og informationsteknologi

9. Valg af kasserer og 2 Yngre Læger til bestyrelsen

10. Valg af formænd for øvrige udvalg 11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg 12. Valg af repræsentanter for Selskabet 13. Valg af to revisorer og en

revisorsuppleant 14. Eventuelt

Forslag til generalforsamlingens dagsor-den skal være bestyrelsen i hænde se-nest 1. oktober det pågældende år. For-slagene, samt navnene på bestyrelsenskandidater til ledige poster, udsendes tilmedlemmerne. Forslag til personvalgkan fremsættes på generalforsamlingen.

Begrundelse for forslag til vedtægtsændringerBestyrelsen skal hermed opfordre, til atgeneralforsamlingen vedtager nedens-tående forslag til vedtægtsændringer un-der generalforsamlingens punkt 5.

Forslaget er et udtryk for bestyrelsensønske om formaliseret tilknytning af alleudvalg i bestyrelsesarbejdet. Forslagetfremsættes på baggrund af de erfaringerbestyrelsen har gjort i det forløbne år,hvor netop alle fagudvalg har deltagetuformelt (men i høj grad i praksis) i ar-bejdet og er en naturlig og nødvendigkonsekvens af Selskabets behov for athave hurtig og effektiv adgang til denstørst mulige ekspertise og størst muligorganisatorisk smidighed. Som fremhæ-vet i Formandsberetningen har samarbej-det forløbet forbilledligt og uden tvivl bi-draget til den store spændvidde i aktivite-terne. En spændvidde der ikke blivermindre i de kommende år med bl.a. be-skrivelse af fagområder og det fortsattenødvendige arbejde med rekommandati-oner. Med forslaget mener bestyrelsen tilligeat imødekomme ønsket fra sidste gene-ralforsamling om at ”mindske det demo-kratiske underskud”. Det er opfattelsenat vedtægtsændringer tilgodeser bådestore gruppers legitime ret til repræsen-tation og mindre gruppers krav på ”mind-retalsbeskyttelse”. Klassiske demokrati-ske principper som der er tradition for idet danske politiske liv og som sådanogså må være en naturlig del af en stororganisations grundlag.

Bestyrelsen finder derfor at forslagetbåde er fagligt velbegrundet, demokra-tisk nødvendigt, organisatorisk fleksibeltog skal anmode om generalforsamlin-gens vedtagelse.

På bestyrelsens vegneMogens K. Skadborg, formand

Forslag til vedtægtsændringerDet foreslås at§ 4. Selskabets ledelseSelskabets øverste myndighed mellemgeneralforsamlingerne er selskabets be-styrelse. Bestyrelsen består afFormanden for Selskabet, kassereren og2 Yngre Læger (hvoraf den ene konstitu-eres som sekretær), samt formændenefor udvalgene vedrørende anæstesi, in-tensiv medicin, smertebehandling,præhospitalbehandling, videreuddan-nelse, efteruddannelse og informations-teknologi (DASINFO-redaktør).

Protokollat 1: Selskabet har følgendeøvrige udvalg: Børneudvalget, neuroud-valget og thoraxudvalget.

Ændres til§ 4. Selskabets ledelseSelskabets øverste myndighed mellemgeneralforsamlingerne er selskabets be-styrelse. Bestyrelsen består af Forman-den for Selskabet, kassereren og 2 YngreLæger (hvoraf den ene konstitueres somsekretær), samt formændene for udval-gene nævnt i protokolat 1. Bestyrelsen kanudvides af generalforsamlingen efter reg-lerne i protokolat 1.

Protokollat 1: Selskabet har udvalgvedrørende anæstesi, intensiv medicin,smertebehandling, præhospitalbehandling,obstetrisk anæstesiologi, thoraxanæstesio-logi, neuroanæstesiologi, børneanæstesio-logi, postoperativ rehabilitering, videreud-dannelse, efteruddannelse og informations-teknologi (formanden er redaktør afSelskabets medlemsblad). Formanden forudvalg der har fungeret i 2 år kan eftergodkendelse på generalforsamlingen ind-træde i Selskabets bestyrelse.

Generalforsamling✦✦✦ 54. ordinære generalforsamling i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Den 8. november 2002 i København

Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug. Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultivakan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Bolusinjektioner kan ikke anbe-fales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultivasom eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulærfunktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation – især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som medandre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes ste-der, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældrekan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor post-operative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig læn-gere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden sepo-nering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanilden dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forår-saget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calci-umantagonister. Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko forfosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%):Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter for-udgående bradycardi og ofte hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi). Meget sjældent er der set allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hospatienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering: På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der erhurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva,oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirations-depression er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assi-steret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer oganden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression ogmuskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som anti-dot. Pakninger og priser: Udlevering BEGR. Tilskud 0. Vnr 19 95 05 Infu-sionssubstans 5 x 1 mg 330,70 kr. Vnr 19 96 12 Infusionssubstans5 x 2 mg 627,60 kr. Vnr 19 96 61 Infusionssubstans 5 x 5mg 1.517,80 kr. Forkortet i forhold til det afSundhedsstyrelsen godkendte produktre-sumé, der kan fås hos Glaxo -SmithKline (marts 2002)

Ultiva – fra operationsstue til intensivafdeling

NY INDIKATION

Nu kan Ultiva anvendes som smertestillende

i forbindelse med respiratorbehandling.

GlaxoSmithKline Pharma A/SNykær 68, 2605 BrøndbyTlf: 3635 9100


Det foreslås at§ 3. GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen er Selskabets øver-ste myndighed. Indkaldelse til generalfor-samling annonceres i Selskabets blad el-ler skriftligt til medlemmerne medmindst 14 dages varsel.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling af-holdes en gang årligt i november med føl-gende dagsorden:1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Beretning fra udvalg og

arbejdsgrupper. 4. Beretning og regnskab fra Dansk

Anæstesiologisk Selskabs Fond. 5. Indkomne forslag. 6. Regnskab og budget, herunder

fastsættelse af kontingent. 7. Valg af formand. 8. Valg af formænd for udvalgene

vedrørende anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling, præhospitalbehandling, videreuddannelse, efteruddannelse og informationsteknologi.

9. Valg af kasserer og 2 Yngre Læger til bestyrelsen.

10. Valg af formænd for øvrige udvalg. 11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg. 12. Valg af repræsentanter for Selskabet. 13. Valg af to revisorer og en

revisorsuppleant. 14. Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens dagsor-den skal være bestyrelsen i hænde se-nest 1. oktober det pågældende år.Forslagene, samt navnene på bestyrel-sens kandidater til ledige poster, udsen-des til medlemmerne. Forslag til person-valg kan fremsættes på generalforsamlin-gen.

Ændres til§ 3. GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen er Selskabets øver-ste myndighed. Indkaldelse til generalfor-samling annonceres i Selskabets blad eller skriftligt til medlemmerne medmindst 14 dages varsel.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling af-holdes en gang årligt i november med føl-gende dagsorden:1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Beretning fra udvalg og

arbejdsgrupper. 4. Beretning og regnskab fra Dansk

Anæstesiologisk Selskabs Fond. 5. Indkomne forslag. 6. Regnskab og budget, herunder

fastsættelse af kontingent. 7. Valg af formand. 8. Valg af formænd for udvalgene

nævnt i vedtægternes protokolat 1. 9. Valg af kasserer og 2 Yngre Læger

til bestyrelsen. 10. Valg af formænd for øvrige udvalg .11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg. 12. Valg af repræsentanter for Selskabet. 13. Valg af to revisorer og en

revisorsuppleant. 14. Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens dagsor-den skal være bestyrelsen i hænde se-nest 1. oktober det pågældende år.Forslagene, samt navnene på bestyrel-sens kandidater til ledige poster, udsen-des til medlemmerne. Forslag til person-valg kan fremsættes på generalforsamlin-gen.

✦✦✦ Formandsberetning tilSelskabets 54. ordinære generalforsamlingMedlemsforholdPrimo september 2002 har Dansk Sel-skab for Anæstesiologi og Intensiv Medi-cin i alt 1078 medlemmer, heraf 4 passivemedlemmer, 4 ekstraordinære medlem-mer og 7 æresmedlemmer. 11 medlem-mer har udmeldt sig af Selskabet.

7 medlemmer, Ellen Julie Knudsen,Vinnie Christensen, Erling H. Jensen,Jørn Lund Andresen, Carl ViktorPedersen, Jens Bengt Andersen, OleRudkøbing, Ole Lippmann er afgået veddøden. Æret være deres minde.

Siden udsendelse af materiale ved-rørende 53. ordinære generalforsamlinger der fremkommet ansøgning om opta-gelse i Selskabet som ordinære medlem-mer fra følgende kolleger, der efter besty-relsens opfattelse opfylder betingelsernefor medlemskab ifølge vedtægterne:Patrick Dunn, Hikmet Karacan, MortenLind, Lone Fuhrmann, Lars D. Hove,Ninna Rose Holm, Jacob Greisen, JanLyderik, Jakob Stensballe, Mathias P.Goldinger, Claus Lie, PernilleVaabengaard, Henrik Seidelin Sørensen,Vibeke von Westphal, Tine Bernhardtsen,Kathrine Holte, Christina HartmannPedersen, Morten Borup, Jonas Nielsen,Thomas Peter Enggaard, Erik Gade,Santa Pilgaard, Jakob Gjedsted, MichaelHansen, Jana Strelzig, Lone Rasmussen,Christian Maschmann, Casper ClaudiusKjær, Per Borge, J. Asger Petersen, MartinHerløw, Per Martin Bådstøløkken, HenrikPlanck Pedersen, Michael Dahl.

Arbejdet i Selskabets bestyrelse har iindeværende beretningsår været prægetaf vort speciales utallige facetter. Dennemangfoldighed i bestyrelsens arbejdet erblevet beriget af repræsentation fra alleudvalg – et projekt der startede efter sid-ste generalforsamling, hvor bestyrelsenblev opfordret til at arbejde videre medden demokratiseringsproces der startedemed vedtægts- og strukturændringerne i1999. Ved årets udgang kan det kun kon-kluderes, at denne fase er forløbet somman med rette kan forvente når arbejdetsom det har været tilfældet, har været

Egenskaber: Syntetisk opioid med morphinlignende egenskaber. Indikationer: Moderate til stærke smerter. Kontraindikationer:Ingen. Interaktioner: Alkohol, hypnotika og psykofarmaka med sederende virkning kan forstærke den CNS-depressive virkning.Bør ikke gives sammen med eller 14 dage efter seponering af monoaminooxydasehæmmere. Samtidig indgift af carbamazepinkan forkorte varigheden af den smertestillende effekt. Bivirkninger: Fysisk afhængighed og abstinenssymptomer (uro, angst,nervøsitet, søvnløshed, hyperkinesi, tremor og gastrointestinale gener) kan forekomme i forbindelse med terapeutiske doser.Abstinenssymptomer svarer til dem, som forekommer i forbindelse med opiatabstinenser. Gastrointestinale gener: Kvalme,opkastning og mundtørhed. CNS: Træthed, sløvhed, hovedpine og krampetilfælde er rapporteret. Andre: Anafylaksi kan fore-komme, pruritus, Urticaria, svedtendens og hudrødme Forsigtighedsregler: Forsigtighed hos patienter, der behandles med MAO-hæmmere. Bør anvendes med forsigtighed til patienter, der modtager medicin, som nedsætter krampetærsklen (tricykliseantidepressiva og selektive serotonin genoptagelseshæmmere). Bør indtil videre ikke anvendes til patienter, som er i fuldbedøvelse. (Erfaring savnes). Graviditet og amning: Kan anvendes. Dosering: Kapsler/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 100 mg 3-4 gange daglig. Dråber/ Voksne og børn over 15 år:50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Mandolgin Retard depot-tabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 12. time. Depottabletterne skal synkes hele og må ikke tygges eller knuses. Voksneog børn over 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er 75 mg to gange daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titre-res opad indtil smertekontrol opnås. Mandolgin Uno depottabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 24. time. Voksne og børnover 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er én 150 mg tablet daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titreres opadindtil smertekontrol opnås. Overdosering: Respirationsinsufficiens. Dyspnø. Astmatisk vejrtrækning. Bronkospasmer. Forværring af eksisterende astma. Førstehjælp: Symptomatisk behandling. Antidot: Naloxon.

Pakninger og priser pr. 10.12.01: Mandolgin Retard depottabletter 100 mg: 10 stk. 55,55 kr., 20 stk. 99,25 kr., 100 stk.372,25 kr., 150 mg: 10 stk. 76,85 kr., 20 stk. 138,70 kr., 100 stk. 549,80 kr. 200 mg: 10 stk. 95,15 kr., 20 stk. 174,65 kr.,100 stk. 722,85 kr. Mandolgin Uno depottabletter 200 mg: 10 stk. 133,60 kr., 20 stk. 229,65 kr., 100 stk. 840,75 kr., 300mg: 10 stk. 191,80 kr., 20 stk. 335,85 kr., 100 stk. 1.252,50 kr., 400 mg: 10 stk. 249,95 kr., 20 stk. 442,10 kr., 100 stk.1.664,25 kr. Mandolgin brusetabl. 50 mg: 20 stk. kr. 41,90 Mandolgin kapsler 50 mg: 20 stk. kr. 33,25 100 stk. 126,50 kr.,100 mg: 10 stk. 50,50 kr., 30 stk. 130,50 kr., 100 stk. 350,00 kr. Mandolgin suppositorier 100 mg: 20 stk. kr. 89,55.Mandolgin dråber 100 mg/ml: 1x20 ml kr. 112,80. Kapsler, dråber, brusetabl. og depottabletter: Udlevering A - G. Generelttilskudsberettiget. Suppositorier: Udlevering A. Generelt tilskudsberettiget. Alle priser er excl. recepturgebyr og incl. moms.

MANDOLGIN® UNO/TRAMADOL

24 timers smerte-kontrol med én tablet

Med Mandolgin® Uno/tramadol kan du give dinepatienter en enkel daglig smertebehandling.

Dette giver en større compliance for patienten, som oplever smertekontrol 24 timer i døgnet* - i enbehandling, der mindskervariationen i serumkon-centrationen.*

6 VEJE I SMERTE-BEHANDLINGEN

Mandolgin®/tramadol bruges vedindikationen: Moderate til stærkesmerter og har dokumentereteffekt**, men minimal risiko fortilvænning.**

Mandolgin®/tramadol giver samme smertelindring som opioider - men færre gener forpatienten.***

πMANDOLGIN®/TRAMA-DOL

KAPSLEREr ’drug of choice’ - det naturligevalg ved starten af en smerte-behandling.

MANDOLGIN®/TRAMADOLRETARD

Her behøver dine patienter kuntage smertestillende medicin togange dagligt - for at undgå atsmerterne skal styre deres liv.

MANDOLGIN®/TRAMADOLBRUSETABLETTER

Bruges bl.a. hvis patienten ikkekan eller vil sluge kapsler. På den måde får man også patiententil at drikke tilstrækkelig medvæske ved indtagelse.

MANDOLGIN®/TRAMADOLSUPPOSITORIER

Anvendes, når peroral indtagelseikke er mulig- f.eks. ved stærkkvalme eller andet.

MANDOLGIN®/TRAMADOLDRÅBER

Med dråber kan den smerte-stillende behandling gives udensynkebesvær - og med andre indtag end vand.

Referencer: * Produktresume, Lægemiddelstyrelsen, ** Drugs 1993, 46: 313-40, ***Bamingbad TA, Lanford RM. Hosp Med: 59(5)

S M E R T E B E H A N D L I N G

Gre

yOd

ense


præget af gensidig respekt og interessefor fællesskabets såvel som de enkelteområders interesser. Derfor er bestyrel-sens naturlige konklusion på året, at ti-den er kommet til at konfirmere udvalge-nes repræsentation i bestyrelsen gen-mnem et forslag til generalforsamlingenom ændring af Selskabets vedtægter, så-ledes at alle udvalgene opnår formelt lige-værdighed i bestyrelsesarbejdet gennemen vedtægtsbestemt plads i bestyrelsen.Hvad angår detaljerne for disse vedtægt-sændringer henvises til dagsordenen ogforslaget til vedtægtsændringer.

Der er som vanligt mange opgaver derer uløste, mange projekter i luften - flerepå vej og utroligt mange spændende per-spektiver inden for alle aspekter afSelskabets virke. En detailbeskrivelse afde enkelte udvalgs arbejde i beretning-såret fremgår af de enkelte ressortområ-der selvstændige beretninger.

Virke i forhold til offentlige myndighederBestyrelsen har været inddraget i revi-sion af Sundhedsstyrelsens Cirkulærevedrørende ordination af afhængigheds-skabende lægemidler. Det endelige resul-tat foreligger ikke i skrivende stund, menSelskabet har arbejdet for at den fremti-dige vejledning klarere skelner mellemden medicinsk begrundede ordination afanalgetisk behandling og den socialmedi-cinsk begrundede behandling af medicin-misbrug. Sundhedsstyrelsen har tilligeværet inddraget i slutfasen af udarbej-delse af rekommandationer for anæstesi ispeciallægepraksis. Resultatet af dette ar-bejde der er foretaget i et samarbejdemed DAO, fremgår af herværende nr. afDASINFO.

Ved deadline for herværende beret-ning er der planlagt en møderække medSundhedsstyrelsen vedrørende kliniskvalidering af det anæstesiologiske speci-ale mhp. dels en gruppering af specialetspatienter - dels en fordeling af anæstesio-logiske omkostninger ved patientbehand-lingen. Bestyrelsen har store forventnin-ger til dette arbejde og ser det som enfortsættelse af arbejdet for at profilereSelskabets medlemmers betydning fordriften af sundhedsvæsenet. I oplægget

fra Sundhedsstyrelsens er blandt andetanført: ” Som nævnt fordeles de anæstesi-ologiske omkostninger på de enkelte pa-tientkontakter til brug ved fastsættelse afDRG-takster. På nuværende tidspunkt fo-regår dette enten vha. minuttid eller en li-gelig fordeling på alle patienter på de re-levante afdelinger. Forudsætningen foren sådan fordeling er, at al anæstesi erlige tungt. En forudsætning, som må for-modes at være lovligt forenklet. DanskSelskab for Anæstesiologi og IntensivMedicin bedes derfor overveje, hvorle-des de anæstesiologiske omkostningeralternativt kan fordeles, så de i så vidtomfang som muligt afspejler den egent-lige omkostningsstruktur.”

Arbejdet kommer til at lægge beslag påbestyrelsen og i særdeleshed alle udval-genes arbejdskraft – men det er bestyrel-sens opfattelse at den profileringsgevinstder ligger i veludført arbejde er overor-dentlig værdifuld.

Rekommandationer og kvalitetsudviklingSom anført er arbejdet med rekomman-dationer for anæstesi i speciallægeprak-sis tilendebragt. Bestyrelsen finder at derhar været ydet en stor indsats fra alle in-volverede og finder at resultatet afspejleren fornuftig balancering mellem viden-skabelig erkendelse og praktiske mulig-heder, men i særdeleshed alles ønske omhøjest mulige faglige standard.

Derudover er rekommandationer ved-rørende transport af børn langt fremmeog der er tovholdere på det fortsatte ar-bejde vedrørende rekommandationer forfasteregler, anæstesi til akutte patienter,overvågning af operationspatienten,præeklampsi, pacemaker og anæstesi ogoverflytningskriterier til sengeafdelinger.Arbejdet med disse rekommandationermå forventes at være et vedvarende ind-satsområde som Selskabet nødvendigvismå prioritere højt sammen med etable-ring af kvalitetsmål og indikatorer. Et ar-bejde der også er yderst relevant for denfortsatte udvikling af Dansk AnæstesiDatabase (DAD). Redskabsmuligheden iDAD er afhængig af, at databasen får ka-rakter af en national database – dvs. atSelskabets medlemmer nødvendigvis må

tage dette redskab i anvendelse og bi-drage til den fortsatte udvikling. DAD ernu i den indledende testfase på flere aflandets anæstesiologiske afdelinger ogherefter mangler der økonomisk opbak-ning fra landets amter til en egentlig im-plementering på landsplan. Hvis afdelin-gerne overalt i landet bakker initiativet opved at fordre databasen i forbindelse medimplementering af lokale og regionalekvalitetssikringsrutiner må det formodesat DAD med større styrke kan få midlertil den landsdækkende drift.

Videnskab og forskernetværkSelskabets forskningsudvalg er en nyska-belse efter sidste generalforsamling oghar vist sig at være et innoverende initia-tiv som har ført til etablering af et ”for-skernetværk uden grænser” – forstået så-ledes at dette netværk er åbent for alleSelskabets medlemmer. Der er etableretet link på Selskabets hjemmeside hvoralle interesserede kan lægge et kort for-skerrelateret curriculum og tilkendegiveforskningsinteresser. Der er holdt møderhvor udviklingen inden for almene ogspecielle forskningsområder kan drøftesog yngre og ældre forskere kan præsen-tere deres projekter og modtage råd ogvejledning, gode idéer og gensidig inspi-ration. Der er ingen tvivl om, at en priori-tering af forskningsindsatsen overalt ilandet, kombineret med den øgede for-skeruddannelse og træning der er lagt optil i den nye speciallægeuddannelse, bådegiver muligheder og udfordringer på detledelsesmæssige område i årene fremo-ver. Dermed er en del af ansvaret for denprioritering mellem klinisk arbejde – kli-nisk forskning, forskningsbaseret kvali-tetsudvikling, videreuddannelse og efter-uddannelse, som kræves for at specialetkan være fagligt og organisatorisk opda-teret – nationalt som lokalt – lagt i hæn-derne også på de af Selskabets medlem-mer der er engageret i ledelsen af landetsanæstesiologisk-intensive afdelinger. Deter bestyrelsens håb og forventning, atdet nyetablerede Lederforum i Selska-bets regi bidrager også til denne udvik-ling. Med henblik på at belyse mange afde aspekter der kan bidrage at fremme


den anæstesiologiske udvikling inden forforskningsområdet, har forskningsudval-get taget initiativ til at der foretages enenquete blandt alle Selskabets medlem-mer. Enqueten forventes sendt ud primo2003 – tag godt imod den, så undersøgel-sen kan give valid information til brug foros alle.

Fagområder og uddannelseDet Nationale Råd for Lægers Videreud-dannelse har fremsat en definition påhvad der forstås ved et fagområde: Et fag-område afgrænser et særligt interesse- ellerkompetenceområde, som enten ikke er dæk-ket af et godkendt speciale eller udgør enmindre del heraf. Fagområder kan ikke op-nå eller tildeles godkendelse eller autorisa-tion af sundhedmyndighederne. Heraf føl-ger, at et fagområde ikke kan defineres vedformelle målbeskrivelser eller uddannelses-bestemmelser, men at kompetence indenforet fagområde alene vurderes i forhold til etkonkret stillingsopslag til speciallæge isundhedsvæsenet. For ansættelser i sund-hedsvæsenet som overlæge/ledende lægegælder lægelovens §14. I det omfang, derved ansættelse af en overlæge stilles særligekrav udover speciallægeautorisation, skaldette fremgå af stillingsopslaget. Sundheds-styrelsens bestemmelser om §14 bedøm-melse, suppleret med de videnskabelige sel-skabers eventuelle vejledende retningsliniertil uddannelse inden for fagområder ellerandre kompetencer, vil være grundlag forsåvel bedømmelse af ansøgere som vejled-ning for potentielle ansøgere. Det Nationa-le Råd for Lægers Videreuddannelse anbe-faler derfor Sundhedssvil tyrelsen, at oven-nævnte definition danner grundlag i arbej-det med revision af bekendtgørelse ved §14vurderinger.

Selskabet kommer således til at spilleen afgørende vejledende rolle for så vidtangår en beskrivelse af uddannelse ogkompetencer for eventuelle fagområder –men disse vejledninger får ikke autorita-tiv status, idet der ikke gives godkendel-ser af sundhedsstyrelsen. Det giver na-turligvis Selskabet ansvar og forpligtelsetil at give så fyldestgørende retningsliniersom muligt og medvirke til at relevanteefteruddannelsestilbud står til rådighed

for Selskabets medlemmer. Arbejdet medbeskrivelsen af fagområder er godt igang. Længst fremme er beskrivelserneindenfor thoraxanæstesiologi og intensivmedicin og disse forventes at blive frem-lagt i næste samling. Inden for intensivmedicin (i samarbejde med DSIT) ogsmertebehandling er som bekendt etab-leret skandinavisk diplomuddannelse –men der forestår et omfattende arbejdeinden for alle områder – både for så vidtangår de ”klassiske søjler” og andre fag-områder der må forventes etableret isamarbejde med andre videnskabeligeselskaber (fx. Palliativ Medicin). Selska-bet vil gennem Dansk MedicinskSelskabs koordination forsøge at få størstmulig indflydelse på det videre arbejde.Internt i Selskabet er der som, bl.a. somfølge heraf, behov for en omfattende di-skussion af hele efteruddannelsessyste-met i Selskabets regi. Spørgsmål somCME-registrering (kontinuert medicinsk(efter)uddannelse), pointsystemer vedkursus- og uddannelsesprogrammer, vali-dering af efteruddannelser og/eller for-skellige former for kompetencemålingermå nødvendigvis drøftes.

Også speciallægeuddannelsen vil i dekommende år undergå forandringer.Arbejdet med målbeskrivelser og log-bøger under videreuddannelsesudvalgetskyndige forsæde skrider planmæssigtfrem. De foreløbige resultater af arbejdetkan ses på Selskabets hjemmeside. Nårde godkendte manualer i løbet af 2003skal implementeres i praksis forestår etstort arbejde i afdelingerne overalt i lan-det med at udarbejde nye uddannelses-programmer og tilrettelæggelse af denpraktiske gennemførelse af hensigts-mæssige uddannelsesforløb. Videreud-dannelsesudvalget vil søge tæt kontakt tilde regionale uddannelsesråd og stille sigtil rådighed med vejledning og koordine-ring.

Mange af Selskabets medlemmer erengageret i arbejdet med inspektorord-ningen. Der står respekt om arbejdet –og det er glædeligt at konstatere af rap-porterne at uddannelsen rundt i landet –for nu at skrive det på jydsk – ”ikke er såringe endda”. Uddannelsesindsatsen i

Selskabet og rundt i landet gennem detseneste tiår har således kunnet omsættesi praktiske resultater til gavn for alle.

SSAISom paraplyorganisation med deltagelseaf alle de 5 nordiske lande skal SSAI ar-bejde for at fremme specialets videnska-belige og faglige udvikling gennem enkoordinering af og udnyttelse af de fælle-stræk der er karakteristiske for Selska-bets medlemmer. Set med danske brillerhar dette forum været godt og der ermange perspektiver inden for uddan-nelse og forskning, ligesom SSAI- kon-gressen er et veltilrettelagt og fagligt am-bitiøst arrangement til glæde for alle. Afgrunde der ikke helt kan gennemskues,synes vore svenske kollegaer ikke at delede øvrige landes entusiasme. På sidsteSSAI boardmøde (august 2002) fremfør-tes det synspunkt at SFAIs (Sveriges pen-dant til DASAIM) relativt lave medlem-santal skulle være direkte korreleret til,at medlemskabet af SSAI er et kollektivtmedlemskab for de nationale selskaber. Iskrivende stund vides det ikke hvilkekonsekvenser dette får for det fremtidigesamarbejde.

Med udgangspunkt i SSAI er der tagetinitiativ til stiftelse af en fondsdannelsemed det formål at støtte uddannelse afanæstesiologer i mindre bemidlede om-råder af verden gennem uddannelsestil-bud, uddannelsesophold og økonomiskstøtte. Initiativet er endnu kun i planlæg-ningsfasen, men bestyrelsen har givet til-sagn om at støtte initiativet og håbermedlemmerne, når mere konkrete pla-ner skal føres ud i livet vel tage godtimod idéen. Herudover er der taget deførste skridt til en børneanæstesiologiskuddannelse.

Samarbejde med andre selskaberSelskabets kasserer beklæder formands-posten i DRG (Dansk Råd for Genopliv-ning). I samarbejdet her, er der udgivetnye retningsliner for avanceret genopliv-ning der har bragt vejledningen op på in-ternationalt rekommanderet niveau. Derforegår med hjælp fra præhospitalt enga-gerede anæstesiologer overalt i landet en

omfattende opgradering af redderuddan-nelsen i samarbejdet med PHTLS (Pre-Hospital Trauma Life Support). Samar-bejdet med DSIT har fundet en rolig ogafbalanceret rytme. Det er fortsat besty-relsens opfattelse, at alle anæstesiologertjenes bedst med, at fagets videnskabe-lige, uddannelsesmæssige og praktiskeforhold varetages med sigte på koordine-ring af vort speciales mange facetter forøje, samtidig med at Selskabet skal haveså stor rummelighed, at der er plads til,at alle – store såvel som mindre grupper -kan udfolde deres særlige interesser igensidig respekt og tillid til hinanden.

Samarbejdet med DMS er præget afdenne tillid – men der skal ikke hersketvivl om at DASAIM betragter DMSstruktur på bestyrelsesniveau som enanelse utidssvarende. DMS forsøger atråde bod herpå gennem flittige kontaktertil medlemsselskaberne og gennem DMSrepræsentation i Det nationale Råd forLægers Videreud-dannelse synes DMS atrepræsentere de videnskabelige selskaberinteresser hensigtsmæssigt. Tidligere tidersdårlige samarbejde mellem DMS og DADLsynes at bedres og der er håb om, at lægersfaglige og organisatoriske forhold fremoverikke repræsenterer forskelige interesser.

Som et led i kvalitetsudvikling af pati-entbehandling er Selskabet engageret iforhold til Sekretariatet for Reference-programmer. I dette samarbejde udviklestværfaglige, evidensbaserede program-mer for undersøgelse, behandling, pleje,rehabilitering og forebyggelse. Selska-bets medlemmer har deltaget i arbejds-gruppe vedrørende galdestenssyg-domme og vedrørende hysterektomi.

Årsmøde og generalforsamlingFor andet år i træk er Selskabet glade forat kunne invitere til årsmøde med et stortvidenskabeligt program og mulighed forat træffe kolleger fra hele landet. Inter-essen for at deltage i posterpræsentationog foredragskonkurrence overstiger alleforventninger og Selskabet har modtagetdet største antal abstracts i Selskabets hi-storie – nemlig 38. Det lover godt for års-mødet og fremtidens videnskabelige akti-vitet! Den praktiske organisation af års-

mødet er varetaget af Organisations-komitéen for årsmødet med Jakob TrierMøller og Jørgen B. Dahl som bærendekraft godt hjulpet af et velfungerende se-kretariat. Det er håbet at medlemmernebelønner denne indsats ved massivt frem-møde. Som en nyskabelse er der, forudfor generalforsamlingen fredag, i pro-grammet afsat tid til gruppesamlingermed de udvalg der har ønsket det (tors-dag 18.00-19.15). Bestyrelsen håber, atalle interesserede vil møde frem og del-tage i disse sidste udvalgsmøder i beret-ningsåret. Gruppesamlingerne er et led ibestyrelsens bestræbelse på at leve op tilgeneralforsamlingen 2001’s ønske om, atbestyrelsen fremmede den demokratiskeproces i selskabet. Udover dette initiativhar bestyrelsen udarbejdet forslag til ved-tægtsændringer som vi håber generalfor-samlingen vil give sin opbakning. Forslagog begrundelse findes side 5-7 i DASINFO. Her skal blot understreges, atbestyrelsen finder det nødvendigt medudvikling af en dynamisk organisation,der er i stand til at tilpasse sig skiftendeforhold og repræsentere alle fælles såvelsom særlige interesser - som medlemmeri Selskabet naturligt fordrer af deres vi-denskabelige talerør.

Informationsteknologi og DASINFOI årets løb har bestyrelsen måtte tage af-sked i utide med Lars Peter Wang - der blevdraget af sydligere himmelstrøg - som driv-kraften bag et velredigeret DASINFO.Heldigvis har Stig Yndgaard, som detfremgår af det blad, du holder i hånden,kunne løfte arven på fortræffelig vis – be-styrelsen er glad for at Stig vil påtage sigopgaven også i den næste valgperiode.

Som mange forhåbentlig har erfaret erselskabets hjemmeside www.dasaim.dkblevet et efterhånden uundværligt red-skab til at hente information om mangehjørner af Selskabets aktiviteter. FransSwiateks og IT-udvalgets utrættelige ind-sats til forskønnelse og effektivisering afelektronernes fremtoning på diverse mo-nitorer overalt i kongeriget vil også iårene fremover spille en stadig størrerolle i udveksling af viden og forudseeligtblive den korteste vej mellem Selskabet

og Selskabets medlemmer. Det er en ar-bejdskrævende og ressourcekrævendeopgave at vedligeholde hjemmesiden,men en opgave bestyrelsen mener skalprioriteres højt også i de kommende år.

Til slut en stor tak til alle for deres indsats iSelskabets tjeneste. Tak til alle der har hen-vendt sig med stort og småt i årets løb –håbet er, at ingen føler de er gået forgæves.Mange spændende opgaver skal afsluttes ide kommende år og flere venter som van-ligt forude.

Mogens K. Skadborg, Formand

✦✦✦ ÅRSBERETNINGERAnæstesiudvalgetUdvalget har i det forløbne år arbejdet vi-dere med rekommandationer og DanskAnæstesi Database.Status Rekommandationer: I alt 10 emnerer udpeget for de initiale indsatsområder

Fasteregler (Mogens Wernberg)Anæstesi til akutte patienter

(Anders Gadegaard Jensen)Overvågning af operationspatienten

(Torben Mogensen)Transport (Freddy Lippert)Ambulant anæstesi (Hasse Hjortsø)Præeklampsi (Ulla Bang)Pacemaker og anæstesi

(Christian Lindskov)Administrativ instruks

(Anæstesiudvalget)Kriterier for flytning af operationspatien-ten til sengeafdeling (Jørn Wetterslev)

Personerne nævnt i parentes er tovhol-dere for det pågældende emne; når re-kommandationen er godkendt af besty-relsen skal den være tilgængelig på hjem-mesiden og derefter løbende revideres.Det er den enkelte tovholder, der er an-svarlig for den løbende revision. Udvalgetvil udvælge flere emner til nye rekom-mandationer og selskabets medlemmeropfordres til at komme med forslag tilemner ligesom medlemmer med særligindsigt i et emne kan rette henvendelsetil tovholderen og deltage i arbejdet.


DAD: Databasens minimumssæt erklar og godkendt:

Skemaet kan ses på side 35 som et af demange bidrag til posterdiskussionen påårsmødet. Af hensyn til pladsen i bladetkan vi ikke vise skemaet begge steder.

Stig Yndgaard

Tidsplan: Tre test afdelinger starter regi-strering pr. 1.1.2003. Yderligere 6 afdelin-ger forventes at teste databasen pr.1.9.2003.Udbygning: Udover ovenstående mini-mumsdatasæt tænkes databasen udvidetmed x antal tilvalgsmoduler, f. eks. opvåg-ningsmodul, uddannelsesmodul, produk-tionsmodul, individuelle forsknings/kva-litets databaser etc.

Amtsrådsforeningen er ansøgt om atpåtage sig værtsfunktionen, det er med-delt at det ikke kan blive i indeværendeår, men der ansøges på ny for år 2003 ogder påregnes landsdækkende deltagelse iløbet af 2003. I alt tre testafdelinger er ud-peget til at deltage i et pilotprojekt pr. 1.januar 2003, det er Bispebjerg, HolbækCentralsygehus og Århus Amtssygehus;yderligere afdelinger har vist interessefor at deltage.

Et medlem af udvalget deltager i ar-bejdsgruppen om udarbejdelse af uddan-nelsesbog. Et medlem har deltaget i ud-valgsarbejdet om udarbejdelse af rekom-mandationer for anæstesi i speciallæge-praksis.

Susanne Wammen

✦✦✦ Udvalget for Intensiv MedicinHer i år 2002 er det 50 år siden, polioepi-demien udspillede sig i København. Sombekendt blev det starten til dannelsen afselvstændige afdelinger til behandling afsvært kritisk syge patienter, inklusivovertryksventilation. Ideen om intensivafdelinger og intensiv medicin bredte sigherfra og til den øvrige verden. Ved års-mødet markeres dette passende ved atIbsen-forelæsningen forelæses af én afEuropas aktuelt mest fremtrædende in-tensivister, Prof. Luciano Gattinoni, samt


at ovl. Preben Berthelsen forelæser Hus-feldt-forelæsningen over titlen ”50-året forpolio-epidemien”.

Lidt forsinket markeres 50-året yderli-gere ved afholdelsen af IntensivSymposium 2003 på Hindsgavl Slot 24-25.januar, afholdt i fællesskab af DanskSelskab for Anaestesiologi og IntensivMedicin(DASAIM) og Dansk Selskab forIntensiv Terapi (DSIT). Et markant fællesarrangement mellem DASAIM og DSIT,et samarbejde som gerne skal fastholdesog udvikles.

Udvalget for Intensiv Medicin (UFIM)udarbejdede allerede i foråret 2001 en be-skrivelse af fagområdet intensiv medicinog dets tilknytning til det anæstesiologi-ske speciale. Denne beskrivelse harværet vort grundlag for et samarbejdeåret igennem med DSIT omkring udar-bejdelsen af en fælles beskrivelse af fag-området intensiv medicin. Arbejdet for-ventes i løbet af september måned fær-digt til godkendelse i bestyrelserne forhhv. DASAIM og DSIT. Den fælles be-skrivelse vil herefter kunne præsenteresfor Dansk Medicinsk Selskab, andre vi-denskabelige selskaber, Amtsrådsfor-eningen, H:S samt øvrige samarbejds-partnere.

Udover en beskrivelse af fagområdetintensiv medicins aktuelle organisationvil der i beskrivelsen være retningslinierfor uddannelse til fagområdet. I og medat fagområderne ikke vil blive tildelt auto-risation fra de offentlige myndigheder,men kun defineres af de videnskabeligeselskaber selv, vil retningslinierne kunvære vejledende for såvel den enkeltespeciallæge som ansættende myndighed.

I intensiv-uddannelsen under Scandi-navian Society of Anaesthesiology andIntensive Care Medicine (SSAI) er detfjerde hold kursister startet januar 2002.Uddannelsen har hermed etableret sigselv som et vedvarende uddannelsestil-bud til fagområdet intensiv medicin. Derer 9 danske deltagere på dette hold, hvil-ket bringer det samlede antal danskeanæstesiologer, som har taget eller er ifærd med at tage uddannelsen, op på 28 ialt. Et nyt hold starter januar 2003 -ansøgningsfrist og betingelser fremgår af

opslag i DASINFO, Acta Anaesthesiolo-gica Scandinavica og kan endvideredownloades på DASAIMs og SSAI’shjemmesider.

På skandinavisk plan må det hilses vel-komment, at det nu er lykkedes at etab-lere Scandinavian Critical Care TrialsGroup med bred opbakning fra intensivi-ster Skandinavien over. Formålet er atetablere og understøtte multicenter un-dersøgelser på intensiv området - et parmindre surveys er gennemført og flereegentlige studier er på vej.

European Society of Intensive CareMedicine (ESICM) er på europæisk planstartet på opbygningen af en databaseover de europæiske intensiv-afdelinger,hvor målet ligeledes er etableringen afmulti-center studier på europæisk plan.

Diagnose Relaterede Grupperinger(DRG) vinder i stigende grad indpas sominstrument for budgetlægning og afreg-ning omkring patienterne i sygehussyste-met, også nu på intensivafdelingerne. Deeksisterende DRG-koder på intensivom-rådet må karakteriseres som ufuldstæn-dige og ofte også irrelevante. Efter athave påpeget dette overfor Sundhedssty-relsen er DASAIM nu indkaldt til drøf-telse af DRG-kodesystemet i Sundheds-styrelsen medio september, såvel på in-tensiv-området som på flere af de andrefagområder. Målet fra vor side vil være atfå etableret en arbejdsgruppe til revisionaf det eksisterende system på intensiv-området - et arbejde, der i givet fald vilstrække sig ind i det kommende år.

På årsmødet i år er der etableret en ny-skabelse: Gruppesamling – udvalgsmø-der for alle interesserede. Dette er etable-ret i erkendelse af, at vi på intensivområ-det - i lighed med flere af de øvrige fag-områder - har brug for et forum udoverde videnskabelige sessioner og general-forsamlingen til information og diskus-sion omkring specielle forhold indenforvort fagområde. Gruppesamlingen tagersom sagt sigte på alle, som måtte være in-teresserede i det intensive fagområde - vihåber på stort fremmøde.

På udvalgets vegne Reinhold H. Jensen


✦✦✦ Akut-, traume- og præhospitalsudvalgetHovedemner for udvalget har ligesomsidste år været implementeringen af be-kendtgørelsen vedrørende præhospitalindsats og især opdatering af ambulance-personalets uddannelse samt centralise-ring af politiets alarmcentraler.

Opdatering af ambulancepersonalet tilniveau II omfatter mellem 1600 og 2000reddere, dette skal foregå indenfor denæste år, planlagt afsluttet i 2005.Uddannelserne foregår på SOSU-skoler iFrederiksborg, Nordjyllands, Århus am-ter og i efteråret begynder H:S uddannel-sen. Sideløbende hermed er politiets alar-mcentraler ved at blive centraliserede fra41 til 7, og alarmcentraloperatørerne skaluddannes. Det begyndte i Århus i foråret2002 og fortsætter nu i resten af landet.

Mange af udvalgets medlemmer er,som enkeltpersoner, involveret i under-visningen og i de udvalg og institutioner,der har hermed at gøre: Nationalt Udvalgfor Præhospital Uddannelse, forretnings-udvalg og arbejdsgrupper. Et par af ud-valgets medlemmer er blevet præhospitalleder i deres respektive amter. Aktuelt erder nu præhospitale ledere i 10 ud af 14amter, og hovedparten er anæstesiologer.Dermed er der gode muligheder for fag-lig indflydelse på det præhospitale om-råde. Formanden er DASAIMs repræsen-tant i PHTLS (PreHospital Trauma LifeSupport’s) bestyrelse.

I udvalget har der været arbejdet medden fælles udvikling af lægeambulance-journal samt tilhørende database og be-handlingsstandarder for den lægeligepræhospitale behandling. Det er en om-

fattende proces, og der foreligger endnuikke resultat.

Den anden hovedopgave for udvalgeter udarbejdelse af beskrivelse af fagområ-det ”Dansk Emergency Medicine” eller“Dansk Akut Medicin”. Målet er at etab-lere en fælles skandinavisk akut medicinuddannelse som parallel til den skandina-viske intensivuddannelse. Indholds-beskrivelsen er endnu kun på skitseplan.

På efteruddannelsesområdet havde ud-valget lavet et kursus bestående af akutmedicinske emner, nemlig hjertestopbe-handling og akut koronar syndrom samttraumatologi, med både foredrag og øvel-ser, og såvel danske som udenlandske fo-redragsholdere. På trods heraf kom derkun få tilmeldinger til kurset, der herefterblev aflyst. Desværre er dette ikke ene-stående, flere efteruddannelseskurser i


foråret 2002 måtte aflyses pga. mang-lende tilmeldinger.

Formanden har deltaget i kongressenEmergency Medicine Between Conti-nents på Island, og kan kun anbefale, atanæstesiologer med interesse indenfordet akutte traumatologiske område be-søger emergency medicine-kongresser.

Af interesse for området, men ikke påudvalgets initiativ, har der været afholdtkonference i Fyns Amt vedrørende læge-ambulance og lægehelikopter på basis afen DSI-rapport, som kan findes påhttp://www.fyns-amt.dk/

Erika Frischknecht Christensen

✦✦✦ VidereuddanelsesudvalgetSom sidste år har også 2002 været et år imålbeskrivelsens tegn. Med baggrund iSpeciallægekommissionens betænkning,Sundhedsstyrelsens retningslinier for ud-arbejdelse af målbeskrivelse, logbøgerm.v. og flere seminarer, afholdt af Sund-hedsstyrelsen, har videreuddannelsesud-valget nedsat et udvalg til udarbejdelse afmålbeskrivelse med Doris Østergaardsom formand og med Charlotte Ringsted,H:S PMI som konsulent.

Udvalget er sammensat af videreud-dannelsesudvalgets medlemmer samt enbred repræsentation fra Selskabets fag-udvalg og interessegrupper. Der harværet afholdt flere produktive internat-møder indimellem et intensivt arbejde in-den for en snæver tidsramme, udstukketaf Sundhedsstyrelsen. Resultatet bliveren sammenhængende beskrivelse af heleuddannelsesforløbet, fra introduktions-ansættelsen til den færdige speciallæge.

Som i uddannelsesbogen for introdukti-onsuddannelsen, der blev taget i anven-delse på landsplan 1. maj 2001, er princip-pet med løbende evaluering af den uddan-nelsessøgende bevaret. Som noget nyt bli-ver også A-kurserne beskrevet i sammen-hæng med den øvrige uddannelse.

Udkast til målbeskrivelse har væretlagt ud på DASAIM’s hjemmeside sidenjuni til fri kommentering.

Når arbejdet er færdiggjort og god-kendt af DASAIM’s bestyrelse og af Det

Nationale Råd for Lægers Videreuddan-nelse, udsendes en ny bekendtgørelse fraSundhedsstyrelsen, der vil indeholde ret-ningslinier for alle specialers videreud-dannelse. Tidshorisonten for dette er iskrivende stund lidt uklar, men medio2003 synes realistisk. Herefter skal ud-dannelsen implementeres regionalt og lo-kalt, hvilket vil inddrage alle landets afde-linger og kræve nytænkning mange ste-der. Videreuddannelsesudvalget tager ini-tiativ til, at der oprettes regionale net-værk, således at denne fase kan foregå såsmidigt og hurtigt som muligt.

Jeg er overbevist om, at også i dennesammenhæng vil vort fag vise sig somværende blandt de forreste i udviklingen.

De eksisterende A-kurser har levet detforgangne år i et minefelt, idet Sundheds-styrelsen med kort varsel ændrede detøkonomiske grundlag og de administra-tive rutiner omkring kurserne, således atarbejdsbyrden for del- og hovedkursusle-deren blev øget væsentligt. Efter forhand-linger med Sundhedsstyrelsen synes dernu at være frembragt en løsning, der ertil at leve med, om end ikke optimal.

Årets vurderings- og ansættelsesforløbtil besættelse af kursusstillinger forløbsom de foregående år uden de store pro-blemer. Vi kan, til forskel fra nogle andrespecialer, glæde os over, at antallet afansøgere fortsat holder sig konstant.

At proceduren nu er indarbejdet kanmed glæde ses af den støt øgende kvali-tet af ansøgningerne. Heri har de uddan-nelsesansvarlige overlæger en stor andelog et stort ansvar.

Det næste år vil byde på uddannelses-mæssige udfordringer på alle landets af-delinger. Specielt vil der blive lagt et stortansvar på de uddannelsesansvarlige over-læger i udformningen af de fremtidigeuddannelsesblokke og i implementerin-gen af den nye uddannelse. Videreuddan-nelsesudvalget agter at følge udviklingentæt, ikke mindst via de regionale netværk.Hvis der er behov og praktiske mulighe-der, vil vi søge at afholde informations- oginspirationsmøder rundt om i landet.

Allerede nu skal der lyde en stor tak tilalle involverede i processen med at ud-forme den ny uddannelse. Et betragteligt

stykke frivilligt arbejde er ydet til gavnfor faget og dets udvikling.

Klavs Lemholt

✦✦✦ EfteruddannelsesudvalgetEfteruddannelsesudvalget har gennemde seneste år kunnet konstatere en fal-dende interesse for de kurser, udvalgethar arrangeret. Dette år måtte et 3-dageskursus aflyses på grund af manglende til-slutning. Mange tanker er gjort herom:Er der ikke behov for efteruddannelses-udvalget længere, vil speciallæger hel-lere/kun på kongresser/årsmøder? Eremnerne vi holder kurser over ikke rele-vante? Er kursusformen forkert? Er kur-susstedet forkert? Er annonceringen for-kert? Kan læger ikke få fri til kurser? Kanlæger ikke få økonomisk tilskud til kur-ser? Industrien arrangerer symposier/kurser, hvor deltagelse er gratis, er dettemere tillokkende?

Efteruddannelsesudvalget forsøgermed tiltag som internatkurser, små delta-gerantal, anderledes annonceringsfor-mer, simulatortræning, praktiske øvel-ser/indlærings kurser, foredrag kombi-neret med diskussioner ud fra kliniskeproblemstillinger...?

I det forløbne år har DASAIM tilmeldtsig Lægeforeningens efteruddannelses-registrering, med det formål, at give denenkelte læge et bedre og lettere tilgæn-geligt overblik over sin efteruddannelses-aktivitet, og et redskab til planlægning affremtidig efteruddannelse. Derudover atmedvirke til, at der kan udarbejdes stati-stik til dokumentation for, hvorledes vivedligeholder vores uddannelse. Se iøvrigt indlæg i DASINFO nr. 3, juli 2002.

Siden sidste beretning er der afholdt 3udvalgsmøder, og følgende kurser:K-126 Ekkokardiografi for anæstesiolo-ger. Ålborg 25.-26. oktober 2001.K-127 Pædiatrisk anæstesi. Herlev 15. november 2001.K-128 3-dages kursus; sepsis, akut-,traume- og præhospitalsbehandling, kva-litetssikring/-udvikling. Herlev 4., 5. og 6.marts 2002. Dette blev aflyst p.g.a. lilledeltagerantal.

Følgende kurser er planlagte:


K-129 Transcraniel Doppler, 25.-26. okto-ber 2002.K-130 Pædiatrisk anæstesi, 28. november2002.

Se nedenstående resultatopgørelse forperioden 01.07.01 til 30.06.02.

Resultatopgørelse for perioden01.07.2001 til 30.06.2002:INDTÆGTERKursusafgifter 62.970,00Udstilling 0,00Tilskud 60.000,00Moms 633,80Renter 8.683,08INDTÆGTER IALT 132.286,88

UDGIFTERLærerudgifter 92.512,00Andre kursusrelaterede udgifter 12.467,29Møder & rejser 22.505,30Tele Danmark 2.792,00Moms 40.679,80Diverse, gebyrer 597,25UDGIFTER IALT 171.553,64

RESULTAT -39.266,76

Status pr. 30.06.2002:AKTIVERLægernes Pensionskasse 258.309,10Giro 38.929,55Aktiver ialt 297.238,65

PASSIVEREgenkapital 295.238,65Skyldige omkostninger (moms) 2.000,00Passiver ialt 297.238,65

Lise Knudsen

✦✦✦ IT-udvalgetUdvalget arbejder dels med internet/hjemmeside, DASINFO og endelig sty-ring af mailfunktion så selskabets med-lemmer og udvalg er sikret god kommu-nikation.

Hjemmesiden ligger på en server somtillader direkte redigering med program-emt Frontpage. Frans Swiatek er webma-

ster og han har udviklet mere interaktivefunktioner. Således kan man nu tilmeldesig f.eks. forskernetværk direkte på net-tet. Der kan ligeledes foretages afstem-ninger på hjemmesiden. Senest er derved at blive udviklet egentlige stemnings-barometre så man umiddelbart efter ind-given stemme kan se stillingen blandt detil tiden afgivne stemmer. Derudover erder selvfølgelig en masse mere tør redi-gering som skulle sikre at alle informatio-ner kan hentes af medlemmerne, i en ri-melig logisk struktureret form. Mere sy-stematisk præsentation af samtlige anæ-stesiafdelinger i Danmark er i støbeske-en. I den sammenhæng er tanken, athver afdeling kunne komme med en me-re personlig præsentation efter frit valg.

DASINFO forsøger vi i første omgangat fastholde på det efterhånden høje ni-veau. Tina Calundann arbejder megetmed layout i hele redigeringsfasen. Derer evigt pusleri for at få farvede og sort-hvid sider til at stemme med de aktuelleindlæg. Der er pæn interesse fra indu-strien for at annoncerer i DASINFO ogder kunne således skrues op på dettepunkt men umiddelbart har vi fundet atbalancen mellem reklamer og øvrigt ind-hold er passende.

Bjørn Mygil styrer mail-funktionerne.Det fungerer upåklageligt.

Stig Yndgaard

✦✦✦ ThoraxudvalgetThoraxanæstesiologisk Udvalg har/vil iårets løb afholde 3 møder. Thoraxudvalg-et arbejder med specifikke uddannelses-krav på fagområdet thoraxanæstesi. Deter en vanskelig proces, men det flotte ar-bejde fra Intensiv udvalget kan forment-lig danne model også for arbejdet inden-for thoraxanæstesi. Det er udvalgets op-fattelse at der skal udarbejdes realistiskeudddannelseskrav som de danske centrekan honorere. Thoraxanæstesien ønsker atvære et fagområde.

Thoraxanæstesiologisk Udvalg har isamarbejde med Perfusionsskolen også iår 2001 arrangeret 3 dages kursus iPerfusionsteknik. Der er fortsat stor in-teresse for at deltage i kurset og evalue-

ringen af indholdet var god. Der vil for-mentlig blive planlagt nyt kursus i 2002,men dette vil være et økonomisk spørgs-mål idet det er uklart om Perfusions-skolen fortsat kan og vil dække under-skuddet på kurserne. Det er fortsat ud-valgets opfattelse/ forventning, at lægerder er beskæftiget indenfor ekspertområ-det thoraxanæstesiologi bør/vil gen-nemgå kurset i de kommende år.

Den indholdsmæssige del af DanskHjerteregister har længe været på pladsmen der har været store tekniske proble-mer med sammenkøring mellem landetshjertecentre. Opgaven med at få den cen-trale løsning op og stå er i årets løb påSundhedsstyrelsens anbefaling nu flyttettil Statens Institut for Sundhed. Der sy-nes at være flere resourcer til at løse op-gaven her.

Udvalgets ”placering” i DASAIM orga-nisationen har været diskuteret og udval-get finder at DASAIM bør går videre istrukturomlægningen og blive en egent-lig paraplyorganisation for de relevantefagområder. Thoraxudvalget har bedt be-styrelsen tage stilling til denne problema-tik og har bedt om at i hvert tilfældeThoraxudvalget hurtigst muligt får statusaf ordinært udvalg med direkte repræs-entation i bestyrelsen.

Carl-Johan Jakobsen

✦✦✦ NeuroanæstesiudvalgNeuroanæstesiudvalget har igennem detsidste år afholdt et enkelt møde, men harsamtidig haft telefoniske- og mail kontak-ter ad hoc. Udvalget har bla. beskæftigetsig med sin tilknytning til DASAIM`s be-styrelse i relation til diskussionen, derblev rejst på generalforsamlingen i no-vember 2001. Udvalget har ikke i øjeblik-ket noget ønske om en plads i bestyrel-sen, da man mener at kontakten, somden foregår i øjeblikket er uden proble-mer. Hvis strukturen i fremtiden skalændres, således at alle udvalgene skal re-præsenteres i bestyrelsen, så er udvalgetselvfølgelig med herpå.

Udvalget har i årets løb arbejdet medat formalisere tættere kontakter til denSvenske Neuroanæstesiforening og til


neurokirurgerne både nationalt, menogså i nordisk regi. Baggrunden for atopsøge disse kontakter er at samle såmange neurointeresserede som mulig,da vi i Danmark er for få til at afholdeegentlige videnskabelige møder. I maj2002 afholdte Nordisk NeurokirurgiskForening sit årsmøde i Linköping iSverige, hvor en hel dag var afsat til neur-oanæstesiologiske emner. Denne nyska-belse blev en kæmpe succes, idet frem-mødet var dobbelt så stort som forventet.

Udvalget har brugt nogen tid på drøf-telse af den fremtidige undervisning afkursisterne, idet det har været mangesopfattelse herunder også kursusleder-nes, at de egentlige A-kurser gav for lidt,og ofte foregik på ukoordinerede tids-punkter i relation til det praktiske opholdpå de neuroanæstesiologiske afdelinger.Man har behandlet et forslag om at ned-lægge den centrale uddannelse i neuroa-næstesiologi og i stedet decentralisereuddannelsen kombineret med e-learning.Der var en bred tilslutning til denne ny-skabelse, idet man forventer øget moti-vation og engagement blandt kusisterne.

Jørn Bo Madsen

✦✦✦ BørneanæstesiudvalgetVed årsmødet i november 2001 præsente-redes dele af det arbejde, som er foregåetmellem Børneudvalget og repræsentan-ter fra Dansk Pædiatrisk Selskab angå-ende transport. Dette arbejde er i foråret2002 endelig færdiggjort og rapportenmed rekommandationer er sendt til derespektive selskabers bestyrelse medhenblik på godkendelse. Udvalget er somtidligere år engageret i det simulatorkur-sus i børneanæstesi, som holdes i novem-ber på KAS Herlev.

I løbet af året er udvalget også blevetengageret i et nordisk udvalgsarbejdeomkring fællesnordiske fasteregler.Ligeledes er udvalget blevet engageret iden styregruppe som er nedsat i forbin-delse med SSAI`s planer om oprettelse afen fællesnordisk uddannelse indenforbørneanæstesi og intensiv behandling afbørn. Det første møde finder sted i okto-ber. Udvalget har som vanligt besvaret en

række henvendelser, officielle såvel somuofficielle. Kontakter via FEAPA (Federa-tion of the European Associations ofPaediatric Anaesthesia) har medført, aten gruppe hollandske børneanæstesiolo-ger aflægger et besøg i København i no-vember måned.

Udvalget er også engageret i et tvær-fagligt udvalgsarbejde vedrørende neona-tal genoplivning. Udvalget forventer atkunne fremlægge et udkast til mødet i“obstetrisk klub” på årsmødet i november.

Kommunikationen i udvalget er foregå-et via e-post og møder i andre sammen-hænge. Som nyt ordinært medlem erPeter Aarsleff Nielsen indtrådt i udvalget.Program for årsmødet i november er ud-arbejdet.

På udvalgets vegne Steen W. Henneberg

✦✦✦ Kronisk smerteudvalgKronisk smerteudvalg har i det sidste årkun haft kontakt via e-mail.

Vi havde allerede medens JetteHøjsted var formand, færdiggjort voresforslag til DRG samt kodning af den kro-niske del af smertebehandlingen og harsiden afventet, at den øvrige del af detanæstesiologiske område blev færdige.

Det ser i skrivende stund ud som om atder er ved at ske noget på området, idetSundhedsstyrelsen har indkaldt til mødeden 13. september.

Herudover har Niels-Henrik Jensen,udpeget som ad hoc medlem af kronisksmerteudvalg, deltaget i arbejdet medden nye uddannelsesbog for hovedud-dannelsen.

Der er indenfor det sidste 11/2 år dannet2 foreninger der som DASAIM arbejderindenfor smerteområdet. Først Dansk Sel-skab for Palliativ Medicin med Per Sjö-gren som formand, siden Dansk Selskabfor Smertemedicin med Jørgen Eriksensom formand. Begge selskaber, der i øv-rigt er lægeligt tværfaglige, arbejder for atfå oprettet en uddannelse og et fagområdeindenfor henholdsvis palliativ medicin ogbehandlingen af kroniske smerter. Det erdog de 2 formænds opfattelse, at der isundhedsstyrelsen “endnu” ikke er inter-esse for oprettelse af disse fagområder.

Det første hold kursister, der er ved gen-nemfører den 2 år varende nordiske efter-uddannelse for anæstesiologer indenforsmertebehandling (Scandinavian TrainingProgramme in Advanced Pain Medicine),er halvvejs gennem forløbet. Herefter vilSSAI (Scandinavian Society of Anaesthesi-ology and Intensive Care Medicine) vur-dere uddannelsen før man starter nyehold. Den initiale plan er at der herefterfremover skal oprettes et nyt hold hvert år.

Herudover har jeg som formand forkronisk smerte udvalg deltaget i videre-uddannelsesudvalgets møder.

Ryan Hansen

✦✦✦ Obstetrisk AnæstesiudvalgUdvalget blev nedsat ved generelforsam-lingen november 2001. I overensstem-melse med DASAIM’s vedtægter bestårudvalget af 5 medlemmer: Søren HelboHansen (Odense), Ladawan W. Holk(Esbjerg), Torben Callesen (Rigshospita-let), Yvonne Rasmussen (Hvidovre), UllaBang (Skejby) (formand for udvalget).

Inden generalforsamlingen havdemange medlemmer meldt sig som inter-esserede i at deltage i udvalgets arbejde,og der blev derfor straks dannet et e-mailnet af alle interesserede.

Den 2. marts 2002 blev der holdt møde iOdense, hvor omkring 20 medlemmer afinteresseklubben var mødt frem for at di-skutere de emner, som udvalget skal ar-bejde med. Det blev besluttet primært atarbejde med følgende emner: Retningsli-nier/instrukser vedrørende præeklampsi,fødeepidural, genoplivning, anæstesi til se-ctio og håndtering af risiko-gravide. Des-uden skal udvalget løbende arbejde meduddannelse og kvalitetssikring. Der blevved mødet nedsat grupper til de enkelteemner og udpeget tovholdere herfor. Vedmødet blev der desuden diskuteret uddan-nelse og efteruddannelse og muligheder-ne for et skandinavisk samarbejde om ud-dannelse.

Udvalgsmedlemmerne har siden holdtmøde den 23. maj i København, hvor detblev besluttet, at udvalget primært vilsamarbejde om præeklampsi-instruksen,som ifølge ønske fra bestyrelsen skal re-


videres snarest. Dette arbejde er dermedblevet prioriteret højt, men udvalget ar-bejder også på snart at kunne udkommemed en generel patientinformation ved-rørende epidural fødselsanalgesi.

Ulla Bang

✦✦✦ Inspektorer Sundhedsstyrelsen etablerede i efteråret1997 inspektorordningen som et tilbud tilalle interesserede, uddannelsesgivendeafdelinger. Efter en positiv evaluerings-rapport og Speciallægekommissionensanbefalinger er ordningen fra august2001 gjort obligatorisk.

Ordningen administreres af Sekretari-atet for Inspektorordningen i Sundheds-styrelsens 1. kontor. Fra at være en frivil-lig ordning, som mange anæstesiafdelin-ger i landet allerede har benyttet sig af, erdet nu Sundhedsstyrelsen, der meddeler,at afdeling xx får besøg. Alle inspektorbe-søg, udmunder i en skematisk rapport ogen aftale om forbedrende initiativer i afde-lingen. Disse er offentligt tilgængelige,efter afdelingens og inspektorernes god-kendelse.

Inspektorerne udpeges (helst formindst 4 år) af Sundhedsstyrelsen efterindstilling fra de videnskabelige selska-ber. I DASAIM er den praktiske proce-dure, at videreuddannelsesudvalget fo-reslår emner til bestyrelsen, der herefterindstiller til Sundheds-styrelsen.

Pr. 1. august 2002 består inspektor-korpset af følgende:Region Nord:Nils W. Johannesen,

Århus kommunehospital (pause)Odd Ravlo, Aalborg SygehusUlla Bang, Skejby SygehusRegion Syd:Jeppe Lund, Odense Universitets HospitalKlavs Lemholt, Sønderborg SygehusPoul Christensen,

Centralsygehuset i EsbjergPeter Lindholm,

Odense Universitets HospitalRegion Øst:Doris Østergaard, KAS Herlev (pause)Bente Dyrlund, H:S Bispebjerg HospitalKaren Skelsager, Næstved Centralsygehus

I årets løb er der foretaget 9 besøg:Centralsygehuset i EsbjergÅrhus AmtssygehusGenbesøg på Odense UniversitetsHospital6 klinikker på H:S Rigshospitalet

Det er et alment indtryk, at der i de se-nere år er sat yderligere fokus på uddan-nelse i afdelingerne. Den lægelige videre-uddannelse tænkes ind i den daglige”produktion”, så godt det lader sig gøre.Dette holdningsskift er meget positivt,specielt set i lyset af, hvilke udfordringer,der venter forude med implementering afny målbeskrivelse og bekendtgørelse.

Som en nyskabelse har Rigshospitalethaft inspektorbesøg på samtlige 6 klinik-ker, fordelt på 5 centre, samt på den sam-lende administrative uddannelsesafdeling” UFU”, i løbet af en uge. Dette for, ommuligt, at danne sig et helhedsbillede afdet samlede uddannelsestilbud i så storen organisation, at afdække sammen-hænge – eller mangel på samme – samtat komme med forslag til yderligere hen-sigtsmæssig koordination og udnyttelseaf de store resourcer, der findes. Besøgetafsluttedes med et fællesmøde mellemalle klinikkerne og inspektorerne, hvorde gensidige meldinger var meget posi-tive. Ligeledes var arbejdsprocessen forinspektorerne meget lærerig.

Dette omtalt set i lyset af de struktu-rændringer, der i denne tid går over lan-det med tendens til dannelsen af stedsestørre administrative enheder, centre,funktionsbærende enheder etc.

Når man påtænker, at der til hver afde-lings inspektorbesøg er afsat 1 dag plus 2dage til forberedelse og rapportskriveri, ialt 3 dage pr. inspektor, og at der til hvertbesøg kræves 2 inspektorer, ses det hur-tigt, at vort inspektorkorps er for lille,specielt med de udfordringer, der liggerforude.

Alle uddannelsesinteresserede special-læger, der har erfaring inden for områ-det, opfordres derfor til at overveje, omikke inspektorjobbet kunne være enspændende opgave.

Klavs Lemholt

✦✦✦ Den Danske Perfusionist SkoleDen 12. juni 2002 kunne skolen dimittere10 nyuddannede perfusionister – det 4.hold siden skolens start i 1994. To var fraIsland, to fra Norge og resten fraDanmark.

Den 2. september starter vi hold 5 opmed 13 studerende – heraf 4 fra Norge.Det er et stort hold, taget i betragtning atantallet af hjerteoperationer med ECC defleste steder er faldet.

Skolen arbejder stadig med planernefor et formelt skandinavisk undervis-ningssamarbejde inden for kardiovasku-lær perfusion – evt. ved oprettelsen af enskandinavisk skole.

”The European Board of Cardiovas-cu-lar Perfusion” var på ”site-visit” i juni2001, hvilket medførte at skolen, som an-erkendelse for uddannelsesprogram ogfaciliteter, fik ”Certificate of Accredita-tion” for de næste 4 år.

Skolen afholdte kurser i perfusionstek-nik for DASAIM 23.-25. april 2001 og 6.-8.maj 2002 og for DTS 22.-24. oktober 2001.

Carl-Johan Jakobsen og Lars Willy Andersen

✦✦✦ StandardiseringsudvalgetUdvalget har i de forløbne år afholdt tomøder og herunder beskæftiget sig medspørgsmål omkring standardisering afampuller til injektion. Niels Lomholt hardeltaget i et internationalt møde angå-ende ændring af Luer-fittings, således atsystemer til parenteral brug ikke kankobles sammen med systemer til ikke-pa-renteral brug. Standard vedrørende suge-katetre til endotracheal anvendelse erblevet vedtaget med ændringer foreslåetaf Danmark (bevarelse af sidehuller påsugekatetre).

Der henvises i øvrigt til DanskStandards hjemmeside www.ds.dk hvorde harmoniserede standarder kan ses.

Susanne Wammen

✦✦✦ ATLSI lighed med sidste år afholdes der også iår 10 ATLS kurser. Kurserne afholdessamtidig med ATCN, og på hvert kursus


er der 16 læger og 8 sygeplejersker. Derhar nu været afholdt 35 kurser i Dan-mark. Efter planen skulle der komme enny manual fra USA i efteråret 2002, mendenne er lidt forsinket.

I starten af 2003 planlægges det at af-holde genopfriskningskursus på 11/2 dag.Formålet er, at introducere tidligere kur-sister for den nye manual og samtidig re-certificere disse i yderligere 4 år. Prisenfor disse kurser bliver formodentlig 1500kr. Prisen for ATLS kurset vil fremovervære 7000 kr.

Regnskabet i ATLS er revideret og ergodkendt. Der var i 2001 et overskud, ogdet blev besluttet at oprette en fondat,hvorfra der kan søges midler til almen-nyttige formål.

Det skal bemærkes, at forsikringsel-skabet Tryg Baltica sponsorer ATLS-Danmark med 300.000 kr. om året indtilvidere.

I årets løb er PHTLS blevet oprettet.PHTLS er nu en del af redderuddannel-sen i Danmark. DASAIM har en plads ibestyrelsen for PHTLS.

Torsten Lang-Jensen

✦✦✦ Dansk Råd for GenoplivningDansk Råd for Genoplivning (DRG) beståraf en række videnskabelige selskaber ogorganisationer med viden om og interessefor genoplivning. I det forløbne år er ogsåDansk Pædiatrisk Selskab blevet medlemaf DRG. DRG er den nationale pendant tilThe European Resuscitation Council. DAS-AIM har formandsposten i DRG.

DRG’s hjemmeside (www.genopliv-ning.dk) er blevet moderniseret og opda-teret og der er indgået en aftale medAkuttjournalen – The ScandinavianJournal of Trauma and EmergencyMedicine om, at dette er officielt tids-skrift for DRG.

DRG har iværksat flere initiativer i detforløbne år:I samarbejde med Hjerteforeningen erder nu udarbejdet en folder om avanceretgenoplivning, primært til brug for hospi-taler. Folderen har været særdeles efter-spurgt siden og er i øvrigt tilgængelig påDRG’s hjemmeside.

DRG har nedsat en arbejdsgruppe ombasalgenoplivning med henblik på endansk opdatering og standardisering iforhold til de internationale retningslinjer.

Yderligere en arbejdsgruppe om brugaf såkaldt automatisk eksterne defibrilla-torer (AED) er ved at udarbejde en sam-let beskrivelse med anbefalinger ombrug af AED’er i Danmark og har i sam-arbejde med Sundhedsstyrelsen planlagten konference i marts 2003 om emnet.

Freddy Lippert

✦✦✦ UEMSDer har i det forløbne år været afholdt tomøder i den anæstesiologiske sektion &board. Det ene var historisk set vigtigt,da et non-EU land for første gang varvært: Slovenien, hvor mødet holdtes i ho-vedstaden Ljubljana. Det næste mødeskal afholdes i København i oktobermåned.

Den nye bestyrelse (Bill Blunnie,Irland, præsident, Mogens Hüttel, DK, vi-cepræsident og Hans Knape, Holland, se-kretær) har nu arbejdet i et år, og intenti-onerne om et mere aktivt arbejde mellemmøderne ser ud til at blive opfyldt.

Arbejdet med vejledningen om seda-tion er tilendebragt, og den publiceresom kort tid i Eur.J.Anaesth.Der igangsættes et større udredningsar-bejde om udviklingen på arbejdsmarke-det for anæstesiologer, hvor man vil senærmere på anæstesiologernes forskel-lige arbejdsopgaver, deres arbejdstider,delegering af arbejdsopgaver til anæstesi-sygeplejersker etc. mhp. dels at forklareden meget store forskel i antallet afanæstesiologer, dels at forsøge at udsigenoget om den forventede udvikling frem-over. Det vigtige arbejde i Multidiscipli-nary Joint Committee on Intensive CareMedicine fortsættes. Så vidt vides er flerepolicy papers ved at være færdige, menjeg har ikke i skrivende stund adgang tildem.

I uddannelsesudvalget er vi i gang meden undersøgelse af, hvorledes og hvormeget man beskæftiger sig med uddan-nelse i metakompetencer som f.eks. kom-munikation, undervisning og kvalitetssik-

ring i speciallægeuddannelsen. I de for etår siden publicerede training guidelinesindgik disse ting som vigtige færdighe-der – men ingen ved, hvordan og hvormeget, der undervises heri. Ligeledes øn-skes brugen af simulatorer i uddannelsenbelyst. Jeg skal henlede opmærksomhe-den på UEMS web-site på addressenwww.uems.be, hvor mange oplysningerer tilgængelige. Som tidligere nævnt erarbejdet i UEMS langsommeligt, mender sker alligevel hele tiden en udvikling,som jeg vil betegne som de små skridtsvej – hvilket er bedre end at planlæggestore reformer, som ikke bliver til noget.

Helle Ørding

✦✦✦ Dansk AnæstesiologiskSelskabs FondBestyrelsen bestod i 2001 af ElseTønnesen, Anders Larsson, Jørgen VibyMogensen og lsr. Svend Oppenheim.

Bestyrelsen har holdt 2 møder sidensidste generalforsamling og har derudo-ver kommunikeret jævnligt både skriftligtog telefonisk.

I regnskabsåret 1. januar 2001 – 31. de-cember 2001 er uddelt 7 legater på i altkr. 58.000,- (se regnskab).

IndtægterIndgået medlemsbidrag 2700Renter, obligatorisk 41.003Udlodning Gertrud Kjælds Mindefond 5.076I alt 48.779

UdgifterHusfeldt forelæsning 5.000Møder (kørsel) 60Bankgebyr 91I alt 5.151

Årets resultat 43.628Overførsel fra sidste år 902

44.530Skat af årets resultat 2.182Til disposition 42.348

LegatuddelingerLegatuddeling, 7 legater 58.000Hensættelse fra forrige år - 18.000

40.000Medlemsbidrag til kapitalen 2.700Overførsel til næste år (negativ) - 351

Fondskapital (kursværdi) 652.417

Jørgen Viby Mogensen


✦✦✦ Legatbestyrelsen Jensa la Cours LegatBestyrelsen bestod i 2001 af ElseTønnesenm, Jørgen Viby Mogensen og advokat Finn Altschuler med AndersLarsson, Georg Cold og advokat FinnRoger som suppleanter.

Bestyrelsen har holdt 2 møder siden sid-ste generalforsamling og har i øvrigt kom-munikeret både skriftligt og telefonisk.

Der er i regnskabsåret 1. oktober 2000– 30. september 2001 ingen legater uddelt.

IndtægterRenter, obligationer 49.796Renter, bankkonti 133

49.930UdgifterKontorhold (2 år; 1998-2000) 20.000Forvaltningsafgift 2.219Bankgebyrer 52

22.271

Årets resultat 27.659Fondsskat 1998/1999 4.791

22.868Overførsel fra sidste år 354Til disposition 23.222

LegatuddelingerLegatuddelinger 0Hensættelse til senere uddeling 20.000 20.000Overført til næste år 3.222

Legatkapital (kursværdi) 794.448

Jørgen Viby Mogensen

✦✦✦ DASAIM – RegnskabResultatopgørelse 2001/02

2000/01Indtægter t.kr.Kontingenter 941.845 910Renteindtægter 25.080 29Indtægter i alt 966.925 939

UdgifterMøder og udvalg m.v.:Bestyrelsesmøder 87.408 50DASAIM-møder 726.566 42Udvalg (note 1) 143.567 143Kontingent WFSA 16.457 20Kontingent SSAI 460.460 406

1.434.458 661Deltagerbetaling, arrangementer 401.975Udstillingsindtægter 216.720Sponsorbidrag og andre tilskud 316.500 31

499.263 630DASINFO:Trykning m.v. 163.134 134Forsendelse 19.169 23

182.303 157Salg af annoncer og abonnementer 212.570 159

- 30.267 - 2Legater:Udbetalt legatportioner 50.000Indbetalt fra Dameca 50.000

0Sekretariat og administration:Lønninger m.v. 152.333 108Øvrige udgifter (note 2) 69.514 116

221.847 224Udgifter i alt 690.843 852

ÅRETS RESULTAT 276.082 87

Balance 30. juni 20022000/01

Aktiver t.kr.Likvide beholdninger 1.961.190 830Tilgodehavende hos bestyrelsesmedlemmer 0 5Tilgodehavende ikke forfaldne renteindtægter 12.599 16Andre tilgodehavender 1.252 0Forudbetalt kontingent 311.850 0AKTIVER I ALT 2.286.891 851

PassiverSkyldig revisorbistand anslået 14.400 14Skyldig moms 89.753 43Forudbetalte kontingenter 854.670 50Forudbetalte salgsindtægter DASINFO 107.770 88Forudbetalte sponsorbidrag 60.000 0Forudbetalt vedr. uddannelsesprojekter (note 3) 225.529 0Feriepengeforpligtelse 19.951 17Gæld i alt 1.372.073 212

Egenkapital primo 638.736 552Årets resultat 276.082 87Egenkapital 914.818 639

PASSIVER I ALT 2.286.891 851Note 1. Udvalg

Præhospitalsudvalget 16.607 8Intensivudvalget 15.648 21Anæstesiudvalget 13.829 12Videreuddannelsesudvalget 21.933 53Efteruddannelsesudvalget 301 2Thoraxanæstesiudvalget 8.730 2It-udvalget 2.033 7Neuroanæstesiudvalget 3.418 9Smertebehandlingsudvalget 0 5Postoperativ rehabiliteringsudvalget 3.963 1UEMS 37.107 0Øvrige udvalg, danske 19.998 19Øvrige udvalg, udenlandske 0 4

143.567 143

Note 2. Øvrige udgifterGaver 4.640 4It-udgifter 16.289 16Kontorartikler og tryksager 365 23Maskiner og inventar 19.120 8Mødeudgifter 3.280 3Nyt logo 0 12Personaleannoncer 0 26Porto og gebyrer 9.720 10Revisorbistand 15.300 13Øvrige 800 1

69.514 116

Note 3. Forudbetalt vedr. uddannelsesprojekterIndbetalt til målbeskrivelse m.v. 75.000Indbetalt til kompetanceudviklingsprojekt 247.480

322.480Afholdte udgifter 96.951

225.529

Freddy Lippert

Du kan finde tidligere numre af DASINFO på www.dasaim.dk


Bestyrelsen Forslag ved nyvalgMogens Skadborg, formand (vælges for 2 år, max. 2 gange) (2000) Mogens SkadborgLise Knudsen, næstformand (efterudd.udv.)(2001)

Freddy Lippert, kasserer (2001)

Bjørn Mygil, bestyrelsessekretær (YL)(1999)

Lars Peter Wang (IT, redaktør)(2000) Stig YndgaardSusanne Wammen (anæstesiudv.)(2001)

Reinhold Jensen (intensiv medicin)(2001) Kurt EspersenRyan Hansen (kronisk smerte)(2001)

Erika F. Christensen (præhospital)(2001)

Klavs Lemholt (videreuddannelse)(2001)

Hanne Tanghus Olsen (YL)(2001)

Kontaktperson til SST (vælges hvert 4. år, max. 2 gange, sidst 1999)

Finn Wiberg-Jørgensen (1994)

Torben Mogensen (suppleant)(1998)

Tilforordnede til SST Specialistnævn (vælges hvert 4. år, sidst 1999)

Mogens S. Hüttel (1998)

Asger Bendtsen (1994)

Lars Peter Wang (suppleant) ?Mogens K. Skadborg (suppleant)(2001)

Anæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Susanne Wammen (formand)(2001)

Hans Kirkegaard (2001)

Birgitte K. Ruhnau (1999)

Lars M. Clausen (2001)

Ann Møller (1999)

Bodil S. Rasmussen (1999)

Per Herlevsen (2001)

Børneanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Steen Henneberg (formand)(1999)

Per Thorgaard (1999)

Søren Walther-Larsen (1999)

Peter Aarsleff Nielsen (2001)

Efteruddannelsesudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Lise Knudsen (formand)(thorax)(2001)

Grethe Astrup (kasserer)(2000) Grethe AstrupLars Knudsen (YL)(2001)

Susanne Wammen (anæstesi)(1999)

Kurt Espersen (intensiv)(2001)

Ryan Hansen (kronisk smerte)(2001)

Jørgen Wolff (neuroanæstesi)(1999)

Thomas Lohse (præhospital)(2001)

Søren Walther-Larsen (børneanæstesi)(1999)

Yvonne Rasmussen (obstetrisk an.udv.)(2001)

Gitte Handberg (postop.rehab.)(2001)

Intensiv medicin udvalg (vælges for 2 år, max. 6 år)

Reinhold Jensen (formand)(2001) Kurt EspersenAnders Larsson (1999)

Karen-Lise Welling (1999)

Anne Lippert (1999)

Kurt Espersen (1999)

Morten Freundlich (2000) ?

IT-udvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) Forslag ved nyvalgLars Peter Wang (formand) Stig YndgaardBjørn Mygil (1999)

Frans Swiatek (2000) Frans SwiatekHans Kirkegaard (2000) Hans Kirkegaard

Kronisk smerteudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Ryan Hansen (formand)(2001)

Jette Højsted (1999)

Jacob Westergaard-Nielsen (1999)

Neuroanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Jørn Bo Madsen (formand)

Jørgen WolffBent Lob DahlJørgen WolffCarsten Boe PedersenKarsten Skovgaard OlsenLars Hedemann Nielsen

Obstetrisk anæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2001)

Ulla Bang (formand)(2001)

Hans Søren Helbo HansenLadawan W. HolkTorben CallesenYvonne H. Rasmussen

Postoperativt rehabiliteringsudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Gitte Handberg (formand)(2001)

Mads Werner (1999)

Per Rotbøll Nielsen (1999)

Peter A. Christensen (1999)

Ingelise Brynjolf (2001)

Præhospitalsudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Erika F. Christensen (formand)(2001)

Freddy Lippert (1999)

Torben Mondorf (1999)

Thomas Lohse (2001)

Flemming Knudsen (1999)

Troels M. Hansen (1999)

Steffen Høgskilde (1999)

Thoraxanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Carl-Johan Jakobsen (formand)(1999)

Kirsten Eliasen (1999)

Ricardo Sanchez (1999)

Lise Knudsen (1999)

Dennis Bigler (1999)

Claus Andersen (2000) ?

Videreuddannelsesudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999)

Klavs Lemholt (formand)(2001)

Doris Østergaard (hovedkursusleder)(1999)

Pernille Lykke Pedersen (YL)(1999)

Dorte Keld (YL)(1999)

Morten Freundlich (kursusleder Aalborg)(1999)

Ole Nørgaard (kursusleder Århus)(1999)

Jeppe Lund (kursusleder Odense)(1999) Fortsættes næste side

✦✦✦ Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin - Bestyrelse, udvalg og repræsentanter 2001/2002


Forslag ved nyvalgBente Dyrlund Pedersen (kursusleder København)(1999)

Peter Mouridsen (region Nord)(2001)

Hans Mandø (region Syd)(sekretær)(2001)

Lars S. Rasmussen (region Øst)(2001)

Organisationskomité ÅrsmødeJakob Trier Møller (koordinator)

Jørgen B. Dahl (videnskab)

Mogens K. Skadborg (sponorer)

Freddy Lippert (kasserer + sponsorer)

Stig Yndgaard

Revisorer (vælges hvert år)

Bjarne FoghPer Arnbo KristensenSuppleant ?

Standardiseringudvalget (vælges hvert 2. år)

Susanne Wammen (1998)(DASAIM repr.) ?Niels Lomholt (valgt af Dansk Standard S104)

Nils W. Johannessen (valgt af SST og Amtsrådsforeningen)

Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fonds Bestyrelse (én afgår efter tur hvert 5. år)

Jørgen Viby Mogensen (1990)

Else Tønnesen (1995)

Anders Larsson (2000)

Lrs. Svend Oppenhejm (1959)

Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fonds revisorer (vælges hvert år)

Ole BeckJakob Trier Møller

Oberstinde Jensa la Cours Leget (vælges hvert 5. år, første gang 1988)

Jørgen Viby Mogensen (1992)Else Tønnesen (1995)Adv. Finn Altschuler (2001)Georg E. Cold (suppleant)

Anders Larsson (suppleant)(2000)

Adv. Finn R. Nielsen (suppleant)(2001)

UEMS og EBA (vælges hvert 4. år)

Helle Ørding (1991)

Repræsentanter i Den Danske Perfusionist Skole (udpeges af bestyrelsen)

Carl-Johan JakobsenLars Willy Andersen

Inspektorer i anæstesiologi (udpeges af bestyrelsen)

Odd Ravlo (1997)

Jeppe Lund (1997)

Bente Dyrlund Pedersen (1997)

Morten Noreng (2000)

Klavs Lemholt (2000)

Karen Skjelsager (2000)

ATLS Denmark Fond (indstilles af bestyrelsen)

Torsten Lang-Jensen

PHTLS (indstilles af bestyrelsen)

Erika F. Christensen

Dansk Råd for Genoplivning (DRG) (indstilles af bestyrelsen)


Martin Skielboe (suppleant)(2001)

Scandinavian Resuscitation Council (SRC) (udpeges af bestyrelsen)


Martin Skielboe (suppleant)(2001)

SSAIMogens K. SkadborgElse Hjortsø (DASAIM repr.)(2001)

Ivar H. Gøthgen (ACTA direktør)

Ethical Advisor SSAI Advisory panels (udpeges af bestyrelsen)

Mogens K. Skadborg (2001)

Chairs SSAI Advisory panels (udpeges af bestyrelsen)

Lars S. Rasmussen (Anesthesia)(2001)

Ola Winsö (ICM)

Eija Kalso (Pain)

Eldar Søreide (Emergency Medicine)

Members SSAI Advisory panels (DK) (udpeges af bestyrelsen)

Jørn Wetterslev (Anesthesia)(2001)

Else Tønnesen (ICM)(2001)

Jørgen Eriksen (Pain)(2001)

Freddy Lippert (Emergency Medicine)(2001)

Tilforordnede til RetslægerådetJørgen Viby MogensenElse Tønnesen

Sagkyndig rådgiver for SST (ansat efter stillingsopslag)

Bent Chræmmer Jørgensen

Sundhedsvæsenets patientklagenævn (konsulenter ansat efter opslag)

Bent HusumPreben BerthelsenJørgen Viby MogensenMogens Wernberg (1999)

Specialistnævnet (udpeget af Sundhedsstyrelsen)

Tom Pedersen

ÆresmedlemmerTorsten GordhHenning RubenHenning PoulsenBjørn IpsenBent JuhlSven Erik GisvoldSten Lindahl

Ekstraordinære medlemmerTorben KannHenrik KehletCarsten Grøndahl NielsenPeter Hunæus

Der indkom i alt 38 videnskabelige bidrag til foredragskonkurrencen og/eller poster-diskussion. De indsendte abstracts, er blevet bedømt af en uvildig komité, som sam-men har udvalgt 8 foredrag til konkurrencen. Tak til bedømmelseskomitéen som, medJørgen B. Dahl i spidsen endvidere bestod af overlæge, ph.d., Palle Toft, ÅrhusKommunehospital – overlæge Mads Werner, H:S Hvidovre Hospital og afdelingslæge,ph.d., Lars S. Rasmussen, H:S Rigshospitalet. De indsendte bidrag er generelt af meget høj kvalitet, alle blev accepteret og bringes nedenfor.

Stig Yndgaard

✦✦✦ Effekten af høj epidural analgesi på myokardiets gennemblødning hos patienter med iskæmisk hjertesygdomE. Nygård, K.F. Kofoed, J. Freiberg, H. Kelbæk, J. Aldershvile, K. Eliasen;Hjertecentret, Rigshospitalet, S. Holm, Klinisk fysiologi ogNuklearmedicinsk Klinik, Rigshospitalet, K. Krogsgaard, KliniskForskningsenhed, Hvidovre Hospital

Introduktion: Flere studier har vist, at stimulering at det sympatiske nerve-system spiller en væsentlig rolle for udvikling af perioperativ myokardieliskæmi. Aktivering af kardielle sympatiske efferente nerver kan redu-cere myokardiets oksygentilbud ved at inducere poststenotisk karkons-triktion med følgende redistribution af myokardiets blod flow fra suben-dokardiet til epikardiet. Det myokardielle oksygenbehov stiger ved taky-kardi og øget kontraktilitet. Misforholdet mellem oksygentilbud og –be-hov under sympatikusaktivering kan føre til myokardieiskæmi. Kliniskestudier med høj torakal epidural analgesi (TEA) til patienter mediskæmisk hjertesygdom tyder på en forbedret balance mellem O2 –til-bud og –behov. Hidtidige undersøgelser over TEA`s effekt på sympatik-usmedieret myokardieiskæmi er udført med kvalitative metoder. Medpositron emissions tomografi (PET-skanning) er kvantitativ måling afmyokardiets blodgennemstrømning mulig. Studiets formål er at forførste gang undersøge om TEA forbedrer den regionale gennemblød-ning (flowreserven) af hjertemuskulaturen under kontrolleret belast-ning med henholdsvis dipyridamol til vurdering af den endotel-uafhæn-gige og cold-pressor test (CPT) til den endotelafhængige kareffekt (cor-onary vasomotion) hos patienter med kendt koronararterie sygdom.

Metode: Efter godkendelse af den lokale videnskabsetiske komite blevtyve patienter med koronar flerkars-sygdom undersøgt i et overkryds-ningforsøg, hvor patienterne fik bupivacain/ placebo epiduralt den enehenholdsvis den anden dag.

DAG 1 DAG 2

TEABupivacain + PET Bupivacain + PETPlacebo + PET Placebo + PET

Epiduralkateteret anlagdes Th 1-3. Induktion af analgesi med bupivacain0,5%. Udbredning af sensorisk blokade blev undersøgt med alkoholser-viet. Gennemblødningen i myokardiet bestemmes med PET (13N-ammo-niak) den ene dag uden TEA i 1. hvile og 2. efter indgift af dipyridamol(n=10) eller efter kuldestress (CPT) med ene hånd i is-vand (n=10).Målingerne gentages den anden dag med TEA. Den endotelafhængigekareffekt efter kuldestress udregnes som ratio mellem blod flow underkuldepåvirkning / hvile blod flow. Flow reserven under vasodilatationmed dipyridamol som ratio mellem dipyridamol blod flow / hvile blodflow. Den luminale karstenose (%) blev vurderet ved angiografi.

Resultater: Alle patienter havde sensorisk blokade Th1-5.

Stenosis Cold reserve Flow reserve% Baseline TEA Baseline TEA 0-49 0.99 (0.22) 1.54 (0.52)* 2.65 (1.04) 2.61 (1.05)50-99 0.99 (0.35) 2.00 (2.35)* 1.67 (0.57) 1.86 (1.47) 100 1.03 (0.42) 1.18 (0.37)† 1.61 (0.61) 2.03 (1.69)†*p<0.005 vs baseline †p<0.05 vs baseline

Diskussion: På trods af en mindre stigning i rate pressure product ved CPTmed TEA end uden sås en signifikant stigning i flow som udtryk for enudtalt forbedring af vasodilatationsevnen. Dipyridamol flow reserven øges

med TEA alene i kollateralt afhængige kar (okkluderede kar), muligvisfordi TEA bedrer muligheden for at rekruttere flow fra disse kollateraler.

Konklusion: Høj torakal epidural analgesi til patienter med flerkarsiskæmisk hjertesygdom hæver tærsklen for udvikling af myokardi-eiskæmi ved bedre det funktionelle endotel-celle medierede respons påstress og dermed vasodilatationsevnen globalt og i kollateral afhængigekranspulsårer tillige den myokardielle flowreserve.

✦✦✦ Sygehuspersonale har meget lille risiko for allergi overfor klorhexidinLene Heise Garvey og Bent Husum Dansk Anæstesi Allergi Center, Anæstesiologisk afdeling, Amtssygehuset i [email protected]

Introduktion: I DAAC har vi de seneste tre år hos 7 patienter med livstru-ende anafylaktiske reaktioner identificeret klorhexidin som den udløs-ende årsag, og kasuistikker om allergiske reaktioner overfor klorhexi-din optræder med stigende hyppighed.

Klorhexidin anvendes i mange sammenhænge ligesom latex (natur-gummi), som de sidste 10-20 år har vist sig at medføre allergi hos såmange patienter og sygehusansatte, at man over hele verden har ænd-ret arbejdsrutiner og brug af utensilier indeholdende latex.

Der findes ingen viden om forekomsten af type-I og type-IV allergi forklorhexidin hos sundhedspersonale. Vort formål var derfor at under-søge, om sygehuspersonale med daglig exposition for klorhexidin harrisiko for at udvikle allergi.

Metoder: Efter forelæggelse af protokollen for Den videnskabsetiske ko-mité blev i alt 248 ansatte på Amtssygehuset i Gentofte tilbudt at få fore-taget hudtestning og udfylde et spørgeskema: alle afdelingens anæstesi-ologer, anæstesi- og intensivsygeplejersker samt operationssygeplejer-skerne på sygehusets største operationsgang. Eksklusionskriterier vargraviditet, amning og behandling med antihistaminer. Invitationen blevgenudsendt to gange, den sidste gang bilagt spørgeskemaet. Alle trebreve indeholdt en opfordring til at give sig til kende, hvis man havdeverificeret eller mistænkt allergi overfor klorhexidin.

Testprocedure: Til undersøgelse for type-IV allergi (senreaktion) blevlappeprøver sat på ryggen med klorhexidin digluconate 1% og klorhexi-din acetate 1%. De blev aflæst efter 72 timer og samtidig blev, til under-søgelse for type-I allergi (straksreaktion), udført priktest med klorhexi-din gluconat 0.5% og intrakutan test med klorhexidin gluconat 0.0002%,som hver blev aflæst efter 15 min. (negativ kontrol isotonisk saltvand,positiv kontrol histamin).

Resultater: 104 (42%) deltog i hele undersøgelsen (hudtestning og spørge-skema) (gruppe I). Yderligere 74 (30%) afslog hudtestning men udfyldtespørgeskemaet (gruppe II), dvs. at i alt 72% af de adspurgte udfyldtespørgeskemaet. Ingen af de 104 deltagere testede positivt for klorhexi-din (99% Confidence Interval 0 - 4.9%), og ingen af de 74 personer, derkun udfyldte spørgeskemaet, havde kendt allergi for klorhexidin.

Data fra spørgeskemaerne (median (range) eller antal personer (%)). Gruppe I Gruppe II

Hudtesting og spørgeskema Spørgeskema alenen=104 n=74

Demografiske data: Mænd 24 (23.1%) 8 (10.8%) Kvinder 80 (76.9%) 66 (89.2%) Alder, år 41 (28-62) 42 (29-63)Professionel anciennitet, år 18 (2-43) 15 (3-40) Allergiske symptomer: I hjemmet 66 (63.5%) 39 (53.0%)På arbejde 50 (48.0%) 34 (46.0%)Verificeret allergi (atopi) 35 (33.7%) 25 (33.8%)


Foredragskonkurrencen

Diskussion: Selvom allergi overfor klorhexidin synes at være et alvorligtproblem for patienter, tyder vor undersøgelse ikke på, at det også skullevære tilfældet for sygehuspersonale. Denne forskel kunne skyldes:Populationen: I personaleundersøgelsen indgår overvejende yngre kvin-der, mens anafylaktiske reaktioner oftest kasuistisk er beskrevet hos æl-dre mænd.Expositionen: Personalet exponeres primært via intakt hud, mens patien-ter også exponeres via slimhinder (fx. urethra, mund) eller direkte iblodbanen (centralvenekatetre). Endvidere har personalet mange, flyg-tige expositioner, mens patienter kan udsættes for flere, langvarige ogevt. invasive expositioner samtidigt eller inden for kort tid.

Konklusion: Vor undersøgelse tyder på, at sygehuspersonales risiko for al-lergi overfor klorhexidin er så lille, at det ikke indicerer ændring af hygi-ejne- eller arbejdsrutiner.

✦✦✦ Akutte smerte-mekanismer: Spiller sensibilisering af neuroner i CNS en rolle for postoperative smerter?Jesper Dirks, Steen Møiniche, Karen Lisa Hilsted, Jørgen B. Dahl.Smertefysiologisk Laboratorium, Tværfagligt Smertecenter, Anæstesi ogIntensivafdelingen, KAS Herlev. [email protected]

Introduktion: Den relative betydning af forskellige nociceptive mekanismerfor intensiteten, varigheden og karakteren af postoperative smerter erendnu ufuldstændigt belyst. Det er foreslået at sensibilisering af neuro-ner i CNS spiller en rolle for det samlede smertebillede i den postopera-tive periode (1). En forståelse af nociceptive mekanismer har betydningfor rationel behandling af postoperative smerter, samt muligvis for fore-byggelse af kroniske smerter efter kirurgi.

I huden omkring en eksperimentelt induceret 1° brandskade hos ra-ske forsøgspersoner kan påvises hyperalgesi for mekaniske stimuli (2).Det er vist at denne hyperalgesi skyldes sensibilisering af neuroner iCNS, samt at arealet af den inducerede hyperalgesi kan reduceres vedadministration af opioider, herunder remifentanil (2). Det er endviderevelkendt, at der i huden omkring et operationssår optræder hyperalgesi,ofte i flere måneder efter operationen. Mekanismerne bag dette kliniskefænomen er imidlertid ikke beskrevet.

Hypotesen bag det foreliggende studie var, at kirurgisk induceret hy-peralgesi omkring cikatricen i den postoperative periode, og eksperi-mentelt induceret hyperalgesi, har en fælles, tilgrundliggende meka-nisme, sensibilisering af centrale neuroner. Som følge af dette vil det for-ventes, at effekten af remifentanil på udbredningen af hyperalgesi ersammenlignelig ved de to tilstande.

Metoder: Tolv kvinder, der havde fået foretaget abdominal hysterectomiindenfor de sidste 5 døgn, blev inkluderet i et randomiseret, kontrolle-ret, dobbelt-blindt overkrydsningsforsøg. Udbredningen af mekaniskhyperalgesi i huden omkring cikatricen, samt størrelsen af arealet eftereksperimentelt varmeinduceret hyperalgesi på låret, blev bestemt før,under og efter infusion med remifentanil og placebo.

Studiet var godkendt af den lokale videnskabsetiske komité. Baseretpå tidligere studier beregnedes, at der skulle anvendes 12 patienter forat demonstrere en 25% reduktion af arealet med hyperalgesi på låret (al-pha=0.05, beta=0.10).

Resultater: Arealet med kirurgisk induceret hyperalgesi omkring cikatri-cen, arealet med varmeinduceret hyperalgesi på låret, samt smerte un-der hoste (VAS) blev signifikant reduceret under infusion med remifenta-nil sammenlignet med placebo (p=0.008, p=0.006 og p=0.002, respektivt).

Den relative reduktion (% af baseline) af arealet med kirurgisk indu-ceret hyperalgesi, og varmeinduceret hyperalgesi på låret under infu-sion med remifentanil, var signifikant associeret (R2 = 0.72, p=0.001).

Diskussion: Remifentanil er ikke et specifikt “antihyperalgetikum”. Densignifikante relation imellem reduktionen af klinisk hyperalgesi omkringcikatricen, og eksperimentelt induceret hyperalgesi på låret understøt-ter dog hypotesen om, at disse fænomener udløses af de samme til-grundliggende mekanismer. Resultatet bidrager således til hypotesen

om at sensibilisering af centrale neuroner er en af mekanismerne bagpostoperativ smerte.

Konklusion: Central neuronal sensibilisering bidrager sandsynligvis til detsamlede smertebillede ved postoperative smerter. Resultaterne tilveje-bringer et rationale for videre udforskning af effekten af specifikke anti-hyperalgetica på postoperative smerter.

Referencer: 1. Woolf CJ, Max MB: Mechanism-based pain diagnosis: Issues for analgesic drug development. ANESTHESIOLOGY 2001; 95:241-9.2. Petersen KL, Jones B, Segredo V, Dahl JB, Rowbotham MC: Effect of remifenta-nil on pain and secondary hyperalgesia associated with the heat-capsaicin sensiti-zation model in healthy volunteers. ANESTHESIOLOGY 2001; 94:15-20.

✦✦✦ FYSIOLOGISKE EFFEKTER AF KOLONUDRENSNINGKathrine Holte1*, Kristine Grubbe Nielsen1, Jan Lysgård Madsen2, Henrik Kehlet1

1Kir. gastroenterologisk afd. 435, 2Klinisk fysiologisk afdeling 239 Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre*korrespondence. E-mail: [email protected]

Introduktion: På trods af den universelle anvendelse af udrensning før ko-loskopi og kolorectalkirurgi er de fysiologiske effekter af udrensningikke tidligere beskrevet under standardiserede forhold.

Metoder: Prospektiv, deskriptiv undersøgelse. 12 raske forsøgspersoner,median alder 63 år, gennemgik et standardiseret 3-dages udrensnings-program med bisacodyl (Perilax) 10 mg gange 2 dagligt de første todage og natriumfosfat (Phosphoral) 45 ml gange 2 den sidste dag.Væske, føde og energiindtag var standardiseret over hele perioden. Førog efter udrensning måltes vægt, arbejdskapacitet (submaksimal belast-ningstest på gangbånd), ortostatisk tolerance (standardiseret vippetestfra 0-60° med efterfølgende målinger af puls og blodtryk over 6 minut-ter), plasmavolumen (125I-albumin), ekstracellulærvolumen (51Cr-EDTA),balancefunktion (valideret elektronisk vippebrædt, BalanceMaster®), ogbiokemiske værdier (hæmoglobin, hæmatokrit, plasmaosmolalitet, albu-min, creatinin, carbamid og elektrolytter). Undersøgelsen blev god-kendt af Videnskabsetisk Komité.

Resultater: Udrensning medførte et signifikant vægttab (median 1,2 kg)og en signifikant nedsat arbejdskapacitet (median 9%) på trods af et dag-ligt væskeindtag på 2600 ml de første to dage og 3720 ml den sidste dag.P-osmolalitet steg signifikant (287 til 290 mmol kg-1), fosfat og carbamidsteg ligeledes signifikant (1,10 til 1,47 mmol l-1 og 3,75 til 5,15 mmol l-1) ,mens calcium (2,25 til 2,22 mmol l-1) og kalium (4,2 til 3,6 mmol l-1) faldtsignifikant efter udrensning. Der var ingen ændring i plasma- eller ek-stracellulærvolumen. Ortostatisk tolerance ændrede sig ikke efter ud-rensning, og balancefunktion blev let forværret (2 ud af 15 målte balan-ceparametre forværredes signifikant) efter udrensning.

Diskussion: Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at udrensning medPhosphoral og Perilax (den rekommanderede udrensningsform interna-tionalt og i Danmark)1 fører til fysiologisk betydningsfuld dehydreringmed et vægttab på 1,2 kg og et signifikant fald i arbejdskapacitet med 9% på trods af et peroralt væskeindtag på 2600-3700 ml daglig. Der varingen signifikante ændringer i plasmavolumen eller ortostatisk tole-rance, men den signifikant forhøjede osmolalitet efter udrensning tyderpå en lettere intravaskulær volumenreduktion. Denne præoperative de-hydrering efter udrensning kan meget vel være endnu mere udtalt hos iforvejen syge patienter, der endvidere kan have svært ved at indtagemere end 3 liter væske peroralt per dag. Den kliniske betydning afdenne præoperative dehydrering er ikke tidligere undersøgt, menhæmodynamisk instabilitet under anæstesi samt øget perioperativvæskeindgift med forskydninger mellem væskefaserne kan være mu-lige konsekvenser. En tidligere undersøgelse med et andet udrensnings-regime har vist, at intravenøs væskeindgift under udrensning bedrer or-tostatisk hypotension2. Fremtidige undersøgelser vil søge at belyse dekliniske effekter af denne dehydrering.


Konklusion: Udrensning har signifikante fysiologiske effekter grundet de-hydrering, på trods af at rekommandationer for peroralt væskeindtagfølges, hvilket kan have potentielle implikationer for perioperativanæstesiologisk behandling.

Referencer: 1. Zmora et al. Dis Colon Rectum 2001; 44: 1537. 2. Sanders et al. Br JSurg 2001; 88: 1363.

✦✦✦ Hjernens blodtilførsel og iltstofskifte under infusion af noradrenalin og propofol hos patienter med akut bakteriel meningitisKirsten Møller ([email protected]), Flemming Tofteng, Tavs Qvist, Christian Sahl, Signe Sønderkær, Thomas Dethloff.Epidemiafdeling M, Hepatologisk afdeling A og Intensiv afdeling 4131,Rigshospitalet.

Introduktion: Hjernens blodtilførsel (CBF), estimeret ved transkranielDoppler-ultralyd og den såkaldte a-vDO2-metode, stiger hos patientermed akut bakteriel meningitis, når middelarterietrykket (MAP) øges vednoradrenalin-infusion. Dette kan skyldes svækket autoregulation. Det erdog også foreslået, at noradrenalin passerer over den beskadigede blod-hjernebarriere, hvorved hjernens stofskifte og (sekundært hertil) CBFøges; dette forudsætter en bevaret sammenhæng mellem hjernens stof-skifte og CBF, såkaldt metabolisk kobling. Disse forhold er ikke tidligereundersøgt hos meningitispatienter. Fomålet med nærværende studie varderfor hos sådanne patienter at måle hjernens globale CBF og iltstof-skifte (CMRO2) under infusion af noradrenalin og propofol.

Patienter og metoder: Vi undersøgte syv voksne patienter med svær akutbakteriel meningitis, som alle var sederet, intuberet og mekanisk venti-leret, samt syv raske forsøgspersoner. Undersøgelsen var godkendt afden regionale videnskabsetiske komité; der blev indhentet informeretsamtykke fra patienternes pårørende og fra forsøgspersonerne. CBF ogCMRO2 måltes ved følgende tilstande: 1) Baseline (BASE); 2) Infusion afnoradrenalin (SYMP) med det formål at øge MAP med 30 mm Hg; 3)Infusion af propofol (SED) med det formål at opnå en signifikant reduk-tion af CMRO2 (idet oprindelig dosering af sedativa og analgetika samtbaseline-MAP opretholdes). De raske forsøgspersoner blev ikke under-søgt ved propofol-infusion. CBF blev målt ved hjælp af Kety-Schmidt me-toden med Xenon-133. CMRO2 blev beregnet som CBF x arteriel-til-ju-gulær iltdifference (a-vDO2). Til statistisk analyse anvendtes nonparame-triske metoder og signifikansgrænse 0,05.

Resultater (se Tabel): CBF og CMRO2 var signifikant lavere hos patienterend hos kontrolpersoner ved baseline. MAP steg signifikant under nora-drenalin-infusion hos både patienter og kontrolpersoner, hvilket var as-socieret med en signifikant stigning i CBF hos patienter, men ikke hoskontrolpersoner. CMRO2 faldt signifikant under noradrenalin-infusionhos patienter men ikke hos kontrolpersoner. Hos patienter var MAPuændret under propofol-infusion sammenlignet med baseline, mensCBF og CMRO2 var signifikant lavere. a-vDO2 faldt signifikant hos pati-enterne både under noradrenalin-infusion og under propofol-infusion.

Diskussion og konklusion: Hos patienter med svær akut bakteriel meningitisstiger hjernens blodtilførsel, når middelarterietrykket øges med nora-drenalin-infusion. Stigningen skyldes ikke en øgning i hjernens iltstof-skifte, men kan tilskrives svækket autoregulation. Ved medikamentelnedsættelse af hjernens iltstofskifte med propofol falder den arterielle tiljugulære iltdifference hos disse patienter som udtryk for svækket meta-bolisk kobling, dvs. hjernens blodtilførsel falder mindre end forventeligtud fra effekten på hjernens iltmetabolisme.

Gruppe, tilstand MAP (mm Hg) CBF (ml/100g/min) a-v DO2 (mmol/l) CMRO2 (mmol/g/min)

Meningitis, BASE 79 (70-89) 51 (48-60)* 1.7 (1.5-2.4)* 0.9 (0.8-1.3)*Meningitis, SYMP 99 (98-129)** 59 (54-77)** 1.3 (0.7-2.1)** 0.8 (0.4-1.2)** Meningitis, SED 78 (71-90) 44 (35-58)** 1.5 (0.6-2.2)** 0.7 (0.3-0.9)**Rask, BASE 87 (72-103) 66 (56-72) 3.2 (2.4-3.7) 1.8 (1.6-2.4)Rask, SYMP 123 (112-132)** 63 (56-73) 3.3 (2.5-3.7) 2.1 (1.5-2.2)Tabel. Forkortelserne er defineret i teksten. *P<0.05, sammenlignet med raske ved samme tilstand.**P<0.05, sammenlignet med samme gruppe ved baseline.

✦✦✦ Ikke-ventilerede lunger bidrager til udviklingen af det systemisk inflammatoriske respons på cardiopulmonal bypassEt dyreeksperimentelt studie Renè F. Andersen, Søren Kæseler Andersen, Vibeke Brix Christensen,Michelle Chew, Anders Larsson, Else Tønnesen. Anæstesiologisk-intensivafd., Århus Universitetshospital og Amtssygehuset i Gentofte, Institut forEksperimentel Klinisk Forskning, Århus Universitetshospital.

Introduktion: Anvendelse af cardiopulmonal bypass (CPB) i forbindelsemed hjertekirurgi udløser et temporært, systemisk inflammatorisk re-spons (SIRS). Det kirurgiske traume, CPB procedure, hypotermi,iskæmi-reperfusionsskade og heparin-protamin indgift formodes at bi-drager til udviklingen af dette respons. Dyreeksperimentelle studier harimidlertid vist, at sternotomi og CPB uden hjertekirurgi også udløser etsystemisk respons. Hos respiratorbehandlede kritisk syge patienterpåvirker ventilationsmodus det systemisk inflammatoriske respons måltsom cytokiner i perifert blod.

Formålet med dette studie er at undersøge om ikke-ventilerede lun-ger bidrager til udvikling af SIRS under CPB. Hypotesen er, at normo-ventilation under CPB hæmmer cytokinproduktion og neutrofile granu-locytters kemotaksi.

Metode: Studiet var godkendt af Dyreforsøgstilsynet. Antallet af grise varbaseret på en styrkeberegning af det forventede cytokinrespons. Tremåneder gamle grise (n = 16) blev randomiseret til ventilation eller ikke-ventilation under CPB. De blev bedøvet, intuberet, sternotomeret og ud-sat for hypoterm CPB med aorta tang-tid på 60 minutter. Otte grise blevventileret, mens 8 dyr blev frakoblet respiratoren, når CPB-kredsløbetvar etableret. Efter afslutning af CPB blev der foretaget recruitmentmanøvre. SIRS blev målt som plasma koncentrationer af cytokinerneTNF-α, IL-6 og IL-8 (ELISA teknik) før sternotomi, umiddelbart efterCPB samt 2, 4 og 6 timer efter CPB. Det cellulære respons blev monito-reret som neutrofile granulocytters kemotaktiske respons in vitro måltmed et Under-Agarose assay.

Forskel imellem og indenfor grupperne blev tested med Mann-Whitney U-test og Wilcoxon´s signed rank test. P< 0,05 er anvendt som sig-nifikansniveau.

Resultater: Cytokinresponset udviste et velkendt, karakteristisk tidsforløb,idet TNFα responset toppede umiddelbart efter CPB i begge grupper,mens plasma koncentrationerne af IL-6 og IL-8 var højest 2 timer efterCPB (tabel I). Der var dog ingen signifikante forskelle mellem cytokin-koncentrationerne indenfor den enkelte gruppe eller mellem grupperne(p>0,05).

Tabel I: TNFα, IL-6 og IL-8 målt i pg/ml.(Mean±SEM) Gruppe Før sternotomi Peak værdi

TNFα Ikke-ventileret 140±70 996±812Ventileret 153±76 235±118

IL-6 Ikke-ventileret 0 139±110Ventileret 11±7 64±30

IL-8 Ikke-ventileret 11±8 50±26Ventileret 10±5 14±9

En signifikant reduktion i kemotaktisk respons hos granulocyter fandtesi den ikke-ventilerede gruppe fra før sternotomi til 6 timer efter CPB(p<0,05), mens der ikke var signifikante ændringer i den ventileredegruppe (tabel II).

Tabel II: Neutrofile granulocytters kemotakiske respons in vitro målt i pixels(Mean±SEM).

Gruppe Før sternotomi Efter CPB 2 timer post CPB 6 timer post CPB

Kemotaktisk Ventilerede 133±16 133±15 136±11 132±12 respons Ikke-ventilerede 131±15 125±8 122±7 90±18

Diskussion: Dette studie bekræfter, at lungerne spiller en aktiv rolle vedsystemisk inflammation, idet de neutrofiles kemotaktiske respons varnedsat hos de grise, som gennemgik CPB uden ventilation. Nedsat ke-motaktisk respons er tidligere vist hos grise og i kliniske studier, hvorlungerne ikke har været ventilerede under CPB. Vi kunne ikke finde


nogen forskel mellem de to grupper i cytokinresponset. Bidragene tildette kan være det lille antal dyr og stor inter-individuel variation i cyto-kin-responset.

Konklusion: Ikke-ventilerede lunger bidrager til det systemisk inflammato-riske respons efter CPB.

✦✦✦ Oral fiberoptisk intubation. Hyppigheden af modstand modnedføring af tuben reduceres med 2/3 ved anvendelse af ParkerFlex-Tip tuben. Et dobbeltblindt studie.Michael Seltz Kristensen, Anæstesi- og Operationsklinikken,HovedOrthoCentret, Rigshospitalet. E-mail: [email protected]

Introduktion: Ved oral intubation over fleksibelt optisk skop (”fiberskop”)sker det ofte at det er nemt at avancere skopet til distale trachea, menvanskeligt, eller umuligt, efterfølgende at få indført tuben i trachea. Enny type endotrachealtube, Parker Flex-Tip (PFT) tuben, har en udform-ning af tubespidsen der formindsker spillerummet mellem tuben og etfiberskop. Teoretisk er risikoen for at denne tube vil møde modstandmod indføring i trachea derfor mindre end den er for en standard-tube.

Metoder: Patienter til elektiv kirurgi blev randomiseret til intubation medenten en PFT-tube eller en standard (Portex)-tube, begge med 7,5 mmindre diameter. Intubationen blev foretaget dobbeltblindt ved at den ud-trukne tube af en hjælper blev monteret på fiberskopet (Olympus LF1med 4 mm indføringsdel) hvorefter begge dele blev monteret i en om-vendt ugennemsigtig pose med den distale ende af indføringsdelen stik-kende neden ud. Efter induktion af universel anæstesi blev skopet ind-ført i trachea indtil spidsen var placeret 1-2 cm over carina. På dette tids-punkt førte intubatøren hånden op i posen og tog fat i den proksimaleende af tuben. Intubationen blev nu udført ved at tuben blev trukketover fiberskopets indføringsdel og ned i trachea. Vanskeligheden vedindføringen af tuben blev gradueret efter et anerkendt objektivt sco-ringssystemi1. Hvis der var modstand mod nedføring blev tuben trukket5 cm tilbage, roteret 90 grader mod uret og igen forsøgt indført. Hvisder stadig var modstand blev det noteret, og yderligere manipulationblev forsøgt. Denne vanskelighedsscore samt tidsforbruget blev noteretaf en hjælper inden blindingen blev hævet. Patientantallet blev estimeret

på baggrund af et ønske om at være i stand til at detektere en forskel på30 % i hyppigheden af modstand mod nedføring af tuben med en samti-dig α=0.05 og β=0.2. Hyppigheder blev sammenlignet ved hjælp afFisher’s exact test, andre værdier ved hjælp af Mann-Whitney test.Undersøgelsen er godkendt af Videnskabsetisk komité for Københavnsog Frederiksberg Kommuner.

Resultater: Af 37 patienter i standard-tube gruppen var der initialt glat in-tubation uden modstand hos 11% mod 71% af de 38 patienter i PFT-tubegruppen (p<0,0001). Tidsforbruget for indføring af tuben var signifikantstørre (median 20 s) i standard-tube gruppen end i PFT-tube gruppen(median 7,5 s) (p<0,0001). Firs patienter blev randomiseret, 4 patienterudgik på grund af udsat operation og en patient på grund af svigt i blin-dingen.

Diskussion: Den høje hyppighed (89%) af modstand mod indføring af stan-dard-tuben i trachea svarer til hvad der tidligere er rapporteret2 når mananvender kombinationen af en 7,5 mm tube og et standard intubationsfi-berskop. Anvendelsen af PFT-tuben med samme diameter og medsamme fiberskop medførte en højsignifikant reduktion i hyppigheden afmodstand mod tuben og i tidsforbruget. Det er tidligere vist at man kanreducere hyppigheden af modstand ved at anvende en kombination aftube-størrelse og fiberskop-tykkelse der giver minimalt spillerum mel-lem skop og tube. Mange anæstesiologer råder imidlertid ikke over fi-berskoper i flere størrelser, hvorfor anvendelsen af en tube der reduce-rer spillerummet mellem tube og skop er attraktiv. Tuben der hører tilintubationslarynxmasken er også velegnet til intubation over fiberskop3,denne tube er imidlertid kostbar og beregnet til flergangsbrug.

Konklusion: Parker Flex-Tip-tuben har væsentligt større initial succes rate(71%) end en standard-tube (11%) ved oral intubation med fleksibelt fi-berskop, og kan anbefales når man ønsker at anvende en engangstubetil dette formål.

Referencer: 1. Jones HE, Pearce AC and Moore P. Fiberoptic intubation. Influence oftracheal tube tip design. Anaesthesia. 1993;48:672-6742. Marsh NJ. Easier Fiberoptic Intubations. Anesthesiology 1992;76:860-613. Greer JR, Smith SP, Strang T. A Comparison of Tracheal Tube Tip Designs onthe Passage of an Endotracheal Tube during Oral Fiberoptic Intubation.Anesthesiology 2001;94:729-31


Posterdiskussion✦✦✦ Blære- versus øre- og pandetemperaturAf Henrik Guldager og Mette Joost, Intensiv afsnit, Amager Hospital2300 København S, E-mail: [email protected]

Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at sammenligne 3 forskel-lige metoder til vurdering af den centrale temperatur: blæretemperatur,øretemperatur (Braun ThermoScan) og pandetemperatur (PhilipsSensorTouch). Blære- og øretemperatur er anerkendte metoder, menspandetemperatur ved brug af SensorTouch er en relativt ny metode,hvor temperaturen måles over det varmeste sted på panden, hvilket nor-malt er over a.temporalis.

Materiale og metoder: 42 tilfældigt udvalgte voksne patienter, som allehavde blærekatheter med thermoføler og normal urinproduktion.Patienterne var indlagt på en intensiv afdeling, ingen var nasalt intube-rede. De tre temperaturer blev målt næsten simultant. Man noteredesamtidigt værdien af C-Reaktivt-Protein og leukocyttal.

Resultater: Der var en god linær sammenhæng mellem blære- og øretem-peratur (r = 0,97). Den linære sammenhæng mellem blære- og pande-

temperatur var ringe (r = 0,59). Vi fandt en middelværdi på 0,07 ºC og enstandartdeviation på 0,3 ºC for differencen mellem blære- og øretempe-raturer (p = 0,19). Middelværdien for differencen mellem blære- og pan-detemperaturer var 0,5 ºC og standartdeviationen 0,8 ºC (p = 0,0003).Pandetermometeret var desuden ikke i stand til at måle temperaturer < 35,0 ºC.

Vi fandt ingen statistisk sammenhæng mellem central temperatur ogleucocyttal eller CRP.

Diskussion og konklusion: Øretemperaturen var i god overensstemmelsemed blæretemperaturen – pandetemperaturen stemte dårligt overensmed blæretemperaturen. Ved vurdering af den centrale temperatur hosintensiv patienter er øretemperaturen et pålideligt og hurtigt alternativtil blæretemperaturen.

Resultaterne understreger, at man ved undersøgelse af om en inten-siv patient er inficeret eller ej, ikke kan forlade sig på enkelte paraklini-ske målinger.

✦✦✦ Tredje rums tab – et artefakt?Af Birgitte Brandstrup og Allan Engquist. Klinisk Enhed forSygdomsforebyggelse & Anæstesiologisk afd R, H:S Bispebjerg Hospital. E-mail: [email protected]

Introduktion: Siden 1960’erne har den opfattelse været fremherskende, athæmorrhagisk shock eller kirurgiske indgreb forårsager en forminds-kelse af det ekstracellulære væskevolumen (tab til det tredje rum).Dette har ført til indgift af varierende væskemængder perioperativt af-hængig af traumets størrelse. Formålet med denne systematiske littera-turgennemgang var, at evaluere evidensen bag dette tab af ekstracellu-lærvæske (ECV).

Data identifikation og ekstraktion: Søgning i PubMed og Cochrane libraryblev foretaget. Referencelister fra alle originale artikler og relevanteoversigtsartikler blev håndsøgt, indtil der ikke kunne findes nye origi-nale artikler. Elleve dobbeltpublikationer og en artikel på italiensk fra1957 blev ekskluderet fra analyse. Kvaliteten af såvel videnskabelig somteknisk metodologi blev forsøgt evalueret for alle originale studier.

Resultater: 58 originale studier blev evalueret, af disse var 36 humane. I alt10 studier (heraf fem humane) fandt, at hæmorrhagisk shock eller kir-urgi medførte et tab af ECV. I alle tilfælde blev mærket sulfat (35SO4) an-vendt som sporstof, og koncentrationen efter meget kort ækvilibrerings-tid (20-30 minutter) blev benyttet til beregning af ECV. Et tab af ECVblev ikke fundet påvist hos hverken dyr eller mennesker når andre må-lemetoder (andre sporstoffer, ækvilibreringstider eller beregningsmo-deller) blev anvendt. Alle de undersøgelser, som anvendte mærket bro-mid (82Br), viste et øget ECV efter kirurgi.

Diskussion: Et fænomen som ikke er eftervist ved anvendelse af andre må-lemetoder bør tolkes med forsigtighed, især når resultatet modsiges vedtilsvarende målinger med andre metoder.

Konklusion: Der blev ikke fundet bevis for, at hæmorrhagisk shock ellerkirurgi medfører et tab af ECV til det tredje rum.

✦✦✦ Magnetisk resonans spektroskopi (MRS) anvendt diagnostiskog prognostisk på kritisk syge intensive patienterCharlotte Rosenstock, Else Rubæk Danielsen, Carsten Thomsen og Lars Heslet. Intensiv terapi afsnit 4131 og Radiologisk klinik, H:SRigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Introduktion: Kritisk syge intensive patienter kan udvikle en diffus hjerne-skade. Ofte har denne type af patienter et langt og kompliceret behand-lingsforløb på intensiv afdelinger, og det behandlende personale kan ståi en situation, hvor det er vigtigt at afklare tilstedeværelsen og omfangetaf en eventuel hjerneskade i relation til behandlingsindsatsen. Klassiskebilleddiagnostiske undersøgelser af hjernen så som computer tomografiog magnetisk resonans har en begrænset evne til afsløre hjerneskade,hvorimod MRS undersøgelse giver information om kemi og metabo-lisme. Ved undersøgelsen opnås et MR-spekter, der er kurver over firemetabolitter i hjernens hvide og grå substans, N-acetylaspartat (NAA),kreatin (Cr), Cholin (Cho) og Laktat. Formålet med undersøgelsen var,at vurdere om MRS undersøgelse på kritisk syge intensive patientermed længerevarende suboptimal ilttilførsel kunne anvendes diagnostiskog prognostisk til vurdering af en mulig diffus hjerneskade.

Metode: Kritisk syge intensiv patienter der havde fået udført MRS indgiki undersøgelsen. Patienterne havde alle været uden sedation i flere døgnuden at have vist tegn på opvågning. Studiet var retrospektivt og foregikved en journalgennemgang, hvor patienternes sygdomsforløb og under-søgelsesresultater blev gennemgået og registreret.

Resultater: Ialt 22 patienter indgik i undersøgelsen, 11 mænd og 11 kvin-der, median alder 52 (14-79) år. Alle patienter havde fået udført elektro-encefalografi, CT- og MR scanning samt MRS undersøgelse af cere-brum. 13 patienter døde, ni patienter overlevede, heraf blev 3 overflyttet

til plejehjem. De resterende seks patienter blev overflyttet til genop-træning på lokalsygehus. Alle 22 patienter havde en normal CT-scaningaf cerebrum, og syv patienter havde en normal MR scanning af cere-brum. MRS undersøgelserne var abnorme på alle patienter, der indgik iundersøgelsen, og afveg fra referenceintervaller for de målte metabolit-ter hos normale. Hos kritisk syge intensiv patienter observeredes ikkelaktat forhøjelse, men derimod reduceret NAA og forhøjet Cho tydendepå hjerneskade involverende membrannedbrydning. Blandt patientermed en normal MR undersøgelse og en MRS af cerebrum tydende påen diffus hjerneskade døde fire patienter og en patient blev udskrevet tilet plejehjem og to patienter til et langvarigt genoptræningsforløb.

Konklusion: MRS undersøgelse kan supplere mere traditionelle billeddia-gnostiske metoder og muligvis bibringe diagnostisk og prognostisk in-formation hos kritisk syge intensive patienter med længerevarende su-boptimal ilt tilførsel. Fremtiden vil vise om resultaterne kan reproduce-res i en prospektiv, kontrolleret og blindet undersøgelse.

✦✦✦ Alvorligt tilskadekomne – registrering af vitale parametreChristian S. Høyer1, stud.med, Erika F. Christensen1, 2

1Anæstesiologisk og intensiv afdeling, Århus Kommunehospital, ÅrhusUniversitetshospital, 2Lægeambulancen, Århus

Introduktion: Registrering af vitale parametre indgår i Revised TraumaScore (RTS). RTS udregnes på basis af systolisk blodtryk (SBT), respi-rationsfrekvens (RR) og Glasgow Coma Scale-score (GCS). RTS anven-des både som kriterium for triage af traumepatienter og indgår i pro-gnostiske scores. Imidlertid er registreringen af disse værdier ofte man-gelfuld (1). Under præhospitale forhold er det særligt vanskeligt at fore-tage registreringer udover det for behandlingen nødvendige.

Formålet med dette studie var, for potentielt svært kvæstede patien-ter, at beskrive i hvilket omfang den objektive tilstand på skadested ogved ankomst til traumemodtagelse var beskrevet og dokumenteret iform af SBT, RR og GCS.

Metode: Konsekutiv, deskriptiv undersøgelse af patienter indbragt til trau-memodtagelsen på Århus Kommunehospital 1/1-1998 til 31/12 2000.De først registrerede SBT, RR og GCS på skadested og i traumemodta-gelsen indgik og antal tilfælde, hvor RTS kunne udregnes, blev udreg-net (forudsætter samtidig måling af SBT, RR og GCS).Med χ2-test er registreringsgraden for de enkelte parametre sammenlig-net mellem gruppen af lægeambulancepatienter og den øvrige gruppe.

Resultater: I perioden indbragtes 741 potentielt svært kvæstede patienter.I tabellen er angivet, i hvilket omfang de enkelte værdier fandtes i læge-ambulance-, ambulancejournaler og sygehusjournaler.

Indbragt af Indbragt af andrelægeambulance (n=544) (n=197)

Skadested Systolisk blodtryk 424 (77,9%)*** 112 (56,9%)Respirations frekvens 299 (55,0%)*** 52 (26,4%)GCS-score 518 (95,2%)*** 137 (69,5%)RTS mulig 227 (41,7%)*** 45 (22,8%)

Traume- Systolisk blodtryk 490 (90,1%)*** 151 (76,6%)modtagelse Respirations frekvens 326 (59,9%)ns 101 (51,3%)

GCS-score 484 (89,0%)ns 169 (85,8%)RTS mulig 265 (48,7%)ns 84 (42,6%)

*p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001

Diskussion: GCS var den oftest dokumenterede præhospitale værdi, mensden sjældnest dokumenterede var RR. De fleste værdier er registreret istørre omfang i traumemodtagelsen end præhospitalt. RTS kunne ikkeudregnes for hovedparten af patienterne. Generelt registreredes depræhospitale værdier i højere grad for patienter indbragt af lægeambu-lancen sammenlignet med patienter indbragt af almindelig ambulance.Registreringsgraden i traumemodtagelsen adskilte sig for de to grupperkun væsentligt for SBT. En mulig årsag er at svært kvæstede patienter iden initiale fase kræver intensiv behandling, hvorved registrering ned-prioriteres. Omvendt kan patientens almentilstand vurderes så god, atdet ikke findes nødvendigt at dokumentere denne.


Konklusion: Den objektive tilstand var dokumenteret i svingende og beg-rænset omfang, såvel præhospitalt som hospitalt for patienter i denneundersøgelse. Disse fund svarer til andre undersøgelser, for eksempelUK Trauma Audit and Research Network(1), hvor registrering af 91.602traumepatienters kun resulterede i 52.175 (57,0%) komplette datasæt.Ved forskning indenfor det præhospitale felt, bør man derfor være op-mærksom på optimering af dataindsamlingsprocessen.

(1) Lecky F, Woodford M, Yates DW. Trends in trauma care in England and Wales1989-97. UK Trauma Audit and Research Network. Lancet 2000; 355(9217):1771-1775.

✦✦✦ Præhospital intubation – hyppigt hos alvorligt tilskadekomneChristian S. Høyer1, stud.med., Erika F. Christensen1, 2

1Anæstesiologisk og Intensiv afdeling, Århus Kommunehospital, ÅrhusUniversitetshospital, 2Lægeambulancen, Århus

Introduktion: Nytten af avanceret præhospital behandling til tilskade-komne diskuteres, og præhospital intubation af tilskadekomne foretagesrelativt sjældent set i forhold til det samlede antal tilskadekomne.Hyppigheden af de enkelte interventioner i forhold til gruppen af alvor-ligst tilskadekomne kendes ikke.

Formålet med denne undersøgelse var at beskrive antal, præhospitalbehandling og dødelighed af svært tilskadekomne indbragt til traume-modtagelsen på Århus Kommunehospital af Lægeambulancen i Århus.

Metoder: Konsekutiv, deskriptiv undersøgelse af patienter indbragt tiltraumemodtagelsen på Århus Kommunehospital 1/1-1998 til 31/122000. Læsioner blev kodet efter Abbreviated Injury Scale (AIS) ogInjury Severity Score (ISS) udregnet på baggrund heraf. Alvorligt til-skadekomne patienter, defineret ved ISS > 15 indgik i undersøgelsen.Data blev indsamlet fra lægeambulance- og sygehusjournaler og overle-velsen opgjort med 1/2 års observationstid.

Resultater: Af i alt 220 alvorligt tilskadekomne blev 172 (78,2%) indbragt afLægeambulancen til traumemodtagelsen. Hyppigheden af intubation ogadministration af medikamenter til smertebehandling og anæstesi samtoverlevelsen er anført i tabellen.

Alvorligt tilskadekomne (n=172)Intubation 74 (43,0%)Medicinering (stofgruppe) - Hypnotika/sedativa 57 (33,1%)- Analgetika 113 (65,7%)- Muskelrelaksantia 53 (30,8%)- Ingen medicinering 55 (32,0%)

Overlevende 119 (69,2%)

Diskussion: Undersøgelse viste at præhospital intubation og medicineringvar hyppig blandt gruppen af svært tilskadekomne.

Undersøgelsen beskriver den præhospitale behandling i det omfangden er dokumenteret. Overrapportering af de ovennævnte interventionermå anses for lidet sandsynlig, mens underrapportering ikke kan afvises.

Konklusion: Undersøgelsen peger på et betydeligt behov for avanceretlægelig præhospital behandling af alvorligt tilskadekomne.

✦✦✦ Superoxid produktion og ekspression af NADPH oxidase 1 i humane colonepitelcellerA Perner, L Andresen, G Pedersen & J Rask-Madsen. Anæstesi & Intensivafd., Rigshospitalet og Med. Gastroenterologisk afd., KAS Herlev. E-mail: [email protected]

Introduktion: Det er sandsynligt at translokation af mikroorganismer fratarmlumen bidrager til morbiditet ved sepsis. Den normale barrierefunktion bør derfor bevares ved kritisk sygdom, men barrierens kompo-nenter er dårligt belyst. Udover et mekanisk bidrag, har colonepiteletanti-mikrobiel aktivitet via endnu ukendte mediatorer. 1 Superoxid anio-

nen (O2-) – dannet af membran-bundet NADPH oxidase – er den væs-entligste anti-mikrobielle mediator i granulocytter, men produktion afO2- er endnu ikke beskrevet i humane colonepitelceller.

Formål: At bestemme produktionen af O2- og ekspressionen af non-fago-cytisk NADPH oxidase, Nox1, i kulturer af primære epitelceller fra nor-mal human colon og i en transformeret colonepitel cellelinie, Caco-2.

Metoder: Slimhindebiopsier blev taget fra normal colon under endoskopifra patienter med ikke-inflammeret tarm efter godkendelse fraVidenskabsetisk komité. Epitelcellerne blev isoleret umiddelbart ogetableret i kultur. 2 Caco-2 cellerne blev dyrket under standart betingel-ser. Produktionen af O2- blev målt spektrofotometrisk som reduktion afekstracellulær cytokrom c og ved luminol-forstærket kemiluminescens.Virkningen af 1 mM NADPH, oxidoreductase hæmning med 10 µM di-phenylen iodonium (DPI) og protein kinase C-aktivering med 0.5 µg/mlphorbol myristat ester (PMA) blev undersøgt. Ekspressionen af Nox1mRNA blev bestemt ved RT-PCR med neutrofile granulocytter fra peri-fert blod som kontrol.

Resultater: Identiske resultater blev observeret i primære epitelceller (sefigurer) og Caco-2 celler. Nox1 mRNA blev detekteret i colonepitelcel-lerne, men ikke i neutrofile granulocytter fra blod.

Produktionen af superoxid i kulturer af primære colonepitelceller: Produktionsratenaf O2- (middeltal ± SEM) per mg celle protein. *P<0.05 vs. basal eller 60minutter (n=6, t-test). SOD, superoxid dismutase.

Diskussion: Resultaterne viser at kulturer af humane colonepitelceller pro-ducerer ekstracellulær O2- og udtrykker Nox1, hvilket antyder at denne’subunit’ er en del af oxidasen, som anvender NADPH til dannelse af O2-.NADPH gennemtrænger ikke cellemembranen frit, så den umiddelbareøgning i O2- produktion antyder at oxidasen er lokaliseret i den ydre cel-lemembran. Oxidasen er formodentlig uafhængig af protein kinase Caktivering, da produktionen af O2- ikke øgedes af PMA. O2- har stærkeanti-mikrobielle egenskaber, men i høje koncentrationer kan O2- bidragetil oxidativt stress. Hvis epitelets produktion af O2- er forøget ved coloninflammation eller iskæmi/reperfusion, kan dette medføre celleskadeog deraf barriere dysfunktion.


Konklusioner: Colonepitelceller i kultur producerer ekstracellulær O2-sandsynligvis via membran-bundet Nox1. O2- produceret af epitelcel-lerne kan besidde anti-mikrobiel aktivitet og bidrage til barriere funk-tion i den human colon.

Referencer: 1. Shock 1995; 4: 345. 2. Scand J Gastroenterol 2000; 35: 772

✦✦✦ Artificiel aktivering av diafragma gennem stimulering af ner-vus phrenicus for ventilation ved akut experimentel lungesvigtKaj Gefke, Göran Hedenstierna og Anders Larsson, Anæstesiologisk afd,Amtssygehuset i Gentofte og Klinisk fysiologisk avd, Uppsala Akademiskasjukhus.

INTRODUKTION: Akut respirationssvigt (ARF) er en almindelig årsag til in-tensiv terapi og respiratorbehandling og som rammer ca 3500 personer iDanmark hvert år. ARF har en alvorlig prognos med en mortalitet på40%. En vigtig årsag till oxygeneringsproblemerne vid ARF er udviklingaf basal diafragma-nær lungekollaps. Vor hypotese var om diafragma kon-traheres regelmæssigt, ligesom almindelig respiration, gennem stimule-ring av n. phrenicus (PNS) burde den diafragmanære lungekollapsmodvirkes og oxygeneringen forbedres. Formålet med denna pilotstu-die var at i en dyreexperimentel lungemodel med ARF at studere 1) mu-ligheden for at få adekvat ventilation vha phrenicusstimulation og 2) omdenna ventilationsform giver bedre oxygenering, mindre atelektasedan-nelse og lavere shunt sammenlignet med spontanrespiration med konti-nuerligt positivt tryk (CPAP) eller tryk kontrolleret ventilation (PCV).

METODE: Projektet er godkendt af den dyrevidenskabsetiske Komité vedUppsala universitet. 10 anæsteserede grise (30 kg) instrumenteredes ogmonitoreredes med invasiv intravaskulært tryk og cardiac output (CO)måling samt med katetre i mavesækken og oesophagus for målning aftransdiafragmatisk tryk (Pdi). Elektroder indsattes i begge venae jugula-res externae for stimulation af n. phrenicus bilateralt. Derefter lagdes gri-sene i bugleje og en lungskade induceredes med oljesyre iv (0.1 ml/kg)og hver gris ventileredes (i 50 min med hver ventilationsform) i randomi-seret orden med : 1) CPAP 5 cmH2O, 2) CPAP + PNS og 3) PCV.Effekten af de forskellige ventilationsformer på oxygenering vurderedesmed PaO2 och blandet venøs saturation (SvO2), på lungekollaps-udvik-ling med computed tomografi (CT) undersøgelse af de basale lungeafsnitog shunt med Multiple inert gas elimination technique (MIGET) og påcirkulationen med CO och invasive tryk. Desuden måltes dynamisk lun-gcompliance (Cldyn) og minutventilation (MV). Statistik ANOVA.

RESULTATER (medel värden):Efter oliesyre CPAP CPAP+PNS PCV

Shunt (Miget) (%) 9,9 18,8 7,0 9,0 Vd (Miget)(ml) 57,1 62,5 61,3 55,2PaO2 (kPa) 23,4 23,6 23,3 24,3PaCO2 (kPa) 7,0 8,8 9,8 6,7MV (l) 8,1 8,4 5,8 8,3Cldyn (ml/cmH2O) 11 29 34 17Pdi (cmH2O) -4,1 -4,8 -0,8 -0,8CO (l/min) 3.5 6,1 5,3 4,2SvO2 (%) 47 58 49 51

DISKUSSION: Phrenicusstimulering sammen med CPAP gav en god he-modynamik, en højt lungcompliance, en acceptabel minutventilationsamt en lav shunt. Dog tolerede de to mest påvirkede dyr ikke mere end10 minuters ventilation med PNS og CPAP, hvilket tyder på at metodenikke kan anvendes ved meget svær lungeaffektion. CT-undersøgelsen erendnu ikke blevet analyseret, men Midgetundersøgelsen tyder på atPNS med CPAP reducerer lungkollaps. Dette studie er af pilotkaraktær(”underpowered”) og der fordres en definitiv studie for at udtale sig omPNS med CPAP er mere effektiv end andra ventilationstekniker pådenna dyreexperimentelle lungemodel. Derfor er det også endnu megetusikkert om metoden har en klinisk fremtid, selv om en kommersiel no-ninvasiv magnetmetod for stimulering af n. phrenicus allerede nu findestil humant brug. Denne teknik er dog ikke blevet anvendt for ventilationved akut lungesvigt.

✦✦✦ Karakterisering af det porcine NK celle system - en sammenligning af mononukleære svinecellers funktionelle cytotoxiske kapacitet og fænotype Jan Krog1,2, Marianne Hokland2, Else Tønnesen1, 1Anæstesiologisk-Intensivafd. N, Århus Kommunehospital, 2Institut for Medicinsk Mikrobiologi ogImmunologi, Bartholin Bygningen, Århus Universitet

Introduktion: Humane Natural Killer (NK) cellers funktionelle kapacitetbestår dels i et cytotoxisk celledrab dels i produktion af en række inter-leukiner (IL). Indgående kendskab til NK cellens funktion og fænotypebidrager til en forståelse af den immunologiske balance der er fremher-skende hos raske individer. Forstyrrelser i denne balance i forbindelsemed vævstraumer, forbrændinger og og infektioner kan antages at væremedvirkende årsag til udviklingen af en række potentielt livstruende til-stande som eksempelvis sepsis hos visse patienter.

Formålet: med dette studie er at etablere en metode der muliggør enpræcis karakteristik og sammenligning af NK celle systemets funktio-nelle kapacitet og fænotype i et stort pattedyr, i dette tilfælde grisen.

Materiale og metoder: Forsøget er godkendt hos Dyreforsøgstilsynet.Mononucleære celler (PBMC) fra 5 alders-, køns-, og vægt-standardise-rede danske landsvin blev isoleret fra en perifer blodprøve og efterføl-gende frosset ved -135°C. På analyse dagen blev PBMC fra hvert enkeltdyr tøet og inkuberet i 19 timer i dyrkningsmedium henholdsvis med oguden indhold af rekombinant humant (rHu) IL2 og IL12. Herved var detmuligt at undersøge den maximale og den spontane cytotoxiske kapaci-tet. Den cytotoxiske kapacitet blev undersøgt i et 4 timers 51Cr-releaseassay med humane K562 tumor celler som målceller. PBMC blev desu-den mærket med et panel af flurochrommærkede monoklonale antistof-fer med henblik på flowcytometrisk identificering grisenes fænotype førinkubering med rHu IL2 og IL12.

Resultater/ Diskussion: PBMC stimuleret i 19 timer med rHu-IL2 og IL12udviste et klart cytotoxisk respons mod humane K562 tumorceller.Samtidig var det kun muligt at estimere et klart cytotoxisk celledrab i éngris når PBMC ikke blev stimuleret. Sammenlignes det cytotoxiske cel-ledrab med fænotypen CD4-CD8+CD16+, identificeret ved hjælp af mul-tiparameter flowcytometri, indikerer de præsenterede data at de under-søgte grise har en specifik cirkulerende subpopulation af PBMC medcytotoxisk kapacitet. Det er dog for tidligt at fastslå disse celler somværende en ren population af cirkulerende svine-NK-celler.

Perspektiver: Præcis karakteristik af grisens NK-celle system muliggørsammenligning og efterfølgende ekstrapolering af viden, opnået i en dy-remodel, til det allerede velkarakteriserede humane NK-celle system.Multiparameter flowcytometri er en teknik der i fremtiden vil kunne an-vendes til en hurtig og præcis kvantificering af de cirkulerende immun-kompetente celler i perifert blod hos patienter. Som paraklinisk parame-ter vil denne teknik kunne være et supplement til tidlig identificering afpatienter med øget risiko for udvikling af potentielt livstruende tilstandepå baggrund af en immunologisk ubalance.

✦✦✦ Effekten af hypertont saltvand på det humane immunapparatin vivoJens Aage Kølsen Petersen1, Jens Ole Dich1 og Else Tønnesen2. Anæstesi- ogintensiv afd., Viborg-Kjellerup Sygehus1 og Århus Universitetshospital2.

Introduktion: Hypertont saltvand (HS) med kolloid kan anvendes til be-handling af hypovolæmisk shock specielt ved samtidigt neurotraume.Dyreforsøg og in vitro forsøg på humane blodceller tyder på, at den re-sulterende hypertonicitet stimulerer T-lymfocytter og reversibelt hæm-mer de neutrofile granulocytter (PMN). Infusion af hypertont saltvandkan således tænkes at modulere det posttraumatiske immunrespons ogafbøde effekterne af reperfusionsskade. Formålet med dette studie varat undersøge effekten af hypertont saltvand på det humane immunappa-rat in vivo.


Metoder: Tyve kvinder indlagt til elektiv hysterektomi blev efter informe-ret samtykke randomiseret dobbeltblindt til præoperativ infusion af en-ten NaCl 7,5% eller NaCl 0,9%, 4 ml/kg/10 min. De immunologiske un-dersøgelser blev foretaget ved baseline, 30 og 120 minutter efter start afinfusion og omfattede leukocyt- og differentialtælling, flowcytometriskfænotypebestemmelse og phytohemagglutinin (PHA) stimulationstest afde mononukleære celler, PMN kemotaksi (under agarose assay) samtmåling af elastase og af cytokinerne TNFa, IL-1b, IL-6, IL-8, IL-10 og IL-1ra (ELISA) i plasma. Immunapparatets funktion in vivo blev testet vedintrakutan applikation af 7 almindeligt forekommende antigener indeninfusion og aflæsning af reaktionen 48 timer postoperativt. P-osmolalitetblev bestemt ved frysepunktsdepression.Statistik: Styrkeberegning viste, at der krævedes 4 patienter i hvergruppe for at detektere en forskel i T-celle proliferation på 30% og i hud-reaktionen på 10% med en statistisk styrke på 0,8 og et signifikansniveaupå 0,05. Artsforskelle og forventet større variation i in vivo- sammenlig-net med in vitro-studier medførte, at vi inkluderede 10 patienter i hvergruppe. Grupperne blev sammenlignet med 2-vejs ANOVA på gentagnemålinger. Post-hoc anvendtes Students T-test og parret T-test.Friedman’s test, Wilcoxon fortegnstest og Mann-Whitney U-test blevbrugt, når data ikke var normalfordelt. Studiet var godkendt afLægemiddelstyrelsen og den regionale videnskabsetiske komité.

Resultater: P-osmolalitet steg fra 282,8 ± 3,1 (gennemsnit ± SD) til 300,3 ±5,4 mosm/l efter infusion af HS (P<0,0001). I HS gruppen fandtes et faldi antal PMN p.gr.a. fortynding (P<0,001), mens lymfocyttallet forblevuændret. Fordelingen af lymfocytter ændrede sig, idet antallet af T-cel-ler faldt (P=0,001), mens der var en tendens til et øget antal B-celler (P =0,1). Der var ingen effekt på antallet af NK-celler. T-cellernes proliferati-onsrespons afhang af væskebehandlingen og af inkubationstiden in vi-tro. Efter 4 dages inkubation fandtes reduceret proliferation, mens derefter 7 dage var et øget respons i HS-gruppen (P=0,028).Koncentrationen af elastase steg fra 28,4 ± 8,4 til 33,5 ± 11,7 ng/ml efter2 timer i HS-gruppen, mens den var uændret i kontrolgruppen(P=0,017). Der var ingen effekt på cytokinkoncentrationerne (P>0,05),PMN kemotaksi (P>0,2) eller på reaktionen i huden (P=0,9).

Diskussion: Det målte respons efter PHA stimulation afhænger af T-celle-antallet i prøven. Resultatet i HS-gruppen kan fortolkes som effekten afet reduceret antal T-celler med et øget proliferationspotentiale. Elastase iperifert blod afspejler aktivering og degranulering af PMN in vivo. Deter tidligere vist in vitro, at hypertonicitet hæmmer PMN adhæsion, ke-motaksi, fagocytose, oxidativ burst og degranulering, men at effektenforudsætter, at cellerne udsættes for hypertonicitet inden stimulation.Den øgede elastase-koncentration efter 2 timer kan skyldes, at patienter-nes PMN var aktiverede af præoperativt stress inden infusionen.

Konklusion: Infusion af hypertont saltvand (NaCl 7,5%) påvirker udvalgteimmunologiske markører in vivo. Kommende undersøgelser vil uddybedisse fund og søge at afklare den kliniske betydning.

✦✦✦ Udbytte af røntgenkontrol efter anlæggelse af 470 centralevenekatetreOle Mølgaard 1, Minna Skov Nielsen 2, Berit Bjerre Handberg 3, Jan Mick Jensen 4, Jesper Kjærgaard 5 og Niels Juul 2, 1Anæstesiafdelingen,Viborg Sygehus, 2Anæstesiafdelingen, Århus Kommunehospital, 3Anæstesiafdelingen, Århus Amtssygehus, 4Anæstesiafdelingen SilkeborgCentralsygehus og 5Anæstesiafdelingen Randers Centralsygehus. E-mail: [email protected]

Introduktion: Røntgen af thorax udføres de fleste steder rutinemæssigt ef-ter anlæggelse af centrale venekatetre (CVK) via vena jugularis og venasubclavia. Formålet med dette studie var at opgøre udbyttet af disserøntgenkontroller, for på den baggrund at kunne vurdere begrundelsenfor den anvendte praksis.

Metode: Åben multicenterundersøgelse med deltagelse af de syvanæstesiafdelinger i Århus Amt samt anæstesiafdelingen på Viborg-

Kjellerup Sygehus. Der blev i foråret 2001 over en periode på to måne-der foretaget en konsekutiv registrering af alle CVK anlagt eller forsøgtanlagt med Seldinger teknik via vena jugularis og vena subclavia hosvoksne. Anæstesiologen, der udførte indgrebet, udfyldte umiddelbart ef-ter hver procedure et spørgeskema, hvor vi registrerede forventet place-ring af kateterets spids og om der forventedes komplikationer som villekunne ses på røntgenkontrol. Afdelingernes sædvanlige retningslinierfor røntgenkontrol blev fulgt, alle røntgenfund blev beskrevet af en radi-olog, placering af katetret samt tilstedeværelse af pneumo/hæmothoraxblev registreret. Undersøgelsen blev forelagt Den VidenskabsetiskeKomité og godkendt af Registertilsynet.

Resultater: Over en to måneders periode blev 470 CVK-anlæggelser og treforsøg på anlæggelse inkluderet i undersøgelsen. I alt 42 (8,2%) patien-ter blev ekskluderet på grund af manglende røntgenkontrol, ingen afdisse patienter havde dog efterfølgende kliniske symptomer på kompli-kationer til CVK-anlæggelsen. Prækursister anlagde 56 katetre(12%),kursister 103 (22%) og de resterende 311 (66%) blev anlagt af special-læge i anæstesiologi.

Ved røntgenkontrol blev der registreret pneumothorax hos to patien-ter (0,4%). En var forudset af anæstesilægen efter forsøg på anlæggelseaf kateter i højre vena subclavia, idet der kom luft i sprøjten i forbindelsemed anlæggelse af lokalanalgesi. Hos den anden patient blev komplikati-onen fundet klinisk 13 timer efter anlæggelse af CVK via højre vena ju-gularis interna, i mellemtiden var patienten blevet intuberet og ventileretmed højt tryk, men der var endnu ikke foretaget røntgenkontrol.Patienten havde pulmonær tuberkulose med kavernedannelse, kateteretblev brugt uden problemer i en uge.Hos 18 patienter (3,8%) havde spidsen af kateteret ikke den forventedeplacering, ingen katetre blev omlagt efter røntgenkontrol. Højre vena ju-gularis interna var den foretrukne adgangsvej med 324 (69%) af katet-rene, heraf havde kun 6 (1,8%) en uventet placering, derimod havde 8(9%) af 84 subclavia katetre en uventet placering. I 381 tilfælde blev tids-punktet for røntgenkontrol registreret, der gik fra 4 minutter til 131/2

time (mean 41/2 time) fra katetret blev anlagt til røntgenoptagelse.

Konklusion: Vores data støtter ikke brugen af rutinemæssige røntgenkon-trol efter anlæggelse af øvre CVK. Ved adgang via vena jugularis børrøntgenbillede kun optages hos risikopatienter eller ved mistanke omkomplikationer.

✦✦✦ Evaluering af en metode til bestemmelse af den funktionelleresidualkapacitet (FRC) hos kritisk syge patienter Et Ph.D. ProjektRikke Dæncker og Poul Christensen. Anæstesiologisk Afdeling.Centralsygehuset Esbjerg Varde. Email: [email protected]

Introduktion: FRC er en fysiologisk set vigtig lungekapacitet. Den afspejlerbalancen mellem thoraxvæggens og lungernes elastiske kræfter. Hosmekanisk ventilerede, kritisk syge patienter kunne FRC tænkes at bliveet brugbart mål til anvendelse for optimering af ventilationsstrategien.Således tyder det på, at FRC kan bruges til at afpasse PEEP (positivtslut-eksspiratorisk tryk) i behandlingen. Evnen til at måle FRC medførermulighed for at forudse ventilationsproblemer grundet FRCs relation tilclosing capacity. Problemet er at finde en passende målemetode, derkan bruges som rutine på en intensiv afdeling. Formålet med dette studium er at vurdere præcisionen af en genånd-ingsmetode til bestemmelse af FRC hos intuberede, mekanisk ventile-rede, kritisk syge patienter. Metoden er enkel og har potentiale for an-vendelse som klinisk værktøj til rutinebrug.

Metoder: I undersøgelsen indgår voksne, intuberede, sederede/bevidst-løse patienter i respiratorbehandling. Undersøgelsen er godkendt afDen Videnskabsetiske Komite for Ringkjøbing, Ribe og SønderjyllandsAmter. Princippet for metoden er, at en kendt mængde kemisk inaktiv,fysisk uopløselig gas fortyndes i FRC. Basalt set er metoden således ba-seret på en enkelt alveole model med øjeblikkelig opblanding. I praksisventileres patienten i 30 sekunder manuelt med et Waters To-and-Fro sy-


stem. Systemet indeholder fra starten en kendt mængde svovlhexaflou-rid (SF6 ), hvorpå FRC kan beregnes ud fra fortyndingen af SF6 .

Teoretisk: I beregningen af FRC indgår en række målte parametre,som hver især er behæftet med en stokastisk variation. Den relative be-tydning af disse for den samlede præcision af metoden vurderes vedMonte-Carlo simulering.

Eksperimentelt: Dobbeltbestemmelser af FRC vil blive udført på 30kritisk syge patienter i respirator (patient-antal er beregnet ud fra en for-ventet varians på ca. 6%, det tilsvarende 95% konfidensinterval for densande variation er 4-9%).

Resultater: De foreløbige resultater tyder på, at der udskiller sig to grup-per, én hvor der hurtigt kommer god opblanding og præcisionen påmålingerne tegner til at blive god, samt en gruppe hvor opblandingentydeligt er dårligere.

Diskussion: Hovedproblemet ved den testede genåndingsmetode er denkorte opblandingstid hvilket, som allerede de første resultater antyder,kan være et problem hos f.eks. patienter med forlænget eksspiration.Anvendelse af en mere kompliceret lungemodel kan blive nødvendig atimplementere, for at opnå en klinisk acceptabel præcision hos denne pa-tientkategori.

Konklusion: Tidligere og nærværende studier tyder på at den undersøgte30-sekunders genåndingsmetode vil kunne blive et fremtidigt kliniskredskab til FRC-bestemmelse hos kritisk syge respiratorpatienter.Foreløbige resultater tyder på, at man hos en delgruppe af disse vilskulle anvende mere komplekse fortolkningsmodeller for at kunne opnåtilstrækkelig præcision ved bestemmelsen af FRC.

✦✦✦ Expiratorisk NO i grise efter endotoxin infusionSøren Kæseler Andersen1, Christian Vestergaard2, Vibeke Brix-Christensen1, Else Tønnesen1.1Anæstesiologisk-intensiv afdelingog Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Århus Universitetshospital.2 Dermatologisk afdeling, Århus universitetshospital.

Introduktion: Ekspiratorisk nitrogenoxid (NOE) er en mulig markør forlungeinflammation i forbindelse med systemisk inflammation og sepsis.Det er fastslået, at NOE stammer fra lungerne, men den præcise cellu-lære lokalisation af NO produktionen under forskellige patofysiologiskeforhold er kun dårligt undersøgt. NO´s rolle som vasodilator i lunge-kredsløbet er velkendt, men det vides ikke om måling af NOE afspejlerdenne regulation. Det er nødvendigt at kende NOE´s cellulære ophav forat forstå dets potentiale som inflammatorisk markør.

Formålet med dette studie er at undersøge lungernes produktion af NOefter eksposition for LPS (lipopolysaccharid, endotoxin). Specifikt øn-sker vi at undersøge, om NOE afspejler lungekredsløbets dilatations-grad, og hvilke væv i lungerne, der bidrager til NO produktionen.

Materiale og metoder: Tolv grise (40 kg) blev bedøvet med fentanyl og mi-dazolam, ventileret på respirator (Vt 8 ml/kg, RR 18, PEEP 5 cm H2O,FiO2 0,4) og instrumenteret med arterie-, vene- og pulmonalkatetre.Forsøget strakte sig over 91/2 timer. Efter 1 times stabilisering påbe-gyndtes infusion af E.Coli LPS i 6 af grisene med 2,5 µg/kg/h stigendetil 15 µg/kg/h i løbet af 1/2 time. Herefter vedligeholdelsesinfusion på2,5 µg/kg/h i yderligere 21/2 timer. LPS infusionen blev afbrudt, hvis detmAP faldt under mPAP. Grisene blev fulgt i yderligere 51/2 timer medkontinuerlig måling af NOE og observation af kredsløbsparametre hvert15. minut. Ventilationen blev justeret efter at holde PaCO2 og pH inden-for normale grænser. Væskeinfusion blev justeret efter at holde timediu-reser over 2 ml/kg. Grisene blev aflivet ved eksangvinering efterfulgt afvævsprøveudtagelse.

NO blev målt on-line med chemiluminescens. NO analysatoren blev 2punkts kalibreret før og efter hvert forsøg. Ekspirationsluft blev suget(275ml/min) fra centrum af respiratorens ekspirationsslange 50 cm ef-ter Y-stykket. Sensitiviteten fandtes ved 0,1 ppb. Data er korrigeret forapparaturdrift og for ændring i ekspiratorisk minutvolumen relativt til

slutningen af stabiliseringsperioden. For at undgå bias grundet NO i in-spirationsluften blev den medicinske luft filtreret for alle NOx forbindel-ser. Den medicinske ilt fandtes NOx fri.

Resultater: I LPS gruppen findes en stigning i NOE. Stigningen synes atvære jævn fra indledningen af LPS infusionen (fig. 1). Der er ingen for-skel mellem grupperne ved 1 time, men der er signifikant forskel til ti-den 91/2 timer (p<0,05, t-test).

Pulmonary vascular resistance, PVR, udregnet efter formlen PVR =(mPAP-PAWP)/CO ses i figur 2. I LPS gruppen ses kurven at have 2toppunkter svarende til tiden for maximal LPS infusion, ”peak LPS”, ogtil tiden for afslutning af LPS infusionen, ”end LPS”. Der er signifikantforskel mellem grupperne (areal under kurven, p<0,05, t-test).

Diskussion og konklusion: LPS infusion til grise udløser en stigning i bådeNOE og PVR efterfulgt af et fald i PVR. Dynamikken i NOE over tid følgerikke dynamikken i PVR over tid. Antageligt kan de hurtige stigninger iPVR under LPS infusion ikke tilskrives et fald i NO produktion, mensfaldet i PVR i sidste halvdel af observationsperioden mere sandsynligtkan skyldes øgning i NO produktion efter induktion af NO synthaser.RT-PCR og Immunhistokemiske undersøgelser af lungevæv er planlagtm.h.p. at fastslå, om der foreligger en opregulering af NO synthaser og igivet fald fordelingen af disse i lungevæv og -endothel.

✦✦✦ Kan ALARIS AEP™ Monitor, en ny monitor til søvndybdemåling under generel anæstesi, forudsige det optimale tidspunkt til indførelse af larynxmasken? Stephan Alpiger*, Søren Helbo-Hansen# og Helle Ørding**Vejle Sygehus, Anæstesiologisk Afdeling, E-mail: [email protected]# Odense Universitetshospital, Anæstesiologisk-intensiv afdeling

Introduktion: Målingen af anæstesidybde under generel anæstesi har tilformål at undgå under- eller overdosering af anæstetika. De klinisketegn på anæstetikas påvirkning af centralnervesystemet er relativupræcise. Vores referenceramme er den praktiske erfaring sammen-


holdt med viden om de benyttede farmakas kinetik og dynamik. Der fin-des ingen standard for monitorering af søvndybden. En vigtig egenskabved den ideale monitor er at kunne forudsige søvndybden under forskel-lige stimuli. Her evaluerer vi denne egenskab ved en ny monitor, sombenytter ”auditory evoked potentials”(AEP). Vi undersøger, om den kanforudsige hvornår anæstesiologen tidligst kan indføre en larynxmaske(LMA), uden at patienten reagerer herpå.

Metoder: Et ”auditory evoked potential” er forandringen i hjernens elek-triske signaler udløst af en lyd. Disse potentialer bliver påvirket afanæstesimidler og kan derfor benyttes som søvndybdeindikator. Vedbrug af det såkaldte ”autoregressive modelled AEP” kan monitoren hur-tigt ekstrahere potentialet fra baggrunds-EEG’et og EMG’et. Der frem-kommer en karakteristisk kurve, som omregnes til et indeks (AAI) mel-lem 100 (=vågen) og 0 (=dybt anæsteseret).

Vi har gennemført et dosis respons studie med 123 patienter.Inklusionskriterier var alder over 18 år og ASA klasse 1-2.Eksklusionskriterier var behandling med psykofarmaka og væsentlignedsat hørelse af frekvenser omkring 1 kHz.

Forsøget gennemførtes dobbeltblindt. Patienterne blev randomiserettil et AEP indeks mellem 40 og 15 (AAI40-AAI15). Monitoren program-meredes til at afgive en akustisk alarm når AEP indeks lige akkurathavde været under tærskelen i mere end tre sekunder. Anæstesien ind-ledtes med sevoflurane via maske, idet FI-sevoflurane blev øget med enprocent for hvert minut (friskgasflow = 4 liter per minut) til maksimalt8%. Ved alarm indførtes larynxmasken og reaktionen herpå vurderedesved hjælp af en ”LMA insertion score” til klinisk acceptabel eller ikke ac-ceptabel. AEP index var ikke kendt af den, der indførte larynxmaskeneller vurderede reaktionen herpå.

Resultater: Vi fandt en ikke acceptabel reaktion hos 7% hvis AAI var < 20(CI 0.01-0.23). Der var ingen gevinst ved at anæstesere dybere end tilAAI 20.11 forsøg blev afbrudt. Årsagerne var blandt andet ubehag under ma-skeinduktion, uacceptabel kredsløbspåvirkning mm. Tabellen giver enoversigt over resultaterne:

AAI Acceptable Not acceptable Total Risk 95% CI 15 19 1 20 0.05 0-0.25 20 27 2 29 0.07 0.01-0.23 25 17 8 25 0.32 0.15-0.53 30 16 7 23 0.30 0.13-0.53 35 5 5 10 0.50 0.18-0.81 40 1 4 5 0.80 0.28-0.99 Drop out 11 Sum 123

Diskussion: Monitorens evne til at forudsige reaktion på forskellige sti-muli er for nylig blevet undersøgt af Struys et al.(Anesthesiology 2002;96: 803-16.). Deres resultater var sammenlignelige med vore, selv omde brugte andre kliniske fænomener til at vurdere søvndybden. Mankan diskutere, om den fundne sensitivitet til at forudsige reaktionen påstimuli er tilstrækkelig god. På den anden side er vore almindelige klini-ske parametre ringe, hvis man ønsker at bringe patienten i en søvn-dybde, hvor han/hun lige akkurat ikke reagerer på stimulus. Derfor kanAEP monitoren være en hjælp i klinikken.

Konklusion: ”Autoregressive modelled AEP” kan i visse rammer vejledeanæstesiologen om, hvornår en patient er sufficient anæsteseret til ind-førelse af en larynxmaske.

✦✦✦ Bedre overlevelse efter traumeorganisation og lægeambulanceTorben K. Laustrup, Erika Frischknecht Christensen, Stud.med. Christian Høyer, Niels Spangsberg. Anæstesiologisk afdeling,Århus Kommunehospital, Lægeambulancen, Århus

Introduktion: Bedre organisation af traumebehandling har i udenlandskeundersøgelser vist øget overlevelse for alvorligt tilskadekomne patienter.

I 1995-1997 blev etableret ny traumeorganisation i Århus med lokalttraumecenter på Århus Kommunehospital, traumeteam med special-læge og lægeambulance. Centeret og den tilhørende lægeambulancedækker et befolkningsgrundlag på ca. 330.000 indbyggere. Formåletmed undersøgelsen var at sammenligne dødeligheden for alvorligt til-skadekomne patienter før og efter den ny traumeorganisation samt atbeskrive den præhospitale behandling af svært tilskadekomne.

Materiale og metode: Før-og-efter undersøgelse af dødeligheden blandt al-vorligt tilskadekomne patienter baseret på tidligere opgørelse ved-rørende patienter indbragt til Århus Kommunehospital i 1994-1995 sam-menlignet med en ny opgørelse fra 1998-2000.

Læsioners alvorlighedsgrad blev klassificeret efter AbbreviatedInjury Scale og Injury Severity Score (ISS) beregnet. Alvorlig tilskade-komst defineres som ISS>15. Dødelighed blev defineret som indbragtedøde samt døde under indlæggelse, analyseret med binær logistisk re-gression og Odds Ratio (OR) for død korrigeret for alder og ISS.

Resultater: I perioden 1994-1995 var der 132 patienter med ISS>15, heraf65 døde (49%). I perioden 1998-2000 var der 220 patienter med ISS > 15heraf 54 døde (25%). Lægeambulancen indbragte de fleste af disse (172pateinter sv.t. 78%), heraf blev 74 (43%) intuberet præhospitalt. Dødelig-heden var signifikant lavere i 1998-2000, Odds Ratio 0,47 (CI 0,27 – 0,80).

Diskussion: Sammenfattende viste denne undersøgelse en halvering i ri-siko for død blandt alvorligt tilskadekomne modtaget på traumecenteretved Århus Kommunehospital før og efter indførelse af ny traumeorgani-sation. Denne undersøgelse vurderede effekten af den samlede ændringi traumeorganisation. Der var dog én specifik behandlingsmæssig æn-dring: Mange af de alvorligt tilskadekomne patienter i 1998-2000 modtogavanceret lægelig præhospital behandling, bla. intubation ofte forudgåetaf anæstetika. Det kan have medvirket til den bedre overlevelse.

Konklusion: Undersøgelsen viste en væsentlig reduktion i dødelighed foralvorligt tilskadekomne patienter efter forbedret traumeorganisation,hvoraf lægelig præhospital behandling var en de betydende faktorer.Dødeligheden blandt svært tilskadekomne er dog fortsat høj, nemlig25%. Der er relativt mange unge blandt de døde, så mange leveår gårfortsat tabt.

✦✦✦ Ventilationsfordeling efter lunge rekruttering hos prætermesurfactant deficiente lamThomas Kistorp1, Anders Larsson1, Lars Björklund2, Jonas Ingimarsson3 ogOlof Werner4. Anæstesiologisk afd., Gentofte Amtssygehus1, Barn-ungdom-smedicinska avd., Lund Universitetssjukhus2, Anestesiologisk och intensiv-vårdsklinikken, Universitetssjukhuset MAS Malmø3, Barnanestesiologiskavd., Lund Universitetssjukhus4.

Baggrund: Oxygeneringen af præmature børn forsøges ofte forbedret vedat indgive et ekstra stort åndedrag ved fødselen for at forsøge at åbne,eller rekruttere, den væskefyldte og sammenklappede lunge. Vi har tid-ligere vist at denne metode, i en surfactant deficient lamme model, ledertil forværret lungemekanik og histologisk verificerede svære lunge-skader samt en ujævn fordeling af tilført surfactant. Hvis derimod surfactant tilføres umiddelbart ved fødselen og rekruttering først udføres efter 10 minutter, bliver surfactant fordelingen jævn, og lunge-skader opstår ikke.

Hypotese: At ujævn fordeling af surfactant ved tidlig lungerekrutteringmedfører at også ventilationen bliver ujævnt fordelt, hvilket kan bidragetil udviklingen af lungeskaderne.

Metode: Studiet er et pilot forsøg, som er godkendt af Lunds Universitetsdyreetiske komité. Ti præterme lam (heraf fire tvillingepar), GA 127dage, blev forløst ved kejsersnit. Lammene blev placeret under etgamma-kamera uden forudgående ventilation, og fordelingen af surfa-ctant og ventilation blev studeret. Surfactant blev mærket medTechnetium, og ventilationen blev visualiseret med Xenon. Lammene


blev randomiseret parvis til tidlig (TLR) og sen lunge rekruttering(SLR). TLR lam blev lunge rekrutteret med 20 ml/kg fem gange umid-delbart efter fødslen og lige før surfactant installation. SLR lam fik sur-factant installeret før første åndedrag og blev efterfølgende skånsomtventileret i 20 minutter, og derefter lunge rekrutteret. Herefter blevbegge grupper ventileret med tryk kontrolleret ventilation 25 cm H2Oog PEEP 4 cm H2O i 31/2 time. Ventilations og surfactant fordelingenblev undersøgt med gamma-kameraet i frontale og laterale projektionerog ved en tredimensionel tomografisk serie (CT). Inspiratorisk capacitet(IC) og den maximale expiratoriske compliance af det respiratoriske sy-stem (Crs) blev målt ved 160 og 230 minutter efter fødsel.

Resultater: CT billeder viste en inhomogen og overvejende dorsal forde-ling af surfactant hos tidligt rekrutterede lam (TLR), mens fordelingenhos sent lunge rekrutterede lam (SLR) var mere homogen i velekspan-derede lunger. Ventilationen hos TLR lam var overvejende overlappetmed surfactant fordelingen, dorsalt i inhomogene og dårligt ekspande-rede lunger. Hos SLR lam var ventilationsmønsteret næsten normalt ivelekspanderede og homogene lunger, igen overlappet med surfactant-fordelingen. IC hos TLR lam var på 19,6 ± 10,2 ml/kg (Mean ± SD) mod32,4 ± 6,9 ml/kg hos SLR lam, p = 0,07. Crs var 1,9 ± 0,9 ml/cm H2O hosTLR lam og 3,3 ± 0,5 ml/cm H2O hos SLR lam, p < 0,05, med Student’sT-test for parrede data.

Diskussion: Rekruttering af surfactant deficiente lammelunger umiddel-bart efter fødslen giver inhomogen og overvejende dorsal fordeling afsurfactant og ventilation, formentlig som følge af irreversibel skade pålungeparenchymet i de ventrale (nondependente) dele af lungen.

Konklusion: Dette er et lille studie, men sammenholdt med tidligere datatyder det på, at man skal være forsigtig med at anvende store inspiratori-ske volumina i surfactant deficiente lunger. Hvis lunge rekruttering ud-føres, bør man vente til efter surfactant installation.

✦✦✦ L-laktat koncentration og permeabilitet i den kolorektaleslimhinde hos raske forsøgspersoner og patienter med respirationsinsufficiens eller septisk shockV Jørgensen, J Bonde, K Espersen, T Hartvig Jensen, S Levin Nielsen & A Perner. Anæstesi og intensiv afdelingerne, KAS Herlev og Rigshospitaletog Klinisk fysiologisk afdeling, KAS Herlev. E-mail: [email protected]

Introduktion: Ved septisk shock er det sandsynligt, at hypoxi i tarmepiteletmedfører øget permeabilitet og translokation af bakterielle produkter tildet systemiske kredsløb med øget morbiditet til følge, men evidensenherfor er primært opnået i eksperimentelle shock modeller.

Formål: At bestemme koncentrationen af L-laktat og permeabiliteten i denkolorektale slimhinde hos kritisk syge patienter.

Deltagere: Seks raske forsøgspersoner, 7 patienter med respirationsinsuf-ficiens og 6 med septisk shock inkluderedes efter godkendelse fraVidenskabsetisk komité. Alle patienter blev respiratorbehandlet oghavde intakt venstresidig kolon og rectum. Patienterne med septiskshock havde abdominalt fokus (3 havde nekrotisk tarm, 2 perforeret hu-lorgan og 1 akut pancreatitis), blev væskebehandlet efter afdelingernesretningslinier og fik noradrenalin (0,04- 0,47 µg/kg/min) for at opret-holde et middelarterietryk > 70 mmHg. Patienterne med respirationsin-sufficiens (6 havde pneumoni og en kronisk obstruktiv lungesygdom)var kredsløbsstabile uden vasoaktiv medicin og havde normal pH, PO2

og PCO2 i arterielt blod.

Metoder: Slimhindens koncentration af L-laktat måltes ved rektal lige-vægtsdialyse, hvor en pose af semipermeabel dialysemembran (pores-tørrelse 12 kDa) indeholdende 4 ml Rheomacrodex blev placeret i re-ctum i 4 timer. 1L-laktat bestemtes i dialysat og arterielt blod vha. ABL725. Kolorektal permeabilitet blev bestemt som systemisk genfinding afet klysma indeholdende 99mTc-DTPA i 50 ml NaCl, som markør for para-cellulær permeabilitet. Fordelingsrummet af DTPA blev bestemt ved iv.

indgift af 51Cr-EDTA. Aktiviteten af 99mTc og 51Cr i plasma og urin blev be-stemt i gamma-tæller, og permeabilitet blev beregnet som den gen-fundne mængde 99mTc i % af indgivet dosis.

Resultater: Koncentrationen af L-laktat i dialysat var forhøjet hos patientermed septisk shock (se figur). Permeabiliteten var øget ved septiskshock (se figur), men dette var ikke statistisk signifikant (P=0,13 ogP=0,18 sammenlignet med hhv. normale og respirationsinsufficiente).Variationen i permeabiliteten blandt patienterne med sepsis kunne ikkeforklares af SAPS II, SOFA score, middelarterietryk, noradrenalin dosis,dialysat eller plasma laktat eller intraabdominalt tryk.

Medianværdier er angivet med vandrette streger. * P<0,05 sammenlig-net med normale eller respirationsinsufficiente.

Diskussion: Resultaterne bekræfter vores tidligere observation af laktaci-dose i rectumslimhinden hos patienter med septisk shock1 og antyder li-geledes, at slimhindens permeabilitet kan være forøget hos disse patien-ter. Imidlertid var permeabiliteten ’normal’ hos nogle patienter. Det ermuligt, at denne variation kan forklares, men antallet af patienter er forlavt i nærværende studie til at drage sikre konklusioner. Endvidere erdet uklart, om bedre resultater kan opnås, hvis en mere præcis metodetil bestemmelse af slimhindens permeabilitet kan udvikles.

Konklusioner: Patienter med septisk shock har forhøjet koncentration af L-laktat i rectumslimhinden, hvilket indikerer metabolisk dysfunktion.Resultaterne antyder, at permeabiliteten i den kolorektale slimhinde kanvære forøget ved septisk shock, men variationen er betydelig og kanikke umiddelbart forklares udfra sygdomsgraden.

1. V Jørgensen et al. BJA 2002; in press.


✦✦✦ Hvorfor er restkurarisering stadig et problem? – Er vi for dårlige klinikere?Læge Iben Sorgenfrei, professor Dr. Med. Jørgen Viby Mogensen, overlægeFrans Swiatek. Anæstesi- og operationsklinikken, HOC 4231 og ABD2041, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Introduktion: Trods indførelsen af de intermediært virkende muskelrelaks-antia (MR), et generelt mindsket forbrug af MR og brugen af nervesti-mulatorer, er postoperativ restkurarisering (PORC) stadig hyppigt fore-kommende. (1) Årsagen hertil er ukendt.Vor hypotese var, at en væsentlig årsag kunne være manglende videnom incidens, diagnose, profylakse og klinisk betydning af PORC blandtanæstesilæger og anæstesisygeplejersker.

Metoder: Anæstesilæger og -sygeplejersker på 8 anæstesiafdelinger iDanmark fik udleveret spørgeskemaer uvarslet i forbindelse med etmorgenmøde. Spørgsmålene omhandlede bl.a diagnosticering af PORCved hjælp af kliniske tests, hyppigheden af PORC og brug af nervesti-mulator, herunder specielt kendskab til TOF og DBS. Ved evaluering afsvarene omhandlende kliniske tests var facitlisten de kliniske test angi-vet i den danske lærebog ”Anæstesi” af J.Viby Mogensen og T.Vester-Andersen og i (1). Resultater er angivet med 95%CI i parantes.

Resultater: I undersøgelsen deltog 110 anæstesilæger og 141 anæstesisy-geplejersker. Alle besvarede nedenstående spørgsmål.

Hovedløft > 5 sek. kendte 51.4% ( 45.0 – 57.7%) og 40.6% ( 34.5 –47.0%) angav at bruge testen i det daglige. Tilsyneladende normal spon-tan respiration mente 44.6% ( 38.4 – 51.0%) ukorrekt udelukkede PORC,og 38.2% ( 32.2 – 44.6%) angav at benytte testen. Af de adspurgte angavdog 74% ( 67.8 – 79.0%) korrekt, at det ikke altid er muligt at udelukkePORC v.h.a kliniske tests.

Kun 8 % (4.6 – 11.6%) vurderede korrekt, at hyppigheden af PORC ef-ter brug af de intermediært virkende muskelrelaksantia uden brug afnervestimulator er 26 – 50%; 78% ( 72.5 – 83.0%) mente at hyppighedenvar lavere.

Langt hovedparten, 91% ( 87.0 – 94.4%), angav at have tilstrækkeligadgang til nervestimulator, og 85%( 79.8% - 89.1%) havde mulighed for atanvende nervestimulator med objektiv måling af TOF ratio. Knapt halv-delen, 43% ( 36.4 – 49.0%), angav altid at benytte nervestimulator vedbrug af MR.

En trediedel af de adspurgte, 33% ( 26.9 – 38.8%), mente ukorrekt atdiagnosen PORC altid kan stilles ved visuel eller taktil evaluering af TOFnervestimulation, mens kun 25% ( 20.2 – 31.4%) korrekt angav, at rest-kurarisering aldrig kan udelukkes v.h.a denne metode alene.

For at kunne udelukke klinisk betydende restkurarisering skal train-of-four(TOF) ratio være ≥ 0.9. (1) Dette vidste 45% ( 39.1 – 51.8%) af deadspurgte, mens 22% ( 17.3 – 28.0%) mente det korrekte svar var 0.7 el-ler derunder.

Diskussion: Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at dansk anæstesi-personales paratviden om restkurarisering og monitoreringsmetoder tildiagnosticering af restkurarisering er mangelfuld og at der er behov forøget information og opmærksomhed om postoperativ restkurarisering.

1) Viby-Mogensen J. Postoperative residual curarization and evidence-basedanaesthesia. (Editorial) Br J Anaesth 2000;84:301-303

✦✦✦ Kraniotomi for cerebrale aneurysmer. ICP relateret til Hunt & Hess graduering og anæstesimetodeMads Rasmussen, Niels Juul, Bent Dahl, Alp Tankisi og Georg E. Cold.Århus Universitetshospital, Kommunehospitalet, Anæstesiafdelingen,Neuroanæstesiologisk Afsnit

Introduktion: Blødning fra cerebrale aneurysmer er associeret med bety-delig mortalitet og morbiditet. Den kliniske tilstand af patienter med ce-rebrale aneurysmer angives ofte efter skalaen introduceret af Hunt ogHess (1). Undersøgelser af perioperativt ICP relateret til Hunt og Hessstatus er få. Derudover findes ingen sammenlignende undersøgelser af

perioperativ ICP under aneurysmekirurgi hos patienter bedøvet medhenholdsvis isofluran og propofol.

Materialer og metoder: Siden juni 1996 har vi rutinemæssigt målt periope-rativt ICP på patienter, som blev kraniotomeret. Indtil sommer 1998 blevpatienterne bedøvet med isofluran/kvælstofforilte, siden var standarda-næstesien propofol/fentanyl. Patienterne blev let hyperventileret. Allepatienter blev behandlet med Nimodipin og umiddelbart inden operatio-nen blev Hunt & Hess graduering foretaget. Patienter der inden operati-onen var intuberede blev klassificeret som Hunt & Hess ≥ 3.

Resultater: I alt 31 patienter blev bedøvet med isofluran og 52 medpropofol. Der var ingen demografiske forskelle mellem de to grupper.To patienter i isoflurangruppen og 9 i propofolgruppen var intuberedeinden ankomsten til operation. I begge anæstesigrupper fandtes en sig-nifikant korrelation mellem ICP og Hunt & Hess gruppe (tabel).

N H & H 0 H&H 1 H & H 2 H & H ≥ 3mm Hg mm Hg mm Hg mm Hg

Isofluran 31 6.2±4.9 5.1±3.5 10.0±3.1* 19.4±3.0*Propofol 52 3.6±3.1 3.5±3.0 8.9±2.5* 17.2±4.5**p < 0.05 sammenlignet med Hunt & Hess gruppe 0.

Der fandtes en ikke signifikant tendens til lavere ICP i alle Hunt & Hessgrupper af patienter bedøvet med propofol sammenlignet med isofluran.Ligeledes fandtes en ikke signifikant tendens til højere grad af spændtdura og cerebral swelling i isoflurangruppen.

Diskussion: Kun ét studie har tidligere beskæftiget sig med intraoperativICP måling og Hunt & Hess graduering (2). I denne undersøgelse fand-tes en tendens til højere ICP i gruppen af patienter med høj Hunt &Hess score, men anæstesimidlerne var ikke oplyst. Både propofol ogisofluran benyttes til aneurysme anæstesi, men sammenlignende stu-dier i denne patientpopulation er få. Todd og medarbejdere (3) sammen-lignede ICP hos patienter med tumor cerebri og fandt samme ikke signi-fikante tendens som i vores materiale med lavere ICP i propofolgruppensammenlignet med patienter der fik isofluran.

Konklusion: Undersøgelsen viser, at ICP var signifikant højere hos patien-ter i Hunt & Hess gruppe 2 og ≥ 3, sammenlignet med Hunt & Hess 0og 1. Dette fund var uafhængigt af anæstesimiddel (propofol/isofluran).Vores fund indikerer, at det i højere grad er den kliniske tilstand af pati-enten, end hvilket anæstesimiddel som benyttes, der er af betydning fordet perioperative ICP.

1) Hunt WE, Hess RM: Surgical risk as related to time of intervention in the repairof intracranial aneurysms. J Neurosurg 1968; 28: 14-20.2) Auer L, Mokry M. Disturbed cerebrospinal fluid circulation after subarachnoidhaemorrhage and acute aneurysm surgery. Neurosurgery 1990; 26:804-8.3) Todd MM, Warner DS, Sokoll MD et al. A prospective, comparative trial ofthree anaesthetics for elective supratentorial craniotomy. Propofol/fentanyl, isoflu-rane/nitrous oxide and fentanyl/nitrous oxide. Anesthesiology 1993; 78: 1005-20

✦✦✦ Publikationer i anæstesiologiske tidsskrifter – Er de en hjælp i daglig praksis?J. Lauritsen, A. Møller

Baggrund og formål: Der er et stort behov for at søge viden om evidensba-serede behandlingstiltag. Det må forventes, at en sådan viden kan søgesi de store og velestimerede tidsskrifter hvoraf kvaliteten og relevansenaf artiklerne forventeligt kunne være højest. Formålet med denne un-dersøgelse var at forsøge at svare på spørgsmålet: Hvis en kliniker øn-sker at arbejde evidensbaseret, hvor stor hjælp er der så at hente i defaglige tidsskrifter?

Materiale og metode: Samtlige artikler i de fire største anæstesiologisketidsskrifter målt på Journal Impact Factor (Anesthesiology, Anesthesia &Analgesia, British Journal of Anaesthesiology og Anesthesia) samt ACTAAnaesthesiologica Scandinavica udgivet januar til juni 2000 blev evalueret


og klassificeret efter type, endemål og design. Jeg opsatte stringente kri-terier for at sikre en så præcis klassificering som muligt og opgjorde an-delen af sider de enkelte typer af artikler fyldte. Der blev opsat et mål forklinisk relevans, som blev beregnet som andelen af artikler med kliniskrelevant endemål og statistisk valid metodologi.

Resultat og diskussion: Samlet blev 5468 sider fordelt over 1379 artikler vur-deret og klassificeret. De hyppigste artikeltyper er ”dyreforsøg og labo-ratorieundersøgelser” (31,2%) og RCT (20,4%). Samlet var 18,6% af si-derne klinisk relevant litteratur (13,2% - 22,1%). Der var en omvendt pro-portional sammenhæng mellem Journal Impact Factor og det opsattemål for klinisk relevans (r2 = 0,546).

Konklusion: Med de fastlagte kriterier er andelen af klinisk relevante sideri store anæstesiologiske tidsskrifter ca. 20%.

✦✦✦ Dansk Anæstesi Database (minimumsdatasæt, trin 1)Ann Møller, KAS-Herlev, Jørn Wetterslev, KAS Herlev, Tom PedersenBBH, Jens Mahler Nielsen BBH, Jens Bartholdy KAS-Herlev

1. CPR-nummer 2. ASA-score Definition af ASA gr. 1-6 ((1) 3. Vægt og højde Udregning af BMI ((2) 4. Luftvejshåndtering Mallampati-scoring (3)5. Rygning Indbygget omregning af pibe cerut og

Ryger/eksryger/aldrig-ryger cigar til cigaret. Estimat af pakkeår. (4,5)Antal år som ryger/gennemsnitligtdagligt forbrug

6. Alkohol (6)Antal genstande ugentligt

7. Dato for anæstesi og operation8. Elektiv/akut En elektiv operation er planlagt på et

operationsprogram senest dagen før kl. 14. Alt andet regnes for akut

9. Anæstesikoder (2 ligestillede) SKS10. Operationskoder (3 ligestillede) SKS11. Luftvejshåndtering Intubation/LAM/maske12. Relaksering

Nej/depolariserende/non-depolariserende13. Anæstesitid

Anæstesi start Første kontakt med patientenProcedure startProcedure slutAnæstesi slut Når patienten afleveres på

opvågningsafdelingen14. Procedure aflyst af anæstesiolog SKS15. Tandskade Erkendt peroperativt16. Vanskelig intubation Score

Beskrivelse3 Intubation opgivet trods > 2 forsøg,

inklusiv forsøg af anden end primær intubatør

2 Intubation ved hjælp af andet hjælpemiddel end lar. Scop f.eks fiberscop / fast track etc.

1 Intubation udført af anden en primær intubatør

0 Intubation i ≤ 2 forsøg af primær intubatør med normalt laryngoscop

17. Vanskelig regional anæstesi Score3 Anlæggelse opgivet trods ≥ 3 forsøg,

incl. Forsøg af tilkaldt superviser2 Anlæggelse i ≥ 3 forsøg1 Anlæggelse udført af anden en

primært forsøgende læge0 Anlæggelse i ≤ 2 forsøg af primært

forsøgende læge18. Anafylaksi Tryptasetest taget19. Forlænget suxavirkning +/- indberetning til dansk cholinesterase

register20. Mistanke om malign hyperthermi +/- indberetning21. Mors under anæstesi

Tidsplan: Tre test afdelinger starter registrering pr. 1.1.2003. Yderligere 6afdelinger forventes at teste databasen pr. 1.9.2003.

Udbygning: Udover ovenstående minimumsdatasæt tænkes databasen ud-videt med x antal tilvalgsmoduler, f. eks. opvågningsmodul, uddannel-sesmodul, produktionsmodul, individuelle forsknings/kvalitets databa-ser etc.

References:1 Owens WD, Felts JA, Spitznagel EL, Jr. ASA physical status classifications: astudy of consistency of ratings. Anesthesiology 1978;49(4):239-43.2 Rabkin SW, Chen Y, Leiter L, Liu L, Reeder BA. Risk factor correlates of bodymass index. Canadian Heart Health Surveys Research Group. CMAJ. 1997;157Suppl 1:S26-31:S26-S313 Pedersen T. Mogensen JV, Vester-Andersen T, editors.Anæstesi. 2.edition ed.Copenhagen: FADLs forlag; 2001; 3, Præoperativ vurdering. p. 25-32.4 Jones RM, Rosen M, Seymour M. Smoking and anaesthesia. Anaesthesia1987;42:1-2.Moller AM, Maaloe R, Pedersen T. Postoperative intensive care admittance: Therole of tobacco smoking. Acta Anaesthesiol Scand 2001;45(3):345-8. Tonnesen H, Kehlet H. Preoperative alcoholism and postoperative morbidity.Br.J.Surg. 1999;86(7):869-74.

✦✦✦ A COMPERATIVE STUDY OF ICP AND CPP DURING PROPO-FOL/FENTANYL OR PROPOFOL/REMIFENTANIL ANAESTHESIA INPATIENTS SUBJECTED TO CRANIOTOMY FOR CEREBRAL TUMOURSTANKISI A, RASMUSSEN M, JUUL N, COLD GE.DEPARTMENT OF NEUROANAESTHESIA. ÅRHUS UNIVERSITYHOSPITAL, ÅRHUS C 8000, DENMARK

Introduction: A low ICP during craniotomy is of paramount importance toinhibit cerebral swelling after opening of the dura. Choice of anaesthesiatheoretically might influence ICP. Accordingly, we studied ICP and cere-bral perfusion pressure (CPP) in a consecutive non-randomised studyduring craniotomy in patients with cerebral tumours.

Material and method: Twenty patients were anaesthetised with propofol/fentanyl (P/F) and 19 patients with propofol/remifentanil (P/R). HAES500 ml and normal saline were administered before the ICP measure-ment. ICP was measured by subdural approach after removal of thebone flap. ICP, mean arterial blood pressure (MABP) and CPP were me-asured before and during hyperventilation.

Results: Data, including age, weight, localisation of tumour, midline shift,histological diagnose. PaCO2, PaO2 and rectal temperature did not dif-fer between the two groups. Both before and during hyperventilationICP, CPP and MABP were significantly lower in the P/F group compa-red with the P/R group.

Conclusion: This non-randomised study indicates that ICP is significantlylower in patients anaesthetised with propofol/remifentanil comparedwith anaesthesia with propofol/fentanyl.

Before hyperventilation During hyperventilationP5/F P/R P/F P/R

ICP mm Hg 8.3±4.3 5.4±3.5* 6.6±4.5 3.3±3.4*MABP mm Hg 82±13 72±16* 83±13 69±12*CPP mm Hg 74±14 67±16 77±14 66±11*

* indicate P < 0.05

✦✦✦ Artificiel aktivering av diafragma gennem stimulering af nervus phrenicus for ventilation ved akut experimentel lungesvigtKaj Gefke, Göran Hedenstierna og Anders Larsson Anæstesiologisk afd,Amtssygehuset i Gentofte og Klinisk fysiologisk avd, Uppsala Akademiskasjukhus.

INTRODUKTION: Akut respirationssvigt (ARF) er en almindelig årsag til in-tensiv terapi og respiratorbehandling og som rammer ca 3500 personer


i Danmark hvert år. ARF har en alvorlig prognos med en mortalitet på40%. En vigtig årsag till oxygeneringsproblemerne vid ARF er udviklingaf basal diafragma-nær lungekollaps. Vor hypotese var om diafragma kon-traheres regelmæssigt, ligesom almindelig respiration, gennem stimule-ring av n. phrenicus (PNS) burde den diafragmanære lungekollapsmodvirkes og oxygeneringen forbedres.

Formålet med denna pilotstudie var at i en dyreexperimentel lungemodelmed ARF at studere 1) muligheden for at få adekvat ventilation vhaphrenicusstimulation og 2) om denna ventilationsform giver bedre oxy-genering, mindre atelektasedannelse og lavere shunt sammenlignetmed spontanrespiration med kontinuerligt positivt tryk (CPAP) ellertryk kontrolleret ventilation (PCV).

METODE: Projektet er godkendt af den dyrevidenskabsetiske Komité vedUppsala universitet. 10 anæsteserede grise (30 kg) instrumenteredes ogmonitoreredes med invasiv intravaskulært tryk og cardiac output (CO)måling samt med katetre i mavesækken og oesophagus for målning aftransdiafragmatisk tryk (Pdi). Elektroder indsattes i begge venae jugula-res externae for stimulation af n. phrenicus bilateralt. Derefter lagdesgrisene i bugleje og en lungskade induceredes med oljesyre iv (0.1ml/kg) og hver gris ventileredes (i 50 min med hver ventilationsform) irandomiseret orden med : 1) CPAP 5 cmH2O, 2) CPAP + PNS og 3)PCV. Effekten af de forskellige ventilationsformer på oxygenering vur-deredes med PaO2 och blandet venøs saturation (SvO2), på lungekol-laps-udvikling med computed tomografi (CT) undersøgelse af de basalelungeafsnit og shunt med Multiple inert gas elimination technique (MI-GET) og på cirkulationen med CO och invasive tryk. Desuden måltesdynamisk lungcompliance (Cldyn) og minutventilation (MV). StatistikANOVA.

RESULTATER (medel värden):Efter oliesyre CPAP CPAP+PNS PCV

Shunt (Miget) (%) 9,9 18,8 7,0 9,0 Vd (Miget)(ml) 57,1 62,5 61,3 55,2 PaO2 (kPa) 23,4 23,6 23,3 24,3 PaCO2 (kPa) 7,0 8,8 9,8 6,7 MV (l) 8,1 8,4 5,8 8,3 Cldyn (ml/cmH2O) 11 29 34 17 Pdi (cmH2O) -4,1 -4,8 -0,8 -0,8 CO (l/min) 3.5 6,1 5,3 4,2 SvO2 (%) 47 58 49 51

DISKUSSION: Phrenicusstimulering sammen med CPAP gav en god he-modynamik, en højt lungcompliance, en acceptabel minutventilationsamt en lav shunt. Dog tolerede de to mest påvirkede dyr ikke mere end10 minuters ventilation med PNS og CPAP, hvilket tyder på at metodenikke kan anvendes ved meget svær lungeaffektion. CT-undersøgelsen erendnu ikke blevet analyseret, men Midgetundersøgelsen tyder på atPNS med CPAP reducerer lungkollaps. Dette studie er af pilotkaraktær(”underpowered”) og der fordres en definitiv studie for at udtale sig omPNS med CPAP er mere effektiv end andra ventilationstekniker pådenna dyreexperimentelle lungemodel. Derfor er det også endnu me-get usikkert om metoden har en klinisk fremtid, selv om en kommersielnoninvasiv magnetmetod for stimulering af n. phrenicus allerede nu fin-des til humant brug. Denne teknik er dog ikke blevet anvendt for venti-lation ved akut lungesvigt.

✦✦✦ The effects of 10° reverse Trendelenburg position on ICP andcerebral perfusion pressure in patients subjected to craniotomy forcerebral aneurysmTankisi A, Rolighed Larsen J, Rasmussen M, Juul N, Cold GE.Department of Neuroauaesthesia. Århus University Hospital, Århus8000C, Denmark

In 14 females and 6 males (mean age 48 years) undergoing craniotomyfor cerebral aneurysm ICP, mean arterial blood pressure (MABP), cere-bral perfusion pressure and jugular bulb pressure (JBP) were measuredin the supine position before and one minute after change to 10° reverse

Trendelenburg position (RTP). Hunt and Hess graduation before anaest-hesia indicated H&H O, 4 patients; H&H 1, 7 patients, H&H 2, 5 patientsand H&H 3, 4 patients. The patients were anaesthetized with propofol/fentanyl and subjected to moderate hypocapnia (PaCO2 4.4±0.4 kPa).HAES 500 ml and normal saline were administered before change in po-sition. ICP was measured by subdural approach after removal of thebone flap. During change in position the transducers for ICP and MABPwere adjusted to the horizontal level of the insertion point of the subduralneedle. The tension of dura was graded by the neurosurgeon by digitalpalpation before and after change in position. Change in position to 10°RTP was accompanied by a decrease in ICP from 8.6 to 4,1 mm Hg (p <0.05), a decrease in MABP from 82 to 77 mm Hg (p < 0.05) and a decre-ase in JBP from 7.6 to 3.3 mm Hg (p < 0.05), while CPP was unchanged.These change occurred within one minute. Dural tension decreased sig-nificantly as well. In patients with cerebral aneurysm 10° reverseTrendelenburg position significantly reduces ICP, blood pressure and du-ral tension, while cerebral perfusion pressure is unchanged.

✦✦✦ Effects of indomethacin on intracranial pressure, cerebralperfusion pressure and CO2 reactivity during propofol/fentanyl anaesthesia in patients subjected to craniotomy for supratentorielbrain tumoursMads Rasmussen, Alp Tankisi, Georg E. Cold Department of Neuroanaesthesia, Aarhus University Hospital, Denmark

Raised intracranial pressure (ICP) and associated cerebral swelling/her-niation can seriously jeopardize surgical access after opening of the dura.To secure optimal surgical conditions and cerebral oxygenation, it is ofoutmost importance that the intracranial pressure (ICP) is low, and thatcerebral perfusion pressure (CPP) is sufficient. Previously we have de-monstrated that indomethacin effectively reduces ICP in tumour patientsduring isoflurane anaesthesia1 and patients with severe head injury2.

Objective: The present study investigated the perioperative effects of ind-omethacin on ICP, and CPP during propofol/fentanyl anaesthesia in pa-tients subjected to craniotomy for supratentorial brain tumours.

Methods: Until this day 26 patients scheduled to craniotomy in propofol/fentanyl anaesthesia gave informed consent to the protocol approved bythe Reaearch Ethics Committee of County Aarhus, Denmark. The pati-ents were randomized to receive either indomethacin (bolus of 0.2 mg/kg followed by infusion of 0.2 mg/kg/h) or placebo (0.9% saline) admini-stered before induction of anaesthesia. After removal of the bone flap andexposure of the dura ICP, mean arterial blood pressure (MABP) and CPPwere measured. The measurements were repeated after 5 minutes of hy-perventilation, and infusion of indomethacin/placebo was terminated.

Results: The results are summarised in the table below. Data, includingPaCO2, PaO2, temperature, tumor size and midline shift did not differbetween the groups.

ICP MABP CPP Treatment group (mmHg) (mmHg) (mmHg) Before hyperventilation Indomethacin 8.6±6 87±11 79±15 Kontrol 7.9±6 89±15 81±17After hyperventilationIndomethacin 7.8±6 86±11 78±15Kontrol 5.6±4 89±15 83±17

No difference in ICP was observed between the two groups. Hyperven-tilation decreased ICP significantly in both groups without any diffe-rence between the groups (* p<0.05). No significant changes in MABPand CPP was observed.

Conclusion: These results do not advocate for the use of indomethacin tocontrol ICP in tumour patients anaestetized with propofol/ fentanyl ana-esthesia. The decrease in ICP, however, was not significantly differentbetween the two groups.


✦✦✦ THE EFFECT OF 5, 10 AND 15 DEGREE REVERSE TRENDELEN-BURG POSITION ON ICP AND CPP DURING CRANIOTOMYDAHL B, COLD GE, TANKISI A, LARSEN JR.DEPARTMENT OF NEUROANAESTHESIA, AARHUS UNIVERSITYHOSPITAL, AARHUS DENMARK.

Introduction: In a recent study, 10° reverse Trendelenburg position (RTP)resulted in a significant decrease in ICP, and mean arterial blood pres-sure (MABP) while cerebral perfusion pressure (CPP) was unchanged(1. In the present study we analysed the effect of 5, 10 and 15 degrees re-verse Trendelenburg position during craniotomy in supine-positionedpatients with supratentorial cerebral tumours.

Methods: Ten females and 20 males, mean age 55 years, were anaestheti-sed with propofol/fentanyl and subjected to moderate hypocapnia(mean PaCO2 4.6 kPa). HAES 500 ml and normal saline were administe-red before change in position. After removal of the bone flap the sur-geon estimated the degree of dural tension, and ICP was measured bythe subdural approach. During change in position the transducers forICP and MABP were adjusted to the horizontal level of the insertion po-int of the subdural needle.

Results: ICP in neutral position averaged 7.3 mm Hg, and decreased suc-cessively to 4.9, 3.0 and 1.7 mm Hg (p < 0.05) with the head up position.MABP also decreased significantly. CPP was unchanged during 50, butdecreased from 76 mm Hg in neutral position to 74 and 72 mm Hg (p <0.05) when positioned in 10o and 15° RTP. Dural tension decreased suc-cessively as well. The decrease in dural tension correlated with ICP.

Conclusion: As a general rule the decrease in ICP and improvement in du-ral tension are correlated to the degree of reverse Trendelenburg posi-tion. Thus, the decrease in ICP is most pronounced at 15° RTP. The de-crease in CPP, however, is most pronounced during 15° RTP.

1) Rolighed Larsen J, et al. J Neurosurg Anesthesiol 2002: 14: 16-21.

✦✦✦ OPTIMAL REVERSE TRENDELENBURG POSITION DURINGCRANIOTOMY OF SUPRATENTORIAL CEREBRAL TUMORSDAHL B, COLD GE, TANKISI A, JUUL N. DEPARTMENT OF NEUROANAESTHESIA, AARHUS UNIVERSITYHOSPITAL, AARHUS DENMARK

Introduction: During craniotomy monitoring of Intracranial Pressure (ICP)before opening of the dura is used infrequently. Our group has previ-ously shown that 10° reverse Trendelenburg position (RTP) instantane-ously reduces ICP without reduction of Cerebral Perfusion Pressure(CPP). The aim of the present analysis was to monitor the optimumhead up tilt of the operating table.

Methods: We studied the effect of 5°, 10° and 15° RTP, on ICP and CPPin 30 normotensive patients scheduled to elective craniotomy for supra-tentorial tumours in propofol/fentanyl anaesthesia ICP. Mean arterialpressure (MABP) and cerebral perfusion pressure (CPP) were measu-red during change in position to 50, 100 and 150 reverse Trendelenburgposition. HAES 500 ml and normal saline were administered beforechange in position. After removal of the bone flap the degree of duraltension was estimated by the surgeon, and ICP was measured by subdu-ral approach. During change in position the transducers for ICP andMABP were adjusted to the horizontal level of the insertion point of thesubdural needle. Optimal position was defined as CPP > 60 mm Hg or ashigh as possible, and ICP < 7 mm Hg, or as low as possible.

Results: Neutral position was found to be optimal in 3 patients (10%), 5°RTP in 5 patients (17%), 10° in 3 patients (10%) and 150 in 19 patients(63%).

Conclusion: Our data indicates that perioperative monitoring of ICP duringcraniotomy can assist the operating team in selecting the optimum table

position, and thereby obtaining optimal operating conditions. The re-sults indicate that the optimal position, as defined in this study, differsfrom patient to patient. In order to determine the “optimal position”, stu-dies of ICP and CPP must be repeated at different levels of reverseTrendelenburg position for the individual patient.

✦✦✦ THE EFFECTS OF 10 DEGREE REVERSE TRENDELENBURG POSITION ON ICP AND CPP IN PRONE POSITIONED PATIENTS DURING CRANIOTOMY FOR OCCIPITAL OR CEREBELLAR TUMORSKARATASI E, TANKISI A, RASMUSSEN M, DAHL B, COLD GE.DEPARTMENT OF NEUROANAESTHESIA, AARHUS UNIVERSITYHOSPITAL, AARHUS DENMARK.

Introduction: Patients positioned in the prone position can be a challengebecause of the risk of air embolism and the cardiovascular changes inthe position, which can lead to severe hypotension. Reduction of ICP inpatients in prone position is of even greater importance than in patientsplaced supine because of the often limited possibilities to increaseMABP.

Methods: In this study we investigated changes in ICP, mean arterialblood pressure (MABP), cerebral perfusion pressure (CPP) and jugularbulb pressure (JBP) before and after 10° reverse Trendelenburg posi-tion (RTP) in 12 patients with occipital tumours and 14 patients with ce-rebellar tumours during craniotomy in prone position. HAES 500 ml andnormal saline were administered before change in position. ICP was me-asured by subdural approach after removal of the bone flap. Duringchange in position the transducers for ICP and MABP were adjusted tothe horizontal level of the insertion point of the subdural needle. Thetension of dura was graded by the neurosurgeon by digital palpation be-fore and after change in position.

Results: In patients with occipital and cerebellar tumours ICP decreasedfrom 21.0 to 15.6 mm Hg and from 18.3 to 14.2 mm Hg respectively (p <0.05). These changes occurred within one minute. MABP and JBP de-creased significantly while CPP was unchanged in both groups. In bothgroups the changes in ICP were accompanied by a significant decreasein dural tension. No significant differences between the two groups withregard to changes in ICP, MABP, CPP or JBP were disclosed.

Conclusion: In prone positioned patients 10° reverse Trendelenburg posi-tion reduces ICP within one minute leaving CPP unchanged.

✦✦✦ CHANGES IN ICP, MABP, CPP AND DURAL TENSION FOLLOWING EVACUATION OF CEREBRAL CYSTSJUUL N, RASMUSSEN M, TANKISI A, COLD GEDEPARTMENT OF NEUROANAESTHESIA, AARHUS UNIVERSITYHOSPITAL, AARHUS DENMARK

Introduction: Removal of fluids from intracranial cysts before surgical ope-ning of the dura is a well-known procedure, which reduces intracranialvolume and thereby intracranial pressure (ICP). The effect of cyst de-compression on ICP however, has been sparsely investigated. The aimof the study was to describe the pressure changes immediately afterevacuation of cerebral cysts.

Methods: Data from our perioperative ICP database was used. We studied36 patients, 24 with supratentorial and 12 with infratentorial cysts, age 3-71, 18 females and 18 males, who had cerebral cysts evacuated during acraniotomy but before opening of the dura. The neurosurgeon evaluatedthe tactile dural tension before and after the evacuation, no interventionwas initiated during the measurements.

Results: In patients with supratentorial cerebral cysts ICP was reducedfrom 15 to 0 mm Hg (p<0.001) after evacuation, MABP remainedunchanged, CPP increased from 62 to 80 mm Hg (p<0.001). In patientswith infratentorial cysts the ICP was reduced from 20 to 1 mm Hg


(p<0.001), MABP unchanged, CPP increased from 67 to 86 mm Hg(p<0.001). In both groups the changes in ICP were accompanied by asignificant decrease in dural tension. We did not find any significanttrend when pressure volume graphs were analysed, neither in the diffe-rent anatomical regions nor in volume removed.

Conclusion: Evacuation of cerebral cysts, before surgical opening of thedura, reduces tactile dural tension and leads to a dramatic reduction inICP. No difference was seen between supratentorial- and infratentorialcysts.

✦✦✦ Kan anvendelse af thorakal epidural analgesi nedsætte incidensen af kroniske poststernotomismerter efter klapkirurgi?Marianne Kjær Jensen og Claus Andersen. Thorax anæstesiologisk afdeling, Odense Universitets Hospital, Odense, DanmarkE-Mail: [email protected]

Introduktion: Persisterende poststernotomismerter er fundet som kompli-kation hos 20-30% af patienter, der har fået foretaget hjertekirurgi medsterneumsplit. Ætiologien er ikke helt klarlagt men fraktur eller inkom-plet heling af sternum, costafrakturer og plexus bracialis læsion erblandt de faktorer, som er angivet (1). Brugen af arteria mammaria in-terna menes at øge risikoen (2). Hos patienter, der har fået foretagetkoronar kirurgi, kan det være vanskeligt at skelne mellem reangina pe-ctoris og kroniske poststernale smerter. Formålet med vores under-søgelse var at bestemme incidencen af kroniske poststernale smerterefter hjerteklapkirurgi. Vi valgte denne gruppe af patienter for at undgåreangina. Desuden at evaluere brugen af thorakal epidural analgesi(TEA) i den akutte smertebehandling, samt vurdere om TEA beskyttermod kroniske poststernotomi smerter.

Metode: Patienter til elektiv hjerteklap operation deltes i to grupper enmed epidural kateter (+TEA) og én uden (-TEA). For TEA- gruppenetableredes før anæstesiindledningen TEA fra T1-T10. Denne analgesiblev bibeholdt til 3. postoperative dag, hvor patienterne overgik til kon-ventionel smerteterapi. Antikoagulationsterapi blev opstartet på den 1.postoperative dag. Komplikationer relateret til epiduralkateter anlæggel-sen og postoperativ neurologisk status registret. Atten måneder posto-perativt udsendtes et spørgeskema, hvor der blev spurgt om smertebe-handlingen, sårsmerter og fysik. Undersøgelsen godkendt af EtiskKomité. Non- parametrisk statistik blev anvendt i analysen (p<0,05).

Resultater: Treoghalvtreds patienter blev inkluderet; 51 (96%) returne-rede spørgeskemaet, heraf var 2 blanke. Ni og fyrre patienter indgik iundersøgelsen, 35 (71%) fik TEA. Anlæggelse af epiduralkatetrene varuden komplikationer (ifølge journaloptegnelser), men 2 patienter angavsvære smerter og 13 lette smerter i forbindelse med anlæggelsen.Enogtredive patienter (88%) i TEA gruppen var tilfreds med smertebe-handlingen, dette til trods for, at to katetre ikke fungerede og behandlin-gen blev konverteret til konventionel smertebehandling. Seks patienterhavde paræstesier i én eller begge arme. Symptomerne svandt efter op-hør med den epidurale infusion. Ingen neurologiske komplikationer re-lateret til epiduralkatetret var noteret efter den 4. postoperative dag.Atten måneder efter operationen angav 13 (37%) i TEA gruppen og 3(21%) uden TEA at de havde smerter relateret til operationssåret (NS).Femogtyve (71%) patienter med TEA og 4 (57%) patienter uden TEA an-gav, at deres fysik var bedre end før operationen. Ingen var dårligereend før operationen (NS) og dette trods de kroniske smerter.

Konklusion: For denne lille gruppe patienter fandt vi, at TEA gav godsmertebehandling med høj patienttilfredsstillelse, men TEA beskyttedeikke mod kronisk poststernotomismerte. Trods kroniske smerter varpatienternes fysik ikke påvirket. Vi observerede ingen neurologiskekomplikationer relateret til TEA for patienter der undergik klapkirurgi.

Referencer: 1. W A Macrae. Chronic pain after surgery. Br J Anaesth 2001;87:88-982. J Eng, F C Wells. Morbidity following coronary artery revascularisaton with theinternal mammary artery. Int J Cardiol 1991;30:55-59

✦✦✦ ACE-GENOTYPE BLANDT PATIENTER BEHANDLET FOR SVÆR HYPOGLYKÆMI S. L. Nielsen3, U. Pedersen-Bjergaard1, S. Pramming2, H. Perrild4 og B.Thorsteinsson1. 1Med afd F, Hillerød Hospital, 2Novo Nordisk, Bagsværd;3H:S Lægeambulance København; 4Med. Afd, Bispebjerg Hospital

Baggrund og Formål: Der er påvist en sammenhæng mellem høj aktivitet afangiotensin-konverterende enzym (ACE) aktivitet eller bærere af D-al-lellet på ACE-genet og risiko for svær hypoglykæmi blandt patientermed type 1 diabetes mellitus. Vi undersøgte fordelingen af ACE-genotyper blandt patienter behandletfor svær hypoglykæmi

Materiale og Metoder: Der er tale om et ét-årigt prospektivt studie. De in-kluderede var insulinbehandlede diabetes patienter med svær hypogly-kæmi behandlet for dette af H:S lægeambulance eller på skadestue. Deinkluderede patienter fik registreret HbA1c og relevante kliniske data.Efterfølgende blev de telefonisk interviewet om forholdene omkring dethypoglykæmiske tilfælde. ACE genotypen blev bestemt ved PCR teknikog fordelingen af ACE genotype blev sammenlignet med fordelingen ibaggrundspopulationen (Østerbro Undersøgelsen) ved Chi2-test.

Resultater: Totalt blev der inkluderet 192 hypoglykæmiske tilfælde (type 1diabetes: 160, type 2 diabetes: 23 og diabetes på baggrund af kroniskpankreatitis: 9) Fordelingen af ACE genotyper blandt alle inkluderede var: DD: 25%, ID:59% og II: 16% (Hardy-Weinberg ligevægten: p=0,25). Bærere af D-allelet (DD+ID: 84%) var signifikant overrepræsenteret iforhold til baggrundspopulationen (DD+ID: 76%) (p=0,014)Over repræsentation af D-allel bærere fandtes specielt blandt den under-gruppe af patienter der ikke var behandlet med ACE hæmmere eller an-giotensin II receptor antagonister (DD+DI: 86%, II: 14%; n=125; p=0.007).Begrænses analysen til gruppen af patienter, der ikke modtog nogenform for antihypertensiv behandling med potentiel effekt på renin-angio-tensin systemet er resultatet (DD+DI: 88%, II: 12%; n=103; p=0.004).I modsætning hertil fandtes, at blandt patienter behandlet med ACE in-hibitorer var fordelingen af ACE genotyper den samme som i bag-grundspopulationen (DD+ID: 75%, II: 25%; n=52, p=1.0)

Konklusion: Bærere af D-allelet på ACE-genet, der er genetisk disponerettil høj ACE aktivitet er overrepræsenteret blandt patienter med diabetesmellitus behandlet af sundhedssystemt for svær hypoglykæmi. Detteunderstøtter, at der en sammenhæng mellem høj ACE aktivitet og risi-koen for svær hypoglykæmi.

✦✦✦ Erfaringerne efter de første seks måneders brug af ikkeinvasiv ventilation på en intensivafdelingAf reservelæge Nanna Kruse og Overlæge Hans Henrik Bülow

Introduktion: Undersøgelsen beskriver erfaringerne efter de første 6måneders brug af Non-invasiv Positiv Pressure Ventilation (NPPV) påen intensivafdeling.

Metode og resultater: Alle patienter indlagt fra 1.1.02 til 31.7.02 med respira-torisk svigt blev konsekutivt vurderet m.h.p. mulig NPPVbehandling.NPPV blev forsøgt med 19 patienter. Der var 12 succesfulde behandlin-ger og 7 mislykkede. Vi præsenterer udvalgte sygehistorier samt grafi-ske fremstillinger af blodgasværdiernes udvikling under behandlingen.

Diskussion: Den nyeste metaanalyse viser at effekten af NPPV er mestoverbevisende for COPDpatienter, for hvilke både mortalitet, behov formekanisk ventilation og indlæggelsestid blev nedsat signifikant.Vores undersøgelse bekræfter, at NPPV er velegnet til COPDpatienter,men andre respiratoriske problemer er også løst ved hjælp af metoden.Der diskuteres indikationer og kontraindikationer for NPPV og givesråd om implementering af NPPV. Herudover beregnes den mulige re-duktion i gennemsnitlig liggetid med mekanisk ventilation.



TilmeldingsblanketDASAIM’s årsmøde 2002 – 7. - 9. november

Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S

Titel: Navn:

Adresse: Postnr. & by:

Navn på evt. ledsager: Hospital/firma:

E-mail:

Betalingen dækker udgifter til de videnskabelige sessioner, sandwich torsdag, frokostbuffet fredag og lørdag samt kaffe alle 3 dage.Derudover betales for aftenarrangementer: Buffet og revy torsdag, middag før DASAIM’s generalforsamling fredag samt festmid-dag lørdag. Alle sociale arrangementer er åbne for medlemmer med ledsagere og repræsentanter fra vore samarbejdspartnere i industrien. Af hensyn til afviklingen af breakfast- og frokostsymposierne, bedes du angive om du ønsker at deltage heri:

■■ Breakfastsymposium 08.11.02 ABBOTT ■■ Breakfastsymposium 08.11.02 BAXTER■■ Frokostsymposium 08.11.02 NORPHARMA ■■ Breakfastsymposium 09.11.02 NOVONORDISK

Mødepakke DagsbilletInden 1/10 Efter 1/10 Inden 1/10 Efter 1/10 Beløb

DASAIM-medlem, ikke speciallæge 600,- ■■ 1.000,- ■■ 300,- ■■ 500,- ■■

DASAIM-medlem, speciallæge 1200,- ■■ 1500,- ■■ 600,- ■■ 750,- ■■

Andre 2000,- ■■ 2500,- ■■ 1000,- ■■ 1250,- ■■

Aftenarrangementer Deltager Ledsager Firma-deltagerTorsdag d. 7. november Aften-buffet og revy 150,- ■■ 150,- ■■ 350,- ■■

Fredag d. 8. november Middag 150,- ■■ 150,- ■■ 350,- ■■

Lørdag d. 9. november Festmiddag 350,- ■■ 350,- ■■ 850,- ■■

TOTAL:

Tilmeldingen sendes til:DASAIM sekretariat, AN/OP, HOC 4231, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København ØTlf: 3545 6602, E-mail: [email protected], Fax: 3545 2950 eller elektronisk via www.dasaim.dk

HUSK at angive tydeligt navn på indbetalingen! Det samlede beløb:■■ overføres til regnr. 9570 kontonr. 807-7193■■ vedlægges i check, udstedt til DASAIM■■ ønskes trukket på Dankort: Oplys kortnummer , kontrolciffer og udløbsdato

Underskrift

Overnatning på Radisson SAS Scandinavia Hotel (reducerede priser for booking via DASAIM):Priserne er excl. morgenbuffet (kr. 140,- i hotellets restaurant) og der afregnes direkte med hotellet ved afrejse.

Enkeltværelse kr. 1295,- Dobbeltværelse kr. 1395,-

■■ Enkeltvær. ■■ Dobbeltvær. Ankomst dato: Afrejse dato:


Orientering

MindeordEn god ven af dansk anæstesi og intensiv medicin er død. Ole Lipmann døde tirsdag den 3. september 2002, 86 år gammel.

Ole Lipmann’s store indsats og betydning i den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig er formentlig nu kendt afde fleste; ikke mindst efter de mange avisartikler, mindeord mv. der har været i næsten alle aviser efter hans død. Ole Lipmanns betydning for opbygningen af firmaet Simonsen & Weel er også kendt af mange. Mindre kendt er formentlighans nære forbindelse og store kærlighed til dansk anæstesi og intensiv terapi. Ole Lipmann var en mangeårig ven af minforgænger professor Ole Secher. I mange år var Ole Lipmann en hyppig gæst på Rigshospitalets anæstesiafdeling og det varher, jeg lærte ham at kende. Efter Ole Sechers pensionering fortsatte Ole Lipmann med at komme regelmæssigt på afdelin-gen, og i løbet af årene kom jeg til at sætte mere og mere pris på ham som menneske. Selv om han de sidste år var megetplaget af sygdom, bevarede han sin værdighed og menneskelighed. Altid var han parat til at forsvare og støtte de svage; enholdning, der f.eks. kom til udtryk i arbejdet i Lipmann Fonden, når der skulle uddeles støtte. Ole Lipmann var sjældent interesseret i at støtte de store, forkromede projekter fra veletablerede grupper og forskere, men foretrak at støtte de steder,hvor han anede en entusiasme og et bagvedliggende stort personligt engagement. Mange yngre anæstesilæger (og anæstesisygeplejersker) har nydt godt heraf i årenes løb.

Historisk set er Ole Lipmann også tæt knyttet til dansk anæstesi. Således gav han anæstesi til den første pneumonektomi iDanmark. Den 11. februar 1939 foretog Erik Husfeldt den første pneumonektomi på Finsensinstituttet hos Ole Chiewitz ogefter at Husfeldt havde lagt en paravertebral, intercostal blokade, administrerede den da kun 23-årige Ole Lipmann, derlige var kommet hjem fra USA med et McKesson-apparat, anæstesien. Kort tid efter brød 2. verdenskrig ud og under dennefremstillede firmaet Simonsen & Weel apparater af samme type. Disse blev således de første moderne anæstesiapparater, derblev benyttet i Danmark. Så vidt jeg ved, blev denne anæstesi både den første og sidste Ole Lipmann selv gav. Erik Husfeldtfik nemlig den unge læge Erik Trier Mørch interesseret i anæstesi og i de følgende år var det ham, der som den første specialiserede læge på området, gav anæstesierne på thoraxområdet.

Ole Lipmann bevarede gennem hele livet sin interesse for anæstesien. Ved hans død har vi virkelig mistet en ven i ordets allerbedste betydning. På enhver måde ragede han op blandt de højeste træer i skoven.

Æret være hans minde.Jørgen Viby Mogensen

✦✦✦ Rekommandationer for anæstesi- i anæstesiologisk speciallægepraksisBaggrundDer foretages årligt ca. 40.000 anæstesieri øre- og øjenlægepraksis, honoreret efteroverenskomst med Den offentligeSygesikring. Over 90 % af disse anæste-sier er kortvarige anæstesier til børn iørelægepraksis. Antallet af anæstesier itandlægepraksis og øvrige speciallæge-praksis er ukendt.

Igennem de sidste 10 år er der konsta-teret 4 dødsfald i forbindelse med anæ-stesi i praksis heraf 2 i tandlægepraksisog en i plastikkirurgisk praksis, alle 3voksne patienter. Selv om den totale mor-talitet, ca. 1:100.000 er lav, er den dog forhøj i forbindelse med relativt små og sim-ple indgreb på i øvrigt raske patienter.

Sundhedsstyrelsen har påpeget disseforhold og opfordret til udarbejdelse afretningslinier vedrørende anæstesi i spe-ciallægepraksis. En arbejdsgruppe ned-sat af Dansk Selskab for Anæstesiologiog Intensiv Medicin (DASAIM) i samar-bejde med Danske AnæstesiologersOrganisation (DAO), har med henblik påforbedring af sikkerheden og kvalitetenved anæstesi i speciallægepraksis udar-bejdet nedenstående rekommandationer.

Rekommandationerne skal medvirke tilforøget sikkerhed i forbindelse med anæ-stesi i speciallægepraksis, og medvirke tilat anæstesi i speciallægepraksis opnår sam-me faglige standard og sikkerhedsmæs-sige niveau som anæstesi i sygehusregi.Rekommandationerne supplerer love,forordninger og anvisninger fra centrale

myndigheder og råd, og skal løbende til-passes eventuelle ændringer i sådanneretningslinier.

1. DefinitionAnæstesi i speciallægepraksis er genereleller regional anæstesi udført af anæstesi-ologiske speciallæger uden for hospitals-regi. Anæstesierne udføres i special-lægens/tandlægens praksis og opvågnin-gen finder sted i lokaler i disse praksis ogpatienterne hjemsendes efter observati-onsperiodens afslutning.

2. LokalerOperationslokalet skal være indrettetmed tilstrækkelig plads til anæstesiolo-gen og dennes hjælper samt til anæstesi-og monitoreringsudstyr.


Der skal være adgang til el, oxygen,sug, udsugning af anæstesigasser. Derskal være adgang til genoplivningsudstyrog medicin til anvendelse ved genopliv-ning, samt til DC-fibrillator.

3. UddannelseAnæstesiologen skal være speciallæge ianæstesiologi, og have den nødvendigerutine i anæstesi til de patienttyper og kir-urgiske procedurer der foretages i prak-sis. Det anbefales, at man første gang manskal praktisere, benytter sig af aftalerneom generationsskifte eller på andenmåde etablerer mulighederne for i en pe-riode at arbejde sammen med en erfarenpraktiserende anæstesiolog med henblikpå træning i anæstesi under de særligeforhold, der gør sig gældende i praksisDet anbefales at anæstesiologen løbendedeltager i relevante efteruddannelsesakti-viteter i minimum det antal dage der støt-tes i henhold til overenskomsten med sy-gesikringen (for tiden 5 dage pr. år).

4. PersonaleAnæstesiologen skal altid have mindst enhjælper som skal være uddannet ogtrænet i assistance til anæstesi samt igenoplivning og behandling af akuttekomplikationer.Personalet, som overvåger patienter po-stoperativt, skal på samme vis være in-strueret i de specielle forhold vedrørendeopvågning, postoperative komplikationersamt i genoplivning.

5. PatienterneAnæstesiologen skal vurdere alle patien-ter før anæstesi. Der bør i almindelighedkun udføres anæstesi på patienter i ASAgruppe 1 og 2 i speciallægepraksis.Det er anæstesiologens ansvar at patien-terne er informeret om anæstesiproce-dure, fasteperioder, postoperativ smerte-behandling, postoperative forholdsreglerog hvorledes de søger hjælp ved proble-mer efter hjemsendelsen.

6. AnæstesiapparaturAnæstesien skal udføres med tidssva-rende anæstesiapparatur, der opfylder

gældende standarder og får udført servi-ceeftersyn og kalibrering efter gældenderegler og standarder.Daglig rengøring og sterilisering skal ud-føres i henhold til råd og anvisninger fraden Centrale afdeling forSygehushygiejne (CAS).

7. Monitorering og monitoreringsudstyrAnæstesidybde, oksygenering, respira-tion og cirkulation skal overvåges ved en-hver anæstesi. Monitorering skal ske med tidssvarendeudstyr, der opfylder gældende standar-der. Der skal udføres serviceeftersyn ogkalibrering efter gældende regler ogstandarder.Monitoreringsgraden skal tilpasses beho-vet ved den enkelte patient og det enkelteindgreb.I almindelighed anbefales

Kortvarig (mindre end 15 min.) anæstesi uden intubation Klinisk observationPulsoximetri

Generel anæstesi med anvendelse af larynxmaske eller intubationKlinisk observationEKGPulsoximetriNoninvasiv blodtryksmålingKapnografi

8. Intravenøs adgangBehovet for at anlægge intravenøs ad-gang skal vurderes i det enkelte tilfælde.I forbindelse med kortvarige maskea-næstesier er det i almindelighed ikkenødvendigt eller hensigtsmæssig.Det anbefales at der anlægges intravenøsadgang før generel anæstesi med anven-delse af larynxmaske eller intubation.

9. Opvågning og hjemsendelseEfter anæstesi skal patienten overvågesindtil hjemsendelsen. Overvågningenskal foretages af personale, der har til-strækkelig uddannelse og erfaring i ob-servation af nyopererede patienter. Derskal være umiddelbar adgang til genop-livningsudstyr. (Jvnf. pkt 2).

Før hjemsendelse skal.• Patienten være vågen og orienteret• Respiration og cirkulation skal være

stabil• Patienten skal være i stand til at ind-

tage evt. smertestillende medicin • Det skal sikres at hjemtransporten

sker under forsvarlige forhold, patien-ten må ikke selv føre køretøj, og derskal være en voksen person omkringpatienten det første døgnAnæstesiologen må ikke forlade klinik-

ken før den sidste patient er vågen og sta-bil.Patienterne skal mundtligt og skriftligtinstrueres i smertebehandling, og i hvor-ledes de får hjælp i tilfælde af komplikati-oner.

10. Procedurer for behandling af akutte livstruende tilstandeGenoplivningAnæstesiologen skal inden påbegyndelseaf anæstesi i praksis gennemgå et kursusi avanceret genoplivning, luftvejshåndte-ring og etablering af intraossøs adgang. DASAIM og DAO vil samarbejde ometablering af et sådant kursus.Anæstesiologen bør løbende vedlige-holde disse færdigheder.Personalet på klinikken skal have uddan-nelse i basal genoplivning.Der skal på klinikken være en skriftligvejledning i genoplivning, som alt perso-nale er forpligtet til at kende.Der skal en gang årligt foretages øvelse igenoplivning og nødprocedurer for altklinikkens personalet.

Procedure for tilkaldelse af hjælpDer skal i klinikken findes en skriftligprocedure for, hvorledes der tilkaldeshjælp. Der bør laves aftaler med red-ningskorps og hospitalernes modtageaf-delinger om assistance ved hjertestop ogandre tilfælde, der kræver øjeblikkeligoverførsel til den sekundære sundheds-sektor.

Øvrige nødprocedurerUdstyr og medicin til genoplivning, alter-native metoder til sikring af en fri luftvej,herunder nødtrakeotomi og til intraossøs


adgang skal være til umiddelbar rådig-hed, og hjælpepersonalet skal være in-strueret i, hvorledes de assisterer veddisse procedurer.

11. Dokumentation og kvalitetssikringDer skal føres journal efter gældenderegler.Det anbefales at alle utilsigtede hændel-ser registreres og at der tages de nødven-dige forholdsregler for at forebygge nyeutilsigtede hændelser. Det anbefales, at der etableres mulighedfor elektronisk registrering og indberet-ning af data til en kommende DanskAnæstesidatabase.

Referencer:

- Guidelines for office-based anaesthesia, ASA 1999

- Surgery and general Anaesthesia in General

Practise Premises

The Association of Anesthetists of Great Britain and

Ireland 1995

- Standards & Guidelines for General Anaesthesia

for Dentistry

The Royal College of Anaesthetists 1999

Den 25. juni 2002Dansk Selskab for Anæstesiologi og

Intensiv MedicinDanske Anæstesiologers Organisation

✦✦✦ Kursusstillinger 2002Proceduren ved vurdering og ansættelseaf ansøgere til blokstillinger til uddan-nelse til speciallæge i anæstesi er nu gen-nemført for 4. gang og må betragtes somrutinemæssigt kendt i hele landet.Ansøgningsskema hentes elektronisk på:[email protected] indeholder Sundhedsstyrelsens sene-ste udmeldinger om supplerende kriterier.Basis er uændret gennemgået turnus oggodkendt introduktionsuddannelse.

Det er vurderingsudvalgets opfattelse,at kvaliteten af ansøgningerne er jævntstigende, således at det er blevet meregennemskueligt, hvilke kvaliteter, denenkelte ansøger besidder. Nøgleordet idenne vurdering er dokumentation.Dette indebærer, at alle aktiviteter, der afansøger søges medregnet i pointgivnin-

gen, så nøje som muligt skal ledsages afskriftlig dokumentation. Specielt er det afbetydning, at uddannelse og anden aktivi-tet (kurser, videnskabelige arbejder etc.)i EU og i 3. lande søges vurderet afSundhedsstyrelsen og at denne vurde-ring vedlægges ansøgningen. I denne for-beredelse til ansøgning har de uddannel-ses-ansvarlige/administrerende over-læger et stort ansvar i forhold til yngrelæger.

Der vil i de kommende vurderingerblive lagt vægt på, at ansøgerne selv an-fører, hvilke aktiviteter, der menes at givepoint inden for de forskellige kriterier, så-ledes at points-givningen kan blive så ret-færdig, som muligt. (En ubestemt henvis-ning til et bilag er vanskelig at forholdesig til!).

Ved det senest afholdte vurderingsud-valgsmøde blev der, ud over de af Sund-hedsstyrelsen udmeldte kriterier, tagetstilling til følgende:1. Kriterium: Kliniske ansættelser, incl.kliniske laboratorieansættelser, tæller.Ren forskeransættelse tæller ikke.2. Kriterium: Almindelig kongresdelta-gelse tæller ikke. Kursusdeltagelse i for-bindelse med kongresdeltagelse skal do-kumenteres.3. Kriterium: Tillidsmandsarbejde skalhave haft en varighed af mindst 6 måne-der.4. Kriterium: Videnskabeligt arbejde skalvære antaget på ansøgningstidspunktet.Ved offentliggørelse af videnskabeligt ar-bejde i foredragsform, er det kun fore-dragsholderen, der får point.5. Kriterium: Undervisning skal være afsundhedsfagligt personale.6. Kriterium: Pkt.1.: Lande uden forDanmark er udland. I denne, uddannel-sesmæssige, sammenhæng er Grønland udland.Pkt.3: Et projekt skal være færdiggjort,foreligge skriftligt og vise konsekven-ser/resultater.

Antallet af ansøgere til kursusstillingerhar de seneste år vist en bemærkelses-værdig stabilitet, set i relation til andrespecialer. Nedenfor ses nøgletal for kur-susansøgere 2002, der ikke er markantforskellige i forhold til 2001.

Ansøgere til kursusstillinger 2002Samtlige ansøgere n = 60 Min. Max. Gennemsnit

Alder ( år ) 30 47 34,7

Kandidatalder (år) 4 11 6,5

Points 1 11 6,2

Ansatte i kursusstillinger Min. Max. Gennemsnit

Alder ( år ) 30 47 34,9

Kandidatalder ( år ) 4 11 7,0

Points 4 10 7,1

Ikke ansatte Min. Max. Gennemsnit

Alder (år) 30 42 34,3

Kandidatalder (år) 4 11 5,9

Points 1 11 4,8

Klavs Lemholt

✦✦✦ Anæstesiologer og ingeniører -samarbejde mellem klinik og teknik I de senere år er antallet af de målinger,der er til rådighed for anæstesiologen,været stærkt stigende. Flere af disse, ek-sempelvis arteriel iltmætning målt medpulsoximeter eller cardiac output målin-ger, er ganske indirekte målinger, der ba-serer sig på modeller af forskellige fysio-logiske systemer. Udvikling, testfase ogetablering af applikationsområder fordisse nye teknologier sker i et samar-bejde mellem klinikere og teknikere.Mange nye målinger og målemetoder, erallerede på markedet eller de er på vej,f.eks. non-invasiv estimering af cardiacoutput og måling af lungernes kapacitetfor gasudveksling. Samtidig øges mulig-hederne for, at den kontinuerlige regi-strering af diverse fysiologiske parametrekan gemmes i store databaser. Denneovervældene mængde informationer skalman som kliniker forholde sig til i entravl hverdag, der ofte er præget af pro-duktions- og dokumentationskrav.

Det kan for klinikeren blive et problemat integrere alle disse målinger til et hel-hedsbillede af patienten, herunder at for-stå de usikkerheder der knytter sig tilmålingerne, blandt andet på grund af demange modelantagelser.

I det højteknologiske miljø vi bevægeros i til dagligt, vil det være naturligt, atsamarbejdet med sygehusets mediko-tek-nikere prioriteres højt. Samtidigt vil enstyrkelse af samarbejdet med industrienkunne lede til bedre muligheder for ud-vikling af nye funktionaliteter og bedre


integration af informationer. DASAIM’sefteruddannelsesudvalg vil indenfor detnæste års tid i samarbejde med DanskMediko Teknisk Selskab (DMTS) afvikleen kursusrække omhandlende de emne-områder, hvor dialog mellem klinik ogteknik er naturlig og nødvendig.

7. november 2002, 12.00-14.30:Beslutningsstøttemodeller i anæstesi og intensiv terapi Mødet afholdes i forbindelse med DanskAnæstesiologisk Selskabs årsmøde, ogvil indeholde en introduktion til anven-delse af fysiologiske modeller til fortolk-ning af blodgasmålinger, respiratoraftrap-ning og gasudveksling i lungerne, samtvalg af antibiotikabehandling til patientermed sepsis.

27. januar 2003, 8.30-15.00, Aalborg: Visioner for samarbejde mellem ingeniører og anæstesiologerDer vil ved kurset blive gennemgået enrække eksempler på, at der i et samarbej-de mellem teknik og medicin kan udvik-les nye målemetoder og nye hjælpemidlertil diagnose og behandling. Det gælder: • udviklingen af beslutningsstøttesyste-

mer til organbaseret fortolkning afblodgasmålinger (MarianneToftegaard, Aalborg Sygehus), til opti-mal respiratorbehandling (StephanMersmann, Dräger, Steve Rees,Aalborg Universitet) og til behandlingaf sepsis (Steen Andreassen, AalborgUniversitet).

• simulatorbaseret træning af anæstesio-loger (Doris Østergaard, KAS Herlev)og nye målemetoder til non-invasivestimering af cardiac output (Innovi-sion) og lungefunktion (Søren Kjær-gaard og Egon Toft, Aalborg Sygehus)

7. april 2003 kl. 9.00-16.00 i Århus.Moderne respiratorbehandling Der vil ved kurset om formiddagen blivegivet en gennemgang af muligheder ogbegrænsninger i nuværende respirator-behandling, og om eftermiddagen engennemgang af mulige nye funktionalite-ter og anvendelsesmuligheder for fremti-dens respiratorer. Kurset indeholder:

• en oversigt, der vil tage udgangspunkti specifikke kliniske situationer (PerThorgaard, Aalborg Sygehus), og enoversigt over hvad en moderne respira-tor kan (Anders Larsson, KASGentofte) og hvad den burde kunne(Søren Kjærgaard, Aalborg Sygehus).

• en præsentation af de nye funktionalite-ter i den seneste generation af respirato-rer fra de to dominerende producenter,Dräger (Evita 4) og Siemens (Servoi).

• en oversigt over fremtidig anvendelseaf fysiologiske modeller af gasudvek-sling (Søren Kjærgaard) og lungeme-kanik (Anders Larsson).

• beslutningsstøtte til optimering af re-spiratorbehandling ved hjælp af dissemodeller (Stephen Rees, AalborgUniversitet)

Steen Andreassen, næstformand for DMTS

Lise Knudsen, formand forEfteruddannelsesudvalget

✦✦✦ Hjerteanæstesi i Kina Kina og kinesisk historie har altid fasci-neret mig meget - dette kæmpe land medover 1 milliard indbyggere mod øst iskarp næsten uvirkelig kontrast til lillebitte trygge Danmark. Derfor har det enenorm oplevelse for mig fagligt, kultureltog menneskeligt de gange jeg er blevetinviteret til Kina som - ja lad os kalde dethjerteanæstesiologisk ekspert.

I forbindelse med min ansættelse somconsultant anaesthetist i Australien fik jegvia en god kinesisk kollega mulighedenfor at komme til Kina første gang - jegblev inviteret til det største hjertecenter iAsien nemlig Fuwai Hospital i Beijing ogtil et militær hospital i Xian. Sidstnævnteer beliggende i den kinesiske provins kal-det Shaanxi som rummer ca. 35 millionerindbyggere.

Disse befolkningstal er ikke til at forstånår man sidder herhjemme påBlegdamsvej, men er i hvert fald til at for-stå når man går på gader og stræder i dekinesiske storbyer eller bare går på gan-gene og sygestuerne på hospitalerne der-ude. For at blive accepteret som uden-landsk professionel arbejdskraft og un-derviser kræves en del - og specielt derette forbindelser. Alene at få arbejd-svisum tog en rum tid den første gang.Senere var det blot en formsag på den ki-nesiske ambassade.

Formålet med min første tur var atholde foredrag om nyere børnehjertea-næstesiologiske principper, nyere forsk-ning omkring immunologi og extracorpo-ral cirkulation samt anæstesiologiskhåndtering af hjertetransplantations pati-enten. Desuden skulle jeg bedøve hjerte-syge børn og enkelte hjertesyge voksnemed de lokale anæstesiologer og visehvordan jeg gjorde og havde lært tingenede steder jeg havde været i lære(Rigshospitalet og i Melbourne).


Foredragene i Beijing foregik i mindreauditorier mens foredragene i Xian fore-gik i kæmpe auditorier fyldt til randenmed militært uniformeret sygepleje- oglægepersonale. Sjov fornemmelse og ståpå podiet og kigge udover dette fuldstæn-digt homogent udseende publikum. Jegkom igennem diverse foredrag med tolkså de enkelte foredrag tog forståeligt noken rum tid.

Hvad angår den praktiske del af mitførste besøg anæsteserede jeg en delstørre børn med hjertelidelser somegentlig burde have været opereret i dentidlige barnealder men grundet mang-lende erkendelse af sygdommen ellermanglende tilgang til operation blev deførst opereret sent. Et rimeligt utaknem-meligt job at bedøve patienter med storeventrikel septumdefekter eller FallotsTetralogi som ikke er radikal opereret itidlig alder.

Trods et noget skrabet anæstesiudstyr,sammenlignet med vores, finder manhurtigt ud af at man ikke behøver storedyre toptunede anæstesiapparater meddiverse inhalationsanæstetika og dyre,nye anæstesimidler i kommoden. Faktisken fornøjelse at klare sig med enkle tingsom pentothal, halothane og suxametho-nium. Når jeg rigtig flottede mig brugtejeg også et non-depolariserende muskel-relaxanticum. Aftrapning af hjertelunge-

maskinen foregik med adrenalin som erbilligt og godt til lang de fleste tilfælde.Noradrenalin brugtes til at styre deværste Fallot-anfald med og til at øge per-fusionstrykket på hjertelungemaskine.Disse to stoffers fortræffelighed er jo helti overensstemmelse med ens dagligdagsom hjerteanæstesiolog i den vestligeverden. De kinesiske kirurger er fanta-stisk dygtige - dem jeg har mødt i hvertfald. God kirurgi uden blødning og korteaortatang- og bypasstider er som bekendtkimen til et godt resultat indenfor dettespeciale. Overholdelse af dette arbejds-koncept gjorde de umiddelbare resultatergode. Ligesom i Danmark betyder dårligkirurgi og meget lange bypasstider dø-den for de fleste hjertekirurgiske patien-ter på kortere eller længere sigt.

Efter dette første ophold på 14 dage,rejste jeg året efter tilbage til Xian, dennegang med en tidligere meget kendt (ihvert fald i Danmark) svensk hjertekirur-gisk professor ansat på Rigshospitaletsamt med vores chefperfundør. Formåletmed denne tur var primært at bedøve ogoperere kinesiske børn. Operationer fo-regik igen med lokale kinesiskeanæstesiologer og ”min medbragte” kir-urg arbejdede sammen med den kinesi-ske hjertekirurgiske professor i operati-onsfeltet. Kørsel af hjertelungemaskinenblev varetaget af vores chefperfundør

som skulle lære yngre kinesiske per-fundører op. Vi opererede et barn om da-gen. Diagnoserne var igen VSD-luknin-ger samt større Fallot-børn. Sidstnævntefik i de fleste tilfælde indsat homografter.De intensive forløb var noget komplice-rede, hvorfor vi måtte gå aften- og natstu-egang de fleste dage.

Alt i alt nogle hårde dage men den fag-lige udfordring var enorm og jeg villeikke have undværet disse ture til Kina.Endnu en tur til Kina ligger for døren.Denne gang rejser jeg til Xian med nogleaf mine gode kirurgiske kolleger fraRigshospitalet for blandt andet at indføreCABG uden anvendelse af hjertelunge-maskine samt operation af børn medsingleventrikel anatomi/fysiologi. Endnuen stor udfordring og oplevelse ligger fordøren. Sådanne rejser er med til at sætteens daglige arbejde i Danmark og daglig-dagens trakasserier en del i relief - i hvertfald for mig. Jeg mener også at denneform arbejde er god reklame forRigshospitalet i udlandet og, at der børvære plads til denne form for professio-nelt virke i lande hvor sygehusvæsenetfungerer knapt så optimalt som undervore hjemlige himmelstrøg.

Lars Willy AndersenRigshospitalet

✦✦✦ Medicinske studierejser til KinaDASINFO´s redaktør e-mailede mig enopfordring til at skrive lidt til et tema-nummer om kinesisk anæstesi. Årsagener, at jeg gennem de seneste 5 år har la-vet en række medicinske studierejser,der har bragt i alt 500 medicinsk interes-serede til Kina, Vietnam, Indien, Cuba,Cambodja og Sydafrika. Jeg har bestræbtmig på at give rejsedeltagerne et indblik ilandenes sundhedsvæsener: dimensione-ring, organisation, økonomi og særpræg.Det har ikke primært være anæstesiolo-gisk orienteret, men vi har bl.a. besøgtdet store Beijing Hospital, hvor den da-værende cheflæge havde arbejdet 2 år påÅrhus Kommunehospital.

Vi var her på rundvisning på deres ope-rationsgang og overværede en hjerteope-ration med hjerte-lungemaskine.Anæstesien fulgte vestlige principper, oganæstesiologen fortalte, at akupunktura-næstesi mest blev brugt på perifere forar-mede sygehuse. Også intensiv afdelingog neonatalafdelingen på BeijingPediatric Hospital har vi været inviteretindenfor på, hvilket gav et indtryk af højfaglig kompetence med mere beskedneøkonomiske ressourcer end i Danmark.Epiduralanæstesi er meget udbredt iKina: En artikel rapporterer om resulta-terne af 1.304.214 epiduralanæstesier(Chinese Medical Journal1991;104(6):510-5).

Sundhedsforhold i KinaKinas størrelse gør det umuligt at give enfyldestgørende kort beskrivelse af sund-hedsforholdende, men i det følgende om-tales nogle udvalgte problemstillinger ogudviklingsforløb. Kina ernærer 22% af jor-dens befolkning, hvilket svarer til 1,2 mil-liarder mennesker, på 7% af jordens dyrk-ningsbare landområde. Summen af be-folkningerne i USA, Rusland, Europa ogJapan er stadig et par hundrede millionermindre end antallet af kinesere.

Kinas økonomi er i tigerspring på vejfremad med vækstrater på 10% årlig, mendet er endnu på mange måder et udvik-lingsland med 60 millioner, som lever un-der eksistensminimum. Dette er dog enfremgang i forhold til 1978, hvor der var

270 millioner kinesere svarende til 28% afbefolkningen, som levede under eksi-stensminimum.

Det kan være svært på en enkel mådeat sammenligne livs- og sundhedsvil-kårene i forskellige lande. I faktaboksener opstillet tal for bruttonationalprodukt iU.S. $ pr. person, vækstrate, forventet le-vealder og nogle data vedr. sundhedsfor-hold i Danmark, Kina og Etiopien. Destore forskelle indikerer, hvilke enormeforskelle folk lever under i rige og fattigelande.: (se skema 1)

Der er store forskelle regionalt i Kinaog mellem vilkårene i by- og landområ-der. F. eks. Er gennemsnits-boligarealetpr. person i byerne 7 m2 og det dobbelte ilandområderne. Disse tal er fordoblet iløbet af de sidste 20 år. Størstedelen af ki-neserne lever på landet og er generelt fat-tigere end bybeboerne. De rigeste områ-der i Kina er de østlige og sydlige områ-der, mens de mere vestlige regioner erfattigere og med lavere vækstrater. For atkunne få en opfattelse af de nuværendeforhold indenfor sundhedsvæsenet i Kinaer det nødvendigt at kende lidt til den hi-storiske udvikling i landet i vort århun-drede.

Udviklingen i Kina i de seneste 50 årIndtil for 50 år siden var Kina et feudaltsamfund præget af borgerkrige, fattig-dom, endemiske sygdomme og jævnligtilbagevendende hungerkatastrofer, hvormillioner mistede livet. Den daværendespædbarnsdøde-lighed estimeres til 250/1000, og middellevealderen var 35 år.

Efter kommunisternes magtoverta-gelse i 1949 fulgte i de næste 10 år en dra-matisk reduktion i mortalitet og morbidi-tet baseret på forbedringer i socioøkono-

miske betingelser, satsning på præventivfremfor terapeutisk medicin, universeladgang til sundhedspleje, integrering aftraditionel kinesisk medicin med vestligviden-skabelig medicin og samfunds-mæssig stabilitet efter årtier med krigstil-stand. Der blev iværksat massive vaccina-tionskampagner, lukning af bordeller ogkampagner mod opiumanvendelse. Kinagenopbyggedes på rekordtid efter øde-læggelserne under borgerkrigen, ogdette skete med de eksisterende produk-tionsmidler.

Kinas første femårsplan løb af stablen1953-57, hvor man gennem samarbejdeog kollektivisering ville øge udbyttet ilandbrugsproduktionen. I 1957 var 97% afal kinesisk landbrugsjord omdannet tilkollektiv ejendom. Omstillingsprocessenfordrede massiv politisk propaganda.


Apotekeren afvejer traditionel kinesisk medicin i

apoteket på stort universitetssygehus i Beijing.

Danmark Kina EtiopienBruttonationalprodukt i U.S. $ pr. person (1992) 26.626 378 52

Vækstrate (1992) 1,2 % 12,8 % - 2,6 %

Forventet levealder (1995) 75 år 68 år 48 år

Personer pr hospitalsseng (1995) 184 382 3873

Personer pr. læge (1995) 360 648 30195

Procentdel af befolkningen, som haradgang til sundhedsvæsenet (1995) 100 92 46

Procentdel af befolkningen, som hartilgang til rent drikkevand (1995) 100 67 25

Skema 1

Staten kollektiviserede også byernes fa-briksvirksomheder. 5-års planen blev enbragende succes. Den Store PatriotiskeSundhedskampagne mobiliserede mas-serne med formålet at forbedre er-næring, sanitetsforhold og vandkvalitetog i kampen mod visse sygdomme. Anti-schistosomiasiskampagnen indbefattedeaktivering af store befolkningsmasser forat udrydde snegle. The Four PestsCampaign omhandlede kampen modfluer, myg, rotter og spurve. Spurveskulle udryddes, fordi de spiste korn. Idagevis støjede man med stegepanderetc., indtil fuglene faldt døde om af ud-mattelse. Men de insekter, som fugleneskulle have spist, øgede i antal og over-tog kornspisningen. Hovedresultatet vardog, at en række sygdomme (schistoso-miasis, sexuelt overført sygdomme, spe-dalskhed og pest) blev så godt som ud-ryddet – i hvert fald på kort sigt – idetnogle er ved at vende tilbage.

Under Det Store Spring Fremad i 1958-60 forsøgte Mao at demonstrere det kom-munistiske systems styrke gennem atekspandere landets industrielle kapacitet.Det Store Spring Fremad´s mål var, atgøre Kinas 700.000 landbrugskollektivertil folkekommuner med gennemsnitlig25.000 indbyggere. Dette skete i et forry-gende tempo. Bøndernes private jordlod-der blev frataget dem, og privat markeds-handel ophørte. Fælles børneopdragelseog storkøkkener oprettedes, for at kvin-derne kunne indgå mere effektivt i pro-duktionen. Folkekommunerne skullehave egen industri og fremstille jern, in-dustrien flyttes ud på landet. Det StoreSpring Fremad slog katastrofalt fejl pga.naturkatastrofer med oversvømmelser ogødelagte afgrøder. Den decentraliseredejernproduktion var kvalitetsmæssigdårlig. På den tid var Kina isoleret af denvestlige verden med Sovjetunionen someneste allierede. Det var med russiskhjælp, at lægeskoler og hospitaler blevetableret. Det Store Spring Fremad med-førte omforskydninger i landbrugssekto-ren, således at afgrøder visse steder råd-nede på markerne, andre steder blev jor-

den overudnyttet for at opnå urealistiskeproduktionsmål, og jern blev omsmeltet idecentraliserede smelteovne af lav kvali-tet. Det kom til brud mellem USSR og iKina i 1960, og tabet af russiske tekni-kere var mærkbart for Kina. Man mener,at mellem 20 og 50 millioner omkom afsult, og spædbørnsdødeligheden steg tilover 300/1000 som følge af den katastro-fale politik under Det Store SpringFremad.

Kulturrevolutionen i 1966-76 medførteyderligere forandringer. Mao var vulnera-bel pga. magtkampe i den øverste le-delse, og han intensiverede sit diktaturgennem et angreb på det priviligerede es-tablishment. Lægeskoler og universiteterlukkedes ligesom specialistafdelinger ihospitalerne. Intellektuelle som lægerblev forfulgt og tortureret af rødgardi-ster. Medicinsk uddannede blev tvangs-forflyttet til års tjenestegøring i landdi-strikterne, hvor nogle arbejdede somlandsbylæger og trænede lokale op til atfungere som barfodslæger. Andre og oftede mest kompetente blev sat til simpeltarbejde – f. eks. arbejdede den mest er-farne pædiatriske hjertekirurg i Kina i 7år med at plante ris.

De medicinske skoler genåbnede i1972, men undervisningen var politiseretog optagelse til lægestudiet baseredes påpolitisk holdning, accept af Maos ideologiog erfaring fra manuelt arbejde mere endintellektuelle evner. Efter Maos død i1976 indførte Deng Xiao Ping et mar-kedssystem, der medførte hurtig økono-misk vækst med fordobling af landbrugs-produktionen på 5 år. Den nuværende ud-viklingen medfører tiltagende afstandmellem rig og fattig og risiko for øget in-flation med aftagende købekraft. Nu erspædbørns-mortaliteten 37/1000, mater-nel mortalitet 50/100 000 og analfabetra-tio 22%. Årligt fødselstal 22 000 000.

Læs resten af Martin Smedebøl beretning iDASINFO nr. 1, 2003.

Martin SmedebølAnæstesiafdelingen, Kalundborg sygehus

✦✦✦ ATLS kursus nr 34Advanced Trauma Life Support kursus nr34 i Danmark blev afholdt på JægersborgKaserne i Juni 2002.

”Hvad skal sådan en gammel dreng pådette kursus?”, var det første spørgsmåljeg blev mødt med fra kolleger på kurset.Det spørgsmål havde jeg da heldigvis stil-let mig selv nogle gange inden tilmeldingog kunne svare at jeg altid oplever megettilfredsstillende overlevering af patienter,når jeg har overtaget ansvaret for traume-patienter intraoperativt. På samme tid for-nemmede jeg dog også at jeg overtog enkoncept pakke, uden helt at have checkpå konceptets elementer. Derfor konklu-derede jeg at der måtte være noget athente ved at forstå traumelægernes tæn-kemåde lidt bedre.

Fra starten og gennem hele forløbetbemærker man der lægges masser afenergi ind i kurset fra leder og undervise-rer. Det foregår på en kaserne og under-visningen er som på en kaserne. Jeg gen-kender tydeligt stemningen fra minedage på forsvarets sanitetsskole. Der eren koncentreret, ordentlig, punktlig oginspirerende attitude. De lidt spartanskelokaler står i kontrast til en tiltrængt, lindstrøm af iste, sodavand, kaffe og kagersom uddeles i pauserne samt et rigtigpænt frokostbord. De pædagogiske vir-kemidler er lidt spartanske. Det er tyde-ligt at man har ”arvet” et sæt ATLS lysbil-leder hvis indhold svarer ret nøjagtigt tilpensum. Jeg tror nok man kan påstå, atalle har fået alle informationer hvis manhar vist alle lysbillederne, hvilket man sågør i ret skarpt trav. Det giver undervise-ren en ret bunden opgave, men på sin visgodt check på, at alt er gennemgået. Deter dog ret gamle billeder, teksten gårklart igennem men foto-illustrationer er iden dårlige ende. Man kunne også savnefilmoptagelser fra real life scenarier til il-lustration.

Ud over den teoretiske uddannelse erder action scenarier hvor teori skrueshelt ud i hænderne. Et princip som øgereffekten af det indlærte med flere hun-drede procent efter min mening. Udenjeg ved om der er nogen sammenhænge,er det et princip som jeg tidligere har op-


levet netop i forsvaret. Det konfrontererkursisterne med den realitet at der erlangt fra viden til handling. Man kanmåske sige at forsvaret og her ATLS harden meget kontante ambition med under-visningen, at kursisten faktisk kan detsom man har doseret.

En del af disse action scenarier trænespå døde grise. Det er et bekosteligt og foros ”gamle drenge” et lidt unødvendigtelement. Det har muligvis større betyd-ning for yngre læger som ikke har lagtpleuradræn, tracheostomeret osv. in reallife. Det fungerer fint og etisk korrektmed grisene, men det fascinerende er deaction posters, som udfyldes af figuranterog attrapper. Atter et pædagogisk fif:Simulation kan forfines med elektroniskudstyr men man kommer ganske langtmed at behandle en hovedpude for hjer-testop osv.

Enkelte posters bestod af røntgengen-nemgange med god involvering af kursi-sterne. Et element som gav mig en rigtigvel tiltrængt opfriskning af systematik.

Tredje og sidste dag bestod af skriftligog praktisk eksamen. Man får inden kur-susstart en pre-test som gennemgås un-der kurset hvilket er en opvarmning tilden skriftlige eksamen. Dermed ved manom ikke før, så under kurset, at det er omat holde ørerne stive og suge til sig. Derer reel risiko for at dumpe.

Sammenfattende var det et rigtig godtkursus – Ja jeg vil nok nærmest betegnedet som et nødvendigt kursus. Informa-tion og tilmelding på www.ATLS.dk

Stig Yndgaard

✦✦✦ TRAUMA CARE 2002 - en kongres med visionerJeg havde gennemlæst konferencepro-grammet aftenen før og lavet en plan forde næste dage på “Trauma Care 2002 -Scandinavia” i Stavanger, Norge 23. – 25.maj 2002. Nu var det blevet torsdag ogkonferencen skulle begynde medåbningsceremoni i den store sal. Den varfyldt til bristepunktet og vi sad forvent-ningsfulde med en fornemmelse af, atden vanlige norske professionalisme vilgøre sig gældende. Lyset blev dæmpet

og på et stort lærred bag scenen blev etnormalt EKG vist. Efter noget tid trådteden norske sangerinde Rønnaug FossAlsvik frem på scenen og alt eksplode-rede i lyd og billede. Under fremførelsenaf norsk folkesang blev hendes klarestemme smukt akkompagneret af musikog billeder af den omgivende norske na-tur, en redningsaktion og mennesker pået stort lærred på scenens bagvæg.Kombinationen fangede alles opmærk-somhed og fyldte salen med spændt for-ventning. Efter musikken gik formandenfor den videnskabelige komité EldarSøreide på talerstolen og bød velkom-men. Efter de almindelige velkomstfrasermindede han os, med to eksempler frahans eget liv, alle om, at konferencenhandler om mennesker. En gravid kvindekom til skade i en trafikulykke. Hun over-levede ikke, men det lykkedes at reddehendes seks måneder gamle foster og etbillede af den nu tre år gamle dreng to-nede frem på lærredet. Ung pige kom tilskade ved en skiulykke og må leve medsvære handicap resten af livet. Pigen ogdrengen overlevede pga. god og effektivindsats.

Efter åbningsceremonien blev der af-holdt nogle oplæg som optakt til resten afkonferencen. Det første havde overskrif-ten: “Hvordan kan vi forbedre “chain ofsurvival” og traume teamet. Har vi sva-rende?”. Vi kender nødvendigheden, fre-kvens, kompleksitet og varighed.Medarbejderne skal have kompetence,engagement, medfølelse og kunne sam-arbejde. Systemet skal være præget afsamarbejde, kontinuitet, centraliseringog cost-effektivitet samt være vidtfav-nende. Elementerne i systemet er etpræhospitalt system, hospitaler, traumeteams, specialister, rehabilitering, lovgiv-ning, registrering og komitéer. Der erdog visse ting som endnu ikke er afkla-ret. Hvordan skal et traumeteam beman-des? Hvordan kan vi indsamle præcise in-formationer om skadesmekanismer ogbehandlingsforløb? Hvordan frikender vicolumna hos den traumatiserede patient?

“Patienten bløder og er i hæmorragiskshock. Hvad nu?”. Gør brug af ultralyd ogfind ud af hvor blodet kommer fra og

hvor det er. Fra modtagelse til operations-stue må der gå maksimalt 20 minutter.Behandling herunder væsketerapi skalderfor minimeres inden da.

“Trauma chain of survival under eks-treme forhold”. Det er nødvendigt athjælpe fattige lande, særligt lande medminer. De har ikke den vestlige verdensressourcer og der skal derfor gennem-føres en billig og effektiv uddannelse,som ligger vægt på anvendelse af lokalemidler således, at de lokalt uddannede in-struktører bliver selvforsynende medhensyn til uddannelses-materiel osv. Medden rette planlægning og engagementkan 3 instruktører skabe en kaskadeef-fekt med et resultat på 5000 lokale in-struktører i basal genoplivning. Derveder der større sandsynlighed for at den til-skadekomne når frem til behandling påhospital og dermed øger chancen foroverlevelse. Oplæggene lagde vægten på“chain of survival” (tidlig førstehjælp, tid-lig basal og avanceret genoplivning, tidligavanceret terapi og tidlig rehabilitering inævnte rækkefølge) og teamwork meden multidisciplinær indgangsvinkel somkonferencens røde tråd.

Inden de næste indlæg gik jeg en turfor at få et overblik over konferencens fy-siske rammer. Clarion kongres hotel varden centrale bygning med tre sale, kon-gressekretariat og diverse udstillinger.Den ene af de tre sale var installeret medsimulationsudstyr fra microsimulation påPC til “full scale” simulation af hjertestop-behandling på dukker. Her blev alle gre-bet af mulighederne for træning og ud-dannelse uden risiko for at skade en pati-ent. Der blev igennem hele konferencenvia oplæg og symposier lagt stor vægt påden rolle simulationstræning har i fremti-den og hvordan den skal anvendes samtbegrænsninger og fordele. I Folkets Husvar hovedparten af de udstillende firmaerrepræsenteret, posterpræsentationerneog en enkelt foredragssal. Endelig varder en sal på Radisson SAS AtlanticHotel. De to sidstnævnte bygninger lå in-denfor en radius af 70m fra Clarion.

Torsdag eftermiddag overværede jegde to første dele i et symposium der fore-gik i konferencens største sal.


Hovedoverskriften for den første del var“Hvilken rolle har patientsikkerhed?”.Patientsikkerhed skal vejlede og kontrol-lere os til bedre risiko management. Detskal ske i en sikkerheds- og læringskul-tur hvor der gennem åbenhed skal ind-hentes erfaringer og viden som ved brugaf evidensbaseret medicin skal bidrage tilfremtidige forbedringer i behandlingerog procedurer. Det må dog ikke betydefor mange regler, men skal også ud-mønte sig i mere sund fornuft. Derud-over kan certificering af personale gen-nem simulationstræning af basale rutinerog sjældne hændelser være med til at for-bedre patientsikkerheden. Alene fordi si-mulationstræning af studerende, yngreog urutinerede behandlere ikke foregårpå patienterne og dermed ikke risikererat skade dem. At der er et problem medpatientsikkerheden fremgår af en danskundersøgelse, som viser, at der i Dan-mark sker utilsigtede hændelser i 9% afbehandlingsforløbene, hvoraf 40% kunnevære undgået. Med eksempelvis 17.000indlæggelser vil der ske 1530 utilsigtedehændelser, hvoraf 612 kunne være und-gået. Problemet ligger i systemet og ikkehos det enkelte sundhedspersonale.Hvordan det løses vides ikke, men et sy-

stem der blandt andet lærer af fejlene viaet indrapporteringssystem foreslås.

I krisesituationer er lederen en vigtigfaktor for undgåelse af utilsigtede hænd-elser. På eksempelvis et traume teamskal lederen fremme samarbejde og hin-dre specialisternes fokusering. Proble-met er kommunikation, ikke teammed-lemmernes færdigheder. Det er derforvigtigt, at teamlederen kan koordinereindsatsen, bevare overblikket og fremmesamarbejdet på teamet og med andrespecialer. Teamlederens speciale er der-for ikke det afgørende, men er betinget aflokale forhold.

Hovedoverskriften for anden del var“Kan uddannelse forbedre kvaliteten ogsikkerhed i pleje”. Sammenfattende varbudskabet, at træning har en positiv ef-fekt. Der er dog ingen perfekt trænings-model for traume team træning, mendukker og modeller bliver bedre, og fo-kus skal ligge på kommunikation og le-delse. Det blev diskuteret hvorvidtATLS® og PHTLS® er amerikansk impe-rialisme eller gode redskaber i uddannel-sen af traume team og prehospital be-handling. Der var bred enighed om, at deto kurser er en del af forbedringerne itræning af traume team. Desuden blevdet understreget af flere, at ATLS® ogPHTLS® konceptet kan tilpasses lokaleforhold og ikke er meget stramt regule-ret fra udbydernes side. Der var dogdelte meninger om den sag. Samtidigblev det understreget, at ABCDE-princip-pet ikke er opfundet af amerikanerne,men at de udelukkende har sat det i sam-menhæng med et uddannelseskoncept.Princippet bør ikke i sig selv være et regi-streret varemærke. Endelig er der ingengrund til, at enkeltlande bruger ressour-cer på at konstruere deres egne lokalekurser.

Om aftenen klokken 18.00 stod ca. 800deltagere ud fra Stavanger havn i seksskibe af forskellig størrelse. På udturenvar der buffet og socialt samvær. Vejretvar med os og vi kunne sidde udenfor på

dækket og nyde maden og den skønnenatur under en blå himmel. Efter ca. 2 ti-mers sejlads ankom vi til Lysefjord ogskibene blev formeret i en cirkel. Vi over-værede nu en demonstration af søred-ning. Først redning af én person i vandetved brug af lægehelikopter uden hejs.Det foregik ved, at rederen er fikseret tilet ca. 15 m langt reb fastgjort til helikop-teren. Helikopteren flyver nu hen til per-sonen i vandet, redderen springer i van-det og samler personen op i bæreselen.Derefter flyver helikopteren ind til nær-meste land med redderen og den nød-stedte hængene under sig. Dernæst fik vien demonstration af søredning af nød-stedte i redningsflåde. I Norge anvendessamme type helikopter til den slags red-ningsaktioner som i Danmark. Efter denødstedte var reddet sejlede vi længereind i fjorden og fik en demonstration iredning af nødstedte i fjeld. Igen blev derførst gennemført redning med lægehelik-opter efter samme princip som på søen.Forskellen fra søredning er, at redderenallerede hænger under helikopteren un-der indflyvning til den tilskadekomne. Iandre tilfælde forhindrer den tilskade-komnes placering på en mere eller min-dre lodret klippe, at helikopteren kankomme tæt nok på til at hente vedkom-mende. I de tilfælde sendes først et bjerg-redningshold ud. Efter 2-4 timer har hol-det klargjort den tilskadekomne til bjærg-ning. Det sker ved, at holdet har fastgjortden tilskadekomne til et reb, som er klar-gjort til påhægtning til hejset på helikop-teren oppe på nærmeste plateau, somhelikopteren kan komme tæt nok på. Nuer det med relativ stor risiko muligt atbjærge den tilskadekomne. Efter red-ningsdemonstrationerne sejlede vi hen til“preikestolen”, som er et berømt udhængpå et fjeld. Vi returnerede til en smukt op-lyst Stavanger havn kl. 23.00.

Fredag morgen kl. 08.00 valgte jeg atgå til et foredrag der sammenlignede in-tubation ved anæstesiologen contra“emergency physician” (EP). Vi har ikkeEP i Danmark, men resultaterne kan sesi lyset af diskussionen om hvorvidt dan-ske ambulancebehandlere skal godken-des til at intubere. Undersøgelsen ved-


Fjeldredning af person ved

bjergredningshold og helikopter

rørte akut indledning i Skotland. Anæste-sipersonale opnår oftere Cormack I+II iforhold til EP. EP oplæres og vedligehol-der deres færdigheder på operations-stuen og intuberer kun når der ikke er enanæstesiolog tilstede. Deres rutine ogfortrolighed med intubation i vanskeligesituationer er derfor begrænset. Det ermuligvis en medvirkende årsag til, atkomplikationerne øges når EP gennem-fører proceduren.

Tredje og sidste del af symposiet, somblev indledt torsdag, havde overskriften“Simulation i medicinsk uddannelse”.Simulation har været anvendt i mange årinden for blandt andet flybranchen, skibs-branchen og militæret hvor det anses forat være en nødvendighed del af en effek-tiv uddannelse. Der er dog endnu ikkegennemført undersøgelser som viser, atdet også gør sig gældende i den medicin-ske verden. Alle, der har gennemført si-mulationstræning er dog enige om, at deter en klar forbedring i uddannelsen athave simulationstræning. Det er vigtigt,at miljøet hvor i simulationen foregår(lyd, lugt, billede mv.) er så realistisk sommuligt for, at opnå elevernes accept af si-mulationstræning. Det har dog ingen be-tydning for træningens faglige kvalitet.Simulation er et godt (det eneste) red-skab til at træne studerende, unge og ur-utinerede læger uden risiko for skade påpatienten. Simulation som evaluerings-redskab kan give kompetencer og testeet team. Simulation har ingen begræns-ninger, men det skal rettes mod bruge-rens behov og klare uddannelsesmål. Viskal desuden holde for øje, at teknologientilpasses målet og ikke omvendt. Simula-tionstræning skal foregå i et miljø hvorder sker læring ved fejl via egenmonitore-ring og debriefing efter hvert forløb. Detvæsentligste i læringsprocessen er debri-efingen hvor eleven for afklaret gode ogdårlige præstationer og hvor der skalsættes ind med den videre uddannelse.

Konferencen havde lagt relativ storvægt på uddannelse og simulation. Udover symposiet og foredrag var en af sa-lene fyldt med en bred vifte af simulati-onsudstyr fra microsimulatorer (PC) tilfull scale scenarier. Den store søgning på

salen gjorde det nødvendigt for arran-gørerne, at kræve tilmelding fra delta-gerne efter “først til mølle” princippet.Udenfor hotellet var den norske luftam-bulances mobile træningsenhed opstillet.Det er en ambulance designet og udsty-ret til simulationstræning af ambulance-personel.

Stavanger er hjemby for Laerdal, hvorder torsdag og fredag var mulighed foren rundvisning på fabrikken og et besøg ifirmaets genoplivningsmuseum. Laerdaloser af norsk effektivitet og præcision ogfremstår som en topmoderne arbejds-plads. Det mest spændende var museet,som på flot vis illustrerer udviklingen fraden første dukke frem til i dag med ma-sker, poser, defibrillatorer osv.

Lørdag begyndte med endnu et fore-drag angående endotracheal intubation.Overskriften var “endotracheal intuba-tion, en svær og farlig men betydnings-fuld procedure”. Under foredraget blevder fremlagt nogle undersøgelsesresulta-ter der viser, at på hospitalet er anæstesi-ologer bedre til at intubere end EP og an-dre faggrupper. Hvad angår prehospitalintubation var succesraten for Emergen-cy Medical Technician´s 49%, parame-dic´s 50-71% og læger 99,1%. Væsentligefaktorer med betydning for disse resulta-ter er uddannelse og erfaring (personaf-hængigt) samt muligheden for medicine-

ring. Konklusionen var, at akut indled-ning på hospital skal udføres af personaleder har stor erfaring med intubation.Prehospital intubation skal foretages afuddannet personale og med anvendelseaf relakserende stoffer. Det blev derudo-ver forelagt, at LMA kun er en nødløs-ning for endotracheal intubation i akuttesituationer.

I forlængelse af ovenstående foredragblev “Chain of survival” for børn drøftet.Børn kommer ofte til skade ved stumpetraumer der ikke sjældent følges af syste-misk hjerneskade. Ved hypotension dør61% og ved en kombination af hypoten-sion og hypoxi dør 85%. Tidlig intubationer derfor vigtig. Indikationen er GCS < 8.Intubation på stedet forbedrer outcomemht. varige mén. Interessant nok bevir-ker mangelfuld anvendelse af medicinved intubation en faldende succesrate. Iøjeblikket bliver 50-70% af intubationerneudsat til ankomst på hospital.Anbefalingerne er tidlig intubation vedGCS<8, akut indledning, mekanisk venti-lation med PCO2 på 35 mmHg og, at intu-bationen skal udføres af anæstesiolog el-ler anden læge.

Efter disse meget specifikke foredraggik jeg til et foredrag med overskriften“Succes i Trauma Care - 10% medicinskviden og 90% kommunikation?”. Hvorformenneskelig interaktion og team arbejde


Full scale simulation i simulationssalen

er så afgørende for at forbedre patientensoutcome. Trauma care er karakteriseretved at have flere faktorer med indflydelsepå resultatet og at være et teamarbejde.Er opgaven eller teamet, færdigheder el-ler kommunikation det vigtigste. De indi-viduelle færdigheder er vigtige, men deskal anvendes til løsning af den rigtigeopgave på rette tidspunkt.Holdmedlemmerne kommer forskelligesteder fra og kender evt. ikke hinanden.Desuden er holdstørrelsen afgørende forantallet af kommunikationsveje, to med-lemmer to veje og 8 medlemmer 28 veje.Derfor er en af team-lederens væsentlig-ste funktioner at dirigere, vejlede, støtteeller uddelegere delopgaver i forbindelsemed opgaveløsningen afhængig af perso-nalets uddannelse og erfaring. Den opti-male udnyttelse af de enkelte personalersfærdigheder gennem ledelse, kommuni-kation og samarbejde skal trænes og tilstadighed vedligeholdes for at opretholderutine. Algoritmer skal i den forbindelsehjælpe analysen og give rum for analyseaf ikke rutinemæssige opgaver og forløb.Overordnet set kan hverken færdighedereller kommunikation undværes, men deter kommunikationen som er problemet.

Efterfølgende blev emnet “Anvendelseaf simulatorer til forbedring af team arbej-det på intensivafdelingen, operations-stuen og skadestuen” belyst. For at for-bedre ressourcestyring i krisesituationerskal de humane faktorer, som er årsag til70-80% af alle krisesituationer, trænes.Det kan gøres ved Team OrienteretMedicinsk Simulation (TOMS) med

særlig vægt på kommunikation. Her gen-nemfører eksempelvis operationsholdtræning og læring i et fortroligt miljø,hvor debriefing ved brug af video og selv-refleksion er de væsentligste redskaber.Fremtidsaspekterne er team træning påalle niveauer af specialistuddannelsen, re-petitionstræning og træning i menneske-lige faktorer, simulationsbaseret hvormuligt. I Norge gennemføres der teamtræning på blandt andet det norske kur-sus “Tværfaglig AkutmedicinskSamarbejde” (TAS). Det strækker sigover 4 dage med deltagelse af læger, sy-geplejersker, ambulancebehandlere ogmange andre. Emnerne er genoplivning,traume, skillstations, case-studierog le-delse og kommunikation. Kurset afslut-tes med en øvelse der involverer alle del-elementer og faggrupper. I erkendelse afden relativt lave frekvens af traumer iSverige har de valgt at sende traume te-ams til uddannelse og træning i USA. Detræner først på grise og følger dernæstdet faste personale på vagter. Der er 180traumer om måneden på undervisnings-hospitalet, hvilket giver rig lejlighed til atindhøste erfaringer for selv rutineredetraume team medlemmer. Med tanke påde mange forskellige kurser og kursusin-stitutioner skal her refereres nogle af detanker vedrørende faren ved flere kurser,som kom op undervejs i konferencen.Det kan og vil bevirke tab af standardfremgangsmåder, territorialisme og af-hængighed af, og dermed tilpasning til,kursusinvestorer. Dette selvom kursernehar samme mål og principper.

Et spørgsmål blev debatteret livligt lør-dag formiddag “Har det betydning, omdet er ambulancebehandleren, sygeple-jersken eller lægen som giver den præho-spitale behandling”. I en god og saglig di-skussion blev der enighed om, at besva-relsen af ovenstående spørgsmål afhæn-ger af lokale forhold vedrørende blandtandet kompetencer, lovgivning, ressour-cer, uddannelse og frekvens af traumer.Mange flere kan uden tvivl tilføjes.Spørgsmålet kan derfor ikke besvaresgenerelt, men må vurderes ud fra det en-kelte systems parametre.

Hele konferencen var vel planlagt medvæsentlige indlæg med “chain of survi-val” som omdrejningspunkt. Der er joikke mulighed for at nå hele vejen rundtog der var mange spændende emner jegikke fik berørt som eksempelvis smerte-terapi, håndtering af traumedødsfald, in-tensiv behandling ved traumer og megetmere. Der var også work shops med luft-vejshåndtering og initial håndtering aftraumer. Visionerne på forbedring gen-nem forskning var store herunder ønsketom fremtidig anvendelse af simulation iuddannelse og træning af sundhedsfag-ligt personel.

“TraumaCare 2002” sluttede med over-rækkelser af forskellige priser og en per-sonlig tale af Ingrid, som overlevede denomtalte skiulykke og var 5 måneder omat vågne. Ingrid beskrev sin oplevelse afulykken, hvor svært det er når alt skallæres på nyt og takkede akutberedskabetfor, at hun lever i dag.

Søren Stagelund, medicinstuderende


THE COCHRANE ANAESTHESIA REVIEW GROUPCochrane Colloquium, Barcelona, Spain25. oktober til 1. november, 2003

For yderligere oplysninger:[email protected]

Cochrane Anæstesi Gruppe’s Redaktion Anæstesiologisk Afd. R, Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Bakke 23, 2400 Kbh. NVTlf. 35 31 30 14 - Fax 35 31 33 39

e-mail: [email protected]

✦✦✦ Dansk AnæstesiologiskSelskabs FondFondens formål er at fremme danskanæstesiologi videnskabeligt og fagligtunder følgende former:1. Uddeling af disponibelt beløb efter be-

styrelsens skøn, som anerkendelse foret originalt videnskabeligt arbejde ellerbemærkelsesværdig faglig indsats.

2. Ydelse af tilskud til studierejser til yn-gre anæstesiologer, som har ydet en vi-denskabelig indsats eller til anæstesio-loger, som ønsker at studere specielleemner.

3. Afholdelse af en ”Erik Husfeldt-fore-læsning” ved et af DASAIMs møder.

4. Ydelse af tilskud til invitation af uden-landske foredragsholdere.

Ansøgningen stiles til fondens bestyrelseog fremsendes til Dansk AnæstesiologiskSelskabs Fond, att.: Advokat Finn Altschuler, Bredgade 23,1260 København K. Ansøgningsfristener 30. april og 30. september.

✦✦✦ Oberstinde Kirsten Jensa laCours legatLegatet skal anvendes til undersøgelseog forskning af rygmarvsanæstesi, her-under specielt risikoen for og behandlingaf opstået lammelse og følgetilstande.Såfremt der på grund af udeblevneansøgninger til det ovennævnte formål,kan legatets afkast anvendes til forskningvedrørende centralnervesystemets funk-tion i relation til anæstesi. Legatet udde-les to gange årligt til enkeltpersoner, in-stitutioner, institutter eller etableredeforskningsprojekter, hvor dette måtteskønnes at være i overensstemmelsemed legatets formål. Uddeling sker i por-tioner efter legatbestyrelsens skøn.Ansøgningsfristen er 30. april og 30.september. Der foreligger ikke ansøg-ningsskemaer. Ansøgningen sendes tilJensa la Cours Legat, att.: Advokat Finn Altschuler, Bredgade 23,1260 København K.

✦✦✦ Lippmann FondenLippmann Fonden kan søges af personer,der måtte have brug for støtte til lægevi-denskabelige og humanitære formål in-den for anæstesiologien. Der foreliggerikke ansøgningsskemaer, men ansøgnin-gerne skal sendes til formanden for DAS-AIM. Uddelingen finder sted i forbin-delse med den årlige Husfeldt-fore-læsning. Der vil blive uddelt 1-4 portio-ner, primært til udgifter i forbindelse meduddannelse og studier i udland. Fondetstøtter ikke rejseudgifter til kongresrej-ser og lignende, hvor man ikke er aktivdeltager. Ansøgningsfrist 1. oktober.

✦✦✦ Dameca-legatetDameca-legatet, der blev oprettet I 1995,kan søges af personer og grupper medspecial interesse indenfor området in-halationsanæstesi og/eller monitorering.Der er kr. 50.000,- til rådighed pr. År oglegatet kan uddeles I flere portioner.Legatet støtter ikke kongresrejser, hvordeltageren ikke er aktiv deltager. Der fo-religger ikke egentligt ansøgningsskema.Ansøgninger skal sendes til formandenfor Dansk Selskab for Anæstesiologi ogIntensiv Medicin. Uddelingen finder stedI forbindelse med årets Husfeldt-fore-læsning, og formanden for DASAIM ogdirektøren for Dameca a/s er bedømmel-sesudvalg. Ansøgningsfrist 1. oktober.

✦✦✦ Professor, overlæge Sophus H.Johansens Fons af 23. august 2981Fra ovennævnte fond kommer et beløb tiluddeling I én eller flere portioner.Fonden yder støtte til yngre lægers forsk-ning inden for anæstesiologien, dvs.Anæstesi, intensive terapi, smertebe-handling og præhospital behandling.Ansøgning sendes til overlæge DorisØstergaard, anæstesiologisk afdeling,Amtssygehuset i Herlev senest den 1.oktober. Uddelingen finder sted I forbin-delse med DASAIM’s generalforsamling.

✦✦✦ Holger og Ruth HessesmindefondFondens formal er at yde støtte til forsk-ning og udvikling inden for naturviden-skaberne. Støtte ydes primært til forsk-ning og udvikling af metoder og appara-tur inden for anæstesiologien eller tilakut behandling af lunge- og kredsløbs-problemer.

Legatet uddeles til enkeltpersoner ellerinstitutioner i få portioner. Der foreliggerikke specielle ansøgningsskemaer, menansøgning med kortfattet beskrivelse afprojekt inkl. budget, tidsplan, kortfattetcurriculum samt oplysninger om evt.ansøgning om støtte fra andre steder.Ansøgning I 3 eksemplarer sendes tilHolger og Ruth Hesses mindefond, c/o Inga Hesse Kovstrup, Brandsøvej 17,Skærbæk, 7000 Fredericia.Ansøgningsfrist 1. oktober.Ansøgningsmaterialet vil blive behandletfortroligt. Såfremt legatet tilfalder enanæstesiolog, finder uddelingen sted iforbindelse med DASAIM’s årsmøde.


Legater


Øvrige kurser

1-dagskursus i rationel håndtering af centrale venekatetre til kronisk brug

Tid: Alle fredage kl. 08.00-14.30 inklusiv frokost

Sted: H:S Rigshospitalet, Abdominalcentrets anæstesiklinik, afsnit 2041, København

Tilmelding:Sekretær Karen Birck Mark tlf. 3545 2233 – fax 3545 2552

Afgift: Kr. 800,00 til dækning af undervisningsudstyr samt frokost i RHs kantine

Luftvejshåndtering for Anæstesilæger

Læs om vores kursus på

http://www.an-rh.dk/luftvej/ssai-kursus.htm

MEDICINSK INFORMATIK

Judex A/SLyngvej 8DK-9000 AalborgTel. +45 98 18 69 00Fax +45 98 18 80 [email protected]

MEDICINSK INFORMATIK er en projektorienteret division i Judex A/S, der igennem 20 år har udviklet og markedsført målrettede kvalitetsløsninger til sund-hedssektoren. MEDICINSK INFORMATIK samler virksomhedens store kompetencer på områderne Kliniske Databaser, Elektroniske Patientjournaler,Beslutningsstøttesystemer, samt tilhørende service- og konsulentydelser. MEDICINSK INFORMATIK har evnen til at overskue komplekse problemstillinger af såvel klinisk som informationsteknologisk karakter, og gennem stor kundeforståelse at fremkomme med fremadrettede og holdbare løsninger.

Registrering og overblik

Patient data management

Elektroniske patient journaler

Kliniske databaser

Åbne og integrerbare løsninger

MI-ro™

ATLS® DANMARKAdvanced Trauma Life Support

Tilmelding: Kurserne annonceres på ATLS’ hjemmeside

Tilmelding ved udfyldelse af tilmeldingsformular på:http://www.atls.dk

Total intravenøs anæstesi til den hjertesyge patient – er det noget gas???

I samarbejde med overlæge Stig Yndgaard og afdelingslæge PerFøge Jensen, begge fra thoraxanæstesiologisk afd., RH, afholderGlaxoSmithKline et kursus om anæstesi til den hjertesyge patient.Tid: Fredag d. 15. november 2002, kl. 09.30 – 17.30Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, Middelfart

Invitation/program er sendt ud til alle speciallæger.Hanne Elkjær, Produktchef · GlaxoSmithKline

Tlf. 3635 9235 · e-mail: [email protected]


DA AIM KURSEREFTERUDDANNELSESUDVALGET

Pædiatrisk anæstesi Simulatortræning • Workshop

K-130 • November 2002

Tid: Torsdag den 28. november 2002 kl. 09.00 - 17.30

Sted: KAS Herlev

Målgruppe: Anæstesiologer, som jævnligt bedøver børn

Antal deltagere: Max. 24

Formål: Opdatering af viden indenfor pædiatrisk anæstesi. Simulatorbaseret træning af akutte situationer med efterfølgende diskussion.

Form: Simulatortræning og workshop. Kurset vil blive meget deltageraktivt. Deltagerne får inden kurset tilsendt materiale om de cases, der bliver trænet i simulatorsessionerne.

Workshop emner: Luftvejshåndtering, hypovolæmi og shock hos spædbørn, ikke-hjerteanæstesi til cardiologiske patienter.

Kursusledere: Søren Walther-Larsen, H:S Rigshospitalet og Helle Thy Østergaard, KAS Herlev

Undervisere: Rolf Holm-KnudsenSøren Walther-LarsenKirsten EriksenSøren JepsenKurt Nielsen Doris ØstergaardHelle Thy ØstergaardLars W. Andersen

Pris: 1200,- kr. inkl. frokost og kaffe

Tilmeling senest den 1. november 2002 til: DASAIM’s sekretariat, AN/OP, HOC 4231, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf. 3545 6602, E-mail [email protected] via www.dasaim.dk

Tilmeldingsskema side 55.



Visioner for samarbejdet mellem ingeniører og anæstesiologerK-131 • Januar 2003

08.30 - 09.00 Medicinsk beslutningsstøtteDocent, ph.d., dr. Tech Steen Andreassen

09.00 - 09.30 TREAT – optimal antibiotisk behandling af kritisk syge patienterDocent, ph.d., dr. Tech Steen Andreassen

09.30 - 09.50 Kaffepause

09.50 - 10.25 OBI – organbaseret fortolkning af blodgasmålingerAfdelingslæge Marianne Toftegaard

10.25 - 11.05 Sofus/Sofie – simulatorbaseret træningOverlæge Doris Østergaard

11.05 - 11.40 Non-invasive teknikker til estimering af cardiac outputInnovision

11.40 - 12.15 Weaning from the respiratorIngeniør Stephan Mersmann

12.15 - 13.15 Frokost

13.15 - 13.50 INVENT – den intelligente ventilatorLektor, ph.d. Stephen Rees

13.50 - 14.25 ALPE – automatisk lunge-parameter estimeringOverlæge Søren KjærgaardOverlæge Egon Toft

14.25 - 15.00 Visioner for samarbejdet - diskussionTech Steen Andreassen

Program

Tid: 27. januar 2003, kl. 08.30 – 15.00

Sted: Nordjyllands Kunstmuseum, auditorium A, Kong Christians Allé 50, Aalborg

Formål: Formålet med kurset er, at give indblik i de områder, hvor der findes et uomgængeligt behov for samarbejde mellem teknik og medicin. Indenfor disse områder vil et teknisk-klinisk samarbejde medføre mulighed for udvikling af nye målemetoder og nye hjælpemidler til diagnose og behandling.

Kursusledere: Lise Knudsen, thoraxanæstesiologisk afdeling, Aalborg Sygehus

Undervisere: Tech Steen Andreassen, Aalborg Universitet • Marianne Toftegaard, Aalborg Sygehus Doris Østergaard, KAS Herlev • Stephan Mersmann, Dräger • Stephen Rees, Aalborg Universitet Søren Kjærgaard, Aalborg Sygehus • Egon Toft, Aalborg Sygehus

Pris: kr. 500,-

Tilmeling senest den 22. december 2002 til: DASAIM’s sekretariat, AN/OP, HOC 4231, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf. 3545 6602,E-mail [email protected] eller via www.dasaim.dk


KursustilmeldingK-130 · November 2002 · Pædiatrisk anæstesiK-131 · Januar 2003

Visioner for samarbejdet mellem ingeniører og anæstesiologer

Sæt kryds ud for det ønskede kursus:

Kursus i Pædiatrisk anæstesi – K-130Torsdag den 28. november 2002KAS Herlev(tilmeldingsfrist 1. november 2002)

Kursus i ”Visioner for samarbejdet mellem ingeniører og anæstesiologer” – K-131Mandag d. 27. januar 2003Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg(tilmeldingsfrist 22. december 2002)

Navn:

Adresse:

Sygehus: Afdeling:

Telefonnr.: E-mail:

Underskrift Dato

Tilmeldingen fotokopieres og sendes i henhold til ovenstående frister til:DASAIM sekretariat AN/OP, HOC 4231H:S RigshospitaletBlegdamsvej 9, 2100 København ØTil. 3545 6602 ( fax 3545 2950e-mail: [email protected]



DASAIM DSIT

Intensiv Symposium 2003Hindsgavl Slot, Middelfart

Fredag den 24. januar, kl. 10.00 – lørdag den 25. januar, kl. 14.00

For at markere 50-års jubilæet for intensiv behandlingen i Danmark afholder DASAIM og DSIT Intensiv Symposium2003. Det er forhåbningen at Intensiv Symposium 2003 kan blive starten på en række af årligt tilbagevendende intensiv symposier, med målet at præsentere og diskutere aktuelle emner med relation til intensiv behandling, skabe forum for diskussion om den videre udvikling af intensiv behandling i Danmark, samt formidle kontakt ogsamarbejde mellem anæstesiologer med speciel interesse for intensiv behandling.

Intensiv Symposium 2003 byder på forelæsninger inden for følgende emneområder:

• Cerebral infektion •Court Pedersen, OUH – Kirsten Møller, Rigshospitalet – Per-Olof Grände, Lund

• Sepsis •Merwyn Singer, London

• Intensiv terapi før og nu •Erik Jacobsen, København – Staffan Wåhlander, Columbia University

• Lungesvigt •Anders Larsson, KAS Gentofte – Ola Stenqvist, Gøteborg

• Nyresvigt •Udenlandsk forelæser

• Visioner for intensiv terapi •Jan Bonde, KAS Herlev – Sygeplejerske Mette Christensen, KAS Herlev

• Fredag aften afholdes middag hvor ledsagere er velkomne •

Tilmelding: Til [email protected]. Tilmelding er bindende. Sidste frist for tilmelding og indbetaling af mødeafgift er fredag d. 8. november 2002. OBS: Antallet af værelser på Hindsgavl Slot er begrænset og fordeles i den rækkefølge tilmelding og mødeafgift modtages.

Mødeafgift: Deltager uden ledsager: 1700 kr. Deltager med ledsager til middag: 2300 kr.Inkluderer mødedeltagelse, overnatning i enkeltværelse (deltager uden ledsager) eller dobbeltværelse (deltager med ledsager), måltider og middag fredag aften. Bedes indbetalt på bankkonto nr. 7670 1666333. Husk at opgive navn og adresse ved indbetalingen.

Information: Kurt Espersen, [email protected], telf.: 3545 4131

Arrangører: DASAIM/DSIT – Kristian Antonsen, Henrik Christensen, Bo Dilling, Kurt Espersen, Anders Larsson, Ebbe Rønholm

Pålidelig blodgasanalyse- hver gang

Fjernovervågning via RADIANCE

RADIOMETER DANMARK A/[email protected] - www.radiometer.com

Telefon 38 27 28 29

Telefax 38 27 27 12

RADIANCE giver direkte

adgang til analyseresultater

fra patientafdelinger, operations-afsnit og andre lokationer, hvor der findes en netværks-PC.Samtidig kan apparatets kvalitetsikres gennem fjernovervågningog styring fra den ansvarligesuperbruger.

RADIANCE kan benyttes til alle

RADIOMETERs ABL-systemer

ABL-700-serien til central og decentralmåling

• 17 parametre på kun 95 µL

• Fleksibelt parametervalg medhurtige analysesvar

• Interferensfrie måleresultater

• Siggaard-Andersen nomogramtil tolkning af syre-base-status

• Integreret AutoCheck-modul til automatisk kvalitetskontrol(tildelt Den Danske Designpris2001)

• Minimal vedligeholdelse

ABL77-seriendesignet tilpoint-of-care måling

• 8 parametre på kun 85 µL

• Fleksibel konfiguration

• Kun 3 forbrugsvarer

• Økonomisk ved få prøver pr. dag

• Transportabel og altid klar til brug


KongreskalenderTRAUMERADIOLOGISK E-KURSUSd. 7.-8. NOVEMBER 2002Place: GENTOFTE AMTSSYGEHUS, Store Auditorium

Thursday november 7th 2002:09.00 -09.30: Registration and coffee.09.30 -09.40: Welcome – K-L Dirksen, H Teisen09.40–10.20: Clinical aspects of trauma - K Brohi10.20-10.40: The Trauma Unit at Karolinska - M Beckman10.40-11.00: Coffee11.00-11.20: Traumacenter RH - C Falck Larsen11.20-11.35: Radiology in the trauma room at Karolinska - M Beckman11.35-12.05: Thoracic x-ray in trauma - H Gregersen12.05-13.00: Lunch13.00-13.30: Ultrasonography in Trauma - S Rafaelsen13.30-13.50: ATLS in Denmark - C Falck Larsen13.50-14.30: Traumatic Aortic Injury/Thoracic Trauma - K. Shanmuganathan14.30-15.00: Clinical aspects of bowel and mesenteric injury - K Brohi15.00-15.20: Coffee15.20-16.00: Bowel and Mesenteric injuries - K Shanmuganathan16.00-17.00: Frie Foredrag

Friday november 8th 200208.00-08.40: Splenic injury-operative/non-op.treatment - K. Shanmuganathan08.40-09.20: Clinical management of penetrating trauma - K Brohi09.20-09.40: Radiology in penetrating trauma - M Beckman09.40-10.00: Coffee10.00-10.40: CT in Penetrating Trauma - K Shanmuganatha10.40-10.50: Discussion penetrating trauma10.50-11.20: Exsanguinating pelvic trauma - K Brohi11.20-11.50: Radiology in exsanguinating pelvic trauma - K Shanmuganathan11.50-12.00: Discussion exsanguinating pelvic trauma12.00-13.00: Lunch13.00-13.10: C-spine - How are we doing? - H Teisen13.10-13.30: Clinical aspects of spinal trauma - K Brohi13.30-13.55: Radiology in C-spine trauma - M Beckman13.55-14.15: Multislice CT spinal Examination - B Leidner14.15-14.25: Discussion spinal trauma14.25-14.45: Multitrauma protocols - B Leidner14.45-15.05: Orthopedic topics in polytrauma - H Teisen15.05-15.25: Coffee15.25-15.45: Hypovolemic signs in CT - B Leidner15.45-16.00: Final discussions

Course Organiser: DRS Danish Society of Radiology and Course managers: Karen-Lisbeth Dirksen, KASGe, Henrik Teisen, Svendborg Sygehus

Tilmelding Pris Deltager (x)E- kursus 7.-8. november 1300Middag den 7. november 300I alt

Tilmelding inden 15. oktober 2002:1. Man tilmelder sig via e-mail på [email protected] med tydelig

angivelse af navn, adresse og om man deltager i kursus og middag eller kun en af delene. Tilmelding til middagen er bindende!

2. Indbetaler på giro nr. 542-0326 med tydelig angivelse af indbetalerens navn.

Program

2002American Society of Critical CareAnesthesiologists’ 15th Annual Meeting11 oktober 2002, Orlando, FloridaInfo: [email protected]

Society for Pediatric Anesthesia 16th AnnualMeeting11 oktober 2002, Orlando, FloridaInfo: [email protected]

American Society of Anaesthesiology12 - 16 oktober 2002, Orlando, Florida, USAInfo: http://www.asahq.org

DASAIMs Årsmøde7 - 9 november 2002, KøbenhavnInfo: www.dasaim.dk og Dasinfo nr. 3, 2002

8th International Congress on Cardiothoracic andVascular Anesthesia10 – 13 november 2002, JerusalemInfo: [email protected]/congress2002

12th International Symposium on Brain Edema andBrain Tissue Injury10 - 13 november 2002, Hakone, JapanInfo: [email protected]

New York State Society of Anesthesiologists 56th

Postgraduate Assembly in Anesthesiology7 – 11 december 2002, New YorkInfo: [email protected]

20034th International Copenhagen Symposium onChronic Pain- Chronic pain – a challenge to the health caresystem and society 25 - 26 januar 2003,CopenhagenInfo: Bennett Destination [email protected]

ESRA Winther Forum “Regional AnaesthesiaPearls”2 - 8 februar 2003, Davos SwitzerlandInfo: [email protected]

Association of Pediatric Anaesthetists of GreatBritain and Ireland Annual Scientific Meeting10 – 12 marts 2003, Norwich, UKInfo: [email protected]

International Anesthesia Research Society (IARS)22 - 26 marts 2003, New Orleans, LouisianaInfo: [email protected] og www.iars.org

ABBOTT LABORATORIES

SE ORANESEVOFLURAN

®


Forkortet produktresumé for: Dynastat (parecoxib) pulver til injektionsvæske.Indikation: Kortvarig behandling af postoperative smerter. Dosering og ind-givelsesmåde: Den anbefalede dosis er 40 mg indgivet IV eller IM efterfulgt af20 mg eller 40 mg hver 6. til 12. time efter behov. Max dosis er 80 mg/dag. IVinjek. gives hurtigt og direkte i en vene eller i et eksisterende drop. IM injektiongives langsomt og dybt i musklen. Ældre: Dosisjustering ikke nødvendig til ældrepatienter ≥ 65 år med mindre de vejer mindre end 50 kg. Da indledes med halvsædvanlig anbefalet dosis og max. dagl. dosis nedsættes til 40 mg. Let nedsatleverfunktion (Child-Pugh skala 5-6): Dosisjustering sædvanligvis ikke nødvendig.Moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh skala 7-9): Behandlingen indledes medforsigtighed og med halv sædvanlig anbefalet dosis, og max. dgl. dosis nedsættestil 40 mg. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering ikke nødvendig ved let til moderatnedsat (kreat.clear. 30-80 ml/min) eller ved svært nedsat nyrefunktion(kreat.clear.< 30 ml/min). Dog udvises forsigtighed ved nedsat nyrefunktion ellerhos patienter, der er disponerede for væskeretention. Børn og unge: Anbefales ikke.Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for hjæl-pestofferne. Patienter hvor acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater eller andrecyklooxygenase-2 (COX-2) specifikke hæmmere har medført bronkospasmer, akutrhinitis, næsepolypper, angioneurotisk ødem, urticaria eller allergilignende reaktio-ner. 3. trimester og amning. Svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh > 9). Aktivtpeptisk sår eller GI-blødning. Inflammatorisk tarmsygdom. Svær kongestiv hjerte-insufficiens. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende bru-gen. Begrænset klinisk erfaring ved behandling med Dynastat i mere end todage. Anvendes med forsigtighed til behandling af smerter efter en koronararte-rie bypassoperation, pga. større risiko for bivirkninger, såsom hjerneblødning,renal dysfunktion eller sternal sårkomplikation, især pa-tienter som tidligere harhaft en cerebrovaskulær lidelse eller har et body mass index > 30 kg/m2.Forsigtighed ved patienter med nedsat nyrefunktion eller hypertension, eller tilpatienter med kompromitteret hjerte- eller leverfunktion eller andre tilstande, somdisponerer for væskeretention. Forsigtighed ved start af behandling af patientermed dehydrering. Det anbefales at rehydrere patienten først og derefter startebehandling med Dynastat. Dynastat kan maskere feber. Kirurgiske patienter børholdes under omhyggelig observation for tegn på sårinfektion ved behandling.Der er set øvre GI perforationer, sår eller blødninger (PUBs) hos patienter behand-let med Dynastat. Der bør derfor udvises forsigtighed hos patienter, som tidlige-re har haft perforeringer, sår eller blødninger. Er ikke en erstatning for acetylsali-cylsyre ved CV profylakse på grund af den manglende trombocytpåvirkning.Forsigtighed udvises, ved administration sammen med warfarin. Graviditet ogamning: Anbefales ikke til kvinder, som prøver at blive gravide, eller som er gra-vide i 1. og 2. trimester med mindre fordelene opvejer den potentielle risiko forfostret. Kontraindiceret i 3. trimester og ved amning. Interaktioner: AK-behandling med warfarin eller lign. bør monito-reres, især de første dage efter ini-tiering af Dynastat behandling. Ingen vist effekt på acetylsalicylsyre-medierethæmning af trombocytaggregation eller blødningstid. Kan gives sammen medlav-dosis acetylsalicylsyre (≤ 325 mg). Samtidig administration af heparin påvirke-de ikke heparins farmakodyn. sammenlignet med heparin administreret alene.Som for NSAID præparater kan risikoen for akut nyreinsufficiens være øget, nårACE-hæmmere eller diuretika gives samtidig med Dynastat. Nyrefunktionen børmonitoreres ved samtidig indgift af ciclosporin og tacrolimus. Når Dynastat givessammen med morfin, kan en mindre morfindosis (ca. 28-36%) anvendes til atopnå det samme kliniske analgesiniveau. Dosis bør reduceres ved behandlingmed fluconazol. Forsigtighed udvises ved administration sammen med lægemid-ler, som hovedsagelig metaboliseres via CYP2D6, og har et smalt terapeutisk vin-due f.eks. flecainid, propafenon, metoprolol, samt lægemidler som er CYP2C19substrater f.eks. fenytoin, diazepam eller imipramin. Passende monitorering afmethotrexatrelateret toksicitet bør overvejes ved kombination. Se.konc.af lithiumbør monitoreres, når behandling initieres eller ændres. Injicerbare anæstetika:Samtidig adm. af Dynastat 40 mg IV og propofol eller midazolam påvirker hver-ken farmakokin. eller farmakodyn. for propofol IV eller midazolam IV. 40 mgDynastat IV har ingen sign. effekt på farmakokin. for hverken fentanyl IV elleralfentanil IV. Inhalationsanæstetika: Der er ikke udført formelle interaktionsunder-søgelser. Ved præ-operativ adm. sås ingen tegn på farmakodyn. interaktionermed lattergas og isofluran Bivirkninger: Seponeringshyppigheden p.g.a.bivirkninger var i de kliniske forsøg 5,0% for patienter, der fik Dynastat og 4,3%for patienter, der fik placebo. Almindelige (≥1/100, < 1/10): Hypertension,hypotension, rygsmerter, perifere ødemer, hypoæstesi, alveolær osteitis, dyspep-si, flatulens, kreatininstigning, hypokalæmi, agitation, insomnia, postoperativanæmi, pharyngitis, respiratorisk insufficiens, pruritus, oliguri. Usædvanlige(≥1/1.000, <1/100): Forværret hypertension, abnorm sternal serøs sårdræning,sårinfektion, gastroduodenal ulceration, bradykardi, øget ALAT, øget ASAT, øgetserumurea, blodudtrædning, trombocytopeni, cerebrovaskulære forstyrrelser.Følgende sjældne, alvorlige bivirkninger er set i forbindelse med brug af NSAIDpræparater og kan ikke udelukkes ved brug af Dynastat: akut nyresvigt, kongestivhjerteinsufficiens, anafylaktisk shock, bronkospasmer, hepatitis. Anbefaledemidler til opløsning af Dynastat pulver er natriumchlorid opløsning 9 mg/ml(0,9%), glukose 50 g/l (5%) infusionsvæske, natriumchlorid 4,5 mg/l(0,45%)/glukose 50 g/l (5%) injektionsvæske. Færdigtilberedt opløsn. skal væreklar og farveløs. Bør inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før indgift. Efteropløsn. med anbefalede opløsningsvæsker må Dynastat kun injiceres IV, IM elleri IV drops med natriumchlorid opløsning 0,9 mg/ml (0,9%), glukose 50 g/l (5%)infusionsvæske, natriumchlorid 4,5 mg/l (0,45%)/glukose 50 g/l (5%) injektions-væske samt Ringer-lactat injektionsvæske. Lægemiddelform, pakninger(varenr.) og priser AIP/AUP (pr. 13. maj 2002): Pulver til inj.væske, opløsn.40 mg og 20 mg. 40 mg: Vnr 009214 - 10 htgl. kr. 540,90/781,70, 20 mg: Vnr009262 - 10 htgl. kr. 540,90/781,70. Pulver og solvens til inj.væske, opløsn. 40 mg:Vnr 009192 - 5 htgl + solvens kr. 281,00/413,95. Udlevering A. Reg.indehaver:Pharmacia Europe EEIG High Wycombe, England. Lokal repr. Pharmacia AS,Overgaden neden Vandet 7, 1414 Kbh. K. tlf. 32 96 52 00. Forkortet produktre-sumé er baseret på det fuldstændige, hvilket kan rekvireres vederlagsfrit hosPharmacia AS.

Bestyrelsen [email protected]

Anæstesiudvalget [email protected]

Børneanæstesiudvalget [email protected]

Efteruddannelsesudvalget [email protected]

Intensiv medicin udvalg [email protected]

IT udvalg [email protected]

Kronisk smerteudvalg [email protected]

Neuroanæstesiudvalg [email protected]

Obstetrisk anæstesiudvalg [email protected]

Postmaster [email protected]

Postoperativ rehabiliteringsudvalg [email protected]

Præhospital udvalg [email protected]

Sekretariat [email protected]

Thoraxanæstesiudvalg [email protected]

Videreuddannelsesudvalg [email protected]

Udvalgsformændenes adresser er [email protected]

Webmaster [email protected]

Kasserer [email protected]

Redaktør af DASINFO [email protected]

UEMS-repræsentant [email protected]

Bestyrelsens sekretær [email protected]

FYA’s hjemmeside www.fya.suite.dk

DASAIMs officielle e-mailadresser

KongreskalenderEACTA 18th annual meetingThe european association of cardiothoracicanaesthesiologists. 25 - 28 maj 2003, PragueInfo: www.eacta.org

Euroanaesthesia 200331 maj - 3 juni 2003, England (?)Info: [email protected]

27th SSAI-kongres16 - 20 august 2003, HelsinkiInfo: [email protected] www.congrex.fi

American Society of Anaesthesiology11 - 15 okt. 2003, San Francisco, California, USAInfo: www.asahq.org [email protected]

Joint Meeting of APAGBI and the Society ofPediatric Anaesthesia of Australia and NewZealand (SPANZA)1 – 2 november 2003, Adelaide, S.AustraliaInfo: [email protected]

DASAIMs Årsmøde6 - 8 november 2003, KøbenhavnInfo: www.dasaim.dk og Dasinfo nr. 3, 2003

2004International Anesthesia Research Society (IARS)27 - 31 marts 2004, Tampa, FloridaInfo: e-mail: [email protected] ; www.iars.org

13th World Congress of Anaesthesiologists17 - 23 april 2004, Paris, FrankrigInfo: e-mail: [email protected];www.wca2004.com

American Society of Anaesthesiology23 - 27 oktober 2004, Las Vegas, Nevada, USAInfo: http://www.asahq.org

2005All Africa Anaesthesia Congress21 – 25 maj 2005, TunisInfo: [email protected]

American Society of Anaesthesiology22 - 26 oktober 2005, New Orleans, Louisiana,USAInfo: http://www.asahq.org

Virker hurtigt...Varer længe

Varer12op til timer

Virker

7-13inden for minutter

Varer12op til timer

Virker

7-13inden for minutter

Dynastat (parecoxib) kombinerer den velkendte, gode effekt af NSAIDmed COX-2 hæmmerens gunstige sikkerhedsprofil. Patienterne oplever smertelindring inden for 7-13 minutter, og effekten holder op til 12 timer ved 40 mg iv/im. Reducerer morfinforbruget med 28-36%, påvirker ikke blodplade-aggregationen og har GI ulcusfrekvenspå placeboniveau1).

Se produktinformation side 60.

En postoperativ smertebehandling, der kombinerer godeffekt med en gunstigsikkerhedsprofil.

Nyhed:

Første injicerbareCOX-2 hæmmer

1)

Sto

lz e

t al, U

pper

GI

Mucosal E

ffects

of

Pare

coxib

Sodiu

m in H

ealthy E

lderly S

ubje

cts

, A

m.

J.

of

Gastr

oente

rolo

gy 2

002;9

7(1

):65-7

0

medicinteknik

A/S

Naverland 2, DK-2600 GlostrupTlf. +45 43 96 95 95, Fax +45 43 96 98 98E-mail: [email protected], www.tgm-teknik.dk

Produktinformation: Xefo® (lornoxicam)Indhold: Tabletter: 4 mg og 8 mg lornoxicam. Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning:8 mg lornoxicam pr. 2 ml færdig opløsning. Indikationer: Tabletter: Korttidsbehandling af moderate postoperative smerter, som f.eks. smerte efter dental kirurgi. Behandling afsmerte i forbindelse med lænderygsmerter. Symptomatisk behandling af reumatoid artrit ogosteoartrose. Injektionssubstans: Korttidsbehandling af moderate postoperative smerter,som f.eks. smerte efter dental kirurgi. Dosering tabletter: Behandling af smerter: 8–16 mgfordelt på 2–3 doser. Den daglige dosis bør ikke overskride 16 mg. Reumatoid artrit og oste-oartrose: 12–16 mg fordelt på 2–3 doser. Den daglige dosis bør ikke overskride 16 mg.Nedsat dosis: Ved nedsat lever- eller nyrefunktion gives højst 12 mg daglig. Dosering injek-tion: Initialdosis er 8 mg, og døgndosis bør normalt ikke overskride 16 mg. Opnås herved ikke tilstrækkelig smertelindring, kan endnu en dosis på 8 mg gives inden for de første 24 timer. Den totale døgndosis bør ikke overskride 24 mg på første behandlingsdag.Kontraindikationer: Kendt overfølsomhed overfor lornoxicam, ASA, andre NSAIDs eller hjæl-pestoffer. Gastrointestinal eller cerebrovaskulær blødning eller anden øget blødningsrisiko.Akut ulcus ventriculi, akut ulcus duodeni eller gentagen ulcus i anamnesen. Svær hjerte-insufficiens. Svær leverinsufficiens. Moderat (injektionsvæsken) eller svær nyreinsufficiens.Svær trombocytopeni. Patienter under 18 år og til patienter over 65 år som er undervægtige(<50 kg) og undergår operation. Injektion bør ikke gives til ældre over 65 år. Interaktioner:Antikoagulantia og trombocytaggregationshæmmende midler. Andre NSAIDs. Sulfonylureider.

Loopdiuretika. Lithium. ACE inhibitorer. Methotrexat. Cimetidin. Digoxin. Lægemidler, somhæmmer eller inducerer P450 isoenzymet: CYP 2C9. Særlige forsigtighedsregler vedr. brugen: Tidligere forekomst af ulcus ventriculi eller ulcus duodeni. Bør gives med forsigtighedtil ældre, patienter med nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion samt patienter i antikoagula-tionsbehandling. Ved behandling i over 3 mdr. anbefales kontrol af hæmoglobin, creatinin og leverenzymer. Det er vigtigt at monitorere nyrefunktionen hos patienter, hvis nyrer er under særlig belastning. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Følgende bivirkninger er observeret: Epigastriske smerter, diarré, svimmelhed, døsighed, træthed, dys-pepsi, hovedpine, kvalme og opkastninger samt for injektionsvæsken desuden lokale reaktioner. Overdosering: Kan medføre kvalme og opkastning, cerebrale symptomer, påvirkning af lever- og nyrefunktion samt evt. koagulationsforstyrrelser. Kliniske erfaringer savnes dog. Udlevering: B. Tilskud: 49,8%. Pakninger og priser (AUP) pr. jan. 2001: Tabletter (blisterpakning): Vnr. 476663, 4 mg 20 stk., 40,75 kr. Vnr. 476671, 4 mg 100 stk.,179,95 kr. Vnr. 476721, 8 mg 20 stk., 61,95 kr. Vnr. 476739, 8 mg 100 stk., 271,80 kr.Injektionssubstans: Vnr. 480558, 8 mg 1 htgl., 34,95 kr. Produktinformationen er forkortetfra det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra: Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Telefon: 46 77 11 11. Telefax: 46 75 48 42. Internet: www.nycomed.dk Reference: 1) Nørholt S.E. et al. Pain 1996; 67: 335-343.

opioidstyrke i et nyt NSAIDeffektiv smertebehandling ved ambulant kirurgi1)

ww

w.ku

nde.

dk

Dameca Film

Postbesørget blad(8245 ARC)bladnummer 54942

da info - dasaim.dk · dosering: epilepsi: voksne og børn over 12 år: initialt højst 600...

Documents