1

4th nr.

16-10-2013

Vi gr mrke tider i mde.

Ja det kan jo ikke ngtes at dagene bliver mrkere, lyset svinder og folk trkker indendrs.

Betyder det at Cultus Corax ogs gr i hi?

P ingen mde, tvrtimod.

Siden sidst har vi faktisk haft mere travlt end nogensinde fr.

Vi startede ud med at vre med til en helt forrygende Vibstock Festival (godt nok ogs med en masse

vand, men humret var hjt og humoren var i hvert fald tr.)

Vi tog derefter med 3. Sal. p Innovationsdag inde p Viborg Rdhus, en rigtig spndende dag hvor vi

fik snakket og kommet ud til rigtigt mange mennesker.

Vi var ogs et smut forbi Re-opening af de gamle Vestas bygninger, bestemt et sted med kmpe po-

tentiale for en masse kulturelle godbider. Check det ud hvis ikke allerede du HAR vret derude.

Redaktren var en tur i Kbenhavn til en Festival for Zines (og anden undergrunds produktion af den

skrevne slags) Og det kan roligt siges, det var en MEGET lrerig oplevelse, og ja, vi blev faktisk taget ret

godt imod over there. S det helt sikkert et skulderklap til os selv.

Vores nste udflugtsml bliver det rlige Handicap Grand Prix, som i r bliver holdt her i Viborg.

Vi blev spurgt om vi, sammen med de nyeste p 3. Sal, nemlig KULTURJGERNE, havde lyst til at tage

med. S det glder vi os rigtigt meget til.

Vi bliver desvrre ndt til at sige farvel til Stine og vi siger mange tak for dine indsigtsfulde artikler om

interknnethed.

Til slut vil jeg byde velkommen til de nyeste i Ravne reden:

Vores nye (med)illustrator Terese, og Markus, som er vores nye Skribent.

Det altid fedt nr flere finder os og gerne vil vre en del af familien.

/CultusCorax

Og HUSK. Vi har stadigvk ben redaktion (dvs. At du er mere end velkommen til at kigge forbi) HVER torsdag mellem 15:00 og 18:00. P Borgerhuset Stationen/3 Sal

Indtil nste gang. Keep it cultural.

Jeres allesammens CC crew

https://www.facebook.com/CultusCorax

2

Af Stephanie Stine Skaaning

Oktober 2014

Da jeg flyttede ind hos mine forldre igen,

fik jeg mit gamle vrelse igen, et lille kl-

dervrelse uden vinduer. Her brugte jeg

de nste par mneder, ved at ligge I sen-

gen, helt sammenkrllet, grdende og

kom kun ud nr jeg skulle have noget at

spise. Efter ca. 2 mneder kunne min mor

ikke holde til at se mig I den situation mere

og bad mig g til lgen og f hjlp, til hvad

end det var der gik mig p.

Jeg kontaktede min lge I den by jeg hav-

de get I skole i og bad om at f en henvis-

ning til sexologisk klinik I Kbenhavn, men

fik at vide at jeg skulle igennem en psyko-

log for at f en sdan henvisning, s hun

henviste mig til en psykolog I Viborg og

nogle f mneder efter fik jeg en tid.

Da jeg kom op til den frste samtale ved

min nye psykolog, spurgte jeg om vi kunne

tale om den henvisning til sexologisk klinik

og hun sagde til mig at vi frst skulle snak-

ke om min opvkst og at dette var hvad vi

skulle bruge de frste par samtaler p,

men at vi kunne snakke om en henvisning

senere. Jeg gik med til det, da det virkede

p hende, som om at det var den mde

man gjorde det p. Jeg gik hos hende I ca. 1

rs tid, med n samtale om mneden, fr

jeg spurgte ind til at f en henvisning igen.

Hun fortalte mig, at hun ikke havde bef-

jelser til at give mig en henvisning til sexo-

logisk klinik og jeg afsluttede forlbet lige

med det samme, p trods af at hun rdede

mig til at blive ved med at have samtalerne

med hende. Jeg mtte jo s informere hen-

de om, at nr ikke hun kunne hjlpe mig

p det omrde hvor jeg havde brug for

hjlp, nskede jeg ikke at spilde mere af

min tid p at snakke med hende. Jeg fandt

ud af senere, da jeg lste min journal igen-

nem, at min lge havde henvist mig til psy-

kologen, fordi jeg tilsyneladende havde

selvmordstanker.

Jeg kontaktede min lge igen og bad hen-

de give mig en henvisning til sexologisk

klinik. Jeg fik min henvisning og ca. Et halvt

r efter fik jeg en tid p klinikken.

Da jeg mdte op p klinikken til min frste

samtale, var jeg meget nervs og bange for

at jeg ikke ville f adgang til behandling

med knshormoner. Da jeg kom ind var

den tilstedevrende psykolog allerede

irriteret p mig over at jeg ikke havde til-

sendt dem min livshistorie, hvilket jeg ikke

havde fet at vide at jeg skulle tage med.

Dog skal det siges at jeg havde givet dem

En Interknnets fortlling Del 4

3

en samtykke erklring til indsigt I min jour-

nal, s hvis min livshistorie havde vret s

vigtig for dem, kunne de jo bare have kik-

ket I min journal.

Psykologen startede ud med at fortlle

mig at piger godt kunne have bukser p og

spurgte mig om jeg stod op og tissede. Hun

gik s videre til at sprge mig om jeg ona-

nerede og om jeg ikke bare troede at jeg

var en homoseksuel fyr og en masse andre

sprgsml om hvordan jeg havde sex. Disse

sprgsml gav ingen mening, da jeg havde

fortalt hende at jeg identificerede mig som

aseksuel (dyrkede ikke sex) p davrende

tidspunk og p intet tidspunkt flte jeg mig

behandlet srligt godt. Jeg var meget fru-

streret over de sprgsml hun stillede mig

og for mig gav det ingen mening at begyn-

de at udsprge mig om mine seksuelle

prferencer eller for den sags skyld at give

mig rd om hvordan jeg burde klde mig.

Efter endt session fik jeg at vide, at jeg ville

f besked om de ville opstarte et forlb

med mig.

Nogle f uger senere fik jeg brev fra klinik-

ken med information om, at de ikke mente

at jeg havde en egentligt transseksuel pro-

blemstilling, men at der sandsynligvis var

noget andet galt med mig. De henviste mig

til distrikts-psykiatrien I Viborg, for at finde

ud af hvad mine problemstillinger var. Efter

jeg havde fet information om, at jeg ikke

kunne opstarte I et forlb p sexologisk

klinik, brd min verden sammen. Jeg troe-

de at sexologisk klinik var det eneste sted

hvor man kunne f adgang til behandling

med knshormoner I Danmark. Jeg var me-

get frustreret over den behandling jeg hav-

de fet p klinikken og fuldstndigt de-

lagt over at de ikke ville hjlpe mig.

Efter dette gik jeg til psykolog og psykiater I

distriktspsykiatrien I Viborg, indtil jeg blev

frivilligt indlagt p en dgndkket instituti-

on I Viborg, til udredning af diagnose. Jeg

havde det meget drligt I denne periode og

var godt klar over, at jeg havde brug for

hjlp. Mine behandler fra distrikt-

psykiatrien havde mistanke om skizofreni

eller affektiv skizotypisk sindslidelse, men

var I tvivl og anbefalede at jeg blev indlagt

p institution, s de kunne observere mig I

min dagligdag.

P dgninstitutionen blev jeg mere depri-

meret og gik tilbage til kun at komme ud

nr jeg skulle have noget at spise. Jeg l

oppe p mit rum og grd konstant, jeg

havde det virkelig svrt med at jeg aldrig

ville kunne komme til at kunne f brn. Jeg

troede p davrende tidspunkt at jeg al-

drig ville kunne blive mor og den flelse d

af mig vr eneste dag.

Jeg var inden jeg begyndte p dgninstitu-

tionen, pbegyndt transition fra en stereo-

typisk mandlig knsrolle til at udtrykke mig

mere kvindeligt, som jeg flte jeg var. p

dgninstitutionen gik jeg meget androgynt

kldt, hvor jeg blandede et bde mandligt

og kvindeligt typisk knsudtryk. Frste

gang jeg udtrykte mine flelser I ord, til et

andet menneske var p dgninstitutionen

4

og det var til en yngre behandler, min kon-

taktperson p stedet. Han tog det stille og

roligt, hvilket havde en meget beroligende

effekt p mig.

Efter ganske kort tid p dgninstitutionen

blev jeg diagnosticeret med affektiv skitzo-

typisk sindslidelse og blev kort tid efter

udskrevet og boede hjemme hos mine for-

ldre indtil at jeg kunne flytte ind p Bo

og trnings-stedet stokrosevej I Viborgs

syd by.

Da jeg startede p stokrosevej var min p-

kldning meget gotisk androgyn, lang sort

nederdel og kmpe httetrjer, jeg kunne

gemme mig vk I. Da jeg startede p ste-

det, blev jeg tildelt en af de andre beboere

som kontaktperson og ca. 14 dage efter

begyndte vi at komme sammen. Jeg havde

I forvejen fortalt hende om mine flelser

og hun havde vret mig meget behjlpelig

med makeup og neglelak, som jeg var nys-

gerrig efter at afprve om det var noget for

mig.

Jeg boede p stokrosevej I ca. 1 r og

lrte en masse teknikker til hvordan jeg

levede med min diagnose og mens jeg var

p stedet blev min arbejdsevne bedmt til

at vre varigt nedsat, uden chance for no-

gensinde at kunne have et arbejde af no-

gen art. Jeg sgte derfor en frtidspension

og blev tilkendt den, ca. 1 rs tid efter at

jeg ansgte.

Efter ganske kort tid begyndte jeg en de-

transition tilbage til den mere stereotypisk

mandlige knsrolle, da jeg havde mistet alt

hb om nogensinde at kunne komme til at

leve et ordentligt liv. Jeg bildte mig selv

ind, at jeg kunne leve med bare at gre min

kreste glad og leve op til andre menne-

skers forventninger til hvad og hvem jeg

burde vre. Jeg flyttede sammen med min

kreste efter endt ophold p stokrosevej

og begyndte at isolere mig selv totalt fra

andre mennesker. Den eneste person jeg

havde noget at gre med, var min kreste.

I den frste lejlighed vi boede I, havde jeg

det meget svrt med at skulle leve op til at

vre en fyr og brugt computerspil som

vrende en distraktion fra mine problem-

stillinger. Vi kbte en lille kolonihave, som

vi hyggede os meget med at g og nusse

med og senere flyttede vi til en lejlighed,

der l tttere p kolonihaven, s vi ikke

havde s langt at g.

I nste nummer kommer den sidste og

afsluttende del af artiklen.

5

Af Markus Kristensen

Oktober 2014

Magics oprindelse

Spillet blev skabt af en amerikansk mate-

matik professor ved navn Richard Channing

Garfield, Jr. Det blev s i 1993 publiceret af

et stort spil firma ved navn Wizards of the

Coast som stadig ejer rettighederne og la-

ver nye kort i dag. Magic the Gathering var

det frste samlerkorts baserede strategi

spil, som startede en helt nye genre af lig-

nende spil i hele verden.

Der findes ogs en online udgave hvor du

kan spille med folk overhele verden over

internettet. Det siges at der er cirka 6 milli-

oner mennesker i 70 lande, der spiller Clas-

sic Magic the Gathering eller Magic The

Gathering Online. Der udgives typisk 4 Seri-

er af kort hvert r, hver serie har deres

eget tema og specialiteter.

Du er en Planeswalker

Din karakter som spiller bliver kaldet en

Planeswalker. En Planeswalker er en

magtfuld magiker der har evnen til at rejse

mellem forskellige dimensioner. I disse

dimensioner findes der mange forskellige

vsner og magiske artefakter som kun no-

gen udvalgte Planeswalkers (alts dig) kan

kontrollere.

S selve spillet gr ud p at du spiller mod

en eller flere spillere som ogs er Planes-

walker, der hver har 20 Livspoint, med

Magic the Gathering? Er det sdan noget ligesom Yu-Gi-Oh kort og Pokemon kort. Efter nu at

have spillet, Magic i et par r er det nok det hyppigst sprgsml jeg har fet fra folk som ikke

kender spillet og selv om det er lidt irriterende s har de p en mde fat i noget, udover at

det faktisk var Magic the Gathering som var det frste samle-kort spil i verden. Denne artikel

handler om hvad Magic the Gathering er, hvordan det blev opfundet og hvordan spillermilj-

et i dagens Danmark er.

6

monstre, magi og artefakter er det din mis-

sion at f din modstander ned p 0 Livspo-

int. Der er masser af forskellige strategier,

og flere forskellige grupper af farver som

har hver sin tematik af vsner og magi.

Hvert Standart spil har du et dk, med 60

kort i, hvor 75% af dkket bestr af mon-

stre og magi, de sidste 25% i dkket er din

resurse for at f andre kort i spil, denne

form for kort er kaldet et Land et typisk

dk har cirka 20 lande for at holde dkket

balanceret. Et land er det kort du skal bru-

ge til at f andre kort ud p banen, s jo

flere lande du har jo flere kort kan du spil-

le.

Der findes mange forskellige mder at spil-

le Magic: The Gathering p, der er Cube,

Standart, Commander og mange flere. Jeg

vil ikke g lngere i detalje med de mange

forskellige mder at spille det p da artik-

len ville blive for lang trukken.

Magic Miljet i Danmark

I Danmark er der et okay milj

af serise Magic spillere der

tager til turneringer og srli-

ge events med srlige spil

mder. Der er mange forskel-

lige klubber i forskellige byer

rundt om i Danmark. Der er

ogs en i min egen hjem by

Viborg, der er vi cirka 35 med-

lemmer og 10 af os mdes

hver onsdag p Viborg Bibliotek for at bytte

og spille med hinanden.

Der findes nogen private butikker der sl-

ger kort og holder de specielle events, en

kendt butik der finde i Danmark, hedder

Frges Klder som ligger i Herning. Der

findes dog og mere populre butikker som

Faros Cigar der holder store events og har

mange tilbud p enkelt kort og eventdecks,

dog ligger der ikke s mange Faros Cigar,

de ligger nemlig kun i Kbenhavn og Aal-

borg, Kongens Lyngby.

Hver gang der udkommer en ny serie bliver

der holdt et event der bliver kaldt pre-

release, hvor man holder 2 turneringer, en

standart turnering og en turninger hvor

man spiller 2 Headede Giant hvor man

spiller 2 mod 2. I disse turneringer fr man

Booster Packs fra den nye serie til at lave

et dk.

7

Af Lars Munk

Oktober 2014

Den gamle ddefest fra hedensk tid, over

den kristne Allehelgen, til den amerikanske

Halloween.

Mange hedenske skikke blev overtaget af

kristendommen, da den kom til Nordeuro-

pa. Siden blev mange af dem overtaget til

brug i brnelege. Mange brnelege har

ldgammelt materiale: Nr brneremsen

Eenie, Meenie, Mynie, Moh starter, er

det med disse de frste fire talord fra et

ellers forsvundet britisk fr-keltisk sprog. 1,

2, 3, 4. Nr brn, de kre sm hedninge,

leger Den sorte gryde, s er det antagelig

et gammelt religist offerritual, hvor den

sidste mand vlges til at komme i den sor-

te gryde. Men den mest kendte overlevelse

af gamle ritualer er Halloween, som i dag

er taget tilbage fra USA til Europa, hvor

brn klder sig ud som hekse og monstre,

skeletter og gengangere og - en sen tilfjel-

se - vampyrer.

DDEFESTER: De frste mennesker i Euro-

pa troede p et liv efter dden, s vidt vi

kan gtte ud fra deres gravskikke - mske

er der en trickster/joker sammen med an-

dre udkldte mennesker malet i de gamle

huler fra Altamira i Spanien og Lascaux i

Frankrig? Tricksteren var en tricky figur -

kendt fra hele oldtidsverdenen; en viril

guddom, der holdt meget af umoralsk op-

frsel, sex og liv - og dd. Lige som Den

hovedlse Rytter (Odin i sin ldre udga-

ve) var nattens stormgud for bde dd og

frugtbarhed. Hans hest Sleipner kunne s

her vre Helshesten? Som Mogens Kjr

beskriver i sin bog Narrenes Karneval, s

gr mange hedenske kultskikkelser igen

som bl.a. narre og klovner, fra de gamle

kultdramaer. Narren havde i gamle dage

den funktion i kongehoffet som den eneste

at kunne svare kongen igen og vende alting

p hovedet: En vismand med totalt fri-

sprog.

Mexicanerne fejrer for resten Dia de los

Muertos, De Ddes Dag, med skeletkostu-

mer og kraniekager, og kineserne fejrer

festen Qing Ming, hvor de rede dde for-

fdres kult skinner igennem fra lnge fr

Ddefesten En fejring af 31. Oktober

8

buddhismen ved bl.a. at ofre alkohol og

Hell Money til dem.

SATURNALIA: Under denne gamle romer-

ske fest for kaos 17. December vendtes

alting p hovedet: For n dag var alle her-

rerne slaver, og alle slaverne herrer. Man-

ge af disse skikke gik igen i det kristne kar-

neval til Fastelavn (carne vale = Farvel til

kdet, for bagefter stod spisekortet p

faste, fisk og eller ellers intet kd); unge

ngne mnd i Europa piskede indtil nyere

tid forbipasserende piger for at bringe dem

frugtbarhed. Orgier og transvestitisme hr-

te med til billedet.

SAMHAIN: den keltiske fest for Sommerens

Ende: Det keltiske rshjuls vigtigste fest,

Samhain, indvarslede den mrke rstid, de

mrke magters komme. De frygtede. halvt

dmoniserede alfer kunne isr her bjerg-

tage folk, dvs. lokke dem med til Underver-

denen gennem elverhjene, ogs kendt fra

Norden. Keltiske dgn startede aftenen

forinden, og lige fr Samhain d. 31. Okto-

ber var det et tomrum blandt magterne,

der tillod de dde at komme igen og drive

deres spil i de levendes land. Mange var

bange for dem og holdt sig helst inden d-

re, men de, der drev sort magi og mske

ville indg en pagt med dde og dmoner,

var ude i lyssky rinde. Og i gamle dages

Irland tndte man lys i vinduerne for at

vise de dde slgtninge vejen hjem, og en

tom plads ved bordet var forbeholdt dde,

der endnu engang ville holde aftensmad

sammen med deres kre efterladte. Natte-

vandrerne holdt her mange ljer med

godtfolk, og ligesom i Elverhjem var intet,

hvad det gav sig ud for.

ALLEHELGEN: dagene efter natten 31. okto-

ber: Kristendommen gik p kompromis

med hedningenes skikke, nr deres helge-

ner overtog ogs Viborgs helligkilder, og

nr gamle hedenske fester blev optaget i

det kristne kirker. Man foretog pilgrims-

frd til sine afdde og satte lys p deres

grave, der skulle vise dem vej gennem mr-

ket til lyset i Himmelen. Dont follow the

Deathlights - mange djvle venter p vejen

til Perleporten for at lokke de dde p vild-

veje

HALLOWEEN: De tidlige europiske ind-

vandrere bragte deres hjemlandes skikke

med sig til Amerika, hvor Allehelgens Aften

(All Hallows Evening > Halloween) blev

en brnefest 31. oktober, der endda kan

konkurrere med Julen, en anden gammel

hedensk fest. Man tnder lys i vinduerne,

lys udenfor i udskrne grskar, og brn

klder sig ud som ddninge og troldtj og

tigger ved aftenens komme slik: Trick or

Treat, og efter dette horror trip kommer

9

man hjem og gyser fortroligt, nr man for-

tller spgelseshistorier.

DEVILS NIGHT: Ravnelogoet for vort maga-

sin, Cultus Corax, er taget fra en flammen-

de ravnefigur i filmen The Crow, hvor

den gotiske gangsterleder Top Dollars ynd-

lings-festnat er Devils Night; han pstr

at have startet denne voksne Halloween-

skik med at brnde bygninger af - men

sdanne optjer kendes fra isr Detroit og

har rod i gamle drengestreger, som ogs

kendtes fra Europa, jf. Johs. V. Jensens bog

Himmerlandshistorier. Ogs omkring

nytr har vi jo tradition for hrvrk, s nr

brnene til Fastelavn truer: Boller op og

boller ned og boller i min mave, hvis jeg

ingen boller fr, s laver jeg ballade!, s

var dette alts oprindeligt ikke tomme trus-

ler.

DEN STORE GRSKARMAND: Som bekendt

har Tomas fra tegneserien Radiserne sin

helt egen religion, hvor han som eneste

person hver Halloween afventer Den Store

Grskarmands komme til grskarbedet.

Men i Washington Irvings fortlling The

Legend of Sleepy Hollow fra begyndelsen

af 1800-tallet, men taget fra langt ldre

folkesagn, filmatiseret i vor tid af Tim Bur-

ton, rider en langt ldre Grskarmand

med flammende jne og gab gennem

natten - endnu ldre end de gamle irske

sagn om Jack, der tvinger Djvelen til al-

drig at tage hans sjl, hvorefter han efter

et langt liv med druk og hor og lyssky ger-

ninger endelig dr, smides ud af Himmelen

og fr en hndfuld gloende kul af Djve-

len, s at han kan starte et Helvede for sig

selv. Irerne mindes ham omkring Hallo-

ween ved at stte lys i en udskret majroe.

Skotske og irske indvandrere bragte denne

skik til USA, hvor majroen blev til et skrk-

keligt udskret grskar. Bag det hele min-

der det om ldgamle sagn om lygtemnd,

hvis lys var usalige ddes sjle, der marke-

rede grnserne af Elverhjem.

I vor tids brnefest Halloween gemmer

der sig alts farligere rdder, hvor de ud-

kldte personer reprsenterer ddninge

og andet troldtj, der sledes blev besvr-

get ved ofre og manet vk i de perioder

(egerne i de hedenske, nordiske og kelti-

ske kalendernes rs hul), hvor de ellers

havde frit spil, & The Powers of Darkness

walked the Earth

BH!

Her er jeg!

10

Ingredienser:

200 g Fldeost

1 g

1 Tsk. Vanilieessens

3 Spsk. Farin

3-5 Spsk. Hvedemel

3 Spsk. Hvedemel

3 Spsk. Sukker

1 Tsk. Salt

1 Spsk. Kanel

1,5 Dl. Hakkede pekanndder

40 g. Smr

300 g Hvedemel

3 Spsk. Sukker

2-3 Tsk. Bagepulver

1 Spsk. Kanel

1 Tsk. Salt

1 Tsk. Reven muskatnd

2 g

3,5 Dl. grskarmos

Pumpkin Pie Muffins Sdan gr du:

Fyld: Rr fldeosten bld og tilst g, vanilje,

farin og rr det jvnt. Tilst mel s konsisten-

sen bliver cremet. Stil til side.

Topping: Bland mel, sukker, salt, kanel og nd-

der. Tilst smr og lav det smuldret. Stil til side.

Dej: Sigt mel, sukker, bagepulver, kanel, salt og

reven muskatnd sammen. Lav en fordybning i

midten og kom g, grskarmos, olie og vanilje i.

Rr til blandingen er bld.

Kom dejen i muffin forme s de er halvt fyldte.

Kom s 1 spsk. af fyldet i midten af dejen og drys

topping p.

Bag i ca. 20-25 min. ved 195 grader C. alm. ovn.

Tips: Grskarmosen kan laves ved at koge ca.

200 g grskarkd sammen med en deciliter

sukker, en stykke hel kanel, lidt vanilje, reven

skal af en halv citron og saften af den hele samt

evt. et halvt ble. Efter 15-20 minutter er grs-

karkdet helt bldt og det hele blendes (husk at

fjerne hele stykker kanel inden) eller moses med

en ske.

11

Findes her (Pick-up steder):

12

Cultus Corax Crew

Rasmus Manson Albrechtsen (RLA) Redaktr. Skribent. Lars Munk Srensen. (LMS) Skribent. Illustrator.

Elin Arvidsson (EA) Layout-ansvarlig. Skribent.

Nadja Gormsen (NVG) Skribent. Opskrifter.

Stine Skaaning. (SS) Skribent.

Louise Jagert (LJ) Grafiker. Stte-fe.

Cecilie Klitmller Hofve (CKH) Skribent. Terese Kesylis (TK) Grafiker. Markus Kristensen (MK) Skribent. Anmelder.