casa-analyse.dk · center for alternativ samfundsanalyse kigkurren 8 m, st. • 2300 københavn s....

Elektrikernes arbejdsmiljø- en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred

Oktober 2010

Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen ogClaus Syberg Henriksen

Center for Alternativ SamfundsanalyseKigkurren 8 M, st. • 2300 København S.Telefon 33 32 05 55E-mail: [email protected] • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk

Centre for Alternative Social AnalysisKigkurren 8 M, st.• DK-2300 Copenhagen S. • DenmarkPhone +45 33 32 05 55E-mail: [email protected] • Homepage: www.casa-analyse.dk

CASA

Elektrikernes arbejdsmiljø- en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred

Oktober 2010

Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen ogClaus Syberg Henriksen

Elektrikernes arbejdsmiljø - En spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred © CASA Oktober 2010 ISBN: 978-87-92384-62-1 Elektronisk ISBN: 978-92384-63-8

Indholdsfortegnelse

Resumé .................................................................................................................... 3

1 Introduktion .................................................................................................. 9

1.1 Om undersøgelsen ................................................................................. 9 1.2 Om rapporten og undersøgelsesgruppen ............................................. 10 1.3 Om elektrikerne, der er i fokus – nogle karakteristika ........................ 11 1.4 Arbejdsområde .................................................................................... 12

2 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne .................................................... 15

2.1 Tilfredshed med arbejdet og betingelserne ......................................... 15 2.2 Selve arbejdet ...................................................................................... 16 2.3 Arbejdsbetingelserne ........................................................................... 18 2.4 Indflydelse ........................................................................................... 21

2.5 Opsamling ........................................................................................... 23

3 Kvalifikationerne er i orden ...................................................................... 25

3.1 Kan elektrikerne følge med udviklingen? ........................................... 27

3.2 Gode muligheder for efteruddannelse? ............................................... 29

4 Kollegialt samarbejde, firmaet og ledelsen .............................................. 31

4.1 Arbejder alene ..................................................................................... 31 4.2 Godt samarbejde med andre elektrikere .............................................. 33

4.3 Også godt samarbejde med andre faggrupper ..................................... 34 4.4 Mobning .............................................................................................. 35 4.5 Firmaet, ledelsen og nærmeste leder ................................................... 36

4.5.1 Firmaet ................................................................................... 36 4.6 Virksomhedens sociale kapitel ............................................................ 39

4.6.1 Social kapital i elektrikernes virksomheder ........................... 40

4.6.2 Virksomhedens sociale kapital og elektrikernes

velbefindende og sygefravær ................................................. 43

5 Arbejdsglæden på godt og ondt ................................................................. 45

5.1 Psykisk belastende arbejde .................................................................. 46 5.2 Generende forhold i arbejdet, der nedsætter arbejdsglæden ............... 47

6 Fysisk arbejdsmiljø ..................................................................................... 51

6.1 Positiv udvikling i skur- og velfærdsfaciliteter ................................... 51

6.2 Stadigt tungt arbejde............................................................................ 52 6.3 Fortsat belastende arbejdsstillinger ..................................................... 56 6.4 Lidt mindre støj og møg… .................................................................. 58 6.5 Nanomaterialer – et nyt stof i elfaget .................................................. 61 6.6 Personlige værnemidler ....................................................................... 61

7 Sikkerhed ..................................................................................................... 65

7.1 Mange tager selv risici… .................................................................... 65

7.2 Flere firmaer tager i dag sikkerhed alvorligt ....................................... 67

8 Ulykker ........................................................................................................ 69

8.1 Flere kommer til skade ........................................................................ 69 8.2 Elulykker ............................................................................................. 72

2

9 Helbred ........................................................................................................ 77

9.1 Selvvurderet helbred ........................................................................... 77 9.2 Nedsat arbejdsevne ............................................................................. 80 9.3 Erhvervssygdomme ............................................................................ 82

9.4 Sygdom i bevægeapparatet ................................................................. 83 9.5 Stress ................................................................................................... 85 9.6 Psykisk velbefindende ........................................................................ 88 9.7 Sygefravær .......................................................................................... 91 9.8 Medicinforbrug ................................................................................... 93

10 Arbejde og privatliv ................................................................................... 95

11 Fremtiden .................................................................................................... 99

11.1 Ser lyst på fremtiden ........................................................................... 99 11.2 Bekymringer ..................................................................................... 101 11.3 Jobskifte ............................................................................................ 104

11.4 Arbejder du fortsat inden for elfaget om 5 år? ................................. 107

12 Elektrikernes opfattelse af begrebet ’det psykiske arbejdsmiljø’ ....... 109

Bilag .................................................................................................................... 111

Bilag 1 – Spørgeskema med randfordelinger

Bilag 2 – Skalaen virksomhedens sociale kapital

Bilag 3 – Repræsentativitet på alder og afdeling

3

Resumé

Undersøgelsen er iværksat af Dansk El-Forbund, og undersøgelsen er udført

af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Spørgeskemaundersøgelsen af elektrikernes arbejdsmiljø er gennemført i

november 2009-januar 2010. 2.000 medlemmer af Dansk El-Forbund er

tilfældigt udtrukket til deltagelse i undersøgelsen. 49 % har svaret på det

postomdelte skema. 49 % er ikke en høj svarprocent, men det behøver ikke

nødvendigvis at være et problem, hvis svarpersonerne afspejler medlem-

merne i El-Forbundet som helhed. Analyser viser, at det gør de på rimelig

tilfredsstillende vis, så svarene giver utvivlsomt et dækkende øjebliksbillede

af medlemmernes oplevelse af arbejdsmiljø omkring årsskiftet 2009/2010.

Undersøgelsen kommer bredt rundt omkring elektrikernes arbejdsmiljø,

såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø ligesom arbejdsglæde, trivsel

og stress i fokus. Endvidere belyses elektrikernes kvalifikationer og kompe-

tencer samt deltagernes syn på fremtiden, og der sættes fokus på sikkerhed,

ulykker og arbejdsskader. Balancen mellem arbejde og privatliv samt elek-

trikernes helbredsforhold er ligeledes en del af det undersøgte. Det interes-

sante ved undersøgelsen er desuden, at tilstanden i elfaget i dag kan sam-

menlignes med lignende undersøgelse udført i 1999.

Et godt og udviklende arbejde

Det generelle indtryk, som svarene giver, er, at langt hovedparten af elek-

trikerne har det, man kunne kalde et godt og udviklende arbejde. Arbejdet

opleves – uanset branchetilhørsforhold og alder – som meningsfyldt og va-

rierende. Man kan bruge sin viden og færdigheder i arbejdet, og arbejdet

kan beskrives som udviklende. Et andet positivt fund er, at en stor andel af

elektrikerne finder, at de har stor indflydelse i arbejdet, og vi ser da også, at

langt de fleste er godt tilfredse med selve arbejdet. Når det så er sagt, skal

det fremhæves, at der er et mindretal på omkring 10-15 %, for hvem disse

forhold ikke er gældende. Mange har travlt, og mere end hver tiende har

lange arbejdsuger med 41 eller flere timer i jobbet.

Når det kommer til de ydre rammer og betingelser for arbejdets udførelse,

er der en større andel, der er mindre tilfreds. Mere end hver femte er gene-

relt mindre tilfreds eller direkte utilfreds med de betingelser, som arbejdet

foregår under. Og endnu flere oplever, at de bliver tidsmæssigt presset, og

omkring hver fjerde synes, at de fysiske rammer for arbejdets udførelse er

utilfredsstillende. Flertallet oplever høj jobtilfredshed, men resultaterne vi-

ser desuden, at hver femte har den mening, at deres jobtilfredshed har æn-

dret sig til det værre eller er uforandret mindre god. Så der er stadig plads til

forbedringer og udvikling, selvom meget synes at fungere vel.

4

Tilsvarende konklusion blev draget for 10 år siden. På de ovenstående un-

dersøgte forhold er billedet nu som dengang stort set identisk. Udviklingen

over tid har tilsyneladende generelt ikke ændret på de overvejende positive

forhold, men heller ikke på de mere negative forhold i faget.

Kvalifikationer i orden, men det kan knibe med at følge med i udvik-

lingen

Spørgsmålet om kvalifikationer og opkvalificering ser lidt bedre ud i dag

end for 10 år siden. Langt de fleste synes, at deres kvalifikationer svarer

godt til kravene i deres nuværende arbejde. Omkring halvdelen synes dog,

de har svært ved at følge med i edb/it-udviklingen – ældre lidt flere end

blandt de yngre – og omkring hver tredje synes, det kniber med at følge

med i udviklingen i anvendte stoffer og materialer samt i de ting, der skal

repareres.

Godt samarbejde

Kammeratskabet på arbejdspladsen er fint de fleste steder, og langt de fleste

synes, at de har et godt og velfungerende samarbejde med andre håndvær-

kere. Sammenlignet med 1999 synes udviklingen at have været lidt til det

bedre.

Firmaet

Hovedparten føler sig tæt knyttet til deres firma, og flertallets vurdering er,

at firmaet tager sig godt af de ansatte samt interesserer sig for de ansattes

arbejdsmiljø og kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt. Det po-

sitive billede af, at sikkerhed skal tages alvorligt, afviger negativt, når vi

alene se på bygge- og anlægsområdet.

Virksomhedens sociale kapital

Et nyt begreb er dukket op i arbejdsmiljøsammenhæng, nemlig virksomhe-

dens sociale kapital. Det udtrykker egenskaber ved virksomheden – en kol-

lektiv ressource, som virksomheden kan drage nytte af. Social kapital hen-

viser til, at der er gode rammer for fællesskabets udfoldelse, at medarbejde-

re som ledere opfører sig troværdigt og tillidsskabende, at personalet be-

handles retfærdigt og værdsættes for deres arbejde.

Undersøgelsen viser, at den sociale kapital på elektrikernes arbejdspladser

er stor eller meget stor i 2/3 af virksomhederne. Analyserne viser endvidere,

at sygefraværet og stressniveauet i virksomheder med stor social kapital er

betragtelig mindre og trivsel højere sammenlignet med virksomheder med

middel eller lille social kapital.

Arbejdsglæde – og psykiske belastninger

Over halvdelen går ofte eller meget ofte glade hjem fra arbejdet, fordi de

har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Men der

er også 7 %, hvor det kun sjældent eller stort set aldrig er tilfældet.

5

Undersøgelsen giver også et svar på, om elektrikerne synes, der er psykiske

belastninger forbundet med deres arbejde. Langt hovedparten synes i dag

som for 10 år siden, at det ikke er tilfældet. Blandt dem, der oplever belast-

ninger, angives især manglende information og dårlig planlægning af arbej-

det som faktorer, der generer dem meget.

Fysisk arbejdsmiljø

På nogle områder er der sket forbedring, når forholdene i dag sammenlignes

med 1999. Der gælder fx skur- og velfærdsfaciliteter, og der er lidt mindre

støj og ‟møg‟. På andre områder synes forholdene nærmest at være uforan-

drede. Der er stadigt tungt arbejde og fortsat belastende arbejdsstillinger,

hvor især lærlingene hyppigere end svendene angiver belastningerne.

Nanomaterialer har også fundet vej ind i elfaget, men mange elektrikere er

usikre på, om de kommer i kontakt med stoffet.

Personlige værnemidler

Personlige værnemidler angives at være til rådighed i arbejdet, men resulta-

terne viser overraskende, at en del lærlinge angiveligt ikke har dem til rå-

dighed. Blandt de lærlinge, der har værnemidler, angiver mange, at de ikke

bruget det.

Sikkerhed

Omkring hver tredje tager ofte eller af til en sikkerhedsmæssig risiko i ar-

bejdet – lærlinge angiveligt hyppigere end svendene. De typiske årsager

hertil findes at være snævre pladsforhold og tidspres, eller man gør det for

ikke at genere kunden. Analyserne viser desuden, at grundene til at tage en

risiko i arbejdet varierer betydeligt arbejdsområderne imellem.

Der synes at være en markant forbedring ved, at flere firmaer i dag end for

10 år siden tager sikkerhed alvorligt, men der er stadig en restgruppe, hvor

der også her er plads til udvikling.

Ulykker

Ifølge elektrikernes egne oplysninger er flere i dag end for 10 år siden kom-

met til skade på arbejdet i forbindelse med en arbejdsulykke eller en el-

ulykke – på ny lærlingene hyppigere end svendene. Langt de fleste af ska-

derne er blevet anmeldt.

Generelt set optræder udsættelse for elektrisk stød hyppigst, herefter kom-

mer ulykke i forbindelse med tunge løft/vrid og arbejde med manuelt værk-

tøj.

Elulykker

Undersøgelsen viser, at stort set alle elektrikere har været udsat for at få

elektrisk stød i deres arbejdsliv, og 44 % har fået det inden for det seneste

6

år. Elektrikerne har fået gennemsnitligt 19 elektriske stød i deres arbejdsliv.

En tredjedel af elektrikerne har oplevet umiddelbare gener efter et stød, og

hver fjerde af disse har søgt egen læge eller sygehus efter hændelsen. De

mest almindelige gener efter stød er: snurren i en eller anden kropsdel, hjer-

tebanken og ømhed. Blandt samtlige elektrikere findes 8 % med varige men

efter stød. De mest almindelige former for men er: hukommelsesproblemer,

muskelsvækkelse og psykisk påvirkning. Resultaterne viser desuden en

markant stærk sammenhæng mellem udsættelse for stød og vurdering af

eget helbred alt i alt, med betydelig reduceret helbredsvurdering i gruppen

med varige men efter elektriske stød.

Elektrikernes helbred

Elektrikernes egen vurdering af deres helbred viser overraskende, at det er

blevet lidt forringet i periode 1999-2010. Analyserne viser, at der især er

sket en forringelse af de yngre medlemmers selvvurderede helbredstilstand.

Tilsvarende tendens findes ved kortlægningen af psykisk velbefindende og

energi/vitalitet, som ligeledes findes reduceret, når der sammenlignes med

1999.

Resultaterne viser desuden, at hver femte elektriker mener, at vedkommen-

des arbejdsevne er nedsat pga. sygdom, slid eller arbejdsulykke – de ældre

hyppigst, men også en relativ stor del af de 30-39 årige. Hver tredje mener

endvidere, at det helt eller delvist skyldes deres arbejde. Det drejer sig langt

hyppigst om sygdom i bevægeapparat, men også en del peger på høreskade.

Resultaterne viser endvidere noget overraskende, at flere i dag end for 10 år

siden angiver forskellige typer fysiske problemer, fx smerter eller ubehag i

ryggen, knæ, nakken eller skulder.

Stress optræder også blandt elektrikerne, og 8 % angiver, at de har haft sy-

gefravær pga. arbejdsbetinget stress.

Sammenhængen mellem arbejde og privatliv

Langt de fleste elektrikere oplever en god balance mellem arbejde og pri-

vatliv. Dårlig balance optræder uafhængigt af, om man har børnefamilie

eller ej, om man er gift/samlevende eller enlig, og der findes ikke væsentli-

ge forskelle i relation til, om man er leder, elektriker eller lærling. Derimod

stiger den del, der har dårlig balance arbejde/fritid i takt med den faktiske

ugentlige arbejdstid, især blandt dem, der arbejder mere end 42 timer om

ugen.

Fremtiden

Generelt ser elektrikerne lyst og optimistisk på fremtiden.

Undersøgelsen i 2010 fandt sted, hvor krisen i samfundet stadigt prægede

arbejdsmarkedet betydeligt. Det spores også i svarene, hvor betydeligt flere

7

i 2010 end i 1999 angiver, at de har bekymringer, om de bliver afskediget/-

arbejdsløs pga. arbejdsmangel. Mange angiver også, at de har bekymringer,

om de bliver uarbejdsdygtige pga. nedslidning.

Alvorlig overvejelse om jobskift udtrykkes af mere end hver tredje. De tre

hyppigste årsager hertil findes at være: vil prøve noget nyt, dårlig samar-

bejde med leder og prøve nye udfordringer.

På spørgsmålet om man arbejder inden for elfaget om fem år, er svaret fra

2/3 et ja, hver femte ved ikke. 13 % svarer direkte nej, og arbejdsmiljøet er

en af forklaringerne.

9

1 Introduktion

I 1999 gennemførte Dansk El-Forbund en spørgeskemaundersøgelse med

fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på elektrikernes arbejdspladser. Her 10

år efter er det Dansk El-Forbund ønske at få en fornyet status over arbejds-

miljøet samt se på udviklingen siden 1999. CASA, Center for Alternativ

Samfundsanalyse, har stået for undersøgelsen i såvel 1999 som i 2009.

Hensigten med undersøgelsen er at kortlægge elektrikernes fysiske og psy-

kiske arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt ud-

snit af medlemmerne af Dansk El-Forbund.

Formålet med undersøgelsen blev fastlagt til at være:

At få et så præcist billede som muligt af arbejdsmiljøbelastninger og hel-

bred, de mest risikofyldte arbejdssituationer, ulykkesomfang, samt hvil-

ken indsats der sker, efter ulykken er indtruffet.

At få et overblik over forbundets medlemmers psykiske arbejdsmiljøfor-

hold og trivsel, samt arbejdspladsens syn på og håndtering af samme.

At se på udviklingen i 10-året - 1999 sammenholdt med i dag (2010).

Rapporten består af 11 kapitler, der omhandler såvel elektrikernes psykiske

arbejdsmiljø, det fysiske arbejdsmiljø, sikkerhed og ulykker, arbejdsbetin-

gede sygdomme, trivsel og stress som elektrikernes helbred og familiesitua-

tion.

Det anvendte spørgeskema fra 1999 har været udgangspunkt, så sammen-

ligning over tid er mulig. Nogle nye temaer er inddraget fx om elulykker og

arbejde med nanomaterialer. Herudover spørgsmål til belysning af balancen

mellem arbejde/privatliv og nye spørgsmål er inddraget til kortlægning af et

andet aktuelt tema, nemlig virksomhedens sociale kapital.

1.1 Om undersøgelsen

Undersøgelsesgruppen omfatter et tilfældigt udtræk på 2.000 medlemmer af

Dansk El-Forbund. Dataindsamling fandt sted november 2009-janauar 2010

og er baseret på postomdelt spørgeskema. Deltagerne fik i indsamlingsperi-

oden tilsendt erindringsbrev, såfremt spørgeskema ikke var modtaget i CA-

SA. Ved afslutning havde 980 medlemmer reageret på udsendelsen1, hvilket

1) Af de 2000 udsendte spørgeskemaer kom 18 retur (ukendt på adressen). CASA

er blevet kontaktet af en række medlemmer dels om afklarende spørgsmål vedrø-

rende udfyldelse af skemaet, dels oplysning om hvorfor skemaet ikke besvares (fx

arbejder ikke længere i faget, langtidssygemeldt, gået på efterløn), oplysninger fra

ægtefælle om mands alvorlige sygdom, enkelte oplyste dødsfald. Flere forklarede,

10

giver en svarprocent på 49. På baggrund af en frafaldsanalyse vurderes den

gruppe, som indgår i undersøgelsen, som repræsentativ i forhold til den

samlede population. (For nærmere uddybning se bilag 3).

1.2 Om rapporten og undersøgelsesgruppen

Spørgeskemaet er omfattende med over 300 variable (spørgsmål og del-

spørgsmål). Materialet er analyseret for variationer i forhold til brancher,

alder, virksomhedsstørrelse og geografi, som er de gennemgående analyse-

variable. I de tilfælde, hvor det har været relevant at analysere spørgsmåle-

ne i forhold til andre variable (for eksempel anciennitet og helbredsforhold),

har dette fundet sted. I andre tilfælde vil rapporten byde på samkøringer af

forskellige spørgsmål med det sigte at få nuanceret de fundne resultater,

men det skal bemærkes, at det omfattende materiale muliggør flere analy-

ser, end der er medtaget.

Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter kun et meget beskedent antal

kvinder, hvorfor materialet ikke er analyseret i forhold til køn. Medlem-

merne arbejder inden for mange forskellige branchegrupper, som er søgt

kortlagt i undersøgelsen. I de foretagne analyser har det været nødvendigt at

sammenlægge beslægtede branchegrupper for at få et tilstrækkeligt grund-

lag for analyserne.

Om anvendte betegnelser og sprogbrug i rapporten Det er en erfaren gruppe af elektrikere, der kommer til orde i rapporten.

Antal år i elfaget er i gennemsnit 19,4 år. 6 % har arbejdet op til 2 år i elfa-

get; enkelte er tæt på eller har lige haft 50 års jubilæum.

I rapporten anvendes gennemgående betegnelsen ”elektriker” velvidende, at

en mindre gruppe af Dansk El-Forbunds medlemmer i dag kun delvist eller

slet ikke udfører traditionelt elektrikerarbejde. Undersøgelsen afdækker

desuden, at Dansk El-Forbunds medlemmer omfatter ud over ”almindelige”

elektrikere desuden ”selvstændig”/virksomhedsejer (0,6 %), formand/‟sjak-

bajs‟/akkordindehaver (5 %), leder med ansatte under sig (fx overmontør,

værkfører 0,l) (6,8 %). Lærlinge udgør 15 % af undersøgelsesgruppen. Alle

disse stillingskategorier benævnes ”elektriker” i teksten; visse steder opgø-

res dog svarene fra de forskellige grupper særskilt.

Når der i teksten i forbindelse med analyserne bruges betegnelsen “klar”,

“sikker“ eller “væsentlig” om en sammenhæng, forskel eller hyppighed, er

det udtryk for statistisk signifikans.

at de ikke kunne svare, da de havde været væk fra faget i længere tid (arbejdsledig

eller på orlov). 12 skemaer kom ikke-udfyldt retur, og enkelte skemaer var meget

mangelfyldt udfyldt, så de udgår af undersøgelsen. Datamaterialet er dermed base-

ret på 930 anvendelige skemaer.

11

Om undersøgelsens tilblivelse Undersøgelsens planlægning og gennemførelse er udført i et samarbejde

mellem Dansk El-Forbund og CASA. Undersøgelsens resultater har været

drøftet i det nedsatte samarbejdsforum, men rapportens tekst og konklusio-

ner er CASA alene ansvarlig for.

Projektgruppen i Dansk El-Forbund har bestået af socialrådgiver Lotte Fi-

sher, forbundssekretær Lene Christiansen og forbundssekretær Allan Steen-

berg Andersen.

I CASA har Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen været ansvarlig

for undersøgelsens etablering, realisering og rapport.

Projektet er tilmeldt og godkendt af Datatilsynet.

1.3 Om elektrikerne, der er i fokus – nogle

karakteristika

Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan elektrikerne opfatter de-

res arbejdsmiljø i 2010, og der sammenlignes med tilsvarende øjebliksbille-

de i 1999.

For at læseren kan blive sporet ind på, hvilket område der sættes fokus på i

undersøgelsen, tegnes nedenfor nogle portrætter over typiske karakteristika

ved de elektrikere, der indgår i undersøgelsen. Profilerne tegnes især ud fra

spørgeskemaets spørgsmål 1-14 og 56-59, jf. bilag 1, hvor spørgeskemaet

og svarfordelingen ved samtlige spørgsmål er gengivet.

Elektrikernes svar på, hvilket område de hovedsageligt arbejder inden for

viser følgende:

12

1.4 Arbejdsområde

Tabel 1.1: Arbejdsområder

Antal personer Procent Byggeri/anlæg ............................................ 215 23,1 ”Spjæld" ..................................................... 137 14,7 Industri ....................................................... 211 22,7 Trafiksystemer ........................................... 31 3,3 Vagt/alarm ................................................. 40 4,3 Service ....................................................... 90 9,7 Forsyningsselskaber .................................. 64 6,9 It/tele .......................................................... 35 3,8 Offentlig ..................................................... 36 3,9 Offshore ..................................................... 27 2,9 Andet ......................................................... 17 1.8 Total ........................................................... 903 97,1

Uoplyst ....................................................... 27 2,9

Total ........................................................... 930 100,0

For at få et tilstrækkeligt talmæssigt grundlag for analyserne har det været

nødvendigt at sammenlægge visse af områder, og følgende fem ‟branche-

grupper‟ er etableret:

Bygge og anlæg.

”Spjæld”.

Industri.

Service, vagt, trafiksystemer, it/tele.

Offentlig, forsyning, offshore.

I det følgende skitseres karakteristika for de fem områder.

Elektrikerne er i gennemsnit 40 år. De yngste er inden for bygge og anlæg;

de ældste inden for gruppen forsyning, offentlig m.v. De har arbejdet i snit

omkring 19 år i faget. De mest ‟stabile‟ ift. arbejdsplads findes inden for

forsyning, offentlig m.v. De har været omkring 12 på nuværende arbejds-

plads; på bygge- og anlægsområdet er elektrikerne mere jobhoppere.

Tabel 1.2: Gennemsnitlig alder og anciennitet på forskellige arbejdspladser

Alder År som

elektriker År i nuværende

firma? Byggeri/anlæg ................................ 34,7 13,5 6,5 "Spjæld" ......................................... 34,4 14,3 8,3 Industri ........................................... 43,0 22,9 9,7 Service /vagt/trafik/it ....................... 41,9 21,7 9,8 Forsyning + offentl. + offshore........ 46,3 24,9 11,6 Total ............................................... 40,0 19,4 9,1

13

Elektrikeren finder vi såvel på de små, mellemstore som store arbejdsplad-

ser. Lidt over hver tredje arbejder i et firma med op til 20 ansatte. 3 ud af 10

findes med 20-99 ansatte, og en tredjedel i virksomheder med mere end 100

ansatte. Virksomhedens størrelse varierer en del afhængigt af, på hvilke

områder elektrikeren er beskæftiget. Ansættelse i mindre virksomheder er

især inden for ”spjæld” og bygge og anlæg, og de store virksomheder inden

for forsyning, offentlig m.v. og service, vagt m.v. – se oversigt i tabel næste

side.

Tabel 1.3: Antal ansatte i firmaer på forskellige arbejdsområder. Procent

Byggeri/anlæg ”Spjæld” Industri Service/-

vagt/trafik/it

Forsyning +offentl.+ offshore

1-4 .................... 5 6 4 4 3 5-9 .................... 19 23 8 6 8 10-19 ................ 25 37 13 12 8 20-49 ................ 22 21 18 19 17 50-99 ................ 10 6 13 12 12 100-249 ............ 10 2 15 15 14 250+ ................. 7 5 27 30 34 Ved ikke ............ 3 0 2 3 4 Total ................. 101 100 100 101 100

Elektrikeren er helt typisk ansat til at arbejde 37 timer om ugen, men langt

de fleste har rent faktisk en længere arbejdsuge i deres hovedjob. Det gæl-

der for alle branchegrupper – se nedenstående oversigt. Arbejdsugen er i

snit længst inden for forsyning, offentlig m.v., hvor den faktiske arbejdsuge

i snit er 40,6 timer.

Tabel 1.4: Gennemsnitlig antal faktiske timer i arbejdsområder

Byggeri/anlæg ........................................................... 38,0 "Spjæld" .................................................................... 37,4 Industri ...................................................................... 38,7 Service /vagt/trafik/it.................................................. 38,7 Forsyning + offentl. + offshore .................................. 40,6 Total .......................................................................... 38,64

I den totale undersøgelsesgruppe udgør lærlinge 15 %, men der er stor for-

skel i, hvor vi finder lærlingene. På de forskellige områder varierer deres

andel af samtlige elektrikere som vist nedenfor:

Bygge og anlæg: 28 %

Spjæld: 26 %

Industri: 10 %

Service, vagt m.v.: 7 %

Forsyning, offentlig m.v. : 2 %

14

Et andet karakteristisk træk ved elfaget er, at elektrikeren ofte arbejder ale-

ne på arbejdsstedet. Blandt samtlige er svaret fra 39 %, at det gør de ofte

eller stort set altid. Også her varierer arbejdsområderne betydeligt. Alenear-

bejde er mest udbredt i ”spjæld”, hvor 67 % siger, at det gør de ofte eller

altid. Service, vagt, mv. følger herefter, hvor er andelen er 52 %. Inden for

industri og forsyning, offentlig m.v. er andelen 30 %, og alenearbejde synes

mindst udbredt i bygge og anlæg, hvor ‟kun‟ 25 % angiver, at det sker ofte

eller stort set altid.

15

2 Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne

Forskningen i psykisk arbejdsmiljø beskæftiger sig med såvel faktorer ved

arbejdet, der bidrager til mistrivsel og usundhed, som med faktorer og for-

hold, der fremmer arbejdsglæde, trivsel og udvikling – forhold, som den

enkelte oplever, bidrager til, at han/hun har et godt arbejde.

I dette kapitel belyses forskellige sider af elektrikernes arbejde og arbejds-

betingelser på godt og ondt. Tre områder er i fokus og vil blive behandlet

under overskrifterne:

Selve arbejdet.

Arbejdsbetingelserne.

Indflydelse.

2.1 Tilfredshed med arbejdet og betingelserne

I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de

alt i alt er med selve arbejdet og de betingelser, som arbejdet foregår under.

Langt de fleste elektrikere giver udtryk for at være godt tilfredse med selve

arbejdet, men billedet ændrer sig noget, når der spørges til tilfredshed med

de betingelser, arbejdet foregår under (se tabel 2.1).

Tabel 2.1: ”Hvor tilfreds er du alt i alt med ’selve arbejdet’ og ’betingelser, arbejdet foregår under’. 2010 og 1999. Procent

Selve arbejdet Betingelser, det foregår under 2010 1999 2010 1999 Meget tilfreds ................... 28 25 12 11 Tilfreds ............................. 66 69 66 65 Mindre tilfreds .................. 6 6 19 22 Utilfreds ........................... 1 1 2 2

Som det fremgår af tabel 2.1, har billedet af tilfredshed med arbejdet og

med arbejdsbetingelserne kun ændret sig ganske lidt, når elektrikerens svar

i dag sammenlignes med elektrikernes bedømmelse for 10 år siden. Ande-

len, som er ”meget tilfredse” med selve arbejdet, har bevæget sig lidt i posi-

tiv retning – fra 25 % i 1999 til 28 % i 2010.

Ser vi på elektrikerne inden for de forskellige brancher, varierer tilfredshed

med selve arbejdet, hvor ‟forsyning/offentlig‟ skiller sig positivt ud (36 %

er “meget tilfreds” med selve arbejdet), og nederst finder vi ‟byggeri/an-

læg‟, hvor 21 % er meget tilfredse med selve arbejdet. Ved spørgsmålet om

tilfredshed med arbejdsbetingelserne er billedet tilsvarende ‟byggeri/anlæg‟

på ny med laveste andel ”meget tilfreds” (7 %), og her topper igen området

16

‟forsyning/offentlig‟, hvor 19 % udtrykker meget tilfreds med arbejds-

betingelserne.

Ændringer i jobtilfredshed

I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere, hvorvidt tilfredsheden

med jobbet som elektriker har ændret sig inden for det sidste år. Knap hver

fjerde (23 %) synes, at deres jobtilfredshed er blevet bedre. Næsten tilsva-

rende andel (21 %) synes modsat, at deres jobtilfredshed er blevet dårligere.

Den største gruppe (44 %) angiver, at deres tilfredshed med deres job er

uforandret god, og en mindre gruppe (5 %), at deres jobtilfredshed er ufor-

andret mindre god. 7 % har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.

Der er ikke markante variationer at spore i ovennævnte svarmønster i for-

hold til, hvilken branche elektrikerne har deres hovedbeskæftigelse inden-

for. Til gengæld er der betydelige variationer i forhold til aldersgrupperne

(se tabel 2.2). Positiv udvikling i tilfredshed med job optræder især blandt

de unge og yngre, og negativ udvikling i jobtilfredshed blandt de midald-

rende og ældste.

Tabel 2.2: ”Har din tilfredshed med arbejdet som elektriker ændret sig inden for det seneste år?” (Andel i procent fordelt på aldersgrupper)

Jobtilfredshed

Under 30 år 30-39 år 40-49 år

50 år og ældre Alle

Blevet bedre ...................................... 37 27 19 13 23

Blevet dårligere ................................. 11 19 25 26 20

Uforandret god .................................. 37 44 44 51 44

Uforandret mindre god ...................... 6 3 6 4 5

Ved ikke ............................................ 9 7 6 7 7

I det følgende skal vi se nærmere på, hvad det er ved selve arbejdet og ar-

bejdsbetingelserne, som elektrikerne er tilfredse hhv. utilfredse med.

2.2 Selve arbejdet

I spørgeskemaets spørgsmål 24 blev undersøgelsesdeltagerne præsenteret

for en række udsagn om selve arbejdet og bedt om at vurdere, i hvor høj

grad udsagnene var gældende for deres arbejde. I alt var der ni udsagn, der

kan grupperes under følgende temaer:

Et meningsfyldt arbejde.

Overskuelighed og variation i arbejdet.

Brug og udvikling af færdigheder.

I det følgende vil deltagernes besvarelser blive præsenteret og analyseret i

forhold til disse tre temaer.

17

Et meningsfyldt arbejde En af forudsætningerne for, at man kan tale om at have et godt psykisk ar-

bejdsmiljø, er, at man finder det, man beskæftiger sig med interessant, ud-

fordrende og meningsfyldt, samt at den enkelte har mulighed for at levere et

godt stykke arbejde. For en meget stor del af elektrikerne er disse forhold

gældende (se svarfordeling på de stillede spørgsmål (24) i bilag 1).

Stort set alle (96 %) mener, at de i høj grad eller nogen grad har mulighed

for at gøre et godt stykke arbejde. 96 % oplever, at arbejdet er menings-

fyldt, og lidt færre (82 %) synes, at deres arbejde i høj grad eller i nogen

grad er interessant og udfordrende.

Analyser i forhold til såvel brancheområde som aldersgrupper viser ikke

væsentlige variationer og afvigelser fra ovennævnte.

Det positive billede samlet set er desuden meget tæt på at være identisk

med, hvad undersøgelsen fra 1999 afdækkede (se bilag 1, sp. 24).

Overskuelighed og variation i arbejdet I det gode arbejde er der behov for afveksling og variation, så det ikke bli-

ver for kedeligt. Samtidig skal arbejdet dog heller ikke være præget af vari-

ationer i en sådan grad, at man aldrig kan forudsige, hvad der vil eller kan

ske. Der er med andre ord også brug for en vis stabilitet i arbejdet, og den

enkelte skal have en følelse af at kunne overskue arbejdet. Den optimale ar-

bejdssituation er præget af, at arbejdsmængden er passende, og at arbejdet

er tilpas afvekslende, således at den enkelte kan bevare overblikket og sam-

tidig ikke kommer til at kede sig.

Næsten alle (97 %) oplever, at de kan overskue arbejdet, og næsten 9 ud af

10 (87 %) synes, at arbejdet i høj grad eller i nogen grad er afvekslende,

mens en tilsvarende andel (85 %) finder, at arbejdsmængden er passende i

forhold til arbejdstiden. Alt i alt et positivt billede. Sammenlignet med 1999

er der ikke væsentlig forskel.

I forhold til aldersgrupperne er der ingen klare forskelle. Resultaterne viser

dog som tendens, at der blandt de yngste (-29 år) er flest, der synes, at ar-

bejdet er mindre eller slet ikke afvekslende; 20 % versus 9-12 % i øvrige al-

dersgrupper. Og ser vi isoleret på lærlingene, er andelen, der synes, at deres

arbejde er mindre afvekslende, endnu højere (25 %). Afvekslende arbejde

varierer også en del brancheområder imellem. I den ene ende optræder

”spjæld”, hvor flest finder arbejdet afvekslende, og i den anden ende ”byg-

geri/anlæg” hvor flest synes, at deres arbejde er mindre afvekslende.

18

Tabel 2.3: ”Synes du, at dit arbejde er tilpas afvekslende?”

I høj grad I nogen grad I mindre grad/

slet ikke

Byggeri/anlæg ............................................ 25 57 18

“Spjæld” ..................................................... 41 52 8

Industri ....................................................... 37 51 12

Service, vagt, trafik .................................... 34 52 14

Forsyning, offentlig, offshore ..................... 29 57 14

Total ........................................................... 33 54 13

Brug og udvikling af færdigheder Hvis en person oplever, at han/hun helt eller delvis afskæres fra at bruge si-

ne kvalifikationer i arbejdet og/eller begrænses i at udvikle sig eller lære nyt

i forbindelse med arbejdet, får det betydning for den enkeltes arbejdsglæde

og trivsel på arbejdspladsen.

I undersøgelsen spurgte vi elektrikerne, om de havde god mulighed for at

bruge deres viden og færdigheder i arbejdet, om de havde mulighed for at

udvikle sig og lære nyt i arbejdet, og om de havde mulighed for at få hjælp

og støtte, hvis de havde behov for det.

Også her gælder det, at disse forudsætninger for et godt psykisk arbejdsmil-

jø er opfyldt for et pænt flertal af elektrikerne – og det samlede billede ser

lidt bedre ud sammenlignet med 1999. 94 % giver udtryk for, at de har god

mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet – lidt flere end i

1999, hvor andelen var 90 %. Næsten lige så mange siger, at de kan få

hjælp og støtte, hvis de har behov for det, og mere end 8 ud af 10 siger, at

de har mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet. Et sidste vigtigt

spørgsmål er, om man synes, at man har mulighed for at lave et godt stykke

arbejde. 43 % svarer i høj grad, og 48 % svarer i nogen grad. I forhold til si-

tuationen i 1999 er der tale om stabilitet, men med en tendens i positiv ret-

ning.

Når vi betragter dem, der har svaret i høj grad og i nogen grad under et, fin-

des ikke væsentlige forskelle arbejdsområderne imellem.

2.3 Arbejdsbetingelserne

Et er, hvordan elektrikerne oplever selve arbejdet, noget andet er betingel-

serne for arbejdets udførelse. Vi så tidligere, hvordan langt de fleste elektri-

kere alt i alt er tilfredse med selve arbejdet, mens færre er tilfredse med de

betingelser, arbejdet foregår under.

For at få et indtryk af elektrikernes arbejdsbetingelser blev deltagerne i un-

dersøgelsen bedt om at tage stilling til endnu syv spørgsmål og vurdere i

19

hvor høj grad, de var gældende for deres arbejdsbetingelser. De syv spørgs-

mål om elektrikernes arbejdsbetingelser er samlet i spørgsmål 26, og de be-

handles i det følgende under overskrifterne:

Rammer og betingelser.

Tid og tempo.

Rammer og betingelser I undersøgelsen blev deltagerne spurgt, om de synes: “at de fysiske rammer

for arbejdets udførelse (plads, adgangsveje m.m.) er tilfredsstillende?”, og

“at du har det værktøj og materiale, der skal til for at kunne lave et godt

stykke arbejde?”.

Som det fremgår af tabel 2.4, er andelen af elektrikere, der vurderer forhol-

dene positivt, knap så stor, som vi så ovenfor i forbindelse med elektriker-

nes vurdering af selve arbejdet (svarene i 1999 er i tabel 2.4 angivet i paren-

tes). Knap 3 ud af 4 (72 %) synes, at de fysiske rammer for arbejdet er til-

fredsstillende, mens det store flertal (88 %) dog mener, at de har det nød-

vendige værktøj og materiel til rådighed.

Tabel 2.4: Rammer og betingelser 2010 og 1999. I procent

Synes du…

at de fysiske rammer for arbejdets udførelse er

tilfredsstillende?

at du har det værktøj og mate-riale, der skal til for, at du kan gøre et godt stykke arbejde?

2010 1999 2010 1999 I høj grad/i nogen grad ........ 72 70 88 88 I mindre grad/slet ikke ......... 26 28 11 12 Ikke relevant for mig ............ 3 3 1 0

Byggeri/anlæg adskiller sig lidt negativt ift. de fysiske rammer, hvor 30 %

synes, at de fysiske rammer i mindre grad eller slet ikke er tilfredsstillende;

modsat ”spjæld”, hvor tilsvarende andel er 23 %.

Tid og tempo At have travlt og få noget fra hånden kan ofte være stimulerende og opleves

tilfredsstillende. Men arbejdstempoet kan blive for højt og tiden for knap,

og hvis man samtidigt oplever, at ydelsen er forbundet med kvalitetsforrin-

gelse er frustration og svækket velvære en forventelig konsekvens. Hvordan

ser dette forhold ud blandt elektrikerne?

Undersøgelsen indeholder flere spørgsmål til belysning herfra. Vi vil først

se på tid og tempo ud fra følgende tre stillede spørgsmål: “Synes du, at det

ofte er nødvendigt at udføre arbejdet i et højt tempo?”, “... at arbejdet inde-

bærer meget overarbejde?” og “... at du må gå på kompromis med kvali-

teten på grund af tidspres?”.

Knap hver femte (17 %) elektriker synes, at det i høj grad ofte er nødven-

digt at arbejde i et højt tempo; hver anden (51 %) at det gælder i nogen

20

grad. Sammenlignet med 1999 er billedet stort set uændret. Dengang svare-

de 20 % ”i høj grad” og 49 % i nogen grad til samme spørgsmål.

Der blev også spurgt, om de måtte gå på kompromis med kvaliteten pga.

tidspres. Ganske få (3 %) svarer i høj grad hertil, 22 % at det sker i nogen

grad. Det store flertal synes, at det kun sker i mindre grad (39 %) eller slet

ikke (34 %). Tilsvarende billede fandtes samlet set også i 1999.

Den aftalte arbejdstid blandt elektrikere er for 9 ud af 10 37 timer om ugen.

Men mange elektrikere arbejder faktisk mere om ugen:

Tabel 2.5: Faktisk ugentlig arbejdstid

-36 t. 37 timer 38-40 t. 41 + timer Gennemsnit 2 % 62 % 24 % 12 % 38,6 timer/uge

Mere end hver tredje angiver således, at de rent faktisk arbejder mere end

37 timer ugtl. Her ses bort fra den lille gruppe (1 %) af elektrikerne, der ik-

ke har en aftalt fast arbejdstid.

I undersøgelsen spørges der konkret til, om ens arbejde indebærer overar-

bejde. 17 % svarer slet ikke, 50 % at det sker i mindre grad, og 30 % svarer

i høj grad eller i nogen grad hertil. I 1999 var der en del flere, der svarede i

høj grad eller i nogen grad, nemlig 39 %.

I et senere kapitel vil vi vende tilbage til ovenstående spørgsmål og se på,

om det beskrevne har sammenhæng med stress og trivsel.

Brancher

Overarbejde og højt arbejdstempo varierer betydeligt branchegrupperne

imellem. Byggeri/anlæg er placeret øverst, hvad angår højt arbejdstempo,

og i den anden ende findes service/vagt/trafik. Meget overarbejde optræder

især i industri samt forsyning/offentlig/offshore, mens det sjældnere fore-

kommer i ”spjæld” og byggeri/anlæg.

Hvad angår spørgsmålet, om man må gå på kompromis med kvaliteten pga.

tidspres, findes som tendens, men ikke sikker statistisk forskel, at det synes

mest udbredt i byggeri/anlæg (32 % at det sker i høj grad eller i nogen

grad), modsat forsyning/offentlig/offshore, hvor tilsvarende andel er 22 %.

21

2.4 Indflydelse

I undersøgelsen er der stillet 7 spørgsmål om indflydelse (se bilag 1 –

spørgsmål 23). Spørgsmålene henfører til to forskellige aspekter af indfly-

delsesdimensionen, nemlig indflydelse i arbejdet og indflydelse over arbej-

det.

Når der i denne sammenhæng refereres til indflydelse i arbejdet, handler det

om den enkeltes grad af indflydelse på selve opgaveløsningen. Indflydelse

over arbejdet omhandler den enkeltes grad af indflydelse på nogle af de for-

hold, der ligger ud over selve opgaveløsningen, men som alligevel vedrører

arbejdet.

Følgende tre enkeltspørgsmål anvendes til at belyse graden af indflydelse i

arbejdet:

Synes du, at du har tilstrækkelig indflydelse på følgende i dit daglige arbej-

de?:

Valg af materialer og værktøj i forbindelse med arbejdets udførelse.

Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne.

Hvordan opgaven skal udføres.

Til belysning af graden af indflydelse over arbejdet anvendes følgende fire

enkeltspørgsmål:

Synes du, at du har tilstrækkelig indflydelse på følgende i dit daglige arbej-

de?

Indkøb af materialer og værktøj.

Hvem du skal arbejde sammen med på en opgave.

Prioritering af opgaverne.

Arbejdsmængden (dvs. omfanget af opgaver, der skal udføres på fx en

dag eller en uge).

Ud fra de to grupper af spørgsmål – henholdsvis indflydelse i arbejdet og

indflydelse over arbejdet – er der dannet to skalaer, der sammenfatter

spørgsmålene. Resultaterne viser, som det fremgår af figur 2.1 og 2.2, at

flertallet har stor indflydelse i arbejdet. Det gælder især indflydelse i arbej-

det, hvor mere end 7 ud af 10 findes med meget stor eller stor indflydelse i

arbejdet. Sammenlignet med 1999 har billedet stort set ikke ændret sig (se

figur 2.1 og 2.2).

22

Figur 2.1: Indflydelse i arbejdet 1999-2010

Figur 2.2: Indflydelse over arbejdet 1999-2010

Indflydelse over arbejdet er ikke helt på højde med indflydelse i arbejdet.

Det, der ‟trækker ned‟ her, er især (ligesom det fandtes i 1999), at en større

andel af elektrikerne angiver, at de i mindre grad eller slet ikke har indfly-

delse på, hvem de skal arbejde sammen med på en opgave (40 %), og 33-33

% angiver at have beskeden indflydelse på arbejdsmængden og på indkøb

af materialer.

3437

20

8

1

3436

20

8

2

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Meget stor Stor Middel Lille Meget lille

2010 1999

20

3835

6

1

23

39

35

30

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Meget stor Stor Middel Lille Meget lille

2010 1999

23

Brancher

Indflydelse i arbejdet findes at være stort set ens og stor, når der sammen-

holdes med branchegrupper, hvor elektrikerne arbejder. Det viste undersø-

gelsen i 1999 ligeledes. Til gengæld er der sikre forskelle mellem brancher-

ne, når det gælder indflydelse over arbejdet (altså indflydelse på indkøb,

hvem man arbejder sammen med, arbejdsmængden og prioritering af opga-

verne). Andelen af elektrikere, der mener at have stor indflydelse over ar-

bejdet, er mindst (48 %) inden for byggeri-anlæg og størst i industrien og

service/vagt/trafik, hvor 62-63 % findes at have stor eller meget stor indfly-

delse over arbejdet. Tendensen var tilsvarende i 1999.

Alder

Analyser af materialet viser, at der er sammenhæng mellem indflydelse og

alder, hvor der er en tendens til, at jo ældre man er, des større bliver andelen

med stor grad af indflydelse såvel i som over arbejdet. Også denne tendens

konstateredes i 1999.

2.5 Opsamling

Det generelle indtryk, som svarene giver, er, at langt hovedparten af elek-

trikerne har det, man kunne kalde et godt og udviklende arbejde. Arbejdet

opleves – uanset branchetilhørsforhold og alder – som meningsfyldt og va-

rierende. Man kan bruge sin viden og færdigheder i arbejdet, og arbejdet

kan beskrives som udviklende. Et andet positivt fund er, at en stor andel af

elektrikerne finder, at de har stor indflydelse i arbejdet, og vi ser da også, at

langt de fleste er godt tilfredse med selve arbejdet. Mange har travlt, og me-

re end hver tiende har lange arbejdsuger med 41 eller flere timer i jobbet.

Når det kommer til nogle af de ydre rammer og betingelser for arbejdets ud-

førelse, er der en større andel, der er mindre tilfreds. Mere end hver femte er

generelt mindre tilfreds eller utilfreds med betingelserne, som arbejdet fo-

regår under. Flere oplever, at de bliver tidsmæssigt presset, og omkring

hver fjerde synes, at de fysiske rammer for arbejdets udførelse er utilfreds-

stillende. Flertallet oplever høj jobtilfredshed, men resultaterne viser desu-

den, at hver femte har den mening, at deres jobtilfredshed har ændret sig til

det værre eller er uforandret mindre god. Så der er stadig plads til forbed-

ringer og udvikling, selvom meget synes at fungere vel.

Tilsvarende konklusion blev draget for 10 år siden. På de ovenstående un-

dersøgte forhold er billedet nu som dengang stort set identisk. Udviklingen

over tid har tilsyneladende generelt ikke ændret på de overvejende positive,

men heller ikke på de mere negative forhold i faget.

25

3 Kvalifikationerne er i orden

Næsten alle elektrikere vurderer, at de er velkvalificerede til deres nuvæ-

rende job. 92 % vurderer således, at de enten har ”meget gode” eller ”gode”

kvalifikationer. Kun 8 % mener, at deres kvalifikationer er ”lidt” eller ”me-

get” utilstrækkelige – se figur 3.1.

Et tilsvarende positivt billede findes i undersøgelsen i 1999.

Figur 3.1: ”Hvordan vurderer du dine kvalifikationer i forhold til kravene i dit nuvæ-rende arbejde?”

40

52

7

10

10

20

30

40

50

60

Meget gode Gode Lidt utilstrækkelige Meget utilstrækkelige

26

Figur 3.2: ”Meget gode kvalifikationer”… fordelt efter anciennitet

20

39 41

53

58

39

50

35

48

0

10

20

30

40

50

60

70

0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40+ år

En interessant variation finder vi, når vi ser på alder eller anciennitet, idet vi

blandt de yngste og mindst erfarne finder færrest, der selv synes, deres kva-

lifikationer er gode, mens vi finder flest blandt elektrikere, der har 15-25 års

erfaring (de 30-40 årige). Til gengæld falder andelen med ancienniteten/-

alderen, der selv vurderer deres kvalifikationer som ”meget gode”. (Figur

3.2)

Der er en forskel mellem ledere og almindelige elektrikere på den ene side

og lærlinge på den anden side, idet langt flere udlærte vurderer, at deres

kvalifikationer er ”meget gode” i forhold til lærlinge (ledere 48 %, alm. an-

satte 44 % og lærlinge 18 %).

Der er forskelle på elektrikernes vurdering efter, hvilket område de arbejder

indenfor. Således vurderer 48 % inden for serviceområdet, at de har ”meget

gode” kvalifikationer, mens det kun gælder for 36 % inden for byggeri/an-

læg og ”spjæld”. (Figur 3.3)

27

Figur 3.3: ”Meget gode” kvalifikationer fordelt efter branche

36

36

40

48

41

0 10 20 30 40 50 60

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Industri

Service/vagt/trafik/it

Forsyning/offentl. /offshore

3.1 Kan elektrikerne følge med udviklingen?

Udviklingen er gået hurtigt i inden for elfaget i mange år. Generelt synes

elektrikerne, som vi så ovenfor, at deres kvalifikationer svarer godt til kra-

vene i deres nuværende arbejde. Men ser vi nærmere på, om der er områder,

hvor det er vanskeligt at følge med i fagets udvikling, viser det sig, at der er

nogle bestemte områder, hvor det særligt kniber. Figur 3.4: Vanskeligt at følge med i udviklingen…

Det gælder særligt områder, der ligger udenfor det, man kunne kalde elek-

trikernes faglige kerneområder. Der er nemlig relativt mange, der har van-

skeligt ved at følge med i udviklingen inden for love, regler og cirkulærer

samt edb/it. Derimod er der færre – men stadig en del – der peger på, at det

er vanskeligt at følge med, når vi ser på de stoffer og materialer, du arbej-

2

4

3

4

11

19

12

25

27

30

42

49

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Værktøj og maskiner

Tegninger

Ting du skal reparere

Stoffer og materialer

Edb/it

Love, regler og cirkulærer

I høj grad I nogen grad

28

der med, De ting, du skal reparere/vedligeholde, tegninger samt brugen af

værktøj og maskiner.

Sammenligner vi med 1999, er der ikke tale om store forskelle. I 1999 blev

der ikke spurgt til edb/it.

Ser vi nu på ledere, almindelige elektrikere og lærlinge, er der nogenlunde

lige mange i de tre gruppe, der synes, det er vanskeligt at følge med i love,

regler og cirkulærer. Lærlingene (unge) angiver i mindre grad, at de har

svært ved at følge med i forhold til edb/it. Nogenlunde lige mange synes,

det er svært at følge med i forhold til stoffer og materialer. Hvad gælder de

øvrige forhold, angiver lidt færre lederne, at de har svært ved at følge med,

end de øvrige grupper.

Ser vi samme spørgsmål på baggrund af alder, er der ingen væsentlig for-

skel mht. lover og regler. Lidt færre blandt de yngre – 20-30 årige – svarer,

at det er vanskeligt at følge med i edb/it-udviklingen, mens en ret stor del

blandt de 50-60 årige har svært ved at følge med. På de øvrige områder er

det i gruppen fra 30-40 år, hvor flest oplever, at de kan følge med udviklin-

gen.

Der er nogen forskelle mellem de forskellige brancher, når man ser på de

forskellige udviklingsområder. Samlet set er der flest fra ”spjæld”, der har

vanskeligt ved at følge med, det gælder både love, regler og cirkulærer, ting

du skal reparere, tegninger samt værktøj og maskiner.

Omvendt angiver færrest inden for service, at de har vanskeligt ved at følge

med inden for de forskellige områder.

Tabel 3.1: Vanskeligt at følge med i forhold til…

Procent "I høj grad" og "i nogen grad"

Love, regler og cirkulærer Edb/It

Stoffer og materialer

Ting du skal

reparere Tegninger Værktøj og maskiner

Byggeri/anlæg .......... 70 58 35 32 22 12 "Spjæld" ................... 79 53 35 37 39 17 Industri ..................... 69 52 37 35 30 15 Service + vagt + trafik + edb/it ..................... 63 48 29 25 25 13 Forsyning + offentlig + offshore ................. 61 53 35 19 34 12 Alle ........................... 68 53 34 30 29 14

29

3.2 Gode muligheder for efteruddannelse?

De fleste vurderer, at de har meget gode eller gode muligheder for at delta-

ge i kurser eller efteruddannelse, der gør dem mere kvalificerede.

Figur 3.5: Mulighed for deltagelse i efteruddannelse inden for…

Der er dog forskel på, om det er efteruddannelse, der er firmarelevant, dvs.

om efteruddannelsen ligger inden for elektrikerens nuværende arbejdsom-

råde eller et andet arbejdsområde inden for elektrikerområdet. Ikke overra-

skende er muligheden for kursusdeltagelse og efteruddannelse angiveligt

større inden for det aktuelle, nuværende arbejdsområde end inden for et an-

det arbejdsområde.

Umiddelbart ser muligheden for deltagelse i kurser/efteruddannelse pæn ud,

men det halter tilsyneladende for en relativ stor gruppe, der enten har ”min-

dre gode” (20 %) eller ”dårlige” (10 %) muligheder for deltagelse i efterud-

dannelse. En ret stor del har svaret ”ved ikke på spørgsmålene (7-8 %), et

svar især fra lærlingene. Lederne vurderer deres muligheder for kurser m.v.

lidt mere positivt end de almindelige svende.

Der er ikke væsentlige forskelle mellem de forskellige branchegrupper.

Resultatet afviger ikke specielt fra 1999, men på begge områder er der lidt

flere, der har gode eller meget gode muligheder (kursus/efteruddannelse

”nuværende område 61 % (1999) mod 63 % i dag og ”andet arbejdsområ-

de” fra 43 % til 48 % i dag).

Hvem oplever manglende mulighed for opkvalificering?

Resultaterne viser, at den mindre gruppe, der synes, at deres kvalifikationer

i forhold til kravene i arbejdet er lidt eller meget utilstrækkelige, er klart

179

46

39

0

10

20

30

40

50

60

70

Nuværende arbejdsområde Andet arbejdsområde

Meget gode Gode

30

overrepræsenteret i gruppen, der vurderer, at deres muligheder for deltagel-

se i kurser/efteruddannelse er mindre gode eller direkte dårlige. En nærlig-

gende tolkning af dette resultat er, at de føler sig dårligt fagligt klædt på til

dagens opgaver og også har stor skepsis i forhold til morgendagens krav.

De elektrikere, som har faglige kvalifikationer, får mere. De, der ikke har,

får i fremtiden det endnu sværere!

31

4 Kollegialt samarbejde, firmaet og

ledelsen

4.1 Arbejder alene

Ganske mange elektrikere arbejder alene, enten fordi de er den eneste elek-

triker på arbejdspladsen, eller fordi de arbejder helt alene.

Figur 4.1: Arbejder alene. Procent

For eksempel angiver 23 %, at de ”stort set altid” er eneste elektriker på ar-

bejdsstedet. 27 % er det ”ofte” – dvs. at halvdelen af elektrikerne tit arbej-

der som eneste elektriker uden kolleger. 12 % arbejder ”stort set altid” helt

alene, og 27 % gør det ”ofte”.

I forhold til 1999 er der lidt færre, der er eneste elektriker på arbejdsstedet.

2312

27

27

27

30

2431

0

20

40

60

80

100

120

Eneste elektriker på arbejdsstedet

Arbejder helt alene

Sjældent/aldrig

Af og til

Ofte

Stort set altid

32

Figur 4.2: Arbejder alene – opdelt på stilling. Procent

I sagens natur er det svendene, der arbejder alene, men der er dog også lær-

linge, der angiver, de arbejder alene. 7 % af lærlingene angiver, at de ”stort

set altid” arbejder som eneste elektriker og 6 %, der ”stort set altid” arbej-

der helt alene.

Inden for ”spjæld” findes alenearbejde især at være udbredt. Her angiver 33

%, at de ”stort set altid” arbejder som eneste elektriker, og 38 % gør det

”ofte”, samlet vil det sige 71 %. Lidt færre inden for denne gruppe arbejder

helt alene, men stadig langt flere end i de øvrige grupper.

Alenearbejdet er næstmest udbredt inden for serviceområdet, og derefter

kommer de øvrige tre områder, hvor der ikke er tale om så store forskelle.

6

13

10

7

26

23

16

31

18

20

29

21

0 10 20 30 40 50 60

Lærling

Alm. ansat

Leder

Arbejder helt alene

Lærling

Alm. ansat

Leder

Eneste elektriker

Stort set altid Ofte

33

Figur 4.3: Arbejder alene – opdelt på branche. Procent

4.2 Godt samarbejde med andre elektrikere

De fleste elektrikere har et rigtigt godt forhold til deres elektrikerkolleger.

90 % svarer, at de har et godt kammeratskab (41 % ”i høj grad” og 50 % ”i

nogen grad”). Lidt færre svarer, at ”vi tager hensyn til kolleger, der har pro-

blemer”. Resultaterne viser desuden, at der er ganske stor overensstemmel-

se mellem lederes, svendes og lærlinges vurdering af forholdet mellem

elektrikerne i firmaet.

Figur 4.4: Forholdet mellem elektrikere i dit firma. Procent

13

33

23

26

24

5

19

8

22

9

25

38

24

31

17

20

49

20

29

21

0 20 40 60 80

Eneste elektrikerByggeri

"Spjæld"IndustriService

Forsyning Arbejder helt alene

Byggeri"Spjæld"IndustriService

Forsyning

Stort set altid Ofte

1

2

4

37

36

41

5

7

21

36

47

50

0 20 40 60 80 100

Omgangstonen er hård

Samarbejdet meget spændt

Hver passer sit

Negativt

Har kolleger at tale fortroligt med

Hensyn til kolleger m. problemer

Godt kammeratskab

Positivt


34

En stor del angiver også, at de har kolleger, de kan tale fortroligt med.

Kun få synes, at samarbejdet er spændt elektrikerne imellem, og at om-

gangstonen er hård på arbejdspladsen. Flere angiver, at hver passer sit (4 %

”i høj grad” og 21 % ”i nogen grad”). Dette spørgsmål findes at have sam-

menhæng med, i hvor høj grad man arbejder alene.

Sammenlignet adskiller ovenstående billede sig ikke særligt fra svarene i

1999. Der kan dog spores en lille forbedring på de fleste områder.

4.3 Også godt samarbejde med andre faggrupper

Langt de fleste elektrikere vurderer, at der er et godt og velfungerende sam-

arbejde med andre faggrupper/håndværkere på deres nuværende arbejds-

plads.

Mere end ni ud af ti synes i høj eller nogen grad, at ”det er naturligt for os,

at vi samarbejder om at få tingene til at fungere” (se tabel 4.1). Knap så

mange angiver, at de synes, ”der er respekt om elektrikernes arbejde”. Og

lidt færre synes, at ”de andre faggrupper tager hensyn til elektrikernes ar-

bejde”.

Tabel 4.1: Samarbejdet med andre faggrupper/håndværkere på nuværende arbejds-sted. I procent

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Nej, slet ikke

Ikke andre

faggrup-per Uoplyst

Der er respekt om elektrikernes arbejde .................................................

22

55

13

2

5

3

De andre faggrupper tager hensyn til elektrikernes arbejde ........................

14

51

24

3

5

3

Det er naturligt for os, at vi samar-bejder om at få tingene til at funge-re ..........................................................

46

39

7

1

5

3

Hver faggruppe plejer sine egne interesser .............................................

7

31

34

20

5

4

Jeg synes omgangstonen er for hård ......................................................

1

4

27

60

5

3

Samarbejdet er meget spændt og konkliftfyldt ...........................................

1

6

24

60

5

4

Flertallet af elektrikerne synes ikke, at ”hver faggruppe plejer sine egne in-

teresser”. Der er dog 31 %, der synes, at det gælder i nogen grad, og 7 % at

det sker i høj grad.

35

Kun få synes, at omgangstonen på arbejdsstedet er for hård, og det store

flertal synes ikke, at samarbejdet faggrupperne imellem på arbejdsstedet er

spændt og konfliktfyldt.

De samme spørgsmål blev stillet i 1999-undersøgelsen og sammenlignet

hermed konstateres ikke væsentlige forskelle, men der er en lille tendens i

retning af, at samarbejdet går lidt bedre.

4.4 Mobning

Udsættelse for mobning kan have meget alvorlige følger for den mobbede.

Forskningen peger på, at det især er tilfældet, når mobningen sker systema-

tisk over en længere periode. Nærværende undersøgelse viser, at mobning

forekommer i elfaget. 0,3 % af elektrikerne angiver, at de dagligt føler sig

udsat for mobning eller ubehagelige drillerier inden for de seneste 6 måne-

der, og 2 % angiver, at det er sket flere gange om ugen i perioden. Fore-

komsten af mobning blandt elektrikerne afviger ikke fra andre danske løn-

modtagergrupper.

Figur 4.5: Udsat for mobning inden for de seneste 6 måneder. Procent

Det er blandt lærlingene, vi finder flest, der har været udsat for mobning

eller ubehagelige drillerier inden for de seneste 6 måneder. Resultaterne

viser også, at såvel ledere som svende føler sig udsat for mobning.

I aldersgruppen op til 30 år angiver 5 %, at de dagligt eller flere gange om

ugen føler sig udsat for mobning eller ubehagelige drillerier. I de øvrige al-

dersgrupper er tilsvarende andel 1-1,5 %. Der findes ikke væsentlige for-

skelle branchegrupperne imellem.

2

0,2

4

6

2

15

12

15

0 5 10 15 20

Lærling

Alm. ansat

Leder

Dagligt Flere gange om ugen Enkelte gange

36

Det stillede spørgsmål om mobning i 2010 er ikke identisk med det stillede

spørgsmål i 1999-undersøgelsen, så direkte sammenligning er ikke mulig,

da svarkategorierne og tidsperioden for udsættelse for mobning er forskelli-

ge. I 1999 var der 82 %, der svarede, at de aldrig havde været udsat for

mobning, 4 % havde været udsat for mobning for mere end et år siden. 11

% svarede, at det skete, men ”kun i ringe grad”, mens 4 % svarede ”i nogen

grad”. Ingen svarede i høj grad.

4.5 Firmaet, ledelsen og nærmeste leder

Der er stillet en række spørgsmål om forholdet mellem medarbejderne, fir-

maet, ledelsen og nærmeste leder – forhold, der hver for sig og til sammen

har stor betydning for trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. I det følgende

beskrives disse forhold temavis.

4.5.1 Firmaet

Firmatilknytning (jeg føler mig tæt knyttet til mit firma)

Tre ud af fire elektrikere (73 %) oplyser, at de i høj grad eller i nogen grad

føler sig tæt knyttet til det firma, de er ansat i. Billedet er uændret sammen-

lignet med 1999. Dengang var tilsvarende andel 74 %.

I 1999 viste resultaterne, at tæt tilknytning til firmaet varierede med alder,

hvor jo ældre desto flere følte sig tæt knyttet til firmaet. Denne tendens gen-

findes ikke i 2010, hvor billedet er stort set ens inden for aldersgrupperne.

Der findes derimod variationer i tilknytning til branchegrupperne, hvor fær-

rest (65 %) i bygge- og anlægsbranchen føler sig tæt knyttet til firmaet;

størst inden for ‟spjæld‟ (81 %).

Det kunne formodes, at firmatilknytning vil have sammenhæng med virk-

somhedens størrelse, men det underbygger resultaterne ikke. Forskel i fir-

matilknytning er yderst beskedne, når mindre, mellemstore og store virk-

somheder sammenlignes. Der konstateres derimod geografiske forskelle,

hvad angår firmatilknytning. Andelen, der føler sig tæt knyttet til firmaet, er

mindst i Københavnsområdet (70 %) og størst i Region Nordjylland (84 %).

I mit firma tages der menneskelige hensyn

77 % af elektrikerne vurderer, at der i høj grad eller i nogen grad tages men-

neskelige hensyn i deres firma (i 1999: 74 %). Der ses her visse forskelle,

hvor flest i de små firmaer (op til 9 ansatte) synes, at der tages menneskeli-

ge hensyn i deres firma, og færrest mener tilsvarende i virksomheder med

50-99 ansatte. Geografisk ses også forskel, hvor Region Nordjylland topper

og hovedstanden er i ‟bunden‟. Derimod ses ikke væsentlige forskelle bran-

chegrupperne imellem.

37

Hensyn og trivsel

Langt de fleste synes, at firmaet interesserer sig for de ansattes arbejdsmil-

jø, at man tager sig godt af de ansatte, og at der tages menneskelige hensyn.

Lidt færre synes, at deres nærmeste leder prioriterer trivslen.

Figur 4.6: Trivsel. Procent

Der ses ingen væsentlige forskelle i forhold til arbejdspladsstørrelse, bran-

che eller arbejdspladsens geografiske placering ved spørgsmålet, om firma-

et interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø.

Sikkerhedshensyn

”Firmaet kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt”. Her svarer

55 %, at de synes, at det kræver deres firma i høj grad. 33 % synes, det gæl-

der i nogen grad. Resultaterne viser, at jo større virksomheden er, desto fle-

re mener, at deres firma kræver, at sikkerhed i arbejdet tages alvorligt. I de

mindre/små virksomheder svarer lidt over 4 ud af 10, at det kræver deres

firma i høj grad; i de større/store virksomheder er det mere end 6 ud af 10.

Bygge- og anlægsbranchen har tilbagevendende haft offentlighedens op-

mærksomhed, hvor søgelyset har været rettet mod mangler i arbejdsmiljøet

og arbejdsulykker. Elektrikernes svar tyder på, at fortsat opmærksomhed

kunne være påkrævet. 43 % af elektrikerne i bygge og anlæg svarer, at de-

res firma i høj grad kræver, at sikkerhed tages alvorligt. Sammenlignet med

de øvrige branchegrupper er det laveste andel, hvor ‟forsyning/offentlig/off-

shore‟ topper med 69 %, der svarer tilsvarende, herefter følger industri med

57 %.

Information De fleste elektrikere ser ud til at være tilfredse med de informationer, de får

fra ledelsen.

26

29

30

28

43

49

47

50

0 20 40 60 80 100

Prioriterer nærmeste leder trivsel

Firmaet tager menneskelige hensyn

Man tager sig godt af de ansatte

Firmaet interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø


38

Tre fjerdedele mener fx, at man kan stole på de udmeldinger, ledelsen kom-

mer med. Men det betyder på den anden side, at temmelig mange ikke me-

ner det. 21 % svarer, at det stoler de kun i mindre grad på, og 5 % stoler slet

ikke på ledelsens udmeldinger.

Figur 4.7: Information. Procent

20

24

8

4

2

55

46

34

19

19

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Kan man stole på udmeldinger fra ledelsen

Orienterer firmaet om ordrebeholdn. og planer

Holder ledelsen informationer skjult

Holder ansatte inf. skjult for hinanden

Holder ansatte inf. skjult for ledelsen


Svarene er også overvejende positive på spørgsmålene, om man bliver ori-

enteret om ordrebeholdning og fremtidsplaner. 70 % synes, det er tilfældet

(i 1999 var andelen betydelig lavere, nemlig 59 %). Billedet er mindre po-

sitivt i forhold til, om man synes, at ledelsen i firmaet holder vigtige infor-

mationer skjult for medarbejderne. Her synes lidt over 4 ud af 10, at det gør

ledelsen i høj grad eller i nogen grad.

Ledelse og organisering af arbejdet

Langt hovedparten mener, at nærmeste leder fordeler arbejdet rimeligt ret-

færdigt. Billedet er knap så positivt ved deres vurdering af, om deres nær-

meste leder er god til at planlægge, lede og fordele arbejdet. Her er der

plads til udvikling, da mere end hver tredje (35 %) synes, at det kun i min-

dre grad eller slet ikke er gældende.

39

Figur 4.8: Ledelse og organisering. Procent

Svarene er overvejende positive på spørgsmålene, om ledelse og organise-

ring. 32 % synes den nærmeste leder ‟i høj grad‟ fordeler arbejdet retfær-

digt, men til gengæld er der kun 17 %, der ‟i høj grad‟ synes, at den nærme-

ste leder er god til at planlægge, lede og fordele arbejdet.

Der er tydeligvis tale om en høj grad af fleksibilitet i arbejdstiden. 40 % si-

ger, at de ‟i høj grad‟ kan flekse med arbejdstiden, og 38 % siger, at det kan

de i ‟nogen grad‟.

4.6 Virksomhedens sociale kapitel

Inden for de senere år er begrebet social kapital også dukket op i virksom-

heds- og arbejdsmiljøsammenhæng. Begrebet social kapital er oprindeligt

blevet udviklet og brugt i forskellige sammenhænge, fx økonomiske, til at

forklare, hvorfor nogle lande klarer sig bedre end andre, eller hvorfor der er

forskelle i sundhedstilstanden regionalt. Virksomhedens sociale kapital be-

skriver en egenskab ved virksomheden – en kollektiv ressource, som virk-

somheden kan drage nytte af, og et gode, som gør den i stand til at løse dens

kerneopgave. Undersøgelser på virksomhedsniveau har vist, at begrebet

virksomhedens sociale kapital giver os en supplerende forståelsesramme

for, hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Og den endnu sparsomme

forskning på området peger på, at god social kapital har positiv betydning

for virksomhedens arbejdsmiljø, produktivitet og medarbejdernes helbred.

Elementerne i virksomhedernes sociale kapital

Elementerne i virksomhedernes sociale kapital kan beskrives ud fra 3 kom-

ponenter, illustreret i figur 4.9.

32

40

17

49

38

49

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Fordeler nærmeste leder arbejdet retfærdigt

Man kan flekse med arbejdstiden

Nærmeste leder er god til at planlægge, lede og fordele


40

Figur 4.9: Virksomhedens sociale kapital Udbygget ud fra ”Hvidbog – Virksomhedens sociale kapital”, 2008 I hvert af de tre elementer indgår forskellige aspekter som angivet i neden-

stående skematiske oversigt, og i bilag 2 er de konkrete spørgsmål, der ind-

går i hvert element/skala, angivet. I bilaget beskrives desuden test af skala-

ernes pålidelighed og skalakonstruktion.

Samarbejdsevne

Omfatter normer for gensidige forpligtelser samt mulig-heder og rammer for samarbejdets og fællesskabets udfoldelse.

Tillid og troværdighed

Omfatter både tilliden mellem medarbejderne indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere samt i ledelsen ind-byrdes. I analysen ses der både på vandret og lodret til-lid. Lodret er tilliden mellem ledelse og medarbejdere, vandret tillid er tilliden indbyrdes medarbejderne imellem og ledere indbyrdes. Tillid fordrer, at begge parter – medarbejdere som ledere – opfører sig troværdigt og til-lidsskabende.

Retfærdighed og respekt

Omfatter oplevelsen af at blive behandlet retfærdigt dvs. såvel fordeling af belønninger (fx løn og ros), værdsæt-telse, retfærdig fordeling af goder og opgaver som den personlige behandling, som man udsættes for.

Social kapital Indholdet i og dynamikken mellem de tre dimensioner ovenfor sammenfattes i udtrykket ’virksomhedens socia-le kapital’, som illustreret i modellen.

4.6.1 Social kapital i elektrikernes virksomheder

Forekomsten af de tre elementer – samarbejdsevne og fællesskab, tillid

(lodret og vandret) samt retfærdighed og respekt – i elektrikernes virksom-

heders sociale kapital findes generelt at ‟hælde‟ i positiv retning, som det

Retfærdighed Tillid

Samarbejdsevne og socialt fællesskab

41

fremgår af figur 4.10. Især vandret tillid og samarbejdsevne hælder klart i

positiv retning.

Figur 4.10: Elementer i virksomhedens sociale kapital

0,6

6

4138

15

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Meget lille Lille Middel Stor Meget stor

Lodret tillid

0,34

20

45

30

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Vandret tillid

42

Når ovenstående elementer ses samlet, tegner sig følgende billede af den

sociale kapital i elektrikernes virksomheder:

5 % findes med lille/meget lille social kapital.

29 % med middel social kapital.

66 % med stor/meget stor social kapital.

0,64

18

45

32

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Samarbejdsevne

2

11

30

38

20

0

5

10

15

20

25

30

35

40


Retfærdighed og respekt

43

Figur 4.11: Virksomhedens sociale kapital. Procent

Der findes ikke at være statistiske sikre forskelle i forekomst af social kapi-

tal set i relation til virksomhedens størrelse og branchegrupperne i mellem.

4.6.2 Virksomhedens sociale kapital og elektrikernes velbefindende

og sygefravær

Resultaterne viser en markant stærk sammenhæng mellem social kapital og

elektrikernes psykiske velbefindende og energi/vitalitet. Jo større virksom-

hedens sociale kapital er desto flere findes at have godt velbefindende og

energi.

Tabel 4.2: Virksomhedens sociale kapital. Procent

Andel med godt psykisk

velbefindende Andel med stor energi/-

vitalitet Meget lille/lille ....................................... 17 14

Middel ................................................... 39 30 Stor ....................................................... 58 51 Meget stor............................................. 82 75 Total ..................................................... 56 48

I virksomheden med lille/meget lille social kapital findes 17 % med godt

psykisk velbefindende. Niveauet er knap 5 gange højere i virksomheden

med meget stor social kapital. Her findes 82 % med godt psykisk velbefin-

dende.

Stress og virksomhedens sociale udviser ligeledes en markant stærk sam-

menhæng. Andelen af elektrikerne der oplever sig virkelig meget eller ret

meget stresset er lav hvor den sociale kapital er meget stor, men er klart

stigende jo dårligere den sociale kapital. I tabellen nedenfor er angivet an-

0,3

5

29

45

21

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Social kapital

44

del med stress, stigende fra 4 % til 26 % i virksomheden med meget lil-

le/lille social kapital.

Virksomhedens sociale kapital i procent

Total Meget stor Stor Middel Lille/ meget lille Stress, virkelig meget eller ret meget

4

4

12

26

8

Der findes endvidere en klar sammenhæng mellem sygefravær og virksom-

hedens sociale kapital:

Virksomhedens sociale kapital i procent

Total Meget stor Stor Middel Lille/ meget lille Sygefraværsdage, gennemsnit

6

7

11

11

8

Hæves virksomhedens sociale kapital fra ”middel” til ”stor” tyder resultatet

på at det kan spores positivt på sygefraværet med en nedbringelse i det gen-

nemsnitlige sygefravær med mere end 3 dage.

45

5 Arbejdsglæden på godt og ondt

I første del af denne rapport er det fremgået, at flertallet af elektrikerne på

mange områder har et arbejde, der opfylder betingelserne for et godt psy-

kisk arbejdsmiljø. Arbejdet opleves som interessant, udfordrende og me-

ningsfyldt. Et flertal synes at have indflydelse på vigtige faktorer i arbejdet,

og der synes at være god social støtte at hente blandt kolleger og ledelse. Ik-

ke desto mindre er der forhold ved arbejdet, som kan være generende i dag-

ligdagen og være med til at nedsætte arbejdsglæden. I dette kapitel vil vi se

nærmere på, hvordan det står til med arbejdstilfredsheden, og vi vil især se

på ‟medaljens bagside‟ – forhold der belaster og indskrænker arbejdsglæden

samt se nærmere på forhold i arbejdet, der kan være medvirkende hertil.

Indledningsvis resultatet på spørgsmålet: ”I hverdagen oplever man mange

små og store glæder. Hvor ofte er følgende sket for dig inden for den sidste

måned?”

Tabel 5.1: Oplevelse af arbejdsdagen. Svar i procent

Meget ofte Ofte

Nogle gange

Sjæl-dent Aldrig Total

Jeg går glad hjem, fordi jeg har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfreds med ....................................

12

46

35

6

1

100

Jeg har haft en god dag på arbejds-pladsen, hvor stemningen var god, og vi har grinet og hygget os sammen .............

16

47

30

6

1

100

Den gode arbejdsdag synes at være tilfældet for over halvdelen af elektri-

kerne (se tabel 5.1). De synes, at de har fået et godt stykke arbejde fra hån-

den, og socialt har det også været en god dag. For 7 % synes det dog ikke at

være tilfældet.

Tilsvarende positivt billede ses, når der spørges til, hvor tilfreds vedkom-

mende er alt i alt med selve arbejdet. 93 % svarer meget tilfreds eller til-

freds. 6 % er mindre tilfreds og 1 % direkte utilfreds. Billedet ændrer sig til

det mindre positive, når der spørges til tilfreds med betingelserne, arbejdet

foregår under. Her svarer 19 %, at de er mindre tilfreds, og 2 % er direkte

utilfreds med arbejdsbetingelserne.

Undersøgelsen giver også et svar på, om tilfredshed med arbejdet/jobbet har

ændret sig inden for det sidste år.

46

Tabel 5.2: Udvikling i tilfredshed med arbejdet/jobbet inden for det sidste år. I pro-cent

Antal personer Procent Blevet bedre ................................ 212 23 Blevet dårlige ............................... 187 20 Uforandret godt ............................ 405 43 Uforandret mindre godt ............... 42 5 Ved ikke ....................................... 66 7 Total ............................................. 912 98

Uoplyst ......................................... 18 2 Total ............................................. 930 100

Det dominerende billede (jf. tabel 5.2) er, at jobtilfredsheden enten er ufor-

andret god eller blevet bedre. Det bemærkes dog også, at hver fjerde synes,

at deres jobtilfredshed er blevet dårligere inden for det sidste år eller er

uforandret mindre god. 7 % kan ikke svare på spørgsmålet, da de er nye i

faget eller i jobbet.

I det følgende vil vi rette blikket på mulige belastninger i elfaget og se nær-

mere på, hvad der kan belaste.

5.1 Psykisk belastende arbejde

Elektrikernes svar på, om de synes alt i alt at deres arbejde er psykisk bela-

stende viser, at lidt mere end halvdelen ikke finder arbejdet psykisk bela-

stende, se tabel 5.3.

Tabel 5.3: ”Synes du alt i alt, at dit arbejde er psykisk belastende?”

Antal personer Procent Nej/kun i ringe grad ...................... 492 53 Lidt ................................................ 289 31 Noget ............................................ 114 12 Meget ............................................ 21 2 Total .............................................. 916 98

Uoplyst .......................................... 14 2 Total .............................................. 930 100

Som det fremgår af tabel 5.3, finder 14 % af elektrikerne arbejdet noget el-

ler meget psykisk belastende. I undersøgelsen for 10 år siden var tilsvaren-

de procent lidt højere (17 %).

Der er ingen væsentlige forskelle på tværs af brancherne og virksomheds-

størrelserne. Aldersmæssigt findes som tendens, at andelen, der oplever ar-

bejdet som psykisk belastende, er stigende med alder.

47

5.2 Generende forhold i arbejdet, der nedsætter

arbejdsglæden

Deltagerne blev ud fra en opstillet liste af forhold bedt om at vurdere, i hvil-

ken grad disse forhold opleves som problemer ved arbejdet, der generer i

dagligdagen og/eller er med til at nedsætte arbejdsglæden. Svarene i 2010

kan sammenlignes med 1999, hvor tilsvarende spørgsmål blev stillet.

Svarfordelingen, rangordnet, fremgår af nedenstående figurer. I figuren er

beskrivelsen af flere af faktorerne forkortet. De stillede spørgsmål kan ses i

spørgsmål 51 i bilag 1.

Figur 5.1: Faktorer, der i høj grad eller i nogen grad opleves generende i dagligda-gen. Procent

20

29

26

24

25

41

42

19

22

23

25

27

37

41

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Manglende mulighed for at lave ordentlig kvalitet

Besvær med teknologisk udvikling

Manglende indflydelse

For meget at lave

Manglende anerkendelse

Dårlig planlægning af arbejdet

Manglende information

2010 1999

8

7

7

7

18

12

10

15

6

8

9

11

13

14

16

17

0 5 10 15 20

Dårligt kollegasamarbejde

Skiftende arbejdssted

Rådighedsvagterne

Konstant holdt øje med

Arbejdet for ensformigt

For meget alenearbejde

Utryghed i ansættelsen

Usikker på hvad der forventes af mig

2010 1999

48

I den øverste figur er rangordnet de 7 forhold, som elektrikerne hyppigst

udpeger som forhold, der generer i dagligdagen. I den nederste figur er vist

de resterende 8 stillede spørgsmål.

To forhold skiller sig ud fra de øvrige i kraft af, at forholdsvis mange (37-

41 %) vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad generer i dagligdagen

og/eller er med til at nedsætte arbejdsglæden. Det drejer sig om:

Manglende information fra firmaet om fremtidsplaner.

For dårlig planlægning af arbejdet.

Herefter følger ”manglende anerkendelse/værdsættelse af mit arbejde”, som

lidt over hver fjerde (27 %) angiver som generende og nedsætter deres ar-

bejdsglæde. Og 25 % at det, at de har for meget at lave, belaster.

De forhold, færrest vurderer som generende i dagligdagen og/eller er med

til at nedsætte arbejdsglæden, er: (i parentes er angivet andel, der svarer i

høj grad eller i nogen grad)

Jeg føler, der konstant bliver holdt øje med mig (11 %).

Rådighedsvagter (9 %).

Skiftende arbejdssteder (8 %).

Dårligt kollegialt samarbejde (6 %).

Med hensyn til spørgsmålene om skiftende arbejdssteder og rådighedsvag-

ter er der en større andel, der angiver, at det ikke er aktuelt for dem.

Sammenlignet med 1999 er der bemærkelsesværdigt overvejende kun min-

dre udsving, som det fremgår af figurerne ovenfor. Lidt færre i 2010 end i

1999 angiver dårlig planlægning af arbejdet som belastende. Tilsvarende

bemærkes ved spørgsmålet: ”Besvær med at følge med den teknologiske ud-

vikling inden for faget”, hvor 29 % i 1999 angav, at det i høj grad eller i no-

gen grad var et problem, faldende til 22 % i 2010. Og færre i 2010 end i

1999 angiver, at ensformigt arbejde er et problem for dem.

Andre forhold optræder hyppigere i 2010 end i 1999. Det drejer sig om

”utryghed i ansættelsen” (fra 10 % i 1999 til 16 % i 2010), hvilket utvivl-

somt afspejler den kritiske beskæftigelsessituation i bygge- og anlægssekto-

ren i 2010. Og ”rådighedsvagter” optræder hyppigere som belastende i 2010

end i 1999.

Alder Undersøgelsen viser, at der er variationer i svarfordelingen i forhold til del-

tagernes alder. Således fremhæver dem over 40 år hyppigere end de yngre:

manglende information fra firmaet om fremtidsplanerne, for meget at lave

og besvær med at følge med den teknologiske udvikling inden for faget.

49

Omvendt angiver de yngre hyppigere end deres ældre kolleger: jeg er usik-

ker på, hvad der forventes af mig, og arbejdet er for ensformigt.

Ved spørgsmålet om ”utryghed i ansættelsen” findes ligeledes aldersvaria-

tion, men her skiller aldersgruppen 40-49 år sig især negativt ud. I denne al-

dersgruppe angiver 22 %, at utrygheden generer dem i høj grad eller i no-

gen grad. I de øvrige aldersgrupper er tilsvarende andel ‟kun‟ 15 %.

51

6 Fysisk arbejdsmiljø

6.1 Positiv udvikling i skur- og velfærdsfaciliteter

De fleste elektrikere er ganske godt tilfredse med de skure og velfærdsfaci-

liteter, der er stillet til rådighed. Men mellem 10-20 % er direkte utilfredse

eller mangler forskellige faciliteter. Værst ser det ud med vaske- og bruse-

faciliteter, hvor 9 % udtrykker utilfredshed, og 9 % helt mangler det (tabel

6.1).

Tabel 6.1: ”Hvordan vurderer du følgende faciliteter i dit daglige arbejde?”

Vi kan ikke sammenligne direkte med undersøgelsen fra 1999, idet svarka-

tegorierne ikke er helt de samme, men der er tilsyneladende sket en vis for-

bedring i forholdene. Andelen, der har sagt, at de mangler de forskellige fa-

ciliteter, er således faldet (især: vask/brus: 18 % i 1999 til 9 % i 2010, om-

klædning: 21 % i 1999 til 8 % i 2010). Lidt færre udtrykker også utilfreds-

hed, og færre har svaret ”nogenlunde”.

Tabel 6.2 nedenfor viser, hvor mange der har svaret ”utilfreds” og ”mangler

det” inden for de forskellige branchegrupper. Ser man på det samlede bille-

de ser det ud til, at der særligt opleves problemer inden for service og byg-

geri/anlæg. Det er inden for disse områder, flest – generelt set – udtrykker

utilfredshed, og at de mangler de forskellige faciliteter. Dette gælder stort

set alle områder. Herefter kommer ”spjæld”, så kommer ”forsyning m.v.”,

mens klart færrest er utilfredse eller mangler faciliteterne inden for ”indu-

stri”.

Tabel 6.2: ”Hvordan vurderer du følgende faciliteter i dit daglige arbejde?” Procent

Toilet Omklædningsrum Vaske- og bruse-

faciliteter Spiserum

Utilfreds Mangler

det Utilfreds Mangler



det

Byggeri/anlæg ............. 10 4 11 8 14 10 9 3 "Spjæld"....................... 5 3 9 9 10 11 5 4 Industri ........................ 2 1 4 4 4 5 2 1 Service/vagt/trafik/it ..... 6 8 8 12 10 13 7 9 Forsyning/offentl./ offshore .......................

5

6

4

4

5

4

5

5

Meget tilfreds Tilfreds

Nogen-lunde Utilfreds

Mangler det

Ikke relevant for mig

Toilet .............................................. 22 35 22 6 4 11

Omklædningsrum ........................... 17 29 15 7 8 24

Vaske- og brusefaciliteter ............... 18 27 14 9 9 23

Spiserum ........................................ 24 37 17 6 4 12

52

Man kunne forestille sig, at faciliteterne er bedre på større virksomheder i

forhold til mindre. Dette er også tilfældet, men billedet er ikke helt entydigt.

Særligt mange elektrikere i mindre firmaer med 1-9 ansatte angiver – sam-

let set – at de er utilfredse med faciliteterne eller helt mangler dem. Men

næsten lige så mange i mellemstore firmaer med mellem 50-99 ansatte pe-

ger på problemer.

Knap så mange elektrikere i firmaer mellem 10-49 ansatte peger på proble-

mer, og færrest i de helt store firmaer med over 100 ansatte angiver, at de

oplever problemer.

Tabel 6.3: ”Hvordan vurderer du følgende faciliteter i dit daglige arbejde?” Procent

Toilet Omklædningsrum Vaske- og bruse-

faciliteter Spiserum Antal medarbejdere i firmaet Utilfreds

Mangler det Utilfreds



Mangler det

1-4 .............. 6 9 9 11 9 11 6 11 5-9 .............. 12 2 9 12 12 12 9 5 10-19 .......... 6 4 10 6 9 8 6 3 20-49 .......... 6 4 6 10 9 9 5 3 50-99 .......... 5 7 8 10 11 15 3 7 100-249 ...... 5 4 7 2 11 2 8 3 250+ ........... 3 6 3 5 5 6 4 6

6.2 Stadigt tungt arbejde

En del elektrikere udfører tungt arbejde dagligt, således har 12 % fx angi-

vet, at de løfter tunge byrder over 10 kg (fx kabler, tavler og hårde hvideva-

rer) mange gange dagligt, og 29 % gør det et par gange dagligt. Lidt færre

skubber eller trækker tunge byrder, og færre endnu bruger kraftanvendelse

(fx ved bukning af kabler).

53

Figur 6.1: ”Hvor ofte må du normalt…” Procent

Tallene svarer ret nøje til 1999.

Lærlinge angiver – generelt set – oftere end de øvrige, at de er belastet af

tungt arbejde. Ledere er – hvilket nok ikke overrasker – dem, der er mindst

belastet af tungt arbejde. Det er dog sådan, at nogenlunde lige mange i de

tre grupper angiver, at de har tungt arbejde mange gange dagligt – forskel-

len mellem grupperne ligger i, at de oftere har det ”et par gange dagligt”.

Figur 6.2: ”Hvor ofte må du normalt… løfte tunge byrder?” Procent

9

8

12

19

24

29

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Bruge kraftanvendelse

Skubbe/trække tunge byrder

Løfte tunge byrder

Mange gange dagligt Et par gange dagligt

16

9

5

14

17

18

28

23

43

35

0 10 20 30 40 50 60

Forsyning

Service

Industri

"Spjæld"

Byggeri/anlæg


54

Figur 6.3: ”Hvor ofte må du normalt… skubbe/trække tunge byrder?” Procent

Figur 6.4: ”Hvor ofte må du normalt… bruge kraftanvendelse?” Procent

12

4

5

8

12

16

21

21

35

28

0 10 20 30 40 50

Forsyning

Service

Industri

"Spjæld"

Byggeri/anlæg


13

5

3

9

14

16

13

20

26

21

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Forsyning

Service

Industri

"Spjæld"

Byggeri/anlæg


55

Figur 6.5: ”Hvor ofte må du normalt… løfte tunge byrder sammenholdt med virk-somhedens størrelse?” Procent

Figur 6.6: ”Hvor ofte må du normalt… skubbe/trække tunge byrder sammenholdt med virksomhedens størrelse?” Procent

9

9

13

9

15

17

11

14

29

25

34

35

43

29

0 10 20 30 40 50 60 70

250+

100-249

50-99

20-49

10-19

5-9

1-4


8

6

13

6

8

10

9

16

20

25

25

27

32

26

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

250+

100-249

50-99

20-49

10-19

5-9

1-4


56

Figur 6.7: ”Hvor ofte må du normalt… bruge kraftanvendelse sammenholdt med virksomhedens størrelse?” Procent

Ser vi på de forskellige brancher, er det tydeligt, at flere elektrikere inden

for byggeri/anlæg og ”spjæld” ofte udfører arbejde, der medfører tungt ar-

bejde, det gælder både løft, skubbe/trække og brug af kraftanvendelse. Fx er

der 57 % inden for spjæld, der mindst et par gange dagligt udfører tunge

løft.

Inden for forsyning er der også en ret stor del, der må bruge kraftanvendel-

se.

Der er nogle interessante forskelle, når man ser på svarene fordelt efter

virksomhedernes størrelse.

I de allermindste virksomheder på 1-4 ansatte, er der relativt få, der angiver,

at de har tungt arbejde. Men i de lidt større virksomheder på 5-9 ansatte er

der en hel del flere, der angiver dette. Herefter falder andelen, så der er fær-

rest, der svarer, at de udfører tungt arbejde i de største virksomheder.

En undtagelse udgør virksomheder på 50-99 ansatte, idet relativt mange i

disse virksomheder svarer, at de har tungt arbejde. Dette er værd at bemær-

ke, da der også var relativt mange elektrikere fra denne virksomhedsstørrel-

se, der manglede eller var utilfredse med skur- og velfærdsfaciliteterne.

6.3 Fortsat belastende arbejdsstillinger

En del af elektrikerne arbejder i belastende stillinger i en betydelig del af

deres arbejdstid. Flest arbejder ofte på hug, siddende eller liggende. 3 % har

svaret, at de gør det næsten hele tiden, 7 % gør det ca. ¾ af tiden, og 24 %

7

6

11

7

12

9

9

12

20

23

16

22

27

20

0 5 10 15 20 25 30 35 40

250+

100-249

50-99

20-49

10-19

5-9

1-4


57

gør det ca. ½ af deres arbejdstid. Lidt færre har nævnt, at de ofte arbejder på

stige. Godt 25 % arbejder med hænderne løftet i skulderhøjde i halvdelen af

tiden eller mere. Knap så mange arbejder med trange eller besværlige plads-

forhold.

Figur 6.8: ”Hvor stor del af tiden arbejder du…” Procent

Noget færre har angivet, at de arbejder på steder, hvor der er meget trafik.

Og færrest har svaret, at de står eller går på ustabilt, glat eller ujævnt under-

lag.

I forhold til 1999 er der ikke sket nogen markante forandringer.

Tabellen (6.4) viser, at lærlinge i langt højere grad end almindelige svende

og ledere arbejder i belastende arbejdsstillinger. Det gælder alle de forhold,

vi har medtaget i tabellen.

Tabellen viser også, at elektrikere i forskellige brancher er belastet på for-

skellige områder. Samlet set, er ”spjæld” og dernæst byggeri de to brancher,

hvor flest har belastende arbejdsstillinger. Dernæst kommer service, mens

færrest har belastende stillinger i industri og forsyning.

2

3

3

2

3

3

3

4

7

6

6

7

6

6

14

19

20

24

0 5 10 15 20 25 30 35 40

På dårligt underlag

Ved meget trafik

På trang plads

Med hænderne i skulderhøjde

På stige

På hug, siddende el. liggende

Næsten hele tiden ca. 3/4 af tiden Ca. 1/2 af tiden

58

Tabel 6.4: Belastende arbejdsstillinger i halvdelen af tiden eller mere… Procent

På hug, sid-dende eller

liggende På stige Med hænder i skulderhøjde

På trang plads

Ansættelsesform

Leder ................................... 21 22 22 14

Ansat ................................... 36 26 26 25

Lærling ................................ 44 47 43 26

Branche

Byggeri ................................ 36 47 44 18

”Spjæld” .............................. 46 39 36 28

Industri ................................ 30 14 15 22

Service ................................ 33 29 27 26

Forsyning ............................ 31 9 15 28

Alle .......................................... 34 29 27 24

6.4 Lidt mindre støj og møg…

”Støj, så man må hæve stemmen for at tale sammen”, er det flest elektrikere

svarer, at de er udsat for i deres daglige arbejde, når vi ser på de undersøgte

fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Mere end hver fjerde elektriker angiver,

at være støjudsat mere end halvdelen af tiden (4 % er næsten konstant udsat

for den slags støj, 7 % er det i ¾ af deres arbejdstid, mens 15 % er det halv-

delen af arbejdstiden.)

59

Figur 6.9: ”Hvor stor del af arbejdstiden er du udsat for…” Procent

4

4

3

1

1

2

0

2

1

1

1

7

6

4

5

2

2

2

4

4

2

2

15

12

10

11

10

5

5

12

11

5

2

0 5 10 15 20 25 30

Fysiske påvirkninger…

Støj - hæve stemme

Støv

Rod og uorden

Dårlig belysning

Vibrationer fra håndværktøj

Elektromagnetiske felter

Støj, så man må råbe

Termiske påvirkninger…

Træk

Kulde

Stærk varme

Kemiske påvirkninger…

Dampe fra opløsningsmidl.

Næsten hele tiden Ca. ¾ af tiden Ca. ½ af tiden

Næstflest har nævnt ”støv”, og derefter kommer ”rod og uorden på ar-

bejdspladsen”, ”dårlig belysning på arbejdsstedet”.

Ser vi på termiske påvirkninger, har flest nævnt, at de er udsat for træk og

lidt færre for kulde, mens færre er udsat for stærk varme.

Kemiske påvirkninger i form af dampe fra opløsningsmidler er 5 % udsat

for i halvdelen af arbejdstiden eller mere.

60

Figur 6.10: Hvor stor del af arbejdstiden er du udsat for… Procent

4

4

4

6

3

3

1

2

2

2

7

9

6

9

4

7

5

5

4

4

15

14

12

14

10

12

11

11

12

13

0 5 10 15 20 25 30 35

Støj - hæve stemme (2010)

Støj - hæve stemme (1999)

Støv (2010)

Støv (1999)

Rod og uorden (2010)

Rod og uorden (1999)

Dårlig beslysning (2010)

Dårlig beslysning (1999)

Træk (2010)

Træk (1999)

Næsten hele tiden Ca. ¾ af tiden Ca. ½ af tiden

I forhold til 1999 ser det lidt pænere ud i dag. På næsten alle områder er

forholdene forbedret en lille smule (dvs. fra 1-6 procentpoints fald), og især

er der sket forbedringer med hensyn til støv samt rod og uorden.

Sammenligner vi svarene fra ledere, almindeligt ansatte og lærlinge, er der

kun forskel på tre områder, hvor det i alle tilfælde er lærlingene, der ople-

ver, at de er udsat for belastninger. Det gælder støv (lærlinge 35 % i halvde-

len af tiden eller mere mod svende 21 % og ledere 14 %), rod og uorden (27

% mod hhv. 16 % og 16 %) samt vibrationer (26 % blandt lærlinge mod 11

og 12 %).

Tabel 6.5 viser, at elektrikere inden for byggeribranchen generelt set er

dem, der oftest er udsat for forskellige påvirkninger, undtagen støj, som

optræder hyppigst inden for industri, og træk, som flest har angivet inden

for industriområdet.

Serviceområdet m.v. er generelt set der, hvor flest nævner, at de har gode

forhold på disse 5 områder.

61

Tabel 6.5: Andel, der i halvdelen eller mere af arbejdstiden, er udsat for…

Procent

Støj – hæve

stemmen Støv Rod og uorden

Dårlig belysning Træk

Støj så man må

råbe

Byggeri .................. 26 28 29 19 20 8

”Spjæld” ................ 21 27 21 18 13 7

Industri .................. 36 23 14 15 13 10

Service mv. ........... 18 15 11 17 12 4

Forsyning .............. 25 14 10 18 33 8

Alle ........................ 26 22 17 17 18 7

6.5 Nanomaterialer – et nyt stof i elfaget

Nanomaterialer er et af de helt nye stoffer, der anvendes på arbejdspladser-

ne. Det gælder også for elektrikerne. Undersøgelsens resultater tyder på, at

nano er så nyt i elfaget, at mange elektrikere knap nok er vidende om, de

kommer i kontakt med nanomaterialer i deres arbejde. 29 % af samtlige

svarer, at de ikke kender nanomaterialer, og 24 % ved ikke, om de anvender

materialer indeholdende nano. Blandt de resterende 47 % angiver 1 %, at de

arbejder dagligt eller flere gange ugentligt med nanomaterialer. 5 % siger,

at det sker mere sjældent, og 42 % at det gør de aldrig.

Det er inden for industriområdet og forsyningsområdet, der er flest, der ar-

bejder med nanomaterialer, men det er meget små tal. I industrien arbejder

kun 0,5 % med nanomaterialer ‟dagligt‟, og 0,5 % arbejder med det flere

gange om ugen. Inden for forsyning er det 0,7 %, der arbejder med nanoma-

terialer dagligt, og 1 % arbejder med det flere gange om ugen.

6.6 Personlige værnemidler

Et væsentligt sikkerhedsspørgsmål er, om der overhovedet stilles de nød-

vendige personlige værnemidler til rådighed, og om de bruges.

62

Figur 6.11: Personlige værnemidler

I de fleste tilfælde er værnemidlerne til rådighed (75 %), mens det som re-

gel er tilfældet i 23 % af tilfældene, mens det kun i 2 % slet ikke er tilfæl-

det.

Spørgsmålet er så, om elektrikerne anvender de værnemidler, de får stillet

til rådighed. 58 % svarer, at det gør de altid, 42 % svarer ”som regel”, mens

kun 1 % svarer nej.

Spørgsmålet blev ikke stillet i 1999.

Figur 6.12: Procentdel, der altid har rådighed over og bruger personlige værnemid-ler – opdelt på stilling

2 1

2342

75

58

0

20

40

60

80

100

120

Arbejdsgiver stiller værnemidler til rådighed

Anvender du værnemidler, hvis til rådighed?

Altid

Som regel

Nej

54

57

62

61

78

80

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Lærling

Alm. ansat

Leder

Til rådighed Anvender

63

Sammenligner vi forskellige medarbejderkategorier skiller lærlinge sig ud

negativt. Kun 60 % angiver, at værnemidler altid er til rådighed, og færre

(54 %) anvender dem.

Elektrikere inden for forsyning er tilsyneladende den gruppe, hvor flest får

personlige værnemidler stillet til rådighed. Herefter kommer service og in-

dustri, mens byggeri og især ”spjæld” halter efter.

Figur 6.13: Procentdel, der altid har rådighed over og bruger personlige værnemid-ler – opdelt på brancher

Det er også i de to sidstnævnte brancher (”spjæld” og byggeri), færrest an-

giver, at de altid anvender værnemidlerne, mens nogenlunde lige mange i

de øvrige brancher anvender personlige værnemidler.

Jo større en virksomhed er, des større er sandsynligheden for, at de stiller

personlige værnemidler til rådighed. Det fremgår af næste figur. Blandt

elektrikere fra de mindste virksomheder svarer 65 %, at virksomheden altid

stiller værnemidler til rådighed, mens det er 87 % i de største virksomhe-

der.

60

58

63

53

52

88

80

76

63

70

0 20 40 60 80 100

Forsyning

Service

Industri

"Spjæld"

Byggeri


64

Figur 6.14: Procentdel, der altid har rådighed over og bruger personlige værnemid-ler – opdelt på virksomhedsstørrelse

Forskellen i anvendelsen af værnemidlerne er imidlertid knap så markant,

men lidt færre elektrikere fra små virksomheder svarer dog, at de anvender

værnemidlerne, sammenlignet med elektrikere fra større virksomheder.

60

65

57

56

58

52

51

87

84

70

72

77

65

65

0 20 40 60 80 100

250 +

100-249

50-99

20-49

10-19

5-9

1-4


65

7 Sikkerhed

7.1 Mange tager selv risici…

Vi spurgte: ”Sker det, at du af og til tager en sikkerhedsmæssig risiko i for-

bindelse med dit arbejde og dermed udsætter dig selv og andre for farer?”

Ganske få elektrikere tager ”ofte” en sådan risiko, nemlig kun 3 %, men en

stor del, 31 % gør det af og til, mens flertallet så godt som aldrig gør det.

Figur 7.1: Tager en sikkerhedsmæssig risiko i arbejdet til fare for sig selv eller an-dre. Procent

Spørgsmålet er formuleret anderledes i 2010 sammenlignet med 1999, så

der kan ikke sammenlignes på dette område.

Lærlinge ser ud til at være den gruppe, der oftest tager risici, når vi sam-

menligner med udlærte og ledere. Lærlinge kan muligvis have andre nor-

mer/syn på at tage en risiko end de ”garvede” elektrikere.

Ser vi på forskellige brancher, er det klart inden for ”spjæld”, der er flest,

der svarer, at de af og til tager en sikkerhedsmæssig risiko, herefter kommer

byggeri og anlæg, og derpå service, industri samt forsyning.

1

1

2

6

4

1

3

5

3

19

26

29

34

45

18

30

45

31

0 10 20 30 40 50 60

Forsyning

Industri

Service…

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Leder

Alm. ansat

Lærling

Alle

Ofte Af og til

66

Figur 7.2: Grund til at tage sikkerhedsrisiko. Procent

54

52

39

29

21

20

16

14

11

11

7

0 10 20 30 40 50 60

Snævre pladsforhold

Tidspres

For ikke genere kunder

Ikke stiger/stillads

Ikke finde sikkerhedsudstyr

Ikke rigtigt værktøj

Ikke værnemidler

Kolleger tager det let

Ikke instruktion

Arbgiver bekymrer sig ikke

Bange for at blive fyret

Snævre pladsforhold er det, de fleste giver som grund til, at de slækker på

sikkerheden, dernæst kommer tidspres på andenpladsen, og ønsket om ikke

at genere kunder kommer som nummer tre.

Næste tabel viser forskellene mellem de forskellige branchegrupper. Talle-

ne for forsyning er dog behæftet med stor usikkerhed pga. det lave antal

besvarelser.

I tabel 7.1 er højeste andel svar ved hver årsag til at tage en risiko i arbejdet

markeret med fed skrift. Når vi kun forfølger ”topscoren”, tegner der sig

følgende billede af grunde til, at deres tages en sikkerhedsmæssig risiko i

arbejdet i relation til brancheområderne:

Byggeri/anlæg: Snævre pladsforhold, har ikke de rigtige værnemidler,

har ikke fået tilstrækkelig instruktion i sikkerhed.

Spjæld: Har ikke stiger eller stillads til rådighed, slækker på sikkerheden

for ikke at genere kunderne.

Industri: Det er besværligt at finde sikkerhedsudstyret frem, kollegerne

tager let på sikkerheden, arbejdsgiver bekymrer sig ikke om sikkerheden.

Service/vagt/trafik/it: (ingen helt markante afvigelser).

Forsyning/offentlig/offshore: Tidspres, har ikke det rigtige værktøj.

67

Tabel 7.1: Angivne grunde til at tage sikkerhedsrisiko fordelt på brancheområder. Procent

Byggeri "Spjæld" Industri Service Forsyning Alle Snævre pladsforhold .................. 58 51 52 56 55 54 Tidspres ..................................... 58 45 61 44 62 53 For ikke at genere kunder .......... 33 55 35 37 24 38 Ikke stiger/stillads ....................... 33 34 20 31 24 29 Ikke finde sikkerhedsudstyr ........ 27 18 28 15 17 22 Ikke rigtigt værktøj ...................... 22 18 15 17 31 20 Ikke værnemidler ........................ 24 14 17 7 10 16 Kolleger tager det let .................. 18 6 19 12 17 14 Ikke instruktion ........................... 14 5 13 12 10 11 Arb.giver bekymrer sig ikke ........ 12 8 15 14 7 11 Bange for at blive fyret ............... 7 3 11 8 7 7 Antal ........................................... 83 65 54 59 29 290

7.2 Flere firmaer tager i dag sikkerhed alvorligt

Inden for sikkerhedsområdet er der sket en markant forbedring, idet langt

flere elektrikere i dag svarer, at deres firma tager sikkerhed alvorligt, når vi

sammenligner med 1999. I dag har 54 % fx svaret, at deres firma ”i høj

grad” tager sikkerhed alvorligt, mens det var 38 % i 1999.

Figur 7.3: Firmaet kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt. Procent

54

33

11

2

38 37

20

4

0

10

20

30

40

50

60

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

2010 1999

Sammenlagt har 87 % svaret ”i høj grad” og ”i nogen grad” i 2010. De re-

sterende 13 % mener således, at sikkerheden i mindre grad eller slet ikke

tages alvorligt af deres firma. Der er stadig plads til udvikling.

68

Figur 7.4: Firmaet kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt. Procent

Næsten alle inden for forsyning angiver, at deres firma i høj eller i nogen

grad kræver, at man tager sikkerhed alvorligt (94 %). Det ser tilsyneladende

mindre godt ud i byggeri, hvor tilsvarende andel ”kun” er på 82 %.

Flest elektrikere fra større virksomheder svarer, at firmaet ”i høj grad” tager

sikkerhed alvorligt, mens det er meget færre fra de små firmaer.

Figur 7.5: Firmaet kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt - opgjort efter antal ansatte i firmaet. Procent

Men lægger vi andelen til, der har svaret ”i nogen grad”, er billedet mere

broget. Topscoreren er firmaer med 100-249 ansatte, mens bunden er de

mindste virksomheder samt de mellemstore med mellem 50-99 ansatte.

69

57

57

51

43

24

33

29

36

38

0 20 40 60 80 100

Forsyning

Service

Industri

"Spjæld"

Byggeri


49

48

40

32

32

13

11

26

44

26

41

52

53

56

0 20 40 60 80 100

250+

100-249

50-99

20-49

10-19

5-9

1-4


69

8 Ulykker

8.1 Flere kommer til skade

Der er sket en vis stigning i andelen af elektrikere, der angiver, at de er

kommet til skade fra 1999 til i dag.

I 1999 var det 12 %, mens 16 % i dag svarer bekræftende på følgende

spørgsmål: Er du inden for de sidste 12 måneder kommet til skade på dit ar-

bejde i forbindelse med en arbejdsulykke eller en elulykke?

Lærlinge angiver hyppigst, at de har været udsat for en arbejdsskade. 29 %

af lærlingene har således svaret, at de er kommet til skade, mens det er 15

% blandt elektrikerne og 9 % blandt lederne. Undersøgelsen kan ikke give

et svar på, om det overraskende resultat er reelt, eller om det afspejler for-

skelle i normer og holdninger de tre grupper imellem.

Anciennitet og arbejdsskader viser også en sammenhæng. Der er flest

blandt elektrikere med kort anciennitet i faget, der svarer, at de er kommet

til skade (26 % i gruppen med 0-4 års anciennitet), og færrest blandt elek-

trikere med meget lang anciennitet (i grupperne med over 25 års anciennitet

er andelen 9 %-10 %). Men ser vi på mellemgruppen, er billedet mere bro-

get. Således er relativt mange – 21 % – i gruppen med anciennitet fra 20-24

år kommet til skade.

Figur 8.1: Kommet til skade på arbejdet inden for sidste 12 måneder opgjort efter anciennitet. Procent

10

9

10

10

21

17

14

18

26

0 5 10 15 20 25 30

40 år +

35-39 år

30-34 år

25-29 år

20-24 år

15-19 år

10-14 år

5-9 år

0-4 år

70

Ser vi på branchetilhørsforhold, er der flest – nemlig 24 % – inden for

”spjæld”, der har svaret, at der er kommet til skade. Dernæst kommer byg-

geri med 18 % angivet.

Figur 8.2: Kommet til skade på arbejdet inden for sidste 12 måneder. Procent

Industri, service og forsyning ligger nogenlunde på linje med 12 %-14 % af

elektrikerne, der har angivet, at de er kommet til skade.

Et væsentligt spørgsmål i forhold til anmeldelsespligten er, om skaden med-

førte, at elektrikeren måtte være fraværende fra arbejdet ud over tilskade-

komstdagen. Blandt de elektrikere, der er kommet til skade, har 40 % været

nødt til at blive hjemme ud over den dag, de kom til skade. Heraf har de

fleste (31 %) været udsat for det én gang, mens færre (9 %) har været udsat

for det flere gange. 56 % blev kun hjemme på tilskadekomstdagen. 5 % er

ubesvaret.

En meget stor del af skaderne bliver anmeldt. Næsten 80 % af de elektrike-

re, der har været udsat for skader, der er anmeldelsespligtige efter gældende

regler, har også gjort det. 9 % har anmeldt nogle af de skader, de har været

udsat for, mens 10 % ikke er anmeldt.

12

14

13

24

18

0 5 10 15 20 25 30

Forsyning

Service

Industri

"Spjæld"

Byggeri

71

Figur 8.3: Er skaderne anmeldt? Procent

Vi spurgte, hvorfor skaderne ikke var anmeldt. Som det fremgår, har meget

få undladt at anmelde anmeldelsespligtige skader, og grundlaget for analy-

sen bliver derfor meget ”tyndt”, og de få svar udelades derfor.

Når man spørger elektrikerne, i hvilken forbindelse ulykken fandt sted, an-

giver flest, at de fik stød (35 %). Noget færre svarer, at det var tunge løft

eller vrid (21 %). Herefter kommer arbejde med manuelt værktøj (16 %).

Figur 8.4: I hvilken forbindelse fandt arbejdsulykken sted? Procent

Vi spurgte også, hvilken type skade, elektrikerne fik. Flest svarer, at de fik

sårskader (30 %), dernæst kommer elchok (28 %) og overfladiske skram-

2

11

9

78

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ved ikke

Nej, ingen anmeldt

Nogle skader

Alle skaderne

1

8

9

11

12

15

16

21

35

0 5 10 15 20 25 30 35 40

I trafikken

Skub/træk af tunge byrder

Arb.m. mekanisk værktøj

Støv/splinter/gnister

Fald fra stige/stillads/tag

Gled eller snublede

Arb.med manuelt værktøj

Tunge løft/vrid

Fik stød

72

mer samt lettere forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger (begge 26

%).

Langt de fleste – 72 % – svarer, at de ikke har varige men af skaden/ulyk-

ken. Men en ret stor gruppe – 20 % – angiver dog, at de har fysisk men. 3 %

svarer, at de har psykisk men, og 5 % svarer, at de både har fysisk og psy-

kisk men.

Figur 8.5: Hvilken type skade? Procent

8.2 Elulykker

Elulykkerne er belyst ved nogle nye spørgsmål, som ikke var med i 1999-

undersøgelsen. Desværre var der i første omgang en fejl i spørgeskemaet, så

en del af respondenterne ikke svarede på spørgsmålene. Denne fejl er imid-

lertid blevet rettet i form af, at de pågældende har fået tilsendt et nyt spørge-

skema specielt med spørgsmålene om elulykker. Desværre er der 158 re-

spondenter, der ikke har besvaret spørgsmålene om elulykker, men vi vur-

derer, at det ikke drejer sig om særlige grupper med hensyn til elulykker.

Derfor betragter vi de indkomne besvarelser som repræsentative for alle

elektrikere.

Kun 2,5 % af alle elektrikere angiver, at de aldrig har fået elektrisk stød i

deres arbejdsliv.

Ved spørgsmålet om, hvor mange elektriske stød man har været udsat for i

sit arbejdsliv, har 626 respondenter besvaret spørgsmålet. I gennemsnit an-

gives 19 stød. En fjerdedel af elektrikerne har højst fået 5 stød, og halvdelen

har højst fået 10 stød i hele deres arbejdsliv. Der er imidlertid også en lille

0

1

1

7

8

11

26

26

28

30

0 5 10 15 20 25 30 35

Hjernerystelse

"Piskesmæld"

Kortslutningsulykke

Knoglebrud

Sværere forstuvninger m.v.

Fremmedlegeme i øjet

Lettere forstuvninger mv.

Overfladiske skrammer

Elchok

Sårskader

73

gruppe på 5 %, der angiver at have fået 100 stød eller mere i deres arbejds-

liv.

Det gennemsnitlige antal stød i hele arbejdslivet stiger som forventet grad-

vist i relation til, hvor mange år man har arbejdet i elfaget – fra 9,9 stød

blandt dem, der har arbejdet op til 5 år i faget, stigende til 49,9 stød hos

dem, der har mere end 35 års anciennitet som elektrikere.

Nu kan der naturligvis være stor usikkerhed forbundet med at tænke tilbage

og lave et kvalificeret skøn på, hvor ofte man har været udsat for elektriske

stød. Tallene antyder dog på, at det ikke er sjældne hændelser.

Udsættelse for elektriske stød i arbejdet inden for det seneste år

For at få et mere sikkert svar på udsættelse for elektriske stød blev respon-

denterne spurgt, om de inden for det seneste år havde fået elektrisk stød i

deres arbejde. Her foreligger der svar fra 631 respondenter, hvor svaret fra

44 % er et ‟ja‟ (se tabel 8.1)

Tabel 8.1: Andel af elektrikerne der har fået elektrisk stød i arbejdet inden for det sidste år, fordelt efter anciennitet i faget

Procentdel, der har fået elektrisk stød det seneste år 0-4 år ................................................. 73 5-9 år ................................................. 39 10-14 år ............................................. 52 15-19 år ............................................. 29 20-24 år ............................................. 46 25-29 år ............................................. 29 30-34 år ............................................. 46 35-39 år ............................................. 35 40 år + ............................................... 37 Alle .................................................... 44

Som det fremgår af tabel 8.1 er det især de nyeste i faget, der afviger fra

gennemsnittet. I gruppen, der har arbejdet 0-4 år i faget, angiver omkring ¾,

at de har været udsat for elektrisk stød inden for det sidste år. Men efter de

første år som elektriker er der statistisk set ikke den store forskel på den

procentdel, der har fået stød det seneste år.

Det fremgår af tabel 8.2, at elektrikerne på ”spjæld” er klart mere udsat for

stød end i andre brancher. I den modsatte ende er ‟forsyning/offentlig sek-

tor/offshore‟, hvor ‟kun‟ 30 % har fået stød inden for det seneste år.

74

Tabel 8.2: Gennemsnitlige antal elektriske stød det seneste år, fordelt på brancher

Procentdel, der har fået stød det seneste år Byggeri....................................................... 49 ”Spjæld” ..................................................... 67 Industri ....................................................... 40 Service/vagt/ trafik/it .................................. 37 Forsyning/offentlig/offshore........................ 30 Alle ............................................................. 44

Elektrikerne, der har fået elektriske stød i arbejdet det seneste år, blev op-

følgende bedt om at svare på, om de fik umiddelbare gener efter stødet.

Hvis pågældende havde været udsat for flere stød, skulle der svares ud fra

den alvorligste. 32 % angiver, at de oplevede gener efter stødet. Som det

fremgår af tabel 8.3 er den mest almindelige gene efter et elektrisk stød

‟snurren i en eller anden kropsdel‟– det har 7 ud af 10 af alle dem, der fik

gener efter stød, svaret. Hjertebanken angives af 4 ud af 10, og cirka tilsva-

rende oplevede ‟ømhed‟. 22 % fik ‟svimmelhed‟, 20 % fik ‟mærkelig smag

i munden‟, mens 2 % besvimede. Det skal i øvrigt nævnes, at de fleste af

dem med gener havde oplevet flere gener samtidig.

Tabel 8.3: Umiddelbare gener efter udsættelse for det alvorligste elektriske stød inden for det seneste år. Procent af dem, der oplevede gener efter stød

”Snurren” i en eller anden kropsdel .................................. 71 Hjertebanken ................................................................... 40 Ømhed ............................................................................. 38 Svimmelhed ..................................................................... 23 Mærkelig smag i munden................................................. 20 Besvimelse ...................................................................... 2 Andet ............................................................................... 15

En del har under ‟andet‟ (se tabel 8.3) beskrevet deres gener, der kan grup-

peres som følger:

Førstegradsforbrænding; brandmærker, brandsår, hår svedet af.

Muskelsmerter, spændt brystmuskel, uro i muskler, følelsesløs arm, for-

nemmelser i højre arm flere dage efter, nedsat styrke i arm, ondt i hjertet.

Svedeture, svedte/rystede, rystede så meget, at jeg ikke kunne stå op,

svedig/fryse, tørst.

Omtåget, utilpas, hovedpine, træthed.

Angst, depression, søvnbesvær.

Resultaterne viser endvidere, at hver fjerde af elektrikerne, der havde været

udsat for elektrisk stød i arbejdet det seneste år, har kontaktet egne læge/-

sygehus efter udsættelse for stød. Tabel 8.1 viste, at udsættelse for stød an-

gives hyppigst blandt de nyeste i faget, men resultaterne i forhold til læge-

kontakt viser et lidt andet mønster. Elektrikere med længste antal år i faget

er den gruppe, der hyppigst angiver, at de kontaktede egen læge/sygehus

75

efter udsættelsen for stød; forskellen mellem de forskellige anciennitets-

grupper er dog ikke markant. Resultaterne viser desuden, at elektrikere på

”spjæld” er den gruppe, der hyppigst har kontaktet egen læge/sygehus efter

det elektriske stød. Det gælder for hver tredje, men kun hver tiende inden

for byggeri/anlæg.

Men efter udsættelse for elektriske stød i arbejdet

Blandt samtlige elektrikere foreligger der svar fra 614 personer ved spørgs-

målet om vedkommende mener, at han har fået varige gener/men af de elek-

triske stød, han har været udsat for. 8 % svarer bekræftende herpå. Tabel

8.4 viser, at selvrapporteret varige men stiger gradvist med antal år i faget.

Tabel 8.4: Elektrikere med oplevede varige men efter udsættelse for elektrisk stød i arbejdet, fordelt på antal år i elfaget i procent

Antal år i elfaget Total - 15 år 16-29 år 30 – år Andel med oplevet varige men efter udsættelse for elektrisk stød i arbejdet ..........................................

2

11

13

8

Undersøgelsen giver også et svar på, hvilke typer gener/men de 8 % af elek-

trikerne oplever, at de har (se tabel 8.5).

Tabel 8.5: Hvilke varige men oplevede du efter stød? Procent af dem, der fik varige men efter stød

Hukommelsesproblemer ................................................... 54 Muskelsvækkelse ............................................................. 35 Psykisk påvirkning 23 Angst ................................................................................ 21 Hjerteproblemer ................................................................ 19 Hudproblemer ................................................................... 8 Andet ................................................................................ 25

Mere end halvdelen (53 %) af dem, der fik varige men, angiver hukommel-

sesproblemer, mens en tredjedel (36 %) angiver muskelsvækkelse. Hjerte-

problemer angives af 19 %, og 9 % angiver hudproblemer. Psykiske gener

angives af 23 %, og angst af 21 %. Blandt dem der svarede ‟andre‟ varige

men, har en del nævnt nedsat følelse, sitren og snurren i hånd og fingre.

Resultaterne afdækker en markant stærk sammenhæng mellem oplevede ge-

ner/men efter elektriske stød og egen vurdering af helbredet alt i alt. Vurde-

ringen af, at helbredet alt i alt er meget godt eller godt, afviger markant, når

gruppen med varige men efter stød sammenlignes med elektrikerne, der ik-

ke har oplevet tilsvarende. Som det ses af tabel 8.6 angiver 64 % i gruppen

med varige men, at de har et meget godt eller godt helbred, men i den anden

gruppe uden men efter stød er tilsvarende andel 91 %. Antalsmæssigt er

gruppen med varige men mere spinkelt og dermed behæftet med større

76

usikkerhed, men den fundne forskel er så markant, at det bør vies stor op-

mærksomhed.

Tabel 8.6: Varige men efter elektriske stød sammenholdt med selvvurderet helbred. Procent

Varige men efter stød

Selvvurderet helbred Total Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

Ja 4 60 30 6 100 Nej 36 55 8 0,5 100 Total 34 55 10 1 100

Sammenfattende kan man altså konstatere, at stort set alle elektrikere har

været udsat for at få elektrisk stød i deres arbejdsliv, og 44 % har fået det

inden for det seneste år. Elektrikerne har fået gennemsnitligt 19 elektriske

stød i deres arbejdsliv. En tredjedel af elektrikerne har oplevet umiddelbare

gener efter et stød, og hver fjerde af disse har søgt egen læge eller sygehus

efter hændelsen. De mest almindelige gener efter stød er: snurren i en eller

anden kropsdel, hjertebanken og ømhed. Blandt samtlige elektrikere findes

8 % med varige men efter stød. De mest almindelige former for men er:

hukommelsesproblemer, muskelsvækkelse og psykisk påvirkning. Resulta-

terne viser desuden en markant stærk sammenhæng mellem udsættelse for

stød og vurdering af eget helbred alt i alt, med betydelig reduceret hel-

bredsvurdering i gruppen med varige men efter elektriske stød.

77

9 Helbred

I dette kapitel vil vi analysere elektrikernes helbredsforhold. Helbredsfor-

hold omfatter både det fysiske og det psykiske helbred samt stress. Desuden

har vi stillet spørgsmål om elektrikernes vurdering af deres egen helbreds-

tilstand. Endelig har vi analyseret sygefravær og erhvervssygdomme.

9.1 Selvvurderet helbred

Elektrikerne i undersøgelsen blev bedt om at give en almen vurdering af de-

res eget helbred med spørgsmålet: “Hvordan vil du alt i alt vurdere dit hel-

bred?” Det er altså respondenternes egne vurderinger og ikke nødvendigvis

de samme, som en læge eller andre professionelle ville svare.

Svarene i 1999 og 2010 fremgår af figuren. Spørgsmålene er stillet ensly-

dende i de to undersøgelser.

Figur 9.1: Selvvurderet helbred. 1999 og 2010. Procent

Det generelle indtryk er, at elektrikerne vurderer deres helbred som godt. I

2010 mener 35 %, at deres helbred er ‟meget godt‟ og 56 % mener, det er

‟godt‟, mens kun 8 % mener, det er ‟mindre godt‟, og kun 1 % mener, at det

direkte er ‟dårligt‟. Man skal imidlertid være opmærksom på, at de personer

med meget dårligt helbred i stort omfang vil have forladt arbejdsmarkedet

og evt. være på førtidspension.

Figuren viser imidlertid også, at elektrikernes helbred er blevet lidt forringet

i perioden 1999-2010. Det handler især, om at der i 2010 er færre, der har

44

50

6

1

35

56

8

10

10

20

30

40

50

60

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt

1999 2010

78

svaret ‟meget godt‟, mens flere har svaret ‟godt‟ og ‟mindre godt‟. Det er

ikke en voldsom udvikling, men en tendens i negativ retning.

I forhold til 1999-undersøgelsen, er der især sket en forringelse af de yngre

medlemmers selvvurderede helbredstilstand. Det viser følgende tabel.

Tabel 9.1: Selvvurderet helbred i forskellige aldersgrupper. 1999 og 2010. Procent

Meget godt Godt Mindre godt Dårligt I alt - 29 år: 2010 ................. 50 47 3 0 100 1999 ................. 54 43 2 0 100 30 - 39 år: 2010 ................. 37 55 7 1 100 1999 ................. 48 48 3 1 100 40 - 49 år: 2010 ................. 33 57 10 0 100 1999 ................. 34 60 6 0 100 50 år +: 2010 ................. 24 63 11 2 100 1999 ................. 24 54 18 4 100

Tabellen viser, at det især er de 30-39 årige elektrikere, der har fået dårlige-

re helbred, efterfulgt af de under 30 årige og de 40-49 årige. Derimod har

de ældre elektrikere over 50 år fået et lidt bedre helbred.

Tabellen viser også klart, at alderen spiller en vis rolle for helbredstilstan-

den. Dette mønster gælder helt generelt, og vi forventede også, at det var

tilfældet for elektrikerne.

Spørgsmålet er, om der også er forskelle imellem elektrikere på forskellige

arbejdsområder. Det viser næste figur.

79

Figur 9.2: Selvvurderet helbred og arbejdsområde. 2010. Procent

Figuren viser, at der ikke er væsentlige forskelle på helbredstilstanden i de

forskellige arbejdsområder. Det område, hvor flest har angivet ‟meget

godt‟, er ‟service, vagt, trafik og it‟. Den næste figur viser desuden, at der

ikke er nævneværdige forskelle på elektrikere i forskellige dele af landet,

dvs. i regionerne.

Figur 9.3: Selvvurderet helbred og region. 2010. Procent

36

30

36

41

28

57

62

54

48

62

6

6

10

10

8

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Industri


Forsyning+offentl.+offshore


37

33

36

36

35

54

60

54

57

56

8

7

9

7

8

1

0

0

1

1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hovedstaden

Sjælland

Syd

Midt

Nord


80

9.2 Nedsat arbejdsevne

Et andet spørgsmål, vi har bedt respondenterne om at svare på, er, om de

mener, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, slid eller ar-

bejdsulykke? Det skal igen påpeges, at det er deres egen vurdering af situa-

tionen.

Figur 9.4: Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, slid eller arbejdsulykke? 2010. Procent

Figuren viser, at 3 % af elektrikerne mener, at deres arbejdsevne er nedsat „i

høj grad‟ og 17 % „i nogen grad‟. I den anden ende af spektret svarer 46 %

‟nej, slet ikke‟.

3

17

34

46

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

I høj grad I nogen grad Nej, ikke særligt Nej, slet ikke

81

Figur 9.5: Er arbejdsevnen nedsat pga. sygdom, slid eller arbejdsulykke? Opdelt på alder. 2010. Procent

Figuren viser, at alderen spiller en vis rolle for, om arbejdsevnen er nedsat,

selvom mønstret ikke er helt entydigt. Den generelle tendens er, at jo ældre

elektrikerne er, des flere siger, at deres arbejdsevne er nedsat. Men man

bemærker også, at en relativ stor del af de 30-39 årige (24 %) har svaret

‟høj grad‟, mens kun 14 % af de 40-49 årige har svaret ‟høj grad‟.

Figur 9.6: Er arbejdsevnen nedsat pga. sygdom, slid eller arbejdsulykke? Opdelt på arbejdsområde. 2010. Procent

Når vi ser på arbejdsområderne, er der ikke væsentlige forskelle. Men det er

dog værd at nævne, at der er færre inden for ‟byggeri/anlæg‟, der har nedsat

arbejdsevne. Man kan forestille sig, at der sker en ”omfordeling” fra bran-

17

24

14

45

16

23

21

41

21

16

29

34

34

27

20

19

0% 20% 40% 60% 80% 100%

-29 år

30-39 år

40-49 år

50 + år

I høj grad I nogen grad Ikke særligt Slet ikke

7

21

25

29

18

31

15

21

18

14

20

15

21

21

22

25

15

25

23

11

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Industri



I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

82

cher, hvor der stilles store fysiske krav, fx i byggeri, til andre brancher, hvor

de fysiske krav er mindre.

9.3 Erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er en fysisk eller psykisk lidelse, hvor arbejdet er mis-

tænkt eller formodet årsag til lidelsen. En erhvervssygdom opstår gradvis i

modsætning til en arbejdsulykke, som opstår i forbindelse med en bestemt

situation. Tidligere benævnte man erhvervssygdomme som arbejdsbetinge-

de lidelser.

Elektrikerne blev spurgt om følgende: “Har du en lidelse eller sygdom, som

du mener helt eller delvis skyldes dit arbejde?”

En tredjedel (34 %) af elektrikerne har i 2010 svaret, at de havde en er-

hvervssygdom, mens 12 % svarede ‟ved ikke‟, og 54 % svarede ‟nej‟. Det

er en mindre forbedring, idet der i 1999-undersøgelsen var 39 %, som sva-

rede, at de havde en erhvervssygdom. Det skal imidlertid nævnes, at der er

sket en forringelse blandt de 30-39 årige og en forbedring blandt de ældre

over 50 år.

Hvilke lidelser, der er tale om, fremgår af følgende figur.

Figur 9.7: Procentdel, der har arbejdsbetingede lidelser. 1999 og 2010

Figuren viser, at den helt dominerende form for erhvervssygdom er ‟syg-

dom i bevægeapparat‟, som ca. 30 % har nævnt. I forhold til 1999-un-

dersøgelsen er der ikke sket nogen nævneværdige ændringer.

2

3

3

3

9

31

3

3

2

1

10

30

0 5 10 15 20 25 30 35

Andet

Psykisk lidelse

Hudsygdom

Lunger/luftveje

Høreskade

Sygdom i bevægeapparat

2010 1999

83

På andenpladsen over erhvervssygdomme kommer ‟høreskade‟, som ca. 10

% af elektrikerne lider af. Det er også en uændret andel i forhold til 1999-

undersøgelsen.

Blandt de antalsmæssigt små erhvervssygdomme er ‟sygdomme i lunger og

luftveje‟, ‟hudsygdomme‟ og ‟psykiske lidelser‟, som kun forekommer

blandt nogle få procent af elektrikerne.

Tabel 9.2: Procentdel, der har forskellige lidelser, som de mener helt eller delvist skyldes deres arbejde. Opdelt på alder. 2010

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50 år+ Alle

Sygdom i bevægeapparatet....... 13 31 35 42 30 Høreskade ................................. 1 5 10 19 10 Sygdom i lunger og luftveje ....... 0 2 1 1 1 Hudsygdom ............................... 0 2 3 3 2 Psykisk lidelse ........................... 1 3 2 6 3 Andet ......................................... 3 4 3 3 3

Tabellen viser, at der er en klar aldersvariation i de forskellige erhvervssyg-

domme. Mønstret er helt klart, at jo ældre personerne er, des større procent-

del har en lidelse.

Tabel 9.3: Procentdel, der har forskellige lidelser, som de mener helt eller delvist skyldes deres arbejde. Opdelt på arbejdsområde. 2010

Byggeri og

anlæg ”Spjæld” Industri

Service/-vagt/

trafik/it Forsyning/

offentlig Alle

Sygdom i bevæ-geapparatet .............

27

33

31

31

33

30

Høreskade ............... 9 4 11 9 15 10 Sygdom i lunger og luftveje ................

1

2

1

1

1

1

Hudsygdom ............. 2 1 1 4 1 2 Psykisk lidelse ......... 1 5 4 5 1 3 Andet ....................... 1 9 2 3 4 3

Der er mindre forskelle mellem arbejdsområderne, men de er ikke systema-

tiske og markante. Man kan nævne, at høreskader er sjældne blandt dem,

der arbejder i ”spjæld”, men mere udbredte i ‟forsyning/offentlig virksom-

hed‟.

9.4 Sygdom i bevægeapparatet

Vi så i det foregående afsnit, at sygdomme i bevægeapparatet er den mest

forekommende erhvervssygdom. I dette afsnit vil vi se lidt nærmere på fo-

rekomsten af gener blandt forskellige dele af bevægeapparatet:

84

Nakken?

Skulder?

Albuer?

Hænder/håndled?

Ryggens øverste del?

Ryggens nederste del?

Hofter?

Ben?

Knæ?

Fodled/fødder?

Figur 9.8: Har du inden for de sidste 12 måneder haft problemer, smerter eller ube-hag i… 2010. Procent

Figuren viser, at det mest udbredte fysiske problem er problemer med ‟ryg-

gens nederste del‟ og ‟knæ‟, hvor over halvdelen af elektrikerne dagligt el-

ler i perioder har problemer. Derefter kommer problemer med ‟skulder‟,

‟nakken‟ og ‟hænder/håndled‟. Blandt de mindste problemer er ‟hofter‟ og

‟albuer‟.

Følgende figur viser forskellene mellem 1999-undersøgelsen og 2010-un-

dersøgelsen.

5

9

4

2

9

3

6

2

7

6

5

11

4

2

10

4

5

3

8

7

21

35

20

12

41

21

24

10

31

32

0 10 20 30 40 50 60 70

Fodled/fødder

Knæ

Ben

Hofter

Ryggens nederste del

Ryggens øverste del

Hænder/håndled

Albuer

Skulder

Nakken

Dagligt Ugenligt I perioder

85

Figur 9.9: Har du inden for de sidste 12 måneder haft problemer, smerter eller ube-hag i… 1999 og 2010. Procent

Figuren viser, at der ikke er sket markante forskelle i mønstret for fysiske

problemer, men generelt er der flere, der klager over problemer i 2010 end i

1999. Det kan bl.a. nævnes, at der i 2010 var flere, der havde problemer

med ‟skulder‟, ‟hænder/håndled‟, ‟ben‟, ‟knæ‟ og ‟fodled/fødder‟. Derimod

er der ingen områder, hvor der er sket forbedringer.

9.5 Stress

I undersøgelsen er der stillet særlige spørgsmål om stress. Det ene spørgs-

mål tager udgangspunkt i en slags definition af stress.

Med stress menes en situation, hvor man kan føle sig anspændt, rast-

løs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tæn-

ker på problemer hele tiden. Føler du denne form for stress for tiden?

25

50

21

12

59

25

28

15

40

45

31

55

28

16

60

28

35

15

46

45

0 10 20 30 40 50 60 70

Fodled/fødder

Knæ

Ben

Hofter

Ryggens nederste del

Ryggens øverste del

Hænder/håndled

Albuer

Skulder

Nakken

2010 1999

86

Figur 9.10: Generelt stress. 2010. Procent

Figuren viser, at stress tilsyneladende ikke er noget større problem blandt

elektrikerne. Kun 2 % oplever ‟virkelig meget‟, og 6 % ‟ret meget‟ stress,

mens 41 % siger, at de ‟slet ikke‟ oplever stress, og 35 % oplever ‟kun lidt‟

stress.

Der er også blevet stillet et spørgsmål om de inden for de sidste 12 måneder

har haft sygefravær pga. arbejdsbetinget stress. Den næste figur viser, at det

er ret sjældent, at stress er årsag til sygefravær blandt elektrikere.

Figur 9.11: Har du haft sygedage pga. arbejdsbetinget stress? 2010. Procent

2

6

17

35

41

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Virkelig meget Ret meget Noget Kun lidt Slet ikke

26

89

3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Flere gange En enkelt gang Nej Ved ikke

87

De næste figurer viser udbredelsen af stress i forskellige aldersgrupper og

arbejdsområder.

Figur 9.12: Følelse af stress og alder. 2010. Procent

Figuren viser, at stress er mere udbredt blandt de unge end blandt de ældre.

Figur 9.13: Følelse af stress og arbejdsområde. 2010. Procent

Figuren viser, at der ikke er nævneværdige forskelle i stressniveau blandt

elektrikere på forskellige arbejdsområder.

6

5

8

11

10

13

20

22

30

41

39

30

54

40

33

37

0% 20% 40% 60% 80% 100%

-29 år

30-39 år

40-49 år

50+ år

Virkelig/ret meget Noget Kun lidt Slet ikke

10

6

9

5

9

12

18

16

19

20

33

36

33

42

30

45

40

42

35

39

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Industri


Forsyning/offentlig

Virkelig/ret meget Noget Kun lidt Slet ikke

88

9.6 Psykisk velbefindende

I undersøgelsen er medtaget spørgsmål til at belyse helbredsrelateret livs-

kvalitet. Spørgsmålene er oprindeligt udarbejdet og afprøvet af Ware et al.

(1993). DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) har oversat og an-

vendt spørgsmålene i en større landsdækkende undersøgelse af voksenbe-

folkningen i 19942. Spørgsmålene blev ligeledes anvendt i Lønmodtagerun-

dersøgelsen.

I denne sammenhæng er udvalgt 9 spørgsmål, som belyser forskellige for-

hold ved velbefindende og psykisk funktion. Der spørges således om, hvor-

vidt den enkelte inden for de sidste fire uger har været: veloplagt, glad og

tilfreds, fuld af energi, træt eller udslidt, følt sig langt nede, følt sig rolig og

afslappet, nervøs, nedtrykt eller trist til mode (se bilag 1, spørgsmål 61).

Spørgsmålene vedrører to dimensioner af psykisk velbefindende: Mentalt

helbred og vitalitet. Når der udarbejdes skalaer på de to dimensioner, bliver

det muligt at identificere personer med “dårligt hhv. godt mentalt helbred”

og “reduceret hhv. høj grad af vitalitet”.

Mentalt helbred, psykisk velbefindende:

Været meget nervøs?

Været så langt nede, at intet har kunnet opmuntre dig?

Følt dig rolig og afslappet?

Følt dig trist til mode?

Været glad og tilfreds?

Vitalitet, energi:

Følt dig veloplagt og fuld af liv?

Været fuld af energi?

Følt dig udslidt?

Følt dig træt?

2 Kjøller, M. et al.: Sundhed og sygelighed i Danmark. Dansk Institut for Klinisk Epide-

miologi, DIKE 1995.

89

Figur 9.14: Procentdel med dårligt mentalt helbred og reduceret vitalitet. 1999 og 2010

Figuren viser, at 8 % af elektrikerne i 2010 havde ‟dårligt mentalt helbred‟,

mens det tilsvarende tal i 1999-undersøgelsen kun var 5 %. Altså en forrin-

gelse. Figuren viser også, at der er sket en forringelse af vitaliteten, men

forskellen er så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Men i 2010 havde

12 % af elektrikerne ‟reduceret vitalitet‟.

Figur 9.15: Dårligt mentalt helbred og reduceret vitalitet. Opdelt på alder. 2010. Procent

Figuren viser, at der ikke er noget klart aldersmønster i mentalt helbred og

vitalitet. Når det handler om mentalt helbred, så er det de unge og de ældre,

5

11

8

12

0

2

4

6

8

10

12

14

Dårligt mentalt helbred Reduceret vitalitet

1999 2010

10

56

9

1110 10

15

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50 år +

Dårligt mentalt helbred Reduceret vitalitet

90

der mest har dårligt mentalt helbred, mens de 30-49 årige ligger lidt bedre.

Når det derimod handler om vitalitet, er det mest de ældre over 50 år, der

har reduceret vitalitet.

Figur 9.16: Dårligt mentalt helbred og reduceret vitalitet. Opdelt på arbejdsområde. 2010. Procent

Når det handler om forskellige arbejdsområder, viser figuren kun mindre

forskelle. 10 % af elektrikerne i ‟industri‟ har reduceret vitalitet, mens 15 %

i ‟service/vagt/trafik/it‟ har reduceret vitalitet.

Når det gælder dårligt mentalt helbred, så varierer det fra 4 % af elektriker-

ne i ‟forsyning/offentlig virksomhed‟ til 10 % i ‟byggeri/anlæg‟.

10

9

6

9

4

11

10

10

15

12

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Industri


Forsyning/offentlig

Reduceret vitalitet Dårligt mentalt helbred

91

9.7 Sygefravær

I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at angive, hvor mange sygedage de

havde haft inden for de sidste 12 måneder. Figur 9.17: Antal sygedage inden for de sidste 12 måneder? 1999 og 2010

Som noget nyt spurgte vi i 2010-undersøgelsen også om, hvor mange dage,

de burde have været sygemeldt. Spørgsmålet lød:

Hvor mange dage har du gået på arbejde, selv om du egentlig burde

have sygemeldt dig, inden for de sidste 12 måneder?

Figur 9.18: Antal dage, hvor du burde have været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder. 2010. Procent

29

25

21

24

30

24 2422

0

5

10

15

20

25

30

35

Ingen 1-3 sygedage 4-7 syge dage Mere end 7 sygedage

1999 2010

44

18

22

16

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Ingen 1-2 dage 3-5 dage Mere end 5 dage

92

Figuren viser, at 56 % af elektrikerne mener, at de burde have været syge-

meldt en eller flere dage i løbet af det sidste år. 16 % mener endda, at de

burde have haft mere end 5 sygefraværsdage.

Hvis vi lægger de to oplysninger sammen – altså de faktiske sygedage og de

dage, de burde have, så viser følgende figur det samlede potentielle syge-

fravær.

Figur 9.19: ”Samlet antal dage, hvor du enten har været sygemeldt eller burde have været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder?” 2010. Procent

Figuren viser, at det nu kun er 20 % af elektrikerne, som ikke har haft syge-

dage, mens det var 30 %, som ingen sygefraværsdage havde. 20 % havde

derimod mere end 14 potentielle sygedage, hvis man lægger det hele sam-

men.

Tabel 9.4: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage og dage, hvor de burde have væ-ret sygemeldt

Antal fraværsdage

Antal dage, de gik på arbejde alligevel

Samlet antal sygedage

Under 30 år .............. 7,9 4,4 12,3 30-39 år ................... 8,6 3,3 11,9 40-49 år ................... 6,5 2,8 9,3 50 år + ..................... 8,7 3,7 12,4 Alle ........................... 7,8 3,6 11,4

Tabellen viser, at der ikke er nævneværdige aldersforskelle, når man bereg-

ner det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. Man bemærker, at det især er

de unge, der går på arbejde, selvom de selv synes, de burde være sygemeld-

te.

2021

22

1920

0

5

10

15

20

25

Ingen 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage Mere end 14 dage

93

Undersøgelsen havde også medtaget et nyt spørgsmål om sygefraværssam-

taler. Kun 5 % af alle elektrikerne svarer, at de har været indkaldt til syge-

fraværssamtaler. Hvis man ser det i forhold til de ca. 20 %, som havde mere

end 7 sygefraværsdage, så er det altså ca. en fjerdel af disse, der har haft sy-

gefraværssamtaler.

9.8 Medicinforbrug

Deltagerne blev bedt om at angive deres medicinforbrug inden for de sene-

ste 3 måneder. Der blev spurgt om, hvor ofte man har brugt smertestillende

midler (herunder hovedpinepiller), beroligende midler (sovepiller, nerve-

medicin) eller anden medicin. Der kunne svares “dagligt”, “en til flere gan-

ge om ugen”, “en til flere gange om måneden” eller “sjældnere eller aldrig”.

Figur 9.20: ”Har du inden for de sidste 3 måneder brugt smertestillende eller bero-ligende midler?” 2010. Procent

Kun 4 % har anvendt beroligende midler.

5 2

12

2

27

2

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Smertestillende Beroligende

Dagligt Ugentligt Månedligt

95

10 Arbejde og privatliv

Selve arbejdet har stor værdi og betydning for mange mennesker. Det bi-

drager til at skabe mening i tilværelsen, har betydning for ens identitet og

udfoldelse og sikrer naturligvis det økonomiske livsgrundlag. I det moderne

arbejdsliv tenderer selve arbejdet for mange at være et mål i sig selv, men

for mange indebærer det deslige, at der skal være god balance mellem ar-

bejdsliv og privatliv – et aspekt, der har fået stigende prioritet.

Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af elektrikerne oplever ofte eller

næsten altid god balance mellem arbejde og privatliv. Det gælder for 77 %;

kun 4-5 % gør det sjældent eller aldrig.

Tabel 10.1: Spørgsmål 52a: ”Der er god balance mellem mit arbejde og privatliv/fa-milieliv”

Antal personer Procent Aldrig ...................................... 4 0 Sjældent ................................. 36 4 Nogle gange ........................... 152 16 Ofte ......................................... 281 30 Næsten altid ........................... 436 45 Total ....................................... 909 98

Uoplyst ................................... 21 2 Total ....................................... 930 100

Undersøgelsen indeholder også andre spørgsmål til supplerende og uddy-

bende belysning af balancen mellem arbejde og privatliv. Svarene på de

stillede spørgsmål vises nedenfor, og de viser på den negative side:

At hver femte er så træt efter arbejdet, at det kvæster deres fritidsaktivite-

ter.

At knap hver tiende oplever, at deres familie/venner er misfornøjede med

dem, fordi de virker fraværende og har ringe energi, når de er hjemme.

At hver ottende har svært ved at slippe arbejdet, når de har fri, fordi ar-

bejdet fylder for meget i deres tanker.

96

Tabel 10.2: Spørgsmål 52b: ”Når jeg kommer hjem efter arbejde, er jeg for træt til at lave de ting, jeg gerne vil”

Antal personer Procent Næsten altid ............................... 31 3 Ofte ............................................ 149 16 Nogle gange .............................. 457 49 Sjældent..................................... 244 26 Aldrig ......................................... 32 3 Total ........................................... 913 98

Uoplyst ....................................... 17 12 Total ........................................... 930 100

Tabel 10.3: Spørgsmål 52c: ”Min familie/mine venner er misfornøjede med, at jeg virker fraværende og har ringe energi, når jeg er hjemme”

Antal personer Procent Næsten altid ............................ 22 2 Ofte ......................................... 60 7 Nogle gange ........................... 233 25 Sjældent.................................. 442 47 Aldrig ...................................... 156 17 Total ........................................ 913 98

Uoplyst .................................... 17 2 Total ........................................ 930 100

Tabel 10.4: Spørgsmål 52d: ”Når jeg har fri, fylder mit arbejde for meget i mine tan-ker”

Antal personer Procent Næsten altid ............................... 20 2 Ofte ............................................ 97 10 Nogle gange .............................. 270 29 Sjældent..................................... 377 41 Aldrig ......................................... 150 16 Total ........................................... 914 98

Uoplyst ....................................... 16 2 Total ........................................... 930 100

Ovenstående fire spørgsmål er samlet i skalaen ”balance mellem arbejde og

privatliv”, hvor spørgsmålene belyses under et.

Som det fremgår af tabel 10.2, viser skalaen over balancen mellem arbejde

og privatliv, at for 56 % findes balancen at være god eller meget god. For

36 % er balancen middel, og for 5,5 % dårlig dvs., at de oplever en konflikt

mellem arbejdet og fritidslivet, at arbejdet fylder meget i deres tanker, når

de har fri, at deres fritidsaktiviteter indskrænkes, fordi de er for trætte efter

arbejdet, og at deres pårørende er misfornøjede med vedkommende.

97

Tabel 10.5: Skalaen: Balance arbejde/privatliv

Antal personer Procent Meget dårlig ............................ 6 1 Dårlig ...................................... 46 5 Middel ..................................... 336 36 God ......................................... 403 43 Meget god............................... 116 13 Total ....................................... 907 98

Uoplyst ................................... 23 2 Total ....................................... 930 100

Sammenlignet med andre lønmodtagergrupper tyder resultatet på, at elek-

trikerne som helhed har bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Når skalaen balance arbejde/fritid samkøres med elektrikernes familiesitua-

tion (hjemmeboende børn eller ej) og samlivssituation (gift/samlevende,

enlig) findes måske overraskende ingen væsentlige forskelle. Det samlede

billede (jf. tabel 10.2) genfindes i al væsentlighed uanset, om man har hjem-

meboende børn eller ej, og om man er gift/samlevende eller enlig.

Tilsvarende findes i forhold til alder, samt om man har lederfunktion, er

almindelig elektriker eller lærling. Og der findes ej heller væsentlige varia-

tioner, når vi ser på branchegrupperne.

Derimod findes variation i balancen arbejde/fritid sammenholdt med den

faktiske arbejdsuge, hvor de elektrikere, der arbejder 42 eller flere timer om

ugen, måske ikke overraskende er den gruppe, hvor færrest har god balance

(se tabel 10.3). Lange arbejdsuger har altså sin pris: plus på bankkontoen,

men overtræk på familiekontoen.

Tabel 10.6: Balance arbejde/fritid, fordelt på faktisk antal ugentlige arbejdstimer. Procent

Faktisk ugentlig arbejdstid - 36 timer 37 timer 38-41 timer 42 + timer Total Meget god eller god balance arbejde/fritid ............................

53

61

56

40

58

Som forventet, som det fremgår af tabel 10.4, findes en markant, klar sam-

menhæng mellem graden af balance arbejde/fritid og forekomst af stress.

Det er især bemærkelsesværdigt, at blandt de elektrikere, hvor balancen

mellem arbejde og fritid er god eller meget god, findes så at sige ingen med

stress.

98

Tabel 10.7: Forekomst af stress sammenholdt med grad af balance mellem arbejde og fritid. I procent

Balance mellem arbejde og fritid Meget dårlig Dårlig Middel God Meget god Ikke-stress .......... 0 23 60 90 96 Noget stress ........ 50 37 27 9 4 Meget stress ....... 50 39 13 1 0 100 100 100 100 100

Resultatet peger på, at for firmaet er det ikke kun vigtigt at have arbejdsmil-

jø og sikkerhed i højsædet, men også at vie de ansattes arbejdstid og balan-

cen arbejde/fritid særlig bevågenhed.

99

11 Fremtiden

I dette kapitel analyserer vi fremtiden for elektrikerne, således som det

fremgår af spørgeskemaundersøgelsen.

11.1 Ser lyst på fremtiden

Figur 11.1: ”Jeg ser lyst og optimistisk på min arbejdsmæssige fremtid”. Procent

Figuren viser, at elektrikerne generelt ser lyst på fremtiden. 18 % er ‟meget

enig‟, og 45 % er ‟enig‟ i udsagnet: ”Jeg ser lyst og optimistisk på min ar-

bejdsmæssige fremtid”. På den anden side er der kun ca. 10 %, der er

‟uenig‟ i udsagnet.

18

45

25

9

3

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget enig

100

Figur 11.2: ”Jeg ser lyst og optimistisk på min arbejdsmæssige fremtid”. Opdelt på alder. 2010. Procent

Figuren viser, at det er de unge, der ser mest lyst på fremtiden, mens de æl-

dre er mindst optimistiske.

Figur 11.3: ”Jeg ser lyst og optimistisk på min arbejdsmæssige fremtid”. Opdelt på arbejdsområde. 2010. Procent

Figuren viser, at det er ansatte inden for „service/vagt/trafik/it‟, der ser mest

lyst på fremtiden.

23

21

13

17

47

46

44

42

22

25

28

25

5

6

13

11

3

3

2

5

0% 20% 40% 60% 80% 100%

-29 år

30-39 år

40-49 år

50+ år

17

19

14

24

21

43

41

47

51

36

26

30

25

17

29

12

5

9

6

10

2

5

5

2

4

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Byggeri/ anlæg

"Spjæld"

Industri



101

11.2 Bekymringer

I undersøgelsen blev deltagerne under temaet “fremtiden” spurgt om, hvor-

vidt de var bekymrede for, at der skulle ske en række ting. Det var muligt at

svare henholdsvis “ja” eller “nej”.

At du bliver afskediget/arbejdsløs pga. arbejdsmangel At du bliver afskediget af andre grunde At du mod din vilje bliver forflyttet til et nyt arbejdssted At du får dårligere arbejdsforhold pga. fusioner eller opkøb af firmaet At du får svært ved at finde nyt job med de kvalifikationer, du har At du får svært ved at få nyt job pga. din alder At du fremover får svært ved at følge med den teknologiske udvikling At du bliver uarbejdsdygtig pga. nedslidning

Figur 11.4: Bekymringer for fremtiden. 1999 og 2010. Procent

Figuren viser, at der meget store forskelle på nogle af bekymringerne i

1999-undersøgelsen og 2010-undersøgelsen. Det drejer sig især om kon-

junkturfølsomme spørgsmål, som fx risikoen for at blive arbejdsløs pga. ar-

bejdsmangel og svært ved at få job med de kvalifikationer, de har.

33

29

32

30

16

13

20

36

32

38

22

16

14

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Uarbejdsdygtig pga. nedslidning

Svært ved at få nyt job pga. teknologisk udvikling

Svært ved at få nyt job pga. din alder

Svært ved at finde job med de kvalifikationer, du har

Får dårligere arbejdsforhold pga. fusioner o.l.

Mod din vilje bliver forflyttet til et nyt arbejdssted

Bliver afskediget af andre grund

Bliver afskediget/arbejdsløs pga. arbejdsmangel

1999 2010

102

Tabel 11.1: Bekymringer for fremtiden. Opdelt på alder. Procent

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50 år+ I alt

a) At du bliver afskediget/ arbejdsløs pga. arbejds-mangel

39 36 34 35 36

b) At du bliver afskediget af andre grunde

19 16 24 19 20

c) At du mod din vilje bliver forflyttet til et nyt arbejds-sted

9 8 18 18 13

d) At du får dårligere ar-bejdsforhold pga. fusio-ner eller opkøb af firmaet

6 12 22 23 16

e) At du får svært ved at finde nyt job med de kva-lifikationer, du har

28 21 30 38 29

f) At du får svært ved at få nyt job pga. din alder

14 1 29 77 33

g) At du fremover får svært ved at følge med den teknologiske udvikling

12 23 35 45 29

h) At du bliver uarbejdsdyg-tig pga. nedslidning

18 30 37 43 32

Generelt tegner der sig et billede af, at de ældre bekymrer sig mere end de

yngre. Ved flere af forholdene er der en lineær sammenhæng mellem alder

og andel, der svarer “ja” på spørgsmålet. Tendensen er selvsagt tydeligst

ved det spørgsmål, der vedrører en bekymring for at få svært ved at få nyt

job på grund af alderen, men også hvad angår bekymring for egne kvalifika-

tioner og den teknologiske udvikling, er der en tydelig tendens. Det er i

denne sammenhæng værd at bemærke, at omkring hver fjerde af de yngste,

alderen til trods, bekymrer sig for at blive uarbejdsdygtige på grund af ned-

slidning.

103

Tabel 11.2: Bekymringer for fremtiden. Opdelt på arbejdsområde. Procent

Byggeri

og anlæg ”Spjæld” Industri

Service/-vagt/

trafik/it

Forsy-ning/

offentlig Alle

a) At du bliver afskedi-get/ arbejdsløs pga. arbejdsmangel

44 37 38 29 27 36

b) At du bliver afskedi-get af andre grunde

20 17 19 16 28 20

c) At du mod din vilje bliver forflyttet til et nyt arbejdssted

15 9 12 10 22 13

d) At du får dårligere arbejdsforhold pga. fusioner eller opkøb af firmaet

14 11 18 14 25 16

e) At du får svært ved at finde nyt job med de kvalifikationer, du har

32 25 29 27 36 29

f) At du får svært ved at få nyt job pga. din al-der

26 24 40 31 41 33

g) At du fremover får svært ved at følge med den teknologi-ske udvikling

25 24 31 28 39 29

h) At du bliver uar-bejdsdygtig pga. nedslidning

35 32 29 36 33 32

Tabellen viser, at bekymringen for at blive afskediget pga. arbejdsmangel er

størst i ‟byggeri og anlæg‟ og mindst inden for ‟forsyning/offentlig virk-

somhed‟.

De ansattes bekymringer for fremtiden inden for ‟forsyning/offentlig virk-

somhed‟ er generelt ret udbredte. Det gælder bl.a. om at følge den teknolo-

giske udvikling, og de er bange for, at kvalifikationerne ikke slår til. Mange

i gruppen er også utrygge ved ikke at kunne få nyt job pga. alder.

104

11.3 Jobskifte

Der er en del elektrikere, som inden for det sidste halve år alvorligt har

overvejet at finde et andet arbejde.

Figur 11.5: ”Har du inden for det sidste halve år alvorligt overvejet at skifte job?” 1999 og 2010. Procent

Figuren viser, at 4 % lige har skiftet job, og 37 % har ‟alvorligt overvejet at

skifte job‟, mens 59 % ikke har overvejet at skifte job. I sammenligning

med 1999-undersøgelsen er der nu flere, som overvejer at skifte job. Dette

kan forklares med konjunkturerne og ledigheden, som var større i 2010 end

i 1999. Når det er svært at få nyt job, så er der en del, som ønsker det, men

ikke kan realisere det.

3

29

68

4

37

59

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Har nylig skiftet job Alvorligt overvejet at skifte Nej

1999 2010

105

Figur 11.6: ”Har du overvejet at skifte job inden for det sidste halve år?” Opdelt på alder. 2010. Procent

Figuren viser, at de ældre ikke så ofte overvejer at skifte job. Figur 11.7: ”Har du overvejet at skifte job inden for det sidste halve år?” Opdelt på arbejdsområde. 2010. Procent

Figuren viser, at ønsket om jobskifte er størst blandt ansatte i byggeri/anlæg

og ”spjæld”, og mindst blandt ansatte inden for ‟service/vagt/trafik/it‟.

De, der svarede bekræftende på spørgsmålet, om de alvorligt havde overve-

jet at finde et andet arbejde, blev bedt om at svare på, hvorfor de havde dis-

se overvejelser. Ligesom man kan overveje at skifte til flere forskellige ty-

per job, kan begrundelserne for at ville skifte også være mange. Deltagerne

64

67

64

74

26

24

27

17

6

6

6

7

4

3

3

1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

-29 år

30-39 år

40-49 år

50+ år

Nej Overvejet at skifte Søger aktivt Nylig skiftet job

62

63

70

77

67

25

27

21

18

25

9

5

8

3

6

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Byggeri/anlæg

"Spjæld"

Industri



Nej Overvejet at skifte Søger aktivt

106

havde derfor mulighed for at angive en eller flere faktorer fra en svarliste

som begrundelse. Figur 11.8: Årsager til at overveje at finde andet arbejde. 2010. Procent

Den vigtigste grund til at skifte job er, at de „vil prøve noget nyt‟ (42 %),

eller at samarbejdet med lederen er dårligt (38 %), mens 33 % ønsker nye

udfordringer.

Tabel 11.3: Årsager til at overveje at finde et andet arbejde. Opdelt på alder. Pro-cent

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50 år+ Alle

Vil prøve noget nyt ............................... 48 47 39 32 42

Samarbejde med leder dårligt .............. 34 44 40 36 38

Ønsker nye udfordringer ...................... 36 32 33 32 33

Ønsker helt anden type arbejde ........... 27 19 27 23 24

Nuværende løn for lav ......................... 27 19 21 24 23

Faglige kompetencer bruges ikke nok . 19 22 27 21 22

Ønsker anden type elektrikerjob .......... 15 27 21 21 20

Arbejder for hårdt ................................. 15 6 13 32 16

Vil videreuddanne sig .......................... 24 12 18 8 16

Skal gøre ting imod sine faglige idealer 10 15 14 14 13

Nyt job på hånden ................................ 4 7 14 8 8

Andet ................................................... 24 16 18 21 20

* Omfatter kun de personer, der overvejer et andet arbejde.

42

38

33

24

23

22

20

16

16

13

8

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Vil prøve noget nyt

Samarbejde med leder dårligt

Prøve nye udfordringer

Ønsker helt anden type arbejde

Nuværende løn for lav

Faglige kompetencer bruges ikke nok

Ønsker anden type elektrikerjob

Arbejder for hårdt

Vil uddanne sig

Gøre ting imod sine faglige idealer

Nyt job på hånden

107

Tabel 11.4: Årsager til at overveje at finde et andet arbejde. Opdelt på arbejdsområ-de. Procent

Byggeri og anlæg ”Spjæld” Industri

Service/-vagt/

trafik/it

Forsy-ning/

offentlig Alle

Vil prøve noget nyt ............................... 39 48 39 41 38 42

Samarbejde med leder dårligt .............. 40 32 45 46 30 38

Prøve nye udfordringer ......................... 29 36 32 27 40 33

Ønsker helt anden type arbejde ........... 24 26 23 30 19 24

Nuværende løn for lav .......................... 28 14 18 23 28 23

Faglige kompetencer bruges ikke nok .. 20 12 26 18 34 22

Ønsker anden type elektrikerjob ........... 28 22 16 18 15 20

Arbejder for hårdt ................................. 17 26 10 11 17 16

Vil videreuddanne sig ........................... 15 12 16 14 21 16

Skal gøre ting imod sine faglige idea-ler .........................................................

16

8

11

16

15

13

Nyt job på hånden ................................ 7 6 10 5 13 8

Andet .................................................... 21 30 19 14 15 20

* Omfatter kun de personer, der overvejer et andet arbejde.

11.4 Arbejder du fortsat inden for elfaget om 5 år?

Figur 11.9: Tror du, at du fortsat arbejder inden for elfaget om 5 år? 2010. Procent

Figuren viser, at 66 % tror at de stadig arbejder inden for elfaget om 5 år.

21 % er i tvivl og svarede ‟ved ikke‟. 4 % har svaret, at de ikke vil arbejde

inden for elfaget pga. dårligt arbejdsmiljø, og 9 % har nævnt andre grunde

til ikke at arbejde inden for elfaget.

66

21

4

9

0

10

20

30

40

50

60

70

Ja Ved ikke Nej, pga. arbejdsmiljø Nej, af andre grunde

109

12 Elektrikernes opfattelse af begrebet ’det

psykiske arbejdsmiljø’

I arbejdsmiljøforskningen er der en rimelig konsensus og fælles forståelse

af begrebet psykisk arbejdsmiljø eller det psykosociale arbejdsmiljø – to be-

tegnelser som dækker over det samme, hvor sidstnævnte ofte anvendes i

forskerverden. Men hvordan opfattes og forstås begrebet umiddelbart af

lønmodtagerne? Det har ikke haft den store bevågenhed i forskningssam-

menhæng.

I nærværende undersøgelse fik elektrikerne stillet nedenstående spørgsmål

(se figur 12.1) og skulle tage stilling til de forskellige typer opstillede fakto-

rer. Flere svar var mulige. Den absolutte ”topscorer” er, som det fremgår af

figuren, omgangstonen. Herefter følger forhold til ledelsen, arbejdstempo

og værdsættelse og respekt. Kun få forbinder psykisk arbejdsmiljø med fag-

lig udvikling, interessante opgaver og personalegoder.

Arbejdspladskulturen/omgangstonen, de sociale relationer og arbejdstempo

befinder sig således i den ene ende, og i den anden ende af den fælles for-

ståelse af psykisk arbejdsmiljø optræder indflydelse i arbejdet, faglig udvik-

ling, interessante opgaver og personalegoder. Når det sammenholdes med

forskerforståelsen er det en interessant konstatering, at fx indflydelse i ar-

bejdet har en meget central placering i forskernes syn på psykisk arbejds-

miljø, men kun omkring hver fjerde elektriker har det med i billedet af de-

res forståelse af psykisk arbejdsmiljø.

110

Figur 12.1: Opfattelsen af begrebet psykisk arbejdsmiljø. Svarangivelse rangord-net. Flere svar mulige. ”Når du hører ordene ”psykisk arbejdsmiljø”, hvad forbinder du så umiddelbart med det?”

Alder og opfattelsen af psykisk arbejdsmiljø

Resultaterne viser ved visse aspekter aldersforskelle i opfattelsen af, om

faktoren forbindes med psykisk arbejdsmiljø. I nedenstående tabel 12.1 er

medtaget de aspekter, hvor aldersforskellen er markant. Ved alle forhold i

tabel 12.1 findes, at jo ældre, man er, desto flere angiver faktoren værende

knyttet til psykisk arbejdsmiljø. I tabellen er derfor af overskuelighedsgrund

kun medtaget de yngste og de ældste.

Tabel 12.1: Faktorer, der forbindes med psykisk arbejdsmiljø. Andel blandt de yng-ste og ældste elektrikere. Procent

20-29 år 50 + år Total, alle

aldersgrupper Information om hvad der sker og skal ske ....... 25 36 34 Indflydelse på eget arbejde .............................. 14 35 30 Faglig udvikling ................................................ 9 16 13 Interessante og spændende opgaver .............. 6 18 12

I opfattelsen af, hvad det psykiske arbejdsmiljø omhandler, adskiller de æl-

dre sig altså fra de unge ved, at relativt flere inddrager information, indfly-

delse, faglig udvikling og spændende opgaver i det psykiske arbejdsmiljøs

univers. På alle øvrige områder er der ingen væsentlig variation aldersgrup-

perne imellem i deres opfattelse af det psykiske arbejdsmiljø, eksempelvis i

forhold til tryghed i ansættelsen, værdsættelse og respekt, forhold til leder/-

ledelsen og personalegoder.

77

64

53

50

41

38

34

30

13

12

5

1

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Omgangstonen

Forhold til ledelsen

Arbejdstempo

Værdsættelse og respekt

Hjælp og støtte

Tryghed i ansættelsen

Information

Indflydelse i arbejdet

Faglig udvikling

Interessante opgaver

Personalegoder

Andet

111

Bilag

Bilag 1 – Spørgeskema med randfordelinger

Bilag 2 – Skalaen virksomhedens sociale kapital

Bilag 3 – Repræsentativitet på alder og afdeling

Bilag 1 – spørgeskema med randfordelinger

1

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt medlemmer af Dansk El-forbund Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema om arbejdsmiljøet blandt medlemmer af Dansk El-forbund. Når du har udfyldt spørgeskemaet og eventuelt skrevet dine kommentarer, beder vi dig venligst om at returnere det i den vedlagte svarkonvolut til CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) senest mandag den 23. november 2009. Vi har fået dit navn og din adresse fra Dansk El-forbund, men det er CASA, der gennemfører undersøgelsen. Din besvarelse bliver behandlet fortroligt og vil kun blive set af medarbejdere fra CASA. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet. Nummeret på spørgeskemaet bruges kun til at registrere, om det er kommet retur. Hvis du har spørgsmål eller har problemer med at udfylde spørgeskemaet, er du meget velkommen til at ringe til undersøgelsens medarbejdere: Henning Hansen (33 89 01 72) eller Jørgen Møller Christiansen (33 89 01 55). På forhånd tak for hjælpen.

Sådan besvares spørgsmålene I langt de fleste tilfælde besvares spørgsmålene ved at sætte en eller flere ringe om de tal, som står til højre. Det er angivet, om du kun må sætte én ring, eller om du gerne må sætte flere ringe. Desuden er der spørgsmål, hvor du kan skrive tal eller tekst.

EKSEMPLER:

43. Har du en lidelse eller sygdom, som du mener helt eller delvist skyldes dit arbejde? Kun én ring

Ja ........................................................................................................................... 1

Nej .......................................................................................................................... 2

Ved ikke ................................................................................................................... 3

Hvis Ja, hvilken?

Gerne flere ringe

Sygdom i bevægeapparatet, fx ryg, knæ, skulder, nakke ........................................ 1

Høreskade ............................................................................................................... 1

Sygdom i lunger og luftveje ..................................................................................... 1

Hudsygdom ............................................................................................................. 1

Psykisk lidelse, fx depression, angst, længerevarende stress ................................ 1

Andet – skriv hvad 1

3. Hvor længe har du været ansat i dit nuværende firma (inklusiv læretid)?

Skriv antal år (inklusiv læretid): ___13______

2

Spørgsmål om din beskæftigelse og ansættelse

Bemærk venligst: Spørgeskemaet henvender sig til alle medlemmer af Dansk El-forbund. Vi

bruger betegnelsen ’elektriker’ om alle, der er beskæftiget inden for el-faget, uanset deres

funktion og stillingsbetegnelse.

1. Hvor længe har du i alt arbejdet som elektriker? Skriv antal år (inklusiv læretid): år

2. Er du i øjeblikket i arbejde som elektriker?

Kun én ring

Ja .................................................................................................................. 81 (89)

Nej ................................................................................................................. 19 (11)

Hvis nej – er du:

Kun én ring i anden beskæftigelse end elektriker/andet

Ikke helt samme svarkategori 1999/2009 48 (74)

på orlov ............................................................................................................ 2 (8)

langtidssygemeldt (mere end 4 uger) ............................................................... 8 (7)

arbejdsløs ........................................................................................................ 42 (6)

på efterløn ......................................................................................................... 1 (1) Hvis du ikke er i beskæftigelse for tiden (fx på orlov, sygemeldt, arbejdsløs, efterløn), vil vi bede

dig om at besvare følgende spørgsmål i forhold til det seneste job du havde.

3. Hvor længe har du været ansat i dit nuværende firma (inklusiv læretid)?

Skriv antal år (inklusiv læretid): år

4. Hvor mange ansatte er der alt i alt i dit firma/på din arbejdsplads? Kun én ring

1-4 ansatte ........................................................................................................ 4 (8)

5-9 ansatte .................................................................................................... 12 (14)

10-19 ansatte ................................................................................................. 19 (15)

20-49 ansatte ................................................................................................. 19 (16)

50-99 ansatte ................................................................................................. 11 (12)

100-249 ansatte .............................................................................................. 12 (…)

250 ansatte eller flere ..................................................................................... 21 (…)

I 1999 var svarkategorien 100 ansatte eller flere ................................................. (34)

Ved ikke ............................................................................................................ 2 (2)

5. Hvor mange af de ansatte i dit firma er elektrikere (inkl. lærlinge)? Skriv antal elektrikere: ca._________

3

Dit nuværende arbejde

6. Inden for hvilket område arbejder du hovedsageligt? Kun én ring

Byggeri/anlæg ...................................................................................................... 24

”Spjæld” ................................................................................................................. 15

Industri ................................................................................................................... 23

Trafiksystemer ......................................................................................................... 1

Vagt/alarm ............................................................................................................... 4

Service .................................................................................................................... 9

Forsyningsselskaber ............................................................................................... 7

It/Tele ...................................................................................................................... 4

Offentlig .................................................................................................................. 3

Offshore ................................................................................................................... 2


7. Er du leder eller almindelig ansat? Spørgsmål 7+8 var anderledes i 1999 (nr.9)

Kun én ring

Selvstændig eller virksomhedsejer ......................................................................... 1

Formand, ”sjakbajs”, akkordindehaver .................................................................... 5

Leder med ansatte under dig, fx overmontør, værkfører o.l. .................................... 7

Almindelig ansat elektriker ..................................................................................... 73

Lærling ................................................................................................................. 15

8. Har du faglige tillidshverv? Gerne flere ringe

Tillidsrepræsentant .................................................................................................. 6

Sikkerhedsrepræsentant ...........................................................................................9


Ingen af delene ...................................................................................................... 83

9. Hvor mange timer er du ansat til at arbejde om ugen? (hvis du har mere end ét job, bedes du svare ud fra din hovedbeskæftigelse)

Aftalt arbejdstid (skriv antal timer): timer pr. uge

Ikke ansat med fast arbejdstid ................................................................................ 1

10. Hvor mange timer arbejder du faktisk i gennemsnit om ugen i hovedjob og evt. bijob (inklusive over-/merarbejde)?

Skriv antal timer i hovedjob: timer pr. uge

Skriv antal timer i evt. bijob: timer pr. uge

4

11. Hvor ofte arbejder du som den eneste elektriker på arbejdsstedet blandt andre faggrupper?

Kun én ring

Stort set altid ................................................................................................. 23 (27)

Ofte ............................................................................................................... 27 (27)

Af og til ......................................................................................................... 27 (22)

Sjældent eller aldrig ...................................................................................... 24 (24)

12. Hvor ofte arbejder du helt alene på arbejdsstedet? Kun én ring

Stort set altid ......................................................................................................... 12

Ofte ....................................................................................................................... 27

Af og til ................................................................................................................. 30

Sjældent eller aldrig .............................................................................................. 31

13. Synes du, at du har tryghed i ansættelsen? Kun én ring

Ja, i høj grad ................................................................................................. 40 (50)

Ja, i nogen grad ............................................................................................ 43 (41)

Kun i ringe grad .............................................................................................. 9 (6)

Slet ikke .......................................................................................................... 3 (1)

Er sagt op eller regner med at blive sagt op ................................................... 5 (1)

14. Når du hører ordene ”psykisk arbejdsmiljø”, hvad forbinder du så umiddelbart med det?

Gerne flere ringe

Omgangstonen mellem medarbejderne ................................................................. 77

Forholdet til leder/ledelsen ..................................................................................... 64

Personalegoder ....................................................................................................... 5

Arbejdstempoet/tidspres ....................................................................................... 53

Indflydelse på eget arbejde .................................................................................... 30

Værdsættelse og respekt ....................................................................................... 50

Interessante og spændende arbejdsopgaver ......................................................... 12

Kunne få hjælp og støtte, når behovet er der ......................................................... 41

Information om hvad der sker og skal ske ............................................................. 34

Faglig udvikling ...................................................................................................... 13

Tryghed i ansættelsen ........................................................................................... 38


5

Krav og kvalifikationer

15. Hvordan vurderer du dine kvalifikationer i forhold til kravene i dit nuværende arbejde? Kun én ring

Meget gode ................................................................................................... 40 (39)

Gode ............................................................................................................. 52 (55)

Lidt utilstrækkelige ........................................................................................... 7 (6)

Meget utilstrækkelige ...................................................................................... 1 (0)

16. Synes du, at det kan være vanskeligt at følge med i udviklingen inden for faget i forhold til ...

I høj grad

I nogen grad

I ringe Grad

Slet ikke

Kun én ring i hver række

EDB/IT? (ikke med i 1999) 11 42 32 16

de stoffer og materialer, du arbejder med?

4 (4)

30 (25)

44 (50)

22 (21)

det værktøj og de maskiner, du skal bruge i dit arbejde?

2 (2)

12 (10)

42 (42)

44 (47)

de ting, du skal reparere/vedligeholde? (1999 de værktøjer og maskiner du skal …).

3 (4)

27 (27)

47 (46)

23 (24)

tegninger (teknik, sprog mv.)

4 (5)

25 (26)

47 (47)

24 (22)

love, regler og cirkulærer (fx fra Sikkerhedsstyrelsen)? 1999 ……. (fx fra Elektrcitetsrådet) ..............................

19 (20)

49 (44)

25 (30)

7 (6)

17. Hvordan vurderer du dine muligheder for at deltage i kurser/efteruddannelse, …

Meget gode

Gode Mindre gode

Dårlige Ved ikke


der gør dig mere kvalificeret inden for dit nuværende arbejdsområde (firmarelevant)?

17 (18)

46 (43)

20 (22)

10 (9)

7 (8)

der gør dig mere kvalificeret til et andet arbejdsområde inden for elektrikerfaget?

9 (11)

39 (32)

23 (27)

18 (17)

11 (14)

6

Kollegialt samarbejde

18. Hvordan synes du, at forholdet er mellem elektrikerne i dit firma?

Lidt anderledes svarkategorier end 1999

Ja, i høj

grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke

Ikke andre

elektrikere


Vi har et godt kammeratskab

40 (45)

48 (45)

9 (9)

0 (1)

3 Ikke i 99

Vi tager hensyn til kollegaer, der har problemer

35 (33)

46 (52)

14 (13)

2 (2)

3 Ikke i 99

Jeg har kollegaer, som jeg kan tale fortroligt med

36 (31)

35 (40)

18 (21)

8 (8)

3 Ikke i 99

Hver passer sit

4 (7)

21 (25)

38 (37)

34 (31)

3 Ikke i 99

Jeg synes omgangstonen er for hård

1 (1)

5 (7)

25 (22)

66 (69)

3 Ikke i 99

Samarbejdet er meget spændt og konfliktfyldt

2 (1)

6 (9)

11 (22)

70 (68)

4 Ikke i 99

19. Hvordan synes du, at forholdet er mellem elektrikerne og de andre faggrupper/ håndværkere på dit nuværende arbejdssted?

Lidt anderledes svarkategorier end 1999

Ja, i høj

grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke

Ikke andre faggrupper


Der er respekt om elektrikernes arbejde

23 (21)

57 (61)

14 (16)

3 (2)

4 Ikke I 99

De andre faggrupper tager hensyn til elektrikernes arbejde

14 (14)

53 (60)

25 (23)

3 (3)

5 Ikke I 99

Det er naturligt for os, at vi samarbejder om at få tingene til at fungere

48 (50)

40 (42)

7 (7)

1 (1)

5 Ikke I 99

Hver faggruppe plejer sine egne interesser

7 (8)

32 (35)

36 (39)

21 (18)

5 Ikke I 99

Jeg synes omgangstonen er for hård

1 (1)

4 (7)

28 (32)

62 (60)

5 Ikke I 99

Samarbejdet er meget spændt og konfliktfyldt

1 (2)

6 (8)

25 (27)

63 (63)

5 Ikke I 99

20. Har du selv været udsat for mobning eller ubehagelige drillerier i dit arbejde inden for de seneste 6 måneder?

Kun én ring

Ja, dagligt ............................................................................................................. 0

Ja, flere gange om ugen ......................................................................................... 2

Ja, enkelte gange ................................................................................................. 13

Nej ........................................................................................................................ 85

7

Firmaet og ledelsen

21. I hvor høj grad er nedenstående forhold til stede i dit arbejde og på din arbejdsplads:

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet Ikke


Synes du, man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen?

20 55 21 5

Holder ledelsen vigtige informationer skjult for medarbejderne?

8 34 40 18

Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?

48 44 7 1

Holder de ansatte informationer skjult for hinanden? 4 19 46 32

Holder de ansatte informationer skjult for ledelsen? 2 19 51 28

Fordeler din nærmeste leder arbejdet retfærdigt og upartisk?

32 49 15 5

Behandler din nærmeste leder de ansatte retfærdigt og lige?

36 48 13 4

Opmuntrer din nærmeste leder dig til at sige fra, når du har en anden mening?

20 35 29 17

Bliver dit arbejde værdsat af din nærmeste leder? 43 42 13 2

Synes du, at din løn er retfærdig i forhold til din indsats? 15 52 21 12

Kan du få hjælp og støtte hos din nærmeste leder, hvis du har behov for det i dit arbejde?

38 (39)

42 (43)

16 (15)

4 (3)

Hvis du har brug for det, kan du så få hjælp og støtte til dit arbejde fra dine kollegaer?

56 37 6 1

Synes du, at der er et rigtig godt samarbejde mellem andre faggrupper, som du arbejder sammen med i det daglige?

31 60 8 1

Opmuntrer din nærmeste leder dig til at tage del i vigtige beslutninger?

19 46 26 9

Gør din nærmeste leder noget for, at du kan udvikle dine færdigheder og talenter?

18 41 31 11

Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt?

26 43 24 7

Tager man sig godt af de ansatte på din arbejdsplads? 30 47 19 3

8

22. I hvor høj grad karakteriserer nedenstående forhold det firma, du er ansat i?

Anden rækkefølge i 1999 og nye spm.. tilføjet

I høj grad

I nogen grad

Kun i mindre grad

Slet ikke



Firmaet interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø

28 50 19 2 0

Firmaet kræver, at man tager sikkerhed i arbejdet alvorligt

54 (38)

33 (38)

11 (20)

2 (4)

0 (0)

Firmaet orienterer de ansatte om ordrebeholdningen og fremtidsplanerne

24 (17)

45 (42)

23 (28)

7 (18)

1 (0)

I mit firma tages der menneskelige hensyn

29 (23)

48 (51)

19 (22)

3 (5)

0 (0)

Man kan flekse med arbejdstiden, hvis man fx har brug for at møde senere eller gå tidligere

39 37 16 5 4

Min nærmeste leder bakker de ansatte op (fx over for kunder, byggeledelse og andre håndværkergrupper)

34 (35)

46 (43)

13 (14)

3 (3)

4 (6)

Min nærmeste leder er god til at planlægge, lede og fordele arbejdet

16 ((14)

47 (45)

24 (32)

10 (9)

3 (0)

Jeg føler mig tæt knyttet til mit firma

31 (25)

42 (49)

19 (22)

7 (4)

1 (0)

Indflydelse

23. Synes du, at du har tilstrækkelig indflydelse på følgende i dit daglige arbejde?

Anden rækkefølge i 1999

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke



Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne

32 (34)

42 (42)

19 (17)

5 (6)

2 (0)

Valg af materialer og værktøj i forbindelse med arbejdets udførelse

34 (35)

44 (43)

16 16)

4 (6)

2 (0)

Indkøb af materialer (i 99: og værkstøj)

31 (32)

32 (40)

22 (19)

10 (9)

5 (0)

Hvem du skal arbejde sammen med på en opgave

18 (18)

37 (37)

27 (27)

13 (13)

5 (6)

Hvordan opgaven skal udføres

40 (40)

45 (47)

12 (10)

2 (2)

1 (0)

Prioritering af opgaverne

27 (24)

43 (43)

22 (24)

7 (8)

2 (0)

Arbejdsmængden (dvs. omfanget af opgaver, der skal udføres på fx en dag eller en uge)

21 (25)

42 (42)

24 (25)

9 (9)

4 (0)

9

Selve arbejdet og arbejdsbetingelserne

24. Her kommer nogle spørgsmål om selve arbejdet. Synes du, …

I høj grad

I nogen grad

I ringe Grad

Slet ikke


at dit arbejde for det meste er interessant og udfordrende?

32 (29)

60 (56)

7 (14)

1 (1)

at dit arbejde er meningsfuldt?

48 (43)

48 (51)

3 (5)

1 (0)

at arbejdsmængden er passende i forhold til arbejdstiden?

23 (19)

62 (64)

13 (15)

2 (2)

at du kan overskue arbejdet?

48 (43)

48 (54)

3 (3)

0 (0)

at arbejdet er tilpas afvekslende?

33 (34)

54 (47)

12 (16)

2 (2)

at du har mulighed for at gøre et godt stykke arbejde?

54 (54)

42 (43)

4 (3)

1 (0)

at du har mulighed for at få hjælp og støtte, hvis du har behov for det?

43 (42)

48 (46)

8 (12)

1 (1)

at du har god mulighed for at bruge din viden og dine færdigheder i dit arbejde?

49 (47)

45 (43)

5 (10)

1 (1)

at du har mulighed for at udvikle dig og lære nyt i dit arbejde?

32 (32)

50 (47)

16 (19)

2 (2)

25. Her kommer nogle spørgsmål om dine arbejdsforhold. Synes du, …

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke



at det ofte er nødvendigt at udføre arbejdet i et højt tempo?

17 (20)

51 (49)

29 (26)

3 (4)

1 (0)

at arbejdet indebærer meget overarbejde?

7 (9)

23 (30)

50 (48)

17 (14)

2 (0)

at de fysiske rammer (plads, adgangsveje mv.) for arbejdets udførelse er tilfredsstillende?

14 (12)

58 (58)

21 (24)

5 (4)

3 (3)

at du må gå på kompromis med kvaliteten på grund af tidspres?

3 (3)

22 (23)

39 (43)

34 (31)

1 (0)

at du har det værktøj og materiale, der skal til for at lave et godt stykke arbejde?

38 (38)

50 (50)

9 (10)

2 (2)

1 (0)

at du mangler viden om sundhedsfarerne ved de stoffer og materialer, du arbejder med?

5 (10)

20 (28)

42 (34)

29 (19)

4 (8)

at du mangler viden om sundhedsfarerne ved de stoffer og materialer, andre arbejder med i din nærhed?

8 (15)

26 (34)

40 (30)

21 (14)

6 (8)

10

26. Skur- og velfærdsfaciliteter: Hvordan vurderer du følgende faciliteter i dit daglige arbejde?

Ikke samme svarkategorier i ’99

Meget tilfreds

Tilfreds Nogen-lunde

Utilfreds Mangler det

Ikke relevant for mig 99: Ikke besv.


Toilet

22 (56)

35

22 (28)

6 (7)

4 (6)

11 (3)

Omklædningsrum

17 (45) 29 15

(22) 7

(8) 8

(21) 24 (4)

Vaske- og brusefaciliteter

18 (45) 27 14

(22) 9

(11) 9

(18) 23 (4)

Spiserum

24 (57) 37 17

(25) 6

(7) 4

(8) 12 (4)

Sikkerhed

27. Sker det, at du af og til tager en sikkerhedsmæssig risiko i forbindelse med dit arbejde og dermed udsætter dig selv og andre for farer?

Kun én ring

Ja, ofte ................................................................................................................... 3

Ja, af og til ........................................................................................................... 31

Nej, så godt som aldrig ........................................................................................ 66

Hvis ’ja’ – hvad var grunden hertil? (Hvis ofte/af og til i 27) Gerne flere ringe

Tidspres ............................................................................................................... 52

Snævre pladsforhold ............................................................................................ 54

Har ikke stiger eller stilladser til rådighed .............................................................. 29

Har ikke det rigtige værktøj .................................................................................. 20

Har ikke de rigtige personlige værnemidler .......................................................... 16

Har ikke fået tilstrækkelig instruktion i sikkerhed .................................................. 11

Det er besværligt at finde sikkerhedsudstyret frem ............................................... 21

Kollegaerne plejer at tage let på sikkerheden ....................................................... 14

Arbejdsgiveren bekymrer sig ikke om sikkerheden ............................................... 11

Bange for at blive fyret, hvis jeg stiller krav til sikkerheden ..................................... 7

Slækker på sikkerheden for ikke at genere kunderne ........................................... 39


11

Arbejdsmiljøpåvirkninger

28. I hvor stor en del af din daglige arbejdstid medfører dit arbejde normalt, at du …

Næsten hele tiden

Ca. ¾ af tiden

Ca. ½ af tiden

Ca. ¼ af tiden

Sjældent Aldrig


arbejder med hænderne løftet i skulderhøjde eller højere?

2 (2)

6 (6)

19 (16)

37 (39)

33 (36)

2 (2)

arbejder på stige?

3 (2)

6 (5)

20 (19)

38 (35)

30 (35)

4 (4)

har hugsiddende, knæliggende eller kravlende arbejde?

3 (2)

7 (6)

24 (21)

44 (47)

19 (22)

2 (2)

har trange eller besværlige pladsforhold?

3 (4)

7 (6)

14 (13)

37 (36)

37 (39)

3 (3)

står eller går på et ustabilt, glat eller ujævnt underlag?

2 (2)

3 (3)

6 (7)

17 (19)

62 (44)

8 (24)

arbejder på steder, hvor der er meget ’trafik’?

3 (3)

4 (3)

6 (7)

19 (14)

51 (48)

17 (24)

29. Hvor ofte skal du normalt ved egen kraft …

Mange gange dagligt

Et par gange dagligt

Ugentligt eller

månedligt

Sjældnere eller aldrig


løfte tunge byrder over 10 kg., fx kabler, tavler og hårde hvidevarer?

12 (8)

29 (28)

40 (43)

19 (21)

skubbe/trække tunge byrder, fx kabler, tavler og hårde hvidevarer?

8 (6)

24 (24)

43 (46)

25 (24)

bruge kraftanvendelse, fx ved bukning af kabler?

9 (8)

19 (20)

37 (42)

36 (30)

12

30. I hvor stor en del af din daglige arbejdstid er du normalt udsat for …?

Næsten hele tiden

Ca. ¾ af tiden

Ca. ½ af tiden

Ca. ¼ af tiden

Sjældent Aldrig


støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen?

4 (5)

7 (9)

15 (14)

30 (31)

41 (39)

3 (2)

støj, der er så høj, at man må råbe for at tale sammen med en der står lige ved siden af dig?

0 Ikke ‘99 2 5 15 62 15

vibrationer fra håndværktøj (skærende, borende, hamrende o.l.)?

1 (1)

2 (4)

10 (11)

31 (31)

48 (47)

8 (6)

elektromagnetiske felter?

2 (3)

2 (4)

5 (9)

12 (15)

59 (54)

20 (15)

stærk varme?

1 (2)

2 (3)

5 (8)

13 (20)

65 (56)

14 (13)

kulde?

1 (2)

4 (1)

11 (8)

27 (24)

51 (56)

7 (10)

træk?

2 (2)

4 (4)

12 (13)

31 (30)

48 (48)

4 (4)

dårlig belysning på arbejdsstedet?

1 (2)

5 (5)

11 (11)

31 (29)

47 (48)

5 (6)

støv?

4 (6)

6 (9)

12 (14)

31 (28)

40 (39)

8 (5)

rod og uorden på arbejdspladsen?

3 (3)

4 (7)

10 (12)

25 (24)

52 (49)

5 (5)

opløsningsmiddel-dampe, fx fra maling, lim, lak, affedtningsmidler, i forbindelse med eget eller andres arbejde?

1 (1)

2 (1)

2 (3)

11 (11)

60 (63)

25 (21)

31. Arbejder du med nanomaterialer?

Kun én ring

Ja, dagligt .............................................................................................................. 0

Ja, flere gange om ugen ........................................................................................ 0

Ja, men sjældent ................................................................................................... 5

Nej, aldrig ............................................................................................................ 42

Ved ikke ............................................................................................................... 24

Jeg kender slet ikke til nano-materialer ................................................................ 29

13

32. Personlige værnemidler:

Ja, altid

Ja, som regel

Nej


Stiller arbejdsgiveren de nødvendige personlige værnemidler (fx masker, handsker, briller mv.) til rådighed for dig?

75

23

2

Anvender du de personlige værnemidler, hvis de er til rådighed?

58

42

1

Ulykker

33. Er du inden for de sidste 12 måneder kommet til skade på dit arbejde i forbindelse med

en arbejdsulykke eller en el-ulykke? Kun én ring

Ja ................................................................................................................. 16 (12)

Nej .............................................................................................................. 84 (88)

(hvis nej, gå til spørgsmål 38)

Hvis ja - medførte skaden (én eller flere af dem), at du måtte være fraværende fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen?

Ja: Hvor mange gange (ulykker)? __________

Nej ....................................................................................................................... 10

Hvis ja - er skaden/skaderne blevet anmeldt?

Kun én ring

Ja, alle skaderne ......................................................................................... 54 (53)

Ja, nogle skader ............................................................................................ 8 (10)

Nej ............................................................................................................... 37 (26)

Ved ikke .......................................................................................................... 1 (4)

34. Hvorfor blev en eller flere skader/ulykker ikke anmeldt? (sp. 33=1) Gerne flere ringe

Jeg vidste ikke, at man skulle anmelde ................................................................... 7

Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle henvende mig til ................................................... 3

Jeg var ikke hos lægen/på skadestuen ................................................................. 20

Det var ikke alvorligt ............................................................................................ 33

Min arbejdsgiver gjorde ikke noget ......................................................................... 2

Jeg var bange for at blive fyret ............................................................................... 1


14

35. I hvilken forbindelse fandt arbejdsulykken sted? (33=1) (Hvis flere, så svar ud fra den alvorligste). Ikke helt samme svar som i 1999

Gerne flere ringe

Gled eller snublede på gulv, trappe, vej eller plads ....................................... 15 (14)

Fald fra stige, stillads eller tag ...................................................................... 12 (12)

Tunge løft eller vrid (’99 kabler, hvidevarer) .................................................. 21 (14)

Skub og træk af tunge byrder (’99 kabler, hvidevarer) .................................... 8 (17)

Arbejde med manuelt håndværktøj (’99: fx kniv, skruetrækkker, sav, hammer) ......... 16 (27)

Arbejde med mekanisk håndværktøj(’99: Fx håndboremaskine, vinkelsliber mm) ........ 9 (16)

Fik stød under arbejde med spænding ............................................... 35 (ikke i 99)

Enkeltelementer, fx støv, splinter, gnister ..................................................... 11 (15)

I trafikken – kørsel til eller fra arbejdet/kunden ................................................. 1 (3)

Andet – skriv hvad 18 (17)

36. Hvilken type skade fik du? (33=1) (Hvis flere ulykker, så svar ud fra den alvorligste).

Gerne flere ringe

Overfladiske skrammer, fx slag og blå mærker ............................................. 26 (20)

Sårskade ...................................................................................................... 30 (42)

Lettere forstuvning, forvridning eller forstrækning, fx af ryg, arm o.l. ............. 26 (29)

Sværere forstuvning, forvridning eller forstrækning, fx diskusprolaps ............. 8 (12)

”Piskesmæld” .................................................................................................... 1 (2)

Knoglebrud. ...................................................................................................... 7 (3)

Hjernerystelse ................................................................................................... 0 (2)

Fremmedlegeme i øjne, fx støv, splinter, gnister o.l. ..................................... 11 (20)

El-chok (strømgennemgang) ........................................................................ 28 (14)

Kortslutningsulykke, fx forbrænding .................................................................. 1 (4)


37. Har du varige men af skaden/ulykken? (33=1) (Hvis flere, så svar ud fra den alvorligste).

Kun én ring

Ja, både fysiske og psykiske mén .................................................................... 5 (3)

Ja, kun fysiske mén ...................................................................................... 20 (20)

Ja, kun psykiske mén. ...................................................................................... 3 (1)

Nej, ingen varige mén ................................................................................... 72 (77)

15

Spørgsmål om el-ulykker

38. Hvor mange gange vurderer du, at du har fået elektrisk stød i dit arbejdsliv?

Har fået elektrisk stød, skriv ca. antal gange: ____19 i gennemsnit______

Har aldrig fået elektrisk stød (gå til spørgsmål 43) ......................................... 3 (2,5)

39. Har du fået elektrisk stød på dit arbejde indenfor det sidste år? Kun én ring

Ja ......................................................................................................................... 44

Nej ........................................................................................................................ 56

40. Oplevede du, at du fik umiddelbare gener efter det elektriske stød? (Hvis flere stød, så det alvorligste.) Kun én ring

Ja ......................................................................................................................... 32

Nej (gå til spørgsmål 42) ........................................................................................ 68

Hvis Ja, hvilke gener? Gerne flere ringe Snurren i en eller anden kropsdel ......................................................................... 71

Mærkelig smag i munden ..................................................................................... 20

Svimmelhed .......................................................................................................... 23

Besvimelse ............................................................................................................. 2

Ømhed .................................................................................................................. 38

Hjertebanken ........................................................................................................ 40


41. Har du henvendt dig til egen læge/sygehus i forbindelse med det elektriske stød? (Hvis flere stød, så det alvorligste.) Kun én ring

Ja ......................................................................................................................... 25

Nej ........................................................................................................................ 75

42. Mener du, at du har fået varige gener/mén af de elektriske stød, du har fået? Kun én ring

Ja ........................................................................................................................... 8

Nej ........................................................................................................................ 92

Hvis Ja, hvilke gener/mén?

Gerne flere ringe

Hukommelsesproblemer ........................................................................................ 54

Muskelsvækkelse ................................................................................................. 35

Hudproblemer ......................................................................................................... 8

Psykisk påvirkning ................................................................................................ 23

Angst .................................................................................................................... 21

Hjerteproblemer .................................................................................................... 19

Andet – skriv hvad: 25

16

Arbejdsbetingede sygdomme

43. Har du en lidelse eller sygdom, som du mener helt eller delvist skyldes dit arbejde?

Kun én ring

Ja ................................................................................................................. 34 (39)

Nej ................................................................................................................ 53 (61)

Ved ikke .......................................................................................... 12 Ikke med i ’99

Hvis Ja, hvilken? (43=1)

Gerne flere ringe

Sygdom i bevægeapparatet, fx ryg, knæ, skulder, nakke .............................. 85 (79)

Høreskade ..................................................................................................... 26 (24)

Sygdom i lunger og luftveje ............................................................................... 2 (7)

Hudsygdom ....................................................................................................... 5 (8)

Psykisk lidelse, fx depression, angst, længerevarende stress .......................... 8 (8)


44. Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, slid eller arbejdsulykke?

Kun én ring

Ja, i høj grad ..................................................................................................... 3 (2)

Ja, i nogen grad ............................................................................................ 17 (12)

Nej, ikke særligt ............................................................................................ 34 (28)

Nej, slet ikke ................................................................................................. 46 (50)

45. Tror du, at du fortsat arbejder inden for el-faget om 5 år? Kun én ring

Ja ......................................................................................................................... 66

Nej ........................................................................................................................ 13

Ved ikke ................................................................................................................ 21

Hvis Nej - er det primært på grund af arbejdsmiljøet? (45=2)

Kun én ring

Ja .......................................................................................................................... 21

Nej ......................................................................................................................... 79

17

Tilfredshed og belastninger i arbejdet

46. I hverdagen oplever man mange små og store glæder. Hvor ofte er følgende sket for dig

inden for den sidste måned?

Meget ofte

Ofte Nogle gange

Sjældent Aldrig


Jeg går glad hjem, fordi jeg har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfreds med. 12 46 35 6 1

Jeg har haft en god dag på arbejdspladsen, hvor stemningen var god, og vi har grinet og hygget os sammen. 16 47 30 6 1

47. Hvor tilfreds er du alt i alt med …

Meget tilfreds

Tilfreds Mindre tilfreds

Utilfreds


selve arbejdet?

28 (25)

66 (69)

6 (6)

1 (1)

betingelserne, det foregår under?

12 (11)

66 (65)

19 (22)

2 (2)

48. Har din tilfredshed med arbejdet/dit job som elektriker ændret sig inden for det sidste år?

Kun én ring

Ja, det er blevet bedre .......................................................................................... 23

Ja, det er blevet dårligere ..................................................................................... 21

Nej, det er uforandret godt ..................................................................................... 44

Nej, det er uforandret mindre godt ........................................................................... 5

Ved ikke .................................................................................................................. 7

49. Synes du alt i alt, at dit arbejde er fysisk belastende? Kun én ring

Nej eller kun i ringe grad belastende ............................................................. 34 (31)

Lidt belastende .............................................................................................. 40 (40)

Noget belastende ......................................................................................... 22 (24)

Meget belastende .............................................................................................. 4 (4)

50. Synes du alt i alt, at dit arbejde er psykisk belastende?

Kun én ring

Nej eller kun i ringe grad belastende ............................................................. 54 (53)

Lidt belastende .............................................................................................. 32 (30)

Noget belastende ......................................................................................... 12 (15)

Meget belastende .............................................................................................. 2 (2)

18

51. Oplever du nogen af de nedenstående forhold som problemer, der generer dig i dagligdagen og/eller nedsætter din arbejdsglæde:

Ja, i høj

grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke



Manglende indflydelse på vigtige beslutninger i arbejdet?

4 (3)

20 (23)

46 (43)

27 (31)

3 (0)

Manglende information fra firmaet om fremtidsplanerne?

12 (12)

30 (29)

33 (33)

22 (26)

3 (0)

For dårlig planlægning af arbejdet?

7 (9)

30 (32)

41 (40)

20 (19)

2 (0)

For meget at lave?

4 (4)

20 (20)

50 (46)

24 (29)

2 (0)

Manglende mulighed for at lave ordentlig kvalitet i arbejdet?

4 (3)

15 (17)

35 (38)

44 (42)

1 (0)

Besvær med at følge med den teknologiske udvikling inden for faget?

3 (5)

14 (24)

34 (43)

48 (28)

2 (0)

Jeg er usikker på, hvad der forventes af mig?

3 (2)

14 (13)

34 (25)

48 (50)

2 (0)

Manglende anerkendelse/ værdsættelse af mit arbejde?

7 (6)

20 (19)

33 (36)

39 (40)

1 (0)

Jeg føler, der konstant bliver holdt øje med mig?

3 (2)

8 (5)

26 (22)

61 (71)

2 (0)

Dårligt kollegialt samarbejde?

2 (3)

4 (5)

22 (19)

70 (74)

3 (0)

For meget alenearbejde?

3 (3)

11 (10)

32 (28)

53 (53)

2 (8)

Arbejdet er for ensformigt?

3 (4)

10 (14)

37 (36)

49 (47)

1 (0)

Utryghed i ansættelsen?

5 (3)

11 (7)

26 (24)

55 (47)

3 (0)

Rådighedsvagterne?

3 (3)

7 (5)

14 (14)

35 (23)

42 (56)

Skiftende arbejdssteder?

2 (2)

6 (6)

17 (19)

54 (44)

22 (30)

19

Arbejde og fritid

52. Hvordan synes du, at forholdet mellem dit arbejdsliv og dit privatliv er?

Næsten altid

Ofte Nogle gange

Sjældent Aldrig


Der er en god balance mellem mit arbejde og privatliv/familieliv

48 31 17 4 0

Når jeg kommer hjem efter arbejde, er jeg for træt til at lave de ting, jeg gerne vil

3 16 50 27 4

Min familie/mine venner er misfornøjede med, at jeg virker fraværende og har ringe energi, når jeg er hjemme

2 7 26 48 17

Når jeg har fri fylder mit arbejde for meget i mine tanker 2 11 30 41 16

Fremtiden

53. ”Jeg ser lyst og optimistisk på min arbejdsmæssige fremtid”. I hvor høj grad er du enig

eller uenig i denne påstand? Kun én ring

Meget enig ............................................................................................................. 19

Enig ...................................................................................................................... 45

Hverken eller ........................................................................................................ 25

Uenig ...................................................................................................................... 9

Meget uenig ............................................................................................................ 4

54. Er du bekymret for, at der skal ske noget af følgende: Ja Nej


At du bliver afskediget/arbejdsløs pga. arbejdsmangel 36

(14) 64

(86)

At du bliver afskediget af andre grunde

20 (7)

80

At du mod din vilje bliver forflyttet til et nyt arbejdssted

13 (12)

87 (88)

At du får dårligere arbejdsforhold pga. fusioner eller opkøb af firmaet

16 (13)

84 (87)

At du får svært ved at finde nyt job, med de kvalifikationer du har

30 (16)

70 (86)

At du får svært ved at få nyt job pga. din alder

32 (22)

68 (78)

At du fremover får svært ved at følge med den teknologiske udvikling

29 (38)

71 (62)

At du bliver uarbejdsdygtig pga. nedslidning

33 (32)

67 (68)

20

55. Har du inden for det sidste halve år alvorligt overvejet at finde et andet arbejde?

(Delvis ny i fht. 1999) Kun én ring

Nej ................................................................................................................. 68 (59)

Ja, har alvorligt overvejet at skifte ......................................................................... 23

Ja, søger aktivt et andet arbejde .............................................................................. 6

Ja, har for nylig skiftet job ....................................................................................... 3

Hvis Ja – hvorfor? (sp. 55 = 2,3,4)

Gerne flere ringe

Jeg har et nyt job på hånden ................................................................................... 8

Fordi jeg arbejder for hårdt i mit nuværende job .................................................... 16

Fordi samarbejdet med min leder/ledelsen fungerer dårligt ................................... 38

Fordi min nuværende løn ikke er høj nok ............................................................... 23

Fordi mine faglige kompetencer ikke bliver brugt godt nok .................................... 22

Fordi jeg skal gøre ting i mit arbejde, som er i modstrid med mine faglige idealer . 13

Fordi jeg vil prøve noget nyt .................................................................................. 42

Fordi jeg ønsker nye udfordringer .......................................................................... 33

Fordi jeg gerne vil videreuddanne mig ................................................................... 16

Fordi jeg gerne vil til en anden type elektrikerarbejde ............................................ 20

Fordi jeg gerne vil til en helt anden type arbejde end elektriker ............................. 24

Andre grunde: 20

Om dig selv

56. Hvor gammel er du?

Skriv alder: år - 29 år: 26%, 30 – 39 år: 23%, 40-49 år: 23%, 50+ år: 29%

57. Er du … Kun én ring

Gift eller samboende?.................................................................................... 74 (72)

Enlig (ugift)? .................................................................................................. 22 (24)

Enlig (fraskilt, enke/enkemand)? ........................................................................ 5 (4)

58. Har du hjemmeboende børn?

Nej, ingen hjemmeboende børn .................................................................... 55 (56)

Ja, 0-7 år, hvor mange: _________

Ja, mere end 7 år, hvor mange: _______

21

59. Hvilken afdeling af Dansk El-forbund er du medlem i (området firmaet ligger i)? Kun én ring

Bornholm ................................................................................................................ 1

Nordsjælland .......................................................................................................... 5

København ............................................................................................................ 23

Vestsjælland ........................................................................................................... 8

Storstrøm ................................................................................................................ 6

Fyn ......................................................................................................................... 8

Nordjylland ............................................................................................................ 12

Midtvest ................................................................................................................. 10

Randers .................................................................................................................. 2

Østjylland .............................................................................................................. 11

Lillebælt ................................................................................................................... 6

Esbjerg .................................................................................................................... 5

Sønderjylland .......................................................................................................... 4

Ved ikke – skriv hvilken by din arbejdsplads ligger i: ________________________

Dit helbred i al almindelighed

60. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred? Kun én ring

Meget godt .................................................................................................... 36 (44)

Godt .............................................................................................................. 56 (50)

Mindre godt ..................................................................................................... 8 (6)

Dårligt ............................................................................................................. 1 (1)

61. Hvor mange arbejdsdage har du været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder? Skriv ca. antal dage (skriv ”0”, hvis ingen): ________

62. Hvor mange dage har du gået på arbejde, selv om du egentlig burde have sygemeldt dig, inden for de sidste 12 måneder?

Skriv ca. antal dage (skriv ”0”, hvis ingen): __________

63. Har du deltaget i sygefraværssamtaler i forbindelse med dit sygefravær inden for de sidste 12 måneder?

Kun én ring

Ja ........................................................................................................................... 5

Nej ......................................................................................................................... 74

Nej, har ikke haft sygedage ................................................................................... 21

22

64. Med stress menes en situation, hvor man kan føle sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. Føler du denne form for stress for tiden?

Kun én ring

Virkelig meget .......................................................................................................... 2

Ret meget ................................................................................................................ 6

Noget ..................................................................................................................... 17

Kun lidt .................................................................................................................. 35

Slet ikke ................................................................................................................ 41

65. Har du inden for de sidste 12 måneder haft sygefravær pga. arbejdsbetinget stress? Kun én ring

Ja, flere gange ......................................................................................................... 2

Ja, en enkelt gang ................................................................................................... 6

Nej ......................................................................................................................... 89

Ved ikke ................................................................................................................... 3

66. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du …

Hele tiden

Det meste af

tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt


følt dig veloplagt og fuld af liv?

6 (6)

42 (45)

25 (24)

15 (18)

10 (6)

2 (1)

været meget nervøs?

0 (0)

1 (1)

3 (2)

9 (6)

29 (27)

57 (65)

været så langt nede, at intet har kunnet opmuntre dig?

0 (0)

1 (0)

4 (1)

5 (3)

14 (15)

77 (81)

følt dig rolig og afslappet?

6 (10)

46 (47)

26 (21)

14 (15)

7 (6)

1 (2)

været fuld af energi?

4 (3)

32 (35)

30 (31)

22 (20)

8 (9)

3 (2)

følt dig trist til mode?

0 (0)

2 (1)

4 (3)

12 (10)

34 (36)

46 (50)

følt dig udslidt?

1 (1)

2 (2)

7 (5)

13 (14)

32 (33)

44 (45)

været glad og tilfreds?

7 (9)

51 (50)

22 (21)

14 (13)

6 (6)

1 (1)

følt dig træt?

2 (1)

7 (3)

14 (14)

27 (25)

41 (46)

8 (12)

23

67. Har du inden for de seneste 12 måneder haft problemer, smerter eller ubehag i …

Ja, dagligt Ja,

ugentligt Ja, i

perioder Nej


nakken?

5 (5)

7 (8)

32 (32)

56 (55)

skulder?

7 (6)

8 (7)

31 (27)

53 (61)

albuer?

2 (3)

3 (2)

10 (10)

85 (86)

hænder/håndled?

6 ((3)

5 (4)

24 (21)

65 (73)

ryggens øverste del?

3 (2)

4 (5)

21 (18)

72 (76)

ryggens nederste del?

9 (6)

10 (10)

41 (43)

40 (41)

hofter?

2 (2)

2 (1)

12 (9)

84 (88)

ben?

3 (3)

5 (3)

20 (15)

72 (79)

knæ?

9 (7)

11 (11)

35 (32)

45 (50)

fodled/fødder?

5 (2)

5 (4)

21 (19)

69 (76)

68. Har du inden for de sidste 3 måneder brugt …

Dagligt Ugentligt En eller flere gange om måneden

Sjældnere eller aldrig


smertestillende midler, herunder hovedpinepiller?

5 (2)

12 (8)

27 (25)

57 (65)

beroligende midler (sovepiller, nervemedicin)?

2 (1)

0 (1)

2 (1)

96 (97)

69. Hvis du har andre kommentarer vedrørende dit arbejdsmiljø, kan du skrive dem her:

24

Tak for hjælpen.

1

Bilag 2

Skalaen virksomhedens sociale kapital Se bilag 1, hvor svarfordeling for hvert af spørgsmålene er vist. Skalaen ”lodret tillid” omfatter følgende spørgsmål:

• Synes du, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? • Holder ledelsen vigtige informationer skjult for medarbejderne? • Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? • Holder de ansatte informationer skjult for ledelsen? • Opmuntrer din nærmeste leder dig til at sige fra, når du har en anden me-

ning? Test af skalaen: Cronbachs alpha er = 0.727. Skalaen ”vandret tillid” omfatter følgende spørgsmål:

• Vi har et godt kammeratskab. • Vi tager hensyn til kolleger, der har problemer. • Holder de ansatte informationer skjult for hinanden? • Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden? Test af skalaen: Cronbachs alpha er = 0.751. Skalaen ”retfærdighed og respekt” omfatter følgende spørgsmål:

• Fordeler din nærmeste leder arbejdet retfærdigt og upartisk? • Behandler din nærmeste leder de ansatte retfærdigt og lige? • Bliver dit arbejde værdsat af din nærmeste leder? • Synes du, at din løn er retfærdig i forhold til din indsats? • Interesserer ledelsen sig for de ansattes helbred og trivsel? • Gør din nærmeste leder noget for, at du kan udvikle dine færdigheder og

talenter? Test af skalaen: Cronbachs alpha er = 0.871. Skalaen ”samarbejdsevne” omfatter følgende spørgsmål:

• Kan du få hjælp og støtte fra din nærmeste leder, hvis du har brug for det i dit arbejde?

• Hvis du har brug for det, kan du så for hjælp og støtte fra dine kolleger? • Synes du, at der er et rigtigt godt samarbejde mellem andre faggrupper,

som du arbejder sammen med i det daglige? • Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? • Opmuntrer din nærmeste leder dig til at tage del i vigtige beslutninger?

2

• Tager man sig godt af de ansatte på din arbejdsplads? • Firmaet interesserer sig for de ansattes arbejdsmiljø? Test af skalaen: Cronbachs alpha er = 0.849. Skalaen ”virksomhedens sociale kapital” omfatter de fire ovenstående ska-laer. Test af skalaen: Cronbachs alpha er = 0.909. Cronbach’s α (alpha) er almindeligt anvendt som et mål for den indre sammenhæng, pålideligheden af det psykometriske instrument. Testen viser ved alle skalaer god pålidelighed. Skalakonstruktion: Hver af skalaerne er femdelt, symmetrisk ud fra det samlede udfaldsrum for de stillede spørgsmål.

Bilag 3

Medlemsundersøgelse. Dansk El-forbund, 2010

Repræsentativitet på alder og afdeling. Procent

Besvarede Ikke-

besvarede Stikprøve Medlems-register

Forskel: besvarede - register

Alder: Under 20 år 5,1 6,9 6,0 4,2 +0,9 20-29 år 20,6 27,2 24,2 25,3 -4,7 30-39 år 22,3 29,4 25,8 25,2 -2,9 40-49 år 23,6 20,6 21,9 23,5 +0,1 50-59 år 27,5 14,6 21,0 20,5 +7,0 60 år+ 1,0 1,4 1,2 1,7 -0,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Afdeling: Bornholm 0,8 0,5 0,7 0,9 -0,1 Nordsjælland 4,2 4,2 4,3 4,3 -0,1 København 22,1 27,3 24,9 23,3 -1,2 Vestsjælland 9,4 7,7 8,4 8,6 +0,8 Storstrøm 5,4 4,2 4,7 4,8 +0,6 Fyn 7,9 7,7 7,8 8,4 -0,5 Nordjylland 11,8 10,8 11,2 10,4 +1,4 Midtvest 10,1 8,9 9,6 9,4 +0,7 Randers 2,5 2,9 2,8 3,2 -0,7 Østjylland 10,5 12,1 11,3 11,4 -0,9 Lillebælt 6,3 6,5 6,4 6,4 -0,1 Esbjerg 4,8 4,9 4,9 4,9 -0,1 Sønderjylland 4,0 2,4 3,4 3,9 +0,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0

Antal 921 1.079 2.000 24.356

casa-analyse.dk · center for alternativ samfundsanalyse kigkurren 8 m, st. • 2300 københavn s....

Documents