careware 2011 - idekatalog

I hænderne på brugerne

Fra projekt til produkt. Et idékatalog med 50 anbefalede handlemuligheder indenfor velfærdsteknologien

CareWare 2011, 10. februar 2011, Aarhus Rådhus

Koncept og udvikling

Innovation Lab

Grafisk design, idé & layout

Martin Helbo, Innovation Lab

Skribenter

Koncept, ramme og konklusion:Anne Thomas, Kenneth Eg Madsen, Innovation Lab

Workshops, outputs og aftryk:Anne Thomas, Innovation Lab. Gitte Kjeldsen, MedTech Innovation Center. Gunnar Kramp, Alexandra Instituttet. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet. Hanne Linnemann, Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg.

Redaktion

Anne Thomas og Kenneth Eg Madsen, Innovation Lab

www.carewareweb.dkCopyright Aarhus Kommune & Innovation Lab, 2011

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Koncept og ramme

ForordCareWare 2011 – i hænderne på brugerne

Kapitel 2: CareWare 2011 – et idékatalog bliver tilIntroduktion til workshopWorkshop 1: health@home – status, ramme og handlemuligheder Workshop 2: elderly@home – status, ramme og handlemulighederWorkshop 3: chronics@home – status, ramme og handlemulighederWorkshop 4: handicap@home – status, ramme og handlemulighederWorkshop 5: hospitals@home – status, ramme og handlemuligheder

Kapitel 4: Deltagere på CareWare 2010

7

Velkommen til CareWare

„CareWare 2010 var en succes. De indbudte repræsenterede den brede vifte af aktører indenfor velfærdsteknologi, og formåede at levere et stærkt og retningsgi-vende manifest til Karen Ellemann, daværende indenrigs- og socialminister.

Som networking spot var CareWare også effektfuld, både i det nære miljø og i Dan-mark. Fra starten var ambitionen at gøre CareWare til et internationalt mødested for frontedge mennesker og teknologier. At bevare velfærdssamfundene i Danmark og den vestlige verden og at sikre flere mennesker global mulighed for at have grund-læggende velfærdsydelser i livet fordrer, at vi tænker nyt og inddrager nye teknolo-gier. Velfærdsteknologierne er kommet for at løse denne opgave, og derfor er der behov for at have et spot, hvor forkantsmennesker og teknologier mødes. Dette sted vil CareWare være!“

Ivan Kjær Lauridsen, Velfærdsteknologichef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Hvad er CareWare?

Ordet CareWare er tydeligvis en hybrid af noget i familie med soft-ware og hardware. Og hverken software eller hardware er noget i sig selv. Det er begreber skabt til interaktion med andre apparater og imellem mennesker. ‘Care’, ligger tæt på det danske ord ‘at kære sig om’. Det minder os nok om sundhedssektoren, men det bevæger sig mere i ret-ning af omsorg generelt. Når vi bruger ordet CareWare taler vi altså nok om teknologi. Men nærmere betegnet er det intelligente systemer og services, der forbedrer omsorgen for mennesker.

8

CareWare 2011, health@home– i hænderne på brugerne

Et manifest! I marts 2010 så CareWare dagens lys – sat i verden som en overbliks-givende og inddragende national event. Manifestet var dokumentet, der afrundede CareWare 2010. Med dette dokument var ønsket at udpege en fælles retning for en idékultur med international positionering. En fælles retning, der spiller overens med markedet og den tilgængelige kapital. Et fingerpeg om en ny og fremsynetsamarbejdsmodel med et indbygget system for udveksling på tværs.

Beskeden var klar:

„Velfærd og teknologi er symbiotiske, men koblingen mellem omsorg og teknologi er ikke åbenlys for alle. Deri ligger sundhedssektorens største udforing.“

Handling! – Et idékatalog. Vi tog udfordringen op. Vi satte fokus på merværdi for borgerne og de ansatte på Danmarks arbejdspladser, som netop er brugere eller potentielle brugere af velfærdsteknologiske ydelser og produkter. CareWare 2010 udpegede retningen. Nu skal første skridt tages.CareWare 2011, health@home : Hvad skal der til for at dreje fokus i retning af sagens kerne – i retning af brugerne, brugernes betingelser og behov? I din hånd står du med reaultatet af CareWare 2011. Et dokument der opsummerer den internationale og hjemmegjorte erfaring. Et dokument der anviser alle de idéer, som de hundrede indflydeslserige deltagere kom op med for sig selv og for andre. Vi har flyttet fokus fra de teknologiske muligheder løsrevet og til at se dem blive bragt til anvendelse.

Velkommen til CareWare

9

Udfordringer, behov og løsninger

„Sundhedsteknologiske problemstillinger skal italesættes og løsninger udvikles i tæt samarbejde med brugerne og deres behov.“ Sådan lød én af de centrale konklu-sioner fra CareWare 2010-manifestet, som ved den første konference blev overrakt Velfærdsministeren. Konklusionen markerede både sigte og ambition med CareWare 2011, der blev en internationalt vinklet konference og udstilling. Det nye fokus åbne-de op for såvel nye gæster som gengangere.

CareWares rolle er fortsat at fungere som central og samlende platform for såvel brugere og institutioner som erhvervsliv og forskningsinstanser på det velfærdstek-nologiske felt. Det er et erklæret mål at bringe en så bred deltagerskare som muligt i spil. Det er derudover et mål at bidrage til et bedre forretningsgrundlag for CareWa-res samlede målgruppe. Da brugeraspekt og forretningsaspekt er indbyrdes afhæn-gige, vil forbedringer af cost-effektive sundheds- og omsorgsydelser og -produkter netop være betinget af en forståelse for brugerens behov.

Blikket blev derfor rettet udefra og ind. Ikke ind mod udviklingen selv, men ind mod feltets helt fundamentale betingelse og eksistensberettigelse – nemlig brugerens behov. Ny lovgivning har bragt brugerens ret til eget valg ind på midterbanen. Igen-nem foredrag og workshops stillede CareWare 2011 skarpt på, hvordan forskellige brugergrupper bedst bliver projektledere for egen sundhed. Hvilke nye roller og samspil må aktørerne afsøge? Det handler kort og godt om at nå brugerne dér, hvor de er. Erfaringen herfra skal danne grundlaget og rammebetingelserne for et profita-belt og sundt forretningsområde.

Under betegnelsen health@home tog vi aktivt fat om udfordringerne og identifice-rede dem som oplagte udviklingsmuligheder. CareWare 2011 var, med en interna-tionalt vinklet konference og en stor flerdages udstilling, det oplagte redskab til at klarlægge disse. Som det var tilfældet med den første CareWare, kom vi heller ikke denne gang sovende til resultatet. Der skulle handles. Efter oplæg fra danske og internationale oplægsholdere kastede vi deltagerne ud i udbyttesøgende workshops med henblik på at opsamle erfaringer, som nu viderebringes til såvel borgere som politikere.

11

Idéer bliver tilCareWare 2011 – workshop

Til at indsamle og forædle den viden, som deltagerne delte ved CareWare 2011, hav-de vi et målrettet workshopkoncept klar. Med brugerens hjem som det fysiske center havde vi inddelt workshoppen i fem indbyrdes uafhængige emner, der hver især skulle repræsentere forskellige brugergrupper. De ældre, de fortsat raske, borgere med kroniske sygdomme, de, der lige har overstået et behandlingsforløb og de, der må leve med et varigt handicap. Alle er brugere af diverse services og hjælpemidler, men har vidt forskellige ressourcer og behov. Workshoppen er den oplagte mulighed for, at feltets aktører i fællesskab kan kreere nye idéer, indgå aftaler og sammen etab-lere nye forretningsgrundlag. Opgaven, vi skulle have løst, lød således: Hvordan får vi udviklet og leveret de bedste tilbud?

12

Workshop

BaggrundVed CareWare 2011, health@home, har alle været inviteret til at hjælpe med at dreje fokus i retning af sagens kerne – i retning af brugerne, brugernes betingelser og behov. Vi flyttede med andre ord fokus fra de teknologiske muligheder løsrevet og til at se dem anvendt. Hvordan får vi udviklet og leveret de bedste tilbud? Eller sagt med andre ord, hvordan kommer vi fra projekt til produkt? Teknologien tillader alt. Forsøg har påvist meget. Men brugeren oplever kun meget få konkrete tilbud. Det er som en butik med et hav af kataloger på lageret, men ingen varer på hylderne. Hvad skal der til for at skabe en blomstrende forretning med mas-ser af tilfredse kunder?

10 handlingerHvordan kan brugere få adgang til flere relevante teknologibårne servicetilbud?Grupperne havde to timer til at komme med deres bud. En time til åben debat. En time til at udvælge handlinger.

Det var ikke et mål i sig selv at finde den ene, fulde og eviggyldige løsning. Heller ikke at opstille et samlet overblik eller at opnå fuld enighed på alle punkter. I stedet var opgaven at finde de ca. 10 forslag til handlinger, der i deres helhed kunne være en passende hensigtserklæring for det samlede tema og enkeltvis kunne inspirere deltagerne og andre udenfor konferencen til et første skridt i en rigtig retning, Vi håber dette idékatalog vil inspirere.

13

We try to examine how increasing the burden of responsibility for managing indivi-dual health is creating a much broader landscape for individual demands-and orga-nizational responses--aimed not simply at managing disease risk but at producing well-being. How will convergences in life sciences and technologies enable respon-ses that act on individuals, social groups and in our environments to improve our capacities for health and well-being?

Bradley Kreit, Health Horizons, Institute For The Future

The Future of Science, Technology and Well-Being

15

chronics@homeFokuserer på personer, der lider af én af de 5 store kroniske sygdomme. Et af mid-lerne til at holde omkostningerne, forbundet med behandling og uddannelse af kro-nikerne nede, er at kunne behandle patienterne, når de opholder sig i hjemmet i stedet for på hospitaler og sundhedscentre. Kronikere vil overbelaste vores sund-hedsvæsen i fremtiden, hvis vi ikke får udviklet nye metoder og værktøjer, som både tilgodeser den faglige kvalitet og den effektive behandling.

Hjælp til overblikI mange familier vil man gå virkelig langt for at kunne beholde den kronisk syge hjemme. At leve med en kronisk syg er dog en stor belastning. Indlæggelser bidra-ger til belastningen. Vi må bringe kreativiteten i spil for at maksimere evnen til, at man kan administrere sit eget liv. Man kan jo leve i fint med sin lidelse, hvis blot man ikke er nået dertil, hvor man mister overblikket.

Citat fra kronisk syg: „En indlæggelse er en ufrivillig udflugt fra min verden. Det er først i mødet med ‘væsenet’, at jeg bliver en patient.“

Mobilisér borgerneForskningsresultaterne skal ud, så kan man nemt se resultaterne af egne valg. Der skal være fokus på de motiverende faktorer. Der må være mål til selvhjælp og positivt feedback. Life-spil kan være med til at ændre vaner og holdninger. Personlige resul-tater udløser rewards og kan deles i sociale netværk.

Chronics

„De løsninger, som vi hidtil har set, er for dyre i forhold til udbyttet.“

Gitte Kjeldsen, MedTech Innovation Center

16

Gitte Kjeldsen, Project Manager, MedTech Innovation Center

Hvorfor er dette et vigtigt emne, når man taler velfærd og velfærdsteknologi?

Vi ser i Danmark – og den vestlige verden – et stigende antal kronikere. Behandling af kroniske lidelser er blandt de største udfordringer for fremtidens velfærd. De vil overbelaste vores sundhedsvæsen i fremtiden, hvis vi ikke får udviklet nye metoder og værktøjer, som både tilgodeser den faglige kvalitet og den effektive behandling. Samtidigt skal patientens egen kapacitet udnyttes, men uden at det går ud over kvaliteten.

Et af midlerne til at holde omkostningerne - forbundet med behandling og uddan-nelse af kronikerne – nede, er at kunne behandle, vejlede og konsultere patienterne, når de opholder sig i hjemmet i stedet for på hospitaler og sundhedscentre.

Hvad er status på området lige nu?

Antallet af kronikere er stigende og derfor har regionerne opstillet et pejlemærke på området, der vil sikre, at regionerne koordinerer den teknologiske indsats for kronisk syge.

Hvad er de største udfordringer?

Der findes utallige små lokale projekter, som er ved at udvikle eller afprøve teknologi, der kan bidrage til at hjælpe kronikerne i hjemmet. De er fragmenterede og ikke koordinerede, idet alle tager udgangspunkt i egne behov. Men der er også allerede mange løsninger på markedet, som lever op til nogle af kravene, og som udgangs-punkt kan teknologien levere løsningerne, men der mangler evidens. De løsninger, som vi hidtil har set, er for dyre i forhold til udbyttet.

chronics@home

DER ER:• Indbyggede kulturelle barrierer, som besværliggør kommunikation via teknologi-

ske løsninger• En økonomisk udfordring, hvis alle kroniske patienter skal behandles på hospi-

talerne• Behov for forventningsafstemnings mellem borgere/patienter, politikere og

sundhedsvæsen• En udfordring ift. at opretholde en høj faglig kvalitet i behandlingsformerne, når

alle kronikere ikke kan blive tilset af en læge• En udfordring i at få opdaget de kroniske patienter i tide, så den rigtige behand-

ling sikres

DER ER IKKE:• Taget beslutning om, hvem der er ansvarlig (også økonomisk)– kommune, prak-

tiserende læge eller hospital – når der er tale om behandling i hjemmet• Placeret ét ansvar vedr. en standardiseret teknologisk løsning til behandling af

kronikere i hjemmet

Hvad synes du, vi på internationalt plan kan lade os inspirere af?

Vi kan lade os inspirere af andre vestlige lande, hvor de har store afstande og de samme udfordringer, som vi har i DK. Blandt andet USA, UK, Australien, Singapore og Norge.

Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWares-konferencen kan bringes til

nytte i sektoren?

Jeg håber, at Careware’s fokus på emnet får politisk og ledelsesmæssig bevågen-hed, så der afsættes ressourcer til at få konkretiseret nogle større projekter, som kan opskaleres og implementeres.

17

• Foretag et brugerstudie af hvilke behov og problemer, der er hos de forskellige ‘kronikere’, således at der derudfra kan udarbejdes konkrete løsninger. Der er de ældre, og så er der de unge. De skal behandles forskelligt og nås via for-skellige kanaler. Når der skal laves en brugerundersøgelse, så skal det ikke kun være de samme patientforeninger, der inviteres, men brugerfladen skal være større.

• Løs problemstillingen omkring tryghed: » Social kæde, hvor der bliver skrevet rundt i en social sammenhæng, hvor

der tilkendegives, hvordan man har det. Således kan man hjælpe hinanden, og man ved, at man altid har hjælp og støtte ved sin side.

» Der er også en problemstilling i, at mange ikke ved, hvor de kan få hjælp henne og hvilke foreninger, der har tilbud, der kan gavne lige netop ens personlige behov. Et socialt netværk kan være med til at nedbryde denne barriere.

• Opret ‘Kronikerportalen’. Lad der være både hårde facts omkring tal, som viser hvordan patienten har det rent fysisk. Talværdien for de enkelte skal være tilgængelig for en ‘person’ i den anden ende, som kan tage aktion og ringe til vedkommende og høre, hvordan det går og give gode råd. Dette være sig både med hensyn til, at det nok er tid til at tage sin medicin, men også, hvordan det går rent psykisk. Hele den sociale del skal også være en del af dette, hvor man kan finde og snakke med kronikere, som har samme sygdom og er i lignende situation.

• Hvad der fremover udvikles, skal være tilgængeligt for en mobil platform (f.eks. fokus på trykfølsomme skærme)

Handlemuligheder: chronics@home

• Opbyg en struktur, der sikrer en hverdag, som ikke fokuserer på den kroniske sygdom, men at man kan leve som alle andre. Det vil sige, at det skal tilfreds-stille den enkelte kronikers behov

• Gør op med den ‘gamle’ tradition om, at svaret fra sundhedspersonale er det eneste svar – som kroniker vil man være vidende om flere svar via egen søg-ning. Den ordentlige besked bliver udfordret af kronikeren selv

• Skab plads til administrativt og fagligt at kunne ‘flytte’ rundt på tværs, for at sikre forbedrede samarbejdsformer og klare adgange for den enkelte kroniker. De eksisterende samarbejdsflader og kontakter skal tilpasses den enkelte kroniker, frem for systemet egen eksistens

• Nogle løsninger skal kunne varetages af den enkelte kroniker, andre i samråd med fagfolk, forskellige personlige netværk og relationer – således også mht. de teknologiske løsninger. Teknologien skal understøtte kronikerens behov for at søge råd, viden og indsigt på en lang række niveauer

• Lav en standard for, hvorledes IT-systemerne kan anvendes – fokus på open source

• Inviter til en konference, hvor de sociale kompetencer bliver belyst. Det skal være arrangeret af kommunerne og Diabetesforeningen

• Informér Lægerne om hvilke muligheder, patienterne har, og hvor de kan få hjælp og støtte

• Kortlæg de sociale mediers indflydelse og virke hos patienterne. Udfør bru-gerkurser hos de ældre i facebook og lign. sociale medier, så det bliver belyst, hvad de kunne have interesse i, og hvad der kan hjælpe dem.

18

Citater: chronics@home

„Hvordan får vi et online værktøj, som er interessant for de ældre i alderen 50, 60, 70? Her ligger udfordringen.“

„Er det så vigtigt, at folk ved, det er sundt at spise broccoli, hvis bare de spiser det?“

„Belønning er en vigtig del for at få kronikere til at agere.“

„Vi skal fordre teknologiudviklingen i den retning, hvor man bliver advaret umiddelbart inden, symptomerne opstår, således at man er forberedt.“

19

hospitals@homeOmhandler udskrevne patienter og deres rekonvalescensperiode og interaktion med sygepersonale. Danmark har gode traditioner for at samarbejde med brugeren i udvikling og design af nye produkter. Disse kompetencer vil være helt centrale i for-hold til at kunne flytte hospitalet ud i hjemmet. Flere og flere opgaver vil kunne løses med udgangspunkt i hjemmet, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, hvis alle projekter, der arbejder med kommunikation mellem hjem og sygehus, udvikler sin egen software platform, så patienten skal kunne håndtere et nyt system for hver problemstilling.

Privat i fællesskabDet er nødvendigt at finde en balance imellem dét at kunne dele sine oplysninger og data i større sammenhænge og fortsat selv have fuld sikkerhed for, hvilke elementer der bliver delt. Der er en tydelig tendens i, at brugeren selv har ejerskab over egne data. For at kunne udvinde nytteværdien af denne viden, skal data dog, som tilvalg, kunne sættes tilgængeligt dels for behandlere, for statistik og for forskningsformål.

Varme hænder Teknologi er ikke et fravalg af varme hænder. Vi må forstå, at teknologi ikke bare kan anvendes til at støtte behandling og diagnosticering i hverdagen, men også til at skabe et overskud til at blive selvhjulpen. Den rette teknologi kan på samme vis styrke familiens og venners evne til, og indsigt i, at hjælpe en person med behov.Mobilisér borgerne

Forskningsresultaterne skal ud, så kan man nemt se resultaterne af egne valg. Der skal være fokus på de motiverende faktorer. Der må være mål til selvhjælp og positivt feedback. Life-spil kan være med til at ændre vaner og holdninger. Personlige resul-tater udløser rewards og kan deles i sociale netværk.

Hospitals

„Anvendelse (af teknologi) i hjem-met stiller andre krav til interaktion, design og materialer end et hospitals-miljø.“

Gunnar Kramp, Alexandra Instituttet

20

Gunnar Kramp, Industriel Designer, Pervasive Healthcare-Alexandra Instituttet


Korte indlæggelsestider, kombineret med rehabilitering og behandling i eget hjem, har både store sundhedsøkonomiske fordele for samfundet og store fordele for patienten. De økonomiske fordele ved, at patienten ikke ‘optager’ en sengeplads på sygehuset er indlysende, mens det for den enkelte patient betyder, at vedkom-mende får mulighed for en høj grad af kontrol i forhold til sygdomsforløbet - og eget liv generelt.


Udviklingen indenfor kommunikations- og informationsteknologi har skabt forud-sætningen for, at det er muligt at flytte meget af overvågningen, behandlingen og rehabiliteringen ud i patienternes eget hjem. Der er i dag mange tiltag og projekter, der arbejder med at facilitere dette. Fælles for mange af de første projekter er, at de baserer sig på muligheden for videokonsultationer mellem hjem og sygehus, men de bliver mere omfattende end ‘bare’ den type teknologi.

Mange af tiltagene er netop forankret i tidsbestemte projekter, mens det kun er en mindre del, der betyder varige ændringer i praksis og rutiner. Almen praksis er ikke i samme omfang involveret i projekterne som sygehusene.

hospitals@home


DER ER: • Indlysende grunde til at bringe hospitalet ud i hjemmet frem for at beholde

patienten på sygehuset • En del udfordringer i at sikre, at apparatur og teknologi opfylder sikkerheds-

mæssige og tekniske krav• Store organisatoriske udfordringer forbundet med at implementere informations-

og kommunikationsteknologier og infrastrukturer– de skal sikre sammenhæng mellem sygehusorganisationen og patienten i hjemmet

• Behov for nye økonomiske og organisatoriske strukturer i forbindelse med ind-dragelse af almen praksis og primær sektor

• Behov for at tilpasse systemet: I hjemmet vil patienten ikke nødvendigvis være ‘til rådighed’ 24 timer i døgnet.


Lande som Japan har i længere tid fokuseret på højteknologiske løsninger indenfor sundheds- og socialsektoren og har derfor meget at byde ind med på dette område. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at patienter i hjemmet fokuserer meget på tryghed og tillid til personale og behandling, mens at højteknologi i denne sammenhæng ses som et middel og ikke et mål. I forhold til telemedicin, er Austra-lien et at de lande der har størst erfaring med kommunikation til – og behandling af, patienter i hjemmet.

Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWare-konferencen kan bringes til

nytte i sektoren?

Der er behov for viden, der kan give overblik over aktører, teknologier og ‘vigtige forudsætninger’ for at integrere velfærdsteknologi i sundheds- og socialsektoren. Et idekatalog fra CareWare-konferencen vil kunne bidrage til dette overblik.

21

• Lad den elektroniske journal ligge ved borgeren (ejerskab), hvor læger, hospi-taler og andre kan få adgang til data (homebanking-modellen tænkes ind i konceptet)

• Promovér åben standard-produkter og fri databevægelighed (skal passe med homebanking-modellen)

• Lær af Novo’s insulinpen med henblik på at måle på andre ‘sygdomstegn’ i hjemmet

• Mål helbred med monitorering (indlagt ‘chip’) – evt. med geotracking. Det giver folk tryghed.

• Tilbyd ‘kuffert’ til patienter, der er kommet hjem fra sygehusophold » Bruge data til at hjælpe med anbefalinger og hjælp på det fysiske og psyki-

ske » Bruge data til at hjælpe omgivelserne og menneskene med at give inputs

• ‘Det virtuelle/interaktive hus’ – stimulerer den, der har det skidt. » Bruge data til at hjælpe med anbefalinger og hjælp på det fysiske og psyki-

ske » Bruge data til at hjælpe omgivelserne og menneskene med at give inputs

• Opbyg målrettet Nabotjeneste til hjælp• Tilbyd luftrenser/klima i hjemmet

Handlemuligheder: hospitals@home

22

Citater: hospitals@home

„Det skal være sjovt. Det er svært at forestille sig, at det kan lade sig gøre.“

„Vi skal ikke bare sætte strøm til gamle ideer.“

23

disabled@homeOmhandler personer med fysiske handicap og deres særlige problemstillinger. Med et ‘best practise’ katalog kan vi øge fokus på hvilke velfærdsteknologiske løsninger, vi mener, er de mest oplagte at arbejde videre med for at øge selvhjulpenheden blandt handicappede; fra vugge til grav.

Stigmatisering Hvorfor skal et hjælpemiddel se ud som et hjælpemiddel? De produkter, der ligger på lagrene, er forældede og sætter brugeren i bås som en del af en særligt belastet gruppe. Teknologiske hjælpemidler skal være tilgængelige for alle. Alle kan jo have glæde af dem.

Bøvlet indkøbVi må gøre op med puljetyraniet og vores angst for at investere på borgernes vegne. Vi er jo år om at tage beslutning om et bestemt produkt. Og så er de forældede, før vi har dem på hylden. Der er brug for et overblik på tværs af kommunerne. Et forum, hvor man kan dele erfaringer i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver gang. Et sted hvor man kan blive klædt på til at træffe sunde beslutninger i indkøbet. Selve godkendelsen af produkterne er nu blevet gjort væsentlig kortere. Men finansierings-delen forsinker processen.

Disabled

„I den aktuelle massive fokus på æld-repleje, arbejdstidsbesparelser og makroøkonomi bliver de handicappede let glemt.“

Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet

24

Inger Kirk Jordansen. Konsulent, Ergoterapeut, Master i Social Integration. Hjælpe-middelinstituttet (hmi.dk)


Blandt eksisterende og fremtidige velfærdsteknologiske løsninger findes mange muligheder for at øge selvhjulpenhed og evnen til at at integrere borgere med funk-tionsnedsættelser. Der er et stort uudnyttet menneskeligt og økonomisk potentiale i at aktivere de handicappede, som for en dels vedkommende udelukkende har brug for at få en fysisk kompensation for at kunne opnå større selvstændighed og lige-værdighed.


I den aktuelle massive fokus på ældrepleje, arbejdstidsbesparelser og makroøko-nomi, bliver de handicappede let glemt, da det er en mindre gruppe, og da deres behov ofte er anderledes.

disabled@home


DER ER:• En lang række hjælpemidler og teknologier, som vil kunne anvendes af handi-

cappede borgere og give dem større selvhjulpenhed, men der er ikke tilstræk-kelig med synlighed og kendskab til løsningerne i dag.

• Behov for at sikre, at de handicappede ikke glemmes midt i politikernes og fondenes søgen efter arbejdstidsbesparelser i ældresektoren.


I samfund, hvor der ikke er samme niveau af velfærd, som i vores, og dermed ikke samme grad af hjælp til den enkelte handicappede, tvinges borgeren til at tage større ansvar og opnå maksimal selvhjulpenhed. Der er behov for en kulturændring, måske endda et paradigmeskift, så vi i vores velfærdssamfund, i stedet for at tillære hjælpeløshed gennem passiv forsørgelse, satser mere på øget selvhjulpenhed gen-nem træning, tilgængelighed og hjælpemidler fra en tidlig alder. Derved udnytter vi bedre de personlige ressourcer gennem borgerens liv med øget selvværd og inte-gration som primære gevinster.


nytte i sektoren?

Med et ‘Best practise’-katalog kan vi øge fokus på, hvilke velfærdsteknologiske løs-ninger, vi mener, er de mest oplagte at arbejde videre med for at øge selvhjulpenhe-den blandt handicappede – fra vugge til grav.

25

• Intuitivt, motiverende og let anvendeligt design på hjælpemidler• Formidlings – og udviklingsportal (brugerdreven innovationsportal) mellem

borgere, virksomheder/projektmagere og det offentlige• Brug teknologi som et redskab til inklusion i det offentlige rum. Udvikle bevæ-

gelsesmuligheder for alle i det offentlige rum.• Udvikle hjælpemidler der ikke ser ud som fremmedlegemer. Gør hjælpemidlerne

diskrete. – minimalistisk design• Gør viden tilgængelig på nettet under én indgang – inkl. viden om hjælpemidler

» Oversigt over tilbud målrettet handicappede – f.eks. handicapvenlige som-merhuse

» Hjælpemiddelbaser skal blive bedre og borgerne skal have kendskab til, hvilke muligheder der findes indenfor hjælpemidler

• Tilbyd ‘Lær at leve med dit hjælpemiddel’-kurser » Køreskole for kørestolsbrugere , og skole for brug af hjælpemidler - både for

de handicappede og hjælperne • Tilbyd varierede botilbud til handicappede – f.eks. midlertidige boliger så de

handicappede unge får forskellige tilbud alt efter, hvor de er i deres liv• Køreskole for folk, der ikke har handicaps, så vi lærer noget om handicaps

Handlemuligheder: disabled@home

26

Citater: disabled@home

„Sundhedsplejen bør bevæge sig mere ud i den fysiske verden. Fysisk træning kan foregå via leg som geo-caching.“

„Vi kan lige så godt acceptere det. Vores 0-fejls-kultur bringer os ingen vegne. Vi kommer til at begå fejl. Vi har da bestemt også vores udfordrin-ger, men det skal nu nok blive godt.“

27

health@homeOmhandler raske, den forebyggende indsats, kost, sundhed, børnepleje, graviditet, rygskader m.fl. Vi har stor viden om befolkningens sundhedstilstand. Vi skal have stor viden om, hvordan vi når de enkelte gruppers behov. Brugerdreven innovation handler om inddragelse – Tør vi det? Gør vi det?

GenerationskløftDet kan være nødvendigt at holde for øje, at velfærdsteknologi er for de ældre såvel som for de yngre. I dag opleves det som om, at de ældre let kommer til at sætte dagsordenen – fordi der er så meget fokus på ældrebyrden. Det er altså super vig-tigt også at kunne præsentere relevante sundhedstilbud for de yngre målgrupper. De ældre kan have nogle specifikke udfordringer i forhold til teknologi, som man må imødekomme. Men vi kan ikke forvente, at en løsning designet for ældre vil fungere for en ung målgruppe.

Forskellige grader af raskhedSundhed og sygdom er faktisk ikke definerede entydigt. Man burde operere med forskellige grader af raskhed. Tandlæger og mekanikere har jo serviceeftersyn. Når vi ønsker at gøre borgere mere selvhjulpne, må der også være et fælles grundlag for ambitionsniveauet. Vi har nogle uskrevne regler for, hvad vi forventer af hinanden. Borgerne kan ikke blive selvhjulpne, før vi klart melder ud, hvad vi IKKE kan tilbyde. Og borgeren er fortsat ikke selvhjulpen, hvis han får ansvaret, men bliver mødt med forventninger, som han ikke selv har sat op. Formynderi skal undgås målrettet.

Health

„Det er en stor udfordring, at der er social ulighed i sundhed. Det kræver differentierede indsatser i forhold til de forskellige målgrupper. Det stiller også krav til vores måde at tænke innovation på.“

Hanne Linnemann, Aarhus Kommune

28

Hanne Linnemann, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg


Samfundsøkonomisk har vi brug for, at der er en stor andel af raske mennesker i den erhvervsaktive gruppe. Det er nødvendigt for at kunne opretholde den velfærds-sektor (ældresektor, skole og daginstitutionsområdet, sundhedssektor m.m.), som vi bl.a. i de nordiske lande bryster os af.

Risikoen ved ikke at prioritere den forebyggende indsats er, at en stigende andel af befolkningen udvikler kroniske sygdomme. Det vil øge belastningen på sundheds-sektoren og for manges vedkommende også betyde en dårligere livskvalitet.


Vi har stor viden om befolkningens sundhedstilstand – i Region Midtjylland bl.a. via sundhedsprofilundersøgelsen ‘Hvordan har du det?’. Vi ved, at der skal fokus på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Vi ved også, at der er en social ulighed i sundhed, hvor bl.a. kort eller ingen uddannelse er en væsentlig risikofaktor i forhold til dårlig sundhedstilstand. Den sunde livsstil skal grundlægges tidligt i barn-dommen, og den skal kunne indpasses i borgernes hverdagsliv.

health@home


DER ER:• En stor udfordring forbundet med, at der er social ulighed i sundhed. Det

kræver differentierede indsatser i forhold til de forskellige målgrupper. Det stiller også krav til vores måde at tænke innovation på.

• Behov for at vi får stor viden om, hvordan vi når de enkelte gruppers behov. Brugerdreven innovation handler om inddragelse – Tør vi det? Gør vi det?


Grundlæggende handler det om at anerkende andres viden. Det behøver ikke at være internationalt. Det kan også være nationalt – måske endda nabokommunen. Vi behøver ikke alle at opfinde den dybe tallerken. Et større samarbejde på tværs kan måske i sidste ende skabe mere innovation på kortere tid.


nytte i sektoren?

Jeg håber, at viden og erfaringer fra CareWare-konferencen bliver systematiseret og bearbejdet, så materialet bliver mere operationelt for de, der skal arbejde videre med det. Og så håber jeg, at vi kommer til at se mange nye spændende innovationspro-jekter på dette område – i sidste ende forhåbentligt også til gavn for folkesundheden.

29

• Bruger Empowerment » Personlig sundhedsportal (Offentlig tilgængelig database for sundhedsdata » Portal, som skal opsamle og udbyde frivillige kompetencer og resurser i

nær- og lokalområdet og skabe social networking hvor erfaring og viden kan deles med folk, man ikke normalt ser.

• Skabe et fællesskab, hvor man kunne tilbyde sin hjælp i form af eksempelvis tøjvask eller madlavning

• Man kunne eventuel blive belønnet med point eller penge for at skabe motiva-tion

• Sundhed er et vidt begreb• Fodboldklub, løbeklub osv.• Motivation via sundheds-spil

» Spil, som kan bygge bro mellem noget informativt og underholdende inden-for sundhed.

• Spin off effect, da alle bliver delagtiggjort• Underholdning kombineret med viden• Fysisk interaktion• Social- og konkurrencemæssig dimension• Projekt persona

» Nye systemer og teknologier til dataindsamling » Identifikation af driver hos befolkningsgrupper » Afdække danskernes motivation i forhold til sundhed

• Uddannelse, social klasse, læringsstile, generation, sundhedsniveau – skal bruges til udvikling af metoder, teknik.

Handlemuligheder: health@home

• Miljø/Kvarterløft » Involvere alle borgere, med bistand fra professionelle » Empowerment » Oplysning i forhold til ny teknologi, individuelt tilpasset forebyggelsesinfor-

mation,• Motion i hverdagen – cykeltræning - personlig og automatisk tilpasset motion

med positiv feed-back

30

Citater: health@home

„Er det så vigtigt at folk ved det er sundt at spise broccoli, hvis bare de spiser det?“

„Jeg mener, at det ultimative mål vel må være at forhindre indlæggelse.“

„People don’t visit the site because they want to be healthy. Everybody wants to be healthy. But everyone also wants steak and a cake. There has to be more immediate benefit of a service.“

31

elderly@homeOmhandler ældre og svagelige i eget hjem og omsorg af disse (inkl. familiens rolle). Almindelig daglig livsførelse er omdrejningspunktet for at kunne leve et frit og selv-stændigt liv (også for ældre). Det er desuden i hjemmet, de første tegn på et svækket funktionsniveau viser sig.

Kulturen er moden Det er ikke længere medarbejderne, der er en hindring for indførsel af nye metoder og værktøj i erhvervslivet. Der kan, i nogen grad, være dele af fagforbundet og pres-sen, der kommunikerer teknologien, som værende skyld i nedskæring og forringelse af omsorg. Men når man færdes ude på de enkelte behandlingsområder, er der over hele linjen en vældig vilje til at se, hvilke nye løsninger, de teknologiske muligheder kan bringe på banen.

Make it fun Det er væsentligt at kigge på spilmekanismer, der kan gøre det sjovt. Teknologien må jo ikke øge fokus på symptomerne. Vi ved jo, hvordan sygdommen pludselig kan blive herre i ens liv. Hvis vi vil have patienter til at kigge i journalerne, skal der jo være noget relevant. Noget han selv har lagt derind. Det bliver ikke længere eksperterne, der fastlægger dagsordenen. Der kan være nogle kliniske krav til et system, men det er patientens egne referencer, der i sidste ende definerer overliggeren.

Elderly

„Almindelig daglig livsførelse er omdrejningspunktet for at kunne leve et frit og selvstændigt liv.“

Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune

32

Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune


Almindelig daglig livsførelse er omdrejningspunktet for at kunne leve et frit og selv-stændigt liv, når alderdommen indtræffer. Det at være selvhjulpen knytter sig til almin-delig daglig livsførelse, og meget af den foregår i hjemmet. Det er også i hjemmet, de første tegn på et svækket funktionsniveau viser sig. Det er i hjemmet, at borgerne lever med sin kroniske sygdom, og derfor er aktiviteten i hjemmet en vigtig datakilde for både behandling af sygdom og for rehabilitering. Træning ift. at kunne klare dag-liglivet i hjemmet er et omdrejningspunkt, når vi taler om ældre – og om rehabilitering efter sygdom.


I øjeblikket kommer der flere og flere velfærdsteknologiske løsninger, som retter sig mod et frit, selvstændigt og selvhjulpent liv i hjemmet for de ældre. I kommunerne arbejdes der på at implementere løsninger og høste de gevinster, der er forbundet med at anvende dem. Det drejer sig om f.eks. robotstøvsugeren, bidet og tørretoilet-tet og loftslifte.

elderly@home

Hvad er de største udfordringer indenfor området?

DER ER:• En stor udfordring i at sikre en sammenhængende, koordineret indsats, hvor

værdiskabelsen er tydelig. Det tager tid at få nye teknologier ind i hjemmene og i plejeboligerne. Det tager tid for arkitekter og ingeniører at forstå behov, og det er ikke altid let for sundhedsfaglige medarbejdere at udtrykke behov og forud-sætninger for god drift på en teknisk forståelig måde.


Handlekraft i målsætning og handlekraft i at kombinere viden om behov og løsninger i nye produkter – og endelig hurtighed og lethed i forvaltningsgange og beslutnings-processer.


nytte i sektoren?

Ved at vise vej til nye indsatser, ny værdiskabelse for borgere og medarbejdere - og gerne ved at komme med konkrete input i form af teknologier og løsninger.

33

• Opret et ældrepanel: Hvordan adresser vi de ældre, og hvordan kommer vi i dialog med de ældre?

• Vi kan gøre brug af ældrekonsulenter/ældrepanel i fx politikudviklingen – både ift. velfærd og nye plejecentre. Et ældrepanel kan fx udgøres af den gruppe, der er præ-sengeliggende/præ-plejehjemsbeboere med mere.

• Implementér online-undervisning til ældre med kronisk sygdom (DM, KOL, HJ/KAR), osv. Indrettet i ‘venteområdet’ på sundhedscenter. > Gør borgerne aktive, og stimulér det sociale ved samtale med andre om problemer. Mød ny tekno-logi. Interaktive rum – Leg, træning, konkurrenceelement.

• Brug teknologi som ‘dåseåbner’ for gode oplevelser. Vi skal sætte teknologien i spil i virkelige brugeromgivelser og se, hvad der sker – f.eks. levende malerier på ældrecentrene med fuglefløjt og skovture, som måske kan give lyst til at komme ud i naturen.

• Tilbyd formidling og kommunikation med de ældre via en interaktiv kommuni-kationsplatform, som tager udgangspunkt i forståelsen af noget kendt teknologi (radio, telefon, fjernsyn) f.eks. lyd/billedkommunikation fra personale til den ældre.

Handlemuligheder: elderly@home

• Giv de ældre adgang til flere valgmuligheder på netbutik/digitalkuffert (3D demonstrationer af nye produkter) ved valg af hjælpemidler og erstat visitator med en it-konsulent, der hjælper med bestilling og opsætning, hvor er det nødvendigt.

• Motivér gennem leg og konkurrence. Lokalt funderede konkurrencer med sundhedsfremmende sigte, med henblik på oplysning for borgerne. Fokus på særlige grupper og fælles belønning som motiverende faktor og konkrete måleresultater.

• Opbyg bedre adgang til vidensdatabaser og undersøgelser både for offentlige og private. Holde gamle og en ny måder op i mod hinanden og se på fordele og ulemper i forhold til effekten af det – hvad siger personalet? hvordan påvirkes økonomi og organisation osv?

• Minimer bureaukrati i fondssøgning. Let adgangen til midler målrettet finansie-ring af udviklingsprojekter og velfærdsteknologi via lovgivning og sæt bredere rammer for, hvad midlerne kan bruges til.

34

Citater: elderly@home

„Hvordan får vi et online værktøj, som er interessant for de ældre i alderen 50, 60, 70?”, ”Her ligger udfordrin-gen.“

„Vi havde en hel gruppe af ældre, der mødtes for at se den såkaldte robot-støvsuger. De var jo alle skeptiske og havde medbragt kiks, for det havde de hørt, at den ikke kunne klare. Og så sad de jo dér og kylede kiks efter den. Men den klarede det. Og det var jo en bedre måde, end blot at komme og presse en løsning ned over hovedet på et ældre menneske.“

„Hvordan får vi den her teknologi til at brede sig ligesom de firehjulede scootere i Vestjylland? Når naboen har en, så vil de jo også.“

37

Speaker quote: Ellen Taylor

„Increasingly, healthcare design is taking the approach of evidence-based medi-cine. Using a process of evidence-based design (EBD), credible research is used to inform design and achieve the best possible healthcare outcomes. The Pebble Project, a research initiative from The Center for Health Design provides organiza-tions with assistance to conduct and disseminate research for their built environ-ment projects, creating a ripple effect within the healthcare industry. My presenta-tion seeks to prompt thought about the relationship of research conducted in acute care and ambulatory care environments to the increasing movement to home-based healthcare. Examples from the Pebble Project are presented highlighting the role of design strategies on outcomes such as patient safety, staff efficiency and safety, and quality of care.

Research examples highlight clear implications that design including private rooms, positive distractions, access to nature and natural light, space for family support and social engagement, control of the environment, ergonomics, noise reducing finishes, and room layout can positively impact infection rates, injury rates, errors, stress, sleep, privacy, communication, pain, length of stay, and turnover. These lessons should be considered in home-health environments, in conjunction with the develop-ment of hypotheses about outcomes, and research to quantify results.“

Ellen Taylor, Center for Health Design, 2011

38

Deltagerliste

Adam Bosworth KEAS

Akira Tsumiama R-TECHS

Allan Tanghøj Coloplast A/S

Anders Voigt Lund IKT-Gruppen. Institut for Kommunikation og Handicap. Region Midtjylland

Anne Thomas Innovation Lab

Anne-Louise Degn Hansen Knowledge Centre for Smart Textiles

Annette Skyt Teknologisk

Bent Brodersen Ringkøbing-Skjern Kommune

Bente Besenbacher Engineering College of Aarhus

Bente Jensen KMD A/S

Bente Rugaard Thorsen CAT Science Park

Bettina Balslev Sørensen Medtech Innovation Center

Birger Johansen UC Syddanmark

Birgit Mikkelsen Aarhus Kommune, sundhed og omsorg

Birgitte Geert Jensen Arkitektskolen Aarhus

Birigtte Bigom Nielsen Sygehus lillebælt, Kolding

Birthe Skovgård Falck Hjemmepleje

Bjørn Bagge Munin Spot Technology Aps

Bjørn Petersen Thorbjørner Randers Sønderbros Apotek

Bodil Bjerregaard - Brocks Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig

Bodil Sørensen VIA University College

Bradley Kreit Institute for the future

Brian Frederic Carl Clark Proteomage, Inst. of Molecular Biology, Aarhus University

Brit Kim Bech Korea Business Center Copenhagen

Britta Husted VUK Aalborg

Carl Christian Saaeby Nielsen Åbrinken

Claus F. Nielsen Delta

Claus Ramussen Aarhus kommune

David Aliaga ActiveLink

Deok-Won Lee Center for Intelligent Robotics

Diana Dott Buck Innovation Lab

Dorthe Solgaard Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Dr-ing. Mun-Sang Kim Center for Intelligent Robotics

Ellen Taylor Center for Health Design

Else Marie jensen Silkeborg Kommune

Elsebeth Hummelgaard Skive Kommune

Eva Kühne DELTA

Finn Allan Larsen BioMed Community

Finn Overgaard Hansen Ingeniørhøjskolen i Århus

Flemming K. Fink Aarhus University

Flemming Witt HTA & Health Services Research, Central Denmark Region/Aarhus University

Genki Arayama Dream GP

Gert Spender TKS A/S

Gitte Kjeldsen MedTech Innovation Center

Gitte Wad Thybo EnergiMidt A/S

Goran Kovacevic The Danish Centre for Assistive Techno-logy

Gorm Nørmark-Larsen OK Fonden

Gunnar Kramp Alexandra instituttet

Halfdan Eika Central Region Denmark

39

Hanne Linnemann Aarhus Kommune, Sundhed og omsorg

Hanne Wacher Kjærgaard VIA University College

Hans Henrik Agger Copenhagenliving Lab

Hans Henrik Sørensen Designit A/S

Hans Mikkelsen IBC Kurser

Hans Nygaard Århus Universitetshospital, Skejby og Ingeniørhøjskolen i Århus

Henny T. Gade University College Lillebælt Sygeplejer-skeuddannelsen i Vejle

Henrik Kagenow Ingeniørhøjskolen i Aarhus/IHA

Henrik Nielsen GN ReSound

Henrik Spurr Gentofte Hospital

Inga Fryd Aalborg

Inger Jordansen Hjælpemiddelinstituttet

Ingrid Kluw Skive Kommune

Ivan Kjær Lauridsen Aarhus Kommune, sundhed og omsorg

Jakob Mandøe Nielsen YOKE interaction design

Jakob Teilmann Mobile Fitness A/S

Jan Lindegaard iKRAFT

Jan Skougaard Viborg kommune

Jan-Elo Jørgensen PhytAge ApS

Jane Jungersen Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot

Jannie Friis Kristensen Innovation Lab

Jarl Christensen Conceptmaking

Jens Henrik Horslund Viborg kommune

Jens Kjær Randers

Jeppe Spure Nielsen Alexandra Instituttet

Jesper Alex Jørgensen Erhvervs- og Byggestyrelsen

Jesper Fleischer Aarhus University Hospital

Jess Lauridsen Vang Indream as

Jette Hede Skytte Viborg Kommune

Jette Lorenzen Viborg kommune

Johanne Korsdal Sørensen Alexandra Instituttet

Jonas Krogstrup Region Midt

Jung, Chan-Yul Energy Mechanics Center

Jørgen Løkkegaard Teknologisk institut

Jørn Falch Østjysk Innovation A/S

Jørn Renz Enggaard Medico-teknisk Afdeling, Region Midtjyl-land

Karen Berthelsen Viborg kommune

Karen Grøn Trapholt

Karen Logo-Koefoed Sundheds- og Omsorgscentret

Karsten Niels Petersen University College Lillebælt Sygeplejer-skeuddannelsen i Vejle

Kenneth sørensen Radiometer

Kojo Uehara Osaka City Gov

Kurt Holdgaard Yes-Group

Lars Bo Sørensen Slagelse kommune

Lars Demant Region Sjælland

Lars Møgeltoft Poulsen Billund Kommune

Lars Peter Bech Kjeldsen VIA UC

Leif Gjørtz Christensen Viborg kommune

Leise Marud CAT Innovation

Lene Häuser IHA

40

Lene Sjorslev Schulze Innovation Center Denmark, Silicon Valley

Line Rosengaard Conceptmaking

Lis Kaastrup Viborg kommune

Lis Puggaard Pugman

Lisbeth Lange Billund Kommune

Liselotte Nis-Hanssen Skanderborg Kommune

Lóa Stefánsdóttir Innovation Lab

Mads Gammelmark Aarhus Kommune, sundhed og omsorg

Mads Munk Aarhus kommune

Mads Rydahl Pulsetracks

Mads Thimmer Innovation Lab

Majbritt Løland Trapholt

Malene Højberg Pedersen Delta

Margrethe Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune

Mariann Egegaard Lyby Høje-Taastrup Kommune

Marie Møller Emergency department

Mette Mollerup Odense university Hospital

Michael Zakarias Logica

Mikael Martinussen Logica

Morten Jung Accenture

Morten Sønderskov EnergiMidt

Motohide Arayama Dream GP

Mun-Taek Choi, Ph.D Center for Intelligent Robotics

Niels Ejskjaer Aarhus University Hospital

Oh, Kyung-Geune Energy Mechanics Center

Peder Spek LINAK A/S

Peter Dam Max Manus Innovation A/S

Peter Rasmussen Aarhus Kommune, borgmesterens afdeling

Peter van Hauen Thorslund Dk ApS

Randi Dam Schmidt University College Lillebaelt Sygeplejer-skeuddannelsen i Vejle

Sang-Yong Lee, Ph.D Center for Intelligent Robotics

Susanne Daugaard Kristensen Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Svend Rostgaard Thielsen Alexandra Instituttet

Søren Thaulow Region Sjælland

Taiki Kimura Dream GP

Tommy Midtgaard MD Midtgaard Med.

Toshiya Nakae Robot Laborator

Trine Winterø Medtech innovation Center

Ulrik Westring SAS Institute A/S

Vibeke Pedersen Pressalit Care

Yutaka Kataoka Aarhus Kommune

www.carewareweb.dkSamarbejdspartner:

careware 2011 - idekatalog

Documents

ordet careware

careware vre

gre careware

careware ogs

velfrdsteknologien careware

s careware

home status

innovation labwww