| 1

Delou Ibrahim fra Niger er blot et af de 18 millioner mennesker i Vestafrika, der er ramt af akut mangel på mad lige nu.

Nr. 03 - 2012

Årets krise er en af mit livs værste. Vores høst gav kun mad til to dage

| 2

En vej ud af krisenAlting falder sammen i NigerSkrevet med mad, skov og klimaWalk in her shoes – sådan gik detVerdens Bedste NyhederKort NytJordkloden synker

NIGER UGANDA

GHANA TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

KENYA CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2011 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 122 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i otte af dem.

CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse.

Vores beregninger viser, at for hver krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt.

Det er rettidig omsorg.

indhold

4101214161718

Støt CARE DAnmARkSMS CARE til 1414

og støt med 150 kroner

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

CARE DAnmARk Jemtelandsade 1, 2300 København StElEfon 35 200 100 E-mAil care@care.dk wEbSitE www.care.dk

oplAg 33.000 - ISSN 0906-2793 giRo 951-5151

AnSvARShAvEnDE Marie Sisse Brown REDAktøR Mette Noppenau REDAktion Nanna Apergis, Sutikamon Højrup E-mAil redaktionen@care.dk lAyout Sutikamon HøjrupkoRREktuR Lene Bruhn

foRSiDE Foto:©Rodrigo Ordonez - CARE

redaktionen

4101412

16

| 3

To-årige Ibrahim sidder på sandgulvet. Han drikker vand fra en kop på størrelse med hans hoved. Han må bruge begge hænder. Hans arme og ben er tynde, og håret på hans isse er nærmest kun dun. De store øjne ser tomt ud i luften. Så rejser han sig: Det vand han lige drak, skal allerede ud igen.

Ibrahim har haft diarré i to måneder. Et tydeligt tegn på den kamp, som især børn i Sahel-landene må kæmpe lige nu. De er sultne, og deres forældre kan ikke skaffe mad nok. Ibrahim bor i Tchad. Men han kunne lige så godt have heddet Moussa og boet i Mali eller Omar og boet i Niger. Her er familierne også ramt af den sult, som efterhånden har bredt sig til 18 millioner mennesker.

18 millioner! Det tal er ufatteligt, og først da jeg hører om den ’mad’, som en del af befolkningen i Niger overlever ved hjælp af i øjeblikket, trænger situationens alvor rigtigt ind: Folk lever af skallerne fra nogle frugter, deres æsler spiser. Skallerne pilles ud af æslets afføring, koges og spises så som grød.

Det kan ikke være rigtigt, at folk skal leve sådan. Derfor sætter CARE ind med akut hjælp, som redder menneskeliv lige nu. Men CARE arbejder også langsigtet med landbrug, klimatilpasning og mikroøkonomi. Det ruster de fattigste til at stå imod nye kriser, så de ikke udvikler sig til katastrofer.

CAREs indsats har allerede hjulpet dem, der blev ramt af tørke og sult på Afrikas Horn for et år siden. I det nordøstlige Kenya er landmændene med CAREs hjælp begyndt at dyrke nye afgrøder, som bedre tåler tørke. De sår på mere fordelagtige tidspunkter. Og de har lært nye metoder til at forudse vejret. Det har givet dem en bedre høst – på trods af, at der også i år har været tørre perioder.

Med din støtte kan CARE finansiere projekter, som giver verdens fattigste mennesker mulighed for at leve et liv med mad nok i maven og værdigheden i behold.

Mette NoppenauRedaktør

18 millioner

| Fra redaktøren |

| FOtOrePOrtaGe Fra nIGer |

En vej ud af krisenNår en fødevarekrise topper, sætter CARE ind med et såkaldt cash for work-projekt. Deltagerne udfører et stykke arbejde, som gavner lokalområdet, og bliver betalt med en kontant løn. Dermed får de mulighed for købe mad. En lang række familier i Niger er i øjeblikket med i sådan et projekt – og det redder menneskeliv.

Tørke, skyhøje madpriser og en dårlig høst betyder, at 18 millioner mennesker sulter i de vestafrikanske lande, der grænser op mod Sahara – den såkaldte Sahel-region. De

fleste familier har oplevet at miste børn, fordi de mangler mad.

Men befolkningen i landsbyen Saran Maradi i Niger har fået råd til at købe mad. De får nemlig løn af CARE i et cash for work-projekt. Her lærer de at gøre et ubrugeligt stykke jord til en frugtbar mark, så korn og græs kan spire i løbet af regntiden. De

skaber også nye områder, hvor kvæget kan græsse. Sådan får hele landsbyen gavn af projektet, og familierne får råd til at købe mad, så de ikke skal overlade flere børn til sulten.

Frem for at uddele mad som nødhjælp, giver CARE med cash for work-projektet befolkningen mulighed for at bevare de normale handelsmønstre. Derfor er udbetaling af løn en mere langsigtet løsning. Men når sultkatastrofer eksploderer, og der ikke er mere mad på markederne, er uddeling af fødevarer den eneste redning.

Nanna Apergis Foto: Rodrigo Ordonez

| 4

Sahara MahaMa 40 år otte børn

Jeg har mistet fire børn. Den yngste var kun 14 dage gammel og døde, fordi vi ikke havde nok at spise. Det er

blevet sværere og sværere at skaffe mad her i Niger. Da jeg var barn, fik vi tre måltider om dagen, men i dag er det helt normalt kun at få ét dagligt måltid. Heldigvis er jeg kommet med i CAREs cash for work-projekt, så nu har jeg råd til at give mine børn mad to gange om dagen.

| 5

Delou IbrahIM 70 år fIre børn og 40 børnebørn

Jeg har oplevet adskillige fødevarekriser, og de har taget ni af mine børn. Årets krise er en af mit livs værste,

og vores høst gav kun mad nok til to dage. Men nu får vi løn af CARE for at dyrke jorden, og så kan jeg købe korn til min familie og give mine børnebørn to måltider om dagen – grød om morgenen og en kornblanding om aftenen.

| 6

| 7

| 8

Maka alI 80 år otte børn og 20 børnebørn

I løbet af mit liv har jeg mistet seks børn, og fire af dem var meget små. Jeg var alene om at forsørge dem, og jeg

havde ikke mad nok til, at de kunne overleve. Nu er jeg med i CAREs cash for work-projekt, og når jeg får løn, køber jeg korn og majs. Før jeg kom med i projektet, levede jeg af blade.

| 9

Sahel

Mali NigerTchad

Der er mange årsager til den sultkatastrofe, der i øjeblikket breder sig i Niger. Tørke, tårnhøje kornpriser og flygtningestrømme fra Mali er bare nogle af de forhold, der lægger et ekstremt pres på befolkningen, som har akut brug for international hjælp.

Nanna Apergis

Livet har aldrig været nemt i Sahel-regionen, som ligger på grænsen til Sahara i Vestafrika. Befolkningen har efterhånden vænnet sig til at leve på måder, som resten af

verden ville finde helt uudholdelige. Deres overlevelse afhænger fuldstændig af vejret.

Sådan har det altid været, og i år er ingen undtagelse: Regnen har svigtet, og det har store konsekvenser for befolkningen, der ikke kan få den høst i hus, som skal sikre deres overlevelse. I Niger har der været mangel på mad siden januar. Mere end 7500 landsbyer er ramt. Fem en halv millioner mennesker sulter og har akut behov for hjælp. I hele Sahel er 18 millioner ramt.

’Folk er fuldstændig afhængige af høsten, og fordi den tidligere fødevarekrise ikke ligger ret langt tilbage, er befolkningen slet ikke kommet på fode igen. De har heller ikke fået fyldt deres kornlagre. Derfor er den nuværende krise meget alvorlig,’ siger Marianne Haahr, CARE Danmarks programkoordinator for Niger.

Mange årSager tIl kataStrofenMen vejret er ikke den eneste årsag til den katastrofe, der breder sig. Det er som om, alting falder sammen i Niger: Selvom tørken slår høsten ihjel, findes der stadig korn på markedet, men priserne bliver ved med at stige. Derfor har mange for længst solgt deres dyrebare husdyr og alt, hvad de ellers ejede, for at få mad. Nu har de ingenting tilbage.

Samtidig breder sværme af græshopper sig i den nordlige del af Niger og truer mere end 15.000 kvadratkilometer landbrugsjord og græsmarker. Det svarer til en tredjedel af Danmarks areal.

Og så er der de flygtninge, der strømmer til fra vest for at slippe væk fra politiske uroligheder i Mali. I slutningen af juli havde over 70.000 mennesker krydset grænsen. Men også folk, der

oprindeligt kommer fra Niger, og som traditionelt er rejst til Libyen, Nigeria og Mali for at tjene penge, er på grund af politi-ske uroligheder i landene nødt til at vende hjem uden en krone på lommen. Nu er de fanget i deres eget forpinte land. Flygtningelejre skyder op overalt i den vestlige del af Niger, og det presser de i forvejen begrænsede madressourcer. Flygtninge og lokale indbyggere, der lever side om side, deler den smule mad, der er – men snart er der ikke mere at dele. Konsekvensen er klar: Folk kan slet ikke skaffe nok at spise.

krItISk SItuatIon kræver enorM InDSatS’Der mangler mad og rent vand, børn må droppe at gå i skole og smitsomme sygdomme spreder sig og øger frygten for epidemier’, siger Marianne Haahr.

Indtil videre har myndighederne registreret 2600 tilfælde af kolera alene i én flygtningelejr i det sårbare ørkenland.

’Det kræver en enorm indsats og en grundig koordinering at forbedre situationen i et land, der er så hårdt ramt af en føde-varekrise. Derfor arbejder CARE tæt sammen med de lokale myndigheder og andre humanitære organisationer for at skabe bedre livsvilkår i Niger, hvor både maliske flygtninge og Nigers egen befolkning har brug for hjælp,’ fortæller Marianne Haahr.

CARE uddeler mad, dyrefoder, medicin, tæpper og rent vand i de hårdest ramte områder, og især i flygtningelejrene er der også stort behov for psykologhjælp og uddannelse.

Samtidig har CARE stadig fokus på at give akut økonomisk støtte gennem cash for work-projekter. Det kan betyde, at familier ikke behøver at sælge alle deres husdyr eller pantsætte deres jord og dermed stå endnu svagere på den anden side af krisen.

falder sammeN

AlTINgi NigEr

| SULtkrISe |

| 10

Sahel

Mali NigerTchad

STØT CAREs ARBEJDE I NIGER

nIgerSke kaDI Måtte flygte fra job I MalIHvert år, når regnsæsonen slutter, rejser Kadi Seydou fra Niger til Mali for at arbejde. Hun er alene om at forsørge sine to børn, og arbejdet hos en malisk skrædder giver både løn, kost og logi til hendes familie i ni måneder om året. Men i år har uroligheder tvunget Kadi til at forlade Mali og tage hjem til Niger før planlagt:

Der var konstante skyderier, så jeg forlod byen sammen med mine børn og satte kursen mod Niger. Det var en frygtelig rejse. Vi var så bange. Vi havde hørt om overgreb og vold-

tægter, så jeg var meget lettet, da vi endelig nåede til Niger. Nu tænker jeg på fremtiden. Normalt kan min løn fra Mali dække vores behov under regnsæsonen, hvor vores mad-forråd slipper op. Men i år ser fremtiden ikke god ud.

nu er oMar fra MalI afhængIg af anDreI Mali havde Omar Intefelan et stykke jord, der gav en høst, der gjorde, at han sagtens kunne brødføde sin familie. Men i januar angreb be-væbnede mænd den landsby, Omar og hans familie boede i, og familien måtte flygte til Niger. Nu bor de i en flygtningelejr og lever af det, de får af lokale og hjælpeorganisationer:

Vi er i sikkerhed her, men jeg har ingenting at give min familie at spise. Det er forfærdeligt at være så afhængig af andre mennesker. Jeg er virkelig taknemmelig

over den gæstfrihed, vi har mødt her i Niger, selvom folk også her går igennem svære tider. Jeg håber, at vi snart kan vende hjem til Mali og genoptage vores gamle liv. Så kan min datter også komme i skole igen.

børn I nIgerS lejre får Ingen SkolegangIndtil for få måneder siden underviste Hindou Touré på den lokale skole i sin hjemby i Mali. Urolighederne tvang hende på flugt, og nu bor hun i en flygtningelejr i byen Banibangou i Niger. De mange børn, der befinder sig i flygt-ningelejrene i Niger, er hårdt ramte af krisen, fordi deres skolegang er gået i stå:

Børnenes manglende uddannelse er min største bekymring. De er allerede gået glip af det nuværende skoleår, og det er ikke til at vide, hvor længe vi skal blive her i Niger.

Mens vi venter på, at situationen derhjemme skal forbedre sig, må vi organisere midlertidig undervisning her i lejren. Ellers risikerer vi, at både drenge og piger kommer så langt bagud, at de ikke kan vende tilbage til skolen.

sult i saheli Sahel er 18 millioner mennesker ramt af akut mangel på mad. Alene i niger gælder det fem en halv millioner mennesker. marker og afgrøder trues dels af tørke, dels af store sværme af græshopper. Samtidig strømmer flygt-ninge ind over grænsen fra vest for at slippe væk fra uroligheder i mali.

Cares akutte beredskab •Styrker nødhjælpsindsatsen. •Uddeler mad i de hårdest ramte områder og i flygtningelejre.•Sikrer ramte familier kontanter gennem cash for work-projekter.•Uddeler tøj, tæpper og medicin til nyankomne flygtninge fra mali.•Skaber bedre hygiejneforhold med latriner, brusere og rent vand.•Uddeler foder til de udsultede husdyr.•Har oprettetet ernæringsprogram.

stØt beFolkninGen i niGer • SMS ’niger’ til 1414 og støt med 150 kroner.•Giv et valgfrit bidrag eller bliv medlem af CAre på www.care.dk.• Støt med et valgfrit beløb ved hjælp af girokortet, du har modtaget

sammen med dette magasin.

FAnGet i niGer

| Foto:©CARE - Brendan Bannon |

| Fot

os:©

CARE

- Ib

rahi

m N

iando

u |

| 11

| Care raPPOrter |

MAD, skov og klIMAHjælp til selvhjælp kommer i mange formater. Et af dem er tal, bogstaver og budskaber, som CARE samler i rapporter for at sætte lys på en bestemt sag, der kræver politiske svar. I foråret har CARE Danmark været med til at udgive fem rapporter om henholdsvis fødevarer, skov og klima.

skREvET MEDkl

ima

skov

Mad

Nanna Apergis

The Joint Parlamentary Assembly (JPA) er den eneste begivenhed, hvor folkevalgte i Europa-Parlamentet og fra parlamenter i 78 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet med faste mellemrum mødes for at diskutere de politiske beslutninger, der påvirker relationen mellem regionerne. Det drejer sig for eksempel om handel, udvikling og landbrugspolitik. I maj fandt JPA sted i Horsens og var det største møde under det danske EU-formandskab. Op til mødet udgav CARE Danmark to rapporter, der sætter fokus på den ødelæggende rolle, Europa spiller i den afrikanske fattigdom:

While We Wait for equal trade: Ved at eksportere mælkepulver til fattige afrikanske lande handler EU ikke alene i strid med sin egen politik. EU er også med til at fastholde et land som Niger i kronisk fattigdom og tilbagevendende sultkatastrofer. Læs hele rapporten på www.care.dk/milkreport

Speculation in food commoditieS: Lige nu er der 18 millioner mennesker i Sahel-regionen i Vestafrika, som sulter. De sulter ikke, fordi der mangler mad, men fordi maden er for dyr. Det skyldes blandt andet international spekulation i fødevarer, som er med til at sende priserne op på et meget højt niveau. Læs hele rapporten på www.care.dk/foodreport

I juni afholdt FN det, der er blevet kaldt ’et topmøde, om verdens fremtid’ i Rio de Janeiro – den såkaldte Rio +20-konference om bæredygtig udvikling. Formålet med konferencen var at sikre en fælles bæredygtig fremtid, og topledere fra hele verden rejste til Brasilien for at deltage i forhandlingerne. I forbindelse med Rio +20 udgav CARE to rapporter, der begge understreger behovet for øjeblikkelig handling i forhold til klimaforandringerne:

into unknoWn territory: Den globale opvarmning ændrer jordens klima så hurtigt, at det ikke længere er muligt at undgå store menneskelige og økonomiske tab. Læs hele rapporten på www.care.dk/climatereport

one planet – one future: Selvom klimaforandringerne hoved-sageligt skyldes verdens rigeste lande, rammer de befolkningen i udviklingslandene hårdest. Op til 80 procent af konsekvenserne vil gå ud over verdens fattigste. Læs hele rapporten på www.care.dk/climatereport

Klimaet er presset

foreStS for all: Rapporten fastslår, at 1,6 milliarder mennesker verden over er afhængige af skoven til deres daglige overlevelse. Når verdens skove hvert år skrumper med et areal svarende til Grækenland, mister især de fattigste deres livsgrundlag.

CAREs rapport viser, at hvis man inddrager de mennesker, der bor i og omkring skoven, kan man både genoprette skoven og samtidig sikre fattige menneskers overlevelse. Læs hele rapporten på www.care.dk/forestreport

Samme indhold er illustreret i en lille animationsfilm, der på to minutter fortæller rapportens vigtigste konklusioner.Se filmen på www.care.dk/forestreport

Rettigheder får skoven til at vokse

EU skaber fattigdom og mad-kriser i Afrika

I Niger kunne bønderne tjene penge på at producere mælk – hvis det altså ikke var fordi, billigt mælkepulver importeret fra verdens rigeste lande, tvinger bønderne i Niger til at hælde

deres egen mælk i floden. Samtidig bliver Nepals skove genoprettet til stor glæde for både mennesker og miljø – i modsætning til andre steder i verden, hvor enorme skovarealer hvert år bliver fældet.

Afgørende globale tiltag mod klimaforandringerne kan forhindre, at hele verden om få år står tilbage med en regning på to milliarder dollars for menneskeskabte naturødelæggelser.

Det er nogle af de konklusioner, du finder i de fem rapporter, som CARE Danmark har udgivet i løbet af foråret. Med rapporterne gør CARE opmærksom på, hvorfor problemer med blandt andet fødeva-repriser, klimaforandringer og fattigdom er opstået, og hvordan vi kan løse dem. Rapporterne er udgivet i forbindelse med internatio-nale konferencer og forhandlinger, der kan føre til beslutninger, som kan betyde afgørende forbedringer for verdens fattigste. Du får et indblik i de fem rapporter her:

| 13

| 14 | 14

De Danske Vægtkonsulenter støtter Walk in her shoes-kampagnen, som er god for både krop og sind:’Kroppen har rigtig godt af daglig bevægelse, og det at gå er en motionsform, som alle har mulighed for at deltage i. og så støtter du jo samtidig en god sag,’ siger inge Kauffeldt, stifter af De Danske Vægtkonsulenter.

Alle, der har meldt sig til Walk in her shoes, er med i lodtrækningen om et par lækre sko fra Puma og en rejse med CAre Danmark. Vi offentliggør vinderne på vores hjemmeside 20. august, så husk at følge med på www.care.dk. Vinderne får direkte besked.

SåDangIk Det

De sidste skridt i CAREs kampagne Walk in her shoes er gået. Ud over alle deltagerne har CAREs ambassadører også været ude at gå: Én brugte 15 par sko. En anden tog forbi Roskilde Festival under kampagnen, som støtter kvinder i Niger. vi gør status.

Vi lever ikke for at overleve, vi lever for at udvikle os.

- Emilia van Hauen

FØLG DIT HJERTE

som den første Walk in her shoes-ambassadør

gik sociolog, forfatter og foredragsholder Emilia

van Hauen sine skridt i slutningen af maj. Den ak-

tive kvinde nåede op på mere end 10.600 skridt

hver dag – i 15 forskellige par sko. Undervejs fik

gåturene til fordel for Nigers befolkning hende til

at sætte perspektiv på sit eget liv:

’Her i landet er vi så vant til at tage en masse

valg hver dag. ’Følg dit hjerte’, får vi at vide, og så

baserer vi for det meste vores valg på, hvad vi har

lyst til,’ siger Emilia van Hauen, som understreger,

at det står i skærende kontrast til kvinderne i

Afrika, som ikke har mulighed for at vælge.

’vi vender den jo aldrig om og spørger: kære afrikanske

kvinde, hvad har du lyst til? Det ville være helt absurd, når

hun er nødt til at bruge alle sine kræfter på at overleve. lyst

fylder ingenting i hendes liv,’ siger Emilia van Hauen, som

gennem kampagnen og sine rejser med CARE til Afrika for

alvor har fået øjnene op for, hvor privilegerede, vi er i denne

del af verden.

| 14

| 15

At deltage i Walk in her shoes skal være sjovt. men kam-

pagnen skal også sætte fokus på de afrikanske kvinder,

der i gennemsnit går seks kilometer om dagen for at

hente vand. De 100 kroner, det koster at deltage, går til

CAres projekter i niger, som sikrer adgang til rent vand

og dermed ændrer kvindernes hverdag markant.

Walk in her shoes er slut for i år. tak til alle jer, der brugte en uge på at sætte jer i en afrikansk kvindes sted. Vi håber, at i er friske igen næste år, hvor vi forbedrer teknikken og laver endnu flere tiltag på hjemmesiden. Så hold øje med Walk in her shoes – lige pludselig er det tid til at snøre de velgørende kondisko igen.

SkRIDT FoR oVERLEVELSEsangerinde og CARE-ambassadør karen Mukupa gik for de afrikanske kvinder i slutningen af juni. Det førte hende både til Roskilde Festival og til debat på københavns Rådhus. Undervejs delte hun ud af sine tanker:

'Jeg er egentlig lidt imponeret over mig selv. Flere af dagene kom jeg op på mere end 15.000 skridt uden at gøre noget særligt for det, og det lyder jo virkelig af meget. Men så igen: Mine skridt fører mig lige derhen, hvor jeg selv har lyst til at være. sådan fungerer det overhovedet ikke i Niger. Her er kvinderne nødt til at gå alt for mange kilometer, hvis de skal overleve. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis alle mine skridt kun gik til overlevelse.’

karen Mukupa har lavet en musikvideo, som hun har dedikeret til de kvin-der, som går i timevis hver dag for at hente vand. se den på www.care.dk

louise lehrmann er redaktør for Bolig Magasinet og Bolig Plus, designekspert på Tv2 og ambassadør for CAREs Walk in her shoes-kampagne. Hun gik til fordel for kvinderne i Niger i midt i juli.

| 15

Kampen mod fattigdom bærer frugtFor tredje år i træk går danske udviklingsorganisationer, Danida og FN sammen om en fælles kampagne. Den sætter fokus på de gode resultater, som udviklingshjælp skaber i verdens fattigste lande. verdens Bedste Nyheder går på gaden 14. september.

Selv små børn er udmærket klar over, at livet ikke er lutter lagkage i Afrika. Men det er altså heller ikke kun skidt. Igen i år

er de danske udviklingsorganisationer gået sammen med Danida og FN for at fortælle om alle de gode nyheder, der også er at fortælle fra verdens fattigste lande.

Kampagnen hedder ‘Verdens Bedste Nyheder’ og målet er kort og godt at give den danske befolk-ning mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom. Og der er mange lyspunkter at sætte fokus på.

Kampagnen knytter sig til FNs 2015-mål, som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Verdens Bedste Nyheder er en direkte opfordring til at tage de sidste afgørende skridt mod at få opfyldt 2015-målene.

Et par af de positive nyheder er for eksempel at verdens fattigdom er halveret. At lige så mange piger som drenge i dag går i skole. Og at levevilkårene i verdens slumkvarterer er forbedret og at adgangen til rent vand er øget.

Det viser Millennium Development Goal Report, som er en statusrapport om FNs 2015-mål. Men hver enkelt hjælpeorganisation har hver især mange flere gode nyheder fra deres samarbejde med verdens fattigste lande. Dem løfter Verdens Bedste Nyheder sløret for 14. september, hvor alle organisationerne går på gaden i mere end 80 danske byer og uddeler frugt og aviser mellem klokken 7.30 og 9.00.

vI SeS DeruDeCARE Danmark er en af de 80 udviklings- organisationer, som er med i Verdens Bedste Nyheder-kampagnen. Du kan læse reportagen fra sidste års morgenevent på: www.care.dk/verdensbedstenyheder.

fns 2015-målMål 1: Halvere sult og fattigdomMål 2: Få hele verden i skoleMål 3: Styrke kvinders rettighederMål 4: Mindske børnedødelighedenMål 5: Mindske mødredødelighedenMål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdommeMål 7: Sikre et bæredygtigt miljøMål 8: Skabe øget globalt samarbejde

Verdens bedste nyheder• har til formål at informere om alle de positive

resultater, udviklingshjælp skaber i verdens fattigste lande

• sætter fokus på FNs 2015-mål og opfordrer til, at vi alle bakker op om at nå målene

• markeres med en morgenevent, hvor der mellem 7.30 og 9.00 uddeles frugt og aviser med verdens bedste nyheder i mere end 80 danske byer

• er en unik fælleskampagne mellem cirka 80 danske udviklingsorganisationer, Danida, FN og over 75 samarbejdspartnere

Mette Noppenau

læs mere om

kampagnen på:

verdensbedstenyheder.dk

| 16

’100 StEdEr At huSKE’ FRA ENERgIMUsEET TIl TRAPHolTDanskerne er begejstrede for ’100 steder at huske, før de forsvinder’, så nu tager den populære fotoudstilling videre på sin turné rundt i landet. Fra 11. august kan du opleve de fantastiske fotografier på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Udstillingen står i museets park og viser, hvilke steder i verden, der er truet af klimaforandringerne. Udstillingens anden del kan ses i parken ved DesignCity. Læs mere på www.care.dk/events

koM TIl CAREs EFTERåRS-EVENT

CARE DANMARk I FRoNT MED pArtNErSKABErI juni var CARE Danmark med på en international konference om partnerskaber mellem virksomheder og NGOer. Blandt talerne var tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, og CARE Danmarks programkoordinator for Østafrika, Nanna Callisen Bang. Sammen med FDB fortalte hun om vores fælles fødevareprojekt, der blandt andet skal styrke afrikanske bønders adgang til det danske marked. Læs mere på www.care.dk/fdb

Du kan allerede nu begynde at glæde dig til den event, som CARE holder for vores medlemmer i efteråret. Vi kan endnu ikke afsløre programmet, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende giver dig opdateringer om eventen. En ting er dog sikker: Det bliver en oplevelse, du ikke har lyst til at gå glip af. Tilmeld dig CAREs nyhedsbrev på www.care.dk/nyhedsbrev

CArE ER FlyTTETEfter næsten 20 år på Nørrebrogade er CARE Danmarks sekretariat flyttet fra stenbroen og til nye lokaler på Amager. Det vil CARE gerne fejre sammen med alle, der har lyst til at se det nye sekretariat. Derfor inviterer CARE til åbent hus fredag 17. august klokken 13-16 hos CARE Danmark, Jemtelandsgade 1, 2300 København S.

priNSEN PÅ TUR FoR TIENDE gANgTil september rejser CARE Danmarks protektor, HKH Prins Joachim, til Tanzania og Kenya for at besøge nogle af CAREs projekter, der blandt andet arbejder med klima, fattigdom og innovative CSR-samarbejder. Prins Joachims tiende rejse med CARE vil give ham et indblik i de udfordringer, som det afrikanske kontinent står over for – og en række løsninger. Følg hans rejse fra 1. september på www.care.dk.

| Foto:©CARE Danmark |

| Foto:©CARE Danmark |

| Foto:©CARE Danmark |

| Foto:©CARE Danmark |

MeDleMSevent 2012

| aktUeLt |

CARE NyHEDER

| 17

| Fra PrOGraMaFdeLInGen |

Det sker oftere og oftere, at mit daglige klimaarbejde får mig til at stå tilbage med en følelse af at synke. Det får mig til at tænke over, hvilket samfund, det

er, vi er ved at skabe. Hvilken slags verden bevæger vi os hen imod? Svaret er nedslående, for ny forskning viser, at den globale opvarmning samlet set vil stige fire-seks grader. Planeten koger, og det medfører vidtrækkende ødelæggelser, når vores klima ændrer sig så voldsomt. Vores økosystemer tager skade, og det vil ikke kunne genoprettes: Koralerne blegner i verdens have, regnskovene visner i varmen, skovbrande breder sig og æder jordens skove op, mens jorden forvandler sig til ørken. Havene stiger, og vandet vælter ind over kysterne i konstante oversvømmelser, så store områder ikke længere kan hverken dyrkes eller bebos. Verdens i forvejen allerfattigste og mest udsatte – dem, som ingen skyld har i klimaforandringerne – rammes hårdest. Men vi må alle gøre os klar til at leve på en planet, der er helt anderledes end den, vi kender i dag.

Og mens klimaet ændrer sig radikalt og sender verden direkte mod afgrunden, rykker de globale klimaforhand-linger sig ikke ud af stedet. Der har været masser af muligheder for at træffe politiske afgørelser i løbet af de seneste måneder, men hverken de internationale klima-forhandlinger i Bonn eller Rio+20-mødet i Brasilien har budt på afgørende resultater, og de manglende politiske fremskridt begynder for alvor at kunne mærkes nu.

’Vi har slet ikke haft tid til at komme os efter den seneste tørke. Nu må vi sulte igen,’ fortalte en bonde til en af mine CARE-kolleger i det vestafrikanske land Niger, som endnu engang går en fødevarekrise i møde.

Manglende regn er naturligvis ikke den eneste forklaring på de tilbagevendende sultkatastrofer, men situationen forværres betydeligt af det skiftende klima i regionen.

vERDEnS StøRStE uDfoRDRingVerden er fyldt med kriser. Dårlig økonomi, fødevare-usikkerhed, befolkningstilvækst og sikkerhedsspørgsmål fylder så meget, at klimaet sjældent får den opmærksom-hed, det fortjener. Men fremtidens udfordringer styres først og fremmest af klimaet, og det må vi se i øjnene.

Vi har kun én planet, og vi kan ikke bytte den og forlange erstatning. Hvordan kan man erstatte de uoprettelige ødelæggelser og store tab, som verdens fattigste lande vil opleve, når vandstanden stiger i havene og bio- diversiteten forsvinder? Når den jord, der skal dyrkes, forvandler sig til ørken, og når store områder forsvinder? Det er umuligt. Derfor bliver vi simpelthen nødt til at tage os af klimaet med det samme.

Det kræver globalt samarbejde, og hvis vi fejler, vil de fattigste og mest sårbare blive de første ofre. Men i sidste ende bliver vi alle tabere. For når verden først går til bunds, er der ingen, der slipper for at ryge med i faldet.

Uanset hvad bliver vi nødt til at indstille os på en helt anderledes og klimaskadet fremtid. Men hvis vi reagerer nu, kan vi nå at reducere skadernes omfang.

Kit Vaughan International klimakoordinator hos CARE

jorDKloDen SynKer – HVorFor Gør Vi iKKe noGet?Det har store konsekvenser for os alle, når klimaet ændrer sig så hurtigt, som det er tilfældet. Alligevel er verdens ledere tilsyneladende ikke i stand til at foretage de nødvendige indgreb, der kan reducere klimaforandringerne. Men vi har kun én planet, og derfor må vi reagere nu.

| 18

Mød os her

jorDKloDen SynKer – HVorFor Gør Vi iKKe noGet?

På www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig CAREs nyheds-brev. Her kan du også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde.

vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk/nyhedsbrev

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og giv os et 'like' på www.facebook.com/caredanmark

Fire gange om året udgiver vi det magasin, som du sidder med lige nu. Det beskriver noget af det, CARE arbejder med. Magasinet går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her, du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien.

Er du med i en forening, som ønsker sig under-holdning med mening, kan I booke en af vores gratis storytellers. De kommer ud og fortæller facinerende historier om deres oplevelser med CARE i udviklingslandene. Book en storyteller på www.care.dk/storytellers

Nyhedsbrev

Facebook

Magasin

Storytellers

www.care.dk

| 19

• 20

EN FORSKEL

Støt CARE og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. årlige bidrag på op til 14.500 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE.

støttemedlemBliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBs og give et fast, valgfrit bidrag

care-GaVeroverrask venner eller familie med en CARE-gave, dersamtidig hjælper en familie i verdens fattigste lande.se udvalget af CARE-gaver på www.caregaver.dk

støt oNliNe Donér et valgfrit beløb til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

arV oG testameNteDu kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere

støt med eN smssend en sms til 1414 med teksten ’CArE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret

VirKsomHedCAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CsR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for at høre mere om mulighederne

GøR

1:80Det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn

Det koster 80 dollars at behandle et barn for underernæring