No.6

9 781565 924796

5 4 4 9 5ISBN 978-1-56592-479-6

Kapivardreng.dk

Februar 2011

Gab!

VolapükPixeleretkapivarKuppelkatar

Hele sketchen:Tømmer-

flåden

Undskyld, hr!

De siamesiske

tolvlinger

No.6 Februar 2011

En klassiker blev født...

Tekst: Kapivardreng

Foto fra noget der hedder internettet (det skal nok blive stort en gang)

Undskyld, hr!Må jeg byde Dem et kirsebær?

Næ tak. Men en skrælletdygong med islyder lækkert!

Første bud på teksten til en klassiker:

Vores allesammens statsmedister Lars Løkke Ras-mussen var ude for en regulær uløkke forleden. Under udarbejdelsen af et af regeringens hand-

lingsplaner der skal bringe Danmark ud af krisen, (som hovedsageligt skyldes den siddende regering, hvad vi alle ved, undtaget selvfølgelig regeringen), tabte Lars Danmark på gulvet, mens han var ved

at køre det ud på et sidespor. Lars har siden forsøgt at reparere skaderne med floskeltape.

Sønderjylland, Midtjylland samt Sjælland slap nådigt fra styrtet, hvorimod Nordjylland, Fyn og øerne fik nogle drøje hug. Lars har lovet, at han fremover ikke vil køre gaffeltruck i beruset tilstand.

Gennem en kort periode, kar Kapivardreng forsøgt sig med en politisk stribe. Drømmen var en bog, med 365 daglige striber om det politiske hverdagstrummerum i Danmark og nærmeste omegn. Men da Kapivardrengs humør led skade af at holde sig politisk opdateret, er projektet blevet skrinlagt. Dog vil der i de næste par numre, blive publiceret nogle enkelte af seriens striber. Kuppelkatar vil ogs¨dukke op på læsesalen i en noget forkortet form. Der vil det også være tydeligt, hvorfor striben led døden. der er simpelthen ingen der kan rumme så meget nonsens.

Månedens reklameklassiker

Der sidder fire mand...

TøMMErflåDENDet oprindelige manuskript til Kellerdirch Bros´

elskede sketch om “Tømmerflåden”.

Kjeld: (til Dirch) Du ser sur ud, du

gamle

Dirch: Nå-e, det vil jeg ikke sige ... jeg

ser lidt eftertænksom ud, forstår du

jeg skal holde et foredrag om humor

- - i Maribo og så tænkte jeg, at slyng-

vennen ku hjælpe knægten med et

par eksempler,

Kjeld: Ja, lad os se ...eller rettere lad

os sige, at jeg er maler. Og så spørger

du mig: Maler du også model?

Dirch:Maler du også model -?

Kjeld: (efter lang pause) Ja.

Dirch: (tøvende) Nøgen -?

Kjeld: (efter lang pause) Næ-h, jeg

har kittel på! - - - Så ler man bagef-

ter!

Dirch: Efter hvad-?

Kjeld: Efter det med kittel -

Dirch: Så det var pointen -! (ler meget

småt)

Kjeld: Er det ikke dejligt med sådan

en sund og befriende latter?

Dirch: Dertil kan jeg kun sige: Jeg

skal lige love for det!

Kjeld: Nu skal jeg fortælle dig den

ædleste form for humor, som man

har hjemme i Danmark. Kunsten at

fortælle en historie, det er en hel vi-

denskab. Man skal først og fremmest

fortælle en historie, som ingen har

hørt før. Nu fortæller jeg en, som jeg

har hørt i Stockholm fornylig -

Dirch: Du sagde jo lige, at ingen skulle

have hørt den -?

Kjeld: Jeg mener selvfølgelig ingen af

de tilstedeværende -

Dirch: Jamen du må da være til stede

for at fortælle mig den -?

Kjeld: Sludder. At fortælle en historie

kræver en ganske bestemt teknik.

Man kan inddele det i tre afsnit: Op-

lægget, personskildringen og klimak-

set.

Dirch: Oplægget ,personskildringen

og-æ -hvad forstår du ved klimak-

set?

Kjeld: Ja, det er sådan et slags høj-

depunkt -

Dirch: Ja-eh altså et bjerglandskab ...

Kjeld: Næh, det vil jeg nu ikke sige.

Det er et abstrakt højdepunkt.

Dirch: Hvad forstå du ved abstrakt -?

Kjeld: Ja, det-e, vi-e, jeg-e .... (vrøvler

lidt) abstrakt ...nå, abstrakt -det er

noget, som ikke er der.

Dirch: Det vil altså sige, at når man

skal fortælle en historie, så begynder

man med oplægget, personskildrin-

gen og -et bjerglandskab, som ikke

er der.

Kjeld: Nå, jeg må hellere begynde at

fortælle historien. Altså: Der sidder

fire mand på en tømmerflåde. Læg

mærke til den dramatiske indledning.

Det gælder om at få alle folk med

med det samme. Forstår du?

Dirch: (går frem mod rampen og vin-

ker folk op) Kom!

Kjeld: Hvad er det, du gør -?

Dirch: Vi skal have alle folk med med

det samme!

Kjeld: Der er jo ikke plads til alle de

mennesker på en tømmer flåde.

Dirch: Nå-h, hvis vi stuver os lidt sam-

men-?

Kjeld: Altså. Der sidder tre mand på

en flåde -

Dirch: Der sidder fire...

Kjeld: Der sidder tre -medens du har

stået og vrøvlet, er den ene faldet i

vandet og blevet ædt af en haj.

Dirch: Det kunne du godt have sagt -

Kjeld: Nej, netop ikke. Det er jo det,

der er overraskelsen ...overraskel-

sesmomentet er en af grundpillerne

i fortællekunsten.

Dirch: Jeg tror, det blir et værre pil-

learbejde, det her -

Kjeld: Der sidder fire mand på en

flåde -

Dirch:

Der sidder tre. Du sagde jo lige, at den

ene var faldet overbord og ædt af en

haj.

Kjeld: (med voksende vrede)

Der sidder FIRE. Jeg er nemlig be-

gyndt forfra på historien.

Dirch: Javel -ja. Så må vi jo have he-

vet ham op igen. Han må sikkert være

blevet våd. Tror du ikke, han bliver

forkølet-?

Kjeld: Så gir vi ham noget tørt tøj på.

Dirch: Helt i orden -

Kjeld: Altså -

Dirch: Næh, ved du hvad -det kan ikke

betale sig, for han skal jo i igen om

lidt.

Kjeld: (med lukkede øjne)

Der sidder fire mand på en tømmer-

flåde -

Dirch: Hvordan har du forresten fået

ham op igen. Han var jo ædt af en

haj-?

Kjeld: (rasende) De har vel hevet ha-

jen med op.- Hvad fanden bilder du

dig ind? Jeg ved s’gu nok, hvad det

drejer sig om. Jeg kommer fra et

hjem med klaver. Altså: Der sidder

fire hajer på en flåde ... sludder, der

sidder fire mænd på en haj ... så blir

den ene mand vandvittig og springer

i hajen ... på kajen ...i vandet.

Dirch: Hvad hedder han-?

Kjeld: Vi-e kan jo-e sige, at han he-

edder MORTENSEN -

Dirch: Ham kender jeg -det er min

morbror

Kjeld: (stønnende) Da-e, da-e er vel

flere, der hedder MORTENSEN -

Dirch: Nej, han var enebarn.

Kjeld: Det spiller forøvrigt ikke nogen

rolle, hvad han hedder.

Dirch: Spiller det ikke nogen rolle,

hvad min morbror hedder -?

Kjeld: Nej, for han kommer overhove-

det ikke historien ved -

Dirch: Hvad fanden skal han så hives

op på den tømmerflåde for -?

Kjeld: Jeg har jo lige sagt, at han faldt

i vandet.

Dirch: Jamen, så drukner han jo - -

Kjeld: Nej, det er jo det, han ikke gør

-det er jo det, der er klimakset ved

hele historien. Det viser sig nemlig, at

Mortensen ikke kan synke -

Dirch: Hvorfor ikke -?

Kjeld: Nej, fordi han har halsbetæn-

delse!

Dirch: Så skulle han jo slet ikke have

været med på den tur!

Volapük

8 ting der er det rene

volapyk - men som kunne

være ret fede hvis de var

sande...tror jeg.

Hvis orangeikke var en

farve så ville det være en blanding

af en abe og en flaming i farven

violetgrøn...

Hvis politikere var født uden mund og ingen armen havde, var benløse og havde

en krop der ikke fandtes, så var alt

meget bedre...

Hvis hanhunde havde tre ben,

så slap de for at lette ben...

Fyn er i virkeligheden ikke

en ø, men en ide, der blev tabt på gulvet, af de håndværkere

der byggede Danmark...

En koer tallet to der der bare har en

talefejl...

En fez er en styrthjelm til

kamelryttere, som ikke er særligt

bange for at slå hovedet...

Mango er et græskar der har

haft betændelse i begge knæ...

Lår er udelukkende

beregnet til at holde de grimme fødder

så langt ude afsynsvidde som

muligt...

Du kender godt følelsen fra en cykeltur en lummer sommerdag. Man kommer

ræsende, svedende, prustende som en hest, op ad bakke på cyklen, med mun-

den stående åben.

Og hvad sker der så? Mens man suger varm sommerluft ind i de trængende

lunger? Hele munden fyldes af et summende kor af insekter, der bruger din

tunge og gane som landingsbane. Som en besat forsøger man at kratte de små

kravlende bæster ud med ringeklokken, og er enten ved at køre ud foran en

lastbil eller ende i grøften som en krøllet cykel-menneske installation.

Og det understreger vores pointe godt: Det er farligt at gabe!

Hvem kender ikke også fornemmelsen af et gå en tur ved lufthavnen, en lille

smule lækkersøvnig. Man gaber - og i næste øjeblik, er der filtret en 737 ind i

drøblen. Og ikke nok med det. Drøbelen suges ind i jetmotoren og blæses ud

De færreste mennsker ved nok, at men under et helt almindeligt gab, risikerer at sluge en elefant, to rute-fly samt et ikke nærmereangivet antal insekter. At gabe kan være meget, meget farligt!

GAB

i en million små kødstykker - et såkaldt slagterspuslespil - og så er mab

drøbelløs.

I visse dele af verden er det direkte forbud at gabe offentligt. Det er især

i asien hvor de lokale er af så lille beskaffenhed, at man nemt kommer

til indhalere en - eller flere - familiemedlemmer, under et dybt gab. Og

tager man til de nordlige breddegrader, er det kotyme, at når en per-

son gaber, vil de nærmestståenede i hast forsøge, at presse en ka-

jak på tværs i den åbentstående mund. Sådan gør man åbenbart der.

Skulle man anvende gabet til noget brugbart, så kunne det være som bo-

liger i vore storbyer. Man skal bare sende reklamefinancieret TV, og vupti,

så dukker der mellem 200.000 og 300.000 etværelses op. Men man skal

kende sig besøgelsestid. Dørene står ikke altid åbne. Vil man derfor ind

udenfor normal TV-tid, så kan man, som en nødløsning, afspille optagede

radioreklamer. Det har samme effekt - blot skal man her passe på den

uskønne bieffekt: kvalmen.

I teaterverdenen anses et også for uhyre uhøfligt at gabe - men så må de

jo bare oppe sig, og spille noget ordentligt!

Skal man sammenfatte noget der minder om en konklusi-

on, så må det være, at gabet er kommet for at blive, at det til ti-

der er farligt men for det meste blot er varm luft. Skulle jeg kob-

le et godt råd på, så må det være, at man aldrig må forsømme en

lejlighed til et godt gab. Uanset risiskoen for beboere, fly og andet.

For et gab, er også den eneste måde kindtænderne har mulighed for, at

blive, blot en anelse solbrændte.

GAB

Kapivandrehistorien

Et ægte kapivarselskab

I Toronto i Canada, har spilfirmaet Capybara Games til huse. Det er ikke sikkert du genkender firmmaets navn. Er det tilfældet, så ringer der måske en klokke, når du får navnene på deres seneste to suc-cesudgivelser: Critter Crunch og Might & Magic: Clash of Heroes.Det er blot to titler i en nærmest endeløs strøm af spiludgivelser. Men på et punkt har Capybara Games formået at gå deres helt egne veje - spillene er designet i en lækker old school pixeleret stil, der bringer min-delser til de gode gamle Commodore Amiga-dage på drengeværelset.

Her på Capybara Magazine er det dog ikke firmaets spil vi er faldet for, men deres logo. Når et firma anvender en kapivar i dere logo, så vidner det om selvironi. Men når firmaet så formår at proppe hele tre kapivarer i logoen, så må det være nogle cool, tilbagelænede typer, med hang til grillmad og søde gnavere. Sådan nogle skulle der være nolge flere af, og her på radktio-nen kunne vi da godt fristes til, at give ideen videre til Mærsk. Det ville da se flot ud med en kapivar på skorstenen istedet for en stjerne...

I en lille ukrainsk landsby, som beboerne ikke en-gang kunne udtale navnet på, blev der et forår kort efter Anden Verdenskrig, født et sæt tolvlinger. De kom til verden som perler på en snor, en råkold eftermiddag, mens faderen var så fuld af vodka, at han ikke anede hvilken planet han befandt sig på, og hvilken dyreart han tilhørte.Nå, men der lå nu tolv små babyer i en bunke, og i en anden bunke lå mor i tolv dele. Og det er først her vores historie rigtigt begynder. Og historien havde nok ikke været så interessant, hvis ikke læ-gerne også havde været stinkende fulde af vodka, og istedet for moderen, syede de tolv babyer sam-men, til en multilemmet siamsertolvling.Ivanivanivanivanivanivanivanivanivanivanivanivan voksede op i Skt. Petersborg, og havde en gennem-

gående ubehagelig barndom, hvor han altid blev mobbet på grund af navnet.Senere gik han fallit, da han skulle have lavet visitkort, hvorefter han dannede sit eget fodbold-hold, hvor der var uoverstigelige problemer med udskiftningerne.Men så en dag blev han taget i at snyde med bus-billetten, selvom han ihærdigt forsøgte at overbe-vise kontrolløren om, at han og sine 11 søskende var en person. Men skete der slet ikke noget godt for den stakkels Ivanivanivanivanivanivanivanivanivanivanivanivan?Jo, han mødte Svetlanasvetlanasvetlanasvetla-nasvetlanasvetlanasvetlanasvetlanasvetlanasvet-lanasvetlanasvetlana. Og så gik de fallit igen, da de skulle have lavet dørskilt.

De siamesiske tolvlinger

Capybara Games er et

canadisk spilfirma,med forkærlighed for kapivarer

og megetstore pixels

Pixeleret kapivar