e&wB&B&

, VED

a.a.

STUDINTilRSAMIUNDATS [tINNItrNT

ADAil OEHLE]ISGHLIEGEB.

,-r

----_-o9o

:

CITE,ISTIASTiA.

Trykt hos \4r. C. F'abritius.

t850.

I.

Dybt suktier Norden i sin VinterdvaleVed S0rgehudet$ tunge Alvorstale:Nu. en; han d6d!

:

Han,, Sangergubben, det saa nngdomsrtidOg aldersklar gik hist i Danmarks Dale,Han, .i hvis Harpe Norden sammenlbd,Han, som selv Tiden syntes have sparetOs til et Frelsens Vidne i vor Ntid.Som Haabet i, Erind.ing"r, il;; *Han og er nu henfaret!

[,Han havde Norge kjrer,Og han var elsket mellem vore Fjeldellled srinlig Ymlde

1r*9i hans Aand, hans Sang var hjemme her.Husk Dig rilbageKun til din Barndoms Dage

!m ei hans Sangr paa 1Vlodei,s Skj0dFor dine f(irste Tanker ldd?Om 'ei

han fra Aladdins UnderhaveDig bragte nrangen deilig Gave

'q{i

Og mangen Frugt, saa gYldenr0d?

Og da Du fremad skred

Mod Ungdomskraftens Dage,

Hans Billeder, hans Toner fulgte med

0g bleve fuldere for hvert dit Fjed,

Og gjt,d Begeistring i dit Ungdomsmod '-Og gav Dig dine Fredres Arv tilbage'

Hans Kvad oPlod

F0rst ret for Dig hint Sagnets dunkle Rige',

Hvor Nordens Guder og dets Helte stige

I klare Omrids, som Ud0delige

Op over Jretters Blod.

Snart Du forstod

At det er Ham, som har i Mulden fundet

Oldtidens Guldhorn med den srere Skrift,

Har tolket den ved mregtig Sangbedrift,

Og derved vundet

Som drager Folk til'Folk, og Kyst til Kyst,

Sorn Broderstammers blinde DYst

For stedse har til Eenhed sammenbundet'

lil,

Hpvet over Ddgnets Strid'

Sang han rolig, htii og blid

I de Tider lange.

Aandens Seier, lljerteis i]Xagt

Yar mod Tvivl for Dagbn lagt

Ved hans Liv, hans San$e.

Hmdret, Iykkelig som FaaeKunde han med Harpen gaaeTil hans Aften skumred'.Paa sin Barndoms KirkegaardEr han nu til evig YaarBlidelig indslumret.

For hans skjtinne Jordegang,For hans Lykke, for hans SangHerre! vi Dig love!Dig det er? som til vor LystVrekker livad i Skjaldens Bryst,Fuglesang i Skove!

Iv,

Thi vil vi ei klage ved Skjaldkongens Grav.Ei lygte for Natten, den dunkle:Seei hist diver Fremtids urolige lravHans Minde i Stjerneglands funkle !

Hans Hiiikvad skal tone i Dale, paa ljeldUstandset, til Eenklang i Norden,Og aldrig skal tiimmes det rindende VeldHan vakte af Fadrenejorden.

Og aldrig skal glemmes hans elskede NavnSaalrenge vort Norden har Tunge -Hvis ei, ville Skovene hviske vort SavnOg Fossen hans Drapa. vil sjunge!

A, Wotneh.