BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 2 · Marts 2015

Fokus på dødsbrande5 personer mistede i januar livet ved en voldsom brand i Nakskov. Billedet er taget 8 minutter efter alarmen indløb. Foto: Lars Dalsig. Side 24-26

NR. 2 · Marts 2015 · 13. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli).

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2015 er 16. marts 2015.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: FKB i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Hvem er ansat hvor?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Navne: Henrik Littau-Jensen bliver chef hos Grundfos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Førstehjælpsbeviser i digital drift pr. 1. maj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

FKB: Niels afløser Niels som formand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Fremtidens FKB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Udvalgsarbejde giver indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Arbejdet i faggruppen skaber merværdi hos alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Storm: Kommunal robusthed bestod storm-prøven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Allan og Bodil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Vejr-varslinger kunne være bedre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Stormindsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Indsatstid: BRS tæller overnatning med til indsatstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Indsats under Bodil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 10,48 timer blev til 41,24 timer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Sammenlægning: Sammenlægning i den opklarende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Store variationer i Vestsjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Kun DUT-besparelser på Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Fynske risikovirksomheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Norsk samfundssikkerhed Af Niels Johan Juhl-Nielsen: Norsk samfundsberedskab får flere penge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Det handler om tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 11 særlige udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Norge varmer op til omfattende kommunalreform. . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Advarsel mod faktura-kulturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Norges fortsatte arbejde med nationalt risikobillede . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Dødsbrand: Fem indebrændt på grund af skorstenseffekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Falck hjælper også sig selv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Stigning i antallet af dødsbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 2.028 personer indebrændt i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Røde Kors vil have en plads i det robuste samfund . . . . . . . . . . . . . . side 27

SINE: SINE-dagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Automatisk tildeling af skadestedssæt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Brug skadestedssæt og spar på egne talegrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Spørg bare CFB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Nordisk udveksling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Genialt værktøj skal besluttes i Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Terror-indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 SINE kontrakten udløber snart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Ønskeseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Radiodækning på Møns Klint . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

BRS’ uddannelse af redningsspecialister til at slukke brand i skibe Af Jens Roland Hansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERMarts 2015 · BRANDVÆSEN

FKB i fremtidenHvordan skal vores forening styrkes for at kunne imødekomme større krav fra færre beredskabsenheder?

K ommunerne er tæt ved at være

i hus med etableringen af de 20

nye beredskabsenheder.

Det var et af de vigtigste punkter

i aftalen mellem Regeringen og KL, og

kommunerne har opfyldt aftalen på

dette vigtige punkt.

Ok, der er stadig meget arbejde at

gøre, og medarbejderne i kommunerne

arbejder stadig ihærdigt på, at alle

aftaler kommer på plads, så de 20 nye

beredskabsenheder kan melde klar den

1. januar 2016. Det er præcis hvad KL

har lovet Regeringen, så det er et vigtigt

mål, som vi alle skal bidrage til.

NYE KRAV TIL FKBDe 20 nye enheder vil også stille nye

krav til Foreningen af Kommunale Bered-

skabschefer som forening. Bestyrelsen

er i arbejdstøjet, og er klar til at tage fat

på de nye udfordringer.

De opgaver, som vi ser i den kom-

mende tid, er:

• Foreningens navn

• Bestyrelsens sammensætning

• Kredsene

• Sekretariatet

• Kommunikation til medlemmer, sam-

arbejdspartnere og ikke mindst vores

brugere

• Opgavefordelingen mellem staten og

kommuner

• Samarbejdet mellem de 20 beredskab-

senheder

Der vil sikkert komme flere emner, som

bestyrelsen skal tage fat på, men vi er

startet op, og i løbet af foråret vil vi

gennem blandt andet chefseminarer og

temadage, involvere medlemmerne. Det

bør således ikke overraske, hvis vi til

generalforsamlingen i august skal tage

stilling til helt nye vedtægter.

NAVNEnkelte af emnerne har været debat-

teret tidligere. Foreningens navn vil

næppe være tidssvarende i en fremtidig

struktur. Skal Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer ændre navn til Forenin-

gen af Kommunale Beredskaber?

Det spørgsmål skal besvares og

besluttes af generalforsamlingen. Et

sådant navneskifte vil signalere, at det

ikke er cheferne, der er i fokus, men

derimod borgerne, kommunerne og be-

redskabernes interesser, der er forenin-

gens primære formål.

FORENINGENS STRUKTURVi skal selvfølgeligt også se på, hvordan

foreningen organiseres og drives. Besty-

relsens sammensætning og det sekreta-

riat, der støtter op om foreningens drift,

har måske brug for nytænkning og flere

kræfter, så vi effektivt kan støtte op om

beredskaberne og medlemmerne.

Ikke mindst kommunikation er et vig-

tigt emne, hvor bestyrelsen flere gange,

helt berettiget, er blevet gjort opmærk-

som på, at der er plads til forbedringer.

Det koster, men er vi parate til det?

Også kredsstrukturen skal til debat.

Giver kredsene stadig god mening

i forhold til 20 nye beredskabsenheder,

eller skal vi give flere og nye opgaver til

faggrupperne?

VELKOMMENNoget, vi desværre ikke ved, er, hvordan

den fremtidige opgavefordeling mellem

staten og kommunerne bliver. Her har

debatten kørt længe, nogle gange lidt

uskøn, men her vil jeg minde om, at vi

skal bevare den gode tone. De statslige

medarbejdere argumenterer naturligvis

for deres virksomhed, som de af gode

grunde er stolte af, respekt for det. Men

bliver udgangen på forhandlingerne, at

nogle af opgaverne flytter fra staten til

kommunerne, så skal vi være klar til at

modtage nye, veluddannede og motive-

rede kolleger.

Vi skal derfor ikke grave grøfter, men

derimod sikre en værdig og sober debat.

FOKUS PÅ BORGERNESamarbejdet mellem kommunerne er

blevet nævnt i mange sammenhænge.

Endda så mange gange, at nogle kan

tro, at vi slet ikke samarbejder. FKB har

kortlagt de eksisterende samarbejder.

Det resulterede i en meget omfattende

beskrivelse af de utallige samarbejder,

der eksisterer for nuværende. Struktur-

analysen konkluderede dog, at der er

plads til forbedringer.

Ikke mindst kortlægningen af, at fri

disponering vil give serviceforbedringer,

endda nogle steder markante servicefor-

bedringer for borgerne.

Den opgave skal vi løfte, og det ligger

lige for at effektivisere inden for de

20 enheder, men også enhederne imel-

lem skal der optimeres, så borgerne får

hurtig og kompetent hjælp.

Fri disponering kan vi selv realisere og

optimere. Vi behøver ikke hjælp til dette,

det klarer kommunerne selv.

Af Niels Christensen,

formand for FKB

... også enhederne imellem skal der optimeres, så borgerne får hurtig og kompetent hjælp

NAV N E BRANDVÆSEN · Marts 2015

4

HVEM ER ANSAT HVOR? Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numreAf Erik Weinreich

I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber

til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så se-

kretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent

og abonnement.

Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver be-

sked om:

• Navn og fysisk adresse på det nye beredskab.

• Mailadresse til bogholderi.

• EAN-nummer.

• Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det nye

selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere

var ansat.

• Tilsvarende gælder for medlemmer af beredskabskommis-

sioner, som kommunerne har tegnet abonnement på.

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Skadeservice i særklasseSSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger.

Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar­bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

NAVNEMarts 2015 · BRANDVÆSEN

5

Holstebros beredskabs-chef bliver bygningschef hos GrundfosHenrik Littau-Jensen ville gerne have haft flere ressourcer til den generelle forebyggelseAf Erik Weinreich

S ammenlægning eller ej.

Især i yderområder er motiva-

tion en vigtig faktor til at bevare

et deltidsberedskab, og selv om brand-

slukningen er udliciteret til Falck, føler vi

et vist ansvar, siger Henrik Littau-Jensen,

der som beredskabschef i Holstebro gen-

nem godt fem år bl.a. har haft fokus på

den lokale forankring og ligeværdighed

mellem de tre brandstationer.

Stationen i Holstebro er tydelig store-

bror med omkring 200 udrykninger om

året, mens Ulfborg og Vinderup hver har

50. Her tæller det lokale islæt højt, og

eksempelvis står de tre stationers navne

på de respektive køretøjer.

SYNLIGHEDHenrik Littau-Jensen tiltrådte som

beredskabschef kort efter, at brand-

væsnet i Holstebro var blevet udlicite-

ret til Falck. Selv var han ren novice på

beredskabsområdet og lagde ud med at

gennemgå funktionsuddannelsen som

brandmand for at få en bedre forståelse

for beredskabets forhold, lige som han

deltog i øvelsesaftener og mødte op ved

indsatser.

Det gav en positiv synlighed, mener

han og fortæller:

- Selv om beredskabet er en lille

branche, der økonomisk ikke fylder

meget i den kommunale verden, fylder

det meget i samfundet, og det har været

en rigtig positiv oplevelse at komme

ind udefra og opleve så mange dybt

engagerede mennesker, der vil gøre

deres bedste.

- Især er jeg imponeret over deltids-

brandmænd og frivillige, som uden tøven

stiller op ud over deres almindelige

arbejde og i den grad yder en indsats til

gavn for samfundet.

BEGRÆNSET SPILLERUMBeredskabsmæssigt har Henrik Littau-

Jensen haft fokus på et velfungerende

beredskab ud fra de præmisser, som

politikerne har stukket ud.

Robustheden er bl.a. styrket gennem

en bedre inddragelse af godt 40 frivillige,

der har egen beredskabsgård i Holste-

bro, mens de økonomiske rammer ikke

har levnet mulighed for store foran-

dringer. Her har det så været en fordel,

at udskiftning af køretøjer er en del af

Falck-kontrakten.

I det setup er han rigtig glad for en

bevilling på 650.000 kr. fra Trygfonden

til opstart af brandkadetter i Holstebro.

Projektet begynder her i marts og byder

på spændende muligheder for en kobling

mellem de positive værdier hos brand-

væsnet og unge i kommunen. Her er det

på sin plads at rose kommunens egne

medarbejdere, Falck-ansatte samt de

frivillige i beredskabet for en engageret

indsats, siger han.

Brandkadetterne er en gren af det

forebyggende arbejde, og Henrik Littau-

Jensen kunne godt have ønsket sig flere

ressourcer til den generelle forebyggelse.

BYGNINGSANSVARDen opgave overlader han til det kom-

mende, fælleskommunale beredskab,

idet han pr. 1. marts er tiltrådt som

chef for byggeri og bygningsdrift hos

Grundfos.

Udgangspunktet er Bjerringbro, men

ansvaret rækker også til virksomhedens

andre afdelinger både i og uden for

Danmark.

Inden han sin tiltræden i Holstebro var

han teknisk chef i en byggevirksomhed

i Qatar, og i kommunen har han brugt

80 % af sin arbejdstid som chef for

bygningsmyndighed, BBR, ejendomsskat,

drift af kommunale ejendomme m.v.

Koblingen mellem ejendomme og brand-

myndigheden har her været spændende

og positiv.

Det beredskabsmæssige ansvar

giver han trygt videre til kolleger i det

kommende beredskabsfællesskab for

Holstebro, Skive, Struer og Lemvig:

- Forberedelserne er en rigtig god

proces, der trods de lidt svære betingel-

ser med store besparelser foregår i en

positiv ånd.

I sin tid som chef for byggeri, ejendom-me og beredskab i Holstebro har Henrik Littau-Jensen, der er 45 år, styrket sine kompetencer med en diplomuddannelse i ledelse.

FØRSTEHJÆLP BRANDVÆSEN · Marts 2015

6

Digital drift pr. 1. majFørstehjælpsbeviser på papir vil udgå inden for et halvt årAf Erik Weinreich

D e digitale førstehjælpsbeviser et meget tæt på.

Der har været uventet mange småjusteringer, men

leverandøren har lovet, at bliver systemet sat

i endelig drift senest

1. maj, fortæller viceberedskabschef Thomas Emil

Hammerum, der er FKBs mand i Dansk Førstehjælpsråd.

Administrationen af førstehjælpsbeviser overgik ved

årsskiftet til FKBs sekretariat. For ikke at brænde inde

med for mange førstehjælpsbeviser i den hidtidige

papirversion har sekretariatet holdt igen med at bestille

nye beviser hjem. Det har desværre givet lidt vente-

tid, men her midt i marts skulle alle bestillinger være

leveret.

Der er planlagt en overgangsperiode på et halvt år,

hvor førstehjælpsinstruktører fortsat vil kunne bestille

papirbeviser. Hvis den pågældende version af beviset

er udsolgt, vil der kunne opstå en kortere ventetider,

indtil nye kan leveres fra trykkeriet.

Sekretariatet opfordrer derfor til at bestille i god

tid, samt kun det antal, der er behov for, så man

i sidste ende ikke ligger inde med store lagre, der ikke

bliver brugt.

Sidste år udstedte førstehjælpsinstruktører, tilknyt-

tet FKB, 38.700 førstehjælpsbeviser.

For at udstede de elektroniske beviser, skal

førstehjælpsinstruktøren være registreret hos Dansk

Førstehjælpsråd.

Link: Ved tvivl, om instruktøren er registreret korrekt, kan man se nærmere på:www.fkbnet.dk – søg på førstehjælpeinstruktør

FKBMarts 2015 · BRANDVÆSEN

7

B eredskabschef Niels Christensen,

Ikast-Brande Kommune, er

ny formand for FKB, hvor han

afløser beredskabschef Niels Mørup,

Nordsjællands Brandvæsen, på posten.

Niels Christensen blev enstemmigt og

uden modkandidat valgt til formands-

posten på en ekstraordinær generalfor-

samling i FKB, afholdt i Middelfart, hvor

43 af foreningens stemmeberettigede

var mødt frem.

Den ekstraordinære generalforsam-

ling var nødvendig, idet Niels Mørup af

personlige årsager havde valgt at trække

sig fra formandsposten og bestyrelsen

få måneder efter, han blev genvalgt for

en 2-årig periode i august sidste år.

Niels Christensen er således valgt til

formand frem til generalforsamlingen

i august 2016.

Han lovede i en kort takketale efter

valget, at han ville gøre sig umage for at

leve op til tilliden, om end det var noget

overraskende for ham – og formentlig

også mange andre – at foreningen skulle

have ny formand i utide.

- VI HAR GJORT DET GODT- Jeg har en god bestyrelse, som dæk-

ker bredt både fagligt og geografisk,

men bliv ikke overrasket, hvis I får en

henvendelse om at deltage i en eller

anden arbejdsgruppe. Der venter mange

opgaver forude, sagde han henvendt til

forsamlingen.

- For hvad bringer fremtiden? Der er

mange gode gæt, men vi ved det ikke.

Mange af os ved end ikke, hvad vi skal

lave næste år, men ser vi bort fra det,

finder jeg det betydningsfuldt og flot, at

vi – uden regeringens indblanding – fri-

villigt er nået til enighed om 20 bered-

skabsenheder på landsplan. Det fortæl-

ler, at vi er en god aftalepartner, og at

vi har opfyldt aftalen med regeringen,

tilføjede han.

NY NÆSTFORMANDNiels Christensen har hidtil været næst-

formand i FKB.

På et konstituerende bestyrelsesmøde

i forlængelse af den ekstraordinære

generalforsamling blev beredskabschef

Jacob Christensen, Tønder, valgt til ny

næstformand, mens beredskabschef

Søren Ipsen, Kolding, og beredskabschef

Flemming Nygaard-Jørgensen, Næstved,

fortsætter på posterne som henholdsvis

sekretær og kasserer.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen er

beredskabschef Tommy Rise, Frederiks-

havn, beredskabschef Jakob Andersen,

København, og beredskabschef Per

Højriis Vedsted, Jammerbugt.

Sidstnævnte har hidtil været suppleant

til bestyrelsen, som fortsætter frem til

førstkommende generalforsamling uden

en suppleant.

STOR TAK TIL NIELSFKBs nye formand, Niels Christensen,

rettede på den ekstraordinære general-

forsamling en stor tak til sin forgænger,

Niels Mørup, der ikke selv kunne være

til stede, da han var optaget af møder

i hjemkommunen.

- Niels har ydet en stor indsats og

brugt mange arbejdstimer i en bøvlet

og træls tid. Mange har kæmpet for at

bevare beredskabet i kommunalt regi,

og det er ikke mindst Niels’ fortjeneste,

at det er lykkedes. Selvfølgelig havde

vi gerne været foruden besparelsen,

men når det skulle være, så tror jeg, vi

skal være glade for den løsning, vi er

nået frem til.

- Niels har gjort det godt, konklude-

rede hans afløser på formandsposten.

Nyvalgte formand Niels Christensen: - En af de uafklarede opgaver er arbejds-fordelingen mellem kommune og stat, men foreløbig har vi ikke hørt så meget fra vores aftalepartner.

NIELS AFLØSER NIELSEkstraordinær generalforsamling. Ny formand for FKB. Travl tid venter forudeAf Peter Larsen

FK B BRANDVÆSEN · Marts 2015

8

M ed den kommende struktur

med højst 20 kommunale

redningsberedskaber på

landsplan er der behov for at nytænke

FKB. Det gælder både opbygning med

kredse, sekretariatet og informationer

til medlemmer.

En af de store udfordringer kan blive

at finde folk, der kan og vil bruge tid

på faggrupper og bestyrelsesarbejde.

På den ene side vil medlemmerne

fremover være endnu mere presset

tidsmæssigt, og på den anden side vil

beredskaberne får rigtig meget tilbage-

betaling i form af tillidsfolkenes dybere

kendskab til problematikker og bredere

netværk.

Arbejdet i en faggruppe kan også ses

med en slags efteruddannelse, hvor

deltagerne hele tiden holdes skarpe på

eget fagområde.

I forhold til samfundet er det tilsva-

rende vigtigt med nogle velfungerende

faggrupper, hvor problemer kan vendes

og diskuteres ud fra flere synspunkter.

KICKSTARTForeningen lægger ud med et kickstart-

møde om Fremtidens FKB den 23.

april i Nyborg. Tanken er, at medlem-

merne her komme med forventninger

til det fremtidige foreningsarbejde og

skal lægge grundlaget for det videre

arbejde.

• Emnerne vil bl.a. være:

• Vedtægter

• Kredsstruktur

• Faggrupper

• Økonomi/kontingent

• Medlemmer

• Bestyrelse

• Sekretariat

D a Johannes Holm Iversen, bered-

skabschef i Mariagerfjord Kom-

mune, i 2010 kom med i FKBs

nydannede faggruppe for personale og

uddannelse, var der kun positive kom-

mentarer fra kommunaldirektøren om,

hvor vigtigt det er med sparring, fagligt

samvær og fortsat læring.

- Og det er rigtigt. Det holder en skarp

at være med i udvalgsarbejde. Man er

nødt til at forberede sig og have styr på

det, og det giver en ekstra faglig forstå-

else på området.

- Når man investerer tid i udvalgs-

arbejde, får man samtidig indflydelse

og man er med til at præge udviklingen,

understreger Johannes Holm Iversen,

der tilbage i 2010 kom med i KOAS, der

er et udvalg for Kommunernes Operative

Anvendelse af SINE.

Især i opstartfasen af SINE var det et

meget vigtigt udvalg, hvor han var med

til at sætte fingeraftryk på bl.a. bruger-

venligheden i forhold til brandvæsnet.

Alternativet havde været en brugerflade

efter model fra politiet, der har en helt

anden struktur og helt andre fokuspunkter.

- Det er vigtigt for samfundet som

helhed, at vi investerer tid i udvalgs-

arbejde, for det betyder, at vi får fat

i mange problemer og tager tingene i op-

løbet, inden noget nyt skal tages i brug,

siger Johannes Holm Iversen.

Han har samtidig glæde af de kon-

takter, han får til kolleger andre steder

i landet, og som han kan trække på

i faglige spørgsmål.

Faggruppe personale og uddannelse

har holdt fire møder om året i de tre år,

Johannes Holm Iversen har været med,

og den tid, han har brugt inklusiv for-

beredelse, er tjent godt hjem.

FREMTIDENS FKBVigtigt, at der også fremover er medlemmer, der kan og vil deltage i foreningsarbejdeAf Erik Weinreich

Udvalgsarbejde giver indflydelseJohannes Iversen satte fingeraftryk på brugervenlighedenAf Erik Weinreich

Når man investerer tid i udvalgsarbejde, får man samtidig indfly-delse og man er med til at præge udviklingen

FKBMarts 2015 · BRANDVÆSEN

9

S elvfølgelig koster det en indsats

at være med i en faggruppe. Der

skal ydes et stykke arbejde, og

hvert af de 2-3 årlige møder hos Be-

redskabsstyrelsen i Birkerød sluger let

12 timer, når man som beredskabschef

Steen Eilenberg skal medregne transport

fra Favrskov.

Han repræsenterer Kreds 2 Midtjylland

i den operative faggruppe og er ikke i

tvivl om, at alle har gavn af de ressour-

cer, han bruger her:

- Faggruppens medlemmer bliver på et

tidligt tidspunkt orienteret om nye regler

og opgavesæt, som vi får lejlighed til at

forholde os til. Det er en god opdatering

af, hvad der rører sig, og man kan godt

sige, at vi bliver dygtigere, for vi har altid

fingeren på pulsen i vores fagområde.

- Andre bliver også orienteret, men på

et andet niveau.

DET VIGTIGE NETVÆRK- Vi får dertil et godt netværk blandt

øvrige kollegaer i FKB. Nogle rigtig gode

kontakter, der er guld værd, for vi er

trods alt kun en lille gruppe i kommunen

der arbejder med beredskabsforhold.

- Det er i det hele taget vigtigt at

have nogen at vende problemstillinger

med. Jeg har selv brugt det flere gange,

lige som jeg efter møder i faggruppen

specifikt orienterer både min indsats-

ledergruppe og kolleger i kredsen, hvad

der er på vej.

- På samme måde kan faggruppens

formand beder os kommentere en sag,

som vi ligeledes skal vende med kolleger

i kredsen.

- Jo, det giver merværdi hele vejen

rundt, også at vi med vores praktiske

erfaringer kan bidrage til Beredskabs-

styrelsens somme tider mere teoretiske

indgangsvinkel.

HUSK NYE KOLLEGER- Selv om fremtiden bliver en helt anden

verden med store beredskabsenheder, vil

det stadig være vigtigt med de praktiske

faggrupper med en faglig organisation

bag sig.

- Stillingsopslagene til de nye bered-

skabsdirektører viser, at de søger folk,

der er dygtige til økonomi og ledelse,

men hvor det beredskabsfaglige ikke er

prioriteret lige så højt. Her er det endnu

mere vigtigt med fagligt dygtige medar-

bejdere.

- Vi skal ligeledes tænke på, at der

sker et løbende generationsskifte og

måske lidt ekstra stort i de kommende år,

hvor nye kolleger også vil have brug for

et fagligt netværk, siger Steen Eilenberg.

OPERATIVE EMNERBlandt de senere års emner i den opera-

tive faggruppe nævner Steen Eilenberg

bl.a.:

• Problemer med alt for mange blinde

ABA-alarmer.

• Udrykning uden indsatsleder, og

hvornår holdlederen skal tilkalde en

indsatsleder.

• Den risikobaserede dimensionering.

• Revidering af Retningslinjer for indsats-

ledelse (REFIL).

• Det nye ODIN, der delvis er forankret

i denne faggruppe, og som har fyldt

rigtig meget.

Steen Eilenberg benytter lejligheden til

nævne det gode samarbejde med Bered-

skabsstyrelsen, der altid er interesseret

i forslag til dagsordenen. Han forven-

ter, at samarbejdet vil fortsætte, når

Beredskabsstyrelsen fra at være myn-

dighed får en mere rådgivende rolle for

kommunerne og måske kunne tænkes

at oprette et rejsehold, der kan komme

rundt i landet med aktuelle emner.

At han som medlem af faggruppen

selv skal grave sig gennem en hel del

ekstra læsestof er en overkommelig op-

gave, der langt opvejes af det udbytte,

han selv og hele beredskabet får.

Arbejdet i faggruppen skaber merværdi hos alleEt fagligt netværk er guld værd, mener Steen Eilenberg, der er med i den operative faggruppeAf Erik Weinreich

Det er en god opdate-ring af, hvad der rører sig, og man kan godt sige, at vi bliver dyg-tigere, for vi har altid fingeren på pulsen i vores fagområde

STORM BRANDVÆSEN · Marts 2015

10

D e kommunale redningsbered-

skaber står ikke alene, når vold-

somme storme som Allan

og Bodil i oktober og december 2013

hærger landet. En ikke uvæsentlig del

af den kommunale robusthed ligger

i det kommunale netværk, hvor red-

ningsberedskaberne kan trække på

både kommunale vej-og-park afdelinger

og på private organisationer og entre-

prenører.

En rundspørge til beredskabscheferne

viser, at det kommunale netværk er

førstevalg, når de store hændelser

rammer.

Det er KL, der opfordrede FKB til at

spørge til den kommunale storm-indsats,

men desværre så længe efter, at mange

kommuner ikke lige havde adgang til

relevante oplysninger og derfor ikke har

kunnet svare eller har svaret mangel-

fuldt. De værst ramte kommuner,

Roskilde, Frederikssund og Halsnæs, har

ikke haft ressourcer til at svare, og det

var netop i disse områder, at værneplig-

tige fra Beredskabsstyrelsen supplerede

med store pumper.

Indsatserne her er til gengæld omtalt

i BRANDVÆSEN tidligere.

LOKAL ROBUSTHEDUndersøgelsens 32 besvarelser giver

alligevel et billede af et robust, kom-

munalt beredskab, der med lokale

kræfter håndterede forholdsvis mange

hændelser.

De 32 beredskaber har under de to

storme registreret et forbrug på mini-

mum 12.000 timer fordelt på 1.391

indsatser. Det er vel at mærke ikke kun

beredskabstimer men også timer fra de

kommunale vej-og-park afdelinger samt

fra lokale entreprenører.

Desuden har Beredskabsstyrelsen

brugt 1.164 timer på at assistere ved

eller håndtere 38 hændelser i de samme

kommuner.

FORSKELLIGE OPGAVERFørst og fremmest gjaldt det om at

beskytte bygninger mod vandmasserne,

hvilket afspejler sig i materiellet: Sand-

sække og pumper af alle størrelser.

Dertil masser af afmærkning, afspær-

ring, afstivning og afdækning. Alt muligt

entreprenørmateriel fra kraner og rende-

graver til lastvogne, containere og ikke

at glemme motorsave, så man kunne

fjerne væltede træer.

Dernæst redningsudstyr som lift og

redningsbåd til at hjælpe borgere i nød,

samt efterfølgende indkvartering af

samme.

Til koordinering sørgede kommunerne

for kommunikation, krisestyring og an-

det stabsarbejde.

Beredskabsstyrelsens assistance var

først og fremmest mandetimer samt

pumper, lys, kran og motorsav.

Efterfølgende har flere kommunale

beredskaber indkøbt både pumper

og mobile dæmninger for at være endnu

bedre rustet til næste oversvømmelse.

MILLIONUDGIFTIngen tvivl om, at indsatserne ved Allan

og Bodil kostede dyrt, men ikke alle

Kommunal robusthed bestod storm-prøvenDet kan være vanskeligt at tælle timer, når robustheden bindes sammen af et lokalt netværk med mange aktørerAf Erik Weinreich

Allan og BodilOrkanen Allan var en kortvarig storm, der 27.-28. oktober 2013 ramte Nord-vesteuropa. I Danmark blev målt vindstød op til 53 m/s, svarende til 193 km/timen. Tog blev aflyst, broer blev lukket, et tag fra et højhus blæste af og landede på Lyngbymotorvejen, og tre mennesker mistede livet som følge af stormen.Orkanen Bodil var en vin-terstorm, der 4.-7. decem-ber 2013 ramte det nord-vestlige Europa. Stormen forårsagede stormflod i bl.a. Roskilde Fjord med to meter over daglig vande.

11

STORMMarts 2015 · BRANDVÆSEN

DMI scorer ikke topkarakter hos red-

ningsberedskaberne. Nogle er ganske

tilfredse, mens andre mener, at varslin-

gerne kunne være bedre.

Seks af de 32 besvarelser i FKBs

stormundersøgelse noterer således,

at DMIs stormvarsel ved Allan og/eller

Bodil ikke svarede til de faktiske for-

hold, og fra to af beredskaberne lyder

det, at varslet kom så sent, at det ikke

gav tilstrækkelig frist til at forberede

indsatsen.

Flere beredskaber supplerer da også

med andre vejrtjenester, hvoraf YR,

der er Norges største vejrtjeneste, er

mest brugt. YR drives af det norske

Meteorologisk Institutt og NRK radio.

kommuner har beregnet pris for specielt

disse indsatser. Kun i 26 ud af de to

gange 32 besvarelser er der sat tal

på, og nogle af disse er tilmed ikke

fyldestgørende. Bl.a. kan timerne ind-

går i den almindelige aflønning, og

kommuner med Falck-kontrakter har

visse dele af storm-indsatsen med

i kontrakten.

Alligevel summerer indsatsen – alene

for de indkomne besvarelser – op i over

5,3 mio. kr., hvoraf næsten 3 mio. kr.

kan henføres til kommunernes Vej-og-

park afdelinger.

Også kommunale frivilliges indsats

bør nævnes positivt, og her foreligger

heller ingen samlet opgørelse.

DE STORE PUMPERDet helt store pumpemateriel leverede

Beredskabsstyrelsen og Københavns

Brandvæsen. Pumperne var guld værd,

og mandskabet knoklede.

Beredskabsstyrelsen har tidligere

opgjort sit timeforbrug ril 20.000 timer

alene under Bodil.

VEJR-VARSLINGER KUNNE VÆRE BEDREAf Erik Weinreich

StormindsatserDe sidste par års storme har ramt meget forskelligt i landet, og indsatserne de værst ramte steder er tidligere omtalt i dette blad:

Frederikssund og HalsnæsStormen Bodil, december 2013.Se: BRANDVÆSEN, februar 2014

RoskildeStormen Bodil, december 2013.Se: BRANDVÆSEN, september 2014

KøbenhavnSkybrud august 2014.Københavns Brandvæsen har udarbejdet en grundig evaluering af indsatsen. Se: BRANDVÆSEN, november 2014.

NordjyllandSkybrud oktober 2014.Se: BRANDVÆSEN, november 2014.

Link: www.yr.no

DMI får konkurrence fra Norge

INDSATSTID BRANDVÆSEN · Marts 2015

12

K ommunale beredskaber og den

statslige Beredskabsstyrelse

beregner timeforbrug meget

forskelligt i deres indberetninger til Odin

databasen.

Forenklet sagt tæller Beredskabs-

styrelsen bruttotimer, mens kommunale

beredskaber tæller nettotid. En sam-

menligning af indsatser på baggrund

af de indberettede timer ville i visse

tilfælde svare til at sammenligne æbler

og bananer.

Forbruget af timer kan deles op

i køretid, indsatstid, hviletid, klargøring

af materiel til ny indsats, samt eventuelt

standby-tid uden egentlig indsats. Tiden

skal så ganges med antal folk, der har

deltaget i den pågældende indsats.

I Odin registreres det hele under ét

som indsatstid.

KØRETIDNormalt vil Beredskabsstyrelsen have en

lang køretid. Ofte sendes 15 mand med

en responstid på halvanden time hver

vej. Det giver 45 timers køretid, som reg-

nes med til indsatstiden, men som ikke

kan betegnes som reelt arbejde.

Ved varsling om risiko for oversvøm-

melse m.v. kan Beredskabsstyrelsen køre

fra den ene ende af landet til den anden.

Måske fra Thisted til Bornholm eller

omvendt. En køretid på otte timer hver

vej er set. Beslutningen kan være nok så

velbegrundet, men køretiden burde ikke

tælles med under indsats.

Det lokale brandvæsen er geografisk

tættere på med langt kortere køretid.

Spørgsmålet er, hvor meget af køre-

tiden, der reelt bør betragtes som en del

af indsatsen og indberettes til Odin.

INDSATSTIDIndsatstiden er den tid, man reelt er

på skadestedet. Under længerevarende

indsatser medregnes pauser og for-

plejning.

Efter et vist antal timer vil kommunale

beredskabsfolk returnere til brand-

stationen, hvor fuldtidsansatte kan hvile,

mens deltidsansatte og frivillige kan hvile

i eget hjem. Hviletiden er ikke en del af

indsatstiden.

I tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsens

folk er langt fra deres center, kan det give

god mening, at de overnatter i nærheden

Beredskabs-styrelsen tæller overnatning med til indsatstidIndsatstider bør ikke sammenlignes, når det statslige beredskab tæller bruttotid, og det kommunale tæller nettotidAf Erik Weinreich

Indsats under BodilUnder stormen Bodil i december 2013 registrerede Beredskabs-styrelsens sin egen indsats som 20.434 timer til 190 hændelser i løbet af seks døgn.

Inden der var fuldt overblik over, hvor det største behov for pumpeassistance var, sendte Beredskabsstyrelsen et stort antal køretøjer fra de jyske centre til Roskilde for senere at kunne køre ud herfra.

Det nævnte timetal omfatter både køretid, ventetid, overnat-ning og egentlig indsatstid.

Det er samtidig dobbelt så mange timer, som alle kommunale beredskaber i samme periode indberettede til Odin om såvel dagligdags hændelser som om direkte storm-relaterede indsatser.

13

INDSATSTIDMarts 2015 · BRANDVÆSEN

af indsatsstedet. I dette tilfælde tæller

sove-hviletiden med til indsatstiden.

STANDBYVed kraftig storm og lignende sker det,

at Beredskabsstyrelsen – med eller uden

aftale med kommunale beredskaber –

sender et vagthold ud for at holde sig

parat tæt ved et muligt indsatssted, så

de dermed kan forkorte køretiden. Det

kan fx være på en brandstation eller hos

forsvaret.

I sig selv er denne opmærksomhed på

samfundets potentielle behov prisvær-

digt, men uanset om vagtholdet senere

får en specifik opgave, eller om alle mand

returnerer til styrelsens center uden

at have været i indsats, bliver timerne

registreret som indsats fra det øjeblik,

køretøjerne forlader centret, og til de er

tilbage. Det booster indtrykket af Bered-

skabsstyrelsens opgaver, men giver ikke

et reelt billede.

Hvis et kommunalt brandvæsen kalder

frivagter eller frivillige ind for at være

klar til hurtig udrykning, tæller timerne

ikke som indsats, før holdet reelt kaldes

ud. Men de har jo heller ikke forladt

deres egen station.

Det tæller heller ikke som indsats, hvis

mandskab fra en brandstation deploye-

res til en anden for at sikre beredskabet

i et område, hvor det faste beredskab er

optaget af en større indsats.

DOBBELTTIDBeredskabsstyrelsen bruger betegnelsen

forskudt beredskab, når en assistance

afgår fra et center og til hjemkomst. For-

skydningen tælles som indsatstid.

Når mandskabet under forskydnin-

gen løser en opgave, bliver indsatstiden

registreret på ny. Altså en klar dob-

beltregistrering, der reelt betyder, at en

enkelt person kan være på indsats i over

24 timer i døgnet!

FORSKEL I BEMANDINGPå grund af de ofte lange køreveje med-

tager Beredskabsstyrelsen ofte mere

materiel og mere mandskab, end der

reelt bliver brug for. En fornuftig disposi-

tion, så man undgår at skulle eftersende

materiel.

Samtidig er mandskabets rutine be-

skedent, og der kan være behov for flere

mand til at løse en opgave samt flere

ledere til at støtte op om arbejdet, lige

som det er vigtigt, at de værnepligtige

under uddannelse når at få lidt træning

i reelle indsatser ud over øvelser.

Styrelsen har dertil et antal frivillige,

der ligeledes gerne vil bruges. De kan

eventuelt komme med en lille smule eks-

tra materiel, der godt kunne have været

med i det første køretøj.

Hos de kommunale beredskaber er

de fleste brandfolk deltidsansatte, der

tilkaldes i det antal, der forventes brug

for. De vil også gerne bruges, men skal

nødig føle, at de tilkaldes unødvendigt,

så de mister lysten.

Hvis brandmændenes arbejdsgivere

i deres faste job oplever, at der er for

mange ”unødvendige” opgaver, svinder

desuden accepten af, at medarbejderne

tager af sted i arbejdstiden.

KLARGØRINGKommunale beredskaber tæller normalt

timer fra afgang fra brandstationen og

til køretøjerne er tilbage på stationen

og klar til ny udrykning. Man benytter

begrebet klar/fri, når man er klar til en ny

opgave, så vagtcentralen ikke skal ringe

rundt for at høre om status.

Registreringen foregår elektronisk, og tids-

punktet bliver automatisk overført til Odin.

Nogenlunde tilsvarende gælder for

Beredskabsstyrelsen, blot er det almin-

deligt først at angive hjemtidspunktet,

når køretøjer og materiel er rengjort, og

køretøjer oppakket til ny indsats. Ofte

har meget materiel været i brug, så det

giver mange timer, der registreres som

indsats, men som reelt er retableringstid.

Beredskabsstyrelsen har ingen elek-

tronisk tidsstempling, så tidsregistrerin-

gen er manuel og kan ikke dokumenteres.

Det kunne være ønskeligt med sam-

menlignelige og valide tal, der kunne

sammenlignes.

SAMMENLIGNINGEssensen er, at der er forskel i den prak-

sis, som kommuner og staten benytter til

opgørelse af indsatstid.

Det gælder også opgørelse af tiden

fra vagtfri værnepligtige eller frivillige

alarmeres, og til de afgår fra et bered-

skabscenter.

Hos kommunale beredskaber tæller ti-

den fra alarmering af deltidsbrandmænd

og til de kører ud fra brandstationen ikke

med til indsatstiden.

Deltidsfolk bruger i gennemsnit fire

minutter til at nå frem til brandstationen,

og for en station med 300 årlige udryk-

ninger med seks mand på førsteudryk-

ningen svarer det til 120 timers trans-

port, der ikke registreres.

FKB vil opfordre til, at man arbejder

for, at grundlæggende data som tid

bliver entydige og sammenlignelige.

Alternativet må være, at der i statistik og

rapporter tydeligt gøres opmærksom på,

at disse data ikke umiddelbart er sam-

menlignelige.

10,48 timer blev til 41,24 timerUnder stormen Allan den 26. oktober 2013 sendte Beredskabs-styrelsen Sydjylland en pionervogn med holdleder og fem mand til en mindre opgave. Deployeringen varede fra kl. 15.14 til kl. 20.20. Seks mand i 5,06 timer giver i alt 30,36 mandetimer.

Holdet udførte tre mindre opgaver på 31 minutter, 42 minutter og 35 minutter. Sammenlagt indsats blev dermed seks mand i 1,48 timer eller 10,48 mandetimer.

Det blev hos Beredskabsstyrelsen talt sammen, så den samlede indsats blev registreret som fire opgaver og 41,24 mandetimer.

Ikke enigBRANDVÆSEN har – med kort frist – spurgt Bered-skabsstyrelsen om en kom-mentar til denne artikel. Styrelsen har ikke haft mulighed for et hurtigt og kvalificeret svar men gør bl.a. opmærksom på, at man ikke er enig i alle fak-tuelle oplysninger.

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · Marts 2015

14

Ikke meget at samarbejde omSammenlægningen af beredskaberne i de fire kommuner, Lemvig, Skive, Struer og Holstebro bliver ikke så omfattende som flere andre steder, for der er ikke så meget at samarbejde om.

Alle fire kommuner har slukningskontrakt med Falck, så samarbejdet vil formentlig kunne begrænses til det lovmæssige myndigheds- arbejde og noget byggesagsbehandling.

Det er endnu ikke besluttet, om chefstillingen skal opslås, eller om man beslutter sig til en sam- talerunde med de nuværende beredskabschefer.

Et eller to i NordsjællandDer er fortsat en dør åben for et bredere samarbejde i Nordsjælland. De første forhandlinger mundede ud i et østligt og et vestligt brandvæsen, hvor det østlige allerede er etableret pr. 1. januar 2015.Det østlige samarbejde under navnet Nordsjæl-lands Brandvæsen har direkte inviteret til et stort fællesskab, og mod vest er politikerne ikke helt afvisende for tanken.

Krav om selskabsform

De fire sønderjyske kommuner, Sønderborg,

Aabenraa, Tønder og Haderslev, overvejede et

forpligtende samarbejde frem for et fælles bered-

skabsselskab, men den idé er afvist af KL.

Aftalen mellem KL og regeringen forudsætter, at

de nye beredskaber skal være fælleskommunale

selskaber, der kan overtage myndighedsopgaver.

Det kan kun lade sig gøre ved formelle selskaber.

Det fire sønderjyske kommuner har i dag 50

brandstationer og fortrinsvis frivillige brandfolk.

Minimal-løsningHorsens og Hedensted bliver et af landets mind-

ste beredskaber. De to kommuner har afslået

invitationer om at komme med i større fælles-

skaber og vil formentlig satse på en minimal-

løsning, hvor samarbejdet alene omfatter det

allermest nødvendige.Hedensted har i dag udliciteret sin brand-

slukning til Vejle Brandvæsen og Falck, mens

brandslukningen i Horsens er en mindre del af

Horsens Service og Beredskab, der også tager sig

af handicapkørsel og entreprenøropgaver.

En mulig løsning er er beredskabsafdeling på

fem mand til at klare myndighedsarbejdet, samt

et udbud af selve brandslukningen, hvor alle

de nuværende tre operatører kan byde ind.

Organisationen kan blive et I/S.

ØstsjællandEt af det store beredskabssamarbejder omfat-ter syv kommuner langs Køge Bugt. De sydlige kommuner var nået langt i deres beskrivelse af nuværende opgaver, inden der tre nordlige kom-muner valgte at gå med, men efterhånden er en status ved at falde på plads, og det tegner til et fællesskab, der skal varetage en bred vifte af serviceopgaver ud over brand og redning.Ansættelse af en beredskabsdirektør ventes at kunne ske her i slutningen af marts.De syv kommuner er: Stevns, Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup.

D et geografiske billede af de kom-

mende fælles brandvæsner er stort

set på plads, og de kommende fæl-

lesskaber har lige nu travlt med at registrere,

hvilke aktiviteter, bygninger og materiel,

de ønsker at bringe med ind i fællesskabet.

Alle steder er der nedsat styregrup-

per, projektgrupper og arbejdsgrupper til

både at registrere nuværende status og

til at komme med forslag til den kom-

mende struktur. Ligeledes er der gang

i chefansættelser eller forberedelser til

samme, således at de kommende chefer

kan deltage i den sidste del af sammen-

lægningerne.

Sammenlægning i den opklarende faseNogle vælger den mindst mulige løsning for et fællesskabAf Erik Weinreich

15

SAMMENLÆGNINGMarts 2015 · BRANDVÆSEN

Brand & Redning Vestsjælland. Det er

arbejdsnavnet for det kommende bered-

skab for Kalundborg, Odsherred, Holbæk,

Slagelse, Sorø og Lejre kommuner. Be-

slutning om navnet tages først senere.

Lige nu har Preben Christensen fra

projektsekretariatet, der har fået plads

i Kalundborg Kommune, fokus på analy-

sen af de seks kommuners nuværende

beredskaber, der tilsammen indeholder

hele spektret af muligheder:

Odsherred og Lejre har rent kom-

munalt brandvæsen, Holbæk en ren

Falck-løsning, og de tre andre kommuner

har både kommunale og Falck-drevne

brandstationer.

Dertil beredskaber med mange side-

aktiviteter, herunder en brandskole, og

beredskaber stort set uden tillæg. På

materielsiden er der både kommunalt

ejede køretøjer og leasede.

Umiddelbart er der tilsvarende politi-

ske forskelle.

SKAL SPARE 6 MIO. KR.Det samlede budget for den beredskabs-

faglige del af de seks kommuners

beredskaber inklusiv Falck-kontrakter

ligger mellem 50 og 55 mio. kr. Det er

et skøn, for ikke alle steder kan be-

redskabsbudgettet deles nøjagtigt op

i forhold til myndighed, det operative

beredskab og sideopgaver.

Under alle omstændigheder lyder spare-

opgaven på at skære mindst 6 mio. kr.

PROCESSENEn minikonference i februar for de seks

beredskabskommissioner var starten på

den politiske proces, og en ny konfe-

rence i april skal sætte yderligere gang

i den politiske debat om, hvordan det

fælles beredskab skal se ud, og hvad det

skal omfatte.

Dermed lægges op til formelle politi-

ske beslutninger i juni.

Inden da vil stillingen som beredskabs-

chef eller beredskabsdirektør være slået

op. 1. august er her sat som forventet

tiltrædelsesdato.

Selve processen kører som alle andre

steder med adskillige arbejdsgrupper, der

rangerer fra operativt beredskab, perso-

nale og økonomi til vagtcentraler.

Desuden deltager konsulenter fra revi-

sionsfirmaet Deloitte og advokatfirmaet

Horten.

De seks kommuner har alle slags beredskabs-løsninger

Link: www.brand-redning-vest.dk

Brand VestDet kommende Brand & Redning Vestsjælland har – inden eventuelle persona-lereduktioner 57 fastansatte medarbejdere, 350 deltids-ansatte brandfolk (medreg-net Falck-ansatte) og 112 frivillige.

Der er ingen bemandede vagtcentraler, men via KKR undersøges muligheden af en fælles vagtcentral for hele Region Sjælland.

STORE VARIATIONER I VESTSJÆLLANDAf Erik Weinreich

SAMMENLÆGNING

16

BRANDVÆSEN · Marts 2015

I 2016 skal det kommende fællesbered-

skab for Fyn spare 6 mio. kr. i forhold

til de 87 mio. kr., som beredskabet i år

koster de ni kommuner. Det svarer til

hele DUT-reduktionen. Men den mulige

besparelse – i forhold til modernise-

ringspuljen – er på Fyn skudt til hjørne:

Politikerne forventes ikke at ville kræve

yderligere besparelser til gavn for andre

forvaltninger.

HVAD KAN OVERFØRES?De næste måneder frem til maj er afsat

til registrering af alle de opgaver, der

i dag ligger hos de kommunale bered-

skaber, og som vil kunne overføres til det

nye selskab.

Det gælder også alle kontrakter, ikke

mindst med Falck. Kun Odense har i dag

kommunalt brandvæsen, mens Falck står

for brandslukning i de otte andre kom-

muner. Det er der ingen aktuelle planer

om at ændre.

UÆNDRET RBDParallelt med registrering af opgaver skal

kommunerne også finde de førnævnte

besparelser, og hvis disse giver anledning

til væsentlige ændringer i dimensionerin-

gen, skal de pågældende kommuner selv

tage en dialog med Beredskabsstyrelsen

om det forsvarlige heri.

Kommunernes risikobaserede dimen-

sioneringer overføres nemlig uændret

til fællesskabet, og først i 2016 vil man

Kun DUT-besparelser på FynAf Erik Weinreich

Forventning om ændrin-ger gældende fra 2016. Flere ændringer kan komme i 2017, når en ny risikobaseret dimensionering træder i kraft

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

Det fynske beredskabssamarbejde omfatter alle fynske kommuner undtagen

Middelfart, samt Langeland og Ærø.

17

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

17

SAMMENLÆGNING

begynde at se på en fælles risikobaseret

dimensionering for hele Fyn,

BEREDSKABSCHEF ELLER DIREKTØRGenerelt er der taget meget få beslut-

ninger. En enkelt gælder ansættelse af

en beredskabschef, der ventes at kunne

tiltræde 1. maj. Først senere, når det nye

§ 60 selskab er dannet, vil bestyrelsen

tage stilling til, om stillingen skal opnor-

meres til beredskabsdirektør.

I stillingsopslaget stilles krav om en

beredskabsfaglig fundering og erfaring

i ledelse af ledere. Den nye chef vil for i

år skulle ansættes midlertidigt af Odense

Kommune på vegne af alle ni kommu-

ner og først fra årsskiftet af det fælles

selskab. Formelt vil det ske, når den nye

beredskabskommission holder sit første

møde i januar 2016.

SAMME SERVICEDen igangværende proces på Fyn forventes

at medføre ændringer for det fynske bered-

skab fra 1. januar 2016, fortæller bered-

skabschef Mogens Bjerregaard, Odense, der

er midlertidig formand for den beredskabs-

faglige arbejdsgruppe i sammenlægningen.

Fra maj vil den nye, fælles beredskabschef

overtage ansvaret for fusionsprocessen.

Der er ligeledes en klar politisk mål-

sætning om, at de fremtidige bered-

skabsfaglige løsninger tager højde for

kommunernes individuelle behov. Der

skal således fortsat være plads til for-

skelle på fx det forebyggende område

kommunerne imellem.

FLERE MODELLERSom udgangspunkt undersøges flere mo-

deller for ny struktur med enten central

eller decentral struktur for myndigheds-

delen. Et af de få områder, hvor den bered-

skabsfaglige arbejdsgruppe, der består

af alle nuværende beredskabschefer, er

positive for en central model, er brand-

syn af såkaldt kolonne-virksomheder, dvs.

de i alt 11 særligt farlige virksomheder.

Her vil det give god mening at se på

en løsning, hvor sagsbehandlingen kan

samlet ét sted på Fyn.

INFORMATIONDen fynske sammenlægningsproces er

klassisk med Borgmesterforum Fyn som

overordnet politisk styregruppe, en

administrativ styregruppe med Nyborgs

borgmester, Kenneth Muhs i spidsen, samt

to arbejdsgrupper for henholdsvis det be-

redskabsfaglige og det forvaltningsfaglige.

Sideløbende vil der være underarbejds-

grupper. Når beredskabschefen er til-

trådt, vil der blive nedsat et midlertidigt

samarbejdsudvalg for processen, og

når selskabet er etableret, vil der blive

oprettet et egentligt MED-udvalg.

Medarbejderne informeres jævnligt via

nyhedsbreve, og desuden er der planlagt

en hjemmeside, hvor alle interesserede

kan følge processen.

Fynske risikovirksomheder11 fynske virksomheder er kategoriseret som kolonnevirksomheder. De tre først-nævnte er store, kolonne-3 virksomheder, der kræver særlig dokumentation ud over kravene til de otte andre, der er kolonne-2 virksomheder:

• Nord A/S (Tidligere Kommunekemi), Nyborg

• Koppers, Nyborg • Primagaz, Odense • Vattenfall, Odense• Air Liquide, Odense• Albani, Odense• Dan Foam, Aarup• Tulip, Fåborg• Galvano, Svendborg • Danrice, Ørbæk• Ørbæk Mostfabrik, Ørbæk

KILDE: FYNS POLITIS HJEMMESIDE

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: fas@fernonorden.com

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Den igangværende proces på Fyn forventes at medføre ændringer for det fynske bered-skab fra 1. januar 2016

SAMFUNDSSIKKERHED BRANDVÆSEN · Marts 2015

18

D en norske regering satser på

samfundssikkerhed som et sam-

lende begreb. Det fremgik af

statssekretær i Justits- og beredskabs-

departementet, Hans J. Røsjordes tale

på den årlige Samfundssikkerheds-

konference, arrangeret af Direktoratet

for Samfundssikkerhed og Beredskab

(svarende til Beredskabsstyrelsen

i Danmark).

Statssekretæren fandt det vigtigt

i fredstid at understøtte samfundssikker-

heden ved at fokusere på samarbejde og

forberedelse: Robustheden er altafgø-

rende, når hændelsen indtræffer.

BEREDSKABET STYRKESØgede bevillinger til det norske beredskab

og krisehåndtering skal bruges til at

styrke det samlede billede, så alle kan

være forberedte. Bl.a. skal Nødnett

(svarende til danske SINE) være lands-

dækkende inden årets udgang, og flest

mulige aktører skal bruge nettet, inklusiv

de frivillige organisationer.

Samtidig er det vigtigt, at organisa-

tionerne udvikler en risikoforståelse,

suppleret med udvidet kompetence på

specifikke områder.

En rapport om struktur og ressource-

forbrug i det norske redningsberedskab,

Brannstudien, som blev offentliggjort

sidste år, understregede nødvendig-

heden af en udviklet kompetence hos

medarbejdere, hvis de forebyggende

opgaver skal løses bedst muligt.

KOMPETENCE TIL ALLEFokus må være på en systematisk

kompetenceudvikling og systematisk

erfaringsbearbejdning. Dertil er det vig-

tigt med analysekompetence og et godt

analysegrundlag for at kunne uddrage og

formidle læring til et mere videnbaseret

brand- og redningsvæsen.

En anden nøgle til videreudvikling er

involvering i kommunernes generelle

forvaltning, beredskabsarbejde og plan-

lægning.

Rapporten slog desuden fast, at der er

behov for at se på ressourcerne til brand

og redning i sammenhæng med andre

aktørers bidrag.

MERE SAMARBEJDEI 2010 indførte Norge en kommunal

beredskabspligt, der pålægger kommu-

nerne ansvaret for en systematisk og

kontinuerlig planlægning af samfunds-

sikkerhed og beredskab.

Selv om Norge vil fastholde de tre

nød-telefonnumre til henholdsvis politi,

brand og ambulance, så ønsker den

norske regering at fremme et øget sam-

arbejde mellem selvsamme politi, brand

og ambulance.

Bl.a. skal myndighederne blive dyg-

tigere til efter øvelser at udvikle fælles

læringspunkter for brand og politi.

NORSK POLITIREFORMSelvfølgelig kan man ikke forestille sig

et beredskab uden politi. En planlagt

politireform vil medføre, at Norge får

et mere tilgængeligt politi med ud-

videde kompetencer, herunder specia-

lister til at kunne udrede komplekse

hændelser.

Der er samtidig lagt op til en reduktion

i antallet af politidistrikter, der skal give

mere robuste regioner, så beredskabet

styrkes på lokalt niveau.

CF, HJV OG POLITIMed baggrund i 22. juli hændelsen på

Utøya er der via EU taget initiativ til

at mindske adgangen til ”bombe-

kemikalier”. Samtidig er der fokus på

at styrke det lokale niveau, at reducere

tavshedspligten samt at hæve straffe-

rammen for lovovertrædelser på

området.

Dette skal alt sammen bidrage til en

samlet strategi for området.

Ifølge en rapport om det norske

civilforsvar, hjemmeværn og politi skal

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet

blive bedre til at samarbejde, uden at de

tre beredskaber behøver at lægges sam-

men til én organisation.

Civilforsvaret dækker hele området

både i fredstid, når samfundssikker-

heden er truet og i væbnede situationer,

mens Hjemmeværnet har et mere redu-

ceret mandat.

FOKUS PÅ IT-SIKKERHEDNorge har oplevet sikkerhedsproblemer

med IT inden for olie-gas sektoren.

Således har 50 virksomheder i olie-

branchen i 2014 været udsat for

hacker-angreb. Udgangspunktet må

her være, at hver virksomhed selv

optimerer egen sikkerhed, mente Hans

Røsjorde.

Det betyder ikke, at regeringen ikke

blander sig. Tværtimod har den nedsat et

udvalg, der skal kortlægge samfundets

digitale sårbarhed. Udvalget skal komme

med konkrete forslag til, hvordan man

Norsk samfundsberedskab får flere pengeVisioner om mere samarbejde, mere sikkerhed og bedre kvalitetAf Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

SAMFUNDSSIKKERHEDMarts 2015 · BRANDVÆSEN

19

D et norske Direktorat for

Samfundssikkerhed og Bered-

skab, DSB, har en vision om

et trygt og robust samfund, hvor alle

tager ansvar. Men man må altid erkende

den samlede problemstilling og tage

hånd om den, lige som man må erkende

utrygheden, sagde DSBs direktør Jon

A. Lea på årets samfundssikkerheds-

konference.

Han glædede sig samtidig over, at

på områder som forsyningssikkerhed,

alvorlige hændelser og industriulykker er

der grund til optimisme. Også nødbered-

skabet virker.

PAS PÅ OVERDRIVELSE- Sikkerhedspolitisk er vores ramme

Europa. Vi har genoprettet trygheden

efter Ebola og Paris-tragedien. Men vi

må forstå, at bestræbelserne på at sikre

trygheden også kan antage groteske for-

mer, fx når børn i børnehaven udstyres

med hjelm.

- For børn skal jo slå sig en gang imel-

lem for at lære livet at kende.

EN SAMMENHÆNGENDE BEREDSKABSKULTUR- Fra terrortruslen i Norge i 2014 ved

vi, at der i beredskabet var mangel på

kan styrke IT-sikkerheden og dermed øge

modstandskraften og beredskabet.

KVALITETSLØFTEn kommuneundersøgelse viste sidste år,

at selv om der foregår et godt arbejde

med samfundssikkerhed og beredskab,

så kan der ske forbedringer fx i forhold

til risiko- og sårbarhedsanalyser og

beredskabsplaner.

Justitsdepartementet har derfor sendt

en ny instruks til fylkerne med henblik

på en opstramning af beredskabet før,

under og efter en given hændelse.

LÆRING TIL ALLEI et moderne samfund, der bliver mere

og mere komplekst, har beredskabet et

stort behov for fortsat læring, hvilket

kræver en langtidsplan for forskningen.

Her skal læring fra vore øvelser indgå

i planlægningen.

Morgendagens sikkerhed skal tilret-

telægges i dag, sluttede Hans J. Røsjorde

sit indlæg.

DET HANDLER OM TRYGHEDSikkerhed har noget at gøre med en beredskabskultur. Norge har værktøjerne. Nu gælder det om at dele videnAf Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

Link: Brannstudien, se BRANDVÆSEN, marts 2014

Juli 2007 bød på store oversvømmelser i Østnorge. Foto: DSB.

20

SAMFUNDSSIKKERHED BRANDVÆSEN · Marts 2015

11 særlige udfordringerDSBs direktør Jon A. Lea nævnte i sin tale 11 hændelser og øvelser, der hver for sig har givet anledning til læring og forbedringer:

• Tsunami, der ramte Indonesien, Indien og Thailand, 26. december 2004.• Kabelbrand på Oslo Hovedbanegård, der 27. november 2007 førte til 20 timers stop for al togtrafik

på Østlandet og svigt af tele- og datatrafik for et stort antal kunder i 10 timer.• Et seks dages strømsvigt i Steigen i Nordland, januar 2007.• Vest Tank ulykken 24. maj 2007 i Sløvåg, hvor en tank eksploderede, og indholdet fra en af nabo-

tank løb også ud og brændte op. Begge tanke indeholdt giftige rester fra ulovlig rensning af koks, og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser var betydelige.

• Skovbranden Froland, juni 2008. 3.000 ha skov brændte, og skaderne løb op i 60 mio. nkr.• H1N1 influenza i 2009, hvor 100.000 mennesker blev smittet på verdensplan.• Askeskyen fra udbruddet i vulkanen Eyjafjallajökull på Island, april 2010.• Utøya terrorhandlingen, 22. juli 2011 • Stormen Dagmar i julen 2011 (ikke at forveksle med den danske storm af samme navn i 2014)• Kabelbrud, der lammer internettet. • Stormflod i påsken 1997.

deling af information, på koordination på

lederniveau i direktoraterne og på ruti-

ner ved modtagelse af terrortruslen.

- Ligeledes ved vi, at fylkes-mændene

tog hånd om erfaringerne fra oversvøm-

melserne i Vestlandet, lige som de gjorde

det ved nedbruddet af TeleNors mobilnet

i 2011.

SIKKERHED PÅ TVÆRS- Vi må tilstræbe, at arbejdet med

samfundssikkerhed i fremtiden bliver

videnbaseret, drevet af nysgerrighed og

vel vidende, at ingen kan have kontrol

over alle risici. Vi har behov for et større

overblik, der prioriterer samfundssikker-

hed på tværs af sektorer og aktører.

- For DSB gælder, at vi må blive bedre

til at systematisere beredskabsarbejdet

ud fra et helhedssyn. Vi er heller ikke

gode nok til at hente og bruge viden fra

andre instanser.

- Vi vil ligeledes følge op gennem

sårbarhedsanalyser, tilsyn, mål og

resultatstyring. Målet er at fokusere på

samfundssikkerheden med udgangs-

punkt i funktioner, vi er afhængige af

i hverdagen.

VI HAR VÆRKTØJERNE- Noget tyder på, at overskrifterne

for 2015 kunne blive religion, teknologi

og klima.

- Her er det tydeligt, at religion går på

tværs, at det med teknologi er som med en

kniv, der både har en nyttig og en farlig side,

og med klima må man spørge, om der er

tale om dårligt vejr eller dårlig planlægning?

- Klimaændringerne må tænkes ind

i samfundsplanlægningen, så vi kan

beskytte samfundet. Vi har kommunal

beredskabspligt, civile beskyttelsestiltag

og Civilforsvaret. Vi har den helhedsori-

enterede risiko- og sårbarhedsanalyse.

Vi har plan- og byggeloven.

- Vi har altså de værktøjer, der skal

til, så Norge har rammen om samfunds-

sikkerhed på nationalt, regionalt og

lokalt niveau.

ÅR 2050Konferencen indeholdt også bidrag til et

blik ud i fremtiden – med afsæt i 2050. Her

blev leveret fragmenter til et helhedsbillede

af ikke kun Norges, men Europas fremtid

til forståelse af hvilke udfordringer, der vil

kunne tematiseres allerede nu, globalt set.

Befolkningstilvækst, demografiske

problematikker, klimaflygtninge, res-

sourceproblemer mv. Mange spørgsmål

– men ingen egentlige svar!

En af de værste skovbrande i Norges nyere

historie hærgede i 2008 3.000 ha skov.

Foto: DSB.

21

SAMFUNDSSIKKERHEDMarts 2015 · BRANDVÆSEN

NORGE VARMER OP TIL OMFATTENDE KOMMUNALREFORMKommunerne skal bl.a. levere brandvæsen, beredskab og krisehåndteringAf Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

ADVARSEL MOD FAKTURA-KULTUREN15 år efter Sårbarhedsudvalget handler det om indstillingen hos den enkelte borgerAf Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

N orge har i dag 428 kommu-

ner, og det antal skal reduce-

res. Det slog kommunal-

og moderniseringsminister Jan Tore

Sanner fast under sit indlæg på

Samfundssikkerhedskonferencen i Oslo

om kommunestruktur og samfunds-

sikkerhed.

I forberedelsesarbejdet er kommu-

nens opgave udover et brandvæsen

også defineret til at skulle levere fore-

byggelse, sundheds- og omsorgstjene-

ster, tekniske tjenester samt naturligvis

beredskab og krisehåndtering.

De sidste 50 år har kommunerne fået

tildelt en række nye opgaver. Specifikt

på beredskabsområdet er kommuner-

nes beredskabspligt, miljøbeskyttelse,

forurening og opgaver i relation til

samfundssikkerhed kommet med.

DEMOKRATI UNDER PRESHertil kommer så, at demokratiet er

under pres, at kommunerne i deres

opgaveløsning må slås med uhensigts-

mæssige forvaltningsgrænser og ikke

mindst, at kommunerne er ramt på

manglende ressourcer og kompetencer.

I arbejdet med den kommende kom-

munalreform har man i Norge valgt at

sætte fokus på lokalt demokrati og en

helhedsorienteret samfundsudvikling.

I dag er det fylkerne, der regionalt

fører tilsyn med kommunerne. Civil-

beskyttelsesloven forpligter kommu-

nerne til at levere et systematisk og

helhedsorienteret arbejde. Kommu-

nerne skal levere risiko- og sårbarheds-

analyser med tilhørende beredskabs-

plan samt en fysiske planlægning, der

indebærer et bredt samarbejde med

relevante parter.

D et var daværende justitsminister

Odd Einar Dørum, der for 15

år siden nedsatte det norske

sårbarhedsudvalg med Kåre Willoch som

formand. Arbejdet var et pionerarbejde i

Norden.

På dette års samfundssikkerhedskon-

ference kunne Odd Einar Dørum konsta-

tere, at med justeringer efter 22. juli var

beredskabet gået ind i en ny fase.

En af konklusionerne i evalueringsar-

bejdet har været, at Norge har en sikker-

hedskultur. Den er bare meget dårlig.

På dette grundlag satte Dørum fokus

på mentaliteten, når det handler om

beredskab. På læringsstrukturen. På

nødvendigheden af at søge viden og

sikre forsyningen. På kendskabet til

lokalsamfund, lokale kompetencer og

mangfoldigheden.

Men helt grundlæggende advarede

Dørum mod faktura-kulturen, som helt

ikke kan erstatte den enkelte borgers

samfundssind og villigheden til at under-

støtte fællesskaberne.

Dørum henviste her bl.a. til indstillingen

hos de nordmænd, der den 22. juli 2011

under stor fare forlod friluftslivet på

campingpladsen for at redde de unge

nordmænd, der svømmede væk fra Utøya.

22

SAMFUNDSSIKKERHED BRANDVÆSEN · Marts 2015

Det drejer sig om katastrofer, som kan

ramme et norsk samfund. En rapport

fra 15. december 2014 omhandler 14

risikoområder og analyser af 20 mulige

scenarier. Scenarier med lav sandsynlig-

hed, men med store konsekvenser og

komplekse håndteringsmuligheder.

Målgruppen for Nationalt Risikobillede,

NR, er alle, som arbejder med samfunds-

sikkerhed og beredskab.

MAKRO OG MIKROPå makroniveau er formålet med NR at

etablere et helhedsbillede af risici på

tværs af ansvarsområder og at syn-

liggøre afhængigheder og behov for

samordning.

På mikroniveau er formålet at få mere

viden om, hvordan man forebygger

uønskede hændelser, samt at etablere

et beredskab mod hændelser, man ikke

formår at forebygge.

Endelig er et formål med det nationale

risikobillede at give indsigt i komplekse

hændelseskæder.

Tanken er, at det nationale risikobil-

lede skal kunne danne baggrund for

risiko- og sårbarhedsanalyser i sektorer,

fylker, kommuner og i virksomheder. Det

Norges fortsatte arbejde med nationalt risikobilledeAf Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

K55_ad_180x130_DK.indd 1 18/02/15 15:00

Grundigere udgave afNR med jordskælv og cyber-angreb på selve det elektroniske net

23

Marts 2015 · BRANDVÆSEN

kan være i forbindelse med øvelser, som generel baggrunds-

information eller ved test af eksisterende beredskabsplaner.

GRUNDIGERE ARBEJDESiden det første NR i 2011 er der med den fjerde udgave nu

kommet flere scenarieanalyser. Analyserne er blevet grun-

digere og mere konkrete med tydeligere forudsætninger og

ræsonnementer. Der er lagt større vægt på sårbarhed og

følgehændelser, usikkerheden er også beskrevet.

Konklusioner og anbefalinger er blevet tydeligere, og en-

delig foreligger der selvstændige rapporter fra hver scenarie-

analyse.

Interessant er det, at NR vurderer sandsynligheden af, at

et bestemt scenarie indtræffer, og hvilke konsekvenser det vil

få på de definerede samfundsværdier.

NYE SCENARIERTre nye scenarier er kommet med i NR 2014: Jordskælv i by,

brand i tunnel og cyberangreb mod ecom-infrastrukturen.

Ecom står for elektronisk kommunikation, og et cyberan-

greb vil ramme det landsdækkende net, som Telenor står for.

Scenariet indbefatter bortfald af al telefoni og internet i op

til fem døgn og med 2-3 ugers genopretningstid. Der er be-

hov for at involvere mange aktører i analysen for at vurdere

sårbarhed, sandsynlighed og konsekvenser.

Cyper-sårbarhedsanalysen viser, at kraft- og vandforsy-

ningen kun rammes i ringe grad. Vej- og kysttransporten

rammes kun i moderat grad. Til gengæld vil påvirkningen være

stor for Jernbane- og lufttrafik, bank- og finansektoren, krise-

ledelse, beredskaberne og sundhedssektoren.

DEMOKRATIET PÅVIRKESPå den baggrund konkluderer NR 2014:

Det landsdækkende internet er stabilt, men kan være

en mulig fælles fejlkilde til mange ecom-tjenester. Kun få

virksomheder har i dag eget fibernet, og reserveløsninger

som satellit- og radioforbindelser har begrænset kapacitet og

rækkevidde.

Konsekvenserne for samfundsstabiliteten ved udløsning af

scenariet vil if. NR være social uro, usikkerhed, frygt, afmagt

og praktiske problemer med transport og logistik.

Konsekvenserne for landets ledelse vil være tab af de-

mokratiske værdier og national ledelsesevne i et begrænset

tidsrum – uafhængig af årsag.

HVAD NU HVIS?Anbefalingen lyder derfor, at nedbrud af ecom bør være en

del af risiko- og sårbarhedsanalyser, og at langvarige ecom-

nedbrud bør indtænkes.

Derfor er også øvelser, der fokuserer på et totalt nedbrud

af ecom-tjenester nyttige. Det er her vigtigt, at man har et

realistisk billede af kapaciteten ved reserveløsninger.

Kommunernes kan bidrage til samfundssikkerheden ved at

gennemføre egne risiko- og sårbarhedsanalyser og øvelser.

Samtidig er det vigtigt, at der foreligger en beredskabsplan

for kriseledelse og information, når ecom-tjenesterne svigter.

Endelig bør der udarbejdes en plan for, hvordan borgerne

kan få fat i politi, brand, ambulance mv. uden brug af telefoni

og data.

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

24

DØDSBRAND BRANDVÆSEN · Marts 2015

S elv med en lynhurtig indsats

lykkedes det ikke at redde nogen

ud, da der fredag aften den

30. januar opstod brand i et hus

i Nakskov. Indsatsleder Mads Dalgaard,

Lolland-Falster Brandvæsen, bor kun

1,3 km væk og var fremme 2,45 minutter

efter alarmen og blev mødt af et ild-

hav, og første slukningstog, der ankom

inden for fem minutter kunne intet

stille op.

Brandens voldsomhed var en gåde,

indtil fokus faldt på skorstenseffekten.

Mens fire børn opholdt sig på før-

stesalen, gik børnenes fædre udenfor.

Ovenpå stod et vindue på klem, og med

en åben hoveddør, har den naturlige

ventilation været meget kraftig.

To olielys var tændt nede i entreen

og er den sandsynlige kilde til branden.

Præcis hvad lysene har antændt, vides

ikke, da alt er brændt væk.

Da de to fædre opdager ilden, løb den

ene ind i huset og når op på førstesalen,

hvor han omkom sammen med alle fire

børn.

TRAPPEN BRØD SAMMEN- Trappen var allerede gennembrændt og

brød sammen, da første hold røgdykkere

trængte ind med en HT-slange og for-

søgte at komme op. De måtte så lægge

en stige op ad trappen, og da de kom op

på et repos, skete en kraftig overtæn-

ding, så de måtte trække sig tilbage, for-

tæller Mads Dalgaard, der aldrig tidligere

har set en brand udvikle sig så kraftigt.

Allerede ved ankomsten havde Mads

Dalgaard tilkaldt et ekstra slukningstog,

men det gjorde ingen forskel i forhold til

at redde nogen ud i live.

Læringen af branden er først og frem-

mest sætningen om aldrig at forlade et

rum med levende lys.

DEBRIEFINGSå mange omkomne – og tilmed børn –

sætter dybe spor hos indsatsfolkene, der

Fem indebrændt på grund af skorstenseffektLynhurtig indsats gjorde ingen forskel mod voldsomt flammehavAf Erik Weinreich

Trapperummet var et ildhav, da indsats-

leder og første hold røgdykkere ankom.

Foto: Lars Dalsig.

25

DØDSBRANDMarts 2015 · BRANDVÆSEN

ved hjemkomst ved 4-5 tiden om natten

havde den taktiske debriefing (defusing)

og om mandagen en psykologisk debrie-

fing. Samtidig blev alle opfordret til at

holde øje med hinanden.

Ud over indsatsleder og to holdledere

deltog 18 brandmænd og tre frivillige

i indsatsen.

F alck skal ikke alene hjælpe an-

dre. Koncernen skal også tage

sig af egne medarbejdere, lød

det for tre år siden fra koncerndirektør

Allan Søgaard. Ud fra, at både brand-

mænd og reddere kan have psykisk

belastende opgaver, blev der indført et

krisestøtte-koncept, der træder i kraft

ved voldsomme hændelser, fortæller

Joel Boukris, der er psykologisk senior-

konsulent i Falck Healthcare.

I praksis sker det efter en konkret

vurdering fra en leder, eller hvis blot en

enkelt medarbejder påpeger et behov.

DEFUSING INDEN 6 TIMERUdover den kollegiale støtte er koncep-

tet delt to faser, der begynder med en

defusing, der helst skal finde sted inden

for seks timer efter hændelsen.

Det er en kollegial, præventiv snak

med fx en leder, tillidsmand eller

akutvagthavende, hvor man gennem-

går, hvad der rent faktuelt er foregået,

og hvilke tanker og reaktioner, man har

haft i forbindelse med opgaven. Her

gives lidt rådgivning i forhold til, hvor-

dan man bedst kommer sig oven på de

voldsomme indtryk.

Formålet er at skabe et overblik, så

man får slukket for fantasierne knyttet

til hændelsen, for de fører sjældent til

noget godt.

VÅGEN I 6 TIMERDer gives en række anbefalinger i for-

bindelse med en kritisk hændelse:

Tal om hændelse så meget, som der

er behov for. Distraher også gerne

dig selv ved eksempelvis at spille spil,

se film eller lignende. Det er også

en god idé med moderat motion, da

det hjælper til at forbrænde stress-

hormoner.

Endvidere bør man ikke sove i de

første seks timer efter en voldsom

hændelse. Forskning om traumer viser

nemlig, at så husker vi bedre, og lige

præcis i en sådan situation gælder

det om ikke at huske i hvert fald den

ubehagelige, følelsesmæssige del af

oplevelsen.

Til gengæld må man gerne tale om

den direkte hændelse og dens årsag, så

man får slukket for spørgsmål, fortæller

Joel Boukris.

DEBRIEFING KOMMER SENERESom regel er det ikke nødvendigt at

tale med en psykolog med det samme

efter en hændelse. I stedet kan man

med fordel iværksætte en psykologisk

debriefing et par dage senere. Det kan

ske ved en af de 430 lokale psykologer,

som Falck har en aftale med. Dette

gælder også, hvis der er behov for indi-

viduel opfølgning.

KOLLEGIAL STØTTEPå stort set alle Falck-stationer er

der medarbejdere med uddannelse

i kollegial støtte, og som kan hjælpe

og rådgive når nogen rammes af vold-

somme oplevelser. På den måde er

der altid mulighed for individuelle

samtaler, så man mindsker risikoen for

følgevirkninger.

Desuden har Falck actionkort om em-

net på intranettet, samt en folder, Når

ulykken rammer, til uddeling.

FALCK HJÆLPER OGSÅ SIG SELVDefusing og debriefing hjælper egne medarbejdere videre efter voldsomme hændelserAf Erik Weinreich

Branden har formentlig udviklet sig så hurtigt, fordi både fordøren og et vindue på førstesalen stod åbent, så de skabte en skorstenseffekt. Foto: Claus Hansen.

26

DØDSBRAND BRANDVÆSEN · Marts 2015

I kke siden 2008 er der omkommet

så mange i brande som i 2014, viser

en opgørelse fra Beredskabssty-

relsen. Antallet af omkomne ved brand

nåede helt op på 84.

Som tidligere år er socialt udsatte

overrepræsenteret blandt ofrene ved

brande: En ikke uvæsentlig del af de

omkomne er over 50 år, bor alene og har

røget tobak i kombination med alkohol

eller andre rusmidler.

Ligeledes skyldes brandene overve-

jende menneskelige faktorer som fx, at

ofrene er faldet i søvn med en tændt

cigaret i hånden, eller mens der er sat

mad over på komfuret.

SCREENER OG RÅDGIVERFor at øge brandsikkerheden hjemme

hos ældre og socialt udsatte har Bered-

skabsstyrelsen og FKB med støtte fra

TrygFonden udviklet projektet Brandsikker

Bolig, der nu er sat i værk i 18 kommuner.

Konceptet er baseret på et samarbej-

de mellem brandvæsen og hjemmepleje.

- Ved hjælp af en screeningsliste ud-

peger hjemmehjælperne de borgere, der

har størst risiko for at blive ramt af en

brand, når de besøger ældre, udsatte

og andre plejekrævende befolknings-

grupper. Borgerne bliver herefter tilbudt

et besøg fra en brandmand, der rådgiver

om brandsikkerhed og sætter en

røgalarm op i hjemmet, forklarer Pil

Storm Giersing, der er kampagnekoordi-

nator i Beredskabsstyrelsen.

Brandsikker Bolig blev lanceret

i september 2014, og det er frivilligt for

kommunerne at bruge det. Konceptet er

inspireret af lignende forebyggelsesini-

tiativer i bl.a. Norge, Sverige og England,

hvor erfaringerne har været meget

positive.

T rods ihærdig indsats fra alle

relevante myndigheder er

det stort set ikke lykkedes

at nedbringe antallet af personer, der

indebrænder i Danmark på et enkelt

år. En statistik fra Beredskabsstyrelsen

for de sidste 26 års branddøde viser et

årligt gennemsnit på 78. Sammenlagt er

der 1989 og til og med 2014 omkommet

2.028 personer ved brande i Danmark.

Det årlige tal svarer nogenlunde til

antallet af branddøde i Sverige, Norge

og Finland, nemlig 1.0-1,5 omkomne om

året pr. 100.000 indbyggere.

RYGNING TOPPERDen væsentligste årsag til disse brande

har alle årene været rygning, således

også i 2014, hvor 45 ud af de 81 døds-

brande skyldtes tobaksrygning. Ved de

45 brande omkom 47 mennesker.

Elektricitet er den næsthyppigste

årsag, idet syv af brandene skyldtes

kortslutning, en væltet lampe eller ufor-

sigtighed med elektriske apparater.

Andre årsager angives som stearin-

lys, uforsigtighed med brændeovn eller

madlavning og selvmord. Dertil kommer

14 brande med ukendt årsag.

1998Til sammenligning var rygning årsag til

32 ud af 76 dødsbrande i 1998. Elektrici-

tet blev angivet som årsag til syv, mens

der til gengæld var langt flere brande

i kategorierne uforsigtighed ved mad-

lavning, stearinlys, børns leg med ild

og anden uforsigtighed med åben ild,

nemlig tilsammen 14.

FLERE PÅ PLEJEHJEMVed en sammenligning af, hvor brandene

er opstået, er der på de 26 år sket en for-

dobling af dødsbrande på plejehjem og

beskyttede boliger, nemlig fra otte til 16.

2014: 842013: 702012: 662011: 642010: 742009: 712008: 912007: 712006: 69

2005: 872004: 862003: 922002: 762001: 742000: 831999: 801998: 711997: 70

1996: 991995: 951994: 841993: 681992: 871991: 791990: 611989: 76I alt 2.028

Skemaet viser antallet af brand-døde i Danmark de seneste 26 år

Stigning i antallet af dødsbrandeRygning, alkohol og søvn er fortsat en farlig cocktailAf Erik Weinreich

2.028 PERSONER INDEBRÆNDT I DANMARKDet er ikke lykkedes at nedbringe antallet af branddøde gennem 26 årAf Erik Weinreich

Brandsikre kommunerFølgende 18 kommuner har på nuværende tidspunkt tilmeldt sig forebyggelses-projektet Brandsikker Bolig: Egedal, Fredericia, Frederikshavn, Gladsaxe, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, København, Lolland, Roskilde, Tønder, Vejen og Aabenraa.

27

KRISEHJÆLPMarts 2015 · BRANDVÆSEN

R øde Kors er klar til at spille en

mere aktiv rolle som frivillig

aktør i det robuste samfund.

Ikke i konkurrence med andre frivillige

organisationer, men som supplement til

resten af beredskabet, herunder red-

ningsberedskabet.

Tilbuddet kommer fra Frank Praefke,

der er konsulent for Røde Kors’ samarit-

ter og tidligere som vicebrandinspektør

var ambulanceansvarlig hos Frederiks-

berg Brandvæsen.

BODIL GAV INSPIRATIONDen direkte anledning er stormen Bodil

i 2013, hvor frivillige fra Røde Kors trådte

til ved de store oversvømmelser og

evakueringer ved Frederikssund og

Roskilde. Mens nogle meldte sig til at

fylde sandsække, koordinerede andre

hjælp til evakuerede borgere.

- Folk har tillid til Røde Kors. De kender

os som neutrale, er mere spørgende og

forventer ikke så skarpe svar, som fra

kommunens ansatte. Samtidig er det er

fordel, at vi er uniformerede, så de andre

aktører i akutfasen ved, vi må være på

stedet, siger Frank Praefke og fortsætter:

- Senest under stormene Dagmar og

Egon kontaktede vagthavende indsats-

leder vores landskontor og spurgte,

om vi kunne hjælpe med at fylde sand-

sække. Vi sendte spørgsmålet videre

til Roskilde lokalafdeling, der selv

skaffede folk fra andre afdelinger på

Sjælland. Det foregik bl.a. via Facebook-

grupper, og jeg fik blot en returmelding

om resultatet, så vi på landskontoret

vidste, hvad der foregik.

MANGE KOMPETENCER- Vi har 27.000 frivillige i Danmark, fordelt

på 219 afdelinger, og denne fredag efter-

middag, hvor der skulle fyldes sandsække,

stillede vi i løbet af to timer med 15 mand,

der vidste, at det var fysisk krævende

arbejde.

- På landsplan har vi 700 aktive sama-

ritter i alle aldersgrupper og heraf ret

mange unge. Generelt har vores frivil-

lige mange kompetencer, der kan indgå

i meget forskellige opgaver.

- Under oversvømmelsen i Hyllingeris

og Jyllinge gik vore folk fra dør til dør

og tilbød hjælp og fungerede derved

som lynafleder for redningsberedskabet,

der kunne bruge sine ressourcer på

andre opgaver.

FRIVILLIGE MED OVERSKUD- Samtidig trådte vores genbrugsbutik-

ker til med tøj og legetøj til evakuerede,

der ellers blev tilbudt hospitalstøj, og

så vi kunne aflede børnenes opmærk-

somhed. Vi leverede møbler til dem, der

blev genhuset, og som de kunne bruge

midlertidigt. Vi etablerede familienet-

værk, koordinerede fælleskørsel af børn

til fritidsaktiviteter, temamøder som op-

følgning på psykiske reaktioner, samt en

påskelejr for 34 evakuerede børnefami-

lier, der fik fire dage væk fra de tragiske

rammer, de var havnet i.

- Netop fordi vi ikke selv var involveret

i situationen, kunne vi levere det overskud,

som mange af de ramte havde behov for

til at komme videre, og det er vi nu ved

at formalisere i Frederikssund. Vi prøver

desuden at sælge ideen med Røde Kors

som et supplement til andre kommuner.

- Røde Kors har en bred palet at byde

på ud over, at vi kan stille med mandskab.

Selvfølgelig overlapper vi nogle af de

andre aktører men kun som supplement.

Vi ønsker ikke at konkurrere med nogen.

UDDANNET TIL SKADESTEDER- Det vil altid være de kommunale red-

ningsberedskaber, der vælger, hvornår

de vil kalde på os, men hvis vi kan over-

tage nogle af deres funktioner, kan det

redningstekniske personel måske gøre

større gavn andre steder.

- Hvis vore frivillige kan bruges ved over-

svømmelser, kan de måske også tænkes

ind i større hændelser, herunder terror-

handlinger, hvor samaritter kan supplere

på en behandlerplads. Det er noget af

det, som vi nu tilbyder Rigspolitiet.

- Trods alt er samaritterne uddannet

til at agere på er skadested ud fra REFI-

Len (Retningslinjer for indsatsledelse),

og de har desuden rutine som vagter ved

større arrangementer.

Frank Praefke forestiller sig aftaler

med myndigheder, hvor det lønnede

personale hos Røde Kors koordinerer

opgaverne ud til de frivillige i lokalafde-

lingerne. De kan så tilkaldes via telefon,

sms, Facebook eller hvad der nu giver

mest mening i det enkelte tilfælde.

RØDE KORS VIL HAVE EN PLADS I DET ROBUSTE SAMFUNDMasser af frivillige med forskellige kompetencer står klar at hjælpe, som de gjorde under Bodil, Dagmar og EgonAf Erik Weinreich

Røde Kors samaritter er tydeligt uniformeret, så både

tilskadekomne og andet indsatspersonel ved, hvem de er.

Billedet er fra en øvelse med fokus på psykosocial indsats.

SIN E BRANDVÆSEN · Marts 2015

28

SINE-dagenInteressen var overvældende, da Center for Beredskabskommunikation indbød til SINE-dag i København. 240 tilhørere fra redningsberedskab, politi, sundhed,

forsvar m.v. lyttede intenst til status, forventninger og gode råd om SINE.Vi bringer her et udpluk med særlig interesse for de kommunale redningsberedskaber.

Automatisk tildeling af skadestedssætEndnu ingen beslutning, om fremkørsel fortsat skal være på defaultAf Erik Weinreich

I nden sommerferien vil CFB være

klar med automatisk tildeling af

skadestedssæt Løsningen erstatter

delvist den manuelle proces, der i dag

finder sted på politiets vagtcentraler

i forbindelse med indsatser, hvor to eller

flere myndigheder er tilknyttet. Tildelin-

gen vil komme som sending 2 umiddel-

bart efter alarm-meldingen.

Allerede fra den første planlægning af

SINE har automatisk tildeling af skade-

stedssæt været en vigtig brik i det

store billede. Brikken var en del af det

oprindelige kontrolrumsudbud, der blev

annulleret, og hidtil har det derfor været

politiets vagtcentraler, der manuelt har

tildelt skadestedssæt. Det ændres nu,

fortæller Carsten Mau, der er sektions-

leder i CFB.

HVORNÅR ER DET MEST PRAKTISK?Automatisk tildeling af skadestedssæt

åbner for en mulig revurdering af, hvor-

når der skiftes til det tildelte skadesteds-

sæt. Som det er nu, kører beredskaber-

ne frem på default og skifter først til det

tildelte skadestedssæt, når indsatsledel-

sen ”har set hinanden i øjnene.”

- Hver politikreds har en default (stan-

dard) talegruppe, som beredskabsaktø-

rerne benytter under fremkørsel. Enkelte

gange kan det dog give anledning til

misforståelser, som hvis der eksempelvis

nytårsaften er flere samtidige hændelser

i samme politikreds.

- Ændringer i brugen af henholdsvis

default og tildelt skadestedssæt skal på

dagsordenen i TOAS og afprøves i en

politikreds, inden det besluttes, om pro-

cedurerne skal laves om. Det er nok især

redningsberedskabet, der skal evaluere,

hvad der er mest praktisk.

- Selve skiftet vil under alle omstæn-

digheder fortsat være manuelt. Der

har været en del udfordringer på dette

område, men ud fra tilbagemeldinger

synes jeg, at brugerne har fået en god

rutine – ikke mindst inden for det sidste

halvandet år, siger Carsten Mau.

INGEN ÆNDRINGER I BRUGENEt skadestedssæt består af seks tale-

grupper til brug ved én indsats. Ved

store skadesteder kan der blive behov for

ekstra skadestedssæt, og de vil fortsat

blive tildelt manuelt fra vagtcentralen.

Der er umiddelbart heller ingen planer

om at ændre proceduren for brugen af

skadestedssæt.

CFBCenter for Beredskabskom-munikation (CFB) hører under Rigspolitiet og hed tidligere SINE-Sekretariatet.

SINE står for Sikkerheds-net og er det krypterede radionet, som først og frem-mest anvendes af politi, redningsberedskab, det præhospitale bered- skab og forsvaret.

TOASTOAS står for Tværgående Operativ Anvendelse af SINE og er et rådgivende forum, der bl.a. drøfter de overordnede retningslinjer for den tværgående kommu-nikation på SINE. FKB er repræsenteret i TOAS.

SINEMarts 2015 · BRANDVÆSEN

29

S par på egne talegrupper og

brug skadestedssæt. De dækker

halvdelen af behovet, måske op

til tre fjerdedele.

Sådan lyder anbefalingen, efter at CFB

har hjulpet med at skære de oprindelige

70 talegrupper fra de tre tidligere brand-

væsner i det nye Sydvestjysk Brandvæ-

sen ned til det halve, og der er stadig et

par talegrupper i reserve.

Konklusionen er, at skadestedssæt ofte

kan erstatte brug af egne talegrupper. Det

gælder bare om at bruge skadestedssæt

hver gang, der er mulighed for det, så

det er ren rutine ved store hændelser.

OVERFLØDIGE GRUPPERDe oprindelige fleetmaps med oversigt

over radioer og talegrupper i Esbjerg,

Varde og Fanø var lavet ud fra, at brand-

væsnerne kunne klare al kommunikation

uden skadestedssæt. Man havde ikke

forstået strukturen, og skadesteds-

sæt var noget nyt og uprøvet, så man

dobbeltsikrede sig med talegrupper for

staben, frivillige samt navne, der blev

opfundet til lejligheden.

Der blev bare ikke brug for så mange

talegrupper. De var unødvendige.

ROBUST LØSNINGHer kom René Christophersen og Gitte

Justesen fra CFB ind i billedet. I løbet

af to arbejdsdage fik de i tæt samarbejde

med det nye brandvæsen gennemgået

behovet for kommunikation i forhold

til den generelle struktur, og alle tale-

grupper, der ikke blev brugt, blev

sparet væk.

Resultatet blev en enkel og robust

opbygning med 34 talegrupper. Heraf

ligger 14 fast på samme antal sluknings-

tog. Desuden er der taget hensyn til

kriseledelse, frivillige i forhold til risiko

for oversvømmelse, mulighed for fx store

idrætsstævner m.v.

Ved valg af talegrupper er det en stor

fordel at tænke i hændelser, herunder

hændelser, der specifikt et knyttet til

lokalområdet, så løsningen kan skræd-

dersys til det enkelte brandvæsen.

FÆRRE FEJLMULIGHEDERDet gælder om at gennemskue, hvordan

kommunikationen kan foregå mest prak-

tisk, og som en bonus i forhold til færre

talegrupper, er fleetmappen også blevet

langt mere overskuelig.

Dertil kommer, at brug af skadesteds-

sæt vil betyde langt færre skift mel-

lem talegrupper og dermed også færre

fejlmuligheder.

ALLE RADIOER SKAL TJEKKESNu mangler den nye talestruktur at blive

implementeret. Rent praktisk skal en

mand rundt med en computer og om-

programmere samtlige 400 radioer. Den

slags skal der sættes tid af til.

Derimod ændres der ikke på de til-

delte nummerserier, hvor de tre første

numre viser den pågældende kom-

mune, og hvor man også nogenlunde

kan se den funktion, som radioen en

knyttet til.

Det er besluttet i den Kommunernes

Operative Anvendelse af SINE (KOAS), at

det vil kræve alt for store ændringer at

lave en ny nummerserie.

- Ryd op og lav radiotjek, så I ved hvor

radioerne er henne. Den største sikker-

hedsbrist er radioer, der ligger og flyder,

lød det på SINE-dagen fra Gitte Juste-

sen, der er ekspert i nummerstruktur,

fleetmaps og radiostruktur hos CFB.

Selv stillede hun sig til rådighed

i processen med at finde en løsning,

der passer præcis til det enkelte brand-

væsen, og samtidig understregede hun,

at det i forhold til SINE ikke er noget,

som brugerne skal.

Til gengæld vil hun gerne rådgive, og

ud over at bebude en snarlig, skriftlig

vejledning til SINE, anbefalede hun bl.a.

at indtænke en radiodispatch i den nye

fleetmap.

SPØRG BARE CFBVejledning til SINE er på vejAf Erik Weinreich

KLAR ANBEFALING:

Brug skadestedssæt og spar på egne talegrupper Sydvestjysk Brandvæsen har halveret antallet af talegrupper og fået en mere overskuelig fleetmapAf Erik Weinreich

SIN E BRANDVÆSEN · Marts 2015

30

Lige som Danmark har SINE, har Norge

sit Nødnett, Sverige har Rakel og Finland

har Virve. Alle netværk er baseret på

krypteret Tetra-teknologi, og naturligt

mødes nordiske kolleger jævnligt for at

udveksle erfaringer.

Her kan medarbejdere fra CFB ofte

bidrage med brugervenlige løsninger,

fordi Danmark på flere områder er langt

fremme. Således vil udrulningen af det

norske net først blive landsdækkende i år.

Til gengæld arbejder Norge samtidig

med en udbygning til også at kunne

transmittere data, dog uden bredbånd.

Det svenske Rakel-net var officielt

færdigudbygget i 2010 og har i dag

50.000 brugere, der udover beredskab-

smyndighederne tæller 500 organisa-

tioner, herunder kollektiv trafik, farlige

virksomheder, energisektoren og frivil-

lige dele af beredskabet.

M ed en investering på den

anden side af 100 mio. kr.

bliver det i sidste ende

Folketinget, der skal beslutte, om sidste

års succesfulde pilotprojekt, SINE

Services, skal udvikles færdigt og sættes

i værk på nationalt plan.

På SINE dagen oplyste sekretariats-

chef Peter Carpentier fra Center for

Beredskabskommunikation, at man net-

op havde modtaget de sidste hørings-

svar, og at Rigspolitiet forventer i løbet

af et par måneder at være klar med en

samlet indstilling til Justitsministeriet.

I en foranalyserapport er de totale

omkostninger beregnet til omkring 107

mio. kr., hvoraf halvdelen er direkte om-

kostninger, mens den anden halvdel er

interne omkostninger i forbindelse med

uddannelse m.v.

KORTERE KAOSSINE Services vil gøre det muligt for alle

aktører i en indsats her og nu at dele

kort og billeder, så alle får det samme

situationsbillede og dermed samme

overblik, der vel at mærke er dynamisk,

idet alle aktører hele tiden kan justere

og opdatere. Det vil forkorte kaosfasen,

give færre misforståelser og forbedre

ressourcestyring og det tværfaglige

samarbejde.

Sammenlagt vil det være en stor

gevinst, der giver beredskabsmæssig

merværdi, sagde Bo Samson på SINE-

dagen. Han er daglig leder af vagtcen-

tralen hos Midt- og Vestsjællands Politi

og har samtidig været formand for den

Terror-indsatsEfter SINE-dagen, hvor Peter Carpentier redegjorde for fordelene ved SINE Services, oplevede København den 14.-15. februar et voldsomt terrorangreb med to skud-dræbte og fem sårede.Uden at komme nærmere ind på den store politiindsats er Peter Carpentier ikke i tvivl om, at SINE Services ville have været et meget an- vendeligt redskab ved en sådan indsats.

NORDISK UDVEKSLINGCFB arbejder tæt sammen med nordiske kolleger om fortsat udvikling af beredskabsnettetAf Erik Weinreich

SINE Services vil gøre det muligt for alle aktører i en indsats her og nu at dele kort og billeder, så alle får det samme situations-billede og dermed samme overblik

Genialt værktøj skal besluttes i FolketingetAnbefaling om at bruge 100 mio. kr. på dynamisk deling af kort og billeder. Skal give hurtigere overblik over store hændelserAf Erik Weinreich

SINEMarts 2015 · BRANDVÆSEN

31

arbejdsgruppe, der på det operative plan

har fulgt SINE Services som pilotprojekt.

Pilotprojektet er afsluttet, og selv om

det var en ubetinget succes, er man ikke

i mål endnu. Et udbud skal vise vejen til

den kommende it-platform, lige som de

involverede myndigheder skal blive

enige om, hvordan det færdige projekt

skal se ud.

ALLE POSITIONEREn af de helt store fordele ved SINE

Services er muligheden for at kunne

dele køretøjspositioner. Her vil det være

naturligt i første lag at kunne se alle de

køretøjer og måske håndholdte SINE-

terminaler, der er allokeret til en bestemt

hændelse.

I pilotprojektet var alle køretøjer

med, men det kan give god mening, at

politiet kan holde visse køretøjer ude

af helhedsbilledet, lige som sundheds-

delen ikke nødvendigvis ønsker alle

ambulancer med.

Pilotprojektet omfattede to modeller,

udviklet af forskellige firmaer, der i øvrigt

høstede stor ros for deres løsninger. Den

endelige model vil bygge på erfaringerne

fra pilotfasen, herunder en masse ideer

fostret af brugerne.

Vandmur til opdæmning og beskyttelse mod oversvømmelse 

 

Løftepuder og rørpropper til et hav af forskellige opgaver 

Anders Frandsen Tlf. 5210 2110            af@apollobrand.dk 

 

Tlf. 3840 2110            CVR 3538 0000 info@apollobrand.dk  Apollo Brandmateriel A/S er importør 

af produkter fra Savatech 

SINE KONTRAKTEN UDLØBER SNARTTetra er ikke eneste teknologiAf Erik Weinreich

A llerede om fem år, i 2020,

udløber den nuværende SINE-

kontrakt, og det er ikke for

tidligt at begynde at se på, hvad der så

skal ske.

Sikkert er det, at vi skal have en

løsning, men hvilken teknologi, hvilke

frekvenser, hvilken økonomi osv., sagde

sekretariatschef Peter Carpentier, CFB,

på SINE-dagen.

Norge har som eneste europæi-

ske land valgt Tetra TEDS-teknologi til

overførsel af data. I Danmark er Peter

Carpentier ikke sikker på at man vil satse

på TEDS, fordi båndbredden er relativt

begrænset.

I England udløber kontrakten med Air-

wave senest i 2020, og her ser man på

4G LTE, der er en helt anden teknologi,

der kan levere hurtig datatransmission,

og som vel at mærke ikke er så kostbar

som Tetra.

I Danmark koster driften af SINE om-

kring 100 mio. kr. om året.

32

SINE BRANDVÆSEN · Marts 2015

Vi har brug for jeres hjælp til at finde

ud af, hvad I har brug for i SINE. Vi

vil derfor snarest etablere et bred-

båndsforum for SINE-brugere, fortalte

chefkonsulent i CFB Jesper Weng Haar

på SINE-dagen.

Han nævnte streaming af video fra

hjelmkamera som et ønske.

Det kan ganske vist ikke lade sig gøre

i dag, fordi SINE ikke har nok båndbred-

de, så alternativet er et abonnement

hos et mobilselskab, der i givet fald vil

være uden kryptering og sikkerhed for

tilstrækkelig kapacitet.

En løsning på det sidste kunne være

at bruge flere sim-kort i bilen eller et

udenlandsk sim-kort i radioen, som så

hele tiden via roaming søger efter ledig

båndbredde.

Problemet er i øvrigt det samme

i mange andre lande, og internationalt

undersøges derfor mulighederne for

yderligere harmonisering af frekvenser

til beredskabet.

I den forbindelse er CFB opmærksom på,

at frekvensområdet med 700 MHz skal

frigøres til mobilt bredbånd fra 2020.

ØNSKESEDDELHvilke behov er der for yderligere datatransmission?Af Erik Weinreich

Radiodækning på klintenAf Erik Weinreich

SINE dækker hele Danmark. Eller næsten,

for når dækningen på håndholdt radio er

97,6 %, mangler der dækning i 2,4 % af

landet.

Et af de sorte huller, der er helt SINE-

dødt, er Møns Klint, hvor beredskabet

i Stege jævnligt træner højderedning

og dybderedning, så rutinen er der,

når en turist ca. en gang om året skal

hjælpes.

Efter adskillige henvendelser er be-

slutningen om en ekstra sendemast til

netop dette område taget. Det bliver

SINE-mast nr. 501, og inden den nøjag-

tige placering vælges, skal der foretages

en del målinger.

Et andet hul, der undersøges, ligger

på Bornholm, hvor det kunne give god

mening at forbedre dækningen ved det

årlige Folkemøde i Allinge.

Nu kommer mast nr. 501

Det er ikke for sjov, at brandfol-kene fra Stege træner i højde-

redning på Møns Klint. Det sket stort set hvert år, at en turist på

afveje hverken tør gå op eller ned. Foto: Falck i Stege

UDDANNELSE AF VÆRNEPLIGTIGEMarts 2015 · BRANDVÆSEN

33

I forbindelse med den politiske aftale

om redningsberedskabet i 2013

og 2014 blev det – som et af ef-

fektiviseringselementerne - bestemt, at

Beredskabsstyrelsens værnepligtsuddan-

nelse skulle udvides fra 6 til 9 måneder

samtidigt med, at der skete en reduktion

i antallet af indkaldte værnepligtige.

Beredskabsstyrelsen har herefter ar-

bejdet for, at resultatet af omlægningen

skulle blive et mere robust og kompe-

tent statsligt redningsberedskab og en

uddannelse, der i endnu større omfang

appellerer til de unge mennesker, bl.a.

fordi de under uddannelsen vil få nogle

kompetencer, der kan være nyttige

i forbindelse med eksempelvis videre-

uddannelse eller kommende jobs.

Med denne brede målsætning blev der

igangsat et omfattende udviklingsar-

bejde, der både skulle sikre, at der også

fremover var en sammenhæng imellem

risikobilledet, Beredskabsstyrelsens

operative opgaver og personellets ud-

dannelse, og at værnepligtsuddannelsen

herudover i størst muligt omfang kunne

give de nye redningsspecialister ”kom-

petencegivende” uddannelser, der kunne

være et springbræt til ansættelse inden

for relevante områder og som et funda-

ment for videre uddannelse.

KUN SKIBE I HAVNI den 6 måneder lange værnepligts-

uddannelse har der bl.a. altid indgået en

uddannelse i brandslukning på skibe, da

medvirken ved slukning af brand i skibe

i havn er en opgave for Beredskabs-

styrelsen. En nærmere undersøgelse

viste, at uddannelsen – ved at samle den

til ét 3-dages forløb – uden væsentlige

ændringer kunne blive anerkendt som

en såkaldt STCW-uddannelse. Dog skulle

Beredskabsstyrelsen, uddannelsesfa-

ciliteter og uddannelsen godkendes af

Søfartsstyrelsen.

Uddannelsen retter sig alene mod

slukning af brand i skibe i havn, da

slukning af brand i skibe til søs kræver

en anden uddannelse end den, rednings-

specialisterne gennemgår.

Beredskabsstyrelsen fik i 2014 – som

et led i den almindelige akkrediterings-

proces – en midlertidig godkendelse af

Søfartsstyrelsen på alle punkter til at

kunne give redningsspecialisterne en

STCW-uddannelse. Akkrediteringsproces-

sen fortsættes efter planen med henblik

på, at Beredskabsstyrelsen kan blive en-

deligt godkendt i løbet af foråret 2015.

En misforståelse førte imidlertid til, at

der med udgangspunkt i den midlertidige

godkendelse blev udstedt kursusbeviser

til et antal redningsspecialister. Efter en

kontakt til Søfartsstyrelsens er udstedel-

sen af kursusbeviset midlertidigt ophørt,

og de udstedte beviser trækkes tilbage.

EGNE INSTRUKTØRERParallelt med udvikling af uddannelsen

og godkendelsesprocessen har Bered-

skabsstyrelsen valgt at opkvalificere sine

egne instruktører, så styrelsen også på

dette område råder over instruktører

med kompetencer på det nødvendigt

høje niveau til at kunne gennemføre ud-

dannelsen fagligt og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt.

Opkvalificeringen – der er udviklet i et

samarbejde med Søværnets Havarikursus

i Frederikshavn – tager udgangspunkt

i de kompetencer, instruktørerne alle-

rede har, og gennemføres derfor som et

internt 2-dages kursus alene for styrel-

sens egne medarbejdere.

Beredskabsstyrelsens uddannelse af redningsspecialister til at slukke brand i skibeI sidste nummer af BRANDVÆSEN blev der bragt tre artikler om Beredskabsstyrelsens uddannelse af værnepligtige redningsspecialister i brandslukning i skibe. Som det fremgår af artiklerne, nåede styrelsens svar ikke med i den udgave af bladetAf Jens Roland Hansen, sektionschef i Beredskabsstyrelsen

Akkrediteringsproces-sen fortsættes efter planen med henblik på, at Beredskabs-styrelsen kan blive endeligt godkendt i løbet af foråret 2015

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.coms FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Brandbeklædning

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksteds LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER.. . BRANDVÆSEN · Marts 2015

34

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter

13. PUMPER

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 pl@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

HVEM SÆLGER.. .Marts 2015 · BRANDVÆSEN

35

TEGN EN OPTAGELSE

UNDER “HVEM SÆLGER...”

RING TIL: EKSTRÖM

ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203