BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 8 · Oktober 2014

Et nyt Danmarkskort – med højst 20 brandvæsner er på vej Side 16-30

NR. 8 · Oktober 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli.

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november 2014 er 27. oktober 2014.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Entydighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne:

Skive henter ny chef hos Falck. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Per Klith Hougaard: Farvel til beredskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Mindehøjtidelighed: Er der ellers nogen deroppe? . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Rollevaretagelse i en brydningstid 1

Af Rasmus Storgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Rollevaretagelse i en brydningstid 2

Af Rasmus Storgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Beredskabsstyrelsen skal befries for umulig dobbeltrolle

Af Bjarne Kjems . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Redningsberedskabet er uhyre vigtigt

Af Jørn Bro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Jørn Bro får svar på tiltale

Af Knud Aage Eriksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Struktur:

Hurtig proces. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

§ 60 må gerne købe via SKI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Højst 20 enheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Parametre for sammenlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Beredskabets sideaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Nordjylland tager strukturen til sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

2 kommuner forhandler mod både nord og syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Enighed om 6 beredskaber i Region Midtjylland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Politisk godkendelse af landets – formentlig – største beredskab . . . . . side 23

Region Syddanmark: Enighed om fire enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Sjælland på plads – og alligevel ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Mange forslag i Region Hovedstaden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

5 brandalarmer på under 3 timer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

Ægtefæller er uundværlige efter en voldsom hændelse . . . . . . . . . . . side 32

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDEROktober 2014 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

EntydighedLad være med at surmule, selv om det bliver vanskeligt

D ansk beredskab står overfor

en stor omorganisering, og

i disse måneder pågår intensive

drøftelser mellem kommunerne for at

kunne imødekomme de politiske ønsker

til udviklingen af dansk redningsbered-

skab. Kommunerne har valgt at tage

udfordringen op og søge mest mulig

indflydelse på den sammenlægning,

der nu skal ske af de kommunale red-

ningsberedskaber. Her er der ingen,

der sidder i hjørnet og surmuler, om

end alle ved, at det er og vil blive en

vanskelig tid både organisatorisk og

økonomisk.

LAD OS SAMARBEJDEObserverer man danske redningsbered-

skab udefra, kan det konstateres, at der

fortsat er dele af det danske rednings-

beredskab, der især på de sociale medier

er blevet i hjørnet og ikke bidrager

konstruktivt i forhold til at imødekomme

de politiske ønsker til udviklingen af

det samlede redningsberedskab. Der

er beskyldninger mod de kommunale

redningsberedskaber, mod de politiske

beslutninger etc. Beskyldninger, der ikke

klæder det samlede danske rednings-

beredskab.

Skal vi ikke appellere til, at vi nu

samarbejder om nye, innovative og

fagligt funderede løsninger for det

samlede danske redningsberedskab

med borgerne og virksomhederne

i centrum.

DEN VANSKELIGE DOBBELTROLLELige nu ser vi en opblomstring af en

udfordring, der har eksisteret i mange

år – nemlig den vanskelige dobbeltrolle,

som Beredskabsstyrelsen er født med.

En dobbeltrolle som paraply og tilsyns-

førende for det samlede danske red-

ningsberedskab og som operatør for det

statslige redningsberedskab.

Kan denne dobbeltrolle være en

forhindring for objektivt at forholde sig

til samarbejdsrelationerne mellem det

statslige og det kommunale redningsbe-

redskab?

Kan denne dobbeltrolle være en for-

hindring for at kunne bidrage til at finde

nye, innovative og fagligt funderede

løsninger?

Vi rejser et lille rødt flag her. Vi håber,

at vi har set forkert. Derfor vil vi foreslå,

at man ligeledes behandler dette emne

i den store omorganisering, som det

samlede danske redningsberedskab står

overfor.

I dette nummer tager BRANDVÆSEN hul

på udfordringen med dobbeltrollen.

Vi rejser et lille rødt flag her. Vi håber, at vi har set forkert. Derfor vil vi foreslå, at man ligeledes behandler dette emne i den store omorganisering, som det samlede danske redningsberedskab står overfor

Observerer man danske redningsbered-skab udefra, kan det konstateres, at der fortsat er dele af det danske redningsbered-skab, der især på de sociale medier er blevet i hjørnet og ikke bidrager konstruktivt i forhold til at imøde-komme de politiske ønsker til udviklingen af det samlede red-ningsberedskab

NAV N E BRANDVÆSEN · Oktober 2014

4

Skive henter ny chef hos FalckClaus Bo Nielsen møder desuden med en stor erfaring fra politietAf Erik Weinreich

L okalkendskab og erfaring fra

redningsberedskabets faste sam-

arbejdspartnere er noget af den

bagage, der fik pilen til at pege på Claus

Bo Nielsen, da Skive Kommune skulle

vælge ny beredskabschef. Han tiltræder

den 1. november vel vidende, at job-

beskrivelsen kun holder i lidt over et år.

Den mest spændende del af jobbet bliver

da også at føre Skive Kommune bedst

muligt ind i det kommende beredskabs-

samarbejde.

De sidste fem år har Claus Bo Nielsen

været stationsleder for Falck i Skive,

Holstebro og Struer, hvor han ud over

et godt lokalkendskab og lokalt netværk

har udbygget sine lederkompetencer.

Alle tre kommuner har kontrakt med

Falck om brandslukning, og Claus Bo

Nielsen har naturligt deltaget i kontrakt-

forhandlingerne. Det vil han også kunne

fremover, nu blot fra den anden side af

bordet.

LEDELSE FØRST – UDDANNELSE SENEREOprindelig er Claus Bo Nielsen uddan-

net ved politiet, hvor han i 20 år havde

Viborg som udgangspunkt – heraf de

sidste fem år som daglig leder af politi-

ets 112-alarmcentral, som han var med

til at bygge op nu for både Viborg og

Ringkøbing Amter. Indtil da havde hver

politikreds sin alarmcentral.

Kontaktfladen hos politiet omfattede

bl.a. over 30 kommunale beredskabs-

chefer, og en ikke uvæsentlig del af

arbejdet gjaldt beredskabsplaner,

som skulle ind over alarmcentralen.

Somme tiden var han selv med til at

udarbejde planerne. Han føler sig så-

ledes rimelig hjemme i sit kommende

ansvarsområde og er da også parat til

ekstra uddannelse, når og hvis der bliver

tid til det.

Selv om det ikke er en del af hans

kontrakt som beredskabschef, er en

funktionsuddannelse brand og måske

indsatsleder ham ikke fjern.

I første omgang skal han dog kon-

centrere sig om de ledelsesmæssige ud-

fordringer, idet det administrative

beredskab i Skive Kommune alene

består af ham selv og beredskabsinspek-

tør Per Diesel Kristiansen, der forventer

at gå på pension til næste sommer. Der

skal således findes løsninger for både

brandsyn og den brandtekniske bygge-

sagsbehandling.

Dertil hele processen omkring be-

sparelser, mulige synergieffekter og

meget andet i kølvandet på sammen-

lægningen.

Claus Bo Nielsen, 53 år, er først og fremmest Skives mand i processen om det samordnede beredskab, og her gælder det også om at lytte til det lokale erhvervslivs ønsker i et sådant samarbejde, siger hen.

De sidste fem år har Claus Bo Nielsen været stationsleder for Falck i Skive, Holstebro og Struer, hvor han ud over et godt lokalkend-skab og lokalt netværk har udbygget sine lederkompetencer

Selv om det ikke er en del af hans kontrakt som beredskabschef, er en funktionsud-dannelse brand og måske indsatsleder ham ikke fjern

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for

BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,

og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring

efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv

de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny

arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under

fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

NAVNEOktober 2014 · BRANDVÆSEN

5

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

FARVEL TIL BEREDSKABETPå Skive-egnen blev brandvæsnet lagt sammen længe inden kommunesammenlægningenAf Erik Weinreich

E fter næsten 28 år ved beredskabet i Skive er

beredskabschef Per Klith Hougaard, 65 år, gået på

pension.

Han begyndte som vicebrandinspektør i den gamle

Skive Kommune og var senere med til at samle brandvæs-

net og Civilforsvaret i én organisation.

Lige siden 1970’erne har de fire S-kommuner, Salling-

sund, Skive, Spøttrup og Sundsøre haft et meget tæt

samarbejde på beredskabsområdet med fælles brand-

inspektør og CF-leder og senere fælles beredskabskom-

mission og fælles beredskabschef. Per Klith Hougaard var

derfor ansat i alle fire kommuner og var med til i 1992

– nu som brandinspektør – at tegne fælles slukningskon-

trakt med Falck.

Da de fire kommuner ved kommunesammenlægningen

lagde sig sammen til én kommune, ændrede det således

intet ved Per Klith Hougaard arbejdsforhold. Han var i mel-

lemtiden blevet beredskabschef, deltog i den brandtekni-

ske byggesagsbehandling og kørte frem til for et år siden

også som indsatsleder.

Og så ikke at forglemme, at Per Klith Hougaard så

absolut har benyttet sin gode, økonomiske sans, når der

for kommunens penge skulle forhandles kontrakter og

indkøbes nyt materiel.

Og så ikke at for-glemme, at Per Klith Hougaard så absolut har benyttet sin gode, økonomiske sans, når der for kommu-nens penge skulle forhandles kontrakter og indkøbes nyt materiel

FKB ÅRSMØDE 2014

6

BRANDVÆSEN · Oktober 2014

– ER DER ELLERS NOGEN DEROPPE?Af Erik Weinreich

- Når vi rammes af sygdom og død, stiller

vi ofte spørgsmålet: Hvorfor netop mig?

Hvorfor greb Gud ikke ind? Hvor er Gud

i alt det, der sker?

Årets mindehøjtidelighed i Holmens

Kirke for omkomne brand- og rednings-

folk fik kirkens provst, Ejgil Bank Olesen,

til at filosofere ikke så meget over, hvor

Gud er, men hvem Gud er, og han refere-

rede bl.a. til den sydafrikanske ærkebi-

skop Desmond Tutu, der under sit besøg

i Danmark for en del år siden fortalte om

en lastbilchauffør, der kørte ud over en

afgrund. Lastbilen faldt ned, og chauffø-

ren faldt nåede at gribe fat i en trærod,

der stak ud fra klippevæggen.

Som han hang der ud over afgrunden,

rettede chaufføren blikket mod himlen og

råbte: Hjælp, hjælp, er der nogen deroppe?

Fra himlen lød det: Ja, min søn slip du

bare. Jeg vil gribe dig.

Efter en kort pause råbte chaufføren

igen: Er der ellers nogen deroppe.

Det er ikke svært at forstå, at chauf-

føren ønskede noget mere håndgribeligt,

sagde provsten, men Gud er – i liv som

i død, og hvad enten vi tror det eller ej –

vor trøst og styrke.

- Når livets storme rammer os, når vi

er i krise og oplever selvransagelse og

navlebeskuelse, kan det også være be-

gyndelsen til noget bedre. I krisen bliver

det, som alligevel er værdiløst, ryddet af

vejen, så vi kan få overblik over situationen

og begynde at samle stumperne sammen.

- Det kan lige være dét, der skal til, for

at vi igen kan komme på sporet med vort

liv, sagde Ejgil Bank Olesen.

INGEN PRISDen årlige mindedag for omkomne

brand- og redningsfolk er også dagen,

hvor Den Danske Redningsberedskabs-

pris uddeles – hvis der er en værdig

modtager. Det er der ikke hvert år, for

den uddeles netop kun for en helt eks-

traordinær indsats. Siden indstiftelsen i

2006 er prisen kun uddelt fire gange, og

heller ikke for kalenderåret 2013 var der

indstillinger, der gav anledning uddeling.

Det kan dog også være, at ikke alle er op-

mærksomme på prisen, sagde kolonne-

chef i Beredskabsstyrelsen, Ole Mæhlisen,

som repræsentant for priskomitéen.

Komiteen vil derfor tydeliggøre kriterier-

ne for at komme i betragtning og opfordre

alle til at melde om mulige prismodtagere.

Ordene skulle egentlig have været

sagt af priskomiteens formand, Tom

Behnke, men han havde meldt afbud på

grund af sygdom.

Mennesker ønsker noget håndgribeligt, som vi kan forstå

Ingen navne på mindestenBrandmand André Møller, Ebeltoft, der den 16. februar omkom under udrykning til en gårdbrand, får ikke sit navn på mindestenen for brand- og redningsfolk, der er omkommet under tjene-ste. Stenen har alene en kort inskription og ingen navne, bl.a. ud fra en ide om ingen nævnt, ingen glemt.

Kransenedlæggelsen foregik i år inde i Holmens Kirke, fordi opførelsen af en tilbygning hindrede adgang til mindeste-nen for omkomne brand- og rednings-folk, der står uden for kirken. Kranse-nedlæggelsen blev foretaget af Allan Søgaard Larsen, koncernchef for Falck, og Niels Mørup, formand for FKB.

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

Den tekniske leder skal tilkalde den

nødvendige og tilstrækkelige assistance

straks, når behovet herfor erkendes.

Lad denne elementære grundsætning

stå et øjeblik, og lad mig skrue tiden

tilbage til de sene aftentimer i marts i år.

RØGDYKKERNE MÅTTE TRÆKKE SIGVed 21-tiden tirsdag den 26. marts

opdager nogle badmintonspillere, at det

brænder i en badmintonhal i Gentofte

nord for København.

Ved alarmeringen afsendes straks

brandkøretøjer fra de kommunale

brandstationer i Gentofte og Lyngby,

og efter ca. 6 minutter er de første 10

brandmænd mødt på stedet. Det skal

senere vise sig, at der bliver behov for

yderligere mandskab og materiel.

I løbet af de første minutter foretages

indvendige slukningsforsøg med flere røg-

dykkerhold, men røgdykkerholdene må

kort efter trækkes tilbage pga. kraftig

varme. Kort efter overtænder hele hallen,

og konstruktionerne kollapser knap en

halv time efter brandvæsenets ankomst.

STYRKE PÅ 37 MAND8 minutter efter indsatslederens ankomst

tilkaldes den første supplerende as-

sistance, og i løbet af de næste knap

40 minutter tilkaldes yderligere udryk-

ningsenheder fra 7 kommunale brand-

stationer samt Beredskabsstyrelsen

– således at den samlede styrke består

af 2 indsatsledere, 5 holdledere og 30

brandmænd.

Denne styrke vurderer indsatsledel-

sen nødvendig og tilstrækkelig til at

hindre yderligere brandudbredelse

i en nærliggende rideskole og kontor-

bygning, som begge er antændt, og

for at imødegå fare for brandspredning

til huse ved siden af hallen, samt til

evakuering af et større antal heste

fra den nærliggende rideskole – opgaver

som ved forsinkelse i bare få minutter,

ville have kunnet få alvorlige konse-

kvenser.

ALARMCENTRALEN KOORDINERERIndsatslederen foretager sine rekvisi-

tioner via den koordinerende alarm-

central for Storkøbenhavn, som har det

DOBBELTROLLE

8

Rollevaretagelse i en brydningstid 1Af Rasmus Storgaard, daglig operativ leder af Beredskab Gentofte og skadestedsleder ved den anførte brand (og beredskabschef i Lyngby-Taarbæk Kommune)

Den tekniske leder har ansvaret. Alarmcen-tralen har overblikket – også over ressourcer, der ikke er i brug

BRANDVÆSEN · Oktober 2014

DOBBELTROLLE

Rollevaretagelsei en brydningstid 2Hvorfor er denne brand nu – lang tid efter – fortsat interessant i en bredere sammenhæng?Af Rasmus Storgaard, daglig operativ leder af Beredskab Gentofte og skadestedsleder ved den anførte brand (og beredskabschef i Lyngby-Taarbæk Kommune)

9

Oktober 2014 · BRANDVÆSEN

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: fas@fernonorden.com

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

B randen afstedkom i maj, at

Forsvarsudvalget fra et med-

lem af Folketinget blev stillet 4

spørgsmål med følgende indhold relate-

ret til hændelsen:

• ”… forsvarligt at man ikke trækker på

de rette ressourcer ……kommunale

redningsberedskaber bliver pålagt at

tilkalde den nødvendige assistance …?”,

• ”… hvad er årsagen til at man ikke valgte

at tilkalde Beredskabsstyrelsen….?”,

• ”… konsekvenser ved evt. anden hæn-

delse i samme tidsrum…..?” og

• ”… bevæggrunde for disponeringen …?”.

Det er selvsagt politisk legitimt, at et

folketingsmedlem stiller de spørgsmål,

som vedkommende finder relevant for

sin udøvelse af den parlamentariske

opgave, men henset til hændelsens

”almindelige” karakter kan jeg ikke und-

gå at tænke, at det virker påfaldende

aktuelle overblik over samtlige sluk-

ningsenheder i hele Storkøbenhavn og

dele af Nordsjælland samt kendskab til

igangværende hændelser. Sådan har det

været her siden 1960’erne.

2 brandstationer er i ca. 9 timer tømt

for materiel og mandskab, mens de

resterende assisterende udrykningsen-

heder er afsendt under hensynstagen til

opretholdelse af nødvendigt dagligt be-

redskab. På en enkelt brandstation har

man indkaldt deltidsbrandmænd til at

besætte brandstationen for at reducere

responstiden.

Der er én alarm i løbet af natten i de

områder, hvis beredskabsressourcer er

i indsat ved badmintonhallen, og re-

sponstiden på den alarm var mindre end

8 minutter.

AFLØST AF FRIVILLIGEVed midnatstid – altså knap 3 timer inde

i indsatsen - tilkaldes 2 udrykningsen-

heder fra kommunale brandvæsener

i Nordsjælland

mhp. afløsning

af det indsatte

mandskab. Disse

brandkøretøjer er

bemandet med

kommunale, frivil-

lige brandmænd.

Rekvisitionen sker

på baggrund af

fælles udarbej-

dede retningslinjer

for brandvæse-

nerne indenfor

Nordsjællands

Politikreds og har til formål at mindske

brugen af basisberedskabskapacitet til

bl.a. efterslukningsopgaven.

Kl. 7 næste morgen møder nye vagt-

hold ind på brandstationerne, og den

sidste efterslukning foretages af disse

frem til om formiddagen.

Ved branden i Gentofte koordineredes indsatsen ved hjælp af en whiteboard-tavle bag i Lyngbys Indsatsledervogn, bl.a. skadestedsinddeling, placering af køretøjer, radionetskitse og plan for vandforsyning. Her er det skadesteds-leder Rasmus Storgaard og indsatsleder Nikolaj Lund Marquart, begge Lyngby-Taarbæk Brandvæsen, samt indsatsleder John Rossing fra Nordsjællands Politi.

2 brandstationer er i ca. 9 timer tømt for mate-riel og mandskab, mens de resterende assiste-rende udrykningsen-heder er afsendt under hensynstagen til opret-holdelse af nødvendigt dagligt beredskab

DOBBELTROLLE

10

på nationalt niveau at stille så detalje-

rede spørgsmål.

Eller var dagsordenen sat af nogle

andre, således at spørgeren kun var et

middel til opnåelse af formålet?

HVORFOR?Kun en meget snæver kreds havde før

spørgsmålene nærmere kendskab til

hændelsens mange delelementer.

Det er derfor, at jeg som fagperson

begynder at undre mig. Naturligvis skal

Forsvarsudvalget have svar på de stil-

lede spørgsmål, men så må det vel være

med en ambition om at svare Forsvars-

udvalget korrekt?

Forsvarsministeriet anmoder naturligt

nok Beredskabsstyrelsen om at besvare

de beredskabsfaglige spørgsmål. Den

styrelse, som står for det samlede red-

ningsberedskab i Danmark – ikke kun for

det statslige redningsberedskab.

SPØRGER EGNE ”VIDNER”Til brug for dette søger Beredskabssty-

relsen informationerne i det af kommu-

nen udarbejdede udkast til udryknings-

rapport, som på det tidspunkt endnu

ikke er færdiggjort af alle aktørerne,

og som kun indeholder korte faktuelle

oplysninger om tidsforløb og skades-

omfang mv.

Indsatsledelsens vurderinger, situati-

onsbilleder, foto mv. fremgår ikke, idet

disse dokumenter særskilt skal danne

baggrund for en evaluering af hændel-

sen med involverede primære beredska-

ber og ledere.

Foruden udrykningsrapporten

bruges information fra en pressemed-

delelse fra Københavns Brandvæsen, og

så - meget interessant - ”vidneudsagn”

fra det statslige redningsberedskabs

egne officerer. Officerer, som under

denne brand var involveret som hhv.

meldingsmodtager af assistancerekvisi-

tionen og som leder på den vandtank-

vogn med 1 statslig frivillig, der blev

tilkaldt til stedet.

På dette grundlag vælger man at

svare Forsvarsudvalget!

ANSVARLIG INDSATSLEDER IKKE SPURGTBeredskabsstyrelsen finder i den forbin-

delse ikke anledning til at rette henven-

delse til den berørte kommune eller de

indsatsledere, som medvirkede i den

konkrete indsats. Det finder jeg beklage-

ligt og bekymrende.

Hvorfor vil man ikke have fyldest-

gørende svar på de spørgsmål, som

politisk er stillet? Beredskabsstyrelsen

spørger kun sig selv – det statslige red-

ningsberedskab – som kun var absolut

perifert involveret i indsatsen, og som

på ingen måde har haft kendskab til

indsatsens omfang og indsatte styrker

og de beredskabsfaglige dispositioner

og vurderinger, der lå til grund for be-

slutningerne på stedet. Ej heller kend-

skabet til det samlede ressourcerover-

blik i området.

Dette finder jeg meget problematisk

og uacceptabelt.

PROFESSIONELT?De, der åbenlyst havde det fulde kend-

skab til indsatsen, var åbenbart ikke

interessante for sagens oplysning.

Jeg undrer mig over Beredskabsstyrel-

sens måde at søge informationer på

og tænker i den forbindelse på de

almindelige regler for behørig forvalt-

ning – f.eks. høring. Jeg håber, at en

sådan besvarelse næste gang vil ske

professionelt og dermed under hen-

syntagen til, at Beredskabsstyrelsen

er styrelse for det samlede rednings-

beredskab, og derfor naturligt spørger

alle relevante aktører i det samlede

redningsberedskab og ikke kun eget per-

sonale - specielt når man på ingen måde

havde det fulde grundlag for at besvare

de stillede spørgsmål.

Men Beredskabsstyrelsen må have

haft behov for mere ”at vise sig” end for

at fremstå professionelt og samlende.

ANSVARLIGT OG FORSVARLIGTLad mig slutteligt vende tilbage til den

første betragtning om indsatslederens

forpligtigelser.

Indsatslederen tilkaldte straks den

nødvendige assistance. Assistancen af-

sendtes straks fra den eneste alarm- og

vagtcentral i landet, som har et fuld-

stændigt overblik over ledige ressourcer

og andre igangværende hændelser.

Afsendelsen skete under hensyntagen

til, at et forsvarligt serviceniveau i de

”ramte områder” blev opretholdt.

Ønsker man at anfægte det kommu-

nale redningsberedskabs indsats,

så skulle man have valgt en anden

brand, et andet sted og under nogle

andre omstændigheder. Lige netop

den omtalte brand er et eksempel

på, hvordan det kan håndteres fuldt

ud tilfredsstillende på kommunalt

niveau - uden at skele til kommune-

grænserne - som det i øvrigt fortsat vil

ske fremover i de kommende 20 bered-

skabsenheder.

Jeg og Gentofte Kommune sover roligt

om natten i relation til ovenstående

håndtering, men det vil i øvrigt være

klædeligt at give Forsvarsudvalget en

fyldestgørende og korrekt besvarelse,

som princippet om en sags tilstrækkelige

oplysning tilsiger.

Det er derfor, at jeg som fagperson begynder at undre mig. Naturligvis skal Forsvarsudvalget have svar på de stillede spørgsmål, men så må det vel være med en ambition om at svare Forsvarsudvalget korrekt?

Ønsker man at anfægte det kommunale rednings-beredskabs indsats, så skulle man have valgt en anden brand, et andet sted og under nogle andre omstændigheder. Lige netop den omtalte brand er et eksempel på, hvor-dan det kan håndteres fuldt ud tilfredsstillende på kommunalt niveau

De 4 spørgsmål: Spørgsmål til Forsvarsudvalget og svar fra ministeren kan læses på Folketingets hjemmeside.

Det letteste er at google: Forsvarsudvalget svar spørgsmål 242

B eredskabsstyrelsen

er statslig myndighed

over for kommunerne

samtidig med, at Beredskabs-

styrelsens værnepligtige og

befalingsmænd udfører

samme slags operative

opgaver som de kommu-

nale redningsberedskaber.

Som statslig styrelse skal

Beredskabsstyrelsen også

betjene Forsvarsministeriet

med uvildig beredskabsfaglig

rådgivning.

Denne dobbeltrolle, som

Beredskabsstyrelsen har som

myndighed og som entrepre-

nør, bliver tydelig hver gang,

der skal spares eller uddeles

penge på beredskabsområdet.

Sådan har det været i styrel-

sens 20-årige eksistens.

PARTSINDLÆG FOR SIG SELVDe seneste politiske spare-

krav – 175 mio. om året

i kommunerne og 125 mio.

om året i Beredskabsstyrel-

sen – har i pressen og især på

Facebook skabt en uskøn riva-

lisering mellem organisationer

og enkeltpersoner fra stat og

kommuner.

Forløbet af nogle store ind-

satser, hvor både kommuner-

nes og Beredskabsstyrelsens

udrykningsenheder har været

involveret, har givet anledning

til, at Beredskabsstyrelsen

har sendt faglige redegørelser

til Forsvarsministeriet. Disse

redegørelser er partsindlæg,

hvor Beredskabsstyrelsen

i sagens natur tager parti for

den part i sagen, som styrel-

sen selv er ansvarlig for.

I det analysearbejde, som

er udført de seneste år, har

Beredskabsstyrelsen heller

ikke været i stand til at hæve

sig over de enkelte, operative

komponenter i beredskabet

og se de helt store linjer. Det

er Forsvarsministeriets og

Folketingets partiers opgave

at befri Beredskabsstyrelsen

fra den dobbeltrolle, der be-

tyder, et Beredskabsstyrelsen

ikke kan levere en konkret

model for en ny beredskabs-

struktur, der giver en lang-

tidsholdbar økonomisk ramme

for redningsberedskabet, og

som giver et solidt grundlag

for et endnu bedre og mere

effektivt redningsberedskab.

BRS SKAL VÆRE MYNDIGHEDI den nuværende situation

med politiske aftaler om

besparelser på 15 % af de

samlede udgifter til rednings-

beredskabet, har Forsvars-

ministeriet og de politiske

partier kun én mulighed, hvis

de beredskabsopgaver, som

løses i dag, også skal kunne

løses i fremtiden med en

forsvarlig indsættelseskapa-

citet, responstid og robust-

hed både til daglig og ved de

mere sjældne og omfattende

hændelser:

Folketingspolitikerne skal

beslutte en ny beredskabs-

struktur, der bygger på en

klar og entydig opgavefor-

deling, hvor Beredskabs-

styrelsen alene varetager den

nuværende statslige myndig-

hedsudøvelse, uddannelse af

redningsberedskabets ledere,

ekspertberedskaberne og

koordineringen af de inter-

nationale opgaver, mens alle

operative beredskabsopgaver

skal varetages af det samlede

beredskab i de 20 nye, store

kommunale beredskabsen-

heder.

Denne klare og entydige

opgavefordeling er også en

forudsætning for, at Bered-

skabsstyrelsen og kommu-

nerne i fremtiden kan sup-

plere hinanden i et gensidigt

forpligtende og respektfuldt

samarbejde.

DOBBELTROLLE

11

Autotec ApS | Tangmosevej 97 | 4600 Køge | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk

Ring for info

Kan leveres fra d. 01/11-2014

Nyhed!! Udrykningstrailer

Beredskabsstyrelsen skal befries fra umulig dobbeltrolleDet er Folketingets ansvar at skabe grundlaget for en entydig opgavefordelingAf Bjarne Kjems, civilingeniør, tidligere skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse

DEBAT

Rednings-beredskabet er uhyre vigtigt

Berlingske bragte 23. september en kronik af pensioneret politimester Jørn Bro.Vi gengiver her kronikken i forkortet udgave:

I kølvandet på de store oversvøm-

melser i København i begyndelsen

af september kunne man på ny

opleve udslag af de indre spændinger

i vort redningsberedskab.

Efter et langt liv i det danske totalfor-

svars tjeneste kommer disse gensidigt

udtrykte modsætningsforhold ikke bag

på mig.

De er desværre symptomer på indre

spændinger og modsætningsforhold af

strukturel art.

Det danske redningsberedskab har

i dag to elementer – et basisberedskab,

som er kommunalt, og et overbygnings-

beredskab, der er statsligt (Beredskabs-

styrelsen). Deres opvækst har været

såre forskellig.

Basisberedskabet, det kommunale

brandvæsen, er historisk typisk vokset

ud af sognets sprøjtehus ved gadekæret.

Kommunalbestyrelsen var og er ansvar-

lig for brand- og redningsberedskabet.

Hver kommune har typisk sit eget brand-

væsen, ikke sjældent i entreprise hos Falck

og er bemandet med et mindre antal

faste og et stort antal deltidsbrandfolk.

I København og de store byer er der

i dag tale om meget professionelt og

ydedygtig brandvæsen, mens kvalitet

og kapacitet er mere svingende hos min-

dre brandvæsener, alene som følge af

væsentligt færre udrykninger og dermed

mindre rutine.

Uddannelsesstandarden må i sagens

natur også være noget svingende,

når betænkes, at kommunerne årligt

rekrutterer og uddanner ca. 300

brandfolk, fordelt på 20 uddannelses-

steder.

Beredskabsstyrelsen giver årligt

420 værnepligtige en 1.400 timers

uddannelse som redningsspecialister

og kan på denne basis opstille et antal

udrykningsvagter. Det var sådanne

vagthold, der rykkede til København

med pumper, og som lagde sandsække

i Vestjylland. Redningsspecialistuddan-

nelsen er også personelmæssigt en

væsentlig fødekæde for de kommunale

brandvæsener.

Det kommunale brandvæsen ryk-

ker ud til et stort antal, typisk mindre

hændelser, som i gennemsnit tager

en-to timer. Det er et tjenesteforløb, der

passer godt til deltidsbrandfolk, som jo

også skal passe deres hovederhverv. Og

for de faste brandfolk, der har et døgns

vagt og tre døgn fri, hvor de typisk vare-

tager et andet erhverv.

Beredskabsstyrelsen har langt færre

udrykninger. De er typisk af mere kom-

pleks karakter og er længerevarende,

d.v.s i gennemsnit 13 timer. De opgaver

varetages bedst af et kaserneret, lands-

mobilt personale, der umiddelbart og

langvarigt er til talstærk rådighed.

Dette system er nu i politisk spil –

igangsat med en effektivitets- og be-

sparelsessøgende konsulentrapport fra

november 2012, videreført i Rednings-

beredskabets Strukturudvalg fra 2013,

der vist lidt abrupt er blevet kortsluttet

ved Kommunernes Landsforenings aftale

med Finansministeriet i juni 2014, hvor

brandvæsenerne i de fire største byer

synes at have spillet kraftigt ind. Det er

blevet et speget spil.

Et besparelsespotentiale på angiveligt

et tre-cifret millionbeløb, som omtalt

i kommissoriet, er selvfølgelig fristende

som beslutningsparameter, men der er

andre og mere påtrængende hensyn

i den sag.

Der er således umiddelbart et stort

behov for et styrings- og ledelsessystem

til koordinering og støtte for både små

og store indsatser. En løsning kan være

vagtcentraler, der placeres og opererer

i sammenhæng med politiets vagtcen-

traler, allerede af den grund, at politiet

har den koordinerende ledelse af red-

ningsindsatser.

BRANDVÆSEN · Oktober 2014

12

En løsning kan være vagtcentraler, der placeres og operereri sammenhæng med politiets vagtcentraler, allerede af den grund, at politiet har den koordinerende ledelse af redningsindsatser

DEBAT

13

Skulle man savne inspiration til, hvor-

dan det kan gøres, kan man blot tage

til Harrislee lige syd for grænsen – eller

besøge 112-Huset i Reykjavik.

I de år, der er gået siden 11. septem-

ber 2001 og terrorbomberne i London

og Madrid, er trusselsbilledet blevet

stadigt mere facetteret, komplekst og

uforudsigeligt. Det illustreres aktuelt

af store oversvømmelser i Danmark

– og en kemikaliefabrik i en nordtysk

by, der for nylig sprang i luften med den

følge, at 14.000 mennesker skulle eva-

kueres og 300 brand- og redningsfolk

indsættes.

Med al respekt for de kommunale red-

ningsberedskaber, der i det daglige gør

et godt og pligtopfyldende arbejde, bør

der også påpeges et klart behov for or-

ganisation i større enheder til sikring af

større ydedygtighed, bedre uddannelse

og udvikling. Det bør næppe i længden

bero på tværkommunale aftaler, men

bero på lovgivning. Det kommer ikke til

at gå stille af, for kommunerne tænker

rimeligt nok kommunalt.

Alene klimaudfordringerne, men også

den skærpede, udenrigspolitiske situa-

tion og den permanente terrortrussel

må give overvejelser og foranstaltninger

til sikring af et nationalt katastrofebe-

redskab høj prioritet. Dette beredskab

over for store ulykker og katastrofer

bør naturligvis have en stærk statslig

forankring, naturligt i Beredskabsstyrel-

sen og med værnepligten som det både

stærke og fleksible grundlag - også for

uddannelse i og udførelse af internatio-

nale udgaver.

Man må håbe, at beslutningerne på

beredskabsområdet kan udskydes til

efter valget, hvor toneangivende politi-

kere kan frigøre sig fra dagpengene og

skænke det nationale beredskab megen

opmærksomhed.

KÆRE JØRN BRO

Tak for din kronik i Berlingeren om det

danske redningsberedskab. Det er rigtig

godt med debat på området, men her

går du for vidt.

I debatten om ændret struktur i red-

ningsberedskabet inddrager du forhold,

der overhovedet ikke har noget med

sagen at gøre. Det ligner simpelthen

ikke noget, at du f.eks. langer ud efter

frivillige og deltidsbrandmænd. Og jeg

forstår slet ikke, at du her lægger navn

til en sådan mere eller mindre subjektiv

nedgøren af kommunerne i almindelig-

hed, mens staten nærmest forherliges.

LAD OS VÆRE SAGLIGELad os nu holde os til selve strukturen

i det danske redningsberedskab. Som

du ved, har jeg i en årrække været ansat

i Århus Kommune, hvor jeg også på

landsplan har medvirket til udviklingen

af redningsberedskabet.

Med vores erhvervserfaring hver for

sig – og vores personlige kendskab til

hinanden – må vi sagligt og objektivt

kunne debattere den forestående æn-

dring af strukturen i det danske red-

ningsberedskab.

Vi er enige om opdelingen af red-

ningsberedskabet i et basisberedskab og

et overbygningsberedskab. Men herefter

har vi åbenbart forskellige opfattelser.

INTET ALTERNATIV TIL KOMMUNERNEBasisberedskabet bør naturligt forank-

res i kommunerne. Der er ikke noget

reelt alternativ hertil, idet de relativt få

statslige beredskabscentre har alt for

lange køretider til hovedparten af kom-

munerne.

Lokale løsninger med deltidsbrand-

mænd og frivillige giver god mening

og et endda meget billigt rednings-

Oktober 2014 · BRANDVÆSEN

JØRN BRO FÅR SVAR PÅ TILTALETilbagevisning af Jørn Bros massive kritik af det kommunale redningsberedskabAf Knud Aage Eriksen, tidligere beredskabschef i Aarhus Kommune

Med al respekt for de kommunale rednings-beredskaber, der i det daglige gør et godt og pligtopfyldende arbejde, bør der også påpeges et klart behov for organi-sation i større enheder til sikring af større yde-dygtighed, bedre uddan-nelse og udvikling

Vi er enige om op-delingen af rednings-beredskabet i et basisberedskab og et overbygningsbered-skab. Men herefter har vi åbenbart forskellige opfattelser

DEBAT BRANDVÆSEN · Oktober 2014

14

HUSK DIN RAMMEAFTALE MED SCANIANy rammeaftale med Scania reducerer dine administrative ressourcer, og du undgår at lave et EU-udbud.

Brandberedskabet i Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner råder over seks moderne Scania brandkøretøjer – alle af nyere eller meget ny dato. Det er to automobilsprøjter, en vandtankvogn, en kombineret sprøjte og vandtankvogn, en stigevogn samt en ingeniør-tender – alle bygget på Scania P-serie chassiser.

Læs artikel om dine kollegaer fra brandstationen i Taastrup i næste Scania Road Life-magasin, som udkommer i november eller kontakt Beredskabschef Jan Bendtzen.

www.scania.dk/brandbiler

beredskab. Dertil kommer, at erfarne

deltidsbrandmænds kompetencer

godt kan måle sig med heltidsansatte

brandmænd.

HVAD MED SERVICENIVEAU?Kommunerne kan selv dimensionere

”styrken” i deres beredskab, vælge at

ansætte eget personale og hverve frivil-

lige eller udbyde opgaven til f.eks. Falck

som entreprenør.

Basisberedskabet skal i den forestå-

ende ændrede struktur organiseres

i ca. 20 kommunale fællesskaber. Ud

fra min erfaring kan jeg godt se meget

fornuft i den nye organisering i større

kommunale enheder.

Jeg er dog samtidig bekymret for, om

der ved rationaliseringen kan opnås en

tilstrækkelig stor gevinst til at matche

de besparelser, der allerede er vedtaget

politisk på området. Hvis ikke, kommer

servicemålene på området jo til debat:

Hvor mange mand er tilstrækkeligt

i den akutte udrykningsstyrke?

Efter hvor mange minutter bør

udrykningsstyrken være fremme på et

skadested?

DEN STATSLIGE DIMENSIONERING BØR UNDERSØGESRedningsberedskabets overbygnings-

beredskab alarmeres til særligt mand-

skabskrævende, langvarige og/eller

specialiserede indsatser. Denne

opgave varetages i dag af staten/Bered-

skabsstyrelsen via i alt fem centre (3 i

Jylland, 1 på Sjælland og 1 på Bornholm)

samt to frivilligcentre i Hedehusene og

i Herning.

For mig at se løser Beredskabsstyrel-

sen i dag opgaven med overbygnings-

beredskabet på udmærket vis. Det er

ikke aktuelt at diskutere ændret

opgavevaretagelse. Derimod kunne

det være relevant at diskutere ”styrken”

af overbygningsberedskabet. Efter at

kommunerne nu har arbejdet med risiko-

baseret dimensionering i flere år, er det

naturligt at ”fortsætte” med en tilsva-

rende dimensionering af det statslige

overbygningsberedskab.

Hvorfor er denne opgave mon skudt

til hjørne?

KOSTBAR OVERBYGNINGDen forestående ændrede struktur

for redningsberedskabet skal jo gerne

holde nogle år. Her er jeg usikker på, om

forudsætningen om de værnepligtige

kan holde. Økonomien i overbygnings-

beredskabet er også en udfordring. I dag

er udrykningsstyrken på Beredskabs-

styrelsens i alt fem centre et relativt

dyrt beredskab. Med usikkerheden om

værnepligten er det egentlig nødvendigt

allerede nu at se på mulige (og billigere)

alternativer til det nuværende overbyg-

ningsberedskab.

DEL STATENS TO OPGAVERBeredskabsstyrelsens rolle i en ny

struktur burde også være til debat.

Efter min mening bør styrelsens dobbelt-

rolle ændres.

Det er absolut ikke hensigtsmæssigt,

at styrelsen både varetager rollen

som myndighed og som operatør på

området.

Denne ”interessekonflikt” kan umid-

delbart elimineres ved at ”flytte” det

operative område til et helt uafhængigt

Beredskabskorps – adskilt fra Bered-

skabsstyrelsen.

JA TIL FÆRRE VAGTCENTRALERKære Jørn Bro, jeg har her holdt mig

til selve sagen om ændring af rednings-

beredskabets struktur. Jeg har bestræbt

mig på at holde en god tone og skrive

sagligt om sagen. Langt hen ad vejen

kan jeg følge dine synspunkter i kro-

nikken. Jeg er således helt enig i din

vurdering af behovet for bedre operativ

koordinering i færre vagtcentraler

i tilknytning til politiets alarmcentraler.

Herved kan der til støtte for en indsats

opnås et ledelsesmæssigt langt bedre

overblik over samtlige forhold på et

skadested.

Men jeg ser intet behov for at ændre

selve reglerne for ledelse af rednings-

beredskabet under indsats. Der er ikke

sagligt belæg for ændringer her.

TOGET KØRER ALLEREDESom bekendt er kommunerne jo allerede

blevet anmodet om – og i fuld gang med

– at forberede fællesskaber på red-

ningsberedskabets område. Toget kører

således allerede.

Jeg forstår derfor ikke dit forslag

om at udsætte den politiske behandling

af strukturændringen på rednings-

beredskabets område. Det er godt nok

en ambitiøs tidsplan, der er lagt for

arbejdet frem mod et politisk forlig

og evt. ny lovgivning på området. Lige

nu kan jeg dog ikke se nogen fordel

ved at udskyde de politiske beslutninger

på området.

KLAR ROLLEFORDELINGSom du nævner i din kronik, har der

i tidens løb været mange ”interne”

kompetencestridigheder mellem par-

terne på redningsberedskabets område.

I min tid i Aarhus har jeg dog heldigvis

aldrig oplevet kontroverser ude på et

skadested. Tværtimod har jeg altid set

et forbilledligt samarbejde. Det har

været godt!

Jeg håber, at der i fuld forståelse

mellem de forskellige parter kan læg-

ges op til ændringer på området, så vi

fremover får et tidssvarende niveau-

delt redningsberedskab med en tydelig

arbejdsdeling/rollefordeling mellem

parterne på området.

Faktisk tror jeg, at vi to kan være

enige om denne konklusion.

Knud Aage Eriksen var beredskabschef i Aarhus i perioden 1993-2003.

Det er godt nok en ambitiøs tidsplan, der er lagt for arbejdet frem mod et politisk forlig og evt. ny lovgivning på området. Lige nu kan jeg dog ikke se nogen fordel ved at udskyde de politiske beslutninger på området

HUSK DIN RAMMEAFTALE MED SCANIANy rammeaftale med Scania reducerer dine administrative ressourcer, og du undgår at lave et EU-udbud.

Brandberedskabet i Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner råder over seks moderne Scania brandkøretøjer – alle af nyere eller meget ny dato. Det er to automobilsprøjter, en vandtankvogn, en kombineret sprøjte og vandtankvogn, en stigevogn samt en ingeniør-tender – alle bygget på Scania P-serie chassiser.

Læs artikel om dine kollegaer fra brandstationen i Taastrup i næste Scania Road Life-magasin, som udkommer i november eller kontakt Beredskabschef Jan Bendtzen.

www.scania.dk/brandbiler

STRUKTUR

16

Det kræver en meget koncentreret ind-

sats at få de kommunale redningsbered-

skaber lagt sammen til højst 20 enheder

senest pr. 1. januar 2016. Ikke alene

skal kommunerne aftale de geografiske

områder, der skal samarbejde. De skal

også aftale om hvad, fordele udgifter,

opbygge nye organisationer, herunder

placering af administration og udnævne

ny ledelse.

Oven i kommer væsentlige besparel-

ser for redningsberedskaberne samt, at

der ligeledes inden 1. januar 2016 skal

udarbejdes risikobaserede dimensione-

ringer for de nye områder.

På de følgende sider giver BRAND-

VÆSEN en status for processen, her-

under hvor langt man er kommet med

forhandlinger om de kommende sam-

arbejder.

Det skal understreges, at der fortsat

forhandles mange steder, selv om enhe-

derne ser ud til at være faldet på plads.

Der kan derfor stadig ske rokeringer i de

anførte sammenlægninger.

Fælleskommunale § 60 selskaber – som de kommende sam-

menlagte redningsberedskaber – må gerne benytte indkøbs-

aftaler, der er forhandlet via SKI, Statens og Kommunernes

Indkøbs Service. Blot skal selskaberne forinden betale et

basisabonnement på 450 kr. for få adgang til at benytte

aftalerne.

Det var således en fejl, at der i BRANDVÆSEN august 2014

stod, at det ikke kunne lade sig gøre.

Derimod må § 60 selskaber ikke benytte indkøbsaftaler,

der er indgået af Moderniseringsstyrelsen. Disse aftaler er

beregnet for Staten, der som udgangspunkt skal bruge dem,

mens regioner og kommuner kan bruge visse af aftalerne.

Selskaber (heller ikke offentligt ejede) må ikke bruge dem,

fordi de ikke er part i aftalerne.

Indkøbsaftaler fra SKI og Moderniseringsstyrelsen har

tidligere overlappet hinanden. Det gjaldt for telefoni, hvor

kommunerne kunne benytte aftaler fra begge parter, men

hvor et fælleskommunalt § 60 brandvæsen kun må bruge

SKI-aftalen.

BRANDVÆSEN · Oktober 2014

Hurtig proces Sammenlægningen af redningsberedskaberne kræver en ekstra indsatsAf Erik Weinreich

§ 60 må gerne købe via SKI Rammeaftaler gælder ikke for alle

Af Erik Weinreich

86Sam-arbej-de

Geo-grafi

Be-spar-else

Effek-tivise-ring

20

Det skal understreges, at der fortsat forhandles mange steder, selv om enhederne ser ud til at være faldet på plads

STRUKTUR

17

Udgangspunktet for sammenlægning af

de kommunale redningsberedskaber til

større enheder er:

• Højst 20 beredskaber på landsplan.

• Areal. Danmark har samlet 43.094 km2.

Delt med 20 giver det et gennemsnit

på 2.155 km2.

• Indbyggertal. Danmark havde pr. 1.

januar i år 5.629.936 indbyggere. Ved

20 beredskaber bliver der ca. 282.000

indbyggere til hver.

• Bæredygtighed. Det er underforstået,

at hver af de nye, sammenlagte bered-

skaber skal kunne klare flere opgaver

uden assistance udefra. I princippet

skal det tidligere niveau-2 beredskab

(de statslige støttepunkter) indregnes.

• Geografisk sammenhæng. Umiddelbart

tænkes på nabokommuner. Den geo-

grafiske sammenhæng kan yderligere

styrkes af fx en motorvej, der løber

gennem flere af kommunerne, og som

giver en fælles indsatsmæssig udfor-

dring. Omvendt kan geografien også

være en begrænsning ved meget lange

køreafstande.

• 5 regioner. Den hurtige fordeling er fire

beredskabsenheder i hver region. Kun

hvis en region lander på færre enhe-

der, kan der blive flere til en anden.

• 98 kommuner. En lige så hurtig forde-

ling vil være fem kommuner om hver

beredskabsenhed.

Aftalen om beredskabsmæssige sam-

menlægninger til højst 20 enheder er

indgået mellem KL og Finansministeren,

og KL gør derfor sit til, at aftalen over-

holdes.

I praksis vil regionernes KKR (Kom-

muneKontaktRåd), der består af alle

borgmestrene i regionen samt et antal

kommunalbestyrelsesmedlemmer, følge

arbejdet tæt, ikke mindst for at sikre, at

ingen kommuner efterlades alene. Det

gælder bl.a. Bornholm, der skal finde en

fornuftig samarbejdspartner et andet

sted i landet.

De nye enheder skal være store – og

robuste – nok til at kunne overtage

opgaver fra de statslige beredskabscen-

tre, uden at kommunerne på nuværende

tidspunkt ved, hvilke opgaver, der kan

blive tale om. Det er der på nuværende

tidspunkt ingen aftale om, og det skal

først forhandles mellem KL og Forsvars-

ministeriet.

Både i juni og i september havde

alle KKR’erne redningsberedskabet på

dagsordenen, og på de næste møder

i november forventes det, at langt de

fleste aftaler er faldet på plads. Undta-

gelserne kan blive Region Nordjylland og

Storkøbenhavn, der fortsat forhandler

og endnu ikke har meldt ud, hvor mange

beredskabsenheder, de ønsker.

Disse manglende udmeldinger vil

gøre det vanskeligt for KL at overskue,

om man umiddelbart kan lande på 20

enheder på landsplan, eller om der skal

genforhandles andre steder i landet.

Oktober 2014 · BRANDVÆSEN

Højst 20 enheder KKR samler trådene og sikrer, at ingen kommuner bliver glemtAf Erik Weinreich

Parametre for sammenlægning af rednings-beredskaber Mange fortolkninger af, hvordan Danmark inddeles i 20 enhederAf Erik Weinreich

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

18

I rigtig mange kommuner har beredskabet

ansvaret for ikke-beredskabsmæssige

aktiviteter, fordi det de pågældende steder

giver god mening. Tilsvarende kan det

give god mening at overdrage nogle af

disse sideaktiviteter til de nye, samord-

nede beredskaber. Det kan så ske mod

et passende vederlag den ene eller den

anden vej, alt efter om aktiviteterne er

indtægtsgivende eller udgiftskrævende.

Med i overvejelserne hører fordele og

ulemper ved rent fysisk at flytte nogle

aktiviteter væk fra det administrations-

fællesskab, hvor de ligger i dag.

Hvilke fordele giver de tværfaglige

miljøer for en sagsbehandling? Og hvad

opnår man ved en mere centraliseret

sagsbehandling?

Vil den enkelte kommune kunne be-

vare overblikket over de enkelte sager?

Vil borgerne opleve en bedre eller

ringere service?

Osv.

TALRIGE AKTIVITETERSom udgangspunkt gælder det derfor

om at udrede, hvilke aktiviteter, der er

eller kan være tale om.

Ud over det operative område er de

kommunale beredskaber dybt involveret

i den brandtekniske byggesagsbehandling,

vagtcentraler for alle slags alarmer, råd-

givning omkring kommunale ejendomme,

beredskabsplaner (plan for fortsat drift),

miljøforhold og klimaplanlægning. Dertil

en meget lang liste, hvoraf kan nævnes

følgende (listen er ikke fuldt dækkende):

• ABA-anlæg, administration og kontrakt-

forhandling

• Afdækning af ødelagte ruder og

bygninger

• Autohjælpsservice på kommunale biler

• Autoværksted

• Badesikkerhedsplan

• Befordringsaftale for ansatte til skadestue

• Beredskabsmapper til kommunale

institutioner og bygninger

• Beskyttelsesrum

• Borgeruddannelse

• Brandbekæmpelse, undervisning af

kommunalt ansatte

• Brandskole

• Brandslukningsmateriel, eftersyn og

vedligeholdelse på kommunale ejen-

domme, salg og udleje

• Brandvagter

• Buskørsel

• Bådberedskab

• Drifts- og tyverialarmer

• Dykkerberedskab, eftersyn

• Døde dyr, opsamling på gader og veje

• Elevatoralarmer, overvågning og kørsel

• Entreprenøropgaver, herunder opryd-

ning v. forurening

• Falck, forhandling af brandkontrakt

• Flag. Betjener kommunens flagstænger

• Flådestyring af kommunal vognpark

• Forbindsstoffer til kommunale ejen-

domme og afdelinger

• Forebyggelseskampagner og under-

visning

• Fyrværkeri, tilladelse til salg, hånd-

tering og opbevaring

• Følgeskade og værdiredning på kom-

munale ejendomme m.v.

• Førstehjælp, undervisning

• Førstehjælpsvagt

• Hjertestartere i det offentlige rum, tilsyn

• Hjælpemiddeldepot

• Højdeberedskab

• Intern post for kommunen

• Kriseberedskab, kommunalt

• Kørselskontor for borgerrettet befordring

Beredskabets sideaktiviteter Alt det, der giver god mening i nogle kommunerAf Erik Weinreich

Autoværksted

Fyrværkeri

Skorstensfejervæsen

19

STRUKTUROktober 2014 · BRANDVÆSEN

• Lukkeordning, skoler og rådhus

• Miljøvagt, administration

• Nødbehandlerberedskab

• Nødkaldsanlæg, opsætning, nedtag-

ning, service

• Nøglesystem, nøglebokse

• Olieberedskab

• Parkeringsvagt

• Pumpeopgaver i kommunens ejendomme

• Røgalarmer, opsætning

• Samarittervagt

• Skorstensfejervæsen, administration

• Stoppesteder/busskure, vedligeholdelse

• Strandnummerering (politiet og Tryg-

fonden)

• Sygetransport (herunder kørsel til læge

eller akutmodtagelse) af kommunalt

ansatte, skoleelever m.fl.

• Sygetransport af kommunalt ansatte

og skoleelever

• Tagrenderensning på kommunale

bygninger

• Tunge løft, patientløft for Sundhedsaf-

delingen

• Udbud og kontraktforhandling med

leverandører til brandvæsnet

• Ungdomsbrandkorps

• Vagtcentral

• Vagtcentral for ikke-beredskabsmæs-

sige opgaver (tyverianlæg, nødkald,

videoovervågning, adgangskontrol mv.)

• Vagtplanlægning

• Vagttelefon for kommunen

• Videoovervågning, opsætning og service

• Vægterordning.

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

14

58

6 E

KSTR

ÖM

Tillykke til Lystrup med deres nye tanksprøjte

Skumtrænings udstyr fra group leader gør det muligt at vise skum udlæggelse i smallskale inde døre.

Ny forbedret overtryksventilator, nu med over 49.000 m3 i timen,

samme størrelse som MT236

Førstehjælp

Vagtcentral

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

20

Nordjylland tager strukturen til sidst Først vil man undersøge, hvad der kan samarbejdes om. Endelig beslutning til foråretAf Erik Weinreich

Region Nordjylland (indbyggertal pr. 1.1.2014)

Kommune Indbyggertal Areal i km2

Frederikshavn 60.473 648,6 Hjørring 65.405 929,6 Brønderslev 35.623 633,2 Jammerbugt 38.340 872,9 Thisted 44.231 1.101,7 Morsø 21.002 368,0 Aalborg 205.919 1.144,0 Rebild 28.808 625,0 Vesthimmerland 37.477 771,8 Mariagerfjord 42.083 723,6 Læsø 1.809 118,4 Hele regionen 581.170 7.936,7

Stik modsat i de andre regioner begyn-

der man i Region Nordjylland med at

undersøge, hvad man kan samarbejde

om, og først til sidst vil man finde ud

af, hvordan det beredskabsmæssige

samarbejde skal udmøntes, og hvilke

kommuner, der sluttelig skal lægge deres

beredskaber sammen.

- Vi er nok lidt mere ambitiøse, mener

KKR-formand Mogens Gade, der er borg-

mester i Jammerbugt Kommune. Han

fortsætter:

- Vi har fået en bunden opgave, som

vi skal løse, og vi kører det hele i KKR-

regi, hvor vi involverer alle, der har for-

stand på beredskab, både kommuner,

Beredskabsforbundet, Falck og Bered-

skabsstyrelsen i Thisted.

Region Nordjylland er indbyggermæssigt landets

mindste. Blot 581.000 indbyggere fordelt på 11

kommuner. Afstandene er til gengæld store.

Jeg tror ikke, det ender med ét bered-skab, men vi kan godt være fælles om flere opgaver og koordinere, hvad hver især har af de mest speciali-serede køretøjer og andet udstyr

21

2 KOMMUNER FORHANDLER MOD BÅDE NORD OG SYD

Intet problem at krydse regionsgrænsen ved de nye beredskabssammenlægninger

Af Erik Weinreich

SOM ET HUS I 3 ETAGER- Alle 11 kommuner i regionen er med

i en eller flere arbejdsgrupper, der har

opgaver svarende til et hus i tre etager:

- I øverste etage ser man på de

opgaver, som det giver mening, at alle

kommuner er fælles om, og som muligvis

også kan omfatte Beredskabsstyrelsen

og regionen. Det kunne være en fælles

vagtcentral, der måske også kan koordi-

nere ting som snerydning i samarbejde

med Vejdirektoratet.

- På mellemste etage arbejder man

med opgaver, der kan udføres af 3-4

klynger af beredskaber (fælles enheder),

og på nederste etage ser man på, hvad

vi fortsat skal tage os af ude i de enkelte

kommuner.

- Jeg tror ikke, det ender med ét

beredskab, men vi kan godt være fælles

om flere opgaver og koordinere, hvad

hver især har af de mest specialiserede

køretøjer og andet udstyr.

- Det gælder om at få så meget

som muligt kørt sammen. Undervejs

i forløbet vil arbejdsgrupperne udarbejde

delrapporter med både økonomiske og

praktiske konsekvenser af forskellige

løsninger, så vi i løbet af marts eller april

kan se på forslagene og lave en anbefa-

ling, siger Mogens Gade.

VIL FASTHOLDE RESPONSTIDERMogens Gade er i øvrigt ikke begejstret

for processen omkring sammenlægnin-

ger og besparelser:

- Det er fair at sige, at vi skal finde

penge, men ikke at give os så kort frist.

Vores udgifter til beredskabet ligger

i forvejen ret lavt i forhold til andre dele

af Danmark, og det er helt urealistisk at

skulle spare så hurtigt uden at ødelægge

responstiden.

- Vi har allerede nu forholdsvis høje

responstider, og vi ønsker ikke, at de

skal blive endnu længere. En fastholdel-

se af responstiden vil desuden fortsat

kræve en stor involvering af deltids-

brandmænd

- Vi er hårdt udfordret, men vi går ind

for at løse opgaven og finde en ordentlig

løsning.

STRUKTUROktober 2014 · BRANDVÆSEN

To kommuner i det nordjyske under-

søger mulighederne for at krydse

regionsgrænsen i forbindelse med

beredskabssammenlægninger. Kom-

munerne kan frit vælge samarbejds-

partnere alt efter, hvad der giver bedst

mening, og for Morsø og Mariagerfjord

er et samarbejde mod syd med i over-

vejelserne.

Morsø vil i givet fald kunne gå med

i det fælles beredskab, der forberedes

for Holstebro, Struer, Lemvig og

Skive. Et godt argument kunne være,

at de fem kommuner ligger i samme

politikreds.

Under alle omstændigheder holder

Morsø alle muligheder åbne med kon-

takt til begge sider, siger beredskabs-

chef Niels Pedersen.

Det samme gør Mariagerfjord. Her

foretrækker beredskabskommissionen

en beredskabsenhed, der består af

Vesthimmerland, Rebild og Mariager-

fjord. I givet fald en forholdsvis lille

enhed med 108.000 indbyggere, men

stadig bæredygtig og inden for ram-

merne, hvis der kan tildeles fire bered-

skabsenheder til hver region.

Som alternativ undersøger Mariager-

fjord mulighederne for sammenlægning

mod syd til Randers, Favrskov og Djurs-

land, og reelt arbejder Mariagerfjord

lige seriøst for begge løsninger, så

politikerne får et godt sammenlignings-

grundlag, fortæller beredskabschef

Johannes Holm Iversen.

En særlig udfordring i processen kan

blive, at mens kommunerne i Region

Midtjylland har valgt de beredskabs-

enheder, de synes er rigtige, vil kom-

munerne i Region Nordjylland først til

foråret udarbejde en model for den

kommende struktur.

Reelt arbejder Mariager-fjord lige seriøst for begge løsninger, så poli-tikerne får et godt sam-menligningsgrundlag

Det er fair at sige, at vi skal finde penge, men ikke at give os så kort frist. Vores udgifter til beredskabet ligger i forvejen ret lavt i for-hold til andre dele af Danmark, og det er helt urealistisk at skulle spare så hurtigt uden at ødelægge responstiden

22

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

Seks enheder giver den mest hensigts-

mæssige struktur for beredskabet i

Region Midtjylland.

Det er konklusionen fra regionens

KKR, og det er den tilbagemelding, der

er sendt til KL.

Ved valg af seks enheder er der taget et

stort hensyn til geografien frem for alene

at se på kommunernes indbyggertal eller

det endelige antal beredskabsenheder, for-

tæller Jesper Kaas Schmidt, der er kom-

munaldirektør i Norddjurs og formand for

regionens kommunaldirektør-netværk.

Kun Favrskov Kommune undersøger

fortsat samarbejdsmulighederne, fortæl-

ler borgmester Nils Borring:

- Vi arbejder med to spor. En sammen-

lægning mod nord og øst med Randers

og Djursland, eller en sammenlægning

mod vest med Viborg og Silkeborg. Vi

har haft møde med begge parter

Region Midtjylland (indbyggertal pr. 1.1.2014)

Kommune Indbyggertal Areal i km2

Herning 86.862 1.323,5 Ringkøbing-Skjern 57.101 1.488,9 Ikast-Brande 40.559 736,4 184.522 3.548,8

Skive 46.940 690,7 Holstebro 57.352 800,2 Lemvig 20.926 516,6 Struer 21.538 250,8 146.756 2.258,3

Silkeborg 89.671 864,9 Viborg 94.515 1.474,5

Randers 96.312 800,1 Syddjurs 41.727 696,4 Norddjurs 37.921 721,2 175.960 2.217,7

Favrskov 47.155 569,4

Odder 21.786 225,1 Samsø 3.772 114,3 Skanderborg 58.172 436,1 Aarhus 324.189 468,9 407.919 1.244,4

Horsens 85.742 542,0 Hedensted 45.714 551,5 131.456 1.093,5

Hele regionen 1.277.954 13.271

Enighed om 6 beredskaber i Region Midtjylland Geografien begrænser størrelsen på, hvad der er praktiskAf Erik Weinreich

Kun Favrskov Kommune har ikke taget stilling. Ellers er den nye beredskabsstruktur i Region Midt-

jylland forhandlet på plads til disse seks enheder.

23

STRUKTUROktober 2014 · BRANDVÆSEN

POLITISK GODKENDELSE AF LANDETS – FORMENTLIG –

STØRSTE BEREDSKAB 3.548 km2 giver meget store afstande i det midt-vestjyske

Af Erik Weinreich

Borgmestrene i de tre midt-

vestjyske kommuner Ring-

købing-Skjern, Herning og

Ikast-Brande er enige om

en sammenlægning af de-

res rednings-beredskaber.

Reelt har forberedel-

serne stået på gennem det

sidste år, hvor også Holste-

bro, Struer og Lemvig var

med i forhandlingerne, og

efter at de har besluttet sig

for en anden løsning, er ma-

terialet nu rettet til, fortæller

beredskabschef Iver Kristensen

fra Ringkøbing-Skjern.

I begyndelsen af oktober har

de tre byråd formeldt sagt god for

samarbejdet, og Iver Kristensen

ser nu frem til nogle konstruktive

forhandlinger.

Et politisk beslutningsgrundlag

for selve sammenlægningen skal

være færdig i sommeren 2015,

så sammenlægningen til det

kommende

Midt- og

Vestjyllands

Brandvæ-

sen kan

træde

i kraft ved

årsskiftet

2015/2016.

IKKE MEGET AT SPARE

Rent praktisk er

der nedsat en po-

litisk styregruppe,

bestående af de

tre borgmestre.

De tre tekniske direktører udgør den

administrative styregruppe, mens

de tre beredskabschefer danner den

praktiske arbejdsgruppe sammen med

en tilknyttet projektleder og med tæt

kontakt til konsulenter fra de enkelte

administrationer.

Udgangspunktet for sammenlægnin-

gen er tre store landkommuner med

store afstande og længere mellem

brandstationerne end mange andre

steder i landet. Umiddelbart kan ingen

undværes, men der kan formentlig

justeres på slukningsdistrikerne.

Alt i alt kan der næppe spares ret

meget på beredskabet, forudser Iver

Kristensen. Det blev der heller ikke ved

kommunesammenlægningen.

SERVICE OG NÆRHEDKommunerne lægger vægt på at kunne

bevare en høj service for borgere og

ikke mindst virksomheder. Netop

serviceniveauet er den vigtigste

faktor i arbejdet for beholde virk-

somheder og tiltrække nye, og derfor

skal den brandtekniske byggesags-

behandling fortsat foregå lokalt

i de enkelte kommuner som en

integreret del af den samlede sags-

behandling.

HVAD MED BRS?Beredskaberne i de tre kommuner

kender hinanden og arbejder godt

sammen. Lige nu er de ved at udarbej-

de en tidsplan for det videre arbejde,

herunder den fælles, risikobaserede

dimensionering.

I den skal de også tage højde for

Beredskabsstyrelsens center i Herning,

uden at de kender de fremtidige pla-

ner: Hvilke centre vil Staten eventuelt

nedlægge?

Især beredskaberne i Herning og

Ringkøbing har mange frivillige, og

de forsvinder næppe. Ikast-Brande

har færre, og en øget styrke er ikke

utænkelig.

FLERE MODELLER- Vi skal lave nogle modeller for den

fremtidige myndighedsbehandling. De

store køreafstande er en udfordring.

Umiddelbart taler meget for, at vi skal

sidde sammen og udnytte hinandens

viden, men det giver ikke mening kun

at køre ud fra et kontor i fx Herning.

Måske kan de forebyggende medar-

bejdere mødes bestemte dage på et

fælles kontor og ellers bevare et lokalt

udgangspunkt?

- I sidste ende bliver det politikerne,

der skal tage en beslutning.

Vi skal lave nogle modeller for den frem-tidige myndigheds-behandling. De store køreafstande er en ud-fordring. Umiddelbart taler meget for, at vi skal sidde sammen og ud-nytte hinandens viden, men det giver ikke me-ning kun at køre ud fra et kontor i fx Herning

24

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

og skal undersøge, hvordan vi ligner

hinanden. Derefter venter vi at træffe

en beslutning inden nytår.

Ellers er inddelingen af Region Midtjyl-

land i seks beredskabsenheder stort set på

plads.

Mod vest ligger den geografisk største

enhed, bestående af Ringkøbing-Skjern,

Herning og Ikast-Brande. Tidligere på

året forhandlede disse kommuner om

også at få Holstebro, Struer og Lemvig

med, men et sådant område på over

5.000 km2 ville blive alt for stort til et

praktisk samarbejde.

I stedet er Holstebro, Struer og Lem-

vig gået sammen med Skive.

I midten taler Viborg og Silkeborg om

et samarbejde, og mod øst er Randers,

Norddjurs og Syddjurs blevet enige om

en sammenlægning.

Aarhus er gået sammen med Skander-

borg, Odder og Samsø, og endelig vil

Horsens og Hedensted danne et fælles

redningsberedskab.

I flere af kommunerne er princip-

beslutninger om at indgå i de større be-

redskabssamarbejder vedtaget eller sat

på dagsordenen til kommende møder,

således at man inden for hver af de nye

enheder kan forhandle, hvor bredt dæk-

kende, samarbejdet skal være.

BEVAR BRS I HERNINGI KKR Midtjylland forventer man en

godkendelse af de seks beredskabsen-

heder, men den stramme udmelding om

højst 20 enheder på landsplan fik KKR

til at bede KL om generelt at arbejde for

en fleksibel lovgivning, der giver plads til

lokal opgaveløsning.

KKR mener desuden, at myndigheds-

opgaven omkring den brandtekniske

sagsbehandling bør bevares i kommu-

nerne. Endelig var der bred opbakning

til at bevare et statsligt beredskab

i Herning.

FÆLLES VC MED REGIONENSideløbende med drøftelser om større

beredskabsenheder undersøger en

arbejdsgruppe mulighederne for at

danne én fælles vagtcentral sammen

med regionen. Det kan der være flere

fordele ved rent indsatsmæssigt, og

der kan formentlig også spares mid-

ler, selv om kommunerne vælger at

beholde egen vagtcentral til hjemme-

opgaver, miljøopgaver m.m., siger Jesper

Kaas Schmidt.

Kommunerne i Region Syddanmark

behøver ikke hjælp til at gå sammen

i fire beredskabsenheder. Det klarer

de selv, fortæller borgmester Egon

Fræhr fra Vejen, der er formand for KKR

Syddanmark.

Kommunerne er da også ret langt,

selv om der ikke overalt er taget politi-

ske beslutninger om opdelingen. Når de

endelige beslutninger er taget, vil kom-

munerne i de enkelte enheder for alvor

kunne se på, hvordan opgaven løses,

hvad der skal samarbejdes om, samt om

man eventuelt for hele regionen skal

samarbejde om en eller to vagtcentraler.

SØNDERJYLLANDBeredskaberne i de fire sønderjyske

kommuner, Tønder, Aabenraa, Sønder-

borg og Haderslev, havde i forvejen et

samarbejdsforum, og en sammenlæg-

ning af netop deres beredskaber var

naturligt, ikke mindst set ud fra, at alle

bygger på et fundament af frivillige

brandværn.

Lige nu er de fire kommuner ved at

finde en model for, hvor meget det

fælles beredskab skal omfatte. Det vil

den politiske styregruppe så beslutte

i december. Selve sammenlægningen er

planlagt til 1. januar 2016.

SYDVESTMod vest begyndte Varde, Esbjerg og

Fanø i begyndelsen af i år at tale om et

fælles beredskab. Siden

har en styregruppe og

syv arbejdsgrupper arbej-

det intenst med planerne

for Sydvestjysk Brand-

væsen, og en sammen-

lægning kan formentlig

ske allerede fra 1. januar

2015. I hvert fald er medarbejderne

allerede varslet om sammenlægnin-

gen og tilbudt ansættelse i det fælles

selskab efter reglerne om virksomheds-

overdragelse.

Fordelingen af udgifter er også på

plads, idet Esbjerg betaler 58,8 %, Varde

34,2 % og Fanø 7 %.

TREKANTOMRÅDETSeks kommuner i Trekantområdet har

siden slutningen af 2012 arbejdet for et

fælles redningsberedskab: Middelfart,

Fredericia, Kolding, Vejle, Billund og

Vejen, og egentlig forventede man, at

hele organisationen ville have været på

plads i år.

Forskellige uforudsete forhindringer

har midlertidigt forsinket processen,

så der nu satses på en sammenlægning

i løbet af 2015 eller senest den 1. januar

2016

En af udfordringerne for det kommen-

de Trekantområdets Brandvæsen er de

meget forskellige serviceniveauer, som

kommunerne har i dag, og som de skal

have mulighed for at bevare. Målet er, at

?? ?

Enighed om fire enheder Geografien er på plads i Region Syddanmark. Nu gælder det, hvad der skal samarbejdes om, og hvordanAf Erik Weinreich

25

STRUKTUROktober 2014 · BRANDVÆSEN

det fælles redningsberedskab individuelt

skal tilbyde kommunerne, hvad de hver

især ønsker.

Det gælder først og fremmest det

beredskabsmæssige serviceniveau, men

det gælder også

mulighed for tilkøb

af en lang række

serviceydelser,

som beredskaber-

ne i dag varetager i

de enkelte kommu-

ner. Kommunerne

vil således kunne

vælge at beholde

disse serviceydel-

ser hjemme eller

på kontrakt få

fællesskabet til at

udføre dem.

De seks kom-

muner dækker et

geografisk stort område på hele 3.418

km2, og der bliver derfor behov for nogle

principielle beslutninger om en central

Region Syddanmark (indbyggertal pr. 1.1.2014)

Kommune Indbyggertal Areal i km2

Fyn Assens 41.031,0 511,3 Faaborg-Midtfyn 51.091,0 637,0 Kerteminde 23.652,0 205,9 Nyborg 31.312,0 276,2 Odense 195.866,0 304,3 Svendborg 57.989,0 417,0 Nordfyn 29.082,0 451,6 Langeland 12.709,0 291,1 Ærø 6.405,0 90,5 449.137,0 3.184,9 Trekantområdets Brandvæsen Billund 26.325,0 540,3 Middelfart 37.677,0 299,5 Fredericia 50.295,0 134,5 Kolding 90.099,0 605,0 Vejle 109.649,0 1.066,3 Vejen 42.670,0 814,4 356.715,0 3.459,9 Sønderjylland Haderslev 55.938,0 702,0 Sønderborg 75.312,0 496,6 Tønder 38.316,0 1.278,0 Aabenraa 58.982,0 941,6 228.548,0 3.418,1 Sydvestjysk Brandvæsen Esbjerg 115.108,0 742,5 Fanø 3.264,0 55,8 Varde 49.985,0 1.255,8 168.357,0 2.054,1

Hele regionen 1.202.757,0 12.117,0

?? ?

eller decentral placering af de mange

medarbejdere.

FYNStørst spænding var der om Fyn. Ville

øen vælge en eller to enheder?

Det sandsynlige resultat bliver ét fæl-

les beredskab for ni kommuner. Det er

i hvert fald beslutningen i Borgmester-

forum Fyn. Kun Middelfart er ikke med,

idet den føler et større tilhørsforhold til

Trekantområdet.

Befolkningsmæssigt vil det fynske be-

redskab blive blandt landets største med

næsten 450.000 indbyggere.

Seks kommuner i Trekant-området har siden slutnin-gen af 2012 arbejdet for et fælles redningsberedskab: Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle, Billund og Vejen, og egentlig for-ventede man, at hele organisationen ville have været på plads i år

Den beredskabs-mæssige inddeling af Region Syddan-mark er nogenlunde på plads med fire enheder.

26

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

Sjælland lagde ud med fire beredskab-

senheder. Det gik forholdsvis hurtigt

med KKR til at koordinere processen, så

områderne blev store nok til i bered-

skabsmæssig sammenhæng at være bæ-

redygtige, det vil sige have tilstrækkelig

størrelse og styrke til at kunne møde

fremtidens udfordringer.

De fire enheder er ligeledes, hvad

politikerne forventer vil gå igennem

ud fra den nationale ramme på 20

enheder.

12. september faldt brikkerne –

foreløbigt – på plads for B2, som den

sjællandske model hedder. Modellen

er udgangspunkt for de videre drøftel-

ser, og på næste

møde i KKR den 12.

november forven-

tes kommunerne at

komme med klare

udmeldinger, der

stort set bekræf-

ter den foreløbige

opdeling.

Indtil nye konstel-

lationer dukker op!

LF ER FÆRDIGDet befolknings-

mæssige mindste

område bliver

Lolland og Guld-

borgsund, der den

1. januar i år dan-

nede deres fælles

Lolland-Falster Brandvæsen, og som

derved allerede har været gennem alle

sammenlægningsøvelser.

Sammenlægningen er dog sket uden

besparelser, så nu venter processen

om de besparelser, der er en del af det

politiske forlig.

SYD- OG MIDTSJÆLLANDTre kommuner i Sydsjælland begyndte

allerede sidste år at tale om sammen-

lægning: Vordingborg, Næstved og Faxe.

Siden er Ringsted kommet med i denne

gruppe, og i praksis genbruger kom-

munerne blot det oprindelige oplæg og

kobler Ringsted på.

Med andre ord er arbejdet her i fuld gang.

VESTSJÆLLANDI Vestsjælland gik fem kommuner sammen

Region Sjælland (indbyggertal pr. 1.1.2014)

Kommune Indbyggertal Areal i km2

Østsjælland Stevns 21.847 250,2 Roskilde 84.258 211,9 Køge 58.381 255,5 Greve 48.097 60,2 Solrød 21.352 40,0 233.935 817,8 Vestsjælland Odsherred 32.530 355,3 Holbæk 69.055 578,7 Kalundborg 48.357 604,0 Slagelse 76.916 567,3 Sorø 29.306 311,1 Lejre 27.011 240,0 283.175 2.656,4 Sydsjælland Næstved 81.431 681,0 Vordingborg 45.295 621,0 Faxe 35.115 404,5 Ringsted 33.349 295,5 195.190 2.002,0 Lolland Falster Brandvæsen Lolland 43.530 884,4 Guldborgsund 61.006 903,4 104.536 1.787,8 Hele regionen 816.836 7.264,0

Sjælland på plads – og alligevel ikke Østsjællandske kommuner analyserer på flere mulighederAf Erik Weinreich

Tre kommuner i Sydsjæl-land begyndte allerede sidste år at tale om sam-menlægning: Vordingborg, Næstved og Faxe. Siden er Ringsted kommet med i denne gruppe, og i praksis genbruger kommunerne blot det oprindelige oplæg og kobler Ringsted på.Med andre ord er arbejdet her i fuld gang

Oktober 2014 · BRANDVÆSEN

27

om et fælles redningsberedskab: Ods-

herred, Holbæk, Kalundborg, Sorø

og Slagelse. Kommunerne har hver

deres særlige udfordringer

som fx de store sommer-

husområder i Odsherred

og meget store virksomhe-

der i Kalundborg.

Siden har Lejre spurgt

på at komme med. Kommunen har

forhandlet både mod vest og øst, og

den foreløbige udmelding fra politikerne

lyder, at borgerne vil få mest ud af en

samarbejde mod vest. Den endelig be-

slutning tages formentlig på et kommu-

nalbestyrelsesmøde den 27. oktober.

ØSTSJÆLLANDStørst usikkerhed hersker der i Øst-

sjælland.

Udgangspunktet i borgmesterplanen

er Stevns, Køge, Solrød, Greve, Roskilde

– og Lejre, der nu ser ud til at springe fra.

Hvis Ishøj, Vallensbæk og Høje

Taastrup ønsker et samarbejde sydpå

mod Roskilde og Greve, kan der opstå

en ny situation for Solrød, Køge og

Stevns. Bliver de i samarbejdet, eller

vil de hellere finde andre samarbejds-

partnere?

VCSideløbende med analyser og forhand-

linger om sammenlægninger, står KKR

for en kortlægning af mulighederne

for en fælles vagtcentral for

alle 17 kommuner i regionen

i samarbejde med Region

Sjælland og eventuelt politiet

i Midt- og Vestsjællands Politikreds

samt Sydsjællands og Lolland-Falsters

Politikreds.

Den mest sandsynlige opdeling af Region Sjæl-land i beredskabsenhe-der. Lejre tager endelig stilling her i oktober.

?

??

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

28

Hovedstaden er umiddelbart den van-

skeligste region at opdele i nye bered-

skabsenheder. Foreløbig samler interes-

sen sig om fire – måske fem – områder,

uden at der endnu er slået endelige

streger på kortet.

NORDSJÆLLAND ØSTLængst i processen er de fem Nord-

sjællandske kommuner: Helsingør,

Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og

Allerød. Her er en politisk beslutning om

et fælles beredskab på vej gennem tre

beredskabskommissioner, fem økono-

miudvalg og fem byråd. Den politiske

beslutningsproces forventes afsluttet

ultimo oktober.

Samtidig med den politiske proces

kører arbejdet for en ny organisation,

fælles lokalisering, økonomisk analyse

med fremtidigt budget m.v.

NORDSJÆLLAND VESTPå det seneste møde i KKR Hovedstaden

var der forslag om at undersøge, om alle

kommuner i Nordsjællands Politikreds

kunne blive enige om et fælles bered-

skab. Det er dog ikke blevet til mere,

så mod vest taler Gribskov, Halsnæs,

Frederikssund, Hillerød, Egedal og

Furesø om et samarbejde.

Kommunaldirektørerne har udarbejdet

forslag til en projektorganisation, og den

politiske beslutning om sammenlægnin-

gen ventes at kunne ske i november eller

senest december.

KØBENHAVN OG FREDERIKSBERGFrederiksberg ligger som en enklave

midt i Københavns Kommune, og de to

vil som et minimum danne et fælles

beredskab. Spørgsmålet er så, hvor

mange og hvilke omegnskommuner, der

vil være med. I forvejen disponerer og

koordinerer alarmcentralen, der drives

af Københavns Brandvæsen, alle brand-

og redningsindsatser i Storkøbenhavn

samt kommunerne nord for, og den

ordning giver ikke anledning til proble-

mer, selv om der i dag er tale om mange

beredskaber.

GL. KØBENHAVNS AMTEn anden undersøgelse vedrører mulig-

hederne for et fælles redningsbered-

skab for kommunerne i det gamle

Københavns Amt. Det er hele Stor-

københavn inklusiv mod nord Lyngby-

Taarbæk og Gentofte og mod øst de to

Amager-kommuner Dragør og Tårnby,

men uden København og Frederiksberg,

der ikke indgik i amtet.

Parallelt foregår der en hel den

officielle og uofficielle sonderinger for

andre klynger. Trods alt bor der over

586.000 mennesker i Københavns

omegnskommuner, så set alene ud fra

befolkningstallet kunne der godt blive

to enheder for henholdsvis kommunerne

nord for København og kommunerne

vest for København, hvor sidstnævnte

kan være med eller uden Tårnby og

Dragør.

REGIONSGRÆNSEN ER IKKE EN BEGRÆNSNINGEndelig er der sonderinger om et bered-

skabssamarbejde med kommuner

i Region Sjælland, nemlig for de tre

kommuner Ishøj, Vallensbæk og Høje

Taastrup, der

i dag har et fælles brandvæsen.

Disse kommuner har igangsat en

analyse, hvor man holder døren på

klem for et samarbejde med Greve og

Roskilde. De faglige argumenter ligger

blandt andet i Roskildes naboskab og

samarbejde med Høje-Taastrup Kommu-

ne og benyttelsen af statens beredskab

i Hedehusene. Der er i forvejen indgået

et samarbejde med Greve

Kommune om gensidig ve-

derlagsfri assistance.

Et sådant fælles bered-

skabssamarbejde, der række

ind over regionsgrænsen, kan

desuden begrundes i kom-

munernes forholdsvis ens

risikoprofiler, den fælles

udfordring med betjening

af motorvejsnettet ind

mod København, den

fælles S-bane langs

Køge Bugt, samt den

nye København-Ring-

sted jernbane.

Ligeledes har kom-

munerne ensartede

industriområder,

og endelig har

alle kommunerne

en netto-udpend-

ling af borgere, så

der er forholdsvis få

indsatser i dagtimerne

men til gengæld øget

aktivitet i myldretiden på

motorvejene.

I øvrigt havde Greve og Høje

Taastrup for blot otte år siden, inden

kommunesammenlægningen, et fælles

brandvæsen, drevet af Falck.

BORNHOLMBornholm føler sig endnu frem. Den

geografiske tilknytning til andre

kommuner er svag og udgøres udeluk-

kende af færgeforbindelsen fra Køge og

bro-færgeforbindelsen via Øresunds-

broen og Ystad.

Et operativt og ledelsesmæssigt sam-

arbejde med andre kommuner vil umid-

delbart ikke gøre den store forskel.

Det udelukker dog ikke en bered-

skabsmæssig sammenlægning med

Mange forslag i Region Hovedstaden Kommunerne analyserer og forhandler på kryds og tværsAf Erik Weinreich

?

??

STRUKTUROktober 2014 · BRANDVÆSEN

29

andre kommuner, og KKR Hovedstaden

har på forhånd meldt ud, at man hjælper

med at finde en løsning.

Der tales dog også om, at Bornholm bør

tildeles en særlig ø-status, så øen ikke ind-

går i de 20 nye beredskabsenheder.

Nordsjælland har fundet sammen i to beredskabsenheder, mens de øvrige kommuner fortsat forhandler. Inddelin-gen på kortet for Storkøbenhavn viser alene de klynger, der allerede eksiste-rer, eller som naturligt hører sam-men, fx fem kommuner i Vestegnens Brandvæsen. Nogle af disse klynger vil nødvendigvis skulle gå sammen.

Region Hovedstaden (indbyggertal pr. 1.1.2014)

Kommune Indbyggertal Areal i km2

Nordsjælland øst Fredensborg 39.584 112,1 Helsingør 61.525 121,6 Hørsholm 24.711 31,4 Rudersdal 55.106 73,8 Allerød 24.183 67,5 205.109 406,4 Nordsjælland vest Furesø 38.487 56,7 Hillerød 48.683 213,0 Egedal 42.201 125,8 Frederikssund 44.416 305,3 Halsnæs 30.638 121,2 Gribskov 40.807 280,0 245.232 1.102,0 København København 571.021 74,4 Frederiksberg 102.940 8,1 Gl. Københavns Amt

Amager Dragør 13.965 18,1 Tårnby 41.971 65

Vestegnens Brandvæsen Rødovre 37.553 12,1 Hvidovre 51.899 24,9 Albertslund 27.728 23,2 Glostrup 22.081 13,3 Brøndby 34.555 28,1

Høje Taastrup – Ishøj – Vallensbæk Brandvæsen Ishøj 21.540 25,9 Høje-Taastrup 48.742 78,4 Vallensbæk 15.101 9,2

Nordlige Storkøbenhavn Lyngby-Taarbæk 54.301 38,8 Gentofte 74.352 25,5 Gladsaxe 66.649 25 Herlev 27.654 12 Ballerup 48.517 33,8

Bornholm 40.219 588,1 Hele regionen 1.751.129 2.612,3

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Oktober 2014

30

Beredskabsstyrelsen afholder onsdag den 12. no-vember temadag i Odense, hvor der sættes fokus på betydningen af forskellen på risikoopfattelsen hos private virksomheder og offentlige myndigheder.Temadagen tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af resiliens-begrebet, som fokuserer på modstand-skraft, læring og tilpasning. Dette kan eksempelvis bruges til at styrke samfundssystemernes evne til at absorbere chok og omdanne sig dynamisk – uanset om man arbejder med beredskab i den private eller den offentlige sektor. Temadagen afholdes i to dele: formiddagen består af

ekspertindlæg, der præsenterer teoretiske tilgange til emnet samt konkrete erfaringer fra både en privat virksomhed og en offentlig myndighed – og efter-middagen består af workshops, hvor deltagernes egne erfaringer og overvejelser bliver udfordret via drøftelser i mindre grupper sammen med indlægs-holderne fra formiddagens program. Indlægsholdere:• Historiker og ph-d.-studerende Rasmus Dahlberg fra Beredskabsstyrelsen.• Sikkerhedsleder ph-d Vibeke Østergaard Thomsen fra Bavarian Nordic A/S• Souschef Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen

Temadagen er relevant for myndigheder med bered-skabsansvar, f.eks styrelser, regioner og kommuner. Den vil endvidere være relevant for virksomheder, organisationer og sikkerhedsrådgivere, der beskæfti-ger sig med beredskabsplaner, sikkerhedsansvar og sikkerhedsmæssige aspekter generelt. Deltagerne vil få vigtig viden og nye erfaringer med sig hjem, som de kan bruge til at skabe en resilient og bæredygtig beredskabs- og forebyggelseskultur i den virksomhed, myndighed eller organisation, hvor de er ansat.Spørgsmål kan rettes til Flemming Jensen på fj@brs.dk

TEMADAG onsdag d. 12. november 2014 8:45 - 15:30 - Myndigheder og virksomheder skal lære af hinandens beredskab

Sted: Dalum Landbrugsskole Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.Pris: 950 kr. (inkl. Morgenkaffe, frokost eftermiddagskaffe)

Tilmelding via http://brs.dk/uddannelse/kurser/kursuskatalog/Documents/temadag-forskellighed-i-risikoopfattelser.pdf Datavej 16 • 3460 Birkerød • tlf. 45 90 60 00

T o slukningstog. Fem udkald på

få timer til brande i Ribe efter

lynnedslag. 20 km til nærmeste

nabobrandstation.

Det var den noget usædvanlige virke-

lighed for indsatsleder Kjeld Tauman

i Esbjerg natten til den 8. oktober, hvor

et kraftigt tordenvejr fejede hen over

det sydvestlige Jylland.

Jo, han var blevet varslet af politiet

allerede om eftermiddagen, han havde

orienteret sig på DMIs hjemmeside, men

da første alarm kom kl. 23.15, var han

gået i seng i en forventning om, at det

værste var overstået.

Og nej, det var ikke et mål i sig selv

at klare det hele alene, men det er

vilkårene, når der er langt til naboerne,

understreger Kjeld Tauman, der ved

hver efterfølgende alarm måtte vurdere

behovet for nabohjælp i forhold til

brandens størrelse og en responstid

på 20 minutter. De fire nærmeste

Travl nat for Ribes to slukningshold – uden nabohjælp

- Jeg har før haft flere samtidige brande, men det er første gang med så mange samtidige på lynskader, fortæller ind-satsleder Kjeld Tauman, der med sin mobiltelefon tog dette billede af nat-tens anden brand.

5 brandalarmer på under 3 timerAf Erik Weinreich

31

INDSATSOktober 2014 · BRANDVÆSEN

brandstationer har alle fem minutters

beredskab og ligger alle ca. 20 km

fra Ribe.

DELTID OG FRIVILLIGEVed bygningsbrand sendes holdleder

og syv brandmænd, hvoraf de to kører

tankvognen. Første slukningstog fra Ribe

Brandstation bemandes af deltidsfolk,

mens frivillige tager sig af andet sluk-

ningstog, og den nat arbejdede de på

skift og kørte direkte fra det ene brand-

sted til det andet.

Stationen har tilknyttet 18 deltidsfolk

der på hverdage er på allekald, hvor de

første otte mand kører.

De 12 frivillige har samme uddannelse

og fungerer som backup ved større hæn-

delser eller flere samtidige.

DIREKTE FRA BRAND TIL BRANDDen første alarm var heldigvis mindre,

så ved anden alarm blot seks minutter

senere kunne Kjeld Tauman overlade

ansvaret til holdlederen og køre

direkte til den næste – og større –

brand, et stråtækt hus, der ikke stod til

at redde.

Endnu inden denne brand var slukket,

blev Kjeld Tauman kaldt til den tredje

brand sammen med første slukningstog,

der endnu ikke var nået hjem til brand-

stationen.

Denne gang nåede brandfolkene at

blive færdige, inden de to næste alarmer

kom med kort mellemrum. Heldigvis var

den fjerde også lille, så Kjeld Tauman

herfra kunne køre til den femte brand,

hvor ilden havde ulmet længe, inden den

blev opdaget. Her blev indsatsen klaret

af slukningstoget fra den anden brand,

der heller ikke var nået hjem på brand-

stationen forinden.

RISIKOGRUPPEDen femte og sidste brand var hos et

ældre ægtepar i Hvedding, 10 km uden

for Ribe. Parret gik i seng ved midnats-

tid, da strømmen i huset forsvandt, og

først da fruen ved 2-tiden var oppe,

bemærkede hun, at der kom røg ned

ad trappen.

På det tidspunkt var væggene brændt

væk på første sal, og ilden var nået ned i en

stor del af bjælkelaget, der holdt loftet.

Det var et rent held, at ægteparret

ikke indebrændte. Huset havde ingen

røgalarm, og begge beboere var svagt

gående.

Og nej, det var ikke et mål i sig selv at klare det hele alene, men det er vilkårene, når der er langt til naboerne, understreger Kjeld Tauman, der ved hver efterfølgende alarm måtte vurdere behovet for nabohjælp i forhold til brandens størrelse og en responstid på 20 minutter

For yderligere information kontakt:

Salgs– og servicepartner GKV Brandmateriel ApS

Telefon: 7465 1068 — www.gkv.dk

FORDELE VED RAMMEAFTALEN: Moderne køretøjer til den

rigtige pris.

Dansk repræsentant.

Indkøb uden udbud.

Landsdækkende serviceorganisation.

Lange garantiperioder.

Inklusiv 5 års serviceaftale.

.dk

Beredskabsstyrelsen og Ziegler Brandweertechniek b.v. har indgået en ny rammeaftale på autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne.

KRISEBEREDSKAB BRANDVÆSEN · Oktober 2014

32

I ndsatslederen tager ofte et

stort ansvar for, at brand- og

redningsfolk kommer ”hele”

gennem de til tider meget voldsomme

oplevelser, de udsættes for, men hvem

følger op på, hvordan indsatslederen

har det?

Gælder det kommunale krisebered-

skab for alle og husker vi at bruge det?

spørger Stine Arenshøj, der ud over, at

hun selv i otte år var ved Guldborgsund

Redningsberedskab herunder som

indsatsleder, også er uddannet i psy-

kotraumetologi. Hun ved, hvad det vil

sige at stå ved og nærmest blive en del

af voldsomme ulykker, og det er ikke

altid, at virkningerne kommer lige med

det samme.

Derfor er det vigtigt, at ægtefæller

og andre pårørende ved, hvilke reak-

tioner der kan forekomme, og hvordan

de bedst kan støtte efter voldsomme

oplevelser hos både indsatsledere og alle

andre i beredskabet.

KURSUS FOR PÅRØRENDEDet lærte pårørende ved Middelfart

Brandvæsen om ved et særligt kursus,

som Stine Arenshøj holdt i juni med

udgangspunkt i, hvordan de kan være

den bedste støtte, for i modsat fald kan

pårørende ligefrem være til ulempe.

På kurset kom

Stine Arenshøj

med værktøjer til,

hvordan man kan

yde en god støtte,

og tilbagemel-

dingerne var

meget positive.

En af delta-

gerne aftalte

direkte, at

hun efterføl-

gende kunne

kontakte Stine

Arenshøj omkring

egne oplevelser med

sin mand.

REAKTIONER KAN VÆRE VOLDSOMMEStine Arenshøj fortæller:

- De klassiske reaktioner på

traumatiske oplevelser er meget for-

skellige, da vi som individer oplever og

reagere forskelligt. Der kan komme både

fysiske og psykiske reaktioner; nogle bli-

ver stille og har svært ved at koncentrere

sig, andre bliver irritable.

- Senere begynder man at bearbejde

hændelsen, og hvis man ikke har nogen

at snakke med, kan bearbejdningspro-

cessen tage længer tid. Her er det vigtigt

for den enkelte at få fakta på plads, så

der ikke laves historier i ens tanker om,

hvad der kunne være sket, eller man

ligefrem bygger flere ting på, så det hele

bliver vanskeligere at forarbejde.

- Det kan ende med, at man tror, man

selv har set og oplevet noget, der ikke er

sket, eller som man har hørt fra andre.

De billeder, man dannet i sit hoved, bli-

ver pludselig virkelighed.

Ægtefæller er værdifulde og undværlige efter en voldsom hændelseKrisesamtaler efter stærke oplevelser bør følges op. Engelsk metode til forebyggelse af PTSD – også hos brandfolkAf Erik Weinreich

33

Oktober 2014 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

- Hvis man senere oplever en ny, voldsom ulykke, kan

den gamle hændelse poppe op og gøre det vanskeligt på

sigt at passe sit arbejde. Hvis ens ægteskab så ikke kører så

godt, eller der er andre stressfaktorer i ens liv, vil det være

endnu vanskeligere at bearbejde hændelsen og komme igen-

nem den.

KRAV OM KRISEHJÆLP – I ENGLANDI England skal virksomheder stille psykologisk bistand til

rådighed for deres medarbejdere, og rigtig mange har ifølge

Stine Arenshøj valgt TRiM (Trauma Risk Management), der er

en metode, som virksomhederne selv anvender i organisa-

tionen og som hun er certificeret til at bruge i Danmark og

undervise i.

- Alle, der arbejde på akutområdet, er i risikozone for at

udvikle psykiske belastninger eller PTSD, post-traumatisk

stress syndrom, og med den engelske metode taler vi hele

hændelsen igennem på en struktureret måde, hvor man

gennem samtalen spotter specifikke risikoaktorer, som kan

give en fornemmelse af, hvor påvirket den enkelte er af

hændelsen.

KAN BENYTTES ANDRE STEDER I KOMMUNEN- I dag holder vi debriefing efter en voldsom hændelse eller

har samtaler med en krisepsykolog lige med det samme, men

man skal først lande og finde sig selv. I følge forskningen kan

debriefing i visse tilfælde gøre mere skade end gavn. Derfor

tager vi den første samtale tre døgn efter hændelsen, og lige

så vigtigt følger vi op på det efter en lille måned, så man ikke

taber nogen undervejs.

- Samtalerne skal ikke være valgfri. Som udgangspunkt bør

man være forpligtet til at deltage, men vi kan jo ikke tvinge

nogen. Samtalerne skal bruges lige så snart, nogle har været

med i en voldsom hændelse for at forbygge. Måske to brand-

mænd, der har haft en grim trafikulykke, og hvor en personlig

krisesamtale kan mindske traumatiske eftervirkninger.

- Metoden er en grundlæggende traumepsykologi, der

styrker evnen til at minimere den stress, der kan opstå, og

den kan også benyttes andre steder i kommunen, fx hvis en

ansat mister sin ægtefælle eller bliver truet. Med en sådan

uddannelse vil brandvæsnet kunne passe på deres folk og

evt. udbyde krisesamtaler til resten af kommunen, siger Stine

Arenshøj.

Brandmænd og PTSDSiden 2007 har 8.652 danskere været så plaget af PTSD, at de er blevet fundet ude af stand til at arbejde. Det svarer til hver tiende, der får tilkendt førtidspension.

Af en rapport fra Videnscenter for Psyko-traumatologi fremgår det, at næsten hver femte brandmand har symptomer på eller fuld diagnose for PTSD.

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk MAMMUT WORK WEAR A/S Tekstilbuen 1, 4700 Næstved Tlf: 55 72 70 22 info@mammut.dk www.mammut.dk www.albatrosint.dk Branddragter m.m. PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · Oktober 2014

34

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

13. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 22 27 20 10 www.alcensoft.com info@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .Oktober 2014 · BRANDVÆSEN

35

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”

Ring til: Ekström Annonce Service

på tlf. 44 44 77 47

Når skaden er sket... er SSG på pletten!

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse:

Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorøfkb@fkbnet.dkTlf. 5782 0203