brugerportals- initiativet

BRUGERPORTALS-INITIATIVET

KL

UD

SPIL

Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner

Brugerportalsinitiativet – fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner

Som et led i den senere års fokus på at gøre folkeskolen mere digital, indgik regeringen og KL en aftale i 2014 om at realisere en fælles brugerportal for folkeskolen. Brugerportalsinitiativet skal bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale løsninger, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folke-skolen og understøtte målene i folkesko-leformen.

Brugerportalsinitiativet indebærer, at alle kommuner skal anskaffe to over-ordnede digitale løsninger til skolerne; samarbejdsplatformen og læringsplat-formen. De nye løsninger vil endvidere betyde, at brugerne vil få en samlet digital indgang til skolen.

Aftaler om brugerportalsinitiativet:• IJuni2013indgikregeringensammenmedVenstreogDanskFolke- parti den første aftale om udvikling af en fælles brugerportal som et led i at give folkeskolen et fagligt løft.

• Ijuni2014aftalteregeringenogKLatrealisereinitiativetomen brugerportal for folkeskolen som følge af aftalen om kommunernes økonomii2015.

• Ioktober2014indgikregeringenogKLenmereuddybendeaftale om, hvorledes brugerportalsinitiativet skulle realiseres.

Det tilstræbes, at samarbejdsplatfor-men bliver en landsdækkende løsning, hvor alle væsentlige informationer om barnets trivsel og læring samles på tværs af lærer-, klasse og evt. skift af folke-skole. En af bevæggrundene for en fælles national samarbejdsplatform skyldes ønsket om en fælles løsning til skoleom-rådet, så der kan skabes mulighed for en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af skoler og kommuner. Det vil især gavne de mange familier med børn, der går på forskellige skoler og på sigt også dagtilbudsområdet. Endvidere vil en fælles løsning samlet set blive den mest omkostningseffektive set i forhold til, hvad kommunernes omkostninger ville være, hvis de hver især skulle inve-stere i en ny løsning for at imødekomme

aftalen. Kommunerne vil også på sigt få mulighed for at anvende løsningen på dagtilbudsområdet.

Læringsplatformen, skal den enkelte kommune derimod selv anskaffe og sikre, at den læringsplatform, de vælger, efterlever en række fællesoffentlige standarder, hvor bl.a. mulighed for dataudveksling bliver opfyldt. Der er allerede nu en lang række leverandører, der leverer en del at den funktionalitet, som skal anvendes.

Hvad kommer Brugerportalsinitiati-vet til at betyde for en forandring på skolerne?Brugerportalsinitiativet skal understøtte folkeskolereformen og medvirke til at give skolerne et digitalt løft. Dette fordrer, at der etableres en rammearki-tektur, som bl.a. betyder, at der kan ud-veksles informationer mellem de mange enkeltsystemer.

På det brugernære konkrete plan vil Bru-gerportalsinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele ma-teriale med gruppekammerater. Samme sted har eleven adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan for-ældre få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæs-sige udvikling. Derudover kan det pæda-gogiske personale digitalt arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fæl-

2 Fremtidens digitale løsningerfor skoler og daginstitutioner

les Mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel.

Hvad kan samarbejdsplatformen?I dag har alle kommuner SkoleIntra, der i store træk fungerer som en samarbejds-platform. Den nye løsning bliver fundet gennem et fælles udbud, som bl.a. skal understøtte arbejdet med læringsplatfor-mene og gøre det nemt for fx det pæda-gogiske personale, forældre og elever at kommunikere og finde information. På samarbejdsplatformen vil relevante in-formationer blive udstillet for brugerne via forskellige dashboards/brugergræn-seflader, der er skræddersyet den enkelte målgruppes behov. Endvidere vil det blive muligt at kunne tilgå informationer om den enkelte elev fra andre systemer. Det kan f.eks. være elevens læringsproces eller trivselsmålinger.

Fakta om samarbejdsplatformen:• Harfokuspåkommunika- tion og videndeling mellem allemålgrupperifolkeskole og dagtilbud.

• Skalafløsedetnuværende SkoleIntra–ogallemål grupperfårensamletind- gang.

• KommunernesITfælles- skabKOMBITvilståforud- bud af en fælleskommunal samarbejdsplatform.

”Dashboards”Kommunerne vil i forbindelse med sam-arbejdsplatformen få mulighed for at få forskellige ”dashboards”. Dashboards er brugergrænseflader, som kan variere afhængig af brugergruppen, så de er tilpasset det behov elever (i forskellige al-dersgrupper), forældre og det pædagogi-ske personale har. Dashboardets formål er dermed at præsentere brugerne for relevant og lettilgængelig information, skræddersyet den enkelte målgruppe og

tilknytning til den enkelte folkeskole. Dashboardets visuelle og funktionelle udformning vil således være afhængigt af, om brugeren er elev, underviser, forælder eller leder og vil derfor opleves forskelligt, alt efter hvilken brugergrup-pe der benytter det.

Hvad kan læringsplatformen?Læringsplatformen udgør den digitale understøttelse af elevens læring. Gen-nem denne platform sikres det, at elever,

Fakta om læringsplatformen:• Harfokuspåelevenslæringsproces.

• Harfokuspåundervisningoglæring–herundermål,forberedelse, gennemførelse og opfølgning.

• Skalkunneinterageremeddigitalelæremidlerognationalekompo- nenter–fxtestogtrivselsmåling.

• Derudarbejdesfælleskravspecifikation,somkommunernekan anvende eller tage udgangspunkt i ved egne udbud.

forældre og pædagogisk personale får ad-gang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i. Elever og pæda-gogisk personale skal endvidere kunne se, planlægge, gemme og dele lærings-forløb ud fra fælles mål og individuelle læringsmål, ligesom ledelsen skal have adgang til relevante områder. De digitale læremidler skal som med læringsplatfor-men anskaffes lokalt og er dermed ikke en del af det fælles udbud.

3Fremtidens digitale løsningerfor skoler og daginstitutioner

Fremtidigt systemlandskab

Fælles program skal understøtte, at kom-munerne sammen med KL når sikkert i målDer er tale om ambitiøse mål og stram-me tidsfrister for initiativet, og i denne forbindelse har Kommunernes Landsfor-ening (KL) ansvaret for, at der bliver etab-leret et fælleskommunalt program, som skal støtte kommunernes anskaffelse og implementering af de nye løsninger til folkeskolen frem mod udgangen af 2017. KL’s bestyrelse har nu bestemt en række anbefalinger til kommunerne samt ram-merne for det fælles kommunale anskaf-felsesprogram.

Det fælleskommunale program:• Deretableresflerekommunegrupper, som vil blive bedt om at hjælpe med at udarbejde eller kvalitetssikre de væ- sentligste leverancer i programmet som fx beskrivelse af standarder, it- arkitektur, kravspecifikationer, dreje- bog osv.

• Irelationtilsamarbejdsplatformen anbefaler KL, at alle kommuner tilslutter sig ét fælles udbud af en ny løsning, da den samlet set vil være

mest omkostningseffektiv, og opga- ven, som samarbejdsplatformen skal løse, vurderes at være ensartet fra kommune til kommune.

• Itrådmedmangekommunerstil- kendegivelser anbefaler KL, at en samarbejdsplatform skal kunne anvendes i sammenhæng med dagtilbud og kommunale fritidstilbud.

• KLharanmodetkommunernesit-fæl- lesskab KOMBIT om at varetage opga- ven med et fælles udbud af en fælles samarbejdsplatform på vegne af kommunerne. KL vil i løbet af sensomme- ren stå for gennemførelsen af en til- slutningsproces, og der vil være en

kommunalinddragelse, som vil få indflydelse på løsningen.

• Forlæringsplatformenvurderesdet, at kommunerne på nuværende tidspunkt har ret forskellige udgangs- punkter, hvilket ikke taler for én fæl- les løsning. Digitale læringsplatforme er endnu relative nye i folkeskolen, og mange kommuner afprøver forskellige løsninger.

• KLviliførsteomgangudarbejdefor- slag til fælles krav til læringsplatforme samt en vejledning, som kommunerne kan anvende ved eget udbud eller gruppevis.


Fremtidigt systemlandskab

Eksterne it-services

Fælleskommunal samarbejdsplatform med UNI-Login (bl.a. via NemID)

Hjemmeside Søgning

Chat

Besked

Kommunens læringsplatform

Progression og trivsel

Elevplan Lærings-forløb

Kommunale administrative

systemer på børne- og

ungeområdet

Rapporter og udtræk

Registreringkomme/gå og fravær

Planlægning (plan for dagen)

Fælles mål

Nationale it-services

Videns-portal Materiale-platformen

Optagelses-vejledning

Prøver (FAP)

Trivsel-måling

Danmarks Digitale Bibliotek

Digitale læremidler

Fildeling (1)

Dashboards medrollestyret adgang til

indhold i brugerportalen

Blog og wiki

Gruppe-rum(2)

Billeder/ tegning

Video/lyd

Licens-styring

Arkiv-funktion

Administration og

konfiguration

Intranet

Registrering stamdata

Portfolio styring

Samarbejds- og kommunikations værktøjer

BRUGERPORTALSINITIATIVET

Administrator værktøjer

Data-varehus

Test (DNT)

Nye kom-ponenterMail og SMS

Programorganisationen

Aftalte leverancer for fællesoffentlig og KL/kommuner:


ProgramorganisationenStyregruppe

IT i folkeskolen

Undervisningsministeriet (UVM) Styrelsen for It og Læring (STIL) Kommunernes Landsforening (KL) (Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold)

SPOR 3: KOMMUNAL RAMMEARKITEKTUR

Ingen særskilt styregruppe

Projektejer: KL - Pia FærchReferencegruppe vedr. IT-arkitektur og governance

SPOR 1: LÆRINGSPLATFORM

Styregruppe:

Projektejer: KL4 kommuner repræsenteret

BPI Programstyregruppe

Ralf Klitgaard, formand (Afdelingschef, KL) Hanne Lumholt (Afdelingschef Børn og uddannelse, KL) Pia Færch (Kontorchef Digitalisering og borgerbetj. KL) Thomas Christiansen (Markedsdirektør, KOMBIT) Poul D. Christiansen (Forretningsudviklingschef, KOMBIT) Programleder: Kit Roesen (KL)

SPOR 2: SAMARBEJDSPLATFORM

Styregruppe:

Projektejer: KOMBIT - Poul D. Christiansen4 kommuner repræsenteret

Aftalte leverancer for fællesoffentlig og KL/kommuner:

• Integrationsplatform• Dataudvekslingsservices• Udbygget UNI-login (omfatter også forældre mv.)

• KL: Basis - Kravspecificering• KL: Transitionsvejledning• Hver kommune: Kommunale anskaffelser• Hver kommune: Idriftsættelse og organisering• Hver kommune: Lokale implementeringer

• Formulering af minimumskrav 2017 og standardkatalog (koordineres fællesoffentligt)

• Kommunal referencearkitektur på skoleområdet• Kommunale standarder

• KL: Organisering og afklaring af tilslutninger fra kommuner• KL: Transitionsvejledning• Kravspecificering• Udbud og anskaffelse• Idriftsættelse og organisering• Lokale implementeringer

Fællesoffentlig aftale (STIL)

LæringsplatformKL/Kommuner

Kommunal rammearkitekturKL

Dashboard/SamarbejdsplatformKL/KOMBIT

For at realisere Brugerportalsinitiativet er der aftalt en arbejdsdeling, hvor der skelnes mellem det fællesoffentlige, kom-munale og statslige ansvar.

I denne forbindelse er der blevet nedsat en styregruppe, som skal varetage den samlede programledelse og prioritering af initiativets udvikling og efterfølgende drift af den fælles infrastruktur og stan-dardiseringsindsats. Det er endvidere styregruppens opgave at bidrage til at sikre sammenhæng mellem Brugerpor-talsinitiativet og de øvrige initiativer vedrørende digitalisering af folkeskolen. Styregruppen består af Undervisnings-ministeriet/Styrelsen for It og Læring og KL. Styregruppen ledes af et formand-skab bestående af Styrelsen for It og Læring (formand) og KL (næstformand), som løbende overvåger projektet.

Styregruppen har ansvar for at sikre styring og fremdrift for så vidt angår de

Ansvar og organiseringfællesoffentlige dele af initiativet. Styre-gruppen skal endvidere sikre overblik og koordination med det fælleskommunale program, der understøtter kommuner-nes anskaffelsesproces.

I det følgende vises, hvordan arbejdsde-lingen mere konkret er blevet organise-ret:

Arbejdsfordeling• KOMBITvilståforanskaffelseafen fælleskommunal samarbejdsplatform.

• KOMBITbliveransvarligforudbud, generelle krav, indkøb og etablering af løsningen på samarbejdsplatformen og dashboard samt leverandørstyring efter idriftsættelse.

• KLviludarbejdekonkretevejled- ninger angående det fælleskommuna- le initiativ, som samtidig redegør for dels minimumskrav til funktionalitet/

informationsbehov i samarbejdsplatformen og dels sammenhængene til fællesoffentlige standarder og komponenter.

• Kommunerneskalselvståforanskaf- felse og implementering af lærings- platform samt den organisatoriske implementering af samarbejdsplatformen. Herudover skal kommu nerne selv anskaffe relevante digitale læremidler.

• Statenleverernationalekomponenter til fx test og trivselsmåling samt EMU’en.

• Detfællesoffentligesamarbejde etablerer forbedret UNI-log-in, fælles standarder og en integrationsplatform, som skal sikre kobling til nationale komponenter (fx nationale test).


Styring af brugerportalsinitiativet

Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt en finansieringsmodel for ud-vikling og drift af den skitserede løsning til folkeskolen. Initiativet finansieres ud fra følgende finansieringsprincipper:• Etableringsomkostningertilfælles- offentlig it-infrastruktur finansieres af staten, heraf er 35,7 mio. kr. fra Fon- den for Velfærdsteknologi og 11,3 mio. kr. fra Undervisningsministeriet og 0,3 mio. kr. fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So- ciale Forhold.

• Udgiftertildriftenaffællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen på 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år deles lige- ligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet. (Kommunernes andel er hhv. 3,6 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017, 5,9 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,35 mio. kr. i 2020, 4,55 mio. kr. i 2021, 4,4 mio. kr. i 2022, 4,4 mio.

Projektets økonomi

kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024.) Kom- muner, der ønsker at tilknytte kom- munikationsløsninger for dagtilbuds- området til infrastrukturen (den vide- reudviklede del af UNI-login), finan- sierer driften af de nyudviklede funk- tioner.

• Kommunerneafholderselvudgifter til indkøb af læringsplatform og samarbejdsplatform. Dernæst skal der afsættes midler til den organisatoriske implementering samt projektledelsen på de forskellige digitale løsninger.

• Kommuner,derønskeratanvende samarbejdsplatformen på dagtilbuds- området, skal være opmærksom på, at der ikke er afsat driftsmidler til denne del af løsningen. Dermed vil de kommuner, der ønsker at anvende løsningen på dagtilbudsområdet selv skulle finde finansiering til at dække driftsomkostningen.

Overordnet tidsplan for projektetDen overordnede tidsplan lyder, at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af 2017. Tids-planen forventes imødekommet ved, at der indgås en transitionsaftale med leve-randøren (itslearning) af det nuværende SkoleIntra, og at den endelige udbredelse af de digitale løsninger til alle skoler først sker i løbet af 2018.

Den nødvendige fællesoffentlige infra-struktur skal være klar til ibrugtagning af skolerne og eventuelt dagtilbud ved starten af skoleåret 2016/2017, og de tekniske specifikationer for infrastruktu-ren skal være klar, så kommunerne kan bruge dem i kravspecifikationer senest i slutningen af 2015.


IT i Folkeskolen

Fællesoffentlig Styregruppe for infrastrukturprojektet

Formand: STIL - Næstformand: KL Ansvar for fremdrift på

infrastruktur og standard (fællesoffentlige del)

Følger og koordinerer sammenhæng til fælleskommunale leverancer.

Afrapporterer til Undervisningsminister og KL’s bestyrelse to gange årligt.

Intern styregruppe STIL

STIL projektleder

KL programleder

Programstyregruppe – KL og KOMBIT

LæringsplatformAnsvar: KL

Dashboard/SamarbejdsplatformAnsvar: KL/KOMBIT

Kommunal rammearkitekturAnsvar: KL

KL BPI-program for kommunale anskaffelser

Udvidelse af UNI loginAnsvar: STIL

IntegrationsplatformAnsvar: STIL

Snitflader til Fælles Mål, Vidensplatform. Test m.v.

Ansvar: STIL

FÆLLESOFFENTLIGE LEVERANCER

FÆLLESKOMMUNALELEVERANCER

Fælles standarderAnsvar: STIL/KL

STIL og KL samarbejdeFÆLLES LEVERANCER

KontoretforDigitaliseringogBorgerbetjening

Weidekampsgade102300KøbenhavnS

Tlf.33703370www.kl.dk

brugerportals- initiativet

Documents